ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Grundbog

Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl;

Dette er en pdf-fil med Liv og religion 5, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION 5

Mette Tunebjerg

Gyldendal

Liv og religion 5. Grundbogaf Carsten Bo Mortensen, John Rydahl og Mette TunebjergFaglig redaktør: Jens Balle

© 2005 by Gyldendalske Boghandel,Nordisk Forlag A.S., Copenhagen.ISBN 87-02-02630-9 1. udgave, 1. oplag

Kopiering fra denne bog må kun fi nde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Billedredaktion: Jessie StafortForlagsredaktion: Henrik JuulDesign & dtp: 2 Krogh, AarhusTegninger: Lars PetersenRepro og tryk: Nørhaven Book ASPrinted in Denmark 2005

Besøg os på internettet:www.gyldendal.dk/uddannelse

Liv og religion 5 består af:Grundbog Lærerens bog – med vejledning, arbejdsark og evalueringsamt systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:www.livogreligion.gyldendal.dk

BilledlisteSide 5 Triptych (closed): Right-hand panel with Donors and Saints Agnes and Claire. Brügge, Memlingmuseum. Hans Memling (1425/40-1494). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 9 Scenes from the Life of Saint Benedict: „The Devil Breaks the Bell“. Firenze, Ufi zzi Gallery. Neroccio di Bartholomeo (1447-1500). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 10 H. Frydkjær/POLFOTOSide 11 Nr. Alslev Kirke/© Thorkild JensenSide 12 John FowlieSide 13 Højre panel af triptykon. Strassbourg, Musee des Beaux-Arts. Hans Memling (ca. 1433-94). Foto © Bridgeman Art LibrarySide 15 Øverst: L. Liqun/Corbis/ScanpixNederst: © Vincente Segrelles/www.segrelles.comSide 16 EPA/ScanpixSide 17 „On the Dogger Bank“. London, Victoria and Albert Museum. Frederick Clarkson Stanfi eld (1793-1867). © 2003, Photo Scala, FirenzeSide 18 „Noah’s Ark“. 1411. London, British Library. © 2003, Photo Scala, FirenzeSide 19 © Alex Keene/The Walking Camera, BathSide 20 Tv.: H. Holmberg/Pressens Bild/POLFOTOTh.: N. Benn/Corbis/ScanpixSide 21 D. S. Ronnins/Corbis/ScanpixSide 22 Øverst: „Das Kreuz im Gebirge“. Tetschener Altar. 1807-1808. Dresden, Gemäldegale-rie Neue Meister, Staatliche Kunstsammlung. Caspar David Friedrich. Foto: Klut/© bpk, Berlin 2004Nederst tv.: E. Ciol/Corbis/ScanpixNederst th.: M. Mottlau/POLFOTO

Side 23 „Hvedemark med krager“. Vincent van Gogh/Corbis/ScanpixSide 25 J. Woodcock/Corbis/ScanpixSide 26 Tv.: D. Mason/Corbis/ScanpixTh.: T. Martinez/Pressens Bild/POLFOTOSide 28 „Skolen I Athen“. Raffaello. Corbis/ScanpixSide 31 Tivolimuseet/Gyldendals BilledbibliotekSide 36 „The Sun“. Oslo, University Hall. © Edvard Munch/COPY-DAN Billedkunst 2005. © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 38 „Last Judgment“. Firenze, Museo di San Marco. Fra Angelico (1387-1455). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 39 „De store fi sk æder de små“. Rijksprenten-kabinet, Amsterdam. Efter tegning af Pieter Brueghel d. Ældre. Kobberstik af Pieter van der Heyden. Foto © AKG-Images/CameraphotoSide 41 „Der Geldwechsler“. Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rembrandt van Rijn. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004Side 43 „Afgang“. 1918. Storstrøms Kunstmu-seum, Maribo. © Jais Nielsen/COPY-DAN Billedkunst 2005 Side 44 „The fi rst Steps“.1943. New Haven, CT, USA, Yale University. © Pablo Picasso (1881-1973)/COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © Giraudon/Bridgeman Art LibrarySide 46 Øverst: C. Stephan/POLFOTONederst: P. A. Petterson/Pressens Bild/POLFOTOSide 47 „Healing of The Blind Man“. C. 1570. Dresden, Gemäldegalerie Alte Meister. El Greco (1541-1614). Foto © Dresden, Staatliche Kunstsammlungen/Bridgeman Art LibrarySide 50 N. Perjesi/POLFOTO

Side 51 AP/Keystone/POLFOTOSide 52 + 53 A. Nabil/POLFOTOSide 56 Tv.: Middelburg Alteret, Bladelin Triptykon. Staat liche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rogier van der Weyden. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004Th.: SPL/FOCI Image LibrarySide 59 „Crucifi xion“. 1954. The Metropolitan Museum of Art, Gift of The Chester Dale, 1955 (55.5). © Salvador Dali/COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © 1986 The Metropolitan Museum of ArtSide 60 DPA/POLFOTOSide 61 R. Holmes/Corbis/ScanpixSide 63 R. T. Nowitz/Corbis/Scanpix

Liv og religion 5. Grundbogaf Carsten Bo Mortensen, John Rydahl og Mette TunebjergFaglig redaktør: Jens Balle

© 2005 by Gyldendalske Boghandel,Nordisk Forlag A.S., Copenhagen.ISBN 87-02-02630-9 1. udgave, 1. oplag

Kopiering fra denne bog må kun fi nde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Billedredaktion: Jessie StafortForlagsredaktion: Henrik JuulDesign & dtp: 2 Krogh, AarhusTegninger: Lars PetersenRepro og tryk: Nørhaven Book ASPrinted in Denmark 2005

Besøg os på internettet:www.gyldendal.dk/uddannelse

Liv og religion 5 består af:Grundbog Lærerens bog – med vejledning, arbejdsark og evalueringsamt systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:www.livogreligion.gyldendal.dk

BilledlisteSide 5 Triptych (closed): Right-hand panel with Donors and Saints Agnes and Claire. Brügge, Memlingmuseum. Hans Memling (1425/40-1494). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 9 Scenes from the Life of Saint Benedict: „The Devil Breaks the Bell“. Firenze, Ufi zzi Gallery. Neroccio di Bartholomeo (1447-1500). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 10 H. Frydkjær/POLFOTOSide 11 Nr. Alslev Kirke/© Thorkild JensenSide 12 John FowlieSide 13 Højre panel af triptykon. Strassbourg, Musee des Beaux-Arts. Hans Memling (ca. 1433-94). Foto © Bridgeman Art LibrarySide 15 Øverst: L. Liqun/Corbis/ScanpixNederst: © Vincente Segrelles/www.segrelles.comSide 16 EPA/ScanpixSide 17 „On the Dogger Bank“. London, Victoria and Albert Museum. Frederick Clarkson Stanfi eld (1793-1867). © 2003, Photo Scala, FirenzeSide 18 „Noah’s Ark“. 1411. London, British Library. © 2003, Photo Scala, FirenzeSide 19 © Alex Keene/The Walking Camera, BathSide 20 Tv.: H. Holmberg/Pressens Bild/POLFOTOTh.: N. Benn/Corbis/ScanpixSide 21 D. S. Ronnins/Corbis/ScanpixSide 22 Øverst: „Das Kreuz im Gebirge“. Tetschener Altar. 1807-1808. Dresden, Gemäldegale-rie Neue Meister, Staatliche Kunstsammlung. Caspar David Friedrich. Foto: Klut/© bpk, Berlin 2004Nederst tv.: E. Ciol/Corbis/ScanpixNederst th.: M. Mottlau/POLFOTO

Side 23 „Hvedemark med krager“. Vincent van Gogh/Corbis/ScanpixSide 25 J. Woodcock/Corbis/ScanpixSide 26 Tv.: D. Mason/Corbis/ScanpixTh.: T. Martinez/Pressens Bild/POLFOTOSide 28 „Skolen I Athen“. Raffaello. Corbis/ScanpixSide 31 Tivolimuseet/Gyldendals BilledbibliotekSide 36 „The Sun“. Oslo, University Hall. © Edvard Munch/COPY-DAN Billedkunst 2005. © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 38 „Last Judgment“. Firenze, Museo di San Marco. Fra Angelico (1387-1455). © 1990, Photo Scala, FirenzeSide 39 „De store fi sk æder de små“. Rijksprenten-kabinet, Amsterdam. Efter tegning af Pieter Brueghel d. Ældre. Kobberstik af Pieter van der Heyden. Foto © AKG-Images/CameraphotoSide 41 „Der Geldwechsler“. Staatliche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rembrandt van Rijn. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004Side 43 „Afgang“. 1918. Storstrøms Kunstmu-seum, Maribo. © Jais Nielsen/COPY-DAN Billedkunst 2005 Side 44 „The fi rst Steps“.1943. New Haven, CT, USA, Yale University. © Pablo Picasso (1881-1973)/COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © Giraudon/Bridgeman Art LibrarySide 46 Øverst: C. Stephan/POLFOTONederst: P. A. Petterson/Pressens Bild/POLFOTOSide 47 „Healing of The Blind Man“. C. 1570. Dresden, Gemäldegalerie Alte Meister. El Greco (1541-1614). Foto © Dresden, Staatliche Kunstsammlungen/Bridgeman Art LibrarySide 50 N. Perjesi/POLFOTO

Side 51 AP/Keystone/POLFOTOSide 52 + 53 A. Nabil/POLFOTOSide 56 Tv.: Middelburg Alteret, Bladelin Triptykon. Staat liche Museen zu Berlin, Gemäldegalerie. Rogier van der Weyden. Foto: Jörg P. Anders/© bpk Berlin, 2004Th.: SPL/FOCI Image LibrarySide 59 „Crucifi xion“. 1954. The Metropolitan Museum of Art, Gift of The Chester Dale, 1955 (55.5). © Salvador Dali/COPY-DAN Billedkunst 2005. Foto © 1986 The Metropolitan Museum of ArtSide 60 DPA/POLFOTOSide 61 R. Holmes/Corbis/ScanpixSide 63 R. T. Nowitz/Corbis/Scanpix

Indhold

Munke og klostre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Symboler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Hvornår er man lykkelig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Lignelser på spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Skal vi hjælpe? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Hvor gemmer sandheden sig?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

3

Novicen Magnus

Magnus var en helt almindelig dreng på 12 år. Men han var alligevel anderledes end andre drenge. Den unge Magnus var nemlig novice. Det vil sige, at han forsøgte at blive op-taget i en munkeorden. Men først var der en prøvetid, der skulle vise, om han var klar til munkelivet. Når den var forbi, skulle Magnus afl ægge munkeløfte for at blive en rigtig munk. De andre munke ville herefter kalde ham Broder Magnus.

Magnus ville gerne optages i den ældste af alle munkeordener. Den blev grundlagt i år 529 af Benedikt af Nursia. Munkeordenen blev der-for kaldt benediktinerordenen.

Magnus boede sammen med 24 munke på et benediktinerkloster ved Mariager Fjord i Jylland. En af munkene var abbed, det betyder leder af klostret.

Magnus forsøgte at tjene Gud. Hans dag gik med messe og bøn på særlige tidspunkter af døgnet. Der var syv bønner om dagen og en om natten. Særligt bønnen om natten var vigtig, for her viste man styrke til at holde sig vågen og bede, mens al-mindelige mennesker lå og sov.

Året var 1344, og den periode vi kalder middelalderen, var så småt på vej mod sin afslutning.

Munke og klostre

4

Novicen Magnus

Magnus var en helt almindelig dreng på 12 år. Men han var alligevel anderledes end andre drenge. Den unge Magnus var nemlig novice. Det vil sige, at han forsøgte at blive op-taget i en munkeorden. Men først var der en prøvetid, der skulle vise, om han var klar til munkelivet. Når den var forbi, skulle Magnus afl ægge munkeløfte for at blive en rigtig munk. De andre munke ville herefter kalde ham Broder Magnus.

Magnus ville gerne optages i den ældste af alle munkeordener. Den blev grundlagt i år 529 af Benedikt af Nursia. Munkeordenen blev der-for kaldt benediktinerordenen.

Magnus boede sammen med 24 munke på et benediktinerkloster ved Mariager Fjord i Jylland. En af munkene var abbed, det betyder leder af klostret.

Magnus forsøgte at tjene Gud. Hans dag gik med messe og bøn på særlige tidspunkter af døgnet. Der var syv bønner om dagen og en om natten. Særligt bønnen om natten var vigtig, for her viste man styrke til at holde sig vågen og bede, mens al-mindelige mennesker lå og sov.

Året var 1344, og den periode vi kalder middelalderen, var så småt på vej mod sin afslutning.

Munke og klostre

4

Kvinder, der ønskede at tjene Gud, kunne blive nonner. Ordet nonne betyder egentlig ’moder’. En vigtig del af at være nonne eller munk var at tænke på Gud. Der var ikke tid til kærester eller familie, og munke og nonner boede derfor hver for sig på forskellige klostre.

Lederen af nonneklostret, abbedis-sen, blev kaldt for moder. De andre nonner kaldte hinanden for søs tre.

