Fra Rocky tilribeye-sandwich

I Philadelphia har alt en historie. Reportage fra side 6

RejserLørdagden 29. april 2017

Udstilling på Danmarks Jernbanemuseum i Odense er ferienostalgi og guf for tognørder.

Side 4

I Bali sænker freden sig over højlandets templer, bjerglandsbyerog urgamle vulkaner.

Side 12

De Pijp-kvarteret i Amsterdambyder på byens længste gademarked,grønne parker og lækre retro-tærter.

Side 16

6 Rejser USA LØRDAG DEN 29. APRIL 2017

Hvis du ikke ved, hvad det vil sige atlave en Rocky, så er Philadelphiaklar til at lære dig det. Hver dag fyl-des de brede trapper ved Philadel-phia Art Museum af kvinder i løbe-tøj, mænd i jakkesæt og børn medrøde boksehandsker, der imiterer

Sylvester Stallone, mens de løber op ad de 72brede trappetrin, sådan som skuespilleren gjordedet i Rocky-filmen fra 1970. Hvis de da ikke fårtaget deres bryllupsbilleder på toppen af trappenmed udsigt til Benjamin Franklin Parkway ogPhiladelphia by nedenfor. Hver dag er der træng-sel på trapperne, og selfie-kø ved statuen af bok-seren. Det er Stallone selv, der har skænket sta-tuen til byen, der til gengæld har tagetboksefiguren til sig som en maskot. Og det erikke svært at se hvorfor: Rocky personificerer enaf byens og USA’s bærende historier: Du kan,hvad du vil. Eller måske snarere: Selvom du er enfalleret bokser fra Philadelphias fattige kvarter, såhar du stadig en chance. Så central er Rocky-figu-ren i byens selvforståelse, at to lokale og hæder-

kronede journalister i 2006 skrev bogen Rocky-stories. Her stod de vagt ved trappetrinene og in-terviewede de mennesker fra nær og fjern, forhvem det betyder alt at tage turen op ad »TheRocky Steps.« Den slags personlige historier erder mange af i Philadelphia, og hvad den ameri-kanske drøm angår, er byen selvsagt patriotisk.

Både byens andet kunstmuseum, Barnes Foun-dation, og byens prisvindende bilmuseum, Sime-one Automobile Museum, er sådanne énmands-værker. Dr. Fred Simeone har personligt samletet utal af skrottede amerikanske racerbiler oggivet dem nyt liv og berømmelse. I hallen, hvorbilerne står opstaldet, går mænd med kender-minder rundt og kæler for deres kølerhjelme. Enaf dem er den 87-årige bilentusiast Robert Eskew,som sidder på klapstol under et banner påtrykten reklame for museet og teksten »Det handlerom konkurrenceånd.« Hver måned, når der erdemodag, og bilerne får lov at drøne rundt på enbane bag museet, tager han sammen med sin sønhele vejen til Philadelphia fra sit hjem nord forNew York.

»Min søn kører. Han synes, jeg kører dårligt,«siger han med et skævt smil. »Det synes jeg nuogså, han gør.«

Robert Eskew kommer for bilerne, den godestemning og måske en sandwich.

Philly, som byen kaldes i daglig tale, er da ogsålivsnydernes by. Skaternes og sandwichspisernes.Koncertgængernes og kunstelskernes. Som NewYork, bare mere afslappet – hvis de selv skal sigedet. Byen virker, som nationen, ung. Alt, hvadden har af historie, fremhæves. Hvad enten vitaler om hospitaler, universiteter, politienhedereller den amerikanske forfatning, så har Philadel-phia været her først.

»Der er så meget historie her,« siger folk ibyen. I hvert fald stikker den op overalt. Heltbogstaveligt da man for nylig ville grave ud til enbyggeplads i indre by. Gravmaskinerne måttestoppe, da man stødte på 400 kister.

Lyden af Philadelphia er lyden af en bygge-plads. Byen har ikke bare vokseværk, den erunder konstant konstruktion. Selv da jeg sidderpå et af de mest historiske steder i byen, restau-

En by og en bokserPhiladelphiahusker sine heltePhiladelphia er en oplagt historisk afstikker, hvis manturnerer USA’s østkyst, men den er også meget andet.Hippe kvarterer, madmarkeder for viderekomne og ikkemindst; det eneste rigtige sted at stifte bekendtskabmed en Philly Cheese Steak Sandwich.

JANNIE SCHJØDT KOLD | rejseredaktionen@jp.dk

Den enestegrøntsag,du teknisk

set kan kommei en CheeseSteak, er løg.

