M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 · 3 6 . Å R G A N G 5

LÆS OM: BØR EN MØLLE STANDSES FØR STORMEN KOMMER? · TEMA OM 50% VINDKRAFT KONTRA FORSYNINGSSIKKERHED I 2020 ·

MINISTRE OPFORDRER KOMMUNER TIL AT FORTSÆTTE VIND-UDBYGNING

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 22

■ Skarpe priser ■ Fleksible vilkår

Netto Fast Pris, Fast Pris, Spot

Energi Danmark A/S • Hedeager 5 • 8200 Aarhus N • Telefon 87 42 62 62 • www.energidanmark.dk

Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: ams@energidanmark.dk

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: hhh@energidanmark.dk

Vil du vide mere, så kontakt os:

Tryghedafregningeni

Ingen løbende bindinger Ingen indmeldelsesgebyrer Personlig betjening

2013-09-20 Annonce Naturlig Energi Helside 210x297 - Ole Kristian.indd 1 19-09-2013 10:37:21

GODT NYTÅR | 5 Danmarks Vindmølleforening arbejder for både små og store vindmøller, ejeren af enkelte andele i en vindmølle og vindmøl-leejere med mange møller. Har så forskellige medlemsgrupper de samme interesser? Der kan selvfølgelig være særinteresser i detaljen og lige her og nu. Men på den lange bane og i de store og afgørende spørgsmål er der absolut fælles interesser. Det viser foreningens politiske arbejde, som ved dette årsskifte har to fokusområder af stor betydning for alle medlemmer: Effektiv indpasning af vindmøllestrøm, der har stor betydning for afreg-ningsprisen, som er det andet højt prioriterede område.

AKTUELLE NYHEDER | 6-11De to storme, som i oktober og december ramte Danmark, kostede ni små og tre større ældre møller livet. Bør en mølle standses ved stormvarsel - før den selv standser ved 25 m/s?EU trækker CO2 kvoter tilbage uden synlig effekt på elprisen.Ministre opfordrer kommuner til at fortsætte vindkraftarbejde.Defekte svejsninger og bolte var årsagen til to Vestas 200 kW-havarier, viser havari-rapport.Skat ændrer igen signal for momsregistrering af små møller.Vindmølleforeningen indhenter ny juridisk vurdering af grund-laget for evt. retssager vedr. Vestas V47-møllerne.

TEMA: INDPASNING AF VINDKRAFT | 12 -17Paul-Frederik Bach, Søren Klinge og Søren Dupont Kristensen beskriver muligheder og udfordringer i den ind-pasning af 50% vindkraft i dansk elforsyning i 2020, som er forudsætningen for både Folketingets klimaplan og rentabilite-ten i vindmøller.

HISTORIENS VINGESUS | 22-27I femte afsnit af føljetonen ”Mænd i Modvind”, fortæller Ib Konrad Jensen om oliekrisen i 1973, den nye energidebat og den moderne elproducerende vindmølles ophavsmand, Johannes Juul, der døde blot fire år, før hans forudsigelser gik i opfyldelse.

VINDPRODUCERET EL I NOVEMBER | 28-31November 2013 blev 20% ringere end normalt og vindens energiindhold i 2013 er nu nede på 86,4% af et gennemsnits-år. Landets 5.139 vindmøller har i de sidste 12 måneder dæk-ket 32,6% af det danske elforbrug, sparet afbrænding af 3,5 mill. tons kul og udledning af 8,1 mill. tons CO2.

Forsidemotivet er Johannes Juuls Gedser-mølle, som lagde grunden til det industrielle danske forspring i vindkraftudviklingen (se side 22-27). Møllen kan i dag ses på Elmuseet ved Tange Sø.

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 3

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 · 3 6 . Å R G A N G 5

LÆS OM: BØR EN MØLLE STANDSES FØR STORMEN KOMMER? · TEMA OM 50% VINDKRAFT KONTRA FORSYNINGSSIKKERHED I 2020 ·

MINISTRE OPFORDRER KOMMUNER TIL AT FORTSÆTTE VIND-UDBYGNING

36. ÅRGANG · JANUAR 2014NATURLIG ENERGI

udkommer12 gange årligt som medlemsblad for

DANMARKS VINDMØLLEFORENINGDanske Vindkraftværker.

Dette nummer er trykt i 4.000 eksemplarer.

Bladets adresse er:NATURLIG ENERGI,

Vrinners Hoved, 8420 Knebel,Tlf. 86 36 54 65,

Telefax 86 36 56 26. www.naturlig-energi.dk

E-mail adresser:redaktion@naturlig-energi.dk

abonnement@naturlig-energi.dkannoncer@naturlig-energi.dk

bogholderi@naturlig-energi.dk

REDAKTION & ADMINISTRATIONTorgny Møller (ansvarshavende redaktør),

Mona Klausen Koch, Lene Wind, Ole Hansen.

ILLUSTRATIONERKlaus Albrectsen

FOTOGRAFERKim Kiholm, Nikolaj Skovdal Sønder, Jan Vium Nielsen

GRAFISK & TEKNISK TILRETTELÆGGELSEJørgen Sparre, Martin Schultz,

Stefan Detreköy

DANMARKS VINDMØLLEFORENING er en forening af vindmølleejere og vindkraftinteresserede.

DV’S SEKRETARIAT:Ellemarksvej 47, 8000 Århus C.

Tlf. 86 11 26 00 Se iøvrigt DV’s adresser side 4.

DV’S BESTYRELSEKristian Jakobsen (formand), Allerup Bygade 52,

5220 Odense SØ. tlf. 65 95 89 92Bent Stubkjær, Morsbøl Skolevej 33,

7200 Grindsted, tlf. 75 32 29 04.Hans Christian Sørensen, Blegdamsvej 4,

2200 København N. tlf. 35 36 02 19.Verner Olesen, Rugvænget 12,

4900 Nakskov, tlf. 54 92 50 45.Ole Bak Nielsen, Allinggårdsvej 38, 8600 Silkeborg, tlf. 86 87 74 30.Gert Kristensen, Nyrup Mark 42,

9240 Nibe, tlf. 98 35 31 81Bertel Hjortborg Jensen, Bjørslevvej 10,

6920 Videbæk, tlf. 97 19 41 37DV’S SYNSPUNKTER

udtrykkes i lederen. Synspunkter fremsat i den øvrige del af bladet er ikke

nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Bladets artikler kan frit citeres mod kildeangivelse.Erhvervsmæssig brug af tekst og annoncer

samt enhver form for reproduktion kun tilladt efter skriftlig aftale, jfr. lov om ophavsret.

Årsabonnement (12 numre) for ikke-medlemmer kr. 400,00 + moms. Mailnyt-abonnement inkl.

Naturlig Energi på pdf-fil for alle modtagere af det trykte blad kr. 120,00 + moms årligt.

NATURLIG ENERGI er CSR-partner for 100% til Børnene (www.100pct.org)

Bladet er produceret miljø-neutralt ved hjælp af vindkraft og trykt med vegetabilske farver på miljøvenligt papir af

Johnsen Offset, GrenaaISSN 0106-1127

INDHOLD

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 44

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

info@dkvind.dkwww.dkvind.dk

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, eftersyn af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af garanti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med eftersyn af møllen hvert eller hvert andet år. Driftsledelse på transformer.

Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer.

Inspektion med endoskop, der gør det muligt at fotografere lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller, uvildige forslag til reparationer eller renovering, bistand i forsikringssager.

Bestilling af tekniske eftersyn sker ved henvendelse til foreningens sekretariat.

Generel rådgivning og information, energi politik, lovgivning, vindmølle-planlægning, samfunds-økonomi

Energipolitik, internationalt samarbejde, vindmølleplanlægning

DirektørAsbjørn Bjerreab@dkvind.dkTlf. 8684 1616

RegnskabsførerLars Knudsenlk@dkvind.dkTlf. 8733 1431

InformationsmedarbejderLinette Riislr@dkvind.dkTlf. 8733 1430

Politisk/økonomisk konsulentHenrik Skottehs@dkvind.dkTlf. 8733 1432

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 4670ss@dkvind.dk

Teknisk konsulent Poul Kr. Stenvad MadsenRavnsbjerg Hegn 23A, 7400 HerningMobil 5122 2808pm@dkvind.dk

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 7526 0807 / Mobil 2049 1319Fax 7526 0806sa@dkvind.dk

Tilknyttet konsulentPer NielsenSofievej 186, 9000 ÅlborgTlf. 9814 8489 / Fax 9635 4446pn@emd.dk

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, hjemmeside

Generel rådgivning, økonomiberegninger for møller i udlandet, medlem skab, kontingent, regnskab

Telefontid kl. 8.30-15.00, fredag dog kl. 8.30-13.00

Vindmølleøkonomi i danske møller, lav, ud-bud, udskiftning, moms-, afgifts- og skatteregler, juridiske spørgsmål

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. Alslevjl@dkvind.dkTlf. 5443 1322Træffes mandag-torsdag kl. 8-15

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussMobil 3059 7949 sb@dkvind.dk

ProjektrådgiverTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 tn@dkvind.dkTræffes bedst onsdag og fredag

Nye projekter og vind-møllelav. Vindmølle- økonomi, visualiseringer, beregning af produktion, vind, rotorskyggekast og støjNye projekter, vindmølle-økonomi, visualiseringer, beregning af produktion, vind, rotorskyggekast og støj

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom, 7500 HolstebroMobil 2335 3023oa@dkvind.dk

PlanlægningskonsulentKristian Ditlev FrischeTlf. 8733 1434 kf@dkvind.dk

Vindmølleplanlægning, nye projekter, visuali-seringer, beregning af produktion, vind, rotor-skyggekast og støj

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 5

DV MENER

DANMARKS Vindmølleforening er foreningen for alle vindkraftinteresserede i Danmark. Foreningen arbejder for både små og store vindmøller, ejeren af enkelte ande-le i en vindmølle og vindmølleejere med mange møller. I foreningen samles ejerne af de eksisterende møller med opstillere og initiativtagere til nye. Har så forskellige medlemsgrupper de samme interesser?Vi møder forundringen engang imellem. Men næsten kun fra folk, der ikke kender foreningens arbejde godt. Jo, der kan selvfølgelig være særinteresser i detaljen og lige her og nu. Men på den lange bane og i de store og afgørende spørgsmål er der absolut fælles interesser. Det viser foreningens politiske arbejde, hvor vi ved dette års-skifte har to fokusområder af ubetinget stor betydning for alle medlemmer. Det ene er effektiv indpasning af vindmøllestrøm: Rig-tige og rettidige beslutninger. Det har stor betydning for afregningsprisen, som er det andet højt prioriterede poli-tiske emne: Rigtige markedsrammer, stabilitet, det nød-vendige rimelige niveau og en tilstrækkelig lang horisont.