I middelalderen var der ikke lige-stilling mellem mænd og kvinder. Nonner kunne derfor ikke virke som præster, så det var nødvendigt med en mand, til at gennemføre guds-tjenesten.

Nonnerne

5

Ordet kloster betyder egentlig ’ in delukke’, fordi munke og nonner netop ønskede at lukke sig inde og tænke på Gud. I klostret kun ne de fi nde ro til deres arbejde.

Det vigtigste sted var kirken, som oftest lå mod nord. Det var i kirken, at munkene gik til messe og bøn.

I østfl øjen af klosteret lå sakristiet. Det var her man opbevarede de hel-lige ting, fx klæder og drikkebægre, som blev brugt ved messe og bøn. Ved siden af sakristiet kunne der ligge et bibliotek, hvor munkene arbejde-de med læsning og afskrift af bøger. Ind imellem arbejdede Magnus her.

Fra biblioteket kunne man gå videre til kapitelsalen. Her læste abbeden hver dag et ka-pitel fra munkereglen. Her snakkede man også om dagens praktiske opgaver.

Ved siden af eller oven over kapitel-salen lå munkenes sovesal, hvor de hver især havde en lille celle til at sove i. Magnus syntes, at sengen kunne være kold og hård, især om vinteren. Men det hørte med til at være Guds tjener.

Køkken og spisesal lå i klostrets syd-lige fl øj. I vestfl øjen boede og sov de almindelige mennesker, som arbejdede på klostret.

I midten af klostret var der en gårdhave, hvor munkene kunne fi nde ro ved en stille gåtur.

Klostrets indretning

6

Ordet kloster betyder egentlig ’ in delukke’, fordi munke og nonner netop ønskede at lukke sig inde og tænke på Gud. I klostret kun ne de fi nde ro til deres arbejde.

Det vigtigste sted var kirken, som oftest lå mod nord. Det var i kirken, at munkene gik til messe og bøn.

I østfl øjen af klosteret lå sakristiet. Det var her man opbevarede de hel-lige ting, fx klæder og drikkebægre, som blev brugt ved messe og bøn. Ved siden af sakristiet kunne der ligge et bibliotek, hvor munkene arbejde-de med læsning og afskrift af bøger. Ind imellem arbejdede Magnus her.

Fra biblioteket kunne man gå videre til kapitelsalen. Her læste abbeden hver dag et ka-pitel fra munkereglen. Her snakkede man også om dagens praktiske opgaver.

Ved siden af eller oven over kapitel-salen lå munkenes sovesal, hvor de hver især havde en lille celle til at sove i. Magnus syntes, at sengen kunne være kold og hård, især om vinteren. Men det hørte med til at være Guds tjener.

Køkken og spisesal lå i klostrets syd-lige fl øj. I vestfl øjen boede og sov de almindelige mennesker, som arbejdede på klostret.

I midten af klostret var der en gårdhave, hvor munkene kunne fi nde ro ved en stille gåtur.

Klostrets indretning

6

Når munkene i klostret ikke stude-rede Bibelen, bad eller var til messe, havde de mere almindeligt arbejde. De dyrkede jorden, lavede mad, ar-bejdede i haverne, reparerede byg-

ningerne, afskrev bøger og frem-stillede kunst.

I klostrene forsøgte man også at lave medicin af planter og at gøre tekniske opfi ndelser. Det er

ikke helt tilfældigt, at de første rig-tige mursten blev kaldt munke-sten. De blev bragt til Danmark af munke fra Sydeuropa. I det hele taget var klostrene på mange må-der med til at udvikle nye ting.

En anden vigtig del af munkenes liv var omsorgen for syge og fattige. I middelalderen var der ikke som i dag sygehuse og udbetaling af penge til mennesker uden arbejde. Derfor var syge og fattige ofte afhængige af, at andre mennesker hjalp dem. Mange munke gik rundt og sørgede for mennesker i nød. Andre gange kom fattige mennesker til klostret for at få hjælp og mad.

Magnus gik tit med rundt hos de syge og fattige. Han blev efter-hånden god til at pleje og helbrede syge mennesker. Det var sådan et liv, Magnus ønskede at leve som munk.

Klostret var indrettet, så man hur-tigt kunne komme til messe og de mange daglige bønner.

Livet i klostret

7

Der fi ndes mange forskellige mun-keordener. Den mest udbredte mun-keorden var benediktinerne.

I fl ere munkeordener var det til-ladt at klostret ejede bygningerne og jorden, der hørte til klostret. Men munkene måtte ikke eje noget.

En særlig type munke var tigger-munkene, som ønskede at leve nøj-agtig, som Jesus havde levet: fattige og uden interesse for fast ejendom. Alt det man kunne eje, stod i vejen for det rigtige kristne liv. Tigger-munkenes vigtigste opgave var at prædike, og de levede af almisser, altså gaver fra almindelige menne-sker. Dominikanerne og franciska-nerne var de to vigtigste tiggermun-keordener.

I Danmark begyndte munkeorde-nerne først deres arbejde omkring midten af 1000-tallet, da kristen-dommen havde slået rod i landet. Der blev i alt grundlagt over 100 klostre i Danmark.

Munkeordenerne

Benediktinermunk

Cisterciensermunk

Franciskanermunk

Dominikanermunk

8

Der fi ndes mange forskellige mun-keordener. Den mest udbredte mun-keorden var benediktinerne.

I fl ere munkeordener var det til-ladt at klostret ejede bygningerne og jorden, der hørte til klostret. Men munkene måtte ikke eje noget.

En særlig type munke var tigger-munkene, som ønskede at leve nøj-agtig, som Jesus havde levet: fattige og uden interesse for fast ejendom. Alt det man kunne eje, stod i vejen for det rigtige kristne liv. Tigger-munkenes vigtigste opgave var at prædike, og de levede af almisser, altså gaver fra almindelige menne-sker. Dominikanerne og franciska-nerne var de to vigtigste tiggermun-keordener.

I Danmark begyndte munkeorde-nerne først deres arbejde omkring midten af 1000-tallet, da kristen-dommen havde slået rod i landet. Der blev i alt grundlagt over 100 klostre i Danmark.

Munkeordenerne

Benediktinermunk

Cisterciensermunk

Franciskanermunk

Dominikanermunk

8

Det første kristne kloster blev grund-lagt af Benedikt af Nursia – den sam-me mand som startede benediktiner-ordenen.

Benedikt blev født omkring år 480 i byen Nursia i Italien. Som ung blev han sendt til Rom for at studere. Han fl ygtede dog kort efter ud af byen for at slippe væk fra det almin-delige liv og endte til sidst i en hule i bjergene. Her søgte han efter Gud og levede i tre år uden andet selskab end en tam ravn.

I nærheden af hulen fandtes et mun kesamfund, som søgte en ny abbed. Munkene ønskede Benedikt som leder, og han sagde ja til opga-ven. Efterhånden blev munkene

trætte af Benedikts strenge krav til deres måde at leve på. Munkene for-søgte derfor at slå ham ihjel med gift – men uden held. Benedikt fl yg-tede herefter igen ud i hulen.

Her samlede han fl ere og fl ere munke omkring sig. I år 529 tog de sammen til bjerget Monte Cassino og grundlagde det første benedikti-nerkloster. Benedikt døde omkring år 547. Hans jordiske rester, knog-lerne – også kaldet relikvier – fi ndes stadig i Monte Cassino i dag.

Benedikt af Nursia var det store forbillede for novicen Magnus. I klo-stret hørte han fortællinger om Be-nedikt og blev klar over, at han ville gøre alt for at leve som Benedikt.

Benedikt af Nursia

9

Samtidig med grundlæggelsen af klostret skrev Benedikt sin munke-regel. Den blev senere den vigtigste regel i mange andre munke ordener.

Benedikts munkeregel fortalte munkene, hvordan de skulle leve. Der var tre munkeløfter, Magnus skulle afl ægge. For det første skulle han love at leve et liv i fattigdom, det vil sige, at han kun måtte eje det mest nødvendige. For det andet skulle han leve et liv i kyskhed, hvil-ket vil sige, at han hverken måtte gifte sig eller få børn. For det tredje skulle han være lydig overfor lederen af klostret, abbeden.

Magnus kunne indimellem blive i tvivl, om han kunne overholde reglerne. For det var da sket, at han havde mødt en sød og smuk ung pige, som han havde forelsket sig i. I et liv som munk ville der ikke blive plads til hende.

For mange munke har reglerne betydet et farvel til det almindelige liv, ønsket om at tjene Gud var vigti-gere. Selve ordet munk betyder egentlig ‘en, der lever alene’.

Munkereglerne

Munkeindvielse

10

Samtidig med grundlæggelsen af klostret skrev Benedikt sin munke-regel. Den blev senere den vigtigste regel i mange andre munke ordener.

Benedikts munkeregel fortalte munkene, hvordan de skulle leve. Der var tre munkeløfter, Magnus skulle afl ægge. For det første skulle han love at leve et liv i fattigdom, det vil sige, at han kun måtte eje det mest nødvendige. For det andet skulle han leve et liv i kyskhed, hvil-ket vil sige, at han hverken måtte gifte sig eller få børn. For det tredje skulle han være lydig overfor lederen af klostret, abbeden.

Magnus kunne indimellem blive i tvivl, om han kunne overholde reglerne. For det var da sket, at han havde mødt en sød og smuk ung pige, som han havde forelsket sig i. I et liv som munk ville der ikke blive plads til hende.

For mange munke har reglerne betydet et farvel til det almindelige liv, ønsket om at tjene Gud var vigti-gere. Selve ordet munk betyder egentlig ‘en, der lever alene’.

Munkereglerne

Munkeindvielse

10

Middelalderen begyndte, da Romer-riget gik i opløsning i slutningen af 400-tallet. Og den sluttede først i 1453, da Det Østromerske rige buk-kede under. Det er altså en periode på næsten 1000 år.

Nogle mennesker taler om den “mørke“ middelalder, hvor der in-genting skete. Men da Magnus leve-de, foregik der rent faktisk mange spændende ting. De første universi-teter blev grundlagt. Man fandt nye måder at bygge på. Der kom gang i handel og bankvæsen, man fandt ud af at trykke bøger, og man begyndte at interessere sig for videnskab. Det var også i middelalderen, at man byggede de store katedraler og kir-ker.

Det var en tid med skønne jomfruer og drabelige riddere. Det var en tid, hvor man troede på mirakler. Men det var også en tid med krige og far-lige sygdomme, fx pest.

Men frem for alt brugte menne-skerne i Europa meget tid på det re-ligiøse og åndelige. Nogle menne-sker brugte tid på at gå i kirke, hvor præsten prædikede på latin, mens de kiggede på kalkmalerierne i kirkens loft. Og de brugte tid på at tænke over, om de nu kom i himmel eller helvede, når de engang døde. Resten af tiden levede de sikkert som gan-ske almindelige mennesker.

Middelalderen – hvad er det?

Kalkmaleriet „Dødedans“ fi ndes i Nørre Aslev Kirke på Falster.

11

I middelalderen blev kristendom-men meget betydningsfuld i Europa. Lang somt bredte den kristne tro sig, også til Danmark. Munke og non-ner var vigtige for denne udbredelse. Mange udenlandske munke fl yttede til Danmark og bosatte sig i de nye klostre.

Kristendommen var i middelalde-ren præget af kampen mellem det gode og det onde. Eller rettere sagt: kampen mellem Gud og Djævelen. Og det var ikke nemt at være men-neske, fordi arvesynden var umulig at undgå. Som det fortælles i Bibe-len, havde Eva spist af æblet fra Kundskabens træ. Alle mennesker havde arvet synden efter Adam og Eva, som blev smidt ud af Paradisets have.

Menneskerne kunne dog selv væl-ge, hvem de ville følge, Gud eller Djævlen. De skulle blot vide, at val-get var afgørende for, hvor de ville komme hen efter døden – i himlen eller helvede. Det gjorde nogle men-nesker bekymrede over, om de leve-de på den rigtige måde.

Det var i forbindelse med dette valg, at kirken tilbød at hjælpe. Hvis et menneske ville tro på Jesus Kristus, erkende sit syndige liv og gøre gode gerninger, så kunne kir-ken hjælpe med kontakten til Gud.

Magnus levede som munk i mange år og døde som en gammel mand. Omkring 150 år efter hans død blev mange af klostrene i Danmark ned-lagt. Munkeordenernes rolle var ud-spillet i det nordlige Europa. Middel-alderen var slut og nye tider på vej.

I dag fi ndes nogle af bygningerne stadig, men mange steder blev de re-vet helt ned.

Kristendommen i middelalderen

•

•

•••

Mariager

Vadstena

Monte CassinoRom

Nursia

DETTYSK-

ROMERSKERIGE

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Europa ca. 1400

ENGLAND

FRANKRIG

NEAPEL

GENUA

VENEDIG

KIRKE- STATEN

12

I middelalderen blev kristendom-men meget betydningsfuld i Europa. Lang somt bredte den kristne tro sig, også til Danmark. Munke og non-ner var vigtige for denne udbredelse. Mange udenlandske munke fl yttede til Danmark og bosatte sig i de nye klostre.

