Lov om investeringsforeninger m.v....L 176 Folketinget 2012-13 Erhvervs- og vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 100-0008 BP000450 4) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse

Fremsat den 1. marts 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslagtil

Lov om investeringsforeninger m.v.1)

Afsnit IGenerelle bestemmelser

Kapitel 1Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kollektive investe-ringsordninger, der er danske UCITS.

Stk. 2. Danske UCITS omfatter:1) Investeringsforeninger.2) Selskaber for investering med kapital, der er variabel

(SIKAV’er).3) Værdipapirfonde.

Stk. 3. Danske UCITS kan være:1) Masterinstitutter.2) Feederinstitutter.3) Pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og

pengemarkedsfonde.4) Korte pengemarkedsforeninger, korte pengemarkedsSI-

KAV’er og korte pengemarkedsfonde.Stk. 4. Kapitel 4, § 29, og §§ 161, 162, 167-171, 178, 179,

182 og 184-187 finder anvendelse på udenlandske UCITS’markedsføring her i landet.

Kapitel 2Definitioner

§ 2. I denne lov forstås ved:1) Finansielle instrumenter:

a) Værdipapirer.b) Pengemarkedsinstrumenter.c) Andele udstedt af danske UCITS og investerings-

institutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.d) Afledte finansielle instrumenter.e) Indskud i kreditinstitutter.

2) Værdipapirer:a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles

med aktier.b) Obligationer og andre former for standardiserede

gældsinstrumenter (debt securities).c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret

til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegningeller ombytning.

3) Pengemarkedsinstrumenter: Finansielle instrumenter,der normalt handles på pengemarkedet, som er likvi-de, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. §§ 139og 140.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love ogadministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009,nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love ogadministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemtedefinitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem endepositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturerog anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skalopfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, EU-Tidende 2010, nr. L 176,side 1-15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF forså vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikationmellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysningermellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16-27. I følge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hvermedlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernesumiddelbare gyldighed i Danmark.

Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2012-13

Erhvervs- og vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. 100-0008

BP000450

4) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse ihenhold til regler, der gennemfører direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og admini-strative bestemmelser om visse institutter for kollektivinvestering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet), og som i medfør af direktivets ar-tikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde admini-

streret af investeringsforvaltningsselskaber elleradministrationsselskaber (i Danmark: Værdipapir-fonde),

b) som trusts (unit trusts) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber

(i Danmark: Investeringsforeninger og selskaberfor investering med kapital, der er variabel, (SI-KAV’er)).

5) Et investeringsinstituts (UCITS') hjemland: Den EU-medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har opnåettilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/65/EFaf 13. juli 2009 om samordning af love og administra-tive bestemmelser om visse institutter for kollektiv in-vestering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet).

6) Et investeringsinstituts (UCITS') værtsland: En EU-medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttetshjemland, hvor andelene i investeringsinstituttet mar-kedsføres.

7) Investeringsforvaltningsselskab: Et selskab, som hartilladelse som investeringsforvaltningsselskab i hen-hold til § 10 i lov om finansiel virksomhed.

8) Administrationsselskab: Et selskab, som kan admini-strere UCITS (i Danmark: Investeringsforvaltnings-selskaber).

9) Administrationsselskabs hjemland: Den EU-medlems-stat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægts-mæssige hjemsted.

10) Administrationsselskabs værtsland: En EU-medlems-stat, som ikke er administrationsselskabets hjemland,og hvor administrationsselskabet har filial eller præ-sterer tjenesteydelser.

11) Depotselskab: Et pengeinstitut med vedtægtsmæssigthjemsted her i landet eller en her i landet beliggendefilial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut medvedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, ogdepositarer, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love ogadministrative bestemmelser om visse institutter forkollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-tutter) (UCITS-direktivet) for UCITS med hjemsted iandre EU- eller EØS-lande, som har fået overdrageta) samtlige en UCITS’ finansielle aktiver ogb) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i lov om

finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV og V,afdeling 3, i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009om samordning af love og administrative bestem-melser om visse institutter for kollektiv investe-

ring i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet).

12) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed beståri fra offentligheden at modtage indlån eller andre mid-ler, som skal tilbagebetales, og at yde lån for egenregning.

13) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en ellerflere dattervirksomheder.

14) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagtbestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

15) Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirk-somheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksom-hed.

16) Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af arti-kel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/39/EF om markeder for finansielle in-strumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådetsdirektiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet).

17) Andet marked: Et marked, som er reguleret, regel-mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men somikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr.14, i MiFID-direktivet.

18) OTC-marked: Et marked for omsætning af finansielleinstrumenter, der ikke er omfattet af de i nr. 16 og 17nævnte markeder.

19) Snævre forbindelser:a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15

angivne art,b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds

direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. ellermere af stemmerettighederne eller kapitalen i envirksomhed, eller

c) flere virksomheders eller personers fælles forbin-delse, jf. litra a, med en virksomhed.

20) Masterinstitut: En UCITS, jf. nr. 4, herunder en danskUCITS eller en afdeling heraf, soma) har mindst et feederinstitut, jf. nr. 21, blandt sine

investorer,b) ikke selv er et feederinstitut, ogc) ikke investerer i et feederinstitut.

21) Feederinstitut:a) En UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling heraf, der

har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller

b) en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der hartilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis § 15,stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3.

22) Master-feeder-struktur: Et feederinstitut og det maste-rinstitut, som feederinstituttet har investeret i.

23) Kompetente myndigheder: De myndigheder, som deenkelte EU-medlemsstater eller i et land, som DenEuropæiske Union har indgået aftale med på det fi-nansielle område, har udpeget i medfør af artikel 97 idirektiv 2009/65/EF om samordning af love og admi-nistrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

2

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet).

24) Kapitalforening: En forening, der er omfattet af kapi-tel 23 i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde.

Afsnit IITilladelse, godkendelse af vedtægter, depotselskab,

eneret og master-feeder-struktur

Kapitel 3Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.

Danske UCITS og masterinstitutter

§ 3. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynetsom danske UCITS, jf. dog også § 4, for at kunne udøvevirksomhed, som1) består i

a) fra en videre kreds eller offentligheden at modtagemidler, som under iagttagelse af et princip om risi-kospredning anbringes i finansielle instrumenter ioverensstemmelse med reglerne i kapitel 14, eller

b) som et masterinstitut, jf. § 2, nr. 20, enten at mod-tage midler fra en videre kreds eller offentlighedenog have et feederinstitut blandt sine investorer ellerat have mindst to feederinstitutter som investorer,og anbringe midlerne i finansielle instrumenter un-der iagttagelse af et princip om risikospredning ioverensstemmelse med reglerne i kapitel 14, ogsom

2) består i på en investors anmodning at indløse investo-rens andel af formuen med midler, der hidrører fra for-muen.

Stk. 2. En dansk UCITS, der modtager midler som maste-rinstitut,1) må ikke selv være et feederinstitut,2) skal inden 3 arbejdsdage underrette Finanstilsynet om

navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modta-ger midler fra, og

3) skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, dets depot-selskab og de kompetente myndigheder rettidig adgangtil alle oplysninger, der kræves i henhold til loven ellerandre regler, der er udstedt med henblik på at gennem-føre direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samord-ning af love og administrative bestemmelser om visseinstitutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-steringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

Stk. 3. Danske UCITS og udenlandske UCITS, som harfulgt proceduren, jf. § 27, stk. 1, har eneret til at henvendesig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på atmodtage midler til virksomhed, som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Investeringsforeninger må kun udøve virksomhedsom nævnt i stk. 1 og 3 og § 26, og har eneret og pligt til atbenytte »investeringsforening« i deres navn i breve og påandre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser,og på foreningens hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andrevirksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der

er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsfor-eninger.

Stk. 5. Investeringsforeninger, der udelukkende investereri pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkeds-forening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkendeinvesterer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(penge-markedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsfor-eningen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)«, eller en af-deling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer»(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfyldebetingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder ef-ter § 146.

Stk. 6. SIKAV’er må kun udøve virksomhed som nævnt istk. 1 og 3 samt § 26, og har eneret og pligt til at benyttebetegnelsen »SIKAV« i selskabets navn i breve og på andreforretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samtpå selskabets hjemmeside, jf. dog § 4, stk. 2. Andre virk-somheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der eregnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV’er.

Stk. 7. SIKAV’er, der udelukkende investerer i pengemar-kedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkeds-SIKAV)« ef-ter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer ipengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsaf-deling)« efter afdelingens navn. Hvis SIKAV’en tilføjer»(kort pengemarkeds-SIKAV)«, eller en afdeling, der inve-sterer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sitnavn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingelsernei de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af §146.

Stk. 8. Værdipapirfonde må kun udøve virksomhed somnævnt i stk. 1 og 3 samt § 26, stk. 1, og har eneret og pligt tilat benytte betegnelsen »værdipapirfond« i værdipapirfon-dens navn i breve og på andre forretningspapirer, herunderelektroniske meddelelser, samt på værdipapirfondens hjem-meside, jf. dog § 4, stk. 2. Pligterne i 1. pkt. påhviler i med-før af § 8, stk. 4, det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnel-ser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er værdi-papirfonde.

Stk. 9. Værdipapirfonde, der udelukkende investerer ipengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkeds-fond)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende in-vesterer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(penge-markedsafdeling)« efter deres navn. Hvis værdipapirfondentilføjer »(kort pengemarkedsfond)«, eller en afdeling, der in-vesterer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sitnavn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betin-gelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder imedfør af § 146.

Stk. 10. En investeringsforening, der søger tilladelse efterstk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver af-deling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen.

Stk. 11. Finanstilsynet videresender de i stk. 2, nr. 2,nævnte oplysningerne til de kompetente myndigheder i etandet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller etland som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, når feederinstituttet har hjemsted der.

3

Feederinstitutter

§ 4. Danske UCITS skal udover tilladelse efter § 3 havetilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelteafdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct.af deres formue i andele i en afdeling af en anden UCITS(masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilla-delse til, at den danske UCITS (feederinstituttet) investerermere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinsti-tut.

Stk. 2. Danske UCITS, der er feederinstitutter, må kunudøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 26.

Stk. 3. Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningssel-skab eller dets administrationsselskab har pligt til at sendefeederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysningerfra masterinstituttet, for at depotselskabet kan overholde si-ne forpligtelser.

Stk. 4. Hvis en dansk UCITS indgår i en master-feeder-struktur skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblikpå investorbeskyttelse:1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i

et investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skalindgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstitut-tet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendi-ge for, at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efterloven samt påse, at masterinstituttet overholder placer-ingsgrænserne.

2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets de-potselskab skal, hvis institutterne har forskellige depot-selskaber, indgå aftale om udveksling af oplysningerfor at sikre, at begge depotselskaber kan udføre derespligter.

3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorerskal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgåaftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at beg-ge revisorer kan opfylde deres forpligtelser

Stk. 5. Har masterinstituttet og feederinstituttet det sammeinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,kan bestyrelserne i de to danske UCITS eller i det eller depågældende investeringsforvaltningsselskaber eller admini-strationsselskaber træffe beslutning om, at indholdet af afta-lerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselska-bets eller administrationsselskabets forretningsgange.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om ind-holdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftaler og de i stk. 5nævnte forretningsgange.

Depotselskabers opbevaring af finansielle aktiver

§ 5. Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS skal for-valtes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et de-potselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skalkunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed forreelt at kunne udøve hvervet for den enkelte danske UCITS.

Organisering m.v. af investeringsforeninger

§ 6. Investeringsforeninger er selvadministrerende for-eninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, erinvestor i foreningen.

Stk. 2. Investeringsforeninger skal organiseres med en el-ler flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af akti-verne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtel-ser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fællesomkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, el-ler er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kanopfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afde-linger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkost-ninger.

Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter ved-tægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt forinvesteringsforeningens eller afdelingens forpligtelser. Inve-storen hæfter alene med sin andel af formuen (indskud).

Stk. 6. Alle investorer i en investeringsforening skal havede samme rettigheder for så vidt angår forhold som vedrøreralle investorerne i foreningen. Alle investorer i en afdelingskal have de samme rettigheder for så vidt angår forholdsom alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmel-serne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering afandelsklasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til ud-bytte (ex kupon), jf. § 19, nr. 7, og fastsættelse af regler omstemmeretsbegrænsning, jf. § 19, nr. 11.

Organisering m.v. af SIKAV’er

§ 7. En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan vari-ere på de vilkår, som er fastsat i SIKAV’ens vedtægter, jf. §20, stk. 1, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i enSIKAV, er investor i SIKAV’en.

Stk. 2. En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. Enstifter må ikke være under konkurs eller rekonstruktionsbe-handling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personenvære myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 iværgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værge-målsloven. Hvis stifteren er en juridisk person, skal dennevære beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelserog være part i retssager.

Stk. 3. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument,der skal indeholde oplysning om, fra hvilken dato stiftelsenskal have retsvirkning, og som skal indeholde SIKAV’ensvedtægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SI-KAV’en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stif-terne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumen-tet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revi-sor.

Stk. 4. SIKAV’er skal organiseres med en eller flere afde-linger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter ved-tægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egneforpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for afdelingensandel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretagetretsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en

4

afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andelaf de fælles omkostninger.

Stk. 6. En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklas-ser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 7. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt forSIKAV’ens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfteralene med sit indskud.

Stk. 8. Alle investorer i en SIKAV skal have de sammerettigheder for så vidt angår forhold som vedrører alle inve-storerne i SIKAV’en. Alle investorer i en afdeling skal havede samme rettigheder for så vidt angår forhold som alenevedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser,jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),jf. § 20, stk.1, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmerets-begrænsning, jf. § 20, stk. 1, nr. 12.

Organisering m.v. af værdipapirfonde

§ 8. Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelin-ger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfondeog disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer.Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af in-vesteringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansielvirksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejeren andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i vær-dipapirfonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på enbestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes reglerherom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun forsine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også forsin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foreta-get retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, aten afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andelaf de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i med-før af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afde-linger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, som administrerer fon-den.

Stk. 5. En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i an-delsklasser i henhold til fondsbestemmelserne.

Stk. 6. En investor i en afdeling hæfter ikke personligt forværdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investorenhæfter alene med sit indskud.

Stk. 7. Alle investorer i en værdipapirfond skal have desamme rettigheder for så vidt angår forhold som vedrører al-le investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afde-ling skal have de samme rettigheder for så vidt angår for-hold som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestem-melserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etableringaf andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret tiludbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8.

Tilladelse til investeringsforeninger

§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsforening at udø-ve virksomhed, hvis1) foreningen er gyldigt stiftet,2) kravene i § 3, stk. 1-5, er opfyldt,3) medlemmerne af investeringsforeningens bestyrelse

og direktion opfylder kravene i § 57, eller, hvis besty-relsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynethar godkendt investeringsforeningens delegation afden daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab eller et administrationsselskab, jf. § 22,

4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningensvedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningensvalg af depotselskab, jf. § 25,

6) investeringsforeningens aktivitetsplan, organisation,risikostyring, forretningsgange og administrative for-hold er forsvarlige,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19,mellem ansøgeren og andre virksomheder eller perso-ner, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Fi-nanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Uni-on, som Unionen ikke har indgået aftale med på detfinansielle område, vedrørende en virksomhed eller enperson, som ansøgeren har snævre forbindelser med,ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finans-tilsynets opgaver,

9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgø-re 10 mio. kr. for hver afdeling, er tegnet på den stif-tende generalforsamling og indsat på en spærret kontoi depotselskabet eller der foreligger en ubetinget ga-ranti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringssel-skab om tegning af andele i hver afdeling for mini-mumsbeløbet på mindst 10 mio. kr.,

10) investeringsforeningen har hjemsted i Danmark og11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles

i stk. 2.Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-5, skal

indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Fi-nanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er op-fyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1,kan investeringsforeningen påbegynde sin virksomhed medat investere midlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse til SIKAV’er

§ 10. Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksom-hed, hvis1) SIKAV’en er gyldigt stiftet i henhold til § 7, stk. 2-4,2) kravene i § 3, stk. 1-3, 6 og 7, er opfyldt,3) medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kra-

vene i § 39, og Finanstilsynet har godkendt SI-KAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, jf. § 23,

4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter,

5

5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af de-potselskab, jf. § 25,

6) SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring,forretningsgange og administrative forhold er forsvar-lige,


8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Uni-on, som Unionen ikke har indgået aftale med på detfinansielle område, vedrørende en virksomhed eller enperson, som ansøgeren har snævre forbindelser med,ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finans-tilsynets opgaver,

9) SIKAV’en har hjemsted i Danmark og10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3, 6 og7, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brugfor Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 eropfyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1kan SIKAV’en, påbegynde sin virksomhed med at investeremidlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse til værdipapirfonde

§ 11. Finanstilsynet tillader en værdipapirfond at udøvevirksomhed, hvis1) kravene i § 3, stk. 1-3, 8 og 9, er opfyldt,2) Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne for

værdipapirfonden,3) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltnings-

selskabets eller administrationsselskabets administrati-on af denne værdipapirfond, jf. § 24,

4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets valg af de-potselskab, jf. § 25,

5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-onsselskabets aktivitetsplan vedrørende værdipapirfon-den er forsvarlig,


7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union,som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-sielle område, vedrørende en virksomhed eller en per-son, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikkevil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynetsopgaver, og

8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2.Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3, 9 og

10, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige tilbrug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne istk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1,kan værdipapirfonden påbegynde sin virksomhed med at in-vestere midlerne modtaget fra investorerne.

Tilladelse som feederinstitut eller til at skifte masterinstitut

§ 12. En dansk UCITS, der har eller søger om tilladelseefter §§ 9, 10 eller 11, og som søger tilladelse til at investeresom feederinstitut eller til at investere i et nyt masterinstitut,skal indsende1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbe-

stemmelser,2) prospekt og dokument med central investorinformation

for den pågældende danske UCITS og for masterinsti-tuttet,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-onsselskabets forretningsgange om administration afmaster-feeder-strukturen, jf. § 4, stk. 5, eller aftalenmellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ik-ke skal administreres af det samme selskab, jf. § 4,stk. 4, nr. 1,

4) de oplysninger, jf. stk. 4, der skal udleveres til investo-rerne, når feederinstituttet allerede har tilladelse somdansk UCITS,

5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederin-stituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf.§ 4, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,

6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederin-stituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 4,stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og

7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk frade kompetente myndigheder i masterinstituttets hjem-land, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om,at det ikke er et feederinstitut, og heller ikke ejer andelei et feederinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 4, atudøve virksomhed, herunder at investere ud over 20-pro-cents-grænsen i § 154, når feederinstituttet har indsendt de istk. 1 nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynetvurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisorsamt masterinstituttet opfylder kravene i stk. 1, stk. 4, og §4, herunder de regler, Finanstilsynet udsteder i medfør afstk. 6 og § 4, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse, se-nest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget enfyldestgørende ansøgning.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter § 4 skal indeholdede oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsy-nets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 4 er opfyldt.

Stk. 4. En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhedog herefter får tilladelse som feederinstitut, eller som har få-et tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest30 dage før den i nr. 3 nævnte dato udlevere følgende til si-ne investorer:1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse

til den danske UCITS’ investering som feederinstitut imasterinstituttet.

2) Den i § 103 nævnte centrale investorinformation forfeederinstituttet og masterinstituttet.

3) Oplysning om den dato, hvor investeringsforeningenvil begynde at investere som feederinstitut i masterin-stituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den

6

dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i §154, stk. 1 og 2.

4) En erklæring om, at investorerne inden for en frist på30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andeleuden andre omkostninger end omkostningerne i forbin-delse med indløsningen. Denne ret til indløsning fårvirkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har ud-leveret de i dette stykke nævnte oplysninger.

Stk. 5. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 2kan en dansk UCITS begynde sin virksomhed som feederin-stitut med at investere de fra investorerne modtagne midler.En dansk UCITS, der har tilladelse som dansk UCITS, ellersom er et feederinstitut og får tilladelse til at investere i etnyt masterinstitut, kan dog først investere ud over grænsen i§ 154, stk. 1, efter udløbet af perioden på 30 dage, der ernævnt i stk. 4.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forma-tet og måden, hvorpå de i stk. 4 nævnte oplysninger og do-kumenter skal udleveres til investorerne.

Afslag på tilladelse

§ 13. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse,hvis den danske UCITS retligt, herunder på grund af ved-tægterne eller fondsbestemmelserne, er forhindret i at mar-kedsføre sine andele her i landet.

Stk. 2. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en inve-steringsforening, jf. § 9, skal det meddeles foreningen senest6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøg-ningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at forenin-gen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffeafgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændighederafgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelseaf en fyldestgørende ansøgning om tilladelse afgivet udtalel-se om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen fordomstolene.

Stk. 3. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SI-KAV, jf. § 10, eller en værdipapirfond, jf. § 11, skal detmeddeles henholdsvis SIKAV’ens eller værdipapirfondensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabsenest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvisansøgningen er ufuldstændig, senest 2 måneder efter, at Fi-nanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendigefor at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle om-stændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgnin-gens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2 månederefter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning om tilladel-se afgivet udtalelse om ansøgningen, kan SIKAV’en ellerværdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab, jf. § 8, stk. 4, indbringe sagen for dom-stolene.

Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITSafslag på en ansøgning om at blive et feederinstitut eller påat investere i et nyt masterinstitut, jf. § 12, skal Finanstilsy-net give afslaget senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsy-net har modtaget en fyldestgørende ansøgning.

Anmeldelser af investeringsforeninger og SIKAV’er tilErhvervsstyrelsen

§ 14. Når Finanstilsynet har givet en investeringsforeningeller en SIKAV, tilladelse eller har godkendt ændringer i enforenings eller en SIKAV’s vedtægter, skal Erhvervsstyrel-sen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.

Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering hos Er-hvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmodning om godkendel-se af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAVsende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægternemed den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Fi-nanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelseeller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Fi-nanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelses-påtegning til Erhvervsstyrelsen og returnerer de påtegnedevedtægter til foreningen eller SIKAV’en.

Stk. 3. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i sel-skabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelsepå investeringsforeninger og SIKAV’er. Uanset § 9, stk. 1, iselskabsloven skal anmeldelse af vedtægtsændringer væremodtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslut-ningen om at ændre vedtægterne er truffet.

Stk. 4. I stedet for at sende et dateret og underskrevet ek-semplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse tilFinanstilsynet som anført i stk. 2, kan investeringsforenin-gen eller SIKAV’en sende vedtægterne til Finanstilsynetved at anvende digital kommunikation, jf. § 185.

Godkendelse af ændring af vedtægter og fondsbestemmelsersamt tilladelse til nye afdelinger

§ 15. Finanstilsynet godkender ændring af en investe-ringsforenings vedtægter, når ændringerne er gyldigt vedta-get og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger iinvesteringsforeninger, når1) afdelingen er gyldigt stiftet,2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne

vedrørende afdelingen,3) afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet og indsat

på en spærret konto i depotselskabet, eller der forelig-ger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut elleret forsikringsselskab om tegning af andele for mindst10 mio. kr. i afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger iinvesteringsforeninger, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer somfeederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som fee-derinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsy-net vurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, medde fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træfferafgørelse, senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modta-get en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13,stk. 4.

§ 16. Finanstilsynet godkender ændring af en SIKAV’svedtægter, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i over-ensstemmelse med denne lov.

7

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i enSIKAV, når1) afdelingen er gyldigt stiftet, og2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne

vedrørende afdelingen.Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i

en SIKAV, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer som feederinsti-tut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut,investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer,at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødnetilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse se-nest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget enfyldestgørende ansøgning, jf.§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.

§ 17. Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestem-melserne for en værdipapirfond, når ændringerne er gyldigtvedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, der administrerer værdi-papirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. Enændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, førændringen er godkendt af Finanstilsynet. Det investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, der admini-strerer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fon-dens investorer om ændringerne, så snart Finanstilsynetsgodkendelse foreligger.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i enværdipapirfond, når afdelingen er gyldigt etableret, og Fi-nanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørendeafdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger iværdipapirfonde, jf. § 3, stk. 1, og § 4, investerer som feede-rinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederin-stitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynetvurderer, at kravene i § 4, stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med defornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgø-relse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget enfyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4.

Andelsklasser

§ 18. Vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en danskUCITS kan indeholde bestemmelser om, at den danskeUCITS’ afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at besty-relsen kan etablere andelsklasser i en afdeling. I en beståen-de afdeling i en investeringsforening eller SIKAV, skal af-delingens investorer dog først på en generalforsamling havetruffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andels-klasser. Er der tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsenfor værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der træffer beslutningen. Det skalfremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablereandelsklasser i afdelingen.

Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening skal haveen formue på mindst 10 mio. kr. Andelsklassens formue skalsenest 6 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutningom etablering, enten være tegnet og indsat på en spærretkonto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ubetingetgaranti fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab omtegning af andele for mindst 10 mio. kr.

Stk. 3. Senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffetbeslutning om at etablere en andelsklasse, skal den danskeUCITS give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsenskal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristikaog principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5.Den danske UCITS skal også sende en erklæring fra sin el-ler investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at dendanske UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets for-retningsgange, administrative systemer, herunder registre-ringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis erbetryggende, for så vidt angår administration af de typer an-delsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere,eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors er-klæring kan sendes efterfølgende, men den danske UCITSkan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har med-delt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.

Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andelaf afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikkeaktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen,herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afka-stet af de klassespecifikke aktiver.

Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrel-sen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mel-lem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærersin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særligeomkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifik-ke karakteristika.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 109 finder ikke anvendelsefor ex kupon-andelsklasser.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om an-delsklasser, herunder om, at visse typer af andelsklasser ikkekan etableres.

Vedtægter for investeringsforeninger

§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal indeholdebestemmelser om1) foreningens formål,2) hvilken kategori af investorer foreningen modtager

midler fra,3) foreningens navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have

sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvis en forening hardelegeret den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, hjemstedog hovedkontor i overensstemmelse med § 22, stk. 2,

5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afde-lingers karakteristika, samt om bestyrelsen kan etable-re nye afdelinger,

6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andels-klasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablereandelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser be-styrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karak-teristika, jf. § 18, stk. 1,

7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden rettil udbytte (ex kupon),

8) det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der væl-ger og træffer beslutning om udskiftning af forenin-gens depotselskab,

8

9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted fordisse,

10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinæregeneralforsamling,

11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuel-le begrænsninger i stemmeretten,

12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på ge-neralforsamlingen, herunder om ændring af vedtæg-ter, foreningens opløsning og overflytning af afdelin-ger til en anden dansk UCITS,

13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation afopgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et in-vesteringsforvaltningsselskab eller et administrations-selskab samt revision,

14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunderhvem der udøver stemmeretten på foreningens værdi-papirer,

15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende ellerkontoførende eller begge dele, som følge af at afdelin-gen kan opdeles i andelsklasser,

16) hvorvidt andelene udstedes med nominel værdi ellerudstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde an-delenes størrelse (pålydende) og udformning af even-tuelle beviser,

17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde påihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenesomsættelighed,

18) emission og indløsning af andele,19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herun-

der om der kan udloddes acontoudbytte flere gangeårligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og omgeneralforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kanbeslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres tiludlodning for efterfølgende regnskabsår,

20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andele-

ne fastsættes,22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelin-

ger, og et maksimum for, hvor stor en andel omkost-ningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue iregnskabsåret,

23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for atsikre en stabil udlodningsprocent,

24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelingsregnskabsmæssige formue til humanitære eller almen-nyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,

25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sineafdelinger, jf. § 68,

26) afdelingernes investeringspolitik og de almindeligeregler for den enkelte afdelings anbringelse af for-muen,

27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placeremidlerne på, jf. § 139, når Finanstilsynet ikke har god-kendt det pågældende marked, og

28) angivelse af de lande og internationale institutioner afoffentlig karakter, som udsteder eller garanterer deværdipapirer, hvori en afdeling agter at investere mereend 35 pct. af afdelingens formue.

Vedtægter for SIKAV’er

§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde bestemmel-ser om1) SIKAV’ens formål,2) hvilken kategori af investorer SIKAV’en modtager

midler fra,3) SIKAV’ens navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor SIKAV’en har sit

hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2,5) SIKAV’ens opdeling i afdelinger og de enkelte afde-

lingers karakteristika, samt om bestyrelsen kan etable-re nye afdelinger,

6) hvorvidt SIKAV’ens afdelinger kan opdeles i andels-klasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablereandelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser be-styrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karak-teristika, jf. § 18, stk. 1,

7) SIKAV’ens eventuelle udstedelse af andele uden rettil udbytte (ex kupon),

8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab samt ud-skiftning heraf,

9) det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der væl-ger og træffer beslutning om udskiftning af SI-KAV’ens depotselskab,

10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted fordisse,

11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinæregeneralforsamling,

12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuel-le begrænsninger i stemmeretten,

13) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på ge-neralforsamlingen, herunder om ændring af vedtæg-ter, SIKAV’ens opløsning og overflytning af afdelin-ger til en anden dansk UCITS,

14) bestyrelse og revision,15) hvem der har ret til at tegne SIKAV’en, herunder

hvem der udøver stemmeretten på SIKAV’ens værdi-papirer,

16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende ellerkontoførende eller begge dele, som følge af at afdelin-gen kan opdeles i andelsklasser,

17) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi el-ler udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfældeandelenes størrelse (pålydende) og udformning afeventuelle beviser,


19) emission og indløsning af andele og mulighederne forat suspendere SIKAV’ens indløsning af andele,

20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herun-der om der kan udloddes a conto udbytte flere gangeårligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og omgeneralforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kanbeslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres tiludlodning for efterfølgende regnskabsår,

9

21) hvorledes SIKAV’ens aktiver værdiansættes,22) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andele-


ger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkost-ningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue iregnskabsåret,


25) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelingsregnskabsmæssige formue til humanitære eller almen-nyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2,

26) hvorvidt SIKAV’en kan optage lån på vegne af sineafdelinger, jf. § 68,

27) afdelingernes investeringspolitik samt de almindeligeregler for den enkelte afdelings anbringelse af for-muen,

28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placeremidlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt detpågældende marked, og

29) angivelse af de lande og internationale institutioner afoffentlig karakter, som udsteder eller garanterer deværdipapirer, hvori en SIKAV agter at investere mereend 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Stk. 2. En SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvorSIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted(hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrati-onsselskab, har SIKAV’en dog hovedkontor der, hvor admi-nistrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV’en skal, nården administreres af et administrationsselskab, indgå aftalemed en repræsentant her i landet og have hjemsted i denkommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentantenrepræsenterer SIKAV’en i Danmark.

Fondsbestemmelser for værdipapirfonde

§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal inde-holde bestemmelser om1) værdipapirfondens formål,2) hvilken kategori af investorer værdipapirfonden mod-

tager midler fra,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-

onsselskabets navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvalt-

ningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor), elleradressen på værdipapirfondens administrationssel-skab,

5) værdipapirfondens navn og eventuelle binavne,6) værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte

afdelingers karakteristika, samt om investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets be-styrelse kan etablere nye afdelinger,

7) hvorvidt værdipapirfondens afdelinger kan opdeles iandelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for atetablere andelsklasser, herunder hvilke typer andels-klasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklas-sers karakteristika, jf. § 18, stk. 1,

8) værdipapirfondens eventuelle udstedelse af andeleuden ret til udbytte (ex kupon),

9) valg og udskiftning af værdipapirfondens depotsel-skab,

10) de regler, der gælder for ændring af fondsbestemmel-ser, opløsning af værdipapirfonden og overflytning afafdelinger til en anden dansk UCITS,

11) at det er investeringsforvaltningsselskabet eller admi-nistrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapir-fonden i overensstemmelse med selskabets tegnings-regler samt, hvem der udøver stemmeretten på værdi-papirer tilhørende værdipapirfonden,

12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende ellerkontoførende eller begge dele som følge af, at afdelin-gen kan opdeles i andelsklasser,

13) hvorvidt andelene udstedes med en nominel værdi el-ler udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfældeandelenes størrelse (pålydende) og udformning afeventuelle beviser,


15) emission og indløsning af andele og mulighederne forat suspendere værdipapirfondens indløsning af andele,

16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herun-der om der kan udloddes a conto udbytte flere gangeårligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,

17) hvorledes værdipapirfondens aktiver værdiansættes,18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andele-


ger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkost-ningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue iregnskabsåret,


21) hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller admi-nistrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdi-papirfondens afdelinger, jf. § 68,

22) afdelingernes investeringspolitik samt de almindeligeregler for den enkelte afdelings anbringelse af for-muen,

23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan placeremidlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt detpågældende marked, og

24) angivelse af de lande og internationale institutioner afoffentlig karakter, som udsteder eller garanterer deværdipapirer, hvori en værdipapirfond agter at inve-stere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-mue.

Investeringsforeningers delegation af den daglige ledelse tilet investeringsforvaltningsselskab eller et

administrationsselskab

§ 22. Finanstilsynet godkender en investeringsforeningsdelegation af den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 47, stk. 4,når1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at ind-

gå aftale om delegation af den daglige ledelse til et in-

10

vesteringsforvaltningsselskab eller et administrations-selskab,

2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medføreren mere effektiv administration af investeringsforenin-gens virksomhed,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet har tilladelse til at administrere investerings-foreninger,

4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-onsselskabets direktion har erklæret, at selskabet hartilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejderetil at administrere foreningen,

5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet skal udføre så mange af foreningens opgaver,at det ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidtangår den pågældende forening,

6) administrationsselskabet, depotselskabet og investe-ringsforeningen har indgået en aftale om regulering afden informationsudveksling, der er nødvendig for, atdepotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til§ 106 i lov om finansiel virksomhed, når den dagligeledelse er delegeret til et administrationsselskab, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Stk. 2. En investeringsforening, der har delegeret den dag-

lige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har hoved-kontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hoved-kontor. Har en investeringsforening delegeret den dagligeledelse til et administrationsselskab, har foreningen hoved-kontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. For-eningen skal indgå aftale med en repræsentant her i landetog have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten haradresse. Repræsentanten repræsenterer investeringsforenin-gen i Danmark.

Godkendelse af SIKAV’ers investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab

§ 23. Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf.§ 49, stk. 2, når1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om admini-

stration med et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab,

2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet har tilladelse til at administrere SIKAV’er,

3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæ-ret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalifi-cerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en,

4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mangeaf SIKAV’ens opgaver, at det ikke blot fungerer som ettomt selskab for så vidt angår den pågældende SIKAV,

5) administrationsselskabet, depotselskabet og SI-KAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om regule-ring af den informationsudveksling, der er nødvendigfor, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i hen-hold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SI-KAV’ens bestyrelse har indgået aftale med et admini-strationsselskab, og

6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers elleradministrationsselskabers administration af

værdipapirfonde

§ 24. Finanstilsynet godkender et investeringsforvalt-ningsselskabs eller et administrationsselskabs administrationaf en værdipapirfond, når1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-

selskabet har tilladelse til at administrere værdipapir-fonde,

2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-onsselskabets direktion har erklæret, at selskabet hartilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejderetil at administrere værdipapirfonden,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet skal udføre så mange af værdipapirfondensopgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskabfor så vidt angår den pågældende værdipapirfond,

4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgåeten aftale om regulering af den informationsudveksling,der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sineopgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksom-hed, når værdipapirfonden administreres af et admini-strationsselskab, og


Godkendelse af en dansk UCITS’ depotselskab

§ 25. Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’ valg afdepotselskab, når1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne

er truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale meddepotselskabet, jf. § 19, nr. 8, § 20, stk. 1, nr. 9, eller §21, nr. 9,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr.11,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef fordepotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kanyde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reeltat kunne udøve hvervet,

4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabs-funktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksom-hed, er betryggende,

5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en afta-le om regulering af den informationsudveksling, der ernødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opga-ver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed,meda) bestyrelsen og administrationsselskabet for en inve-

steringsforening, der har delegeret den daglige le-delse til administrationsselskabet,

b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SI-KAV, der har indgået aftale om administration medselskabet, eller

c) administrationsselskabet for en værdipapirfond,6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2,

såfremt den danske UCITS er et feederinstitut, der ind-går i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttetog feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og

11


Danske UCITS’ adgang til at eje aktier i etinvesteringsforvaltningsselskab og bidrag til humanitære

eller almennyttige organisationer

§ 26. En dansk UCITS kan alene eller sammen med andredanske UCITS og kapitalforeninger eje et investeringsfor-valtningsselskab, der udelukkende og kun på den eller depågældende danske UCITS’ og kapitalforeningers vegneudøver administrations-, investerings- eller markedsførings-virksomhed.

Stk. 2. Investeringsforeninger og SIKAV’er kan, når detfremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct.af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller al-mennyttige organisationer, som investeringsforeningen ellerSIKAV’en har indgået aftale med herom.

Kapitel 4Grænseoverskridende virksomhed

Udenlandske investeringsinstitutter

§ 27. Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilla-delse i henhold til reglerne i direktiv 2009/65/EF af 13. juli2009 om samordning af love og administrative bestemmel-ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapi-rer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) til at udøveden i §§ 3 og 4 nævnte virksomhed af de kompetente myn-digheder i et andet land inden for Den Europæiske Union el-ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område i medfør af direktiv 2009/65/EF af 13. juli2009 om samordning af love og administrative bestemmel-ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapi-rer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og som øn-sker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte her ilandet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finans-tilsynet har modtaget meddelelse herom med den komplettedokumentation fra de kompetente myndigheder i instituttetshjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omdisse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring afandele her i landet.

Danske UCITS’ grænseoverskridende markedsføring

§ 28. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sineandele i et andet land inden for Den Europæiske Union elleri et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, skal sende en anmeldelse herom til Finanstil-synet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionensforordning nr. 584/2010 om gennemførelse af Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårform og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivel-se og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektro-nisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller ogundersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mel-lem kompetente myndigheder. Den danske UCITS skal i an-meldelsen oplyse, hvor de kompetente myndigheder i værts-

landet elektronisk kan gøre sig bekendt med de dokumenter,som den danske UCITS skal vedlægge ansøgningen, eventu-elle oversættelser heraf samt senere ændringer af dokumen-terne.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender den komplette dokumen-tation, som den danske UCITS har indsendt sammen medanmeldelsen i stk. 1 til de kompetente myndigheder i detland, hvor den danske UCITS agter at markedsføre sine an-dele. Finanstilsynet skal fremsende dokumentationen senest10 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget anmel-delsen og den komplette dokumentation.

Stk. 3. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sineandele i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Uni-on, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale medpå det finansielle område, skal give meddelelse herom til Fi-nanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andetland i overensstemmelse med de krav, der gælder der.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om danskeUCITS’ markedsføring af andele i udlandet.

Afsnit IIIGod skik

Kapitel 5God skik

§ 29. Danske UCITS skal drives i overensstemmelse medredelig forretningsskik og god praksis inden for deres re-spektive virksomhedsområder. Det samme gælder udenland-ske UCITS, der er juridiske personer, når de markedsførerderes andele her i landet.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmereregler om redelig forretningsskik og god praksis for danskeog udenlandske UCITS’ markedsføring af andele her i lan-det.

Afsnit IVGeneralforsamling og ledelse m.v.

Kapitel 6Generalforsamling i investeringsforeninger

§ 30. Indkaldelse til generalforsamling i en investerings-forening skal være offentligt tilgængelig og i overensstem-melse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal haveadgang til generalforsamlingerne. Generalforsamlingen kantræffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretagelyd- og filmoptagelser.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til deinvestorer, som har anmodet herom.

§ 31. Har en investeringsforening ikke en bestyrelse, ellerundlader en investeringsforening at indkalde til en general-forsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne elleren generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsam-lingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem afforeningens bestyrelse eller direktion, den generalforsam-lingsvalgte revisor eller en investor. Finanstilsynet kan fast-sætte generalforsamlingens dagsorden.

12

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstil-synet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndigetdertil, og investeringsforeningens bestyrelse eller investe-ringsforvaltningsselskabets direktion skal udlevere general-forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifternetil generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men af-holdes endeligt af foreningen eller foreningens investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 32. Generalforsamlingen er investeringsforeningensøverste myndighed.

Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i forenin-gen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af investeringsforenin-gens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingenen afdelings investorer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afde-

lingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelin-

gen.Stk. 4. De beføjelser, der udøves af investeringsforenin-

gens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingeninvestorerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt an-går1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklas-

sen.Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med

vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optagetpå dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlangesaf en investor og det efter bestyrelsens skøn kan ske udenvæsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed ståendeoplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som eraf betydning for bedømmelsen af årsrapporten og forenin-gens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutningskal træffes på generalforsamlingen.

§ 33. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan in-vesteringsforeningens bestyrelse beslutte, at der som supple-ment til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives ad-gang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalfor-samlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fy-sisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der af-holdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalfor-samlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysiskfremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalfor-samling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysningom, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelsemed deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal op-tages i vedtægterne. § 35 finder anvendelse på beslutningenog på ændringer heri.

Stk. 3. Investeringsforeningens bestyrelse fastsætter denærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes

ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsam-ling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde op-lysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen,hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse,og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i for-bindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel del-vis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at besty-relsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles påbetryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet påen sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalfor-samlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til atdeltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Detanvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå,hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilkenkapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af af-stemningerne.

Stk. 5. Har en investeringsforening udstedt ihændehave-randele og ikke indført en registreringsdato, skal foreningeni indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse,hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deresadkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalfor-samling. Dette skal tillige fremgå af foreningens vedtægter.

§ 34. Enhver investor skal sikres stemmeret på general-forsamlingen i forhold til sin andel. Enhver investor skaldog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestem-mes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end envis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt be-løb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i investeringsfor-eningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længereend 1 uge.

§ 35. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyl-dig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer,som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsen-teret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring afvedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter,som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for investeringsforeningerkan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finans-tilsynet.

§ 36. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen tilat oprette afdelinger og andelsklasser.

§ 37. Beslutning om en investeringsforenings salg af ak-tier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal, jf.dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter desamme regler, som gælder for vedtægtsændringer. Investe-ringsforeningens bestyrelse kan dog træffe beslutning omsalg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskabtil andre foreninger, jf. § 26, stk. 1, som har valgt det pågæl-dende selskab som investeringsforvaltningsselskab.

Stk. 2. Investeringsforeningens bestyrelse skal udarbejdeen redegørelse om fordele og ulemper set i forhold til for-eningens forventede udvikling ved et salg af aktier i forenin-gens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Rede-gørelsen skal sendes til de af foreningens investorer, som er

13

registreret i en værdipapircentral og i foreningens bøger,samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Frasamme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersynpå foreningens kontor.

§ 38. Foreningen skal føre en protokol over forhandlin-gerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrivesaf dirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdel-se skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet ud-skrift af denne være tilgængelig for investorerne på forenin-gens kontor.

Kapitel 7Generalforsamling i SIKAV’er

§ 39. Indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skalvære offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med ved-tægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til gene-ralforsamlingerne. Generalforsamlingen kan træffe beslut-ning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- og fil-moptagelser.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til deinvestorer, som har anmodet herom.

§ 40. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader enSIKAV at indkalde til en generalforsamling, som skal afhol-des efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbe-slutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet ef-ter anmodning fra et medlem af SIKAV’ens bestyrelse, etmedlem af ledelsen i SIKAV’ens investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, den generalforsam-lingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsættegeneralforsamlingens dagsorden.

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstil-synet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndigetdertil, og SIKAV’ens bestyrelse skal udlevere generalfor-samlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne tilgeneralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afhol-des endeligt af SIKAV’en eller SIKAV’ens investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab.

§ 41. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i enSIKAV.

Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i SI-KAV’en udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af SIKAV’ens general-forsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelingsinvestorer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afde-

lingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelin-

gen.Stk. 4. De beføjelser, der udøves af SIKAV’ens general-

forsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorernei en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og

3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklas-sen.

Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse medvedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optagetpå dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor,og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skadefor SIKAV’en, meddele til rådighed stående oplysninger pågeneralforsamlingen om alle forhold, som er af betydningfor bedømmelsen af årsrapporten og SIKAV’ens stilling iøvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes pågeneralforsamlingen.

§ 42. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SI-KAV’ens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fy-sisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, atinvestorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen,herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stedepå generalforsamlingen, dvs. at der afholdes en delvis elek-tronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalfor-samlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysiskfremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalfor-samling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysningom, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelsemed deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal op-tages i vedtægterne. § 44 finder anvendelse på beslutningensamt på ændringer heri.

Stk. 3. SIKAV’ens bestyrelse fastsætter de nærmere kravtil de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis el-ler fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsentil generalforsamling skal indeholde oplysning herom, lige-som det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorernetilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan findeoplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektro-nisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel del-vis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at besty-relsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles påbetryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet påen sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalfor-samlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til atdeltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen.Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunnefastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen,hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resulta-tet af afstemningerne.

Stk. 5. Har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikkeindført en registreringsdato, skal selskabet i indkaldelsen tildeltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne afsådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunnedeltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tilli-ge fremgå af SIKAV’ens vedtægter.

§ 43. Enhver investor skal sikres stemmeret på general-forsamlingen i forhold til sin andel i SIKAV’en. Enhver in-vestor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtæg-terne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for

14

mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for me-re end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i SIKAV’ensprotokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge.

§ 44. Beslutning om ændring af SIKAV’ens vedtægter erkun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af destemmer, som er afgivet, som af den del af SIKAV’ens kapi-tal, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutningom ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderli-gere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for SIKAV’en kan ikketræde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 45. SIKAV’ens generalforsamling kan bemyndige be-styrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.

§ 46. SIKAV’en skal føre en protokol over forhandlinger-ne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives afdirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdel-se skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet ud-skrift af denne være tilgængelig for investorerne på investe-ringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetskontor.

Kapitel 8Ledelse m.v.

Generelle bestemmelser om ledelse afinvesteringsforeninger

§ 47. Investeringsforeninger skal have en bestyrelse og endirektion. Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelseaf foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen fore-står ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen og di-rektionen skal handle uafhængigt og udelukkende i forenin-gens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetagerden daglige ledelse af investeringsforeningen. Direktionenskal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsengiver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, derefter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af storbetydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun fore-tage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindrebestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentligulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i såfald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at investeringsforenin-gen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret beman-ding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage admi-nistrationen af foreningen og vurdere varetagelsen af opga-ver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herun-der kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende for-eningens formue. Hvis bestyrelsen har indgået aftaler omporteføljepleje, skal foreningen have ansatte, der kan vurde-re de foretagne investeringer og de opnåede resultater.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion,jf. stk. 2, delegere den daglige ledelse af investeringsfor-eningen til et investeringsforvaltningsselskab eller til et ad-

ministrationsselskab. Delegationen skal godkendes af Fi-nanstilsynet, jf. § 22, og være i overensstemmelse med§§ 64 og 65.

Stk. 5. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, dervælges af generalforsamlingen. Ingen medlemmer af besty-relsen for en investeringsforening må være medlemmer afbestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet sel-skab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, el-ler selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber,jf. dog stk. 6-8.

Stk. 6. Et mindretal af investeringsforeningens bestyrel-sesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af bestyrel-sen for det investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den dagligeledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikkevære formand for investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets bestyrelse.

Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 væremedlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen hardelegeret den daglige ledelse af foreningen, hvis investe-ringsforeningen alene eller sammen med andre danskeUCITS eller kapitalforeninger ejer det pågældende selskab.

Stk. 8. En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabetvalgt efter selskabslovens bestemmelser om koncernrepræ-sentation kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem afbestyrelsen for en forening, såfremt foreningen alene ellersammen med andre foreninger ejer investeringsforvaltnings-selskabet.

Investeringsforeningers (bestyrelsens) delegation

§ 48. Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf.§ 47, stk. 4, skal investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der el-lers påhviler en forenings direktør.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 64-66delegere opgaver, der udgør en del af foreningens admini-stration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de på-gældende opgaver.

Stk. 3. Bestyrelsen kan kun indgå aftale om porteføljeple-je med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 64,stk. 1, og som ikke er depotselskab for investeringsforenin-gen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i stridmed den pågældende forenings og dennes investorers inte-resser.

Stk. 4. Når en investeringsforenings bestyrelse træffer be-slutning om delegation, jf. stk. 2 og 3, og § 47, stk. 4, skaldelegationen medføre en mere effektiv drift af foreningensvirksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af§§ 64-66.

Stk. 5. Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltnings-selskabs eller administrationsselskabs og depotselskabetsforpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret op-gaver til tredjemand.

Stk. 6. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet skal sørge for overvågning afde delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 64-66.

15

Stk. 7. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af deadministrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for såvidt angår opgaver i forbindelse med administration af inve-steringsforeningen.

Stk. 8. Bestyrelsen for en investeringsforening, der inve-sterer som feederinstitut, skal sørge for, at foreningen førereffektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Forenin-gen kan benytte oplysninger og dokumenter modtaget framasterinstituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, depotselskab og revisor, med-mindre foreningen har grund til at betvivle nøjagtigheden afmasterinstituttets oplysninger og dokumenter.

Stk. 9. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabetkan indgå aftale om, at investeringsforvaltningsselskabetkan videredelegere opgaver, der ikke er væsentlige.

Generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV’er

§ 49. SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består afmindst 3 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen.Bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ens virksom-hed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende iSIKAV’ens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab, der administrerer SI-KAV’en, jf. § 52, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV’en skalvurdere, at investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet er kvalificeret og i stand til at varetage ad-ministrationen. En administrationsaftale, som en SIKAVindgår med et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, skal være skriftlig.

Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og SIKAV’er

§ 50. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisationaf investeringsforeningens eller SIKAV’ens virksomhed iforhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for in-vesteringsforeningen eller SIKAV’en. Virksomheden skalvære i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Besty-relsen skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhvertid er forsvarlige i forhold til afdelingens og foreningens el-ler SIKAV’ens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring ogformueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter inve-steringsforeningens eller SIKAV’ens forhold er tilfredsstil-lende.

Stk. 2. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsættenærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omforretningsordenens indhold.

§ 51. Bestyrelsen for en investeringsforening skal1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virk-

somhed,2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andels-

klassers væsentlige risici og fastlægge deres risikopro-fil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investe-ringspolitik,

3) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter ogkunne påvise interessekonflikter, der vil kunne skade

investeringsforeningens og dens investorers interesser,mellem foreningen og andre danske UCITS eller kapi-talforeninger, mellem afdelinger og andelsklasser ogmellem foreningen og dens aftalepartnere og sørge for,at disse interessekonflikter begrænses mest muligt og

4) vælge det depotselskab, der skal opbevare foreningensfinansielle aktiver, medmindre det er generalforsamlin-gen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.

Stk. 2. På grundlag af lovens og vedtægternes rammer ogbestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers ogeventuelle andelsklassers risikoprofil, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer,der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici

direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventu-elle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens

stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kanforetage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skalrapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuel-le andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen aframmerne i loven og i retningslinjerne for direktionenog om overholdelsen af grænser fastsat i loven og ivedtægterne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om for-eningens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andels-klassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen erforsvarlige i forhold til foreningens organisation og ressour-cer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitetsamt de markedsforhold, som foreningen er underlagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionenvaretager sine opgaver i overensstemmelse med foreningensvedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklas-ser fastlagte risikoprofil og retningslinjerne for direktionen.Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis detteikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurde-re, om de opgaver, som bestyrelsen har delegeret, bliver ud-ført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationeneffektiviserer foreningens virksomhed.

Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselska-bet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den ind-gåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltnin-ger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om deforpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for eninvesteringsforening i medfør af stk. 1-5.

§ 52. Bestyrelsen for en SIKAV skal1) fastlægge den overordnede politik for SIKAV’ens virk-

somhed,2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andels-

klassers væsentlige risici og fastlægge deres risikopro-fil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investe-ringspolitik,

3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering afbestyrelsens eventuelle interessekonflikter,

16

4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, der skal administrere SIKAV’en og

5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV’ensfinansielle aktiver, medmindre det er generalforsamlin-gen, der efter vedtægterne vælger depotselskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om SI-KAV’ens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andels-klassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringer-nes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsfor-hold, som SIKAV’en er underlagt.

Stk. 3. På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i eninvesteringsinstruks til investeringsforvaltningsselskabet el-ler administrationsselskabet fastlægge de investeringsram-mer, der skal gælde for SIKAV’en.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet vareta-ger sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede afta-le og investeringsinstruksen, herunder om de foretagne inve-steringer og de opnåede resultater er i overensstemmelsemed det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-ninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselska-bet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den ind-gåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltnin-ger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om deforpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i med-før af stk. 1-5.

Bestyrelsens og direktionens opgaver iinvesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer

værdipapirfonde samt administration af værdipapirfonde

§ 53. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab,der administrerer en værdipapirfond, skal1) fastlægge den overordnede politik for værdipapirfon-

den og2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andels-

klassers væsentlige risici og fastlægge deres risikopro-fil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagteinvesteringspolitik.

Stk. 2. På grundlag af fondsbestemmelsernes rammer ogbestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers ogeventuelle andelsklassers risikoprofil, skal bestyrelsen givedirektionen skriftlige retningslinjer vedrørende værdipapir-fonden. Retningslinjerne skal som minimum indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici

direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventu-elle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens

stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kanforetage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skalrapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuel-le andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen aframmerne i loven og i retningslinjerne for direktionensamt om overholdelsen af grænser fastsat i loven og ifondsbestemmelserne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fonds-bestemmelserne for værdipapirfonden og afdelingernes ogeventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjernefor direktionen er forsvarlige i forhold til selskabets ressour-cer og størrelsen af værdipapirfondens investeringer, likvidi-tet og kompleksitet samt de markedsforhold, som investe-ringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er under-lagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionenvaretager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbe-stemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerneog eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt ret-ningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe pas-sende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skalopbevare værdipapirfondens finansielle aktiver. Bestyrelsenskal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine op-gaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Besty-relsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikkeer tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om deforpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for etinvesteringsforvaltningsselskab i medfør af stk. 1-5 samt forselskabets administration af værdipapirfonde.

Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger og SIKAV’er

§ 54. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsenholder møde, når det er nødvendigt og skal påse, at samtligemedlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, endirektør, en ekstern revisor og den interne revisionschef kanforlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en eksternrevisor og den interne revisionschef har ret til at være tilstede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre besty-relsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Ekster-ne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til atdeltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, derhar betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrap-porten.

Stk. 2. Eksterne revisorer og den interne revisionschef harpligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, såfremtdet ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at der over forhandlin-gerne i bestyrelsen føres en protokol, der underskrives afsamtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmed-lem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisi-onschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret tilat få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestyrelsen for en investeringsforening eller en SI-KAV kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fællesbestyrelsesmøder for flere investeringsforeninger eller SI-KAV’er, der har samme bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte pro-tokol over bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformessåledes, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, for-handlinger og beslutninger der vedrører den enkelte investe-ringsforening eller den enkelte SIKAV.

Stk. 5. Bestyrelsen for en investeringsforening kan, i detomfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at forenin-

17

gen og andre investeringsforeninger, der har samme besty-relse, kan have følgende fælles dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksom-

hed, jf. § 51, stk. 2.3) Administrationsaftale.4) Depotselskabsaftale.5) Aftaler om investeringsrådgivning.6) Aftaler om markedsføring.

Stk. 6. Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det erforsvarligt, træffe beslutning om, at SIKAV’en og andre SI-KAV’er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fæl-les dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 50, stk. 2.2) Administrationsaftale.3) Depotselskabsaftale.

Stk. 7. Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5 eller 6,skal det utvetydigt fremgå af dokumenterne, hvilke bestem-melser der er fælles, og hvilke der vedrører den enkelte for-ening eller SIKAV.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om be-tingelserne for, at investeringsforeninger eller SIKAV’erkan have fælles dokumenter, jf. stk. 5 og 6.

Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i danske UCITS

§ 55. Medlemmer af ledelsen af en investeringsforeningeller en SIKAV, dens depotselskab og dens eventuelle inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab måikke uden samtykke fra investeringsforeningens eller SI-KAV’ens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet tilinvesteringsforeningen eller SIKAV’en eller erhverve så-danne aktiver fra investeringsforeningen eller SIKAV’en.Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i be-styrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds de-potselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdi-papirfondens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdi-papirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapir-fonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indfø-res i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behand-ling af spørgsmål om aftaler mellem investeringsforeningeneller SIKAV’en og den pågældende selv eller om søgsmålmod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand el-ler om aftaler mellem foreningen eller SIKAV’en og tredje-mand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interes-se deri, der kan være stridende mod foreningens eller SI-KAV’ens interesse.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdi-papirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål omaftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældendeselv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgs-mål mod tredjemand, eller om aftaler der vedrører værdipa-pirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stri-dende mod værdipapirfondens.

Pligten for danske UCITS til at give Finanstilsynetmeddelelse om særlige forhold

§ 56. En investeringsforening og en SIKAV eller dissesinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabskal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold,der er af afgørende betydning for foreningens eller SI-KAV’ens eller en afdelings fortsatte drift. Investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet for en vær-dipapirfond skal meddele Finanstilsynet oplysninger om for-hold, der er af afgørende betydning for værdipapirfondenseller en afdelings fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen ien dansk UCITS samt hvert medlem af bestyrelsen eller di-rektionen i et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, som administrerer en dansk UCITS.

Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsforenings besty-relse eller direktion eller den eksterne revision må formode,at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 3, stk. 10,skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.

Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer iinvesteringsforeninger og SIKAV’er

§ 57. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en inve-steringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal havefyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetagesin stilling.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ik-ke:1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtræ-

delse af straffeloven eller den finansielle lovgivning,hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkom-mende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling påbetryggende måde.

2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,konkurs eller gældssanering eller være under rekon-struktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssa-nering.

3) På grund af sin økonomiske situation eller via et sel-skab, som vedkommende ejer, deltager i driften af ellerhar en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføreinvesteringsforeningen eller SIKAV’en tab eller risikofor tab.

4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grundtil at antage, at vedkommende ikke vil varetage hverveteller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af,om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylderkravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opret-holde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en in-vesteringsforening eller medlemmer af bestyrelsen i en SI-KAV skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forholdnævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i for-eningens eller SIKAV’ens ledelse, og hvis forholdene efter-følgende ændres.

18

Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

§ 58. I investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdienaf foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio.kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skalbestyrelsen1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i bestyrelsen og2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-

præsenterede køn i investeringsforeningens eller SI-KAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 2. Investeringsforeninger, der i det seneste regnskabs-år har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undladeat udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræ-senterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr.2.

Forbud mod at direktionen er medlem af bestyrelsen

§ 59. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investerings-forening kan ikke forenes med stillingen som direktør, in-tern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller idennes investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørsforfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direk-tør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret ibestyrelsen.

Stk. 2. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kanikke forenes med stillingen som direktør, intern revisions-chef eller vicerevisionschef i SIKAV’ens investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab.

Forbud mod ansattes spekulation

§ 60. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelseer ansat af bestyrelsen i en investeringsforening og ansatte,for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellemderes egne og foreningens interesser, må ikke for egen reg-ning eller gennem selskaber, de kontrollerer,1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter

til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stil-les til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielleinstrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danskeUCITS, kapitalforeninger og udenlandske investerings-institutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik påsalg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelseneller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro,når positionstagningen sker med henblik på andet endbetaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser,køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhvervekapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnti stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i penge-institutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter ellerfondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapital-foreninger og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 143,stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatteder er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egneog foreningens interesser, og som derfor skal være omfattetaf forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vi-dende herom. § 190 finder anvendelse fra det tidspunkt,hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 ud-arbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af for-buddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetningaf formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om året gen-nemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retnings-linjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hen-sigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-vet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra be-styrelsen i foreningen pligt til at give foreningens eksternerevision adgang til oplysninger om konti og depoter og til atudlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v.

§ 61. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelseer ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden besty-relsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirk-somhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller påanden måde deltage i ledelsen eller driften af anden er-hvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4- 5 og § 98,stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er envæsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og for-eningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse ejeeller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som besty-relsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i le-delsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end for-eningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet afdirektionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatteder er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egneog investeringsforeningens interesser, og som derfor skalhave direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at eje eller driveselvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmed-lem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen ellerdriften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Be-styrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom.§ 190 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl-dende har modtaget information herom.

Stk. 4. Direktører og andre ledende medarbejdere må ikkevære medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselska-bet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væ-sentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernfor-bundne med disse selskaber.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetagetilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger, hvor derer personsammenfald for flertallet af medlemmerne af be-styrelsen.

Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør afstk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

19

Stk. 7. Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøreoplysninger om de hverv, som bestyrelsen har givet tilladel-se til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revisi-on i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæringom, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af er-hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 62. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatteog revisorer i en dansk UCITS eller i den danske UCITS’depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, må ikke uberettiget videregive eller udnyttefortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stil-ling eller hverv er blevet bekendt med.

Stk. 2. Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, eromfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Revisorer for danske UCITS, der modtager midlersom masterinstitutter, og revisorer for danske UCITS, derinvesterer som feederinstitutter, kan i overensstemmelsemed stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale imedfør af § 4, stk. 4, nr. 3.

Stk. 4. Depotselskaber for investeringsforeninger, dermodtager midler som masterinstitutter, og depotselskaberfor investeringsforeninger, der investerer som feederinstitut-ter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medføraf § 4, stk. 4, nr. 2.

Indretning af investeringsforeninger og SIKAV’er m.v.

§ 63. En investeringsforening skal have effektive formerfor virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,

gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivi-

tetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvå-

ge og rapportere om de risici, som foreningen er ellerkan blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennem-førelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anven-delse af disse,

6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i for-bindelse med håndtering og forebyggelse af interesse-konflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-

området.Stk. 2. En SIKAV skal have effektive former for virksom-

hedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med enveldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsforde-ling.

Stk. 3. En investeringsforening skal opbygge og organise-re sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interes-sekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sam-men med andre foreninger, skal interessekonflikterne mel-lem disse begrænses mest muligt.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) forholdene nævnt i stk. 1 og 2,

2) aflønning og honorar, når bestyrelse, direktion og per-sonale i en investeringsforening, bestyrelsen i en SI-KAV eller en dansk UCITS’ investeringsforvaltnings-selskab, administrationsselskab eller investeringsrådgi-vere aflønnes henholdsvis honoreres på anden mådeend med faste beløb,

3) hvordan investeringsforeninger og SIKAV’er skal på-vise og begrænse interessekonflikter,

4) transaktioner, der indgås mellem en investeringsfor-ening eller dens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og et selskab, som foreningeneller dens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, el-ler andre selskaber, som er koncernforbundne med etsådant selskab,

5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller den-nes investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab og et selskab, som SIKAV’en eller dens in-vesteringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre sel-skaber, som er koncernforbundne med et sådant sel-skab, og

6) transaktioner, der indgås mellem et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab på vegne afen værdipapirfond og et selskab, som investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet harindgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber,som er koncernforbundne med et sådant selskab.

Stk. 5. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør afstk. 4, nr. 4-6, fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fraen investeringsforening eller SIKAV eller disses investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabpå vegne af en værdipapirfond, der er foretaget i forbindelsemed transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk.4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet sva-rende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lovom renter ved forsinket betaling m.v.

Investeringsforeningers adgang til at delegereadministrative opgaver ud over den daglige ledelse

§ 64. En investeringsforening skal sikre sig, at de virk-somheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalifi-cerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I detilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltnin-gen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder,som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på for-valtning af aktiver, jf. dog § 48, stk. 3, og som er underlagttilsyn.

Stk. 2. Den virksomhed, som investeringsforeningen hardelegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte til-fælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegere-de opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, ogkun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv ad-ministration af foreningen, jf. dog § 48, stk. 9.

Stk. 3. Investeringsforeningens delegation af opgaver måikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og må ikkeforhindre foreningens administration i at virke eller forhin-

20

dre foreningen i at blive administreret i investorernes inte-resse.

Stk. 4. Foreningen kan kun delegere opgaver i forbindelsemed investeringsforvaltningen til virksomheder, der harhjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyn-dighederne i det pågældende land.

§ 65. Ved delegation af opgaver skal en investeringsfor-ening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens le-delse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt atovervåge de aktiviteter, der udføres af den virksomhed, somopgaven er delegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre forenin-gen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere in-strukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til,og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er iforeningens interesse.

§ 66. En investeringsforening skal senest 8 hverdage efterindgåelsen af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,skriftligt underrette Finanstilsynet om aftalens indhold ogbetingelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed til hvemen investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsenssamtykke videredelegerer en opgave, jf. § 64, stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om1) hvornår betingelserne i stk. 1, § 48, stk. 2-4 og 6, § 64

og § 65 er opfyldt,2) hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller admini-

strationsselskab anses for at have delegeret opgaver i etsådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskabefter § 48, stk. 7, og ikke længere kan anses for at ad-ministrere investeringsforeningen, og

3) hvilke opgaver, der i relation til delegation, anses forvæsentlige.

Afsnit VAlmindelige bestemmelser

Kapitel 9Ydelse og optagelse af lån m.v.

§ 67. En dansk UCITS må ikke yde lån til eller stille ga-ranti for tredjemand.

Stk. 2. En dansk UCITS kan dog påtage sig den hæftelse,der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldtindbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af enafdelings formue.

§ 68. En dansk UCITS må ikke optage lån.Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en dansk UCITS

på vegne af en afdeling1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings

formue for at indløse investorernes andele, for at ud-nytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansie-ring af indgåede handler og

2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue tilerhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet forudøvelse af den danske UCITS’ virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsam-men højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue.

§ 69. En dansk UCITS må ikke foretage salg uden dækn-ing med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele ikollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instru-menter og andre pengemarkedsinstrumenter.

§ 70. Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleretmarked eller på et andet marked, skal, hvis de handles udenfor de regulerede markeder i lande inden for Den Europæ-iske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, eller tilsvarende markeder iandre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig prisend den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kun-ne opnås på det pågældende marked.

§ 71. En dansk UCITS kan erhverve løsøre og fast ejen-dom, hvis det er absolut påkrævet for udøvelse af dens virk-somhed.

Emission af andele

§ 72. En investeringsforenings og SIKAV’s bestyrelsetræffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emissi-on af andele. For værdipapirfondes vedkommende træffesbeslutningen af investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets bestyrelse.

§ 73. Andele i en afdeling af en dansk UCITS kan kuntegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Teg-ning kan ikke ske under forbehold eller til underkurs. Fonds-andele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at ud-sætte emissionen af andele i en afdeling, hvis det er i inve-storernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning afemissionsprisen og om de oplysninger, som en danskUCITS skal offentliggøre herom.

Indløsning af andele

§ 74. En dansk UCITS skal indløse andele, når en inves-tor anmoder om det.

Stk. 2. En dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele,når1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af mar-

kedsforhold, eller2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer,

at den indre værdi først fastsættes, når de til indløsningaf andelene nødvendige aktiver er realiseret.

Stk. 3. Et feederinstitut kan udover de i stk. 2 nævnte til-fælde udsætte indløsning af andele, hvis det masterinstitut,som feederinstituttet investerer i, på eget initiativ eller efterFinanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbudhar udsat sin indløsning af andele.

Stk. 4. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse afindløsning underrette Finanstilsynet herom og redegøre forårsagen til udsættelsen.

Stk. 5. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse afindløsning underrette de kompetente myndigheder i andrelande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen

21

har indgået aftale med på det finansielle område, hvis dendanske UCITS markedsfører sine andele der.

Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at ud-sætte indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller ioffentlighedens interesse.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning afindløsningsprisen og om de oplysninger, som en danskUCITS skal offentliggøre herom.

§ 75. Såfremt en dansk UCITS har begået fejl, som harmedført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning afemissions- eller indløsningsprisen, skal den danske UCITSsørge for, at de berørte investorer får underretning om fej-len, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Den danskeUCITS skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, på-begynde berigtigelse af fejlen og indberette forholdet til Fi-nanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholdeen redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelseaf, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejl ifremtiden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omdanske UCITS’ pligt til at underrette de berørte investorerog Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved bereg-ning af emissions- eller indløsningsprisen.

§ 76. Når en afdeling i en dansk UCITS investerer i ande-le i andre afdelinger eller i udenlandske investeringsinstitut-ter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det sam-me investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab,som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennemfælles administration eller kontrol eller gennem en betydeligdirekte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvalt-ningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve teg-nings- eller indløsningsgebyrer for afdelingens investeringeri andele i de andre afdelinger eller i de udenlandske investe-ringsinstitutter.

§ 77. Et masterinstitut må ikke1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investe-

ring i andele i masterinstituttet eller2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløs-

ning af andele i masterinstituttet.

§ 78. Hvis et feederinstitut, dettes investeringsforvalt-ningsselskab, administrationsselskab eller en person, derhandler på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer,provision eller penge ved feederinstituttets investering i an-dele i et masterinstitut, skal det modtagne tilgå feederinsti-tuttets aktiver.

Kapitel 10Investeringsbeviser m.v.

§ 79. Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den tilhver investor udstede et eller flere investeringsbeviser. Er enafdeling kontoførende, skal den pågældende danske UCITSføre et register over investorernes andele og til investorerneudlevere en udskrift af registeret som dokumentation for in-vestorernes andel af afdelingens formue.

§ 80. Udstedes en afdelings andele efter bestyrelsens be-slutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkost-ninger i forbindelse hermed af afdelingen. Den danskeUCITS skal indgå aftale med et eller flere kontoførende in-stitutter om, at investorerne på afdelingens regning kan få1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der, og2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoud-

skrift.Stk. 2. Investorerne har ret til selv at udpege et kontofø-

rende institut, der på afdelingens regning udfører de i stk. 1,nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afde-lingen påtager sig opgaverne for samme udgift, som afdelin-gen skulle have afholdt til et institut, som den danskeUCITS har indgået aftale med.

§ 81. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant,finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende an-vendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til enbestemmelse i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbe-stemmelser er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold iinvesteringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætnings-papir.

Afsnit VIÅrsrapport, revision og anvendelse af årets overskud

Kapitel 11Årsrapport og revision

§ 82. Danske UCITS skal udarbejde en årsrapport, der idet mindste består af en ledelsesberetning og en ledelsespå-tegning for den pågældende danske UCITS, og et årsregn-skab for hver enkelt afdeling bestående af en resultatopgø-relse, en balance og noter, herunder redegørelse for anvendtregnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår re-visionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan uan-set stk. 1 udarbejdes som en fælles redegørelse for afdelin-gerne.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelsemed reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af§ 95.

§ 83. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapportfor en investeringsforening. Bestyrelsen skal aflægge årsrap-port for en SIKAV. For værdipapirfonde aflægges årsrap-porten af investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabets bestyrelse og direktion.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at års-rapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningenog eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter,fondsbestemmelser eller aftale. Endvidere har hvert enkeltledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres itide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig harhvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapportensendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsattefrister.

§ 84. Alle medlemmerne af ledelsen, jf. § 83, stk. 1, skalunderskrive årsrapporten, når den er udarbejdet, og datere

22

underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning tilen ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn ogfunktion i forhold til den danske UCITS er tydeligt angivet,og hvori de erklærer, hvorvidt1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgiv-

ningens krav og eventuelle krav i vedtægter, fondsbe-stemmelser eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af den danskeUCITS’ afdelingers aktiver og passiver og finansiellestilling samt resultatet, og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørel-se for udviklingen i den danske UCITS’ afdelingers ak-tiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af devæsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som dendanske UCITS henholdsvis afdelingerne kan påvirkesaf.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i års-rapporten, skal ledelsen i ledelsespåtegningen erklære, hvor-vidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden forrammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for så-danne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis ue-nig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skalgodkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlem-met ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kandog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyl-destgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift ogledelsespåtegningen.

§ 85. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af dendanske UCITS’ afdelingers aktiver og passiver og finansiel-le stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indehol-de en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningenomhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reg-lerne udstedt i medfør af § 95 ikke er tilstrækkelig til at giveet retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yder-ligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel ellerregler udstedt i medfør af § 95 i særlige tilfælde vil stridemod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dettekrav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses inoterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørendemed oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidtmuligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har påden danske UCITS’ afdelingers aktiver og passiver og finan-sielle stilling samt resultatet.

§ 86. For at årsregnskabet kan give et retvisende billede,og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende re-degørelse, jf. § 85, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtterregnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De om-handlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, orga-nisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiskebeslutninger normalt må forventes at blive påvirket af enårsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer,kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokal-

samfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. Deomhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,2) ledelsens forvaltning af den danske UCITS’ ressourcer,

og3) fordeling af den danske UCITS’ ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal oplyse om forhold, der normalter relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerneskal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabs-brugerne normalt forventer.

§ 87. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenståendegrundlæggende forudsætninger:1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde

(klarhed).2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til

formaliteter uden reelt indhold (substans).3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, med-

mindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flereubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige,skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going con-cern), medmindre den ikke skal eller ikke kan antagesat kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifi-kation og opstilling samt indregning og måling tilpas-ses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningenpå formuen og på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skalindregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for be-taling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendesensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skalindregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte for-hold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimo-balancen for det foregående regnskabsår (formel konti-nuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode,indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte mo-netære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet).Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvi-sende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at over-holde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 95.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fra-viges i særlige tilfælde. I så fald finder § 85, stk. 3, 2. pkt.,tilsvarende anvendelse.

§ 88. Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet erfastsat i medfør af § 95, måles til dagsværdi. Aktiver og for-pligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, ogop- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, med-mindre andet er fastsat i medfør af § 95.

§ 89. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om vi-den og medarbejdernes forhold, om miljøforhold, om dendanske UCITS’ sociale ansvar og om den danske UCITS’etiske målsætninger og opfølgning herpå, skal give en retvi-

23

sende redegørelse inden for rammerne af almindeligt aner-kendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfyl-de kvalitetskravene i § 86, stk. 3, og med de lempelser, derfølger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætningeri § 87, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de me-toder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udar-bejdet.

§ 90. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere el-

ler længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.Stk. 3. Den danske UCITS skal sikre, at dattervirksomhe-

der har samme regnskabsår som den danske UCITS, med-mindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude afden danske UCITS’ og dattervirksomheders kontrol.

§ 91. Indregning, måling og oplysninger i monetære enhe-der skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynetkan i regler udstedt i medfør af § 95 fastsætte, at beløbeneanføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for denpågældende danske UCITS’ afdelinger eller andelsklasser.

§ 92. Årsrapporten skal revideres af den danske UCITS’eksterne revisorer, jf. § 98. Revisionen omfatter ikke ledel-sesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår iårsrapporten, jf. § 89. Revisor skal dog afgive en udtalelseom, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i over-ensstemmelse med årsregnskabet.

§ 93. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagtog godkendt af bestyrelsen, sendes i et eksemplar til Finans-tilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde,hvor årsrapporten er endeligt godkendt.

Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørendeårsrapporten og revisionsprotokollat vedrørende årsrappor-ten fra den interne revisionschef skal sendes til Finanstilsy-net samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

§ 94. Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendestil Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold ef-ter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget iFinanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslut-ning.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde deobligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning.Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beret-ninger som nævnt i § 89, skal disse sendes sammen med deobligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obli-gatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsam-men fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar afen investeringsforenings eller en SIKAV’s årsrapport, jf.stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligttilgængelig efter de regler, som styrelsen fastsætter herfor.

Stk. 4. Den danske UCITS skal på begæring udlevere denseneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapportgratis.

Stk. 5. Et feederinstitut med et udenlandsk masterinstitutskal sende masterinstituttets årsrapport og halvårsrapport tilFinanstilsynet.

§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrap-porten, herunder regler om indregning og måling af aktiver,forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resul-tatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-ning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler for kon-cernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapportskal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelseog offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker korte-re perioder end årsrapporten.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for of-fentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter.

Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation kan kra-vet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer, jf. §94, stk. 1, fraviges.

§ 96. Med henblik på at sikre, at danske UCITS’ årsrap-porter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel ogde regler, der er udstedt i medfør af § 95, kan Finanstilsynet1) yde vejledning,2) påtale overtrædelser og3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal brin-

ges til ophør.

§ 97. Danske UCITS skal foretage regelmæssige regn-skabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelsemed skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstil-synet. Indberetninger skal sendes til Finanstilsynet i elektro-nisk form.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2.pkt.

§ 98. De danske UCITS skal have mindst én statsautorise-ret revisor. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege enyderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkårog efter samme regler som de revisorer, der er valgt af gene-ralforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne for en dansk UCITS skal tillige værerevisorer i disses dattervirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findesåbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden re-visor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. Ved revisorskifte skal den danske UCITS og revi-sor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftetskyldes særlige forhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde revisor og den internerevisionschef at give oplysninger om forholdene i en danskUCITS eller i en dansk UCITS’ dattervirksomheder.

Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær re-vision i en dansk UCITS eller i en af disses dattervirksom-heder. Den danske UCITS kan påbydes at betale for revisio-nens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrel-se.

24

Stk. 7. §§ 144-149 i selskabsloven om revision finder medde fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på danskeUCITS.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at in-terne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsop-gaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kanheller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionsche-fer udfører andet arbejde inden for den danske UCITS ellerkoncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispenserefra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk. 1, at in-terne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv,der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmel-ser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i hen-hold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-der (revisorloven).

Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revi-sionens gennemførelse i danske UCITS og i disses datter-virksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte be-stemmelser om intern revision og om systemrevisionensgennemførelse i fælles datacentraler.

§ 99. Når danske UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur ikke har samme revisor, skal revisorerne indgå enaftale om udveksling af oplysninger, jf. § 4, stk. 4, nr. 3, derskal sikre, at revisorernes forpligtelser kan opfyldes, herun-der forpligtelserne anført i stk. 2.

Stk. 2. Revisoren i feederinstituttet skal ved formulerin-gen af sin påtegning tage hensyn til påtegningen eller eneventuel foreløbig erklæring, jf. 2. pkt., i masterinstituttet ogspecielt i sin påtegning videregive oplysninger om forbeholdeller supplerende oplysninger, der fremgår af revisionspå-tegningen henholdsvis den foreløbige erklæring i masterin-stituttet og erklære sig om disses betydning for feederinsti-tuttet. Hvis masterinstituttet og feederinstituttet har forskel-ligt regnskabsår, skal revisoren i masterinstituttet udarbejdeen foreløbig erklæring på datoen for feederinstituttets regn-skabsafslutning.

§ 100. En ekstern revisor og den interne revisionschefskal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold,der er af afgørende betydning for den danske UCITS’ ogdennes afdelingers fortsatte aktivitet, herunder forhold, somrevisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervetsom revisor for virksomheder, som den danske UCITS harsnævre forbindelser med, investeringsforvaltningsselskabet,administrationsselskabet eller depotselskabet.

Anvendelse af årets overskud i danske UCITS

§ 101. En afdelings eller en andelsklasses overskud (net-toindtægt) skal enten udloddes til investorerne i form af ud-bytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstem-melse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom,jf. dog § 19, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeningersamt § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV’er. Mindsten gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbe-tale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette inve-storerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i en investeringsforening el-ler SIKAV kan efter vedtægternes bestemmelser herom be-slutte, at udbytte helt eller delvis overføres til udlodning forefterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. For så vidt angår værdipapirfonde kan bestyrelsen iinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet efter fondsbestemmelserne beslutte, at udbytte helteller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regn-skabsår.

Afsnit VIIProspekter, central investorinformation og oplysninger

om andelsklasser

Kapitel 12Information

Prospekt

§ 102. Ved udbud af andele skal en dansk UCITS offent-liggøre et prospekt for den danske UCITS eller for hver af-deling eller gruppe af afdelinger under samme danskeUCITS.

Stk. 2. Den danske UCITS skal udlevere prospektet gratistil investorer eller interesserede investorer på anmodning.

Stk. 3. Den danske UCITS skal løbende holde de væsent-lige dele af et prospekt ajour.

Stk. 4. Prospekter og ændringer heri skal sendes til Fi-nanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3hverdage efter offentliggørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de op-lysninger, som prospekter skal indeholde, hvordan og hvor-når prospektet skal udleveres, og om ajourføring af prospek-ter.

Central investorinformation

§ 103. Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal dendanske UCITS udarbejde et dokument med central investo-rinformation for hver afdeling eller andelsklasse. Den cen-trale investorinformation skal udleveres til interesserede de-tailinvestorer og skal indeholde information om de væsentli-ge karakteristika ved den danske UCITS, afdelingen ellerandelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karakteren afog risiciene ved investering i de andele, som de bliver til-budt.

Stk. 2. Den danske UCITS skal løbende opdatere de væ-sentlige dele af den centrale investorinformation.

Stk. 3. Den centrale investorinformation skal offentliggø-res på den danske UCITS’ hjemmeside.

Stk. 4. Dokumentet med central investorinformation ogsenere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og væremodtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentlig-gørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsen-delse af den centrale investorinformation til Finanstilsynet.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmereregler om indholdet og formen af den centrale investorinfor-mation og udlevering heraf.

25

Forpligtelser for masterinstitutter

§ 104. Et masterinstitut skal i god tid forsyne hvert feede-rinstitut, der investerer hovedparten af sine midler i maste-rinstituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der ernødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine forplig-telser efter denne lov.

Stk. 2. Efter anmodning skal feederinstituttet udlevere af-talen nævnt i § 4, stk. 4, nr. 1, og års- og halvårsrapport gra-tis til feederinstituttets investorer eller interesserede investo-rer.

Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andrevæsentlige forhold

§ 105. En dansk UCITS skal offentliggøre prisen vedemission og indløsning mindst 2 gange om måneden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at offentliggørelsen kunfinder sted 1 gang om måneden, hvis det ikke skader inve-storernes interesser.

§ 106. Ved enhver tegning eller indløsning af andele i endansk UCITS skal den danske UCITS eller formidlere af an-dele i den danske UCITS give oplysning om prisen vedemissionen eller indløsningen til investor.

Andre oplysninger

§ 107. En dansk UCITS, der har andelsklasser, skal på sinhjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, her-under give oplysninger om de karakteristika, der gælder forhver andelsklasse og om principperne for fordeling af om-kostninger. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside,skal de nævnte oplysninger om andelsklasser udleveres efteranmodning.

§ 108. En dansk UCITS skal inden 3 hverdage offentlig-gøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløs-ning af andele, udskiftning af depotselskab, investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, ændringer afgebyrsatser i forhold til investorerne og ændringer i andrevæsentlige forhold.

Afsnit VIIIOphør

Kapitel 13Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation, forenklet

afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning,statusændring og omdannelse

Afvikling af andelsklasser

§ 109. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en in-vesteringsforening eller SIKAV træffes af andelsklassens in-vestorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvisandelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overførttil en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved atafdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andels-klassen.

Stk. 2. Har en andelsklasse i en investeringsforening ellerSIKAV aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslut-ning om afvikling af andelsklassen.

Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse i en investeringsfor-ening ikke kravet om minimumsformue, senest 6 månederefter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skalforeningen afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samt-lige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-ende generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en eksisteren-de andelsklasse i en investeringsforening ikke kravet om mi-nimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevneformue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal for-eningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløsesamtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden for-udgående generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløs-ning skal investorerne dog have tilbud om at få overført de-res andele til en anden andelsklasse.

Stk. 4. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i enværdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, der admini-strerer fonden. Inden afvikling gennemføres, skal bestyrel-sen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingenog vilkårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke øn-sker deres andele overført til en anden andelsklasse, gen-nemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samtligeandele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at af-vikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndtsin virksomhed senest 12 måneder efter, at bestyrelsen hartruffet beslutning om andelsklassens etablering.

Stk. 6. Når en andelsklasse er afviklet, skal den danskeUCITS straks give meddelelse til Finanstilsynet herom. Hvisder er tale om afvikling af en andelsklasse i en investerings-forening eller SIKAV, skal meddelelsen i 1. pkt. angive år-sagen til beslutningen og hvem der har truffet beslutningen.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fratage en dansk UCITS rettentil at have andelsklasser, hvis den danske UCITS’ eller densinvesteringsforvaltningsselskabs eller administrationssel-skabs administrative systemer, regnskabsmæssige praksis el-ler håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, ikkesikrer investorernes interesser.

Inddragelse af tilladelse

§ 110. Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS’ ellerafdelings tilladelse, hvis den danske UCITS eller afdeling1) anmoder herom,2) ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,3) ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter

tilladelsens meddelelse,4) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måne-

der, eller5) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af

regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af lo-ven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsfor-enings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger opfyl-der kravet om minimumsformue, og afdelingerne ikke har

26

tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat afFinanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsfor-enings afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylderkravet om minimumsformue, og afdelingen ikke har tilveje-bragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finans-tilsynet.

Stk. 4. Såfremt et investeringsforvaltningsselskabs eller etadministrationsselskabs tilladelse til at administrere værdi-papirfonden inddrages, skal Finanstilsynet udnævne en ad-ministrator, som tager værdipapirfonden under administrati-on. Administrator skal være et investeringsforvaltningssel-skab, som skal varetage værdipapirfondens og dens investo-rers interesser. Administrator skal uden ugrundet opholdsørge for, at værdipapirfonden overføres til et investerings-forvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre admini-strationen af værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke ud-nævne en administrator, eller kan værdipapirfonden ikkeoverføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skalværdipapirfonden afvikles ved likvidation.

Stk. 5. Honoraret til administrator og andre omkostningeri forbindelse med administrationen udredes af det oprindeli-ge investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab. Hvis dette selskab ikke råder over de fornødne midler,udredes de nævnte omkostninger af værdipapirfondens mid-ler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Fi-nanstilsynet.

§ 111. Når Finanstilsynet i henhold til § 110 inddrager endansk UCITS’ eller en afdelings tilladelse, skal disse afvik-les.

Afvikling

§ 112. Beslutning om afvikling af en investeringsfor-ening, SIKAV eller afdeling i en af disse træffes af general-forsamlingen, jf. dog § 116.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling ihenhold til stk. 1 skal angive, om afvikling skal ske ved li-kvidation eller ved forenklet afvikling. En afdeling kan ikketræffe beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om mi-nimumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3. Beslutning om afvikling af en værdipapirfond elleren afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar for-længelse af beslutning om afvikling orientere investorerne,herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold tilstk. 3 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation ellerved forenklet afvikling.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelseaf en beslutning i henhold til stk. 1 og 3. Overskrides fristen,kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvida-tion og udpege en likvidator.

Stk. 6. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en danskUCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, atafvikling skal ske ved likvidation.

Likvidation

§ 113. Generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutningom likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem derskal være likvidator. Likvidator træder i ledelsens sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til i ste-det for eller sammen med den eller de af generalforsamlin-gen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til in-vestorerne eller foreningens kreditorer taler herfor.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myn-dighed, der har udnævnt den pågældende.

§ 114. Likvidator skal senest 2 uger efter generalforsam-lingens eller bestyrelsens beslutning om likvidation meddeleFinanstilsynet, at beslutning herom er truffet.

Stk. 2. En dansk UCITS eller afdeling af disse, der er un-der likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i li-kvidation«.

Stk. 3. Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse iStatstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre endansk UCITS’ kreditorer til at anmelde deres krav. Opfor-dring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle kendtekreditorer.

Stk. 4. Kan likvidator ikke anerkende en fordring, som an-meldes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbe-falet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denneønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet forretten senest 4 uger efter brevets afsendelse.

Stk. 5. Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenuog afslutte likvidationsbehandlingen, når den frist, der erfastsat i den i stk. 3 omhandlede bekendtgørelse, er udløbetog1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 4 er afgjort og2) al gæld til kreditorerne er betalt.

Stk. 6. Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvi-dationsregnskab, der revideres af den danske UCITS’ revi-sor.

Stk. 7. Ved likvidation af en investeringsforening eller SI-KAV eller en af disses afdelinger skal likvidationsregnska-bet i revideret form godkendes af generalforsamlingen. Se-nest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af detreviderede likvidationsregnskab skal likvidator give medde-lelse herom til Finanstilsynet vedlagt ét eksemplar af likvi-dationsregnskabet.

Stk. 8. Ved likvidation af en værdipapirfond eller en afde-ling i en værdipapirfond skal likvidator, når der foreligger etrevideret likvidationsregnskab, indsende ét eksemplar afdette til Finanstilsynet.

Forenklet afvikling

§ 115. Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en danskUCITS tillade, at den danske UCITS eller afdeling heraf af-vikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, atdet er forsvarligt og i investorernes interesse.

Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt1) en plan for, hvordan den danske UCITS ønsker at af-

vikle, og

27

2) en erklæring fra den danske UCITS’ depotselskab elleret andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for for-falden, uforfalden og omtvistet gæld.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenkletafvikling, skal foreningen eller afdelingen tilføje »under af-vikling« til sit navn.

Stk. 4. En forenklet afvikling af en dansk UCITS eller af-deling heraf er først gyldig, når Finanstilsynet har foretagetendelig godkendelse af afviklingen.

Stk. 5. Inden Finanstilsynet kan foretage endelig godken-delse af en forenklet afvikling efter stk. 4, skal den danskeUCITS’ ledelse sende en erklæring til Finanstilsynet om, atal gæld til kreditorerne er betalt, og at investorerne har fåetudloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enheder skattepligtig, skal den danske UCITS endvidere sende enerklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikkeforeligger skatte- og afgiftskrav vedrørende den afvikledeenhed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2,nr. 2, og stk. 5, hvis tilsynet vurderer, at det ikke er i stridmed investorernes eller kreditorernes interesse.

Afvikling af investeringsforeninger, SIKAV’er og afdelingeri disse uden investorer

§ 116. Har en investeringsforening eller SIKAV eller enafdeling heraf aldrig haft investorer, træffes beslutning omafvikling af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal give meddelelse til Finanstilsynetom beslutning efter stk. 1. Meddelelsen skal vedlægges enerklæring fra bestyrelsen, hvoraf det fremgår, at investe-ringsforeningen, SIKAV’en, eller afdelingen heraf ikke harnogen gæld og aldrig har haft nogen investorer.

Stk. 3. Afvikling af en investeringsforening, SIKAV ellerafdeling heraf, der aldrig har haft investorer, er først gyldig,når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 1nævnte beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Fi-nanstilsynet beslutte, at en investeringsforening, SIKAV el-ler afdeling heraf skal afvikles ved likvidation, og udpege enlikvidator.

Finanstilsynets beføjelser og danske UCITS’ pligter underafvikling

§ 117. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynetsbeføjelser og om danske UCITS’ pligter over for Finanstil-synet finder tilsvarende anvendelse på danske UCITS og af-delinger heraf, der er under afvikling.

Konkurs

§ 118. De for selskaber gældende regler om konkurs i §233, stk. 1, 1. led, stk. 2 og stk. 4, og § 234, stk. 2, 1. og 3,1. pkt., i selskabsloven finder med de fornødne tilpasningertilsvarende anvendelse på danske UCITS og afdelinger he-raf.

Stk. 2. § 233, § 234, stk. 1 og 3, og § 235 om konkurs ilov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpas-ninger anvendelse på danske UCITS og afdelinger heraf.

Stk. 3. Erklæres et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, som administrerer en værdipapir-fond, konkurs, skal Finanstilsynet udnævne en administra-tor, som tager værdipapirfonden under administration. Ad-ministrator, som skal være et investeringsforvaltningssel-skab, skal varetage investorernes interesser, idet investorer-ne kollektivt indtager en separatiststilling i konkursboet. Ad-ministrator skal sammen med kurator i konkursboet udenugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres tilet investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og vi-dereføre administrationen af fonden. Der kan ikke gøres in-dividualforfølgning gældende mod aktiverne i værdipapir-fonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator,eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet inve-steringsforvaltningsselskab, skal kurator afvikle værdipapir-fonden.

Stk. 4. Honoraret til administrator og andre omkostningeri forbindelse med administrationen udredes af værdipapir-fondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter for-handling med Finanstilsynet.

Fusion

§ 119. En dansk UCITS kan fusionere med en andendansk UCITS og en afdeling i en dansk UCITS kan fusione-re med en anden afdeling i en dansk UCITS. Forud for fusi-onen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusions-plan. Fusion kan ske uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. En fusion af danske UCITS eller af afdelinger he-raf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. En fusion af danske UCITS gennemføres ved, atden ophørende danske UCITS overdrager sine afdelinger tilden fortsættende danske UCITS.

Stk. 4. En fusion af afdelinger gennemføres ved, at denophørende afdeling overdrager aktiver og forpligtelser somhelhed til den fortsættende afdeling.

Stk. 5. Ved fusion af afdelinger skal investorerne i den op-hørende afdeling have ombyttet deres andele med andele iden forsættende afdeling. Ved ombytning af andele bliverinvestorerne i den ophørende afdeling investorer i den fort-sættende afdeling.

Stk. 6. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning afandele ved en fusion mellem afdelinger, skal udbetales tilinvestorerne af den ophørende afdeling.

§ 120. I en investeringsforening, SIKAV eller afdelingheraf træffes beslutning om fusion i den ophørende enhed afgeneralforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrel-sen.

Stk. 2. Beslutning om fusion af en værdipapirfond ellerafdeling heraf træffes af bestyrelsen for fondens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

§ 121. De ved en fusion ophørende enheder anses for af-viklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionener gennemført.

§ 122. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fu-sion.

28

Grænseoverskridende fusion

§ 123. Reglerne om grænseoverskridende fusion i §§ 124og 125 finder anvendelse på en fusion af1) en afdeling i en dansk UCITS og en eller flere UCITS

eller afdelinger heraf etableret i en eller flere andre EU-medlemsstater,

2) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS,hvorved der dannes et nyt investeringsinstitut, der etab-leres i en anden EU-medlemsstat, eller

3) to eller flere afdelinger i en eller flere danske UCITS,hvor mindst et af institutterne har anmeldt markedsfø-ring i en anden EU-medlemsstat.

§ 124. Beslutning om at en afdeling skal fusionere græn-seoverskridende træffes i en SIKAV eller investeringsfor-ening af generalforsamlingen, hvis afdelingen er ophørende.

Stk. 2. Beslutning om at en afdeling skal fusionere græn-seoverskridende træffes i en SIKAV eller investeringsfor-ening af bestyrelsen, hvis afdelingen er fortsættende.

Stk. 3. Beslutning om grænseoverskridende fusion af enafdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i værdi-papirfondens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab.

§ 125. En afdeling i en dansk UCITS kan fusionere græn-seoverskridende med en anden UCITS eller afdelinger heraf.Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentlig-gøre en fusionsplan. Fusion kan ske uden kreditorernes sam-tykke.

Stk. 2. En grænseoverskridende fusion, hvor den ophøren-de enhed har tilladelse her i landet, er ikke gyldig, før Fi-nanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. De ved en fusion ophørende enheder anses for af-viklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionener gennemført.

Stk. 4. En fusion gennemføres, ved at den ophørende en-hed eller de ophørende enheder overdrager aktiver og for-pligtelser som helhed til den fortsættende enhed.

Stk. 5. Ved fusion skal investorerne i den ophørende en-hed have ombyttet deres andele med andele i den fortsætten-de enhed. Ved ombytning af andele bliver investorerne i denophørende enhed investorer i den fortsættende enhed.

Stk. 6. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning afandele i den ophørende enhed med andele i den fortsættendeenhed, skal udbetales til investorerne i den ophørende en-hed. Et sådant beløb kan højst udgøre 10 pct. af værdien afde fra den ophørende enhed ombyttede andele.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omgrænseoverskridende fusion.

Spaltning

§ 126. En afdeling i en dansk UCITS kan spaltes. Forudfor spaltningen skal den danske UCITS offentliggøre enspaltningsplan.

Stk. 2. En spaltning af en afdeling er ikke gyldig, før Fi-nanstilsynet har godkendt spaltningen.

Stk. 3. En spaltning gennemføres ved, at en del af eller al-le en afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til en ellerflere1) bestående afdelinger, eller2) nyetablerede afdelinger.

Stk. 4. Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke.Såfremt en kreditor i den spaltede afdeling ikke bliver fyl-destgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagen-de afdelinger solidarisk for forpligtelser, der bestod på tids-punktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrigedeltagende afdelinger hæfter dog højst med et beløb svaren-de til den nettoværdi, de har modtaget ved spaltningen.

Stk. 5. Ved spaltning skal investorerne i den spaltede af-deling have ombyttet deres andele med andele i en af defortsættende afdelinger. Ved ombytningen bliver investorer-ne i den spaltede afdeling investorer i en af de fortsættendeafdelinger. 1. og 2. pkt. gælder ikke for investorer, der ved-bliver med at være investorer i en afdeling, der ved spalt-ning alene afgiver en del af afdelingens aktiver og forplig-telser.

Stk. 6. Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved om-bytning af andele, skal udbetales til investorerne af den spal-tede afdeling.

§ 127. I en afdeling i en investeringsforening eller SIKAVtræffes beslutning om spaltning af generalforsamlingen ogbeslutning om modtagelse af en del af en anden afdelingsaktiver og forpligtelser som led i en spaltning af bestyrelsen.

§ 128. Beslutning om spaltning af en afdeling i en værdi-papirfond eller en afdelings modtagelse af en del af en an-den afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltningtræffes af bestyrelsen for fondens investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab.

§ 129. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omspaltning.

Overflytning af en afdeling

§ 130. En afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til enanden dansk UCITS.

Stk. 2. En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, førFinanstilsynet har godkendt overflytningen.

Stk. 3. Ved overflytning bliver investorerne i den overflyt-tede afdeling medlemmer af den danske UCITS som afde-lingen overflyttes til.

§ 131. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes iden investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingenoverflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes iden investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingenoverflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. For værdipapirfonde træffes beslutning om over-flytning af en afdeling af bestyrelsen i det investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, der admini-strerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4. En beslutning om overflytning af en afdeling skalangive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

29

§ 132. Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende in-vesteringsforening eller SIKAV og bestyrelsen i det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond,skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende an-modning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsy-net.

Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt1) dokumentation for, at beslutning om overflytning er

truffet, og2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening

eller SIKAV, eller fra bestyrelsen for det investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer den afgivende værdipapirfond, om, at af-delingen har betalt sin del af de fællesomkostninger,der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller vær-dipapirfond.

§ 133. Når Finanstilsynet godkender en overflytning af enafdeling, anses afdelingen for overflyttet på det tidspunkt,som er fastsat i overflytningsbeslutningen.

§ 134. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omoverflytning af afdelinger.

Statusændring og omdannelse

§ 135. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan ikke æn-dre status, således at enheden ikke længere opfylder betin-gelserne for at være en dansk UCITS eller afdeling heraf.

Stk. 2. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan kun om-dannes til en anden type dansk UCITS eller afdeling heraf,hvis det sker som led i fusion, spaltning eller overflytning,jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En investeringsforening kan omdannes til en SI-KAV efter en generalforsamlingsbeslutning herom.

Ophør af master-feeder-struktur

§ 136. Et masterinstitut kan tidligst træde i likvidation 3måneder efter, at instituttet har underrettet alle sine investo-rer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i institut-tets feederinstitutters hjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke,hvis Finanstilsynet træffer beslutning om likvidation, jf.§ 112, stk. 5.

Stk. 2. Hvis et feederinstituts masterinstitut træder i likvi-dation, skal feederinstituttet træffe beslutning om at1) træde i likvidation,2) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet

masterinstitut eller3) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke

er et feederinstitut.Stk. 3. Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalfor-

samlingen i feederinstitutter, der er investeringsforeningerog SIKAV’er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfon-de, af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

§ 137. Hvis et feederinstituts masterinstitut fusionerermed et andet investeringsinstitut eller spaltes, skal feederin-stituttet træffe beslutning om at

1) fortsætte med at investere i masterinstituttet,2) træde i likvidation,3) investere mindst 85 pct. af instituttets formue i et andet

masterinstitut eller4) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke

er et feederinstitut.Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes af generalfor-

samlingen i feederinstitutter, der er investeringsforeningerog SIKAV’er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfon-de, af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

§ 138. Et masterinstitut skal give et feederinstitut mulig-hed for at indløse alle andele i masterinstituttet, før en fusi-on eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om li-kvidation, fusion og spaltning af et masterinstitut.

Afsnit IXDanske UCITS’ anbringelse af midler og likviditet m.v.

Kapitel 14Instrumentregler

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 139. En afdeling må investere i værdipapirer og penge-markedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked,

jf. § 2, stk. 1, nr. 16, eller2) handles på et andet marked i en EU-medlemsstat, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 17, eller3) er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tred-

jeland, eller som handles på et andet reguleret marked iet tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, aner-kendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fonds-børs eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsy-net eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægter ellerfondsbestemmelser.

Stk. 2. En afdeling kan uanset stk. 1 investere i nyemitte-rede værdipapirer, hvis1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der

vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på etaf de i stk. 1 nævnte markeder og

2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udlø-bet af 1 år efter emissionen.

Stk. 3. Når bestyrelsen for en investeringsforening eller enSIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltningssel-skab, der administrerer en værdipapirfond, har truffet beslut-ning om, at en afdeling af en dansk UCITS kan investere pået af de i stk. 1, nr. 3, nævnte markeder, skal den danskeUCITS underrette Finanstilsynet herom med en erklæringom, at markedet opfylder betingelserne om, at det skal værereguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.

Stk. 4. En afdeling må investere indtil 10 pct. af sin for-mue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenterend de i stk. 1-2 og § 140 nævnte. Afdelingen skal dog fort-sat investere inden for sin investeringspolitik.

30

§ 140. En afdeling må investere i andre pengemarkedsin-strumenter end dem, der handles på et reguleret marked,hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkeds-instrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte in-vestorer og opsparing, og hvis disse instrumenter er1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lo-

kal myndighed eller en centralbank i et land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område,

2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfældeaf at det er en forbundsstat, af en af dennes delstater,

3) udstedt eller garanteret af Den Europæiske Central-bank, Den Europæiske Investeringsbank eller en inter-national institution af offentlig karakter, som et ellerflere medlemslande deltager i,

4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underlagttilsyn efter de fastlagte kriterier i EU-reguleringen ellerer underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsy-net anser for at være mindst ligeså strenge som EU-re-guleringen, hvis disse foretagender befinder sig i etland, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, eller i et andet land,

5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er op-rettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, eller

6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på etmarked som nævnt i § 139, stk. 1 eller 2.

Indskud

§ 141. En afdeling må som led i sin investeringspolitikindskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigthjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, eller i et andet land, hvis kreditinstitutter er under-lagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for atvære mindst ligeså strenge som EU-reguleringen. Disse ind-skud skal1) være på anfordringsvilkår eller2) kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12

måneder.Stk. 2. En afdeling kan have likvide midler i accessorisk

omfang.

Afledte finansielle instrumenter

§ 142. En afdeling må anvende afledte finansielle instru-menter og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, ogsom handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte markeder,samt afledte finansielle instrumenter, som handles OTC.

Stk. 2. For afledte finansielle instrumenter, som handlesOTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte, at1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet

tilsyn og tilhører kategorier, som Finanstilsynet hargodkendt,

2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdian-sættes dagligt på en pålidelig og verificerbar måde, og

3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skalkunne sælges, realiseres eller afvikles ved en udlig-

ningstransaktion til en rimelig værdi på den danskeUCITS eller afdelingens initiativ.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afde-linger af en dansk UCITS’ adgang til at anvende afledte fi-nansielle instrumenter, herunder hvilke instrumenter der kanvære underliggende aktiver for de afledte finansielle instru-menter.

Stk. 4. Danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet,hvilke typer afledte finansielle instrumenter, som disses af-delinger har investeret i, de underliggende risici, de kvanti-tative begrænsninger samt de metoder, som de danskeUCITS anvender til at vurdere de risici, der er forbundetmed transaktioner i afledte finansielle instrumenter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,hvorledes og hvor ofte de danske UCITS skal indberette ef-ter stk. 4, samt om indberetningernes indhold.

Andele i danske UCITS og andre investeringsinstitutter

§ 143. En afdeling må investere i andele i1) afdelinger i danske UCITS,2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i

et land i Den Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, og som er godkendt i medfør af direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og admini-strative bestemmelser om visse institutter for kollektivinvestering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet), og

3) investeringsinstituttera) som har til formål fra en videre kreds eller offent-

ligheden at modtage midler, som under iagttagelseaf et princip om risikospredning anbringes i instru-menter i overensstemmelse med reglerne i dette ka-pitel og spredningsreglerne i kapitel 15,

b) hvis andele på forlangende af en deltager skal ind-løses direkte eller indirekte med midler, der hidrø-rer fra formuen,

c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer tilden beskyttelse, som investorerne i en danskUCITS har, og som, for så vidt angår bestemmel-serne om særskilt forvaltning af aktiver, låntagning,långivning og handel med værdipapirer og penge-markedsinstrumenter uden dækning, opfylder kra-vene i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 omsamordning af love og administrative bestemmelserom visse institutter for kollektiv investering i vær-dipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkti-vet), og

d) som offentliggør en årsrapport og en halvårsrap-port.

Stk. 2. En afdeling må kun investere i andele i de i stk. 1nævnte afdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter,såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbe-stemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andelei afdelinger i danske UCITS og investeringsinstitutter.

31

Pantebreve

§ 144. En afdeling må investere i tinglyste pantebreve ifast ejendom her i landet, for så vidt de til enhver tid entenhar panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdieller er sikret ved garanti stillet af et pengeinstitut, et forsik-ringsselskab eller en pensionskasse.

Stk. 2. En afdeling, der besidder tinglyste pantebreve afden i stk. 1 nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebre-vet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangs-auktion. Den danske UCITS skal indberette overtagelse afen fast ejendom til Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for god-kendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og op-gørelse af den foranstående gæld.

Generelle begrænsninger

§ 145. En afdeling må ikke indgå aftaler, der forringer li-kviditeten i de instrumenter, afdelingen har placeret sin for-mue i.

Stk. 2. En afdeling må hverken erhverve ædle metaller el-ler certifikater for disse.

§ 146. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) afdelinger af danske UCITS’ placering af midler i fi-

nansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser detenkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilkeforanstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, in-den en afdeling heraf placerer midler i et konkret finan-sielt instrument,

2) hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal ind-gå i investeringspolitikken for en afdeling, og hvilkeforanstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, in-den en afdeling af den danske UCITS placerer midler ioverensstemmelse med sammensætningen af et indeks,og

3) korte pengemarkedsforeningers, pengemarkeds-SI-KAV’ers og pengemarkedsfondes afdelingers placeringaf deres midler.

Kapitel 15Spredningsregler

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 147. En afdeling må højst investere sin formue i værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af sammeemittent eller emittenter i samme koncern inden for følgendegrænser:1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog

forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investe-ringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. afafdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter ikke som investeringer, deroverstiger 5 pct.

2) 25 pct. af afdelingens formue i obligationer udstedt afKommuneKredit, obligationer udstedt af DanmarksSkibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af dan-ske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligatio-

ner udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, derer medlem af Den Europæiske Union, eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, når en kompetent myndighed har meddelt obligati-onsudstedelserne og udstederne til Kommissionen.Hvis en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin for-mue i sådanne obligationer udstedt af samme emittenteller emittenter i samme koncern, må den samlede vær-di af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af af-delingens formue.

3) 25 pct. af afdelingens formue i særligt dækkede obliga-tioner (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer(SDRO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkredit-institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller i tilsva-rende særligt dækkede obligationer udstedt af lignendekreditinstitutter godkendt af et land inden for DenEuropæiske Union eller af et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, når enkompetent myndighed har meddelt obligationsudstedel-serne og udstederne til Kommissionen. Hvis en afde-ling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanneobligationer udstedt af samme emittent eller emittenteri samme koncern, må den samlede værdi af sådanne in-vesteringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens for-mue.

4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pen-gemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret afa) et land ellerb) en international institution af offentlig karakter,

som et eller flere medlemslande deltager i og somer godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. Under overholdelse af de enkelte placeringsgræn-ser i stk. 1, nr. 1, må en afdeling dog investere op til 20 pct.af afdelingens formue i værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter udstedt af emittenter i samme koncern.

Stk. 3. En afdelings investeringer efter stk. 1, nr. 2 og 3,må ikke overstige 25 pct. af afdelingens formue, når obliga-tionerne er udstedt af samme emittent eller emittenter i sam-me koncern.

§ 148. Uanset spredningsreglen i § 147, stk. 1, nr. 4, kanen afdeling dog investere op til 100 pct. af afdelingens for-mue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som eromfattet af § 147, stk. 1, nr. 4, såfremt beholdningen beståraf værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindstseks forskellige emissioner og værdipapirerne eller penge-markedsinstrumenterne fra en og samme emission ikkeoverstiger 30 pct. af afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afde-ling ikke investere i andre finansielle instrumenter udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 149. Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i§ 147, kan en afdeling investere op til 20 pct. af afdelingensformue i aktier eller obligationer, der er udstedt af sammeemittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investe-ringerne ifølge den danske UCITS’ vedtægter har til formålat kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som god-kendes af Finanstilsynet til dette formål.

32

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligati-onsindeks, såfremt indekset1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,2) udgør et passende benchmark for det marked, som det

refererer til, og3) offentliggøres på en passende måde.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen istk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en afdelings formue, nårdet er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold.Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til dennegrænse for en emittent eller emittenter i en koncern.

Stk. 4. En afdeling skal, inden 1 måned efter, at der er sketændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin behold-ning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det in-deks, som den danske UCITS eller afdelingen kopierer, op-hører, skal den danske UCITS inden 6 måneder enten havegennemført ændringer af sine vedtægter således, at de ko-pierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af afdelin-gen.

Stk. 5. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 157 og158 anvendelse.

Indskud og likvide midler i accessorisk omfang

§ 150. En afdeling må højst placere 20 pct. af sin formue iindskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditin-stitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Nyoprettedeafdelinger kan dog overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 må-neder fra datoen for afdelingens tilladelse.

Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1 finder § 156 anvendelse.Stk. 3. Når generalforsamlingen i en investeringsforening

eller SIKAV eller bestyrelsen i et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der administrerer enværdipapirfond, har truffet beslutning om, at en afdelingskal ophøre, og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kanafdelingen fravige placeringsgrænsen i stk. 1, hvis bestyrel-sen finder det forsvarligt.

Afledte finansielle instrumenter

§ 151. En afdeling må anvende afledte finansielle instru-menter, som handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævnte mar-keder, og afledte finansielle instrumenter, som handlesOTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instru-menters underliggende aktiver og direkte investeringer isamme aktiver over for enkelte emittenter eller emittenter isamme koncern ikke sammenlagt overstiger de placerin-gsgrænser, som følger af §§ 147, 148 og 150.

Stk. 2. Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendel-se, når en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter,der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 149,stk. 2.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 157 og158 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 156 anven-delse ved investeringer efter stk. 1.

§ 152. Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle in-strumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på kon-traktmodparten ikke overstige

1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kre-ditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, el-ler

2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.Stk. 2. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 156 anven-

delse.

§ 153. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgø-relse af risici i forbindelse med afledte finansielle instru-menter.

Andele i danske UCITS og andre investeringsinstitutter

§ 154. En afdeling af en dansk UCITS må højst investere20 pct. af sin formue i en og samme afdeling af en danskUCITS eller et investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1,nr. 2 og 3. Er et investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk.1, nr. 2 eller 3, opdelt i afdelinger, gælder grænsen i 1. pkt.på afdelingsniveau.

Stk. 2. En afdeling må samlet højst investere 30 pct. af sinformue i investeringsinstitutter som nævnt i § 143, stk. 1, nr.3.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 157 tilsva-rende anvendelse.

§ 155. Når en afdeling af en dansk UCITS investerer i an-dele i investeringsinstitutter og afdelinger heraf som nævnt i§ 143, skal disses beholdninger af instrumenter ikke med-regnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for afdelin-gens egen beholdning af instrumenter.

Generelle begrænsninger

§ 156. Under overholdelse af grænserne i § 147, stk. 1, nr.1, og stk. 2, og §§ 150-151 må en afdelings investeringerhenholdsvis placeringer efter § 147, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,og §§ 150-151 sammenlagt udgøre 20 pct. af afdelingensformue, når det er samme emittent eller emittenter i sammekoncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres ihenholdsvis er det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingenhar placeret indskud eller likvide midler i accessorisk om-fang.

Stk. 2. Under overholdelse af grænserne i § 147 og §§150-151 må en afdelings investeringer henholdsvis placerin-ger efter § 147 og §§ 150-151 sammenlagt udgøre 35 pct. afafdelingens formue, når det er samme emittent eller emitten-ter i samme koncern, der har udstedt de instrumenter, der in-vesteres i henholdsvis er det eller de kreditinstitutter, hvoriafdelingen har placeret indskud eller likvide midler i acces-sorisk omfang.

§ 157. En dansk UCITS eller en afdeling af en danskUCITS må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier medstemmeret, som giver den danske UCITS mulighed for atudøve en betydelig indflydelse på aktieselskabet.

Stk. 2. Flere danske UCITS, der har samme bestyrelse el-ler investeringsforvaltningsselskab, må ikke tilsammen kun-ne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En dansk UCITS og en afdeling af en danskUCITS må ikke erhverve mere end

33

1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og sammeemittent,

2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og sam-

me emittent eller4) 25 pct. af andelene fra en og samme afdeling af en

dansk UCITS eller et og samme udenlandske investe-ringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4. De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikkeoverholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ik-ke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne ellerpengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de ud-stedte værdipapirer.

§ 158. Begrænsningerne i § 157 finder ikke anvendelse påerhvervelse af:1) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er

udstedt eller garanteret afa) et land ellerb) en international institution af offentlig karakter,

som et eller flere medlemslande deltager i.2) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller

de pågældende danske UCITS’ og eventuelle kapital-foreningers vegne udøver investeringsforvaltnings-,rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.

§ 159. De i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fastsattegrænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følgeraf grunde, som en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke harindflydelse på, eller som følge af, at en afdeling udnyttertegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i af-delingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i § 139, stk. 4, eller i dette kapitel fast-satte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, ognedbringes disse overskridelser ikke senest 8 bankdage efteroverskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberet-te dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfældeundtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen ned-bringes over en længere periode, såfremt det er i investorer-nes interesse.

Master-feeder-strukturer

§ 160. En dansk UCITS, der indgår i en master-feeder-struktur som feederinstitut, skal investere mindst 85 pct. afsin formue i andele i en anden dansk UCITS eller i et inve-steringsinstitut omfattet af direktiv 2009/65/EF af 13. juli2009 om samordning af love og administrative bestemmel-ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapi-rer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) eller en afde-ling heraf og op til 15 pct. af sine aktiver i1) likvide midler i accessorisk omfang, jf. § 151, stk. 2,2) afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes

til afdækningsformål, jf. § 152, eller3) løsøre eller fast ejendom, som er væsentlig for den di-

rekte udøvelse af feederinstituttets virksomhed.Stk. 2. Risikospredningsreglerne i § 3, stk. 1, nr. 1,

§§ 147, 150, 154 og 155 og § 157, stk. 3, nr. 4, finder ikkeanvendelse for feederinstitutter.

Stk. 3. Ved konstatering af, om et feederinstitut overhol-der § 151, skal feederinstituttet lægge feederinstituttets di-rekte eksponering i afledte finansielle instrumenter, jf.stk. 1, nr. 2, sammen med enten1) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstitut-

tets faktiske beholdning af afledte finansielle instru-menter eller

2) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstitut-tets potentielle maksimale beholdning af afledte finan-sielle instrumenter i henhold til masterinstituttets ved-tægter eller fondsbestemmelser.

Afsnit XTilsyn og afgifter m.v.

Kapitel 16Tilsyn og afgifter m.v.

Generelle regler om tilsyn

§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og afde regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 60,stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen afdanske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, når Fi-nanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestem-melserne. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen afregler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendterevisorer og revisionsvirksomheder. Erhvervsstyrelsen påserdog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kon-trollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporterog delårsrapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af§ 95 er overholdt for danske UCITS, som har udstedt værdi-papirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5,og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed læggevægt på holdbarheden af den enkelte danske UCITS’ forret-ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skalske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssigeindsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-ninger.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan med henblik påat gennemføre EU-retlige regler fastsætte nærmere regler forFinanstilsynets procedurer.

§ 162. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med danskeUCITS med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt imedfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

§ 163. Finanstilsynet skal undersøge de danske UCITS’forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetnin-ger og ved inspektioner i den enkelte danske UCITS.

Stk. 2. Efter inspektion i en dansk UCITS afholder Fi-nanstilsynet et møde med deltagelse af den danske UCITS’ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef,medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivi-tetsområder hos den danske UCITS. På mødet skal Finans-tilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Efter et inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væ-sentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til den

34

danske UCITS’ bestyrelse, direktion og eksterne revisorsamt den interne revisionschef.

§ 164. Danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplys-ninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi-timation uden retskendelse få adgang til en dansk UCITSmed henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektio-ner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse afen dansk UCITS’ økonomiske stilling, kan Finanstilsynetindhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitima-tion uden retskendelse få adgang til de virksomheder, medhvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekteforbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herun-der regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, an-dre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, somskønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller tilafgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet aflovens bestemmelser.

Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi-timation uden retskendelse få adgang til en leverandør ellerunderleverandør med henblik på indhentelse af oplysningerom aktiviteter, der er outsourcet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efterstk. 1-4 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævntemyndigheder.

§ 165. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom pligt for danske UCITS og filialer af udenlandske kredit-institutter, der er depotselskaber for danske UCITS, jf. § 2,nr. 11, til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynetsvurdering af den danske UCITS eller filialen af det uden-landske kreditinstitut og om, at Finanstilsynet har mulighedfor at offentliggøre oplysningerne før den danske UCITS el-ler filialen af det udenlandske kreditinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gennemfø-rer retningslinjer udstedt af Den Europæiske Værdipapir- ogMarkedstilsynsmyndighed.

§ 166. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at ladeforetage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse afet eller flere forhold i den danske UCITS, såfremt Finanstil-synet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynetmed den danske UCITS, og der ikke er tale om en for Fi-nanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resul-tatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftligrapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynetfastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sag-kyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrap-portering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med un-dersøgelsen.

Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en el-ler flere sagkyndige personer. Den danske UCITS udpegerde sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsatfrist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndigepersoner.

Stk. 3. Den danske UCITS skal give de sagkyndige perso-ner de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen afden uvildige undersøgelse.

Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi afden skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet,senest samtidig med at rapporten udleveres til den danskeUCITS.

Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstil-synet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på iforbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplys-ningerne er af væsentlig betydning for den danske UCITS’eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, somkan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forholdkan udvikle sig således, at den danske UCITS eller en afde-ling vil miste sin tilladelse.

Stk. 6. Hvis den sagkyndige person på grund af dennessærlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henholdtil stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finans-tilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder afden danske UCITS.

Stk. 7. Det Finansielle Råd træffer afgørelse i sager ompåbud efter stk. 1.

§ 167. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danskemyndigheder for at sikre overholdelsen af denne lov og afregler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kan delegereopgaver til andre myndigheder, der er danske, organer ellerpersoner.

§ 168. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndig-heder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, om atmedvirke til at påse overholdelsen af loven, og af de regler,der er udstedt i medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kon-troller på stedet eller inspektioner på en anden EU-medlems-stats område.

Stk. 2. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut udfører el-ler har udført handlinger her i landet, der er i strid med øvri-ge bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af di-rektiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af loveog administrative bestemmelser om visse institutter for kol-lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(UCITS-direktivet), kan Finanstilsynet træffe foranstaltnin-ger over for investeringsinstituttet i overensstemmelse medde gældende regler.

Stk. 3. Hvis de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, og som er hjemland for etudenlandsk investeringsinstitut, undlader at træffe tilstræk-kelige foranstaltninger eller undlader at reagere inden for enrimelig frist og investeringsinstituttet fortsætter med at op-træde på en måde, der er til skade for investorerne her i lan-det, kan Finanstilsynet1) efter at have underrettet de kompetente myndigheder i

investeringsinstituttets hjemland herom træffe alle denødvendige foranstaltninger for at beskytte investorer-ne, og Finanstilsynet kan i den forbindelse forhindredet pågældende investeringsinstitut i at fortsætte mar-kedsføringen af andele her i landet, eller

35

2) gøre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg op-mærksomt på sagen.

Stk. 4. Hvis Finanstilsynet har god grund til at formode, atudenlandske investeringsinstitutter udfører eller har udførthandlinger på en anden EU-medlemsstats område, der er istrid med bestemmelser i direktiv 2009/65/EF af 13. juli2009 om samordning af love og administrative bestemmel-ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapi-rer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), giver Fi-nanstilsynet de kompetente myndigheder i den anden EU-medlemsstat en så nøjagtig meddelelse som muligt.

§ 169. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetentemyndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område,om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedeteller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandskeUCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn,men opererer i andre EU-medlemsstater.

Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet omat medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en uden-landsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kan Finans-tilsynet1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,2) tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører

kontrollen eller undersøgelsen, eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrol-

len eller undersøgelsen.Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningssel-

skab sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgel-se, jf. stk. 2, kan undersøgelse kun foretages med Finanstil-synets medvirken.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omsamarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-med-lemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område.

§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrø-rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik oggod praksis, jf. § 29, herunder sag om forbud, påbud, erstat-ning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, somForbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestem-melsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges somgrupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a iretsplejeloven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse afforhold, der er i strid med § 29. Finanstilsynet kan i den for-bindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrati-onsselskaber og investeringsinstitutter.

§ 171. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsman-den, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksom-heds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomhedenhar overtrådt § 29.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 175 adgangtil samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet afstk. 1.

§ 172. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforeningsbestyrelse at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsy-net fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke kan bestri-de stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel-sen i en investeringsforening eller SIKAV at nedlægge sithverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denneefter § 57, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsforeningsbestyrelse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale moddenne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lovom investeringsforeninger m.v. eller anden finansiel lovgiv-ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vilindebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57,stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelseaf påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelsersom i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en investe-ringsforening eller SIKAV at nedlægge sit hverv. Finanstil-synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag-grund af § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbud-det.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af besty-relsen og af den person, som påbuddet vedrører, forlangesindbragt for domstolene. Forlangende herom skal indgivestil Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddeltden pågældende. Forlangende om indbringelse for domsto-lene har ikke opsættende virkning for påbuddet, men rettenkan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør el-ler det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behand-ling kan opretholde sin stilling eller sit hverv. Finanstilsynetindbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modta-gelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerli-ge retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter anmod-ning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3.pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse,kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmod-ning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis på-buddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 årfra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom. Såfremt der efter 4. pkt. er adgang til domstolspr-øvelse, skal Finanstilsynet indbringe sagen for domstoleneinden 4 uger efter modtagelse af forlangende herom. Sagenanlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Har bestyrelsen i en investeringsforening ikke afsatdirektøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynetinddrage virksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvi-dere inddrage investeringsforeningens eller SIKAV’ens til-ladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et på-bud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.

36

§ 173. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejdemed andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egne-de til at fremme gennemsigtigheden på investeringsområdet,og offentliggøre resultaterne af disse.

§ 174. I tilfælde hvor en dansk UCITS eller en afdelingheraf er gået konkurs eller størstedelen af den danskeUCITS’ eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget,udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil,hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forudfor dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed forden danske UCITS eller afdelingen, dens kreditorer eller enerhverver af hele eller dele af den danske UCITS.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen istk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 175 ikkeanvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundefor-hold eller tredjemand, der er eller har været involveret i for-søg på at redde den pågældende danske UCITS eller afde-ling.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsy-nets rolle under forløbet op til konkursen m.v.

§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straf-felovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortro-lige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-virksomheden. Det samme gælder personer, der udfører ser-viceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, derhandler på tilsynets vegne. Det gælder også efter ansættel-ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tilligeanvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angåroplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsnin-gen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter atbeskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at vi-deregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger isager om:1) God skik, jf. § 29, og bekendtgørelser udstedt i med-

før af § 29, stk. 2.2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35,

stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbestemmelser, jf.§ 17, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SI-KAV’ers administrative og regnskabsmæssige prak-sis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63,og afgørelser vedrørende den administrative og regn-skabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrol-procedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der ad-ministrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finan-siel virksomhed.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 76-78.5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af

andele gennem en værdipapircentral, jf. §§ 80 og 111.7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf.

§ 102.8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser,

jf. §§ 105-107.

9) Inddragelse af danske UCITS’ tilladelse, jf. § 111,stk. 1.

10) Danske UCITS’ placering af midler, jf. kapitel 14 og15.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Fi-nanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger isummarisk eller sammenfattende form, når hverken den en-kelte danske UCITS eller dens investorer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en ci-vil retssag, når en dansk UCITS eller en afdeling heraf er er-klæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører in-vestorernes forhold eller tredjemand, der er eller har væretinvolveret i forsøg på at redde den danske UCITS eller afde-lingen.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at for-trolige oplysninger videregives til:1) Det Systemiske Risikoråd.2) Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndighe-

den og politiet, i forbindelse med efterforskning ogretsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet afstraffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnedetilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som be-handler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i

henhold til lov om undersøgelseskommissioner.8) Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk

UCITS’ eller afdelings generelle økonomiske forhold,for så vidt angår krisehåndtering af danske UCITS,når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal ydegaranti eller stille midler til rådighed. Tilsvarendegælder i forbindelse med den parlamentariske kontroli sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i for-

søg på at redde en nødlidende dansk UCITS eller af-deling heraf, når Finanstilsynet har modtaget et man-dat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forud-sætning af at modtagerne af oplysningerne har behovherfor.

11) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirkerved den danske UCITS’ eller en afdelings likvidation,konkursbehandling eller lignende procedurer, samtpersoner, der er ansvarlige for den lovpligtige revisionaf en dansk UCITS’ regnskaber under forudsætningaf, at modtagerne af oplysninger har behov herfor tilvaretagelse af deres opgaver.

12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker,Det Europæiske System af Centralbanker og DenEuropæiske Centralbank i deres egenskab af pengepo-litisk myndighed, under forudsætning af at oplysnin-gerne er nødvendige for dem til opfyldelse af dereslovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepo-litik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndte-

37

ringssystemer og varetagelse af det finansielle sy-stems stabilitet.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer el-ler penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at in-stitutionen reagerer behørigt på misligholdelser ellerpotentielle misligholdelser på det marked, hvor insti-tutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden forDen Europæiske Union eller i lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, der haransvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finan-sielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller medkapitalmarkederne og organer, der medvirker ved fi-nansielle virksomheders og investeringsinstitutters li-kvidation, konkursbehandling eller lignende procedu-rer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtigerevision af investeringsinstituttets regnskaber, underforudsætning af at modtagerne af oplysninger har be-hov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-on eller i lande, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, der har ansvaret for kontrolmed overholdelsen af reglerne for finansiel informati-on fra udstedere af værdipapirer, der er optaget tilhandel på et reguleret marked.

16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning ilande inden for Den Europæiske Union eller i lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, i forbindelse med krisehåndtering af en danskUCITS.

17) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, DenEuropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-hed og organer etableret af Den Europæiske Værdipa-pir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsæt-ning af at modtagerne af oplysninger har behov herfortil varetagelsen af deres opgaver.

18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for DenEuropæiske Union, som Unionen ikke har indgået af-tale med på det finansielle område, der har ansvaretfor tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, fi-nansielle virksomheder, finansieringsinstitutter ellermed kapitalmarkederne og organer, der medvirker vedfinansielle virksomheders og investeringsinstitutterslikvidation, konkursbehandling eller lignende proce-durer, samt personer, der er ansvarlige for den lov-pligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber,jf. dog stk. 10 og 11.

19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen afderes opgaver.

Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortroli-ge oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disseoplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavsheds-pligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6,nr. 16, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellempå den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-synsmyndighed samt organer etableret af denne myndighed

og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemi-ske Risici.

Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modta-ger, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, tilpålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påkla-ges til højere administrativ myndighed eller indbringes fordomstolene.

Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysningertil Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, erbegrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstil-synet efter den 16. september 1995.

Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, kan alene ske1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og2) under forudsætning af at modtagerne mindst er under-

lagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tav-shedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplys-ningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 17, af fortrolige op-lysninger, der hidrører fra lande inden for Den EuropæiskeUnion eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt demyndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deresudtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til detformål, som tilladelsen vedrører.

§ 176. Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS i hen-hold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 1,i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet ef-ter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøresmed angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 3.Den danske UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sinhjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hur-tigst muligt og senest 3 hverdage efter, at den pågældendedanske UCITS har modtaget underretning om tilsynsreaktio-nen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævetefter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentlig-gørelsen skal den pågældende danske UCITS indsætte etlink, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsi-den af den pågældende danske UCITS’ hjemmeside på ensynlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttettekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fraFinanstilsynet. Hvis den pågældende danske UCITS kom-menterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse afdenne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsyns-reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationer-ne fra den pågældende danske UCITS’ hjemmeside skal fin-de sted efter samme principper, som den pågældende danskeUCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når lin-ket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måne-der og tidligst efter førstkommende generalforsamling ellerrepræsentantskabsmøde. Danske UCITS’ pligt til at offent-liggøre oplysningerne på den danske UCITS’ hjemmeside,gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske en-heder, herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet skal offent-liggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreak-tioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. §345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstil-synets beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-

38

terforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-side med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk.3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efter-forskning, og der er faldet helt eller delvist fældende domeller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dom-men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3.Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket ellerpåklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danskeUCITS' offentliggørelse skal ske på den pågældende danskeUCITS' hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hørerhjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der erfaldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktetfor offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandelm.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældendedanske UCITS indsætte et link, som giver direkte adgang tildommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af denpågældende danske UCITS' hjemmeside på en synlig måde,og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligtfremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvisden pågældende danske UCITS kommenterer dommen, bø-devedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelseheraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dom-men, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informa-tionerne fra den pågældende danske UCITS' hjemmesideskal finde sted efter samme principper, som den pågældendedanske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligstnår linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde. Den pågældende danskeUCITS skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentlig-gørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bø-devedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøredommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-meside. Danske UCITS’ pligt til at offentliggøre på den dan-ske UCITS’ hjemmeside, gælder kun for juridiske personerog andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for dendanske UCITS eller efterforskningsmæssige hensyn talerimod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholdefortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysningeromfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltnin-gen om undtagelse af oplysninger om private forhold ogdrifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ik-ke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finan-sielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller udenfor Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder,der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkeligetilladelse.

Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3,1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, nårde hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længereer gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoenfor tilsynsreaktionen.

§ 177. Finanstilsynet skal orientere offentligheden omsager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-

den eller domstolene, og som er af almen interesse eller afbetydning for forståelsen af følgende bestemmelser:1) God skik, jf. § 29 og bekendtgørelser udstedt i medfør

af § 29, stk. 2.2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 35,

stk. 2, og § 44, og ændringer af fondsbestemmelser, jf.§ 17, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers og SI-KAV’ers administrative og regnskabsmæssige prak-sis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 63,og afgørelser vedrørende den administrative og regn-skabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrol-procedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der ad-ministrerer værdipapirfonde, jf. § 71 i lov om finan-siel virksomhed.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 76-78.5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. § 75.6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af

andele gennem en værdipapircentral, jf. § 80, stk. 1 og2, og § 111.

7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf.§ 102.

8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser,jf. §§ 105-107.

9) Inddragelse af danske UCITS’ tilladelse, jf. § 111,stk. 1.

10) Danske UCITS’ placering af midler, jf. kapitel 14 og15.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentlighe-den om navnet på en virksomhed, der uden tilladelse udøvervirksomhed som investeringsforening, SIKAV eller værdi-papirfond.

§ 178. Finanstilsynet skal underrette en dansk UCITS, dersom feederinstitut investerer i en dansk UCITS, der er ma-sterinstitut, om følgende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsy-

net træffer over for masterinstituttet.2) Finanstilsynets konstatering af at masterinstituttet har

overtrådt bestemmelser om masterinstitutter i denne loveller regler udstedt i medfør af loven.

3) Oplysninger, som masterinstituttets revisor har meddeltFinanstilsynet, jf. § 100, vedrørende masterinstituttet,dets investeringsforvaltningsselskab, administrations-selskab, depotselskab eller revisor.

Stk. 2. Finanstilsynet skal underrette de kompetente myn-digheder i et feederinstituts hjemland, når feederinstituttetinvesterer i en dansk UCITS, der er masterinstitut, om føl-gende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsy-




39

Stk. 3. Den kompetente myndighed, som Finanstilsynetunderretter i medfør af stk. 2, kan underrette feederinstituttetom Finanstilsynets oplysninger.

Stk. 4. Når Finanstilsynet fra kompetente myndigheder ien anden EU-medlemsstat modtager oplysninger som nævnti stk. 2, videregiver Finanstilsynet straks oplysningerne tilden eller de danske UCITS, der som feederinstitut har inve-steret i det pågældende masterinstitut.

§ 179. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses aleneden investeringsforening, SIKAV, værdipapirfonds investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ellerdet udenlandske investeringsinstitut, som Finanstilsynets af-gørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat imedfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Nedennævnte anses tillige som part i Finanstilsy-nets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrø-rer den pågældende:1) Den, som overtræder lovens krav om, at virksomhed

som dansk UCITS kun må drives efter tilladelse fra Fi-nanstilsynet.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse som danskUCITS.

3) Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, SI-KAV eller det investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab som administrerer en værdipapir-fond, når Finanstilsynet nægter at give tilladelse, jf. §9, eller inddrager tilladelsen, jf. § 111.

4) Revisor i en dansk UCITS, når Finanstilsynet afsætterdenne eller påbyder denne at give oplysninger om dendanske UCITS’, jf. § 98, stk. 4 og 5, samt i sager, hvorde valgte revisorer for en dansk UCITS, ikke har op-fyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsy-net i henhold til § 100.

5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra tilafgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovensbestemmelser, jf. § 164, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt følgende fysiske personer,hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den på-gældende:1) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller an-

dre ledende medarbejdere i en investeringsforening.2) Et bestyrelsesmedlem eller en revisor i en SIKAV.3) En revisor i en værdipapirfond.4) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller an-

dre ledende medarbejdere i et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab, der administre-rer en dansk UCITS.

Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 erbegrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet ef-ter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse affortrolige oplysninger, jf. § 62, er partsstatus og partsbefø-jelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffesefter den 1. februar 2004.

§ 180. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen årligt til erhvervs- og vækstmi-nisteren en rapport over status for udstedelse af regler om

god skik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf.§ 29, stk. 2.

§ 181. § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsva-rende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når detgælder Finanstilsynets virksomhed efter denne lov.

Afgifter

§ 182. Danske UCITS samt udenlandske investeringsin-stitutter omfattet af § 27 betaler afgift til Finanstilsynet. Af-giften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksom-hed.

§ 183. SIKAV’er og værdipapirfonde, som er under tilsynefter denne lov, betaler et gebyr ved stiftelse til Erhvervssty-relsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og told- og skat-teforvaltningens omkostninger ved registrering af virksom-hedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV’erog SE-nummer til værdipapirfonde, afdelinger heraf ogeventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger.

Stk. 2. SIKAV’er og værdipapirfonde betaler en årlig af-gift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækker Erhvervsstyrel-sens og told- og skatteforvaltningens omkostninger ved ad-ministration af lovgivningen, herunder bl.a. registreringsop-gaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysnin-ger og SE-numre.

Stk. 3. Gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, kan regu-leres årligt med omkostningsudviklingen i form af pris-/løn-regulering svarende til den almindelige pris- og lønudvik-ling.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen opkræver gebyret, jf. stk. 1, ogafgiften, jf. stk. 2, hos henholdsvis SIKAV’en, det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer værdipapirfonden.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter størrelsen af gebyretved stiftelse, jf. stk. 1 og 3, og den årlige afgift, jf. stk. 2 og3, ved bekendtgørelse. Endvidere fastsætter Erhvervsstyrel-sen nærmere regler om opkrævning af sådanne gebyrer ogafgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættesgebyr for rykkerbreve ved for sen betaling.

Frister

§ 184. De frister, der er fastsat i eller i henhold til dennelov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvorden begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Det gælderved beregning af såvel dag- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1,på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf.stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed,som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begi-venhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i enmåned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ik-ke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i månedenuanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, påårsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fri-sten, fandt sted.

40

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstræk-kes fristen til den førstkommende hverdag.

Digital kommunikation

§ 185. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet samttil og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater ogdigital signatur eller lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 186. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede af-gørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reg-ler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med ma-skinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika-tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende ertruffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-ling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet el-ler Erhvervsstyrelsen som afsender.

§ 187. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medføraf denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af an-dre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være un-derskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter side-stilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-mere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan her-under bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 17Delegations- og klagebestemmelser

§ 188. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine be-føjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsæt-te regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.

§ 189. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs-styrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør afloven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringesfor Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen ermeddelt den pågældende.

Afsnit XIStraf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18Straffebestemmelser m.v.

§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4, § 5, § 9,stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4 og 5, § 18, stk. 3og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, §48, stk. 1, 6 og 7, § 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-5, § 52,stk. 1-5, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, §56, stk. 2, § 57, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 58, stk. 1, nr. 1,§ 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2 og 4, § 65, § 66, stk. 1, § 67,stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk.1, §§ 76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1,stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt., § 92,1. pkt., § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98,stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3og 4, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og108, § 109, stk. 3 og 6, § 114, stk. 1, 5 og stk. 6, § 116,stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143,§ 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149,stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156,§ 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., § 160, stk. 1, straffesmed bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højerestraf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelseaf § 38, § 46, § 59, 1. pkt., § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., ogstk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2.pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 166, stk. 3, § 176,stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4 og § 199, stk. 1,straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et på-bud, der er givet i medfør af § 170, stk. 2, 1. pkt. Med bødestraffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkom-mer et påbud, der er givet i medfør af § 172, stk. 2 og stk. 3,3. pkt.

Stk. 3. I forskrifter udstedt i medfør af loven kan der fast-sættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Undlader et medlem af en investeringsforenings el-ler SIKAV’s ledelse, eller et medlem af ledelsen i investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet foren dansk UCITS at træffe nødvendige foranstaltninger i til-fælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig stør-relse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter denøvrige lovgivning.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til en dansk UCITS og somgiver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold ve-drørende den danske UCITS til offentlige myndigheder, tiloffentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer iden danske UCITS eller som gør sig skyldige i grov eller of-tere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan med-føre tab for den danske UCITS straffes med bøde ellerfængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er for-skyldt efter den øvrige lovgivning.

41

Stk. 6. Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædel-se af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af lo-ven er 5 år.

§ 191. Undlader en dansk UCITS’ bestyrelse, direktion,revisor, investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efter-komme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i med-før af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Er-hvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs-styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende dagligeeller ugentlige bøder.

§ 192. Såfremt en dansk UCITS, som har udstedt andele,der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfyl-der sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 82-92 ellerbestemmelser fastsat i medfør af § 95, kan Finanstilsynet gi-ve den pågældende danske UCITS påbud om ændring afforholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændredeeller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt,kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplys-ninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slettede berørte andele fra handel på et reguleret marked.

Stk. 2. Den investeringsforening, SIKAV eller værdipa-pirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, der ikke efterlever et påbud givet efter stk. 1 el-ler afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finans-tilsynet i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 1, straffesmed bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter an-den lovgivning.

Kapitel 19Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, Færøerne og

Grønland

Ikrafttræden

§ 193. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk.2.

Stk. 2. §§ 1-164, 165, stk. 1, og §§ 166-192 træder i kraftden 22. juli 2014.

Stk. 3. Samtidig med at loven træder i kraft, ophæves §19, stk. 1 og 2, i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012. For ansøgninger modtaget i Finanstilsynet senest den21. juli 2013 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Udenlandske investeringsinstitutter, der har fået til-ladelse til at markedsføre deres andele direkte eller indirektei henhold til § 19 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, skal overholde bestemmelserne i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. og i bekendtgørelse nr. 1298af 14. december 2012 om udenlandske investeringsinstitut-ters markedsføring i Danmark. De kan fortsætte markedsfø-ringen efter denne bestemmelse, indtil deres administrati-onsselskab har fået tilladelse som forvalter i sit hjemland ihenhold til regler, der gennemfører artikel 7, stk. 1, eller 37,stk. 1, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere afalternative investeringsfonde og har notificeret markedsfø-ring af andele i det pågældende investeringsinstitut i hen-

hold til regler, der gennemfører artikel 32, stk. 2, 35, stk. 3,39, stk. 2, eller 40, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde eller harfået tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele idet pågældende investeringsinstitut i henhold til afsnit VI, jf.§ 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de, dog kun indtil den 22. juli 2014. Det i 1. pkt. anførtegælder tilsvarende, hvis investeringsinstituttet skifter admi-nistrationsselskab til en forvalter, der har fået tilladelse efter§ 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde til at administrere alternative investeringsfonde, her-under tidligere investeringsinstitutter, der har fået tilladelseaf Finanstilsynet i henhold til § 19 i lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, til at markedsføre deres andele.

Stk. 5. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 ophæ-ves den 22. juli. 2014.

Stk. 6. Administrative forskrifter, der er udstedt i medføraf lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 935 af 17. september 2012, opretholdes, indtil de ophæ-ves af administrative forskrifter udstedt i medfør af dennelov.

Stk. 7. §§ 82-101 om danske UCITS’ årsrapport, revisionog anvendelse af årets overskud finder første gang anvendel-se for årsrapporter og delrapporter for regnskabsperioder,der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Reglerne iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder anven-delse på årsrapporter og delrapporter, der dækker periodertil og med den 31. december 2014.

Overgangsbestemmelser

Specialforeninger og hedgeforeninger

§ 194. Specialforeninger og hedgeforeninger skal senestden 1. marts 2014 meddele Finanstilsynet, at de har bragtderes virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde og har ændretderes vedtægter på en generalforsamling, eller meddele, atde har besluttet ophør af foreningen, jf. kapitel 12 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 935 af 17. september 2012.

Stk. 2. Bringer en specialforening eller hedgeforening, jf.stk. 1, ikke inden den 1. marts 2014 sin virksomhed i over-ensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde ved at ændre sine vedtægter, så for-eningen opfylder kravene i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, eller træffer beslutning om ophør, kan Fi-nanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, og foreningenskal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege enlikvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 935 af 17. september 2012, finder anvendelse ved likvi-dationen. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde dis-pensere fra fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Specialforeninger, der har ændret deres vedtægterog bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel

42

23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kanuanset § 6, stk. 3, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, fortsat benytte betegnelserne »specialforening«, »pla-ceringsforening«, »pengemarkedsforening« eller »investe-ringsinstitutforening«.

Stk. 4. Hedgeforeninger, der har ændret deres vedtægterog bragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kanuanset § 7, stk. 3, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, fortsat benytte betegnelsen »hedgeforening«.

Fåmandsforeninger

§ 195. Fåmandsforeninger, jf. § 161 i den gældende lovom investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.935 af 17. september 2012, skal senest den 1. marts 2014meddele Finanstilsynet, at de har bragt deres virksomhed ioverensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægterpå en generalforsamling, eller meddele, at de har besluttet atafvikle foreningen, jf. §§ 167-169 i den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012.

Stk. 2. Bringer en fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke indenden 1. marts 2014 sin virksomhed i overensstemmelse medkapitel 23 i lov om alternative investeringsfonde ved at æn-dre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, eller træffer be-slutning om afvikling, skal Finanstilsynet tilbagekalde få-mandsforeningens godkendelse og foreningen skal afviklesved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Be-stemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med defornødne tilpasninger. Finanstilsynet kan i ganske særligetilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

Professionelle foreninger

§ 196. Professionelle foreninger, jf. § 147 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 935 af 17. september 2012, skal senest den 1. marts 2014meddele Finanstilsynet, at de har bragt deres virksomhed ioverensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde og har ændret deres vedtægterpå en generalforsamling, eller meddele, at de har besluttet atopløse foreningen, jf. § 160, stk. 1, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder.

Stk. 2. Bringer en professionel forening, jf. stk. 1, ikke in-den den 1. marts 2014 sin virksomhed i overensstemmelsemed kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde ved at ændre sine vedtægter, så de opfylder kra-vene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, el-ler træffer beslutning om opløsning, sletter Finanstilsynetden professionelle forening af sit register. § 160, stk. 4, i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 finder ikke an-vendelse.

Stk. 3. Professionelle foreninger, der har ændret deresvedtægter og bragt deres virksomhed i overensstemmelsemed kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde, kan uanset § 147, stk. 3, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012, fortsat benytte betegnelsen »professio-nel forening«.

Stk. 4. Har en professionel forening, jf. stk. 1 og 2, ikkesenest 4 uger efter udløbet af fristen i stk. 1, anmeldt ved-tægtsændringer eller opløsning, til Erhvervsstyrelsen, jf. stk.1, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal afviklesved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator. Be-stemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, finder anvendelse ved likvidationen med defornødne tilpasninger.

Andre kollektive investeringsordninger

§ 197. Andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, der hidtil harværet registreret som erhvervsdrivende foreninger i henholdtil lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal for atopretholde registrering i Erhvervsstyrelsen, senest den 1.marts 2014 anmelde til Erhvervsstyrelsen, at de har bragtderes virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde og har ændretderes vedtægter på en generalforsamling eller på anden må-de lovliggjort investeringsordningens virksomhed, eller atde har besluttet opløsning af den kollektive investeringsord-ning.

Stk. 2. Anmelder en anden kollektiv investeringsordning,jf. stk. 1, ikke senest den 1. marts 2014 ændring af sine ved-tægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 23 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, eller beslutningom opløsning, til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet be-slutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstil-synet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder an-vendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Ikkegodkendte fåmandsforeninger

§ 198. Ikkegodkendte fåmandsforeninger skal senest den1. marts 2014 anmelde til Erhvervsstyrelsen, at de har bragtderes virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde og har ændretderes vedtægter på en generalforsamling, eller at de har be-sluttet at opløse foreningen, jf. § 224, stk. 1, i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 935 af 17. september 2012.

Stk. 2. Anmelder en ikkegodkendt fåmandsforening, jf.stk. 1, ikke senest den 1. marts 2014 ændring af sine ved-tægter, så foreningen opfylder kravene i kapitel 23 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, eller beslutningom opløsning, til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet be-

43

slutte, at foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstil-synet kan udpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og96 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, finder an-vendelse ved likvidationen med de fornødne tilpasninger.

Anmeldelse af ikkegodkendte fåmandsforeninger og andrekollektive investeringsordninger til Finanstilsynet

§ 199. Investeringsforvaltningsselskaber, der ved lovensikrafttræden administrerer ikkegodkendte fåmandsforenin-ger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012,og investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, deradministrerer andre kollektive investeringsordninger, jf. §195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, skal se-nest den 1. december 2013 anmelde navne og CVR nr. på deadministrerede ikkegodkendte fåmandsforeninger og andrekollektive investeringsordninger til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver en liste med navne ogCVR. nr. på de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andrealternative investeringsordninger, jf. stk. 1, til Erhvervssty-relsen, og påser i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, at de

ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive inve-steringsordninger enten bringer deres virksomhed i overens-stemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og ændrer deres vedtægter på en general-forsamling eller træffer beslutning om at opløse foreningen.

Danske UCITS’ investering i placeringsforeninger

§ 200. Danske UCITS, hvis afdelinger ved lovens ikraft-trædelse investerer i andele i specialforeninger i henhold til§ 124, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, eller andele i tilsvarende udenlandske investeringsin-stitutter, som danske UCITS ikke længere kan investere i,skal afvikle disse investeringer, når foreningen eller detudenlandske investeringsinstitut ophører med at være enspecialforening eller et investeringsinstitut under tilsyn, dogsenest den 22. juli 2014. Finanstilsynet kan i ganske særligetilfælde dispensere fra fristen i 1. pkt.

§ 201. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, menkan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraftfor Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-ke og grønlandske forhold tilsiger.

44

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslaget nyaffatter lov om investeringsforeninger

m.v. uden at foreslå væsentlige materielle ændringer oguden at gennemføre nye EU-direktiver for danske UCITS,dvs. investeringsforeninger, selskaber for investering medkapital, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde.

Baggrunden for nyaffattelsen er forslag til lov om forval-tere af alternative investeringsfonde, der gennemfører Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet). Som konsekvens af dette lovforslag skal lov ominvesteringsforeninger m.v. kun omfatte danske UCITS ifremtiden. Endvidere omfatter lovforslaget udenlandskeUCITS’ markedsføring her i landet. Selvom der alene er taleom at tilpasse loven, så den alene regulerer danske og uden-landske UCITS, er det nødvendigt at nyaffatte loven.

Samtidig med forslaget fremsættes forslag til lov om æn-dring af forskellige love som følge af forslag til lov om in-vesteringsforeninger m.v. (Regulering af specialforeninger,hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professio-nelle foreninger m.fl. udgår af lov om investeringsforenin-ger m.v. og overføres delvist til lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde som kapitalforeninger). Heri er inde-holdt ændringer af lov om finansiel virksomhed, lov om til-syn med firmapensionskasser, lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Løn-modtagernes Dyrtidsfond særligt med henblik på, at forsik-ringsselskaber og pensionskasser, Arbejdsmarkedets Til-lægspension, Lønmodtagerens Dyrtidsfond, Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring og firmapensionspensionskas-ser kan bevare deres nuværende investeringsmuligheder i deforeninger, der fremover forventes at blive kapitalforenin-ger, og som skal forvaltes i overensstemmelse med lov omforvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslag til lov om forvaltere af alternative investerings-fonde omfatter blandt andet de nuværende specialforenin-ger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, profes-sionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger ogandre kollektive investeringsordninger, som i dag er regule-

ret i lov om investeringsforeninger m.v. Fremover vil disseforeninger m.v. ikke være omfattet af lov om investerings-foreninger m.v. Specialforeninger, hedgeforeninger og god-kendte fåmandsforeninger har hidtil været under tilsyn af Fi-nanstilsynet, mens de fremover til dels bliver reguleret i etsærligt kapitel om kapitalforeninger i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde uden direkte, at være under til-syn. Professionelle foreninger er hidtil blevet registreret afFinanstilsynet, men har ikke været under tilsyn. De ikkegod-kendte fåmandsforeninger er hidtil blevet registreret af Er-hvervsstyrelsen på baggrund af en bestemmelse herom i lovom investeringsforeninger m.v.

Forslag til lov om investeringsforeninger m.v. omfatterfremover som nævnt alene danske UCITS og enkelte be-stemmelser om udenlandske UCITS’ markedsføring af egneandele her i landet. UCITS er den engelske betegnelse (un-dertakings for collective investment in transferrable securi-ties) for investeringsinstitutter, der er harmoniseret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009om samordning af love og administrative bestemmelser omvisse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet). UCITS-direktiveter allerede gennemført i dansk ret med lov nr. 456 af 18. maj2011 om investeringsforeninger m.v. som ændret ved lov nr.557 af 18. juni 2012 om ændring af lov om investeringsfor-eninger m.v. og tidligere. Med lov nr. 557 af 18. juni 2012blev der indført to nye typer danske UCITS, SIKAV’er ogværdipapirfonde.

Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-KAV’er (selskaber for investering af kapital, der er variabel)og værdipapirfonde. I modsætning til de to førstnævnte dan-ske UCITS er værdipapirfonde ikke juridiske personer, ogde skal altid administreres af et investeringsforvaltningssel-skab eller et administrationsselskab. Administrationsselska-ber er UCITS-direktivets betegnelse for de selskaber, deradministrerer UCITS. Betegnelsen anvendes i loven om deudenlandske administrationsselskaber. Er der tale om etdansk selskab, der administrerer en dansk UCITS, anvendesbetegnelsen investeringsforvaltningsselskab.

45

Lovforslaget er struktureret på samme måde som den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v.

2. Lovforslagets indholdLovforslaget nyaffatter lov om investeringsforeninger

m.v. som følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger oggodkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være omfat-tet af loven. Registrering af professionelle foreninger og enhjemmel til at registrere ikkegodkendte fåmandsforeninger iErhvervsstyrelsen udgår også af loven tillige med regulerin-gen af de såkaldte »andre kollektive investeringsordninger«.Alle de nævnte foreningstyper og investeringsordninger vilfremover være omfattet af forslaget til lov om forvaltere afalternative investeringsordninger.

Bortset fra de ovenfor nævnte ændringer og enkelte juste-ringer svarer forslaget til den gældende lov for så vidt angårdanske UCITS. Forslaget indeholder de nedenfor nævnte ka-pitler, hvis indhold svarer til kapitlerne i den gældende lov:

Kapitel 1: AnvendelsesområdeKapitlet beskriver lovforslagets anvendelsesområde, der

fremover alene bliver danske UCITS, dvs. investeringsfor-eninger, SIKAV’er (selskaber for investering med kapital,der er variabel) og værdipapirfonde samt enkelte regler forudenlandske UCITS’ markedsføring af deres egne andele iDanmark.

Kapitel 2: DefinitionerKapitlet indeholder en række definitioner af begreber, der

fremgår af lovforslaget.

Kapitel 3: Tilladelse til danske UCITS, godkendelse afvedtægter m.v.

Kapitlet fastsætter, at danske UCITS, dvs. investeringsfor-eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, skal have tilladelse.Forudsætningerne for at få tilladelse er blandt andet, at demodtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, ogat de på en investors anmodning indløser dennes andele medmidler. De værdipapirer m.v., som den danske UCITS inve-sterer i, skal forvaltes og opbevares af et depotselskab. Ka-pitlet indeholder også bestemmelser om eneret for danskeUCITS til at udøve denne form for virksomhed og pligt til atbenytte betegnelserne investeringsforening, SIKAV ellerværdipapirfond.

Investeringsforeninger, der er organiseret som foreninger,og SIKAV’er, der er selskaber for investering af kapital, derer variabel, er begge den type UCITS, der er »investerings-selskaber« i UCITS-direktivet. Dermed er der tale om juridi-ske personer. De skal have en bestyrelse, der er valgt af ge-neralforsamlingen. Investeringsforeninger kan have en di-rektør og andre ansatte, men langt de fleste bliver admini-streret af et investeringsforvaltningsselskab. SIKAV’er skaladministreres af et investeringsforvaltningsselskab. Beggehar mulighed for i stedet at vælge et administrationsselskab,der svarer til et investeringsforvaltningsselskab, men harhjemsted i en anden EU-medlemsstat.

Den tredje form for dansk UCITS, værdipapirfonde, er ik-ke juridiske personer og har således ikke en bestyrelse, men

skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab elleret administrationsselskab, der træffer alle ledelsesmæssigebeslutninger vedrørende værdipapirfonden.

Endvidere indeholder kapitlet også bestemmelser om ma-ster-feeder-strukturer, dvs. det forhold, at en afdeling af endansk UCITS, feederinstituttet, investerer mere end 85 pct.af sin formue i en anden – dansk eller udenlandsk – UCITSeller afdeling heraf. Master-feeder-strukturer hidrører ogsåfra UCITS-direktivet og er indført for at skabe mulighederfor stordriftsfordele.

Endelig indeholder kapitlet bestemmelser om vedtægterfor investeringsforeninger og SIKAV’er samt fondsbestem-melser for værdipapirfonde. Såvel vedtægter som fondsbe-stemmelser, og evt. ændringer heri, skal godkendes af Fi-nanstilsynet, der også skal godkende valg af investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab og depotsel-skab.

Kapitel 4: Grænseoverskridende virksomhedKapitlet fastsætter, at en udenlandsk UCITS, der har fået

tilladelse i sit hjemland, kan markedsføre sine andele her ilandet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse heromfra de kompetente myndigheder i hjemlandet. EU-Kommis-sionen har i Kommissionens forordning nr. 84/2010 af 1. ju-li 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår formen og indhol-det af det standardiserede notifikationsbrev og UCITS atte-sten, brug af elektronisk kommunikation mellem kompeten-te myndigheder med henblik på notifikation og procedurerfor kontroller og inspektioner på stedet og udveksling af in-formationer mellem kompetente myndigheder fastsat dekrav, som UCITS skal opfylde for at kunne markedsføre de-res andele i andre EU-lande.

Endvidere fastsætter kapitlet regler, som danske UCITSskal følge, når de vil markedsføre deres andele i andre EU-og EØS-lande, og et krav om, at Finanstilsynet videresenderden danske UCITS’ anmeldelse af markedsføring senest 10arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget anmeldel-sen og den komplette dokumentation.

Kapitel 5: God skikKapitlet fastslår, at danske UCITS skal drives i overens-

stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis indenfor deres respektive virksomhedsområder. Endvidere får Fi-nanstilsynet hjemmel til at udstede en bekendtgørelse omgod skik for danske og udenlandske UCITS svarende til den,der er udstedt i medfør af den gældende lov.

Kapitel 6: Generalforsamling i investeringsforeningerKapitlet fastsætter de regler, der gælder for investerings-

foreningers afholdelse af generalforsamling. Forslaget sva-rer til de gældende regler.

Kapitel 7: Generalforsamling i SIKAV’erKapitlet fastsætter de regler, der gælder for SIKAV’ers af-

holdelse af generalforsamling. Forslaget svarer til de gæl-dende regler.

46

Kapitel 8: Ledelse m.v.Kapitlet om ledelse fastsætter regler om ledelse af investe-

ringsforeninger og SIKAV’er, og om investeringsforvalt-ningsselskabers eller administrationsselskabers ledelse afværdipapirfonde. Reglerne svarer til de gældende regler.

Som nævnt under kapitel 3 skal investeringsforeninger ha-ve en bestyrelse og en direktør eller et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab. SIKAV’er skalogså have en bestyrelse og et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, mens det er ledelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer en værdipapirfond, der træffer de ledelses-mæssige beslutninger for værdipapirfonden.

Kapitlet fastsætter regler for kravene til investeringsfor-eningers og SIKAV’ers bestyrelse. Det drejer sig f.eks. omværnsregler for bestyrelsen i investeringsforeninger, antalbestyrelsesmedlemmer, afholdelse af bestyrelsesmøder m.v.,habilitet, bestyrelsens opgaver, krav om en plan for kvinderi bestyrelsen, samt krav til de enkelte bestyrelsesmedlemmerog direktionen i investeringsforeninger (de såkaldte »fit andproper-regler«). Endvidere indeholder kapitlet regler omindretning af investeringsforeninger, der i modsætning tilSIKAV’er og værdipapirfonde kan administrere sig selv, ogregler om administration af danske UCITS, herunder kravom at identificere og tage højde for interessekonflikter. Derforeslås en hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede reglerom ledelse, styring og administration af danske UCITS sva-rende til den gældende bekendtgørelse, der også fastsætterkrav med henblik på at imødegå interessekonflikter. En væ-sentlig del af disse bestemmelser hidrører fra UCITS-direk-tivet. Endelig indeholder kapitlet også reglerne om delegati-on af opgaver for investeringsforeninger (outsourcing). Reg-lerne om investeringsforvaltningsselskabers delegation afopgaver vedrørende SIKAV’er og værdipapirfonde fremgåraf lov om finansiel virksomhed.

Reglerne om delegation, det vil sige, at andre virksomhe-der på visse betingelser udfører opgaver som for eksempelinvesteringsrådgivning, porteføljepleje af værdipapirer ogadministrative opgaver m.v., er gjort mere fleksible i forholdtil bestemmelserne herom i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. og de tilsvarende bestemmelser i lovom finansiel virksomhed.

Det giver også større fleksibilitet, efterhånden som danskeUCITS’ og investeringsforvaltningsselskabers virksomhedvil udvikle sig. Det foreslås at ophæve det nuværende for-bud mod at delegere »kerneopgaver«. Forbuddet erstattes afFinanstilsynets adgang til at fastsætte regler om, hvornår etinvesteringsforvaltningsselskab anses for at have delegeretopgaver i et sådant omfang, at det må anses som et tomt sel-skab. Det er et krav i UCITS-direktivet, at investeringsfor-valtningsselskaber ikke må være tomme selskaber. De skalsåledes have aktiviteter. De foreslåede regler ligner reglernei forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de. Dette er hensigtsmæssigt, da investeringsforvaltningssel-skaber også vil kunne administrere kapitalforeninger, der erreguleret i den nævnte lov.

Kapitel 9: Ydelse og optagelse af lån m.v.Kapitlet fastsætter forbud mod, at danske UCITS yder

pengelån. Der fastsættes endvidere en hovedregel om, at deheller ikke må optage lån. Dog kan de med Finanstilsynetstilladelse optage kortfristede lån m.v. til at udnytte tegnings-rettigheder, indløse andele eller i forbindelse med midlerti-dig finansiering af indgåede handler. Endvidere indeholderkapitlet regler om emission og indløsning af andele samtregler om udsættelse af indløsning af andele. Investorernesmulighed for til enhver tid at indløse deres andele er en afgrundstenene i de regler, der gælder for UCITS. De flesteinvestorer afhænder dog deres andele gennem deres penge-institut.

Kapitel 10: Investeringsbeviser m.v.Kapitlet indeholder regler om, at en dansk UCITS til hver

investor skal udstede et eller flere investeringsbeviser, hvisen afdeling er bevisudstedende. Er en afdeling kontoføren-de, skal den danske UCITS føre et register over investorer-nes andele og udlevere en udskrift af registeret som doku-mentation for investorernes andel af afdelingens formue.Endvidere indeholder kapitlet regler om registrering af an-dele i en værdipapircentral.

Kapitel 11: Årsrapport og revisionKapitlet indeholder regler om danske UCITS’ årsrapport

og revision. Da afdelingerne i danske UCITS ejer værdipa-pirer og andre finansielle instrumenter, er de økonomiskeenheder, hvorfor de aflægger års - og halvårsregnskab. Års-rapporterne skal revideres af mindst én statsautoriseret revi-sor. Kapitlet indeholder en række andre regler om regn-skabsaflæggelse, revision, indsendelse af årsrapporten og re-visionsprotokollat til Finanstilsynet. Finanstilsynet har efterreglerne i kapitlet hjemmel til at udstede regler om danskeUCITS’ aflæggelse af regnskab.

Kapitel 12: Information

Kapitlet indeholder regler om de oplysninger, som danskeUCITS skal give til investorerne og til offentligheden. Detdrejer sig om offentliggørelse af prospekt, udlevering afcentral investorinformation til interesserede investorer, of-fentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen for andelei danske UCITS, og hvilken type andelsklasser en afdelinger opdelt i, hvis den har andelsklasser. Endvidere er der enpligt til at offentliggøre andre væsentlige oplysninger somf.eks. suspension af indløsning af andele, skift af investe-ringsforvaltningsselskab eller depotselskab m.v.

Kapitel 13: Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation,forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning,statusændring og omdannelse

Kapitlet indeholder de regler, der gælder, når danskeUCITS eller afdelinger heraf ophører, enten når deres besty-relse og generalforsamling ønsker det, eller når Finanstilsy-net inddrager tilladelsen. En dansk UCITS eller afdeling kanophøre på forskellige måder. Det er almindeligt, at danskeUCITS – hidtil har der kun været tale om investeringsfor-eninger og afdelinger heraf - der er så små, at de ikke er ren-

47

table, bliver fusioneret med en anden UCITS eller afdeling.Dette kan også ske ved grænseoverskridende fusion. Skalden danske UCITS eller afdelingen helt ophøre, er lovenshovedregel likvidation, men det mest almindelige er dog, atde bliver afviklet på anden måde. I alle tilfælde skal investo-rerne i investeringsforeninger og SIKAV’er på en general-forsamling træffe beslutning herom. Der kan også blive taleom spaltning af en dansk UCITS eller afdeling heraf, såle-des at nogle investorer eller afdelinger fremover hører til ien anden dansk UCITS eller afdeling.

Når der er tale om værdipapirfonde, er det investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrel-se, der træffer beslutningen, da en værdipapirfond ikke haren generalforsamling.

Der har hidtil ikke været eksempler på, at en investerings-forening eller afdeling heraf er erklæret konkurs.

Kapitel 14: Instrumentregler for danske UCITSKapitlet fastsætter hvilke finansielle instrumenter, dvs.

værdipapirer (aktier og obligationer m.v.), pengemarkedsin-strumenter, andele i investeringsinstitutter, afledte finansiel-le instrumenter og indskud i pengeinstitutter, som danskeUCITS må anvende. Hovedreglen er, at danske UCITS skalinvestere i »børsnoterede« finansielle instrumenter, dvs. fi-nansielle instrumenter, der er optaget til handel på et regule-ret marked eller et andet tilsvarende marked. 10 pct. af for-muen kan dog anbringes i værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter, der ikke er »børsnoterede«.

Kapitel 15: SpredningsreglerKapitlet fastsætter de grænser, som en dansk UCITS skal

opfylde, når den investerer i de finansielle instrumenter, derfremgår af kapitel 14. Det er karakteristisk, at UCITS inve-sterer efter et princip om risikospredning. Der er dog undta-gelser fra dette udgangspunkt, idet der er UCITS, der følgeret indeks, og UCITS, der investerer som de såkaldte feede-rinstitutter, dvs. de investerer mindst 85 pct. af deres formuei én anden UCITS, masterinstituttet. Masterinstituttet skalselv overholde reglerne om risikospredning.

Kapitel 16: Tilsyn og afgifter m.v.Kapitlet fastsætter de regler, der gælder for Finanstilsynets

virksomhed, herunder om inspektion på stedet, tavshedspligtog samarbejde med andre myndigheder, herunder tilsvaren-de udenlandske myndigheder. Reglerne svarer til de regler,der gælder for finansielle virksomheder, dog tilpasset dan-ske UCITS. Endelig indeholder kapitlet regler om danskeUCITS’ afgifter til Finanstilsynet og digital kommunikation.

Kapitel 17: Delegations- og klagebestemmelserKapitlet fastsætter, at erhvervs- og vækstministeren kan

henlægge sine beføjelser til Finanstilsynet. Gør ministerendette, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang.

Endvidere fastsætter kapitlet regler om, at Finanstilsynetsog Erhvervsstyrelsens afgørelser efter loven eller regler ud-stedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Kapitel 18: Straffebestemmelser m.v.Kapitlet fastsætter bestemmelser om, hvilke overtrædelser

eller undladelser, der kan straffes, og at Finanstilsynet ogDet Finansielle Råd som tvangsmiddel kan pålægge de på-gældende daglige eller ugentlige bøder.

Endvidere foreslås regler om Det Finansielle Råds reakti-onsmuligheder, hvis en dansk UCITS, hvis andele er optagettil handel på et reguleret marked, ikke overholder bestem-melserne på markedet.

Kapitel 19: Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, Færøerneog Grønland

Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. juli 2013. Detfremgår endvidere af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at stør-stedelen af loven først træder i kraft den 22. juli 2014, der erden dato, hvor foreninger, virksomheder og økonomiske en-heder, der bliver alternative investeringsfonde, de såkaldteAIF’er, skal forvaltes i overensstemmelse med kravene i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde. Således vilalene de overgangsbestemmelser, der skal regulere overgan-gen for specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforenin-ger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger fra dengældende lov om investeringsforeninger m.v. til regulerin-gen i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, træ-de i kraft den 22. juli 2013.

Med den 22. juli 2014 som ikrafttrædelsesdato for lovensøvrige bestemmelser vil specialforeninger, hedgeforeninger,fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegod-kendte fåmandsforeninger samt andre kollektive investe-ringsordninger, der på forskellig måde er omfattet af dengældende lov om investeringsforeninger m.v., have den for-nødne tid til at vurdere og træffe beslutning, om de vil væreomfattet af reguleringen i lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde eller om de vil ophøre.

Specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeningervil være omfattet af den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., indtil Finanstilsynet har inddraget deres tilla-delse eller foreningerne er afviklet. På samme måde er pro-fessionelle foreninger omfattet af den gældende lov, indtilFinanstilsynet har slettet dem af registreringen. Andre kol-lektive investeringsordninger og ikke godkendte fåmands-foreninger vil være omfattet af den gældende lov, indtil Er-hvervsstyrelsen har registreret dem som kapitalforeningereller slettet dem af styrelsens register.

Lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser sikrerogså Erhvervsstyrelsen et grundlag for at opretholde regi-streringen i styrelsens register, indtil foreningerne m.v. eromfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de, og de kan registreres med hjemmel i denne lov. Forenin-ger eller kollektive investeringsordninger, der ikke ønsker atopfylde de nye krav, skal træffe beslutning om afvikling.Med de foreslåede ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel-ser er der skabt sammenhæng mellem den hidtidige og denfremtidige regulering.

Overgangsbestemmelserne skal sikre, at de ovenfor nævn-te foreninger ændrer deres virksomhed og vedtægter, så de

48

bliver omfattet af kapitel 23 i lov om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde eller beslutter at ophøre. Foreningerneadministrerer betydelige formuer, og det er vigtigt for inve-storerne, at foreningerne er omfattet af den nye regulering,når de ikke længere er reguleret af den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v. senest ved lovens ophævelse den22. juli 2014. For at sikre dette har Finanstilsynet i medføraf overgangsbestemmelserne hjemmel til at gribe ind, hvisændringerne ikke foregår planmæssigt.

Lovens regler om årsrapport, revision og anvendelse afårets overskud finder først finder anvendelse for årsrappor-ter og delrapporter for regnskabsperioder, der påbegyndesden 1. januar 2015 eller senere. Reglerne i den gældende lovom investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.935 af 17. september 2012 finder anvendelse på årsrapporterog delrapporter, der dækker perioder til og med den 31. de-cember 2014.

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, menkan sættes i kraft ved kongelig anordning med de relevantetilpasninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige

Forslaget forventes at medføre en mindre administrativbesparelse i Finanstilsynet, som dog opvejes af, at de opga-ver, der ikke længere skal varetages efter lov om investe-ringsforeninger m.v., erstattes af opgaver efter lov om for-valtere af alternative investeringsfonde.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet

Forslaget forventes at medføre en vis ressourcemæssig be-sparelse for branchen, idet de nuværende specialforeninger,hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke læn-gere skal være under tilsyn, og de professionelle foreningerikke fremover skal registreres efter lov om investeringsfor-eninger m.v. Administration af de nævnte foreninger bliver istedet omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde.

5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Forholdet til EU-rettenEuropaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om

samordning af love og administrative bestemmelser om vis-se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-steringsinstitutter) (UCITS-direktivet) er tidligere blevetgennemført i lov om investeringsforeninger m.v., senestmed lov nr. 456 af 19. maj 2011 om investeringsforeningerm.v., der blev ændret af lov nr. 557 af 18. juni 2012. Lov nr.557 af 18. juni 2012 indførte de to nye typer UCITS, SI-KAV’er og værdipapirfonde. Da der er tale om en nyaffat-telse af lov om investeringsforeninger m.v., fremgår dissebestemmelser således også af lovforslaget. Der er tale om

minimumsharmonisering. Endvidere er en række direktivbe-stemmelser om administrationsselskaber gennemført for in-vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-hed.

Endvidere indeholder lovforslaget de hjemler, på bag-grund af hvilke de nedenfor nævnte direktiver er gennem-ført:1) Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om

gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/65/EF for så vidt angår visse regler om fu-sion af investeringsinstitutter, master-feeder-strukturerog notifikationsproceduren,

2) Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriskekrav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og etadministrationsselskab,

3) Kommissionens forordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår central investo-rinformation og de betingelser, der skal opfyldes, nårcentral investorinformation eller prospektet udleverespå et andet varigt medium end papir eller via et web-sted, og

4) Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår formen og ind-holdet af det standardiserede notifikationsbrev ogUCITS attesten, brug af elektronisk kommunikationmellem kompetente myndigheder med henblik på noti-fikation og procedurer for kontroller og inspektioner påstedet og udveksling af informationer mellem kompe-tente myndigheder.

Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddel-bart og skal derfor som udgangspunkt ikke gennemføres idansk ret. Forordningen om notifikation pålægger dog med-lemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) at udvikle etelektronisk kommunikationssystem til at udveksle oplysnin-ger mellem de kompetente myndigheder, hvilket nødvendig-gør tilpasninger i den danske lovgivning.

De nævnte direktiver og tekniske standarder m.v. i forord-ningerne er gennemført som bekendtgørelser og i de stan-dardbreve m.v., som UCITS skal bruge ved anmeldelse afmarkedsføring i andre lande.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejds-markedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, DanishVenture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibs-kredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske For-

49

sikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjs-forsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-ons Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal,Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktu-arforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den dan-ske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsauto-riserede Revisorer, Ejendomsforeningen Danmark, Er-hvervsstyrelsen, FDIH – Foreningen for Distance- og Inter-nethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Lea-sing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikrings-mæglere og Forsikringsagenter, Foreningen af Forretnings-førere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen afInterne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter,Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pensi-on, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Fri-villigrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmesty-re via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden forindskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia,Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisati-onernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsFor-

eningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Ju-stitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet,KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorfor-eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationeni Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bo-lig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning,Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-dannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQOMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrel-sen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen,PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Re-alkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale BankersForening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisor-tilsynet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministe-riet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social-og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Øko-nomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet,Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union,Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.

9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske og admini-strative konsekvenser forstat, kommuner og regio-ner

Forslaget forventes at medføre en mindre admi-nistrativ besparelse i Finanstilsynet, som dogopvejes af, at de opgaver, der ikke længere skalvaretages efter lov om investeringsforeningerm.v., erstattes af opgaver efter lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde.

Ingen

Økonomiske og admini-strative konsekvenser forerhvervslivet

Ingen Ingen

Administrative konse-kvenser for borgerne

Ingen Ingen

Miljømæssige konse-kvenser

Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører ikke EU-retsakter, men Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-IV direktivet) er indeholdt i lovforslaget.Endvidere indeholder lovforslaget de hjemler på baggrund af hvilke, de nedenfor nævnte direktiverer gennemført:1. Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risi-kostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab,

2. Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår visse regler om fusion af investeringsinstitutter, master-feeder-strukturer og notifikationsproceduren,

3. Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes,

50

når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papireller via et websted, og

4. Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår formen og indholdet af det standardiserede notifikationsbrev ogUCITS attesten, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder medhenblik på notifikation og procedurer for kontroller og inspektioner på stedet og udveksling afinformationer mellem kompetente myndigheder.

Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddelbart og skal derfor som udgangspunkt ikkegennemføres i dansk ret. Forordningen om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår formen og indholdet af det standardiserede notifikationsbrev og UCITSattesten, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder med henblik på notifi-kation og procedurer for kontroller og inspektioner på stedet og udveksling af informationer mellemkompetente myndigheder pålægger dog medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) at udvikle etelektronisk kommunikationssystem til at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder,hvilket nødvendiggør tilpasninger i den danske lovgivning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Afsnit I

Til kapitel 1

Til § 1Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til § 1 i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v. og fastslår, atloven gælder for kollektive investeringsordninger, der erdanske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde. Endvidere finder loven anvendelse påudenlandske UCITS’ markedsføring her i landet. Udenland-ske UCITS har hjemsted i et andet land inden for Den Euro-pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, i medfør af Europaparlamen-tets og Rådets direktiv om samordning af love og admini-strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-rektivet). Endelig fastslås det, at kapitel 4, § 28, stk. 2 og 3,og §§161, 162, 167-171, 178, 182 og 184-187 finder anven-delse på udenlandske investeringsinstitutter.

Forslaget til § 1 fastsætter, at det er kollektive investe-ringsordninger, der er danske og udenlandske UCITS, der eromfattet af lovforslaget. Endvidere fastsætter § 1, at danskeUCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-fonde. De to sidstnævnte typer blev indført med lov nr. 557af 18. juni 2012. UCITS er kollektive investeringsordninger,der investerer deres midler i værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter, andele i investeringsforeninger, specialforenin-ger, investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenterog likvide midler, der er omfattet af forslaget, når de modta-ger midler fra en videre kreds eller offentligheden. Det gæl-der, uanset om de annoncerer efter investorer eller ej. Der erkun krav om, at placering af en UCITS’ midler skal foreta-ges efter et princip om risikospredning, jf. § 3, bortset frafeederinstitutter, som alene investerer i én anden UCITS.

De kapitler i lovforslaget, der gælder for investeringsfor-eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, er opbygget såle-des, at de dels har fælles bestemmelser for de tre typerUCITS, dels individuelle bestemmelser.

Kollektive investeringsordninger som specialforeninger,hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger,jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreningersamt de ikke godkendte fåmandsforeninger, der i dag bliverregistreret i Erhvervsstyrelsen efter § 224 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., vil fremover blive om-fattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfondefremsættes samtidig med nærværende lovforslag. Kollektiveinvesteringsordninger, der investerer i andre aktiver, f.eks.fast ejendom og skibe bliver også omfattet af forslag til lovom forvaltere af alternative investeringsfonde.

Lovforslaget omfatter tre forskellige former for danskeUCITS. Det særlige ved denne form for kollektive investe-ringsordninger er, at flere investorers midler administreressammen efter et princip om risikospredning. jf. investerings-reglerne i forslaget til kapitel 14 og 15. Danske UCITS erforpligtet til at indløse investorernes andele, når investorerneanmoder om det med midler, der hidrører fra formuen.

Betegnelsen kollektive investeringsordninger svarer tilden engelske terminologi »Collective Investment Schemes«(CIS), der er den internationalt anerkendte betegnelse. Deinvestorer, der indgår i en kollektiv investeringsordning, harikke den samme indflydelse på den porteføljepleje, som bli-ver udført for dem, som den individuelle investor, der fårudført skønsmæssig porteføljepleje hos en porteføljeplejer(kapitalforvalter). Disse investorer er derfor afhængige af, atde, der administrerer, rådgiver og investerer for den kollekti-ve investeringsordning, tager højde for eller undgår interes-sekonflikter og handler korrekt.

UCITS modtager midler fra en videre kreds eller offent-ligheden, jf. forslaget til §§ 3 og 4. Ved

offentligheden forstås, at enhver, der vil betale for at er-hverve en andel i en dansk UCITS, kan blive investor i eninvesteringsforening, SIKAV eller værdipapirfond. En vide-re kreds har en del af offentlighedens karakteristika, da alle,der tilhører den videre kreds, kan blive investor i investe-ringsforeningen, SIKAV’er eller værdipapirfonde.

51

Et eksempel på en videre kreds er institutionelle investo-rer, boligforeninger eller sygeplejersker i Danmark, mens enkollektiv investeringsordning, der alene optager investorer,der er ansat på et bestemt sygehus, ikke er omfattet af forsla-gets § 1, fordi der er tale om en afgrænset kreds. Kollektiveinvesteringsordninger, der modtager midler fra en afgrænsetkreds af investorer, er ikke omfattet af lovforslaget, menkan, hvis betingelserne er opfyldt, være omfattet af lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. En investerings-klub, hvis medlemmer for eksempel består af arbejdskolle-gaer, familie eller venner, vil ikke være omfattet af bestem-melsen, når der er tale om en på forhånd fastlagt kreds, derer investorer. Hvis en sådan investeringsklub kan optage nyeinvestorer, der i princippet kommer fra en videre kreds elleroffentligheden, kan der blive tale om, at investeringsklubbenskal reguleres som en dansk UCITS, hvis den investerer ef-ter reglerne i forslaget til kapitel 13 og 14 og indløser inve-storernes andele.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at danske UCITS omfatter 1)investeringsforeninger, 2) SIKAV’er og 3) værdipapirfonde,mens stk. 3 fastslår, at danske UCITS kan være 1) masterin-stitutter, jf. § 2, nr. 20, 2) feederinstitutter, jf. § 2, nr. 21, 3)pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og pen-gemarkedsfonde, samt 4) korte pengemarkedsforeninger,korte pengemarkedsSIKAV’er og korte pengemarkedsfon-de.

Stk. 4 fastslår, at bestemmelser i kapitel 4, § 29, og §§161,162, 167-171, 178, 179, 182 og 184 finder anvendelse påudenlandske UCITS’ markedsføring her i landet.

Det bemærkes, at § 2 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., ikke er medtaget i forslaget. Den gældende§ 2 angiver forskellige former for kollektive investeringer,der ikke er reguleret af lovforslaget. Det drejer sig i nr. 1 og2 om aktieselskaber og anpartsselskaber, der er kapitalsel-skaber. Bestemmelserne sikrer, at disse selskaber ikke bliveromfattet af lov om investeringsforeninger m.v., hvis de pla-cerer deres midler i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lovom finansiel virksomhed og i likvide midler. Aktieselskaberomfatter ifølge § 5, stk.1, i selskabsloven også partnersel-skaber, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på ak-tier. Hvis de investerer som investeringsforeninger m.v. vildet ikke være en overtrædelse af investeringsforeningerseneret, fordi de ikke ligner investeringsforeningerne, derskal indløse deres medlemmers andele på forlangende medmidler, der hidrører fra formuen. Det vil et selskab ikke kun-ne gøre. Disse selskaber bliver omfattet af lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde.

Med de i § 2, nr. 3, i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. nævnte kollektive investeringsordninger erder tænkt på de såkaldte equityfonde (kapitalfonde), hvisformål er at investere i aktier og anparter med henblik påhelt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie-eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organi-seret som kommanditselskaber, hvor komplementaren admi-nistrerer equityfonden. Disse virksomheder bliver også om-fattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 2, nr. 4, i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., der omfatter kollektive investeringsordninger for an-satte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerermidler i den kollektive investeringsordning skal være ansat ivirksomheden eller koncernen, er heller ikke gentaget i lov-forslaget. Det er ikke hensigten, at den foreslåede lov om in-vesteringsforeninger m.v., skal regulere for eksempel ar-bejdskollegaers fælles investeringer eller en virksomhedsop-sparingsordning. Disse kollektive investeringsordningerhenvender sig til en bestemt afgrænset kreds, nemlig ansattei en virksomhed eller koncern. Derfor er de ikke omfattet,selvom de investerer som en dansk UCITS. De er fremoveromfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de.

Pengeinstitutternes pensionspuljer er heller ikke omfattetaf § 2 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,fordi der er tale om indlån, der forrentes i overensstemmelsemed forrentningen af de værdipapirer og andre finansielleinstrumenter, som pengeinstituttet investerer i. På sammemåde er forsikringer, der har tilknyttet andele i danske ellerudenlandske UCITS, ikke omfattet af lovforslaget, men detilknyttede danske eller udenlandske UCITS er omfattet.Disse forsikringer er reguleret efter lov om finansiel virk-somhed, da der er tale om et forsikringsprodukt. Imidlertidkan der for udenlandske UCITS vedkommende være taleom, at de derved markedsfører sig indirekte. Hvis det er til-fældet, skal de følge bestemmelserne i lovforslagets § 27.

Til kapitel 2

Til § 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 3 i

den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og bestårdels af definitioner fra UCITS-direktivet, dels af definitionerfra lov om finansiel virksomhed og endelig af andre definiti-oner, der er hensigtsmæssige.

I nr. 1 anvendes i stedet for betegnelsen »instrumenter«,der benyttes i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, beteg-nelsen »finansielle instrumenter«, der er en betegnelse, derofte anvendes for værdipapirer, andele i kollektive investe-ringsordninger, afledte finansielle instrumenter m.v. UCITS-direktivet anvender både betegnelsen »instrumenter« og »fi-nansielle instrumenter«. Betegnelsen »finansielle instrumen-ter« blev indsat i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., fordi den bedst beskriver, hvad der er tale om.

Finansielle instrumenter er defineret som:a) Værdipapirer.b) Pengemarkedsinstrumenter.c) Andele udstedt af danske UCITS og investeringsinsti-

tutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.d) Afledte finansielle instrumenter.e) Indskud i kreditinstitutter.

Litra c er præciseret, så det nu fremgår, at finansielle in-strumenter omfatter andele i danske UCITS i stedet for »for-eninger«.

I litra e er det præciseret, at et indskud i et kreditinstitut eret finansielt instrument. Endvidere kan investeringsforenin-

52

ger i henhold til forslaget til § 141, stk. 2, besidde likvidemidler i accessorisk omfang, jf. i øvrigt UCITS-direktivetsartikel 50, stk. 2. Likvide midler kan også omfatte valuta.

Definitionen er fastsat for at samle de finansielle instru-menter, som danske UCITS kan investere i efter UCITS-di-rektivet, under et samlet begreb. De nærmere betingelser,som finansielle instrumenter skal opfylde, for at investe-ringsforeninger kan investere i dem, fremgår af kapitel 14og 15. Terminologien er lidt forskellig fra den, der bruges ibilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Det skyldes den for-skellige terminologi i de direktiver, som lovene gennemfø-rer.

I nr. 2 foreslås værdipapirer defineret i overensstemmelsemed UCITS-direktivets artikel 2, stk.1, litra n, som aktier ogandre værdipapirer, som kan sidestilles med aktier og obli-gationer og andre former for standardiseret gæld (debt secu-rities) samt alle andre omsættelige værdipapirer, der giverret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning ellerombytning.

Det foreslåede nr. 3 definerer pengemarkedsinstrumentersom finansielle instrumenter, der normalt omsættes på pen-gemarkedet, og som er likvide og har en værdi, som på et-hvert tidspunkt kan værdiansættes. Definitionen svarer tilUCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra o.

Det foreslåede nr. 4 definerer UCITS som en forkortelseaf den engelske betegnelse Undertaking for Collective In-vestment in Transferable Securities for et investeringsinsti-tut, der er omfattet af UCITS-direktivet, og som i medfør afartikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret

af investeringsforvaltningsselskaber eller administrati-onsselskaber (i Danmark: Værdipapirfonde),

b) som »trusts« (»unit trusts«) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (I

Danmark: Investeringsforeninger og selskaber for inve-stering med kapital, der er variabel (SIKAV’er)).

Ifølge UCITS-direktivet artikel 27, 2. afsnit, fastsætterEU-medlemsstaterne hvilken juridisk form, et investerings-selskab skal have. I Danmark har UCITS været investerings-foreninger, siden det første UCITS- direktiv (Rådets direktiv85/611/EØF af 20. december 1985) blev gennemført.

De i litra a nævnte investeringsfonde er med ikrafttrædenaf lov nr. 557 af 18. juni 2012 den 1. juli 2012 indført her ilandet som »værdipapirfonde«. De er karakteriserede ved, atde ikke selv har en bestyrelse, og at de skal administreres afet investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, der skal træffe alle beslutninger på værdipapirfondensvegne.

Unit trusts, der er nævnt i litra b er en særlig form for kol-lektiv investeringsordning, der især er kendt i England og Ir-land. Denne type er ikke indført her i landet.

De i litra c nævnte investeringsselskaber, der også omfat-ter de danske investeringsforeninger og SIKAV’er, er karak-teriserede ved, at de er juridiske personer, der som udgangs-punkt administrerer sig selv, f.eks. ved at have en bestyrelseog eventuelt en direktør. For de danske investeringsforenin-

gers vedkommende er der tale om, at de altid har en besty-relse valgt af generalforsamlingen. I enkelte investeringsfor-eninger har bestyrelsen ansat en direktør, mens bestyrelsen ide fleste tilfælde har delegeret den daglige ledelse til et in-vesteringsforvaltningsselskab, hvis direktør skal følge besty-relsens retningslinjer og anvisninger og i øvrigt rapporteretil denne. Investeringsforeninger kan også delegere den dag-lige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i etandet EU-land.

SIKAV’er blev ligeledes indført med lov nr. 557 af 18. ju-ni 2012, som trådte i kraft den 1. juli 2012. SIKAV’er ersom nævnt juridiske personer som investeringsforeninger,og de har selv en bestyrelse valgt af generalforsamlingen.De er forskellige fra investeringsforeninger derved, at besty-relsen skal indgå aftale med et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, jf. forslaget til § 23 og §49, stk. 2.

En UCITS defineres i lovforslaget, dels fordi der er taleom den almindelige betegnelse for EU-investeringsinstitut-ter, der er harmoniseret i UCITS-direktivet, dels fordi der nuer tre former for UCITS i Danmark, nemlig investeringsfor-eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der samlet betegnessom »danske UCITS«.

UCITS-direktivets betegnelse »investeringsselskab« og»investeringsfond« og lovforslagets betegnelser »selskab forinvestering med kapital, der er variabel (SIKAV)« og »vær-dipapirfond« må ikke forveksles med danske selskaber ogdanske investeringsselskaber henholdsvis fonde. Som detfremgår, er direktivets »investeringsselskab« en betegnelsefor de juridiske former, som EU-medlemsstaterne fastsætterfor denne type UCITS. Selvom danske investeringsforenin-ger og SIKAV’er i UCITS-direktivets forstand er investe-ringsselskaber, må de ikke kalde sig investeringsselskaber,og de skal etableres som investeringsforeninger henholdsvisselskaber for investering af kapital, der er variabel (SIKAV).De har eneret og pligt til at bruge investeringsforening ellerSIKAV i deres navn. Danske selskaber, der foretager inve-steringer og derfor kalder sig »investeringsselskab« kan påden anden side heller ikke få tilladelse som investeringsfor-ening eller SIKAV. På samme måde må hverken investe-ringsfonde eller værdipapirfonde, der er økonomiske enhe-der, men ikke juridiske personer, forveksles med de danskefonde, der er selvejende institutioner.

I nr. 5 foreslås et investeringsinstituts hjemland defineretsom den EU-medlemsstat, hvor investeringsinstituttet haropnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet.Definitionen afspejler, at UCITS-direktivet og lovforslagetgiver mulighed for grænseoverskridende administration afinvesteringsinstitutter. Bestemmelsen viderefører § 3, stk. 1,nr. 6, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,hvormed UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra e, blevgennemført i dansk ret.

Med nr. 6 foreslås et investeringsinstituts værtsland defi-neret som en EU-medlemsstat, der ikke er investeringsinsti-tuttets hjemland, og hvor investeringsinstituttets andele bli-ver markedsført. Bestemmelsen viderefører § 3, stk. 1, nr. 7,i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvor-

53

med UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra f, blev gennem-ført i dansk ret.

I nr. 7 foreslås investeringsforvaltningsselskab defineretmed henvisning til § 10 i lov om finansiel virksomhed. Inve-steringsforvaltningsselskab er den danske betegnelse forUCITS-direktivets »administrationsselskab«. Investerings-forvaltningsselskaber skal have tilladelse efter lov om finan-siel virksomhed.

Nr. 8 definerer administrationsselskab, der er UCITS-di-rektivets betegnelse for selskaber, som kan administrereUCITS. Det foreslås at tilføje »(i Danmark: Investeringsfor-valtningsselskaber)« for at understrege, at investeringsfor-valtningsselskaber også er administrationsselskaber i direk-tivets forstand. Udover denne virksomhed kan administrati-onsselskabet få tilladelse til accessoriske tjenesteydelsersom f.eks. individuel porteføljepleje og investeringsrådgiv-ning. Endvidere kan de få tilladelse efter reglerne i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde til at forvalte al-ternative investeringsfonde. Dermed får de mulighed for atadministrere kapitalforeninger.

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 3, stk. 1, nr. 8, iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvormedUCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra b, blev gennemført idansk ret. Et investeringsforvaltningsselskab er også et ad-ministrationsselskab i direktivets forstand. I de fleste hense-ender er reglerne om investeringsforvaltningsselskaber og(udenlandske) administrationsselskaber de samme, fordi debegge administrerer UCITS. Imidlertid er der tilfælde, hvorlovforslaget fastsætter regler kun for administrationsselska-ber, som ikke omfatter investeringsforvaltningsselskaber.Det er f.eks. tilfældet i forbindelse med de aftaler, som eninvesteringsforening eller SIKAV og dens depotselskab skalindgå med administrationsselskabet i forbindelse med græn-seoverskridende administration, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. Her erder kun tale om en omfattet aftale, når en UCITS admini-streres af et administrationsselskab, fordi det er beliggende iet andet EU- eller EØS-land end den danske UCITS og de-potselskabet, og dets virksomhed er reguleret af det andetlands lovgivning.

Et administrationsselskabs hjemland foreslås i nr. 9 defi-neret som den EU-medlemsstat, hvor administrationsselska-bet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Forslaget viderefører§ 3, stk. 1, nr. 10, i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., hvormed artikel 2, stk. 1, litra c, i UCITS-di-rektivet, blev gennemført i dansk ret.

Nr. 10 definerer ifølge lovforslaget et administrationssel-skabs værtsland som en EU-medlemsstat, der ikke er admi-nistrationsselskabets hjemland, men hvor administrations-selskabet har en filial eller udfører grænseoverskridende tje-nesteydelser. Denne definition har betydning, såfremt en in-vesteringsforening delegerer den daglige ledelse eller opga-ver i forbindelse med administration af foreningen til et ad-ministrationsselskab, eller en SIKAV indgår en administrati-onsaftale med et administrationsselskab eller et administrati-onsselskab, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat.Dette administrationsselskab udfører da grænseoverskriden-de tjenesteydelser, medmindre det etablerer en filial her i

landet. Det samme gælder, hvis et administrationsselskabadministrerer en værdipapirfond, der har fået tilladelse af Fi-nanstilsynet. Forslaget viderefører § 3, stk. 1, nr. 11, i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., hvormedUCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra d, blev gennemført idansk ret.

I det foreslåede nr. 11, der viderefører § 3, stk. 1, nr. 12, iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., som gen-nemførte UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, og arti-kel 33, defineres depotselskabet som et pengeinstitut medvedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landetbeliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitutmed vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område, og som har fåetoverdraget samtlige en dansk eller udenlandsk UCITS finan-sielle aktiver, og de opgaver, der er anført i §§ 106 og 107 ilov om finansiel virksomhed, der regulerer danske depotsel-skaber. Betegnelsen depotselskab omfatter også, som detfremgår, depotselskaber for UCITS, der har fået tilladelse iandre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område. Denne definitionfinder f. eks. anvendelse, når depotselskabet for en danskUCITS, der investerer som feederinstitut, skal indgå aftaleom udveksling af oplysninger med et masterinstituts depot-selskab, der har hjemsted i et andet land i Den EuropæiskeUnion eller lande, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område. I nr. 12 foreslås kreditinstitut define-ret svarende til definitionen i lov om finansiel virksomhedsom en virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentlig-heden at modtage indlån (eller indskud) eller andre midler,som skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.

I de foreslåede nr. 13, 14 og 15 defineres »modervirksom-hed«, »dattervirksomhed« og »koncern«. Definitionernesvarer til de tilsvarende definitioner i § 5, stk. 1, nr. 7 – 9, ilov om finansiel virksomhed, der igen svarer til definitioner-ne i selskabsloven. I definitionen af »koncern« henviser for-slaget til §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede nr. 16 definerer et reguleret marked som etmarked, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markederfor finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa Parlamentets og Rå-dets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direk-tiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet). Definitionen har betyd-ning for forståelsen af § 139.

Det foreslåede nr. 17 definerer i overensstemmelse medartikel 50, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet et andet marked,som et marked, der er reguleret, regelmæssigt arbejdende,anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af defini-tionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.

I forhold til den tidligere gældende lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive inve-steringsordninger m.v. blev ordet »reguleret« taget ud af be-stemmelsen i forbindelse med vedtagelsen af den gældendelov, idet det ikke er konsistent i forhold til definitionen i Mi-FID-direktivet og UCITS-direktivet. Definitionen har betyd-

54

ning for forståelsen af lovforslagets § 139. Et andet markedkan for eksempel være en fondsbørs i et tredjeland eller etandet nationalt marked, der er reguleret, regelmæssigt arbej-dende, anerkendt og offentligt uden at opfylde betingelsernefor et reguleret marked i definitionen i nr. 16.

Nr. 18 i forslaget definerer et OTC-marked (»Over theCounter«) som et marked for omsætning af finansielle in-strumenter uden for de i nr. 16 og 17 nævnte markeder. EtOTC-marked kan for eksempel være et telefonmarked.

I det foreslåede nr. 19 defineres snævre forbindelser ioverensstemmelse med definitionen i § 5, stk. 1, nr. 17, i lovom finansiel virksomhed. Bestemmelsen viderefører § 3,stk. 1, nr. 20, i den gældende lov om investeringsforeningerm.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra i ogartikel 2, stk. 4, blev gennemført i dansk ret. Snævre forbin-delser foreligger således mellem en dansk UCITS og1) enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller

dattervirksomhed er forbundet til den danske UCITS,2) en person, der har en tilsvarende forbindelse til den

danske UCITS eller til en virksomhed, som den danskeUCITS har snævre forbindelser med,

3) enhver virksomhed og enhver person, der indirekte haren tilsvarende forbindelse til den danske UCITS ellertil en virksomhed, som den danske UCITS har snævreforbindelser med (fælles forbindelse),

4) en flerhed af virksomheder eller personer, der er såle-des indbyrdes forbundne, at de tilsammen har en tilsva-rende forbindelse til den danske UCITS eller til et sel-skab, som den danske UCITS har snævre forbindelsermed, eller

5) enhver virksomhed, hvori den danske UCITS eller enaf de under 1) til 4) beskrevne virksomheder eller per-soner direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mereaf stemmerettighederne eller kapitalen.

Fælles forbindelse, jf. det foreslåede nr. 19, litra c, forud-sætter, at der foreligger et vist formaliseret samarbejde, her-under eventuelt en samordnet praksis mellem en flerhed afvirksomheder eller personer. Eksempelvis vil en flerhed afaktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktio-næroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbindel-se, jf. nr. 19, litra c. Omfanget af den fælles forbindelse skalmodsvare den forbindelse, der består mellem en virksomhedog dens modervirksomhed, dattervirksomhed eller søster-virksomhed, jf. nr.15. Snævre forbindelser forudsætter, atforbindelsen har en vis varig karakter. Erhvervelse af en be-tydelig andel af formuen i en dansk UCITS bevirker ikke isig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets for-stand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlerti-dig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse påden danske UCITS struktur eller finansielle politik.

I nr. 20 foreslås masterinstitut defineret i overensstemmel-se med UCITS-direktivets artikel 58, stk. 3, som en UCITS,jf. nr. 4 herunder en investeringsforening, SIKAV, værdipa-pirfond eller en afdeling heraf, som har mindst et feederin-stitut, jf. nr. 21, blandt sine deltagere, ikke selv er et feede-rinstitut, og som ikke investerer i et feederinstitut. I modsæt-ning til det, der gælder for investeringsforeninger, SI-

KAV’er og værdipapirfonde, der investerer som feederinsti-tutter, er der ikke særskilte tilladelseskrav til et masterinsti-tut. Det er hensigtsmæssigt at definere et masterinstitut, for-di begrebet omfatter såvel danske som udenlandske UCITS,der modtager midler som masterinstitut fra såvel investe-ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, der investe-rer som feederinstitutter som fra andre UCITS. Da et maste-rinstitut skal have tilladelse som UCITS, det vil i Danmarksige som investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond,skal det også modtage midler fra offentligheden. Der er dogen undtagelse fra kravet om, at masterinstituttet skal modta-ge midler fra offentligheden, hvis det har mindst to feederin-stitutter blandt sine medlemmer, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.Endvidere skal et masterinstitut investere under iagttagelseaf et princip om risikospredning ligesom andre danskeUCITS.

Ifølge lovforslaget definerer nr. 21 et feederinstitut som a)en UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling heraf, der har tilladelsei sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue ien anden UCITS, eller b) en dansk UCITS eller en afdelingheraf, der har tilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis § 15,stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3. Det er hensigtsmæssigtat definere et feederinstitut, for begrebet omfatter såvel dan-ske som udenlandske UCITS og afdelinger heraf. En danskUCITS, der modtager midler som masterinstitut, kan havesåvel danske UCITS som udenlandske UCITS, dvs. UCITSfra andre EU-medlemsstater m.v., som feederinstitutter.

Det foreslåede nr. 22 definerer master-feeder-struktur,som en almindelig betegnelse for et feederinstitut og det ma-sterinstitut, som feederinstituttet har investeret i.

Nr. 23 foreslår kompetente myndigheder defineret som demyndigheder, de enkelte EU-medlemsstater, eller i et landsom Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de har udpeget i medfør af artikel 97 i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet). Her ilandet er Finanstilsynet den kompetente myndighed, der gi-ver danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde) tilladelser og fører tilsyn med dem. Er-hvervsstyrelsen er den kompetente myndighed for registre-ring af danske UCITS, mens Forbrugerombudsmanden vare-tager visse opgaver i forbindelse med forbrugerspørgsmål,og anklagemyndigheden er den kompetente myndighed, nårovertrædelser af lovgivningen skal indbringes for domstole-ne.

I nr. 24 foreslås en definition af kapitalforeninger, som eralternative investeringsfonde omfattet af kapitel 23 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde. Kapitalforenin-ger omfatter de nuværende specialforeninger, hedgeforenin-ger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreningerog ikkegodkendte fåmandsforeninger, der træffer beslutningom at ændre deres vedtægter og virksomhed, så de bliveromfattet af kapitel 23 i lov om alternative investeringsfonde.Forslaget er en konsekvens af gennemførelsen af FAIF-di-rektivet.

55

Afsnit II

Til kapitel 3

Til § 3Den foreslåede bestemmelse viderefører § 4 i den gælden-

de lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-di-rektivets artikel 1, stk. 2 og 3, og artikel 27, stk. 1, artikel28, artikel 29, stk. 1, dele af artikel 31, artikel 50, stk. 2, ar-tikel 58, stk. 3 og stk. 4, litra a, og artikel 66, stk. 1, blevgennemført i dansk ret. Bestemmelsen er i videst muligt om-fang opbygget, således at den svarer til de tilsvarende be-stemmelser i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 1 foreslår, at virksomheder skal have tilladelse somdansk UCITS, når de udøver virksomhed, som 1) består i a)fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler,som under iagttagelse af et princip om risikospredning an-bringes i finansielle instrumenter som nævnt i kapitel 14, el-ler som b) et masterinstitut, jf. § 2, nr. 20, enten at modtagemidler fra en videre kreds eller offentligheden og have étfeederinstitut blandt sine investorer eller have mindst to fee-derinstitutter som investorer og investere under iagttagelseaf et princip om risikospredning, og som 2) på en investorsanmodning indløser investorens andel af formuen med mid-ler, der hidrører fra formuen.

En dansk UCITS, dvs. en investeringsforening, SIKAVeller værdipapirfond, kan derfor enten være:1) en virksomhed, der investerer som nævnt under nr. 1,

litra a, og som det er nævnt under nr. 2, på en investorsanmodning indløser investorens andel af formuen, eller

2) en dansk UCITS, der som masterinstitut modtager mid-ler som nævnt under nr. 1, litra b, og som nævnt undernr. 2 på en investors anmodning indløser investorensandel af formuen.

Danske UCITS må kun udøve den nævnte virksomhed, jf.dog nedenfor vedrørende stk. 4, 6 og 8, og lovforslagets §26.

Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde erde danske former for de EU-harmoniserede Undertakingsfor Collective Investments in Transferrable Securities(UCITS), jf. § 2, nr. 4, der er reguleret i UCITS-direktivet.

Investeringsforeninger og SIKAV’er er den type UCITS,der er investeringsselskaber og selvstændige juridiske perso-ner, der har en bestyrelse og for investeringsforeningersvedkommende en direktion. Investeringsforeninger og SI-KAV’er har investorer, der på generalforsamlingen har mu-lighed for at være med til at træffe beslutninger og få indfly-delse på generalforsamlingen.

Investeringsforeninger er selvadministrerende investe-ringsselskaber, der ansætter en direktør eller delegerer dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab.

SIKAV’er er derimod ikke selvadministrerende. Deres be-styrelse skal altid vælge og indgå aftale med et investerings-forvaltningsselskab eller et administrationsselskab.

I modsætning hertil tilhører værdipapirfonde den typeUCITS, investeringsfonde, der ikke er juridiske personer.

Investorerne i værdipapirfonde kan ikke vælge en anden be-styrelse, sådan som investorerne i investeringsforeninger ogSIKAV’er kan, og må derfor afhænde deres andele, hvis deer utilfredse.

Med hensyn til forståelsen af begreberne »en viderekreds« og »offentligheden« henvises til bemærkningerne til§ 1. Det bemærkes, at en dansk UCITS’ mulighed for atmodtage midler som masterinstitut er en undtagelse fra kra-vet om, at en investeringsforening, SIKAV eller værdipapir-fond modtager midler fra en videre kreds eller offentlighe-den. Imidlertid er der tale om, at et masterinstitut indirektemodtager midlerne fra en videre kreds eller offentligheden,idet de feederinstitutter, jf. § 2, nr. 21, der investerer i ma-sterinstituttet, modtager deres midler fra en videre kreds el-ler offentligheden.

De midler, som danske UCITS modtager, skal anvendestil erhvervelse af finansielle instrumenter, jf. lovforslagetskapitel 14, det vil sige værdipapirer, pengemarkedsinstru-menter, andele i andre danske UCITS eller afdelinger herafeller investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumentereller indskud i kreditinstitutter. Det følger af lovforslagetskapitel 15, at danske UCITS skal iagttage de i dette kapitelnævnte placerings- og risikospredningsregler. Endvidere kandanske UCITS følge et indeks, jf. lovforslagets § 149, hvor-efter danske UCITS kan overskride investeringsgrænserne,hvis de følger et bestemt aktie- eller obligationsindeks.

Ifølge lovforslaget er hensigten med danske UCITS, at deskal investere efter et princip om risikospredning, hvilket eret fundamentalt princip for UCITS. Dette princip afspejlerformålet med danske UCITS’ virksomhed, der ifølge forsla-get til den oprindelige lov om investeringsforeninger er »atgive navnlig mindre sparere mulighed for at anbringe deresopsparede midler på en måde, der på den ene side bevarer envis grad af værdifasthed derved, at midlerne placeres i akti-ver, hvis værdi må antages nogenlunde at variere med pris-niveauet, og på den anden side tilsikrer en begrænsning afrisikoen for tab gennem spredning af placeringerne af akti-verne i en række forskellige værdipapirer. For den enkeltesparer, der kun har et begrænset beløb til rådighed, kan detvære vanskeligt samtidig at tilgodese begge disse formål,men gennem et samarbejde mellem et større antal sparerelettes mulighederne i så henseende, ligesom man i fælles-skab er i stand til at betale for investeringsekspertise og ad-ministration«. Siden er også andre end småsparere blevet in-teresserede i at placere deres midler i investeringsforeningerog nu også SIKAV’er og værdipapirfonde. Det gælderblandt andet institutionelle investorer, der dog oftest place-rede deres midler i fåmandsforeninger eller professionelleforeninger, nu kapitalforeninger, jf. regler herom i forslag tillov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Endvide-re skal en dansk UCITS på anmodning af en investor indløsedennes andel af formuen med midler, der hidrører fra for-muen. I praksis er det sædvanligvis således, at en investor,der vil afhænde sine andele, henvender sig til den danskeUCITS’ depotselskab eller et andet pengeinstitut eller fonds-mæglerselskab, der køber andelene. Det pågældende penge-institut eller fondsmæglerselskab indløser selv andelene hos

56

den danske UCITS, hvis andelene ikke kan sælges videre.Feederinstitutter skal ikke investere efter et princip om risi-kospredning, som ellers gælder for UCITS. De investerer iet masterinstitut, der altid er en UCITS, og som dermed altidinvesterer efter et princip om risikospredning. Feederinsti-tutter investerer dermed indirekte efter et princip om risiko-spredning.

Stk. 2, nr. 1, fastslår, at en dansk UCITS, der modtagermidler som masterinstitut, ikke selv må være et feederinsti-tut. Derved sikres en vis gennemsigtighed med midlernesendelige placering.

Det foreslås endvidere i nr. 2, at den danske UCITS indentre arbejdsdage skal underrette Finanstilsynet om navnet påhvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra.Det er en gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 66,stk. 1, hvorefter masterinstituttet øjeblikkeligt skal underret-te de kompetente myndigheder. De tre arbejdsdage er en for-tolkning af direktivets »øjeblikkeligt«. Det fremgår afUCITS-direktivet, at Finanstilsynet skal videresende oplys-ningerne til de kompetente myndigheder i et andet medlems-land inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område,når feederinstituttet har hjemsted der. Der er indsat en be-stemmelse herom i stk. 11.

Endelig foreslås det i nr. 3, at masterinstituttet skal sikrefeederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, dets depotselskab og de kompetentemyndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der krævesi henhold til loven eller andre regler udstedt med henblik påat gennemføre UCITS-direktivet. Sådanne regler omfattersåvel lovgivningen, der regulerer feederinstitutter i andreEU-lande som regler, der gennemfører level 2 direktiver heri landet.

Det foreslåede stk. 3, fastsætter en eneret for danskeUCITS og udenlandske UCITS, der har fulgt proceduren i §27, stk. 1, til at rette henvendelse til en videre kreds eller of-fentligheden med henblik på at modtage midler, der placeresefter et princip om risikospredning, og som indløses af dendanske UCITS på forlangende af en investor. DanskeUCITS må kun placere midlerne, som nævnt i kapitel 14 og15.

Det foreslåede stk. 4 fastslår, at investeringsforeningerkun må udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt §26. Investeringsforeninger har eneret og pligt til at benytte»investeringsforening« i deres navn i breve og på andre for-retningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt påforeningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke an-vende navne eller betegnelser for deres virksomheder, der eregnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsfor-eninger. Det medfører, at en investeringsforening har pligttil at betegne sig som investeringsforening, når den anførersit navn i breve, andre forretningspapirer, investeringsfor-eningens prospekt, den centrale investorinformation og in-vesteringsforeningens hjemmeside. Andre forretningspapirerskal forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 4, i selskabslo-ven. Det medfører, at investeringsforeningen på enhver formfor materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved for-

eningen henvender sig til investorer, eller som investerings-foreningen i øvrigt markedsfører sig med, skal oplyse sitnavn inklusive betegnelsen »investeringsforening«. Der son-dres ikke mellem trykt eller elektronisk materiale. Det ermed lovforslaget tilsigtet at opretholde den hidtidige praksisfor markedsføringsannoncer i dagblade og tidsskrifter ellertilsvarende medier, hvor investeringsforeningen ikke skalbenytte betegnelsen »investeringsforening«, men kan nøjesmed sit logo, med mindre annoncerne indeholder en bestil-lingsseddel for læserne. Er der tale om konkret markedsfø-ring, skal det fremgå, at der er tale om en investeringsfor-ening. Det har betydning for potentielle investorer at vide,om der er tale om en investeringsforening eller f.eks. en ka-pitalforening, der administreres af et selskab, der har tilla-delse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de. Investeringsforeninger har kun pligt til at angive navnet idet omfang, det følger af selskabsloven. Investeringsforenin-ger har derfor ikke pligt til at anvende ordet »investerings-forening« i deres navn på facader og lignende.

Med stk. 5 foreslås en bestemmelse, der gennemfører be-stemmelser i »CESR’s guidelines on a common definition ofEuropean money market funds« (CESR/10-049), der er ud-stedt den 19. maj 2010. Baggrunden for disse retningslinjerer, at investeringer i pengemarkedsinstrumenter i nogle lan-de har givet anledning til problemer under den finansiellekrise i 2008 og 2009. CESR, som nu er blevet omdannet tilESMA, har derfor fastsat regler for »Money Market Funds«(pengemarkedsfonde), både for investeringsinstitutter, der erUCITS og investeringsinstitutter, der ikke er UCITS som foreksempel kapitalforeninger. Efter disse retningslinjer skal enpengemarkedsfond betegne sig som en »pengemarkeds-fond« eller her i landet en »pengemarkedsforening«, jf. dogogså pengemarkeds-SIKAV, jf. stk. 7, og pengemarkeds-fond, jf. stk. 9. Hvis investeringsforeningen betegner sigsom »Short-Term Money Market Funds« eller på dansk»kort pengemarkedsforening«, skal den overholde en rækkebetingelser i CESR’s retningslinjer. Disse betingelser frem-går af den gældende bekendtgørelse om investerbare værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-eninger m.v., som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.Korte pengemarkedsfonde eller korte pengemarkedsforenin-ger skal have til formål at bevare formuen og give et afkast,der svarer til pengemarkedsrenten. Endvidere skal penge-markedsfondene eller pengemarkedsforeningerne investere ipengemarkedsinstrumenter af en vis kvalitet.

Efter forslaget til stk. 6, har SIKAV’er eneret og pligt til atbenytte betegnelsen »SIKAV« i breve og på andre forret-ningspapirer, herunder elektroniske meddelelser samt på SI-KAV’ens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anven-de navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde detindtryk, at de er SIKAV’er. Bestemmelsen finder anvendel-se på andre virksomheder, som efter den 1. juli 2012, da lov-ændringen, der medførte indførelse af SIKAV’er og værdi-papirfonde trådte i kraft, påbegyndte anvendelsen af navneeller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, atde er SIKAV’er. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4,

57

der er den tilsvarende bestemmelse for investeringsforenin-ger.

Hvis en SIKAV eller en afdeling udelukkende investerer ipengemarkedsinstrumenter, skal dette angives i forbindelsemed SIKAV’ens eller afdelingens navn, som foreskrevet iforslaget til stk. 7, der ligeledes indeholder regler om de så-kaldt korte pengemarkeds-SIKAV'er eller afdelinger, derskal tilføje »(kort)« til deres navn. Der henvises til bemærk-ningerne til stk. 5, der vedrører pengemarkedsforeninger.

Forslaget til stk. 8 og 9, indfører regler for værdipapirfon-de, der svarer til de regler, der foreslås i stk. 4 og 5 for inve-steringsforeninger og stk. 6 og 7 for SIKAV’er, om eneretog pligt til at bruge betegnelsen »værdipapirfond« i navnetog pligt til at benytte betegnelsen »pengemarkedsfond« og»kort pengemarkedsfond«. Der henvises til bemærkningerneovenfor til stk. 4 og 5.

En investeringsforening, der søger om tilladelse, skal iføl-ge det foreslåede stk. 10 have en formue på mindst 10 mio.kr. i hver afdeling, hvilket svarer til formuekravet i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. Artikel 29, stk. 1,i UCITS-direktivet kræver en formue på 300.000 euro forinvesteringsselskaber, der ikke har et administrationssel-skab. Da formuekravet til investeringsforeninger tidligere erhævet fra 2 mio. kr. til 10 mio. kr., er dette krav blevet op-retholdt. En investeringsforening skal have en vis volumenfor at være rentabel. Ifølge lovforslagets § 50 skal bestyrel-sen påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid erforsvarlige i forhold til afdelingernes og investeringsforenin-gens drift. Er de ikke det, kan investeringsforeningens om-kostninger blive for høje. Immaterielle aktiver medregnesikke som en del af formuen. Dette krav svarer til § 13 i lovom finansiel virksomhed. Det er indført for at sikre, at derikke hersker tvivl om formuens tilstedeværelse. Det har be-tydning, når investeringsforeningen skal beregne den indreværdi. Endvidere giver UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2,ikke mulighed for at placere en UCITS’ midler i immateriel-le aktiver.

Formuekravet i stk. 10, gælder ikke for afdelinger af dan-ske UCITS, der er SIKAV’er og værdipapirfonde.

Endelig fastsætter stk. 11, at Finanstilsynet skal videresen-de oplysningerne i stk. 2, nr. 2, til de kompetente myndighe-der i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, når feederinstituttet har hjemsted der.

Til § 4Forslaget viderefører § 5 i den gældende lov om investe-

ringsforeninger m.v. om master-feeder-strukturer. Master-feeder-strukturen er en særlig måde, hvorpå de enkelte afde-linger i en dansk UCITS, dvs. en investeringsforening, SI-KAV eller værdipapirfond (feederinstituttet) med Finanstil-synets tilladelse investerer i én anden dansk eller udenlandskUCITS (masterinstituttet) eller en afdeling i en anden danskeller udenlandsk UCITS. Da de enkelte afdelinger i den dan-ske UCITS, der er feederinstitut, placerer mindst 85 pct. afsin formue i andele i den anden danske eller udenlandskeUCITS, der er masterinstitut, eller en afdeling heraf er det

nødvendigt at fastsætte regler, der gør det muligt for alleparter (de to UCITS, deres depotselskaber og deres reviso-rer), hvis depotselskaberne og revisorerne er forskellige, atfå de oplysninger, der er nødvendige for at de kan udføre de-res opgaver og pligter.

På samme måde skal det sikres, at investorerne og potenti-elle investorer, kan vurdere, om de vil investere i en danskUCITS eller afdeling heraf, der er eller ønsker at blive etfeederinstitut. Potentialet i master-feeder-strukturen er, atmasterinstituttet kan opnå stordriftsfordele og dermed bedreresultater til gavn for investorerne, men det er vigtigt, atstrukturen ikke medfører øgede omkostninger til skade forinvestorerne, jf. f.eks. forslagets §§ 76 og 77 og bemærknin-gerne hertil.

Det fremgår af forslagets § 76, at når en afdeling i endansk UCITS investerer i andre afdelinger eller i udenland-ske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennemdelegation af det samme investeringsforvaltningsselskab el-ler af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselska-bet er knyttet til gennem fælles administration eller kontroleller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse,må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskabikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for afdelin-gens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i deudenlandske investeringsinstitutter.

Endvidere fremgår det af forslagets § 77, at et masterinsti-tut ikke må1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investe-

ring i andele i masterinstituttet eller2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløs-

ning af andele i masterinstituttet.Såvel masterinstituttet som feederinstituttet kan både være

danske og udenlandske UCITS.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt funge-

rende indre marked og sikre et ensartet investorbeskyttelses-niveau i hele Unionen er de betingelser i UCITS-direktivet,som feederinstituttet skal opfylde, og de dokumenter og op-lysninger, som feederinstituttet skal tilvejebringe med hen-blik på godkendelse af feederinstituttets investering i maste-rinstituttet, fastsat af EU-Kommissionen og udtømmende.Det medfører, at medlemslandene ikke selv kan fastsætteyderligere krav.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direkti-vets artikel 58, stk. 1, og artikel 59, stk. 1, og fastsætter, atdanske UCITS skal have tilladelse, for at de enkelte afdelin-ger kan investere som feederinstitutter, dvs., at deres afde-linger kan – og skal - investere mindst 85 pct. af deres for-mue i andele i en anden dansk eller udenlandsk UCITS om-fattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFeller en afdeling heraf. En afdeling i en dansk UCITS kanogså få tilladelse, jf. § 12, stk. 3, til at investere mindst 85pct. af sin formue i andele i en anden dansk eller udenlandskUCITS eller afdeling heraf. Der kan således ikke være afde-linger, der er masterinstitutter og afdelinger, der er feederin-stitutter i den samme danske UCITS.

58

Baggrunden for forslagets bestemmelser er UCITS-direk-tivets bestemmelser om master-feeder-strukturer. Flere EU-medlemsstater har tidligere gennemført bestemmelser, dersatte kollektive investeringsordninger, der ikke var UCITS, istand til at samle deres aktiver i et såkaldt »masterinstitut«.For at sætte danske UCITS i stand til at udnytte denne mu-lighed, er det nødvendigt at undtage danske UCITS, der øn-sker at samle deres aktiver i et masterinstitut, fra forbuddetmod at investere mere end 10 pct. af deres formue og i vissetilfælde 20 pct. af deres formue i en enkelt UCITS. En sådanundtagelse kan ses på baggrund af, at en dansk UCITS, derinvesterer som feederinstitut, investerer næsten hele sin for-mue i en diversificeret portefølje tilhørende masterinstitut-tet, der selv er omfattet af diversificeringsreglerne for inve-steringsinstitutter.

For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt funge-rende indre marked og sikre et ensartet investorbeskyttelses-niveau i hele Unionen er master-feeder-strukturer blevet til-ladt med gennemførelsen af UCITS-direktivet, både når ma-sterinstituttet og feederinstituttet er etableret i samme EU-medlemsstat, og når de er etableret i forskellige EU-med-lemsstater. For at gøre det muligt for investorer at danne siget bedre overblik over master-feeder-strukturer, og for myn-dighederne at føre bedre tilsyn med sådanne strukturer,navnlig i en grænseoverskridende situation, er det ikke mu-ligt for et feeder institut at investere i mere end et masterin-stitut. For at sikre samme investorbeskyttelsesniveau i heleUnionen skal masterinstituttet selv være et godkendt inve-steringsinstitut, det vil sige en UCITS. Bestemmelserne omanmeldelse af grænseoverskridende markedsføring finderikke anvendelse, når et masterinstitut ikke modtager midlerfra offentligheden i en anden EU-medlemsstat end hjemlan-det, men kun fra et eller flere feederinstitutter i en andenEU-medlemsstat.

Med henblik på at beskytte investorerne i den danskeUCITS, der investerer som feederinstitut, stiller stk. 1 kravom, at Finanstilsynet skal give tilladelse, før en danskUCITS’ afdeling eller afdelinger kan investere mere end 20pct. af formuen i et masterinstitut. Det vil sige, at en afde-ling skal have tilladelse, allerede før den overskrider 20 pct.-grænsen med henblik på at kunne investere mere end 85pct. i samme masterinstitut.

Ifølge det foreslåede stk. 2 må danske UCITS, der er fee-derinstitutter, kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og §26. Bestemmelsen svarer til det, der gælder for danskeUCITS, der ikke er feederinstitutter.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter en pligt for den danskeUCITS (feederinstituttet) eller dens investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab til at sende depot-selskabet alle de oplysninger fra masterinstituttet, der ernødvendige for, at depotselskabet kan overholde sine for-pligtelser.

De nærmere regler herom er fastsat i Kommissionens di-rektiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for såvidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-

feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, der er gennem-ført i bekendtgørelse om depotselskaber.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 60, stk. 1, førsteafsnit, artikel 61, stk. 1, første afsnit, og artikel 62, stk. 1,første afsnit. For at gøre det muligt for den danske UCITS(feederinstituttet) at varetage alle investorernes bedste inte-resse, og især give den danske UCITS mulighed for at ind-hente alle de oplysninger og dokumenter fra masterinstitut-tet, som den danske UCITS har behov for, for at kunne op-fylde sine forpligtelser, foreslås det i stk. 4, nr. 1, at besty-relsen i investeringsforeningen, SIKAV’en eller i det inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer en værdipapirfond (feederinstituttet) og maste-rinstituttet skal indgå en skriftlig aftale herom, der skal værejuridisk bindende. Hvis feederinstituttet og masterinstituttetadministreres af det samme investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, er det tilstrækkeligt, at selska-bet indfører forretningsgange, der ligeledes sørger for, atfeederinstituttet varetager investorernes interesser svarendetil indholdet af aftalen. Da investeringsforeninger og SI-KAV’er har deres egen bestyrelse, er det bestyrelsen for in-vesteringsforeningen eller SIKAV’en, der investerer sommasterinstitut eller feederinstitut, der skal indgå den nævnteaftale, mens det er bestyrelsen i det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der administrerer enværdipapirfond, der skal indgå aftalen, når der er tale om enværdipapirfond, idet den ikke har sin egen bestyrelse. End-videre er det de to bestyrelser, der skal træffe beslutning om,at det er tilstrækkeligt, at investeringsforvaltningsselskabetindfører forretningsgange for at beskytte investorerne i ste-det for, at de indgår en aftale, når to investeringsforeningereller SIKAV’er, der indgår i en master-feeder-struktur, ad-ministreres af det samme selskab. Er masterinstituttet ellerfeederinstituttet en UCITS med hjemsted i et andet EU- ellerEØS-land, er det dette lands lovgivning, der fastsætterhvem, der kan indgå aftale på vegne af den pågældendeUCITS.

På samme måde foreslås det i nr. 2 og 3, at masterinstitut-tets og feederinstituttets depotselskaber henholdsvis reviso-rer skal indgå aftaler om informationsudveksling for at sik-re, at feederinstituttets

depotselskab henholdsvis revisor modtager alle de oplys-ninger eller dokumenter fra masterinstituttets depotselskabhenholdsvis revisor, som er nødvendige for, at de kan udførederes opgaver.

Kommissionen har i direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fu-sioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsespro-cedure fastsat bestemmelser om indholdet af de nævnte afta-ler og forretningsgange med henblik på at sikre en ensartetinvestorbeskyttelse i hele Unionen. Parterne kan selv fast-sætte yderligere i deres aftaler, men medlemslandene kan ik-ke i deres lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er taleom juridisk bindende aftaler, hvori parterne skal fastsættebestemmelser om hvilket lands lovgivning, der finder an-vendelse, hvis masterinstituttet og feederinstituttet har hjem-

59

sted i to forskellige EU-medlemsstater. De nævnte aftalerm.v. fremgår af forslaget til § 4, fordi de er en integreret delaf master-feeder-strukturen.

I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærme-re regler om indholdet af de i stk. 4 nævnte aftaler, idet deter fundet hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser fremgår afen bekendtgørelse. Der er fastsat bestemmelser om udveks-ling af oplysninger mellem det omfattede masterinstitut ogfeederinstitut, investering i masterinstituttet, standarder forrevisionens beretning, oplysninger om ændringer af maste-rinstituttets vedtægter, indholdet af aftalerne mellem reviso-rerne og depotselskaberne samt lovvalg svarende til bestem-melserne i Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelserom fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldel-sesprocedure. Den nævnte regulering er dels fastsat i dengældende bekendtgørelse om depotselskaber, dels i bekendt-gørelse om master-feeder-strukturer.

Til § 5Det foreslås at videreføre § 8 i den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v., men således at bestemmelsen ikkelængere gælder for specialforeninger og hedgeforeninger, dade fremover ikke er omfattet af lovforslaget. § 8 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte arti-kel 22, stk. 1, 32, stk. 1, og 113, stk. 2, i UCITS-direktivet. Iforslagets § 25 er der i overensstemmelse med artikel 5, stk.6, i UCITS-direktivet, en generel bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet skal godkende en dansk UCITS’ valg af depot-selskab. Efter lovforslaget skal danske UCITS’, dvs. inve-steringsforeningers, SIKAV’ers og værdipapirfondes finan-sielle aktiver (formuen) forvaltes og opbevares særskilt forden danske UCITS’ afdelinger i et depotselskab godkendt afFinanstilsynet, jf. lovforslagets § 2, nr. 11. Forslaget præci-serer, at det er afdelingernes finansielle aktiver, der skal op-bevares særskilt. Årsagen hertil er, at afdelingerne er selv-stændige økonomiske enheder med forskellige investorer.De finansielle aktiver omfatter også afdelingernes likvidemidler. Hensigten med bestemmelsen er, at de finansielleaktiver ikke må komme ledelsen og de ansatte i hænde.

Efter forslaget er det de finansielle aktiver (formuen), derskal opbevares og forvaltes i depotselskabet. Hermed under-streges det, at depotselskabet skal forvalte og opbevare heleformuen, herunder finansielle instrumenter, likvide midlerog aftaler om afledte finansielle instrumenter. En danskUCITS kan ikke indgå aftaler med flere depotselskaber. Detfølger af artikel 113, stk. 2, i UCITS-direktivet, hvorefter in-vesteringsinstitutter, der den 20. december 1985 i overens-stemmelse med den nationale lovgivning havde flere depot-selskaber, uanset artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 1, kunne fort-sætte hermed under visse betingelser. Hvis den danskeUCITS indgår aftaler om afledte finansielle instrumentermed andre end depotselskabet, skal den danske UCITS, forat depotselskabet kan opfylde sine forpligtelser, underrettedepotselskabet om sådanne aftaler. Såfremt depotselskabetopbevarer afdelingernes finansielle instrumenter i depotereller på konti i afdelingens navn, er kravet opfyldt. Det sam-

me gælder, når afdelingens likvide midler indsættes på enkonto i afdelingens navn. Den danske UCITS kan dog ind-sætte afdelingernes likvide midler i andre pengeinstitutter,men kun sådan, at depotselskabet forvalter dem således, atde likvide midler kun kan frigives ved overførelse til depot-selskabet.

Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også op-fyldt, hvis en afdelings finansielle instrumenter opbevarespå en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed. Udgangspunktet er, at en afdelings danske værdi-papirer, opbevares i en værdipapircentral. Finanstilsynet hardog tilladt, at en investeringsforenings depotselskab opbeva-rer foreningens danske finansielle instrumenter i et individu-elt depot, dvs. et separat depot i VP Securities A/S gennemen global eller sub custodian (depot for alle værdipapirer oget underdepot for nogle af dem), mens Finanstilsynet ikkehar tilladt, at et depotselskab opbevarer en investeringsfor-enings danske finansielle instrumenter i VP Securities A/Sgennem et samledepot hos et andet kontoførende institut iVP Securities A/S.

Med hensyn til de udenlandske værdipapirer, er det almin-deligt, at de opbevares på samlekonti, de såkaldte »sub ac-counts«. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne do-kumentere, at afdelingernes udenlandske værdipapirer bliveropbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekon-toen, i afdelingens navn. Den danske UCITS skal efter § 72,stk. 3, i lov om finansiel virksomhed samtykke i, at dens fi-nansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, og de-potselskabet skal oplyse den danske UCITS om retsvirknin-gerne af opbevaring på samlekonti.

I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depot-selskabets pligter beskrevet. Kravet om, at depotselskabetskal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhedunderstreger, at depotselskabet skal have en tilstrækkeligstyrke i forhold til den danske UCITS, der har valgt depot-selskabet. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §25, stk. 1, nr. 1, hvor kravene er nærmere uddybet.

Til § 6Den foreslåede bestemmelse svarer dels til § 9 i den gæl-

dende lov om investeringsforeninger m.v. Organisering afspecialforeninger og hedgeforeninger er ikke længere omfat-tet af bestemmelsen.

Det foreslåede stk.1 fastsætter, at investeringsforeninger erselvadministrerende foreninger. Foreningsformen var denforetrukne form for kollektiv investering, før den første lovom investeringsforeninger trådte i kraft den 1. januar 1983.Ved valget af foreningsformen var det afgørende, at med-lemmerne (nu investorerne) på generalforsamlinger sikresindflydelse på forvaltningen af deres midler. Indtil 1. juli2012 har det kun været muligt at investere i UCITS, der varinvesteringsforeninger. Nu er det også muligt at investere iSIKAV’er og værdipapirfonde. Enhver, der ejer en andel afinvesteringsforeningens, dvs. en afdelings formue, er inves-tor i afdelingen og i foreningen. Det medfører, at enhver, dererhverver en andel af en investeringsforenings formue, bli-ver investor i foreningen med de deraf følgende rettigheder

60

og pligter. Hæftelsen er begrænset til afdelingernes formue,således at den enkelte investor alene hæfter med sin andel afformuen (indskud), jf. stk. 5. Bestemmelsen medfører endvi-dere, at det alene er indehavere af en eller flere andele, derkan være investorer i foreningen.

Stk. 2 fastslår, at investeringsforeninger skal opdeles i eneller flere afdelinger hver baseret på en bestemt del af akti-verne efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdelinger en selvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel erejer af en til andelen (indskuddet) svarende ideel andel af deaktiver, der hører til afdelingen. Investorer, der investerer ien investeringsforening, investerer ikke nødvendigvis i alleinvesteringsforeningens afdelinger og har dermed heller ik-ke en økonomisk interesse heri.

I stk. 3 foreslås, at en afdeling i en investeringsforeningalene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konse-kvens af, at hver afdeling er en økonomisk enhed og har sinegen investeringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser,der udøves på generalforsamlingen, en afdelings investorer imedfør af lovforslagets § 32, stk. 3, for så vidt angår for-hold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endelig skal eninvesteringsforenings årsrapport i medfør af lovforslagets §82 for hver afdeling indeholde særskilt balance, resultatop-gørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingernehæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der på-hviler investeringsforeningen som sådan. Ved fælles om-kostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres tilden enkelte afdeling.

Med stk. 4 foreslås det, at en afdeling kan opdeles i an-delsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Hermedfastslår stk. 1, at investeringsforeninger, der er juridiske per-soner, er selvadministrerende foreninger, stk. 3, fastslår, atforeningen skal organiseres med en eller flere afdelinger, ogstk. 4 fastslår, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser.Der henvises til § 18 om andelsklasser og bemærkningernetil bestemmelsen.

I stk. 5 foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfterpersonligt for en investeringsforenings eller en afdelingsforpligtelser, men alene hæfter med sin andel af formuendvs. sit indskud. Det svarer til begrænset hæftelse i investe-ringsforeninger og aktieselskaber. Forslaget sikrer således,at en investor alene hæfter med værdien af sine andele afden til enhver tid værende formue i den eller de afdelinger,som investoren har investeret i.

I stk. 6 foreslås det, at alle investorer i en investeringsfor-ening skal have de samme rettigheder for så vidt angår for-hold, som vedrører alle investorerne i investeringsforenin-gen. Bestemmelsen sikrer, at alle investorer i en investe-ringsforening, uanset hvilken eller hvilke afdelinger investo-ren har investeret i, har de samme rettigheder for så vidt an-går forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrø-rer alle investorerne i foreningen, f.eks. muligheden for atdeltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås endvi-dere, at alle investorer i en afdeling skal have de samme ret-tigheder for så vidt angår forhold, som alene vedrører inve-storerne i afdelingen. Det kunne f.eks. være udbytteprocen-ten i den pågældende afdeling, ændring af vedtægtsbestem-

melsen for denne afdeling, dens fusion eller afvikling. Ende-lig foreslås det, at udgangspunktet om lige rettigheder kanfraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18,udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. for-slagets § 19, nr. 7, og fastsættelse af regler om stemmerets-begrænsning, jf. forslagets § 19, nr. 11. Alle tre forhold kræ-ver, at fravigelsen har hjemmel i vedtægter.

Til § 7Det foreslås at videreføre § 9 a i den gældende lov om in-

vesteringsforeninger m.v., der fastsætter regler for SI-KAV’er, hvor selskabskapitalen varierer afhængigt af deemissioner og indløsninger af andele, som SIKAV’en gen-nemfører på de vilkår, som er fastsat i SIKAV’ens vedtæg-ter, jf. forslaget til § 20, stk. 1, nr. 19. Reglerne om SI-KAV’er, der blev indført med lov nr. 557 af 18. juni 2012,er en dansk udgave af SICAV’er i Luxembourg, Belgien ogFrankrig.

I stk. 1 fastsættes det, at enhver, der ejer en andel i en af-deling i en SIKAV, dvs. en afdelings formue, er investor iafdelingen og i SIKAV’en. SIKAV’er er ligesom investe-ringsforeninger »investeringsselskaber«, som nævnt iUCITS-direktivet. Forskellen mellem investeringsforeningerog SIKAV’er er især, at investeringsforeninger kan have endirektør og personale eller delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-skab. Investeringsforeningen kan også delegere andre opga-ver. SIKAV’ers bestyrelse skal udpege et investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab.

Forslaget til stk. 2 og 3, er bygget over tilsvarende bestem-melser i selskabsloven, jf. §§ 24, 25 og 39 i selskabsloven.Det foreslås i stk. 2, at SIKAV’er kan stiftes af en eller flerestiftere. Både fysiske og juridiske personer og offentligemyndigheder, som har den fornødne handleevne og retsev-ne, kan stifte en SIKAV. Personligt drevne virksomhederkan derimod ikke stifte en SIKAV. Der stilles ikke særligekrav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikkevære under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.Tvangsakkord i henhold til konkurslovens kapitel 19-23 ogfrivillig akkord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifteen SIKAV. En juridisk person skal have retsevne for at kun-ne være stifter. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis,at et anparts- eller aktieselskab, som selv er under stiftelseog derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan værestifter af en SIKAV.

Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk person,når stiftelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen. Tilsvarendeforeslås det i stk. 3, at SIKAV’er stiftes på grundlag af etstiftelsesdokument, der skal underskrives af stifterne og in-deholde oplysning om fra hvilken bestemt dato, stiftelsenskal have retsvirkning. Dokumentet skal også indeholde SI-KAV’ens vedtægter. Stiftelsen har retsvirkning fra datoenfor stiftelsesdokumentets underskrivelse, eller fra den seneredato, som er anført i stiftelsesdokumentet. Der er ikke kravom afholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis der ikke iforbindelse med stiftelse af SIKAV’en er valgt en bestyrelseog revisor, skal stifterne senest to uger fra underskrivelsen

61

af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg afbestyrelse og revisor. Datoen for underskrivelsen er stiftel-sesdatoen, med mindre andet fremgår af stiftelsesdokumen-tet.

Det foreslås i stk. 4, at SIKAV’er, ligesom investerings-foreninger, skal opdeles i en eller flere afdelinger, hver ba-seret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes be-stemmelser herom. En afdeling er en selvstændig økono-misk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (ind-skuddet) svarende ideel andel af de aktiver, der hører til af-delingen. Ligesom det er tilfældet ved investeringsforenin-ger vil investorer, der investerer i en SIKAV, ikke nødven-digvis investere i og dermed have en økonomisk interesse ialle SIKAV’ens afdelinger.

I stk. 5 foreslås, at en afdeling i en SIKAV alene hæfterfor sine egne forpligtelser. Det er en konsekvens af, at hverafdeling er en økonomisk enhed og har sin egen investe-ringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser, der udøvespå generalforsamlingen, en afdelings investorer i medfør aflovforslagets § 41, stk. 3, for så vidt angår forhold, der ude-lukkende vedrører afdelingen. Endelig skal en SIKAV’s års-rapport i medfør af lovforslagets § 82 for hver afdeling inde-holde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det erdog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solida-risk for fælles omkostninger, der påhviler SIKAV’en somsådan. Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, somikke kan henføres til den enkelte afdeling.

Med stk. 6 foreslås det, at en afdeling kan opdeles i an-delsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Derhenvises til forslaget til § 18 om andelsklasser og bemærk-ningerne til bestemmelsen.

I stk. 7 foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfterpersonligt for en SIKAV’s eller en afdelings forpligtelser,men alene hæfter med sin andel af formuen, dvs. sit ind-skud. Det svarer til begrænset hæftelse i investeringsforenin-ger og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, at en investoralene hæfter med værdien af sine andele af den til enhver tidværende formue i den eller de afdelinger, som investorenhar investeret i.

I stk. 8 foreslås det, at alle investorer i en SIKAV skal ha-ve de samme rettigheder for så vidt angår forhold, som ve-drører alle investorerne i SIKAV’en. Bestemmelsen sikrer,at alle investorer i en SIKAV, uanset hvilken eller hvilke af-delinger investoren har investeret i, har de samme rettighe-der for så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke,men som vedrører alle investorerne i SIKAV’en, f.eks. mu-ligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Detforeslås endvidere, at alle investorer i en afdeling skal havede samme rettigheder for så vidt angår forhold, som alenevedrører investorerne i afdelingen. Det kunne f.eks. væreudbytteprocenten i den pågældende afdeling, ændring afvedtægtsbestemmelsen for denne afdeling, dens fusion ellerafvikling. Endelig foreslås det, at udgangspunktet om ligerettigheder kan fraviges som følge af etablering af andels-klasser, jf. § 18, udstedelse af andele uden ret til udbytte (exkupon), jf. forslagets § 20, stk. 1, nr. 7, og fastsættelse afregler om stemmeretsbegrænsning, jf. forslagets § 20, stk. 1,

nr. 12. Alle tre forhold kræver, at fravigelsen har hjemmel ivedtægter.

Til § 8Det foreslås at videreføre § 9b i den gældende lov om in-

vesteringsforeninger m.v. om værdipapirfonde. »Værdipa-pirfonde« er den danske udgave af UCITS-direktivets »inve-steringsfonde administreret af administrationsselskaber«. In-vesteringsfonde – herefter værdipapirfonde, når der er taleom den danske form – oprettes ifølge artikel 1, stk. 3, iUCITS-direktivet i henhold til aftale og er en meget udbredtform for UCITS i andre EU- og EØS-lande.

Ligesom UCITS-direktivet ikke fastsætter selskabsretligeregler for de former for UCITS, f.eks. investeringsforenin-ger og SIKAV’er, der er juridiske personer, fastsætter direk-tivet heller ikke regler for værdipapirfonde, der ikke er juri-diske personer. Uanset dette er værdipapirfonde ligesom deandre former for UCITS omfattet af kapitel VII »Forpligtel-ser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspoli-tik« i UCITS-direktivet. Værdipapirfonde kan således bliveforpligtet af kontrakter f.eks. om afledte finansielle instru-menter, ligesom de er omfattet af reglerne om optagelse afmidlertidige lån, jf. artikel 83, stk. 2, i UCITS-direktivet, tilf.eks. indløsning og afvikling af handler.

Endvidere fremgår det af artikel 90 i UCITS-direktivet, atdet i hjemlandets lovgivning eller i fondsbestemmelserneskal angives, hvilke vederlag og udgifter, investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet kan debite-re værdipapirfonden samt den måde, hvorpå vederlaget be-regnes.

Ifølge artikel 49 betragtes hver afdeling som et separat in-vesteringsinstitut i henhold til kapitel VII, når investerings-institutter består af flere afdelinger. Som det fremgår oven-for, er det værdipapirfonden eller dens afdelinger, der bliverforpligtet. Det er derfor ikke det selskab, der administrererværdipapirfonden, der hæfter for forpligtelserne.

Forslaget fastsætter regler for etablering af værdipapirfon-de her i landet. Branchen har således mulighed for at udbydedette »investeringsprodukt«, som andele i en værdipapirfondi realiteten er, til investorer, der ønsker denne form for inve-stering, på lige fod med administrationsselskaber i en rækkeandre EU- og EØS-lande. Det særlige ved værdipapirfondeer, at der ikke er »medlemsdemokrati«, idet en værdipapir-fond ikke har en generalforsamling og bestyrelse. Alle be-slutninger om at indgå retshandler vedrørende en værdipa-pirfond og dens afdelinger træffes af investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet. Værdipapir-fonden som sådan er en »paraply«, jf. den engelske beteg-nelse »umbrella fund«, der har én eller flere afdelinger meden fælles tilknytning i form af navnet, fælles investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotsel-skab.

De forpligtelser, som værdipapirfondes afdelinger kan ha-ve, er forpligtelser i henhold til en aftale om midlertidige lånog i henhold til en kontrakt om afledte finansielle instru-menter samt forpligtelser i forbindelse med handel med fi-nansielle instrumenter. Det svarer til, hvad der gælder for af-

62

delinger i investeringsforeninger og SIKAV’er. Når der ertale om værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, der indgår aftaler f.eks. med depotselskabet på vegne af værdipapirfonden, nårder er tale om depotselskabsaftalen, men ellers som ud-gangspunkt på vegne af afdelingen, når der er tale om for-hold vedrørende den enkelte afdeling.

Afdelingens omkostninger kan omfatte honorar til investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet foradministration af værdipapirfonden, honorarer for modtagetinvesteringsrådgivning eller skønsmæssig porteføljepleje, ogomkostninger i forbindelse med markedsføring. Ifølge for-slaget til § 21, nr. 19, skal fondsbestemmelserne blandt an-det indeholde bestemmelser om omkostninger, der påhvilerde enkelte afdelinger samt et maksimum for hvor stor en an-del, omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige for-mue i regnskabsåret.

En værdipapirfond er som nævnt ikke en juridisk person,men en økonomisk enhed set i forhold til det selskab, deradministrerer værdipapirfonden. Afdelingerne er økonomi-ske enheder, der ejer en bestemt del af værdipapirfondensaktiver, hvorfor investeringsforvaltningsselskabet eller ad-ministrationsselskabet kan debitere afdelingernes omkost-ninger direkte på afdelingernes konti. Som udgangspunkthar en værdipapirfond ikke fælles omkostninger, sådan sominvesteringsforeningerhar, f.eks. til bestyrelsen.

Værdipapirfonde og deres afdelinger bliver omfattet afregnskabsregler, som gælder for f.eks. investeringsforenin-ger og deres afdelinger, dog sådan at årsrapporten bliveromfattet af investeringsforvaltningsselskabets årsrapport,når værdipapirfonden bliver administreret her i landet. Derer dog den forskel, at Erhvervsstyrelsen ikke offentliggør enværdipapirfonds årsrapport og de enkelte afdelingers års-regnskab, der består af en resultatopgørelse, en balance ognoter for hver af afdelingerne. Værdipapirfondes årsrappor-ter er en del af årsrapporten for det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, som administrerer vær-dipapirfonden. Finanstilsynet fastsætter i medfør af forsla-gets § 95, stk. 4, regler om offentliggørelse af værdipapir-fondes årsrapporter. Reglerne skal omfatte værdipapirfonde,der administreres af såvel investeringsforvaltningsselskabersom administrationsselskaber.

Det foreslås i stk. 1, at værdipapirfonde skal bestå af en el-ler flere afdelinger, der er selvstændige økonomiske enhe-der, hver baseret på en bestemt del af værdipapirfondens ak-tiver ligesom investeringsforeninger og SIKAV’er. Hverkenværdipapirfonde eller deres afdelinger er selvstændige juri-diske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og ad-ministreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 ilov om finansiel virksomhed, eller af administrationsselska-ber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapir-fond, er investor i fonden. Den omstændighed, at en værdi-papirfond ikke er en juridisk person, gør det unødvendigt atfastlægge regler for selve stiftelsen af fonden. Udover lo-vens bestemmelser reguleres en værdipapirfond af fondsbe-stemmelserne, jf. § 21, der vedtages af bestyrelsen i det sel-

skab, der administrerer værdipapirfonden. Fondsbestemmel-serne og ændringer heraf skal godkendes af Finanstilsynet.

Af forslagets stk. 2, fremgår, at hver afdeling i en værdi-papirfond er baseret på en bestemt del af værdipapirfondensaktiver efter fondsbestemmelsernes regler herom. Fondsbe-stemmelserne svarer til vedtægterne for investeringsforenin-ger og SIKAV’er, idet fondsbestemmelserne dog ikke inde-holder forenings- og selskabsretlige bestemmelser. Forslagetsvarer til § 6, stk. 2, der gælder for investeringsforeninger,og § 7, stk. 4, der gælder for SIKAV’er. En afdeling er enselvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer afen til andelen (indskuddet) svarende ideel andel af afdelin-gens formue. Investorerne ejer kollektivt afdelingens for-mue.

I stk. 3, foreslås, at en afdeling i en værdipapirfond alenehæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konsekvens af,at afdeling er en økonomisk enhed og har sin egen investe-ringspolitik. Endvidere skal en værdipapirfonds årsrapport imedfør af forslagets § 82 for hver afdeling indeholde sær-skilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundetrimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solidarisk for fæl-les omkostninger, der påhviler værdipapirfonden som sådan.Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, som ikkekan henføres til den enkelte afdeling. Bestemmelsen svarertil § 6, stk. 3, der gælder for foreninger, og § 7, stk. 5, forSIKAV’er.

