Kompost

NATUREN PÅ KROGERUP

På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med

naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for

naturen og markerne på gården.

Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af

forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre

spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær

mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om

kompost og naturens kredsløb i haverne.

k om p o s t

nedbrudte rester fra planter og dyr kalder vi så også for kom-

post. Når vi i haverne alligevel laver kompostbunker, kompost-

kasser, lukkede kompostbeholdere i plastik eller andre behold-

ere til kompost, er det fordi, vi så kan kontrollere processen og

få samlet komposten et bestemt sted. Komposten kan nemlig

bruges til at forbedre jorden og som gødning til planterne i

haven. Kompostbeholderen giver os desuden et sted at gøre af

haveaffaldet, så haven er ryddet for ”affald”.

Endelig kan kompostering være med til at løse affaldsprob-

lemer. Nogen steder indsamler man nemlig køkken- og haveaf-

fald, som ellers ville havne i husholdningsaffaldet og laver den

til kompost. Mange har også deres egen kompostbeholder i

haven. På den måde er man med til at beskytte miljøet.

NATURENS AFFALDSBEHANDLING

I naturen omdannes naturens eget ”affald” hele tiden til

ny jord i naturens stofkreds-løb. Blade, som falder ned fra

træerne, små grene, plantedele og døde dyr ligger gennem vin-

teren som et beskyttende lag på jorden. Her arbejder milliarder

af små dyr, svampe og bakterier i de mange nedbrydningspro-

cesser. Nedbrydningen af planter og dyr sker hele tiden i na-

turen, uden vi mennesker hjælper til. Det nedbrudte materiale

fra dyr og planter bliver til humus. Humus er tidligere levende

materiale, der er nedbrudt til så små partikler, at man ikke

længere kan se, hvor det stammer fra. Humus findes i jordens

øverste lag – lige under det lag af materiale, der endnu ikke

er nedbrudt (det kalder man førn). Jo mere humus, der er i

jorden, jo mørkere er den.

Når mennesker går ind og kontrollerer processen, hvor organisk

materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering. De

Undersøgelse



naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kun-

stgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen

og markerne på gården.

Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskel-

lige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og

sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden.

Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens

kredsløb i haverne.

k om p o s t

KOMPOSTERING PÅ KROGERUPVi indsamler også køkkenaffald til kompostering på Krogerup.

Når Aarstiderne bringer varer ud på Østerbro, samler man

samtidig grøntsags- og frugtskræller ind hos de kunder, der vil

være med i komposteringsprojektet. Kunderne har en spand

stående under køkkenbordet til det grønne køkkenaffald. Det

samles i nogle poser, som også kan komposteres og køres til

Krogerup.

Her komposterer vi det enten i en ”kombola”, eller i en

container, hvor affaldet blandes med hø og halm. Ved vores

kompostering vendes og blandes materialet flere gange for

at sikre ilt til omsætningen. Herved skabes optimale forhold

for de mikroorganismer, der æder sig igennem komposten.

Komposteringsprocessen udvikler varme, så komposteringen

forløber ved 40-60 graders varme. De komposterbare poser

nedbrydes ved temperaturer over 30 grader. Når komposten er

færdig køres den ud på markerne og er med til at gøde næste

års planter. I kan se Krogerups kompostforsøg bag gårdbutik-

ken og måske få lidt kompost til jeres have.

NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Der findes overordnet tre forskellige måder at kompostere på.

Kold-kompostering, varm-kompostering og ormekompostering.

De har hver deres fordele og ulemper.

KOMPOST FORBEDRER JORDENUd over humus består jorden af mineralstoffer og hulrum, der

er fyldt med vand eller luft. Mineralstofferne er for eksempel

sten, sand og ler. En sandet jord har svært ved at holde på både

vand og næringsstoffer (gødning). En leret jord kan godt holde

på begge dele, men den bliver let klistret, når den er våd og

hård som granit, hvis den er tør. Ingen af delene er godt for

planternes rødder.

Når I blander kompost med humus i en sandet jord bliver

den bedre til at holde på fugtigheden. En sandjord med humus

holder også meget bedre på næringsstofferne end en sandjord

uden humus. En lerjord bliver med komposten mere porøs og

lettere at arbejde med. Der bliver også med komposten tilført

vigtige næringsstoffer til både sandjord og lerjord.

Undersøgelse











k om p o s t

Undersøgelse

1.100.000 encellede dyr

34.000 rundorme

1.600 mider

1.000 springhaler

520 enchytræer

19 bænkebidere

18 flue- og myggelarver

5 biller

4 edderkopper

3 regnorme

1 mosskorpion

1 ægte tunindben

1 skolopender

I en økologisk dyrket jord vil der være flere dyr i jorden end

i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I det er

sådan? Prøv også at tage et spadestik nede i skoven og se, om

det er andre dyr, der dukker op der.

SE PÅ LIVET UNDER JORDEN

Hver gang vi træder på jorden, står vi også på et utal af smådyr

ned under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20

centimeter. Det er disse dyr, der sørger for at kompostere det

organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der

kommer luft og vand ned til planternes rødder.

Man kan få eller konstruere forskellige apparater, hvormed man

kan drive de små dyr ud af jorden for et kunne kigge nærmere

på dem i et mikroskop eller en stereolup. Her nøjes vi med

at grave en spadefuld jord op fra jeres have, og fordele den i

nogle hvide fotobakker. Brug fingrene til at findele jorden og

find nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug lupperne

til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøgerne til at finde

ud af, hvad det er for nogle.

I en undersøgelse har man fundet ud af, at der på almindelig

muldbund under en sko i størrelse 42 i gennemsnit finde føl-

gende dyr:











k om p o s t

LAV EN KOMPOSTPRØVESkal I hurtigt have en fornemmelse af, om den jord, I skal

plante i er god, kan I lave en kasteprøve. Det bruger mange

landmænd også, når de skal undersøge jorden. Grav et hul, der

er 30 centimeter på alle sider. Skær en 20 centimeter bred

jordklods løs fra en af siderne i en spades bredde. Det første

hul graves, så det er lettere at få jordklodsen fri.

Kig først på klodsen og se om der er rødder og regnormegange.

Løft så spaden op til en meters højde og lad den falde frit ned.

Gerne, så det der var jordoverfladen stadig er opad. Falder jor-

den fra hinanden, så det ligner revet rugbrød, har jorden en god

”krummestruktur”. Den har mange humusstoffer og er levende.

Regnorme og rødder er også et godt tegn.

Ligner jorden et par store klumper er det en sammenpresset

og ”død” jord, som formegentlig ikke har meget humus, men

meget ler i sig. Er der overhovedet ingen klumper, men blot en

bunke sandjord, har i problemer, og bør tilføre kompost. I kan

også kigge nærmere på siderne, hvor jorden er taget og få en

lille jordprofil. Hvis jorden er for våd, skal den måske drænes

for vand. Hvis jorden er for sur, kan I tilføre noget kalk.

Hvordan tror I en profil ser ud andre steder? I en skov, i en

ørken, under en græsplæne?

JORDEN UNDER STEREOLUP

På Krogerup har vi en stereolup, I kan låne. Det er en mellem-

ting mellem et mikroskop og en lup. Med stereoluppen kan I

kigge endnu nærmere på dyrene fra jorden. I kan se detaljer

på de lidt større dyr, og se nogle af de små dyr, I ikke kan se

med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand,

inden i lægger det under stereoluppen.

GRAV ET PROFILHULMed et profilhul kan I lære jeres jord bedre at kende. Jor-

den vil ofte ligge i en række forskellige lag. De øverste 25

centimeter af jorden på marken kaldes pløjelaget. Her kan

landmanden vende jorden med ploven og blande plantedele

og gødningsstoffer ned i jorden, så den får en god struktur,

et højt næringsindhold og en hurtig formuldning af de gamle

planterødder. I et økologisk landbrug som på Krogerup bruger

man kun naturgødning og man forsøger ikke at forstyrre jorden

for meget med store maskiner. Man vil gerne holde jorden sund

og man har derfor også skiftende afgrøder (sædskifte).

Grav et hul på cirka en halv til en meters bredde og 1 1/2 -

to meters længde. Det er hårdt arbejde, og hullet graves bedst

tidligt i foråret, hvor jorden endnu ikke er sået, men er fri for

frost. Hullet skal være langt, så det er let at få jorden op, når

I kommer længere ned. I skal nemlig mellem 50 centimeter

og 2 meter ned for at kunne se alle lagene. I stopper, når

jorden ikke længere har spor af organisk mørkt materiale og er

ensfarvet. I kan møde både gult sand, ler og hvidere kalklag.

De øverste 25 centimeter jord lægges i en bunke for sig selv

på den ene side af hullet. Det er nemlig den bedste muldjord,

og den skal gerne på til sidst, når I fylder hullet op igen. Hver

gang I kommer 30 centimeter ned, laves et trappetrin, så I let

kan komme op og ned af hullet.

Slut af med at skære og pudse en lige endevæg på det

dybeste sted, så i tydeligt kan se profilen med de forskellige

lag. Mål lagenes tykkelse og tal om, hvad jorden indeholder i

de forskellige lag. Tag eventuelt et foto og lav en tegning med

mål af lagenes tykkelse. Hvor langt ned stødte I på rødder?

Hvor langt nede stødte I på orme eller andre dyr? Hvad tror I

de forskellige lag betyder for jordens kvalitet, når man skal

dyrke den?

Undersøgelse



naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kun-

stgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen

og markerne på gården.

Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskel-

lige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og

sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden.

Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens

kredsløb i haverne.

k om p o s t

Undersøgelse

gennem bænkebideren. Det lyder ikke særligt lækkert, men

det er med til at findele blade og andet plantemateriale, så

det hurtigere bliver til ny jord. Bænkebiderne er derfor meget

vigtige for omdannelsen af organisk materiale.

Bænkebidernes mange små unger bliver hos moderen til de lig-

ner små voksne bænkebidere. I august har mange hunbænkebi-

dere små unger i en rugepose på maven. Hvis I fanger en stor

bænkebider kan I prøve forsigtigt at trykke den på begge sider

mellem to fingre. Hvis I er heldige vrimler det frem med små

gule bænkebiderunger.

KIG PÅ REGNORMENERegnormen lever i gange nede i jorden. Om natten strækker

den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre

plantedele, som den spiser. Bagenden bliver nede i hullet.

Så kan ormen hurtigt trække sig ned igen. Der er 19 forskel-

lige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25

centimeter lange. Det er ikke let at kende dem fra hinanden.

Kun de største kan grave gange i jorden. De mindre lever i

de naturlige hulrum, der er i jorden og i de større regnormes

gange. De omdanner blade og andre plantedele til kompostjord.

Regnormenes mange gange er med til at sørge for, at der kan

komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god

jord er der masser af regnorme.

KIG NÆRMERE PÅ BÆNKEBIDERE

I kender dem helt sikkert. De små grå eller brune bælte-

køretøjer, der bevæger sig rundt mellem hinanden, når du

løfter en sten, en haveflise eller en gammel træstub. Bænke-

biderne er krebsdyr og hører ligesom krabber, krebs tanglopper

og rejer til storkrebsene. De fleste storkrebs lever i havet, men

nogle få har tilpasset sig livet i ferskvand og på landjorden.

Bænkebidere kan bedst lide at bo, hvor der er mørkt og fugtigt.

Selv om deres slægtninge krebs, krabber, hummere og rejer alle

lever i vandet, finder vi med en enkelt undtagelse alle danske

arter af bænkebidere på land. Man kan finde bænkebidere

masser af steder. De kan bo under sten, blade, urtepotter, bark,

brædder i kældre og lignende steder, hvor de holder sig fugtige

og skjult om dagen. Hvis bænkebiderne er for længe et sted,

hvor der ikke er fugtigt, tørrer de ud og dør.

HVAD SPISER EN BÆNKEBIDER?Ja, de spiser i hvert tilfælde ikke bænke. Bænkebidere kommer

frem om natten og spiser først og fremmest rådne plantedele.

Med deres tre par kæber gnaver de plante-delene i små stykker,

som de så æder. Bænkebiderne lever faktisk ikke af selve plan-

te-delene, men af de mange svampe og bakterier, der sidder på

de rådne plantedele. Bænkebiderne kan spise deres egen lort

flere gange. Når lortene kommer ud sætter der sig nye svampe

og bakterier på dem. Efter et stykke tid har bænkebideren så

et festmåltid, og ekskrementerne kan komme endnu en tur

Documents

Kompost