Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling

Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslagtil

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lovnr. 1545 af 13. december 2016, lov nr. 1546 af 13. december2016 og § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017, foretages følgendeændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »§ 80, stk. 4« til: »§ 85 a«.

2. Overalt i § 3, stk. 1-4, ændres »dag-, fritids- og klubtil-bud« til: »fritids- og klubtilbud«.

3. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Kommunalbestyrelsen har ansvar for dagtilbudde-ne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelleprioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsenskal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriteredeindsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde dekrav, der følger af lovens afsnit II, og til udmøntningen afkommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2,i lov om social service.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsenaf rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammen-hæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbudfastsætte retningslinjer om1) samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,2) samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktø-

rer, herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykolo-gisk Rådgivning (PPR), og

3) videregivelse af relevante oplysninger ved børns over-gange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbudtil skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.

Stk. 4. Dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte tilde børn i dagtilbud, der har behov herfor.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen pådagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet årmed udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dag-tilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området efterstk. 2 bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, derfølger af lovens afsnit II.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen beslutter, om der som følgeaf drøftelsen efter stk. 5 skal iværksættes tiltag såsom kom-petenceudvikling, supervision m.v., som kan understøtte ogkvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pæda-gogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring,udvikling og dannelse.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en over-sigt over dagtilbud i kommunen samt satser for tilskud tilprivat pasning og pasning af egne børn. Kommunalbestyrel-sen skal et samlet sted på kommunens hjemmeside eller an-det let tilgængeligt sted for borgerne offentliggøre de fast-satte rammer og eventuelle prioriterede indsatser efter stk. 2,oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskudtil privat pasning og pasning af egne børn samt øvrige ret-ningslinjer efter lovens afsnit II og V.«

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 3«: », samt rammer ogeventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a«.

5. I overskriften til kapitel 2 udgår », børnemiljøvurdering«.

6. § 7 affattes således:

»§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvik-ling og dannelse gennem trygge og pædagogiske lærings-miljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages ud-gangspunkt i et børneperspektiv.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene givebørn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring,udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god ogtryg opvækst.

Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2017-18

Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-444CT000301

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk ogæstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtil-bud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstæn-dighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sam-hørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikrebørn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skalendvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn engod sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fradagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og under-støtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at læ-re.«


»§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pæ-dagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 årsamt børnegruppen i alderen 3 år og frem til skolestart. Hvisdet enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre alders-grupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrundaf denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutionerkan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyn tilaldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal denpædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde forbørnegruppernes sammensætning og børnenes forskelligeforudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes medudgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, sekslæreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, samt mål for sammenhæn-gen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring,jf. stk. 9.

Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pæda-gogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitieredeaktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktivitetersamt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives,lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljøskal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenesperspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppenssammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnsbrede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværdog bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:1) Alsidig personlig udvikling.2) Social udvikling.3) Kommunikation og sprog.4) Krop, sanser og bevægelse.5) Natur, udeliv og science.6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læ-replan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højdefor børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvik-ling og dannelse fremmes.

Stk. 6. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske lære-plan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om

børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfun-det i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøerfor børn, samt hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbud-det tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skabersammenhæng til børnehaveklassen.

Stk. 7. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiskebørnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiskearbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Bør-nemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns ople-velser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen tilbørnenes alder og modenhed.

Stk. 8. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for detpædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, atdagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledesalene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og ioverensstemmelse med den pædagogiske læreplans børne-syn og brede læringsforstaelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 9. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-ler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske lærings-miljø i dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læ-ring, samt om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk.4.«


»§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pæ-dagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pæda-gogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves in-den for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvide-re ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablereen evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle ogkvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er an-svarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan eva-lueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbej-det. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiskemål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vur-dering af sammenhængen mellem det pædagogiske lærings-miljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udviklingog dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre enløbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mel-lem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læ-ring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumenta-tion skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.«

9. § 10 ophæves.

10. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2. I kommunale, selvejende og udliciterede daginsti-

tutioner, som består af flere enheder, skal en forælder frahver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret iforældrebestyrelsen. I selvejende daginstitutioner, hvis be-styrelse består af et flertal af valgte forældre, skal en foræl-der fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsen-teret i bestyrelsen.

Stk. 3. Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kom-munale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkeltebestyrelser.

2

Stk. 4. I forældrebestyrelser efter stk. 3, som etableres påtværs af dagpleje og daginstitution, skal beslutninger, deralene har betydning for dagplejen, træffes af de forældre,der repræsenterer dagplejen. Endvidere træffes beslutninger,der alene har betydning for daginstitutionen, af de forældre,der repræsenterer daginstitutionen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

11. I § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »målog rammer« til: »rammer og eventuelle prioriterede indsat-ser«.

12. I § 15, stk. 1,1. pkt., indsættes efter »daginstitutionensarbejde«: », samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«.

13. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udlici-

terede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, skal inddrages iudarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pæ-dagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, samt i daginstitutionensarbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud,mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole,jf. § 7, stk. 5.«

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter »dagplejens arbejde«:», samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«.

15. I § 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal

inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningenpå den pædagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, samt i dagple-jens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dag-tilbud og mellem dagtilbud, jf. § 7, stk. 5.«

16. I § 16 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »enheder«: », jf.§ 19, stk. 6«.

17. I § 19 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Daginstitutioner, som drives efter stk. 2-5, kan

bestå af flere enheder.«

18. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:»Privatinstitutioner skal opfylde kriterierne for godken-

delse senest seks måneder efter offentliggørelse heraf.«

19. § 23, stk. 1, affattes således:»Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud

indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten be-gynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forudfor undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning el-ler starter i børnehaveklasse.«

20. I § 23, stk. 2, indsættes efter »Kommunalbestyrelsenskal«: »på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni ogden 24. december«.

21. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 27 a« til: »§§ 27 a, 27 bog 27 c«.

22. § 27, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af ret-ningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste, jf.§ 27 c, til en plads i et dagtilbud, og som tilkendegiver fort-sat interesse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.«

23. Efter § 27 a indsættes før overskriften før § 28:

»§ 27 b. Forældre, hvor en eller begge forældre afholderfravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller§ 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen 26uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Del-tidspladsen skal være for en sammenhængende periode, jf.dog stk. 2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidspladsindgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. For-ældrene skal i ansøgningen angive den periode, de ønskerdeltidspladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvisfraværsperioden afbrydes, eller fraværet på anden vis ophø-rer. Forældre kan dog beholde deltidspladsen efter stk. 1,hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end femugers varighed.

Stk. 3. Forældrene har pligt til at oplyse opholdskommu-nen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end femuger, eller fraværet på anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skalfastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse afdeltidspladser efter stk. 1, ansøgning om og ophør af deltids-pladser i opholdskommunen og for forældrenes oplysnings-pligt efter stk. 3.

Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og pri-vat dagpleje med optagelseskompetence efter § 26, stk. 2,samt privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre ret-ningslinjer for anvendelse af deltidspladser 30 timer omugen.

Stk. 6. Forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt. om endeltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en an-den kommune skal indgives til kommunalbestyrelsen i op-holdskommunen senest to måneder før, deltidspladsen øns-kes. Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen iet dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøreden sidste hverdag i den måned, hvor retten til fraværet ud-løber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydel-se eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest to måneder før, æn-dringen skal træde i kraft.

Stk. 7. Opholdskommunen skal varsle privatinstitutionerog institutionskommuner om kommunens afgørelse om til-skud til en deltidsplads efter stk. 1 til privatinstitutioner ogtil et dagtilbud i en anden kommune samt om afbrydelse el-ler ophør af fravær, jf. stk. 3, senest en måned før, ændrin-gen træder i kraft.

§ 27 c. Forældre skal have mulighed for at tilkendegiveønske om deres barns optagelse i og mulighed for at kommepå venteliste blandt alle daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4,og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i opholdskom-munen og i en anden kommune, jf. dog stk. 2 og § 28, stk. 2.I daginstitutioner med flere enheder skal forældre have mu-

3

lighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse iog mulighed for at komme på venteliste til de enkelte enhe-der. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønskeom deres barns optagelse og mulighed for at komme på ven-teliste efter 1. og 2. pkt. en gang til et dagtilbud målrettet al-dersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet al-dersgruppen 3 år og frem til skolestart.

Stk. 2. Forældre kan uanset stk. 1 ikke tilkendegive ønskeom deres barns optagelse i selvejende og udliciterede dagin-stitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, som har indgået aftale medkommunalbestyrelsen om at forbeholde pladserne i instituti-onen for børn af medarbejdere fra en eller flere virksomhe-der, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Forældre kan lade barnet blive stående på en vente-liste, jf. stk. 1, efter eget ønske, selvom barnet som følge afpasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra for-ældre, hvis barn står på venteliste, fjerne barnets navn fraventelisten.«

24. I § 31, stk. 2, indsættes efter »budgetter«: », jf. dog stk.3«.

25. I § 31 indsættes som stk. 3 og 4:»Stk. 3. Midler fra puljer udmøntet af børne- og socialmi-

nisteren skal ikke indgå ved fastsættelsen af kommunens til-skud og forældrenes egenbetaling efter § 32, stk. 2, 4 og 5,§ 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte reglerom, at midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministe-ren i konkrete tilfælde skal indgå ved fastsættelsen af kom-munens tilskud og forældrenes egenbetaling efter § 32, stk.2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3.«

26. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. Er driftstilskuddet, som beregnet efter stk. 2, lave-

re end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgiftereksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i enalderssvarende daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. § 32,kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så detsvarer til dette niveau, jf. dog §§ 43 og 44.«


27. I § 36, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.3« til: »stk. 4«.

28. I § 37, stk. 2, ændres »svarer« til: »skal mindst svare«.

29. I § 40 indsættes efter »egenbetaling«: », jf. dog § 27 b,stk. 1«.

30. Efter § 45 indsættes før overskriften før § 46:

»§ 45 a. For børn, som benytter fritidshjem forud for sko-leårets begyndelse, jf. § 23, stk. 1, skal fritidshjemmet, i pe-rioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejdemed de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehave-klassen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne iden pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 4.«


»§ 78 a. Den private pasningsordnings navn fastsættes afden enkelte pasningsordning. Betegnelsen »privat pasnings-ordning« skal indgå i navnet.«

32. I overskriften til kapitel 15 indsættes efter »Tilskud«:»og krav«.

33. I § 80, stk. 1, ændres »dog stk. 2-4« til: »dog stk. 2 og 3samt § 85 a«.

34. § 80, stk. 4, ophæves.


»§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen omprivat pasning mellem forældrene og den private pasnings-ordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder ompasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b,stk. 1. Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn skal stå målmed tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det-te gælder dog ikke, hvor kommunalbestyrelsen har givet dis-pensation efter § 81 a, stk. 4, samt for fleksibel pasning, somindgår i kombinationstilbuddet efter § 85 a. Afgørelsen efter1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelse afpasningsaftalen efter stk. 1, orientere forældrene om forskel-len mellem privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtil-bud efter § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3, samt påse, atbetegnelsen »privat pasningsordning« indgår i den privatepasningsordnings navn i pasningsaftalen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gen-nem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den privatepasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den ind-gåede pasningsaftale og kravene til ordningen, jf. § 81 a, stk.1 og 2, og § 81 b, stk. 1. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når til-skuddet til privat pasning bortfalder. Kommunalbestyrelsenskal orientere forældrene om retningslinjerne inden godken-delse af pasningsaftalen efter stk. 1.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for for-ældrenes administration af ordningen mod en reduktion i til-skuddet svarende til kommunens udgifter til administratio-nen.«


»§ 81 a. Den private pasningsordning skal tilrettelægges,så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæs-sigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dag-tilbud, jf. § 8, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den en-kelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i bør-negruppens sammensætning og børnenes forskellige forud-sætninger.

4

Stk. 2. Den private pasningsordning skal endvidere tilret-telægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar ogforståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pas-ning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstæn-dighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sam-hørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 3. Kravet om at fremme børns læring gennem tryggelæringsmiljøer efter stk. 1 gælder ikke for fleksibel pasning,der indgår i kombinationstilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give dispensation frastk. 1, hvis forældrene anmoder herom, og forældrene er ar-bejdsgiver for den private passer, og den private pasning eren midlertidig ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter pe-rioden for dispensationen i op til et år ud fra den enkelte fa-milies behov. Forældrene har dog ret til dispensation imindst seks måneder.

§ 81 b. Hovedsproget i private pasningsordninger skalvære dansk, jf. dog stk. 3. Private pasningsordninger oprettetaf det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter §81, stk. 1, skal det dokumenteres, at den private passer hartilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansk-sproglige kompetencer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsenaf en pasningsaftale efter § 81, stk. 1, i helt særlige tilfældebeslutte, at hovedsproget kan være et andet end dansk, så-fremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konse-kvenser.«


»Kapitel 15 a

Kombinationstilbud

§ 85 a. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbydeforældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbe-hov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åb-ningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i etdagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning, jf. stk. 2-4. Det-te gælder dog ikke for forældre med børn, som er optaget iet sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timerom ugen, jf. § 11, stk. 8. Reglerne for tilskud til privat pas-ning efter §§ 80-85, jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a,stk. 3, gælder tillige for fleksibel pasning.

Stk. 2. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives tilforældre, hvis begge forældres beskæftigelse medfører etdokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dag-tilbuddenes almindelige åbningstid.

Stk. 3. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til enenlig forsørger, hvis dennes beskæftigelse medfører et doku-menteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kombina-tionstilbuddet ud fra familiens dokumenterede pasningsbe-hov. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige,hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alders-svarende dagtilbud. Den fleksible pasning skal udgøremindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Det tidsmæssige

omfang af deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksiblepasning skal opgøres over en periode på mindst fire uger.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.«

38. I § 87, stk. 1, nr. 4, ændres »landet« til: »riget«.

39. I § 88, stk. 1, 2. pkt., ændres »tre tilskud til samme hus-stand« til: »tilskud til tre børn pr. husstand«.

40. I § 88, stk. 3, 1. pkt., ændres »én samlet« til: »en«, ogefter »maksimalt 1 år« indsættes: », jf. stk. 4«.

41. I § 88 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i

to og må samlet set ikke overstige den fastsatte maksimums-periode, jf. stk. 3. Ved opdeling af tilskudsperioden efter 1.pkt., kan perioden deles mellem barnets forældre, hvis beg-ge forældre har ret til ydelser, jf. § 2, stk. 2, og opfylder be-tingelserne i § 87.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23.august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.december 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 40, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:»For børn omfattet af § 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter

skolefritidsordningen forud for skoleårets begyndelse, skalskolefritidsordningen, i perioden indtil undervisningspligtenindtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, derarbejdes med i børnehaveklassen, jf. § 11, stk. 2, eller te-maerne i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §8, stk. 4.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 1. juni 2018.Stk. 3. § 1, nr. 22, 23 og 29, træder i kraft den 1. januar

2019.Stk. 4. § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for privatinstitu-

tioner, som er godkendt inden lovens ikrafttræden, medmin-dre privatinstitutionen og kommunen aftaler det. For sådan-ne privatinstitutioner finder de hidtil gældende godkendel-seskriterier anvendelse.

Stk. 5. § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for private pas-ningsordninger, som har fået tilladelse af kommunalbesty-relsen efter dagtilbudslovens § 78, stk. 1, før lovens ikraft-træden.

Stk. 6. § 1, nr. 33-41, finder ikke anvendelse for aftalerom tilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne børnsamt tilskud til privat pasning, som ydes i kombination meden plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4,der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftalerfinder de hidtil gældende regler anvendelse.

5

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse1. Lovforslagets indledning2. Lovforslagets baggrund3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Styrket kvalitet i dagtilbud3.1.1. Bedre sammenhænge i kommunens indsats for de 0-6 årige

3.1.1.1. Gældende ret3.1.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2. Justering af formålsbestemmelsen3.1.2.1. Gældende ret3.1.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3. En styrket pædagogisk plan3.1.3.1. Gældende ret3.1.3.2. Forslag til en styrket pædagogisk læreplan m.v.3.1.3.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.1.3.4. Den foreslåede ordning

3.1.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil undervisningspligten indtræder3.1.4.1. Gældende ret3.1.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.1.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger3.1.5.1. Gældende ret3.1.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.1.5.3. Den foreslåede ordning

3.2. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre3.2.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser

3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud3.2.3.1. Gældende ret3.2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.4. Bedre vilkår for private leverandører3.2.4.1. Ændrede godkendelseskriterier

3.2.4.1.1. Gældende ret3.2.4.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.4.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.4.2. Justering af driftstilskud3.2.4.2.1. Gældende ret3.2.4.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.4.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.4.3. Justering af bygningstilskud3.2.4.3.1. Gældende ret3.2.4.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.4.3.3. Den foreslåede ordning

6

3.2.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider3.2.5.1. Gældende ret3.2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser3.2.5.3. Den foreslåede ordning

3.2.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn3.2.6.1. Gældende ret3.2.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelse3.2.6.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfatttende skema

1. Lovforslagets indledning

I Danmark går stort set alle børn mellem 0-6 år i dagpleje,vuggestue eller børnehave hver dag. Det giver dagtilbudde-ne en unik rolle i forhold til at understøtte alle børns gene-relle trivsel og udvikling. Forskning peger derudover på, atdagtilbud af høj kvalitet har en markant positiv betydningfor især børn fra hjem, hvor forældrene ikke i tilstrækkeliggrad kan stimulere og støtte børnene. Gode dagtilbud bidra-ger derfor til, at flere børn får et liv, hvor de har mulighedfor at forfølge deres mål og drømme. Herudover spiller dag-tilbuddene en væsentlig rolle, når det handler om at skaberammer for et godt familieliv, hvor forældre kan få familie-og arbejdslivet til at gå op i en højere enhed.

Lovforslaget består overordnet set af to dele, hvor den enedel omhandler forslag, der skal styrke kvaliteten i dagtilbud-dene, mens den anden del vedrører forslag, der skal øgefleksibiliteten for forældre med børn i dagtilbud.

Som led i at styrke kvaliteten i dagtilbud foreslås det blandtandet, at der fastsættes en ny lovgivningsmæssig ramme forden pædagogiske læreplan i dagtilbud. Den nye ramme skalskabe en fælles retning for dagtilbuddenes arbejde, hvor ud-gangspunktet for arbejdet er trygge og stimulerende pæda-gogiske læringsmiljøer for alle børn. Det enkelte dagtilbudskal tage udgangspunkt i den nye ramme, når de udarbejderderes egen pædagogiske læreplan, som skal tilpasses dekonkrete børn og forældre samt personalet i dagtilbuddet.

Forslaget tager udgangspunkt i et forslag til en styrket pæda-gogisk læreplan, som er udviklet i tæt samarbejde med prak-tikere, forskere og de centrale interessenter, jf. afsnit 3.1.3.2.Som en del af den nye ramme for den pædagogiske læreplanforeslås det blandt andet, at der fastsættes et fælles pædago-gisk grundlag, som skal udgøre det fundament, der stås på iarbejdet med den pædagogiske læreplan og børns læring idagtilbud i Danmark. Som led heri foreslås det fastsat, atdagtilbuddene gennem hele dagen skal etablere et pædago-gisk læringsmiljø, der med udgangspunkt i de seks pædago-giske læreplanstemaer og dermed den brede læringsforståel-se understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det foreslås endvidere, at evalueringen af den pædagogiskelæreplan blandt andet skal forholde sig til sammenhængenmellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og bør-nenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, ligesom detforeslås, at lederen har ansvar for at etablere en evaluerings-kultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere detpædagogiske læringsmiljø.

Herudover foreslås det, at der fastsættes krav om, at der ifritidshjem og SFO skal arbejdes med de pædagogiske lære-planstemaer eller de kompetenceområder, der arbejdes med ibørnehaveklassen i den periode, hvor børn slutter i børneha-ven og frem til, at de begynder i skole. Endelig foreslås det,at der indføres krav om, at private pasningsordninger skaltilrettelægges, så de fremmer børns læring gennem tryggelæringsmiljøer.

Som led i at øge fleksibiliteten for forældre foreslås detblandt andet, at forældre, som afholder fravær efter barsels-loven, får mulighed for at få en deltidsplads 30 timer omugen i et dagtilbud til børn i husstanden. Det foreslås endvi-dere, at forældre med skæve arbejdstider får bedre mulighe-der for at få passet deres børn uden for dagtilbuddenes al-mindelige åbningstider, idet de gives mulighed for et kombi-nationstilbud i form af en plads i et dagtilbud og et tilskud tilfleksibel pasning.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte på finansloven for2017 en ramme på i alt 580 mio. kr. over fire år til at udviklede danske dagtilbud og øge det enkelte barns trivsel og læ-ring. Herudover er der prioriteret 120 millioner kroner årligtfra 2021 og frem.

På den baggrund præsenterede regeringen den 27. april 2017udspillet ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesska-bet”, som indeholder regeringens bud på udmøntning af denøkonomiske ramme. Udspillet har fokus på at styrke kvalite-ten i dagtilbud og skabe øget fleksibilitet og frit valg forbørnefamilierne.

Efter indledende forhandlinger mellem regeringen og DanskFolkeparti blev der på baggrund af udspillet den 9. juni 2017

7

indgået en bred politisk aftale om ”Stærke dagtilbud – allebørn skal med i fællesskabet” mellem regeringen, DanskFolkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte de dele afden politiske aftale, som kræver lovændring. Det gælderblandt andet en række af de initiativer, som vedrører aftalensto fokusområder om styrket kvalitet i dagtilbud og øget flek-sibilitet for forældre. Øvrige dele af aftalen udmøntes viabekendtgørelse, puljer, inspirationsmaterialer, kampagnerm.v. Aftalens initiativer skal dog ses i en sammenhæng,hvor lovgivningsinitiativerne skaber en klar retning for dag-tilbuddene og giver forældre nye muligheder, og hvor de øv-rige initiativer på forskellig vis bidrager til at understøtteimplementering af lovgivningsinitiativerne.

Aftalen bygger på en grundlæggende forståelse af, at derskal gøres en indsats for at fastholde, men også udvikle, destyrker, som er fundamentet for familier og dagtilbud ogsamtidig støtte der, hvor der er størst udfordringer.

Derfor lægger aftalen op til at:1. Styrke fleksibiliteten for børnefamilierne, så de får me-

re frit valg, kan vælge at bruge mere tid sammen ogkan opnå en bedre balance mellem familie- og arbejds-liv. Samtidig skal det være tydeligere for børnefamili-erne, hvilke tilbud de kan vælge imellem, og hvad til-buddene indeholder.

2. Understøtte en varig og reel forandring for børn fra alledele af landet og på tværs af store og små kommunerved at sikre en fælles og tydelig retning i forhold til atskabe gode, trygge og udviklende pædagogiske læ-ringsmiljøer for alle børn. Det skal sikre, at den dagligeindsats i dagtilbuddene bidrager med mest mulig triv-sel, læring og udvikling for alle børn og sikre et sam-menhængende børneliv med bedre overgange mellemeksempelvis hjem og dagtilbud samt dagtilbud og sko-le. Rygraden i initiativerne er den styrkede pædagogi-ske læreplan.

3. Støtte det pædagogiske personale og ledelsen i imple-menteringen af den pædagogiske læreplan gennemkompetenceløft og vejledende materialer og sikre, at defår lettere adgang til god viden om f.eks. tilrettelæggel-sen af gode læringsmiljøer for børnene, det gode foræl-dresamarbejde og samarbejdet med andre faglighedersom f.eks. sundhedsplejerskerne.

Aftalepartierne er enige om, at der fra stat, kommuner og re-gioner herudover ikke skal indføres yderligere dokumentati-onskrav, registreringer og procedurer m.v. i dagtilbuddene,som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiskelæreplan. I den forbindelse er det væsentligt, at der foretagesen vurdering af, i hvilket omfang nye tiltag f.eks. understøt-ter dialogen mellem dagtilbuddet og forvaltningen, det pæ-dagogiske tilsyn eller lignende og derigennem bidrager tilkvalitetsudviklingen i dagtilbuddene til glæde for børn, for-ældre og personale.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Styrket kvalitet i dagtilbud

3.1.1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige

3.1.1.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni2016 med senere ændringer har kommunalbestyrelsen an-svaret for dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud og andre social-pædagogiske fritidstilbud. Det følger af stk. 2, at kommunal-bestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens målog rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. ikommunen. Efter stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sikre, atdag-, fritids-og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningenaf kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk.2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af17. august 2017 med senere ændringer, og at tilbuddenemedvirker til at skabe indbyrdes sammenhæng mellem til-buddene efter denne lov og andre relevante love og yde sær-lig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov her-for.

Det følger videre af dagtilbudslovens § 3, stk. 4, at kommu-nalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fri-tids- og klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskudtil privat pasning samt tilskud til pasning af egne børn.

3.1.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det fremgår af aftalen om ”Stærke dagtilbud – alle børn skalmed i fællesskabet”, at der er behov for at skabe en større ogmere tydelig sammenhæng og kontinuitet i 0-6-årige børnsliv. Som led heri er det væsentligt, at kommunalbestyrelsenfastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem dele af denkommunale forvaltning og øvrige tilbud, herunder for vide-regivelse af relevante oplysninger om børn, når de f.eks.overgår fra hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstil-bud og skole. Retningslinjerne skal fungere som et pejle-mærke for de fagprofessionelles arbejde, så samarbejdetsker på baggrund af de politisk vedtagne retningslinjer.

Der er med dagtilbudsaftalen nedsat et tværministerielt ud-valg, der med inddragelse af KL og andre relevante interes-senter og eksperter skal komme med forslag til, hvordan dermest hensigtsmæssigt, smidigt og ubureaukratisk og medinddragelse af forældrene kan samles og videreformidles re-levant information i forhold til det videre pædagogiske ogtværfaglige samarbejde fra hjem (herunder sundhedsplejen)til dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud/skole for at ska-be en større sammenhæng i indsatsen omkring barnet.

Det er ministeriets vurdering, at en samlet formidling afkommunens rammer, retningslinjer m.v. for dagtilbudsområ-det gør det lettere for forældre og fagprofessionelle at finderelevante oplysninger samt opnå kendskab til kommunensrammer, prioriterede indsatser, retningslinjer, frister m.v. pådagtilbudsområdet.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

8

Det foreslås i § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt § 3 a i dagtil-budsloven, som alene regulerer kommunalbestyrelsens an-svar og forpligtelser i relation til dagtilbuddene. Med forsla-get fastsættes kommunalbestyrelsens ansvar og forpligtelseri relation til dagtilbuddene således i særskilt bestemmelse.Som en konsekvens af forslaget vil § 3 i dagtilbudslovenfremover alene regulere kommunens ansvar og forpligtelse iforhold til fritidshjem og klubtilbud.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-tilbuddene.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen skal fastsætteog offentliggøre kommunens rammer for dagtilbuddene,herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Detforeslås videre, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at defastsatte rammer og eventuelt prioriterede indsatser medvir-ker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger afdagtilbudsloven og til udmøntningen af kommunens sam-menhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialservice.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen ikke længereskal fastsætte mål for dagtilbuddene. Forslaget skal ses isammenhæng med forslaget om, at ministeren foreslås at fåbemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte fåbrede pædagogiske mål for sammenhængen mellem lærings-miljøet og børns læring, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, samt for-målsbestemmelsen for hele dagtilbudsloven og den specifik-ke formålsbestemmelse for dagtilbuddene, jf. lovforslagets§ 1, nr. 6, der sætter retningen for området. Det foreslås vi-dere, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjerfor samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolesamt retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og an-dre relevante aktører, herunder sundhedsplejen, samt for vi-deregivelse af relevante oplysninger om barnet, når barnetovergår fra et tilbud til et andet.

Det foreslås, at dagtilbuddene, som det i dag følger af dagtil-budsloven, skal medvirke til at yde særlig støtte til de børn idagtilbud, der har behov herfor.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen skal sikre, atder hvert andet år sker en politisk drøftelse af udviklingenpå dagtilbudsområdet med udgangspunkt i, hvordan kom-munens rammer og eventuelle prioriterede indsatser bidra-ger til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger afdagtilbudsloven. Den politiske drøftelse af udviklingen påområdet kan finde sted i det relevante udvalg i kommunen.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen beslutter, om der imedfør af drøftelsen skal iværksættes tiltag, som kan under-støtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etableringaf pædagogiske læringsmiljøer for børn, der fremmer børnstrivsel, læring, udvikling og dannelse.

Herudover foreslås det, at det gældende krav i dagtilbudslo-ven om, at kommunalbestyrelsens skal offentliggøre enoversigt over dagtilbuddene i kommunen herunder satser fortilskud til privat pasning og pasning af egne børn, viderefø-

res. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen et samletsted på kommunens hjemmeside eller andet let tilgængeligtsted for borgerne skal offentliggøre de fastsatte rammer ogretningslinjer efter den foreslåede § 3 a, stk. 2 og 3, oversig-ten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til pri-vat pasning og pasning af egne børn m.v.

3.1.2. Justering af formålsbestemmelsen for dagtilbud


Det følger af dagtilbudslovens § 7, stk. 1, at børn i dagtilbudskal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, somfremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Efter dagtilbudslovens § 7, stk. 2, skal dagtilbud i samarbej-de med forældrene give børn omsorg og understøtte det en-kelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til,at børn får en god og tryg opvækst. Det følger af stk. 3, atdagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompe-tencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagteaktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforsk-ning og erfaring.

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar ogforståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidra-ge til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå iforpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integra-tion i det danske samfund, jf. § 7, stk. 4, i dagtilbudsloven.

Efter dagtilbudslovens § 7, stk. 5, skal dagtilbud i samarbej-de med forældrene sikre en god overgang til skolen ved atudvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lys-ten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerneskabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstil-bud.


Dagtilbudslovens formålsbestemmelse for dagtilbud fastsæt-ter dagtilbuddenes primære opgaver. Som følge af aftalenom ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”,skal der fastsættes en ny lovgivningsmæssig ramme for ar-bejdet med den pædagogiske læreplan i dagtilbud, hvor denpædagogiske læreplan udgør rammen for dagtilbuddets ar-bejde med pædagogiske læringsmiljøer, der understøtterbørns trivsel og læring, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det er ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt atjustere formålsbestemmelsen, så der er sammenhæng mel-lem formål og indhold i dagtilbuddet.


Det foreslås i § 1, nr. 6, at ændre dagtilbudslovens § 7, somfastsætter formålet for dagtilbuddene.

Det foreslås, at formålsbestemmelsen udformes, så der ska-bes sammenhæng til den nye ramme for den pædagogiskelæreplan i dagtilbud. Det foreslås i relation hertil, at det fast-sættes, at dagtilbuddene skal fremme børns trivsel, læring,

9

udvikling og dannelse gennem trygge pædagogiske lærings-miljøer. For at understrege legens betydning og barndom-mens værdi i sig selv, hvor der med sidstnævnte blandt an-det forstås, at barnets liv her og nu er af central betydning,foreslås det at indskrive i formålsbestemmelsen for dagtil-bud, at legen er grundlæggende, og at der skal tages ud-gangspunkt i et børneperspektiv.

Det foreslås videre, at det fastsættes i formålsbestemmelsen,at dagtilbud og forældre i samarbejde skal sikre børn en godovergang fra hjem til dagtilbud samt mellem dagtilbud.

3.1.3. En styrket pædagogisk læreplan


Det følger af dagtilbudslovens § 6, stk. 1, at lederen af detenkelte kommunale dagtilbud har den pædagogiske og ad-ministrative ledelse af dagtilbuddet, hvor lederen er ansvar-lig for sit arbejde over for kommunalbestyrelsen.

Efter dagtilbudslovens § 8 skal alle dagtilbud udarbejde enskriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring ogudvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pæ-dagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppenssammensætning. Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 2,at den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddetsmål for børnenes læring inden for temaerne: 1) Alsidig per-sonlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig ud-vikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænome-ner og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Efter dagtilbudslovens § 8, stk. 3 og 4, skal den pædagogi-ske læreplan beskrive relevante pædagogiske metoder ogaktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og for hvordanlæreplanen evalueres. Det skal ligeledes fremgå af den pæ-dagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder,aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættesfor børn med særlige behov.

Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 5, at det skal fremgåaf den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godtbørnemiljø, bliver en integreret del af det pædagogiske ar-bejde, hvor børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv,og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages underhensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Den pædagogiske læreplan udarbejdes, jf. dagtilbudslovens§ 8, stk. 6, samlet for alle dagplejehjem eller distrikter til-knyttet den kommunale dagpleje.

Lederen af dagtilbuddet er, jf. dagtilbudslovens § 9, stk. 1,ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiskelæreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentligeændringer i dagtilbuddet eller evalueringen tilsiger dette.Lederen af dagtilbuddet er ligeledes, jf. dagtilbudslovens§ 9, stk. 2, ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan eva-lueres mindst hvert andet år, ligesom lederen er ansvarlig for

at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og akti-viteter fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for deseks læreplanstemaer.

Lederen af dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 9, stk. 3,inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringenaf og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læ-replan, jf. dagtilbudslovens § 10, stk. 1. Kommunalbestyrel-sen skal, jf. dagtilbudslovens § 10, stk. 2, mindst hvert andetår drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner.Kommunalbestyrelsen skal efter stk. 2, 2. pkt. på baggrundaf drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anled-ning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

3.1.3.2. Forslag til en styrket pædagogisk læreplan m.v.

I det tidligere Ministerium for Børn, Undervisning og Lige-stilling blev der i marts 2016 nedsat en mastergruppe bestå-ende af blandt andre repræsentanter fra KL, Børne- og Ung-domspædagogernes Landsforbund (BUPL), BUPL’s leder-forening, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), FOA- Fagog Arbejde, Daginstitutionernes Landsforening (DLO) ogForældrenes Landsorganisation (FOLA). Mastergruppen fiktil opgave at komme med et forslag til en ny lovgivnings-mæssig ramme for en styrket pædagogisk læreplan. Master-gruppen afleverede et forslag hertil i maj 2016.

Som en del af mastergruppens arbejde blev der formuleret etforslag til et pædagogisk grundlag for arbejdet med den pæ-dagogiske læreplan og dermed børns læring. Fra lovgiversside har det hidtil ikke været nærmere beskrevet, hvad derkendetegner arbejdet med børns trivsel og læring i danskedagtilbud. Mastergruppen fandt på den baggrund, at der varbehov for at beskrive et pædagogisk grundlag, som blandtandet folder ud, hvad det er for et børnesyn og en lærings-forståelse, arbejdet i dagtilbuddene bygger på, og som skaludgøre fundamentet i arbejdet med den pædagogiske lære-plan og børns læring i alle dagtilbud i Danmark.

Mastergruppens forslag til pædagogisk grundlag er baseretpå et bredt læringsbegreb, hvor børnene er medskabere afegen læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædago-giske personale og ledelse har ansvaret for at organisere ogetablere. Det pædagogiske personale har et ansvar for atstøtte, guide og udfordre børnene, både når der er tale ombørne- og vokseninitierede aktiviteter, samt ved spontane ogplanlagte situationer i form af leg, aktiviteter og rutiner.

Det fælles pædagogiske grundlag sætter for første gang ordpå, hvad der kendetegner arbejdet i danske dagtilbud medbørns trivsel og læring. Det handler blandt andet om:– Synet på barnet, hvor det at være barn har værdi i sig

selv, og hvor børn ikke alene skal forberedes på at blivevoksne.

– Børnenes perspektiv og stemme, hvor børn på f.eks. 2 årog 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten påen dannelsesproces og demokratisk forståelse.

10

– Trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer,som ikke kun er to timer om formiddagen med pædago-gisk tilrettelagte aktiviteter. Det pædagogiske lærings-miljø skal være til stede hele dagen såvel ved modtagel-sen af barnet, under bleskiftet, ved frokosten og vedplanlagte forløb. Det pædagogiske læringsmiljø skalblandt andet give barnet mulighed for at eksperimentereog bruge fantasien, lege forskellige og udviklende legesamt udvikle og bruge både emotionelle, sociale og kog-nitive kompetencer.

– Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgå-ende del af et dagtilbud. Legen er grundlæggende forbørns sociale og personlige læring og udvikling, og le-gen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nys-gerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættesfor, at alle børn kan være med og for, at legen udviklersig positivt for alle børn.

– Læring skal forstås bredt, hvilket afspejles i en lærings-forståelse, der omhandler både emotionelle, sociale,kropslige og kognitive kompetencer, hvilket også afspej-les i de seks læreplanstemaer. Den brede læringsforståel-se er ligeledes afspejlet i, at læring sker f.eks. med leg,relationer, udforskning af naturen og ved i dialogen atblive udfordret af personale og andre børn.

– Børnefællesskaber. Al leg, dannelse og læring sker i bør-nefællesskaber, som det pædagogiske personale sætterrammerne for. Relationer og venskaber er afgørende,hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabetog blive respekteret og lyttet til.

– Et godt forældresamarbejde, som ikke alene handler omsociale arrangementer, men hvor der også er fokus på,hvordan dagtilbud og forældre sammen kan arbejde medat skabe den bedste trivsel og læring for barnet og børne-gruppen – på tværs af dagtilbud og hjem. Forældresam-arbejde skal være differentieret og tilpasset den enkeltefamilie.

– Børn i udsatte positioner. Stærke pædagogiske lærings-miljøer kan gøre en positiv forskel for særligt børn i ud-satte positioner. Alle børn har krav på at blive udfordretog mødt med positive forventninger. Der skal derfor væ-re fokus på inkluderende fællesskaber og pædagogiskelæringsmiljøer, der udfordrer og understøtter udsattebørns læring.

– Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng be-tyder ikke, at dagtilbud og skole skal være det samme.Sammenhæng handler blandt andet om et tæt samarbej-de mellem dagtilbud og skole, at dagtilbuddene skal un-derstøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner,nysgerrighed, mod på at forsøge og fejle, lære og virke-lyst, og at skolen er parat til børnene.

Den styrkede pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredtlæringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i atskabe pædagogiske læringsmiljøer for og sammen med bør-nene. Det er hensigten, at legen og den legende tilgang tillæring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt detpædagogiske personales viden om at fremme læring og ud-

vikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, som bar-net indgår i.

Med udgangspunkt i det brede læringsbegreb anbefaledemastergruppen at fastholde de nuværende seks læreplanste-maer, hvor både børnenes kropslige, følelsesmæssige, socia-le og kognitive udvikling indgår. Mastegruppen understre-gede i den sammenhæng, at de seks læreplanstemaer skalforstås som en helhed i forhold til arbejdet med børns læringog udvikling, hvor den tematiske opdeling har til hensigt atunderstøtte, at dagtilbuddene har fokus på alle læreplanste-maer, og dermed sikrer et nuanceret og helhedsorienteretperspektiv på børns trivsel, læring og udvikling.

Mastergruppen anbefalede også at styrke dagtilbuddenesevalueringskultur. Det blev understreget, at en systematiskog udviklende evalueringskultur, hvor det pædagogiske per-sonale og ledelse løbende foretager pædagogisk dokumenta-tion og evaluerer sammenhængen mellem det pædagogiskelæringsmiljø og børnenes trivsel, læring og udvikling, er af-gørende for udviklingen af kvaliteten af den pædagogiskepraksis.

Behov, muligheder og udfordringer hos børnegruppe, perso-nale, forældre og samfund ændrer sig, og derfor er det vig-tigt, at der hele tiden er et evaluerende blik på praksis, såden pædagogiske praksis ændres i samklang med det. Det eri den forbindelse centralt, at evaluering er en integreret delaf den pædagogiske praksis, og at man i den forbindelse for-holder sig til, hvilke dokumentations- og evalueringsformer,der bedst fastholder og vurderer den pædagogiske praksis,man ønsker at belyse i evalueringen. Den pædagogiske do-kumentation kan f.eks. være praksisfortællinger, fotos, ob-servationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer,børneinterviews m.v.

Målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene ogen meningsfuld og udviklende feedback til personalet. Eva-lueringskulturen skal afspejle en balance mellem de ressour-cer, der bruges på at dokumentere og evaluere på den ene si-de, og på den anden side det udbytte deltagerne i evaluerin-gen får. En oplevelse af at producere meningsløs dokumen-tation og unyttige evalueringer bidrager negativt til fremti-dig gennemførsel af dokumentations- og evalueringsaktivi-teter.

Mastergruppen anbefalede herudover at skabe en klar ogfælles retning for arbejdet i dagtilbuddene ved, at der blevudarbejdet brede fælles pædagogiske mål for sammenhæn-gen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring,samt at indholdet i de seks læreplanstemaer blev foldet ud.Herudover anbefalede mastergruppen, at titlerne på lære-planstemaerne blev revideret, så de i højere grad afspejler denye indholdsbeskrivelser.

Mastergruppen understregede, at den pædagogiske læreplaner et pædagogisk redskab, der skal understøtte det pædago-giske personales og ledelsens arbejde med at skabe godepædagogiske læringsmiljøer for børnene.

11

På baggrund af mastergruppens arbejde og anbefalinger i’Master for en styrket pædagogisk læreplan - Pædagogiskgrundlag og ramme for det videre arbejde med læreplanste-maer og få brede pædagogiske læringsmål’ blev der nedsatseks arbejdsgrupper – svarende til de seks læreplanstemaer.Arbejdsgrupperne var sammensat af pædagogiske praktikereog forskere med viden inden for området, og hovedparten afmedlemmerne var udpeget af interessenterne på området.

De seks arbejdsgrupper udarbejdede i efteråret 2016 i hen-hold til anbefalingerne fra mastergruppen forslag til ind-holdsbeskrivelser af de seks læreplanstemaer. Herudoverudarbejdede arbejdsgrupperne forslag til to brede pædagogi-ske mål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø skal under-støtte i forhold til børns læring for hvert læreplanstema, lige-som arbejdsgrupperne foreslog at justere titlerne på fem afde seks læreplanstemaer.

Det var lagt ud til arbejdsgrupperne at indstille, hvorvidt depædagogiske mål skulle differentieres på aldersgrupperne0-2 år og 3-5 år, eller der skulle fastsættes mål for hele al-dersgruppen 0-5 år. Alle seks arbejdsgrupper indstillede, atder blev fastsat mål for aldersgruppen 0-5 år, hvorefter detblev understreget, at det pædagogiske læringsmiljø lokalt idet enkelte dagtilbud skal tilrettelægges og differentieres påbaggrund af de forskellige behov, der knytter sig til de to al-dersgrupper. Det blev ligeledes anbefalet, at der udvikles in-spirationsmaterialer, der kan understøtte dette arbejde.

Arbejdsgrupperne afleverede deres forslag til ramme for enstyrket pædagogisk læreplan til børne- og socialministerenved udgangen af 2016.


Partierne bag aftalen om ”Stærke dagtilbud – alle børn skalmed i fællesskabet” er enige om, at den pædagogiske lære-plan i dagtilbud skal styrkes, så den pædagogiske læreplanbliver et endnu mere brugbart redskab for det pædagogiskepersonale i udviklingen af den pædagogiske praksis og ar-bejdet med børns læring.

Den reviderede lovgivningsmæssige ramme for en styrketpædagogisk læreplan har til formål at skabe en klar retningog et fælles sprog for arbejdet med børns læring i dagtilbud,som på samme tid skaber plads til lokal udfoldelse og moti-verer til styrket faglig refleksion i dagtilbuddene. Aftalepar-tierne er enige om, at den nye lovgivningsmæssige rammefor den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pæda-gogiske arbejde med børns læring i dagtilbuddet. Det er der-for ikke hensigten, at staten og kommunerne som udgangs-punkt skal pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerendelæreplaner, mål eller koncepter, der ikke er i tråd med ellerrækker ud over den pædagogiske læreplan, som dagtilbud-dene lokalt udarbejder på baggrund af dagtilbudsloven ogmed udgangspunkt i den konkrete børnegruppe, forældre-gruppe, fysiske forhold m.v.

