Nr. 1 Februar 2013 / 14. årgang ISSN: 1603-8983

Nyhedsbrev

STOR TAK til Gud og menneskerTAK fra de ansatte Håb og realismeEn avis om abortUden åndsfrihed, ingen frie skolerTo ideer til arrangementer med KPIs ansatte

Side 12345678

Ledighed er roden til alt godt

Jeg er for nylig blevet mindet om no-get vigtigt, nemlig at ledighed ikke altid er roden til alt ondt, sådan som talemåden ellers proklamerer. Langt fra endda.

For tiden er arbejdsløshed, ledighed og ledig kapacitet på arbejdsmarke-det den største samfundsmæssige og samfundsøkonomiske udfordring. Ledighed omtales som det mest øde-læggende for økonomien og for det enkelte menneskes sociale trivsel og velbefindende.

Jeg er ikke ude på at anfægte disse problemer. Rigtig mange mennesker lider for øjeblikket under ufrivillig le-dighed på arbejdsmarkedet. Jeg vil til gengæld gerne anfægte vores gene-relle forståelse af, at ledighed – i sig selv – altid er roden til alt ondt, og at ’optagethed’ og ’fuld beskæftigelse i hverdagen’ altid er af det gode.

Vi har brug for at gøre op med, at hverdagslivet pr. definition altid skal være fyldt op til godt og vel daglig ’fuld beskæftigelse’, for at vi kan op-retholde en følelse af, at vi er rigtige og ansvarlige (kristne) mennesker.

Jeg savner generelt noget mere le-dighed og friplads i livet, som sikrer, at vore hverdagskalendere og men-tale tilstande ikke kollapser, når der er mennesker og situationer, der banker på vores dør. Jeg savner ledighed, som betyder, at vi har socialt overskud til andre mennesker, når de har brug for os; ledighed som sikrer, at vi har mere tid til at slappe af og være til – og møde Gud i ledigheden.

Vi har brug for ledighed og tilgænge-lighed i betydningen:

• Jeg er ikke hele tiden optaget.• Jeg er ikke hele tiden i gang med

noget, som jeg ikke vil forstyrres i.• Jeg er ikke beslaglagt til anden

side konstant.• Jeg er ikke lukket inde i mig selv

og alle mine vigtige forpligtelser.Jeg tror på, at ledighed defineret så-ledes er roden til meget godt og nød-vendigt i livet. Ledighed i tankerne til at lade noget nyt og uventet komme på tværs… Ledighed i dagskalenderen til spontane muligheder… Ledighed til at lade medmennesker komme tæt på i en given situation… dét er en af de

vigtigste forudsætninger for, at vi vir-kelig kan leve; ikke bare eksistere.

Hovedpointen i lignelsen om arbej-derne i vingården (Matt 20,1-16) er for mig, at Gud altid brændende øn-sker at kalde mennesker, som vover at gøre sig ledige og tilgængelige for ham, ind i sin vingård – ind i nådens store virkelighed. Men det er også generelt en stærk, bibelsk pointe, at jeg – som beboer og arbejder i Guds vingård – hele tiden står i et kald til at være ledig og tilgængelig for Gud og for andre mennesker, så Gud fort-sat kan få lov til at velsigne mig og igangsætte mig i velsignede opgaver og relationer, som også kan ende med at være velsignende i forhold til med-mennesker i og uden for vingården.

I denne betydning er ledighed, til-gængelighed og overskud til at rette fokus bort fra mig selv og det, som jeg er beslaglagt af, roden til rigtig meget godt. Det er en ledighed, som fordrer Guds ’understøttelse’, og den har han lovet, at han ikke vil være nærig med.

Jeg håber, at 2013 bliver et år med rigtig megen sund ledighed.

Af Frank Risbjerg Kristensen, lærer på KFS’ Ledertræningscenter og formand for KPI

↘

Foto SXC.HU/HAPEKLA

2 3

STOR TAK til Gud og mennesker

»»

Håb og realisme er to afgørende be-greber, for i spændingen mellem dem udfolder det gode menneskeliv og den gode pædagogik sig. Det er imidlertid ikke let at fastholde begge dimensioner samtidig. Hverken i det individuelle eller kollektive menne-skeliv.

Vi står i konstant fare for at fokusere på det ene på det andets bekostning. Det er ikke først og fremmest et prin-cipielt problem. Det er allermest et praktisk problem, fordi det går ud over børn og voksne – fysisk, psykisk og socialt – hvis forholdet mellem håb og realisme bliver skævt.

