LIBER

NICOLAI SVEJGAARD“Jeg er meget taknemmelig”

BILLEDER FRAFOLKEMØDET

5 MÅDER AT BRINGE POLITIK IND I DIN SOMMERFERIE

Liber, juli 2014

2

Liber, juli 2014

LANDSFORMANDEN HAR ORDET

INDHOLDFORTEGNELSE

At brevstemme

Svejgaard: Jeg er jeres største fanMå man kappe forhuden?World in conflict5x sommersjov til ungdomspolitikerenThe Hitchhikers guide...Billeder fra Folkemø-detI NÆSTE NUMMERKALENDER

3

4

6

810

11

12

1414

Liberale hilsnerJens HustedLandsformand

Kære VUer

Mens disse linjer skrives er der fuld gang i spekulationerne om, hvorvidt Helle Thor-ning er på vej til en international toppost. Det gider jeg ikke skrive om.

I stedet skal mit budskab være ganske enkelt: Vi skal være klar til folketingsvalg.Kommer valget lige efter sommerferien, skal vi være klar. For det er et vigtigt valg. De seneste måneder har Venstre været i defensiven. Det har der været mange holdnin-ger til, men når alt kommer til alt, så er der ingen tvivl om, at Danmark har brug for en ny regering.

Dansk økonomi har brug for liberale reformer, hvis vi fortsat skal være et af verdens rigeste lande. Desværre har Helle, Bjarne og hvad de ellers hedder i Socialdemokratiet bevist, at deres ambitionsniveau er absurd lavt. Det er Danmark ikke tjent med. Derfor er tiden inde til, at vi tager nøglerne tilbage.Danmark tørster efter en regering, der vil lave reformer, skabe vækst og sikre fremgang i en økonomi, der kun langsomt viser tegn på bedring. En regering, der vil sænke skatter og afgifter, så danske virksomheder igen kan konkurrere med udenlandske firmaer. Ja kort sagt – en regering, der vil arbejde for liberale reformer af vores velfærdsstat. Det er derfor afgørende, at vi får en ny regering. Derfor skal vi være klar. Sove med støvlerne på. Klar til at kæmpe med alt, hvad vi har for at få en ny statsminister. Dels fordi det er vigtigt, men så sandelig også fordi valgkamp er en helt unik oplevelse. Tre uger med fuld knald, hvor VU endnu engang kan bevise, at vi er Danmarks stærkeste kampagneorganisation.

Jeg glæder mig til at slås sammen med dig. For VU. Venstre. Og en ny regering.

Hvad er nu det? Liber i din postkasse? Den er god nok. Denne udgave af Liber er ud-sendt på tryk lige i din postkasse. Udover at bla-det er blevet lidt tyndere, er der ikke sket alver-den af ændringer.

Du kan møde VU’s kandidat til Europa-Parla-mentet og finde ud af hvordan det egentlig er at bruge sin demokratiske ret, når man ikke lige bor i Danmark.Læs også hvad du som ungdomspolitiker skal bruge sommeren på, hvis du bare ikke kan få nok af politik - heller ikke i din måske lidt kede-lige sommerferie.

I den online udgave af bladet har vi i denne om-gang også valgt at udgive Den Hemmelige VU’er, at give dig et indblik i verdens konfliker – og sundhedsordførerens ord for at omskæring er en dårlig idé.

God læselyst!

LEDER

3

En dansker, der har boet i udlandet i mere end ti år, har ikke lov til at stemme i Danmark på grund af Grundlovens §29. Da jeg har boet i Belgien hele mit liv, har jeg derfor ikke indfødsret i Danmark, selvom jeg er dansk statsborger. Andre der har boet i Belgien eller udlandet i mere end ti år mister deres stemmeret, selvom de betaler skat til Danmark. Og selv her i Belgien bliver vi set som danskere, og derfor har vi ikke stemmeret til belgiske valg bortset fra kommunalvalg. For mig og mange andre udlændinge, er denne behandling dybt udemokratisk. Alle lande i Europa giver valgret til deres borgere i udlandet bortset fra Danmark. Der er dog et valg vi får lov til at stemme til - nemlig Europa-Parla-mentsvalget.