I årets første udgave af Naturlig Energi har vi valgt at lade indpasning være et hovedtema side 12-17.Vindmølleforeningens melding til Folketinget har været - og er - at der skal være samtidighed mellem beslutnin-ger om udbygning og beslutninger om, hvad man så skal bruge den nye udbygning til. Det burde være indlysende, men virkeligheden er anderledes. Og det giver en vis nervøsitet hos mølleejere: Vil mere vindmøllestrøm bety-de flere timer med lav afregning eller ligefrem negative elpriser? En betænkelighed også nye investorer må tage højde for.Energiaftalen handler mere om udbygning end om ind-pasning. Det sidste har regering og folketing i høj grad overladt til Energinet.dk. Med lovgivning er det gjort til en hovedopgave for systemansvaret. Og det er ikke dumt; Energinet.dk er faktisk verdensmestre i indpas-ning. I ingen andre lande har systemansvaret så mange års erfaring i indpasning af store mængder varierende produktion. Helt tilbage i Eltra-tiden havde man i det vestdanske område mange perioder med en meget stor andel vindmøllestrøm.Energinet.dk har meldt ud, at de i al fald frem til 2020 har styr på forsyningssikkerheden også med den beslut-tede vindkraftudbygning. Der vil altid være strøm i kon-takten. Men hvad bliver afregningen for en kilowatttime,

når det blæser både her og i nabolandene? Og hvad koster det at have anden kapacitet klar til de stille dage?Forenklet stillet op, så er der to hovedvirkemidler til ind-pasning af store mængder vindmøllestrøm. Det ene er køb og salg af strøm på det internationale elmarked.Det andet er en hensigtsmæssig regulering af det inden-landske forbrug. Den kan tilvejebringes med en ramme-lovgivning, der giver økonomiske incitamenter til at bruge vindmøllestrøm fornuftigt i Danmark.

Her er det vigtigt at forstå, at det ikke handler om et enten/eller. Der er helt klart brug for begge dele. Det er da også efterhånden generelt accepteret. De tre temaartikler giver en god oversigt. Forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af vindenergien skabes gennem fleksible virkemidler, er meldingen fra Energinet.dk. Og Paul-Frederik Bach giver et overblik over, hvad der i Danmark kan supplere sol og vind i 2020.Men det kommer alt sammen ikke af sig selv. Regering og folketing må give opgaverne større opmærksomhed og nu tage beslutninger om den nødvendige ny ramme-lovgivning. Det kan passende ske i 2014, når energi-aftale-analyserne er klar, og afgifts- og tilskudsudvalget afslutter arbejdet.Der er brug for hurtige beslutninger om en skatte- og afgiftspolitik, der fremmer omstillingen i stedet for at modarbejde den. Der er brug for ny rammelovgivning, der giver incitamenter til at bruge billig vindmøllestrøm til varmeproduktion og skaber grundlag for at kraftvar-meværkerne får en økonomisk interesse i at stå til rådig-hed med kapacitetsreserve, når vindkraften om nogle år fylder endnu mere i energibilledet.Samtidig skal Energinet.dk have opbakning og ressour-cer til snarest at få etableret stærkere udlandsforbindel-ser. Fra 2014 udvides det nordiske elmarked til et større nordvesteuropæisk. Det skal vi kunne udnytte fuldt ud med stærkere kabelforbindelser og internationale aftaler. Åbne grænser styrker energiforsyningssikkerheden og stabiliserer markedsprisen. Begge dele er vigtigt for både elforbrugere og vindmølleejere.Vi skal bruge mest mulig af vindmøllestrømmen fornuf-tigt i Danmark. Vi har samtidig en klar interesse i at være forbundet til et stort åbent internationalt elmarked.Danmarks Vindmølleforening opfordrer regering og fol-keting til i 2014 at tage langsigtede politiske beslutninger på begge områder. Godt nytår! ■

P O L I T I S K E B E S L U T N I N G E R I 2 0 1 4 IKKE ENTEN/ELLER

MEN BÅDE/OG

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 46

Af TORGNY MØLLER

De to storme, som i oktober og december ramte Danmark, kostede en række små og ældre møller livet. Rapporterne var efter stormen i december på vej ind til Energistyrelsens Godkendel-sessekretariat for Vindmøller, som mølle-ejerne har pligt til at underrette ved hava-rier. Sekretariatsleder Peggy Friis oplyser, at der er indkommet rapporter om havarier på en 150 kW Bonus-mølle og to 55 kW Vestas-møller, som alle er mere end tyve år gamle. Desuden ramte stormene en række små husstandsmøller, hvoraf en

6 kW Easy Wind-mølle nåede at havarere to gange, nemlig både i oktober- og decemberstormen. Derudover havarerede endnu en Easy Wind-mølle. Værre gik det syv af de ni Fortis Montana 5 kW-møller, der var i drift i Danmark. Kun to af denne mølletype overlevede stormen, men stod efter decemberstor-men foran en begrænset kørselstilladelse, oplyste teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver. Han er Godkendelsessekretariatets tilsynsfø-rende med de mindste møller. De syv havarier skete øjensynlig, da møllerne krø-jede meget hurtigt ud af vinden i høj vind-hastighed. Derved kunne vingerne ramme tårnet og vingestumperne flyve rundt i

landskabet. Løsningen er ifølge Strange Skriver at forlange de to møller standset i vindhastigheder på over 15 sekundmeter. Derved skulle denne havari-risiko være elimineret.Peggy Friis oplyser, at samtlige havarier, som foreløbig er rapporteret, endnu ikke er undersøgt til bunds, så man kan fastslå årsagerne. Fortsat er det ifølge Peggy Friis i øvrigt et problem, at nogle mølleejere stadig ikke er klar over, at man ifølge lovgivningen har pligt til at rapportere havarier til God-kendelsessekretariatet. Det bør tages alvorligt, understreger hun, bl. a. fordi alternativet kan være bødestraf. ■

AKTUELLE NYHEDER

S T O R M E N S H Ø S T

To storme kostede12 mølle-havarier

S T O R M VA R S E L

Bør møller standsesfør stormen kommer?

Af TORGNY MØLLER

Vinterhalvårets andet stormvarsel kom i begyndelsen af december, og prognoserne lød på forhånd på stormstød på op til 40 meter i sekundet. Stormen viste sig nogle steder at byde på endnu højere vindhastig-heder.Men det skulle ikke være noget problem: Belært af dyrekøbte erfaringer midt i 1970’erne har vindmøller i mange år som regel været programmeret til at standse af sig selv, når vindhastigheden nåede 25 sekundmeter og starte igen, når den faldt til under 15 m/s, i begge tilfælde midlet over ti minutter. Men, som teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, bemærker, så kan enhver, der har prøvet at standse en mølle i 25 sekundmeter vind,

konstatere, hvor voldsomme kræfter en vindmølle skal arbejde imod under en sådan nedbremsning. Så spørgsmålet er, om det belaster og sli-der mindre på møllen, hvis man standser den, før stormen rammer den? Den miste-de produktion er under alle omstændighe-der overskuelig, fordi situationen fore-kommer så sjældent.

Pictchregulerede møllerbør også standsesEfter Strange Skrivers mening er svaret ubetinget ja - også bedømt ud fra, hvad han betegner som almindelig sund for-nuft.”Ganske vist risikerer man på stallregule-rede møller med faste vinger, at der under stoppet opstår stilstandsmærker, som kan medvirke til eller fremskynde en udskift-ning af hovedlejet. Men stilstandsmærker

kommer under alle omstændigheder, fordi en vindmølle jo ikke kører altid. Så selvom det kan ligne et valg mellem pest og kolera, er jeg personligt ikke i tvivl om, at møllen bør standses og stå stille, mens stormen passerer,” siger Strange Skriver.Når det gælder pitchregulerede vindmøl-ler med drejelige vinger, er hans råd det samme: Denne mølletype belastes ganske vist min-dre end en stallreguleret mølle ved ned-bremsning i høj vind, fordi det kan ske ved at dreje vingerne og uden nødvendigvis at aktivere skivebremsen. Og møllen risikerer ikke stilstandsmærker, fordi vingerne kan fortsætte med at dreje stille rundt i hårdt vejr. Men også denne mølletype bør efter hans mening skånes ved at blive standset før stormen. ■

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 7N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 7

Få Naturlig Energi gratis til interesserede

Naturlig Energi’s februar-udgave bliver traditionen tro et kombineret årsskrift og temanummer,

også for folk, som ikke kender meget til vindkraft eller Danmarks Vindmølleforening.

Det rummer derfor både aktuelle nyheder og almen orientering om vindkraft.

Bladet er velegnet til generalforsamlinger, til besøgende ved møllerne og på vindkraftmøder.

Interesserede kan gratis få tilsendt de eksemplarer, som man har brug for.

Man kan bestille det ønskede antal blade på DV’s sekretariat på tlf. 86 11 26 00,

på e-mail: info@dkvind.dk eller ved indsendelse af kuponen herunder.

✄ ----------------------------------------------------------------------------------------------

Hermed bestilles ___ stk. Naturlig Energi februar 2014

Navn:

Adresse:

Kuponen sendes eller faxes på 86 11 27 00 senest 20. januar til Danmarks Vindmølleforening,

Ellemarksvej 47, Bygning 6, 8000 Århus C.

EU TRÆKKER CO2-KVOTER UDEN EFFEKTEfter et langt og kompliceret forløb god-kendte EU-parlamentet med 385 stemmer for og 284 imod først i december den til-bagetrækning af CO2-kvoter, som samme parlament oprindelig selv havde foreslået. Men forbeholdene står fortsat i kø: For det første sker tilbagetrækningen af de 900 mill. CO2-kvoter kun midlertidigt frem mod 2020. For det andet er der fortsat overskud af ubrugte CO2-kvoter i EU-systemet. Og for det tredje lykkedes det øjensynlig kun at få et flertal for tilba-getrækningen ved at påpege, at den ikke ville få nogen synlig effekt og dermed ikke gøre det dyrere at forurene med fossile brændsler, herunder især kulkraft. Derfor kunne eksempelvis det konservative medlem af EU-parlamentet, Bendt Bendtsen, efter vedtagelsen omkostnings-frit erklære, at ”fornuften har sejret” og til-føje: ”Det har været gratis at forurene i alt for mange år, men med dagens afstemning i Europa-Parlamentet sætter vi streg under princippet om, at forureneren skal være med til at betale for den grønne omstil-ling”.Men det har stadig lange udsigter. At EU-parlamentets vedtagelse netop var principiel frem for reel, blev bekræftet straks efter vedtagelsen og i de følgende dage, hvor kvoteprisen, dvs. prisen på at udlede et ton CO2, faldt. Hensigten med EU’s CO2-kvotehandelssystem og selve til-bagetrækningen var det modsatte: At øge prisen på CO2-udledningen. Kritikere af forslaget har påpeget, at det er helt utilstrækkeligt og kan have den side-effekt, at bestræbelser på effektivt at begrænse CO2-udledningen bliver afvist med henvisning til, at 900 millioner CO2-kvoter jo i de kommende år trækkes tilba-ge. Hvis man skal dømme efter EU-parlamentets problemer med at vedta-ge et forslag, man selv har fremsat, vil det formentlig være flertallets holdning i parla-mentet. ■

