Kompendie hold 20 - specpsyksygeplejerske.dk · Phil Barker og Poppy Buchanan-Barkers teori ”The Tidal model”. Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel. Jody Hoffer

Kompendium over afsluttende eksamensopgaver på hold 20 - Inspiration til at blive klogere på den praksisnære kliniske psykiatriske sygepleje

2

Forord:

Gennem den samlede uddannelse har de, nu uddannede specialsygeplejersker, opnået en

omfattende viden og kliniske færdigheder, som gør dem i stand til, at kunne påtage sig et

ansvar for helhed, kvalitet, samarbejde og koordinering, samt udvikling af den psykiatriske

sygepleje i praksis.

I kompendiet har hver specialsygeplejerske kort beskrevet, hvad de gennem uddannelsen

har haft særligt fokus på, og arbejdet med i deres uddannelsesforløb til inspiration og

videndeling i Region Nordjylland og Region Midtjylland.

God læselyst!

3

Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018

Navn:

Ane Mette Thomasen

Ansættelsessted:

Regionspsykiatrien Horsens, klinik H1,

Akutteamet

E-mail:

[email protected]

Beskrivelse af problemstilling:

• Formål – hvad er forsøgt løst?

Patienter med episodiske svære depressioner,

der ikke responderer på medicinsk behandling i

ambulant regi, og som ofte vurderes ikke at

kunne deltage i kognitiv gruppe. Hvilke

behandlingstilbud, kunne tænkes at have effekt

for denne gruppe.

Problemformulering til afsluttende projekt:

”Hvordan kan den sygeplejefaglige intervention

psykoedukation, til pt. med episodisk svær

depression tilrettelægges, så den øger

livskvaliteten hos patienten, og på længere sigt

forebygger svære tilbagefaldsepisoder og

genindlæggelser.”

Metode:

• På hvilken måde er problemet

behandlet?

• Hvilke teorier og metoder er anvendt?

• Andet?

Problemet er behandlet ud fra en fundering i

Phil Barkers recovery teori, Knud Illeris’ begreb;

Transformativ Læring” samt

forbedringsmodellen, med resultatmål og

procesmål opstillet.

Derudover er Bjarne Bruun Jensens 5

sundhedspædagogiske kernebegreber anvendt

Resultater og konklusion:

At psykoedukationen med fordel kunne have

en fundering i recovery teorien, hvilket

vurderes ikke at udelukke tilstrækkelig

videndeling omkring sygdommen depression.

Alternativt må man planlægge

recoverygrupper.

Jeg kan tilbyde:

Videndeling omkring recovery som begreb og

relateret til Phil Barkers teori.

Opstart af recoverygrupper og

psykoedukationsgrupper til patienter.

Videndeling omkring sundhedspædagogiske

kernebegreber relateret til kommunikation

med patienter omkring sundhed, medicin.

4


Navn:

Anne Sofie Tolstrup Andersen

Ansættelsessted:

Psykiatrisk modtagelse og intensiv - Viborg

E-mail:

[email protected]



At vi i sygeplejen ikke videreformidler vores

subjektive tolkede observationer, men at vi i

stedet bliver bevidst om at vores observationer

ikke er objektive og dermed inddrager den

psykiatriske patient i valideringen.


Hvorledes sikres der i den psykiatriske

sygepleje, faglig kvalitet i videreformidlede

observationer.

Metode:


behandlet?


• Andet?

Fænomenologisk tilgang.

Forbedringsprojektet: Semistrukturert

interview (patienter og kollegaer) og

håndholdte data.

Phil Barker og Poppy Buchanan-Barkers teori

”The Tidal model”.

Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske

relationsmodel.

Jody Hoffer Gittell og hendes teori om

relationel koordinering.

Forbedringsmodellen.


Vi bør inddrage den psykiatriske patient i

valideringen af vores observationer, og et

redskab hertil vil kunne være in situ -

journalføring (fællesdokumentation). Det er

centralt at hjælpe patienten med at formulere

deres oplevelse af egen situation med egne

ord. Fællesdokumentation vil kunne bidrage

med nøjagtighed, fælles ejerskab, et

personcentreret fokus, at patienten føler sig

værdsat og desuden styrke deres recovery.

Måden hvorpå vi inddrager patienten i

valideringen må være fleksibel og tage højde

for patientens læringsforudsætninger.

Da dokumentation er en tværfaglig udfordring,

hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden, er

det ikke blot interessant at kigge på indholdet

af det vi formidler, men også i høj grad

5

relationerne mellem menneskerne der skal

kommunikere med hinanden. Herudover er det

vigtigt at forholde sig til de menneskelige

aspekter af en forbedring, hvis inddragelse af

patienten i valideringen af vores observationer

ikke blot skal forblive et ideal.

Jeg kan tilbyde:

-Undervisning af en personalegruppe i

baggrunden for forbedringsprojektet og

resultater samt sætte personalegruppen i stand

til at fællesdokumentere med patienterne.

-Faglig sparring til kliniske ansvarlige vedr.

implementering af forbedringsprojektet:

Fællesdokumentation.

6


Navn:

Birgitte Koustrup Nielsen

Ansættelsessted:

Psykiatriens Hus, Silkeborg

E-mail:

[email protected]



Formålet er at højne niveauet af sygepleje til

patienter med selvskadende adfærd samt

forebygge ny selvskade. Dette gennem

sikkerhedsplanen


Hvordan kan sygeplejen til patienter med

selvskadende adfærd, tilrettelægges i ambulant

regi, så den forebygger ny selvskade og

selvmord

Metode:


behandlet?


• Andet?

Problemstillingen er bl.a. analyseret ud fra DAT

tilgangen og brugen af begrebet ”hold ud

færdigheder”. Derudover er anvendt Phil

Barkers Personlige sikkerhedsplan. Gittells teori

om relationel koordinering er anvendt.

Der er indsamlet viden fra

Nationellasjalvskadeprojektet som i Sverige har

givet gode resultater pga. det tætte

samarbejde mellem regioner og kommuner.


Sikkerhedsplanen kan med fordel udarbejdes

sammen med patienten og de tværsektorielle

samarbejdspartnere. Den kan udformes

anderledes end den der anvendes i dag og der

kan med fordel benyttes tilgange fra DAT og

Barkers Personlige sikkerhedsplan.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring omkring DAT og sikkerhedsplan

7


Navn:

Charlotte Frederiksen

Ansættelsessted:

Akutteam for depression og angst AUH Risskov

E-mail:

[email protected]



• Det er et problem, at den psykiatriske

sygepleje ikke systematisk får inddraget

patienten i planlægningen af

udskrivelsen, så patientens individuelle

behov bliver afdækket og bidrager til en

god overgang mellem indlæggelse og

udskrivelse.


Hvordan kan den psykiatriske sygepleje

tilrettelægges, således at patienten med

depression bliver systematisk inddraget i

planlægningen af udskrivelsen og understøtte

den gode overgang?

Metode:


behandlet?


• Andet?

• Problemstillingen er belyst ud fra ViBIS

definition af patientinddragelse.

• Teorien The Tidal Model er anvendt til

besvarelse af problemformuleringen

idet teorien bygger på samarbejde og

dialog.


• At patientinddragelse kræver en fælles

forståelse af, hvordan man inddrager

patienten i praksis samt en systematisk

tilgang.

• At Holistisk assessment som er en del af

The Tidal Model hvor der spørges indtil

15 områder af patientens liv, kan

bidrage til at patienten bliver

systematisk inddraget i planlægningen

af udskrivelsen.

8

Jeg kan tilbyde:

• Faglig sparring om problemstillingen

• Faglig sparring om teorien The Tidal

Model og hvordan det kan

implementeres i afd.

9


Navn:

Connie Velling

Ansættelsessted:

Regionspsykiatrien Randers, Pavillonen

E-mail:

[email protected]



Patientinddragelse – formålet at inddrage

patienten i egen behandling fra modtagelse –

hvor patienten føler at behandlingsforløbet, fra

start, gav mening, hvor patienten fik mulighed

for at træffe valg som var betydningsfulde –

hvor målene om ønsker for behandling blev

validerede i samarbejde med den psykiatriske

sygeplejerske.

PROBLEMSTILLING:

- Det er et problem, at patienten ikke

inddrages i at få givet sine

forhåndstilkendegivelser ved

indlæggelsessamtalen, og at disse ikke

føres til journal og anvendes i

behandlingen. Der er desuden en

divergerende opfattelse i

personalegruppen omkring, hvad en

forhåndstilkendegivelse er, hvordan den

udarbejdes og anvendes.

Hvilket kan have den konsekvens

at patienten ikke føler sig

inddraget i egen

beslutningstagen, og det dermed

ikke bliver et tilrettelagt

behandlingsforløb ud fra

patientens behov og ønsker ud fra

dennes erfarede livsverden.

Personalet kan herved heller ikke

hjælpe patienten på den måde

vedkommende ønsker at få hjælp

på, samt at tilbuddet for at give

sine forhåndstilkendegivelser

bliver meget usystematisk for

hvem og hvordan patienten

inddrages.

10

Forsøges løses: – inddragelse af patienten:

- Inddragelse af patienten i

indlæggelsessamtalen.

- Tage højde for hvordan patienten

(individet) kan inddrages ud fra

didaktiske overvejelser.

- Forbedringsarbejde –

arbejdsgangsanalyse, dataindsamling,

små-skala afprøvninger.

- Ud fra ovenstående er der udarbejdet

ny standard tekst til afprøvning i

afsnittet.

- Skabe en fælles forståelse for

udarbejdelsen af

forhåndstilkendegivelser – ejerskab for

personale og patienter.

- Være obs på hvordan vi bedst kan

hjælpe patienten.

- Afprøvning af in situ - journalføring

- På sigt – måle på patientinddragelsen -

patientens oplevelse af

indlæggelsessamtalen og lære af dette –

der er gennem året målt på

patientinddragelsen generelt i afsnittet.


Hvordan kan den psykiatriske sygepleje, i

indlæggelsessamtalen, tilrettelægges så

patienten inddrages i eget behandlingsforløb?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Her er arbejdet med:

Phil Barker - The Tidal Model – Denne er ikke

en anvendt model for udøvelsen af kliniske

psykiatrisk sygepleje i afdelingen – men har

været udgangspunktet for at arbejde med det

gode og meningsfulde patientforløb med et

personcentreret fokus under

Specialuddannelsen – gennem afprøvninger,

undervisning og situeret læring – henvendt til

kolleger.

Phil Barker: The Tidal Model

- Holistisk assessment

- De 10 forpligtelser – her med

11

hovedfolus på - værdsæt stemmen, bliv

lærling og form det næste skridt.

- In situ – journalføring

- Bridging – bygge bro mellem den

psykiatriske sygeplejerske og patienten.

Hiim og Hippe – Den didaktiske relationsmodel.

- Hvilke didaktiske overvejelser skal den

psykiatriske sygeplejerske medtænke i

udarbejdelsen af

forhåndstilkendegivelser? Samt

didaktiske overvejelser til undervisning

af personalet i udarbejdelsen af

forhåndstilkendegivelser.

Bjarne Bruun Jensen

- De 5 Sundhedspædagogiske

kernebegreber – herunder primært

Deltagelse og involvering (inddragelse) –

ejerskab samt handlekompetence.

Kvalitetsudvikling:

- Hvordan kan dokumentationen af

patientens forhåndstilkendegivelser

forbedres og bringes til anvendelse?

- System of Profound Knowledge

- Forbedringsmodellen – små-skala

afprøvninger – in situ – journalføring

med hypotese om det vil medføre

inddragelse i fineste form og altid skal

tilbydes.

På sigt:

- Arbejde på at flere redskaber fusioneres

Forhåndstilkendegivelser –

mestringsskemaer m.m. – med

inddragelse af Phil Barkers – Holistisk

Assessment – tilpasset afdelingen.


Optimal udarbejdelse af

forhåndstilkendegivelser med anvendelse af

bl.a. værdsæt stemmen, bliv lærling samt in-

situ journalføring vil medføre disse bliver mere

anvendelige for både personalet samt

12

patienten – da det er patientens egne

oplevelser og erfaringer som registreres –

hvilket herved også minimerer personalets

tolkninger og vurderinger.

Er bestemt ikke i mål, men arbejder videre i

praksis velvidende kompleksiteten i en større

sammenhæng med mange påvirkende faktorer.

Men arbejder videre med mine nyerhvervede

kompetencer, hvor situeret læring samt tæt

sparring med ledelse er nogle af vejene frem

for en endnu bedre klinisk psykiatrisk sygepleje

for patienterne.

Jeg kan tilbyde:

- Sparring omkring afprøvning i praksis,

udfordringer mm

- Pep talk når tingene føles umulige

- Fortælle om hvad denne uddannelse

har båret med sig for mig, en rejse med

udvikling af personlige og faglige

kompetencer.

…………………………..

Spørg hvis du er interesseret i at

vide mere…. Så vil jeg meget

gerne forsøge at være

behjælpelig.

13


Navn:

Dorthe Helledie

Ansættelsessted:

Psykiatrisk sengeafsnit N7 Frederikshavn

E-mail:

[email protected]



Det er et problem, at patienterne ikke ser

sammenhæng mellem psykisk lidelse og brug af

rusmidler.

1. Udviklet viden i personalegruppen i

sammenhæng mellem psykisk lidelse og

brug af rusmidler i forhold til, hvordan vi

kan italesætte sammenhænge i

samtalen med patienten.

2. Udviklet morgenmøde som et

læringsrum, hvor patienterne kan det,

de finder vanskeligt at leve med i

hverdagen i forhold til at leve med en

psykisk lidelse. Læringsrummet er

udviklet ud fra Lave og Wengers teori

om praksisfællesskaber og situeret

læring samt Vibeke Zoffmanns

Personcentreret kommunikations- og

refleksionsmodel


Hvordan inddrages patienten i udarbejdelse af

behandlingsmål?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Specielt fokus på, hvordan arbejdsgangen kan

implementeres i praksis ud fra

forbedringsmodellen. Patienten inddrages i

udarbejdelse af behandlingsmål ved hjælp af

metoden GEB (Zoffmann) og et positivt og

bredt sundhedsbegreb (Bruun Jensen)


Morgenmødet er implementeret i praksis, og

der er positive resultater. Patienterne er nu

med til at sætte dagsordenen for

morgenmødet.

Patientinddragelse i udarbejdelsen af

behandlingsmål, flere eksisterende

arbejdsgange kan sammenflettes. GEB

anvendes i forberedelsen af patienten til

behandlingsmøde og giver mulighed for at måle

på patientoplevet outcome af behandlingen.

14

Der er desuden mulighed for at

behandlingsplan og konferencenotat kan være

et dokument. Efter det tværfaglige

behandlingsmøde med deltagelse af patienten

får patienten udleveret en behandlingsplan i

stedet for et konferencenotat og en

behandlingsplan.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning af personalegruppe

15


Navn:

Else Jakobsen

Ansættelsessted:

Klink for psykotiske lidelser, Regionpsykiatrien

Vest, Herning. Pr.01.08 ansat i Akut Ambulant

Team, Center for Sundhed, Holstbro

E-mail:

[email protected]



Fokus på patienter med negative symptomer,

social tilbagetrækning. Patienter værende i

clozapine behandling. Patient inddragelse i

udarbejdelse af behandlingsplan.

Fokus på info pjece til pt. i clozapin behandling

samt pt. kort.—udarbejdelse af dette.


Inddragelse af patient med skizofreni lidelse i

udarbejdelse af behandlingspaln

Metode:


behandlet?


• Andet?

Der har været journalaudit på pt. i clozapin

behandling med en undersøgelse af udarbejdet

behandlingsplan. Info pjece er undervejs og

ligeledes patient kort vedrørende

forholdsregler ved evt. sygdom/temperatur

forhøjelse.

Delelementer af Vibeke Zoffmanns teori er

brugt ” Liv versus sygdom”,” Relationer og

deres forandringspotentiale udviklet i en

vanskelig diabetesomsorg”, ”En personcenteret

kommunikations- og reflektioensmodel”

Fra ”Meningsfuld forandring med metoden

Guidet Egen-Beslutning” er der afprøvet

forskellige ark fra ”arbejds-og reflektionsark,

sindslidelse”.

Der i det tværfaglige team drøftet

”Empowerment filosofien” samt undervisning i

didaktisk relations model (Hiim og Hippe).


Der er fokus på at leve op til kravet op

udarbejdelse af behandlingsplan.

Hvorledes forstås patientinddragelse, er et

videre fokus punkt.

I det tværfaglige samarbejde fremad rettet

fokus på mono faglighed og tværfaglighed –

afklaring af roller og kompetencer.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring i forhold til ovenstående set i

forhold til psykiatrisk sygepleje.

16


Navn:

Helene Goul Larsen

Ansættelsessted:

Q1, AUH Risskov

E-mail:

[email protected]



Det er et problem, at patienter med

personlighedsforstyrrelse, som har stamafsnit i

Q1 ikke inddrages tilstrækkeligt i beslutninger

omkring deres egen behandling. Dette fører til

en del genindlæggelser, samt dårligere

muligheder for at støtte patienten i

vedkommendes recoveryproces.


Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, således

at forhåndstilkendegivelser laves i samarbejde

med patienten og anvendes i alle dele af

patientens forløb med fokus på at støtte

patienten i vedkommendes recovery?

Metode:


behandlet?


• Andet?

I klinisk praksis har jeg arbejdet med

forbedringsmodellen og PDSA cirkler i forhold

til at optimere den nuværende arbejdsgang

omkring udarbejdelse af

forhåndstilkendegivelser. Her har jeg især

kigget på plejepersonalets rolle i den

nuværende arbejdsgang, samt hvilke

udfordringer der har været i forhold til at

udarbejde forhåndstilkendegivelser og anvende

dem i det tværfaglige samarbejde.

Desuden har jeg - i et forsøg på at klarlægge det

patientinddragende aspekt i problemstillingen -

anvendt dele af holistisk assessment metoden

udført som in situ dokumentation. Dette i form

af at jeg har udarbejdet

forhåndstilkendegivelser i samarbejde med

patienten.

Jeg har i mit arbejde taget udgangspunkt i

følgende teorier:

• Phil Barker: The tidal model

• Hiim og Hippe: Den didaktiske

relationsmodel

• Langley: System of profound knowledge

– herunder PDSA cirklen

17


Udarbejdelsen af forhåndstilkendegivelser i

samarbejde med patienten har positiv

indflydelse på patientens muligheder for

recovery, dette både via undersøgelser

foretaget i eget afsnit, samt undersøgelser

fundet på nettet.

Der ses en række udfordringer i det tværfaglige

samarbejde omkring pt. men dette kan i et vist

omfang imødekommes vha. ændrede

arbejdsgange.

Endvidere ses pædagogiske og psykologiske

problemstillinger i forhold til at personalet i

afdelingen mangler kendskab til formålet med

forhåndstilkendegivelser, samt i forhold til at

tage ejerskab når der skal implementeres en ny

arbejdsgang.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning til personale omkring

forhåndstilkendegivelser.

Faglig sparring omkring forbedringsarbejde,

samt udarbejdelse af holistisk assessment.

18


Navn:

Jane Stein Larsen

Ansættelsessted:

Afd. R2, Risskov

E-mail:

[email protected]



Min problemstilling omhandler det tværfaglige

samarbejde og om hvordan GAF som metode

kan understøtte en fælles målsætning for

rehabiliteringen af den retspsykiatriske patient,

således at samarbejdet bliver et fælles

anliggende i forhold til at sikre

sammenhængende og effektive

rehabiliteringsforløb.


Hvordan kan GAF være med til at styrke det

tværfaglige samarbejde, således at det sikrer

patienten den bedst mulige behandling.

Metode:


behandlet?


• Andet?

Ud fra de tre følgende underspørgsmål:

Klinisk sygepleje:

Hvordan kan sygeplejersken være med til at

sikre tilrettelæggelsen af patientens

rehabiliteringsforløb med afsæt i patientens

GAF-score?

Sundhedspædagogik:

Hvordan kan sygeplejersken sikre sig at alle

faggrupper lærer at anvende GAF?

Tværfagligt:

Hvordan kan sygeplejersken sikre sig, at brugen

af GAF-skalaen vil skabe større forståelse

mellem faggrupper og dermed skabe en

synergieffekt, så det fremmer det tværfaglige

samarbejde.

N. Buus, J.K. Hummelvoll, S. Lehn-Christiansen,

Lars Thorgaard, M. Nordentoft og E. Just,

Wenger og Lave, K. Illeris, J. Gittel

19


Der er brug for at ledelsen beskriver

målsætningen for rehabiliteringen i vores

afsnit. Der skal sættes rammer og retning for

arbejdsprocessen, for at det skal give

sammenhæng og forbedre den kliniske kvalitet.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring

20


Navn:

Jesper Sørensen

Ansættelsessted:

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, N6

E-mail:

[email protected]



Det er et problem at patienten ikke inddrages

tilstrækkeligt i arbejdet med triggerskema og

skema til bevarelse af selvkontrol, hvilket kan

resultere i øget aggression, vold og brugen af

tvang.

Formålet er at arbejde konfliktforebyggende,

samtidig med at der skabes rum til refleksion

og læring for patienten.


Hvordan kan inddragelse af patienten i

sygeplejen, specifikt i arbejdet med

triggerskema og skema til bevarelse af

selvkontrol, være med til at støtte dennes

recoveryproces?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Der er lavet vejledning til kolleger,

forbedringsmodellen har været anvendt.

Teori:

Safewards, Kernebegrebet handlekompetence

af Bjarne Bruun og dele af Guidet Egen-

Beslutning


Øget patientinddragelse i arbejdet med


selvkontrol, kan være både

konfliktforebyggende og give patienterne

mulighed for at lære at mestre egne

symptomer, derigennem opnå

handlekompetence. Samtalen omhandlende


selvkontrol kan udvikles ved hjælp af dele af

Guidet Egen-Beslutning, således at der i

samtalen tales om det der er vigtigt for

patienten.

21

Alt dette til gavn for patienten og en måde

hvorpå den psykiatriske sygeplejerske kan

støtte patienten i deres recovery proces.

Jeg kan tilbyde:

Bare kontakt mig for yderligere information ☺

fortæller gerne yderligere.

22


Navn:

Julie Winther

Ansættelsessted:

S6

E-mail:

[email protected]



Jeg har gennem uddannelsen arbejdet med

hvilken betydningen negative holdninger til

patienter diagnosticeret med en borderline

personlighedsforstyrrelse, som udviser

selvskadende adfærd, har for sygeplejen til

denne gruppe af patienter, samt hvilken

betydning denne holdning har for relationen

mellem personale og patient.


Hvordan kan sygeplejen struktureres til

patienter diagnosticeret med en borderline

personlighedsforstyrrelse, som udviser

selvskadende adfærd?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Jeg har i min opgave undersøgt, hvilken

betydning relationen har for patientens evne

til, at arbejde med sin selvskadende adfærd.

Jeg har ligeledes undersøgt, hvordan brugen af

tidslinjen kan understøtte patientens

læreproces, og hvordan vi kommunikativt kan

understøtte patientens evne til selvstændigt at

reflektere og forandre. Jeg har ligeledes

undersøgt, hvordan vi kan støtte patienten til,

at integrere disse forandringer i livet.

Jeg har til besvarelsen anvendt Zoffmanns tre

teorier; relationer og deres

forandringspotentiale udviklet i vanskelig

diabetes omsorg, en personcentreret

kommunikations- og refleksionsmodel og liv

versus sygdom i vanskelig diabetes omsorg. Jeg

23

har herudover inddraget hiim og hippes

didaktiske relationsmodel, med fokus på

læreprocessen, samt system of profound

knowledge, med fokus på det psykologiske

aspekt.


Relationen mellem personale og patient har en

afgørende betydning for patientens evne til, at

arbejde med sin selvskadende adfærd.

Personalets negative holdninger og manglende

tiltro til patientens evne til, at opnå recovery er

resultatet af mislykket problemløsning, hvor

patientens modstand og personalets syn på

patienten som værende problemet fører til tab

af patientens evne til, at forandre. På denne

måde bliver behandlingen en kamp mellem

personale og patient, hvor patienten mister

troen på personalets evne til at hjælpe dem og

nægter at følge behandling.

Personalet bør derimod møde patienten med

nysgerrighed. Det er når problemer og

vanskeligheder klarlægges og følelser og tanker

mellem personale og patient udveksles og

udforskes, at det bliver muligt for patienten, at

afdække tankerne bag handlingen og derved

forstå den bagvedliggende årsag til den

selvskadende adfærd og dermed også

muligheden for, at forstå hvilke muligheder der

er for forandring.

For at personalet kan give patienten den

tilstrækkelige støtte i denne læreproces, må de

gøre sig nogle didaktiske overvejelser om

hvordan denne læring understøttes bedst

muligt. Det er her afgørende, at patienten må

gennem aktiv deltagelse oplever en

sammenhænge mellem teori og praksis.

Ved at fokusere kommunikationen, kan

24

personale og patient i samarbejde med

hinanden, tage fat på de emner der er

vanskelige i øjeblikket. På den måde kan

personalet gøre patienten i stand til at

reflektere selvstændigt over egen reaktion og

holdninger og tage dem op til revision.

Bruges af tidslinjen understøtter således

patientens læringsproces og dialogen mellem

personale og patient vil give patienten

muligheden for, at forstå og forudse egne

reaktionsmønstre.

Når patienten er blevet i stand til at forstå og

forudse, kan forandringen skabes. Ved at skabe

en forandring der er i overensstemmelse med

patientens livsværdier, vil forandringen give

mening for patienten og på den måde vil

patienten finde sin motivation og forandringen

vil blive en forbedring.

Den fokuserede kommunikation, hvor der

reflekteres sammen med patienten, giver

personalet personspecifik viden, hvormed

personalet bliver i stand til at forstå, patientens

vanskeligheder i livet med sygdommen og

dermed forstå, hvilke værdier, som kan være

en motiverende faktor for den enkelte.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring

25


Navn:

Karen Pølund

Ansættelsessted:

Brønderslev psykiatriske sygehus afsnit N3

E-mail:

[email protected]



Der er arbejdet med implementering af

metoden GEB



tilrettelægges så patienten med diagnosen

depression inddrages i egen behandling?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Der er blevet arbejdet med

forbedringsmodellen, den didaktiske

relationsmodel, De 5 sundhedspædagogiske

kernebegreber, GEB teorierne og

refleksionsarkene


Implementering af en ny metode er er en lang

og svær proces. Kræver at der er opbakning fra

ledelsen, samt at der er lavet mange didaktiske

overvejelser. At man har fokus på at hele

personalegruppen inddrages aktivt for at opnå

en form for ejerskab til det der skal arbejdes

med.

Jeg kan tilbyde:

Små vejlednings seancer, faglig sparring om

metoden GEB i forhold til patienter med

affektive lidelser

26


Navn:

Kathrine Kroman Bjørn

Ansættelsessted:

Intensiv sengeafsnit s5

E-mail:

[email protected]



I mit kliniske arbejde under specialuddannelsen, har

jeg har arbejdet med forebyggelse af konflikter,

som opstår op til 48 timer efter indlæggelse.

Gennem mit undersøgende arbejde, blev jeg via

systematisk audit, opmærksom på at 0% af de

patienter, som har scoret eller forsat scorer ≥1 på

Brøset Violence Checkliste (BVC) og dermed har

moderat eller høj risiko for vold, ikke havde en

udarbejdet og dokumenteret konkret sygeplejeplan

indeholdende sygeplejeproblem, mål, evaluering og

tilknyttede handlinger. De patienter som havde

ufærdige sygeplejeplaner, var ikke selv inddraget i

udarbejdelsen af denne plan og var ikke lavet med

udgangspunkt i bl.a. selvkontrol og triggerskema).

Mine undersøgelser viser ligeledes at 100% af de

indlagte patienter har et udfyldt skema til bevarelse

af selvkontrol og triggerskema.


Hvordan kan den psykiatriske sygepleje bidrage til

patientinddragelse af patienten med BVC ≥1 i

udarbejdelse af sygeplejeplanen med fokus på

forebyggelse af risikoadfærd?

Metode:


behandlet?


• Andet?

The Tidal Models ”Personlige sikkerhedsplan” og

”Brobygning” er anvendt til analyse af, hvordan den

psykiatriske sygepleje kan bidrage til inddragelse af

patienten med BVC ≥1 i udarbejdelsen af

sygeplejeplanen.

For at kunne svare på hvilke overvejelser der kan

indgå i tilrettelæggelsen af den psykiatriske

sygepleje med henblik på at inddragelse af

patienten med risikoadfærd, er der til analyse

benyttet Hiim og Hippes Didaktiske relations model.

Herunder specielt udvalgt ”rammefaktorer” og

”læringsforudsætninger”.

27


Vi må være kreative og uortodokse i tænkningen

omkring hvordan vi løser opgaven med at få

patienten i tale, til at kunne samarbejde i arbejdet

med sygeplejeplanen.

Ved at bygge bro med patienten får sygeplejersken

nogle bedre forudsætninger for at lære patienten at

kende. På denne måde kan man bedre tilrettelægge

sygeplejen ud fra patientens læringforudsætninger.

Dette er vigtigt da det giver den enkelte patient

mulighed for at udvikle en realistisk indsigt i sin

egne muligheder sin baggrund, sine læringsbehov,

fremgang og udvikling. Rammerne kan sættes efter

patientens behov ift. til patientens forudsætninger.

Vi kan give patienten de bedste muligheder for,

sammen med sygeplejersken, at identificere hvad

personen gør eller andre kan hjælpe med, for at

holde sig fri for alvorlig risiko.

Ved at personen inddrages i udarbejdelsen af sin

egen sygeplejeplan mhp. forebyggelse af

risikoadfærd, repræsentere det et vigtigt skridt fra

at blive givet omsorg til egenomsorg.

Formålet med at inddrage patienten i

udarbejdelsen af sygeplejeplanen, er at få

identificeret hvordan patienten kan blive i stand til

at håndtere tanker, følelser og hvad der ellers giver

grund til risikoadfærd. Derudover får patienten

ligeledes en fornemmelse af selv at kunne handle

på sin adfærd, få personlig visdom om hvad virker.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning og faglige sparring om bl.a.:

• Anvendelse af Brøset Violence Checkliste som

dynamisk redskab i samarbejde med patienten.

• Fordele og ulemper omkring anvendelsen af

riskassessment i sygeplejen.

28


Navn:

Lene Høyrup

Ansættelsessted:

Klinik Nord, Brønderslev, N2

E-mail:

[email protected]

Eller

[email protected]



Pt.en skal medinddrages i egen behandling, og

der er valgt Guided Egen Beslutning til dette

formål i Region Nord. Dog har jeg observeret,

at metoden ikke bliver anvendt i sygeplejen til

patienten, hvilket er en sygeplejefaglig

problemstilling.


Hvordan kan anvendelsen af GEB i den

psykiatriske sygepleje til patienten med

skizofreni støtte patientens recoveryproces?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Problemet er behandlet ved at have fokus på,

hvordan sygeplejen til patienten kan forbedres

ved at have fokus på relation,

vejledning/undervisning, herunder indhold

samt tværfagligt samarbejde, herunder

dokumentation.

Hertil er anvendt Zoffmanns model omkring

relationer (GEB), Hiim og Hippes didaktiske

relationsmodel med fokus på indhold i

vejledning/undervisning og til slut Gittells teori

omkring relationel koordinering.

For at sætte sygeplejens kontekst og

kompleksitet i perspektiv, valgte jeg

Fundamentals of Care som oplæg til at

understøtte teorivalget.


Konklusionen blev, at GEB kan anvendes i

sygeplejen såfremt, at vi har fokus på, at vi skal

arbejde ud fra jeg-du-sorteret-gensidigheds

relationen som det ideelle i sygeplejen. For at

kunne anvende denne teori er det vigtigt, at

sygeplejersken har en faglig viden omkring

teorien og kan anvende den i praksis. Derfor er

det vigtigt, at der er mulighed for at undervise i

teorierne, og at der er lavet didaktiske

overvejelser omkring indholdet af

29

undervisningen, sådan at personalet får

ejerskab af teorierne og kan anvende dem i

praksis. Det tværfaglige samarbejde skal også

tænkes ind i sygeplejen for at støtte patientens

recoveryproces. Her skal vi dele vores viden og

arbejde hen mod fælles mål igennem vores

dokumentation, hvor det er af stor betydning at

vi får lavet sygeplejeproblemer, - handlinger og

mål ud fra GEB.

Jeg kan tilbyde:

Vejledning og undervisning i GEB-teorierne, kan

vejlede i hvordan vi får dokumenteret i Clinical

(dokumentationssystem). Jeg kan tilbyde en

praksisnær tilgang, hvor jeg går med til

patientsamtaler for derefter at analysere og

reflektere ud fra GEB-teorierne sammen med

personalet.

30


Navn:

Maja Kok Olsen

Ansættelsessted:

Bostedet Brovst, Specialsektoren, Region

Nordjylland

E-mail:

[email protected]



”Det er et problem, at borgeren med en

sindslidelse og samtidig forbrug af rusmidler, på

trods af eget ønske, ikke kan reducere sit

forbrug”

Flere af borgerne på bostedet giver udtryk for,

at de gerne vil reducere sit forbrug af

rusmidler. På trods af borgerens motivation og

villighed til at skabe en forandring lykkes dette

ikke, og flere borgere oplever gentagne

tilbagefald.



tilrettelægges, således at borgerens mulighed

for at reducere sit forbrug af rusmidler

fremmes?

Metode:


behandlet?


• Andet?

I klinisk praksis er der identificeret, at

personalet på bostedet besidder divergerende

forståelser af, hvordan borgeren skal støttes i

at reducere forbruget af rusmidler. Oftest

inddrages borgeren i et minimeret omfang i

tilrettelæggelsen af indsatsen.

Teorien Relationer og deres

forandringspotentiale af Vibeke Zoffmann

blev anvendt til at undersøge samarbejdet

mellem borger og sygeplejerske. Ifølge

Zoffmann har netop samarbejdet afgørende

betydning for, om det relationelle

forandringspotentiale kan opnås.

De divergerende forståelser og tilgange til

borgeren er begrundelse for, at udvikling af

personalets handlekompetencer gennem

undervisning blev bearbejdet. De fem

31

sundhedspædagogiske kernebegreber af Bjarne

Bruun Jensen samt kategorien

læringsforudsætninger i den didaktiske

relationsmodel af Hiim og Hippe blev anvendt.

Dokumentation af den sygeplejefaglige indsats

skal foregå i mål og delmål, ifølge

Specialsektorens dokumentationsgrundlag. Til

borgere med et forbrug af rusmidler

udarbejdes der i mindre grad mål og delmål.

Den psykologiske komponent i system of

profound knowledge blev anvendt til at

undersøge, hvordan systematiske

dokumentation i mål og delmål kan forbedres,

ved at inddrage personalet i

forbedringsarbejdet.


Den psykiatriske sygepleje til borgeren der

ønsker at reducere sit forbrug af rusmidler, bør

tilrettelægges med udgangspunkt i en Jeg-du-

sorteret gensidig relationsform, som faciliterer

borgerinddragelse samt effektiv

problemløsning i samarbejdet med borgeren.

Praktisering heraf i klinisk praksis vil med større

sandsynlighed fremme borgerens mulighed for

at reducere sit forbrug af rusmidler.

I tilrettelæggelsen af den psykiatriske sygepleje,

er det elementær at borgeren samarbejder

med en personalegruppe, som besidder de

tilstrækkelige handlekompetencer, således at

borgeren modtager en psykiatriske sygepleje,

der fremmer dennes mulighed for at reducere

sit forbrug af rusmidler. Udviklingen af

personalets handlekompetencer er derfor et

væsentligt element i tilrettelæggelsen af den

psykiatriske sygepleje.

Hvis den psykiatriske sygepleje tilrettelægges i

systematisk dokumentation i mål og delmål, vil

kvaliteten og kontinuiteten i sygeplejen

formentlig øges og dermed øge borgerens

32

mulighed for at reducere sit forbrug af

rusmidler.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning omhandlende Vibeke Zoffmanns

tre grounded teorier, borgerinddragelse,

recovery og metoden Guidet Egen beslutning.

Faglig sparring og undervisning omhandlende

psykiatrisk sygepleje til borgere med en

sindslidelse og samtidig forbrug af rusmidler.

Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige

dokumentation i mål og delmål ud fra

forbedringsmodellen og system of profound

knowledge.

33


Navn:

Malene Andrea Rude

Ansættelsessted:

Afd. E1, Regionspsykiatrien Randers

E-mail:

[email protected]



Det er et problem, at patienter ikke inddrages i

planlægning af egen behandling under

indlæggelse på en akut psykiatrisk afdeling.


Hvorledes kan samtalen omkring udarbejdelsen

af forhåndstilkendegivelser ved

indlæggelsessamtalen tilrettelægges, således at

det foregår patientinddragende og derved kan

være et samarbejde mellem patient og

sygeplejersken, omkring planlægning af det

forestående behandlingsforløb?

Metode:


behandlet?


• Andet?

I klinisk praksis er problemet bl.a. bearbejdet i

forbindelse med forbedringsmodellen og fokus

på kvalitetsforbedring. Her er fokus på både

personale og patienter. Ift. personale er der er

der foretaget semistrukturerede interviews

omkring anvendelsen/formål og evt.

udfordringer ift. udarbejdelsen af

forhåndstilkendegivelser. Dette udmundede

bl.a. i et ønske fra personalet om, at

reformulere spørgsmålene i

forhåndstilkendegivelser. Og dette er testet og

skal løbende tilpasses – hele tiden med afsæt i

en PDSA udarbejdet til formålet.

Ift. patientperspektivet er der udarbejdet et

hæfte med spørgsmål omkring

patientinddragelse ift. egen behandling. Også

dette (hæftet) skal tilpasse ud fra en feedback

fra patienterne.

Har derudover også selv udarbejdet

forhåndstilkendegivelser sammen med

patienter med det inddragende og

samarbejdende fokus og anvendt dette i

planlægningen af behandlingen.

Det teoretiske afsæt er i ”The Tidal Model” af

Phil og Poppy Barker samt didaktiske

overvejelser funderet i hhv. Hiim & Hippe samt

34

Susanne Egelind.

Forbedringsarbejdet tager sit teoretiske afsæt i

System og Profound Knowledge og

Forbedringsmodellen.


Når forhåndstilkendegivelser laves med et

patientinddragende og samarbejdende fokus,

så tilvejebringes patientens historie med langt

flere detaljer og giver dermed et langt bedre

fundament for, at planlægge en behandling der

er meningsfuld for patienten.

På en akut afdeling modtages mange patienter,

som ikke kan samarbejde om en fyldestgørende

forhåndstilkendegivelse ved

indlæggelsessamtalen og her påhviler os en

opgave i, at en arbejdsgang udvikles, så disse

laves i samarbejde med patient, så snart dette

er muligt.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring ift. at arbejde

patientinddragende og at arbejde ud fra The

Tidal Model

Faglig sparring ift elementerne i System of

Profound Knowledge – særligt ift. motivation af

personale

Faglig sparring ift. forhåndstilkendegivelser og

kvalitetsudvikling, implenmentering.

35


Navn:

Marianne Vesterby Nielsen

Ansættelsessted:

Ambulatorium for Mani og Depression, Afdeling

Q, AHUR.

E-mail:

[email protected]



Styrkelse af pårørendeinddragelse i ambulante

forløb - med fokus på hverdagslivet.

Problemformulering til afsluttende projekt: Hvordan kan den psykiatriske sygepleje i

samarbejde med de pårørende støtte patienten

med depression i hverdagslivet.

Metode:


behandlet?


• Andet?

Fokus på hverdagslivet - livet med sygdom.

Guidet Egen Beslutning er anvendt i analysen

sammen med teorien om læringspotentiale af

Illeris. Derudover er Forbedringsmodellen brugt

til at udvikle den kliniske praksis.

Resultater og konklusion: Sygeplejerskens tilgang har stor betydning for

pårørendes oplevelse af inddragelse. For at

kunne støtte, guide og udfordre til et bedret

hverdagsliv og øget egen-kontrol for patienter

og pårørende, må sygeplejersken besidde viden

om den enkelte, der bringes i spil sammen med

den faglige sygdomsorienterede

viden.Forståelsen for den pårørendes drivkraft

for læring må skabes for at der skabes et

læringspotentiale.

Guidet egen-beslutning kan med fordel

implementeres i den kliniske praksis for at

forbedre pårørendes oplevelse af inddragelse.

Dette kan ske gennem små-skala metoden og

løbende PDSA´er, hvor en medarbejder til en

start afprøver enkelte spørgsmål i

refleksionsarkene og drøfter dette med

pårørende og patient i fælleskab.

Jeg kan tilbyde: Faglig sparring.

36


Navn:

Marie Holk Ihler

Ansættelsessted:

Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro

E-mail:

[email protected]



Problemstillingen omhandler den betydning for

recovery, et manglende samarbejde på tværs af

sektorer kan forårsage for den traumatiserede

flygtninge med anden etnisk og kulturel

baggrund. Ligeledes hvad det kan betyde, for

udførelsen af den psykiatriske sygepleje, og de

elementer der kan være på spil i det

tværsektorielle samarbejde.


Hvordan kan den psykiatriske sygepleje støtte

patientens vej mod recovery på tværs af

sektorer?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Problemstillingen er behandlet udfra

ovenstående problemformulering og 3

underspørgsmål:

Hvordan kan sygeplejen biddrage i mødet på

tværs af sektorer?

Dette er bl.a. belyst ud fra brugen af

Fællesplanen, som er en del af den

sundhedsaftale vedr. Traumatiserede

Flygtninge i Region Midt, som skal agere et

fælles redskab på tværs af sektorerne. For at

sikre patientinddragelse i brugen af

fællesplanen, er der taget udgangspunkt i The

Tidal Model og de 2 antagelser Bliv Lærling og

Brug det tilgængelige værktøj.

Hvordan kan man i sygeplejen anskue de

udfordringer, der er i samarbejdet på tværs af

sektorer, som kan have betydning for

samarbejdet omkring patienten?

Ifølge rapporten Traumeundersøgelse –

Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med

traumer i Danmark (en landsdækkende

37

undersøgelse over det tværsektorielle

samarbejde kommunerne og

sundhedsprofessionelle imellem) fremgår det,

at der er en del fordomme imellem

kommunerne og de sundhedsprofessionelle,

hvilket kan få betydning for resultatet af det

tværsektorielle samarbejde.

Problemstillingen med disse fordomme er

belyst ud fra Knud Illeris og begrebet Forsvar

mod læring/forståelse

Hvordan kan fællesplanen implementeres, så

det tværsektorielle samarbejde omkring

patienten forbedres i Klinik for Traumatiserede

Flygtninge?

Til besvarelse af dette underspørgsmål, er der

taget udgangspunkt i forbedringsmodellen og

det tilhørende spørgsmål Hvilke ændringer kan

vi foretage for at opnå forbedring?

Værktøjet til at undersøge, hvilke tiltag der skal

til før der kan ske forbedringer, vil blive belyst

via et Driverdiagram.


På baggrund af problemformuleringen:

Hvordan kan den psykiatriske sygepleje støtte


sektorer?

Konkluderes der, at når visse faktorer spiller

sammen, kan det lykkedes i sygeplejen at støtte


sektorer.

De faktorer der kan være medvirkende er bl.a.

- at vi i udfærdigelsen af fællesplanen –

som er en del af sundhedsaftalen - skal

stille os som lærling (The Tidal Model),

da vi ikke kan vide, hvordan det er at

være det andet mennesker. Derudover

skal vi tage udgangspunkt i patientens

38

tilgængelige værktøjer/ressourcer der

skal understøttes, før vi kan hjælpe

patienten.

- Fællesplanen skal være bindeleddet

mellem patienten, sygeplejen og

sagsbehandleren.

- Dog må vi i sygeplejen være bevidste

om, at der kan være meget på spil, når

forskellige faggrupper på tværs af

systemer, som er underlagt forskellige

lovgivninger skal etablere et godt

samarbejde, med patienten i fokus og

hvor patienten oplever sig

medinddraget.

- Vi skal i samarbejdet være bevidste om

det forsvar mod læring, der kan

forårsage en fordrejet assimilation. En

fordrejet assimilation kan nemlig

forhindre en bred forståelse af

patienten på tværs af sektorer.

- I situationer hvor der er forsvar mod

læring/forståelse kan fællesplanen igen

agere bindeleddet, hvor vi holder fokus

på patientens historie og tilgængelige

værktøj. Derudover må vi holde os til

egen faglighed, når vi argumentere i

samarbejdet omkring patienten.

- Mht. det tværsektorielle samarbejde i

Klinik for Traumatiserede Flygtninge, er

det realistisk, at vi formår at forbedre

indsatsen.

- I den indsats, skal vi være bevidste om,

at forbedringsprojekter tager tid og som

driver diagrammet viser, er der mange

indsatser der kan iværksættes, justeres

og tilpasses.

Jeg kan tilbyde:

- Undervisning af personalegruppen

- Faglig sparing

- Forbedrings- og

implementeringsprojekter.

39


Navn:

Mette Bachmann Toft

Ansættelsessted:

Psykiatrisk Modtagelse – M1, Afdeling P,

AUH Risskov.

E-mail:

[email protected]



Problemstillingen omhandler systematisk

inddragelse af patienter med selvskadende

adfærd til forebyggelse af selvskade under akut

indlæggelse.


Hvordan kan sygeplejen i daglig klinisk praksis

inddrage patienten med selvskadende tanker

og adfærd til forebyggelse af selvskade?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Følgende tre underspørgsmål er blevet

analyseret og diskuteret ved hjælp af udvalgt

teori.

1. Klinisk sygepleje:

Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, så

patienten med selvskadende tanker og/eller

adfærd bliver inddraget til forebyggelse af

selvskade?

Teori: Safewards (Len Bowers) og selvskade (Bo

Møhl).

2. Sundhedspædagogik:

Hvordan kan en personalegruppe motiveres til

at anvende mestringsskemaer i det daglige

samarbejde med patienten så selvskade

forebygges?

Teori: Professionsidentitet og sædvane (Steen

Wackerhausen) og Lærings drivkraft-dimension

(Knud Illeris).

40

3. Kvalitetsudvikling:

Hvordan kan forbedringsmodellen anvendes i

implementeringen af mestringsskemaer i

afdelingen, således af patienter bliver

inddraget systematisk?

Teori: Forbedringsmodellen (Jacob Anhøj) og

System of Profound Knowledge (William

Edwards Deming).


Delkonklusion klinisk sygepleje

Der skal være en øget opmærksomhed

omkring hyppige flashpoints (som ventetid,

støj, udskiftning) i afsnittet. Og der bør

anvendes personalemodifikatorer (som fx

information, nærvær og tilstedeværelse).

Patienten inddrages gennem Safewards

interventionerne:

At afklare gensidige forventninger:

forhåndstilkendegivelser – her afdækkes

patientens ønsker.

Beroligende metoder: Mestringsskema

anvendes til at afdække patientens erfaringer.

Ved at anvende en numerisk skala til at følge

indre spændinger hos patienten, kan

sygeplejersken i samarbejde med patienten

vurdere, hvornår mestringsstrategierne med

fordel kan anvendes (Møhl).

Positive ord: Giver fokus på patientens

ressourcer dagligt – vil skabe en fælles

holdning til patienter med selvskadende

adfærd (Bowers. Møhl).

Delkonklusion sundhedspædagogik

At det er en tvungen opgaven af anvende

mestringsskema, påvirker lærings drivkraft

dimension og dermed læringen (Illeris).

Undervisning i den faglige baggrund for

anvendelsen af mestringsskemaer vil

formentlig gøre det meningsfyldt at anvende.

Da voksne vil kun lære det, de selv synes er

41

meningsfyldt (Illeris).

Gennem undervisning om selvskade, kan der

skabes en anden tilgang/opfattelse af

patientgruppen. Ny viden og kritisk refleksion

kan udfordre sædvanen i afdelingens

praksisfællesskaber (Wackerhausen).

Delkonklusion kvalitetsudvikling

Forbedringsmodellens 3 spørgsmål og PDSA-

cyklussen vil gøre forbedringsarbejdet

systematisk og velovervejet.

De 4 områder i luppen (systemforståelse,

psykologi, forstår variation og teori om viden)

sikre at alle elementer der skal bruges til at

skabe en forbedring gennem forandring

medtænkes.

Dataindsamling vil både motivere kollegaer og

give belæg for ændringer som kan medføre en

forbedring.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring ifm. arbejdet med

forbedringsmodellen eller Safewards.

42


Navn:

Mia Voetmann Kristensen

Ansættelsessted:

Afsnit R3, Risskov

E-mail:

[email protected]



Den kliniske problemstilling omhandlede at

patienterne ikke bliver inddraget i

udarbejdelsen af deres handlingsplaner.


Hvad skal der til for at den psykiatriske

sygepleje, kan inddrage den retspsykiatriske

patient i udarbejdelsen af handlingsplaner?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Til at besvare problemformuleringen er der

lavet tre underspørgsmål, der omhandler:

psykiatrisk sygepleje, sundhedspædagogik og

kvalitets udvikling.

Der er brugt The Tidal Model af Phill Barker og

Poppy Barker-Buchanen, med særlig fokus på

den Hollistiske Assessment. Til at belyse

problemstillingen fra et sundhedspædagogisk

perspektiv er der valgt at have fokus på Knus

Illeris og hans teori om Barrierer mod læring. Til

kvalitets udvikling har jeg brugt

Forbedringsmodellen og System of Profound

Knowledge.


At ved at sygeplejersken har fokus på

overstående teori, kan man på en systematisk

måde inddrage patienterne i deres

handlingsplaner. Sygeplejersken vil også få

redskaber, der kan gøre sygeplejersken i stand

til at inviterer patienten til at deltage aktivt i et

samarbejde.

Jeg kan tilbyde:

En viden omkring forbedringsmodellen, og

hvordan jeg har brugt den i afsnittet i forhold til

PDSA og arbejdsgangsanalyse. Derudover viden

og gode ideer til hvordan man kan inddrage

patienter i den retspsykiatriske kontekst.

43


Navn:

Michelle Gundersen

Ansættelsessted:

BU1 Klinik børn – og unge, klinik psykiatri syd,

Region Nordjylland

E-mail:

[email protected]



At den unge med ADHD, ikke bliver inddraget i

udarbejdelse af mål, og derved bliver

behandlingen ikke tilrettelagt ud fra det

udarbejdede mål.

Medtænkt at dette skal gøres i en allerede

eksisterende arbejdsgang – her i

indlæggelsessamtalen. I indlæggelsessamtalen

er den unges kontaktperson, samt den

sundhedsfaglige kontaktperson til stede. Hvis

målet bliver udarbejdet i

indlæggelsessamtalen, kan plejen fra

indlæggelsesstarten blive tilrettelagt sådan, at

der bliver taget udgangspunkt i målet, og blive

tilrettelagt ud fra dette. Endvidere bliver det

tværfaglige samarbejde fra

indlæggelsessamtalen, tilrettelagt sådan, at

der er kendskab til plejens målsætning, hvor

der på baggrund af dette kan arbejdes med

fælles målsætning i det tværfaglige

samarbejde.


Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, så den

unge patient, diagnosticeret med ADHD,

inddrages i egen behandling

Metode:


behandlet?


• Andet?

Phil Barker

- “in -situ” journalføring

- forpligtelser

Hiim og Hippe

• Andet? - læringsforudsætninger

Susan Hart

Bjerne Bruun

- kernebegreb om ”Deltagelse”

Forbedringsmodellen

System of profound knowledge

- Systemforståelse og psykologiaspektet

44


Ved anvendelse af ovenstående teorier, kan

sygeplejen tilrettelægges, sådan den unge

patient med ADHD, kan føle sig inddraget i

egen behandling. Sygeplejen skal

tilrettelægges sådan at der tages

udgangspunkt i minimum 2 af Barkers

forpligtelser: ” form det næste skridt” og ” Vid

at forandring er konstant”. Der skal gøres de

didaktiske overvejelser, i forhold til den unges

læringsforudsætninger. Der skal i sygeplejen

være bevidsthed om, at de didaktiske

overvejelser kan forekomme at skulle

kortlægges på ny, da den unge patient med

ADHD, kan have læringsforudsætninger der er

omskiftelige. Der skal tages udgangspunkt i

den unges ressourcer samt medtænke værdier,

ønsker og behov, i den aktive deltagelse, da

dette kan bidrage til det kan give mening for

den unge, og denne aktive deltagelse kan

udvikle ejerskab. Sygeplejen skal endvidere

tilrettelægges sådan, at der er bevidsthed om

den store betydning i hvordan de forskellige

aspekter i system og profound knowledge har

indvirkning på hinanden, og hvordan kendskab

til disse forskellige aspekter, kan føre til

inddragelse af den unge med ADHD.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring

45


Navn:

Ole Maarslet

Ansættelsessted:

AUHR Q, Q3

E-mail:

[email protected]



Problemet er at mange patienter oplever

genindlæggelser, på baggrund af tilbagefald i deres

psykiske lidelse


Hvordan kan vi udøve psykiatrisk sygepleje til den

indlagte patient med bipolar affektiv sindslidelse

med henblik på, at reducere

genindlægningskrævende tilbagefald?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Problemet er forsøgt behandlet ud fra den indlagte

patient, derfor tænkt sundhedspædagogisk ud fra,

de forudsætninger patieten her har, der er forsøgt

at arbejde med livsproblemer, fremfor diagnose

Derfor er The tidal model benyttet og mere specifik

holistisk assessment

Desuden er Gittels relationel koordinering, og teori

om silotænkning


Bipolar affektiv sindslidelse er en uforudsigelig

sygdom, men med holistisk assessment kan

man identificere, og dermed arbejde med nogle

af de livsproblemer, der enten skaber affektive

udbrud, og der med genindlæggelser, dermed

giver det os flere muligheder for at arbejde,

med , at hjælpe patienten til, og lære

patienten, at styre udenom, de livsproblemer,

som er med til at få dem genindlagt

Jeg kan tilbyde:

Erfaringsdeling og viden om Tidal Model

Erfaring og viden om behandling af ikke-indlagte

patienter i sengeafsnits-regi

.

46


Navn:

Sabrina Haugaard Jensen

Ansættelsessted:

Aarhus Universitetshospital Risskov

Afdeling P1

E-mail:

[email protected]



Det er et problem, at den sikkerhedsplan som

er udarbejdet på det social psykiatriske bosted

for patienter med dobbeltdiagnose, ikke bruges

når de indlægges på afdelingen. Der går en

masse vigtigt og væsentlig information tabt om

patienten og hvad der virker og gør dem trygge,

når de har det skidt. Vi begynder ofte helt

forfra med at indhente disse oplyser når

patienterne indlægges, og her har den enkelte

patient det ofte for skidt til at kunne medvirke.

Og det kan være medvirkende til at der sker

uhensigtsmæssige eller voldsomme episoder, i

og med patienten ikke kan støttes i det som

patienten ved virker når han/hun har det skidt.



medvirke til at sikre, at patienten med

dobbelt diagnose får et mere

sammenhængende behandlingsforløb på tværs

af sektorer?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Gennem Barkers personlige sikkerhedsplan er

der forsøgt skabt en fælles personcenteret

tilgang på tværs af det social psykiatriske

bosted og afdelingen, og et fælles redskab for

samarbejdet på tværs.

Derudover er Knud Illeris brugt til at se på

læringsprocesser, her særligt samspils- og

tilegnelsesprocessen. Dette for at se hvilken

indvirkning særligt samspillet har for

betydningen for personalets læring og hvordan

vi i samarbejdet kan arbejde og udvikle på

dette fremadrettet.

47

Forbedringsmodellen er brugt til at

tilrettelægge det videre udviklingsarbejde .


At den personlige sikkerhedsplan er en relevant

tilgang i brugen til at skabe sammenhæng for

patienten med dobbeltdiagnose på tværs

mellem bosted og afdelingen.

Og at der i udviklingsarbejdet skal være et

særligt fokus på, at få begge personalegruppers

barrierer og kulturelle forskelle identificeret og

tydeliggjort i forhold til samspillet og læring ,for

at det videre samarbejde omkring patienten

kan lykkes.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring omkring udarbejdelsen af

udviklingsarbejdet i forhold til arbejdet på

tværs (særligt samspillets betydning).

Undervisning om sikkerhedsplanen.

48


Navn:

Susanne Klit

Ansættelsessted:

Region Nordjylland, retspsykiatrisk afdeling s9,

Aalborg.

E-mail:

[email protected]



At øge patientinddragelsen gennem deltagelse

på den tværfaglige behandlingskonference.



tilrettelægges, således den retspsykiatriske

patient, med diagnosen skizofreni, inddrages i

egen behandling, gennem deltagelse på den

tværfaglige behandlingskonference?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Der er valgt at se på hvordan et samarbejde

mellem sundhedsprofessionel og patient, ud fra

et evidensbaseret teoretisk grundlag, og

metoden Guided-Egenbeslutning, GEB, kan

være med til at sikre øget patientinddragelsen i

den kliniske praksis, med udgangspunkt i

patientens egne værdier, viden og ressourcer.

Der er yderligere set på hvordan pædagogiske

og didaktiske overvejelser kan være med til at

imødekomme psykopatologiske og kognitive

deficits, med henblik på hvordan disse

overvejelser kan være med til at muliggøre

patientens deltagelse på den tværfaglige

behandlingskonference.

For at kvalitetsudvikle på området er der taget

udgangspunkt i hvordan arbejdet med

forbedringsmodellen, ud fra elementer PDSA-

cirkler, kan være en del af at implementere en

forandring og udvikle den praksisnære

sygepleje.

Der er hovedsageligt taget udgangspunkt i

nedenstående litteratur:

Bruun, B.J., Læring i sundhedsvæsnet.

Bruun, B.J., Sundhed, menneske og samfund.

Hiim, H. & Hippe, E., Læring gennem oplevelse,

forståelse og handling

Jørgensen R. 2013. Improving insight in

individuals diagnosed with schizophrenia, Ph.d

dissertation

49

Mainz, J., Kvalitetsforbedring. 2017. Basal

kvalitetsudvikling.

Zoffmann, V og Kirkevold, Liv versus sygdom i

vanskelig diabetesomsorg.


Ud fra nedenstående, er der mulighed for at

kvalitetsudvikle og tilrettelægge sygeplejen så

det kan øge patientinddragelsen på den

tværfaglige behandlingskonference.

• Viden om teoretisk grundlag

• Brug af den evidensbaserede metode

GEB

• Pædagogiske og didaktiske overvejelser

med udgangspunkt i patientens levede

liv

• Brugen af forbedringsmodellen og

elementet PDSA-cirkler til at

implementere patientens deltagelse,

samt synliggøre om forandringen er en

forbedring.

Jeg kan tilbyde:

Viden, undervisning og sparring omkring Vibeke

Zoffmanns tre teorier, metoden Guided-

Egenbeslutning, GEB, og de tilhørende

refleksionsark, forskellige perspektiver på

patientinddragelse, psykopatologi og kognitive

deficits ved skizofreni, forbedringsmodellen, -

herunder arbejdsgangsanalyse og arbejdet med

storyboard, didaktiske og pædagogiske

overvejelser, m.m

50


Navn:

Tina Reinert Bechmann

Ansættelsessted:

Regionspsykiatrien Horsens klinik H1

E-mail:

[email protected]



At udarbejde mål i behandlingsplanen som ikke

er standardiseret og som kun har fokus på

diagnose og symptomer.

Dette opleves som problematisk idet det kan

true patienternes skamfølelse og have

betydning for afbrudte forløb eller manglende

compliance.


Hvordan inddrages patienten med ADHD i mål

for behandlingsplanen i den psykiatriske

sygepleje?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Brug af Holistisk Assessment i forsamtalen

Fælles beslutningstagning som ramme ved at

opdele forsamtalen i 2 samtaler.

1. samtale fokus på sygeplejersken viden

2. samtale fokus på patientens viden

Relationel Koordinering i forhold til

udarbejdelsen af mål i behandlingsplanen og

samarbejde med andre faggrupper.


Ved at benytte ovennævnte teori, bliver der i

forsamtale fokus på det hele menneske.

Herved laves der mål i behandlingsplanen som

har fokus på ressourcer og ikke en biomedicinsk

tilgang.

Andre faggrupper, pårørende og patienten selv,

kan støtte op omkring målopfyldelse.

Både patienten pårørende og andre faggrupper

vil have lettere ved at se på patienten med

kærlige blikke, i stedet for at vurdere dem på

deres adfærd, og hermed hele skamfølelsen.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring ift. at anvende Holistisk

Assessment i forsamtalen

Faglig sparring ift. at have fokus på skamfølelse

i forsamtalen

51


Navn:

Tine Paterson

Ansættelsessted:

Aalborg Psykiatriske sygehus. Afd. S6

E-mail:

[email protected]/[email protected]



At inddrage patienterne i deres behandling.

Fokus på hvilken metode/teori der kan

anvendes og fokus på udvikling af personalets

handlekompetencer.



tilrettelægges til patienten med en skizofreni

diagnose, så denne bliver inddraget i sin

behandling på en gensidig og respektfuld

måde?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Bearbejdet i mine synopsis og til eksamen.

Guidet Egen-Beslutning

Den didaktiske relationsmodel

Handlekompetencer (Bjarne Bruun Jensen)

System of Profound Knowledge

Forbedringsmodellen


Personalets handlekompetencer skal udvikles.

Guidet Egen-Beslutning skal implementeres

Jeg kan tilbyde:

Undervisning af persoanlegruppen

Afholdelse af Faglig Forum tirsdag og torsdag

Udarbejdelse af info materiale

52


Navn:

Trine Breinholdt

Ansættelsessted:

Klinik for psykiatrisk dagbehandling i Skive.

E-mail:

[email protected]



Mit fokus gennem hele uddannelsen har været

patientinddragelse.

Har arbejdet på at få patienterne med i

udarbejdelsen af egen behandlingsplan, for at

øge patientinddragelsen. I den afsluttende

opgave har jeg arbejdet med at bruge

behandlingsplanen, som patienten har været

med til at udarbejde, som redskab i overgangen

for at sikre en god overgang for patienten.



tilrettelægges med henblik på at forbedre

overgangen for den psykiatriske patient?

Metode:


behandlet?


• Andet?

-Har udarbejdet behandlingsplaner sammen

med patienter. Haft undervisningsseance med

kollegaer og fået det implementeret i

afdelingen.

-Har i den afsluttende opgave anvendt The tidal

model af Barker, den didaktiske relationsmodel

af Hiim og Hippe og relationel koordinering af

Jody Gittell.


Konkluderede at bruges behandlingsplanen

som redskab i overgangen forbedres

overgangen for den psykiatriske patient og

klinisk praksis højnes.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring.

53


Navn:

Trine Paaske Normann Nielsen

Ansættelsessted:

R1 - Risskov

E-mail:

[email protected]



At den retspsykiatriske patient ikke inddrages i

kontaktpersonsamtalen


Hvordan kan sygeplejen inddrage den

retspsykiatriske patient i

kontaktpersonsamtalen?

Metode:


behandlet?


• Andet?

Problemet er behandlet udfra teorierne:

The Tidal Model (Phil Barker)

Refleksion (Steen Wacherhausen)

Motivation (System og profound knowledge)


At den retspsykiatriske patient kan inddrages i

kontaktpersonsamtalen ved en personcentreret

sygepleje hvor man via sygeplejefaglig

refleksion motivere kolleger.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning, faglig sparring

54


Navn:

Vibeke Pedersen Sørensen

Ansættelsessted:

Sengeafsnit for affektive lidelser, A1.

Regionspsykiatrien Viborg/Skive

Søndersøparken 21, 1

8800 Viborg

E-mail:

[email protected]



Afsættet har været psykoedukation i

gruppeforløb. Formålet har været, at

undersøge hvordan sygeplejen kan

tilrettelægges, så patienterne oplever, at få et

udbytte, der styrker deres ressourcer og

fremmer deres psykiske helings proces.


Hvordan kan sygeplejen til patienter med

behov for psykoedukation i grupper

tilrettelægges, så patienterne oplever et

sammenhængende gruppe

psykoedukationsforløb med det formål at

fremme patientens recovery.

Metode:


behandlet?


• Andet?

Først og fremmest er søgt en afdækning af

problemets betydning for sygeplejen. Der er

afsøgt på international, nationalt, regionalt

samt lokalt niveau. Herefter er

problemstillingen belyst med teori, der

relaterer til inddragelse og omsorg hvor Barkers

teori The Tidal Model er anvendt. Det

sundhedspædagogiske perspektiv er belyst

med Hiim og Hippes didaktiske model hvor

fokus har været på læreprocesser og indhold af

undervisning. Patienternes oplevelse af

sammenhæng i deres forløb er søgt belyst via

det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Her er anvendt Gittell´s teori om relationel

koordinering.

Problemstillingens aspekter er under hele

uddannelsesforløbet belyst fra forskellige

synsvinkler med et gradvist stigende indsigts

niveau. Det betyder, at den viden, der er

erhvervet om sygepleje til patienter med behov

for psykoedukation er bredere, end det der

55

referer direkte til den afsluttende opgave og de

her anvendte teoretikere.


Sygeplejen til patienter med behov for

psykoedukation i grupper skal tilrettelægges på

en måde, så patienterne er aktivt deltagende i

tilrettelæggelsen. Deres hverdagsliv skal være

genstand for en opdagelsesorienteret

undervisning og sygeplejen må gøre

opmærksom på at et bedre samarbejde

tværfagligt og tværsektorielt i høj grad handler

om rammer og ressourcer.

Jeg kan tilbyde:

Undervisning af personale, faglig sparring,

tilrettelæggelse af psykoedukations forløb i

grupper.

56


Navn:

Yasmine Hassan

Ansættelsessted:

Q2, AUH RISSKOV

E-mail:

[email protected]



Jeg ønskede at berører kompleksiteten i

patientens oplevelse på manglende inddragelse

i sygeplejen ift. hvordan pårørende skulle

inddrages under indlæggelsen efter patientens

eget behov.


Betydning af patientinddragelse i

pårørendeaspektet under indlæggelse

Metode:


behandlet?


• Andet?

Jeg valgte at inddragelse dele af Phil Barker´s

teori ” The Tidal Model”, Illeris’s Læringsteori

og forbedringsmodellen. Jeg havde til den

mundtlig del inddraget Hummelvoll´s teori om

”samtalen” og Travelbee´s menneske-til-

menneske forhold.


Pårørende kan spille en vigtigt rolle i patientens

recovery. Vigtighed i at udfører holistisk

assessment i starten af indlæggelsesforløbet.

Der er mange udfordringer ift

pårørendeinddragelse, men så længe man

arbejdet udefra patientcentreret sygepleje ,så

er man støttende ift. patientens recovery.

Jeg kan tilbyde:

Faglig sparring ift. pårørendeinddragelse og

introduktion af redskabet Netværkscirklen

Documents

Kompendie hold 20 - specpsyksygeplejerske.dk · Phil Barker og Poppy Buchanan-Barkers teori ”The Tidal model”. Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel. Jody Hoffer