LØRDAG DEN 29. APRIL 2017 USA Rejser 7

ranten City Tavern, hvor Thomas Jefferson ogGeorge Washington spiste deres frokost, og hvortjenerne nu, i historiske kostumer, serverer hum-mersuppe lavet på majs og kartofler, må jeg flyttetil et andet rum. Der bores og mures og byggeslige på den anden side af væggen. Et sted i nær-heden er et it-firma ved at bygge Philadelphiashøjeste bygning formet som et usb-stik. Når detsker, bliver den højere end den hidtil højeste byg-ning, One Liberty Oberservation Deck; etmoderne udkigstårn med 57 etager og panora-maudsigt fra toppen. Her ligger byen for ens fød-der; den blå Benjamin Franklin-bro, forstæderneog det smukke rådhus, der har en bronzestatue afWilliam Penn på toppen. Det var ham, der grund-lagde byen i 1682. Visionen var, at Philadelphiaskulle være et nyt Athen, en demokratisk ognæstekærlig by, et fristed for religiøst forfulgtegrupper.

Selve ordet Philadelphia betyder broderkærlig-hed på græsk, og stort set alle attraktioner i byenbenytter sig af et slogan, der sniger ordene bro-therly love ind et eller andet sted.

Det ovale kontor under en teltdugPå det nyåbnede museum for den amerikanskerevolution handler det også om broderskab. Herkan man se de våben og autentiske artefakter, derfortæller historien om Amerikas fødsel, og bliveklogere på de spæde idéer om frihed, der spredtesig blandt mænd og kvinder på den amerikanskeøstkyst op til revolutionen mod de britiske kolo-niherrer. Museet var længe ventet, og den tidli-gere vicepræsident Joe Biden var blandt talerne,da museet åbnede den 19. april i år. Kuratorernehar haft frie hænder til at iscenesætte de blodigekampe mod briterne og tager et helt nødvendigtlivtag med det faktum, at oprørerne, der kæm-pede for frihed, selv holdt slaver.

Kronjuvelen på museet er et telt, men ikke ethvilket som helst; det hvide telt var generalGeorge Washingtons kontor og soveværelseunder uafhængighedskrigen og bliver kaldt »detførste ovale kontor.«

»Her blev de beslutninger, der ændrede histo-riens gang, truffet,« siger en amerikansk speaker-stemme henover en glat multimediepræsentation

af General Washington og af teltet, som man rentfysik får lov at se mod slutningen af filmen. Gen-nem præsentationen er stofteltet blevet gjort tilsymbol på det, der forener USA.

Museum of The American Revolution styrkerden allerede stærke historiske patos i byen, derhuser det gamle rådhus, hvorfra uafhængigheds-erklæringen blev læst op for første gang, og Inde-pendence Hall, hvor samme erklæring blevunderskrevet af Thomas Jefferson den 4. juli 1776.

Det var her, Amerika begyndte og først blevformet som nation. Og efter Trumps valgsejr haramerikanerne igen vendt opmærksomheden moddet autentisk amerikanske. Hvad vil det sige, atgøre »America Great Again«?

»Make America Nothing Again,« står der dogogså med hvid skrift på en sort husmur, jeg serfra en Uber. Chaufføren er fra Bangladesh, oghan giver ikke meget for byens selvproklameredeafslappethed.

»Jeg ville gerne bo i Danmark,« siger han.»Eller Schweiz. Der er alt for meget stress her,«mener han.

Reading TerminalMarket i Philadelphiaer et af USA’s ældstemadmarkeder. Foto: Getty Images

REJSEN DERTIL

Fly fra København ogBillund til LondonHeathrow (LHR) ellerLondon Gatwick (LGW),derfra fly til Philadelphia(PHL). British Airlines ogAmerican Airlines flyverfra Heathrow til Phila-delphia. Turen tager 8 ti-mer og 20 minutter der-over og 7 timer og 25minutter hjem igen. I altmed mellemlanding iLondon ligger billetpri-serne tur/retur på mel-lem 4.000 og 5.000 kr.

Fortsættes E

PRISER

Prisniveauet i Philadel-phia er billigere end iNew York, når det gæl-der restaurantbesøg. Tøjog sko er ikke mærkbartbilligere end i Danmark,med mindre du går eftermærker, der ikke føresherhjemme. En PhillyCheese Steak Sandwichkoster mellem 8–11 dol-lars.

