Landsbyplan Jernved-Jernvedlund

Landsbyplan for

Jernved - Jernvedlund

2 LANDSBYPLAN JERNVED – JERNVEDLUND

LandsbyplanerDenne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer.Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlæg-ning og udvikling af landsbyerne.Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karakter-træk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg.Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen-de tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund.

Landsbyplanens planmæssige konsekvenserLandsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlæg-ning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

FORORD

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

Landsbyplanens opbygningHver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelseslo-ven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet.Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsats-områder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualise-ret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng.

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

INDHOLD

4 Karakteristik

6 Land og natur

12 Infrastruktur og rekreative områder

14 Byanalyse

18 Indsatser

26 Støttemuligheder

Landsbyplanen for Jernved Jernvedlund er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og lokalrådet i samarbejde med Esbjerg kommune

0 200100 mJERNVED – JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 3

Jernved

Jernvedlund

Luftfoto: COWI


KARAKTERISTIK

Jernved – Jernvedlund ligger smukt placeret i landskabet nord for Kongeåen.

Byen har en meget central beliggenhed i Esbjerg Kommune med kort afstand til Bramming, Ribe, Esbjerg og Vejen. Byen har ca. 700 indbyggere.

Byen består af 2 bydele – Jernved og Jernvedlund, der er 2 sammenhængende vejbyer. Den gennemgående vej skifter i Jernved navn fra Jernvedvej til Kirkebakken i Jernvedlund til Gørdingvej. Vejnettet omkring byen sikrer hurtig til- og frakørsel, og byen er forsynet med busrute gennem byen og gode bus- og togforbindelser fra Gredstedbro, Gørding og Bramming.

Navnet Jernved menes at stamme fra, at området tidligere var et grænseområde mellem Holsten og de danske bygder samt et uigennemtrængeligt skovområde. Det gamle navn for dette var Jarnvit, deraf navnet Jærnveden, Jærnskoven (den uigennemtrængelige skov), og i nærheden lå Jærnvedlund. I dag præger små skove landskabet omkring byen.Bakkerne er et levn fra sidste istid, og mængden af gravhøje, især i Plougstrup området, vidner om, at mennesker, allerede i stenalderen og bronzealderen, slog sig ned her.

Kirken er bygget i ca. 1150. Sognet fi k sin første skole i ca. 1750. Jernveds store skolebygning blev opført i 1905 og udbygget fl ere gange. Skolen er nu nedlagt. I dag har skolen fået et nyt indhold med Green Place, der er et sted, der skal profi lere byen som et grønt og levende sted at bo. Første store projekt er iværksætterdelen og tanken er, at skolen i fremtiden skal danne rammen om mange fl ere projekter.

I byen er der ejer og lejeboliger, og der er fl ere grunde til salg. Bygningsmassen er meget varierende med fi ne istandsatte huse og gårde, huse helt i forfald og nyere parcelhuse.

Byen har i sin tid været forsynet med mejeri, bager og købmandsbutik. I dag er det kun mejeriet, der er åbent ,og det spiller en vigtig rolle i forhold til branding og aktivitet i byen. Ved Plougstrup gamle skole ligger en 5000 m2 stor økologisk krydderurtehave, der ligeledes spiller en vigtig rolle i byens branding og aktivitet. Byen har fl ere små erhverv og en større møbelvirksomhed.Der er fl ere landbrugsejendomme og en del fritidslandbrug. Generelt er der mange heste på markerne omkring byen.

Trods byens størrelse er der muligheder for en lang række kernefunktioner ”lige uden for døren”. Der er aktivitetshu-set, forsamlingshuset, hallen med boldbaner, Jernved Sognearkiv, Jernved kirke og Jernved Vandværk. Som nævnt er der iværksætterhuset Green Place. Der er ligeledes et rigt foreningsliv i byen - idræt, ungdoms-gymnastik, seniorklub, husfl idsforening og aftenskole, Venstreforening, FDF og Ribe Hundevenner.

Jernved – Jernvedlund er en by med meget engagerede borgere, der i tidens løb har rejst mange projekter i fællesskabets ånd. Byen har et aktivt liv med mange traditioner og aktiviteter som f.eks. foredrag, koncerter, byfest, julemarked, kirkearrangementer, juletræsfest o.s.v. Der er tilbud til alle aldre.På www.Jernved-Jernvedlund.dk ligger alle informationer for tilfl yttere samt aktiviteter m.v.

Stemningsbilleder fra Jernved - Jernvedlund

Jernvedlund

Plougsvadvej

Gør

ding

vej

Gørdin

gvej

Pugg

årds

vej

Sportsvej

Jernvedvej

Kirkeb

akke

n

Plougstrupvej

Jernved

Kongeå

Toldgårdsvej

Jordbrugsområde

Offentlig institution og anlæg

Blandet boligområde

Lettere erhverv

Skov

Sø/vandløb

Centerområde

1m kurver

5m kurver

Byzone

JERNVED – JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 5

ANVENDELSE 1:10.000


Landsbyen er i virkeligheden to mindre vejbyer, Jernved og Jernvedlund, der med tiden er vokset sammen.Jernvedlund ligger fl ot på en skrående bakkeø nord for Kongeådalen. Landsbyen putter sig i det bølgende, skrånende terræn mellem det højeste punkt i nordvest og selve Kongeådalen. Fra Jernvedlund er der mange steder en fl ot visuel kontakt til Kongeådalen. Landskabet syd og øst for landsbyen har et fl ot og sammenhængende udtryk, der som et grønt tæppe smyger sig rundt om landsbyen. Dette vigtige landskabsstrøg er udpeget til værdifuldt landskab. Overgangen mellem bakkeøen og Kongeådalen ses tydeligt i terrænet syd for Jernvedvej/Pæstegårdsvej, som mere eller mindre løber parallelt med randen af ådalen. Fri af øvrig bebyggelse på vej syd ud af landsbyen ligger den fl otte kirke med en mere eller mindre lukket beplantning mod vest og nord og en lavere kampestensmur ud mod de åbne, smukke vider mod sydøst. Fra det høje parti i landskabet på Jernved Hedevej og Jernved Plantage fornemmes, hvorledes landsbyen underordner sig det bølgede landskab. Kun kirken er tydelig alle steder fra og udgør et fi nt pejlemærke både fra de

LAND OG NATUR

højere og de lavere partier i landsbyen.Der er mange sammenhængende grusveje, der blandt andet giver adgang til de to små skove, Jernved Plantage i nordvest og Skoven ved Kongeåen syd for landsbyen. Skovene ejes og drives af Bygranden – bestående af 47 lokale familier. Der er i dag fi n mulighed for at komme rundt i nærområdet ad eksisterende grusveje og disse muligheder kan blive endnu fl ere, hvis der etableres enkelte supplerende stiforbindelser omkring landsbyen. Jernved Plantage har trods sin begrænsede størrelse en stor betydning for landskabsoplevelsen i og omkring Jernved-Jernvedlund. Den udgør en vigtig kulisse for mange smukke kig, men den har også en dynamisk effekt ved at trække øjet ind i landskabet og understreger terrænets bevægelser. Der fi ndes mange, fl otte levende hegn omkring landsbyer-ne. De levende hegn tilfører dels det store landskab perspektiv, dels danner hegnene en række mindre landskabelige rum, der giver landskabsoplevelsen omkring landsbyerne en intim skala.

