Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Lokal undervisningsplan
1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 1
Generelt for skolen ............................................................................................................................................ 2
Praktiske oplysninger .................................................................................................................................... 2
Fastsættelse af den lokale undervisningsplan ............................................................................................... 2
Formål med den lokale undervisningsplan .................................................................................................... 2
Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser .......................................................................................... 2
Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer ........................................................... 4
Eksamensregler .............................................................................................................................................. 4
Indgangen merkantil .......................................................................................................................................... 5
Praktiske oplysninger .................................................................................................................................... 5
Didaktiske og metodiske overvejelser ........................................................................................................... 5
Profiler – fleksibilitet og mange muligheder ............................................................................................. 6
Grundfag .................................................................................................................................................... 6
Undervisningen .......................................................................................................................................... 6
Gennemførelses- og frafaldsstrategi .......................................................................................................... 7
1.Tiltag der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen .......................................................... 7
Kvalitet i undervisningen ........................................................................................................................... 7
Velfungerende klasser og gennemførelse af uddannelse ............................................................................. 7
Attraktivt skolemiljø ...................................................................................................................................... 8
Talentudvikling .............................................................................................................................................. 8
2.Tiltag der følger op på fravær ..................................................................................................................... 9
Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger ............................................................ 17
Undervisningen i grundforløbet................................................................................................................... 18
Valgfri undervisning ................................................................................................................................ 19
Bedømmelsesplan ........................................................................................................................................ 19
Eksamensregler ............................................................................................................................................ 19
Læringsaktiviteter i profilerne ..................................................................................................................... 21
HG-Business ............................................................................................................................................ 22
HG-Erhverv ............................................................................................................................................. 23
HG-Salg og Butik .................................................................................................................................... 24
HG-Voksen .............................................................................................................................................. 25
HG-S – for studenter................................................................................................................................ 26
HG-Flex ................................................................................................................................................... 27
Lokal undervisningsplan
2
Generelt for skolen
Praktiske oplysninger Skolens navn og adresse:
Learnmark Horsens
Strandpromenaden 4c
8700 Horsens
Tlf. 8816 3600
E-mail [email protected]
Fastsættelse af den lokale undervisningsplan
Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesvalg og revideres
hvert år i august. Nærværende undervisningsplan er den gældende plan.
Formål med den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den
undervisningspraksis, der finder sted. Planen er udarbejdet med afsæt i praksis ud fra de lokale
forhold, der har betydning for undervisningens gennemførelse.
Denne undervisningsplan er opbygget i tre afsnit:
Et skoleafsnit, hvor skolen beskriver forhold, der er ens for alle skolens EUD-uddannelser
Et uddannelsesafsnit - merkantil, der beskriver de forskellige profiler på HG og
undervisningen i grundfagene
Et afsnit med beskrivelser af den konkrete undervisning i de forskellige profiler og i
grundfagene.
Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Pædagogisk grundlag Learnmark Horsens lægger meget stor vægt på at indgå aktivt i forskellige lokale, nationale og
internationale netværk. Målet er at styrke skolens udvikling, specielt inden for følgende områder:
kvalitetsudvikling af undervisningen
iværksætteri og innovation
internationalisering
partnerskab med erhvervslivet
praksisnær undervisning
IT-integration i undervisningen
pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter
udvikling af fag- og uddannelsestilbud.
Lokal undervisningsplan
3
Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at elevens personlige udvikling prioriteres højt, idet
eleven såvel selvstændigt som i gruppesammenhænge skal løse personligt udviklende
problemstillinger.
Vores uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever og kursister er sociale og
ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale.
Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. Undervisningen
tilrettelægges i tæt samarbejde med virksomheder i lokalområdet og for hovedforløbets område med
elevernes praktiksted, hvor kontakten begynder, når der er indgået uddannelsesaftale. Dermed sikrer
vi en praksisnær undervisning.
I undervisningen tager vi hensyn til elevens faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer.
Den individuelle tilrettelæggelse af eksamensplanerne tager udgangspunkt i vurderinger af den
enkelte elevs kompetencer.
Kvalitet Skolen har en samlet evalueringsplan, som er omdrejningspunktet for den løbende
kvalitetsudviklingsproces.
Læs evalueringsplanerne for de seneste år.
http://www.learnmark.dk/kvalitet/evalueringer.aspx
På Learnmark Horsens gennemføres de faste undervisningsmiljøvurderinger (UMV) gennem
koordinerede undersøgelser.
http://www.learnmark.dk/kvalitet/evalueringer/elevtrivselsundersoegelse.aspx
Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og
afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør Hovedbekendtgørelsen
(Erhvervsuddannelser) nr. 834 27-06-2013. http://uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Love-
og-regler-om-erhvervsuddannelserne/Bekendtgoerelser-for-erhvervsuddannelserne
Skolebedømmelsen skal medvirke til at:
klarlægge elevens viden om eget niveau
udpege områder, som kræver forstærket indsats
informere praktiksted og skolesystem
inspirere eleven til yderligere læring
Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og
på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for
undervisningen.
På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at
vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at
fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen.
Lokal undervisningsplan
4
Skolebedømmelsesplanen består af tre dele:
Den løbende evaluering
Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakter)
Eksamen (eksamenskarakter)
Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen
på det tidspunkt, karakteren gives. Alle karakterer afgives i Elevplan.
Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering:
1. Vurdering af elevens reelle kompetencer – det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på
Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i
forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv
Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis
fra medier og litteratur
Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen.
2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af
elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om
uddannelsen er den rigtige for eleven.
3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre
den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen
karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om
eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen.
Eksamensregler Eksamen er en formel afslutning på undervisningen, og den er styret af faste regler.
Mødetidspunkt: eleven skal møde ved eksamenslokalet senest 15 minutter før eksamensstart.
Prøvernes varighed er forskellig fra fag til fag og der henvises derfor til skolens hjemmeside, hvor
varigheden fremgår under eksamensreglement. http://www.learnmark.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/business/studiemiljoe/studie-og-ordensregler.aspx
Sygdom: hvis eleven ikke på grund af sygdom kan møde til eksamen, eller hvis elever bliver syg
under eksamen, skal eleven hurtigst muligt give besked til skolens kontor. For at få mulighed for at
komme til en senere sygeeksamen skal eleven omgående aflevere en lægeerklæring.
