Nyhedsbrevseptember 2015

Redaktør: Leif Lodahl: leif.lodahl@documentfoundation.org Tilmelding: nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org Afmelding: nyhedsbrev+unsubscribe@da.libreoffice.org

Rettigheder Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark Licens.

Kontakt Undlad at svare tilbage til nyhedsbrev@da.libreoffice.org. Jeg mod tager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.

Denne gang kan du læse omNyhedsbrevet i PDF-format...........................................1

Artiklerne on-line......................................................1LibreOffice konferencen nærmer sig.............................1Nej München har INGEN planer om at skifte tilbage....1De kloge deler................................................................1Dokumentation...............................................................3LibreOffice 5.0 er frigivet..............................................3Internationalt..................................................................3

Svensk universitet støtter open source.......................3Frankrig: Nantes by bruger også LibreOffice............4 Grækenland: Staten indgår samarbejdsaftale med open source gruppe....................................................4

Releaseplan.....................................................................4Sociale medier................................................................4

Facebook....................................................................4Google+.....................................................................4

Donationer......................................................................4Vigtige links...................................................................4

LibreOffice konferencen nærmer sigSom alle sikkert ved, så afholdes den internationaleudviklerkonference i Aarhus i slutningen af septem-ber.

Læs om konferencen her

http://conference.libreoffice.org/

KonHvis der er læsere af Nyhedsbrevet som er inter-esseret i at deltage i planlægningen, så kom endeligud af busken. Vi efterlyser specielt personer med rod i

Østjylland.

Hvis du er interesseret i at deltage i planlægningen,betyder det ikke nødvendigvis at du absolut skal del-tage i hele konferencen. Vi har brug for hænder tilpraktiske opgaver op til konferencen.

Hvis du har mulighed for at deltage en eller fleredage, vil vi gerne vide om det. Weekend'en før vil nokogså blive lidt hektisk med opgaver. Vi skal blandtandet have udskrevet adgangskort og pakket sponsor-tasker.

Nej München har INGEN planer om at skifte tilbage Historien om at München har fortrudt at de for et parår siden skiftede væk fra en traditionel Microsoft plat-form med Windows og Word og til en helt open sour-ce computer, dukker op sådan ca. hvert halve år. Hvergang, og jeg tror det er tredje eller fjerde gang detsker, viser det sig rent ud sagt at være "en storm i etglas vand". Først var det en borgmester som brokkedesig over at hans mobiltelefon ikke var sat op efter etpar uger, og denne gang er det to "byrødder" som me-ner at man ikke kan bruge Skype på Linux.

Hver gang, også denne, viser det sig at historien er en"and". Men hvordan kan det være at sådanne rygterhver gang spredes med lynets hast? Sandsynligvisfordi der i og omkring München er personer og virk-somheder, som ikke er enige i beslutningen, og somhar interesse i, at de falske rygter spredes.

Så det er nok ikke sidste gang vi hører historien.

Læs mere omhistorien her

http://www.ocsmag.com/2015/08/24/no-munich-is-not-considering-ditching-linux-and-going-back-to-windows/

De kloge deler Artiklen er bragt i information d. 13. august 2015:http://www.information.dk/541796 . Gengivet medtilladelse fra forfatteren Morten Kjærsgaard, som erdirektør i open source-virksomheden Magenta.

Deleøkonomien er kommet for at blive. For åbenhed er indbringende. Men den handler om meget mere end boligudlejning og taxakørsel. Tusindvis afvirksomheder er begyndt at levere åbenhed og fleksibilitet til gavn for hele samfundet.

Deleøkonomien er en værdiboble, der er bristefærdig.Om få år vil vi betragte deleøkonomien som et levnfra en svunden tid. Sådan lød budskabet i kronikkenher i Information den 7. august, og det fik mig til attænke på Microsoft-stifter Bill Gates’ forudsigelse i1995: »Internettet er bare hype,« sagde han.

Det gik som bekendt ikke sådan, og det samme meddeleøkonomien. Den er kommet for at blive, og denvil i stigende grad udfordre de eksisterende virksom-heder og forretningsmodeller.

Til gengæld har kronikøren Christian Ingemann ret i,at begrebet deleøkonomi dækker over mange forskel-lige forretningsmodeller og arenaer, og han har enklokkeklar pointe, når han beskriver lønmodtagernesfremtidige udfordringer. Det ser vi i USA i stor stil,hvor cirka hver tredje arbejdstager er freelance, hvil-ket dækker over et totalt fravær af lønmodtagerrettig-heder og socialt sikkerhedsnet. Og det bliver også et

Side 1

Nyhedsbrevet i PDF-formatVed de seneste par udgivelser af nyhedsbrevet harPDF-versionen været placeret på en anden serverend sædvanligt. Det skyldes tekniske vanskelighe-der med vores supportforum.