For at jeg kunne stemme til dette valg, skulle jeg igennem noget af en bureaukratisk proces. Først skulle jeg sende en applikation til Københavns kommune, så jeg kunne blive skrevet op på valglisten. Et par uger efter fik jeg tilsendt en bekræftelse på, at jeg var skrevet op. Derefter kunne jeg stemme, når jeg havde lyst, men det er ret svært at finde tid til det, da ambassaden kun har åbent på hverdage, når jeg selv er i skole. Jeg besluttede mig for at stemme i min påskeferie hvor jeg alligevel var hjemme. Den første dag jeg gik der ind, havde de lukket for brevstemmeriet klokken 12, så jeg tog derind igen dagen efter for at stemme. Jeg blev spurgt, om jeg også skulle stemme til patentdomstolen, men det måtte jeg ikke, da jeg ikke har indfødsret i Danmark. Jeg blev tildelt to kuverter med en masse papirer inden i. Der var en lille ensom stemmeboks bagerst i receptionen på ambassaden, som jeg gik ind i. Jeg fik ikke navne på nogle kandidater, men heldigvis huskede jeg navnet på personen, jeg stemte på. Da jeg var færdig, skulle jeg bagerst i køen igen, så receptionisten kunne få den samlede kuvert.

Da jeg gik ud af ambassaden, følte jeg mig som et helt nyt menneske. Jeg havde for første gang i mit liv været en del af demokratiet, min stemme var givet. Jeg var dog stadig ærgerlig over, at jeg ikke fik lov til at stemme til patentdomstolen. Min situation gør, at jeg har en meget lille demokratisk indflydelse, derfor var det rart at bruge den smule indflydelse jeg havde.

EU-RAPPORTEN: OM AT BREVSTEMME

JONAS’ BAGGRUNDI løbet af min barndom har jeg altid lært, at jeg må gøre det, jeg vil uden at bringe andre i fare, og at jeg skal tage ansvar for mine handlinger. Det grundlæggende for mig som lib-eral er ansvar og frihed. Det er vigtigt for mig, at jeg kan gøre det jeg vil, uden at der er nogen over mig, der blander sig i mine handlinger og beslutninger, som jeg har vurderet til at være gode og acceptable.

Har du husket at købeLands-stævne?

4

Liber, juli 2014

SVEJGAARD: Jeg er jeres største fan

Maj måned og valgkampen i VU har budt på mange skøre og skæve gimmicks. Blandt andet havde vi besøg fra Færøerne og vo-res alle sammes landsstyrelsesnæstfor-mand Mads Lange røg en tur i vandet.

Du har nok allerede set hans ansigt rigtig mange gange i løbet af de sidste par uger. Måske har du endda siddet tre-fire meter over jorden med ham og nogle strips. Siden Landsstævnet i 2013 har Nicolai Svejgaard nemlig været VU’s Europa par-lamentskandidat. For at lære Nicolaj lidt bedre at kende, er Liber taget på hjemme-besøg.

Nicolaj bor på Østerbro i en lejlighed, der ligesom ham selv, er en blanding af det ori-ginale og det gammeldags. Sirligt ophæng-te habitjakker og skjorter på værelset, en stue med Churchill-sofaer og et udstoppet vandbøffelhoved på væggen pryder den lille lejlighed.

”Jeg er helt overvældet og vil sige jer et dybtfølt tak. Alt den gejst I viser, skal man ikke tage for givet, og det gør jeg heller ikke – jeg er meget taknemmelig. Jeg er jeres største fan. Det blev et lortevalg for os og Venstre, men det skal kampagnen ikke høre for. VU kan være pavestolt af indsatsen, som stiller foreningen stærkt op til næste EP-valg. Det er meget stort for mig at en samlet og samarbejdende organisation er bagved mig.