Karakter: ved bedømmelse af prøver til eksamen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. En prøve
er bestået, hvis karakteren er mindst 02. Karakteren fastsættes efter drøftelse mellem censor og
eksaminator. Hvis disse ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren
Lokal undervisningsplan
5
på prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis
gennemsnittet ligger midt mellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter,
hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmest laverer karakter.
Klager: med hensyn til klager over og mangler ved eksamen samt klager over skolens afgørelser
henvises til skolens eksamensreglement. Klager skal være indgivet til skolen inden to uger efter, at
karakteren på sædvanlig måde er meddelt eleven. Skolen vil herefter orientere om de gældende
regler for klager.
Omeksamen: der henvises til reglerne herfor på grund- og hovedforløb.
Der henvises i øvrigt til skolens eksamensreglement http://www.learnmark.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/business/studiemiljoe/studie-og-
ordensregler.aspx for uddybning af ovennævnte.
Indgangen merkantil
Praktiske oplysninger Medarbejdere
Afdelingens pædagogisk ansvarlige er afdelingschef Carsten Jakobsen
Uddannelsesleder og studievejleder Lars Henrik Poulsen
Til afdelingen er knyttet sekretær Ellen Vorgaard
Praktikkonsulent Jørn Trust
Undervisere, se evt. skolens hjemmeside http://www.learnmark.dk/kontakt-os/find-
medarbejdere.aspx , søg på afdeling Learnmark Business
Adresse
Undervisningen finder sted på Strandpromenaden 4C, 8700 Horsens.
Didaktiske og metodiske overvejelser Generelt
På grundforløbet har vi valgt at samle både elever og lærere i profilteam, som er bestemt af
elevernes uddannelsesplaner. Et elevteam består af både 1. års- og 2. års klasser, hvor eleverne
modtager undervisning i stamklasser. Vokseneleverne er samlet i et særligt team.
For at gøre undervisningen virkelighedsnær indgår:
praktiske temaprojekter
casebaseret undervisning
praktikophold i virksomheder, på 2. år, også i England
virksomhedsbesøg
anvendelse af gæstelærere fra erhvervslivet
Lokal undervisningsplan
6
Profiler – fleksibilitet og mange muligheder
Fleksibilitet er et nøgleord på HG. Elevernes uddannelse tilrettelægges individuelt med
udgangspunkt i deres kompetencer og uddannelsesønsker.
Profilernes indhold og tilrettelæggelse tilbyder udfordringer til alle elever. Både de elever, der har
brug for længere tid til at nå deres mål og de elever, der ønsker et højt fagligt indhold og tempo.
I skoleåret 2014 - 2015 kan eleverne ved uddannelsens begyndelse vælge mellem seks
profiler/grundforløbspakker
HG-Business HG-Flex HG-Erhverv HG-Salg og butik
HG-Voksen HGS - for studenter
Grundfag
Eleverne kan afslutte deres grundfag på forskellige niveauer: F, E, D, C og B.
For at kunne fortsætte på hovedforløbet, skal eleverne have opnået de niveauer/gærdehøjder, se link
http://www.learnmark.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/business/hg-salg-og-butik/praktik.aspx
som den uddannelse, de ønsker at begynde på, kræver.
Grundfagene er
erhvervsøkonomi
salg og service
IT
dansk
engelsk
samfundsfag
2. fremmedsprog (tysk).
Vi tilrettelægger undervisningen, som eleverne skal leve op til for at kunne gå videre på
hovedforløbet.
Valgfag ligger i profilerne og afspejler profilernes kendetegn.
Undervisningen
Vi tager afsæt i elevernes forudsætninger ved at sammensætte eleverne i teams, som resulterer i
profilerne.
På grundforløbet har vi stor fokus på at målrette undervisningen til de forskellige elevgrupper.
Arbejdet med dette kan ske i profilteam eller faggrupper.
HG-Salg og Butik arbejder med projektet SIMU, og det nye butikskoncept/butikstorv, for at gøre
Lokal undervisningsplan
7
undervisningen mere virkelighedsnær, planlægger og afholder et stort modeshow og deltager i DM i
Skills. http://www.learnmark.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/business/nyt-butiksmiljoe.aspx
Teamet omkring HG-Erhverv og HG-Flex arbejder løbende med, hvordan undervisningen kan
målrettes klassernes elever, som typisk har brug for længere tid eller mere støtte til at gennemføre
grundforløbet.
Eleverne i HG-Erhverv er i virksomhedsforlagt undervisning en dag om ugen. Indholdet af
undervisningen aftales individuelt mellem elev og virksomhed, hvor eleven primært skal tilegne sig
viden og erfaringer om branche- og virksomhedskultur.
I HG-Business er eleverne med i Young Enterprise, hvor de blandt andet skal udvikle nye
produkter, markedsføre dem og konkurrere med elever fra regionen.
Fra alle teams kan elever på 2. år gennemføre en del af uddannelsen som en guide-uddannelse på
guideskole i Spanien. Der vil også være tilbud om udveksling med elever fra udlandet eller
praktikophold i en udenlandsk virksomhed.
Gennemførelses- og frafaldsstrategi
Fokus og indsatsområder – overordnet beskrivelse af gennemførelseskonceptet
Hovedfokus ligger på at tilbyde kvalitet i undervisningen, at skabe velfungerende klasser og at sikre
en hurtig og effektiv indsats over for elever med fravær.
Fokus understøttes af de forskellige hovedindsatsområder i skolens strategi omkring fastholdelse,
skolemiljø, internationalisering, innovation og partnerskab med virksomheder.
Skolens indsats for at fastholde eleverne i deres valgte uddannelse deles op i:
1.Tiltag der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen
Kvalitet i undervisningen Undervisningen evalueres løbende i klasserne på lærerens initiativ (ingen formkrav),
hvor formålet er at sikre en løbende kvalitetsudviklingsproces gennem dialog med elever og lærere.
Handling: Ledelsen foranlediger, at der gennemføres formelle undervisningsevalueringer og der
følges op på disse af kvalitetschefen i tæt samarbejde med afdelingschefer
HG og STEP 10: oktober og februar
Brobygning: Hvert brobygningsforløb evalueres digitalt med kode til PC eller QR kode.
