20
LØVELS BORGERPLAN 01-10-2010 Borgerplan for Løvel og omegn En landsby, der har tryghed, nærhed og atmosfære, og samtidig er tæt på Viborgs faciliteter. En landsby beliggende i naturskønne omgivelser. En landsby med vokseværk. LØVEL

Løvels Borgerplan

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Løvels Borgerplan, udgivet 01102010

Citation preview

LØVELS BORGERPLAN

01-10-2010 Borgerplan for Løvel og omegn

En landsby, der har tryghed, nærhed og atmosfære, og samtidig er tæt på

Viborgs faciliteter. En landsby beliggende i naturskønne omgivelser.

En landsby med vokseværk.

LØVEL

Løvels Borgerplan

Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

LØVEL NETOP NU ....................................................................................................................................... 2

Befolkningsprognose ................................................................................................................................ 3

BYGGEMODNING / UDSTYKNING ........................................................................................................ 4

1. Etablering af byggegrunde i Løvel Syd .................................................................................. 4

2. By-sanering ved Løvel torv ......................................................................................................... 4

3. Etablering af byggegrunde på nordsiden af Drøwten ......................................................... 4

4. Tinggade 30-36 ............................................................................................................................ 4

5. Ny udstykning nord for Møllevej ............................................................................................... 4

6. Ny udstykning syd for lokalplan 99 .......................................................................................... 4

INFRASTRUKTUR .......................................................................................................................................... 5

Offentlig transport ................................................................................................................................... 6

Trafiksikkerhed.......................................................................................................................................... 6

Alternativ vej til tunge køretøjer ............................................................................................................ 7

DAGPLEJEN .................................................................................................................................................. 8

BØRNEHAVEN LØVSTIKKEN ..................................................................................................................... 9

Tiltag i årene frem ................................................................................................................................... 9

SKOLEN ...................................................................................................................................................... 10

Tiltag i løbet af 2010 og 2011 ......................................................................................................... 10

LØVELS MULTIHUS ................................................................................................................................... 11

Flytning af cafeteria ............................................................................................................................. 11

Motions- og fitnesscenter ..................................................................................................................... 11

Ungdomsklub .......................................................................................................................................... 12

HÆRVEJEN, TRAMPESTIER OG GRØNNE OMRÅDER ....................................................................... 13

Hærvejen ................................................................................................................................................. 14

Trampestier ............................................................................................................................................. 14

Nye stier .................................................................................................................................................. 14

SLUGTEN – KIRKEDAL 3.......................................................................................................................... 15

Formålet .................................................................................................................................................. 15

Faciliteter ................................................................................................................................................ 15

Anvendelse .............................................................................................................................................. 16

Vedligehold og drift ............................................................................................................................. 16

Fremtid ..................................................................................................................................................... 16

MOTORBANEN ......................................................................................................................................... 17

Om Motorbanen .................................................................................................................................... 17

Arrangementer ....................................................................................................................................... 17

ERHVERV .................................................................................................................................................... 18

INFORMATION ......................................................................................................................................... 18

Løvels Borgerplan

Side 2

Løvels Borgerplan F O R L Ø V E L O G O M E G N

LØVEL NETOP NU

Løvel ligger fredeligt og hyggeligt i grønne omgivelser som en lille oase tæt på Viborgs menneskemylder. En by, hvor vi har masser af børn, et rigt forenings- og forsamlingsliv, godt handelsliv og lokale produktionsvirksomheder. En by med naturen helt tæt på.

Løvel, der er en livlig og aktiv by, er et godt udgangspunkt både for de af os, der pendler til andre byer, og for de mange, der arbejder her i byen. Selvom vores by vokser, har vi stadig en stærk fællesskabsfølelse og et godt sammenhold; noget vi i Løvel sætter meget højt. Her har vi både hjerte- og husrum til flere nye borgere.

Med den positive udvikling Løvel har haft gennem det seneste årti, er vi ikke en landsby, der skal kæmpe for vores overlevelse, men mere en centerby, der ønsker at gå aktivt ind i byens fremtidige udvikling og være i vedvarende dialog med kommunen omkring samme. Vi ønsker, at den borgerplan, der skal foreligge, skal afspejle det virkelige Løvel; dét Løvel, der er karakteriseret af aktive, engagerede borgere, og det Løvel, der er i stærk vækst.