RealismeRealismen er under pres fra flere si-der, fx fra de mange selvhjælpsbøger og tidsskrifter, der skal hjælpe os til fjerne alle smerter og vanskeligheder og – ikke mindst – opretholde drøm-men om, at det kan lade sig gøre. Der er ikke noget galt i selvhjælp, ej heller i at skabe håb om forandring til det bedre. Men hvis realismen mangler, går det galt. Livet kan nemlig være oK uden at være perfekt. Det ufuldkom-ne kan være godt nok.

Det store fokus på sundhed og god sex mangler også realisme. Ikke at der er noget galt med sundhed og god sex. De er Guds gaver. Men skal de være livets mening, bliver de destruk-tive. Får de religiøs karakter, bliver de overanstrengt og svigter de løfter om livsfylde, som de udsteder. Hvis vi næ-rer urealistiske drømme om sundhed og sex, fører det paradoksalt nok sna-rere til dårlig samvittighed, skuffelser og utilfredshed.

Jeg synes også, der mangler en pæn portion realisme i en del opdragelse og undervisning. Såvel teoretisk som praktisk. Vi har fx en urealistisk ind-stilling til, at lysten – ikke pligten – skal drive det pædagogiske værk. Pligtsty-ring forudsætter binding til normer og værdier; men hvis disse svækkes, kommer lysten til at dominere på plig-tens bekostning.

Undervisning og opdragelse kan imid-lertid ikke drives af lyst alene. Pligten er både nødvendig og tjenlig. Nogle børn udsættes for grove omsorgssvigt, men flere mangler nok den tryghed, som kærlige autoriteter giver.

Vi nærer også langt på vej drømmen om indlæring uden smerter og slid. Ikke, at det smertefulde pr. definition er det rigtige. Men noget læres kun ”på den hårde måde”. Børnene skal støttes i kampen for at lære både fag-lige ting og sociale kompetencer; de skal ikke befries for den.

Udholdenhed, træning og overvin-delse af barrierer er en del af den pædagogiske realisme.

HåbMen håbet er også under pres. Det er, som om det nedslående og depres-sive ligger lige ved siden af perfektio-nismen. og det er ikke så underligt, for når man oplever, at perfektionis-men ikke kan indfries, bliver man let kastet over i den modsatte grøft og mener, at det hele kan være lige me-get, så man lige så godt kan give op først som sidst.

Stress, pres og høje forventninger gør mange mennesker trætte og ud-slidte. Kampen om de ledige stillinger sætter også mange under pres. Unge, som må stå uden for arbejdsmarke-det, har naturligvis svært ved at be-vare håbet.

Men håbet er uhyre vigtigt at bevare, også i de pædagogiske opgaver. Det pædagogiske projekt – både opdra-gelse og undervisning – er dødsdømt uden håbet. Her har et pessimistisk – men falsk – kristent menneskesyn nogle gange stået i vejen. Det er ikke så dominerende i dag som før i tiden, men det dukker op. Jeg møder det hos både forældre, lærere og børne-klubledere.

Det kan være en mor, som opgiver kampen for, at hendes barn skal have bedre hjælp, end det får. Det kan være en lærer som – måske efter mange år i branchen – opfatter eleverne som

fjender og nyder at underholde kol-legerne med, hvor forfærdelige børn er nu om dage. Eller det kan være en børneklubleder, som konstant møder børnene med en sur, bebrejdende at-titude.

og så tror jeg, der er en sammen-hæng mellem, at Gud forsvinder ud af menneskers praktiske hverdag, og at håbløsheden vokser! Når Bibelen taler om ”håbets Gud”, er det ikke en floskel.

Spændingen mellem håb og realismeÆrindet med disse linjer er at påpege, hvilken frihed og lettelse, der ligger i at bekæmpe såvel urealistiske for-ventninger som håbløshed, og i ste-det for fastholde den livsbekræften-de spænding, der ligger i det kristne menneskesyn, som både nærer håbet og realismen.

Hvis vi slider med uopfyldelige håb, kan vi ende i trældom. For der er nogle tilfælde, hvor vi kun kan blive frie ved at opgive håbet. Det er en vigtig, men vanskelig livskunst at afgøre, hvornår vi skal kæmpe for håbet, og hvornår vi skal opgive det, men der er ikke andet for end at øve sig på det – i nær kon-takt med vores nærmeste.