Velfungerende klasser og gennemførelse af uddannelse En velfungerende klasse og den enkelte elevs trivsel er vigtige parametre, når det handler om at
fastholde elever. Et miljø præget af indbyrdes respekt og en god arbejdsmoral, er vigtige for trivsel
og fastholdelse, så derfor skal der løbende være fokus på elev trivsel og klassen som social enhed.
Lokal undervisningsplan
8
Klassens lærere har løbende dialog med klassens elever om skolens/fagets krav og forventninger til
elevernes måde at gå i skole på og til deres adfærd/opførsel. Det er vigtigt, at der i klasserne er et
fælles billede af, at der stilles både faglige og sociale krav til den enkelte elev og til klasserne.
Handling:
Teamet er ansvarligt for, at der foretages en vurdering af klassens trivsel og værdier. Vurderingen
foretages sammen med eleverne og foregår ud fra nogle få, faste indikatorer. De lærere, der
foretager klassevurderingen, har ansvar for, at det udfyldte klassevurderingsskema tilgår ledelsen og
teamet. Ledelsen vurderer sammen med teamet, om der er behov for særlige tiltag sammen med
klassen. Den klasseansvarlige i klasserne har ansvaret for løbende at vurdere trivslen hos den
enkelte elev. Den klasseansvarlige orienterer faglærerne i klassen/teamet om evt. problemstillinger
og drøfter i samarbejde handlemuligheder for at bedre trivslen.
Teamet er ansvarlig for at diskutere de enkelte klassers trivsel og i fællesskab tage initiativ til at
styrke den sociale enhed, som klassen udgør.
På HG starter grundforløbet med et koncept omkring klasserumskultur og læring, hvor der sker en
forventningsafstemning omkring fravær, omgangstone og konfliktløsning, opgaveløsning og
samarbejde. Der er udarbejdet cases og små film som bruges i forbindelse med dette. Afsluttende
udarbejdes en ”forventningskontrakt” for klasserumskulturen.
Attraktivt skolemiljø Learnmark Horsens skal være et sted, hvor de unge befinder sig godt, mens de gennemfører en
ungdomsuddannelse. Vi ønsker at sikre de unge trygge rammer for en eksperimenterende og
dannende ungdomskultur. Vi ønsker en stor grad af elevinvolvering omkring uddannelse og
skolemiljø.
Handling:
Eleverne skal hos alle ansatte opleve en lydhørhed og åbenhed overfor nye tiltag og andre måder at
tænke på.
Der er udpeget skolemiljøkonsulenter på hver uddannelse, som i samarbejde med eleverne
iværksætter aktiviteter og tager initiativ til nye tiltag, der fremmer skolemiljøet.
Både på den enkelte uddannelse, men også på tværs i organisationen.
Talentudvikling Learnmark Horsens ønsker at rekruttere og udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt
og får udviklet deres fulde potentiale. Vi har fortsat fokus på at inkludere unge med svage
kompetencer, men der er også behov for at udfordre de stærke unge, så de oplever både personlig
og faglig udvikling.
Handling:
Vi differentierer undervisningen både organisatorisk og pædagogisk – samt tilbyder uddannelser/
valgfag/ aktiviteter, der udfordrer elevernes personlige, faglige, innovative, internationale eller
håndværksmæssige kompetencer.
Lokal undervisningsplan
9
2.Tiltag der følger op på fravær
Tilstedeværelse og studieaktivitet
Eleverne skal deltage i undervisningen. Fravær betragtes som første skridt på vej mod frafald og
derfor skal der handles hurtigt når en elev har fravær.
Handling:
Den klasseansvarlige kontakter straks eleven ved fravær, indgår aftaler med eleven og iværksætter
nødvendige initiativer, så fraværet ophører. Den klasseansvarlige involverer evt. ledelsen.
Ledelsen orienterer sig månedligt om elevfraværet og kontakter den klasseansvarlige, hvor det
vurderes nødvendigt.
Der samarbejdes omkring vejledning, mentor, elevcoach og andre funktoner, som kan medvirke til
at øge gennemførsel. Psykologordning tilbydes når det skønnes nødvendigt efter aftale med
vejleder/leder.
Måltal for fastholdelse
Der formuleres overordnede måltal for maksimalt frafald på HG. Måltallene angiver en kritisk
grænse for antal udmeldte elever i afdelingerne i forhold til elevtallene 14 dage efter skolestart.
Måltal er vanskelige at sætte. Derfor er måltallene i 2013/14 formuleret i dialog mellem de
klasseansvarlige og uddannelseschefen. Dialogen har haft til formål at gøre måltallene så realistiske
og ambitiøse som muligt. Måltallene udtrykker det bedste bud med en god indsats i løbet af
skoleåret.
Ved beregning af måltal indgår årsager til frafald ikke. Tilsvarende indgår nytilmeldte elever ikke i
beregningen. Måltallene er således udtryk for maksimalt frafald uanset årsag og uden, at der
foretages en modregning af nytilmeldte elever.
I skolens handlingsplan for fastholdelse er måltallene på erhvervsuddannelserne i 2013/14:
Grundforløb: 13 og Hovedforløb: 4
I nedenstående tabeller er det maksimale samlede frafald i afdelingerne fordelt på
årgange/elevgrupper.
Måltal HG:
Måltallene er i år fastsat ud fra den enkelte kontaktlærers konkrete vurdering, og den kritiske
grænse ses af nedenstående tabel
Klasse/årgang Antal elever 1.
tælledag
Kritisk grænse for
frafald
HG1 115 14(12%)
HG2 105 13 (12%)
HGV 100 12(12 %)
HGS 49 6(12%)
Lokal undervisningsplan
10
I alt 369 45 (12 %)
Studieaktivitet på Learnmark Horsens HG
Elevcoach - HG
Beskrivelse af behovet for funktionen:
Mange elever kan have brug for hjælp til at få løst eller lettet de udfordringer, der står i vejen for
gennemførelse af HG uddannelsen på Learnmark Horsens. Det kan f.eks. dreje sig om
boligproblemer, personlige problemer, problemer med misbrug og lignende.
Det vurderes at tryghed og faste rammer, samt en tæt kontakt med en betydende voksen er vigtige
parametre for fastholdelse af eleverne.
