Løsnet 31 2002 02

MMeeddlleemmssbbllaadd ffoorr

LLaannddssffoorreenniinnggeenn ffoorr ØØkkooSSaammffuunndd

FFeebbrruuaarr 22000022 nnrr.. 3311

ÅÅrrssmmøøddee ooggÅÅrrssmmøøddee ooggJJoorrddeennss ddaagg ppååJJoorrddeennss ddaagg ppååMMuunnkkssøøggåårrddMMuunnkkssøøggåårrdd

FFæælllleesssskkaabbeerr iiFFæælllleesssskkaabbeerr iipprroocceesspprroocceess

RReeffeerraatt aaff LLeevv oogg LLæærr uuddddaann--nneellsseessmmøøddee ii HHeerrtthhaa..RReeffeerraatt aaff LLeevv oogg LLæærr uuddddaann--nneellsseessmmøøddee ii HHeerrtthhaa..






RReeffeerraatt aaff LLeevv oogg LLæærr uuddddaann--nneellsseessmmøøddee ii HHeerrtthhaa..






RReeffeerraatt aaff LLeevv oogg LLæærr uuddddaann--nneellsseessmmøøddee ii HHeerrtthhaa..

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 20 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet, Allan Elm

Omslagsbilleder:Forside: Påfugl på Hesbjerg Foto: Patrizia F. ThomsenBagside: Vinterklædt stupa påHesbjerg. Foto: Patrizia F. Thomsen

Layout og DTP:Allan Elm

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette tilsekretariatet, arkiveret somtekst- eller word-fil eller som e-mail til: [email protected] Deadline for nr. 32 er 15. april. 2002.

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 118464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: [email protected]: www.gaia.org/losdanishLØS sekretariatet er i år 2002 støttetaf Den Grønne Fond,IndenrigsministerietsLanddistriktspulje og Gaia Villages.LØSNET er også støttet afKulturministeriets Tidsskriftspulje

Formand:Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: susanna@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993og blandt medlemmerne er føgende:

Bofællesskaber mv.:A70 Toustrup Mark, SporupAndelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården,SilkeborgBåring HøjskoleDen Flerkulturelle Landsby iNordvest, København NVFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber underetablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundLandsby2000, JystrupNABU - Norske ArkitektersLandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBorry Henriksen, ApS, StrøbyDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d3 Leder

Af Allan Elm

4 Lev og Lær-uddannelsesmødet d. 2. februar 2002Af Troels Dilling-Hansen

5 Årsberetning 2001Af Susanna Maxen

9 Landsby 2000Af Susanna Maxen

10 DR-FrilandFra hjemmesiden

12 S.E.L.V. - Spiritual Ecological Living VillageAf Heather Smith

13 Skovdalen, Nørre-SnedeAf Søren Raffnsøe

14 Nyt fra Andelssamfundet i HjortshøjAf Lis Ellemann

15 Boligforeningen VedaparkenAf Bente Østergaard

15 Kort nyt fra SnabegårdAf Lydia Sørensen

16 LØS årsmøde og Jordens Dag

18 Det uheldige ThyAf Preben Maegaard

20 Den selvforsynende landsbyAf Karsten Petersen

21 Nybyggerne.dkAf Michael Meiner

21 Møllegården - anno 2002Af Line Arnved

22 Petersgård i DronninglundAf Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo,Elsie og Kris

23 Bæredygtige Samfund i NordsjællandAf Tommy von Pein

24 Kender I “Vi hjælper hinanden netværket?”Af Henrik Busk

24 Anmeldelse: Den Grønne HatAf Claus Hedegaard Sørensen

26 Den lille prinsesse - et eventyr uden slutningAf Line Arnved

27 For de højesteAf André Nordlys Thomsen

28 Lokal valuta i Fristaden ChristianiaAf Ditlev Nissen

30 Boligseminar i Landstingssalen

31 Kalender

På trods af, at de politiskevinde ændrer sig, viser dersig nye muligheder...

Af Allan Elm, sekretær

Der er sket meget siden sidste bladi januar. Det mest vidtgående ermåske regeringsskiftet og den

efterfølgende nedlæggelse af “over-flødige råd, nævn og kommissioner”.Herunder fjernelse af bidrag til enrække uafhængige grønne organisa-tioner og virksomheder - bl.a. GrønInformation, Naturrådet, DenGrønne Jobpulje, NordvestjyskFolkecenter for Vedvarende Energi ogikke mindst Den Grønne Fond. Føl-gerne af nedlæggelsen af sidst-nævnte for LØS er endnu uafklarede.I værste fald betyder det en 50% re-duktion i sekretariatet fra sommeren2003. Emnet vil nok komme op påårsmødet i april…

Lukningerne var også hov-edtemaet på Øko-net´s årsmøde ijanuar, hvor en række organisa-tioner, foreninger og politikerediskuterede konsekvenserne afregeringens (aktuelle og forventede)politik på miljøområdet. Hovedkon-klusionen blev, at vi ikke skal for-vente store visioner og moralske ogsolidariske overvejelser omkringmiljøet fra regeringens side. I stedetskal vi blive langt mere konkrete oglokale i vort miljøarbejde. Hvis viskal (gen-)vinde befolkningens en-gagement og opbakning omkring de”grønne” organisationer, således at vikan sætte ”magt” bag vore krav, må viforklare os, så det er forståeligt og gøredet i vort nærmiljø. Regeringen giveros hvad vi kræver, hvis vi kan sættetrumf på.

Intet er dog så skidt at det ikke er godtfor noget. Indenrigsministeren har ud-sendt et såkaldt “frihedsbrev” til amterog kommuner (kan læses på følgendeweb-adresse: http://www.inm.dk/in-dex.asp?d=1062&n=0&o=3&s=4), hvor

han opfordrer kommuner og amter til atkomme med ideer til, hvordan system-grænser og regelbyrokrati kan nedbry-des. ”Regeringen vil være meget lydhørover for forslag, der tilsigter at skabestørre kommunalt beslutningsrum oggiver plads til løsninger, herunder pi-lotprojekter og forsøgsordninger, derimødekommer den enkelte kommunesbehov”.

Dette brev kunne åbne op for nye

muligheder for etablering af ØkologiskeEksperimentelle Zoner. Bl.a. Landdis-trikternes Fællesråd (www.landdistrik-terne.dk) tolker brevet som et grønt lystil at påbegynde oprettelse af, hvad dekalder for udviklingszoner - noget derligger meget tæt på vort begreb Økolo-giske Eksperimentelle Zoner. LDF erparaplyorganisation for en række storeorganisationer og foreninger med in-teresse i landdistrikterne. LDF har udar-bejdet en vision for landdistrikterne år2020, som rummer mange spændende

elementer (kan læses på www.landdis-trikterne.dk./visionen/vision.htm )

Og så over til dette nummer af LØS-NET. Uddannelsestemaet, som har fyldtså meget siden sidste årsmøde, fort-sætter med at konkretisere sig. Påmødet for uddannelsesinteresseredeøkosamfundsrepræsentanter d. 2. feb-ruar i Hertha Levefællesskab præsen-terede LØS en vision om en treårig ud-

dannelse. På mødet diskuterede vibl.a. formål med uddannelsen og fikindsamlet en oversigt over, hvad derfindes af kurser o.lign. i voremedlemsfællesskaber, og vi fik lavetet spændende fremtidsværksted,som en gruppe arbejder videre med.

Men ellers er hovedtemaet i dettenummer ”Fællesskaber i proces”. Derer livstegn fra mange spændendesmå og store projekter, både de, derer ved at konkretisere sig, de dersøger deltagere og fra de store ogetablerede.

Vi indbyder jer traditionen tro tilårsmødet, som i år ligger lidt senereend normalt. Der bliver lagt op til etspændende program på Munksøgård,som venligt har tilbudt at huse os.Årsmødet bliver i år kombineret medintroduktionen af en ny spændendeøkosamfundstradition, nemlig Jor-dens Dag. Her kommer til at skemange spændende ting. Se midter-siderne.

“Sådan vil vi bo”- samarbejdetslutter sit projekt af med et seminar i

Landstingssalen på Christiansborg omfinansiering af økologiske boliger d.12. april. Læs programmet bagerst ibladet.

Om finansiering af økologiskeboliger i fremtiden kan foregå med al-ternativ valuta, står foreløbig hen i detuvisse, men Christiania har taget etførste skridt med deres 1 LØN.

Rigtig god læselyst.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

3

Leder

Munksøgård, fælleshuset under opbygning(Foto: Red.)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 3

27 mennesker var samlet fraøkosamfund over hele lan-det for at påbegynde realis-eringen af Lev- og Lær-ud-dannelser. Vi præsentererher et referat fra mødet. Vivil fortsætte den påbegyn-dte gode dialog ude på net-tet, hvor du er velkommentil at deltage.

Af Troels Dilling-Hansen

Det var med fryd, at vi lørdag den2. Februar kunne lukke op forStaldbygningen på Hertha Leve-

fællesskab, som dannede rammen omdette indledende møde om det frem-tidige samarbejde mellem økosamfun-dene om at skabe nogle Lær-og Lev-uddannelser. Hele 27mennesker dukkede op, såden store dejlige varmestuemed tændt masseovn varfuld.

Der var repræsentanterfra mange økosamfund,Svanholm, AndelssamfundetHjortshøj, Vrads Sande,Tigerens rede (tidl. Munach),Meilgaard, Væksthøjskolen,Hesbjerg, ØkologiskeIgangsættere, Landsby2000, Boform 2000 og Ny-byggerne. Desværre man-glende mange store økosam-fund som Munksøgård,Økosamfundet Dyssekilde, Udgården,Tovstrup Mark, Nordvestjysk Folkecen-ter for vedvarende Energi (de var dogundskyldt, da de desværre sidder midt iat miste alle deres statstilskud).

LØS-oplægVi startede med en præsentation af etkonkret uddannelsesforslag fra LØS´suddannelsesudvalg, som består af LineArnved, Insa Freese og undertegnede,

afsluttende med en kort gennemgangaf Findhorns otte uddannelsesmoduler.Oplægget til denne konkrete Lev ogLær-uddannelse henter i strukturen in-spiration fra Kaospilot-uddannelsen.Idéen er at skabe en treårig uddan-nelse, hvor første år er en grundskole,andet år en slags rejsende skole tiludenlandske økosamfund/ øko-projek-ter, afsluttende med tredje års projek-topgave rettet ud i samfundet.

GrundskolenGrundskolens idé er, at man udgår fraen central skole i et økosamfund, hvor-fra man i løbet af året kommer rundt til4 andre uddannelsescentre i andreøkosamfund, således at man praktiskog teoretisk kommer rundt om alle demoduler, som beskrives i curriculummetpå bagsiden af LØSNET 29. Uddan-nelsen er holografisk, både i struktur

og indhold på den måde, at dels harhvert uddannelsessted ansvaret forhver sin del af helheden, dels afspejleshelheden i de enkelte moduler, og delsafspejler det praktiske og det teo-retiske hinanden. Oplægget kan manlæse i sin fulde længde på voreshjemmeside.

FormålEfter oplægget, som blot skulle være

en smagsprøve på et fælles billede af etuddannelsesprogram, begyndte vi heltved begyndelsen med en gruppediskus-sion om formålet med denne nye ud-dannelse.

De fire nedsatte arbejdsgrupper varpræget af almindeligt kaos med megetforskellige diskussioner og til tidersvært opnåelige enigheder. Jeg harprøvet at sammensætte gruppernesfremlæggelser:

1. Personlige, spirituelle for-mål og kompetencer:Det hele menneske skal leve og lære - et helt og opmærksomt livet liv i balance mellem tanker,

følelser og kroppen- et liv i balance mellem teori og

praksis, mellem det logiske og mu-siske, mellem det iagttagende og

det kreative, mellem det atgive og at modtage- det sande liv ogmagiske liv og erkende og re-alisere genialitet- et spirituelt men-neskesyn og selvrefleksion- alle aspekter af etbæredygtigt liv på jorden ogen bedre fremtid på det fy-siske, psykiske, sociale ogspirituelle plan, ved at erk-ende på egen krop - helbredelse og heal-ing- at blive iværksætter,projektmager, konsulent medselvvalgt speciale

Desuden diskussion om spiritualitetensplads i uddannelsen, hvor de flestemente, det var vigtigt, hvor noglemente, det var dårligt, og hvor noglemente, at spiritualitet ikke skulle haveen selvstændig pladsering, men væreen del af hele uddannelsen.

2. Økologiske kompetencer:At leve og lære - at genoprette naturen overalt på

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

4

Lev og Lær-uddannelsesmødetden 2. Februar 2002

På uddannelsesmødet blev der afsat tid til både en inspi-rerende rundvisning, bl.a. i Foreningen til BiodynamiskForsknings laboratorie... (Foto: Troels Dilling-Hansen)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 4

kloden- at genoprette kontakten med na-

turen og vores egen indre natur- at genoprette vildskaben i naturen

og i os selv

3. Sociale, samfundsmæssigeAt leve og lære- nok praktisk og teoretisk viden til at

kunne skabe og lære at skabebæredygtige bosætninger og gen-oprette naturen overalt på kloden.At ruste folk til at skabeselvberoende samfund, hvor levest-eder og arbejdspladser er integr-erede steder med plads til eksperi-menter og mangfoldighed og soli-daritet, lokalt og globalt. Førsteskridt er at få en dyb kontakt medNaturen og Selvet (Ydre og Indrenatur) for at opnå den beslut-somhed, vedvarenhed og viden til atblive en pioner indenfor dette felt.

- dynamisk bæredygtigt samspil medjorden, andre væsener og menneskerog med vores egen åndelige essens

- Iværksætterliv og organisering- mødeformer i forskellige økosam-

fund, kommunikation ogudveksling af erfaringer

- socialøkologi og konflik-tløsning, samarbejde og”loving life”

- organisering og fondsan-søgninger

- at kunne arbejde medfremtids- og dialogværk-steder

- lokalisering, lokal om-sætning, lokal økonomi

- at række ud overøkosamfund

- at skabe alliancer meduniversiteter og lære-anstalter

- at være katalysator foren større problemstilling

4. Integrale, holografiskeAt leve og lære- den ubrudte cirkel- at skabe en holografisk skole og

pædagogik- at skabe vidensbyer, der spejler uni-

verset i hverdagen- at det lokale er globalt, det globale

er lokalt

Spørgsmål til afklaring Formålsdiskussionen stillede noglevigtige spørgsmål, som skal afklares1. Skelne mellem-Generelle kvalifikationer,

højskoleagtig uddannelse eller al-men uddannelse, f.eks. HF for ungeog ældre og

–Rent faglig uddannelse, der krævermere tid og fordybelse (landbrug-håndværker, osv.) Altså enten nogetder ligger før eller efter denegentlige uddannelse, der giver etperspektiv/udgangspunkt for ensfaglighed. Uanset hvilken er derefterspørgsel efter den form for ud-dannelse i dag hos de unge (se påantallet af gæster)

2. Hvem er modtagergruppen ?3. Diskussion om spiritualitetens plads

i uddannelsen, hvor de fleste mente,det var vigtigt, hvor nogle mente,det var dårligt, og hvor noglemente, at spiritualitet ikke skullehave en selvstændig pladsering,men være en del af hele uddan-nelsen.

Godt med lidt frokost, en gåtur ogHerthacaféEfter en god pause, hvor vi fik lidt madog en rundvisning på Hertha sluttendei Lørdagscaféens kaffe- og kageorgie,var vi atter klar til en ny runde omeftermiddagen.

Der blev dog først nedsat en gruppepå 9 mennesker, der fik til opgave atbringe arbejdet med Lev og Lær-uddan-

nelserne et skridt nærmere realisering.Hovedopgaven for gruppen er, at sættegang i en netdiskussion, hvor alle kandeltage, samle denne diskussion til etmere fælles billede og fremsætte etkonkret forslag, som næste stormødekan indkaldes på basis af.

Derefter lavede vi efter forslag fraNiels Bandholm et fremtidsværksted,omhandlende vores resurser, visionerog realisering.

Der viste sig jo at være rigtig mangeressourcer, både indenfor vore egnerækker, men jo endnu flere i voresumiddelbare nærhed. Der er ingen tvivlom, at vi har kapacitet til dette tiltag.Vi skal bare blive enige om et fællesgrundlag, et fælles billede, og her varder i visionsfasen jo enighed om at viønsker paradis på jord, også indenforuddannelser. Vidensbyer, der spejleruniverset i hverdagen. Realiserings-fasen åbenbarede både et ønske om enegentlig uddannelse og om tillægsud-dannelser til eksisterende uddannelserpå forskelligt niveau. Derudover

ønskede Agnieszka fra GEN-Europe et samarbejdeomkring denne uddannelse,som i hendes vision ogsågerne rummer en Cand.mag.og Ph.D-mulighed. Referaterfra disse tre seancer kan sespå vores hjemmeside.

Vi siger tak til alle jer, dermedvirkede til at gøre dennedag inspirerende og spæn-dende. Vi synes, vi er nået etskridt videre, og vi vil opfor-dre alle til at deltage aktivtpå vores netdiskussion omuddannelsen. Hvad for en Levog lær- uddannelse villetænde dig? Har du selv

resurser? Og hvordan mere konkretforestiller du dig det realiseret?