”Sommer, sol og søndag”med folketingsmedlem Søren PInd (V)

Mange selfies blev taget - her med søde piger fra hovedstaden

Formanden fra VU Århus fuld af gejst

5

Det er en vigtig kamp vi kæmper, for EP valget er mindst lige så vigtigt som Folketingsvalget. Det handler om hvilket retning samfundet skal gå - Et friere sam-fund eller en større formynderisk stat.”

Nicolai mener også, at organisationen har gjort sit til at udfordre den lave valgdeltagelse blandt unge. ” Det handler om at nå de unge og fortælle dem, hvor rele-vant EP-valget er for dem. Vi ved, at ungdommen er bor-gerlig, og ved at fortælle dem, at hvis man stemmer på

dem, som ikke arbejder konstruktivt, og dem der ikke går til udvalgsmøderne i Parlamentet og i stedet fører sig frem på Facebook, så får de ikke borgerlig politik. Jeg forstår godt, man er kri-tisk og tager sig til hovedet over mange af de ting der kommer ud af EU, men hvis Danmark skal være mere

bor ger-lig, så skal

EU også være det.”

Og selv om Dansk Fol-

keparti har fået et godt

valg, betyder det ikke nød-

vendigvis at de unge har forstå-

et det. ” . Dansk Folkeparti spilder

den danske indfly-delse, og så står de

grønne og dem, der vil forbyde lakridspi-

ber til at bestemme det hele. ”

Nicolai er dog ikke i tvivl om, at VU’erne har været kernen i kampag-

nen lige så vel som ham selv. ”Der har ikke været

astronomiske midler at føre kampagne for”, siger

han, ”men hele kampagnen har derfor bygget på vores

største aktiv – nemlig VU’ernes begejstring. Alle VU’ere fortjener en dybfølt tak for deres kamp. Næste gang vinder vi.”

Lars Løkke fandt også tid til at uddele flyers for Nicolai

VU Odense og vælgerne

giver deres bud på EU

Jens Vind på hovedet - ligesom

resten af kampagnefolkene

under valgkampen

Petur og Árni fra det færøske hjalp til et par dage - her med Kristian Jensen

6

Liber, juli 2014

Noget, der har været oppe at vende den sidste tid, er hvor-vidt omskæring af drengebørn skal være tilladt. Debatten har for alvor taget til, efter at Liberal Alliances Ole Birk Olesen var i medierne med sit meget negative syn på omskæring. Det skal her siges, at omskæring af medicinske årsager jo sker af nødvendighed, og derfor er det i de tilfælde det rig-tige valg. Men hvad er egentlig problemstillingen i det?Omskæring sker oftest af religiøse årsager. I bund og grund er det et overgreb på drengebørns personlige frihed. Et barn kan ikke have nogen religiøs overbevisning fra fødslen

og derved tilgodeser omskæringen udelukkende forældre-nes ønsker. Samtidig er det et indgreb, der ikke kan omstø-des og som kan påvirke den seksuelle nydelse hos drengene i fremtiden.

Det oplagte her, set fra et rent liberalt synspunkt, ville jo være at forbyde omskæringer af børn. Men er det nu også altid så ligetil? Vi ved jo, at problemer ikke bare forsvinder ved at gøre noget ulovligt.

Det vil uden tvivl føre til et fald i antallet af omskæringer af

ET FORBUD MOD OMSKÆRINGER AF DRENGEBØRN HAR SKABT EN DEL DEBAT I VISSE KROGE VENSTRES UNG-DOM IGENNEM DEN SENERE TID. DET ER EN INTERES-SANT DEBAT MED EN DEL FORSKELLIGE ASPEKTER AT TAGE HØJDE FOR.

Af Sebastian Just Madsen: Social-, sundheds- og kommunalpolitisk ordfører

MÅ MAN KAPPE FORHUDEN?

7

drenge. For dem hvor religionen fylder en mindre del, dem hvis religiøsitet begrænser sig til at de fejrer Eid-al-Fitr og Channukah på samme måde som den gennemsnitlige dan-sker fejrer jul – de vil overholde et forbud. Men det er de konservativt religiøse som er farlige. Det er dem, som for alt i verden ikke vil anerkende et sådant forbud – og vi har set på andre områder at ved at kriminalisere noget, så skaber vi automatisk et sort marked, hvor forholdende ikke altid er lige ordnede.