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 488

Af TORGNY MØLLER

Total-havarier på et par 200 kW Vestas-møller har afsløret, at over halvdelen af de 44 Vestas V25-møller, opstillet i Danmark, havde tilsvarende fejl. De blev dog opda-get og udbedret, før der skete mere.Havarierne skete på en mølle ved Sven-strup den 29. november 2011 og en mølle på Norddjursland den 24. februar 2012. Møllerne havde kørt i henholdsvis 22 og 24 år, da de havarerede. Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, der er det offentliges havari-kommission ved mølle-uheld, har konstateret, at årsa-gen i begge tilfælde var defekte flanger, svejsninger og bolte, oplyser sekretariats-leder Peggy Friis. Da det blev klart, fulgte Godkendelses-sekretariatet op på sagen ved at lokalisere og kontakte ejerne af samtlige 44 møller af samme type. Det blev i marts 2013 hen-stillet til dem at få foretaget et ekstraordi-nært eftersyn på disse møller. Det skulle ske indenfor tre måneder. Ejerne af 13 af de 44 møller skulle rykkes, før det skete. Alle tårnbolte skulle efterses, og i tilfælde af knækkede bolte skulle både disse og de nærmeste bolte på begge sider udskiftes. Hvis mere end 15% af boltene var defekte, skulle samtlige bolte udskiftes. Samtidig blev servicefirmaerne indskær-pet, at eftersyn af tårnbolte og eventuel udskiftning indgår i service på møllen og

tilføjes relevante tjeklister. Endelig skal eftersynet og resultatet dokumenteres i servicerapporten. Det skulle vise sig, at der var baggrund for at forlange denne kontrol: I 14 tilfælde var der problemer med tårnbolte, i 13 tilfælde fandtes fejl på fundamentbolte og i syv til-fælde var der problemer med både tårn og fundamentbolte, oplyser Peggy Friis. Kun på 19 af de 44 møller var der ingen fejl at bemærke.På forespørgsel tilføjer Peggy Friis, at der ikke er fundet tegn på, at andre Vestas-

møller har samme problemer som denne generation af Vestas-møller, men at man naturligvis generelt bør holde øje med også boltene under service på alle vind-møller.Det samme gælder de erfaringer, man indhøster ved andre uheld eller havarier. Eksempelvis har de meget omtalte vinge-problemer på Vestas V47-møllerne ført til, at Godkendelsessekretariatet er specielt opmærksom på, om vingerne bliver kon-trolleret ved hver service på disse møller. ■

AKTUELLE NYHEDER

H AVA R I - R A P P O R T

Defekte svejsninger og bolte bag to havarier

En af de to havarerede Vestas V25 200 kW-møller, hvor efterforskningen har ført til, at havarier på andre møller med samme fejl kunne forebygges.

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

SKF LGMW1 smøremiddel - til høj last og lav temperaturPrimært til smøring af hovedlejer i vindmøller, og blot ètSKF-produkt ud af mange, udviklet til vindmølleindustrien.

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 9

Af TORGNY MØLLER

Skattevæsenet, der af uopklarede årsager er begyndt at bruge kælenavnet Skat, har igen ændret et såkaldt styresignal omkring momsmæssig behandling af ejere af hus-standsmøller. De kan nu igen lade sig moms-registrere.I januar 2013 ophævede Skat retten til momsregistrering af husstandsmølle-ejere generelt. Den 22. november er udsendt et nyt styresignal: Skat ophæver nu styrersig-nalet fra januar 2013. Det betyder, at hvis der er salg/omsætning fra et vedvarende energianlæg til det offentlige el-net på over 50.000 kr. om året, skal møllens ejer lade sig momsregistrere. Og hvis der er salg/omsætning på under 50.000 kr./år, kan man lade sig momsregistrere. Se afgø-relsen under nyheder på www.dkvind.dkDer har været en del forvirring om skatte-reglerne i forbindelse med køb af vind-mølleandele købt under køberetsordnin-gen efter ændringen af ligningslovens § 8P med virkning fra 20. november 2012. Det er set i tegningsmateriale, at andele købt under køberetsordningen er henvist til at benytte den simple skatteordning med et

bundfradrag på 7.000 kr. (Skematisk regel). Danmarks Vindmølleforening har stillet spørgsmålet til juridisk skatterådgi-ver Kirsten Cato Jensen, LandboNord, om oplysningerne i det nævnte tegnings-materiale er korrekt.Kirsten Cato Jensen har gennemgået skat-tereglerne og konkluderer, at oplysninger-ne i det fremsendte tegningsmaterialet ikke er korrekt. Køb af andele i et I/S eller anden selskabskonstruktion betragtes som køb af en andel i en virksomhed. Dermed er der også mulighed for at benytte skatte-lovgivningens almindlige regler herunder virksomhedsordningen med de begræns-ninger, der ligger i anpartsreglerne, hvis der er mere end 10 i møllelavet, der ønsker at benytte skattelovgivningens almindelige regler. Se gennemgangen af skattereglerne under nyheder på www.dkvind.dkKirsten Cato Jensens svar er, at køb af andele i et vindmøllelav som udgangs-punkt er at betragte som køb af erhvervs-mæssig virksomhed, og at man dermed som udgangspunkt har ret til at benytte skattelovgivningens almindelige regler og eventuelt virksomhedsordningen.Kirsten Cato Jensen tilføjer samtidig, at

køberen af en husstandsmølle - hvis det er en person, som ikke i forvejen har en virk-somhed - til trods for den gængse opfattel-se efter lovændringen i november 2012, kan betragtes som ejer af en erhvervsmæs-sig virksomhed, hvis køb af møllen ikke sker med et privat formål som det primæ-re. Det er dog under forudsætning at virk-somheden over en kortere periode kan præstere et overskud efter forrentning af den investerede kapital og driftsøkonomi-ske afskrivninger. Den situation vil vi fak-tisk kunne opleve med de nuværende afregningsregler for husstandsmøller, påpeger Jørn Larsen. ■

KAN FORTSÆTTE - Kommunerne kan fortsætte deres vindmølleplanlægning, mens helbredsundersøgelsen foregår, skri-ver energi- og miljøministrene Martin Lidegaard og Ida Auken i et brev til kom-munerne. De påpeger, at ingen videnska-belige undersøgelser hidtil har vist, at støj fra vindmøller har negative helbreds-effek-ter, og at de danske støjregler for vindmøl-ler er på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. De forventer, at den én gang for alle kan imødegå bekym-ringerne.

H U S S TA N D S M Ø L L E R

Skat ændrer igen regler for momsregistrering

Sauer Roldskov er et højt specialiseret og internationalt advokatfirma, der leverer rådgivning til en række aktører inden for sektoren vedvarende energi, herunder til leverandører, energiselskaber, banker, investorer, rådgivere, projektejere og projektudviklere. Gennem erfaring og specialisering har vi opbygget et branchekendskab og netværk, der kombineret med høj faglighed tilfører vores klienter værdiskabende løsninger. Sauer Roldskov yder bl.a. specialiseret juridisk rådgivning indenfor:

> Projektudvikling

> Elsalgsaftaler

> Etablering og ejerstruktur

> Projektfinansiering

> Køb og salg af vindmølleprojekter og solcelleanlæg

> Due diligence og virksomhedsoverdragelser

> Udbudsprocesser

> Kontraktforhold for leverandører

> Offshore-projekter

> Erstatnings- og forsikringsforhold

Søren Frichs Vej 42A, 8230 ÅbyhøjHavneholmen 25, 9., 1561 København V

tel. +45 7070 2928info@sauerroldskov.com www.sauerroldskov.com

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 410 N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 41010

V E S TA S V 4 7 - S A G E N

Vurderinger af grundlaget forretssager om V47-møllerne

Som omtalt i flere artikler i Naturlig Energi har Danmarks Vindmølleforening fulgt problemerne med 660 kW-møllerne fra Vestas meget nøje. I augustbladet rede-gjorde vi for, at de juridiske vurderinger mht. at gøre Vestas ansvarlig desværre var ganske klare og entydige.Samtidig meddelte vi, at da der nu er en advokat, der er uenig med de andre, giver det anledning til, at foreningen kulegraver de juridiske aspekter endnu engang og vurderer de realistiske handlemuligheder.Vi har derfor gennem foreningens advoka-ter, Thomas Bøgild-Jakobsen og Elvir Mesanovic, Advokatkompagniet, anmodet landets førende juridiske ekspert på det relevante område, professor Bo von Eyben, Københavns Universitet, om en vurdering. Spørgsmålet og von Eybens svar kan have generel interesse og bringes derfor her.Som læsere af Naturlig Energi vil vide, havde advokatfirmaet HjulmandKaptain inviteret til informationsmøde i Hjørring den 14. november. Annonceringen havde den lovende over-skrift ”Erstatning til ejere af vindmøller. Er du ejer af en V47 vindmølle? Har du måttet udskifte vingerne eller betale for ekstraordinære scanninger? Så kan vi hjæl-pe dig med at få refunderet flest mulige af dine omkostninger. Vi har ekspertisen og den fornødne indsigt.”Der lød interessant og lovende, og jeg til-

meldte mig naturligvis mødet for på med-lemmernes vegne at være godt orienteret. Det blev dog ikke til en tur til Hjørring. Advokatfirmaet skrev til mig, at man ikke ønskede, jeg deltog i mødet. ”Dette er begrundet i, at vi ønsker et fortroligt og uformelt forum, hvor vi får lejlighed til drøfte også mere taktiske overvejelser med de vindmølleejere, der måtte have interes-se i et sagsanlæg”.Det blev så ikke til et førstehåndsindtryk fra informationsmødet, men det fremgår af referat, som HjulmandKaptain har udsendt, at man er klar til at anlægge sag, og at mølleejere, der ønsker at deltage, straks skal tage kontakt til firmaet. Se også Torgny Møllers referat fra mødet i Naturlig Energi december.Skal man så som ejer af en V47-mølle meddele advokatfirmaet Hjulmand-Kaptain, at man ønsker at deltage i den annoncerede retssag? Hvor store mulighe-der er der for at vinde sagen? Hvilke omkostninger kan man se frem til, hvis sagen tabes?Det vil være useriøs rådgivning fra vind-mølleforeningen, hvis vi vælger den nem-me løsning og siger: Prøv bare! Tabes sagen, er det mølleejeren, der står med regningen.For at give det enkelte medlem det bedst mulige beslutningsgrundlag har vi derfor samlet tre relevante tekster. De er sendt til de V47-ejere, der har oplyst mailadresser,

og kan ses under nyheder på www.dkvind.dk.Det drejer sig om hhv. en redegørelse for lovgivningen om forældelse og en redegø-relse for mulige omkostninger ved at anlægge og gennemføre en retssag. Begge ved advokat Thomas Bøgild-Jakobsen, Advokatkompagniet. Desuden ovenfor omtalte redegørelse for forældelsesfrister v. professor Bo von Eyben, Københavns Universitet.Den enkelte mølleejer har nu det bedst mulige vurderingsgrundlag, når vedkom-mende tager stilling til muligheder og risiko ved at indgå i en retssag. Er der spørgsmål i øvrigt, er medlemmer velkom-ne til at ringe til advokat Thomas Bøgild-Jakobsen på tlf. 86124400 og undertegne-de på tlf. 40321978. Asbjørn Bjerre Danmarks Vindmølleforening