En værdipapirfond kan ikke disponere på egen hånd, ind-gå retshandler eller påtage sig forpligtelser. Det foreslås der-for i stk. 4, at pligten, i det omfang loven pålægger værdipa-pirfonde pligter, påhviler investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet, der administrerer værdipapir-fonden. Imidlertid hæfter selskabet ikke for forpligtelsen.Det gør værdipapirfonden eller en af dens afdelinger. Detmedfører, at betaling for tjenesteydelser f. eks. investerings-rådgivning tages af afdelingens eller afdelingernes midler.Det svarer til, hvad der gælder for f.eks. investeringsforenin-ger.

Efter stk. 5 kan en afdeling opdeles i andelsklasser eftervedtægternes bestemmelser herom. Det svarer til, hvad dergælder for investeringsforeninger og SIKAV’er

I stk. 6 foreslås det, at en investor i en afdeling ikke hæfterpersonligt for værdipapirfondens eller en afdelings forplig-telser, men alene med sin andel af formuen, dvs. sit indskud.Det svarer til begrænset hæftelse i investeringsforeninger,SIKAV’er og aktieselskaber. Forslaget sikrer således, at eninvestor alene hæfter med værdien af sine andele af den tilenhver tid værende formue i den eller de afdelinger, som in-vestoren har investeret i.

I stk. 7 foreslås det, at alle investorer i en værdipapirfondskal have de samme rettigheder for så vidt angår forhold,som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Bestem-melsen sikrer, at alle investorer i en værdipapirfond, uansethvilken eller hvilke afdelinger investoren har investeret i,har de samme rettigheder for så vidt angår forhold, der ikkeer afdelingsspecifikke, men som vedrører alle investorerne iværdipapirfonden. Det foreslås endvidere, at alle investorer i

63

en afdeling skal have de samme rettigheder for så vidt angårforhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Detkunne f.eks. være udbytteprocenten i den pågældende afde-ling, ændring af fondsbestemmelser for denne afdeling, densfusion eller afvikling. Endelig foreslås det, at udgangspunk-tet om lige rettigheder kan fraviges som følge af etableringaf andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret tiludbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8. Begge forhold kræver, atfravigelsen har hjemmel i fondsbestemmelserne.

Til § 9Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af

§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dermed dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: § 9 omtilladelse til investeringsforeninger, § 10 om tilladelse til SI-KAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, § 12 om til-ladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på ansøgningom tilladelse.

§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte for så vidt angår investeringsforeninger artikel4, artikel 5, stk. 2, og 3, artikel 33, stk. 1-3, artikel 27 og ar-tikel 29, stk. 1-3, i UCITS-direktivet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynetkan give tilladelse til en investeringsforening i henhold tillovforslagets § 3, fremgår af bestemmelsens stk. 1, menskravene, der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan givetilladelse til en investeringsforenings investering som feede-rinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20 pct. i§ 154, stk. 1, fremgår af § 12. Finanstilsynet skal give enforening tilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingel-serne gælder ikke kun ved stiftelsen men også i den fortsattedrift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingel-serne for at opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk.1, nr. 2. Finanstilsynet skal også godkende en investerings-forenings delegation af den daglige ledelse til et nyt investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ogvalg af et nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 22 og 25.

Det foreslåede nr. 1 fastslår, at investeringsforeningenskal være gyldigt stiftet. En forening er gyldigt stiftet, nårstifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte for-eningen og har indgået en stiftelsesoverenskomst. Den stif-tende generalforsamling skal tillige have vedtaget forenin-gens vedtægter og valgt foreningens bestyrelse og revisio-nen.

Det foreslåede nr. 2 fastslår, at foreningen skal opfyldebetingelserne i forslagets § 3, stk. 1-5, 6, 7 og 10, herunderkravet til formuens størrelse i foreningens afdelinger. Derhenvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Ifølge forslagets nr. 3 er det endvidere et krav, at medlem-mer af bestyrelsen og direktionen er myndige og opfylderkravene om egnethed og hæderlighed i forslagets § 57, hvor-til der henvises. Bestyrelsen kan delegere den daglige ledel-se til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-onsselskab i stedet for at ansætte en direktør, jf. forslagets §47, stk. 4. Det er det mest almindelige for danske investe-ringsforeninger, idet kun to på nuværende tidspunkt har endirektør. Finanstilsynet skal i medfør af forslagets § 22 god-

kende foreningens delegation af den daglige ledelse til (valgaf) investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab. Denne godkendelse følger af UCITS-direktivets arti-kel 5, stk. 2.

Det foreslåede nr. 4 kræver, at Finanstilsynet har god-kendt foreningens vedtægter. Der henvises til bemærknin-gerne til § 19. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Ifølge det foreslåede nr. 5 skal Finanstilsynet godkendeinvesteringsforeningens valg af depotselskab, hvilket ligele-des følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvi-ses til forslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår, og be-mærkningerne hertil.

Efter nr. 6 foreslås det som et krav for at få tilladelse, atinvesteringsforeningens aktivitetsplan, organisation, forret-ningsgange og administrative forhold er forsvarlige, sådan atder er sammenhæng mellem en investeringsforenings aktivi-teter og dens organisation og forretningsgange. Organisatio-nen og forretningsgangene skal opfylde kravene i bekendt-gørelse om ledelse, styring og administration af investe-ringsforeninger m.v., som Finanstilsynet udsteder blandt an-det i medfør af lovforslagets § 63, stk. 4. Når en investe-ringsforening administreres af et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab, skal den kun haveforretningsgange eller procedurer for samarbejdet mellembestyrelsen og det valgte selskab. Det er da investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets forret-ningsgange, der finder anvendelse for den daglige drift.

Det foreslåede nr. 7 om forbud mod snævre forbindelsergennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet ogindebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligtat angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkeliggennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbin-delse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I dennevurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i investe-

ringsforeningen,2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene

midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse påforeningens virksomhed,

3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomhe-der, med hvilke investeringsforeningen har snævre for-bindelser, og

4) selskabernes geografiske placering. F.eks. kan visseformer for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser ogaktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsynvanskeliggøres.

Lovforslagets § 2, nr. 19, definerer snævre forbindelser.Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter det foreslåede nr. 8, der gennemfører andet led af ar-tikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, at tilsynet ikke vanske-liggøres på grund af lovgivningen i et land uden for DenEuropæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhedeller person, som foreningen har snævre forbindelser med.

64

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at til-synsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksom-hed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kanudøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsy-net ikke har hjemmel til at samarbejde med det pågældendelands myndigheder. Der kan også være tale om, at et landsmyndigheder ikke ønsker at samarbejde.

Efter nr. 9 foreslås det, at formuen mindst skal udgøre 10mio. kr. for hver afdeling i investeringsforeninger. Formuenskal være tegnet på den stiftende generalforsamling og ind-sat på en spærret konto i depotselskabet, ellers skal der fore-ligge en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller etforsikringsselskab, om tegning af andele i hver afdeling forminimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr. Da tværgående pen-sionskasser er omfattet af reglerne for forsikringsselskaber,vil en tværgående pensionskasse også kunne afgive garantiom tegning af andele i investeringsforeninger, som pensi-onskassen selv vil investere i. Finanstilsynet administrererbestemmelsen således, at den ubetingede garanti skal fore-ligge, når Finanstilsynet giver afdelingen tilladelse ogmindst løbe frem til og med én bankdag efter tegningsperio-dens udløb, eller indtil investeringsforeningen opfylder for-muekravet, hvis der ikke er en tegningsperiode. I praksis vilFinanstilsynet anmode investeringsforeningen om at sendegarantien, når Finanstilsynet har konstateret, at afdelingen iøvrigt opfylder betingelserne for, at Finanstilsynet kan givetilladelse.

Nr. 10 foreslår, at investeringsforeningen skal have hjem-sted i Danmark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 27og den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Imid-lertid er det en ændring i forhold til det krav, der var i dentidligere lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v. om, at eninvesteringsforening skulle have hovedkontor og hjemsted iDanmark. Det skyldes, at UCITS-direktivets (direktiv85/611/EØF) tidligere krav om, at hovedkontoret og hjem-stedet skulle ligge i den samme EU-medlemsstat er ændretsom følge af mulighederne for grænseoverskridende admini-stration, jf. UCITS-direktivets artikel 4, hvorefter en UCITSbetragtes som etableret i sit hjemland. Der henvises til for-slagets § 22, stk. 2, hvorefter en investeringsforening, derhar delegeret den daglige ledelse til et administrationssel-skab, har hjemsted i den kommune, hvor dens repræsentanthar adresse.

Efter det foreslåede nr. 11 er det en betingelse, at stk. 2,hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de oplysninger,som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt.En tilladelse til den i § 3 nævnte virksomhed forudsætter, atstk. 2 er opfyldt.

Finanstilsynet skal i medfør af stk. 2 have de nødvendigeoplysninger til brug for vurderingen af, om betingelserne forat blive godkendt efter stk. 1 er opfyldt. De fleste investe-ringsforeninger har valgt at delegere den daglige ledelse tilet investeringsforvaltningsselskab. Sådanne investeringsfor-eninger skal derfor ikke sende oplysninger om en direktør,jf. nr. 3, og de skal kun sende den i nr. 6 nævnte aktivitets-plan, men ikke oplysninger om organisationen, forretnings-

gange og eventuelle andre administrative forhold, fordi Fi-nanstilsynet tager stilling til disse i forhold til investerings-forvaltningsselskabet. Når der er tale om et administrations-selskab, er det de kompetente myndigheder i dets hjemland,der er ansvarlig for tilsynet med selskabet. Med hensyn tilFinanstilsynets godkendelse af bestyrelsens delegation afden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab el-ler administrationsselskab henvises til forslagets § 22.

De i stk. 1 nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at investeringsforeninger er juridi-ske personer, og at de skal opfylde lovens krav, når de påbe-gynder deres virksomhed, danner som nævnt udgangspunktfor Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kangive foreningen tilladelse som investeringsforening.

Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilret-telægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn,hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potenti-elle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser der-for kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giverFinanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere,hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation. Finanstil-synet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er ind-sendt af investeringsforvaltningsselskab, der har erfaringmed administration af investeringsforeninger, og som tidli-gere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynet har efter tilsy-nets praksis krævet de nedenfor nævnte dokumenter og op-lysninger:1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende

den stiftende generalforsamling samt protokollen fordet første bestyrelsesmøde.

2) Foreningens vedtægter.3) Dokumentation for formuens tilstedeværelse i afdelin-

gerne.4) Forretningsorden for bestyrelsen.5) Bestyrelsens retningslinjer for arbejdsdelingen mel-

lem bestyrelsen og direktionen eller investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets di-rektion, herunder bestyrelsens instruks til direktionenvedrørende placering af afdelingernes midler.

6) Foreningens aktivitetsplan (driftsplan eller forret-ningsplan), der som det mindste angiver foreningensorganisatoriske struktur, og hvordan den vil markeds-føre sine andele.

7) Væsentlige forretningsgange. Har bestyrelsen delege-ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, skal foreningenikke sende forretningsgange, jf. det ovenfor beskrev-ne. Derimod kan der blive tale om, at investeringsfor-valtningsselskabet skal søge om tilladelse til admini-stration af investeringsforeninger, hvis det ikke allere-de har tilladelse til det.

8) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets ogden eller de udpegede revisorers navne.

9) En erklæring fra revisionen om, at investeringsfor-eningens forretningsgange er betryggende, hvis for-eningen ikke har et investeringsforvaltningsselskab.

65

10) Oplysninger om, hvornår investeringsforeningen vilpåbegynde virksomhed.

11) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrel-sens og direktionens egnethed og hæderlighed. Oplys-ningsskemaerne og en vejledning hertil fremgår af Fi-nanstilsynets hjemmeside. Er den daglige ledelse de-legeret til et investeringsforvaltningsselskab, har Fi-nanstilsynet vurderet dettes direktion.

12) Oplysninger om eventuel delegation foretaget efterreglerne i kapitel 8.

13) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investe-ringsforeningen har delegeret opgaver i forbindelsemed formuens pleje.

14) Aftalen med depotselskabet.15) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller

administrationsselskabet, hvis investeringsforeningenhar delegeret den daglige ledelse.

Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de inr. 13-15 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at deforeligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgiv-ningen, og at opsigelsesvarslerne ikke er urimelige, idet detfor administrationsaftalens og rådgivningsaftalers vedkom-mende er et direktivkrav, da der er tale om delegation, der erreguleret i UCITS-direktivets artikel 13.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, litra g,må det mandat, som en investeringsforening giver i forbin-delse med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at inve-steringsforeningens bestyrelse på et hvilket som helst tids-punkt kan give yderligere instrukser og trække mandatet til-bage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernesinteresse.

Det følger som nævnt af det foreslåede stk. 2, at Finanstil-synet skal have de oplysninger, der er nødvendige for, at Fi-nanstilsynet kan vurdere, om en investeringsforening opfyl-der betingelserne for at få tilladelse. Bestemmelsen medfø-rer, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren forfå uddybet eller suppleret de dokumenter, der ligger tilgrund for ansøgningen.

Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse efter stk.1, kan foreningen efter stk. 3 begynde sin virksomhed medat investere investorernes midler. Kravet om, at investe-ringsforeningen skal have tilladelse, før den kan investere demodtagne midler, medfører, at investorerne kan få derespenge tilbage, hvis de har tegnet andele på den stiftende ge-neralforsamling, og investeringsforeningen får afslag på sinansøgning.



§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte for så vidt angår SIKAV’er artikel 4, artikel 5,

stk. 2, og 3, artikel 23, stk. 1-3, artikel 27, artikel 29, stk.1-3, og artikel 107 i UCITS-direktivet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynetkan give tilladelse til en SIKAV i henhold til lovforslagets §3, fremgår af stk. 1, og svarer i vidt omfang til kravene i § 9,stk. 1, til investeringsforeninger, mens kravene, der skal væ-re opfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til en SI-KAV’s investering som feederinstitut og til at overskride in-vesteringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1, fremgår af for-slagets § 12. Finanstilsynet skal give en SIKAV tilladelse,hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kunved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Finanstilsynetkan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå denikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynetskal også godkende en SIKAV’s valg af et nyt investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab og valg afet nyt depotselskab, jf. forslagets §§ 23 og 25.

Det foreslåede nr. 1 fastslår, at SIKAV’en skal være gyl-digt stiftet. En SIKAV er gyldigt stiftet, når stifterne på engeneralforsamling har besluttet at stifte SIKAV’en og harindgået en stiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalfor-samling skal tillige have vedtaget SIKAV’ens vedtægter ogvalgt dens bestyrelse og revisionen. Der henvises til forsla-gets § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede nr. 2 fastslår, at SIKAV’en skal opfyldebetingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, 6 og 7. Der henvisestil bemærkningerne til disse bestemmelser.

Ifølge forslagets nr. 3 er det endvidere et krav, at medlem-merne af bestyrelsen er myndige og opfylder kravene omegnethed og hæderlighed i forslagets § 57, hvortil der henvi-ses. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningssel-skab eller et administrationsselskab, jf. § 49, stk. 2, mensbestyrelsen ikke kan ansætte en direktør. Finanstilsynet skali medfør af forslagets § 23 godkende SIKAV’ens valg af in-vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Denne godkendelse følger af UCITS-direktivets artikel 5,stk. 2.

Det foreslåede nr. 4 kræver, at Finanstilsynet har god-kendt SIKAV’ens vedtægter. Der henvises til bemærknin-gerne til forslagets §§ 16 og 20. Godkendelsen er også etkrav efter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.

Ifølge det foreslåede nr. 5 skal Finanstilsynet også god-kende SIKAV’ens valg af depotselskab, hvilket ligeledesfølger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises tilforslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår.

Efter nr. 6 foreslås det som et krav for at få tilladelse, atSIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, forretningsgange ogadministrative forhold er forsvarlige, sådan at der er sam-menhæng mellem en SIKAV’s aktiviteter og dens organisa-tion og forretningsgange. Organisationen og forretningsgan-gene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, sty-ring og administration af investeringsforeninger m.v., somFinanstilsynet blandt andet udsteder i medfør af lovforsla-gets § 63, stk. 4. Når en SIKAV administreres af et investe-ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skalden kun have forretningsgange eller procedurer for samar-

66

bejdet mellem bestyrelsen og det valgte selskab. Det er inve-steringsforvaltningsselskabets eller administrationsselska-bets forretningsgange, der finder anvendelse ved den dagligedrift, og de vil være kendt af Finanstilsynet eller det uden-landske tilsyn.

Det foreslåede nr. 7 om forbud mod snævre forbindelsergennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet ogindebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligtat angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkeliggennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbin-delse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I dennevurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i SI-

KAV’en,2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene

midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse på SI-KAV’ens virksomhed,

3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomhe-der, med hvilke SIKAV’en har snævre forbindelser, og

4) selskabernes geografiske placering.F. eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige ak-

tiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et ef-fektivt tilsyn vanskeliggøres.


Efter det foreslåede nr. 8, der gennemfører andet led af ar-tikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, at tilsynet ikke vanske-liggøres på grund af lovgivningen i et land uden for DenEuropæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhedeller person, som SIKAV’en har snævre forbindelser med.Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at til-synsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksom-hed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kanudøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsy-net ikke kan samarbejde med det pågældende lands myndig-heder.

Nr. 9 foreslår, at SIKAV’en skal have hjemsted i Dan-mark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 27 og dengældende lov om investeringsforeninger m.v. UCITS-direk-tivets (direktiv 85/611/EØS) tidligere krav om, at hovedkon-toret og hjemstedet skulle ligge i den samme EU-medlems-stat er ændret som følge af mulighederne for grænseover-skridende administration, jf. UCITS-direktivets artikel 4,hvorefter en UCITS betragtes som etableret i sit hjemland.

Der henvises til forslagets § 20, stk. 2, hvorefter en SI-KAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV’ens in-vesteringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkon-tor). Administreres en SIKAV af et administrationsselskab,har SIKAV’en dog hovedkontor der, hvor administrations-selskabet har hovedkontor. SIKAV’en skal, når den admini-streres af et administrationsselskab, indgå aftale med en re-præsentant her i landet og have hjemsted i den kommune,hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsen-terer SIKAV’en i Danmark.

Efter det foreslåede nr. 10 er det en betingelse for tilladel-se efter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholdealle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynetsvurdering, er opfyldt.

Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af bestyrel-sens valg af investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, henvises til forslagets § 23. Det bemærkes,at der ikke er krav til formuen i en SIKAV’s afdelinger imodsætning til at der er krav til formuen i en investerings-forenings afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til §7.

De i stk. 1 nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at SIKAV’er er juridiske personer,og at de skal opfylde lovens krav, når de påbegynder deresvirksomhed, danner som nævnt udgangspunkt for Finanstil-synets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan give SI-KAV’er tilladelse.

Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilret-telægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn,hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potenti-elle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser der-for kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giverFinanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere,hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation. Finanstil-synet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er ind-sendt af et investeringsforvaltningsselskab, der har erfaringmed administration af investeringsforeninger og SIKAV’er,og som tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynethar endnu ikke praksis på området, men det forventes, atkravene til dokumenter og oplysninger til brug for behand-ling af ansøgningen vil svare til, hvad der gælder for inve-steringsforeninger, dog afpasset de særlige krav til SI-KAV’er:1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende

den stiftende generalforsamling samt protokollen fordet første bestyrelsesmøde.

2) SIKAV’ens vedtægter.3) Forretningsorden for bestyrelsen.4) Bestyrelsens investeringsrammer for SIKAV’en og

dermed dens afdelinger.5) SIKAV’ens aktivitetsplan (driftsplan eller forretnings-

plan), der som det mindste angiver SIKAV’ens orga-nisatoriske struktur, og hvordan den vil markedsføresine andele.

6) Forretningsgange (procedurer) for samarbejdet medinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet. Der er ikke tale om forretningsgange fordriften, som varetages af investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet. Forretningsgan-gene kan være en del af eller et tillæg til administrati-onsaftalen.


8) Oplysninger om, hvornår SIKAV’en vil påbegyndevirksomhed.

9) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrel-sens egnethed og hæderlighed. Oplysningsskemaerne

67

og en vejledning hertil fremgår af Finanstilsynetshjemmeside.

10) Oplysninger om eventuel delegation, der vedrører SI-KAV’en, foretaget af investeringsforvaltningsselska-bet eller administrationsselskabet efter reglerne i lovom finansiel virksomhed.

11) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investe-ringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver i for-bindelse med formuens pleje. Det bemærkes, at detfor SIKAV’ers vedkommende er investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet, der de-legerer opgaver, men en SIKAV’s bestyrelse kan somled i aftaleforholdet (administrationsaftalen) stillekrav til hvem, bestyrelsen ønsker som investerings-rådgiver eller til at udføre porteføljepleje.

12) Aftalen med depotselskabet.13) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller

administrationsselskabet.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i

nr. 11-13 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at deforeligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgiv-ningen, og at opsigelsesvarslerne ikke er urimelige, idet detfor rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, derer reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det man-dat, som et investeringsforvaltningsselskab giver i forbindel-se med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investe-ringsforvaltningsselskabet på et hvilket som helst tidspunktkan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbagemed øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes inte-resse. Det har betydning for såvel administrationsaftalensom rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skalhave de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynetkan vurdere, om en SIKAV opfylder betingelserne for at fåtilladelse. Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan ret-te henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleretde dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.

Når Finanstilsynet har givet SIKAV’en tilladelse efter stk.1, kan den efter stk. 3 begynde sin virksomhed med at inve-stere investorernes midler. Kravet, om at SIKAV’en skal ha-ve tilladelse før, den kan investere de modtagne midler med-fører, at investorerne kan få deres penge tilbage, hvis de hartegnet andele på den stiftende generalforsamling, og SI-KAV’en får afslag på sin ansøgning.



§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte for så vidt angår værdipapirfonde artikel 4, ar-

tikel 5, stk. 2, og 3, og artikel 23, stk. 1-3, i UCITS-direkti-vet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynetkan give tilladelse til en værdipapirfond i henhold til lovfor-slagets § 3, fremgår af bestemmelsens stk. 1, og svarer tildels til kravene i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, for henholdsvisinvesteringsforeninger og SIKAV’er, mens kravene, der skalvære opfyldt for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til enværdipapirfonds investering som feederinstitut og til atoverskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 154, stk. 1,fremgår af § 12. Finanstilsynet skal give en værdipapirfondtilladelse, hvis betingelserne er opfyldt. Betingelserne gæl-der ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift. Fi-nanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne forat opnå den ikke længere er opfyldt, jf. § 110, stk. 1, nr. 2.Finanstilsynet skal også godkende investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets administration afden pågældende værdipapirfond og selskabets valg af et nytdepotselskab, jf. forslagets §§ 24 og 25.

Der er ikke krav til stiftelse af en værdipapirfond. Efter ar-tikel 1, stk. 3, i UCITS-direktivet oprettes en værdipapirfondefter aftale. Der er således ikke krav til stiftelse af værdipa-pirfonden, men bestyrelsen for det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der etablerer den, skaltræffe beslutning om oprettelsen og de fondsbestemmelser,der skal regulere værdipapirfonden. Da en værdipapirfondikke er en selvstændig juridisk person, men en økonomiskenhed, har den ikke en bestyrelse, som Finanstilsynet skalvurdere. Det er ledelsen i det selskab, der administrerer vær-dipapirfonden, der træffer beslutning om de forhold, der ve-drører værdipapirfonden, jf. forslagets § 8.

Det foreslåede nr. 1 fastslår, at værdipapirfonden skal op-fylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 1-3, og 8-9. Derhenvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Det foreslåede nr. 2 kræver, at Finanstilsynet har god-kendt fondsbestemmelserne, der som nævnt er vedtaget afbestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller admi-nistrationsselskabet. Der henvises til bemærkningerne til §§17 og 21. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direkti-vets artikel 5, stk. 2.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet godkende investeringsfor-valtningsselskabets eller administrationsselskabets admini-stration af denne værdipapirfond, jf. forslagets § 24, hvorafbetingelserne fremgår. Der henvises til bemærkningernehertil.

Ifølge det foreslåede nr. 4 skal Finanstilsynet godkendeinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-skabets valg af depotselskab for værdipapirfonden, hvilketligeledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Derhenvises til forslagets § 25, hvoraf betingelserne fremgår, ogbemærkningerne hertil.

Efter nr. 5 er det et krav for at få tilladelse, at Finanstilsy-net vurderer, at investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets aktivitetsplan, er forsvarlig. Investe-ringsforvaltningsselskabets administration af værdipapirfon-den, skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ledelse, sty-

68

ring og administration af investeringsforeninger m.v., somFinanstilsynet blandt andet udsteder i medfør af lovforsla-gets § 53, stk. 6.

Det foreslåede nr. 6 om forbud mod snævre forbindelsergennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet ogindebærer et krav om gennemsigtighed. Det er ikke muligtat angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkeliggennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det måderfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbin-delse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I dennevurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i det sel-

skab, der administrerer værdipapirfonden2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene

midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse på sel-skabets og værdipapirfondens virksomhed,

3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomhe-der, med hvilke det selskab, der administrerer værdipa-pirfonden har snævre forbindelser, og

4) selskabernes geografiske placering. F. eks. kan visseformer for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser ogaktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsynvanskeliggøres.


Efter det foreslåede nr. 7, der gennemfører andet led af ar-tikel 29, stk. 1, litra c, er det et krav, at tilsynet ikke vanske-liggøres på grund af lovgivningen i et land uden for DenEuropæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhedeller person, som værdipapirfonden har snævre forbindelsermed. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes,at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirk-somhed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikkekan udøves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finans-tilsynet ikke har hjemmel til at samarbejde med det pågæl-dende lands myndigheder eller det udenlandske tilsyn ikkeønsker at samarbejde.

Efter det foreslåede nr. 8 er det en betingelse for tilladelseefter § 3, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde al-le de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynetsvurdering, er opfyldt.

Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af værdipapir-fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, henvises til forslagets § 24 og bemærkningernehertil. Det bemærkes, at der ikke er krav til formuen i enværdipapirfonds afdelinger i modsætning til formuen i en in-vesteringsforenings afdelinger. Der henvises til bemærknin-gerne til forslagets § 8.

De i stk. 1 nævnte oplysninger er krav i UCITS-direktivetog er de krav, værdipapirfonde skal opfylde, når de påbe-gynder deres virksomhed (dvs. bliver udbudt til en viderekreds eller offentligheden). Oplysningerne danner somnævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvor-vidt Finanstilsynet kan give værdipapirfonde tilladelse.

Ifølge lovforslagets § 161, stk. 2, skal Finanstilsynet tilret-telægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn,hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potenti-elle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet tilpasser der-for kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giverFinanstilsynet mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere,hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation. Finanstil-synet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er ind-sendt af et investeringsforvaltningsselskab, der har erfaringmed administration af investeringsforeninger, SIKAV’er, el-ler værdipapirfonde, og som tidligere har indsendt ansøgnin-ger. Finanstilsynet har ikke praksis på området endnu, mendet forventes, at kravene til dokumenter og oplysninger tilbrug for behandling af ansøgningen vil svare til, hvad dergælder for investeringsforeninger og SIKAV’er, dog tilpas-set de særlige krav til værdipapirfonde:1) Fondsbestemmelser for værdipapirfonden2) Administrationsaftalen3) Investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-

onsselskabets skriftlige retningslinjer til direktionen ve-drørende værdipapirfonden, jf. § 53, stk. 2.

4) Investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-onsselskabets aktivitetsplan (driftsplan eller forret-ningsplan) vedrørende værdipapirfonden blandt andetom hvordan, værdipapirfondens andele skal markedsfø-res.


6) Oplysninger om, hvornår værdipapirfonden skal påbe-gynde virksomhed.

7) Oplysninger om eventuel delegation foretaget af inve-steringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.

8) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis investe-ringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver i for-bindelse med formuens pleje. Det er investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet, derdelegerer opgaver i henhold til bestemmelser herom ilov om finansiel virksomhed.

9) Aftalen med depotselskabet.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i

nr. 8 og 9 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at deforeligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgiv-ningen, og at opsigelsesvarslerne ikke er urimelige, idet detfor rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, derer reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, litra g, må det man-dat, som et investeringsforvaltningsselskab giver i forbindel-se med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at investe-ringsforvaltningsselskabet på et hvilket som helst tidspunktkan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbagemed øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes inte-resse. Det har betydning for såvel administrationsaftalensom rådgivnings- og porteføljeplejeaftaler.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet skalhave de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet

69

kan vurdere, om en værdipapirfond opfylder betingelsernefor at få tilladelse.

Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette hen-vendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleret de do-kumenter, der ligger til grund for ansøgningen.

Når Finanstilsynet har givet værdipapirfonden tilladelseefter stk. 1, kan værdipapirfonden efter stk. 3 begynde sinvirksomhed med at investere midler for investorerne.


§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., dermed dette forslag opdeles i følgende bestemmelser: Forslagtil § 9 om tilladelse til investeringsforeninger, § 10 om tilla-delse til SIKAV’er, § 11 om tilladelse til værdipapirfonde, §12 om tilladelse til feederinstitutter og § 13 om afslag på an-søgning om tilladelse.

§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte for så vidt angår feederinstitutter artikel 59 ogartikel 64 i UCITS-direktivet.

De krav, som ansøgeren skal opfylde for, at Finanstilsynetkan give tilladelse til, at en dansk UCITS investerer somfeederinstitut og til at overskride investeringsgrænsen på 20pct. i forslagets § 154, stk. 1, fremgår af stk. 2. Finanstilsy-net skal give den danske UCITS tilladelse hertil i medfør afstk. 2, hvis betingelserne er opfyldt. Det er en forudsætning,at den danske UCITS også opfylder kravene for at få tilla-delse som dansk UCITS, jf. §§ 9-11. Betingelserne gælderikke kun ved tilladelsen til at investere som feederinstitut,men også i den fortsatte drift.

Det foreslås i stk. 1, at en dansk UCITS, der søger tilladel-se til at investere som feederinstitut eller til at investere i etnyt masterinstitut skal indsende følgende til Finanstilsynet1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbe-

stemmelser,2) sit eget og masterinstituttets prospekt og centrale inve-

storinformation,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrati-

onsselskabets forretningsgange om administration afmaster-feeder-strukturen, jf. § 5, stk. 5, hvis feederin-stituttet og masterinstituttet administreres af det sammeinvesteringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, og aftalen mellem feederinstituttet og maste-rinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det sam-me selskab, jf. § 4, stk. 4, nr. 1,

4) de oplysninger, jf. stk. 3, der skal udleveres til medlem-merne, når feederinstituttet allerede har tilladelse somdansk UCITS. Bestemmelsen gennemfører UCITS-di-rektivets artikel 59, stk. 3, litra d, hvoraf det fremgår, atfeederinstituttet skal forelægge tilsynet de i artikel 64,stk. 1, nævnte oplysninger som en forudsætning for til-ladelse,

5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederin-stituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf.§ 4, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,

6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederin-stituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 4,stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og

7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk frade kompetente myndigheder i masterinstituttets hjem-land, hvis det ikke har tilladelse her i landet, om at detikke er et feederinstitut, og heller ikke ejer andele i etfeederinstitut.

Både feederinstituttet og masterinstituttet er UCITS, detvil i Danmark sige investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde. De oplysninger og dokumenter, som endansk UCITS herefter skal indsende, når den søger tilladelsetil at investere som feederinstitut, svarer til de oplysninger,der er fastsat i UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, der ogsågiver adgang til at stille krav til sproget. De skal sikre, at deter forsvarligt, at den danske UCITS får tilladelse som feede-rinstitut på de i aftalerne fastsatte betingelser. I Kommissio-nens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelseaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF forså vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, ma-ster-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er fastsat be-stemmelser om indholdet i de nævnte aftaler m.v. Lovforsla-gets § 4, stk. 6, fastsætter en hjemmel til, at Finanstilsynetkan fastsætte nærmere regler om ovennævnte aftale og for-retningsgange. Finanstilsynet har i medfør af hjemlen i dengældende lov udstedt bekendtgørelse om master-feeder-strukturer og bekendtgørelse om depotselskaber, der gen-nemfører bestemmelserne i Kommissionens direktiv. Tilsva-rende bekendtgørelser vil blive udstedt i medfør af hjemlen ilovforslaget. En dansk UCITS, der er masterinstitut, har ik-ke pligt til at indgå en aftale med et feederinstitut, der øn-sker at investere i den danske UCITS. Det er investerings-foreningens eller SIKAV’ens bestyrelse, og for værdipapir-fondes vedkommende investeringsforvaltningsselskabets el-ler administrationsselskabets bestyrelse, der træffer beslut-ning herom.

Med stk. 2, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 59,stk. 3, foreslås, at Finanstilsynet tillader feederinstitutter atudøve virksomhed og investere ud over 20 pct. -grænsen i §154, stk. 1, når den danske UCITS har sendt de i stk. 2nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vur-derer, at den danske UCITS, dens depotselskab, revisor ogmasterinstituttet opfylder betingelserne i stk. 2 og 5, samt §4, herunder reglerne fastsat i bekendtgørelse om master-fee-der-strukturer og bekendtgørelse om depotselskaber. Det ersåledes en forudsætning for tilladelsen, at de aftaler, somfeederinstituttet skal indgå med masterinstituttet, og som dedanske UCITS depotselskaber og revisorer skal indgå omudveksling af oplysninger, er indgået mellem parterne. Denførstnævnte aftale kan dog erstattes af investeringsforvalt-ningsselskabets eller administrationsselskabets forretnings-gange, hvis det administrerer hele master-feeder-strukturen.Endvidere er det en forudsætning, at Finanstilsynet har mod-taget prospekter og central investorinformation fra såvel ma-sterinstituttet som feederinstituttet.

Har den danske UCITS, der søger om tilladelse som fee-derinstitut, allerede udøvet virksomhed som investeringsfor-

70

ening, SIKAV eller værdipapirfond, skal den tillige indsen-de de i stk. 1, nr. 4, nævnte oplysninger, som den danskeUCITS skal give sine medlemmer, før den begynder sin in-vestering i masterinstituttet. Videre skal begge parter i ma-ster-feeder-strukturen indsende deres vedtægter eller fonds-bestemmelser. Er der tale om et masterinstitut, der er hjem-mehørende i en anden EU-medlemsstat, skal det sende enerklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk om, at ma-sterinstituttet ikke er et feederinstitut og heller ikke ejer an-dele i et feederinstitut. Finanstilsynet skal træffe afgørelsesenest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtageten fyldestgørende ansøgning.

UCITS-direktivet har ikke fastsat, hvad konsekvensen er,hvis den kompetente myndighed ikke har givet tilladelse se-nest 15 dage efter, at myndigheden har modtaget en fyldest-gørende ansøgning. Det er således heller ikke fastsat, at denpågældende danske UCITS kan påbegynde investeringersom feederinstitut eller investere i et nyt masterinstitut udentilladelse. Efter en analogi til forslagets § 13, stk. 2 og 3,hvorefter en ansøger kan indbringe sagen for domstolene,hvis Finanstilsynet ikke har truffet en afgørelse inden for fri-sten, kan ansøgeren formentlig indbringe sagen for domsto-lene.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet skalhave de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynetkan vurdere, om en dansk UCITS, der ønsker at investeresom feederinstitut eller i et nyt masterinstitut opfylder betin-gelserne for at få tilladelse. Bestemmelsen medfører, at Fi-nanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddy-bet eller suppleret de dokumenter, der ligger til grund foransøgningen.

I stk. 4 foreslås det, at en dansk UCITS, der allerede harudøvet virksomhed, og herefter får tilladelse som feederin-stitut, eller som har fået godkendt investering i et nyt maste-rinstitut, senest 30 dage før den i nr. 3 nævnte dato skal ud-levere følgende til sine medlemmer:1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse

til den danske UCITS investering som feederinstitut imasterinstituttet.

2) Den i § 103 nævnte centrale investorinformation forfeederinstituttet og masterinstituttet.

3) Oplysning om den dato, hvor den danske UCITS vilbegynde at investere som feederinstitut i masterinstitut-tet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato,hvor dets investeringer vil overskride grænsen på 20pct. i § 154, stk. 1.

4) En erklæring om, at medlemmerne inden for en frist på30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andeleuden at betale andre omkostninger end omkostningernei forbindelse med indløsningen. Denne ret til indløs-ning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstitut-tet har udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger.

Investorerne bærer selv et eventuelt kurstab, hvis de indlø-ser deres andele som en følge af, at en dansk UCITS vil æn-dre status og investere som et feederinstitut. Retten til ind-løsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttethar udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger. Bestem-

melsen, der er direktivfastsat, får ikke selvstændig betyd-ning, fordi en investor i en dansk UCITS altid kan anmodeom at få indløst sine andele mod at betale udgifter til salg affinansielle instrumenter og de nødvendige omkostninger vedindløsningen, når afdelingen anvender dobbeltprismetoden.Anvender afdelingen enkeltprismetoden eller den variableenkeltprismetode, er det reglerne for indløsning efter dissemetoder, der finder anvendelse.

Finanstilsynet fastsætter i medfør af det foreslåede stk. 6nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 5nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres til dendanske UCITS' investorer. Hjemlen i den gældende lov erudnyttet til at udstede bekendtgørelse om master-feeder-strukturer og dermed er de bestemmelser, som fremgår afKommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF gennemført for så vidt angår visse bestemmel-ser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmel-delsesprocedure. Der vil blive udstedt en tilsvarende be-kendtgørelse i medfør af hjemlen i lovforslaget. Der kan bli-ve tale om, at oplysningerne skal udleveres på papir eller etandet varigt medium end papir.

En dansk UCITS kan kun investere som feederinstitut,hvis den er stiftet som sådan, eller hvis generalforsamlingentræffer beslutning herom. Finanstilsynet har i bekendtgørel-se om master-feeder-strukturer fastsat regler om, at en danskUCITS’ indkaldelse til generalforsamling på visse betingel-ser og senere afholdelse af generalforsamling kan opfyldekravene til udlevering af oplysninger til investorerne.

Når Finanstilsynet har givet en dansk UCITS tilladelse ef-ter stk. 2, kan den danske UCITS i medfør af stk. 5 begyndesin virksomhed som feederinstitut med at investere medlem-mernes midler. En dansk UCITS, der allerede har tilladelseefter §§ 9-11, og som får tilladelse som feederinstitut, elleret feederinstitut, der får tilladelse til at investere i et nyt ma-sterinstitut, kan dog først investere ud over den i forslagets §154, stk. 1, nævnte grænse efter udløbet af den i stk. 4nævnte periode på 30 dage. Bestemmelsen, der gennemførerUCITS-direktivets artikel 64, stk. 3, giver den danskeUCITS’ investorer mulighed for at lade sig indløse, hvis deikke ønsker at investere efter den nye investeringspolitik,som investering i masterinstituttet udgør.



§ 10 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte for så vidt angår investeringsforeninger artikel5, stk. 5, artikel 59, stk. 2, og artikel 107 i UCITS-direktivet.For så vidt angår SIKAV’er og værdipapirfonde gennemfør-tes direktivets artikel 5, stk. 4, og 107.

71

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at Finanstilsynet skal afslåansøgningen om tilladelse til en dansk UCITS, hvis denneretligt, herunder på grund af vedtægterne eller fondsbestem-melserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her ilandet. Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 5, iUCITS-direktivet. En dansk UCITS kan derfor ikke have tilformål alene at modtage midler fra investorer i en andenEU-medlemsstat.

Efter forslagets stk. 2 skal Finanstilsynet, når det afslår atgive tilladelse til en investeringsforening, meddele den af-slaget senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller,hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, atforeningen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for,at Finanstilsynet kan træffe afgørelse. Tilsynet træffer underalle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter an-søgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgningom tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan forenin-gen indbringe sagen for domstolene, jf. UCITS-direktivetsartikel 107. Danske investeringsforeninger er selvadmini-strerende investeringsselskaber (UCITS), hvis bestyrelse en-ten ansætter en direktion eller delegerer den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-onsselskab. Det er derfor hovedreglen for investeringssel-skaber i UCITS-direktivets artikel 29, stk. 2, der finder an-vendelse, således at investeringsforeningen skal underrettesinden 6 måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende an-søgning om, hvorvidt foreningen kan opnå tilladelse. Fristengælder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er komplet. Detfølger af artikel 107 i UCITS-direktivet, at afslaget skal be-grundes. Det samme fremgår af § 22 i forvaltningsloven.

I stk. 3 foreslås det at fastsætte en kortere frist på to måne-der for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilla-delse til SIKAV’er og værdipapirfonde i stedet for 6 måne-der, som gælder for investeringsforeninger. Det svarer til fri-sten i artikel 5, stk. 4, i UCITS-direktivet. Finanstilsynet fårsåledes kortere tid til at behandle ansøgninger om tilladelsetil SIKAV’er og værdipapirfonde, idet Finanstilsynet skaltage stilling til færre forhold, end når der er tale om en inve-steringsforening. Har Finanstilsynet ikke senest 2 månederefter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning om tilladel-se afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen ind-bringe sagen for domstolene, jf. UCITS-direktivets artikel107. Da det er et investeringsforvaltningsselskab eller et ad-ministrationsselskab, der søger om tilladelse til en værdipa-pirfond, er det også selskabet, der kan anlægge sag mod Fi-nanstilsynet i medfør af bestemmelsen. Fristen gælder fradet tidspunkt, hvor en ansøgning er komplet. Det følger afartikel 107 i UCITS-direktivet, at afslaget skal begrundes.Det samme fremgår af § 22 i forvaltningsloven.

Bestemmelsen om, at Finanstilsynet under alle omstæn-digheder skal træffe afgørelse inden 12 måneder, skal for-hindre, at behandlingen af en ansøgning trækker ud, entenpå grund af ansøgerens eller Finanstilsynets forhold.

Forslaget til stk. 4 medfører, at Finanstilsynet skal give endansk UCITS, der ikke opfylder betingelserne for at blive etfeederinstitut, afslag senest 15 dage efter, at den danske

UCITS har indsendt en fyldestgørende ansøgning. Dette føl-ger af artikel 59, stk. 1, i UCITS-direktivet, der fastsætter, atfeederinstituttet skal underrettes inden for 15 arbejdsdageefter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning om, hvor-vidt de kompetente myndigheder har godkendt feederinsti-tuttets investering i masterinstituttet eller ej. Fristen gælderfra det tidspunkt, en ansøgning er komplet. Den danskeUCITS kan ikke begynde at investere som feederinstitut el-ler at investere i et nyt masterinstitut, før Finanstilsynet hartruffet afgørelse. Det kan indbringe sagen for domstolene ef-ter de almindelige regler herom.

Til § 14Den foreslåede bestemmelse viderefører § 11 i den gæl-

dende lov om investeringsforeninger m.v. med den ændring,at specialforeninger og hedgeforeninger udgår af bestem-melsen, idet de fremover reguleres i forslag til lov om for-valtere af alternative investeringsfonde.

Bestemmelsen fastsætter regler for investeringsforeningersog SIKAV’ers anmeldelse til og registrering i Erhvervssty-relsen, dels når Finanstilsynet har givet dem tilladelse, delsnår Finanstilsynet har godkendt ændring af vedtægterne. SI-KAV’er er selvstændige juridiske personer ligesom investe-ringsforeninger, og de er omfattet af de samme regler, sominvesteringsforeninger er omfattet af. Derimod gælder disseregler ikke for værdipapirfonde, som ikke er selvstændigejuridiske personer, hvorfor de ikke skal registreres i Er-hvervsstyrelsen efter de selskabsretlige regler.

Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan foretage denødvendige registreringer, når Finanstilsynet har givet tilla-delse til eller har godkendt ændring af vedtægterne for inve-steringsforeninger og SIKAV’er. I praksis koordinerer Fi-nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen arbejdet således, at Fi-nanstilsynet - samtidig med at sende en meddelelse om tilla-delse til investeringsforeningen eller SIKAV’en, eller engodkendelse af ændringer af foreningens eller SIKAV’ensvedtægter - sender et eksemplar af de godkendte vedtægtertil Erhvervsstyrelsen, som herefter foretager registreringen.

I stk. 2 foreslås det, at investeringsforeninger og SI-KAV’er skal sende ét underskrevet og dateret eksemplar afvedtægterne til Finanstilsynet, og at Finanstilsynet sender enkopi af vedtægterne med en godkendelsespåtegning til Er-hvervsstyrelsen.

Forslagets stk. 3 fastsætter en hjemmel til, at Erhvervssty-relsen kan registrere f. eks. til - og afgang af medlemmer afledelsen og revisionen for investeringsforeninger og SI-KAV’er efter de regler, der gælder for registrering af selska-ber. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler forErhvervsstyrelsens registrering og frister, mens henvisnin-gen til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, medfører, at overtrædel-ser kan sanktioneres. Henvisningen til § 371 fastslår, at reg-len om adgang til at indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelserfor Erhvervsankenævnet finder anvendelse. De nævnte reg-ler finder anvendelse med de »fornødne tilpasninger«, fordiinvesteringsforeninger og SIKAV’er ikke er aktieselskabereller anpartsselskaber. Dette indebærer, at når reglerne i sel-skabsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det

72

centrale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis in-vesteringsforening eller SIKAV og investeringsforeningensbestyrelse eller SIKAV’ens bestyrelse.

Erhvervsstyrelsen har i medfør af § 12, stk. 2, i selska-bsloven hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om for-hold vedrørende anmeldelse, registrering, gebyr samt offent-liggørelse. Erhvervsstyrelsen har med hjemmel i bestemmel-sen udstedt bekendtgørelse om forhold vedrørende anmel-delse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Er-hvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Bemyndigel-sesbestemmelsen i forslagets stk. 3 omfatter i medfør af hen-visningen til selskabslovens kapitel 2 også de foreninger ogSIKAV’er, der registreres i Erhvervsstyrelsen efter dennebestemmelse.

Forslaget til stk. 3 præciserer, at fristen på fire uger for an-meldelse til registrering kun omfatter vedtægtsændringer,mens andre anmeldelser er omfattet af de almindelige reglerfor anmeldelse. Det medfører, at andre anmeldelser til regi-strering, f. eks. af nye medlemmer af ledelsen eller en ny re-visor, skal anmeldes til registrering senest to uger efter, atden retsstiftende beslutning er truffet, jf. § 9, stk. 1, i selska-bsloven, idet investeringsforeninger, og SIKAV’er på detteområde skal følge de almindelige regler.

Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeninger og SI-KAV’er kan anvende digital kommunikation, når de sendervedtægter til godkendelse i Finanstilsynet efter de bestem-melser, der fremgår af § 185 i forslaget og den af erhvervs-og vækstministeren i medfør heraf udstedte bekendtgørelse.

Til § 15Det foreslås at videreføre § 12 i den gældende lov om in-

vesteringsforeninger m.v. om godkendelse af vedtægtsæn-dringer og tilladelse til nye afdelinger, bortset fra, at special-foreninger og hedgeforeninger ikke er omfattet af forslaget.§ 12 i den gældende lov gennemførte UCITS-direktivets ar-tikel 5, stk. 6, for så vidt angår vedtægtsændringer.

Stk. 1 fastsætter en udtrykkelig bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet skal godkende ændring af en investeringsfor-enings vedtægter. Vedtægtsændringer for en investeringsfor-ening er gyldigt vedtaget, når de er vedtaget på generalfor-samlingen i henhold til lovens og vedtægternes bestemmel-ser herom. Som udgangspunkt er en vedtægtsændring et ge-neralforsamlingsanliggende, men vedtægterne kan bestem-me, at generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til atoprette nye afdelinger og andelsklasser. Finanstilsynets god-kendelse medfører efter forslagets § 35, stk. 2, at vedtægt-sændringer herefter træder i kraft. Afventer en investerings-forening, dens investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab ikke Finanstilsynets godkendelse af ændrin-gerne, jf. forslagets § 35, stk. 2, kan retsvirkningen være, atFinanstilsynet påbyder investeringsforeningen at bringe for-holdet i orden, f. eks. bringe investeringerne i overensstem-melse med de gældende vedtægter. I grove tilfælde kan Fi-nanstilsynet inddrage tilladelsen til investeringsforeningeneller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenser for inve-steringsforvaltningsselskabets ledelse, hvis Finanstilsynetvurderer, at et eller flere medlemmer ikke har den tilstræk-

kelige erfaring m.v. til at administrere investeringsforenin-gen i overensstemmelse med loven.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældendebestemmelse, hvorefter Finanstilsynet giver tilladelse til nyeafdelinger i investeringsforeninger. Såfremt generalforsam-lingen i medfør af lovforslagets § 36 i vedtægterne har be-myndiget bestyrelsen til at stifte nye afdelinger, kan besty-relsen træffe beslutning om at stifte en ny afdeling uden atforelægge beslutningen for generalforsamlingen. Foreningenskal sende en bekræftet udskrift af generalforsamlings- ellerbestyrelsesprotokollen samt dokumentation for formuens til-stedeværelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk.1, nr. 9, til Finanstilsynet. Da tilladelsen også medfører enændring af en investeringsforenings vedtægter, skal Finans-tilsynet godkende vedtægtsændringen. Finanstilsynet kankræve yderligere oplysninger f. eks. i form af investeringsin-struksen og prospekt vedrørende afdelingen til brug for Fi-nanstilsynets vurdering af den nye afdelings investeringspo-litik, risici m.v.

Ifølge det foreslåede stk. 3 giver Finanstilsynet tilladelse tilen investeringsforenings nye afdelinger, der investerer somfeederinstitut, eller til at en afdeling investerer i et nyt ma-sterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 3 og §4, stk. 1, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. De »for-nødne tilpasninger« refererer til, at bestemmelserne i § 4 og§ 12, stk. 1-4, vedrører danske UCITS, der søger om tilla-delse som feederinstitut, mens § 15 vedrører afdelinger he-raf. En investeringsforening kan således både have afdelin-ger, der investerer efter kapitel 14 og 15, og afdelinger, derer feederinstitutter, men den kan ikke have afdelinger, derinvesterer som feederinstitut og andre afdelinger, der modta-ger midler som masterinstitut. Det følger af UCITS-direkti-vets artikel 58, stk. 1, hvorefter et feederinstitut eller en in-vesteringsafdeling heraf er blevet godkendt til at investeremindst 85 pct. af sine aktiver i andele i et andet investerings-institut eller en investeringsafdeling heraf (masterinstituttet).

Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage ef-ter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf.§§ 12, stk. 2, og 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1.Fristen gælder fra det tidspunkt, en ansøgning er komplet.Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere somfeederinstitut eller at investere i et nyt masterinstitut, menkan allerede efter dette tidspunkt indbringe sagen for dom-stolene efter de almindelige regler herom.

Til § 16Det foreslås at videreføre § 12 a i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v., der regulerer Finanstilsynetsgodkendelse af en SIKAV’s vedtægter, herunder tilladelsetil nye afdelinger. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til §15 vedrørende investeringsforeninger. § 12 a i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-di-rektivets artikel 5, stk. 6, for så vidt angår vedtægtsændrin-ger.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet godkender ændringaf vedtægterne for en SIKAV, når de er gyldigt vedtaget.Vedtægtsændringer for en SIKAV er gyldigt vedtaget, når

73

de er vedtaget på generalforsamlingen i henhold til lovensog vedtægternes bestemmelser herom. Som udgangspunkt eren vedtægtsændring et generalforsamlingsanliggende, menvedtægterne kan bestemme, at generalforsamlingen kan be-myndige bestyrelsen til at oprette nye afdelinger og andels-klasser. Finanstilsynets godkendelse medfører efter forsla-gets § 44, stk. 2, at vedtægtsændringer herefter træder ikraft. Afventer en SIKAV, dens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab ikke Finanstilsynets god-kendelse af ændringerne, jf. forslagets § 44, stk. 2, kan rets-virkningen være, at Finanstilsynet påbyder investeringsfor-eningen at bringe forholdet i orden, f. eks. bringe investerin-gerne i overensstemmelse med de gældende vedtægter. Igrove tilfælde kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til SI-KAV’en eller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenserfor investeringsforvaltningsselskabets ledelse, hvis Finans-tilsynet vurderer, at et eller flere medlemmer ikke har dentilstrækkelige erfaring m.v. til at administrere SIKAV’en ioverensstemmelse med loven.

Endvidere fremgår det af forslagets stk. 2, at Finanstilsy-net skal give tilladelse til nye afdelinger af SIKAV’er, her-under afdelinger, der er feederinstitutter, jf. stk. 3, svarendetil de bestemmelser, der gælder for investeringsforeninger.Såfremt generalforsamlingen i medfør af lovforslagets § 45 ivedtægterne har bemyndiget bestyrelsen til at stifte nye af-delinger, kan bestyrelsen træffe beslutning om at stifte en nyafdeling uden at forelægge beslutningen for generalforsam-lingen. SIKAV’en skal sende en bekræftet udskrift af gene-ralforsamlings- eller bestyrelsesprotokollen som dokumenta-tion for, at afdelingen er gyldigt stiftet, mens lovforslaget ik-ke stiller krav til kapitalens størrelse, jf. forslagets § 7. Datilladelsen også medfører en ændring af en SIKAV’s ved-tægter, skal Finanstilsynet godkende vedtægtsændringen. Fi-nanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger f. eks. i formaf investeringsinstruksen og prospekt vedrørende afdelingentil brug for Finanstilsynets vurdering af den nye afdelingsinvesteringspolitik og risici m.v.

Ifølge forslagets stk. 3 giver Finanstilsynet tilladelse til enSIKAV’s nye afdelinger, der investerer som feederinstitut,eller til at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, nårFinanstilsynet vurderer, at kravene i § 3, stk. 1, og § 4 medde fornødne tilpasninger er opfyldt. De »fornødne tilpasnin-ger« refererer til, at bestemmelserne i § 4 og § 12, stk. 1-4,vedrører danske UCITS, der søger om tilladelse som feede-rinstitut, mens § 16 vedrører afdelinger heraf. En SIKAVkan således både have afdelinger, der investerer efter kapitel13 og 14 og afdelinger, der er feederinstitutter, men den kanikke have afdelinger, der investerer som feederinstitut ogandre afdelinger, der modtager midler som masterinstitut.Det følger af UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1, hvorefteret feederinstitut eller en investeringsafdeling heraf er blevetgodkendt til at investere mindst 85 pct. af sine aktiver i an-dele i et andet investeringsinstitut eller en investeringsafde-ling heraf (masterinstituttet).

Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage ef-ter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf.§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1.

Fristen gælder fra det tidspunkt, hvor en ansøgning er komp-let. Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investeresom feederinstitut eller at investere i et nyt masterinstitut,men kan allerede efter dette tidspunkt indbringe sagen fordomstolene efter de almindelige regler herom.

Til § 17Det foreslås at videreføre § 12 b i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v., der regulerer Finanstilsynetsgodkendelse af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond,herunder tilladelse til nye afdelinger. Bestemmelsen svarer iet vist omfang til § 15 vedrørende investeringsforeninger.

Det foreslås i stk. 1, at ændringer af fondsbestemmelser ergyldigt vedtaget, når de er vedtaget af det administrerendeinvesteringsforvaltningsselskabs eller administrationssel-skabs bestyrelse og er i overensstemmelse med lovforslaget.En ændring kan dog ikke træde i kraft, før den er godkendtaf Finanstilsynet. Afventer et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab ikke Finanstilsynets god-kendelse af fondsbestemmelser, kan retsvirkningen være, atFinanstilsynet påbyder selskabet at bringe forholdet i orden,f. eks. bringe investeringerne i overensstemmelse med degældende fondsbestemmelser. I grove tilfælde kan Finanstil-synet inddrage tilladelsen til værdipapirfonden eller afdelin-gen, ligesom det kan få konsekvenser for investeringsfor-valtningsselskabets ledelse, hvis Finanstilsynet vurderer, atet eller flere medlemmer ikke har den tilstrækkelige erfaringm.v. til at administrere værdipapirfonden i overensstemmel-se med loven.

Det investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond,skal underrette fondens investorer om ændring af fondsreg-lerne, så snart Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmel-serne. Selskabet kan opfylde underretningspligten ved at un-derrette de navnenoterede investorer direkte. Pligten til atunderrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldesved, at oplysningerne offentliggøres på selskabets hjemme-side, og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selvhenvender sig til selskabet. Dette krav gælder kun for sel-skaber, der administrerer værdipapirfonde, fordi værdipapir-fonde ikke har en generalforsamling, der træffer beslutnin-ger, som investorerne bliver bekendt med i forbindelse medindkaldelse til og afholdelse af generalforsamlingen. Det harf.eks. betydning, hvis investeringsforvaltningsselskabets el-ler administrationsselskabets bestyrelse ændrer fondsregler-ne, så værdipapirfonden kan oprette andelsklasser.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at Finanstilsynet skal givetilladelse til nye afdelinger af værdipapirfonde, herunder af-delinger, der er feederinstitutter, jf. stk. 3, svarende til de be-stemmelser, der gælder for investeringsforeninger. Det erbestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, derkan vedtage ændring af fondsbestemmelserne og dermedogså træffe beslutning om at stifte nye afdelinger. Selskabetskal sende en bekræftet udskrift af bestyrelsesprotokollensom dokumentation for, at afdelingen er gyldigt stiftet, mensder ikke stilles krav til formuens størrelse, jf. forslagets § 8.

74

Da tilladelsen også medfører en ændring af en værdipapir-fondens fondsbestemmelser, skal Finanstilsynet godkendeændringen heraf. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplys-ninger f. eks. i form af investeringsinstruksen og prospektvedrørende afdelingen til brug for Finanstilsynets vurderingaf den nye afdelings investeringspolitik og risici m.v.

Endelig foreslås det i stk. 3, at Finanstilsynet giver tilla-delse til, at en værdipapirfonds nye afdelinger investerersom feederinstitut, eller til, at en afdeling investerer i et nytmasterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4,stk. 1, og § 12, stk. 1-4, med de fornødne tilpasninger er op-fyldt. De »fornødne tilpasninger« refererer til, at bestemmel-serne i § 4 og § 12, stk. 1- 4, vedrører danske UCITS, dersøger om tilladelse som feederinstitut, mens § 17 vedrørerafdelinger heraf. En værdipapirfond kan således både haveafdelinger, der investerer efter kapitel 13 og 14 og afdelin-ger, der er feederinstitutter, men den kan ikke have afdelin-ger, der investerer som feederinstitut og andre afdelinger,der modtager midler som masterinstitut. Det følger afUCITS-direktivets artikel 58, stk. 1, hvorefter et feederinsti-tut eller en investeringsafdeling heraf er blevet godkendt tilat investere mindst 85 pct. af sine aktiver i andele i et andetinvesteringsinstitut eller en investeringsafdeling heraf (ma-sterinstituttet).

Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage ef-ter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf.§ 12, stk. 2, og § 13, stk. 4. Det følger af artikel 59, stk. 1.Fristen gælder fra det tidspunkt, en ansøgning er komplet.Den danske UCITS kan ikke bare begynde at investere somfeederinstitut eller at investere i et nyt masterinstitut, menkan allerede efter dette tidspunkt indbringe sagen for dom-stolene efter de almindelige regler herom.


vesteringsforeninger m.v. om andelsklasser, dog således atspecialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfat-tet af bestemmelsen. Muligheden for at etablere andelsklas-ser i investeringsforeninger blev indført med lov nr. 392 af25. maj 2009. SIKAV’er og værdifonde har i forbindelsemed indførelsen i lov nr. 557 af 18. juni 2012 fået sammemulighed.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS’ vedtægter ellerfondsbestemmelser kan indeholde bestemmelser om, at dendanske UCITS’ afdelinger kan opdeles i andelsklasser. Erder tale om at etablere andelsklasser i en bestående afdeling,skal afdelingens medlemmer først på en generalforsamlinghave truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i an-delsklasser, når der er tale om en investeringsforening elleren SIKAV. Er der derimod tale om en værdipapirfond, erdet bestyrelsen for det selskab, der administrerer en værdi-papirfond, der træffer beslutning om etablering af andels-klasser. Kan bestyrelsen etablere andelsklasser, skal detfremgå af afdelingens navn. Før 1. juli 2009 var det kun mu-ligt at etablere de særlige ex kupon andele, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 19, nr. 6, der i realiteten er en mid-lertidig form for andelsklasse, som en investeringsforening

kan udbyde fra begyndelsen af et regnskabsår, indtil udbyt-tet fra det tidligere regnskabsår er udbetalt efter generalfor-samlingen. Det samme gælder nu for de tre former for dan-ske UCITS.

Andelsklasser er også kendt i England, Irland og Luxem-bourg. En række af de udenlandske UCITS, som markedsfø-rer sig i Danmark, er opdelt i andelsklasser. Samtidig skalreglerne også sikre en høj grad af investorbeskyttelse i dedanske UCITS, der etablerer andelsklasser. En afdelings an-delsklasser har grundlæggende den samme investeringspoli-tik, men kan have forskellige karakteristika, der gør den en-kelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Derkan i princippet være tale om, at én andelsklasse er udlod-dende, mens én anden er akkumulerende, én er kontoføren-de, mens andre er bevisudstedende, én andelsklasse udstederandele i danske kroner, én anden i fremmed valuta, og énandelsklasse henvender sig til investorer med frie midler,mens én anden særligt henvender sig til pensionsopsparere.På baggrund af skattelovgivningen er det dog kun muligt atoprette andelsklasser, der er akkumulerende. Reglerne givermulighed for, at en dansk UCITS gennem forskelle i andels-klassernes omkostningsstruktur og minimumsinvestering vilkunne udbyde bestemte andelsklasser til bestemte typer in-vestorer. Den typiske detailinvestor vil have en præferencefor en lav minimumsinvestering mod at betale en højere om-kostningsprocent, mens store og professionelle investorertypisk vil have en præference for en højere minimumsinve-stering mod at betale en lavere omkostningsprocent.

Det har været almindeligt, at investeringsforvaltningssel-skaber administrerer investeringsforeninger, som har afde-linger for forskellige typer investorer, f. eks. detailinvesto-rer, pensionsinvestorer, professionelle investorer og uden-landske investorer. Afdelingerne har grundlæggende densamme investeringspolitik, og deres porteføljer indeholderderfor de samme værdipapirer, pengemarkedsinstrumenterm.v. Andelsklasser kan være en fordel, idet det giver mulig-hed for at reducere antallet af afdelinger og forenkle selska-bets administration, fordi det skal udarbejde færre afdelings-regnskaber, prospekter og centrale investorinformationersamt gennemføre færre handler og registreringer. Endviderekan en forøgelse af en afdelings formue gøre afdelingen me-re rentabel. Det forventes, at såvel administrations- somhandelsomkostningerne bliver mindre for afdelingerne pågrund af stordriftsfordele.

Det forventes også, at detailinvestorerne får andel i stor-driftsfordelene, fordi danske UCITS har til formål at hen-vende sig til offentligheden og dermed til detailinvestorer.Opdeling i andelsklasser skal derfor også være til gavn fordem, og der forventes også en mere gennemsigtig omkost-ningsstruktur, da omkostningen pr. andel i andelsklassenhenvendt til professionelle investorer vil være lavere endomkostningen pr. andel i andelsklassen til detailinvestorer. Iafdelinger, der ikke har andelsklasser, betaler alle investoreri en afdeling som udgangspunkt de samme omkostninger.Imidlertid er det blevet almindeligt, at pengeinstitutter ogfondsmæglerselskaber betaler professionelle investorer, derhar investeret i en detailforening, et beløb, der helt eller del-

75

vist svarer til de markedsføringshonorarer (beholdningspro-vision), som detailinvestorerne betaler, og som pengeinsti-tutterne og fondsmæglerselskaberne ellers selv ville oppe-bære. Det gælder også for den beholdningsprovision, sominvesteringsforeninger betaler til pengeinstitutter og fonds-mæglerselskaber for, at disse rådgiver investorer om omlæg-ning af deres investeringer.

Derfor bliver den reelle omkostning pr. andel – såvel vedanskaffelsen som løbende - betydeligt mindre for en profes-sionel investor end for en detailinvestor. Dette er dog ikkesynligt for detailinvestorerne, da denne refusion ikke frem-går af investeringsforeningernes prospekter, da det er for-midleren og ikke den danske UCITS, der betaler refusionen.Efter forslaget kan andelsklasser etableres i afdelinger afdanske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde. Uanset indførelsen af andelsklasser vil in-vesteringsforeninger og SIKAV’er stadig være selvstændigejuridiske enheder i modsætning til værdipapirfonde. Tilsva-rende vil afdelingerne være økonomiske enheder, som det ertilfældet i dag. Indførelse af andelsklasser skaber hverkennye juridiske eller økonomiske enheder. At en afdeling erden økonomiske enhed betyder, at alle medlemmer - uansetom de har købt andele i andelsklasse A eller B - er medlem-mer af afdelingen. Det betyder også, at alle medlemmer afen afdeling hæfter for en andelsklasses forpligtelser, uansetom de er medlemmer af andelsklassen eller ej. Det svarer til,at aktionærer i et aktieselskab med flere aktieklasser alle eraktionærer i selskabet, uanset om de er A eller B aktionærer.Ved emission bliver andelene derfor udstedt af afdelingenog registreret i en nærmere bestemt andelsklasse. Ved ind-løsning bliver andelen indløst af afdelingen og registreret iandelsklassen. Likviditet til indløsning fremskaffes ved atafhænde nogle af de aktiver, afdelingen ejer. Afdelingens re-gistreringer skal tilpasses, så andelsklassen og de øvrige an-delsklasser også efter indløsninger modtager den korrekteandel af afkastet af fællesporteføljen og af de klassespecifik-ke aktiver. Forskelle i omkostninger, udbetaling eller hen-læggelse af overskud, denominering i forskellig valuta m.v.vil medføre, at andelsklassernes indre værdi samt emissions-og indløsningskurserne bliver forskellige, selvom de hørertil i den samme afdeling. Opdeling i andelsklasser stiller hø-je krav til investeringsforeningers, investeringsforvaltnings-selskabers eller administrationsselskabers forretningsgange,administrative systemer, herunder registreringssystemer,kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis samt håndteringog forebyggelse af interessekonflikter.

Der er i lovforslaget og i lov om finansiel virksomhedkrav til henholdsvis investeringsforeningers, SIKAV’ers oginvesteringsforvaltningsselskabers administrative og regn-skabsmæssige praksis samt procedurer for håndtering ogforebyggelse af interessekonflikter, ligesom Finanstilsynetmed hjemmel i de gældende love har udstedt bekendtgørelseom ledelse, styring og administration af investeringsforenin-ger m.v. På samme måde er der i § 106, stk. 2, i lov om fi-nansiel virksomhed krav om, at en dansk UCITS’ depotsel-skab skal påse, at den danske UCITS’ udstedelse og indløs-ning af andele foretages i overensstemmelse med reglerne i

lovforslaget og vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Deter derfor en forudsætning, at den danske UCITS’ depotsel-skab kan håndtere kontrollen af dens udstedelse og indløs-ning af andele, også når en afdeling er opdelt i andelsklas-ser.

Ved godkendelse af vedtægter eller fondsbestemmelser,der giver en dansk UCITS mulighed for at oprette andels-klasser, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstil-synet sende en erklæring fra sin revisor om, at selskabetsforretningsgange, administrative systemer, herunder regi-streringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssig praksiser betryggende, jf. det foreslåede stk. 3. Er investeringsfor-eningen selvadministrerende, skal den selv indsende en er-klæring som nævnt fra foreningens revisor.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen kan etablere andels-klasser efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes be-stemmelser herom. Vedtægterne eller fondsbestemmelserneskal derfor indeholde en bemyndigelse, der fastsætter klarebestemmelser om i hvilke afdelinger, bestyrelsen kan etable-re andelsklasser, og hvilke karakteristika eventuelle andels-klasser kan have. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvisbestyrelsen har mulighed for at etablere andelsklasser. Plig-ten kan f. eks. opfyldes ved, at der efter afdelingens navn til-føjes »(AK)« eller »(Andelsklasser)«. Kravet er begrundet ihensynet til styringen af de administrative systemer vedrø-rende beskatning. Er der tale om en investeringsforening el-ler en SIKAV, er det dens bestyrelse, der træffer beslutnin-gerne. Er der tale om en værdipapirfond, er det bestyrelsenfor det selskab, der administrerer værdipapirfonden, dertræffer beslutningerne.

Det foreslås i stk. 2, at formuen i en andelsklasse skal væ-re mindst 10 mio. kr. for andelsklasser i investeringsforenin-ger. Formuen skal være tegnet og indsat på en konto i depot-selskabet senest 6 måneder efter, at bestyrelsen har truffetbeslutning om etablering af andelsklassen. Alternativt skalinvesteringsforeningen på dette tidspunkt have en ubetingetgaranti udstedt af et pengeinstitut, et forsikringsselskab her-under en tværgående pensionskasse om tegning af andele formindst 10 mio. kr. Efter Finanstilsynets praksis for doku-mentation af formuen i investeringsforeninger og afdelingerkræves det af en tegningsgaranti, at den mindst løber fremtil og med én bankdag efter tegningsperiodens udløb. Dennepraksis vil også finde anvendelse ved etablering af andels-klasser. Der fastsættes ingen frist, inden for hvilken teg-ningsgarantien skal effektueres. Det skyldes, at Finanstilsy-net vil påbyde en investeringsforening at afvikle en andels-klasse, hvis andelsklassen ikke har begyndt sin virksomhedsenest 12 måneder efter etablering, jf. forslagets § 109, stk.4. Senest på det tidspunkt, skal en tegningsgaranti derforvære udnyttet og den hermed tilvejebragte formue investe-ret. Hvis ikke formuen er tegnet eller der foreligger en ube-tinget garanti senest 6 måneder efter beslutning om etable-ring, skal bestyrelsen afvikle andelsklassen efter reglerne ilovforslagets § 109, stk. 3.

Lovforslagets krav til minimumsformuen skal dels sikre,at der er et behov for de andelsklasser, investeringsforenin-gerne etablerer, dels at der er udsigt til, at de etablerede an-

76

delsklasser bliver rentable. Formålet er også at undgå etable-ring af et stort antal andelsklasser, som skal afvikles igen,fordi der ikke er interesse for dem. Det er dog gjort billigereat etablere en ny andelsklasse end at stifte en ny afdeling,fordi der ikke stilles krav om, at minimumsformuen skal væ-re til stede ved etableringen. Der stilles ikke krav til for-muen i SIKAV'ers og værdipapirfondes andelsklasser, fordider heller ikke stilles krav til formuen i deres afdelinger.

Af forslagets stk. 3 fremgår det, at den danske UCITS skalgive meddelelse til Finanstilsynet senest 8 hverdage efter, atbestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andels-klasse i en afdeling. Meddelelsen skal indeholde oplysningom andelsklassens karakteristika og principperne for forde-ling af omkostninger mellem den pågældende andelsklasseog andre andelsklasser under samme afdeling. Hvis der kuner én andelsklasse i afdelingen, skal der ikke sendes oplys-ninger om omkostningsfordeling. Der er ikke tale om enegentlig godkendelsesprocedure, da det er overflødigt. Detskyldes for det første, at rammerne for hvilke andelsklasseren bestyrelse kan etablere, er fastlagt i den danske UCITS’vedtægter eller fondsbestemmelser. For det andet modtagerFinanstilsynet i forbindelse med etableringen princippernefor omkostningsfordeling mellem flere andelsklasser i sam-me afdeling. Finanstilsynet har således mulighed for at rea-gere over for en dansk UCITS, hvis den ikke ved omkost-ningsfordeling iagttager det forbud mod subsidiering, derkan udledes af stk. 5, og som fremgår af bekendtgørelse omandelsklasser, som Finanstilsynet har udstedt i medfør afden til stk. 7 svarende bestemmelse i den gældende lov.

Det præciseres i bestemmelsen, at den danske UCITSsamtidig med den i 1. og 2. pkt. nævnte meddelelse skal sen-de en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselska-bets revisor om, at forretningsgange, administrative syste-mer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og denregnskabsmæssige praksis er betryggende for så vidt angåradministration af de typer andelsklasser, som vedtægterneeller fondsbestemmelserne giver mulighed for at etablere,eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Forslaget skalses på baggrund af, at det er nødvendigt, at investeringsfor-eningens (det er kun investeringsforeninger, der kan væreselvadministrerende) eller investeringsforvaltningsselska-bets administrative systemer kan håndtere andelsklasser påen betryggende måde. Det samme gælder for den regnskabs-mæssige praksis. Erklæringen skal enten angive, hvilke ty-per andelsklasser den omfatter eller angive de typer andels-klasser, der er nævnt i bekendtgørelse om andelsklasser.Hvis bestyrelsen træffer beslutning om at etablere en ny ty-pe andelsklasse, der ikke er dækket af erklæringen, skal in-vesteringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabetindsende en ny revisorerklæring, der omfatter den pågæl-dende type andelsklasse. Det foreslås, at revisors erklæringkan sendes efterfølgende, men at den danske UCITS førstkan udbyde de planlagte andelsklasser, når Finanstilsynethar meddelt, at tilsynet ikke har bemærkninger. Bestemmel-sen skal ses på baggrund af, at nogle danske UCITS først viletablere de nødvendige systemer m.v., når bestyrelsen hartruffet beslutning om at etablere andelsklasser, således at re-

visor på det tidspunkt ikke har mulighed for at foretage sinvurdering.

I forslagets stk. 4 slås det fast, at en andelsklasse ikke harfortrinsret til nogen af afdelingens aktiver. Afdelingen erden økonomiske enhed. Det indebærer blandt andet, at det erafdelingen, der ejer samtlige aktiver, uanset om de indgår iden fælles portefølje eller er klassespecifikke aktiver. An-delsklasserne ejer dermed ikke aktiver selv, men den enkelteandelsklasses medlemmer har ret til en del af afkastet af denfælles portefølje og afkast af de klassespecifikke aktiver, li-gesom andelsklassen skal bære et eventuelt tab på de klas-sespecifikke aktiver. Såvel de aktiver, der indgår i den fæl-les portefølje som de klassespecifikke aktiver, vil blive regi-streret i afdelingens depot. Det er alene registreringerne i af-delingens bogholderi, der skal sikre, at en andelsklasse mod-tager det rigtige afkast af formuen, herunder en del af afka-stet af fællesporteføljen og afkast af de klassespecifikke ak-tiver. Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, medfører,at det er afdelingen, der skal aflægge årsregnskab, jf. lovfor-slagets § 82, stk. 1. Den danske UCITS skal ikke udarbejdeet særligt regnskab for hver enkelt andelsklasse. De nødven-dige oplysninger til investorerne i de enkelte andelsklasserskal fremgå af afdelingens regnskab. Det, at afdelingen er enøkonomisk enhed, betyder også, at kreditorer har adgang tilat søge sig fyldestgjort i hele afdelingens formue, jf. lovfor-slagets § 6, stk. 3, § 7, stk. 5, og § 8, stk. 3, og således også ide klassespecifikke aktiver. Det gælder også, selvom kredit-ors krav vedrører en enkelt andelsklasse, der for eksempelhar anvendt afledte finansielle instrumenter.

I forslagets stk. 5 fastsættes det, at bestyrelsen skal fast-sætte principper for fordeling af omkostningerne mellem an-delsklasserne, således at hver andelsklasse selv bærer sin an-del af de fælles omkostninger samt de særlige omkostninger,der vedrører andelsklassen. Hvis en andelsklasse for eksem-pel er valutasikret, påhviler omkostningerne til valutasikringandelsklassen, som også opnår en eventuel gevinst som føl-ge af valutasikringen. Bestemmelsen er en investorbeskyt-telsesregel, der skal sikre, at omkostninger, der påhviler in-vestorerne i én andelsklasse, ikke overføres til investorerne ien anden andelsklasse. En andelsklasse må således ikke om-kostningsmæssigt subsidiere andre andelsklasser. Forskelle iandelsklassernes omkostninger skal følge af klare og objek-tive kriterier. Bestyrelsen kan f. eks. bestemme, at andels-klasser, der ikke har omkostninger til markedsføring i formaf gebyrer til værdipapirhandlere, ikke skal betale markeds-føringsomkostninger. Bestyrelsen kan derimod ikke bestem-me, at to andelsklasser i samme afdeling skal betale to for-skellige procentsatser i rådgivningshonorar, således at en an-delsklasse for detailinvestorer for eksempel betaler 1 pct. irådgivningshonorar, mens en andelsklasse for institutionelleinvestorer kun betaler 0,5 pct. i rådgivningshonorar. Detskyldes, at rådgivningen koster det samme for hele afdelin-gens formue, uanset hvilken andelsklasse andelen skal hen-føres til, og det vil således være et brud på princippet om, atomkostninger skal fordeles efter objektive kriterier. Forbud-det mod subsidiering medfører, at andelsklasser i den sam-me afdeling kun kan anvende forskellige beregningsmetoder

77

for emissions- og indløsningspriser, hvis den danske UCITSkan administrere det uden, at en andelsklasse kommer til atbetale for en anden andelsklasses handelsomkostninger. For-buddet er dog ikke til hinder for en beslutning om, at flereandelsklasser i samme afdeling, der anvender enkeltprisme-toden, alle belastes af handelsomkostninger, der relaterer sigtil fællesporteføljen i forbindelse med emission eller indløs-ning i en af disse andelsklasser. Det forudsætter dog, at disseandelsklasser er rettet mod den samme type investorer, såle-des at detailinvestorer ikke kommer til at betale handelsom-kostninger for institutionelle og professionelle investorer,der historisk set har væsentlig større handelsaktivitet end de-tailinvestorer. De handelsomkostninger, der relaterer sig tilklassespecifikke aktiver, kan ikke indgå i en sådan ordning.

I stk. 6 foreslås det, at reglerne om andelsklasser ikke fin-der anvendelse for ex kupon udstedelser, der i visse tilfældebetegnes som ex udbytte afdelinger, ex kupon andelsklassereller lignende andelsklasser. Ex kupon udstedelser er en ty-pe andele, som en dansk UCITS kan oprette i forbindelsemed afslutningen af et regnskabsår. Denne type ex kuponandele kan udstedes i perioden 1. januar og indtil den ordi-nære generalforsamling afholdes. Det særlige ved ex kuponandele er, at de ikke giver ret til udbetaling af udbytte efterden førstkommende ordinære generalforsamling, og at kur-sen derfor er tilpasset herefter. Baggrunden for, at det erfundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at angive, at reglerneom andelsklasser ikke skal gælde for ex kupon andelsklas-ser, er at sikre, at den eksisterende ikke formbundne og smi-dige ex kupon ordning videreføres uændret uanset, hvilkenbetegnelse, der er valgt til udstedelsen, og uanset om dendanske UCITS i øvrigt etablerer andelsklasser.

I forslagets stk. 7 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsæt-te bestemmelser om andelsklasser. Hjemmelen er formuleretbredt, da der er tale om et relativt nyt område. Med hjemmeli den gældende lov om investeringsforeninger m.v., har Fi-nanstilsynet udstedt bekendtgørelse om andelsklasser i inve-steringsforeninger m.v., hvori det er fastsat hvilke typer an-delsklasser, der er tilladt. Det fremgår dog også af bekendt-gørelsen, at andelsklasser kan variere på andre karakteristikaend de nævnte, hvis det i en redegørelse til Finanstilsynetkan godtgøres, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodesespå bekostning af investorer i en anden andelsklasse. Dendanske UCITS skal i medfør af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsenindsende redegørelsen senest otte hverdage efter bestyrel-sens beslutning om etablering af en andelsklasse, der varie-rer på andre karakteristika end de, der fremgår af § 3, stk. 1 ibekendtgørelsen.

Endvidere er bemyndigelsen blevet anvendt til i sammebekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om den danskeUCITS’ offentliggørelse af oplysninger om andelsklasser ogregler om fordeling af omkostninger mellem andelsklasser,herunder regler, der skal forhindre, at omkostninger overfø-res til detailinvestorer. Endelig er bemyndigelsen anvendt tilat fastsætte regler om andelsklassers placering af formuenog anvendelse af afledte finansielle instrumenter som klas-sespecifikke aktiver, herunder hvor stor en del af en andels-klasses formue, der må placeres i klassespecifikke aktiver

og investeres i f. eks. afledte finansielle instrumenter. Deregler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelsen, er endel af den samlede investorbeskyttelse.

Med hjemmel i lovforslagets § 73, stk. 3, og § 74, stk. 7,fastsætter Finanstilsynet regler om fastsættelse af emissions-og indløsningspriserne i andelsklasser. Finanstilsynet fast-sætter i øvrigt med hjemmel i lovforslagets § 102, stk. 3,regler om de oplysninger, en dansk UCITS skal give i sitprospekt om afdelingers opdeling i andelsklasser og konse-kvenserne heraf.

Til § 19Den foreslåede bestemmelse viderefører til dels § 14 i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet kravenetil specialforeninger og hedgeforeninger, der ikke er omfat-tet af lovforslaget, er udgået. Bestemmelsen afspejler, at in-vesteringsforeninger, er den type UCITS, der er investe-ringsselskaber ifølge UCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, ogsom oprettes i henhold til vedtægter, og artikel 27, hvorefterdet er EU-medlemsstaterne, der fastsætter investeringssel-skabers juridiske form. Det medfører, at de krav til vedtæg-terne, der er afledt af den juridiske form, ikke fremgår afUCITS-direktivet som et krav. En række bestemmelser sva-rer derfor til de krav, som fremgår af §§ 28 og 29 i selska-bsloven samt bemærkningerne hertil. Investeringsforenin-gers vedtægter regulerer udover de krav, der er til vedtæg-terne i UCITS-direktivet - også foreningernes foreningsretli-ge forhold, som UCITS-direktivet ikke fastsætter bestem-melser om, herunder, at det er generalforsamlingen, der skaltræffe en række beslutninger.

Forslaget opregner de forhold, som investeringsforenin-gers vedtægter skal indeholde bestemmelser om, idet noglebestemmelser dog afhænger af, om de er relevante for denenkelte forening. Opregningen er ikke udtømmende, hvorforen investeringsforening også kan indsætte andre bestemmel-ser. Der er tale om krav af generel karakter. Det er fundethensigtsmæssigt at foreslå almindeligt kendte krav til ved-tægter om formål, og om hvem en investeringsforeningmodtager midler fra. Det sidste har betydning for hvilkenkategori af investorer, der kan blive investor i foreningen.Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp for foreninger-ne, når de skal udforme deres vedtægter. For nogle punktersvedkommende kan en investeringsforening selv fastsætteindholdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfæl-de er det andre steder i loven foreskrevet, hvad bestemmel-sernes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning af eninvesteringsforenings vedtægter kan principperne i selska-bsloven anvendes, hvor det er relevant.

InvesteringsForeningsRådet har i overensstemmelse medden gældende lov om investeringsforeninger m.v. udarbejdetstandardvedtægter for investeringsforeninger. Standardved-tægterne fremgår af Finanstilsynets hjemmeside.

Ad nr. 1: Foreningens formål. Da det i forslagets § 3 erfastsat, hvad det er, investeringsforeninger har eneret til, erdet fundet rigtigst at fastsætte, at foreningens formål skalfremgå af vedtægterne. Bestemmelsen svarer til § 28, stk. 2,i selskabsloven.

78

Ad nr. 2: Hvilken kategori af investorer investeringsfor-eningen modtager midler fra. Formuleringen er i overens-stemmelse med formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminolo-gien omfatter både de tilfælde, hvor en investeringsforeningretter henvendelse til potentielle investorer og de tilfælde,hvor potentielle investorer selv henvender sig til foreningen.Investeringsforeninger kan modtage midler fra en viderekreds, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, eller offentlig-heden eller begge dele. Såfremt en investeringsforening elleren afdeling er et masterinstitut, der ikke modtager midler fraen videre kreds eller offentligheden, men alene modtagermidler fra to feederinstitutter, skal det fremgå af formålsbe-stemmelsen. Bestemmelsen har betydning for hvem, der kanblive investor i foreningen.

Ad nr. 3: Foreningens navn og eventuelle binavne. Svarertil § 28, nr. 1, i selskabsloven.

Ad nr. 4: Den kommune her i landet, hvor investeringsfor-eningen skal have sit hjemsted (hovedkontor). Hvis en for-ening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab, har foreningen hovedkontor og hjemstedder, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hoved-kontor, jf. § 22, stk. 2, 1. pkt. Hvis en investeringsforeningdelegerer sin daglige ledelse til et administrationsselskab,får investeringsforeningen hjemsted og hovedkontor i over-ensstemmelse med § 22, stk. 2, 2. - 4. pkt. Investeringsfor-eningens hjemsted bliver herefter den kommune, hvor denrepræsentant, som investeringsforeningen indgår aftale med,har sin adresse, mens den får hovedkontor i den EU-med-lemsstat, hvori administrationsselskabet har sit hjemsted(hovedkontor). Forslaget skal ses på baggrund af, at UCITS-direktivet giver mulighed for, at en investeringsforening, derhar fået tilladelse af Finanstilsynet, kan administreres af etadministrationsselskab, der har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller lande, som Den Europæiske Union harindgået aftale med på det finansielle område. Selvom inve-steringsforeningen bliver administreret i en anden EU-med-lemsstat m.v., er den stadig omfattet af lovforslagets be-stemmelser, ligesom den skal have et depotselskab, der eretableret i Danmark, jf. UCITS-direktivets artikel 27, hvor-efter en investeringsforening skal have sit vedtægtsmæssigehjemsted i sit hjemland, og artikel 33, stk. 1, der fastsætter,at depotselskabet skal have vedtægtsmæssigt hjemsted ellervære etableret i samme EU-medlemsstat, hvor investerings-foreningen har sit hjemsted. Det skal ikke længere fremgå afet selskabs vedtægter, hvor det har hjemsted. I stedet erhjemstedet blevet en del af anmeldelsen, således at det frem-går direkte af Erhvervsstyrelsens register. Imidlertid opret-holdes kravet om, at en investeringsforenings hjemsted skalfremgå af dens vedtægter.

Ad nr. 5: Foreningens opdeling i afdelinger og de enkelteafdelingers karakteristika og om bestyrelsen kan etablerenye afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en konse-kvens af § 6, stk. 2, hvorefter en investeringsforening skalorganiseres med en eller flere afdelinger. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 2. Det er en forud-sætning for en sådan vedtægtsbestemmelse, at generalfor-

samlingen har bemyndiget bestyrelsen til at etablere nye af-delinger.

Ad nr. 6: Hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles iandelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etablere an-delsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsenkan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18,stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §18. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven om opde-ling i forskellige kapitalklasser.

Nr. 7: Foreningens eventuelle udstedelse af andele udenret til udbytte (ex kupon). Investorer, der køber andele i ud-loddende foreninger eller afdelinger fra et regnskabsårs be-gyndelse indtil generalforsamlingen, hvor udbyttet fra detforegående år bliver udloddet, kommer til at betale skat afudbyttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi detindgår i beregningen af emissionsprisen. For at undgå dette,har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsfor-eningerne har fastsat vedtægtsbestemmelser om, at de i enperiode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt,kan udstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex ku-pon andele«. Det skal fremgå af prospektet, hvis en foreningudsteder disse andele, der får deres egen fondskode, indtiludbyttet er betalt. Kravet om, at det skal fremgå af vedtæg-terne, at der er mulighed for en sådan andelsklasse svarer tilkravet i § 45 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne kan in-deholde bestemmelse om, at der kan være forskellige kapi-talklasser.

Ad nr. 8: Valg og udskiftning af investeringsforeningensdepotselskab. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direkti-vets artikel 5, stk. 6, og artikel 36. Af vedtægterne skal detfremgå, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, dervælger depotselskabet. Hvis navnet på foreningens depotsel-skab fremgår af vedtægterne, kan det kun udskiftes efterreglerne om vedtægtsændringer.

Ad nr. 9: Indkaldelse til generalforsamlinger og tid og stedfor disse. Bestemmelsen svarer delvis til § 28, nr. 6, i selska-bsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted. En in-vesteringsforening har hjemsted i her i landet, uanset omforeningen har delegeret den daglige ledelse til et admini-strationsselskab. Investeringsforeninger skal derfor afholdederes generalforsamlinger her i landet. Det skal fremgå afvedtægterne, hvor generalforsamlingen kan finde sted. Skalgeneralforsamlingen indkaldes elektronisk, skal vedtægternevære i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforsla-gets kapitel 6 om elektronisk generalforsamling. Den ordi-nære generalforsamling skal altid afholdes så tidligt, at for-eningen kan indsende sin årsrapport rettidigt til Finanstilsy-net, det vil sige inden udgangen af april måned, jf. lovforsla-gets § 94.

Ad nr. 10: Hvilke anliggender der skal behandles på denordinære generalforsamling. Selskabsloven har ikke et til-svarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter § 88 iselskabsloven hvilke forhold, generalforsamlingen skal træf-fe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skalfremgå, hvilke anliggender generalforsamlingen skal be-handle, fremgår af § 96 i selskabsloven, hvoraf det blandtandet fremgår, at indkaldelsen skal angive tid og sted.

79

Ad nr. 11: Stemmeretten og dennes udøvelse, herundereventuelle begrænsninger i stemmeretten. Der er tale om etmindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. En for-ening kan, som det fremgår af § 34, have begrænsninger istemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsningerskal ifølge bemærkningerne til § 28, nr. 4, i selskabslovenfremgå af vedtægterne.

Ad nr. 12: De regler, der gælder for vedtagelse af forslagpå generalforsamlingen, herunder forslag til ændring af ved-tægter og foreningens opløsning og overflytning af afdelin-ger til en anden forening. Der er tale om mindstekrav, somden enkelte forening kan udbygge. Bestemmelsen i § 35,stk. 1, om kravene til vedtægtsændringer kan dog ikke fravi-ges. Det fremgår af forslagets § 130, at afdelinger i en inve-steringsforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS.Det er hensigtsmæssigt, at vedtægterne også indeholder be-stemmelse herom. § 106, stk. 1, i selskabsloven svarer tildels til forslaget.

Ad nr. 13: Den foreslåede bestemmelse, der svarer til §28, nr. 5, i selskabsloven, medfører, at en forenings vedtæg-ter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunderantallet af bestyrelsesmedlemmer, direktionen eller bestyrel-sens mulighed for at delegere den daglige ledelse til et inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ogrevisionen. Vedtægtsbestemmelserne skal være i overens-stemmelse med bestemmelserne om ledelse i kapitel 7 ogom revisionen i kapitel 10. Vedtægterne kan ikke fastsætte,at det er generalforsamlingen, der skal vælge investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, ligesominvesteringsforvaltningsselskabets navn ikke kan angives ivedtægterne med den virkning, at selskabet kun kan udskif-tes efter bestemmelserne om vedtægtsændringer. Det følgeraf, at det er bestyrelsen, der i medfør af § 47, stk. 4, kan de-legere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab. Da der består et over- og underordnelsesforhold mel-lem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet, skal en besty-relse kunne delegere til et andet investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab på samme måde, som be-styrelsen kan ansætte en ny direktør. Det er de samme hen-syn, der medfører, at navnet på en investeringsforenings in-vesteringsrådgiver ikke kan fremgå af vedtægterne med denvirkning, at det kræver en vedtægtsændring af udskifte inve-steringsrådgiveren.

Ad nr. 14: Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kantegne en investeringsforening og herunder hvem, der udøverstemmeretten på dens værdipapirer. Bestemmelsen skal ud-formes sådan, at bestyrelsen kan tegne foreningen uden di-rektionens medvirken. Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 3,i selskabsloven.

Ad nr. 15: Det foreslås, at det skal fremgå af investerings-foreningens vedtægter, om den enkelte afdeling udsteder be-viser eller er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingener opdelt i andelsklasser.

Ad nr. 16: Det skal fremgå af vedtægterne, om andelenelyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele. Iførstnævnte tilfælde skal andelenes størrelse (pålydende) og

udformningen af eventuelle beviser fremgå. Den foreslåedebestemmelse medfører, at vedtægterne skal fastsætte andele-nes pålydende værdi, hvis foreningen udsteder andele meden pålydende værdi. Er foreningen bevisudstedende, skalden beskrive det, der skal stå i beviserne i sine vedtægter.Det er mest almindeligt, at andele i bevisudstedende afdelin-ger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver.Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykande-le. Også investeringsforeninger, der hidtil har udstedt andelemed en pålydende værdi har mulighed for at indføre stykan-dele. Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel an-vendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfældeskal være en formue eller kapital, som danner udgangspunktfor fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den en-kelte andel.. Såvel hvor andele udstedes med pålydendeværdi, som hvor andele udstedes som stykandele, opgøresinvestors andel af formuen som forholdet mellem den sam-lede kursværdi og investors andele af den samlede formue.Skal investors andel af formuen benyttes til beregning afstemmerettigheder, tager beregningen udgangspunkt i inve-stors andel af den nominelle værdi set i forhold til den sam-lede nominelle værdi. Der er intet til hinder for, at de to for-mer for udstedelse af andele kombineres.

En tilsvarende bestemmelse, som den foreslåede, fremgåraf § 47 i selskabsloven.

Ad nr. 17: Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kanlyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i an-delenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene erfrit omsættelige, og at de kan noteres på navn i foreningensbøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked,skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28,nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærkningerne hertil.

Ad nr.18: Emission og indløsning af andele, samt mulig-hederne for at suspendere investeringsforeningens indløs-ning af andele. Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skalindeholde oplysninger om de almindelige regler for emissi-on og indløsning. Endvidere skal foreningens mulighederfor at udsætte indløsningen af andele i en afdeling fremgå afvedtægterne. Betingelserne i § 74, stk. 2, skal være opfyldt.Herefter kan investeringsforeningen udsætte indløsningen,når foreningen ikke kan fastsætte den indre værdi på grundaf forholdene på markedet, eller når foreningen af hensyn tilen lige behandling af investorerne først fastsætter indløs-ningsprisen, når foreningen har realiseret de til indløsningenaf andelene nødvendige aktiver.

Ad nr. 19: Bestemmelse gennemfører UCITS-direktivetsartikel 86. Det skal fremgå af vedtægterne, om afdelingerneudbetaler overskuddet til investorerne, eller om de henlæg-ger overskuddet. Endvidere giver bestemmelsen mulighedfor, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrundaf et perioderegnskab udlodder á conto udbytte. Den ordi-nære generalforsamling skal efterfølgende godkende udlod-ningen.

Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvomdet siden 1. juli 2009 har været muligt for investeringsfor-eninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger.Årsagen hertil er, at det skatteretligt er uhensigtsmæssigt at

80

etablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatte-retligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvisdet på et senere tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for en af-deling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Fi-nanstilsynet i sin bekendtgørelse udstedt i medfør af forsla-gets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.

Ad nr. 20: Hvordan investeringsforeningens aktiver vær-diansættes. Der henvises til bemærkningerne til § 88. Forsla-get gennemfører UCITS-direktivets artikel 85.

Ad nr. 21: Hvorledes emissions- og indløsningsprisen forandelene fastsættes. Da det er et fundamentalt træk ved in-vesteringsforeninger, at deres afdelinger har en vekslendekreds af investorer og en variabel formue, skal vedtægterneforeskrive, hvorledes andelenes pris fastsættes, når en inves-tor indtræder i eller udtræder af foreningen. Dette fremgår afUCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til § 73, stk. 3,og § 74, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nær-mere regler om fastsættelse af emissions og indløsningspri-sen.

Ad nr. 22: Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerneog et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne måudgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Dethar betydning for investorerne at vide, hvilke omkostningerden enkelte afdeling har, og hvor store omkostningerne højstkan blive, da investeringsforeningens omkostninger reduce-rer investorernes overskud. På den måde kan investorernesammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger.Omkostningsprocenten skal beregnes på baggrund af dengennemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen af om-kostningsprocenten er i overensstemmelse med såvel bilag4, note 5, om nøgletal i bekendtgørelse om finansielle rap-porter for investeringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i dengældende bekendtgørelse om oplysninger i prospekter forinvesteringsforeninger m.v. Det er de maksimale omkostnin-ger for den enkelte afdeling, der skal oplyses i vedtægterne.Det er hensigtsmæssigt, fordi investorerne og potentielle in-vestorer kan sammenligne vedtægternes omkostninger medprospektets og regnskabets samt foretage sammenligningerfor flere afdelinger. Hvis en forening betaler et afkastafhæn-gigt honorar for rådgivning eller porteføljepleje, skal ved-tægterne oplyse de højeste omkostninger inklusive det varia-ble honorar. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets arti-kel 90.

Ad nr. 23: Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuenfor at sikre en stabil udlodningsprocent. Den foreslåede be-stemmelse giver mulighed for at sikre forudsigelighedenmed hensyn til udlodningens størrelse. En afdeling kan såle-des udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsva-rer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipule-ret udlodningsprocent. Når en afdeling anvender denne mu-lighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarertil dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skalindeholde oplysning om de beslutninger, der efter selska-bsloven skal optages i vedtægterne.

Ad nr. 24: Et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af enafdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller al-

mennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2. Hvis en afdelingyder bidrag til humanitære eller almennyttige organisatio-ner, foreslås det, at vilkårene herfor skal fremgå af investe-ringsforeningens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvor-dan bidraget til organisationerne beregnes. Et sådant bidrager en del af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der hen-vises til bemærkningerne til § 26. Bestemmelsen svarer til §29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde op-lysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal op-tages i vedtægterne.

Ad. nr. 25: Hvorvidt en forening kan optage lån på vegneaf sine afdelinger. Det foreslås, at det skal fremgå af investe-ringsforeningens vedtægter, om foreningen kan optage lånpå vegne af sine afdelinger, fordi der er tale om en undtagel-se fra forbuddet mod, at investeringsforeninger optager lånpå vegne af en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til§ 68, stk. 2, der nærmere beskriver undtagelserne. Bestem-melsen svarer til dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter ved-tægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, derefter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

Ad nr. 26: Afdelingernes investeringspolitik og de almin-delige regler for de enkelte afdelingers anbringelse af for-muen. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af,at investorerne har krav på at kunne investere i tillid til, atinvesteringsforeningen ikke ændrer investeringspolitik uden,at generalforsamlingen har truffet beslutning herom. Detmedfører, at vedtægterne skal angive, om investeringsfor-eningen investerer efter princippet om risikospredning, dergælder for almindelige investeringsforeninger, men ikke forinvesteringsforeninger og afdelinger heraf, der er feederin-stitutter, eller investerer efter et aktie- eller obligationsin-deks. Investeringsforeninger og afdelinger heraf, der har til-ladelse til at investere som feederinstitutter og dermed inve-sterer mindst 85 pct. af deres formue i en afdeling af en an-den dansk eller udenlandsk UCITS, investerer ikke efter etprincip om risikospredning. Vedtægterne skal derfor for denenkelte afdeling i investeringsforeninger beskrive, om afde-lingen investerer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstru-menter, afledte finansielle instrumenter, indskud i pengein-stitutter eller en kombination heraf. Foreningen skal angive ivedtægterne, om den anvender afledte finansielle instrumen-ter som et led i porteføljeplejen, eller om den investerer idisse instrumenter. Det har betydning for den skattemæssigebehandling af foreningen. Endvidere kan vedtægterne angi-ve, hvilke lande, regioner eller brancher, foreningen eller af-delingen investerer i. Videre kan vedtægterne angive andrekarakteristika for eksempel, at foreningen investerer i småeller store selskaber eller vækstselskaber. På den måde bli-ver investorerne orienteret om, hvad de kan forvente. En in-vesteringsforening kan dog også investere i både aktier, ob-ligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblikpå at opnå det bedste afkast, når det er muligt inden for skat-tereglerne. Herudover skal foreningen i vedtægterne angivede markeder, som foreningen eller de enkelte afdelinger kanplacere deres midler på, hvis markedet ikke er godkendt afFinanstilsynet. Såfremt foreningen anvender en særlig inve-steringsfilosofi, kan der blive tale om, at den skal beskrives i

81

vedtægterne, ligesom den skal beskrives i prospektet. Sær-ligt for så vidt angår investeringsforeninger og afdelinger,der følger et indeks, jf. § 149, skal det af vedtægterne frem-gå, at det er foreningens eller afdelingens investeringspolitikat følge bestemte aktie- eller obligationsindeks. Når en afde-ling i en investeringsforening investerer som feederinstitut,skal foreningens vedtægter indeholde bestemmelser om, atafdelingen vil investere mere end 85 pct. af formuen i en af-deling af en anden dansk eller udenlandsk UCITS eller afde-ling heraf, samt hvordan afdelingen i øvrigt kan investere deøvrige 15 pct. af sin formue.

Ad nr. 27: Hvilke markeder foreningen eller den enkelteafdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke hargodkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets§ 139, stk. 1, at en afdeling må investere i værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked,



jeland, eller som handles på et andet reguleret marked iet tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, aner-kendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fonds-børs, eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsy-net eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægter ellerfondsbestemmelser.

Endvidere kan en afdeling investere på markeder, som Fi-nanstilsynet har godkendt. Det drejer sig om følgende mar-keder:– medlemmer af World Federation of Exchanges– NASDAQ,– Full Members og Associate Members af Federation of

European Stock Exchanges (FESE),– Det amerikanske marked for high yield bonds også kal-

det OTC - Fixed Income markedet, og– Rule 144A udstedelser, hvor der er tilknyttet en ombyt-

ningsret til papirer, der indenfor et år registreres hosSEC i henhold til Securities Act af 1933, og som omsæt-tes på OTC - Fixed Income markedet.

For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske marke-der, er det en betingelse for, at en afdeling af en danskUCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette mar-ked, at dette tydeligt oplyses i såvel vedtægter eller fondsbe-stemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. Forenin-gen skal tydeligt oplyse:1) Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,2) hvilken størrelse udstedelserne skal have,3) klare kriterier for værdipapirernes likviditet, og4) hvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som dendanske UCITS’ bestyrelse har godkendt. Finanstilsynet viludstede en vejledning om de betingelser, som markeder forværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter skal opfylde, forat bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den dan-ske UCITS’ afdelinger kan investere på disse markeder. De

markeder, som bestyrelsen træffer beslutning om, skal frem-gå af vedtægterne, eventuelt som et tillæg.

Ad nr. 28: Vedtægterne skal ifølge lovforslaget angive delande, og internationale institutioner af offentlig karakter,som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori forenin-gen agter at investere mere end 35 pct. af en afdelings for-mue. Bestemmelsen gennemfører artikel 54, stk. 2, iUCITS-direktivet. Det er kun, hvis en afdeling investerermere end 35 pct. af sin formue som angivet og dermed ud-nytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at forenin-gen er forpligtet til at angive det i vedtægterne. Investerer enafdeling alene i henhold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35 pct. afafdelingens formue, finder bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr.28, ikke anvendelse. Endelig finder bestemmelsen alene an-vendelse ved investering i værdipapirer og ikke ved investe-ring i pengemarkedsinstrumenter.

Til § 20Forslaget viderefører § 14 a i den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v. og svarer i vidt omfang til § 19 ilovforslaget om kravene til investeringsforeningers vedtæg-ter. § 14 a i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. gennemførte artiklerne 36, 54, 85, 86 og 90 i UCITS-direktivet. Bestemmelsen er udtryk for minimumskrav til enSIKAV’s vedtægter. Forskellene i forhold til investerings-foreningers vedtægter afspejler, at en SIKAV skal vælge etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabog ikke kan være selvadministrerende i modsætning til inve-steringsforeninger.

Endvidere afspejler vedtægterne, at SIKAV’er, der er dentype UCITS, der er investeringsselskaber ifølge UCITS-di-rektivets artikel 1, stk. 3, og oprettes i henhold til vedtægterog artikel 27, hvorefter det er EU-medlemsstaterne, der fast-sætter investeringsselskabers juridiske form. Det medfører,at de krav til vedtægterne, der er afledt af den juridiskeform, ikke fremgår af UCITS-direktivet som et krav. Enrække bestemmelser svarer derfor til de krav, som fremgåraf §§ 28 og 29 i selskabsloven samt bemærkningerne hertil.SIKAV’ers vedtægter regulerer udover de krav, der er tilvedtægterne i UCITS-direktivet – også de selskabsretligeforhold, som UCITS-direktivet ikke fastsætter bestemmelserom herunder, at det er generalforsamlingen, der skal træffeen række beslutninger.

Forslaget opregner de forhold, som SIKAV’ers vedtægterskal indeholde bestemmelser om, idet nogle bestemmelserdog afhænger af, om de er relevante for den enkelte SIKAV.Opregningen er ikke udtømmende, hvorfor en SIKAV ogsåkan indsætte andre bestemmelser. Der er tale om krav af ge-nerel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå al-mindeligt kendte krav til vedtægter om formål, og om hvemen SIKAV modtager midler fra. Det sidste har betydning forhvilken kategori af investorer, der kan blive investor i SI-KAV’en. Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp forSIKAV’erne, når de skal udforme deres vedtægter. For nog-le punkters vedkommende kan en SIKAV selv fastsætte ind-holdet af de bestemmelser, der skal gælde. I andre tilfældeer det andre steder i loven foreskrevet, hvad bestemmelser-

82

nes indhold nærmere skal gå ud på. Ved fortolkning af enSIKAV’s vedtægter kan principperne i selskabsloven anven-des, hvor det er relevant.

Ad nr. 1: SIKAV’ens formål. Da det i forslagets § 3 erfastsat, hvad det er, SIKAV’er har eneret til, er det fundetrigtigst at fastsætte, at SIKAV’ens formål skal fremgå afvedtægterne. Bestemmelsen svarer til § 28, stk. 2, i selskabs-loven.

Ad nr. 2: Hvilken kategori af investorer SIKAV’en mod-tager midler fra. Formuleringen er i overensstemmelse medformålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatter bå-de de tilfælde, hvor en SIKAV retter henvendelse til potenti-elle investorer og de tilfælde, hvor potentielle investorerselv henvender sig til SIKAV’en. SIKAV’en kan modtagemidler fra en videre kreds, jf. bemærkningerne til forslagets§ 1, eller offentligheden eller begge dele. Såfremt en SI-KAV eller en afdeling er et masterinstitut, der ikke modta-ger midler fra en videre kreds eller offentligheden, men ale-ne modtager midler fra to feederinstitutter, skal det fremgåaf formålsbestemmelsen. Bestemmelsen har betydning forhvem, der kan blive investor i SIKAV’en.

Ad nr. 3: SIKAV’ens navn og eventuelle binavne. Be-stemmelsen svarer til § 28, nr. 1, i selskabsloven.

Ad nr. 4: Den kommune her i landet, hvor SIKAV’en harsit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2. Bestemmelsen svarer iudgangspunktet til det, der gælder for investeringsforenin-ger. Kravet er uddybet i stk. 2, og der henvises til bemærk-ninger hertil.

Ad nr. 5: SIKAV’ens opdeling i afdelinger og afdelinger-nes karakteristika og om bestyrelsen kan oprette nye afdelin-ger. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af § 7,stk. 4, hvorefter en SIKAV skal organiseres med en ellerflere afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-slagets § 7, stk. 4. Det er en forudsætning for en sådan ved-tægtsbestemmelse, at generalforsamlingen har bemyndigetbestyrelsen til at etablere nye afdelinger.

Ad nr. 6: Hvorvidt SIKAV’ens afdelinger kan opdeles iandelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etablere an-delsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsenkan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 18,stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §18. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven om opde-ling i forskellige kapitalklasser.

Ad nr. 7: SIKAV’ens eventuelle udstedelse af andele udenret til udbytte (ex kupon). Investorer, der køber andele i ud-loddende SIKAV’er eller afdelinger fra et regnskabsårs be-gyndelse indtil generalforsamlingen, hvor udbyttet fra detforegående år bliver udloddet, kommer til at betale skat afudbyttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi detindgår i beregningen af emissionsprisen. For at undgå dette,har der udviklet sig en praksis, hvorefter investeringsfor-eninger har fastsat vedtægtsbestemmelser om, at de i en pe-riode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt,kan udstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte »ex ku-pon andele«. SIKAV’er får den samme mulighed. Det skalfremgå af prospektet, hvis en SIKAV udsteder disse andele,

der får deres egen fondskode, indtil udbyttet er betalt. Kra-vet svarer til kravet i § 45 i selskabsloven.

Ad. nr. 8: Bestyrelsens valg af SIKAV’ens investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab samt ud-skiftning heraf. Det foreslås således, at det skal fremgå af enSIKAV’s vedtægter, at det er bestyrelsen, der vælger SI-KAV’ens investeringsforvaltningsselskab. Det fremgår afforslagets § 52, stk. 1, nr. 4. Det er således ikke muligt atsætte investeringsforvaltningsselskabets navn ind i vedtæg-terne eller at fastsætte, at det er generalforsamlingen, dervælger investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet. Da der består et over- og underordnelsesfor-hold mellem bestyrelsen og investeringsforvaltningsselska-bet eller administrationsselskabet, skal en bestyrelse kunneafsætte selskabet, hvis bestyrelsen ikke er tilfreds med det.Det er de samme hensyn, der medfører, at navnet på en SI-KAV’s investeringsrådgiver ikke kan fremgå af vedtægternemed den virkning, at det kræver en vedtægtsændring af ud-skifte investeringsrådgiveren.

Ad nr. 9: Om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen,der vælger og træffer beslutning om udskiftning af SI-KAV’ens depotselskab. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, og artikel 36. Af vedtæg-terne skal det fremgå, om det er generalforsamlingen ellerbestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis navnet på SI-KAV’ens depotselskab fremgår af vedtægterne, kan det kunudskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer.

Ad nr. 10: Indkaldelse til generalforsamlinger og tid ogsted for disse. Bestemmelsen svarer delvis til § 28, nr. 6, iselskabsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted.En SIKAV har hjemsted her i landet, uanset om dens besty-relse har valgt et administrationsselskab. SIKAV’er skalderfor afholde deres generalforsamlinger her i landet. Detskal fremgå af vedtægterne, hvor generalforsamlingen kanfinde sted. Skal generalforsamlingen indkaldes elektronisk,skal vedtægterne være i overensstemmelse med bestemmel-serne i lovforslagets kapitel 7 om elektronisk generalforsam-ling. Det svarer til § 95 i selskabsloven. Den ordinære gene-ralforsamling skal altid afholdes så tidligt, at SIKAV’en kanindsende sin årsrapport rettidigt til Finanstilsynet, det vil si-ge inden udgangen af april måned, jf. lovforslagets § 94.

Ad nr. 11: Hvilke anliggender der skal behandles på denordinære generalforsamling. Selskabsloven har ikke et til-svarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter § 88 iselskabsloven hvilke forhold, generalforsamlingen skal træf-fe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skalfremgå, hvilke anliggender generalforsamlingen skal be-handle, fremgår af § 96 i selskabsloven.

Ad nr. 12: Stemmeretten og dennes udøvelse, herundereventuelle begrænsninger i stemmeretten. Der er tale om etmindstekrav, som den enkelte SIKAV kan udbygge. En SI-KAV kan, som det fremgår af § 43, have begrænsninger istemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsningerskal ifølge bemærkningerne til § 28, nr. 4, i selskabslovenfremgå af vedtægterne.

83

Ad nr. 13: De regler, der gælder for vedtagelse af forslagpå generalforsamlingen, herunder forslag til ændring af ved-tægter og SIKAV’ens opløsning og overflytning af afdelin-ger til en anden dansk UCITS. Der er tale om mindstekrav,som den enkelte SIKAV kan udbygge. Bestemmelsen i § 44,stk. 1, om kravene til vedtægtsændringer kan dog ikke fravi-ges. Det fremgår af forslagets § 130, at afdelinger i en SI-KAV kan overflyttes til en anden dansk UCITS. Det er hen-sigtsmæssigt, at vedtægterne også indeholder bestemmelserherom. § 106, stk. 1, i selskabslovens svarer til dels til be-stemmelsen.

Ad nr. 14: Den foreslåede bestemmelse, der svarer til §28, nr. 5, i selskabsloven, medfører, at en SIKAV’s vedtæg-ter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunderantallet af bestyrelsesmedlemmer, og om revisionen i forsla-gets kapitel 11.

Ad nr. 15: Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kantegne en SIKAV og udøve stemmeretten på SIKAV’ensværdipapirer. Bestemmelsen skal udformes sådan, at besty-relsen kan tegne SIKAV’en uden investeringsforvaltnings-selskabets eller administrationsselskabets medvirken. Be-stemmelsen svarer til § 135, stk. 3, i selskabsloven.

Ad nr. 16: Det skal fremgå af SIKAV’ens vedtægter, omden enkelte afdeling udsteder beviser eller er kontoførendeeller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andelsklasser.

Ad nr. 17: Det skal fremgå af vedtægterne, om andeleneudstedes med en nominel værdi eller udstedes som stykan-dele. I førstnævnte tilfælde skal andelenes størrelse (påly-dende) og udformningen af eventuelle beviser fremgå. Denforeslåede bestemmelse medfører, at vedtægterne skal fast-sætte andelenes pålydende værdi, hvis SIKAV’en udstederandele med en pålydende værdi. Er SIKAV’en bevisudsted-ende, skal den beskrive det, der skal stå i beviserne i sinevedtægter. Det er mest almindeligt, at andele i bevisudsted-ende afdelinger er registreret i en værdipapircentral somfondsaktiver.

Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykan-dele. Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel an-vendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfældeskal være en formue eller kapital, som danner udgangspunktfor fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den en-kelte andel. Såvel hvor andele udstedes med pålydende vær-di, som hvor andele udstedes som stykandele, opgøres inve-stors andel af formuen som forholdet mellem den samledekursværdi og investors andele af den samlede formue. Skalinvestors andel af formuen benyttes til beregning af stemme-rettigheder, tager beregningen udgangspunkt i investors an-del af den nominelle værdi set i forhold til den samlede no-minelle værdi. Der er intet til hinder for, at de to former forudstedelse af andele kombineres.


Ad nr. 18: Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kanlyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i an-delenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene erfrit omsættelige, og at de kan noteres på navn i SIKAV’ens

bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked,skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til § 28,nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærkningerne hertil.

Ad nr.19: Emission og indløsning af andele, samt mulig-hederne for at suspendere SIKAV’ens indløsning af andele.Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skal indeholde op-lysninger om de almindelige regler for emission og indløs-ning. Endvidere skal SIKAV’ens muligheder for at udsætteindløsningen af andele i en afdeling fremgå af vedtægterne.Betingelserne i § 73, stk. 2, skal være opfyldt. Herefter kanSIKAV’en udsætte indløsningen, når den ikke kan fastsætteden indre værdi på grund af forholdene på markedet, ellernår SIKAV’en af hensyn til en lige behandling af investorer-ne først fastsætter indløsningsprisen, når den har realiseretde til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.

Ad nr. 20: Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivetsartikel 86. Det skal fremgå af vedtægterne, om afdelingerneudbetaler overskuddet til investorerne, eller om de henlæg-ger overskuddet. Endvidere giver bestemmelsen mulighedfor, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrundaf et perioderegnskab udlodder a conto udbytte. Den ordi-nære generalforsamling skal efterfølgende godkende udlod-ningen.

Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvomdet siden 1. juli 2009 har været muligt for investeringsfor-eninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger.Årsagen hertil er, at det skatteretligt er uhensigtsmæssigt atetablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatte-retligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvisdet på et senere tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for en af-deling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Fi-nanstilsynet i sin bekendtgørelse udstedt i medfør af forsla-gets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.

Ad nr. 21: Hvorledes SIKAV’ens aktiver værdiansættes.Der henvises til bemærkningerne til § 88. Forslaget gennem-fører UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til § 73,stk. 3, og § 74, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan fastsættenærmere regler om fastsættelse af emissions- og indløs-ningsprisen.

Ad nr. 22: Hvorledes emissions- og indløsningsprisen forandelene fastsættes. Da det er et fundamentalt træk ved SI-KAV’er, at deres afdelinger har en vekslende kreds af inve-storer og en variabel formue, skal vedtægterne foreskrive,hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investor indtræ-der i eller udtræder af SIKAV’en. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85.

Ad nr. 23: Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerneog et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne måudgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Dethar betydning for investorerne at vide, hvilke omkostningerden enkelte afdeling har, og hvor store omkostningerne højstkan blive, da SIKAV’ens omkostninger reducerer investo-rernes overskud. På den måde kan investorerne sammenlig-ne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostnings-procenten skal beregnes på baggrund af den gennemsnitlige

84

formue i regnskabsåret. Beregningen af omkostningsprocen-ten er i overensstemmelse med såvel bilag 4, note 5, omnøgletal i bekendtgørelse om finansielle rapporter for inve-steringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i den gældende be-kendtgørelse om oplysninger i prospekter for investerings-foreninger om oplysninger om omkostningernes størrelse.Det er de maksimale omkostninger for den enkelte afdeling,der skal oplyses i vedtægterne. Det er hensigtsmæssigt, fordiinvestorerne og potentielle investorer kan sammenligne ved-tægternes omkostninger med prospektets og regnskabetssamt foretage sammenligninger for flere afdelinger. Hvis enSIKAV betaler et afkastafhængigt honorar for rådgivning el-ler porteføljepleje, skal vedtægterne oplyse de højeste om-kostninger inklusive det variable honorar. Forslaget gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 90.

Ad nr. 24: Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuenfor at sikre en stabil udlodningsprocent. Den foreslåede be-stemmelse giver mulighed for at sikre forudsigelighedenmed hensyn til udlodningens størrelse. En afdeling kan såle-des udlodde af formuen i de år, hvor afkastet ikke modsva-rer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipule-ret udlodningsprocent. Når en afdeling anvender denne mu-lighed, skal det fremgå af prospektet. Bestemmelsen svarertil dels til § 29 i selskabsloven, hvorefter vedtægterne skalindeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabs-loven skal optages i vedtægterne.

Ad nr. 25: Et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af enafdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller al-mennyttige organisationer, jf. § 26, stk. 2. Hvis en afdelingyder bidrag til humanitære eller almennyttige organisatio-ner, foreslås det, at vilkårene herfor skal fremgå af SI-KAV’ens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvordan bi-draget til organisationerne beregnes. Et sådant bidrag er endel af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der henvises tilbemærkningerne til § 26. Bestemmelsen svarer til § 29 i sel-skabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysningom de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages ivedtægterne.

Ad. nr. 26: Hvorvidt en SIKAV kan optage lån på vegneaf sine afdelinger. Det foreslås, at det skal fremgå af SI-KAV’ens vedtægter, om den kan optage lån på vegne af sineafdelinger, fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddetmod, at SIKAV’er optager lån på vegne af en afdeling. Derhenvises til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere be-skriver undtagelserne. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 iselskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplys-ning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal opta-ges i vedtægterne.

Ad nr. 27: Afdelingernes investeringspolitik og de almin-delige regler for de enkelte afdelingers anbringelse af for-muen, Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af,at investorerne har krav på at kunne investere i tillid til, atSIKAV’en ikke ændrer investeringspolitik uden, at general-forsamlingen har truffet beslutning herom. Det medfører, atvedtægterne skal angive, om SIKAV’en investerer efterprincippet om risikospredning, der gælder for almindeligeSIKAV’er, men ikke for SIKAV’er og afdelinger heraf, der

er feederinstitutter, eller investerer efter et aktie- eller obli-gationsindeks. SIKAV’er og afdelinger heraf, der har tilla-delse til at investere som feederinstitutter og dermed inve-sterer mindst 85 pct. af sin formue i en afdeling af en andendansk eller udenlandsk UCITS, investerer ikke efter et prin-cip om risikospredning. Vedtægterne skal for den enkelte af-deling i SIKAV’er beskrive, om afdelingen investerer i ak-tier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledte finan-sielle instrumenter, indskud i pengeinstitutter eller en kom-bination heraf. SIKAV’en skal angive i vedtægterne, om denanvender afledte finansielle instrumenter som et led i porte-føljeplejen, eller om den investerer i disse instrumenter. Dethar betydning for den skattemæssige behandling af SI-KAV’en. Endvidere kan vedtægterne angive, hvilke lande,regioner eller brancher, SIKAV’en eller afdelingen investe-rer i. Videre kan vedtægterne angive andre karakteristika foreksempel, at SIKAV’en investerer i små eller store selska-ber eller vækstselskaber. På den måde bliver investorerneorienteret om, hvad de kan forvente. En SIKAV kan dog og-så investere i både aktier, obligationer og til dels indskud ipengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast,når det er muligt inden for skattereglerne. Herudover skalSIKAV’en i vedtægterne angive de markeder, som SI-KAV’en eller de enkelte afdelinger kan placere deres midlerpå, hvis markedet ikke er godkendt af Finanstilsynet. Så-fremt SIKAV’en anvender en særlig investeringsfilosofi,kan der blive tale om, at den skal beskrives i vedtægterne,ligesom den skal beskrives i prospektet. Særligt for så vidtangår SIKAV’er og afdelinger, der følger et indeks, jf. §149, skal det af vedtægterne fremgå, at det er SIKAV’ens el-ler afdelingens investeringspolitik at følge bestemte aktie-eller obligationsindeks. Når en afdeling i en SIKAV investe-rer som feederinstitut, skal SIKAV’ens vedtægter indeholdebestemmelser om, at afdelingen vil investere i mere end 85pct. af formuen i en afdeling af en anden dansk eller uden-landsk UCITS eller afdeling heraf, samt hvordan afdelingeni øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.

Ad nr. 28: Hvilke markeder SIKAV’en eller den enkelteafdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke hargodkendt det pågældende marked. Det fremgår af forslagets§ 139, stk. 1, at en afdeling må investere i værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked,



jeland, eller som handles på et andet reguleret marked iet tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, aner-kendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fonds-børs, eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsy-net eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægter ellerfondsbestemmelser.

Endvidere kan en afdeling investere på markeder, som Fi-nanstilsynet har godkendt. Det drejer sig om følgende mar-keder:– Medlemmer af World Federation of Exchanges,

85

– NASDAQ,– Full Members og Associate Members af Federation of




For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske marke-der, er det en betingelse for, at en afdeling af en danskUCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette mar-ked, at dette tydeligt oplyses i såvel vedtægter eller fondsbe-stemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. SI-KAV’en skal tydeligt oplyse:1) Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,2) hvilken størrelse udstedelserne skal have,3) klare kriterier for værdipapirernes likviditet, og4) hvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som dendanske UCITS’ bestyrelse har godkendt. Finanstilsynet viludstede en vejledning om de betingelser, som markeder forværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter skal opfylde, forat bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den dan-ske UCITS afdelinger kan investere på disse markeder. Demarkeder, som bestyrelsen træffer beslutning om, skal frem-gå af vedtægterne eventuelt som et tillæg.

Ad nr. 29: Vedtægterne skal ifølge lovforslaget angive delande og internationale institutioner af offentlig karakter,som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori SI-KAV’en agter at investere mere end 35 pct. af en eller flereafdelingers formue. Bestemmelsen gennemfører artikel 54,stk. 2, i UCITS-direktivet. Det er kun, hvis en afdeling inve-sterer mere end 35 pct. af sin formue som angivet og dermedudnytter undtagelsesbestemmelsen i § 148, stk. 1, at SI-KAV’en er forpligtet til at angive det i vedtægterne. Investe-rer en afdeling alene i henhold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35% af afdelingens formue, finder bestemmelsen i § 20, stk. 1,nr. 29 ikke anvendelse. Endelig finder bestemmelsen aleneanvendelse ved investering i værdipapirer og ikke ved inve-stering i pengemarkedsinstrumenter.