Aftalepartierne vurderer også, at samarbejdet mellem dagtil-bud og forældre om børns læring er vigtigt. Der er i dag stor

opmærksomhed omkring dagtilbuddets betydning i forholdtil at understøtte børnenes trivsel og læring i dagtilbuddet ogskabe forudsætningerne for, at barnet får et godt skoleliv.Det er samtidig vurderingen, at dagtilbuddene ikke kan løftedenne opgave alene. Forskning har dokumenteret, at et godt,trygt og stimulerende hjemligt miljø udgør det vigtigste ele-ment i forhold til barnets trivsel og læring. Hvis alle børnskal have mulighed for at klare sig godt i livet, herunder ik-ke mindst børn i udsatte positioner, er det vigtigt, at foræl-dresamarbejde i dagtilbud ikke kun handler om sociale ar-rangementer, men at dagtilbuddets samarbejde med foræl-drene også handler om at fremme børns trivsel og læring påtværs af dagtilbud og hjem.

I den sammenhæng er det efter ministeriets vurdering vig-tigt, at både forældre og dagtilbud har et gensidigt ansvar forat deltage i et konkret og konstruktivt samarbejde om bådedet enkelte barn og børnegruppens trivsel og læring. Dette eromsat i et forslag om at styrke forældrebestyrelsens mini-mumskompetencer samt i et forslag om, at dagtilbuddet somen del af arbejdet med den pædagogiske læreplan skal for-holde sig til, hvordan de samarbejder med forældrene ombarnets læring.

Herudover er sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbudog skole centralt for, at børn får en god start i skolen.

Flere undersøgelser peger således på, at en vellykket over-gang fra dagtilbud til skole er vigtig for børnenes trivsel ogvidere forløb i skolen. Børnene skal tage afsked med dekendte rammer og voksne og sige goddag til nye. Det er der-for centralt, at dagtilbud og skole i samarbejde formår at gø-re barnets overgang så let og oplyst som muligt, så børneneoplever en sammenhæng mellem at gå i børnehave og i bør-nehaveklasse.

Der er i dag mange kommuner, der arbejder målrettet med atforberede de ældste børn i børnehaven på det kommendeskoleliv. Dette sker blandt andet ved at etablere såkaldte’store-grupper’ for de ældste børn i børnehaven, besøge sko-lefritidsordning (SFO) og skole og få besøg fra skolen, såbørnene ad den vej bliver bedst muligt rustet til at mestre denye udfordringer, som de møder i skolen. Aftalepartierneønsker derfor at styrke overgangen ved at der indføres etlovkrav om, at dagtilbuddene skal understøtte, at de ældstebørn i børnehaven rustes bedst muligt til det kommende sko-leliv.

Det er ministeriets vurdering, at den nye ramme for den pæ-dagogiske læreplan giver en klarere retning for arbejdet medbørns læring og trivsel, samtidig med at den giver et lokaltfagligt råderum. Derudover sætter rammen også retning forarbejdet med børn i udsatte positioner, forældre, overgangeog lokalsamfund.

Det bemærkes, at der som en del af den politiske aftale om"Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet" er af-talt, at der skal udvikles og igangsættes forskellige under-støttende tiltag, herunder at den styrkede pædagogiske lære-

12

plan indarbejdes på grunduddannelserne, et kompetenceløftaf ledere, faglige fyrtårne og dagplejere, en forbedret prakti-kerportal emu.dk og en række forskellige inspirationsmate-rialer til praksis, herunder f.eks. videoer, dialogkort, publi-kationer, apps, e-læring m.v., der kan inspirere til kortere el-ler længere pædagogiske forløb, faglig refleksion samt ud-vikling af den pædagogiske praksis.

Der er endvidere som led i aftalen nedsat en arbejdsgruppebestående af relevante aktører, videnspersoner og eksperterfra sektoren. Arbejdsgruppen skal give forslag til, hvordanman sikrer, at dokumentationen af og i det pædagogiske ar-bejde på dagtilbudsområdet er meningsfuld og har et be-grænset ressourcetræk. Konkret udarbejder arbejdsgruppenforslag til et katalog, der skal sikre, at man lokalt gør sigkonkrete overvejelser om formål, anvendelse, tidsforbrug oglokal organisering og tilrettelæggelse af dokumentation i detpædagogiske arbejde. Produkterne skal efterfølgende afprø-ves i en række kommuner og evalueres med henblik på etsamlet inspirationsmateriale til andre dagtilbud og kommu-ner inden udgangen af 2018.


Det foreslås i § 1, nr. 7, at dagtilbudslovens § 8 affattes påny.

Det foreslås, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pæ-dagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år ogfor børnegruppen i alderen 3 år og frem til skolestart. Detforeslås, at hvis det enkelte dagtilbud har organiseret børne-ne i andre aldersgrupper, udarbejdes den pædagogiske lære-plan på baggrund af disse. Det foreslås desuden, at daginsti-tutioner med flere enheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, skaludarbejde den pædagogiske læreplan, så der tages højde forbørnegruppernes sammensætning og børnenes forskelligeforudsætninger i de enkelte enheder.

Det foreslås, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdesmed udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag, seks læ-replanstemaer samt pædagogiske mål for sammenhængenmellem læringsmiljøet og børns læring, jf. afsnit 3.1.3.2.

Det foreslås, at det skal fremgå af den pædagogiske lære-plan, hvordan det enkelte dagtilbud etablerer et pædagogisklæringsmiljø, der hele dagen med leg, rutiner, vokseninitie-rede pædagogiske aktiviteter m.v. giver børnene mulighedfor at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det foreslås, at dagtilbudslovens krav om, at det enkeltedagtilbud lokalt skal opstille mål for børns læring for hvertaf de seks læreplanstemaer, samt at dagtilbuddet skal beskri-ve de relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, deriværksættes for at nå målene, ophæves. Det foreslås, at dag-tilbuddene fremadrettet skal etablere pædagogiske lærings-miljøer hele dagen, og at dagtilbuddene vil skulle udarbejdeden pædagogiske læreplan inden for rammerne af de bredepædagogiske læringsmål, der foreslås fastsat på bekendtgø-relsesniveau, jf. den foreslåede § 8, stk. 9.

Det foreslås, at det skal fremgå af den pædagogiske lære-plan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddettilrettelægges, så det inddrager hensyn til børnenes perspek-tiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sam-mensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Det foreslås, at arbejdet med børns læring skal tage ud-gangspunkt i et bredt læringsbegreb, der understøtter børnskropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitivelæring. Det foreslås i forlængelse heraf at fastholde de nu-værende seks læreplanstemaer, som afspejler det brede læ-ringsbegreb, men at revidere titlen på fem af de seks lære-planstemaer. Det foreslås således, at titlen på læreplanstemanr. 1 ’Alsidig personlig udvikling’ fastholdes, men at de re-sterende fem læreplanstitler revideres.

I forlængelse heraf foreslås det, at det skal fremgå af denpædagogiske læreplan i det enkelte dagtilbud, hvordan detpædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læringinden for og på tværs af følgende temaer:1) Alsidig personlig udvikling.2) Social udvikling.3) Kommunikation og sprog.4) Krop, sanser og bevægelse.5) Natur, udeliv og science.6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Det foreslås, at det pædagogiske arbejde med pædagogiskelæringsmiljøer og børns læring skal ske inden for og påtværs af de seks læreplanstemaer, idet det er afgørende, at deenkelte læreplanstemaer ikke ses og forstås isoleret, men sesi sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer, hvor det gi-ver mening.

Det foreslås videre, at det pædagogiske læringsmiljø i dag-tilbud skal tilrettelægges, så det tager højde for børn i udsat-te positioner, så deres trivsel, læring og udvikling og dannel-se understøttes.

Det foreslås, at dagtilbuddets samarbejde med forældre ogsåskal have fokus på børns læring, så forældresamarbejdet ik-ke alene har et socialt formål, men også handler om, hvor-dan dagtilbud og forældre kan samarbejde om børns læringpå tværs af dagtilbud og hjem. Det foreslås videre, at dagtil-buddet skal overveje, hvordan lokalsamfundet i form aff.eks. biblioteker, museer, idrætstilbud, plejehjem, erhvervs-liv m.v. kan inddrages i dagtilbuddenes arbejde med henblikpå at skabe stimulerende pædagogiske læringsmiljøer forbørnene.

Herudover foreslås det, at dagtilbuddet, året før børn begyn-der i skole, skal tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø,som understøtter, at de kommende skolebørn bliver bedstmuligt forberedt og rustet til at starte i skolen med de nyekrav og udfordringer, der følger med.

Det foreslås, at den pædagogiske læreplan udgør rammenfor det pædagogiske arbejde. Det foreslås, at kommunalbe-styrelsen i forlængelse heraf skal sikre, at dagtilbuddene irelation til den pædagogiske opgave ledes alene med ud-

13

gangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstem-melse med den pædagogiske læreplans børnesyn og bredelæringsforsta else.

Endelig foreslås det, at børne- og socialministeren får be-myndigelse til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte to ret-ningsgivende pædagogiske mål for sammenhængen mellemdet pædagogiske læringsmiljø og børns læring for hvert læ-replanstema samt fastsætte korte indholdsbeskrivelser i rela-tion til de seks læreplanstemaer. Mål og indholdsbeskrivel-ser vil tage afsæt i det forslag til en styrket pædagogisk læ-replan, som en række arbejdsgrupper har udarbejdet i 2016,jf. afsnit 3.1.3.2 om "Forslag til en styrket pædagogisk lære-plan m.v."

De pædagogiske mål og temabeskrivelserne skal skabe enfælles retning i arbejdet med de seks læreplanstemaer, idetindholdet i læreplanstemaerne hidtil ikke har været nærmerebeskrevet eller foldet ud fra lovgivers side.

De to retningsgivende mål for hvert læreplanstema foreslåsfastsat for aldersgruppen 0-5 år, hvorefter det enkelte dagtil-bud har ansvar for at etablere et pædagogisk læringsmiljø,der afspejler og tager højde for, at de 0-2-årige børn og de3-5-årige børns behov og forudsætninger er væsensforskelli-ge, og at det pædagogiske læringsmiljø derfor skal tilpassesog afspejle dette.

Indholdsbeskrivelserne af de enkelte læreplanstemaer vil be-skrive de centrale elementer, der ligger i de enkelte lære-planstemaer. Som eksempel på en indholdsbeskrivelse vildet blive fastsat, at læreplanstemaet ’Social udvikling’ inde-holder elementer som børns deltagelse, medindflydelse, re-spekt og empati, hvorved det blandt andet er disse elemen-ter, som dagtilbuddene skal arbejde med i deres pædagogi-ske læringsmiljø i relation til dette læreplanstema.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at dagtilbudslovens§ 9 ændres, hvorefter lederen af dagtilbuddet, inden for ram-merne af dagtilbudslovens § 6, har ansvar for, at det pæda-gogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves in-den for rammerne af den pædagogiske læreplan. Det fore-slås videre, at lederen har ansvar for at etablere en evalue-ringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificeredet pædagogiske læringsmiljø.

Det foreslås, at kravet om, at den pædagogiske læreplan skalevalueres mindst hvert andet år med henblik på at udviklearbejdet, og at evalueringen skal offentliggøres, videreføres.

Det foreslås i forlængelse heraf, at kravet om, at lederen eransvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiskemetoder og aktiviteter samt børnemiljøet fører til opfyldelseaf de opstillede mål for børns læring for de seks læreplanste-maer, ophæves. Det foreslås videre, at kravet om, at lederenskal angive, hvordan der følges op på resultaterne, ophæves.

Det foreslås videre, at evalueringen skal udarbejdes med ud-gangspunkt i de pædagogiske mål, som foreslås fastsat påbekendtgørelsesniveau, herunder en vurdering af sammen-

hængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenestrivsel, læring, udvikling og dannelse med henblik på udvik-ling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø i dag-tilbuddet. Det foreslås videre, at lederen af dagtilbuddet haransvar for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation afsammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø ogbørnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor denpædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Det foreslås, at lederen som hidtil skal inddrage forældrebe-styrelsen i udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på denpædagogiske læreplan, og at dette fastsættes i dagtilbudslo-vens § 15, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.13 og 15, som vedrører forældrebestyrelsens minimums-kompetence.

Det foreslås, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skalgodkende den pædagogiske læreplan, og at kommunalbesty-relsen hvert andet år skal drøfte dagtilbuddenes evalueringeraf den pædagogiske læreplan, samt om evalueringerne giveranledning til handling fra kommunalbestyrelsens side, op-hæves.

Det foreslås, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læ-replan skal igangsættes ved lovens ikrafttræden den 1. juli2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, hvorefter den nye lovgiv-ningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan skalvære implementeret i dagtilbuddene senest to år efter lovensikrafttræden, idet læreplanen på dette tidspunkt og efter lov-forslaget lokalt skal evalueres første gang, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8.

3.1.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil un-dervisningspligten indtræder


Mange børn begynder i skolefritidsordning (SFO) eller påfritidshjem i foråret i løbet af det år, hvor de starter i skoleden 1. august og går således fuld tid i skolefritidsordning(SFO) eller på fritidshjem i en længere periode forud for, atundervisningspligten indtræder.

For så vidt angår skolefritidsordningen følger det af dengældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40, stk. 4, 1.pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017med senere ændringer, at kommunalbestyrelsen fastsætterog offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefri-tidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fraskolebestyrelserne ved de berørte skoler. Kommunalbesty-relsen kan også delegere kompetencen til skolebestyrelser-ne.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 4, 2. pkt., fastsætter under-visningsministeren regler om krav til indholdet af mål- ogindholdsbeskrivelserne.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 4, 2. pkt., er ud-møntet i bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav tilindholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens

14

skolefritidsordninger. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2,stk. 5 og 6, at mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive,hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbudtil skolefritidsordning (SFO), herunder ved videregivelse afoplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde,hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på et tidlige-re tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse ibørnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken må-de arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner vi-dereføres indtil skoleårets start. Hvis skolefritidsordningenomfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen,skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken mådeskolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige be-hov og bidrager til en god start på skoleforløbet for dissebørn.

Der er således i dag ikke særskilte indholdsmæssige krav tilde aktiviteter, der foregår i skolefritidsordningen i den peri-ode, men alene krav om at kommunalbestyrelsen fastsætterog offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefri-tidsordningerne.

I modsætning til skolefritidsordningen er der i dag fastsatindholdsmæssige krav for undervisningen i børnehaveklas-sen. Det fremgår således af folkeskolelovens § 11, stk. 2, atundervisningen i børnehaveklassen mindst skal opfatte føl-gende kompetenceområder: 1) sprog, 2) matematisk op-mærksomhed, 3) naturfaglige fænomener, 4) kreative ogmusiske udtryksformer, 5) krop og bevægelse samt 6) enga-gement og fællesskab.

For så vidt angår fritidshjem følger det af § 44 i dagtilbuds-loven, at børne- og socialministeren fastsætter regler om til-skud og egenbetaling efter bestemmelserne i kapitel 5, her-under regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov omet indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomiskfripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling aføkonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Bemyndigelsen i § 44 er blandt andet udmøntet i § 10 i dengældende bekendtgørelse nr. 551 af 11. maj 2017 om dagtil-bud. Det fremgår af § 10, at »skolestart« forstås som dettidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed be-gynder i enten fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO)forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeunder-visning eller starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvisbarnet ikke optages i børnehaveklasse. Det fremgår endvide-re af § 10, at skolestart i forhold til betaling for en plads itilbud omfattet af dagtilbudsloven tidligst kan regnes fra 1.maj i det år, hvor barnet overgår til skolefritidsordning(SFO) eller fritidshjem.

Der er ikke fastsat nærmere indholdsmæssige krav til fritids-hjemstilbuddet i perioden, fra barnet overgår fra dagtilbudog indtil undervisningspligten indtræder.

I modsætning hertil skal der, for så vidt angår dagtilbud, ud-arbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alders-gruppen 0-2 og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skole-

start. Den pædagogiske læreplan i henhold til dagtilbudslo-vens § 8, stk. 2, beskriver dagtilbuddets mål for børneneslæring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig ud-vikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4)Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener samt 6)Kulturelle udtryksformer og værdier.


Der er flere undersøgelser, som peger på, at en god skole-start kan have stor betydning for, om barnet får et godt sko-leforløb. I mange kommuner overflyttes børn fra børnehavetil en skolefritidsordning (SFO) eller et fritidshjem den 1.maj eller tidligere i det år, de skal starte i skole. Disse børngår således fuld tid i skolefritidsordning (SFO) eller i fritids-hjem, indtil de begynder i skole i august måned.

Perioden, hvor børnene opholder sig hele dagen i skolefri-tidsordning (SFO) eller i fritidshjem, er vigtig, idet den foren stor gruppe af børn udgør den egentlige overgang mellemdagtilbud og skole. De indholdsmæssige krav til tilbuddetbør derfor understøtte, at børnene er bedst muligt klædt påtil at starte i skole, og at barnet oplever sammenhæng samten tryg overgang fra dagtilbud til skole.

Flere interessenter på området har påpeget, at de manglendesærskilte indholdskrav i skolefritidsordningen og i fritids-hjem i perioden forud for, at undervisningspligten indtræder,ikke understøtter sammenhæng og læring i overgangen mel-lem dagtilbud og skole. Børnene kommer med lyst til at læ-re, men mødes i nogle tilfælde af en lang, ustruktureret daguden fokus på bred tilgang til læring. Det er vigtigt, at arbej-det med børnenes trivsel og læring ud fra en bred lærings-forståelse fortsætter, og at overgangen opleves som harmo-nisk.

Det er ministeriets vurdering, at de øgede krav til indholdet iskolefritidsordningen og i fritidshjem i denne periode bidra-ger til at sikre, at børn oplever større kontinuitet i overgan-gen mellem dagtilbud og skole.


Det foreslås, at der indsættes et nyt pkt. i folkeskolelovens§ 40, stk. 4, hvoraf det fremgår, at for børn omfattet af fol-keskolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter skolefritids-ordningen i perioden forud for undervisningspligtens indtræ-den, skal der enten arbejdes med de seks kompetenceområ-der, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. folkeskolelo-vens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan,jf. den foreslåede § 8, stk. 4, som affattet ved lovforslagets§ 1, nr. 7.

De seks kompetenceområder i henhold til folkeskolelovens§ 11, stk. 2, er: 1) sprog, 2) matematisk opmærksomhed, 3)naturfaglige fænomener, 4) kreative og musiske udtryksfor-mer, 5) krop og bevægelse samt 6) engagement og fælles-skab.

15

Temaerne i den pædagogiske læreplan efter den foreslåede§ 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7: 1) Alsidig personligudvikling, 2) Social udvikling, 3) Kommunikation og sprog,4) Krop, sanser og bevægelse, 5) Natur, udeliv og sciencesamt 6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som beslutter, om dervil skulle anvendes de seks kompetenceområder efter folke-skolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiskelæreplan. Beslutningen herom vil kunne delegeres til denenkelte skoles ledelse (skoleleder og/eller skolebestyrelse).

Der vil ikke stilles krav om dokumentation af arbejdet viaelevplan eller lignende.

For at sikre den bedst mulige overgang for børn mellemdagtilbud og skole foreslås det på tilsvarende vis, at forbørn, som benytter fritidshjem forud for, at undervisnings-pligten indtræder, skal der i perioden indtil undervisnings-pligten indtræder enten arbejdes med de kompetenceområ-der, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. folkeskolelo-vens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan,jf. den foreslåede § 8, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 7. Derhenvises til beskrivelse af de seks kompetenceområder, derarbejdes med i børnehaveklassen samt til beskrivelse af deseks temaer i den pædagogiske læreplan, jf. ovenfor i detteafsnit.

Det vil ligeledes være kommunalbestyrelsen, som vil skullebeslutte, om der i fritidshjemmene vil skulle arbejdes medde seks kompetenceområder efter folkeskoleloven, eller te-maerne i den pædagogiske læreplan. Beslutningen herom vilkunne delegeres til fritidshjemmets ledelse.

Der vil ikke stilles krav om dokumentation af arbejdet viaelevplan eller lignende.

3.1.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger


Private pasningsordninger etableres efter dagtilbudslovens§§ 78 og 79. Hvis pasningsordningen etableres i et privathjem, kan der højst modtages op til 5 børn, dog op til 10børn, hvis pasningen varetages af mere end en privat passer.

Forældre kan søge tilskud til den private pasning, jf. dagtil-budslovens §§ 80-85. Det følger af dagtilbudslovens § 81,stk. 1, at kommunalbestyrelsen som en forudsætning for ud-betaling af tilskud til privat pasning skal godkende den pas-ningsaftale, som er indgået mellem forældrene og den priva-te pasningsordning. Herudover skal kommunen som led i sintilsynsforpligtelse ligeledes føre løbende tilsyn med ordnin-gen.

Efter dagtilbudslovens § 81, stk. 2, skal hovedsproget i pri-vate pasningsordninger være dansk med undtagelse af priva-te pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal, som ik-ke er omfattet af kravet om dansk som hovedsprog. Dette in-debærer, at den private pasningsordning, jf. dagtilbudslo-

vens § 81, stk. 3, som led i godkendelsen af pasningsaftalenskal kunne dokumentere, at den private passer har tilstræk-kelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansk-sproglige kompetencer. Kommunalbestyrelsen kan dog, jf.dagtilbudslovens § 81, stk. 4, som led i godkendelsen af enpasningsaftale i helt særlige tilfælde beslutte, at hovedspro-get kan være et andet sprog end dansk, hvis det vurderes ik-ke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Det følger endvidere, at den private pasning skal tilrettelæg-ges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståel-se for demokrati, hvor den private pasning som led heri skalbidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at ind-gå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og inte-gration i det danske samfund, jf. § 81, stk. 5.

Det følger af § 81, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan tilba-gekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommu-nalbestyrelsen gennem det løbende tilsyn konstaterer, at denprivate pasning ikke praktiseres i overensstemmelse medden indgåede pasningsaftale og de krav, som følger af § 81,stk. 2 og 5.

Endelig fremgår det af dagtilbudslovens § 81, stk. 7, at kom-munalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes admi-nistration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svaren-de til kommunens udgifter til administrationen. Kommunal-bestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer foroptagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pas-ning bortfalder, jf. § 81, stk. 8.


Et stigende antal børn passes i private pasningsordningersom et alternativ til en plads i et dagtilbud. Det kan f.eks.være forældre, som ønsker en plads i lokalområdet, hvor derikke er daginstitutioner eller dagpleje eller forældre, sommodtager tilskud til privat pasning i en kortere periode, ind-til de kan få plads i det dagtilbud, de ønsker.

Efter dagtilbudsloven knytter der sig nogle særlige regler tilde tilbud, der betegnes som dagtilbud. De private pasnings-ordninger er ikke et dagtilbud i dagtilbudslovens forstand.De er derfor ikke omfattet af de regler, som gælder for dag-tilbuddene. Det betyder blandt andet, at de private pasnings-ordninger ikke er omfattet af formålsbestemmelsen for dag-tilbud samt reglerne om pædagogiske læreplaner. Privatepasningsordninger er dog omfattet af dagtilbudslovens gene-relle formålsbestemmelse og skal dermed generelt bidragetil at fremme børns trivsel, udvikling og læring.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de pri-vate pasningsordninger, men undersøgelser viser, at der fø-res mindre tilsyn med private pasningsordninger end meddagplejen.

Partierne bag aftalen om ’"Stærke dagtilbud – alle børn skalmed i fællesskabet" er enige om, at der er behov for at styr-ke kvaliteten i de private pasningsordninger. Der er såledesenighed om, at de private pasningsordninger skal arbejde

16

med børnenes læring gennem trygge pædagogiske lærings-miljøer. Herudover ønsker aftalepartierne, at kommunernestilsyn med den private pasning skal styrkes, så tilsynet frem-adrettet kommer på niveau med tilsynet i alderssvarendedagtilbud.

Aftalepartierne er samtidig optagede af, at kravet om at ar-bejde med læring ikke må udhule fleksibiliteten for de fami-lier, som anvender privat pasning som en midlertidig ord-ning, indtil barnet skal i dagtilbud. Derfor foreslås det, at derskal kunne dispenseres fra kravet om, at der skal arbejdesmed børns læring efter nærmere kriterier.

Endelig ønsker aftalepartierne, at det bliver nemmere forforældre at gennemskue, om barnet er optaget i et dagtilbudeller en privat pasningsordning, ligesom det skal være tyde-ligt for forældrene, hvilke muligheder de har for at få et dag-tilbud, når den private pasning ophører.

Øgede krav til private pasningsordninger om, at der skal ar-bejdes med børns læring gennem trygge pædagogiske læ-ringsmiljøer, vil efter ministeriets opfattelse bidrage til atøge kvaliteten i private pasningsordninger. Dette skal blandtandet ses i lyset af det stigende antal børn, som passes i pri-vate pasningsordninger. Det er endvidere ministeriets opfat-telse, at det er væsentligt at gøre det mere gennemsigtigt forforældrene, hvilke vilkår og muligheder, der knytter sig tilordningen om tilskud til privat pasning, idet det i nogle til-fælde kan være svært for forældrene at gennemskue.


For at styrke kvaliteten i de private pasningsordninger fore-slås det at indføre et krav om, at den private pasning vilskulle tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennemtrygge pædagogiske læringsmiljøer, jf. forslagets § 1, nr. 36og den foreslåede § 81 a. Arbejdet med børns læring vil ind-holdsmæssigt skulle stå mål med kravene til læring og pæ-dagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. Det indebærer blandtandet, at læringsforståelsen i den private pasningsordning vilskulle bygge på et bredt læringsbegreb, der understøtterbørns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kogni-tive læring og dannelse.

Det foreslås dog samtidig, at kommunalbestyrelsen vil skul-le give dispensation fra kravet om at arbejde med læring,hvis forældrene anmoder om det, forældrene er arbejdsgiverfor den private passer, og den private pasning er en midlerti-dig ordning. Formålet med en dispensationsordning er, atforældre, som for en kortere periode anvender tilskud til pri-vat pasning, fortsat har fleksible rammer til at ansætte et fa-miliemedlem, en ven af familien eller lignende til at passebarnet, mens de f.eks. venter på en plads i et dagtilbud. Detbemærkes i denne sammenhæng, at den private pasning,uanset dispensation, vil være omfattet af dagtilbudslovensgenerelle formålsbestemmelse, hvormed den generelt skalbidrage til at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring.

Det foreslås, at dispensationen maksimalt vil kunne givesfor et år, hvor forældrene har ret til dispensation i minimumseks måneder.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte attilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis densom led i det løbende tilsyn konstaterer, at pasningen ikkelever op til de indholdsmæssige krav. Dette gælder blandtandet kravet om at fremme børns læring gennem trygge læ-ringsmiljøer.

I forlængelse heraf foreslås det, at kommunens tilsyn medde private pasningsordninger styrkes, så kommunen fremad-rettet skal føre tilsyn med, at der arbejdes med læring gen-nem trygge læringsmiljøer, ligesom kommunen via sit tilsynskal rådgive og vejlede den private passer i relation til denye krav.

Som følge af de øgede krav til de private pasningsordningerforeslås det, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn gen-nemsnitligt vil skulle stå mål med kommunens tilsyn medalderssvarende dagtilbud. Dette betyder, at i tilfælde, hvorkommunen tilbyder dagpleje til aldersgruppen, og der er taleom en dagplejelignende privat pasningsordning eller tilsva-rende ordning med et eller få børn, som drives i et privathjem, kan kommunen lægge rammerne for tilsynet med denkommunale dagpleje til grund for tilsynet med den privatepasningsordning.

Som følge af de øgede krav til kommunens tilsyn, herundertilsynet med, at de private pasningsordninger fremmer børnslæring gennem trygge læringsmiljøer, kan tilsynet i højeregrad anvendes som led i den løbende kvalitetsudvikling afordningerne.

For at gøre det nemmere for forældre at kende til forskellenemellem dagtilbud og private pasningsordninger foreslås detat stille krav om, at betegnelsen »privat pasningsordning«skal indgå i alle private pasningsordningers navn, ligesomdet foreslås, at kommunerne forud for godkendelsen af enpasningsaftale skal orientere forældrene om forskellene mel-lem dagtilbud og private pasningsordninger. Det foreslås li-geledes, at kommunen forud for godkendelsen af den privatepasningsordning skal orientere forældrene om kommunensretningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskud-det til privat pasning bortfalder.

Det foreslås, at de nye regler om krav til private pasnings-ordninger alene finder anvendelse for aftaler om privat pas-ning, som indgås efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018,jf. den foreslåede § 3, stk. 1.

3.2. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre

3.2.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser


En daginstitution er i dagtilbudslovens forstand ikke en fy-sisk afgrænset størrelse. Det, der i dag afgrænser og define-

17

rer en daginstitution, er som udgangspunkt, at der er etable-ret en forældrebestyrelse og en ledelse af daginstitutionen,og at der er naturlige fællesskaber og samarbejde omkringbørn og personale. Derfor kan en daginstitution bestå af fle-re fysisk adskilte enheder, og ledelsen og forældrebestyrel-sen i en daginstitution kan i nogle tilfælde favne store grup-per af børn og forældre.

Efter dagtilbudslovens § 14 skal forældre med børn i kom-munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og kom-munal dagpleje have adgang til at få oprettet en forældrebe-styrelse. Oprettelsen af en forældrebestyrelse er en ret forforældrene og en tilsvarende forpligtelse for kommunalbe-styrelsen til at sikre, at forældrebestyrelsen får mulighed forat varetage sin indflydelse i forhold til dagtilbuddets arbejdeog drift.

Bestemmelsen fastsætter som ramme, at der skal være etflertal af valgte forældre i forældrebestyrelsen, og at medar-bejderne skal være repræsenteret.

I selvejende daginstitutioner er det i forhold til forældreind-flydelsen muligt enten at vælge en enstrenget eller en to-strenget bestyrelsesmodel. Ved en tostrenget model delesstyrelsen af den selvejende daginstitution i en institutionsbe-styrelse og en forældrebestyrelse. Forældreindflydelsen skaluanset hvilken model, der benyttes, svare til den indflydelse,som forældre har i kommunale daginstitutioner og samtidigsikre respekt for de frivillige organisationers idégrundlag.

Det følger af dagtilbudslovens § 15, stk. 1 og 2, at forældre-bestyrelsen for henholdsvis en daginstitution og for dagple-jen skal fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde og foranvendelsen af en budgetramme inden for de mål og ram-mer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. Det følger vi-dere af dagtilbudslovens § 15, stk. 4, at forældrebestyrelsenhar indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af le-deren i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutio-ner samt den kommunale dagpleje. Forældrebestyrelsensindstillingsret ved kommunale dagtilbud er i forhold tilkommunalbestyrelsen, ved selvejende daginstitutioner erindstillingsretten i forhold til den selvejende daginstitutionog i udliciterede daginstitutioner er indstillingsretten i for-hold til den private leverandør.

Uanset forældrebestyrelsens indstillingsret har kommunal-bestyrelsen i forhold til kommunale dagtilbud stadig det en-delige ansvar for ansættelsen af lederen, ligesom det er lede-ren, der har det endelige ansvar i forhold til ansættelsen afpersonalet.


Forskning peger på, at samarbejdet mellem forældre og dag-tilbud har stor betydning for det pædagogiske læringsmiljø isåvel dagtilbuddet som familien. En betydelig del af foræl-dresamarbejdet i dagtilbuddene foregår i dag gennem detformaliserede forældrebestyrelsesarbejde. Forældrebestyrel-sen har en lovfastsat minimumskompetence, som, jf. afsnit3.2.1.1. om gældende ret, blandt andet giver bestyrelsen ret

til at fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde og ind-stillingsret ved ansættelse af leder og personale. Der er dogogså områder, som forældrebestyrelsen i dag ikke har ek-splicit indflydelse på, som f.eks. samarbejdet mellem dagtil-bud og hjem.

Mange kommuner har indført en ny ledelsesstruktur på dag-tilbudsområdet, hvor tidligere selvstændige daginstitutionermed egen forældrebestyrelse og ledelse er blevet sammen-lagt til én daginstitution med flere enheder med én forældre-bestyrelse. Det kan betyde, at der ikke altid er forældrere-præsentanter fra hver enhed repræsenteret i forældrebesty-relsen, og at forældrene i de enheder, der ikke er repræsente-ret, kan opleve at være langt fra ledelsen og de beslutninger,der træffes i forældrebestyrelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at styrke for-ældrenes indflydelse gennem forældrebestyrelserne. Derforforeslås en række ændringer, som skal medvirke til at styrkeforældreindflydelsen i både dagplejen og daginstitutioner,herunder også i daginstitutioner, som består af flere enheder.Formålet med initiativerne er blandt andet at sikre, at foræl-drebestyrelsen får mulighed for at blive hørt samt kommemed forslag og input til det arbejde, der foregår i dagtilbud-det, som yderligere kan kvalificere det arbejde eller de ind-satser, der arbejdes med.


Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 15, hvorefter for-ældrebestyrelsens nuværende minimumskompetence udvi-des ved, at forældrebestyrelsen skal fastsætte principper forsamarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Her tænkes f.eks. påprincipper for dagtilbud/hjem-samtaler, hente- og bringe-tidspunkter, håndtering af forældres afholdelse af ferie medbarnet, gå-hjem-møder om inddragelse af forældre i børnslæring og fokuseret forældreinvolvering gennem specifikketiltag som f.eks. en frivillig børneplan og familiedeltagelse idagtilbuddet.

Herudover foreslås det, at forældrebestyrelsens nuværenderet til at blive inddraget i udarbejdelsen og evalueringen afsamt opfølgningen på den pædagogiske læreplan, som i dager fastsat i dagtilbudslovens § 9, i stedet fastsættes i dagtil-budslovens § 15, som regulerer forældrebestyrelsens mini-mumskompetence. Det følger af forslaget, at forældrebesty-relsen som en del af inddragelsen i arbejdet med den pæda-gogiske læreplan ligeledes skal inddrages i, hvordan dagtil-buddet kan samarbejde med lokalsamfundet, så der skabesgode pædagogiske læringsmiljøer i hverdagen i dagtilbud-det, jf. afsnit 3.1.3.2. samt bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 7.

Det foreslås videre, at forældrebestyrelsen skal inddrages idagtilbuddets arbejde med at skabe rammer for gode over-gange for børn. Her tænkes f.eks. på, når et barn går fra atblive passet i hjemmet til at begynde i dagtilbud, når barnetflytter fra et tilbud til et andet, samt når barnet slutter i bør-nehave og skal starte i fritidstilbud eller skole.

18

Herudover foreslås det at ændre dagtilbudslovens § 14,hvorefter forældre med børn i enheder skal have ret til atvære repræsenteret i forældrebestyrelsen via en forældrere-præsentant fra den pågældende enhed. Formålet er så vidtmuligt at sikre, at forældre fra hver enkelt enhed i en dagin-stitution kan få indflydelse på de beslutninger, der træffes iden fælles forældrebestyrelse. Forslaget skal ses i lyset af, atforældrebestyrelsen i daginstitutionen skal repræsentere ogfavne alle forældrene i daginstitutionen.

Endelig foreslås det at tydeliggøre i dagtilbudslovens § 14,at der kan etableres fælles forældrebestyrelser på tværs afkommunale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkel-te dagtilbuds forældrebestyrelser. Da der ofte er betydeligeforskelle i de organisatoriske rammer for dagplejen og dag-institutioner, foreslås det, at såfremt der etableres forældre-bestyrelser på tværs af dagplejen og daginstitutioner, skalbeslutninger, der alene har betydning for dagplejens virk-somhed, træffes af de forældre i den fælles forældrebestyrel-se, der repræsenterer dagplejen. I lighed hermed foreslåsdet, at beslutninger, der alene har betydning for daginstitu-tionens virksomhed, træffes af de forældre i den fælles for-ældrebestyrelse, der repræsenterer daginstitutionen.

Der ændres med de foreslåede ændringer ikke på, at det erdagtilbudsledelsen, som er ansvarlig for den pædagogiskeog administrative ledelse af dagtilbuddene og dermed dendaglige håndtering og tilrettelæggelse af pædagogiske læ-ringsmiljøer m.v. inden for de rammer, kommunalbestyrel-sen og dagtilbudsloven sætter.

3.2.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller for-ældreorlov


Efter dagtilbudslovens § 4 skal kommunalbestyrelsen sørgefor det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Det følger afdagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn indtil skolestarthar adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Efter dagtil-budslovens § 23, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbydeforældre pasningsgaranti i et dagtilbud. Forpligtelsen kanopfyldes ved at anvise plads i en kommunal, selvejende ellerudliciteret daginstitution eller i en kommunal eller privatdagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2og 3.

Pasningsgarantien skal ses i sammenhæng med kommunal-bestyrelsens forpligtelse til at sikre det nødvendige antalpladser efter dagtilbudslovens § 4.

Det følger af forarbejderne til dagtilbudsloven, jf. bemærk-ningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. februar2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende2006-07, tillæg A, side 5814, at pasningsgarantien ikke in-debærer en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud. Kom-munalbestyrelsen kan opfylde pasningsgarantien inden forden vifte af dagtilbud, herunder deltids- eller modulpladser,når et dagtilbud ud fra en samlet vurdering af barnets og fa-miliens situation kan dække behovet.

Kommunalbestyrelsen skal, jf. dagtilbudslovens § 27, fast-sætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn idagtilbud. Det følger af forarbejderne til dagtilbudsloven, jf.bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. fe-bruar 2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende2006-07, tillæg A, side 5814, at retningslinjerne skal fast-sættes med udgangspunkt i lokale forhold, og kommunalbe-styrelsen træffer afgørelse om anvisning af en plads i et kon-kret dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssigebehov, kapacitetshensyn m.v. Retningslinjerne fastsættes in-den for rammerne af pasningsgarantien og kan tage hensyntil eksempelvis:– Forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der

får arbejde og forældre, som er under uddannelse.– At kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalid-

ender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinærtjob, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes ien indslusning på arbejdsmarkedet.

– Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fraandre afdelinger/dagtilbud i kommunen.

– At søskende kan komme i samme dagtilbud.– Børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i etspecielt indrettet dagtilbud.

– Sammensætning af børnegrupperne med hensyn til al-der, køn og etnicitet.

– Dagtilbuddets geografiske placering i forhold til famili-ens bopæl, arbejdsplads m.v.

Kommunen har på baggrund af en konkret og individuelvurdering af den enkelte families tidsmæssige behov for etdagtilbud mulighed for at tilbyde barnet en deltids- ellerfuldtidsplads i overensstemmelse hermed.

Retten til fravær ved graviditet, fødsel og adoption følger afbarselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017.Retten til fravær efter barselsloven omfatter alle forældre, jf.barselslovens § 2, stk. 1.

Efter barselslovens § 6 har en kvindelig lønmodtager somudgangspunkt ret til fravær fra arbejdet på grund af gravidi-tet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger tilfødslen.

En mor har efter barselslovens § 7 pligt til fravær i de første2 uger efter fødslen. Herefter har hun ret til yderligere 12ugers fravær. I de første 14 uger efter fødslen har faren ellermedmoren ret til 2 ugers sammenhængende fædre- ellermedmødreorlov.

Adoptanter har en tilsvarende ret til fravær efter barselslo-vens § 8.

Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har hver af foræl-drene ret til forældreorlov i 32 uger, jf. barselslovens § 9.

Forældreorloven kan afholdes fleksibelt. Forældrene kanplacere deres forældreorlovsfravær samtidig i de 32 uger, iforlængelse af hinanden i 64 uger eller på skift i perioder af ialt 64 uger, hvor de afløser hinanden. Forældreorlovsperio-

19

den kan i et uafbrudt forløb vare op til 78 uger efter fødslen(14 + 32 + 32).

Forældreorlovsperioden kan herudover efter barselslovens §10 forlænges med enten 8 uger (gælder for alle forældre) el-ler med 14 uger (gælder for lønmodtagere eller selvstændigterhvervsdrivende). Forlænger begge forældre forældreorlo-ven med 8 uger, bliver længden på orlovsperioden efterfødslen 94 uger (14 + 40 +40). Forlænger begge forældreforældreorloven med 14 uger, bliver længden på orlovspe-rioden efter fødslen på 106 uger (14 + 46 + 46). Forlængetforældreorlov efter barselslovens § 10 skal holdes i umiddel-bar forlængelse af de første 14 uger efter fødslen og må kunvære afbrudt af perioder, hvor den anden forælder holderforældreorlov.

Efter barselslovens § 11 har beskæftigede lønmodtagere rettil at genoptage arbejde og udskyde mellem 8 og 13 uger afforældreorlovens 32 uger til senere afholdelse i en sammen-hængende periode, inden barnet fylder 9 år. Kun den eneforælder kan benytte denne ret. Det udskudte fravær skal –når det udnyttes – afholdes i en sammenhængende periode.

Udover retten til at udskyde forældreorlov efter barselslo-vens § 11, kan begge forældre efter barselslovens § 12 aftalemed deres arbejdsgiver, at de genoptager arbejdet helt ellerdelvist. Det gælder al orlov efter barselslovens §§ 6-11 medundtagelse af moderens første to uger efter fødslen, hvormoderen har pligt til at holde orlov.

Hvis det aftales med arbejdsgiveren at genoptage arbejdetdelvist under fravær efter barselslovens § 7, § 8, stk. 6, og§ 9 (barselsorlov, fædre- eller medmødreorlov og forældre-orlov), kan det aftales, at fraværet forlænges med den tid,som arbejdet har været genoptaget med. Genoptages arbej-det på fuld tid under fravær efter barselslovens § 9, kan detaftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbej-det har været genoptaget.

Udskudt forældreorlov skal afholdes, inden barnet fylder 9år, og afholdelsen skal aftales med arbejdsgiveren.


Forskning viser, at et godt og stimulerende hjemligt miljø erdet vigtigste element i forhold til barnets trivsel og læring.Forældrene har derfor en helt afgørende rolle for deres barnsudvikling.

Der kan være perioder i livet, hvor forældre har mere tid tilat være sammen med deres børn. Det kan f.eks. være foræl-dre, som er på barsels- eller forældreorlov med en nyfødt el-ler på udskudt forældreorlov med et barn under 9 år, og somderfor kan aflevere ældre eller yngre søskende sent i dagtil-bud og tilsvarende hente det eller dem tidligt. I sådanne si-tuationer har forældrene ofte ikke behov for en fuldtidspladsi et dagtilbud.

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen i forbin-delse med barnets optagelse i et dagtilbud foretage en kon-

kret vurdering af den enkelte families behov for pasning ogtilbyde en fuldtidsplads eller deltidsplads i overensstemmel-se hermed. Omvendt har forældre ikke ret til en deltidsplads,hvis de i en periode ikke har behov for at få passet barnetfuld tid i et dagtilbud.

Aftalepartierne ønsker at sikre mere fleksible rammer forforældre, som ønsker at tilbringe mere tid sammen med de-res barn under barsel. På denne baggrund foreslås det at giveforældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, rettil en deltidsplads på 30 timer om ugen til børn i husstanden,som er i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skole-start.


Det foreslås, at forældre, hvor en eller begge forældre afhol-der fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltids-plads på 30 timer om ugen i et dagtilbud efter dagtilbudslo-vens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn i husstan-den i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart mod en re-duceret egenbetaling.

Hensigten er, at alle forældre, som afholder fravær i medføraf barselsloven, får mulighed for at få en deltidsplads i etdagtilbud 30 timer om ugen i den periode, hvor forældreneafholder fraværet, mod en reduceret forældrebetaling. Detteomfatter blandt andet forældres fravær under graviditet ogfødsel, under forældreorlov m.v. samt adoptanters ret til fra-vær i forbindelse med en adoption.