Spørgsmål om forældelsesfristerJeg er af Danmarks Vindmølleforening, der er interesseorganisation for vindmølle-ejerne i Danmark, blevet bedt om at frem-skaffe en vurdering af forældelsesspørgs-målet i h.t. vedlagte artikler.De synspunkter, der er fremført af hhv. advokat Mads Krarup fra Bech Bruun og advokat Casper Gammelgaard Andersen fra advokatfirmaet HjulmandKaptain,

AKTUELLE NYHEDER

Decowicon A/SJulsgårdvej 5, Uhre

7330 Brandewind@decowicon.dk

www.decowicon.dkTelefon: 9718 7010Mobil: 2226 3773

Telefax: 9718 7015

Send 25 års erfaring på

arbejde i din NORDEX vindmølle

11N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4

fremgår af artiklen fra august 2013 fra Naturlig Energi.Danmarks Vindmølleforening ønsker en udtalelse omkring spørgsmålet om, hvor-vidt der, bortset fra tilfælde af svig ved grundlæggende konstruktionsfejl, er muligheder for at den 10-årige forældelse i forældelseslovens § 3, stk. 3 nr. 3 begynder at løbe fra et senere tidspunkt end leve-ringstidspunktet af møllen.Spørgsmålet har betydning i forhold til, hvorvidt Danmarks Vindmølleforening vurderer at kunne støtte op omkring en retssag mod Vestas, der i perioden før 2003 har leveret ca. 4200 vindmøller, hvor det nu er konstateret, at der potentielt er grundlæggende konstruktionsfejl. Thomas Bøgild-Jakobsen tbj@advokatkompagniet.dk

SvarDet korte svar på spørgsmålet er: Nej - den absolutte forældelsesfrist efter foræl-

delseslovens § 3, stk. 3, nr. 3, løber fra tidspunktet for levering af de(n) pågæl-dende vindmølle(r), idet dette er tids-punktet for misligholdelsen, jf. reglens henvisning til § 2 - og dermed dennes stk. 3. Det er uden betydning herfor, hvad årsagen til misligholdelsen er.Den advokat, der i artiklen citeres for at have udtalt, at 10-års fristen efter § 3, stk. 3. nr. 3, ikke gælder ved ”grundlæggende konstruktionsfejl”, tager således fejl. Det skal i øvrigt i den forbindelse bemærkes, at det heller ikke gør nogen forskel, om der i den forbindelse måtte foreligge et svigag-tigt forhold fra leverandørens side - foræl-delsesloven indeholder ingen regel om til-lægsfrist eller andet udskydelsesgrundlag ved svig.Jeg er enig med den anden advokat i, at der foreligger en komponentskade, der skal bedømmes efter de almindelige regler om mangelsansvar, men selv om man antog, at den skulle bedømmes efter reg-lerne om produktansvar, ville det ikke

gøre nogen forskel. Hvis ansvarsgrundla-get søges i det direktivbaserede produkt-ansvar, løber 10-års fristen fra det tids-punkt, da produktet blev bragt i omsæt-ning, jf. produktansvarslovens § 14, stk. 2, hvilket her formentlig også er leverings-tidspunktet (og i hvert fald ikke senere end dette). Hvis ansvarsgrundlaget støttes på almindelige produktansvarsregler, føl-ger det af henvisningen i produktansvars-lovens § 14, stk. 1, at forældelseslovens almindelige regler gælder, og dermed skal man anvende dennes § 3, stk. 3, nr. 2, hvorefter fristen løber fra det tidspunkt, hvor skaden er forårsaget, hvilket - også - er det tidspunkt, hvor produktet blev bragt i omsætning (jf. min bog Forældelse, 2012, s. 632).Uanset hvilken regel man anvender, kan der således ikke blive tale om noget senere begyndelsestidspunkt for 10-års fristen end leveringstidspunktet. Bo von Eyben

Vi er din garanti for kvalitet og en effektiv service.

• Certificeretserviceudbyder• Stormølletypeportefølje –bl.a.anbefaletafVestas• Serviceogvedligeholdelsepå: Vestas,NEGMiconog mindreSiemens/Bonusmøller• Vingeinspektionogreparation• Montørermedmangeårserfaring• Stortvelassorteretreservedelslager

Kontakt serviceafdelingenfor et uforpligtende tilbud.

Total Wind Service ApsSjællandsvej 5 | DK-7330 Brande | Tlf. +45 9660 1900 | service@totalwind.com | Hotline i tilfælde af akut behov for en tekniker: +45 5077 9241 | www.totalwind.com

MødospåDanmarksVindmølleforeningsårsmødeden29.marts2014

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 412

FOR MØLLEEJERETEMA

Det er en politisk vedtagelse, at vindenergi skal dække halvdelen af Danmarks elfor-brug i 2020. Desuden ventes ca. 4 % dæk-ket af el fra solceller. Derimod har der længe været påfaldende ringe interesse for, hvor de sidste 46 % skal komme fra.Det skulle vel ikke være et problem? Vi har jo allerede kraftværker nok. Desuden har Danmark kraftige udlands-forbindelser, som stadig udbygges.Der er alligevel grund til at overveje, hvad der bør tages hensyn til for at skabe en optimal og klimaneutral elforsyning i Danmark.

En balancegangFlere dilemmaer begynder at vise sig, både i Danmark og i andre europæiske lande.For det første skal der være et beredskab af regulerbar kapacitet til udligning af den naturlige variation i vindkraften og til fo-rebyggelse af sammenbrud i elnettet. Der kan i det nordlige Europa forekomme flere dage uden ret meget vind. De fleste lande planlægger såkaldte kapacitetsarran-gementer (typisk i form af et marked) for at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig regulerbar kapacitet, mens Danmark ser tiden an.For det andet er flere nyere kraftværker blevet lukket eller ”lagt i mølpose” i Danmark og Tyskland. Det er dyrt at holde et kraftværk driftsklart. Når efter-spørgslen falder, er det naturligt for kraft-værkernes ejere at tilpasse kapaciteten. Selv med en reduceret kapacitet vil der være økonomiske problemer, fordi dæk-ningen af hullerne i vindkraften giver en ret lav kapacitets-udnyttelse. Uden beta-ling for kapacitetens opretholdelse må der derfor ventes en betydelig afgang af kraft-værker.

For det tredje har den kombinerede pro-duktion af el og varme været et væsentligt element i dansk energipolitik siden 1980’erne. Kraftvarmeproduktionen medfører en betydelig brændselsbesparel-se. Den har dækket op mod halvdelen af behovet for rumopvarmning i Danmark, men falder støt i disse år. Foruden energi-besparelsen er der betydelige synergige-vinster ved et effektivt samspil mellem vindkraft og kraftvarmen.For det fjerde er det nødvendigt at holde visse termiske enheder i drift, selv når sol og vind kunne dække hele forbruget. Det skyldes, at det er nødvendigt at have nogle store enheder kørende af hensyn til nettets stabilitet. Energinet.dk bestemmer omfan-get og betaler omkostningerne. Hertil kommer, at f.eks. affaldsfyrede anlæg helst skal køre uden afbrydelser.Det er indtil videre ubesvarede spørgsmål, hvilken rolle kraftvarmen skal have på længere sigt samt, i hvilket omfang vind-kraftens huller skal kunne fyldes ud med indenlandsk produktion.

RestmarkedetKraftvarmeværkerne skal leve af det elmarked, som bliver tilbage efter vind-kraft og solceller. Det illustreres med figur 1’s eksempel, som er simuleret for et par uger i september 2020.De gule felter viser, hvad der bliver til overs til kraftvarmeværkerne. Hertil kom-mer produktion fra affaldsfyrede værker

samt den produktion, som er nødvendig af hensyn til nettets stabilitet. Det er usik-kert, hvor meget det vil udgøre i 2020.Under alle omstændigheder ser det rest-marked, som skal dækkes af kraftvarme-værker meget anderledes ud end elforbru-get. Energibehovet er stærkt reduceret, men kapacitetsbehovet er næsten uændret, og der skal kunne præsteres langt større reguleringer i løbet af et døgn. I driftsøko-nomisk forstand er energi og kapacitet to forskellige produkter. Det vil ikke hænge sammen økonomisk, hvis hele indtægten fra elsiden skal bero på energisalget.Det skyldes, at flere lande omkring os for-bereder ordninger for betaling af kapaci-tet. Resultatet heraf vil blive, at spotprisen også i fremtiden kun vil afspejle variable omkostninger og ikke komme til at inde-holde bidrag til fornyelse af kraftværkerne.

Kraftvarmens mulighederDer udfoldes store anstrengelser for at udvikle energilagre, som kan absorbere vindkraftens variationer.De danske kraftvarmesystemer har varmt-vandslagre på ca. 180 TJ (eller ca. 50 GWh). De gør det muligt at samle en del af kraftvarmeproduktionen i timer med ophold i vindkraften. Desuden kan lagre-ne absorbere mange timers eloverløb, idet el konverteres til varme med elpatroner og varmepumper.Anvendelsen af el til opvarmning af fjern-

····Af Paul-Frederik BachKonsulent, tidligere underdirektør i Elsam og Eltra

P Å V E J M O D 2 0 2 0

Hvad skal suppleresol og vind i 2020?

Danmark – 14 dage i september 2020MW6.000

4.000

2.000

0Elforbrug Sol+Vind Anden produktion EksporteretBrugt i Danmark

Figur 1

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 13

varmevand udgør netop det fleksible elfor-brug, som kan effektivisere udnyttelsen af energi fra sol og vind. For tiden kan ingen anden teknologi supplere solceller og vindmøller lige så effektivt som kraftvar-men.Simuleringer har vist, at det kræver en vis overkapacitet af kraftvarmeproduktion, varmtvandslagre, elpatroner og varme-pumper, hvis kraftvarmesystemerne skal kunne spille fuldt fleksibelt sammen med sol og vind.Sidst i 1990’erne leverede kraftvarmesy-stemerne ca. 100 PJ varme om året. Det er nu faldet til ca. 80 PJ. Afhængigt af om-stændighederne skønnes kraftvarmepro-duktionen i 2020 at kunne blive et sted mellem 40 og 75 PJ.