Det foreslås i stk. 2, at en SIKAV, der administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab, har hjemsted (hovedkon-tor), hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted(hovedkontor). Det følger af princippet i definitionen i § 5,nr. 13, i selskabsloven, at hjemstedet er den adresse her ilandet, som SIKAV’en kan kontaktes på. Endvidere foreslåsdet, at en SIKAV, der administreres af et administrationssel-skab, har hovedkontor der, hvor administrationsselskabethar sin adresse. En SIKAV, der administreres af et admini-strationsselskab, skal indgå aftale med en repræsentant her ilandet og har hjemsted i den kommune, hvor repræsentantenhar adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en iDanmark således, at myndighederne kan kontakte SI-KAV’en dér. Bestemmelsen svarer til § 14 a, stk. 2, i dengældende lov om investeringsforeninger m.v.

Baggrunden for forslaget er, at artikel 27, 3. afsnit, iUCITS-direktivet bestemmer, at en UCITS skal have ved-tægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland. Endvidere bestemmerartikel 2, stk. 1, litra e, at en UCITS’ hjemland er der, hvorUCITS’en har fået sin godkendelse. Det er usædvanligt, athovedkontoret ikke er beliggende der, hvor SIKAV’en harsit hjemsted, men det er en konsekvens af muligheden forgrænseoverskridende administration. Repræsentanten kanvære depotselskabet eller en advokat m.v.

Til § 21Forslaget viderefører § 14 b i den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel26, 54, 85, 86 og 90 blev gennemført i dansk ret. Forslagetsvarer i et vist omfang til kravene til henholdsvis investe-ringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter. Der er tale omminimumskrav til en værdipapirfonds fondsbestemmelser.Forskellene i forhold til kravene til investeringsforeningersog SIKAV’ers vedtægter afspejler, at en værdipapirfondetableres af et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, hvis bestyrelse og direktion træffer ledel-sesbestemmelser for værdipapirfonden, da den ikke er enselvstændig juridisk person. Der henvises til bemærkninger-ne til forslagets § 8.

Endvidere afspejler fondsbestemmelserne, at værdipapir-fonden er den type UCITS, der er investeringsfonde ifølgeUCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, og oprettes i henhold tilaftale. Det medfører, at de krav til vedtægterne for investe-ringsforeninger og SIKAV’er, der er afledt af den juridiskeform, ikke er gentaget som et krav til værdipapirfondesfondsbestemmelser. Da en værdipapirfond ikke har en gene-ralforsamling, der træffer beslutning om ændring af vedtæg-terne, og den heller ikke har en bestyrelse, er det bestyrelsenfor det administrerende selskab, der træffer beslutning omændring af fondsbestemmelserne.

Forslaget opregner de forhold, som en værdipapirfondsfondsbestemmelser skal indeholde bestemmelser om, idetnogle bestemmelser dog afhænger af, om de er relevante forden enkelte værdipapirfond. Opregningen er ikke udtøm-mende, hvorfor en værdipapirfond kan have andre bestem-melser. Der er tale om krav af generel karakter. Det er fun-det hensigtsmæssigt at foreslå almindeligt kendte krav tilvedtægter – her fondsbestemmelser - om formål, og omhvem en værdipapirfond modtager midler fra. Det sidste harbetydning for hvilken kategori af investorer, der kan bliveinvestor i værdipapirfonden. Oplistning af kravene er tænktsom en hjælp for investeringsforvaltningsselskaberne elleradministrationsselskaberne, når de skal udforme fondsbe-stemmelser. For nogle punkters vedkommende kan en vær-dipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab selv fastsætte indholdet af de bestemmelser,der skal gælde. I andre tilfælde er det andre steder i lovenforeskrevet, hvad bestemmelsernes indhold nærmere skal gåud på. Ved fortolkning af en værdipapirfonds fondsbestem-melser kan principperne i selskabsloven anvendes analogt,hvor det er relevant.

86

Der foreligger ikke »standardfondsbestemmelser«, lige-som der er standardvedtægter for investeringsforeninger.

Ad nr. 1: Værdipapirfondens formål. Da det i forslaget til§ 3 er fastsat, hvad det er, en værdipapirfond har eneret til,er det fundet rigtigst at fastsætte, at værdipapirfondens for-mål skal fremgå af fondsbestemmelserne. Bestemmelsensvarer til § 28, stk. 2, i selskabsloven.

Ad nr. 2: Hvilken kategori af investorer værdipapirfondenmodtager midler fra. Formuleringen er i overensstemmelsemed formålet i forslagets § 3, stk. 1. Terminologien omfatterbåde de tilfælde, hvor en værdipapirfond retter henvendelsetil potentielle investorer og de tilfælde, hvor potentielle in-vestorer selv henvender sig til værdipapirfonden. Værdipa-pirfonden kan modtage midler fra en videre kreds, jf. be-mærkningerne til forslagets § 1, eller offentligheden ellerbegge dele. Såfremt en værdipapirfond eller en afdeling er etmasterinstitut, der ikke modtager midler fra en videre kredseller offentligheden, men alene modtager midler fra to fee-derinstitutter, skal det fremgå af formålsbestemmelsen. Be-stemmelsen har betydning for hvem, der kan blive investor iværdipapirfonden.

Ad nr. 3. Investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabets navn og eventuelle binavne. Da en vær-dipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person, er det re-levant i fondsbestemmelserne at angive navnet på det sel-skab, der etablerer og administrerer værdipapirfonden.

Ad nr. 4: Den kommune her i landet, hvor investeringsfor-valtningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor) elleradressen på værdipapirfondens administrationsselskab. Be-stemmelsen er forskellig fra det, der gælder for investerings-foreninger, fordi værdipapirfonde ikke er selvstændige juri-diske personer. De skal ikke registreres af Erhvervsstyrel-sen. Derfor er der ikke krav om, at de skal have en repræ-sentant her i landet, hvis de administreres af et administrati-onsselskab.

Ad nr. 5: Værdipapirfondens navn og eventuelle binavne.Det svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger ogSIKAV’er.

Ad nr. 6: Værdipapirfondens opdeling i afdelinger og af-delingernes karakteristika. Den foreslåede bestemmelse eren konsekvens af § 8, stk. 1, hvorefter en værdipapirfondskal bestå af en eller flere afdelinger. Der henvises til be-mærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1.

Ad nr. 7: Hvorvidt værdipapirfondens afdelinger kan op-deles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etable-re andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser besty-relsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf.§ 18, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-gets § 18. Kravet svarer til kravet til investeringsforeningersog SIKAV’ers vedtægter om opdeling i forskellige andels-klasser.

Ad nr. 8: Værdipapirfondens eventuelle udstedelse af an-dele uden ret til udbytte (ex kupon). Investorer, der køberandele i udloddende værdipapirfonde eller afdelinger fra etregnskabsårs begyndelse indtil generalforsamlingen, hvorudbyttet fra det foregående år bliver udloddet, kommer til at

betale skat af udbyttet, som de har betalt for ved erhvervel-sen, fordi det indgår i beregningen af emissionsprisen. For atundgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter inve-steringsforeninger har fastsat vedtægtsbestemmelser om, atde i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevetafholdt, kan udstede andele uden ret til udbytte, de såkaldte»ex kupon andele«. Værdipapirfonde har den samme mulig-hed. Det skal fremgå af prospektet, hvis en værdipapirfondudsteder disse andele, der får deres egen fondskode, indtiludbyttet er betalt. Kravet svarer til kravet i § 45 i selskabslo-ven.

Ad nr. 9: Valg og udskiftning af værdipapirfondens depot-selskab. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets arti-kel 5, stk. 6, og artikel 26. Det skal fremgå af fondsbestem-melserne, at det er bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Imodsætning til, hvad der gælder for investeringsforeningerog SIKAV’er, har en værdipapirfond ikke en generalforsam-ling, hvorfor det kun er bestyrelsen, der kan træffe beslut-ningen om valg og udskiftning af depotselskabet

Ad nr. 10: De regler, der gælder for ændring af fondsbe-stemmelserne, opløsning af værdipapirfonden og overflyt-ning af afdelinger til en anden dansk UCITS. Der er tale ombestemmelser, som kan udbygges i den enkelte værdipapir-fonds fondsbestemmelser. Det fremgår af forslagets § 130,at afdelinger i en værdipapirfond kan overflyttes til en andendansk UCITS. Det er hensigtsmæssigt, at fondsbestemmel-serne også indeholder bestemmelse herom.

Ad nr. 11: Tegning og stemmeret. Det skal fremgå affondsbestemmelserne, at det er investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, der kan tegne værdi-papirfonden og udøve stemmeretten på værdipapirfondensværdipapirer.

Ad nr. 12: Udlodningsprofil. Det skal fremgå af fondsbe-stemmelserne, om den enkelte afdeling udsteder beviser el-ler er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er op-delt i andelsklasser.

Ad nr. 13: Nominel værdi eller stykandele. Det skal frem-gå af fondsbestemmelserne, om andelene udstedes med ennominel værdi eller udstedes som stykandele. I førstnævntetilfælde skal andelenes størrelse (pålydende) og udformnin-gen af eventuelle beviser fremgå. Den foreslåede bestem-melse medfører, at fondsbestemmelserne skal fastsætte an-delenes pålydende værdi, hvis værdipapirfonden udstederandele med en pålydende værdi. Er værdipapirfonden bevi-sudstedende, skal fondsbestemmelserne beskrive det, derskal stå i beviserne. Det er mest almindeligt, at andele i be-visudstedende afdelinger er registreret i en værdipapircentralsom fondsaktiver.

Siden 1. juli 2012 har det været muligt at udstede stykan-dele. Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel an-vendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfældeskal være en formue eller kapital, som danner udgangspunktfor fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den en-kelte andel. Såvel hvor andele udstedes med pålydende vær-di, som hvor andele udstedes som stykandele, opgøres inve-stors andel af formuen som forholdet mellem den samlede

87

kursværdi og investors andele af den samlede formue. Derer intet til hinder for, at de to former for udstedelse af andelekombineres.


Ad nr. 14: Hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kanlyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i an-delenes omsættelighed. Det almindelige er, at andelene erfrit omsættelige, og at de kan noteres på navn i værdipapir-fondens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleretmarked, skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarertil § 28, nr. 4, i selskabsloven, jf. bemærkningerne hertil.

Ad nr. 15: Emission og indløsning af andele, samt mulig-hederne for at suspendere værdipapirfondens indløsning afandele. Bestemmelsen medfører, at fondsbestemmelserneskal indeholde oplysninger om de almindelige regler foremission og indløsning. Endvidere skal værdipapirfondensmuligheder for at udsætte indløsningen af andele i en afde-ling fremgå af fondsbestemmelserne. Betingelserne i § 74,stk. 2, skal være opfyldt. Herefter kan værdipapirfonden ud-sætte indløsningen, når den ikke kan fastsætte den indreværdi på grund af forholdene på markedet, eller når værdi-papirfonden af hensyn til en lige behandling af investorerneførst fastsætter indløsningsprisen, når den har realiseret detil indløsningen af andelene nødvendige aktiver.

Ad nr. 16: Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivetsartikel 86. Det skal fremgå af fondsbestemmelserne, om af-delingernes overskud udbetales til investorerne, eller om dethenlægges. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, aten udloddende afdeling flere gange årligt på baggrund af etperioderegnskab udlodder a conto udbytte. Bestyrelsen fordet investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, der administrerer værdipapirfonden, skal efterfølgendegodkende udlodningen.

Bestemmelsen fastholdes i dens hidtidige form, selvomdet siden 1. juli 2009 har været muligt for investeringsfor-eninger at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger.Årsagen hertil er, at det skatteretligt er uhensigtsmæssigt atetablere andelsklasser i udloddende afdelinger, da de skatte-retligt bliver betragtet som akkumulerende afdelinger. Hvisdet på et senere tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for en af-deling at etablere andelsklasser, der er udloddende, må Fi-nanstilsynet i sin bekendtgørelse udstedt i medfør af forsla-gets § 18 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idetden enkelte andelsklasse ikke er beskrevet i vedtægterne.

Ad nr. 17: Hvorledes værdipapirfondens aktiver værdian-sættes. Der henvises til bemærkningerne til § 69. Forslagetgennemfører UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til§ 73, stk. 3, og § 74, stk. 8, hvorefter Finanstilsynet kan fast-sætte nærmere regler om fastsættelse af emissions- og ind-løsningsprisen.

Ad nr. 18: Hvorledes emissions- og indløsningsprisen forandelene fastsættes. Da det er et fundamentalt træk ved vær-dipapirfonde, at de har en vekslende kreds af investorer ogen variabel formue, skal fondsbestemmelserne foreskrive,hvorledes andelenes pris fastsættes, når en investor indtræ-

der i eller udtræder af værdipapirfonden. Dette fremgår afUCITS-direktivets artikel 85.

Ad nr. 19: Hvilke omkostninger, der påhviler afdelingerneog et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne måudgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Dethar betydning for investorerne at vide, hvilke omkostningerden enkelte afdeling har, og hvor store omkostningerne højstkan blive, da værdipapirfondens omkostninger reducerer in-vestorernes overskud. På den måde kan investorerne sam-menligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Om-kostningsprocenten skal beregnes på baggrund af den gen-nemsnitlige formue i regnskabsåret. Beregningen af omkost-ningsprocenten er i overensstemmelse med såvel bilag 4,note 5 om nøgletal i bekendtgørelse om finansielle rapporterfor investeringsforeninger m.v. som § 4, nr. 18, i den gæl-dende bekendtgørelse om oplysninger i prospekter for inve-steringsforeninger om oplysninger om omkostningernesstørrelse. Det er de maksimale omkostninger for den enkelteafdeling, der skal oplyses i fondsbestemmelserne. Det erhensigtsmæssigt, fordi investorerne og potentielle investorerkan sammenligne fondsbestemmelsernes omkostninger medprospektets og regnskabets samt foretage sammenligningerfor flere afdelinger. Hvis en værdipapirfond betaler et afka-stafhængigt honorar for rådgivning eller porteføljepleje, skalfondsbestemmelserne oplyse de højeste omkostninger inklu-sive det variable honorar. Forslaget gennemfører UCITS-di-rektivets artikel 90.

Ad nr. 20: Hvorvidt en afdeling må udlodde af formuenfor at sikre en stabil udlodningsprocent. Bestemmelsen givermulighed for at sikre forudsigeligheden med hensyn til ud-lodningens størrelse. En afdeling kan således udlodde af for-muen i de år, hvor afkastet ikke modsvarer indtjeningsbeho-vet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningspro-cent. Når en afdeling anvender denne mulighed, skal detfremgå af prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 iselskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplys-ning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal opta-ges i vedtægterne.

Ad nr. 21: Hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet el-ler administrationsselskabet kan optage lån på vegne af vær-dipapirfondens afdelinger. Det foreslås, at det skal fremgå afværdipapirfondens fondsbestemmelser, om det selskab, deradministrerer den, kan optage lån på vegne af afdelingerne,fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddet mod, at vær-dipapirfonde optager lån på vegne af en afdeling. Der henvi-ses til bemærkningerne til § 68, stk. 2, der nærmere beskri-ver undtagelserne. Bestemmelsen svarer til dels til § 29 iselskabsloven, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplys-ning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal opta-ges i vedtægterne.

Ad nr. 22: Afdelingernes investeringspolitik og de almin-delige regler for de enkelte afdelingers anbringelse af for-muen. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af,at investorerne har krav på at kunne investere i tillid til, atværdipapirfonden ikke ændrer investeringspolitik uden, atbestyrelsen for det administrerende investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab har truffet beslutning

88

herom, jf. § 17, stk. 1. Det administrerende selskab skal un-derrette investorerne, så snart Finanstilsynet har godkendtændringerne. Fondsbestemmelserne skal derfor angive, omværdipapirfonden investerer efter princippet om risikospred-ning, der gælder for almindelige værdipapirfonde, men ikkefor værdipapirfonde og afdelinger heraf, der er feederinsti-tutter, eller investerer efter et aktie- eller obligationsindeks.Værdipapirfonde og afdelinger heraf har tilladelse til at in-vestere som feederinstitutter og dermed investerer mindst 85pct. af deres formue i en afdeling af en anden dansk ellerudenlandsk UCITS, investerer ikke efter et princip om risi-kospredning. Fondsbestemmelserne skal for den enkelte af-deling i værdipapirfonden beskrive, om afdelingen investe-rer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledtefinansielle instrumenter, indskud i pengeinstitutter eller enkombination heraf. Værdipapirfonden skal angive i fondsbe-stemmelserne, om den anvender afledte finansielle instru-menter som et led i porteføljeplejen, eller om den investereri disse instrumenter. Det har betydning for den skattemæssi-ge behandling af værdipapirfonden. Endvidere kan vedtæg-terne angive, hvilke lande, regioner eller brancher, værdipa-pirfonden eller afdelingen investerer i. Videre kan fondsbe-stemmelserne angive andre karakteristika for eksempel, atværdipapirfonden investerer i små eller store selskaber ellervækstselskaber. På den måde bliver investorerne orienteretom, hvad de kan forvente. En værdipapirfond dog også in-vestere i både aktier, obligationer og til dels indskud i pen-geinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast, nårdet er muligt inden for skattereglerne. Herudover skal vær-dipapirfonden i fondsbestemmelserne angive de markeder,som værdipapirfonden eller de enkelte afdelinger kan place-re deres midler på, hvis markedet ikke er godkendt af Fi-nanstilsynet. Såfremt værdipapirfonden anvender en særliginvesteringsfilosofi, kan der blive tale om, at den skal be-skrives i værdipapirfonden, ligesom den skal beskrives iprospektet. Særligt for så vidt angår værdipapirfonde og af-delinger, der følger et indeks, jf. § 149, skal det af fondsbe-stemmelserne fremgå, at det er værdipapirfondens eller af-delingens investeringspolitik at følge bestemte aktie- ellerobligationsindeks. Når en afdeling i en værdipapirfond inve-sterer som feederinstitut, skal fondsbestemmelserne indehol-de bestemmelser om, at afdelingen vil investere i mere end85 pct. af formuen i en afdeling af en anden dansk ellerudenlandsk UCITS eller afdeling heraf, samt hvordan afde-lingen i øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.

Ad nr. 23: Hvilke markeder værdipapirfonden eller denenkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynetikke har godkendt det pågældende marked. Det fremgår afforslagets § 139, stk. 1, at en afdeling må investere i værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked,


§ 2, stk. 1, nr. 17,3) er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tred-

jeland, eller som handles på et andet reguleret marked iet tredjeland, som er regelmæssigt arbejdende, aner-kendt og offentligt, såfremt valget af en sådan fonds-

børs, eller et sådant marked er godkendt af Finanstilsy-net eller fastsat i den danske UCITS’ vedtægter ellerfondsbestemmelser.

Endvidere kan en afdeling investere i markeder, som Fi-nanstilsynet har godkendt. Det drejer sig om følgende mar-keder:– Medlemmer af World Federation of Exchanges,– NASDAQ,– Full Members og Associate Members af Federation of




For så vidt angår de to sidstnævnte amerikanske marke-der, er det en betingelse for, at en afdeling af en danskUCITS investerer i værdipapirer, som handles på dette mar-ked, at dette tydeligt oplyses i såvel vedtægter eller fondsbe-stemmelser, prospekter som andet salgsmateriale. Det skaltydeligt oplyses i fondsreglerne:1) Hvilke typer værdipapirer, den agter at investere i,2) hvilken størrelse udstedelserne skal have,3) klare kriterier for værdipapirernes likviditet, og4) hvilken kreditvurdering værdipapirerne skal have.

Endelig kan en afdeling investere på markeder, som dendanske UCITS’ bestyrelse har godkendt. Finanstilsynet vilfastsætte en vejledning om de betingelser, som markeder forværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter skal opfylde, forat bestyrelsen for en dansk UCITS kan beslutte, at den dan-ske UCITS afdelinger kan investere på disse markeder. Demarkeder, som bestyrelsen træffer beslutning om, skal frem-gå af vedtægterne eventuelt som et tillæg.

Ad nr. 24: Fondsbestemmelserne skal ifølge lovforslagetangive de lande eller internationale institutioner af offentligkarakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer,hvori værdipapirfonden agter at investere mere end 35 pct.af en eller flere afdelingers formue. Bestemmelsen gennem-fører artikel 54, stk. 2, i UCITS-direktivet. Det er kun, hvisen afdeling investerer mere end 35 pct. af sin formue somangivet og dermed udnytter undtagelsesbestemmelsen i §148, stk. 1, at værdipapirfonden er forpligtet til at angive deti fondsbestemmelserne. Investerer en afdeling alene i hen-hold til § 147, nr. 4, dvs. op til 35 pct. af afdelingens for-mue, finder bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 24, ikke anven-delse. Endelig finder bestemmelsen alene anvendelse ved in-vestering i værdipapirer og ikke ved investering i pengemar-kedsinstrumenter.


vesteringsforeninger m.v. for så vidt angår investeringsfor-eninger, idet specialforeninger og hedgeforeninger som om-talt ikke længere er omfattet af lovforslaget. Finanstilsynetskal således fortsat godkende en investeringsforenings dele-gation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-

89

selskab eller et administrationsselskab. Det fastslås, at der ertale om delegation af den daglige ledelse, når en investe-ringsforenings bestyrelse overlader den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab. Forslaget skal ses på bag-grund af, at det er hensigtsmæssigt at have en særskilt be-stemmelse om godkendelse af delegation af den daglige le-delse, således at investeringsforeningerne på forhånd kangøre sig bekendt med kravene, og således at det fremgår di-rekte af loven, at Finanstilsynet også skal godkende en inve-steringsforenings valg af et nyt investeringsforvaltningssel-skab. Det svarer også til kravet i UCITS-direktivets artikel5, stk. 6, om, at den kompetente myndighed skal godkendeenhver udskiftning af administrationsselskabet. Hertil kom-mer, at investeringsforeningerne i dag har mulighed for atinvestere mere forskelligt, end de oprindelige investerings-foreninger havde. Det medfører, at investeringsforvaltnings-selskaberne og administrationsselskaberne i højere grad endtidligere kan have behov for forskellige kompetencer afhæn-gigt af de investeringsforeninger, som de administrerer.UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1, litra b, indeholder særli-ge krav til ledelsen af et selskab, der administrerer enUCITS. Efter denne bestemmelse skal ledelsen i et investe-ringsforvaltningsselskab være i besiddelse af fyldestgørendeerfaring i forbindelse med den type UCITS, der administre-res af selskabet. Det medfører, at Finanstilsynet ved godken-delsen skal vurdere, om det valgte investeringsforvaltnings-selskabs ledelse opfylder dette krav.

Finanstilsynet vil ved godkendelse af en bestyrelses dele-gation af den daglige ledelse lægge vægt på, at det pågæl-dende selskabs ledelse og medarbejdere har erfaring med,viden om og ekspertise til at træffe investeringsbeslutningerom de typer af finansielle instrumenter, som en investerings-forening investerer i og den investeringsstrategi, som for-eningen anvender. De skal også kunne vurdere de resultater,som foreningen opnår, hvad enten selskabet selv udførerporteføljeplejen, træffer investeringsbeslutninger på bag-grund af investeringsrådgivning eller har overladt portefølje-plejen til en kapitalforvalter samt foretage en relevant rap-portering til bestyrelsen. På baggrund af den nævnte erfa-ring, viden og ekspertise skal selskabets ledelse også være istand til at bistå investeringsforeningens bestyrelse med atfastlægge rammer for afdelingernes og eventuelle andels-klassers risikoprofil, udmøntning af vedtægternes investe-ringspolitik og foreningens overordnede politik. Endeligskal selskabet have administrative systemer, der er betryg-gende i forhold til foreningens størrelse og kompleksitet.

Ved vurdering af investeringsforvaltningsselskaber kanFinanstilsynet lade sin erfaring med selskabet indgå i vurde-ringen. Når der er tale om et administrationsselskab, skal Fi-nanstilsynet ifølge § 30, stk. 6, og § 31, stk. 1, i lov om fi-nansiel virksomhed, fra hjemlandets kompetente myndighedmodtage en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efterUCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabetstilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke investerings-institutter, selskabet har tilladelse til at administrere, samt enbeskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurerfor behandling af klager fra investorer. Det har betydning

for Finanstilsynets vurdering af nr. 3, der omtales videre ne-denfor.

Ifølge forslagets stk. 1, skal Finanstilsynet godkende eninvesteringsforenings delegation af den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-skab, jf. § 47, stk. 4, når1) investeringsforeningens bestyrelse har truffet beslut-

ning om at indgå aftale om delegation af den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et ad-ministrationsselskab,

2) bestyrelsen har godtgjort, at delegationen medfører enmere effektiv administration af foreningens virksom-hed,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet har tilladelse til at administrere investerings-foreninger,

4) selskabets direktion har erklæret, at selskabet har til-strækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejderetil at administrere foreningen.

5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet skal udføre så mange af foreningens opgaver,at selskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab forså vidt angår den pågældende forening,

6) administrationsselskabet, depotselskabet og investe-ringsforeningen har indgået en aftale om regulering afden informationsudveksling, der er nødvendig for, atdepotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til §106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige le-delse er delegeret til et administrationsselskab, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Finanstilsynet skal ikke godkende den i nr. 1 nævnte afta-

le, men foreningen skal sende den i forbindelse med ansøg-ningen om godkendelse. På den måde kan Finanstilsynet og-så vurdere, om kravene i kapitel 8 om delegation er opfyldt.I administrationsaftalen kan parterne aftale i hvilket omfang,selskabet kan videredelegere opgaver i forbindelse med ad-ministrationen af foreningen, jf. det i kapitel 8 anførte.

Delegation af opgaver kræver altid en beslutning truffet afbestyrelsen for investeringsforeningen, jf. lovforslagets §48, stk. 2.

Derfor kan investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet ikke vælge en ny investeringsrådgiver el-ler kapitalforvalter (porteføljeplejer) uden, at investerings-foreningens bestyrelse har truffet beslutning herom.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, er detblandt andet et krav for delegation, at den medfører en mereeffektiv administration. Det indebærer, at såvel forvaltningaf afdelingernes formue som foreningens virksomhed somhelhed skal effektiviseres, afhængigt af hvilke opgaver be-styrelsen delegerer. Derfor foreslås det i nr. 2, at bestyrelsenskal godtgøre, at delegationen medfører en mere effektiv ad-ministration af foreningen.

I nr. 3 fastsættes et krav om, at investeringsforvaltnings-selskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til atadministrere investeringsforeninger. Et investeringsforvalt-ningsselskab skal have tilladelse i henhold til § 10 og bilag

90

6, i lov om finansiel virksomhed. Et administrationsselskabskal have tilladelse i henhold til tilsvarende lovgivning i sel-skabets hjemland.

Kravet i nr. 4 har særlig betydning, når en investeringsfor-ening delegerer den daglige ledelse til et administrationssel-skab, idet Finanstilsynet fører tilsyn med investeringsfor-valtningsselskaber og derfor har kendskab til dem. SelvomFinanstilsynet som nævnt fører tilsyn med investeringsfor-valtningsselskaberne, foreslås det, at selskabets direktionskal erklære, at selskabet har de tilstrækkelige ressourcer ogkvalificerede medarbejdere til at administrere den pågælden-de forening. Med erklæringen tager direktionen udtrykkeligtstilling hertil.

Forslaget til nr. 5 er en gennemførelse af UCITS-direkti-vets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2, hvorefter administrati-onsselskabet ikke må delegere så mange af sine opgaver, atselskabet fungerer som et tomt selskab. Det medfører, at in-vesteringsforvaltningsselskabet selv skal udføre administra-tive opgaver. For så vidt angår delegation til depotselskaber,kan foreningen ikke delegere porteføljeplejen til dette sel-skab. Endvidere indeholder UCITS-direktivet et forbudmod, at virksomhed som administrationsselskab (investe-ringsforvaltningsselskab) og virksomhed som depotselskabudøves af samme selskab, jf. UCITS-direktivets artikel 25,stk. 1. Det er heller ikke tilladt efter lovforslaget. Imidlertidvil der kunne blive tale om omgåelse af forbuddet, hvis de-legationen får et sådan omfang, at det i realiteten er depot-selskabet, der administrerer foreningen.

Med hensyn til forståelsen af nr. 5 henvises til bemærknin-gerne til lovforslagets § 48, stk. 7.

I nr. 6 foreslås det, at administrationsselskabet, depotsel-skabet og investeringsforeningen skal have indgået en aftaleom regulering af den informationsudveksling, der er nød-vendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i hen-hold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når en investe-ringsforening har delegeret den daglige ledelse til et admini-strationsselskab. Bestemmelsen gælder kun for investerings-foreninger, der har delegeret den daglige ledelse til et admi-nistrationsselskab og ikke for foreninger, der har delegeretden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab.Hensigten med bestemmelsen er, at depotselskabet også skalkunne udføre sine pligter, selvom en investeringsforeninghar indgået aftale med et administrationsselskab, der harhjemsted i et andet EU- eller EØS-land.

Nr. 7 medfører, at Finanstilsynet kun godkender delegati-onen, når Finanstilsynet vurderer, at betingelserne er op-fyldt.

Det fremgår af stk. 2, at en investeringsforening, der hardelegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-selskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningssel-skabet har sit hovedkontor. Endvidere foreslås det, at en in-vesteringsforening, der har delegeret den daglige ledelse tilet administrationsselskab, har hovedkontor, hvor administra-tionsselskabet har sin adresse. En investeringsforening, derhar delegeret den daglige ledelse til et administrationssel-skab, skal indgå aftale med en repræsentant i Danmark. In-

vesteringsforeningen har hjemsted i den kommune, hvor re-præsentanten har adresse og repræsentanten repræsentererforeningen i Danmark. Baggrunden for forslaget er, at en in-vesteringsforening, der administreres i udlandet, ikke kanhave hjemsted i udlandet, fordi den stadig er en dansk inve-steringsforening, der er reguleret af denne lov. IfølgeUCITS-direktivets artikel 27, 3. afsnit, skal en UCITS, dersom en investeringsforening er et investeringsselskab, havevedtægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland. Det er usædvan-ligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor forenin-gen har sit hjemsted, men det er en konsekvens af den græn-seoverskridende administration. Repræsentanten kan væredepotselskabet eller en advokat m.v. Forslaget skal ses påbaggrund af selskabsretlige principper om, at et selskab erdansk, når det har hjemsted her i landet.


investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet skalgodkende en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab. Bestemmelsen svarer til §22 om godkendelse af investeringsforeningers investerings-forvaltningsselskab, og der henvises til bemærkningerne tildenne bestemmelse. Der er dog den forskel, at en investe-ringsforenings bestyrelse delegerer den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. forslagets § 47, stk. 4, mens en SIKAV’s bestyrelse efterforslagets § 49, stk. 2, skal vælge et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab. Baggrunden her-for er, at investeringsforeninger i medfør af § 6, stk. 1, erselvadministrerende. Bestyrelsen i en investeringsforeninghar derfor flere beføjelser og pligter, end bestyrelsen i SI-KAV’er.

Udover kravet om en administrationsaftale i nr. 1, er det imedfør af nr. 2, en forudsætning for godkendelse, at investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet hartilladelse til at administrere SIKAV’er. Et investeringsfor-valtningsselskab skal have tilladelse i henhold til § 10 og bi-lag 6, i lov om finansiel virksomhed. Et administrationssel-skab skal have tilladelse i henhold til tilsvarende lovgivningi selskabets hjemland.

Efter nr. 3 skal investeringsforvaltningsselskabets direkti-on have erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcerog kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en.Er der f. eks. tale om en SIKAV, der har en udstrakt brug afafledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet have risikosty-ringsprocesser, der kan håndtere SIKAV’ens investeringer.

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direk-tivet foreslås det i nr. 4, at investeringsforvaltningsselskabetskal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikkeblot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den på-gældende SIKAV. Selskabet må således ikke delegere heleeller så store dele af administrationen til andre, at selskabetkan betegnes som tomt. Afgørelsen af, om der er tale om ettomt selskab, vil tage afsæt i, om selskabet udfører de kerne-opgaver, der vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjem-

91

mel i § 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. For såvidt angår administrationsselskabet reguleres dette forhold imedfør af artikel 13 i UCITS-direktivet af hjemlandets til-syn.

Da et administrationsselskab har hjemsted i et andet land,foreslås det i nr. 5, som en betingelse for godkendelse, at ad-ministrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens besty-relse har indgået en aftale om regulering af den informati-onsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansielvirksomhed. Det er vigtigt, da depotselskabet og administra-tionsselskabet er under tilsyn i to forskellige EU- eller EØS-lande.

Endelig foreslås det i nr. 6, at Finanstilsynet ikke må havebemærkninger til ansøgningen. En godkendelse kræver såle-des, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til de forhold,som er beskrevet i nr. 1-5, hvilket f.eks. kunne være, at etadministrationsselskab ikke har den fornødne tilladelse i sithjemland.

Til § 24Det foreslås at videreføre § 15 b i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v. om, at Finanstilsynet skal god-kende et investeringsforvaltningsselskabs eller et admini-strationsselskabs administration af en værdipapirfond. Be-stemmelsen svarer til dels til § 22 om Finanstilsynets god-kendelse af investeringsforeningers delegation af den dag-lige ledelse, og § 23 om Finanstilsynets godkendelse af enSIKAV’s valg af et investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab, hvorfor der henvises til bemærkninger-ne til § 22. Det er dog ikke en betingelse for Finanstilsynetsgodkendelse af et investeringsforvaltningsselskabs eller etadministrationsselskabs administration af en værdipapir-fond, at der er indgået en administrationsaftale. Det skyldes,at en værdipapirfond ikke er en juridisk person, men aleneen økonomisk enhed, der oprettes af investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet.

Da en værdipapirfond ikke har sin egen ledelse, er det in-vesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselska-bets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige be-slutninger. Der er således ikke tale om en aftale mellem sel-skabet og værdipapirfonden, men om at selskabet søger omtilladelse til at administrere denne værdipapirfond.

Det foreslås i nr. 1, at investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet skal have tilladelse til at ad-ministrere værdipapirfonde. Et investeringsforvaltningssel-skab skal have tilladelse i henhold til § 10 og bilag 6, i lovom finansiel virksomhed. Et administrationsselskab skal ha-ve tilladelse i henhold til tilsvarende lovgivning i selskabetshjemland.

Som nr. 2 foreslås det, at investeringsforvaltningsselska-bets eller administrationsselskabets direktion skal erklære, atselskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede med-arbejdere til at administrere værdipapirfonden.

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direk-tivet er det i nr. 3, et krav, at investeringsforvaltningsselska-bet skal udføre så mange af de administrative opgaver for

værdipapirfonden, at selskabet ikke blot fungerer som ettomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapir-fond. Selskabet må således ikke delegere hele eller så storedele af administrationen til andre, at selskabet kan betegnessom tomt. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 22.

Når værdipapirfonden skal administreres af et administra-tionsselskab, skal selskabet og depotselskabet efter nr. 4, ha-ve indgået en aftale om regulering af den informationsud-veksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføresine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksom-hed.

Endelig må Finanstilsynet efter nr. 5, ikke have bemærk-ninger til ansøgningen. En godkendelse kræver således atFinanstilsynet ikke har bemærkninger til de forhold, som erbeskrevet i nr. 1-4, hvilket f.eks. kunne være at et admini-strationsselskab ikke har den fornødne tilladelse i sit hjem-land.


vesteringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet skal god-kende en dansk UCITS’ valg af depotselskab. Specialfor-eninger og hedgeforeninger er som omtalt ikke omfattet afforslaget. Efter vedtægterne for investeringsforeninger ogSIKAV’er er det generalforsamlingen eller bestyrelsen, dervælger depotselskabet. For så vidt angår værdipapirfondesvedkommende er det bestyrelsen for det selskab, der admi-nistrerer værdipapirfonden, der vælger depotselskabet, daden ikke har en generalforsamling eller en bestyrelse. Fi-nanstilsynet skal således godkende investeringsforeningers,SIKAV’ers og værdipapirfondes valg af depotselskab i for-bindelse med tilladelsen og ved senere ændringer. Depotsel-skabet skal altid være et pengeinstitut med hjemsted her ilandet eller eventuelt en filial her i landet af et kreditinstitutmed hjemsted i et andet EU- eller et EØS-land, jf. § 2, stk.1, nr. 12.

§ 16 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, hvorefterenhver udskiftning af depotselskabet skal godkendes af denkompetente myndighed. Desuden gennemføres artikel 23,stk. 1, hvorefter investeringsfondes (værdipapirfonde) og ar-tikel 33, stk. 5, investeringsselskabers (investeringsforenin-ger og SIKAV’er) depotselskab skal have hjemsted eller væ-re etableret i den samme EU-medlemsstat, som investerings-selskabet (investeringsforeningen eller SIKAV’en).

Finanstilsynet kan kun godkende depotselskabet, hvis detopfylder de krav, der fremgår af nr. 1-7.

Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’ valg af depot-selskab, når1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne

er truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale meddepotselskabet, jf. § 19, nr. 8, § 20, stk. 1, nr. 9, eller §21, nr. 9,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr.12,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef fordepotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan

92

yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reeltat kunne udøve hvervet,

4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabs-funktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksom-hed, er betryggende,

5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en afta-le om regulering af den informationsudveksling, der ernødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opga-ver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed,meda) bestyrelsen og administrationsselskabet for en inve-

steringsforening, der har delegeret den daglige le-delse til administrationsselskabet,

b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SI-KAV, der har indgået aftale om administration medselskabet, eller

c) administrationsselskabet for en værdipapirfond,6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 4, stk. 4, nr. 2,

såfremt den danske UCITS er et feederinstitut, der ind-går i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttetog feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Det foreslås i nr. 1 som forudsætning for Finanstilsynets

godkendelse, at der efter vedtægterne for en investeringsfor-enings eller en SIKAV’s vedkommende eller fondsbestem-melserne for en værdipapirfond er truffet en lovlig beslut-ning om valg af depotselskab. Det betyder, at det for inve-steringsforeninger og SIKAV’er er generalforsamlingen el-ler bestyrelsen, der har truffet beslutningen. For værdipapir-fondes vedkommende er det som nævnt bestyrelsen for detselskab, der administrerer værdipapirfonden, der træffer be-slutningen. Finanstilsynet skal således kontrollere, at det erden rette myndighed – generalforsamlingen eller bestyrelseni investeringsforeninger og SIKAV’er eller bestyrelsen i in-vesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet – der har truffet beslutning om at indgå aftale med detpågældende depotselskab.

Det følger af nr. 2 og lovforslagets § 3, nr. 12, at depotsel-skabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet.Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i etandet land, der er medlem af Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, være depotselskab for en dansk UCITS. Enfilial af et kreditinstitut fra et tredjeland uden for EU og lan-de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, kan ikke være depotselskab for en dansk UCITS,selvom den er etableret her i landet.

Den i nr. 3 nævnte erklæring svarer til Finanstilsynets hid-tidige praksis. Selvom Finanstilsynet fører tilsyn med depengeinstitutter, der er depotselskaber, foreslås det, at depot-selskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunk-tionen skal erklære, at depotselskabet kan yde tilstrækkeligfinansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hver-vet. Ifølge UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, skal deposi-taren yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reeltat kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfyl-de de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv.

Da Finanstilsynet skal godkende en dansk UCITS’ valg afdepotselskab følger det heraf, at Finanstilsynet skal foretageen vurdering af depotselskabets styrke i forhold til den dan-ske UCITS, der har valgt depotselskabet. Depotselskabetskal for eksempel kunne afvikle den danske UCITS’ han-delsvolumen og kunne håndtere en dansk UCITS’ anvendel-se af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån,hvis den danske UCITS gør brug af sådanne. Kan depotsel-skabet ikke det, må den danske UCITS enten afholde sig fraat anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirud-lån eller skifte depotselskab. Med erklæringen tager depot-selskabets ansvarlige udtrykkeligt stilling hertil. Det vil væ-re en betingelse for Finanstilsynets godkendelse af depotsel-skabet, at det har de nødvendige forudsætninger for at opfyl-de sine forpligtelser i forhold til den danske UCITS place-ring af midlerne og foreningens størrelse. Der henvises til, atFinanstilsynet i medfør af forslaget til § 161, stk. 2, skal føreet risikobaseret tilsyn. Det medfører, at Finanstilsynet vedsin vurdering kan tage hensyn til det kendskab, som Finans-tilsynet har til depotselskabet, herunder at det allerede er de-potselskab for tilsvarende foreninger.

Efter nr. 4 skal depotselskabets forretningsgange for de-potselskabsfunktionen være betryggende. Kravet har særligbetydning, når et pengeinstitut eller en filial af et EU- ellerEØS- kreditinstitut skal være depotselskab for første gang.

Såfremt den danske UCITS administreres af et administra-tionsselskab, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, skal depotselskabet og administrationsselskabet i med-før af nr. 5 have indgået en aftale om regulering af den in-formationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselska-bet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om fi-nansiel virksomhed. Baggrunden herfor er, at depotselskabetaltid er etableret i Danmark, mens administrationsselskabethar hjemsted i et andet EU- eller EØS-land.

Ifølge nr. 6 skal depotselskabet have indgået aftale, jf. § 4,stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederinstitut,der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttetog feederinstituttet har forskellige depotselskaber.

Endelig er det efter nr. 7 en forudsætning for godkendel-sen, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgnin-gen. En godkendelse kræver således at Finanstilsynet ikkehar bemærkninger til de forhold som er beskrevet i nr. 1-6,hvilket f.eks. kunne være at der ikke foreligger en erklæringi henhold til nr. 3.

Til § 26Det foreslåede stk. 1 viderefører til dels § 17 i den gælden-

de lov om investeringsforeninger m.v., idet »kapitalforenin-ger« erstatter »specialforeninger, hedgeforeninger, profes-sionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger«.

Det foreslås i stk. 1, at en dansk UCITS alene eller sam-men med andre danske UCITS og kapitalforeninger kan ejeet investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kunpå den eller de pågældendes vegne udøver administrations-,investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Det skyldesartikel 30, 3. afsnit, i UCITS-direktivet, at et investerings-forvaltningsselskab, der ejes af en dansk UCITS, udelukken-

93

de må administrere denne. Imidlertid giver artikel 56, stk. 3,mulighed for, at en dansk UCITS og andre danske UCITSeller kapitalforeninger sammen kan eje et investeringsfor-valtningsselskab, der administrerer de danske UCITS og ka-pitalforeninger, der ejer selskabet og udelukkende disse dan-ske UCITS og kapitalforeninger. Et »foreningsejet« investe-ringsforvaltningsselskab kan derfor ikke udføre individuelporteføljepleje.

Hvis en dansk UCITS eller kapitalforening kun ejer enmindre andel af et investeringsforvaltningsselskab, opstårder ikke automatisk en betydelig indflydelse på investe-ringsforvaltningsselskabet. En række danske UCITS og ka-pitalforeninger, der ikke har samme bestyrelse, kan tilsam-men eje investeringsforvaltningsselskabet, uden det af dengrund bliver »foreningsejet« efter denne bestemmelse, hvisde hver især ikke ejer mere end 10 pct., der er den øverstegrænse for danske UCITS’ investeringer, af aktierne i inve-steringsforvaltningsselskabet. Det svarer til den andel, somde må eje i et porteføljeselskab efter forslagets § 147, stk. 1,og § 157.

Når danske UCITS og kapitalforeninger ejer investerings-forvaltningsselskabet sammen med et depotselskab, må dan-ske UCITS og kapitalforeninger med samme bestyrelse til-sammen højst eje 10 pct. af aktierne i investeringsforvalt-ningsselskabet. Det skyldes, at undtagelsen i bestemmelsenfra de almindelige dominansregler i lovforslagets § 156 ale-ne gælder for investeringsforvaltningsselskaber, som endansk UCITS ejer alene eller sammen med andre danskeUCITS og kapitalforeninger.

Såfremt en dansk UCITS eller kapitalforening efter sinevedtægter eller fondsbestemmelser ikke må eje aktier, hellerikke i et investeringsforvaltningsselskab, kan et »forenings-ejet« investeringsforvaltningsselskab ikke administrere denpågældende danske UCITS eller kapitalforening, med min-dre ejerne overholder grænserne i lovforslagets §§ 147 og156.

Det foreslås i stk. 2, at investeringsforeninger og SI-KAV’er, når det fremgår af vedtægterne, kan give et årligtbidrag på højst 2 pct. af formuen til humanitære eller almen-nyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.Bidraget beregnes af den regnskabsmæssige formue opgjortultimo i regnskabsåret. Muligheden for at bidrage til huma-nitære eller almennyttige organisationer blev først indført iNorge og Sverige og senere her i landet. Det forudsættes, atde humanitære og almennyttige organisationer er godkendt ihenhold til ligningsloven, for at bidragsyderen kan få skatte-mæssigt fradrag. Ifølge ligningsloven kan foreninger, stiftel-ser, institutioner m.v. godkendes, hvis de er hjemmehørendeher i landet, er alment velgørende eller på anden måde al-mennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagneydelser til humanitære formål, til forskning eller til beskyt-telse af naturmiljøet.

Til kapitel 4

Til § 27Bestemmelsen viderefører § 19 i den gældende lov om in-

vesteringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets arti-

kel 91, stk. 1-3, blev gennemført i dansk ret. UCITS-direkti-vet giver udenlandske investeringsinstitutter, som er god-kendt af en kompetent myndighed i et andet land inden forden Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område i medfør af regler,der er omfattet af direktivet, en ubetinget ret til at markeds-føre deres andele her i landet. Markedsføringen kan begyndesamme dag, som Finanstilsynet har modtaget en kompletstandardmeddelelse fra de kompetente myndigheder i denudenlandske UCITS’ (investeringsinstituttets) hjemland.

Det fremgår af direktivets artikel 93, stk. 3, afsnit 3, at ef-ter at have sendt dokumentationen underretter de kompeten-te myndigheder i investeringsinstituttets hjemland øjeblikke-lig investeringsinstituttet herom. UCITS-direktivet fastsæt-ter en anmeldelsesprocedure, hvorefter et investeringsinsti-tut skal meddele sit hjemlands kompetente myndigheder, atdet ønsker at markedsføre sine andele i et andet EU-med-lemsland. Hjemlandsmyndighederne skal derefter kontrolle-re, at anmeldelsen opfylder kravene til en standardmeddelel-se og er komplet. Når der foreligger en komplet anmeldelsevideresender hjemlandsmyndighederne standardmeddelelsentil værtslandets kompetente myndigheder. Værtslandsmyn-dighederne kan ikke fremsætte indsigelser mod investerings-instituttets ret til at markedsføre andele, medmindre indsi-gelsen går ud på, at standardmeddelelsen ikke er komplet.

Masterinstitutter, der ikke tilvejebringer deres kapital hosoffentligheden i en anden EU-medlemsstat end den, hvor deer etableret, men kun har et eller flere feederinstitutter i denpågældende EU-medlemsstat, skal i overensstemmelse medUCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, ikke anmelde sig for atkunne modtage midler fra en dansk UCITS, der er et feede-rinstitut. Det følger af, at masterinstituttet ikke modtagermidler fra offentligheden, men alene fra et feederinstitut, dermodtager midler fra offentligheden. Derfor er masterinstitut-ter ikke omfattet af pligten til at anmelde sig.

Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indholdog hvad henholdsvis hjemlandets myndigheder og værtslan-dets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmel-delsen er reguleret i Kommissionens forordning nr.584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårform og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivel-se og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektro-nisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller ogundersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mel-lem kompetente myndigheder. Medlemslandene er derforafskåret fra at fastsætte supplerende regler herom.

Med direkte markedsføring, som er nævnt i det foreslåedestk. 1, er der tænkt på den markedsføring, som udenlandskeinvesteringsinstitutter på eget initiativ iværksætter over fordanske potentielle investorer. Denne markedsføring kanforetages af investeringsinstituttet selv eller af dets samar-bejdspartnere. F. eks. vil et salg af andele til et dansk penge-institut blive anset for indirekte markedsføring, hvis hensig-ten er, at pengeinstituttet skal videresælge andelene til sinekunder. Det vil derimod ikke nødvendigvis være direkte

94

markedsføring, der kræver tilladelse, hvis hensigten er, atpengeinstituttet beholder andelene selv.

Med indirekte markedsføring er der tænkt på de udenland-ske investeringsinstitutter, hvis andele indgår i et finansieltprodukt. Det gælder for eksempel forsikringer, der er til-knyttet investeringsfonde, men også pengeinstitutternes pen-sionspuljer, hvori andele i investeringsinstitutter og danskeUCITS m.v. indgår. Finanstilsynet har den praksis, at inve-steringsinstitutter, der indgår i en forsikring, der er tilknyttetinvesteringsfonde, skal følge anmeldelsesproceduren, fordide markedsfører sig indirekte i forhold til investorerne. In-vesteringsinstitutter, hvis andele indgår i en sådan ordning,har fået en mere og mere fremtrædende plads ved markeds-føring af forsikringsprodukter. Hertil kommer, at forsik-ringstagerne selv kan vælge hvilke investeringsinstituttersandele, de ønsker at investere i, ligesom de gør, når de inve-sterer deres opsparing i private pensionsordninger. Motivettil at kræve anmeldelse af indirekte markedsføring er inve-storbeskyttelse. Som nævnt ovenfor er UCITS, der er maste-rinstitutter, i visse tilfælde undtaget fra anmeldelsespligten imedfør af UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3.

Det anses ikke for direkte eller indirekte markedsføring,hvis en dansk investor på eget initiativ henvender sig til etudenlandsk investeringsinstitut med henblik på at købe an-dele, hvis investeringsinstituttet ikke har udført markedsfø-ringsaktiviteter over for danske investorer. Adgangen forudenlandske investeringsinstitutter til at markedsføre sig påFærøerne er reguleret i anordning nr. 985 af 11. august 2010om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforenin-ger og specialforeninger samt andre kollektive investerings-ordninger m.v. Lov om investeringsforeninger m.v. er ikkepå nuværende tidspunkt sat i kraft for Grønland, hvorforreglerne ikke gælder for Grønland.

Der foreslås indsat en hjemmel i stk. 2 til, at Finanstilsy-net kan fastsætte regler om markedsføring af de udenlandskeinstitutter for kollektiv investering, som er omfattet af for-slaget, og som svarer til danske UCITS, dvs. investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Hjemlen dækkeralene markedsføringsregler. Finanstilsynet kan ikke fastsæt-te regler på de områder, der er dækket af forordningens reg-ler om investeringsinstituttets ret til at markedsføre andeleher i landet, om anmeldelsesproceduren, anmeldelsens ind-hold eller hvad henholdsvis hjemlandets myndigheder ogværtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelsemed anmeldelsen. Hjemlen er blevet brugt til at stille kravtil måden, hvorpå udenlandske investeringsinstitutter skalindrette deres eventuelle markedsføring i Danmark, herun-der blandt andet krav om repræsentation via en agent, hviset investeringsinstitut henvender sig til detailinvestorer ogkrav om det sprog, som dokumenter og markedsføringsma-teriale m.v. skal være affattet på. Den gældende bekendtgø-relse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføringi Danmark er en kodificering af Finanstilsynets praksis. Detgør kravene mere gennemskuelige og medfører derfor en ad-ministrativ lettelse for de udenlandske investeringsinstitutterog deres repræsentanter.


ringsforeninger m.v., der gennemførte UCITS-direktivets ar-tikel 93, og de gennemføringsforanstaltninger, som Kom-missionen har fastsat efter artikel 95. Forslaget fastsætterbestemmelser for danske UCITS' markedsføring i andre EU-lande.

Det foreslåede stk. 1, stiller krav om, at danske UCITS,som ønsker at markedsføre deres andele i et andet EU-med-lemsland, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet.UCITS-direktivet fastsætter en anmeldelsesprocedure, hvor-efter et investeringsinstitut skal meddele sit hjemlands kom-petente myndigheder, at det ønsker at markedsføre sine an-dele i et andet EU-medlemsland. Hjemlandsmyndighederneskal derefter kontrollere, at anmeldelsen opfylder kravene tilen standardanmeldelse og er komplet. Når der foreligger enkomplet anmeldelse, videresender hjemlandsmyndighedernestandardanmeldelsen til værtslandets kompetente myndighe-der. Værtslandsmyndighederne kan ikke fremsætte indsigel-ser mod investeringsinstituttets ret til at markedsføre andele,medmindre indsigelsen går ud på, at standardanmeldelsenikke er komplet. Danske UCITS, der er masterinstitutter, ogsom ikke tilvejebringer deres formue hos offentligheden i enanden EU-medlemsstat, skal ikke følge anmeldelsesproce-duren, selvom de har et eller flere feederinstitutter i en an-den EU-medlemsstat. Det er i overensstemmelse medUCITS-direktivets artikel 59, stk. 3. Dette følger af, at ma-sterinstitutterne ikke modtager midler fra offentligheden,men alene fra et feederinstitut, der modtager midler fra of-fentligheden. Derfor er det ikke omfattet af pligten til at an-melde sig. Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldel-sens indhold og hvad henholdsvis hjemlandets myndighederog værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelsemed anmeldelsen er reguleret i Kommissionens forordningnr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-går form og indhold af standardmodellen til anmeldelses-skrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug afelektronisk kommunikation mellem kompetente myndighe-der i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kon-troller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplys-ninger mellem kompetente myndigheder. Medlemslandeneer derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler herom.Bestemmelsen i stk. 1 gælder kun markedsføring i et andetEU- eller EØS-land af danske UCITS.

Det foreslåede 3. pkt. er nyt og fastsætter, at den danskeUCITS i anmeldelsen skal oplyse, hvor de kompetente myn-digheder i værtslandet elektronisk kan gøre sig bekendt medde dokumenter, som den danske UCITS skal vedlægge an-søgningen, eventuelle oversættelser heraf samt senere æn-dringer af dokumenterne. Det er en gennemførelse af artikel93, stk. 7, hvorefter en UCITS hjemland skal sikre, at værts-landets kompetente myndigheder har elektronisk adgang tilde relevante dokumenter. Det drejer sig om de dokumenter,der er nævnt i artikel 93, stk. 2, herunder vedtægter ellerfondsbestemmelser, prospekt, eventuelt den seneste årsrap-port og den efterfølgende halvårsrapport samt væsentlig in-

95

vestorinformation oversat til værtslandets officielle sprog el-ler et sprog, som værtslandets kompetente myndigheder hargodkendt i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, litra cog d, i UCITS-direktivet.

Ifølge stk. 2 fremsender Finanstilsynet den komplette do-kumentation, som den danske UCITS har indsendt sammenmed anmeldelsen i stk. 1 til de kompetente myndigheder idet land, hvor den danske UCITS agter at markedsføre sineandele. Finanstilsynet skal fremsende dokumentationen se-nest 10 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget an-meldelsen og den komplette dokumentation.

Ifølge stk. 3 skal en dansk UCITS selv rette henvendelsetil myndighederne i lande uden for Den Europæiske Unionog anmode om markedsføringstilladelse efter de regler, dergælder i det pågældende land. Den danske UCITS skal dogogså give meddelelse til Finanstilsynet om den påtænktemarkedsføring i udlandet. Det skyldes dels, at Finanstilsynetoftest vil blive bedt om at udstede en erklæring om, at dendanske UCITS er godkendt og under tilsyn af Finanstilsynet,dels at Finanstilsynet som et led i tilsynet med danskeUCITS har behov for at vide, om en dansk UCITS ogsåmarkedsfører sig i udlandet.

Der foreslås indsat en hjemmel i stk. 4 til, at Finanstilsy-net kan fastsætte regler om markedsføring af de danskeUCITS, som er omfattet af stk. 1 og 3. Hjemlen dækker ale-ne regler, der ikke er dækket af Kommissionens forordningnr. 584/2010’s regler om form og indhold af standardmodel-len til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsin-stitutter m.v. Finanstilsynet kan ikke fastsætte regler på deområder, der er dækket af forordningens regler om investe-ringsinstituttets ret til at markedsføre andele i andre med-lemslande. Der er dog fortsat behov for supplerende bestem-melser om anmeldelsens indhold, og hvad henholdsvishjemlandets myndigheder og værtslandets myndigheder skalforetage sig i forbindelse med anmeldelsen.

Afsnit III

Til kapitel 5

Til § 29Den foreslåede bestemmelse om redelig forretningsskik

og god praksis inden for virksomhedsområdet svarer til § 22i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bortsetfra, at forslaget udtrykkeligt fastsætter, at udenlandskeUCITS, der er juridiske personer og selv markedsfører deresandele her i landet, også er omfattet af forslaget, mens for-slaget som omtalt ikke længere omfatter specialforeningerog hedgeforeninger.

Der er en tilsvarende bestemmelse om god skik i § 43, stk.1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vilkunne håndhæves over for danske UCITS og udenlandskeUCITS i forbindelse med markedsføring af deres andele heri landet.

Det foreslåede stk. 1 indeholder krav om, at danskeUCITS skal drives i overensstemmelse med redelig forret-ningsskik og god praksis inden for deres respektive virk-somhedsområder (god skik). God skik-regler skal sikre, at

investorerne kan have tillid til de danske UCITS og marke-det. God skik-regler skal bidrage til et velfungerende finan-sielt marked. I 2. punktum er det præciseret, at det sammegælder for udenlandske UCITS, der er juridiske personer,når de selv markedsfører deres andele her i landet. Forslagetindebærer, at Finanstilsynet kan fastsætte og håndhæve reg-ler for udenlandske UCITS’ markedsføring, når de selv stårfor markedsføringen.

Det er almindeligt, at det er danske finansielle virksomhe-der, der markedsfører udenlandske UCITS her i landet, menforslaget tager højde for den situation, at en udenlandskUCITS, der er en juridisk person, selv står for markedsførin-gen. Udenlandske UCITS, der ikke er juridiske personer,kan ikke selv markedsføre sig. Det er derfor det administra-tionsselskab eller den værdipapirhandler, der markedsførerden pågældende UCITS, der skal overholde redelig forret-ningsskik og god praksis. For de danske værdipapirfondesvedkommende fremgår det af lovforslagets § 8, stk. 4, at idet omfang loven pålægger en værdipapirfond eller en afde-ling heraf pligter, er det det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer værdipapir-fonden, der har pligten.

Markedsføres udenlandske UCITS af danske eller uden-landske pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investe-ringsforvaltningsselskaber, er denne markedsføring alleredereguleret af reglerne om god skik i lov om finansiel virk-somhed, jf. § 1 i lov om finansiel virksomhed og § 1, stk. 1,i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,investeringsforeninger m.v. I henhold til det foreslåede stk.2 har erhvervs- og vækstministeren kompetencen til at fast-sætte regler om god skik for danske UCITS og udenlandskeUCITS’ markedsføring af deres andele i Danmark.

Den eksisterende hjemmel i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. er udnyttet til at udstede bekendtgørel-se nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virk-somheder, investeringsforeninger m.v. Det er forventningen,at den foreslåede hjemmel vil blive benyttet på tilsvarendemåde til at udstede regler om, at en dansk UCITS, dvs. eninvesteringsforening, SIKAV eller værdipapirfond samt enudenlandsk UCITS, der markedsfører sine andele her i lan-det, skal handle redeligt og loyalt, at den ikke må anvendevildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentligeinformationer i sin markedsføring, samt at aggressiv mar-kedsføring ikke må finde sted. Desuden vil der kunne stilleskrav om, at danske og udenlandske UCITS skal kunne doku-mentere rigtigheden af faktiske angivelser, og at der ved op-fordring til køb skal oplyses om »produktets« (andelenes)væsentligste karakteristika. Værdipapirfonde er ikke selv-stændige juridiske personer, men økonomiske enheder,hvorfor pligterne påhviler det investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, der administrerer dem.

Bliver en dansk UCITS administreret af et udenlandsk ad-ministrationsselskab, har den stadig hjemsted her i landet ogskal overholde de danske regler om god skik, når den mar-kedsføres af det udenlandske administrationsselskab her ilandet.

96

Finanstilsynet påser overholdelsen af såvel stk. 1, somregler fastsat i henhold til stk. 2. Finanstilsynet er ikke for-pligtet til at behandle alle klager, som tilsynet får forelagt,men kan på basis af en klage af egen drift eller efter anmod-ning fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Forbrugerom-budsmanden behandle spørgsmål om god skik.

Afsnit IV

Til kapitel 6

Til § 30Den foreslåede bestemmelse svarer til § 23 i den gælden-

de lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra, at spe-cialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet,og til § 67, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ifølge for-slaget skal indkaldelsen til generalforsamling i en investe-ringsforening være offentligt tilgængelig og i overensstem-melse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal haveadgang. Det ikke nødvendigt, at indkaldelsen til generalfor-samlingen indrykkes i et trykt medie. Indkaldelsen kan i ste-det offentliggøres på investeringsforeningens hjemmesideog udleveres på anmodning. Det er dog et krav, at indkaldel-sen er i overensstemmelse med investeringsforeningens ved-tægter.

Kravet, om at indkaldelsen skal være offentligt tilgænge-lig, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om, at pres-sen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det er enforudsætning for, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, atpressen har mulighed for at få oplyst tidspunkt og dagsordenfor generalforsamlingen. Ved pressen forstås f.eks. radio,fjernsyn, andre elektroniske medier og den trykte presse. Forikke at begrænse den frie debat foreslås det, at generalfor-samlingen ved dirigenten kan træffe beslutning om, at pres-sen ikke har ret til at foretage lyd- og filmoptagelser. For-uden adgang for pressen hjemler bestemmelsen ikke adgangfor offentligheden.

Det forslås i stk. 2, at indkaldelsen skal sendes til de af inve-steringsforeningens investorer, som har anmodet herom. Detkan enten ske ved brev eller ved mail.

Til § 31Forslaget svarer til § 24 i den gældende lov om investe-

ringsforeninger m.v. og giver Finanstilsynet beføjelser, dersvarer til de beføjelser, som Erhvervsstyrelsen har efter §93, stk. 2 og 3, i selskabsloven tilpasset investeringsforenin-ger. Specialforeninger og hedgeforeninger er ikke længereomfattet af forslaget.

Beføjelserne består i, at Finanstilsynet kan indkalde til ge-neralforsamling i en investeringsforening uden bestyrelse el-ler i en forening, hvis bestyrelse undlader at indkalde til engeneralforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægter-ne eller en generalforsamlingsbeslutning. Indkaldelsen kanske på forlangende af investeringsforeningens generalfor-samlingsvalgte revisor, et medlem af bestyrelsen eller direk-tionen eller af en investor i investeringsforeningen. Har be-styrelsen delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab eller et administrationsselskab, er det di-

rektøren i dette, der har beføjelsen i stedet for direktionen iforeningen.

Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til re-vision af årsrapporten, jf. lovforslagets § 92, er omfattet afbestemmelsens ordlyd. Har bestyrelsen for eller generalfor-samlingen i en investeringsforening f.eks. valgt at lade enrevisor udføre en gennemgang (review), assistance medregnskabsopstilling eller andre opgaver af bogføringsmæs-sig karakter, kan denne revisor således ikke forlange gene-ralforsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dogefter revisorloven have underretningspligt over for ledelsen,dvs. investeringsforeningens bestyrelse og direktion, og ivisse tilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimi-nalitet, jf. § 22 i revisorloven. Endvidere skal den pågælden-de revisor straks meddele Finanstilsynet oplysninger om for-hold, der er af afgørende betydning for investeringsforenin-gens eller en afdelings fortsatte aktivitet, jf. lovforslagets §100.

For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer be-slutning om relevante emner, foreslås det, at tilsynet kanfastsætte generalforsamlingens dagsorden. Omkostningernei forbindelse med en generalforsamling, som Finanstilsynethar indkaldt, afholdes af investeringsforeningen eller for-eningens investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab. Det er nyt, at det foreslås, at administrationssel-skabet kan komme til at afholde omkostningerne, men det eren konsekvens af, at investeringsforeninger kan administre-res af et administrationsselskab.

Omkostningerne omfatter samtlige omkostninger i forbin-delse med generalforsamlingens planlægning, indkaldelseog afholdelse, herunder også omkostninger forbundet medden tid, som Finanstilsynets medarbejdere anvender.


den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortsetfra, at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere eromfattet.

I stk. 1 og 2 foreslås det i overensstemmelse med selskabs-retlige principper, at investeringsforeningens øverste myn-dighed udøves af medlemmerne på generalforsamlingen, ogat investorernes (medlemmernes) ret til at træffe beslutningudøves på generalforsamlingen.

Det foreslåede stk. 3 delegerer generalforsamlingens befø-jelser til en afdelings investorer i spørgsmål, der udelukken-de vedrører den pågældende afdeling. Dette gælder beføjel-ser vedrørende godkendelse af afdelingens årsregnskab, æn-dring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingensformue og afdelingens afvikling eller fusion samt andrespørgsmål, der udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 3, nr. 4, delegerer generalforsamlingens beføjelser tilen afdelings investorer for så vidt angår andre spørgsmål,som udelukkende vedrører afdelingen. Det kan blandt andetvære spørgsmål vedrørende anvendelse af afdelingens resul-tat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, æn-dring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blive

97

kontoførende eller omvendt, ændring af en afdeling fra atvære udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt,andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i, ogantallet af udlodninger pr. år. Det er også en bestående afde-lings investorer, der i medfør af forslagets § 18, stk. 1, træf-fer beslutning om afdelingens opdeling i andelsklasser.

På samme måde foreslås det i stk. 4, at generalforsamlin-gens beføjelser overlades til investorerne i en andelsklasse ien afdeling i spørgsmål, der udelukkende vedrører den på-gældende andelsklasse. Det gælder beføjelser vedrørendeændring af andelsklassens specifikke karakteristika og an-delsklassens afvikling. Stk. 4, nr. 3 delegerer generalforsam-lingens beføjelser til investorerne i en andelsklasse i en af-deling for så vidt angår andre spørgsmål, der udelukkendevedrører andelsklassen. Det kan blandt andet være spørgs-mål vedrørende ændring af en andelsklasse fra at være bevis-udstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændringaf en andelsklasse fra at være udloddende til at blive akku-mulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valu-ta, andelene udstedes i samt antallet af udlodninger pr. år.

Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 5og 6 samt lovforslagets §§ 30, 34 og 35 tilsvarende anven-delse.

Med det foreslåede stk. 5 har enhver investor ret til i over-ensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom atkræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmel-sen skal sikre, at enkelte investorer eller minoritetsgrupperinden for investorkredsen (medlemskredsen) kan få deressynspunkter frem på generalforsamlingen, selv om bestyrel-sen eller direktionen er imod det. Emnet skal dog være kon-kretiseret og et generelt udformet punkt til dagsordenen omf. eks. kritik af, at bestyrelsens og direktionens administrati-on af investeringsforeningen ikke opfylder lovens krav. Deter almindeligt, at det fremgår af vedtægterne, at forslag tildagsordenen skal indgives skriftligt til bestyrelsen inden enfastsat frist. Dermed får bestyrelsen den nødvendige tid til atforberede punktet og til, at det kan optages på dagsordenen.

Det foreslåede stk. 6 pålægger bestyrelsen og direktionenen oplysningspligt på generalforsamlingen. Oplysningsplig-ten er begrænset således, at oplysninger ikke må medførevæsentlig skade for foreningen, ligesom det er bestyrelsensskøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Be-grænsningen omfatter blandt andet situationer, hvor en inve-steringsforening ikke kan videregive oplysninger, der harligget til grund for en disposition. Det kan f. eks. være ska-deligt for investeringsforeningen, hvis dens ledelse på en ge-neralforsamling skal give sin vurdering af et konkret sel-skabs økonomiske stilling og fremtidsmuligheder.

Til § 33Forslaget er en videreførelse af § 26 i den gældende lov

om investeringsforeninger m.v. bortset fra, at specialfor-eninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet. Be-stemmelsen svarer til § 77, stk. 1-5, i selskabsloven tilpassetinvesteringsforeninger.

Det følger af stk. 1, at bestyrelsen, medmindre vedtægter-ne bestemmer andet, kan beslutte, at der som supplement til

fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, atinvestorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen,herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stedepå generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en del-vis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Generalforsamlingen kan i medfør af stk. 2 beslutte, at engeneralforsamling alene skal afholdes elektronisk uden ad-gang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændigelektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skalindeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier an-vendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen.Beslutningen skal fremgå af vedtægterne, jf. forslagets § 35,der finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer he-ri.

Ifølge det foreslåede stk. 3 fastsætter bestyrelsen de nær-mere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved endelvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Ind-kaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysningherom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan inve-storerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor dekan finde oplysninger om fremgangsmåden i forbindelsemed den elektroniske deltagelse i generalforsamlingen.

Det er i medfør af stk. 4 en forudsætning for afholdelse afsåvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling,at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen af-vikles på betryggende vis. Det anvendte system skal væreindrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse afgeneralforsamling opfyldes, herunder investorernes adgangtil at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlin-gen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kun-ne fastslå, hvilke investorer, der deltager i generalforsamlin-gen, hvilken formue og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne.

Med stk. 5 foreslås det, at har en investeringsforening ud-stedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsda-to, må det ligeledes angives i indkaldelsen, hvordan ejerneaf sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til atkunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Dette skalogså fremgå af vedtægterne. Med registreringsdato menesen dato for investors meddelelse til SIKAV’en om investorsadgang til et investeringsbevis.

Ved fortolkning af bestemmelsen kan tages udgangspunkti selskabslovens bestemmelser om afholdelse af delvis ogfuldstændig elektronisk generalforsamling med de fornødneafvigelser.


den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bortsetfra at specialforeninger og hedgeforeninger ikke længere eromfattet.

Stk. 1 fastslår, at enhver investor skal sikres stemmeret,bortset fra hvad der følger af en eventuel noteringsfrist, jf.stk. 2. I investeringsforeninger fastsættes en investors ret tilat deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknyt-ning til investorens andele i forhold til de andele, investorenejer på noteringsdatoen. Enhver investor skal have mindst

98

en stemme. Stk. 1, 3. pkt., giver investeringsforeningernemulighed for at indsætte en bestemmelse i vedtægterne, sombegrænser stemmeretten til et vist maksimum, således at in-vestorerne kun har et vist antal stemmer uden hensyn til detsamlede antal af deres andele eller til størrelsen af deres ind-skud. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal gælde for alle in-vestorer efter et lighedsprincip. Der må ikke gøres forskel påde enkelte investorer. Hensigten med sådanne vedtægtsbe-stemmelser er at begrænse muligheden for, at et medlem el-ler en gruppe af medlemmer kan tage magten i en investe-ringsforening.

Hvis bestyrelsen i en investeringsforening har stemmeret-tigheder som følge af, at en afdeling har erhvervet andele ien anden afdeling under den samme forening, kan der blivetale om at bruge stemmeretten for disse andele ved afde-lingsspecifikke afstemninger om for eksempel investerings-området.

Ved foreningsrelevante afstemninger, f. eks. valg til besty-relse og valg af revisorer, kan der reelt ske en forøgelse afbestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stem-mer (i lighed med aktieselskabers stemmer på egne aktier).

Det foreslåede stk. 2 forudsætter, at stemmeret kan betin-ges af, at ejerskab forudgående er noteret i investeringsfor-eningens protokol. Der må dog ikke foreskrives en note-ringsfrist på mere end 1 uge. Noteringsdatoen ligger 1 ugefør generalforsamlingens afholdelse. Noteringsfristen var før1. juli 2011 4 uger, men blev nedsat til 1 uge, dels som følgeaf § 84 i selskabsloven, dels som følge af den teknologiskeudvikling, som har medført, at mange registreringssystemerer elektroniske. Noteringsfristen er nedsat for at sikre, at og-så nye investorer har mulighed for at stemme på generalfor-samlingen. De andele, den enkelte investor ejer, opgøres pånoteringsdatoen på baggrund af notering af investors ejer-forhold i investeringsforeningens protokol samt meddelelserom ejerforhold, som investeringsforeningen har modtagetmed henblik på indførelse i foreningens protokol, men somendnu ikke er indført i protokollen.


dende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra, at denikke længere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger.

Det foreslåede stk. 1 svarer til § 106, stk. 1, i selskabslo-ven tilpasset investeringsforeninger.

I stk. 1, 1. pkt. foreslås, at beslutning om at ændre vedtæg-terne kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel afde stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, derer repræsenteret på generalforsamlingen. Investeringsfor-eninger udsteder ikke andele med forskellig stemmeværdi,ligesom enhver investor ifølge lovforslagets § 34, stk. 1, 1.pkt., skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forholdtil sin andel. Som udgangspunkt betyder kravet om det dob-belte 2/3’s flertal ikke en minoritetsbeskyttelse. Efter lovfor-slagets § 34, stk. 1, 3. pkt., kan det dog i vedtægterne be-stemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere enden vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemtbeløb. I sådanne tilfælde skønnes kravet om det dobbelte

2/3’s flertal at give minoritetsbeskyttelse, idet en ændring afvedtægterne skal vedtages såvel af mindst 2/3 af de afgivnestemmer, som 2/3 af den på generalforsamlingen repræsen-terede stemmeberettigede formue.

Forslaget svarer til selskabslovens regler om beslutningom vedtægtsændringer. Retstilstanden var før 1. juli 2011, atder skulle afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvishalvdelen af foreningens formue ikke var repræsenteret påden første generalforsamling. Dette undgår investeringsfor-eninger nu.

Stk. 1, 2. pkt. fastslår, at beslutning om ændring af ved-tægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, somvedtægterne måtte indeholde. Vedtægterne kan ikke inde-holde bestemmelser, der giver lempeligere regler end de an-førte, hvorimod der intet er til hinder for strengere vedtægts-mæssige krav.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at en ændring af ved-tægterne for en investeringsforening ikke kan træde i kraft,før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.


ringsforeninger m.v., hvorefter generalforsamlingen kan be-myndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklas-ser. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger investerings-foreningens bestyrelse til at oprette afdelinger og andels-klasser, skal det fremgå af foreningens vedtægter, jf. lovfor-slagets § 19, nr. 5 og 6.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at afdelinger erselvstændige økonomiske enheder, hvorfor nye afdelingerikke belaster de øvrige afdelinger, ligesom der ikke er taleom ændring af forudsætningerne for bestående investorer.Potentielle investorer har mulighed for at sætte sig ind i af-delingens forhold, inden de investerer.

Generalforsamlingen kan ikke bemyndige bestyrelsen tilat oprette andelsklasser i bestående afdelinger, jf. forslagets§ 18, stk. 1, hvoraf det fremgår, at etablering af andelsklas-ser i en bestående afdeling forudsætter, at afdelingens inve-storer har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles iandelsklasser.


dende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra at spe-cialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattetaf bestemmelsen, og skal ses i sammenhæng med, at en in-vesteringsforenings depotselskab har mulighed for at eje in-vesteringsforeningens investeringsforvaltningsselskab, somforeningen har delegeret den daglige ledelse til.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at beslutning om salg afen investeringsforenings aktier i foreningens investerings-forvaltningsselskab, som hovedregel skal træffes af forenin-gens generalforsamling. Investeringsforeningens bestyrelsekan dog træffe beslutning om salg af aktier i investeringsfor-valtningsselskabet til andre foreninger, som har valgt (dele-geret) den daglige ledelse til det samme investeringsforvalt-ningsselskab. Salg af aktier fra en afdeling til en anden afde-

99

ling af samme forening, anses ikke for en beslutning omsalg af aktier omfattet af forslaget.

Da depotselskaberne fik adgang til – udover at være de-potselskab for en investeringsforening – også at eje investe-ringsforvaltningsselskabet for en forening, det er depotsel-skab for, blev der indsat en bestemmelse om, at det er gene-ralforsamlingen, der træffer beslutning om salg af aktier i in-vesteringsforvaltningsselskabet.

Forslaget giver mulighed for, at en investeringsforeningkan sælge aktier i foreningens investeringsforvaltningssel-skab til depotselskabet eller andre. Depotselskabet kan tilli-ge fremsætte tilbud til investeringsforeningen om at købeaktier i investeringsforvaltningsselskaber, som hidtil har væ-ret ejet af de foreninger, som de er depotselskaber for.

Da investeringsforvaltningsselskabet er en investerings-forenings daglige ledelse og dets direktør træder i stedet foren direktør i foreningen, er en beslutning om salg af selska-bet af så vidtrækkende betydning for foreningens fremtidigedrift, at en beslutning herom skal træffes af foreningens in-vestorer på en generalforsamling efter reglerne om vedtægt-sændringer, jf. lovforslagets § 28. Herved sikres det også, atinvestorer, der er utilfredse med en beslutning om salg af in-vesteringsforvaltningsselskabet og med den pris, som inve-steringsforeningen får for aktierne i selskabet, kan fremførederes synspunkter.

Det foreslåede stk. 2 foreskriver, at investeringsforenin-gens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele ogulemper set i forhold til foreningens forventede udviklingved salg af aktier i investeringsforvaltningsselskabet, hvisbestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen skaltræffe beslutning herom. Redegørelsen skal sætte investorer-ne i stand til at træffe beslutning på et kvalificeret grundlag.Redegørelsen skal svare til den redegørelse, som bestyrelseni børsnoterede selskaber skal give til generalforsamlingen ogdermed aktionærerne ved overtagelsestilbud på børsnoteredeselskaber. Da formålet med redegørelsen er at orientere in-vestorerne om konsekvenserne ved salg af aktier i investe-ringsforvaltningsselskabet, skal redegørelsen sendes til de afinvesteringsforeningens investorer, som er registreret i enværdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig med atder indkaldes til generalforsamlingen. Hensigten hermed erat sikre, at alle foreningens medlemmer bliver orienteret ombestyrelsens forslag om salg af investeringsforvaltningssel-skabet. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlæggestil eftersyn på foreningens kontor. Denne pligt til at give ad-gang til eftersyn kan opfyldes ved, at foreningen lægger re-degørelsen ud på sin hjemmeside.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og skal ses i sam-menhæng med forslagets § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsenhar pligt til at føre protokol over forhandlingerne i bestyrel-sen. Bestemmelsen foreskriver, at der skal føres en protokolover forhandlingerne på generalforsamlingen. Dirigentenskal underskrive den. Protokollen dokumenterer, hvad der erforegået på generalforsamlingen. Det er Finanstilsynets

praksis, at bestyrelsens beretning skal fremgå af protokolleneller vedlægges som bilag, samt at spørgsmål fra investorer-ne og bestyrelsens svar skal fremgå.

Det foreslåede stk. 2 foreskriver, at protokollen, eller enbekræftet udskrift af denne, senest 2 uger efter generalfor-samlingen blev afholdt, skal være tilgængelig for investe-ringsforeningens investorer på foreningens eller investe-ringsforvaltningsselskabets kontor.

Til kapitel 7


investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen svarer til forsla-gets § 30 for investeringsforeninger.

Det foreslås i stk. 1, at indkaldelse til generalforsamling ien SIKAV skal være offentligt tilgængelig og i overens-stemmelse med vedtægternes bestemmelser.

Kravet skal ses i sammenhæng med, at pressen skal haveadgang til generalforsamlingerne. Det er en forudsætningfor, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen kanfå oplyst tidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen.Ved pressen forstås f.eks. radio, fjernsyn, andre elektroniskemedier og den trykte presse. For ikke at begrænse den friedebat foreslås det, at generalforsamlingen ved dirigentenkan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foreta-ge lyd- og filmoptagelser. Foruden adgang for pressen hjem-ler bestemmelsen ikke adgang for offentligheden.

I stk. 2, foreslås det, at indkaldelsen skal sendes til de afSIKAV’ens investorer, som har anmodet herom. Det kan en-ten ske ved brev eller ved mail.

Til § 40Forslaget svarer til § 31 b i den gældende lov om investe-

ringsforeninger m.v. og forslagets 31 for investeringsfor-eninger. Forslaget giver Finanstilsynet beføjelser, der svarertil de beføjelser, som Erhvervsstyrelsen har efter § 93, stk. 2og 3, i selskabsloven tilpasset SIKAV’er.

Beføjelserne består i, at Finanstilsynet kan indkalde til ge-neralforsamling i en SIKAV uden bestyrelse eller i en SI-KAV, hvis bestyrelse undlader at indkalde til en generalfor-samling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller engeneralforsamlingsbeslutning. Indkaldelsen kan ske på for-langende af SIKAV’ens generalforsamlingsvalgte revisor, etmedlem af bestyrelsen eller af en investor i SIKAV’en. Somnoget nyt foreslås det, at et medlem af ledelsen i SIKAV’ensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabkan opfordre Finanstilsynet til at indkalde generalforsamlin-gen, idet SIKAV’er ikke har en direktion, men altid et inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til re-vision af årsrapporten, jf. lovforslagets § 92, er omfattet afbestemmelsens ordlyd. Har bestyrelsen for eller generalfor-samlingen i en SIKAV f. eks. valgt at lade en revisor udføreen gennemgang (review), assistance med regnskabsopstil-ling eller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter, kandenne revisor således ikke forlange generalforsamlingen

100

indkaldt. Den pågældende revisor vil dog efter revisorlovenhave underretningspligt over for ledelsen, dvs. SIKAV’ensbestyrelse og bestyrelsen eller direktionen i det selskab, deradministrerer SIKAV’en, og i visse tilfælde Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. § 22 i revisorloven.Endvidere skal den pågældende revisor straks meddele Fi-nanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende be-tydning for SIKAV’ens eller en afdelings fortsatte aktivitet,jf. lovforslagets § 100.

For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer be-slutning om relevante emner, foreslås det, at tilsynet kanfastsætte generalforsamlingens dagsorden. Udgifterne i for-bindelse med en generalforsamling, som Finanstilsynet harindkaldt, afholdes af SIKAV’en eller dens investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab. Det er nyt, atdet foreslås, at administrationsselskabet kan komme til at af-holde omkostningerne, men det er en konsekvens af, at SI-KAV’er kan administreres af et administrationsselskab.

Udgifterne omfatter samtlige udgifter i forbindelse medgeneralforsamlingens planlægning, indkaldelse og afholdel-se, herunder også omkostninger forbundet med den tid, somFinanstilsynets medarbejdere anvender.

Til § 41Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 31c i

den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og svarertil forslagets § 32 om investeringsforeningers generalfor-samling.

I stk. 1 og 2 foreslås det i overensstemmelse med selska-bsretlige principper, at SIKAV’ens øverste myndighed udø-ves af investorerne på generalforsamlingen, og at investorer-nes ret til at træffe beslutning udøves på generalforsamlin-gen.

Det foreslåede stk. 3 delegerer generalforsamlingens befø-jelser til en afdelings investorer i spørgsmål, der udelukken-de vedrører den pågældende afdeling. Dette gælder beføjel-ser vedrørende godkendelse af afdelingens årsregnskab, æn-dring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingensformue og afdelingens afvikling eller fusion samt andrespørgsmål, der udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 3, nr. 4, delegerer generalforsamlingens beføjelser tilen afdelings investorer for så vidt angår andre spørgsmål,som udelukkende vedrører afdelingen. Det kan blandt andetvære spørgsmål vedrørende anvendelse af afdelingens resul-tat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, æn-dring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blivekontoførende eller omvendt, ændring af en afdeling fra atvære udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt,andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i, ogantallet af udlodninger pr. år. Det er også en bestående afde-lings investorer, der i medfør af forslagets § 18, stk. 1, træf-fer beslutning om afdelingens opdeling i andelsklasser.

På samme måde foreslås det i stk. 4, at generalforsamlin-gens beføjelser overlades til investorerne i en andelsklasse ien afdeling i spørgsmål, der udelukkende vedrører den på-gældende andelsklasse. Det gælder beføjelser vedrørendeændring af andelsklassens specifikke karakteristika og an-

delsklassens afvikling. Stk. 4, nr. 3, delegerer generalfor-samlingens beføjelser til investorerne i en andelsklasse i enafdeling for så vidt angår andre spørgsmål, der udelukkendevedrører andelsklassen. Det kan blandt andet være spørgs-mål vedrørende ændring af en andelsklasse fra at være bevi-sudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændringaf en andelsklasse fra at være udloddende til at blive akku-mulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valu-ta, andelene udstedes i samt antallet af udlodninger pr. år.

Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 5og 6 samt lovforslagets §§ 39, 43 og 44 tilsvarende anven-delse.

Med det foreslåede stk. 5 har enhver investor ret til i over-ensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom atkræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmel-sen skal sikre, at enkelte investorer eller minoritetsgrupperinden for investorkredsen kan få deres synspunkter frem pågeneralforsamlingen, selv om bestyrelsen eller direktionener imod det. Emnet skal dog være konkretiseret og et gene-relt udformet punkt til dagsordenen om f. eks. kritik af, atbestyrelsens eller investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets administration af SIKAV’en ikkeopfylder lovens krav. Det er almindeligt, at det fremgår afvedtægterne, at forslag til dagsordenen skal indgives skrift-ligt til bestyrelsen inden en fastsat frist. Dermed får bestyrel-sen den nødvendige tid til at forberede punktet og til, at detkan optages på dagsordenen.

Det foreslåede stk. 6 pålægger bestyrelsen en oplysnings-pligt på generalforsamlingen. Oplysningspligten er begræn-set således, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skadefor SIKAV’en, ligesom det er bestyrelsens skøn, der er af-gørende for oplysningspligtens omfang. Begrænsningen om-fatter blandt andet situationer, hvor en SIKAV ikke kan vi-deregive oplysninger, der har ligget til grund for en disposi-tion. Det kan f. eks. være skadeligt for SIKAV’en, hvis densledelse på en generalforsamling skal give sin vurdering af etkonkret selskabs økonomiske stilling og fremtidsmulighe-der.

Til § 42Forslaget viderefører § 31 d om elektroniske generalfor-

samlinger i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. og svarer til § 33 om investeringsforeninger. Bestem-melsen svarer også til § 77, stk. 1-5, i selskabsloven tilpassetSIKAV’er.

Det følger af stk. 1, at bestyrelsen, medmindre vedtægter-ne bestemmer andet, kan beslutte, at der som supplement tilfysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, atinvestorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen,herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stedepå generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en del-vis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Generalforsamlingen kan i medfør af stk. 2 beslutte, at engeneralforsamling alene skal afholdes elektronisk uden ad-gang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændigelektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skalindeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier an-

101

vendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen.Beslutningen skal fremgå af vedtægterne, jf. forslagets § 44,der finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer he-ri.

Ifølge det foreslåede stk. 3 fastsætter bestyrelsen de nær-mere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved endelvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Ind-kaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysningherom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan inve-storerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor dekan finde oplysninger om fremgangsmåden i forbindelsemed den elektroniske deltagelse i generalforsamlingen.

Det er i medfør af stk. 4 en forudsætning for afholdelse afsåvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling,at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen af-vikles på betryggende vis. Det anvendte system skal væreindrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse afgeneralforsamling opfyldes, herunder investorernes adgangtil at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlin-gen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kun-ne fastslå, hvilke investorer, der deltager i generalforsamlin-gen, hvilken formue og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne.

Med stk. 5 foreslås det, at har en SIKAV udstedt ihænde-haverandele og ikke indført en registreringsdato, skal det an-gives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skaldokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk igeneralforsamlingen. Dette skal også fremgå af vedtægterne.Med registreringsdato menes en dato for investors meddelel-se til SIKAV’en om investors adgang til et investeringsbe-vis.

Ved fortolkning af bestemmelsen kan tages udgangspunkti selskabslovens bestemmelser om afholdelse af delvis ogfuldstændig elektronisk generalforsamling.

Til § 43Den foreslåede bestemmelse om stemmeret viderefører §

31 e i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. ogsvarer til § 34 om investeringsforeninger.

Stk. 1 fastslår, at enhver investor skal sikres stemmeret,bortset fra hvad der følger af en eventuel noteringsfrist, jf.stk. 2. I SIKAV’er fastsættes en investors ret til at deltage ien generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til in-vestorens andele i forhold til de andele, investoren ejer pånoteringsdatoen. Enhver investor skal have mindst en stem-me. Stk. 1, 3. pkt. giver SIKAV’erne mulighed for at indsæt-te en bestemmelse i vedtægterne, som begrænser stemmeret-ten til et vist maksimum, således at investorerne kun har etvist antal stemmer uden hensyn til det samlede antal af deresandele eller til størrelsen af deres indskud. Sådanne ved-tægtsbestemmelser skal gælde for alle investorer efter et lig-hedsprincip. Der må ikke gøres forskel på de enkelte inve-storer. Hensigten med sådanne vedtægtsbestemmelser er atbegrænse muligheden for, at et medlem eller en gruppe afmedlemmer kan tage magten i en SIKAV.

Hvis bestyrelsen i en SIKAV har stemmerettigheder somfølge af, at en afdeling har erhvervet andele i en anden afde-

ling under den samme SIKAV, kan der blive tale om at bru-ge stemmeretten for disse andele ved afdelingsspecifikke af-stemninger om for eksempel investeringsområdet.

Ved afstemninger på selskabsniveau, f. eks. valg til besty-relse og valg af revisorer, kan der reelt ske en forøgelse afbestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stem-mer (i lighed med aktieselskabers stemmer på egne aktier).

Det foreslåede stk. 2 forudsætter, at stemmeret kan betin-ges af, at ejerskab forudgående er noteret i SIKAV’ens pro-tokol. Der må dog ikke foreskrives en noteringsfrist på mereend 1 uge. Noteringsdatoen ligger 1 uge før generalforsam-lingens afholdelse. Den tilsvarende noteringsfrist i investe-ringsforeninger var før 1. juli 2011 4 uger, men blev nedsattil 1 uge, dels som følge af § 84 i selskabsloven, dels somfølge af den teknologiske udvikling, som har medført, atmange registreringssystemer er elektroniske. Noteringsfri-sten blev nedsat for at sikre, at også nye investorer har mu-lighed for at stemme på generalforsamlingen. De andele,den enkelte investor ejer, opgøres på noteringsdatoen påbaggrund af notering af investors ejerforhold i SIKAV’ensprotokol samt meddelelser om ejerforhold, som SIKAV’enhar modtaget med henblik på indførelse i SIKAV’ens proto-kol, men som endnu ikke er indført i protokollen.

Til § 44Den foreslåede bestemmelse om vedtægtsændringer i SI-

KAV’er viderefører § 31 f i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. og svarer til forslagets § 35 om investe-ringsforeninger.

Det foreslåede stk. 1, svarer til § 106, stk. 1, i selskabslo-ven tilpasset SIKAV’er.

I stk. 1, 1. pkt. foreslås, at beslutning om at ændre vedtæg-terne kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel afde stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, derer repræsenteret på generalforsamlingen. SIKAV’er udste-der ikke andele med forskellig stemmeværdi, ligesom enh-ver investor ifølge lovforslagets § 43, stk. 1, 1. pkt., skal sik-res stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andelaf kapitalen. Som udgangspunkt medfører kravet om detdobbelte 2/3’s flertal ikke en minoritetsbeskyttelse. Efterlovforslagets § 35, stk. 1, 3. pkt., kan det dog i vedtægternebestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mereend en vis procentdel af formuen eller for mere end et be-stemt beløb. I sådanne tilfælde skønnes kravet om det dob-belte 2/3’s flertal at give minoritetsbeskyttelse, idet en æn-dring af vedtægterne skal vedtages såvel af mindst 2/3 af deafgivne stemmer, som 2/3 af den på generalforsamlingen re-præsenterede stemmeberettigede selskabskapital.

Forslaget svarer til selskabslovens regler om beslutningom vedtægtsændringer. Retstilstanden var for investerings-foreninger før 1. juli 2011, at der skulle afholdes ekstraordi-nær generelforsamling, hvis halvdelen af foreningens for-mue ikke var repræsenteret på den første generalforsamling.Dette undgår SIKAV’er med den foreslåede bestemmelse.

Stk. 1, 2. pkt. fastslår, at beslutning om ændring af ved-tægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, somvedtægterne måtte indeholde. Vedtægterne kan ikke inde-

102

holde bestemmelser, der giver lempeligere regler end de an-førte, hvorimod der intet er til hinder for strengere vedtægts-mæssige krav.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at en ændring af ved-tægterne for en SIKAV ikke kan træde i kraft, før ændringener godkendt af Finanstilsynet.

Til § 45Forslaget viderefører § 31 g i den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v. og svarer til forslagets § 36 om inve-steringsforeninger. Efter bestemmelsen kan generalforsam-lingen bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og an-delsklasser. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger SI-KAV’ens bestyrelse til at oprette afdelinger og andelsklas-ser, skal det fremgå af SIKAV’ens vedtægter, jf. lovforsla-gets § 20, stk. 1, nr. 5 og 6. Bestemmelsen skal ses på bag-grund af, at afdelinger er selvstændige økonomiske enheder,hvorfor nye afdelinger ikke belaster de øvrige afdelinger, li-gesom der ikke er tale om ændring af forudsætningerne forbestående investorer. Potentielle investorer har mulighed forat sætte sig ind i afdelingens forhold, inden de investerer.

Generalforsamlingen kan ikke bemyndige bestyrelsen tilat oprette andelsklasser i bestående afdelinger, jf. forslagets§ 18, stk. 1, hvoraf det fremgår, at etablering af andelsklas-ser i en bestående afdeling forudsætter, at afdelingens inve-storer har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles iandelsklasser.

Til § 46Den foreslåede bestemmelse om generalforsamlingsproto-

kollen viderefører § 31 h i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. og svarer til forslagets § 38 for investe-ringsforeninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng medforslagets § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsen har pligt til atføre protokol over forhandlingerne i bestyrelsen. Bestem-melsen foreskriver, at der skal føres en protokol over for-handlingerne på generalforsamlingen. Dirigenten skal un-derskrive den. Protokollen dokumenterer, hvad der er fore-gået på generalforsamlingen. Det er Finanstilsynets praksis,at bestyrelsens beretning skal fremgå af protokollen ellervedlægges som bilag, samt at spørgsmål fra investorerne ogbestyrelsens svar skal fremgå.

Det foreslåede stk. 2 foreskriver, at protokollen, eller enbekræftet udskrift af denne, senest 2 uger efter generalfor-samlingen blev afholdt, skal være tilgængelig for SI-KAV’ens investorer på SIKAV’ens investeringsforvalt-ningsselskabs eller administrationsselskabs kontor.

Til kapitel 8


vesteringsforeninger m.v., dog således at bestemmelsen ikkelængere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger. § 32i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gennem-førte UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litra d, og artikel35, stk. 1.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en investeringsforeningskal have en bestyrelse og en direktion. Med bestyrelsensadgang til at delegere den daglige ledelse til et administrati-onsselskab med hjemsted i et andet EU-land eller et land,som Unionen har indgået aftale med, er det fundet hensigts-mæssigt at fastslå, at det er investeringsforeningens bestyrel-se, der har den overordnede ledelse af foreningens virksom-hed. Endvidere fastslår bestemmelsen, at det er bestyrelsenog direktionen, der forestår ledelsen af investeringsforenin-gens anliggender, samt at de skal handle uafhængigt og ude-lukkende i foreningens interesse for at understrege, at enforenings bestyrelse og direktion alene skal varetage inve-steringsforeningens interesser.

Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet iforholdet mellem investeringsforeningens bestyrelse og deselskaber, som foreningen har et væsentligt samarbejdemed. Bestemmelsen skal også ses i lyset af, at en foreningsdepotselskab kan eje foreningens investeringsforvaltnings-selskab, ligesom de fleste investeringsforvaltningsselskaberindgår i koncerner, som investeringsforeningen har væsent-lige aftaler med. Det medfører interessekonflikter. Der er til-svarende bestemmelser i § 52 og § 101, stk. 1, i lov om fi-nansiel virksomhed for henholdsvis depotselskaber og inve-steringsforvaltningsselskaber.

Det er særligt vigtigt, at der ikke foreligger interessekon-flikter eller inhabilitet, når investeringsforeningens ledelseindgår aftaler med foreningens samarbejdspartnere, idet af-talerne drejer sig om væsentlige beløb for foreningen. Jomere en investeringsforening skal betale efter aftalen, jomindre bliver afkastet til foreningen og dens investorer somudgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at såvel bestyrelsen somdirektionen har fokus på, at de beløb, som foreningen beta-ler sine samarbejdspartnere for de leverede ydelser (veder-lag for opbevaring af foreningens finansielle instrumenter,investeringsrådgivning, porteføljepleje (kapitalforvaltning)handel med finansielle instrumenter samt markedsføring ogsalg til og rådgivning af potentielle investorer), svarer tildet, som tilsvarende virksomheder betaler for ydelserne.Med »tilsvarende virksomheder«, er der ikke alene tænkt påandre investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfon-de. Når der er tale om investeringsrådgivning, skønsmæssigporteføljepleje og handel med værdipapirer, bør investe-ringsforeninger m.v. kunne opnår aftalevilkår (priser), der erlige så favorable, som institutionelle investorer af tilsvaren-de størrelse. Da de enkelte investorer i foreningen ikke kankontrollere de investeringer, som investeringsforeningenforetager, er det vigtigt, at foreningens ledelse varetager de-res interesser, sådan at de bliver korrekt behandlet.

Kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og direktio-nen er fastlagt i det foreslåede stk. 2. Bestemmelsen fastslår,at der i den daglige ledelse, som varetages af en direktion,består et over- og underordnelsesforhold mellem bestyrelsenog direktionen, der skal følge bestyrelsens retningslinjer.Den daglige ledelse omfatter ifølge 3. pkt. ikke dispositio-ner, der efter investeringsforeningens forhold er af usædvan-lig art eller stor betydning. Bestemmelsen svarer til § 117,stk. 1, i selskabsloven. Sager, der er af usædvanlig art eller

103

stor betydning kan for eksempel være erhvervelse af fastejendom, kostbare driftsmidler, søgsmål eller forlig m.v., li-gesom væsentlige aftaler også har stor betydning. Bestyrel-sens opgave består således i at give direktionen retningslin-jer og at føre tilsyn med dennes forretningsførelse. Disposi-tioner som nævnt i stk. 2, 3. pkt., kan direktionen træffe påegen hånd, hvis bestyrelsens beslutning ikke kan afventesuden væsentlig ulempe. Det er dog almindeligt, at direktio-nen drøfter sådanne sager med bestyrelsens formand. Direk-tionen skal efterfølgende rapportere til bestyrelsen, både nårdirektionen har handlet efter særlig bemyndigelse, og når di-rektionen ikke har kunnet afvente bestyrelsens beslutning.

Stk. 3, der til dels svarer til § 100 i lov om finansiel virk-somhed, fastsætter, at bestyrelsen skal sørge for, at investe-ringsforeningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalifice-ret bemanding og ekspertise til at administrere foreningenog vurdere varetagelsen af opgaver, som er delegeret til an-dre. Foreningen skal herunder kunne træffe investeringsbe-slutninger vedrørende investering af foreningens formue,hvis foreningen investerer selv eller bestyrelsen har indgåetaftale om at modtage investeringsrådgivning. Hvis bestyrel-sen har indgået aftaler om porteføljepleje, skal investerings-foreningen stadig have ansatte, der kan vurdere de foretagneinvesteringer. Bestemmelsen skal sikre, at foreningens per-sonale er i stand til at forestå den daglige drift af foreningen,uanset på hvilken måde, foreningens investeringer foretages.Den daglige ledelse eller den eller de personer, som ledelsenbemyndiger hertil, skal således altid være i stand til at fore-stå den daglige drift, vurdere og følge oppå delegerede op-gaver, samt træffe investeringsbeslutninger på et kvalificeretgrundlag. Investeringsforeningen skal have en bemanding,der kan vurdere foreningens investering af formuen, ogsånår bestyrelsen har indgået en aftale om porteføljepleje (ka-pitalforvaltning).

Såfremt investeringsforeningen delegerer opgaver til enanden virksomhed, indebærer bestemmelsen, at foreningenskal have en sådan bemanding, ekspertise og kapacitet, atforeningen er i stand til at kontrollere, at opgaverne vareta-ges korrekt og efter aftale, samt om foreningen opnår resul-tater, der mindst svarer til markedsudviklingen på det på-gældende marked.

Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, atforeningen har faglig ekspertise og en kvalificeret beman-ding i alle foreningens funktioner og dermed er i stand til ogfaktisk varetager investorernes interesser på en fuldt forsvar-lig måde.

Det foreslås i stk. 4, at en investeringsforening i stedet forat ansætte en direktør kan delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. lovforslagets § 22. Hvis den daglige ledelse er delegerettil et investeringsforvaltningsselskab, foreslås det i § 48, stk.1, at de opgaver, der påhviler en forenings direktion, i stedetpåhviler investeringsforvaltningsselskabets direktion. Be-stemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf.artikel 13.

En investeringsforening kan ikke have en direktør og sam-tidigt delegere den daglige ledelse til et investeringsforvalt-

ningsselskab, men en forening med en direktør kan uddele-gere administrative opgaver, som ikke er kerneopgaver, til f.eks. et investeringsforvaltningsselskab.

Det foreslåede stk. 4 er ikke til hinder for, at bestyrelsenfor en investeringsforening, der administreres af et investe-ringsforvaltningsselskab, tillige ansætter en eller flere perso-ner med direkte reference til bestyrelsen. Sådanne personerkan rådgive og assistere bestyrelsen i udførelsen af bestyrel-sens kontrol med, at foreningens modparter i aftaler lever optil deres forpligtelser, men de må ikke udføre de tilsynsbe-lagte opgaver.

En investeringsforenings delegation af den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab skal efter lovforslagets§ 22 godkendes af Finanstilsynet, både når en forening søgertilladelse, og når foreningen efterfølgende ønsker at skifteinvesteringsforvaltningsselskab.

Siden 1. januar 2004 har en investeringsforening kunnetvælge at delegere den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab, som er ejet af foreningens depotselskab el-ler et andet selskab, der er koncernforbundet med depotsel-skabet. Depotselskabet kan efter UCITS-direktivets artikel35, stk. 1, ikke samtidigt være investeringsforvaltningssel-skab for investeringsforeningen. Efter de danske regler vildet samme selskab aldrig kunne udføre begge funktioner.Imidlertid medfører direktivets bestemmelse, at en investe-ringsforening ikke kan delegere så mange opgaver til depot-selskabet, at det reelt også administrerer foreningen. Det vil-le være omgåelse.

Bestyrelsen for en investeringsforening kan efter det fore-slåede stk. 4 delegere den daglige ledelse til et investerings-forvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der harhjemsted i et andet EU- eller EØS-land. I de sidstnævntelande er det almindeligt, at det er administrationsselskabetsbestyrelse, der træffer beslutninger vedrørende de admini-strerede UCITS (investeringsfonde), jf. § 3, nr. 5, litra a, for-di investeringsfonde ikke er juridiske personer. I modsæt-ning til tidligere har det siden 1. juli 2012 været muligt atetablere den danske udgave, værdipapirfonde, jf. forslagets§ 53. Der er imidlertid også UCITS, der er selvstændige ju-ridiske personer som i Danmark, hvor der nu både er inve-steringsforeninger og SIKAV’er. Det er lovgivningen i deenkelte lande, der fastsætter regler om, hvordan den enkelteUCITS ledes. Investeringsforeninger er selvstændige juridi-ske personer, hvorfor det er foreningens bestyrelse og direk-tion, der forestår ledelsen af foreningens anliggender, ogsånår bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse til et inve-steringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.

Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., skal en investeringsfor-enings bestyrelse have mindst 3 medlemmer. Antallet kanvære højere, og der er ikke fastsat noget maksimum for be-styrelsens størrelse. For at undgå at bestyrelsen kommer un-der det lovbestemte mindstekrav, kan det være hensigtsmæs-sigt, at generalforsamlingen samtidig med valg af medlem-mer til bestyrelsen vælger suppleanter, hvis bestyrelsen kunhar tre medlemmer.

104

Det foreslås med stk. 5, 2. pkt. som en hovedregel, at be-styrelsen udelukkende skal bestå af personer, der ikke hartilknytning til depotselskabet eller et andet selskab, som in-vesteringsforeningen har indgået væsentlige aftaler med, el-ler selskaber, som disse er i koncern med, hverken sommedlem af bestyrelsen for eller som ansat i selskabet. Et an-det selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftalermed, kan være selskaber, som udfører porteføljepleje (kapi-talforvaltning), investeringsrådgivning, værdipapirhandel el-ler markedsføring m.v. Væsentlighedskriteriet anses for op-fyldt, hvis aftalen vedrører investeringsforeningens kerne-funktioner, eller den efter foreningens forhold er af betyde-lig økonomisk størrelse. Det er således en konkret bedøm-melse, om en aftale er væsentlig. For eksempel kan en distri-butionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depotbank forden pågældende forening, blive anset for væsentlig i lovensforstand, hvis der er tale om foreningens dominerende distri-butionskanal, mens den ikke vil blive anset som væsentlig,hvis den blot er en aftale blandt flere distributionsaftalermed andre, og der kun afsættes et mindre antal andele underaftalen. Efter praksis er en markedsføringsaftale væsentlig,hvis den pågældende værdipapirhandler står for 20 pct. ellermere af en investeringsforenings markedsføring, jf. Er-hvervsankenævnets afgørelse af 14. september 2006.

Formålet med stk. 5 er at undgå personsammenfald i for-hold til de selskaber, som investeringsforeningen samarbej-der med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse.Med bestemmelsen understreges det, at der uanset næresamarbejdsrelationer er tale om forskellige juridiske enhe-der, og at det er foreningens bestyrelse, der leder foreningen.Bestemmelsen skal gøre det klart, at det altid er bestyrelsensog dermed også direktionens pligt at handle i investorernesinteresse. Det gælder også, når bestyrelsen har delegeret dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, sådan at dettes direktør skal udførede opgaver, som foreningens direktør ellers skulle udføre.Stk. 5 tager endvidere højde for, at der er interessemodsæt-ninger mellem investeringsforeningen og depotselskabet ogde andre selskaber, som foreningen har indgået væsentligeaftaler med. For så vidt angår depotselskabet skal det udførede i § 106 i lov om finansiel virksomhed nævnte kontrol-funktioner i forhold til foreningens varetagelse af formuen.Investeringsforeningens bestyrelse har ansvaret for på for-eningens vegne at føre forhandlinger med depotselskabetom depotselskabsaftaler og eventuelt også om andre aftaler.Bestyrelsen har også ansvaret for at kontrollere og vurdere,at depotselskabet og de øvrige selskaber, bestyrelsen delege-rer opgaver til, overholder deres forpligtelser over for for-eningen.

I stk. 6 foreslås en undtagelse, således at et mindretal af eninvesteringsforenings bestyrelsesmedlemmer kan være med-lem af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab el-ler et administrationsselskab, som administrerer den pågæl-dende forening. Ingen af de pågældende bestyrelsesmedlem-mer må være formand for investeringsforvaltningsselskabetseller administrationsselskabets bestyrelse. Hensigten medundtagelsen er at sikre en balance, hvor der på den ene side

tages hensyn til foreningens bestyrelses mulighed for at fåtilført ekspertise og få indsigt i investeringsforvaltningssel-skabets forhold og på den anden side sikre et effektivt værnaf hensyn til investorerne.

De almindelige selskabsretlige habilitetsregler finder tilli-ge anvendelse, således at de fælles bestyrelsesmedlemmerikke kan deltage i behandlingen af spørgsmål, hvor der erinteressekonflikter. Bestyrelsen kan ikke have så mangemedlemmer, der er inhabile, når bestyrelsen skal drøfte for-holdet til samarbejdspartnere, at bestyrelsen ikke er beslut-ningsdygtig. Hvis det bliver tilfældet, skal foreningen ændrebestyrelsens sammensætning, eller en eller flere af de inha-bile medlemmer skal forlade hverv, der gør den pågældendeinhabil.

I det foreslåede stk. 7 videreføres en anden undtagelse,hvorefter medlemmer af bestyrelsen for en investeringsfor-ening uanset forbuddet i stk. 5 kan være medlemmer af be-styrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, som admini-strerer foreningen, og som foreningen ejer helt eller sammenmed andre investeringsforeninger eller kapitalforeninger (dehidtidige specialforeninger, hedgeforeninger, professionelleforeninger og godkendte fåmandsforeninger). Bestemmelsengør det muligt foren investeringsforenings bestyrelse også atudgøre bestyrelsen i foreningens investeringsforvaltnings-selskab, når dette er ejet af foreningen enten alene eller sam-men med andre foreninger, som det pågældende investe-ringsforvaltningsselskab også administrerer. Det er en for-udsætning, at investeringsforvaltningsselskabet alene admi-nistrerer de foreninger, der ejer det. Stk. 7 gennemførerUCITS-direktivets artikel 30 og er en følge af UCITS-direk-tivets artikel 56, stk. 3, litra e, der vedrører regler om, at etinvesteringsselskab (investeringsforening) eller et admini-strationsselskab (investeringsforvaltningsselskab) ikke måudøve en betydelig indflydelse på en udsteder. Artikel 56,stk. 3, litra e, undtager flere foreningers besiddelse af aktieri datterselskaber, der udelukkende og kun på deres vegneudøver administrations-, rådgivnings- eller markedsførings-virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, om medarbejderre-præsentation i en investeringsforenings bestyrelse, kan bliveaktuel, hvis en investeringsforening er moderselskab for etinvesteringsforvaltningsselskab og medarbejderne vælgerden samme repræsentant til bestyrelsen for investeringsfor-valtningsselskabet og bestyrelsen for investeringsforenin-gen. Bestemmelsen har ikke hidtil været anvendt i praksis.

Til § 48Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist § 33 i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet det fore-slås at ændre bestemmelsens stk. 2 og 3. Endvidere er spe-cialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattetaf bestemmelsen. § 33 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets artikel 30,jf. artikel 13, stk. 1, litra b, c, e og f, samt stk. 2, og artikel65, stk. 1.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at investeringsforvaltnings-selskabets direktør skal udføre de opgaver, der ellers påhvi-

105

ler en forenings direktør, når en forenings bestyrelse har de-legeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab eller et administrationsselskab. Det følger af, at inve-steringsforeningen er en juridisk person, og at der består etover-underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktio-nen. Bestemmelsen skal også ses i lyset af, at såvel investe-ringsforeningens bestyrelse som direktionen skal handle uaf-hængigt og udelukkende i foreningens interesse, jf. § 47,stk. 1. Det svarer til § 101, stk. 1, i lov om finansiel virk-somhed, hvorefter investeringsforvaltningsselskabet ogsåskal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens inte-resse. Da direktionen både skal være loyal over for selskabetog den koncern, som selskabet tilhører, og samtidig varetageforeningens interesser, medfører det en risiko for interesse-konflikter, idet afkastet af en forenings investeringer blivermindre, jo højere vederlag den skal betale til selskaber, derer koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet.Direktionen vil kunne delegere opgaver, der ikke er egentli-ge ledelsesopgaver, som direktionen selv skal varetage, tilandre i selskabet. De, der modtager delegationen, skal værekvalificerede til at udføre opgaven.

Det foreslåede stk. 2 vedrører investeringsforeningers de-legation af opgaver. UCITS-direktivets artikel 13 giver påvisse nærmere angivne betingelser medlemslandene adgangtil at tillade, at f. eks. investeringsforeninger delegerer udfø-relsen af opgaver til tredjemand med henblik på at opnå enmere effektiv drift af foreningens virksomhed.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at det skal sikres, atden regulering af og tilsyn med UCITS, herunder investe-ringsforeninger, som er indført på EU-niveau, ikke omgåsved, at investeringsforeninger uden kontrol kan uddelegerede opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke erundergivet tilsvarende regler eller tilsyn.

Det har været praksis, at investeringsforeninger uddelege-rer nogle af deres opgaver til andre. Det har typisk drejet sigom markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioneri forbindelse med IT, opgaver i forbindelse med investe-ringsforvaltningen, særligt investeringsanalysen, samt opga-ver af teknisk/administrativ karakter. Før 1. juli 2011 har derikke været hjemmel til at delegere investeringsbeslutningerbortset fra i meget begrænsede tilfælde.

Bestemmelsen indebærer, at en investeringsforenings be-styrelse dels skal træffe beslutning om, hvilke opgaver for-eningen vil delegere, dels fastsætte rammerne for, hvilke af-taler om delegation af opgaver, den daglige ledelse kan ind-gå. Bestemmelsen er en konsekvens af, at det dels er for-eningens bestyrelse, der har ansvaret for, at foreningen ad-ministreres effektivt og økonomisk, dels at den daglige le-delse er undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens be-styrelse. En investeringsforening er en selvadministrerendejuridisk person, hvis bestyrelse kan delegere den daglige le-delse til et investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, og som også kan delegere andre opgaver.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for en investeringsfor-ening kun kan indgå aftale om porteføljepleje med en virk-somhed, der opfylder betingelserne i forslagets § 64, stk. 1,og som ikke er depotselskab for investeringsforeningen eller

et andet selskab, hvis interesser kan være i strid foreningensog dens investorers interesser. Det er en følge af artikel 13,stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet, jf. nedenfor.

Det fremgår af § 32 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v., at bestyrelsen ikke må træffe beslutning,om at delegere »kerneopgaver«, der er nærmere beskrevet ibekendtgørelse om kerneopgaver i investeringsforeningerm.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelseom aftaler om delegation. Herefter anses som kerneopgaver:– Beslutninger om investering af foreningers og udenland-

ske UCITS’ midler.– Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre vær-

di samt af emissions- og indløsningskurser.– Kontrol med overholdelse af lovgivningen.– Kontrol med den daglige bogføring.– Kontrol af periodiske indberetninger.

Forslaget om at lade forbuddet mod at delegere kerneop-gaver udgå af bestemmelsen skal ses i sammenhæng medforslaget til § 66, stk. 2, nr. 2, hvorefter Finanstilsynet fast-sætter regler om, hvornår et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab anses for at have delegeret op-gaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt sel-skab efter forslagets § 48, stk. 7, og ikke længere kan ansesfor at administrere investeringsforeningen. Endvidere skalforslaget ses på baggrund af, at den ændrede formulering gi-ver mulighed for en større fleksibilitet efterhånden som in-vesteringsforeningernes og investeringsforvaltningsselska-bernes virksomhed udvikler sig. Reglerne om delegation iUCITS-direktivet og i FAIF-direktivet er formuleret forskel-ligt, men ligner indholdsmæssigt hinanden. Da kapitalfor-eninger, der fremover bliver reguleret i kapitel 23 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde, kan administreresaf investeringsforvaltningsselskaber, er det hensigtsmæssigt,at reglerne om delegation i et vist omfang kommer til at sva-re til hinanden. Det vil indgå i overvejelserne, når Finanstil-synet skal udstede bekendtgørelsen.

»Et selskab hvis interesser kan være i strid med forenin-gens« er ikke automatisk selskaber, der er koncernforbundnemed investeringsforvaltningsselskabet. Investeringsforenin-gens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet har ioverensstemmelse med de overordnede principper om hånd-tering af interessekonflikter en særlig pligt til selv at tagestilling til, om der er interessekonflikter generelt og i det en-kelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, atinvesteringsforvaltningsselskabet selv skal træffe investe-ringsbeslutninger. En indikation af, at der ikke foreligger in-teressekonflikter, der gør, at et selskab ikke kan modtage de-legation, kan være, at selskabet udfører porteføljeplejen i ensærskilt funktion, der er adskilt både funktionelt og hierar-kisk fra de funktioner, der varetager andre opgaver, der kun-ne skabe interessekonflikter, når de potentielle interessekon-flikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplystover for investeringsforeningens bestyrelse.

Bestyrelsen kan ikke give mandat til depotselskabet til attræffe investeringsbeslutninger, udføre skønsmæssig porte-følje. Det er som nævnt en følge af artikel 13, stk. 1, litra e, iUCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der, for så

106

vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning ikke givesmandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis inte-resser kan være i strid med administrationsselskabets ellerdeltagernes interesser. Formuleringen af stk. 3 er en følge afindførelsen af SIKAV’er og værdipapirfonde, jf. lov nr. 557af 18. juni 2012, og af at bestemmelserne om delegation i §102 i lov om finansiel virksomhed blev ændret i den forbin-delse. Reglerne for investeringsforeninger, SIKAV’er ogværdipapirfonde er således ensartede bortset fra, at det erbestyrelsen for investeringsforeningen, der træffer beslutnin-gen for foreningen, mens det er bestyrelsen for investerings-forvaltningsselskabet, der træffer beslutning om delegationaf administrative opgaver for en SIKAV.

Når en investeringsforening ikke har indgået en aftale omporteføljepleje, skal alle investeringsbeslutninger træffes afden daglige ledelse i investeringsforeningen, investerings-forvaltningsselskabet, administrationsselskabet eller af demedarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutninger-ne skal træffes inden for de retningslinjer, som er udstedt afforeningens bestyrelse.

Det foreslåede stk. 4 fastslår i overensstemmelse medUCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, at en be-slutning om at delegere opgaver til tredjemand skal medføreen mere effektiv drift af investeringsforeningens virksom-hed. Det indebærer, at delegationen skal effektivisere inve-steringsforvaltningen, markedsføringen og handlen med fi-nansielle instrumenter eller de øvrige opgaver, som investe-ringsforeningen delegerer. Delegationen må ikke medførehøjere omkostninger, medmindre delegationen på anden må-de indebærer, at delegationen bliver til gavn for foreningenog dens medlemmer. Det indebærer også, at en investerings-forening ikke må delegere opgaver med henblik på, at en afdens samarbejdspartnere herved opnår yderligere indtægter,uden at det samtidig sikres, at foreningen opnår en tilsvaren-de modydelse til gavn for foreningen og dens medlemmer.

I det foreslåede stk. 5 fastslås det, at bestyrelsens, depot-selskabets og investeringsforvaltningsselskabets eller admi-nistrationsselskabets forpligtelser over for en investerings-forening ikke berøres af, at investeringsforeningen har dele-geret opgaver til tredjemand. Heri ligger bl.a., at en investe-ringsforening aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, at al-le de opgaver, som den daglige ledelse skal varetage for enforening, bliver udført forsvarligt. Selvom foreningens be-styrelse delegerer opgaver, har ledelsen fortsat ansvaret ogskal sørge for opfølgning. Det medfører, at investeringsfor-eningen eller investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet skal have en bemanding, der er i stand tilat vurdere de uddelegerede opgavers udførelse, jf. stk. 6. In-vesteringsforeningen eller investeringsforvaltningsselskabetskal for eksempel have de nødvendige ressourcer til at vur-dere, om foreningens investeringspolitik bliver overholdt,eller om administrationen i øvrigt er forsvarlig. Endelig skaldepotselskabet kunne udføre sine pligter, selvom visse opga-ver er delegeret til tredjemand, jf. UCITS-direktivets artikel30, jf. artikel 13, stk. 2.

Det foreslås i stk. 6, at en investeringsforenings bestyrelseog investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-

skab skal sørge for overvågning af, at de delegerede opgaverudføres i forbindelse med aftaler om delegation. De skal sik-re sig, at delegationen sker på sådanne vilkår, at foreningensledelse hele tiden kan overvåge, hvordan den virksomhed,som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven.

Forslaget til stk. 7 fastsætter, at en investeringsforeningikke vil kunne delegere alle opgaver, så foreningens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab funge-rer som et tomt selskab for så vidt angår denne forening. Detfølger af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. I Danmark harde fleste investeringsforeninger hidtil delegeret investerings-analysen, udvælgelsen af finansielle instrumenter, værdipa-pirhandel, markedsføring og salg af andele til andre. Detsætter grænser for hvor mange andre opgaver, en foreningkan delegere, da investeringsforvaltningsselskabet eller ad-ministrationsselskabet ikke må være et tomt selskab. Når eninvesteringsforening overholder de regler, der er udstedt imedfør af lovforslagets § 66, stk. 2,nr. 2, er dens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ikke ettomt selskab.

Det foreslås i stk. 8, at bestyrelsen for en investeringsfor-ening, der investerer som feederinstitut, skal sørge for, atforeningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virk-somhed. Investeringsforeningen kan benytte oplysninger ogdokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, de-potselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til atbetvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger ogdokumenter. Bestemmelsen skal sikre, at en investeringsfor-ening, der er et feederinstitut, overvåger og følger op på deninvestering, foreningen har foretaget. Investeringsforenin-gens investering i masterinstituttet udgør mindst 85 pct. afforeningens formue og har derfor stor betydning for afdelin-gens investeringsforvaltning og svarer til, at den har delege-ret investeringsforvaltningen. Har foreningen delegeret dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, kan selskabet udføre kontrollen.

§ 33, stk. 9, i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. om Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere reg-ler om, hvad der er kerneopgaver udgår. Finanstilsynetshjemmel til at udstede nærmere regler er nu samlet i lovfor-slagets § 66, stk. 2.

Det foreslås i stk. 9, at bestyrelsen og investeringsforvalt-ningsselskabet kan indgå aftale om, at investeringsforvalt-ningsselskabet kan videredelegere opgaver, der ikke er væ-sentlige. Det foreslås, at bestyrelsen og investeringsforvalt-ningsselskabet kan indgå aftale om, at investeringsforvalt-ningsselskabet kan delegere opgaver, der ikke er væsentlige.I forslagets § 66, stk. 2, får Finanstilsynet hjemmel til at ud-stede nærmere regler om hvilke opgaver, der i relation tildelegation anses for væsentlige. Bestemmelsen vil blive an-vendt til at kodificere Finanstilsynets hidtidige praksis,hvorefter en forenings bestyrelse og investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet i administrati-onsaftalen kan aftale, at selskabet kan delegere visse nærme-re bestemte opgaver. Det er praktisk, dels fordi det ofte erinvesteringsforvaltningsselskaberne, der stifter nye investe-

107

ringsforeninger, dels fordi investeringsforvaltningsselska-berne ofte tilbyder en standardmodel for administrationen.Foreningens bestyrelse skal dog i det enkelte tilfælde træffebeslutning om delegation af porteføljepleje (kapitalforvalt-ning) eller aftaler om investeringsrådgivning, fordi de sam-men med markedsføring og distribution er foreningens væ-sentligste aktivitet, og vederlaget herfor udgør de størsteomkostninger, som en detailforening har.

Det er almindeligt, at investeringsforeninger betaler etmarkedsføringsvederlag eller beholdningsprovision til deværdipapirhandlere, der sælger foreningens andele til dereskunder. Der kan være tale om en lang række aftaler af denneart, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen skalskrive under på den enkelte aftale. Imidlertid skal bestyrel-sen tage stilling til de generelle vilkår (standardvilkårene) isådanne aftaler såsom det vederlag, som foreningen skal be-tale og de ydelser, som værdipapirhandlerne skal præsterefor vederlaget.

Til § 49Den foreslåede bestemmelse viderefører § 33 a i den gæl-

dende lov om investeringsforeninger m.v. og fastsætter ge-nerelle bestemmelser om ledelse af SIKAV’er.

Det foreslås i stk. 1, at SIKAV’er skal have en bestyrelse,der består af mindst 3 generalforsamlingsvalgte medlemmer,og at bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ens virk-somhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukken-de i SIKAV’ens interesse. Det er de samme regler, som gæl-der for investeringsforeninger. Det er således vigtigt, at be-styrelsen, ligesom investeringsforeningers bestyrelse, til sta-dighed er opmærksom på, at det er bestyrelsen, der har denoverordnede ledelse af SIKAV’en, og at det er SIKAV’ensinteresser og ikke dens samarbejdspartneres interesser, be-styrelsen skal varetage.

Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet iforholdet mellem SIKAV’ens bestyrelse og de samarbejds-partnere, som SIKAV’en har et væsentligt samarbejde med.Bestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der eren interessekonflikt i forhold til depotselskabet og det sel-skab, der administrerer SIKAV’en eller andre selskaber.