Initiativgruppen for borgerplanen ønskede frem for alt, at planen skulle blive borgernes plan og ikke kun initiativgruppens plan. Efter gruppens indledende møde med borgerguiden blev der derfor indkaldt til første åbne borgermøde, hvor de fremmødte bidrog med mange ideer og temaer til videre bearbejdning for borgerplanen.

Initiativgruppen samlede og sorterede derpå de forskellige inputs og kunne ud fra disse se, at det var muligt at opdele disse i hovedtemaer. På andet åbne borgermøde blev disse fremlagt og endnu engang gennemdiskuteret og prioriteret, hvorefter der blandt de fremmødte borgere blev nedsat små udvalg, der skulle beskrive de enkelte områder og ønsker herfor. Dette arbejde er blevet samlet i nærværende Borgerplan for Løvel og Omegn.

NORD ØSTLIG BYDEL

Løvels Borgerplan

Side 3

Befolkningsprognose

For at være på forkant med den forventede vækst i Løvel jf. den kommunale befolkningsprognose for området, ønsker borgerne i Løvel allerede nu at planlægge/igangsætte nye byggegrunde, udbygning af skolen, udbygge stisystemerne samt ændre på vejforløb m.m.

En forskønnelse af bymidten med boliger og grønne områder mener vi også er medvirkende til fortsat vækst i Løvel.

ULTIMO 2009

Antal indbyggere Løvel og opland (kommunal prognose)

Best case (fortsættelse af trend 2002-2009, fra 2011)

Løvels Borgerplan

Side 4

BYGGEMODNING / UDSTYKNING

For at forskønne Løvel bymidte og sikre fortsat udvikling af Løvel foreslås følgende:

1. Etablering af byggegrunde i Løvel Syd (lokalplan 100, 2. etape og nyudstykning øst for Gl. Røddingvej)

2. By-sanering ved Løvel torv, opkøb og nedrivning af Tinggade 4 og 6, nyt boligbyggeri på parcellen, evt. 1½-2 etager.

3. Etablering af byggegrunde på nordsiden af Drøwten.

4. Tinggade 30-36, etablering af boliger, grønt område og grøn parkering til forsamlingshus

5. Ny udstykning nord for Møllevej, vest for Gl. Aalborgvej

6. Ny udstykning syd for lokalplan 99 – på det i Regionplanen udpegede område med særlige drikkevandsinteresser

Rød streg = forslag til omfartsvej så tung trafik kan ledes uden om midtbyen.

1

2

3

4

5

6

N

Løvels Borgerplan

Side 5

INFRASTRUKTUR

En gennemtænkt og brugbar infrastruktur er alfa omega.

Under ”Løvel Action 2007” blev der oprettet en ”Trafikgruppe”, som siden har haft kontakt til Viborg Kommune med henblik på at få rettet op på de mangler der var/er i byen mht. belysning, fortove, stier, trafikforhold osv.

Teknisk Forvaltning, Park og Vej afdelingen har efterfølgende sammen med Trafikgruppen vurderet at slidlag og afmærkning af kørebane og p-pladser ved Løvel Hallen og Skolen mangler.

På grund af manglende gadelys, samt mange forskellige typer af master og belysning, fandt Teknisk forvaltning behov for, at der i Løvel blev lavet en samlet belysningsplan og ville derfor kontakte Energi Viborg.

Med de mange lokale brugere (skolebørn, dagplejere, løbere m.fl.), er der enighed om at nettet af fortove og stier i Løvel ikke pt. hænger godt nok sammen. Mange steder er det også så ujævnt at en istandsættelse er en nødvendighed. ”Knopper” mellem fliserækkerne er ved at forvitre og synker og farlige ujævnheder opstår. Brønddæksler stikker op af fortovsfliserne og er lette at falde over. Især dårligt gående, rolator- eller kørestolsbrugere og folk med barnevogne savner ramper ved fortove, i kryds og ved stier.