Kapacitetsreserver er ikke gratisMed de nuværende markedsforhold er det mest sandsynligt, at vi ender i den lave ende af dette interval. Her vil kraftvarmens fleksibilitet være ubetydelig, og i vindstille perioder kan der mangle op mod 4.000 MW, som skal importeres fra udlandet. Hen ved en fjerdedel af det årlige danske elforbrug må importeres, og der vil des-uden være et betydeligt eloverløb, som må eksporteres.Med de store kraftvarmeenheders omlæg-ning til fyring med biomasse kan både el og varme blive klimaneutrale. Om den mest fornuftige fordeling på længere sigt vil være 50 % vind, 4 % sol og 46 % kraftvarme er svært at afgøre. Det forventes, at vindener-gien efter 2020 skal udbygges til mere end

50 % med henblik på at kunne konvertere el til anvendelse til opvarmning og trans-port. I så fald bliver afhængigheden af den fleksibilitet, som kraftvarmeværkerne kan tilbyde, tilsvarende større.Der er ingen grund til at antage at det vil være billigere eller mere klimaneutralt at købe kapacitet på udenlandske kapacitets-markeder.Det er forståeligt, at der er ulyst til at sup-plere energibetalingen i det nuværende elmarked med en kapacitetsbetaling. Det bliver en merudgift for elforbrugerne i for-hold til de nuværende ordninger. Den kan imidlertid blive svær at komme udenom, hvis man på længere sigt ønsker kraftvar-meproduktion i Danmark med en passen-de indenlandsk kapacitet til dækning af vindkraftens huller. ■

Vidste du, at 6 ud af 10 vindmøller

kan forbedre deres effektivitet? Kontakt os i dag og hør hvordan.

Tel +45 30 21 48 16 | prm@romowind.com | www.romowind.com

Bemærk! Ny hjemmeside

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 414 N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4

P Å V E J M O D 2 0 2 0

Fleksible virkemidler skalskabe fremtidens elsystem

Energiforliget har sat det ambitiøse mål, at vindenergi i 2020 skal udgøre 50 pct. af den danske elforsyning. En effektiv udnyttelse af vindenergien i fremtidens elsystem skal ske i samspil med vores nabolande og mere fleksibilitet hos alle aktører i det danske elmarked. Ét af midlerne er negative elpriser, som måske stik imod den gængse opfattelse faktisk medvirker til en effektiv indpasning af ved-varende energi i systemet.Logikken kræver måske lidt baggrunds-viden.

Sådan handles el, når der er meget vindI det liberaliserede engrosmarked for el varierer elprisen mellem dagens timer. Elmarkedet sigter grundlæggende mod, at strøm eksporteres fra Danmark, når strøm-men er billigst at producere herhjemme, og omvendt importerer vi strøm fra udlandet, når de udenlandske producenter kan pro-ducere elektricitet billigere end de danske. Dette gælder både forbindelserne mod de øvrige nordiske lande og mod Tyskland. Engrosmarkedet for el i Danmark er struk-tureret omkring den fælles nordiske elbørs Nord Pool Spot, der sikrer, at udvekslings-kapaciteten mellem de nordiske områder udnyttes mest effektivt. På grænsen mellem Jylland og Tyskland anvendes markedskob-ling, som sikrer en samfundsøkonomisk effektiv udnyttelse af kapaciteten, og i 2014 indføres priskobling mellem markederne i Nordvesteuropa og Norden. Indførelsen af priskobling betyder, at elbørserne og elmarkedet i Nordvesteuropa vil være fuldt integreret.På grund af den store vindenergikapacitet i Danmark og i naboområdet Tyskland ople-ver især Vestdanmark ofte et stort udbud af el. I perioder med lav indenlandsk efter-

spørgsel vil det resultere i meget lave priser og i nogle perioder endda negative priser. Da prisen i de øvrige nordiske områder er mere stabil på grund af den store udbredel-se af vandkraft, vil Danmark i timer med megen vind eksportere dansk vindenergi via udlandsforbindelserne til det øvrige Norden. Da der i Tyskland også er en rela-tivt høj andel af vindenergi i spotmarkedet, er prisen her ofte også lav i perioder med megen vind. Det er dermed ikke muligt at eksportere lige så systematisk til Tyskland, når det blæser.Det samlede indenlandske udbud - både det der går til at dække indenlandsk efter-spørgsel, og det der går til eksport - afreg-nes af elbørsen til prisen i produktionsom-rådet (for eksempel Vestdanmark) og sæl-ges af elbørsen til en højere pris i naboom-rådet.Det skaber en handelsgevinst. Elbørsen beholder dog ikke denne handelsgevinst selv, men udbetaler pengene til ejerne af den infrastruktur, der gør det muligt at gennemføre handlen. Det vil sige til de nor-diske systemansvarlige virksomheder, her-under Energinet.dk. Energinet.dk anven-der disse penge til at sikre, at højspæn-dingsnettet er tilgængeligt for de danske elproducenter og elforbrugere og til at in-vestere i nye udlandsforbindelser og der-med fremtidige afsætningsmuligheder. På denne måde bidrager indtægten fra ekspor-ten af vindenergi altså til at skabe endnu bedre afsætningsmuligheder i fremtiden. Denne anvendelse af handelsgevinsten er i øvrigt bestemt af EU’s regulering af det indre marked for el.

Negative spotpriser gør markedet effektivtDe negative spotpriser har tiltrukket sig stor opmærksomhed i debatten, selvom de relativt sjældent forekommer. Siden intro-duktionen af negative spotpriser i novem-ber 2009, er de forekommet i Vestdanmark i under 100 timer sammenlagt for alle årene. I Østdanmark er negative spotpriser kun forekommet i omkring 50 timer.Negative spotpriser er et signal om, at

udbuddet af elektricitet i den pågældende time i udgangspunktet er større end efter-spørgslen. De medvirker generelt til en samfundsøkonomisk effektiv indpasning af vedvarende energi ved at sikre, at i timer med en meget høj vindproduktion, højt varmebehov og lavt forbrug foregår tilpas-ningen af elproduktionen til forbruget ved, at de elproducenter, som med færrest omkostninger kan sænke produktionen, gør dette først. Dette medfører, at når elprisen bliver nega-tiv, og det derfor koster elproducenter penge at producere strøm, sikrer de negati-ve spotpriser, at den elproducent, som har færrest omkostninger ved at slukke for pro-duktionen, er den første til at reagere på de negative spotpriser. Det er dermed kun de elproducenter, der har størst værdi af at producere, såsom kraftvarmeværker og VE-producenter, som producerer i timer med negative spotpriser. Regnestykket kompliceres en del af diverse tilskuds- og afgiftsregler.

Mølleejere skal sikre sig udstyr og aftalerDe negative spotpriser indeholder desuden et klart incitament til elforbrugerne om at øge forbruget og agere fleksibelt i forhold til markedets prissignal, hvilket er nødven-digt i et elsystem med en høj andel af ved-varende energi. Markedet sikrer dermed, at deltagerne selv tilpasser produktionen til forbruget og omvendt, og muligheden for negative spotpriser gør kun markedet endnu mere effektivt. I fremtidens elmarked er det nødvendigt, at alle aktører agerer fleksibelt, herunder også vindenergiproducenter. En vindmølleejer kan imødekomme de negative spotpriser ved at sikre, at vindmøllerne har installeret udstyr til fjernstyring og stop af produkti-on. Dette kræver også en aftale med den produktionsbalanceansvarlige, og det er derfor afgørende, at vindmølleejerne arbej-der på at sikre sig sådanne aftaler.En stor del af vindkraften er, som bekendt, sikret politisk fastsatte afregningspriser eller pristillæg. Dette gælder, uanset om

····Af Søren KlingeSeniorøkonom, Markedsudvikling, Energinet.dk

FOR MØLLEEJERETEMA

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 15

produktionen går til indenlandsk forbrug eller eksport (i praksis er det ikke muligt at adskille). Forskellen mellem værdien af produktionen i engrosmarkedet på elbør-sen og den garanterede pris finansieres af de danske elforbrugere gennem den vel-kendte PSO-tarif. Set fra forbrugernes synspunkt er det naturligvis også en gevinst, at vindkraften sænker prisen gene-relt i markedet, men dette medfører dog også en forringet indtjening på de konven-tionelle kraftvarmeværker.

Fleksible virkemidler i fremtidens elsystemSet fra et mere driftsorienteret perspektiv er muligheden for at kunne eksportere til udlandet i timer med meget høj vindener-giproduktion og lavt indenlandsk forbrug en nødvendighed for, at Danmark kan skabe et højere niveau af vindenergi i elproduktionen, uden at det går ud over forsyningssikkerheden. Det danske elsystem ville ikke kunne håndtere den store andel vindenergi, og dennes uforudsigelighed, uden et nært samarbejde med vore nabolande. Forbindelserne til udlandet og den kom-

mende Skagerrak 4-forbindelse og en yderligere udbygning af transmissionsfor-bindelser til udlandet er derfor en del af forudsætningerne for at opretholde forsy-ningssikkerheden. Energinet.dk arbejder i øjeblikket på at etablere nye udlandsfor-bindelser til Holland, Tyskland og England, som vil medvirke til at sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi. Energinet.dk arbejder desuden for, at for-brugerne i fremtiden skal kunne få en gevinst ved at variere deres forbrug efter,

hvornår elprisen er lavest. Der er truffet politisk beslutning om, at alle elforbrugere i 2020 skal have installeret en timeaflæst elmåler. Med introduktionen af engros-modellen for detailmarkedskunder vil mindre husholdninger også få mulighed for at agere efter markedets prissignaler og ad denne vej få reduceret deres el-regning og samtidig hjælpe med til at indpasse endnu mere vedvarende energi i vores elsystem. ■

Om natten juleaften d. 25. december 2012 opstod der negative spotpriser i det vestdanske prisområde. Årsagen var en høj vindproduktion og et lavt forbrug. I timen mellem kl. 1 og kl. 2 nåede spot-prisen helt ned på -1.491,92 kr/MWh. Noget af vindproduktionen blev ekspor-teret til Norge via Skagerrak-forbindelsen, hvor spotprisen med sine 254,89 kr/MWh var noget højere.

Eksporten via Skagerrak-forbindelsen var på 1.000 MWh/time, og dette med-førte en handelsgevinst på lidt mere end 1,7 mio. kr. i timen mellem kl. 1 og kl. 2. Halvdelen af denne gevinst tilfalder det danske samfund og anvendes til at sikre, at udlandsforbindelserne er tilgængeli-ge for elmarkedet og til at bygge nye for-bindelser til udlandet.

ET EKSEMPEL FRA DEN VIRKELIGE VERDEN

FAKTA

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing / vind@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/vind

Vi har løsningen til finansiering af netop

din mølle!

Specialafdeling for vindmøller

I Ringkjøbing Landbobank har vores specialafdeling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med finansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• i alt 10 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise• avancerede beregningsprogrammer• skarpe priser• KfW- finansiering• finansiering af alle mølletyper - både nye og eksisterende i Danmark,

Frankrig og Tyskland

VIN

DM

ØL

LE

LÅ

N

Do

rte Susg

aard

Tlf. 7624 9362

Lars Hen

riksenTlf. 7624 93

44

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315

Klau

s Østerg

aardTlf. 7624 9373

God til finansiering af vindmøllerLars K

nu

dsen

Tlf. 7624 9312

Ro

nn

y Hviid

Tlf. 7624 9339

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 416

P Å V E J M O D 2 0 2 0

Forsyningssikkerhed meden vifte af virkemidler

Det er nødvendigt både at have inden-landske balanceringsmuligheder og stærke forbindelser til udenlandske markeder, hvis vindenergi skal indpasses effektivt i fremtidens elsystem med en fortsat høj forsyningssikkerhed.