PDF-filerne ligger på min p e r -sonlige Dropbox

Det er også muligt at hente PDF-versionen fra Issuu, men det kræ-ver at du har et brugernavn og log-ger ind først. Herefter skal du klikke p å"Share" og under visningsvinduet vælge "Downlo-ad".

Artiklerne on-line

Alle artikler ligger også tilgængeligt på internettetpå adressen https://libreofficedk.blogspot.dk.

problem i Danmark, hvor fagbevægelsen står over forsin nok største udfordring i mange årtier: Hvordan be-varer vi en eller anden grad af flexicurity i den danskemodel, samtidig med at der bliver plads til nye måderat samarbejde på?

Lad os se på det udsnit af deleøkonomien, der handlerom at dele viden. Det er for mig at se det mest per-spektivrige område, som på sigt bliver mere indbrin-gende end at dele boliger (Airbnb) og kørsel (Uber).

Elbiler og guld

Hvad gør de dygtige og kloge? De deler. Verdens må-ske mest succesfulde nulevende innovatør, ElonMusk, stifter af PayPal, Tesla og SpaceX, der levererydelser til NASA, lagde for nylig alle tegninger ogdet samlede design til Tesla-bilerne ud på internettet.Dermed kunne alle få indsigt i motor, chassis, batteri-er – alt. Noget der er helt uhørt blandt bilproducenter.Hvorfor? Fordi Elon Musk tror på, at kloge hovederverden over kan hjælpe med at videreudvikle motorerog batterier.

Lad os for eksemplets skyld sige, at det samlede mar-ked for elbiler er 0,2 procent i dag, og lad os antage,at Tesla sidder på halvdelen af dette marked. Disse taler ikke helt ved siden af. Hvis Elon Musk ved at delekan hjælpe det samlede marked for elbiler op på 5procent af bilmarkedet, dvs. 25 gange større markeds-andel end i dag, så gør det ikke så meget, hvis Teslasandel reduceres fra 50 procent til 20 procent, for sam-let vil Teslas produktion tidobles.

Åbenhed betaler sig også i andre brancher. Et cana-disk guldmineselskab, Goldcorp Inc., var i 1999 tætpå konkurs. I 2000 lagde selskabet alle sine tegningerog geodata siden 1948 ud på internettet og gav enhalv million canadiske dollar i præmie til dem, derkunne hjælpe med at finde mere guld. Intet guldmine-

selskab havde gjort dette tidligere. Og pludselig varhundreder af ingeniører, arkitekter, studerende, smedeog husmødre i gang med at granske kortene og kom-me med deres bud. Mindre end to år efter gav minen10 gange mere guld end i sluthalvfemserne, og på syvår – fra 2000 til 2007 – steg værdien af selskabet 90gange. Alt sammen på grund af tillid og åbenhed.

Tesla og Goldcorp har vist vejen. Det virker ikke atbruge hundredvis af mandetimer og lige så mange tu-sinde kroner på patentansøgninger, fordi det fjernerfokus fra det, som innovatørerne skal koncentrere sigom: at opfinde nye ting. Ideer undfanges ikke i enosteklokke, og de bliver under ingen omstændighederbefrugtet og beriget, hvis man barrikaderer sig bagtykke mure af patenter.

James Watt, en af den industrielle revolutions absolut-te fædre, opfandt en forbedring til dampmaskinen,som han patenterede i 1769. Patentet skulle kun væregældende i fem år, men via sine politiske kontakterfik Watt patentet forlænget 25 år til 1800. Og det komtil at koste dyrt på den samfundsøkonomiske bund-linje.

Dampmaskinen var fundamentet under industrialise-ringen, men Watt brugte imidlertid mere tid i retssalepå at forsvare sit patent end på at udnytte patentet tilat udvikle den. I de 30 år, Watt havde patentet, ændre-de brændstofeffektiviteten sig derfor stort set ikke.

Men så snart patentet udløb, gik udviklingen hurtigt.Dampmaskinens effekt femdobledes henover de næ-ste 25 år. Efter år 1800 kunne andre også tjene pengepå dampmaskinen, og ironien er, at Watt tjente merepå dampmaskinerne, efter at patentet udløb end før,selv om han ikke havde eneret på opfindelsen.

Lukkethed koster

På mit eget felt, it, er åbenheden udtrykt i begrebet

open source, åben kildekode, og det er godt på vej tilat blive big business. Open source er software, hvorkoden er synlig og tilgængelig, og det betyder, at deter muligt for andre end den virksomhed, der har le-veret programmet at videreudvikle på softwaren.

