Miljø- og EnergiministerietDanmarks Miljøundersøgelser

Faglig rapport fra DMU nr. 363

Regulering af jagt på vandfugle ikystzonen: Forsøg med døgn-regulering i Østvendsyssel

Danmarks MiljøundersøgelserMiljø- og Energiministeriet

Faglig rapport fra DMU nr. 3632001

Regulering af jagt på vandfugle ikystzonen: Forsøg med døgn-regulering i Østvendsyssel

Thomas BregnballePalle A.F. RasmussenKarsten LaursenJakob KortegaardJens P. HounisenAfdeling for Kystzoneøkologi

Datablad

Titel: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel

Forfattere: Thomas Bregnballe, Palle A.F. Rasmussen, Karsten Laursen, Jakob Kortegaard & Jens P.Hounisen

Afdeling: Afdeling for Kystzoneøkologi

Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 363

Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser©Miljø- og Energiministeriet

URL: www.dmu.dk

Udgivelsestidspunkt: Juli 2001

Redaktør: Jan BertelsenFaglig kommentering: Jesper Madsen

Layout: Helle KlareskovKorrektur: Hanne Fensbæk & Jan BertelsenUdarbejdelse af kort: Thomas Bregnballe, Sonja Li Thind & Bettina N. Markussen

Bedes citeret: Bregnballe, T., Rasmussen, P.A.F., Laursen, K., Kortegaard, J. & Hounisen, J.P. 2001: Regu-lering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering i Østvendsysssel. -Danmarks Miljøundersøgelser. 106 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 363.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Frie emneord: Aftenjagt, forstyrrelse, forsøg, jagtregulering, jagtudøvelse, kystområder, menneskeligeaktiviteter, vandfugle

Sammenfatning: I et 3-årigt forsøg udført langs østkysten af Vendsyssel påvises at aftenjagt påvirkede an-tallet af krikænder i området negativt. For fire ud af 19 øvrige undersøgte vandfuglearterfandtes tendenser til negative påvirkninger. Det konkluderes at døgnregulering af jagt frastrandenge ikke er et velegnet værktøj som alternativ til total jagtfred hvis hensigten medreguleringen er at holde jagtfølsomme vandfuglearter længere i områder hvor de udnyt-ter den zone der ligger nærmest kysten.

ISBN: 87-7772-625-1ISSN (trykt): 0905-815XISSN (elektronisk) 1600-0048Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, ÅrhusOplag: 500Antal sider: 106

Pris: kr. 100,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse)Pdf-version: Rapporten kan også findes som pdf-fil på DMUs hjemmeside.

Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser MiljøbutikkenGrenaavej 12 Information og BøgerKalø Læderstræde 18410 Rønde 1201 København KTlf. 89 20 17 00 Tlf. 33 95 40 00Fax 89 20 15 15 Fax 33 92 76 90E-mail: tpe@dmu.dk butik@mem.dk

www.mem.dk/butik

2

3

Indhold

Sammenfatning .......................................................................................................... 7

1 Indledning....................................................................................................... 9

1.1 Baggrund ................................................................................................................. 9

1.2 Formål ...................................................................................................................... 9

1.3 Hypoteser om effekter af jagtregulering .......................................................... 10

1.4 Tak ........................................................................................................................... 10

2 Undersøgelsesområde ................................................................................ 12

2.1 Udformning af jagtforsøg ................................................................................... 13

3 Metoder .......................................................................................................... 14

3.1 Hav- og ålegræs .................................................................................................... 14

3.2 Antal og fordeling af vandfugle ........................................................................ 14

3.3 Menneskelig færdsel ved kysten ....................................................................... 16

3.4 Jagtudøvelse .......................................................................................................... 17

3.5 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på menneskelig færdselved kysten ............................................................................................................. 17

3.5.1 Måling af vandfugles flugtreaktion .......................................................... 183.5.2 Andre fritidsaktiviteters effekt på vandfuglenes antal .......................... 19

3.6 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på jagt ............................................. 20

3.7 Udvælgelse af vandfuglearter og tidsperioder til jagtanalyse ..................... 20

3.8 Effekter af jagtforbud på vandfladen................................................................ 21

3.9 Effekter af aftenjagt fra strandeng ..................................................................... 22

4 Resultater....................................................................................................... 23

4.1 Vejr- og vandstandsforhold ................................................................................ 23

4.2 Havgræs og ålegræs ............................................................................................ 24

4.2.1 Havgræs ........................................................................................................ 244.2.2 Ålegræs .......................................................................................................... 264.2.3 Alger ............................................................................................................... 28

4.3 Menneskelig færdsel langs kysten og jagtudøvelse ....................................... 28

4.3.1 Menneskelig færdsel langs kysten ............................................................ 28

4

4.3.2 Jagt fra motorbåd og pram ......................................................................... 324.3.3 Jagt fra strandeng ......................................................................................... 324.3.4 Fire jægeres jagtudøvelse og -udbytte ...................................................... 364.3.5 Lokale jægeres oplysninger om jagtudøvelse før 1997 .......................... 38

4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou ...40

4.4.1 Skarv .............................................................................................................. 404.4.2 Knopsvane..................................................................................................... 414.4.3 Mørkbuget knortegås .................................................................................. 414.4.4 Lysbuget knortegås ...................................................................................... 424.4.5 Gravand ......................................................................................................... 444.4.6 Pibeand .......................................................................................................... 464.4.7 Krikand .......................................................................................................... 484.4.8 Gråand ........................................................................................................... 494.4.9 Strandskade Haematopus ostralegus ........................................................... 514.4.10 Hjejle .............................................................................................................. 524.4.11 Strandhjejle .................................................................................................... 534.4.12 Vibe ................................................................................................................. 544.4.13 Islandsk ryle .................................................................................................. 564.4.14 Almindelig ryle ............................................................................................ 574.4.15 Stor regnspove .............................................................................................. 584.4.16 Hvidklire ....................................................................................................... 594.4.17 Rødben ........................................................................................................... 604.4.18 Øvrige vadefugle ......................................................................................... 614.4.19 Hættemåge Larus ridibundus ...................................................................... 624.4.20 Stormmåge Larus canus ............................................................................... 634.4.21 Sølvmåge Larus argentatus .......................................................................... 63

4.5 Vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner på menneskelig færdselog jagt ..................................................................................................................... 64

4.5.1 Adfærdsmæssige reaktioner på færdsel langs kysten............................ 644.5.2 Vandfugles reaktioner på jagt fra motorbåd ............................................ 704.5.3 Vandfugles reaktioner på jagt fra skydepram ......................................... 704.5.4 Vandfugles reaktioner på jagt fra strandeng ........................................... 714.5.5 Vandfugles reaktioner på landjagt ............................................................ 73

4.6 Effekter af jagtforbud på vandfladen................................................................ 74

4.6.1 Effekter på skarv, pibeand, gråand og islandsk ryle .............................. 744.6.2 Effekter på knopsvane, krikand, vibe og hvidklire ................................ 774.6.3 Effekter på gravand, strandskade og hjejle .............................................. 78

4.7 Effekt på vandfugle af aftenjagt fra strandeng ............................................... 80

4.7.1 Antal vandfugle inden for forsøgsområderne ........................................ 804.7.2 Antal fugledage inden for og uden for forsøgsområderne ................... 834.7.3 Vandfuglenes fordeling i forhold til afstand fra kysten ......................... 85

5 Diskussion .................................................................................................... 88

5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling .............. 88

5.2 Menneskelig færdsel langs kyste ...................................................................... 89

5.3 Jagtudøvelse .......................................................................................................... 90

5

5.4 Vandfugles adfærdsmæssige reaktioner på jagtudøvelse ............................. 91

5.5 Effekter på vandfugle af forbud mod jagt fra skydepram og motorbåd .... 91

5.5.1 Undersøgelsens egnethed til at belyse effekter af jagtforbud påvandfladen .................................................................................................... 91

5.5.2 Mulige årsager til udeblivende effekter af indført forbud mod jagtfra skydepram og motorbåd....................................................................... 92

5.5.3 Forskelle mellem områder i effekter af forbud mod jagt fraskydepram og motorbåd............................................................................. 93

5.5.4 Jagtforbudets effekter på de enkelte vandfuglearter .............................. 935.5.5 Konklusion om effekter af forbud mod jagt fra skydepram

og motorbåd .................................................................................................. 95

5.6 Effekter af aftenjagt og oprettelse af refugier på antal og fordelingaf vandfugle .......................................................................................................... 96

5.6.1 Forsøgets egnethed til at belyse om antallet af vandfugle påvirkesaf aftenjagt ..................................................................................................... 96

5.6.2 Mulige årsager til udeblivende effekter af vekslen mellemaftenjagt og ingen jagt ................................................................................. 96

5.6.3 Betydning af aftenjagt og refugieoprettelse for antal ogfordeling af krikand ..................................................................................... 97

5.6.4 Betydning af aftenjagt for de øvrige vandfuglearters antal ogfordeling ........................................................................................................ 99

5.6.5 Døgnregulering af jagt som alternativ til inddragelse aflandarealer i vandfuglerefugier ............................................................... 101

5.7 Konklusion ..........................................................................................................102

6 Referencer ................................................................................................... 104

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU / NERI Technical Reports

6

7

Skov- og Naturstyrelsen har brug for værktøjertil regulering af vandfuglejagt udøvet fra land-arealer beliggende op til jagtfredede vand-områder. Derfor har Danmarks Miljøundersø-gelser (DMU) med finansiering fra det Strategi-ske Miljøforskningsprogram II undersøgt effek-ten af datojagt og regulering af jagttiden indenfor døgnet. Resultaterne fra forsøgene kan an-vendes hvor udformningen af jagt- og forstyr-relsesfrie kerneområder ønskes revideret, hvorder ønskes udformet regler for jagt i zonerneomkring jagtfredede områder, og hvor jægereønsker at tilrettelægge deres egen jagtudøvelse.

Denne rapport præsenterer resultaterne af for-søg der belyser hvordan aftenjagt udøvet frastrandenge langs østkysten af Vendsyssel påvir-kede antallet af vandfugle og deres område-udnyttelse. Den belyser også hvordan antal ogfordeling af vandfugle blev påvirket af et ind-ført forbud mod udøvelse af jagt fra skydepramog motordrevet fartøj. Endelig belyser den hvor-dan vandfugle reagerer på menneskelig færd-sel.

I et forsøg med aftenjagt blev jagt fra tre 1,2-1,9km lange strandengsområder lukket i ét år; åretuden jagt var kun det samme i to af de tre områ-der. I to andre år var det tilladt at udøve jagt omaftenen fra 1 time før til 1½ time efter solned-gang. Ud for de tre forsøgsområder blev der iforsøgsårene indført forbud mod udøvelse afjagt fra motordrevet fartøj og skydepram. Detblev forudsagt at såfremt udøvelsen af aftenjagtfra strandengene udgjorde en væsentlig forstyr-rende faktor, ville antallet af især de jagtbarearter af vandfugle være større i det år hvor jagtikke var tilladt, end i de to år hvor aftenjagt vartilladt. Desuden blev det forudsagt at vand-fuglene ville raste og søge føde nærmere kysteni år uden jagt end i år med aftenjagt. Fuglenesforekomst og fordeling blev kortlagt ved land-baserede optællinger én gang ca. hver femte dagi perioden august-december i årene 1997-2000 iet 22 km langt kystområde mellem Stensnæs ogHou. Optællingerne omfattede strækninger hvorreglerne for jagt dels blev ændret, dels forblev

uændrede. Resultaterne af optællingerne blevanalyseret med covariansanalyser.

Kysten mellem Stensnæs og Hou udgjorde etvigtigt raste- og/eller fødesøgningsområde foret stort antal arter af vandfugle, deriblandt skarv,mørk- og lysbuget knortegås, gravand, pibeand,gråand, krikand, hjejle, strandhjejle, vibe, is-landsk ryle, almindelig ryle, rødben, hvidklire,hættemåge, stormmåge og sølvmåge. Nogle ar-ter og individer benyttede primært området somrasteområde over en del af døgnet eller indendet videre træk, mens andre arter og individeropholdt sig i adskillige uger ved kysten hvor desøgte føde på fladvand, vadeflader, græssedestrandenge og/eller i baglandet.

Menneskelige aktiviteter i området blev kortlagt,og vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner pådem blev undersøgt. Blandt de menneskeligeaktiviteter gav fiskeri med garn fra jolle regel-mæssigt anledning til forstyrrelser fordi fiske-riet foregik tæt på de sandøer hvor vandfuglenerastede, hvorimod fiskeri med garn eller ruserfra landsiden som regel kun gav anledning tilkortvarige forstyrrelser. Ravsamling havde kunringe forstyrrende effekt på fugleforekomsternenår ravet blev indsamlet langs kystlinjen, hvori-mod ravsamling på sandøerne ofte resulteredei markante forstyrrelser af rastende vandfugle.Vadefuglenes reaktion på sandormegravningvar typisk kortvarig. En række forsøg med gen-tagne forstyrrelser af vadefugleflokke viste atbåde hjejle og almindelig ryle reagerede på gen-tagne forstyrrelser ved på et tidspunkt at fjernesig langt fra forstyrrelseskilden, og hjejle reage-rede kraftigere på forstyrrelser end almindeligryle. Forsøgene viste også at hjejlers flugtafstandsteg når flokken blev forstyrret flere gange, ogden gennemsnitlige tid hjejlerne tilbragte i luf-ten pr. forstyrrelse blev forøget hvis antallet afforstyrrelser steg.

Den menneskelige aktivitet på kyststrækningenmellem Stensnæs og Hou var som helhed be-skeden, men i vandfuglenes hovedopholds-periode 15. august - 15. november var der færd-

Sammenfatning

8

sel ved lavvande på vadefladerne og fladvan-det ved ca. 33% af observationerne. Den men-neskelige aktivitet påvirkede vandfuglenes an-tal så færre fugle var tilstede i delområderne nårder samtidig forekom mennesker i området.

Jagt fra skydepram og fra motorbåd nær kystenblev udøvet med lav hyppighed. Ved kystnærjagt fra motorbåd registreredes meget markantereaktioner blandt alle vandfugle på sandøerne,i de lavvandede områder og på de tilstødendelandarealer. Udøvelse af pramjagt forårsagedeogså forstyrrelse, men fuglenes adfærdsmæssigereaktioner varierede såvel imellem arterne somfra jagt til jagt. Jagt fra strandeng var den hyp-pigst benyttede jagtform. Gravand og de tre jagt-bare svømmeandearter reagerede kraftigere påudøvelse af jagt fra strandengene end knorte-gæs, og der var en tendens til at hjejle, vibe ogrødben reagerede kraftigere på jagt end islandskryle og almindelig ryle.

Et forbud mod udøvelse af jagt fra skydepramog motordrevet fartøj som blev indført i forbin-delse med forsøget med aftenjagt, resulterede ien fremgang i antallet af gråænder på hhv. 221%og 247% i de to jagtfredede områder, mens frem-gangen var mindre (6-85%) i de to områder hvormulighederne for jagt forblev uændrede. Forgravand, pibeand, strandskade, hjejle og vibe,men ikke for de øvrige 14 arter af vandfugle,kunne der spores ændringer i antal og fordelingsom sandsynligvis afspejlede at fuglenes valgaf opholdsområde var påvirket af hvor på vand-fladen jagt måtte udøves.