De enkelte elementeri omstillingenDe igangværende ændringer af elsystemet vil blandt andet resultere i, at nogle kon-ventionelle kraftværker vil miste deres ind-tægtsgrundlag i takt med at øgede mæng-der vedvarende energi, herunder ikke mindst vindkraft, står for større dele af elforsyningen. Konkret betyder faldende elpriser i engrosmarkedet for el, at værker-ne får færre driftstimer, efterhånden som VE fylder mere i systemet. Det er naturligt de værker med den laveste varmeproduk-tion og de dyreste driftsomkostninger, som tages ud af drift først. Danmark har historisk haft en høj inden-

landsk kraftværkskapacitet, der rigeligt har kunnet dække enhver forsyningssituation. I fremtidens elsystem, der er baseret på vedvarende energi, forventes dette forhold at ændre sig. Det vil ikke være en omkost-ningseffektiv strategi for omstillingen til vedvarende energi at opbygge et fuldt parallelt system til at sikre elforsyningen på vindstille dage. Her spiller forbindel-serne til udlandet i fremtiden en stadigt vigtigere rolle i elforsyningen på dage med højt elforbrug og lav vindkraftproduktion. Disse forbindelser har ydermere den for-del, at de medvirker til at sikre udjævning af spotmarkedsprisen, sådan at prisen ikke automatisk er meget lav, når vinden blæser til ugunst for producenter af vindkraft.Forbindelserne til udlandet er en meget væsentlig brik i at sikre både markeds-funktion, forsyningssikkerhed og afsæt-ningsmuligheder for vindkraften, men de kan ikke stå alene. Der er fortsat brug for, at vi i Danmark har kraftværker, der kan bidrage til balanceringen af vindkraften; kraftværker der i fremtiden antageligvis i højere grad også vil anvende vedvarende energibrændsler som biomasse og biogas. Hertil kommer, at det i fremtiden desuden bliver endnu vigtigere, at elforbruget også tilpasser sig produktionen af den vedva-

rende energi. Vi ser allerede elkedler i fjernvarmeforsyningen, der aftager vind-kraften, når elprisen er lav. Og på lidt læn-gere sigt er der også penge at tjene for husholdninger og virksomheder, der for-står at tilpasse elforbruget til tidspunkter, hvor prisen er lav og undgå tidspunkter hvor prisen er høj, fx via Smart Grid løs-ninger.

Forsyningssikkerhed er førsteprioritetSammenlignet med andre europæiske lande har Danmark i dag en meget høj forsyningssikkerhed. Afbrydelser af elfor-syningen hos danske elforbrugere har pri-mært været forårsaget af forhold i distri-butionsnettene. Mangel på kraftværks-kapacitet har til dato ikke været årsag til afbrydelser hos detailforbrugeren.Det er Energinet.dk’s målsætning, at dette høje niveau af forsyningssikkerhed skal fortsætte i de kommende år, så de danske elforbrugere ikke vil opleve flere afbrydel-ser i forsyningen, selvom de mere fluktue-rende energikilder indfases i systemet. Forbrugerne vil derfor også i de kommen-de år kunne forvente en forsyningssikker-hed, som er blandt de allerbedste i Europa. ■

····Af Søren Dupont KristensenMarkedsdirektør, Energinet.dk

ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrencedygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter

• Renovering af gear og hovedkomponenter• Levering af nye gear• Fejlanalyser• Forsikringsrapporter• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asGrønnegade 9-11 . Grønbjerg . DK-6971 Spjald . Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk

FOR MØLLEEJERETEMA

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 17

Vindenergi Danmark– vi passer på din grønne investering

Overvej prissikringKontakt Vindenergi Danmark på 7632 1919 for at høre, hvordan du kan prissikre produktionen fra din vindmølle

Se de udførlige produktbeskrivelser på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter

Får du det maksimale ud af din vindmølleinvestering?

Naturlig Energi 1_Prissikring.indd 1 15-10-2012 12:14:05

Reparation og vedligehold

af vindturbinegear

ZF DanmarkTlf. (+45) 7022 6243

E-mail: zfdk@zf.com

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 418

årsmøde 2011

årsmøde 2014

Tid Lørdag den 29. marts 2014

Sted Vingsted Hotel og Konferencecenter Vingsted Skovvej 2 7182 BredstenPris 100,- kr.

Tilmelding og betaling senest den 24. marts på www.dkvind.dk.

praktisk

medlemmer og firmaer mødesMesseområde, hvor firmaer med interesser i vindmøllebranchen præsenterer ydelser og produkter.

For medlemmer en god anledning til at se nye produkter eller få en snak med f.eks. dit servicefirma, forsikrings- eller elhandelsselskab.

Foreløbig kan du møde følgendeopdateres løbende på ww.dkvind.dk, hvor du også kan finde links

• Advokatkompagniet A/S• Avanti Wind Systems A/S • C.C. Jensen • COWI A/S• Dahl & Bindeballe Advokater• Danmarks Vindkrafthistoriske

Samling• Danmarks Vindmølleforenings

konsulenter

• Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

• DanRevision GmbH• Dansø Gruppen A/S• Dantax Steuerberatung• Deloitte• DELTA• DMP Mølleservice • DWC• ENDOTEST aps• Energi Danmark A/S • Energimuseet• Hansen & Larsen A/S• Ib G. Jensen A/S • Kirk Larsen & Ascanius • kk-electronic a/s• Knud E. Dan A/S • Lemvigegnens Landboforening• MillWatcher Aps• Nordex Energy GmbH• Partner Revision • Per & Jørgen Therkildsen A/S

• PlanEnergi• Poul la Cour Museet• ROMO Wind A/S • Sauer Roldskov Advokatfirma • Siemens Wind Power A/S• SKF Danmark A/S• Solvindergi • Spica Technology ApS• Square Oil A/S• Thy Windpower ApS• Total Wind Service ApS • Uhre Vindmøllelaug I/S• Vestas Northern Europe A/S• Vestergaard Marine Service A/S• Viden om Vind • Vindenergi Danmark amba• WINCON A/S• WindTech as• Windturbs ApS • WTG Partners ApS

• Uddeling af årets Vindmøllepris• Møder i erfagrupper• Generalforsamling

Se hele programmet på www.dkvind.dk

og....

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard

To år efter energiaftalenHvilke energipolitiske valg skal nu træffes?

ÅRSMØDETALE

N A T U R L I G E N E R G I · A U G U S T 2 0 1 3 19N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4

Hvilket eftersyn skal du vælge?

Nu får du lettere ved at vælge, nøjagtig hvilken ydelse fra teknisk afdeling, du har brug for til din møllle.

På www.dkvind.dk kan du nu finde korte og illustrerede produkt-blade over de ydelser, foreningens tekniske konsulenter tilbyder.

Du kan både læse, hvad f.eks. • ydelsen omfatter, • hvornår du skal

vælge ydelsen, • hvad ydelsen kan

bibringe dig og • hvad ydelsen

koster.

En udvidet konsulentaftale tilbydes medlemmerne i Danmarks Vindmølleforening og består af fl ere elementer.Aftalen kan tegnes med eftersyn hvert år eller hvert andet år. Om man vælger eftersyn hvert år eller hvert andet år kan være afhængig af møl-letype, møllens historie og ens ønsker som mølle-ejer om viden om møllens drift.

Det indeholder en udvidet konsulentaftale• Et standard eftersyn (se særskilt produktblad)• Olieanalyse. Der tages en olieprøve ved hvert

standardeftersyn.• Undersøgelse af oliefi ltre. Alle fi ltre der udskif-

tes undersøges for slidpartikler.• Overvågning via MillWatcher. Denne ydelse til-bydes kun til mølletyper MillWatcher har adgang til. Denne overvågning sikrer at vi får med-delelse om fejl på møllen, og hvis der ikke kan etableres kontakt til møllen via fjernovervågnin-gen. Man undgår således at møllen står stille i mange dage uden at nogen opdager det.• Der kan tilvælges kontrolinspektioner. Dette er mindre inspektioner, hvor der ses efter olie-stand, fedtmængder, lækager, umiddelbare ska-der m.m. For aftaler med årligt eftersyn kan der vælges en kontrolinspektion mellem standard eftersynene. For aftaler med standard eftersyn hvert andet år, kan der vælges en eller tre kon-trolinspektioner mellem standard eftersynene.• Der tilknyttes en teknisk konsulent til hver mølle med udvidet konsulentaftale, og det til-stræbes at denne konsulent udfører alle efter-syn og har kontakt til mølleejer. Konsulenten kan have kontakten til reparatører ved større reparationer på møllen, således at det sikres at reparationerne bliver udført forsvarligt.

RapporterStandard eftersynDer udfærdiges en rapport indeholdende relevante værdier afl æst i styring, identifi kation af hoved-

Udvidet konsulentaftale

Eksempler på viden efter besøg i møllen

ProduktbladTEKNISKE KONSULENTER

Afskalning på forkant af vinge. Behov for reparation i nærmeste fremtid hvis skadens omfang skal begrænses.

Slange til automatisk smøring af genera-torleje er gået løs på generator.Generatorleje bliver ikke smurt.

Komponentinspektion foretag

es hvis man ikke

ønsker eftersyn af hele mølle

n, men kun en enkelt

komponent.

Inspektionen består af et bes

øg i møllen, hvor vi

inspicerer den specifikke kom

ponent for fejl og

mangler. Hvis aftalt vil der ef

terfølgende blive

udarbejdet en rapport.

Hvornår skal du vælge

kontrolinspektion?

Det kan f.eks. være, at dit se

rvicefirma finder

metal partikler i gearets oliefi

lter i forbindelse

med et ordinært service besø

g af mølle, hvilket

kunne indikerer begyndende

slidtage af gearet.

Vi kan udføre en uvildig insp

ektion af gearet.

Komponent inspektionen af g

earet vil omfatte

følgende:

• Inspektionsdæksler bliver å

bnet og en visuel

inspektion og fotodokumenta

tion af alle synlige

fortandinger og lejer udføres

.

• En fleksibel magnet indfør

es i gearoliesumpen.

• Der gennemføres en driftte

st af gearet, hvor

der især bliver lagt vægt på

gearets lydniveau

(støj fra lejer) samt vibration

sniveau.

Ud fra den visuelle inspektion

af gearets fortan-

dinger og undersøgelse for m

agnetiske partikler

i olie sumpen samt lyd og vib

rationsniveau, kan

konkluderes om der skal yderl

igere undersøgelser

(endoskop undersøgelse af ge

aret) eller at gearet

er så udslidt at det skal skift

es.