Man kunne frygte, at et forbud ville føre til, at indgrebene bliver gjort af mennesker uden den rette medicinske eks-pertise eller agtsomhed – hvor alvorlige følger kan opstå for børnenes helbred. Vi kan altså netop ende ud i at skade de børn, vi vil beskytte.

Det samme forsvar, vil nogen sige også, gælder for hvorfor man ikke burde kriminalisere omskæring af piger. Der er bare den centrale forskel, at omskæring af piger er en tradition, der forholdsvist stammer fra det subsahariske Afrika – hvor omskæring af drenge er at finde både her samt hos stort set alle muslimske og jødiske mænd i verden. Prelevansen af

kvindelige omskæringer var i forvejen meget lav i Danmark. Det gælder dog ikke for drengeomskæringer, hvor omkring 5% af befolkningen er omskårne.

Generelt ville de (eventuelt) illegale indgreb her altså være sværere at forhindre, og de er ikke i samme grad så gennem-gribende som omskæringer af kvinder.

Det centrale spørgsmål er så: Vil vi reducere det samlede antal eller sørge for at indgrebene bliver gjort ordentligt?

Men hvem er vi til at diskutere det her. Et indspark i debat-ten som i høj grad mangler, er netop de omskårne mænd. Dette gælder både de, som er tilfredse og utilfredse, men der er dog tale om et meget personligt emne. At diskutere ens kønsdele så gennemgribende i en debat, må være en meget mærkværdig følelse.

Men i det hele taget er det en større debat, hvor forskellige aspekter af liberalisme og frihed kommer op, og hvor der i det hele taget ikke er noget ’liberalt’ svar. Netop derfor er det en vigtig debat at tage i Venstres Ungdom.

8

Liber, juli 2014

DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK Den Centralafrikanske Republik er utvivlsomt en af verdens mest oversete konflikter. I årevis har skiftende regeringer kæm-pet for at få kontrol med landets nordlige del, og man har uden held forsøgt at få bragt de massive uroligheder til standsning. Det internationale samfund har først for inden for de senere år valgt at engagere sig militært i landets problemer, men indtil videre uden at opnå nogen nævneværdig forbedring. Situationen er i dag, at overgangsregeringen stort set ingen kontrol har med landet, og at religiøse spændinger er blusset op til det punkt, hvor landets muslimske mindretal i stort omfang udsættes for folkemord.

I 2012 indledte gruppen kendt som ”Séléka” et oprør mod den daværende præsident Bozzies styre. Oprøret tog sin be-gyndelse i landets nordlige og østlige dele, hvor oprørsgruppen stammer fra, men spredte sig hurtigt videre sydpå. Trods en indgået våbenhvile og militær assistance til regeringen fra mange af de omkringliggende lande, nåede oprøret i marts 2013 til hovedstaden Bangui, og præsident Bozzie blev tvunget til at flygte ud af landet.

Bevæggrunden for oprøret var i det store og hele en utilfredshed med regimets undertrykkelse af politiske modstandere og visse etniske grupper. Sélékas ledere mente, at regeringen ikke overholdt vilkårene i den våbenhvile, der var indgået efter Den Centralafrikanske Bushkrig. Siden Bozzies afgang og indsættelsen af en regering ledet af den nye præsident Djotodia, er under-trykkelsen og kampene dog ikke aftaget - snarere tværtimod.

Situationen i landet er i dag, at krigerne fra den opløste Séléka-hær har nægtet at indstille kamphandlingerne og er i dag en art bevæbnede røverbander. Landsbyer plyndres og ødelægges på må og få, og mere end en halv million mennesker var ved udgangen af 2013 internt fordrevne. Præsident Djotodia har måttet trække sig på grund af internt pres, og regeringen har kun kontrol med meget begrænsede dele af landet. Samtidig udsættes særligt muslimske nomadestammer for forfølgelse og umotiverede nedslagtninger.FN vedtog i april at udsende en fredsbevarende styrke på 12.000 mand, som skal indsættes i september 2014. Den danske regering har besluttet at stille et antal kampfly til rådighed for styrken. Om den vil være til gavn, vil tiden vise.