På mangellisten er også fortov forbi helleanlægget midt på Kløvermarken. Stedet kan ikke passeres af barnevogne eller kørestolsbrugere og færdsel foregår derfor på kørebanen som i forvejen er smal. Også fortove til og fra byens bus stoppesteder savnes.

KLØVERMARKEN VED HELLE-ANLÆG

Løvels Borgerplan

Side 6

Offentlig transport

Byens mange studerende og øvrige pendlere er afhængig af de offentlige buslinjer som stopper i Løvel (rute 59 og 65). Ved enkelte afgange mod Viborg, om morgenen især, er der oftest kun ståpladser tilbage når bussen ankommer i Løvel.

De studerende og pendlerne imødeser også glas busskure ala dem som findes i Viborg by.

Trafiksikkerhed

På Søndergade, Tinggade og Kløvermarken ønsker Løvel borgerne hastighedsdæmpende foran-staltninger. Disse 3 veje er smalle ”gennemkørsels” veje – men p.g.a. de begrænsede muligheder skal ideer og muligheder for hastighedsdæmpende foranstaltninger derfor vendes med Viborg Kommunes tekniske forvaltning.

Præventivt ønskes elektroniske hastighedsmålere hurtigst muligt opsat på alle byens indfaldsveje samt på Kløvermarken hvor hastigheden opfattes som værende al for høj.

Hastighedsdæmpende foranstaltning på Søndergade håber borgerne kan etableres samtidig med etableringen af de manglende fortove til og fra de allerede anlagte busholdepladser.

Ved Tinggade håber man at de ønskede hastighedsdæmpende foranstaltninger kan etableres senest i forbindelse med at vejen asfalteres. Grundet dårlige oversigtsforhold foreslår byens borgere at der i Tinggade laves afmærkede p-båse, 30 km hastighedszone, chikane ved Sødalvej og at der etableres et hævet ”torv” ved Løvel Kultur- og forsamlingshus.

I forbindelse med etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og asfaltering m.m. ønsker borgerne at der også tænkes sikkerhed for cyklister ind i disse forandringer.

Fra cykelstien langs hovedvej 13, syd for Løvel by, ledes cyklister ubeskyttet ad Søndergade/Gl. Aalborgvej for igen at komme på cykelsti nord for Løvel by.

Krydset, mellem Gl. Aalborgvej og Møllevej i den nordlige ende af Løvel, er i sin udformning og afstribning kun til at forvirre såvel lokale som besøgende - og enhver trafikant (bilist, cyklist, gående) er i fare når dette kryds skal passeres.

Bus 65 fra syd

Bus 59 fra nord

Løvels Borgerplan

Side 7

I fare er man også hvis man pt. bevæger sig ind på flere af Løvels offentlige parkeringspladser. Hullerne i asfalten på parkeringspladserne ved Løvel kirke og Løvel Kultur og forsamlingshus er nu så store at de er farlige især for ældre og gangbesværede men også for kørestolsbrugere og cyklister. Så ny asfaltbelægning på disse pladser samt på Søndergade, Tinggade og Gl. Røddingvej er et udbredt ønske fra borgerne i Løvel.

Lukning af Kirkehøjs udkørsel mod vest, har været på tale, for at minimere den gennemgående biltrafik ved rute 13, men en lukning vil besværliggøre bl.a. muligheden for at køre til Løgstør landevej, derfor anmodes Teknisk forvaltning om en løsningsmodel i samråd med vejdirektoratet.

Alternativ vej til tunge køretøjer

Af notatet fra Teknisk Forvaltning ses også overvejelserne med at gennemføre alternativ rute til store og tunge køretøjer der benytter Tinggade og Sødalvej.

For at skabe en naturlig adgang til den bynære skov på Sødalvej, trafiksikre Tinggade og Sødalvej samt føre tung trafik udenom Løvel, foreslår borgerne i Løvel følgende:

1. der etableres en omfartsvej fra industriområdet på Gyngkær bagom byen til Pederstrupvej og videre til Sødalvej (rød linje)

2. efter etablering af omfartsvej ønskes Sødalvej lukket for trafik det første stykke fra Tinggade til ejendommen Sødalvej 1.

3. der etableres en stiforbindelse fra Tinggade til ”Karens skov”

4. der etableres tydeligt mærkede parkerings båse på Tinggade.