8 Rejser USA LØRDAG DEN 29. APRIL 2017

De fleste andre indbyggere er mere begej-strede:

»Du bliver nødt til at tage ned til floden og tilSouth Street, man. Det er der, det egentlige Phi-ladelphia er. Det er der, menneskene er.«

Jeg er tilbøjelig til at give ekspedienten meddreadlocks i Gaps-butikken ret. South Street ersådan et sted, jeg kunne bo. Der er legepladser,rødmalede lygtepæle og unge mænd i lyserødestøvler, der ligner noget, Doktor Martens harfundet frem fra 80’er-hylden.

Den snaskede, hvidbollede sandwichPhiladelphianerne går gerne ud og spiser, ogbyen er rig på restauranter. Jeg spiser franskemuslinger i hvidvin, italiensk gnocchi og brasili-anske grøntsagsretter. Det er godt og til atbetale, blot man husker de drikkepenge, der somnoget af det eneste i den amerikanske spisekul-tur ikke kommer med nogen form for valgfrihed.

Især morgenmaden synes at svæve et gastro-nomisk interessant sted mellem brunch og bur-germenu. F.eks. er der brød med kaffesmag,gulerodskage og sandwiches med landskinke,syltede chilipebre og veggetar-versioner, der kanfriste selv en kanibal, hos den lille morgenmads-café High Street on Market. Og så har Philadel-phia madmarkedet Reading Terminal Market,som godt nok dufter så meget af grillet ost, atman bliver mæt, inden man har truffet sit valg afmorgenmad, men det er et Farmers Market, nårdet er bedst.

Mange sætter en burger til livs på dette tidligetidpunkt på dagen, mens en gruppe af lokale po-litifolk får røræg og stegte kartofler, og hosAmish-boden er der kø til en tunsandwich medsmeltet ost. I markedet fås også popcorn i allefarver og smør lavet på græskar. Der er alt i syl-tet mad på glas, der er portvinsoste, og der erchokolader formet som håndjern - og der erfuldstændig pakket med mennesker.

Mange kommer her for én ting. William Pennskabte godt nok en by, der var åben for forskel-lige trosretninger, men der er kun én Philly Che-ese Steak Sandwich. Til gengæld er det afgø-rende trosspørgsmål, om man vælger at spiseden hos Pat’s eller Geno’s. De to sandwichbarerligger lige over for hinanden under kulørte skiltei det italienske kvarter, og der er kø på alle tideraf døgnet. Nogle køber deres sandwich beggesteder fra og deler dem i halve, andre sværger tilde andre madboder, der som de danske pølse-

vogne i deres storhedstid findes overalt i byen.Det handler om brødet, det handler om kødet(ribeye) og det handler om osten, der rent dis-kussionsmæssigt er en varm kartoffel. En enkelthotelansat hører jeg sige, at han topper sin Che-ese Steak med grøntsager. Der bliver helt stilleved bordet. Indtil en anden lokal Philly-personrømmer sig.

»Den eneste grøntsag, du teknisk set kankomme i en Cheese Steak, er løg.«

Og så taler vi ikke mere om det. Hvor stolte også ungdommen er af den sna-

skede hvidbollede sandwich, opdager jeg, da jeggår på jagt efter et par nye sneakers. En ung eks-pedient i den trendy sneak-shop Ubiq på WallnutStreet viser mig deres nyeste specialdesignedesko. Til 1.400 danske kroner.

»Inspireret af vores berømte Philly CheeseSteak Sandwich,« siger han og smiler.

The Streets of PhiladelphiaPhiladelphia ligger klemt inde mellem to floder.Delaware-floden ligger på den ene side og denmindre Schuylkill-flod på den anden. På breddenaf floderne hænger skaters nu ud, og turister kanpå lejede cykler eller gåben tage turen over denblå Benjamin Franklin-bro til New Jersey.

1,6 millioner mennesker bor der i The Streets ofPhiladelphia, som også er titlen på en populærBruce Springsteen-sang. Gaderne går fra den eneflod til den anden. På den ene led har gadernenumre og på den anden navne efter træer. Fordifolk i kolonitiden var analfabeter, navngav mangaderne efter forskellige træer og plantede et kir-sebærtræ ved Cherry Street og et kastanjetræved Chestnut Street; så vidste man, hvor man var.Man kunne tallene, og man kunne træerne. Somen historisk bytursrundviser ironisk kommente-rer det:

»I dag er det omvendt. Folk kan læse, men dekender ikke træerne.«

Byen rummer i dag både den indre bys pæneog kontoragtige atmosfære og Gayboorhoods, gå-i-byen-steder sammen med South Streets ukueli-ge gangsta-hipness. Overalt møder man menne-sker, der priser deres by og spørger til dens op-lagte stoltheder:

»Har du smagt en Cheese Steak Sandwich?« »Har du lavet en Rocky?« N

JP Rejser var inviteret til Philadelphia af Visit Phi-ladelphia via Atlantic Link.