Tusindvis af virksomheder tager forretningsmodellentil sig og leverer åbne og fleksible programmer og sy-stemer. Samtidig organiserer kunderne sig i alternati-ve fællesskaber og går uden om de officielle kanalersom for eksempel Statens og Kommunernes Indkøb(SKI), for de vil dele, og det kan man ikke i de tradi-tionelle rammer. Kunderne sparer typisk 30-80 pro-cent på de åbne systemer, og om nogle år vil vi sand-synligvis se os tilbage og spørge os selv og hinanden,hvorfor vi dog fandt os i en forretningsmodel, hvor viikke måtte dele, og hvor vi skulle betale for det sam-me igen og igen.

Den lukkede forretningsmodel fejler. Den koster formange kræfter, og den er baseret på en negativ tilgang– frygten for, at andre er ude på at stjæle noget fra os– og derfor stresser den medarbejderne.

Vi bør i stedet koncentrere os om at blive de bedste pået område, og skulle der komme en konkurrent, somer lige så god som os, og som vil bruge vores produkt,ja, så skal de være velkomne, for de vil berigeproduktet. Og med de åbne licensformer er konkur-renterne forpligtet til at ’dele tilbage’. Det fungerer.Vores sektor – de åbne virksomheder – vokser, mensde lukkede systemer taber markedsandele.

Closed source, de lukkede computerprogrammer, somdu ikke må dele, er en parentes i historien. Og en me-get dyr parentes. De store it-skandaler – PolSag,Amanda, Rejsekortet, SKATS’s systemer, Nets, osv. –er alle baseret på closed source. Det virker ikke, ogdet er kun leverandøren, der har lov til at forsøge atudbedre fejl. Havde det været open source, kunne

Side 2

kunden – i dette tilfælde os alle sammen, fordi der ertale om offentlige udgifter – meget nemmere slippe afmed den inkompetente leverandør. Vi kunne havetaget de åbne systemer og sagt farvel og tak, og vi vil-le kunne finde en anden leverandør, der kunne fuld-føre opgaven, fordi systemerne var åbne og alle villehave ret til at arbejde videre med dem.

Indtil for få år siden kontrollerede de store leverandø-rer i vid udstrækning kommunikationen mellem kun-derne. Jeg talte for år tilbage med en kommunal it-chef, der berettede, at hun havde spurgt en stor leve-randør om muligheden for at bruge et open source-produkt sammen med leverandørens systemer. Hunfik at vide, at det var helt umuligt.

Hun tog det alligevel op et par år efter på en konfe-rence for it-chefer. Og der viste det sig, at omtrenthalvdelen af kommunerne havde stillet samme leve-randør præcis det samme spørgsmål. For det var engod idé, og det kunne have sparet kommunerne for enmasse penge. Men alle havde fået samme besked: Deter en rigtig dum idé, du har der, og du er alene medden! Og hvem ønsker så at dele ideen med andre?Den, der kontrollerer kommunikationen, kontrollerermarkedet.

Men faktum er, at udviklingen går i retning af endelebaseret kultur og økonomi. Uber, Airbnb og opensource er forskellige aspekter af delekulturen. Deetablerede virksomheder og brancher må vågne opmeget hurtigt. Alternativet er, at de slet ikke når at re-gistrere, hvad der kørte dem over.

Dokumentation Der findes masser af dokumentation rundt omkring,og et af de rigtig gode kilder er Full Circle Magazinesom har lavet en række "Special editions" om

LibreOffice.Her er en kompileret udgave med masser af guldkorn,vejledninger og gode råd. Der er også gode in-troduktioner til nogle af de mere avancerede emner,som Base og makroprogrammering.

Download den her (engelsk): http://fullcirclemagazine.org/2015/08/08/l ibreoffi ce-golden-anniversary-special-edition/

LibreOffice 5.0 er frigivetDu kan som sædvanligt hente den nyeste version afLibreOffice her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice

Private brugere kan sagtens tage LibreOffice 5.0 ianvendelse allerede i dag, men virksomheder, offent-lige myndigheder og andre som bruger LibreOfficeprofessionelt anbefales at vente til version 5.0.3 frigi-ves, hvilket forventes at ske ca. tre måneder efter 5.0.

De vigtigste nyheder i denne version er

1. at Android versionen med begrænset re-digering nu er klar til at blive taget i brugfor alvor. (En version som kan afvikles ibrowseren forventes at blive præsentereti første kvartal næste år).

2. at LibreOffice nu findes i en 64 bit-ver-sion til Windows.

3. at LibreOffice efterhånden har fået et

meget mere moderne udseende, blandtandet med simple og moderne ikonsæt,samt et velfungerende værktøjspanel ihøjre side af skærmen.