Beskrivelse af ansvarsområder:
Elevcoachen er ansvarlig for at være nærværende i forhold til eleverne. Det er vigtigt at udvikle og
sikre et netværk til eleverne.
Synlighed i hverdagen er afgørende, så elevcoachen er med til at sikre forbedring af elevens
personlige og sociale problemer. Herunder at sikre livsduelighed i forhold til arbejdsmarkedet.
Elevcoachen visiterer og afvikler mentortimer, samt igangsætter og organiserer afvikling af
bevilligede SPS-timer. Det vil også være naturligt at elevcoachen i et omfang selv bidrager til
afvikling af SPS-timer.
Beskrivelsen af effektmål og forventninger
Effekten af den udførte indsats måles dels i forhold til fastholdelse og dels i forhold til intern
spørgeskema om elevcoachfunktionen. I det daglige arbejde med eleverne forventes det, at
elevcoachen har fokus på sikring af erhvervsparathed. Erhvervskonsulenten skal have fokus på at
spotte talentet hos den enkelte og tilgodese den dygtige elev.
Effektmål
Fastholdelse:
Max. 10% af 1. og 2. års eleverne
Elevtrivsel:
I forbindelse med afviklingen af interne spørgeskemaer og elevtrivselsundersøgelser, skal det
fremgå at min. 80 % af eleverne er tilfredse med elevcoachen funktionen.
Forventninger:
Det forventes at elevcoachen:
Aktivt deltager i afvikling af SPS-timerne
Er opsøgende i forhold til at skabe kontakt til eleverne
Deltager i lærer- og teammøder efter behov
Opbygger et relevant netværk af personer, der kan bidrage til at styrke elevens livsduelighed
Udfærdiger relevant statistik til belysning af indsatsen
Inddrager uddannelseslederen i det daglige arbejde
Økonomi:
Lokal undervisningsplan
11
Elevcoachen noteres for følgende afregning i årsplanen, forhandlet for perioden august 2013 til
august 2014:
300 AT
Der tilstræbes 2 skemafri dage pr. uge, som en gennemsnitsbetragtning, hvor funktionen kan
udfoldes.
Dialog med ledelsen:
Elevcoachen refererer organisatorisk til afdelingschefen.
Erhvervskonsulent - HG
Beskrivelse af behovet for funktionen:
Det er vigtigt at der skabes et bindeled mellem erhvervslivet og eleverne allerede når eleverne
starter på uddannelsen. Vi mangler en faglig identitet hos HG-eleverne.
Beskrivelse af ansvarsområder:
Erhvervskonsulenten skal vejlede eleverne i forhold til at arbejde målrettet mod en elevplads.
Erhvervskonsulenten skal arbejde både internt og eksternt, og således have fokus på støtte og
vejledning til den enkelte elev, samt være opsøgende i forhold til skabelsen af nye elevpladser i det
lokale erhvervsliv.
Beskrivelsen af effektmål og forventninger
Effektmål
At sikre opfyldelse af afdelingens måltal for elevpladser.
Elevtrivsel:
I forbindelse med afviklingen af elev trivsels undersøgelser, skal det fremgå at min. 80 % af
eleverne er tilfredse med erhvervskonsulent funktionen.
Ligeledes skal evalueringer i det lokale erhvervsliv godtgøre at funktionen fungerer.
Forventninger:
Det forventes at erhvervskonsulenten:
Kontakter erhvervslivet i form at opsøgende arbejde med det formål at skaffe praktikpladser,
primært som 1:1 løsninger
Deltager og etablerer netværk som kan anvendes til at udbygge bestående PME aktiviteter
Deltager i et tæt samarbejde med jobkonsulent Jørn Trust
Indgår i kommende partnerskaber med erhvervslivet, herunder de kommende detailudvalg
og kontorudvalg
Kan medvirke til elevernes grundlæggende erhvervskompetencer
Er i åben dialog med de klasseansvarlige og elevcoachen
Udfærdiger relevant statistik til belysning af indsatsen
Økonomi:
Erhvervskonsulenten noteres for følgende afregning i årsplanen, forhandlet for perioden august
2013 til august 2014:
Lokal undervisningsplan
12
400 AT
Der tilstræbes ugentlige skemafri dage, hvor funktionen kan udfoldes.
Dialog med ledelsen:
Erhvervskonsulenten refererer organisatorisk til afdelingschefen.
Klasseansvarlig- HG
Beskrivelse af behovet for funktionen:
Et godt klasserumsmiljø er afgørende for fastholdelsen af eleverne. Vi vil gerne sikre at eleverne
altid kan finde umiddelbare svar og vejledning af en betydende voksen, der er tæt på elevens
dagligdag.
En velfungerende relation mellem elev og den klasseansvarlige er ligeledes en afgørende faktor for
sikring af trivsel og fastholdelse.
For at skabe den gode relation mellem elev og den klasseansvarlige tilstræbes at alle elever i en
klasse har samme klasseansvarlige gennem hele grundforløbet.
Beskrivelse af ansvarsområder:
Den klasseansvarlige har ansvar for en velfungerende dialog med eleven, så eleven bliver vejledt og
støttet i et perspektiv hvor deres ønsker og muligheder fremmes, primært vedr. uddannelsesmål og
planlægning.
Den klasseansvarlige skal virke som bindeled til øvrige funktioner på skolen. Således skal den
klasseansvarlige sørge for henvisning til vejledningsfunktioner og fastholdelses tiltag, her tænkes
som udgangspunkt på elevcoachen og erhvervskonsulenten.
Den klasseansvarlige udfærdiger månedlig relevant information om den aktuelle elevs
tilstedeværelse i klassen.
Beskrivelsen af effektmål og forventninger
Effekten af den udførte indsats måles dels i forhold til fastholdelse og dels i forhold til intern
spørgeskema om elevtrivsel. I det daglige arbejde forventes det, at KA har fokus på dannelse af
eleven og sikring af livsduelighed.
Effektmål
Fastholdelse:
Max. 10% af 1. og 2. års eleverne stopper på uddannelsen
Elevtrivsel:
I forbindelse med afviklingen af elev trivsels undersøgelser, skal fremgå at min. 80% af eleverne er
tilfredse med klasserumsledelsen.