Bestemmelsen skal bl.a. også ses i lyset af, at en SIKAV’sdepotselskab kan eje SIKAV’ens investeringsforvaltnings-selskab ligesom investeringsforvaltningsselskaber kan indgåi koncerner, som SIKAV’en kan have væsentlige aftalermed. Kravet om, at bestyrelsen skal handle uafhængigt ogudelukkende i SIKAV’ens interesse tager således højde for,at der kan være interessemodsætninger mellem SIKAV’enog depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet.

Der foreligger interessekonflikter, der kan føre til inhabili-tet, hvis et eller flere medlemmer af SIKAV’ens bestyrelsetillige er medlem af bestyrelsen for eller ansat i et selskab,som investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet har indgået aftale med. Bestyrelsen skal i medføraf § 52, stk. 1, nr. 2, fastsætte en politik for identifikation oghåndtering af bestyrelsens eventuelle interessekonflikter.Der henvises til bemærkningerne hertil.

Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet skal også være opmærksom på interessekonflikter iforhold til selskaber, som investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet har indgået væsentlige aftalermed, og som udfører opgaver, som SIKAV’en betaler for di-rekte eller indirekte.

For så vidt angår depotselskabet skal det udføre de i § 106i lov om finansiel virksomhed nævnte kontrolfunktioner iforhold til SIKAV’ens forvaltning af sine formueforhold.SIKAV’ens bestyrelse har ansvaret for at føre forhandlingermed depotselskabet om depotselskabsaftaler og eventueltogså om andre aftaler. Bestyrelsen har også ansvaret for atkontrollere og vurdere, at depotselskabet og investeringsfor-valtningsselskabet overholder deres forpligtelser over for SI-KAV’en ifølge aftalerne. Af hensyn til SIKAV’ers internati-onale konkurrencedygtighed er der ikke i lovforslaget en re-gel, der svaret til § 47, stk. 5, 2. pkt., om investeringsfor-eninger. Denne bestemmelse begrænser den personkreds,der kan være medlem af bestyrelsen for en investeringsfor-ening. I og med at en regel svarende til § 47, stk. 5, 2. pkt.om investeringsforeninger ikke finder anvendelse for en SI-KAV’s bestyrelse, er den personkreds, som generalforsam-lingen kan vælge som bestyrelsesmedlemmer større, end dener for investeringsforeninger. Som nævnt ovenfor gælder dealmindelige regler om inhabilitet og interessekonflikter,hvilket der skal tages hensyn til ved bestyrelsens sammen-sætning således, at bestyrelsen bliver beslutnings- og funkti-onsdygtig. Det gælder også, når bestyrelsen skal træffe be-slutninger i forhold til investeringsforvaltningsselskabet el-ler administrationsselskabet og depotselskabet.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at SIKAV’ens bestyrelseskal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et admi-nistrationsselskab, der skal varetage administrationen. SI-KAV’en kan ligesom investeringsforeninger vælge grænse-overskridende administration. Til forskel fra hvad der gæl-der for investeringsforeninger, har en SIKAV pligt til atvælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administra-tionsselskab. Den kan således ikke ansætte en direktion ogmedarbejdere, ligesom investeringsforeninger kan. Hensig-ten med bestemmelsen er, at SIKAV’er skal ligne de EU-in-vesteringsselskaber, der har udpeget et administrationssel-skab. Bestemmelsen adskiller sig derfor fra, hvad der gælderfor investeringsforeninger, jf. forslagets § 47, stk. 4, hvoref-ter investeringsforeninger kan delegere den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrati-onsselskab. Denne delegation skal godkendes af Finanstilsy-net, jf. forslagets § 22. Udover denne delegation kan inve-steringsforeninger i medfør af § 48, stk. 2, delegere andreopgaver, der er en del af foreningens administration, til etselskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opga-ver. Det er således almindeligt, at investeringsforeninger de-legerer investeringsanalyse (investeringsrådgivning), køb ogsalg af finansielle instrumenter og markedsføring, herunderformidling af andele.

Når en SIKAV’s bestyrelse efter forslaget vælger et inve-steringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,skal dette selskab udføre alle opgaver i forbindelse med den

108

daglige drift, jf. nedenfor om bilag II i UCITS-direktivet.Bestemmelsen i lovforslaget kræver ikke, at SIKAV’ens be-styrelse har indflydelse på hvilke virksomheder, investe-ringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabeteventuelt delegerer opgaver til, men det ligger frit for besty-relsen i en SIKAV at stille krav over for investeringsforvalt-ningsselskabet om, at en bestemt investeringsrådgiver ek-sempelvis vælges. Det er ikke SIKAV’ens bestyrelse, derskal følge op på den delegation, som investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet har foretaget.Imidlertid skal SIKAV’ens bestyrelse, som det fremgår ne-denfor i forslagets § 52, følge op på, at investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet leverer deydelser, det skal efter administrationsaftalen, og at det over-holder bestyrelsens retningslinjer. Disse forhold udgør denvæsentlige forskel mellem investeringsforeninger og SI-KAV’er.

Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, deromfattes af den kollektive porteføljeforvaltning, som er bi-lag II’s overordnede begreb for de opgaver, som investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabetskal varetage. Dette begreb omfatter investeringsforvaltning,administration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatter ad-ministrationen– juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med

fondsforvaltning,– kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder

selvangivelser),– kontrol med overholdelse af lovgivning,– ajourføring af investorregister, udlodning af overskud,– emission og indløsning af andele,– kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt– registrering.

Det påhviler i medfør af stk. 2 SIKAV’ens bestyrelse vedvalg af investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab at vurdere, om selskabet er kvalificeret og i standtil at varetage administration af SIKAV’en. Bestyrelsen skalindgå en skriftlig aftale med investeringsforvaltningsselska-bet eller administrationsselskabet. En aftale skal som mini-mum indeholde regler om vederlag for administrationen ogomkostninger, regler om løbende rapportering til SI-KAV’en, herunder om udviklingen i afkast, compliance ogrisici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig. Uopsigelighed vil-le medføre, at det ville være umuligt for bestyrelsen at opsi-ge administrationsaftalen. Det ville gøre bestyrelsens in-struktionsbeføjelse illusorisk. Det er væsentligt, at bestyrel-sen i SIKAV’en løbende vurderer, om investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet udfører de op-gaver, som efter aftalen påhviler dette selskab, på en til-fredsstillende måde, og at det afkast, som er resultatet afporteføljeforvaltningen, ligger på et niveau, som bestyrelsenmed rimelighed kan forvente.

Bestyrelsen i investeringsselskabet skal endvidere løbendeforholde sig til, om det vederlag og de eventuelle andre om-kostninger, der er knyttet til administrationen, er rimelige iforhold til de ydelser, som SIKAV’en modtager. Bestyrelsenskal herudover løbende forholde sig til, om den rapporte-

ring, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltnings-selskabet eller administrationsselskabet, giver anledning til,at bestyrelsen bør reagere, herunder tage skridt i forhold tilinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet, jf. tillige bemærkningerne til forslagets § 52 a.


vesteringsforeninger m.v. om bestyrelsens opgaver i investe-ringsforeninger og SIKAV’er. Bestemmelsen omfatter ikkelængere specialforeninger og hedgeforeninger.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen skal sørge for en for-svarlig organisation af investeringsforeningens eller SI-KAV’ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrel-sen skal varetage for investeringsforeningen eller SI-KAV’en. Virksomheden skal være i overensstemmelse medloven og vedtægterne.

Da der er forskel på bestyrelsens opgaver i investerings-foreninger og SIKAV’er, er dette understreget med ordene»i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage forinvesteringsforeningen eller SIKAV’en«. F. eks. skal besty-relsen i en SIKAV ikke tage stilling til delegation af opga-ver, hvilket en bestyrelse i en investeringsforening er for-pligtet til. Det medfører også, at en SIKAV’s bestyrelse ikkehar ledelsesopgaver i forhold til investeringsforvaltningssel-skabets eller administrationsselskabets direktion.

Bestyrelsen for såvel en investeringsforening som en SI-KAV skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhvertid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og henholdsvisinvesteringsforeningens og SIKAV’ens drift. Det kan havebetydning, om en forening eller SIKAV administreres aleneog kun har en enkelt eller få afdelinger, fordi det så er deneller de afdelinger, der bærer alle omkostninger, eller om enafdeling indgår i en forening eller SIKAV med mange afde-linger, sådan at der er flere til at bære de fælles omkostnin-ger. Bestyrelsen må tage stilling i det enkelte tilfælde.

Bestyrelsen skal ligeledes påse, at bogføring og formue-forvaltning kontrolleres på en måde, der efter investerings-foreningens eller SIKAV’ens forhold er tilfredsstillende. Di-rektionen for investeringsforeningen eller investeringsfor-valtningsselskabet har det daglige ansvar for, at bogføringenforegår på betryggende måde i overensstemmelse med lov-givningen og de i henhold til denne udstedte nærmere be-stemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringenomfatter hele foreningens eller SIKAV’ens bogholderi ogregnskabsvæsen. Bestyrelsens og direktionens, hvis en inve-steringsforening ikke har valgt et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, pligt med hensyn tilformueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere ak-tivernes tilstedeværelse, men omfatter også deres forsvarligeplacering og forvaltning.

Ifølge »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre al-ternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området« af maj2011 skal »investeringsselskabets« (SIKAV’ens) bestyrelsegodkende forslag til ændrede vedtægter samt indstille dissetil vedtagelse af generalforsamlingen, træffe beslutning omvalg af investeringsforvaltningsselskab samt indgå admini-

109

strationsaftalen med dette, træffe beslutning om valg af de-potselskab samt indgå depotaftale med dette, fastlægge inve-steringsrammer for investeringsselskabet, herunder investe-ringspolitikken m.v., vurdere og underskrive prospekter ogprospektændringer, godkende årsrapport og indstille den tilgeneralforsamlingen, fastlægge budget, kontrollere at depot-selskabet og investeringsforvaltningsselskabet leverer deresydelser i overensstemmelse med de indgåede aftaler og haveforelagt compliance- og risikorapportering, der vedrører deydelser, som investeringsforvaltningsselskabet skal levere tilinvesteringsselskabet til orientering og eventuel reaktion.

SIKAV’ens bestyrelse skal sørge for, at SIKAV’ens virk-somhed på disse områder er forsvarligt organiseret. Som eteksempel kan det nævnes, at da SIKAV’ens bestyrelse skalgodkende årsrapporten, skal bestyrelsen sikre sig, at investe-ringsforvaltningsselskabet har en fornuftig regnskabsaflæg-gelsesproces. Det kan bestyrelsen f. eks. gøre ved at få enredegørelse for investeringsforvaltningsselskabets proces ogen erklæring om, at selskabet følger den.

Efter forslagets § 49, stk. 2, skal bestyrelsen for en SI-KAV indgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab el-ler administrationsselskab om administration af SIKAV’en.Bestyrelsens pligt til at overvåge formueforholdene samtkontrollere bogføringen og formueforvaltningen vil derforprimært bestå i at sikre sig en relevant, fyldestgørende ogrettidig rapportering fra investeringsforvaltningsselskabet el-ler administrationsselskabet. Imidlertid skal bestyrelsen tilli-ge løbende forholde sig til rapporteringen og reagere, hvisdet er påkrævet. Der henvises tillige til bemærkningerne tilforslagets § 49. Bestyrelsen har tillige de opgaver, der frem-går af »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alter-nativer til foreningsstrukturen på UCITS-området«, jf. oven-for.

Opgaver i og ansvar for en SIKAV’s bestyrelse er be-grænsede i forhold til en investeringsforenings bestyrelse.Det skyldes især, at en investeringsforening i princippet dri-ves som en virksomhed, og at dens bestyrelse har delegeretden daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab el-ler administrationsselskab. Endvidere er det bestyrelsen, dertræffer beslutning om delegation til f. eks. investeringsrådgi-vere.

Efter det foreslåede stk. 2 skal bestyrelsen for en investe-ringsforening eller SIKAV udarbejde en forretningsordenfor udførelsen af sit hverv. Hvis bestyrelsen afholder fællesbestyrelsesmøder for flere foreninger eller SIKAV’er, jf.lovforslagets § 54, stk. 4, skal det fremgå af bestyrelsensforretningsorden.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får hjemmel til atudstede en bekendtgørelse om de krav, der stilles til indhol-det af bestyrelsens forretningsorden. Kravene til bestyrel-sens forretningsorden i en investeringsforening fremgår idag af et bilag til bekendtgørelse om ledelse, styring og ad-ministration af investeringsforeninger, som Finanstilsynethar udstedt blandt andet med hjemmel i § 34 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet har ud-stedt regler om, hvordan bestyrelsen skal tilrettelægge sit ar-bejde i overensstemmelse med den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v. for at sikre en forsvarlig og hensigts-mæssig ledelse af investeringsforeningers og SIKAV’ersvirksomhed. Bekendtgørelsen vil også fremover regulereforhold vedrørende forretningsordenen svarende til den gæl-dende bekendtgørelse og Finanstilsynets bekendtgørelse ud-stedt i henhold til §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksom-hed.

Investeringsforeninger og SIKAV’er er underlagt en om-fattende regulering. Det skyldes deres samfundsøkonomiskebetydning, samt at de investerer investorernes penge, udenat den enkelte investor i det daglige kan følge sin investe-ring. Bestyrelsen for en investeringsforening og en SIKAVhar derfor mange forpligtelser, der følger af den særlige ka-rakter af deres virksomhed. Af særlige forpligtelser for eninvesteringsforenings bestyrelse – ud over forvaltning afforeningens formue – kan nævnes spørgsmålet, om bestyrel-sen skal delegere opgaver (som for eksempel investerings-rådgivning, porteføljepleje (kapitalforvaltning) samt mar-kedsføring og formidling af andele) til andre virksomheder istedet for, at foreningen eller investeringsforvaltningsselska-bet udfører opgaverne selv. Endvidere skal bestyrelsen følgeop på, om kravene i lovforslagets § 47, stk. 4, § 48, stk. 2-7,og §§ 64-66 om delegation i øvrigt er opfyldt.

Til § 51Den foreslåede bestemmelse om opgaverne for en investe-

ringsforenings bestyrelse viderefører § 35 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., bortset fra, at special-foreninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet afbestemmelsen. Bestemmelsen i § 35 gennemførte UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 2, litra c, artikel 31og artikel 51, stk. 4, litra a og b, for investeringsforeningersvedkommende.

Det foreslåede stk. 1 indeholder krav til bestyrelsens over-ordnede og strategiske funktion svarende til § 70 i lov omfinansiel virksomhed. Bestemmelsen er dog formuleret an-derledes end § 70 i lov om finansiel virksomhed under hen-syn til investeringsforeningers særlige karakter og enklerevirksomhed set i forhold til f. eks. pengeinstitutter.

En investeringsforenings investeringspolitik og de almin-delige regler for anbringelse af formuen i den enkelte afde-ling og eventuelle andelsklasser skal fremgå af investerings-foreningens vedtægter, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, nr. 26.Vedtægternes investeringspolitik skal fastlægges inden forde rammer, som forslagets kapitel 13 og 14 fastsætter.

Da en investeringsforening efter lovforslaget er opdelt iafdelinger, som igen kan opdeles i andelsklasser, gælderkravene for de enkelte afdelinger og andelsklasser.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, påhviler det bestyrelsenat fastlægge den overordnede politik for investeringsforenin-gens virksomhed. Bestemmelsen medfører, at bestyrelsenskal fastlægge, hvordan foreningen vil markedsføre sig oghvilke samarbejdspartnere, den vil indgå aftale med og lig-nende. Den overordnede investeringspolitik er allerede fast-sat i vedtægterne.

Bestyrelsen i en investeringsforening skal ifølge det fore-slåede stk. 1, nr. 2, inden for lovens og vedtægternes ram-

110

mer identificere afdelingernes og eventuelle andelsklassersvæsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil, der er denoverordnede ramme for, hvilke og hvor store risici de enkel-te afdelinger og eventuelle andelsklasser må påtage sig. Be-styrelsen kan fastlægge en afdelings risikoprofil som f. eks.høj, mellem og lav. I den forbindelse har det betydning,hvad det er for finansielle instrumenter, de enkelte afdelin-ger må investere i, herunder om de kan anvende afledte fi-nansielle instrumenter, og om de anvendes til afdækning afrisici, eller om de investerer i dem inden for lovens rammer.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, der i den tidligere lov varnr. 4, skal bestyrelsen for en investeringsforening fastsætteen politik for interessekonflikter og kunne påvise interesse-konflikter mellem investeringsforeningen og andre forenin-ger, eventuelt foreninger som den administreres sammenmed, mellem afdelinger, der for eksempel investerer i densamme type instrumenter, og mellem investeringsforeningenog dens aftalepartnere såsom dens investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, et pengeinstitut ellerfondsmæglerselskab, der giver investeringsrådgivning ellerudfører porteføljepleje (kapitalforvaltning) eller formidlerforeningens andele. Der kan også være interessekonflikter iforhold til foreningens depotselskab, særligt når depotsel-skabet udfører andre opgaver for foreningen.

Det foreslåede nr. 3 viderefører § 35, stk. 3, i den gælden-de lov, der gennemførte artikel 18 i Kommissionens direktiv2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-går organisatoriske krav, interessekonflikter, god forret-ningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem endepositar og et administrationsselskab, hvorefter UCITS (foreksempel investeringsforeninger) og deres administrations-selskaber (investeringsforvaltningsselskaber) skal indføre,gennemføre og til enhver tid have en effektiv politik vedrø-rende interessekonflikter.

Denne politik skal være skrevet ned og svare til investe-ringsforeningens eller administrationsselskabets størrelse,organisation samt arten, omfanget og kompleksitetsgradenaf foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets for-retninger. Der er både tale om de interessekonflikter, sommedarbejderne har i deres daglige arbejde, men også de inte-ressekonflikter, som bestyrelsen og direktionen har, når deskal varetage den enkelte investeringsforenings forhold i re-lation til andre danske UCITS herunder investeringsforenin-ger, udenlandske UCITS og kapitalforeninger for eksempel iforbindelse med fordeling af fælles omkostninger mellem denævnte UCITS og foreninger og mellem afdelinger eller be-taling for administration til et investeringsforvaltningssel-skab, der hovedsagelig ejes af en anden dansk UCITS, her-under investeringsforeninger.

I dag er der i modsætning til tidligere ingen investerings-foreninger, der udover at have fælles bestyrelse, også har enfælles direktør og fælles medarbejdere. Når flere foreningeri dag har fælles bestyrelse (de samme bestyrelsesmedlem-mer), administreres foreningerne af et investeringsforvalt-ningsselskab. I så fald er interessekonflikter i den dagligeadministration omfattet af den politik for identifikation og

håndtering af interessekonflikter, som investeringsforvalt-ningsselskabets bestyrelse har fastsat.

Administreres en investeringsforening alene, skal besty-relsen være opmærksom på interessekonflikter mellem afde-lingerne for eksempel ved fordeling af omkostninger, der ik-ke kan henføres direkte til den enkelte afdeling.

Har en investeringsforening fælles bestyrelse med andreUCITS og eventuelt kapitalforeninger, der alle administreresaf det samme investeringsforvaltningsselskab, skal investe-ringsforeningens bestyrelse kun fastsætte en politik for iden-tifikation og håndtering af interessekonflikter, som bestyrel-sen selv er involveret i. Det fremgår også af den gældendebekendtgørelse om ledelse, styring og administration af in-vesteringsforeninger.

Det enkelte bestyrelsesmedlem kan selv have interesse-konflikter i relation til investeringsforeningens samarbejds-partnere, hvis de samtidigt er medlemmer af ledelsen for ensamarbejdspartner, som foreningen har indgået aftale med,uden at den er væsentlig, eller er medlemmer af repræsen-tantskabet for et pengeinstitut, som foreningen har indgåeten aftale med. Der er som nævnt under bemærkningerne tillovforslagets § 47, stk. 1, især risiko for interessekonflikter,når foreningens ledelse indgår aftaler med foreningens sam-arbejdspartnere, da aftalerne drejer sig om væsentlige beløbfor foreningen. Jo mere investeringsforeningen skal betaleefter aftalen, jo mindre bliver afkastet til foreningen og densinvestorer. Det er derfor vigtigt, at såvel bestyrelsen som di-rektionen har fokus på, at de beløb, som foreningen betalersine samarbejdspartnere for de leverede ydelser, er rimeligeog svarer til det, som tilsvarende virksomheder betaler forydelserne. Da de enkelte medlemmer af investeringsforenin-gen ikke kan kontrollere de investeringer, som investerings-foreningen foretager, er det vigtigt, at foreningens ledelsevaretager deres interesser, sådan at de bliver korrekt behand-let.

Interessekonflikterne kan medføre inhabilitet, jf. lovfor-slagets § 55, stk. 2.

Endelig foreslås det i nr. 4, at bestyrelsen for en investe-ringsforening skal vælge et depotselskab, medmindre det ergeneralforsamlingen, der efter vedtægterne vælge depotsel-skabet. Forslaget medfører, at bestyrelsen for en foreningsom udgangspunkt skal vælge investeringsforeningens de-potselskab, hvilket svarer til, at bestyrelsen for en SIKAVskal vælge SIKAV’ens depotselskab. Udgangspunktet fravi-ges, hvis det fremgår af vedtægterne, jf. forslagets § 19, nr.8, at det er generalforsamlingen. Nogle investeringsforenin-ger har således en vedtægtsbestemmelse om, at det er gene-ralforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste for-eninger er det bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Detskal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingeneller bestyrelsen, der har kompetencen.

Efter det foreslåede stk. 2 skal bestyrelsen på grundlag aflovens og vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurde-ring, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, udarbejde skriftlige retningslinjertil direktionen. Hvis en investeringsforening har overladtden daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvalt-

111

ningsselskab eller et administrationsselskab, jf. lovforslagets§ 47, stk. 4, skal retningslinjerne rettes til direktionen for in-vesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet. Bestyrelsen skal udarbejde de skriftlige retningslinjerfor den enkelte afdeling og eventuelle andelsklasser pågrundlag af lovens og vedtægternes rammer og den af for-eningens bestyrelse fastlagte risikoprofil for de enkelte afde-linger og eventuelle andelsklasser. Bestyrelsen skal såledesfastlægge retningslinjer, der sikrer, at den enkelte afdelingog eventuelle andelsklasse bevarer sin risikoprofil.

Retningslinjerne til direktionen skal i medfør af stk. 2, nr.1, som minimum indeholde kontrollerbare rammer, indenfor hvilke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative somde kvalitative rammer skal være kontrollerbare således, atdet er muligt for direktionen at kontrollere og for bestyrel-sen at følge op på, om rammerne overholdes. Endvidere skalbestyrelsen udmønte den investeringspolitik, der er fastsat iforeningens vedtægter for de enkelte afdelinger. Som ek-sempel skal bestyrelsen fastlægge, hvilke og hvor store kre-ditrisici, valutarisici og renterisici, en afdeling, der investe-rer i obligationer, må påtage sig, ligesom den kan fastsættemål for varigheden. Bestyrelsen kan også fastsætte, hvorstor en andel af aktier og obligationer, en blandet afdelingmå have, ligesom bestyrelsen kan fastsætte mål for investe-ringer i forskellige lande eller geografiske områder. Besty-relsen kan også fastsætte, om afledte finansielle instrumen-ter kun må anvendes til afdækning af risici, herunder valuta-risici, eller hvor stor risiko afdelingen må påtage sig ved atanvende afledte finansielle instrumenter til gearing. Viderekan bestyrelsen fastsætte, om en afdeling skal investere iselskaber af en vis målbar størrelse. Endelig er det bestyrel-sens opgave at tage stilling til den investeringsstrategi, somen investeringsforening eller afdeling anvender, f. eks. inve-stering efter value-principper, stock picking, investeringerinden for et indeks’ rammer uden at følge indekset, investe-ringer på grundlag af fundamentalanalyse osv.

Samtidig skal bestyrelsen i medfør af stk. 2, nr. 3, beslut-te, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe påegen hånd, og hvilke dispositioner, der kræver bestyrelsensgodkendelse. Det skal sikre, at dispositioner, der efter inve-steringsforeningens forhold er af usædvanlig art eller af storbetydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til deneller de fastlagte risikoprofiler.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal bestyrelsen fastsætteregler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rap-portere til bestyrelsen. Rapporteringen skal sikre, at besty-relsen til stadighed har kendskab til de enkelte afdelingersog eventuelle andelsklassers aktuelle risici, herunder om deoverholder lovgivningens krav til, hvor store risici investe-ringsforeningen må påtage sig, og ikke kun om loven, ved-tægterne og retningslinjerne er overholdt. Det skal dels gøredet muligt for bestyrelsen at gribe ind i tide over for uønske-de risici, dels være en del af beslutningsgrundlaget, når be-styrelsen skal revurdere risikoprofilen.

Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurde-re såvel afdelingernes og eventuelle andelsklassers risicisom direktionens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i

medfør af stk. 2, nr. 4, i retningslinjerne til direktionen tagestilling til omfanget af direktionens forpligtelse til at rappor-tere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte både ret-ningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat i ved-tægterne og i lovgivningen, f. eks. placeringsgrænserne ilovforslagets kapitel 15. Reglen indebærer, at direktionenskal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i forenin-gens virksomhed eller på de finansielle markeder, der med-fører, at de af bestyrelsen identificerede risici og den af be-styrelsen eller i vedtægterne fastlagte risikoprofil m.v. ikkelængere kan overholdes, også selvom direktionen følger ret-ningslinjerne. Bestemmelsens stk. 1 og 2 medfører, at besty-relsens skriftlige retningslinjer til direktionen skal omfattealle væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici. Det sikrer, atkun uvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stil-lingtagen efter den foreslåede § 51. Medmindre der er taleom aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til di-rektionen eller direktionen i et eventuelt investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, afgør bestyrelsenselv, om en aktivitet skal uddelegeres fuldt ud eller kun del-vis til direktionen.

Bestyrelsen skal endvidere løbende sikre sig, at forenin-gen drives forsvarligt, jf. stk. 3 og 4.

Bestyrelsen skal efter forslagets stk. 3 tage stilling til, ominvesteringsforeningens afdelingers og eventuelle andels-klassers investeringer holder sig inden for den fastlagte risi-koprofil. Endvidere skal bestyrelsen løbende tage stilling til,om den valgte risikoprofil er forsvarlig set i lyset af investe-ringsforeningens organisatoriske forhold, dens ressourcer,herunder særligt formuernes størrelse, investeringernes stør-relse, likviditet og kompleksitet samt markedsforholdene.Ved vurderingen af disse forhold skal bestyrelsen tage hen-syn til, at foreningen altid skal kunne indløse investorernesandele. Vurderingen vil i vidt omfang være fremadrettet.Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkeli-ge medarbejderressourcer og systemmæssige ressourcer tilat håndtere såvel vækst i formuen og kursændringer somnye risici, der kan opstå. Når bestyrelsen har delegeret dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, skal bestyrelsen sikre sig, at det på-gældende selskab har de fornødne ressourcer.

Hvor ofte bestyrelsen skal fortage revurdering af risiko-profilen og rammerne, afhænger af den konkrete situation.Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om år-et, men i perioder med større ændringer i foreningens for-hold og/eller markedsforholdene, vil revurderingen skulleforetages hyppigere.

En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til æn-dringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at afdelingernes ellereventuelle andelsklassers risikoprofil fortsat er betryggende.Såfremt bestyrelsen skønner, at risikoprofilen ikke er be-tryggende, skal bestyrelsen på ny fastlægge risikoprofilensamt om nødvendigt ændre retningslinjerne til direktionen.Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er behov for ændring afinvesteringsforeningens vedtægter, skal bestyrelsen forelæg-ge et forslag hertil for foreningens generalforsamling.

112

Kravene medfører ikke krav om en bestemt procedure forbestyrelsens stillingtagen til forholdene i stk. 3, men inde-bærer krav om, at bestyrelsen sikrer sig, at der er overens-stemmelse mellem det, som bestyrelsen på baggrund af lo-ven og den investeringspolitik, der fremgår af foreningensvedtægter, har fastlagt om afdelingernes investeringer og ri-sikoprofil, samt den virksomhed, som foreningen driver.

Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsen vurdere, om di-rektionen overholder de retningslinjer, som bestyrelsen hargivet direktionen, fordi det er en væsentlig forudsætning for,at investeringsforeningen drives forsvarligt. Såfremt direkti-onen ikke overholder retningslinjerne, skal bestyrelsen træf-fe de nødvendige foranstaltninger, som vil afhænge af ka-rakteren af den manglende overholdelse.

Endvidere foreslås det i stk. 4, at bestyrelsen løbende skalvurdere, om de opgaver, som bestyrelsen har delegeret, bli-ver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om dele-gationen effektiviserer foreningens virksomhed. Da der erpraksis for, at investeringsforeninger delegerer væsentligeopgaver, er det vigtigt, at bestyrelsen hele tiden vurderer,om de leverede ydelser svarer til den indgåede aftale, og omdelegationen er med til at effektivisere foreningens virksom-hed, herunder forvaltning af foreningens formue.

Videre foreslås det i stk. 5, at bestyrelsen løbende skalvurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i over-ensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på pas-sende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som de-potselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der ertale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har an-svar for. Imidlertid har investeringsforeningen og depotsel-skabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at forenin-gens bestyrelse også vurderer, om den får de ydelser, somforeningen betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende for-anstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke leverop til sine forpligtelser.

Endelig foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får bemyndi-gelse til at udstede en bekendtgørelse om forholdene i stk.1-5. Bekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af den tilsva-rende hjemmel i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., indeholder blandt andet krav til fastlæggelse af ri-sikoprofil, retningslinjerne til direktionen og bestemmelserom forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, omforeningen drives forsvarligt.


investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen vedrører besty-relsen i SIKAV’er og svarer delvist til reglerne om bestyrel-sen for investeringsforeninger i forslaget til § 51.

Til forskel fra investeringsforeninger har SIKAV’er altidet investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab. En SIKAV’s bestyrelse kan derfor ikke ansætte en di-rektion og medarbejdere. Det medfører, at reglerne afvigerfra de regler, der gælder for investeringsforeninger, der dele-gerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab og fastsætter retningslinjertil selskabets direktion. Bestyrelsens opgaver i en SIKAV er

begrænsede i forhold til de opgaver, en investeringsfor-enings bestyrelse har.

Det foreslås i stk.1, nr. 1, at SIKAV’ens bestyrelse bl.a.skal fastlægge den overordnede politik for SIKAV’ens virk-somhed, f. eks. hvem SIKAV’en vil markedsføre sig til, her-under om SIKAV’en skal markedsføre sine andele i andreEU- eller EØS-lande. Udgangspunktet er, at det er investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,der træffer beslutning om delegation af investeringsrådgiv-ning eller for eksempel porteføljepleje, herunder hvem SI-KAV’en skal modtage investeringsrådgivning m.v. fra, mendet kan indgå som en del af administrationsaftalen, at besty-relsen ønsker en bestemt investeringsrådgiver.

Efter stk. 1, nr. 2, skal SIKAV’ens bestyrelse identificerede enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentli-ge risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den ivedtægterne fastlagte investeringspolitik. Der henvises tilbemærkningerne til forslagets § 51, stk. 1, nr. 2.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte enpolitik til imødegåelse af interessekonflikter. Da en SIKAVikke har en direktør og ansatte, er det alene de interessekon-flikter, som bestyrelsesmedlemmerne selv er en del af, be-styrelsen skal fastsætte en politik for. Investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet skal selv fast-sætte en politik for interessekonflikter for selskabet. Besty-relsen for en SIKAV skal efter forslaget indgå en aftale omadministration og en depotselskabsaftale. De skal i den for-bindelse være opmærksomme på de interessekonflikter, derer forbundet med det. Det er således SIKAV’ens og investo-rernes interesser, som bestyrelsen skal varetage, og ikke in-vesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselska-bets interesser, jf. også bemærkningerne til forslagets § 49,stk. 1.

Der foreligger interessekonflikter, der kan føre til inhabili-tet, hvis et eller flere medlemmer af SIKAV’ens bestyrelsetillige er medlem af bestyrelsen for eller ansat i et af de sel-skaber, som investeringsforvaltningsselskabet eller admini-strationsselskabet er i koncern med. Retningslinjerne skaltage stilling til, hvordan bestyrelsen vil tage højde for inte-ressekonflikter. Der må ikke være tale om, at personen sombestyrelsesmedlem i SIKAV’en kommer til at tage stillingtil eller »kontrollere« den virksomhed, personen har tilknyt-ning til eller de opgaver, den pågældende selv udfører.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen skal vælge et in-vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. bemærkningerne til forslagets § 49, stk. 2.

I stk. 1, nr. 5, foreslås det, at bestyrelsen skal vælge SI-KAV’ens depotselskab, medmindre det efter vedtægterne ergeneralforsamlingen, der vælger depotselskabet. Forslagetmedfører, at bestyrelsen for en SIKAV som udgangspunktskal vælge SIKAV’ens depotselskab, hvilket svarer til, atbestyrelsen for en investeringsforening skal vælge forenin-gens depotselskab. Udgangspunktet fraviges, hvis det frem-går af vedtægterne, at det er generalforsamlingen, der skalvælge depotselskabet. SIKAV’er kan have en vedtægtsbe-stemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger de-

113

potselskabet. I de fleste investeringsforeninger – der er end-nu ikke praksis for SIKAV’er - er det bestyrelsen, der væl-ger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om deter generalforsamlingen eller bestyrelsen, der har kompeten-cen.

Uanset at bestyrelsen er bundet af og ikke selv kan ændreSIKAV’ens vedtægter, foreslås det i stk. 2, at bestyrelsen lø-bende skal tage stilling til, om vedtægterne og afdelingernesog eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i for-hold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitetsamt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Efteromstændighederne vil der påhvile bestyrelsen en pligt til atreagere, herunder om nødvendigt tage initiativ til at indkaldeSIKAV’ens generalforsamling med henblik på at tage stil-ling til en ændring af SIKAV’ens vedtægter. Baggrunden,for at bestyrelsen løbende skal vurdere vedtægterne, er, at dekrav, vedtægterne fastsætter til afdelingernes placering afformuen, kan blive uhensigtsmæssige, f. eks. på grund afændringer i skattelovgivningen eller udviklingen på de mar-keder eller i de brancher, som en afdeling investerer i.

Det foreslås i stk. 3, at SIKAV’ens bestyrelse udover det,der er aftalt i administrationsaftalen, skal udstede en investe-ringsinstruks, hvori bestyrelsen fastsætter de overordnederammer, der skal gælde for investeringsforvaltningsselska-bets eller administrationsselskabets placering af de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers formue. Til forskelfra administrationsaftalen, der er et gensidigt dokument mel-lem SIKAV’ens bestyrelse og investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, er instruksen et ensi-digt dokument, hvori SIKAV’ens bestyrelse løbende skal in-struere investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet om formuens placering. Investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet skal altid pla-cere afdelingernes formue inden for de rammer, som besty-relsen har fastsat i instruksen. Det svarer til det, der gælderfor investeringsforeninger.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen løbende skal vurdere,om investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse medden indgåede aftale, og om de opnåede resultater er i over-ensstemmelse med det aftalte. Endvidere skal bestyrelsen lø-bende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet har placeret afdelingernes formueinden for grænserne i bestyrelsens investeringsinstruks, jf.stk. 3. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,hvis dette ikke er tilfældet, jf. tillige bemærkningerne til for-slagets § 49.

Videre foreslås det i stk. 5, at bestyrelsen løbende skalvurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i over-ensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på pas-sende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som de-potselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der ertale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har an-svar for. Imidlertid har SIKAV’en og depotselskabet indgåeten aftale, hvorfor det er relevant, at SIKAV’ens bestyrelseogså vurderer, om den får de ydelser, den betaler for. Besty-

relsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurde-rer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.

Endelig fremgår det af stk. 6, at Finanstilsynet kan fast-sætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler besty-relsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Disse regler vilsvare til de regler, som Finanstilsynet har fastsat med hjem-mel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. i be-kendtgørelse om ledelse, styring og administration af inve-steringsforeninger m.v.

Til § 53Forslaget viderefører § 35 b i den gældende lov om inve-

steringsforeninger m.v. og fastsætter bestemmelser om depligter, som bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskabhar, når selskabet administrerer en værdipapirfond.

Da et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse er regu-leret i § 74, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal besty-relsen sørge for i bestyrelsesprotokollen at protokollere debeslutninger, som bestyrelsen har truffet om en værdipapir-fond som dokumentation for bestyrelsens beslutning.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen for et investeringsfor-valtningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skalfastlægge den overordnede politik for værdipapirfonden ogidentificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklas-sers væsentlige risici samt fastlægge deres risikoprofil pågrundlag af den i fondsbestemmelserne fastsatte investe-ringspolitik.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen i et investeringsforvalt-ningsselskab på grundlag af lovens og fondsbestemmelser-nes rammer og bestyrelsens risikovurdering samt de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil skal gi-ve direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimumskal indeholde kontrollerbare rammer for hvilke og hvor sto-re risici, direktionen må påføre de enkelte afdelinger ogeventuelle andelsklasser, principperne for opgørelse af deenkelte risikotyper, regler om hvilke dispositioner, der kræ-ver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direk-tionen kan foretage som led i sin stilling samt regler for,hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere tilbestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassersrisici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i ret-ningslinjerne til direktionen samt om overholdelsen af græn-ser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne. Der henvisestil bemærkningerne til forslagets § 51, stk. 1, nr. 2.

Der påhviler bestyrelsen en pligt til at følge op på overhol-delsen af de nævnte retningslinjer og reagere, hvis den rap-portering, som bestyrelsen modtager på grundlag af ret-ningslinjerne, eller de oplysninger, som bestyrelsen i øvrigtmåtte modtage, giver anledning til dette, jf. forslaget til stk.4.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen løbende skal tage stil-ling til, om fondsbestemmelserne for værdipapirfonden ogdens afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofilsamt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forholdtil investeringsforvaltningsselskabets ressourcer, størrelsenaf værdipapirfondens investeringer og værdipapirfondens li-kviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som inve-

114

steringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er under-lagt. Det svarer til, hvad der gælder for såvel bestyrelsen ien investeringsforening som i en SIKAV, jf. forslagets § 51,stk. 3, og § 52, stk. 3. Med »løbende« menes der kontinuer-lig stillingtagen, men det beror på den konkrete situation,hvor ofte bestyrelsen skal tage stilling. Normalt vil revurde-ringen skulle foretages mindst én gang om året, men i perio-der med større ændringer i værdipapirfondens forhold eller imarkedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppi-gere.

Endvidere foreslås det i stk. 4, at investeringsforvaltnings-selskabets bestyrelse løbende skal vurdere, om direktionenvaretager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbe-stemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerneog eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt ret-ningslinjerne til direktionen. Bestyrelsen, som skal varetagealle investorers interesser, skal træffe passende foranstalt-ninger, hvis dette ikke er tilfældet. Også i disse tilfælde vilder efter omstændighederne påhvile bestyrelsen en reakti-onspligt svarende til det, der gælder for SIKAV’ers bestyrel-se.

Videre foreslås det i stk. 5, at investeringsforvaltningssel-skabets bestyrelse skal vælge et depotselskab. Forslaget eren konsekvens af det tilsvarende forslag til § 51, stk. 1, nr.4, for bestyrelsen i investeringsforeninger og § 52, stk. 1, nr.5, for bestyrelsen i SIKAV’er. Der er krav om, at der i ved-tægterne for investeringsforeninger og SIKAV’er og ifondsbestemmelserne for værdipapirfonde er en bestemmel-se om valg og udskiftning af depotselskabet. Da en værdipa-pirfond ikke har en generalforsamling, er det altid bestyrel-sen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet, der vælger depotselskabet. Bestyrelsen skal lø-bende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver ioverensstemmelse med den indgåede aftale og reagere påpassende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, somdepotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der ertale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har an-svar for. Imidlertid har bestyrelsen og depotselskabet indgå-et en aftale, hvorfor det er relevant, at bestyrelsen også vur-derer, om værdipapirværdipapirfonden får de ydelser, denbetaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltnin-ger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til si-ne forpligtelser.

Endelig fremgår det af forslaget til stk. 6, at Finanstilsynetkan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der i med-før af stk. 1-5 påhviler bestyrelsen for et investeringsforvalt-ningsselskab, der administrerer en værdipapirfond. Endvide-re er det præciseret i bestemmelsen, at Finanstilsynet kanfastsætte regler om administration af værdipapirfonde. Disseregler vil svare til de regler, som Finanstilsynet med hjem-mel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. harfastsat i bekendtgørelse om ledelse, styring og administrati-on af investeringsforeninger m.v. Bliver en værdipapirfondadministreret af et administrationsselskab, skal administrati-onsselskabet følge de regler, der gælder i dets hjemland foradministration af investeringsfonde og dermed også danske

værdipapirfonde, men administrationsselskabet skal over-holde den danske lovgivning for værdipapirfonde.

Til § 54Forslaget viderefører § 36 om bestyrelsesmøder m.v. i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v. bortset fra, atspecialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfat-tet. Bestemmelsen svarer til § 74 i lov om finansiel virksom-hed.

Efter forslagets stk. 1, 1. pkt., skal formanden sørge for, atbestyrelsen afholder bestyrelsesmøder, når det er nødven-digt, og at alle bestyrelsens medlemmer bliver indkaldt. Ef-ter stk. 1, 2. pkt. kan ethvert medlem af bestyrelsen, en di-rektør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef for-lange, at bestyrelsen indkaldes. Det er en ret til at forlange,at formanden indkalder bestyrelsen. Selve indkaldelsen skalske efter de sædvanlige procedurer. Såfremt der i bestyrel-sens forretningsorden eller i investeringsforeningens ellerSIKAV’ens vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skaldet overholdes. Såfremt en investeringsforening har delege-ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, er det direktionen for dette sel-skab, der har ret til at være til stede.

Det følger af stk. 1, 3. og 4. pkt., at en direktør, det gælderogså en direktør i investeringsforvaltningsselskabet eller ad-ministrationsselskabet en ekstern revisor og den interne re-visionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved be-styrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sagtræffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den inter-ne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøderunder behandling af sager, der har betydning for revisioneneller for aflæggelse af årsrapporten. Retten til indkaldelse afog deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at den om-fattede personkreds sikres information på samme niveausom bestyrelsesmedlemmer, dels at den eksterne revisor ogden interne revisionschef har mulighed for at orientere be-styrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betyd-ning for investeringsforeningen eller SIKAV’en. Som kon-sekvens heraf må den omfattede personkreds have tilsendtdagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlem-merne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sen-des til den eksterne revisor på anfordring.

Alle de af forslaget omfattede personer har ret til at væretil stede på bestyrelsesmødet. Det gælder også, selvom derer andre fra den omfattede personkreds til stede. F. eks. harbegge en investeringsforenings eller SIKAV’s revisorer rettil at være til stede, hvis foreningen har to revisorer.

Det foreslåede stk. 2 skal sikre, at den eksterne revisor ogden interne revisionschef er til stede ved bestyrelsens be-handling af sager, der er relevante for denne personkreds,såfremt et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Det foreslåede stk. 3 svarer til § 128 i selskabsloven, hvor-efter der føres en protokol i det øverste ledelsesorgan. Hvisbestyrelsen afholder fælles bestyrelsesmøder, jf. stk. 4, skaldet tydeligt fremgå af protokollen, hvilke forhold, der vedrø-rer den enkelte investeringsforening eller den enkelte SI-KAV. Til forskel fra selskabsloven har eksterne revisorer og

115

interne revisionschefer ret til at få foretaget protokoltilførsel.Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed. Revisorerne får ret til at kræve en protokoltilførselpå baggrund af de særlige pligter, revisorer har efter den fi-nansielle lovgivning. Af hensyn til senere mulighed for do-kumentation og eventuel placering af ansvar skal protokol-len være en forhandlingsprotokol og ikke kun en beslut-ningsprotokol. Desuden skal det senere være muligt at gen-finde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.

Det svarer til det, der gælder for selskaber.I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen for en investeringsfor-

ening eller en SIKAV kan træffe beslutning om, at bestyrel-sen holder fælles bestyrelsesmøder for flere investeringsfor-eninger eller SIKAV’er, der har samme bestyrelse. Med»samme bestyrelse« forstås, at bestyrelserne er identiske ogsåledes har de samme bestyrelsesmedlemmer. Denne be-stemmelse om fælles bestyrelsesmøder samt bestemmelsenom, at den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens for-handlinger i så fald udformes således, at det utvetydigt frem-går, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger,der vedrører den enkelte investeringsforening eller SIKAV,bryder med det almindelige selskabsretlige princip om, atdet enkelte selskabs bestyrelse holder møde og fører en pro-tokol over sine forhandlinger. Baggrunden for, at det allige-vel anses for forsvarligt, er, at investeringsforeningernesvirksomhed grundlæggende er ensartet og enkel. Endvidereer en række af de forhold, som bestyrelsen drøfter, fælles forinvesteringsforeningerne. Det samme forventes at være til-fældet for flere SIKAV’er, der afholder fælles bestyrelses-møder. Det er imidlertid en forudsætning, at bestyrelsen ind-retter forhandlingsprotokollen på en sådan måde, at det erutvetydigt, hvad der angår den enkelte forening henholdsvisSIKAV eller afdeling.

Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, og der kanderfor ikke træffes beslutning om at holde fælles bestyrel-sesmøder i investeringsforeninger og SIKAV’er, da besty-relsernes opgaver er forskellige. Det samme gælder for be-styrelsesmøder i investeringsforeninger og kapitalforenin-ger, der har samme bestyrelse og sammen ejer et investe-ringsforvaltningsselskab, idet kapitalforeningerne ikke erunder tilsyn og i øvrigt reguleres i medfør af lov om forval-tere af alternative investeringsfonde.

Det er uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med offent-ligt tilgængelige registreringssager ligger dokumenter, derikke vedrører den pågældende forening. Erhvervsstyrelsenkræver særskilte referater for den enkelte forening i forbin-delse med anmeldelser til registrering.

Træffer bestyrelsen beslutning om at afholde fælles besty-relsesmøder, skal det fremgå af forretningsordenen, at besty-relsen har denne mulighed.

I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen for en investeringsfor-ening, i det omfang det er forsvarligt, kan træffe beslutningom, at investeringsforeningen og andre investeringsforenin-ger, der har samme bestyrelse, kan have en række fælles do-kumenter. Dette bryder med de almindelige principper forvirksomheder underlagt finansiel regulering og tilsyn. Imid-

lertid er investeringsforeningernes virksomhed meget ensar-tet, sådan at det først og fremmest er de enkelte afdelingersinvesteringspolitikker, der er forskellige. Det forudsættes, atbestyrelsen i det enkelte tilfælde vurderer, om det er forsvar-ligt at have fælles dokumenter. Det drejer sig om følgendemulige dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. lovforslagets § 50,

stk. 2. På baggrund af den gældende praksis om fællesbestyrelsesmøder i investeringsforeninger, er det rele-vant at foreslå en fælles forretningsorden, der dog skaltage højde for de forskelle, der måtte være på investe-ringsforeningerne. Holder flere investeringsforeningerfælles bestyrelsesmøder, skal det fremgå af forretnings-ordenen, at bestyrelsen har denne mulighed.

2) Retningslinjer til direktionen for investeringsforenin-gens virksomhed, jf. lovforslagets § 51, stk. 2, og § 52,stk. 2, vil også i et vist omfang indeholde ensartederegler. Det er almindeligt, at bestyrelsernes retningslin-jer (fondsinstrukser) for de enkelte afdelinger er bilagtil bestyrelsens retningslinjer til direktionen, og at denoverordnede instruks for de enkelte foreninger er ens.

3) Administrationsaftaler, der sædvanligvis er meget ensfor de forskellige investeringsforeninger.

4) Depotselskabsaftalerne er også meget ens for forskelli-ge investeringsforeninger. En fælles aftale skal tagehøjde for de enkelte foreningers og afdelingers særligeforhold, for eksempel om de enkelte foreninger må an-vende afledte finansielle instrumenter og værdipapirud-lån. Det skal i givet fald fremgå af aftalen, eventuelt iet bilag, hvad den enkelte forening og afdeling må. Detmå depotselskabet aldrig være i tvivl om.

5) Aftaler om investeringsrådgivning. Det under nr. 2 og 3anførte gælder også her. Nogle foreninger har alleredefælles aftaler på dette område. Der skal være helt klareretningslinjer for den enkelte afdelings investeringer.

6) Aftaler om markedsføring. Det under nr. 4 og 5 anførtegælder også disse aftaler.

Efter stk. 6 kan SIKAV’er, der har samme bestyrelse, havefælles dokumenter. Dette svarer til, hvad der gælder for in-vesteringsforeninger, jf. stk. 5. Reglerne gælder ikke påtværs af UCITS typer, og bestyrelsen kan derfor ikke træffebeslutning om at udarbejde fælles dokumenter for en inve-steringsforening og en SIKAV. For SIKAV’er er det muligtat have følgende dokumenter fælles:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. lovforslagets § 50,

stk. 2. På baggrund af den hidtidige praksis om fællesbestyrelsesmøder i investeringsforeninger, er det rele-vant også at foreslå en fælles forretningsorden for flereSIKAV’er. Forretningsordenen skal dog tage højde forde forskelle, der måtte være på SIKAV’erne. Holderflere SIKAV’er fælles bestyrelsesmøder, skal det frem-gå af forretningsordenen, at bestyrelsen har denne mu-lighed.

2) Administrationsaftaler er ofte meget ens for forskelligeinvesteringsforeninger. Det forventes, at det samme ertilfældet for SIKAV’er.

3) Depotselskabsaftalerne er sædvanligvis meget ens forforskellige investeringsforeninger. Det samme forven-

116

tes at blive tilfældet for SIKAV’er. En fælles aftale skaltage højde for de enkelte SIKAV’ers og afdelingerssærlige forhold, for eksempel om de enkelte SIKAV’ermå anvende afledte finansielle instrumenter og værdi-papirudlån. Det skal i givet fald fremgå af aftalen,eventuelt i et bilag, hvad den enkelte forening og afde-ling må. Det må depotselskabet aldrig være i tvivl om.

Bestyrelsen for en SIKAV skal ikke fastsætte retningslin-jer for direktionen i investeringsforvaltningsselskabet, da deter administrationsaftalen, der regulerer forholdet mellem be-styrelsen og investeringsforvaltningsselskabet, hvorfor for-holdet mellem bestyrelsen og investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, skal fremgå af aftalen.Da det er investeringsforvaltningsselskabet, der delegereropgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, kander ikke blive tale om fælles dokumenter i form af aftalerom investeringsrådgivning og markedsføring.

Endelig videreføres stk. 7, hvorefter det utvetydigt skalfremgå af dokumenterne hvilke bestemmelser, der er fællesog hvilke, der vedrører den enkelte investeringsforening el-ler SIKAV, såfremt bestyrelsen træffer beslutning efter detforeslåede stk. 5 eller 6.

Ifølge forslagets stk. 8 får Finanstilsynet mulighed for atfastsætte nærmere regler om betingelserne for, at investe-ringsforeninger eller SIKAV’er kan have fælles dokumen-ter. Hvis der bliver behov for det, kan Finanstilsynet udstedeen bekendtgørelse om f. eks. udformningen af de fælles do-kumenter, da det altid skal være klart, hvad der gælder forden enkelte investeringsforening eller SIKAV. Dokumenter-ne skal indeholde alle de omfattede investeringsforeningerseller SIKAV’ers navne. Er der særlige forhold vedrørendeen investeringsforening eller SIKAV, skal de tydeligt frem-gå.


vesteringsforeninger m.v. om ledelsesmedlemmers habilitet.Bestemmelsen gælder for danske UCITS, dvs. investerings-foreninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, men ikke længe-re for specialforeninger og hedgeforeninger.

»Ledelsen« for investeringsforeninger er foreningens be-styrelse og eventuelle direktion eller direktionen i investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.»Ledelsen« for SIKAV’er er SIKAV’ens bestyrelse og di-rektionen for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab el-ler administrationsselskab, selvom der ikke er regler for SI-KAV’er om, at investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets direktion har de samme rettighederog pligter, som en direktør for en investeringsforening villehave. Er der tale om værdipapirfonde, omfatter »ledelsen«bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, der administrerer værdi-papirfonden.

Det foreslås derfor, at den i stk. 1, nævnte personkredsskal have bestyrelsens samtykke til at købe værdipapirer afeller sælge værdipapirer til investeringsforeningen eller SI-KAV’en. Det er forudsat, at handlerne gennemføres til mar-

kedspriser eller mere fordelagtige priser end dem der, om-sætningens størrelse taget i betragtning, kunne opnås påmarkedet, jf. § 70 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. Såfremt bestyrelsen giver sit samtykke, skaldet af kontrolmæssige grunde være et udtrykkeligt samtykketil hver enkelt transaktion, og samtykket skal indføres i be-styrelsens forhandlingsprotokol.

I stk. 2 foreslås en tilsvarende bestemmelse vedrørendemedlemmer af ledelsen for en værdipapirfonds investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotsel-skab. Det er investeringsforvaltningsselskabets eller admini-strationsselskabets bestyrelse, der skal give samtykke tilhandlen. Der henvises for så vidt angår kravene til samtyk-ket til bemærkningerne til stk. 1, idet det bemærkes, at det erinvesteringsforvaltningsselskabets bestyrelsesprotokol sam-tykket skal indføres i.

Endvidere foreslås det i stk. 3 at videreføre inhabilitetsbe-stemmelsen i § 37, stk. 2, i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v., og som omfatter bestyrelsesmedlem-mer i investeringsforeninger og SIKAV’er, en eventuel di-rektion i en investeringsforening og direktionen i det inve-steringsforvaltningsselskab, der administrerer en investe-ringsforening eller SIKAV.

Forslaget til stk. 3 svarer tillige til § 131 i selskabsloven.Det foreslås, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i be-handlingen af spørgsmål om aftaler mellem investeringsfor-eningen eller SIKAV’en eller foreningen og den pågælden-de selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller omaftale mellem SIKAV’en eller investeringsforeningen ogtredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis ledelses-medlemmet har en væsentlig interesse deri, der kan værestridende mod investeringsforeningens eller SIKAV’ens. Deinhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et aktieselskabeller i en finansiel virksomhed, gør sig også gældende for eninvesteringsforening eller en SIKAV. I givet fald skal ledel-sesmedlemmet forlade bestyrelseslokalet, mens bestyrelsentræffer beslutningen. Det følger af bilag 1, nr. 9, i Finanstil-synets bekendtgørelse om ledelse, styring og administrationaf investeringsforeninger m.v., der er udstedt med hjemmel iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., at detskal fremgå af forhandlingsprotokollen hvilke medlemmer,der var til stede på mødet. I overensstemmelse hermed skaldet tillige fremgå af bestyrelsesprotokollen, at den pågæl-dende har forladt lokalet. Bestemmelsen omfatter i medføraf forslaget til § 48 også en direktør i et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, der administrererden pågældende investeringsforening eller efter en analogiogså direktionen i et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer en SIKAV.

I stk. 4 foreslås tilsvarende regler for et bestyrelsesmed-lem eller en direktør i et investeringsforvaltningsselskab el-ler et administrationsselskab, der administrerer en værdipa-pirfond, hvorfor der henvises til bemærkningerne til stk. 3.


vesteringsforeninger m.v. om pligten for danske UCITS, de-

117

res ledelsesmedlemmer og investeringsforvaltningsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab til at meddele Fi-nanstilsynet oplysning om forhold af afgørende betydningfor en dansk UCITS eller afdeling heraf. Forslaget omfatterikke længere specialforeninger og hedgeforeninger.

Det foreslås i stk. 1, at danske UCITS og deres investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skalmeddele Finanstilsynet oplysninger om forhold af afgørendebetydning for en dansk UCITS eller en afdeling heraf. Eninvesteringsforening og SIKAV eller deres investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab skal underretteFinanstilsynet, når der er udsigt til, at investeringsforenin-gen eller SIKAV’en eller en afdeling heraf er ved at kommei vanskeligheder. Det gælder også, selvom en afdeling af eninvesteringsforening på underretningstidspunktet opfylderformuekravet på 10 mio. kr. for afdelinger i investeringsfor-eninger. På samme måde skal investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfondunderrette Finanstilsynet om forhold der er afgørende forværdipapirfonden eller en afdeling heraf. Bestemmelsen un-derstøtter, at Finanstilsynet bliver orienteret hurtigt og for-håbentlig i god tid, inden den danske UCITS’ eller afdelin-gens situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til,om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen.

Eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at un-derrette Finanstilsynet, kan være tab på en afdelings investe-ringer, opsigelse af væsentlige aftaler som depotselskabsaf-talen, administrationsaftalen, aftaler om investeringsrådgiv-ning eller distributionsaftaler med flere aftaler, ekstraordi-nært store indløsninger, ophør af det indeks som en danskUCITS følger, problemer i det masterinstitut, som en afde-ling har placeret sine midler i, retssager af betydning modden danske UCITS eller retssager, som den selv er nødt til atanlægge, eller andet, som bringer den danske UCITS’ fort-satte virksomhed i fare.

Pligten til at give meddelelse til Finanstilsynet påhvilersåvel den danske UCITS som nævnt i stk. 1, som i medfør afstk. 2 det enkelte medlem af ledelsen i en dansk UCITS samthvert medlem af bestyrelsen eller direktionen i det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer en dansk UCITS.

Det foreslåede stk. 3 er en præcisering af underretnings-pligten i stk. 1 og 2, når der er en formodning for, at en af-deling af en investeringsforening ikke opfylder formuekra-vet. Finanstilsynet kan herefter i det konkrete tilfælde fast-sætte en frist, inden for hvilken formuekravet senest skalvære opfyldt. Konsekvensen af, at Finanstilsynet enten ikkefastsætter en frist, eller at afdelingen ikke opfylder formue-kravet inden fristens udløb, er, at Finanstilsynet kan inddra-ge investeringsforeningens eller afdelingens tilladelse, jf.lovforslagets § 110. Bestemmelsen omfatter ikke SIKAV’erog værdipapirfonde, da der ikke er krav til deres formue el-ler kapital.


ringsforeninger m.v. om egnethed og hæderlighed og gælder

for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investerings-foreninger og medlemmer af bestyrelsen i SIKAV’er. Be-stemmelsen omfatter ikke længere specialforeninger og hed-geforeninger. Da værdipapirfonde ikke er selvstændige juri-diske personer, har de ikke en bestyrelse og direktion. De le-des af det investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, der administrerer dem. Bestyrelsesmedlemmerog direktionen i investeringsforvaltningsselskaber blivervurderet efter § 64 i lov om finansiel virksomhed, der svarertil § 39, mens medlemmer af ledelsen i et administrations-selskab vurderes efter hjemlandets lovgivning.

Det forudsættes, at medlemmer af bestyrelsen i en investe-ringsforening og en SIKAV og direktionen i investeringsfor-eninger er myndige, således som det tidligere fremgik af lovom investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v.

Som hidtil skal medlemmer af en investeringsforeningsbestyrelse og direktion og medlemmer af en SIKAV’s besty-relse på tidspunktet, hvor foreningen eller SIKAV’en får til-ladelse, eller når de tiltræder en sådan stilling eller hverv ien eksisterende forening eller indtræder i en SIKAV’s besty-relse, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det be-mærkes, at SIKAV’er ikke kan have en direktion. Finanstil-synet kan gribe ind over for ledelsespersoner, som ikke læn-gere opfylder kravene.

Den foreslåede bestemmelse og Finanstilsynets indgrebs-beføjelser bygger på identiske bestemmelser i en række EU-direktiver på det finansielle område. Bestemmelsen i § 39 iden gældende lov om investeringsforeninger som lovforsla-gets § 57 svarer til, gennemførte artikel 29, stk. 1, litra b, iUCITS-direktivet. Det er hensigten med den foreslåede af-fattelse af bestemmelsen, at den for det første skal præcise-re, at der er tale om krav, som ledelsespersonen løbende skalleve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsensstk. 3 er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at ori-entere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne forhold, bådenår vedkommende tiltræder sin stilling eller indtræder i be-styrelsen, og herefter løbende. For det andet bliver det medlovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektorskal indgå i den samlede vurdering af, om vedkommendeopfylder egnet - og hæderlighedsbetingelserne i det foreslåe-de stk. 2, nr. 4.

Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en investerings-forening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal efter det fore-slåede stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hver-vet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmeteller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der opstil-les som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiskeeller praktiske krav, personen skal opfylde. Kravene variererafhængigt af, om der er tale om en stilling som direktør elleret medlemskab af bestyrelsen, samt af hvilken virksomhedder er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personenhar en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende harhaft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om ved-kommende har ledelseserfaring. Der stilles i praksis mindrekrav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesomkravene skærpes, hvis der er tale om en investeringsforening

118

eller en SIKAV med komplicerede eller flere forskellige af-delinger. Det foreslås, at der som hidtil ikke kan stilles etubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-sigt i investeringsforeningers eller SIKAV’ers forhold. Hervil en særlig indsigt i en anden branche eller lignende for-hold, som er relevante for foreningens eller SIKAV’ensvirksomhed, kunne være tilstrækkelig.

Egnet - og hæderlighedsvurderingen er knyttet til et hverveller en stilling i den konkrete investeringsforening eller SI-KAV. Det er således muligt, at en person, på baggrund afdennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelses-erfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at le-de en lille forening eller SIKAV med en enkel investerings-politik, men at det ikke gør sig gældende i forhold til at bli-ve direktør i stor forening med mange afdelinger, som forta-ger meget komplekse investeringer. Derfor kan et ledelses-medlem som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sigfra en forening til en anden. Det svarer til UCITS-direktivetsartikel 29, stk. 1, litra b, hvorefter medlemmerne af ledelsenskal have fyldestgørende erfaring også med den type forret-ninger, der udføres af investeringsselskabet (foreningen).

Som det fremgår af bemærkningerne til den tilsvarendebestemmelse i lov nr. 579 af 1. juni 2010 har Finanstilsynettidligere fulgt en praksis, hvor ledelsesmedlemmet som ud-gangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet ændredeimidlertid denne praksis, således at Finanstilsynet nu foreta-ger en ny vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Der vil dog fortsat ikke skulle foretages en fornyet vurde-ring af bestyrelsesmedlemmer, når der søges om tilladelse tilen ny forening eller SIKAV af samme type, som alleredeadministreres af det samme investeringsforvaltningsselskab,og disse bestyrelsesmedlemmer også skal være medlemmeraf bestyrelsen i den nye forening eller SIKAV.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, kan et medlem af besty-relsen eller direktionen som udgangspunkt ikke udpegessom henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse afstraffeloven eller lovgivning på det finansielle område, lige-som vedkommende som udgangspunkt må forlade sin stil-ling eller sit hverv, hvis vedkommende bliver pålagt strafan-svar for sådanne overtrædelser, efter udnævnelsen. Sker detikke, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 172 på-byde investeringsforeningen at afsætte en direktør eller på-byde et bestyrelsesmedlem i en investeringsforening ellerSIKAV at nedlægge sit hverv.

I vurderingen af om en strafbar overtrædelse af relevantlovgivning skal føre til, at den pågældende ikke kan udnæv-nes, henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste for-hold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende mis-brug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende harhandlet på en så retsstridig eller uetisk måde, at der ergrundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetagehvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør på betryggende vis. Det er således ikke enhverovertrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre tilen reaktion fra Finanstilsynets side. Allerede i dag har besty-relsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis

pligt til at indberette til Finanstilsynet, hvis de er dømt forovertrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 omberigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelsereller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andreovertrædelser af lovgivning af relevans for den finansiellesektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbarebestemmelser i skattelovgivningen eller selskabslovgivnin-gen.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom ellerved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har vedtagetet bødeforlæg, jf. § 832 i retsplejeloven. Dog kan Finanstil-synet efter lovforslagets § 172, stk. 3, gribe ind og kræve, atvedkommende midlertidigt fjernes fra ledelsen, allerede nårder er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtilsagen er afgjort. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet,vil det kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter detforeslåede nr. 4.

Efter forslagets stk. 2, nr. 2, kan et ledelsesmedlem ikkebestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelses-medlem eller direktør, hvis den pågældende har indgivet be-gæring om rekonstruktionsbehandling, er under konkursbe-handling, eller har indgivet begæring om gældssanering,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Be-stemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uan-set på hvilket stadium i de respektive insolvensbehandlingervedkommende befinder sig.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet nægteen person at indtræde i ledelsen af en forening eller SIKAVeller gribe ind over for et ledelsesmedlem, hvis den pågæl-dendes økonomiske situation eller selskaber, som den på-gældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften,har påført foreningen eller SIKAV’en tab eller risiko for tab.Det samme gør sig gældende, hvis en person, uden direkte ateje eller deltage i den formelle ledelse af en tabsgivendevirksomhed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentligindflydelse kan foreligge i situationer, hvor en person ikkepersonligt ejer virksomheden, men har et nært forhold tilejeren og indflydelse på virksomheden qua denne forbindel-se, f. eks. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virk-somheden. Der vil være tale om en konkret vurdering.

I stk. 2, nr. 4, foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelsetil at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelsen i eninvesteringsforening eller SIKAV eller af direktionen i eninvesteringsforening, hvis den pågældende har udvist ellerudviser en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at denpågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for-svarlig måde.

Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvorbestyrelsesmedlemmets eller direktørens private økonomi eri en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdelesbelastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af in-vesteringsforeningen eller SIKAV’en. Som eksempler påøkonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restan-cer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende. Endvi-dere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfældehar været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået kon-

119

kurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at vedkommendeikke opfylder kravet. Der skal dog foretages en individuelvurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvil-ken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af deneller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil såledesvære personer, for eksempel advokater og andre professio-nelle bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til atdrive virksomheden, men som alene er blevet indsat i enkonkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. Isådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, atvedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virk-somheder, der er gået konkurs. Andre eksempler på en tidli-gere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor deter åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere mis-brugssituationer, har været årsag til problemer i de virksom-heder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsenaf som bestyrelsesmedlem eller direktør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-sen af en investeringsforening eller SIKAV er betryggendeog gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen for investe-ringsforeningen har handlet til skade for foreningen eller SI-KAV’en. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis investe-ringsforeningens ledelse eller SIKAV’ens bestyrelse ikkehar sikret en forsvarlig styring, har undladt at efterleve kravom god administrativ - og regnskabspraksis eller har undladtat iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed ellerpassivitet har skadet foreningen eller SIKAV’en, eller der errisiko for, at det vil ske.

De finansielle virksomheder, som er kollapset under dennuværende finansielle krise, har generelt været karakterise-ret ved, at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansivog risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikret sig,at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til atstyre virksomhedens risici. Det er hensigten med den fore-slåede nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsy-net, hvis tilsynet i forbindelse med dets inspektioner bliverbekendt med, at en investeringsforening eller en SIKAV dri-ves på en risikopræget og ledelsesmæssig mangelfuld måde,skal tage stilling til, om medlemmerne af foreningens ellerSIKAV’ens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.

Det er ligeledes hensigten, at der er mulighed for at tillæg-ge hensynet til tilliden til den finansielle sektor og dermedhensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betyd-ning, når Finanstilsynet skal vurdere, om et indgreb over foret siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til deforsømmelser, vedkommende har udvist. Det fremgår eks-plicit af forslaget, at hensynet til at opretholde tilliden til denfinansielle sektor skal indgå i vurderingen af et ledelsesmed-lems adfærd. Det præciseres hermed, at der i den konkretevurdering af, om Finanstilsynet bør påbyde en person at ud-træde af bestyrelsen eller at kræve en direktør afskediget,skal tillægge hensynet til at bevare tilliden til den finansiellesektor betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssi-ge råderum er mere snævert for f. eks. en direktør i et penge-

institut eller bestyrelsesformanden i en investeringsforeningeller SIKAV, end for personer, som leder virksomheder iandre brancher.

Det har hidtil været således, at Finanstilsynet har benyttetden samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den fi-nansielle lovgivning, som den, der benyttes efter § 78, stk.2, i straffeloven om personer, som udøver virksomhed,hvortil der kræves en særlig offentlig autorisation eller god-kendelse. Benyttes den strafferetlige vurdering, indebærerdet imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe indover for ledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til atstå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikke kanfjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbarekriterier i det foreslåede stk. 1, nr. 1og 2. Tilsidesættelse afde mere skønsprægede krav i stk. 1, nr. 3 og 4, vil som of-test ikke være proportionale efter den nuværende proportio-nalitetsvurdering i henhold til § 79 i straffeloven om rettig-hedsfrakendelse.

Med formuleringen af stk. 2, nr. 4 foreslås det, at hensynettil at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den finan-sielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i forholdtil et konkret indgreb skal vurderes. For at opretholde tilli-den til den finansielle sektor fordres det eksempelvis, at etindgreb kan ske på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet på bag-grund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdenesamt til den konkrete investeringsforening eller SIKAV vur-derer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at foreningeneller SIKAV’en inden for 2-3 år ikke vil kunne fortsætte sindrift, medmindre der sker meget væsentlige ændringer idens ledelse og drift.

Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt fi-nansiel virksomhed, investeringsforening eller SIKAV haren afsmittende effekt på hele den finansielle sektors om-dømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil le-delsessvigt i selv små finansielle virksomheder, foreningerog SIKAV’er kunne have betydning for tilliden til den sam-lede branche. Det kan således ikke, blot fordi der er tale omen lille investeringsforening eller SIKAV, som eventueltalene beskæftiger sig med et begrænset område, udledes, atledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samledefinansielle sektor.

I stk. 3 foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrel-sen for en investeringsforening eller SIKAV og direktionen ien investeringsforening har pligt til at give Finanstilsynetoplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten bestårbåde, når den pågældende vil indtræde i stillingen eller hver-vet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har foreksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæ-ring mod vedkommende, at han eller hun har søgt omgældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommen-de for overtrædelse af lovgivningen nævnt i stk. 2, nr. 1.

Indtræder der således forhold, som er af betydning for vur-deringen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 2fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte personforpligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom.

120

Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,om vedkommende fortsat er egnet og hæderlig som nævnt iforslaget.

Til § 58Bestemmelsen viderefører § 39 a i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v., dog således, at specialforenin-ger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet af bestem-melsen.

Bestemmelsen blev indsat i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. ved lov nr. 1383 af 23. december 2012om indførelse af regler om måltal og politikker for denkønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgansamt for afrapportering herom. Bestemmelsen fastslår, at be-styrelsen i en investeringsforening eller SIKAV, hvor værdi-en af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår,skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenteredekøn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge an-delen af det underrepræsenterede køn i foreningens ledelses-niveauer generelt. Det er investeringsforeningens eller SI-KAV’ens samlede formue, dvs. alle afdelingernes samledeformue, der skal overstige 500 mio. kr. Da SIKAV’er ikkekan have en direktion, skal bestyrelsen alene opstille måltalog udarbejde en politik for bestyrelsens egne forhold. Detsamme gælder, hvis en investeringsforenings bestyrelse haroverladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-selskab eller et administrationsselskab.

Som nævnt foreslås det, at der skal opstilles et måltal ogudarbejdes en politik i relation til det underrepræsenteredekøn. I praksis er et køn ikke længere underrepræsenteret, nårdet udgør 40 pct. En tilsvarende forståelse af »underrepræ-senteret« finder anvendelse i forhold til denne lov. Det er iden forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør hen-holdsvis 40 pct. eller 60 pct. Selskabet har således ikke pligttil at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge an-delen af det underrepræsenterede køn, når de har opnået enkønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret medunder 40 pct. Endvidere kan det – i mindre bestyrelser – væ-re relevant at afklare, hvordan bestyrelsen skal forholde sig itillfælde af ikke-lige måltal, hvor der skal rundes op ellerned.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for detunderrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont in-den for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende an-del. Heraf følger, at den fastsætte andel skal være større endden andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunk-tet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelteselskab. Tidshorisonten bør som udgangspunkt højst fast-sættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager atudskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til detenkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen afdet underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel ud-vikling i andelen af kønssammensætningen i den øverste le-delse af de store selskaber i Danmark, forudsættes det, at detøverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøs. Det øverste le-

delsesorgan skal sørge for at inddrage relevante forhold, nårmåltallet fastsættes, herunder f.eks. have medlemsantalletfor øje, idet det kan få stor betydning for det fastsatte måltal,hvis en eller flere medlemmer udtræder inden udløbet afvalgperioden. Endvidere kan det – i mindre bestyrelser –være relevant at afklare, hvordan man skal forholde sig i til-fælde af ikke-lige måltal, hvor der skal rundes op eller ned.Med henvisning til at den foreslåede model i lovforslaget gi-ver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte detkonkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn,bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når detøverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte med-lemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de med-lemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en evt.ordning om medarbejderrepræsentation ikke skal indgå i detopstillede måltal.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn i de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivel-se af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i etsamarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer forden enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprettementorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af detunderrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre institutionen/virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved atsikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mændslige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og re-kruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige lederta-lenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater vedintern og ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at detstår det enkelte selskab frit for at vælge de politikker, derfindes bedst egnede for den pågældende virksomhed til atøge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en be-tingelse, at selskabet aktivt foretager sig noget i relation tilat øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen ge-nerelt. Selskaberne kan således vælge de procedurer/meto-der, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssam-mensætning i den generelle ledelse af selskabet.

Krav om oplysning om den ligelige kønsfordeling i års-rapporternes ledelsesberetning vil blive indsat i bekendtgø-relsen om finansielle rapporter for investeringsforeningerm.v., som udstedes af Finanstilsynet i medfør af forslagets §95, stk. 1.

Foreligger der en ligelig kønsfordeling, er der ikke kravom at opstille måltal og udarbejde en politik.

Det bemærkes, at investeringsforeninger og SIKAV’er na-turligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstil-ling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hviskønsfordelingen ændrer sig, så der ikke længere er en ligeligfordeling.

I stk. 2 indsættes en bagatelgrænse, hvorefter alene virk-somheder med 50 medarbejdere eller flere skal udarbejdepolitikker for at øge andelen af det underrepræsenteredekøn. Baggrunden for at indføre en bagatelgrænse skal ses ilyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker ivirksomheder, der har et vist antal medarbejdere.

121


vesteringsforeninger m.v., der dog ikke længere omfatterspecialforeninger og hedgeforeninger.

I stk. 1, 1. pkt., videreføres forbuddet mod, at et bestyrel-sesmedlem i en investeringsforening samtidig kan være di-rektør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i investe-ringsforeningen eller i dennes investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab. Endvidere foreslås det istk. 1, 2. pkt., at bestyrelsen i en direktørs forfald midlerti-digt kan beskikke et af sine medlemmer til direktør, men atden pågældende i så fald ikke kan udøve stemmeret i besty-relsen. Forbuddet skal ses på baggrund af de forpligtelser,som bestyrelsen i en investeringsforening har til at kontrol-lere foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets di-rektion.

I stk. 2 foreslås en regel svarende til den særlige habilitets-regel for bestyrelsesmedlemmer i investeringsforeninger, så-ledes at bestyrelsesmedlemmer i SIKAV’er ikke samtidigkan være direktør i et investeringsforvaltningsselskab, deradministrerer SIKAV’en. Det medfører, at bestyrelsesmed-lemmer i en SIKAV ikke kan være direktør, revisionschefeller vicerevisionschef i et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer SIKAV’en.Forbuddet skal ses på baggrund af den pligt, som bestyrel-sen i en SIKAV har til at kontrollere SIKAV’ens eller inve-steringsforvaltningsselskabets direktion.


ringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 30,jf. artikel 14, stk. 1, litra d blev gennemført i dansk ret. Be-stemmelsen gælder ikke længere for ansatte i specialforenin-ger og hedgeforeninger. Forslaget omfatter heller ikke SI-KAV’er, der ikke kan have en direktør og andre ansatte. Be-stemmelsen svarer til § 77 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne om medarbejderaktier m.v., jf. § 77, stk.7-10, i lov om finansiel virksomhed, er dog ikke medtaget,idet medarbejdere i investeringsforeninger ikke kan havemedarbejderaktier. Bestemmelserne er resultatet af et tidli-gere udvalgsarbejde i udvalget om ledelses- og spekulati-onsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra det da-værende Økonomi- og Erhvervsministerium, Danmarks Na-tionalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomhedersorganisationer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at hindrekonflikter mellem investeringsforeningens interesser ogegeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-onsforbuddet. Forbuddet mod spekulation målrettes til denpersonkreds, hvor risikoen for sammenblanding af investe-ringsforeningens interesser med egne interesser er til stede,og hvor et forbud derfor er relevant.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der ifølge lov eller ved-tægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en investerings-forening, er omfattet af forbuddet. For andre personer skalder foretages en konkret vurdering af, om der for den pågæl-dende er en væsentlig risiko for sammenblanding af den på-

gældendes egne og foreningens interesser. Forbuddet relate-res således i højere grad til de risici, som reglerne skal imø-degå, end til bestemte ledelsesfunktioner. Forslaget skal sik-re, at formålet med de gældende bestemmelser opretholdesfor de centrale personer i foreningen. Ved afgørelsen af, omen disposition er foretaget for egen regning, er det afgøren-de, om et eventuelt tab af den gennemførte disposition vilpåvirke den pågældendes økonomi. Med forslaget fremgårde forbudte spekulationsforretninger udtømmende af lovensbestemmelser.

Det foreslås, at spekulationsforbuddet skal vedrøre såkald-te gearede investeringer i værdipapirer, erhvervelse, udsted-else og handel med afledte finansielle instrumenter, salg afaktier inden for 6 måneder efter erhvervelsen og investeringi valuta. Forslaget skal ses i lyset af, at det er ved disse dis-positioner, at der er langt den største risiko.

I stk. 1, nr. 1, foreslås forbud mod at optage lån eller træk-ke på allerede bevilgede kreditter, når de købte værdipapirerstilles til sikkerhed for lånet eller kreditten. Forbuddet modgearede investeringer omfatter således alene tilfælde, hvorde pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed for lånet.

Værdipapirbegrebet i denne bestemmelse, der er en tvær-gående bestemmelse i den finansielle lovgivning, som ve-drører direktørers og ansattes egne investeringer, er ikke ioverensstemmelse med lovforslagets definition i § 3, nr. 2,der hidrører fra UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra n.Ved værdipapirer forstås i denne bestemmelse aktier, obli-gationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestil-les med disse, andre værdipapirer, der omsættes, og hvor-med aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer,der kan sidestilles med disse, kan erhverves ved tegning,ombytning eller kontant betaling, andele i investeringsfor-eninger, pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til handelpå et reguleret marked, samt indlånsbeviser og commercialpapers og omsættelige pantebreve med pant i fast ejendomeller løsøre.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at de omfattede personer ikkemå erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle in-strumenter, medmindre formålet er risikoafdækning. Ved af-ledte finansielle instrumenter forstås i denne bestemmelsefinansielle futures og tilsvarende instrumenter, fremtidigerenteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps samtswaps på aktier og aktieindeks, råvareinstrumenter m.v.,herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, op-tioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falderind under § 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov om værdipapirhandelm.v., og optioner på aktie- og obligationsindeks, herundertilsvarende instrumenter, der afregnes kontant og instrumen-ter, jf. § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefterFinanstilsynet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemteinstrumenter, der ikke er nævnt i § 2, stk. 1, i lov om værdi-papirhandel m.v., omfattes af alle eller dele af værdipapir-handelslovens regler om værdipapirer. Ved risikoafdækningforstås transaktioner, der mindsker risikoen ved udsving iværdien på de værdipapirer m.v., som personkredsen lovligtkan erhverve.

122

Stk. 1, nr. 3, indeholder et forbud mod erhvervelse af kapi-talandele med henblik på salg af disse tidligere end 6 måne-der efter erhvervelsen, mens der ikke gælder en minimums-holdetid for andre værdipapirer end kapitalandele, jf. be-mærkningerne til nr. 1. Ved kapitalandele forstås alle formerfor andele i andre virksomheders egenkapital. Andele i dan-ske UCITS og kapitalforeninger og udenlandske investe-ringsinstitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås undtagetfra forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 må-neder efter erhvervelsen af disse.

Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for 6måneder efter erhvervelsen, anses kapitalandelene ikke forerhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter er-hvervelsen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3. Ved trangssituati-oner forstås et akut likviditetsbehov eller tab som følge afkursfald i forhold til kursen på anskaffelsestidspunktet. Ka-pitalandele, der er modtaget ved arv, gave, skifte af fælles-bo, erstatning, godtgørelse og lignende, anses ikke for er-hvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter er-hvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den omfattede personkredskan erhverve euro uden begrænsninger henset til fastkurspo-litikken mellem danske kroner og euro.

Det foreslåede forbud i stk. 2 mod at erhverve aktier ellerejerandele i selskaber, der udøver spekulationsforretningerundtager aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, real-kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i danskeUCITS og kapitalforeninger og udenlandske investeringsin-stitutter, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.

De omfattede personer vil kunne eje andele i investerings-forvaltningsselskaber, selvom aktier i disse ikke er undtagetifølge forslaget. Baggrunden herfor er, at investeringsfor-valtningsselskaber ikke udfører de i stk. 1, nr. 1-4, nævnteaktiviteter for egen regning.

Det foreslås i stk. 3, at det er bestyrelsens opgave at tagestilling til, for hvilke personer der er en væsentlig risiko forsammenblanding af egne og investeringsforeningens interes-ser, og som derfor er omfattet af bestemmelsen i henhold tilstk. 1. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtpla-cerede, ledende medarbejdere med direkte forretningsmæs-sigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skalvære omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder atovertrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Den pågælden-de omfattes først af straffebestemmelsen fra det tidspunkt,hvor den pågældende informeres om, at han eller hun er om-fattet af forbuddet. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte per-sonkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på nav-ne.

Ifølge det foreslåede stk. 4 er det bestyrelsen, der har an-svaret for at udarbejde retningslinjer for kontrol med over-holdelse af forbuddene i de foreslåede stk. 1 og 2 om, at an-satte ikke må foretage spekulation. Retningslinjerne skal in-deholde bestemmelser om indberetning af formuedispositio-ner, der kan bestå i indsendelse af konto- og depotudskrifterfor en given periode. Retningslinjerne kan bestemme, at ind-beretningerne skal ske en eller flere gange om året, herunder

på stikprøve basis, fra alle eller visse af de omfattede perso-ner, så det via indberetningerne kan kontrolleres, om forbud-dene i stk. 1 og 2 er overholdt. I retningslinjerne kan det be-stemmes, at der kan fastlægges minimumsbeløb for de dis-positioner, der kontrolleres.

Det er endvidere bestyrelsens ansvar at fastlægge de kon-trolhandlinger, investeringsforeningen skal udføre vedrøren-de de modtagne indberetninger af formuedispositioner, såle-des at disse under hensyn til investeringsforeningens kon-krete forhold sikrer, at der over en årrække føres kontrolmed samtlige personer omfattet af regelsættet. Kontrollen afindberetningerne kan forestås af bestyrelsen selv, af et andetrevisionsfirma end foreningens generalforsamlingsvalgte re-visionsfirma eller af en advokat.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at den eksterne revisionefter almindelige revisionsmæssige principper årligt skalgennemgå retningslinjerne udarbejdet efter stk. 4, og i revi-sionsprotokollen oplyse, om de er betryggende og er blevetfulgt. Endvidere skal revisionen oplyse, om investeringsfor-eningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærk-ninger. Hvis det er tilfældet, eller hvis den eksterne revisionhar formodning om, at forbuddene i stk. 1 og 2 er overtrådt,skal revisionen efter almindelige revisionsmæssige princip-per undersøge sin formodning nærmere. Bestyrelsen skalorienteres herom ved bemærkning i revisionsprotokollatet.Bestyrelsen har ligeledes pligt til at forholde sig til en be-mærkning i revisionsprotokollatet om en formodet overtræ-delse og kan herunder benytte den spørgeadgang, som detforeslåede stk. 6 giver mulighed for.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at bestyrelsen kan an-mode om oplysninger om en af forslagets stk. 1 og 2 omfat-tet persons konti og depoter i fremmede kontoførende insti-tutter som et led i den eksterne revisions undersøgelse af,om der er sket en overtrædelse af forbuddene i stk. 1 og 2.For at sikre, at den eksterne revision får udleveret de oplys-ninger, bestyrelsen har anmodet om, foreslås det, at de ad-spurgte institutter har pligt til at udlevere de ønskede oplys-ninger. Såfremt bestyrelsen ikke efter den eksterne revisionsønske fremsætter en begæring til det kontoførende institut,må revisionen anføre i revisionsprotokollatet, at den ikkehar haft adgang til oplysningerne, medmindre bestyrelsen påanden måde fremskaffer oplysninger, som medfører, at revi-sionen finder kontrolproceduren tilfredsstillende. Ved dennefordeling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og deneksterne revision sikres det, at den eksterne revisor kanoverholde revisorlovens regler om uafhængighed.


vesteringsforeninger m.v., der svarer til § 80 i lov om finan-siel virksomhed om tilladelse til anden virksomhed m.v. §42 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gen-nemførte UCITS -direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 1,litra d. Forslaget omfatter ikke specialforeninger og hedge-foreninger og heller ikke SIKAV’er, da de ikke kan have endirektør og andre ansatte.

123

Det oprindelige forslag til bestemmelsen var et resultat afudvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbe-stemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- ogErhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynetsamt de finansielle virksomheders organisationer.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 fastslår, hvilke personer der ik-ke uden tilladelse kan eje eller drive selvstændig virksom-hed eller varetage stillinger og hverv ved siden af deres an-sættelse i investeringsforeningen. Det foreslås, at den omfat-tede personkreds skal være personer, der ifølge lov ellervedtægtsbestemmelser er ansat af bestyrelsen, samt perso-ner, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mel-lem deres egne og investeringsforeningens interesser. Væ-sentlig risiko anses ikke for at foreligge, hvor den pågælden-de er udpeget af investeringsforeningen til at varetage detpågældende hverv. For personer, der ikke er ansat af besty-relsen, foreslås det i stk. 2, at tilladelse til at eje eller driveselvstændig virksomhed eller varetage andre stillinger ellerhverv gives af direktionen. På baggrund af over- og under-ordnelsesforholdet er det naturligt, at det er direktionen ogikke bestyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt personer, derikke er ansat direkte af bestyrelsen, kan påtage sig andrehverv.

Med forslaget videreføres muligheden for, at den omfatte-de personkreds kan påtage sig hverv både som bestyrelses-medlem og direktør i andre erhvervsvirksomheder. Er-hvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med hid-tidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt.Dog er besiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kom-manditselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. somudgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigen-nem udøver erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at det er bestyrelsens opgave at tagestilling til, for hvilke personer der er en væsentlig risiko forsammenblanding af den ansattes egne og investeringsfor-eningens interesser, og som derfor er omfattet af bestemmel-sens stk. 2. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højt-placerede, ledende medarbejdere med direkte forretnings-mæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, derskal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunderat overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Den pågæl-dende omfattes først af straffebestemmelsen fra det tids-punkt, hvor den pågældende informeres om, at han eller huner omfattet af forbuddet. Bestyrelsen kan vælge at fastsættepersonkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret pånavne.

Det foreslås i stk. 4, at direktører og andre ledende medar-bejdere ikke må være medlem af bestyrelsen for eller ansat idepotselskabet eller et andet selskab, som investeringsfor-eningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber,der er koncernforbundne med disse selskaber. Et andet sel-skab, som investeringsforeningen har indgået væsentlige af-taler med, kan være et selskab, som foreningen f. eks. harindgået aftaler med om administration, investeringsrådgiv-ning, værdipapirhandel eller markedsføring. Væsentligheds-kriteriet anses for opfyldt, hvis aftalen vedrører foreningenskernefunktioner, eller den efter foreningens forhold er af be-

tydelig økonomisk størrelse. Der er således tale om en konk-ret bedømmelse af, om en aftale er væsentlig. For eksempelkan en distributionsaftale med et pengeinstitut, der ikke erdepotbank for den pågældende forening, blive anset for væ-sentlig i lovens forstand, hvis der er tale om foreningens do-minerende distributionskanal, mens den ikke vil blive ansetsom væsentlig, hvis den blot er en aftale blandt flere distri-butionsaftaler med andre, og der kun afsættes et mindre an-tal andele under aftalen. Efter praksis er en markedsførings-aftale væsentlig, hvis den pågældende værdipapirhandlerstår for 20 pct. eller mere af en investeringsforenings mar-kedsføring, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af 14. sep-tember 2006.

Formålet med bestemmelsen er at undgå personsammen-fald i forhold til de selskaber, som investeringsforeningensamarbejder med, og selskaber, der er koncernforbundnemed disse. Med bestemmelsen understreges det, at der uan-set nære samarbejdsrelationer er tale om forskellige juridi-ske enheder, og at det er investeringsforeningens daglige le-delse, der driver foreningen. Bestemmelsen gør det klart, atdet altid er direktionens pligt at handle i investorernes inte-resse. Bestemmelsen skal endvidere modvirke interessemod-sætninger mellem foreningen og depotselskabet og de andreselskaber, som foreningen har indgået væsentlige aftalermed. Depotselskabet skal udføre de i § 106 i lov om finan-siel virksomhed nævnte kontrolfunktioner i forhold til for-eningens forvaltning af formuen. Foreningens direktion harsammen med bestyrelsen ansvaret for på foreningens vegneat føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabs-aftalen og eventuelt også om andre aftaler samt at kontrolle-re og vurdere, om depotselskabet overholder sine forpligtel-ser over for foreningen.

Det foreslås i stk. 5, at den omfattede personkreds kan del-tage i ledelsen eller driften af andre investeringsforeningerinden for den samme gruppe. Dermed har en direktør mulig-hed for at være direktør i flere investeringsforeninger indenfor den samme gruppe. Det var tidligere almindeligt, mensdet almindelige nu er, at en gruppe foreninger med det sam-me navn og tilknytning til et pengeinstitut eller fondsmæg-lerselskab administreres af det samme investeringsforvalt-ningsselskab.

Det foreslås i stk. 6, at bestyrelsens beslutninger om, hvil-ke hverv personer ansat af bestyrelsen kan påtage sig, skalindføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsener blot en tydeliggørelse af bestyrelsens pligt til at indførebeslutninger i forhandlingsprotokollen.

I stk. 7 foreslås det, at foreningen én gang årligt skal of-fentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen hargodkendt i henhold til stk. 1. Bestemmelsen skal sikre åben-hed og gennemsigtighed for så vidt angår ledelsens andrehverv.

Oplysningerne skal offentliggøres således, at informatio-nerne er let tilgængelige. Det kan eksempelvis ske på for-eningens hjemmeside, i årsrapporten eller i en landsdækken-de avis. Endvidere skal den eksterne revision i revisionspro-tokollatet i årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt inve-steringsforeningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervs-

124

virksomheder, omfattet af stk. 1 og 2. Bestemmelserne sik-rer, at der er åbenhed om en investeringsforenings eventuel-le investeringer i selskaber, som foreningens direktør delta-ger i ledelsen af.

Til § 62Der foreslås en delvis videreførelse § 43 i den gældende

lov om investeringsforeninger m.v., idet bestemmelsen ikkelængere omfatter specialforeninger og hedgeforeninger, mennu alle danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SI-KAV’er og værdipapirfonde. Bestemmelsen svarer til delstil § 117 i lov om finansiel virksomhed. § 43 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-di-rektivets artikler 61, stk. 1, 3. afsnit, og 62, stk. 3, om depot-selskabernes og revisorernes adgang til at udveksle oplys-ninger om master-feeder-strukturer.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsesmedlemmer, direktører,de øvrige ansatte og revisorer i en dansk UCITS eller i dendanske UCITS’ depotselskab, investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, ikke uberettiget må vide-regive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de underudøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.Med »den danske UCITS’ depotselskab, investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab« menes det depot-selskab henholdsvis det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, som det kompetente organ i dendanske UCITS har valgt at indgå aftale med.

Ved at foreslå, at bestemmelsen omfatter »danskeUCITS« og ikke som hidtil »investeringsforeninger og SI-KAV’er«, bliver værdipapirfonde også omfattet af forslaget,selvom værdipapirfonde ikke er juridiske personer, og såle-des ikke har en bestyrelse. De skal ligesom SIKAV’er altidadministreres af et investeringsforvaltningsselskab eller atadministrationsselskab, hvorfor de ikke kan have direktørerog andre ansatte. I praksis bliver alle investeringsforeninger– bortset fra to, der har en direktør og ansatte - administreretaf investeringsforvaltningsselskaber, hvorfor administrationaf investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde ihøj grad er ensartet. Det er investeringsforvaltningsselska-bets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion,der træffer ledelsesmæssige beslutninger vedrørende en vær-dipapirfond. Med forslaget bliver de også omfattet af tav-shedsbestemmelsen. Det er en forskel i forhold til den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v., hvor værdipapir-fonde ikke er omfattet af den gældende bestemmelse i § 43,men af § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til stk. 1 indeholder således hovedreglen om, atalle personer, der er knyttet til en dansk UCITS, ikke uberet-tiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, somde får kendskab til under udførelsen af deres hverv eller stil-ling, uanset om de er medlemmer af ledelsen, ansat i en in-vesteringsforening eller i det selskab, der administrerer dendanske UCITS. Den danske UCITS’ depotselskab og revisorer også omfattet af tavshedspligten, fordi såvel depotselska-bet som revisionen i forbindelse med deres hverv får adgangtil alle fortrolige oplysninger om den danske UCITS’ værdi-papirportefølje m.v.

Tavshedspligten har to formål. For det første skal den be-skytte den danske UCITS mod udlevering af fortrolige op-lysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmelig-heder. Det kan være oplysninger om nye afdelinger, mar-kedsføringsplaner og den danske UCITS’ investeringer. Be-styrelsen for en investeringsforening eller SIKAV bestyrelseeller bestyrelsen for et selskab, der administrerer en værdi-papirfond kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrørerden danske UCITS, men ikke dens investorer, kan videregi-ves. Såfremt den danske UCITS’ andele er børsnoterede,skal videregivelsen være i overensstemmelse med lov omværdipapirhandel m.v., herunder reglerne i kapitel 10 ommisbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltnin-ger til modvirkning af markedsmisbrug.

For det andet skal bestemmelsen beskytte den danskeUCITS’ investorer mod videregivelse eller udnyttelse af for-trolige oplysninger. Bestemmelsen træder i stedet for de ge-nerelle regler om videregivelse i persondataloven. Begrebet»berettiget videregivelse« skal dog fortolkes i lyset af per-sondataloven, der tillige indeholder regler om indsamling,registrering og behandling af oplysninger om fysiske perso-ner. Disse bestemmelser finder også anvendelse for danskeUCITS.

Forslaget opregner de persongrupper, der er pålagt tav-shedspligt. Det forhold, at disse persongrupper er omfattet aftavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysnin-ger frit kan udveksles mellem dem. Oplysninger kan kun vi-deregives inden for en dansk UCITS, dens depotselskab oginvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,hvis videregivelsen er berettiget, dvs. når der er en ledelses-mæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen.

Bestemmelsen er ifølge praksis ikke til hinder for, at enperson kan være ansat i flere investeringsforeninger eller fi-nansielle virksomheder, men der skal foreligge et sædvanligtansættelsesforhold med en egentlig opgavevaretagelse. An-sættelsesforholdet skal være i overensstemmelse med regle-rne om varetagelse af andre hverv. Det forhold, at en personer ansat i flere investeringsforeninger eller virksomheder,medfører ikke ændringer i, hvilke oplysninger der kan ud-veksles mellem foreningerne eller virksomhederne. En per-son, der er ansat flere steder, kan derfor ikke benytte oplys-ninger fra det ene ansættelsessted i sit arbejde for det andetansættelsessted, medmindre oplysningerne i overensstem-melse med reglerne om videregivelse lovligt kan udvekslesmellem de pågældende foreninger eller virksomheder.

Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplys-ninger hverken må videregives uberettiget eller udnyttesuberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger for-stås som udgangspunkt alle oplysninger. Såfremt oplysnin-gerne er offentligt tilgængelige, kan de ikke anses for fortro-lige og omfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelser-ne.

Det følger af forslaget, at videregivelse eller udnyttelse afoplysninger kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Somtypetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for beret-tiget, kan f. eks. nævnes:

125

– Videregivelse af oplysninger til Finanstilsynet i henholdtil loven.

– Videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne ihenhold til blandt andet skattekontrolloven.

– Videregivelse af oplysninger til en autoriseret it-virk-somhed, under forudsætning af at denne har et accepta-belt sikkerhedsniveau.

– Videregivelse af oplysninger i forbindelse med en danskUCITS’ eller en afdelings ophør eller fusion af danskeUCITS eller afdelinger.

– Videregivelse af personlige oplysninger, hvis personenhar givet samtykke hertil.

Videregivelse af oplysninger er kun berettiget, hvis dekonkrete oplysninger er nødvendige for at varetage den op-gave, som oplysningerne videregives til brug for. Finanstil-synet offentliggør løbende sine afgørelser om berettiget vi-deregivelse på de områder, som Finanstilsynet fører tilsynmed, på Finanstilsynets hjemmeside.

Efter det foreslåede stk. 2 pålægges modtageren af fortro-lige oplysninger tavshedspligt. Bestemmelsen har betydningi de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i for-vejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lov-givning. Det er f. eks. tilfældet, hvis modtageren er ansat i etit-servicebureau, et kuverteringsbureau eller lignende. Mod-tageren vil herefter alene kunne videregive modtagne oplys-ninger om investorer, hvis videregivelsen er berettiget i hen-hold til stk. 1. Den omstændighed, at tavshedspligten følgeroplysningerne, når oplysningerne videregives, indebærer ik-ke, at berettiget videregivelse kan ske i videre omfang endellers. Det er således uden betydning for, om videregivelsenkan anses for berettiget, at modtageren af oplysningerne un-derlægges tavshedspligt.

Der kan være enkelte situationer, hvor det ikke er me-ningsfyldt, at tavshedspligten opretholdes. Hvis oplysningerf. eks. videregives i en retssal, pålægges tilhørere i retssalenikke tavshedspligt på grund af denne bestemmelse. Det på-hviler den danske UCITS, dens investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab som led i en forsvarligdrift af den danske UCITS at sikre sig, at den, der modtagerfortrolige oplysninger, er bekendt med den tavshedspligt,der følger oplysningerne. F. eks. kan det ske ved, at der i enaftale om delegation gøres opmærksom på den nævnte tav-shedspligt for modtageren. De krav, der kan stilles til endansk UCITS, dens investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab i den forbindelse, afhænger af, hvemmodtageren af oplysninger er. Hvis modtageren således iforvejen er underlagt tavshedspligt, kan afgiveren gå ud fra,at modtageren er opmærksom herpå. Det påhviler ikke afgi-veren at kontrollere, at modtageren af oplysninger overhol-der tavshedspligten.

Stk. 3 fastslår, at revisorer for danske UCITS, der modta-ger midler som masterinstitutter, og revisorer for danskeUCITS, der investerer som feederinstitutter, i overensstem-melse med stk. 1 kan udveksle oplysninger i henhold til enaftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 3. Forslaget er en konse-kvens af UCITS-direktivets artikel 62, stk. 3, og er en nød-

vendig forudsætning for, at revisorerne for de to UCITS kanudføre deres pligter.

Det foreslås i stk. 4, at depotselskaber for danske UCITS,der modtager midler som masterinstitutter, og depotselska-ber for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter,kan udveksle oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 ihenhold til en aftale, jf. forslagets § 4, stk. 4, nr. 2. Forslageter en konsekvens af UCITS-direktivets artikel 61, stk. 1, 3.afsnit, og er en nødvendig forudsætning for, at depotselska-berne kan udføre deres pligter.


§ 44 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.hvormed UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litra d, og stk.2, samt artikel 31 blev gennemført i dansk ret for investe-ringsforeninger. Bestemmelsen svarer til § 71 i lov om fi-nansiel virksomhed. Forslaget finder anvendelse på investe-ringsforeninger, der har ansat en direktør og personale til atadministrere foreningen og på et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsenhar delegeret den daglige ledelse, jf. lovforslagets § 47, stk.4. Forslagets stk. 2 omfatter SIKAV’er og Finanstilsynetkan fastsætte regler for alle danske UCITS med hjemmel istk. 4. Forslaget omfatter ikke længere specialforeninger oghedgeforeninger.

Det foreslåede stk. 1 svarer til den gældende § 44, stk. 1,der fastsætter det overordnede krav, at investeringsforenin-ger skal have effektive former for virksomhedsstyring. Deefterfølgende nr. 1-8 fastsætter de krav, som investerings-foreningen skal følge for at opfylde kravet om at have effek-tive former for virksomhedsstyring. Dermed svarer bestem-melsen til § 71 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynethar med hjemmel i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. udstedt bekendtgørelse om ledelse, styring ogadministration af investeringsforeninger m.v., der supplererog udbygger kravene i nr. 1-8.

Med stk. 2 foreslås, at en SIKAV skal have effektive for-mer for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatoriskstruktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekventansvarsfordeling. Bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsensforhold til og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og in-vesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet er klare således, at SIKAV’en bliver ledet og administre-ret på en betryggende måde. Disse krav er mindre omfatten-de end de tilsvarende regler vedrørende investeringsforenin-ger i stk. 1. Baggrunden er, at en SIKAV efter forslagets §49 skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab til at varetage administrationen, hvorforde krav, der gælder for investeringsforeninger i stk. 1 ikke errelevante for SIKAV’er, fordi det er investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet, der er ansvar-lig for administrationen af en SIKAV. SIKAV’ens bestyrel-se skal i medfør af forslagets § 49 vurdere, at det selskab,som skal administrere SIKAV’en, er kvalificeret og i standtil at varetage administrationen. I medfør af forslagets § 52,stk. 4, skal bestyrelsen vurdere, om selskabet varetager ad-

126

ministrationen i overensstemmelse med den indgåede admi-nistrationsaftale og investeringsinstruksen, og om de opnåe-de resultater er i overensstemmelse med det aftalte.

Finanstilsynet har som nævnt med hjemmel i den gælden-de lov og § 71 i lov om finansiel virksomhed udstedt be-kendtgørelse om ledelse, styring og administration af inve-steringsforeninger m.v., der således omfatter SIKAV’er. Be-kendtgørelsen omfatter også investeringsforvaltningsselska-bers administration af SIKAV’er. Administrationsselskaberskal følge hjemlandets regler, men er ansvarlige over for SI-KAV’ens bestyrelse.

Ved fastlæggelse af de opgaver, der påhviler henholdsvisbestyrelsen for SIKAV’en og investeringsforvaltningssel-skabet eller administrationsselskabet, skal der tages ud-gangspunkt i, at ledelsen af SIKAV’en påhviler SIKAV’ensbestyrelse. SIKAV’ens bestyrelse skal således bl.a. i medføraf forslagets § 52 fastlægge den overordnede politik for SI-KAV’ens virksomhed, identificere de enkelte afdelingers ogeventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge de-res risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte in-vesteringspolitik samt fastsætte en politik til imødegåelse afinteressekonflikter for bestyrelsens egne forhold. En SI-KAV’s bestyrelse skal først og fremmest sørge for, at såvelSIKAV’ens dokumenter som ansvarsfordelingen mellem be-styrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV’en, erklare. Det omfatter også den rapportering, som bestyrelsenskal modtage. Investeringsforvaltningsselskabet eller admi-nistrationsselskabet vælges til at varetage administration afSIKAV’en på de vilkår, der er fastsat i den aftale, som par-terne skal indgå herom.

Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, deromfattes af »kollektiv porteføljeforvaltning«, der i bilag II iUCITS-direktivet er det overordnede begreb for de opgaverinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet skal varetage. Opgaverne omfatter investeringsfor-valtning, administration og markedsføring. Ifølge bilag IIomfatter administrationen følgende: juridisk bistand ogregnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning, kun-deforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvan-givelser), kontrol med overholdelse af lovgivning, ajourfø-ring af investorregister, udlodning af overskud, emission ogindløsning af andele, kontraktetablering (herunder udsendel-se af beviser) samt registrering.

Bestyrelsen i SIKAV’en skal som nævnt ovenfor ved valgaf investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, jf. lovforslagets § 49, sikre sig, at selskabet er kvalifi-ceret og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Afta-len med investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet skal give SIKAV’ens bestyrelse mulighed forpå et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktivi-teter, der udøves af investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet og må ikke forhindre SIKAV’en iat opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis dette er iSIKAV’ens interesse For at kunne overholde lovens krav,skal aftalen som minimum indeholde bestemmelser om, atinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet skal overholde kontrollerbare rammer, der gælder for

investeringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-skabets investeringer for SIKAV’en, regler om vederlag ogomkostninger, regler om løbende rapportering til SI-KAV’en, herunder om udviklingen i afkast, compliance ogrisici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig.

Bestyrelsen i SIKAV’en skal løbende påse og vurdere ominvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet udfører de opgaver, som efter aftalen påhviler detteselskab, på tilfredsstillende måde, og at det afkast, som erresultatet af porteføljeforvaltningen, ligger på det niveau,som med rimelighed kan forventes. Bestyrelsen i SIKAV’enskal endvidere løbende forholde sig til, om det vederlag ogde øvrige omkostninger, der er knyttet til porteføljeforvalt-ningen (administrationen), er rimelige. Bestyrelsen skal her-udover løbende forholde sig til, om den rapportering, sombestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet, giver anledning til, at besty-relsen bør reagere, herunder eventuelt tage skridt i forholdtil investeringsforvaltningsselskabet eller administrationssel-skabet. Se tillige bemærkningerne til forslagets §§ 49, 50 og52.

Det foreslåede stk. 3 viderefører den gældende bestem-melse om, at en investeringsforening skal opbygge og orga-nisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for inte-ressekonflikter begrænses mest muligt. Det gælder også,hvis foreningen administreres sammen med andre forenin-ger. Bestemmelsen medfører, at investeringsforeningen ogsåskal tage forholdet til sine samarbejdspartnere i betragtning,når den indretter sin virksomhed, så interessekonflikter i for-hold til disse begrænses mest muligt. Bestemmelsen skal sesi sammenhæng med kravet til bestyrelsen og direktionen ilovforslagets § 47, stk. 1, om at handle uafhængigt og ude-lukkende i foreningens interesse, værnsreglen i lovforslagets§ 47, stk. 5, habilitetsreglen i lovforslagets § 55, stk. 3, be-styrelsens pligt til i medfør af lovforslagets § 51, stk. 1, nr.4, at påvise interessekonflikter og sørge for at begrænse demmest muligt, forslagets stk. 1, nr. 6, om procedurer med hen-blik på at adskille funktioner i forbindelse med håndteringog forebyggelse af interessekonflikter, samt Finanstilsynetsmulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvor-dan investeringsforeninger skal påvise og begrænse interes-sekonflikter.

Det foreslåede stk. 4, nr. 1, fastsætter hjemmel til, at Fi-nanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse for investerings-foreninger om forholdene i stk. 1. Finanstilsynet har somnævnt udstedt bekendtgørelse om ledelse, styring og admini-stration af investeringsforeninger m.v., som omfatter be-stemmelser, der er fastsat i Kommissionens direktiv2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-går organisatoriske krav, interessekonflikter, god forret-ningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem endepositar og et administrationsselskab. Bekendtgørelsen ud-bygger de krav, der er fastsat i stk. 1-3.

Investeringsforvaltningsselskaberne er omfattet af den be-kendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.,som Finanstilsynet har udstedt for pengeinstitutter, fonds-

127

mæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber imedfør af § 71 i lov om finansiel virksomhed for så vidt an-går investeringsforvaltningsselskabets egne forhold og detjenesteydelser, som investeringsforvaltningsselskabet kanudføre for kunder i form af skønsmæssig porteføljepleje, in-vesteringsrådgivning og opbevaring af andele i investerings-foreninger.

Administrationen er grundlæggende den samme, uansetom en investeringsforenings bestyrelse ansætter en direktøreller delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, eller der er taleom administration af en SIKAV eller en værdipapirfond.Imidlertid er det investeringsforeningens, SIKAV’ens ellerinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationssel-skabets bestyrelse på vegne af en værdipapirfond, der harden overordnede ledelse. For investeringsforeningers ved-kommende gælder det, uanset om foreningen selv har en di-rektør og personale, eller om den administreres af et investe-ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.Værdipapirfonde er ikke juridiske personer, hvorfor der ikkekan være tale om »indretning« af dem. Hjemlen til, at Fi-nanstilsynet udsteder regler om administration af værdipa-pirfonde, fremgår af § 53, stk. 6.

Det foreslåede stk. 4, nr. 2, giver hjemmel til, at Finanstil-synet kan fastsætte regler for, at bestyrelse, direktion og per-sonale i en investeringsforening, bestyrelsen i en SIKAV el-ler en dansk UCITS’ investeringsforvaltningsselskab, admi-nistrationsselskab eller investeringsrådgivere aflønnes hen-holdsvis honoreres på anden måde end med faste beløb. Ef-ter gældende ret kan de pågældende personer, investerings-forvaltningsselskaber og rådgivere aflønnes eller honoreresmed resultatbaseret løn. Da det medfører en risiko for inte-ressekonflikter, fordi nogen kunne fristes til at varetage de-res egne interesser i stedet for den danske UCITS’ og der-med dens investorers interesser, har Finanstilsynet i medføraf det foreslåede stk. 4, nr. 2, også fremover mulighed for atfastsætte bestemmelser om aflønning og honorering af be-styrelse, direktion og personale samt et investeringsforvalt-ningsselskab, eller administrationsselskab og rådgivere medresultatorienteret aflønning eller honorering.

Der er altid en særlig risiko for interessekonflikter vedkollektiv porteføljepleje, fordi den enkelte investor ikke kankontrollere de transaktioner, som en dansk UCITS foretager.Der har hidtil ikke været behov for at udstede en bekendtgø-relse om aflønningsregler m.v. Hvis Finanstilsynet udstederregler om en anden aflønning og honorering end med fastebeløb, vil formålet med disse regler være at sikre, at den re-sultatbaserede aflønning og honorering holdes inden for vis-se rammer, og at der f. eks. ikke ved beregningen medregnesresultater, der allerede tidligere er honoreret m.v.

Der kan som hidtil udbetales tantieme med faste beløb.Administreres en investeringsforening eller SIKAV af et in-vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,kan der ligeledes udbetales tantieme med faste beløb til sel-skabet.

Med stk. 4, nr. 3, foreslås det, at Finanstilsynet får hjem-mel til at fastsætte bestemmelser om imødegåelse af interes-

sekonflikter ikke blot mellem foreningens og SIKAV’ensafdelinger og eventuelle andre foreninger eller SIKAV’er,som foreningen eller SIKAV’en administreres sammen med,men også i forhold til andre, for eksempel samarbejdspart-nere. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.

Finanstilsynet har i bekendtgørelse om ledelse, styring ogadministration af investeringsforeninger m.v. fastsat bestem-melser om imødegåelse af interessekonflikter. Det er et om-råde, som Finanstilsynet har fokus på, fordi der er indbygge-de interessekonflikter i den måde, som de fleste danskeUCITS administreres på, idet deres andele, uanset at inve-steringsforeninger og SIKAV’er er selvstændige juridiskepersoner, og værdipapirfonde er økonomiske enheder, opfat-tes som et »bankprodukt«. Finanstilsynet kan fastsætte be-stemmelser om identifikation (påvisning), forebyggelse,håndtering og afsløring af interessekonflikter i overensstem-melse med bestemmelser fastsat i Kommissionens direktiv2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-går organisatoriske krav, interessekonflikter, god forret-ningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem endepositar og et administrationsselskab. Det er sædvanligt, atdet er depotselskabet eller andre pengeinstitutter, der ermedejere af investeringsforvaltningsselskabet og eventueltet fondsmæglerselskab, der rådgiver om investeringer. Pågrund af det tætte samarbejde og ofte også koncernrelationermellem investeringsforvaltningsselskabet og de administre-rede danske UCITS’ samarbejdspartner, er der interessekon-flikter.

Danske UCITS skal naturligvis betale for de ydelser, defår efter de aftaler, de indgår, men de bør ikke betale mere,end andre institutionelle investorer og udstedere af sammestørrelse betaler for tilsvarende ydelser. Som et andet ek-sempel kan nævnes, at danske UCITS skal investere til gavnfor den danske UCITS og dens investorer og ikke for athjælpe en samarbejdspartner med at placere en emission.Det tilføjes, at EU-Kommissionen også har fokus på interes-sekonflikter i sit udkast til grønbog om »Corporate Gover-nance in financial institutions and remuneration policies«.

Formålet med hjemlen i det foreslåede stk. 4, nr. 4, er atgive Finanstilsynet mulighed for at regulere transaktionermellem en investeringsforening og selskaber, som forenin-gen har indgået væsentlige aftaler med eller selskaber, somer koncernforbundne med disse selskaber som om, der er ta-le om koncerninterne transaktioner. Den foreslåede bestem-melse giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmereregler for, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vil-kårene for sådanne transaktioner. Hvis Finanstilsynet fast-sætter regler, kan der blive tale om regler, der sætter regler-ne i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, derudstedes i henhold til § 181 i lov om finansiel virksomhed, ikraft for investeringsforeninger med de afvigelser, som for-eningernes særlige forhold tilsiger.

Stk. 4, nr. 5, svarer til stk. 4, nr. 4, og giver Finanstilsynetmulighed for at regulere transaktioner mellem en SIKAV el-ler dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab og et selskab, som SIKAV’en eller dens investe-

128

ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab harindgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som erkoncernforbundne med et sådant selskab.

Stk. 4, nr. 6, svarer også til stk. 4, nr. 4, og giver Finanstil-synet mulighed for at regulere transaktioner, der indgås mel-lem et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-onsselskab på vegne af en værdipapirfond og et selskab,som investeringsforvaltningsselskabet eller administrations-selskabet har indgået væsentlige aftaler med, eller andre sel-skaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.

Efter det foreslåede stk. 5, er en ulovlig transaktion ugyl-dig, og de almindelige retsvirkninger af ugyldighed indtræ-der. En transaktion vil også være ugyldig i tilfælde, hvor enmedkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne for-skellen mellem markedsvilkår og den pågældende transakti-ons vilkår. Som eksempel kan nævnes en SIKAV’s køb affinansielle tjenesteydelser hos et selskab, der er koncernfor-bundet med SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab el-ler administrationsselskab til en pris, der er højere end mar-kedsværdien.


ringsforeninger m.v., bortset fra, at den ikke længere omfat-ter specialforeninger og hedgeforeninger. § 45 i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte artikel30, stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direkti-vet.

Det foreslås med stk. 1, at en investeringsforening skalsikre sig, at de virksomheder, som bestyrelsen delegerer op-gaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delege-rede opgaver. Foreningens bestyrelse træffer, jf. lovforsla-gets § 48, stk. 2, beslutning om delegation og har således an-svaret for, at kvaliteten af administrationen ikke forringesved delegation af opgaver, jf. stk. 3. Det foreslås, at i de til-fælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen,må foreningen kun delegere til selskaber, som har tilladelsetil eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver,og som er under tilsyn. En investeringsforening kan delege-re porteføljepleje (kapitalforvaltning) og investeringsrådgiv-ning til investeringsforvaltningsselskaber og værdipapir-handlere, det vil sige pengeinstitutter og fondsmæglerselska-ber med tilladelse i henhold til § 14, jf. § 9, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed. Værdipapirhandleren skal have tilla-delse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje eller give in-vesteringsrådgivning. Investeringsforeningen kan også dele-gere opgaver til tilsvarende udenlandske virksomheder.

Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt ogomfatter her alle de funktioner, der kan være forbundet medat udføre investering og forvaltning af en investeringsfor-enings formue, herunder forbundet med selve beslutningenom at foretage en given investering, hvis betingelserne foren aftale om skønsmæssig porteføljepleje er til stede. Besty-relsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksom-hed, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som ikke er de-potselskab for investeringsforeningen eller et andet selskab,hvis interesser kan være i strid med foreningens og dens in-

vestorers interesser. Der henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 48, hvorefter der påhviler bestyrelsen og in-vesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselska-bet en særlig pligt til at tage højde for interessekonflikter.Med delegationen af investeringsforvaltningen kan der ogsåvære tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, ud-vælgelse af værdipapirer som baggrund for investeringsråd-givning m.v. En investeringsforening kan som hidtil indgåaftale om investeringsrådgivning med andre.

Det foreslås, at en investeringsforening skal sikre sig, atde virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, erkvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opga-ver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investerings-forvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virk-somheder, som har tilladelse til eller er registrerede medhenblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 48, stk. 3, og somer underlagt tilsyn. Forslagets formulering svarer til artikel13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet.

Udtrykket »investeringsforvaltningen« er således UCITS-direktivets formulering, der er et bredere udtryk end investe-ringsrådgivning og porteføljepleje.

Kravet om tilsyn indebærer, at den pågældende virksom-hed har tilladelse til at udføre investeringsforvaltning, her-under skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 9 i lov om finansielvirksomhed, eller investeringsrådgivning, jf. § 343 c, jf. §343 a i lov om finansiel virksomhed, eller tilsvarende uden-landske virksomheder. Bestyrelsen skal i denne forbindelsetage stilling til såvel den virksomhed, der udfører portefølje-pleje eller investeringsrådgivning, som aftalens indhold. Og-så ved delegation af andre opgaver er det en forudsætning,at den virksomhed, der skal udføre opgaven, er under tilsyn,når der er tale om tilsynsbelagte opgaver. Det gælder f. eks.handel med finansielle instrumenter for investeringsforenin-gen og formidling af dens andele. Begge dele kræver en til-ladelse som værdipapirhandler.

Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsforenin-gens virksomhed udføres mere effektivt som følge af dele-gationen. Foreningen skal altid administreres i investorernesinteresse. Det betyder, at delegation af opgaver ikke må føretil, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af de dele-gerede opgaver på bekostning af investorernes interesse.

Stk. 2 foreslår, at den virksomhed, som investeringsfor-eningen har delegeret opgaver til, kun med tilladelse fra for-eningens bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegereopgaver til andre og kun, hvis denne delegation medfører enmere effektiv administration af foreningens virksomhed, jf.dog § 48, stk. 9. Forslaget er en konsekvens af, at en inve-steringsforening kun må delegere opgaver til virksomheder,der er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældendeopgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må vi-deredelegere de delegerede opgaver eller dele heraf til enanden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ik-ke selv har kvalificerede medarbejdere på det pågældendeområde, burde investeringsforeningen ikke have indgået af-talen med denne investeringsrådgiver eller værdipapirhand-ler. Det er et udtrykkeligt krav, at videredelegeringen skaleffektivisere administrationen. Det medfører blandt andet, at

129

den oprindelige investeringsrådgiver som mellemled ikkemå forhøje omkostningerne. Det betyder, at delegation afopgaver skal medføre en merværdi for foreningen. Delegati-onen må ikke føre til, at andres interesser tilgodeses ved de-legationen på bekostning af investorernes interesse. Der ertale om direktivbestemt regulering, jf. artikel 30, stk. 1, jf.artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direktivet.

Efter lovforslaget kan delegation af opgaver ske til virk-somheder, der er under dansk eller udenlandsk tilsyn, mendelegationen må efter stk. 3 ikke hindre et effektivt tilsynmed investeringsforeningen, forhindre foreningens forvalt-ning i at virke eller medføre, at foreningen ikke bliver for-valtet i investorernes interesse. Det betyder, at delegation afopgaver aldrig må føre til, at der opstår uklarhed om, hvemder udfører en given opgave, eller til en uigennemsigtig ellerpå anden måde uhensigtsmæssig forvaltning af en forening.

Forslaget til stk.4, svarer til § 64, stk. 4, i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., der er en gennemførelseaf UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra d. Forslagetmedfører, at investeringsforeninger kun kan delegere opga-ver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksom-heder, der er under tilsyn af myndigheder, som Finanstilsy-net kan samarbejde med. Udgangspunktet er, at Finanstilsy-net kan samarbejde med myndigheder, der er medlemmer afden internationale organisation for værdipapirtilsyn, IOSCO(International Organization of Securities Commissions).Medlemskabet indebærer, at medlemmerne følger IOSCO’sstandarder og har tilsluttet sig en resolution om samarbejde.


ringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 30,jf. artikel 13, stk. 1, litra f og g, blev gennemført i dansk ret.Bestemmelsen gælder for investeringsforeninger, men ikkelængere for specialforeninger og hedgeforeninger.

Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening ved aftalerom delegation skal sikre sig, at delegationen foregår på så-danne vilkår, at foreningens ledelse hele tiden kan overvåge,hvordan og om den virksomhed, som opgaven er uddelege-ret til, udfører opgaven i overensstemmelse med aftalen.Den foreslåede bestemmelse understreger, at selvom en op-gave er uddelegeret, hviler ansvaret for dens korrekte udfø-relse stadig på foreningens ledelse. Det er foreningens pligtat sikre sig, at delegering af opgaver ikke forhindrer ledelseni at bevare det overblik over opgavernes udførelse, som ernødvendigt for at varetage den daglige ledelse og drift afforeningen.

Det fremgår dels af stk. 2, at en investeringsforening på ethvilket som helst tidspunkt skal kunne give yderligere in-strukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegerettil, dels at foreningen skal kunne opsige aftalen om delegati-on med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens inte-resse. Bestemmelsen medfører, at en investeringsforeningkun kan indgå aftaler om delegation af opgaver indeholden-de vilkår, hvorefter foreningen til enhver tid kan give kon-krete instrukser om, hvorledes opgaven skal udføres. En in-vesteringsforening kan ikke indgå aftaler om delegation på

vilkår om, at aftalen altid skal opsiges med et vist varsel.Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettiger forenin-gen til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis le-delsen skønner, at det er i foreningens interesse. Denne ad-gang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forvekslesmed adgang til at ophæve en aftale som følge af mislighol-delse.

Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinderfor, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, som dækker de nor-malt forventede situationer, når blot der er en adgang for in-vesteringsforeningen til at opsige aftalen med øjeblikkeligvirkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at par-terne aftaler, at foreningen skal betale en kompensation tilden virksomhed, som aftalen er indgået med, hvis forenin-gen opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen omøjeblikkelig opsigelse. Sådanne kompensationsklausulerskal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold.Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, atde reelt fratager en investeringsforening muligheden for atopsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning.Det følger af lovforslagets § 48, stk. 4, at delegation skalmedføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed.Dette krav er ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at forenin-gen kommer til at betale den opsagte part, f. eks. en investe-ringsrådgiver, honorar i en længere periode efter opsigelsen,der skal være i foreningens interesse. Foreningen skal der-udover samtidig betale for anden investeringsrådgivning. Fi-nanstilsynet vil kunne nægte en ny investeringsforening til-ladelse, hvis en aftale om f. eks. porteføljepleje eller investe-ringsrådgivning indeholder vilkår, der er urimelige. Er dertale om en forening, der allerede udøver virksomhed, vil Fi-nanstilsynet med hjemmel i lovforslagets § 161 kunne påby-de foreningen at ændre aftalen med henvisning til, at delega-tionen ikke effektiviserer foreningens virksomhed, jf. § 48,stk. 4.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og gælder for in-vesteringsforeninger, men ikke længere for specialforenin-ger og hedgeforeninger. Bestemmelsen i § 47 i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte artikel30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet.

Efter stk. 1 skal en investeringsforening, dens investe-ringsforvaltningsselskab eller dens administrationsselskabsenest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegati-on underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betin-gelser. Det samme gælder aftaler om videredelegation. Un-derretningen skal være skriftlig og kan foregå ved, at inve-steringsforeningen sender aftalen til Finanstilsynet. Pligtentil at underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation be-tyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådanne aftaler,men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af,om ledelsen varetager administrationen af den pågældendeforening på en forsvarlig måde.

130

Bestemmelsen vedrører ikke delegation af den daglige le-delse, idet Finanstilsynet skal godkende denne delegation, jf.lovforslagets § 22.

Det foreslåede stk. 2 indeholder hjemmel til, at Finanstil-synet kan udstede regler om delegation. Hjemlen erstatterden gældende § 33, stk. 9, hvorefter Finanstilsynet fastsætternærmere regler om, hvad der er kerneopgaver og om, at for-eningen skal følge op på delegerede opgaver. Endvidere er-statter bestemmelsen den gældende § 47, stk. 2, hvorefterFinanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelses-pligtens omfang og dens form.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, indeholder hjemmel til, at Fi-nanstilsynet kan udstede nærmere regler for, hvornår betin-gelserne i stk. 1 og de foreslåede § 48, stk. 2-4 og 6, og §§64 og 65, er opfyldt. Finanstilsynet får dermed mulighed forat fastsætte regler om investeringsforeningers delegationsvarende til det, der gælder for forvaltere af alternative inve-steringsfonde, dog tilpasset direktivernes og virksomheder-nes forskellighed.

Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation afopgaver, der kræver tilladelse efter den finansielle lovgiv-ning, som Finanstilsynet skal underrettes om, jf. stk. 2, nr. 3,om væsentlighed. Der er for eksempel også mulighed for atfastsætte regler om, at bestyrelsen for eksempel ikke skaltræffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsfø-ringen til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, menkan fastsætte en standardaftale. Finanstilsynet skal ikke un-derrettes om hver enkelt aftale om delegation af markedsfø-ringen af andele på standardvilkår. Investeringsforeningeneller investeringsforvaltningsselskabet skal kun underretteFinanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væ-sentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsrådgiv-ning, porteføljepleje m.v. (investeringsforvaltning), angårdisse områder danske UCITS’ kernevirksomhed og udgør envæsentlig del af omkostningerne, hvorfor Finanstilsynet skalorienteres om den enkelte aftale.

Endvidere fastsætter Finanstilsynet med hjemmel i detforeslåede stk. 2, nr. 2, nærmere regler for, hvornår et inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab iforhold til foreningen anses for at have delegeret opgaver iet sådant omfang, at selskabet må anses som et tomt selskabefter den foreslåede § 48, stk. 7. Det er et krav i UCITS-di-rektivet. Det vil altid være sådan, at en forening ikke kan de-legere ansvaret for den daglige ledelse til andre end investe-ringsforvaltningsselskabet. Det samme gælder for de opga-ver, som investeringsforeningen delegerer. Det er altid inve-steringsforeningens bestyrelse og investeringsforvaltnings-selskabets direktør, der har ansvaret for den daglige ledelse,som har ansvaret for de delegerede opgaver. Endvidere vilreglerne afspejle, at en investeringsforening vil kunne dele-gere flere administrative opgaver, hvis investeringsforvalt-ningsselskabet udfører alle opgaver i forbindelse med inve-steringsforvaltningen selv.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, får Finanstilsynet hjem-mel til at udstede nærmere regler for, hvilke opgaver derskal anses om væsentlige i relation til reglerne om delegati-on. For så vidt angår investeringsforvaltningen, herunder in-

vesteringsrådgivning og porteføljepleje angår disse områderdanske UCITS’ kernevirksomhed og udgør en væsentlig delaf omkostningerne, hvorfor opgaverne altid vil være væsent-lige opgaver. Andre eksempler på væsentlige opgaver erkontrol af, at lovgivningen overholdes, fastsættelse og kon-trol af den indre værdi samt udarbejdelse af årsrapporter ogindberetninger til Finanstilsynet. I den anden ende af spekte-ret er opgaver, der kan udføres af virksomheder, der ikke erunder tilsyn.

Afsnit V

Til kapitel 9


dende lov om investeringsforeninger m.v., bortset fra at spe-cialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet.Bestemmelsen i § 48 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. gennemførte artikel 88 i UCITS-direktivet.

Forbuddet i forslagets stk. 1 mod, at en dansk UCITS yderlån eller stiller garanti konkretiserer en af de generelle græn-ser for »investeringsforeningsvirksomhed«, som også omfat-ter SIKAV’er og værdipapirfonde, og som allerede følger aflovforslagets kapitel 3. Bestemmelsen er ikke til hinder for,at danske UCITS erhverver værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter eller andre af de i kapitel 14 nævnte instrumen-ter.

I stk. 2 foreslås, at en dansk UCITS kan påtage sig denhæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ik-ke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5pct. af en afdelings formue. Formålet med bestemmelsen erat give danske UCITS mulighed for at deltage i nytegning,hvor tegningsreglerne er udformet på en sådan måde, at be-talingen skal erlægges i rater eller hele betalingen udskydes.Den, der i disse tilfælde ikke giver tilsagn om at hæfte for defremtidige betalinger, kan ikke være med i nytegningen. Be-stemmelsen giver ikke mulighed for, at en dansk UCITS på-tager sig en emissionsgaranti.


dende lov om investeringsforeninger m.v., men omfatter ik-ke længere specialforeninger. Bestemmelsen i § 49 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførteartikel 83 i UCITS-direktivet.

Forbuddet i stk. 1 mod at optage lån, bortset fra de i stk. 2nævnte tilfælde, skal ses på baggrund af, at danske UCITSskal opfylde formålsbestemmelserne i § 3, stk. 1. Ved lånforstås i denne bestemmelse udelukkende lån af penge. Vær-dipapirlån m.v. er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2 undtager fra forbuddet i stk. 1, idet en dansk UCITSpå vegne af en afdeling og med Finanstilsynets tilladelse in-den for visse grænser kan optage lån. Det er formuens stør-relse i den enkelte afdeling ved låneoptagelsen, der er afgø-rende for beregningen af den fastsatte begrænsning. Da vær-dipapirfonde ikke er juridiske personer, er det værdipapir-fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrati-

131

onsselskab, der på afdelingens vegne optager lånet, jf. § 8,stk. 4. Det er afdelingen, der hæfter for lånet, når danskeUCITS optager lån for en afdeling.

For at en dansk UCITS på vegne af en afdeling kan optagelån, skal tre betingelser være opfyldt: For det første skal detfremgå af den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestem-melser, om og i bekræftende fald hvilken slags lån, jf. stk. 2,nr. 1 og 2, den danske UCITS kan optage på vegne af sineafdelinger. For det andet skal Finanstilsynet give tilladelse.For det tredje skal den danske UCITS i sit prospekt oplyse,at den forventer at udnytte muligheden for at optage lån.

Efter stk. 2, nr. 1 kan en dansk UCITS på vegne af en af-deling optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingensformue for at indløse medlemsandele, for at udnytte teg-ningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåedehandler.

Finanstilsynet kan således give en dansk UCITS tilladelsetil på vegne af en afdeling at optage kortfristede lån for atkunne indløse andele på en investors anmodning. Det er al-mindeligt, at de værdipapirer, som afdelingen skal afhændefor at indløse investors andele, bliver stillet til sikkerhed forlånet. Lån til indløsning af andele bør optages med forsigtig-hed, da der er risiko for, at det senere salg af afdelingens fi-nansielle instrumenter ikke kan gennemføres til kurser, dersvarer til indløsningskursen. Derfor skal danske UCITS efterFinanstilsynet praksis søge om tilladelse hver gang, de øn-sker at optage lån til indløsning af investorers andele. Forbl.a. at modvirke den nævnte kursrisiko, er adgangen til atoptage lån begrænset til 10 pct. af afdelingens formue. Hid-til har investeringsforeningerne kun sjældent anvendt dennemulighed for at optage lån, idet der også er mulighed for atudsætte indløsning af andele, jf. § 74, stk. 2.

Endvidere giver nr. 1 som nævnt mulighed for at optagekortfristede lån for at udnytte tegningsrettigheder. En danskUCITS vil også kunne stille sikkerhed for lån til udnyttelseaf tegningsrettigheder i de erhvervede aktier. Denne mulig-hed for at optage lån anses for ubetænkelig, men er hidtilkun anvendt i meget begrænset omfang. Finanstilsynet erindstillet på at anlægge den praksis at meddele »stående« til-ladelser til denne form for lån, det vil sige, at den danskeUCITS ikke skal søge om tilladelse hver gang, den skal op-tage et lån.

Endelig giver nr. 1 mulighed for, at en dansk UCITS påvegne af en afdeling optager kortfristede lån til midlertidigfinansiering af kortfristede handler. Baggrunden for bestem-melsen er f. eks. at give danske UCITS mulighed for at af-vikle en afdelings køb af værdipapirer, selvom et samtidigtsalg af værdipapirer ikke har kunnet gennemføres til tiden.Tidligere kunne det medføre ubevilgede overtræk, der erlån, som en investeringsforening ikke måtte »optage«, jf.forbuddet i stk. 1. Finanstilsynet har praksis for at give »stå-ende« tilladelser til denne form for lån.

Fælles for de tre former for lån er som nævnt, at de skalvære kortfristede og ikke må få karakter af en løbende kas-sekredit. Bestemmelsen giver derfor ikke mulighed for, at en

afdeling kan investere for lånte midler, idet der reelt villevære tale om gearing, hvilket er ulovligt.

I stk. 2, nr. 2, foreslås det, at en dansk UCITS med Fi-nanstilsynets tilladelse på vegne af en afdeling kan optagelån til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævettil udøvelse af den danske UCITS’ virksomhed. Investe-ringsforeningerne har hidtil stort set ikke benyttet denne mu-lighed i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Det, at den danske UCITS i givet fald optager et sådantlån på vegne af en afdeling, afspejler, at danske UCITS ikkeselv har en kapital eller formue. Alle investorernes midler ersamlet i de afdelinger, som de har købt andele i. Bestemmel-sen forventes ikke at blive anvendt i praksis af danskeUCITS, idet det næppe vil være »absolut påkrævet« at er-hverve fast ejendom, blandt andet fordi de fleste danskeUCITS bliver administreret af investeringsforvaltningssel-skaber, der ikke er ejet af de danske UCITS, som de admini-strerer.

I stk. 3 foreslås det, at de i stk. 2 nævnte lån tilsammenhøjst må udgøre 15 pct. af en afdelings formue.

Til § 69Den foreslåede bestemmelse om forbud mod salg af vær-

dipapirer m.v. uden dækning viderefører § 50 i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v., men omfatter ikkelængere specialforeninger. Bestemmelsen i § 50 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførte arti-kel 89 i UCITS-direktivet.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af danske UCITS’formål og placeringsreglerne. Danske UCITS’ formål erblandt andet at placere investorernes midler i værdipapirer,pengemarkedsinstrumenter eller andre af de i lovforslagetskapitel 14 nævnte instrumenter og efter et princip om risiko-spredning, jf. kapitel 15. Formålet er ikke at udføre eller del-tage i handler af spekulativ karakter.

Artikel 89 i UCITS-direktivet fastsætter, at en UCITS ik-ke må foretage handel uden dækning med værdipapirer,pengemarkedsinstrumenter, eller andre af de i artikel 50, stk.1, litra e, nævnte finansielle instrumenter, andele i investe-ringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og visse pen-gemarkedsinstrumenter, der ikke handles på et reguleretmarked. Bestemmelsen medfører, at danske UCITS blandtandet ikke må foretage »short selling« af de nævnte finan-sielle instrumenter. Formålet er at beskytte investorer i dan-ske UCITS mod de særlige risici, som »short selling« kanmedføre.


dende lov om investeringsforeninger m.v., men gælder ikkelængere for specialforeninger og hedgeforeninger.

Det foreslås, at en dansk UCITS, som investerer i instru-menter uden for et reguleret marked, jf. definitionen i forsla-gets § 2, nr. 17, eller et andet marked, jf. definitionen i for-slagets § 2, nr. 18, skal sikre, at den pris, som handlen gen-nemføres til, er den samme eller mere fordelagtig end denpris, der kunne opnås på det pågældende marked.

132

Det følger af forslaget, at en dansk UCITS køb og salg af»børsnoterede« finansielle instrumenter som hovedregelskal foretages på et reguleret marked i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om marke-der for finansielle instrumenter (MiFID)’s forstand eller etandet marked, der er reguleret, regelmæssigt arbejdende, an-erkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af MiFID’sdefinition af et reguleret marked. Hvis handler gennemføresuden for de nævnte markeder, skal de gennemføres til sam-me eller en mere fordelagtig pris end den, der kunne opnåspå det pågældende marked. Ved handel med andre aktiver,herunder pantebreve, skal handlen ske til priser, der ikke ermindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

I medfør af § 106, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om finansielvirksomhed, påhviler det depotselskabet at påse, at dennebestemmelse overholdes og i øvrigt også, at handel medblandt andet pantebreve foretages til priser, der ikke er min-dre fordelagtige end dagsværdien.


ringsforeninger m.v. om erhvervelse af løsøre og fast ejen-dom, men omfatter ikke længere specialforeninger og hed-geforeninger. § 52 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets artikel 50, stk.3.

I bestemmelsen, foreslås det, at en dansk UCITS må er-hverve løsøre og fast ejendom, der er absolut påkrævet forudøvelsen af dens virksomhed. Det påhviler bestyrelsen atvurdere, om anskaffelse af en fast ejendom er forsvarligt seti forhold til den danske UCITS’ drift. Det er ikke en bestem-melse, der hidtil har haft nogen særlig betydning i praksis,da den kun har været anvendt i et enkelt tilfælde. Det er al-mindeligt, at investeringsforeninger bliver administreret afinvesteringsforvaltningsselskaber, der driver virksomhed fralejede lokaler eller selv lejer lokaler.

Derimod har det været almindeligt, at en investeringsfor-ening, der ikke har indgået aftale med et investeringsforvalt-ningsselskab, selv har anskaffet det nødvendige løsøre for atkunne drive foreningen.


dende lov om investeringsforeninger m.v. om emission afandele, bortset fra, at specialforeninger og hedgeforeningerikke længere er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at det er en investeringsforenings og en SI-KAV’s bestyrelse, der træffer beslutning om emission af an-dele i en afdeling af en investeringsforening eller SIKAV.For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningenom emission af andele i en afdeling af investeringsforvalt-ningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.Det er således en dansk UCITS’ bestyrelse, der træffer be-slutning om, hvornår en afdeling skal være åben for tegningaf andele eller ej. Som nævnt er det bestyrelsen i investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,der træffer beslutning om emission af andele i en afdeling af

en værdipapirfond. Hidtil har investeringsforeninger normaltværet åbne for emission, fordi det oftest er i investorernesinteresse, at så mange som muligt investerer i en afdeling,da det medfører stordriftsfordele. Imidlertid har der været si-tuationer, hvor det er i de bestående investorers interesse, atder ikke kommer flere investorer i afdelingen. Endelig kander være afdelinger, hvor bestyrelsen ikke ønsker, at afdelin-gen løbende skal være åben for emission, f. eks. for at sparehandelsomkostninger i afdelinger, der ønsker en meget lavomsætning af aktiver.

Da det er bestyrelsen for en dansk UCITS, der er ansvarligfor en afdelings overordnede strategi, er det naturligt, at be-styrelsen træffer beslutning om, hvornår en afdeling skalforetage emission, og hvornår en afdeling skal være lukketfor nye investorer. Det samme gælder spørgsmålet, om enafdeling permanent skal være lukket for emission, f. eks. pågrund af forholdene på det marked, som afdelingen investe-rer på, eller på grund af eksempelvis skattereglerne.

I de situationer, hvor det kan være relevant for en danskUCITS at lukke for emission, er det typisk for at undgå, atde bestående investorer lider tab som følge af, at der udste-des nye andele. Endvidere kan visse afdelinger have et såspecialiseret investeringsområde, at bestyrelsen vurderer, atder ikke er flere relevante investeringer for afdelingen, hvor-for flere midler vil udvande investeringsstrategien. Modsatindløsning af andele er der ikke problemer i, at en danskUCITS undlader at foretage emission af nye andele, da detblot betyder, at investorer ikke kan købe flere andele i afde-lingen. Imidlertid vil investorer i en sådan situation kunnekøbe noterede andele via et reguleret marked.


ringsforeninger m.v., bortset fra at specialforeninger og hed-geforeninger ikke er omfattet. Bestemmelsen i § 54 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførteUCITS-direktivets artikel 85 og 87.

Det fremgår af stk. 1, at investorer kun kan tegne andele ien dansk UCITS’ afdeling mod samtidig betaling af emissi-onsprisen. Det er således udelukket at betale emissionspri-sen i rater. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den dan-ske UCITS kan modtage betaling i form af finansielle in-strumenter, der kan indgå i en afdelings formue, hvis afde-lingen efter den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbe-stemmelser kan investere i de omhandlede finansielle instru-menter. I sådanne tilfælde skal ledelsen i den danske UCITSsørge for, at de finansielle instrumenter, der tilgår formuen,værdiansættes således, at de øvrige investorers andele ikkeforringes.

Endvidere fremgår af det af stk. 1, 2. pkt., at tegning af an-dele ikke kan ske under forbehold eller til underkurs. Detsvarer til § 31 og § 153, stk. 2, i selskabsloven. Forbuddetmod tegning med forbehold medfører, at en andel ikke kantegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller atbestemte personer erhverver kapitalandele. Forbuddet modtegning til underkurs betyder, at andele ikke må tegnes til etbeløb, der er lavere end andelens pålydende, dvs. under kurs

133

100. For så vidt angår stykandele betyder forbuddet, at enstykandel ikke kan tegnes for et mindre beløb end den andelaf den samlede selskabskapital, som andelen repræsenterer.Kravet om kontant indbetaling finder ikke anvendelse påfondsandele. Fondsandele svarer til fondsaktier inden forselskabsretten. Det er generalforsamlingen, der træffer be-slutning om emission af fondsandele.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en danskUCITS at udsætte en emission af andele i en afdeling, hvisdet er i investorernes eller i offentlighedens interesse. Be-stemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at forhindre,at en afdeling får tilført yderligere midler fra investorer.Dette kan være relevant, såfremt Finanstilsynet konstaterer,at afdelingen ikke overholder lovgivningen eller sin investe-ringsprofil. Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor afde-lingens midler ikke er investeret i overensstemmelse med lo-vens placeringsgrænser, den danske UCITS’ vedtægter,fondsbestemmelser eller prospekt. Endvidere kan der væretale om, at den danske UCITS’ depotselskab ikke overhol-der sine pligter. Finanstilsynets påbud vil i givet fald sikre,at afdelingen ikke får tilført flere midler, før den danskeUCITS har lovliggjort forholdet. Adgangen til at give påbuder et mere fleksibelt redskab for Finanstilsynet end adgan-gen til at inddrage afdelingens eller den danske UCITS’ til-ladelse, jf. forslagets § 110, stk. 1, nr. 6, fordi det giver dendanske UCITS mulighed for at bringe forholdet i orden. Fi-nanstilsynet kan tilbagekalde et påbud om at udsætte emissi-onen, når forholdet er bragt i orden.

I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet fastsætter regler omberegning af emissionsprisen og om de oplysninger, som endansk UCITS skal offentliggøre herom. Finanstilsynet harmed hjemmel i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. udstedt bekendtgørelse om beregning af emissions- ogindløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i inve-steringsforeninger m.v., der fastsætter hvorledes investe-ringsforeninger m.v. skal beregne emissionsprisen og ind-løsningsprisen. Finanstilsynet vil med hjemmel i den fore-slåede bestemmelse udstede en bekendtgørelse, der ligesomden nuværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser omtre metoder til at beregne emissions- og indløsningspriser,nemlig dobbeltprismetoden, enkeltprismetoden og den va-riable enkeltprismetode.

Danske UCITS kan selv i deres vedtægter eller fondsbe-stemmelser fastsætte hvilken eller hvilke metoder, de vil an-vende til at fastsætte emissions- og indløsningsprisen i deresafdelinger og andelsklasser. Emissions- og indløsningspriserbliver fastsat på baggrund af andelenes indre værdi, uansethvilken metode afdelingen anvender og uanset om den dan-ske UCITS udsteder andele med pålydende (nominel) værdi,således som investeringsforeninger m.v. hidtil har gjort, el-ler om den danske UCITS udsteder stykandele, der blev ind-ført med lov nr. 557 af 18. juni 2012. Stykandele har ikke enpålydende værdi. Det skal fremgå af den danske UCITS’vedtægter eller fondsbestemmelser samt af prospektet, omden udsteder andele med en pålydende værdi eller stykande-le.

På samme måde skal den metode, som en dansk UCITSvil anvende til beregning af den indre værdi, fremgå af ved-tægterne eller fondsbestemmelserne samt af prospektet.

Når en afdeling udsteder andele med en pålydende (nomi-nel) værdi, fastsættes den indre værdi ved at dividere for-muens værdi på opgørelsestidspunktet med antallet af tegne-de (udstedte) andele. Formuen skal opgøres på emissions-tidspunktet efter de samme principper, som anvendes i års-rapporten.

Når en afdeling udsteder stykandele, fastsættes den indreværdi også ved at dividere formuens værdi på opgørelses-tidspunktet med antallet af tegnede (udstedte) stykandele.Formuen skal opgøres på emissionstidspunktet efter de sam-me principper, som anvendes i årsrapporten.

Ved opgørelse af formuen i årsrapporten opgøres værdienaf finansielle instrumenter til den senest noterede køberkurs,og andre aktiver ansættes til værdien i handel og vandel. Tilformuen medregnes indeståender i pengeinstitutter, modtag-ne udbytter og påløbne, ikke-forfaldne renter samt de øvrigeværdier, som den danske UCITS måtte råde over. Heri fra-drages eventuelle gældsposter og en forholdsmæssig andelaf årets ikkeafholdte omkostninger.

Andelenes indre værdi anvendes ved opgørelse af såvelemissions- som indløsningsprisen.

DobbeltprismetodenVed fastsættelse af emissions- eller indløsningsprisen ved

dobbeltprismetoden er udgangspunktet den indre værdi (net-toformuen).

Ved beregning af emissionsprisen tillægges den indreværdi et beløb til dækning af udgifter til køb af finansielleinstrumenter og nødvendige omkostninger ved emissionen,såsom et gebyr til dækning af administrationsomkostninger,herunder et eventuelt vederlag til et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, til en værdipapir-central, til tryknings- og annonceudgifter samt til provisiontil formidlere af emissionen såsom pengeinstitutter ogfondsmæglerselskaber.

Ved beregning af indløsningsprisen efter dobbeltprismeto-den fratrækkes den indre værdi et beløb til dækning af ud-gifter ved salg af finansielle instrumenter og nødvendigeomkostninger ved indløsningen, herunder et eventuelt ve-derlag til investeringsforvaltningsselskabet eller administra-tionsselskabet.

Ved dobbeltprismetoden fastsættes emissionsprisen påemissionstidspunktet og indløsningsprisen på indløsnings-tidspunktet. Emissionsprisen henholdsvis indløsningsprisenfastsættes således hver gang en dansk UCITS udsteder ellerindløser andele. Hovedprincippet bag dobbeltprismetoden erstørst mulig neutralitet i investorernes indbyrdes forhold. Daemissionsprisen og indløsningsprisen altid fastsætter andele-nes indre værdi plus et emissionstillæg eller fratrukket etindløsningsfradrag, betaler en ny investor omkostningerneved indtræden i en afdeling, mens den, der afhænder sineandele, selv betaler for sin udtræden af afdelingen. De øvri-

134

ge investorer i afdelingen kommer således ikke til at betalefor andres ind - og udtræden af afdelingen.

Da emissionsprisen anvendes til indkøb af finansielle in-strumenter forbliver forholdet mellem afdelingens formueog antallet af cirkulerende andele nøjagtigt det samme. Etudtrædende medlem modtager et kontant beløb, der i prin-cippet fremskaffes ved at sælge finansielle instrumenter, så-ledes at forholdet mellem formuens størrelse og antallet afandele er uændret. På den måde bevares neutraliteten mel-lem alle investorer.

Efter den gældende praksis fastsætter mange danskeUCITS flere gange dagligt emissions- og indløsningsprisensom nævnt ovenfor og meddeler dem til markedet (NasdaqOMX) som følge af, at de er noteret til handel på markedet.Endvidere offentliggøres priserne på de danske UCITS’shjemmesider. Efter UCITS-direktivets artikel 76 skal enUCITS offentliggøre emissions- og indløsningsprisen hvergang, de udsteder eller indløser andele, dog mindst to gangeom måneden.

De to priser meddeles til markedet, fordi en dansk UCITSikke på forhånd kan afgøre, om den i dagens løb vil blivestillet over for krav om emission eller indløsning. Det erensbetydende med, at den danske UCITS skal skønne, hvadde faktiske omkostninger ved emission eller indløsning vilblive. Der er således et vist element af usikkerhed ved om-kostningsfastsættelsen, således at matematisk neutralitetnæppe er en mulighed. Karakteristisk ved dobbeltprismeto-den er, at investeringsomkostningerne betales af de investo-rer, der udløser dem, hvilket forekommer retfærdigt. Ulem-pen er, at foreningerne ikke er konkurrencedygtige i forholdtil pengeinstitutternes pensionspuljer og udenlandske inve-steringsordninger, hvor kunderne indtræder i på baggrund afen kurs beregnet på grundlag af den indre værdi, jf. det ne-denfor anførte om enkeltprissystemet.

I Danmark er der, i modsætning til i udlandet, en lang tra-dition for, at andele (investeringsbeviser) handles på fonds-børsen som værdipapirer. Danske UCITS, hvis andele er op-taget til handel på et reguleret marked, ved ikke, om demodtager anmodninger om emission eller indløsning og børderfor anvende dobbeltprissystemet for at beskytte deres af-kast, ligesom muligheden for spekulation fjernes. Den hand-lende investor er i princippet anonym, og den danske UCITShar ingen muligheder for efterfølgende at regulere sin pris ioverensstemmelse med de faktiske handelsomkostninger,men de har mulighed for at foretage et realistisk skøn. Detdanske system benævnes det buddrevne system.

EnkeltprismetodenEnkeltprismetoden tager også udgangspunkt i den indre

værdi. Muligheden for at bruge enkeltprismetoden blev ind-ført i Danmark, da lov om investeringsforeninger og special-foreninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.trådte i kraft den 1. januar 2004. Baggrunden var, at »singlepricing« (enkeltprismetoden) er almindelig i flere lande,hvorfor det blev betragtet som en konkurrencefordel at kun-ne anvende denne metode. Andele i investeringsinstitutter ernormalt ikke »børsnoterede« i udlandet. I stedet samler in-

vesteringsinstitutterne ordrer over en periode, for eksempeldagligt. Herefter fastsættes den indre værdi efterfølgende, såalle ind - og udtrædende investorer afregnes til den sammepris. Da investoren ikke kender prisen på ordretidspunktet,er der ikke mulighed for at spekulere mod systemet. Dettesystem kaldes det ordredrevne system. I danske pengeinsti-tutters puljeordninger, hvor enkeltprismetoden anvendes, til-melder kunderne sig typisk i løbet af en måned og deltager ipuljen fra det næste månedsskifte. De kender ikke prisenved indtræden i puljen på forhånd. Enkeltprismetoden an-vendes som nævnt sædvanligvis i udenlandske investerings-institutter, der ofte er investeringsfonde, der fastsætter enenkelt pris hver dag, »single pricing«.

Danske UCITS, der benytter enkeltprismetoden, skal efterden gældende bekendtgørelse om beregning af emissions-og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele iinvesteringsforeninger m.v., på forhånd fastsætte et ellerflere tidspunkter for opgørelse af den indre værdi af andele-ne. Ved anmodning om emission og indløsning af andele,skal den danske UCITS ved afregningen til investorernefastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til den indreværdi på det førstkommende opgørelsestidspunkt. »Singlepricing« af en andel er baseret på den indre værdi uden til-læg eller fradrag.

Når enkeltprismetoden anvendes, betaler nye investorersåledes ikke de handelsomkostninger, der udløses af deresindtræden i den danske UCITS, ligesom investorerne ikkebetaler omkostninger ved udtræden og derfor modtager denfulde indre værdi. Omkostningerne afholdes i stedet af denformue, der ved emission i forvejen er i den danske UCITSog der ved indløsning forbliver i den danske UCITS.

Modificeret enkeltprismetodeDer findes en variant af enkeltprismetoden som kaldes

modificeret enkeltprismetode. Ved den modificerede enkelt-prismetode, opgøres emissionspris og indløsningspris somudgangspunkt også til den indre værdi. Hvis en periodes net-toemissioner eller nettoindløsninger overstiger et af besty-relsen fastsat antal andele skal emissionsprisen henholdsvisindløsningsprisen tillægges henholdsvis fratrækkes et beløbtil dækning af handelsomkostninger forbundet med emissio-nen henholdsvis indløsningen. Bestyrelsen fastsætter størrel-sen på beløbet, der skal dække handelsomkostningerne. An-vendelse af denne prisberegningsmetode giver en danskUCITS mulighed for at behandle omkostninger forbundetmed særligt store emissioner eller indløsninger, så disse ikkebelaster den ved emissioner i forvejen værende formue ogden ved indløsninger blivende formue.


dende lov om investeringsforeninger m.v. bortset fra, at spe-cialforeninger og hedgeforeninger ikke længere er omfattet.Bestemmelsen i § 55 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets artikel 60, stk.3, og artikel 84.

Forslaget understreger det fundamentale princip, atUCITS skal indløse investorernes andele efter anmodning.

135

Det betyder, at en investor altid kan afhænde sine andeleuanset, om der er købere til andelene eller ikke. I praksis fårinvestorerne ikke deres andele indløst ved henvendelse tilden danske UCITS. Den danske UCITS vil i stedet haveindgået en aftale med depotselskabet og eventuelt andrepengeinstitutter om, at de køber investorernes andele i dendanske UCITS, hvorefter den danske UCITS indløser ande-lene, hvis depotselskabet m.fl. ikke ønsker at erhverve ande-lene til sig selv og det ikke er muligt at sælge andelene tilandre investorer.

I stk. 2 bestemmes det, at en dansk UCITS kan udsætteindløsningen af andele, når den indre værdi ikke kan fast-sættes på grund af markedsforhold, eller når den danskeUCITS af hensyn til den lige behandling af investorerneførst kan fastsætte den indre værdi, når den har realiseret detil indløsningen af andelene nødvendige aktiver. Denne ad-gang til at udsætte indløsningen har til formål at skabe et ro-ligt salg af aktiver. Dermed skabes der ikke uro om den dan-ske UCITS’ forhold ved turbulente markedsforhold ellerusædvanligt store indløsninger, der medfører, at afdelingenhar brug for længere tid til at kunne sælge aktiver, før ind-løsningen kan ske.

Begrundelsen for at fastsætte bestemmelsen direkte i lo-ven i modsætning til tidligere (dvs. før ikrafttrædelsen af lovnr. 456 af 18. maj 2011), hvor den fremgik af vedtægterne,er dels at sikre, at en dansk UCITS altid har adgang til at ud-sætte indløsning, når der behov for det. Adgangen til at ud-sætte indløsningen, medfører bedre mulighed for, at investo-rerne behandles ens og dermed en højere grad af investorbe-skyttelse.

I henhold til stk. 3 kan et feederinstitut udsætte indløsningaf andele, hvis masterinstitut, som feederinstituttet (den dan-ske UCITS) investerer i, på eget initiativ eller efter Finans-tilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud, harudsat sin indløsning af andele. Forslaget er en konsekvensaf, at en afdeling af en dansk UCITS, der investerer somfeederinstitut, ikke kan afhænde sine andele i masterinstitut-tet, når masterinstituttet har udsat indløsning af andele, lige-som det ikke er muligt for feederinstituttet at fastsætte denindre værdi.

Af stk. 4 fremgår det, at en dansk UCITS straks skal un-derrette Finanstilsynet, såfremt den danske UCITS udsætterindløsning af andele i en afdeling og redegøre for årsagen tiludsættelsen.

Endvidere skal en dansk UCITS i medfør af stk. 5 straksefter udsættelse af indløsning af andele underrette de kom-petente myndigheder i de andre medlemslande af Den Euro-pæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, hvor den danske UCITS markeds-fører sine andele, om udsættelsen.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan påbyde en danskUCITS at udsætte indløsning af andele, hvis det er i investo-rernes eller offentlighedens interesse. Bestemmelsen tænkesanvendt i ekstraordinære situationer som politisk eller øko-nomisk uro eller usædvanlige markedsforhold, som genereltkan forhindre eller vanskeliggøre beregningen af den indre

værdi og dermed også fastsættelse af emissions- og indløs-ningsprisen.

Endvidere kan Finanstilsynet påbyde en dansk UCITS atudsætte indløsning af andele i en afdeling, når det er påkræ-vet på grund af den danske UCITS’ egne forhold, herunderformueforhold eller andet, der gør det vanskeligt at beregneden indre værdi for dermed at beskytte såvel udtrædendesom blivende investorer. Som et eksempel kan nævnes, at enafdeling har placeret et forholdsvis stort beløb i et selskab,der standser betalingerne eller går konkurs. I andre EU-lan-de var der under den finansielle krise eksempler på, at »pen-gemarkedsfonde« ikke kunne værdiansætte deres pengemar-kedsinstrumenter, hvorfor de måtte udsætte indløsning afandele.

Hensynet til en afdelings investorer - såvel de udtrædendesom de tilbageblivende – og offentligheden kan således gøredet påkrævet, at Finanstilsynet påbyder den danske UCITSat udsætte indløsningen, hvis det er vanskeligt eller umuligtat værdiansætte eller sælge finansielle instrumenter. Udsæt-telsen vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil for-holdene normaliseres.

Stk. 7 giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte regler omberegning af indløsningsprisen og om de oplysninger, somen dansk UCITS skal offentliggøre herom. Forslaget svarertil den hjemmel, som Finanstilsynet har i forslagets § 73,stk. 3, om Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler omemissionsprisen og om de oplysninger, som en danskUCITS skal oplyse herom, hvorfor der henvises til bemærk-ningerne til denne bestemmelse, da principperne for fastsæt-telse af den indre værdi og for offentliggørelse af indløs-ningsprisen er de samme.


ringsforeninger m.v., bortset fra, at forslaget ikke omfatterspecialforeninger og hedgeforeninger.

Stk. 1 fastsætter, at en dansk UCITS, som ved beregningaf emissions- eller indløsningsprisen har begået fejl, der harmedført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere i emissions- ellerindløsningsprisen, skal begynde berigtigelsen af fejlen indenfor tre hverdage, efter at fejlen er opdaget. Endvidere skalden danske UCITS sørge for, at samtlige berørte investorerfår underretning om fejlen f. eks. ved skriftligt at underrettede navnenoterede investorer. Videre skal den danske UCITSoffentliggøre oplysninger om fejlen. Hensigten med forsla-get er at øge investorbeskyttelsen og sikre en bedre opfyl-delse af de internationale standarder, som IOSCO (Internati-onal Organization of Securities Commissions) har udstedtpå området. Den danske UCITS skal inden tre hverdage ind-berette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen skal inde-holde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskri-velse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejli fremtiden.

Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisenkan medføre, at investorerne har betalt en for høj eller forlav pris ved køb af andele eller har fået for meget eller forlidt ved salg af andele.

136

Fejl, som har medført en afvigelse i emissions- eller ind-løsningsprisen på mindre end 0,5 pct., anses for at medføreså små økonomiske konsekvenser for investorerne, at udbyt-tet for investorerne ved, at den danske UCITS berigtiger fej-len, ikke svarer til den danske UCITS’ omkostninger her-ved.

Underretning af de berørte investorer og offentliggørelseaf oplysninger om fejlen skal være påbegyndt inden trehverdage efter, at den danske UCITS har opdaget fejlen, dadet er et led i berigtigelsen. Endvidere skal den danskeUCITS undersøge, hvordan fejlen kunne opstå inden for trehverdage, men kan herefter anvende den tid, som er nødven-dig for at udføre de handlinger, som skal til for at berigtigefejlen. Alt efter fejlens karakter kan den nødvendige tid vari-ere. Det må således antages, at der er behov for kortere tidtil at rette almindelige regnefejl end til at rette fejl i værdian-sættelser af de mere komplicerede værdipapirer og finansiel-le instrumenter i afdelingens portefølje, eller hvis den dan-ske UCITS skal indhente oplysninger hos sine samarbejds-partnere.

Alt efter fejlens karakter kan en dansk UCITS berigtigefejlen ved at beregne fejlens nøjagtige omfang, og sikre atinvestorerne økonomisk stilles, som om fejlen ikke var sket.Således skal den danske UCITS tilbagebetale penge til inve-storerne, såfremt den emissionspris, investorerne har betalt,har været for høj. Omvendt skal investorer, der har betalt forlidt opkræves penge for differencen mellem den forkerte ogden korrekte kurs, idet afdelingens øvrige investorer ellerslider tab. Tvist om tilbagebetalingen skal løses efter danskerets almindelige obligationsretlige regler. Den danskeUCITS skal kompensere investorer, som har indløst deresandele til en kurs, der har været for lav. Endelig skal inve-storer, der er blevet indløst til en for høj kurs, opkræves dif-ferencen. Den danske UCITS kan også søge tabet dækkethos andre parter, der er ansvarlige for fejlen, f. eks. en kurs-leverandør, andre leverandører af serviceydelser, den danskeUCITS’ investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, en investeringsrådgiver, en porteføljeplejer (ka-pitalforvalter) eller en mægler. Endelig vil der være situatio-ner, hvor den danske UCITS’ investeringsforvaltningssel-skab, administrationsselskab eller andre vælger at dække ta-bet pr. kulance, f. eks. fordi rettelse af fejlen ikke står målmed de administrative og eventuelle retslige skridt, som etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabskal tage for at opkræve penge fra investorer.

Af praktiske årsager kan den danske UCITS kun sende enskriftlig underretning til de navnenoterede investorer, som erberørt af fejlen. Det skyldes, at den danske UCITS ikke erbekendt med de investorer, der ikke har noteret deres andelepå navn. Den danske UCITS skal derfor offentliggøre oplys-ninger om fejlen således, at de investorer, som ikke er nav-nenoterede, også kan få kendskab til fejlen. Offentliggørel-sen anses for at opfylde kravet om, at den danske UCITSsørger for, at berørte investorer får underretning om fejlen.Kravet om offentliggørelse kan anses for opfyldt ved dæk-kende omtale på den danske UCITS’ hjemmeside og udsen-delse af pressemeddelelse om fejlen. Danske UCITS, hvis

andele er optaget til handel på et reguleret marked skal of-fentliggøre en »fondsbørsmeddelelse« om fejlen. Offentlig-gørelse af oplysninger om fejl skal være tydelig uanset hvil-ken fremgangsmåde, de danske UCITS anvender. Det er så-ledes en forudsætning, at en dansk UCITS ikke forsøger atomgå kravet om offentliggørelse ved f. eks. at gøre det sværtfor offentligheden at finde oplysninger på hjemmesiden ellerved at formulere oplysningerne på en vanskeligt forståeligeller uklar måde.

Det forudsættes, at den danske UCITS tillige opfylder deforpligtigelser, som den måtte have, til at afgive oplysningerefter andre regler, f. eks. pligten til at offentliggøre oplys-ninger på et reguleret marked.

Branchen har aftalt en procedure, der skal sikre, at de be-rørte investorer får underretning om fejlen.

Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre værdiog af emissions- og indløsningskurser er en kerneopgave fordanske UCITS. Kerneopgaver anses for at være så vigtigefor en dansk UCITS’ drift. Fejl i forbindelse med beregningaf emissions- eller indløsningspriser anses som et svigt i dendanske UCITS’ evne til at drive sin virksomhed. Det bety-der, at grove eller gentagne fejl kan føre til, at Finanstilsynettilbagekalder en dansk UCITS tilladelse.

Det foreslåede stk. 2 giver Finanstilsynet adgang til atfastsætte nærmere regler om danske UCITS underretnings-pligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissi-ons- eller indløsningsprisen. Finanstilsynet har ikke udstedten bekendtgørelse med hjemmel i den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v., men hjemlen kan anvendes, så-fremt den nævnte aftale om proceduren for underretning afde berørte investorer bortfalder, for at sikre, at de berørte in-vestorer bliver underrettet. Hjemlen kan også anvendes til atfastsætte bestemmelser om, hvilke oplysninger, der skalfremgå af danske UCITS underretning til Finanstilsynet.


vesteringsforeninger m.v., der gennemfører UCITS-direkti-vets artikel 55, stk. 3. I bestemmelsen foreslås det, at når endansk UCITS investerer i andele i andre danske UCITS elleri udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte el-ler gennem delegation af det samme investeringsforvalt-ningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsfor-valtningsselskabet er knyttet til gennem fælles administrati-on eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indi-rekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet ellerdet andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsnings-gebyrer for den danske UCITS’ investering i andele i de an-dre danske UCITS eller udenlandske investeringsinstitutter.

Bestemmelsen skal sikre, at investorer i en afdeling i endansk UCITS, som investerer som beskrevet, ikke betaleromkostninger for den samme investering flere gange.

Til § 77

Det foreslås at videreføre § 58 i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel

137

66, stk. 2, er gennemført i dansk ret. I bestemmelsen foreslåsdet, at et masterinstitut ikke må opkræve tegnings- eller ind-løsningsgebyrer ved emission af andele til et feederinstituteller indløsning af et feederinstituts andele.


vesteringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets arti-kel 65, stk. 2, er gennemført i dansk ret. I bestemmelsenforeslås det, at hvis et feederinstitut, dets investeringsfor-valtningsselskab, administrationsselskab eller en person, derhandler på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer,provision eller penge ved feederinstituttets investering i an-dele i et masterinstitut, skal det modtagne beløb tilgå feede-rinstituttets aktiver.

Til kapitel 10


dende lov om investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse fastslår en pligt for en afde-

ling til at udstede dokumentation for en investors andel i af-delingens formue. Dokumentationen kan, når der er tale omen bevisudstedende afdeling, være investeringsbeviser, dersvarer til de aktiebreve, som et aktieselskab udsteder til akti-onærerne, eller en kontoudskrift fra et kontoførende institutvedrørende investorens andele registreret i en værdipapir-central. En dansk UCITS kan have såvel bevisudstedendesom kontoførende afdelinger. Når der er tale om en kontofø-rende afdeling, skal den danske UCITS føre et register overinvestorernes andele og udlevere en udskrift af registeret tilinvestorerne som dokumentation for investorernes andele afafdelingens formue.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at en afdeling skal afholde samtlige

omkostninger forbundet med udstedelse af andele m.v. gen-nem en værdipapircentral. Den danske UCITS skal indgå af-tale med et eller flere kontoførende institutter om, at inve-storerne i en afdeling på afdelingens regning kan få deresandele indskrevet og opbevaret der og få meddelelse om ud-bytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.

I stk. 2 foreslås det at investorerne selv har ret til at udpe-ge et kontoførende institut, der på afdelingens regning udfø-rer de nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelin-gen påtager sig opgaven for samme udgift, som afdelingenskulle have afholdt til et kontoførende institut, som afdelin-gen har indgået aftale med.

Til § 81Den foreslåede bestemmelse svarer delvist til § 62, stk. 1,

i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at såfremt en afdeling er be-

visudstedende, skal afdelingens beviser anses som negotia-ble gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, i relati-

on til eksstinktion af rettigheder ved overdragelse. Dettegælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i dendanske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser er tagetutvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbevisetlydende på, at det ikke er et omsætningspapir.

Afsnit VI

Til kapitel 11


dende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen opregner de elementer, som en årsrapport

skal bestå af. Bestemmelsen implementerer dermed artikel69, stk. 3, i UCITS direktivet, der fastslår, hvilke elementerårsrapporten som minimum skal indeholde. Bestemmelsenfastslår, at ledelsesberetningen og ledelsespåtegningen skalgives på UCITS niveau, mens årsrapporten skal indeholdesærskilt balance, resultatopgørelse og noter for hver enkeltafdeling i den danske UCITS.

Det er den danske UCITS, der er den regnskabspligtigeenhed. Flere danske UCITS under fælles administration kansåledes ikke udarbejde en fælles årsrapport, hvor en ellerflere af elementerne er fælles på tværs af de danske UCITS.Der skal udarbejdes separat ledelsesberetning for de enkelteUCITS. Flere danske UCITS’ årsrapporter kan godt udgivesi samme tryksag, men de elementer, der vedrører hver enkeltUCITS skal være samlet og fortløbende gengivet i doku-mentet og må ikke sammenblandes med elementer fra andreUCITS, ligesom enkelte elementer, eksempelvis ledelsespå-tegning og revisorpåtegning, ikke må vedrøre mere end enUCITS.

I modsætning til, hvad der kræves af virksomheder omfat-tet af regnskabsklasse C og D efter årsregnskabsloven, kræ-ver den foreslåede bestemmelse ikke, at årsrapporten skalindeholde en pengestrømsopgørelse. Det har hidtil væretvurderet, at en pengestrømsopgørelse ikke ville bidrage medyderligere information af betydning for investeringsforenin-gers regnskabslæsere. Pengestrømsopgørelse vil, hvis det pået senere tidspunkt skønnes nødvendigt, kunne kræves i ad-ministrative forskrifter.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 fastslås det, hvem der skal aflægge årsrapport for

en dansk UCITS. For investeringsforeninger er det bestyrel-sen og direktionen, der skal aflægge årsrapport. For SI-KAV’er er det bestyrelsen, der skal aflægge årsrapport. Forværdipapirfonde er det bestyrelsen for fondens investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal af-lægge årsrapport.

I stk. 2 fastslås det, at hvert enkelt ledelsesmedlem har an-svar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse medlovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber ivedtægter, fondsbestemmelser eller aftale. Endvidere harhvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan

138

revideres i tide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. En-delig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at års-rapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivnin-gen fastsatte frister.


dende lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslåede stk. 1 fastslår, at alle medlemmer af ledel-

sen skal underskrive en ledelsespåtegning, hvori medlem-merne erklærer, at de tre forhold nævnt under nr. 1, 2 og 3 eropfyldt. Med ledelsen menes de ledelsesmedlemmer, derfremgår af § 83, stk. 1. Ledelsespåtegningen skal være gen-givet i årsrapporten og alle de 3 nævnte forhold skal værenævnt i ledelsespåtegningen.

Der er ikke som tilfældet er med § 185, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed og § 9, stk. 1, i årsregnskabslovenforetaget henvisning til et eventuelt koncernregnskab som etforhold, der skal være omtalt i ledelsespåtegningen. Årsagener, at de eneste dattervirksomheder, som danske UCITS kanbesidde, er investeringsforvaltningsselskaber. Når det måtteforekomme, rejser der sig særlige problemer med udarbej-delse af et eventuelt koncernregnskab, når en dansk UCITShar flere afdelinger. Det er derfor ikke forudsat med lovfor-slaget, at danske UCITS, der besidder et investeringsforvalt-ningsdatterselskab, nødvendigvis skal udarbejde et koncern-regnskab. Regler for eventuelle koncernregnskaber, herun-der regler for hvornår koncernregnskaber eventuelt skal ud-arbejdes, kan fastsættes i bekendtgørelsesform i medfør afforslagets § 95, stk. 2. Det har hidtil ikke været fundet nød-vendigt at udstede sådanne regler. Bemyndigelsen vil også ifremtiden kun blive udnyttet, hvis der opstår konstruktioner,der gør koncernregnskaber nødvendige.

Det foreslåede stk. 2 kræver, at ledelsen i ledelsespåteg-ningen også skal erklære sig om eventuelle supplerende be-retninger i årsrapporten, jf. den foreslåede § 89.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, at et medlem af ledelsen ikkekan undlade at underskrive ledelsespåtegningen, selvommedlemmet måtte være helt eller delvis uenig i årsrapporten.Det pågældende ledelsesmedlem skal i givet fald påføre sinekonkrete grunde til sin uenighed i tilknytning til sin under-skrift.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensvarer til § 186 i lov om finansiel virksomhed og med vissesproglige tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven.

Bestemmelsen fastslår den såkaldte generalklausul, hvor-efter årsregnskabet skal give et retvisende billede. Kravetom det retvisende billede er en overordnet standard. Hvissærlige forhold i en dansk UCITS gør, at anvendelse af defastsatte regler for regnskabets udarbejdelse ikke er tilstræk-kelige til at give et retvisende billede i det konkrete tilfælde,skal regnskabet som fastsat i det foreslåede stk. 2 suppleresmed de yderligere oplysninger, der er nødvendigt for at op-fylde kravet om et retvisende billede. Normalt anses korrekt

anvendelse af de fastsatte regnskabsregler at føre til, at regn-skabet lever op til kravet om et retvisende billede.

Det foreslåede stk. 3 fastslår dog, at i helt særlige tilfældekan det være nødvendigt at fravige en konkret regel omregnskabets udarbejdelse for at leve op til kravet om et retvi-sende billede. En sådan fravigelse kræver en fyldestgørendebegrundelse i noterne med angivelse af den beløbsmæssigeindvirkning, som fravigelsen har på regnskabets poster. Eneventuel fravigelse af en regnskabsregel med henvisning tildet retvisende billede kan, hvis betingelsen for fravigelsenikke er fyldestgørende opfyldt, omgøres af Finanstilsynet.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensvarer til § 187 i lov om finansiel virksomhed og § 12 i års-regnskabsloven.

Bestemmelsen i stk. 2 fastlægger de overordnede krav tilde oplysninger, som en årsrapport skal indeholde for at leveop til kravet om et retvisende billede, jf. lovforslagets § 85.Bestemmelsen præciserer, at det er regnskabsbrugernes in-formationsbehov, der er vejledende for det retvisende bille-de. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages enkonkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapportenhar relevans for. For investeringsforeninger m.v. vil det pri-mært være investorernes og potentielle investorers informa-tionsbehov i forbindelse med disses beslutning om at placeremidler i foreningen eller afhænde andele.

I henhold til stk. 3 skal oplysningerne i årsrapporten delsvære relevante for regnskabsbrugerne, dels være pålidelige.Kravene om relevans og pålidelighed vil i mange tilfældevære modstridende. Eksempelvis vil købsprisen for et givetaktiv kunne fastslås helt pålideligt, men den aktuelle værdiaf aktivet, som der kan være usikkerhed forbundet med atfastsætte, vil være mere relevant for regnskabsbrugerne.Årsrapporterne må derfor udarbejdes ud fra et afbalancerethensyn til relevans og pålidelighed.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og fastlægger degrundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrap-porten. Bestemmelsen svarer endvidere til § 188 i lov om fi-nansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven.

Stk. 1 opregner de ni grundlæggende forudsætninger, somi alle tilfælde skal være opfyldt ved regnskabets udarbejdel-se, dvs. forudsætningerne om klarhed, substans frem for for-malitet, væsentlighed, going concern, neutralitet, periodise-ring, konsistens, bruttoværdi samt formel og reel kontinuitet.De nævnte forudsætninger skal lægges til grund ved udar-bejdelsen af årsrapporten, og der skal ikke specifikt henvisesi årsrapporten til, at de benyttes, netop fordi de er grundlæg-gende og dermed underforstået. Rækkefølgen i oplistningener ikke udtryk for nogen prioritering af vigtigheden af de en-kelte forudsætninger eller af deres indbyrdes forhold til hi-nanden.

139

Stk. 2 fastslår forudsætningen om reel kontinuitet, hvilketindebærer, at regnskabsår, opstilling og klassifikation af po-ster i regnskabet, den anvendte monetære måleenhed, meto-den for konsolidering samt metoderne for indregning oggrundlagene for måling som udgangspunkt skal være ufor-andrede fra år til år. Baggrunden er, at ændringer i disse for-hold vil vanskeliggøre sammenligning med andre årsrappor-ter og regnskabsbrugernes bedømmelse af udviklingen i for-eningen. Forudsætningen om reel kontinuitet kan fraviges,hvis der dermed opnås et retvisende billede, eller hvis detteer nødvendigt for at efterleve nye lovkrav.

Efter stk. 3 kan stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 fraviges i særligetilfælde. I sådanne tilfælde finder § 85, stk. 3, 2. pkt., anven-delse. Det vil sige, fravigelsen skal behørigt begrundes i no-terne og dens indvirkning på regnskabstallene skal oplyses.Det følger modsætningsvist, at stk. 1, nr. 1-5, ikke kan fravi-ges.

Til § 88Den foreslåede bestemmelse viderefører § 69, stk. 1, i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til §189 i lov om finansiel virksomhed med den forskel, der føl-ger af lovforslag nr. L 126 af 30. januar 2013 til lov om æn-dring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed, hvor-efter § 189, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslåsophævet.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at hovedreglen forværdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdian-sættes (måles) til dagsværdi. Begrebet dagsværdi er det dan-ske udtryk, der svarer til fair value på engelsk. Begrebet er ide internationale regnskabsstandarder (IFRS) defineret såle-des: »Dagsværdien er den pris, der vil blive modtaget vedsalg af et aktiv, eller som skal betales for at overdrage enforpligtelse ved en normal transaktion mellem markedsdel-tagere på målingstidspunktet«. Det er fastslået i bestemmel-sen, at Finanstilsynet har mulighed for at fravige hovedreg-len i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt imedfør af lovforslagets § 95. Reglen er formuleret således,for at Finanstilsynet dermed får mulighed for at udstederegnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fravegetfor bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper, for hvilke detendnu ikke er dansk eller international praksis at anvendedagsværdiprincippet. Det gælder eksempelvis for værdian-sættelsen af inventar og lignende, som efter de gældenderegler værdiansættes ud fra et kostprincip.

Til § 89Lovforslagets § 89 viderefører § 70 i den gældende lov

om investeringsforeninger m.v., og svarer til § 190 i lov omfinansiel virksomhed og § 14 i årsregnskabsloven.

Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddeleaf årsrapporten, jf. lovforslagets § 82.

Efter de gældende regler i § 62 i Finanstilsynets bekendt-gørelse om finansielle rapporter for investeringsforeningerm.v., som er udstedt i medfør af den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. § 70, har investeringsforeningerpligt til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar. Re-

degørelsen er som udgangspunkt en del af ledelsesberetnin-gen, men kan udarbejdes i form af en supplerende beretning.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 191i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er parallel til§ 15 i årsregnskabsloven. Forskellen i forhold til årsregn-skabsloven er, at det er obligatorisk for danske UCITS, atregnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret, mensvirksomheder omfattet af årsregnskabsloven frit kan vælgeden 12-månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte.

En dansk UCITS’ første regnskabsperiode begynder vedstiftelse af den danske UCITS, uanset den danske UCITSførst efterfølgende opnår tilladelse fra Finanstilsynet, oguanset den danske UCITS typisk ikke har aktivitet i denmellemliggende periode. Da kalenderåret ifølge det foreslå-ede stk. 1 er obligatorisk som regnskabsperiode, skal endansk UCITS’ første regnskabsperiode afsluttes førstkom-mende eller næstkommende 31/12, således at første regn-skabsperiode fra stiftelsesdatoen til regnskabets afslutning(31/12) er højst 18 måneder lang, jf. stk. 2.

En dansk UCITS’ eventuelle dattervirksomheder skal iføl-ge det foreslåede stk. 3 have samme regnskabsår som dendanske UCITS, medmindre det ikke er muligt på grund afforhold, som er ude af den danske UCITS’ eller dattervirk-somhedens kontrol. Hermed menes, at dattervirksomhedener underlagt regler i sit hjemland, der forhindrer, at den dan-ske UCITS kan fastlægge dattervirksomhedens regnskabs-periode.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 192i lov om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven.

Bestemmelsen fastslår, at regnskabet aflægges i danskekroner eller i euro. Det kan dog fastsættes i regler udstedt afFinanstilsynet, at danske UCITS, der udsteder beviser i enanden valuta end kroner eller euro, kan udarbejde regnska-bet i denne anden valuta. Det er ligeledes muligt efter be-stemmelsen, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for regn-skabets udarbejdelse i tilfælde, hvor enkelte afdelinger ellerenkelte andelsklasser udsteder beviser i andre fremmede va-lutaer. Det svarer til, hvad der allerede er muligt i medfør afden gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter forinvesteringsforeninger m.v.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensvarer til § 193 i lov om finansiel virksomhed og § 135, stk.1, 1. pkt., i årsregnskabsloven.

Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med bestem-melsen i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,at årsrapporten skal revideres af den danske UCITS’ ekster-ne revisorer.

140


dende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 194i lov om finansiel virksomhed med den forskel, at Finanstil-synet kun skal modtage ét eksemplar af den bestyrelsesgod-kendte årsrapport for en dansk UCITS.

Bestemmelsen, hvorefter årsrapporten og tilhørende revi-sionsprotokollat skal sendes til Finanstilsynet, så snart derforeligger godkendelse fra bestyrelsen, skal sikre, at Finans-tilsynet senest samtidig med, at den danske UCITS offent-liggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med den-ne.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensstk. 1 og 2 svarer til § 195, stk. 1 og 2, i lov om finansielvirksomhed.

I stk. 1 bestemmes det, at den reviderede og godkendteårsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplareruden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrappor-ten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder ef-ter regnskabsårets afslutning. Fristen på 4 måneder udsprin-ger af artikel 68, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Stk. 2 fastslår, at den indsendte årsrapport mindst skal in-deholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisions-påtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supple-rende beretninger som nævnt i § 89, skal disse sendes sam-men med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, såle-des at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beret-ninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »års-rapport«.

I stk. 3 bestemmes det, at Finanstilsynet videresender detene eksemplar af en investeringsforenings eller en SIKAV’sårsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offent-ligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.Årsrapporten skal også omfatte alle de enkelte afdelingersårsregnskaber, der ikke kan sendes enkeltvis til Erhvervssty-relsen. Bestemmelsen omfatter ikke en værdipapirfonds års-rapport, idet den udgør en del af et investeringsforvaltnings-selskabs årsrapport. Erhvervsstyrelsen kan ikke offentliggø-re årsrapporten selvstændigt, fordi en værdipapirfond ikke eren selvstændig juridisk person og derfor ikke er registreret iErhvervsstyrelsen.

Stk. 4 implementerer UCITS-direktivets artikel 75, stk. 1og 3, og bestemmer, at en dansk UCITS på begæring gratisskal udlevere den seneste reviderede årsrapport og den sene-ste halvårsrapport.

Stk. 5 implementerer UCITS-direktivets artikel 63, stk. 3.Efter den foreslåede bestemmelse skal et feederinstitut, derhar et udenlandsk master-institut sende master-instituttetsårsrapport og halvårsrapport til Finanstilsynet.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsensvarer til § 196 i lov om finansiel virksomhed.

Efter stk. 1 kan Finanstilsynet fastsætte mere detaljerederegler for årsrapportens indhold og form. Hjemlen vil blivebrugt til at fastsætte regler, der svarer til dem som gælder fordanske UCITS i dag i henhold til bekendtgørelse om finan-sielle rapporter for investeringsforeninger m.v. Det vil væreminimumskrav, der fastsættes i henhold til denne hjemmelog der er derfor mulighed for, at danske UCITS kan udvikleregnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformati-oner, der ikke er krævet i de regler Finanstilsynet fastsætter.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan udstede reglerfor koncernregnskaber. Det har hidtil ikke været fundet nød-vendigt at udstede sådanne regler, fordi ingen danskeUCITS har dattervirksomheder ud over eventuelle investe-ringsforvaltningsselskaber. Bemyndigelsen vil også i fremti-den kun blive udnyttet, hvis der opstår konstruktioner, dergør koncernregnskaber nødvendige.

Bemyndigelsen i stk. 3 kan udnyttes til at udstede reglerfor den halvårsrapport, som kræves i artikel 68, stk. 1, iUCITS-direktivet.

Da Erhvervsstyrelsen ikke kan offentliggøre en årsrapportfor en værdipapirfond selvstændigt, jf. bemærkningerne til §94, stk. 3, foreslås det i stk. 4, at Finanstilsynet bemyndigestil at fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af værdi-papirfondes årsrapporter. Bemyndigelsen kan blandt andetanvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvor værdipa-pirfondes årsrapport skal offentliggøres, hvordan den skaloffentliggøres, og hvad indholdet skal være. Reglerne vil ividest muligt omfang svare til det, der gælder for offentlig-gørelse af investeringsforeningers og SIKAV’ers årsrappor-ter.

Bestemmelsen i stk. 5 giver bemyndigelse til, at erhvervs-og vækstministeren kan fastsætte regler om fritagelse frakravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer. Imedfør af § 94, stk. 1, skal danske UCITS således indsendeden reviderede og godkendte årsrapport i to eksemplarer tilFinanstilsynet. Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng medbestemmelserne om digital kommunikation i §§ 185-187.


dende lov om investeringsforeninger m.v., og svarer til §197 i lov om finansiel virksomhed og § 161 i årsregnskabs-loven.

Bestemmelsen fastslår, at Finanstilsynets muligheder forat påtale overtrædelser og give påbud i forhold til danskeUCITS’ regnskabsaflæggelse ikke afviger fra de mulighe-der, som Erhvervsstyrelsen har i forhold til virksomheder,der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet ermed den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virk-somhed og i årsregnskabsloven, giver bestemmelsen mulig-hed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform overfor overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammen-hæng med overtrædelsens grovhed.

141


dende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 198i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med dengældende lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynettil at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysnin-ger til Finanstilsynet.

De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang væresammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsy-net vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samthyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for års-rapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættesi form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger, dersendes ud til de danske UICTS. Som altovervejende hoved-regel vil indberetningerne skulle foretages i elektroniskform, men Finanstilsynet kan dispensere herfra i henhold tilstk. 2.


dende lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 199i lov om finansiel virksomhed.

Årsregnskabsloven kræver for regnskabsklasse D og forde statslige aktieselskaber, at mindst én revisor skal værestatsautoriseret. Tilsvarende kræver lov om finansiel virk-somhed, at finansielle virksomheder og finansielle holding-virksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor.Efter de gældende regler kræves, at danske UCITS i lighedmed kravene til virksomheder i regnskabsklasse D og statsli-ge aktieselskaber, skal have mindst én statsautoriseret revi-sor. Det foreslås med lovforslaget at videreføre dette krav. Ihenhold til artikel 73 i UCITS-direktivet skal årsrapportenrevideres af en eller flere personer, der er bemyndiget til atforetage revision.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer desuden, atFinanstilsynet har mulighed for i særlige tilfælde at kræveen yderligere revisor udpeget.

Det foreslås i stk. 2, at revisorerne i en dansk UCITS tilli-ge skal være revisorer i den danske UCITS dattervirksomhe-der. Det er ikke et krav, men heller ikke udelukket, at revi-sorerne i en dansk UCITS tillige er revisorer i den danskeUCITS’ investeringsforvaltningsselskab. Hvis investerings-forvaltningsselskabet er et datterselskab følger det dog afbestemmelsen, at den danske UCITS’ revisorer tillige skalvære revisorer i investeringsforvaltningsdatterselskabet.

Det foreslås i stk. 3, at videreføre reglen om, at Finanstil-synet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet tilsit hverv. Hvis beskikkelsen frakendes, vil revisorens hvervi UCITS’en ophøre automatisk, idet vedkommende ikke vilopfylde kvalifikationskravene i bestemmelsens stk. 1. Stk. 3går imidlertid videre, idet afskedigelse af en revisor ikkeforudsætter, at beskikkelsen er frakendt den pågældende, el-ler at sag herom er rejst. Der skal være tale om relativt grovefejl, før Finanstilsynet kan skride til afskedigelse af revisor,jf. ordene ”åbenbart uegnet” i bestemmelsen. Bestemmelsen

finder anvendelse ikke alene i tilfælde, hvor revisor har be-gået konkrete påviselige fejl. Bestemmelsen vil også kunnefinde anvendelse, hvor revisors personlige forhold gør revi-sor åbenbart uegnet til at varetage hvervet som revisor.F.eks. i tilfælde, hvor revisor har et alkoholproblem eller erpsykisk syg, og disse forhold har en sådan indvirkning pårevisorens arbejde, at det er åbenbart, at den pågældende eruegnet til at varetage sit hverv på betryggende vis. Tilsynetsret til at udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nytvalg kan foretages, hindrer ikke, at den pågældende UCITSkan indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at ud-pege en ny revisor.

De foreslåede stk. 4-6, fastslår, at den danske UCITS ogrevisor skal give Finanstilsynet hver sin redegørelse ved re-visorskifte, der skyldes særlige forhold, at Finanstilsynetkan påbyde revisor og den interne revisionschef at give op-lysninger om den danske UCITS til Finanstilsynet, samt atFinanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i endansk UCITS.

I stk. 7 bestemmes det, at §§ 144-149 i selskabsloven omrevision med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende an-vendelse på danske UCITS. De er ikke er kapitalselskaber,men kan være foreninger, selskaber for investering af kapi-tal, der er variabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde. §§144-149 i selskabsloven indeholder regler om revision, her-under forholdet mellem generalforsamlingen og revisor.Med formuleringen ”de fornødne tilpasninger” menes, at derfor UCITS, der efter lovforslaget er organiseret som investe-ringsforeninger, selskaber for investering af kapital, der ervariabel (SIKAV’er) og værdipapirfonde, skal gælde tilsva-rende regler som for kapitalselskaber om revision.

Med de fornødne tilpasninger menes konkret, at »et kapi-talselskab« skal forstås som »en UCITS«, »selskabets« skalforstås som »den danske UCITS’«, »kapitalejer« skal forståssom »investor«, »Erhvervsstyrelsen« skal forstås som »Fi-nanstilsynet«, »kapitalejere« skal forstås som »investorer«,»kapitalen« skal forstås som »formuen«, »medlem af ledel-sen« skal forstås som »medlem af bestyrelsen og direktioneneller bestyrelsen og direktionen for den danske UCITS’ in-vesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab«,»kapitalselskabet« skal forstås som »den danske UCITS«,»et kapitalselskabs« skal forstås som »en dansk UCITS’«,»selskaber« skal forstås som »danske UCITS«, »det centraleledelsesorgan« skal forstås som »bestyrelsen«, »værdipapi-rer« skal forstås som »andele« og »kapitalselskabet« skalforstås som »den danske UCITS«, »selskabets ledelse« skalforstås som »den danske UCITS’ bestyrelse og direktion el-ler den danske UCITS’ bestyrelse og direktionen i den dan-ske UCITS’ investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab«, »selskabets centrale ledelse« skal forståssom »den danske UCITS’ bestyrelse«, og »medlemmerne afselskabets ledelse« skal forstås som »medlemmerne af dendanske UCITS’ bestyrelse og direktion eller den danskeUCITS’ bestyrelse og direktionen i investeringsforvaltnings-selskabet eller administrationsselskabet«.

Det fremgår i øvrigt af lovforslagets § 8, stk. 4, at i detomfang, denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov

142

pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, på-hviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

De foreslåede stk. 8 og 9 indeholder bestemmelser om in-terne revisions- og vicerevisionschefer. Det er ikke et krav,at danske UCITS har intern revision. Reglerne finder anven-delse, hvis en dansk UCITS har valgt at have en intern revi-sionsafdeling.

I medfør af stk. 10 kan Finanstilsynet fastsætte bestem-melser om revisionens gennemførelse i danske UCITS og idisses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fast-sætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisio-nens gennemførelse i fælles datacentraler. Hjemlen er pt.udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse om revisionensgennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finan-sielle koncerner.


dende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 62, stk. 2, blev gennemført i dansk ret.

Lovforslagets § 99 vedrører revision af danske UCITS,der indgår i en master-feeder-struktur.

Stk. 1 henviser til forslagets § 4, stk. 4, nr. 3, hvorefter devalgte revisorer skal indgå en aftale om udveksling af oplys-ninger i de tilfælde, hvor et masterinstitut og et feederinstitutikke har samme revisor. Det er nødvendigt, for at revisorer-ne kan udføre deres pligter. En dansk UCITS, der søger omtilladelse som feederinstitut, skal i medfør af forslagets § 12,stk. 1, nr. 6, indsende aftalen til Finanstilsynet. Den gælden-de bekendtgørelse om master-feeder-strukturer m.v. fastsæt-ter bestemmelser om aftalens indhold og lovvalg.

Ifølge stk. 2 skal feederinstituttets revisor i sin revisions-påtegning tage hensyn til revisionspåtegningen vedrørendemaster-instituttet. Master-instituttet og feederinstituttet kanvære UCITS med tilladelse fra et andet land i EU eller EØS,hvorfor de kan have forskellige regnskabsår. Hvis det er til-fældet, skal master-instituttets revisor udarbejde en ad hoc-erklæring på afslutningsdatoen for feederinstituttets årsregn-skab.

Ifølge artikel 62, stk. 2, 2. afsnit, skal revisoren for feede-rinstituttet især i sin påtegning tage hensyn til eventuelleuregelmæssigheder, som er omtalt i revisors påtegning ve-drørende master-instituttet og om deres konsekvenser forfeederinstituttet.

I øvrigt henvises til lovforslagets § 4, stk. 4 og 5, og be-mærkningerne hertil, om de aftaler, som de danske UCITS,der indgår i en master-feeder-struktur, deres depotselskaberog revisorer skal indgå, hvis de har forskellige depotselska-ber og revisorer. Finanstilsynet har efter § 4, stk. 6, mulig-hed for at udstede regler om aftalernes indhold. Endviderehenvises til § 62, stk. 3, hvorefter revisorernes udveksling afoplysninger ikke anses for at være en overtrædelse af tav-shedspligten i § 62, stk. 1.


dende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed artikel106 i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret. Be-stemmelsen svarer til § 200 i lov om finansiel virksomhed.

En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straksmeddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af af-gørende betydning for en dansk UCITS eller en afdelingsfortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måttevære gjort bekendt med som led i hvervet som revisor forvirksomheder, som en dansk UCITS har snævre forbindelsermed, eller som revisor for en dansk UCITS’ investeringsfor-valtningsselskab, administrationsselskab eller depotselskab.Forhold af afgørende betydning kan være overtrædelser aflovgivning eller forhold, der truer en dansk UCITS’ fortsatteeksistens.


dende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 86, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1 bestemmes det, at en afdelings eller andelsklassesoverskud (nettoindtægt) enten skal udloddes til investorernei form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen ioverensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmel-serne herom. Mindst en gang om året skal en afdeling elleren andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæg-gelse underrette investorerne om det henlagte beløbs størrel-se.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse om, at generalforsamlin-gen i en investeringsforening eller SIKAV efter vedtægter-nes bestemmelser herom kan beslutte, at et udbytte helt ellerdelvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen for et investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskabet, der admini-strerer en værdipapirfond efter fondsbestemmelserne for denpågældende værdipapirfond kan beslutte, at et udbytte helteller delvis kan overføres til udlodning for efterfølgenderegnskabsår.

Afsnit VII

Til kapitel 12

Til § 102Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 83 i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS ved udbud af an-

dele skal offentliggøre et prospekt for den danske UCITS el-ler for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under sammedanske UCITS. Bestemmelsen implementerer UCITS-direk-tivets artikel 68, stk. 1, litra a. Ved et prospekt forstås enskriftlig indbydelse til at tegne andele. Prospektet er en nær-mere beskrivelse af en dansk UCITS og dens afdelinger medoplysninger om blandt andet den danske UCITS og afdelin-gernes historie og nuværende virkeområde, den danskeUCITS’ ledelse samt driftsresultater og status over en visperiode.

143

Foreningen skal vedlægge prospektet sine vedtægter somen bestanddel af dette. Bestyrelsen har ansvaret for, at op-lysningerne i prospektet er korrekte. Et prospekt er offent-liggjort, når det er underskrevet af samtlige bestyrelsesmed-lemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også of-fentliggøres på foreningens hjemmeside. Prospektet skalforeligge til udlevering underskrevet af bestyrelsen senestsamtidig med, at udbud af andele begyndes.

I stk. 2 foreslås det, at den danske UCITS skal udlevereprospektet gratis til investorer eller interesserede investorerpå anmodning. Bestemmelsen implementerer UCITS-direk-tivets artikel 75, stk. 1.

I stk. 3 foreslås det, at den danske UCITS løbende skalholde de væsentlige dele af et prospekt ajour. Bestemmelsenimplementerer UCITS-direktivets artikel 72. Ved væsentligforstås de dele af prospektet, som har betydning for investo-rerne, for eksempel oplysninger om den danske UCITS’ se-neste regnskabstal, afdelingernes investeringsprofil, efterhvilken metode der beregnes emissions- og indløsningspris,omkostninger, ledelsen og investeringsforvaltningsselskab.Det skal tydeligt fremgå af den enkelte version af prospek-tet, hvornår det er ajourført.

I stk. 4 foreslås det, at prospekter og ændringer heri skalsendes til Finanstilsynet og være modtaget i tilsynet senest 3hverdage efter offentliggørelsen. Bestemmelsen implemen-terer UCITS-direktivets artikel 74. Finanstilsynet skal ikkegodkende prospekterne. Det er bestyrelsens ansvar, at oplys-ningerne i prospekterne er korrekte. Finanstilsynet kan gen-nemgå prospekterne som led i det almindelige tilsyn, jf. lov-forslagets § 161, med danske UCITS.

I stk. 5 foreslås en hjemmel til at Finanstilsynet kan fast-sætte bestemmelser om de oplysninger, som prospekter skalindeholde, hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, ogom ajourføring af prospekter. Hjemlen vil blive brugt til atfastsætte regler, der svarer til de regler, der er gældende forindholdet af danske UCITS’ prospekter i henhold til be-kendtgørelse nr. 703 af 24. juni 2011 om oplysninger i pro-spekter for investeringsforeninger m.v. (prospektbekendtgø-relsen).


dende lov om investeringsforeninger m.v., der gennemførteUCITS-direktivets bestemmelser vedrørende central inve-storinformation, der skal udleveres til detailinvestorer.

Begrebet detailinvestor skal forstås som detailkundebegre-bet i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF ommarkeder for finansielle instrumenter mv., artikel 4, nr. 12. Idirektivet defineres detailkunde negativt, som en kunde, derikke er professionel i medfør af direktivets bilag 2. Af bilag2 fremgår det, at en professionel investor er en investor, sombesidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til attræffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en kor-rekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. En detailin-vestor skal derfor forstås som en investor, der typisk ikkebesidder den fornødne viden, erfaring og ekspertise til selvat foretage investeringer på et oplyst grundlag. Detailinve-

storer skal derfor nyde en bedre retsbeskyttelse ved at havelet tilgængelige oplysninger om de investeringer, de over-vejer at foretage, i form af et dokument med central investo-rinformation. Dokumentet med central investorinformationskal give detailinvestorer et overblik over den relevante af-deling eller andelsklasse, herunder oplysninger om afdelin-gens investeringsprofil og omkostningerne i forbindelse meden investering i afdelingen eller andelsklassen. Formålet erat give detailinvestor forståelse for karakteren af en investe-ring i den pågældende afdeling eller andelsklasse og at givedetailinvestor mulighed for at bedømme investeringens risi-ci, så detailinvestoren kan foretage en beslutning om inve-stering på et oplyst grundlag. Reglerne skal samtidig sikre,at alle detailinvestorer, der ønsker at investere i UCITS-af-delinger eller andelsklasser i den Europæiske Union entennationalt eller på tværs af landegrænser får den samme in-formation om den relevante afdeling eller andelsklasse, sådet bliver nemt at sammenligne de forskellige UCITS-afde-linger og andelsklasser på tværs. Bestemmelsen fastlæggerde overordnede krav til informationen til detailinvestor. Iføl-ge § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse vedværdipapirhandel kan en værdipapirhandler på eget initiativvælge at behandle en professionel kunde eller en godkendtmodpart som en detailkunde. Det kan ske på ad hoc basis el-ler generelt. Bestemmelsen indebærer, at en værdipapir-handler kan vælge at kategorisere og behandle alle sine kun-der som detailkunder, uanset om de opfylder betingelsernefor professionelle kunder eller godkendte modparter. Det vilogså gælde for en dansk UCITS, som vil kunne vælge altidat udarbejde og udlevere et dokument med central investo-rinformation, uanset om der handles med detailinvestorer el-ler professionelle kunder og/eller godkendte modparter.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS ved udbud af an-dele skal udarbejde et dokument med central investorinfor-mation for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale in-vestorinformation skal udleveres til interesserede detailinve-storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-klassen, så en detailinvestor kan forstå karakteren af og risi-ciene ved investering i de andele, de bliver tilbudt. Kommis-sionen har udstedt en forordning (Kommissionens forord-ning nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Parla-mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårcentral investorinformation og de betingelser, der skal opfyl-des, når central investorinformation eller prospektet udleve-res på et andet varigt medium end papir eller et websted).Forordningen fastsætter detaljerede krav til form og indholdaf den centrale investorinformation.

I stk. 2 foreslås det, at en dansk UCITS løbende skal opda-tere de væsentlige dele af den centrale investorinformation.

I stk. 3 foreslås det, at den centrale investorinformationskal offentliggøres på den danske UCITS’ hjemmeside. Hvisvirksomheden ikke har en hjemmeside, skal investorinfor-mationen udleveres efter anmodning.

I stk. 4 foreslås det, at dokumentet med central investorin-formation og senere ændringer heri skal sendes til Finanstil-

144

synet og være modtaget i tilsynet senest 3 hverdage efter of-fentliggørelsen.

I stk. 5 foreslås en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fast-sætte bestemmelser om indsendelse af den centrale investo-rinformation til tilsynet.

I stk. 6 foreslås en hjemmel til, at Erhvervs- og vækstmi-nisteren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og for-men af den centrale investorinformation og udlevering he-raf. Hjemlen vil blive brugt til at udstede regler, der svarertil dem som med hjemmel i § 84, stk. 6, i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. er fastsat i § 15 i bekendtgø-relse nr. 768 af 27. juni 2011 om investorbeskyttelse vedværdipapirhandel.


dende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets artikel 60, stk. 1, 1. pkt., blev gennemført i danskret.

I stk. 1 foreslås det at et masterinstitut i god tid skal forsy-ne hvert af sine feederinstitutter med alle de dokumenter ogoplysninger, der er nødvendige for, at et feederinstituttet kanopfylde sine forpligtelser efter denne lov.

I stk. 2 foreslås det, at et feederinstituttet efter anmodningskal udlevere aftalen nævnt i § 4, stk. 4, nr. 1, og års- oghalvårsrapport gratis til feederinstituttets investorer eller in-teresserede investorer.

Den aftale der henvises til, er en aftale, der skal indgås mel-lem master-instituttet og feederinstituttet, hvis formål det erat sikre forsyningen af de oplysninger, der fremgår af stk. 1.


dende lov om investeringsforeninger m.v., hvormed artikel76 i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås det, at danske UCITS skaloffentliggøre emissionsprisen og indløsningsprisen mindstto gange om måneden. Danske UCITS, der efter bestyrel-sens beslutning ikke er åbne for emission og indløsning,samt deres depotselskaber og eventuelle investeringsforvalt-ningsselskaber skal på forlangende fra en investor oplyseden indre værdi eller oplyse, at den indre værdi ikke kan be-regnes, hvis dette er tilfældet. Kravet om offentliggørelse eropfyldt, hvis en dansk UCITS f.eks. sender emissions- ogindløsningsprisen til et reguleret marked, stiller prisen til rå-dighed i pengeinstitutter, på den danske UCITS’ kontor ellerhjemmeside. Andre regler om offentliggørelse kan i øvrigtfølge af lov om værdipapirhandel m.v.

I henhold til stk. 2 i den foreslåede bestemmelse, kan Fi-nanstilsynet tillade, at offentliggørelsen kun finder sted engang om måneden. Finanstilsynet har hidtil ikke givet tilla-delse til offentliggørelse af emissions- og indløsningspriserén gang om måneden, men det kan blive aktuelt for danskeUCITS med meget få investorer eller meget få indløsningerog emissioner. Det er en betingelse, at det ikke skader inve-storernes interesser.


dende lov om investeringsforeninger m.v.

I bestemmelsen foreslås det, at ved enhver tegning eller ind-løsning af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITSeller formidlere af andele i den danske UCITS give oplys-ning om prisen ved emissionen eller indløsningen til inves-tor.



I lovforslagets § 107 foreslås det, at en dansk UCITS, derhar andelsklasser, på sin hjemmeside skal oplyse hvilke an-delsklasser, der er oprettet i den danske UCITS’ afdelinger.Den danske UCITS skal i denne forbindelse give oplysnin-ger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse,samt om principperne for fordeling af omkostninger mellemandelsklasserne. Hvis virksomheden ikke har en hjemmesi-de, skal de nævnte oplysninger om andelsklasser udleveresefter anmodning.


dende lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen fastslår, at en dansk UCITS inden 3 hver-

dage skal offentliggøre oplysninger om suspension eller ud-sættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab,investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt omændringer i andre væsentlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse er vigtig for investorbeskyt-telsen ved at fastslå en pligt for en dansk UCITS til at infor-mere om de ovenfor nævnte forhold. Kravet om offentliggø-relse kan f.eks. opfyldes ved, at de pågældende oplysningeroffentliggøres på den danske UCITS’ hjemmeside.

Offentliggørelse af informationer skal være tydelig uansethvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informatio-nerne. Det er således en forudsætning, at en dansk UCITSikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved f.eks.at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger påden danske UCITS’ hjemmeside eller formulere oplysnin-gerne på en vanskelig forståelig eller uklar måde.

Det er bestyrelsen for den danske UCITS, der skal vurderehvilke andre forhold, der er så væsentlige, at den danskeUCITS straks skal offentliggøre oplysninger om ændringerheri. Udgangspunktet for væsentlighedskriteriet er, om for-holdet ville udløse en pligt for et børsnoteret selskab til atudsende en fondsbørsmeddelelse herom. Danske UCITSmed børsnoterede investeringsbeviser skal sende en børs-meddelelse om sådanne oplysninger eller andre væsentligeforhold.

Bestemmelsen medvirker tillige til at opnå en opfyldelseaf de internationale standarder på området, som er udstedt afIOSCO (International Organization of Securities Commissi-

145

ons). Herudover bemærkes, at de fleste forhold, der skal of-fentliggøres inden tre dage, er så væsentlige, at den danskeUCITS’ prospekter og dokumenter med central investorin-formation tillige skal ajourføres.

Afsnit VIII

Til kapitel 13


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at beslutning om afvikling af en an-

delsklasse i en afdeling i en investeringsforening eller SI-KAV som udgangspunkt træffes af generalforsamlingen.Det er kun de investorer, der har andele i andelsklassen somforeslås afviklet, som har stemmeret ved afstemning om,hvorvidt en andelsklasse skal afvikles, jf. også lovforslaget i§ 32, stk. 4, om hvilke beføjelser, der på generalforsamlin-gen alene tilkommer investorer med andele i en andelsklas-se.

Afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, atforeningen overfører medlemmernes andele til en anden an-delsklasse i samme afdeling. Overførelse til en anden an-delsklasse er dog betinget af, at den anden andelsklasse eråben for den pågældende type af investorer. Ønsker investo-rerne ikke, at deres andele overføres til en anden andelsklas-se, indløser den danske UCITS de andele, der er udstedt iden pågældende andelsklasse, og afdelingen sælger de hertilsvarende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter m.v.Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamlinghar truffet beslutning om at overføre deres andele til en an-den andelsklasse i afdelingen, kan en investor, der ikke øn-sker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, dogkræve sig indløst på almindelig vis mod at betale de dertilknyttede omkostninger. Hvis investorerne i en andelsklassepå en generalforsamling derimod har truffet beslutning om,at deres andele skal indløses, skal en investor, der ønskeroverførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette sigefter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette er dogikke til hinder for, at en den danske UCITS kan tilbyde ensådan mindretalsinvestor, at få overført sin andel til en an-den andelsklasse i afdelingen, men investoren har ikke kravpå et sådant tilbud i forbindelse med afvikling. Da andels-klassen ikke selv ejer værdipapirer, skal den danske UCITSikke udarbejde et ophørsregnskab for andelsklassen, mender kan blive tale om krav til noter til afdelingens regnskab.Med den foreslåede nemme adgang til at afvikle andelsklas-ser, skønnes der ikke at være behov for regler om sammen-lægning af andelsklasser, fordi en sammenlægning kan skeved at indløse andelene i den ophørende andelsklasse og ud-stede andele i en anden andelsklasse.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen i en investeringsfor-ening eller SIKAV kan træffe beslutning om afvikling af enandelsklasse, der aldrig har haft investorer. En andelsklasse,der ikke har nogen investorer, har ikke nogen investorer attage hensyn til ved afvikling af andelsklassen og i øvrigt ik-ke nogen investorer, der på en generalforsamling kan træffe

beslutning om afvikling. Beslutning herom ligger derfor na-turligt hos bestyrelsen.

I stk. 3 foreslås det, at en investeringsforening skal afvikleen andelsklasse, hvis andelsklassen ikke opfylder formue-kravet. Det gælder både, hvis andelsklassens formue ikkesenest seks måneder efter bestyrelsens beslutning om etable-ring er tegnet, eller der er stillet garanti for tegning, og sidenhen, hvis andelsklassens formue falder til under 10 mio. kr. Idisse tilfælde skal afvikling ske uden generalforsamlingsbe-slutning. Før investorerne tvangsindløses, skal de have til-bud om at få overført deres andele til en anden andelsklassei samme afdeling.

Da værdipapirfonde hverken har en bestyrelse eller en ge-neralforsamling, men administreres af et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det i stk.4, at henlægge beslutning om afvikling af en andelsklassefor værdipapirfondes vedkommende til bestyrelsen i investe-ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.

Inden bestyrelsens beslutning gennemføres, skal bestyrel-sen underrette Finanstilsynet, som skal godkende afviklin-gen og vilkårene herfor. Svarende til retsstillingen for inve-steringsforeninger og SIKAV’er gennemføres afviklingenved, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrati-onsselskabet på vegne af værdipapirfonden indløser samtli-ge andele, som er udstedt i andelsklassen, hvis andelsklas-sens investorer ikke ønsker deres andele overført til en an-den andelsklasse.

I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en danskUCITS at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikkehar påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter be-styrelsens beslutning om etablering.

Når en andelsklasse er afviklet, skal den danske UCITS imedfør af det foreslåede stk. 6 straks give meddelelse heromtil Finanstilsynet. Er der tale om afvikling af en andelsklassei en afdeling i en investeringsforening eller SIKAV skalmeddelelsen angive årsagen til beslutningen samt oplysehvem, der har truffet beslutningen.

I stk.7 foreslås det, at Finanstilsynet kan fratage en danskUCITS retten til at have andelsklasser. Baggrunden er, atindførelsen af andelsklasser stiller særligt høje krav til dendanske UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskabseller administrationsselskabs administrative systemer ogregnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelseaf interessekonflikter. Hvis Finanstilsynet vurderer, at endansk UCITS, dens forvaltningsselskab eller dens admini-strationsselskab ikke lever op til disse krav, skal der af inve-storbeskyttelsesmæssige hensyn være en mulighed for, atden danske UCITS som konsekvens heraf kan fratages ret-ten til at have andelsklasser. En afgørelse om at fratage endansk UCITS retten til at have andelsklasser vil være af ind-gribende karakter for den danske UCITS og dens investorer.Fratagelse af retten vil derfor typisk først blive aktuel efter,at der er givet frist til afhjælpning, og dette ikke er sket.Vurderer Finanstilsynet, at den danske UCITS ikke kanmeddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for in-vestorerne, vil Finanstilsynet straks fratage den danske

146

UCITS retten. En afgørelse om at fratage en dansk UCITSretten til at have andelsklasser kan indbringes for Erhvervs-ankenævnet, jf. lovforslagets § 189. Hvis Finanstilsynet fra-tager en dansk UCITS retten til at have andelsklasser, skalandelsklasserne afvikles uden videre beslutning fra bestyrel-sen eller generalforsamlingen. Tvangsafvikling sker ved, atsamtlige investorer indløses. Finanstilsynet kan meddele endansk UCITS retten til igen at have andelsklasser, hvis Fi-nanstilsynet vurderer, at den danske UCITS, dens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab opfyl-der de særlige høje krav til administrative systemer, regn-skabsmæssig praksis samt håndtering og forebyggelse af in-teressekonflikter, som håndtering af andelsklasser kræver.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, hvornår Finanstilsynet kan inddrage

tilladelsen til danske UCITS og disses afdelinger. Finanstil-synet kan inddrage tilladelsen, hvis en dansk UCITS eller enafdeling anmoder herom, ikke længere opfylder betingelser-ne for at få tilladelse, ikke påbegynder virksomhed senest 12måneder efter tilladelsens meddelelse, ikke udøver virksom-hed i en periode på over 6 måneder, eller gør sig skyldig igrov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov elleraf regler udstedt i medfør af loven.

Finanstilsynet kan endvidere efter forslagets stk. 2 inddra-ge en investeringsforenings tilladelse, hvis ikke alle afdelin-gerne i foreningen opfylder formuekravet, og i medfør afstk. 3 inddrage en afdelings tilladelse, hvis den ikke overhol-der formuekravet. Stk. 2 og 3 gælder ikke for SIKAV’er ogværdipapirfonde og disses afdelinger, da der ikke er krav tilkapitalens størrelse i disse investeringsinstitutter.

I stk. 4 foreslås en særlig bestemmelse, der regulerer densituation, hvor Finanstilsynet henholdsvis en udenlandskkompetent myndighed inddrager et investeringsforvaltnings-selskabs eller administrationsselskabets tilladelse til at admi-nistrere en værdipapirfond. I sådanne tilfælde skal Finanstil-synet udnævne en administrator, som skal være et investe-ringsforvaltningsselskab. Administrator skal varetage værdi-papirfondens og dens investorers interesser. Administratorskal uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfondenoverføres til et investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, som kan overtage og videreføre administra-tionen af værdipapirfonden. Finanstilsynet skal godkendedet nye investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab. Denne model er valgt, fordi formuen i værdipa-pirfonde ejes af investorerne kollektivt. Det betyder, at inve-storerne i de enkelte afdelinger som gruppe har ejendomsrettil den formue, der til enhver tid befinder sig i værdipapir-fondens enkelte afdelinger, hvorfor investorerne ikke indivi-duelt kan kræve formuen i værdipapirfonden eller dele herafoverført til sig, men de kan kræve deres andele indløst. Ad-ministratoren skal varetage investorernes kollektive interes-se i fonden.

Endelig foreslås det i stk. 5, at det investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, hvis tilladelse er

blevet inddraget, skal betale administrators honorar og andreomkostninger i forbindelse med administrationen. Honoraretfastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Ved vurde-ringen af honorarets størrelse skal Finanstilsynet varetageinvestorernes interesser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, atadministrators honorar svarer til honoraret for administrati-on af tilsvarende værdipapirfonde med eventuelt tillæg forsærlige (rimelige) omkostninger ved varetagelsen af hvervetsom administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægtpå, at honoraret til investeringsrådgivning m.v. betales ioverensstemmelse med hidtidige aftaler eller i overensstem-melse med prisen på markedet.



Konsekvensen af, at Finanstilsynet inddrager en danskUCITS’ eller afdelings tilladelse er, at den danske UCITSeller afdelingen skal indstille sin virksomhed og afvikles ihenhold til lovforslagets § 112.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at beslutning om afvikling af en inve-

steringsforening, SIKAV eller afdeling heraf som hovedre-gel skal træffes af generalforsamlingen. Ved afvikling skalforstås afvikling ved likvidation eller forenklet afvikling.

I stk. 2 foreslås det, at en beslutning om afvikling skal in-deholde bestemmelse om, hvorvidt der skal afvikles ved li-kvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffesbeslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om mini-mumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3 og 4 vedrører afvikling af værdipapirfonde. Da vær-dipapirfonde ikke har en generalforsamling, men admini-streres af et investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, foreslås det i stk. 3, at beslutning om afviklingaf en værdipapirfond eller en afdeling heraf træffes af besty-relsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Da inve-storerne ikke får meddelelse gennem indkaldelsen til og af-holdelse af generalforsamling om afvikling foreslås det, atbestyrelsen i umiddelbar forlængelse af beslutning om af-vikling skal orientere investorerne, herunder oplyse hvornårafvikling forventes gennemført. Selskabet kan opfylde un-derretningspligten ved at underrette de navnenoterede inve-storer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoteredeinvestorer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på sel-skabets hjemmeside, og at selskabet i øvrigt underretter in-vestorer, der selv henvender sig til selskabet. Der er såledestale om en særlig bestemmelse for værdipapirfonde. Efterforslaget til stk. 4 skal investeringsforvaltningsselskabetsbestyrelse beslutte, om afviklingen skal ske ved likvidationeller forenklet afvikling.

Når der er tale om en investeringsforening er forenklet af-vikling den mest almindelige form for afvikling. Baggrun-den herfor er, at investorerne hurtigere kan få deres investe-

147

ring udbetalt, fordi de ikke skal afvente en proklamafrist påtre måneder. Dette var baggrunden for, at mulighed for for-enklet afvikling blev indført for foreninger og deres afdelin-ger. I nogle tilfælde har en forenings ledelse foretrukket li-kvidation. Det kan være tilfældet, hvis foreningen ikke harkunnet skaffe en erklæring, jf. § 115, stk. 2, nr. 2, fra for-eningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at in-stituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistetgæld. De samme forhold kan medføre, at et investeringsfor-valtningsselskabs bestyrelse vil lade en værdipapirfond ellerafdeling heraf afvikle ved likvidation.

I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist forvedtagelse af beslutning om afvikling. Overskrides fristen,kan Finanstilsynet beslutte, at der skal afvikles ved likvidati-on og udpege en likvidator med ansvar for likvidationen.Ønsker generalforsamlingen således ikke at medvirke til enbeslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingenikke beslutning inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,kan Finanstilsynet intervenere i beslutningsprocessen ogfremtvinge afviklingen. Når der er tale om en værdipapir-fond eller afdeling heraf, er det bestyrelsen for det investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer værdipapirfonden, der skal træffe beslutnin-gen, jf. det under stk. 3 og 4 anførte. Hvis denne bestyrelseikke ønsker at medvirke til en beslutning om afvikling, ellertræffer denne bestyrelse ikke beslutning inden for en frist,der er fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet også i så-danne situationer intervenere i beslutningsprocessen ogfremtvinge afviklingen.

I stk. 6 foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til endansk UCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, kanbestemme, at afvikling skal ske ved likvidation, uanset at in-vesteringsforeningens eller SIKAV’ens generalforsamlinghenholdsvis bestyrelsen for en værdipapirfonds investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab hartruffet beslutning om forenklet afvikling. Der kan såledesvære forhold, der tilsiger, at afvikling skal ske ved likvidati-on. Der kan f.eks. være tale om uregelmæssigheder, der ikkemedfører konkurs, men hvor Finanstilsynet vurderer at likvi-dation skal til for at sikre, at alle investorer og kreditorer bli-ver behandlet korrekt.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at beslutning om likvidation skal inde-

holde bestemmelse om, hvem der skal være likvidator medansvar for likvidationen. Bestemmelsen fastslår endvidere,at likvidator træder i ledelsens sted. Er der tale om likvidati-on af en afdeling, træder likvidator alene i ledelsens sted forså vidt angår ledelsens rolle i forhold til den pågældende af-deling.

I stk. 2 foreslås det, at såfremt hensynet til den danskeUCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, kan Finans-tilsynet udnævne en likvidator til enten selv eller sammenmed den eller de generalforsamlingsvalgte at foretage likvi-dationen.

I stk. 3 foreslås det, at likvidator til enhver tid kan afsættesaf den myndighed, der har udnævnt den pågældende.


dende lov om investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at likvidator senest 2 uger efter gene-

ralforsamlingens eller bestyrelsens beslutning om likvidati-on skal give meddelelse til Finanstilsynet om beslutningen.

I det foreslåede stk. 2 fastslås det, at en dansk UCITS ellerafdeling heraf i forlængelse af beslutning om likvidationskal tilføje »i likvidation« til sit navn, sådan at det fremgår,at enheden er trådt i likvidation.

I stk. 3 foreslås det, at likvidator skal indrykke en bekendt-gørelse (proklama) i Statstidende, hvor enhedens kreditorermed et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmeldederes krav, således at eventuelt ukendte kreditorer får mulig-hed for at gøre sig bekendt med likvidationen og anmeldederes krav. Bekendtgørelsen i statstidende har ikke karaktersom præklusivt proklama, hvilket betyder, at likvidator ogsåskal tage højde for krav, der anmeldes i tidsrummet mellem3 måneders fristens udløb og udlodning af likvidationspro-venu.

Endvidere skal likvidator opfordre alle kendte kreditorertil at anmelde deres krav mod den danske UCITS eller afde-lingen.

Det foreslås i stk. 4, at likvidator skal underrette kreditor,hvis likvidator ikke kan anerkende en anmeldt fordring. For-målet er, at kreditor skal have mulighed for at få afklaretforholdet ved at indbringe sin sag for retten. Kreditor har 4uger til at indbringe sin sag for retten, fra det tidspunkt, hvorkreditor modtager meddelelse om, at likvidator ikke kan an-erkende kreditors krav.

I stk. 5 foreslås det, at udlodning af likvidationsprovenuog afslutning af likvidationsbehandlingen først kan ske, nårproklamafristen er udløbet, eventuelle sager, der er indbragtfor retten, er afklaret, og al gæld til kreditorerne er betalt.

I stk. 6 foreslås det, at det til afslutning af likvidationsbe-handlingen hører, at der udarbejdes et likvidationsregnskab,der skal revideres. Et likvidationsregnskab skal som ud-gangspunkt vise, at formuen i afdelingerne i den danskeUCITS er blevet udbetalt til investorerne. Alternativt skal li-kvidationsregnskabet forsynes med en påtegning eller ved-lægges en erklæring fra likvidator om, at afdelingernes for-muer er blevet udbetalt til investorerne. Baggrunden for det-te krav er, at Finanstilsynet skal sikre sig, at afdelingernesformuer er blevet udbetalt til investorerne. Endvidere kantilsynet først slette en danske UCITS og dennes afdelingeraf tilsynets fortegnelser, når tilsynet har sikkerhed for, at af-delingens formuer er blevet udbetalt til investorerne.

I stk. 7 foreslås det, at ved likvidation af en investerings-forening eller SIKAV eller en af disses afdelinger skal likvi-dationsregnskabet i revideret form godkendes af generalfor-samlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens god-kendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvida-

148

tor give meddelelse herom til Finanstilsynet vedlagt ét ek-semplar af likvidationsregnskabet.

I stk. 8 foreslås det, at ved likvidation af en værdipapir-fond eller en afdeling i en værdipapirfond skal likvidator,når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsen-de ét eksemplar af dette til Finanstilsynet.


dende lov om investeringsforeninger m.v.Reglerne om likvidation indebærer, at likvidationsprovenu

tidligst kan udloddes efter, at proklamafristen på 3 månederer udløbet. Af hensyn til at opretholde mulighed for at ud-lodning af afviklingsprovenu kan ske på et tidligere tids-punkt foreslås regler om forenklet afvikling.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS eller en afdelingsom et alternativ til likvidation kan afvikles ved forenkletafvikling. Finanstilsynets skal give tilladelse til forenklet af-vikling. Tilladelse til forenklet afvikling forudsætter, at deter forsvarligt og i investorernes interesse. Når Finanstilsynethar givet tilladelse til forenklet afvikling, kan den danskeUCITS indløse investorerne.

I stk. 2 foreslås det, at en ansøgning om forenklet afvik-ling skal være vedlagt afviklingsplan og en erklæring fraden danske UCITS’ depotselskab eller et andet pengeinstitutom, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og om-tvistet gæld. Udarbejdelse af forslag til form, indhold oggennemførelse af forenklet afvikling påhviler den danskeUCITS og skal angives i afviklingsplanen.

Finanstilsynet kan, men har ikke pligt til at, indgå i forhand-linger med den danske UCITS om den danske UCITS’ for-slag til forenklet afvikling. Erklæring fra depotselskabet el-ler et andet pengeinstitut skal sikre, at eventuelle kreditorersretsstilling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvidati-on. Erklæringen vil normalt være udformet som en garanti.

Finanstilsynet har praksis for at acceptere at en sådan ga-ranti beløbsbegrænses til 10 mio. kr. svarende til den lov-pligtige minimumsformue for en afdeling i en investerings-forening. Endvidere har tilsynet praksis for at acceptere atgarantien tidsbegrænses, hvilket dog forudsætter, at der ind-rykkes bekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvor kre-ditorer med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til atanmelde deres krav. I givet fald kan garantien tidsbegrænsestil ophør på tidspunktet for Finanstilsynets efter proklama-fristens udløb endelige godkendelse af afviklingen.

Det foreslås i stk. 3, at den danske UCITS eller afdelingheraf skal tilføje »under afvikling« til sit navn, når Finanstil-synet har givet tilladelse til forenklet afvikling.

I stk. 4 foreslås det, at en forenklet afvikling først er gyl-dig, når Finanstilsynet har givet endelig godkendelse af af-viklingen.

I stk. 5 foreslås det, at den endelige godkendelse af afvik-lingen først kan finde sted, når der foreligger en erklæringfra den danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorer-ne er betalt, og at investorerne har fået udloddet afviklings-

provenuet. Såfremt den afviklede enhed er skattepligtig, skalder endvidere foreligge en erklæring fra SKAT om, at derikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende den afvik-lede enhed. Hvis den afviklede enhed ikke er skattepligtig,skal den danske UCITS oplyse Finanstilsynet herom.

Endelig foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet kan dispen-sere fra kravene i stk. 2, nr. 2 og stk. 5, hvis tilsynet vurde-rer, at det ikke er i strid med investorernes eller kreditorer-nes interesser.


dende lov om investeringsforeninger m.v.En investeringsforening, SIKAV eller afdeling heraf, uden

investorer, har ikke nogen investorer at tage hensyn til vedafvikling af investeringsforeningen, SIKAV’en eller afdelin-gen og i øvrigt ikke nogen generalforsamling til at træffe be-slutning herom. Beslutning om afvikling ligger derfor natur-ligt hos bestyrelsen.

I stk. 1 foreslås det, at bestyrelsen træffer beslutning omafvikling, hvis en investeringsforening, SIKAV eller en af-deling heraf aldrig har haft investorer.

I stk. 2 foreslås det, at investeringsforeningen eller SI-KAV’en skal orientere Finanstilsynet, når bestyrelsen hartruffet beslutning om afvikling. Bestyrelsen skal i den for-bindelse erklære, at investeringsforeningen, SIKAV’en ellerafdelingen ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen in-vestorer. Erklæringen om, at en investeringsforenings afde-linger ikke har nogen gæld, forudsætter, at den bank ellerdet forsikringsselskab, der oprindeligt har stillet garanti fortegning for et beløb svarende til minimumsformuen, nød-vendigvis må eftergive en eventuelt aftalt garantiprovision.

I stk. 3 foreslås det, at en afvikling af en investeringsfor-ening, SIKAV eller afdeling heraf først er gyldig, når Fi-nanstilsynet har godkendt afviklingen.

I stk. 4 foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for atgive bestyrelsen en frist for at træffe beslutning om afvik-ling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling, deraldrig har haft nogen investorer. Overskrider bestyrelsendenne frist, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at inve-steringsforeningen, SIKAV’en eller afdelingen skal afviklesved likvidation.


dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsenfastslår, at reglerne om tilsynets beføjelser og danskeUCITS’ pligter principielt fortsat finder anvendelse, selv omen dansk UCITS’ er under afvikling. Dermed bevarer Fi-nanstilsynet sine muligheder for at gribe ind, hvis en danskUCITS ikke overholder lovens bestemmelser.


om investeringsforeninger m.v.

149

I stk. 1 foreslås det, at de for selskaber gældende regler omkonkurs i § 233, stk. 1, 1. led, stk. 2 og stk. 4, og § 234, stk.2, 1. og 3. pkt., i selskabsloven med de fornødne tilpasnin-ger finder tilsvarende anvendelse på danske UCITS og afde-linger heraf. Regler om konkurs har der historisk set ikkeværet behov for og set i det lys, er det mest hensigtsmæssigt,at reglerne finder anvendelse ved henvisning, i stedet for atvære angivet i sin helhed. Med de fornødne tilpasninger me-nes, at »selskabets« skal forstås som »den danske UCITS’eller afdelingens«, »det centrale ledelsesorgan« skal forståssom »bestyrelsen« og »kapitalselskabet« skal forstås som»den danske UCITS«.

I stk. 2 foreslås det, at reglerne om konkurs i § 233, § 234,stk. 1 og 3, samt § 235 i lov om finansiel virksomhed finderanvendelse med de fornødne tilpasninger, hvilket f.eks. in-debærer, at Finanstilsynet har mulighed for at indgive kon-kursbegæring for danske UCITS og deres afdelinger. Medde fornødne tilpasninger menes, at »finansiel virksomhed«skal forstås som »dansk UCITS«.

Da danske UCITS ikke er aktieselskaber, anpartsselskabereller finansielle virksomheder, og reglerne derfor ikke kanfinde direkte anvendelse, foreslås det, at reglerne skal findeanvendelse med de fornødne tilpasninger. Heri ligger bl.a. atkurator skal prøve de fordringer, der bliver indgivet modkonkursboet, vurdere og afhænde den danske UCITS’ afde-lings aktiver, sørge for at fordringer bliver betalt helt ellerdelvist, vurdere om investeringsforeningens eller SI-KAV’ens ledelse eller investeringsforvaltningsselskabets el-ler administrationsselskabets bestyrelse eller direktion i rela-tion til værdipapirfonde har overtrådt lovgivningen samtsørge for, at investorerne får den resterende del af formuenudbetalt i forhold til de antal andele, de ejede ved konkur-sens indtræden.

Da en værdipapirfond ikke har sin egen bestyrelse, er detnødvendigt at sikre, at investorernes interesser varetages be-tryggende i en situation, hvor det investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, der administrerer enværdipapirfond, måtte blive erklæret konkurs. I forslaget tilstk. 3 foreslås dette sikret ved, at Finanstilsynet skal udnæv-ne en administrator, som tager en værdipapirfond under ad-ministration, ved investeringsforvaltningsselskabets eller ad-ministrationsselskabets konkurs. Da Finanstilsynet ikke harkendskab til udenlandske administrationsselskaber, er regle-rne udformet således at Finanstilsynet både ved et investe-ringsforvaltningsselskabs og et administrationsselskabs kon-kurs skal udnævne en administrator, der skal være et inve-steringsforvaltningsselskab.

Administrator skal varetage investorernes interesser, idetinvestorerne kollektivt indtager en separatiststilling, jf. stk.3, 2. pkt. Sammen med kurator i konkursboet skal admini-strator uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfondenoverføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kanovertage og videreføre administrationen af fonden. Finans-tilsynet skal i medfør af lovforslagets § 24 godkende det nyeinvesteringsforvaltningsselskab.

Formålet med forslaget er som nævnt at sikre, at investo-rerne i værdipapirfonde også er sikret, hvis det selskab, der

administrerer værdipapirfonden, erklæres konkurs. Derforforeslås det i stk. 3, 2. pkt., at investorerne kollektivt indta-ger en separatiststilling. Da administrationsselskaber harhjemsted i et andet EU- eller EØS-land, bliver administrati-onsselskabers egen konkurs reguleret efter reglerne i det på-gældende land. Da afdelinger af værdipapirfonde er selv-stændige økonomiske enheder, der aflægger regnskab i formaf en resultatopgørelse og balance, og da afdelingers finan-sielle aktiver skal opbevares af et depotselskab her i landet,antages det, at investorerne også er beskyttede, hvis et admi-nistrationsselskab går konkurs. Det er domstolene, der træf-fer afgørelse, hvis der er tvister.

Det foreslås i stk. 4, at honoraret til administrator og andreudgifter i forbindelse med administrationen udredes af vær-dipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efterforhandling med Finanstilsynet. Finanstilsynet skal ved vur-deringen af honorarets størrelse varetage investorernes inte-resser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administratorshonorar svarer til honoraret for administration af tilsvarendeværdipapirfonde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige)omkostninger ved varetagelsen af hvervet som administra-tor. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at honorarettil investeringsrådgivning m.v. betales i overensstemmelsemed hidtidige aftaler eller i overensstemmelse med prisen påmarkedet.


om investeringsforeninger m.v., dog således at bestemmel-sen i stk. 3 er ny.

I stk. 1 foreslås princippet om, at to danske UCITS eller toafdelinger kan fusionere. Endvidere foreslås det i bestem-melsen, at de fusionerende enheder forud for en fusion skaloffentliggøre en fusionsplan og, at fusion kan ske uden kre-ditorernes samtykke. Forslaget, om at fusionen kan ske udenkreditorernes samtykke, der er en kodificering af gældendepraksis, skal ses på baggrund af, at danske UCITS dels er re-gulerede og er under tilsyn af Finanstilsynet. Endvidere skalFinanstilsynet i medfør af stk. 2 godkende fusionen. Finans-tilsynets godkendelse af fusionen vil ske på baggrund af envurderingsmands erklæring, om at kreditorerne er tilstræk-keligt sikrede efter fusionen. Finanstilsynet vil fastsættenærmere bestemmelser om denne erklæring i en bekendtgø-relse om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v.,jf. § 122. Danske UCITS har et begrænset virksomhedsom-råde, hvorfor de kun har få og kendte kreditorer såsom deresinvesteringsforvaltningsselskab, depotselskab, investerings-rådgiver og revisorer m.v.

I stk. 2 foreslås det, at en fusions gyldighed kræver Fi-nanstilsynets godkendelse.

I stk. 3 foreslås det, at en fusion af danske UCITS gen-nemføres, ved at den ophørende danske UCITS overdragersine afdelinger til den fortsættende danske UCITS. Bestem-melsen er ny og præciserer i forhold til de gældende regler,at når der er tale om fusion af danske UCITS, sker fusionved at den ophørende danske UCITS’ afdelinger overførestil den fortsættende danske UCITS.

150

I stk. 4 foreslås det, at en fusion af afdelinger gennemføresved, at den ophørende afdeling overdrager aktiver og for-pligtelser som helhed til den fortsættende afdeling. Bestem-melsen viderefører § 101, stk. 3 i den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v.

I stk. 5, foreslås det, at ved fusion af afdelinger skal inve-storerne i den ophørende afdeling have ombyttet deres ande-le med andele i den forsættende afdeling. Ved ombytning afandele bliver investorerne i den ophørende afdeling investo-rer i den fortsættende afdeling.

Bestemmelsen er en præcisering i forhold til § 101, stk. 4 iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet detkun er ved fusion af afdelinger, at der skal ske en ombytningaf andele. Hvis der er tale om fusion af to UCITS sker fusi-on ved overflytning af afdelinger fra den ophørende til denfortsættende enhed, jf. stk. 3, og i den situation beholder in-vestorerne i de overflyttede afdelinger deres andele og dersker derfor ikke ombytning af andele. Da der ikke sker no-gen ombytning af andele ved fusion på UCITS niveau, gæl-der stk. 6 om overskydende beløb i øvrigt kun for fusion afafdelinger.

Da indre værdi i praksis ikke er den samme i to fusione-rende afdelinger vil der ved ombytning opstå et overskyden-de beløb. I stk. 6 foreslås det, at det overskydende beløb skaludbetales til investorerne i den ophørende afdeling.

Til § 120Bestemmelsen regulerer beslutningskompetence ved fusi-

on og viderefører § 102 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v.

Det fremgår af den foreslåede stk. 1, at beslutning om fu-sion træffes af generalforsamlingen i den ophørende enhedog af bestyrelsen i den fortsættende enhed. Baggrunden, forat beslutning om fusion er et generalforsamlingsanliggende iden ophørende enhed, er, at investorerne i den ophørendeenhed vil opleve en ændring i deres investeringsforhold. Så-ledes vil investorerne opleve, at de bliver investorer i en an-den afdeling og muligvis en anden investeringsforening ellerSIKAV, herunder en mulig ændring i investeringspolitik ogomkostningsniveau. Til forskel fra investorerne i den ophø-rende enhed oplever investorerne i den fortsættende enhedikke nogen ændringer som følge af en fusion, der er anderle-des end dem, de oplever ved, at enheden får nye investorerpå almindelig vis. Det er derfor ikke noget krav, at investo-rerne i den fortsættende enhed inddrages i beslutningen omat fusionere, og denne beslutning er derfor overladt til besty-relsen. Hvis en investeringsforening eller en SIKAV har enregel i sine vedtægter om, at fusion skal vedtages af general-forsamlingen, uden at reglen skelner mellem, hvorvidt inve-steringsforeningen, SIKAV’en eller en afdeling heraf er denophørende eller den fortsættende enhed, er bestemmelsen istk. 1 ikke til hinder for, at der opretholdes og praktiseres ensådan regel.

Da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, og ad-ministreres af et investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, foreslås det i stk. 2, at det er bestyrelsenfor dette selskab, der træffer beslutning om fusion. Det gæl-

der såvel i den ophørende som i den fortsættende værdipa-pirfond.

Til § 121Bestemmelsen viderefører § 103 i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at de ved en fusion ophøren-

de enheder skal anses for afviklet, når Finanstilsynet hargodkendt fusionen, og fusionen er gennemført. En fusion afdanske UCITS anses for gennemført, når den ophørendedanske UCITS har overdraget sine afdelinger til den fortsæt-tende danske UCITS. En fusion af afdelinger anses for gen-nemført når den ophørende afdeling har overdraget aktiverog forpligtelser som helhed til den fortsættende afdeling.


investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsæt-

te nærmere regler om fusion. Hjemlen vil blive brugt til atfastsætte regler om fusion, der svarer til dem som fremgår afbekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spalt-ning af investeringsforeninger m.v.


investeringsforeninger m.v., dog således at bestemmelsensordlyd foreslås præciseret i forhold til den gældende bestem-melse, således at bestemmelsen bedre afspejler danske for-hold.

§ 105 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, ogdele af artikel 38 i UCITS-direktivet.

Forslaget i § 123 fastsætter hvilke typer af fusioner, regle-rne om grænseoverskridende fusioner finder anvendelse for.

Reglerne om grænseoverskridende fusioner finder for detførste anvendelse på fusion af en afdeling af en danskUCITS og en eller flere UCITS eller afdelinger heraf etable-ret i en eller flere andre EU-medlemsstater. Det grænseover-skridende element, der begrunder at reglerne om grænse-overskridende fusion skal finde anvendelse er, at de fusione-rende enheder er etableret i forskellige medlemslande.

Endvidere finder reglerne anvendelse på en fusion af afde-linger fra samme eller flere forskellige danske UCITS, hvisder ved fusionen dannes et nyt investeringsinstitut, der etab-leres i en anden EU-medlemsstat, hvor denne etablering erdet grænseoverskridende element, der begrunder, at det erreglerne om grænseoverskridende fusion, der skal finde an-vendelse.

Endelig finder reglerne anvendelse på fusion af afdelingerfra samme eller flere forskellige danske UCITS, hvis en el-ler flere af afdelingerne har anmeldt markedsføring i en an-den EU-medlemsstat, hvor anmeldelse af denne markedsfø-ring er det grænseoverskridende element, der begrunder, atdet er reglerne om grænseoverskridende fusion, der skal fin-de anvendelse.

151

Til § 124Bestemmelsen viderefører § 105a i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v.I den foreslåede § 124 fastsættes bestemmelser om beslut-

ningskompetence ved grænseoverskridende fusion. Det fore-slås i stk. 1, at beslutning om at en afdeling i en SIKAV ellerinvesteringsforening skal fusionere grænseoverskridendetræffes af generalforsamlingen, hvis afdelingen er ophøren-de.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at beslutning om at en afde-ling i en SIKAV eller investeringsforening skal fusioneregrænseoverskridende træffes af bestyrelsen, hvis afdelingener fortsættende.

Endelig foreslås det i stk. 3, at beslutning om grænseover-skridende fusion af en afdeling i en værdipapirfond træffesaf bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab. Bestemmelserne svarertil, hvad der gælder for nationale fusioner. Princippet om, atdet er generalforsamlingen i en ophørende enhed og besty-relsen i en fortsættende enhed, der træffer beslutning om fu-sion genfindes således ved grænseoverskridende fusion.Dette gælder dog kun for SIKAV’er og investeringsforenin-ger og ikke for værdipapirfonde, da værdipapirfonde til for-skel fra de andre to typer UCITS ikke har nogen generalfor-samling. Det må derfor nødvendigvis være bestyrelsen iværdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller ad-ministrationsselskab, der træffer beslutning om fusion af enafdeling i en værdipapirfond.


investeringsforeninger m.v., dog således at bestemmelsen istk. 1 er blevet præciseret i henhold til, at det er afdelingernei en dansk UCITS, der er de økonomiske enheder, hvorfordet alene er dem fusionsreglerne skal finde anvendelse på. §106 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gen-nemførte dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, dele afartikel 38, dele af artikel 39, stk. 4, i UCITS-direktivet, arti-kel 48, stk. 1, litra b og c og artikel 48, stk. 2, litra b p og c, iUCITS-direktivet.

I stk. 1 foreslås det, at en afdeling i en dansk UCITS kanfusionere grænseoverskridende med en anden UCITS ellerafdelinger heraf. Svarende til hvad der gælder for nationalefusioner, skal de fusionerende enheder forud for fusionenoffentliggøre en fusionsplan. Endvidere foreslås det, at fusi-on kan ske uden kreditorernes samtykke. Forslaget, om atfusionen kan ske uden kreditorernes samtykke, der er en ko-dificering af gældende praksis, skal ses på baggrund af, atdanske og udenlandske UCITS dels er regulerede og er un-der tilsyn af henholdsvis Finanstilsynet og de udenlandsketilsynsmyndigheder. Endvidere skal Finanstilsynet i medføraf stk. 2 godkende en fusion, hvor den ophørende enhed eren dansk UCITS. Finanstilsynets godkendelse af fusionenvil ske på baggrund af en vurderingsmands erklæring, om atkreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Finans-tilsynets vil fastsætte nærmere bestemmelser om denne er-klæring i en bekendtgørelse om fusion og spaltning af inve-

steringsforeninger m.v., jf. stk. 7. Danske UCITS har et be-grænset virksomhedsområde, hvorfor de kun har få og kend-te kreditorer såsom deres investeringsforvaltningsselskab,depotselskab, investeringsrådgiver og revisorer m.v.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet skal godkende en fu-sion, for at den er gyldig.

Stk. 3 bestemmer, at de ophørende enheder skal anses forafviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen, og fusio-nen er gennemført.

I stk. 4 foreslås det, at en fusion gennemføres ved, at denophørende enhed overdrager aktiver og forpligtelser somhelhed til den fortsættende enhed. Den foreslåede bestem-melse er udtryk for, at Danmark anerkender de fusionsmå-der, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii iUCITS-direktivet, men ikke den fusionsmåde, der er beskre-vet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. iii, hvilket er i overensstem-melsen med, at artikel 38, i UCITS-direktivet giver EU-medlemsstaterne mulighed for at anerkende en eller flere afde i direktivet angivne fusionsmåder.

Stk. 5 og 6 svarer til hvad, der foreslås for nationale fusio-ner, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §119. I forhold til reglerne, der gælder for nationale fusioner,må et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af an-dele i en grænseoverskridende fusion højst udgøre 10 pct. afværdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.

I stk. 7 foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til atkunne fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fu-sion. UCITS-direktivet indeholder en række regler, som afhensyn til lovens overskuelighed foreslås gennemført i be-kendtgørelsesform i henhold til denne hjemmel. Det er f.eks.regler om ansøgning om godkendelse, fusionsplan, tredje-partskontrol og generalforsamlingsgodkendelse. Hjemlen istk. 7 vil endvidere blive brugt til at gennemføre regler, somkommissionen med hjemmel i artikel 43, stk. 5, i UCITS-di-rektivet har fastsat i Kommissionens direktiv 2010/42/EU af1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestem-melser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og an-meldelsesprocedure, om de oplysninger, der skal udleverestil de fusionerende enheders investorer. Reglerne der fast-sættes i henhold til hjemlen vil svare til de regler der er fast-sat i bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion ogspaltning af investeringsforeninger m.v.


investeringsforeninger m.v., dog således at bestemmelsen istk. 1 og 3 er blevet præciseret i henhold til, at det er afde-lingerne i en dansk UCITS, der er de økonomiske enheder,hvorfor det alene er disse, spaltningsreglerne skal finde an-vendelse på.

Princippet, om at en afdeling kan spaltes, angives i denforeslåede stk. 1. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, atder forud for spaltning skal offentliggøres en spaltningsplan.Nærmere regler om indholdet af spaltningsplanen vil blivefastsat i en bekendtgørelse, der udstedes i henhold til denhjemmel, som foreslås i lovforslagets § 129. Disse regler vil

152

svare til dem som er fastsat i bekendtgørelse nr. 681 af 21.juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeningerm.v.

I stk. 2 foreslås det, at spaltning først er gyldig, når Fi-nanstilsynets har godkendt spaltningen.

I det foreslåede stk. 3 beskrives, hvordan en spaltning gen-nemføres. En spaltning gennemføres ved, at en del af elleralle en afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til entenen eller flere bestående afdelinger, eller en eller flere nyeta-blerede afdelinger.

I stk. 4 foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorer-nes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede afdeling ik-ke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øv-rige deltagende afdelinger solidarisk for forpligtelser, derbestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse.De øvrige deltagende afdelinger hæfter dog højst med et be-løb svarende til den nettoværdi, som de har modtaget vedspaltningen. Princippet i bestemmelsen svarer delvist tilprincippet i § 254 i selskabsloven. Forslaget, om at spaltningkan ske uden kreditorernes samtykke, der er en kodificeringaf gældende praksis, skal ses på baggrund af, at danskeUCITS dels er regulerede og er under tilsyn af Finanstilsy-net. Endvidere skal Finanstilsynet i medfør af stk. 2 godken-de en spaltning. Finanstilsynets godkendelse af en spaltningvil ske på baggrund af en vurderingsmands erklæring, om atkreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen. Fi-nanstilsynet vil fastsætte nærmere bestemmelser om denneerklæring i en bekendtgørelse om fusion og spaltning af in-vesteringsforeninger m.v., jf. § 129. Danske UCITS har etbegrænset virksomhedsområde, hvorfor de kun har få ogkendte kreditorer såsom deres investeringsforvaltningssel-skab, depotselskab, investeringsrådgiver og revisorer m.v.

I stk. 5 foreslås det, at investorerne i den spaltede afdelingbliver investorer i de fortsættende afdelinger, og at de i denforbindelse skal have ombyttet deres andele med andele i defortsættende afdelinger. Dette gælder dog ikke for investorersom vedbliver med at være investorer i en afdeling, der vedspaltning alene afgiver en del af afdelingens aktiver og for-pligtelser.