Kristendommen var i middelalde-ren præget af kampen mellem det gode og det onde. Eller rettere sagt: kampen mellem Gud og Djævelen. Og det var ikke nemt at være men-neske, fordi arvesynden var umulig at undgå. Som det fortælles i Bibe-len, havde Eva spist af æblet fra Kundskabens træ. Alle mennesker havde arvet synden efter Adam og Eva, som blev smidt ud af Paradisets have.

Menneskerne kunne dog selv væl-ge, hvem de ville følge, Gud eller Djævlen. De skulle blot vide, at val-get var afgørende for, hvor de ville komme hen efter døden – i himlen eller helvede. Det gjorde nogle men-nesker bekymrede over, om de leve-de på den rigtige måde.

Det var i forbindelse med dette valg, at kirken tilbød at hjælpe. Hvis et menneske ville tro på Jesus Kristus, erkende sit syndige liv og gøre gode gerninger, så kunne kir-ken hjælpe med kontakten til Gud.

Magnus levede som munk i mange år og døde som en gammel mand. Omkring 150 år efter hans død blev mange af klostrene i Danmark ned-lagt. Munkeordenernes rolle var ud-spillet i det nordlige Europa. Middel-alderen var slut og nye tider på vej.

I dag fi ndes nogle af bygningerne stadig, men mange steder blev de re-vet helt ned.

Kristendommen i middelalderen

•

•

•••

Mariager

Vadstena

Monte CassinoRom

Nursia

DETTYSK-

ROMERSKERIGE

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Europa ca. 1400

ENGLAND

FRANKRIG

NEAPEL

GENUA

VENEDIG

KIRKE- STATEN

12

Dette maleri har titlen „Helvede“ og er fra 1485. Sådan forestillede man sig, at syndige mennesker blev afl everet i helvedesgabet, som var fyldt med ild. Deraf kommer udtrykket „at brænde op i helvede!“

13

En dag blev Cecilie meget overrasket og glad.

Da hun kom hjem fra skole, fandt hun et brev i sin skoletaske. I brevet var der et stort hjerte, hvorpå der stod: „Fra Christian“. Med det sam-me forstod hun, at Christian fra sjette var forelsket i hende, præcis som hun var i ham!

Cecilie ved, at hjertet er symbol på kærlighed. Og kun derfor kan hun forstå brevet. Havde Cecilie ikke vidst, at hjertet er symbol på kærlig-hed, havde hun ikke forstået brevet, og det havde været ærgerligt.

Et symbol fortæller os noget mere, end det vi kan se med øjet. Et symbol kan være et billede, der står for en ting eller en ide. Nogle symboler for-står vi uden at tænke over dem. Ce-cilie tænker jo ikke over, at hjertet betyder kærlighed. Det er bare noget hun ved.

Symboler fortæller altså noget til den, der kigger på det. Men symbo-ler kan derudover være fyldt med fortællinger. Nogle symboler kan have fl ere forskellige betydninger og symboler kan vække følelser, som hos Cecilie i den lille fortælling.

Hvad er symboler?

Symboler kan fungere som et sprog. De kan fortælle noget, som måske kan være svært at sige på andre må-der. Man kan kalde symboler for et hemmeligt kodesprog, hvor kun dem, der kender symbolerne, kan forstå, hvad der bliver sagt.

Mange symboler kendes over hele verden. De kan have den samme be-tydning vidt forskellige steder. Så-dan er det fx med hjertet.

Symboler

14

En dag blev Cecilie meget overrasket og glad.

Da hun kom hjem fra skole, fandt hun et brev i sin skoletaske. I brevet var der et stort hjerte, hvorpå der stod: „Fra Christian“. Med det sam-me forstod hun, at Christian fra sjette var forelsket i hende, præcis som hun var i ham!

Cecilie ved, at hjertet er symbol på kærlighed. Og kun derfor kan hun forstå brevet. Havde Cecilie ikke vidst, at hjertet er symbol på kærlig-hed, havde hun ikke forstået brevet, og det havde været ærgerligt.

Et symbol fortæller os noget mere, end det vi kan se med øjet. Et symbol kan være et billede, der står for en ting eller en ide. Nogle symboler for-står vi uden at tænke over dem. Ce-cilie tænker jo ikke over, at hjertet betyder kærlighed. Det er bare noget hun ved.

Symboler fortæller altså noget til den, der kigger på det. Men symbo-ler kan derudover være fyldt med fortællinger. Nogle symboler kan have fl ere forskellige betydninger og symboler kan vække følelser, som hos Cecilie i den lille fortælling.

Hvad er symboler?

Symboler kan fungere som et sprog. De kan fortælle noget, som måske kan være svært at sige på andre må-der. Man kan kalde symboler for et hemmeligt kodesprog, hvor kun dem, der kender symbolerne, kan forstå, hvad der bliver sagt.

Mange symboler kendes over hele verden. De kan have den samme be-tydning vidt forskellige steder. Så-dan er det fx med hjertet.

Symboler

14

Men der fi ndes også symboler, som kan betyde fl ere forskellige ting på en gang, afhængig af hvor i verden man er. En drage symboliserer ofte ond-skab i den vestlige del af verden, mens den i østen kan betyde klogskab.

En handling eller et ritual kan også være symbol på noget. Ritualet ved den kristne konfi rmation er bl.a. symbol på, at konfi rmanden går fra at være barn til at blive voksen. På samme måde kan en særlig fest være symbol på sammenhold og fælles-skab.

Farver kan også symbolisere noget, fx kan farven sort symbolisere dø-den, farven rød kærlighed og gul kan betyde falskhed og løgn. En farve kan sagtens have mere end én sym-bolsk betydning, fx kan den grønne farve både være symbol på håb, forår og ny begyndelse.

På samme måde kan genstande være symboler. En hvid lilje kan være symbol på uskyld og renhed, mens et anker kan være symbol på håb.

Symboler kan altså være noget meget forskelligt.

I Kina fejres nytåret med dragedans.

Drager fra den italienske tegneserie „Den fl yvende fæstning“.

15

Vand er nødvendigt for, at vi kan leve. Mennesker har brug for vand at drikke, og naturen har brug for vand som næring. Dyr og mennesker be-står mest af vand. Faktisk er 60 % af et menneske vand.

Vand er en forudsætning for livet her på jorden. Men vand er også død-sens farligt. Vi kan drukne i vand, og vand kan oversvømme store områder og være skyld i død og ødelæggelse.

Vand er et af de helt store symbo-ler, som er kendt i hele verden. I alle kulturer er vandet symbol, og ofte er det symbol på mange forskellige ting.

Liv og skabelse

Vandet er forbundet med fødsel og at blive skabt. Det lille spædbarn lig-ger i fostervandet i sin mors mave, og så vidt vi ved, er alt liv i tidernes morgen startet i vand.

Når regnen vander planter og træ-er på jorden, spirer og vokser de.

Mennesker kan ikke leve uden vand.

Hele det liv, vi kender på jorden, er afhængigt af vand. Derfor er vand på alle mulige måder forbundet med livet og altså et symbol på liv.

Vand er et symbol

Foto: Børn og vand

16

Vand er nødvendigt for, at vi kan leve. Mennesker har brug for vand at drikke, og naturen har brug for vand som næring. Dyr og mennesker be-står mest af vand. Faktisk er 60 % af et menneske vand.

Vand er en forudsætning for livet her på jorden. Men vand er også død-sens farligt. Vi kan drukne i vand, og vand kan oversvømme store områder og være skyld i død og ødelæggelse.

Vand er et af de helt store symbo-ler, som er kendt i hele verden. I alle kulturer er vandet symbol, og ofte er det symbol på mange forskellige ting.

Liv og skabelse

Vandet er forbundet med fødsel og at blive skabt. Det lille spædbarn lig-ger i fostervandet i sin mors mave, og så vidt vi ved, er alt liv i tidernes morgen startet i vand.

Når regnen vander planter og træ-er på jorden, spirer og vokser de.

Mennesker kan ikke leve uden vand.

Hele det liv, vi kender på jorden, er afhængigt af vand. Derfor er vand på alle mulige måder forbundet med livet og altså et symbol på liv.

Vand er et symbol

Foto: Børn og vand

16

Ødelæggelse

Selv om vandet er symbol på liv, så er det også symbol på næsten det modsatte, nemlig ødelæggelse. Vand kan betyde død og udryddelse, fordi det har en vældig styrke, og fordi mennesker ikke kan kontrollere van-det. Floder kan gå over deres bredder, og storme kan få havet til at over-svømme marker og byer. Havet er enormt og kan være meget skræm-mende.

Renselse og fornyelse

Når vi vasker vores krop med vand, bliver vi rene. Nogle gange kan det

være helt fantastisk at bade, fordi man har meget lyst, eller fordi man er rigtig beskidt. Vi renser vores krop-pe, når vi vasker os med vand. Vand er naturligt nok også symbol på ren-selse – på at blive ren og ny igen.

Det ukendte og mystiske

Når man står og kigger længe ud over havet, kan man komme til at tænke på mange ting. Man kan skabe man-ge historier om, hvad der er i havet. Vi kender selvfølgelig til fi sk, planter og sten, men hvad er der mere derne-de? Gennem tusinder af år har men-nesket haft forestillinger om, hvad der er dybt nede i havet, hvor vi men-

nesker ikke kan kom me. Der har været mange fore-stillinger, tænk bare på havfruer, havguder eller havuhyrer …

Vandet er derfor også et symbol på det ukendte og mystiske.

Den engelske maler Frederick Clarkson Stanfi eld (1793-1867) malede i 1846 dette maleri, som har titlen „På Doggerbanke“

17

Jorden vaskes ren

Fra jødedom, kristendom og islam kender vi fortællingen om Noas ark. I den fortælling har Gud fortrudt, at han skabte menneskerne. Menne-skerne var blevet onde og ligeglade med Gud. Derfor besluttede Gud, at han ville vaske jorden ren og skabe den på ny. Han valgte et godt men-neske, Noa, som sammen med sin familie skulle bygge en ark og sørge

for, at et par af hver dyreart kom ombord på arken.

Så begyndte det at regne! Det reg-nede og regnede uafbrudt og vande-ne steg og steg og jorden blev dækket af vand. Alle mennesker og dyr druk-nede, undtagen dem, der var om bord på Noas ark. Efter 40 dage og nætter med regn standsede Gud endelig reg-nen. Han satte en regnbue på himlen som et tegn på, at han aldrig igen vil-le oversvømme jorden på den måde.

Vand som religiøst symbol

Noas Ark, malet i 1411.

18

Jorden vaskes ren

Fra jødedom, kristendom og islam kender vi fortællingen om Noas ark. I den fortælling har Gud fortrudt, at han skabte menneskerne. Menne-skerne var blevet onde og ligeglade med Gud. Derfor besluttede Gud, at han ville vaske jorden ren og skabe den på ny. Han valgte et godt men-neske, Noa, som sammen med sin familie skulle bygge en ark og sørge

for, at et par af hver dyreart kom ombord på arken.

Så begyndte det at regne! Det reg-nede og regnede uafbrudt og vande-ne steg og steg og jorden blev dækket af vand. Alle mennesker og dyr druk-nede, undtagen dem, der var om bord på Noas ark. Efter 40 dage og nætter med regn standsede Gud endelig reg-nen. Han satte en regnbue på himlen som et tegn på, at han aldrig igen vil-le oversvømme jorden på den måde.

Vand som religiøst symbol

Noas Ark, malet i 1411.

18

Ren og genfødt

„Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“. Sådan siger præsten i de kristne kirker, når fx et lille barn bliver døbt. Samtidig med at ordene siges, får barnet tre gange øset vand på sit hoved.

På den måde kan man sige, at de kristne tror på, at dåbsvandet har symbolsk betydning. For de kristne gør dåbsvandet det lille barn til et af Guds børn. Vandet bliver til noget særligt, når det bruges sammen med Guds ord. Når Guds ord lyder, og det lille barn samtidigt døbes i vandet, så bliver barnet renset og nærmest genfødt til et nyt liv i tro på Gud.

Renhed før bøn

Når muslimer beder til Allah, kræ ves der både indre og ydre renhed. Uden for de fl este moskeer kan man der-for fi nde rindende vand, så musli-merne kan vaske sig inden bønnen i moskeen. Denne afvaskning inden bønnen hedder wudu.

Der er særlige regler for, hvordan og hvad der skal vaskes inden bøn-nen. Først vasker man hænderne, skyller sin mund og næse, vasker sit ansigt og sine arme og albuer. Man fugter sit hår og vasker sine ører. Til sidst vasker man sine ankler og fødder.

To drenge udfører wudu, inden de skal til bøn i moskeen.

19

Alle religioner bruger symboler og fl ere religioner har et særligt symbol, som er en slags kendetegn. Religioner-nes symbol kan fortælle noget om religionen og dens historie.

Islams halvmåne

Mange opfatter halvmånen som et symbol på islam. Oprindeligt stam-mer symbolet fra Asien, hvor man til-bad sol, måne og stjerner. Halvmånen er en tiltagende måne (en ny måne), der symboliserer en ny begyndelse.