Et andet eksempel på kompon

ent eftersyn af et

gear er, når garantien løber u

d. Hvis gearet er

udskiftet i løbet af driftsperio

den, er det en god

idé at undersøge gearet inde

n det løber ud af

den garantiperioden. Normal

t vil der være to års

garanti på et renoveret gear.

Vi kan lave et eftersyn på ge

aret inden udløb af

garantien for at se om gearet

er i forventelig til-

stand, eller om der allerede e

r skader eller slitage

i gearet.

Et tredie eksempel på en kont

rolinspektion kan

være eftersyn af et hovedleje

. Hvis f.eks. gear-

kasse skal udskiftes på grund

af en skade, kan

Komponent-

inspektion

Eksempel på et gear som i fo

rbindelse

med komponentinspektionen

blev vurde-

ret til at være så slidt (stort a

ntal mag-

netiske partikler på magnet)

at gearet

skulle skiftes snarest.

Med den viden kunne møllee

jer plan-

lægge udskiftningen i ro og m

ag og

undgå driftstab under venteti

d på reser-

vedele.

Eksempler på viden efter

inspektionen

Produktblad

TEKNISKE KONSULENTER

Et hovedleje efterses som en

kontrolin-

spektion. Den bageste rulleræ

kke besig-

tiges for slid, stilstandsmærk

er og afskal-

ninger fra løbebanerne.

Hvis gearet skal skiftes, kan

det med

fordel undersøges, om hoved

lejet bør

skiftes samtidig.

årsmøde 2011

Få en stand på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde den 29. marts og mød dine nye og eksisterende kunder.

Læs mere på www.dkvind.dk eller kontakt Linette Riis på tlf. 8733 1430 / lr@dkvind.dk

MØD VORE MEDLEMMER

årsmøde 2014

årsmøde 2011

årsmøde 2014

Tid Lørdag den 29. marts 2014

Sted Vingsted Hotel og Konferencecenter Vingsted Skovvej 2 7182 BredstenPris 100,- kr.

Tilmelding og betaling senest den 24. marts på www.dkvind.dk.

praktisk

medlemmer og firmaer mødesMesseområde, hvor firmaer med interesser i vindmøllebranchen præsenterer ydelser og produkter.

For medlemmer en god anledning til at se nye produkter eller få en snak med f.eks. dit servicefirma, forsikrings- eller elhandelsselskab.

Foreløbig kan du møde følgendeopdateres løbende på ww.dkvind.dk, hvor du også kan finde links

• Advokatkompagniet A/S• Avanti Wind Systems A/S • C.C. Jensen • COWI A/S• Dahl & Bindeballe Advokater• Danmarks Vindkrafthistoriske

Samling• Danmarks Vindmølleforenings

konsulenter

• Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

• DanRevision GmbH• Dansø Gruppen A/S• Dantax Steuerberatung• Deloitte• DELTA• DMP Mølleservice • DWC• ENDOTEST aps• Energi Danmark A/S • Energimuseet• Hansen & Larsen A/S• Ib G. Jensen A/S • Kirk Larsen & Ascanius • kk-electronic a/s• Knud E. Dan A/S • Lemvigegnens Landboforening• MillWatcher Aps• Nordex Energy GmbH• Partner Revision • Per & Jørgen Therkildsen A/S

• PlanEnergi• Poul la Cour Museet• ROMO Wind A/S • Sauer Roldskov Advokatfirma • Siemens Wind Power A/S• SKF Danmark A/S• Solvindergi • Spica Technology ApS• Square Oil A/S• Thy Windpower ApS• Total Wind Service ApS • Uhre Vindmøllelaug I/S• Vestas Northern Europe A/S• Vestergaard Marine Service A/S• Viden om Vind • Vindenergi Danmark amba• WINCON A/S• WindTech as• Windturbs ApS • WTG Partners ApS

• Uddeling af årets Vindmøllepris• Møder i erfagrupper• Generalforsamling

Se hele programmet på www.dkvind.dk

og....

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard

To år efter energiaftalenHvilke energipolitiske valg skal nu træffes?

ÅRSMØDETALE

Økonomi • Elmarkedet,elprisudviklingogprognoser

• Valgafsalgsaftale(spot,fastprismm)

• Vindmøllersdriftsomkostninger• Økonomiimøllerdererca.15år

• Erdetengodidéatbeholdemøllenfremforatsælge?

• Hvadskalerstatningenværeforattageenmøllenedførtidtiletnytprojekt?

Elhandelsselskab og Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

Teknik • Metodertilbestemmelseafgearetstilstandogeksemplerpåfundnefejlognedbrud

• Vurderingafvingernestilstand,herunderoverfladeskader,vingetipstyrogvingewire

• Problemermedserviceaftalerogforsikring

• DineproblemerogoplevelserDanmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

Dervilstadigværeenkortoriente-ringomaktuellepolitiskespørgsmålafinteresseformølleejereogikkemindstpladstilspørgsmålogdebat.

Praktiske oplysningerMøderneerfrakl.19til22.MøderneerkunformedlemmerafDanmarksVindmølleforening.Entrépå50kr.incl.kaffeogkage.Tilmeldingsenest5dageførpåwww.dkvind.dk.

Regionale møder om

Økonomi og teknikMandagden27.januarSyd- og SønderjyllandSønderjysk Landboforening, Billundvej 3, Vojens

Tirsdagden4.februarSjællandLandboforeningenGefion,Fulbyvej15,Sorø

Onsdagden5.februarVestjyllandVestjysk Landboforening, Herningvej 3-5, Ringkøbing

Tirsdagden18.februarSyd- og midtjyllandJysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund

Tirsdagden25.februarNordvestjyllandHotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, Thisted

Onsdagden5.martsNordjyllandLandboNord, Erhvervsparken 1, Brønderslev

Torsdagden6.martsFynDanHostel, Vestergade 45, Svendborg

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 420

Temamøder

Nyt vindmølleprojektAabenraa: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 13-17 Holstebro: Mandag den 3. marts 2014 kl. 13-17

Der er gode indtjeningsmuligheder ved etablering og drift af landbaserede vindmøller.Overvejer du at deltage i udviklingen af et vindmølleprojekt eller er du selv lods-ejer i et potentielt vindmølleområde? Danmarks Vindmølleforening har sammen med landboforeningerne LandboSyd og Heden & Fjorden samlet en række eksperter, som vil fortælle om de forskellige faser i et nyt vindmølleprojekt.

Velkomst Rammerne for nye vindmølleprojekterAsbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening Aabenraa: Peter Grove Stentoft, projektkonsulent, LandboSydHolstebro: Hans Peter Bay, udviklingsdirektør, Heden & Fjorden

De første skridt. Er der plads? Ideudvikling, planloven og processen i kommunen, afstands- og støjkravKristian Frische, planlægnings- konsulent, Danmarks Vindmølleforening

Værditab og køberetProcessen omkring værditab og køberet Jørn Larsen, økonomirådgiver, Danmarks Vindmølleforening

Økonomi og budgetDe vigtigste poster i et vindmølleprojektJørn Larsen, økonomirådgiver, Danmarks Vindmølleforening Økonomi og skat Økonomi- og skatteforhold ved investering i vindmøller Aabenraa: en økonomikonsulent fra LandboSyd Holstebro:Daniel Vang Søndergaard, økonomikonsulent, Heden & Fjorden

Den lokale forankring Kun Aabenraa: Peter Grove Stentoft, projektkonsulent, LandboSyd

Finansiering Orientering om finansieringsmulighederTorben Sørensen, teamleder Vindmøller, Ringkøbing Landbobank

Jura, kontrakter og organiseringIntroduktion til relevante juridiske aspekter og kontraktforhold i projekt-udviklingen og i konstruktions- og driftsfasen Aabenraa: Thomas Bøgild-Jakobsen, advokat, AdvokatkompagnietHolstebro: Jesper Laage Kjeldsen, advokat, Borch Advokater

Salg af vindmøllestrøm Afregningsmuligheder, spot eller fastprisNiels Dupont, direktør, Vindenergi Danmark

Praktiske oplysningerAabenraa Onsdag den 26. februar kl. 13-17 hos LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa

HolstebroMandag den 3. marts kl. 13-17 hos Heden & Fjorden, Nupark 47, 7500 Holstebro

Pris pr. arrangement kr. 150,- inkl. kaffe og kage og sandwich og øl/vand at køre hjem på

Tilmelding og betaling på www.dkvind.dk

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 21

Forærer vi vind-møllestrømmen til udlandet?

Tværtimod! Danmark har de seneste 10 år tjent

En fortjeneste, der kommer elforbrugerne til gode.

10 mia. kr. på handel med strøm over landegrænser.

Skader vind-

møller dyreliv?

Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og hav- møllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora.

Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftfor-urening, når fossil elpro-duktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm.

Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning.

Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima.

Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder.

Allerede på under et halv år har en vindmølle produ-ceret den mængde energi, der bruges i hele dens leve-tid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpå-virkning.

Tjener den energien hjem igen?

Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller.

Det tegner dog et misvisende billede.

Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive.

Folkelig modstand - eller medvind?

Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind.

Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere.

Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energi-forsyning.

Skal alle møllerne ud på havet?

Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten.

Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

Danmarks eksporteventyr?

Der findes ikke videnska-beligt bevis for at vindmøl-lestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vind-møller i øvrigt skulle give anledning til særlige hel-bredseffekter.

Derimod ved man med sik-kerhed, at der ved elprodukt-ion med gas og kul - udover

drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundheds-skadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostnin-ger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitals-indlæggelser, medicin, syge-dage og for tidlig død.

Bliver man syg af at bo nær en vindmølle?

Taber mit hus i værdi?

Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset,

hvis jeg ønsker at flytte?

Disse spørgsmål optager helt naturligt de mennesker,

der har udsigt til at blive nabo til en moderne vind-

mølle.

Undersøgelser af ejendoms-handler viser, at huse nær

vindmøller generelt har samme prisudvikling

som andre huse.

Støjer vind- møller?

Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nød-vendig infrastruktur, der giver os for-ureningsfri strøm.

Støjgrænserne for vindmøller er abso-lutte max-grænser uden dispensati-onsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot

gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse.

785.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.

5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgrænsen.

Har vi plads til alle de møller?

Vi skal ikke have flere - men færre -

vindmøller i fremtiden.

Regeringen har besluttet, at 50 % af

elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft.

Det kræver en udbyg-ning med ca. 1.800 MW

nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020

kun have ca. 3.000 landvindmøller i Dan-

mark mod de ca. 4.500 vindmøller, vi har i dag.

Vidste du for øvrigt, at der findes lige så

mange højspændings-master som vindmøller?

Fortæller elregningen sandheden?Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el.

De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger.

12 mytedræbereDebatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på myterne om vindkraften.

12 første seriemord samlet i lille hæfteDebatten om nye vindmøller bølger i lokal-aviserne, på borgermøderne, på sidelinjen til fodboldkampen osv.

Og der er akut mangel på saglig, sober og konkret viden.