Hvis du vil med på mailinglisten mailerdu til [email protected] og beder om atblive tilmeldt lev og lær mailinglisten.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

5

... og til et besøg i Hertha´s traditionelle og velforsynedelørdagscafé. (Begge fotos: Troels Dilling-Hansen)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 5

Et alsidigt år i LØS i uddan-nelsens tegn.

Af Susanna Maxen, formand for LØS

Bestyrelsen har i år bestået af: Su-sanna Maxen formand (Landsby2000), Line Arnved (Møllegår-

den), Insa Freese (Meilgård Slot),Mikkel Strange (Munksøgård), VibekeKonoy (Landsby2000), Yngve Chris-tensen (Landsby 2000), Karen Svens-son (Gaia Villages), Dorthe de la Cour(Christiania), Birgit Løvgren (Fjord-vang), Hildur Jackson, (suppleant)(GEN), Heather Smith (suppleant)(S.E.L.V.), samt Carin Sigga Clausen(suppleant) (Økosamfundet Dyssek-ilde).

Foreningen tæller ligenu 51 fællesskaber samtca. 360 enkeltpersoner.

SekretariatetSekretariatet liggerstadig i Herta Levefæl-lesskab. Det styres tildaglig af vor 2 meget ef-fektive og uundværligesekretærer Allan Elm ogTroels Dilling-Hansen.

Derudover har vi i år fået en ekstrahjælp i Jesper Andersen, der er ansatsom revalidend og som overgår tilflexjob.

BestyrelsesmøderVi har i årets løb afholdt 5 bestyrelses-møder. På Munksøgård, Vårst Vester-vang, i Sættedammen, i Andelssamfun-det i Hjortshøj og i Landsby 2000Bestyrelsesmøderne strækker sig overet døgn – fra fredag eftermiddag tillørdag eftermiddag.

ForeningsbladetLØS-NET er som sædvanlig udkommetmed 4 numre i løbet af året. 4 numre,som vi kan være meget stolte af.Specielt bør selvfølgelig det flotte te-manummer om uddannelse fremhæves,specielt i betragtning af, at sekretari-atet selv står for layout og opsætning.

Efter generalforsamlingen 2000 varvel overstået, gik det for alvor op formig, hvad jeg havde sagt ja til, nemligat være formand for en stor foreningmed en masse medlemmer, 2sekretærer, en masse igangværende ak-tiviteter og et i mine øjne enormtbudget. – Så det var med stor yd-myghed jeg gik til opgaven.

100 mill. kr. til økosamfundAllerede på årsmødet indledtes et arbe-jde omkring et forslag til regeringenom 100 mill. til oprettelsen af 20økosamfundseksperimenter. Det blevudformet som et høringssvar påregeringens udspil til enbæredygtighedsstrategi for Danmark,og blev til et flot hæfte (kan down-loades fra hjemmesiden), som blevsendt til samtlige folketingsmedlem-mer, samt til de forskellige ministerier,med opfordring til et møde mellem derelevante ministre og os. Det blev ikketil nogen møder, men nogle skriftlige,mest positive tilbagemeldinger påvores forslag. Først på efteråret blev vikontaktet af Enhedslisten, som bad osom at lave en kortere formulering afvores forslag, hvor vi skulle beskrivehvordan vi ville anvende midlerne, hvisvi fik f.eks. 20 mill. kr., så ville de tagedet med til finanslovsforhandlingerne.Det gjorde vi så, men desværre blev derså udskrevet valg og så røg de fi-nanslovsforhandlinger.

Vi har ikke droppet at få regeringeni tale omkring ideerne, men har måskeikke lige så store forventninger somtidligere, men opgive gør vi ikke.

BæredygtighedsstrategiI det hele taget har der været gjortmeget ud af arbejdet omkring regerin-gens bæredygtighedsstrategi. Vi harsom forening skrevet under på Øko-nets forslag til regeringen (”Danmarks-deklarationen”) med LØS´s forslag tilændringer, og derudover har vi selv iforeningen stået for 4 møder ombæredygtighedsstrategien rundtomkring i landet.

Sådan vil vi boSådan vil vi bo–projektet, som har kørti samarbejde med Dansk Center forByøkologi, Landsforeningen ØkologiskByggeri og Grøn Innovation har isamarbejde med AOF gennemførtmeget vellykkede og velbesøgte kur-susrækker både på Sjælland og i Jyl-land, og i det kommende år gentagesdet som et AOF kursus i København ogen AOF foredragsrække i Århus (se merei kalenderen bag i bladet)

Derudover har der været afholdt etinspirerende boligseminar på Bygge-centrum i Middelfart i maj måned. Ogder vil blive arrangeret en konferenced. 12.april om finansiering ogbyggeøkonomi i Landstingssalen påChristiansborg kl. 10-16.

Landdistrikternes FællesrådI forlængelse af sidste år er voressamarbejde fortsat med Landdistrik-ternes Fællesråd med deres visionsar-bejde omkring nye boformer i landdis-trikterne og deres indpasning i naturog miljø. Visionen er mundet ud i en vi-sionsrapport, hvor en mulig vej henimod det fremtidige mål, 250.000 nyeindbyggere på landet inden år 2020,beskrives (et ønske, som vi i LØSnaturligvis kan tilslutte os). Den blevpræsenteret ved et arrangement i sep-tember på Krogerup Højskole og blevmeget omtalt i pressen.

Landdistrikternes Fællesråd er en

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

�

Årsberetning 2001

40770-indmad.qxd 27-02-02 11:47 Side 6

paraplyorganisation, der arbejder medalle områder indenfor landdistriktspoli-tik, og vi har i årets løb holdt fleremøder mellem formænd og sekretærerhos dem og os. Vi har aftalt et samar-bejde omkring bl.a. eksperimentellezoner, som de har taget til sig som engod mulighed for en fremtidig ud-viklingsmulighed for landdistrikterne.Vi har også andre planer for yderligeresamarbejde med L.D.F. i det kommendeår, og vi har besluttet at melde os ind iforeningen. Foreningen har en storberøringsflade i det politiske system ogi samfundet i øvrigt, og et af LØS’ ind-satsområder i år har netop været atblive mere synlige udenfor vores egnerækker. Som Heather også nævnte sid-ste år, er det ikke spor almin-deligt, at den almindeligeborger (eller politikerne for densags skyld) tænker i de baner,der falder så naturligt for os.

I uddannelsernes tegnÅr 2000 har i høj grad stået i ud-dannelsens tegn. Vi har udgivetvores temanummer omkring ud-dannelse, og afholdt et megetvellykket uddannelsesseminarpå Båring Højskole i oktobermåned. Vi ønsker os at organis-ere en uddannelse i økosam-fundsregi med udgangspunkt idet curriculum, som står bag påLØSNET nr. 29. I februar blev derafholdt et uddannelsesmøde forsamtlige økosamfund, for at afdækkede allerede eksisterende mulighedersamt at konkretisere målsætninger ogdet fremtidige arbejde (se artikel an-detsteds i bladet). Et arbejde, der vil

fortsætte i lang tid fremover.

Fremtidige opgaverVi har i bestyrelsen talt en del om,hvordan vi skal definere vores primæreopgave. Vi er klar over, at vi har en stormission omkring opstart af nyeøkosamfund – støtte, hjælp og råd-givning omkring lovgivning og lig-nende. Men hvad de allerede etableredefællesskaber ønsker sig af os, var viikke helt sikre på. Vi ringede rundt tilet tilfældigt udpluk af fællesskaberneog fik faktisk ikke rigtig entydige svar.Vi er enige om i bestyrelsen, at voresindsatsområde bør brede sig over bådenye og veletablerede fællesskaber, oghåber at rigtig mange vil dukke op til

vores generalforsamling og gøre deresindflydelse gældende, og dermedhjælpe bestyrelsen med at målrette vorindsats.

SommermødeMange har opfordret os til at gentagesuccesen fra 1999, hvor LØS holdt som-mersolhvervs seminar på Fjordvangmed 80 deltagere fra hele landet. Vi ermeget glade for at kunne sige, at viigen har skabt mulighed for et arrange-ment omkring Sct. Hans. Denne gangpå Samsø fra den 21. til den 25 juni.Læs mere om dette arrangement inæste nummer af LØS-NET.

Global Ecovillage NetworkLØS er med i Global Ecovillage NetworkEurope (GEN-Europe), som vi bl.a. er itæt kontakt med omkring skabelse afLær og Lev uddannelse. Tanken om at

man kan uddanne sig ikke blot iøkosamfund i Danmark, men også ude iEuropa er nærliggende. I sommer del-tog Insa Freese og Line Arnved i GEN-E´s generalforsamling i Polen og det varen hel klar oplevelse, at man i eu-ropæiske økosamfund ser meget op tildet danske netværk. Det er vor inten-tion i det kommende år at bliverepræsenteret i bestyrelsen. Nævnesbør også vor aftale om at bringe nyt fraGEN-E i 2-3 numre af LØSNET om året.LØS var også repræsenteret ved en storICSA (International Communities Stud-ies Association) konference, som blevafholdt i ZEGG et økosamfund udenforBerlin i starten af sommeren.

Nye bestyrelsesmedlemmerFor første gang blevbestyrelsen i 2001 valgt ind for2 år. Det vil sige, at kun denhalve bestyrelse er på valg tilden kommende generalforsam-ling. Vi håber det vil gavneforeningen, at der er skabtdenne mulighed for kontinuiteti bestyrelsen. Samtidig håberjeg på denne generalforsam-ling, at få 4 engagerede og en-tusiastiske bestyrelsesmedlem-mer valgt ind for en 2-årig pe-riode. Bestyrelsesmedlemmer,der er optaget af uddannelse,love og regler, landdistriktsud-vikling, bæredygtigheds-

strategi, økocamping og –turisme, ellerandre relevante emner, kan berigebestyrelsens arbejde og dermed vorforening. Selv ser jeg frem til endnu etår som formand for foreningen, hvorjeg oplever efterhånden at have fåetnogenlunde styr på opgaverne. Vi vilfortsætte arbejdet med de opgaver, derhar kørt i år, og jeg vil gøre mit yderstefor at synliggøre vores forening ogdens arbejde i såvel den brede befolkn-ing som på Christiansborg.

ØkonomiForeningens økonomi er sund med etoverskud på ca 25.000 for år 2001. Vihar fået driftsstøtte fra Den GrønneFond, fra Landdistriktspuljen, Hypotek-bankens tips og lottomidler, samt fraGaia Villages. Herudover har vi mod-taget projektmidler til bl.a. temanum-ret af LØSNET.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

�

Formand Thorkild Ljørring Pedersen og sekretær i LDFpå besøg hos LØS formand og sekretariat i Hertha Lev-efællesskab (Foto: Red.)

Plads til fordybelse og børn påLØS´s årsmøde 2001. Ditlev ogBjarke hygger sig(Foto: Torben Iversen)

40770-indmad.qxd 27-02-02 11:47 Side 7

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

8

Hvad har LØS arrangeret, udrettet og deltaget i i år 2001JanuarDeltaget i Øko-net´s årsmøde med temaet Bæredygtighed og uddannelse på Båring Højskole. Bestyrelsesmødepå MunksøgårdFebruarRedigeret og udsendt LØSNET nr. 27MartsAfviklet LØS årsmøde og generalforsamling i samarbejde med LØB på Båring Højskole for ca 100 mennesker. Afholdt tooplæg under “Sådan vil vi bo...” projektet i hhv. København og Horsens. Deltaget i Landdistrikternes Fællesrådsårsmøde i Jelling. Deltaget i Indenrigsministeriets konference “Aktuelle temaer i landdistrikterne” i HirtshalsArrangeret debatmøder om den Nationale Bæredygtighedsstrategi.AprilAfholdt to cafédebatmøder i hhv. Hertha Levefællesskab og Økosamfundet Dyssekilde mhp. høringssvar til regeringensudspil til en national Agenda 21 strategi. Udfærdiget høringssvar til regeringen. Udfærdiget forslag til regering ogfolketing om midler til etablering af 20 økosamfundseksperimenter i Danmark Høringssvar og forslag afleveret tilregering og folketing. Bestyrelsesmøde på Vårst Vestervang.MajRedigeret og udsendt LØSNET nr. 28. Deltaget i reception på Aalborg Universitetscenter ved udgivelse af bogen “Sam-fundets Udviklingsafdeling” om frizoner, til hvilken LØS har bidraget med et kapitel. Deltaget i Boligseminar på Bygge-centrum i Middelfart arr. af projektgruppen bag “Sådan vil vi bo...” projektet.JuniPå “rundtur” til økosamfund på Sjælland og Jylland mhp. at tage billeder til CD-ROM. Deltaget i radioudsendelse iÅrhus. Bestyrelsesmøde på Sættedammen i Hillerød. Deltaget i ICSA konference i Zegg i Tyskland.JuliDeltaget i GEN Europes generalforsamling i Polen.AugustDeltaget i Fødevareministeriets landdistriktskonference på Lolland.SeptemberDeltaget i præsentation af Vision for bosætning i landdistrikterne 2020 ved Landdistrikternes Fællesråd på Krogerup Avslgård. Arr.Konference med Landsplanafdelingens 5 kontor, som blev orienteret om økosamfundsideen, Global Ecovillage Networkog permakultur og fik rundvisning på Munksøgård. Bestyrelsesmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj.OktoberUdgivet og udsendt 2000 ex. af LØSNET nr. 29 - temanummer om uddannelse.Arrangeret formøde sammen med Hertha Levefællesskab om Århus Amts LEVGODTkonference d. 27. oktober. Deltaget i Øko-nets Økologisk Samling omBæredygtighed 1:1 på Båring højskole. Arrangeret Uddannelsesseminar på BåringHøjskole.NovemberBestyrelsesmøde hos Landsby2000 iValdsømagleDecemberFormands- og sekretariatsmøde medLanddistrikternes Fællesråd i Jelling.

Meditations- og selvudviklingscentret Munach ved Gedvedhar skiftet navn til Tigerens Rede. I den forbindelse kunnevi ikke lade være med at bringe dette vidunderlige billede,som kan ses i sin fulde (farve-) pragt bag på den nyebrochure. Kan rekvireres på tlf.: 75665410, e-mail: kon-tor@tigerensrede. Web: www.tigerensrede.dk

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 8

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

9

Støtteforeningen Landsby2000 er nu godt på vej tilat have eksisteret i 3 år.Af Susanna Maxen, formand for LØS

Det har været år med op- og ned-ture, men sjove og spændende år.Efter generalforsamlingen i april

2001 besluttede vi os til, at nu måttevi altså i gang igen, efter en ”død” vin-ter ovenpå efteråret 2000’s nedtur,hvor en handel glippede.

Amt og kommuneVestsjællands Amt havde ideres forslag til regionplanenlagt op til, at der i amtet skullekunne etableres 5 områder medforsøgsbyggeri, og det greb vifat i. Vi fik defineret hvadideen bag forslaget var og hen-vendte os til Ringsted Kom-mune for at høre om de stadigvar interesserede i at husevores projekt. Da det var afklaret gik vi igang. Vi krydsede ind på kortethvor vi kunne ønske os atetablere os (sammenholdt detmed amtets ideer) – kørte udog kiggede på områderne og sorteredenogen fra – holdt møde med tekniskforvaltning i kommunen og sorteredeigen nogen fra.

15 mulighederNu havde vi omkring 15 steder vi kunnekoncentrere os om og gav os så til atringe rundt til ejerne for at høre om deevt. var interesserede i at sælge os no-get af deres jord. Ret hurtigt fik vi etpositivt svar. Det var en ejendom i Val-sømagle. Der havde været drevet økol-ogisk hønseri, men desværre var denbegæret konkurs og ejerne så nu enmulighed for at redde bedriften ved atsælge os jorden. - For at gøre en meget lang og hektiskhistorie kort, så endte det desværremed at ejendommen gik på tvangsauk-tion i september 2001, og trods mange

forskellige og kreative tiltag lykkedesdet os ikke at stykke en model sammen,hvor de tidligere ejere kunne bliveboende på ejendommen. – Så det erendt med, at en gruppe fra Landsby2000 har købt ejendommen tilovertagelse 1.3.2002.

Det vil sige, at en gruppe underLandsby 2000 nu ejer en ejendom medmasser af udbygninger og 25,3 ha økol-ogisk jord beliggende i et megetnaturskønt område på Midtsjælland

lige nord for Haraldsted Sø / 6 km nordfor Ringsted / 24 km fra Roskilde ogmed fredsskov som den nordligegrænse af jorden.

LokalplanTilbage står arbejdet med lokalplanen.Amtet har givet os tilladelse til (påvisse betingelser) at gå i gang med atudarbejde lokalplan for 20 – 30 hus-stande i området. Byrådet i Ringstedhar enstemmigt udtalt, at de findervores ideer spændende og at kom-munen skulle gå i dialog med osomkring størrelse og beliggenhed afvores bosætning. Det er sket og ogsåkommunen har givet tilsagn om atstøtte os i en forudgående høringomkring en lokalplan for vores områdemed 20 – 30 boliger.