5. Strækningen før og efter Løvel Kultur- og forsamlingshus etableres med hastigheds-dæmpende foranstaltninger/chikaner og 30 km zone.

6. Mellem chikanerne etableres et ”torv”, f.eks. rød asfalt, der forbinder Løvel Kultur- og forsamlingshus med det grønne område ved Fars dam.

7. der etableres en offentlig ”grøn” parkeringsplads i forbindelse med nye boliger på Tinggade 30-36

Tinggade

Sødalvej

Cykel / gangsti til Karens Skov, Sødalvej

Ændringsforslag til Kommuneplan Udsnit af Kommuneplan for Løvel

Løvels Borgerplan

Side 8

DAGPLEJEN

Dagplejen for Løvel og omegn har for tiden 14 dagplejere og i skrivende stund ca. 56 dagpleje-børn som mødes en gang ugentlig til legestue i Løvel hallen.

I løbet af ugen deler den store gruppe sig i 3 mindre grupper, og mødes på skift til minilegestuer i Løvel hallens cafeteria eller tager på ture i den skønne natur omkring byen.

Børnene bliver på den måde fortrolige med hinanden, de fælles lokaliteter, byens grønne områder, bla. Friluftsliv og legepladsen i Drøwten.

Udover den årlige landsdækkende dagplejedag i maj arrangerer byens dagplejere mange små aktiviteter for Løvels yngste årgange så som fastelavnsfest, brombærture, dukketeater, deltagelse i skolernes motionsløb og enkelte gange lejes bus til et andet aktivitetssted i kommunen, f.eks Legeland i Viborg.

Herudover har dagplejen et godt samarbejde med børnehaven så skiftet hertil kan foregå så nænsomt som muligt.

Dagplejedag, juni 2010

Dukketeaterbussen

Rutsjetur efter endt dukketeater, september 2010

På tur i det grønne

Løvels Borgerplan

Side 9

BØRNEHAVEN LØVSTIKKEN

Børnehaven Løvstikken har fælles institutionsleder med Rødding børnehave, men med egen afdelingsleder. Løvstikken er normeret til 55 børn der er fordelt på 3 stuer.

Løvstikken som blev etableret i 1990 på Løvel skole var frem til august 2008 en integreret daginstitution med børn i alderen fra 3 år til og med 3.kl. I dag er Løvstikken en børnehave med børn i alderen 3 - 6 år.

Det er Løvstikkens overordnede mål, gennem en tæt og åben forældrekontakt, at være med til at stimulere barnets udvikling, og derved medvirke som et supplement til hjemmet. Dette vil vi bl.a. gøre gennem planlagte aktiviteter, hvor vi tager hensyn til det enkelte barns alder og udvikling.

Tiltag i årene frem

• Sikre en god overgang fra dagpleje til børnehaven

• Sikre en god overgang fra børnehaven til skolen

• Leve op til Viborg kommunes vision ”Lys i øjnene”

• Sikre at de fysiske rammer er i orden

• Pædagogiske læreplaner

• Etablering af kolonihave

En statsminister kom på besøg, maj 2010

Leg og motorik i Løvstikken og Hallen

Løvels Borgerplan

Side 10

SKOLEN

Skolen i Løvel er en afdeling af Sødalskolen.

Sødalskolen opstod som følge af skolestrukturreformen i Viborg kommune i 2007 og består af to afdelinger med 0.-6. klasse i Løvel og 0.-9. klasse i Rødding.

Sødalskolens skoledistrikt dækker de tre tidligere skoledistrikter Løvel, Rødding og Vammen.

Skolen i Løvel forventes at stige i elevtal fra de nuværende ca. 100 til over 130 elever indenfor de kommende 3 år, og klasse antallet vil stige fra de nuværende 6 til 7 klasser.

Med skolereformen ønsker Viborg kommune bl.a. at skabe klub for 4.-6. klasse på alle skoler, med eget basislokale.