I den gamle by Konstantinopel, der i dag hedder Istanbul, havde man en halvmåne i byens fl ag. Da muslimerne erobrede Konstantino-pel i 1453 siges det, at deres leder Osman havde en drøm. Han drøm-te, at halvmånen dækkede hele jor-den fra den ene ende til den anden.

Da han vågnede besluttede han, at den drøm måtte være en godt tegn og

derfor beholdt han halvmånen som symbol i sit fl ag. På den måde blev halvmånen forbundet med islam.

I dag kan man på mange moskeer se en halvmåne på toppen af kuplen.

Den jødiske davidsstjerne

Davidsstjernen er en sekskantet stjerne. En sekskantet stjerne kaldes også et heksagram. Den sekskantede stjerne er et symbol på jødedommen, og det er der fl ere grunde til. En af dem handler om David, jødernes mest berømte konge.

Det fortælles, at David havde en sekskantet stjerne på sit skjold, når han kæmpede mod sine fjender. Hver gang han var i kamp beskytte-de stjernen ham mod fjenderne. Derfor kalder jøderne den sekskan-tede stjerne for Davidsstjernen. I dag fi ndes Davidsstjernen også i det israelske fl ag.

Symboler i religionerne

20

Alle religioner bruger symboler og fl ere religioner har et særligt symbol, som er en slags kendetegn. Religioner-nes symbol kan fortælle noget om religionen og dens historie.

Islams halvmåne

Mange opfatter halvmånen som et symbol på islam. Oprindeligt stam-mer symbolet fra Asien, hvor man til-bad sol, måne og stjerner. Halvmånen er en tiltagende måne (en ny måne), der symboliserer en ny begyndelse.

I den gamle by Konstantinopel, der i dag hedder Istanbul, havde man en halvmåne i byens fl ag. Da muslimerne erobrede Konstantino-pel i 1453 siges det, at deres leder Osman havde en drøm. Han drøm-te, at halvmånen dækkede hele jor-den fra den ene ende til den anden.

Da han vågnede besluttede han, at den drøm måtte være en godt tegn og

derfor beholdt han halvmånen som symbol i sit fl ag. På den måde blev halvmånen forbundet med islam.

I dag kan man på mange moskeer se en halvmåne på toppen af kuplen.

Den jødiske davidsstjerne

Davidsstjernen er en sekskantet stjerne. En sekskantet stjerne kaldes også et heksagram. Den sekskantede stjerne er et symbol på jødedommen, og det er der fl ere grunde til. En af dem handler om David, jødernes mest berømte konge.

Det fortælles, at David havde en sekskantet stjerne på sit skjold, når han kæmpede mod sine fjender. Hver gang han var i kamp beskytte-de stjernen ham mod fjenderne. Derfor kalder jøderne den sekskan-tede stjerne for Davidsstjernen. I dag fi ndes Davidsstjernen også i det israelske fl ag.

Symboler i religionerne

20

Det buddhistiske hjul

Et hjul med otte eger er symbol på buddhismen. Et hjul er også et af de symboler, som er kendt i det meste af verden. Hjulet kan fx være symbol på kvinden og på evigheden. Det buddhistiske hjul er symbol på alle tings evige kredsløb. Buddhisterne tror på, at mennesker genfødes efter de er døde, og derfor kan livet for-stås som et hjul – en cirkel.

De otte eger i hjulet symboliserer de otte buddhistiske leveregler, som fører til Nirvana, som er buddhister-nes navn for en slags Paradis. Her skal enhver buddhist forsøge at komme hen. Men egerne symboliserer også de stråler af lys, som udgår fra Budd ha.

Hinduismens Aum-tegn

Hinduismen har et vigtigt symbol. Symbolet er både et billede og en lyd. Lyden repræsenterer lyden af Gud. Lyden har tre bogstaver AUM. Hvert bogstav er knyttet til en gud. A er knyttet til guden Brahma, der er den skabende gud. U er knyttet til guden Vishnu, der er den gud, der opret-holder verden. M er knyttet til guden Shiva, der er ødelæggelsens gud.

Tilsammen er AUM symbol på ALT. Brahma, Vishnu og Shiva er de tre vigtigste guder i hinduismen og tilsammen repræsenterer de verdens og livets gang: Verden og livet ska-bes, opretholdes og ødelægges igen og igen i en uendelighed.

21

Kristendommens symboler

Fisken er et af de ældste kristne symboler. Fisken var et hemme-ligt symbol, som de kristne brugte, da de var forfulgt og deres religion ulov-lig. På græsk hedder fi sk: IKTYS. Disse fem bogstaver betyder: Jesus, Kristus, Guds søn, Frelser.

I kristendommen symboliserer ski-bet selve kirken. De mennesker,

der er om bord på skibet, er hele den kristne menig-

hed. Ofte hænger der et skib ned fra loftet

i kristne kirker.

Korset er det vigtigste symbol i kristendommen. Det er symbol på kristendom-men og den kristne tro.

22

Kristendommens symboler

Fisken er et af de ældste kristne symboler. Fisken var et hemme-ligt symbol, som de kristne brugte, da de var forfulgt og deres religion ulov-lig. På græsk hedder fi sk: IKTYS. Disse fem bogstaver betyder: Jesus, Kristus, Guds søn, Frelser.

I kristendommen symboliserer ski-bet selve kirken. De mennesker,

der er om bord på skibet, er hele den kristne menig-

hed. Ofte hænger der et skib ned fra loftet

i kristne kirker.

Korset er det vigtigste symbol i kristendommen. Det er symbol på kristendom-men og den kristne tro.

22

Mange kunstmalere bruger sym-bolik i deres billeder. De bruger farvesymbolik og måske også nogle kendte symboler. Men der er også kunstnere, der fi nder på deres helt egne symboler.

Hvedemark med krager

Billedet er malet af den verdensbe-rømte hollandske maler Vincent Van Gogh (1853-1890). Han vokse-de op i et meget kristent hjem, og gennem hele hans liv var troen på Gud vigtig. Van Gogh havde et hårdt liv og var i perioder sindssyg. Han følte sig tit ensom og alene,

men hans kunst betød meget for ham, og i dag er Van Goghs billeder nogle af de mest berømte i verden.

Mange har prøvet at forstå, hvad billedet „Hvedemark med krager“ handler om. Fx har man spurgt:

– Hvorfor er himlen så voldsom og urolig?

– Hvor fører stierne hen?

– Hvad symboliserer kragerne?

– Hvorfor har Van Gogh brugt netop de farver?

Symboler i kunst

23

Lykke – hvad er det?

Er det, når man får den store gave, man brændende har ønsket sig? Er det, når man får en lillebror eller lille-søster? Eller når din mor eller far si-ger, at de elsker dig? Eller er det, når læreren siger, at man er dygtig i sko-len? Måske er det lykke, når man er forelsket?

Hvornår synes du, at man er lykkelig?

Hvornår er man lykkelig?

24

Lykke – hvad er det?

Er det, når man får den store gave, man brændende har ønsket sig? Er det, når man får en lillebror eller lille-søster? Eller når din mor eller far si-ger, at de elsker dig? Eller er det, når læreren siger, at man er dygtig i sko-len? Måske er det lykke, når man er forelsket?

Hvornår synes du, at man er lykkelig?

Hvornår er man lykkelig?

24

Hvad vil det egentlig sige at være lykkelig?

Nogle mennesker mener, at lyk-ken opstår, når man har succes. Hvis man har gjort noget godt og bliver rost af andre, føler man sig værdi-fuld. Man sætter sig nye mål og jag-ter igen og igen den lykkelige til-stand, hvor andre mennesker viser deres beundring. Man stræber altså efter lykke.

For andre mennesker eksisterer lyk-ken, uden at de tænker over det.

Dagene går, uden de lægger mærke til det.

Først når der opstår problemer, fi n-der de ud af, hvor lykkelige de egent-lig var tidligere. De ønsker sig tilba-ge til lykken, og når dét ikke kan lade sig gøre, føler de sig ulykkelige.

Nogle mennesker mener, at lykken kun opleves i ganske få øjeblikke. Det kan være ved særlige begivenhe-der, for eksempel når det lille spæd-barn kommer ud af moderens mave, eller når man er festens midtpunkt ved sin konfi rmation.

Forestillinger om lykke

25

At møde eller tænke på en gud kan gøre nogle mennesker lykkelige. Der fi ndes masser af eksempler på men-nesker, der føler sig lykkelige, fordi de har haft en religiøs oplevelse. For eksempel tror nogle mennesker, at de er blevet helbredt af deres gud.

En følelse af lykke kan for nogle op-stå, når man går en tur i skoven og hører fuglene kvidre eller ser en smuk solnedgang.

Andre fi nder lykke, når de udfordrer naturen. Det kan være ved at bestige et højt bjerg, springe ud i elastik el-ler sejle ned ad en brusende og farlig fl od.

Der fi ndes rigtig mange ideer om, hvad lykke kan være. Men måske kan man sige, at lykke kan opstå, når der er harmoni mellem det et menneske kan, og det et menneske ønsker sig.

26

At møde eller tænke på en gud kan gøre nogle mennesker lykkelige. Der fi ndes masser af eksempler på men-nesker, der føler sig lykkelige, fordi de har haft en religiøs oplevelse. For eksempel tror nogle mennesker, at de er blevet helbredt af deres gud.

En følelse af lykke kan for nogle op-stå, når man går en tur i skoven og hører fuglene kvidre eller ser en smuk solnedgang.

Andre fi nder lykke, når de udfordrer naturen. Det kan være ved at bestige et højt bjerg, springe ud i elastik el-ler sejle ned ad en brusende og farlig fl od.

Der fi ndes rigtig mange ideer om, hvad lykke kan være. Men måske kan man sige, at lykke kan opstå, når der er harmoni mellem det et menneske kan, og det et menneske ønsker sig.

26

Tror du, at ting og ritualer kan brin-ge lykke?

Det er der faktisk mange, der gør. De har for eksempel lykkemønter el-ler amuletter. Amuletter er små gen-stande, som man kan bære på sig. De skal beskytte mod uheld og brin-ge ejeren lykke. Genstandene kan se meget forskellige ud, men det vigtig-ste er, at ejeren tror på, at de virker.

I mange sportsgrene kan man se sportsfolk, der laver et bestemt ritu-al, hver gang de skal dyste. Det kan for eksempel være en målmand, der sparker til begge stolper, inden kam-pen fl øjtes i gang. Eller en spiller, der vil have det samme nummer på ryggen i alle kampe. Andre sports-folk hører noget bestemt musik.

Det gør de, fordi de mener, det bringer dem held og lykke i konkur-rencen.

Man siger også, at det bringer lykke at fi nde et fi rkløver i græsset. Deri-mod bringer det ulykke at sætte et par sko på et bord. Og man skal hu-ske at hænge hesteskoen med åbnin-gen opad. Hvis der løber en sort kat over vejen, er det en god idé at spytte over venstre skulder.

Således er der en masse ting, man skal gøre eller passe på, hvis man tror, at man kan fange og beholde lykken.

Ritualer og lykketing

27

I det gamle Grækenland levede der for ca. 2500 år siden nogle kloge mænd, som kaldes de græske fi losof-fer. De sagde, at lykken var det høje-ste man kunne opnå i livet. Men de var uenige om, hvordan lykken skul-le fi ndes. Nogle mente, at lykken skulle fi ndes ved at bruge sin for-nuft. Andre mente, at lykke kom af nydelse, lyst og glæde.

Til de første hørte Sokrates. Han mente, at man kunne blive lykkelig ved at have viden om, hvad der er rigtigt og forkert. Det gjaldt herefter om at gøre det rigtige.

Hans gode ven Platon var enig, men sagde at lykke var mere end viden. Lykke kom, når der i et menneske var harmoni mellem begær, vilje og fornuft. Hvis man kunne styre de tre ting, så blev man lykkelig.

Sofi sterne var Sokrates’ modstan-dere. De var en slags omvandrende lærere. De troede ikke som Sokrates og Platon på, at der fandtes noget, som var mere rigtigt end andet. Der-for kunne man ligeså godt gøre livet så behageligt som muligt. De mente, at lykken var at nyde og gøre det, man havde lyst til.

Hvad synes du, er det rigtige?

Fornuft, lyster eller fantasi?

Billedet „Skolen i Athen“. I midten ses de to store, græske fi losoffer Platon (tv.) og Aristoteles (th.).

28

I det gamle Grækenland levede der for ca. 2500 år siden nogle kloge mænd, som kaldes de græske fi losof-fer. De sagde, at lykken var det høje-ste man kunne opnå i livet. Men de var uenige om, hvordan lykken skul-le fi ndes. Nogle mente, at lykken skulle fi ndes ved at bruge sin for-nuft. Andre mente, at lykke kom af nydelse, lyst og glæde.

Til de første hørte Sokrates. Han mente, at man kunne blive lykkelig ved at have viden om, hvad der er rigtigt og forkert. Det gjaldt herefter om at gøre det rigtige.