WORLD IN CONFLICTNORDIRLAND

Selvom det snart er 16 år siden, man indgik en fredsaftale i det nordlige Irland mellem Republikken Irland og Nordirland, er der stadig problemer. Familier til de mennesker, der mistede livet under Bloody Sundsay tilbage i 1973, venter stadig på erstatning – eller bare på at deres sag bliver behandlet.

Senest i sommeren sidste år var der store optøjer og i foråret blev en af bagmændene for et af de større massemord dengang i 70’erne anholdt. Om denne konflikt nogensinde stopper, eller nogen stadig kan huske, hvorfor den begyndte skal jeg lade stå hen i det

uvisse.

9

MELLEMØSTEN OG NORDAFRIKA ”Middle East and Northern Africa”-regionen, omtalt som MENA, er en anderledes størrelse, når det kommer til demokrati og politik. Spe-cielt i Mellemøsten har religion væsentlig indflydelse på politik. Blandt andet en organisation som Det Muslimske Broderskab og dertilhø-rende grupper styrer MENA regionens samfund og demokrati med deres fascistiske ideologi og jihad-metoder.

Stederne er mange og hyppige i MENA, hvor religion har en kæmpe betydning. I lande hvor modstanden mod tidligere styreformer for alvor er i udspring, kan man blandt andet nævne Libanon, Tunesien, Marokko, Syrien og Egypten.

Netop i Egypten har man siden 2010 gjort modstand mod militær-styret og præsident Mobarrak og senere hen yderligere oprør. Man afsatte under blodige og dødelige kampe i sommeren 2013 den tid-ligere præsident og leder af Det Egyptiske Muslimske Broderskab, Mohammed Morsi. Ved starten af 2014 afholdt man den planlagte grundlovsfolkeafstemning, hvori politiske partier med religiøse funda-menter blev forbudt.

Valget skulle afholdes i januar for forventningsfuldt at få ro på gemak-kerne. Det viste sig at være mere end blot en fejlfortolkning – både i ugerne op til og ugerne efter valget medio januar blev der sprunget adskillige bomber og flere gadekampe, såkaldte clashes mellem både tilhængere af militærstyre, muslimsk fascistisk styre og revolutionerer blev kæmpet, og flere Egyptere blev dræbt.

Selvom valget ud fra et vestligt synspunkt blev gennemført med et positivt resultat med 98% JA-stemmer, var der enorm lav valgdelta-gelse, 38,6%. Grundet massiv boykot fra bland andet tilhængere af Broderskabet. I dag ses der fortsat enorm korruption og mafia-me-toder rundt om i Egypten, både politisk og i erhvervslivet. For eksem-pel har de vestlige hoteller skulle betale enorme summer af penge under bordet til sønner, fætre eller andre slægtninge af blandt andet Morsi for at kunne opstarte og drive deres hotelkæde. Ene og alene grundet den indflydelse og magt Broderskabet fortsat har til trods for deres illegitimitet.

Dette Egypten-scenarie er blot ét af mange i de mellemøstlige lande, hvor magten og styreformen er ved at skifte – men er dette nødven-digvis det bedste for det pågældende land? Andre lande hvor Broder-skabet direkte eller indirekte styrer samfundets gang er for eksempel De Forenede Emirater, Libyen og Qatar – sjovt nok lande som er særdeles velhavende på grund af deres enorme oliereserver. De før-nævnte arabiske lande bugner af rigdom, og et skift i styreformen er ikke det bedste for det pågældende land, så længe regeringen ikke agerer fascistisk. Personligt spår jeg, for at tage Egypten som eksempel igen, at efter præsidentvalget i 2014 står Egypten med den tidligere militærgeneral Fattah el-Sisi som præsident – Præsidenten får en alt-overskyggende magt, og dermed et vi tilbage ved udgangspunktet i 2010, efter flere hundrede spildte menneskeliv.