Tiltag i løbet af 2010 og 2011

Sødalskolens Løvel afdeling vil gerne:

1. leve op til Viborg Kommunes vision ”Lys i øjnene”

2. sikre et trygt og godt forløb fra vugge til 6. klasse for Løvels børn

3. sikre optimale indlærings- og fritidsfaciliteter til børnene

4. sikre gode lokale- og pladsforhold for det stigende elevtal

For at kunne det, fordres det at der bygges 4 lokaler til skolen:

1. Klasse lokale

2. Klub lokale

3. Musik lokale

4. Bedre SFO rammer

Fællesrummet ønskes udvidet i samme forbindelse. Borgerne i Løvel foreslår at udbygningen sker på skolens grund øst for det nuværende lille fællesrum, så samhørigheden til børnehaven Løvstikken bevares.

Løvels Borgerplan

Side 11

LØVELS MULTIHUS

Med en tilbygning til Løvel Hallen, vil Løvel kunne få det ønskede multihus.

Løvels Multihus skal være et multihus med mange funktioner og være et hus med brugere på kryds og tværs af aktiviteter og alder.

Et hus hvor byens foreninger og grupper har deres base. Et multihus som både vil kunne rumme Ungdomsklub og Pensionistklub, og være øvested for lokale kor og bands samt være et hyggeligt samlingssted for nybagte forældre og sundhedsplejersken. Løvel Amatørscene vil kunne opbevare deres rekvisitter her og eventuelt øve til revy, vinter- og sommerfesterne, og med etablering af et lille ”værksted” vil unge selv kunne reparere cykler og knallerter.

Kun fantasien sætter grænser for indholdet af et multihus.

Flytning af cafeteria

I forbindelse med etablering af Løvels Multihus – vil man med fordel kunne følge mange borgeres ønske om at flytte det nuværende cafeteria ned i gadeplan og derved sikre mulighed for både indendørs og udendørs siddepladser. Med et cafeteria i gadeplan vil brugerne også være tæt på områdets øvrige faciliteter, så som fodbold-, multi- og petanquebanerne.

Der kan f.eks. etableres ny udgang og borde/bænke uden for multihuset.

Motions- og fitnesscenter

Der er stor efterspørgsel blandt byens borgere til et motions-/fitness center. Derfor foreslås at det ledige lokale, som fremkommer der hvor cafeteriet er i dag, bliver anvendt til motions-/fitness center. Det er en attraktiv placering, idet man både kan kigge ned på aktiviteter i hallen, på fodboldbanen og på petanquebanerne og ind over byen mens der motioneres, og der er mulighed for at benytte sig af hallens toilet- og badefaciliteter.

Løvels Borgerplan

Side 12

Ungdomsklub

I takt med at der er flere indbyggere i Løvel end tidligere, er gruppen af 10-18 årige også vokset.

Der findes i Løvel i øjeblikket ikke noget fritidstilbud for de unge, som ikke går til en eller anden form for sport.

Tilbuddet om en Ungdomsklub foreslås lagt ind under Idrætsforeningen, men med frivillige forældre som de bærende kræfter.

En Ungdomsklub beliggende i Løvels Multihus, giver mulighed for at kunne benytte disses faciliteter og samtidig være tæt på de kammerater som er til sport.

Brugerne af ungdomsklubben, som er dem som kender behovet for aktiviteter, skal selv være med til at definere ungdomsklubbens indhold.

Demokratiudvalgets bedømmelsesudvalg besigtiger Løvel ved Åben By arrangementet i 2009

Løvels Borgerplan

Side 13

HÆRVEJEN, TRAMPESTIER OG GRØNNE OMRÅDER

Grønne områder har Løvel mange af hvilket er et aktiv for byen. Derfor ønsker borgerne i Løvel at få lavet en fortegnelse over disse grønne områder samt en udbygning af stisystemet både indenfor og udenfor bygrænsen.

LANGMOSEN

FARS DAM VED VINTERTIDE

DRØWTEN

SLUGTEN VED VINTERTIDE

Løvels Borgerplan

Side 14

Hærvejen

Vores del af Hærvejen, som er fra Viborg i syd ad diverse markveje gennem Løvel til hjulsporene i bakkerne og broen ved Løvelbro, ønskes kortlagt og markeret ved mærkepæle.

Kortlægningen og markeringen skal gøres i samarbejde med Viborg Turistkontor som også står for markedsføringen af Hærvejen mod syd.