Forældre, som i medfør af reglerne om fleksibel barsel, gen-optager arbejdet delvist, har efter forslaget ligeledes mulig-hed for at få en deltidsplads, hvis forældrene ikke tidligerehar fået en deltidsplads til det pågældende barn. Dette inde-bærer, at forældre, som f.eks. genoptager arbejdet 1, 2 eller3 dage om ugen, kan få en deltidsplads i et dagtilbud, lige-som forældre, hvor den ene forælder er på orlov 2 dage omugen, mens den anden forælder er på orlov 3 dage om ugen,ligeledes vil kunne få en deltidsplads 30 timer om ugen i etdagtilbud.

Det har ingen betydning for retten til deltidspladsen i dagtil-buddet 30 timer om ugen, hvem af forældrene der afholderfraværet, såfremt barnets forældre er samlevende. Hvis bar-nets forældre ikke er samlevende, vil retten til deltidsplad-sen følge den forælder, der afholder fraværet, såfremt barnethar folkeregisteradresse hos den pågældende forælder, ogforælderen har ret til ydelser efter dagtilbudslovens § 2.

Det foreslås videre, at deltidspladsen skal være for en sam-menhængende periode, jf. dog det foreslåede § 27 b, stk. 2.Det foreslås desuden, at forældres ansøgning om en deltids-plads skal indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskom-munen, og at forældrene i ansøgningen skal angive den peri-ode, de ønsker deltidspladsen. Hensigten er, at forældrenesom en del af ansøgningen angiver den specifikke periodeeksempelvis fra den 1. januar til og med den 1. maj, de øn-sker deltidspladsen, så kommunens administrative opgaver iforbindelse med deltidspladser begrænses mest muligt.

20

Forældrene vil skulle dokumentere, at de enten afholder el-ler skal afholde fravær efter barselsloven, hvor dokumentati-onen f.eks. kan være en kopi af en vandrejournal, hvor detforventede fødselstidspunkt fremgår.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om en del-tidsplads 30 timer om ugen ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.

Det foreslås, at muligheden for en deltidsplads på 30 timerom ugen bortfalder, såfremt fraværet afbrydes eller fraværetpå anden vis ophører – f.eks. fordi forældrene ikke længerehar ret til fravær efter barselsloven. Det foreslås i den for-bindelse, at retten til deltidspladsen 30 timer om ugen kanopretholdes, såfremt fraværet afbrydes af en periode på min-dre end fem uger. Hermed sikres det, at forældre, som kort-varigt afbryder fraværet, f.eks. for at afholde kortere feriepe-rioder, ikke mister retten til deltidspladsen. Dette kan f.eks.være forældre på barsels- eller forældreorlov, som vælger atafbryde fraværet og afholde tre feriedage i forbindelse medpåsken, hvorefter forældrene genoptager fraværet i medføraf barselsloven.

Når fraværsperioden afbrydes af en periode på mere endfem uger eller på anden vis ophører, skal pladsen som ud-gangspunkt konverteres til en fuldtidsplads i det dagtilbud,hvor barnet er optaget. Dette gælder dog ikke, hvis kommu-nalbestyrelsen, som det i dag er gældende, ud fra en konkretvurdering finder, at barnets daglige tidsmæssige behov for etdagtilbud kan dækkes af en deltidsplads.

Det foreslås, at forældrene, der har gjort brug af mulighedenfor en deltidsplads, har pligt til at oplyse kommunen, nårfraværet afbrydes af en periode på mere end fem uger, ellernår fraværet efter barselsloven på anden vis ophører.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunenskal fastsætte og offentligøre retningslinjer for anvendelse afdeltidspladser i opholdskommunen herunder for ansøgningom en deltidsplads, ophør af en deltidsplads og for forældre-nes oplysningspligt. Forslaget indebærer blandt andet, atkommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer om an-søgningsfrister, forældrenes oplysningspligt m.v. i forholdtil deltidspladser i kommunen. I den forbindelse kan kom-munalbestyrelsen blandt andet under hensyn til administrati-onen af økonomisk fripladstilskud til pladsen i dagtilbuddetfastsætte, at perioden hvor forældrene benytter deltidsplad-sen, kun kan påbegyndes den 1. i en måned og tilsvarendeophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten til fra-været udløber.

Det foreslås videre, at selvejende og udliciterede daginstitu-tioner og privat dagpleje med optagelseskompetence efterdagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skalfastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse afdeltidspladser 30 timer om ugen. Selvejende og udliciterededaginstitutioner samt privat dagpleje med optagelseskompe-tence vil være omfattet af kommunalbestyrelsens retnings-

linjer for ansøgning om en deltidsplads 30 timer om ugensamt ophør af disse.

Det foreslås, at forældrenes ansøgning om en deltidsplads30 timer om ugen i en privatinstitution eller en plads i etdagtilbud i en anden kommune skal indgives til kommunal-bestyrelsen i opholdskommunen senest to måneder før, del-tidspladsen ønskes. Det foreslås i forlængelse heraf, at denperiode, hvor forældrene benytter deltidspladsen i privatin-stitutionen eller dagtilbuddet i en anden kommune, skal på-begyndes den 1. i en måned og ophøre den sidste hverdag iden måned, hvor retten til fraværet udløber. Endelig foreslåsdet, at forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydel-se af fravær efter barselsloven senest to måneder før, æn-dringen skal træde i kraft.

Det foreslås, at forældrenes opholdskommune skal varsleprivatinstitutioner og institutionskommuner om kommunensafgørelse om tilskud til en deltidsplads 30 timer om ugen tilprivatinstitutioner og til et dagtilbud i en anden kommunesamt om afbrydelse eller ophør af tilskud, jf. det foreslåedestk. 4, senest en måned før, at ændringen træder i kraft.

3.2.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få kon-kret dagtilbud


Alle børn indtil skolestart har, jf. dagtilbudslovens § 23, ad-gang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrel-sen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud, hvorpasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen harpligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til allebørn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skole-start. Ønsker forældrene en plads i umiddelbar forlængelseaf de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderlige-re 4 uger til at tilbyde en plads.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslin-jer for optagelse af børn i dagtilbud, herunder for ansøgningom optagelse, hvor ansøgning om optagelse dog skal foregådigitalt, jf. dagtilbudslovens §§ 27 og 27 a. Det følger videreaf § 27, at forældre skal have mulighed for at tilkendegiveønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslin-jer for optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold ogtræffer afgørelse om anvisning af en plads i et konkret dag-tilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov,kapacitetshensyn m.v. Kommunens retningslinjer fastsættesinden for rammerne af pasningsgarantien tage hensyn til ek-sempelvis:– Forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der

får arbejde og forældre, som er under uddannelse.– At kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalid-

ender m.fl., der ikke umiddelbart kan komme i ordinærtjob, kan få tilbud om aktivering m.v. og dermed støttes ien indslusning på arbejdsmarkedet.

– Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fraandre afdelinger/dagtilbud i kommunen.

21

– At søskende kan komme i samme dagtilbud.– Børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller astma/allergi har behov for en plads i etspecielt indrettet dagtilbud.

– Sammensætning af børnegrupperne med hensyn til al-der, køn og etnicitet.

– Dagtilbuddets geografiske placering i forhold til famili-ens bopæl, arbejdsplads m.v.

Kommunerne kan ikke fastsætte retningslinjer, der udeluk-ker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud. Allebørn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud, men ven-tetiden kan blive lidt længere for nogle børn, dog med denøvre grænse, der følger af pasningsgarantien. Rammerne foroptagelse i dagtilbud til børn skal være baseret på, at dagtil-bud er for alle børn. Kommunalbestyrelsen skal derfor vedfastsættelse af retningslinjer sikre, at disse er i overensstem-melse med forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lig-hedsprincippet. Kommunen skal administrere optagelsen ef-ter lovlige kriterier, hvilket indebærer, at kriterierne ikke mådiskriminere visse grupper af børn.

Kommunen har mulighed for at foretage en konkret vurde-ring af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbudog tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overens-stemmelse hermed. Der skal foretages en konkret og indivi-duel vurdering af den enkelte families behov, og kommunal-bestyrelsen kan derfor ikke beslutte generelt at tilbyde f.eks.børn af forældre på overførselsindkomst en deltidsplads, idetdet enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behovfor en fuldtidsplads.

Efter dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., skal forældre ha-ve mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i kon-krete dagtilbud, og kommunen skal så vidt muligt tage hen-syn hertil ved anvisning af en konkret plads. Muligheden forat tilkendegive ønske om optagelse i konkrete dagtilbudgælder ligeledes dagtilbud i en anden kommune end op-holdskommunen. Optagelse og opskrivning sker efter denpågældende kommunes retningslinjer for dette.

Ved kommunens anvisning af den konkrete plads vil dervære hensyn, som bør veje tungere end andre, f.eks. hvisforældrene har ønsket plads i en røgfri dagpleje eller en dag-pleje uden dyr under henvisning til, at deres barn har udvik-let allergi eller astma. Ligeledes kan der f.eks. lægges vægtpå den geografiske placering af familiens bopæl og arbejds-pladser set i forhold til de dagtilbud, der kan tilbydes plads i,således at der så vidt muligt tages hensyn til familiernes mu-lighed for at kunne skabe sammenhæng i hverdagen.

Kommunalbestyrelsen kan i retningslinjerne for optagelsetage stilling til, hvorledes disse situationer håndteres i kom-munen, herunder kan der indgå retningslinjer for forældre,der i sådanne tilfælde afviser et tilbud. Kommunalbestyrel-sen opfylder i disse tilfælde pasningsgarantien, selvom for-ældrene afviser pladsen.

Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagple-je med optagelseskompetence fastsætter og offentliggør selvretningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet, jf. dagtilbuds-lovens § 27, stk. 2, ligesom privatinstitutioner selv fastsætterog offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i instituti-onen, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 3. Retningslinjerne skalfastsættes indenfor og i tråd med kommunalbestyrelsens ret-ningslinjer, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 1, ligesom ret-ningslinjerne for optagelse ikke må være i strid med almin-delige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningenog forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, reli-gion og lignende.


Forældre er forskellige og har forskellige ønsker til deresbarns dagtilbud. Nogle forældre lægger vægt på en særligpædagogik, mens andre lægger vægt på frokostordningen,de fysiske rammer, den geografiske afstand til hjemmet, at-mosfæren eller kendskabet til dagtilbuddet, fordi et søsken-debarn tidligere har haft plads i tilbuddet eller lignende.

Aftalepartierne ønsker, at det skal være nemmere for foræl-dre at ønske og få den dagtilbudsplads, de mener, passerbedst til barnet og familien. Derfor foreslås det, at forældreskal have ret til at tilkendegive ønsker om optagelse blandtalle dagtilbud i kommunen, herunder ønske plads i konkretedagplejehjem og enheder i daginstitutioner uanset, om derpå ansøgningstidspunktet er ledige pladser i de pågældendetilbud. Herudover foreslås det, at forældre skal have mulig-hed for at blive stående på venteliste til ét dagtilbud eftereget ønske, uanset om forældrene har taget imod en plads iet andet dagtilbud i medfør af pasningsgarantien.

Det er ministeriets vurdering, at forslagene bidrager til, atfamilier i højere grad kan få en plads, der passer til familiensbehov. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at forældre inogle kommuner i dag primært kan ønske plads blandt dedagtilbud, hvor der er ledige pladser. Herudover mister for-ældrene i dag i nogle kommuner deres plads på ventelistentil et konkret dagtilbud, hvis de vælger at takke ja til enplads i et andet dagtilbud i medfør af pasningsgarantien.


Det foreslås, at det lovfæstes i dagtilbudsloven, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 23, og den foreslåede § 27 c, at forældre skalhave mulighed for at tilkendegive ønske om optagelseblandt alle dagtilbud i opholdskommunen og komme påventeliste til mindst én plads i dagtilbud i opholdskommu-nen. Dermed sikres, at forældres mulighed for at ønske enplads ikke begrænses til de dagtilbud i kommunen, hvor derer ledige pladser.

Forslaget indebærer, at forældre får mulighed for at tilken-degive ønske om optagelse blandt alle dagplejehjem og kon-krete enheder i en daginstitution samt mulighed for at kom-me på venteliste til mindst et konkret dagplejehjem eller enkonkret enhed i opholdskommunen. Dermed får forældresom noget nyt mulighed for at tilkendegive ønske om opta-

22

gelse og komme på venteliste til et specifikt dagplejehjemeller en konkret enhed i en daginstitution, hvor f.eks. enældre søskende har haft plads, eller hvor enheden har ensærlig profil, ligger tæt på familiens hjem eller lignende.

Det foreslås videre, at forældrene på tilsvarende vis skal ha-ve mulighed for at tilkendegive ønske om optagelse blandtalle dagplejehjem, daginstitutioner og enheder i daginstituti-oner i en anden kommune og komme på venteliste til mindstet af disse tilbud, såfremt den anden kommune ikke har luk-ket for ventelisten til dagtilbuddet efter de regler, som erfastsat i medfør af dagtilbudslovens § 28 samt §§ 6-9 i be-kendtgørelse nr. 551 af 11. maj 2017 om dagtilbud. Optagel-se og opskrivning til en plads i anden kommune sker efterden pågældende kommunes retningslinjer for optagelse m.v.

Det foreslås, at forslaget ikke omfatter virksomhedsinstituti-oner, som har indgået aftale med kommunalbestyrelsen omat forbeholde pladserne i institutionen for børn af medarbej-dere fra en eller flere virksomheder. Det vil i lighed medgældende retstilstand alene være medarbejderne i den ellerde pågældende virksomheder, der kan tilkendegive ønskerom optagelse i disse institutioner, jf. dagtilbudslovens jf.§ 27, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås videre, at forældre skal have mulighed for atblive stående på ventelisten til det dagplejehjem eller dendaginstitution eller enhed, de foretrækker, uanset om foræl-drene har fået en plads i et andet dagtilbud til deres barn imedfør af pasningsgarantien. Forslaget indebærer, at foræl-drene skal have mulighed for at overflytte deres barn tilf.eks. en anden dagplejer, daginstitution eller enhed i endaginstitution, når der bliver en ledig plads, selvom barnetallerede har fået en plads i en anden dagpleje, daginstitutioneller enhed. Forslaget omfatter både forældre, som har an-søgt om plads og er kommet på venteliste i opholdskommu-nen og i anden kommune.

Forslaget indebærer, at forældrenes mulighed for at tilken-degive ønsker om at stå på venteliste skal administreres isammenhæng med kommunens øvrige retningslinjer for op-tagelse, hvor retningslinjerne f.eks. kan være et søskende-hensyn, hensynet til sammensætning af børnegruppen i detkonkrete dagtilbud som helhed i forhold til køn, alder, her-komst m.v. Dette indebærer, at forældrenes mulighed for atfå en konkret plads ikke går forud for kommunens øvrigeretningslinjer for optagelse, men skal ses i sammenhængmed disse.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i dagtilbudsloven,jf. lovforslagets § 1, nr. 22, at kommunalbestyrelsen indenfor rammerne af kommunens retningslinjer for optagelse afbørn skal sikre, at forældre, der står på venteliste til en pladsi en daginstitution, en enhed i en daginstitution eller et kon-kret dagplejehjem, og som tilkendegiver fortsat interesse forpladsen, anvises plads efter anciennitet.

Med anciennitet forstås, at kommunen i forbindelse med enledig plads i et dagtilbud kan advisere eksempelvis 10 foræl-

dre, der står på ventelisten, om den ledige plads. Blandt deforældre, som inden for en rimelig frist melder tilbage påadviseringen, skal pladsen tildeles de forældre, som har væ-ret skrevet på ventelisten i længst tid til det konkrete tilbud.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra for-ældre, hvis børn står på venteliste til en plads, kan fjernebarnets navn fra ventelisten, hvis forældrene ikke længereønsker pladsen. Forslaget har til hensigt at sikre, at kommu-nalbestyrelsen løbende har mulighed for at opdatere venteli-sten, så ventelisten bliver mest muligt retvisende ved, at kunde forældre, som reelt ønsker en plads i den pågældende in-stitution eller dagpleje, står på den pågældende venteliste.

3.2.4. Bedre vilkår for private leverandører

3.2.4.1. Ændrede godkendelseskriterier

3.2.4.1.1. Gældende ret

Efter dagtilbudslovens § 20, stk. 2, skal kommunalbestyrel-sen fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterier for pri-vatinstitutioner. Godkendelseskriterierne skal fastsættes medudgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne insti-tutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kriterier,der er mere restriktive eller mere lempelige, end de kravkommunalbestyrelsen stiller til egne institutioner.

Kravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede ogkan eksempelvis vedrøre normering, krav til den uddannel-sesmæssige baggrund for det udførende personale og kravom, at privatinstitutionen skal modtage studerende/stillepraktikpladser til rådighed m.v. Kommunalbestyrelsen skaloffentliggøre kravene til godkendelse, f.eks. på kommunenshjemmeside. Disse krav kan eventuelt indgå i de samledemål og rammer for dagtilbud.

Privatinstitutioner skal leve op til de godkendelseskriterier,som de er godkendt efter. Det vil sige, at hvis kommunen ef-terfølgende ændrer i kriterierne, f.eks. ved at indføre et kravom en bestemt normering eller lignende, så vil de ikke gæl-de for privatinstitutioner, som er godkendt forud for ændrin-gen af godkendelseskriterierne.

Det følger endvidere af offentligretlige retsgrundsætninger,at myndigheder skal træffe afgørelse i sager inden for rime-lig tid, ligesom det generelt er god forvaltningsskik, at an-søgninger behandles hurtigst muligt, hvor sagsbehandlingeni den konkrete situation dog afhænger af sagens kompleksi-tet m.v.

3.2.4.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre god-kendelseskriterier for privatinstitutioner. Som det fremgår afbeskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.1., skal god-kendelseskriterierne afspejle kravene til kommunens egnedaginstitutioner, og kriterierne må hverken være mere lem-pelige eller mere restriktive.

23

I dag skal privatinstitutioner leve op til de godkendelseskri-terier, som var gældende på tidspunktet for institutionensgodkendelse. Dette betyder, at der er privatinstitutioner, somikke er omfattet af de krav, som kommunen stiller til egnedaginstitutioner, såfremt kommunen har ændret godkendel-seskriterierne, efter at privatinstitutionen er godkendt.

Aftalepartierne er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt,at privatinstitutioner ikke skal leve op til de krav, som kom-munen til en hver tid stiller til øvrige daginstitutioner i kom-munen. Aftalepartierne er dog samtidig enige om, at kom-munens beslutninger om at ændre kravene til egne daginsti-tutioner ikke skal finde anvendelse for allerede godkendteprivatinstitutioner.

Driftstilskuddet pr. barn til privatinstitutioner beregnes påbaggrund af kommunens gennemsnitlige udgifter til alders-varende dagtilbud og afspejler dermed det til en hver tidfastsatte serviceniveau i den enkelte kommune.

En ændring af reglerne vil betyde, at der vil være en højeregrad af symmetri mellem kommunens krav og det driftstil-skud pr. barn, som ydes til privatinstitutionerne.

3.2.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det fastsættes i dagtilbudslovens § 20, jf.lovforslagets § 1, nr. 18, at privatinstitutioner skal opfyldekommunens kriterier for godkendelse senest seks månederefter kommunens offentliggørelse af disse. Med forslaget vilprivatinstitutionen have seks måneder til at tilpasse deresdrift m.v., hvorefter de skal opfylde kommunens aktuellegodkendelseskriterier.

Forslaget indebærer, at der ikke sker en fastfrysning af kra-vene til privatinstitutioner, hvis kommunalbestyrelsen somled i fastsættelsen af serviceniveauet ønsker at ændre krave-ne til de kommunale daginstitutioner. Det kan f.eks. ske,hvis kommunen ønsker at ændre normeringen i de kommu-nale daginstitutioner, stille nye eller ændrede krav til denuddannelsesmæssige baggrund hos det udførende personaleeller lignende. Forslaget medfører samtidig, at ingen priva-tinstitutioner vil skulle opfylde krav, som er mere restriktiveeller mere lempelige end de krav, kommunen stiller til egnedaginstitutioner.

Det foreslås, at det nye krav alene finder anvendelse for pri-vatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden,som foreslås at være den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3,stk. 1.

3.2.4.2. Justering af driftstilskud


Kommunalbestyrelsen skal, jf. dagtilbudslovens § 36, yde etdriftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution.

Størrelsen af driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitligebudgetterede nettodriftsudgifter pr. barn eksklusive udgiftertil støtte, jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 2, i et alderssvarende

dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2og 3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44. Dette betyder, at så-fremt der er både dagpleje og daginstitutioner til aldersgrup-pen, skal kommunens driftstilskud til privatinstitutioner be-regnes som et gennemsnit af kommunens nettodriftsudgiftertil dagplejen og daginstitutioner. Tilskuddet skal vægtes ef-ter antal pladser i de forskellige dagtilbudstyper i kommu-nen.

De kommunale budgetter og dermed private leverandørerstilskud fastsættes for et budgetår ad gangen.


Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit3.2.4.2.1., beregnes driftstilskuddet pr. barn til privatinstitu-tioner på baggrund af kommunens udgifter til alderssvaren-de dagtilbud.

Dermed tages der højde for den kommunale variation i sam-mensætning af dagtilbudstyper og kommunernes mulighedfor at styre udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet. Dette be-tyder, at såfremt kommunens udgifter til dagplejen er lavereend udgifterne til alderssvarende daginstitutioner, medførerdet ikke merudgifter for kommunen, at forældre vælger enprivatinstitution.

Driftstilskuddet beregnes således på baggrund af objektivekriterier. Kommunerne kan dog i beregningsgrundlaget tagehøjde for privatinstitutionens åbningstid, således at kommu-nen kan nedsætte tilskuddet til privatinstitutioner med del-tidspladser og begrænset åbningstid. Der er dog ikke hjem-mel til, at kommunerne kan give et højere driftstilskud tilprivatinstitutioner, hvis driftstilskuddet f.eks. er markant la-vere end det kommunale tilskud til øvrige alderssvarendedaginstitutioner, privatinstitutionen har udvidet åbningstideller lignende.

Aftalepartierne ønsker på denne baggrund at give kommu-nerne mulighed for at give et højere driftstilskud til privatin-stitutioner, hvis driftstilskuddet er lavere end tilskuddet tiløvrige alderssvarende daginstitutioner.

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at mere flek-sible regler for beregning af driftstilskud i nogle kommunerkan fjerne en potentiel barriere for drift af privatinstitutio-ner. Herudover vurderer ministeriet, at det i relation til reg-lerne om statsstøtte er vigtigt at tydeliggøre, at driftstilskud-det højst kan svare til det tilskud, som øvrige alderssvarendedaginstitutioner i kommunen får, samt at et eventuelt højeredriftstilskud skal ydes til alle privatinstitutioner.


Det foreslås at give kommunerne mere fleksibilitet til atfastsætte niveauet for driftstilskud til privatinstitutioner. Detforeslås således at ændre dagtilbudslovens § 36, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 26, så det fastsættes, at kommunen kan be-slutte at yde et driftstilskud til privatinstitutioner, der alenebaseres på udgifterne til en plads i en alderssvarende dagin-

24

stitution, såfremt kommunens udgifter til alderssvarendedaginstitutioner er højere end udgiften til dagpleje. Dermedfår kommunen i de tilfælde, hvor udgifterne til dagplejen erlavere end til daginstitutioner, mulighed for at yde et drifts-tilskud til privatinstitutioner, som er på niveau med øvrigealderssvarende daginstitutioner i kommunen.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger, at der skal ydesdriftstilskud til privatinstitutioner, som svarer til nettodrifts-udgifterne i aldersvarende daginstitutioner, skal det ud fra etlighedshensyn gælde alle driftstilskud til alderssvarende pri-vatinstitutioner. Dette omfatter også privatinstitutioner, somer beliggende i en anden kommune end opholdskommunen.

3.2.4.3. Justering af bygningstilskud


Kommunalbestyrelsen skal, jf. dagtilbudslovens § 37, yde etbygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstituti-on. Bygningstilskuddet skal svare til de gennemsnitligeejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe iselvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

Efter dagtilbudslovens § 44, har børne- og socialministerenbemyndigelse til at fastsætte regler for om tilskud og egen-betaling efter dagtilbudslovens kapitel 5, herunder byg-ningstilskud til privatinstitutioner.

De nærmere regler for bygningstilskuddet er fastsat i be-kendtgørelse nr. 551 af 11. maj 2017 om dagtilbud. Byg-ningstilskuddet skal, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, somhovedregel udgøre et beløb pr. barn svarende til kommunensejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udliciterededaginstitutioner for aldersgruppen delt med det samlede an-tal børn i aldersgruppen i selvejende og udliciterede dagin-stitutioner i kommunen, hvor kommunen yder tilskud tilejendomsrelaterede udgifter.

Der er ligeledes fastsat en tilbagefaldsregel for beregning afbygningstilskud til privatinstitutioner, jf. bekendtgørelsens§ 16, stk. 3, som skal anvendes, når der i kommunen ikke erselvejende eller udliciterede daginstitutioner til aldersgrup-pen, som modtager tilskud til de ejendomsrelaterede udgif-ter. Bygningstilskuddet skal i disse tilfælde for de 0-2-årigeudgøre et beløb svarende til 4,1 pct. af kommunens gennem-snitlige budgetterede bruttodriftsudgift, jf. dagtilbudslovens§§ 32, 33 og 34, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efterdagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, og forbørn i aldersgruppen 3 år og indtil skolestart et beløb sva-rende til 3,2 pct. af kommunens gennemsnitlige budgettere-de bruttodriftsudgift, jf. dagtilbudslovens §§ 32, 33 og 34,pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens§ 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.


Reglerne om beregning af bygningstilskud er fastsat, så detsikres, at etablering af privatinstitutioner ikke påfører kom-munen yderligere ejendomsrelaterede udgifter, end de gen-

nemsnitligt har til selvejende og udliciterede daginstitutio-ner.

I en undersøgelse af selvejende daginstitutioners vilkår ogrammebetingelser fra 2011 vurderes det, at bygningstilskud-det i en overvægt af de undersøgte privatinstitutioner ikkehar et tilstrækkeligt niveau til at dække de faktiske ejen-domsrelaterede udgifter. Reglerne om bygningstilskuddetangives dermed som en barriere for etablering og drift afprivatinstitutioner.

Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for merefleksible regler for beregning af bygningstilskud til privatin-stitutioner, som dog samtidig opretholder kommunens mu-lighed for at styre udgiftsniveauet.

På baggrund af aftalepartiernes ønsker finder Børne- og So-cialministeriet det væsentligt at bemærke, at kommunerneved en eventuel beslutning om at yde et højere bygningstil-skud skal iagttage reglerne om statsstøtte.


Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 37, jf. lovforslagets§ 1, nr. 28, så det fastsættes, at kommunerne får mulighedfor at yde et højere bygningstilskud til privatinstitutionerend det tilskud, som dagtilbudsloven i dag giver mulighedfor.

I medfør af § 44 i dagtilbudsloven vil der i tilknytning tilændringen af dagtilbudslovens blive fastsat regler på be-kendtgørelsesniveau, hvorefter kommunen som udgangs-punkt skal yde et tilskud, som mindst udgør et beløb pr. barnsvarende til kommunens ejendomsrelaterede udgifter i selv-ejende og udliciterede daginstitutioner for aldersgruppendelt med det samlede antal børn i aldersgruppen i selvejendeog udliciterede daginstitutioner i kommunen, hvor kommu-nen yder tilskud til ejendomsrelaterede udgifter.

Hvis en kommune beslutter at yde et højere bygningstilskud,skal kommunen iagttage reglerne om statsstøtte. Det højerebygningstilskud kan i den forbindelse gives, hvis kommunenvurderer, at bygningstilskuddet til privatinstitutioner ikkesvarer til de reelle ejendomsrelaterede udgifter i de selvejen-de og udliciterede daginstitutioner. Herudover skal kommu-nen ud fra et lighedshensyn yde bygningstilskud på sammeniveau til alle privatinstitutioner – herunder også privatinsti-tutioner, som er beliggende i andre kommuner.

Det vil uændret gælde, at såfremt tilbagefaldsreglen anven-des og betingelserne herfor er til stede, skal kommunen ydeet bygningstilskud, som for de 0-2-årige udgør et beløb sva-rende til 4,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgettere-de bruttodriftsudgift, jf. dagtilbudslovens §§ 32, 33 og 34,pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens§ 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3. For børn i aldersgruppen3 år og indtil skolestart skal kommunen yde et bygningstil-skud, som udgør et beløb svarende til 3,2 pct. af kommu-nens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift, jf. dag-tilbudslovens §§ 32, 33 og 34, pr. barn i et alderssvarende

25

dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk.2 og 3.

3.2.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdsti-der


Efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, kan kommunalbestyrel-sen give forældre mulighed for at kombinere en plads i etdagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21 med et økono-misk tilskud til privat pasning. Formålet med kombinations-tilbuddet er at tilgodese forældres behov for fleksibilitet iforhold til at skabe en bedre sammenhæng mellem familie-og arbejdsliv i tilfælde, hvor forældrene f.eks. har skiftendearbejdstider, der ikke alene kan dækkes af dagtilbuddenesnormale åbningstid. Der kan ligeledes være forældre, der ik-ke ønsker at gøre brug af natpasning i et andet dagtilbud enddet, barnet kender i forvejen, selvom de har et reelt pas-ningsbehov i nattetimerne.

Kombinationstilbuddet i form af en deltidsplads i et dagtil-bud og tilskud til privat pasning giver mulighed for, at bar-net kan forblive i sine vante og trygge rammer i hjemmet ogkan blive passet af en for barnet kendt person, når forældre-ne arbejder f.eks. om aftenen eller natten. Samtidig kan bar-net være i et dagtilbud de dage, hvor forældrene arbejder idagtimerne. Dermed kan barnet få tilknytning til et dagtil-bud og en kontakt til andre børn i de timer, hvor barnet er idagtilbud.

Kombinationstilbuddet tildeles ud fra en konkret vurderingaf forældrenes behov for pasning, eksempelvis personer medbåde dag- og nattevagter, der kan have behov for et dagtil-bud i dagtimerne og et tilskud til privat pasning i nattetimer-ne. Muligheden er dermed f.eks. relevant for familier, hvoreksempelvis begge forældre arbejder aften eller nat og der-for kan have vanskeligt ved at få dækket behovet for pas-ning af barnet ved en plads i dagtilbud. Det samme er tilfæl-det for enlige forsørgere med skiftende arbejdstider. Kombi-nationstilbuddet skal dermed tildeles på baggrund af en kon-kret vurdering af, om forældrene har et pasningsbehov, derkan dækkes af et kombinationstilbud.

Kombinationstilbuddet må samlet set ikke overstige, hvadder tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud ikommunen.


En undersøgelse offentliggjort i 2017 af dagtilbuddenes åb-ningstider viste, at 12 ud af 95 kommuner i året 2016 gavmulighed for kombinationstilbud. I 2015 var der i de 12kommuner ikke forældre, som benyttede ordningen.

Aftalepartierne ønsker, at familier, hvor forældrene har skæ-ve arbejdstider, skal have mere fleksible rammer i forhold tilat planlægge deres børns pasning. På denne baggrund fore-slås det at udvide den nuværende ordning, så flere familiermed skæve arbejdstider får mulighed for at anvende kombi-

nationstilbuddet og som led heri få tilskud til at betale enfleksibel passer for at passe barnet uden for dagtilbuddenesalmindelige åbningstider.

Aftalepartierne er samtidig optaget af, at den fleksible pas-ning, som er en del af kombinationstilbuddet, reelt anvendestil at passe barnet. Derfor er det væsentligt, at kommunernesom led i godkendelsen af pasningsaftalen fortsat skal god-kende de økonomiske forhold samt føre tilsyn med ordnin-gen for blandt andet at sikre, at der ikke er tale om profor-ma-aftaler.

Der vil to år efter lovens ikrafttræden blive gennemført enevaluering, der skal dokumentere anvendelsen af ordningen.Evalueringen kan danne baggrund for en politisk drøftelseaf, om der er behov for en eventuel justering af ordningen.

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at aftaleparti-ernes ønske om, at alle kommuner skal tilbyde kombinati-onstilbuddet til forældre med skæve arbejdstider, vil medfø-re, at flere forældre med skæve arbejdstider får adgang tilflere pasningsmuligheder. Det kan f.eks. være en enlig for-sørger, som har aften- og weekendvagter eller et samlevendeforældrepar, hvor den ene forælder er sygeplejerske og denanden politibetjent med både aften-, nat- og weekendarbej-de.


Det foreslås at indsætte et nyt § 85 a i dagtilbudsloven, jf.lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter kommunalbestyrelsenskal tilbyde enlige forældre og forældrepar, hvor begge haret dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden fordagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstil-bud.

Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en del-tidsplads i et dagtilbud samtidig med, at forældrene modta-ger et tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. Herved fårbarnet glæde af at gå i et dagtilbud, hvor der via trygge ogpædagogiske læringsmiljøer arbejdes med barnets trivsel oglæring samtidig med, at forældrene via den fleksible pasningfår mulighed for at få passet barnet på de tidspunkter, hvordagtilbuddet har lukket.

Med forslaget indføres begrebet ’fleksibel pasning’, som etnyt begreb i dagtilbudsloven, hvor begrebet alene knytter sigtil kombinationstilbuddet.

Det foreslås, at forældre til tosprogede børn, der er optaget iet sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timerom ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8, ikke er omfattetaf forslaget, idet sprogstimuleringstilbuddet på 30 timer omugen har et særligt formål.

Det foreslås, at reglerne for tilskud til privat pasning efter§§ 80-85, jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3, tilligegælder for fleksibel pasning. Forslaget indebærer, at denfleksible pasning bliver omfattet af det nuværende krav tilprivat pasning, hvorefter hovedsproget skal være dansk i

26

den fleksible pasning, medmindre kommunalbestyrelsen ihelt særlige tilfælde har besluttet, at hovedsproget kan væreet andet sprog end dansk, hvis det vurderes ikke at have in-tegrationsmæssige konsekvenser. Den fleksible passer skalsåledes kunne dokumentere, at vedkommende har tilstræk-kelige danskkundskaber til at kunne understøtte barnetsdansksproglige udvikling. Det forudsættes i den forbindelse,at den fleksible passer indsender dokumentation for, at denfleksible passer f.eks. har gennemført 9.-klasseprøven idansk med mindst karakteren 2, har bestået Prøve i Dansk 2,eller et tilsvarende niveau.

Det foreslås ligeledes, at den fleksible pasning vil skulle til-rettelægges, så barnet sikres medbestemmelse, medansvarog forståelse for og oplevelse med demokrati samt samhø-righed med det danske samfund.

Forslaget indebærer i forlængelse heraf, at kommunalbesty-relsen som en betingelse for udbetaling af tilskud til denfleksible pasning skal godkende den pasningsaftale, somindgås mellem forældrene og den fleksible passer. Detteomfatter blandt andet de økonomiske forhold, hvor kommu-nen skal sikre, at der ikke er tale om proforma-aftaler.

Det foreslås, at den fleksible pasning ikke bliver omfattet afkravet om, at der skal arbejdes med at fremme børns læring.Dette skal ses i lyset af, at en betydelig del af den fleksiblepasning forventeligt vil finde sted om aftenen eller natten,hvor barnet sover, og at barnet også er i et dagtilbud, hvorder arbejdes med trygge og pædagogiske læringsmiljøer.

Forslaget indebærer, at kommunen skal føre tilsyn med denfleksible pasning, hvor det dog foreslås, at kommunen ikkeskal føre tilsyn med den fleksible pasning i samme omfang,som gælder for privat pasning efter dagtilbudslovens§§ 80-85, idet den fleksible pasning ikke skal være omfattetaf kravet om læring. Kommunens tilsyn skal dog omfatteøvrige relevante forhold, herunder om hovedsproget i denfleksible pasning er dansk, og om pasningen er tilrettelagt,så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelsefor og oplevelse med demokrati og som led heri bidrager tilat udvikle børns samhørighed med og integration i det dan-ske samfund.

Det foreslås, at forældre skal have mulighed for at få etkombinationstilbud, hvis de begge har en beskæftigelsessi-tuation, som betyder, at familien har et dokumenteret ar-bejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes al-mindelige åbningstid. Hvis der er tale om en enlig forsørger,skal den pågældende forælder have mulighed for at få etkombinationstilbud, hvis forælderens beskæftigelsessituati-on betyder, at familien har et dokumenteret arbejdsbetingetbehov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åb-ningstid.

Forældrenes dokumentation for, at de har et arbejdsbetingetbehov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åb-ningstid kan eksempelvis bestå af en vagtplan fra deres ar-bejdsplads eller lignende. Det er den enkelte kommune, der

beslutter, hvordan forældrene skal dokumentere det arbejds-betingede behov for pasning, så kommunen via dokumenta-tionen har sikkerhed for, at de pågældende forældre har etreelt arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilret-telægge kombinationstilbuddet ud fra den enkelte familiesdokumenterede behov. Det vil således være kommunalbe-styrelsen, som fastlægger det konkrete timemæssige omfangaf deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning.

Det foreslås, at kombinationstilbuddet ikke kan overstige,hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alders-svarende dagtilbud i kommunen. Det foreslås videre, at denfleksible pasningsdel skal have et omfang på mindst 10 ti-mer om ugen i gennemsnit.

Med henblik på at sikre en høj grad af fleksibilitet i ordnin-gen foreslås i forlængelse heraf, at omfanget af både deltids-pladsen i dagtilbuddet samt den fleksible pasning skal opgø-res som et gennemsnit over en periode på mindst fire uger.Forslaget skal sikre, at familier med skiftende arbejdstiderog et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstider også kan gørebrug af kombinationstilbuddet.

Forslaget indebærer, at der ikke er noget loft over, hvor storen del af kombinationstilbuddet, der kan udgøres af denfleksible pasning. Der vil således ikke være krav om, atpladsen i dagtilbuddet i forhold til tid skal udgøre den pri-mære del af kombinationstilbuddet.

Det foreslås, at de nye regler om kombinationstilbud alenefinder anvendelse for aftaler om kombinationstilbud, somtilbydes forældrene efter lovens ikrafttræden, som foreslås atvære den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

3.2.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud tilpasning af egne børn


Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudslovens § 86 be-slutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtilskolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud tilpasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud.

Tilskuddet kan efter dagtilbudslovens § 89, stk. 2, højst ud-gøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud tilsamme aldersgruppe i kommunen. Tilskud til pasning af eg-ne børn kan, jf. dagtilbudslovens § 88, stk. 3, gives for enperiode på minimum 8 uger og maksimalt et år. Kommunal-bestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode ogen kortere maksimumsperiode. Der kan, jf. dagtilbudslovens§ 88, stk. 1, maksimalt udbetales tre tilskud til samme hus-stand.

Kommunalbestyrelsen kan alene give ét tilskud pr. barn ogkun i et tidsrum, der holder sig inden for de fastsatte mini-

27

mums- og maksimumsgrænser. Tilskuddet tildeles det en-kelte barn for en sammenhængende periode, der holder siginden for de fastsatte tidsgrænser. Der kan således ikke til-deles flere tilskud til det samme barn. Dette gælder ligeledesi tilfælde, hvor de enkelte tilskudsperioder tilsammen udgørden maksimale periode på et år.

Forældre kan modtage tilskud til pasning af tre forskelligebørn enten samtidigt eller i en forskudt periode, så længe derfor det enkelte barn er tale om et tilskud i én samlet periodepå maksimalt et år. Tilskuddet beskattes som A-indkomstfor tilskudsmodtageren. Der indeholdes dog ikke arbejds-markedsbidrag, da der ikke er tale om en arbejdsindtægt.Det samlede tilskud pr. husstand kan, jf. dagtilbudslovens§ 88, stk. 2, ikke overstige dagpengemaksimum. Dagtilbuds-lovens § 87, stk. 1, nr. 1-4, fastsætter fire betingelser, somforældre skal opfylde for at kunne modtage tilskud til pas-ning af egne børn.

Den forælder, der ansøger om tilskuddet skal kunne doku-mentere tilstrækkelige danskkundskaber, så forælderen kanudvikle barnets dansksproglige kompetencer. Forælderenkan videre ikke modtage tilskuddet samtidig med, at han el-ler hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. bar-selsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller haren arbejdsindtægt. Tilskud til pasning af egne børn er der-med et alternativ til at være til rådighed og have tilknytningtil arbejdsmarkedet, og det er således ikke hensigten, at til-skuddet skal være et supplerende forsørgelsesgrundlag til enoffentlig overførselsindkomst eller en arbejdsindtægt. Det ervidere en betingelse, at ansøgeren ikke er omfattet af § 13,stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktivsocialpolitik. Dette betyder, at personer, hvis ægtefællemodtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon-tanthjælp, og som enten frivilligt er blevet hjemmegåendeog derfor ikke får hjælp efter aktivloven, eller som har mi-stet retten til hjælp på grund af 225-timers reglen, ikke kanmodtage tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslo-ven. Endelig er det et krav, at ansøgeren skal have opholdtsig her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Kravet omophold gælder dog ikke for personer, der er berettiget tilydelsen efter EU-retten, det vil blandt andet sige personer,som er berettigede til tilskuddet i medfør af EU-forordningnr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden forUnionen.


Tilskud til pasning af egne børn giver mulighed for, at for-ældre i en periode kan modtage et tilskud fra kommunen tilat passe barnet i hjemmet i stedet for at få en plads i et dag-tilbud. Der knytter sig forskellige regler til tilskuddet, somgør, at ordningen kan opleves som ufleksibel. Dette skyldesblandt andet, tilskuddet skal gives for en sammenhængendeperiode, så forældrene ikke kan få tilskud til det samme barni to omgange, ligesom det ikke er muligt at dele tilskudspe-rioden for det enkelte barn mellem forældrene.

Som led i beslutningsforslag B 34, fremsat i Folketinget den20. december 2013 om iværksættelse af en systematisk ind-sats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets græn-ser (vedtaget i Folketinget d. 13. maj 2014) blev der igang-sat en tværministeriel kortlægning af grænsehindringer in-den for rigsfællesskabet og det nordiske samarbejde. Her erdet blandt andet angivet, at kravet om, at man skal have op-holdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år for at haveret til tilskuddet, kan fungere som en hindring for fri bevæ-gelighed inden for rigsfællesskabet. Dette skyldes, at opholdi Grønland og på Færøerne - modsat en række andre ydelser- ikke tæller med i opgørelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at sikre merefleksible rammer i ordningen om tilskud til pasning af egnebørn i de kommuner, som giver mulighed for tilskuddet.Herudover ønsker aftalepartierne at fjerne den potentiellegrænsehindring og dermed sikre, at personer, der har op-holdt sig i Grønland eller på Færøerne i mere end 1 år indenfor de seneste 8 år, ikke afskæres muligheden fra at modtagetilskud til pasning af egne børn.

Det er Børne- og Socialministeriets vurdering at en ændringaf reglerne om tilskud til pasning af egne børn vil kunnemedvirke til at give den enkelte familie mere fleksible ram-mer i tilrettelæggelsen af familie- og arbejdsliv. Herudovervil det efter ministeriets vurdering være et væsentligt bidragtil arbejdet med at fjerne grænsehindringer, hvis ophold iGrønland og på Færøerne fremadrettet sidestilles med op-hold i Danmark, når det drejer sig om optjening af ret til til-skuddet.


Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 88, jf. lovforslagets§ 1, nr. 39-41, hvorefter forældre i kommuner, som giver til-skud til pasning af egne børn, får mulighed for at opdele til-skudsperioden i to for det samme barn. Herudover foreslåsdet, at forældre får mulighed for at dele tilskudsperiodenmellem sig. Forslaget ændrer ikke ved, at den samlede peri-ode maksimalt kan udgøre ét år, og at modtageren af til-skuddet skal leve op til de betingelser, der følger af dagtil-budslovens § 87.