Kronjuve-len på mu-seet er et

telt, men ikkeet hvilket somhelst; det hvi-de telt var ge-neral GeorgeWashingtonskontor og so-veværelse un-der uafhæn-gighedskrigenog bliver kaldt»det førsteovale kontor.«

E

10 Rejser USA LØRDAG DEN 29. APRIL 2017

På en tur gennem gaderne i Philadel-phia befinder man sig i ét stort uden-dørs galleri.

Det er kommunalt styret, og de fle-ste af værkerne har et motiv, der spil-ler sammen med dets omgivelser. Derer et maleri af dyr der, hvor der ligger

et dyrehospital. Et maleri af dansere og skuespil-lere i teaterdistriktet og et billede af en festligsammenkomst i Philadelphias Gayborhood. Sågaret maleri for de hjemløse findes der. Kunstnerenhar indsamlet de hjemløses historie og fysiskvævet dem ind i værket, der handler om at værebåde synlig og usynlig på én gang.

Det begyndte i 80’erne som en udvikling afgraffitien. Man hyrede de unge til at lave gavlma-lerier, som folk gerne ville se på. Det foregik vedopsøgende nattearbejde og underskrifter på, atman ikke ville lave graffiti mere. I dag kan manansøge om at få opført et værk på en væg i byen,der kalder sig City of Murals. Der ligger mereend 1.000 ansøgninger og venter.

Mural Arts Philadelphia arrangerer guidedeture, og det er en kunstvenlig måde at opleve deforskellige kvarterer i Philadelphia på.

Philadelphia’s Magic GardensDet mest personlige kunstværk i byen hængerogså uløseligt sammen med dets kvarter; denmageløse mosaik-park kaldet Philadelphia’sMagic Gardens er formet af glasflasker, potteskårog cykeldæk. Kunstneren Isaiah Zagar har brugt14 år på at omskabe et hus og en have til en slags

totalinstallation. Han var en hippie, der proteste-rede mod en planlagt highway på South Street ogstøttede andre folk-art-kunstnere. I dag er SouthStreet en af Philadelphias mest hippe gader ogparken et non-profit-museum og magnetisk selfie-spot. Ser man mosaikvæggene lidt på afstand,træder store kvindekroppe frem.

»Vi står faktisk på hans kone,« siger kvinden,der viser os rundt.

Folk donerer deres smadrede spejle til stedetog bidrager på den måde til værket. Den 78-årigekunstner selv kommer trissende i hættetrøje ogmed en hund ved sin side. »Wonders of America«står der på hans trøje. Han er hvidskægget og hil-ser på folk, han ikke kender.

Jeg spørger ham, hvordan det er at se det, derfor ham var en visuel dagbog, forvandlet til endelvis selfie-attraktion, som flere tusinde besøgerhvert år?

»Det er forunderligt,« siger han. »At så mange mennesker ser noget i det, som

jeg ikke selv har set. De putter noget i værket, jegikke selv vidste var der, og det er i sig selvmagisk.«

Verdens største samling Renoir»Alt er kontekst,« siger man på PhiladelphiaMuseum of Art. Her hænger mange kunstværkeri det interiør, der var typisk for den tid, de blevskabt i. Det kunne også stå som overskrift overbyens mest særprægede kunstsamling: The Bar-nes Foundation.

Her har stifteren, Alfred Barnes, placeret både

møbler, lysestager og jernarbejder rundt ommalerierne. For at tvinge beskueren til at se enbestemt farve eller form, der derved understre-ges i maleriet.

Museet har siden 2012 ligget på samme gadesom Philadelphia Museum of Art og i nærhedenaf Rodin Museet med de fine skulpturer.

Når man træder ind i den store, svale bygning iBarnes Foundation, er det som at gå ind i en pri-vatstue i 1951, det år, Barnes døde i en bilulykke,79 år gammel. Intet er ændret, ingen værkerudlånt. Nogensinde. Hans fond er dedikeret tilundervisning, og skoleklasser myldrer ind og udaf museet, mens vi er der. Doktor Albert C. Bar-nes kom fra knappe kår, uddannede sig til lægeog tjente en formue på at forebygge børneblind-hed. En interessant detalje i historien om enmand, der endte med at bruge sit liv og sin for-mue på at få folk til at se. Han ville dele sinevisioner med folk og var ligeglad med, hvad enkunstprofessor fra universitetet i Pennsylvaniamente. Det kunne han også roligt være, for gen-nem årene samlede han det, der blev en af ver-dens fineste samlinger af impressionistiske, post-impressionistiske og tidlige modernistiske male-rier. Hans samling tæller 181 værker afPierre-Auguste Renoir og 69 værker af PaulCézanne, inklusiv de ikoniske malerier Kortspil-lerne og De store badende. Det var muligt, fordide var malere, der brød med traditionen, ogingen købte dem til at begynde med. Barnes varen selfmade man og som sådan en næsten arkety-pisk amerikansk historie. Han gik sine egne veje

På en bygning for en hi-storisk kvinderettigheds-organisation ses et afPhiladelphias 4.000vægmalerier. »Woman inProgress« er skabt af Ce-sar Viveros og LarisssaPresteon i 2001. Foto: Jannie Schjødt Kold

Kunst i alle kvartererI Philadelphia går man ikke så meget op i små, fancy galleriudstillinger. I stedet blæser mankunsten stort op på byens gavle og inviterer skolebørn ind i Dr. Barnes’ private kunstsamling afinternationalt format.JANNIE SCHJØDT KOLD | rejseredaktionen@jp.dk

WEBSITES

Mural Arts Philadelphia:www.muralarts.org.

Philadelphia’s MagicGardens: www.phillyma-gicgardens.org.

Philadelphia Museum ofArt: www.philamuseu-m.org.

The Barnes Foundation:www.barnesfoundatio-n.org.

Philadelphia Photo ArtsCenter: www.philapho-toarts.org.

Den mage-løse mo-saik-park

kaldet Phila-delphia’s Ma-gic Gardens erformet af glas-flasker, potte-skår og cykel-dæk.

LØRDAG DEN 29. APRIL 2017 USA Rejser 11

og gjorde ting på en måde, der omvæltede detsystem, kunstverdenen ellers opererede indenfor.Det er vores omviser, der siger det:

»Tænk på Trump. Jeg siger ikke, jeg er enigmed ham. Men han gør tingene på sin egen måde,og han er ligeglad med, hvordan det plejer at fun-gere.«

Det er os, der bor herLængere ude i periferien af Phillys bymidte gørde også tingene på deres egen måde. På Philadel-phia Photo Arts Center i South Kensington harman afsluttet et omfattende fotoprojekt, hvorbeboerne i området fotodokumenterede dereseget liv. Projektet gik under navnet The PhillyBlock Project, og formålet var at engagere lokal-befolkningen. De involverede har stemt dørklok-ker og bedt folk om at dele deres billeder af liveti South Kensington. Det blev til 500 af slagsen. Affødsler, fødselsdage og bryllupper. Af nogen, derspiller basketball, og nogen, der snakker på entrappe. Projektet affødte en kollektiv selvforstå-else, der måske hele tiden har været der, mensom nu blev synlig i værket.

»Mange af de afbildede var familier, der harboet i South Kensington i generationer, men sommåske ikke har råd til at bo der i fremtiden,«siger direktøren for Photo Arts Center, SarahStolfa.

Mennesker af bl.a. østeuropæisk og afro-ameri-kansk oprindelse, der muligvis ender med at tageimod tilbuddet, når bygherrerne banker på dørenmed kolde kontanter. Det er også en vej ud.

»Udviklingen kan føre noget godt med sig forden enkelte,« medgiver Sarah Stolfa.

Foto-projektet blev et familiealbum for kvarte-ret.

»Det var en måde at sige: Dette er hvem vi er.Vi er ikke bare huse, der kan sælges eller rivesned. Vores historier hænger sammen med det hersted.« N

JP Rejser var inviteret til Philadelphia af Visit Phi-ladelphia via Atlantic Link.

I The Barnes Foundationforklarer en rundviser,hvorfor Renoir og Cézan-ne ifølge Dr. Barnes varde vigtigste formfornye-re. Og efter dem: Picassoog Matisse. Foto: The Barnes

Foundation

Hver dag besøger mangemennesker Philadel-phia’s Magic Gardens oglader sig forevige medglas, potteskår og cykel-hjul som baggrund. Foto: Jannie Schjødt Kold