Vi ser det ved dødslejer. Hvor ander-ledes forløsende er det ikke at sidde ved et dødsleje, når den døende tør vedgå, at nu er der ikke langt igen. Modsat det uforløste at sidde ved et dødsleje, hvor den døende ikke tør indrømme, at døden snart kommer, og derfor heller ikke giver sine pårø-rende mulighed for at sige farvel!

Det har været en stærk og gudvillet drift gennem menneskehedens histo-rie, at vi har søgt at minimere smerter og lidelser i vores eget og andres liv. tænk blot på, hvad lægevidenskaben har skabt af fremskridt på det felt. Pe-nicillinens opfindelse. transplantatio-ner. Kikkertoperationer.

På samme vis har vi mennesker en gudvillet trang til at overvinde de begrænsninger, som livet er un-derlagt. I århundreder mente vi, det

Håb og realisme– i livet og pædagogikken

↘Af daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, Carsten Hjorth Pedersen

Vi kender endnu ikke regnskabet for 2012; men vi ved, at vi økonomisk set kommer rigtig fint ud af året. Det vil vi gerne sige alle KPIs venner en varm tak for.

Vi kan melde,• at vi fra 1. november til 31. de-

cember fik 174.000 kr. i gaver, hvilket er den bedste ”slutspurt”, vi nogensinde har haft,

• at KPI blev betænkt med en arv på 34.000 kr.,

• at vores to ansattes indtjening blev bedre end forventet,

• at vi har sparet på udgiftssiden.

Vi havde budgetteret med et under-skud på 153.000 kr. for 2012; men

det ser nu ud til, at underskuddet kun bliver på ca. 28.000 kr. Det er meget flot! Vi takker Gud for, at han så vores situation og mindede mennesker om at give til KPI. tak, at du betænkte KPI med forbøn og gaver!

Nu arbejder vi fortrøstningsfulde vi-dere i 2013, overbeviste om, at der er en fremtid for KPI, også med to ansatte.

• Vi glæder os til, at Carsten Hjorth Pedersens bog om åndsfrihed ud-kommer i juni 2013.

• Vi glæder os over, at Niels Kous-gaard har nok at se til, bl.a. som tilsynsførende på fire kristne fri-skoler.

• Vi glæder os over, at KPIs udvi-dede repræsentantskab den 23. januar vedtog at arbejde videre med et projekt om forkyndelse, en ny mandekonference samt en konference for børne- og ung-domskonsulenter samt ledere i missionsforeninger, folkekirke-, valg- og frimenigheder.

I ønskes alle et godt nyt arbejdsår – i hjem, skole og kirke – med bevidst-heden om, at Gud er vores reelle ar-bejdsgiver, og hans ærinde har hast.

På bestyrelsens vegne

en venlig og taknemmelig hilsenBirthe Marie Kristensen, kasserer

Vi tre, som er ansat i KPI, har også behov for at udtrykke vores taknem-melighed for de mange gaver, der kom ind i 2012. Det gælder, hvad en-ten der er tale om en gave på nogle få hundrede kroner eller på flere tu-sinde. HJERtELIG tAK!

Da vores lønninger udgør en stor del af KPIs udgifter, er gaverne på en ret

direkte måde udtryk for opbakning til vores arbejde. Det gør os glade, stolte og ydmyge at være ansat på et institut, der for godt halvdelen af ind-tægternes vedkommende er frivillige gaver.

Vi er glade, fordi det betyder, at vi kan fortsætte det meningsfulde ar-bejde, vi står i. Det giver arbejdsglæde

TAK fra de ansatte

KPIs bestyrelse: Frank R. Kristensen, Christel Aagaard, Karen Aagaard, og Birthe Marie Kristensen.

i hverdagen. Vi er stolte over at være ansat på et institut med så trofast en venneflok. og det gør os ydmyge, at I viser os så stor tillid. Vi vil prøve at leve op til den. også i 2013.

De bedste hilsner fraNanna Jensen, Niels Kousgaard og

Carsten Hjorth Pedersen

KPIs ansatte: Carsten Hjorth Pedersen, Niels Kousgaard og Nanna Jensen.

4 5

»» var forbeholdt fuglene at fl yve, men mennesket opfandt fl yvemaskinen. I århundreder mente vi, det var forbe-holdt fi skene at opholde sig længere ti d under vand, men så opfandt men-nesket undervandsbåden.

Håbet om forandring har drevet alle disse fremskridt.