Med henblik på at fjerne en potentiel hindring for den fri be-vægelighed inden for rigsfællesskabet foreslås det desudenat ændre dagtilbudslovens § 87, jf. lovforslagets § 1, nr. 38,hvorefter ophold i Grønland og på Færøerne sidestilles medophold i Danmark i relation til optjening af ret til tilskud tilpasning af egne børn. Forslaget indebærer, at personer, derhar haft ophold i Grønland eller på Færøerne inden for desidste 8 år også optjener ret til at modtage tilskud til pasningaf eget barn i den periode, hvor de opholder sig i Grønlandeller på Færøerne. Det vil med den foreslåede ændring såle-des være et krav, at man skal have opholdt sig i riget imindst 7 ud af de seneste 8 år for at være berettiget til til-skud til pasning af egne børn. Kravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, som har ret til tilskuddet efter EU-retten.

28

Forslaget ændrer ikke ved, at tilskud til pasning af egne børnikke kan medtages til Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at de nye regler for tilskud til pasning af egnebørn alene finder anvendelse for aftaler om tilskud til pas-ning af egne børn, som indgås efter lovens ikrafttræden, somforeslås at være den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentlige

Det samlede forslag skønnes at medføre årlige merudgifterfor kommunerne på 30,6 mio. kr. i 2018, 24,7 mio. kr. i2019, 22,1 mio. kr. i 2020 og 21,6 mio. kr. i 2021 og årligtherefter (2018 pris og lønniveau). Forslagets økonomiskekonsekvenser for kommunerne er sammensat af følgende:

Forslaget om at forældrene får øget mulighed for at vælge etbestemt dagtilbud skønnes at medføre merudgifter på 14,5mio. kr. i 2018 til ændring af kommunernes administrativesystemer i forbindelse med ansøgning, optag og overflytningtil en konkret plads i dagtilbud, samt 3,7 mio. kr. i 2019 ogårligt herefter overvejede til administrative merudgifter iforbindelse med samme.

Forslaget om kombinationstilbud til familier med skæve ar-bejdstider skønnes at medføre merudgifter på 2,5 mio.kr. i2018 og 4,4 mio. kr. i 2019 og årligt herefter, blandt andetsom følge af en stigning i antallet af godkendelser af privatepassere, samt administrative merudgifter i forbindelse medændringer i takster og tilskud for den enkelte familie.

Forslaget om ret til deltidsplads for forældre på barsels- ellerforældreorlov skønnes at medføre merudgifter på 1,5 mio.kr. i 2019 og årligt herefter som følge af administration iforbindelse med ændringer fra heltids- til deltidspladser ogomvendt.

Forslaget om bedre kvalitet i private pasningsordningerskønnes at medføre merudgifter på 5,1 mio. kr. i 2018 og på10,3 mio. kr. i 2019 og årligt herefter som følge af øgetkommunalt tilsyn.

Forslaget om bedre sammenhæng i kommunens indsats forde 0-6 årige skønnes at medføre merudgifter på 5,3 mio. kr.i 2018 og på 1,8 mio. kr. i 2019 og årligt herefter som følgeaf administrative merudgifter i forbindelse med fastsættelseaf retningslinjer for samarbejdet mellem den kommunalesundhedspleje og dagtilbud og dagtilbud og skole samt an-dre relevante aktører.

Forslaget om læringsfokus i skolefritidsordning (SFO) ogfritidshjem indtil skolestart skønnes at medføre merudgifterpå 3,2 mio. kr. i 2018, 3,1 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i2020 til opkvalificering af det pædagogiske personale i fri-tidshjem og skolefritidsordning (SFO).

De økonomiske konsekvenser af forslaget forhandles medkommunerne.

Forslaget berører ikke regionerne og har ikke økonomiskeog administrative konsekvenser for regionerne. Forslagethar ikke økonomiske og administrative konsekvenser forstaten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet m.v.

Forslaget kan have positive konsekvenser for privatinstituti-oner i kraft af, at kommunerne med forslaget blandt andetfår mulighed for at yde et højere drifts- og bygningstilskudtil privatinstitutioner.

Herudover kan forslaget om ændrede godkendelseskriterierhave såvel positive som negative konsekvenser for privatin-stitutioner som følge af, at privatinstitutioner godkendt efterden 1. juli 2018 i tråd med dagtilbuddene under den kom-munale forsyning vil skulle opfylde kommunens til en hvertid gældende godkendelseskriterier. Privatinstitutionerne vilskulle opfylde de nye godkendelseskriterier senest seks må-neder efter, at disse er offentliggjort. De ændrede godken-delseskriterier kan være enten mere lempelige eller restrikti-ve end de kriterier, privatinstitutionen er godkendt efter.

Det skal hertil bemærkes, at lovændringen alene finder an-vendelse for privatinstitutioner, som er godkendt efter lo-vens ikrafttræden, ligesom de ændrede krav vil blive reflek-teret i det driftstilskud pr. barn, som privatinstitutionen mod-tager fra kommunen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. september2017 til den 22. oktober 2017 været sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchef-foreningen (BKF), Børne- og UngdomspædagogernesLandsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organi-sation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Dan-marks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening(DLF), Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsfor-bund, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Musikpædago-gisk Forening, Dansk Psykolog Forening, Danske A-kasser,Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Musik- og

29

Kulturskoleledere, Danske Regioner, Danske Professions-højskoler, Danske Skoleelever, Datatilsynet, De private so-ciale tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, DeutscherSchul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Doku-mentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination,Efterskoleforeningen, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Forenin-gen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fag-skoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Forenin-gen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- ogEfterskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-markedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Ele-ver i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening,

FTF, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for spe-cialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler iDanmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud(FOLA), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-organisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-che-fer, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler,Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rå-det for Etniske Minoriteter, Selveje Danmark, Skoleleder-foreningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Lands-forbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdom-mens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ung-domsskoleforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner

Ingen Forslaget forventes at medføre merudgif-ter for kommunerne på 30,6 mio. kr. i2018, 24,7 mio. kr. i 2019, 22,1 mio. kr. i2020 og 21,6 mio. kr. i 2021 og årligtherefter.

Administrative konsekvenser for stat,kommuner og regioner

Ingen De foreslåede ændringer vil medføre ad-ministrative meropgaver i kommunerne,herunder i forbindelse med forældrenesøgede muligheder for at få barnet optagetdet ønskede dagtilbud, retten til kombi-nationstilbud, retten til deltidsplads m.v.

Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

Forslaget kan have positive konsekven-ser for privatinstitutioner i kraft af, atkommunerne med forslaget blandt an-det får mulighed for at yde et højeredrifts- og bygningstilskud til privatin-stitutioner.

De foreslåede ændringer vedrørende god-kendelseskriterier kan have såvel positivesom negative konsekvenser for privatin-stitutioner som følge af, at privatinstituti-oner godkendt efter den 1. juli 2018 vilskulle opfylde kommunens godkendel-seskriterier senest seks måneder efter, atdisse er offentliggjort. Privatinstitutionervil med forslaget skulle tilpasse driften,hvis kommunen ændrer godkendelseskri-terierne, som kan betyde, at de bliver om-fattet af enten mere lempelige eller re-striktive krav.

Ændringen foreslås alene at finde anven-delse for privatinstitutioner, som er god-kendt efter lovens ikrafttræden, ligesomde ændrede krav vil blive reflekteret i detdriftstilskud pr. barn, som privatinstituti-onen modtager fra kommunen.

Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for bor-gerne

Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekterOverimplementering af EU-retligeminimumsforpligtelser (sæt X)

Ja NejX

30

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af dagtilbudslovens § 2, stk. 3, at forældre alenekan råde over et tilbud efter dagtilbudsloven, medmindreforældrene anvender et kombinationstilbud efter dagtilbuds-lovens § 80, stk. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i dagtilbudslovens § 2,stk. 3, så der henvises til § 85 a. Forslaget følger af lovfor-slagets § 1, nr. 37, hvor der som noget nyt foreslås indførten ny bestemmelse om kombinationstilbud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.afsnit 3.2.5.

Til nr. 2

Efter dagtilbudslovens § 3 har kommunalbestyrelsen ansva-ret for dag-, fritids- og klubtilbud m.v., ligesom kommunenskal fastsætte mål og rammer for disse områder.

Det foreslås, at ordet »dag-, fritids- og klubtilbud« alle ste-der i dagtilbudslovens § 3 ændres til »fritids- og klubtilbud«.Herefter regulerer § 3 alene kommunens forpligtelse til atfastsætte mål og rammer for fritidshjem og klubtilbud m.v.Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.3, hvorefter det foreslås, at kommunalbestyrelsens forplig-telse til at fastsætte rammer m.v. for dagtilbuddene fastsæt-tes i selvstændig bestemmelse.


Til nr. 3

Det følger af dagtilbudslovens § 3, at kommunalbestyrelsenhar ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. Det følgervidere, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og ram-mer for disse områder.

Den foreslåede § 3 a er en ny bestemmelse, som vil reguleredagtilbuddene, hvorimod § 3 i dagtilbudsloven fremadrettetalene vil regulere fritidshjem og klubtilbud m.v.

Det foreslås med § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen haransvaret for dagtilbuddene. Den foreslåede § 3 a, stk. 1, eren videreførelse af dagtilbudslovens § 3, stk. 1, for så vidtangår kommunalbestyrelsens ansvar for dagtilbuddene.

Det foreslås med § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skalfastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbudherunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Detforeslås videre i stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, atde fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatsermedvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der føl-ger af lovens afsnit II og til udmøntningen af kommunens

sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om so-cial service.

Den foreslåede § 3 a, stk. 2, er en videreførelse af dagtil-budslovens § 3, stk. 2 og 3, for så vidt angår kommunalbe-styrelsens forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre ram-mer for dagtilbuddene, herunder at dagtilbuddene skal ses isammenhæng med og skal medvirke til udmøntningen afkommunens sammenhængende børnepolitik efter § 19, stk.2, i lov om social service.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle fastsætte ogoffentliggøre kommunens rammer for dagtilbuddene, herun-der eventuelle prioriterede indsatser på området. Kommu-nalbestyrelsen vil som en del af forslaget skulle sikre, atkommunens rammer og eventuelle prioriterede indsatser påområdet medvirker til, at dagtilbuddene i praksis kan efterle-ve lovens formål, formålsbestemmelsen for dagtilbud, arbej-det med den pædagogiske læreplan og den sammenhængen-de børnepolitik efter lov om social service. Hensigten medforslaget er således, at de rammer, som kommunen fastsæt-ter, vil skulle ses i tæt sammenhæng med dagtilbuddenesmulighed for i praksis at løse de opgaver, som de ifølge lo-ven er forpligtet til.

Kommunens fastsatte rammer for dagtilbuddenes arbejde vilf.eks. kunne bestå af tværfaglige netværk, interne og ekster-ne netværk for ledelse og medarbejdere, kompetenceudvik-lingsforløb, supervision, udviklingsorienteret tilsyn m.v.,hvor disse elementer alene er nævnt som eksempler.

Forslaget indebærer, at det gældende krav om, at kommu-nalbestyrelsen skal fastsætte mål for området, bliver ophæ-vet. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der er fastsaten formålsbestemmelse for hele dagtilbudsloven samt enformålsbestemmelse for dagtilbuddene, jf. dagtilbudslovens§§ 1 og 7 samt forslaget om, at ministeren får bemyndigelsetil på bekendtgørelsesniveau at fastsætte få brede pædagogi-ske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnslæring, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Kommunens sammenhængende børnepolitik skal beskriveforholdet mellem "normalområdet", som dagtilbuddene ud-gør, og "særlig støtte-området", som reguleres efter lov omsocial service. Dagtilbuddene er en del af kommunens gene-relle forebyggende indsats til de børn, der har behov herfor.Hovedparten af de børn, der har behov for særlig støtte efterbestemmelserne i lov om social service, har også kontaktmed de almindelige dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at dersikres sammenhæng mellem på den ene side dagtilbuddenesindsats i forhold til det pågældende barn og på den anden si-de den indsats, der i andet regi iværksættes efter lov om so-cial service.

Formålet med den sammenhængende børnepolitik er, at denenkelte kommunalbestyrelse sikrer sammenhæng mellemdet generelle forebyggende arbejde og den målrettede ind-sats over for børn med behov for særlig støtte. I denne for-

31

bindelse er det blandt andet vigtigt, at normalsystemet er til-strækkeligt rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæs-sig udstødelse af børn med behov for støtte efter dagtilbuds-loven eller regler om særlig støtte efter lov om social servi-ce.

Den sammenhængende børnepolitik skal således beskrive,hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sammenhæng mellemdele af den kommunale forvaltning og øvrige tilbud f.eks.dagtilbud, skole, sundhedssektor, den frivillige sektor ogden særlige støtte til børn og unge.

Det følger af den sammenhængende børnepolitik, at kom-munalbestyrelsen som led i udarbejdelsen heraf skal beskri-ve den rolle, som dagtilbuddene tilsigtes at spille i den fore-byggende indsats, herunder dagtilbuddenes rummelighed iforhold til børn med udfordringer. Der kan f.eks. være be-hov for, at kommunalbestyrelsen er særlig opmærksom påindsatsen i dagtilbud, der ligger i belastede områder. Hvis etdagtilbud har en særlig høj andel af børn med sociale pro-blemer, kan kommunalbestyrelsen således overveje, om derer behov for særlige initiativer f.eks. differentieret norme-ring for at sikre, at dette tilbud kan tilgodese børnenes be-hov.

Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligtog offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der er for såvidt angår dagtilbud og den sammenhængende børnepolitikikke tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Kravet om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kom-munes rammer og eventuelle prioriterede indsatser har tilformål at give borgerne mulighed for at få indblik i den en-kelte kommunes prioriteringer og serviceniveau på dagtil-budsområdet.

Det foreslås med § 3 a, stk. 3, at der stilles krav om, at kom-munalbestyrelsen som led i fastsættelsen af rammer for dag-tilbuddene, jf. det foreslåede stk. 2, og med henblik på atskabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangenmellem tilbud skal fastsætte retningslinjer om:1) Samarbejdet mellem dagtilbud og fritidstilbud samt

skolen.2) Samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktø-

rer, herunder den kommunale sundhedspleje, Pædago-gisk Psykologisk Rådgivning (PPR) m.v.

3) Videregivelse af relevante oplysninger ved børnenesovergange fra den kommunale sundhedspleje til dagtil-bud og fra dagtilbud til skolefritidsordning/fritidshjemog skole.

Den foreslåede § 3 a, stk. 3, er en delvis videreførelse afdagtilbudslovens § 3, stk. 3, nr. 1, hvorefter kommunalbe-styrelsen skal sikre, at dagtilbuddene medvirker til at skabeindbyrdes sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud ogklubtilbud samt andre relevante love.

Forslaget om fastsættelse af retningslinjer har til hensigt atsikre, at der politisk tages stilling til og udstikkes en fællesretning for, hvordan samarbejdet mellem forskellige dele af

den kommunale forvaltning og øvrige tilbud, samt videregi-velse af relevante oplysninger om børn herimellem findersted i kommunen.

Retningslinjerne skal videre sikre, at de fagprofessionelle iden kommunale sundhedspleje, dagtilbud, fritidstilbud, sko-ler m.v. får viden om de krav til samarbejdet, der politisk erbesluttet i kommunen, så de kan organisere og tilrettelæggedet konkrete samarbejde i overensstemmelse hermed. For-målet er, at der alle steder i kommunen foregår et samarbej-de mellem dele af den kommunale forvaltning og øvrige til-bud, som er organiseret og tilrettelagt med udgangspunkt ikommunalbestyrelsens fastsatte retningslinjer for samarbej-det. Samarbejdet og videregivelse af relevante oplysningerom barnet skal understøtte, at der sikres den bedst muligesammenhæng i indsatsen for barnet.

Der stilles med forslaget ikke krav til, hvordan samarbejdetskal tilrettelægges herunder til særlige måder, hvorpå samar-bejdet skal foregå. Forslaget indebærer, at kommunalbesty-relsen vil skulle fastsætte retningslinjer for samarbejdet,hvor det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslut-te, hvordan samarbejdet skal foregå samt omfanget af sam-arbejdet.

Det foreslås med stk. 3, nr. 1, at kommunalbestyrelsen skalfastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud,fritidstilbud og skolen. Kommunalbestyrelsens retningslinjerfor børns overgang til fritidstilbud og skole har til hensigt atsikre, at personalet i dagtilbud, fritidstilbud og skole ud fraretningslinjerne kan organisere det konkrete samarbejde, sådet sikres, at der er sammenhæng mellem tilbuddene, og atbarnets overgang til fritidstilbud og skole sker så trygt forbarnet som muligt.

Det foreslås med stk. 3, nr. 2, at kommunalbestyrelsen skalfastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud ogandre relevante aktører herunder den kommunale sundheds-pleje. Andre relevante aktører kan f.eks. være PædagogiskPsykologisk Rådgivning (PPR), tale- og hørepædagogerm.v.

Hovedparten af alle forældre får besøg af den kommunalesundhedspleje i barnets første år, hvor sundhedsplejerskenvejleder forældrene om barnets trivsel, sundhed og udvik-ling. Sundhedsplejersken besidder derfor vigtig viden ombarnet, og det foreslås i relation hertil, at kommunalbestyrel-sen i retningslinjerne blandt andet skal fastætte retningslin-jer for samarbejdet mellem den kommunale sundhedsplejeog dagtilbud i forbindelse med, at barnet ikke længere skalpasses af forældrene, men optages i et dagtilbud.

Det foreslås, at kommunens retningslinjer også skal om-handle samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen iforhold til børn, der allerede er optaget i dagtilbud, idetsundhedsplejerskens faglige viden om børn gennem opvæk-sten kan bidrage til at understøtte det pædagogiske arbejdemed børns trivsel og udvikling i dagtilbuddet, lige såvel somdet pædagogiske personales viden om at tilrettelægge trygge

32

og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer kan bidrage tilat styrke den samlede sundhedsfaglige indsats i forhold tilfamilien.

Der henvises i øvrigt til sundhedslovens §§ 120-124, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 med senereændringer, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvar for atbidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst ogskabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Det følger af sundhedslovens § 124, at kommunalbestyrel-sen skal tilbyde daginstitutioner og kommunale dagplejere,der er beliggende i kommunen, vejledning om almen sund-hedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltningerfra den kommunale sundhedstjeneste. Bistanden skal omfat-te generel rådgivning om børns sundhed og trivsel, vejled-ning om og tilsyn med sundhedsforhold i tilbuddet, herunderoplysning om hygiejne samt konkret rådgivning vedrørendede børn, som personalet finder har særlige problemer.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte ret-ningslinjer for samarbejdet mellem øvrige relevante aktører.Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, hvilkeaktører det herudover vil være relevant at fastsætte retnings-linjer for.

Det foreslås med stk. 3, nr. 3, at kommunalbestyrelsen skalfastsætte retningslinjer for videregivelse af relevante oplys-ninger ved børns overgange fra hjemmet (sundhedsplejen)til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning, fritids-hjem og skole.

Med forslaget vil det være den enkelte kommune, der indenfor de gældende krav i relevante love som sundhedsloven,dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordansamarbejdet og videregivelse af relevante oplysninger ombarnet konkret vil skulle foregå og tilrettelægges i kommu-nen.

Det foreslås med § 3 a, stk. 4, at dagtilbud skal medvirke tilat yde særlig støtte til de børn i dagtilbud, der har behov her-for. Den foreslåede § 3 a, stk. 4, er en videreførelse af dag-tilbudslovens § 3, stk. 3, nr. 2, hvorefter dagtilbud skal med-virke til at yde særlig støtte til de børn i dagtilbud, der harbehov herfor. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovfor-slagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at dagtilbudslovens § 3fremadrettet alene regulerer fritidshjem og klubtilbud m.v.

Den foreslåede § 3 a, stk. 5, er ny.

Det foreslås med § 3 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skalsikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politiskmindst hvert andet år med udgangspunkt i, hvordan kommu-nens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsat-ser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan efterlevede krav, der følger af loven. Bestemmelsen har til hensigt atsikre, at kommunalbestyrelsen har fokus på, om de rammerfor dagtilbuddene, og de eventuelle prioriterede indsatser,som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf. den foreslåede § 3a, stk. 2, i tilstrækkelig grad understøtter og bidrager til, at

dagtilbuddene kan opfylde de krav, som følger af dagtil-budsloven.

Den foreslåede § 3 a, stk. 5, skal ses i sammenhæng medlovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kommunalbestyrelsens for-pligtelse til mindst hvert andet år at drøfte dagtilbuddenesevaluering af den pædagogiske læreplan foreslås ophævet.Med forslaget skal kommunalbestyrelsen således fremadret-tet sikre, at der sker en politisk drøftelse af udviklingen pådagtilbudsområdet, hvorimod den ikke længere skal drøftedagtilbuddenes evaluering af den pædagogiske læreplan.

Den politiske drøftelse vil kunne finde sted i kommunalbe-styrelsen eller i det relevante politiske udvalg i kommunen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at forskning doku-menterer, at de første år i et barns liv er de mest betydnings-fulde, og at det er i de år, at indsatser kan gøre den størsteforskel for barnet. Formålet med den politiske drøftelse ersåledes at sikre, at der i kommunen er politisk fokus på dag-tilbudsområdet, herunder opmærksomhed omkring sammen-hængen mellem kommunens fastsatte rammer for dagtilbudog de eventuelle prioriterede indsatser, som kommunen harbesluttet, jf. stk. 2, samt dagtilbuddenes mulighed for at eta-blere pædagogiske læringsmiljøer for børn, der fremmer de-res trivsel, læring, udvikling og dannelse i henhold til dekrav, som følger af dagtilbudsloven.

Den politiske drøftelse i kommunen vil f.eks. kunne tage ud-gangspunkt i det tilsyn, kommunen fører med dagtilbudde-ne. Kommunen vil således som led i sit generelle tilsyn meddagtilbuddene kunne sætte fokus på specifikke områder sås-om f.eks. tidlig indsats, integration eller forebyggelse afmobning, ligesom kommunen i sit tilsyn kan sætte fokus påden evalueringskultur, der med forslaget fremadrettet skaletableres i det enkelte dagtilbud, hvor en systematisk eva-lueringskultur er udgangspunktet for den løbende udviklingog kvalificering af de pædagogiske læringsmiljøer.

Den politiske drøftelse af dagtilbudsområdet vil også kunnetage udgangspunkt i andre relevante informationer, beskri-velser eller eksisterende nøgletal for området. Dette kanf.eks. være forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene, detpædagogiske personales sygefravær, forholdet mellem ande-len af uddannet og ikke-uddannet personale i kommunensdagtilbud, antallet af elever, der må gå børnehaveklassenom, antallet af børn og elever i henholdsvis 3-års-alderen ogi begyndelsen af børnehaveklassen, der har behov for sprog-stimulering, afdækning af det pædagogiske personales kom-petenceprofil i kommunen m.v.

Den foreslåede § 3 a, stk. 6, er ny.

Det foreslås med § 3 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen vilskulle beslutte, om der i medfør af den politiske drøftelse afudviklingen på dagtilbudsområdet efter det foreslåede stk. 5er behov for at iværksætte tiltag såsom kompetenceudvik-ling, supervision m.v., som kan understøtte og kvalificeredagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læ-

33

ringsmiljøer for børn, der fremmer børns trivsel, læring, ud-vikling og dannelse.

Den politiske drøftelse vil f.eks. kunne tydeliggøre, at defastsatte rammer for dagtilbuddene ikke i tilstrækkelig gradunderstøtter, at dagtilbuddene kan efterleve dagtilbudslo-vens krav. Kommunalbestyrelsen kan derved blive opmærk-som på, at der er behov for politisk at prioritere midler tilområdet, så der f.eks. kan iværksættes målrettet kompeten-ceudvikling af pædagogisk personale eller ansættes flerepædagoger eller pædagogisk personale generelt eller i be-stemte områder, ligesom drøftelsen kan afføde tiltag, derkan nedbringe sygefraværet i dagtilbuddene m.v.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, omden politiske drøftelse efter det foreslåede stk. 5, giver an-ledning til at iværksætte specifikke tiltag. Det er væsentligt,at iværksatte tiltag ligger i tråd med arbejdet med den styr-kede pædagogiske læreplan og ikke medfører unødigt bu-reaukrati, som tager tid fra det pædagogiske personales ar-bejde med børnene.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dagtilbudslovens§ 10, stk. 2, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen mindsthvert andet år skal drøfte, om evalueringerne af den pæda-gogiske læreplan giver anledning til yderligere handling frakommunalbestyrelsens side. Jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fore-slås dagtilbudslovens § 10, stk. 2, ophævet, hvorefter derfremadrettet ikke vil være krav om, at kommunalbestyrelsenskal drøfte, hvorvidt evalueringerne af de pædagogiske lære-planer giver anledning til yderligere handling.


Det foreslås med § 3 a, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skaloffentliggøre en oversigt over dagtilbud i kommunen samtsatser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.Det foreslås videre med stk. 7, 2. pkt., at kommunalbestyrel-sen skal offentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle pri-oriterede indsatser efter det foreslåede stk. 2, oversigtenover dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privatpasning og pasning af egne børn samt øvrige retningslinjerefter lovens afsnit II og V et samlet sted på kommunenshjemmeside eller andet let tilgængeligt sted for borgerne.

Den foreslåede § 3 a, stk. 7, 1. pkt., er en videreførelse afdagtilbudslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår kommunalbe-styrelsens forpligtelse til at offentliggøre en oversigt overdagtilbud i kommunen samt satser for tilskud til privat pas-ning og tilskud til pasning af egne børn. Forslaget skal ses isammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det fore-slås, at dagtilbudslovens § 3 fremadrettet alene regulerer fri-tidshjem og klubtilbud m.v.

Hensigten med forslaget er at skabe bedre sammenhængmellem tilbud samt gøre det lettere for forældre at kende tilkommunens retningslinjer m.v. Forslaget indebærer, at føl-gende rammer og retningslinjer vil skulle offentliggøres étsamlet sted:

– Rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsat-ser, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 2.

– Retningslinjer for samarbejdet mellem tilbud, jf. denforeslåede § 3 a, stk. 3, nr. 1-3.

– Oversigt over kommunale, selvejende og udliciterededaginstitutioner, privatinstitutioner og kommunale ogprivate dagplejere i kommunen samt hvilke tilskud kom-munen giver til privat pasning og pasning af egne børn,jf. den foreslåede § 3 a, stk. 7.

– Rammer for kommunens tilsyn, jf. dagtilbudslovens § 5,stk. 2.

– Retningslinjer for forældres fravalg af et sundt frokost-måltid, jf. dagtilbudslovens § 16 b, stk. 7.

– Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner, jf. dagtil-budslovens § 20, stk. 2, 1. pkt.

– Retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, jf. dag-tilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

– Retningslinjer for anvendelse af deltidspladser m.v., jf.den foreslåede § 27 b, stk. 4, som affattet ved lovforsla-gets § 1, nr. 23.

– Retningslinjer for udmeldelse af børn samt forældrenesfrist for udmeldelse af børn i dagtilbud, jf. dagtilbudslo-vens § 29, stk. 3.

– Retningslinjer for overgang mellem privat pasning ogoptagelse i et dagtilbud, jf. den foreslåede § 81, stk. 4,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

– Eventuel ventelistelukning for børn fra andre kommu-ner, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om dagtilbud.


Til nr. 4

Efter dagtilbudslovens § 5, stk. 1, har kommunalbestyrelsenpligt til at føre tilsyn med indholdet af de tilbud, der drivesefter dagtilbudsloven. Dette omfatter blandt andet den måde,hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer,som kommunalbestyrelsen har fastsat efter dagtilbudslovens§ 3, stk. 2, opfyldes.

Det foreslås at fastsætte i dagtilbudslovens § 5, stk. 1, atkommunalbestyrelsen som led i tilsynet skal sikre, at dagtil-buddene i udførelsen af deres opgaver efterlever de rammerog eventuelle prioriterede indsatser, som kommunalbestyrel-sen har fastsat i medfør af den foreslåede § 3 a, stk. 2, jf.lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen fremadrettetskal føre tilsyn med, at dagtilbuddene efterlever dagtilbuds-lovens krav og de rammer og eventuelle indsatser, som erbesluttet af kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 3 a,stk. 2, foruden krav fra anden lovgivning. Der er ikke forud-sat en udvidelse af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtel-se. Forslaget følger af ændringen i § 1, nr. 3, hvorefter kom-munalbestyrelsen fremover skal fastsætte og offentliggørerammer og eventuelle prioriterede indsatser på dagtilbuds-området.

34

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen fortsatog uændret skal føre tilsyn med, om fritids- og klubtilbudm.v., som drives efter dagtilbudslovens afsnit III og IV, ef-terlever de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen harfastsat efter dagtilbudslovens § 3, stk. 2.


Til nr. 5

I overskriften til dagtilbudslovens kapitel 2 fremgår det, atkapitlet omhandler formål, pædagogisk læreplan, sprogvur-dering, børnemiljøvurdering m.v.

Det foreslås at ophæve ordet børnemiljøvurdering fra kapi-teloverskriften. Der er tale om en konsekvensændring, idetkravet om, at der skal udarbejdes en børnemiljøvurdering idagtilbud, blev ophævet med lov nr. 630 af 11. juni 2010 omændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børnog unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen (Afbu-reaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner,sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v.) Forslagethar derfor ingen materiel betydning.

Til nr. 6

Dagtilbudslovens § 7 fastsætter formålet for dagtilbuddene.Det følger blandt andet heraf, at alle dagtilbud i samarbejdemed forældrene skal give børn omsorg og understøtte detenkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidragetil, at børn får en god og tryg opvækst samt fremme børnslæring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, legog pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulig-hed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Det foreslås at nyaffatte § 7.

Det foreslås med § 7, stk. 1, at dagtilbud skal fremme børnstrivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pæ-dagogiske læringsmiljøer, hvor det som noget nyt foreslås,at det skrives ind i formålsbestemmelsen, at legen skal væregrundlæggende, og at der skal tages udgangspunkt i et bør-neperspektiv.

Det foreslås, at den foreslåede nye lovgivningsmæssige ram-me for den pædagogiske læreplan, jf. lovforslagets § 1, nr.7, afspejles i formålsbestemmelsen for dagtilbud, hvorefterdet fastsættes, at dagtilbuddenes arbejde med at fremmebørns trivsel, læring, udvikling og dannelse sker via tryggeog pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggen-de, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Forslaget har blandt andet til hensigt at understrege betyd-ningen af legen i forhold til dagtilbuddenes arbejde med eta-blering af trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn.Derudover er børneperspektivet indsat i formålsbestemmel-sen for at tydeliggøre, at barndommen har værdi i sig selv,og at de pædagogiske læringsmiljøer skal tage udgangs-punkt i et børneperspektiv uanset, om der er tale om hver-

dagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplan-lagte forløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.7, om ændring af reglerne om pædagogiske læreplaner samtbemærkningerne hertil, hvor begrebet pædagogisk lærings-miljø er centralt, og hvor det nærmere fastsættes, hvad derforstås ved og kendetegner et trygt pædagogisk læringsmil-jø.

Det foreslås med i stk. 1, at det som noget nyt fastsættes, atdagtilbud skal fremme børns dannelse, hvor begrebet dan-nelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnetsom aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen person-lighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en globalverden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske.

Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indholdog form. Dannelse, ligestilling og demokrati må medtænkesi den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever atmedvirke i og have indflydelse på udformning af dagligda-gen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur.Det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre bar-net og være afsæt for børnenes måder at begribe og handle ien digitaliseret og global verden. Det pædagogiske persona-le i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt delta-gende, således at barnet selv er med til at skabe sin læringog konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, sompersonalet er ansvarlig for at skabe.

Det foreslås med § 7, stk. 2, at dagtilbud i samarbejde medforældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkeltebarns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til,at børn får en god og tryg opvækst.

§ 7, stk. 2, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 7, stk. 2,hvor ordene alsidige udvikling og selvværd foreslås erstattetmed ordene trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Stk. 2 sætter barnets behov og udvikling i centrum og frem-hæver samtidig, at indsatsen skal tilrettelægges i samarbejdemed forældrene. I bestemmelsen fremhæves det, at dagtil-bud skal give barnet omsorg. Omsorgen er et nødvendigtfundament for barnets tro på sig selv og tillid til omgivelser-ne. At dagtilbud skal give barnet omsorg indebærer, at bar-net skal have såvel den nødvendige pasning, fysiske omsorgog følelsesmæssige kontakt i dagtilbuddet.

Det foreslås, at ordene alsidige udvikling og selvværd udgåraf formålsbestemmelsen, idet det foreslås at fastsætte etoverordnet og mere præcist formål for dagtilbuddenes arbej-de. Det foreslås, at dagtilbud i samarbejde med forældreneskal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns triv-sel, læring, udvikling og dannelse. Forslaget skal ses i sam-menhæng med, at arbejdet med børns alsidige personligeudvikling er et selvstændigt læreplanstema, jf. lovforslagets§ 1, nr. 7. Herudover foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,at ministeren får bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveauat fastsætte indholdsbeskrivelser af de seks læreplanstemaer,hvor det blandt andet vil indgå, at arbejdet med børns selv-

35

værd vil være et element i arbejdet med børns alsidige per-sonlige udvikling.

Det foreslås med § 7, stk. 3, at børnemiljøet i dagtilbud ud-gør et væsentligt aspekt i forhold til at sikre alle børns triv-sel, sundhed, udvikling og læring. § 7, stk. 3, er en viderefø-relse af dagtilbudslovens § 7, stk. 1.

Bestemmelsen understreger, at et godt børnemiljø ikke blotomhandler den fysiske indretning af dagtilbuddet, men atbørnemiljøet også omfatter de psykiske og æstetiske forholdi dagtilbuddet, og at disse forhold tilsammen medvirker til,at børnene får de optimale betingelser for at udvikles og læ-re. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåe-de § 8, stk. 7, hvor det fastsættes, at arbejdet med børnemil-jøet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etable-ring af pædagogiske læringsmiljøer.

Det foreslås med § 7, stk. 4, at dagtilbud skal give børnmedbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelsemed demokrati. Det foreslås ligeledes med stk. 4, at dagtil-bud som led heri skal bidrage til at udvikle børns selvstæn-dighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sam-hørighed med og integration i det danske samfund. § 7, stk.4, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 7, stk. 4, medenkelte sproglige ændringer.

Forslaget indebærer, at der skal lyttes til børn, og at børnskal tages alvorligt, hvilket ligeledes understøtter FN´s Kon-vention om Barnets Rettigheder, artikel 12, der netop frem-hæver, at børn har ret til at udtrykke deres synspunkter i for-hold, der vedrører dem. Børnene skal i forlængelse af dettehave mulighed for at få indflydelse og medbestemmelse påderes dagligdag i dagtilbuddet afhængig af alder og moden-hed. Hensigten hermed er at medvirke til, at barnet udviklerselvstændighed, og at barnet lærer at tage medansvar og ud-vikler evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fælles-skaber.

Alle dagtilbud skal bygge på de demokratiske værdier, derkendetegner danske dagtilbud og medvirke til integration idet danske samfund, således at børnene kan begå sig i detdanske samfund. Det indebærer, at dansk er hovedsproget ialle dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 22 a, stk. 1, at børneneintroduceres til danske traditioner, at børnene medinddragesm.v.

Det foreslås med § 7, stk. 5, 1. pkt., at dagtilbud i samarbej-de med forældrene skal sikre børn en god overgang fra hjemtil dagtilbud. Den foreslåede § 7, stk. 5, 1. pkt., er en delvisvidereførelse af dagtilbudslovens § 7, stk. 5.

Forslaget skal ses i lyset af, at overgangen fra hjem til dag-tilbud markerer et nyt kapitel for barnet, hvor barnet går fraat blive passet i familien til at begynde i et dagtilbud i nyerammer og med ikke-kendte voksne og børn, som barnetskal lære at kende. Det er derfor afgørende, at dagtilbud ogforældre i samarbejde sikrer, at overgangen sker så trygtsom muligt for barnet. Forslaget skal blandt andet ses i sam-menhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at

kommunen som en del af dens rammer blandt andet skalfastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud ogden kommunale sundhedspleje samt for videregivelse af re-levante oplysninger ved børns overgang fra sundhedsplejentil dagtilbud.

Det foreslås med § 7, stk. 5, 2. pkt., at dagtilbud i samarbej-de med forældre og skole skal sikre børn en god sammen-hængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud tilfritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deresgrundlæggende kompetencer og lyst til at lære. Hensigtenmed forslaget er blandt andet, at skoleforløbet opleves somen naturlig forlængelse af det lærings- og udviklingsforløb,barnet er i gang med i dagtilbuddet, og at dagtilbud, foræl-dre og skole samarbejder om at gøre overgangen så harmo-nisk som mulig for barnet.

Ved samarbejde mellem dagtilbud og skole tænkes der ikkenødvendigvis på, at disse skal samarbejde en til en. Det kanligeledes være et overordnet samarbejde ud fra de pædago-giske rammer, idet børn fra dagtilbud ofte skal videre til for-skellige skoler. Den foreslåede § 7, stk. 5, 2. pkt., skalblandt andet ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3,hvor det foreslås, at kommunens som en del af dens rammerskal fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtil-bud, fritidstilbud og skole.


Til nr. 7

Det følger af dagtilbudslovens § 8, at der skal udarbejdes enskriftlig pædagogisk læreplan i alle dagtilbud for børn i al-dersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til bar-nets skolestart. Det følger videre af dagtilbudslovens § 8, atden pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets målfor børns læring inden for seks fastsatte læreplanstemaer,samt relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, somiværksættes for at nå målene.

Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 8 på ny.

Det foreslås med § 8, stk. 1, 1. pkt., at der i alle dagtilbudskal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for helebørnegruppen i alderen 0-2 år samt børnegruppen i alderen 3år og frem til skolestart. Den foreslåede § 8, stk. 1, 1. pkt., eren videreførelse af dagtilbudslovens § 8, stk. 1.

Med dagtilbud forstås alle daginstitutioner og dagplejen. Detfølger således af bestemmelsen, at der i alle daginstitutionerog dagplejen skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk lære-plan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børne-gruppen i alderen 3 år og frem til skolestart. Formålet er atsikre, at arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø ogbørns læring forankres lokalt, at det enkelte dagtilbud tagerejerskab for læreplanen, samt at dagtilbuddet kan tage højdefor lokale forhold såsom børnegruppens sammensætning(aldre, køn, handicap, kulturelle forskelle, familiebaggrundem.v.), geografisk placering og fysiske muligheder m.v.

36

Med præciseringen bliver det tydeliggjort, at det enkeltedagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børne-gruppen i alderen 0-2 år og børnegruppen i alderen 3 år ogfrem til skolestart. Forslaget er i overensstemmelse med reg-lerne i dagtilbudsloven, hvor de nuværende regler dog hargivet anledning til tvivl om, hvorvidt der stilles krav om, atder skal udarbejdes en pædagogisk læreplan for hvert enkeltbarn i dagtilbuddet.

I lighed med gældende ret skal den pædagogiske læreplanmed forslaget fortsat udarbejdes samlet for alle dagpleje-hjem i kommunen eller i det omfang, det giver mening, fordistrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

Den private dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, kanvælge at følge den pædagogiske læreplan for den kommuna-le dagpleje, udarbejde en læreplan selv eller flere dagplejerekan vælge at gå sammen og udarbejde en samlet læreplanfor dele af eller alle private dagplejere i kommunen. Der ertale om en videreførelse af dagtilbudslovens § 8, stk. 6.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at i dagtilbud, som har orga-niseret børnene i en andre aldersgrupper som eksempelvisen småbørnsgruppe, hvor børnene er mellem 2-3 år, udarbej-des den pædagogiske læreplan på baggrund af den eller dealdersgrupper, der arbejdes med i det enkelte dagtilbud.

Det foreslås videre med stk. 1, 3. pkt., at aldersintegrerededaginstitutioner, hvormed forstås daginstitutioner målrettetbørn i alderen omkring 0-6 år, kan udarbejde én læreplanunder hensyn til aldersgrupper.

Endelig foreslås det med stk. 1, 4. pkt., at daginstitutionermed flere enheder, jf. den foreslåede § 19, stk. 6, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 17, skal udarbejde den pædagogiske lære-plan, så der tages højde for børnegruppernes sammensæt-ning og børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte en-heder, jf. den foreslåede § 8, stk. 3.

Det foreslåede § 8, stk. 2, er nyt.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at den pædagogiske læreplan skaludarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf.de foreslåede stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. det fore-slåede stk. 4, samt mål for sammenhængen mellem det pæ-dagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. det foreslåedestk. 9.

Med pædagogisk grundlag forstås en række fælles centraleelementer, som skal være kendetegnende for den forståelseog tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel og læ-ring i alle dagtilbud i Danmark. Det pædagogiske grundlagbestår af følgende:– Barnesynet. Det at være barn har en værdi i sig selv.

Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, menogså støttes og værdsættes i de første år.

– Dannelse og børneperspektiv. Børn på f.eks. 2 år og 4 årskal høres og tages alvorligt som led i starten på en dan-nelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, lige-stilling og demokrati må medtænkes i det daglige pæda-

gogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelsepå udformning af dagligdagen og aktiviteterne uansetbaggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske perso-nale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivtdeltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læringog konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge,som personalet er ansvarlig for at skabe.

– Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være engennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grund-læggende for børns sociale og personlige læring og ud-vikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst,sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd ogidentitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og ram-mesættes for, at alle børn kan være med og for, at legenudvikler sig positivt for alle børn.

– Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks.med leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning afnaturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læ-ringsmiljø handler både om at fremme børns kropslige,følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og for-ståelse.

– Børnefællesskaber. Al leg, dannelse og læring sker i bør-nefællesskaber, som det pædagogiske personale sætterrammerne for. Relationer og venskaber er afgørende,hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabetog blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hver-dag skal der være plads til, at det enkelte barn både kanvise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med atfællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulig-hed for at prøve forskellige positioner m.v. Det er detpædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe enbalance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

– Pædagogiske læringsmiljøer. Trygge og stimulerendepædagogiske læringsmiljøer er udgangspunkt for arbej-det med børns læring. Det pædagogiske læringsmiljø idagtilbud er ikke kun to timer om formiddagen med pæ-dagogisk tilrettelagte aktiviteter. Det pædagogiske læ-ringsmiljø skal være til stede hele dagen såvel ved mod-tagelsen af barnet, under bleskiftet, ved frokosten og vedplanlagte forløb. Det pædagogiske læringsmiljø skalblandt andet give barnet mulighed for at eksperimentereog bruge fantasien, lege forskellige og udviklende legeog bruge både emotionelle, sociale og kognitive kompe-tencer.

– Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde hand-ler ikke alene om at styrke den sociale trivsel blandtbørn og forældre, men har også fokus på, hvordan dag-tilbud og forældre sammen kan arbejde med at skabeden bedste trivsel og læring for barnet og børnegruppenpå tværs af dagtilbud og hjem. Det daglige forældresam-arbejde bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samar-bejde om barnets trivsel, læring og udvikling herunderogså rådgivning og sparring fra personalet til forældremed udgangspunkt i de enkelte familiers behov. Foræl-dresamarbejde skal være differentieret og tilpasset denenkelte familie.

– Børn i udsatte positioner. At understøtte læring hos børni udsatte positioner handler ikke blot om særindsatser,

37

hvor barnet tages ud af det almene børnefællesskab. Dethandler især om, at børnene udfordres og oplever me-string i blandt andet børne- og vokseninitierede lege ogaktiviteter, at de voksne har positive forventninger tildem, og at børnene er en betydningsfuld del af fælles-skabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betyd-ningsfulde i forældrefællesskabet.

– Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng be-tyder ikke, at alting i dagtilbud og skole skal være detsamme, idet sammenhæng blandt andet handler om, atdagtilbuddene skal understøtte børns sociale kompeten-cer, tro på egne evner, nysgerrighed, mod på at forsøgeog fejle, lære og virkelyst samt at dagtilbud og skolesamarbejder om f.eks. tematiske og pædagogiske forløb.

Nogle elementer i form af eksempelvis barnesynet vil altidskulle være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mensandre elementer så som eksempelvis forældresamarbejdet ogarbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassenkan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

Den pædagogiske læreplan efter det foreslåede stk. 2 fore-slås udarbejdet med udgangspunkt i seks læreplanstemaer,jf. det foreslåede § 8, stk. 4, samt inden for de indholdsbe-skrivelser, som foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau.Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 8, stk. 4og 9, for nærmere uddybning af de seks læreplanstemaersamt indholdsbeskrivelser af disse.

Endelig foreslås det, at den pædagogiske læreplan skal udar-bejdes med udgangspunkt i to brede pædagogiske mål forsammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø ogbørns læring for hvert læreplanstema. De pædagogiske målfor de enkelte læreplanstemaer foreslås fastsat på bekendt-gørelsesniveau, idet der henvises til bemærkningerne til denforeslåede § 8, stk. 9.

Det nuværende krav i dagtilbudsloven, hvorefter det enkeltedagtilbud skal beskrive relevante pædagogiske metoder ogaktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læ-replanen evalueres, vil som konsekvens heraf blive ophævet.

Udover kravet om, at den pædagogiske læreplan skal væreskriftlig, jf. det foreslåede stk. 1, vil der ikke være andreformkrav til læreplanen. Det enkelte dagtilbud kan såledesinden for rammerne af den foreslåede § 8, herunder de pæ-dagogiske mål samt indholdsbeskrivelser, som foreslås fast-sat på bekendtgørelsesniveau, udarbejde den pædagogiskelæreplan på en måde, så den lokalt giver bedst mening.

Det er ikke hensigten, at den lokale pædagogiske læreplanskal være en lang rapport, som i detaljer beskriver dagtil-buddets arbejde med pædagogiske læringsmiljøer og børnslæring. Tværtimod er det intentionen, at dagtilbuddets lokalepædagogiske læreplan med udgangspunkt i de centrale ele-menter fra det pædagogiske grundlag og med udgangspunkti de pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser af læreplans-temaerne skal fungere som et pædagogisk redskab, der viakorte relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og

eksempler skal skabe en klar fælles retning for det pædago-giske arbejde, der foregår i dagtilbuddet, herunder sikre atden intenderede pædagogik er til stede hele dagen og i alleaktiviteter, rutiner med børnene m.v.


Det foreslås med stk. 3, at det skal fremgå af den pædagogi-ske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etab-lerer et pædagogisk læringsmiljø, der med legen, planlagtevokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneini-tierede aktiviteter samt daglige rutiner med børnene giverbørnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes,jf. også formålsbestemmelsen for dagtilbud.

Det foreslås med § 8, stk. 3, 2. pkt., at det pædagogiske læ-ringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet tilbørnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, bør-negruppens sammensætning og børnenes forskellige forud-sætninger.

Med pædagogisk læringsmiljø forstås et miljø, hvor der medafsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag ar-bejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvik-ling og dannelse. Det foreslås, at pædagogiske læringsmiljø-er i dagtilbud skal være baseret på et samspil mellem struk-turelle parametre som personalets uddannelse og kompeten-cer, børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, normering,digitale redskaber, den æstetiske udformning m.v. og enrække proceselementer som det empatiske samspil med deandre børn og det pædagogiske personale, udfordrende dia-loger og situationer, forældresamarbejdet og hverdagens ryt-me m.v. Det foreslås, at den pædagogiske læreplan skal un-derstøtte og tydeliggøre samspillet mellem disse forhold.

Ved etablering af pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbudvil det være en forudsætning, at det pædagogiske personaleog ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis kan ram-mesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får debedste betingelser for at lære og udvikle sig. Det vil f.eks.have stor betydning for børnenes sociale udvikling, at der eret miljø, hvor barnet støttes i at sige fra og til og indgå i bå-de kendte og nye sammenhænge med andre børn, ligesomdet har stor betydning for barnets kommunikative og sprog-lige udvikling, at der er et rigt sprogligt miljø i dagtilbuddet,hvor personalet er bevidst om at indgå i længere dialogermed børnene, stille åbne spørgsmål og kontinuerligt sætteord på alt det, der sker i hverdagen i såvel pædagogiske til-rettelagte aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutinermed børnene som frokost, oprydning m.v.

Når det pædagogiske personale skal etablere pædagogiskelæringsmiljøer vil dette også indebære, at personalet vilskulle gøre sig pædagogisk didaktiske overvejelser omkringet pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnegruppenskropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og ud-vikling.

Forslaget indebærer, at det enkelte dagtilbud hele dagen skaletablere et pædagogisk læringsmiljø i dagtilbuddet. Hermed

38

forstås et miljø, der både i legen, planlagte vokseninitieredeaktiviteter, spontane aktiviteter samt daglige rutiner somf.eks. bleskift, frokost, ved oprydning, når børnene tager tø-jet på og af i garderoben m.v. giver børnene mulighed for attrives, lære, udvikle sig og dannes. Forslaget indebærer såle-des, at det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet vil skul-le være til stede hele dagen, og at børns læring i dagtilbudikke vil være afgrænset til f.eks. to timers planlagte pædago-giske aktiviteter om formiddagen.

At etablere et pædagogisk læringsmiljø i de daglige rutiner idagtilbuddet vil f.eks. handle om at tale med barnet, mensdet får skiftet ble, så barnet får stimuleret sin følelsesmæssi-ge tilknytning og sproglige udvikling, at barnet støttes iselvhjulpenhed gennem at tage flyverdragt på i garderoben,at barnet lærer at tage hensyn til andre ved frokosten som endel af arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling ogsociale udvikling m.v.

Det foreslås i den sammenhæng, at det pædagogiske læ-ringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet tilbørnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, bør-negruppens sammensætning og børnenes forskellige forud-sætninger.

Det er ikke hensigten, at alle pædagogiske overvejelser i re-lation til den konkrete børnegruppe, aktiviteter m.v. i rela-tion til at skabe et pædagogisk læringsmiljø i dagtilbuddetskal beskrives i læreplanen. Læreplanen skal indeholde nog-le overordnede relevante refleksioner over og eksempler på,hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet ind-drager børnenes perspektiv, børnefællesskabet og tager høj-de for den konkrete børnegruppes sammensætning og børne-nes forskellige forudsætninger og behov. Eksemplerne skalvære retningsgivende for personalet i det daglige pædagogi-ske arbejde med børnene.

Det foreslås med § 8, stk. 4, at det skal fremgå af den pæda-gogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljøunderstøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af te-maerne:1) Alsidig personlig udvikling.2) Social udvikling.3) Kommunikation og sprog.4) Krop, sanser og bevægelse.5) Natur, udeliv og science.6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Det foreslåede § 8, stk. 4, er en delvis videreførelse af dag-tilbudslovens § 8, stk. 2, for så vidt angår de seks læreplans-temaer. Det foreslås dog, at fem af de seks læreplanstemaerfår ny titel.

De seks læreplanstemaer skaber en sammenhæng til dekompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen,som er sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fæ-nomener, kreative- og musiske udtryksformer, krop og be-vægelse samt engagement og fællesskab.

Det foreslås videre med stk. 4, at titlerne på læreplanstemanr. 2-6 revideres.

Det foreslås således, at læreplanstemaet ’Sociale kompeten-cer’, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, nr. 2, ændrer navn til’Social udvikling’. Det foreslås videre, at læreplanstemaet’Sproglig udvikling’, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, nr. 3,ændrer navn til ’Kommunikation og sprog’. Det foreslås vi-dere, at læreplanstemaet ’Krop og bevægelse’, jf. dagtil-budslovens § 8, stk. 2, nr. 4, ændrer navn til ’Krop, sanserog bevægelse’. Det foreslås videre, at læreplanstemaet ’Na-turen og naturfænomener’, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2,nr. 5, ændrer navn til ’Natur, udeliv og science’. Endeligforeslås det, at læreplanstemaet ’Kulturelle udtryksformerog værdier’, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, nr. 6, ændrernavn til ’Kultur, æstetik og fællesskab’.

Det foreslås videre med stk. 4, at det skal fremgå af den pæ-dagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljøskal understøtte børns læring inden for og på tværs af deseks læreplanstemaer. Med forslaget bliver det understreget,at de seks læreplanstemaer ikke vil skulle forstås isoleret ogadskilt fra hinanden, men at de vil skulle ses i sammenhængog samspil med hinanden.

De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læ-ringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer ibørns læring og udvikling. Samtidig vil læreplanstemaernesom nævnt skulle ses og tænkes i samspil med hinanden forat sikre, at den pædagogiske praksis, set fra et børneperspek-tiv, ikke forekommer opsplittet i seks adskilte temaer. Detpædagogiske personale og ledelse vil få til opgave at opera-tionalisere de seks læreplanstemaer i pædagogiske lærings-miljøer, så læreplanstemaerne fungerer sammenhængende.

Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til på bekendt-gørelsesniveau at fastsætte to pædagogiske mål for sammen-hængen mellem pædagogisk læringsmiljø og børns læringfor hvert læreplanstema, samt at der for hvert læreplanstemafastsættes en indholdsbeskrivelse, som beskriver de centraleelementer inden for temaet. For nærmere herom henvises tilbemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 9.

Det foreslås med § 8, stk. 5, at den pædagogiske læreplanskal beskrive, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tagerhøjde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring,udvikling og dannelse fremmes. Det foreslåede stk. 5, er envidereførelse af dagtilbudslovens § 8, stk. 4, for så vidt an-går dagtilbuddets forpligtelse til at tage højde for børn medsærlige behov.

Med børn i udsatte positioner forstås en sammensat gruppeaf børn, der f.eks. kan være børn med en svag socioøkono-misk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktions-nedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabetm.v. I lighed med andre børn lærer og udvikler børn i udsat-te positioner sig i et fagligt kompetent pædagogisk lærings-miljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

39

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligbetydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Det pædagogiske personale i dagtilbud har, sammen medandre relevante fagprofessionelle, et ansvar for at støtte børnmed forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager ifællesskabet. De seks læreplanstemaer og de pædagogiskemål skal være relevante for alle børn uanset baggrund,sprog, kultur og traditioner.

Forslaget om, at det pædagogiske læringsmiljø vil skulle ta-ge højde for børn i udsatte positioner, handler ikke om attrække et enkelt barn ud af det almene børnefællesskab forat lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det hand-ler som udgangspunkt om, at børn i udsatte positioner skaludfordres og opleve mestring i blandt andet børne- og vok-seninitierede lege og aktiviteter. Alle børn i dagtilbud harkrav på at blive stimuleret og blive mødt med positive for-ventninger. Det er i den forbindelse afgørende, at det pæda-gogiske personale, på linje med forventningerne til de øvri-ge børn i dagtilbuddet, har positive forventninger til et barn ien udsat position. Børn i udsatte positioner skal være en be-tydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres foræl-dre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.

Nogle gange kan det være en fordel at give et udsat barnplads og rum til at være i en mindre gruppesammenhæng,hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejdemålrettet med barnets specifikke udfordringer, det være sigsociale, motoriske, sproglige udfordringer eller andet. Dettekræver en skarp opmærksomhed hos det pædagogiske per-sonale og ledelse på alle børns trivsel, læring, udvikling ogdannelse gennem tilrettelæggelse af trygge pædagogiske læ-ringsmiljøer.

Forslaget har til hensigt at sikre, at dagtilbuddet i den pæda-gogiske læreplan reflekterer over, hvordan det pædagogiskelæringsmiljø organiseres og tilrettelægges, så det også tilgo-deser og understøtter børn i udsatte positioners læring.


Det foreslås i § 8, stk. 6, at det skal fremgå af den pædagogi-ske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med foræl-drene om børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lo-kalsamfundet i arbejdet med at etablere pædagogiske læ-ringsmiljøer for børn, jf. de foreslåede stk. 3 og 4, og hvor-dan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges etpædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til bør-nehaveklassen.

Forslaget indebærer, at dagtilbuddets samarbejde med foræl-dre fremadrettet også vil skulle have fokus på, hvordan dag-tilbud og forældre kan samarbejde om barnets og børnegrup-pens trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem. Dagtil-buddets samarbejde med forældrene om børns læring vilskulle ske via det forældresamarbejde, som allerede findersted i dagtilbuddet i form af f.eks. forældremøder, dagtilbud/hjem samtaler, hente/bringe situationer, sommerfester, jule-arrangementer, fælles spisning m.v. Dagtilbuddet vil således

skulle anvende nogle af de eksisterende fora, hvor forældre-ne kommer i dagtilbuddet, til at sætte børns læring på dags-orden. Dette kan f.eks. ske ved, at der på forældremøder eret punkt, som handler om, hvad der arbejdes med i dagtil-buddet, og hvordan forældrene f.eks. i forlængelse heraf kanunderstøtte barnets læring i hjemmet. Personalet vil i detdaglige forældresamarbejde, hvor forældre afleverer og hen-ter deres barn, også lejlighedsvist kunne fortælle forældreneom barnets sociale hverdagsliv og læring i dagtilbuddet ogvære i dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskabkan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Dagtilbuddet vil fortsat skulle være ramme om arrangemen-ter, som har til formål at styrke det sociale sammenhold ogrelationer blandt børn og forældre, men det foreslås, at dag-tilbuddets samarbejde med forældrene fremadrettet ogsåskal have fokus på børns læring.

Alle forældre er forskellige, og det vil være det enkelte dag-tilbuds ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbej-det, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseretpå lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov.Dagtilbuddet skal sammen med forældrene afstemme gensi-dige forventninger til hinanden i forhold til både det indivi-duelle forældresamarbejde såvel som det mere generelle for-ældresamarbejde i dagtilbuddet.

Det daglige forældresamarbejde i dagtilbud vil skulle byggepå et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børnenestrivsel og læring. Dagtilbuddets samarbejde med forældre iforhold til at understøtte barnets læring i familien vil f.eks.kunne bestå i, at dagtilbuddet vejleder forældre om, hvordande kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling. Dettekan f.eks. foregå ved, at forældrene læser højt for barnet,synger med barnet og i øvrigt inddrager barnet og taler medbarnet om alle de ting, som forældre og barnet foretager sig iog uden for familien, så barnet herigennem får udviklet sitsprog og får udvidet sin erfaringsverden ved at stille spørgs-mål, undre sig og gøre sig erfaringer.

Med forældresamarbejde om børns læring forstås netop etsamarbejde, hvor såvel dagtilbuddet som forældrene har etansvar. Forældrene har således også et ansvar for at samar-bejde med dagtilbuddet og i øvrigt holde sig orienteret ogbakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forholdtil barnets og børnegruppens trivsel og læring.

Det foreslås videre med § 8, stk. 6, at det skal fremgå af denpædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lo-kalsamfundet i arbejdet med at etablere pædagogiske læ-ringsmiljøer for børn, jf. de foreslåede stk. 3 og 4.

Det foreslås således, at dagtilbuddet som led i arbejdet medden pædagogiske læreplan vil skulle overveje, hvordan lo-kalsamfundet i form af f.eks. biblioteker, museer, idrætstil-bud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv m.v. kan inddra-ges med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læ-ringsmiljø. Dagtilbuddet vil endvidere kunne overveje, omet samarbejde med f.eks. ældre medborgere, skolebørn fra

40

mellem- og udskolingen eller andre frivillige i lokalsamfun-det, der ønsker at bidrage med en særlig viden eller interesseinden for eksempelvis natur, sport, musik, sundhed ellerhåndværk, kan bidrage til at styrke arbejdet med pædagogi-ske læringsmiljøer. Det vil være lederen og det pædagogiskepersonale, der inden for lovens og kommunalbestyrelsensrammer og retningslinjer sætter den pædagogiske ramme forforløbene, hvor et samarbejde med eventuelle frivillige altidskal have børnenes trivsel, læring og udvikling for øje.

Frivillige, der har deres gang i dagtilbuddet, vil ikke skulleindgå som en del af personalenormeringen, ligesom eventu-elle frivillige ikke vil kunne pålægges ansvar for den pæda-gogiske kerneopgave. Der vil på bekendtgørelsesniveau bli-ve fastsat regler om, at der skal indhentes børneattest forpersoner, der arbejder frivilligt i dagtilbud.

Det foreslås videre i § 8, stk. 6, at det skal fremgå af denpædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år idagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, derskaber sammenhæng til børnehaveklassen og som dermedunderstøtter, at de kommende skolebørn er bedst muligt for-beredt på at begynde i skole.

De foreslåede seks læreplanstemaer har tæt sammenhængmed de indholdselementer, der arbejdes med i børnehave-klassen. Temaerne i den pædagogiske læreplan er derfor etelement i dagtilbuddenes arbejde med at skabe sammen-hæng mellem indholdet i dagtilbuddet og børnehaveklassen.Sammenhæng vil dog ikke være lig med, at indholdet i dag-tilbud og skole skal være det samme. Det at skabe sammen-hæng vil f.eks. kunne handle om børnenes trivsel, arbejdetmed børnefællesskaber og at understøtte børns lyst til at læ-re og mod på nye oplevelser, idet det er elementer, der ercentrale på tværs af dagtilbud og skole.

Forslaget indebærer, at dagtilbuddets forpligtelse til at skabesammenhæng til børnehaveklassen blandt andet vil handleom, at børn i dagtilbud får positive erfaringer med at deltagei dagtilbuddets fællesskaber, så barnet derigennem får posi-tive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen. Detindebærer videre, at det pædagogiske læringsmiljø for deældste børn vil skulle have fokus på at understøtte, at børne-ne tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholden-de, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til atindgå i relationer. Herudover indebærer det, at det pædago-giske læringsmiljø i dagtilbud også skal introducere til oggive børnene mulighed for at udvikle faglige færdigheder iform af leg med bogstaver, tal, mønstre, former m.v.

Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljøfor de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng tilbørnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den styrkedepædagogiske læreplan.

Hvis en kommune f.eks. har fastsat skolestart, jf. den fore-slåede § 23, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19,til 1. maj, foreslås det, at dagtilbuddet et år før børnene skalstarte i fritidshjem, skolefritidsordning (SFO) eller skole, vil

være forpligtet til at etablere et pædagogisk læringsmiljø,der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Dette inde-bærer, at børnene vil skulle tilbydes et skoleunderstøttendepædagogisk læringsmiljø ca. ét år før, at de skal starte i fri-tidshjem, skolefritidsordning (SFO) eller skole.

Det foreslås med § 8, stk. 7, at arbejdet med det fysiske, psy-kiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, jf. den foreslå-ede § 7, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, skalintegreres i arbejdet med etablering af pædagogiske lærings-miljøer. Det foreslåede § 8, stk. 7, er en videreførelse afdagtilbudslovens § 8, stk. 5, med enkelte sproglige ændrin-ger.

Med stk. 7 foreslås det, at begrebet børnemiljø anvendessom et samlet begreb for det fysiske, psykiske og æstetiskebørnemiljø i dagtilbuddet, hvor det fysiske, psykiske ogæstetiske børnemiljø skal forstås bredt.

Det fysiske børnemiljø vil eksempelvis omhandle støjni-veau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktivite-ter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads ogudearealer, stuernes indretning og størrelse m.v.

Det psykiske børnemiljø vil f.eks. omhandle samspillet mel-lem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnetved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes sam-spil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger ind-byrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og perso-nale er plads til og accept af menneskers forskellighed, omder finder mobning sted blandt børnene m.v.

Det æstetiske børnemiljø vil f.eks. omhandle, hvorvidt stue-rnes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspi-rerende på børnene, samt hvorvidt omgivelserne indenfor ogudenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lysttil at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille legem.v.

De nævnte eksempler skal ikke forstås som udtømmende el-ler som en oplistning af forhold, dagtilbuddet skal forholdesig til. De forhold, som dagtilbuddet finder relevante i for-hold til det pædagogiske arbejde med børns læring, vil kun-ne medtages i den pædagogiske læreplan.

Dagtilbuddet vil i den pædagogiske læreplan eksempelvisogså kunne anføre, hvordan det pædagogiske læringsmiljøkan fremme et bedre børnemiljø f.eks. ved at opdele børne-gruppen i mindre grupper, aktivt anvende legeplads, gang-arealer eller lignende i hverdagen med henblik på at skabe etbedre børnemiljø i form af et reduceret støjniveau i dagtil-buddet – og dermed styrke læring og trivsel hos børnene.Dagtilbuddene kan også have en bevidst pædagogisk tilgangtil f.eks. håndvask eller brugen af hjemmesko med henblikpå at hæve hygiejneniveauet, reducere sygdom og dermedskabe bedre rammer for trivsel og læring hos børnene.

Dagplejens arbejde med børnemiljøet integreres i den pæda-gogiske læreplan for dagplejen.

41

Efter stk. 7, 2. pkt., skal børnemiljøet vurderes i et børneper-spektiv. Hermed forstås, at børnemiljøet vil skulle vurderesmed børnenes øjne, og at børnenes oplevelser af børnemiljø-et inddrages i vurderingen af børnemiljøet afhængigt af bør-nenes alder og modenhed. Der lægges hermed vægt på, atbørnene inddrages i forhold, der vedrører dem selv jf. FN’sBørnekonvention artikel 12 om barnets ret til at give udtrykfor sin mening og krav på, at denne mening respekteres.

Den foreslåede § 8, stk. 8, er ny.

Det foreslås med § 8, stk. 8, at den pædagogiske læreplanudgør rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Detforeslås i forlængelse heraf, at kommunalbestyrelsen skalsikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgaveledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplanog i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans bør-nesyn og brede læringsforstaelse, jf. stk. 3 og 4.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen som udgangs-punkt ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumen-tationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og indivi-duelle mål eller målinger for børn eller lignende i relation tilden pædagogiske opgave, der ikke er i overensstemmelsemed den pædagogiske læreplan, og som frem for alt medfø-rer unødigt bureaukrati, som tager tid fra det pædagogiskepersonales arbejde med børnene.

Forslaget indebærer videre, at dokumentationskrav, registre-ringer, koncepter, styringsmål eller lignende i relation til detpædagogiske arbejde, der rækker ud over den pædagogiskelæreplan, som udgangspunkt ikke er i overensstemmelsemed den pædagogiske læreplan.

Kommunalbestyrelsen kan fortsat iværksætte tiltag m.v. i re-lation til den pædagogiske opgave, som er i tråd med denpædagogiske læreplan. Herudover kan kommunalbestyrel-sen fortsat iværksætte relevante tiltag m.v., som vedrører an-dre dele af dagtilbuddets virksomhed. Det kan f.eks. væretiltag i relation til budget- og regnskab, arbejdsmiljøregler,m.v.

Den foreslåede § 8, stk. 9, er ny.

Det foreslås med § 8, stk. 9, at børne- og socialministerenfastsætter nærmere regler om pædagogiske mål for, hvad detpædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal understøtte iforhold til børns læring, samt om indholdet i de enkelte læ-replanstemaer, jf. det foreslåede stk. 4.

Det er forudsat, at bemyndigelsen anvendes til på bekendt-gørelsesniveau at fastsætte to retningsgivende brede pæda-gogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiskelæringsmiljø og børns læring for hvert af de seks læreplans-temaer målrettet aldersgruppen 0-5 år samt at fastsætte korteindholdsbeskrivelser for hvert af de seks læreplanstemaer,jf. det foreslåede stk. 4.

Mål og indholdsbeskrivelser vil skulle tage afsæt i det for-slag til en styrket pædagogisk læreplan, som en række ar-

bejdsgrupper har udarbejdet i 2016, jf. afsnit 3.1.3.2 om’Forslag til en styrket pædagogisk læreplan m.v.’.

De brede pædagogiske mål skal sætte en retning for det pæ-dagogiske arbejde i dagtilbuddene, samtidig med at de pæ-dagogiske mål skal give plads til og understøtte lokal fagligrefleksion. Det foreslås, at det enkelte dagtilbud vil have an-svar for at etablere et pædagogisk læringsmiljø, der afspejlerog tager højde for, at 0-2-årige børn og 3-5-årige børns be-hov og forudsætninger er væsensforskellige, og at det pæda-gogiske læringsmiljø derfor skal tilpasses og afspejle dette.Dette indebærer f.eks., at dagplejen og vuggestuer, som ty-pisk er tilbud målrettet 0-2-årige børn, skal operationaliserede fastsatte pædagogiske mål for aldersgruppen 0-5 år, sådet pædagogiske læringsmiljø afspejler de mindste børns be-hov og forudsætninger.

De brede pædagogiske mål skal understøtte sammenhængmellem proces og organisering (pædagogisk læringsmiljø)på den ene side og børns læring og udvikling på den andenside. Det er hensigten, at de brede pædagogiske mål skal bi-drage til lokal refleksion omkring, hvilket pædagogisk læ-ringsmiljø der understøtter børns læring og udvikling.

I forhold til læreplanstemaet ’Alsidig personlig udvikling’vil der f.eks. blive taget afsæt i følgende forslag til mål: ’Detpædagogiske læringsmiljø understøtter, at alle børn udviklerengagement, livsduelighed, gå-på-mod og kompetencer tildeltagelse, herunder også i situationer, som kræver fordybel-se, vedholdenhed og prioritering’.

I forhold til læreplanstemaet ’Krop, sanser og bevægelse’ vilder f.eks. blive taget afsæt i følgende forslag: ’Det pædago-giske læringsmiljø understøtter, at alle børn oplever krops-og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver for-trolige med kroppen, kroppens funktioner og mangfoldigebevægelsesmuligheder’.

I forhold til læreplanstemaet ’Natur, udeliv og science’ vilder f.eks. blive taget afsæt i følgende forslag til mål: ’Detpædagogiske læringsmiljø understøtter, at alle børn observe-rer og undersøger naturfænomener og således får erfaringermed at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning ogsammenhænge herunder en begyndende matematisk forstå-else’.

Der foreslås, at der på tilsvarende vis vil blive fastsat pæda-gogiske mål for de resterende tre læreplanstemaer med afsæti det arbejde, som har fundet sted i 2016.

Forslaget indebærer, at dagtilbuddene vil være forpligtet tilat etablere pædagogiske læringsmiljøer, der inden for og påtværs af de seks læreplanstemaer, understøtter de pædagogi-ske mål for børns læring, som fastsættes på bekendtgørelses-niveau.

Det foreslås videre, at bemyndigelsen anvendes til på be-kendtgørelsesniveau at fastsætte indholdsbeskrivelser forhvert af de seks læreplanstemaer. Indholdsbeskrivelserne vilbestå af korte beskrivelser af de centrale elementer, der lig-

42

ger i de enkelte læreplanstemaer, hvor der tages afsæt i detforslag til en styrket pædagogisk læreplan, som en række ar-bejdsgrupper har foreslået.

Som eksempel på elementer i en indholdsbeskrivelse vil detblive fastsat, at læreplanstemaet ’Alsidig personlig udvik-ling’ blandt andet indeholder elementer som engagement,livsduelighed, gå-på-mod og deltagelseskompetence, menslæreplanstemaet ’Social udvikling’ blandt andet indeholderelementer som børns deltagelse, medindflydelse og empati.Læreplanstemaet ’Natur, udeliv og science’ vil blandt andetindeholde elementer som førstehåndsoplevelser med natur-fænomener, udforskning af sammenhænge samt en begyn-dende forståelse af teknologi og samspillet mellem mennes-ke, samfund og natur.

Forslaget betyder, at det vil blive et krav, at det blandt andeter disse elementer, som det pædagogiske læringsmiljø i dag-tilbuddene skal understøtte i relation til de tre nævnte ek-sempler på læreplanstemaer.


Til nr. 8

Efter dagtilbudslovens § 9 er lederen af dagtilbuddet ansvar-lig for at udarbejde, offentliggøre og eventuelt revidere denpædagogiske læreplan. Det følger endvidere af dagtilbudslo-vens § 9, stk. 2, at lederen er ansvarlig for, at den pædagogi-ske læreplan evalueres mindst hvert andet år samt for at do-kumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktivite-ter fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for temaer-ne i den pædagogiske læreplan. Endelig er lederen efter dag-tilbudslovens § 9, stk. 3, ansvarlig for at inddrage forældre-bestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningenaf den pædagogiske læreplan.

Det foreslås at affatte § 9 på ny.

Det foreslås med § 9, stk. 1, 1. pkt., at lederen af dagtilbud-det er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdessamt for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddettilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Detforeslås videre, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for atoffentliggøre den pædagogiske læreplan.

Den foreslåede § 9, stk. 1, er en videreførelse af dagtilbuds-lovens § 9, stk. 1, for så vidt angår lederen af dagtilbuddetsansvar for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes og of-fentliggøres. Det foreslås herudover som noget nyt, at lede-ren af dagtilbuddet er ansvarlig for, at det pædagogiske ar-bejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for ram-merne af den pædagogiske læreplan.

Med forslaget bliver det lederens ansvar at sikre, at lærepla-nen ikke bliver et stykke papir, der ligger i skuffen, men atdet daglige pædagogiske arbejde med pædagogiske lærings-miljøer og børns læring gennem hele dagen afspejler ogudøves i overensstemmelsen med den retning og de pædago-

giske refleksioner, der fremgår af læreplanen. Det enkeltedagtilbuds pædagogiske læreplan skal fungere som et pejle-mærke for det pædagogiske personale i udøvelsen af detdaglige pædagogiske arbejde.

Lederen vil i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogi-ske læreplan skulle sikre, at forældrebestyrelsen bliver ind-draget i processen omkring udarbejdelse, evaluering af ogopfølgning på den pædagogiske læreplan, jf. den foreslåede§ 15, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13og 15.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 2. pkt., at lederen af dagtilbuddet eransvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.Den pædagogiske læreplan vil f.eks. kunne offentliggøres pådagtilbuddets hjemmeside eller et andet sted, som er kendtaf og let tilgængeligt for forældrene.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at lederen af dagtilbuddet haransvar for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet,som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske lærings-miljø.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at lederen er ansvarlig for, atarbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindsthvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet.

Det foreslås videre i stk. 2, 3. pkt., at evalueringen skal tageudgangspunkt i de pædagogiske mål, jf. den foreslåede § 8,stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, herunder envurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læ-ringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel, læring,udvikling og dannelse.

Det foreslås med stk. 2, 4. pkt., at evalueringen skal offent-liggøres.

Det foreslåede § 9, stk. 2, er en videreførelse af dagtilbuds-lovens § 9, stk. 2, for så vidt angår kravet om, at den pæda-gogiske læreplan skal evalueres mindst hvert andet år, og atevalueringen skal offentliggøres.

Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen haransvar for, at det pædagogiske personale og ledelse løbendeforholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske lærings-miljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udviklingog dannelse. Det kan f.eks. ske ved, at praksis fastholdesgennem pædagogisk dokumentation, der danner grundlagfor analyse af og systematisk refleksion over sammenhæn-gen mellem læringsmiljø og børnenes læring og trivsel ogudvikling. Det kan give anledning til justeringer, så det pæ-dagogiske læringsmiljø bedst muligt understøtter børnenestrivsel, læring og udvikling.

Kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddetskal understøtte, at personalet udvikler en faglig selvkritiskog reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering, somskal bidrage til, at personalet får øje på sin praksis, tænkerover den og ser mulighederne for at ændre praksis, hvis der

43

er behov herfor, som i sidste ende skal udvikle og kvalifice-re den pædagogiske praksis.

Det er indenfor rammerne af kommunalbestyrelsens ansvarog fastsatte rammer og retningslinjer op til den enkelte lederaf dagtilbuddet, jf. dagtilbudslovens § 6, at beslutte, hvordanevalueringen konkret foregår og udføres. En systematisk ogudviklende evalueringskultur er central for den løbende ud-vikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pæda-gogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematiskevalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feed-back til det pædagogiske personale.

Det er ikke hensigten, at det enkelte barn skal evalueres, idetfokus i evalueringen er sammenhængen mellem det pædago-giske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling ogdannelse, herunder hvorvidt det pædagogiske læringsmiljøfører til den trivsel, læring, udvikling og dannelse hos bør-nene, der ønskes.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pæ-dagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppenstrivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres påelementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene sidesom for eksempel, hvordan barnesynet, børneperspektivetog arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det dagligepædagogiske arbejde og på den anden side eksempelvis bør-negruppens trivsel og læring, børn i udsatte positioners triv-sel og læring, tosprogede børns trivsel og læring samt detenkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificereevalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiskelæringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dan-nelse.

Evalueringskulturen skal afspejle en balance mellem de res-sourcer, der bruges på at dokumentere og evaluere på denene side og det udbytte, som det pædagogiske personale fårpå den anden side. En oplevelse af at producere meningsløsdokumentation og unyttige evalueringer bidrager negativt tilfremtidig gennemførsel af dokumentations- og evaluerings-aktiviteter.

Der vil fra centralt hold blive udviklet vejledende materialertil inspiration for arbejdet med evalueringen, som dagtilbud-dene kan vælge at anvende.

Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt., at lederen af dagtilbuddet eransvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentationaf sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø ogbørnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det foreslåsvidere i stk. 3, 2. pkt., at den pædagogiske dokumentationskal indgå i evalueringen.

Den foreslåede § 9, stk. 3, er en delvis videreførelse af dengældende § 9, stk. 2, for så vidt angår kravet om dokumenta-tion.

Som følge af det foreslåede stk. 3 vil det fremadrettet ikkelængere være et krav, at lederen er ansvarlig for at doku-mentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktivitetersamt børnemiljøet fører til opfyldelse af de opstillede målinden for de seks læreplanstemaer, samt at lederen skal angi-ve, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Forslaget indebærer, at lederen har ansvaret for, at der skeren løbende pædagogisk dokumentation, hvormed forstås enbeskrivelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannel-se samt det pædagogiske læringsmiljø, som ligger til grundherfor. Forslaget indebærer videre, at det inden for ramme-rne af dagtilbudslovens § 6, er op til den enkelte leder at be-slutte, hvilken pædagogisk dokumentation der ønskes an-vendt og hvordan. Pædagogisk dokumentation vil kunne ha-ve mange forskellige former og kan f.eks. bestå af en vifteaf forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, ud-vikling og dannelse. Det kan således både være praksisfor-tællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger,relationsskemaer, børneinterviews, tegninger m.v. Den pæ-dagogiske dokumentation vil skulle understøtte og kvalifice-re den efterfølgende faglige refleksion, som blandt andetskal ligge til grund for evalueringen. Ved valg af dokumen-tation er det vigtigt at være klar på, hvad formålet er, oghvem målgruppen for dokumentationen er. Iagttagelser afbørnefællesskabet kan f.eks. anvendes til at skabe et over-blik over mønstre i relationerne, mens observationer og dia-log med konkrete børn kan anvendes til at komme tætterepå, hvilke processer der foregår, og om de virker.


Til nr. 9

Efter dagtilbudslovens § 10 skal kommunalbestyrelsen god-kende den pædagogiske læreplan og mindst hvert andet årdrøfte evalueringerne. Kommunalbestyrelsen skal endviderepå baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerneaf de pædagogiske læreplaner giver anledning til yderligerehandling fra kommunalbestyrelsens side.

Det foreslås, at § 10 ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 3 a,stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der indføres kravom, at kommunalbestyrelsen fremadrettet skal sikre, at dermindst hvert andet år sker en politisk drøftelse af udviklin-gen på dagtilbudsområdet m.v.

Til nr. 10

Efter dagtilbudslovens § 14, stk. 1, skal forældre med børn ien kommunal, selvejende og udliciteret daginstitution efterdagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og i kommunal dagpleje ef-ter dagtilbudslovens § 21, stk. 2, have adgang til at få opret-tet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller iden enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre,jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Det følger af dagtilbuds-loven, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat

44

den 28. februar 2007, folketingssamling 2006-07, Folke-tingstidende 2006-07, tillæg A, side 5814, at en forældrebe-styrelse som udgangspunkt er knyttet til en daginstitution el-ler den samlede kommunale dagpleje i en kommune. Ét dag-tilbud kan have flere enheder, der ikke nødvendigvis har densamme fysiske placering. Det betyder, at såfremt der er taleom ét dagtilbud, der fysisk består af flere enheder, skal deroprettes én forældrebestyrelse. Det fremgår endvidere af be-mærkningerne, at der kan oprettes forældrebestyrelser påtværs af selvstændige dagtilbud, såfremt forældrene kan til-slutte sig.

De foreslåede § 14, stk. 2-4, er nye.

Det foreslås med § 14, stk. 2, 1. pkt., at indføre et krav om,at forældre med børn i kommunale, selvejende og udlicitere-de daginstitutioner, som består af flere enheder, jf. den fore-slåede § 19, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17,skal have adgang til at blive repræsenteret i den fælles for-ældrebestyrelse. Med forslaget vil en forælder fra hver en-hed få ret til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at der i selvejende daginsti-tutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte foræl-dre, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til atvære repræsenteret i institutionsbestyrelsen.

Forslaget indebærer, at de enkelte enheders ret til at være re-præsenteret i den fælles forældrebestyrelse vil skulle fremgåaf institutionens vedtægter, som fastsættes af enten kommu-nalbestyrelsen, bestyrelsen for den selvejende daginstitutioneller af den private leverandør af en udliciteret daginstitutionefter indhentet udtalelse fra de respektive forældrebestyrel-ser, jf. dagtilbudslovens § 16, stk. 1-3.

Med den foreslåede ordning sikres det, at forældre i de en-kelte enheder får mulighed for at få indflydelse på de aktivi-teter, som foregår i forældrebestyrelsen, og som følger afforældrebestyrelsens minimumskompetencer, jf. dagtilbuds-lovens § 15 samt de foreslåede ændringer som følge af lov-forslagets § 1, nr. 11-15.

Der vil være tale om en ret til at være repræsenteret i foræl-drebestyrelsen, såfremt der måtte være et ønske blandt for-ældre herom, hvor forældrene i de enkelte enheder ikke erforpligtede til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen,hvis der i forældregruppen i den enkelte enhed ikke er etønske herom.

Forslaget indebærer, at processen omkring valg af forældretil forældrebestyrelsen vil skulle tilrettelægges, så det sikres,at en forælder fra hver enhed reelt får adgang til at være re-præsenteret i den fælles forældrebestyrelse. Dette vil f.eks.kunne ske ved at give fortrinsret for en forælder fra hver en-hed, såfremt afstemningen foregår blandt alle forældre i in-stitutionen eller ved, at forældre i den enkelte enhed alenestemmer på kandidater fra den pågældende enhed.

Det foreslås med stk. 3, at forældrebestyrelser kan etablerespå tværs af kommunale dagtilbud, hvis der er et flertal her-for i de enkelte bestyrelser.

Med forslaget bliver det lovfastsat, at der kan etableres fæl-les forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud,såfremt der er et flertal herfor i det enkelte dagtilbud. For-slaget indebærer, at der kan etableres fælles forældrebesty-relser på tværs af kommunale daginstitutioner, som drivesefter dagtilbudslovens § 19, stk. 2, og fælles forældrebesty-relser på tværs af kommunale daginstitutioner og den kom-munale dagpleje, som drives efter dagtilbudslovens § 21,stk. 2, hvis der er et flertal herfor i de enkelte bestyrelser.

Uanset, om den fælles forældrebestyrelse bliver etableret påtværs af daginstitutioner eller på tværs af daginstitutioner ogdagpleje, vil det være et krav, at der er et flertal herfor i deenkelte forældrebestyrelser. Forslaget om flertal skal ses isammenhæng med, at der vil være tale om en fravigelse afforældrenes lovfæstede ret til en forældrebestyrelse for hvertdagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 14, stk. 1.

Det skal i relation til forslaget bemærkes, at kommunalbe-styrelsen i forbindelse med en omlægning af dagtilbuds-strukturen kan beslutte at nedlægge kommunale daginstituti-oner med henblik på at etablere en ny daginstitution medflere enheder, som har én samlet forældrebestyrelse. I dettetilfælde finder det foreslåede krav om, at etablering af enfælles forældrebestyrelse på tværs af kommunale dagtilbudforudsætter et flertal herfor i de enkelte forældrebestyrelser,ikke anvendelse.

Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at i forældrebestyrelser, sometableres på tværs af dagpleje og daginstitutioner, skal be-slutninger, der alene har betydning for dagplejen, træffes afde medlemmer, der repræsenterer dagplejen.

Det foreslås med stk. 4, 2. pkt., at beslutninger, der alene harbetydning for daginstitutionen, træffes af de medlemmer,der repræsenterer daginstitutionen.

Det skal bemærkes, at rammer og vilkår for henholdsvisdaginstitutioner og dagpleje er forskellige. Blandt andet erder forskel på de fysiske rammer, idet dagpleje f.eks. foregåri dagplejerens private hjem eller i lokaler i børnenes hjemli-ge miljø. Som følge af stk. 4, vil det være et krav, at såfremtder etableres fælles forældrebestyrelser på tværs af dagplejeog daginstitutioner vil beslutninger, der alene har betydningfor dagplejen, træffes af de medlemmer, der repræsentererdagplejen. Det foreslås videre, at beslutninger, der alene harbetydning for daginstitutionen, træffes af de medlemmer,der repræsenterer daginstitutionen.


Til nr. 11

Det følger af dagtilbudslovens § 15, stk. 1, at forældrebesty-relsen i en daginstitution skal fastsætte principper for dagin-

45

stitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetrammefor daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kom-munalbestyrelsen har fastsat. Det følger endvidere af dagtil-budslovens § 15, stk. 2, at forældrebestyrelsen for den kom-munale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens ar-bejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejeninden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen harfastsat. Endelig følger det af dagtilbudslovens § 15, stk. 3, atforældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de målog rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Det foreslås at ændre ordene ’mål og rammer’ i dagtilbuds-lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., til ’ram-mer og eventuelle prioriterede indsatser’. Der er tale om enændring, der følger af lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 12

Efter dagtilbudslovens § 15, stk. 1, skal forældrebestyrelseni daginstitutioner, som led i den lovfastsatte minimumskom-petence, fastsætte principper for daginstitutionens arbejdeog for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutioneninden for de mål og rammer, som er fastsat af kommunalbe-styrelsen. I bemærkningerne til dagtilbudsloven, jf. bemærk-ningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. februar2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende2006-07, tillæg A, side 5814, er nævnt eksempler på, hvilkeområder forældrebestyrelsen kan fastlægge principper for.Det gælder blandt andet de pædagogiske aktiviteter i institu-tionen, samarbejde mellem daginstitution og samtlige foræl-dre, dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregrup-pen som helhed, personalets sammensætning m.v.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 15, stk. 1, 1. pkt.,så det bliver lovfastsat, at forældrebestyrelsen i daginstituti-oner også vil skulle fastsætte principper for samarbejdetmellem dagtilbud og hjem. Forslaget indebærer, at forældre-bestyrelsens minimumskompetence udvides, idet forældre-bestyrelser i daginstitutioner fremadrettet også vil skullefastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud oghjem. Samarbejdet mellem dagtilbud og hjem vil f.eks. kun-ne vedrøre:– Dagtilbud/hjem-samtaler.– Håndtering af børns ferieafholdelse.– Hente- og bringetidspunkter.– Gåhjemmøder om inddragelse af forældre i børns læring.– Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag

som f.eks. en frivillig børneplan og familiedeltagelse idagtilbuddet.