Kirken ligger fl ot og åbent mod syd - her kig fra Præstegårdsvej

Den lille Jernved Plantage har stor betydning som rumligt element i landskabet

Et fl ot syn ud over landskabet møder en, når man forlader Jernvedlund af Plougstrupvej

Fra det højere plateau på Jernved Hedevej er der fi n udsigt til landsbyen


Jernvedlund

Plougsvadvej

Gør

ding

vej

Gørdin

gvej

Pugg

årds

vej

Sportsvej

Jernvedvej

Kirkeb

akke

n

Plougstrupvej

Jernved

Kongeå

Toldgårdsvej

Skov

Højdepunkt i landskabet

Flotte kig

By-egen

Sportsplads

5m kurver

Markant terræn

Sø/vandløb

Ådal

Hegn/trærækker

LANDSKABSSTRUKTUR 1:10.000


BESKYTTET NATUR

Jernved-Jernvedlund er en åben landsby, der ligger højt med direkte kontakt til det smukke varierede landskab.

Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.

I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

OverdrevSyd for Jernvedlund fi ndes et mindre areal med overdrev. Ejere af overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning eller slåning af overdre-vet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at de nævnte plejeforslag kan kræve, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.

Skovbyggelinje og fredskovspligtSkovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabs-elementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.Indenfor byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende.

Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræs-ning m.m.

Sø- og åbeskyttelseslinjeSø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Byegen Byegen ligger på marken mellem Gørdingvej og Plougsturpvej lige bag den tidligere trådvarefabrik Jela. Omkring egen lå der tidligere en klynge gårde. De brændte ned i 1869. Gårdene blev siden genopbygget ud til Plougstrupvej.Omkring byegen var der tidligere en kreds af sten og på Tingstedet, som stedet kaldtes, blev der afholdt møder, og det var også der, at soldaterne under 1. ver-denskrig fi k udbetalt ders løn – dvs. en slags kommunekontor. Byegen er en slags ”institution” i byen og et vigtigt vartegn, men i dag er der hverken sti til egen eller ophold derved.

Jernvedlund

Plougsvadvej

Gør

ding

vej

Gørdin

gvej

Pugg

årds

vej

Sportsvej

Jernvedvej

Kirkeb

akke

n

Plougstrupvej

Jernved

Kongeå

Toldgårdsvej

geåeegeåeengeggKong

Beskyttede diger

Beskyttet natur - mose

Beskyttede vandløb

Beskyttet natur - eng

Beskyttet natur - sø

Skovbyggelinje

Sø- og åbeskyttelseslinje

Skov

Sø/vandløb

Beskyttet natur - overdrev

Fredskov


BESKYTTETNATUR 1:10.000


Der er en smuk udsigt fra kirken ud over Kongeådalen mellem rønnestammerne på kirkegården

BINDINGER

I Jernved Jernvedlund og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduk-tion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen.

Fredede fortidsminderFortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes.

FortidsmindebeskyttelseslinjeFor at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer.

Pleje af gravhøjeGravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt.

Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op.

Sten- og jorddigerSten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede.

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørs-ler i digerne heller ikke er tilladt.

Exner-fredningerOmkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredninger-ne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer

inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse.

KirkebyggelinjenKirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

KirkeomgivelserKirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygnings-element, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgi-velserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.

Bevaringsværdigt miljøBevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.

Afstand til dyreholdFor at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrprodukti-onen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyr-brug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan

medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Støjisolinjer, erhvervInden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinjen må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien.

Vandværkets kildepladszoneArealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen.

Vandværkets indvindingsoplandI vandværkets indvindingsopland fi ndes drikkevandsinteres-ser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindings-opland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet.


Jernvedlund

Plougsvadvej

Gør

ding

vej

Gørdin

gvej

Pugg

årds

vej

Sportsvej

Jernvedvej

Kirkeb

akke

n

Plougstrupvej

Jernved

Kongeå

Toldgårdsvej

Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone

Bevaringsværdigt miljø

Højspændingsledning

Kirkebyggelinje

Fredede område

Skov

Sø/Vandløb

Indvindingsopland til vandværker

Kulturmiljø

Freddet fortidsminder 100m beskyttelseslinie

Kirkeomgivelser

Kildepladszone

Exner fredning

BINDINGSKORT 1:10.000


Dammosen

InfrastrukturVejstrukturen I Jernved – Jernvedlund er meget overskuelig, idet byens oprindelige struktur hægter sig på et langt sam-menhængende vejforløb. Herfra er der forgreninger ud mod vest og mod øst. Mod øst løber Plougstrupvej. Området mellem Gørdingvej og Plougstrupvej har udviklet sig til et tæt villaområde. Mod nordvest løber Puggårdsvej. Området har bevaret den åbne struktur med få villaer og ejendomme.Generelt har vejene meget forskellige karakterer.Det, at byen hægtes op på et langt sammenhængende forløb, skaber problemer i forhold til fart gennem byen. Der mangler indsatser gennem byen, der styrker rummene og den grønne karakter samtidig med, at det skaber trafi k-dæmpende foranstaltninger på landsbyens præmisser.

A - Landsbykarakter. Jernvedvej, frem til Kirkebakken efter kirken, har et fi nt forløb, der skifter mellem områder med skovkarakter og områder med åbninger og kig ud over landskabet – et forløb der sikrer fornuftig fart – dog går det galt ved kirken, hvor vejen har et meget bredt profi l.Bykrogen er det fi ne eksempel på en ny udstykning med ukantet asfaltvej og konsekvent græsrabatter, grønning (2 grunde der ikke er solgt) og åbning mod marken.Puggårdsvej har også en fi n landsbykarakter med spredte ejendomme og åbninger med kig over landskabet.Plougstrupvej fra Toldgårdsvej og ud af byen har en fi n landsbykarakter.

B - Svækket landsbykarakter. Gørdingvej fra Pug-gårdsvej har en svækket landsbykarakter, da høje hække og levende hegn fl ere steder lukker af, og der skabes en karakter af tunnel. Der er ingen kontakt mellem bygnin-gerne og vejen.

C - Intim landsbykarakter. De 3 tværveje: Gyden, Sportsvej og Tværvej har alle en fi n lille skala med veje af grus eller asfalt med græs eller grusrabatter. Den samme karakter gør sig gældende på Præstegårdsvej.

D - Villakarakter. Kirkebakken – efter kirken til Gørdingvej – har en karakter af villavej med fortove og en meget lukket karakter med hække. Der skabes en monoton karakter uden afbrydelser. Denne karakter matcher ikke landsbykarakteren, og den er med til at få hastigheden i vejret. Det samme gør sig gældende for Plougstrupvej fra Gør-dingvej til Toldgårdsvej (sti mod Kongeåen).Vestparken har typisk villakarakter med fortove og hække, og en gruppe træer og underplantningen lukker af mod landskabet mod nordvest. Indkørslen til Kirkebakkens stikvej med boligforenings huse har en fi n grøn karakter med græsrabatter, men beplantnin-gen mod landskabet trænger til udtynding. Selve villadelen af vejen har villakarakter med en betonbelægning på for-tove, der er angrebet af fugt, hvilket signalerer forfald.