Hans gode ven Platon var enig, men sagde at lykke var mere end viden. Lykke kom, når der i et menneske var harmoni mellem begær, vilje og fornuft. Hvis man kunne styre de tre ting, så blev man lykkelig.

Sofi sterne var Sokrates’ modstan-dere. De var en slags omvandrende lærere. De troede ikke som Sokrates og Platon på, at der fandtes noget, som var mere rigtigt end andet. Der-for kunne man ligeså godt gøre livet så behageligt som muligt. De mente, at lykken var at nyde og gøre det, man havde lyst til.

Hvad synes du, er det rigtige?

Fornuft, lyster eller fantasi?

Billedet „Skolen i Athen“. I midten ses de to store, græske fi losoffer Platon (tv.) og Aristoteles (th.).

28

Peter og Wendy

I eventyret om Peter Pan, bor Peter på Ønskeøen, hvor man kun må lege og bruge sin fantasi. Bliver tingene for alvorlige, så skynder man sig bare videre. Peter Pan inviterer pigen Wendy og hendes brødre ud til Øn-skeøen. Især Wendy er opdraget til altid at gøre det rigtige. Hun er en fornuftig pige, så hun ved godt, at hun ikke kan blive på Ønskeøen.

Alligevel er Wendy også tiltrukket af Peter Pan og hans historier.

Peter Pan er så langt ude i fantasi-ens verden, at han har glemt, hvor han kommer fra. Han hører kun sig selv, og han kan for eksempel ikke huske, hvad en mor er.

Wendy vælger til sidst at gøre som Sokrates og Platon sagde – at følge sin fornuft. Men hun savner stadig Peter Pan.

29

I middelalderen forestillede nogle mennesker sig, at der kun fandtes en vis portion lykke i verden. Hvis no-gen var lykkelige, så havde de nok taget lykken fra nogle andre. Når man fx lavede smør, var det vigtigt at have smørlykke, ellers ville smør-ret mislykkes. Og det kunne ske, at nogen tog ens smørlykke. Nogle kvinder blev faktisk anklaget for at være hekse, som havde stjålet lykken fra andre.

Dengang troede man, at der altid var både lykkelige og ulykkelige mennesker i verden og, at alle ikke kunne være lykkelige på samme tid.

Tror du, at alle mennesker i hele verden kan være lykkelige på samme tid?

Er der lykke nok til alle?

30

I middelalderen forestillede nogle mennesker sig, at der kun fandtes en vis portion lykke i verden. Hvis no-gen var lykkelige, så havde de nok taget lykken fra nogle andre. Når man fx lavede smør, var det vigtigt at have smørlykke, ellers ville smør-ret mislykkes. Og det kunne ske, at nogen tog ens smørlykke. Nogle kvinder blev faktisk anklaget for at være hekse, som havde stjålet lykken fra andre.

Dengang troede man, at der altid var både lykkelige og ulykkelige mennesker i verden og, at alle ikke kunne være lykkelige på samme tid.

Tror du, at alle mennesker i hele verden kan være lykkelige på samme tid?

Er der lykke nok til alle?

30

Mennesker, der vinder en masse penge, kan gøre lige hvad de har lyst til. For eksempel kan de købe fl otte biler, lade være med at arbejde og i stedet holde ferie hele tiden.

Derfor er der hver uge mange, som prøver at vinde lykke ved fx at spille Lotto.

Andre mennesker arbejder rigtig meget, for at tjene så mange penge som muligt.

Men bliver man automatisk lykke-lig, når man er rig?

Prøv at forestille dig hvordan det vil-le være at bestemme alting …

I gamle dage var det læreren, der bestemte alt i klasseværelset. Han havde så stor magt over eleverne, at han faktisk måtte slå dem.

I dag har for eksempel statsmini-stre og præsidenter stor magt, hvil-ket betyder, at mange mennesker hører efter, hvad de siger.

Men bliver man automatisk lykke-lig, hvis man får lov at bestemme?

Penge og magt?

Tivolis grundlægger Georg Carstensen i en rutsjebanevogn. Han forsøger at holde fast i Fortuna, lykkens gudinde.

31

Eventyr handler tit om at fi nde lyk-ken. De fortæller om, hvordan det går mennesker, som søger efter lyk-ken.

I eventyret Konen i muddergrøften fan-ger en fattig fi sker en fl ynder. Det vi-ser sig, at fi sken kan tale. Den siger: „Fisker, tag mig ej af dage! Jeg beta-ler dig tilbage …“

Fiskeren kaster overrasket fi sken ud i vandet igen og går hjem for at fortælle sin kone om den mærkelige oplevelse. Konen bliver sur, fordi

hun har regnet ud, at den fl ynder han fangede, kan give dem rigdom.

Hun sender sin mand ud for at fange fi sken igen, med besked om, at han skal ønske sig et stort hus med smukke møbler. Fiskeren kalder på fl ynderen og forklarer, hvad konen har sagt. Flynderen siger: „Sig ikke mer’! Vi får se, hvad der sker.“

Da fi skeren kommer hjem, er de-res lille hytte erstattet af et stort hus.

Konen bliver ved med at ønske sig mere og mere. Næste gang ønsker hun et slot. Derefter ønsker hun at blive dronning. Til sidst er hun ble-vet pave. Men da hun ønsker at blive Gud, så ender hun i muddergrøften,

hvor hun kom fra. Man kan sige, at hun stræbte

for meget efter lykken. I sin muddergrøft har hun

nu to muligheder: at ærgre sig over, at hun mistede alt igen

eller simpelt hen bare acceptere, at sådan er livet.

Skal man stræbe efter lykke?

32

Eventyr handler tit om at fi nde lyk-ken. De fortæller om, hvordan det går mennesker, som søger efter lyk-ken.

I eventyret Konen i muddergrøften fan-ger en fattig fi sker en fl ynder. Det vi-ser sig, at fi sken kan tale. Den siger: „Fisker, tag mig ej af dage! Jeg beta-ler dig tilbage …“

Fiskeren kaster overrasket fi sken ud i vandet igen og går hjem for at fortælle sin kone om den mærkelige oplevelse. Konen bliver sur, fordi

hun har regnet ud, at den fl ynder han fangede, kan give dem rigdom.

Hun sender sin mand ud for at fange fi sken igen, med besked om, at han skal ønske sig et stort hus med smukke møbler. Fiskeren kalder på fl ynderen og forklarer, hvad konen har sagt. Flynderen siger: „Sig ikke mer’! Vi får se, hvad der sker.“

Da fi skeren kommer hjem, er de-res lille hytte erstattet af et stort hus.

Konen bliver ved med at ønske sig mere og mere. Næste gang ønsker hun et slot. Derefter ønsker hun at blive dronning. Til sidst er hun ble-vet pave. Men da hun ønsker at blive Gud, så ender hun i muddergrøften,

hvor hun kom fra. Man kan sige, at hun stræbte

for meget efter lykken. I sin muddergrøft har hun

nu to muligheder: at ærgre sig over, at hun mistede alt igen

eller simpelt hen bare acceptere, at sådan er livet.

Skal man stræbe efter lykke?

32

Fabler, lignelser og billedsprog

En fabel er en historie, der handler om dyr. I en fabel kan man sammen-ligne dyrene med mennesker og lære noget af det, dyrene gør.

Man kan også sammenligne men-nesker med dyr, når man vil sige no-get bestemt om en person. Man kan sige: „Han er snu som en ræv“. Om nogen, der tit er uvenner, kan man sige, at de lever som „hund og kat“. Og hvis man kender en, der er meget klodset, kan man sige, at hun opfø-rer sig som „en elefant i en glasbu-tik“. Når man bruger sproget på den måde, hedder det, at man taler i bil-leder.

Lignelser på spil

33

I Det nye Testamente fortæller Jesus en lang række historier, som kan minde om fabler. De kaldes lignel-ser. På samme måde som i fabler, sammenligner Jesus i lignelserne no-get med noget andet. Her er det bare ikke dyr og mennesker, der sammen-lignes. Men ligesom fablerne, er det meningen, at dem, der hører lignel-serne, skal lære noget af dem.

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand

En dag sagde Jesus til dem, der gik sammen med ham: „Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og hand-ler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer:

Han ligner et menneske, der byg-gede et hus, gravede dybt ned og lag-de soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede fl oden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæg-gelsen af det hus blev stor.“

(Lukasevangeliet kapitel 6, vers 46-49)

34

I Det nye Testamente fortæller Jesus en lang række historier, som kan minde om fabler. De kaldes lignel-ser. På samme måde som i fabler, sammenligner Jesus i lignelserne no-get med noget andet. Her er det bare ikke dyr og mennesker, der sammen-lignes. Men ligesom fablerne, er det meningen, at dem, der hører lignel-serne, skal lære noget af dem.

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand

En dag sagde Jesus til dem, der gik sammen med ham: „Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og hand-ler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer:

Han ligner et menneske, der byg-gede et hus, gravede dybt ned og lag-de soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede fl oden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæg-gelsen af det hus blev stor.“

(Lukasevangeliet kapitel 6, vers 46-49)

34

Det er dog ikke Jesus, der har fået ideen med at fortælle lignelser. En-kelte steder i Det gamle Testamente kan man også fi nde lignelser, og i mange år før Jesus blev født, brugte de jødiske præster lignelser, når de skulle forklare noget om Gud. En af de jødiske lignelser minder om lig-nelsen med huset på klippegrund og sand.

Lignelsen om visdom og arbejde

„Den som har en visdom, der er større end hans arbejde, hvad kan han sammenlignes med? Et træ med mange grene, men med få rødder. Når vinden kommer blæses det op fra jorden og fl yver væk. Men den som udfører et arbejde, som er stør-re end hans visdom, hvad kan han sammenlignes med? Et træ med få grene, men mange rødder. Selv ved den største orkan står det fast“.

(Jødisk lignelse)

35

Mange af de lignelser, Jesus fortæl-ler, handler om Guds rige. Et rige er normalt det samme som et land, men i Bibelen er Guds rige ikke no-get land. Det ligger ikke et bestemt sted, hvor man kan tage hen. Guds rige kan betyde fl ere forskellige ting. Nogle steder i Bibelen står der, at Guds rige er et Paradis uden for denne verden, hvor man kommer hen, efter man er død.

Andre steder i Bibelen er Guds rige, det samme som at være sam-men med andre på en bestemt måde. Hvis mennesker er sammen på den måde, som Gud ønsker det, er de i Guds rige, allerede mens de lever.

I Bibelen har Guds rige mange forskellige navne: Himmeriget, Para-dis, Edens Have, Himlen, Det ny Je-rusalem og evigheden.

Lignelser om Guds rige

Jesus havde tre måder at lære folk om Guds rige på.

For det første prøvede han at være et godt eksempel for andre i den måde, han selv levede på.

For det andet fi k han ting til at ske, som normalt ikke skulle kunne ske. Han helbredte syge mennesker blot ved at røre ved dem eller ved at sige til dem, at de skulle blive raske. Han lavede også overnaturlige ting, som at gå på vandet, og han opvæk-kede mennesker, som var døde.

Endelig fortalte han en lang ræk-ke lignelser, som skulle give folk nogle billeder inde i hovedet af, hvad Guds rige var for noget.

Guds rige

36

Mange af de lignelser, Jesus fortæl-ler, handler om Guds rige. Et rige er normalt det samme som et land, men i Bibelen er Guds rige ikke no-get land. Det ligger ikke et bestemt sted, hvor man kan tage hen. Guds rige kan betyde fl ere forskellige ting. Nogle steder i Bibelen står der, at Guds rige er et Paradis uden for denne verden, hvor man kommer hen, efter man er død.

Andre steder i Bibelen er Guds rige, det samme som at være sam-men med andre på en bestemt måde. Hvis mennesker er sammen på den måde, som Gud ønsker det, er de i Guds rige, allerede mens de lever.

I Bibelen har Guds rige mange forskellige navne: Himmeriget, Para-dis, Edens Have, Himlen, Det ny Je-rusalem og evigheden.

Lignelser om Guds rige

Jesus havde tre måder at lære folk om Guds rige på.

For det første prøvede han at være et godt eksempel for andre i den måde, han selv levede på.

For det andet fi k han ting til at ske, som normalt ikke skulle kunne ske. Han helbredte syge mennesker blot ved at røre ved dem eller ved at sige til dem, at de skulle blive raske. Han lavede også overnaturlige ting, som at gå på vandet, og han opvæk-kede mennesker, som var døde.

Endelig fortalte han en lang ræk-ke lignelser, som skulle give folk nogle billeder inde i hovedet af, hvad Guds rige var for noget.

Guds rige

36

Lignelsen om ukrudtet og hveden

„Himmeriget ligner en mand, der så-ede god sæd på sin mark. Mens fol-kene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svare-de: Det har en fjende gjort. Folkene

spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han sva-rede dem: Nej, for når I luger ukrud-tet væk, kommer I til at rykke hve-den op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade“.

(Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 24-30)

37

Da Jesus levede, var de fl este menne-sker bønder. De levede af at dyrke jorden, og det var almindeligt, at en rig bonde havde folk til at arbejde for sig. Derfor har det været let for dem at forstå lignelsen. Alle sam-men kendte også til, at der voksede ukrudt på marken.