Med serien "mytedræberne” har Danmarks Vindmølle- forening søgt at formidle komplicerede faktuelle oplysninger i en kort og populær form.

De første 12 seriemord på myterne er nu samlet i et lille hæfte. Hæftet kan hentes på www.dkvind.dk enten til at læse på siden, printe eller elektronisk dele med andre.

Hæftet findes også i en trykt version til udsendelse og uddeling på møder mm. Kan bestilles ved henvendelse til Linette Riis på lr@dkvind.dk.

Vi serVicerer hele Danmark.Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Ring 8651 8181. www.windturbs.com

WinDturbs serVice koncept maksimerer oppetiDen på Dine VinDmøller.

Send din e-mail-adresse til info@dkvind.dk, så holder vi dig opdateret om relevante arrangementer mm.

.@Hører du aldrig fra os

Husk at trække på foreningens rådgivning!

Vi kan også hjælpe dig med at opnå den bedste pris, f.eks. ved at afvikle en bud-runde.

Kontakt konsulent Jørn Larsen på jl@dkvind.dk eller tlf. 5443 1322 for yderligere oplysninger.

Går du i salgstanker?

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 422

FØLJETON

En brat opvågningA F I B K O N R A D J E N S E N

Johannes Juul havde efter anden verdenskrig argumenteret for, at elværkerne skulle holde fast i vindkraften af hensyn til forsy-ningssikkerheden. To krige havde vist, hvor sårbar elproduktio-nen ville være, når man satsede på importeret brændsel, og vindkraft var den eneste realistiske indenlandske energikilde, mente Juul. Ingen gad lytte til ham, for de færreste kunne fore-stille sig, at der igen skulle opstå en væbnet konflikt, der kunne true landets energiforsyning. Men det gjorde der, og Juul fik ret.I 1973, blot fire år efter hans død og seks år efter at den sidste elproducerende vindmølle var taget ud af drift efter et havari, skete det. Der var fuldt tryk på alle kedler og motorer, og den danske energiforsyning blev klaret ved import af råolie fra pri-mært Mellemøsten. Råolien blev sejlet til Danmark enten direkte fra Golfen eller omlastet via det store spotmarked i Rotterdam i Holland. Efter besættelsen var olien på rekordtid blevet den dominerende energikilde og stod for 95 procent af landets ener-giforbrug.I mere end 20 år havde Danmark sammen med resten af Vesteuropa og USA oplevet næsten konstant økonomisk vækst. Selv om der havde indsneget sig nogle knirkelyde i det velsmur-te samfundsmaskineri, gik det stadig fremragende, og det var kun et spørgsmål om tid, før landet skulle træffe beslutning om at bygge det første store kernekraftværk til at dække det hastigt stigende elforbrug. Mange steder på landevejene var der fri

hastighed, og datidens biler drønede nemt 150-200 kilometer i timen takket være billig og rigelig benzin – når ellers bare man huskede at få tanket op og ikke som Erhard Jakobsen løb tør på vej til et vigtigt møde i Folketinget. Det var et samfund med fart på.Og så. En tidlig morgen i oktober, ved begyndelsen til den jødi-ske helligdag Jom Kipur, forsoningsdagen, gik egyptiske trop-per over Suezkanalen og ind i det Sinai, som Israel havde besat

under 6-dages krigen i 1967. Nordfra trængte tropper fra Syrien ned over Golan-højderne ind i Israel. Verden vågnede til krig i Mellemøsten.Det nye var denne gang, at olien blev gjort til et våben i konflik-ten. De arabiske olielande havde op gennem 1950’erne og 1960’erne gradvist havde opnået større og større kontrol med deres olieressourcer på bekostning af ’de syv søstre’ – de store amerikansk dominerede olieselskaber – og nu ville de udnytte den nye magtposition til at skabe en ny front i krigen mod Israel. De truede med at boykotte de lande i Vesten, der støttede Israel i konflikten.På et møde den 16. oktober 1973 i OPEC – de 11 olieeksporte-rende landes organisation – enedes medlemmerne om at redu-cere produktionen med 25 procent for at lægge pres bag et krav om at opgive støtten til Israel, primært var rettet mod USA. Fra at have kostet mindre end tre dollar pr. tønde midt på sommeren drønede olieprisen pludselig opad og nåede efter kort tid op på næsten 12 dollar. En firedobling af Danmarks energiregning på mindre end to måneder!Selv om olievåbnet primært blev rettet mod USA, ramte boykot-ten også Holland og Danmark, som begge blev udsat for en kostbar embargo fra de olieeksporterende landes side.Blokaden mod Danmark blev udløst af, at en ung og internatio-nalt totalt uerfaren statsminister Anker Jørgensen, der på et møde i Middelfart den 5. november kritiserede de arabiske lande for at have startet krigen. Konflikten var arabernes skyld, og de var i øvrigt kun ude på at ’skubbe Israel ud i Middelhavet’, mente Anker Jørgensen. Havde han så blot holdt den mening inden døre var det måske gået, men han begik den brøler at give udtryk for den på et offentligt møde, hvor der var en journalist til stede.Statsministerens lidet succesfulde øvelse i diplomati på højt plan resulterede i den værste oliekrise i landets historie. Danmark kom på listen over lande, som de arabiske olieprodu-center boykottede, og over hals og hoved måtte Folketinget og myndighederne iværksætte besparelsesforanstaltninger og kampagner for at få forbrugerne til at holde igen på forbruget. Hver anden lampe på de før fuldt oplyste ring- og motorveje blev slukket, fremløbstemperaturen på fjernvarmeværkerne blev sænket, og borgerne fik besked på at skrue ned på først 21 så 20 grader i stuerne. Den senere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen gik som tv-journalist i koldt brusebad for åben skærm for at illustrere sin historie om oliekrisens konsekvenser for danskerne. Men det største politiske scoop blev forbuddet mod kørsel i privatbil om søndagen med virkning fra den 25. november, 20 dage efter den famøse tale i Middelfart. Et forbud der stod på indtil den 14. marts det efterfølgende år. Havde de ikke kunnet mærke det før, så forstod danskerne det nu, da de ikke længere kunne trille ned til bageren i deres bil for at hente søndagsavisen og rundstykkerne.

M Æ N D I M O D V I N D ( 4 )

I fjerde afsnit af føljetonen ”Mænd I modvind”, fortæl-ler Ib Konrad Jensen om oliekrisen og billøse søn-dage, atomkraftdebatten grove tone, Tvindmøllens ukendte fagfolk, som bidrog til at redde den spirende danske vindkraft-industri fra de katastrofer, som tyske, engelske og amerikanske konkurrenter løb ind i.

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 4 23

Olieembargoen, prisstigningerne og de politiske indgreb fik en kolossal indflydelse på befolkningens holdning til emnet energi og energiforbrug, som ingen før havde skænket en tanke. Der udbrød en indædt debat i medierne, på arbejdspladserne og i hjemmene om energi og forbrug, og allerede i de første måneder af 1974 tegnede der sig en polarisering af befolkningen forank-ret i holdningen til kernekraft. På den ene side elværkerne, erhvervslivet, planlæggerne og den mere konservative del af det politiske liv (inkl. højrefløjen i Socialdemokratiet og Danmarks Kommunistiske Parti), som var fortalere for kernekraften. Og på den anden side et broget billede af studenter, spirende græs-rodsbevægelser, skeptiske forskere og politikere fra primært venstrefløjen, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, men også blandt de borgerlige partier og ikke mindst blandt de dansksindede og antiautoritære vælgere omkring Fremskridts-partiet.I adskillige år herefter blev enhver diskussion om landets energi-situation set i denne optik. Og tonen var grov. Et par dage efter præsentationen af Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) den 31. januar 1974, kunne man for eksem-pel i det daværende Ingeniørens Ugeblad den 2. februar læse følgende karakteristik af atomkraftmodstanderne: “Politiske plattenslagere, dommedagsprofeter og pseudomarxistiske skrål-halse”.Et af de første initiativer til at se på vindkraftens potentiale blev taget i januar 1974, da bestyrelsen for DEFU, Danske Elværkers Forsknings- og Udredningsafdeling besluttede at gennemføre en udredning af potentialet i vindkraft. Rapporten var klar i sep-tember 1974, og den konkluderede, at el produceret med vind-kraft ville være cirka 60 procent dyrere end el produceret på basis af olie eller kul. Rapporten blev voldsomt kritiseret for at undervurdere de fremtidige energipriser, men senere viste det sig, at elværkerne faktisk overvurderede udviklingen i energipri-serne. Til gengæld undervurderede de effekten af den teknolo-giske udvikling af vindmøllerne.Blot en måned efter rapporten fra DEFU sørgede professor Niels I. Meyer på Polyteknisk Læreanstalt – en af den vedvarende energis mest fremtrædende fortalere – i egenskab af præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber for, at Akademirådet nedsatte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne i vind-kraften. Dette initiativ førte senere til en rapport (i juli 1975), hvis konklusion var, at 250 store vindmøller langs Vestkysten kunne dække fem procent af landets elbehov, og at der kunne opstilles op mod 200.000 små møller ved landbrug og ensomt beliggen-de huse.Et af de mest bemærkelsesværdige initiativer i denne periode kom, da cementkoncernen F. L. Smidth fik 100.000 kr. af staten i en slags lån til at vurdere, om det kunne lade sig gøre at udvik-le en kommerciel vindmølle. Valget af FLS var jo indlysende, for det var den virksomhed, der under krigen havde udviklet en ny

generation af vindmøller, så hvem ville være mere nærliggende til at forsøge igen?Cementkoncernens bud blev præsenteret i september 1974, og det var en vision om en 130 meter høj rædsel i beton med seks indbyggede vindmøller af Darrieus-typen. Der skulle såmænd ikke bygges flere end 500 af dem i en 300 kilometer. lang række langs den jyske vestkyst, så kunne de erstatte et kernekraft-værk.Hvis der var nogen, der på det tidspunkt stadig tvivlede på vind-kraftens muligheder, så forekommer det fuldt forståeligt, hvis deres skepsis forvandledes til renlivet modstand ved præsenta-tionen af denne dommedagsvision.Begge forslag, fra ATV og F.L. Smidth, var så langt ude i mare-halmen, at man kun kan være taknemmelig for, at de aldrig nåede længere end til skrivebordskanten, inden de faldt på gul-vet.I slutningen af 1975 opgav F.L. Smidth (heldigvis) det videre arbejde med konceptet. Koncernen mente ikke, at den ville være i stand til at løfte opgaven, og den var i øvrigt heller ikke interesseret i eventuelle statslige midler til forskning på områ-det. Det var en melding, som slog markant igennem i den offent-lige debat, for hvis en kæmpe som FLS ikke kunne løfte opga-ven, endsige se potentialet, hvad var der så egentlig at hente i vindkraften?

Amerikansk interesseDebatten om energiforsyningen i skyggen af oliekrisen foregik ikke kun i Danmark, men også i USA, dengang som nu verdens største energiforbruger. Dengang var al officiel forskning