Pædagogikken er også agent i den gudvillede opgave at minimere smer-ter og overvinde begrænsninger. Pæ-dagogiske metoder og psykologiske indsigter har haft ti l hensigt at mind-ske børns smerter under opvæksten og skabe den bedst mulige opdra-gelse, undervisning og vejledning. Specialpædagogikken er et giganti sk forsøg på at overvinde menneskers begrænsninger som fx dysleksi, fysi-ske handicaps osv. også her har håbet om forandring udvirket meget godt.

Hvilken farer er størst for os?Der ligger imidlerti d en fare indbyg-get i ønsket om at fj erne smerte, modstand og lidelse, og det er, at man tror, det kan lade sig gøre i alle ti lfælde. Her er der sket en udvikling over fl ere årti er. I ti dligere generati o-ner lå det som en stærk bevidsthed, at ”hver mand har sit, stort eller lidt, Himlen alene for sorgen er frit.” Der var en realisme og en erkendelse af, at smerter, modstand og begrænsnin-ger hører ti l livet for os alle – om end

de er meget skævt fordelt.Men i takt med, at menneskets ho-

risont kun er de 50, 70, 90 eller 110 år, vi lever på denne jord, er troen på, at det skal kunne lykkes at undgå smerte og overvinde begrænsninger også blevet stærkere. Dett e ytrer sig som en stærk, men overdreven forventning ti l velfærdssamfundet, sundhedssystemet og skolen. Det kan ikke være meningen, at jeg skal have fysiske, psykiske eller sociale smerter. Der må kunne gøres noget. Der må da fi ndes en behandling, medicin, terapi eller undervisningsmetode, der kan fj erne det, der gør ondt!

Det er, som om den naturlige og gudvillede protest imod det, der gør ondt, kammer over i den opfatt else, at livet kun er værd at leve, hvis det er muligt at undgå det lidelsesfyldte. Men sådan er det ikke. Gud vedkend-te sig lidelse og svaghed ved at blive et menneske under vores vilkår. I det kristne menneskesyn er svaghed og smerter ikke udtryk for, at vi er mis-lykkede eller anden klasses. ”Det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke ti l skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringe-agtes, det, som ingenti ng er, udvalgte Gud” (1 Kor 1,27). ”Vi som er stærke, skylder at bære de svages svagheder.” (Rom 15,1)

Her som på mange andre felter er livet udspændt mellem to poler: 1) Vi skal bekæmpe lidelser og smer-ter. Vi skal nære håbet om forandring. 2) Vi undgår ikke smerter, modgang og lidelser. Vi skal nære den sunde realisme.

I nogle perioder og på nogle steder har man haft tendens ti l at overpoin-tere det sidste og underpointere det første.

tidligere fi k børn det ind med mo-dermælken, at de mått e affi nde sig med deres skæbne. Punktum. Men i vores aktuelle situati on – mener jeg – at faren for at overpointere det første

og fortrænge det andet er den stør-ste. Vi nærer for mange urealisti ske drømme, som mennesker går i styk-ker på ikke at få indfriet.

Tilværelsens polare strukturSpændingen mellem håb og realisme er én blandt mange. Noget lignende gælder på andre felter. K. E. Løgstrup taler om, at livet er fuldt af ”forenen-de modsætninger”, dvs. modsætnin-ger, som ikke udelukker hverandre, men gensidigt beti nger hinanden og giver et mere fuldstændigt billede af virkeligheden. K. E. Løgstrup nævner som eksempler norm og spontanitet samt fordomsfrihed og kompromis-løshed.

om det sidste modsætningspar skri-ver han: »Ikke alene består der er spænding mellem fordomsfrihed og kompromisløshed, men de kan ikke undvære hinanden. De lever af den spænding, de befi nder sig i ti l hinan-den. Forsvinder den, misdannes de, fordomsfriheden ti l eft ergivenhed, kompromisløsheden ti l stædighed.«1

Løgstrup hævder, at det samme gælder i talrige andre menneskelige forhold. Hver af dem får bragt liv og energi ind i sig af den spænding, hvori de befi nder sig ti l det modsatt e. Men det modsatt e gælder også: Dersom den ene pol overpointeres, og den anden underpointeres, går det galt. Helt forfærdeligt bliver det, hvis man fastholder den ene pol, men fornæg-ter eller fortrænger den anden.

Lad mig i fl æng nævne nogle eksem-pler, hvor det bliver ti l stort skade for mennesker, hvis man skævvrider nog-le af disse forenende modsætninger:

– At man i opdragelse og undervis-ning pointerer frihedsdimensio-nen på bekostning af autoritetsdi-mensionen.

– At man i sjælesorg pointerer men-neskets fald på bekostning af dets skabthed.

– At man i forkyndelse pointerer Guds suverænitet på bekostning af menneskets ansvar.

– At man i almindelighed fokuserer på mennesket som biologisk indi-vid frem for mennesket som ånds-væsen.

– At man bliver så optaget af at ar-bejde, at man glemmer at hvile.

Dett e betyder, at kampen for det gode liv – hvilken ingenlunde er iden-ti sk med det smertefrie liv – i høj grad består i at holde spænding på begge de to poler i livets mange forenende modsætninger. Ikke i et banalt forsøg på at dele sol og vind lige, og slet ikke i et tåbeligt matemati sk forsøg på at give hver af de to poler 50 % opmærk-somhed. Det er mere komplekst end som så. For i visse situati oner og på visse ti dspunkter skal den ene pol have mere vægt end den anden. Fra ti d ti l anden, fra person ti l person, fra kultur ti l kultur forskubber forholdet mellem de forenende modsætninger sig.

God sjælesorg, forkyndelse og pæ-

dagogik består derfor i at oparbejde en visdom ti l at kunne vurdere, hvad der skal lægges vægt på netop nu og netop her – og prakti sere det.

Yderligere komplekst bliver det, fordi der som regel sker det – for nu at tage forholdet mellem arbejde og hvile som eksempel – at dersom man arbejder uden at hvile, så mister man ti l sidst også evnen ti l at arbejde og modsat: Dersom man hviler og aldrig arbejder, så går der orm i hvilen, og den bliver ti l lede.

Eller for at tage denne arti kels tema: Hvis vi mister håbet, mister vi også realismen; og hvis vi mister realismen, mister vi også håbet. I yderste konse-kvens: Enten har vi dem begge eller også ingen af dem.

Det er derfor af stor betydning, at vi fastholder,

• at smerte, lidelse, begrænsninger og svaghed hører dett e liv ti l, fordi vi lever i en falden og ufuldkom-men verden, men også, at det går an at leve meningsfuldt, selv om livet byder på megen modstand og ubehag,

• at Gud har skabt os, og han op-retholder os, hvorfor der er grund ti l at kæmpe og håbe – også på denne side at døden; men at Gud først og fremmest har genløst os ved tro på Jesus Kristus, så vi knyt-ter vores stærkeste håb ti l livet på den anden side af døden.

1K.E. Løgstrup: System og symbol (1982)., side 170

2013 er 40-året for indførelsen af loven om fri abort i Danmark. I lø-bet af disse år er mere end 700.000 danske børn blevet dræbt ved pro-vokeret abort. Det svarer til to sko-leklasser hver eneste dag de sidste 40 år.

Det er der i høj grad grund ti l at sætt e fokus på over for eleverne i de

ældste klasser. Derfor har Rett en ti l liv udgivet en abortavis ti l brug i un-dervisningen. Den er på 12 sider i A-3-format. Den er godt skrevet og fl ot illustreret. Det koster kun portoen at besti lle et klassesæt ved at ringe ti l 47 52 44 84 eller skrive en e-mail ti l jegvilleve@rett enti lliv.dk Se også hjemmesiden www.rett enti lliv.dk

En avis om abort– Til brug i dansk, kristendomskundskab og samfundsfag

01

For nogle år siden fik Maria en abort. Maria ønskede

aldrig den abort. Det sidste, hun sagde på operations-

stuen, inden den beroligende indsprøjtning fik alt til

at forsvinde, var: Jeg vil ikke være med til det, jeg vil

ikke være med til det!

Maria er 16 år og går på efterskole. Udvendig er hun

en sød og smilende teenager - men indvendig ulmer

en stor sorg og en frygtelig vrede: Hvorfor fik jeg ikke

lov til at beholde mit barn? Læs mere på side 04

04: Presset til at få abort

07: Kaos blev til ønskebarn

09: Danmark indfører racehygiejne

abortavisennnnnnnnnn

Læs mere på side 11

Spændingen mellem realisme og håb er afgørende at fastholde – i livet og i pædagogikken. Fotos: SXC.HU

6 7

Uden åndsfrihed, ingen frie skoler ↘

Af daglig leder af Kristent Pædagogisk Insti tut, Carsten Hjorth Pedersen

Vi har på verdensplan en unik frihed ti l at drive friskoler og eft erskoler i Danmark. Men friheden sætt es under pres i disse år.

• Det viser sig, når skoleborgme-steren i København, Anne Vang fremsætt er krav om, at frie grund-skoler i København – fordi de får off entlige ti lskud – skal tage så og så mange socialt belastede elever ind på deres skoler. Dermed an-taster hun de frie skolers elevfri-hed.

• Det viser sig også, når mange i ligesti llingens navn kræver, at fx kristne friskoler ikke må sti lle eti -ske krav ti l deres ansatt e. Dermed antastes de frie skolers ansætt el-sesfrihed.

• Det viser sig med såvel den fore-gående som den nuværende regerings nedskæring af ti lskud-det ti l de frie grundskoler fra 75 ti l 71% af udgift erne for en gen-nemsnitlig grundskoleelev i folke-skolen. Dermed antastes de frie skolers økonomiske frihed.

21 teser om åndsfrihedI foråret 2012 off entliggjorde en bredt sammensat gruppe fra det kirkelige, religiøse, folkelige og videnskabelige Danmark 21 teser om åndsfrihed. Se mere på www.åndsfrihed.dk

Vi satt e bl.a. fokus på de frie skoler. tese 18 lyder derfor sådan: ”Åndsfri-hed indebærer forældres (eller vær-ges) ret ti l at vælge alternati v under-visning for deres børn. I det danske samfund er denne ret kun reel, hvis staten yder så stort et økonomisk bi-drag ti l frie grundskoler, eft erskoler og private gymnasier, at forældrene ikke pålægges større økonomiske omkost-

ninger ved barnets skolegang, end de kan bære.”

Det er en ret, som er hjemlet i Grundlovens § 76: ”Alle børn i den undervisningspligti ge alder har ret ti l fri undervisning i folkeskolen. Foræl-dre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligti ge at lade børnene undervise i folkesko-len.”

Frie grundskoler og eft erskolerDer er ca. 520 frie grundskoler i Dan-mark: Grundtvig-koldske friskoler, privatskoler, katolske, lutherske og frikirkelige skoler, muslimske, socia-listi ske, Rudolf Steiner skoler, lille-skoler, skoler for det tyske mindretal og fl ere andre. I alt gik der i 2010 ca. 96.000 elever på disse skoler, hvilket svarer ti l 13,5% af samtlige grundsko-leelever i Danmark.

Herti l kommer ca. 260 eft erskoler: Grundtvig-koldske, folkekirkelige og frikirkelige, eft erskoler oprett et af frivillige, folkelige eller politi ske orga-nisati oner og bevægelser, idræts- og teatereft erskoler, eft erskoler for ele-ver med specielle behov og fl ere an-dre. På eft erskolerne gik der i 2010 ca. 27.000 elever, hvilket svarer ti l 3,8% af samtlige grundskoleelever i Dan-mark.

I alt 17,3% af alle danske børn og unge tog altså i 2010 større eller min-dre dele af deres grundskoleforløb på en fri grundskole eller en eft erskole. Derfor er det uhyre vigti gt at værne om friheden ti l at drive disse skoler, især at de får rimelige økonomiske beti ngelser. Får de ikke det, vil det be-tyde, at skolepengene bliver så høje,

at kun de bedst sti llede familier kan sende deres børn i friskole, hvorved selve friskoleideen vil lide skade.

Ambassadører for åndsfrihedEt lille kig ud i verden illustrerer, hvor forskelligt landene ser på økonomisk støtt e ti l frie skoler. I Sverige yder sta-ten 100% ti lskud ti l frie skoler, i Norge ca. 85% og i Finland ca. 90%. I et land som USA yder staterne ikke særlig store ti lskud, men dér er skatt etryk-ket også væsentlig lavere, så foræl-drene bedre har råd ti l at betale deres børns skolegang på frie skoler. Mens det i et land som Danmark – med et af verdens højeste skatt etryk – er uto-pisk at opretholde frie skoler, hvis de ikke får et markant statsti lskud.

Præcis hvor stort ti lskuddet ti l frie grundskoler så skal være, kan disku-teres. Men det bør ikke være 100%. Hvor uheldigt det er for de frie skolers frihed, ser vi et tydeligt eksempel på i Sverige, hvor de fritstående skoler får 100% ti lskud, men hvor staten så også bestemmer næsten 100%. Mindretal bør være indsti llet på, at de må betale noget for deres frihed; ikke urimeligt meget, men dog så meget, at man kun etablerer og driver en fri skole, hvis man har et stort engagement el-ler virkelig har noget på hjerte.

Men selv om det ikke gør noget, at det koster noget for borgere at følge deres samvitti ghed, gør det heller ikke noget, at staten skal ofre noget, fordi den prioriterer åndsfriheden højt i form af et frit skolesystem. I det hele taget er det et vigti gt signal at sende ti l såvel mindretallet som fl ertallet, at frihedsretti gheder ikke er en del af den almindelige, krævende retti g-hedskultur, hvor millimeterretf ærdig-heden råder, men en livsvigti g ”venti l” for såvel borgerne som staten.

Vi har ganske enkelt ikke råd ti l at undvære de frie skoler i Danmark. De er nemlig ikke alene brugere af åndsfriheden. De er ambassadører for den.

Ansætt elsesfrihedenDe frie skolers ansætt elsesmæssige frihed er et meget vigti gt udtryk for den åndsfrihed, der bør omgærde disse skoler. En skole er nemlig dybt afh ængig af at have ansatt e, der kan virkeliggøre skolens særlige profi l. Det gælder i særdeleshed, når skolen har en politi sk, pædagogisk eller reli-giøs profi l, der adskiller sig fra majo-ritetens.

Skolens grundlag og pædagogiske profi l er normalt nedfældet i dens vedtægter, som skolens bestyrelse står inde for; men det realiserer jo ikke i sig selv denne profi l. Hvis ikke der er ledere, lærere, pædagoger og andet personale, der synliggør og repræsen-terer skolens profi l, gør det ingen for-skel for eleverne. Jo måske på papiret, men ikke i virkelighedens verden. For eleverne læser ikke vedtægter eller snakker med bestyrelsesmedlemmer; de ”læser” de voksne, som de er sam-men med i skolehverdagen. De dan-nes i høj grad ud fra, hvad de voksne på skolen siger og gør.

Eleverne afk oder naturligvis lærer-nes ord; men det er almen pædago-gisk visdom, at de i endnu højere grad afk oder lærerens adfærd, liv, krops-sprog og atti tuder. Ikke at børn så kommer ti l at lære, hvad læreren si-ger, eller mene, hvad læreren mener, eller blive, som læreren er. Heldigvis. Målet er jo ikke, at børn skal blive ko-pier af de voksne, de er sammen med. Men børn og unge har ingen mulighe-der for at blive selvstændige individer, hvis ikke de voksne er tydelige.

Derfor er det så vigti gt, at en fri skole kan ansætt e det personale, som, man bedst skønner, kan fremme skolens formål, især når dett e ikke er identi sk med folkeskolens. En fri skole bliver i

meget høj grad lige så muslimsk, stei-nersk eller socialisti sk, som skolens ansatt e er.

Kendte og saglige kravFrie uddannelsesinsti tuti oner har i højere grad end off entlige ret ti l at sætt e eti ske krav ti l deres medarbej-dere. Jeg mener fx ikke et universitet, et gymnasium eller en folkeskole har ret ti l at afvise en ansøger eller fyre en medarbejder, hverken fordi han er evoluti onist, eller fordi han er ti l-hænger af intelligent design, hverken fordi hun er homofi l, eller fordi hun er modstander af homofi lt samliv.

Men frie insti tuti oner bør have ret ti l at sti lle mere præcise krav ti l deres ansatt e. Der må imidlerti d tages to forbehold:

1) De krav, der sti lles, skal være kendte og saglige, dvs. at de skal springe ud af skolens eller virksomhe-dens eti ske, religiøse eller ideologiske profi l. Hvis man er en kristen eft ersko-

le med en skarp profi l, har man fx ikke ret ti l at udelukke ansøgere, fordi de er rødhårede eller mørkhudede. og hvis man af hensyn ti l organisati onen kun vil ansatt e medarbejdere, som er medlemmer af Folkekirken, skal det fremgå af sti llingsopslag og -beskrivel-ser. En virksomhed, organisati on eller insti tuti on må kunne gøre rede for sine kriterier, så ansøgere kender vil-kårene – og evt. kan undlade at søge, fordi det så ikke er noget for dem.