10

Liber, juli 2014

politiskSOMMER

1. LÆS!Få læst alle de biografier, du har ikke nået på grund af valgkamp og studie. Du ved, de er derude. De store liberale tænkere eller måske bare Den Hemmelige Socialdemokrat? Og hvis du ikke har råd, kan du altid tage en tur på biblioteket, hvor de findes i reolvis.

2. SKriv!Du ved godt selv, at du har en mening om det meste. Så få den da kommunikeret ud. Det er nu du har tiden. Det kan være i fomr af læserbreve, artikler til VU.dk eller hvis du har lyst til rent faktisk at ændre noget, så skriv en resoluttion eller to til Landsstævnet.

3. SE!Den danske sommer som vi kender den, byder som regel også på regnvejrsdage. Her kan du passende få genset House of Cards eller se et par stykker af de flere tusindende TED-vide-oer, som giver dig viden indenfor lige præcis det område, du har lyst til.

4. SNAK!Få så taget den diskussion med din morfar. Du ved godt, han er gammel Fremskridtsmand og at han nok dør, før han skifter mening, men det er god træning til fremtidige debatter - både off- og online.

5. TÆNK!Efter du har set, læst og skrevet en masse, kan det være svært at samle tankerne. Gå en lang tur på stranden el-ler i skoven og få tænkt over det hele. Ikke mindst hvad efteråret i VU skal bringe.

Sådan bruger du din sommer polistisk - og fornuftigt.

11

En ting, vi har lært af den nuværende regering, er, at man skal være varsom med løfter i politik. Jeg tør dog godt komme med et: I gætter aldrig, hvem jeg er.

Få har ganske givet været tæt på. Langt de fleste har dog ramt langt forbi. Og heldigvis for det.Min pendant i Socialdemokratiet har det i hvert fald væsentligt hårdere end jeg. På et generelt plan er det dog nok tilfældet for de fleste socialdemokrater i dag.

Festligt var det også at se den debat, mit forrige indlæg bragte på aprils Landsstyrelsesmøde. Der var desværre ikke samme følge af nyhedsjournalister, som der var foran socialdemokraternes gruppeværelse, da de drøftede hemmelige skriverier. Havde jeg dog bare som min ”kollega” Rasmus Prehn været på skiferie... Så havde jeg da i det mindste fået sol i panden og Jägerte.

I sidste klumme skrev jeg om de, der står til at overtage magten efter næste Landsstævne. Men hvordan når man så der til? Her følger en mini-guide til den håbefulde og ambitiøse VU’er : 1. Slå lokalitetstjenester til på din iPhone! Du har ikke besøgt en lokalforening eller deltaget i en VU-fest, hvis dine støtter (og stemmer) ikke har noget ’check-in’, de kan synes godt om på Facebook. Det gælder også selvom du aldrig har været i foreningen. Det kan da godt være, at de 10 medlemmer i VU Furesø undrer sig gevaldigt over, at du på Facebook skriver om det oplæg du har holdt oplæg hos dem, men de 180 andre på din venneliste vil tro på det. Og det er det vigtige. Og ja, det er sket. Påskefrokosten hos svigerfamilien kan i den henseende hurtigt konverteres til en lækker facebookopdatering.

2. Skriv læserbreve. Og masser af dem. Temaet er sådan set underordnet, og intet emne er for småt. ’Kulturkam-pen mod flagermus’ har tidligere været et varmt læserbrevsemne. Igen – sørg for at folk ser, at du skriver dem. Dels er det glans til din krone, men inspirerer også andre til at spidse pennen. Og hvem vil ikke gerne gå forrest? Hvad enten det gælder kampen mod flagermus eller kampen for et mere liberalt samfund.