Forventninger:
Det forventes at den klasseansvarlige:
Udvikler de ugentlige KA timer
Udvikler og vedligeholder forpligtende tilstedeværelsestiltag
Sikrer et godt klasserumsmiljø
Lokal undervisningsplan
13
Sikrer en god dialog med eleven
Inddrager uddannelseslederen som sparringspartner
Sikrer overdragelse af relevante informationer om eleven til elevcoachen og
erhvervskonsulenten
Holder sig ajour med elevernes tilstedeværelse
Skaber kontakt til eleven umiddelbart efter uddannelsesstart
Gennemgår og tydeliggør skolens tilstedeværelsesregler
Fungerer som opsøgende og det koordinerende bindeled i samarbejdet med de betydende
voksne som eleven kan møde under uddannelsen; herunder lærer, elevcoach,
erhvervskonsulent, studievejleder og psykolog.
Holder de nødvendige samtaler med eleven
Indtænker klasse og profilskifte i forhold til fastholdelse
Med udgangspunkt i skabeloner selv skriver, printer og afsender breve til eleverne
Arkiverer korrespondancen via en fastlagt struktur
Økonomi:
Den klasseansvarlige noteres for følgende afregning i årsplanen, forhandlet for perioden august
2013 til august 2014:
Pr. elev:
HG Salg og butik: 3 AT
HG Business: 3 AT
HG Erhverv: 8 AT
HG Voksen: 3 AT
HG S: 0,3 AT
Dialog med ledelsen:
Den klasseansvarlige refererer organisatorisk til afdelingschefen.
Fastholdelses procedure – HG
Kommunikation med eleverne
Vi vil:
Sikre at dialogen med eleverne foregår i en anderkendende tone
Sikre en individuel behandling af vores forskellige elevgrupper
Sikre fokus på at se mulighederne hos den enkelte elev.
Håndtering af korrespondance med eleverne:
Hver enkelt team har en mappe der står i administrationen. Den indeholder følgende:
Faneark med klasseinddeling
Hvert faneark indeholder:
Klasseliste med plads til notater i skema:
Lokal undervisningsplan
14
Dato for afsendelse af mgl. tilstedeværelse (30 timer,50 timer,90 timer)
Notering af adfærdsregulerende breve med kopi af brevet
Korte notater, med relevans for fastholdelse
Disse mapper skal være ajourført og anvendes selvfølgelig primært af alle involverede vejledere,
men også af sekretær Ellen Vorgaard (EV).
Breve til eleverne:
1. Standardbreve med manglende tilstedeværelse i 10% og 20% lektioner udskrives af den , der
underskriver og kuverterer, for herefter af afleverer brevet til Else i receptionen.
2. Standardbreve med manglende tilstedeværelse i 30% lektioner udskrives af elevcoachen og
uddannelseslederen.
3. Individuelle breve om adfærdsregulerende adfærd udskrives af den klasseansvarlige, der
underskriver og kuverterer, for herefter at afleverer brevet i receptionen.
4. Breve til elever under 18 år udskrives 2 gange pr. semester af EV, disse breve udskrives én
gang pr. semester.
Klasseansvarlig:
1. Udskriver og underskriver standardbreve vedrørende manglende tilstedeværelse i 30 og 50
lektioner
2. Udskriver og underskriver individuelle breve vedrørende adfærd mv..
Elevcoach:
1. Udskriver og underskriver standardbrev vedrørende manglende tilstedeværelse i 90
lektioner, brevet underskrives også af uddannelseslederen.
Registrering af fravær
Læreren registrer fravær ved lektionens start
Klasseansvarlig vil løbende orientere om elevernes tilstedeværelse (ugentlige KA-timer)
Regler for opfølgning på fravær og studieaktivitet
Advarsler og sanktioner:
Vi arbejder i en anderkende dialog med eleverne og kommunikerer skriftligt med eleverne i
forbindelse med manglende tilstedeværelse.
Advarsel 1: 10% manglende tilstedeværelse
Advarsel 2: 20% manglende tilstedeværelse
Advarsel 3: 25% lektioners manglende tilstedeværelse (SU – stoppes)
Advarsel 4: 30% manglende tilstedeværelse
Lokal undervisningsplan
15
I forbindelse med adfærdsregulerende henvendelser til eleverne, kommunikerer det enkelte teams
direkte med eleven. I forbindelse med denne kommunikation anvendes både skriftlig
kommunikation samt SMS og Facebook, med udgangspunkt i at være ”der, hvor eleverne er”.
Forældre:
Forældre til elever under 18 år modtager kopi af alle breve til eleven og orienteres 2 gange årligt
skriftligt om elevens aktuelle status på manglende tilstedeværelse.
Ledelsens fastholdelsesrolle:
Elevernes tilstedeværelse kontrolleres løbende af uddannelseslederen.
Hver måned ajourføres elevstatistikken med resultatet af alle fastholdelsesindsatserne. Statistikken
er tilgængelige på HG- intranettet.
Ledelsen betragtes som et fastholdelsesværktøj på lige fod med andre tiltag/funktioner, således har
uddannelseslederen sin naturlige gang hos eleverne i de enkelte klasser.
Uddannelseslederen vil indgå som en naturlig sparringspartner til sikring af den aftalte
fastholdelsesmålsætning.
Note:
Manglende tilstedeværelse: sammenhæng med de foregående års regler:
Pr. semester afvikles ca. 358 timer
30 lektioner = 8-10% fravær afhængig af semester
50 lektioner = 14-16% fravær afhængig af semester
90 lektioner = ca.25% fravær afhængig af semester
Specialpædagogiske foranstaltninger og læsevejledning
Elever med særlige behov tilbydes SPS-støtte og læsevejledning.
Særlig pædagogisk støtte (SPS) bliver sat i værk, så hurtigt det er muligt, og meget gerne inden
skolestart, hvis behovet er afdækket i forbindelse med orienteringsmøder eller visitation.
Læsevejledning er en funktion, hvor der både tilbydes støtte til faglærerne og til eleverne. Støtten til
eleverne kan være individuel og i små hold.
HG: Bestyrelsens fastholdelsesplan til Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet kræver årlige fastholdelsesplan fra alle erhvervsuddannelsesinstitutioner
med fokus på nogle indsatsområder, hvor der efterfølgende skal kunne rapporteres forbedringer.