Hvis de ting, der sker i lignelsen kan sammenlignes med Gud eller Guds rige, kan man sige, at husbon-den er Gud, og marken er Guds rige. Ifølge Bibelen er mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at de i modsætning til dyr og planter selv kan vælge, hvordan de vil opføre sig.

I lignelsen står der, at der både vok-ser korn og ukrudt på marken. Det kan svare til mennesker, der opfører sig henholdsvis godt og dårligt.

Mennesker kan altså både være gode og onde. Når bonden siger til sine folk, at de ikke kan fjerne ukrudtet uden også at ødelægge hveden, hænger det sammen med, at planternes rødder under jorden er fi ltret ind i hinanden. På samme måde er menneskers liv en sammen-fi ltring af godt og ondt. Den ene dag kan man gøre noget godt og den anden dag noget ondt.

I Bibelen kan man læse, at Jesus på et tidspunkt vil vende tilbage til Jorden for at dømme de levende og døde. Den dag kaldes Dommens Dag.

38

Da Jesus levede, var de fl este menne-sker bønder. De levede af at dyrke jorden, og det var almindeligt, at en rig bonde havde folk til at arbejde for sig. Derfor har det været let for dem at forstå lignelsen. Alle sam-men kendte også til, at der voksede ukrudt på marken.

Hvis de ting, der sker i lignelsen kan sammenlignes med Gud eller Guds rige, kan man sige, at husbon-den er Gud, og marken er Guds rige. Ifølge Bibelen er mennesket skabt i Guds billede. Det betyder, at de i modsætning til dyr og planter selv kan vælge, hvordan de vil opføre sig.

I lignelsen står der, at der både vok-ser korn og ukrudt på marken. Det kan svare til mennesker, der opfører sig henholdsvis godt og dårligt.

Mennesker kan altså både være gode og onde. Når bonden siger til sine folk, at de ikke kan fjerne ukrudtet uden også at ødelægge hveden, hænger det sammen med, at planternes rødder under jorden er fi ltret ind i hinanden. På samme måde er menneskers liv en sammen-fi ltring af godt og ondt. Den ene dag kan man gøre noget godt og den anden dag noget ondt.

I Bibelen kan man læse, at Jesus på et tidspunkt vil vende tilbage til Jorden for at dømme de levende og døde. Den dag kaldes Dommens Dag.

38

Lignelsen om voddet

„Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fi sk af en-hver art; da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samle-de de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Der skal være gråd og tænderskæren.“

(Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 47-50)

Lignelsen om sennepsfrøet

„Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.“

(Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 31-32)

Fisk sorteres som et billede på, hvad der sker på Dommens dag.

39

Jesus fortæller cirka 50 lignelser i Det nye Testamente. I nogle af dem kan man høre om, hvordan Gud er. Samtidig kan man lære, hvordan Je-sus vil have, at mennesker skal opfø-re sig over for hinanden.

Lignelsen om farisæeren og tolderen

„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uret-færdige, ægteskabsbrydere, eller som

tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for bry-stet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der yd-myger sig selv, skal ophøjes“.

(Lukasevangeliet kapitel 18, vers 10-14)

Lignelser om Guds til givelse og retfærdig hed

40

Jesus fortæller cirka 50 lignelser i Det nye Testamente. I nogle af dem kan man høre om, hvordan Gud er. Samtidig kan man lære, hvordan Je-sus vil have, at mennesker skal opfø-re sig over for hinanden.

Lignelsen om farisæeren og tolderen

„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uret-færdige, ægteskabsbrydere, eller som

tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for bry-stet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der yd-myger sig selv, skal ophøjes“.

(Lukasevangeliet kapitel 18, vers 10-14)

Lignelser om Guds til givelse og retfærdig hed

40

Lignelsen om den rige bonde

„Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har me-get gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær

glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der sam-ler sig skatte, men ikke er rig hos Gud“.

(Lukasevangeliet kapitel 12, vers 16-21)

Den rige bonde i lignelsen opfører sig klogt. Han er dygtig og samler sig et stort forråd af korn. Alligevel tager Gud hans liv, inden han rigtig når at nyde det.

41

Lignelsen om de betroede talenter

„Det er som med en mand, der skul-le rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver ef-ter hans evne; så rejste han.

Den, der havde fået de fem talen-ter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjen-te han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kom-mer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor

du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jor-den. Se, her har du, hvad dit er.

Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overfl od, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren“.

(Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 14-30)

42

Lignelsen om de betroede talenter

„Det er som med en mand, der skul-le rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver ef-ter hans evne; så rejste han.

Den, der havde fået de fem talen-ter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjen-te han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kom-mer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor

du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jor-den. Se, her har du, hvad dit er.

Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overfl od, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren“.

(Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 14-30)

42

Nogle af Jesus’ lignelser giver gode råd om, hvordan man bedst kan leve sit liv, hvis det skal være et godt liv. I lignelsen om de betroede talenter kan manden, der skal ud at rejse, sammenlignes med Gud og hans tje-nere med menneskerne. De talenter, som manden giver tjenerne, svarer til, at de har fået deres liv og forskel-lige evner af Gud. Efter at Gud har skænket menneskerne livet, er det til gengæld deres egen sag at få det bedst mulige ud af livet. På et tids-punkt vil Gud dog vende tilbage for at se, hvordan det er gået.

Da Gud kommer tilbage, er det gået rigtig godt for to af menneskerne. De har brugt deres liv godt, og det er blevet dobbelt så meget værd. Den tredje har til gengæld været doven. Han har sløset sit liv væk, og det er ikke blevet mere værd.

I lignelsen tester Gud altså men-neskets evne til at leve livet på den bedste måde, og han belønner dem, der gør det godt med et godt liv, mens han straffer dem, der gør det dårligt med et skidt liv.

43

Alle har brug for hjælp

Et nyfødt barn kan kun overleve, hvis det får hjælp af voksne. Spæd-barnet skal have hjælp til at spise, sove og hjælp til at føle sig tryg og elsket.

Hvis barnet ikke får den nødven-dige hjælp, kan det tage skade og i værste fald dø.

Som barn har man brug for hjælp fra sine forældre, men også fra pæda-goger, lærere, venner og andre men-nesker.

Også voksne kan få brug for hjælp, ja faktisk har mennesket brug for hjælp gennem hele sin tilværelse.

Skal vi hjælpe?

44

Alle har brug for hjælp

Et nyfødt barn kan kun overleve, hvis det får hjælp af voksne. Spæd-barnet skal have hjælp til at spise, sove og hjælp til at føle sig tryg og elsket.

Hvis barnet ikke får den nødven-dige hjælp, kan det tage skade og i værste fald dø.

Som barn har man brug for hjælp fra sine forældre, men også fra pæda-goger, lærere, venner og andre men-nesker.

Også voksne kan få brug for hjælp, ja faktisk har mennesket brug for hjælp gennem hele sin tilværelse.

Skal vi hjælpe?

44

Louise og Jonas følges ad hjem fra skole. De bor lige i nærheden af hin-anden og følges derfor tit sammen hjem. De går og snakker om lidt af hvert, men pludselig standser de. De har fået øje på nogle børn fra skolen længere fremme på vejen.

Børnene har ikke set Jonas og Louise. Det er elever fra syvende klas-se, men ikke nogen Jonas og Louise kender særlig godt. Samtidig opda-ger Jonas og Louise, at der ligger en dreng på fortovet mellem de andre børn. Han er næsten skjult, fordi de andre børn har dannet en ring om ham.

Louise og Jonas går langsomt tæt-tere på og får begge en fornemmelse af, at det der foregår er noget rigtig ubehageligt. De kan se, at nogle af dem fra syvende sparker til drengen,

der ligger ned. En fra fl okken vender sig og får øje på Jonas og Louise. „I skal bare blande jer uden om!“, råber han til dem. „Det har ikke noget med jer at gøre!“.

Louise og Jonas stopper op og ved ikke, hvad de skal gøre.

I historien ovenfor står Louise og Jo-nas pludselig i en situation, de ikke selv har valgt. Og de ved ikke, hvor-dan de skal reagere. Der er fl ere spørgsmål, som ikke er besvarede: – Hvad er det egentlig, der sker

henne ved de andre børn? – Hvad skal Louise og Jonas stille

op? – Hvad vil det sige at tage ansvar? – Hvornår skal man tage det?– Har man et ansvar for at hjælpe

andre?

Hjælp og ansvar

45

En fi losof ved navn Jean Paul Sartre (1905-1980) mente, at vi mennesker har ansvar for alt, hvad vi kender til i verden. Han mente, at hvis vi stø-der på problemer, er vi ansvarlige for at gøre noget ved dem. At være men-neske på jorden betyder for Sartre, at man bl.a. har pligt til at hjælpe sine medmennesker – at man har ansvar for sine medmennesker.

Andre mener, at vi ikke kan eller skal tage et ansvar for alverdens pro-blemer, men at vi i stedet skal hjælpe de mennesker, der er i nærheden af os selv.

Hvad mener du?

Har man pligt til at hjælpe?

En ældre dame får hjælp af en lille dreng.

Mange mennesker i verden har meget brug for hjælp. Men hvem skal hjælpe?

46

En fi losof ved navn Jean Paul Sartre (1905-1980) mente, at vi mennesker har ansvar for alt, hvad vi kender til i verden. Han mente, at hvis vi stø-der på problemer, er vi ansvarlige for at gøre noget ved dem. At være men-neske på jorden betyder for Sartre, at man bl.a. har pligt til at hjælpe sine medmennesker – at man har ansvar for sine medmennesker.

Andre mener, at vi ikke kan eller skal tage et ansvar for alverdens pro-blemer, men at vi i stedet skal hjælpe de mennesker, der er i nærheden af os selv.

Hvad mener du?

Har man pligt til at hjælpe?

En ældre dame får hjælp af en lille dreng.

Mange mennesker i verden har meget brug for hjælp. Men hvem skal hjælpe?

46

I kristendommen er den vigtigste fi -gur Jesus Kristus, som er Guds søn. Mange fortællinger om Jesus i Det nye Testamente handler om, at han hjælper og redder mange syge og fat-tige mennesker.

„Engang mens Jesus var i en af byerne, kom der en mand, som var fuld af spe-dalskhed. Da han fi k øje på Jesus, ka-stede han sig ned på sit ansigt og bad ham: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren“. Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil, bliv ren!“

Og straks forlod spedalskheden ham“.

(Lukasevangeliet kapitel 5, vers 12-14)

De spedalske var meget syge menne-sker, der blot ventede på at dø, fordi deres sygdom ikke kunne helbredes. Spedalskhed var meget smitsom, og bl.a. derfor levede de spedalske isole-ret og uden kontakt til andre men-nesker.

Jesus har fl ere gange i Det nye Te-stamente kontakt med spedalske, og han hjælper dem til helbredelse, li-gesom han hjælper andre syge, fatti-ge og udstødte.

At hjælpe er at vise kærlighed

Jesus helbreder en blind mand.

47

Sælg alt hvad du har

I en af fortællingerne om Jesus kom-mer en rig mand hen til ham. Man-den spørger, hvordan han kan arve det evige liv.

Jesus svarer, at han skal holde bu-dene – han må ikke slå ihjel, ikke ødelægge ægteskabet, ikke stjæle, ikke vidne falsk og han skal elske sin næste som sig selv.

Manden svarer, at han allerede hol-der alle budene og spørger, om der ikke er mere, han kan gøre. Så siger Jesus til ham, at hvis han vil være fuldkommen, skal han sælge alt, hvad han ejer, give pengene til de fattige og følge Jesus.

Da manden hører det svar, går han bedrøvet bort, for han er meget velhavende.

48

Sælg alt hvad du har

I en af fortællingerne om Jesus kom-mer en rig mand hen til ham. Man-den spørger, hvordan han kan arve det evige liv.

Jesus svarer, at han skal holde bu-dene – han må ikke slå ihjel, ikke ødelægge ægteskabet, ikke stjæle, ikke vidne falsk og han skal elske sin næste som sig selv.

Manden svarer, at han allerede hol-der alle budene og spørger, om der ikke er mere, han kan gøre. Så siger Jesus til ham, at hvis han vil være fuldkommen, skal han sælge alt, hvad han ejer, give pengene til de fattige og følge Jesus.

Da manden hører det svar, går han bedrøvet bort, for han er meget velhavende.

48

Derefter siger Jesus til sine disciple: „Sandelig siger jeg jer: det er vanske-ligt for en rig at komme ind i Him-meriget. Ja, jeg siger jer, at det er lettere for en kamel at komme igen-nem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“

Disciplene bliver forskrækkede over Jesus’ ord og spørger ham, hvem der så kan blive frelst og kom-me i Himmeriget. Jesus svarer: „For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt“

Det Jesus siger er, at det er umuligt for mennesker at frelse sig selv. Jesus siger, at det kan ikke lade sig gøre, uanset hvad de gør. Men Gud kan frelse alle dem, han ønsker at frelse.