Permakultur og offentlig høringDet arbejde er vi netop gået i gang medpå en herlig weekend hvor Tony Ander-sen gennemgik jorden med os udfrapermakulturprincipper, og vi skal haveendnu en weekend i slutningen af feb-ruar. Vi skal lave en bebyggelsesplan ogbeskrive hvad forsøget helt præcis in-debærer m.h.t. energi og spildevand. –Så skal det hele fremlægges ved enforudgående høring. Sådan en høringer nødvendig, når der skal laves tillægtil kommuneplanen og det samtidig har

stor offentlig interesse. Det be-tyder altså, at der skal hele 2høringer til inden vi kan gå igang med at bygge. Nu håber vibare, at befolkningen i Valsø-magle synes det er en god ideat få pustet lidt nyt liv i enellers hensygnende landsby(omkring 35 husstande / køb-manden lukket / skolenlukket). Det er i hvert fald deteneste sted, det kan gå galt nu.Så vi ser frem til, når vi tilnæste år skal fortælle nyt tilLØSNET, at kunne fortælle, at vier etablerede og i fuld gangmed forberedelserne til foråretsbyggeri.

Desuden har vi netop holdt stif-tende generalforsamling i Landsby2000’s byggeforening, hvor de af støt-temedlemmerne, der mener det såalvorligt, at de gerne vil sikre sig enbyggegrund, kan melde sig ind. Detkoster 10.000 kr. nu og 10.000 kr. nårlokalplanen er godkendt (pengenebliver naturligvis refunderet hvislokalplanen mod forventning ikkeskulle gå igennem). Der er i skrivendestund 19 indmeldte.

Læs mere på: www.landsby2000.dk

Landsby 2000

Kort over Landsby2000´s område (det trekantede imidten med gården til venstre i “spidsen” og skov tilhøjre).

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 9

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

10

Baggrunden for og planernemed projekt DR-Friland, somSteen Møller og DanmarksRadio er ved at starte op iFeldballe på Djursland.

Af red. (sakset fra hjemmesiden medvenlig tilladelse).

Kig en gang på (parcel-husene):Ensartede, upersonlige indus-triprodukter klemt inde på bitte

små grunde fjernt fra beboernesdaglige arbejdsplads. Hvorfor ser de så-dan ud? Hvorfor er husene ens i by ogpå land, og hvorfor skal vi gældsætteos i 30 år for at bo i dem? Hvor er fan-tasien, forskelligheden og friheden?

Kunne fremtiden ikke byde på andreog bedre måder at bygge og bo på? For75 år siden kendte menigmand de fågængse byggematerialer, der var tilrådighed, og langt de fleste var uforar-bejdede fra naturenshånd. Vi var vi en nationaf selv- og medbyggere.Nødtvungent, ja, menfordelen var en megetlille gæld og dermedstørre frihed eller bedremulighed for at klare da-gen og vejen. I dag harvi overladt det at byggehus til industrien. An-tallet af byggematerialerer på flere tusinde, oglangt de fleste er indus-trielt forarbejdede.

Men er det pengeneog umagen værd? Har vi fået bedrehuse og et bedre liv, nu hvor vi på klodskøber folk til det grove?

Vores byggeri er fyldt med stan-darder og regler udarbejdet efter de-visen: Det værst tænkelige ganget medflere hundrede! Men hvis interesser erdet, der plejes? Når vi i dag kræverarmeret jernbeton i børneværelset,hvad bliver så det næste?

Lad os give et bud, der går i en an-den retning. Et bud der lytter til defremtidsforskerne, der siger, atskrabeæggene og det selvgjorte pile-hegn kun var begyndelsen. Krav om or-dentlige produkter vi kender og kanforholde os til, er på vej ind overalt ivores samfund - også til måden vi byg-ger på. Lad os skabe et sted hvor byg-geriet kommer tilbage til situdgangspunkt: At bygge enkle huse afsunde materialer, som folk har råd at boog leve i.

FormålFormålet med DR-Friland er at skabe eteksperimentarium for byggeri og er-hvervsudvikling i byerne på landet. Etsted hvor vi arbejder med byggeri, dergiver folk mindre gæld - og dermedforhåbentlig større frihed og flere mu-ligheder for at beskæftige sig med det,de har lyst til herunder f.eks. at blivefreelancer eller starte egen virk-somhed.

DR-Friland er et projekt, der ar-bejder i spændingsfeltet mellemlav- og højteknologi. Lavteknolo-gisk fordi husene bygges af uforar-bejdede naturmaterialer. Højtek-nologisk fordi vi i projektet brugerinformations-teknologien til at in-drette os på nye og bedre måder iforhold til arbejde, familie og detnære samfund.

Med et gældfrit, selvbygget hus inaturmaterialer giver vi et bud på,hvordan beboerne i fremtidens landsbykan skabe et lokalt kraftcenter i infor-mationssamfundet. Vi vil vise hvordanlanddistrikterne kan få del i den digi-tale udvikling. DR-Friland er landsby-ernes svar på Ørestaden.

MultimedialtI Friland skaber vi selv den gode histo-rie: Der vil blive bygget spændende ogutraditionelle huse, vi vil opleve men-nesker/familier, der bogstaveligt talttager livet i hænderne, springer ud somselvbyggere og starter et nyt liv. Og såvil vi se en ny og anderledes landsbyvokse frem og tage form som et alter-nativ til et liv i storbyen.

Alle aktiviteterne udmøntes i enlang række multimediale ydelser ogprodukter med fællestitlen: DR-Friland

Drømme Hvordan landsbyen Friland ellers vil

udvikle sig vil fremtidenafgøre, men rammerneer sat, og så er det op tilindbyggerne at fyldedem ud - men det er jotilladt at drømme:

Om 10 år vil DR væreude af Friland. Stedet vilvære et lokalt kraftcen-ter for en masse forskel-lige erhverv og aktivemennesker. Stedet er oghar været til inspirationfor en masse mennesker.Mange fik et skub til atslippe lønmodtagerrollen

og i stedet forsøge sig som selvstændigeller freelancer.

Danmark tilhører nu et af de lande iEuropa med den stærkesteselvstændighedskultur og DR-Frilandbetød, at flere landsbyer fik nyt liv ogi dag står i fuld blomst. Byggelov-givningen er gjort mere fleksibel ogbrugen af uforarbejdede naturmateri-aler er indarbejdet i lovgivningen. Flere

DR-Friland

Feldballe (Foto fra hjemmesiden)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 10

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

11

har skabt en landsby magen til Friland,andre bor i et gældfrit hus på en stor-parcel og mange byggemarkeder harfået en afdeling for uforarbejdedenaturmaterialer.

Men ude i Friland snakker de ikkelængere så meget om rundtømmer, ler,hør, halm osv. De er i stedet optaget afde udfordringer og glæder, som deresnye liv har givet dem.

DR-Friland er et projekt, derforholder sig til en verden, der er underhastig og konstant forandring.De vigtigste forhold som DR-Frilandtager udgangspunkt i, er danskernesdyre bolig, nye værdier i informations-og drømmesamfundet og de nye mu-ligheder, som informationsteknologiengiver for vækst i byerne på landet.

For hvem?Husene i Friland vil derfor blive bygget,indrettet og kablet, så beboerne kan boog arbejde i dem. Informationsteknolo-gien ænder imidlertid ikke kun de fy-siske rammer for vores arbejde. Mangevirksomheder er begyndt at ændre an-sættelsespolitik. I stedet for at fastan-sætte medarbejderne så tilknyttes detil projekter. Flere og flere vil derfor

vinke farvel til den trygge lønmod-tagerrolle -nogen starter egen virk-somhed, andre bliver freelancere.Danske iværksættermiljøer fortæller, atden unge generation af danskere anno2000 viser stor interesse for at startesom selvstændig. Hidtil har udviklin-gen hen imod flere selvstændige ellerfreelancere gået langsomt herhjemme.Nogen mener det skyldes vores tradi-tion, eller at danskerne ikke har modettil at tage springet væk fra den tryggelønmodtagerrolle. Andre, at danskernepå grund af den dyre privatbolig er tyn-get af gæld og ikke har mulighederne.Til støtte for det sidste fortæller Tek-nologisk Innovation, at det er en gam-mel kendt erfaring, at handlekraft -herunder økonomisk handlekraft - er enafgørende forudsætning for at startesom selvstændig.

Med en gældfri bolig somudgangspunkt kommer DR-Friland medet bud til de mange, der drømmer om atændre livet i en ny retning. En retning,der er dikteret af lyst og ikke af demånedlige afdrag til kredit-foreningen.Vi vil derfor søge et samarbejde mediværksættermiljøer, der støtter folk,som ønsker at skifte rollen som løn-modtager ud med en tilværelse som

free-lancer eller selvstændig. Detkunne f.eks. være en håndværker, engrafiker, en glaspuster, en journalist,konsulenter af forskellig slags, viden-sarbejdere, en ovnsætter og folk medtilknytning til IT branchen. Alle men-nesker der vil bruge den nye fysiske ogsociale ramme til en fornyelse af deresliv. De uforarbejdede naturmaterialer erikke et mål, men et middel til et andetog bedre liv.

I Friland vil vi skabe en landsby, derimødekommer tidens nye krav til bolig,familie, dagligt netværk og arbejdsliv.Ved hjælp af selvbyggeri vil vi arbejdepå at skabe et miljø med bådeøkonomisk og pladsmæssigt råderumfor den enkelte. Gennem det konkretebyggeri vil vi give et bud på hvordanbyer på landet med deres lette adgangtil billig jord og gode naturlige bygge-

materialer kan overleve og udnytte demuligheder, som Informations- ogDrømmesamfundet giver.

Læs mere på www.dr.dk/friland

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 11

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

12

Foreningens formål er atskabe et internationalt øko-logisk–spirituelt lærings-ognæringssted der viser nyeveje gennem bæredygtiglevevis og har til hensigt atudvikle det enkelte men-neske gennem psykisk, so-cialt og åndeligtsamvær.

Af Heather Smith

Visionen er at skabe etlevested, som dannerrammen om en

bæredygtig livsform, dertager udgangspunkt i re-spekt og omsorg for jordensammen med en forståelsefor en åndelig kerne og krafti alting – i naturen,planterne, dyrene og os selv.Fællesskabet skal ikkebygges på et fælles politiskeller religiøst grundlag, menpå en spiritualitet, der ikketilhører en bestemt retningeller tro med respekt for, atspiritualiteten har mangeforskellige udtryk.

Gældfrihed og enkelhedercentral for at kunne frigøreressourcer til at skabe frihedtil nytænkning, kreativitetog andre måder at leve sam-men på.Stedet skal fungere som et vindue ud tilverden, som et levende eksperi-menterende værksted for bæredygtiglevevis, et sted hvor nytænkning om-sættes til konkrete løsningsmodellersom inspiration til det omgivende sam-fund. Et økologisk – spirituelt videnscenter hvor der eksperimenteres medbyggeri, dyrkningsmetoder, spildevand,

alternativ energi, sundhed/livskvalitet,kreativitet og samværsformer. Placering og de fysiske rammerJorden ligger ved den lille landsbySkannerup i Gjern Kommune. Der er ca.14 tønder land med en smuk udsigtudover Gudenådalen og Gjern bakker.En del af jorden er bliver dyrket ogresten ligger i en slugt beklædt medtræer og buske. Det er et helt uniktstykke jord med mange muligheder.

I december gav Århus Amt denusædvanlige tilladelse til at bygge i detåbne land på dette stykke jord. Der ergivet tilladelse til at opføre 12 boliger,fælleshus og faciliteter til et økologisk– spirituelt videns & ressource center.Boligerne skal være enkle ogfælleshuset skal indrettes med fællesvaske/fryse faciliteter. Der skal

etableres multtoiletter og eget spilde-vandsanlæg i alle husene.

Jorden skal anvendes til køkken-have, forsøgshaver, græsarealer tilhygge dyr. Resten af jorden skal ikke”bruges”, men hvile og give plads tilden forskellighed, der vokser ud af det,til fælles glæde for alle.

Økologisk – spirituelt videns- ogressource centerHele området medboliger, fælleshus ogjord fungere som cen-tret og alle som bor påstedet er en del af re-alisering og driften afcentret. Centret skalfungere som etformidlingscenter medundervisning, foredragog andre aktiviteter.Amtets tilladelse ergivet på grundlag af, atjorden ikke primært an-vendes til bolig område.

Spiritualitet og fæl-lesskabSom nævnt i visionenså har spiritualitetenmange forskelligeudtryk og skal ikke be-grænses til en bestemtform eller retning. Viønsker at spiritu-

aliteten skal være hjerteti fællesskabet, det stofsom binder os sammen ogsom integrerer detbæredygtige/økologiske,

ved at manifestere det i praksis i formaf et fysisk fællesskab. Spiritualitetenkan være at fejre livet sammen, fordy-belse, kreativitet og at udtrykke detsammen gennem ritualer, højtider, cer-emonier, dans, sang, bøn og medita-tion. Det handler om at leve livet dy-bere, følge hjertet, have tid til livetsstore spørgsmål, i stedet for at jage

S.E.L.V.– Spiritual Ecological Living Village

Allerede i 1999 startede tidligere LØS formand Heather Smithpå at finde folk til opstart af et økosamfund på et seminar iSilkeborg, som samlede 180 mennesker.(Foto: Red.)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 12

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

13

formålsløst af sted for at betale af pågælden og fylde livet op med unød-vendigt posefyld.

Økonomi/strukturGrundtanken bag købet af et stykkejord på 14 tønder land er, at en gruppemennesker frikøber et stykke jord tilfælles glæde og gavn. Det er dogmuligt, at det er en juridisk nød-vendighed at stykke boligområdet op igrunde. Andelsforeningen skal eje jor-den og køb af en andel giver ret til etjordlod og til brug af jorden som erbestemt i principperne. Det betyder atman udover et jordlod får del i et stortstykke jord. Vi ønsker på denne måde atfremme virkelyst, kreativitet, fæl-lesskab ved at skabe et smukt område –en smuk ”have” med mange formål ogmed plads til mangfoldighed, hvor allekan have glæde af hinandens kreativepåfund.

På nuværende tidspunkt regner vimed at en andel kommer til at koste ca.125.000 kr. for en jordandel og 20.000kr. til fælleshus pr. voksen ( 2 år senereskal der påregnes et beløb mere tilfælleshus på 15.000 kr pr. voksen) Vedat betale jordandelen bliver jordenfrikøbt! Udover jordandel og fælleshusandel kommer der udgifter til bygge-modning, vand, el, spildevand, land-måler som afholdes individuelt.

Prisen på byggemodning afhængeraf, om vi får lov til at lave vores egetspildevandsanlæg. Såfremt vi ikke erfuldtallige fra starten, kan det blivenødvendigt med optagelse af et fælleslån, som indfries efterhånden som nyekommer til.

Deltagelse i projektetDet er vigtigt at understrege, at pro-jektet ikke fungere som et nøgle-færdigt projekt, men at projektet ogdets vision skal skabes i fællesskab afde mennesker, som kan sige ja til visio-nen og de eksisterende principper. Dastedet ikke ”bare” er et bosted, men etlevested med en fælles vision, kræverdet, at den enkelte har ressourcer, han-dlekraft og mod til at være pioner, til atgå nye veje i fællesskab med andre.Den enkelte skal have en økonomi, dermuliggør en lav gæld ved opstart, have

en bæredygtig plan for en økonomiskindkomst og en plan for helt ellerdelvis erhverv på stedet. Man skal havelyst og overskud til at leve på et sted ,som er ”åbent” for andre og dermedvære en del af formidlingen af stedetog dets vision. Der vil i fremtiden væremange opgaver i forbindelse med detteog som vil indgå som en del af stedetsøkonomi.

Hvis man er interesseret i at delt-age,, skal man først lave en ansøgning,herefter bliver man indkaldt til etfællesmøde og en efterfølgende indi-viduel samtale. Hensigten er at sam-mensætte et miks af mennesker medforskellig baggrund, erfaring ogressourcer.

TidsplanAmtets tilladelse er som sagt givet ogder er lavet en forhåndsaftale på køb afjorden. I samarbejde med Gjern Kom-mune er det udarbejdet en plan for detvidere forløb. Som optakt afholdes etborgermøde med borgerne i Skannerup,hvorefter vi selv udarbejder enlokalplan. Den færdige lokalplan skalderefter til offentlig høring i martsmåned. Såfremt lokalplanen går glatigennem, skulle det være muligt atbygge til sommer i juli/august.

Det er en stor vision, som måske kanvirke ganske overvældende og det villevære en illusion at tro, at ”alt dette”kan laves på kort tid. Det er en processom tager tid! Første fase er derfor deindividuelle boliger og det lille fællesmødehus.

For nærmere oplysninger kontakt:Heather & Karsten Smith, Anebjergvej31, 8600 Silkeborg, tlf. 86841770, e-mail

Skovdalen er 13 parcellerudstykket af Nørre-Snedekommune til bæredygtigtbyggeri.

Af Søren Raffnsøe

Ideen til udstykningen blev undfanget afBjørn Kassøe Andersen og Nina Jensen,der fik kommunen med på projektet.

Lokalplanen blev endeligt godkendt af kom-munalbestyrelsen i maj 2001.

Områdets parceller er fra 2500 til 3700kvm. og fire grunde er solgt. Der er opført ethalmhus på Skovdalen 17 - og Skovdalen 10bliver påbegyndt i starten af 2002, også somhalmhus. I området er der ikke ført kloak, såhver parcel skal selv rense sit spildevand. Derer ikke gadebelysning og vejen er grusbe-lagt.