Til nr. 13

Efter dagtilbudslovens § 9, stk. 3, skal lederen af dagtilbud-det inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evaluerin-

gen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Her-udover har forældrebestyrelsen i daginstitutioner en lovfast-sat minimumskompetence, som er nærmere defineret i lo-vens § 15, som blandt andet indebærer retten til at fastsætteprincipper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsenaf en budgetramme, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 13, samt indstillingsret ved ansættelse af personale og le-delse i daginstitutionerne.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 15 indsættes et nytstk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at fastsætte, at forældrebestyrelsen ikommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skalinddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningenpå den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §§ 8 og9, samt i daginstitutionens arbejde med at skabe gode over-gange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtil-bud til fritidstilbud og skole, jf. den foreslåede § 7, stk. 5.

Forslaget indebærer, at forældrebestyrelsen i overensstem-melse med de gældende regler i dagtilbudsloven skal inddra-ges i udarbejdelse, evalueringen af og opfølgningen på denpædagogiske læreplan. Som følge af, at dagtilbudslovens § 8om den pædagogiske læreplan foreslås ændret, betyder for-slaget, at forældrebestyrelsen fremadrettet også vil skulleinddrages i de nye opgaver, der knytter sig til den pædagogi-ske læreplan.

Arbejdet i forældrebestyrelsen vil skulle tilrettelægges lokaltog på en måde, så det giver mening i dagligdagen for bådeforældrebestyrelse og det pædagogiske personale. Som led idette arbejde vil forældrebestyrelsen skulle inddrages i,hvordan ressourcer i lokalsamfundet vil kunne bringes i spilmed henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmil-jøer for børn i dagtilbud. Forældre, der sidder i forældrebe-styrelsen, bor typisk i nærmiljøet, og de vil i kraft heraf kun-ne have viden om de forskellige tilbud og muligheder, derfindes i lokalområdet. Forældrebestyrelsens viden herom vilderfor kunne være betydningsfuldt, når daginstitutionen skaloverveje, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan inddra-ges i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøerfor børn, jf. den foreslåede § 8, stk. 6, som affattet ved lov-forslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås videre, at forældrebestyrelsen skal inddrages idaginstitutionens arbejde med at skabe gode og sammen-hængende overgange for børn fra hjem til dagtilbud, mellemtilbud og fra dagtilbud til fritidshjem og skole, jf. den fore-slåede § 7, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget indebærer, at forældrebestyrelsens lovfastsatte mi-nimumskompetence i kommunale, selvejende og udlicitere-de daginstitutioner udvides og fastsættes i dagtilbudslovens§ 15.

Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, somunderstøtter det pædagogiske personales og ledelsens arbej-de med at skabe trygge pædagogiske læringsmiljøer forbørn. Den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning

46

på den pædagogiske læreplan foretages af ledelsen og perso-nalet, men det foreslås, at forældrebestyrelsen vil skulle ind-drages aktivt i drøftelsen af processen i relation til arbejdetmed den pædagogiske læreplan, så forældrebestyrelsen vilfå mulighed for at blive hørt og komme med input og for-slag til arbejdet.

Som en konsekvens af forslaget ophæves dagtilbudslovens §9, stk. 3, som fastsætter, at lederen af dagtilbuddet skal ind-drage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen afog opfølgningen på den pædagogiske læreplan.


Til nr. 14

Det følger af dagtilbudslovens § 15, stk. 2, at forældrebesty-relsen for den kommunale dagpleje som led i dens mini-mumskompetence skal fastsætte principper for den samledekommunale dagplejes arbejde og for anvendelsen af en bud-getramme for den samlede kommunale dagpleje.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 15, stk. 2.

Det foreslås, at det i stk. 2 fastsættes, at forældrebestyrelsenfor den kommunale dagpleje også skal fastsætte principperfor samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Med forslagetudvides forældrebestyrelsens minimumskompetence i denkommunale dagpleje.

Forslaget indebærer, at samarbejdet mellem dagtilbud oghjem bliver et fokusområde for forældrebestyrelsen i dag-plejen. Eksempler på elementer i samarbejdet mellem dagtil-bud og hjem, som forældrebestyrelsen kan fastsætte princip-per for, kan være:– Dagtilbud/hjem-samtaler.– Hente- og bringetidspunkter.– Håndtering af børns ferieafholdelse.– Gåhjemmøder om inddragelse af forældre i børns læring.– Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag

som f.eks. en frivillig børneplan og familiedeltagelse idagtilbuddet.


Til nr. 15

Efter dagtilbudslovens § 9, stk. 3, skal lederen af dagtilbud-det inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evaluerin-gen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i dagtilbudslovens§ 15, stk. 2.

Det foreslås, at det fastsættes i dagtilbudslovens § 15, stk. 2,at forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal ind-drages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen påden pædagogiske læreplan, jf. den foreslåede § 8, som affat-tet ved lovforslagets § 1, nr. 7. Det foreslås videre, at foræl-

drebestyrelsen skal inddrages i dagplejens arbejde med atskabe gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem til-bud f.eks. fra dagpleje til daginstitution, jf. den foreslåede§ 7, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget indebærer, at forældrebestyrelsens minimums-kompetence i den kommunale dagpleje udvides.

Arbejdet i forældrebestyrelsen vil skulle tilrettelægges lokaltog på en måde, så det giver mening i dagligdagen for bådeforældrebestyrelse og dagplejen. Som led i inddragelse i ar-bejdet med den pædagogiske læreplan vil forældrebestyrel-sen skulle inddrages i, hvordan ressourcer i lokalsamfundetkan bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pæda-gogiske læringsmiljøer for børn i dagplejen. Forældre, dersidder i forældrebestyrelsen, vil typisk bo i nærmiljøet, ogde vil i kraft heraf kunne have viden om de forskellige til-bud og muligheder, der findes i lokalområdet. Forældrebe-styrelsens viden herom vil derfor være betydningsfuld, nårdagplejen skal overveje, hvordan ressourcer i lokalsamfun-det kan inddrages i arbejdet med etablering af pædagogiskelæringsmiljøer for børn, jf. den foreslåede § 8, stk. 6, somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.

Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, somunderstøtter det pædagogiske personales og ledelsens arbej-de med at skabe trygge pædagogiske læringsmiljøer forbørn. Den konkrete udarbejdelse, evaluering af og opfølg-ning på den pædagogiske læreplan vil skulle foretages af le-delse og personale, men det foreslås, at forældrebestyrelsenvil skulle inddrages aktivt i arbejdet med den pædagogiskelæreplan herunder i forhold til mulighed for at inddrage res-sourcer i lokalsamfundet, så forældrebestyrelsen får mulig-hed for at blive hørt og komme med input og forslag til ar-bejdet.

Som en konsekvens af forslaget ophæves dagtilbudslovens§ 9, stk. 3, som fastsætter, at lederen af dagtilbuddet skalinddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringenaf og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.


Til nr. 16

Efter dagtilbudslovens § 16 b, stk. 2, kan forældre med børni kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner,som består af flere enheder, beslutte at fravælge et sundt fro-kostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 16 b, stk. 2, indsæt-tes en henvisning til den foreslåede § 19, stk. 6, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 17, hvor det foreslås kodificeret i dagtilbudslo-ven, at kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutio-ner samt privatinstitutioner kan bestå af flere enheder. For-slaget følger således af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 17.


47

Til nr. 17

Det følger af dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, at daginstituti-oner kan etableres af kommunen som kommunale daginsti-tutioner eller af private leverandører som enten selvejendedaginstitutioner, udliciterede daginstitutioner eller privatin-stitutioner.

I forbindelse med lov nr. 631 af 11. juni 2010 om ændring afdagtilbudsloven (Fleksibel frokostordning i daginstitutionerm.v.) blev der som noget nyt indført begrebet ’daginstitutio-ner med flere enheder’ i dagtilbudsloven. Begrebet ’dagin-stitutioner med flere enheder’ beskrives i lovens forarbejder,jf. bemærkningerne til L 212 om fleksibel frokostordning idaginstitutioner m.v., fremsat den 23. april 2010, folketings-samling 2009-10, Folketingstidende 2009-10, tillæg A, i re-lation til afstemning om fravalg af et sundt frokostmåltid ikommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner,som består af flere enheder. Det er i dag ikke fastsat i dagtil-budsloven, at daginstitutioner kan bestå af flere enheder.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i dagtilbudslovens § 19,hvor det kodificeres, at kommunale, selvejende og udlicite-rede daginstitutioner samt privatinstitutioner kan bestå afflere enheder.

Det følger heraf, at en daginstitution i dagtilbudslovens for-stand ikke er en fysisk afgrænset størrelse. Det, der afgræn-ser og definerer en daginstitution, er som udgangspunkt, atder er etableret en forældrebestyrelse og en ledelse af dagin-stitutionen, samt at der består et naturligt fællesskab og sam-arbejde omkring børn og personale. Derfor kan en daginsti-tution bestå af flere fysisk adskilte enheder, og ledelsen ogforældrebestyrelsen i en daginstitution kan derfor i nogle til-fælde favne store grupper af børn og forældre. En daginsti-tution med flere enheder er som hovedregel kendetegnetved, at daginstitutionen har flere enheder, der er fysisk ad-skilt fra hinanden på en måde, så børn og personale ikke idet daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andre enhederi daginstitutionen. Samtidigt er der et samarbejde i den en-kelte fysisk afgrænsede enhed omkring den daglige opgave-varetagelse, der er afgrænset til den pågældende enheds bør-negruppe og personalegruppe.

Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 19 skal ses ilyset af, at mange kommuner gennem de senere år har om-lagt dagtilbudsstrukturen, hvorefter tidligere selvstændigedaginstitutioner med selvstændig forældrebestyrelse er ble-vet sammenlagt til én daginstitution med én forældrebesty-relse, hvorunder der består flere enheder. Det foreslåede§ 27 c, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 23,hvorefter forældre får mulighed for at tilkendegive ønskerom optagelse, skrive sig på venteliste og beholde plads påventelisten i konkrete enheder i daginstitutioner, skal ligele-des ses i lyset heraf.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en daginstitu-tion med flere enheder, vil de samme retningslinjer skullelægges til grund, som fremgår af forarbejderne til L 212 om

fleksibel frokostordning i daginstitutioner, jf. bemærknin-gerne til L 212 fremsat den 23. april 2010, folketingssam-ling 2009-10, Folketingstidende 2009-10, tillæg A.

Til nr. 18

Efter dagtilbudslovens § 20, stk. 2, skal kommunalbestyrel-sen fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterier for pri-vatinstitutioner. Kravene skal være saglige og fastsættes påbaggrund af kommunens krav til egne daginstitutioner. Kra-vene kan f.eks. vedrøre normering, uddannelsesmæssig bag-grund hos det udførende personale m.v. Kravene må hver-ken være mere lempelige eller mere restriktive end kravenetil de kommunale daginstitutioner. Som det er i dag, skalprivatinstitutioner opfylde de godkendelseskriterier, som deer blevet godkendt efter.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i dagtilbudslovens § 20,hvor det fastsættes, at privatinstitutioner skal opfylde kriteri-erne for godkendelse senest seks måneder efter offentliggø-relse af disse. Forslaget indebærer, at alle privatinstitutionerfremadrettet vil skulle opfylde institutionskommunens gæl-dende godkendelseskriterier senest seks måneder efter, atkommunalbestyrelsen har offentliggjort disse.

Med forslaget vil privatinstitutioner således have seks måne-der til at tilpasse deres drift svarende til de nye godkendel-seskriterier. Formålet er at sikre, at der ikke sker en uhen-sigtsmæssig fastfrysning af godkendelseskrav i forhold tilprivatinstitutioner, hvis kommunalbestyrelsen som led i fast-sættelsen af serviceniveauet f.eks. ønsker at ændre kravenetil de kommunale daginstitutioner. Der kan f.eks. være taleom, at kommunen ændrer kravene i forhold til normeringer,stiller nye eller ændrede krav til den uddannelsesmæssigebaggrund hos det udførende personale, ønsker at stille prak-tikpladser til rådighed m.v.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i lyset af, at detlovfastsatte driftstilskud til privatinstitutioner beregnes påbaggrund af kommunens udgifter til alderssvarende dagtil-bud. Driftstilskuddet ændrer sig dermed blandt andet i taktmed ændringer i de krav, kommunen stiller til de kommuna-le, selvejende og udliciterede dagtilbud. Med den foreslåedeordning sikres en højere grad af symmetri mellem de krav,som stilles til privatinstitutioner og det driftstilskud pr. barn,som privatinstitutionen vil modtage fra kommunen.

Det foreslås, at forslaget alene finder anvendelse for priva-tinstitutioner, som bliver godkendt efter lovens ikrafttræden,som foreslås at være den 1. juli 2018, jf. lovforslagets § 3,stk. 4.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.afsnit 3.2.4.1.

Til nr. 19

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn indtilskolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.

48

Begrebet ’skolestart’ er defineret i § 10 i bekendtgørelse nr.551 af 11. maj 2017 om dagtilbud, hvor det er fastsat, at dermed ’skolestart’ forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår tilskoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller sko-lefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart, påbe-gynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasseeller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.Her skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen med god-kendelse fra undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens§ 3, stk. 7, dog kan beslutte, at skolefritidsordninger på sko-ler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 ele-ver kan optage børn fra det fyldte 3. år.

Begrebet ’skolestart’ anvendes endvidere i forhold til dagtil-budslovens betalingsregler. Det følger således af bekendtgø-relsens § 10, stk. 2, at ’skolestart’ i forhold til betaling for enplads i tilbud omfattet af dagtilbudsloven tidligst kan regnesfra den 1. maj i det år, hvor barnet overgår til skoleregi. Deter den enkelte kommune, der beslutter tidspunktet for skole-start. Det følger således af forarbejderne til dagtilbudsloven,jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat den 28.februar 2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende2006-07, tillæg A, side 5814, at tidspunktet for skolestart af-hænger dels af dagtilbuds- og skolestrukturen i den enkeltekommune herunder, om børn flyttes til fritidshjem eller sko-lefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart i august.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 23, stk. 1, så detfastsættes i dagtilbudsloven, at alle børn har adgang til atblive optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tids-punkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynderi enten fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud forundervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning ellerstarter i børnehaveklasse. Der er med forslaget ikke tilsigteten ændring af gældende retstilstand.

Med ændringen af § 23, stk. 1, tydeliggøres det, at ’skole-start’ ikke nødvendigvis henviser til tidspunktet, hvor under-visningspligten indtræder, men i stedet kan være f.eks. den1. maj, hvor et barn overgår til et fritidshjem eller skolefri-tidsordning (SFO). Tidspunktet for ’skolestart’ kan varieremellem kommuner, ligesom det inden for den enkelte kom-mune kan variere mellem f.eks. distrikter, konkrete skolerm.v.

Forslaget om at ændre dagtilbudslovens § 23, stk. 1, skal sesi sammenhæng med, at det som en del af lovforslaget fore-slås, at der i skolefritidsordninger (SFO) efter folkeskolelo-ven og fritidshjem efter dagtilbudsloven vil skulle arbejdesmed enten de seks kompetenceområder for børnehaveklas-sen eller temaerne i den pædagogiske læreplan for de børn,som er overgået fra dagtilbud til skolefritidsordning (SFO)eller fritidshjem i perioden, fra dagtilbuddet slutter og fremtil, at undervisningspligten indtræder i august.


Til nr. 20

Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, skal kommunalbestyrelsensikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud.

Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2, skal kommunen tilbydeforældre pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og§ 21, stk. 2 og 3. Kravet om at sikre det nødvendige antalpladser skal ses i sammenhæng med kravet om, at kommu-nalbestyrelsen skal sikre forældre pasningsgaranti i et dagtil-bud.

Det følger af forarbejderne til dagtilbudslovens § 23, jf. be-mærkningerne til lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. febru-ar 2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende2006-07, tillæg A, side 5814, at pasningsgarantien indebæ-rer, at kommunen har pligt til at anvise en plads i et dagtil-bud til alle børn i aldersgruppen fra 26 uger og frem til sko-lestart. Det følger videre af bemærkningerne til § 23, at luk-kedage i nogle af kommunens dagtilbud generelt ikke er etbrud på pasningsgarantien, hvis kommunalbestyrelsen stilleret alternativt pasningstilbud til rådighed. Det følger videre afforarbejderne, at kommunalbestyrelsen ikke har pligt til atstille alternativ pasning til rådighed for forældre den 5. juni(Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag).

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 23, stk. 2, idet detforeslås at fastsætte, at kommunalbestyrelsen på alle hverda-ge med undtagelse af den 5. juni og den 24. december skaltilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter dagtilbuds-lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 2, følger intentionernebag dagtilbudsloven, hvorefter der skal stilles pasning til rå-dighed på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni(Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag). Den-ne forståelse følger endvidere den gældende praksis, hvoref-ter kommunerne i medfør af pasningsgarantien stiller et dag-tilbud til rådighed for forældre på hverdage med de nævnteundtagelser.

Med henblik på at tydeliggøre retstilstanden foreslås det ko-dificeret i loven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde foræl-dre pasningsgaranti i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19,stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, på alle hverdage med undta-gelse af den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december(Juleaftensdag).

Til nr. 21

Efter dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., skal kommunal-bestyrelsen fastsætte og offentliggøre retningslinjer for opta-gelse af børn i dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21,stk. 2 og 3 – herunder for ansøgning om optagelse. Der erindsat en henvisning til dagtilbudslovens § 27 a, hvoraf detfremgår, at ansøgning om optagelse af et barn i dagtilbudsom udgangspunkt skal ske digitalt.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.også indsættes en henvisning til de foreslåede §§ 27 b og 27c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 23, som vedrører etforslag om, at forældre, som afholder fravær i medfør af bar-

49

selsloven, skal have mulighed for at få en deltidsplads i etdagtilbud 30 timer om ugen samt et forslag om, at forældreskal kunne tilkendegive ønske om optagelse og komme påventeliste til alle daginstitutioner m.v. i kommunen. Forsla-get følger således af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 23, ogden foreslåede § 27 b og c, og indebærer, at kommunalbe-styrelsens retningslinjer vil skulle fastsættes i overensstem-melse med de foreslåede §§ 27 b og 27 c.


Til nr. 22

Det fremgår af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., at for-ældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om opta-gelse i konkrete dagtilbud.

Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.,på ny. Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. ja-nuar 2019.

Det foreslås, at det fastsættes i § 27, stk. 1, 2. pkt., at kom-munalbestyrelsen inden for rammerne af de fastsatte ret-ningslinjer skal sikre, at forældre, der står på venteliste, jf.§ 27 c, til en plads i daginstitution efter dagtilbudslovens §19, stk. 2-4, en enhed i en daginstitution efter den foreslåede§ 19, stk. 6, eller et konkret dagplejehjem efter dagtilbudslo-vens § 21, stk. 2 og 3, og som tilkendegiver fortsat interessefor pladsen, skal anvises plads efter et anciennitetsprincip.

Hermed forstås, at ledige pladser i dagtilbud skal tildeles deforældre, som reagerer positivt på en meddelelse om enplads, og som har stået længst tid på venteliste til det pågæl-dende tilbud.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at forældre efter detforeslåede § 27 c, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 23, fremadret-tet får mulighed for at tilkendegive ønske om optagelse i ogkomme på venteliste blandt alle daginstitutioner og dagple-jen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3,herunder i enheder i daginstitutioner samt konkrete dagple-jehjem i opholdskommunen og i anden kommune.

Forslaget indebærer, at kommunen i forbindelse med en le-dig plads i et dagtilbud kan advisere eksempelvis 10 foræl-dre, der står på venteliste, om den ledige plads. Blandt deforældre, som inden for en rimelig frist melder positivt tilba-ge på adviseringen, skal pladsen tildeles de forældre, somlængst tid har stået på venteliste til det konkrete tilbud.

Det foreslås, at kommunernes administration af ventelistertil en plads i dagtilbud efter anciennitetsprincippet skal ses isammenhæng med kommunens øvrige retningslinjer for op-tagelse, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Kommunensretningslinjer kan f.eks. vedrøre søskendehensyn, hensynettil sammensætning af børnegruppen i det konkrete dagtilbudsom helhed i forhold til køn, alder, etnicitet m.v.

Dette indebærer, at kravet om, at ventelister skal administre-res efter anciennitetsprincippet ikke går forud for kommu-nens øvrige retningslinjer for optagelse, men skal ses i sam-menhæng med disse. Det vil f.eks. betyde, at hvis kommu-nen har fastsat retningslinjer om, at der som udgangspunktskal være en ligelig fordeling af drenge og piger inden foren specifik aldersgruppe i kommunens dagtilbud, og der bli-ver en ledig plads i et dagtilbud, hvor der er en overvægt afpiger i den pågældende aldersgruppe, vil kommunen skulletilbyde pladsen til det konkrete forældrepar, som har ståetlængst tid på listen, har en dreng i den pågældende alders-gruppe, og hvor forældrene reagerer positivt på en medde-lelse om den ledige plads.

Til nr. 23

Efter dagtilbudslovens § 4 skal kommunalbestyrelsen sørgefor det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Efter dagtil-budslovens § 23, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen endvide-re tilbyde forældre pasningsgaranti i et dagtilbud. Forpligtel-sen kan opfyldes ved en kommunal, selvejende eller udlici-teret daginstitution eller i en kommunal eller privat dagplejeefter lovforslagets § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3. Kom-munen kan på baggrund af en konkret og individuel vurde-ring af den enkelte families tidsmæssige behov for et dagtil-bud tilbyde barnet en deltids- eller fuldtidsplads i overens-stemmelse hermed. Der er ikke fastsat regler, som giver for-ældre ret til at vælge en deltidsplads, hvis de mener, at dettekan dække familiens behov for dagtilbud.

Det gælder generelt, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 1, at af-gørelser om optagelse af børn i dagtilbud ikke kan indbrin-ges for anden administrativ myndighed.

Herudover følger det af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 2.pkt., at forældre i forbindelse med optagelse i dagtilbud skalhave mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse ikonkrete dagtilbud. Det fremgår ikke direkte af dagtilbuds-loven, at dette omfatter alle dagtilbud i kommunen, uansetom der er ledige pladser eller ej.

Den foreslåede § 27 b er ny. Det foreslås, at bestemmelsenskal træde i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås med § 27 b, stk. 1, 1. pkt., at forældre, hvor eneller begge forældre afholder fravær i medfør af barselslo-ven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dag-tilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn ihusstanden i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart moden reduceret egenbetaling.

Med reduceret betaling forstås, at kommunens tilskud ogforældrenes egenbetaling vil skulle afspejle udgifterne vedden benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke kanoverstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct.af de budgetterede bruttodriftsudgifter. I beregningen vil derskulle tages højde for udgifter, som knytter sig til opgaver,som er uafhængige af tidsforbruget som f.eks. udarbejdelseaf pædagogisk læreplan, forældremøder m.v. Forældrebeta-lingsprocenten skal være den samme for fuldtids- og deltids-

50

pladser, idet deltidspladser ikke er en selvstændig dagtil-budstype.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at deltidspladsen skal værefor en sammenhængende periode, jf. dog det foreslåede stk.3, 2. pkt.

Forslaget indebærer således, at forældre, der holder fravær,vil få ret til at få en deltidsplads 30 timer om ugen i én sam-menhængende periode pr. barn. Hvis barnets forældre afhol-der fravær i direkte forlængelse af hinanden, vil dette be-tragtes som én sammenhængende periode. Hvis fraværet af-brydes af en periode på mere end fem uger eller på andenvis bortfalder, jf. det foreslåede stk. 3, eller forældrene selvønsker at konvertere deltidspladsen til en fuldtidspladsunder fraværet, vil retten til en deltidsplads 30 timer omugen bortfalde.

Det foreslås med stk. 1, 3. pkt., at forældres ansøgning omen deltidsplads indgives til kommunalbestyrelsen i opholds-kommunen. Det foreslås videre i stk. 1, 4. pkt., at forældrenei ansøgningen skal angive den periode, de ønsker deltids-pladsen for.

Forslaget indebærer, at forældrene vil skulle ansøge op-holdskommunen om en deltidsplads 30 timer om ugen i etdagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21,stk. 2 og 3, efter de retningslinjer for ansøgning om en del-tidsplads, som kommunalbestyrelsen har fastsat efter detforeslåede stk. 5. Forslaget indebærer videre, at forældrene iansøgningen vil skulle angive den periode, de ønsker del-tidspladsen for. Den periode, forældre angiver ved ansøg-ning, vil udgøre den maksimale periode for deltidspladsen.Dette indebærer, at forældrene kun vil skulle informerekommunen, såfremt der sker ændringer, der betyder, at for-ældrene ønsker deltidspladsen for en kortere periode endden, de ved ansøgningen har angivet.

Forældrene vil i forbindelse med ansøgningen skulle doku-mentere, at de afholder fravær efter barselsloven eller vil af-holde fravær på det tidspunkt, hvor de ønsker at få tilbudtdeltidspladsen. Dokumentationen vil f.eks. kunne bestå afkopi af vandrejournal, hvori fremgår det forventede fødsels-tidspunkt, en aftale med arbejdsgiver om udskudt barsel el-ler lignende.

Det foreslås med stk. 1, 5. pkt., at afgørelser efter 1. pkt. ik-ke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Optagelse i en deltidsplads 30 timer om ugen vil være side-stillet med optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 26,stk. 1, og afgørelser om optagelse i deltidspladser følger der-med dagtilbudslovens regler, hvorefter der ikke kan klagesover optagelse.

Deltidspladser på 30 timer om ugen er omfattet af blandt an-det dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse, jf. dag-tilbudslovens § 1, formålet for dagtilbud, jf. dagtilbudslo-vens § 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, samt reg-lerne om en pædagogisk læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7. Dette indebærer, atbørn, der har en deltidsplads 30 timer om ugen, også skalhave mulighed for at deltage i de planlagte pædagogiske for-løb og aktiviteter, som foregår i løbet af dagen i dagtilbud-det.

Forældre, der afholder fravær efter barselsloven, og som øn-sker en deltidsplads til deres barn er omfattet af de alminde-lige regler i dagtilbudsloven, herunder regler vedrørende op-tagelse af børn i dagtilbud, regler om pasningsgaranti, reglerom opsigelse og flytning af børn i dagtilbud m.v.

Forslaget indebærer videre, at forældrenes mulighed for endeltidsplads i et dagtilbud gælder alle børn, der bor i hus-standen. Det betyder, at såfremt forældrene f.eks. har tvillin-ger, som går i dagpleje, eller forældrene har to børn i hen-holdsvis dagpleje og børnehave, skal kommunalbestyrelsentilbyde forældrene en deltidsplads i et dagtilbud til beggebørn.

Med børn forstås egne børn, herunder adoptivbørn, pleje-børn samt sammenbragte børn, der bor i samme husstand,hvor det er et krav, at de pågældende børn har folkeregister-adresse hos den eller de pågældende forældre, som afholderfravær efter barselsloven. Med forældre forstås retlige foræl-dre, herunder adoptivforældre, samt plejeforældre.

Forslaget indebærer, at alle forældre har mulighed for at fåen deltidsplads 30 timer om ugen i den periode, forældreneafholder fravær efter barselsloven. Dette betyder blandt an-det, at forældre, der afholder fravær efter barselsloven vilkunne få tilbud om en deltidsplads under graviditeten samtefter fødslen. Muligheden for en deltidsplads vil også omfat-te forældre, der har valgt at genoptage arbejdet delvist, lige-som den vil omfatte forældre, der afholder fravær i forbin-delse med en adoption, udskudt fravær, fravær ved forældre-orlov m.v.

Forslaget indebærer videre, at forældre, som har ret til bar-selsdagpenge efter §§ 20-23 i barselsloven, har mulighed forat få en deltidsplads i et dagtilbud på 30 timer om ugen fremtil, at begge forældre har genoptaget deres arbejde fuldt ud,jf. dog den foreslåede § 27 b, stk. 4, idet kommunalbestyrel-sen kan fastsætte retningslinjer om, at forældrene minimumskal afholde fravær svarende til 7 timer om ugen før, de harret til en deltidsplads 30 timer om ugen.

Det foreslås med § 27 b, stk. 2, 1. pkt., at forældres ret til endeltidsplads 30 timer om ugen bortfalder, hvis fraværsperio-den afbrydes eller fraværet på anden vis ophører.

Det foreslås videre med stk. 2, 2. pkt., at forældrene kan be-holde deltidspladsen, hvis fraværet afbrydes af en periode påmindre end fem ugers varighed.

Med forslaget vil forældrene således kunne beholde deltids-pladsen 30 timer om ugen efter § 27 b, stk. 1, såfremt foræl-drenes fravær afbrydes af en periode af mindre end femugers varighed. Hensigten med forslaget er at sikre, at foræl-

51

dre, som kortvarigt afbryder fraværsperioden for f.eks. at af-holde ferie, ikke mister retten til deltidspladsen.

Med forslaget vil barnets deltidsplads bortfalde, hvis foræl-drene ikke har genoptaget fraværet efter fem uger.

For personer på kontanthjælp m.v., som har ret til fravær fraaktivering samt øvrige personer, som ikke modtager barsels-dagpenge, vil retten til deltidspladsen bortfalde, når der ikkeafholdes fravær efter barselsloven. Det vil i alle tilfælde væ-re et krav, at fraværsperioden ikke har været afbrudt af enperiode på mere end fem ugers varighed, jf. den foreslåede§ 27 b, stk. 2.

Forslaget indebærer, at når forældrenes fravær afbrydes ellerophører, vil barnets deltidsplads som udgangspunkt skullekonverteres til en fuldtidsplads i det dagtilbud, hvor barneter optaget. Dette gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrel-sen i tråd med gældende regler og ud fra en konkret vurde-ring finder, at barnets daglige tidsmæssige behov for et dag-tilbud kan dækkes af en deltidsplads.

Det foreslås med § 27 b, stk. 3, at forældrene har pligt til atoplyse opholdskommunen, hvis fraværet afbrydes af en peri-ode på mere end fem uger, eller fraværet efter barselslovenpå anden vis ophører.

Det foreslås med § 27 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen iopholdskommunen skal fastsætte og offentliggøre retnings-linjer for anvendelsen af deltidspladser 30 timer om ugen,for ansøgning om og ophør af en deltidsplads 30 timer omugen i opholdskommunen og for forældrenes oplysnings-pligt, jf. det foreslåede stk. 3.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen under hensyntil f.eks. administrationen af økonomisk fripladstilskud, jf.dagtilbudslovens § 43, vil kunne fastsætte retningslinjer, derbetyder, at perioden, hvor forældrene har ret til deltidsplad-sen, skal påbegyndes den 1. i en måned og tilsvarende ophø-re med udgangen af den måned, hvor fraværet afbrydes ellerophører. Dette gælder uanset, hvornår forældrenes fraværafbrydes eller ophører i den pågældende måned.

Forslaget indebærer videre, at kommunalbestyrelsen vilkunne fastsætte retningslinjer om, at deltidspladsen kan op-retholdes indtil udgangen af den pågældende måned, selvomforældrenes fravær efter barselsloven f.eks. ophører den 10.i en måned. Herudover vil kommunalbestyrelsen ligeledeskunne fastsætte retningslinjer for forældrenes varsling i for-bindelse med deltidspladsens ophør. Kommunalbestyrelsenvil således kunne fastsætte retningslinjer om, at forældrenehar pligt til at varsle kommunen om planlagte afbrydelser affraværsperioden eller fraværets ophør senest 1 måned før af-brydelsen påbegyndes, eller fraværsperioden ophører.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne fastsætte ret-ningslinjer om, at forældrene som minimum skal afholdefravær svarende til 7 timer om ugen før, de har mulighed forat få en deltidsplads. Kommunalbestyrelsens retningslinjervil endvidere kunne omhandle, hvordan deltidspladsen kon-

kret er placeret, herunder at forældre f.eks. kan anvende del-tidspladsen i dagtilbuddet i tidsrummet mellem kl. 9-15.

Det foreslås med § 27 b, stk. 5, at selvejende og udliciterededaginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompe-tence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt privatinstitutio-ner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anven-delse af deltidspladser 30 timer om ugen. Forslaget indebæ-rer, at selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatdagpleje med optagelseskompetence vil være omfattet afkommunalbestyrelsens retningslinjer for ansøgning om endeltidsplads 30 timer om ugen samt ophør af disse.

Det foreslås med § 27 b, stk. 6, 1. pkt., at forældrenes ansøg-ning efter stk. 1, 3. pkt. om en deltidsplads 30 timer omugen til en privatinstitution og til et dagtilbud i anden kom-mune skal indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskom-munen senest to måneder før, deltidspladsen ønskes.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at den periode, hvor forældrenebenytter deltidspladsen, skal påbegyndes den 1. i en månedog ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten tilfraværet udløber.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at forældre skal oplyse opholds-kommunen om afbrydelse eller ophør af fravær senest tomåneder før, ændringen skal træde i kraft.

De foreslåede § 27 b, stk. 6, 1. -3. pkt. omfatter de tilfælde,hvor forældrene ønsker en deltidsplads 30 timer om ugen ien privatinstitution eller i et dagtilbud i en anden kommune.

Det foreslås med § 27 b, stk. 7, at opholdskommunen skalvarsle privatinstitutioner og institutionskommuner om kom-munens afgørelse om tilskud til en deltidsplads 30 timer omugen til privatinstitutioner eller til et dagtilbud i en andenkommune samt om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk.3, senest en måned før, at ændringen træder i kraft.

Den foreslåede § 27 c er ny. Bestemmelsen foreslås at trædei kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås med § 27 c, stk. 1, 1. pkt., at forældre skal havemulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelsei og mulighed for at komme på venteliste blandt alle dagin-stitutioner efter § 19, stk. 2-4, og alle dagplejehjem efter §21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen, jf. dog det foreslåedestk. 2.

Det foreslås ligeledes, at forældre får mulighed for at tilken-degive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for atkomme på venteliste blandt alle daginstitutioner efter § 19,stk. 2-4, og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i en an-den kommune, jf. dog det foreslåede stk. 2, medmindre, denpågældende kommune har lukket for ventelisten, jf. dagtil-budslovens § 28, jf. også §§ 6-9 i bekendtgørelse nr. 551 af11. maj 2017 om dagtilbud.

52

Ansøgning, optagelse og opskrivning til et dagtilbud i andenkommune vil i disse tilfælde ske efter den pågældende kom-munes retningslinjer herfor.

Det foreslås videre med stk. 1, 2. pkt., at i daginstitutionermed flere enheder, jf. den foreslåede § 19, stk. 6, skal foræl-dre have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barnsoptagelse i og mulighed for at komme på venteliste til de en-kelte enheder.

Forslaget forbedrer forældres mulighed for at ønske plads ogkomme på venteliste til en konkret plads, idet forældre medforslaget som noget nyt får mulighed for at ønske plads ikonkrete daginstitutioner, enheder i en daginstitution samtkonkrete dagplejehjem i opholdskommunen og i andenkommune.

Formålet med forslaget er blandt andet at tydeliggøre, at for-ældre vil skulle have mulighed for at tilkendegive ønske omoptagelse og komme på venteliste blandt alle kommunensdagtilbud og ikke kun blandt de dagtilbud i kommunen, hvorder på tidspunktet for forældrenes ansøgning er ledige plad-ser.

Forslaget indebærer ligeledes, at forældre får mulighed forat tilkendegive ønske om optagelse og komme på ventelistetil et konkret dagplejehjem, en bestemt daginstitution elleren konkret enhed i en daginstitution, jf. den foreslåede § 19,stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17, i opholds-kommunen og i anden kommune. Forslaget indebærer vide-re, at forældre fremadrettet får ret til at tilkendegive ønskeom optagelse og komme på venteliste til en konkret dagple-jer i opholdskommunen og i anden kommune og ikke somhidtil dagplejen som helhed.

Forslaget har til hensigt at tilgodese familier, som f.eks. bortæt på en bestemt enhed i en daginstitution, som de gerne vilhave deres barn i eller et konkret dagplejehjem, som famili-en f.eks. kender, fordi en søskende har været optaget sammested.

Begrebet ’enheder’ blev indført i forbindelse med lov nr.631 af 11. juni 2010 om ændring af dagtilbudsloven (Fleksi-bel frokostordning i daginstitutioner m.v.). Lovændringenmedførte, at kommunalbestyrelsen fik ansvar for, at allebørn i daginstitutioner skal have tilbudt et sundt frokostmål-tid hver dag. Med lovændringen blev ’daginstitutioner medflere enheder’ indført som et nyt begreb i dagtilbudsloven,idet der blev givet mulighed for, at forældrebestyrelsen i endaginstitution kan beslutte at fravælge frokostmåltidet, hvorbeslutningen om fravalg af frokostmåltidet i ’daginstitutio-ner med flere enheder’ skal ske via en flertalsafstemningblandt forældre med børn i enheden.

I relation til den foreslåede § 27 c, hvorefter forældre skalhave mulighed for at tilkendegive ønske om optagelse ogkomme på venteliste til konkrete enheder i en daginstitution,vil en enhed i en daginstitution således være lig med de en-heder, som kommunerne anvender i relation til dagtilbudslo-

vens § 16 b, stk. 2, om forældrenes beslutning om fravalg afbeslutning i enheder.

Det følger af forarbejderne til lov nr. nr. 631 af 11. juni2010 om fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv., atkommunerne i relation til bestemmelsen af, hvornår en dag-institution består af flere enheder, skal lægge til grund, at endaginstitution i dagtilbudslovens forstand ikke er en fysiskafgrænset størrelse. Det, der afgrænser og definerer en dag-institution er som udgangspunkt, at der er etableret en foræl-drebestyrelse og en ledelse af daginstitutionen, samt at derbestår et naturligt fællesskab og samarbejde omkring børnog personale. Derfor kan en daginstitution bestå af flere fy-sisk adskilte enheder, og ledelsen og forældrebestyrelsen ien daginstitution kan derfor i nogle tilfælde favne storegrupper af børn og forældre.

En daginstitution med flere enheder er som hovedregel ken-detegnet ved, at daginstitutionen har flere enheder, der er fy-sisk adskilt fra hinanden på en måde, så børn og personaleikke i det daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andreenheder i daginstitutionen. Samtidigt er der et samarbejde iden enkelte fysisk afgrænsede enhed omkring den dagligeopgavevaretagelse, der er afgrænset til den pågældende en-heds børnegruppe og personalegruppe.

Det er kommunalbestyrelsen, der inden for de i ovenforbeskrevne retningslinjer, beslutter, hvilke daginstitutioner ikommunen, der består af flere enheder, hvor forældre medlovforslaget fremadrettet skal have mulighed for at tilkende-give ønske om optagelse og komme på venteliste til en kon-kret enhed i en daginstitution. Der henvises endvidere til denforeslåede § 19, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.17.

Forældrenes mulighed for at tilkendegive ønske om optagel-se og komme på venteliste skal ses i sammenhæng medkommunens øvrige retningslinjer for optagelse, jf. dagtil-budslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Kommunens retningslinjerkan f.eks. vedrøre søskendehensyn, hensynet til sammensæt-ning af børnegruppen i det konkrete dagtilbud som helhed iforhold til køn, alder, etnicitet m.v. Dette indebærer, at for-ældrenes mulighed for at tilkendegive ønske om optagelseog stå på venteliste i konkrete dagtilbud ikke går forud forkommunens øvrige retningslinjer for optagelse, men skal sesi sammenhæng med disse.

Ved anvisning af den konkrete plads vil der være hensyn,som bør veje tungere end andre, f.eks. hvis forældrene harønsket plads i f.eks. en røgfri dagpleje eller en dagpleje udendyr under henvisning til, at deres barn har udviklet allergieller astma. Ligeledes kan der lægges vægt på den geografi-ske placering af familiens bopæl og arbejdspladser set i for-hold til de dagtilbud, der kan tilbydes plads i, således at derså vidt muligt tages hensyn til familiernes mulighed for atkunne skabe sammenhæng i hverdagen. Kommunalbestyrel-sen kan i retningslinjerne for optagelse fastsætte, hvorledesdisse situationer håndteres i kommunen. Kommunalbestyrel-

53

sen opfylder i disse tilfælde pasningsgarantien, selvom for-ældrene afviser pladsen.

Kommunen vil med den foreslåede § 27, stk. 1, 2. pkt., jf.forslagets § 1, nr. 22, inden for rammerne af kommunensfastsatte retningslinjer, skulle administrere ventelister til etdagtilbud efter anciennitetsprincippet. Der henvises til despecielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 22.

Det foreslås med § 27 c, stk. 1, 3. pkt., at forældre skal havemulighed for at tilkendegive ønske om optagelse og kommepå venteliste en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 3år og frem til skolestart. Forslaget indebærer, at forældre vilfå mulighed for at søge om optagelse i og komme på vente-liste en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 årog en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 3 år og tilskolestart.

Det foreslås med § 27 c, stk. 2, at forældre ikke kan tilken-degive ønske om optagelse og komme på venteliste til selve-jende og udliciterede daginstitutioner, som, jf. dagtilbudslo-vens § 27, stk. 2, 2. pkt., har indgået aftale med kommunal-bestyrelsen om at forbeholde pladserne i institutionen forbørn af medarbejdere fra en eller flere virksomheder. Med-arbejderne i den eller de pågældende virksomheder har fort-sat mulighed for at tilkendegive ønske om optagelse i insti-tutionerne.

Det foreslås med § 27 c, stk. 3, at forældre kan lade barnetblive stående på venteliste til den plads, de har ønsket efterstk. 1, selvom barnet i medfør af pasningsgarantien, jf. dag-tilbudslovens § 23, har fået en plads i et andet dagtilbud.

Forslaget har til hensigt at give forældrene bedre mulighederfor at få den dagtilbudsplads, de ønsker, selvom forældrenehar sagt ja til en plads, som de i medfør af pasningsgarantienhar fået tilbudt, og som forældrene har behov for, fordi deskal varetage deres arbejde. Retten til at blive stående påventeliste til et dagtilbud efter eget ønske gælder også, hvisforældrene vælger at takke nej til en plads efter pasningsga-rantien.

Det følger således af forslaget, at hvis forældrene har tilken-degivet ønske om optagelse og er kommet på venteliste til etbestemt dagplejehjem eller en konkret enhed i en daginstitu-tion, vil forældrene kunne beholde pladsen på ventelisten tildet konkrete dagplejehjem eller den konkrete enhed. Detfølger endvidere af forslaget, at hvis forældrene har tilken-degivet ønske om optagelse og er kommet på venteliste til etdagtilbud i en anden kommune, kan forældrene vælge at be-holde pladsen på ventelisten i den anden kommune, selvomde har fået en plads til barnet i opholdskommunen.

Endelig foreslås det med § 27 c, stk. 4, at kommunalbesty-relsen med samtykke fra forældre, hvis barn står på ventelis-te til en plads, kan fjerne barnets navn fra ventelisten. Kom-munalbestyrelsen skal i forbindelse med eksempelvis en hø-ring af forældre med børn på venteliste sikre, at forældrenehar et rimeligt varsel til at melde tilbage til kommunen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at kommuner, som ønskerdet, løbende kan sikre, at de forældre, som står på venteliste,fortsat er interesserede i en plads til deres barn. Dermed kanventelister løbende opdateres med henblik på at være mestmuligt retvisende for kommunen og forældrene.


Til nr. 24

Efter dagtilbudslovens § 31, stk. 2, fastsætter kommunalbe-styrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads idagtilbud på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter.