Med andre ord: Mennesker skal ikke gøre gode gerninger og overhol-de forskellige bud for deres egen lyk-kes skyld, de skal gøre det, fordi det er noget, de vil!

49

„Tjen Gud og giv Ham ej partnere. Vær god imod forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, nære og fjerne naboer, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver. Gud elsker in-genlunde de hovmodige og pralen-de, de gnieragtige, og dem, der til-skynder andre til nærighed, eller skjuler goder, Gud har givet dem. For sådanne vantro stiller Vi en van-ærende straf i udsigt.“

(Sura 4, vers 36-37)

I Koranen står, at mennesker er skabt af Allah for at tjene Allah. De skal passe på, og forvalte alt det Al-lah har skabt. Det er menneskets an-svar at vise omsorg for verden, fx ved at bekæmpe sult og fattigdom: „En dag sagde Allahs profet, Muhammed, højt: „Personen er ikke troende! Per-sonen er ikke troende! Personen er ikke troende!“ Flere muslimer stod omkring Profeten og lyttede til hans ord. De lyttende blev overraskede og forstod ikke, hvem det var profeten talte om. – Hvem var det, der ikke var troende? Hvem var den ulyksalige?

Nysgerrigt spurgte de Profeten, hvem det var han talte om, og han svarede: „Det menneske som over-natter mæt, mens hans nabo er sul-ten. Den som skader sin næste“. I islam fi ndes der fem søjler, som er

et sæt regler, der så vidt muligt skal efterfølges af alle muslimer.

Den tredje søjle fortæller, at man som muslim skal give almisse til de trængende, dvs. at man skal hjælpe mennesker, der lider og er fattige. Koranen taler om to slags almisse – tvungen (zakat) og frivillig (sadaqa).

Den, der har råd til det, skal betale et beløb til fattige og nødlidende hvert år. Desuden opfordrer Koranen til, at man også giver frivillig almisse, fx i forbindelse med højtider.

I mange muslimske lande betaler man almisse til de fattige som en del af sin indkomst-skat.

En muslim skal vise omsorg for verden

50

„Tjen Gud og giv Ham ej partnere. Vær god imod forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, nære og fjerne naboer, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver. Gud elsker in-genlunde de hovmodige og pralen-de, de gnieragtige, og dem, der til-skynder andre til nærighed, eller skjuler goder, Gud har givet dem. For sådanne vantro stiller Vi en van-ærende straf i udsigt.“

(Sura 4, vers 36-37)

I Koranen står, at mennesker er skabt af Allah for at tjene Allah. De skal passe på, og forvalte alt det Al-lah har skabt. Det er menneskets an-svar at vise omsorg for verden, fx ved at bekæmpe sult og fattigdom: „En dag sagde Allahs profet, Muhammed, højt: „Personen er ikke troende! Per-sonen er ikke troende! Personen er ikke troende!“ Flere muslimer stod omkring Profeten og lyttede til hans ord. De lyttende blev overraskede og forstod ikke, hvem det var profeten talte om. – Hvem var det, der ikke var troende? Hvem var den ulyksalige?

Nysgerrigt spurgte de Profeten, hvem det var han talte om, og han svarede: „Det menneske som over-natter mæt, mens hans nabo er sul-ten. Den som skader sin næste“. I islam fi ndes der fem søjler, som er

et sæt regler, der så vidt muligt skal efterfølges af alle muslimer.

Den tredje søjle fortæller, at man som muslim skal give almisse til de trængende, dvs. at man skal hjælpe mennesker, der lider og er fattige. Koranen taler om to slags almisse – tvungen (zakat) og frivillig (sadaqa).

Den, der har råd til det, skal betale et beløb til fattige og nødlidende hvert år. Desuden opfordrer Koranen til, at man også giver frivillig almisse, fx i forbindelse med højtider.

I mange muslimske lande betaler man almisse til de fattige som en del af sin indkomst-skat.

En muslim skal vise omsorg for verden

50

Nogle mennesker arbejder med at hjælpe andre i nød. De er ansat i hjæl-pe-organisationer rundt om i verden.

Disse organisationer forsøger at beskytte og forbedre menneskers liv.

Røde Kors/Røde Halvmåne

Den allerstørste hjælpe-organisation hedder Røde Kors eller Røde Halv-måne (i muslimske lande).

Den fi ndes i 181 lande og har på verdensplan ca. 100 millioner med-lemmer og frivillige.

I Danmark er ca. 80.000 menne-sker medlemmer af Røde Kors.

Røde Kors/Røde Halvmåne har nog-le klare mål for det arbejde, de laver i verden. Nogle af dem lyder sådan:– Forhindre og lindre menneskelig

lidelse, hvor end den fi ndes.– Beskytte liv og helbred.– Yde medmenneskelig hjælp.– Fremme solidaritet over for alle,

der har behov for Røde Kors’ beskyttelse og hjælp.

De mennesker, der arbejder for Røde Kors/Røde Halvmåne, befi nder sig ofte i områder, hvor der er farligt at være. Fx i lande hvor der er krig, for-di der her er meget stor brug for den

Hjælpe-organisationer

51

hjælp Røde Kors/Røde Halvmåne kan give. Så selv om det er farligt, så udfører de ansatte alligevel deres ar-bejde, fordi det er så vigtigt!

Røde Kors/Røde Halvmåne hjæl-per også der, hvor der er naturkata-strofer, epidemier, hungersnød og fl ygtninge.

Folkekirkens Nødhjælp

En anden stor dansk hjælpeorganisa-tion er Folkekirkens Nødhjælp. Nav-net fortæller, at Folkekirkens Nød-hjælp har noget med folkekirken (og derfor kristendommen) at gøre. Fol-kekirkens Nødhjælp arbejder mange steder i verden. Et af deres vigtigste

formål er at hjælpe medmennesker i nød. Hos Folkekirkens Nødhjælp mener man, at det er et kristent men-neskes pligt at hjælpe andre.

Jesus’ fortælling om Den barm-hjertige samaritan er meget vigtig, når man skal forstå Folkekirkens nødhjælp, fordi denne fortælling vi-ser, hvad hjælp er for noget i kristen-dommen.

Som logo har Folkekirkens Nød-hjælp valgt fi sken, der er et gammelt kristent symbol. Den er tegnet hen over en jordklode eller en tallerken.

Folkekirkens Nødhjælp er blot en af mange kirkelige hjælpeorganisati-oner, der arbejder rundt om i verden.

52

hjælp Røde Kors/Røde Halvmåne kan give. Så selv om det er farligt, så udfører de ansatte alligevel deres ar-bejde, fordi det er så vigtigt!

Røde Kors/Røde Halvmåne hjæl-per også der, hvor der er naturkata-strofer, epidemier, hungersnød og fl ygtninge.

Folkekirkens Nødhjælp

En anden stor dansk hjælpeorganisa-tion er Folkekirkens Nødhjælp. Nav-net fortæller, at Folkekirkens Nød-hjælp har noget med folkekirken (og derfor kristendommen) at gøre. Fol-kekirkens Nødhjælp arbejder mange steder i verden. Et af deres vigtigste

formål er at hjælpe medmennesker i nød. Hos Folkekirkens Nødhjælp mener man, at det er et kristent men-neskes pligt at hjælpe andre.

Jesus’ fortælling om Den barm-hjertige samaritan er meget vigtig, når man skal forstå Folkekirkens nødhjælp, fordi denne fortælling vi-ser, hvad hjælp er for noget i kristen-dommen.

Som logo har Folkekirkens Nød-hjælp valgt fi sken, der er et gammelt kristent symbol. Den er tegnet hen over en jordklode eller en tallerken.

Folkekirkens Nødhjælp er blot en af mange kirkelige hjælpeorganisati-oner, der arbejder rundt om i verden.

52

At mennesker dør, bare fordi de mangler mad,strider så grundlæggende mod den tro og de værdier,

vi bygger hele vores verden på.Vi har teknologiske muligheder som aldrig før,

men vi har koblet halvdelen af verden fra.

(Christian Balslev-Olesen, Folkekirkens Nødhjælp, 2001)

53

Historien om verdens bedste spørgsmål

Der var engang en jødisk dreng, som gerne ville være rabbiner. En rabbi-ner er en slags jødisk præst.

Drengen læste mange bøger og spurgte nysgerrigt de voksne om alt, hvad der handlede om religion. I den lille landsby, hvor drengen boe-de, var man meget stolt af ham. Han ville blive en meget klog rabbiner. Måske ville landsbyen blive kendt, hvis der boede en dygtig rabbiner, og så kunne man tjene mange pen-ge. Alle i landsbyen hjalp derfor

drengen, så han fi k fred til at læse endnu fl ere bøger.

Men så en dag, da drengen var ble-vet en ung mand, rejste han sig plud-selig fra sit skrivebord med en sådan kraft, at stolen væltede bagover. Han fejede alle bøgerne ned på gulvet og løb ud på torvet. „Jeg vil aldrig åbne en bog igen, før nogen kan fortælle mig, hvad meningen med livet er!“, råbte han. Landsbyens folk kom løb-ende og gjorde, hvad de kunne for at berolige ham. De kom alle med bud på, hvad meningen med livet kunne være. Men ingenting hjalp – hele landsbyens ære var på spil.

Hvor gemmer sandheden sig?

54

Historien om verdens bedste spørgsmål

Der var engang en jødisk dreng, som gerne ville være rabbiner. En rabbi-ner er en slags jødisk præst.

Drengen læste mange bøger og spurgte nysgerrigt de voksne om alt, hvad der handlede om religion. I den lille landsby, hvor drengen boe-de, var man meget stolt af ham. Han ville blive en meget klog rabbiner. Måske ville landsbyen blive kendt, hvis der boede en dygtig rabbiner, og så kunne man tjene mange pen-ge. Alle i landsbyen hjalp derfor

drengen, så han fi k fred til at læse endnu fl ere bøger.

Men så en dag, da drengen var ble-vet en ung mand, rejste han sig plud-selig fra sit skrivebord med en sådan kraft, at stolen væltede bagover. Han fejede alle bøgerne ned på gulvet og løb ud på torvet. „Jeg vil aldrig åbne en bog igen, før nogen kan fortælle mig, hvad meningen med livet er!“, råbte han. Landsbyens folk kom løb-ende og gjorde, hvad de kunne for at berolige ham. De kom alle med bud på, hvad meningen med livet kunne være. Men ingenting hjalp – hele landsbyens ære var på spil.

Hvor gemmer sandheden sig?

54

Til sidst blev det foreslået, at den unge mand skulle tage til nabobyen, hvor der boede en gammel og klog rabbiner. Som sagt så gjort. Den unge mand fortalte om sit problem, og den gamle rabbiner lyttede. „Det eneste jeg beder om, er at få at vide, hvad meningen med livet er,“ sagde den unge mand. Så rejste den gamle sig, lænede sig ind over bordet og gav den unge mand en ordentlig lus-sing. „Avvv! Hvorfor slår du mig?“, råbte den unge mand. Rabbineren svarede: „Din tåbe! Du kommer med verdens bedste spørgsmål, og så er du villig til at bytte det bort for et enkelt svar. Ved du ikke, at det er spørgsmålene, der forener os men-nesker og svarene, som skiller os?“

Hvor er sandheden?

Spørgsmålet om livets mening eller hvad livet egentlig skal gøre godt for, er der mange mennesker, der stiller sig selv. Nogle af dem, der tror på en bestemt religion, siger, at de-res religion kan give svar på spørgs-målet om livets mening. De siger, at deres religion fortæller sandheden om livet. Nogle siger, at sandheden fi ndes i videnskaben, andre at den gemmer sig i kunsten. Der fi ndes også mennesker, der mener, at sand-heden slet ikke fi ndes, og at spørgs-målet om en bestemt sandhed der-for er ligegyldig. Mange mener, at meningen med livet handler om at fi nde en skjult og måske usynlig sandhed. Hvad mener du?

55

Et af de ældste svar på spørgsmålet om livets mening kommer fra astro-logien. En astrolog er en stjernety-der, der kigger på stjerner eller stjer-nekort. Fra gammel tid har man ment, at stjerner og planeter har indfl ydelse på menneskers liv.

Når et barn bliver født, står stjer-nerne og planeterne på en bestemt måde i forhold til hinanden. Det kalder man et horoskop. Astrologer-ne mener, at dette fortæller, hvordan et barn er, og hvad der vil ske i dets liv. Man kan sige, at astrologerne mener, at sandheden om ens liv lig-ger gemt i stjernerne. Hvis alt i ens liv er lagt fast på forhånd, kalder man det skæbne. Astrologi er altså skæbnetro.

Nogle astrologer fra det land, der i dag hedder Irak, opdagede en ny stjerne på himlen, da Jesus blev født. Da stjernen var meget stor og meget

lysende, mente de, at der måtte være født en helt særlig person eller en ny stor konge. Dette var blevet forud-sagt af profeterne i Det gamle Testa-mente. Derfor drog de straks af sted for at fi nde det nyfødte barn, så de kunne give det gaver. Det er disse tre astrologer, der nævnes som de tre vise mænd i Matthæusevangeliet og i salmen Dejlig er den himmel blå. Da de fandt den store lysende stjerne over stalden i Betlehem og så Jesus i krybben var de sikre på, at stjernerne havde ledt dem til den nye konge.