Skovdalen ligger på sydsiden af Nørre-Snede by og støder op til Nedergård Skov,der strækker sig hele vejen til Rørbæk Sø.Står man i Skovdalen er man i landlige om-givelser med mark, eng og skov somnærmeste nabo og stadig i gå-afstand fraNørre-Snede by.

Udstykningen er ikke opstået på grund-lag af et eksisterende fællesskab, men medden hensigt at skabe et område forbæredygtigt byggeri og inden for denneramme at skabe et fællesskab.

Skovdalen er pt. beboet af Bjørn og Ninai skurvogn/kommende halmhus og Marie,

Julie og Søren i halmhus. På de toøvrige solgte grunde vil der indenfor de næste 2 år blive opførttræhuse.

For yderligere information kanman besøge www.skovdalen.dkeller kontakte Søren Raffnsøepå 75770719

Skovdalen, Nørre-Snede

Parti fra Skovdalen (Foto: Søren Raffnsøe)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 13

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

14

Vækst og aktivitet iHjortshøj

Af Lis Ellemann, Andelssamfundet iHjortshøj

For Andelssamfundet har det sen-este år været præget af vækst ogmange aktiviteter. I 2001 lagde

Andelssamfundet et stort arbejdede iat få ændret udkastet til den kom-mende kommuneplan således, at An-delssamfundet kan beholde denærliggende ca. 20 hektar land-brugsjord. Det økologiske jordbrug ergrundlaget for, at vi kan realiserevores visioner om en tæt sam-menhæng mellem natur, produk-tion og mennesker. I lokalsam-fundet fik vores synspunkter storopbakning, og efter et par afk-larende møder, fik vi også op-bakning i Århus Byråd. Samtidiglunede det, at Århus Kommune iefteråret hædrede Andelssam-fundet med Kommunensmiljøpris.

Nye bygninger og boligerFor knapt et år siden var der ind-vielse af demonstrationsbygningen,også kaldet “Petersborg” efter PeterMyatt, der er bygmester. Forskelligetyper af miljøvenlige byggematerialeog teknikker er anvendt, så besøgendekan se disse. Bygningen har to tårne,der rummer kontorer, behandlingsrumog toilet og i mellem de to tårne er deret stort rum beregnet til kurser, møderog udstillinger.

Om blot 14 dage sker den hidtilstørste enkelte udvidelse af An-delssamfundet. Da står 26 nye leje-boliger og et fælleshus færdigt. Detbliver spændende at se byggeak-tiviteterne blive afløst af mange be-boeres aktiviteter. Lejlighederne er

rækkebyggeri af træ i et og to plan medudvendig beklædning af lærk og etfælleshus med 100 m2 solvarmeanlæg.Af miljøvenlige tiltag kan nævnes brugaf hørisolering, PVC-frie materaler,brug af miljøvenlig maling bådeudendørs og indendørs, separationstoi-letter og ventilationssystem, der giveren naturlig ventilering.

Kommende bo-grupperI det seneste år har der været megetgrøde i etablering af nye bo-grupper(Andelssamfundet er organiseret i bo-grupper). Efter flere år med lidt stil-stand i dannelsen af nye bo-grupper er

det meget bekræftende at der i 2001blev etableret tre nye bo-grupper, derarbejder med henholdsvis andels-boliger, ejerboliger og ungdomsboliger.

LandbrugStor grad af selvforsyning mht. kød(ko, ged, høns, kyllinger og kalkuner),æg og de fleste grønsager. Frugthaveetableret med 300 frugttræer podet iforåret. Det hele er selvfølgelig af økol-ogisk kvalitet. Naturgenopretning, en1000 m2 sø er blevet genskabt tilglæde for dyr, planter og mennesker.

Aktiviteter og værkstedFlere har mødtes med henblik på atetablere fælles værkstedsfaciliteter,mens en gruppe allerede har etablereten klinik i Petersborg. Endnu en gruppeer i gang med at undersøge mulighed-erne for at integrere udvikling-shæmmede i Andelssamfundet, etspændende initiativ, da de kan væremed i en masse af de aktiviteter, somallerede er etablerede. Dette inkludererogså en ny grønning, som mange isærbruger til boldspil.

Ny børnehave med miljøvenligetiltag

Århus Kommune har vedtagetat bygge en ny børnehavemed plads til 40 børn tæt vedAndelssamfundet, så engruppe arbejder med forslagtil udformning og byggemate-rialer, så faringerne fra An-delssamfundet om miljøven-lige materialer kommer byg-geriet til gode. På sigt er detidéen, at børnene skal kunnebruge Andelssamfundets fa-ciliteter, så som besøge deforskellige dyr.

InformationsarbejdeI løbet af foråret begyndte Andelssam-fundet at annoncerer i den lokalepresse for den månedlige rundvisning.Det gav et stort tilgang i antallet afbesøgende til den enkelte rundvisning.Med støtte fra Den Grønne Fond, ÅrhusKommunes Grønne Pulje og Tipsmi-dlerne arbejder Andelssamfundet på atlave udstilling om miljøvenlig byggeri.Denne forventes færdig i løbet afforåret – og vil give besøgende mu-lighed for at få mere at vide om stedet– også ved bare at gå rundt på egenhånd.

Bessøg Andelssamfundet på www.an-delssamfundet.dk

Nyt fra Andelssamfundet iHjortshøj

-et år med mange aktiviteter.

Alsidigt byggeri i Andelssamfundet(Foto: Red.)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 14

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

15

En beskrivelse af voreønsker med etablering afVedaparken.

Af Bente Østergaard, Formand for Bolig-foreningen Vedaparken

Boligforeningen Vedaparken eroprettet i efteråret 1999 med detformål at etablere et boligom-

råde/økosamfund for udøvere af Tran-scendental Meditation (herefter TM). Viønsker at bo sammen, for at få lej-lighed til dagligt at meditere sammen,da fællesudøvelse af TM giver et langtstørre personligt udbytte.

Vores egen erfaring og talrige viden-skabelige undersøgelser viser, at TM harmange positive virkninger på denenkeltes sundhed og livsglæde. TM hardesuden en harmoniserende indflydelse

på de nære omgivelser og på samfun-det, hvilket ses som større livskvalitetog mindre kriminalitet.

Vi ønsker at skabe omgivelser ogboliger, som er i overensstemmelsemed naturens lovmæssigheder ogdermed skabe optimale vækst- og ud-viklingsbetingelser for den enkelte be-boer. Vi er interesseret i åndelig ud-vikling og sundhed, og det er enselvfølge for os at vægte økologiske ogmiljørigtige principper meget højt. Vivil desuden anvende nogle vediskebyggeprincipper, kaldet SthapatyaVeda.

Boligområdet, som forventes at beståaf parcelhuse, andelsboliger og leje-boliger etableres efter principperne iMaharishi Sthapatya Veda:· Med øst- eller nordindgang til jord-

stykket · Med østindgang til den enkelte

grund· Med østindgang i alle bygninger· Alle bygninger etableres efter stha-

patyavediske principper mht. pro-portioner og rumplacering

Boligforeningen har nu 25 aktive og 21passive medlemmer. Vi håber at kunnebygge 30 boliger samt et fælleshus.

Vi vil helst bo i Nordsjælland og harkigget på en del forskellige mulighederi feks. Hillerød, Lynge, Slangerup,Måløv mm.

Vi prøver at sætte os ind i deforskellige miljørigtige principper. Vivil gerne være i stand til at vælge debedste løsninger. Vi har derfor deltageti forskellige kurser, seminarer o.l. for atsamle viden.

Evt. henv.: Bente Østergaard, e-mail:[email protected]

Boligforeningen Vedaparken Kort nyt fra

Snabegård

-fællesskabet i

VradsSnabegård som sådanbefinder sig i en stærk for-vandlingsproces og man kansige, at vi vokser ud i etstørre fællesskab, som mankan kalde ”Vrads-fællesska-bet”

Af Lydia Sørensen

Der er utrolig mange aktive men-nesker i Vrads by. Bl.a. er derstartet en mødeklub i ”Den

Gamle Smedje” som fritidsklub for børnog alle andre aldersklasser, som vilbenytte sig af det. Snart får Susan Mar-cia Pedersen (tidl. Bestyrelsesmedlem iLØS (red.)) kontor i ”Købmandsbu-tikken” som ”Vrads´ Landsbykontor”.Formidling og information om hvad dersker rundt omkring, er hendes opgave.

Flere aktiviteter er i udvikling: Enny folder til ”Det grønne hus” (Økolo-gisk bygemarked og foredrag om mate-rialer og byggeri). Lydia Sørensen harstartet en virksomhed, som hedder”Jin Shin Jyutsu-Happy Hands”,formidling og behandling af og meddenne flere tusind år gamle kunst, somer genopdaget i det sidste århundrede.

Ud over det, er der keramikarbejde,kor, spillemandslaug, orkester, pileflet,hjemmeside, koncerter, etc., og mankan følge med i det hele på www.vrads.dk

De første huse i Danmark, som er bygget efter Maharishi Sthapatya Veda er be-liggende i Mausing ved Silkeborg. Foto: Bente Østergaard

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 15

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

Munksøgård og LØS (Landsforeningen af Dagen afholdes som et led i LØS’ årsmøde. Verden over har man fejrDanmark, som en måde at manifestere behovet for at tænke på he

bæredygtig livs

LØS-årsmøde ogProgram

Fredag d. 19. aprilKl. 16-18Ankomst til Munksøgård. Kl. 16.00LØS bestyrelsen holder møde.Kl. 18.00AftensmadKl. 19.00Velkomst v. Susanna Maxen, formandfor LØS. Praktiske orientering.Herefter aftenhygge-lær-hinanden-at-kende-nyt-fra-fællesskaberne.

Lørdag den 20 April Kl. 8.00MorgenmadKl. 10.00 Vel mødt på Munksøgård til fejringaf Jordens dag (se særskilt ramme)Kl ca. 17.00Omklædning til aftenens fest.Kl. 19.30Festaften for LØS og Munksøgård.Musik bl.a. ved Munksøgårds kor.

Søndag d. 21. aprilKl. 8.00MorgenmadKl. 10.00LØS generalforsamling. Dagsordenefter vedtægterne (se særskiltramme)Kl. 13.00Frokost og derefter hjemrejse.

Jordens Dag på Munksøgård

Programmet ligger endnu ikke helt fast, men følgende indslag vil indgå:-Rundvisning og præsentation af Munksøgård og visionen bag projektet.

-Præsentation af nye økosamfundsprojekter, der er undervejs.Frokost kan købes. Salg af sodavand, te og øl.

-Derefter fest, praktisk arbejde, plantning og arrangementer for børn i teater-vogn samt diverse overraskelser.

-Overrækkelse af Gaia-prisen til 2 personer, der har gjort noget helt specieltfor udviklingen og udbredelsen af økosamfund v/ Ross Jackson, Gaia Trust.

-Præsentation af 2 nye økosamfunds relaterede bøger:“Ecovillages, Restoring Earth and her People”, ved Karen Svensson og Hildur

Jackson.“Fremtidens pengesystem” af Bernard Lietaer, en ny bog fra Borgens forlag.

Se mere om arrangementet på www.munksoegaard.dk eller www.gaia.org/los-danish

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:38 Side 16

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

17

af Økosamfund) - inviterer til forårsfest.fejret Jordens dag sidst i April i årevis. Vi introducerer traditionen i

å hele jordkloden som en enhed og på hvordan vi finder frem til enlivsstil overalt.

og Jordens Dag

Praktiske oplysninger:

Tilmelding: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten, Tlf.: 87546020, Fax:87546021, E-mail: [email protected] senest d. torsdag d.11. april 2002.Angiv navn, adresse, by/postnr., tlf./e-mail/webside, antal voksne og antalbørn u/ 12 år; om du tilmelder dig for hele weekenden eller kun søndag (gen-eralforsamlingen), om du har plads til flere i bil (angiv hvorfra) eller om duønsker kørelejlighed (og hvorfra). I ugen før årsmødet udsendes adresselisteog de sidste oplysninger.

Indkvartering bliver formentlig hos private på Munksøgård.

Kørselsvejledning:Munksøgård ved RoskildeBil: Afkørsel fra motorvejen ved Trekroner, der også er nærmeste togstation,forbi RUC og 1 rundkørsel og så til højre ad Nordens Parkvej i næste rundkørsel.Munksøgård nås ved at dreje til højre ved enden af Nordens Parkvej.Tog fra Roskilde st. til Trekroner st: Afg. Roskilde kl. 15.51 - ank. Trekroner st.kl. 15.54.Bus: Der er bus (604) 1-2 gange i timen mellem Roskilde St. og Trekroner St.,som kører forbi Munksøgård. Timedrift: hver 48. Der er ca. 15 minutters gang fra Trekroner st. til Munksøgård, via NordensParkvej.

Økonomi:Hele arrangementet koster kr. 300,- for hele weekenden, dog excl. frokostlørdag i forb.m. Jordens Dag, som betales separat på Munksøgård. Selve gen-eralforsamlingen søndag er gratis.

Ja tak,Jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2002.Jeg tilmelder mig:___Hele weekendenog vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år

___Kun søndag (generalforsamlingen)

Jeg har plads til ... i min bil fra....... (angiv by)Jeg har behov for transport fra.........(angiv by)Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2002 og indbetaltKr. 200 for individuelt medlemsskabKr. 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet.........Kr. 500 for medlemsskab for fællesskabet................Jeg har indbetalt kr......... på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet på check.

Dagsorden for generalfor-samling i Landsforenin-gen for ØkosamfundSøndag d. 21. april 2002.

1) Valg af dirigent2) Formandens beretning3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent5) Indkomne forslag6) Fremlæggelse af regnskab til

godkendelse7) Fremlæggelse af budget for det

kommende år8) Valg af formand9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.10)Valg af revisor11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingensbeslutning skal indgå til bestyrelsensenest 1 måned før generalforsam-lingen, dvs. senest d. 22. marts2002. Den endelige dagsorden medangivelse af indkomne forslag of-fentliggøres på foreningenshjemmeside senest 7 dage før gen-eralforsamlingen, dvs. senest d. 14.april 2002. Der er foreløbig indkom-met følgende forslag til vedtægt-sændringer:§ 6 : Bestyrelse:"Foreningen ledes af en bestyrelsepå 5-9 medlemmer…."Foreslås ændret til: "Foreningen ledes af en bestyrelsepå 5-9 medlemmer. Herudover ersekretærer fødte medlemmer…".

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 17

Af Preben Maegaard, forstander, Folke-centeret for Vedvarende Energi, præsi-dent, World Wind Energy Association,WWEA

Ilederen i lørdagsavisen (De BergskeBlade d. 12. januar (red.)) skriver"hasp" om de uheldige kartofler,

hvormed menes de råd, nævn og ud-valg, som regeringen vil sanere bort.Men i realiteten siger man ét, men gøren hel masse andet.

"Haps" nævner som eksempel smag-sudvalget for vin og udvalget forJægersborg Hegn, hvorimod han heltoverser, at der for resten også var etcenter i Sydthy, som i farten røg medpå dødslisten. Men pyt med det.

For hvad forskel gør det, at en ud-kantskommune som Sydthy mister ethøjt specialiseret udviklingscenter medstor kompetence og utrolig megen ak-tivitet. Her får man virkelig noget forpengene, har førende politikere of-fentligt udtalt i årenes løb. Tager depludselig alle sammen fejl ?

Er det overflødigt at udføre etforskningsbaseret udviklingsarbejde forerhvervslivet, som har vundet interna-tional anerkendelse for at skabe nyeprodukter og erhvervsområder: Som hartitusinde besøgende om året; som oftehar sat Sydthy på verdenskortet, ogsom har samarbejdsaftaler med førendeinstitutter og energiorganisationer ver-den rundt i et omfang, som mangelangt større steder misunder os. Det til-fører Danmark viden og impulser, somikke kan betales med penge.

At centeret så samtidigt har væreten stabil arbejdsplads for 15 til 20 høj-tuddannede personer siden 1983, og atdet lokale erhvervsliv, handlende oghåndværkere henter omsætning, er såjordnære ting, at det beskæftiger man

sig ikke med i Bergsk Debat i støtten tilregeringens korstog.

EvalueringsrapportJo, nu skal der sandelig omprioriteres iDanmark. Til hvad har regeringen bareikke fortalt os, udover det med ømmehofter og knæ. Her gik vi ellers ogtroede, at den nye regering skullestyrke erhvervslivet, sætte gang i hju-lene gennem mere forskning, forsøg ogudvikling. Øjensynligt har regeringenså travlt, at den ikke kan se forskel påoverflødige nævn og råd og så de in-teresser, som den selv siger, den vilfremme og varetage.

Jeg behøver såmænd kun at henvisetil en nyudkommen evaluerings-rap-port, lavet af NIRAS a/s, for den forrigeregering for at finde dokumentationfor, at ved at fratage Folkecenteret sinbevilling, så skyder regeringen sig selvkraftigt i foden. Hvis den overhovedetved i hvad retning den skyder i denvendetta, der foregår lige nu.

Man siger jo et og gør noget andet.Fra time til anden er råd og centre slet-tet eller taget til nåde igen. Det mindermere om overfladiskhed, smag og be-hag end den saglighed, grundighed oganalyser, som ellers præger resten afsamfundet. Således ved vi fra enpålidelig kilde i Folketinget, at endnutorsdag aften var vi i den kategori, derskulle have bevilling og eventuelt op-gaver tilpasset, hvilket vi fandt var iorden.