E - Bykarakter/svækket bykarakter. Gørdingvej har på strækningen fra Plougstrupvej en udpræget bykarakter med fortove og boliger/ejendomme uden forhaver. Flere steder står røn ned i belægningen foran bygningerne. En fi n karakter. På den yderste strækning, frem til Puggårdsvej, svækkes bykarakteren med meget åbne arealer.

F - Rekreative forbindelser. Fællesudvalget for Jernved – Jernvedlund har udarbejdet en folder med ride- og van-dreruter i Jernved og omegn. Der er gul, grøn, rød, blå og orange rute. Ruterne har forskellig længde og karakter. Rød rute fører frem til Kongeåen, og her mangler der mulighed for ophold og mulighed for at komme helt frem til vandet. Der er umiddelbart heller ikke forbindelser til andre ruter langs Kongeåen.

G - Rekreative områder Skove og plantager. Jernved og Jernvedlund er beriget med fl ere plantager og skove – Møllebæk Plantage (Ploug-strup krat), Puggård plantage, Jernved plantage og skoven ved Kongeåen. De skaber fi ne kulisser i forhold til byen.Samtidig har de stor værdi i form af rekreative områder, og der er fi ne stiforbindelser frem til dem. Derudover er læhegnene ligeledes en fi n kulisse i forhold til opfattelsen af landsbyens samspil med landskabet.

Sportspladsen. Sportspladsen ligger centralt placeret i direkte forbindelse med hallen, og den danner rammen om megen aktivitet som f.eks. minifodboldstævne. Dog er der en ringe forbindelse fra sportspladsen til rummet mellem Green Place, aktivitetshuset og den gamle skole, der er en del af byens centrale rum.

Hundepladsen. Hundpladsen ejes af Ribe Hundevenner. Den danner rammen om diverse aktiviteter med hunde samtidig med, at det er en fi n grønning i byen.

Kongeåen. Det ligger ikke lige for at fi nde frem til Kongeåen. Stierne er ikke velplejede, og når man fi nder frem, er det svært at få adgang til åen eller at fi nde et sted til ophold. Ligeledes er der ingen stier langs åen.Kongeåen er et meget værdifuldt landskabselement i området. Kongeåen og ådalen er fredet fra Foldingbro til Gredstedbro. Åen er kun reguleret på det yderste løb mod Vadehavet, og er derved Danmarks længste sammenhæn-gende vandløbsstrækning, der har undgået regulering.Åen har en fi n vandkvalitet, og varierende strømnings-forhold giver gode betingelser for en naturlig fi skebestand. Derfor er Kongeåen et eldorado for lystfi skere. Lodsejere ned til åen og medlemmer af bygranden har fi skerettigheder.Mange børn og unge bader i dag i Kongeåen. Kongeåen har et stort potentiale for området, der i dag er uudnyttet.

A - Landsbykarakter på Jernvedvej

Landsbykarakter

C - Intim landsbykarakter på Præstegårdsvej

B - Svækket landsbykarakter på Gørdingvej

D - Kirkebakken med villakarakter

G - Hundepladsen ved Plougstrupvej

F - Rekreative forbindelser

E - Bykarakter på Gørdingvej

E - Svækket bykarakter på Gørdingvej

G -Boldspil på sportspladsen

A - Landsbykarakter på Bykrogen

INFRASTRUKTUROG REKREATIVE OMRÅDER


Krydderurte haven

Kongeå dalen

Plougstrup krat

Badested ved åen

Skoven ved åen

Kongeå dalen

kort

: ©

Kor

t &

Mat

rike

lsty

rels

en ©

Esb

jerg

Kom

mune

, K

ortk

onto

ret

- Lu

ftfo

to:

© C

owi ©

Sca

nko

rt.

Gru

ndko

rt ikk

e nø

dven

digv

is a

jour

ført

og

målfa

st.

Inge

n re

tsgy

ldig

hed.

0 410205 m

Plougstrupvej

Pug

gård

svej

Plougsvadvej

Jernvedvej

Jern

ved

Hed

evej

Præstegårdsvej

Kirkebakken

Gyden

Bykrogen

Vestparke

n

Tværvej

Sportsvej

Kirkeb

akke

n

Gørdin

gvej

Gørdin

gvej

Jernvedvej

vigtig skov/skovkarakter

vigtige bygninger

bevaringsværdige træer

gul rute 4,2 km

røde rute 4,3 km

blå rute 3,8 km

grøn rute 4,9 km

orange rute 4,2 km

vej med landsbykarakter

vej med svækketlandsbykaraktervej med intim landsbykarakter

rekreativ forbindelse påtværs af landsbyenvej med villa karakter

blindvej med villa karakter

vej med stationsby karakter

vej med svækketstationsby karakter

grønning med aktiviteter

VEJE OG NETVÆRK

vandværket

Green Place

gl. skole

sports hal

kirkenforsamlingshuset

mejeriet

byegen


14 15

9 10

3

Byanalyse kort fortaltJernved har den mest oprindelige karakter med fi ne ejendomme langs vejen og smukke landskabelige kig. Jernvedlund derimod er en mere samlet by med skiftende karakter fra samme fi ne landsbykarakter, over forstadspræg til stationsbykarakter. Kirken er smukt og højt placeret for sig selv imellem de to bydele. Den er meget synlig i landsbyen og spiller en vigtig rolle i landsbymiljøet.Rygraden i byen er det lange lige forløb fra Jernvedvej, over Kirkebakken til Gørdingvej. Et vejforløb med forskellige karakterer - en fi n fortælling om byens udvikling. I Jernved-lund er det karakteristiske, at den gennemgående vej for-grener sig ud i to Y-kryds – til Plougstrupvej og Puggårdsvej. I Jernvedlund er den særlige karakter med marker/landskab, der møder byen, på få steder stadig intakt, hvilket styrker oplevelsen af landsby.I Jernvedlund er der to markante byrum – ”pladsen” mellem kirken og forsamlingshuset med kirken og forsam-lingshuset som markante bygninger, samt pladsen mellem den gamle skole, Green Place og aktiviteshuset. Denne plads, der gænser op til Y-krydset, er landsbyens centrale rum. Derudover er der Y-krydset ved Puggårdsvej, som er et vigtigt krydsningspunkt/rum.I Jernved ligger mejeriet som en markant ”institution”, der åbner sig mod vejen og byder handlende ind.

Generelt er forløbet gennem landsbyen ikke dyrket som noget særligt. Der er fi ne kig, smukke bygninger og fi ne forløb. Disse elementer er ikke markeret og styrket i forløbet gennem byen, hvilket medfører, at byens værdighed og særkende ikke understreges, samtidig med at trafi kken afvikles med for høj fart. Generelt er byens belysning ude af skala med byens proportioner og helt uden designkvaliteter, der kan styrke landsbyidentiteten.

A - BevaringDen bevaringsværdige bygningsmasse i Jernved – Jernved-lund er i meget varierende stand. Der er de helt fi ne og meget velbevarede gårde til bygninger helt i forfald. Bygninger, der er markeret som bevaringsværdige på kortet, er bygninger registreret i Kommuneatlas Ribe fra 1990. Det er vigtigt, at der arbejdes med at bevare disse vigtige kulturhistoriske bygninger, da det er disse, der giver landsbyen sin særlige karakter. Bygningerne er markeret med husnummer.

B - Tomme bygningerGl. skole fra 1905. Denne bygning er oplagt til genanven-delse. Bygningen har en central placering i byen.Gule murstensbygning. Bygningen ligger på hjørnet af Gørdingvej og Gyden. Bygningen har en fi n beliggenhed. Denne bygning er oplagt enten at genanvende eller tænke et nyt projekt ind på grunden.

C - Bevaringsværdige træer Generelt er der ikke mange træer i de offentlige arealer. Det er derfor meget vigtigt, at pointere, at de store træer, der er i de private haver, har stor betydning for hele landsby-miljøet. Der er få Seljerøn i gadebilledet på Gørdingvej (se punkt 6) og så er der de karakteristiske trærækker foran bygnin-gerne Plougstrupvej 32 og 36. Disse er med til at skabe en særlig karakter. Langs med Ribe Hundevenners grønning ved Plougstrupvej er der en fi n gruppe bøg, som ligeledes anbefales bevaret, da de skaber miljø langs vejen.Langs med Jernvedvej er der fl ere steder tæt beplantning omkring ejendommene, hvilket er med til at skabe det særlige stemningsforløb med kontrasten mellem ”skovka-rakter” og de åbne vidder ud over landskabet. Det mest markante træ er by-egen. Træet er stort, men har muligvis helbredsproblemer.

A - Gode eksempler på bevaring

B - Gl. skolebygning fra 1905

B - Gule murstensbygning på hjørnet af Gørdingvej og Gyden C - Eksempler på bevaringsværdige træer

BYANALYSEJERNVED - JERNVEDLUND

Kig og kontakt med landskabetGenerelt er Jernved – Jernvedlund i fi n kontakt med land-skabet omkring. Der er mange fi ne kig.Omkring Jernvedvej er der en markant sammenfl etning mel-lem landskab og ejendommene. Ved ankomsten til kirken er der et meget fi nt kig over grønningen mod kirken og et fi nt kig ud over landskabet, hvilket skaber et optakts,rum til den smukke kirkebygning. Fra Jernved Plantage er der ligeledes et fi nt kig mod kirken hen over marker og hegn.Efter kirkepladsen ad Kirkebakken løber landskabet fi nt ind til vejstrækningen. Denne grønne kile er meget vigtig på vejstrækningen, da vejstrækningen ellers er helt uden landsbykarakter. Samtidig sikrer det et fi nt kig mod kirken fra nord.Langs Plougstrupvej danner grønningen ved Ribe Hunde-venner et fi nt åndehul, der understreger landsbykarakteren, hvorefter der er meget smukke kig ud over landskabet omkring byen – både mod nord og syd.Ud af Gørdingvej og Puggårdsvej er der ligeledes fi ne kig over landskabet, og ved Bykrogen er der den fi ne karakter af grønning(grunde til salg) samt kig ud over marken.

A

A A

C C


Gru

ndko

rt:

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

© E

sbje

rg K

omm

une

, K

ortk

onto

ret

- Lu

ftfo

to:

© C

owi ©

Sca

nko

rt.

Gru

ndko

rt ikk

e nø

dven

digv

is a

jour

ført

og

mål

fast

. In

gen

rets

gyld

ighe

d.

Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommune.dk

0 410205 m

217

48 A

7

16

234

227

228

229

220

242

241

243

245

252

8

12

209

11

12

27

31

42

48 2

5A

5

11

12

18

9

13

8

10

931

3032 36

37

45

89

84

28

12

10

39B

41

52

43

79

47 56

64

73

69

jernved

jernved

jernvedlund

jernvedlund

jernvedlund

2 3

4

9

5

6

7

8

11

10

1

Plougstrupvej

Pug

gård

svej

Plougsvadvej

Jernvedvej

Jern

ved

Hed

evej

Præstegårdsvej

Kirkebakken

Gørdingvej

Gyden

Bykrogen

Vestparke

n

Tværvej

Sportsvej

Kirkeb

akke

n

Gørdin

gvej

Gørdin

gvej

Jernvedvej

åbne marker/grønninger

vigtig skov/skovkarakter

bevaringsværdige miljøer

vigtige kig ud i landskabet

vigtige rum i landsbyen

byskilt

udflydende rum

blokkeret udsyn

tomme bygninger

vigtige bygninger

bevaringsværdige træer

på en del af markerne rundtom landsbyen går der heste

BYANALYSE KORT

vandværket

Green Place

8

55

gl. skole

sports hal


mejeriet

byegen


Markante områder i byen

1 - Ankomst fra Jernvedvej. Området byder ikke velkommen på en værdig måde – optakten, til det smukke vejforløb gennem Jernved, bliver ikke understreget. An-komstrummet mangler karakter. Derudover er skiltet ikke et rigtigt byskilt.

2 - Mejeriet. Mejeriet er et markant omdrejningspunkt i form af stor succes med osteproduktion og salg. Forarealet løber sammen med vejen og virker ikke, som den forplads stedet fortjener.

3 - Skilteskov. På Kirkebakken ved ankomsten til kirken fra Jernved er der, helt umotiveret, endnu et byskilt for Jernved og i øvrigt en hel skilteskov, der skæmmer meget i forhold til de kirkelige omgivelser.

4 - Kirken og forsamlingshuset ved grønning. Kirken ligger smukt med sit stendige omkring og med forsam-lingshuset på den modsatte side af vejen med grusparker-ing. De to bygninger danner tilsammen en fi n byport. Vejen udvider sig til en stor asfaltmasse, der får rummet til at falde helt fra hinanden. Kirkens synlighed, og rolle som vigtigt omdrejningspunkt i landsbyen, bliver ikke markeret på stedet.Grønnningerne er vigtige i samspil med kirken.

5 - Y-kryds ved skolen. Området ved skolen er indgangs-porten til Jernvedlund og byens dynamiske omdrejnings-punkt med skoles nye funktion i form af Green Place. Stedet samler ikke denne funktion op, og frem for at skabe et særligt rum/sted i byen sker der ingenting ud over en lille grøn plet og, at man tager stilling til at dreje eller fortsætte med fuld fart gennem byen. Plankeværket mod skolegården byder ikke indenfor, men lukker af. Busskuret er med sin fremtoning ikke med til at understrege stedet som noget særligt.

6 - Bykarakter. Det særlige ved strækningen på Gør-dingvej, fra Plougsturpvej til efter Tværvej, er den særlige karakter med huse, der ligger tæt og helt ud til fortovet uden forhaver – en karaker der virker helt by-/ stations-byagtig. Der er fl ere steder plantet seljerøn direkte ned i fortovsarealer, hvilket er med til at understrege en særlig karakter. Flere steder ligger der erhverv med store åbne arealer, hvilket slører den fi ne bykarakter. Butikkerne er i dag udlejet til boligformål.

7 - Område ved Y-kryds mod Puggårdsvej. Her sker der en meget brat overgang fra by- til landsbykarakter. Her mangler en opstramning af rummet, som en fi n og blid overgang til landsbykarakteren i resten af Jernvedlund. Desuden er der et trafi kalt problem i forhold til, at Sportsvej løber ud tæt ved Y-krydset.

8 - Område ved Sportsvej og Tværvej. Området ligger hen som et tomt og uplejet område i forfald. Området har potentiale til byggegrunde.

9 - Grønt område. Området ligger hen som et lukket rum uden kontakt til boldbaner og øvrig aktivitet ved Hallen. Området har potentiale til udvikling af et aktivt rekreativt rum.

10 - Ankomst fra Gørdingvej. I dag er byskiltet placeret forkert i forhold til, at der kommer en sidevej/Plougvadsvej ind lige før byskiltet – en meget brat ankomst lige efter svinget. Der er et meget fi nt kig ud over landskabet på hjørnet, og det modsatte hjørne har en lille potentillahæk, der virker meget haveagtigt i forhold til landskabet.

11 - Ankomst fra Plougstrupvej. Ankommer man til Jernvedlund fra øst, møder man byen fra den meget land-skabelige vinkel – en meget smuk ankomst.

1 - Ankomst fra Jernvedvej 2 - Mejeriet 3 - Skilteskov

4 - Vejen mellem kirken og forsamlingshuset 5 - Y-Kryds ved Skolen 6 - Bykarakter

7 - Område ved y-kryds mod Puggårdsvej 8 - Område ved Sportsvej og Tværvej 9 - Grønt område

10 - Ankomst fra Gørdingvej 11 - Ankomst fra Plougstrupvej


6 7

1 2

EtEtEt EtEtEt Et Et EttEt Et EttEt Et Et EtEt EtEt EEEEEtEt afaafafaf af af af afaaaafafafaaa de de dedeeede eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee manmamamanmanmmanmanmananammammmam ge gege ge ge geg lanlanlanlanananlanlalanalanlllanl nndskdskdskdskdskdskkskkkdskskdskdskabsabsabsabsabsabbsabsabsbababsabsbsa kigkigkigkigkigkigkigkikikigkigigkigigg so so soso so so sossoso sosos m km km km km km km kkmmm kmmm endendendendendndddendendnendnenendeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeteeet gnegnegnegnegnegnegnegnegnegnegneegneenn r or or or or or or or or or or oor or or og bg bg bg bg bg bg bg bg bg bg bg bg bg bbg bg bg bg bæreæreæreæreæreæreæreæreæreæreæreæreæreæærer er er er er er er er er er eerr n sn sn sn sn sn sn sn sn sn sn n ssn stortortortortortortortortortortortortotorrooror de dedde dedededededdedededel al al al al al al al al aal aaaf fff f ff fffllllanlanlanlanlanlanlananlanlalanlanllanlanandsbdsdsdsdsbdsdsdsbdsdsddsdsdddsddsdddddsdsddddsdsbdsbdds yenyenyenyenenyeyenyeny s ks ks ks ks kss kkss ks ksssssssssssss araaraaraaraararaktektektektekktektektektektetktektekkt rr.r. r. r.r.rrrrrrr HerHerHerHerHerHerHerHerHerrHerHerHerHerHerrHHHHerHererHerrrerrrrrreHer etet etet etetetet etet eeteteetetetetetet ttetett ki ki ki kii kikikkikikiki kikikik kk g fg fg fg fg fg fg fg fgg fg fg fg fffggg ra ra ra ra rrararara ra raararara JerJerJerJerJerJerJerJerJerJerJerere nvenvenvenvenvenvenvenvenvevnvnvenvenvevedvedvedvedvedvedvedvedvedvedvedvedveedvedveedd j mj mj mj mj mj mj mj mj m mj mj mjj mj mjjjj ed ed eded ededed edededed edededd kigkigkigkigkigkigkigkigkigkigikigkigkkig momo mo mo momo momomomo moomoommm d Kdd Kd Kd Kd Kd K Kd Kd Kd Kd Kdd Kdd Kd KKongongongongongongongongongongongongongongonongoonggggeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeeåeåennnnnnnnnnnn


VISIONVisionen er at styrke og bevare de kvaliteter landsbyen rummer, på stedets præ-misser. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, forskønne på udvalg-te steder samt forny og styrke byens rekreative aktiviteter. Visionen skal understøt-te kvaliteter der gør, at Jernved – Jernvedlund i fremtiden sikres kvalitet til at fastholde og forøge byens indbyggertal samt tiltrække turisme i kraft af de kvalite-ter stedet rummer.

Overordnet kan man tale om 2 store indsatser i Jernved – aktivitetsaksen og vejaksen.Aktivitetsaksen kæder opholdsstederne sammen på tværs af det synlige bevægel-sesmønster i landsbyen. Man kan bevæge sig fra pause- og opholdspladsen ved Kongeåen, hen til Torvet med multibanen, over boldbanerne frem til byparken med leg og ophold for at fortsætte frem til Jernved Plantage. Vejaksen er en forstærkning af Jernved-Jernvedlund som vejby – forstærkningen går ud på at udnytte de indslag der i forvejen er i byen og dyrke dem, så der i frem-tiden er en afveksling mellem rumlige oplevelser med kvalitet og æstetik og de landskabelige kig.

By skilte Byskiltene foreslås placeres i en sammenhæng, der virker som naturlige ankomstrum.Byskiltet mod vest til Jernved fl yttes længere mod vest og opgraderes til et rigtigt byskilt, og der plantes egetræer, så der dannes et naturligt grønt ankomstrum, der inviterer indenfor til det smukke forløb gennem Jernvedvej. Byskiltet mod nordøst (Gørdingvej) til Jernvedlund fl yttes længere mod nord for at skabe en blødere og mere naturlig overgang til byen, så byen kommer efter svinget og ikke mødes i svinget. Der, hvor byskiltet placeres, er der en naturlig grøn byport med beplantning på begge sider.Byskiltet mod nordvest (Puggårdsvej) er placeret rigtigt med fl otte kig til landskabet på begge sidder af vejen, blandt andet til Jernved Plantage.Byskiltet mod øst (Plougstrupvej) til Jernvedlund bevares – her er en naturlig indgang i overgangen mellem et betagende landskab og en samlet bygningsmasse på begge sider af vejen. Der er en særlig karakter ved de 2 ejendom-me med trærækker foran bygningerne langs Plougstrupvej.

Træplantning/grønne elementerGenerelt har landsbyen et fi nt grønt præg. Der, hvor der foreslås, at der plantes træer ,er det for at skabe et bedre miljø/karakter og/eller skabe en trafi kdæmpende foranstalt-ning. Seljerøn og eg er træer, der er karakteristiske for landsbyen/landskabet og derfor er det de træer, der anvendes.På den bymæssige strækning af Gørdingvej suppleres der med seljerøn – dels ned i belægningen foran bygningerne, dels foran hække og på de åbne strækninger for at stramme op i gaderummet og understrege den særlige bykarakter.På strækningen af Gørdingvej, med den svækkede landsbykarakter, plantes der eg, hvor pladsen tillader. Dette vil bryde den monotone tunnelkarakter, der er i dag og styrke landsbykarakteren. For yderligere at styrke den fi ne karakter, er det vigtigt, at de private overvejer deres indsats for landsbymiljøet. Ved at klippe hækkene kan der skabes kig ind til boligen og haven. Derudover kan der plantes større træer i haverne, så kronerne rækker ud over vejarealet.På strækningen med villakarakter lang Kirkebakken og Plougstrupvej, etableres der øer med træer – dels for at skabe miljø, men også for at få nedsat hastigheden

gennem landsbyen (se skitse).De fi ne kig, til landskabet og grønningerne i byen, er afgørende for bevarelsen af det særlige landsbypræg. Det er derfor vigtigt, at de grønne indslag skal bevares i fremtidig udvikling, og kiggene til landskabet styrkes.Det er ligeledes vigtigt at bevare og styrke skovkarakteren langs Jernvedvej og bevare/erstatte de fi ne trærækker foran bygninger ved ankomsten til byen via Plougstrupvej.

UdstykningerDe skitserede bud på udstykninger, er alle udstykninger, der er med til at styrke Jernved - Jernvedlunds landsbykarakter. På kortet ”beskyttet natur” er hele landskabet mod Kongeåen under kategorien ”værdifuldt landskab”, hvilket peger på, at byggegrunde i det område ikke kan tilgodeses. Derudover er der på kortet ”bindinger” indlangt en ”kirkebyggelinje” og inden for dette felt, må der ligeledes ikke udlægges udstykninger.Der har længe været grunde til salg i Jernved – Jernved-lund, så vores bud på udstykninger indebærer et realistisk bud på nye grunde, der kan sælges over en lang årrække og indgå naturligt i udviklingen af landsbyen. Der er anbefalet ca. 18 nye udstykningsmuligheder.Der er peget på 2 former for udstykninger. Den ene udstykningsform er tænkt som et samlende element omkring en grønning/mark på strækningen langs Puggårdsvej og på grunden, hvor silobygningen ligger i dag (siloen har siden sidste år været ude af drift). Med denne udstykning sikres alle grundene den kvalitet, der kendeteg-ner landsbyen, med kig til grønning/mark. Samtidig udnyttes det eksisterende vejnet og dermed samles byen. Grundene kan udlægges som store parceller på 1.200 - 3.000 m2 .Den anden udstykning er på den bymæssige strækning af Gørdingvej. Placeringen er valgt for at styrke den særlige bymæssige karakter af Gørdingvej, som jo er unik for så lille en landsby. Det er hjørnegrunden ved Puggårdsvej, der udlægges som grunde til små byhuse med seljerøn foran. Der er ligeledes peget på udstykninger til små byboliger i området mellem Plougstrupvej, Gørdingvej, Sportsvej og Tværvej.Med disse 2 udstykningsformer sikres der en mangfoldig-hed i udbuddet, så mange forskellige behov kan tilfredsstil-les.

Genanvendelse af grund/bygningGl. skole fra 1905. Det virker oplagt, at etablere små ældrevenlige boliger på dette sted. Her er der liv, og det er ofte attraktivt i forhold til ældre. Ældrevenlige boliger vil bidrage til områdets mangfoldighed af mennesker i alle aldre.Gule murstensbygning. Bygningen har en central beliggenhed og det anbefales at bygningen/grunden anvendes til boligformål. Erhverv svækker landsbykarakte-ren på dette sted. Det er fi nt med placeringen på plænen og med stendiget omkring.

Indsatser med oprydningDer peges på nedenstående indsater m.h.t. oprydning i de offentlige arealer i Jernved - Jernvedlund.a - Byskiltet fjernes og der ryddes op i skiltene – fl ere kan fl yttes/fjernes.b - Træerne ved stikvejen til Kirkebakken tyndes ud og underplantningen fjernes, så træerne står i en urtebund.c - For enden af Vestparken, mod landskabet, ryddes underplantningen og kun de bedste træer bevares på en urtebund. Med dette indslag kan der opnås en fi n visuel kontakt til landskabet.d - Der etableres brud i det levende hegn, så der sikres kig ud over landskabet til Jernved Plantage fra hjørnet Puggårdsvej/Gørdingvej.e - Plænen med træer ved Elviras gård sikrer et fi nt kig ud over en landskabet gennem arealet med parkkarakter. Parkkarakteren, på dette sted, kan styrkes ved at fjerne potentillaen på det lille hjørne og i stedet plante et egetræ på en bund af græs. For yderlig at styrke denne parkkarkter, kan der plantes enkelte større træer og en gruppe frugttræer på den private grund modsat Elviras grund (arealet ligger hen som en stor plæne). Hvis dette gennemføres, vil det tilsammen skabe en fi n parkagtig byport.

INDSATSJERNVED - JERNVEDLUND

AKTIVITETSAKSEN

VEJAKSEN

kongeåen

Jernved plantage

Jernvedlund

Jernved

”som perler på en snor”

Gru

ndko

rt:

© K

ort

& M

atri

kels

tyre

lsen

© E

sbje

rg K

omm

une

, K

ortk

onto

ret

- Lu

ftfo

to:

© C

owi ©

Sca

nko

rt.

Gru

ndko

rt ik

ke n

ødve

ndig

vis

ajou

rfør

t og

mål

fast

. In

gen

rets

gyld

ighe

d.

Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommune.dk

0 410205 m

Kongeå dalen

Krydderurtehaven

pause + opholdsplads

1

2

3

4

5

a

c

d

e

6

7

b

jernved

jernvedlund

jernvedlund

jernvedlund

Plougstrupvej

Pug

gård

svej

Plougsvadvej

Jernvedvej

Jern

ved

Hed

evej

Præstegårdsvej

Kirkebakken

Gyden

Bykrogen

Vestparke

n

Tværvej

Sportsvej

Kirkeb

akke

n

Gørdin

gvej

Gørdin

gvej

Jernvedvej

Jernved plantage

vigtige bygninger

plantning af ege træer

vejstrækning hvor landsbykarakteren styrkes

grønning med åben karakter

nye byskilte

1-7 områder med konkrete projektforslag og inspiration

a-epunkter hvor der er behovfor oprydning

forslag til nye byggegrundestorparceller

forslag til nye byggegrundebyhuse

forslag til nye byggegrundemoderne beboelsesgård

forslag til fremtidige ældrevenlige boliger

vej ø med egetræ

plantning af rønne træer


INDSATS KORT

vandværket

Green Place

gl. skole

3

sports hal


mejeriet

byegen


Indsatser med konkrete projektforslag og inspiration.Generelt er der arbejdet bevidst med at vælge materialer, der matcher stedets skala og har samme karakter gen-nem byen, så der skabes sammenhæng i opfattelsen af landsbyen. Samtidig er der tilføjet moderne elementer, der peger i retning af udvikling og er med til at styrke stedets egenart.

1 - Forplads ved Mejeriet.Det er tanken at skabe en fi n forplads til mejeriet, der samtidig stadig fungerer som parkeringsplads og ikke mindst løsriver sig fra vejen som et selvstændigt rum. Pladsen rammes ind af 2 partier med egetræer, der står ned i belægningen. Selve pladsen rammes ind af 2 rækker brosten og bunden består af slotsgrus. På pladsen mark-eres parkeringen af punkter af brosten – også som dekora-tion. Foran indgangen lægges der spor af brosten ned som ledespor. På hver side af indgangen placeres 2 store moderne krukker i mælkehvid plastik, der beplantes med krydderurter og fungerer som lamper. Ud for hvert parti med egetræer placeres der skilte. Cyklister krydser pladsen.

mejeriets nye forplads set fra Jernvedvej

slotsgrus

brosten

plantepotten/lampen BLOOM

egetræer

Reklamefoto af hvide plastpotter med lys i, fl ot kontrast mellem det traditionelle land og det moderne designSkitseplan af mejeriets nye forplads

markering af indgangen til butikken

den eksisterende hovedbygning

Den hvide plastpotte med krydderurter

nyt skilt

egetræer i stenmel

brosten

cyklister kan frit

krydse over pladsen

potte med kryderurter ved indgangen til butikken

brosten som markering i stenmels pladsen

gm m

Detalje af mejeriets nye forplads


2 - Kirkepladsen.Det er tanken at nedtone selve vejen ved at indskrænke asfaltarealet til vejbredden. Vejen løber på denne måde gennem pladsen, der består af slotsgrus med fl ere tværspor af 2 rækker brosten og ved hver ende ligger der 8 rækker brosten, der hvælver lidt for at skabe lidt bump effekt (bumpet før pladsen fjernes). Langs kirkemuren fortsæt-ter græsset rundt og der kantes med brosten mod gruset. Røn på parkeringsarealet bevares og der plantes røn langs forsamlingshuset mod Kirkebakken – alle steder rammes røn ind af en galvaniseret stålkant og i bunden tænkes krydderurter fra krydderurtehaven. Derudover plantes der en gruppe røn på plænen langs forsamlingshuset.

Skitseplan af kirkepladsen

kirkepladsen set fra Kirkebakken

De bærende elementer i bymiljøet er græs, grus, røn og eg .- elementer der bygges videre på i fremtidens forskønnelse af bymiljøet.

slotsgrusbrosten (2 rækker på tværs af rummet)

urtebed afgrænset af galvaniseret stål kant, +20 cm over grusniveau

min. 1 meter græs

Seljerøn

Brosten (8 rækker placeret i et let hvælv) dette markere pladsens begyndelse, og skal være med til at belisterne nedsætter farten

slotsgrusbrosten i hvelvrøn græs urter (timian)


3 - TorvetSom det eneste sted i landsbyen, hæves fl aden, så vejarealet vokser sammen med den gamle skolegård og samlet skabes et torv i byens hjerte. Asfalten fortsætter op på den hævede fl ade, så vejen løber igennem pladsen. Mod Plougstrupvej fortsættes fortovet, så den danner bagkant for torvet og styrker det lige forløb gennem byen. Langs Gørdingvej etableres der et fortov af kvadratiske betonfl iser, der løber frem til Green Place og videre rundt i gården. Til at markere torvet og hindre trafi k ind over arealet, placeres der fi ne stålpullerter i moderne design. Brostensbånd på tværs af vejarealet løber ind gennem det nye belægnings-areal og binder rummet sammen. Brostensbåndene består af 2 rækker brosten og ligger i en komposition og skaber et fi nt mønster. Inde i gården bevares gruset, så det fungere som et multianvendeligt rum til både parkering og fælles torveakti-viteter, leg med mere. Langs Gørdingvej plantes der røn med en underplantning af krydderurter.Røn skaber sammenhæng mellem torvet og den efterføl-

gende vejstrækning af Gørdingvej med bykarakter og røn. Rønnen fortsætter også som element inde i gården for at skabe yderlig sammenhæng. Muren mod boldbanerne fjernes, så der skabes en fi n sammenhæng mellem boldbaner og fremtidig aktivitetsgrønning. Busskuret erstattes med et af Esbjerg Kommunes nye busskure og vendes, så man sidder og kigger mod torvet. Cykelparke-ring placeres bag skuret. Langs den hvide bygning (gl. skole) bevares der en lille fi n opholdsplads med 1 bænk. Derudover placeres der et par bænke imellem rønnene ind mod gården.Torvet bliver byens dynamiske hjerte og krydsningspunkt mellem de 2 akser i byen – vejaksen og aktivitetsaksen. Torvet danner i fremtiden rammen om ældrevenlige boliger, iværksætterliv, mødested for de unge og alle de nye initiativer Green Place i fremtiden vil kunne rumme.

bakkeformet græsø

Byens nye torv ved Green Place

Skitseplan af torvet og multibane

slotsgrus

brosten (3 rækker på tværs af rummet)

Seljerøn

Brosten (8 rækker) dette markeretorvets begyndelse, og skal være med til at bilisterne nedsætter farten

pullertlampe i galvvaniseret stål

multibane med betonkant

beton fl isebord som afgrænsning af rummet

grovskitse af vejøer med egetræer

pullertlampe i galvaniseret stål(markerer overgangen mellem fortov og vejbanen)

nyt busskur orienteret mod torvet(med cykelparkering på bagsiden)

“tovejs” bænke i solen

ny forbindelse til sportspladsen


4 - Y-krydset Gørdingvej/ Puggårdsvej.Sportsvej lukkes mod Gørdingvej – fortovet løber igen-nem og der plantes 3 røn med krydderurter i bunden. Der etableres et lille bump af brosten ved udkørslen fra Pug-gårdsvej. På modsat side plantes der 9 røn med krydderuter i bunden. På Gørdingvej etableres der en kant af brosten langs kanterne og fl ere tværspor af 2 rækker brosten.

urter (timian)

Gørdingvej ved Y-krydset Gørdingvej/Puggårdsvej

Skitseplan af området ved Y-krydset ves Gørdingvej/Puggårdsvej

plantebakke med galvaniseret stålkant, beplantet med urter og røn

Seljerøn(Placeret i en 150x150 cm åbning i fortorvet)

brosten, 2 rækker på tværs af vejen

røn brosten

brosten 1 række, til at afgrænse pladsen


Kongeåen

5 - Byegen. Byegen har en særlig plads i Jernvedlunds historie og i ind-byggernes bevidsthed. Derfor er det tanken igen at etablere en lille plads, under egen, med plads til ophold. En lille sti i stenmel kan løbe langs markskellet fra Gørdingvej til Plougstrupvej og løbe forbi den lille plads, der kan udformes som en stenmelsplads og fl ytbare ”træklodser” som sid-depladser – helt enkelt.

6 - Aktivitetsgrønning – leg og ophold.Området kan i fremtiden danne rammen om et skønt parklignende område med ophold og legeplads – måske en beachvolleybane, en grillhytte, en vandpost, mulighed for at de unge kan slå telt op under festugen m.v. Det anbefales, at både børn og unge inddrages i en dialog m.h.t. indholdet af området. Det kan blive et skønt område for børn, unge, familier og ældre – et sted til ophold, men også et sted der er skønt at gå igennem eller blot sidde på en bænk og nyde livet/mødes.

7 - Pause- og opholdsplads v. KongeåenDet er oplagt at tilføre et fi nt areal ved Kongeåen til ophold, solbadning, afslapning, mødested for unge, grillplads, pæle til at tøjre heste mens rytteren tager et bad i åen o.s.v. Et smukt og skulpturelt sted - gerne med et moderne udtryk som kontrast til det naturlige landskabsbillede.

Foto af stedet i dag der i fremtiden vil danne rammen om aktivitets grønningen

Inspiration til naturlegeplads med plads til fantasien for såvel voksne som børn. Et ele-ment, der kunne indgå på aktivitets grønningen

Inspiration til opholdsted ved Kogeåen


Private initiativer

I arbejdet med forskønnelse og udbygning af Jernved - Jernvedlund er det vigtigt, at forstå betydningen af de private indsatser i byen. Boliger og haver skaber væggene til landsbyens gader og danner dermed rammen for byens struktur.

Det er vigtigt, at byens bevaringsværdige boligmasse renoveres i overensstemmelse med husenes oprindelige arkitektur. Det drejer sig især om de korrekte vinduer, tage, farver, materialer og proportioner. Bygningerne er en vigtig del af kulturarven og kan samlet være med til at styrke landsbyens image.

Når der bygges nyt, så anbefales det, at der bygges i en moderne tolkning af den arkitektur, der kendetegner bygningerne i landsbyen.

Det er ligeledes meget vigtigt, hvordan rummet omkring huset tager sig ud i forhold til vejene - forarealerne er af stor betydning for landsbykarakteren. Det drejer sig om, at forhaven har et grønt udtryk, og at der er kig ind til boligen. Indkørsler/gårdspladser med perlegrus, lavere hække, store træer, plæner, buske og bede er elementer der hører hjemme i landsbyens forarealer - i forskellige kombinationer der giver en mangfoldighed og frodighed i landsbymiljøet.

FINTEK~2

Fine eksempler på bygninger og forhaver,

hvor der er samspil mellem vej og privat område


BYENS FREMTID - MARKEDSFØRING OG TURISME

MarkedsføringNår der i fremtiden arbejdes med markedsføring af byen, er det vigtigt, at der fokuseres på de styr-ker byen rummer. I dag er markedsføringen en hjemmeside, som alle andre, med diverse oplysnin-ger. Det, der mangler på hjemmesiden, er en klar profi l af Jernved - Jernvedlund. Det anbefales, at der i langt højere grad fokuseres på følgende punkter:- Et aktivt og dynamisk samfund. Fortæl de gode historier om fællesskab og sammenhold. Inter-view tilfl yttere og lad dem fortælle den gode historie og interviewe de ”ægte lokale” samt børn og unge.- Den centrale placering. Det er en vigtig faktor, at landsbyen ligger centralt placeret i forhold til de større byer. Udarbejd et kort der viser forbindelser m.v.- Landskabet. Fortællingen om stedets unikke placering og koblingen til Kongeåen og de mange rekreative områder.

Det kan anbefales at få et fi rma til at stå for jeres markedsføring – det er vigtigt, at fi nde de ægte værdier frem og få dem markedsført på den rigtige måde. Dette er et projekt som med den rigtige formulering bør kunne hente støtte hos LAG.

TurismeHvis der skal udvikles på turistområdet i Jernved – Jernvedlund er det vigtigt, at det tager afsæt i de værdier der er i området – værdier, der er knyttet fi l naturen, hvilket er følgende:- Ridning. Der er mange heste på markerne omkring Jernved- Jernvedlund. I fremtiden kunne det udvikles til et turisterhverv, hvor man kunne bo i landsbyen og derfra tage på rideture ud i landskabet. Her er det oplagt, at der, på tværs af kommuneskel, arbejdes med at få anlagt en kombineret vandre og ridesti langs Kongeåen. Derudover kunne der arbejdes med andre rideruter i landskabet omkring landsbyen. Der kunne derudover tilbydes kursusforløb. Læsø kan være et forbillede - øen profi lerer sig på islandske heste i forbindelse med ophold.- Fiskeri. Kongeåen ligger lige for døren og har et stort potentiale i forhold til lystfi skeri. Hvis det organiseres med gode stiforbindelser til og langs Kongeåen samt mulighed for ophold og fi skekort, så ligger der et fi nt tiltag i forhold til turisme på stedets præmisser.- Overnatning. Overnatningen tænkes ind som en naturlig del at landsbyen. Der kan tænkes bed & breakfast i forbindelse med landejendomme, hvor der står en længe tom eller man kan tænke sig, at der etableres små lejligheder eller tænkes som alternative kolonihaver, hvor man drikker kaffe på gårdpladsen og har grøntsager rundt om gården. Det at bo på en gammel gård er en anderledes måde at holde ferie på. Tænk det også ind i forhold til folk, der gerne vil til Ribe – eller tyskere der gerne både vil fi ske og ride, og at de så kan bo på landet samtidig.Det er dog vigtigt at pointere, at sådanne tiltag kun kan indrettes i tiloversblevne drifts-bygninger(stald- og lasbygninger, fodermesterboliger o. lign.). Det er altid en betingelse, at ejeren selv bor på ejendommen.

LANDSBYLIV


STØTTEMULIGHEDER

JERNVED - JERNVEDLUND

Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med realisering af projekter fra landsbyplanen:

LAGDe Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktivi-teter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv.

Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i 2009. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk

FriluftsrådetFriluftsrådet yder støtte via Tips- og Lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsak-tiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. novemberYderligere information og ansøgningsmateriale: www.friluftsraadet.dk

Lokale- og AnlægsfondenLokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsfor-mål, teater, musik, fi lm, dans, friluftsliv med mere.Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en

pulje til klublokaler og væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet.

Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.loa-fonden.dk

Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om fl ytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.matas.dk

Nordea FondenNordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv - projekter derenten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fi re områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originali-tet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.nordeafonden.dk

Fonden RealdaniaRealdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområ-der. Tjek: www.genanvendgaarden.dkAnsøgningsfrist: Løbende.

TuborgfondenTuborgfondens formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirk-somhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.tuborgfondet.dk

TrygfondenTrygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk

NedrivningspuljeEsbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser. I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigts-mæssigt at benytte sig af byfornyelse.

Yderligere støttemuligheder kan fi ndes på www.tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfatten-de database på Internettet med fonde og tilskuds-ordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande

Esbjerg Kommunes Byfond

Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitek-tonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligehol-delsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.esbjergkommune.dk

Ketner Olsenwww.ketnerolsen.com

Documents

Landsbyplan Jernved-Jernvedlund