Stjernetydning

Stjernebilledet Fisken, som kan ses på den nordlige halvkugle.

De tre vise mænd beder til den store stjerne, der er symbol på Jesus. På den måde vises Jesus som en ledestjerne for menneskers liv.

56

Hvis man er religiøs, tror man på, at det er ens gud, der er med til at give livet mening. At livet har me-ning betyder, at det er et godt liv. Det gode liv kan på den måde for-stås som sandheden. Forskellige reli-gioner har dog ofte forskellige syn på, hvad der er et godt liv. I kristen-

dommen handler det gode liv om kærlighed, mens det for muslimer handler om at være lydig mod Allah. Anderledes er det for hinduer og buddhister. For dem ligger sandhe-den slet ikke i selve livet men uden-for. Til gengæld kan man kun fi nde den inden i sig selv.

Sandheden er bestemt af Gud

57

Du skal elske din næste

De kristne tror, at Jesus var Guds søn. Han skulle fortælle mennesker, hvordan man bedst kunne få et godt liv.

Jesus kendte sandheden om livet. I en af fortællingerne siger han om sig selv: „Jeg er vejen, sandheden og li-vet“. Derfor er det heller ikke mær-keligt, at nogle på et tidspunkt spurgte ham, hvad sandheden gik ud på. Til det svarer Jesus, at man skal elske både Gud og næsten.

Når Jesus siger „næste“, mener han de mennesker, man lever sam-men med, og dem, som har brug for hjælp. Det var præcis sådan, Jesus selv levede. Han så hele tiden på, hvad folk havde brug for, og så prø-vede han at hjælpe dem.

Det var ikke alle mennesker, der ville høre på Jesus. Nogle mente, det var helt forkert, hvad han sagde og gjorde. Derfor fi k de ham dømt til døden og hængt op på et kors.

Efter at Jesus var død på korset, blev han begravet. Men ifølge Bibe-len stod han op af graven igen efter 3 dage. Han havde overvundet dø-den. Derfor begyndte mange at tro på, at han alligevel var Guds søn.

Paulus var en af de første til at ud-brede fortællingen om Jesus, og det, han mente, var sandheden om livet. I et brev til en af menighederne i Grækenland skriver han: „Kærlighe-den er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærlighe-den praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, sø-ger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den fi nder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“

For de kristne betyder det, at det gode liv handler om at tænke på hinanden i stedet for at tænke på sig selv.

Det var det samme Gud gjorde, da han sendte sin søn Jesus ned på Jor-den for at hjælpe menneskene med at leve på den rette måde. Gud gav sin søn til menneskerne, og Jesus ofrede sig for dem. På samme måde skal mennesker leve i kærlighed til næsten.

58

Du skal elske din næste

De kristne tror, at Jesus var Guds søn. Han skulle fortælle mennesker, hvordan man bedst kunne få et godt liv.

Jesus kendte sandheden om livet. I en af fortællingerne siger han om sig selv: „Jeg er vejen, sandheden og li-vet“. Derfor er det heller ikke mær-keligt, at nogle på et tidspunkt spurgte ham, hvad sandheden gik ud på. Til det svarer Jesus, at man skal elske både Gud og næsten.

Når Jesus siger „næste“, mener han de mennesker, man lever sam-men med, og dem, som har brug for hjælp. Det var præcis sådan, Jesus selv levede. Han så hele tiden på, hvad folk havde brug for, og så prø-vede han at hjælpe dem.

Det var ikke alle mennesker, der ville høre på Jesus. Nogle mente, det var helt forkert, hvad han sagde og gjorde. Derfor fi k de ham dømt til døden og hængt op på et kors.

Efter at Jesus var død på korset, blev han begravet. Men ifølge Bibe-len stod han op af graven igen efter 3 dage. Han havde overvundet dø-den. Derfor begyndte mange at tro på, at han alligevel var Guds søn.

Paulus var en af de første til at ud-brede fortællingen om Jesus, og det, han mente, var sandheden om livet. I et brev til en af menighederne i Grækenland skriver han: „Kærlighe-den er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærlighe-den praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, sø-ger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den fi nder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“

For de kristne betyder det, at det gode liv handler om at tænke på hinanden i stedet for at tænke på sig selv.

Det var det samme Gud gjorde, da han sendte sin søn Jesus ned på Jor-den for at hjælpe menneskene med at leve på den rette måde. Gud gav sin søn til menneskerne, og Jesus ofrede sig for dem. På samme måde skal mennesker leve i kærlighed til næsten.

58 59

Bøj dig for Allah!

Fem gange hver dag beder musli-merne til Allah og viser, at de tænker på deres gud. Ved hver bøn skal muslimerne sige deres trosbekendel-se. Den lyder: „Jeg bevidner, at der ikke fi ndes andre guder end Allah, og at Muhammed er hans profet.“

På arabisk betyder islam ‘underka-stelse’, og ved at bøje sig i bøn, viser muslimerne, at Allah er større end dem selv. Det er ham, der har skabt verden og ordnet den, som den er.

Allah har også skabt menneskerne, men fordi de kun er mennesker, kan de ikke af sig selv fi nde ud af at leve det gode liv. Derfor har Allah på et tidspunkt fortalt sandheden om, hvordan man skal leve. Den har de første muslimer skrevet ned i deres hellige bog, Koranen.

I Koranen har Allah bl.a. befalet, at man altid skal hjælpe de fattige. Derfor skal alle muslimer give pen-ge, mad eller tøj til dem, der har brug for det.

Under bønnen siges både ord fra Koranen og egne ord. For at få alle muskler med i bønnen udføres en række bevægelser under bønnen. Alt sammen skal vise éns ydmyghed og lydighed mod Gud.

60

Bøj dig for Allah!

Fem gange hver dag beder musli-merne til Allah og viser, at de tænker på deres gud. Ved hver bøn skal muslimerne sige deres trosbekendel-se. Den lyder: „Jeg bevidner, at der ikke fi ndes andre guder end Allah, og at Muhammed er hans profet.“

På arabisk betyder islam ‘underka-stelse’, og ved at bøje sig i bøn, viser muslimerne, at Allah er større end dem selv. Det er ham, der har skabt verden og ordnet den, som den er.

Allah har også skabt menneskerne, men fordi de kun er mennesker, kan de ikke af sig selv fi nde ud af at leve det gode liv. Derfor har Allah på et tidspunkt fortalt sandheden om, hvordan man skal leve. Den har de første muslimer skrevet ned i deres hellige bog, Koranen.

I Koranen har Allah bl.a. befalet, at man altid skal hjælpe de fattige. Derfor skal alle muslimer give pen-ge, mad eller tøj til dem, der har brug for det.

Under bønnen siges både ord fra Koranen og egne ord. For at få alle muskler med i bønnen udføres en række bevægelser under bønnen. Alt sammen skal vise éns ydmyghed og lydighed mod Gud.

60

At slippe ud af verden

I hinduismen og buddhismen, får mennesker ikke sandheden givet af en gud. Man skal selv fi nde den, og den er inden i én selv.

For at fi nde sandheden kan man meditere. Meditation er en måde at slappe af på. Når man mediterer skal man sidde på bestemte måder og glemme alt omkring sig. På den måde kan man tømme sit hoved for tanker og koncentrere sig.

Når man er blevet rigtig god til at meditere, vil man opdage, at det liv, man kender fra hverdagen, slet ikke er det rigtige liv. Uden for verden fi ndes der et liv, hvor ens sjæl ikke er bundet til en krop, og hvor der slet ikke fi ndes noget, der er dårligt. For hinduer og buddhister handler livet derfor om at slippe ud af verden.

Men vejen ud af verden er lang og besværlig. Der er nemlig en gud-dommelig lov, som holder én fast til livet på jorden. Loven hedder karma-loven. Den virker som en karrusel, der er svær at komme af. Loven får hele tiden livet til at gå i ring, så man bliver født igen, hver gang man dør. Det svarer til, at man ikke kan komme ud af karrusellen, når turen er slut. Man kan kun skifte over til en af de andre ting på karrusellen.

Det ville have været fi nt nok, hvis livet på jorden var godt, men det er det ifølge hinduerne og buddhister-ne ikke. Livet på jorden er fyldt med lidelse, og man kan kun komme ud af livet, hvis man lever ordentligt i de forskellige liv, man får. At leve ordentligt vil sige, at man aldrig må påføre andre nogen form for lidelse – heller ikke dyr og planter.

Indisk yogi mediterer ved bredden af fl oden

Ganges.

61

Når man er videnskabsmand, under-søger man naturen for at fi nde ud af, hvordan den hænger sammen, og hvorfor den ser ud, som den gør.

Gennem de seneste 500 år er det blevet mere og mere almindeligt at sige, at det er vigtigere at vide noget end at tro på noget. I gamle dage var det præster, der var kongens vis-mænd. I dag er det videnskabs-mænd, regeringen spørger, når den skal have noget at vide. Nogle viden-skabsfolk undersøger levende ting som planter, dyr og mennesker. An-dre undersøger ting som jord, sten, luft og planeter.

Når man undersøger noget, opda-ger man nogle gange noget, som man ikke vidste i forvejen. For ek-sempel kan man undersøge, hvorfor en blyant falder til jorden, når man slipper den. Det er blevet undersøgt for mange år siden, og grunden er, at der fi ndes en kraft inde i jorden, som trækker al ting nedad. Den hed-der tyngdekraften. Den kraft fi ndes i alle planeter og stjerner og i hele ver-densrummet. Det er også den kraft, der sørger for, at jorden kan hænge frit i verdensrummet og drejer rundt om solen i en fast bane.

Naturens orden

62

Når man er videnskabsmand, under-søger man naturen for at fi nde ud af, hvordan den hænger sammen, og hvorfor den ser ud, som den gør.

Gennem de seneste 500 år er det blevet mere og mere almindeligt at sige, at det er vigtigere at vide noget end at tro på noget. I gamle dage var det præster, der var kongens vis-mænd. I dag er det videnskabs-mænd, regeringen spørger, når den skal have noget at vide. Nogle viden-skabsfolk undersøger levende ting som planter, dyr og mennesker. An-dre undersøger ting som jord, sten, luft og planeter.

Når man undersøger noget, opda-ger man nogle gange noget, som man ikke vidste i forvejen. For ek-sempel kan man undersøge, hvorfor en blyant falder til jorden, når man slipper den. Det er blevet undersøgt for mange år siden, og grunden er, at der fi ndes en kraft inde i jorden, som trækker al ting nedad. Den hed-der tyngdekraften. Den kraft fi ndes i alle planeter og stjerner og i hele ver-densrummet. Det er også den kraft, der sørger for, at jorden kan hænge frit i verdensrummet og drejer rundt om solen i en fast bane.

Naturens orden

62

Andre videnskabsfolk har fundet ud af, at mennesket består af små celler, som vi kun kan se med mikroskop. Og at alle de forskellige celler udvik-ler sig fra en bestemt celle – nemlig den celle, der bliver til, når en æg- og en sædcelle smelter sammen. Viden-skabsmændene har også fundet ud af, hvad der får mennesker til at se ud, som de gør. Det betyder, at for-skerne sikkert snart vil kunne lave kunstige mennesker, der ser ud på bestemte måder. Nogle forskere tror, at man også kan få de kunstige

mennesker til at opføre sig på be-stemte måder.

For mange år siden har viden-skabsfolkene aftalt, hvornår man kan sige, at man ved noget med sik-kerhed – altså hvornår noget er sandt. Det kan man, når man kan forklare, hvordan en ting hænger sammen og bevise, at det er rigtigt.

Inden for videnskaben er sandhe-den altså at have sikker viden om verden. Men man skal også kunne sige sandheden imod.

63

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er sandt? Hvis man hverken tror på en religion eller en videnskab, må man selv bestemme, hvad sandheden er.

Det bliver det til gengæld ikke let-tere af, for mennesker har tit svært ved at blive enige om, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er nogle begyndt at sige, at sandheden slet ikke fi ndes. Ifølge dem kan man ikke sige, at livet skal leves på nogen bestemt måde. Sandheden handler om, hvad mennesker, der lever sam-men, kan blive enige om. Derfor skif-ter sandheden fra den ene tid til den anden og fra sted til sted. Hvad der er rigtigt og forkert, fi nder man ud

af ved at lytte til hinandens ønsker og beslutte noget sammen. Sådanne af-taler kaldes også leveregler eller love.

Det er for eksempel det, politiker-ne gør i Folketinget og i kommuner-nes byråd, og som forældre, lærere og elever gør i skolen. I mange fami-lier fungerer det på samme måde.

Alle de forskellige steder har man en mening om, hvad der er rigtigt og forkert. Og alle steder må man aftale sig frem til, hvordan man bedst lever sit liv sammen. Det er det, man kal-der for den demokratiske livsform. I et demokrati er der ikke noget, der på forhånd er sandt. Det sande liv er det, man bliver enige om.

Sandheden fi ndes slet ikke!

64