Men vips, næste dag klokken 12.00,så var vi på dødslisten. Hvad mon dervar sket i løbet af natten og morgenen?Det bliver måske et kendetegn ved dennye regering at vise mod og han-dlekraft, tage friske og uberegneligebeslutninger. Eller var det sogneråds -politik ? Herom nedenfor.

Muligheder der svækkesDet vilikkestyrkekvalitetenaf detdanskesamfund,som vialle sam-men ermed til atbygge op,at svingemeddørene påden måde.Det striderimoddanskmental-itet. Enhåndfuldtoppoli-tikere ejerjo ikkeDanmark.Levermåskeikke ogsåpressen,partierne,idrættenog talrigeandre af

statsstøtte. Hvilket er helt ok. Hvorforså slagte en selvejende institution, derudfører opgaver for erhvervslivet indenfor udvikling af miljøvenlige teknolo-gier og som er støttet af vigtige bran-cheorganisationer ? Som endda harkunnet operere i en periode, hvorfalske anklager fra EU gjorde hverdagenulidelig.

Vi vil ikke sætte vores lys under enskæppe. Igennem 20 år har vi været

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

18

Det Uheldige Thy

Ny bog fra FolkecentretNordvestjysk Folkecenter har for gansergien fra Thy - fra det lokale til det spillet imellem de mindre virksomhedudvikling og formidling, som bringer ter til markedspladsen"Bogen kan bestilles fra Folkecentret: [email protected] eller fra hjemme

Konsekvenserne af regeringens fjernelse af tilskuddet til Nordvestjysk Folkecenter for Ved-varende Energi bliver store, ikke blot for Thy, men for hele den førkommercielle udviklingaf alternativ energi.(Folkecentret er fællesskabsmedlem i LØS).

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 18

centralt placeret i en udvikling, derførst førte til, at landbruget blev stor-leverandør af energi fra vinden. Lige nuer der et boom med tre-cifrede million-beløb inden for gårdbiogas direktebaseret på den teknologi, vi har ud-viklet siden 1988, oplyser evaluer-ingsrapporten. Og snart vil landbrugetkunne blive leverandør af brændstof tiltransport-sektoren, hvor Folkecenteret

har banetvejen, ud-talte Land-brugsrådetspræsident,PeterGæmelkepå et mødei Sjørring inovember,med et blikned tilFolkecen-teretsrepræsen-tant.

Fra atlandbrugethar levet afat leverefødevarer,leverer det istigendegrad energii en vigtigomstilling.Et stortlandbrugmed mega-watt mølleog egetbiogasan-læg kan le-vere energii dag til

1000 til 2000 husstande. Altså nye in-dtægter til landbruget. Er det den ud-vikling regeringen vil have sat en stop-per for ?

Eller mener den, at den slags går afsig selv ? Så skal man bare se på deomkringliggende lande, hvor der ikkefindes forskningssteder, der skubber enmiljøvenlig energiudvikling i gang. Defik ingen ny industri med masser af ar-bejdspladser og eksport. I de lande

findes der ingen Folkecentre, men tal-rige fra udlandet har besøgt os for atlure os modellen af. Hvordan skaberman nye teknologiområder, nyemarkeder ? Hvad er det, som vore in-geniører og biologer har i værk-tøjskassen.

Sammenligning med Risø og FoulumFolkecenteret - om end et lille sted -opererer inden for de samme forskn-ingsmæssige områder som eksempelvisRisø og Foulum, dog med en meget an-derledes arbejdsmetode. Men det er re-sultaterne der tæller. Og her stiller vigerne op for at blive sammenlignet,hvem der skabte flest resultatermiljømæssigt og i erhvervslivet pr. in-vesteret krone. I en kommentar tilføromtalte evaluering har vi efter-spurgt en sådan sammenligning, omend forgæves.

En fremtrædende politiker harforsvaret overgrebet med, at nu er dervedvarende energi nok, og at erhvervs-livet selv kan betale forskningen, hvisden duer til noget. Dersom regeringenmener det, den siger, så må det få kon-sekvenser for Risøs forskning. Her ståralene vindenergiforskningen til at bliveforøget fra 90 til 130 millioner kronerom året, med en industri som mål-gruppe, som tjener masser af penge.Her er virkelig penge at hente gennemen omprioritering, så fru Petersen kanfå udført sin hofteoperation.

Førkommercielt arbejdeFolkecenteret har som bekendt ikkeforsket i store vindmøller siden 1990.Vi udvikler til gengæld fremtidens nyeteknologier som brint til transportfor-mål, bølgeenergi, integrerede solceller,små møller til verdensmarkedet og lig-nende felter, som endnu er førkommer-cielle. Vi har virksomhederne med i ar-bejdet, men det skal startes fra bundenaf og det er kun de små virksomhedersom ser mulighederne i disse helt nyeteknologier, der en dag uden tvivl vil fådet samme markedsgennembrud, somdet er sket med vindmøllerne og gård-biogassen. Men det sker ikke af sig selv.Nye industrier er investering i fremti-den, som mindre virksomheder ikkeselv kan klare. Det er statens opgave.Derimod kan staten spare meget, hvor

virksomhederne er store og selv kanforske.

Måske er vi i Thy, som så ofte, deuheldige kartofler der end ikke forstårat arbejde for egne interesser. Det ty-der "hasp"s leder på. Måske er detallerede planlagt, at de otte millioner,der det sidste år har været sendt tilThy, i fremtiden skal sendes til Hern-ing. Allerede sidste år offentliggjordebyen i centrum en plan, der til forvek-sling ligner det, vi laver på Folkecen-teret.

Det er sognerådspolitik af den velk-endte slags. Med en forskningsministerfor bordenden kan alt andet skubbes tilside. Har "hasp" allerede indrettet sigpå, at så billigt er vi til salg ?

oooOOOooo

Det skal retfærdigvis nævnes, at oven-nævnte "hasp" d. 15. januar i sammeblad dementerer at Folkecentret hørerhjemme på Dødslisten. "NordvestjyskFolkecenter for Vedvarende Energi harværet en absolut frontkæmper, somogså har sat sig energiske finger-aftryk…det er yderst samfundsrelevantat forske i og arbejde med nye og bedreenergiformer, som oven i købet også eryderst erhvervsrelevante."(red.)

Følg med i Folkecentrets situation påwww.folkecenter.dk

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

19

ganske nylig udgivet bogen "En-det globale - 10 års revue om sam-

mheder og Folkecentrets forskning,nger nye vedvarende energiproduk-

tret: Tlf.: 97956600, e-mail: en-emmesiden: www.folkecenter.dk

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 19

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

20

En gruppe ved navn Perm-Agro fra Tølløse afholdt fornylig en inspirationsweek-end om økosamfund. Grup-pen, som har aner til DenØkologiske Jordbrugsskole iÅbybro (fællesskabsmedlemaf LØS), har en idé til enpermakultur bosætning påFyn eller i nær omkredsheraf - Kom og vær med!

Af Karsten Petersen

Indtil videre er vi Mira, Esben ogKarsten, og vi har mødt hinandenunder uddannelsen til økologisk

landmand. Vi har en fælles drøm om enanden måde at leve på. Det er den drømvi vil prøve at nå med følgende projek-tbeskrivelse. Vi ser samtidig voresdrøm, som ikke bare en drøm for osselv, men håber også, at projektet kanvære med til at påvirke det samfund vilever i.

Vi har interesseret os for andreøkosamfunds projekter, som Friland,Landsby 2000, Skovbo-1, Økosamfun-det Dyssekilde, og Svanholm. Vi harstor respekt for disse projekter, ogfinder at de har meget at byde på. Menalligevel passer de ikke rigtig på det vivil, f.eks. i forhold til vores vision omselvforsyning og permakultur, ellerfordi vi ikke tror, vi vil passe ind i etspirituelt fællesskab. Derfor lægger viher vores egen ide ud, i håbet om atkunne samle en gruppe omkring den.Hvis du går rundt med en drøm, derligner vores, så kan vi måske skabe no-get sammen.

Det overordnede designVi håber at kunne blive en landsby medomkring 40 indbyggere. Den kan evt.laves som en udbygning af en eksis-terende landsby. Der laves et overord-net design af stedet, med placering affælleshus, landbrugsarealer og boliger

med haver. Det skal også være muligtat lave familie-, ungdoms- og æl-dreboliger, kollektiver eller andet indenfor fællesskabets rammer, så man kanvælge hvor høj grad af privatliv manønsker.

SelvbygHvis der er eksisterende huse, der hvorvi kommer hen, vil vi selvfølgelig brugedem. Men der ud over regner vi medselv at bygge vores huse i lokale mate-rialer som ler, halm og træ. Ved at de-signe husene efter permakultur prin-cipper kan vi opnå en høj grad afbæredygtighed.

En fælles selvforsyningDe fleste af vores fødevarer, samt en-ergi og på længere sigt også tømmer tilbyggematerialer, vil vi skaffe ved hjælpaf landbrug, havebrug, dambrug og

skovbrug efter permakultur teknikker.Det at udvikle og eksperimentere medfødevare produktion i permakultur, servi som et mål i sig selv, da vi ikke ernået ret langt på dette område i Dan-mark. Vi ser det også som en opgave atudbrede permakultur, f.eks. ved atholde kurser om emnet. Udover selve produktionen af fødevar-erne, vil vi også selv forarbejde råvar-erne, ved f.eks. bagning og fremstillingaf ost.

En landsby med plads til alleVi vil prøve at skabe et alternativ tilden institutionsopdeling vi kender, og istedet integrere børn, ældre og handi-cappede i landsbyens praktiske liv. Alleskal have lov til at deltage i fællesska-bet og mærke, at der er brug for dem.

Hermed vil vi opnå et samværd og etsamarbejde på tværs af forskelle i alder,uddannelse og kulturbaggrund, hvilketvi tror kan være meget værdifuldt. Per-makultur teknikkerne gør, at hele selv-forsyningen, også landbrugsdelen, kanfungere uden brug at tungt og farligtmaskineri, hvilket vil gøre, at alle kanvære med.

En lokal økonomiEn selvforsynings produktion til enlandsby kan sandsynligvis ikke løberundt, hvis den skal konkurrere med detøvrige samfunds industriproduktion. Vimener imidlertid, at dette arbejde haren økologisk, social og æstetisk værdi,f.eks. det, at kunne spise friske føde-varer og være omgivet af dyr og men-neskelig aktivitet, der hvor man bor.Dette kan ikke gøres op i penge, menalle i landsbyen vil få glæde af det.Derfor foreslår vi et time-system, dersikrer selvforsyningen, ved at alleforpligtiger sig til at lægge et bestemtantal arbejdstimer om ugen med selv-forsynings arbejde. Timetallet sættesså højt, at vi kan nå at passe alle deleaf selvforsyningen. Til gengæld for ar-bejdet får man dækket sit behov formad og biobrændsel. Hvis nogenønsker at arbejde f.eks. 5 timer mindreend det fastsatte timetal, da kan de istedet betale 5 timelønninger fra dereslønarbejde til en fælleskasse. De indbe-talte penge kan bruges til investering iredskaber og vedligehold.

LETSVed siden af selvforsyningen, kan viprøve at sætte gang i en LETS ordning,hvilket er en slags lokal valuta,hvormed man kan udveksle især tjen-ester med hinanden. Selvforsyningenog LETS vil tilsammen kunne udgøre etøkonomisk sikkerhedsnet, som gør, atvi kan klare os med en meget lav in-dtægt udefra.

GældfrihedFor at kunne skabe dette idealistiskested, hvor der er tid til at have børnmed i arbejdet og til at lave selv-forsyning, er det vigtigt at vi ikke sæt-

Den Selvforsynende Landsby

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 20

ter os i en for hård økonomisk situa-tion. Dermed synes vi det er vigtigt, atopnå en høj grad af gældfrihed på jor-den og fællesbygninger. Vi opfordreraltså til, at folk hver især begynder atlave en opsparing. Om husene også skalvære gældfri, det kan være op til denenkelte.

VirksomhederDet vil selvfølgelig være godt, hvis derudover selvforsyningen kan skabesnogle indtægtsgivende virksomheder ilandsbyen. Dette vil være med til at sk-abe yderligere liv på stedet. En mu-lighed er at lave en børnehave forlokalområdets børn, som kunne indgåpå lige fod med vores egne børn. En an-den oplagt mulighed er produktion afgrønsager til lokalt salg. Virksomhed-erne kunne fungere ret uafhængigt aflandsbyen i øvrigt, dog med krav om, atde fungerer efter permakultur princip-per, og at de har en åben demokratiskstruktur.

BeslutningsformDet vil være nødvendigt at holderegelmæssige fællesmøder, for attræffe beslutninger om selvforsynin-gen, fælleshuset og andre fælles an-liggender. Vi tror på, at de mest hen-synsfulde beslutninger træffes efterkonsensus princippet, hvor mandiskuterer sig frem til en løsning, somalle kan leve med, uden at alle nød-vendigvis skal være helt enige. Vi tror,at dette vil give plads til, at alle bliverhørt, at folk føler et ansvar for beslut-ningerne og bliver engagerede.

Kom med i opstartsgruppen!Dette var så vores oplæg. Vi er megetinteresserede i at gå sammen med an-dre og skabe en gruppe, så vi i fæl-lesskab kan komme videre med projek-tet. Der er stadig områder, der ståråbne, hvor vi må diskutere os frem tilløsninger. Men hvis vi nogenlunde hardet ovenstående som fællesudgangspunkt, da vil det også væremuligt, at blive enige om resten.Kontakt os på e-mail: [email protected]; [email protected];[email protected]. Læs om per-makultur i “Permakultur i en nøddeskal”af Patrick Whitefield eller gå ind påwww.permakultur.dk

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

21

Det grundlæggende arbejde for etvidere udviklingsforløb er lagt. Derforkan vi nu invitere unge, græsrødder,fagfolk og uddannelsesinstitutioner tilat være med til at sætte dagsordnenfor uddannelsesforløbet i 2002 - ogbyggeplanerne i 2003.

Henvendelse til nybyggerne: kontakt-person/koordinator Michael Meiner Blågårdsgade nr.31 C. 2200 Kbh. N Tlf: 35353540 lokal 12Email: [email protected]

Et konkret bud på fremti-dens ungdomsboligAf Michael Meiner

Nybyggerne er en forening af unge, derhar taget initiativet til at realisere vi-sionen om at opføre 20 ungdoms-boliger i den nye bydel nær Roskildeved RUC. i Trekroner.

Ideen bag projektet udspringer fra fireunge i København, det første mødeblev afholdt d. 4. august 2000 i en lej-lighed i København. Nybyggerne vilbidrage til en aktivt skabende ungdom-skultur, der i sig selv er et fællesskab,som skaber et brændpunkt for visioner,drømme, identitet, faglighed og virke-liggørelse i et konkret byggeprojekt.

Vores mål er at indgå et utraditioneltsamarbejde mellem unge, græsrødder,fagfolk og uddannelsesinstitutioner,for at gennemføre et byggeprojekt, derkan være eksemplarisk i forhold til at:- afhjælpe boligmanglen for unge- udarbejde et uddannelsesforløb forunge med afsæt i det konkrete byggerii 2003

- opbygge netværk og en byggemanualfor udviklingen af fremtidens ung-domsbolig- arbejde i bæredygtige materialer(halm, lerjord, træ)- evaluere projektet i et info/uddan-nelsesmateriale til efterfølgendebygherrer og håndværkere

Nybyggerne har i samarbejde medRoskilde kommune valgt en centraltbeliggende byggegrund til at udvikle,planlægge, og bygge et hus som ud-danner og opfylder de foreløbigeønsker og ideer, der er blevet udvikletsiden Nybyggerne startede.

Nybyggerne.dk

Møllegården -anno 2002

Af Line Arnved, Møllegården

Vi er en gruppe på 7 voksne (6ejere og en lejer) og 3-5 børn+ to på vej, der pr 1. jan. 2002

har overtaget landejendommen Møl-legården i Resenbro øst for Silkeborgog omdannet den til en andelsforen-ing.Vi har ca. 37 tdr. land, meget ku-peret, med skov, sø, marker ogkilder. Her er meget smukt og ikkelangt til Gudenåen. Stuehuset er på110 m2 og i alt er her 600 m2 påsokkel. Vi skal have bygget en delom og arbejder på planerne. Denfælles vision eller målsætning:1) Økonomisk frihed2) Socialt fællesskab der kan rumme

personligheder og deres ud-vikling og et godt miljø for børn.

3) Et eksempel på bæredygtighed ogøkologi

4) Selvforsyning5) Legeplads for børn og voksne

med plads til græsrodsforskningog eksperimenter

6) Godt naboskabMed tiden regner vi med at vi skalvære flere i fællesskabet, menlokalplan og fredningsbestemmelsersætter grænser, så i starten bliverudvidelsen langsom og på eksis-terende sokkel.

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 21

Bofællesskab på vej iVendsyssel, Dronninglundkommune.

Af Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo,Elsie og Kris.