Efter dagtilbudslovens § 32 skal kommunalbestyrelsens til-skud til en plads i daginstitution efter dagtilbudslovens § 19,stk. 2-4, udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetalinghøjst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det føl-ger af dagtilbudslovens § 32, stk. 2, at kommunalbestyrel-sens tilskud og forældrenes egenbetaling pr. barn fastsættespå grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for op-hold i daginstitutioner eksklusive udgifter til et sundt fro-kostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1, og ejen-domsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Efter dagtilbudslovens § 33 skal kommunalbestyrelsens til-skud til en plads i en kommunal dagpleje efter lovens § 21,stk. 2, udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetalinghøjst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det føl-ger af dagtilbudslovens § 33, stk. 2, at kommunalbestyrel-sens tilskud og forældrenes egenbetaling fastsættes pågrundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsud-gifter for den kommunale dagpleje.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 31, stk. 2, til detforeslåede § 31, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.25, hvorefter midler fra puljer udmøntet af børne- og social-ministeren ikke skal indgå i grundlaget for kommunalbesty-relsens tilskud og forældrenes egenbetaling, medmindre bør-ne- og socialministeren fastsætter regler på bekendtgørelses-niveau om, at midlerne i konkrete tilfælde skal indgå i be-regningsgrundlaget.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni2018.

Til nr. 25

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.24, følger det af dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsenstilskud og forældrenes egenbetaling fastsættes på grundlagaf dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Det fremgår endvide-re af dagtilbudsloven, jf. § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3, at tilskud og forældrebetalingfor pladser i henholdsvis kommunale, selvejende og udlici-terede daginstitutioner samt kommunal og privat dagplejeberegnes ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter veddriften af henholdsvis daginstitutioner og dagpleje i op-holdskommunen.

54

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 3 og 4 i dagtilbudslo-vens § 31.

Med det foreslåede § 31, stk. 3, skal midler fra puljer ud-møntet af børne- og socialministeren ikke indgå i de budget-terede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud efter dag-tilbudslovens § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, § 33,stk. 2, og § 34, stk. 3, der ligger til grund for beregning afkommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Med mid-ler fra puljer forstås midler, som kommuner eller dagtilbudf.eks. efter ansøgning har fået tildelt til en specifik opgaveeller indsats. Det kan f.eks. være midler fra puljer, som skalanvendes til førstehjælpskurser, målrettede forsøg med soci-ale indsatser eller til at øge pædagogandelen i områder medmange børn i udsatte positioner, jf. aftalen om "Stærke dag-tilbud – alle børn skal med i fællesskabet", som blev indgåetden 9. juni 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, So-cialdemokratiet og Radikale Venstre.

Med puljer forstås ikke tilskud til kommuner, som tildeles tilet generelt løft af området, som f.eks. de 535,4 mio. kr. tilbedre kvalitet i dagtilbud, der årligt tildeles kommunernesom et særtilskud.

Formålet med forslaget er at sikre, at forældres egenbetalingfor en plads i dagtilbud ikke stiger i forbindelse med, atkommunen får tildelt puljemidler til at løse specifikke opga-ver, som f.eks. er knyttet til den pædagogiske opgave.

Forslaget medfører endvidere, at eventuelle tildelte pulje-midler ikke får afledte konsekvenser for driftstilskuddet tilprivatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 36, stk. 2, tilskudtil plads i dagtilbud i anden kommune efter lovens § 41, stk.2, samt tilskud til privat pasning efter lovens § 83, stk. 2,som dermed ikke forhøjes som følge heraf.

Det foreslås med § 31, stk. 4, at børne- og socialministerenfår bemyndigelse til at kunne fastsætte regler på bekendtgø-relsesniveau om, at midler, som udmøntes af børne- og so-cialministeren via puljer i konkrete tilfælde og uanset detforeslåede § 31, stk. 3, skal indgå ved fastsættelsen af kom-munens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtil-budslovens § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk.2, og § 34, stk. 3.

Med konkrete tilfælde forstås tilfælde, hvor der f.eks. er etpolitisk ønske om at give dagtilbudsområdet et bredt og ge-nerelt løft, og hvor det derfor er hensigtsmæssigt, at pulje-midlerne indgår i grundlaget for beregning af kommunalbe-styrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling.

I tilfælde, hvor midler fra puljer, som udmøntes af børne- ogsocialministeren, skal indgå i beregningsgrundlaget for brut-todriftsudgifterne, medfører det en øget forældrebetaling,medmindre kommunerne vælger at øge tilskudsprocenten tilpladsen. Når midler fra puljer indregnes i bruttodriftsudgif-ten, vil det endvidere få afledte konsekvenser for driftstil-skuddet til privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 36,stk. 2, tilskud til plads i dagtilbud i anden kommune efter lo-

vens § 41, stk. 2, samt tilskud til privat pasning efter lovens§ 83, stk. 2, som vil skulle forhøjes som følge heraf.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juni2018.

Til nr. 26

Efter dagtilbudslovens § 36 skal kommunalbestyrelsen giveet driftstilskud pr. barn, som er optaget i en godkendt priva-tinstitution. Driftstilskuddet er fastsat på baggrund af objek-tive kriterier og skal svare til de gennemsnitlige budgettere-de nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til støtte efter dag-tilbudslovens § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtil-bud i kommunen efter lovens § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44. Det følger således afdagtilbudsloven, at driftstilskuddet, såfremt der både er dag-institutioner og dagpleje til aldersgruppen, skal fastsættessom et gennemsnit af kommunens udgifter til disse tilbud.Tilskuddet skal endvidere vægtes efter antal pladser i de for-skellige dagtilbud i kommunen.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 36, hvorefter kom-munalbestyrelsen i tilfælde, hvor driftstilskuddet til privatin-stitutioner er lavere end kommunens udgifter til alderssva-rende daginstitutioner, får mulighed for at give et driftstil-skud, der alene svarer til de gennemsnitlige budgetteredenettodriftsudgifter eksklusive udgifter til støtte efter dagtil-budslovens § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginsti-tution efter lovens § 19, stk. 2-4, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43og 44.

Forslaget indebærer, at kommunerne får mere fleksible ram-mer i forhold til at fastsætte driftstilskuddet til privatinstitu-tioner. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen i til-fælde, hvor udgifterne til dagplejen er lavere end udgifternetil alderssvarende daginstitutioner, får mulighed for at fast-sætte et driftstilskud til privatinstitutioner, som er på niveaumed de tilskud, som gennemsnitlig ydes til kommunale,selvejende og udliciterede daginstitutioner i opholdskommu-nen.

Der er tale om en mulighed, men ikke en pligt for kommu-nen. Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse atbeslutte, om der skal ydes et driftstilskud i overensstemmel-se med det foreslåede stk. 3, hvis betingelserne er opfyldt.Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at der skal ydes driftstil-skud til privatinstitutioner efter det foreslåede stk. 3, og be-tingelserne herved er opfyldt, vil det ud fra et lighedshensynskulle gælde alle driftstilskud, som ydes til alderssvarendeprivatinstitutioner. Dette omfatter også driftstilskud til pri-vatinstitutioner, som er beliggende i en anden kommune endopholdskommunen.


Til nr. 27

55

Det følger af dagtilbudslovens § 36, stk. 3, at hvis kommu-nalbestyrelsen giver tilskud efter dagtilbudslovens § 32 a,stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16a, stk. 1, så skal kommunalbestyrelsen tillige give et tilskudpr. barn, der er optaget i en privatinstitution, når der er etsundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1, iprivatinstitutionen. Det følger videre af dagtilbudslovens§ 36, stk. 4, at tilskuddet skal svare til det tilskud efter dag-tilbudslovens § 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giverpr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter dagtil-budslovens § 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnettilhører. Endelig følger det af dagtilbudslovens § 36, stk. 5,at tilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes beta-ling til et sundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a,stk. 1.

Det foreslås at ændre henvisningen med § 36, stk. 4 og 5,der som følge af lovforslagets § 1, nr. 26, bliver til § 36, stk.5 og 6, til dagtilbudslovens § 36, stk. 4. Forslaget er en kon-sekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås ind-sat et nyt stk. 3 i § 36, hvorefter de hidtidige stk. 3-5 blivertil stk. 4-6.


Til nr. 28

Efter dagtilbudslovens § 37 skal kommunalbestyrelsen giveet bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en godkendt pri-vatinstitution. Det fremgår af dagtilbudslovens § 37, stk. 2,at bygningstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige ejen-domsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe iselvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. Ef-ter dagtilbudslovens § 44, har børne- og socialministeren be-myndigelse til at fastsætte regler om tilskud og egenbetalingefter dagtilbudslovens kapitel 5, herunder om tilskud til pri-vatinstitutioner.

Med hjemmel i dagtilbudslovens § 44, er de nærmere reglerfor bygningstilskuddet fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf.bekendtgørelse nr. 551 af 11. maj 2017 om dagtilbud. Heraffremgår det af § 16, stk. 1, at bygningstilskuddet som ho-vedregel skal udgøre et beløb pr. barn svarende til kommu-nens ejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udlicitere-de daginstitutioner for aldersgruppen delt med det samledeantal børn i aldersgruppen i selvejende og udliciterede dag-institutioner i kommunen, hvor kommunen yder tilskud tilejendomsrelaterede udgifter. Med ejendomsrelaterede udgif-ter skal i den sammenhæng forstås kommunens ejendomsre-laterede udgifter, der ikke kan indgå i de budgetterede brut-todriftsudgifter, der ligger til grund for beregning af foræl-drenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 32, stk. 2. Derer endvidere fastsat en tilbagefaldsregel for beregning afbygningstilskud til privatinstitutioner, som finder anvendel-se i de tilfælde, hvor kommunen ikke har selvejende ellerudliciterede daginstitutioner til aldersgruppen, som modta-ger tilskud til de ejendomsrelaterede udgifter. I disse tilfæl-de skal bygningstilskuddet for 0-2-årige udgøre et beløb

svarende til 4,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budget-terede bruttodriftsudgift, jf. dagtilbudslovens §§ 32, 33 og34, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslo-vens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

For børn i aldersgruppen 3 år og indtil skolestart skal byg-ningstilskuddet udgøre et beløb svarende til 3,2 pct. af kom-munens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift, jf.dagtilbudslovens §§ 32, 33 og 34, pr. barn i et alderssvaren-de dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21,stk. 2 og 3.

Det foreslås, at § 37, stk. 2, ændres, så det fremgår, at kom-munens bygningstilskud til godkendte privatinstitutionermindst skal svare til de ejendomsrelaterede udgifter pr. barni samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede dagin-stitutioner i kommunen.

Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at gi-ve et højere bygningstilskud til privatinstitutioner, end til-fældet er i dag. Det højere bygningstilskud vil kunne gives,hvis kommunen vurderer, at bygningstilskuddet til privatin-stitutioner af forskellige grunde ikke svarer til de reelle ejen-domsrelaterede udgifter i de selvejende og udliciterede dag-institutioner. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en eller fle-re selvejende daginstitutioner er beliggende i kommunalebygninger, som stilles til rådighed for institutionerne, udenat institutionen betaler husleje. Kommunen vil i den forbin-delse kunne justere bygningstilskuddet til privatinstitutionermed de ejendomsrelaterede udgifter, som de selvejende ogudliciterede daginstitutioner ville have haft, hvis institutio-nen havde været beliggende i en tilsvarende bygning udenkommunalt ejerskab.

Med forslaget vil det være op til den enkelte kommunalbe-styrelse at beslutte, om der skal ydes et højere bygningstil-skud. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at yde et højerebygningstilskud end det lovfastsatte minimum, vil kommu-nen skulle iagttage reglerne om statsstøtte. Det højere byg-ningstilskud vil i den forbindelse kunne gives, hvis kommu-nen vurderer, at bygningstilskuddet til privatinstitutioner ik-ke svarer til de reelle ejendomsrelaterede udgifter i de selve-jende og udliciterede daginstitutioner. Herudover vil kom-munen ud fra et lighedshensyn skulle yde bygningstilskudpå samme niveau til alle privatinstitutioner. Dette omfatterogså bygningstilskud til privatinstitutioner, som er beliggen-de i en anden kommune end opholdskommunen.

Der vil i medfør af § 44 i dagtilbudsloven om bemyndigelsetil børne- og socialministeren blive fastsat regler på bekendt-gørelsesniveau om kommunens bygningstilskud. Det vil bli-ve fastsat, at bygningstilskuddet mindst skal udgøre et beløbpr. barn svarende til kommunens ejendomsrelaterede udgif-ter i selvejende og udliciterede daginstitutioner for alders-gruppen delt med det samlede antal børn i aldersgruppen iselvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen,hvor kommunen yder tilskud til ejendomsrelaterede udgif-ter.

56


Til nr. 29

Efter dagtilbudslovens § 40 fastsætter og offentliggør priva-tinstitutioner forældrenes egenbetaling.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 40 indsættes en hen-visning til den foreslåede § 27 b, stk. 1, som vedrører foræl-dres mulighed for at få en deltidsplads 30 timer om ugenmod en reduceret egenbetaling. Forslaget betyder, at priva-tinstitutioner ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling vilskulle sikre, at forældrebetalingen til deltidspladser fastsæt-tes i overensstemmelse med den foreslåede § 27 b, stk. 1.

Forslaget følger således af lovforslagets § 1, nr. 23, jf. denforeslåede § 27 b.

Til nr. 30

Det følger af § 44 i dagtilbudsloven, at børne- og socialmi-nisteren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling, herun-der regler om anvendelse af indkomstregisteret, ved ind-tægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for til-bagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskudog regler for det tyske mindretal.

Det fremgår i den forbindelse af § 10 i bekendtgørelse nr.551 af 11. maj 2017 om dagtilbud, at ”skolestart” forståssom det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og der-med begynder i enten fritidshjem eller skolefritidsordning(SFO) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjem-meundervisning eller starter i børnehaveklasse eller i 1.klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse. Det erendvidere fastsat, at skolestart i forhold til betaling for enplads i tilbud omfattet af dagtilbudsloven tidligst kan regnesfra 1. maj i det år, hvor barnet overgår til skoleregi.

Der er ikke fastsat nærmere indholdsmæssige krav til fritids-hjemstilbuddet i perioden mellem overgangen fra dagtilbud-det og til undervisningspligten indtræder.

For at sikre den bedst mulige overgang for børn mellemdagtilbud og skole foreslås det i den nye § 45 a, at for børn,som benytter fritidshjem forud for, at undervisningspligtenindtræder, skal fritidshjemmet enten arbejde med de kompe-tenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. fol-keskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiskelæreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, som affattet vedlovforslagets § 1, nr. 7.

Det vil være den samme retstilstand, som vil gælde for børn,uanset om de benytter skolefritidsordning eller fritidshjem iperioden forud for, at undervisningspligten indtræder. Derhenvises til lovforslagets § 2.

De seks kompetenceområder i henhold til folkeskolelovens§ 11, stk. 2, er; 1) sprog, 2) matematisk opmærksomhed, 3)naturfaglige fænomener, 4) kreative og musiske udtryksfor-

mer, 5) krop og bevægelse samt 6) engagement og fælles-skab.

De seks temaer i den pædagogiske læreplan, som affattetved lovforslagets § 1, nr. 7, er; 1) Alsidig personlig udvik-ling, 2) Social udvikling, 3) Kommunikation og sprog, 4)Krop, sanser og bevægelse, 5) Natur, udeliv og science samt6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som beslutter, om derskal anvendes de seks kompetenceområder eller temaerne iden pædagogiske læreplan. Der vil ikke stilles krav om do-kumentation af arbejdet via elevplan eller lignende.


Til nr. 31

Efter dagtilbudslovens § 78 kræver etablering af private pas-ningsordninger kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis dermodtages mere end to børn. Der stilles i dag ikke krav tilnavnet på den enkelte private pasningsordning.

Det foreslås med den nye § 78 a, at der fastsættes regler omprivate pasningsordningers navn. Det foreslås således i § 78a, stk. 1, 1. pkt., at den private pasningsordnings navn fast-sættes af den enkelte pasningsordning. Det foreslås i stk. 1,2. pkt., at betegnelsen »privat pasningsordning« skal indgå ialle nye private pasningsordningers navn, som etableres ef-ter dagtilbudslovens § 78.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelsemed godkendelse af aftalen mellem forældrene og den pri-vate pasningsordning, jf. den foreslåede § 81, stk. 1, som af-fattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, skal sikre, at navnet »pri-vat pasningsordning« fremgår af aftalen. Andre bøjninger af’privat pasningsordning’ vil også kunne anvendes som ek-sempelvis ’Den private pasningsordning’ eller ’De privatepasningsordninger’.

Forslaget har til hensigt at tydeliggøre for forældre, der øn-sker et tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens§§ 80-85, at der ikke er tale om et dagtilbud i form af f.eks.en privat dagpleje, som etableres og drives efter dagtilbuds-lovens § 21, stk. 3, og som skal opfylde de regler, som gæl-der for alle dagtilbud omfattet af dagtilbudslovens afsnit II.

Det foreslås, at det foreslåede krav til private pasningsord-ningers navn alene finder anvendelse for private pasnings-ordninger, som får tilladelse af kommunalbestyrelsen efterlovens ikrafttræden, som efter det foreslåede § 3, stk. 1,foreslås at være den 1. juli 2018. Der henvises endvidere tillovforslagets § 3, stk. 5.


Til nr. 32

57

Overskriften til kapitel 15 i dagtilbudsloven hedder "Tilskudtil privat pasning".

Det foreslås, at overskriften ændres. Forslaget indebærer, atoverskriften til kapitel 15 vil blive ændret til ’Tilskud ogkrav til privat pasning’. Forslaget skal ses i lyset af, at dermed lovforslagets § 1, nr. 36, blandt andet indføres krav omat fremme børns læring i private pasningsordninger.

Til nr. 33

Efter dagtilbudslovens § 80, stk. 1, skal kommunalbestyrel-sen give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil bar-nets skolestart mulighed for at vælge et tilskud til privat pas-ning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter dag-tilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, medmin-dre der er tale om forhold, som knytter sig til dagtilbudslo-vens § 80, stk. 2-4. Dette omfatter blandt andet forældre i etsåkaldt kombinationstilbud, som modtager tilskud til privatpasning i kombination med, at barnet har en plads i et dagtil-bud, jf. dagtilbudslovens § 80, stk. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 80, stk. 1. Der er taleom en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,nr. 34 og 37, idet der med forslaget indføres nye regler omkombinationstilbud, jf. den foreslåede § 85 a.


Til nr. 34

Efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, kan kommunalbestyrel-sen beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre ikombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud. For-målet med kombinationstilbuddet er at tilgodese forældresbehov for fleksibilitet i forhold til at skabe en bedre sam-menhæng mellem familie- og arbejdsliv i tilfælde, hvor for-ældrene har f.eks. skiftende arbejdstider og dermed har etbehov for pasning, der ikke alene kan dækkes af dagtilbud-denes normale åbningstid.

Det foreslås at ophæve dagtilbudslovens § 80, stk. 4, idetder indføres nye regler om kombinationstilbud, som fastsæt-tes i en ny § 85 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 37.


Til nr. 35

Det følger af dagtilbudslovens § 81, at kommunalbestyrel-sen skal godkende aftaler om privat pasning, som indgåsmellem forældrene og den private pasningsordning, ligesomkommunen skal føre løbende tilsyn med ordningen. § 81 in-deholder både en række indholdsmæssige krav til den priva-te pasning samt krav til rammerne for pasningen. De ind-holdsmæssige krav omfatter blandt andet, at hovedsprogetskal være dansk, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2, og at denprivate pasning skal tilrettelægges så børn sikres medbe-stemmelse, medansvar og forståelse for demokrati og som

led her bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner tilat indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med ogintegration i det danske samfund, jf. dagtilbudslovens § 81,stk. 5. Herudover er der blandt andet krav om, at kommunal-bestyrelsen skal tilbyde forældrene at sørge for administrati-onen af ordningen, ligesom kommunalbestyrelsen skal fast-sætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn idagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder, jf.dagtilbudslovens § 81, stk. 7 og 8.

Det foreslås at nyaffatte § 81.

Det foreslås med § 81, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrel-sen skal godkende aftalen om privat pasning mellem foræl-dre og den private pasningsordning og føre løbende tilsynmed ordningen herunder, om pasningen er tilrettelagt efterdet foreslåede § 81 a, stk. 1 og 2, samt det foreslåede § 81 b,stk. 1.

Forslaget indebærer, at kommunen som led i det løbende til-syn skal påse, at den private pasning er tilrettelagt i overens-stemmelse med de indholdsmæssige krav, som der med deforeslåede §§ 81 a og 81 b, som affattet ved lovforslagets §1, nr. 36, foreslås, at private pasningsordninger skal opfylde.Forslaget indebærer, at kommunen vil skulle føre tilsynmed, at hovedsproget i de private pasningsordninger erdansk, at private pasningsordninger fremmer børns læringgennem trygge læringsmiljøer, samt at de private pasnings-ordninger er tilrettelagt, så børn sikres medbestemmelse,medansvar og forståelse for og oplevelse med demokratim.v., jf. de foreslåede § 81 a, stk. 1 og 2, samt § 81 b, stk. 1.

Den foreslåede § 81, stk. 1, er en delvis videreførelse af dag-tilbudslovens § 81 for så vidt angår kommunens forpligtelsetil at godkende aftalen om privat pasning mellem forældreog den private pasningsordning samt kommunens pligt til atføre tilsyn med ordningen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil få ansvarfor at godkende aftalen om pasning mellem forældrene ogden private pasningsordning. Kommunalbestyrelsen skalendvidere godkende de enkelte passere og pasningsordnin-gens fysiske rammer med henblik på at sikre, at de personli-ge forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige medhenblik på at kunne passe andres børn. Forældrene vil skullebenytte tilskuddet fra kommunen til dækning af udgifter tilden private pasning. Kommunalbestyrelsen vil derfor ogsåskulle godkende de økonomiske forhold i alle pasningsafta-ler med private pasningsordninger, som forældrene etablerereller benytter sig af til børnepasning i forbindelse med til-skudsordningen. Baggrunden for kravet om økonomisk god-kendelse er, at kommunen skal sikre, at forældrene benyttertilskuddet til en privat pasningsordning, og at der ikke er ta-le om proforma-aftaler.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen somled i det løbende tilsyn vil skulle påse, at den private pas-ning er tilrettelagt, så den fremmer børns læring gennemtrygge læringsmiljøer. Dette krav vil dog ikke gælde for pri-

58

vat pasning, hvor kommunen, jf. den foreslåede § 81 a, stk.4, har givet dispensation fra kravet om læring.

Kommunalbestyrelsen vil som led i tilsynet skulle sikre, atarbejdet med at fremme børns læring via trygge læringsmil-jøer indholdsmæssigt står mål med de krav, som stilles tildagtilbud, jf. den foreslåede § 8, som affattet ved lovforsla-gets § 1, nr. 7. Det følger i forlængelse heraf, at læringsfor-ståelsen i den private pasning vil skulle bygge på et bredtlæringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motori-ske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse.

Med henblik på at sikre, at læringen er tilrettelagt i overens-stemmelse med de foreslåede krav om at fremme børns læ-ring gennem trygge læringsmiljøer, vil kommunalbestyrel-sen som led i tilsynet f.eks. kunne lægge vægt på, om der ar-bejdes med børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelleog kognitive læring og dannelse i den private pasning.

Kommunen vil med udgangspunkt i dens tilsyn med den pri-vate pasningsordnings arbejde med at fremme børns læringkunne rådgive og vejlede den private passer om, hvordanden private pasningsordning kan styrke arbejdet med at eta-blere trygge læringsmiljøer for børn.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at kommunens løbende til-syn med den private pasning skal stå mål med tilsynet i al-derssvarende dagtilbud i kommunen. Det foreslås videre istk. 1, 3. pkt., at privat pasning, hvor kommunen i medfør afden foreslåede § 81 a, stk. 4, har givet dispensation fra kra-vet om at fremme børns læring, ikke er omfattet af kravetom, at kommunens tilsyn skal stå mål med tilsynet i et al-derssvarende dagtilbud i kommunen. Det foreslås ligeledes,at kommunens løbende tilsyn med fleksibel pasning, jf. denforeslåede § 85 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, ikke skal ståmål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen,idet det foreslås, at fleksibel pasning ikke bliver omfattet afkravet om at fremme børns læring gennem trygge lærings-miljøer.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsens løbende til-syn med de private pasningsordninger gennemsnitligt vilskulle stå mål med kommunens tilsyn med alderssvarendedagtilbud. Dette betyder, at i tilfælde, hvor kommunen tilby-der dagpleje til aldersgruppen, og der er tale om en dagple-jelignende privat pasningsordning eller en tilsvarende ord-ning med et eller få børn, som drives i et privat hjem, vilkommunen kunne lægge rammerne for tilsynet med denkommunale dagpleje til grund for tilsynet med den privatepasningsordning. Med rammer forstås f.eks. hyppighed aftilsyn, om der gøres brug af uanmeldte tilsynsbesøg m.v.Hvis der i kommunen ikke tilbydes dagpleje til aldersgrup-pen, og/eller der er tale om en institutionslignende privatpasningsordning, vil kommunen kunne lægge rammerne fortilsynet med alderssvarende daginstitutioner til grund for til-synet med den private pasningsordning.

Endelig foreslås det med stk. 1, 4. pkt., at kommunalbesty-relsens afgørelser om godkendelse af pasningsaftaler ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dermedsidestilles klageadgang i forbindelse med godkendelse afpasningsaftaler med klageadgang i forbindelse med godken-delse af privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 20, stk.1-4, idet en privatinstitution efter dagtilbudslovens regler ik-ke kan klage over en manglende godkendelse.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen som nogetnyt inden godkendelsen af en pasningsaftale skal orientereforældrene om forskellen mellem privat pasning efter dagtil-budslovens kapitel 14 og 15 og dagtilbud, samt påse, at be-tegnelsen ’privat pasningsordning’ indgår i den private pas-ningsordnings navn.

Kommunen vil efter forslaget skulle orientere forældreneom, at privat pasning ikke er sidestillet med et dagtilbud ogderfor ikke er omfattet af de regler, som gælder for dagtil-bud efter dagtilbudslovens §§ 7-44.

Forslaget indebærer, at kommunens orientering af forældreom forskellen mellem privat pasning og dagtilbud blandt an-det vil skulle omhandle, at der i private pasningsordningerikke er krav om:– Udarbejdelse af en pædagogisk læreplan, jf. dagtilbuds-

lovens § 8 og 9.– En sprogvurdering af barnet i 3-års-alderen, jf. § 11, stk.

2, eller 2-års-alderen, hvis kommunalbestyrelsen har be-sluttet at fremrykke sprogvurdering og sprogstimulering,jf. § 11 stk. 4.

– Forældreindflydelse, jf. dagtilbudslovens §§ 14-16.– Pasning af barnet, hvis børnepasseren er syg.– Alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i private

pasningsordninger.– Reglen om, at børn ikke kan opsiges fra dagtilbud, gæl-

der ikke for private pasningsordninger, jf. dagtilbudslo-vens § 29.

Forslaget skal medvirke til, at forældre, der ønsker tilskud tilprivat pasning som et alternativ til en plads i et dagtilbud,kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Kommunen vilkunne opfylde deres orienteringspligt til forældre ved f.eks.at udarbejde en skrivelse om forskellen mellem privat pas-ning og dagtilbud, som forældre, der ønsker at få passet de-res barn i en privat pasningsordning får udleveret. Oriente-ring kan også ske via f.eks. link til kommunens hjemmesideeller lignende. Der er med forslaget ikke herudover forudsatandre nye orienteringsopgaver i relation til forældre, der øn-sker privat pasning.

Det foreslås med stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vilkunne tilbagekalde godkendelsen af en pasningsaftale, hvisden som led i det løbende tilsyn vurderer, at den private pas-ning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåedepasningsaftale og de lovkrav, der er til ordningen, jf. lovfor-slagets § 81 a og b. Den foreslåede stk. 3 er en delvis videre-førelse af dagtilbudslovens § 81, stk. 6, for så vidt angårkommunalbestyrelsens mulighed for at tilbagekalde en god-kendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen

59

konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i over-ensstemmelse med den indgåede pasningsaftale.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne til-bagekalde en godkendelse, hvis der i den private pasnings-ordning ikke i tilstrækkelig grad arbejdes med at fremmebørns læring gennem trygge læringsmiljøer.

Endelig foreslås det med stk. 3, 2. pkt., at afgørelser om til-bagekaldelse af en godkendelse af en pasningsaftale ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed. Dermedsidestilles tilbagekaldelse af godkendelse af pasningsaftalermed tilbagekaldelse af godkendelse af privatinstitutioner, jf.dagtilbudslovens § 20, stk. 1-4, idet en privatinstitution ikkekan klage over kommunens tilbagekaldelse af en godkendel-se.

Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skalfastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse afbørn i dagtilbud, når tilskud til privat pasning ophører.

Tilskud til brug for privat pasning træder i stedet for enplads i et dagtilbud, og kommunalbestyrelsen vil derforskulle tilbyde en plads i et dagtilbud, hvis den private pas-ning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at benyt-te pladsen. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget derforskulle fastsætte retningslinjer for eventuelle tidsfrister fraforældrenes side for optagelse i et dagtilbud, når tilskuddetbortfalder. Det følger ligeledes af stk. 4, at kommunalbesty-relsen vil skulle offentliggøre retningslinjerne for overgangfra privat pasning til et dagtilbud. Hensigten med forslageter at sikre gennemsigtighed for borgeren. Et krav om offent-liggørelse vil understøtte, at forældrene får kendskab tilhvilke frister, formalia m.v., der gælder i forhold til ansøg-ning om plads i dagtilbud, når man ønsker at overgå til etdagtilbud, eller den private pasningsordning ophører.

Det foreslås med stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skalorientere forældrene om kommunens retningslinjer indengodkendelse af pasningsaftalen, jf. den foreslåede § 81, stk.1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35. Kommunenspligt til at orientere forældrene om retningslinjerne kan skeskriftligt via f.eks. henvisning til kommunens hjemmesideeller lignende.

Hensigten med forslaget er at sikre, at forældrene får et kva-lificeret beslutningsgrundlag forud for valg af dagtilbud el-ler tilskud til privat pasning, samt at forældrene på et tidligttidspunkt får kendskab til retningslinjerne for optagelse afbørn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning ophører.

Det foreslås med stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal tilbydeat administrere forældrenes opgaver som arbejdsgiver i for-hold til en privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 mod enreduktion i tilskuddet svarende til omkostningerne ved op-gaven. Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af dagtil-budslovens § 81, stk. 7.

Med kommunens administration af arbejdsgiverforpligtelseri forbindelse med ordningen menes ATP, feriegodtgørelse,

sygedagpenge, dagpenge ved barsel og lovpligtige forsik-ringsordninger, dog ikke løn, herunder eksempelvis udarbej-delse af lønsedler eller udbetaling af kommunens tilskud di-rekte til den private pasningsordning. Det er forældrene selv,der vil skulle varetage udbetalingen af forældrenes egenbe-taling til den private pasningsordning. Såfremt kommunenvaretager administrationen for forældrene, er det fortsat for-ældrene, der er arbejdsgivere og dermed også forældrene,der opretholder arbejdsgiveransvaret. Det er ligeledes foræl-drene, der udarbejder ansættelsesbevis.

Med forslaget skal kommunalbestyrelsen alene sørge for, atforældrene får tilbud om, at administration af ordningen va-retages af andre mod en reduktion i tilskuddet svarende tiludgifterne til administration. Kommunalbestyrelsen kan her-ved beslutte at lade et privat firma varetage administrationenfor forældrene. Kommunalbestyrelsen er således ikke for-pligtet til at tilbyde, at kommunen konkret administrererordningen.


Til nr. 36

Efter dagtilbudslovens § 81, stk. 2-6, stilles der indholds-mæssige krav til private pasningsordninger. Det følger afdagtilbudslovens § 81, stk. 2, at hovedsproget i private pas-ningsordninger skal være dansk, og i forlængelse heraf, atden private passer efter dagtilbudslovens § 81, stk. 3, somled i godkendelsen af en pasningsaftale skal kunne doku-mentere, at han eller hun har tilstrækkelige danskkundskabertil at kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling.Kommunalbestyrelsen kan dog efter dagtilbudslovens § 81,stk. 4, i helt særlige tilfælde beslutte, at hovedsproget kanvære et andet end dansk. Herudover følger det af dagtilbuds-lovens § 81, stk. 5, at den private pasning skal tilrettelæggesså børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse fordemokrati og som led her bidrage til at udvikle børns selv-stændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber ogsamhørighed med og integration i det danske samfund. En-delig fremgår det af dagtilbudslovens § 81, stk. 6, at kom-munalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af enpasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gennem det lø-bende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke prakti-seres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftaleog de krav, som følger af dagtilbudslovens § 81, stk. 2 og 5.

De foreslåede §§ 81 a og 81 b er nye.

Det foreslås at fastsætte de indholdsmæssige krav, som stil-les til privat pasning, i de foreslåede §§ 81 a og 81 b. hvor-efter den foreslåede § 81, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, vedrø-rer rammerne for den private pasning.

Det foreslås med § 81 a, stk. 1, 1. pkt., at stille krav om, atden private pasningsordning skal tilrettelægges, så den frem-mer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Det fore-slås med stk. 1. 2. pkt., at arbejdet med læringsmiljøer ind-holdsmæssigt skal stå mål med kravene til læring og læ-

60

ringsmiljøer i dagtilbud, jf. den foreslåede § 8, som affattetved lovforslagets § 1, nr. 7. Forslaget indebærer, at der bli-ver stillet et nyt krav til private pasningsordninger.

Forslaget indebærer videre, at læringsforståelsen i den priva-te pasningsordning skal bygge på et bredt læringsbegreb, derunderstøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotio-nelle og kognitive læring og dannelse.

Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så der heledagen og både i forbindelse med leg, rutinesituationer, vok-seninitierede aktiviteter m.v., arbejdes med at fremme børnslæring via trygge læringsmiljøer. Den private passer vilblandt andet kunne søge inspiration til arbejdet med lærings-miljøer i beskrivelsen af det pædagogiske grundlag, jf. denforeslåede § 8, stk. 3 og 4, som affattet ved lovforslagets §1, nr. 7, samt bemærkningerne hertil og de indholdsbeskri-velser for de seks læreplanstemaer, som foreslås fastsat påbekendtgørelsesniveau, jf. den foreslåede § 8, stk. 9, som af-fattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås videre med stk. 1, 2. pkt., at arbejdet med læ-ringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tageudgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenesforskellige forudsætninger.

Forslaget indebærer, at der ikke vil være krav til formen afarbejdet med at fremme børns læring gennem trygge læ-ringsmiljøer i de private pasningsordninger. Det vil derforvære op til den enkelte private passer at tilrettelægge arbej-det, så det lever op til de krav, som er fastsat i loven. Denprivate passer vil kunne vælge at udarbejde en pædagogisklæreplan, eller den private passer vil kunne lade sig inspirereaf en læreplan i et aldersvarende dagtilbud. Den private pas-ser vil også kunne vælge andre tilgange til arbejdet med atfremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer.

Det foreslås med § 81 a, stk. 2, 1. pkt., at den private pas-ningsordning skal tilrettelægges, så børn i private pasnings-ordninger sikres medbestemmelse, medansvar og forståelsefor og oplevelse med demokrati. Det foreslås i stk. 2. 2. pkt.,at den private pasning som led heri skal bidrage til at udvik-le børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtendefællesskaber og samhørighed med og integration i det dan-ske samfund. Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse afdagtilbudslovens § 81, stk. 5 med enkelte sproglige ændrin-ger.

Forslaget indebærer blandt andet, at den private passer skaltilrettelægge pasningen, så der er fokus på, at barnet udvik-ler forståelse for demokratiske normer og værdier. Dette in-debærer f.eks., at der skal integreres et børneperspektiv i dedaglige aktiviteter i den private pasning, at barnet støttes i atlytte til andre og respektere forskellige synspunkter samt in-troduceres til danske traditioner og højtider. I den forbindel-se skal den private passer tage højde for barnets alder ogmodenhed

Det foreslås med § 81 a, stk. 3, at der ikke stilles krav om atfremme børn læring gennem trygge læringsmiljøer i fleksi-

bel pasning, som indgår i kombinationstilbuddet efter denforeslåede § 85 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 37.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med, at denfleksible pasning ofte vil finde sted på tidspunkter, hvor bar-net sover, herunder om aftenen og natten. Herudover vil detenkelte barn, som er i et kombinationstilbud, samtidig få endeltidsplads i et dagtilbud, hvor der arbejdes med børns læ-ring gennem pædagogiske læringsmiljøer som led i arbejdetmed den pædagogiske læreplan.

Det foreslås med § 81 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbesty-relsen skal give dispensation fra kravet om, at der skal arbej-des med at fremme børns læring, jf. stk. 1, hvis forældreneanmoder om det, forældrene er arbejdsgiver for den privatepasser, og den private pasning er en midlertidig ordning.

Forslaget indebærer, at alle tre forhold vil skulle være op-fyldt for, at kommunen kan give dispensation fra kravet omat fremme børns læring via trygge læringsmiljøer i den pri-vate pasningsordning. At forældrene er arbejdsgiver for denprivate passer menes, at aftalen om pasning er indgået på al-mindelige privatretlige kontraktvilkår.

Med begrebet midlertidig ordning forstås en ordning, hvorbarnet bliver passet for en kortere periode, indtil barnetf.eks. får plads i en konkret daginstitution eller dagpleje,som forældrene har tilkendegivet ønske om optagelse i ogstår på venteliste til, jf. kommunens retningslinjer for opta-gelse. Formålet med forslaget om dispensation fra kravet omat arbejde med at fremme børns læring er, at forældre, somfor en kortere periode anvender tilskud til privat pasning, fårfleksible rammer til at ansætte et familiemedlem, en ven affamilien eller lignende til at passe barnet, mens de f.eks.venter på en plads i et dagtilbud.

Det foreslås med stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsenfastsætter perioden for dispensationen i op til et år ud fraden enkelte families behov. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., atforældre dog har ret til dispensation i mindst seks måneder.

Forslaget indebærer, at forældre skal søge om dispensatio-nen i forbindelse med kommunens godkendelse af pasnings-aftalen. Det vil i disse tilfælde skulle fremgå af pasningsaf-talen, at forældrene er arbejdsgiver og dermed har ansat denprivate passer, ligesom forældrene vil skulle godtgøre, atpasningen har midlertidig karakter, hvilket vil sige, at pas-ningsperioden som udgangspunkt er forudsat at vare højst etår.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen in-den for de foreslåede rammer fastsætter dispensationsperio-dens længde ud fra den enkelte families behov. Kommunal-bestyrelsen vil således ikke kunne fastsætte en periode, somer kortere end seks måneder, hvis dette er mod forældrenesønske. Ved fastlæggelsen af periodens længde vil kommu-nalbestyrelsen blandt andet kunne lægge vægt på barnets al-der og udvikling, hvornår forældrene forventeligt kan fåplads i et ønsket dagtilbud m.v.

61

Efter det foreslåede § 81 b, stk. 1, 1. pkt., skal hovedsprogeti private pasningsordninger være dansk. Med begrebet ho-vedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes idialogen mellem børn og den private passer i den privatepasningsordning. Kravet om dansk som hovedsprog indebæ-rer, at der i konkrete tilfælde vil kunne tales et andet sprogend dansk, hvis den private passer vurderer det nødvendigt ien afgrænset situation at tale et andet sprog f.eks. med hen-blik på at lære det enkelte barn det danske sprog. Det fore-slåede stk. 1 er en videreførelse af dagtilbudslovens § 81,stk. 2.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at private pasningsordningeroprettet af det tyske mindretal ikke er omfattet af kravet om,at hovedsproget skal være dansk. Forslaget har til hensigt atsikre overholdelsen af blandt andet Danmarks traktatmæssi-ge forpligtelser i forhold til Europarådet. Det foreslåede stk.1, 2. pkt., er en videreførelse af dagtilbudslovens § 81, stk.2.

Det foreslås med § 81 b, stk. 2, at det som led i godkendel-sen af en pasningsaftale efter det foreslåede § 81, stk. 1, skalkunne dokumenteres, at den private passer har tilstrækkeligedanskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kom-petencer.

Forslaget indebærer, at den private passer vil skulle kommu-nikere med barnet på et niveau, der understøtter, at barnetkan udvikle sine dansksproglige kompetencer. Det forudsæt-tes i den forbindelse, at den fleksible passer indsender doku-mentation for, at den private passer f.eks. har gennemført 9.-klasseprøve i dansk med mindst karakteren 2, bestået Prøvei Dansk 2 eller et tilsvarende niveau.

Det foreslås med § 81 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen somled i godkendelsen af en pasningsaftale i helt særlige tilfæl-de kan beslutte, at hovedsproget kan være et andet sprog enddansk. Det vil være en betingelse, at undtagelse fra, at ho-vedsproget skal være dansk vurderes ikke at have integrati-onsmæssige konsekvenser. I denne vurdering vil skulle ind-gå om de forældre, som søger om tilskuddet er udlændinge,der er vandrende arbejdstagere, som opholder sig kortvarigther i landet på grund af beskæftigelse, forældre, som ønsker,at deres børn skal lære et andet sprog, fordi de enten har væ-ret udstationeret eller skal udstationeres i udlandet eller for-ældre, der søger tilskud til pasning i institutionslignende pri-vate pasningsordninger i tilknytning til internationale skolereller lignende. Bestemmelsen har et snævert anvendelses-område og vil i praksis tage sigte på private pasningsordnin-ger, der typisk anvendes af børn af forældre, som afgrænsetovenfor. Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af dagtil-budslovens § 81, stk. 4.


Til nr. 37

Kommunalbestyrelsen kan, jf. dagtilbudslovens § 80, stk. 4,beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre i

kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud. Dettetilbud har til formål at tilgodese forældres behov for fleksi-bilitet i forhold til at skabe en bedre sammenhæng mellemfamilie- og arbejdsliv i tilfælde, hvor forældrene har f.eks.skiftende arbejdstider og dermed har et behov for pasning,der ikke alene kan dækkes af dagtilbuddenes normale åb-ningstid. Jf. lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås dagtilbudslo-vens § 80, stk. 4, ophævet, idet der med lovforslaget indfø-res nye regler om kombinationstilbud.

Den foreslåede § 85 a om kombinationstilbud er ny.

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen ef-ter ansøgning skal tilbyde forældre med et dokumenteret ar-bejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud i formaf en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibelpasning.

Formålet med kombinationstilbuddet er at give mulighedfor, at et barn kan forblive i sine vante og trygge rammer idagtilbuddet og f.eks. blive passet af en for barnet kendt per-son, når forældrene arbejder på skæve tidspunkter.

Med »dagtilbuddenes almindelige åbningstid« menes dettidsrum, hvor dagtilbuddene i den enkelte kommune almin-deligvis holder åbent. Det vil sige, at hvis hovedparten afdagtilbuddene i en kommune almindeligvis har åbent påhverdage fra f.eks. kl. 6.30 til kl. 17.00, vil dette i relation tilkombinationstilbuddet være at betragte som »dagtilbudde-nes almindelige åbningstid«. Det vil samtidig betyde, at hvisder i den enkelte kommune er en eller flere institutioner medudvidet åbningstid, vil åbningstiden i disse dagtilbud ikkekunne anses som »dagtilbuddenes almindelige åbningstid« irelation til kombinationstilbuddet.

Med den foreslåede § 85 a indføres begrebet ’fleksibel pas-ning’ som et nyt begreb i dagtilbudsloven, hvor fleksibelpasning som begreb alene indgår i relation til det foreslåedenye kombinationstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Anven-delsen af betegnelsen »fleksibel pasning« skal ses i lyset af,at pasningen foregår på tidspunkter, hvor forældrene har be-hov for yderligere fleksibilitet end den, som tilbydes indenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Det foreslås ligeledes med stk. 1., 1. pkt., at det er et krav, atforældrene kun kan få et kombinationstilbud, hvis de opfyl-der de kriterier, som foreslås med stk. 2 og 3.