I stk. 6 foreslås det, at et overskydende beløb, der opstårved ombytning af andele skal udbetales til investorerne i denspaltede afdeling. Et overskydende beløb kan kun opstå,hvis den fortsættende afdeling er en bestående afdeling.


investeringsforeninger m.v.Det foreslås, at beslutning om spaltning af en afdeling i en

investeringsforening eller SIKAV er et generalforsamlings-anliggende. Det foreslås endvidere, at beslutning om atmodtage en del af en afdeling som led i en spaltning er etbestyrelsesanliggende i den modtagende afdeling. Baggrun-den, for at en sådan beslutning er et bestyrelsesanliggendeog ikke et generalforsamlingsanliggende, er, at investorernei den modtagende afdeling ikke berøres af spaltningen påanden måde, end hvis der var tale om nye investorer i afde-lingen.

Til § 128Da en værdipapirfond ikke har en generalforsamling, fore-

slås det at både beslutning om at spalte en afdeling i en vær-dipapirfond og beslutning om at modtage en del af en andenafdelings aktiver som led i spaltning træffes af bestyrelsen idet investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-skab, der administrerer den pågældende værdipapirfond,som afdelingen er en del af.


investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at give Finanstilsynet hjem-

mel til at kunne fastsætte nærmere regler om spaltning. Be-stemmelsen vil blive brugt til at fastsætte supplerende reglerom proceduren for spaltning, herunder bl.a. regler om udar-bejdelse af spaltningsdokumenter og offentliggørelse af dis-se dokumenter, svarende til bestemmelserne i bekendtgørel-se nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af inve-steringsforeninger m.v.


investeringsforeninger m.v.Det foreslås i stk. 1, at en afdeling i en dansk UCITS kan

overflyttes til en anden dansk UCITS.Adgangen til at overflytte afdelinger er således ikke be-

grænset til enheder, der er af samme type, men kan f.eks.ske fra en investeringsforening til en SIKAV.

Det foreslås dog i stk. 2, at overflytning ikke er gyldig førFinanstilsynet har godkendt overflytningen.

I stk. 3 foreslås det, at investorerne i den overflyttede af-deling bliver investorer i den danske UCITS som afdelingenoverflyttes til.


investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at beslutning om overflytning af en af-

deling træffes af generalforsamlingen i den investeringsfor-ening eller SIKAV, hvorfra en afdeling flytter. Da der er taleom et forhold, der kun angår den afdeling, der overflyttes, erdet alene investorerne i den pågældende afdeling, der træfferbeslutning på generalforsamlingen.

I stk. 2 foreslås det, at beslutning om overflytning af en af-deling træffes af bestyrelsen i den investeringsforening ellerSIKAV, hvor afdelingen overflyttes til.

I stk. 3 foreslås det, at for en værdipapirfond træffes be-slutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer værdipapirfonden, uanset om værdipapir-fonden afgiver eller modtager afdelingen.

I stk. 4 foreslås det, at en beslutning om overflytning af enafdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for over-flytningen.

153


investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det, at bestyrelsen i den afgivende og den

modtagende investeringsforening eller SIKAV og bestyrel-sen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrati-onsselskab, der administrerer den afgivende og modtagendeværdipapirfond, efter at overflytningen af afdelingen er ble-vet besluttet, skal sende anmodning om godkendelse afoverflytningen til Finanstilsynet.

I stk. 2, foreslås det, at anmodningen nævnt i stk. 1, skalvære vedlagt1) dokumentation i form af et generalforsamlingsproto-

kollat eller et bestyrelsesprotokollat for, at beslutningom overflytning er truffet. Beslutningen kan enten væreen generalforsamlingsbeslutning i en investeringsfor-ening, jf. § 32, stk. 3, eller en SIKAV, jf. § 41, stk. 3,eller beslutning truffet af bestyrelsen i investeringsfor-valtningsselskabet eller administrationsselskabet, deradministrerer en værdipapirfond.

2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende foreningeller SIKAV, eller fra bestyrelsen for det investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer den afgivende værdipapirfond, om, at af-delingen har betalt sin del af de fællesomkostninger,der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller vær-dipapirfond. Bestyrelsen skal underskrive en erklæring,der skal indeholde oplysninger om, at afdelingen harbetalt sin del af de fælles omkostninger, så de tilbage-blevne investorer i den danske UCITS ikke kommer tilat betale disse omkostninger.


investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det, at en afdeling anses for over-

flyttet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslut-ningen, forudsat at overflytningen er godkendt af Finanstil-synet.


investeringsforeninger m.v.I bestemmelsen foreslås det at give Finanstilsynet hjem-

mel til at fastsætte nærmere regler om overflytning af afde-linger. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler omansøgning om godkendelse og andre processuelle regler.


investeringsforeninger m.v., idet ordlyden af bestemmelsenforeslås præciseret.

I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS eller afdeling he-raf ikke kan ændre status således, at den danske UCITS ellerafdeling heraf ikke længere opfylder betingelserne for at væ-re en omfattet af UCITS-direktivets bestemmelser. En danskUCITS kan således ikke ændre status og blive en kapitalfor-

ening. Bestemmelsen udspringer af artikel 1, stk. 5, iUCITS-direktivet, hvoraf det fremgår, at medlemslandeneskal forbyde investeringsinstitutter, der er omfattet af direk-tivet, at ændre status til investeringsinstitutter, der ikke eromfattet af direktivet. Reglen skal ses som en investorbe-skyttelsesregel, der sikrer, at investorer, der har placeret de-res investering i tillid til, at denne vil være omfattet af desærlige UCITS investorbeskyttelsesregler, kan regne med, atdet forhold ikke ændrer sig.

I stk. 2 foreslås det, at en dansk UCITS eller afdeling he-raf kun kan omdannes til en anden type dansk UCITS ellerafdeling heraf, hvis det sker som led i fusion, spaltning elleroverflytning.

I stk. 3 foreslås en undtagelse til stk. 2, hvorefter en inve-steringsforening kan omdanne sig til en SIKAV. Det er ge-neralforsamlingen, der skal træffe beslutning om en omdan-nelse. Alle investorerne i en investeringsforening skal ind-kaldes og har stemmeret ved afgørelse af, om investerings-foreningen skal omdannes. Omdannelse indebærer, at inve-steringsforeningen skal ændre sine vedtægter så de opfylderkravene til en SIKAV’s vedtægter. Finanstilsynets godken-delse af en omdannelse sker som en del af godkendelse af deændrede vedtæger.


investeringsforeninger m.v. og gennemfører artikel 60, stk.4, i UCITS direktivet.

I stk. 1 foreslås det, at et masterinstitut tidligst kan træde ilikvidation tre måneder efter, at masterinstituttet har givetmeddelelse herom til alle sine investorer, Finanstilsynet ogde kompetente myndigheder i masterinstituttets feederinsti-tutters hjemlande.

Dette gælder dog ikke, hvis det er Finanstilsynet, der hartruffet beslutning om likvidation, jf. det foreslåede § 112,stk. 3. Kravet om meddelelse om likvidation til investorernevil for investeringsforeninger og SIKAV’er i praksis væreopfyldt ved indkaldelse til den generalforsamling, hvor be-slutning om likvidation træffes.

I stk. 2 foreslås det, at et feederinstitut, hvis masterinstituttræder i likvidation, skal træffe beslutning om enten at trædei likvidation, investere mindst 85 pct. af feederinstituttetsformue i et andet masterinstitut, eller konvertere til en danskUCITS, der ikke er et feederinstitut.

I stk. 3 foreslås det, at beslutning i henhold til stk. 2, skaltræffes af generalforsamlingen i investeringsforeninger ogSIKAV’er og for værdipapirfonde af bestyrelsen i det inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer værdipapirfonden. Beslutningen skal i øvrigtgodkendes af Finanstilsynet.


investeringsforeninger m.v., hvormed dele af artikel 60, stk.5, i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1 foreslås, at feederinstituttet, hvis feederinstituttetsmasterinstitut fusionerer med et andet investeringsinstitut el-

154

ler spaltes, skal træffe beslutning om enten at fortsætte medat investere i masterinstituttet, træde i likvidation, investeremindst 85 pct. af feederinstituttets formue i et andet maste-rinstitut, eller konvertere til en dansk UCITS, der ikke er etfeederinstitut.

I stk. 2 foreslås det, at beslutning i henhold til stk. 1, skaltræffes af generalforsamlingen i investeringsforeninger ogSIKAV’er og for værdipapirfonde af bestyrelsen i det inve-steringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer værdipapirfonden. Beslutningen skal i øvrigtgodkendes af Finanstilsynet.


investeringsforeninger m.v., hvormed dele af artikel 60, stk.5 og 6, i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1 foreslås det, at et masterinstitut skal give et feede-rinstitut mulighed for at indløse alle andele i masterinstitut-tet, før en fusion eller spaltning af masterinstituttet gennem-føres.

I henhold til stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte nærmereregler om likvidation, fusion og spaltning af et master-insti-tut. Hjemlen i stk. 2 vil blive brugt til at gennemføre regler,som kommissionen med hjemmel i UCITS-direktivets arti-kel 60, stk. 6, litra c, kan fastsatte.

Afsnit IX

Til kapitel 14

Til § 139Den foreslåede bestemmelse viderefører til dels § 120 i

den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Bestem-melsen er dog ændret således, at det nuværende stk. 2 i ste-det er indsat som nr. 3 i stk. 1, med henblik på en mere di-rektivnær formulering. § 120 i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-direktivets arti-kel 50, stk. 1, litra a-d, samt artikel 50, stk. 2, litra a.

Efter den foreslåede bestemmelse kan en afdeling af endansk UCITS investere i værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter.

Værdipapirer er i direktivets artikel 2, stk. 1, litra n, defi-neret som i) aktier og andre værdipapirer, der kan sidestillesmed aktier, ii) obligationer og andre former for standardise-ret gæld samt iii) alle andre omsættelige værdipapirer, dergiver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning el-ler ombytning, jf. forslagets § 2, nr. 2, og bemærkningernehertil.

Afledte finansielle instrumenter, andele i danske UCITS,andele i investeringsinstitutter og indskud i pengeinstitutterer efter definitionen ikke omfattet af begrebet værdipapirer.

Pengemarkedsinstrumenter er i direktivets artikel 2, stk. 1,litra o, defineret som instrumenter, der normalt handles på etpengemarked, er likvide og kan værdiansættes til enhver tid,jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Derud-over omtaler direktivet i artikel 50, stk. 1, litra h, andre pen-gemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleretmarked, og som falder ind under artikel 2, stk. 1, litra o. Det

er de pengemarkedsinstrumenter, der handles på et penge-marked, der reguleres i denne paragraf. Andre pengemar-kedsinstrumenter, der ikke handles på et pengemarked, re-guleres i § 140.

Det kræves i forslagets stk. 1, nr. 1, at de værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter, som en afdeling placerer sinemidler i, har fået adgang til eller handles på et reguleret mar-ked, jf. lovforslagets § 2, nr. 16, eller efter stk. 1, nr. 2,handles på et andet marked i en EU-medlemsstat, jf. lovfor-slagets § 2, nr. 17. Stater, som ikke er medlemmer af DenEuropæiske Union (EU), men som Unionen har indgået af-tale med på det finansielle område (EØS-lande), sidestillesmed medlemsstater.

UCITS-direktivet stiller krav om, at det marked, som vær-dipapirer og pengemarkedsinstrumenter har adgang til hen-holdsvis handles på, enten skal være et reguleret markedsom defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet,eller et andet marked i et medlemsland eller et EØS-land,såfremt det er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendtog offentligt. Det følger af sammenhængen, at dette andetmarked ikke er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 16 en defi-nition af et reguleret marked. Lov om værdipapirhandel m.v.indeholder derimod ikke nogen omtale af »et andet marked ien EU-medlemsstat, såfremt det er reguleret, regelmæssigtarbejdende, anerkendt og offentligt«. For at sikre, at direkti-vets bestemmelser om markeder er fuldt ud gennemførtforeslås det derfor i stk. 1, at et marked, der er omfattet afMiFID-direktivet, nævnes i nr. 1, mens et andet marked i etmedlemsland nævnes i nr. 2.

Endvidere fremgår det af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at af-delinger i danske UCITS tillige kan investere i værdipapirereller pengemarkedsinstrumenter, som er optaget til officielnotering på en fondsbørs i et tredjeland, eller som handlespå et andet reguleret marked i et tredjeland, når markedet erregelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det er enforudsætning, at valget af fondsbørsen eller markedet ergodkendt af Finanstilsynet eller fastsat i den danske UCITS’vedtægter eller fondsbestemmelser. Formuleringen, der erjusteret og erstatter det gældende stk. 2, er en mere direktiv-nær implementering af artikel 50, stk. 1, litra c, i UCITS-di-rektivet.

Den nye formulering foreslås for at tydeliggøre, at danskeUCITS kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstru-menter som fastsat i UCITS-direktivet og på samme mådesom UCITS i andre medlemslande. De i nr. 2 og 3 nævntefondsbørser eller markeder skal efter UCITS-direktivet væreregulerede, regelmæssige arbejdende, anerkendte og offent-lige.

Det er således en betingelse, at der er tale om et marked,dvs. et sted, hvor bud og udbud i værdipapirer og pengemar-kedsinstrumenter sammenføres, for eksempel ved at parter-ne mødes på »markedspladsen« eller elektronisk, som er al-mindeligt i dag.

155

ReguleretMarkedet skal være reguleret. Det medfører, at markedet

er under tilsyn af en offentlig myndighed eller en selvregu-lerende organisation, som er udpeget eller på anden mådeanerkendt af markedets hjemlands myndigheder. Markedetkan således også være selvregulerende. Den offentlige myn-dighed eller selvregulerende organisation skal kunne kræve,at der leves op til visse kapitalkrav, at der føres direkte til-syn med medlemmerne af markedet, og at medlemmerne le-ver op til standarder for notering. Det skal være muligt atsikre gennemsigtighed i markedet, ligesom der skal kunnepålægges sanktioner, såfremt regler eller standarder overtræ-des. Endvidere skal der være acceptable afviklingssystemer.

AnerkendtMarkedet skal være registreret eller anerkendt af en of-

fentlig myndighed eller en selvregulerende organisation,som enten er udpeget af eller på anden måde anerkendt afmarkedets hjemlands myndigheder. Markedet anses kun foranerkendt, hvis hjemlandets investeringsinstitutter kan inve-stere på markedet.

Regelmæssigt arbejdendeMarkedet skal have regelmæssige og påregnelige åbnings-

tider.

OffentligtOffentligheden skal have direkte eller indirekte adgang til

de værdipapirer, der handles på markedet. I vurderingen afmarkedet skal det også indgå, om udenlandske investorermå investere på markedet, og om der er regler, der forhin-drer udenlandske investorer i at hjemtage deres investeringeller afkast heraf.

Generel vurdering – andre forholdOgså andre forhold såsom likviditeten i markedet, antallet

af markedsdeltagere og markedets evne til at fastsætte fairpriser på løbende basis skal indgå i vurderingen af markedet.Det samme gælder opbevaring af den danske UCITS’ værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter m.v. i forbindelsemed det pågældende marked. Depotselskabet skal vurdere,at forholdene er tilfredsstillende, således at depotselskabetkan opbevare den danske UCITS’ finansielle instrumenterog udføre sine pligter i overensstemmelse med § 106 i lovom finansiel virksomhed.

De nævnte forhold, der skal indgå i vurderingen af, om etmarked opfylder betingelserne, er ikke udtømmende. Vurde-ringen skal tillige omfatte forhold, der ikke indgår i de oven-for nævnte, og som kan have betydning for markedets funk-tion og investering på markedet.

Finanstilsynet vil udstede en vejledning om hvilke marke-der, som Finanstilsynet vurderer, opfylder de nævnte for-hold, og som danske UCITS således kan placere deres mid-ler på i henhold til stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

Af vejledningen vil de markeder, som Finanstilsynet hargodkendt, fremgå. Endvidere vil vejledningen angive, hvor-dan en dansk UCITS’ bestyrelse kan foretage en vurderingaf, om et marked opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3,

om at være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendtog offentligt

Det forhold, at Finanstilsynet har godkendt vedtægterneeller fondsbestemmelser for en dansk UCITS, hvori et mar-ked er nævnt, indebærer ikke, at Finanstilsynet har godkendtdet pågældende marked.

Det foreslåede stk. 2, som svarer til stk. 3 i den gældendelov, giver afdelinger af danske UCITS mulighed for at inve-stere i nyemitterede værdipapirer. Der stilles som betingel-ser herfor, at der i emissionsbetingelserne gives tilsagn om,at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel pået marked som nævnt i stk. 1, og at der opnås tilladelse tiloptagelse til handel inden udløbet af et år efter emissionen.Det er et krav, at værdipapiret optages til handel på det på-gældende marked. Det er ikke tilstrækkeligt, at værdipapirethandles på markedet. Kravet skyldes, at værdipapirer på vis-se markeder kan handles uden, at udstederen har fremsat be-gæring herom og uden, at udstederen medvirker f.eks. i formaf overholdelse af oplysningsforpligtelser og børsetiske kravm.v.

Såfremt værdipapiret ikke bliver optaget til handel efterudløbet af et år fra emissionen, vil de pågældende værdipa-pirer skulle medregnes i de 10 pct. af formuen, som en afde-ling af en dansk UCITS kan placere i andre værdipapirer ef-ter det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i et nyt stk. 3, at den danske UCITS skal un-derrette Finanstilsynet, når bestyrelsen for en investerings-forening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et investerings-forvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond,har truffet beslutning om, at en afdeling af en dansk UCITSkan investere på et af de i stk. 1, 3, nævnte markeder. Medunderretningen skal den danske UCITS erklære, at markedetopfylder betingelserne om, at det skal være reguleret, regel-mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Erklæringenkan være baseret på, at pågældende fondsbørs eller markeder godkendt af Finanstilsynet.

Forslaget medfører, at danske UCITS frit kan investere påregulerede markeder, jf. lovforslagets § 2, nr. 16, ligesomdet tydeliggør, at det er bestyrelsen for en dansk UCITS, dertræffer beslutning om, hvilke markeder den danske UCITSkan investere på, når markedet ikke er et reguleret marked.Bestyrelsen træffer i medfør af stk. 3 beslutning om at inve-stere på et marked, der opfylder betingelserne, jf. stk. 1, nr.2 og 3, og den danske UCITS underretter Finanstilsynet her-om ligeledes i medfør af stk. 3. Finanstilsynet påser i medføraf lovforslagets § 161 overholdelse af loven, hvorfor Finans-tilsynet har mulighed for at vurdere, om markedet opfylderde betingelser, der fremgår af stk. 1, nr. 2 og 3, jf. også be-mærkningerne ovenfor. Finanstilsynet kan i vejledningenbeskrive proceduren for underretningen, der for eksempelvil kunne indsendes sammen med en ansøgning om tilladel-se til en ny afdeling.

Som det fremgår af stk. 1, nr. 3, skal fondsbørsen ellermarkedet, når det befinder sig i et tredjeland, fremgå af dendanske UCITS vedtægter eller fondsregler, hvis fondsbørseneller markedet ikke er godkendt af Finanstilsynet. Når besty-

156

relsen vælger en fondsbørs eller marked i et tredjeland, somer godkendt af Finanstilsynet, er det tilstrækkeligt at anførefondsbørsen eller markedet i UCITS’ens prospekt.

Med stk. 4 videreføres det hidtidige § 120, stk. 4, hvoref-ter en afdeling af en dansk UCITS kan investere op til 10pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkeds-instrumenter end de i § 139, stk. 1-3 samt § 140 nævnte. Dehidtidige erfaringer har vist, at danske UCITS hovedsageligthar benyttet bestemmelsen til at investere i værdipapirer,som er noteret på en fondsbørs, som ikke er omfattet af stk.1-2, og til investeringer i unoterede værdipapirer herunderaktier i den danske UCITS’ investeringsforvaltningsselskab.Da værdipapirer er defineret i § 2 som aktier, obligationerog andre omsættelige værdipapirer kan stk. 4 alene anven-des til investering i finansielle instrumenter, der er værdipa-pirer og pengemarkedsinstrumenter. Danske UCITS kan ik-ke i medfør at stk. 4 investere i for eksempel andele i inve-steringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter eller råva-reinstrumenter.


investeringsforeninger m.v. og vedrører afdelingers investe-ringer i unoterede pengemarkedsinstrumenter. § 121 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. gennemførteUCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra h, nr. i)-iii).

I stk. 1 foreslås, at en afdeling kan placere midler i andrepengemarkedsinstrumenter end de, som handles på et regu-leret marked, og som er omfattet af § 139. Det er unoteredepengemarkedsinstrumenter, hvortil der er knyttet en grund-læggende beskyttelse af investorer og de investerede midler,og som derfor tillades som investeringsaktiver for afdelingeri danske UCITS ligesom pengemarkedsinstrumenter, som ernoterede eller handles på de i § 139, stk. 1 og 2, nævntemarkeder.

Det er en betingelse, at emissionen eller emittenten af dis-se pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblikpå at beskytte investorer og de investerede midler. Der stil-les ligeledes krav om, at disse pengemarkedsinstrumenterskal være udstedt eller garanteret af bestemte kategorier afstater eller andre foretagender.

Nr. 1 nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedteller garanteret af stater, regionale eller lokale myndighedereller centralbanker i medlemslande af Den Europæiske Uni-on, eller lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. Under denne kategori hører blandt andetunoterede obligationer udstedt af KommuneKredit. Obliga-tionerne skal dog opfylde betingelserne for at være penge-markedsinstrumenter, og de danske kommuner, der har op-taget lån i KommuneKredit, skal hæfte solidarisk for ind-frielsen af obligationerne.

Nr. 2 nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedteller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbunds-stater, af en af dennes delstater.

Nr. 3 nævner Den Europæiske Centralbank, Den Europæ-iske Investeringsbank og andre internationale institutioner,

som et eller flere medlemslande af Den Europæiske Uniondeltager i.

Nr. 4 nævner foretagender, der er underkastet tilsyn efterde i EU-reglerne fastlagte kriterier, som Kommissionen skalfastlægge nærmere, eller er underkastet og følger tilsynsreg-ler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså stren-ge som EU-reglerne, og som befinder sig i et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, ellersom befinder sig i et andet land. Det følger betingelserne, atde pågældende foretagender skal være hjemmehørende i etmedlemsland af Den Europæiske Union, et EØS-land elleret andet land, hvis tilsynsregler Finanstilsynet har undersøgtog bedømt til at være ligeså betryggende som regler udstedti overensstemmelse med EU-reguleringen.

Nr. 5 nævner obligationsudstedende institutter, som er op-rettet ved lov, og som har hjemsted i et medlemsland eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde. Under denne kategori hører blandt andet unoteredeobligationer, der opfylder betingelserne for at være penge-markedsinstrumenter, udstedt af Danmarks Skibskredit A/S.

Nr. 6 nævner andre emittenter, hvis værdipapirer handlespå et marked som nævnt i § 139, stk. 1 eller 2.

Det er den danske UCITS selv, der skal skønne, om etpengemarkedsinstrument, som en afdeling ønsker at investe-re i, opfylder betingelserne i § 140. Den danske UCITS skalkunne dokumentere dette skøn f.eks. i forbindelse med in-spektioner af den danske UCITS. Direktivets artikel 50 stk.1, litra h, nr. IV), giver under nærmere betingelser mulighedfor at tillade investering i unoterede pengemarkedsinstru-menter, som er udstedt af visse emittenter, som er selskaber,som er koncernforbundne med mindst et børsnoteret sel-skab, og som varetager finansieringen af gruppen. Da der ik-ke skønnes at være behov for, at danske UCITS investererefter denne bestemmelse, gennemføres den ikke i loven.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 50, stk. 1, litra f, og stk. 2, sidste pkt., blev gennemførti dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 giver en afdeling i en dansk UCITSmulighed for at indskyde midler i pengeinstitutter som led iafdelingens investeringsstrategi.

De pengeinstitutter, som en afdeling kan indskyde midleri, skal enten være kreditinstitutter med vedtægtsmæssigthjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union,i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område (EU/EØS-lande) eller i et andet land, hvis kre-ditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Fi-nanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen.

For den første gruppe af kreditinstitutter med hjemsted i etEU/EØS-land betyder det, at kreditinstituttet skal være god-kendt i medfør af regler udstedt i henhold til Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

157

For den anden gruppe af kreditinstitutter foreslås, at deskal have hjemsted i et andet land, hvis kreditinstitutter erunderlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anserfor at være mindst ligeså strenge som EU reguleringen. Dendanske UCITS, som indskyder midler i et pengeinstitut i etandet land, skal sikre sig at lovgivningen for og tilsynet medkreditinstitutter i det pågældende andet land opfylder betin-gelserne i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra f, hvor-efter kreditinstituttet kan have sit hjemsted i et andet land,hvor det er underkastet tilsynsregler, som Finanstilsynet an-ser for at svare til reglerne i EU-reguleringen.

Med henblik på at en danske UCITS skal indløse sine in-vestorer på anfordring, og derfor er nødt til at kunne realise-re sine aktiver, stilles der krav til indskuddenes likviditet.Indskuddene skal enten være på anfordringsvilkår, således atden danske UCITS til enhver tid kan forlange sine midlertilbagebetalt uden varsel, eller de skal have en opsigelses-frist på højst 12 måneder.

Med stk. 2 foreslås, at en afdeling kan have likvide midleri accessorisk omfang. Sondringen mellem indskud som endel af investeringspolitikken og accessoriske likvide midlerangives for at give afdelinger, hvor indskud i pengeinstitut-ter ikke er en del af investeringspolitikken, mulighed for athave likvide midler i et pengeinstitut.

Accessoriske likvide midler er den del af formuen, der ik-ke er investeret. De accessoriske likvide midler kan f.eks.anvendes til den løbende drift, betaling ved køb af finansiel-le instrumenter og betaling af udbytte. Accessoriske likvidemidler vil kun undtagelsesvis være undergivet aftale om op-sigelsesfrist, f.eks. hvis de skal bruges til udbetaling af ud-bytte eller lignende. Accessoriske likvide midler skal læggessammen med indskud efter stk. 1 ved opgørelsen af, omspredningsreglen i § 159 er overholdt. Accessoriske likvidemidler kan også være i fremmed valuta, hvis det er relevantset i lyset af den pågældende afdelings investeringspolitik.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 50, stk. 1, litra g og artikel 51, stk. 1, 3. afsnit, blevgennemført i dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en afdeling må anvendeafledte finansielle instrumenter. Ligesom hidtil kan afdelin-ger både benytte afledte finansielle instrumenter til ren risi-koafdækning og som en mere aktiv del af deres investe-ringspolitik. Når en afdeling benytter afledte finansielle in-strumenter som en mere aktiv del af sine investeringer, ogikke alene som risikoafdækningsinstrumenter, skal afdelin-gen kunne håndtere de risici, sådanne investeringer medfø-rer, for så vidt angår styring af afdelingens daglige risikoved at investere på et marked for afledte finansielle instru-menter.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at der for afledte finansielleinstrumenter, som handles OTC, yderligere gælder, at mod-parterne skal være godkendte institutioner, der er underka-stet tilsyn, og som tilhører de kategorier, som Finanstilsynethar godkendt. Det fremgår af lovforslagets § 152, stk. 1, nr.

1 og 2, at modparterne kan være kreditinstitutter, som harderes vedtægtsmæssige hjemsted i et land, hvis kreditinsti-tutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynetanser for at være mindst ligeså strenge som EU-regulerin-gen. Andre modparter kan f.eks. være forsikringsselskaberog fondsmæglerselskaber. Videre skal de afledte finansielleinstrumenter, der handles OTC være likvide, således at dedagligt kan værdiansættes. Daglig værdiansættelse af afledtefinansielle instrumenter har til formål at sikre, at en afdelingdagligt kan styre sine risici, herunder eventuelle marginin-dbetalinger. Den daglige værdiansættelse skal være pålideligog verificerbar. Det betyder, at de pågældende afledte finan-sielle instrumenter skal kunne afvikles i markedet til denværdi, de er værdiansat til og, at den danske UCITS kan do-kumentere grundlaget for den danske UCITS’ værdiansæt-telse af OTC-instrumenterne på det pågældende tidspunkt.

Endelig er det et krav at de afledte finansielle instrumenterder handles OTC på den danske UCITS initiativ kan sælges,realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til enrimelig værdi.

Reglerne i UCITS-direktivet om UCITS institutters adgangtil at investere i afledte finansielle instrumenter er meget de-taljerede. Derfor fastsætter det foreslåede stk. 3 en hjemmelfor Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for danskeUCITS’ adgang til at investere i afledte finansielle instru-menter, herunder regler for, hvilke aktiver, der kan være un-derliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter.

Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der svarertil de som gælder for danske UCITS i henhold til bekendtgø-relse om investeringsforeningers anvendelse af afledte fi-nansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 4, at en dansk UCITS skal indberette tilFinanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumenter,som den danske UCITS’ afdelinger har investeret i, de un-derliggende risici, de kvantitative begrænsninger samt demetoder, som den danske UCITS anvender til at vurdere derisici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielleinstrumenter.

Endelig foreslås det i stk. 5, at Finanstilsynet fastsætternærmere regler om, hvorledes og hvor ofte en dansk UCITSskal indberette om de forhold, der fremgår af stk. 4.

Til § 143Bestemmelsen viderefører delvist § 124 i den gældende

lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direk-tivets artikel 50, stk. 1, litra e, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås, at en afdeling kan investere iafdelinger af danske UCITS og i udenlandske UCITS insti-tutter, hvilket vil sige enheder, som er godkendt i medfør afdirektiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), og som har hjem-sted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, elleri et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område (EU/EØS-lande).

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan afdelinger endvidereinvestere i investeringsinstitutter, som ikke har status somUCITS, men som investerer som UCITS. Det er dog en be-

158

tingelse, at disse investeringsinstitutter opfylder visse grund-krav, som minder om kravene i UCITS-direktivet. Dissekrav er angivet i stk. 1, nr. 3, litra a-d.

Det første krav er, at investeringsinstituttet har til formålat modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden,som ud fra et princip om risikospredning investeres i sådan-ne instrumenter, som en UCITS kan investere i.

Det andet krav er, at instituttet på forlangende skal indløsesine andele med midler, der direkte eller indirekte hidrørerfra formuen.

Det tredje krav er, at instituttet skal yde investorerne enbeskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som investorer ien dansk UCITS har. Det kræves udtrykkeligt, at bestem-melserne for investeringsinstituttet vedrørende særskilt for-valtning af aktiver, låntagning, långivning og handel medværdipapirer og pengemarkedsinstrumenter uden dækning,skal opfylde kravene i UCITS-direktivet. Det betyder i prak-sis, at disse investeringsinstitutter skal være undergivet enlovgivning og et tilsyn, som Finanstilsynet skønner, er lige-værdigt med beskyttelsesniveauet for investorerne i endansk UCITS. Heri ligger også, at der skal være et tilfreds-stillende samarbejde mellem Finanstilsynet og et udenlandskinstituts tilsynsmyndigheder. Denne betingelse anses i al-mindelighed for opfyldt, hvis der er indgået en samarbejds-aftale mellem de to tilsyn.

Det fjerde krav er, at investeringsinstituttet offentliggør enårsrapport og en halvårsrapport.

I stk. 2 foreslås det, at en afdeling af en dansk UCITS kunmå investere i andele i de i stk. 1 nævnte afdelinger i danskeUCITS og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold tilderes vedtægter eller fondsbestemmelser højst må placere10 pct. af deres formue i andele i afdelinger i danske UCITSog investeringsinstitutter.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at der inve-steres indirekte gennem mange led, så der opstår uklarhedom, hvad det er, der investeres i, og hvilke omkostninger,der betales. Hvis der investeres gennem mange led, får manandel i risikoeksponeringer, som man ikke har ønsket ogmåske ikke kender, ligesom man kommer til at betale om-kostninger i hvert lag, hvilket foringer afkastet på investe-ringen.

Til § 144Bestemmelsen er en udnyttelse af undtagelsesbestemmel-

sen i UCITS-direktivets artikel 113, hvoraf det fremgår, at»udelukkende til brug for danske investeringsinstitutter side-stilles de i Danmark emitterede pantebreve med de i artikel50, stk. 1, litra b, omhandlede værdipapirer«. Det medfører,at danske pantebreve sidestilles med værdipapirer, der hand-les på et andet marked som nævnt i lovforslagets § 139, stk.1, nr. 2. Der er således tale om, at pantebreve og værdipapi-rer sidestilles, men ikke om, at pantebrevsmarkedet skal op-fylde betingelserne i § 139, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1 tillader en afdeling at investere sinformue i tinglyste pantebreve udstedt med sikkerhed i danskfast ejendom. Pantebreve spiller ikke længere nogen vigtig

rolle på det danske kapitalmarked. De har imidlertid tidlige-re været et meget vigtigt led i boligfinansieringen, og detkan ikke afvises, at pantebreve igen kan blive et investe-ringsobjekt for afdelinger af danske UCITS. For tiden er deringen afdelinger, som investerer i pantebreve.

Et pantebrev er et individuelt gældsbrev, hvormed der erydet et lån på en bestemt sum penge. Som sikkerhed for lå-net er der stillet pant i en bestemt fast ejendom. Selv om detdrejer sig om individuelle gældsbreve, er det muligt løbendeat værdiansætte en større beholdning af pantebreve ud frakriterier som renteniveau, restløbetid og pantets placeringindenfor ejendomsvurderingen. Det er dog en forudsætning,at der findes et regelmæssigt arbejdende marked for handelmed pantebreve, således at pantebrevene er tilstrækkeligt li-kvide til, at det er forsvarligt at lade dem indgå i en afde-lings formue. Denne forudsætning er ikke opfyldt for tiden.

Med henblik på at begrænse en afdelings risiko ved inve-stering i pantebreve bestemmes, at panteretten til enhver tidenten skal ligge inden for 80 pct. af handelsværdien af denejendom, der er stillet til sikkerhed for pantebrevet, eller atpantebrevet skal være sikret ved en garanti stillet af et kre-ditinstitut, forsikringsselskab eller lignende.

Det er med begrænsningen hensigten at pålægge en afde-ling at sælge allerede erhvervede pantebreve, hvor pantesik-kerheden som følge af fald i prisudviklingen på fast ejen-dom siden købet af pantebrevet er forringet, så pantet helteller delvist ligger uden for 80 pct. af ejendommens handels-værdi, hvis der ikke er knyttet en garanti til sådanne pante-breve.

I det foreslåede stk. 2 foreslås, at en afdeling, der besidderpantebreve i en fast ejendom, i tilfælde af misligholdelse afpantebrevet får mulighed for at søge sig fyldestgjort ved atovertage den pågældende ejendom. En afdelings besiddelseaf ejendommen skal være midlertidig, hvilket vil sige, at af-delingen skal afhænde ejendommen så snart, det er muligtpå en økonomisk forsvarlig måde. En dansk UCITS skalindberette overtagelse af faste ejendomme til Finanstilsynet.

Med det foreslåede stk. 3 bemyndiges Finanstilsynet til atfastsætte nærmere regler for godkendelse af garantier, fast-sættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranståendegæld. Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler, der sva-rer til de regler, der er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørel-se nr. 683 af 21. juni 2011 om investeringsforeningers fast-sættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranståendegæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pante-breve.


investeringsforeninger m.v.Det foreslås i stk. 1, at en dansk UCITS ikke må indgå af-

taler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som en af-deling ejer.

Da en afdeling altid skal kunne imødekomme indløsnings-anmodning fra sine investorer, skal en afdelings formue væ-re anbragt i aktiver, der er likvide, og som kan sælges med

159

kort varsel uden væsentlige tab. Det er der taget hensyn tilved fastsættelsen af, hvilke instrumenter en danske UCITSkan investere i. Bestemmelsen sikrer at det ikke er tilladt, aten afdeling ved aftale forringer likviditeten i de instrumenterafdelingen har investeret i. Bestemmelsen afskærer såledesen afdeling fra at indgå lock-up aftaler eller aktionæraftalerm.v., der forringer en afdelings muligheder for til enhver tidfrit at afhænde sine instrumenter.

Det foreslåede stk. 2 svarer til § 126, stk. 2, i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-di-rektivets artikel 50, stk. 2, litra b, blev gennemført i danskret. Ifølge bestemmelsen må en afdeling ikke erhverve ædlemetaller eller certifikater herfor. Bestemmelsen er blandt an-det begrundet i det i stk. 1 beskrevne hensyn til likviditeten ide aktiver en afdeling har investeret i.


investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen fastsætter en hjemmel for Finanstilsynet til

at fastsætte nærmere regler for danske UCITS’ placering afmidler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelserfinansielle instrumenter skal opfylde for at være investerba-re, og hvilke foranstaltninger en dansk UCITS skal iværk-sætte, inden en afdeling placerer midler i et konkret finan-sielt instrument.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Finanstilsynetkan fastsætte regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfyl-de, hvis det skal indgå i en afdelings investeringspolitik, oghvilke foranstaltninger en dansk UCITS skal iværksætte, in-den en afdeling placerer midler i overensstemmelse medsammensætningen af et indeks.

Begrebet finansielle instrumenter dækker alle de instru-menter, som er nævnt i lovforslagets kapitel 14.

Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte regler for danskeUCITS svarende til dem, som i dag gælder for investerings-foreninger i henhold til bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni2011 om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstru-menter for investeringsforeninger samt specialforeninger oggodkendte fåmandsforeninger, der investerer som investe-ringsforeninger. Hjemlen kan også udnyttes til at gennemfø-re bestemmelserne i CESR’s Guidelines on a common defi-nition of European money market funds (CESR/10-049), derer udstedt den 19. maj 2010.

Til kapitel 15


investeringsforeninger m.v., dog således, at stk. 3 er nyaffat-tet.

§ 128 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.gennemførte UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra a, stk.2, 1. afsnit, 1. og 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. og 2. afsnit, samtstk. 5, 1., 3. og 4. afsnit.

Det fremgår allerede af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, atder ved midlernes placering skal foretages en spredning afrisikoen. Den foreslåede § 147 præciserer dette princip. Be-stemmelsen indeholder flere forskellige spredningsregler,som dels gælder uafhængigt af hinanden, dels kan kumule-res inden for nærmere angivne grænser.

I stk. 1, nr. 1, bestemmes det, at en afdeling ikke må an-bringe mere end 5 pct. af sin formue i værdipapirer ellerpengemarkedsinstrumenter fra samme emittent eller emit-tenter i samme koncern. For ikke at sætte for snævre græn-ser for en afdelings adgang til at udnytte gunstige placerin-gsmuligheder, fastsættes der en undtagelse til 5 pct.-græn-sen. Undtagelsen giver en afdeling adgang til at investereindtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter fra samme emittent eller emittenter i sam-me koncern, forudsat at den samlede værdi af de investerin-ger, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelin-gens samlede formue.

Alle investeringer, der overstiger 5 pct., men som er min-dre end 10 pct., medregnes ved opgørelse af om 40 pct.-grænsen er overholdt. Hvis en investering undtagelsesvistoverstiger 10 pct. medregnes den del af investeringen, deroverskrider 10 pct., også ved opgørelse af om 40 pct.-græn-sen er overholdt. Investeringer, som udgør mere end 10 pct.,tæller således med både ved vurderingen af 10 pct.-grænsenog ved vurderingen af 40 pct.-grænsen.

Alle positioner i værdipapirer og pengemarkedsinstrumen-ter udstedt af koncernforbundne emittenter sammenlæggesog tæller med ved opgørelsen af 5/10/40 pct. grænserne.

En afdeling har følgende værdipapirer (A-G), som oversti-ger 5 pct. af formuen:

Eksempel 1 Eksempel 2A 9,7 pct. 10,5 pct.B 9,5 pct. 9,5 pct.C 7,6 pct. 7,6 pct.D 6,6 pct. 6,6 pct.E 7,9 pct. 7,9 pct.F 5,2 pct. 5,2 pct.G 5,5 pct. 5,5 pct.I alt 52,0 pct. 52,8 pct.

160

I eksempel 1 har afdelingen en samlet overskridelse af 40pct.-grænsen på 12 pct., fordi den samlede kursværdi af deværdipapirer, der udgør mellem 5 og 10 pct. af formuen,overskrider 40 pct.-grænsen med 12 pct.

I eksempel 2 har afdelingen to overskridelser. Én over-skridelse af 10 pct.-grænsen og én overskridelse af 40 pct.-grænsen. Overskridelsen af 10 pct.-grænsen er i de 0,5 pro-cent som værdipapir A overskrider 10 pct. Overskridelsen af40 pct.-grænsen er de 12,8 pct. som de akkumulerede inve-steringer A-G overskrider 40 pct.

Efter stk. 1, nr. 1, skal en afdeling således have en mini-mumsspredning på 4 investeringer på maksimalt 10 pct. afformuen og 12 investeringer på maksimalt 5 pct. af for-muen. Minimumsspredninger er derfor på 16 værdipapirereller pengemarkedsinstrumenter udstedt af forskellige emit-tenter, som ikke er i samme koncern.

Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr.2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenterikke som investeringer, der overstiger 5 pct. Det vil sige, atinvesteringer i særligt dækkede obligationer, realkreditobli-gationer og statspapirer ikke medregnes ved beregningen af40-pcts-grænsen.

Ovenstående er en beskrivelse af, hvordan grænserne i nr.1 skal udregnes. Der henvises i øvrigt til forslagets § 159 ogbemærkningerne hertil, der vedrører overskridelse af græn-serne.

Det foreslås, at samme investeringsgrænser finder anven-delse for en afdelings investering i realkreditobligationer ef-ter lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 2, samt i særligt dækkederealkreditobligationer og særligt dækkede obligationer ud-stedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter og skibsfinan-sieringsinstituttet efter lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 3. Enafdeling kan også efter forslaget investere i tilsvarende obli-gationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af etland inden for Den Europæiske Union eller et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område.

En afdeling må således efter denne bestemmelse investereop til 25 pct. af sin formue i enten realkreditobligationer,skibskredit- eller kommunekreditobligationer. Afdelingenkan i stedet investere op til 25 pct. af formuen i særligt dæk-kede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationerudstedt af en emittent eller emittenter i samme koncern. Enafdeling kan blande sin investering i obligationer, så den in-vesterer op til 25 pct. af formuen i en blanding af realkredit-obligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af enemittent eller emittenter i samme koncern.

De institutter, der kan udstede obligationer, som falder indunder stk. 1, nr. 2 og 3, skal være underlagt et særligt offent-ligt tilsyn. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disseobligationer i henhold til loven investeres i aktiver, som i til-strækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker deforpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret an-vendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af påløb-ne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.Det indebærer, at kreditinstituttet skal investere provenuetfra salget af obligationerne i pantebreve i de belånte ejen-

domme, og at pantebrevene skal have samme løbetid og af-dragsprofil som obligationerne.

Disse betingelser er opfyldt for så vidt angår danske real-kreditinstitutter, Danmarks Skibskredit A/S og danske kre-ditinstitutter, der alle er undergivet et særligt finansielt tilsynaf Finanstilsynet, og KommuneKredit, der er under tilsyn aføkonomi- og indenrigsministeren.

I tilfælde af, at det udstedende institut indleder rekonsk-truktionsbehandling eller erklæres konkurs, skal de panteret-tigheder, der ligger til sikkerhed for udstedelserne af obliga-tionerne og de særligt dækkede obligationer, bortset fra ad-ministratoromkostninger, udelukkende tilfalde indehaverneaf obligationerne, som derved får en separatistlignende stil-ling i forhold til andre kreditorer i det udstedende institut.Når disse krav er opfyldt, er det ikke forbundet med sammerisiko ved investering i obligationer udstedt af danske real-kreditinstitutter, KommuneKredit, Skibsfinansieringsinsti-tuttet og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der ermedlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område, somder er ved værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ud-stedt af andre emittenter. Derfor foreslås der i nr. 2 og 3 ad-gang til at investere indtil 25 pct. af afdelingens formue i så-danne obligationer fra samme emittent eller emittenter isamme koncern.

Såfremt en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin for-mue i sådanne obligationer fra samme emittent eller emit-tenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanneinvesteringer ikke overstige 80 pct. af afdelingens formue.

Dog er det en forudsætning for at kunne investere i obliga-tioner udstedt af institutter som nævnt i nr. 2 og 3, at insti-tutterne er optaget på en af liste ført af Kommissionen.Hvert medlemsland udarbejder en liste over de obligations-kategorier udstedt af kreditinstitutter beliggende i medlems-landet, som de agter at lade være omfattet af denne bestem-melse, og som opfylder betingelserne herfor.

Kommissionen modtager listerne fra de enkelte medlems-lande og meddeler indholdet heraf til samtlige medlemslan-de. Den af Danmark udarbejdede liste over de kreditinstitut-ter beliggende i Danmark, som er omfattet af nr. 2 og 3,fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. På denne liste er derligeledes et link til Kommissionens hjemmeside, hvor listerfra de øvrige medlemslande eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, er tilgængelig.De værdipapirer, der er nævnt på disse lister, er alle omfattetaf nr. 2 og 3.

Det bemærkes, at realkreditinstitutter, KommuneKredit,Danmarks Skibskredit A/S og kreditinstitutter kan udstedeandre værdipapirer, der ikke opfylder de ovenfor stående be-tingelser, men disse værdipapirer må hverken betegnes real-kreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationereller særligt dækkede obligationer. Sådanne værdipapirer erikke omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. En afdeling kan derforkun investere op til 5/10 pct. af sine midler i sådanne værdi-papirer.

161

Der er ikke samme risiko ved investering i værdipapirerog pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af etland eller af internationale institutioner af offentlig karakter,som ét eller flere medlemslande deltager i, som ved værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af andre emit-tenter. Der foreslås derfor i nr. 4 en adgang til at investereindtil 35 pct. af en afdelings formue i sådanne værdipapirereller pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent.

En forudsætning for, at disse værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter kan være udstedt af en international insti-tution af offentlig karakter, som nævnt i litra b, er at udste-der er godkendt af Finanstilsynet.

Reglen er en justeret videreførelse af reglen i § 147, stk. 1,nr. 4, litra c, i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. Reglen er justeret i forhold til Finanstilsynet praksis foradministration af den gældende § 147, stk. 1, nr. 4, litra c,idet tilsynet har administreret reglen, således at udstederfrem for den egentlige udstedelse godkendes. Finanstilsynethar hidtil offentliggjort en liste med de institutioner som til-synet har godkendt. Denne praksis vil fortsætte.

Investering i henhold til placeringsgrænserne i stk. 1 skalikke blot overholdes i forhold til en enkelt emittent, men iforhold til alle emittenter i samme koncern. Der henvises iøvrigt til definitionen af en koncern, jf. lovforslagets § 2, nr.15. Såfremt en afdeling således investerer i værdipapirer (nr.1) udstedt af forskellige emittenter, men disse indgår i enkoncern, må disse investeringer tilsammen ikke overstige 5pct. af afdelingens formue.

Stk. 2 er en undtagelse til 10 pct. grænsen i stk. 1, nr. 1.Undtagelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor en af-deling investerer i værdipapirer eller pengemarkedsinstru-menter, som er udstedt af forskellige emittenter, der er kon-cernforbundne.

Efter stk. 1, nr. 1, kan en afdeling højst investere op til 10pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstru-menter, som er udstedt af forskellige emittenter, der er kon-cernforbundne. Det foreslås, at en afdeling kan investere optil 20 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkeds-instrumenter, som er udstedt af forskellige selskaber, som erkoncernforbundne. En afdeling kan efter den foreslåede be-stemmelse investere op til 5 pct. af sin formue i værdipapi-rer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af§ 147, stk. 1, nr. 1, i hver enkelt af fire forskellige selskaber,selv om de er koncernforbundne. Såfremt afdelingen harplads til det inden for 40 pct. grænsen, kan afdelingen inve-stere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller penge-markedsinstrumenter, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 1,i hver enkelt af to forskellige selskaber, selv om de er kon-cernforbundne.

Det foreslåede stk. 3 præciserer, at investeringer efter stk.1, nr. 2 og 3, sammenlagt højst må udgøre 25 pct. af en af-delings formue.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS direktivets ar-tikel 54, stk. 1, blev gennemført i dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en afdeling kan fravigespredningsreglen i lovforslagets § 147, stk. 1, nr. 4, såfremtbeholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsin-strumenter fra mindst 6 forskellige emissioner, og værdipa-pirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra én og sammeemission ikke overstiger 30 pct. afdelingens formue.

Efter denne bestemmelse kan en afdeling således investeremere end 35 pct. (op til 100 pct.) af sin formue i værdipapi-rer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller ga-ranteret af samme emittent eller emittenter i samme kon-cern, såfremt emittenten eller emittenterne er et land eller eninternational institution af offentlig karakter, som ét ellerflere medlemslande deltager i.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at såfremt en afdeling væl-ger at investere efter stk. 1, må afdelingen ikke investere iandre instrumenter udstedt af samme emittent eller emitten-ter i samme koncern. Denne bestemmelse skal ses som enlogisk følge af kumulationsreglen i lovforslagets § 156. Så-fremt en afdeling vælger at investere mere end 35 pct. af sinformue i en emittent eller emittenter i samme koncern, vilder være for lille en risikospredning, hvis afdelingen vælgerat investere mere af sin formue i andre instrumenter, enddem i § 147, stk. 1, nr. 4, nævnte, som også er udstedt afsamme emittent eller emittenter i den samme koncern, somafdelingen allerede har investeret mere end 35 pct. af sinformue i.

UCITS-direktivet giver kun mulighed for, at afdelingerkan have en lille risikospredning i netop de i § 147, stk. 1,nr. 4, nævnte værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter,idet investorerne i afdelinger med disse værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter selv med en lille risikospred-ning, opnår samme beskyttelse, som hvis afdelingen havdefulgt en større risikospredning med de øvrige instrumenternævnt i dette kapitel, med disse instrumenters placerin-gsgrænser, jf. UCITS-direktivets artikel 54, stk. 1, 2. afsnit.Grunden hertil er, at der er forbundet en begrænset risikoved investering i de i § 147, stk. 1, nr. 4, nævnte værdipapi-rer og pengemarkedsinstrumenter.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 53, blev gennemført i dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en afdeling kan investereop til 20 pct. af sin formue i aktier eller obligationer, der erudstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,såfremt afdelingen har til formål at kopiere bestemte aktie-eller obligationsindeks. Et værdipapirindeks er udvalgt af etreguleret marked eller en anden indeksudbyder, således atdet løbende repræsenterer den relative markedsværdi af engruppe værdipapirer. En afdeling følger eller kopierer et in-deks, når den investerer i de værdipapirer, der indgår i in-dekset, med den samme vægt, som de pågældende værdipa-pirer indgår i indekset med.

Afdelingen skal have som investeringspolitik at følge be-stemte aktie- eller obligationsindeks, og dette formål skalfremgå af vedtægterne eller fondsbestemmelserne.

162

Grænsen på 20 pct. i stk. 1 vedrører udelukkende et enkeltværdipapir, som er med i det indeks, som en afdeling har tilformål at følge.

Såfremt en afdeling vælger at følge bestemte aktie- ellerobligationsindeks, skal hele afdelingens formue placeres iværdipapirer, der indgår i indekset. Afdelingen kan såledesikke placere eksempelvis 80 pct. af sin formue i ét eller flereindeks, og 20 pct. af formuen i instrumenter, der ikke indgåri indekset. En afdeling kan dog godt placere sin formue iforskellige indeks, således at eksempelvis 50 pct. af formuenfølger ét indeks og de resterende 50 pct. af formuen følger etandet indeks.

Det fremgår af bestemmelsen, at en afdeling skal kopierebestemte aktie- eller obligationsindeks. Udgangspunktet er,at afdelingens beholdning skal bestå af de samme aktier el-ler obligationer, som indgår i indekset, og de skal have sam-me vægt som i indekset, det vil sige kopiering. En afdelingkan dog lave mindre afvigelser i sammensætningen f.eks.ved at investere mere i enkelte af de virksomheder, der ind-går i indekset, og som er i den samme branche. Afdelingenkan også via afledte finansielle instrumenter opnå en tilsva-rende sammensætning og vægt af indekset.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår det også, at det indeks,som en afdeling ønsker at kopiere, skal godkendes af Fi-nanstilsynet. Finanstilsynet skal løbende godkende indeks iforbindelse med, at en afdeling bliver godkendt, eller at Fi-nanstilsynet godkender vedtægtsændringer eller ændringeraf fondsbestemmelser, som indeholder et nyt indeks. Afde-lingen skal i disse tilfælde sende dokumentation for, at in-dekset opfylder de betingelser, som er angivet i stk. 2.

Det er den danske UCITS’ pligt løbende at vurdere, omindekset lever op til kravene i det foreslåede stk. 2. Den dan-ske UCITS skal således til stadighed kunne dokumentere, atindekset lever op til kravene i stk. 2. Såfremt dette ikke læn-gere er tilfældet, skal Finanstilsynet have meddelelse herom,jf. lovforslagets § 56, og afdelingen kan ikke længere følgedet pågældende indeks.

Stk. 2 opremser de krav, et indeks skal opfylde, for at Fi-nanstilsynet kan godkende det. Indekset skal have en til-strækkelig varieret sammensætning, afspejle det marked,som det refererer til og offentliggøres på en passende måde.Der skal være tale om indeks, som er velkendte og anerken-dte.

At indekset skal have en tilstrækkelig varieret sammen-sætning betyder ikke, at de aktier eller obligationer, somindgår i indekset, har en vægt som følger placeringsgrænser-ne i § 147. Såfremt en eller flere aktier eller obligationer iindekset har en høj vægt, kommer det an på, hvordan de øv-rige aktier eller obligationer i indekset er vægtet ved bedøm-melsen af, om indekset er tilstrækkeligt varieret sammensat.Et indeks, som består af fem aktier eller obligationer medhver 20 pct. vægt, anses således ikke for at have en tilstræk-kelig varieret sammensætning. Derimod kan et indeks, sombestår af én aktie eller obligation med en vægt på 35 pct.,godt anses som tilstrækkelig varieret, såfremt de øvrige ak-

tier eller obligationer i indekset har en så lav vægt, at det op-vejer den dominerende aktie eller obligation.

Det foreslås med stk. 3, at Finanstilsynet kan give tilladel-se til, at 20 pct.-grænsen i stk. 1 kan forhøjes til 35 pct., nårdette er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold.Dette vil navnlig være berettiget på markeder, hvor visseværdipapirer er stærkt dominerende. Afdelingen skal forin-den grænsen i stk. 1 forhøjes, ansøge Finanstilsynet om tilla-delse hertil. En sådan forhøjelse kan dog kun tillades for énemittent eller emittenter i én koncern.

Når indeksene, som afdelingen kopierer, ændrer sammen-sætning og vægt, kan det være vanskeligt for afdelingen atændre sin beholdning af aktier eller obligationer straks her-efter, således at beholdningen følger den nye sammensæt-ning og vægt af indekset. En afdeling har i disse tilfælde enovergangsperiode på 1 måned til at bringe sin beholdning ioverensstemmelse med indeksets nye sammensætning ogvægt uden at miste sin status som en afdeling, der investereri henhold til lovforslagets § 149, men det er et forhold, somden danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet i medføraf forslagets § 56. Såfremt afdelingen ikke inden for en må-ned følger indeksets nye sammensætning og vægt, skal afde-lingen enten ændre investeringspolitik eller afvikles.

Såfremt et indeks, som en afdeling har til formål at kopie-re, ophører, har afdelingen i medfør af stk. 4 en periode på 6måneder til at finde et nyt indeks, få det vedtaget på general-forsamlingen af afdelingens investorer og bringe sin behold-ning i overensstemmelse med det nye indeks’ sammensæt-ning og vægt. En afdeling mister ikke af denne grund sinstatus som en afdeling, der investerer i henhold til § 149.Tilpasningen af beholdningen af værdipapirer til det nye in-deks skal være gennemført inden 6 måneder. Hvis en afde-ling ikke udpeger et nyt indeks, skal den inden 6 månederefter referenceindeksets ophør anmode Finanstilsynet om til-ladelse til afvikling. Hensigten med den foreslåede regel erat forhindre, at der opstår en længere periode, hvor en afde-ling markedsfører sig med, at den følger et indeks, som ikkelængere eksisterer, eller som den kun delvist følger.

Stk. 5 henviser til begrænsningerne, som findes i §§ 157og 158, idet disse begrænsninger også skal finde anvendelsefor afdelinger, der følger et indeks.

Til § 150Den foreslåede bestemmelse svarer delvist til § 131 i den

gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvormedUCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra b, og stk. 5, næst-sidste afsnit og artikel 57, stk. 1, 2. afsnit, blev gennemført idansk ret.

Det foreslåede stk. 1 bestemmer, at en afdeling må placereop til 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i ac-cessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter isamme koncern. De kreditinstitutter, som afdelingen kanindskyde midler i, fremgår af lovforslagets § 141, stk. 1.

Ved opgørelse af om grænsen er overholdt skal såvel ind-skud som nævnt i § 141, stk. 1, og likvide midler i accesso-risk omfang nævnt i § 141, stk. 2, medregnes. Der er praksis

163

for, at placeringsreglerne kan fraviges kortvarigt, såfremtder er tale om rent betalingstekniske grunde.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at en nyoprettet af-deling har lov til at overskride 20 pct.-grænsen i op til 6 må-neder fra datoen for afdelingens tilladelse. Hvis afdelingenførst starter emission af andele f.eks. 3 måneder efter datoenfor tilladelse, så har den 3 måneder, hvor den kan indskydeop til 100 pct. af sin formue i et kreditinstitut eller i kreditin-stitutter i samme koncern. Der er ikke hermed taget stillingtil eventuelle skattemæssige konsekvenser, af et så langva-rigt indskud i et kreditinstitut eller kreditinstitutter i sammekoncern.

Det foreslåede stk. 2 henviser til kumulationsreglen i lov-forslagets § 156.

I stk. 3 foreslås det, at en afdeling kan fravige placerin-gsgrænsen i stk. 1. hvis bestyrelsen finder det forsvarligt,når generalforsamlingen i en investeringsforening eller SI-KAV har truffet beslutning om, at en afdeling skal ophøre,og Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. Når beslutningenalene vedrører afdelingens forhold, er det i medfør af § 32,stk. 3, nr. 3, og § 41, stk. 3, nr. 3, investorerne i de respekti-ve afdelinger, der træffer beslutning om ophør. Når der ertale om en afdeling af en værdipapirfond, er det bestyrelseni det investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer den danske UCITS, der skal træf-fe beslutningen.

Forslaget, der er nyt, giver, når bestyrelsen finder det for-svarligt, danske UCITS mulighed for at placere mere end 20pct. af en afdelings formue som indskud i et pengeinstitut,når Finanstilsynet har givet tilladelse til afvikling Ved afvik-ling er det væsentligt, at en afdelings værdipapirer kan af-hændes på en hensigtsmæssig måde for at tilgodese investo-rerne. Imidlertid skal den danske UCITS bestyrelse og forværdipapirfondes vedkommende bestyrelsen for det selskab,der administrerer værdipapirfonden være opmærksom på, atder kan være en risiko forbundet med at fravælge spred-ningskravene. Endvidere har en dansk UCITS ikke separa-tiststilling ved pengeinstituttets konkurs, således som det ertilfældet for værdipapirer i depot, når der er tale om kontan-te indskud. Det er derfor vigtigt at vurdere pengeinstituttet idet enkelte tilfælde. Forslaget har ikke betydning for eventu-elle skatteretlige regler på området.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 51, stk. 3, blev gennemført i dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at afdelinger kan anvende af-ledte finansielle instrumenter, der handles på reguleredemarkeder, og som handles OTC i investeringsøjemed. Inve-steringen i det afledte finansielle instrument, samt eventuelleandre investeringer i en enkelt udsteder, må ikke medføre, aten afdeling i det underliggende aktiv vil komme til at over-skride placeringsgrænserne som nævnt i lovforslagets § 147.Afdelingen skal ved indgåelse af en kontrakt, der er baseretpå et afledt finansielt instrument, være opmærksom på, atfremtidige ændringer i markedet kan medføre, at afdelingen

ikke længere overholder de i § 147 fastsatte grænser for in-vesteringer i én udsteder. Herunder skal afdelingen have in-terne retningslinjer, der angiver, hvordan risici ved afledtefinansielle instrumenter skal styres.

Finanstilsynet fastsætter i en bekendtgørelse med hjemmeli dette lovforslags § 153 nærmere regler for opgørelse afeksponeringen i afledte finansielle instrumenter.

For handler, der handles på et reguleret marked, medreg-nes der ingen modpartsrisiko på selve positionen på det af-ledte finansielle instrument. Der er således ingen grænserfor modpartsrisiko ved indgåelse af kontrakter om afledte fi-nansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked.Vedrørende handler som handles OTC, skal der medregnesen modpartsrisiko, jf. lovforslagets § 154.

Med det foreslåede stk. 2 fastslås, at grænserne i stk. 1 ik-ke finder anvendelse for afdelinger, der har til formål at in-vestere i afledte finansielle instrumenter, der er baseret på etindeks, der er godkendt og, som opfylder kravene i lovfor-slagets § 149, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, at ved investeringer i afledtefinansielle instrumenter, som handles på et reguleret mar-ked, og som handles OTC, finder kumulationsreglerne i §156 og reglerne om bestemmende indflydelse i lovforslagets§§ 157 og 158 tilsvarende anvendelse. Videre finder regle-rne om bestemmende indflydelse tillige anvendelse ved in-vesteringer i afledte finansielle instrumenter, der er baseretpå et indeks.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 52, stk. 1, 2. halvdel, blev gennemført i dansk ret.

I stk. 1 foreslås det at når en afdeling handler afledte fi-nansielle instrumenter OTC, må modpartsrisikoen på kon-traktmodparten ikke overstige 10 pct. af afdelingens formue,hvis modparten er et kreditinstitut og 5 pct. af afdelingensformue i andre tilfælde. I henhold til den gældende bekendt-gørelse om investeringsforeningers anvendelse af afledte fi-nansielle instrumenter, omfatter »andre tilfælde« clearing-centraler med hjemsted i et land, der er medlem af DenEuropæiske Union, i et andet land, eller i et land, som Uni-onen har indgået aftale med på det finansielle område. Medhjemmel i § 153, vil Finanstilsynet fastsætte regler for dan-ske UCITS, der svarer til dem som fremgår af denne be-kendtgørelse.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at kumulationsreglerne ilovforslagets § 156 tilsvarende finder anvendelse ved opgø-relse af modpartsrisikoen på afledte finansielle instrumenter,der handles OTC, for så vidt angår selve instrumentet.


investeringsforeninger m.v., og fastsætter en hjemmel til atFinanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelse afrisici i forbindelse med afledte finansielle instrumenter.Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der svarertil dem, som fremgår af den gældende bekendtgørelse om

164

investeringsforeningers anvendelse af afledte finansielle in-strumenter.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 55, stk. 1 og 2, blev gennemført i dansk ret.

Det foreslås i stk. 1, at en afdeling kan investere op til 20pct. af sin formue i én og samme afdeling af en danskUCITS eller i et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3. Er et udenlandsk investeringsinstitutopdelt i afdelinger ligesom danske UCITS gælder 20 pct.grænsen på afdelingsniveau.

En afdeling, der investerer efter denne bestemmelse, er ik-ke afskåret fra at investere i andre finansielle instrumenter.

En afdeling kan i henhold til reglen investere i ned til 5forskellige afdelinger i den samme danske UCITS ellerudenlandske investeringsinstitut.

Det foreslåede stk. 2 sætter en grænse for en afdelingssamlede investeringer i investeringsinstitutter, som er non-UCITS, hvilket vil sige institutter, der ikke følger de regler,som fremgår af UCITS-direktivet. Grænsen er 30 pct. af af-delingens formue. Det fremgår af § 143, stk. 1, nr. 3, hvilkeinvesteringsinstitutter, der betragtes som non-UCITS, ogsom en afdeling i en dansk UCITS kan investere i.

Det foreslåede stk. 3 henviser til de generelle begrænsnin-ger for investeringer, nemlig de begrænsninger, som frem-går af § 157. En afdeling må således ikke erhverve mere end25 pct. af andelene fra én og samme afdeling i en danskUCITS eller udenlandsk investeringsinstitut.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 55, stk. 2, 2. afsnit, blev gennemført i dansk ret.

Af bestemmelsen fremgår det, at når en afdeling investe-rer i andre afdelinger af danske UCITS eller udenlandske in-vesteringsinstitutter, skal disses beholdninger af instrumen-ter ikke medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænsernefor afdelingens egen beholdning af instrumenter.

Baggrunden er, at når en afdeling investerer i andre afde-linger af danske UCITS eller investeringsinstitutter, er detinvesteringer i andelene i disse, og ikke investeringer i deinstrumenter, som disse selv har investeret i. Det forudsættesaltså, at der allerede er foretaget en risikospredning på detniveau, som der investeres på.

Til § 156Bestemmelsen nyaffattes, men svarer materielt til § 137 i

den gældende lov om investeringsforeninger m.v., hvormedUCITS-direktivets artikel 52, stk. 5, 2. afsnit, blev gennem-ført i dansk ret. Bestemmelsen nyaffattes med det formål atpræcisere og overskueliggøre bestemmelsen.

I stk. 1 foreslås det, at en afdelings investeringer hen-holdsvis placeringer efter § 147, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, og i§§ 150-151 sammenlagt må udgøre 20 pct. af afdelingensformue, når det er samme emittent eller emittenter i samme

koncern, der har udstedt de instrumenter, der investeres ihenholdsvis er det eller de kreditinstitutter, hvori afdelingenhar placeret indskud eller likvide midler i accessorisk om-fang. Afdelingen skal samtidig overholde de enkelte grænseri § 147, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, og i §§ 150-151.

I stk. 2 foreslås det, at en afdelings investeringer hen-holdsvis placeringer efter § 147 og §§ 150-151 sammenlagtmå udgøre 35 pct. af afdelingens formue, når det er sammeemittent eller emittenter i samme koncern, der har udstedt deinstrumenter, der investeres i henholdsvis er det eller de kre-ditinstitutter, hvori afdelingen har placeret indskud eller li-kvide midler i accessorisk omfang. Afdelingen skal samtidigoverholde de enkelte grænser i § 147 og §§ 150-151.

Den foreslåede bestemmelse er den såkaldte kumulations-regel. Bestemmelsen er en følge af, at en afdeling har mulig-hed for at investere i flere finansielle instrumenter end blotværdipapirer. Såfremt en afdeling investerer i flere forskelli-ge finansielle instrumenter, er der mulighed for, at flere afinstrumenterne er udstedt af den samme emittent eller afemittenter i samme koncern. Derved kan en afdelings risikooverfor én emittent eller emittenter i samme koncern blivestor. For at undgå dette sætter lovforslagets § 156 grænserfor, hvor stor en del af en afdelings formue, som investerin-ger eller placeringer i samme enhed eller enheder i sammekoncern sammenlagt må udgøre. Det skal bemærkes, at deenkelte placeringsgrænser i dette kapitel stadig skal overhol-des, kumulationsreglen skal blot ses som en yderligere pla-ceringsgrænse.

Kumulationsreglen i stk. 1 betyder f.eks., at hvis en afde-ling har investeret op til 20 pct. af sin formue i et indskud iet kreditinstitut, må afdelingen ikke investere yderligere iværdipapirer, pengemarkedsinstrumenter og afledte finan-sielle instrumenter, som er udstedt af samme kreditinstituteller emittenter i samme koncern.

Kumulationsreglen i stk. 2 betyder f.eks., at en afdelinghøjst kan investere op til 25 pct. af sin formue i realkreditob-ligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncernkombineret med en investering på op til 5 pct. af formuen iaktier udstedt af selskaber i koncernen, og 5 pct. af formueni indskud i et kreditinstitut i koncernen.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 56, stk. 1, 1. led og stk. 2, blev gennemført i dansk ret.

Med stk. 1 foreslås, at en afdeling ikke må erhverve aktiermed stemmeret i et enkelt aktieselskab, som giver afdelin-gen eller den danske UCITS som afdelingen er en del af mu-lighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselska-bet.

Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dettekapitel, fastslår stk. 1 en yderligere begrænsning med detsærlige formål at forhindre, at en dansk UCITS eller afde-ling heraf opnår en betydelig indflydelse på de selskaber,hvori den danske UCITS’ afdelingers midler anbringes. Be-stemmelsen er udformet med henblik på at beskytte både af-delingen og de selskaber, afdelingen investerer i.

165

Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den dan-ske selskabsret. Udtrykket fremgår imidlertid af UCITS-di-rektivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse.IAS/IFRS, det vil sige regnskabsstandarder udstedt af Inter-national Accounting Standards Board, der er en internationalorganisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholderdog visse kendetegn for, hvornår der foreligger betydeligindflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes til vurderingaf, om der foreligger betydelig indflydelse efter denne be-stemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos en in-vestor kommer sædvanligvis til udtryk på én eller flere affølgende måder:1) repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelses-

organ i den virksomhed, der er investeret i,2) deltagelse i beslutningsprocessen,3) væsentlige transaktioner mellem investor og den virk-

somhed, der er investeret i,4) udveksling af ledende medarbejdere,5) væsentlig teknisk information til rådighed.

Betydelig indflydelse kan ikke blot defineres som en pro-centgrænse for, hvor stor en aktiepost, en afdeling besidder.Det formodes dog, at besiddelse af 20 pct. eller mere afstemmerettighederne i et aktieselskab giver mulighed for atudøve betydelig indflydelse på selskabet. Det bemærkes, atbetydelig indflydelse ikke er det samme som bestemmendeindflydelse, der karakteriserer et koncernforhold.

Stk. 2 fastslår, at flere danske UCITS, der har samme be-styrelse eller investeringsforvaltningsselskab, ikke tilsam-men må udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktiesel-skab. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en defi-nition af begrebet »betydelig indflydelse«.

Stemmeret på aktier, der ejes af danske UCITS, der harsamme bestyrelse skal altid medtages ved afgørelse af omreglen overholdes. I forhold til værdipapirfonde skal »besty-relse« forstås som bestyrelsen for værdipapirfondens inve-steringsforvaltningsselskab.

Stemmeret på aktier, der ejes af danske UCITS, der harsamme investeringsforvaltningsselskab, men ikke har sam-me bestyrelse, skal kun medtages ved afgørelse af om reglenoverholdes, hvis investeringsforvaltningsselskabet har mu-lighed for at stemme på den danske UCITS’s aktier. Er dertale om investeringsforeninger og SIKAV’er har investe-ringsforvaltningsselskabet mulighed for at stemme på dissesaktier, hvis investeringsforeningens eller SIKAV’ens besty-relse har delegeret denne mulighed til investeringsforvalt-ningsselskabet. Er der tale om værdipapirfonde har investe-ringsforvaltningsselskabet stemmeretten som følge af sagensnatur.

Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dettekapitel, fastslår stk. 3 yderligere begrænsninger. Hvor de øv-rige placeringsgrænser er grænser, der skal beregnes af deninvesterende afdelingens formue, skal grænserne i stk. 3 be-regnes på grundlag af emittentens samlede udstedte aktieruden stemmeret, obligationer, pengemarkedsinstrumenter el-ler andele.

Det fremgår, at en dansk UCITS og en afdeling heraf ikkemå erhverve mere end 10 pct. af aktierne uden stemmeretfra én og samme emittent, 10 pct. af obligationerne fra én ogsamme emittent, 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fraén og samme emittent eller 25 pct. af andelene fra én ogsamme afdeling af en dansk UCITS eller et og samme uden-landske investeringsinstitut.

De grænser, der er angivet i stk. 3 skal både overholdes afden danske UCITS set som en helhed af afdelinger og på af-delingsniveau. Det vil sige, at flere afdelinger, som hørerunder den samme danske UCITS tilsammen skal overholdegrænserne i stk. 3, ligesom hver afdeling isoleret set skaloverholde grænserne.

Det fremgår af stk. 4, at de grænser, der fastsættes medstk. 3, nr. 2-4 (obligationer, pengemarkedsinstrumenter ogandele), ikke skal overholdes ved erhvervelsen, hvis det påerhvervelsestidspunktet ikke er muligt at beregne bruttobe-løbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterneeller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer. De pågæl-dende positioner skal straks bringes indenfor grænserne, nårdet bliver muligt at beregne positionernes værdi.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 56, stk. 3, litra a-c og e, blev gennemført i dansk ret.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til lovforsla-gets § 157. Begrænsningerne i § 157 finder efter denne be-stemmelse ikke anvendelse, for en afdelings investering i 1)værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter som nævnt ilovforslagets § 147, stk. 1, nr. 4, eller 2) i aktier i selskaber,der udelukkende og kun på den og andre danske UCITS’ ogkapitalforeningers vegne, udøver investeringsforvaltnings-,rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.

Vedrørende nr. 1 henvises der til bemærkningerne til lov-forslagets § 147, stk. 1, nr. 4. Nr. 2 kan kun anvendes i detilfælde, hvor selskabet udelukkende udøver investeringsfor-valtnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed forde danske UCITS og kapitalforeninger, som har aktier i sel-skabet. Bestemmelsen vil oftest vedrøre investeringsforvalt-ningsselskaber. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på deinvesteringsforvaltningsselskaber, som udfører skønsmæssigporteføljepleje efter instruks fra investorer, foretager opbe-varing og forvaltning af andele, yder investeringsrådgivningtil investorer eller administrerer andet end danske UCITS ogkapitalforeninger.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 57, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, blev gennemført i danskret.

Det foreslåede stk. 1 bestemmer, at de grænser, der ernævnt i kapitel 15, kan overskrides, hvor sådanne overskri-delser følger af grunde, som en dansk UCITS eller afdelingheraf ikke har indflydelse på, eller som følge af, at afdelin-

166

gen udnytter tegningsrettigheder knyttet til finansielle in-strumenter, der indgår i afdelingens formue.

Grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke harindflydelse på, kan eksempelvis være, kursændringer på definansielle instrumenter, der indgår i en afdelings formue, atafdelingens formue formindskes som følge af indløsning afandele eller at emittenter efterfølgende fusionerer. Der er ik-ke tale om en udtømmende opremsning. Overskridelser afdisse grunde er lovlige, men en afdeling skal hurtigst muligtforetage en tilpasning af investeringerne til de nye forhold,så afdelingen og den danske UCITS som afdelingen er endel af igen overholder grænserne i kapitel 15.

Hvis overskridelser opstår af andre grunde, er de ulovlige.Det kan være overskridelser som følge af køb og salg af fi-nansielle instrumenter eller manglende afbalancering af in-vesteringer til nye kursniveauer. Sådanne overtrædelsersanktioneres med påtaler fra Finanstilsynet eller med politi-anmeldelse med henblik på straf efter lovforslagets § 221.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at såfremt de i kapitel 15fastsatte grænser overskrides og ikke nedbringes senest 8dage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgåen-de indberette overskridelsen til Finanstilsynet. Finanstilsynetkan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til,at overskridelsen kan nedbringes over en længere periode,såfremt det er i investorernes interesse. En afdeling har 8bankdage til at få nedbragt overskridelsen, uden at Finanstil-synet skal modtage meddelelse herom. Hvis overskridelsenimidlertid ikke er nedbragt senest 8 bankdage efter den eropstået, skal dette omgående meddeles til Finanstilsynet. Afdenne meddelelse skal det fremgå, hvilke placeringsgrænserder er overskredet og hvorfor. Endvidere skal den danskeUCITS redegøre for, hvorfor den danske UCITS mener, atdet er i investorernes interesse, at overskridelsen ikke ernedbragt under hensyn til, at den danske UCITS skal inve-stere efter et princip om risikospredning samt en angivelseaf, hvornår overskridelsen efter den danske UCITS vurde-ring kan være nedbragt. Som eksempler på tilfælde, hvor detkunne være i investorernes interesse, at overskridelsen ikkenedbringes straks, kan nævnes skatteregler og likviditets-overvejelser.



I stk. 1 foreslås det, at en dansk UCITS, der indgår i enmaster-feeder-struktur, skal investere mindst 85 pct. af sinformue i andele i en anden dansk UCITS eller i et investe-ringsinstitut omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/65/EF (UCITS) eller afdeling heraf. De sidste15 pct. af formuen kan feederinstituttet investere i likvidemidler, afledte finansielle instrumenter, der kun kan anven-des til afdækningsformål, eller i løsøre eller fast ejendomsom er væsentlig for den direkte udøvelse af feederinstitut-tets virksomhed. Et feederinstitut er en almindelig danskUCITS, der har en speciel investeringspolitik, idet den pla-cerer hovedparten af sin formue i et masterinstitut. Maste-

rinstituttet placerer herefter feederinstituttets formue i hen-hold til master-instituttets investeringspolitik. Et master-in-stitut kan have flere feederinstitutter. Risikospredningensker således hos master-instituttet. På den måde fungerer endansk UCITS, der er et feederinstitut som afsætningskanalfor en stor dansk UCITS (master-instituttet) på en rækkemarkeder, eller over for kundegrupper, der hver især er forsmå til, at master-instituttet kan nå dem direkte.

En dansk UCITS, der er et feederinstitut kan ikke spredesine investeringer over samtlige afdelinger i en master, menskal samle sin investering i én afdeling.

En dansk UCITS, der er et feederinstitut, kan anvende optil 15 pct. af sin formue til kontant beholdning, afledte finan-sielle instrumenter til afdækning eller løsøre og fast ejen-dom. Kontanterne kan være nødvendige f.eks. som bered-skab til indløsninger. Afledte finansielle instrumenter kanf.eks. anvendes til at afdække en valutarisiko, hvor andelenei masterinstituttet er denomineret i en anden valuta end fee-derens andele.

I stk. 2 foreslås det, at en række af de spredningsbestem-melser, der normalt gælder for danske UCITS ikke skal gæl-de for feederinstitutter. Det drejer sig om risikosprednings-reglerne i § 4, stk. 1, nr. 1, §§ 147, 150, 154, 155 og § 157,stk. 3, litra 4. Når feederinstituttets investeringspolitik er atkoncentrere sine investeringer hos en enkelt emittent, somskal stå for risikospredningen, er det nødvendigt, at feede-rinstituttet fritages for de fleste af de spredningskrav, dergælder for danske UCITS, der ikke er feederinstitutter.

I stk. 3 foreslås det, at et feederinstitut ved beregning afsin samlede eksponering i afledte finansielle instrumenterhar to muligheder. Ved beregningen skal feederinstituttetsegen direkte eksponering i afledte finansielle instrumentersåledes enten lægges sammen med instituttets indirekte eks-ponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledtefinansielle instrumenter, eller sammen med masterinstitut-tets potentielle maksimale beholdning af afledte finansielleinstrumenter, som bestemt i masterinstituttets vedtægter el-ler fondsbestemmelser.

Afsnit X

Til kapitel 16


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 97, artikel 108, stk. 1, 1. afsnit, blev gennemført idansk ret.

Bestemmelsen indeholder en forpligtelse for Finanstilsy-net til at påse overholdelsen af loven og af regler udstedt imedfør af loven, dog skal Erhvervsstyrelsen påse overhol-delsen af § 14 om anmeldelse og registrering i Erhvervssty-relsen. Endvidere påser Finanstilsynet, at danske UCITSoverholder deres vedtægter eller fondsbestemmelser, når deer godkendt af Finanstilsynet.

I henhold til § 31, stk. 8, i revisorloven har erhvervs- ogvækstministeren hjemmel til at udstede regler om revisions-udvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsy-

167

net. Hjemlen er delegeret til Finanstilsynet, der på dennebaggrund har udstedt en bekendtgørelse nr. 1393 af 19. de-cember 2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt kon-cerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslåsi den forbindelse at Finanstilsynets tilsynsbeføjelser ogsåomfatter reglerne om revisionsudvalg i danske UCITS ud-stedt i medfør af revisorloven.

Efter stk. 1, 1. pkt., skal Finanstilsynet ikke føre tilsynmed spekulationsbestemmelserne i § 60, stk. 1 og 2. Til-synspligten vedrørende disse bestemmelser påhviler dendanske UCITS’ revisor.

Opgaverne vedrørende regnskabskontrol af for eksempelinvesteringsforeninger, hvis andele er optaget til handel påOMX Nasdaq varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsenvaretager regnskabskontrol af selskaber, der er omfattet afårsregnskabsloven.

I stk. 2, foreslås det, at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksom-hed skal lægge vægt på holdbarheden af den enkelte danskeUCITS’ forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-somheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor dentilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risicieller skadevirkninger.

I stk. 3, foreslås det, at Erhvervs- og vækstministeren medhenblik på at gennemføre EU-retlige regler kan fastsættenærmere regler for Finanstilsynets procedurer.


investeringsforeninger m.v.Forslaget indebærer, at danske UCITS er omfattet af Det

Finansielle Råds kompetence. InvesteringsForeningsRådetmedvirker som én blandt flere aktører til at indstille en sær-lig sagkyndig til Det Finansielle Råd. Rådet beskæftiger sigmed afgørelser for penge- og realkreditinstitutter, forsik-ringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP,LD, fondsmæglerselskaber, sparevirksomheder, danskeUCITS, investeringsforvaltningsselskaber, firmapensions-kasser, et skibsfinansieringsinstitut samt udstedere af elek-troniske penge.

Det Finansielle Råd skal sikre, at der træffes ensartede af-gørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler forbrancherne, og i de situationer, hvor fortolkningen af en re-gel, har betydning for flere brancher. Det Finansielle Råd eren del af den offentlige forvaltning og som følge deraf un-derlagt de forvaltningsretlige regler. Rådet er en del af Fi-nanstilsynet.

Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karak-ter, bortset fra sager i henhold til § 29. Ligeledes træffer rå-det afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydeligefølger for finansielle virksomheder og finansielle holding-virksomheder, bortset fra sager i henhold til § 29. Det Finan-sielle Råd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelsemed tilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med prin-cipielle sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf.§ 29. Rådet rådgiver endvidere Finanstilsynet i tilsynssagerom redelig forretningsskik og god praksis, der har videregå-

ende betydelige følger for finansielle virksomheder og fi-nansielle holdingvirksomheder, i henhold til § 29. Endeligbistår Det Finansielle Råd med Finanstilsynets informations-virksomhed. Rådets afgørelser kan ligesom Finanstilsynetsandre afgørelser i medfør af lovforslagets § 189 indbringesfor Erhvervsankenævnet.


investeringsforeninger m.v., hvormed artikel 97, stk. 3, ogartikel 98, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet, blev gennem-ført i dansk ret.

Det foreslåede stk. 1 fastlægger en pligt for Finanstilsynettil at undersøge danske UCITS. Det er i vidt omfang de sam-me undersøgelsesprocedurer, som anvendes for finansiellevirksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der dannerudgangspunkt for undersøgelser af danske UCITS.

Det følger af stk. 2, at der efter en inspektion i en danskUCITS skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynetmeddeler sine konklusioner på inspektionen. I mødet delta-ger den danske UCITS’ ledelse, investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab, eksterne revisor og deninterne revisionschef.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor den danskeUCITS ikke overholder lovgivningen, kan konklusionen in-deholde krav til den danske UCITS om, at forholdene lov-liggøres.

Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger omden danske UCITS’ aftalegrundlag. F.eks. kan Finanstilsy-net inden for reglerne i § 175 om Finanstilsynets tavsheds-pligt henlede opmærksomheden på, at den danske UCITS’aftaler på et eller flere områder er utilstrækkelige i forholdtil sammenlignelige danske UCITS’ aftaler. Det er da op tilden danske UCITS’ ledelse at beslutte, om dette er accepta-belt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelse med detafsluttende møde vil deltagerne have mulighed for at kom-me med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets kon-klusioner.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitets-områder, kan inspektionen afsluttes med et møde, hvor alenedirektionen for investeringsforeningen, direktionen for detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer investeringsforeningen, SIKAV’en ellerværdipapirfonden eller den ansvarlige for det undersøgteområde orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfæl-de, hvor Finanstilsynet, et medlem af den danske UCITS’ledelse eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dogmøde mellem Finanstilsynet og den danske UCITS’ ledelseog revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynethar konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgiv-ningen eller har konstateret, at der i den danske UCITS’ erforhold, som ikke er betryggende.

Ifølge det foreslåede stk. 3 skal Finanstilsynet efter et in-spektionsbesøg sende en skriftlig rapport med de væsentligekonklusioner til den danske UCITS’ ledelse og revisor. Rap-porten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusio-ner på mødet anført i forslagets stk. 2 omfatte lovovertræ-

168

delser, hvor Finanstilsynet kræver, at den danske UCITSlovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til dendanske UCITS om dens forhold. Finanstilsynet kan vælge atsende et særskilt brev til den danske UCITS’ direktion ellerinvesteringsforvaltningsselskab med konklusioner, der ermindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten tilbestyrelse og revision.


investeringsforeninger m.v., hvormed artikel 98 i UCITS-di-rektivet, blev gennemført i dansk ret. Bestemmelsen svarertil § 347 i lov om finansiel virksomhed.

Efter direktivets artikel 98, stk. 2, skal hver EU-medlems-stat udpege en kompetent myndighed til at føre tilsyn medoverholdelsen af bestemmelser, som er udstedt i overens-stemmelse med direktivet. Direktivet stiller også krav om, atde kompetente myndigheder skal have en række tilsynsbefø-jelser til rådighed med henblik på at føre tilsyn med overhol-delsen af de bestemmelser, som er udstedt i overensstem-melse med direktivet.

Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil skal være denkompetente myndighed. Baggrunden er, at Finanstilsynet iforvejen fører tilsyn med danske UCITS, hvorfor Finanstil-synet vurderes at have de fornødne kompetencer til at væreden kompetente myndighed.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet adgang til danskeUCITS i det samme omfang som efter de gældende regler.Retssikkerhedskommissionen har afgivet betænkning nr.1428/2003. Betænkningen vedrører blandt andet spørgsmå-let om offentlige myndigheders adgang til uden retskendelseat få adgang til virksomheders oplysninger. Betænkningenfastslår, at hjemmelsbestemmelser som denne, kan oprethol-des, men at anvendelse af sådanne bestemmelser skal værevelbegrundede.

Stk. 1 fastlægger en pligt for danske UCITS til at give Fi-nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstil-synets virksomhed.

Efter stk. 2 har Finanstilsynet mulighed for uden retsken-delse at få adgang til en dansk UCITS’ lokaler, herunder delokaler, hvorfra der udøves filialvirksomhed.

Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til danskeUCITS uden retskendelse viderefører den traditionelle op-fattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspekti-onsbesøg er i overensstemmelse med Grundlovens § 72 omboligens ukrænkelighed.

Bestemmelsen har oprindeligt baggrund i den redegørelse,som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklin-gen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendomuden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte ret-ningslinjer for udformningen af bestemmelser om adganguden retskendelse.

Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgangtil forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-fælde hvor en dansk UCITS er af så ringe størrelse, at dets

forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstil-synet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne be-stemmelse.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsyns-virksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en dansk UCITSmåtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomhe-den nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektions-besøg. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor en til-synsbelagt dansk UCITS helt undtagelsesvis nægter Finans-tilsynet adgang til den danske UCITS i forbindelse med etordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om enkrisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgå-ende handling, og hvor en umiddelbar adgang til den danskeUCITS er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis en dansk UCITS undtagelsesvis modarbejder et in-spektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunne skaffe sig adgangtil den danske UCITS’ forretningslokaler uden retskendelse,hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sintilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kanopnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger somf.eks. tvangsbøder.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendel-se kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er enbegrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den fi-nansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ran-sagning anvendelse.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet kanindhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hosvirksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig di-rekte eller indirekte forbindelse. Der kan f.eks. være tale omet investeringsforvaltningsselskab, en depotbank eller envirksomhed, som udfører opgaver som for eksempel investe-ringsrådgivning eller porteføljepleje for den danske UCITS.

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sigindsigt i transaktioner uden for den danske UCITS, sommåtte være af betydning for den danske UCITS eller inve-storerne.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynetendvidere uden retskendelse kan få adgang til virksomhedermed hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indi-rekte forbindelse. For så vidt angår forholdet til § 72 igrundloven om boligens ukrænkelighed henvises til be-mærkningerne til stk. 2.

Det foreslåede stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet kan krævealle oplysninger til bedømmelse af, om aktiviteterne i en gi-ven juridisk person er omfattet af tilsynslovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynetud over oplysninger fra den juridiske person, der skal vurde-res, kan kræve oplysninger af juridiske og fysiske personer,der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, hvis disse har in-formationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kanvurdere, om en (anden) juridisk person udøver tilsynsbelagtvirksomhed og således burde have tilladelse fra Finanstilsy-net. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de ind-sendte oplysninger er urigtige eller vildledende.

169

Det foreslåede stk. 5 giver Finanstilsynet adgang udenretskendelse til leverandører i Danmark, der udfører opgaverfor en dansk UCITS. Bestemmelsen omfatter både leveran-dører og underleverandører til leverandører. Finanstilsynethar adgang til den virksomhed, der rent faktisk udfører enopgave for den danske UCITS. De nævnte leverandører ogunderleverandører kan være investeringsrådgivere, men og-så leverandører af it-systemer eller andre administrativeydelser.

Bestemmelsen i stk. 6 indeholder en udtrykkelig hjemmeltil, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger til brug for dei lovforslagets § 175, stk. 6, nr. 14 og 18, omtalte myndighe-der. Bestemmelsen er begrundet i de senere års ændringer iden finansielle sektors struktur med dannelse af internatio-nale koncerner, som medfører et større behov for samarbej-de mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder. Detgiver sig også udslag i den øgede fokus, de finansielle direk-tiver har på udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-dighederne. For danske UCITS giver bestemmelsen mulig-hed for at Finanstilsynet indhenter oplysninger til brug forudenlandske myndigheders tilsyn med danske UCITS somet led i investorbeskyttelsen.

Til § 165Bestemmelsens stk. 1 viderefører § 200 i den gældende

lov om investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere

grad end tidligere får adgang til den information, der går fraFinanstilsynet til ledelsen af en dansk UCITS eller dennesdepotselskab, hvis dette er en filial af et udenlandsk kredit-institut. Dette hensyn er for så vidt angår depotselskaber, derer danske pengeinstitutter (kreditinstitutter), varetaget i §347 a, i lov om finansiel virksomhed.

Med lovforslaget får erhvervs- og vækstministeren be-myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pligt for dan-ske UCITS og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der erdepotselskaber for danske UCITS, til at offentliggøre oplys-ninger om Finanstilsynets vurdering af danske UCITS og fi-lialer af udenlandske kreditinstitutter, der er depotselskaberfor danske UCITS. Dette kan for eksempel være oplysningerom risikooplysninger fra Finanstilsynet, som en danskUCITS eller et depotselskab har fået gentagne gange, ellersom den danske UCITS eller et depotselskab har valgt ikkeat ville følge op på. Også hvor Finanstilsynet har givet dendanske UCITS eller et depotselskab et påbud, kan offentlig-gørelse komme på tale. I overensstemmelse med Justitsmini-steriet betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders of-fentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. vil er-hvervs- og vækstministeren ved udnyttelsen af hjemlenskulle foretage en afvejning af hensynet til de fysiske ellerjuridiske personer, som oplysningerne vedrører, over for dehensyn til samfundsmæssige interesser, der søges varetaget.Der vil derfor være behov for visse undtagelser i forhold tiloffentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvoroffentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skadefor en dansk UCITS blandt andet, hvor der frygtes et »run«på den danske UCITS.

Hjemlen vil blive anvendt til at udstede regler for danskeUCITS og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er de-potselskaber for danske UCITS, der svarer til de regler, derfremgår af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011om finansielle virksomheders og investeringsforeningersm.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering afvirksomheden og investeringsforeningen m.v.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte regler,der gennemfører retningslinjer udstedt af Den EuropæiskeVærdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). ESMA,der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning nr. 1095/2010, bidrager til fastlæggelsen af fælles stan-darder og praksis for regulering og tilsynsførelse blandt an-det på UCITS området. Som en del af denne virksomhed ud-arbejder ESMA retningslinjer, der retter sig til de kompeten-te myndigheder og markedsudøverne på de finansielle mar-keder i medlemslandene. Med henblik på at sætte Finanstil-synet i stand til at gennemføre disse retningslinjer, foreslåshjemlen i stk. 2. I henhold til hjemlen kan Finanstilsynetfastsætte nærmere regler om 1) hvilke oplysninger som skalindsendes til Finanstilsynet i forbindelse med UCITS’ og in-vesteringsforvaltningsselskabers ansøgning om godkendel-se, og måden hvorpå oplysningerne skal indsendes til tilsy-net, 2) snævre forbindelser mellem investeringsforvaltnings-selskaber og andre fysiske og juridiske personer, 3) de op-lysninger, der skal være indeholdt i en afgørelse i forhold tilen ansøgning om godkendelse af et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, 4) de oplysninger Fi-nanstilsynet skal modtage i forbindelse med underretningom ejerforhold i investeringsforvaltningsselskaber, og dekrav der gælder til ejere af kvalificerede ejerandele i inve-steringsforvaltningsselskaber, 5) hvilke forhold, der kanhæmme Finanstilsynet i at varetage sine tilsynsopgaver i ensådan grad, at Finanstilsynet ikke kan godkende investe-ringsforvaltningsselskabet eller en UCITS, 6) samarbejdemellem tilsynsmyndigheder, herunder udveksling af oplys-ninger, 7) betingelser for drift af investeringsforvaltningssel-skaber, 8) de oplysninger et investeringsforvaltningsselskabskal indsende til Finanstilsynet, hvis investeringsforvalt-ningsselskabet ønsker at etablere en filial i et andet EU-medlemsland, 9) de oplysninger et investeringsforvaltnings-selskab skal indsende til Finanstilsynet, hvis investeringsfor-valtningsselskabet ønsker at udbyde tjenesteydelser i et an-det EU-medlemsland, 10) de oplysninger et investeringsfor-valtningsselskab, der ønsker at administrere en UCITS fra etandet EU-medlemsland, skal sende til tilsynsmyndigheden iUCITS’ens hjemland, og måden hvorpå oplysningerne skalgives til de udenlandske myndigheder, 11) de oplysninger,der skal udleveres til investorerne ved en grænseoverskri-dende fusion og måden hvorpå oplysningerne skal udleve-res, 12) de kategorier af aktiver som en UCITS kan investe-re i, 13) risikostyring og værdiansættelse af finansielle in-strumenter, der handles over the counter (OTC), 14) aftaleom informationsudveksling samt koordination af beregningog offentliggørelse af indre værdi mellem et feederinstitutog dets masterinstitut, 15) procedurer for likvidation, fusionog spaltning af masterinstitutter, 16) informationsudvekslingmellem depositarer for feederinstitutter og masterinstittutter

170

i samme master-feeder-struktur, 17) pligt for et masterinsti-tuts depotselskab til at oplyse Finanstilsynet om uregelmæs-sigheder i masterinstituttet, 18) et feederinstituts udleveringaf informationer til sine investorer, 19) proceduren for etfeederinstituts apportindskud i et masterinstitut, 20) indhol-det og formatet af central investorinformation, 21) betingel-serne for en UCITS’ optagelse af lån, 22) betingelserne forsuspension af emission og indløsning, 23) proceduren foranmeldelse af grænseoverskridende markedsføring, 24) Fi-nanstilsynet udveksling af oplysninger med ESMA.


investeringsforeninger m.v.Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 166, der giver

Finanstilsynet mulighed for at påbyde en dansk UCITS atafholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersø-gelse af et eller flere forhold i den danske UCITS, såfremtFinanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydningfor tilsynet med den danske UCITS, og der ikke er tale omen for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgel-se.

§ 347 b i lov om finansiel virksomhed indeholder en til-svarende bestemmelse for finansielle virksomheder.

Finanstilsynets påbud beror på en konkret vurdering. Derskal være tale om en situation, hvor Finanstilsynet finder dethensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersø-gelse. Det er afgørende, at Finanstilsynet vurderer, at der ertale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet medden pågældende danske UCITS. Endelig skal bestemmelsenikke kunne finde anvendelse på undersøgelser, som er sæd-vanligt forekommende i Finanstilsynets almindelige tilsyns-virksomhed. Begrænsningen skal medvirke til at sikre, at be-stemmelsen alene anvendes i helt særlige situationer, somikke ligger inden for Finanstilsynets almindelige virke ogkompetenceområde. Det kan bl.a. indgå i vurderingen, omder kræves en særlig indsigt, for at tage stilling til det pågæl-dende forhold, og om der er tale om usædvanlige risici, derer særlige for den konkrete virksomhed, eller det er aktueltfor hele branchen.

Det er Finanstilsynet, der antager den eller de sagkyndigetil at foretage undersøgelsen. Herved vil den pågældendedanske UCITS som udgangspunkt have samme retsstillingover for den eller de sagkyndige, som hvis det var Finanstil-synet selv, der forestod undersøgelsen. Dette indebærerf.eks., at forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssik-kerhedsloven finder anvendelse. En dansk UCITS har dogmulighed for at komme med en indstilling til Finanstilsynetom, hvem der skal udpeges som sagkyndig, jf. stk. 2.

Et eksempel på forhold, der kan være genstand for enuvildig undersøgelse, er, at Finanstilsynet, som led i en un-dersøgelse af den danske UCITS og på baggrund af en mis-tanke om systematisk manipulation med kurserne, påbyderden danske UCITS at få udarbejdet en uvildig redegørelsefor kursfastsættelsen af andelene i den danske UCITS’ afde-linger. Den sagkyndige vil således skulle tage stilling til,hvorvidt den danske UCITS løbende har foretaget en korrekt

prisfastsættelse af den danske UCITS’ afdelingers finansiel-le instrumenter og fastsat kursen på baggrund heraf.

Et andet eksempel kan være, at en eller flere sagkyndigegennemgår den danske UCITS’ it-systemer på baggrund afFinanstilsynets mistanke om fejl i systemerne, der kan skadeinvestorernes interesser.

Derudover kan en uvildig undersøgelse bestå af sagkyndi-ges gennemgang af den danske UCITS’ handler, hvis afde-linger i den danske UCITS har en omsætningshastighed, derikke er begrundet i afdelingernes forhold.

De nævnte eksempler skal ses i sammenhæng med oven-nævnte betingelser for at udstede påbuddet – at forholdet eraf væsentlig betydning for tilsynet med den danske UCITS,og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt fore-kommende undersøgelse.

Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighedfor, uden omkostninger for tilsynet, at trække på ekspertvi-den, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet på det på-gældende område. En afgørelse om at udstede et påbud om,at en dansk UCITS skal afholde udgifterne til en uvildig un-dersøgelse, vil i medfør af stk. 7, skulle træffes af Det Fi-nansielle Råd.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse er un-derlagt de almindelige forvaltningsretlige principper. Detteindebærer bl.a., at den berørte danske UCITS forud for afgø-relsen vil være blevet hørt i sagen, og dermed har haft mu-lighed for at komme med sine evt. indvendinger mod, at denpågældende undersøgelse iværksættes, samt redegøre for detforhold, som er undersøgelsens genstand. Afgørelsen skal li-geledes overholde proportionalitetsprincippet, således at denbyrde, det er for den danske UCITS at skulle afholde udgif-terne til undersøgelsen, skal stå i rimeligt forhold til det mål,der ønskes opnået ved undersøgelsen. Den danske UCITSvil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervs-ankenævnet. En anke til Erhvervsankenævnet har som ud-gangspunkt ikke opsættende virkning. Såfremt den danskeUCITS måtte få medhold ved Erhvervsankenævnet, vil Fi-nanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt honorartil de sagkyndige personer, som den danske UCITS måttehave haft.

Ifølge forslaget til stk. 2 skal den uvildige undersøgelseforetages af en eller flere sagkyndige personer. Ved sagkyn-dige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer ellerandre finansielle rådgivere med sagkundskab inden for detpågældende område. Finanstilsynet anmoder den danskeUCITS om at indstille en eller flere sagkyndige personer tilat forestå den uvildige undersøgelse. Finanstilsynet vil her-efter vurdere, om den eller de foreslåede sagkyndige perso-ner kan anses for uvildige, samt er i besiddelse af de fornød-ne kompetencer, og dermed kan udpeges som sagkyndig.Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede oguvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sagkyndige perso-ner. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse af, hvorvidtden eller de sagkyndige er uvildige, er, om de har tilknyt-ning til den danske UCITS, eller om der i øvrigt foreliggerforhold, hvorved der efter Finanstilsynets vurdering kan rej-

171

ses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til denne.Ved vurderingen kan det bl.a. indgå, hvorvidt den sagkyndi-ge opfylder habilitetskrav, svarende til § 238 i konkurslovensamt den relevante brancheorganisations eventuelle egne ha-bilitetskrav. Det vil ligeledes være Det Finansielle Råd, dersamtidig med afgørelsen om påbuddet tager stilling til, omden eller de sagkyndige personer, som den danske UCITShar indstillet, kan udpeges, eller om der skal vælges en an-den.

Af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fremgår, at udgifterne tilden eller de sagkyndige personer foreløbigt kan udredes afFinanstilsynet, men afholdes endeligt af den danske UCITS.Finanstilsynet kan hermed vælge at afholde udgiften fore-løbig, men har også mulighed for at kræve forudgående ellerløbende betaling eller kræve sikkerhedsstillelse fra den dan-ske UCITS.

Det foreslås i stk. 3, at den danske UCITS, der skal afholdeudgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse, skalgive de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplys-ninger, der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgel-sen. Da det er Finanstilsynet, der udpeger og antager den el-ler de sagkyndige personer, vil de i forhold til den danskeUCITS være at opfatte som repræsentanter for Finanstilsy-net. Dette indebærer, at den eller de sagkyndige vil have ad-gang til oplysninger i samme omfang, som hvis Finanstilsy-net selv forestod undersøgelsen, herunder med de begræns-ninger, der f.eks. følger af forbuddet mod selvinkrimineringi retssikkerhedsloven.

Med den foreslåede bestemmelse sikres klarhed om, atden eller de sagkyndige personer kan få de oplysninger tilbrug for undersøgelsen af den pågældende dansk UCITS,som de finder nødvendige, på samme måde som hvis Fi-nanstilsynet selv forestod undersøgelsen, jf. 199, stk. 1.

I forslaget til stk. 4 fremgår det, at den uvildige undersø-gelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport. I forbin-delse med Finanstilsynets påbud til den danske UCITS omat afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersø-gelse, beskriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvoriundersøgelsen skal bestå, og hvornår der skal foreligge enendelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at de sag-kyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport omundersøgelsen til den danske UCITS senest samtidig med, atdenne udleveres til Finanstilsynet. Dette skal ses i naturligforlængelse af, at den danske UCITS har bekostet undersø-gelsen, og derfor også bør modtage en kopi af rapporten.

For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligtom væsentlige problemer i den danske UCITS, foreslås det istk. 5, at de sagkyndige personer straks skal give Finanstil-synet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på iforbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der eren ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udviklesig således, at den danske UCITS vil miste sin tilladelse. Be-stemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteretstraks, hvis de sagkyndige personer bliver opmærksommepå forhold, som tyder på, at den danske UCITS kan være på

vej ud i økonomiske vanskeligheder, for eksempel på grundaf væsentlige tab i en afdeling eller erstatningskrav som føl-ge af fejlagtige oplysninger i et prospekt.

Det foreslåede stk. 6 indebærer, at hvis der hos den sag-kyndige person foreligger særlige forhold, der gør, at denneikke kan videregive oplysningerne i forbindelse med under-søgelsen til Finanstilsynet, kan den sagkyndige i stedet vide-regive oplysningerne til den danske UCITS, som derefterskal videregive disse til Finanstilsynet. Det skal klart fremgåaf opdraget, der ligger til grund for den uvildige undersøgel-se, at der foreligger særlige forhold, som berettiger den sag-kyndige person til at videregive oplysningerne til den dan-ske UCITS, som herefter forpligtes til at videregive disse tilFinanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig beskrives.Forslaget indebærer, at den sagkyndige person eksempelvisstraks kan videregive oplysninger af væsentlig betydning, jf.stk. 5, som denne måtte blive opmærksom på i forbindelsemed undersøgelsen, til den danske UCITS med henblik på,at den danske UCITS straks videregiver oplysningerne tilFinanstilsynet. Det samme gør sig gældende med den ende-lige skriftlige rapport. I henhold til forslaget kan den sag-kyndige person videregive en kopi af den endelige skriftligerapport til den danske UCITS, jf. stk. 4, med henblik på, atden danske UCITS forpligtes til straks at videregive dennetil Finanstilsynet.

Det er hensigten med forslaget, at kommunikationen somudgangspunkt skal gå direkte mellem den sagkyndige per-son og Finanstilsynet. Bestemmelsen i stk. 6 finder særliganvendelse i forhold til de situationer, hvor forhold hos densagkyndige person begrunder, at denne ikke berettiget kanvideregive oplysningerne til Finanstilsynet. Der tænkes hersærlig på de undersøgelser, hvor den sagkyndige person eren advokat, som muligvis ikke vil kunne videregive oplys-ningerne til Finanstilsynet uden at overskride de advokateti-ske/retlige rammer. Med muligheden for, at den danskeUCITS, kan videresende de relevante oplysninger til Finans-tilsynet, kan advokaterne opretholde fortrolighedsforholdetmed klienten, idet det på denne måde er den danske UCITS,der forpligtes til at videregive oplysningerne til Finanstilsy-net. Underretningen fra den sagkyndige person til den dan-ske UCITS skal ske skriftligt således, at den danske UCITSalene videreformidler oplysningerne fra den sagkyndige per-son til Finanstilsynet. Hvis den danske UCITS ikke straksvideregiver de oplysninger i henhold til stk. 4 og 5, somdenne modtager fra den sagkyndige person, eller hvis dendanske UCITS redigerer i oplysningerne, kan den danskeUCITS straffes med bøde i henhold til forslagets § 190, stk.1, 2. pkt.

Ifølge forslagets stk. 7 vil det være Det Finansielle Råd,der træffer afgørelse i sager om påbud til danske UCITS omat den danske UCITS skal afholde udgifterne til, at der fore-tages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i dendanske UCITS. Heri vil også indgå en afgørelse af, om deneller de sagkyndige, som den danske UCITS har indstillet,kan udpeges til at forestå den uvildige undersøgelse, ellerom der evt. skal udpeges en anden. Dette er i overensstem-melse med, at det efter de gældende regler er Det Finansielle

172

Råd, der træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karak-ter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige føl-ger for den danske UCITS.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 98, stk. 1, blev gennemført i dansk ret.

Det foreslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompe-tence selv, har mulighed for at samarbejde med andre myn-digheder om opgaver, at delegere sine opgaver til andre or-ganer eller personer eller at overlade opgaven til anklage-myndigheden.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antageeksperter til at løse konkrete opgaver, f.eks. advokater ellerrevisorer. Bestemmelsen giver også Finanstilsynet mulighedfor at overlade efterforskning og spørgsmål om tiltalerejs-ning til politi og anklagemyndighed.

De, som udfører en beføjelse på Finanstilsynets vegne, til-lægges i forbindelse med delegation fra Finanstilsynet ogsåde rettigheder, som Finanstilsynet har: Det kan f.eks. væreadgang til den finansielle virksomheds lokaler uden retsken-delse og adgang til at forlange, at den finansielle virksom-hed skal udlevere oplysninger og dokumenter.

Finanstilsynet har mulighed for at udøve samtlige de plig-ter og kompetencer, som tilsynet har i medfør af loven isamarbejde med andre myndigheder, organer eller personerefter denne bestemmelse. Der er ikke et aktuelt behov for atdelegere så bredt, som bestemmelsen giver mulighed for,men det er muligt, at et sådant behov kan opstå i fremtiden.

De opgaver, som Finanstilsynet har til hensigt at overladetil andre, kan være undersøgelser af et konkret emne i en en-kelt dansk UCITS eller en problemkreds i flere danskeUCITS. Der vil være tale om opgaver, hvor Finanstilsynetikke selv er i besiddelse af den fornødne ekspertise eller harressourcer til at udføre undersøgelsen. Der kan f.eks. væretale om en undersøgelse af, hvorvidt en dansk UCITS haropkrævet korrekte emissions- og indløsningsomkostningereller har værdiansat aktiver korrekt. Det kan også være entværgående undersøgelse f.eks. af omkostningsstrukturen inogle typer afdelinger i forskellige danske UCITS. De, somopgaven overlades til, skal alene tilvejebringe et grundlagfor Finanstilsynets beslutninger eller reaktioner. De vil ikkeskulle træffe en eventuel afgørelse.

Finanstilsynet har hidtil ikke uddelegeret Finanstilsynetsbeføjelser til at træffe afgørelser eller pålægge sanktioner tilprivate, men det vil kunne ske i en given situation, hvis Fi-nanstilsynet skønner, at det er hensigtsmæssigt og forsvar-ligt.

Når Finanstilsynet overlader en af tilsynets opgaver til an-dre myndigheder, organer eller personer er det fortsat Fi-nanstilsynet, der har det endelige ansvar for at opgaven ud-føres forsvarligt og korrekt. Retssikkerhedslovens bestem-melser skal finde anvendelse ved udførelsen af opgaven, og-så hvis opgaven udføres af private.


investeringsforeninger m.v., hvormed UCITS-direktivets ar-tikel 101, stk. 1, 3 og 4, og 108, stk. 1 og 5, blev gennemførti dansk ret.

Når et investeringsinstitut, som er en UCITS, bliver admi-nistreret af et administrationsselskab med hjemsted i en an-den EU-medlemsstat eller i et andet land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, end investe-ringsinstituttets hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direk-tivet lovgivnings- og tilsynskompetencen således, at investe-ringsinstituttets hjemland har kompetencen til at regulere ogføre tilsyn med spørgsmål i forbindelse med instituttets stif-telse og godkendelse, udstedelse og indløsning af andele,værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløs-ningskurs, investeringspolitik og grænser m.v. Det er deri-mod administrationsselskabets hjemland, der har lovgiv-nings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgs-mål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen af in-vesteringsinstituttet.

Det er vurderingen, at denne bestemmelse om fordeling aftilsynskompetencen kun vil finde anvendelse for SIKAV’erog værdipapirfonde og ikke vil finde anvendelse på investe-ringsforeninger selvom en dansk forening bliver administre-ret af et udenlandsk administrationsselskab. Det skyldes, atdanske foreninger er selvstændige juridiske personer medegen bestyrelse, der leder foreningen.

Det er sædvanligt i de fleste andre EU-medlemsstater, atet investeringsinstitut er organiseret som en fond, der ikke eren juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse.Fonden er en organisk del af administrationsselskabet. Der-for er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabshjemland, der har lovgivnings og tilsynskompetencen for såvidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af og investe-ringsforvaltningen af investeringsinstituttet (fonden).

Når en dansk forening har antaget et investeringsforvalt-ningsselskab, så er det stadig foreningens bestyrelse, der haransvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbefø-jelser overfor investeringsforvaltningsselskabet. Derfor erder ikke tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltningover grænserne. Der er tale om, at investeringsforeningenhar uddelegeret forvaltningsopgaver til investeringsforvalt-ningsselskabet eller et udenlandsk administrationsselskab.Alle de uddelegerede opgaver vil være under dansk tilsyns-kompetence.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan anmode de kom-petente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om atmedvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre til-synsaktiviteter på denne EU-medlemsstats område. Finans-tilsynet har derfor efter bestemmelsen i § 168, stk. 1, mulig-hed for i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved atdelegere sine opgaver til en anden kompetent myndighed iet andet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået her-med. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkes an-vendt i situationer, hvor Finanstilsynet efter UCITS-direkti-vet er kompetent myndighed i forhold til en dansk UCITS

173

og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at en anden tilsyns-myndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslut-ning om den pågældende aktivitet, fordi det danske investe-ringsinstitut administreres af et udenlandsk administrations-selskab, hvorfor det danske investeringsinstituts administra-tive aktiviteter her i landet er begrænsede, eller fordi aktivi-teterne i begrænset omfang retter sig mod det danske mar-ked.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan træffe foranstalt-ninger over for udenlandske investeringsinstitutter, der her ilandet har udført handlinger, som er i strid med regler, somikke er harmoniseret i UCITS-direktivet. Det betyder, at Fi-nanstilsynet kan skride ind overfor udenlandske investe-ringsinstitutter, som overtræder de danske markedsførings-regler. Reglen er således ikke et indgreb i hjemlandets til-synskompetence vedrørende investeringsinstituttets almin-delige drift.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan træffe de nød-vendige foranstaltninger over for et udenlandsk investe-ringsinstitut, der markedsfører sine andele her i landet, ogsom optræder på en måde, som er skadelig for investorerneher i landet, hvis investeringsinstituttets hjemlands tilsyn ik-ke indenfor en rimelig frist træffer tilstrækkelige foranstalt-ninger til at bringe den skadelige opførsel til ophør. Det erdog en betingelse, at Finanstilsynet forinden har underrettetmyndighederne i investeringsinstituttets hjemland om deforanstaltninger, som Finanstilsynet agter at træffe, ellereventuelt tillige underretter Det Europæiske Værdipapirtil-synsudvalg herom. Udgangspunktet er, at det er investe-ringsinstituttets hjemland, som skal skride ind, hvis et uden-landsk investeringsinstitut, der markedsfører sine andele heri landet, overtræder regler, der er harmoniserede i UCITS-direktivet, og det har en skadelig virkning for investorer heri landet. Hvis det udenlandske tilsyn undlader at gribe ind,efter at Finanstilsynet har gjort det opmærksom på overtræ-delsen, kan Finanstilsynet gribe ind overfor det udenlandskeinstitut.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan underrette til-synsmyndighederne i andre EU-medlemsstater om uden-landske investeringsinstitutters overtrædelser af harmonise-rede regler på disse andre EU- medlemsstaters område, hvisFinanstilsynet som led i sit tilsyn får underretning om sådan-ne overtrædelser. Hvis Finanstilsynet får underretning om,at et udenlandsk investeringsinstitut, som ikke er underdansk tilsyn på andre EU-medlemsstaters område, overtræ-der regler, der er harmoniserede i UCITS-direktivet, er detsom udgangspunkt ikke et forhold, der falder ind under Fi-nanstilsynets kompetence. Direktivets artikel 101, stk. 3, på-lægger imidlertid Finanstilsynet en pligt til at underrettemyndighederne i det land, hvor overtrædelsen finder sted,herom. En sådan underretning vil ikke være en overtrædelseaf Finanstilsynets tavshedspligt efter forslagets § 175.



Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal samarbejde medde kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat omat medvirke ved tilsynsaktiviteter, eller inspektioner her ilandet, når det gælder såvel udenlandske investeringsinsti-tutter, der er oprettet efter regler, der opfylder UCITS-direk-tivets krav, som danske UCITS, der er underlagt dansk til-syn, men som opererer i andre EU-medlemsstater. Samar-bejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret iKommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standard-modellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investe-ringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellemkompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser ogprocedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samtudveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.Kommissionens forordning gælder umiddelbart i EU-med-lemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke imple-menteres i national lovgivning, og således kræver forordnin-gen som udgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgiv-ning. Forordningen gør det dog på visse områder nødven-digt, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende regler i na-tional ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret iforordningen. Det kan f.eks. være gennemførelse af binden-de tekniske standarder, som er fastsat i medfør af forordnin-gen.

Det foreslås i stk. 2, at når en kompetent myndighed i enanden EU-medlemsstat anmoder Finanstilsynet om at med-virke til en kontrol eller undersøgelse af enten en uden-landsk eller dansk UCITS kan Finanstilsynet vælge entenselv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen, tillade atden anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen el-ler undersøgelsen, eller lade en revisor eller anden ekspertgennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Finanstilsynet vil ikke overlade undersøgelsen af en danskUCITS til en udenlandsk myndighed. Finanstilsynet vil ilangt de fleste tilfælde vælge at medvirke ved undersøgelsenaf en udenlandsk UCITS frem for at overlade det til en revi-sor eller anden ekspert.

Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsenmed de udenlandske embedsmænd som »observatører«. Deter dog ikke sikkert, at Finanstilsynet har ressourcer til atforetage undersøgelser med kort varsel, hver gang et uden-landsk tilsyn anmoder derom. Dertil kommer, at Finanstilsy-net ikke er kvalificeret til at undersøge om en udenlandskenhed har overholdt udenlandsk ret. Det er derfor vigtigt, atder i loven er en mulighed for, at en undersøgelse kan fore-tages af en udenlandsk myndighed eller delegeres til en revi-sor eller anden ekspert.

Finanstilsynet vil kun overveje at lade en udenlandskmyndighed selv foretage undersøgelsen, hvis den er rettetmod en udenlandsk UCITS, som hører ind under den pågæl-dende myndigheds hjemlandskompetence.

De udenlandske myndigheder vil være kompetente for såvidt angår UCITS, som er stiftet og godkendt i myndighe-dens hjemland. Hvis en sådan UCITS administreres grænse-overskridende af et dansk investeringsforvaltningsselskab,

174

så foregår al aktivitet i den udenlandske UCITS i investe-ringsforvaltningsselskabet i Danmark. Hvis den udenlandskemyndighed vil undersøge denne UCITS nærmere, er myn-digheden derfor nødt til at komme til Danmark og foretageundersøgelsen hos det danske investeringsforvaltningssel-skab. Selve undersøgelsen af den udenlandske UCITS vilforegå efter de danske regler, men den udenlandske UCITSskal leve op til det udenlandske hjemlands regler til UCITS.

Efter Kommissionens forordning nr. 584/2010 skal denudenlandske myndighed altid underrette Finanstilsynet om,at den agter at foretage en undersøgelse på stedet i Dan-mark. Finanstilsynet kan ikke forhindre, at undersøgelsenfinder sted, men Finanstilsynet kan vælge selv at foretageundersøgelsen, lade den anmodende myndighed foretage un-dersøgelsen eller at tillade, at undersøgelsen overlades til re-visorer eller andre eksperter. Den anmodende myndighedhar dog altid ret til, at dens embedsmænd deltager i undersø-gelsen.

Uanset hvem der foretager undersøgelsen, så skal selveundersøgelsen ske efter danske regler og procedurer, men deregler, som den udenlandske UCITS skal opfylde, er deudenlandske.

De udenlandske myndigheder vil kunne træffe afgørelse iforhold til den UCITS, som kontrolbesøget vedrører, fordidet er en udenlandsk UCITS undergivet udenlandsk tilsyns-kompetence. Det er kun af praktiske grunde, at undersøgel-sen foregår i Danmark hos et dansk investeringsforvalt-ningsselskab.

Den udenlandske myndighed vil ikke have mulighed for attræffe afgørelser m.v. overfor det danske investeringsfor-valtningsselskab. Den udenlandske myndighed vil kunne an-vende den samme tvang over for det danske investeringsfor-valtningsselskab, som Finanstilsynet ville kunne for at skaf-fe oplysninger om den udenlandske UCITS. Den udenland-ske myndighed kan ikke undersøge forvaltningen af denudenlandske UCITS, fordi selve forvaltningen af den uden-landske UCITS falder ind under danske tilsynskompetence.Dog vil det have ret til at medtage materiale, der vedrørerden udenlandske UCITS opfyldelse af sine forpligtelser. Deaktiviteter, som omfattes af denne bestemmelse er samtligeaktiviteter, der udføres ved gennemførelse af en undersøgel-se af en UCITS, herunder også undersøgelsesaktiviteter hosden pågældende UCITS´ depotselskab og revisorer.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte be-stemmelser om samarbejde med kompetente myndigheder iandre EU-medlemsstater. Disse bestemmelser skal blandtandet gennemføre bindende retlige standarder som bliverudstedt af ESMA og gennemføre bestemmelser i aftalermellem de nationale tilsyn.


investeringsforeninger m.v.I stk. 1 foreslås det at Forbrugerombudsmanden kan an-

lægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, på-bud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede

beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,§ 27, stk. 1, og § 28, der vedrører retsmidler, krav om oplys-ninger, forhandling, anlæggelse af sag om forbud og påbudog gruppesøgsmål, finder tilsvarende anvendelse på sager,som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter be-stemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan endvide-re udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf.kapitel 23 a i retsplejeloven.

Stk. 2, 1. pkt., indeholder en regel om, at Finanstilsynetkan give påbud om berigtigelse af forhold udøvet i strid medkravet om god skik i henhold til § 29. Det følger af 2. pkt., atFinanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg i filialer af ad-ministrationsselskaber og investeringsinstitutter for at un-dersøge, om disse filialer overholder lovens regler om godskik i forbindelse med blandt andet markedsføringen af an-dele i udenlandske investeringsinstitutter.

Under inspektion af danske UCITS i henhold til § 163 på-ser Finanstilsynet blandt andet, at de danske UCITS over-holder lovens regler om god skik. Filialer af udenlandskeadministrationsselskaber og investeringsinstitutter er ikkeomfattet af denne inspektionshjemmel. Disse selskaber erdog i henhold til UCITS-direktivet samt MiFID-direktivetforpligtet til at overholde værtslandets normer, det vil sige,at de i Danmark skal overholde reglerne i lovforslagets § 29om god skik. I overensstemmelse med UCITS-direktivet ogMiFID-direktivet skal Finanstilsynet påse, at filialer af inve-steringsinstitutter og administrationsselskaber overholdergod skik regler, og tilsynet har derfor behov for en adgangtil at gå på inspektionsbesøg i filialerne. Selvom UCITS-di-rektivet ikke regulerer filialer af investeringsinstitutter, derer selvstændige juridiske personer som for eksempel inve-steringsforeninger, er der for en sikkerheds skyld indsat enbestemmelse om inspektion af filialer. Hidtil har der ikkeværet sådanne filialer, og der forventes ikke at komme nog-le. Inspektionen adskiller sig fra de i § 163 nævnte inspekti-oner derved, at Finanstilsynets konstatering af mulige over-trædelser af god skik regler først skal meddeles hjemlandetmed anmodning om at bringe det ulovlige forhold til ophør.Hvis filialen ikke foretager de nødvendige ændringer, skalhjemlandsmyndigheden, som har forpligtelsen til at reagereoverfor filialen, underrettes. Finanstilsynet er således somværtsland udelukkende forpligtet til at påse, om god skikreglerne er overholdt.


investeringsforeninger m.v.Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal underrette For-

brugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i sinvirksomhed bliver bekendt med, at en virksomheds kunderkan have lidt tab som følge af, at virksomheden har over-trådt bestemmelser om god skik. Som eksempel på sagermed tab omfattet af stk. 1, kan nævnes sager, hvor forbruge-re er blevet udsat for en aggressiv markedsføring f.eks. iform af uanmodet henvendelse, hvorved en eller flere for-brugere har lidt tab.

175

For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løben-de at følge en sag, hvor kunderne kan have lidt tab, foreslås istk. 2, at Forbrugerombudsmanden får adgang til samtligeoplysninger i sådanne sager, som Finanstilsynet behandler.Denne adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynetstavshedspligt.


investeringsforeninger m.v., hvormed artikel 98, stk. 2, litrag og artikel 99 i UCITS direktivet, blev gennemført i danskret.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng medlovforslagets § 57, hvorefter ledelsen for en dansk UCITSskal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 57.

I stk. 1 foreslås det at Finanstilsynet kan påbyde en inve-steringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør inden foren af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2,ikke kan bestride stillingen. Efterkommer bestyrelsen ikkeFinanstilsynets påbud om at afsætte direktøren kan Finans-tilsynet i henhold til § 191, stk. 1, pålægge foreningentvangsbøder. Hermed har Finanstilsynet et tvangsmiddel tilat sikre et hurtigt og effektivt indgreb overfor en forening.