Vi er en flok mennesker, der gernevil realisere en drøm om at leve istørre overensstemmelse med na-

turen og bo i et fællesskab, hvor vi kanvære os selv i vores egne huse og sam-tidig deltage i nogle aktiviteteromkring et fælleshus. Vi ønsker et fæl-lesskab, men hvor omfattende det skalvære, finder vi ud af efterhånden. Viforestiller os en gård, hvor stuehusetkan fungere som fælleshus og ud-husene bruges til forskellige ak-tiviteter.

Målsætning og værdigrundlagVi ønsker at skabe en økologiskbæredygtig bebyggelse bestående af12-15 individuelle huse, der kan værebolig for mennesker med forskelligalder, job og interesser. En ting skal vidog være fælles om: vi skal bestræbeos på at leve ordentligt med hinandenog i overensstemmelse med naturenmed hensyn til energi, vand og affald.Beslutninger skal træffes demokratisk,og praktiske opgaver løses i fællesskab. Der tilstræbes altså en balance mellem

det individuelle og det fælles. Derbliver skabt nogle rammer, som detbliver beboernes opgave at udnytte tilfælles aktiviteter.

Arkitektur og områdets udformning.For at alle kan føle sig godt tilpas, skalder være stor frihed i boligens ud-

formning. En landskabsarkitekt vilhjælpe med at placere husene ud overarealet, så alle kan få sol og udsigt,men dog så tæt, at der opstår en slagslandsbyfornemmelse med fælles gan-garealer, frugttræer og økologisk nyt-tehave, område til børnene, petanque-bane, bål- /grillplads osv. Omkringhvert hus bliver der et mindre, privatområde, hvor man kan udfolde sig frit,indrette en terrasse, plante blomsterog buske osv., men arealet bliver ikkedelt op i egentlige parceller med hækomkring. Selv om boligerne får en indi-viduel udformning, har vi nogle ret-ningslinier, så området får et vistfællespræg (kan rekvireres).

FælleshusetHer kan vi lave fællesspisning, festerog meget andet. Der skal væregæsteværelser, vi kan indrette et værk-sted til almindeligt småhåndværk, ligesom vi forestiller os rum til kunstneriskudfoldelse som tegning og maling osv.efter beboernes behov. Der kan måske

etableres en lille fælles butik, hvorman kan købe økologiske grøntsager ogsælge kunsthåndværk. Vi kunne ogsåtænke os forskellige udadvendte ak-tiviteter som musik, film osv, som vikan dele med vores naboer. Kun fan-tasien sætter grænser.

Vi har plads til flereVi har et godt sted i kikkerten og harbrug for ganske hurtigt at få nogle fleremed, så vi kan slå til og købe. Det eren gård på en stor grund med byggetil-ladelse, midt i den lille havneby, Asaa.Til gården hører en stor strandeng,hvor der kan gå dyr. Vores skitse tilbofællesskabets udformning kan foran-dres, når I kommer til med gode ideer.

- Hvis I tror, det er noget for jer, glædervi os til at høre fra jer. Allan, tlf. 98843198 eller Elsie [email protected] - Tove, Jens, Allan, Anita, Nina, Bo, Elsieog Kris.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

22

Petersgård i Dronninglund

- 25.000 m2 grund + 10 tønder landstrandeng

- 12-15 huse, 60-130 m2 - 250.000 kr for bygge-moden grund

inkl. fællesgrund og -hus.-Dertil kommer bygge-omkostninger

for jeres eget hus.

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 22

Tommy von Pein har i en år-række arbejdet for et fæl-lesskab i Nordsjælland.

Grundtanken “vær mod an-dre, som du ønsker de ermod dig”

Af arkitekt Tommy von Pein

Afhængig af hvor vi bygger, plan-lægger vi ca. 25 til 50 boliger +masser af fælles-lokaler. Herun-

der faciliteter til erhverv for beboerne.m.f. DET AFHÆNGER AF MEDLEMMERNSERHVERV / ØNSKER Det tegner til:(A) Øko-gartneri og lidt dyrehold =

økomad til os og andre. evt salg affærdig mad.

(B) en slags SOS mini-børneby, hvor vihjælper dem til at få et godt liv..

(C) EDB afdeling så folk kan arbejde100 m. fra deres hjem

(D) produktudviklings center forbæredygtige produkter herunderbyggeri.

Status jan-uar 2002 sersåledes ud:(1) Vi skal nu

bestemmeos forhvilken afgrundenevi vilstartemed.

(2) Stifte anpartsselskabet der skalkøbe og eje jord og fællesbygninger.

(3) Udarbejde lokalplanen, og få dengodkendt, så vi kan

(4) Starte den unique byggemodningog beplantning til forsommeren - og

(5) Bygge de første huse og fælles-bygninger fra ca. 1/7 til indflytningfør jul

FaciliteterBeboernes alder er fra baby til olding(med tiden). Så vi har glæde af hinan-den. Selvfølgelig skal der være køkken,møde- og fest-lokaler, værksteder fortræ, metal og ler, børnehus, kontorerfor fællesskabet og for selvstændige,samt øko-vaskeri.Alt opbygget super-flex efter nye prin-cipper, så alt kan flyttes rundt efter be-hov.Hertil kommer dele-person-biler, bus og varevogn (alleplanteolie drevet) (evt. EL/vindmølle).

De fritliggende individu-elle boliger, bygges efternye bæredygtige princip-per;

Gode-sunde-flexible-bil-lige-spændende-smukke-nemt byggede -holdbare.På søjler og bærende ramme, medplante fibre i vægge, loft og gulv. Der-til træ, glas, tegl og natursten. MedVVS unit. Vand-recirkulation,Massseovn, Solvarme.

Byggepriser fra ca. 3000kr. / kvm. for selvbyg til ca.6000 kr. for 80% færdigbyg.Samlet pris for 100 kv m bolig+ grund + masser af fælles fra0,7 mill (0,3+04). Priserneafhænger bl.a. af grunden, 5kommuner har tilbudt os storeområder

LeveomkostningerSamlede leveomkostninger bliver ca.det 1/2 af de normale for villa, bil ogfjernarbeide.Og så sparer du 700 til 1000 timersårlig kørsel, og får et bedre liv medvenner.Hvert hus får en privat oval grundrundt om huset, dertil naturområder,fællehaver, dyrkningsområder, græs-ning til heste, får m.m.. FRITog SKØNT

Bliv medlemGå med i byggelauget (anparts selska-bet) så vi kommer i gang NU. Minimumindskud 50.000 kr. + senere 50.000 tileget hus, = 20 % af omkostning. Yder-mere kræves et LÅNEBEVIS fra en kred-itforening så det fra starten er sikkert,at interesserede virkelig er seriøse, ogminimum kan give 100.000 kr i indskud= 20 % af kostpris for et ca 80 kv m A formet medbyghus,+ egen grund +

fællesgrund +andel af storfælles bygn-ing (ca 500 kvm med alt) +stor fælles-grund . (svarende tilca 3000 kr /md bruttomed alt) Et 170 kvm

hus + alt fælles, ca 1,2 mill kr som in-dvendig selvbyg (det tager noglemåneder )

Da det bliver ekstremt billigt ogspændende at bo i, skal huse ved frafly-tning sælges til selskabet for (kostpris+ eget arbejde + prisstigning (parcel-hus index)]) sà det bæredygtigefælIesskabs gode intentioner bevaresog styrkes og kan spredes til nye mini-samfund.

Samtidig arbejder vi på at oprette et“Udviklingscenter for Bæredygtigt Byg-geri og Bæredygtige Samfund.” medproto-type-byg og undervisning. Ensmeltedigle...Et NYT BAUHAUSEVi søger også partnere og medarbejderetil dette projekt.

Kontakt: arkitekt-pein@get2net Tlf. 4717 11 90 se også www.arkitekt-pein

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

23

Bæredygtige Samfund i Nordsjælland

Iglobyggeri i Stenløse kommune(Foto: Tommy von Pein)

Mere iglobyggeri i Stenløse kom-mune (Foto: Tommy von Pein)

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 23

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

24

Kender I “Vi hjælper hinanden netværket”?

Vi er en gruppe unge kunstnere og andre alternativt tænkende individer bosidene iKøbenhavn, der har afholdt en række workshops over emnet:Flyt på landet og opret en økologisk landsbysamfund for unge hjemløse, udstødte m.fl.Af Henrik Busk

Kort fortalt er vi ude i noget med, at vi vil finde en gård omgivet af marker, der kan være rammen om et permakul-turlandskab, hvor vi vil opføre små cob-ungdomsboliger. Gården skal være fælleshus med vegansk køkken (evt. veg-etar- og kødkøkken kan oprettes separat). Derudover skal stuehus og tilbygninger indeholde mørkekammer, syværk-

sted, indkøbscentral, fællesbad, lydstudie, smedeværksted, internetTVstation, fest/mødelokale, atelier, galleri osv. Derskal drives landbrug med selvforsyning for øje.

Arrangementer: Sommerfestival, vintersolhvervsfest, kurser, undervisning, events…

Stedet er tænkt som et fristed inspireret af Christiania, Thy-lejeren, diverse økosamfund og især Gade-rummets mis-lykkede projekt fra 2001 (Vi skal lære af deres fejl og succeser). Det skal være et socialt økologisk eksperiment støttetaf staten og en kommune der vil bevilge noget byzone ude på landet og derudover tør satse på at få en ny kæmpe turis-tattraktion (se Christiania, Torup m.fl.)

Vi ved godt, at der er mulighed for at få støtte fra By- og Boligministeriet og det er vi i fuld gang med at undersøge.Ellers skal vi nok vinde i lotto et par gange.

Kontakt Henrik Busk, tlf.: 33861603

Anmeldelse:Anmeldelse:

Det Økologiske Råd: Den grønne hat – visioner for år 2020.2001.

Af Claus Hedegaard Sørensen, Roskilde Universitetscenter.

Det er en pudsig oplevelse at læse Det Økologiske Råds visisoner for år 2020 med regeringens massakre på råd, nævnog puljer som baggrundsmusik. Bogen hedder ”Den grønne hat”, og er udgivet i anledning af Det Økologiske Råds 10års jubilæum. Den indeholder en historisk del, hvor især Rådets tre formænd gennem tiden, fortæller om Rådets his-

torie. Bogens anden del indeholder en række bud på en bæredygtig udvikling i år 2020.

Artiklerne i den historiske del er ikke alene interessante som fortællinger om Det Økologiske Råds historie. Det er også bidragtil dansk (og international) miljøhistorie. Det fremgår, at Det Økologiske Råd i sin tid er dannet ud fra en tankegang om atsamarbejde økonomi og økologi, og fremme helhedsløsninger på miljøområdet. Det blev ved dannelsen set som Det Økolo-giske Råds niche blandt andre miljøbevægelser. Netop Rådets fokus på helhedsløsninger er formentlig en årsag til, at Rådeti begyndelsen af 1990’erne kunne hilse orlovsordningerne velkomne som et skridt i en økologisk retning, fordi arbejdsløshedblev omsat til frihed fremfor miljøbelastende produktion. Den historiske del afsluttes med en artikel af journalist Hans Ped-ersen, som viser en række problemer, som Det Økologiske Råd står overfor. Han spørger bl.a.: Hvordan får man en profes-sionaliseret miljødebat ud i forsamlingshusene?

I bogens anden del kommer økonomi, øko-samfund, økologisk jordbrug, transport, kemikalier og miljøbistand under be-handling. Alle artiklerne indeholder en kort beskrivelse af drømmen om år 2020, og alle afsnit peger også på en rækkekonkrete virkemidler. Noget er kendt stof, og indeholder ikke mange nyheder, mens der i andre artikler er ny viden at hente.Bl.a. de problemer man støder på, når Danmark bidrager til etablering af miljømyndigheder i 3. Verdenslande er spændendelæsning for mig.

fortsættes næste side...

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 24

Den grønne hat er en god bog. Men jegsavner nogle strategiske overvejelser.Hvordan pokker skal man komme nogleskridt nærmere gennemførelsen afvirkemidlerne og dermed tættere på vi-sionen. Selve lanceringen af virkemi-dler gør det ikke alene. Det ØkologiskeRåd må stille sig spørgsmål som: Hvemer allianceparterne? Hvordan kan be-folkningen vindes for virkemidlerne ogvisionerne? Er der synergi-effekter medandre politikområder i samfundet?Uden besvarelse af sådanne spørgsmål,hænger virkemi-dler og visionerlidt i luften. Ikkemindst i lyset afden aktuelle situ-ation, hvor dennye regering ikkejust forekommerpositiv overfor etøkologisk projekt,og tilmed harfremlagt initia-tiver, som vil føretil nedlæggelse afstørstedelen afDet ØkologiskeRåds sekretariat.Der er behov forbåde visioner,virkemidler ogstrategi.

LØS´s kommen-tar omkring bo-gens afsnit omøkosamfund.

Af Allan Elm,sekretær, LØS

I bogen tagesøkosamfund op tildebat i forhold tilfaktor 10 – dette,at hvis der skalbedre balance i det forhold, at de rigelande, som udgør 20% af befolkningen,i dag bruger over 80% af verdensressourcer – så er det nødvendigt meden reduktion i de rige landes ressource-forbrug med en faktor 10 i 2050 iforhold til i dag.

Det konstateres ganske rigtigt, atingen af de eksisterende økosamfund

endnu har etableret bæredygtige løs-ninger på alle områder. Specielt trans-portområdet og forbrugsmønsterfremhæves som forsømte områder.Herefter gennemgås et par definitionerpå økosamfund og deres visioner og ek-sempler fra Økosamfundet Dyssekilde,Svanholm, Hertha Levefællesskab,Munksøgård, økologiske byer og Hylde-spjældet i Albertslund fremdrages.

Det konkluderes, at økosamfund ervigtige øjenåbnere og at de er med til

at anvise nye veje. Men også at vi man-gler at få den brede befolkning med,før det rigtig batter noget (her erMunksøgård jo en god begyndelse). Ogat vi mangler ideer til hvordan vi får in-drettet den eksisterende boligmasse –med de livsformer der er knyttet hertil– bæredygtigt. Forslaget fra DØR er, atkommuner og amter bør lade deforskellige lokalområder skabe

bæredygtige planer for lokalområderne,lade folk komme med ideer og arbejdemed det. Kommunen/amtet kunnesørge for inspiration og vejledning i,hvilke muligheder der kan være, lige-som udfordringen med faktor 10 børbøjes i neon, så alle kan forstå dealvorlige udfordringer menneskehedenstår overfor. Alt dette kunne ske somled i Agenda 21 arbejdet. Der er dognæppe tvivl om, at en stor del af dettearbejde ikke kommer i gang uden støtteog påskønnelse fra regeringen.

Ligeledes er deret stort behov foren folkelig debatomkring samfundetsbærende værdier,livskvalitet og nyelivsformer, samt etopgør med den ek-sisterendeøkonomiske vækst-tankegang.

Der er for os iLØS ingen tvivl om,at økosamfundganske rigtig ervigtige øjenåbnereog 1:1 eksperi-menter og modellerfor, hvad der kanlade sig gøre i ret-ning af merebæredygtighed,uden at man dermedmister livskvalitet.Det bør ogsåfremhæves, at derfaktisk findesøkosamfund, hvorforbrugsmønstret erændret radikalt iretning af mindreforbrug på alle om-råder (f.eks. Hesb-

jerg). Ligeledes bør det nævnes, at itakt med, at der etableres flere lokalearbejdspladser i økosamfund, vil trans-porten kunne reduceres markant. Detteer netop en af grundtankerne i langt defleste økosamfund. Men vi kan selvføl-gelig kun være enige i, at det er nød-vendigt med et opgør med og en debatom den eksisterende økonomiskevækst-tankegang.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

25

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 25

Tanken med dette eventyruden slutning er at inviterefolk – dig! – til at fortsættefortællingen i næste num-mer af LØSNET. Send ditbidrag på ca. 1 A4 side tilsekretariatet.Af Line Arnved

Der var engang for meget længesiden og lige nu en lille prins-esse, som skulle til at være dron-

ning for sit folk. Hendes rådgivere for-talte hende lange historier om velfærd,skatter, meningsmålinger, popularitetskampanger, pressen og økonomien.Men hun følte sig ikke tilfreds, for detvar for hende ikke nok at kende sit folki teorien, gennem aviser ogmeningsmålinger, hun ville møde sitfolk, for at finde deres livsgnist ogderes sande behov i livet. Derfor klædtehun sig som en ganske almindelig gen-nemsnits borger og drog ud i landet forat møde menneskene!

Det slog hende straks hvorfremmede folk var for hinanden og hvorsvært det var at komme i kontakt meddet enkelte menneske på gaden. Hunstoppede op et sanseløst sekund, for atmærke sit hjertes slag og i det sammebrasede en fortravlet forretningsmand,med sin mappe under armen ind ihende, så alle de vigtige papirer fløj tilalle sider og manden udbrød et højt: ”Åhh nej!”. Med et standsede tiden, pa-pirerne hang ubevægelige i luften og albevægelse standsede, kun de to eksis-terede i dette lange sekund! Hun såham, hun så hans væsen, hans liv oghans tanker og det var som om hansøjne lyste op, ved det bare at væreuden ord, tid eller forventninger. Idette sekund så han gennem hende sigselv og fandt, at det vigtigste i livetikke var det han altid havde troet,nemlig karriere og økonomisk status,men friheden til at være og glæden ved

nuet, som så pludseligt fyldte ham såfuldstændigt. Tiden fortsatte lang-somt, papirerne dalede til jorden ogomgivelserne fik liv. De samlede hansting op, rejste sig og omfavnede hi-nanden varmt, til stor forundring for deforbipasserende, som jo ikke havde op-fattet den fantastiske indsigts gave deto netop havde fundet. De blev enigeom at mødes igen en uge senere på ennært liggende cafe og fortsatte herfra ihver deres retning videre ud i livet. Hannåede dog at viske i hendes øre, atmeget skulle blive anderledes nu!