Planen for dette år kan ses i sin fulde længde på skolens hjemmeside: http://www.learnmark.dk/kvalitet/planer.aspx
Indsatsområder 2013/2014:
Lokal undervisningsplan
16
Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag
Audits og kvalitetsudvikling
Klasserumskultur og læring
Styrket differentiering
IT og læring – ny teknologi
Talentspotting og udvikling
Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel
Brug af mobil portfolio som middel til styrke kobling mellem skole og praktik
Lærere i praktik i virksomheder
KLAR PARAT START
- i samarbejde med Håndværk, industri og transport, Handel, kontor og butik HG, Bygholm
Landbrugsskole og Social- og Sundhedsskolen
Start på en erhvervsuddannelse ved januar-optag
Der arbejdes målrettet på januar-optag hvis:
- en elev i løbet af efteråret på STEP 10 af kontaktlærer og øvrige faglærere skønnes enten
uddannelsesparat og/eller afklaret omkring uddannelsesvalg
- en elev og forældre giver udtryk for et ønske om at starte på en erhvervsuddannelse til
januar.
”Elastikordning” i januar
I fastholdelses øjemed etableres i januar i samarbejde mellem Step10 og den respektive
erhvervsuddannelse en overgangordning - ”elastikordning”.
Det betyder, at der ca. en måned efter opstartsdatoen etableres et dialogmøde mellem elev, forældre,
kontaktlærer Step10 og kontaktperson fra den respektive erhvervsuddannelse, med henblik på
evaluering af opstartsperioden på uddannelsen med særlig fokus på en samlet vurdering af
sandsynligheden for, at eleven gennemfører den påbegyndte erhvervsuddannelse.
Konklusionen af mødet er enten:
- at eleven fortsætter erhvervsuddannelsen og slippes af Step10
- at eleven slipper erhvervsuddannelsen og vender tilbage til Step10, med henblik på enten
10. klasseprøve og/eller yderligere uddannelsesafklaring
Handleplan
Lokal undervisningsplan
17
Hvis en elev af kontaktlærere og faglærere ikke umiddelbart skønnes uddannelsesparat, drøftes
dette i god tid inden tilmelding med kontaktpersonen fra den respektive erhvervsuddannelse med
henblik på afklaring af uddannelsesparathedskriterierne for uddannelsen set i forhold til den
pågældende elev.
I tilfælde, hvor kontaktlæreren vurderer at have oplysninger ex. læse/stave vanskeligheder,
diagnoser eller andet, som kunne have afgørende betydning for, om eleven gennemfører
erhvervsuddannelsen, tager Step10 kontaktlæreren initiativ til et overdragelsesmøde mellem
kontaktlærer fra Step10 og den respektive erhvervsuddannelse, i god tid inden eleven påbegynder
erhvervsuddannelsen.
NB: drejer det sig om en erhvervsuddannelse, der ligger udenfor Learnmarks regi, skal der
indhentes forældretilladelse.
Umiddelbart inden optagelsesdatoen på den respektive erhvervsuddannelse, hvor eleven forlader
Step10 sørger kontaktlæreren fra Step10 for, at fastsætte en mødedato sidst i januar, først i februar
mellem elev, forældre, kontaktlærer Step10 og kontakt person på uddannelsen. UU kan evt.
inddrages, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Oversigt kontakt personer på erhvervsuddannelserne:
Handel, kontor og butik HG: Lars Henrik Poulsen, direkte telefon: 42 12 72 95, email
Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger For at kunne tilrettelægge elevens individuelle uddannelsesplan er et grundigt kendskab til elevens
kompetencer og forudsætninger nødvendigt. Vurderingen foregår på baggrund af fire tiltag:
1 Eleverne sender tilmeldingsblanket og uddannelsesplan til skolen senest 15. marts. Learnmark
Horsens er i dialog med UU-Horsens-Hedensted om udfyldelsen af uddannelsesplanen, så den
er så præcis, som mulig.
2 Eleverne indkaldes til introduktionsaftener om skolens forskellige profiler med henblik på valg
af profil. Elever, der i deres ansøgning ikke har ønsket en specifik profil, indkaldes til en
introduktionsaften for netop den profil, som skolens studievejleder i samarbejde med faglærere
vurderer, passer til eleven. Vurderingen sker på baggrund af elevens ansøgningsskema,
karakterer og uddannelsesplan. På introduktionsaftenen er der mulighed for individuel
vejledning eller for at aftale et møde. De elever, der tilmelder sig efter introduktionsaftenerne
tilbydes en personlig samtale.
3 I løbet af april måned indkaldes de elever, der kommer fra kommunens folkeskoler, til
introduktion om uddannelsen og screening. Screeningen består af en
test i elevernes regnefærdigheder, som ligger til grund for elevens begyndelsesniveau i
grundfaget erhvervsøkonomi
test i dansk, som bl.a. ligger til grund for elevens begyndelsesniveau i grundfaget dansk
Lokal undervisningsplan
18
en PAS-test, som er et pædagogisk analysesystem, der giver et godt billede af bl.a.
elevernes læring.
Denne introduktionsdag foregår i samarbejde med UU-Horsens-Hedensted og de
andre erhvervsuddannelser i Horsens.
4 Ved skolestart indkaldes de elever, der ikke har været til introduktion om uddannelsen og
screening.
Ovenstående danner også grundlag for, om der skal søges specialpædagogisk støtte (SPS) i form
af fx pc med programmer for ordblinde.
Elever, der i tidligere skoleforløb har bestået niveauer i et eller flere fag, kan via den klasse
ansvarlige søge om merit.
Undervisningen i grundforløbet Undervisningen i grundforløbet er organiseret i profilteam, hvor eleverne i stamklasser modtager
undervisning i grundfag, valgfag og profilfag, som fortrinsvist indeholder tværfaglig undervisning i
fagområder, der knytter sig til profilen.
Hver profil har et skemalagt udbud af fag og niveauer, så alle elever på stamholdet følges ad. Denne
form er valgt, fordi vi vægter klassen som den samlende enhed, der kan være med til at dæmme op
for fravær og frafald.
Fordelingen og placeringen af grundfag og profiltimer besluttes ved skoleårets begyndelse
og kan aflæses i skemaet typemodeller.
Der er 20 ugers grundfagsmoduler og 16 ugers profilfag og 2 ugers eksamen.
Typemodellerne udleveres til eleverne ved skoleårets begyndelse.
Beskrivelser af læringsaktiviteter i profiltimerne kan læses under emnet undervisningsplaner
på skolens hjemmeside:
HG-Salg og butik klik her,
HG-Business klik her,
HG-Erhverv klik her,
HG-Flex klik her,
HG-Voksen klik her,
HGS for studenter klik her
Lokal undervisningsplan
19
Valgfri undervisning
Elever, der har behov for supplerende undervisning for at opnå grundforløbsbevis, har mulighed for
at få undervisning og derefter gå til eksamen. Undervisningen kan afhængig af elevens behov
foregå individuelt eller sammen med skolens elever i grundfagsmodulerne.
Undervisningens længde og indhold aftales med koordinatoren på området.
Bedømmelsesplan Bedømmelsen af eleverne består af tre dele
Den løbende evaluering
Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakter)
Eksamen (eksamenskarakter).
Grundfag Eleverne får en standpunktskarakter efter endt undervisning i fagene.
Profiltimer
Eleverne kan som afslutning på en læringsaktivitet i profiltimerne få en standpunktskarakter.
Grundforløbsprojekt
For at skolen kan godkende elevens opnåelse af de merkantile kompetencer, som retter sig mod
elevens uddannelsesønske, skal eleven bestå det afsluttende grundforløbsprojekt.
Bedømmelsen af de faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen.
Eksamensregler Eksamen er en formel afslutning på undervisningen, og den er styret af faste regler.
Mødetidspunkt: eleven skal møde ved eksamenslokalet senest 15 minutter før eksamensstart
Prøvernes varighed er forskellig fra fag til fag og der henvises derfor til skolens hjemmeside, hvor
varigheden fremgår under eksamensreglementet .
Sygdom: hvis eleven ikke på grund af sygdom kan møde til eksamen, eller hvis elever bliver syg
under eksamen, skal eleven hurtigst muligt give besked til skolens kontor. For at få mulighed for at
komme til en senere sygeeksamen skal eleven omgående aflevere en lægeerklæring.
Karakter: ved bedømmelse af prøver til eksamen gives der karakter efter 7-trinsskalaen. En prøve
er bestået, hvis karakteren er mindst 02. Karakteren fastsættes efter drøftelse mellem censor og
eksaminator. Hvis disse ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren
på prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis
gennemsnittet ligger midt mellem 2 karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter,
hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmest laverer karakter.
Klager: med hensyn til klager over og mangler ved eksamen samt klager over skolens afgørelser
henvises til bedømmelsesplanerne. Klager skal være indgivet til skolen inden 2 uger efter, at
Lokal undervisningsplan
20
karakteren på sædvanlig måde er meddelt eleven. Skolen vil herefter orientere om de gældende
regler for klager.
Omeksamen: der henvises til reglerne herfor på grund- og hovedforløb.
Der henvises i øvrigt til skolens eksamensreglement for uddybning af ovennævnte.
Lokal undervisningsplan
21
Læringsaktiviteter i profilerne Her kan du læse om læringsaktiviteterne i de forskellige profiler. Fælles for alle profilerne er:
Kompetencemål Uanset, hvilken profil du vælger, vil du evt. med supplerende undervisning kunne opnå alle fælles
og særlige kompetencemål, som giver adgang til alle uddannelser efter grundforløbet. Undtaget er
profilen HG-Erhverv, som primært retter sig mod de korte uddannelser.
Læringsmiljø Læringsaktiviteten gennemføres som et projektforløb tilrettelagt af din lærer og dig selv og
vil være en vekselvirkning mellem praktik- og studiemiljø afvekslende med lærerstyret
undervisning efter behov.
Lærerrolle
o Din lærer vil have rollen som faglig vejleder og vil sammen med dig tilrettelægge
din (og din gruppes) arbejde. Læreren vil give dig oplæg til de forskellige
læringselementer og vil alt efter dit behov støtte dig igennem processen.
Elevrolle
o Du skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra den
plan, du har fået udleveret og du er ansvarlig for, at overholde den. Eventuelle
problemer skal du løse i samarbejde med fx din gruppe eller lærer.
Elevens arbejdstid Din arbejdstid består af skemalagt undervisning, pauser og lektier.
Evaluering Dine faglige og personlige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de
mål, der er beskrevet under de enkelte læringselementer.
Evalueringen kan enten være
en rapport eller opgave med eller uden mundtlig fremlæggelse
en mundtlig fremlæggelse
en standpunktskarakter for gennemført læringsaktivitet, herunder din studieaktivitet
Bedømmelsen af dine faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen.
Ressourcer og rammer Profilens lærerteam varetager undervisningen
Der er adgang til skolens computere og områder, der egner sig til gruppearbejde.
Lokal undervisningsplan
22
HG-Business
Kort om profilen HG-Business er for dig, der efter to år vil have adgang til alle uddannelser, som HG giver adgang
til. Med HG-Business får du også engelsk og erhvervsøkonomi på B-niveau. Det betyder, at du har
adgang til akademiuddannelserne Markedsføringsøkonom og Finansøkonom.
HG-Business er også andet end bøger og lektier. Du får blandt andet mulighed for at prøve meget af
det, du har lært, når du skal arbejde med projekter og i praktik.
Læringsaktiviteter
Gennem arbejde med forskellige læringsaktiviteter opnår du de kompetencer, som du skal have, for
at kunne fortsætte på hovedforløbet. De kompetencer du opnår, giver adgang til alle uddannelser,
som HG giver adgang til.
På hjemmesiden kan du læse om læringsaktiviteterne i HG-Business klik her
Lokal undervisningsplan
23
HG-Erhverv
Kort om profilen I Erhvervprofilen er du én dag om ugen ude i en virksomhed, som du har valgt i samarbejde med
skolen. Man kan være i den samme virksomhed hele året, eller man kan eventuelt skifte til en eller
to andre i årets løb.