En kortlægning / markering vil sandsynligvis kunne trække turister og pilgrimsvandrere m.fl. til Løvel.

Trampestier

Ved fælles hjælp og efter accept fra de forskellige lodsejere ønskes der etableret trampestier mellem Løvel og de 7 omkringliggende dale (Drøwten, Kirkedal, Stordal, Sødal, Amdal, Hauskovdal og Stendal). Dalene er opstået under is-tiden og forbinder omegnen af Løvel og kan med fordel blive kortlagt, afmærket og f.eks. trykt i en folder til glæde for alle kommunens borgere og for turister. Nogle af stierne er så spændende at de måske på sigt kan blive en del af kommunens ”Ud i Naturen” folder.

Flere af trampestierne vil føre brugerne til særlige steder, f.eks. forbi ”Stenkisten” (gravhøj) ved Løvel vandmølle (det er en stor stenkistegrav, som er en særlig nordjysk gravtype fra jernalderen) – eller gennem dele af Skals Å dalen hvor fugleelskere bl.a. kan høre nattergalen ved aften/nattetide i foråret / sommerhalvåret.

Nye stier

Indenfor byskiltet, midt i byen nær Løvel Kultur- og Forsamlingshus ligger Faars dam, et grønt område som med en sti forbinder bolig området Mosevænget med Tinggade.

Mere østlig herfor ligger ”Karens skov” / ”Karens minde” og ”Tophøj” (begge skovarealer mellem Gl. Røddingvej og Sødalvej). På sigt ønsker borgerne at der, i samarbejde med HedeDanmark, laves stier som bl.a. kunne give borgerne i den østlige del af Løvel en alternativ adgang/sti til bl.a. et nyt boligområde, Skolen og Hallen. Et stisystem som også løbeklubben ”Team Løvels” mange medlemmer vil kunne benytte som et alternativ til fortove og veje.

I byen mod nord vest ligger det grønne område ”Drøwten” – et større offentligt areal med bl.a. en velbesøgt legeplads. Drøwten har også i en årrække været byens samlingssted Sct. Hans aften hvor der afvikles bål og fællesspisning, i 2010 blev bål og Sct. Hans aften afviklet i Slugten.

Fra Drøwten er der etableret stier til bl.a. Motorbanen og Kirkedal.

Mellem Gillebakken og Drøwten benyttes pt. en uofficiel sti som ønskes tinglyst som offentlig sti.

Og fra Gillebakken er der en offentlig sti, en gammel kirkesti, som bl.a. benyttes som adgang til Kirkedal og Motorbanen.

Løvels Borgerplan

Side 15

SLUGTEN – KIRKEDAL 3

Formålet med etablering af Slugten har været:

• At skabe en let adgang til aktiviteter og oplevelser i naturen.

• At skabe motivation for yderligere udvikling af aktiviteter og sociale relationer, eller netværk mellem borgere i lokalområdet.

• At skabe mulighed for hurtigere integration af de mange nye borgere i lokalområdet.

• At give nye og bedre rammer til Friluftslivs naturaktiviteter.

• At give lokalområdets institutioner en bedre mulighed for udnyttelse af området.

Faciliteter

Der er etableret bålhytte, brænde -/huggeskur, toiletbygning/aktivitetshus, borde, bænke og 2 stk. shelter.

Der er foretaget beplantning af forskellige løvtræer på en del af området med henblik på at skabe læ og små hyggekroge.

Aktivitetshuset er monteret med en solcelle der bidrager til reduktion af det samlede elforbrug. Solcellen bruges ligeledes i forbindelse med aktiviteter med henblik på at give børnene en større forståelse for energi.

Alle faciliteter er etableret ved hel eller delvis frivillig arbejdskraft, primært af forældre og ledere fra Friluftsliv.

Løvels Borgerplan

Side 16

Anvendelse

Det er med stor tilfredshed, at se området blive brugt flittigt (ugentligt) af både Friluftsliv, dagplejere og børnehaven Løvstikken, Skolen, fritidsordning og klub.

Området anvendes også i forbindelse med klasse-/forældrearrangementer og flere børnefødsels-dage.