2) Enhver virksomhed, organisati on eller insti tuti on med mere end én medarbejder, bør udvise åndsfrihed inden for de rammer, den har om sig. Selv den smalleste og tydeligste kirke eller missionsorganisati on, skal give sine medarbejdere et spillerum. Der kan ikke laves regler for dett e spille-rum, men sådan bør det være, fordi ingen er fuldkommen, og fordi men-nesker kun kan trives, hvis der er et rum for personlig udfoldelse. Ellers har vi med en sekt eller kult at gøre.

I juni 2013 udkommer Carsten Hjorth Pedersens nye bog om ånds-frihed. Den er skrevet på baggrund af Åndsfrihedsprojektet, der blev afslutt et i sommeren 2012. Den kommer ti l at rumme følgende ka-pitler:

• Åndsfrihed under pres• Ånd og mindretal• Ytringsfrihed, blasfemi og racis-

me• Åndsfrihed og islam• Åndsfrihed på arbejdsmarkedet

og i privatsfæren

Bog om åndsfrihed

• Åndsfrihed i skolen• Åndsfrihed i kirken

Bogen er fyldt med eksempler fra den aktuelle samfundsdebat. Den udkommer på Lohses Forlag. Mere herom i næste Nyheds-brev.

»Den store tragedie er ikke de onde men-neskers brutalitet, men de gode menne-skers tavshed.« (Marti n Luther King)

I juni 2013 udkommer Carsten Hjorth Pedersens nye bog om ånds-frihed. Den er skrevet på baggrund af Åndsfrihedsprojektet, der blev afslutt et i sommeren 2012. Den kommer ti l at rumme følgende ka-pitler:

• Åndsfrihed under pres• Ånd og mindretal• Ytringsfrihed, blasfemi og racis-

me• Åndsfrihed og islam• Åndsfrihed på arbejdsmarkedet

og i privatsfæren

Bog om åndsfrihed

• Åndsfrihed i skolen• Åndsfrihed i kirken

Bogen er fyldt med eksempler fra den aktuelle samfundsdebat. Den udkommer på Lohses Forlag. Mere herom i næste Nyheds-brev.

Foto

: NIE

LS K

oU

SGA

ARD

Livet i netværketFør var medierne kun noget, man kiggede på og læste i. Nu er de blevet sociale, og vi er blevet del-tagere i dem. Internettet er hel-ler ikke længere noget, man kun opsøger for at skaffe information, men et netværk, man fx via sin mobil hele tiden er i og er en del af.

Hvordan opdrage netværksmen-nesker – vor tids børn – til at blive selvstændige mennesker? Hvor-dan hjælpe dem, så de ikke bliver løbet over ende?

Undervisning med oplæg til drøf-telse v. Niels Kousgaard

- Din gave til KPI er fradragsberetti-get på din selvangivelse (Lignings-loven § 8a), forudsat KPI har dit personnummer.

- KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet gaver i det

forgangne år.

Afsender:KPIÅbuen 283400 Hillerød

Gaver til KPI• Indbetalingskort/girokort.Vælg kort-

type ”01” og tast KPIs giro-nummer 16775029.

• Bankoverførsel. overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr. 3543 - kontonr. 0016775029.

Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder:° Benyt det indlagte girokort. Er det-

te blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor.

° Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder:

Nyhedsbrevet udgives af:Kristent Pædagogisk Institut, (KPI)Åbuen 28, 3400 Hillerød, 4824 2462 E: kpi@kpi.dkWebside: www.kpi.dk

Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels KousgaardRegnskabsfører: Nanna Jensentryk: Helle Høeg/Øko-tryk

Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.)Mølkærparken 12, Ødsted,7100 Vejle, 2323 4375E: frank.risbjerg@get2net.dk

Niels Kousgaard eller Carsten Hjorth Pedersen kommer gerne til DIN by, skole eller kirke med undervisning, foredrag og oplæg. Her er to ideer:

Åndsfrihed – et ”must”Skal vi forbyde kvinder at gå med burka? Skal en kristen skole have lov til at annoncere efter en kri-sten pedel? Skal en jødisk elev på en kokkeskole smage på flæ-skestegen? Disse og mange andre spørgsmål handler om åndsfri-hed.

• Men hvad er åndsfrihed – i samfundet og i kirken?

• Hvordan kæmpe for sandhed og åndsfrihed på samme tid?

• Hvor går grænsen mellem åndsfrihed og naivitet?

Foredrag v. Carsten Hjorth Peder-sen, derefter anledning til debat

To ideer til arrangement med KPIs ansatte

Se desuden www.kpi.dk, hvor også kontakt-oplysninger og priser findes.