Mål
Målet med undervisningen i Erhverv er, at du kan se, hvordan det, du lærer om på
handelsskolen, bliver brugt i praksis i virksomheden
Målet er også, at du lærer at arbejde sammen med de andre ansatte, og at du oplever alle de
mange arbejdsfunktioner, der hører med til at drive en virksomhed.
Varighed
De første uger efter du er startet på skolen, bruger vi til at finde din praktikvirksomhed. Men
herefter vil du så én dag om ugen følge arbejdstiden i virksomheden. Kun i enkelte uger og i
eksamenstiden er du på skolen hele tiden.
Elevforudsætninger
Du skal have lyst og vilje til at arbejde i virksomheden, både med de spændende opgaver,
men også de helt almindelige rutineopgaver, der er i ethvert firma.
Indhold
Du vil opnå viden om dagligdagen i en virksomhed
Du lærer at arbejde sammen med andre
Du skal arbejde med det din chef aftaler med dig
Du får kendskab til de forskellige arbejdsopgaver, der er i en virksomhed
Du ser hvordan teorien i handelsskolen bliver omsat til praksis i virksomheden.
På hjemmesiden kan du læse om læringsaktiviteterne i HG-Erhverv klik her
Lokal undervisningsplan
24
HG-Salg og Butik
Kort om profilen
HG-Salg og butik er for dig, der ønsker at blive fremtidens kreative medarbejder i den moderne
detailhandel.
En del af undervisningen foregår i samarbejde med den lokale detailhandel, hvor du fx vil lære om
butiksindretning og salg. Der arbejdes også med anden form for praksisnær undervisning, hvor
eleverne arbejder med dekoration og vareopsætning af en eks. en blomsterforretning og
markedsføring af denne.
Læringsaktiviteter Gennem arbejde med forskellige læringsaktiviteter opnår du de kompetencer, som du skal have, for at kunne fortsætte på hovedforløbet. De kompetencer du opnår, giver adgang til alle uddannelser, som HG giver adgang til.
På hjemmesiden kan du læse om læringsaktiviteterne HG-Salg og butik klik her
Lokal undervisningsplan
25
HG-Voksen
Kort om profilen Ønsker du at ruste dig optimalt, fagligt og personligt til dit fremtidige job og liv?
Er du over 20 år?
Har du lyst til at tage en uddannelse, som er specielt tilrettelagt for voksne?
Så er HG-Voksen sikkert noget for dig.
HG-Voksen lægger vægt på, at
du fortsætter din personlige udvikling og styrker dine personlige kompetencer til gavn for
dit arbejds-, samfunds- og privatliv
du har lyst til at være i et team med jævnaldrende
du tager et medansvar både for din egen uddannelse og for samarbejdet med dine
medstuderende og undervisere
du lærer noget, som du kan bruge uden for skolen
Uddannelsen er tilrettelagt på tværs af profilerne Salg og Butik og Service og Turisme.
Læringsaktiviteter
Gennem arbejde med forskellige læringsaktiviteter opnår du de kompetencer, som du skal have, for
at kunne fortsætte på hovedforløbet. De kompetencer du opnår, giver adgang til alle uddannelser,
som HG giver adgang til.
På hjemmesiden kan du læse om læringsaktiviteterne i HG-Voksen klik her.
Lokal undervisningsplan
26
HG-S – for studenter
Kort om profilen HGS er for dig, der allerede har afsluttet en almen studentereksamen (STX), HTX eller HF og som
nu har fået lyst til at arbejde inden for enten butik, kontor, handel eller finans.
Forløbet
varer 12 uger
er koncentreret og målrettet
direkte rettet mod job i erhvervslivet
har ingen gentagelser af fag, som du allerede har haft
indeholder undervisning i de fag, du mangler.
- og så er du klar til at blive elev i en spændende virksomhed med gode muligheder for udvikling
og karriere!
Undervisning og praktik
Efter den teoretiske uddannelse på handelsskolen er du klar til at indgå en praktikaftale. Herefter
fortsætter du din uddannelse med 2 år i en virksomhed vekslende med skoleophold på en
handelsskole. Praktikperioden afsluttes med en fagprøve.
Fag
Du skal have undervisning i 3 fag:
Erhvervsøkonomi
Salg & Service
IT.
Derudover skal du bestå et afsluttende grundforløbsprojekt.
Adgangskrav
For at blive optaget på HGS skal du have afsluttet enten almen studentereksamen (STX), HTX eller
HF.
Lokal undervisningsplan
27
HG-Flex
HG-Flex er et forløb, hvor du får mulighed for at få HG-undervisning på mindre hold i en kortere
eller længere periode.
Du kan komme udefra, for at se om HG er noget for dig. Du kan også komme fra en af klasserne på
HG for at få mulighed for at få særlig hjælp i en periode, før du vender tilbage til din klasse.
Når du skifter fra en af de andre profiler på HG til HG-Flex skal du sammen med din kontaktlærer
revidere din uddannelsesplan.
Undervisningen / læringsaktiviteter
Undervisningen i Flexklassen er på et skoleår delt mellem grundfagsundervisning og
profilundervisning. Perioderne er samlet i små blokke, så du skifter mellem at have
grundfagsundervisning og profilundervisning. Skoleåret er opdelt på følgende måde:
Grundfagsundervisning udgør ca. 11 uger
Profilundervisning udgør ca. 12 uger
Når du har grundfagsundervisning bliver du undervist i dansk, erhvervsøkonomi, IT, salg & service,
engelsk og samfundsfag.
Profilundervisning tager udgangspunkt i projektarbejde med udgangspunkt i årets casevirksomhed.
Hvis du er elev på HG-Flex i længere tid, får du mulighed for at afslutte forløbet med et
grundforløbsbevis. Det betyder, at du enten kan afslutte grundfagene
dansk, It og samfundsfag på niveau F med en karakter og et afsluttende projekt.
eller
dansk, It, erhvervsøkonomi, salg og service, samfundsfag og engelsk på niveau E.
Målgruppe
Du kan begynde på HG-Flex, hvis du fx kommer fra
produktionsskoler
jobcentre
Sprogcentret Midt
efter aftale med UU
eller hvis du allerede er elev på HG og fx har
problemer med fravær
personlige, faglige og/eller sociale vanskeligheder
det svært med at gå i skole.
På hjemmesiden kan du læse om læringsaktiviteterne i HG-Flex klik her