Vedligehold og drift

For at lette Viborg Kommune for drift og vedligehold af Slugten, har Friluftsliv indgået en aftale med Viborg Kommune, der betyder at Friluftsliv har ansvaret for drift og vedligehold af Slugten.

Fremtid

Slugten forventes udbygget med aktivitetsbane og en aktivitetsbank der kan benyttes i forbindelse med lån af Slugten.

Løvels Borgerplan

Side 17

MOTORBANEN

Løvel har i mange år været kendt vidt og bredt for sin motorbane. Motorbanen ejes og drives af Viborg Motor Klub, med hvem borgerne i Løvel ønsker et tættere samarbejde. Dels om fælles events men også med henblik på aktiviteter for Løvel og omegns unge mennesker med hang til fart, olie på fingrene og benzin i blodet.

Om Motorbanen

Viborg Motor Klub blev stiftet i 1939 og kunne således fejre 70-års jubilæum i 2009. Klubben har helt fra starten været en klub med mange forskellig artede motorsportsaktiviteter.

Klubbens nuværende baneanlæg blev bygget i perioden 1945-47 og indviet den 10. august 1947.

Bededagsløbet har stort set uden afbrydelser været gennemført siden 1939 – med forskelligartede motorsportsaktiviteter.

I de seneste år har klubben oplevet en stigende interesse for motorsport og der har været en tilstrømning af nye medlemmer, som er med til at bære traditionerne videre.

Bestyrelsen besluttede i 2009, at igangsætte en udvidelse af baneanlægget, så faciliteterne og banen bliver ført up to date, og klar til de fremtidige udfordringer.

Der er brugt omkring 2000 frivillige timer for at gøre banen klar til brug i foråret 2010.

Arrangementer

Viborg Motor Klub har overvejet flere alternative anvendelser af Løvel Banen. Og der er i efteråret 2009 indgået en aftale med et eventfirma om udvikling af motorsportsevents på banen.

De første arrangementer fandt sted i foråret 2010 og det forventes, at der henover sommeren og efteråret 2010 skal afvikles 10 arrangementer med 300 til 600 deltagere i alt.

Banen er blevet udvidet og en kold maskinhal til opbevaring af klubbens kørende materiel og til almindelig opbevaring af materialer påtænkes opført.

Løvels Borgerplan

Side 18

ERHVERV

Udover byens synlige virksomheder som købmand, tankstation, tøjbutik, sparekasse, autoværksteder m.m. findes der i Løvel og omegn rigtig mange større og mindre virksomheder.

På Løvels hjemmeside www.lovel.dk er disse store og små virksomheder hjemmehørende i Løvel registreret.

De privatejede industrigrunde langs Gl. Aalborgvej, i den nordlige ende af Løvel, rummer pt. tankstationen ”Tank A13”, ”Løvel Pizza og Grill”, ”Mekonomen Autoteknik” automobilværksted ved Thomas Mark, lagerplads for en brolægger og en tømrer samt en antennemast.

INFORMATION Løvel og omegn har en veludbygget hjemmeside, Løvel portalen Lovel.dk, hvor oversigt over områdets foreninger og aktiviteter findes. Hjemmesiden drives økonomisk vha. Løvelfonden og med frivillige som administratorer og byens borgere især som informationsgivere.

Beboerbladet ”Løvel Netop Nu” rundsendes 4 gange årligt og findes elektronisk på www.lovel.dk.

Bogbussen holder ugentligt på skolens parkeringsplads.

Nyfødte borgere i Løvel bydes velkommen af ”Velkommen til Løvel” gruppen, Købmanden og Borgerforeningen, med en buket til forældrene og en træ-stork opsat ved en af byens indfaldsveje.

Løvel Kirke er åben i dagtimerne. Informationer om kirken og arrangementer heri, kan ses i kirkebladet ”Sognet” som rundsendes 4 gange om året eller via www.lovelkirke.dk

Det sidste nye tiltag for at informere borgerne i Løvel såvel som turister/besøgende om hvad der sker i Løvel, er info-skærmen som hænger hos Købmanden. Infoskærmen får bl.a. sine informationer fra www.lovel.dk

Denne form for info-skærm overvejes som lignende tilbud ved Løvel Hallen.

Løvels Borgerplan

Side 19