Den lille prinsesse nærmest svævedevidere hen ad gaden, hun satte sig påen bænk for at nyde glæden og solensvarme stråler, det var dejligt at mærkevarmen i hjertet og på huden. Enstemme fangede hendes opmærk-somhed, en mand, sad på bænken vedsiden af hende og snakkede snøvlendemed sig selv om samfundets uret-færdigheder og verdens forfald, han varen bitter mand at høre på og hunvendte sig mod ham, for bedre at hørehans ord. Han bød hende en øl, somhun tog imod, mens hun begyndte atspørge ind til hans vrede. Han fortaltehende om sit liv før flasken, om denfamilie han havde mistet på tragisk visi en ulykke, om det gode liv han havdelevet, han havde knoklet, men aldrigmanglet noget. Det var som om hendesvæsen åbnede døre i ham som længehavde været lukkede, han fortalte helesin historie og det hun fandt bagflaskens facade facinerede hende. Detvæsen som åbnede sig for hende, vardet mest følsomme og smukke hunlænge havde set, han viste sig også atvære mere intelligent end de fleste. Detder havde knækket ham var håbløshe-den, han havde indset, at der ikke varnoget sted eller rum i dette rige, hvornæste kærlighed, forståelse og sandudvikling var normen, kun forbrug,stress og industriel udvikling talte. Medandre ord kunne han ikke finde at dervar plads til ham som menneske, så nu

var han stået af ræset, opfyldt af frus-tration over ikke at kunne se nogen ud-vej. Hun tog hans hånd, så ham iøjnene og mærkede hans fortvivledehjerte, mens hun såede mod, tro ogtillid i hans sind. Ud af ingenting komdybt fra hans indre, drømme om enbedre verden, ideer til skabelse af etåndehul, et sted, hvor mennesker bety-der noget for hinanden, et sted hvorlivet har mening og indhold. Han villeslippe sit had, finde sig selv og skabesig et værdigt liv. Han vidste, at detville blive en lang og sej proces, mennu havde han mod på at møde denneudfordrings mangehovede drage af re-gler, kontrol, personlige barrierer,økonomiskebegræn-sninger ogmange an-dre forhin-dringer, forat huggedem af etfor et medtroen ogmodetstveæggedesværd.Overbevis-ningen oghåbet omforandringog forvan-dling tildrømmenes realisering ville drive hamigennem.

Efter dette møde med denne mand,som fyldte hende med medfølelse ogbeundring rejste hun sig og gik, hen forat tage en bus ud af denne hektiske by,hvor den ene store indsigt afløste denanden. Hun trængte til at fordøje sineindtryk, mærke sig selv og naturensblide, kraftfulde og rensende virkningpå kroppen, sindet og ånden. Hun stegind i en bus, fandt en god vinduespladsog kiggede stille på alt det liv, derpasserede forbi.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

26

Den lille prinsesse – et eventyruden slutning

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 26

En ældre dame satte sig overforhende og smilede et forsigtigt smil,mens hun fandt sig tilrette på sædet.

Prinsessen sad og kiggede lidt påhende. Sikke et ansigt, der var tusind-vis af små og store rynker, som allegjorde hende så utrolig smuk, hendeshår var langt, fuldstændig gråt ogdannede en lysende ramme om hendesansigt. Hendes rynker viste tydeligt atkvinden bag dem havde brugt en stordel af sit liv på at smile og være glad,en stor visdom lyste også ud af hende,her sad virkelig et menneske, som varældet med den største værdighed!

En stemme lød ganske tydeligt indeprinsessens hoved. Hendes blik mødteden ældre dames og det var udentvivl fra hende, stemmen kom, hunsagde: ”hvis du kan gøre som de to,du lige har mødt, finde dig selv, dinedrømme og din vej, kan du nå ditmål og løse din opgave som dron-ning”

Prinsessen så forvirret på den æl-dre dame, hvordan kunne hun videdet? Hvordan finder man sig selv, sinedrømme og hvilken vej skal man gå ?Det lyder nemt! Det virkede ogsånemt, da det var de andre, der til-fældigt stødte ind i åbenbaringen,men hvordan skulle hun selv gøre det?

Den ældre dame hørte hendestanker og sagde inde i hendes hoved:” du skal have tillid til dine åndeligeguider, processen og at løsningernekommer efterhånden, når bare du kanfølge dit hjerte!” Damen fortsatte:

”Tag ud i skoven, der vil du finde dinhjælp til det næste skridt! Held oglykke på din vej!”

Prinsessen stod af bussen, nu havdehun fået mange svar, men også nyespørgsmål og hun vidste med sig selv,at hun måtte ud i verden, for at findesig selv. Derigennem kunne hun lære atforstå andres værdier og behov i livet,således at når hun skulle til at have detfulde ansvar for sit land og sit folk,kunne hun forvalte det på en godmåde.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

27

FOR DE HØJESTEFOR DE HØJESTETrofaste læsere af LØSNET vil huske, at André fra Hes-bjerg var et skattet medlem af bestyrelsen i mange år,som utrættelig kæmpede for et mere retfærdigt sam-fund. Han døde alt for tidligt d. 12.11.1999. Hans konePatrizia har fundet dette fra hans hånd...

Af André Nordlys Thomsen d. 19.9.1999 kl. 01.05

Iet fortvivlet skrig uden en lyd, der nu havde varet alt for længe, straktehan fingrene ud i evigheden. Var det en anråbelse om et svar, en søgenefter mening med de menneskelige mangler, eller en fange i uforløst gråd?

Faktisk anede han det ikke, og heller ikke hvordan det gik til, at han pludseligstod der, foran de højeste….

Som suget ud gennem himlens blå, op i atmosfæren, ud hvor himmelrummetsortner, ud i det voksende mørke, hvor solen langsomt forvandledes til denlysplet af en stjerne, som den jo egentlig blot er, helt der ude hvor det såstorslået er, at skimte den yderste planet Pluto svævende let, endda i dobbeltforstand i sin universelle balance. Missende mod mørket, skimtede han de todrabanters forunderlige dans, i nøjagtigt så afstemt et tempo, at de bestandigti deres langsomme rotéren kun viste sig fra den samme side overfor hinanden.Men det allermest overraskende var nu mørket, tænk at der var så mørkt heltderude ved planetsystemets alleryderste kant, og at solen var så lille…

Ja, det var det sidste, han huskede, inden han fandt sig selv stående der, foranDe Højeste… Han vidste ikke hvor, for stedet var ubeskriveligt, men denfølelse af let boblende munterhed, der var begyndt at blande sig med detmørke, der havde bragt ham helt derud, det ville han for alt i verden ikke und-være. De Højeste sad bare der, smilende stille, ventende på hans ro. De vargamle, men alligevel, som den alders mest forunderlig ungdommelighed,udgjorde de den fuldendte kreds omkring bålet, i hvis flammer alting sås…

Alle spørgsmål, der gennem årene havde klumpet sig sammen i hans hjerte,begyndte at vokse indtil de, uden ene eneste lyd forløstes i et kæmpe altom-favnende H V O R F O R? Tanker betog ham, mens endnu flere tog til, og fyldtepå en gang hans hjerne med alverdens O R D… Da så han med ét ned af sigselv og på de andre: Han var jo den eneste hvide mand! Rædslen greb ham,som om årtusinders hvide synder var blevet lagt på netop hans skuldre, enfølelse af skam så overvældende, at han næsten ikke var i stand til at møde deandres blikke. Enuiter, indianere, sorte i mangfoldige størrelser og farver, asi-atiske gule i ophøjet ro, indere, folk fra mellemøsten, talrigest synes natur-folkene at være repræsenteret – men ingen hvide – kun ham…

-Se- hviskede en tanke – se ind i flammerne, og se selv!En anden tanke tog over, hvor den første slap, og en tredje, og således begy-ndte tankerne i stadig stille strøm klukléende at strømme inden i.-ALT er energi.-Al begyndelse, alle ender, alle veje, alle mål og alle midler – er ét.-Selve spørgsmålet – hvorfor – er meningen, derfor.-ALT lever, ånder, pulserer, veksler, reagerer.-Intet er adskilt, alt er sammen.

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 27

I december 1997 startedeet nyt og spændendeøkonomisk eksperiment. Vilavede vores egen lokale va-luta med navnet Løn.

Af Ditlev Nissen, december 2001

Hvert år slår vi en ny mønt med etnyt motiv på forsiden. I 1997kom Sneglen, i 1999 Cykelvog-

nen, i 2000 Solmønten og i 2001 komGærdesmutten.Alle mønter har en værdi af 50 kr. Tildato har vi slået 9.000 mønter sompræges i kobber og messing. Desudenlaver vi en samlermønt i sølv hvorideen er, at de skal finansiere den sam-let produktion.

KredsløbetDen lokale valuta kan bruges overalt ifristaden: I barer, restauranter, bu-tikker, virksomheder og i Christianiasfælleskasse. Mønterne forvaltes afMøntgruppen, som sætter dem i omløbsom driftstilskud (lønninger etc.) tilinstitutioner der er omfattet af Chris-tianias budget. Mønterne kommertilbage til Møntgruppen fra virk-somheder som ønsker at veksle møn-terne til den nationale valuta. For hvermønt der sættes i omløb indbetalerfælleskassen 50 kr. til Guldreserven.Guldreserven garanterer møntensværdi. Den lokale valutas kredsløb fungererendnu ikke optimalt. Vi arbejder på atfå alle virksomhederne til at virke somsmå hjerter der pumper mønternevidere ud som byttepenge til kunderneog som betaling af leje og afgifter tilfælleskassen. En ting er at få tillid tilden lokale valuta, en anden ting er atfå en fælles bevidsthed om ens rolle ogansvar i det økonomiske kredsløb.

SouveniroverskudetMønten er en gave som giver fællessk-abet nogle fantastiske muligheder. Fordet første fremkommer der et overskudnår turister og møntsamlere tager møn-ter ud af kredsløbet. Når Møntgruppen

vurderer at det er økonomisk forsvarligtoverføres souveniroverskuddet tiløkonomimødet, som hidtil har uddelt112.000 d.kr. til 5 forskellige projekter.Pengene uddeles ud fra følgende ret-ningslinier:

* Kulturelle, økologiske, sociale ogeksperimenterende initiativer, somgør Christiania smukkere, sjovere ogmere bæredygtig, til glæde forChristianias fællesskab og detsgæster (90%)

* Uddannelses-legater, der støtterenkeltpersoner eller grupper derønsker, at lære noget der er til gavnfor fællesskabet (10%).

Penge til investeringerDen store økonomiske mulighed ligger iGuldreserven, som garanterer værdienaf den lokale valuta. Guldreservenrepræsenterer de penge som chris-tianitterne låner til fællesskabet ved atbruge mønten i dagligdagen. Hvis alleder bor og arbejder i Christiania brugermønten regelmæssigt, vil Guldreservenblive så vel konsolideret, at vi kan in-vestere 50% af Guldreserven ibæredygtige projekter til glæde forfællesskabet.

Indtil videre har økonomimødetbesluttet at investere 50.000 d.kr. afGuldreserven i Christianias kommendeinvesteringsforening (etableres jan.2002). Investerings-foreningen er ensammenslutning af lokale pengekasser,der har til formål at investere i projek-ter der giver besparelser eller i virk-somheder der forventes at give over-skud, således at pengene efter en år-række kommer tilbage tilinvesterings-foreningen og de lokalepengekasser. Yderligere er formålet atopnå besparelser på det fælles budgetog øgede virksomhedsindbetalinger tilfælleskassen.

På et møde om bæredygtigbankvirksomhed i maj 2001 tilkende-gav de to alternative banker i Danmark,at de gerne vil stille deres erfaringermed projektfinansiering til rådighed for

den kommende investeringsforening.På den måde får vi en tiltrængtøkonomisk ekspertise, som kan væremed til at sikre kvaliteten i invester-ingsfondens beslutninger. (Desuden erder ingen tvivl om, at der vil kunne sk-abes grundlag for investeringer i lokaliværksættelse, hvis lokalsamfundetsinstitutioner, virksomheder og borgereflytter deres penge fra de konven-tionelle banker og etablere lånefæl-lesskaber i de alternative banker.)

StøttemønterDer ligger et endnu uprøvet potentialei, at slå en støttemønt til fordel for etkonkret projekt, som får mønten tillønninger og indkøb i lokal-samfundet.Hvis projektet senere hen besøges afturister, er det også projektets opgaveat give turisterne mønterne tilbagesom byttepenge/souvenir, således atmønterne i løbet af en årrække forsvin-der ud af kredsløbet.

Lokale valutaer er afhængig af allesindsatsLokale valutaer er et stort fælles pro-jekt, hvor alle i lokal samfundet har etmedansvar for valutaens succes. Joflere der bruger mønten jo flere mu-ligheder er der. I Christianias tilfældevurderer jeg, at vi kan sætte 10 gangeså mange mønter i omløb før vi når in-flationspunktet; grænsen for hvormange lokale penge vi kan have i om-løb uden at den lokale valuta taberværdi. Men der er mange barrierer derskal forceres før kredsløbet fungereroptimalt. Den første barriere i Christia-nia er, at vi endnu ikke har fået an-skueliggjort, at vores lokale valuta eret pengetræ. Hvis bevidstheden varklar og fri for intriger og magtkampe,ville vi nemt kunne formidlepengetræets mange muligheder til alleborgerne i fristaden. Den anden bar-riere er en flade struktur hvor der man-gler forståelse for det nødvendige ogrigtige i, at have en velfungerende or-ganisation. De gode intentioner glideri baggrunden til fordel for skjult ledelseog sociale relationer der er præget afmagtkampe og mistillid.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

28

Lokal valuta i Fristaden Christiania

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 28

2.600 forsøg med lokale valutaerI dag er der mere end 2.600 lokalsam-fund rundt om i verden der eksperi-menterer med forskellige former forkomplementære valutaer. De har det tilfælles, at de skaber social kapital; jobs,velstand og udvikling, i lokalområdet.Et eksempel er Damanhur, et økospir-ituelt samfund i Norditalien, hvislokale valuta hedder Credito. De harderes egen bank og har aftaler medskatte-myndighederne og national-banken. Det vurderes at Damanhur haren økonomisk aktivitet der er 3 gangestørre end hvis de ikke havde deresCredito.

I Ithaca i staten New York introduc-erede deres lokale valuta “IthacaHours” i 1991, som en reaktion påGolfkrigen. De opdagede at federaledollars som blev tjent i byen, blevtrukket ud af lokalsamfundet efter atde havde trykkede nogle få hænder,hvorefter de endte i den nærmestemetropol for til sidst at blive brugt tilindkøb af regnskovstræ, krigsudstyretc. Ithaca Hours er designet til at op-muntre folk til at bruge deres pengelokalt. Rygmarven i systemet er en 14dages avis som reklamerer for de varerog tjenesteydelser som personer ogforretninger tilbyder for den lokale va-luta.

I England, Canada og New Zeelandhar de succes med LETS systemer (LocalEmployment and Trading System).Mange steder er LETS opstået somselvhjælpsinitiativer der har genskabtøkonomisk aktivitet i områder hvor derer stor arbejdsløshed og kun begrænsetadgang til den nationale valuta.

I Japan har de en sundhedspleje-va-luta hvor man handler med tid. Hvisman bor i nord og har sin gamle mor isyd, kan man hjælpe en gammel ellerhandicappet i lokalområdet og dereftersætte timerne ind på en time-konto.Derefter kan ens mor bruge timerne tilat få lokal hjælp i den anden ende aflandet. Mange ældre foretrækker dennetime-bytte, da kvaliteten er bedre endden service de kan købe for yen, dennationale valuta.

Lokale valutaer tænker globalt oghandler lokaltChristianias valuta er et økonomiskeksperiment der tænker globalt oghandle lokalt. Med den lokale valuta vilvi styrke lokalsamfundet og være medtil at fremme et bæredygtigt alternativtil den globale økonomis Titanic agtigekurs. Lokale valutaer indgår som ensynlig del af det lokale økonomiskekredsløb. Går kredsløbet godt vil over-skuddet kunne geninvesteres ilokalsamfundet. Og går det dårligt vilkonsekvenserne være synlige ilokalsamfundet og borgerne vil værenødt til at tage ansvar for deres han-dlinger.

For mig er der ingen tvivl om, atlokale valutaer er med til at styrkelokalsamfundets og den enkeltes iden-titet. Når vi bruger den lokale valuta,støtter og nære vi det lokalsamfundsom vi selv er en del af. Vores individu-elle behov og kompetencer bliver ty-delig for alle og leder til en øgedeforståelse for hinanden og for det fæl-lesskab som vi alle er en del af. Lokalevalutaer er en myndiggørelse af detlokale medborgerskab og vil være medtil at skabe social, kulturel ogbæredygtig udvikling.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

29

Vi vil gerne invitere dig til at del-tage i et café-debatmøde om detbæredygtige lokalsamfund.

Hvilke perspektiver er der for voreslokalsamfund med udgangspunkt iden nationalebæredygtighedsstrategi, som blevvedtaget i forsommeren 2001? Dissestrategier skal fortløbende udviklesog revideres hvert 5. år. Hvad betyder det, at vi har fået enborgerlig regering? Kan et lokalsam-fund stadig stræbe efter at erklæresig økologisk eksperimentalzone?

Vi har afholdt 4 møder og skalholde endnu tre i foråret. Èt af dissemøder vil vi afholde den 7. Marts2002 i fællesskabet Christiania.

Ud fra Cafémøde-strukturen ogmed udgangspunkt i oplæg fra Chris-tiania og oplæg fra en/to MF-poli-tikere vil vi debattere, hvad en nationalbæredygtighedsstrategi bør indeholde.Vi mener, at det først er, når vi kan over-skue et sundt og velfungerende lokalt,bæredygtigt liv, at den nationale og glo-bale horisont har mening.Alle møder vil blive evalueret i en afs-luttende rapport, som gives til regerin-gen.

Forslag til tidsplan cafémødet 7.marts 2002, kl. 19.00-22.30 :19.00 Velkomst og introduktion til

aftenens program ved enrepræsentant for LØS.

19.15 Oplæg fra Ditlev Nissen, Chri-stiania, om ”Hvad kan vi læreaf Christiania?” perspektiverettil hele Christianshavn/København/ Danmark.

19.45 Oplæg fra én/to MF-politikereom National Agenda 21 med li-nier til lokalsamfundet påChristianshavn.

20.30 Diskussion ved cafébordene.21.30 Oplæg fra cafébordene.22.00 Fremlæggelse fra bordene.22.30 Afslutning.

Venlig hilsenDitlev Nissen og Troels Dilling-HansenPå vegne af Landsforeningen forØkosamfund.

Agenda 21møde 13.marts 2002

Det bæredygtige lokalsamfund.Hvad kan vi lære af Christiania?

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 29

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 2

30

Hjælp - Hvem kan bygge for os?Ønskes: Økologisk træhus i to planer med 45 grader tag. Boligareal max. 110 m2. Huset ønskes bygget, så bygherren kan opnåstor besparelse ved at være medbygger i et nærmere aftalt omfang. Langside mod syd. Mulighed for væksthus op ad vest-gavl.Henv. Olsen, tlf.: 45811456, e-mail: [email protected]

Boligseminar i Landstingssalen d. 12 april

Finansiering af miljøvenlige boligerBoligseminar i Landstingssalen på Christiansborg fredag d. 12.april 2002 kl. 9.30 - kl. 17.00 (registrering fra kl. 9.00).Tilmelding senest 1. april 2002 til LØS, tlf.: 87546020 eller e-mail: [email protected]. Pris: medlemmer af LØS, LØB ellerDCB kr. 750. Ikke medlemmer kr. 1000.

ProgramKl. 10.00 Velkomst med introduktion til programmet. Anders Pedersen, Direktør, DCBKl. 10.15 Er der god økonomi i miljøvenlige boliger, Niels Haldor Bertelsen, Seniorforsker, By og Byg. Kl. 11.00 Salg af miljøvenlige boliger, Palle Ulstrup, Direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening.Kl. 11.30 Finansiering af miljøvenlige boliger, Kontorchef Per Jakobsen, Realkredit Danmark.Kl. 12.00 Frokost i SnapstingetKl. 13.00 Finansiering af miljøvenlige boliger, Bankdirektør Lars Pehrson, Merkur Kl. 13.45 Kaffe og te i salen Kl. 14.00 Paneldiskussion med oplægsholdere samt politikere fra Folketinget, bl.a. Næstformand for Folketingets

Miljøudvalg Ole M. Nielsen (KRF) og Næstformand for Folketingets Boligudvalg Ulrik Kragh (V), samt repræsentanter for LØS, LØB og DCB.

Kl. 16.45 Afslutning og godkendelse af pressemeddelelse Kl. 17.00 Slut

Indhold og deltagere: Med udgangspunkt i både behov for og ønsker om bæredygtige løsninger, sætter vi fokus finansiering af den bæredygtigeejerbolig og inviterer til dialog og samarbejde "på tværs".Landstingssalen er rammen om et seminar for alle, der beskæftiger sig med finansiering af den økologiske ejerbolig iDanmark: Det private boligbyggeri, realkreditinstitutterne, banker, politikere og husejere. Vi håber, at dette seminar kan åbne op en tiltrængt dialog og for nye tiltag, så det vil lette adgangen til at have råd tilat bosætte sig bæredygtigt!

BaggrundDette seminar er den foreløbige afslutning på et toårigt samarbejde mellem de tre arrangerende foreninger LØB, DCB ogLØS om "Sådan vil vi bo", et projekt, der har haft som formål :-At fremme en udvikling af bæredygtige bosætningsformer i byen, i landsbyen og på landet. Ved "bæredygtig bosæt-ning" menes der måder at leve og bo på, som ikke belaster naturgrundlaget mere end, vi kan overdrage Jorden til kom-mende generationer i en bedre tilstand end den p.t. befinder sig i. Nøjere beskrevet er projektets formål:-at afdække i hvilket omfang familien Danmark ønsker at bo bæredygtigt, og at stimulere debatten i krydsfeltet mellempionerer og det almene og mellem by- og landområder om, hvordan vi vil bo nu og i fremtiden.-at sætte fokus på bosætningsvisioner og belyse og bearbejde barrierer for bæredygtig bosætning gennem undersøgelser,seminarer, arbejdsgrupper, kurser og andet formidling, samt handlingsprægede projekter.Tidligere har vi foretaget en stor interview- undersøgelse om danskernes ønsker i relation til en bæredygtig boform.Denne undersøgelse kan rekvireres som rapport på nedenstående adresse. Derudover har vi lavet 4 velbesøgte serier af folkeoplysningskurser om økologisk bosætning og et stort boligseminar15.maj 2001, som havde vores boligkultur mere generelt som emne.Sidst og ikke mindst har vi skrevet en række artikler, og nedsat to arbejdsgrupper om finansiering og økologiske eksper-imentelle zoner.

40770-indmad.qxd 22-02-02 13:39 Side 30

k

a

l

e

n

d

e

r

Kalender 2002Links til andre aktuelle kalendersider: www.eco-net, www.eco-web, www.eco-net.dk/halmbyg/, www.prak-tiskoekologi.dk, www.dcue.dk13 TV udsendelser om økologi: Læs mere her:http://www.dr.dk/tvaaben/undervis/oekoland/sendetider.htm

18. februarKursusrække om boliger med fællesskab og økologi hos AOF i København: Vil du gerne bo et stedmed mere fællesskab og hvor økologi og miljø er en del af hverdagen? eller er du bare nysgerrigefter at vide mere om byøkologi og bofællesskaber? Kurset løber over fire mandage i 2002 (d.18.2.,25.2., 4.3. og 18.3.) kl. 19.00-21.30 i Medborgerhuset, Nørre Allé 7, 2200 København N. Derudoverindgår der en ekskursion søndag d. 10.3. kl. 13 -16 til det økologiske bofællesskab Munksøgård vedRoskilde. Tilmelding og nærmere oplysning: AOF København, tlf.: 33698300. Holdnr. 20209 (få ledi-ge pladser!)20. februarAOF foredragsrække i Århus: Boliger med økologi før og nu. 2 sammenhængende foredrag den 20.og den 27. februar 2002 på arkitektskolen i Århus. Foredragene foregår to onsdage kl. 19.00-21.30på arkitektskolen på Nørreport 20 i Århus C. De to aftener er der følgende oplæg med debat: 20.2.:Oplæg ved arkitekt MAA Michael Lauring, forsker ved Arkitektskolen i Århus: Boligens arkitektur ogøkologi gennem 100 år. 27.2.: Oplæg ved arkitekt Flemming Abrahamsson, leder af byggefirmaetFornyet Energi: Økologisk byggeri - hvad kan du selv gøre? Foredragene er gratis.2. martsLØB (Landsforeningen Økologisk Byggeri) afholder generalforsamling i konferencesalen på BåringHøjskole. Henv. LØB-sekretariatet, tlf.: 64416496. 2-27 martsFindhorn Ecovillage Training Programme.The training, based at the Findhorn Foundation´sEcovillage Project, is in eight separate modules, which may be attended as a whole or separately.Medlemmer af GEN-Europe kan få op til 60% støtte. Pris: £1190 for hele forløbet, £ 150 per modul.Yderligere oplysninger: www.findhorn.org, [email protected] eller LØS sekretariatet.13 martsAgenda 21 møde på Operaen kl. 19.00. Mulighed for at spise på Operaen inden mødet.14. martsGeneralforsamling i Foreningen Dansk Byøkologi. Arkitektskolen i Århus kl. 14.00-16.00. Nærmereoplysninger tlf.: 89405880, e-mail:[email protected]. Web: www.dcue.dk22-31 marts250 young people will gather in Denmark in March 2002. UNEP Global Youth Forum a youth eventon the way to the Earth Summit in South Africa in September 2002. Se mere på http://www.natur-og-ungdom.dk/docs/eaGlobal%20Youth%20Forum/a_a.asp og www.globaly-outh2002.org 12 aprilProjektgruppen “Sådan vil vi bo” LØS, Dansk Center for Byøkologi og LØB afholder konference omfinansiering og byggeøkonomi i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10-16. Yderliger oplysningerhos ovenstående organisationer eller på www.vivilbo.dk.19-21 aprilLØS afholder årsmøde og fejrer Jordens Dag på Munksøgård. Se midtersiderne her i bladet.19-21 aprilPermakultur - Økologiske helhedsløsninger i praksis. Introduktionskursus. Pris: 800 kr. Foregår hosPermakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, tlf.: 33315694, fax: 33257179, e-mail:[email protected] hvor nærmere oplysninger kan rekvireres.30 april-5 majFindhorn Foundation and Trees for Life are convening an international conference called Restore theEarth! during Easter Week. The conference will highlight the inspiring and innovative Restore theEarth project, which aims to catalyse substantial restoration action around the world, and to gainUN support for the declaration of the 21st century as the Century of Restoring the Earth. Læs merepå http://www.findhorn.org/ under events and programmes.5 majLatterens Verdensdag på Rådhuspladsen, kl 14:00 til 16:00. Jacob Haugaard har igen sagt “Ja Dak”og Rådhuspladsen er bestilt. Jeg udvider med Kærlighed, så dagen nu kommer til at hedde:Kærlighedens & Latterens Verdens Dag...danskerne skal få øjnene op for al den kærlighed, der erfaktisk er i vores fantastiske land. Nærmere oplysninger: Tlf: 35 38 45 427. maj-11.majCob-workshop. Bliv inspireret til at arbejde mere med økologien i byggeri.5 dages workshop påBroby gamle skole ved Sorø. Nærmere oplysninger: Fornyet Energi ApS, Øbrovej 9, 4295 Stenlille.Tlf.: 57804522, Fax: 57804528, e-mail: [email protected] Web: www.fornyetenergi.dk 12.maj-16.majCob-workshop. Se under 7-11 maj 24-26 majOVE/SEK afholder landsmøde på Samsø. Tlf. 86760444, www.VedvarendeEnergi.dk 21-25 juniSommermøde for LØS medlemmer på Samsø. Enkelte planlagte og mange (?) spontane arrange-menter. Bl.a. vil der være afrikansk diskotek. Få en afslappende ferie sammen med børnene. Sætkryds allerede nu. Mere følger i næste nummer af LØSNET og her i kalenderen.13-28 JuliKlodshanskaravanen bevæger sig rundt i det Sydfynske og på øerne. Læs mere på www.klodshanskar-avanen.dk 26 aug-4.septWorld Summit on Sustainable Development i Johannesburg (Rio+10). FN møde om opfølgningen påRio-konferencen i 1992. Læs mere på:http://www.johannesburgsummit.org eller på http://www.cit-net.org/worldsummit/

År2002

Noget over 1 milliard mennesker, næsten 29% af den menneskelige familie lever for under 1$ om dagen.

51 af verdens 100 største økonomiske enheder er private virksomheder.

Den rigeste femtedel af verdens befolkning tjente i 1960 30 gange så meget som den fattigste femtedel, i 1991 over 60 gange så meget og i 1998i følge de nyeste tal fra FN 78 gange så meget.

Globalt har 358 dollar milliardærer samme rigdom som de 49% fattigste af verdens befolkning.

De 447 (hovedsagelig amerikanske) dollarmilliardærer, som Forbes opregnede i 1996,anslås ... at eje mere, end den fattigste halvdel af verdensbefolkning tjener om året.

De tre rigeste personer ejer lige så meget som bruttonationalproduktet i alle verdens mindst udviklede lande – med en samlet befolkning på over600 mio. mennesker.

359 virksomheder svarer for 40% af verdens handel.Koreas Daewoo med en arbejdsstyrke på 91000 har samme årlige omsætning som Bangladesh med en befolkning på 116 millioner.

Den tredje verdens gæld er vokset fra $9 mia i 1955 til 572 mia i 1980 til 2.177 mia i 1996. I 1997 var renter og afdrag på denne gæld $245 mia,hvilket var 5 gange så meget som u-landshjælpen; det er blevet beregnet, at de hårdest plagede afrikanske lande kunne redde 7 millioner børn

om året, hvis de slap for disse betalinger til IMF og de vestlige banker.

Antallet af multinationale selskaber er vokset fra en håndfuld i 50erne, til mere end 7000 i begyndelsen af 70erne. I 1998 var der 53.000 multi-nationale selskaber med 450.000 afdelinger.

I 1980 anslog Brandt Rapporten, at mellem 25% og 33% af verdensproduktionen varetages af de multinationale selskaber. 500 af disse kontrollerer ca 30% af verdens samlede BNP. I 1993 ejede de 300 største selskaber 25% af verdens produktive aktiver. De 500 største

selskaber kontrollerede omkring 1993 ikke mindre end 70% af verdenshandlen.

Inden for landbrug og primærproduktion varetager 6 selskaber 85% af kornhandlen, 15 selskaber 85-90% af bomuldshandlen, 8 selskaber 55-60% af kaffehandlen, 7 selskaber 90% af thehandlen, 3 selskaber 80% af bananhandlen.

33% af verdenshandlen er handel internt mellem et selskabs afdelinger.

For en halv snes år siden blev det beregnet, at af verdens 100 største økonomier, er de 50 selskaber (mens de øvrige 50 er lande, med USA i spid-sen); og salget fra de 10 største selskaber overgik det samlede Bruttonationalprodukt for verdens 100 mindste økonomier.

Turisme domineres af 13 multinationale selskaber, hvoraf de 6 er fra USA. Ofte ender kun 1/3 eller mindre af de beløb, som turisterne betaler, ituristlandet, mens resten finder vej til selskabets hjemland.

I 1998 besad de 10 største selskaber følgende andele af den totale omsætning inden for deres branche: Kommerciel såsæd: 32% af en omsætningpå $23 milliarder. Farmaceutiske produkter: 35% af $297 milliarder. Veterinær medicin: 60% af $17 milliarder. Computere: næsten 70% af $334milliarder. Pesticider: 85% af $31 milliarder. Telekommunikation: mere end 86% af $262. De 5 største bioteknologiske virksomheder kontrollerer

95% af patenterne for genoverførsel.

I USA betaler de 100 største selskaber for ca 75% af de kommercielle kanalers TV-tid og 50% af de såkaldte offentlige kanalers TV-tid.Amerikanske voksne tilbringer daglig 5 timer foran skærmen (for børn mellem 2 og 5 år er det 3fi time.

De fattige lande er kilde til 90% af verdens biologiske ressourcer, men 97% af patenterne befinder sig i de rige lande.

Kilder: Anders Lundkvist: De Riges Samfund - Nyliberalismen i globaliseringens epoke. Hovedland 2001 og Colin Heines: Lokalisering – et globalt manifest. Hovedland 2001.

Spørgsmål: Er globalisering vejen til en mere retfærdig og bæredygtig verden?

"Jeg giver dig en talisman. Når som helst du er i tvivl eller når dit Selv tager overhånd, så gør følgende: Genkald dig an-sigtet af den fattigste og svageste mand du nogensinde har set og spørg dig selv om det skridt du netop nu overvejer,er til gavn for ham. Vil han have nogen fordel af det ? Vil det gengive ham kontrollen over hans eget liv og skæbne?

Med andre ord, vil det lede til Swaraj (uaghængighed/selvbærende udvikling) for de sultne og de åndeligt sultne mil-lioner? Så vil du opleve at din tvivl og dit Selv smelter."

M.K. Gandhi

"Jeg giver dig en talisman. Når som helst du er i tvivl eller når dit Selv tager overhånd, så gør følgende: Genkald dig an-sigtet af den fattigste og svageste mand du nogensinde har set og spørg dig selv om det skridt du netop nu overvejer,er til gavn for ham. Vil han have nogen fordel af det ? Vil det gengive ham kontrollen over hans eget liv og skæbne?

Med andre ord, vil det lede til Swaraj (uaghængighed/selvbærende udvikling) for de sultne og de åndeligt sultne mil-lioner? Så vil du opleve at din tvivl og dit Selv smelter."

M.K. Gandhi

Documents

Løsnet 31 2002 02