Kompetente overførsler øger lønsomheden på havvindmøller€¦ · Over - førslen foregår via båd, der er specialbygget hertil, hvilket er en del af hemmeligheden bag løsning

NR. 2. 2011. SAFETY & SUPPORT AT SEA

Kompetente overførsler øger lønsomheden på havvindmøllerESVAGTs metode til at overføre personer til havvindmøller er efterspurgt. Både fordi den er sikker, men også fordi den sparer penge og effektiviserer tidsforbruget.

55.000 overførsler på søen siden 1994 – heraf 6.000 alene i første halvår af 2011.

Selv ikke vestjysk beskedenhed kan skjule, at ESVAGT gennem tiden har opbygget en anseelig kompetence i at få folk overført fra et skib til noget andet – en borerig, et andet skib, en platform eller en vindmølle, eksempelvis.

Netop sidstnævnte kompetence er et aktiv lige nu, for havvindmøller er et marked i

stor vækst. Overførsler til havvindmøller fyl-der så meget i ESVAGTs bevidsthed, at man har specialdesignet stævnen på de FRB’er, der arbejder i dette segment. Lige nu arbejder

”Esvagt Supporter” i Belgien og ”Esvagt Beta” i tysk sektor med at vise ESVAGTs kompetencer på vindmølleområdet. Dette er der allerede kommet positive tilbagemeldinger på.

Men det er ikke kun sikkerheden i over-førslen, der er ESVAGTs styrke.

Chief Operations Officer Ole Ditlev Niel-sen kan fremhæve flere andre elementer i ESVAGTs arbejde, der gør det attraktivt at væl-ge et serviceskib stationeret i vindmøllepar-ken frem for eksempelvis overførsel via land-baserede både:

Fortsættes side 2

2

LederSommertid er normalt ferietid, og her ligger tingene lidt stille. Om det er vejret og den sommer, der aldrig kom, eller det skyldes andet, skal jeg lade være usagt. Et faktum er det i hvert fald, at vi denne sommer i ESVAGT har haft travlt.

Vi har sommeren over set en god beskæf-tigelse af vore skibe og løst flere interessante opgaver. Og så er det jo en fornøjelse, når det sker med positive tilbagemeldinger fra vore kunder.

Vi har også fået skibe bygget om og der-med gjort klar til nye, længerevarende kon-trakter. Vi er ligeledes kommet godt i gang på disse nye kontrakter.

Endelig har vi fået en løsning på plads i Spanien med den sidste af de to forsinkede

nybygninger. Nybygning HNO-160 er flyttet over til et andet værft, hvor det nu går godt med at få skibet færdigbygget. Samtidig skri-der det ligeledes planmæssigt fremad med færdiggørelse af alle vore andre skibe under bygning.

Så alt i alt en sommer hvor det den manglen-de varme til trods er svært at være helt utilfreds.

Offshore vind er et segment, som mange snakker om. Når det drejer som om, hvordan man overfører folk til de møller, der ligger langt fra land, er der ligeledes mange menin-ger om, hvordan dette skal klares. ESVAGT har løsningen på, hvordan det kan foregå på en effektiv, hurtig samt ikke mindst sikker måde.

”Esvagt Supporter” ligger allerede på en fem-

årig kontrakt ved en vindmøllepark og overfø-rer dagligt vedligeholdelsespersonel. Over-førslen foregår via båd, der er specialbygget hertil, hvilket er en del af hemmeligheden bag løsning af opgaven. Desuden er det vig-tigt, at de folk, der står herfor, ved, hvad det dre-jer sig om. Og det ved ESVAGT besætningerne, for de har gjort det gennem de sidste 25 år.

De seneste måneder har ”Esvagt Beta” ligeledes arbejdet indenfor vindmølleseg-mentet og fået vist den tyske sektor, hvordan den slags klares på bedste vis. Så mens alle overførselsmuligheder fortsat diskuteres, så gør ESVAGT bare, hvad vi gør bedst – leverer varen. n

Søren Nørgaard Thomsen

Fortsat fra side 1

Rigtig gode erfaringerne med at overføre folk til havvindmøllerne med ESVAGT-modellen.

Hurtigere, bedre og mere rentabelt

”Esvagt Supporter” servicerer for Vestas en havvindmøllepark Bligh Bank ud for Belgien. Metoden med at have et skib placeret midt i parken har mange fordele, siger skibsfører Henrik Baunsøe:

- Vores placering gør det muligt at overfø-re folk i selv meget korte vejrvinduer. Ved at undgå længere transport fra havn til parken, som tager tid og stiller krav til vejret, bliver man mere effektiv, siger Henrik Baunsøe.Desuden er placeringen midt i parken en gevinst ved akutte operationer.

- Hver aften får vi information fra Vestas om, hvad vi skal lave den følgende dag – men

det kan hurtigt ændres, hvis der opstår et problem. En anden fordel ved vores model er nemlig, at vi har plads til ret betragtelige mængder reservedele, så man langt hurtigere kan iværksætte uforudsete opgaver og løse problemerne, og det er bestemt ikke uvæsentligt. Man skal huske på, at "oppetiden" er meget vigtig for investo-rerne. Den regnes faktisk i promiller, og kan vi reparere på en mølle og få den op på en, to eller tre timer, så er det direkte til bundlinjen, siger Henrik Baunsøe.

Stævnen på ESVAGTs seneste generation af FRB’er er tilpasset, så der bliver et safe haven for teknikerne mellem båd og vind-mølleplatform.

- Vores primære kompetence er den sikre overførsel, og den er naturligvis udgangs-punktet for det, vi laver. Men det har vist sig, at vores løsning også kan være en fordel på andre områder. Vi kan eksempelvis byde ind med mere "oppetid" på vindmøllerne, fordi vi allerede er på feltet og har reservedele om bord, og man ikke skal vente på den næste båd eller det næste vejrvindue, siger Ole Dit-lev Nielsen.Mindre søsyge og større effektivitetEt andet plus i ESVAGTs favør er tiden om bord på skibene. ESVAGT-skibene er i feltet, så transporttiden formindskes gevaldigt, hvilket sparer lønkroner og arbejdstid. Desuden er de

skibe, der bruges som teknikernes base i feltet, større, så der er mindre tendens til søsyge for de, der skal fragtes rundt. Begge dele giver mere effektiv arbejdstid.

- Desuden har vi internetadgang på skibe-ne, hvilket der er stor efterspørgsel på. Det giver mulighed for at justere på møllerne fra skibet, og desuden er muligheden for at få en ordentlig kontorarbejdsplads noget, vi har fået mange positive tilbagemeldinger på, siger Ole Ditlev Nielsen.

ESVAGTs vindmølleoverførsel er udviklet i tæt dialog med Vestas, der regner konceptet bag metoden som et plus for vindmølleejeren, siger Ole Ditlev Nielsen. n

3


Det canadiske olieselskab Talisman, som har en del aktiviteter i Nordsøen, har hyret to ESVAGT-skibe ind til at servicere Talismans norske afdeling i den sydlige del af den nor-ske offshore-sektor.

Nye kontrakter til ”Esvagt Don” og ”Esvagt Dee”ESVAGT har indgået kontrakt med det canadiske olieselskab Talisman.

ESVAGT har godt fat i norske selskaber.

Med Talisman Norge har ESVAGT fået endnu en norsk operatør på kundelisten. ESVAGT har i forvejen udført og udfører arbejde for Statoil, Det Norske, Total, Wintershall, Esso Norge, MLS, Dong Norge og Conoco Phillips Norge.

Fakta:

Fin audit med TalismanI forbindelse med omtalte kontrakt har Talisman Norge auditeret sin nye danske samarbejdspartner.

Det er dels foregået på skibene og på kontoret, og HSEQ Manager Steffen Rud-bech Nielsen var glad for besøget:

- Auditten forløb i en god ånd med en åben dialog og et tilfredsstillende resultat. Der var positive observationer begge veje, og vi fik nogle fine input, som vi nu vil arbejde videre med i den løbende forbedring, siger Steffen Rudbech Nielsen.

Det er ”Esvagt Dee” og ”Esvagt Don”, der servicerer Talisman, men da ”Esvagt Don” aktuelt arbejder på Grønland, er det i første omgang ”Esvagt Connector”, der løser opga-ven, til ”Esvagt Don” kommer retur fra Grøn-land.

”Esvagt Dee” ligger ved Varg-feltet, hvor den udfører standby og leverer 1. linje olie-spildsberedskab – altså skal ”Esvagt Dee” være den første på stedet, som kan mobilisere oliespildsberedskab. ”Esvagt Dee” er desuden udstyret med fire fighting. Øvrige opgaver bli-ver at overføre folk og sejle gods mellem de forskellige felter.

”Esvagt Don” skal ligge på Yme-Feltet, hvor den skal yde standby tjeneste.

Norge fylder megetESVAGT har aldrig tidligere været på en læn-gevarende kontrakt hos Talisman, og Charte-ring Manager Ib Hansen ser opgaven som endnu et bevis på, at ESVAGT er et rederi, man kan regne med i norsk sektor:

- Jeg synes, vi høster gevinsterne af, at vi siden 2004 har haft standby på norsk sokkel-område og har opbygget et godt ry. Vi er fuldt accepteret som operatør på det norske mar-ked hos alle de store norske selskaber, og for os er Norge i dag det største enkeltmarked med cirka 15 ESVAGT-skibe beskæftiget, siger Ib Hansen.

Kontrakterne er startet midt i juli og er på tre år plus to gange et års option. n

4

Søværnets inspektionsskib ”Vædderen” fore-spurgte i sommerens løb, om ”Esvagt Capella” kunne tænke sig at medvirke i nogle forskelli-ge øvelser.

”Vædderen” havde skiftet besætning og skulle have de nye folk op i omdrejninger – og

”Esvagt Capella” ville gerne være med. De tre øvelser var først en evakuering af

en patient med helikopter, hvor ”Esvagt Capella” mere var observerende end delta-gende.

Anden øvelse var anderledes interessant, siger Henrik Ostermann, skibsfører på ”Esvagt Capella”:

- Her var set up’et en brand i bovthruster-rummet. En person var meldt savnet, skibets røgdykkerhold var udgået for luft i flaskerne og ”Esvagt Capella”’s brandpumper var i en tvivlsom forfatning. "Vædderen" sendte to både over med syv personer, røgdykkerhold, læge og indsatsledere, og øvelsen gik fint med godt samarbejde de to besætninger imellem, siger han.

”Esvagt Capella” øver med SøværnetBrand, evakuering og mand over bord øvet i samarbejde mellem ESVAGT og ”Vædderen”.

Tredje set up fandt sted på vejen tilbage til ”Vædderen” efter endt brandslukning. Her

’falder’ en af besætningsmedlemmerne fra ”Vædderen” i vandet, og ”Esvagt Capella”’s FRB bedes assistere.

- Vi håndterer opgaven i vanlig ESVAGT-stil, og Søværnet ville åbenbart se vores måde at

Tak til Søværnet for lån af fotos.

gøre det på. Jeg tror da, de fik noget med fra vores optagningsprocedure, som de kunne bruge, siger Henrik Ostermann.

Alt i alt var det en god øvelsesdag, hvor begge besætninger fik meget ud af det. Fra

”Vædderen” lyder et ønske om at gentage øvelsen. n

Søværnets hold gør klar til indsats på øvel-se mellem ”Vædderen” og ”Esvagt Capella”.

5


Nyt værft leverer X-bov-skib i oktober 2012ESVAGT har efter 18 måneders forhandling valgt at fastholde kontrakt på byggeri af ”Esvagt Bergen”s søsterskib ”HNO-160”. ESVAGT har krævet – og fået - nyt værft på opgaven.Et ord er et ord, og når ESVAGT lover noget, så kan man regne med det.

Sådan har det i mange år været god firma-politik i rederiet, og sådan skal det blive ved mange år endnu.

Men i tilfældet ”HNO-160”, som ”Esvagt Stavanger” hedder frem til sin dåb, har det været sin sag for ESVAGT at levere det, man har lovet.

Da ESVAGT i 2007 vandt kontrakten på at levere to skibe til Statoil, placerede man efter-følgende ordren om at bygge søsterskibene

”Esvagt Bergen” og ”HNO-160” hos FNM-værf-tet i Vigo, Spanien.

Skibene, som er Ulsteins X-bov-design, blev imidlertid voldsomt forsinket. ”Esvagt Bergen” er leveret – men ”HNO-160” som skul-le have været leveret i sommeren 2009, har været forsinket så meget, at det reelt var muligt for ESVAGT i foråret 2010 at opsige kontrakten med værftet.

Men det har man ikke gjort. I stedet har man gennem de seneste 18 måneder kæm-pet for at få en ny kontrakt udarbejdet, siger Kristian Ole Jakobsen, Chief Technical Officer i ESVAGT:

- Vi skal levere to skibe til Statoil, og det er vores primære fokus. Vi arbejder ud fra devi-sen om, at vi holder det, vi lover. Derfor har vi brugt mange kræfter på at fastholde kontrak-ten med spanierne, så vi kan få vores skib, siger han.

Nye betingelserLangt de fleste andre kontrakter, som FNM-værftet i Vigo havde, er ifølge Kristian Ole Jakobsen blevet opsagt.

Men efter 18 måneders genforhandling har ESVAGT fået fornyet sin kontrakt:

- For at undgå en konkurs på det gamle værft, som ville give os store problemer, har vi været nødt til at betale en del mere for kon-trakten. Vi har til gengæld betinget os, at der kommer et nyt værft på opgaven. Vi vil have en større sikkerhed for, at vi kan få det skib, kunden har krav på, siger Kristian Ole Jakob-sen.

Ikke kun ESVAGT har måttet til lommerne. På samme måde har regionalpolitikere, og banker, staten, fagforeninger og den del af de cirka 400 underleverandører, som er spanske virksomheder gjort en stor indsats, og alle har valgt at acceptere nye vilkår. Og vigtigst af alt har Statoil accepteret en ny tidsfrist.

- Den fælles indsats skulle gerne betyde, at vi som aftalt kan levere et skib til Statoil, og at så mange arbejdspladser som muligt bevares i lokalområdet, siger Kristian Ole Jakobsen.

En god fornemmelseSiden 29. juni har det ligeledes Vigo-baserede værft Astilleros Armón haft opgaven med at gøre ”HNO-160” færdigt og er i fuld gang:

- Vi har nu en helt anden fornemmelse af, at der sker noget her. Jeg kan se, at der er op til 90 mand i gang på byggeriet på en gang, og dem, vi er i dialog med, er kompetente, vidende og engagerede. Og foreløbigt holder de tidsplanen, siger Kristian Ole Jakobsen.

Den siger, at der midt i august næste år er sea trial, altså test af skibet i søen. Om det sker lige på det tidspunkt er dog altid usikkert, og de 18 måneders forsinkelse er ingen hjælp:

- 18 måneder, hvor ting står stille på et skibsbyggeri, er skidt. Der er rust, der skal fjernes, ting, der skal repareres og opryddes, og en del teknik, der skal efterprøves. Men vi håber, de når det. Vores fornemmelse er rigtig god her, siger Kristian Ole Jakobsen. n

6

Det er aldrig til at sige, hvordan en skitse eller tegning fungerer i virkeligheden.

Men i tilfældet ”Esvagt Bergen”, som er ESVAGTs første X-bov-design skib, kan man ånde roligt op: Skibet er et godt sted at arbej-de, og designet fungerer efter hensigten.

Jesper Møhring Madsen, skibsfører på ”Esvagt Bergen”, kan i hvert fald ikke komme på store knaster, som stadig mangler at blive høvlet af:

- Masten er oppe og bundmalingen nede, så helt skidt er det ikke, som han siger.

”Esvagt Bergen” fungerer fint som arbejdspladsESVAGTs første X-bov-skib virker efter hensigten og er et rigtig godt sted at arbejde, lyder meldingerne fra norsk sektor, hvor ”Esvagt Bergen” er chartret ind.

Men også selv om Jesper tager mere kræ-vende briller på, falder dommen ud til fordel for ”Esvagt Bergen”.

- Der har været et par børnesygdomme, og nogle af dem er vi ikke færdige med endnu. Men helt grundlæggende må jeg sige, at ski-bet fungerer godt. X-bov-designet virker fint, og sejladsmæssigt er det rigtig godt. Vi har ikke fået spray ind en eneste gang, og både sejlads i dårligt vejr og når skibet ligger stille, er det nemt at arbejde med.

”Esvagt Bergen” havde

afgang fra Esbjerg

midt i marts og ligger

nu ved Slejpner Alfa

og Slejpner Bravo

samt Volve-felterne i

norsk sektor cirka 110

sømil vest for Stavan-

ger.

”Esvagt Bergen” banker ikke i søen, som en udfaldende bov kan gøre. Skibet er absolut en god arbejdsplatform at være på, og det betyder meget for, hvordan resten på skibet så fungerer, siger Jesper.

Lære af erfaringerneDet er stadig tidligt i den læringsproces, det er at betjene et skib i ”Esvagt Bergen”s størrel-se. Der er noget justering af udstyr, tilpasning af arbejdsgange og nogle mere hensigtsmæs-sige metoder, som det tager tid at få indarbej-det.

- Skibet fungerer absolut efter hensigten, og det med at tage daughter craften ind agter fungerer rigtig godt. Man skal lære at bedøm-me bølgeretning og vinkling, hvilket er lidt tricky. Men det er i hvert fald en god ide, at man ikke skal hænge i en wire i en david på siden. Det fjerner nogle risici for os, siger Jes-per Møhring.

Selve daughter craften har også perfor-met, som den skulle:

- Det er en glimrende båd, og den er længe stærk nok til det, den skal. Den har eksempel-vis fint kunne trække flydespærringen ud, siger Jesper Møhring Madsen. n

7


Mange af os har været en tur på skadestuen de seneste 15 år - et fald og en brækket arm eller et flækket øjenbryn - den slags sker for mange.

Men det sker altså ikke på ”Esvagt Protec-tor” eller på ”Esvagt Bravo”. Her kan man mar-kere 15 år uden ulykker, og det skal nu fejres sammen med to andre jubilarer: ”Esvagt Alpha” med 10 år og ”Esvagt Capella” med 5 år.

Alle fire skibes hjemmebesætning er der-for inviteret på en god middag i efteråret, lige-som besætningerne ude vil få mærkedagen

Fire skibe deles om 45 år uden ulykkerFire af ESVAGTs skibe runder sikkerhedsmæssige mærkedage og fejres med middag.

at føle gennem donationer til skibsklubben på 1.000 kroner pr. ulykkesfrit år.

HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen er stolt af alle fire skibes præstation:

- Det er kun gennem et konstant fokus, at man kan opnå den slags resultater. Det kan man med rette være stolt af, siger han.

- Jeg synes især, det er værd at bide mærke i, at ”Esvagt Alpha” kan runde 10 år uden ulyk-ker. Skibet arbejder med crew change, og det er altså et meget dynamisk driftsmønster. Der sker virkelig noget i hverdagen, hvor der er

rigtig mange forskellige opgaver og ikke mindst rigtig mange mennesker, der hvert år kommer gennem det skib. I de ti år, vi har haft skibet, er det blevet til op mod 50.000 perso-ner, der har været på og af skibet – uden ulyk-ker.

Det er en ganske fornem præstation, siger Steffen Rudbech Nielsen. n

Skifteskibene giver stor kontaktfladeEt job på skifteskibene i ESVAGT giver et stort kendskab til hele huset, siger Jakob Moustgaard, skibsfører på ”Esvagt Beta”.

Vil du lære dine kolleger til søs og i land at kende godt, så skal du med skifteskibet.

Det mener skibsfører på ”Esvagt Beta”, Jakob Moustgaard, som har lært store dele af organisationen at kende gennem flere års sej-lads med skifteskib:

- På de store skift er der op til 40 nye ansig-ter med ud og 40 andre med ind. Det giver en god kontakt til mange mennesker, siger han.

Besætningen på skifteskibet er hele tiden 'på' under et skift, og manges øjne er retter mod de folk, der arbejder på skifteskibet:

- Der er stor fokus på operationen både fra søsiden og fra land. Det holder folk på tæerne og øger kommunikationen mellem sø og land. Men at tage del i det giver god inspiration og øger ens indsigt i de forskellige afdelingers

arbejde i landorganisationen, siger Jakob Moustgaard.

Udadvendt arbejdeSikkerheden er som bekendt ESVAGT’s omdrejningspunkt, og med så mange men-nesker om bord er der altid ekstra stor fokus på den del af arbejdet på skifteskibene. Det giver et godt indblik i, hvad der rører sig andre steder i flåden og på land:

- Sikkerhedsmøderne holdes om bord efter hvert skift. Derved bliver skifteskibet en naturlig del af møderne, og man har mulig-hed for at følge rigtig godt med i, hvad der rør sig i flåden, siger Jakob Moustgaard.

Et andet aspekt, som giver indsigt, er den korte afstand til hovedkontoret og den h

Skifteskibene giver stor kontaktfladeEt job på skifteskibene i ESVAGT giver et stort kendskab til hele huset, siger Jakob Moustgaard, skibsfører på ”Esvagt Beta”.

Vil du lære dine kolleger til søs og i land at kende godt, så skal du med skifteskibet.

Det mener skibsfører på ”Esvagt Beta”, Jakob Moustgaard, som har lært store dele af organisationen at kende gennem flere års sej-lads med skifteskib:

- På de store skift er der op til 40 nye ansig-ter med ud og 40 andre med ind. Det giver en god kontakt til mange mennesker, siger han.

Besætningen på skifteskibet er hele tiden 'på' under et skift, og manges øjne er retter mod de folk, der arbejder på skifteskibet:

- Der er stor fokus på operationen både fra søsiden og fra land. Det holder folk på tæerne og øger kommunikationen mellem sø og land. Men at tage del i det giver god inspiration og øger ens indsigt i de forskellige afdelingers

arbejde i landorganisationen, siger Jakob Moustgaard.

Udadvendt arbejdeSikkerheden er som bekendt ESVAGT’s omdrejningspunkt, og med så mange men-nesker om bord er der altid ekstra stor fokus på den del af arbejdet på skifteskibene. Det giver et godt indblik i, hvad der rører sig andre steder i flåden og på land:

- Sikkerhedsmøderne holdes om bord efter hvert skift. Derved bliver skifteskibet en naturlig del af møderne, og man har mulig-hed for at følge rigtig godt med i, hvad der rør sig i flåden, siger Jakob Moustgaard.

Et andet aspekt, som giver indsigt, er den korte afstand til hovedkontoret og den hyppi-

ge kontakt med den landbaserede operation, som af og til giver spændende, udadvendte opgaver med kunder:

- Det kan være en rundvisning for potentielle eller nuværende kunder eller et større arrangement om bord. Kunderne sætter stor pris på at høre lidt om rederiet og vores arbejde - direkte fra ’søens folk’ – så det er en fin anledning til at fortælle en sømands-historie eller to, siger Jakob Moustgaard, som opfordrer kolleger til at søge hen på skifteski-bene, hvis man søger en masse udfordringer og en effektiv måde at komme til at kende rederiet på. n

8

Arbejdet består i at holde sig skarpSkibsfører Jakob Hemmet Christensen bruger meget energi på at holde sin besætning trimmet til at redde liv. Og så formidler han gerne ESVAGT-kulturen videre – blandt andet slår han et slag for at være glad på arbejde: Mange gange løses et problem nemmere, hvis man går positivt ind til det. Det gør også arbejdet sjovere, siger han.Det kan godt være, der på titlen står skibsfø-rer i ESVAGT.

Men for Jakob Hemmet Christensen, 37-årig skipper på ”Esvagt Caroline”, er arbej-det meget andet end at sætte en kurs og en fart, når der skal sejles og ellers ligge stille og afvente, når der ikke skal.

- Hvis jeg skulle forklare nogen, hvad ESVAGTs opgave går ud på, så ville jeg måske nok sige, at vi ligger standby. Men det forkla-rer bare ikke, hvad jobbet er. Vi ligger måske nok stille, men der er rigeligt at rive i, siger Jakob Hemmet Christensen.

”Esvagt Caroline” ligger ganske rigtigt standby ved ’Snore A’ i norsk sektor 100 sm vest for Florø. Men derfor kan man godt være i aktivitet.

Jakob Hemmet Christensen er skibsfører, ja – men han er også livredder, reklamesøjle og motivator:

- Først og fremmest er vi her for at redde liv. Derfor skal vi hele tiden sørge for at være skarpe på den opgave. Det sekundære i job-bet er at være en god sælger for firmaet, og det følger meget tæt op af at holde os skarpe. Når vi sørger for at træne og øve og forbedre os, så holder det os selvfølgelig skarpe - men det hjælper også med til at fastslå ESVAGT som et firma, der har styr på kvaliteten og kan sit kram. Vi skal levere god reklame for firmaet, siger han.

Formidle kulturenEn måned ad gangen foregår hverdagen om bord på "Esvagt Caroline" sammen med syv kolleger. Derfor er der også brug for evner inden for mandskabspleje, og Jakob Hemmet Christensen har netop været på konference for at blive endnu bedre til den del.

ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange mennesker med forskellig baggrund og uddannelse har deres dagligdag.

Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med? Og hvordan vi er nået dertil?

ESVAGT Nyt vil gerne give nogle muligheder for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien ’Mit ESVAGT’ vil vi portrættere dine kolleger – og måske også dig!

Mit

– og dit!

Blå bog:Jakob Hemmet Christensen

Som hos mange andre af rederiets søfolk er der også en skibsfører på hjemmefron-ten. I Jakobs tilfælde er det Gitte, og hun passer drengene Mads (2 år) og Andreas (9) og huset i Haraldsgade, mens far er til søs.

Jakob Hemmet Christensen er uddannet styrmand fra 1998, og har været ved ESVAGT siden – dog havde han et halvt år, hvor han prøvede elektriker-faget af som voksenlærling – men han vendte hurtigt tilbage til søen.

Jakob Hemmet Christensen skal i øvrigt snart skifte skib, hvor han kommer fra ”Esvagt Caroline” til søsterskibet ”Esvagt Champion”.

9


Skibsfører Jakob Hemmet Christensen har også fat om styret i fritiden, hvor han er en ivrig cyklist og i snit får cyklet 40 kilometer dagligt. Da ESVAGT-nyt interviewede ham, var han på vej en tur fra Esbjerg til Ribe – i rigtig møgvejr.

- Jeg deltog på MSSM-konferencen i Nyborg, hvor der blandt andet var indlæg om den sociale kapital. Det er vigtigt at sætte fokus på den del, der er rundt om arbejdet. Det er fremmende for arbejdsklimaet, vurde-rer Jakob Hemmet Christensen.

Mandskabspleje betyder også meget, når man har en jobfunktion, hvor der ikke på sam-me måde som i andre fag kan sættes to stre-ger under facit.

- Vi har ikke et job, man bliver færdig med, som hvis man skal fragte noget fra A til B. Vi er et beredskab, som skal være konstant. Jobbet er at vedligeholde det faglige niveau, så vi den dag, der er brug for os, kan levere varen, siger Jakob Hemmet Christensen.

Derfor er formidling af ESVAGT-kulturen også en vigtig del af Jakob Hemmet Christen-sens arbejdsopgaver.

Kan vi sætte sundere mad på menuen?15 medarbejdere i ESVAGT vil gerne lære mere om sundere kost. Der er ingen fare for skørbug og andre man-gelsygdomme hos dagens sømænd – men det betyder ikke, at kosten om bord ikke kan have andre uhensigtsmæssige konsekvenser for helbredet. Er man af sted to-tre uger ad gangen, og kosten om bord er til den fede side, så sætter det sig.

Derfor har HSEQ nu spurgt blandt de skibsassistenter, der står for maden om bord i ESVAGTs skibe, om der kunne være interesse for at få inspiration til en lidt sundere menu.

- Medisteren har en plads i nogle søfolks hjerte, og det skal den ha’ lov til, siger HSEQ Manager Steffen Rudbech Nielsen:

- Men derfor kan man jo godt få inspiration til at lave noget mad, der er lidt sundere og mere varieret.

15 skibsassistenter har sagt ja til kurset, som endnu ikke har noget indhold udover et ønske om at vise, at man godt kan være sun-dere.

- Overordnet handler det om sundere mad, men vi sammensætter kurset efter det, kursisterne gerne vil lære noget om. Vi har fået mange forskellige tilbagemeldinger, som peger i mange retninger, men vi skal nok få skruet det sammen, så det bliver interessant, lover Steffen Rudbech Nielsen. n

- Vi sælger sikkerhed, så vi skal også gå foran som gode eksempler. Desuden er vi en virksomhed, hvor der er en flad struktur, og hvor man selv kan sætte sit præg på arbejdet. Den kultur er vigtig at formidle til nye folk og samarbejdspartnere. Og så synes jeg, at ESVAGT-kulturen også handler om at se muligheder og være positiv. Mange gange bliver et problem nemmere at løse, hvis man går positivt ind til det. Det gør også arbejdet sjovere, siger Jakob Hemmet Christensen. n

Rygerne i ESVAGT skal gerne blive 10 procent færre.

Rygestop får støtte

Det er seks år siden, han selv kvittede tobak-ken, så HSEQ Assistant Manager Jesper Niel-sen kender både trangen til at ryge og til kam-pen om at stoppe.

Han er derfor den rette til at stå i spidsen for et tiltag, der gerne skal få ti procent af ESVAGTs rygere til at droppe smøgerne gen-nem kurser, behandling eller erstatningspræ-parater.

At det er sundt at stoppe, gør det desvær-re ikke nemmere, og derfor vil ESVAGT gerne hjælpe rygerne et skridt på vejen.

- Om det er rygestopkurser, akupunktur, nikotinplastre, dampsmøger eller noget helt femte betyder ikke så meget – bare folk kom-mer i gang. Vi vil gerne give dem en støtte i starten og håber derefter, at folk selv er i stand til at holde stand. I sidste ende er det jo en beslutning hos den enkelte, om man vil ryge eller ej, siger Jesper Nielsen.Foreløbigt har 22 personer tilkendegivet, at de gerne vil have hjælp til et rygestop, og nu skal man så finde ud af den bedste metode til formålet.

- ESVAGTs ansatte bor jo mange steder, så det handler også om, hvad der lige er af rygestopkurser i Skagen eller akupunktur i Thorshavn. Men for os er det vigtigt at sende et signal om, at vi gerne vil have, folk bliver sundere – og at vi derfor gerne støtter til at komme i gang med et rygestop, siger Jesper Nielsen. n

10

Maskinmestre og ubefarne slår sig oftest

Kommunikation skal fylde mere i arbejdsdagen

Maskinmestre og ubefarne er de to grup-per af medarbejdere, som oftest har behov for førstehjælpskassen. Seminar skal sætte fokus på sikkerhed.

Kurset ’Tag ledelsen’ skal gerne give kommunikationen et løft i ESVAGT.

Efterårets maskinmesterseminar vil have fokus på at tage ledelse.

Men en forudsætning for det er, at man er i stand til at møde på arbejde – og derfor skal seminarets første dag bruges på at afklare, hvorfor maskinmestrene er blandt de arbejds-grupper, som oftest har brug for en bandage eller et plaster.

- Når vi ser på de 24 besøg i førstehjælps-kassen, som der var i 2010, så er maskinme-strene sammen med de ubefarne de hyppig-ste brugere, siger HSEQ Manager Steffen Rud-bech Nielsen:

- Det er ikke hændelser, der er et stort potentiale i. Men omvendt er det heller ikke hændelser, vi ved noget om, før de sker. Vi vil gerne have fokus før skaden, og der savner vi en mere proaktiv indgang fra maskinmestre-ne. Enkelt sagt kommer maskinmestrene først, når det bløder – og det er en postgang for sent, siger Steffen Rudbech Nielsen.

HSEQ har derfor besluttet, at alle skibe hver måned fra september skal rapportere

Ros til ESVAGTs arbejde i Grønland”Esvagt Capella” og ”Esvagt Don” gør det godt i arbejdet for Cairn Energy i Grønland.Ros for alle løste opgaver.

Sådan er status for ”Esvagt Capella” og ”Esvagt Don”, som lige nu arbejder med standby, oliespildsmanagement og ismanagement for det skotske oliesel-skab Cairn Energy ud for Grønlands kyst.

Cairn Energy har riggen Leiv Eriksson og boreskibet Corovaro til at bore forskel-lige brønde i jagten på kommercielt brugbare felter, og selv om den opgave endnu ikke har givet de forventede resul-tater, så er roserne til ESVAGT for sin del af opgaven stor:

- Vi har fået ros for alle opgaver, og når der har været særlige tiltag eller pro-cedurer, som Cairn Energy har bedt sine underleverandører om at gennemføre, så har vi været holdt ude af det. Vores meto-der accepteres og regnes for at være fuldt på højde med dem, Cairn Energy kræver, siger Ulrik Schmidt, Chartering Assistant Manager.

Gode erfaringerSelv om det altså kniber med at finde til-strækkelige mængder af det, man leder efter i den grønlandske undergrund, så er opgaven for ESVAGT allerede udbytterig:

- Vi får nogle rigtigt vigtige erfaringer i at arbejde i et område som det grøn-landske, og dem vil vi helt sikkert få gavn af senere. Vi har de senere år opereret i mange forskellige egne – Barentshavet og Egypten eksempelvis – og hver gang lærer vi noget nyt om de forhold, der er der. Det er vigtigt for os, hvis vi skal gøre os gældende som global operatør, siger Ulrik Schmidt.

I perioden fra 15. august til 13. september gennemførte ESVAGT en medarbejdertrivsels-analyse, og HR Manager Nick Vejlgaard Ørskov håber, man kan se en effekt af tiltage-ne siden sidste års analyse. Her endte man på et fint niveau, men der var også områder, der kunne tåle yderligere fokus.

- Kommunikationen var et af de områder, hvor der var plads til forbedringer, hvilket vi ville gøre noget ekstra ved i år. Derfor har alle skibsførere og kontorpersonale været på

mindst en near miss eller RUH (rapport om uønsket hændelse) fra maskinen.

- Allerede nu har vi fået meldinger ind, så det tyder da på, at det virker, siger Steffen Rudbech Nielsen.

Plaster eller evakueringEn anden gruppe af medarbejdere, som ofte-re kommer galt af sted end ESVAGT’s øvrige medarbejdere, er som sagt de ubefarne.

- De ubefarne er også de uerfarne. Sådan vil det være – skulle vi fortælle dem det hele, inden de stod til søs, så kom de jo aldrig ud at sejle. Men vi kan godt øge indsatsen for at få dem til at forstå sikkerhedskulturen bedre.

Derfor afvikler vi tre safety days for de ubefarne i løbet af efteråret. Man skal huske, at en skade opstår, fordi man ikke har kontrol. Når du skærer dig i fingeren, så er det fordi, du ikke har kontrol med situationen. Altså bestemmer du ikke selv, om du skærer dig til et stykke plaster eller en evakuering, siger Steffen Rudbech Nielsen. n

kurset ’Tag ledelsen’, som handler om at være klar og tydelig i kommunikationen. Kurset giver den enkelte redskaber, som kan bruges både arbejdsmæssigt og privat, og bygger i sin enkelthed på at tage ansvar. Så vi er spændte på at se, om det har båret frugt, siger Nick Vejlgaard Ørskov.

Senere på året skal alle maskinansvarlige i ESVAGT også på kurset, hvilket så i alt 150 personer har deltaget i. n

11


Intranet til skibe udviklet af akademi-eleverESVAGT har samarbejdet med studerende på Erhvervsakademi Sydvests it-uddannelse om intranet til skibene. Projektet er aktuelt i testfasen.

I løbet af efteråret tester ESVAGT et nyudviklet intranetforum, hvor ESVAGT’s ansatte kan være i dialog med hinanden.

Ideen om et intranet kommer fra medar-bejderne selv, og Helle Vind Sørensen, Recru-itment & Project Officer – Crewing, ser mange gode anvendelsesmuligheder for det nye system:

- Gode råd, opskrifter, køb og salg, nyheder fra land, erfaringer… Der er rigtig mange ting, man kan bruge det til, og det er noget, man har savnet. Vi er jo efterhånden ved at blive en stor virksomhed, så det med at lære hinanden lidt bedre at kende og have et socialt forum på intranettet har været et ønske fra flere sider, siger Helle Vind Sørensen.

Systemet er lidt som på facebook men i et lukket miljø, hvor kun ESVAGT ansatte kan komme på. Man kan altså både spørge, hvor-dan andre plejer at løse en opgave, eller om nogen har en god opskrift på æblekage. Og man kan få mere firmaspecifik information ud, hvis eksempelvis der skal sendes et nyheds-brev fra land ud til skibene.

Første skolesamarbejdeDet er elever fra Erhvervsakademi Sydvests it-uddannelse, som har udviklet siden.

- Vi henvendte os til skolen i slutningen af 2010 for at høre, om de kunne byde ind med noget. Det var så heldigt, at et nyt hold starte-de op i januar, og de var meget interesserede i

at være med til at udvikle det med os. Ole Dit-lev Nielsen og jeg præsenterede ESVAGT for de studerende og forklarede, hvilken retning vi havde i tankerne med projektet. Siden arbejdede de videre, inden en vinder af pro-jektet blev kåret. Den gruppe har så arbejdet mere detaljeret med at finpudse oplægget, siger Helle Vind Sørensen.

- Det er første gang, vi er i dialog med en uddannelsesinstitution i byen om sådan et projekt, og det har været en meget spænden-de proces for os. Det kan vi godt finde på at gøre igen en anden gang, siger hun.

Projektet testes i løbet af efteråret af på først fem skibe, og senere skal det implemen-teres i hele flåden. n

12


ESVAGT-NYT UDGIVES AF:ESVAGT A/SAdgangsvejen 1DK-6700 EsbjergTlf.: +45 33 98 77 00Fax: +45 33 98 77 05E-mail: [email protected]: www.esvagt.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Anette Sørensen

TEKST:Sune Falther

LAYOUT: Webservice

TRYK:Tarm Bogtryk A/S

Klovn fik glæde af fitnesskonkurrenceHospitalsklovnen Fiola blev begunstiget, da vinderne af ESVAGTs fitness challenge skulle bruge præmien på 10.000 kroner på et godt formål.

Når sømænd skal stemmeESVAGT sendte 700 brevstemmer ud på ski-bene for at sikre, at alle fik mulighed for at stemme til Folketingsvalget.

En hverdag ud for Norges kyst, i Grøn-landshavet eller Nordsøen skal ikke forhindre de ansatte i ESVAGT i at være en aktiv del af demokratiet. Receptionist Lars Hedager har pakket og sendt ud på skibene. n

36 hold dystede om at være fittest i ESVAGT Fitness challenge – og det var efter 19.754,75 kilometer løb, 55.908 kilometer cykling og 1.513 kilometer roning i løbet af dystens fem måneder det blandede hold af HR og direkti-on, som løb med sejren.

Sejren indbragte 10.000 kroner, og dem var holdet ikke sene til at donere til et godt formål – nemlig Klovneforeningen, som løn-ner hospitalsklovne over hele landet.

På vinderholdet var HSEQ-manager Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ-assistent Jesper Nielsen, Commercial Manager Ib Hansen, Chartering Assistent Thomas Fauerby, Chartering Assistent Ulrik Fahnøe Schmidt, administrerende direktør Søren Thomsen samt HR Manager Nick Vejlgaard Ørskov. n

Vinderne af ESVAGT fitness challenge done-rede præmien på 10.000 kroner til de dan-ske hospitalsklovne. Hospitalsklovnen Fiola fra børneafdelingen på Sydvestjysk Syge-hus i Esbjerg tog imod checken sammen med Amanda på syv år, som brækkede sin arm et kvarter inde i sommerferien og nok kunne bruge et trøstende klem fra den rød-næsede Fiola.

Receptionist Lars Hedager pakkede 700 brevstemmer til medarbejderne på ESVAGTs skibe.

Model er grundstødt”Esvagt Preventer” er stødt på grund – men til alt held er det kun den lille udgave af ESVAGT-skibet, det drejer sig om.Byggeriet af ”Esvagt Preventer”, som modelbyggeren Harley Poulsen satte i gang sidste år og som ESVAGT-Nyt har fulgt, er gået ganske i stå.

- Som det ser ud lige nu er jeg rigtig grundig "grundstødt" med projektet, siger Harley Poulsen:

- Jeg har flere krigsskibe i ordrebo-gen, og denne vinter er besat af to store projekter i den grå flådeafdeling med "HMS Dreadnought" og "HMS Renown" i skala 1:96, og ”Esvagt Preventer” må ven-te, til de projekter er ovre, siger han.

Harley Poulsen understreger, at pro-jektet hverken er dødt eller opgivet:

- Hun er ikke skrottet men skrinlagt. Hun bliver helt sikkert bygget, men jeg ved ikke hvornår, siger Harley Poulsen.

På http://www.wix.com/warshipmo-delsdk/warshipmodelsdk kan man følge Harleys byggeri af krigsskibe.

Documents

Kompetente overførsler øger lønsomheden på havvindmøller€¦ · Over - førslen foregår via båd, der er specialbygget hertil, hvilket er en del af hemmeligheden bag løsning