Finanstilsynet har i henhold til stk. 2 endvidere mulighedfor at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i in-vesteringsforeninger og SIKAV’er, som ikke opfylder kra-vene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkom-mende at nedlægge sit hverv. Dette er mindre indgribendeover for en forening eller SIKAV og disses fortsatte driftend at inddrage foreningens eller SIKAV’ens tilladelse. Ef-terlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Fi-nanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. lovforsla-gets § 190, stk. 2.

Det er forventningen, at bestyrelsen i en forening eller SI-KAV selv griber ind over for en direktør eller et bestyrelses-medlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæder-lig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets mu-ligheder for indgreb skal derfor alene anvendes i de tilfælde,hvor bestyrelsen mod forventning ikke selv afsætter en di-rektør, eller et bestyrelsesmedlem ikke nedlægger sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder en bestyrelse at afsætte endirektør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sithverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningslovenforetages en partshøring af hele bestyrelsen eller et enkeltbestyrelsesmedlem afhængigt af hvem påbuddet retter sigmod.

Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om på-buddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Råd,som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter,jf. lovforslagets § 162.

Det foreslåede stk. 3 giver Finanstilsynet mulighed formidlertidigt at påbyde en bestyrelse at fjerne en direktør el-ler midlertidigt påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sithverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale for en lovover-

trædelse er rejst, hvis en domfældelse vil indebære, at ved-kommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2, nr. 1.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvarbliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til en investerings-forening eller SIKAV, disses investorer og almene sam-fundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed oghæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe indover for et ledelsesmedlem på et tidligt tidspunkt for at af-værge risikoen for, at vedkommende påfører investerings-foreningen eller SIKAV’en skade. Finanstilsynets reaktionvil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrketmistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begåetet strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigtpåbud i medfør af det foreslåede stk. 3, skal Finanstilsynetafveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjer-ne vedkommende over for hensynet til den pågældendesretssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylderbetingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem ien investeringsforening eller SIKAV, hvor denne midlerti-digt er fjernet fra ledelsen, forudsættes at finde sted i forbin-delse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven.Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse meddomfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratageen person retten til at udøve erhverv, som er underlagt kravom autorisation eller godkendelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltal-te ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i§ 57, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgs-målet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettensafgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse afspørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmåletefterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan skeved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til en investerings-forenings bestyrelse om at afsætte en direktør, jf. stk. 1, elleret påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv,jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, atpåbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 6.Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tageshensyn til den allerede udmålte straf, sådan som det villevære sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsenvar sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i på-bud udstedt i medfør af stk. 2, som følge af en vurdering ef-ter § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finderanvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at manstraks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssane-ring på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed oghæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorlænge påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse medøvrige regler om rettighedsfortabelse.

Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsanke-nævnet af den som påbuddet retter sig imod, jf. § 189.

176

Det foreslåede stk. 5 bestemmer at et påbud om, at en be-styrelse skal afsætte en direktør eller et påbud om, at et be-styrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerheds-mæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det fore-slås samtidig, at Finanstilsynet skal have ansvaret for at ind-bringe sagen for domstolene, og at det skal ske inden for enfrist på 4 uger. Det fremgår derfor af det foreslåede stk. 6, atbestyrelsen og det bestyrelsesmedlem, som et påbud rettersig mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen fordomstolene. En anmodning herom skal indgives til Finans-tilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Fi-nanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlæg-ges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodnin-gen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse afsagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillæggesopsættende virkning, fordi det vil stride mod hensynet til atsikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om eg-nethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal havemulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældendeunder sagens behandling kan forblive i sin stilling eller op-retholde sit hverv, mens sagen verserer for retten.

Det foreslåede stk. 6 giver Finanstilsynet hjemmel til afegen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Detvil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbe-grænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at fratrædesin stilling eller nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbud-det tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne an-søgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighedfor domstolsprøvelse som efter stk. 5. Det indebærer, at an-søgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen fordomstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgi-vet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tids-begrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikkemuligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsube-grænset påbud indbragt for domstolene, før der er gåetmindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet ellermindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslagpå tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun be-tydning for muligheden for at kræve sagen indbragt fordomstolene af Finanstilsynet.

En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning,vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag veddomstolene.

I medfør af det foreslåede § 191, stk. 1, vil Finanstilsynetkunne pålægge en bestyrelse i en investeringsforening, somikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i hen-hold til stk. 1 og 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil det sker.

I medfør af det foreslåede § 190, stk. 2, straffes et besty-relsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Fi-nanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 3. pkt., med bøde.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslåsdet i stk. 7, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage til-ladelsen til en investeringsforening, hvis den ikke efterkom-

mer et påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Fi-nanstilsynet have mulighed for at inddrage en investerings-forenings eller SIKAV’s tilladelse, hvis et bestyrelsesmed-lem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.


investeringsforeninger m.v., og svarer til § 352 i lov om fi-nansiel virksomhed. § 208 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. gennemførte artikel 98, stk. 1, iUCITS-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulig-hed for at foretage tværgående undersøgelser af det finan-sielle marked, herunder markedet for danske UCITS. Under-søgelserne har ikke sammenhæng med de lignende undersø-gelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal detsikres, at der ikke på samme tid foretages ensartede undersø-gelser uafhængigt af hinanden.

Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på heledet finansielle marked. Finanstilsynet kan som hidtil selv-stændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offent-liggøre resultaterne af de foreslåede undersøgelser.

Danske UCITS, der er omfattet af en undersøgelse, skal ioverensstemmelse med gældende praksis gøres bekendt medresultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve,at Finanstilsynet ikke offentliggør tekniske beregninger ogmetoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

De danske UCITS har ligeledes krav på at få optaget kort-fattede bemærkninger til konklusionen af undersøgelsen iforbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærknin-gerne er modtaget inden for en af Finanstilsynet fastlagttidsfrist.


investeringsforeninger m.v., dog med den undtagelse, atspecialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeningerikke længere er omfattet. Bestemmelsen svarer til § 352 a ilov om finansiel virksomhed.

I en situation, hvor en dansk UCITS er gået konkurs, vilstaten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighedeller mere indirekte f.eks. have stillet en tabsgaranti over forDanmarks Nationalbank.

I disse situationer vil der være en meget stor offentlig inte-resse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til dendanske UCITS. Der må især forventes at være interesse i ad-gang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvik-ling i den danske UCITS og Finanstilsynets rolle under for-løbet op til konkursen.

Når en dansk UCITS er under konkurs, gælder først ogfremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af§ 125, stk. 2, i konkursloven, at kurator – så snart de fornød-ne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, atkonkursdekretet er afsagt – er forpligtet til at sende en statu-soversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager tilkonkursen til skifteretten og til fordringshaverne.

177

Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegø-relse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstalfor den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdederegnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellemdette og boets status.

Efter § 110, stk. 1, i konkursloven skal kurator ved udfø-relsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sik-re boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn moduberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentereboet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behand-ling mest muligt og kan for boets regning antage fornødensagkyndig bistand.

Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis in-formation om blandt andet forløbet op til konkursen, mendet er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne tilkonkursen. Det er heller ikke kurators opgave at afdække el-ler beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til den dan-ske UCITS i denne periode.

Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov forinformation til offentligheden generelt i disse situationer.

Det foreslås derfor, at Finanstilsynet, når en dansk UCITSer erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stilletmidler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgendeoffentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen -herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Med stk. 1 foreslås det, at Finanstilsynet skal udarbejde enredegørelse, når staten har ydet garanti eller stillet midler tilrådighed for den danske UCITS eller afdelingen, dens kre-ditorer eller en erhverver af hele eller dele af den danskeUCITS eller afdelingen, når denne er gået konkurs, ellerstørstedelen af den danske UCITS eller afdelingens drift erophørt eller overdraget.

Finanstilsynet skal ikke kun udarbejde en redegørelse i detilfælde, hvor den tilbageværende juridiske person er gåetkonkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driftenaf den danske UCITS eller afdelingen er ophørt eller over-draget (den udløsende begivenhed).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynetskal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er op-fyldt i en kortere periode forud for, at den danske UCITS el-ler afdelingen er gået konkurs eller størstedelen af den dan-ske UCITS’ eller afdelingens drift er ophørt eller overdra-get.

Med en kortere periode forstås, at den udløsende begiven-hed har en naturlig handlings- og tidsmæssig sammenhængmed statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfat-ter bestemmelsen således som udgangspunkt ikke de tilfæl-de, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2år efter, at den danske UCITS eller afdelingen modtog sta-tens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periodevurderes i forhold til det tidsrum, som løber mellem den ud-løsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydetgaranti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITSeller afdelingen.

I forhold til stk. 2 bemærkes, at den beskrevne lempelse afFinanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i for-hold til den lovpligtige redegørelse. Redegørelsen må ikkeindeholde fortrolige oplysninger vedrørende medlemsfor-hold eller tredjemand, der har været involveret i en muligovertagelse af den kriseramte danske UCITS eller afdelingeller på anden måde har været involveret i bestræbelserne påat tilvejebringe en løsning på den danske UCITS’ eller afde-lingens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagel-se ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagendeinteressenter fra at udvise interesse for kriseramte danskeUCITS eller afdelinger generelt.

Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – påeget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til re-degørelsen.

Af stk. 3 følger, at Finanstilsynets redegørelse skal beskri-ve tilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.


investeringsforeninger m.v., dog således at specialforenin-ger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmands-foreninger ikke længere er omfattet. Bestemmelsen svarer til§ 354 i lov om finansiel virksomhed. § 210 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v. gennemførte UCITS-di-rektivets artikel 102, stk. 1, 1. afsnit.

Det foreslåede stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstil-synets tavshedspligt.

Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålægges Fi-nanstilsynet i bestemmelsen, er adgangen til aktindsigt i Fi-nanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lovom offentlighed i forvaltningen.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i virk-somheder, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med omudførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er om-fattet af bestemmelsen om tavshedspligt. Serviceopgaversom led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, re-paration og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kanti-nedrift.

Den udvidede tavshedspligt gælder ligeledes for ansatte iErhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de fårkendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver imedfør af § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Ipraksis samarbejder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsenomkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for at sik-re ensartet praksis, og med bestemmelsen sikres, at ansatte iErhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige oplysnin-ger i forbindelse med løsning af disse opgaver på regnskabs-området, er undergivet samme tavshedspligt som Finanstil-synets ansatte.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at overordnede myn-digheder (ministerier) i forskellige lande udveksler oplys-ninger om koncernforbundne virksomheder som et led i enkrisestyring.

Efter det foreslåede stk. 2 ophæves Finanstilsynets tav-shedspligt ikke, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at

178

beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregiveoplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et øn-ske om at beskytte den danske UCITS investorer, det væresig privatpersoner eller institutionelle investorer. Hertilkommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at be-skytte de danske UCITS’ forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelsefor den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få allenødvendige oplysninger i en given sag, må de danskeUCITS’ foreninger og investorer kunne nære tillid til, at til-synet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortroli-ge oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra de dan-ske UCITS, vil det være mest korrekt og sikrest, at det erden pågældende danske UCITS selv, der meddeler oplysnin-gerne til tredjemand. Oplysninger om de danske UCITS’ in-vestorer kan en dansk UCITS kun videregive med dissessamtykke.

Det foreslåede stk. 3 præciserer, at oplysninger vedrøren-de tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttelses-regler ikke er omfattet af Finanstilsynets generelle tavsheds-pligt. Finanstilsynet har dermed mulighed for at oplyse, omdet vil tage en sag op i forhold til en konkret dansk UCITS.Finanstilsynet kan ligeledes gå ind i en offentlig debat omen konkret sag og korrigere eventuelle fejlagtige oplysnin-ger eller misforståelser i pressen.

Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de udvalgte om-råder har til hensigt at øge offentligheden og åbenheden påforbrugerområdet. Offentligheden kan få indsigt i Finanstil-synets arbejde efter de almindelige regler om aktindsigt i of-fentlighedsloven og forvaltningsloven.

Der er dermed den samme offentlighed om oplysninger,der kommer frem i forbindelse med tilsynet med de offent-ligretlige forbrugerrettede regler på det finansielle område,som hvis reguleringen havde været underlagt Forbrugerom-budsmandens tilsyn.

Finanstilsynets lempede tavshedspligt på forbrugerområ-det indebærer, under forudsætning af overholdelse af regle-rne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. nedenfor,at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om, hvor-vidt en konkret forbrugersag behandles i Finanstilsynet ogeksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til dendanske UCITS eller af den endelige afgørelse i sagen til enjournalist. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sagop, vil Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikkehvordan sagen forventes afgjort.

Som omtalt ovenfor undtager forslaget de samme forbru-gerbeskyttelsesregler, som er nævnt i § 210, stk. 3, i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. fra Finanstil-synets generelle tavshedspligt. Grænsedragningen mellemFinanstilsynets og Forbrugerombudsmandens virksomhedindebærer, at der er behov for koordination mellem Finans-tilsynets og Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.

Efter § 2, stk. 2, i markedsføringsloven finder markedsfø-ringsloven ikke anvendelse på sager vedrørende finansiellevirksomheders overtrædelse af regler om god markedsfø-

ringsskik og vildledning, når der af økonomi- og erhvervs-ministeren er udstedt regler på dette område. Derimod findermarkedsføringslovens regler bl.a. om sammenlignende re-klame, adgangen til at anvende lodtrækning og præmiekon-kurrencer som salgsfremmende foranstaltning og lovens reg-ler om erhvervshemmeligheder anvendelse på finansiellevirksomheder.

Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrø-rende god skik, kan Finanstilsynet videregive oplysningerfra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden findernødvendige for sin tilsynsvirksomhed. Som eksempel kannævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har over-sendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen henhører underFinanstilsynets regelsæt, men hvor Forbrugerombudsman-den har behov for at kende afgørelsens indhold af hensyn tilkoordineringen mellem de to regelsæt.

Ligeledes har Finanstilsynet mulighed for af egen drift atorientere Forbrugerombudsmanden om konkrete sager, somvedrører tilsynet med god skik. Udveksling af oplysningermellem de to myndigheder er også nødvendig for at giveForbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere behovetfor at anlægge kollektive søgsmål mod virksomheder efterreglerne herom i retsplejeloven. Såfremt der i disse tilfældemåtte være tavshedsbelagte oplysninger, jf. § 27 i forvalt-ningsloven kan sådanne oplysninger alligevel videregives tilen anden forvaltningsmyndighed i overensstemmelse medreglerne i § 28 i forvaltningsloven samt persondataloven.

Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med godskik m.v. dog med de undtagelser, der følger af offentlig-hedslovens kapitel 3. Blandt disse undtagelser kan bl.a.nævnes oplysninger, der ikke er af faktuel karakter i internearbejdsdokumenter, oplysninger om enkeltpersoners privateforhold, herunder økonomiske forhold, samt forhold af væ-sentlig økonomisk betydning for en person eller en danskUCITS. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger, somFinanstilsynet ligger inde med, uanset om sagen stadig erunder behandling, eller om sagsbehandlingen er afsluttet.Derimod giver offentlighedsloven ikke mulighed for løben-de aktindsigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.

Da aktindsigten er knyttet til bestemte typer oplysninger,og ikke til sagstyper, vil der være aktindsigt i oplysningerne,uanset om de findes i en sag, som udelukkende vedrører godskik eller i andre af Finanstilsynets sager. Såfremt der f.eks.ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsynssag,som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysningerne ve-drørende god skik blive ekstraheret fra denne sag og udleve-ret, mens resten af sagen vil være omfattet af Finanstilsynetstavshedspligt.

Når Finanstilsynet anmoder en dansk UCITS om en rede-gørelse, vil tilsynet sædvanligvis angive de relevante be-stemmelser i den finansielle lovgivning, som vil være temafor redegørelsen. Den danske UCITS vil heraf kunne udlede,om de oplysninger, som den efterfølgende afgiver til Finans-tilsynet, vil kunne udleveres i forbindelse med en begæringom aktindsigt.

179

Ligeledes vil Finanstilsynet, når det foretager en inspekti-on, som specifikt vedrører god skik-reglerne, særligt gøreden danske UCITS opmærksom på, at materiale, som sendestil tilsynet, og oplysninger, som afgives, vil være omfattet afaktindsigt med de undtagelser, der følger af § 12 i offentlig-hedsloven.

Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager om god skikog de øvrige forbrugerrettede bestemmelser, vurderer Fi-nanstilsynet, om de danske UCITS overholder de offentlig-retlige adfærdsregler. Derimod behandler Finanstilsynet ik-ke konkrete tvister mellem en forbruger og en dansk UCITS.Det er også forklaringen på, hvorfor de sager, som Finanstil-synet behandler, typisk ikke vil indeholde oplysninger omkonkrete kundeforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der ivisse sager findes sådanne oplysninger, f.eks. fordi kundenselv har sendt dem til Finanstilsynet, eller fordi den danskeUCITS i en redegørelse til Finanstilsynet har kommentereten konkret sag, som har givet Finanstilsynet anledning til atundersøge den danske UCITS’ praksis på et konkret områ-de.

Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplys-ninger om konkrete kundeforhold, vil Finanstilsynet i for-bindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulletage stilling til, om disse oplysninger kan udleveres.

Drejer det sig som oplysninger om en privat kundes øko-nomiske forhold, vil disse oplysninger ikke kunne udleve-res, fordi der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private for-hold, herunder økonomiske forhold, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, ioffentlighedsloven.

Oplysninger om juridiske personer, og dermed om virk-somheders økonomiske forhold, vil skulle udleveres i et vistomfang, da offentlighedsloven kun undtager aktindsigt i op-lysninger, som er af væsentlig økonomisk betydning for dendanske UCITS, såsom erhvervshemmeligheder.

Modtager Finanstilsynet en begæring om aktindsigt, somvil indebære, at der udleveres oplysninger om kunder ellerdanske UCITS, vil Finanstilsynet i overensstemmelse medFolketingets Ombudsmands praksis i sager om aktindsigt ioplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske perso-ner, indhente en udtalelse fra den pågældende kunde ellerdanske UCITS. Såfremt spørgsmålet om, hvorvidt der kanmeddeles aktindsigt i konkrete oplysninger er af principielkarakter, vil Finanstilsynet forelægge sagen for Det Finan-sielle Råd, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-hed, jf. dette forslags § 162.

Samme procedure vil blive fulgt, hvis der ønskes aktind-sigt i oplysninger om en bestemt dansk UCITS’ overholdel-se af god skik. I sådanne tilfælde kan der være oplysninger,f.eks. om hvordan den danske UCITS har organiseret sig el-ler om den danske UCITS’ støttefunktioner, som kan haveen sådan karakter, at de er af væsentlig økonomisk betyd-ning for den danske UCITS og dermed ikke omfattet af ad-gangen til aktindsigt, jf. § 12 i offentlighedsloven.

En anmodning om aktindsigt skal efter § 16, stk. 2, i of-fentlighedsloven behandles inden for 10 dage. Såfremt derikke kan træffes afgørelse inden for denne tidsfrist, skal an-

søgeren have oplyst, hvornår der kan træffes afgørelse i sag-en. Som eksempler på tilfælde, hvor 10 dages fristen for-mentlig ikke vil kunne overholdes, kan nævnes de sager,hvor Finanstilsynet skal indhente en udtalelse fra en personeller virksomhed, inden der gives aktindsigt i oplysningerom den pågældende eller virksomheden. Det vil heller ikkevære tilfældet i sager af principiel karakter, hvor Det Finan-sielle Råd skal inddrages i afgørelsen af, om der kan medde-les aktindsigt, og hvor udkastet til rådets afgørelse skal ipartshøring efter reglerne herom.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives aktindsigt, afgø-res af Finanstilsynet. Da den almindelige rekursinstans forafgørelser i sager om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed erErhvervsankenævnet, vil en eventuel klage over afslag påaktindsigt skulle indbringes for Erhvervsankenævnet. Detgælder både de tilfælde, hvor begæringen om aktindsigt ve-drører oplysninger, som indgår i en forvaltningsretlig afgø-relse, som Finanstilsynet har truffet, og de tilfælde hvor be-gæringen vedrører oplysninger, som indgår i en sag, hvorFinanstilsynet enten har besluttet ikke at tage en sag op, el-ler efter en undersøgelse ikke har fundet, at der foreligger enovertrædelse.

Det er hensigten, at anvendelsen af bestemmelsen skalsvare til anvendelsen af § 354, stk. 3, i lov om finansiel virk-somhed.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet af egen drift i årsbe-retning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan of-fentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætningfor offentliggørelsen, at den enkelte danske UCITS ellerdens investorer ikke kan identificeres.

I det foreslåede stk. 5 er der mulighed for at videregivefortrolige oplysninger til brug for en civil retssag, når endanske UCITS er erklæret konkurs.

Oplysninger om, at investorers forhold ikke kan videregi-ves, samt fortrolighed med hensyn til oplysninger om tredje-mand, der medvirker i forsøg på at redde en dansk UCITS,gælder også efter, at denne medvirken er ophørt.

Det fremgår særskilt af det foreslåede stk. 5, at Finanstil-synet under visse omstændigheder kan videregive fortroligeoplysninger til parterne i en civil retssag. Begrundelsen her-for er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 op-regnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighedeller lignende.

Det foreslåede stk. 6 indeholder regler om de særlige til-fælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-ninger.

Bestemmelsen er opbygget på den måde, at fortrolige op-lysninger, der kan videregives til danske myndigheder medflere, opregnes i nr. 1-13. Fortrolige oplysninger, der kan vi-deregives til myndigheder m.v. inden for EU og lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område,opregnes i nr. 14-17, i nr. 18 opregnes myndigheder i tredje-lande, mens der efter nr. 19 kan videregives til Revisortilsy-net og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.

I nr. 1 foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-lige oplysninger indhentet i forbindelse med Finanstilsynets

180

tilsynsvirksomhed til Det Systemiske Risikoråd. Der læggesdermed op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysnin-ger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelsemed rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov omfinansiel virksomhed. Rådet kan få alle de oplysninger, sområdet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets ar-bejde.

I nr. 2-7 foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videre-gives til offentlige myndigheder, ministeren som led i den-nes overordnede tilsyn, administrative myndigheder ogdomstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finans-tilsynet, Folketingets Ombudsmand, parlamentariske kom-missioner nedsat af Folketinget og undersøgelseskommissi-oner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelses-kommissioner.

I nr. 8 foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregi-ves til Folketingets stående udvalg til brug for selve beslut-ningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler i for-bindelse med krisehåndtering. Bestemmelsen dækker ogsåden parlamentariske kontrol i sådanne sager.

I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS ellerafdelinger kan offentlige midler helt eller delvist være en delaf en løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller iform af en tabsgaranti stillet over for Danmarks National-bank – skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Det nød-vendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om denkriseramte danske UCITS eller afdeling til Finansudvalgetmed henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslut-ningsgrundlag for udvalget.

Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS ellerafdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kun-ne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielleregulering, og hvor den danske UCITS eller afdelingen –hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til denne lov.

Det foreslås, at videregivelsesadgangen alene gælder op-lysninger om en dansk UCITS’ eller afdelings generelleøkonomiske forhold og altså ikke oplysninger om investo-rerne. Udtrykket generelle økonomiske forhold begrænservideregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stå-ende udvalg, således at for eksempel oplysninger om even-tuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder eller et til-bud om fusion af en dansk UCITS eller afdeling fra andredanske UCITS eller afdelinger, tilsynets interne arbejdsdo-kumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan vi-deregives.

Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 7, i lov om finansielvirksomhed.

I nr. 9 foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregi-ves til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Forslaget svarertil § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.

I nr. 10 foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive for-trolige oplysninger om den kriseramte danske UCITS ellerafdeling til de interessenter, der er involveret i drøftelser omen løsning. Ved krise forstås en situation, hvor den danskeUCITS eller afdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt

ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af denfinansielle regulering, og hvor den danske UCITS eller afde-lingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vilmiste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lo-ven.

I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behovfor at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødli-dende dansk UCITS eller afdeling til blandt andet en poten-tiel overtagende virksomhed, relevante finansielle branche-organisationer og edb-centraler.

Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være enpotentiel overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, atden potentielt overtagende virksomhed er en den danskeUCITS, der har tilladelse til at drive virksomhed i henholdtil lovforslaget. Herudover gør den foreslåede ændring detmuligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante fi-nansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregi-velse til disse interessenter vil ske som led i den praktiskehåndtering af den kriseramte danske UCITS eller afdelingog er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.

Med finansielle brancheorganisationer menes for eksem-pel InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet, der er bran-cheorganisation for depotselskaberne, samt andre tilsvaren-de organisationer, der måtte blive etableret.

Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige op-lysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsy-nets vurdering har behov for oplysningerne.

I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS og af-delinger kan offentlige midler helt eller delvist være en delaf en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, ogdet skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen,hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilketblandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danskekonkurrencemyndigheder. Det foreslås derfor, at Finanstil-synet i de i nr. 10 omhandlede tilfælde kan videregive for-trolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne iDanmark. I forhold til EU-Kommissionen er der hjemmelog pligt til at videregive fortrolige oplysninger i henhold tilRådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 omfastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens arti-kel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2,stk. 2.


I nr. 11 foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive for-trolige oplysninger til kurator, skifteretten og andre myndig-heder, der medvirker ved den danske UCITS’ likvidation,konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer,der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en danskUCITS regnskaber. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 11, ilov om finansiel virksomhed.

I nr. 12 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til Danmarks National-bank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske Central-banksystem og Den Europæiske Centralbank. Forslaget sva-rer til § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed.

181

I nr. 13 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til institutioner, der fore-står clearing af værdipapirer eller penge. Forslaget svarer til§ 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed.

I nr. 14 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsynsmyn-digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union el-ler i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsin-stitutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virk-somheders og investeringsinstitutters likvidation, konkurs-behandling eller lignende procedurer, samt personer, der eransvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinsti-tuttets regnskaber. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 19, ilov om finansiel virksomhed.

I nr. 15 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til organer i andre landeinden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, der har an-svaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finan-siel information fra udstedere af værdipapirer, der er optagettil handel på et reguleret marked.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering afgennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om ud-stedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-ret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gen-nemsigtighedsdirektivet) er det muligt at have et særligtkontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt atdelegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er til-synsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold tilgennemsigtighedsdirektivet. Som eksempler herpå kan næv-nes Review Panel, der varetager regnskabskontrollen i Eng-land, samt Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E. V.,der varetager regnskabskontrollen i Tyskland. Finanstilsynethar behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger tildisse særlige regnskabskontrolorganer.

Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee ofEuropean Securities Regulators (CESR), som nu er blevetomdannet til European Securities and Markets Authority(ESMA) har som følge heraf udstedt standarder om finansielinformation. I henhold til disse standarder, skal Finanstilsy-net kunne rapportere afgørelser på regnskabskontrolområdettil en særlig ESMA-database, for så vidt angår udstedere,hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et re-guleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskon-trol på dette område, har adgang til databasen. Herudoverskal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrø-rende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke ertruffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions(EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regn-skabskontrol på dette område.

EECS er en arbejdsgruppe nedsat under ESMA, hvor alleorganer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende deoven for nævnte udstedere i henhold til CESR's eller ES-MA's standarder, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte af-gørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområ-

det med henblik på at opnå en større harmonisering på regn-skabskontrolområdet.

Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i hen-hold til CESR's eller ESMA's standarder forpligte sig til atrapportere til og orientere sig i ESMA-databasen samt til atdeltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle af-gørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i af-gørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dogsuverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lan-de. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få viasamarbejdet om regnskabskontrol.

Selvom databasen og drøftelserne i EECS primært vedrø-rer udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget tilhandel på et reguleret marked, kan der i nogle situationeropstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelservedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om af-gørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels itilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.


Nr. 16 vedrører de situationer, hvor der er tale om krise-håndtering af en dansk UCITS eller afdeling, der er hjem-mehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentligbetydning for den finansielle stabilitet i et andet land indenfor EU/EØS.

Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS ellerafdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kun-ne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielleregulering, og hvor den danske UCITS eller afdelingen –hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til lovforslaget.

I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndte-ringen kunne være behov for at videregive information tilministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i depågældende andre lande. Bestemmelsen indebærer, at øko-nomi- og erhvervsministeren blandt andet har mulighed forat drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise medde pågældende relevante ministre.

Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation,hvor krisehåndteringen så at sige har et grænseoverskriden-de element, er muligt at videregive fortrolige oplysninger tilministrene i lande inden for EU/EØS. Forslaget svarer til §354, stk. 6, nr. 21, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede nr. 17 vedrører Finanstilsynets deltagelse idet internationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde erpå værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organiseret iDet Europæiske Råd for Systemiske Risici og Den Europæ-iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Som udgangspunkt er Finanstilsynets ansatte under ansvarefter straffeloven forpligtede til at hemmeligholde fortroligeoplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirk-somheden. Ved den foreslåede bestemmelse åbnes der opfor, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og DenEuropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samtorganer etableret af denne myndighed skal kunne indhente

182

oplysninger fra Finanstilsynet i det omfang, det er nødven-digt for udførelsen af deres opgaver. Bestemmelsen stammerfra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alenebegrundet i praktiske hensyn. Forslaget svarer med de nød-vendige tilpasninger til § 354, stk. 6, nr. 22, i lov om finan-siel virksomhed.

I nr. 18 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsynsmyn-digheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Uni-onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsin-stitutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virk-somheders og investeringsinstitutters likvidation, konkurs-behandling eller lignende procedurer, samt personer, der eransvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinsti-tuttets regnskaber, jf. dog stk. 11. Forslaget svarer til § 354,stk. 6, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed.

I nr. 19 foreslås det, at det i visse situationer er muligt atvideregive fortrolige oplysninger til Revisortilsynet og Revi-sornævnet til varetagelsen af deres opgaver. Forslaget svarertil § 354, stk. 6, nr. 25, i lov om finansiel virksomhed.

Efter det foreslåede stk. 7 bliver den, der modtager oplys-ninger fra Finanstilsynet, efter forslagene til stk. 5 og 6 om-fattet af tilsynets tavshedspligt, i det omfang der er tale omfortrolige oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke indskrænk-ninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Be-stemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse på en forsva-rers ret til at blive gjort bekendt med sagens materiale, jf.herved den foreslåede bestemmelse i stk. 6, nr. 2.

Som udgangspunkt er alle der modtager fortrolige oplys-ninger fra Finanstilsynet undergivet den tavshedspligt, sompåhviler Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger. Istk. 8 foreslås, at der indsættes en særlig bestemmelse, somsikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynetkan udveksles direkte mellem Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af dennemyndighed samt Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengi-velsen i loven er alene begrundet i praktiske hensyn.

Det foreslåede stk. 9 medfører, at Finanstilsynet alene måanvende de fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet mod-tager, som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver efterlovgivningen.

Den foreslåede tidsfrist i stk. 10 stammer oprindelig fralov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond.

Det foreslåede stk. 11 forudsætter, at modtageren af oplys-ninger efter stk. 6, nr. 18, er underlagt en tavshedspligt, dermindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne ilandene inden for Den Europæiske Union. Finanstilsynetkan således kun videregive oplysninger til de angivne myn-digheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivnin-gen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tav-shedspligt.

Derudover forudsættes det, at den myndighed m.v., dermodtager oplysningerne, alene må anvende de fortrolige op-lysninger ved varetagelsen af sine opgaver.

Efter det foreslåede stk. 12 kan videregivelse efter stk. 6,nr. 18, af oplysninger, der hidrører fra et andet land indenfor Den Europæiske Union, kun ske, såfremt det pågælden-de lands kompetente myndigheder, som har afgivet dem, hargivet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen. Sådan-ne oplysninger må udelukkende bruges til det formål tilla-delsen vedrører.


dende lov om investeringsforeninger m.v.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktio-

ner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sigmod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslut-ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Det følger af forslaget, at tilsynsreaktioner givet i henholdtil § 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3,i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at of-fentliggørelsen skal omfatte den danske UCITS’ navn. Of-fentliggørelse skal ske både på den pågældende danskeUCITS’ eller eventuelt dens investeringsforvaltningssel-skabs eller administrationsselskabs og Finanstilsynets hjem-meside. Med »hjemmeside« menes den hjemmeside, somden pågældende danske UCITS normalt anvender til kom-munikation med dens investorer m.fl. Det er ikke afgørende,om den danske UCITS selv ejer hjemmesiden. Kommunike-rer den danske UCITS f.eks. via dens investeringsforvalt-ningsselskabs hjemmeside eller en hjemmeside, der er fællesfor flere danske UCITS, der administreres af det samme sel-skab, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Den dan-ske UCITS’ offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal skemed et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidensindgangsside, eller den side, som er tænkt til at være denførste side, som man kommer ind på, når man vil anvendeden danske UCITS’ hjemmeside. Det skal af linket (og eneventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er taleom en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den danskeUCITS kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i for-længelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal væreklart adskilt fra denne.

Hvis den danske UCITS ikke har en hjemmeside, sker of-fentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at den danske UCITS’ offentliggørelseaf tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3hverdage efter, at den danske UCITS har modtaget underret-ning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for of-fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lovom værdipapirhandel m.v. iagttages, hvis andele i den dan-ske UCITS handles på et reguleret marked. Dette kan havebetydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse.Skal den danske UCITS efter lov om værdipapirhandel m.v.udsende en meddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreak-tionen afvente meddelelsen. Kan den danske UCITS efter

183

disse regler udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skadeden pågældendes berettigede interesser at offentliggøre for-holdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., viloffentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hen-synet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra den danske UCITS’hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som dendanske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligstnår linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornårFinanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det erdog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt skersenest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutningom at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende danske UCITS, hvis navn vilfremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggø-relse, således at den danske UCITS har mulighed for at kun-ne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner,der vedrører en afdelings formueforhold, vil offentliggørel-sen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henholdtil § 110, stk. 2, inden for hvilken foreningen har fået mulig-hed for at opfylde kravet til afdelingens formue, medmindredet allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætterdog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med lov omværdipapirhandel m.v., hvis den finder anvendelse.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virk-somhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke of-fentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som an-går personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at etbestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne omegnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversen-de en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, tilpolitimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort ianonymiseret form. En værdipapirfond er ikke en juridiskperson, men en økonomisk enhed, der administreres af et in-vesteringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-skab, hvis bestyrelse og direktion har det ledelsesmæssigeansvar. – I relation til reglerne om offentliggørelse, omfattesen værdipapirfond derfor af de regler, der gælder for juridi-ske personer.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til atoffentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Of-fentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslut-ningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikkeske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne ska-de den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil med-føre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS.Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal væretale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan værelivstruende for den danske UCITS. Det er dermed ikke til-strækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre størretab for den danske UCITS, uden at den danske UCITS’ eksi-stens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er enprocessuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende ensag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring afden relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøresuden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den ellerde involverede danske UCITS’ navn(e). Derimod vil allefortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysningerom potentielle købere af en nødlidende dansk UCITS i detilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive of-fentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger omden danske UCITS’ interne forhold af væsentlig betydningfor virksomheden, f.eks. om dens samarbejdspartnere, blivefjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne ernødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vilder ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger mod-taget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysningeromfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltnin-gen om undtagelse af oplysninger om private forhold ogdrifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktionikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akterbliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Fi-nanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 175. En eventuelanmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter ogjournalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige reglerherfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sag-er og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslut-ning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktionvil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørel-se. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelses-pligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udka-stet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligtenfremgår af § 176, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsre-aktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelseskulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstat-ning, jf. de almindelige regler om offentlige myndighederserstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træfferbeslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efter-følgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offent-liggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifaldeet erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dogblandt andet, at den danske UCITS kan dokumentere, at denhar lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til denfejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følgede almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kom-mer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager,at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvalt-ningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 8. Det betyder, at udkast tilrådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøringhos de berørte danske UCITS. Den danske UCITS vil i for-

184

bindelse med høringen få mulighed for at kommentere påselve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggø-relse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres – hvilke oplysninger, den danske UCITS eventueltfinder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse indenoffentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vilkunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet atoffentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsæt-ter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktummed stor sandsynlighed kan udlede, hvilken danske UCITStilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Rådbliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan med-dele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sag-er, som er af uopsættelig karakter, vil sådanne tilsynsreakti-oner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørel-sen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tids-mæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfat-ter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansiel-le Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæs-sig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sag-en har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsy-net vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksissom Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunderogså i forhold til eventuel høring af parten og den relevantepolitimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne omblandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt ide pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerneovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 161, stk. 1, 5. pkt.,og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksom-hed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager tilpolitimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstil-synets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 176, stk. 2, får de danske UCITS, derer omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af enstraffesag på den danske UCITS’ hjemmeside, når der er fal-det helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, lige-som Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater påtilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på dendanske UCITS’ hjemmeside hurtigst muligt og senest 10hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende domeller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentlig-gørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvisden helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offent-liggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder såle-des, selvom en dom ikke er endelig.

Med den danske UCITS’ hjemmeside menes den hjemme-side, som den danske UCITS normalt anvender til kommu-nikation med investorer m.v., jf. bemærkningerne ovenfor tilstk. 1. Det er ikke afgørende, om den danske UCITS selvejer hjemmesiden. Den danske UCITS offentliggørelse af

dommen eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på for-siden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, el-ler den side som er tænkt til at være den første side, som in-vestorerne m.v. kommer ind på, når de vil anvende den dan-ske UCITS’ hjemmeside. Det skal af linket (og en eventueldertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en domeller bødevedtagelse. Hvis den danske UCITS kommentererdommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelseaf gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskiltherfra. Når den danske UCITS har offentliggjort dommeneller bødevedtagelsen, skal den danske UCITS give Finans-tilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi afdommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefteroffentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé he-raf på tilsynets hjemmeside.

Hvis den danske UCITS ikke har en hjemmeside, sker of-fentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra den danske UCITS’hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som dendanske UCITS anvender for øvrige meddelelser, dog tidligstnår linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamlingeller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen af beslutningen skal lov om værdi-papirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomhe-den efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skaloffentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabetudsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede in-teresser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk.6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen afbeslutningen skulle afvente, at hensynet bag hemmelighol-delsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf,som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involve-rede danske UCITS’ navn(e). Derimod vil alle fortrolige op-lysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentiellekøbere af en nødlidende dansk UCITS i de tilfælde, hvorovertagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort.Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danskeUCITS’ interne forhold af væsentlig betydning for den dan-ske UCITS, f.eks. vil ikke offentligt tilgængelige oplysnin-ger om den danske UCITS’ samarbejdspartnere blive fjernetinden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nød-vendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødefore-læg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentlig-gørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandsketilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestem-melser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelseaf oplysninger om private forhold og drifts- eller forret-ningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 176, stk. 2, indebærer ikke, atselve den underliggende sag med dertilhørende akter bliveroffentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstil-synets tavshedspligt i henhold til § 175. En eventuel anmod-ning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og jour-

185

nalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige reglerherfor.

Det foreslåede stk. 3 indeholder undtagelserne til det klareudgangspunkt om offentliggørelse med angivelse af dendanske UCITS’ navn.

Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelsemed navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor ska-de for den danske UCITS, eller hvor en offentliggørelse vilkunne skade en politimæssig efterforskning.

Det forhold, at offentliggørelse af en dansk UCITS’ navnvil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentliggørelsevil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den danskeUCITS, vil ikke i sig selv være nok til at undtage en tilsyns-reaktion m.v. for offentliggørelse.

Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelsepå de tilfælde, hvor den danske UCITS’ fortsatte drift vilblive truet eller meget væsentlige interesser krænkes.

Det foreslåede stk. 3 åbner endvidere mulighed for at und-tage offentliggørelse med angivelse af den danske UCITS’navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgendestrafferetlig efterforskning. Som ovenfor anført er en beslut-ning om at sende en sag til politiet med anmodning om ef-terforskning og eventuel tiltalerejsning ikke en forvaltnings-retlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggørelse af enbeslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskningalene sker efter høring af den relevante politimyndighed.Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale om of-fentliggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmåletom offentliggørelse blive forelagt den relevante politimyn-dighed.

Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Rådtræffer en egentlig afgørelse, men hvor der derudover ogsåvil kunne komme en strafferetlig sanktion på tale, og hvordet vil kunne skade den efterfølgende efterforskning, hvisrådets afgørelse offentliggøres med navns nævnelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vilkunne ske, vil det være muligt for Finanstilsynet at offent-liggøre tilsynsreaktionen m.v. i anonymiseret form. Det for-udsætter dog, at man ikke ud fra sagens faktum med storsandsynlighed kan udlede, hvilken dansk UCITS tilsynsre-aktionen m.v. vedrører.

De foreslåede regler om offentliggørelse omfatter alenesager, som har været forelagt Det Finansielle Råd samt sag-er, hvor Finanstilsynet beslutter at overgive sager til politi-mæssig efterforskning efter delegation fra Det FinansielleRåd. Tilsynsreaktioner i andre sager, som Finanstilsynet hartruffet efter bemyndigelse, er ikke omfattet af bestemmelsenog vil derfor ikke blive offentliggjort. Det samme er tilfæl-det for tilsynsreaktioner, som efterfølgende træffes af Fi-nanstilsynet baseret på en praksis, som rådene har fastlagt.

Tilsynsreaktioner, som henhører under Det FinansielleRåds kompetence, men som Finanstilsynets direktør medhjemmel i forretningsorden for rådet træffer i sager, som eraf uopsættelig karakter, vil skulle offentliggøres. Baggrun-den herfor er, at tilsynsreaktionen reelt skulle have været

truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har mu-liggjort dette.

Når kun rådssager offentliggøres med den danske UCITS’navn, kan det indebære, at den danske UCITS, som er denførste, der overtræder en bestemmelse eller som involveres ien principiel sag, må forvente, at dens navn vil blive offent-liggjort sammen med tilsynsreaktionen, mens det ikke vilvære tilfældet for de danske UCITS, som efterfølgende be-går samme overtrædelse. Disse tilsynsreaktioner vil kunsjældent have offentlig interesse, fordi der ikke længere ertale om en principiel sag. På denne baggrund er det fundethensigtsmæssigt at fastholde, at offentliggørelse alene skalske i relation til afgørelser truffet af rådet. Det vil endviderehave store administrative konsekvenser, hvis alle efterføl-gende tilsynsreaktioner truffet af Finanstilsynet på egenhånd også skulle offentliggøres med navns nævnelse.

Af hensyn til samarbejdet mellem de finansielle tilsyns-myndigheder inden for EU/EØS-området foreslås det, at enoffentliggjort tilsynsreaktion ikke må indeholde fortroligeoplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæ-iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område. Offentliggørelse kan kun ske, hvisden myndighed, der har givet de pågældende oplysninger tilFinanstilsynet, giver deres udtrykkelige tilladelse hertil.

Det foreslås i stk. 4, at hvis offentliggørelse af en tilsyns-reaktion eller beslutning om at overgive en sag til politi-mæssig efterforskning er blevet undladt på grund af tungtve-jende hensyn til den danske UCITS eller efterforskning, ogdisse hensyn efterfølgende ikke længere gør sig gældende,vil tilsynsreaktionen m.v. samt den danske UCITS’ navn bli-ve offentliggjort. Dette gælder dog kun i en periode op til toår efter, at tilsynsreaktionen er truffet. Baggrunden herfor er,at den offentlige interesse i sådanne tilsynsreaktioner aftagerkraftigt hen over tid, samt af administrative årsager. På den-ne baggrund foreslås en grænse på to år. Som eksempel kannævnes tilfælde, hvor en dansk UCITS søger om tilladelsetil at lancere et nyt produkt, og hvor der efter lanceringen ik-ke er behov for at hemmeligholde den danske UCITS’ navn.

Til § 177Bestemmelsen svarer til § 354 b i lov om finansiel virk-

somhed.Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet - i lighed med hvad

der gælder for Forbrugerombudsmanden – af egen drift skalorientere offentligheden om færdigbehandlede forbrugersa-ger, som er af almen interesse eller har betydning for forstå-elsen af reglernes anvendelse.

I lighed med hvad der gælder efter bekendtgørelse omForbrugerombudsmandens virksomhed, tages der i bestem-melsen ikke stilling til, hvorvidt orienteringen skal omfatteen involveret forenings navn.

Ifølge det foreslåede stk. 1 forudsætter Finanstilsynetspligt til at orientere offentligheden om sager om bl.a. godskik, at sagerne har almen interesse eller har betydning forforståelsen af reglernes anvendelse. Forud for hver enkeltoffentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering af,hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Det skal dog bemær-

186

kes, at selv om Finanstilsynet ikke af sig selv offentliggørden danske UCITS’ navn, vil en person, som anmoder omaktindsigt, dog kunne få navnet oplyst.

Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale atoffentliggøre den danske UCITS’ navn i sager, der udtryk-ker en generel adfærd hos den danske UCITS. En række afde klager, som Finanstilsynet modtager, vedrører enkeltstå-ende tvister mellem en kunde og en dansk UCITS. I dissesager foreligger der derfor typisk ikke den fornødne offentli-ge interesse til, at der kan ske offentliggørelse.

Ved enkeltstående overtrædelser af f.eks. god skik-be-kendtgørelsen kan det komme på tale at præcisere forståel-sen af de bagvedliggende regler. Det vil f.eks. kunne væretilfældet, hvor der er tale om nye regler, som Finanstilsynetønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunnevære tilfældet, hvis en dansk UCITS gør brug af en ny prak-sis, som er reguleret af det eksisterende regelsæt. Dette vilkunne ske i form af en offentliggørelse af Finanstilsynets af-gørelse.

Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfældemedføre, at der ikke er behov for at nævne den involverededanske UCITS’ navn. Baggrunden for at orientere offentlig-heden om sager vil således typisk være ønsket om at forhin-dre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynetspraksis. Derimod kan der være grund til at offentliggøre dendanske UCITS’ navn i de sager, hvor der er behov for at ad-vare kunderne mod at handle hos den danske UCITS, ellerhvor den danske UCITS’ praksis har medført, at kundernevil kunne have et erstatningskrav mod den danske UCITS.Det samme kan være tilfældet, hvis en dansk UCITS grofteller gentagne gange har overtrådt de forbrugerbeskyttenderegler i den finansielle lovgivning.

Orientering om Finanstilsynets sager skal ske, når Finans-tilsynet har truffet afgørelse i en sag. Finanstilsynet vil pågrundlag af lempelsen af Finanstilsynets tavshedspligt i lov-forslagets § 175, stk. 3, kunne orientere offentligheden omen sag, inden der er truffet afgørelse. Som eksempel på ensagstype, hvor der kan være behov for at orientere offentlig-heden, inden der er truffet afgørelse, kan være varsling afundersøgelser. En sådan orientering vil kunne have en gene-ralpræventiv effekt, men indeholder i sagens natur ikke op-lysninger om den enkelte virksomhed.

Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Fi-nanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finanstilsynet har fun-det, at den danske UCITS har handlet i overensstemmelsemed den finansielle lovgivning. Særligt i tilfælde, hvor sag-en har været omtalt i pressen med oplysning om den danskeUCITS’ navn, vil det kunne være nærliggende at offentlig-gøre den danske UCITS’ navn.

Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om ud-faldet af en sag, men uden at offentliggøre den danskeUCITS’ navn, vil Finanstilsynet fortsat orientere den rele-vante brancheforening. Påtænker Finanstilsynet at offentlig-gøre den danske UCITS’ navn, vil den berørte danskeUCITS blive orienteret, inden Finanstilsynet udsender enpressemeddelelse.

Det foreslåede stk. 1 om offentliggørelse af forbrugersageromfatter sager vedrørende de bestemmelser, som er omfattetaf forslaget til § 175, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil.

For så vidt angår enkelte af de bestemmelser, som er om-fattet af Finanstilsynets adgang til at foretage offentliggørel-se, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Stk. 1 for-hindrer ikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en danskUCITS vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af enstrafbar bestemmelse. En offentliggørelse kan imidlertid ha-ve indgribende betydning for den berørte danske UCITS.Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offent-liggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentlig-gøre en politianmeldelse overfor de betænkeligheder, herun-der af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsenkan give anledning til.

Finanstilsynet er efter det foreslåede stk. 2, forpligtet til atorientere offentligheden om navnet på den virksomhed, deruden tilladelse driver virksomhed som dansk UCITS. Andreoplysninger, end navnet på den danske UCITS, er derimodfortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.

Til § 178Forslaget er nyt og gennemfører artikel 67 i UCITS-direk-

tivet. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets pligt til at un-derrette en dansk UCITS, der er feederinstitut, og de kompe-tente myndigheder i et udenlandsk feederinstituts hjemlandom afgørelser, tilsynsreaktioner m.v. vedrørende en danskUCITS, der er masterinstitut.

Forslaget skal ses på baggrund af to forhold. For det førsteinvesterer et feederinstitut mindst 85 pct. af sine aktiver i etmasterinstitut. Feederinstituttet har derfor behov for at bliveinformeret, når der er uregelmæssigheder eller problemer imasterinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab eller depotselskab, så feederinstitut-tets ledelse kan vurdere, om feederinstituttet fortsat skal in-vestere i dette masterinstitut. For det andet fastsætter forsla-get en pligt og hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregiveoplysninger, der som udgangspunkt er omfattet af Finanstil-synets tavshedspligt, jf. forslaget til § 175.

Forslaget i stk. 1 fastslår, at Finanstilsynet skal underretteen dansk UCITS, der som feederinstitut investerer i endansk UCITS, der er masterinstitut, om følgende:1) Enhver afgørelse eller tilsynsreaktion, som Finanstilsy-




Forslaget fastsætter således en pligt, men også en ret forFinanstilsynet til at give et feederinstitut oplysninger, dersom udgangspunkt er omfattet af tavshedspligt, om afgørel-ser, som Finanstilsynet har truffet, tilsynsreaktioner m.v. iforhold til masterinstituttet. Der kan f. eks. være tale om, atmasterinstituttet har overtrådt lovens grænser for placering

187

af sin formue, ikke har aflagt årsrapport i overensstemmelsemed lovens krav m.v. Endvidere kan der være tale om, at Fi-nanstilsynet har påbudt masterinstituttet at lovliggøre enlovovertrædelse, eller at Finanstilsynet fra masterinstituttetsrevisor har modtaget underretning i henhold til § 100 i lov-forslaget. Herefter har en dansk UCITS eksterne revisor ogden interne revisionschef pligt til straks at meddele Finans-tilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betyd-ning for den danske UCITS’ og dennes afdelingers fortsatteaktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjortbekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder,som den danske UCITS har snævre forbindelser med, et in-vesteringsforvaltningsselskab eller depotselskabet.

Når der er tale om, at feederinstituttet har hjemland i enanden EU-medlemsstat, fastsætter stk. 2, at Finanstilsynetkan give de kompetente myndigheder i feederinstituttetshjemland oplysninger, der svarer til de i stk. 1 nævnte, ommasterinstituttet. De kompetente myndigheder i feederinsti-tuttets hjemland kan videregive oplysningerne til feederin-stituttet. Det er udtrykkeligt fastsat i stk. 3. Baggrunden her-for er, at de oplysninger, som Finanstilsynet videregiver imedfør af forslagets § 175, stk. 7, normalt er omfattet af entavshedspligt svarende til Finanstilsynets.

Stk. 4 fastsætter hjemmel til, at Finanstilsynet kan videre-give oplysninger svarende til de i stk. 2 nævnte til en danskUCITS, der er feederinstitut uden at overtræde sin tavsheds-pligt, jf. § 175.

Til § 179Den foreslåede bestemmelse svarer til § 355 i lov om fi-

nansiel virksomhed.Med stk. 1 foreslås, at det som udgangspunkt alene er den

danske UCITS, som en sag vedrører, der er part i forhold tilFinanstilsynet. Udenlandske investeringsinstitutter har sam-me retsstilling som nationale foreninger vedrørende partssta-tus. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå enudhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgangtil aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes aftavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandenspraksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegrebfortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden til-lagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i for-hold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at investorer i dan-ske UCITS ikke er parter i forhold til Finanstilsynet. Detgælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en givensag.

Investeringsforvaltningsselskabers og depotselskaberspartsstatus er reguleret i lov om finansiel virksomhed § 355.Se dog bemærkningerne nedenfor til stk. 3 vedrørende inve-steringsforvaltningsselskabets partsstatus.

Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter forvalt-ningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af ensag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for atindbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsanke-nævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finderdog kun anvendelse i sager, hvor der er eller vil blive truffet

afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. § 2, stk. 1, i for-valtningsloven.

I det foreslåede stk. 2 opregnes de konkrete tilfælde, hvorandre end de i stk. 1 nævnte danske UCITS og investerings-institutter kan anses for part efter denne lov.

Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket enovertrædelse af eksempelvis lovens betingelse om at virk-somhed som dansk UCITS kun må drives efter tilladelse el-ler påtaler en overtrædelse af dette krav er den, som Finans-tilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen efter nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 giver en virksomhedsom ansøger om tilladelse til at drive virksomhed som danskUCITS partsstatus.

Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, SI-KAV eller det investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab som administrerer en værdipapirfond, nårFinanstilsynet nægter at give tilladelse eller inddrager tilla-delsen, har partsstatus i henhold til nr. 3.

I henhold til nr. 4 får en revisor for en dansk UCITS parts-status, hvis Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder den-ne at give oplysninger om den danske UCITS’ forhold. Til-svarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte re-visorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelser overfor Finanstilsynet.

Efter nr. 5 får en fysisk eller juridisk person partsstatus,når Finanstilsynet efter lovforslagets § 164, stk.4, kræveroplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om enjuridisk person er omfattet af loven.

I stk. 3. foreslås det, at som part skal endvidere anses etbestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre leden-de medarbejdere i en investeringsforening, et bestyrelses-medlem eller en revisor i en SIKAV, en revisor i en værdi-papirfond samt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktøreller andre ledende medarbejdere i et investeringsforvalt-ningsselskab eller et administrationsselskab, der administre-rer en dansk UCITS, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettetdirekte mod den pågældende.

Det foreslåede stk. 4 medfører, at partsstatus og partsbefø-jelser efter stk. 2-3 kun opnås i forbindelse med afgørelser,som Finanstilsynet har truffet efter den 8. oktober 1998. Forså vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. for-slagets § 62, foreslås det, at partsstatus og partsbeføjelserdog kun opnås i forbindelse med afgørelser, som Finanstil-synet træffer efter den 1. januar 2004.


investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen pålægger Finanstilsynet i samarbejde med

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at afgive en årlig rap-port til erhvervs- og vækstministeren over status for udsted-else af regler om god skik og om erfaringerne med reglernesanvendelse.

188


investeringsforeninger m.v. og henviser til § 356 i lov om fi-nansiel virksomhed.

§ 356, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder etforbud for Finanstilsynets medarbejdere mod at have andenbeskæftigelse. Det særlige forbud mod anden beskæftigelseskal sikre, at medarbejderne i Finanstilsynet er uafhængigeaf finansielle virksomheder og andre virksomheder i øvrigt.Den særlige dispensationsadgang forudsættes derfor kun ud-nyttet i særlige undtagelsestilfælde.

De tjenestemandsansatte medarbejdere er herudover un-dergivet tjenestemandsloven, hvorefter en tjenestemand kunkan have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstil-ling, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med densamvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillin-gen knyttede pligter og med den for stillingen nødvendigeagtelse og tillid.

Efter § 356, stk. 2, må Finanstilsynets medarbejdere ikkeudføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Efter § 356, stk. 3, skal Finanstilsynets direktør have er-hvervs- og vækstministerens tilladelse til at optage lån m.v.Baggrunden for bestemmelsen er, at direktøren ikke må væ-re økonomisk afhængig af nogen finansiel virksomhed.


investeringsforeninger m.v. og fastsætter hjemmel til, atdanske UCITS og udenlandske UCITS, der markedsfører sigi Danmark betaler afgift til Finanstilsynet. Bestemmelsenhenviser til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvorder er fastsat nærmere regler herom.


investeringsforeninger m.v.Efter stk. 1 skal SIKAV’er og værdipapirfonde betale et

gebyr ved stiftelse til Erhvervsstyrelsen. Gebyret dækker Er-hvervsstyrelsens og Skatte- og afgiftsmyndighedernes om-kostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger ogtildeling af CVR-nummer til SIKAV’er og SE-nummer tilværdipapirfonde, afdelinger i SIKAV’er og eventuelle an-delsklasser i de pågældende afdelinger. Gebyret beregnes pågrundlag af Erhvervsstyrelsens og Skatte- og afgiftsmyndig-hedernes direkte og indirekte omkostninger ved registreringaf virksomhedsoplysninger, tildeling af CVR-nummer til SI-KAV’er og SE-nr. til værdipapirfonde samt afdelinger herafog andelskasser heri. Ved beregningen af gebyret indgår så-ledes også omkostninger ved udvikling, drift og vedligeholdaf understøttende it-systemer samt administration af selvegebyrordningen. Gebyret pr. stiftelse fastsættes, så der sikresfuld dækning af de omkostninger i Erhvervsstyrelsen ogSKAT, der er forbundet med de pågældende opgaver, såle-des at der tilstræbes økonomisk balance mellem indtægterog omkostninger over en otteårig periode.

Efter stk. 2 skal SIKAV’er og værdipapirfonde betale enårlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækker Erhvervs-

styrelsens og Skatte- og afgiftsmyndighedernes omkostnin-ger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a. regi-streringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksom-hedsoplysninger og SE-numre samt offentliggørelse af års-rapporter. Afgiften pr. SIKAV og værdipapirfond beregnespå grundlag af Erhvervsstyrelsens og Skatte- og afgiftsmyn-dighedernes direkte og indirekte omkostninger ved admini-stration af registreringsopgaver i forbindelse med ændringeri virksomhedsoplysninger og SE-numre. Ved beregningen afafgiften indgår således også omkostninger ved udvikling,drift og vedligehold af understøttende it-systemer samt ad-ministration af selve afgiftsordningen. Afgiften pr. år fast-sættes, så der sikres fuld dækning af de omkostninger i Er-hvervsstyrelsen og SKAT, der er forbundet med de pågæl-dende opgaver, således at der tilstræbes økonomisk balancemellem indtægter og omkostninger over en otteårig periode.

I stk. 3 foreslås det, at registreringsgebyret ved stiftelse, jf.stk. 1, og den årlige afgift, jf. stk. 2, kan reguleres årligt medomkostningsudviklingen i form af pris-/lønregulering sva-rende til den almindelige pris- og lønudvikling.

Efter stk. 4 opkræver Erhvervsstyrelsen registreringsgeby-ret ved stiftelse, jf. stk. 1, og den årlige afgift, jf. stk. 2, hosSIKAV’en henholdsvis det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer værdipapir-fonden.

Stk. 5 indeholder en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen tilat fastsætte størrelsen af registreringsgebyret ved stiftelse ogden årlige afgift ved bekendtgørelse i overensstemmelsemed forslagets stk. 1-3 og bemærkningerne hertil. Endviderebemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte de nærmereregler om opkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Detkan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr forrykkerbreve ved for sen betaling.


investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen præciserer fristerne i loven. Det søges her-

ved at undgå enhver fortolkningstvivl.Det følger af stk. 1, at fristen beregnes fra dagen efter den

dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den

dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, jf.stk. 2. F.eks. vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angi-vet som »senest 4 uger efter«, være den sidste dag i den 4.uge efter dagen for handlingen/beslutningen, der har udløstfristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fri-sten udløbe om tirsdagen 4 uger senere.

Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsda-toen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,fandt sted, jf. stk. 3. Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder,og den fristudløbende handling foretages den 15. januar, ud-løber fristen den 15. april. Er den fristudløsende handlingforetaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid densidste dag i den pågældende måned, uanset om der er 28, 29,30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen be-

189

regningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes,eksempelvis den 30. februar, udløber fristen altid den sidstedag i den pågældende måned – i dette tilfælde den 28. eller iskudår den 29. februar.

Angives fristen i år, udløber fristen på årsdagen for dendag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, jf.stk. 4.

Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller pågrundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, er det til-strækkeligt, at materialet er modtaget den efterfølgendehverdag, jf. stk. 5. Selv om fristen beregningsmæssigt er ud-løbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den før-stkommende hverdag.


investeringsforeninger m.v.Bestemmelsen blev sammen med §§ 186 og 187 indsat i

lov om investeringsforeninger m.v. ved lov nr. 1231 af 18.december 2012 om obligatorisk digital kommunikation påErhvervs- og Vækstministeriets område.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kom-munikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er om-fattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller regler, derer udstedt i medfør lov om investeringsforeninger m.v., skalforegå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen,der også har kompetencer i medfør af lov om investerings-foreninger m.v. I de følgende bemærkninger til forslaget til§ 185 omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælderfor Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen er rette myndighed.

Bestemmelsen indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelserm.v. til Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af loven,eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke ansesfor behørigt modtaget hos tilsynet, hvis de indsendes på an-den vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på andenmåde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr.brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. for-valtningslovens § 7, at tilsynet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer bestemmelsen, at meddelelser m.v. tileller fra Finanstilsynet, der sendes på den foreskrevne digi-tale måde, anses for at være kommet frem til modtageren pådet tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitaltfor modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at værekommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt imodtagerens fysiske postkasse.

Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kom-munikation mellem tilsynet og en rådgiver, som optræder påden danske UCITS’ vegne over for tilsynet.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil detkomme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at

kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og påhvilken måde.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede be-myndigelse således, at gældende krav om anvendelse af di-gitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation op-retholdes samt at gøre anvendelse af digitale selvbetjenings-løsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation i øvrigt til og fra Finanstilsynet om forhold,som er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. ellerregler udstedt i medfør af lov om investeringsforeningerm.v., skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventesat ske i løbet af 2013.

Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille kravom, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som denpågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlin-gen af en konkret sag eller henvendelse til tilsynet. I den for-bindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt tilat underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadres-sen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen be-svares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt tilden nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitaleløsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug forkommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyn-digelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Finans-tilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser,forbud, påbud m.v., til den danske UCITS’ henholdsvis etledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger,der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmereomtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget om obligatorisk digitalisering (vedtaget ved lov nr.1231 af 18. december 2012).

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de al-mindelige bemærkninger til L 16, fastsættes overgangsord-ninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digitalkommunikation.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler omfritagelse fra pligten til digital kommunikation. Fritagelses-muligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet atanvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virk-somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en danskdigital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.

Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbin-delse med, at Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter me-get store mængder materiale og som det derfor vil væreuhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynetat skulle sende digitalt. Dette er primært i forbindelse medundersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet foretagerundersøgelse af en dansk UCITS (i praksis vil dette typiskforegå i den danske UCITS’ investeringsforvaltningssel-skab), anmoder tilsynet om indsendelse af noget materiale.Der er ofte tale om meget omfattende mængder materiale,

190

hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.

Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation, derer mellem den danske UCITS, investeringsforvaltningssel-skabet og Finanstilsynet, når tilsynet er på undersøgelse iden danske UCITS, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dettebåde i forhold til forevisning af legitimation og evt. udleve-ring af dokumenter under undersøgelsen. På samme mådekan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrappor-teringsmødet efter en undersøgelse, jf. forslaget til § 163,stk. 2, fortsat ske uændret.

Da kommunikation i relation til loven er rettet til og fraerhvervslivet, vil anvendelse af fritagelsesmulighederne væ-re restriktiv, jf. nærmere herom i afsnit 5.4.2 i de almindeli-ge bemærkninger til L 16.

Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksom-hed eller en person oplever, at den pågældendes egen com-puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre tilfritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald måden pågældende anvende en computer på et folkebibliotekeller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationenpå den pågældendes vegne.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder kander henvises til afsnit 5.4.2 i de almindelige bemærkningertil L 16. Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 i de almin-delige bemærkninger til L16 om fravigelse af krav om digi-tal kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndig-hedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situatio-ner, hvor det er påkrævet, at myndigheder reagerer hurtigtmed henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hen-syn.

Efter det foreslåede stk. 2 kan der i bekendtgørelsen speci-ficeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitaleformater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital medde-lelse må anses for at være kommet frem til adressaten formeddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynetadressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynet sen-der, er den pågældende danske UCITS, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet fremtil Finanstilsynet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er til-gængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle medde-lelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automa-tisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En med-delelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normaltførst for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet fremtil en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor medde-lelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vilblive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældendeikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyl-des hindringer, som det er op til den pågældende at overvin-

de. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendesegen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mi-stet koden til sin digitale signatur.

For en nærmere gennemgang af betydningen af frem-komsttidspunktet samt hindringer som følge af it-problemerog lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindeligebemærkninger til L16.


investeringsforeninger m.v.Der kan efter stk. 1 fastsættes regler om, at Finanstilsynet

og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre doku-menter efter loven uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel-se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at afgø-relser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-stedes alene med Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen somafsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på doku-menter, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen senderdigitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almin-delig post. Der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget om obligatorisk digitalisering(L16 som fremsat den 3. oktober 2012).

Til § 187Bestemmelsen viderefører § 218 b i den gældende lov om

investeringsforeninger m.v.Den foreslåede bestemmelse vedrører dokumenter, som er

omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller forskrif-ter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, hvor det efter loveneller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumen-tet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtryk-keligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Derkan f.eks. være tale om dokumenter, som er udstedt af et in-vesteringsforvaltningsselskab eller den danske UCITS. Derkan f.eks. også være tale om dokumenter udstedt af fysiskepersoner, som er tilknyttet, typisk ledelsesrepræsentanter el-ler bestyrelsesmedlemmer. Der kan f.eks. være tale om an-søgninger eller underretninger efter loven, der sammen medeventuelle bilag indsendes til Finanstilsynet som vedhæftedefiler til en mail.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskrifts-kravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig un-derskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig be-stemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk.1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik,der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur. Bestemmelsen dækker tillige dokumenter,som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelviskan underskrive dokumentet med digital signatur i stedet formed en fysisk underskrift.

191

Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede be-stemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-kumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om obligato-risk digitalisering (L16 som fremsat den 3. oktober 2012).

Til kapitel 17


investeringsforeninger m.v., hvormed artikel 100 i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret.

Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge sine beføjel-ser efter loven til Finanstilsynet. Desuden kan ministerenbeslutte, at klage over en afgørelse truffet af Finanstilsynetenten skal indbringes for ministeren eller Erhvervsankenæv-net. Ministeren kan endvidere beslutte, at klageadgangenskal afskæres. Hvis ministeren ikke fastsætter regler om kla-geadgang, findes udgangspunktet i lovforslagets § 189,hvorefter klage kan indbringes for Erhvervsankenævnet.


investeringsforeninger m.v., hvormed artikel 100 i UCITS-direktivet, blev gennemført i dansk ret.

Bestemmelsen regulerer rekursadgang til Erhvervsanke-nævnet i forbindelse med, at Finanstilsynet eller Erhvervs-styrelsen træffer afgørelser efter loven eller regler udstedt imedfør af loven. Erhvervsankenævnet er endvidere klagein-stans for aktindsigtsspørgsmål. Erhvervsankenævnets afgø-relser kan indbringes for domstolene.

Afsnit XI

Til kapitel 18


investeringsforeninger m.v. og fastsætter, hvilke overtrædel-ser af lovens bestemmelser, der kan strafforfølges.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at bestemmelsen ersubsidiær i forhold til straffelovens regler. Bestemmelsen fårsåledes særlig betydning ved overtrædelser, der ikke erstrafsanktioneret i øvrigt. Endvidere får bestemmelsen selv-stændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagt-somhed, der ikke straffes efter straffeloven, medmindre deter særskilt anført, jf. § 19 i straffeloven.

Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-delse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmel-sen.

Da der ikke vurderes at være behov for at indføre særligebestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg ikkespecifikt anført som en strafbar handling.

Som hovedregel er det en dansk UCITS’ ledelse, der haransvaret for at overholde en række pligter. Det er derfor og-

så som hovedregel ledelsen, der kan pålægges ansvar ogstraf efter stk. 1.

Langt de fleste af de bestemmelser, der er strafsanktione-ret efter denne bestemmelse, har karakter af investorbeskyt-telsesregler, som er indsat i loven med henblik på at beskyt-te de danske UCITS’ investorers interesser.

Hvem der udgør en dansk UCITS’ ledelse er afhængig afom der er tale om en investeringsforening, en SIKAV elleren værdipapirfond.

En investeringsforenings ledelse består af foreningens be-styrelse og dens direktør samt andre medlemmer af direktio-nen. Såfremt foreningen ikke har ansat en direktør, men haroverladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab træder investeringsfor-valtningsselskabets henholdsvis administrationsselskabetsdirektion i stedet for en direktion i foreningen.

En SIKAV’s ledelse består af SIKAV’ens bestyrelse ogdirektionen for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab.

En værdipapirfonds ledelse består af bestyrelsen og direk-tionen for det investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Ved overtrædelse af § 3, stk. 1, 3 og 4, 2 pkt. er det allemedlemmer af ledelsen i den pågældende virksomhed, derer strafsubjekter.

Ved overtrædelsen af § 3, stk. 2, § 4, stk. 1-4, § 5, § 12,stk. 5, 1 pkt., § 28, stk. 1 og 3, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 85, §86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., §88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 102, stk. 1, § 103, stk. 1,§ 104, stk. 1, § 166, stk. 3 og § 176, stk. 1, 2 og 4, er det allemedlemmer af ledelsen i en dansk UCITS, der er strafsub-jekter.

Ved overtrædelse af § 12, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., § 18,stk. 3, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73, stk. 1, § 74, stk.1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97,stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1 og 4, § 102, stk. 3 og 4, § 105,stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 6, §§ 139-141, § 142, stk. 1og 2 og stk. 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145,147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3,§§ 152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., §160, stk. 1, er det alene medlemmer af direktionen for hen-holdsvis en investeringsforening og et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, der administrereren investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, der erstrafsubjekter.

Ved overtrædelse af § 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, § 9, stk. 3, §37, stk. 1, 1. pkt., § 38, § 48, stk. 6, § 64, stk. 1 og 4, § 65, §109, stk. 3, § 63, stk. 1, er det alle medlemmer af ledelsen ien investeringsforening, der er strafsubjekter.

Ved overtrædelse af § 58, stk. 1, nr. 1, er det medlemmer-ne af bestyrelsen i en investeringsforening og en SIKAV,der er strafsubjekter.

Ved overtrædelse af § 66, stk. 1 er det alene medlemmeraf direktionen for henholdsvis en investeringsforening og etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,

192

der administrerer en investeringsforening, der er strafsubjek-ter.

Ved overtrædelse af § 3, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, § 10, stk.3, § 46 og § 63, stk. 2, er det medlemmer af ledelsen i enSIKAV, der er strafsubjekter.

Ved overtrædelse af § 3, stk. 8, 1. pkt., og 9, er det med-lemmer af ledelsen i en værdipapirfond, der er strafsubjek-ter.

Ved overtrædelse af § 18, stk. 5, er det medlemmer af be-styrelsen for henholdsvis en investeringsforening, en SI-KAV og et investeringsforvaltningsselskab eller administra-tionsselskab, der administrerer en værdipapirfond, der erstrafsubjekter.

Ved overtrædelse af § 199, stk. 1, er det medlemmer af di-rektionen i et investeringsforvaltningsselskab, der admini-strerer ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollekti-ve investeringsordninger og medlemmer af direktionen i etpengeinstitut, der administrerer andre kollektive investe-ringsordninger, der er strafsubjekter.

Endelig er det ved overtrædelse af § 11, stk. 3, medlem-mer af ledelsen i en værdipapirfond, der er strafsubjekter.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at den, der ikke har efter-kommet et af Finanstilsynet udstedt påbud, straffes med bø-de.

I stk. 3 foreslås det at der i regler udstedt i medfør af lovenkan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 månederfor overtrædelse af reglerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 betyder, at ledelsen ien dansk UCITS kan straffes, hvis ledelsens passivitet påfø-rer den danske UCITS tab eller nærliggende fare for tab afvæsentlig størrelse.

I stk. 5 foreslås det, at personer, der er knyttet til en danskUCITS og som giver urigtige eller vildledende oplysningerom forhold vedrørende den danske UCITS til offentligemyndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan el-ler til investorer i den danske UCITS eller som gør sig skyl-dige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skøde-sløshed, der kan medføre tab for den danske UCITS straffesmed bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højerestraf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til en danskUCITS. Det er ingen betingelse, at der eksempelvis skal væ-re et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældendeskal være medlem af ledelsen i den danske UCITS.

For så vidt angår den del af bestemmelsen der vedrører af-givelse af oplysninger skal en person anses som knyttet tilen danske UCITS, når modtageren af oplysningerne har enberettiget forventning om, at den pågældende person repræ-senterer den danske UCITS. Denne del af bestemmelsenskal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om urig-tige og vildledende oplysninger til offentlige myndighederog til offentligheden.

Forældelsesfristen på 5 år i forslaget til stk. 6 er en forlæn-gelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf.§ 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven. Den forlængede forældel-

sesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opda-ges ved inspektion af danske UCITS, hvilke gennemføresmed varierende hyppighed, hvorfor en lovovertrædelse ikkenødvendigvis opdages inden 2 år.

Til § 191Lovforslaget pålægger ligesom den gældende lov en

dansk UCITS’ bestyrelse, direktion, revisor, investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab, depotselskabeller likvidator pligter over for Finanstilsynet og Erhvervs-styrelsen. Bestyrelsens og direktionen har for eksempel pligttil at aflægge en årsrapport, jf. forslaget til § 83. Efter stk. 2i denne bestemmelse har hvert enkelt bestyrelsesmedlem an-svar for, at årsrapporten sendes til Finanstilsynet inden forde i lovgivningen fastsatte frister.

Forslaget, der svarer til § 374, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, giver Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsenhjemmel til at pålægge en dansk UCITS’ ledelse, revisor, in-vesteringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, de-potselskab eller likvidator daglige eller ugentlige bøder, så-fremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loveneller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem. Det kanfor eksempel være pligten til at indsende årsrapporten til Fi-nanstilsynet, men der kan også være tale om, at Finanstilsy-net med hjemmel i lovforslagets § 164, stk. 4, kræver oplys-ninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskriftaf bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede da-ta, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Tvangsbøder efter stk. 1 er et forvaltningsretligt tvangs-middel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder der-for, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalderved forholdets lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejled-ning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse,eftergivelse og henstand m.v.

Der har kun været enkelte tilfælde, hvor Finanstilsynet haranvendt tvangsbøder, når en virksomhed trods rykkerbrevikke har opfyldt sine pligter.

Til § 192§ 192, stk. 1 og 2, vedrører kontrollen med finansiel infor-

mation i danske UCITS. Stk. 1 beskriver Finanstilsynets re-aktionsmuligheder i forhold til at kunne håndhæve regn-skabskontrollen, mens der efter stk. 2 kan pålægges en inve-steringsforening, SIKAV eller en værdipapirfonds investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bøde-straf, såfremt et påbud ikke efterkommes, eller der afgivesurigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslåede stk. 1 har sin baggrund i CESR standardenom kontrol med overholdelse af finansiel information bl.a. iårs- og delårsrapporter for danske UCITS, som har udstedtværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret mar-ked. Standarden fastsætter, at den kompetente myndighedskal have tilstrækkelige og effektive midler til at kunnehåndhæve overholdelsen og hermed kan medvirke til, at in-vestorerne får den information, de har krav på. Som midleranføres bl.a., at myndigheden skal kunne give påbud om æn-dring af fejl, herunder offentliggørelse af ændrede oplysnin-

193

ger. Myndigheden skal endvidere selv kunne offentliggørede oplysninger, den har pålagt den pågældende virksomhedat ændre, herunder om et givent påbud samt kunne suspen-dere og slette berørte værdipapirer.

Med stk. 1 har Finanstilsynet de nødvendige reaktionsmu-ligheder til at kunne håndhæve kontrollen over for investe-ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfondes investe-ringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber ogkan udstede og offentliggøre påbud, såfremt en investerings-forening, SIKAV eller en værdipapirfonds investeringsfor-valtningsselskab eller administrationsselskab ikke opfyldersine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 82-92 eller be-stemmelser fastsat i medfør af § 95. Endvidere kan Finans-tilsynet suspendere eller slette de berørte andele fra handelpå et reguleret marked.

Efter stk. 2, vil der ligeledes kunne pålægges en investe-ringsforening, SIKAV eller værdipapirfonds investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf,såfremt et påbud ikke efterkommes, eller der afgives urigti-ge eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet. En sådanbødestraf vil blive pålagt bestyrelsen i investeringsforenin-ger, SIKAV’er og en værdipapirfonds investeringsforvalt-ningsselskaber eller administrationsselskaber.

Det vil kun være danske UCITS, som har udstedt andele,der er optaget til handel på et reguleret marked, der vil væreomfattet af bestemmelsen.

Til kapitel 19

Ikrafttræden

Til § 193Det foreslås i stk. 1 og 2, at loven træder i kraft den 22.

juli 2013, dog sådan at §§ 1-165, stk. 1, og §§ 166-192 træ-der i kraft den 22. juli 2014, der er den dato, hvor forenin-ger, virksomheder og økonomiske enheder, der bliver alter-native investeringsfonde de såkaldte AIF’er skal forvaltes ioverensstemmelse med kravene i lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde. Således vil alene de overgangsbe-stemmelser, der skal regulere overgangen for specialforenin-ger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger, professionelle for-eninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger samt andrekollektive investeringsordninger fra regulering i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. til forvaltning ef-ter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, trædei kraft den 22. juli 2013. En del af disse enheder, der i dagpå den ene eller anden måde er reguleret i den gældende lovom investeringsforeninger m.v., vil blive reguleret efter lovom forvaltere af alternative investeringsfondes kapitel 23om strukturbestemmelser for kapitalforeninger, der regulererdenne type foreninger og giver hjemmel til, at de kan regi-streres i Erhvervsstyrelsen. Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til overgangsbestemmelserne i §§ 194-200.

Det følger af stk. 2, at § 165, stk. 2, hvorefter Finanstilsy-net kan fastsætte regler, der gennemfører retningslinjer ud-stedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-myndighed, træder i kraft den 22. juli 2013. Dermed får Fi-nanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler, der er udstedt af

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed(ESMA). Der henvises til bemærkningerne til § 165, stk. 2,hvor det nærmere er beskrevet.

Med den 22. juli 2014 som ikrafttrædelsesdato for §§1-165, stk. 1, og §§ 166-192 vil de i forslagets §§ 194-200nævnte foreninger (specialforeninger, hedgeforeninger, få-mandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkend-te fåmandsforeninger), der på forskellig måde er omfattet afden gældende lov om investeringsforeninger m.v., have denfornødne tid til at vurdere og træffe beslutning, om de vilvære omfattet af reguleringen i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde og give Finanstilsynet eller Erhvervs-styrelsen meddelelse herom, eller om de vil ophøre. Detsamme gælder for foreninger, der er kollektive investerings-ordninger, og som hidtil fejlagtigt har været anmeldt og re-gistreret som erhvervsdrivende foreninger efter lov om visseerhvervsdrivende virksomheder uden at opfylde betingelser-ne herfor.

Specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeningervil være omfattet af den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., indtil Finanstilsynet har inddraget deres tilla-delse eller foreningerne er ophørt eller afviklet. De kan dogogså efter de gældende regler ændre vedtægterne og investe-ringspolitikken m.v. og søge tilladelse som investeringsfor-eninger, men de skal nå at have tilladelse senest den 21. juli2014, hvor lovgrundlaget for deres virksomhed og for deresregistrering i Erhvervsstyrelsen ophører, når den gældendelov om investeringsforeninger m.v. ophæves. På samme må-de er professionelle foreninger omfattet af den gældendelov, indtil Finanstilsynet har slettet dem af registreringen.Andre kollektive investeringsordninger og ikke godkendtefåmandsforeninger vil være omfattet af den gældende lov,indtil de er registreret af Erhvervsstyrelsen som kapitalfor-eninger eller registreret som opløst.

Der henvises til bemærkningerne til § 199, hvor der erindført en pligt for investeringsforvaltningsselskaber til atanmelde navne og CVR. nr. på de administrerede andre kol-lektive investeringsordninger og ikkegodkendte fåmandsfor-eninger og for pengeinstitutter, der administrerer andre kol-lektive investeringsordninger, idet de nævnte enheder ikkeer kendt på forhånd af Finanstilsynet. Det foreslås også, atFinanstilsynet videregiver en liste over disse enheder til Er-hvervsstyrelsen. På den måde bliver det muligt at sikre, atalle de foreninger m.v., der i dag på forskellig måde er regi-streret i Erhvervsstyrelsen, enten bliver registreret som kapi-talforeninger eller ophører. De har dog efter de gældenderegler mulighed for at søge om tilladelse som investerings-foreninger (danske UCITS), hvis de opfylder betingelserneherfor. Da foreningerne har betydelige formuer, er det vig-tigt at de kommer rigtigt på plads.

§ 200 indeholder en overgangsregel for investeringsfor-eningers investeringer i specialforeninger og visse udenland-ske investeringsinstitutter.

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt for overgangsreglerne i§§ 194-200 sikrer også Erhvervsstyrelsen et grundlag for atopretholde registreringen i styrelsens register, indtil forenin-gerne m.v. er omfattet af reglerne om registrering i Er-

194

hvervsstyrelsen efter lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde. Hvis foreninger eller kollektive investerings-ordninger ikke ønsker at opfylde de nye krav, skal de træffebeslutning om at ophøre eller søge om tilladelse som inve-steringsforening efter de gældende regler.

Det har været overvejet, om foreningerne i stedet kan æn-dre deres virksomhed, så de opfylder kravene i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder. Imidlertid er det ikke mu-ligt, da der i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder erkrav, som gør, at det ikke er relevant for en forening at bliveregistreret efter loven. Det gælder blandt andet kravet ommindst to deltagere, at en forening omfattet af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder ikke kan have afdelinger,der er selvstændige økonomiske enheder og reglerne om for-deling af overskud. § 224 i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. blev således indført, fordi det ikke varmuligt for Erhvervsstyrelsen at registrere ikkegodkendte få-mandsforeninger efter lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder.

Med den foreslåede ikrafttrædelse for overgangsbestem-melserne i §§ 194-200 den 22. juli 2013 og den 22. juli 2014for de øvrige bestemmelser, er der sammenhæng mellemden hidtidige og den fremtidige regulering.

Stk. 3 fastsætter, at § 19, stk. 1 og 2, i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. ophæves samtidig med, atloven træder i kraft. Det medfører, at Finanstilsynet ikke kangive tilladelse til direkte eller indirekte markedsføring afudenlandske investeringsinstitutter, der ikke er omfattet afUCITS-direktivet, når loven er trådt i kraft.

Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. give tilladelse til direkteeller indirekte markedsføring her i landet af andele udstedtaf et udenlandsk investeringsinstitut, jf. § 19 i den gældendelov om investeringsforeninger m.v., når investeringsinstitut-tet har søgt om tilladelse til markedsføring senest den 21. ju-li 2013.

Baggrunden for forslaget er, at udenlandske investerings-institutter, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet, den 22.juli 2013 bliver omfattet af definitionen på alternative inve-steringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde.

Udenlandske investeringsinstitutter, der ikke er UCITS,bliver omfattet af regler, som deres hjemlande udsteder somfølge af direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltereaf alternative investeringsfonde og dets bestemmelser ommarkedsføring, hvorfor disse udenlandske investeringsinsti-tutter, der til den tid er alternative investeringsfonde, ikkelængere er omfattet af den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., men af lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde. Forslag til lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde fremsættes samtidig med nærværende lov-forslag.

Baggrunden for stk. 4 er at give de investeringsinstitutter,der ikke er omfattet af UCITS-direktivet, og som har tilla-delse til markedsføring i henhold til § 19 i den gældende lovog deres danske investorer mulighed for at indrette sig efterden nye regulering som følge af lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde. Stk. 4 fastsætter, at udenlandske in-vesteringsinstitutter, der har fået tilladelse til at markedsførederes andele direkte eller indirekte i henhold til § 19 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, skal overholdebestemmelserne i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v. og i bekendtgørelse nr. 746 af 28. juli 2011 omudenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Dan-mark.

De skal overholde disse regler indtil deres forvalter har få-et tilladelse i sit hjemland i henhold til regler, der gennemfø-rer artikel 7, stk. 1, eller 37, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU af8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfondeog har notificeret markedsføringen af andele i det pågælden-de investeringsinstitut, der nu er en alternativ investerings-fond, i henhold til regler, der gennemfører artikel 32, stk. 2,35, stk. 3, 39, stk. 2, eller 40, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU af8. juni 2011, eller har fået tilladelse til at markedsføre ande-le i det pågældende investeringsinstitut, der nu er en alterna-tiv investeringsfond, i henhold til regler, der gennemførerartikel 36, stk. 1, eller 42, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU af 8.juni 2011. Den alternative investeringsfond er afhængigt af,hvor den har hjemsted, og hvor dens forvalter har hjemsted,omfattet af forskellige regler i direktiv 2011/61/EU af 8. juni2011.

Det i 1. pkt. anførte gælder tilsvarende, hvis investerings-instituttet skifter administrationsselskab til en forvalter, derhar fået tilladelse efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde til at administrere alternative in-vesteringsfonde, herunder investeringsinstituttet, der har til-ladelse i henhold til § 19 i lov om investeringsforeningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, tilat markedsføre sine andele.

Reglen er indsat for at sikre, at en alternativ investerings-fond (et tidligere investeringsinstitut), der i perioden mellemden 22. juli 2013 og den 21. juli 2014 skifter forvalter til endansk forvalter, stadig kan markedsføre sine andele her ilandet. Det kan for eksempel blive aktuelt, hvis et dansk in-vesteringsforvaltningsselskab får tilladelse som forvalter heri landet og ønsker at administrere en alternativ investerings-fond, der hidtil er blevet administreret i et andet EU-land oghar tilladelse til markedsføring her i landet efter § 19 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012.

Tilladelsen efter denne overgangsbestemmelse gælderindtil den 21. juli 2014.

I stk. 5 foreslås det, at den gældende lov om investerings-foreninger m.v. ophæves samtidig med ikrafttrædelsen af §§1-165, stk. 1, og §§ 166-192 og dermed på det tidspunkt,hvor forvaltere af alternative investeringsfonde, herunderkapitalforeninger, omfattet af lov om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde skal have søgt om tilladelse. Den gæl-dende lovs ophævelse på det tidspunkt medfører, at danskeUCITS indtil den 22. juli 2014 er omfattet af den gældendelov om investeringsforeninger m.v., selvom den nyaffattedelov forventes vedtaget i 2013. Det medfører som nævnt og-

195

så, at specialforeninger, hedgeforeninger m.v. får tid til atindrette deres virksomhed på de nye krav.

Det foreslås i stk. 6, at bekendtgørelser, der er udstedt imedfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v.,opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgø-relser udstedt i medfør af lovforslaget.

Stk. 7 fastsætter, at §§ 82-101 om årsrapport, revision oganvendelse af årets overskud første gang finder anvendelsefor danske UCITS’ årsrapporter og delrapporter for regn-skabsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller se-nere. Reglerne i den gældende lov om investeringsforenin-ger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september2012, finder anvendelse på danske UCITS’ årsrapporter ogdelrapporter, der dækker perioder til og med den 31. decem-ber 2014. Specialforeninger, hedgeforeninger og godkendtefåmandsforeninger, der stadig har tilladelse den 31. decem-ber 2013 skal aflægge årsrapport efter §§ 82-101 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. pr. 31. december2013, herunder indsende årsrapport m.v. til Finanstilsynet.Har Finanstilsynet inddraget en specialforenings, hedgefor-enings eller godkendt fåmandsforenings tilladelse før 31. de-cember 2013, skal den ikke følge bestemmelserne i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. Professionelleforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., skal lige-ledes følge reglerne i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., indtil de har ændret status til kapitalforeninger.De skal ikke indsende årsrapporten til Finanstilsynet.

Overgangsbestemmelser

Til § 194I § 194 foreslås en overgangsbestemmelse for specialfor-

eninger og hedgeforeninger, som er under tilsyn og regulereti den gældende lov om investeringsforeninger m.v., mensom fremover bliver omfattet af lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde. Det er nødvendigt at foreslå en over-gangsordning, fordi foreningerne skal ophøre med at værespecialforeninger og hedgeforeninger ved at indrette deresvirksomhed efter den nye lov, herunder ændre deres vedtæg-ter eller ophøre. Lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forvalterne skalsøge om tilladelse efter lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde senest den 22. juli 2014, hvor §§ 1-165, stk. 1,og §§ 166-192 i den nyaffattede lov om investeringsforenin-ger m.v. træder i kraft. Den nyaffattede lov om investerings-foreninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs. investe-ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Specialfor-eninger og hedgeforeninger kan således ikke videreføre de-res virksomhed efter den nyaffattede lov om investeringsfor-eninger m.v.

Det foreslås i stk. 1, at specialforeninger og hedgeforenin-ger senest den 1. marts 2014 skal meddele Finanstilsynet, atde har bragt deres virksomhed i overensstemmelse med ka-pitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfondeog har ændret deres vedtægter, eller meddele, at de har be-sluttet, at foreningen skal ophøre, jf. kapitel 12 i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v.

Baggrunden, for at fristen er fastsat til den 1. marts 2014er, at det giver mulighed for, at specialforeninger og hedge-foreninger kan træffe beslutning på den ordinære generalfor-samling, om de vil ændre deres virksomhed og vedtægterneog blive kapitalforeninger, eller om de vil afvikle forenin-gen. Dermed er det muligt at undgå en ekstraordinær gene-ralforsamling. Forvaltere af alternative investeringsfonde,der skal forvalte kapitalforeninger, skal have truffet allenødvendige foranstaltninger for at opfylde den nationalelovgivning, der gennemfører FAIF-direktivet til den 21. juli2014, hvor den gældende lov om investeringsforeningerm.v. ophører. Med fristen er der taget højde for lovkravf.eks. i form af »proklama« på 3 måneder, som der kan blivetale om, hvis foreningen skal afvikles. Det er ved fastsættel-sen af fristen til den 1. marts 2014 forudsat, at investerings-forvaltningsselskabet og foreningerne sørger for at overhol-de alle frister i forhold til Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-sen.

En forening har også mulighed for at ophøre ved at fusio-nere med en anden forening. Investorerne kan også ændreformålet og dermed også investeringerne for at videreføreforeningen som en investeringsforening. Hvis det bliver til-fældet, skal foreningen søge om tilladelse hertil og opfyldealle kravene til investeringsforeninger. Ønsker en specialfor-ening eller hedgeforening at fortsætte som kapitalforeningog at modtage midler fra offentligheden, skal den have tilla-delse hertil.

Finanstilsynet skal som led i investorbeskyttelsen vurdere,om der er truffet en lovlig beslutning om, at specialforenin-gen eller hedgeforeningen fremover skal forvaltes i overens-stemmelse med lov om forvaltere af alternative investerings-fonde og dermed ikke længere være under tilsyn, eller be-slutning om, at foreningen skal ophøre. Som nævnt skal enkapitalforening dog opfylde særlige betingelser for at kunnemodtage midler fra offentligheden, idet kapitalforeningersom udgangspunkt kun henvender sig til professionelle in-vestorer. Foreningen skal slettes som specialforening ellerhedgeforening og registreres som kapitalforening i Er-hvervsstyrelsens register. Foreningerne kan beholde deresCVR-nr.

Hvis en specialforening eller hedgeforening ikke meddelerFinanstilsynet sin beslutning inden den 1. marts 2014, kanFinanstilsynet i medfør af stk. 2 beslutte, at foreningen skalafvikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvi-dator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. finder anvendelse ved likvidati-onen. Finanstilsynet kan dog i særlige tilfælde dispensere frafristen, hvis der er undskyldelige forhold. Det kan for ek-sempel være, at brevet med meddelelsen har taget længeretid om at nå frem end sædvanligt. Der kan også være andretilfælde. Imidlertid skal foreningens forhold være på pladstil den 21. juli 2014.

Stk. 3 fastsætter, at specialforeninger, der har ændret deresvedtægter og bragt deres virksomhed i overensstemmelsemed kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde, uanset § 6, stk. 3, i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v., der vedrører specialforeningers ene-

196

ret til at betegne sig »specialforening«, fortsat kan benyttebetegnelserne »specialforening«, »placeringsforening«,»pengemarkedsforening« eller »investeringsinstitutfor-ening«. Bestemmelsen er nødvendig for, at foreningen kanbenytte betegnelsen fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynetinddrager specialforeningens tilladelse til ophævelsen af dengældende lov om investeringsforeninger m.v. Stk. 4 indehol-der en tilsvarende bestemmelse for hedgeforeninger.

Fra den 22. juli 2014 kan en kapitalforening kalde sig spe-cialforening eller hedgeforening. Kapitalforeninger har ikkeeneret hertil. Hverken Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynetpåser noget i forbindelse med anvendelsen af betegnelsen.En forening skal dog sørge for, at navnet er i overensstem-melse med anden lovgivning, herunder regler om markeds-føring.

Til § 195I § 195 foreslås en overgangsbestemmelse for fåmandsfor-

eninger, som er under tilsyn og reguleret i den gældende lovom investeringsforeninger m.v., men som fremover skal for-valtes i overensstemmelse med lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde. Det er nødvendigt at foreslå en over-gangsordning, fordi foreningerne skal ophøre med at værefåmandsforeninger ved at indrette deres virksomhed i over-ensstemmelse med lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde og ændre deres vedtægter eller alternativt afvikleforeningerne. Lov om forvaltere af alternative investerings-fonde træder i kraft den 22. juli 2013. Forvalterne skal søgeom tilladelse senest den 22. juli 2014, hvor §§ 1-165, stk. 1,og §§ 166-192 i den nyaffattede lov om investeringsforenin-ger m.v. træder i kraft. Den nyaffattede lov om investerings-foreninger m.v. omfatter kun danske UCITS, dvs. investe-ringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Fåmands-foreninger kan således ikke videreføre deres virksomhed ef-ter den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. Enfåmandsforening vil kunne ændre sine vedtægter og eventu-elt sin investeringspolitik og søge om tilladelse som investe-ringsforening.

Det foreslås i stk. 1, at fåmandsforeninger, jf. § 161 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., senest den 1.marts 2014 skal meddele Finanstilsynet, at de har bragt de-res virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde og ændret deresvedtægter, eller meddele, at de har besluttet at afvikle for-eningen, jf. §§ 167-169 i den gældende lov om investerings-foreninger m.v.

Baggrunden, for at fristen er fastsat til den 1. marts 2014er, at det giver mulighed for, at fåmandsforeninger, der ergodkendt af Finanstilsynet, kan træffe beslutning på den or-dinære generalforsamling, om de vil ændre deres virksom-hed og vedtægterne og blive kapitalforeninger, eller om devil afvikle foreningen. Dermed er det muligt at undgå enekstraordinær generalforsamling. Forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, der skal forvalte kapitalforeninger, skalhave truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfyldeden nationale lovgivning, der gennemfører FAIF-direktivettil den 21. juli 2014, hvor den gældende lov om investe-

ringsforeninger m.v. ophører. Med fristen er der taget højdefor lovkrav f. eks. i form af »proklama« på 3 måneder, somder kan blive tale om, hvis fåmandsforeningen skal afvikles.Det er ved fastsættelsen af fristen til den 1. marts 2014 for-udsat, at investeringsforvaltningsselskabet og fåmandsfor-eningerne sørger for at overholde alle frister i forhold til Fi-nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Fåmandsforeningen har også mulighed for at fusioneremed en anden forening. Investorerne kan også ændre formå-let og dermed investeringerne for at videreføre foreningensom en investeringsforening. Hvis det bliver tilfældet, skalforeningen søge om tilladelse hertil og opfylde alle kravenetil investeringsforeninger, herunder kravet om at modtagemidler fra en videre kreds eller offentligheden.

Finanstilsynet skal som led i investorbeskyttelsen vurdere,om der er truffet en lovlig beslutning om, at fåmandsfor-eningen fremover skal forvaltes i overensstemmelse med ka-pitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfondeog dermed ikke længere være under tilsyn, eller beslutningom, at foreningen skal afvikles. Investorer i fåmandsforenin-ger er ikke altid professionelle investorer. Selvom fåmands-foreninger hidtil ikke har modtaget midler fra offentlighe-den, har de dog mulighed for det, hvis de opfylder de særli-ge betingelser i lov om forvaltere af alternative investerings-fonde for at modtage midler fra offentligheden. Foreningenskal slettes som fåmandsforening og registreres som kapital-forening efter reglerne i lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde i Erhvervsstyrelsens register. Foreningernekan beholde deres CVR-nr.

Hvis en fåmandsforening, jf. stk. 1, ikke meddeler Finans-tilsynet sin beslutning inden den 1. marts 2014, kan Finans-tilsynet i medfør af stk. 2 inddrage tilladelsen, og fåmands-foreningen skal afvikles ved likvidation. Finanstilsynet kanudpege en likvidator. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v., der i dag gæl-der for investeringsforeningers, specialforeningers og hed-geforeningers likvidation finder anvendelse med de fornød-ne tilpasninger, idet der ikke er særskilte regler for fåmands-foreningers likvidation i den gældende lov om investerings-foreninger m.v. Finanstilsynet kan dog i særlige tilfælde dis-pensere fra fristen, hvis der er undskyldelige forhold. Detkan for eksempel være, at brevet med meddelelsen har tagetlængere tid om at nå frem end sædvanligt. Der kan også væ-re andre tilfælde. Imidlertid skal fåmandsforeningens for-hold være på plads til den 21. juli 2014.

Fåmandsforeninger har ikke en pligt og eneret til at kaldesig »fåmandsforening«, hvorfor der ikke foreslås en bestem-melse svarende til § 194, stk. 3 og 4.

Til § 196I § 196 foreslås en overgangsbestemmelse for professio-

nelle foreninger, som er registreret i Finanstilsynet efter dengældende lov om investeringsforeninger m.v., men somfremover skal forvaltes i overensstemmelse med lov om for-valtere af alternative investeringsfonde. Det er nødvendigt atforeslå en overgangsordning, fordi foreningerne skal ophøremed at være professionelle foreninger ved at indrette deres

197

virksomhed og ændre deres vedtægter i overensstemmelsemed lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, elleralternativt opløse foreningerne. Lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013.Forvalterne skal søge om tilladelse senest den 22. juli 2014,hvor §§ 1-165, stk. 1, og §§ 166-192 i den nyaffattede lovom investeringsforeninger m.v. træder i kraft. Den nyaffatte-de lov om investeringsforeninger m.v. omfatter kun danskeUCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipa-pirfonde. Professionelle foreninger kan således ikke videre-føre deres virksomhed efter den nyaffattede lov om investe-ringsforeninger m.v., ligesom de heller ikke opfylder betin-gelserne efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det foreslås i stk. 1, at professionelle foreninger senestden 1. marts 2014 skal meddele Finanstilsynet, at de harbragt deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde og ændretderes vedtægter, eller meddele, at de har besluttet at opløseforeningen efter bestemmelserne i § 160, stk. 1, i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsenhenviser til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.Finanstilsynet sletter registreringen i Finanstilsynets registerover professionelle foreninger, hvorefter foreningen efterden gældende lov om investeringsforeninger m.v. skal an-melde de ændrede forhold til Erhvervsstyrelsen senest touger efter, at den har modtaget meddelelse om, at den pro-fessionelle forening er slettet af Finanstilsynets register. Fi-nanstilsynet vil som hidtil underrette Erhvervsstyrelsen omsletningen.

Baggrunden, for at fristen er fastsat til den 1. marts 2014er, at det giver mulighed for, at professionelle foreningerkan træffe beslutning på den ordinære generalforsamling,om de vil ændre deres virksomhed og vedtægterne og blivekapitalforeninger, eller om de vil afvikle foreningen. Der-med er det muligt at undgå en ekstraordinær generalforsam-ling. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skalforvalte kapitalforeninger, skal have truffet alle nødvendigeforanstaltninger for at opfylde den nationale lovgivning, dergennemfører FAIF-direktivet til den 21. juli 2014, hvor dengældende lov om investeringsforeninger m.v. ophører. Medfristen er der taget højde for lovkrav f. eks. i form af »pro-klama« på 3 måneder, som der kan blive tale om, hvis for-eningen skal afvikles. Det er ved fastsættelsen af fristen tilden 1. marts 2014 forudsat, at investeringsforvaltningssel-skabet og foreningerne sørger for at overholde alle frister iforhold til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Har den tidligere professionelle forening ændret sine ved-tægter og bragt sin virksomhed i overensstemmelse med ka-pitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,kan Erhvervsstyrelsen registrere foreningen som kapitalfor-ening. Foreningerne kan beholde deres CVR-nr.

Professionelle foreninger er efter den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v. registreret i Erhvervsstyrelsensom erhvervsdrivende foreninger efter lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, der regulerer professionelleforeningers etablering og ophør. Investorerne i professionel-le foreninger er professionelle og kan derfor selv varetage

deres interesser. Derfor er der ikke de samme investorbe-skyttelseshensyn som ved specialforeninger, hedgeforenin-ger og fåmandsforeninger.

Hvis en professionel forening efter den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. ikke længere ønsker at fortsættesom professionel forening, og bliver slettet af Finanstilsy-nets register, skal den følge fremgangsmåden i § 160, stk. 4,i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Hereftergælder det, at hvis den tidligere professionelle forening ikkeomfattes af § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-der, og den ikke ophører efter § 20 i lov om visse erhvervs-drivende virksomheder, skal den anmelde dette til Erhvervs-styrelsen efter § 160, stk. 3, i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. Med anmeldelsen skal den professio-nelle forening sende en erklæring udarbejdet af en statsauto-riseret eller registreret revisor om, at virksomheden (forenin-gen) utvivlsomt er solvent. Erhvervsstyrelsen sletter virk-somheden (foreningen) af registeret, når Erhvervsstyrelsenhar modtaget denne erklæring.

Da forslag til lov om forvaltere af alternative investerings-fonde medfører, at en forening, der udøver den form forvirksomhed, som professionelle foreninger udøver, skal ad-ministreres af en forvalter, der har tilladelse til at admini-strere alternative investeringsfonde, vil en professionel for-ening ikke længere kunne bringe sig uden for regulering ogfortsætte sin virksomhed på den måde. Derfor kan den gæl-dende § 160, stk. 4, ikke finde anvendelse.

Træffer en professionel forening ikke beslutning og an-melder den til Finanstilsynet inden den 1. marts 2014 om atændre sine vedtægter, så foreningen opfylder kravene i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde eller om op-løsning, jf. § 160 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., sletter Finanstilsynet den professionelle for-ening af sit register, jf. § 160, stk. 3, i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. Herefter finder § 160, stk. 3, iden gældende lov om investeringsforeninger m.v. anvendel-se på samme måde, som er nævnt i bemærkningerne til stk.1, mens § 160, stk. 4, ikke kan finde anvendelse. Finanstil-synet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen, hvis der erundskyldelige forhold. Det kan for eksempel være, at brevetmed meddelelsen har taget længere tid om at nå frem endsædvanligt. Der kan også være andre tilfælde. Når Finanstil-synet giver dispensation eller sletter en professionel for-ening af sit register, vil Finanstilsynet underrette Erhvervs-styrelsen herom.

Stk. 3 fastsætter, at professionelle foreninger, der har æn-dret deres vedtægter og bragt deres virksomhed i overens-stemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, uanset § 147, stk. 3, i den gældende lovom investeringsforeninger m.v. fortsat kan benytte betegnel-sen »professionel forening«. Bestemmelsen er nødvendigfor, at foreningen kan benytte betegnelsen fra det tidspunkt,hvor Finanstilsynet sletter den professionelle forening af sitregister til ophævelsen af den gældende lov om investerings-foreninger m.v. Fra den 22. juli 2014 kan en kapitalforeningfrit kalde sig professionel forening. Kalder en forening sig

198

professionel forening forudsættes det dog, at den overholderanden lovgivning herunder om markedsføring.

Har en professionel forening ikke senest 4 uger efter, atFinanstilsynet har slettet den af sit register, anmeldt ved-tægtsændringer eller opløsning til Erhvervsstyrelsen, kan Fi-nanstilsynet i medfør af stk. 4 beslutte, at foreningen skal af-vikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvida-tor. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012, finder anvendelse ved likvidationenmed de fornødne tilpasninger.

Professionelle foreninger administreres af investeringsfor-valtningsselskaber og har typisk investorer, der er under til-syn ligesom investeringsforvaltningsselskaberne. Det for-ventes derfor ikke, at der bliver brug for proceduren i stk. 4.Det forventes, at parterne rettidigt sørger for det fornødne,sådan at foreningerne også fremover overholder lovgivnin-gens krav.

Forslagets procedure er ny i forhold til de gældende reglerom professionelle foreninger, hvorefter disse foreningersopløsning reguleres i lov om visse erhvervsdrivende for-eninger. Det er med den nye lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde et krav, at for eksempel professionelleforeninger skal reguleres efter loven. Det er derfor nødven-digt, at de registreres i Erhvervsstyrelsen efter bestemmelseri lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller atde ophører. Den foreslåede procedure skal sikre dette. Pro-ceduren forudsætter et samarbejde mellem Erhvervsstyrel-sen og Finanstilsynet, der i øvrigt underretter Erhvervssty-relsen, når Finanstilsynet efter gældende ret træffer afgørel-ser, der skal registreres af Erhvervsstyrelsen. Finanstilsynethar ikke pligt til at beslutte likvidation. Hvis den professio-nelle forening ved en fejl ikke har anmeldt sig rettidigt, harFinanstilsynet mulighed for at påbyde den at bringe forhol-dene i orden rettidigt i stedet for at træffe beslutning om li-kvidation. Da den gældende lov om investeringsforeningerm.v. ophæves den 21. juli 2014, er det nødvendigt, at denprofessionelles forening har bragt sine forhold i orden og erregistreret i Erhvervsstyrelsen som professionel forening pådenne dato.

Til § 197I § 197 foreslås en overgangsbestemmelse for andre kol-

lektive investeringsordninger. Andre kollektive investe-ringsordninger kan have forskellige juridiske former som foreksempel kommanditselskab, pulje, interessentskab ellerforening. »Andre kollektive investeringsordninger«, dermodtager midler fra en videre kreds eller offentlighedenblev undergivet en vis regulering med lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive inve-steringsordninger m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2004,for at Danmark kunne opfylde internationale forpligtelserom investorbeskyttelse. De er ikke under tilsyn, og de erheller ikke registreret i Erhvervsstyrelsen som »andre kol-lektive investeringsordninger«, hvorfor antallet af andre kol-lektive investeringsordninger ikke er kendt. De, der erkendt, er foreninger. Det forventes imidlertid, at der kun er

få. Andre kollektive investeringsordninger er reguleret i §195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Deskal fremover forvaltes i overensstemmelse med lov om for-valtere af alternative investeringsfonde, selvom de hidtil harmodtaget midler fra en videre kreds eller offentligheden.

Det er nødvendigt at foreslå en overgangsordning, fordi»andre kollektive investeringsordninger«, der er foreninger,har brug for et registreringsgrundlag i Erhvervsstyrelsen forat kunne fortsætte deres virksomhed. De skal derfor bringederes virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde og ændre de-res vedtægter, eller på anden måde lovliggøre deres virk-somhed eller alternativt opløses. Lov om forvaltere af alter-native investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013.Forvalterne skal søge om tilladelse senest den 22. juli 2014,hvor §§ 1-165, stk. 1, og §§ 166-192 i lovforslaget træder ikraft. Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.omfatter kun danske UCITS, dvs. investeringsforeninger,SIKAV’er og værdipapirfonde. Andre kollektive investe-ringsordninger kan således ikke videreføre deres virksom-hed efter den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås i stk. 1, at andre kollektive investeringsord-ninger, der hidtil – fejlagtigt - har været anmeldt og registre-ret som erhvervsdrivende foreninger i henhold til lov om er-hvervsdrivende virksomheder uden at opfylde betingelserneherfor, senest den 1. marts 2014 skal anmelde til Erhvervs-styrelsen, at de har bragt deres virksomhed i overensstem-melse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde og ændret deres vedtægter, eller på anden må-de lovliggjort deres virksomhed eller besluttet opløsning.Muligheden for på anden måde at lovliggøre virksomhedener indsat, fordi de foreninger, der er andre kollektive inve-steringsordninger ikke er under tilsyn og ikke kendt af Fi-nanstilsynet. Med »lovliggøre« menes, at der skal værehjemmel til at ændre virksomheden på anden måde, endnævnt i bestemmelsen.

Er den alternative investeringsordning en forening, skalden indrette sin virksomhed og ændre sine vedtægter for atkunne forvaltes i overensstemmelse med lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde, idet det ikke længere ermuligt at registrere sådanne foreninger efter lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder. Foreningerne kan beholdederes CVR-nr., hvis de opfylder betingelserne for at blivekapitalforeninger.

Baggrunden, for at fristen er fastsat til den 1. marts 2014er, at det giver de andre kollektive investeringsordninger,der måtte være foreninger, tid til at træffe beslutning på denordinære generalforsamling, om de vil ændre deres virksom-hed og vedtægterne og blive kapitalforeninger, eller om devil afvikle foreningen. Dermed er det muligt at undgå enekstraordinær generalforsamling, hvis deres vedtægter givermulighed for det. Forvaltere af alternative investeringsfon-de, der skal forvalte kapitalforeninger, skal have truffet allenødvendige foranstaltninger for at opfylde den nationalelovgivning, der gennemfører FAIF-direktivet til den 21. juli2014, hvor den gældende lov om investeringsforeningerm.v. ophører. Med fristen er der taget højde for eventuelle

199

krav om »proklama«, hvis foreningen skal afvikles. Det erved fastsættelsen af fristen forudsat, at de investeringsfor-valtningsselskaber og pengeinstitutter, der administrerer enanden kollektiv investeringsordning sørger for at overholdealle frister i forhold til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Har andre kollektive investeringsordninger andre juridiskeformer, kan der være tale om, at de skal ændre status elleromdanne sig efter de regler, der gælder herom i lov om ak-tie- og anpartsselskaber, men der er ikke hjemmel til, at dekan omdanne sig til kapitalforeninger. Hovedreglen i forslagtil lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er, at dekan fortsætte deres virksomhed uanset hvilken type juridiskperson eller økonomisk enhed, der er tale om.

Er den kollektive investeringsordning ikke en juridisk per-son, men for eksempel en pulje, skal det pengeinstitut ellerinvesteringsforvaltningsselskab, der administrerer den kol-lektive investeringsordning, træffe de nævnte beslutninger.Pengeinstituttet eller investeringsforvaltningsselskabet kaneventuelt sammen med investorerne træffe beslutning om, atde vil stifte en investeringsforening, en SIKAV eller en vær-dipapirfond efter bestemmelserne i den gældende lov om in-vesteringsforeninger m.v., eller en kapitalforening efter reg-lerne herom. I givet fald skal investeringsforeningen, SI-KAV’en værdipapirfonden eller kapitalforeningen opfyldealle krav hertil. Der er ikke fastsat overgangsbestemmelser.

Er der tale om en pulje, er den ikke registreret i Erhvervs-styrelsen, fordi den ikke er en juridisk enhed. I så fald skaldet pengeinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, deradministrerer puljen, sørge for at bringe forholdene i over-ensstemmelse med lovgivningen, jf. bemærkningerne oven-for.

Træffer en kollektiv investeringsordning, der er en for-ening, ikke beslutning inden den 1. marts 2014 og anmelderden til Erhvervsstyrelsen om at ændre sine vedtægter, så denkollektive investeringsordning opfylder kravene i kapitel 23i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller omopløsning, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen skal af-vikles ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvida-tor. Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012, finder med de fornødne tilpasninger an-vendelse.

Andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i dengældende lov om investeringsforeninger m.v. skal admini-streres af investeringsforvaltningsselskaber eller pengeinsti-tutter. De kan modtage midler fra offentligheden dvs. ogsåfra detailinvestorer. Det er vigtigt, at de får deres virksom-hed og vedtægter bragt i overensstemmelse med kapitel 23 ilov om forvaltere af alternative investeringsordninger. Detforventes, at der ikke bliver brug for proceduren i stk. 2. Detforventes, at de investeringsforvaltningsselskaber og penge-institutter, der administrerer dem, rettidigt sørger for det for-nødne, sådan at foreningerne også fremover overholder lov-givningens krav.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 199,hvorefter investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitut-

ter, der administrerer andre kollektive investeringsordnin-ger, inden den 1. december 2013 skal anmelde navne ogCVR. numre på de kollektive investeringsordninger, de ad-ministrerer, til Finanstilsynet. Dermed får Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen kendskab til disse kollektive investerings-ordninger. Det er med den nye lov om forvaltere af alternati-ve investeringsfonde et krav, at alle kollektive investerings-ordninger, der ikke er danske UCITS, skal forvaltes i over-ensstemmelse med lov om forvaltere af alternative investe-ringsforeninger. Det er derfor nødvendigt, at de registreres iErhvervsstyrelsen efter bestemmelser i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde, eller at de ophører, idet der el-lers ikke længere er noget registreringsgrundlag for dem.Den foreslåede procedure skal sikre dette. Den forudsætteret samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet,der i øvrigt underretter Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynetefter gældende ret træffer afgørelser, der skal registreres afErhvervsstyrelsen. Finanstilsynet har ikke pligt til at besluttelikvidation. Hvis den kollektive investeringsordning ved enfejl ikke har anmeldt sig rettidigt, har Finanstilsynet mulig-hed for at påbyde den at bringe forholdene i orden rettidigt istedet for at træffe beslutning om likvidation. En anden kol-lektiv investeringsordning kan også ændre sine vedtægter oginvesteringspolitik og søge om tilladelse som investerings-forening efter den gældende lov om investeringsforeningerm.v.

Til § 198I § 198 foreslås en overgangsbestemmelse for ikkegod-

kendte fåmandsforeninger, som er registreret i Erhvervssty-relsen efter § 224 i den gældende lov om investeringsfor-eninger m.v., men som fremover skal forvaltes i overens-stemmelse med lov om forvaltere af alternative investerings-fonde. Ikkegodkendte fåmandsforeninger er et alternativ tilaftaler om skønsmæssig porteføljepleje. § 224 blev indført iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., fordi dedaværende ikkegodkendte fåmandsforeninger ikke opfyldtebetingelserne for at være registreret efter lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder. Disse ikkegodkendte få-mandsforeninger opfyldte ikke betingelserne i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder, der bl.a. stiller krav ommindst to deltagere, og at økonomiske og forvaltningsmæs-sige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapi-talen. Endvidere kan en virksomhed omfattet af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder ikke opdeles i afdelinger ogaflægge årsrapport efter den gældende lov om investerings-foreninger m.v. Derfor kan nye ikkegodkendte fåmandsfor-eninger heller ikke registreres efter lov om erhvervsdrivendevirksomheder. I § 228 i den gældende lov om investerings-foreninger mv. var der adgang til, at ikkegodkendte få-mandsforeninger, der fejlagtigt var registreret i henhold tillov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kunne beslutteat ændre vedtægter m.v., således at de opfyldte betingelser-ne for registrering i henhold til lovens § 224. Beslutningherom skulle være taget senest den 31. december 2012 ogdet betyder, at foreninger, der fortsat er registreret i henholdtil lov om visse erhvervsdrivende virksomheder uden at op-

200

fylde § 224, ikke er omfattet af denne overgangsbestemmel-se.

Det er nødvendigt at foreslå en overgangsordning, fordiforeningerne skal ophøre med at være ikkegodkendte få-mandsforeninger ved at ændre deres vedtægter og indrettederes virksomhed efter kapitel 23 i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde, eller opløse foreningerne. Lovom forvaltere af alternative investeringsfonde træder i kraftden 22. juli 2013. Forvalterne skal søge om tilladelse senestden 22. juli 2014, hvor §§ 1-165, stk. 1, og §§ 166-192 i dennyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. træder ikraft. Den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.omfatter kun danske UCITS, dvs. investeringsforeninger,SIKAV’er og værdipapirfonde. Ikkegodkendte fåmandsfor-eninger kan således ikke videreføre deres virksomhed efterden nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås i stk. 1, at ikkegodkendte fåmandsforeningersenest den 1. marts 2014 skal anmelde til Erhvervsstyrelsen,at de har bragt deres virksomhed i overensstemmelse medkapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de og har ændret deres vedtægter, eller at de har truffet be-slutning om at opløse foreningen, jf. § 224, stk. 1, i den gæl-dende lov om investeringsforeninger m.v. Foreningerne kanbeholde deres CVR-nr.

Baggrunden, for at fristen er fastsat til den 1. marts 2014er, at det giver mulighed for, at ikkegodkendte foreningerkan træffe beslutning på den ordinære generalforsamling,om de vil ændre deres virksomhed og vedtægterne og blivekapitalforeninger, eller om de vil afvikle foreningen. Der-med er det muligt at undgå en ekstraordinær generalforsam-ling. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skalforvalte kapitalforeninger, skal have truffet alle nødvendigeforanstaltninger for at opfylde den nationale lovgivning, dergennemfører FAIF-direktivet til den 21. juli 2014, hvor dengældende lov om investeringsforeninger m.v. ophører. Medfristen er der taget højde for lovkrav f. eks. i form af »pro-klama« på 3 måneder, som der kan blive tale om, hvis for-eningen skal afvikles. Det er ved fastsættelsen af fristen tilden 1. marts 2014 forudsat, at investeringsforvaltningssel-skabet og de ikkegodkendte fåmandsforeninger sørger for atoverholde alle frister i forhold til Finanstilsynet og Er-hvervsstyrelsen.

Træffer en ikkegodkendt fåmandsforening ikke beslutninginden den 1. marts 2014 om at ændre sine vedtægter, så for-eningen opfylder kravene i kapitel 23 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde eller om opløsning, og anmel-der beslutningen til Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynetbeslutte, at den ikkegodkendte fåmandsforening skal afvik-les ved likvidation. Finanstilsynet kan udpege en likvidator.Bestemmelserne i §§ 95 og 96 i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17.september 2012, finder med de fornødne tilpasninger anven-delse.

Ikkegodkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i den gælden-de lov om investeringsforeninger m.v. skal administreres afinvesteringsforvaltningsselskaber. De er som nævnt et alter-nativ til skønsmæssig porteføljepleje, og deres investorer er

store institutionelle investorer. Det er vigtigt, at de får deresvirksomhed og vedtægter bragt i overensstemmelse med ka-pitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsordnin-ger. Det forventes, at der ikke bliver brug for proceduren istk. 2. Det forventes, at foreningernes bestyrelse og investe-ringsforvaltningsselskab, der administrerer dem, rettidigtsørger for det fornødne, sådan at foreningerne også frem-over overholder lovgivningens krav.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 199,hvorefter investeringsforvaltningsselskaber, der administre-rer ikkegodkendte fåmandsforeninger, inden den 1. decem-ber 2013 skal anmelde navne og CVR. numre på de ikkegodkendte fåmandsforeninger, de administrerer til Finanstil-synet. Dermed får Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsenkendskab til disse foreninger, der som nævnt ikke er undertilsyn og heller ikke registreret som »ikkegodkendte få-mandsforeninger« i Erhvervsstyrelsen, ligesom for eksempel»investeringsforeninger« er registreret som sådanne. Det ermed den nye lov om forvaltere af alternative investerings-fonde et krav, at alle kollektive investeringsordninger, derikke er danske UCITS, skal forvaltes i overensstemmelsemed loven. Det er derfor nødvendigt, at de registreres i Er-hvervsstyrelsen efter bestemmelser i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde, eller at de ophører, idet der el-lers ikke længere er noget registreringsgrundlag for dem.Den foreslåede procedure skal sikre dette. Den forudsætteret samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet,der i øvrigt underretter Erhvervsstyrelsen, når Finanstilsynetefter gældende ret træffer afgørelser, der skal registreres afErhvervsstyrelsen. Finanstilsynet har ikke pligt til at besluttelikvidation. Hvis den ikke godkendte fåmandsforening veden fejl ikke har anmeldt sig rettidigt, har Finanstilsynet mu-lighed for at påbyde den at bringe forholdene i orden retti-digt i stedet for at træffe beslutning om likvidation. De kanikke fortsætte registreringen efter lov om erhvervsdrivendevirksomheder. Imidlertid skal den ikkegodkendte fåmands-forenings forhold være på plads til den 21. juli 2014.

Til § 199Forslaget skal ses på baggrund af, at andre kollektive in-

vesteringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om inve-steringsforeninger m.v. og ikkegodkendte fåmandsforenin-ger, jf. § 224 i den gældende lov om investeringsforeningerm.v. er reguleret i de nævnte lovbestemmelser, men at de ik-ke er under tilsyn af Finanstilsynet og heller ikke registreretsom »andre kollektive investeringsordninger« henholdsvis»ikkegodkendte fåmandsforeninger« i Erhvervsstyrelsensregister. Det foreslås derfor, at de investeringsforvaltnings-selskaber, der ved lovens ikrafttræden administrerer ikke-godkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i den gældende lovom investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.935 af 17. september 2012, og investeringsforvaltningssel-skaber og pengeinstitutter, der administrerer andre kollekti-ve investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af17. september 2012, senest den 1. december 2013 skal an-melde navn og CVR nr. på de administrerede ikkegodkendte

201

fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordnin-ger.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet videregiver en listeover de ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre alterna-tive investeringsordninger, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen,og i samarbejde med Erhvervsstyrelsen påser, at de ikkegod-kendte fåmandsforeninger og andre kollektive investerings-ordninger enten bringer deres virksomhed i overensstem-melse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative inve-steringsfonde og ændrer deres vedtægter på en generalfor-samling eller træffer beslutning om at opløse foreningen. Pådenne måde får Erhvervsstyrelsen mulighed for at kontrolle-re, at de nu i medfør at anmeldelsespligten i stk. 1 kendteandre kollektive investeringsordninger og ikkegodkendte få-mandsforeninger anmelder sig rettidigt. Gør de ikke det, kanErhvervsstyrelsen give Finanstilsynet meddelelse herom, så-ledes at tilsynet kan følge op. Som nævnt i bemærkningernetil §§ 197 og 198 forventes det, at de kollektive investe-ringsordninger og ikke godkendte fåmandsforeninger og deinvesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer dem,sørger for rettidigt at bringe deres virksomhed og vedtægteri overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde og anmelde det til registrering.Overgangsbestemmelserne skal medvirke til at sikre dette.

Til § 200Det foreslås, at danske UCITS, hvis afdelinger investerer i

andele i specialforeninger i henhold til § 124, stk. 1, nr. 3, iden gældende lov om investeringsforeninger m.v., eller an-dre andele, som danske UCITS ikke længere kan investere i,skal afvikle disse investeringer, når den pågældende for-ening eller investeringsinstitut ophører med at være en spe-cialforening eller investeringsinstitut, dog senest den 22. juli2014. Et sådant investeringsinstitut kan være et udenlandskinvesteringsinstitut svarende til en specialforening, og somogså bliver omfattet af de nye regler som følge af FAIF-di-rektivet. I 3. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet får mulighedfor at give dispensation fra bestemmelsen i 1. pkt. Dispensa-tionsmuligheden kan anvendes i de tilfælde, hvor en UCITSvil kunne blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis den skalafhænde andele i specialforeninger efter 1. pkt.

Færøerne og Grønland

Til § 201Af bestemmelsen fremgår det, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordningkan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

202

Documents

Lov om investeringsforeninger m.v....L 176 Folketinget 2012-13 Erhvervs- og vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 100-0008 BP000450 4) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse