KORT INTRODUKTION TIL

INTENSIVE INTERACTIONVED HELDAGSKURSUS I PSA OM:

AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION

DITTE ROSE ANDERSEN

AUTORISERET PSYKOLOG OG

INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATOR

www.intensiveinteraction.dk

SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK

Rettet mod at hjælpe mennesker med kommunikationshandicap

… med at lære (mere om at) kommunikere, nyde at være sammen med andre, skabe relationer, have samspil og lære i sociale sammen

INTENSIVE INTERACTION

HVORFOR

• Stiftet 2013 af Ditte Rose Andersen

• Bidrage til adgang til kommunikation for mennesker med kommunikationshandicap og deres omgivelser

• Give forældre og fagfolk adgang til kvalificeret træning i t i lgangen

• Udbrede kendskab til ti lgangen på et højt fagligt niveau

• Bidrage til understøttelse af implementering af tilgangen

• Samarbejde med Intensive Interaction Institute, UK, samarbejde med bl.a. Center for Autisme, undervisningsinstitutioner, diverse organisationer.

• Konsulentarbejde, kurser og træningsforløb på specialskoler, i foreninger, faglige selskaber, bo - og aktivitetstilbud, specialinstitutioner, STU-tilbud m.v.

• Vejledningsforløb og hjemmetræningsforløb i familier

INTENSIVE INTERACTION DANMARK

• At nyde at være sammen med et andet menneske

• At udvikle evnen til at være opmærksom på en anden person

• Koncentration og opmærksomhedsspændvidde

• At lære at deltage i handlingssekvenser med en anden person

• Turtagning i udvekslinger med andre

• At dele sit personlige rum

• At bruge og forstå blikkontakt, ansigtsudtryk og fysisk kontakt

• At bruge og forstå anden nonverbal kommunikation

• At bruge meningsfuld vokalisering

• At lære at regulere og kontrollere sit arousalniveau

• Følelsesmæssig forståelse

Hewett, Firth, Barber og Harrison (2015): ”Håndbog i Intensive Interaction”, CDR -Forlag

KOMMUNIKATIONENS BASALE GRUNDLAG

Fælles glæde mellem deltagerne

DEN ‘NATURLIGE MODEL’ FOR

KOMMUNIKATIV LÆRING

Den voksne opbyggeraktivitetens flow og indhold

… ved at følge spædbarnet

Den voksne responderer på det, spædbarnet gør.

DEN ‘NATURLIGE MODEL’ FOR

KOMMUNIKATIV LÆRING

En afslappet, afventende voksen, som afstemmer sig, holder pauser og responderer på spædbarnet:

Tempoet er i orden

Aktivitetens indhold er forståeligt

Kompleksiteten er passende

DE CENTRALE PRINCIPPER

I INTENSIVE INTERACTION

• Fokuseret tid én til én• Afstemning• Gå langsomt frem, hold tilbage, • Vent og se, hold pauser!• Responsivitet • Brug simpel adfærd• Gå med, gentage, imitere• Positionering• Fælles fornøjelse

Baseret på Dave Hewett et al. (2015) Håndbog i Intensive Interaction, CDR-Forlag

HVORDAN GØR MAN?

PRINCIPPER, TEKNIKKER OG STRUKTUR I AKTIVITETERNE

”(…) autisme indebærer en begrænsning i intersubjektiv deltagelse i relation til en delt verden.”

Hobson and Hobson 2011, p. 117(min oversættelse)

AUTISME: EN BEGRÆNSNING I

MULIGHEDEN FOR DELTAGELSE

AUTISME

”I sin oprindelige beskrivelse af elleve børn med “autistisk forstyrrelse af affektiv kontakt,” skrev Kanner (1943) om børnenes “dybe ensomhed,” og gav et billede af, hvordan “mennesker – så længe de lod barnet være i fred - ikke havde stort anden betydning end skrivebordet, bogreolen eller arkivskabet.” “

Hobson & Hobson (2011) p. 116-7 (min oversættelse)

Hvad betyder den begrænsede deltagelse for, hvilke erfaringer, det enkelte barn eller den enkelte får med at være social?

Og hvad med dem omkring dem?

BEGRÆNSNINGER I

MULIGHEDEN FOR DELTAGELSE

At deltage i det, personen finder meningsfuldt, interessant og forståeligt lige nu, giver erfaringer, der :

• stopper den sociale isolation og mangel på gensidighed

• bygger på, hvad der sker lige nu (og dermed er udviklingsmæssigt relevante)

• giver den personen omfattende indflydelse på situationen

INTENSIVE INTERACTION

FREMMER DELTAGELSE

Emotionel læring:

Vide, at man betyder noget for andre – og at andre betyder noget for én

Nyde at være sammen med andre

Forbindelse, t i lknytning, afstemning.

Selvbil lede, selvfølelse, selvværd

Tryghed, sikkerhed, følelsen af at kunne være i ro

Åbenhed og nysgerrighed – lyst t i l at lære

At kunne mærke og identificere sine egne følelser og se og mærke de samme følelser hos andre.

Flere er faringer med empati – kunne forstå mere om, hvad andre føler

DET BASALE GRUNDLAG FOR

KOMMUNIKATION - 2

UDVIKLING GENNEM

INTENSIVE INTERACTION

ResponsivitetRepetitionRepertoire

GenkendelighedForudsigelighedSikkerhed og tryghedFornemmelsen af kontrol og ekspertise

FOKUSERET, METODISK ARBEJDE MED ENS

EGNE FÆRIDGHEDER

En fokuseret praksislæringsproces• registrering på skrift og med video• evaluering af den kommunikative udvikling hos personen• evaluering af Intensive Interaction-praksis hos

fagpersonen/forælderen

REFLEKTERET PRAKSISLÆRING

Viden om teknikker og principper

• Introduktionskursus• Bøger og artikler• DVD’er m.v.

Praksislæring

• God Praksis-kursus• Konsultation omkring enkelte børn/voksne• Vejledning hjemme/på arbejdspladsen• Netværksgrupper

SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK

For mere information om uddannelse, ressourcer, litteratur,

personaletræning, konsultationer m.v. se:

www.intensiveinteraction.dk

Hewett, D. Firth, G. , Barber, M. & Harrison, T. (2015) Håndbog i Intensive Interact ion CDR-Forlag

Hewett, D. (ed.) (2011) Intensive Interact ion – Theoretical Perspect ives Sage

Hewett, D. & Nind, M. (red.) (1998) Interact ion in Act ion – ref lect ions on the useof Intensive Interact ion David Fulton Publ ishers.

Hewett, D (ed.) (1998): Chal lenging Behaviour –Principles and Pract ices David Fulton Publ ishers

Hoyt, L.T. , Craske, M.G., Mineka, S. , & Adam, E.K. (2015). Posit ive and negative affect and arousal : Cross -Sect ional and longitudinal associat ions with adolescent cort isol diurnal rhythms. Psychosomatic Medicine 77(4):392 -401

LITTERATUR

• Hobson, R.P. & Hobson, J. (2011). Joint Attention or Joint Engagement? Insights from Autism in: Seeman, A. (ed.) (2011) Joint Attention – New Developments in Psychology, Phi losophy of Mind and Social Neuroscience The MIT Press Cambridge, Massachusetts

Hobson, R. P. (2014) Autism and emotion in: Volkmar, F.R. , Rogers, S. J. , Paul , R., Pelphrey, K.A.: Handbook of Autism and Pervasive Developmental Disorders , 4 th edit ion John Wiley & Sons Inc.

Kopp, C.B. (1982) Antecedents of self -regulat ion: A developmental perspective. Developmental Psychology, Vol 18(2) , Mar 1982, 199-214.

Mayes, L.C. (2000) A developmental perspective on the regulat ioan of arousal states Seminars in Perinatology, vol . 23, 4, (267 -79)

Nind, M. & Hewett , D. (1994/2005) Access to Communication – Developingbasic communication with people who have severe learning diff icult ies David Fulton Publ ishers

LITTERATUR

• Reddy, V. (2008) How Infants Know Minds , Cambridge: MA, Harvard University Press

• Rogers, S. J (1998) Characterist ics of social interact ions between mothers and their disabled infants: a review Journal of Chi ld: Care, Health and Development 1988 Sep-Oct;14(5):301-17.

• Schaffer, H.R. (ed) (1977) Studies in Mother- Infant Interaction . London: Academic Press

• Stern, D. (1977) The First Relat ionship: Infant and Mother Fontana/Open Books

• Stern, D. (2004) The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Li fe W. W. Norton Company

LITTERATUR