Library & Learning NEWS: Det Fælles Bibliotekssystem

systematic.com/library-learning

SYSTEMATIC

KOMBITKOMMUNE

SYSTEMATICLIBRARY & LEARNINGNEWS

TEMADet Fælles

Bibliotekssystem

Visionen for det Fælles BibliotekssystemDet Fælles Bibliotekssystem er blevet til via et tæt samarbejde mellem danske kommuner. Målet er at skabe et godt og brugervenligt værktøj. Men hvad er egentligt de fremtidige planer for systemet?Side 4-5

Udrulningsprocessen – helt konkretUdrulningen af det Fælles Biblioteks- system er i gang.Hvordan forbereder man sig egentlig bedst på udrulningen? Hvordan forventes processen at forløbe?Side 10-11

Gode muligheder for samarbejdeCamilla Johansen fra Pædagogisk Center i Kolding ser et potentiale i den nye teknologi, som giver bedre rammer for samarbejde mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Side 14-15

2016

Udrulningen af det nationale Fælles Bibliotekssystem er i gang. Bliv klogere på tankerne bag, visionen for fremtiden samt selve processen.

LederIntroduktion til det Fælles Bibliotekssystem

Visionen for det Fælles BibliotekssystemBo Fristed, én af initiativtagerne til systemet, deler planer og visioner

Det Fælles Bibliotekssystem - let og overskueligt Systemet er nu taget i brug i pilotkommunerne Horsens og Aabenraa

Et unikt nationalt samarbejdeOtto Jensen fra DBC forklarer mulighederne ved et nationalt samarbejde

Udrulningsprocessen - helt konkretHvordan forbereder kommunerne sig bedst?

Et landskab af systemerEn række forskellige løsninger danner tilsammen det Fælles Bibliotekssystem

Første fælles skridt på vej mod fremtidenPer Kjær forklarer lidt om forandringsprocesserne

Flere muligheder for samarbejde på de pædagogiske læringscentre Camilla Johansen fra Pædagogisk Center i Kolding deler tanker om udfordringer og muligheder

En model for effektiv support og uddannelseI Aarhus Kommune har de udtænkt et koncept for smidigere og billigere uddannelse og support

Forberedelse af implementeringUddannelse af brugere og løbende support

Systematic - Joy of Reading AwardNy pris belønner innovative projekter, der fremmer læselysten

Mød din implementeringskonsulentTre skarpe spørgsmål til nogle af vores implementeringskonsulenter

Indhold

03 13

04

06 16

08 17

10 18

12 19

14

Side 02 I Systematic Library & Learning News

Indhold

Der ligger langt mere ”fællesskab” i det Fælles Bibliotekssystem, end navnet an-tyder. Ud over at være et fælles system for landets biblioteker er selve projektet blevet til i et nært samarbejde mellem de danske biblioteker. Der er med andre ord ikke blot tale om et system, der bliver fælles for folke-biblioteker og pædagogiske læringscentre i landets kommuner. Der bliver også tale om et system, der i høj grad er udviklet i samar-bejde, dialog og med rødder dybt fæstnet i et ønske om samskabelse og brugerindflydelse.

Traditionelt set har de danske biblioteker altid været meget langt fremme teknologisk set. Aarhus Kommunes Biblioteker fik som de første i Danmark en hjemmeside, og der har i biblioteksverdenen tidligt været fokus på at bruge teknologien på andet end blot dokumenthåndtering.

I 2009 satte kommunerne i København og Aarhus sig for at rydde op i en it-infra-struktur, hvor der manglede sammenhæng mellem de fysiske og de digitale ressourcer. Der opstod et ønske om at lave et fælles ”repository” med alle de eksisterende ressourcer og metadata, altså at skabe en form for ”data-brønd”. Den brønd kom til at hedde TING-brønden (ting.dk). På dette tidspunkt havde de to kommuner indgået samarbejde med DBC, som sidenhen har været en værdifuld partner.

I 2010-11 tog man skridtet videre og gik i gang med at lægge brugergrænseflader oven på systemet. Det var ønsket at udvikle en serviceorienteret struktur, der siden førte videre til et CMS-system. Denne fælles platform blev udvidet med flere partnere, og med tiden blev 55 danske kommuner en del af systemet, der blandt andet bestod af tjenester som litteratursiden.dk, eReolen.dk og andre serviceydelser fra bibliotekerne.

Så kom der for alvor skred i tingeneMed 55 danske kommuner involveret i samarbejdet, fik Kommunernes Lands- forening (KL) og Kulturministeriet

Det Fælles Bibliotekssystem

øjnene op for, hvad der foregik, og iværk-satte en undersøgelse af kildekode og governance af systemet. Konklusionen blev, at begge dele var stærke nok til at danne fundament for en national løsning, og der blev skabt en organisation omkring Danskernes Digitale Bibliotek. Et sekreta-riat med 14 ansatte driver således nu den udvikling videre, som indledtes med et samarbejde mellem Aarhus, København og DBC.

Oven på det mindset og via et helt unikt netværk på tværs af folkebibliotekerne gik samarbejdsparterne i udbud med et nyt fælles bibliotekssystem. Aarhus Kommune var initiativtager til netværket, men der er i dag tale om et fælles projekt, hvortil alle danske kommuner betaler.

I første omgang var det kun 11 store kommuner i Danmark, inklusive Odense, Aalborg, Aarhus og København, der gik med i udbuddet. Men på det kommende lands-møde i KL, blev deltagerne præsenteret for tanken, og 88 ud af 98 kommuner var interesserede i at arbejde hen mod det Fælles Bibliotekssystem, hvor det fra starten var en præmis, at systemet skulle understøtte både skole- og folkebiblioteker.

I skrivende stund er udrulningen af det Fælles Bibliotekssystem i gang rundt omkring i landet. Aabenraa og Horsens Kommuner var de første pilotkommuner til at starte overgangsprocessen fra udvik-ling til udrulning.

Vi har samlet nogle artikler, som beskriver tilblivelsen af det Fælles Bibliotekssystem, lige fra ideen blev fostret, til systemet er færdigt og står over for en udrulning til næsten alle folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i Danmark. Dét for at give et overblik over den udviklingsrejse, der allerede er sket, og den, kommunerne står over for – med idriftsættelser og fortsat udvikling af det Fælles Bibliotekssystem.

God læselyst!

Systematic Library & Learning News I Side 03

Leder

”Systemet er lavet til medarbejderne og med deres behov som førsteprioritet”

Bo Fristed, chef for ITK, Aarhus Kommune

Det Fælles Bibliotekssystem er blevet til via et tæt samarbejde med det mål for øje at skabe et godt og brugervenligt værktøj, som medarbejderne bliver glade for at arbejde med. Det har også været et stort ønske at skabe et slankt, webbaseret system med god funktionalitet.

Bo Fristed er chef for ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet) i Aarhus Kommune og må nok beskrives som i hvert fald én af de afgørende nøgle- og ophavspersoner til det Fælles Bibliotekssystem. Igennem de seneste 10 år har han været ansvarlig for mange nationale og store infrastruktur-projekter, systemer og services omkring bibliotekerne, herunder bl.a. eReolen.dk og netlydbog.dk. Disse projekter blev til i et samarbejde på tværs af kommunerne, og det Fælles Bibliotekssystem er også blevet skabt på dette grundlag.

”Jeg har ganske rigtigt formuleret prin-cipperne bag udbuddet, bl.a. i forhold til folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre, så naturligvis ser jeg mig selv som en af fædrene! Men selvom jeg måske nok har været en af initiativtagerne, så har jeg altså det sidste halvandet år kun bidraget i styregruppen. Meget af det tværgående samarbejde startede faktisk allerede i 2009, hvor Aarhus og København i fællesskab skabte TING (ting.dk), der er et open source-netværk blandt danske folkebiblioteker. Vi hjalp ganske enkelt hinanden med udviklings-projekter rettet mod bibliotekerne,” forklarer Bo Fristed.

Visionen for det Fælles Bibliotekssystem

Det var målet for det Fælles Biblioteks- system at skabe et moderne, tidssvarende system med sammenhæng til en række andre systemer. Den nye løsning åbner da også for effektiv systemadministration og support, der på sigt vil give kommunerne færre udgifter til it. Samtidig er det også et system, der understøtter mulighederne for øget samarbejde mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Der er arbejdet meget med brugervenlig-heden og integration af medarbejdernes arbejdsflow i brugergrænsefladen. Det har bl.a. ført til forskellige farvekoder i arbejdsprocessen, der gør systemet intuitivt og funktionelt i daglig brug.

”Systemet er lavet til medarbejderne og med deres behov som førsteprioritet,” fortæller Bo Fristed. ”Med det Fælles Bibliotekssystem får vi et tidssvarende nyt system, der giver mange drifts- og udviklingsfordele, også fremadrettet.”

Ifølge Bo Fristed er Danmark foran på en lang række områder. Bibliotekerne har været og er i høj grad drivere af den kom-munale it-udvikling, og traditionelt set har bibliotekerne i Danmark altid ligget helt fremme i front med ny teknologi. Dette faktum i forening med et stærkt ønske om øget samarbejde, deling og udvikling i fællesskab er fundamentet i det Fælles Bibliotekssystem. Og skal fortsat være det, også fremadrettet, mener Bo Fristed.

”Vi har selv defineret funktionaliteten i det Fælles Bibliotekssystem, og vi har så bedt leverandøren om at skabe systemet på den baggrund. Så har vi måske måttet gå lidt på kompromis her og der, men i bund og grund får vi nu det system, vi har ønsket os,” forklarer Bo Fristed.

Det forventes, at det Fælles Biblioteks- system også fremover vil åbne op for endnu flere projekter, baseret på specifikations-krav, der kommer ”nedefra”.

”Vi har fået mulighed for selv at sættefingeraftryk og få dét, som vi ville have.Vi begynder i højere grad at få en forståelse for it-arkitektur og erkender, at vi ikke skal lave stand alone-løsninger hver gang,” siger Bo Fristed.

Med andre ord forventer han, at det Fælles Bibliotekssystem vil bane vejen for endnu mere samarbejde, flere fælles udviklings-processer og derigennem nye muligheder for projekter, der giver øget brugerven-lighed, bedre integration og endnu flere spændende muligheder for formidling – ikke blot i bibliotekernes verden.

”Det Fælles Bibliotekssystem er et skole- eksempel på, hvor langt kommunerne kan komme, når de arbejder sammen,” afslutter Bo Fristed.


Vision

På billedet ses medarbejdere fra Aabenraa Kommune, der er ved at tage det Fælles Bibliotekssystem i brug.


Vision

Det Fælles Bibliotekssystem er nu taget i brug på bibliotekerne og de pædagogiske læringscentre i Horsens og Aabenraa Kommuner. Det er den første nationale løsning på verdensplan, og over det næste halvandet års tid får omkring 1.500 danske biblioteker og pædagogiske læringscentre implementeret det Fælles Bibliotekssystem. Systemet skal lette driften, løfte de administrative opgaver og samarbejdet på tværs.

Idriftsættelserne i Horsens og Aabenraa Kommuner er startskuddet til et nyt og tidssvarende Fælles Bibliotekssystem. Systemet skal løfte håndteringen af de mere end 50 mio. årlige udlån samt en række andre administrative opgaver på folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre i stort set hele Danmark. Den nationale løsning vil også gøre det lettere at samarbejde på tværs af biblioteker og kommuner, mens det fælles drifts- og udviklingsansvar bliver en økonomisk fordel for kommunerne.

En udfordrende rejseDer ligger mange måneders forberedelser bag idriftsættelserne, som indfrier den oprindelige tidsplan, og det har været både spændende og hårdt at forberede sig til den nye løsning. Begge kommuner har ydet en fantastisk indsats som pilotkommuner. Både under udviklingen og som de første kommuner, der trykprøver systemet inden den endelige udrulning. Det har dog budt på nogle udfordringer.

”Det har været en større opgave end forventet at gøre os klar, og der har været flere udfordringer, end vi havde regnet med, så alle medarbejdere har kæmpet hårdt for at få det til at lykkes. Der er da også fortsat nogle fejl i systemet, som bliver håndteret af Systematic. Heldigvis kan vi se allerede nu, at mange arbejdsgange på sigt bliver forenklede. Integrationen til eksterne leverandører, som for eksempel selvbetjeningsautomater, bliver nemmere, og vi håber, at vi bliver bedre stillet end

tidligere, fordi vi kan trække direkte på data fra kommunale opkrævnings- systemer,” fortæller Niels Mulvad Kaagaard, bibliotekar og ansvarlig for udrulningen på Horsens Kommunes biblioteker. Han er stolt over at være blandt de første på det Fælles Bibliotekssystem.

Tak til kommunerneKOMBIT – kommunernes it-fællesskab – står, på kommunernes vegne, bag indkøbet af det Fælles Bibliotekssystem. Her udtaler projektdirektør Peter Lykke Egelund:

”Som bestillere af løsningen er vi meget tilfredse med samarbejdet med både kommuner og leverandør. Fra KOMBITs side vil vi sige en tak til Systematic og ikke mindst til Horsens og Aabenraa Kommuner for deres store arbejde, blandt andet i forbindelse med lanceringen. Deres indsats betyder, at vi nu er kommet et stort skridt nærmere mod at opfylde projektets ambitiøse mål.”

Det Fælles Bibliotekssystem - Let og overskueligt

Medarbejdere i pilotkommunerne Horsens og Aabenraa.


Idriftsættelse

Der er fortsat enkelte administrative rutiner, som ikke helt kan gennemføres, og der arbejdes fra Systematics side på at løse dette, så bibliotekerne kan få en velfungerende løsning. ”Når man har at gøre med et stort og omfattende it-system, er det naturligt, at der i starten vil optræde en række ”børnesygdomme”. Formålet med at køre en pilotproces har bl.a. været at få afdækket og håndteret disse, så it-systemet fremstår mere modent og klart, når de næste kommuner skal tage det i anvendelse. Med udrulningen i Horsens og Aabenraa har begge kommuner stillet sig forrest på vegne af fællesskabet og ydet en flot og værdifuld indsats, som vi sætter stor pris på. Vi gør nu klar til at rulle løs-ningen ud til de næste kommuner og glæder os til, at flere kommuner til-slutter sig det Fælles Bibliotekssystem. Systemet forventes at være udrullet til alle tilsluttede kommuner i starten af

2017,” siger Martin Brøchner Mortensen, Vice President, Systematic.

Forberedelse er alfa og omegaInden biblioteker og skoler kan tage det Fælles Bibliotekssystem i brug, kræver det oprydning i både materialer og data samt uddannelse af medarbejderne. Udfordrin-gerne afhænger naturligvis af de systemer og den struktur, som kommunerne har i forvejen. Men det er vigtigt at komme i gang med forberedelserne, og der er hjælp at hente. Fra Horsens giver de et par råd med på vejen til deres kolleger i de kom-muner, som nu står foran udrulningen.

”Hos Systematic har de lagt mange arbejdstimer i projektet, men et godt resultat kræver også noget af bibliotekerne og skoler-ne. Sørg for en solid projektgruppe, som er grundigt informeret, sæt rigelige ressourcer af til opstarten og vær sikker på, at kom-munens it-afdeling er klar til at stå standby med hjælp,” siger Niels Mulvad Kaagaard.


Idriftsættelse

• Stordriftsfordele og væsentlige besparelser, fordi løsningen er moderne, opbygget i moduler og kan integreres med andre systemer.

• De enkelte biblioteker kan med udgangspunkt i deres forskellige behov, vælge netop det sæt af moduler og services, der passer til dem og integrere disse med eksisterende løsninger.

• Processerne relateret til indkøb og håndtering af fysiske materiale-samlinger optimeres på grund af kommunernes mulighed for fælles indkøb.

• Adgang til avanceret beslutnings-støtte med detaljeret statistik.

TEKNOLOGISK MODERNISERING SKABER VÆRDI

Aabenraa Horsens

Det er helt unikt at organisere et projekt af denne størrelsesorden for slet ikke at tale om, at systemet i sig selv er lige så unikt. Det er ikke set før andre steder, at biblioteker samarbejder på tværs af landet om en fælles løsning.

Selve projektet har været organiseret med en styregruppe med deltagere fra bl.a. KOMBIT, KL og nogle af de deltagende kommuner, herunder også Aarhus. Derudover har et advisory board fulgt arbejdet tæt. Advisory boardet har bestået af repræsentanter for flere af de deltagende kommuner. Endelig har en følgegruppe med særligt fokus på organisationen også været en del af samarbejdsparternes projektorganisation. I følgegruppen har ligeledes siddet repræsentanter for flere af de deltagende kommuner.

”Det unikke er det omfattende kommunale engagement i kravarbejde og i hele projektet med engagement i alle grupperinger, fra styregruppe og videre ud i projektorganisa-tionen. Det har været vigtigt for os, at kom-munen gjorde det til ét projekt, selvom de to typer af biblioteker kommer fra forskellige steder i systemet, og det har man indrettet sig efter i kommunen,” fortæller Niels Højer, projektleder i KOMBIT.

Et unikt nationalt samarbejde

Det Fælles Bibliotekssystem er blevet til på baggrund af et helt unikt samarbejde på tværs af de danske kommuner. Dét er i sig selv et billede på, at et nært samarbejde

mellem kommunerne kan føre til resultater, der kommer alle involverede til gode.


Samarbejde

Den permanente udviklingsorganisation kommer til at bestå af en styregruppe med endnu bredere kommunal deltagelse end den oprindelige. Fremadrettet vil der sidde én stor styregruppe med 8 repræsentanter fra kommunerne. Deres opgave er at prioritere mellem de videreudviklings- forslag, der dukker op, efterhånden som kommunerne kommer i gang med det Fælles Bibliotekssystem.

”Den permanente driftsorganisation etab-leres omkring årsskiftet, hvor udrulningen tager fart. Integrationen til Danskernes Digitale Bibliotek har været uhyre vigtig, så det nye og moderne bibliotek skal være klar til at fungere godt under forandring. Bibliotekernes udlån af bøger og tidsskrifter forventes ikke at forblive på det eksiste-rende niveau. Det vil aftage over tid, så der skal være synergi mellem det, der findes i Danskernes Digitale Bibliotek og det Fælles Bibliotekssystem,” siger Niels Højer.

Dansk BiblioteksCenter (DBC)DBC har fra start haft en væsentlig andel i den samlede løsning som udvikler og leve-randør af nationale services til biblioteker.

Otto Jensen, projektleder for DBC: ”I kraft af den nationale infrastruktur har vi den

funktionalitet og de metadata, der genbruges i det Fælles Bibliotekssystem. Nogle services ligger hos os, ligesom en stor del af de data, der skal være søgbare, kommer til at ligge hos os i databrønden. Vi bliver med andre ord krumtappen, for så vidt angår bibliografiske data og søgning.”

Det er klart, at når så mange parter skal blive enige, vil der være funktioner, som nogle af parterne er mere begejstrede for end andre. Det er vilkårene, når mange skal blive enige om en fælles platform. Men det faktum, at bibliotekerne nu bliver i stand til at trække på fælles viden om fx leverandører og materialelister, vil på sigt blive en kæmpe lettelse i det daglige arbejde på bibliotekerne. Databrønden hos DBC bliver omdrejningspunktet, da den indeholder alle bibliografiske poster, alle metadata om indkøbte materialer uanset type. Metadata, der allerede bruges i fx bibliotek.dk og eReolen.dk.

I og med man fremover kun har data ét sted og har åbne snitflader, bliver det lettere at udvikle på systemet – også for 3. partsleverandører. Alt bliver standardiseret, og derfor bliver det enklere at udvikle ny funktionalitet og nye features, der kan

fungere på samtlige biblioteker i Danmark. Det er i god overensstemmelse med biblio-tekernes allerede eksisterende samarbejde.

DBC har mangeårig erfaring med biblio-tekssektoren, og ifølge Otto Jensen rummer det Fælles Bibliotekssystem ikke blot potentialet til de lavere udgifter, alle har ønsket sig. Det Fælles Bibliotekssystem er et moderne, tidssvarende system, der med sin avancerede teknologiplatform i sin grundsubstans udtrykker et enestående samarbejde på tværs af kommuner, biblio-teker, DBC og leverandører.

”DBC deltager løbende i koordinerings- møder med KOMBIT og Systematic. Vi har en god, konstruktiv dialog parterne imellem og finder hen ad vejen de rigtige løsninger. Det er vores mål at være løsnings- orienteret og tilgodese de forskellige behov hos fx de pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne. Det er et langvarigt projekt, og jeg har været en del af det siden februar 2014. Jeg vidste godt, at det blev en stor opgave med så omfattende en løsning, men det er samtidig spændende at være en del af dette unikke projekt,” slutter Otto Jensen.

”Det unikke er det omfattende kommunale engagement i kravarbejde og i hele projektet med

engagement i alle grupperinger, fra styregruppe og videre ud i projektorganisationen”

Niels Højer, projektleder, KOMBIT


SamarbejdePR. JANUAR 2016 HAR I ALT

93 UD AF 98 KOMMUNER TILSLUTTET

SIG PROJEKTET

1-2 dage (Frozen zone)

Forberedelsesfase

2-3 uger (Frozen zone)

4-6 mdr.

Ibrugtagningsfase

TEKNIKER

AFTALE

Både bibliografiske og administrative poster vaskes

Vask af data skal sikre, at det er de rigtige data, der kommer med over i det nye system

UDRU

LNIN

GSPR

OCES

SEN

SCAN

AFLEVERING

BOGAUTOMAT

SCAN

AFLEVERING

BOGAUTOMATAFTALE

Omstilling til lokalt udstyr, så systemet kan afprøves og meldes klar

Systemadministratorer og superbrugere tilmelder sig og deltager på kurser

Klar til konvertering

Kommunen får adgang til egne data i testmiljø. Kommunen tester data og konfigurerer systemet

Kommunen kontakter 3. partleverandører for at aftale, at udstyr omstilles

BIBLIOTEKAR BIBLIOTEKAR

SUNDHEDS-EKSPERT

BIBLIOTEKAR

<metadata>Kommunen skal fortælle, hvordan data i det gamle system skal præsenteres i det Fælles Bibliotekssystem

Kommunen organiserer sig med en projektleder og styregruppe

SYSTEMATIC

KOMMUNE

KOMBIT

OpstartsmødeK Indtastning af metadataK

DatavaskK

Udarbejdelse af aftaleK Test af udstyrK

SystemtestK

Test af teknikK

TEKNIKER

TEKNIK

Uddannelse af ansatteK

I

DRIFT

FAMILIEN DANMARK

START

Uddannelse

Administrativt personale uddannesK

Udrulningen af det Fælles Biblioteks- system er i gang. Men hvordan forbereder kommunerne sig egentlig bedst? Og hvor-dan forventes processen at forløbe?

Hele planen for ibrugtagning af det Fælles Bibliotekssystem er udarbejdet i tæt samarbejde mellem KOMBIT og Systematic. Overordnet består planen af en forberedelsesfase og en ibrugtagnings-fase, der begge strækker sig over 2-3 måneder, hvorefter bibliotekssystemet tages i brug. Fra KOMBITs og Systematics side er der gjort alt for at gøre udrulnings-processen så overskuelig, enkel og ukom-pliceret som mulig i kommunerne. Men naturligvis er der ting, som kommunernes

biblioteker og bibliotekarer selv kommer til at stå for.

Kommunen udpeger egen projektlederI første omgang er det vigtigt, at kommunennedsætter en styregruppe og udpeger enoverordnet projektleder. Dernæst skaldet defineres, hvilke institutionstyper der skal oprettes i systemet, fx pædagogiske læringscentre, gymnasier, lokalarkiver osv. For hver institutionstype (agency), der skal have sin egen base, udpeges en intern projektansvarlig.

Implementeringskonsulent tilknyttesAlle kommuner får tilknyttet en konsulent fra Systematic med ansvar

for at guide kommunen igennem hele udrulningsprocessen. Det er konsulentens primære opgave at følge op på, om alle milepæle nås rettidigt og hjælpe kommunen, hvis der er spørgsmål.

ForberedelsesfaseI forberedelsesfasen skal alt gøres klar til en effektiv ibrugtagning. Det drejer sig blandt andet om indberetning af metadata, datavask af både bibliografiske og administrative poster samt udarbejdelse af plan for perifert udstyr. Størstedelen af 3. part- leverandørerne er allerede informeret af Systematic, men det er vigtigt, at kommu-nerne også selv tager fat i dem for at lave specifikke aftaler om test og integration.

Udrulningsprocessen - helt konkret


Udrulning

1-2 dage (Frozen zone)

Forberedelsesfase

2-3 uger (Frozen zone)

4-6 mdr.

Ibrugtagningsfase

TEKNIKER

AFTALE

Både bibliografiske og administrative poster vaskes

Vask af data skal sikre, at det er de rigtige data, der kommer med over i det nye system

UDRU

LNIN

GSPR

OCES

SEN

SCAN

AFLEVERING

BOGAUTOMAT

SCAN

AFLEVERING

BOGAUTOMATAFTALE

Omstilling til lokalt udstyr, så systemet kan afprøves og meldes klar

Systemadministratorer og superbrugere tilmelder sig og deltager på kurser

Klar til konvertering

Kommunen får adgang til egne data i testmiljø. Kommunen tester data og konfigurerer systemet

Kommunen kontakter 3. partleverandører for at aftale, at udstyr omstilles

BIBLIOTEKAR BIBLIOTEKAR

SUNDHEDS-EKSPERT

BIBLIOTEKAR

<metadata>Kommunen skal fortælle, hvordan data i det gamle system skal præsenteres i det Fælles Bibliotekssystem

Kommunen organiserer sig med en projektleder og styregruppe

SYSTEMATIC

KOMMUNE

KOMBIT

OpstartsmødeK Indtastning af metadataK

DatavaskK

Udarbejdelse af aftaleK Test af udstyrK

SystemtestK

Test af teknikK

TEKNIKER

TEKNIK

Uddannelse af ansatteK

I

DRIFT

FAMILIEN DANMARK

START

Uddannelse

Administrativt personale uddannesK

IbrugtagningsfaseIbrugtagningsfasen er et mere intenst forløb, hvor hovedformålet er at klargøre miljøer og lave en prøveflytning til det Fælles Bibliotekssystem. I denne fase skal biblioteket teste, at alt er klart, herunder hovedsageligt opsætning af systemet og validering af data. Fasen indeholder også uddannelse af brugere, afklaring af, hvor-dan man vil håndtere intern support samt test af 3. partsudstyr som sorteringsanlæg, skannere, terminaler m.m.

I planen er indlagt to såkaldte stil-stands-zoner eller ”frozen” zoner. Den første zone starter tre uger før ibrugtag-ningen. Her bliver der lukket ned for

katalogisering, så de bibliografiske poster kan udtrækkes og indlæses i databrønden, inden flytningen går i gang. Den næste ”frozen” zone strækker sig over et døgn, hvor det Fælles Bibliotekssystem sættes i drift i kommunen. I denne periode vil biblioteker og pædagogiske læringscentre ikke være tilgængelige for brugerne.

Umiddelbart efter den sidste ”frozen” zone vil det Fælles Bibliotekssystem være i drift på biblioteket.

BrugerkurserHver enkelt kommune udpeger en eller flere medarbejdere, der tilbydes et kursus som henholdsvis systemadministrator og

superbruger. Systemadministratorkurset har fokus på opsætning af systemet, og superbrugerkurset har fokus på at give en bred viden om systemets funktioner. Derudover tilbydes alle brugere af systemet et grundlæggende kursus som en naturlig del af udrulningsprocessen. Der vil være mulighed for at tilkøbe opfølgningskur-ser og specialkurser inden for specifikke områder.


Udrulning

DET FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM

CICEROSERVER

CICERO LMSSELVBETJENINGSLØSNING

DDB CMS

ACCESSIONF1 F2 F3 F4 F5 F6

CICERO WEB

HORSENS BIBLIOTEKXXXXXXXXXXXXX

UDLÅN AFLEVÉR

BRØNDEN

Cicero Web – også kaldt skolebiblioteks-portalen - er elevens, lærerens og forældrenes online indgang til viden, undervisningsmidler og materialer i det pædagogiske læringscenter.

På de pædagogiske læringscentre betjener langt de fleste lærere og elever sig selv. Selvbetjeningsløsningen er målrettet lærere og elever og giver dem mulighed for at låne og aflevere materialer på egen skole og på andre skoler i kommunen.

DBC's databrønd – også kaldt Brønden – under-støtter bibliotekernes formidling med intelligente søgeredskaber og infor-mation om materialer fra alle folkebiblioteker og snart også fra alle pædagogiske læringscentre.

Det Fælles Bibliotekssystem er tæt integreret med DDB CMS, som ellers ikke er en del af projektet, det Fælles Bibliotekssystem.

Cicero Library Management System sikrer en omkostningseffektiv drift og et bruger-venligt administrativt system. Systemet er målrettet administrativt personale på folkebiblioteker og læringsmedarbejdere på de pædagogiske læringscentre.

En række forskellige løsninger koblet til en national infrastruktur danner tilsammen det Fælles Bibliotekssystem.

Et landskab af systemer

Effektiv understøttelse af arbejdsgangeBiblioteker og pædagogiske læringscentre på skolerne er pressede på tid og økonomi. Cicero Library Management System sikrer en omkostningseffektiv drift og et bruger-venligt administrativt system. Brugerven-ligheden giver personalet en effektiv understøttelse af bl.a. administrativ søgning, avanceret beslutningsstøtte til indkøb, booking og håndtering af materialer og gebyrer. Det giver mere tid til andre opgaver.

Cicero Library Management System er kernen i det Fælles Bibliotekssystem, som benytter ”Brønden” – en national infrastruktur og anerkendte standarder

på biblioteksområdet. Det gør fælles drift og systemadministration oplagt samtidig med, at der kan trækkes data fra andre sy-stemer, så data kun skal opdateres ét sted.

Fælles indgang for elever og lærereCicero Web er elevens, lærerens og forældrenes online indgang til viden, undervisningsmidler og materialer i det pædagogiske læringscenter. Det er en vi-suel brugergrænseflade, der appellerer til børns intuitive interaktion og inspirerer til søgning og reservation af oplevelses- og lærematerialer.

Formålet med Cicero Web er at give eleven en webbaseret søgefunktion med kilder til

fordybelse og give forældrene lejlighed til at være medspillere i deres børns læring. Ud over materialer fra det lokale pædago-giske læringscenter, kan Cicero Web give adgang til søgninger på tværs af kom-muners fællessamlinger og til folkebib-liotekernes beholdning af fysiske bøger. Styring og opsætning af søgningen m.m. håndteres af det pædagogiske læringscen-ter via Cicero Library Management System.

På det pædagogiske læringscenter giver selvbetjeningsløsningen skoleelever og lærere mulighed for at låne og aflevere materialer.


Systemer

Det Fælles Bibliotekssystem er et af de størsteprojekter på biblioteksområdet på verdensplan

Med det Fælles Bibliotekssystem tager kommunerne nu ejerskab for den digitale udvikling på folkebiblioteket og på de pædagogiske læringscentre. En ny styre-gruppe bliver nedsat inden årets udgang. Den skal stå for videreudvikling af systemet og sikre, at kommunerne får værdi for pengene og en platform, der gør det nemmere at møde fremtiden.

Der har længe været et ønske om at tage ejerskab for udviklingen af bibliotekernes administrative systemer. Dette ønske er også baggrunden for kommunernes fælles udbud af det Fælles Bibliotekssystem. Derfor skal den nye styregruppe især have fokus på videreudvikling af systemet og samarbejdspotentialet ved at arbejde sammen på tværs af forvaltningerne. Gruppen kommer til at bestå af it-chefer, bibliotekschefer m.fl. fra kommunerne. Styregruppen skal som noget af det første kigge på, hvordan kommunerne kan ind-drages i udviklingen, og hvordan midlerne skal udnyttes.

Det Fælles Bibliotekssystem er et af de største projekter på biblioteksområdet på verdensplanEt system af dette omfang og med dette fælles udgangspunkt er aldrig set før. Det sætter naturligvis sit præg på de første versioner af systemet, fordi det har været nødvendigt at skabe et system, der kan

rumme og integrere flere forskellige områder og arbejdsgange på én gang. Det er Per Kjær fra ITK Digital helt på det rene med. Han fungerer som biblioteker-nes projektleder på det Fælles Biblio-tekssystem og er samtidig projektleder for Aarhus Kommune i forbindelse med udrulningen.

”Et projekt af denne størrelse er nødt til at gå på kompromis. Så enkelt er det. Men vi prioriterer naturligvis en løbende ud-vikling af systemet. Områder som statistik og intelligent materialestyring lanceres i næste version i begyndelsen af det nye år, og vi kigger også på de presserende behov, efterhånden som systemet kommer i brug. Det skal først og fremmest fungere så opti-malt som muligt for brugerne, og dernæst tager vi fat på ønsker og fremtidsvisioner i den nye styregruppe,” siger Per Kjær.

Klar, parat, start forandringsprocesserne Under udviklingen af systemet har der især været fokus på, hvad der er vigtigt for at dække de to forskellige sektorers behov, og det har givet nogle udfordringer. Derfor er åbenhed over for ændringer i systemet en vigtig parameter – også i den fremtidige udvikling. For der vil komme ændrede arbejdsgange, forklarer Per Kjær.

”Man forestiller sig måske, at det nye system kommer til at ligne den gamle løsning,

men det gør den ikke. Funktionerne er de samme, men de iboende workflows er anderledes, og der skal vi se på, om vi har opnået den optimale effektivitet og udnyt-telse inden for de forskellige områder, når systemet er kommet i drift.”

Når fremtiden rykker indDet Fælles Bibliotekssystem giver kommunerne en platform, der gør det nemmere at møde fremtiden, og hvor formidling og brugere fortsat vil være i højsædet. For Per Kjær er udrulningen kulminationen på de seneste fire års hårde arbejde, men det er samtidig også det første skridt på vejen til en digital fremtid.

”Vi kommer til at digitalisere alt, hvad vi overhovedet kan, og vi kommer til at gå endnu længere, end vi har gjort nu. Vi skal arbejde videre med formidlings-aspektet. Vi skal integrere digital informa-tion til et bredt spektrum af brugere – lige fra førskolebørn, over elever og husmødre, til forretningsfolk og pensionister, mens personalet skal kunne koncentrere sig om læring og formidling. Lige nu står vi midt i udrulningen, og det kræver rigtigt meget af mange mennesker. Det er heldigvis fantastisk at mærke, at folk brænder for at være med til at udvikle området, og at de gerne vil høres. I sidste ende er det jo mennesker, der driver sådan et projekt,” slutter Per Kjær.

Første fælles skridt på vej mod fremtiden


Fremtiden

”Jeg er overbevist om, at det nye system bliver mindst lige så godt som dét, vi har været vant

til. Den nye teknologi giver os udviklingsperspektiver, som vi slet ikke kender endnu”

Camilla Johansen, leder, Pædagogisk center i Kolding Kommune

Et fælles nationalt bibliotekssystem giver de pædagogiske læringscentre og folkebib-lioteker en bedre ramme for samarbejde. For at udrulningen skal lykkes, kræver det forberedelse – hvor samarbejde også kan være en stor fordel, mener Camilla Johansen fra Pædagogisk Center i Kolding, som ser potentiale i den nye teknologi.

Når de pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne får ét fælles biblioteks-system over stort set hele landet, skabes der grobund for yderligere samarbejde. Dét mellem to forskellige institutioner, der henholdsvis faciliterer læring målrettet den enkelte elevs læringsmål i skolen, og som løfter den kulturelle læring i elever-nes liv uden for folkeskolen. I Kolding Kommune har de allerede et godt samar-bejde på tværs, og med den nye it-løsning kan grænserne mellem skole og fritid udviskes yderligere.

Flere muligheder for samarbejde på de pædagogiske læringscentreCamilla Johansen er leder og læringskon-sulent på Pædagogisk Center i Kolding. Hun mødes flere gange årligt med folke-bibliotekerne i kommunen for at involvere hinanden i aktiviteter, så de i fællesskab bakker op om fx temaer som digitalt selvforsvar, adfærd i det digitale univers osv. Temaet indgår i undervisningen, og folkebiblioteket organiserer forfatterbesøg og udstiller materialer om emnet. Hun ser muligheder for at løfte i flok på tværs af institutioner.

”Det Fælles Bibliotekssystem skal kunne understøtte, at vi har to forskellige formål. Eleverne går allerede i dag på folkebiblio-teket og får assistance til projektopgaver, og folkebiblioteket er god til at henvise til de pædagogiske læringscentre. Med det Fælles Bibliotekssystem får vi mulighed for at orientere os i hinandens databaser og gøre livet lettere for eleverne. Samtidig åbner det også mulighed for, at vi kan hjælpe hinanden med forskellige

administrative opgaver som kassation af materiale, udsendelse af regninger og andet,” siger Camilla Johansen.

Forandring kræver forberedelse og en hjælpende håndDet kræver både tid og involvering i projektet, forberedelse og information til medarbejderne, når så stor en it-løsning skal rulles ud og implementeres. Camilla og hendes team har været med i det store projekt fra den spæde start. Det har kostet mange timer, men har også givet dem lejlighed til at skabe forståelse for de pædagogiske læringscentres arbejds- opgaver og stille krav til systemet.

Gode råd til forberedelseBelært af tidligere tider har de dækket sig ind med en backup af bookinger og reservationer, hvis der skulle gå noget galt under implementeringen. Samtidig har de sørget for et højt informationsniveau, så der er skabt tryghed blandt medarbejderne.


Pædagogiske læringscentre

Flere muligheder for samarbejde på de pædagogiske læringscentreSå de er godt forberedte på det Fælles Bibliotekssystem. Camilla lufter dog en bekymring for de pædagogiske lærings-centre i andre kommuner, der selv skal stå med opgaven, så igen opfordrer hun til samarbejde på tværs.

”Vi er godt på vej med at hjælpe skolerne med at rydde op, så materialerne bliver registreret korrekt. Vi kører ud til de pædagogiske læringscentre, så vi sikrer os, at alt sker korrekt. Kirsten Fisker, som er koordinerende PLC-medarbejder, har fulgt projektet tæt, så jeg ved, at der er styr på det. Medarbejdernes kernekom-petence i de pædagogiske læringscentre er læring og ikke it. Derfor må det eneste rigtige være, at det tekniske personale, som mange folkebiblioteker har, håndterer mange af forberedelserne i de kommu-ner, der ikke har samme setup som os, så alle bliver klar til at tage imod det Fælles Bibliotekssystem. Det kræver it-kunnen og masser af timer,” forklarer Camilla Johansen.

Det synspunkt deler Ole Sloth Carlsen, der har arbejdet med skolebibliotekerne i mange år som grundlægger og medejer af Dantek. Han fungerer nu som rådgiver hos Systematic på projektet omkring det Fælles Bibliotekssystem.

”Det kan være svært på skolerne at få tid til datavask, som er oprydning i de lokale data, så de håndteres optimalt i det nye system. Men det er nødvendigt, for ellers risikerer man, at der er data, som går tabt, eller at resultatet fremstår ’forvirrende’. De enkelte kommuner med Dantek Biblio-Matik har modtaget en ’Tilstandsrapport’ før det Fælles Bibliotekssystem, som peger på indsatsområder, anviser fremgangs-måder, og hvor vi tilbyder assistance, så opgaven kan minimeres for skolerne. Systematic tilbyder desuden afklarings-møder, for at overgangen til det nye system bliver så overskuelig som muligt,” forklarer Ole, der også ser mulighederne for øget samarbejde, når biblioteker og

pædagogiske læringscentre over stort set hele landet får det samme system.

Samtidig betyder det en reducering i drifts- og udviklingsomkostninger for de enkelte kommuner, fordi ansvaret centraliseres. Udviklingen af det nye system vil fortsætte hen over årene baseret på feedback fra brugerne og nye behov. Camilla er over-bevist om, at det Fælles Bibliotekssystem giver dem nye muligheder, ikke mindst når det udvikles over tid, forklarer hun.

”Det er umuligt at fastlægge alle behov fra start og vide, hvor den nye teknologi kan føre os hen. Derfor er det positivt, at der i aftalen ligger midler til den videre udvik-ling af systemet. Jeg er overbevist om, at det nye system bliver mindst lige så godt som dét, vi har været vant til, og den nye teknologi giver os udviklingsperspektiver, som vi slet ikke kender endnu,” afslutter Camilla Johansen.


Pædagogiske læringscentre

I Aarhus Kommune skal et netværk på tværs af folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre sikre effektiv support og uddannelse. Videndeling, inspiration og på sigt udvikling af det Fælles Biblio- tekssystem kommer til gavn for både kommunen, kolleger og borgere.

Tæt samarbejde er vejen frem. I Aarhus Kommune har de udtænkt et koncept for at gøre den lokale uddannelse og support smidigere og billigere. Ved at forene folkebibliotekernes og de pædagogiske læringscentres ressourcer, effektiviseres arbejdet med uddannelse og support – en model, som de opfordrer andre kommuner at skele til, fordi det også giver værdi på en række andre områder.

Per Kjær fra ITK Digital (Innovation Teknologi, Kreativitet) på Dokk1 har haft det Fælles Bibliotekssystem tæt inde på livet, som henholdsvis bibliotekernes projektleder på det nationale projekt, og som projektleder for Aarhus Kommune i forbindelse med udrulningen af den nye løsning. I kommunen har de sammensat

en task force, der skal håndtere support og uddannelse.

”Det giver gode muligheder for at lære af hinanden, når de to ’kulturer’ mødes med respekt for forskelligheder. Desuden frigiver det ressourcer, og vi kan hjælpe brugerne på den bedst tænkelige måde. Vi er startet med systemadministrationsområdet, for allerede inden udrulning skal der træffes nogle valg omkring fx datavask, og det tager tid,” fortæller Per Kjær.

De er allerede godt i gang med at uddanne systemadministratorer fra begge insti-tutioner, og nogle af dem skal have en superbrugeruddannelse, da de i Aarhus har gode erfaringer med en superbruger- organisation. Superbrugerne tager ejerskab over løsningen og kan videreuddanne deres kolleger.

”Superbrugerne informerer hinanden på tværs og kan gå i dybden med de problem-stillinger, som dukker op hos brugerne. Sammen med systemadministratorerne kan de kvalificere problemerne og tage

dialogen med Systematic, for måske ligger problemet i it-løsningen, eller det kan være arbejdsgangen, der skal ændres,” forklarer Per Kjær.

Der bliver sparret om andet end lige det Fælles Bibliotekssystem, fordi man inspirerer hinanden. Så selvom det koster ressourcer, giver samarbejdet flere gevinster – både på den korte og den lange bane. I netværket kan man i fællesskab være med til at påvirke, hvordan bibliotekerne skal udvikle sig. Per Kjær uddyber:

”Når vi har rullet systemet ud, er der mange områder, hvor et øget samarbejde kan skabe merværdi for både brugere og borgere. Det kan være indkøb af materialer, håndtering af licenser, events, temauger og så videre. På skolerne har personalet ikke så meget tid til biblioteksfunktionen. Vi gør det her i fællesskab, og bagefter kan vi samarbejde om udviklingen af systemet og biblioteket i fremtiden. For at lykkes kræver det op-bakning fra ledelsen, så vi får nogle fora på tværs, drevet af nogle mennesker, der brænder for det.”

En model for effektiv support og uddannelse

Ansatte i Horsens Kommune introduceres til det Fælles Bibliotekssystem.


Support og uddannelse

Der er lagt mange arbejdstimer og meget forberedelse i det Fælles Bibliotekssystem, men naturligvis kræver det en indsats på bibliotekerne, når systemet skal køres i gang.

Køreplan· Et halvt år før udrulningen på de

enkelte biblioteker afholder Systematic, KOMBIT og kommunen et opstartsmøde om udrulningen og kommunens egne opgaver i den forbindelse.

· Via en fælles udrulningsportal får kom-munen adgang til drejebøger med viden om organisering og datavask, opgaver samt videndeling.

· Samtidig gennemfører Systematic kurser for de forskellige brugergrupper i dagene op til, at systemet tages i brug.

Som en del af den samlede ”pakke” ved overgangen til det Fælles Bibliotekssystem tilbydes der naturligvis uddannelse.

· Alle brugere kommer således på kursus lokalt i kommunen, før systemet går ”live”, mens de mere avancerede super-brugerkurser eller administratorkurser afholdes hos Systematic.

Kurserne vil inkludere emner som:· Almindelig brug af systemet· Systemets funktioner· Hvordan hænger systemet sammen med

den nationale biblioteksinfrastruktur?

Superbrugerkurserne giver et bredspektret indblik i systemets funktionaliteter og går dybere ned i detaljerne, mens admini-stratorkurserne i højere grad handler om opsætning af systemet. Kurserne kan med fordel tages, når kommunen har adgang til et testmiljø med egne data ca. 2 måneder før idriftsættelse.

Forberedelse af implementeringSystematic foreslår etablering af en god projektgruppe, der ved, hvad det handler om, samt at

kommunens it-afdeling også er informeret og klar til at hjælpe.

Løbende supportUd over de indledende kurser, der kick-starter brugernes anvendelse af systemet, kan man via systematic.com få adgang til vejledninger og support.

Administratorer kan sende mails til Systematic om eventuelle driftsnedbrud døgnet rundt og løbende følge med i status på deres henvendelser via supporten på Systematics hjemmeside.

Det Fælles Bibliotekssystem bliver ens for både folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, og det skal afløse seks eksisterende bibliotekssystemer. Det betyder, at det kan blive en udfordring at få indarbejdet nye måder at gøre tingene på. Brugerne er vant til forskellige vel-definerede arbejdsgange, og nu bliver det muligt at udnytte teknologien på andre måder, fx i forhold til mere automatiserede løsninger. Fra Systematics side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at gøre overgangen så smidig som muligt.


Support og uddannelse

KONTAKT SUPPORTENE-mail: [email protected]

Tel: 8943 2060

MØD DIN IMPLEMENTERINGSKONSULENT


Prisuddeling

Funktionel analfabetisme er et globalt problem. En ny pris, ’Systematic – Joy of Reading,’ tilgodeser biblioteker eller organisationer med tilknytning til biblioteker, der opfordrer borgerne til at læse for at løse denne globale udfordring. Prisen er stiftet af it-virksomheden Systematic A/S i samar-bejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og Next Library Festival.

At være en god læser åbner mange af livets døre, og læselyst er sandsynligvis den vigtigste faktor for at blive en god læser. Litteratur og historier bliver vakt til live gennem læsning, og det åbner en hel verden af følelser, atmosfære og indsigt. Læsning giver også en bedre forståelse for og brug af sproget, skriftligt såvel som mundtligt, og fremmer viden, inspiration og uddannelse. Hvis evnen til at læse ikke opnås, vil en række døre, der gemmer på ønskværdige mål, forblive lukkede eller i hvert fald være meget svære at åbne.

En ny pris, ’Systematic – Joy of Reading’, har set dagens lys og bliver givet til biblio-teker eller organisationer med tilknytning til biblioteker, der fremmer læselyst, og som understøtter en stigning i antallet af gode læsere. Prisen er sponseret af Systematic.

”Funktionel analfabetisme er et globalt problem. Bibliotekerne og ildsjæle spiller en hovedrolle i at understøtte universelle læsefærdigheder med uddannelse, oplysning og viden. Vi vil gerne anerkende biblioteker, organisationer og projekter, der gør en forskel med innovative initiativer, som opfordrer folk til at læse og dermed imødekomme den globale udfordring. Det går hånd i hånd med Systematics mål om at gøre en forskel for samfundet,” siger Michael Holm, stifter af og adm. direktør for Systematic.

Adgang til information og universelle læse-færdigheder er meget vigtige mål for at sikre global udvikling i FN 2030 Dagsordenen, og ’Systematic – Joy of Reading’ repræsen-terer disse mål. Prisen består af 10.000 US dollars, og vinderen bliver afsløret på Next Library Festival i Aarhus i 2017.

”Prisen passer godt sammen med Next Library Festival, som er en international

samling af fremadtænkende biblioteks-professionelle, innovative personer og beslutningstagere, der skubber grænser for at understøtte indlæring. Konferencen er en perfekt ramme til at belønne initiativer, der øger læselysten. Sammen med Systematic glæder vi os til at se de forskellige måder, hvorpå læsning kan blive bragt ind i folks liv,” siger Rolf Hapel, direktør for Aarhus Kommunes Biblioteker.

Kriterier for at vindeEn international jury med stor viden om læsning og fordelene ved læsning vil blive etableret for at vurdere de indkommende ansøgninger samt for at vælge de nomine-rede og vinderen. Den økonomiske gevinst, som vinderen modtager, skal bruges på at støtte det pågældende projekt.

I vurderingen af ansøgningerne bliver der lagt vægt på følgende:· Læselyst skal være en vigtig del af

initiativet.· Effekten af initiativet måles i antallet af

personer, projektet har berørt, læseniveau og dokumentation i form af enten cases eller forskning.

· Initiativet skal gøre brug af innovative metoder og/eller tankegange.

· Initiativet skal være bæredygtigt og skal være kørende i mindst to år.

Vinderen bliver inviteret til Next Library Festival 2017 for at modtage prisen og præ-sentere vinderprojektet. Prisen bliver uddelt hvert andet år indtil 2021. ’Læselyst’ er over-skriften hver gang, hvorimod temaet eller aldersgruppen i fokus kan variere fra år til år. For eksempel kan der være fokus på børn og unge mennesker én gang og en anden alders-gruppe eller tema en anden gang. Temaet, fokus, frist og betingelser for ansøgningerne til prisen i 2017 bliver formidlet inter- nationalt primo 2016.

Systematic – Joy of Reading Award


Når det Fælles Bibliotekssystem bliver udrullet i landets kommuner, får hver enkelt kommune tilkoblet en implementeringskonsulent, der fungerer som kontaktpunkt gennem hele processen. Vi har mødt tre af de ambitiøse

implementeringskonsulenter, Dorrit, Michael og Steen, for at finde ud af, hvad de mener om udfordringen, og hvad de glæder sig mest til i forbindelse med projektet.

MØD DIN IMPLEMENTERINGSKONSULENT

Jeg har arbejdet med forskellige biblioteks-systemer siden 1985. Først i Kommunedata, derefter i Fujitsu og de seneste 12 år i Axiell Danmark, hvor mine opgaver primært har været implementering, support og undervisning inden for biblioteksområdet. Jeg har været hos Systematic siden september 2015.

Jeg har været hos Systematic i tre år, og har siden oktober 2014 været implementerings-konsulent for de sjællandske kommuner. Jeg er tidligere udvikler, scrum master og tester og har en baggrund som underviser på Aarhus Universitet i fagene Systemudvikling, Programmering og Æstetisk Design.

Jeg har arbejdet med fælleskommunale it-løsninger siden 1998, herunder borgerservice, lovbaseret it, administrativ it og reformprojektet. Tidligere var jeg hos KMD og Wolseley og har nu været hos Systematic siden 2008.

Den store udfordring for både os og for bibliote-kerne bliver at holde projektet i stram snor, men jeg håber, det på sigt vil betyde en arbejdsbe-sparelse for bibliotekerne med fælles drift og tættere samarbejde på tværs af kommuner.

Den store udfordring bliver at forstå og håndtere hver eneste kommune som noget særligt i et projekt, der skal hjælpe alle med den samme løsning. Samtidig er der mulighed for at lære hele branchen at kende – og det er vi jo godt i gang med. Jeg har allerede besøgt mere end 20 kommuner på Sjælland.

Det kommunale Danmark har traditionelt stået unikt og stærkt med fælleskommunale løsninger. Løsninger, der har skabt tværkommunalt trans-parens gennem ensartet sagsbehandling og understøttelse af borgerens mobilitet. Det Fælles Bibliotekssystem åbner tilsvarende muligheder for udnyttelse af en rig national infrastruktur, der kan bringe Danmark i front på biblioteksom-rådet og udnytte de ressourcer, der ligger gemt i den, nationalt og lokalt. Udfordringen er at få normaliseret variationen af de systemer, der er i dag til et fælles nationalt system.

Jeg glæder mig meget til at være med til at rulle systemet ud. Det bliver sjovt at være med fra star-ten og følge projektet gennem de næste par år.

Jeg glæder mig til, at det er veloverstået, og alle kommuner er kommet op at køre.

Som arkitekt på andre nationale projekter har jeg ofte oplevet den enkelte kommune som værende langt væk. Her er alle kommunerne helt tæt på og meget involveret. Det er bekræftende at besøge kommunerne og være en del af det engagement, man møder fra alle – og som skal til for at lykkes med projektet.

Kan I kort fortælle om jeres baggrund?

Michael:Dorrit: Steen:

Hvilke udfordringer og muligheder mener I, løsningen giver?

Hvad glæder I jer mest til i forhold til opgaven?


Konsulenter

Følg os på: Twitter: @Systematic L&L Facebook: www.facebook.com/library.learning Nyhedsbrev: http://da.systematic.com/contact/newsletters/ Linkedin: https://www.linkedin.com/company/library-&-learning

Kontakt osRing 8943 2000Skriv til [email protected]

Om SystematicSystematic udvikler software- og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren, undervisningssektoren, bibliotekssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere.

Hovedsæde i Aarhus.Afdeling i København.I alt serviceres kunder i 50 lande.Virksomheden har ca. 500 medarbejdere.

Datterselskaber i:· Australien · Storbritannien· Finland · Sverige· Forenede Arabiske Emirater · Tyskland· Frankrig · New Zealand· Singapore · USA

Kontakt

Documents

Library & Learning NEWS: Det Fælles Bibliotekssystem