Det foreslås med stk. 1, 2. pkt., at forældre med børn, der eroptaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8, ikke kan fået kombinationstilbud. Dette skyldes, at et 30 timers sprog-stimuleringstilbud efter dagtilbudsloven har et særligt for-mål og skal være i form af et dagtilbud.

Det foreslås med stk. 1, 3. pkt., at reglerne for tilskud til pri-vat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85, jf. dog § 81,stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3, tillige vil gælde for fleksibelpasning. Forslaget indebærer, at reglerne for tilskud til pri-

62

vat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85 med enkelteundtagelser således vil gælde for »fleksibel pasning«.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen, jf. den fore-slåede § 81, stk. 1, som en betingelse for udbetaling af til-skud til fleksibel pasning vil skulle godkende den pasnings-aftale, som indgås mellem forældrene og den fleksible pas-ser, herunder godkende de økonomiske forhold, blandt andetfor at sikre, at der ikke er tale om proforma-aftaler.

Forslaget indebærer videre, at kommunen vil skulle føre lø-bende tilsyn med den fleksible pasning, ligesom den fleksi-ble pasning vil være omfattet af indholdskravene til privatpasning, jf. de foreslåede §§ 81 a og 81 b, som affattet vedlovforslagets § 1, nr. 36. Det foreslås dog, at den fleksiblepasning ikke er omfattet af det foreslåede krav om, at der iprivat pasning skal arbejdes med at fremme børns læringgennem trygge læringsmiljøer, jf. den foreslåede § 81 a, stk.1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36. Dette skyldesblandt andet, at en betydelig del af den fleksible pasning ty-pisk vil foregå om aftenen eller natten, hvor barnet sover.

Som følge heraf foreslås det endvidere, at omfanget af kom-munens tilsyn med den fleksible pasning justeres i forholdtil, at der ikke er krav om at fremme børns læring gennemtrygge læringsmiljøer. Det foreslåede krav om, at kommu-nens tilsyn skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dag-tilbud, jf. den foreslåede § 81, stk. 1, 2. pkt., som affattetved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås således ikke at gældefor fleksibel pasning, jf. den foreslåede § 81, stk. 1, 3. pkt.,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

Kommunens tilsyn med den fleksible pasning skal dog om-fatte øvrige relevante forhold, jf. bemærkningerne til lovfor-slagets § 1, nr. 35, herunder om hovedsproget i den fleksiblepasning er dansk, og om pasningen er tilrettelagt, så børnenesikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og op-levelse med demokrati samt bidrager til at udvikle børnsselvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaberog samhørighed med og integration i det danske samfund.

Som følge af forslaget om, at reglerne for fleksibel pasningsom udgangspunkt følger reglerne for privat pasning vil detvære et krav, at hovedsproget i den fleksible pasning skalvære dansk, medmindre kommunalbestyrelsen i helt særligetilfælde har besluttet, at hovedsproget kan være et andetsprog end dansk, hvis det vurderes ikke at have integrations-mæssige konsekvenser, jf. den foreslåede § 81 b, stk. 3, somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

I forbindelse med godkendelsen af pasningsaftalen skal detderfor kunne dokumenteres, at den fleksible passer har til-strækkelige danskkundskaber til at kunne understøtte bar-nets dansksproglige udvikling. Det er i den forbindelse enforudsætning, at den fleksible passer indsender dokumenta-tion for, at den fleksible private passer f.eks. har gennemført9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, beståetPrøve i Dansk 2, eller et tilsvarende niveau. Herudover inde-bærer forslaget, at den fleksible pasning vil skulle tilrette-

lægges, så barnet sikres medbestemmelse, medansvar ogforståelse for og oplevelse med demokrati og bidrager til atudvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligten-de fællesskaber og samhørighed med og integration i detdanske samfund.

Det foreslås med § 85 a, stk. 2, at kombinationstilbuddetskal gives til forældre, hvis begge forældres beskæftigelsemedfører et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasninguden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Forslaget indebærer således, at forældre vil skulle dokumen-tere, at deres beskæftigelsessituation medfører, at de har etarbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenesalmindelige åbningstid. Forældrenes dokumentation kanf.eks. bestå af en arbejdsgivererklæring, vagtplaner eller lig-nende, som skal indsendes af forældrene i forbindelse medansøgningen. Det vil være den enkelte kommune, der beslut-ter, hvordan forældrerne skal dokumentere det arbejdsbetin-gede behov for pasning, så kommunen via dokumentationenfår sikkerhed for, at de pågældende forældre har et reelt ar-bejdsbetinget behov for pasning uden for åbningstid.

Forslaget medfører, at samlevende forældre ikke har mulig-hed for at få et kombinationstilbud, hvis det kun er den eneforælders beskæftigelsessituation, som betyder, at familienhar et arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid.

Det foreslås med § 85 a, stk. 3, at kombinationstilbuddetskal gives til en enlig forsørger, hvis dennes beskæftigelsemedfører et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasninguden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle til-byde et kombinationstilbud til enlige forsørgere, hvis denenlige forsørger kan dokumentere at have en beskæftigelses-situation, der medfører, at vedkommende har et arbejdsbe-tinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindeli-ge åbningstid. Definitionen af enlig forsørger i relation tilkombinationstilbuddet følger definitionen af enlig forsørgeri relation til reglerne om økonomisk fripladstilskud. Foræl-derens dokumentation vil f.eks. kunne bestå af en arbejdsgi-vererklæring, vagtplaner eller lignende, som vil skulle ind-sendes af forælderen i forbindelse med ansøgningen. Det vilvære den enkelte kommune, der beslutter, hvordan forælde-ren skal dokumentere det arbejdsbetingede behov for pas-ning, så kommunen via dokumentationen får sikkerhed for,at den pågældende forælder har et reelt arbejdsbetinget be-hov for pasning uden for åbningstid.

Det foreslås med § 85 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbesty-relsen skal tilrettelægge kombinationstilbuddet ud fra denenkelte families dokumenterede behov. Forslaget indebærer,at det vil være kommunalbestyrelsen, som ud fra den enkeltefamilies dokumenterede behov fastlægger, hvor mange ti-mer deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasninggennemsnitligt skal udgøre.

63

Det foreslås videre med stk. 4, 2. pkt., at kombinationstil-buddet samlet set ikke kan overstige, hvad der tidsmæssigtsvarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud ikommunen.

Forældre, der ønsker et kombinationstilbud til deres barn, eromfattet af de almindelige regler i dagtilbudsloven, herunderregler vedrørende optagelse af børn i dagtilbud, regler ompasningsgaranti, regler om opsigelse og flytning af børn idagtilbud m.v.

Det foreslås endvidere med stk. 4, 3. og 4. pkt., at den fleksi-ble pasningsdel skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gen-nemsnit, og at det tidsmæssige omfang af deltidspladsen idagtilbuddet og den fleksible pasning skal opgøres over enperiode på mindst fire uger.

Forslaget i stk. 4, 3. pkt. skal sikre, at den fleksible pasningfår et vist omfang, som kan medvirke til at:– Kombinationstilbuddet anvendes af familier med et reelt

pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åb-ningstider.

– Hindre, at der er tale om proforma-aftaler, hvor barnetreelt set ikke passes af den fleksible passer.

Forslaget indebærer, at der ikke vil være et loft over, hvorstor en del af kombinationstilbuddet, der kan udgøres af denfleksible pasning. Der vil således ikke være krav om, atpladsen i dagtilbuddet i forhold til tid vil skulle udgøre denprimære del af kombinationstilbuddet. Dette skal ses i lysetaf, at forældre, som f.eks. har mange nattevagter, kan havebehov for, at den væsentligste del af kombinationstilbuddetudgøres af den fleksible pasning.

Forslaget indebærer videre, at den fleksible pasningsdel skaludgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit, og det tids-mæssige omfang af både deltidspladsen i dagtilbuddet samtden fleksible pasning skal opgøres som et gennemsnit overen periode på mindst fire uger. Forslaget har til hensigt atsikre en fleksibilitet i ordningen, som betyder, at familiermed skiftende arbejdstider, som har et dokumenteret pas-ningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid,også vil kunne gøre brug af kombinationstilbuddet. Det vilf.eks. kunne være familier, hvor den ene forælder er beskæf-tiget i offshore-branchen og skiftevis er væk fra hjemmet ien til to uger af gangen efterfulgt af en periode med fri, oghvor den anden forælder er sygeplejerske, politimand ellerlæge og har en vagtplan med skiftende aften- og nattevagter.

Endelig foreslås det med stk. 5, at afgørelser om optagelse iet kombinationstilbud ikke kan indbringes for anden admini-strativ myndighed. Optagelse i kombinationstilbud er side-stillet med optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 26,stk. 1, og afgørelser om optagelse i kombinationstilbud føl-ger dermed gældende regler om klageadgang i forbindelsemed optagelse af børn i dagtilbud.


Til nr. 38

Efter dagtilbudslovens § 86 kan kommunalbestyrelsen be-slutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtilskolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud tilpasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. For-ældrene skal i den forbindelse efter dagtilbudslovens § 87,stk. 1, nr. 4, have opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste8 år. Kravet om ophold gælder ikke for EU-/EØS-borgere idet omfang, de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 4, så-ledes at forældre fremadrettet skal have opholdt sig i riget i7 ud af de seneste 8 år for at være berettiget til tilskuddet.Med riget menes Danmark, Grønland og Færøerne. Formå-let med forslaget er at fjerne en potentiel hindring for fri be-vægelighed inden for rigsfællesskabet, idet ophold i Grøn-land og på Færøerne ikke tidligere har været ligestillet medophold i Danmark, når det drejer sig om tilskud til pasningaf egne børn.

Forslaget indebærer, at det bliver muligt for forældre, somf.eks. i en periode på mere end ét år i løbet af de seneste 8 århar haft ophold i Grønland eller på Færøerne, at få tilskud tilpasning af egne børn, når de er flyttet tilbage til Danmark,såfremt de i øvrigt kan efterleve de krav, som følger af dag-tilbudslovens § 87. Herudover vil personer fra Færøerne ogGrønland, som flytter til Danmark, have mulighed for at fåtilskud til pasning af egne børn, hvis de har opholdt sig i ri-get i mindst 7 ud af de seneste 8 år og samtidig lever op tilde øvrige krav, som stilles i dagtilbudslovens § 87.

Forslaget ændrer ikke på, at tilskud til pasning af egne børnikke kan tages med til Grønland og Færøerne.


Til nr. 39

I dagtilbudslovens § 88, stk. 1, 2. pkt., er det i relation tilreglerne om tilskud til pasning af egne børn fastsat, at dermaksimalt kan udbetales tre tilskud til samme husstand.

Det foreslås at ændre § 88, stk. 1, 2. pkt., sådan, at der kanudbetales tilskud til tre børn pr. husstand. Forslaget er enkonsekvens af lovforslagets § 1, nr. 41, hvor det foreslås atgøre det muligt at dele tilskudsperioden for det enkelte barni to. Antallet af børn, der kan ydes tilskud til i den enkeltehusstand, er således uændret set i forhold til dagtilbudslo-vens regler.


Til nr. 40

Efter dagtilbudslovens § 88, stk. 3, kan tilskud til pasning afegne børn gives for en samlet periode på minimum 8 ugerog maksimalt 1 år. Det fremgår endvidere af bestemmelsen,

64

at kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længereminimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 88, stk. 3, 1. pkt.Forslaget indebærer, at reglen om, at tilskud til pasning afegne børn kun kan gives for en samlet periode ophæves.Ændringen følger af, at det med den foreslåede § 88, stk. 4,jf. lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås, at tilskudsperioden kandeles i to, og at perioden samlet set ikke må overstige denfastsatte maksimumsgrænse på 1 år. Forslaget ændrer ikkeved, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte enlængere minimumsperiode og en kortere maksimumsperio-de.


Til nr. 41

Efter dagtilbudslovens § 88, stk. 3, kan tilskud til pasning afegne børn kun gives for én samlet periode inden for en fast-sat minimums- og maksimumsperiode.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i dagtilbudslovens § 88.

Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at den samlede tilskudsperio-de pr. barn kan deles i to, og at den samlet set ikke må over-stige den fastsatte maksimumsperiode, jf. stk. 3.

Det foreslås med stk. 4, 2. pkt., at ved opdeling af tilskud-sperioden kan perioden deles mellem barnets forældre, hvisbegge forældre har ret til ydelser, jf. dagtilbudslovens § 2,stk. 2.

Forslaget indebærer, at forældre får mulighed for at dele til-skudsperioden for det enkelte barn op i maksimalt to dele,som samlet set ikke må overstige den fastsatte maksimums-periode. Forslaget indebærer videre, at forældre vil kunne fåtilskud til pasning af egne børn, hvor de kan opdele periodenmed tilskud i f.eks. to perioder af seks måneder, eller en pe-riode på tre måneder efterfulgt af en periode på ni månederm.v., hvis den fastsatte maksimumsperiode er 1 år.

Forslaget indebærer videre, at hvis barnets forældre borsammen, og de begge har ret til ydelser, jf. dagtilbudslovens§ 2, stk. 2, vil de kunne dele tilskudsperioden mellem sig.Tilskuddet vil kunne gives til retlige forældre, herunderadoptanter, plejeforældre samt samlevende til barnets foræl-der i husstanden, der opfylder betingelserne for at modtagetilskuddet. Dette betyder, at såfremt forældrene ønsker at de-le perioden mellem sig, vil det forudsætte, at den respektiveforælder kan leve op til kravene i dagtilbudslovens § 87 pådet tidspunkt, hvor tilskuddet skal udbetales.

Formålet med forslaget er at sikre, at forældre i de kommu-ner, som yder tilskud til pasning af egne børn, får mere flek-sibilitet til at tilrettelægge tilskudsperioden. Forslaget giversåledes mulighed for, at én forælder i to omgange kan passebarnet i hjemmet med en mellemliggende periode, hvor bar-net f.eks. har været optaget i et dagtilbud. Herudover medfø-

rer forslaget, at forældre vil kunne dele tilskudsperiodenmellem sig.


Til § 2

Til nr. 1

Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 4, 1. pkt., at kom-munalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og ind-holdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. lovens § 3,stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved deberørte skoler.

Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 4, 2. pkt. at under-visningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet afmål- og indholdsbeskrivelserne.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 4, er kommetind i folkeskoleloven ved lov nr. 369 af 26. maj 2008. Be-stemmelsen indebærer alene en pligt for kommunalbestyrel-sen til som et minimum at beskrive mål og indhold for sko-lefritidsordningerne i forhold til en række centralt bestemteindholdstemaer. Kommunalbestyrelsen kan også inddrageandre indholdstemaer i beskrivelsen. Opgaven med at fast-sætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordnin-gerne kan helt eller delvis delegeres til den enkelte skolebe-styrelse. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivel-sen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritids-ordning (SFO) gennem skolebestyrelsens principper, ledel-sesbeslutninger samt i det daglige pædagogiske arbejde.Formålet med pligten til at offentliggøre mål- og indholds-beskrivelsen er at give borgerne mulighed for at få indblik iden enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i sko-lefritidsordningerne.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 4, 2. pkt., er ud-møntet i bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav tilindholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolensskolefritidsordninger. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2,stk. 5 og 6, at mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive,hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbudtil skolefritidsordning (SFO), herunder ved videregivelse afoplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde,hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på et tidlige-re tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse ibørnehaveklassen, angive om, og i givet fald på hvilken må-de, arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner vi-dereføres indtil skoleårets start. Hvis skolefritidsordningenomfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen,skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken mådeskolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige be-hov og bidrager til en god start på skoleforløbet for dissebørn.

Det foreslås, at der indsættes et nyt pkt. i folkeskolelovens §40, stk. 4, hvoraf det fremgår, at for børn omfattet af folke-skolelovens § 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter skolefritidsord-

65

ningen i perioden forud for, at undervisningspligten indtræ-der, skal skolefritidsordningen enten arbejde med de sekskompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen,jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller læreplanstemaerne, jf.den foreslåede § 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det vil være den samme retstilstand, som vil gælde for børn,uanset om de benytter skolefritidsordning eller fritidshjem iperioden forud for, at undervisningspligten indtræder. Derhenvises til lovforslagets § 1, nr. 30.

De seks kompetenceområder i henhold til § 11, stk. 2, er; 1)sprog, 2) matematisk opmærksomhed, 3) naturfaglige fæno-mener, 4) kreative og musiske udtryksformer, 5) krop og be-vægelse samt 6) engagement og fællesskab.

De seks læreplanstemaer vil, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, værehenholdsvis 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Social udvik-ling, 3) Kommunikation og sprog, 4) Krop, sanser og bevæ-gelse, 5) Natur, udeliv og science, samt 6) Kultur, æstetik ogfællesskab.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som beslutter, om derskal arbejdes med de seks kompetenceområder eller lære-planstemaerne. Beslutningen herom vil kunne delegeres tilden enkelte skoles ledelse (skoleleder og/eller skolebestyrel-se).

Der vil ikke kunne stilles krav om dokumentation af arbej-det via elevplan eller lignende.

For børn, som optages i en skolefritidsordning (SFO) fra detfyldte 3. år, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., vil arbej-det med at forberede barnet på skolernes undervisning indenfor rammerne af de seks kompetenceområder eller lære-planstemaerne skulle iværksættes, når barnet ville kunne op-tages i et tilbud i skolefritidsordning (SFO), jf. folkeskolelo-vens § 3, stk. 7, 1. pkt.


Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018,jf. dog stk. 2 og 3.

I forhold til lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at arbejdetmed den styrkede pædagogiske læreplan igangsættes ved lo-vens ikrafttræden den 1. juli 2018, hvorefter den nye lovgiv-ningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan skalvære implementeret i dagtilbuddene senest to år efter lovensikrafttræden, idet læreplanen på dette tidspunkt lokalt skalevalueres første gang, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 24 og 25,træder i kraft den 1. juni 2018.

Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 22, 23 og 29træder i kraft den 1. januar 2019.

Under hensyn til, at kommunerne i forbindelse med vedta-gelsen af budgetter for dagtilbud for det kommende år, fast-sætter nye takster og tilskud for et år ad gangen, foreslås det,at forældres mulighed for en deltidsplads 30 timer om ugenmod en reduceret egenbetaling træder i kraft med virkningfra 1. januar 2019, idet kommunerne med de nye deltidstil-bud vil skulle fastsætte nye takster og tilskud.

Forslaget om, at forældre får mulighed for at søge om opta-gelse og komme på venteliste til en plads i et konkret dagtil-bud foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019 under hensyntil, at kommunerne skal have tid til at tilpasse den digitaleopskrivning.

Det foreslås med stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 18, ikke fin-der anvendelse for privatinstitutioner, som er godkendt in-den lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at privatinstitutio-ner, som er godkendt før den 1. juli 2018, skal opfylde degodkendelseskriterier, som var gældende på godkendelses-tidspunktet. Privatinstitutioner, som etableres efter 1. juli2018, vil være omfattet af den nye bestemmelse. Privatinsti-tutioner, som er etableret før lovens ikrafttræden, kan aftalemed kommunalbestyrelsen, at privatinstitutionen skal leveop til de til en hver tid gældende godkendelseskriterier, så-fremt dette ønskes af begge parter.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 31, ikke fin-der anvendelse for private pasningsordninger, som har fåettilladelse af kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens §78, inden lovens ikrafttræden. For disse private pasningsord-ninger vil der ikke gælde krav til pasningsordningens navn.Private pasningsordninger, som får tilladelse efter dagtil-budslovens § 78 efter den 1. juli 2018, vil være omfattet afkravet om, at betegnelsen ”privat pasningsordning” skal ind-gå i pasningsordningens navn.

Det foreslås med stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 33-41, ikkefinder anvendelse for henholdsvis aftaler om tilskud til pri-vat pasning, tilskud til pasning af egne børn, samt tilskud tilprivat pasning, som ydes i kombination med en plads i etdagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgåetfør lovens ikrafttræden.

For aftaler om privat pasning, der er indgået før den 1. juli2018, betyder dette, at der ikke vil blive stillet krav om, atder skal arbejdes med at fremme børns læring i den privatepasning. Kommunens tilsyn med den private pasning vilendvidere skulle finde sted efter gældende regler.

Såfremt der er tale om aftaler indgået i perioden mellem 1.juli 2017 og den 1. juli 2018 vil den private pasning skulleopfylde kravene om, at hovedsproget skal være dansk, samtat pasningen skal tilrettelægges, så børnene sikres medbe-stemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, ligesomkommunen gennem tilsynet vil skulle sikre, at pasningenpraktiseres i overensstemmelse hermed.

For aftaler om privat pasning, som er indgået efter den 1. ju-li 2018, vil pasningen skulle opfylde alle de indholdsmæssi-ge krav, som fremgår af de foreslåede §§ 81 a og 81 b, som

66

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36, ligesom kommunenstilsyn gennemsnitligt vil skulle stå mål med tilsynet i et al-derssvarende dagtilbud, jf. den foreslåede § 81, stk. 1, somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 35.

For aftaler om pasning i kombination med en plads i et dag-tilbud, jf. dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået førden 1. juli 2018 indebærer forslaget, at aftalerne ikke er om-fattet af den foreslåede § 85 a, som affattet ved lovforslagets§ 1, nr. 37, og de regler, som er fastsat i medfør heraf. Foraftaler, som er indgået efter den 1. juli 2018, betyder det, atkombinationstilbuddet skal tilrettelægges, så det følger reg-lerne i den foreslåede § 85 a, herunder at den fleksible pas-ning skal have et gennemsnitligt omfang på mindst 10 timerom ugen, at omfanget af deltidspladsen og den fleksible pas-ning skal opgøres over en periode på mindst 4 uger m.v.

For aftaler om tilskud til pasning af egne børn, som er ind-gået før den 1. juli 2018, betyder forslaget, at tilskuddet føl-ger de gældende regler. Aftaler, som indgås efter den 1. juli2018, vil være omfattet af de nye regler, jf. lovforslagets§ 1, nr. 38-41, hvorefter tilskudsperioden vil kunne deles ito, ligesom barnets forældre vil kunne vælge at dele tilskud-sperioden mellem sig, hvis de begge kan leve op til de krav,som stilles til forældrene. Herudover vil ophold i Grønlandog på Færøerne først kunne indgå på lige fod med ophold iDanmark efter den 1. juli 2018.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne og kan ikkesættes i kraft ved anordning, idet hovedloven ikke finder an-vendelse for Grønland og Færøerne.

67

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lovnr. 1545 af 13. december 2016, lov nr. 1546 af 13. december2016 og § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017, foretages følgendeændringer:

§ 2. ---Stk. 2. ---Stk. 3. Forældre kan alene råde over én plads pr. barn i til-

bud efter denne lov, jf. dog § 80, stk. 4.1. I § 2, stk. 3, ændres »§ 80, stk. 4« til: »§ 85 a«.

§ 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids-og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.

2. Overalt i § 3, stk. 1-4, ændres »dag-, fritids- og klubtil-bud« til: »fritids- og klubtilbud«.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fri-tids- og klubtilbud m.v. i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- ogklubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunenssammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om so-cial service, herunder at tilbuddene medvirker til at1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efterdenne lov og andre relevante love og2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der harbehov herfor.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en over-sigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen samtsatser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn.


»§ 3 a. Kommunalbestyrelsen har ansvar for dagtilbudde-ne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelleprioriterede indsatser på området. Kommunalbestyrelsenskal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriteredeindsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde dekrav, der følger af lovens afsnit II, og til udmøntningen afkommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2,i lov om social service.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsenaf rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammen-hæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbudfastsætte retningslinjer om1) samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen ,2) samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører,herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Råd-givning (PPR), og

68

3) videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgan-ge fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skole-fritidsordning eller fritidshjem og skole.

Stk. 4. Dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte tilde børn i dagtilbud, der har behov herfor.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen pådagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet årmed udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dag-tilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området efterstk. 2 bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, derfølger af lovens afsnit II.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen beslutter, om der som følgeaf drøftelsen efter stk. 5 skal iværksættes tiltag såsom kom-petenceudvikling, supervision m.v., som kan understøtte ogkvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pæda-gogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring,udvikling og dannelse.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en over-sigt over dagtilbud i kommunen samt satser for tilskud tilprivat pasning og pasning af egne børn. Kommunalbestyrel-sen skal et samlet sted på kommunens hjemmeside eller an-det let tilgængeligt sted for borgerne offentliggøre de fastsat-te rammer og eventuelle prioriterede indsatser efter stk. 2,oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskudtil privat pasning og pasning af egne børn samt øvrige ret-ningslinjer efter lovens afsnit II og V.«

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdetaf tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaver-ne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat ef-ter § 3, efterleves.

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 3«: », samt rammer ogeventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a«.

Stk. 2. ---

Kapitel 2Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemil-

jøvurdering m.v.5. I overskriften til kapitel 2 udgår », børnemiljøvurdering«.


§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetiskbørnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udviklingog læring.

»§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvik-ling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmil-jøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages ud-gangspunkt i et børneperspektiv.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene givebørn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvik-ling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og trygopvækst.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene givebørn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring,udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god ogtryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udviklingaf kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk til-rettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,udforskning og erfaring.

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk ogæstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heribidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at ind-gå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og inte-gration i det danske samfund.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtil-bud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstæn-dighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sam-hørighed med og integration i det danske samfund.

69

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikreen god overgang til skole ved at udvikle og understøttegrundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbudskal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængendeovergang til skole og fritidstilbud.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikrebørn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skalendvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn engod sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fradagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og under-støtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at læ-re.«


§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pæda-gogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i al-dersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiskelæreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn idagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplanskal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

»§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pæ-dagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 årsamt børnegruppen i alderen 3 år og frem til skolestart. Hvisdet enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre alders-grupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrundaf denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutionerkan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyn tilaldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal denpædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde forbørnegruppernes sammensætning og børnenes forskelligeforudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med ud-gangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, sekslæreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, samt mål for sammenhæn-gen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring,jf. stk. 9.

Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pæda-gogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitieredeaktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktivitetersamt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives,lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljøskal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenesperspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppenssammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbud-dets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnsbrede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværdog bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling. 1) Alsidig personlig udvikling.2) Sociale kompetencer. 2) Social udvikling.3) Sproglig udvikling. 3) Kommunikation og sprog.4) Krop og bevægelse. 4) Krop, sanser og bevægelse.5) Naturen og naturfænomener. 5) Natur, udeliv og science.6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevantepædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for atnå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læ-replan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højdefor børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvik-ling og dannelse fremmes.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvil-ke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuellemål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige be-hov.

Stk. 6. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske lære-plan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene ombørns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfun-det i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøerfor børn, samt hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbud-det tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skabersammenhæng til børnehaveklassen.

70

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læ-replan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk.1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Bør-nemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns ople-velser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen tilbørnenes alder og modenhed.

Stk. 7. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiskebørnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiskearbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Bør-nemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns ople-velser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen tilbørnenes alder og modenhed.

Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske lære-plan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttetden kommunale dagpleje.

Stk. 8. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for detpædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, atdagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledesalene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og ioverensstemmelse med den pædagogiske læreplans børne-syn og brede læringsforstaelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 9. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-ler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske lærings-miljø i dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læ-ring, samt om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk.4.«


§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejdeog offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at re-videre læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddeteller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gæl-der, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2,tilsiger dette.

»§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pæ-dagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pæda-gogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves in-den for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvide-re ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pæ-dagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederener i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om devalgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af deopstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2.Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op påresultaterne.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablereen evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle ogkvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er an-svarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan eva-lueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbej-det. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiskemål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vur-dering af sammenhængen mellem det pædagogiske lærings-miljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling ogdannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebe-styrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen afden pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogi-ske læreplan.

9. § 10 ophæves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet årdrøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9,stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsentage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderli-gere handling fra kommunalbestyrelsens side.

§ 14. --- 10. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner,

hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.»Stk. 2. I kommunale, selvejende og udliciterede daginsti-

tutioner, som består af flere enheder, skal en forælder frahver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret iforældrebestyrelsen. I selvejende daginstitutioner, hvis be-styrelse består af et flertal af valgte forældre, skal en foræl-der fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsen-teret i bestyrelsen.

71

Stk. 3. For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen iforbindelse med godkendelse efter § 20 påse, at forældrenesikres en indflydelse svarende til forældreindflydelsen iselvejende daginstitutioner.

Stk. 3. Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kom-munale dagtilbud, hvis der er et flertal herfor i de enkelte be-styrelser.

Stk. 4. For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i for-bindelse med aftalen sikre forældrene indflydelse på dagple-jens arbejde med børnene.

Stk. 4. I forældrebestyrelser efter stk. 3, som etableres påtværs af dagpleje og daginstitution, skal beslutninger, deralene har betydning for dagplejen, træffes af de forældre, derrepræsenterer dagplejen. Endvidere træffes beslutninger, deralene har betydning for daginstitutionen, af de forældre, derrepræsenterer daginstitutionen.«


§ 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætteprincipper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsenaf en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål ogrammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebe-styrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginsti-tutioner efter § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundtfrokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, jf. dog § 16 b, stk. 2, 4 og8.

11. I § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »målog rammer« til: »rammer og eventuelle prioriterede indsat-ser«.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagplejeskal fastsætte principper for dagplejens arbejde og for an-vendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de målog rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

12. I § 15, stk. 1,1. pkt., indsættes efter »daginstitutionensarbejde«: », samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«.

Stk. 3. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fast-sat. I selvejende og udliciterede daginstitutioner varetagerforældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for detformål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 16,stk. 2 og 3.

Stk. 4 og 5. --- 13. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udlici-

terede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, skal inddrages iudarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pæ-dagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, samt i daginstitutionensarbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud,mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole,jf. § 7, stk. 5.«

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter »dagplejens arbejde«: »,samarbejdet mellem dagtilbud og hjem«.

15. I § 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal

inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningenpå den pædagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, samt i dagple-jens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dag-tilbud og mellem dagtilbud, jf. § 7, stk. 5.«

§ 16 b. ---Stk. 2. I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitu-

tioner efter § 19, stk. 2-4, som består af flere enheder, kan etsimpelt flertal af forældre med børn i den pågældende enhedbeslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk.1. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enhe-den.

16. I § 16 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »enheder«: », jf. §19, stk. 6«.

Stk. 3-8. ---

72

§ 19. --- 17. I § 19 indsættes som stk. 6:Stk. 2-5. --- »Stk. 6. Daginstitutioner, som drives efter stk. 2-5, kan be-

stå af flere enheder.«

20. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skalgodkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som op-fylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelserfor godkendelse, har krav på godkendelse.

18. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør

kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenkan stille krav om driftsgaranti.

»Privatinstitutioner skal opfylde kriterierne for godkendel-se senest seks måneder efter offentliggørelse heraf.«

Stk. 3 og 4. ---

19. § 23, stk. 1, affattes således:§ 23. Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive op-

taget i et dagtilbud.»Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud

indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten be-gynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forudfor undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning el-ler starter i børnehaveklasse.«

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pas-ningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2og 3.

20. I § 23, stk. 2, indsættes efter »Kommunalbestyrelsenskal«: »på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni ogden 24. december«.

Stk. 3. ---

§ 27. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør ret-ningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk.2-4, og § 21, stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagel-se, jf. dog § 27 a. Forældre skal have mulighed for at tilken-degive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

21. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 27 a« til: »§§ 27 a, 27 bog 27 c«.

Stk. 2-4. --- 22. § 27, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af ret-

ningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste, jf. § 27c, til en plads i et dagtilbud, og som tilkendegiver fortsat in-teresse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.«

23. Efter § 27 a indsættes før overskriften før § 28:

»27 b. Forældre, hvor en eller begge forældre afholder fra-vær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21,stk. 2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen 26 uger ogindtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidsplad-sen skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk.2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgivestil kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældreneskal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltids-pladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvisfraværsperioden afbrydes, eller fraværet på anden vis ophø-rer. Forældre kan dog beholde deltidspladsen efter stk. 1,hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end femugers varighed.

73

Stk. 3. Forældrene har pligt til at oplyse opholdskommu-nen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end femuger, eller fraværet på anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skalfastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse afdeltidspladser efter stk. 1, ansøgning om og ophør af deltids-pladser i opholdskommunen og for forældrenes oplysnings-pligt efter stk. 3.

Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og pri-vat dagpleje med optagelseskompetence efter § 26, stk. 2,samt privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre ret-ningslinjer for anvendelse af deltidspladser 30 timer omugen.

Stk. 6. Forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt. om endeltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en an-den kommune skal indgives til kommunalbestyrelsen i op-holdskommunen senest to måneder før, deltidspladsen øns-kes. Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen iet dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøreden sidste hverdag i den måned, hvor retten til fraværet ud-løber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydel-se eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest to måneder før, æn-dringen skal træde i kraft.

Stk. 7. Opholdskommunen skal varsle privatinstitutionerog institutionskommuner om kommunens afgørelse om til-skud til en deltidsplads efter stk. 1 til privatinstitutioner ogtil et dagtilbud i en anden kommune samt om afbrydelse el-ler ophør af fravær, jf. stk. 3, senest en måned før, ændrin-gen træder i kraft.

§ 27 c. Forældre skal have mulighed for at tilkendegiveønske om deres barns optagelse i og mulighed for at kommepå venteliste blandt alle daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4,og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i opholdskom-munen og i en anden kommune, jf. dog stk. 2 og § 28, stk. 2.I daginstitutioner med flere enheder skal forældre have mu-lighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse iog mulighed for at komme på venteliste til de enkelte enhe-der. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønskeom deres barns optagelse og mulighed for at komme på ven-teliste efter 1. og 2. pkt. en gang til et dagtilbud målrettet al-dersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet al-dersgruppen 3 år og frem til skolestart.

Stk. 2. Forældre kan uanset stk. 1 ikke tilkendegive ønskeom deres barns optagelse i selvejende og udliciterede dagin-stitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, som har indgået aftale medkommunalbestyrelsen om at forbeholde pladserne i instituti-onen for børn af medarbejdere fra en eller flere virksomhe-der, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Forældre kan lade barnet blive stående på en vente-liste, jf. stk. 1, efter eget ønske, selvom barnet som følge afpasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra foræl-dre, hvis barn står på venteliste, fjerne barnets navn fra ven-telisten.«

§ 31. ---

74

Stk. 2. Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag afdagtilbuddenes vedtagne budgetter.

24. I § 31, stk. 2, indsættes efter »budgetter«: », jf. dog stk.3«.

25. I § 31 indsættes som stk. 3 og 4:»Stk. 3. Midler fra puljer udmøntet af børne- og socialmi-

nisteren skal ikke indgå ved fastsættelsen af kommunens til-skud og forældrenes egenbetaling efter § 32, stk. 2, 4 og 5, §32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om,at midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministeren ikonkrete tilfælde skal indgå ved fastsættelsen af kommunenstilskud og forældrenes egenbetaling efter § 32, stk. 2, 4 og 5,§ 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3.«

§ 36. ---Stk. 2. --- 26. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32

a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skalkommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der eroptaget i en privatinstitution, når der er et sundt frokostmål-tid efter § 16 a, stk. 1, i privatinstitutionen.

»Stk. 3. Er driftstilskuddet, som beregnet efter stk. 2, lave-re end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgiftereksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i enalderssvarende daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. § 32,kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så detsvarer til dette niveau, jf. dog §§ 43 og 44.«

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter§ 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, dermodtager et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for denaldersgruppe, som barnet tilhører.


Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 3 skal anvendes til at nedbrin-ge forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid efter § 16a, stk. 1.

§ 37. ---Stk. 2. Bygningstilskuddet svarer til de gennemsnitlige

ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe ide selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

28. I § 37, stk. 2, ændres »svarer« til: »skal mindst svare«.

§ 40. Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør foræl-drenes egenbetaling.

29. I § 40 indsættes efter »egenbetaling«: », jf. dog § 27 b,stk. 1«.

30. Efter § 45 indsættes før overskriften før § 46:

»§ 45 a. For børn, som benytter fritidshjem forud for sko-leårets begyndelse, jf. § 23, stk. 1, skal fritidshjemmet, i pe-rioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejdemed de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehave-klassen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne iden pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 4.«


»§ 78 a. Den private pasningsordnings navn fastsættes afden enkelte pasningsordning. Betegnelsen »privat pasnings-ordning« skal indgå i navnet.«

Kapitel 15Tilskud til privat pasning 32. I overskriften til kapitel 15 indsættes efter »Tilskud«:

»og krav«.

75

§ 80. Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn ialderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for atvælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for atbenytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4.

33. I § 80, stk. 1, ændres »dog stk. 2-4« til: »dog stk. 2 og 3samt § 85 a«.

Stk. 2 og 3. ---Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et til-

skud til privat pasning til forældre i kombination med, atbarnet har en plads i et dagtilbud.

34. § 80, stk. 4, ophæves.


§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om pri-vat pasning mellem forældrene og den private pasningsord-ning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder ompasningen er tilrettelagt efter stk. 2 og 5.

»§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen omprivat pasning mellem forældrene og den private pasnings-ordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder ompasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b,stk. 1. Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn skal stå målmed tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det-te gælder dog ikke, hvor kommunalbestyrelsen har givet dis-pensation efter § 81 a, stk. 4, samt for fleksibel pasning, somindgår i kombinationstilbuddet efter § 85 a. Afgørelsen efter1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.

Stk. 2. Hovedsproget i private pasningsordninger skal væ-re dansk, jf. dog stk. 4. Private pasningsordninger oprettet afdet tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelse afpasningsaftalen efter stk. 1, orientere forældrene om forskel-len mellem privat pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtil-bud efter § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3, samt påse, atbetegnelsen »privat pasningsordning« indgår i den privatepasningsordnings navn i pasningsaftalen.

Stk. 3. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efterstk. 1 skal det dokumenteres, at den private passer har til-strækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnetsdansksproglige kompetencer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gen-nem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den privatepasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den ind-gåede pasningsaftale og kravene til ordningen, jf. § 81 a, stk.1 og 2, og § 81 b, stk. 1. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsenaf en pasningsaftale efter stk. 1 i helt særlige tilfælde beslut-te, at hovedsproget kan være et andet end dansk, hvis detvurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når til-skuddet til privat pasning bortfalder. Kommunalbestyrelsenskal orientere forældrene om retningslinjerne inden godken-delse af pasningsaftalen efter stk. 1.

Stk. 5. Den private pasning skal tilrettelægges, så børn sik-res medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokra-ti. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvik-le børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fæl-lesskaber og samhørighed med og integration i det danskesamfund.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for for-ældrenes administration af ordningen mod en reduktion i til-skuddet svarende til kommunens udgifter til administratio-nen.«

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gen-nem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den privatepasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den ind-gåede pasningsaftale og kravene i stk. 2 og 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for for-ældrenes administration af ordningen mod en reduktion i til-skuddet svarende til kommunens udgifter til administratio-nen.

76

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-gøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når til-skuddet til privat pasning bortfalder.


»§ 81 a. Den private pasningsordning skal tilrettelægges,så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæs-sigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dag-tilbud, jf. § 8, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den en-kelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i bør-negruppens sammensætning og børnenes forskellige forud-sætninger.

Stk. 2. Den private pasningsordning skal endvidere tilrette-lægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og for-ståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasningskal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændig-hed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhø-righed med og integration i det danske samfund.

Stk. 3. Kravet om at fremme børns læring gennem tryggelæringsmiljøer efter stk. 1 gælder ikke for fleksibel pasning,der indgår i kombinationstilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give dispensation frastk. 1, hvis forældrene anmoder herom, og forældrene er ar-bejdsgiver for den private passer, og den private pasning eren midlertidig ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter pe-rioden for dispensationen i op til et år ud fra den enkelte fa-milies behov. Forældrene har dog ret til dispensation imindst seks måneder.

§ 81 b. Hovedsproget i private pasningsordninger skal væ-re dansk, jf. dog stk. 3. Private pasningsordninger oprettet afdet tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter §81, stk. 1, skal det dokumenteres, at den private passer hartilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansk-sproglige kompetencer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsenaf en pasningsaftale efter § 81, stk. 1, i helt særlige tilfældebeslutte, at hovedsproget kan være et andet end dansk, så-fremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konse-kvenser.«


»Kapitel 15 a

Kombinationstilbud

§ 85 a. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbydeforældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbe-hov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åb-ningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i etdagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning, jf. stk. 2-4. Dettegælder dog ikke for forældre med børn, som er optaget i etsprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om

77

ugen, jf. § 11, stk. 8. Reglerne for tilskud til privat pasningefter §§ 80-85, jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3,gælder tillige for fleksibel pasning.

Stk. 2. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til for-ældre, hvis begge forældres beskæftigelse medfører et doku-menteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid.

Stk. 3. Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til enenlig forsørger, hvis dennes beskæftigelse medfører et doku-menteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbud-denes almindelige åbningstid.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kombinati-onstilbuddet ud fra familiens dokumenterede pasningsbehov.Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige, hvadder tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarendedagtilbud. Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 ti-mer om ugen i gennemsnit. Det tidsmæssige omfang af del-tidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible pasning skal op-gøres over en periode på mindst fire uger.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed.«

§ 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning afegne børn, at ansøgeren1) har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udviklebarnets dansksproglige kompetencer,2) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst el-ler har en arbejdsindtægt,3) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. §26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og4) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år. 38. I § 87, stk. 1, nr. 4, ændres »landet« til: »riget«.

Stk. 2. ---

§ 88. Tilskud til pasning af egne børn kan gives fra dettidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en plads i et dagtilbud ef-ter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Der kan maksimaltudbetales tre tilskud til samme husstand.

39. I § 88, stk. 1, 2. pkt., ændres »tre tilskud til samme hus-stand« til: »tilskud til tre børn pr. husstand«.

Stk. 2. ---Stk. 3. Tilskuddet kan gives for én samlet periode på mini-

mum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kanbeslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kor-tere maksimumsperiode.

40. I § 88, stk. 3, 1. pkt., ændres »én samlet« til: »en«, ogefter »maksimalt 1 år« indsættes: », jf. stk. 4«.

41. I § 88 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i

to og må samlet set ikke overstige den fastsatte maksimums-periode, jf. stk. 3. Ved opdeling af tilskudsperioden efter 1.pkt., kan perioden deles mellem barnets forældre, hvis beggeforældre har ret til ydelser, jf. § 2, stk. 2, og opfylder betin-gelserne i § 87.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23.august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. de-cember 2016, foretages følgende ændring:

§ 40. ---Stk. 2 og 3. --- 1. I § 40, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

78

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør enmål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. §3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne vedde berørte skoler. Ministeren for børn, undervisning og lige-stilling fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og ind-holdsbeskrivelserne.

»For børn omfattet af § 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter sko-lefritidsordningen forud for skoleårets begyndelse, skal sko-lefritidsordningen, i perioden indtil undervisningspligtenindtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, derarbejdes med i børnehaveklassen, jf. § 11, stk. 2, eller te-maerne i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §8, stk. 4.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 1. juni 2018.Stk. 3. § 1, nr. 22, 23 og 29, træder i kraft den 1. januar

2019.Stk. 4. § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for privatinstitu-

tioner, som er godkendt inden lovens ikrafttræden, medmin-dre privatinstitutionen og kommunen aftaler det. For sådan-ne privatinstitutioner finder de hidtil gældende godkendel-seskriterier anvendelse.

Stk. 5. § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for private pas-ningsordninger, som har fået tilladelse af kommunalbesty-relsen efter dagtilbudslovens § 78, stk. 1, før lovens ikraft-træden.

Stk. 6. § 1, nr. 33-41, finder ikke anvendelse for aftaler omtilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne børnsamt tilskud til privat pasning, som ydes i kombination meden plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, derer indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finderde hidtil gældende regler anvendelse.

79

Documents

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling