16
Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010 Læs inde i bladet om: December og Januars kunstner Kári Gylfason møder beboerne i øjenhøjde Glad for sit liv - også som gammel Helle tegner og fortæller

korektur

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Beboerblad for Herredsvang

Citation preview

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

HERREDSVANG.DKBeboerblad nr. 5 - november 2010 - 2. årgang

Læs inde i bladet om:

December og Januars kunstner

Kári Gylfason møder beboerne i øjenhøjde

Glad for sit liv - også som gammel

Helle tegner og fortæller

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

2

HERREDSVANG.DK udgives af Boligforeningerne i Herredsvang med støtte fra de boligsociale midler. Bladets formål er at højne informationsniveauet i området og gøre opmærksom på de muligheder, der findes i KULTURHUS HERREDSVANG og andre lokale institutioner. Underskrevne læserindlæg modtages gerne, mærket “Herredsvang”. Indlæg kan også lægges i brevsprækken ved Kulturhuset. Udkommer i 3500 eksemplarer og husstandsomdeles i Herredsvang, Kalenderkvarteret og Kornmodsbakken. Redaktionelt samarbejde med borgerportalen aarhusvest.dk.Trykt på Arco Grafisk ApS

Redaktionen:Ansvarshavende samt fotograf og borgerjournalist:Knud Henrik SørensenTegner: Knud Henrik SørensenHasle Bibliotek: Anne SkipperBeboerrepræsentant: Flemming JensenBeboerrepræsentant: Helle SnellBoligsocial medarbejder: Anne DalsgaaardBoligsocial medarbejder: Susanne Bøgelund

Vi modtager gerne stof til bladet, men lægger vægt på, at der skal være tale om info, som vedrører alle bolig- afdelingerne og beboerne i Kalenderkvarteret og Kornmodsbakken.

Læserbreve, der ønskes medtaget i bladet, skal være under-skrevne og må max. fylde 1600 anslag (inkl. mellemrum).Har du en historie at fortælle, eller er der spørgsmål, du synes vi skal skrive om, kan du kontakte redaktionen.

Vi påskønner ideer, ris og ros. Vi vil gerne vide hvad der rører sig. Det kan du fortælle os

DEADLINE til nr. 1 - 201126. januar 2011Kontakt redaktionen: TLF: 53 55 07 54eller på e-mail: [email protected]

Forsidebilledet er fra Tegneklub for dagplejebørn. Læs ar-tiklen på side 13 om tegneholdene der har været afholdt i oktober & november. (Foto: Knud H. Sørensen)Indhold

Bydelsportalen Aarhusvest.dk Side 3

Kári Gylfason møder beboerne i øjenhøjde Side 4 & 5

Sund livstil Side 6

Fernisering - Ny kunst i Ca-feen Side 7

Glad for sit liv - også som gammel Side 8 & 9

IT- hjørnet - Hasle Bibliotek Side 10 & 11

Læsekreds & Levende digte Hasle Bibliotek Side 12

Hvilke aktiviteter kunne du tænke dig fandtes i ditkulturhus Side 12

Helle tegner og fortæller Side 13

Kontaktudvalget Side 14

Tid til samtale Side 14

Lokalpsykiatrisk Café Side 15

Aktivitetskalenderen Side 16

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

3

Det er blevet nemmere at fin-de vej i Herreds-vang, og det skyldes hverken gadebelys-ning eller vejskilte. Hjælpen er at finde på www.aarhusvest.dk som er den nye bydelsportal.

På forsiden bliver der bragt nyheder skrevet af lokale bor-gere og ansatte. Der er plads til flere skribenter, så alle med lyst til journalistik og andre skriverier opfordres til at give sig til kende.

Hvis du også vil bruge siden til at finde et dansehold, komme i kontakt med en afdelingsbe-styrelse eller få øje på en lokal klub kan du klikke ind på min bydel øverst på forsiden, og herefter vælge Herredsvang.

Det er muligt at sidde hjemme i sofaen, og få ideer til bør-nenes fritidsliv, tjekke hvilket tidspunkt caféen i Kulturhus Herredsvang har åbent eller finde madplanen, og se efter

om dagens menu er frikadeller eller høns i asparges. På kon-taktsiden findes opdaterede adresser eller links til afdelin-ger, institutioner, foreninger og lokale kontaktpersoner. Siden er ny og redaktionen modtager meget gerne informationer om nye aktiviteter og materiale til kalenderen.

Genvej til dit lokalområde Af Knud Henrik Sørensen

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

4

Ny varmemester i Tril-legården sætter turbo på kampen mod skrald. Beboerne skal have velholdte grønne områ-der at se på.”Arbejdet med at forskønne området skyldes ikke kun mig, men det er i høj grad også mine kollegers/og tidligere an-sattes fortjeneste. Arbejdet er startet omkring slutning af før-ste kvartal 2010. Jeg har selv først været en del af det siden jeg startede 1. september. Jeg er rigtig glad for at have fået jobbet som varmemester her i Herredsvang. Jeg vil først og fremmest gerne være en god varmemester og sikre en god arbejdsplads med et godt miljø. Møde beboerne og de ansatte på det stadie i den verden som de befinder sig i, altså i øjenhøjde som man siger.” siger Kári Gylfason

Væk med stritbuske og affald.”Et godt miljø”. Det kan forstås på mange måder, men for beboerne bliver det helt synligt og konkret. Kári og hans kolle-ger er i gang med, at fjerne alt det skidt og affald der har lig-get og flydt længe i de grønne områder. Det indebærer, at buske og træer beskæres hårdt - nogle forsvinder helt.

”Området bliver lysere og når vi er helt i bund med det gam-le skidt, går der længere tid inden der kommer nyt. Vi skal sørge for at gøre området til et pænt og rart sted at færdes så smitter det af på beboerne,” siger Kári Gylfason

”Min kollega i Fjældevænget er uddannet gartner, og det ses tydelig i gårdareal-erne. Her er der nemlig blevet fjernet planter og genplantet

nye på en måde så det er let at vedligeholde, og rydde op i området. Det er både godt for beboerne og ejendomsfunk-tionærerne. Og beboerne er glade for ansigtsløftningen, ”fortæller Kári Gylfason

Beboerne er positiveSvend Anton Grænse Nielsen, der bor i Fjældevænget i AAB afd. 37 siger:”Det er rigtig dejligt, det de har gjort ved de grønne områder. Det er blevet lyst og indby-dende, der ligesom blevet en bedre luft i bebyggelsen. Der gik en ung gartnerpige og beskar træer og buske, hun var effektiv og der kom noget fra hånden. Resultatet kan alle se har pyntet gevaldigt op i afdelingen.

Ingen skumle hjørner”Der er også blevet kraftigt tyndet ud i træer og buske på Herredsvej og på arealet mod Kappelvænget. Det er tryggere at færdes når der ikke er så mange skumle eller mørke hjørner. Der er blevet lyst og rart og der ligger ikke så meget skidt rundt omkring. Nu kunne jeg så bare håbe at træerne ovenpå støjvolden mod Herredsvej også skal have en tur,” siger Svend Anton. Hans køkkenvinduer

Af Knud Henrik SørensenKári Gylfason møder beboerne i øjenhøjde

”Jeg vil møde beboerne i øjenhøjde og skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte,” siger Kári Gyl-fason, der er ny varme-mester i Trillegaarden

Foto: Knud H. Sørensen

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

5

ligger lige ud til støjvolden og han vil få mere lys ind, hvis træerne bliver beskåret.

Forandringen sesOle Christensen, beboer i AAB afd. 35 Trillegården siger, ”Jeg er glad for den forandring der er sket herovre. Jeg ser den tydeligt hver dag når jeg går tur med min hund. Der er virkelig pænt og rent og det giver et helt andet indtryk af afdelingen end tidligere tiders lidt dårlige ry. Det betyder også, at beboerne ændrer holdning. Man er ikke så tilbøjelig til at smide affald fra sig i et område, der er rent og pænt. Gamle pizzabakker og madrester pynter ikke. Det er blevet et rigtigt rart sted og her er ganske pænt nu. Vores varmemester og hans kolleger er rigtig gode til at holde om-rådet pænt. Og når det hele er så pænt klippet til og ryddeligt

er det meget lettere at holde, og så håber jeg, at det påvir-ker den fælles ansvarlighed.

Mange fordomme om hvem der skaber svinerietTro nu ikke at det kun er udlændingene der sviner, det er i høj grad også etniske danskere. Kári Gylfason siger, at det er ligesom om at vi har overset det egentlige problem, nemlig os selv. I enhver ghetto er der problemer, og de er ret ens.

Hvis man tager en somalisk enlig mor uden netværk og sammenligner med en dansk enlig mor uden netværk, eller en islandsk alkoholiker og sammenligner med en dansk alkoholiker, eller en skizofren tyrker og sammenligner med en skizofren dansker, så er det de samme problemer de står med. Vi er omtrent på

”Der er blevet lyst og indbydende, der er ligesom blevet bedre luft i bebyggelsen,” siger en af de ældre beboere i AAB afd. 37 Svend Anton Grænse Nielsen. Foto: Knud H. Sørensen

det sted vi befandt os i 1997. Vi har ikke bevæget os så pokkers langt. Der skal øje på os alle. Vi kan med andre ord ikke forklare os ud af proble-merne ved, at kategorisere det som f.eks., at det er, også alle tyrkerne eller en anden type landsmænd der er problemet. Man må ikke definere grup-peringer som et problem, eller definere en bestemt gruppe som problemet. Først når vi holder op med det, og også ser på os selv kan vi flytte noget.

Forfald, ikke muntert syn”I Fjældevænget får man let det indtryk, når man ikke bor der, at der er meget hærværk. Man bliver mødt af mange døre hvor store vinduespartier er skiftet ud med træ. Går man ned til Fakta og kigger på bygningerne der, ligner det forfald, og er ikke et muntert syn. Har I tænkt på at folk oplever området som mere negativt end det egentlig er,” spørger jeg Kári. ”Ja og vi gør noget ved det, i næste måned begynder vi at udskifte dørene og opsætte rumfølere på belysningen i nogle af indgangspartierne. Rumfø-lerne skal lige afprøves i en hel blok før de indføres i hele bebyggelsen, dørene skiftes i alle opgangene,” fortæller Kári Gylfason.

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

6

Interkulturel kvindeforening (ICWO) ønsker at alle kvinder med etnisk minoritetsbag-grund bliver samfundsborgere på lige fod med alle kvinder og mænd - politisk, socialt, økonomisk og kulturelt.

Vi kæmper for at integrere vores værdifulde kvinder i det danske samfund, dels ved at undervise dem og oplyse dem om deres pligter og rettighe-der. Vi ønsker at vores kvinder skal forebygge sygdomme samt fremme og bevare sund-hed, derfor vil vi undervise og vejlede dem.

Vores faste aktiviteterDer afholdes Sundhedscafé, i cafeen i Kulturhus Her-redsvang, den første tirsdag

i hver måned fra kl. 16 - 20, hvor medlemmerne skiftes til at lave sunde og kulturelle ret-ter, som vi spiser sammen.

Hver torsdag er der motions-dag for ældre kvinder som er pensionister eller førtids-pensionister på Lokalcenter Toftegaarden fra kl. 12-13.Hver lørdag er der kvinde-svømning på Hasle skole fra kl.15-17, hvor medlemmerne har mulighed for at lære at svømme eller bare hygge sig og motionere. Prisen for en voksen (fra Jan 2010 for 6 måneder) er 280,-kr og for børn 200,-kr.

Hver søndag har vi et ”tab dig kvinde, og vind penge” projekt, som er for piger og

kvinder der seriøst ønsker at tabe sig. Vi motionerer og danser i Klub2teket (byggele-gepladsen) fra kl. 10 -12.

Nye aktiviteterI november er vi begyndt med et nyt sundhedsprojekt som hedder ”kvindemøder med reproduktiv sundhed”, hvor hensigten er at oplyse om sek-suel og reproduktiv sundhed til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Undervisningen forestås af sundhedsprofessionelt personale. Projektet afsluttes med evalueringsworkshop den 31. marts 2011, hvor der også vil være tolk til rådighed i sprogene arabisk, tyrkisk, türkmensk, somalisk, kinisisk

Sund livsstil i Interkulturel KvindeforeningAf Mujde Husein

Kvinder i gang med madlavningen i SUND-HEDSCAFEEN i Kultur-hus Herredsvang

(Foto: Anne Dalsgaard)

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

7

og Iransk (farsi).

Tirsdag den 7. december får vi besøg af LOKK (Landsor-ganisationen for kvinde krise centre) som vil fortælle om Forældretelefonen, som giver gratis hjælp til forældre med unge teenagebørn. Der vil blive mulighed for at smage på irakisk mad til arrangemen-tet.Medlemskab koster 120 kr. om året - og så spiser man gratis som medlem.

Vi glæder os til at tage imod nye medlemmer.

Mujde Husein, forkvinde for interkulturelkvinde forening. Mobil 26223446

Fernisering i Cafeen i KulturhusHerredsvang fredag den 3. december 2010 fra kl. 13.00 - 15.00

Der serveres kaffe/the og kageGratis adgang! Alle er velkomne

December og januar måneds kunstner er Silvia Petersen og kommer fra de nye lejeboliger på Vintervej.

Silvia er rumæner, og er begyndt at male i april måned i år. Så det er ikke en lang karierre som kunstmaler. Til trods for det, laver Silvia Petersen flotte landskabsbil-leder i naturealistisk stil samt enkelte abstrakte malerier.

Der er en god varme i Silvias motiver som hun har hentet inspirationen til både her i Danmark og i udlandet

Silvia Petersen har gået på kurser på Kunstakademiet i Århus, og det ses tydeligt på hendes billeder at hun er glad for at male

Kom og mød kunstneren til ferniseringen i Cafeen

Det er ret imponerende hvad der er kommet ud af det, når man tænker på hvor kort tid Silvia har malet.

Kunstgruppen vil gerne præsentere mange flere lokale kunstnere. Så hvis du laver en eller anden form for kunst, som du har fået lyst til at udstille, kan du kontakte Knud Henrik Sørensen på telefonnr.: 53 55 07 54

BankoCafeen afholder banko-spil den 6. december 2010 og den 7. februar 2011 fra kl. 18.30 - ca. 21.00 i salen i Kulturhus Herredsvang, Kappel-vænget 2, 8210 Århus V.

En tavle koster 10 kr.Tre tavler koster 25 kr.

Tag bare naboen med til disse hyggelige bankoafte-ner.

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

8

Hvor er I henne, alle I 60+ årige, som bor i uhensigts-mæssige lejligheder på 3. sal uden elevator eller i alt for store huse med haver, som I døjer med at få passet? Hvor er alle I enlige ældre, som har mistet en partner eller er fra-skilte, og for hvem det kunne betyde et løft med en ny start på det sene liv?

Lyden af taktfaste slag på en stortromme kommer nærmere. Det er søndag eftermiddag. Nysgerrig som jeg er, går jeg ud på altanen. Et farverigt optog på en 20-30 mænd, kvinder og børn defilerer ivrigt snakkende forbi. Forrest en mand i eksotisk kappe og hovedbeklædning. En mand i følget kigger op. Vores øjne

Glad for sit liv, også som gammel

og smil mødes. ”Hvem er I, og hvor skal I hen?” råber jeg. ”Vi er koptiske kristne”, svarer han. ”Vi er på vej op til kirken, med vores præst fra Etiopien.” ”Hav en god dag.” ”Tak i lige måde.” Glad går jeg tilbage i min stue. En oplevelse rigere.

Det er skønt at være glad for sit liv - også som gammelDer er mange spektakulære miljøer i Herredsvang – og gudsketak for det. Et af de mindre iøjnefaldende miljøer udgøres af ældreboligerne på Torpevænget. 51 dejlige, velindrettede, lyse lejligheder med elevator fra gadeplan. Vi har fællesrum- og køkken og en dejlig gårdhave. Hvis man er så heldig at have en bolig

hér, føler man sig fremtidssik-ret, for hjemmeplejen har også til huse i ejendomskomplekset. Man kan altså få hjælp, når den tid kommer. Og man kan nære et begrundet håb om at kunne blive boende her til det sidste. At det aldrig skal blive nødvendigt at flytte på pleje-hjem. En kolossal lettelse!

Ensomhed eller hyg-ge?En del beboere er efterhånden blevet meget gamle og svage. Men vi er også en del, som er ved at opbygge et fællesskab. Ensomhed og isolation er jo desværre et vilkår for mange i alderdommen. Men man kan godt prøve at gøre noget ved det. I snart et år har vi mødtes hver tirsdag eftermiddag i

”For mig har det været en beri-gelse at flytte i ældrebolig i Her-redsvang. Jeg oplever kulturel mangfoldighed og med langt mere positivt end ne-gativt. Jeg undrer mig over at der kan stå adskillige indflytningsklare lejligheder tomme i Torpevænget”.

Foto: Knud H. Sørensen

Af Helle Snell

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

9

vores fællesrum, og det bliver faktisk hyggeligere og hyggeli-gere efterhånden som vi lærer hinanden bedre at kende. En gang om måneden har vi banko, andre tirsdage spiller vi forskellige spil, nogle gange snakker vi bare. Sommergrill-fest, julefrokost, lysbilledfore-drag og udflugter står også på programmet.

LivskvalitetDet er en vigtig ting, når man bliver ældre, at man bor et sted, hvor man er godt tilpas og føler sig hjemme. Det bi-drager alt sammen til tryghed og livskvalitet. Og det hjælper såmænd også på helbredet – man får det bedre i både krop og sjæl, når man er levende og til stede i samvær med an-dre, og når man føler, at man kan betyde noget og gøre en forskel. Tab af betydning er jo et vilkår, som alderdommen tit medfører. Man behøver imid-lertid ikke altid kun at være et offer, man kan også prøve at gøre noget ved det. Men man har brug for andre mennesker, som man kan gøre det sam-men med.

Indskrænkede sociale miljøerEn anden trussel mod at op-leve livsfylde i alderdommen er, at de sociale miljøer, man færdes i, ofte indskrænkes. Når man ikke længere arbej-

der og måske heller ikke fysisk er i stand til at bevæge sig omkring i samme udstrækning som tidligere, så bliver nærmil-jøet så meget desto vigtigere. Også hvad det angår, er vi gunstigt stillet i Herredsvang. Vi har et Kulturhus og et bibliotek, hvor både etniske danskere og hele den brogede blomsterbuket af forskellige folkeslag og kulturer, som er repræsenterede herude, modtages åbent og positivt, og hvor der ikke lægges hindringer i vejen for kontakt, hvis man har lyst til det. Også i Helligåndskirken mødes man med positiv velvilje og en glad stemning ved de mange, mange arrangementer, som formår at samle utroligt mange mennesker, også dem fra andre kristne trossamfund.

Berigelse af mit livJa, for mig har det betydet en berigelse at flytte i ældrebolig i Herredsvang. Der er mere liv omkring mig, der bydes på fle-re forskelligartede oplevelser, flere farverige mennesker end i den rent danske ghetto, jeg kom fra. Jeg oplever, at den kulturelle mangfoldighed har langt flere plus- end minussi-der, selv om jeg bestemt ikke er blind for de sociale proble-mer, som mange familier har, og selv om de der knægte, der ræser rundt på motorcykler er møgirriterende og – ret beset

– temmelig ilde stedt.

Jeg undrer mig – både i mit stille sind og nu også højlydt – undrer jeg mig over, at vi her i Torpevænget p.t. har adskil-lige tomme, indflytningsklare lejligheder. Det er for mig et stort ubesvaret spørgsmål.

Egnet bolig i tideNu er det jeg spørger: Hvor er I henne, alle I 60+ årige, som bor i uhensigtsmæssige lejlig-heder på 3. sal uden elevator eller i alt for store huse med haver, som I døjer med at få passet? Hvor er alle I enlige ældre, som har mistet en partner eller er fraskilte, og for hvem det kunne betyde et løft med en ny start på det sene liv? Og endelig – hvor er alle I, som tænker fremadrettet over jeres alderdom og indser det fornuftige ved at flytte til en egnet bolig i tide, mens I stadig er fysisk nogenlunde i orden og psykisk har overskud til at finde jer til rette et nyt sted, både socialt og menne-skeligt?

Hvis ovenstående har givet anledning til nogle tanker om, hvilke muligheder der måske er for dig for at få et godt ældreliv på Torpevænget i Herredsvang, kan du komme i forbindelse med mig ved at henvende dig til redaktionen.

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

10

IT-hjørnet på Hasle Bibliotek lever stadig og har det rigtig godt.

IT-hjørnet på Hasle Bibliotek i Kulturhuset, har siden foråret kunnet tilbyde hjælp, råd og vejledning med småting - og store ting - man støder på i det almindelige arbejde på og med computeren.

Åbningstiden er fast mandag mellem 15 og 17 og onsdag mellem 10 og 12. Men mange har allerede opdaget at det er muligt at be-stille en tid til enehjælp, eller simpelthen bare møde op – for IT-hjørnet har ofte smugåbent når der ikke foregår andet i Kulturhus Herredsvangs store computer rum.

Workshops og kurserIT-hjørnet afholder også work-shops og kortere kurser med ikke så mange deltagere.

Bliv skrevet op til disse kurser ved at henvende dig på Hasle Bibliotek i åbningstiden eller tlf 86409139.Vi hører også gerne fra dig hvis der er særlige kurser eller workshops du kunne tænke dig at vi oprettede, så er der mulighed for at slå det op på et senere tidspunkt.

November og decem-ber i IT-hjørnetI november og december har vi følgende workshops og kurser:

Bruger du også NemID – men ved ikke helt hvordan?Miniworkshops om det nye Nem ID. Få svar på spørgsmål som: Hvad er nemID? Hvordan kommer jeg igang med NemID. Hvordan bruger jeg NemID? Hvor kan jeg bruge NemID?

I november : onsdage mellem 15 og 17I december: torsdage mellem 15 og 17Tilmelding ikke nødvendig.

Skal mormor have bil-leder i julegave?Billedbehandling for begynde-re og let øvede. Picasa m.m.For de som har brug for mere viden om hvordan man holder styr på sine billeder, giver det ekstra pift til sine digitale fo-tos, der gør at de bliver lækre at se på., og hvordan man får dem mangfoldiggjort. Picassa og andre gratis programmer vil blive brugt i undervisningen.Start onsdag den 17 og 24. november. + 1. og 8. decem-ber kl. 12.30 til15.

PC for begyndere starter et nyt hold efter nytår mandag d. 11. januar kl. 9.30 til 12.00 Du behøver ikke kunne noget i forvejen vi kommer omkring bl.a. Tænd/sluk, brug af mus, Windows, tekstbehandling, internet og mail.

Bliv skrevet op til disse kurser ved at henvende dig på Hasle Bibliotek i åbningstiden eller tlf 86409139.Vi hører også gerne hvis der er andre kurser eller work-shops du kunne tænke dig at vi oprettede

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

11

Digt af Eri Neja

Uden køer.

Uden køer

Bliver græsset

Overflødigt

Overflødige

Bliver fluerne

Som skal viftes væk

Ligesom

Kokassernes nedfald

Over ormene

Og malkepigens trebenede stol

På malernes lærreder

mangler

Kreativ Computer Club i IT-HJØRNET

Indtil jul har IT-hjørnet på Hasle Bibliotek reserveret fredag eftermiddag til ”Kreativ Computer Club” for dem mel-lem 10 og 16 år. Kom forbi når du har fri fra skole. Vi har åbent til kl. 16.30

Kom og få fredagens udfor-dring !!! Sidsel der er i IT-Hjørnet, vil være der til at udfordre og hjælpe.Udfordringerne kan være ….

• at lave en kalender med bil-leder du selv har tegnet eller fotograferet

• at lave en plakat med dine idoler

• at lave postkort og julekort du kan sende til familie og venner

• at lave seje profilbilleder til facebook • at lave musik og brug den i en lille billedfortælling

• at selv lave ringetoner til mobilen

• at lave en lommefilm

• at lave en lille bog med egne historier og billeder du kan låne ud på biblioteket eller forære farmor i julegave

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

12

Levende digte på Hasle BibliotekKom og hør digte blive læst op efter arbejdstid.

Som noget nyt har biblioteket den 8. december kl. 18 -19 arrangeret digtoplæsning ved den lokale kunstner og lyriker Eri Neja . Arrangementet forgår i biblioteket. Har du selv skrevet digte som du gerne vil læse op denne sene eftermiddag, kan ordet også blive dit.

Levende digteHasle Biblioteks Læse-kredsDu har stadig mulighed for at være med i læsekredsen!

Fredag d. 1. oktober var der opstartsmøde i Hasle Bib-lioteks nye læsekreds. Fire læseglade damer var mødt op og efter lidt snak blev de enige om hvilke to bøger, de skulle starte med at læse. Den første bog blev ”Fire dage i marts” af Jens Christian Grøndahl og den vil læsekredsen mødes og tale om d. 5. november.

Mødes igen i februarNæste bog bliver ”En amerika-ners lidelser” af Siri Hustvedt.

Vi mødes for at tale om bogen i Kulturhus Herredsvangs Café, den 4. februar 2011 mel-lem kl. 14.00 og 16.00

Læsekredsen mødes ca. en gang om måneden. Kan du lide at læse bøger og har lyst til at diskutere dem med andre er stadig plads i læsekredsen. Er du interesseret, kan du henvende dig på Hasle Biblio-tek, så sætter vi dig i forbin-delse med læsekredsen.

Med venlig hilsenHasle Biblioteks Læsekreds og Hasle Bibliotek

Hvad kunne du tænke dig der fandtes af aktivi-teter i Kulturhus Herredsvang.

I foyeren i kulturhuset er der på opslagstavlen ophængt nogle interesselister. Her kan man skrive sig på hvis man har lyst til at deltage i en eller anden aktivitet.Der er også mulighed for at du kan oprette en aktivitet selv.

Brug opslagstavlens lister, de er lavet for at sikre at vi laver aktiviteter for alle, og at aktivi-teterne er målrettet kulturhu-sets brugeres interesser.

Hvis ikke den ting du synes kunne være interessant findes der, så kan du altså godt selv oprette den. Forslags-stilleren indkalder til første møde omkring aktiviteten, og herefter hjælper Kulturhus Herredsvang med aktiviteten så længe der er interesse for det.

Interesselisterne på opslags-tavlen er der for DIG - brug dem meget gerne.

Af Knud Henrik Sørensen

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

13

Vi har haft den udsøgte fornøjelse at have en prakti-kant, Helle Steinson som er illustrator og grafisk designer, i Kulturhus Herredsvang.

Helle fortæller at hun har lavet Tegneklub for dagplejere i den store sal. Her blev der tegnet på livet løs af 8 glade børn i forskellige aldre. Der blev i starten tegnet omrids af børnene på en kæmpe rulle papir, hvorefter hvert barn udfyldte deres egen tegning med farver. Det kom der nogle store, sjove tegninger ud af.

De aller yngste holdt sig dog til tulle rundt på madrasserne, og alle hyggede sig rigtig meget. Tegneklubben mødes igen de kommende fredage og vi glæder os til at få besøg af de små poder igen.

Tegneundervisning for voksne. Tegneundervisning i caféen på alle niveauer. Undervisnin-gen tog udgangspunkt i hver enkelt deltagers forkundskab og ambition. det var en stor succes.

”Jeg har lavet tegneklub for

børn. Man kunne lære at tegne Ferrari-biler, manga-tegninger, skurke og helte eller noget helt andet. Man behøvede ingen forkundska-ber - alle har været meget velkomne. Det var muligt at tegne på sin egen tegning eller være med på den store halloweentegning,” siger Helle Steinson.

Alt rart har som regel en ende. Sådan også med Helles prak-tik. Når bladet er delt ud er hun desværre stoppet igen

Helle tegner og fortæller Af Knud Henrik Sørensen

Helle Steinsons tegning af ”ønsketorvet” for de unge 13. & 14. november inviteres de unge til at give deres bud på forandring af Herredsvang Torv ved eventen Pimp Your Hood. Noget fra de unges forslag skal indtænkes i torvets nye look.

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

14

Kontak tudva lge tFagbo afd. 8Lisbeth Kjæ[email protected]

Statsbo afd. 9Ib Vang [email protected]

Vesterbo afd. 13Kaj [email protected]

AAB afd. 35Kurt V. Jensen86 15 29 35

AAB afd. 37Eva [email protected]

AAB afd. 38Martin Matsiko-----------------

Ringgården afd. 21Susanne O. [email protected]

HerredsvangSusanne BøgelundKulturhus Herredsvang,Kappelvænget [email protected] Mobil: 40441252

Kontaktudvalget er nedsat af de 5 boligforeninger i Her-redsvang

Kontakt medlemmerne hvis du har ideer til arrangemen-ter eller aktiviteter i din bolig-afdeling eller Herredsvang

Sprogforvirring Det er rart at kunne spørge naboen hvordan det går eller kunne forklare lægen om smerter i kroppen. Det er godt at kunne deltage i samtalen på et forældremøde eller følge med i nyhederne. Og det er ikke altid lige nemt at forstå og tale det danske sprog. Hvad betyder det ”at komme først til mølle” eller ”at noget går i fisk” – her er det faktisk ikke nok at vide hvad en mølle eller en fisk er. Det kan også skabe rigtig meget forvirring at bytte om på små ord som min og din eller han og hun.

Nyt tilbudFor at give plads til lidt mere træning er der i november startet to nye samtalehold i Kulturhus Herredsvang. Det foregår hver mandag formid-dag.

To forskellige holdPå hold 1 bliver der lagt vægt på lette samtaler. Det kan være samtaler med kasseda-men, underboen, buschauf-føren eller klassekammerater-nes forældre.

På hold 2 bliver der i højere grad mulighed for at drøfte aktuelle nyheder og øve sig

på at indgå i en diskussion. For kursisterne er der både behov for at genopfriske tidli-gere lærdom, lære nye ord og vendinger og få styrket tilliden til at blive forstået.

Frivillige undervisereUndervisningen foregår i samarbejde mellem ansatte i Kulturhuset og lokale frivillige, og vi hører gerne fra nye kur-sister og lokale danskkyndige der har tid og lyst til at gøre en forskel som frivillig.

Tid t i l samta le Af Anne Dalsgaard

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

15

Lokalpsykiatrisk råd-givning udvidder åb-ningstiden I Kulturhusets café vil der fremover være dækket et fæl-les kaffebord hver uge – mod tidligere hver anden uge. Alle der har, eller kender nogen der har, et psykisk problem er velkomne til at slå sig ned. Det er muligt at drikke en kop kaffe i selskab med andre, få en snak og måske spise dagens varme ret.

Også helt alm. samta-lerFørst og fremmest er der plads til helt almindelige sam-taler om blandt andet arbejde, familie og medicin. Når der er behov bliver der givet indivi-duel rådgivning.

Hyggeligt selskabDen lokalpsykiatriske café giver mulighed for hyggeligt selskab, for at lave netværk og få støtte.

For dem der har lyst er der undervejs mulighed for at kigge indenfor i Kulturhusets tekstilværksted og butik, og måske finde en smuk ting til sig selv eller som gave.Tilbuddet har eksisteret i flere år hver anden uge. Da tilbud-det er velbesøgt har lokalpsy-kiatri Centrum valgt at udvide til et ugentligt tilbud. Enten Gerda, Mie, Bente eller Helle fra lokalpsykiatrien vil derfor være i Kulturhus Herredsvang hver torsdag mellem 13 og 15.

Lokalpsyk iat r isk CaféAf Anne Dalsgaard

Herredsvang.dk Nr. 5 2. Årgang november 2010

16

AKTIVITETSKALENDERENPå bydelsportalen www.aarhusvest.dk findes en fuldt opdateret kalender. Den kalender der ligger på portalen opdateres løbende og er derfor mere gæ

ldende end den trykte udgave

MandagIt-begyndere Comp. rum 9.30 - 12.00Folkeinformation (somalisk) Biblioteket 10.00 - 15.00Butik Butikken 14.00 - 16.30IT-hjørnet Comp. rum 15.00 - 17.00Cykelkursus Kulturhuset 16.00 - 17.00Lektiehjælp Gult lok. 1. sal 17.00 - 19.00

TirsdagGymn. for kvinder Kursusbetaling hold 1 Salen 10.00 - 11.30Kursusbetaling hold 2 Salen 11.45 - 13.00Lektiehjælp Comp. rum 15.00 - 17.00Folkeinformation (Engelsk, dansk) Bibliotekset 10.00 - 15.00ICWO Sundhedscafé Cafeen 17.00 - 19.00

OnsdagIT-hjørnet Comp. rum 10.00 - 12.00Folkeinformation (tyrkisk) Biblioteket 10.00 - 15.00Butik Butikken 14.00 - 16.30Boksning Sverigesgade 1 16.00 - 18.00Pigeklub Cafeen eller andet lok. 16.00 - 18.00

TorsdagRådgiv. - Lokalpsykiatri Centrum Cafeen 13.00 - 15.00Folkeinformation (arabisk, kurdisk) Biblioteket 10.00 - 15.00Boksning Salen 16.00 - 18.00Butik Butikken 14.00 - 16.30Lektiehjælp Gult lok. 1. sal 17.00 - 19.00

FredagButik Butikken 14.00 - 16.30