4. at flere funktioner er tilgængelige på enmere intuitiv måde, f.eks. at indsatte bil-leder nu kan beskæres vha. musen.

5. at LibreOffice håndterer fremmede fil-formater langt bedre end tidligere, oglangt bedre end konkurrerende leveran-dørejede kontorprogrammer.

Jeg har tidligere skrevet om et paraf de enkelte nye funktioner her

http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/LibreOffice%205.0

Om android-versionen her http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Android

Du kan også se en stort setkomplet beskrivelse af alle nyefunktioner her (engelsk)

https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.0

Internationalt

Svensk universitet støtter open source

Umeå University bidrager til open source ved at stillelokaler, udstyr og netværk til rådighed for "TheAcademic Computer Club", som består af ansatte ogstuderende fra universitetet.Foreningen driver blandt andet et såkaldt "freesoftware mirror", som indgår i et vedensomspænden-de netværk af servere, som alle kan downloade opensource software fra. Af konkrete udviklingsprojekter arbejdes der blandtandet med "Open and Free Technology Community(OFTC)" og Freenode.Universitetets medarbejdere og studerende, som er in-volveret i klubben, bruger det som en paraply til at bi-

Side 3

drage til open source fællesskaber. Klubben tilbyderogså medlemmer en kraftig platform til at udføre kræ-vende tekniske udviklingsopgaver.

Academic Computer Club UmeåUniversity

https://www.acc.umu.se/

Læs mere https://joinup.ec.europa.eu/node/145364

Frankrig: Nantes by bruger også LibreOffice

Kommunen i Nantes i Frankrig startede i 2013 med atudskifte Microsoft Office med LibreOffice på kom-munens PC arbejdspladser. Foreløbigt er over halvde-len af kommunens arbejdspladser udskiftet.

De største problemer i Nantes har været i forbindelsemed dokument-interoperabilitet og makroer. It-afde-lingen løste dog problemerne, fandt ud hvilke risicider skulle håndteres, og hvordan der skal kommuni-keres. "Vi ved nu hvordan vi skal forklare os, oghvordan vi bedst beroliger brugerne." udtaler projekt-lederen Eric Ficheux.

Læs mere https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/nantes-%E2%80%9Cchange-management-key-switch-free-software

Grækenland: Staten indgår samarbejdsaftale med open source gruppe

Den græske regering ønsker at landets offentligemyndigheder skal skifte til open source software,åbne standarder og åbne data.

Ministeriet for Økonomi, Infrastruktur, Marine ogTurisme har derfor bedt den græske open sourcegruppe 'Gfoss' om at organisere workshops og konfe-rencer, uddanne embedsmænd samt foreslå forsk-

nings- og udviklingsprojekter.

Ministeriet har indgået en fire-årig kontrakt medGfoss.

Læs mere https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/greece-promote-open-source-and-open-data

Releaseplan

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Ap

r

Maj

Juni

4.4 .5 .65.0 .0 .1 .2 .3 .4 .55.1 .0 .1 .25.2

Versionerne som er markeret med blå og grøn farvebetragtes som stabile og egnet for professionel brug.Røde versioner er kvalitetssikret, men kan indeholdefejl i nye funktioner.

Komplet releaseplan http://wiki.documentfoundation.org/ReleasePlan

Sociale medierLibreOffice i Danmark har ikke noget markeds-føringsbudget, og derfor er vi afhængige af de socialemedier. Vi bruger primært Facebook og Google+.

Det er en vigtig del af markedsføringen at du senderbeskederne videre til dine venner.

Det handler om at du klikker på Synes godt om ogDel og i øvrigt selv skriver om LibreOffice. Du ervelkommen til f.eks. at citere fra nyhedsbrevet ogsende links til vores sider (hjælpeforum, nyhedsbrev,

hjemmeside, Facebook og Google+.

Facebook

Vores side på Facebook er efterhåndenved at blive temmelig populær. Gå indpå siden hvis du er på Face-book, og klik på ”Synesgodt om”.

Foreløbigt har flere end 625klikket på ”synes godt om”,men der er plads til flere.

LibreOffice i Danmarks side påFacebook

http://www.facebook.com/Libr eOfficeDK

DonationerDet er nu også muligt at donere bidrag med kredit-kort.

Donér http://donate.libreoffice.org/

Vigtige linksLibreOffice i Danmark

http://da.libreoffice.org

Forum http:// forum.liboforum.dk

Nyhedsbrevets artikler

http://libreofficedk.blogspot.dk/

Facebook http://www.facebook.com/LibreOfficeDK

Google+ https://plus.google.com/+libreofficedansk/

Wiki (mest for de frivillige)

https://wiki.documentfoundation.org/DA/LibreOffice

Side 4