Aftenjagt fra strandengene blev udøvet med lavhyppighed i forsøgsårene, og når jagt blev ud-øvet, blev der oftest kun afgivet få skud. Trodsden lave jagtintensitet havde aftenjagt frastrandengene en tydelig negativ indflydelse påantallet af krikænder. I år hvor jagt ikke måtte

udøves fra strandengene, var det gennemsnit-lige antal krikænder 350% højere end i år medaftenjagt. Den negative effekt af aftenjagt skyld-tes tilsyneladende at mange af krikænderneafkortede deres opholdstid og genoptog træk-ket mod syd og vest tidligere i de år hvor de pånogle af aftenerne oplevede at skud blev afgi-vet nær deres opholdssted. For gråand, fiske-hejre, hjejle og rødben var der en tendens til atderes antal blev negativt påvirket af aftenjagt.For gravand og gråand var udnyttelsen af vand-fladen nær land i nogen grad påvirket af omaftenjagt måtte eller ikke måtte udøves fra detilstødende landarealer. For de øvrige 15 artervar der ikke tydelige tegn på at de i deres valgaf opholdsområde var påvirket af om jagt måtteudøves som aftenjagt, eller om jagt slet ikkemåtte udøves.

Rapportens hovedkonklusioner er:

• Den menneskelige aktivitet og færdsel påkyststrækningen mellem Stensnæs og Houforstyrrede i nogen grad vandfuglene så dervar færre rastende individer på dage hvor dervar et eller flere mennesker tilstede, end pådage uden mennesker.

• Jagt fra skydepram og motorbåd reduceredegråændernes brug af kysten som raste- ogfødesøgningsområde, også selvom jagt fraskydepram og motorbåd kun blev udøvet eks-tensivt. For ingen af de øvrige vandfuglearterpåviste undersøgelsen klare negative effek-ter af pram- og motorbådsjagt på fuglenesantal.

• For en vandfugleart som krikand der dels kanvære følsom over for jagt, dels gerne udnyt-ter den helt kystnære zone, resulterede ind-skrænkningen af strandengsjagten til aftenjagtikke i en antalsmæssig fremgang der ville svaretil den fremgang der ville kunne opnås ved ettotalt forbud mod jagt fra landarealerne.

9

1.1 Baggrund

I forbindelse med oprettelse af de jagt- og for-styrrelsesfrie kerneområder har Skov- og Natur-styrelsen savnet værktøjer til regulering af jagtpå vandfugle på landarealer som støder op tilvandarealer med jagt- og færdselsregulering.Under det Strategiske MiljøforskningsprogramII (SMP II) har Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) iværksat undersøgelser til belysning afmere lempelige reguleringers effekt, inklusiveforsøg med datojagt og regulering af jagttideninden for døgnet (se Madsen et al. 2000).

De udførte undersøgelser inkluderede forsøgder således søgte at belyse om der kan findesjagtformer og -intensiteter som kun i ubetyde-lig grad reducerer et lokalområdes værdi forrastende og fødesøgende vandfugle. Det forven-tedes at de opnåede resultater fra forsøgene villekunne inddrages og anvendes a) i drøftelser afhvordan reservater og jagt- og forstyrrelsesfriekerneområder i Danmark bedst udformes, b) iforbindelse med udformning af regler for jagt izoner omkring nye reservater og refugier, og c)i forbindelse med jægeres frivillige koordinationaf egen jagtudøvelse.

De to kyststrækninger Voerså-Stensnæs og Asaa-Gerå på østkysten af Vendsyssel var udpegetsom jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder ogkonkrete drøftelser om udformningen af de toreservater indledtes i 1996. I det oprindelige for-slag var der lagt op til at der skulle indføres jagt-forbud på landarealerne langs kysten i de tokommende reservater. Da projektet under SMPII blev planlagt var drøftelserne vedrørendeudformningen af de to reservater ikke afsluttet,og derfor øjnedes her en mulighed for at afprøveom der kunne findes reguleringer som villemuliggøre en vis form for jagt fra de tilstødendelandarealer samtidig med at fuglebeskyttelsenville blive forbedret.

Forsøgene under SMP II med moderat regule-ring af jagt i kystzonen tager udgangspunkt ifølgende forhold:

• Reservatmyndigheder og interesseorganisa-tioner har udtrykt ønske om at landarealer istigende grad inddrages i reservater beliggen-de langs kyster og i fjorde.

• Blandt lodsejere og jægere er der udtrykt øn-sker om at jagt i et vist omfang opretholdes izonerne omkring vandfuglerefugier medjagtfred.

• Jægere, lokale jagtforeninger og lodsejere derråder over arealer som er egnede til vand-fuglejagt, har interesse i at mange vandfugleforbliver i eller nær ved områderne selvomjagt udøves. Det er derfor relevant at belysevandfuglenes tolerance over for forskelligejagtformer og -intensiteter.

Ved planlægningen af projektet blev Skov- ogNaturstyrelsens Reservatsektion derfor bedt omat vurdere relevansen af forskellige forsøgs-design med døgnregulering af jagt. På grund-lag heraf besluttedes det at undersøgelsen skullefokusere på om det for vandfuglene ville gøreen forskel om der var jagtfred eller aftenjagt påstrandengene når der var et reservat med jagt-fred på vandfladen.

DMU har tidligere udført forsøg der belyste ef-fekterne af jagtbegrænsninger, men disse harværet gennemført i store lavvandede områder(Nyord-Ulvshale samt Nibe- og Gjøl Brednin-ger). Fuglenes følsomhed over for jagt kan for-ventes at afhænge af områdernes størrelse ogudformning. Ved at gennemføre forsøget vedøstkysten af Vendsyssel opstod der mulighed forat studere effekter af jagtlige forstyrrelser hvorlavvandede områder udgør en smal zone langskysten som det er tilfældet langs en stor del afkysterne i Danmark.

1.2 Formål

Det primære formål med undersøgelsen harværet at belyse om vandfugle forstyrres i en så-dan grad af jagt udøvet som aftenjagt at deres

1 Indledning

10

antal og brug af den kystnære zone holdes på etlavere niveau end områdets føderessourcer ograstemuligheder giver grundlag for.

Herudover har undersøgelsen haft til formål atbelyse følgende fire spørgsmål:

1) I hvilke antal forekommer gæs, ænder og va-defugle igennem efteråret langs østkysten afVendsyssel, og hvordan bruger de kystzonen?

2) Hvordan har jagten været udøvet langs øst-kysten af Vendsyssel frem til og med 1997,og i årene 1998-2000 hvor jagtforsøg blev gen-nemført?

3) Har udøvelsen af jagt fra skydepram og mo-torbåd på fladvandet forstyrret vandfuglenei en sådan grad at antallet af vandfugle gårfrem når et jagtforbud indføres?

4) Hvilke menneskelige aktiviteter ud over jagtudøves langs østkysten af Vendsyssel, oghvordan reagerer vadefuglene adfærds- ogantalsmæssigt på menneskelig færdsel påvadefladerne?

1.3 Hypoteser om effekter afjagtregulering

I relation til spørgsmålet om hvorvidt jagt ud-øvet på vandfladen påvirker vandfuglenes an-tal og fordeling, formuleredes følgende hypo-tese og forudsigelser:

Hypotese 1: Et forbud mod udøvelse af jagt fraskydepram og motorbåd vil medføre at antalletaf vandfugle går frem hvor jagten lukkes, og itilstødende områder vil kun mindre fremgangeses.

Forudsigelser: Fra det år hvor et jagtforbud ind-føres, vil der i det jagtfredede område konstate-res en fremgang i antallet af vandfugle. Forøgel-sen i antallet af fugle forudses at ske over flereår fordi nogle arter behøver mere end ét år til aterfare at jagtfred er indført (jf. Madsen et al.1992a,b, Madsen 1998b, Clausen et al. 2000,2001). Ingen eller kun en svag fremgang i antal-let af vandfugle vil finde sted hvor mulighe-derne for jagt forbliver uændrede.

I relation til undersøgelsens primære formål omat afprøve effekten af aftenjagt på engarealer iforhold til forbud mod jagt, formuleredes føl-gende hypotese og forudsigelser:

Hypotese 2: Udøves jagt som aftenjagt fra strand-enge der støder op til et lavvandet område medjagtfred, vil antallet af vandfugle på stranden-gene og på vandfladen være lavere end hvis jagtikke må udøves fra strandengene. Desuden viludøvelse af aftenjagt fra landarealerne bevirkeat en lavere andel af vandfuglene raster og sø-ger føde på landarealerne og på den del af flad-vandet som er nærmest landarealerne.

Forudsigelser: I år uden jagt vil et større antalindivider af de enkelte vandfuglearter opholdesig i de jagtfredede områder end i år hvor aften-jagt må udøves fra tilstødende landarealer. Enstørre andel af de tilstedeværende individer afde enkelte vandfuglearter vil raste eller søgeføde i zonen nærmere land i år hvor aftenjagtikke må udøves fra tilstødende landarealer, endi år hvor aftenjagt må udøves.

I alle forudsigelser forudsættes det at antallet affugle i området forud for jagtforsøgenes afhol-delse har været lavere end områdets føderes-sourcer og rastemuligheder skaber grundlag for.

I relation til undersøgelsen af øvrig menneske-lig aktivitet (dvs. ikke jagt-relaterede aktivite-ter) langs østkysten af Vendsyssel formuleredesfølgende to hypoteser:

Hypotese 3A: Der vil være et mindre antal vand-fugle i områder hvor der samtidig er menneske-lige aktiviteter, end i områder uden samtidigmenneskelig aktivitet.

Hypotese 3B: Vandfugle ændrer deres flugt-adfærd ved gentagne menneskelige aktiviteterved at forøge deres flugtafstand og flugtdistance.

1.4 Tak

Skov- og Naturstyrelsens Reservatsektion takkesfor opbakning til forsøgets gennemførelse. Til-

11

synsførende Ejnar Karlo Jensen og Gunnar Chris-tensen takkes for bistand med kontakter og op-lysninger om jagtudøvelse. Lokale jægere bidrogmed værdifulde oplysninger der bl.a. understøt-tede DMU’s egne registreringer. Vi retter en taktil disse jægere og til Asaa Jagtforening, Præst-bro Jagtforening, Dansk Land- og Strandjagt,samt til fire jægere som lod DMU få oplysnin-

ger fra deres jagtjournaler. Hans Larsen takkesfor bistand med jagtregistreringer og oplysnin-ger om jagtudøvelsen i tidligere tider. Hans Jen-sen og Karl Otto Krogh takkes for tilladelse tilat færdes på deres jorde ved kysten. Nordjyl-lands Amt takkes for at have stillet vandstands-data til rådighed.

12

Undersøgelsesområdet udgjorde i nord-sydligretning en 22 km lang kyststrækning med lav-vandede områder strækkende sig fra Stensnæsi nord til Hou i syd (Fig. 1). I øst-vestlig retningdækkede undersøgelsesområdet landarealerneind til ca. 600 m fra kysten og vandfladen ud tilca. 1.200 m fra kysten. Mod øst afgrænsedes flad-vandet af højtliggende sandrevler eller øerhvoraf nogle overskylles ved normalt højvande.Uden for disse revler der ligger 200-600 m frakysten, stiger vanddybden over en kort stræk-ning til dybder over 2 m, især ud for og syd forAsaa Havn. Inden for revlerne er vanddybdenenkelte steder større end 1,3 m ved normalt høj-vande, men i hovedparten af de lavvandedeområder er den under 0,7 m ved normalt høj-vande.

Forskellen mellem døgnets laveste og højestevandstand var i gennemsnit 37,3 cm i august-december 1997-2000 (603 målinger ved Hals, 8km syd for undersøgelsesområdet). Det lavesteudsving var 6 cm og det højeste 107 cm; i mereend 93% af døgnene lå udsvinget mellem 20 og60 cm.

I de lavvandede områder udgøres bunden afsandvader og blødere sand-slikblandede vaderder delvist tørlægges ved lavvande. Vaderne erflere steder rige på sandorm Arenicola marina,strandsnegl Littorina littorea, dyndsnegl Hydrobiaulva, muslinger (især østersømusling Macomabaltica og hjertemusling Cardium edule), børste-orme (især Nereis diversicolor, Scoloplos armiger,Heteromastus sp.) og slikkrebs Corophium voluta-tor. På nogle strækninger er større områder afvaderne bevokset med brede bælter af langstil-ket havgræs Ruppia cirrhosa, og i læ af sandøerneog revlerne hvor vanddybden er større end nærland, er der enkelte steder smalle bælter af åle-græsbevoksninger Zostera marina og blåmuslin-ger Mytilus edulis (se afsnit 4.2).

Landområderne langs kysten udgør en mosaikaf opdyrkede og braklagte marker, samt af engehvoraf nogle afgræsses af køer eller heste. Isærpå strækningen mellem Stensnæs og Voerså fin-

des mange smalle jordlodder som drives på for-skellig måde eller henligger som brak. Yderstmod kysten findes langs de fleste marker ogenge en 2-30 m bred zone med ikke-afgræssedestrandengsplanter. De lavtliggende afgræssedeenge/strandenge er de vigtigste landarealer forknortegæs, ænder og vadefugle. Græssede engefindes primært ved Lagunesøen ved Stensnæs,umiddelbart nord og syd for Voerså Havn, umid-delbart nord og syd for vejen til Asaa Havn, samtenkelte steder nord og syd for Gerå.

2 Undersøgelsesområde

Figur 1. Undersøgelsesområdet mellem Stensnæs inord og Hou i syd. På de to kyststrækninger Stens-næs-Voerså (mod nord) og Asaa-Gerå (mod syd), derer angivet med vandret skravering, var der forbudmod udøvelse af jagt på vandfladen fra 1998 til 2000. Ide tre forsøgsområder på landarealerne ved Stensnæs,Voerså og Gerå, der er angivet med lodret skravering,var det i to af de tre år 1998-2000 tilladt at udøve aften-jagt, mens der i ét af disse år var forbud mod udøvelseaf jagt på vandfugle.

13

2.1 Udformning af jagtforsøg

Da undersøgelsens primære formål var at måleeffekt af aftenjagt udøvet fra strandenge belig-gende langs et fladvandsområde uden jagt, blevder i de tre forsøgsår 1998-2000 indført forbudmod udøvelse af jagt på vandfladen mellemVoerså og Stensnæs samt mellem Asaa og Gerå(se Fig. 1). På en 4,1 km lang strækning vedVoerså-Stensnæs blev der indført forbud modjagt i en zone fra kanten af strandengene ud tilca. 950 m fra kysten. Mellem Asaa og Gerå bleven 3,4 km strækning udlagt som reservat medforbud mod jagt i en zone fra kanten af stranden-gene ud til ca. 750 m fra kysten. Forbudet modjagt på vandfladen bevirkede at jagt fra skyde-pram og motorbåd ikke kunne udøves, samt atlokkeænder ikke kunne udlægges på fladvan-det i forbindelse med jagt fra strandengene.

Inden for reservatet Voerså-Stensnæs udlagdesto strandengsområder til forsøg med aftenjagt(se Fig. 1). Langs strækninger på 1,4 km af kys-ten ved Stensnæs og 1,2 km af kysten nord forVoerså blev jagten fra strandengene lukket i1999, mens det i 1998 og 2000 blev tilladt at ud-øve jagt fra 1 time før til 1½ time efter solned-gang. På strækningen der lå imellem de toforsøgsområder blev reglerne for jagt ikke æn-dret; fra denne stræknings strandenge kunne

jagt derfor udøves fra 1½ time før solopgang til1½ time efter solnedgang i alle år.

I reservatet Asaa-Gerå indgik et strandengsom-råde der strækker sig over 1,9 km omkringGeråens udløb (se Fig. 1). I dette tredje forsøgs-område blev der indført forbud mod jagt i detførste forsøgsår (1998), mens aftenjagt blev til-ladt fra 1 time før til 1½ time efter solnedgang ide to efterfølgende år (1999 og 2000). Langs en1,9 km strækning syd for vejen mellem Asaa ogAsaa Havn forblev mulighederne for udøvelseaf jagt fra strandengene uændrede, mens der varforbud mod jagt fra skydepram og motorbåd påvandfladen.

Reglerne for udøvelse af jagt fra strandengene ide tre forsøgsområder Stensnæs, Voerså og Geråer opsummeret i Tabel 1.

Forsøgs-område

Regler for jagt på landarealer

1997 1998 1999 2000

Stensnæs Fri jagt Aftenjagt ÷ Jagt Aftenjagt

Voerså Fri jagt Aftenjagt ÷ Jagt Aftenjagt

Gerå Fri jagt ÷ Jagt Aftenjagt Aftenjagt

Tabel 1. Regler for udøvelse af jagt fra strandengeneved Stensnæs, Voerså og Gerå i referenceåret 1997og i de tre forsøgsår 1998-2000. Fra 1998 til 2000var det ikke tilladt at drive jagt fra skydepram ogmotorbåd på vandfladen ud for de tre forsøgsom-råder.

14

3.1 Hav- og ålegræs

Udbredelsen af havgræs i områderne blev pri-mært undersøgt ved hjælp af linjetransekterudlagt vinkelret fra kysten i slutningen af august1997 og 1998 (Fig. 2). Transekternes endepunk-ter blev markeret med en pæl og deres positionbestemtes ved hjælp af en DGPS navigator meden usikkerhed på ca. ±1 m. Det var således mu-ligt at genfinde transekterne ved besøg senerepå efteråret og i de efterfølgende år.

Transekterne blev gennemgået ved lavvande ogfor hver 25 m oprettedes en 'station'. Ved hverstation markeredes ydergrænsen af en cirkelmed en radius på 5 m, og det bedømtes hvorstor en andel af vaden inden for cirklen der vardækket af hhv. langstilket havgræs, dværgåle-

græs Zostera noltii, ålegræs, søsalat Ulva lactuca,krølhårstang Chaetomorpha linum og blåmuslin-ger.

For at følge år-til-år udsving i dækningsgradenaf havgræs blev den gennemsnitlige dæknings-grad bestemt ud fra to til syv transekter indenfor hvert af fire områder. Den gennemsnitligedækningsgrad beregnedes ved at tage gennem-snittet af den kumulerede dækning af havgræspå transekterne. Dækningsgraden af havgræsblev fulgt på i alt fem transekter gennem allefire år og på i alt 13 transekter i de sidste tre år.

For at følge de sæsonbetingede ændringer i bio-massen af havgræs blev der taget prøver af hav-græs ved tre faste stationer ved Stensnæs, trestationer nord for Asaa Havn, to stationer sydfor Asaa Havn og to stationer nord for Gerå. Allestationer var markeret med en pæl. For at undgåprøvetagning samme sted flere gange var detforinden fastlagt hvor hver prøve skulle tages iforhold til markeringspælen. Prøverne blev ud-taget på fire datoer i perioden 7. september - 18.november 1998. Ved hver station og på hverprøvedato blev der udtaget fem prøver. Prø-verne af bundvegetationen blev taget vha. ensmørstik (med et areal på 176,7 cm2) der blevskubbet ned til en dybde af 10 cm eller mere.Prøven der blev siet og vasket i en sigte medmaskestørrelse på 1 mm, blev derefter opbeva-ret i plasticpose. I tilfælde hvor der ville gå mereend fem dage før sortering kunne udføres, blevprøverne nedfrosset. Plantematerialet blev fra-sorteret i laboratorium, og alt levende havgræsblev sorteret fra og tørret i tørreskab ved 60-70°Ci minimum tre døgn forud for vejning. Alle re-sultater er omregnet til gram tørvægt pr. m2.

3.2 Antal og fordeling afvandfugle

Ved projektets påbegyndelse blev kyststræknin-gen mellem Stensnæs og Hou inddelt i 12 op-

3 Metoder

Figur 2. Placering af de 30 transekter langs østkystenaf Vendsyssel mellem Stensnæs og Gerå (nummereretstigende fra syd mod nord) som blev anvendt tilmonitering af hav- og ålegræs i årene 1997-2000.

15

tællingsområder der hvert dækkede en stræk-ning på 1-3 km af kysten. Hvert optællingsom-råde omfattede strandengene og markerne langskysten samt vandfladen ud til ca. 1.200 m frakysten (Fig. 3).

Fra august til december blev forekomsterne afalle arter af vandfugle opgjort langs hele stræk-ningen mellem Stensnæs og Hou ved én optæl-ling pr. fem-dagesperiode. Men i de første 10dage af august i årene 1997-1999 og i hver af detre 10(11)-dagsperioder af december i årene 1997-2000 gennemførtes kun én totaloptælling. Fug-lene blev optalt vha. teleskop (20 x 60) fra 11 fas-te optællingspunkter og deres fordeling indteg-nedes på detaljerede kort udarbejdet ud fra fly-fotos. Totaloptællingerne udførtes på hverdageog så vidt muligt på dage med gode sigtbarheds-og vejrforhold. Ved Stensnæs, Voerså og Geråhvor der gennemførtes jagtforsøg, blev der ud-ført ekstra optællinger for at opnå mere præcisviden om fuglenes brug af områderne, især set irelation til vandstandsudsving og udøvelse afjagt. Antallet af dage med optællinger i forsøgs-områderne Stensnæs, Voerså og Gerå varierede

fra 31 til 58 pr. efterår (i gennemsnit 46 optællin-ger om året ved Stensnæs, 46 ved Gerå og 38nord for Voerså).

Med henblik på at følge tiltrækket af ænder ogvadefugle fra nordlige og østlige rasteområderundersøgtes trækket af vandfugle ved Stensnæsgennem morgenobservationer der indledtes ca.½ time før solopgang og generelt afsluttedes 2-3timer efter solopgang. De antal af de respektivearter som blev observeret trækkende mod sydved Stensnæs, blev omregnet til antal individerpr. observationstime pr. 10(11)-dages periode foraugust-november, og antal individer pr. obser-vationstime for december i årene 1997-2000.

Ved den efterfølgende databehandling blev an-tallet af fugledage beregnet. Antallet af fugle-dage udtrykker den sum af individer der haranvendt et givet område inden for en periode.Hvis der f.eks. i gennemsnit blev registreret 100krikænder i september, var antallet af fugledage:100 fugle x 30 dage = 3.000 fugledage. Sammen-lignet med maksimumforekomster giver antal-let af fugledage således et mere reelt udtryk forhvor mange fugle der dagligt har benyttet etområde.

For at se nærmere på fordelingen af vandfugleblev der lagt et 200 x 200 m kvadratnet hen overfeltkortene for strækningerne Stensnæs-Voersåog Asaa-Gerå (Fig. 4 og 5). Vandfuglene blev

Figur 3. Undersøgelsesområdet mellem Stensnæs ogHou med angivelse af de 12 optællingsområder derblev anvendt ca. én gang hver femte dag ved vand-fugleoptællinger fra land.

Figur 4. Afgrænsning af det kvadratnet med 200 x 200m kvadrater som var udlagt i detailstudieområdet mel-lem Stensnæs og Voerså, og som blev anvendt til atbelyse vandfuglenes fordeling inden for området.

16

fordelt i kvadraterne under antagelse af en jævnfordeling af fugle i flokke der strakte sig overmere end ét kvadrat. For hver af de to kvadrat-net blev totalen fra hver optælling opgjort. To-talerne fra de enkelte optællinger blev derefterkumuleret for månederne august-december iårene 1997-2000 (for rødben Tringa totanus oghvidklire Tringa nebularia blev fordelingen af in-divider kun opgjort for 1997). Til sidst blev detkumulerede antal individer opgjort for hvertkvadrat og derpå omregnet til andel af den ku-mulerede total.

I artsgennemgangen angives det maksimaleantal fugle optalt i hver 10(11)-dages periode fraaugust til og med december. Hver måned er ind-delt i tre 10(11)-dages perioder hvor den førsteperiode udgøres af de første 10 dage i måneden(omtales som begyndelsen af måneden), dennæste af dag 11 til 20 (omtales som midten afmåneden) og den sidste af dag 21 til 30 eller 31(omtales som slutningen af måneden).

3.3 Menneskelig færdsel vedkysten

Parallelt med observationer af fugle registrere-des de menneskelige aktiviteter der forekom iområdet fra ca. 200 m inde i landet til ud øst forsandøer og revler. Registreringerne omfattedeoplysninger om de menneskelige aktiviteters arti hvilke områder de foregik, samt hvis der varfugle i området, hvordan disse reagerede på demenneskelige aktiviteter. Under bearbejdningenblev aktiviteterne inddelt i følgende kategorier:Gående, badende, ravsamlere, sandormegrave-re, fiskere og 'andet'. Desuden blev aktiviteterneinddelt efter om de foregik på landjorden (frahøjeste daglige vandstandslinje og indefter) el-ler på vadeflader, sandøer eller revler. Indsam-ling af oplysninger om de menneskelige aktivi-teter langs kysten blev domineret af rutinemæs-sige observationer der blev udført efter en fastplan hvor observationerne startede i det nord-lige optællingsområde ved Stensnæs og sluttedei det sydlige optællingsområde ved Hou. Detmedførte at størstedelen af observationerne vedStensnæs blev foretaget i morgentimerne, i gen-nemsnit mellem klokken 8 og 9, og ved Hou til-svarende mellem klokken 15 og 16. Afvigelserfra dette mønster ligger fra år til år inden for ±1time. Registrering af de menneskelige aktivite-ter udførtes på steder hvor de skønnedes at kun-ne forstyrre fuglelivet. Derfor blev personer påfast vej eller på havneanlæg ikke registreret; kuntilstedeværelsen af personer på Gerå-molen blevregistreret. Af samme grund dækkede observa-tionerne ved Stensnæs kun de sydligste ca. 300m af Næsset. Personer der lå på strandene ogbadede i umiddelbar nærhed af kysten blev ikkeregistreret konsekvent, men der foreligger op-lysninger om hvor disse aktiviteter foregik.

De menneskelige aktiviteter blev beregnet somgennemsnitlige antal personer pr. dag i hvertdelområde for månederne august-december.Ved beregningen blev aktiviteterne at gå en tur,at samle rav, at grave sandorm og at fiske fast-sat til en varighed af én time, og at bade til envarighed af fire timer. Desuden blev en dags ud-strækning sat til 10 timer selvom døgnets lysetimer varierede i antal fra ca. 16 timer i augusttil ca. syv timer i december. Endvidere blevobservatørens ophold i et område sat til mini-mum én time. Hvis f.eks. observatøren havde

Figur 5. Afgrænsning af det kvadratnet med 200 x 200m kvadrater som var udlagt i detailstudieområdet mel-lem Asaa og Gerå, og som blev anvendt til at belysevandfuglenes fordeling inden for området.

17

stået på en lokalitet i to timer og havde registre-ret fire ravsamlere, blev antal af ravsamlere be-regnet til:

4 ravsamlere x 1 time2 observationstimer x 10 timers daglængde

=

0,2 ravsamlere pr. dag.

3.4 Jagtudøvelse

Oplysninger om jagtudøvelse fra strandenge,skydepram og motorbåd i årene 1997-2000 blevindsamlet ved optællinger, og ved registreringaf jagtudøvelse omkring solopgang (kun i 1997)og omkring solnedgang (i årene 1997-2000).Forekomst af aftenjagt blev undersøgt ved regi-strering fra faste punkter i månederne septem-ber-november (i 2000 også i december). Registre-ringerne bestod i september-november 1998-2000 af 1-4 registreringer i hver 10-dages periode.Registreringsdagene blev valgt uafhængigt afugedag, men fra strækningen Stensnæs-Voersåvar der en overvægt af registreringer foretagetpå ugedagene fredag, lørdag og søndag (51% afde 71 registreringer udførtes fredag, lørdag ogsøndag; hvis valget af ugedag havde været til-fældigt ville 43% af registreringerne have fun-det sted fredag-søndag). På strækningen Asaa-Gerå blev 41% af 78 registreringer foretaget fre-dag-søndag. Ved omtrent hver anden registre-ring blev det forsøgt at undgå vejrforhold dervurderedes at være mindre velegnede til jagt-udøvelse, dvs. stille vejr og lavvande. Det be-tød at den registrerede hyppighed af dage medaftenjagt blev større end den faktiske hyppig-hed. De systematiske registreringer af aftenjagtblev suppleret med oplysninger om udøvelse afjagt fra jægere, lodsejere, to tilsynsførende og én'ikke-jæger'.

Registreringerne af aftenjagt udførtes delvistafhængigt af vindforholdene fra et af følgendeobservationssteder: Næsset ved Stensnæs,strandengen ved Nordost, vejen ved Nordost,Voerså Havn, Asaa Havn, vejen mellem Asaa ogGerå og molen syd for Geråens udløb. Registre-

ringerne foretoges over hele det tidsrum hvoraftenjagt måtte udøves inden for forsøgsordnin-gen, dvs. fra 1 time før til 1½ time efter solned-gang. Når skud blev afgivet noteredes tidspunkt,og det vurderedes fra hvilke optællingsområderskuddene blev afgivet. Ved de fleste registrerin-ger af aftenjagt blev det vurderet og noteret frahvilke områder skud formodedes at ville kunnehøres hvis de blev afgivet. Denne vurderingbaseredes på erfaringer gjort om sammenhæn-gen mellem vindforhold og de steder hvorfraskud kunne høres, samt ud fra hvorvidt andrelyde f.eks. kørende biler kunne høres fra de re-levante områder.

Oplysninger om udøvelse af jagt langs kystenmellem Stensnæs og Hou i årene før 1997 blevindsamlet ved et møde med 12 jægere fra Asaa-Gerå, ved to møder med i alt 16 jægere fraVoerså-Stensnæs og ved samtaler med enkelteandre jægere. Med henblik på bl.a. at belyse år-til-år udsving og sæsonbetingede ændringer ijagtudøvelsen og udbyttet af ænder blev jægernepå møderne opfordret til at bidrage med oplys-ninger fra deres eventuelle jagtjournaler. Firejægere som havde udøvet jagt inden for kyst-strækningen mellem Stensnæs og Gerå, stilledesåledes deres jagtjournaler til rådighed. Tre afdisse jægere havde udøvet flere former for jagtlangs kysten. For en del af jagterne var det ikkemuligt at afklare om jagten var blevet udøvetfra skydepram eller fra strandeng. Derfor blevder i bearbejdningen af disse data ikke skelnetmellem jagt fra skydepram og jagt fra strand-eng.

3.5 Vandfugles adfærdsmæssigereaktioner på menneskeligfærdsel ved kysten

Menneskers færdsel ved kyster kan forårsageforstyrrelse af vandfugle. Ordet 'forstyrrelse' vili det følgende blive brugt om "enhver situationved hvilken en menneskelig aktivitet forårsagerat en eller flere fugle opfører sig anderledes endden/de ville have gjort uden den pågældendemenneskelige aktivitet" (jf. Boere 1975).

18

3.5.1 Måling af vandfugles flugtreaktion

Fuglenes flugtreaktion blev undersøgt ved atmåle deres flugtafstand, flugtdistance og flugt-tid over for en gående person. Flugtafstandendefineres som den korteste afstand ved hvilkenfuglene (eller fuglen) letter når en person nær-mer sig (Smit & Visser 1993). Flugtdistancendefineres som den længde flokkene flyver efterat være jaget op, og flugttiden som den tid detilbringer i luften. I et område som Stensnæs-Voerså der er relativt smalt og aflangt, må detforudses at personer der færdes gennem detteområde vil kunne komme til at jage den sammefugleflok op flere gange på deres vej gennemområdet. For at belyse vandfuglenes reaktion påen person der går gennem området og gentagnegange opsøger de samme områder som fuglenebenytter, blev de samme fugleflokke jaget opgentagne gange.

Fuglenes flugtreaktion blev undersøgt på tomåder; dels ved at jage en fugleflok op én gangog måle de tre omtalte flugtparametre, dels vedat jage den samme flok op flere gange efter hin-anden og foretage de samme målinger.

Disse undersøgelser blev foretaget i områdetmellem Stensnæs og Voerså hvor der ved beggeundersøgelser blev gået direkte hen imod den

udvalgte flok (eller et individ) i almindeligttempo. Flugtafstanden blev målt ved at skridteafstanden af ud til centrum for det sted hvorfrahovedflokken lettede, dvs. hvorfra mere end50% af individerne lettede. Den afstand flokkeneller individet fløj, flugtafstanden, blev vurde-ret og den tid der tilbragtes i luften, flugttiden,blev målt med et stopur. Desuden blev tids-punkt, vandstand og vejrforhold noteret. Kunopflyvninger hvor flokken var i luften mere endfem sekunder indgik i undersøgelsen.

Alle undersøgelserne blev udført ved lavvande,og fuglenes reaktion på én forstyrrelse blev un-dersøgt om efteråret for flere arter, mens under-søgelserne med gentagne forstyrrelser blev ud-ført både i foråret og efteråret, men kun på hjejlePluvialis apricaria og almindelig ryle Calidrisalpina. Når en flok lettede ved de gentagne for-styrrelser kunne den flyve en kort afstand (kortflugtdistance), hvilket kunne gentage sig fleregange, men på et tidspunkt kunne den tilbage-lægge en lang distance (lang flugtdistance). Nåren flok havde fløjet en lang flugtdistance, blevforsøget standset. Flokke kunne også reagere pågentagne forstyrrelser ved at blive kort eller langtid i luften (kort og lang flugttid) inden de lan-dede igen. I Figur 6 der viser et eksempel på enfuglefloks reaktion ved fire gentagne forstyrrel-ser, er hhv. korte og lange flugtdistancer samt

Forstyrrelse 1 2 3 4

Flugtdistance Kort KortKort Lang

Flugttid Kort Kort Lang Lang

Figur 6. Eksempel på en fuglefloks reaktion ved fire efter hinanden følgende forstyrrelser foranlediget af enpersons passage. Ved de gentagne forstyrrelser foretager flokken tre korte flytninger og én lang (udtrykt somhhv. korte og lange flugtdistancer) og opholder sig i luften i to korte og to lange perioder (udtrykt som hhv.korte og lange flugttider).

19

korte og lange flugttider vist. Bemærk at en langflugttid kan resultere i at flokken enten tilbage-lægger en kort eller en lang flugtdistance.

Efter at være lettet kunne en fugleflok enten slåsig ned alene eller tæt ved en anden flok. I beggetilfælde fortsatte undersøgelsen og den næsteforstyrrelse indgik som en i rækken. Det sketetil trods for at en del af fuglene i den nye flokikke nødvendigvis havde været involveret i tid-ligere forstyrrelsesforsøg, men ud fra den be-tragtning at de individer der havde været in-volveret i tidligere forstyrrelser kunne påvirkede andre fugle så de ville reagere på sammemåde. De gentagne forstyrrelser blev standsetenten når en flok var blevet jaget op seks gange,eller når flokken ikke længere med sikkerhedkunne lokaliseres, eller når den havde forladtområdet. Seks gentagne forstyrrelser af en fugle-flok må anses som urealistisk mange i række-følge i forhold til hvordan mennesker færdes iet naturområde, men blev af eksperimentelleårsager sat så højt for at tydeliggøre fuglenesreaktionsmønstre. Når en flok ikke havde væretinvolveret i undersøgelsen i mere end 30 minut-ter blev den betragtet som uforstyrret og kunneigen indgå i undersøgelsen. Det skete i 4-5 til-fælde. Når en flok forlod området blev den fulgtså længe den kunne ses i kikkert. Da sigtbar-heden kunne variere fra dag til dag, blev denmaksimale flugtdistance sat til 2.000 m og denmaksimale flugttid til 180 sekunder i de situa-tioner hvor flokkene forlod området.

Ved bearbejdning af data for fuglenes reaktionpå én forstyrrelse blev den gennemsnitlige flugt-afstand, flugttid og flugtdistance beregnet omefteråret for de arter for hvilke der var mindstseks observationer.

Ved bearbejdning af data for fuglenes reaktionpå gentagne forstyrrelser blev flugttiden opdelti hhv. korte og lange perioder, og tilsvarende blevflugtdistancen opdelt i hhv. korte og lange di-stancer. De enkelte flokkes reaktion var megetforskellige; derfor blev hhv. 'lang' flugttid og'lang' flugtdistance defineret i forhold til de'korte' flugtdistancer og 'korte' flugttider der blevmålt i samme sekvens af forstyrrelser. For bådehjejle og almindelig ryle blev en lang flugttiddefineret som en periode der var ≥3 gange sålang som den korteste flugttid i samme serie afgentagne forstyrrelser. Undertiden reagerede

fugleflokkene allerede kraftigt ved den førsteforstyrrelse, og i disse tilfælde kunne flugttidenikke sammenlignes med de øvrige flugttider iserien. Den sammenlignedes derfor med gen-nemsnittet af flugttiden for de øvrige 1.-gangsforstyrrelser og defineredes som ≥3 gange dengennemsnitlige flugttid målt ved alle 1.-gangsforstyrrelser.

En lang flugtdistance blev tilsvarende defineretfor hjejle som en periode der var ≥3 gange, ogfor almindelig ryle en periode der var >2 gangeså lang som den korteste flugtdistance i densamme serie af gentagne forstyrrelser. I de til-fælde hvor den første flugtdistance var lang,defineres den for hjejle og almindelig ryle somhhv. ≥3 gange og >2 gange så lang som den gen-nemsnitlige flugtdistance målt ved alle 1.-gangs forstyrrelser. Forskellen i definitionernefor de to arter skyldtes at hjejle havde en læn-gere gennemsnitlig flugtdistance end alminde-lig ryle (efterår: 560 m for hjejle mod 242 m foralmindelig ryle; forår i 1.038 m for hjejle mod448 m for almindelig ryle).

3.5.2 Andre fritidsaktiviteters effekt påvandfuglenes antal

Andre fritidsaktiviteter defineres i denne sam-menhæng som menneskelige aktiviteter eksklu-siv de forskellige former for jagt. Til undersø-gelse af andre fritidsaktiviteters effekt på vand-fugle fremsattes den hypotese at andre fritids-aktiviteter vil reducere antallet af vandfugle såder på dage med andre menneskelige aktivite-ter vil være færre vandfugle tilstede end på dageuden menneskelige aktiviteter.

Effekten af andre fritidsaktiviteter blev under-søgt ved at analysere relationerne mellem an-tallet af vandfugle og mennesker i seks del-områder mellem hhv. Stensnæs og Voerså samtmellem Aså og Gerå. Delområderne blev ud-valgt så undersøgelsen omfattede både områ-der med mange og få menneskelige aktiviteter.I undersøgelsen indgik seks vandfuglearter, toarter af hhv. gæs, ænder og vadefugle, dels fordide forekom talrigt, dels fordi det var ønsket atinddrage arter hvoraf nogle havde lange flugt-afstande til mennesker og andre korte. I analy-sen blev alle observationer af fugle og menne-sker fra delområderne inddraget efter en forud-

20

gående undersøgelse af relationerne mellemantallene af vandfugle og mennesker i hvertdelområde. For at reducere variationen i mate-rialet blev undersøgelsen koncentreret til deperioder hvor de seks vandfuglearter forekom idelområderne ±10 dage. Denne begrænsning afmaterialet blev foretaget fordi det ikke gav me-ning at undersøge effekt af menneskelig færd-sel hvis fuglene ikke forekom i delområderne,dvs. hvis den planlagte observationsdato lå udenfor fuglenes opholdsperiode.

De seks vandfuglearter der indgik i analysen,var mørkbuget knortegås Branta bernicla bernicla,lysbuget knortegås B. b. hrota, gråand Anas pla-tyrhynchos, krikand Anas crecca, hjejle og almin-delig ryle.

En analyse eller sammenligning som denne for-udsætter at optælling af fuglene på dage medmenneskelig færdsel var foregået efter at en re-gistreret person var kommet ind i området såfuglene dermed havde haft mulighed for at rea-gere på personen. Disse forhold blev ikke regi-streret i feltnotaterne så det vides ikke med sik-kerhed om disse forudsætninger var imødekom-met.

3.6 Vandfugles adfærdsmæssigereaktioner på jagt

Fuglenes adfærdsmæssige reaktioner ved afgi-velse af skud blev registreret hvis skud blev af-givet i nærheden af observationsstedet mens derendnu var dagslys. Det blev så vidt muligt regi-streret om fuglene ved skudafgivelse ændredeaktivitet (f.eks. fra fødesøgning til rast) om desvømmede væk, fløj op eller blev liggende/stå-ende. Hvis fuglene lettede, fulgtes de så vidtmuligt til de landede igen, og det noteredes hvorde landede. Ved observationer af de adfærds-mæssige reaktioner anvendtes detaljerede kort.Observationerne udførtes fem forskellige stederlangs kysten, på alle tider af efteråret, under for-skellige vejr- og vandstandsforhold samt vedforskellige lysintensiteter. De observerede ad-færdsmæssige reaktioner dækkede således overreaktioner udvist i en række forskellige situa-tioner.

I bearbejdningen tilstræbtes kun inddraget si-tuationer hvor vandfuglene opholdt sig indenfor en afstand af ca. 800 m fra de steder hvorskud blev afgivet, men det viste sig ofte vanske-ligt at bedømme afstandene, bl.a. fordi det ikkealtid var muligt at afgøre præcist hvorfra påkysten skuddene kom.

3.7 Udvælgelse af vandfuglearterog tidsperioder til jagtana-lyse

Langs kysten mellem Stensnæs og Hou blev deri de fire undersøgelsesår i alt registreret 74 arteraf vandfugle. Blandt disse udvalgtes 20 arter ogunderarter til at indgå i analyse af effekter afhhv. et forbud mod jagt fra skydepram og mo-torbåd og af aftenjagt. De primære kriterier forat medtage en art i analyserne var at arten fore-kom talrigt eller forholdsvis talrigt, og at efterårs-forekomsten af arten ikke var stærkt fluktueren-de fra år til år. Enkelte arter blev inkluderet selv-om de i deres forekomst kun levede op til ét el-ler to af disse kriterier enten fordi de forekomtalrigt (f.eks. islandsk ryle Calidris canutus), el-ler fordi arten forekom i den zone hvor strand-engsjagt blev udøvet (f.eks. stor regnspove, hvid-klire og rødben).

De 20 udvalgte arter og underarter omfattedeskarv Phalacrocorax carbo, knopsvane Cygnus olor,de to underarter af knortegås, gravand, tre ar-ter af svømmeænder, ni arter af vadefugle ogtre arter af måger. Fiskehejre indgik i undersø-gelsen af effekter af aftenjagt, men ikke i de sta-tistiske analyser. Af de 20 arter og underartersom indgik i de statistiske analyser, forekom 17arter med mellem 522 og 10.620 individer sommaksimum i perioden september-december,mens tre arter, rødben, hvidklire og stor regn-spove, forekom med lavere maksima, hhv. 396,136 og 55 individer. For arter der forekom indenfor en kort periode af jagtsæsonen, blev optæl-lingsresultater fra de perioder hvor arten varsærligt fåtallig, udeladt. Dette skete for at for-øge mulighederne for at opnå en normalforde-ling af de optalte antal individer. Kriteriet forom oplysninger fra en given 10(11)-dages pe-riode skulle indgå var at arten i 10(11)-dages

21

perioden var forekommet i antal svarende tilmindst 30% af den maksimale forekomst i detaf de fire år hvor arten forekom i det lavesteantal. Eksempelvis indgik pibeand med oplys-ninger fra perioden 1. september - 30. novem-ber fordi antallet af pibeænder i de fire år aldrigoversteg 383 individer efter 30. november, ogdette antal svarer til 29% af de 1.330 individersom udgjorde maksimum i 1997 der var det århvor den laveste maksimumforekomst af pibe-ænder var registreret.

3.8 Effekter af jagtforbud påvandfladen

Langs de to kyststrækninger Stensnæs-Voersåog Asaa-Gerå var jagt på vandfladen med sky-depram og motordrevet fartøj tilladt frem til ogmed 1997, men ikke i årene 1998-2000. Langs deto andre strækninger Voerså-Asaa og Gerå-Houvar jagt tilladt på vandfladen i alle undersøgel-sesårene. Effekter af ændringen i reglerne forjagtudøvelse på vandfladen ved Stensnæs-Voerså og Asaa-Gerå blev analyseret på grund-lag af optællingsresultater fra alle fire kyst-strækninger i årene 1997-2000.

For de 20 udvalgte arter og underarter af vand-fugle (se afsnit 3.7 vedrørende kriterium for ud-vælgelse af arter) anvendtes en covariansanalysetil at undersøge om der var signifikans i sam-menhængene mellem på den ene side fuglenesantal og fordeling og på den anden side reglernefor hvor jagt måtte udøves hhv. ikke måtte ud-øves på vandfladen i årene 1997-2000. For de 20arter og underarter undersøgtes desuden år-til-år forekomsterne for hver af de fire kyststræk-ninger; det skete ved sammenligning dels af gen-nemsnitlige antal, dels af antal fugledage indenfor hver af strækningerne set i forhold til detsamlede antal fugledage for alle fire stræknin-ger. Herudfra blev det afgjort om antallet afvandfugle gik frem eller tilbage efter at forbu-det mod jagt fra skydepram og motorbåd blevindført.

I den statistiske analyse var den afhængige va-riable 'antal af individer optalt pr. optællings-dag inden for hver af de fire kyststrækninger'. I

analysen indgik kun resultater fra optællings-dage hvor registreringer var udført langs helekyststrækningen mellem Stensnæs og Hou; denslags optællinger udførtes ca. hver femte dag (seafsnit 3.2). For 10 af de 20 arter inddrogesoptællingsresultater fra hele jagtsæsonen (1. sep-tember til 31. december); for de øvrige 10 arterindgik optællingsresultater fra en afgrænset pe-riode af jagtsæsonen (se afsnit 3.7 vedr. krite-rium for udvælgelse af periode).

I den udførte covariansanalyse indgik tre cova-riater. Den ene covariat var 'årets gennemsnitsfo-rekomst', dvs. det gennemsnitlige antal indivi-der af den respektive art optalt langs hele kyst-strækningen inden for den definerede periodeaf jagtsæsonen. Denne covariat indgik for atkorrigere for år-til-år forskelle i det samlede an-tal individer langs kysten. Ved at anvende dennecovariat reduceredes risikoen for at testen villevise at der var en signifikant sammenhæng mel-lem regler for jagtudøvelse og antallet af fugleselvom artens fremgang fra 1997 til 1998-2000havde andre årsager end de ændrede mulighe-der for at udøve jagt på vandfladen.

Den anden covariat var 'regler for jagtudøvelsepå land'. Ved at inkludere ændringer i reglernefor jagtudøvelse fra strandengene reduceredesrisikoen for at indskrænket jagt på strandengeneville bidrage til en signifikant effekt af forbudmod jagt fra skydepram og motorbåd. På stræk-ningerne Voerså-Asaa og Gerå-Hou var der frijagt på strandengene i alle fire år. Kombinatio-nen 'fri jagt og aftenjagt' gjaldt for strækningenmellem Asaa og Gerå i 1999 og 2000 og for stræk-ningen mellem Stensnæs og Voerså i 1998 og2000. Kombinationen 'fri jagt og ingen jagt' gjaldtfor strækningen mellem Asaa og Gerå i 1998 ogfor strækningen mellem Stensnæs og Voerså i1999 (se også afsnit 2.1).

Den tredje covariat var 'tidspunkt på efteråret'.Ved at inddrage denne covariat reduceredes ri-sikoen for at testen skulle vise en signifikantsammenhæng imellem reglerne for jagtudøvelseog antallet af fugle der var forårsaget af at artenhavde ændret mønster med hensyn til hvornårpå året den forekom talrigt langs de enkelte kyst-strækninger.

22

3.9 Effekter af aftenjagt frastrandeng

Effekter på fuglenes antal og fordeling af æn-dringerne fra hhv. aftenjagt til ingen jagt og fraingen jagt til aftenjagt analyseredes ud fra op-tællingsresultaterne fra årene 1998-2000 ved an-vendelse af følgende tre metoder:

1) En covariansanalyse anvendtes til at under-søge om der var signifikant sammenhængmellem på den ene side fuglenes antal og for-deling på strandengene og fladvandet og påden anden side reglerne for om aftenjagtmåtte eller ikke måtte udøves fra stranden-gene. I denne analyse inddroges de samme20 arter og underarter af vandfugle som ind-gik i analysen af effekter af jagt på vand-fladen. I den statistiske analyse var den af-hængige variable 'antal individer optalt pr.optællingsdag pr. forsøgsområde'. Der er an-vendt samme fremgangsmåde som beskrevetfor covariansanalysen af effekter af jagt påvandfladen, men reglerne for jagt på land-arealerne blev ikke inkluderet som covariat.Da hypotese 2’s forudsigelse (se afsnit 1.3) varat antallet af individer af arten skulle værestørst når jagt ikke måtte udøves og lavestnår aftenjagt måtte udøves, anvendtes enensidet test med p < 0,1 som signifikans-niveau.

2) År-til-år forekomster inden for de tre forsøgs-områder undersøgtes ved at afbillede a) degennemsnitlige antal individer optalt i for-søgsområderne, b) antal fugledage i forsøgs-områderne, og c) andel af fugledage i forholdtil det samlede antal fugledage for hele ky-sten mellem Stensnæs og Hou. På dissegrundlag kunne det vurderes om der var entendens til at flere fugle forekom når jagt ikkevar tilladt, end når aftenjagt var tilladt (sehypotese 2 i afsnit 1.3).

3) Det undersøgtes hvor tæt på strandengenefuglene opholdt sig i relation til om det vareller ikke var tilladt at udøve aftenjagt. Om-rådet ud for kysten blev inddelt i fem af-standszoner ud fra de definerede 200 x 200m kvadrater (se afsnit 3.2). Den inderste zone(zone 1) udgjordes af landarealerne (i enkeltekvadrater også inkluderende de inderste 10-80 m af vandfladen). Zone 2, dvs. '0-200' m,

strakte sig fra strandengskanten ud til 200 mfra kysten. På kortere strækninger i zone 2indgik det yderste af landarealerne, og ud forbunden af små bugter dækkede zonen i en-kelte tilfælde vandfladen helt ud til 350 m frastrandengskanten. Vandfladen øst for zone 2blev inddelt i zonerne 3-5 der dækkede om-råderne af vandfladen 201-400 m, 401-600 mog 601-1.200 m fra land.

For de ni arter og underarter mørkbuget oglysbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand,gråand, hjejle, vibe Vanellus vanellus og almin-delig ryle blev det undersøgt om individerneopholdt sig mere på land eller nærmere land iåret uden jagt end i årene med aftenjagt.

Da nogle arters fordeling i relation til afstandfra kysten var påvirket af om vaden var vand-dækket eller tørlagt blev der skelnet mellem for-delinger når vaden var hhv. vanddækket og tør-lagt eller delvis tørlagt. Der anvendtes kun re-sultater fra optællinger hvor vadens vand-dækning var kendt (Tabel 2). For hvert forsøgs-område blev antallet af individer kumuleret forperioden september-december for hvert af årene1998-2000. Antallet af individer registreret indenfor hver zone blev derefter omregnet til procent-vis andel af det kumulerede antal individer.

Med henblik på at undersøge om fordelingen ide forskellige zoner var påvirket af om aften-jagt måtte udøves eller ikke måtte udøves, an-vendtes en Kolmogorov-Smirnov two-sampletest. I testen sammenlignedes resultaterne fraåret med aftenjagt og de summerede resultaterfra de to år uden jagt.

Forsøgs-område

% optællinger med vanddækket vadeflade

1998 1999 2000

Stensnæs 56,1 (41) 58,1 (31) 56,5 (23)

Voerså 47,2 (36) 56,7 (30) 43,5 (23)

Gerå 52,9 (34) 58,1 (31) 57,1 (28)

Tabel 2. Andel (i %) af det samlede antal optællin-ger med kendt vanddækningsstatus for vadefladeni perioden 1. september - 31. december i årene 1998-2000, hvorunder vandfugle blev optalt i forsøgs-områderne Stensnæs, Voerså og Gerå. Antallet afoptællinger med kendt vanddækning af vaden erangivet i parentes.

23

4.1 Vejr- og vandstandsforhold

I efteråret 1997 forekom to mindre højvands-perioder; én omkring medio september og énprimo oktober (Fig. 7a). November måned varpræget af lave vandstande, især i sidste halvdelaf måneden. Efteråret 1997 var kendetegnet vedvintervejr allerede fra ultimo oktober/primo no-vember, og en længere periode med nattefrostforekom omkring månedsskiftet november/de-cember.

Efteråret 1998 var præget af flere kortvarige høj-vandsperioder (medio-ultimo august, medioseptember og medio december) og en længere-

varende periode (12. oktober - 2. november) medflere høje vandstande (se Fig. 7b). Der var enlang periode med nattefrost fra midten af no-vember til midten af december, og i decembervar der tillige udbredt frost om dagen.

I 1999 var den gennemsnitlige månedlige vand-stand jævnt stigende frem til oktober, og vand-standen steg yderligere i december (Fig. 8). Dervar to mindre højvandsperioder omkring må-nedsskifterne september/oktober og oktober/november. I forbindelse med flere storme pri-mo/medio december forekom en længereva-rende periode med høje vandstande hvor vade-fladerne ikke blev tørlagt ved lavvande. Der varen kort periode med nattefrost i midten af no-

4 Resultater

A) 1997

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

01. a

ug

13. a

ug

25. a

ug

06. s

ep

18. s

ep

30. s

ep

12. o

kt

24. o

kt

05. n

ov

17. n

ov

29. n

ov

11. d

ec

23. d

ec

Van

dsta

nd (

cm)

Van

dsta

nd (

cm)

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

01. a

ug

13. a

ug

25. a

ug

06. s

ep

18. s

ep

30. s

ep

12. o

kt

24. o

kt

05. n

ov

17. n

ov

29. n

ov

11. d

ec

23. d

ec

B) 1998

Van

dsta

nd (

cm)

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

01. a

ug

13. a

ug

25. a

ug

06. s

ep

18. s

ep

30. s

ep

12. o

kt

24. o

kt

05. n

ov

17. n

ov

29. n

ov

11. d

ec

23. d

ec

C) 1999

01. a

ug

13. a

ug

25. a

ug

06. s

ep

18. s

ep

30. s

ep

12. o

kt

24. o

kt

05. n

ov

17. n

ov

29. n

ov

11. d

ec

23. d

ec

Van

dsta

nd (

cm)

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120D) 2000

Dato Dato

Figur 7. Minimal (tynd kurve) og maksimal (tyk kurve) vandstand pr. døgn målt ved Hals for perioden august-december i hhv.: A) 1997, B) 1998, C) 1999, og D) 2000. Målingerne blev foretaget ved Nordjyllands Amts fastemålestation der ligger 8 km syd for undersøgelsesområdets sydgrænse. Data er velvilligt stillet til rådighed afNordjyllands Amt.

24

vember og en længere periode med streng nat-tefrost i midten af december.

I efteråret 2000 var der næsten konstant syd- ogsydøstlige vinde som forårsagede forholdsvislave vandstande gennem det meste af efteråret,især fra medio september til og med medio ok-tober og igen omkring medio november (se Fig.8). Der forekom kun to mindre højvandsperio-der, én omkring månedsskiftet oktober/novem-ber og én i første halvdel af december. Efter-året 2000 var mildt og stort set uden frost indtil midten af december hvorefter der var udbredtfrost.

4.2 Havgræs og ålegræs

4.2.1 Havgræs

De største havgræsbevoksninger fandtes mel-lem Stensnæs og Voerså samt mellem Asaa ogmolen ved Gerå (Fig. 9). På begge strækningervar en stor del af vaden inden for sandøernedomineret af havgræs, og flere steder var hav-græsset udbredt i et bredt bælte helt ind til kyst-linjen (se eksempler i Fig. 10b,c). På de fleste af

de øvrige strækninger var udbredelsen af hav-græs begrænset til en smal zone langs fastland-skysten (se Fig. 9).

På strækningen Stensnæs-Voerså fandtes etstørre sammenhængende bælte med havgræsvarierende i bredde fra ca. 50 m til 300 m. Destørste udbredelser fandtes syd for Stensnæs, udfor Nordost og umiddelbart nord for molen vedVoerså. Mellem Stensnæs og Nordost var hav-græsset kun få steder udbredt helt ind til kyst-linjen (se Fig. 9 og 10a), men nord for molen vedVoerså var havgræsset udbredt helt ind til kys-ten (se Fig. 9).

På strækningen Voerså-Asaa var udbredelsen afhavgræs begrænset til et smalt bælte ud for eng-kanten; kun få steder strakte bæltet sig længereud end 50 m fra engkanten. I vigen nordvest forAsaa Havn fandtes et større sammenhængende,tætbevokset område og her registreredes denhøjeste biomasse pr. arealenhed (Fig. 11b).

Figur 9. Registreret maksimal udbredelse af havgræslangs kysten mellem Stensnæs og Hou. Inden for deangivne mørkrastede områder blev der i mindst ét afårene 1997-2000 registreret en dækning på >10% i pe-rioden august-december.

Gen

nem

snitl

ig v

ands

tand

(cm

)

-10

-5

0

5

10

15

20

25

AUG SEP OKT NOV DEC

1997

1998

1999

2000

Måned

Figur 8. Gennemsnitlig vandstand pr. måned i perio-den august-december målt ved Hals i årene 1997-2000.Målingerne blev foretaget ved Nordjyllands Amts fa-ste målestation der ligger 8 km syd for undersøgelses-områdets sydgrænse. Data er velvilligt stillet til rådig-hed af Nordjyllands Amt.

25

På strækningen Asaa-Gerå strakte et større sam-menhængende bælte med havgræs sig næstenubrudt fra udløbet af Krebsehavet til Geråensudløb. Den bløde slikvade omkring Geråens

udløb var helt uden havgræsbevoksning, men iområdet umiddelbart nord for molen ved Geråfandtes et større sammenhængende områdemed havgræs (se Fig. 9). Havgræsset var på stør-

Figur 10. Eksempler på dækningsgrader af havgræs i relation til afstand fra kysten på: A) transekt nr. 34 vedStensnæs, B) transekt nr. 13 nord for Asaa Havn, samt på C-D) transekterne nr. 9 og 8 syd for Asaa Havn påudvalgte dage i 1998-1999.

Dæ

knin

g i %

0

20

40

60

80

100

0 100 200 300 400 500 600 700

A) Stensnæs, nr. 34, 1998

01. sep

Dæ

knin

g i %

0

20

40

60

80

100

0 100 200 300

B) Asaa nord, nr. 13, 1999

09. sep

20. okt

Dæ

knin

g i

%

0

20

40

60

80

100

0 100 200 300

C) Asaa syd nr. 9, 1998

22. sep

20. okt

03. dec

Afstand fra kysten (meter) Afstand fra kysten (meter)

Dæ

knin

g i %

0

20

40

60

80

100

0 100 200 300

D) Asaa syd nr. 8, 1999

27. aug

20. okt

Figur 11. Variation i gennemsnitlig biomasse (g/m2 ± SE) af havgræs fra september til november 1998 på statio-ner ved: A) Stensnæs/Nordost, B) nord for Asaa Havn, C) syd for Asaa Havn, og D) nord for Gerå.

A)

0

20

40

60

80

100

120

01.

sep

15.

sep

29.

sep

13.

okt

27.

okt

10.

nov

24.

nov

Bio

mas

se (

g/m

2 )

C)

Dato

0

20

40

60

80

100

120

01.

sep

15.

sep

29.

sep

13.

okt

27.

okt

10.

nov

24.

nov

Bio

mas

se (

g/m

2 )

B)

40

80

120

160

200

01.

sep

15.

sep

29.

sep

13.

okt

27.

okt

10.

nov

24.

nov

Bio

mas

se (

g/m

2 )

D)

Dato

Bio

mas

se (

g/m

2 )

0

20

40

60

80

01.

sep

15.

sep

29.

sep

13.

okt

27.

okt

10.

nov

24.

nov

26

stedelen af strækningen udbredt helt ind til kyst-linjen, og havgræsbevoksningen varierede ibredde fra ca. 50 m til ca. 200 m (se eksempler iFigur 10c,d). På strækningen mellem udløbet fraGammelsbækken og Krebsehavet fandtes fleresteder tæt på kystlinjen områder som enten varhelt uden havgræs eller som havde en dæk-ningsgrad på <10%. Disse områder uden hav-græs eller med meget tynd og spredt bevoks-ning forekom typisk omkring udløb fra bækkeeller grøfter hvor vaden var blød.

På strækningen fra molen ved Gerå til lagunenved Hou var udbredelsen af havgræs stort setbegrænset til et 25-50 m bredt bælte langs eng-kanten. Enkelte steder, bl.a. umiddelbart syd formolen ved Gerå samt et par steder ud forMelholt Enge, forekom mindre områder med enlidt større udbredelse; i lagunen ved Hou varder ikke havgræs.

Med hensyn til sæsonændringer er der i Figur11 vist eksempler på forløbet af havgræssets for-svinden i efteråret 1998. Gentagne målinger afbiomassen viste at havgræsset delvist forsvandti løbet af efteråret, dels foranlediget af naturlighenfald, dels som effekt af storme og i mindregrad som effekt af græsning fra knortegæs ogpibeænder (Kortegaard 2000). Biomassen af hav-græs gik især tilbage i løbet af september (se Fig.11b,c,d) og oktober (se Fig. 11a).

Med hensyn til år-til-år ændringer blev dæk-ningsgraden af havgræs fulgt på i alt fem tran-sekter gennem alle fire år og på i alt 13 tran-sekter i de sidste tre år. Det fremgår af Figur 12aog 13a at dækningsgraden af havgræs ved Stens-næs var højere i 1999 end i de øvrige 2-3 år (one-way ANOVA: 1997-2000, F1,7 = 7,24, p = 0,043;1998-2000, F1,14 = 12,19, p = 0,0013; Scheffé mul-tiple comparison test: p < 0,05 for 1999 vs. 1998hhv. 2000). I området nord for Asaa var dæknin-gen af havgræs lavere i 1998 end i de to efterføl-gende år (se Fig. 13b), men forskellen var ikkesignifikant. Syd for Asaa og ud for Gerå var derikke tegn på år-til-år forskelle i dækningen afhavgræs (se Fig. 13c).

4.2.2 Ålegræs

I undersøgelsesårene forekom ålegræs stort setkun som spredte små bevoksninger, primært på

læsiden (dvs. vestsiden) af sandøer og -revlereller i renderne mellem disse, oftest hvor der til-lige fandtes blåmuslingebanker. Kun ganske fåbevoksninger havde karakter af egentlige åle-græsbede.

Enkelte planter af dværgålegræs Zostera noltiifandtes i 1998 på transekterne ved Stensnæs,nord for Gerå samt nord og syd for Asaa. I 1999fandtes betydelige forekomster (dæknings-grader op til 95%) af dværgålegræs i områdernenord for Asaa og mellem Asaa og Gerå. Nordfor Asaa havde bevoksningen af dværgålegræsnogenlunde samme udstrækning som bevoks-ningen af havgræs. I 2000 måltes dæknings-graden af dværgålegræs ikke på transekterne.

På strækningen Stensnæs-Voerså fandtes åle-græs kun i små bevoksninger spredt inden for

360

440

520

600

680

760

1997 1998 1999 2000

Kum

uler

et %

dæ

knin

g

A)

60

140

220

300

380

460

Kum

uler

et %

dæ

knin

g

1997 1998 1999 2000

B)

År

Figur 12. År-til-år variation i gennemsnitlig dæknings-grad (± SE) af havgræs i slutningen af august/begyn-delsen af september i årene 1997-2000 langs hhv.: A)transekterne nr. 31 og 33 ved Stensnæs, og B) transek-terne nr. 4-6 syd for Asaa. Den gennemsnitlige dæk-ningsgrad er fundet ved først at kumulere dæknings-graderne for hvert transekt og derefter beregne et gen-nemsnit ud fra alle transekterne i delområdet.

27

sandrevlerne mellem sandøen 'Flakket' og mo-len ved Voerså; den største forekomst registre-redes i området med blåmuslingebanker umid-delbart nord for molen. På begge sider af ren-den mellem Stensnæs og Flakket fandtes et parmindre områder med spredt forekomst af åle-græs. I de dybeste områder inden for Flakketfandtes endvidere enkelte spredte totter af åle-græs. Ifølge oplysninger fra flere lokale fritidsfis-kere forekom der i de fire undersøgelsesår ikkeålegræs øst for sandøerne og sandrevlerne, menilanddrevet frisk ålegræs ved Stensnæs tyder påat der ud for dette område var ålegræsbevoks-ninger.

På strækningen Voerså-Asaa blev der ud fra gen-tagne iagttagelser af flokke af fødesøgende knor-tegæs vurderet at være ålegræs umiddelbart sydfor molen ved Voerså samt i et større område ca.2 km længere mod syd. Umiddelbart nord forAsaa Havn fandtes en større homogen ålegræs-bevoksning, men derudover fandtes kun spredteforekomster af ålegræs.

På strækningen Asaa-Gerå var der inden forsandøerne spredt forekomst af ålegræs. Tæthe-den af ålegræs var forholdsvis høj i et områdeumiddelbart ud for udløbet af Krebsehavet oginden for sandøerne nærmest Asaa samt om-kring den sydligste af sandøerne i optællings-området Asaa syd. Desuden var der en temme-lig stor tæthed i området umiddelbart nord formolen ved Gerå hvor der også gentagne gangeblev observeret fødesøgende knortegæs og pi-beænder.

På strækningen Gerå-Hou forekom ålegræsspredt på hele strækningen inden for sandrev-lerne eller i renderne imellem sandrevlerne.Egentlige ålegræsbede blev ikke registreret, meni et større område med flere muslingebankernordøst for Fjeldgård ved Melholt Enge var tæt-heden af ålegræs formentlig høj da der i detteområde gentagne gange blev observeret føde-søgende knortegæs.

Med hensyn til tidligere forekomster voksedeålegræs ifølge lokale beboere, fiskere og jægerei store bevoksninger inden for revlerne nord ogisær syd for Voerså ind til omkring 1986-1988.Langs indersiden af Flakket mellem Voerså ogStensnæs var der frem til midten af 1980erneudbredte ålegræsbevoksninger som blev udnyt-

Figur 13. År-til-år variation i gennemsnitlig dæknings-grad (± SE) af havgræs i slutningen af august/begyn-delsen af september i årene 1998-2000 langs hhv.: A)transekterne nr. 30-34 ved Stensnæs, B) transekternenr. 12-14 nord for Asaa, og C) transekterne nr. 4-10 sydfor Asaa og ud for Gerå. Den gennemsnitlige dæk-ningsgrad er fundet ved først at kumulere dæknings-graderne for hvert transekt og derefter beregne et gen-nemsnit ud fra alle transekterne i delområdet.

B)

A)

350

450

550

650

750

850

1998 1999 2000

Kum

uler

et %

dæ

knin

g

1999 2000200

300

400

500

600

1998

Kum

uler

et %

dæ

knin

g

200

250

300

350

400

450

Kum

uler

et %

dæ

knin

g

1998 1999 2000

C)

År

28

tet til udsætning af åleruser. Syd for Asaa Havnblev der frem til anden halvdel af 1980erne oftesat mindst fem åleruser i større ålegræsbevoks-ninger. Men igennem årene 1987-1989 indskræn-kedes udbredelsen af ålegræs betydeligt syd forAså Havn, og glibning af ål inde bag revlernestoppede. Årsagerne til indskrækningen i åle-græssets udbredelse er ukendte. Ifølge lokale fis-kere er flere områder med ålegræs (og muslin-gebanker) under tilsanding og andre er helt for-svundet på grund af tilsanding. Faldende vand-dybde og nedsat vandgennemstrømning pga.tilsanding kan have været en medvirkende år-sag til ålegræssets tilbagegang.

4.2.3 Alger

Der blev registreret betydelige forekomster afgrønalgerne søsalat Ulva lactuca og i mindreudstrækning tarmrørhinde Enteromorpha intesti-nalis. Disse arter fandtes spredt voksende i denydre del af havgræsbevoksningerne og noglesteder sammenskyllet i store mængder nærmeststrandengene. I området nord for Gerå dækkedesøsalat større områder af vaden, og det medførtebl.a. at det underliggende havgræs døde hen.Søsalat forekom også nord for Voerså samt nordog syd for Asaa, men i disse områder lå algernekun som et tyndt lag først på sæsonen, bortsetfra i enkelte bugter hvor søsalaten aflejredes.

På store dele af sandormevaden fandtes måtteraf grønalger primært domineret af krølhårstangChaetomorpha linum og vandhår Cladophora sp.

Krølhårstang fandtes i tæppelignende bevoks-ninger især i områderne umiddelbart nord ogsyd for Asaa. Formentlig fordi krølhårstangenvar mindre tæt og havde en mindre skyggeeffektend søsalat, måltes flere steder betydelige mæng-der af havgræs under krølhårstangen.

4.3 Menneskelig færdsel langskysten og jagtudøvelse

4.3.1 Menneskelig færdsel langs kysten

Der blev i alt udført observationer i 1.821 perio-der fordelt på delområderne med en varighedaf 0,25-5,8 timer. I disse observationsperioderblev der i alt registreret 830 menneskelige akti-viteter, eksklusiv badende ved sandkyster og jæ-gere på jagt. Aktiviteterne fordelte sig med om-kring 51% på personer der gik tur (Fig. 14), menspersoner der fiskede, gravede sandorm ellersamlede rav forekom mindre hyppigt. Sportsflyog helikoptere udgjorde 2% af de registreredeaktiviteter.

De menneskelige aktiviteter blev desuden op-delt efter om de foregik på den tørre del af kys-ten fra opskylslinjen og indefter, eller om deforegik længere væk fra kysten ude på vaden,på småøer og rev. Spadsereture og ravsamlingfandt fortrinsvis sted langs kysten, men ca. 35%af ravsamlingsaktiviteterne foregik på vade-fladen (Tabel 3). Den ene halvdel af fiskeri-aktiviteterne foregik fra kysten, den anden frabåd. Fiskeri fra båd fandt sted nær sandøer ogsandrevler hvor fiskerne sejlede ud til fiske-stedet og opankrede bådene, satte garn og se-nere røgtede dem ved at vade ud til garnene tilfods. Gravning efter sandorm foregik udeluk-kende på vadefladen.

Geografisk fordeling af menneskelige aktiviteter

Badning foregik især ved Hou hvor en langsandrevle nord for havnen udgør en populærbadestrand på hvilken der ved flere lejlighederblev registreret 50-75 badende mennesker. VedStensnæs hvor sandstranden ligger lige ud tilkysten, var der også en betydelig badeaktivitet.

Gående

Badende

Ravsamlere

SandormegravereFiskere

FlyvemaskineAndet

Figur 14. Fordeling af 830 registrerede menneskeligeaktiviteter på syv forskellige kategorier (eksklusiv jagt)for perioden august-december 1997-2000 langs kyst-strækningen fra Stensnæs til Hou.

29

Badning fra sandøer og flak er kun registreretnordøst for Asaa og ud for Gerå.

Spadsereture var den mest udbredte menneske-lige aktivitet og foregik overvejende langs kys-ten ved Stensnæs, Gerå og Hou (Fig. 15a). I desamme områder foregik spadsereture ud overvaden til sandøer og flak (se Fig. 15b), men disseture var ikke så talrige som ture langs kysten.

Ravsamling skete hyppigst ved at følge kystlin-jen og undersøge opskyllet, men også ved atkrydse vaden og søge rav på sandøerne. Sam-ling af rav langs kysten foregik især på stran-den ved Stensnæs (Fig. 16a), langs kystlinjennord og syd for Voerså samt ved Asaa. Samlingaf rav på sandøer foregik især syd for Voerså,nord for Asaa samt mellem Asaa og Gerå (se Fig.16b).

Gravning efter sandorm fandt sted når vadenvar helt eller delvis tørlagt. Denne aktivitet fore-gik kun få steder især syd for Voerså Havn, nordog syd for Asaa samt syd for molen ved Gerå(Fig. 17).

Fiskeri foregik både fra kysten og fra båd. Frakysten satte fiskere garn ved lavvande og røg-tede dem igen ved næste lavvande. Denne typefiskeri foregik især ved Stensnæs, ved Sørå, nordog syd for Asaa, nord og syd for molen ved Geråsamt ud for Melholt Enge. Fiskeri fra båd fore-gik fra små joller med påhængsmotor ved at fis-kerne sejlede ud fra en af havnene og satte garntæt på østsiden af sandøer og flak. Undertidenblev garnene også sat i renderne mellem sand-øerne. Fiskeri fra båd foregik især mellem Stens-

I al

Aktivitetstype

Gående

Badende

Ravsamlende

Sandormegravende

Fiskende

Andet

t

Kyst

343

53

0

81

5

482

Vade/øer

77

16

29

108

97

4

331

Tabel 3. Fordeling på aktivitetstype af 813 menne-skelige aktiviteter registreret på kyststrækningenStensnæs-Hou i efterårene 1997-2000. Aktiviteterneer fordelt på henholdsvis den tørre del af kysten(Kyst) og på vadeflade, sandøer og sandrevler(Vade/øer). Registrering af 17 observationer fra flyer ikke inkluderet.

Antal personer / dagAntal personer / dag

Figur 15. Geografisk fordeling af de registrerede personer på gåtur hhv.: A) langs kysten, og B) på vade, sandøerog sandrevler mellem Stensnæs og Hou i august-december i årene 1997-2000. Prikkerne på kortet angiver antalpersoner pr. dag.

30

Figur 16. Geografisk fordeling af de registrerede ravsamlere hhv.: A) langs kysten, og B) på sandøer og sand-revler mellem Stensnæs og Hou i august-december i årene 1997-2000. Prikkerne på kortet angiver antal perso-ner pr. dag.

Antal sandorme-gravere / dag

Figur 17. Geografisk fordeling af de registrerede sand-ormegravere mellem Stensnæs og Hou i august-de-cember i årene 1997-2000. Prikkerne på kortet angiverantal personer pr. dag.

Antal fiskere / dag

Figur 18. Geografisk fordeling af de registrerede fiskereder fiskede fra båd langs sandøer og sandrevler mel-lem Stensnæs og Hou i august-december i årene 1997-2000. Prikkerne på kortet angiver antal personer pr.dag.

31

næs og Voerså (op til 11 garnjoller optalt på énmorgen på vej ud af Voerså Havn), ud for Søråog ved Asaa (Fig. 18).

Menneskelig aktivitet fordelt på måneder

Fordelingen af den samlede menneskelige akti-vitet i hele området viser at flest mennesker re-gistreredes i september hvor antallet var knapt40 personer pr. dag (Fig. 19). Antallet halvere-des derefter i oktober og faldt til 10 personer idecember.

Badning fra sandøer foregik udelukkende i au-gust (Fig. 20a). Spadsereture var den talrigestforekommende aktivitet med knapt 25 personerpr. dag i august og september hvorefter antalletfaldt til hhv. ca. 11 i oktober og 5 personer pr.dag i november og december (se Fig. 20b). Fis-keri kulminerede med 8 personer pr. dag i sep-tember (se Fig. 20c). Gravning efter sandormblev foretaget af gennemsnitlig 2-6 personer,mest hyppigt i oktober (se Fig. 20d). Samling afrav skete i en kort periode i november (se Fig.20e).

Menneskelig aktivitet ved Stensnæs-Voerså ogAsaa-Gerå

På strækningen Stensnæs-Voerså foregik største-delen af de menneskelige aktiviteter ved Stens-næs hvor folk gik ture, satte fiskegarn og sam-lede rav (Fig. 21a), men der var også en del færd-sel i den østlige del af området langs sandøer og

sandrevler hvor aktiviteterne især omfattede fis-keri og ravsamling. Der var kun lidt færdsel på

0

10

20

30

40

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

Måned

Figur 19. Gennemsnitligt antal personer pr. dag regi-streret i månederne august-december i 1997-2000 langshele kyststrækningen Stensnæs-Hou. Alle aktiviteterer inkluderet (se i øvrigt afsnit 3.3).

B) Gående

0

5

10

15

20

25

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

D) Sandormegravere

0

2

4

6

8

10

12

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

02468

1012 E) Ravsamlere

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

C) Fiskere

0

2

4

6

8

10

12

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

A) Badende

0

0,5

1

1,5

2

AUG SEP OKT NOV DEC

Ant

al p

erso

ner/

dag

Måned

Figur 20. Antal personer pr. dag der i månederneaugust-december i 1997-2000 registreredes som hhv.:A) badende på sandøer, B) gående, C) fiskende, D)gravende sandorm, eller E) samlende rav ved kystenmellem Stensnæs og Hou. Antal personer pr. dag erestimeret ud fra registreringerne (se i øvrigt afsnit 3.3).

32

selve vadefladen og fladvandet mellem sandøerog fastlandet.

På strækningen Asaa-Gerå skete hovedpartenaf aktiviteterne omkring molen ved Gerå (se Fig.21b) hvor der forekom sandormegravere, rav-samlere, fiskere og folk der gik ture. Syd for Asaahvor de samme aktiviteter fandt sted, var hyp-pigheden af aktiviteterne lav på fladvandet mel-lem fastlandet og sandøerne.

4.3.2 Jagt fra motorbåd og pram

Havjagt fra motorbåd (også kaldet motorjolle)observeredes på i alt 13 datoer i perioden okto-ber-december i årene 1997-2000 med syv i okto-ber, tre i november og tre i december. Havjagtobserveredes om formiddagen såvel som omeftermiddagen på dage med forholdsvis stillevejr. Oftest blev jagten udøvet fra én motorbåd(ni datoer) og sjældnere fra to (én dato), tre (todatoer) eller fire både (én dato). Jagt fra motor-båd blev registreret på otte datoer ud for stræk-ningen Stensnæs-Voerså Hede, på seks datoermellem Asaa nord og Gerå og på otte datoermellem Gerå og Hou. Der var stor variation ihvor tæt på land jagten blev udøvet; enkeltegange blev jagt iagttaget 700-800 m fra landmellem Asaa og Gerå (se også afsnit 4.5.2).

Jagt fra skydepram (også kaldet kajak) blev iagt-taget på otte datoer, de to i september, to i okto-ber og fire i november. På seks af de otte datoerblev pramjagten set udøvet mellem Stensnæs ogVoerså i 1997 (især i eller ved Gabet ved Stens-næs), på én dato ved Sørå og på én dato vedGerå. Fra lokalbefolkningerne er det oplyst atpramjagt også blev udøvet nord for Asaa (bl.a.fra fastliggende bobbel) og fra Krebsehavet syd-vest for Asaa Havn. Under en optælling af vand-fugle fra fly i oktober 1997 optaltes syv prammeliggende på land mellem Stensnæs og Voerså,to pramme mellem Voerså og Asaa, seks pram-me mellem Asaa og Gerå og fem pramme mel-lem Gerå og Hou. Jagt fra pram udøves også af'gæstejægere' der medbringer pram på trailer (seafsnit 4.3.5.1). I kun ét af de otte tilfælde hvorpramjagt iagttoges, blev jagten udøvet somkravlepramjagt.

4.3.3 Jagt fra strandeng

Med hensyn til antal jægere og jagtdage pr. jæ-ger blev jagt på vandfugle i forsøgsårene udøvetfra strandengene mellem Stensnæs og Voerså af13-21 jægere, og mellem Asaa og Gerå af 10-16jægere. Med enkelte undtagelser (se bl.a. Tabel4) kan det ikke præcist belyses med hvilken hyp-pighed de enkelte jægere udøvede jagt i årene1998-2000, men 14 jægere afgav skriftlige ellermundtlige oplysninger om hvor ofte eller om-trent hvor ofte de havde været på jagt i én ellerflere af de tre sæsoner. Blandt de 14 jægere havde

A)

Antal mennesker / dag

B)

Antal mennesker / dag

Figur 21. Antal personer pr. dag registreret på vade-fladen eller på fladvandet inden for de respektive 200x 200 m kvadrater mellem: A) Stensnæs og Voerså, ogB) Asaa og Gerå i august-december 1997-2000.

33

10 været på jagt 1-4 gange i én eller flere af sæ-sonerne, syv af jægerne havde været på jagt 5-12 gange i mindst én af sæsonerne, mens to jæ-gere havde udøvet jagt på mere end 12 dage imindst én sæson.

Andel af aftener med skudafgivelse

Andelen af aftener hvor skud blev afgivet iforsøgsområderne og de omliggende optællings-områder er opgjort i Tabel 5, 6 og 7. Blandt detre forsøgsområder blev den største andel af af-tener med jagt registreret ved Stensnæs. VedVoerså var hyppigheden af aftenjagt større i 1999end i 2000, hvilket kunne hænge sammen medat jagt i 2000 kun udøvedes på få aftener i okto-ber og november (se Tabel 5). Ved Gerå hvor

aftenjagt blev udøvet på højest én ud af tre afte-ner, blev der ikke målt forskel i hyppigheden afjagt i de to år (se Tabel 7). Blandt de omliggendeoptællingsområder var jagthyppigheden størstved Nordost og mindst ved Asaa syd og Geråsyd (se Tabel 7). I disse tre omliggende områdervar andelen af aftener hvor skud blev afgivet iseptember-november tilsyneladende størst i2000, men antallet af registreringer var lavt ogforskellen var kun signifikant for Nordost ogGerå syd (Nordost: χ2 = 4,50, p = 0,034; Geråsyd: χ2 = 6,25, p = 0,012).

Belyst ud fra andelen af aftener med mindst étafgivet skud var det sæsonrelaterede mønsterpræget af størst jagthyppighed i september ogoktober (Tabel 8). Dette observerede mønsterstemmer overens med at jægerne selv oplyste at

Område År Jæger Antal aftener på jagt Antal skud afgivet pr. jæger/jagt

Stensnæs 6, 6, 8, 10, 16

Asaa syd 0, 0, 1, 2

12

0, 0, 0, 0, 1, 1, 1, 1, 3, 3, 3, 5, 5, 5, 7, 9, 13

2, 9

Gerå nord 1

6

12

3, 3

0, 5, 6

2

2000

1999

1999

1999

2000

2000

1999

1999

1999

2000

2000

2000

2000

A

C1

CD2

CF

E1

CF

B

CE

CF

B

C

CB

F

5

4

1

1

17

2

1

1

1

2

3

1

1 2

1 To af disse jagter viste sig at være udøvet som morgenjagt2 Jagten viste sig at være udøvet som morgenjagt

4

Tabel 4. Antal aftener på hvilke seks jægere (A-F) udøvede aftenjagt og antal skud afgivet pr. jagt/jæger vedStensnæs, syd for Asaa og ud for Gerå i 1999 og 2000. Oplysningerne om skudafgivelse var indsamlet afjægerne selv; tre af jagterne viste sig at være udøvet som morgenjagt.

OmrådeStensnæsNordostVoerså

Sep.1998 20001/6 6/81/9 7/92/8 2/5

Okt.1998 20005/10 6/114/11 7/125/10 2/8

Nov.1998 20002/4 2/52/6 2/82/4 0/7

Dec.20001/40/60/5

Tabel 5. Antal aftener med skudafgivelse i måne-derne september-december i 1998 og 2000 set i for-hold til totalantallet af aftener med jagtregistreringi forsøgsområderne ved Stensnæs og Voerså samtpå strækningen ved Nordost der ligger mellem deto forsøgsområder.

OmrådeAsaa sydGerå nordGerå syd

Sep.20001999

1/52/71/5

4/84/127/12

Okt.1999 2000

2/42/6

2/83/71/10 3/8

Nov.1999 20000/4 0/41/7 0/40/5 1/5

Dec.20000/40/40/3

Tabel 6. Antal aftener med skudafgivelse i måne-derne september-december i 1999 og 2000 set i for-hold til totalantallet af aftener med jagtregistrerin-ger på strækningen mellem Asaa og Gerå (Asaasyd), i forsøgsområdet ved Gerå (Gerå nord) samtsyd for Gerå-molen (Gerå syd).

34

de især gik på jagt i september og oktober, sjæld-nere i november og kun meget sjældent i de-cember. På strækningen mellem Stensnæs ogVoerså syd var hyppigheden af aftener med skudligeså stor i oktober som i september, mens denmellem Asaa nord og Melholt var mindre i ok-tober end i september (se Tabel 8), men forskel-len var ikke signifikant (χ2 = 3,46, p = 0,063).Fem jægere fra Asaa-Gerå oplyste datoerne forderes jagtdage i 1999 og 2000: af de i alt 35 jagtda-ge lå 54% i september, 23% i oktober, 14% i no-vember og 9% i december. Denne fordeling afjagtdage henover sæsonen er overensstemmen-de med den registrerede hyppighedsfordelingaf aftener med skudafgivelse mellem Asaa nordog Gerå syd i årene 1997-2000 (se Tabel 8).

Antal afgivne skud

Med hensyn til antal skud havde én jæger fra

Voerså-Stensnæs noteret antal skud afgivet ved76 jagter hvor mindst én and eller vadefugl blevnedlagt. Denne jæger der gik på jagt i 1980erneog 1990erne, havde afgivet 1-2 skud ved 57% afjagterne og mere end 6 skud ved 13% af jagterne(Fig. 22). Én jæger fra Stensnæs noterede antal-let af skud afgivet under jagter i 2000. Dennejæger der afgav mellem 6 og 16 skud på de re-spektive jagtaftener, kunne udøve jagt et 'godtsted' og drog fordel af at der var et 'godt ande-træk' op til engene ved Stensnæs i efteråret 2000.På aftener hvor jagt blev udøvet ved Stensnæsblev der på 43% af aftenerne registreret 1-5 skudog på 31% af aftenerne 6-10 skud (Fig. 23a). Ioptællingsområdet umiddelbart nord for Voersåvar de tilsvarende hyppigheder 50% for 1-5 skudog 29% for 6-10 skud (se Fig. 23c).

Oplysninger fra fem jægere som udøvede jagtsyd for Asaa og ved Gerå tyder på at disse jæ-gere kun afgav få skud hvis de overhovedet af-

gav skud når de var på jagt(se Tabel 4). Der blev afgi-vet skud ved 28 (80%) af de35 jagtture (se Tabel 4), ogden enkelte jæger (eller deto jægere der var sammen)afgav skud med følgendehyppigheder: 1-5 skud ved72% af de 28 jagter hvorskud blev afgivet, 6-10 skudved 18% af jagterne og 11-15 skud ved 11% af jag-

Område

% aftener med skudafgivelse/optællingsområde

September Oktober November December

Stensnæs-Voerså syd 40 (58) 45 (73) 30 (44)

Asaa nord-Melholt 43 (87) 29 (77) 15 (52)

10 (20)

8 (12)

Tabel 8. Samlet andel (i %) af aftener i september-december 1997-2000 hvorskud blev afgivet inden for optællingsområderne mellem Stensnæs og Voersåsyd samt mellem Asaa nord og Melholt. Antallet af aftener på hvilke aften-jagt blev registreret inden for de respektive optællingsområder er angivet iparentes (ét optællingsområde på én aften udgør således én registrering).

Område

% aftener med afgivne skud

1998/1999 2000

Stensnæs 40 (20)

27 (26)

58 (24)

55 (29)Nordost

Voerså 41 (22) 20 (20)

Asaa syd 18 (17) 38 (16)

Gerå nord 29 (21) 28 (22)

Gerå syd 10 (20) 44 (25)

Tabel 7. Andel (i %) af aftener i september-novem-ber hvor skud blev afgivet under registrering afaftenjagtaktiviteter i forsøgsområderne Stensnæs,Voerså og Gerå samt i de omliggende optællings-områder, set i forhold til det totale antal jagt-registreringer (angivet i parentes). For områderneStensnæs, Nordost og Voerså blev data i søjlen1998/1999 indsamlet i september-november 1998,mens de for Asaa syd, Gerå nord og Gerå syd blevindsamlet i september-november 1999.

Antal skud

% a

f jag

ter

med

≥1

afgi

vne

skud

0

10

20

30

40

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Figur 22. Andel af jagter (i %) hvor én jæger afgav 1skud - 12 skud under 76 jagter udøvet i området mel-lem Stensnæs og Voerså samt syd for Voerså i 1980erneog 1990erne.

35

terne. Denne hyppighedsfordeling i antal skudafgivet pr. jæger svarer til de antal skud der blevregistreret afgivet i optællingsområdet syd forAsaa og i forsøgsområdet ved Gerå i årene 1997-2000 (Fig. 24). I disse to områder blev der såle-des afgivet 1-5 skud ved 73% af jagterne og 6-10skud ved 18% af jagterne. Det tyder på at der påaftener med registreret skudafgivelse oftest kunhar været én jæger eller to sammen pr. optællings-

område; men antallet af registreringer var lavtog på nogle aftener blev der formentlig afgivetskud som ikke kunne høres pga. vindretning og-styrke.

Det fremgår af hyppighedsfordelingerne af deantal skud der blev registreret afgivet pr. forsøgs-område eller optællingsområde (se Fig. 23 og 24)at der generelt blev afgivet færre skud under

Antal skud

% a

f afte

ner

med

sku

d

0

5

10

15

20

25

30

35

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30

A) Stensnæs

Antal skud

% a

f afte

ner

med

sku

d

0

5

10

15

20

25

30

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30

B) Nordost

Antal skud

% a

f afte

ner

med

sku

d

0

5

10

15

20

25

30

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30

C) Voerså nord

Figur 23. Andel af aftener (i %) med mindst én skud-afgivelse hvor der blev afgivet 1-2, 3-5, 6-10, 11-15, 16-20, 21-25 og 26-30 skud ved: A) Stensnæs (35 aftener),B) Nordost (27 aftener), og C) Voerså nord (14 aftener)i månederne september-december 1997-2000. Skudafgivet ved jagtstart den 1. september er ikke inklude-ret.

Figur 24. Andel af aftener (i %) med mindst én skud-afgivelse hvor der blev afgivet 1-2, 3-5, 6-10, 11-15, 16-20, 21-25 og 26-30 skud ved: A) Asaa syd (16 aftener),B) Gerå nord (29 aftener), og C) Gerå syd (11 aftener) imånederne september-december 1997-2000. Skud af-givet ved jagtstart den 1. september er ikke inklude-ret.

Antal skud

Antal skud

% a

f afte

ner

med

sku

d

0

10

20

30

40

50

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30

A) Asaa syd

% a

f afte

ner

med

sku

d

0

10

20

30

40

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30

B) Gerå nord

Antal skud

% a

f afte

ner

med

sku

d

1-2 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-300

10

20

30

40C) Gerå syd

36

aftenjagter i områderne mellem Asaa og Geråsyd end i områderne mellem Stensnæs ogVoerså. På aftener hvor jagt blev udøvet indenfor et optællingsområde mellem Asaa og Geråsyd, blev der kun på 30% af aftenerne afgivetmere end fem skud, mens der i områderne mel-lem Stensnæs og Voerså blev afgivet mere endfem skud på 54% af i alt 76 aftener med skud.Denne forskel i antal skud afgivet pr. aften medskud er signifikant (Mann-Whitney U test: p =0.031, N1 = 76, N2 = 56).

Set i forhold til skudafgivelse i relation til sol-nedgang blev 5,1% af i alt 955 skud under aften-jagterne afgivet før solnedgang, mens 88,7% blevafgivet i tidsrummet ½ - 1¼ time efter solned-gang (Fig. 25).

4.3.4 Fire jægeres jagtudøvelse og-udbytte

Fire lokale jægere stillede deres jagtjournaler dervar ført igennem 7-17 år, til rådighed for en be-lysning af jagtudøvelsen og -udbyttet i områ-det.

Jagtudøvelsen

Med hensyn til jagtformer havde alle fire jægereudøvet vandfuglejagt fra strandenge som denprimære jagtform. Af de fire jægere udøvede detre jagt fra strandenge på 4-8 lokaliteter langs

kysten (inden for en strækning på op til 8 km);på nogle dage udøvedes jagt fra strandeng framere end én lokalitet på en og samme dag. Tojægere (med fælles jagtjournal) udøvede jagt fraén og samme lokalitet igennem alle år. Én jægerdrev altid jagt alene, mens de andre tre jægeresommetider udøvede jagt sammen med en ellerto andre jægere. To af jægerne havde udøvet jagtfra sandbankerne frem til forbudet mod dennejagtform blev indført i Danmark fra og med 1983.Tre af jægerne havde i en kortere eller længereårrække udøvet jagt fra skydepram mellem sep-tember og februar; jagt fra pram (kravlepram,opankret pram, bobbel) udgjorde under 25% afde i alt 779 jagter som blev udøvet ved kysten.To af jægerne havde udøvet jagt fra motorbådog deltaget i 24 havjagter. På nogle dage benyt-tede tre af jægerne mere end én jagtform på enenkelt dag.

Bestræbelserne på at belyse antal jagtdage pr. årled under at der i alle fire jagtjournaler kun varoplysninger om jagter ved hvilke mindst étstykke vildt var blevet nedlagt. Det var derforikke muligt at opgøre det totale antal jagtdagepr. sæson, men kun antallet af jagter hvorundervildt var nedlagt. For alle fire jægere varieredeantallet af jagter med udbytte fra år-til-år og/eller fra periode til periode (Fig. 26). Én jægerder altid udøvede jagt fra én og samme lokali-tet, var på jagt 3-11 gange om året gennem 17 år.For tre af jægerne var antallet af jagter pr. årstørst i de første år efter at de var begyndt atudøve jagt i området (se Fig. 26). Én jæger varsærlig aktiv i de første fem år med 31-44 jagt-dage om året hvorefter antallet faldt til 8-18 dageom året. For to af jægerne faldt antallet af jagt-dage fra hhv. 26 og 29 jagtdage i 1992 til hhv. fireog fem jagtdage i efteråret 1997. Mangel på tidog indskrænkede jagtmuligheder blev nævntsom de primære årsager til faldet i antallet afårlige jagter. Sammenlignet med de øvrige jæ-gere som har bidraget med oplysninger om jagt-udøvelse i årene 1997-2000, kan de fire jægerebetegnes som havende hørt til blandt de mereaktive jægere langs kysten.

Fordeling af jagtdage igennem sæsonen viste atfor to af jægerne lå 87-90% af jagterne i septem-ber og oktober, mens andelen i disse månedervar hhv. 59% og 71% for de to andre jægere somogså var aktive i november og december (kunjagter fra september-december indgår i denne

Minutter før/efter solnedgang

Ant

al s

kud

-90 -75 -60 -45 -30 -15 +15 +30 +45 +60 +75 +900

100

200

300

400

Figur 25. Antal skud afgivet inden for 15-minuttersintervaller før og efter solnedgang (angivet med pil)under aftenjagter i månederne september-december1997-2000 ved Stensnæs-Voerså og Asaa-Gerå.

37

beregning). Tre af jægerne havde udøvet jagtefter dykænder i januar og februar, men dissejagter udgjorde kun 4,1% af de i alt 779 jagterudøvet ved kysten.

Nedlagte vandfuglearter

Udbyttefordelingen for de fire jægere viste at dehavde nedlagt i alt hhv. 135, 210, 260 og 937svømmeænder. For tre af jægerne udgjorde pi-beand den største andel af udbyttet, mens grå-and var den talrigest nedlagte art for den sidstejæger (Tabel 9). Krikand udgjorde 20-27% afudbyttet af svømmeænder, mens spidsand ud-

gjorde 1,4-4,2% og skeand op til 1,0% af udbyt-tet (se Tabel 9).

Blandt de tre svømmeandearter krikand, spids-and og skeand blev hovedparten af individernenedlagt i september (hhv. 82,3% af alle 300 ned-lagte krikænder, 74% af de 34 nedlagte spids-ænder og 71% af de syv nedlagte skeænder). Vedjagterne i september blev der nedlagt mindst énkrikand ved hver anden andejagt, mens der ioktober og november kun nedlagdes krikænderved én ud af 10 jagter (Fig. 27a). De fleste pibe-ænder blev nedlagt i september og oktober (hhv.55,0% og 49,8% af i alt 789). Pibeænder blev ned-lagt ved ca. hver anden jagt i september-okto-ber og ved hver fjerde jagt i november (se Fig.27b). Hovedparten af gråænderne blev nedlagti september og oktober (hhv. 30,6% og 29,7% afi alt 350), men de blev også i vidt omfang ned-lagt i november (22,6%) og december (17,1%).Andelen af jagter hvorunder gråænder blev ned-lagt steg fra september til november og decem-ber hvor mindst én gråand nedlagdes ved hhv.47% og 40% af jagterne (se Fig. 27a).

Antallet af svømmeænder nedlagt pr. jagt hvor-under udbyttet udgjordes af mindst én svøm-meand, faldt hen gennem efteråret fra i gennem-snit 3,2 ænder nedlagt pr. jagt i september (N =256), til 2,4 i oktober (N = 195), 1,9 i november(N = 67) og 1,6 i december (N = 43). Tre af jæ-gerne nedlagde i gennemsnit 1,7-1,8 ænder pr.succesfuld svømmeandejagt (mellem 81 og 142jagter), mens én jæger i gennemsnit nedlagde4,0 ænder pr. succesfuld svømmeandejagt (232jagter).

Tre af jægerne udøvede jagt på steder langs kys-ten hvor dykænder kunne nedlægges. For de tojægere der nedlagde mere end 16 dykænder, var

ederfugl Somateria mollissi-ma den hyppigst nedlagte(hhv. 496 og 38 ederfugle),hvinand Bucephala clangu-la den næst-hyppigst (hhv.140 og 12 hvinænder) ogsortand Melanitta nigra dentredje hyppigst nedlagte(hhv. 47 og 11 sortænder).Blandt andre arter af dyk-ænder som de tre jægerenedlagde var bjergandAythya marina, troldand

År

Ant

al d

age

på ja

gt

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1980 82 84 86 88 90 92 94 1996

A

B

C

D

Jæger

Figur 26. Antal dage pr. år hvor fire jægere (A-D) uaf-hængigt af hinanden udøvede jagt fra strandeng ellerskydepram på lokaliteter mellem Stensnæs og Gerå iperioden 1980-1997. Kun jagter ved hvilke mindst étstykke fuglevildt blev nedlagt er medtaget i antallet afjagtdage pr. år. Oplysninger om antal jagter pr. jægerpr. år hidrører fra de fire jægeres jagtjournaler.

JægerAntal

svømmeænder

% af samlet udbytte af svømmeænder

Pibeand Krikand Gråand Spidsand Skeand

A

B

C

D

Total

210

260

135

937

1542

71,0

38,5

27,4

54,2

51,5

26,7

26,2

27,4

19,6

22,4

0

31,2

42,2

23,4

23,2

1,4

4,2

3,0

1,8

2,3

1,0

0

0

1,0

0,7

Tabel 9. Fire jægeres (A-D) udbytte af 1.542 svømmeænder fordelt på femarter og udtrykt som procent af hver jægers samlede udbytte af svømme-ænder ved jagt mellem Stensnæs og Gerå i årene 1980-1997.

38

Aythya fuligula, havlit Clangula hyemalis og taf-feland Aythya ferina, men også 12 toppede skal-leslugere Mergus serrator nedlagdes.

Tre af jægerne havde oplysninger om vadefuglenedlagt i de år frem til og med 1982 hvor jagt påde fleste af arterne var tilladt. Blandt vadefugl-ene nedlagde de tre jægere 72 hjejler, 56 island-ske ryler, 58 store regnspover (jagtbar til og med1993), 51 små kobbersnepper Limosa lapponica og34 dobbeltbekkasiner Gallinago gallinago (er fort-sat jagtbar); de fleste vadefugle blev nedlagt iseptember.

4.3.5 Lokale jægeres oplysninger omjagtudøvelse før 1997

På baggrund af møder med lokale jægere oggennem samtaler med enkeltjægere beskrivesjagtudøvelsen mellem Stensnæs og Gerå i åreneforud for at nærværende undersøgelse indled-tes.

Jagtintensiteten på strækningerne Stensnæs-Voerså og Asaa-Gerå har af en række årsagerværet aftagende siden begyndelsen eller mid-ten af 1980erne. Blandt årsagerne er at antalletaf 'gæstejægere' er aftaget, og at mange af delokale jægere er gået over til kun at gå på jagt fågange pr. sæson. For nogle jægere skyldes re-duktionen i antallet af jagter ved kysten ind-skrænkninger i hvilke jagtformer der er lovlige(eksempelvis er det nu påkrævet at hund med-bringes på vandfuglejagt), arternes jagttider, oghvilke arter det er tilladt at jage. Nogle af de lo-kale jægere er delvist som en konsekvens af denævnte indskrænkninger begyndt at tage til ud-landet for at gå på jagt.

Med hensyn til jagtformer har vandfuglejagtlangs østkysten af Vendsyssel inden for de sid-ste 40 år været udøvet som strandengsjagt,pramjagt, motorbådsjagt og vadejagt. Flere af delokale jægere har gennem årene benyttet flerejagtformer, men de fleste har overvejende dre-vet jagt fra strandeng. Valget af jagtform og tids-punkt for jagtens udøvelse på dagen, ugen ogåret har bl.a. varieret med jægerens alder og pro-fession samt af vind- og vandstandsforhold ogårstid.

Vadejagt og pramjagt

Vadejagt der var tilladt frem til og med ca. 1969,udøvedes fra vaden, sandøer og revler. Jagt frarevler og sandøer blev dels udøvet fra tøndernedgravet i sandet, dels ved at sidde/ligge fritpå revlerne eller bag tangdynger. Det var nemtat finde egnede jagtsteder på revlerne som fug-lene trak tæt forbi, og bl.a. ved Stensnæs kunnevadefugle nedlægges når de ved stigende vandesøgte ind mod Næsset for at højvandsraste. Vedvadejagt var hjejlen den vigtigste art, menstrandhjejlen var også vigtig for enkelte jægere inogle år. Herudover nedlagdes ved vadejagt

0

10

20

30

40

50

SEP OKT NOV DEC

% a

f jag

ter

Krikand

Gråand

Skeand

A)

0

10

20

30

40

50

60

% a

f jag

ter

SEP OKT NOV DEC

Pibeand

Spidsand

B)

Måned

Figur 27. Andel af de fire jægeres 269 jagter i septem-ber, 221 jagter i oktober, 88 jagter i november og 89jagter i december hvor mindst ét individ af hhv.: A)krikand, gråand, skeand, eller B) pibeand eller spids-and blev nedlagt. Oplysningerne hidrører fra jæger-nes egne jagtjournaler der er ført for jagter gennem-ført mellem Stensnæs og Gerå i perioden 1980-1997.

39

rødben, hvidklire, islandsk ryle og lille kobber-sneppe.

Pramjagt blev i 1990erne næsten udelukkendeudøvet fra opankret pram for lokkeænder, menførhen brugtes i højere grad kravlepram. Detteskifte skyldtes ifølge lokale jægere et fald i an-tallet af unge jægere samt reducerede mulighe-der for at udøve kravlepramjagt på indersidenaf revlerne pga. tilsanding. Nogle jægere kom-binerede de to jagtformer: tidligt om morgenendrev de jagt efter forbitrækkende ænder fra op-ankret pram omkring hvilken lokkeænder varudlagt, og når morgentrækket var ovre påbe-gyndte de kravlejagt hvor fugleflokke der lå in-den for revlerne, opsøgtes. Mindst én jæger hardrevet jagt fra skydepram ved først at sejle langskysten med skydeprammen på slæb efter enmotorjolle, og når passende flokke af ænder såsblev motorjollen lagt for anker, og kravlejagt fraprammen indledtes. Flest pramjægere tager udnår det er stille vejr eller eventuelt østenvind.

Jagt fra pram udøves af få lokale jægere og afjægere fra større byer i det østlige Nordjylland.De fleste lokale jægere har kun i en kortere år-række drevet jagt fra pram. Jægere fra andre deleaf Nordjylland kører til området med deres prameller har den liggende på land ved kysten såtilkørselsmulighederne til kysten har derfor be-tydning for hvor 'gæstejægerne' kan komme ud.

I begyndelsen og midten af 1980erne drev endel 'gæstejægere' jagt fra pram, især mellemStensnæs og Voerså. Sidst i 1980erne kunne dervære op til 10 pramme mellem Stensnæs ogVoerså først på sæsonen, men senere på sæso-nen (efter oktober) aftog antallet af pramjægere.Pramjagten og besøgene af 'gæstejægere' aftogmest markant i 1990erne.

Ved jagt fra pram nedlægges både svømme-ænder (især pibeænder) og dykænder. Pramjagtefter ederfugle udøves især fra Næsset og Ga-bet ved Stensnæs samt fra renderne nær revlernehvor pramjagt især udøves i forbindelse medøstenvind. Nogle jægere har også drevet jagtefter hvinænder med brug af lokkeænder.

Jagt fra strandeng

Jagt fra strandeng udøves oftest af lodsejeren

selv, hans familie eller af venner til lodsejeren. Ifå tilfælde lejes jagten ud; det sker som regel tilbekendte. Oftest har kun én person eller 2-4 per-soner jagten på en given parcel. De fleste jægerehar adgang til en enkelt parcel der går ned tilkysten, mens enkelte jægere har mulighed forat gå på jagt på flere parceller.

De fleste jægere driver aftenjagt og morgenjagtfra lave skjul i strandkanten, mens enkelte jæ-gere sætter sig frit i strandkanten eller længereoppe på engen. På dage med usædvanlig højvandstand, og hvor de ydre dele af engene eroverskyllet, kan jægerne sætte sig frit på engenda pibeænder under disse forhold ofte trækkerinde over engene. Langt de fleste jægere udlæg-ger lokkeænder ud for jagtskjulet. Hvis der ervand på engene lægges lokkeænderne somme-tider på engen eller i de vandfyldte huller (ogsåkaldet pander).

Flest jægere går på jagt fra ½ time før til 1½ timeefter solnedgang, men enkelte jægere går ogsåpå morgenjagt. Gode vejrforhold til jagt frastrandengen opstår bl.a. når hård sydøstenvindefterfølger en periode med sydvestenvind (derhar presset vand ind i Kattegat). Da stiger vand-standen ofte til over normalt højvande, og pibe-ænderne trækker da helt inde ved kysten ogkommer derved på skudhold. På dage med godtjagtvejr kan jagt drives det meste af dagen. Vedjagt på svømmeænder der kommer på aftentræk,er det tilsyneladende ikke så afgørende hvor-dan vejrforholdene er. Jagt på ænder ved mor-gentræk udøves bedst ved højvande og syd-østenvind.

Jagt fra strandenge er rettet mod svømmeænder,især pibeænder (mest i september og oktober),gråænder (især i november og december) ogkrikænder (i september og eventuelt i oktober).Det er forholdsvis sjældent at arter som spids-and, skeand og atlingand nedlægges. Mens jagtpå vadefugle var tilladt udgjorde hjejler og regn-spover de vigtigste arter, og rødben, hvidklire,islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppeblev kun skudt nu og da under strandengsjagt.Dobbeltbekkasin og skovsneppe Scolopax rusti-cola har siden 1994 været de eneste jagtbarevadefuglearter, men arterne har ikke betydningfor strandengsjægerne mellem Stensnæs ogGerå.