3. Skab en succes. Det siger vel næsten sig selv. Mange glemmer det dog alligevel i deres stræben efter en ord-fører- eller FU-post. Kig dig omkring – og skab resultater. For VU er summen af aktive lokalforeninger. Så skab fremgang og udvikling i din forening. Det giver dig samtidig kompetencer i din videre færd og ikke mindst respekt. Både i og udenfor VU. Et farligt spørgsmål til de kommende kandidater til forretningsudvalget; har du skabt succes i din lokalforening? Et spørgsmål som ikke alle forretningsudvalgskandidater til efterårets Landsstævne vil være lige begejstrede for at svare på. Så sørg for, at du selv kan svare kort og kontant på det, når du kommer så langt! Hermed nogle få råd givet videre fra en, der har set det meste. Knæk og bræk.

The Hitchhiker’s Guide to Venstres UngdomDEN HEMMELIGE VU’ER

Politik handler om alt andet end politik. Og den tese er særligt gældende i ungdomspolitik. Selvfølgelig går vi ofte og bilder os selv og hinanden ind, at vi kæmper i idealismens tegn for et mere liberalt Danmark. At vi rent faktisk gør en forskel. De fleste af os er dog smarte nok til selv at gennemskue vores egne løgne. Og heldigvis for det. It is all about the game.

FØLGENDE ER SATIRE. HOLDNINGERNE I ARTIKLEN ER ENE OG ALENE SKRIBENTENS EGNE.

PRÆSENTERER:

ww

12

Liber, juli 2014

Folkemøde på Bornholm 2014

Fællessang med DSU’erne. Det var ikke en konkurren-ce, men vi vandt. Svejgaard giver en hjæl-

pende hånd med at tage

telt-baren ned.

Landsformanden i debat

med ditto fra DSU.

Der blev taget mange selfies - også

med statsministeren

ww

13

Vi ses 11.-14. juni 2015

Hygge og øl var et gennemgåen-de tema igen i år.

Folkemødet 2014 bød på alt, hvad hjertet kan begæ-re for ungdomspolitikeren, der ikke kan få nok politiske debatter, politikere i afslappede omgivelser og fadøl i spandevis, hvillket billederne her på siderne bærer tydeligt præg af. Igen i år var vi placeret i fællesskab med DSU og spejderne, og igen i år stod den på fællessang og fælles spisning. Som noget nyt afholdt vi også en diskussionklub med både de politiske ungdomspar-tier og spejderne. Og det var bestemt ikke kedeligt. Der var ingen debat-vinder i vores landsformand i år, men tilgengæld formåede VU’s hold i Folkemødets udgave af MusikQuizzen at vinde stort over de an-dre ungdomspartier. Også i antallet af kvajebajere. Vi håber på at se jer alle sammen igen til næste år.

Vinderne af Folkemødets musikquiz blev:

Venstres Ungdom!

Er du blevet gentegnet i din lokalforening?Selvom sommeren er over os, er der stadig en organisation, der skal have lidt at lave. Gå ind på vu.dk og gentegn dit medlemskab i dag.

KALENDER

Sidste dag for indsendelse af

resolutioner9. august kl. 9.00

Ministeriumspillet15.-17. august

Landsstyrelses-møde

22.-23. august

Landsstævne 12.-14. septemper

I NÆSTE NUMMER

FRIHED TIL FORSKELLIGHED: Mød en VU’er der har en lidt anden tilgang til politik end så mange andre

DE STILLER OP: Landsstævnet er lige oppe over og det betyder personvalg. Du kan læse lidt om de opstillede personer og de-res mærkesager

90 MANDATER: Læs med når en kendt dan-sker giver hans bud på, hvordan et Danmark ville se ud, hvis han havde de berømte 90 mandater i Folketinget.

REDAKTIONRedaktør: Maria OienSkribenter: Martine Høiler, Joachim Koefoed, Simon Lindkær, Sebastian Just Madsen, Jonas NielsenLayout: Christian Cidlik Fotos fra Folkemødet: Casper Schrankenmüller

ANSVARAnsvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. nedenstående forbehold

HOLDNINGERBladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKTHar du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet?