Kommuneplan 2013-2025 for Sønderborg Kommune

Uddrag af kommuneplan 2013-2025Lavet på www.kommuneplan.sonderborg.dk

Indholdsfortegnelse

Redegørelse 5

Kommunens serviceområder 6

Beskæftigelsesindsats 7

Kultur 9

Borgerinddragelse 10

Klima og Energi 11

Klimatilpasning 12

Klima og energi 13

Bæredygtig udvikling 15

Trafik, forsyning og tekniske anlæg 16

Forsyning og tekniske anlæg 17

Varmeforsyning 18

Biogasanlæg 19

Vindmøller 20

Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg 21

Forsvarets øvelsesterræn 23

Trafik 24

Kollektiv trafik 25

Jernbaner, havne, lufthavn og flypladser 26

Forebyggelse af miljøkonflikter 27

Byerne og byudvikling 28

Byudvikling 29

Byernes roller 30

Byvækst 31

Nye boligområder 35

Bykvalitet 36

Byerne 37

Bymidterne 38

Byfortætning og omdannelse 39

Byrum 40

Bynære grønne områder 42

Detailhandel 43

Sønderborg bymidte 45

2

Centerbyerne 50

Øvrige centerområder 57

Mindre butiksområder 58

Pladskrævende varegrupper 59

Detailhandel overordnet 60

Arkitektur 62

Arkitektur 63

Byggeri på landet 64

Erhverv 65

Erhverv 66

Nye erhvervsområder 67

Klynger 69

Natur, miljø og landområder 70

Udvikling i landområderne 71

Landsbyer 72

Byggeri i landområder 73

Landbrug 74

Værdifulde landbrugsområder 75

Store husdyrbrug 76

Landskab og geologi 78

Værdifulde landskaber 79

Kystnærhedszone 80

Geologiske interesser 81

Bade og bådebroer 82

Råstoffer 83

Natur 84

Biologisk mangfoldighed 85

Beskyttet natur 86

Internationale naturbeskyttelses- områder 87

Truet natur 88

Natur- og landskabsfredninger 90

Naturområder 91

Skovrejsning 92

Vandløb og søer 94

Kystsikring 95

3

Lavbundsarealer 96

Hav og fjord 97

Grundvand 98

Grundvand 99

Drikkevandsinteresser og byudvikling 101

Turisme, ferie og fritid 106

Turisme 107

Turismeområder 110

Hoteller, feriecentre og vandrehjem 111

Sommerhusområder 112

Campingpladser 113

Lystbådehavne 114

Større fritidsanlæg 115

Støjende fritidsaktiviteter 116

Fritid 117

Idrætsområder 118

Friluftsliv og naturoplevelser 120

Stilleområder 121

Oplevelser i naturen 122

Adgang til landområder, natur og kyst 123

Badevand og badeområder 124

Sejlads 125

Fiskeri 126

Kulturarv 127

Kulturarv 128

Anden planlægning 130

Andre planer 131

Nøgletal 132

Planer siden sidst 134

4

Redegørelse I kapitlet REDEGØRELSE kan du læse om de forudsætninger, der ligger til grund for kommuneplanen. Det er her du finder det uddybende materiale om de behandlede emner.

5

Kommunens serviceområder

Redegørelse - uddybende tekst for emnet kommunens serviceområder

6

Beskæftigelsesindsats Byrådet i Sønderborg har i 2012 vedtaget en strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere i kommunen.

Sønderborg Kommune har dermed forpligtet sig til en aktiv beskæftigelsesindsats, der går på tværs af kommunens forvaltninger, som arbejder sammen om at nå det fælles mål – at flest mulige borgere kommer i arbejde og uddannelse.

Jobcenter Sønderborg er spydspids i indsatsen, men er afhængig af et tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og andre eksterne aktører for at kunne udvikle indsatsen for de borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

I den indsats er der i særlig grad fokus på fire store kerneområder

Flere unge skal have en uddannelse•Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt•En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder•Ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal hjælpes – færre personer på førtidspension•

De kommende års beskæftigelsesindsats i Sønderborg vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling – både lokalt og regionalt.

Alt tyder imidlertid på, at Danmark og Sønderborgområdet i de kommende år står overfor en ikke ubetydelig udfordring, hvor der kan blive mangel på velkvalificeret arbejdskraft. Derfor er det afgørende, at flest mulige borgere sikres et aktivt arbejdsliv og en tilknytning til arbejdsmarkedet, og ikke placeres på en midlertidig eller permanent forsørgelsesydelse uden for arbejdsmarkedet.

De unge skal uddannes

Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Imidlertid er der

7

gennem en længere periode sket en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse.

Derfor arbejder Jobcenter Sønderborg blandt andet med en tidlig indsats med fokus på en hurtig screening og afdækning af den unges ressourcer og barrierer samt en hurtig igangsætning af tilbud til den unge, for på den måde at sikre en differentieret og målrettet indsats.

Langtidsledigheden skal nedbringes

Jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte borger, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

I den forbindelse er en tidlig indsats vigtig, ligesom det er af afgørende betydning, at der iværksættes en særlig indsats for de borgere, der er på vej ud i langtidsledighed.

Stærkt samarbejde mellem virksomheder og jobcenter

Jobcenter Sønderborg arbejder kontinuerligt på at udvikle samarbejdet med områdets virksomheder. Der er behov for et tæt og godt parløb, hvis det skal lykkes at bringe de jobklare ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og de svage ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Samtidig sikrer et godt samarbejde, at virksomheder hele tiden har det bedst mulige grundlag for at rekruttere nye medarbejdere.

Tværfagligt samarbejde om de svage borgere

Fælles for de borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, er, at rækken af problemstillinger i borgernes tilværelse omfatter andre problemer end blot ledighed. Der vil typisk være tale om kombinationer af problemstillinger af både beskæftigelsesmæssig, social, helbredsmæssig og måske uddannelsesmæssig karakter.

Derfor arbejder Sønderborg Kommune med at indsatsen på tværs af beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektoren bliver koordineret, så der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats for de udsatte ledige.

Læs mere her

Beskæftigelsesindsats - Mål og handlinger

8

Kultur

Ny strategi og multikulturhus

Sønderborg Kommune udformer i 2013 en ny kulturstrategi, Kulturkompasset. Det skal sikre den fortsatte udvikling og synliggørelse af områdets kreative energi og livskvalitet. Med strategien fremhæves værdierne i at bo i et tæt netværk af landsbyer og mindre byer med Sønderborg som hovedby. Og samtidig tilføres noget af den kreativitet og energi, der normalt forbindes med storbyer. Der sættes fokus på områdets forskellige kulturer og dets internationale forbindelser. Blandt andet får samarbejdet i grænseregionen ekstra kraft gennem den dansk-tyske kulturaftale, Kulturregion Sønderjylland-Schleswig, som er etableret formelt fra 2013.

Udmøntningen af Sønderborgs kulturstrategi skal ske i koordination med kommunens beslægtede udviklingsprojekter såsom havneprojektet og ProjectZero. Strategien vil ligeledes omslutte kommunens indsatser for iværksættere, borgerinddragelse, landsbyer, værtskab, turisme, sundhed, ungdomspolitik og internationalisering m.v.

Sønderborg Kommune vil være initiativtager til ekstraordinære projekter og events og søge partnerskaber til disse. Som udgangspunkt skal det ske med midler, 6 millioner kroner årligt, som fra 2013 er afsat til en særlig kulturindsats. De ekstraordinære projekter skal skabe nye forbindelser, opbygge nye kompetencer og udfordre vores traditionelle tankebaner og begrænsninger. Især vil der være fokus på projekter og events der:

Underbygger Sønderborgs position som et kulturknudepunkt og udvikler områdets kulturinstitutionerVækker international opsigt og dermed formidler Sønderborgs og grænseregionens styrker

•

Bringer kunst og kultur ud i utraditionelle omgivelser•

Skaber nye forbindelser mellem fagområder såsom kultur-erhvervsliv, kultur-sundhed og kultur-uddannelse med det formål at skabe kreativ energi og innovation

•

Styrker kreative iværksættere og kreative erhverv, opbygger netværk mellem kunstnere og kulturaktører og giver opkvalificering.

•

Involverer samfundsgrupper, som traditionelt ikke opsøger kulturtilbud•

Giver udfoldelsesmuligheder for unge og græsrødder og involverer dem•

Et centralt element i opbygningen af Sønderborgs kulturelle infrastruktur er opførelsen af et nyt, multifunktionelt kulturhus på Sønderborgs havnefront. Til dette har byrådet afsat 95,4 millioner kroner frem til 2016. Huset, som ventes færdigt i 2017, skal blandt andet rumme et nyt bibliotek. Sønderborg er i april 2013 blevet udvalgt af Kulturstyrelsen og Realdania til et udviklingsforløb om bibliotekets indretning i samarbejde med Signal Arkitekter.Multikulturhuset vil sammen med et nyt center for kunst og teknologi, der er planlagt som nabo på havnefronten, sætte Sønderborg på landkortet - også internationalt - som et banebrydende center for kreativitet og udvikling af ny teknologi.

Dybbøl på dagsordenen

Sønderborg Kommune er bevidst om, at historien udgør områdets vigtigste kulturelle særkende, og at Dybbøl er et område af national og international betydning. Sammen med områdets hertugslotte og tilstedeværelsen af mindretal vidner slagmarken fra de slesvigske krige om samspillet i grænselandet på godt og ondt.Med 150-året for 1864 i 2014 rettes stor opmærksomhed mod Dybbøl og de dertil hørende kulturinstitutioner. Det sker ikke mindst i kraft af tv-dramaserien ”1864”, som er støttet med 100 millioner kroner fra Kulturministeriet.  Tv-serien bliver vist på DR1 fra efteråret 2014 og får premiere i biografversion i 2015.Aktiviteter i anledning af 150-året i Sønderborg-området arrangeres på flere niveauer:

Region Syddanmark står i spidsen for Dybbøl Forum, hvor 1864-events koordineres og markedsføres. Det grænseoverskridende interreg-projekt ”Dybbøl 2014 – fra slagmark til brobyggerregion” gennemfører tre fremadskuende temaer: Kulturmøder for befolkningen, erhvervssymposium og ungdomsparlament.

•

Museum Sønderjylland har nedsat Det Sønderjyske Udvalg for 1864 i 2014 med højtideligholdelser og events på mærkedagene året igennem.

•

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter står for aktiviteter i samarbejde med handelslivet, og projekter støttes af Sønderborg Kommune.

•

Kommende historiske jubilæumsår er:2015: 60-året for København-Bonn-erklæringerne, som gav lige rettigheder til mindretal og flertal2020: 100-året for afstemningen om nationalt tilhørsforhold

 Læs mere her

Kultur - Mål og handlinger

9

Borgerinddragelse Kommunen har i 2013 fokus på dialog med borgerne, det kan fx være i forbindelse med planlægning af ny byudvikling, formidling af viden om energibesparelser og inddragelse af børn og unge i klimaudfordringerne. Borgerdeltagelse kan være med til at kvalificere beslutningsprocesser, mobilisere en masse frivillige ressourcer og udvikle kompetencer.

Der er blevet udarbejdet en politik for borgerinddragelse, denne er udarbejdet i et tæt samarbejde med borgerne, formålet er at skabe en mere levende og inkluderende politisk kultur i kommunen. Kommunen betragter borgerinddragelse som et middel til:

at udvikle den politiske kultur og give borgerne mulighed for at kvalificere beslutninger ved at videregive holdninger, viden og indsigt

•

at styrke innovationskraften og i fællesskab finde nye løsninger•

Læs mere her

Borgerinddragelse - Mål og handlinger

 

10

Klima og Energi

Redegørelse - uddybende tekst for emnet kommunens serviceområder

11

Klimatilpasning Mange klimamodeller forudser, at fremtidens vejr bliver mere voldsomt. Modellerne forudser flere perioder med meget kraftig nedbør, længere perioder uden nedbør og at de kraftige storme bliver endnu kraftigere. Desuden forventes det, at havniveauet omkring de danske kyster stiger med 0,2 – 1,4 m frem til år 2100. Det kan sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder.

En af Sønderborg Kommunes særlige udfordringer er den 200 km lange kystlinie, hvor stigende havvandstande kan påvirke både by-, natur- og landbrugsområder. En anden udfordring er de øgede og mere intensive nedbørsmængder, der kan give oversvømmelser ved utilstrækkelig kapacitet i kloakledningerne eller når vandløbene ikke har plads til de store vandmængder.

Denne udfordring håndterer Sønderborg Kommune ved at udarbejde en klimatilpasningsplan, se linket nedenfor.

Sønderborg Kommune vil gennem planlægning i byen og på landet arbejde for, at oversvømmelser undgås eller at de begrænses til de områder, hvor skaden er mindst. Hovedprincippet i planlægningen er, at regnvand skal håndteres der, hvor det falder.

 Oversvømmelser fra havet

DMI vurderer, at vandstanden omkring Sønderborg vil stige med 0,2 – 1,4 m frem til år 2100. Det betyder, at de mest kystnære og lavtliggende områder bliver udfordret af denne permanent forhøjede havvandstand. For byområderne kan det betyde, at vi må friholde de mest lavtliggende områder for byggeri eller sikre mod oversvømmelser med både diger og pumper. For lavtliggende landbrugsområder kan det betyde, at grundvandet i områderne stiger og gør dyrkning mere vanskeligt. I værste fald kan områderne blive oversvømmet med saltvand og bliver udyrkbare. For naturområder kan den forhøjede havvandstand betyde en varig ændring af områdernes karakter. Det samme gælder vores kystnære søer som Mjels Sø, Lillehav, Oldenor eller Ketting Nor, hvor vandstanden vil blive permanent hævet.

DMI's forudsigelse om mere ekstreme stormflodshændelser øger risikoen for, at salt havvand midlertidigt oversvømmer både by-, natur- og landbrugsområder. Mens det for bebyggede områder kan være uacceptabelt selv med en midlertidig oversvømmelse, kan det i nogle tilfælde være af mindre betydning for landbrugs- og naturarealer.

Oversvømmelser fra nedbør og tøbrud

Mere voldsom nedbør stiller store krav til indretning og dimensionering af vores måde at håndtere og aflede regnvandet på. I byerne kan større kloakledninger ikke gøre det alene. Vi er nødt til at bruge intelligente løsninger, for at de store vandmængder ikke overbelaster kloakledninger, renseanlæg, vandløb og andre modtagere af regnvandet.

På landet kan skybrud betyde, at byområder, veje eller andre anlæg, der ligger lavere i oplandet, bliver oversvømmet. Det betyder blandt andet, at vi skal håndtere vandet der, hvor det falder. Vandet skal holdes tilbage i oplandet og uundgåelige oversvømmelser skal ske der, hvor de giver mindst skade. Vi skal fortsat etablere bassiner på kloaksystemerne, men på de enkelte boliger og ejendomme er der behov for, at borgerne også tænker i en alternativ håndtering af vandet. Det kan for eksempel være grønne tage, lokal nedsivning af regnvand eller ”utætte” parkeringspladser og belægninger. Jordbunden i dele af kommunen vanskeliggør dog nedsivning.

Kommuneplanen sikrer via de generelle kommuneplanrammer, at der i forbindelse med lokalplanlægning sker en vurdering af, om et givent område kan indeholde bassiner til aflastning af kloaksystemet, og om regnvand kan håndteres på anden vis end ved afledning under jord.

 Læs mere her

Klimatilpasning - Mål og handlinger

 

12

Klima og energi Klima- og Energipolitikken udstikker den overordnede kurs der støtter op om ProjectZero visionen. Klima- og Energistrategien er alle de initiativer, der skal realiseres, for at opnå målsætningen om CO2-reduktioner.

Målopfyldelsen for perioden 2013-2015 skal primært ske ved

Reduktion i varmeforbruget i de kommunale bygninger•Reduktion af elforbruget til gadebelysning•Reduktion af brændstofforbruget til de kommunale køretøjer•Omstilling fra naturgas til grøn fjernvarme i de kommunale bygninger•Lavere emissionsfaktor for elforbrug•Lavere emissionsfaktor for fjernvarmeforbrug•

Klima- og energipolitikken vedtages for en 4-årig periode, mens strategien vedtages for en 2-årig periode. Klima- og energipolitikken samt strategien indeholder syv indsatsområder:

Kommunal virksomhed

Grønt regnskab•Administrationen•Kommunale bygninger•Gadelys•Kommunale grønne områder•Kommunale indkøb•Kommunal kørsel•Information og samarbejde•

Klimahensyn i by og på land

Planlægning og klimatilpasning•Skove og søer•Sønderborg Havn•

Byggeri

Privat nybyggeri•Kommunalt nybyggeri•Erhvervsbyggeri•

Transport og infrastruktur

Privat- og erhvervstransport•Kollektiv trafik•Fodgængere og cyklister•Erhverv, landbrug og turisme•Energiklynger og erhvervsområder•Energibesparelser i landbrug•Bæredygtig turisme•

Erhverv, landbrug og turisme

Energiklynger og erhvervsområder•Energibesparelser i landbrug•Bæredygtig turisme•

Energi og ressourcer

Pilotprojekter•Vindmøller og bioenergi•Vand•Affald•

Uddannelse

House of Science•Brug af energidata i undervisningen•

Byrådets politik: Kommunen som virksomhed

13

Byrådet vil opfylde målsætningen i ProjectZeros masterplan, om reduktion af den kommunale CO2-udledning med 25% i 2015 i forhold til 2007.

Byrådet vil sikre, at Sønderborg Kommune som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO2-neutralitet. Derfor prioriteres indsatsen for de kommunale institutioner, bygninger, ansatte og transport højt i energipolitikken ved at minimere energispild og bruge energien intelligent.

Byrådet vil sikre, at der er gennemsigtighed i Sønderborg Kommunes energisparetiltag ved sammenhængskraft og implementering i hele organisationen.

Byrådet vil i de kommunale bygninger udfase de sidste oliefyr og på sigt udfase naturgasfyr.

Byrådet vil sikre, at kommunens energiledelsessystem optimeres, så alle energimålere i de kommunale bygninger er fjernaflæste.

Byrådet vil arbejde for, at kommunen i sine indkøb vælger energibesparende løsninger, vurderer alternativer og anvender den bedst tænkelige teknologi.

Byrådet ønsker fortsat at være grøn transportkommune og arbejde for, at kommunens bilpark bliver mere miljøvenlig og på sigt CO2-neutral.

Byrådet ønsker, at Sønderborg Kommune indgår i netværk med andre byer, myndigheder og eksterne aktører, der arbejder med klima- og CO2-problematikken.

Byrådet vil arbejde for at motivere borgerne til at tænke klima- og energirigtigt i samarbejdet med ProjectZero.

Læs mere her

Klima og energi - Mål og handlinger

Klima og Energipolitikken

14

Bæredygtig udvikling Vi har beskrevet vores indsats for en bæredygtig udvikling i den lokale Agenda 21 strategi. Den seneste strategi er vedtaget af byrådet i 2008, og beskriver målsætninger for det fremtidige arbejde med at skabe en mere miljømæssig, bæredygtig udvikling af kommunen. Agenda 21 strategien indeholder, som Planloven foreskriver, målsætninger inden for følgende indsatsområder:

Miljø - mindskelse af miljøbelastningen•By og land - fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter•Natur - fremme af biologisk mangfoldighed•Borgerinddragelse - inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde•Koordinering på tværs - fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold

•

Denne Agenda 21 strategi indeholder Sønderborg Kommune bidrag til fremme af en bæredygtig udvikling. Den angiver de mål og visioner, Sønderborg Kommune har for den miljømæssige udvikling af lokalområdet og hvilke konkrete projekter og handlinger, der er sat igang og iværksættes fremover for at opfylde de opsatte mål.

15

Trafik, forsyning og tekniske anlæg

Redegørelse - uddybende tekst for emnet trafik, forsyning og tekniske anlæg

16

Forsyning og tekniske anlæg Sønderborg Kommune planlægger for, og er med til at sikre adgang til forsyning og tekniske anlæg.

Der er 5 fjernvarmeselskaber i kommunen: Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Augustenborg og Broager. 3 af disse har etableret solvarmeanlæg, nemlig Sønderborg, Gråsten og Broager. Sønderborg Fjernvarme har desuden i 2012 idriftsat et geotermisk anlæg. Der er planlagt fjernvarmeforsyning af Kær og en transmissionsledning fra Sønderborg til Nordborg.

Der er planlagt for et biogasanlæg ved Blans.

Der er ialt 24 vindmøller i Sønderborg Kommune med en samlet effekt på 16 MW. 2 nye 2,3 MW møller er opsat i foråret 2013 ved Mintebjerg.

Der er et affaldsforbrændingsanlæg/kraftvarmeværk i Sønderborg og én kontrolleret deponeringsplads ved Skodsbøl.

Der er i kommunen 7 rensningsanlæg: Sønderborg, Broager, Himmark (Nordborg), HUK (Gråsten), Hummelvig (Sydals), Sønderby og Østerby renseanlæg.

Der er 45 almene vandværker i kommunen, mens Sønderborg Forsyning har overtaget de tidligere kommunale vandværker.

Der er to jorddeponier i kommunen, og der arbejdes på at finde nye, egnede lokaliteter til jorddeponering.

Forsvarets øvelsesterræn nedlægges med udgangen af 2014.

Læs mere her

Forsyning og tekniske anlæg - Vision

17

Varmeforsyning Sønderborg Kommune har i 2012 udarbejdet en opdateret varmeplanstrategi, der supplerer kommunens varmeplan fra 2009. Med en lang række analyser og vurderinger er dokumenterne en ledelinje i forhold  til  den  overordnede varmeplanlægning i kommunen. 

I varmeplanstrategien anbefales det blandt andet, at der arbejdes aktivt for udvidelser af fjernvarmeforsyningens dækning. Udvidelser vil kunne ske i og omkring de eksisterende og nye byområder.

I det åbne land, hvor kollektiv fjernvarmeforsyning ikke umiddelbart er en mulighed, må fokus være på konvertering fra el-varme og oliefyr til for eksempel individuelle varmepumper og vedvarende energikilder.

I samarbejde med ProjectZero har Sønderborg Kommune udarbejdet en samlet energiplan for hele kommunen. Den omhandler energistrømmene bredt set, inklusive for eksempel energi til transport og procesenergi. Varmeplanstrategien indgår som et  vigtigt element i denne energiplan.

Situationen i dag

I dag er fjernvarmens dækning i Sønderborg Kommune relativt lav i forhold til landsplansgennemsnittet. Områdets fjernvarmeselskaber udarbejder løbende projekter, der øger fjernvarmeforsyningens områder, samt øger dækningen i de nuværende områder. På sigt forventes fjernvarmens dækning at blive øget - specielt i de tættest bebyggede områder.   

Fjernvarmeværkerne i Sønderborg Kommune er af forskellig karakter; fra barmarksværker med stor andel af fossile brændsler til værker, som primært baseres på vedvarende energikilder. Flere steder i kommunen er store solvarmeanlæg koblet til fjernvarmen. Desuden er et stort anlæg med geotermisk varme taget i brug ved udgangen af 2012 - en nærmest C02-neutral energiforsyning.

Sønderborg  Kommune ønsker i fremtiden at understøtte en videre omlægning af fjernvarmeværkernes fossile brændsler til vedvarende energikilder.

Læs mere her

Varmeforsyning - Mål og handlinger

18

Biogasanlæg Planlægning for biogasanlæg tager afsæt i husdyrtætheden i Sønderborg Kommune, da den er af afgørende betydning for behovet for etablering af nye fælles biogasanlæg i Sønderborg Kommune.

Husdyrtætheden i Sønderborg Kommune er på ca. 1,2 DE/ha, og er dermed blandt de højeste i landet. Dermed er der potentielt store mængder husdyrgødning, der kan indgå i biogasproduktionen. Biogassekretariatet har anslået, at der er grundlag for to større fælles biogasanlæg i Sønderborg Kommune.

Ved placering af et biogasanlæg spiller mange faktorer en stor rolle. Nærhed til gylleleverandører, en god infrastruktur så færrest mulige naboer generes af den øgede lastbiltrafik og nærhed til eksisterende biogasnet er blandt de faktorer, som har stor betydning for placeringen af et biogasanlæg. Med en afgrænsning af et gylleopland på cirka 15 km omkring biogasanlæggene og en afstand til en hovedvej på maksimalt 300 meter viser en kortanalyse, at der er basis for etablering af biogasanlæg ved Blans. Området ved Blans har den fordel at være placeret i umiddelbar nærhed af slagteriet. Derved er der nem adgang til andre organiske affaldstyper, som også kan indgå i produktionen af biogas.

Kommunen har vurderet, at området ved Blans ikke er landskabeligt sårbart, og at restriktioner i forhold til gældende lovgivning er relativt overskuelige indenfor området. Området er dog beliggende inden for kystnærhedszonen og i et område med særlige drikkevandsinteresser. For begge udpegninger gælder, at placeringen ved Blans ligger perifært. En placering uden for begge udpegninger er svær at finde i kommunen, som har store kystområder. Områder som ikke er kystnære er i de fleste tilfælde også udpeget med særlige drikkevandsinteresser. I området ved Blans er der en stor koncentration af husdyrbrug. På den baggrund har kommunen vurderet, at placeringen ved Blans er den mest optimale i kommunen.

Biogasanlæg har imidlertid karakter af industrianlæg i det åbne land, og ved den detaljerede planlægning for et biogasanlæg vil der kunne blive stillet krav om justeringer af anlægget, såfremt det vurderes, at det vil være påkrævet i forhold til påvirkningen af landskabet og naboer.

Produktionen af biogas er et område i stor udvikling. Derfor kan det også ændre sig, hvilken kombination af affaldsprodukter i biogasproduktionen der vil være mest hensigtsmæssig, for at optimere energiproduktionen. Derfor vil byrådet forholde sig åbent til projekter med andre placeringer, såfremt de kan leve op til retningslinjen for biogasanlæg.

Læs mere her

Biogasanlæg - Mål og handlinger

Biogasanlæg - Retningslinje

19

Vindmøller Byrådet i Sønderborg har den 19. december 2012 vedtaget en temaplan for vindmøller. I planen udpeges i alt otte områder, hvor der kan planlægges nærmere for opstilling af moderne vindmøller.

Temaplanen har til hensigt at sikre koordineringen af kommunens fremtidige opstilling af vindmøller ved at udpege egnede områder og fastsætte overordnede rammer og retningslinjer for, hvordan vindmøllerne skal opstilles. Som led i planlægningsarbejdet er der udarbejdet en miljøvurdering af temaplanen, der skildrer planens væsentlige, miljømæssige konsekvenser. Derudover er der udarbejdet en indledende miljøscreening, der indeholder konsekvensvurderinger, afværgeforanstaltninger og konklusioner for de respektive, potentielle vindmølleområder.

Temaplanen vil ikke i sig selv give lov til at opstille vindmøller. For hvert enkelt rammeområde, der udpeges, skal der efterfølgende gennemføres et konkret planlægnings- og analysearbejde, som med visualiseringer, støj- og skyggeberegninger mv. redegør for den eksakte opstilling af vindmøller i området. Der vil blive udarbejdet debatoplæg, VVM-redegørelse, miljøvurdering, kommuneplantillæg, lokalplan samt blive gennemført offentlige høringer og afholdt borgermøder.

Temaplanen omhandler alene store vindmøller med en totalhøjde over 25 meter op til 150 meter, som kræver særskilt planlægning.

Der er i temaplanen udpeget i alt otte nye vindmølleområder i Sønderborg Kommune:

Kværs•Blans•Avnbøløsten•Pøl•Notmarkskov•Lavensby•Tumbøl Søndermark•Ullerup Mark•

Områderne Tumbøl Søndermark og Ullerup Mark udgør perspektivområder, der afventer Aabenraa Kommunes vindmølleplanlægning.

Udover de otte nye områder har Sønderborg Kommune i den tidligere Kommuneplan 2009-2021 udpeget 2 vindmølleområder:

Mintebjerg (opstillet to stk. SWT-2.3-93 ultimo marts 2013)•Vester Sottrup (afventer)•

Retningslinjer

Vindmøller - Retningslinjer

Læs mere her

Vindmøller - Mål og handlinger

 

20

Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg

Sønderborg Kommunes affaldsplan

Affaldssplanen er en sektorplan under kommuneplanen, som beskriver kommunens planlægning inden for affaldssektoren og er kommunens overordnede plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres i fremtiden.

Affaldsplanen bygger på den nationale affaldsstrategi, og regeringen arbejder i øjeblikket på at lave en ny. Denne kaldes i stedet en Ressourcestrategi, hvilket signalerer, at affaldet skal ses som en ressource. Det forventes, at der sættes nye, højere genanvendelsesmål.

Der forventes især fire hovedindsatsområder i den nye Ressourcestrategi:

Mere genanvendelse i husholdninger og servicesektoren1.

Elektronikaffald, hvor vi skal blive bedre til at udnytte de sjældne eller kritiske metaller og jordarter2.

Fokus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet3.

Næringsstofferne i organisk affald4.

Tiltag i den kommende periode forventes at få betydning for affaldsforbrændingen og dermed Sønderborg Kraftvarmeværk, idet affaldsmængder til forbrænding vil være faldende og energiindholdet vil være faldende.

I Sønderborg Kommune findes følgende typer affaldsanlæg: affaldsfyret kraftvarmeanlæg, deponianlæg, containerpladser og modtagestation for risiko-affald og farligt affald.

Affaldsforbrænding

Sønderborg Kraftvarmeværk som er beliggende i Sønderborg blev etableret i 1993. Det er et interessentselskab ejet af Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune. Anlægget har en affaldsfyret ovn, som er dimensioneret til forbrænding af otte tons affald/time. Varmen fra forbrændingen bruges til opvarmning af boliger i Sønderborg via Sønderborg Fjernvarme. I alt er anlægget dimensioneret til 62.000 tons +/- 10 % affald om året.

Sønderborg Forsyning, som står for leverancen af affald til kraftvarmeværket, har indgået aftale med Aabenraa Kommune om, at Sønderborg Kraftvarmeværk skal modtage og afbrænde 22.000 tons affald om året. Derudover er der indgået aftaler med andre kommuner i Sønderjylland, således at kommunerne kan hjælpe hinanden i forbindelse med revisioner eller havarier af anlæggene.

Der er ingen planer om at udbygge anlægget med flere ovnlinjer. Derimod vil vi sikre den forbrændingskapacitet, der er tilstede ved at arbejde målrettet på at reducere mængderne til forbrænding.

I Sønderborg Kommune er der yderligere to varmeværker, som brænder med biomasseaffald. De er beliggende i Gråsten og Sønderborg.

Affaldsdeponering

I Sønderborg Kommune er der ét kontrolleret affaldsdeponeringsanlæg, Skodsbøl Deponi, som er til mineralsk affald, samt et behandlingsanlæg. Skodsbøl Deponi er blevet udvidet, og sammen med virksomhedens masterplan giver det en forventet restlevetid på mere end 50 år. Der er blevet etableret specialdepoter til særlige affaldstyper på anlægget, for eksempel asbest og PCB. Specialfraktioner bliver anvist til anlæg uden for Sønderborg Kommune.

Containerpladser og komposteringspladser

Til indsamling og genanvendelse af andre affaldsfraktioner end husholdningsaffald er der placeret en række containerpladser i Sønderborg Kommune. Containerpladserne ligger i Sønderborg, Skovby, Guderup, Nordborg, Vester Sottrup, Glansager, Gråsten og Skodsbøl. Information om containerpladserne, åbningstider, indsamlingsordninger findes på Sønderborg Forsynings hjemmeside www.sonfor.dk, containerpladserne er vist på kortet til højre.

Containerpladserne for Gråsten og Nordborg er påbegyndt en større udvidelse og renovering . Der er ikke planlagt nye containerpladser i planperioden.

I Glansager, Nordborg og Skodsbøl foregår der kompostering af have- og parkaffald.

Læs mere her

Affaldsbehandling og deponeringsanlæg - Retningslinje

Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg - Mål og handlinger

 

21

22

Forsvarets øvelsesterræn Forsvarets øvelsesterræn er arealer, som forsvaret eller hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til træning, kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med og kontrol af materiel. Det kan for eksempel være øvelsesbaner, skydebaner, felt- og terrænbaner og bombemål.

I Sønderborg Kommune anvendes Kær Vestermark Øvelsesplads som militært øvelsesområde/skydebane. Se kortet til højre.  Der er ikke planlagt nye anlæg.

Støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder har et dobbelt formål. De skal forebygge støjgener og samtidig hjælpe med til at undgå, at miljømyndighederne på længere sigt, som følge af klager over støjgener, fastsætter begrænsninger i forsvarets aktivitetsmuligheder.

Forsvarets øvelsesområder, skydebaner og flyvestationer skal på samme måde som andre støjende virksomheder overholde de støjvilkår, der er indeholdt i de enkelte miljøgodkendelser. Vilkårene er fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Retningslinjer

Forsvarets øvelsesterræn - Retningslinje

Læs mere her

Forsvarets øvelsesterræn - Mål og handlinger

Hvad er et støjkonsekvensområde og en støjzone?

Et støjkonsekvensområde er et bufferområde omkring et stærkt støjbelastende anlæg, inden for hvilket der kan opleves støjgener. Anlæggets miljøgodkendelse eller tilsvarende dokumenter, som beskriver indretning og drift, udgør grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig generet af støjen fra det pågældende anlæg. En støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt støjbelastende anlæg, som ikke kræver miljøgodkendelse. Zonens størrelse er baseret på de vejledende afstande, som er anført i Miljøstyrelsens ”Håndbog om miljø og planlægning” og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.Grænseværdier fremgår af bekendtgørelse nr. 468 af 28. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder.

23

Trafik

Fremkommelighed

I forbindelse med planlægning af ny infrastruktur og nye funktioner, er fremkommelighed særdeles væsentlig, idet der er forventning om at trafikmængden vil være fortsat stigende. Det er af stor betydning, at der fra store dele af Sønderborg Kommune er god og smidig adgang til det øvrige Danmark og Tyskland netop via den overordnede infrastruktur som motorvej, jernbane, lufthavn og færgehavne.

Der vil blive taget fat om fremkommelighed på følge måder:

Ønsket om øget mobilitet •

Stigende trafikmængder kræver at flere kryds må ombygges, så trafikken kan afvikles gnidningsfrit på den mest trafiksikre måde. Behovet vurderes løbende

•

Styrkelse af miljøvenlige transportformer, herunder brug af ikke-fossille brændstoffer i kommunens egen vognpark og kollektiv trafik, der benytter gas/el som drivkraft.

•

Etableringen af sikre cykelstier mellem lokalsamfund og skoler til styrkelse af de bløde trafikanter.•

Søge løsning på kødannelsesproblemer i form af afkørsel ved Sønderborg Vestermark•

Den trafikale hovedstruktur

Den trafikale hovedstruktur omfatter både vejnet, kollektiv trafik, cykelstinet og gangbaner.Kommuneplanen fastlægger placeringen af den fysiske trafikinfrastruktur og opkoblingen på den overordnede infrastruktur (motorveje, færger , lufthavn og jernbane).

Hovedelementerne i infrastrukturen i Sønderborg Kommune omfatter blandt andet:

En ny trafik- og bymidteplan for Sønderborg by, hvor der lægges op til nye belægninger og et cyklistvenligt miljø samt fokus på de bløde trafikanter.

•

Opgradering af de større indfaldsveje og forbindelsesveje mellem byerne•

Der skal sikres bedre sikkerhed og tilgængelighed for busser og biler•

Udbygningen af det overordnede vejnet i Vollerup•

Der planlægges en omfartsvej ved Ketting•

Sønderborg Kommune vil overveje, hvordan trafikforholdene til og fra Pøl gennem Nordborg kan forbedres, med  særligt fokus på den tunge trafik

•

Etablering af sti mellem Kværs og Gråsten•

Udvidelse af Buskmosevej, så den tiltagende tunge trafik kan betjenes•

Det skal overvejes, hvorledes trafikforholdene ved Avnbøl-Ullerup-Blans kan løses bedst, i forlængelse af  motorvejens anlæggelse og etablering af en af- og tilkørsel på Avnbølvejen mellem Avnbøl og Adsbøl

•

Hovedlandevej 319 Sønderborg-Bovrup-Røllum forventes istandsat•

Læs mere her

Trafik - Vision

 

24

Kollektiv trafik Den kollektive trafik er under løbende udvikling og tænkes ind i planlægningen for såvel by og land, således at det er muligt at tilbyde transport dér, hvor der er et behov.

Den 30. juni indførtes Flextur indføres i hele kommunen med muliged for benyttelse også i nabokommunen, Aabenraa. Flextur er kollektiv trafik udført med taxi eller minibus, hvor passageren køres fra dør til dør mod forudgående bestilling senest to timer før ønsket afhentning. Tilbuddet er dyrere at benytte end den traditionelle og kendte kollektive trafik udført med store busser, men sikrer alle borgere et offentligt støttet tilbud, uanset om de er bosiddende i Kongshoved på Kegnæs, Gråsten by eller Pøl på Nordals. Flextur kan benyttes i et udvidet tidsrum i forhold til bussernes tidligere kørsel.

Der arbejdes med tiltag, der kan være medvirkende til at nedsætte udledningen af CO2. Den kollektive trafik skal udbydes fra 2017, hvor det forventes, at busserne fra det tidspunkt benytter en anden drivkraft end diesel, formentligt gas og/eller el.

 I 2013 begyndte analysearbejdet omkring etablering af en ny trafikterminal udenfor Sønderborg midtby. Den ny trafikterminal skal afløse garageanlægget på Herman Bangs Gade. Terminalen skal være katalysator og knudepunkt for sammentænkning af alle transportformer og typer, dog med hovedfokus på den kollektive trafik. Trafikterminalen skal danne grundlag for ”grøn transport” med mål om co2-reduktioner i både den kollektive trafik, men også gennem private og erhvervsdrivendes brug af køretøjer, som ikke benytter fossile brændstoffer.

Anlæggelsen af en ny terminal skal ske med udgangspunkt i vedvarende energi og fremtidssikres således at der også vil være mulighed for at stedet kan benyttes som omladestation, tankning af alle typer køretøjer, varelager o.s.v.

Billigere kollektiv trafik har været et fokusområde siden kommunesammenlægningen. Siden 2009 har alle elever i 0.-10. klasse fået tilbudt gratis buskort til kørsel i hele kommunen, og nye tilbud som eventbilletter og lørdagskørsel til 10 kroner er kommet til. Sammen med Sydtrafik, der har takstkompetencen, vil der forsat være fokus på nye tiltag. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med Rejsekortets inførsel ultimo 2013, da kortet indeholder nye muligheder for passagerbetaling.

 Læs mere her

Kollektiv trafik - Mål og handlinger

25

Jernbaner, havne, lufthavn og flypladser

Erhvervshavne og rekreative havne

Sønderborg Kommune driver følgende havne:

Egernsund Havn•

Augustenborg Havn•

Gråsten  Havn•

Sønderborg Havn•

Derudover er der 10-12 mindre private jolle- eller lystbådehavne hovedsagelig placeret i beskyttet farvand. Disse havne drives/ejes hovedsageligt af bådelaug.Sønderborg Kommune har tilsynspligt overfor disse, og de er blandt andet omfattet af miljølovgivningen.Staten er ejer af Fynshav Færgehavn, der med færger forbinder Als med Fyn og Ærø.Der er over 3500 jolle- og bådepladser i Sønderborg Kommune, der næsten alle er i privat regi.

Havnenes betydning for Sønderborg Kommune

FiskeriFiskerierhvervet udføres hovedsagligt fra Sønderborg og Mommark havne. I 2012 var indtjeningen til havnen på fiskeriet 175.000. kroner. Indtjeningen er faldende. Mommark Havn er fra 1. april 2013 solgt og er nu i privat regi.

Turistmæssige/rekreative formål (lystsejlads og søsport)Havnenes rekreative brug er stigende, og de udgør et hovedaktiv for turisterhvervet i Sønderborg Kommune. Sønderborg Havn og Sønderborg Lystbådehavn havde i 2012 besøg af cirka 20.000 gæstesejlere, og er dermed de største havne i Flensborg/Sønderborg området.

Erhverv (godstransport)Godstilførslen på erhvervshavnen er ophørt pr. 1 januar 2013. Der tilføres lidt laksolie til private tanke, men fra 2014 nedklassificeres havnens terrorberedskab, og derfor ophører denne transport også.

Infrastruktur (færger)Der er tre færgeruter i Sønderborg Kommune: Alsruten, Bøjden-Fynshav, Fynshav-Søby og Hardeshøj-Ballebro (ejet af Sønderborg Kommune).For alle tre ruter gælder, at de har stor betydning i forhold til at binde landsdele og lokalsamfund sammen trafikalt. Kun én af ruterne er udliciteret (Bøjden-Fynshav).

Retningslinjer

Jernbaner, havne, lufthavne og flypladser - Retningslinjer

Læs mere her

Jernbaner, havne, lufthavne og flypladser - Mål og handlinger

26

Forebyggelse af miljøkonflikter

Konsekvensområder

Lufthavne/flyvepladser

I Sønderborg Kommune er Sønderborg Lufthavn beliggende på Kær Halvø og Nordborg Flyveplads ved Pøl på Nordals.

Skydebaner

Der er fem skydebaner i kommunen, der anvendes af civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Konsekvensområdet er beregnet ud fra skydebanens udformning, våbentyper og aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver.

Forsvarets øvelsesområde

Forsvaret har et øvelsesområde på Kær Halvø nord for Sønderborg by. Med nedlægning af Sønderborg Kaserne og Sergentskolen med udgangen af 2014 vil dette areal udgå som konsekvensområde.

Vindmøller

De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på baggrund af retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller .

Konsekvenszoner

Miljøkonsekvenser er udtryk for gener i form af støj, støv, lugt, røg, vibrationer og/eller øvrige emissioner eller egentlig risiko, hvor der er fastlagt vejledende grænseværdier af for eksempel Miljøstyrelsen.

De vejledende afstandskrav kan ses i Håndbog i Miljø og Planlægning. Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse kan kun ske, hvis der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres for eksempel i form af støjafskærmning omkring støjkilden.

Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealanvendelse i kommune- eller lokalplaner, herunder inddragelse af arealer fra landzone til byzone.

Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative områder som parker, kolonihaver og campingpladser.

Læs mere her

Forebyggelse af miljøkonflikter - Vision

27

Byerne og byudvikling

Redegørelse - uddybende tekst for emnet byerne og byudvikling

 

28

Byudvikling Sønderborg Kommune har fire overordnede indsatsområder: sammenhængskraft, vækst, viden og tilgængelighed.

Sammenhængskraften skal være til at få øje på i kommunens byudvikling. Det bliver at se i det byudviklingsbånd, som kommunen vil lægge ud i området mellem Gråsten og Sønderborg. 

Byudviklingsbåndet vil skabe en bykvalitet, som bliver et vigtigt redskab i både erhvervspolitikken og kommunens økonomiske politik. For bykvaliteten fremmer den økonomiske udvikling og tiltrækker mennesker.

Tilsvarende skal byens og kommunens konkurrenceevne gøres bedre ved at styrke de særlige urbane træk såsom: intensitet, mange mennesker, byliv, uddannelsesmuligheder med mere. Det kan ske ved at give mulighed for højere, tættere og mere bymæssigt byggeri, ligesom det kan ske ved at give mulighed for områder med byggeri til forskellige formål. Samtidig skal der gøres en indsats for at udvikle alsidige, attraktive og spændende boliger og bomiljøer.

Vækst er en forudsætning for udvikling, og Byrådet i Sønderborg har i forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 blandt andre vedtaget følgende effektmål:

At tiltrække og fastholde 500 højtuddannede•At øge den samlede beskæftigelse med 2000 nye arbejdspladser•At der skabes et synligt kulturliv i bybilledet med pladser og faciliteter der rummer liv•At øge og fastholde den samlede tilflytning med 5 %•

Sønderborg by er hele kommunens lokomotiv. Den bærende vision er derfor, at Sønderborgs særlige styrker skal udbygges og udnyttes til gavn for udviklingen i hele kommunen - og det gælder såvel bosætning som erhvervsudvikling og andre deraf følgende udviklingsbehov.

Viden er en tredje af kommunens fire overordnede indsatsområder. Viden handler blandt andet om uddannelse, og tiltrækning og udvikling af uddannelsesmuligheder er derfor essentielt for Sønderborgs bymæssige virke og udvikling.

Viden er også bevidst brug af den viden, vi allerede har. Et større og større antal tomme kvadratmeter i eksisterende byggeri står ubenyttet hen. Vi skal bruge vores fælles viden i erhvervslivet, blandt håndværkere, i den kommunale administration med videre til at indrette og forny boligmassen til at blive attraktiv for såvel erhvervsliv som for institutioner og borgere med boligbehov. 

Tilgængelighed er en anden af Sønderborg Kommunes fire overordnede indsatsområder, som også vil styrke indsatsen for sammenhængskraft i kommunens byer og byudvikling. Det skal være let at komme fra et sted til et andet, så der reelt bliver en nem bymæssig tilgængelighed. Derfor skal Sønderborg Kommune have en trafikstruktur, der forbinder byerne, og her tænkes både på trafikstruktur, der forbinder kommunens egne steder og byer, som det handler om trafikforbindelsen til og fra regionale, nationale og internationale opland til kommunens hovedby, Sønderborg.

Sønderborg Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Derfor skal kommunen have et stort, varieret udbud af tidssvarende ejer- og lejerboliger. Der skal være boliger med høj kvalitet, god arkitektur og miljøer, der er ramme om livskvalitet for alle aldre.

Derfor skal kommunen have en aktiv, offensiv bosætningsstrategi med blikket vendt mod alle boligbehov i hele kommunen. Og den bosætningsstrategi gælder såvel nuværende som kommende borgere.

Læs mere her

Byudvikling - Vision

29

Byernes roller Augustenborg, Sydals og Broager er vigtige bosætningsområder med attraktive naturforhold, men rummer også vigtige virksomheder og centerområder, der skal understøttes gennem en målrettet indsats.

Sundeved og Nordborg har en betydelig interesse for at styrke bosætningen og rummer desuden hver for sig interessante og stærke erhvervsmiljøer, der kalder på opmærksomhed og samarbejde.

Augustenborg har en stærk historisk og arkitektonisk identitet i kraft af slottet, som er grundlaget for byen. Augustenborg er karakteriseret ved markante landskabelige træk og en stærk tilknytning til vandet. I en geografibog om Kongeriget Danmark fra 1830 står der: ”Augustenborg, et slot og en flække. ¾ mil fra Sønderborg på øen Als, Hertugen af Augustenborgs residens, i en overmåde yndig egn, rig på de skønneste skove” og således fremstår Augustenborg på mange måder stadig den dag i dag.

Gråsten indtager en særstilling indenfor fællesskabets rammer som en mindre men dog alsidig sammensat kommune med attraktive bomiljøer, mange dynamiske virksomheder, en god beliggenhed og et attraktivt og stærkt handelscenter.  De 3 mindre Als-kommuner samt Sundeved og Gråsten rummer desuden store landbrugsejendomme, en betydelig produktion af svin og kyllinger samt meget store forarbejdningsanlæg for svinekød, kyllinger og osteløbe.

Læs mere her

Byernes roller - Mål og handlinger

Byernes roller - Retningslinjer

30

Byvækst Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set udlægges 106 ha som mulige nye byområder og der udtages 51 ha. Der udlægges 188 ha til turisme/fritidsformål.

Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller hvor dette kan forventes at ske.

Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på Sønderborgmotorvejen, og som har station på banestrækningen Gråsten - Sønderborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i, at kommunerne primært lokaliserer nye byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet.

Redegørelse for grundvand

En meget stor del af kommunens areal er omfattet af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med Drikkevandsinteresser.

Kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser er som udgangspunkt, at den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Aktiviteter, hvor der enten ved direkte udledning eller ved håndtering af stoffer, er en risiko for forurening af grundvandet, betegnes som grundvandstruende.

Med denne kommuneplan udlægges nye områder til byudvikling samt arealudlæg der kan være af betydning for Vandplanens retningslinjer 40 og 41 til store husdyrbrug og biogasanlæg.

I Blans udlægges et område til etablering af biogasanlæg. Det afgrænsede område ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

Der er afgrænset tretten områder til store husdyrbrug i Sønderborg Kommune. Tolv områder ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser.

Vandplaner

Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande er bestemt i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Kommunerne skal på baggrund af vandplanernes indsatsprogram udarbejde handleplaner.

Trusler mod grundvandet

Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde.

Grundvandstruende virksomhed

Der kan ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende virksomheder er virksomheder, der har større oplag af stoffer, der kan udgøre en grundvandstrussel. Potentielt grundvandstruende virksomheder er kendetegnet ved at have oplag, produktion eller anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet. Hvorvidt der er tale om en grundvandstrussel, vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at undgå en forurening. Der skal således foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds produktion og oplag. Ved udvidelse af en eksisterende virksomhed med produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel, skal grundvandstruslen begrænses mest muligt, blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Arealer hvor der opbevares eller håndteres stoffer, der kan forurene grundvandet, skal være befæstede og forsynet med kant samt tæt afløb. Der skal endvidere foretages nøje overvågning ved oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Deponeringsanlæg og specialdeponier kan ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, da de kan have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering opnås tilladelse til anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende.

Ved etablering af olietanke skal en række generelle og lovmæssige afstandskrav overholdes. I særlige tilfælde, hvor tanken vurderes at udgøre en særlig risiko for grundvand, vandindvindingsanlæg e.l., kan kommunen skærpe kravene eller nedlægge forbud mod etablering. Det gælder dog ikke villaolietanke under 6000 l. Nedgravning af andre tanke end olietanke bør så vidt muligt undgås. Ved nedgravning stilles der krav om særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Der stilles ligeledes krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved etablering af overjordiske tankanlæg.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION)

I de nitratfølsomme indvindingsområder er risikoen for nedsivning af nitrat og andre forurenende stoffer til

31

grundvandet særligt stor (da den naturlige beskyttelse af grundvandet ikke er god).

De nitratfølsomme indvindingsområder kan udpeges både i OSD-områder og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD-områder. På baggrund af en vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig grundvandsbeskyttelse, udpeges ION-områder i de dele af NFI-områderne hvor en særlig indsats skønnes nødvendig.

Nedsivning af spildevand

Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der kan dog gives dispensation, når det kan dokumenteres, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af grundvandet.

NFI områder kan karakteriseres som områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet ikke er god og nedsivning af spildevand kan øge belastningen af grundvandsmagasinerne. På denne baggrund kan nedsivning af spildevand som hovedregel ikke forøges i de nitratfølsomme indvindingsområder. I indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er det vurderet, hvor vidt der kan ske nedsivning i det enkelte område. 

Af særligt grundvandstruende virksomheder kan nævnes:

Lossepladser og specialdepoter•

Anlæg med væsker der kan forurene grundvandet•

Kemikalietanke•

Olie- og benzindepoter•

Kemiske industrier•

Raffinaderier•

Nedsivningsanlæg•

Med retningslinjerne for nedsivningsanlæg sikres det, at spildevand kun nedsives i et omfang der ikke udgør en risiko for belastning grundvandet med nitrat og miljøfremmende stoffer.

Byudvikling

Statens Vandplaner som forventes vedtaget i 2014, indeholder retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og byudvikling. I henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 skal områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger i videst muligt omfang friholdes for byudvikling og ændring i arealanvendelsen, ligesom der ikke må placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg her indenfor.Der gives dog mulighed for byudvikling og ændring i arealanvendelsen, hvis det kan godtgøres at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.

Staten stiller derfor i "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande" krav om at kommunerne skal redegøre særskilt for forholdet til grundvandsbeskyttelsen ifm. byudvikling og ændring i arealanvendelsen. Der skal således redegøres for en lang række grundvandsforhold samt være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for de nye arealudlæg.

Oversigt over særlige beskyttelsesforanstaltninger i erhvervs- og boligområder

I det følgende er angivet krav til indretning af særlige arealer, tekniske anlæg og forsyningsanlæg, som skal iagttages ved planlægning af erhvervs- og boligområder. Kravene anvendes desuden ved administration af planlovens zonebestemmelser samt ved fornyelser/ændringer af miljøgodkendelser til eksisterende virksomheder/anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker.

Særlige beskyttelsesforanstaltninger i erhvervsområder:

Tankanlæg

Alle tanke skal som udgangspunkt anbringes oven på jorden i et opsamlingsbassin•

Alle nedgravede tanke og tilhørende rørsystemer skal være dobbeltvæggede med vakuumovervågning. Eller tanken og det tilhørende rørsystem nedlægges i en armeret tæt vibreret betonkasse eller tankgraven fores med en kemikaliebestandig membran. Ved både over- og underjordiske tanke skal der altid etableres en tank- og påfyldningsplads. Pladsen skal udføres med olie- og kemikaliebestandig belægning. Afløbet føres i ikkekloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet via olie- og benzinudskiller til fælles kloak

•

Vaskepladser til rengøring af motorkøretøjer, landbrugsmaskiner (herunder sprøjteudstyr), entreprenørmaskiner eller lignende

•

En vaskeplads skal være udført med olie- og kemikaliebestandig belægningAfløbet føres i ikke-kloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet til spildevandskloak eller fælles kloak.

•

Spildevandsledninger

32

Alt sanitært spildevand, industri spildevand og overfladevand fra veje, befæstede arealer m.m. skal opsamles og transporteres ud af området i spildevands- og regnvandsrør, der til enhver tid opfylder, den bedste tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning m.m.

•

Tagvand og ikke forurenet overfladevand kan nedsives•

Befæstede arealer og udendørs oplag omkring erhvervsvirksomheder

På alle arealer, hvor der er risiko for spild af grundvandstruende stoffer, skal der etableres enfast, tæt befæstning med mulighed for at opsamle spild. Afløbet føres i ikke-kloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet til regnvandskloak eller fælles kloak (intet afløb!!)Indretning af virksomhedsbygninger

•

Det tillades ikke, at forsynings- og afløbsledninger for kemikalier m.m. anbringes under gulvkonstruktionen i bygninger. Der er dog mulighed for tilladelse til, i enkelte tilfælde på kortere strækninger til maskinerne m.m., at ledninger/rørføringer anbringes under gulv, mod at disse indkapsles i tætte væskebestandige rør, som føres til inspektionsbrønd

•

Benzin- og olieudskillere

Benzin- og olieudskilleren skal være udført i helstøbte materialer•

Udskilleren skal være indrettet med alarm for væskestand og lagtykkelse•

Inden ibrugtagning skal både rørføringer og benzin- og olieudskilleren tæthedsprøves i overensstemmelse med norm for tæthed af afløbssystemer, DS 455 eller tilsvarende norm

•

 Sprøjtemidler

Områdets arealer må ikke renholdes, hverken i anlægs- eller driftsfasen, ved brug af sprøjtemidlerSærlige beskyttelsesforanstaltninger i boligområder:

•

Lokalplaner/varmeplaner/spildevandsplaner m.m. skal indeholde følgende bestemmelser for at sikre områdets grundvand mod forurening

Sprøjtemidler:

Områdets offentlige og private fælles arealer må ikke renholdes, hverken i anlægs- ellerdriftsfasen, ved brug af sprøjtemidler

•

Den kommende grundejerforening gøres opmærksom på, at bebyggelsen ligger i et område medsærlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplandet til et vandværk. Forbud mod brug afsprøjtemidler kan optages i grundejerforeningens vedtægter

•

Kommunen kan i forbindelse med kommunale udstykninger tinglyse på hver enkelt matrikel, atder ikke må anvendes sprøjtemidler

•

Veje og befæstede arealer

Veje og parkeringsarealer skal udføres med fast, tæt belægning med afledning af regnvand til kloaknet, der ledes ud af området, således at der ikke sker nedsivning af forurenet regnvand i området

•

Indkørsler og belægninger i carporte/garager udføres med fast, tæt belægning med afløb til kloak (almindelig  flisebelægning anses ikke for at være tæt belægning), således at der ikke kan ske nedsivning af f.eks. benzin eller olie fra parkerede biler, sæberester fra vask af biler og andre husholdningskemikalier, som typisk håndteres på sådanne arealer

•

Alternativt kan der etableres et fælles garageanlæg/parkeringsanlæg med fælles vaskeplads for en række ejendomme.

•

Anlægget skal udføres med en olie- og kemikaliebestandig belægning og alt overfladevand fra arealet føres til fælles kloak.

Spildevand

Alt sanitært spildevand og overfladevand fra veje, befæstede arealer m.m. skal opsamles og transporteres ud af området i spildevands- og regnvandsrør, der til enhver tid opfylder den bedste tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning m.m.

•

Tagvand og ikke forurenet overfladevand kan nedsives•

Olietanke/varmeforsyning

Der må ikke etableres tanke til opbevaring af olie og benzin eller andre kemiske stoffer i området•

Der må ikke etableres eksempelvis jordvarmeanlæg eller andre lignende tekniske installationer, der kan give anledning til grundvandsforurening

•

33

Erhverv i boligområder

Der må ikke etableres erhverv, der håndterer eller opbevarer grundvandstruende stoffer (for eksempel mekanikerværksted, malerfirma, frisør m.m.) 

•

Læs mere her

Byvækst - Mål og handlinger

Byvækst - Retningslinjer

34

Nye boligområder Befolkningssammensætningen er under forandring; der bliver flere ældre og færre yngre i kommunen. Tendensen er, at flere ønsker bosætning i byer, deriblandt flere ældre.

Unge som ældre vil have moderne boliger. Derfor giver kommuneplanen mulighed for fornyede rammer, som imødekommer disse tendenser.

For at sikre gode boligmuligheder for et bredt udsnit af indbyggere, ønsker byrådet at planlægge for et varieret udbud af boligtyper i byer og bysamfund. Det indebærer forskellige bebyggelsestyper, som tæt/lav, enfamiliehuse og etagebyggeri og forskellige bymæssige kvaliteter.

Erfaringer viser, at forskellige bebyggelsestyper afhænger af forskellige ejerformer, og byrådet sigter således på, at der kan tilbydes både ejer- og lejer-boliger til kommunens borgere.

Det er byrådets ønske, at der skal være mulighed for at udvikle boligtyper, som er anderledes, end dem vi kender i dag, og som har en høj arkitektonisk standard. Lokalplanlægningen skal sikre, at fremtidens krav til boligen også kan imødekommes.

Nye arealudlæg

Arealudlæg Nybøl nordDer udlægges nyt areal til boliger nord for Nybøl by i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Boligerne kan opføres i en og to etager. Området er en naturlig udbygning af Nybøl

Tummelsbjerg ved GråstenDer udlægges nyt areal til boliger i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Boligerne kan opføres i en og to etager. Arealudlægget ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen. Hele Gråsten by og området omkring byen ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen. Byen ligger mod øst ud til Gråsten Havn og mod vest ligger Gråsten Slotsø og Gråsten Skovene, mod nord ligger Gråsten Skovene og mod syd til Flensborg Fjord. Områderne Gråsten Slotsø, Gråsten Skovene og Flensborg Fjord er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Området mod vest er udpeget som bevaringsværdigt landskab, der som hovedregel skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser. Byen er tæt bebygget af bygninger i fortrinsvis en og 2 etager og består af mest boligbebyggelse og små håndværksvirksomheder. Der er ved Alnor Næs et bynært erhvervsområde og mod nord i udkanten af byen ligger erhvervsområdet Planetvej. Det er vores vurdering, at der ikke er mulighed for byfortætning i form af omdannelse af eksisterende udslidte erhvervsområder og havneområdet er omdannet til fortrinsvis boligformål. Arealudlægget ligger bag eksisterende bebyggelse og er en naturlig udbygning af det eksisterende boligområde Dyrhøj. Gråsten er sammen med byerne Egernsund og Rinkenæs i bymønsteret udpeget som udvidet områdeby i byzone, som skal rumme et bredt udbud af boliger.

Læs mere her

Nye boligområder - Mål og handlinger

Nye boligområder - Retningslinje

35

Bykvalitet Byerne har fået ny betydning i samfundsudviklingen, bykvalitet anses i dag for at være et vigtigt redskab i erhvervs- og økonomisk politik, fordi bykvalitet fremmer den økonomiske udvikling ved at tiltrække mennesker. Tilsvarende skal byens og kommunens kritiske masse (konkurrenceevne) styrkes gennem at styrke de særlige urbane træk som intensitet, mange mennesker, byliv osv. Det kan ske ved at give mulighed for højere, tættere og mere urbant byggeri. Samtidig skal der gøres en indsats for at udvikle alsidige, attraktive og spændende boliger og bomiljøer lige som der skal gøres en indsats for billigere boliger og erhvervsbygninger.

Attraktive landskaber har i stigende grad betydning for det moderne menneske – for alle. Tilgængelige landskaber er en betydelig faktor for en attraktiv bosætningspolitik. Sønderborg Kommune råder over særligt skønne landskaber. Landskabet giver mennesker mulighed for stilhed, reflektion og afslapning, men også aktivt friluftsliv.

Den lokale service får et stadigt svagere grundlag i takt med, at vi bor færre i hvert hus, fordi vi får færre børn, lever længere og bliver hyppigere skilt. Så selv om der bygges lidt, skal det både opveje ændringerne i husstandstal og sammen- og nedlægninger af boliger.

Samtidig dækkes en stadig voksende del af servicebehovet i de større byer. Byrådet kan derfor ikke sikre serviceniveauet i alle mindre byer - kun arbejde positivt sammen med de lokale kræfter, der tager de ovennævnte udfordringer op.

Bosætningspolitikken går ud på at synliggøre områdets kvaliteter med henblik på at tiltrække og fastholde borgere for til stadighed at have et solidt beskatningsgrundlag. Tiltrækningskraften har samme betydning, når det gælder om at få flere turister, besøgende, studerende, virksomheder og handlende. Bosætningspolitikken og synliggørelse af kommunens og byens kvaliteter er derfor det helt centrale i byrådets fremtidige indsats.

Læs mere her

Bykvalitet - Mål og handlinger

36

Bymidterne Der kan planlægges op til 3 udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 bruttoetageareal. Disse butikker skal placeres inden for Sønderborg bys bymidteafgrænsning.

Læs mere her

Byerne - Vision

37

Bymidterne

Nordborg bymidte

Nordborg skal redefinere byens rolle fra tidligere kommuneby til bymæssig base i et turismeopland og i en oplevelsesøkonomi, hvor børn og unges leg og læring er omdrejningspunktet, herunder klima og energi. Indsatsen tematiseres i forhold til Universe – altså en bylivsstrategi med kobling mellem bymiljø og børns leg og læring samt klima og energi som overskrifter. Der skal endvidere fokuseres på adgangen til kysterne, rekreative områder med stier og nye ferieformer som for eksempel leg og eksperimenter indgår.

Gråsten bymidte

Bymidtens identitet og karakter som oprindelig, autentisk og hyggelig slotsby har potentiale i forhold til bosætning og dermed til detailhandel. En af flere trends i forhold til fremtidens bosætning er en søgen efter overskuelige og oprindelige bymiljøer, hvor rytmen i byliv og bysamfund er mere rolig og stabil – i kontrast til et hektisk arbejdsliv. Ofte er boligmassen i en ældre bymidte dog ikke i stand til at matche vores krav til indretning og funktionalitet. Som et led i en bymidteplanlægning vil det være et fokusområde, at afdække mulighederne for øget bosætning i bymidten, for eksempel gennem en områdefornyelse. Der skal fokusere på byens identitet som slotsby, handelsby og boligby.

Sønderborg bymidte

Byen har i kraft af sin placering i grænselandet en særlig historie og en international atmosfære. Sønderborg rummer flere historiske attraktioner, kulturinstitutioner og kulturelle events end normalt for en dansk provinsby af Sønderborgs størrelse. Byen ligger med et sjældent og intenst nærvær af skov, strand, by og havn. Karakteristisk for byen er den særlige kombination af gammelt og nyt – tradition og innovation. Byen Sønderborg er vokset op omkring Sønderborg Slot, som blev bygget i 1100-tallet. Sønderborg var omdrejningspunktet for det historiske slag ved Dybbøl Banke i 1864 og var tysk fra 1864 til genforeningen med Danmark i 1920. Denne særlige blanding af tysk og dansk kultur og historie præger Sønderborg og gør byen til noget unikt. Beliggende tæt ved den dansk-tyske grænse har byen vel nok Danmarks største regionale opland. Inden for en køreradius på to timer er der et befolkningsgrundlag på omkring seks millioner mennesker.

Læs mere her

Bymidterne - Mål og handlinger

38

Byfortætning og omdannelse

Bygningsfornyelse

Byrådet kan træffe beslutning om at yde støtte til private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger samt ombygning af bevaringsværdige erhvervslokaler til boligformål og forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, som er beliggende i landsbyer og landdistrikter.Støtten ydes i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Byrådet kan yde økonomisk støtte til bygningsfornyelse af private ejer- og andelsboliger fra før 1950, som er væsentligt nedslidte, eller mangler tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen.

Områdefornyelse

I nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligområder med store sociale problemer kan byrådet med støtte fra staten igangsætte en udvikling i byområder, som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.

Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Desuden kan kommunerne få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder.

En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Ved at inddrage de private kompetencer og midler tidligt i processen kan der ske en ansvarliggørelse af de berørte borgere, virksomheder og organisationer, der sikrer en fortsat udvikling i området – også efter at de offentlige investeringer ophører.

Kondemnering

Kommunerne har via Byfornyelsesloven mulighed for at gribe ind over for dårlige boliger.Kommunen kan blandt andet.:

Give påbud om afhjælpning af kondemnable forhold•Nedrive ejer- og andelsboliger•Kondemnere tomme boliger - det vil sige forbyde ophold eller beboelse indtil boligen opfylder kommunens krav

•

Gribe undersøgende ind i bygningers konstruktioner, når der er mistanke om sundheds- og brandfare•Kondemnere sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum•

Læs mere her

Byfortætning og omdannelse - Mål og handlinger

Byfortætning og omdannelse - Retningslinjer

39

Byrum

Parker, anlæg og byrum

De grønne områder i byerne omfatter både parker, anlæg, lege- og aktivitetspladser og grønne områder langs veje.

Parker og anlæg er typisk anlagt, hvor naturgivne forhold har besværliggjort byudviklingen, for eksempel Ahlmannsparken i Gråsten, Byparken i Broager eller hvor en offentlig institution er nedlagt og overgået til bypark, som Kongevejsparken i Sønderborg. Det er steder, der i dag er præget af gamle træer og et relativt stort naturindhold.

Inden for de seneste år er der anlagt flere nye parkområder som for eksempel Grønne Pletter langs Strandpromenaden i Sønderborg og renoveringen af Apotekerhaven i Sønderborg ved Borgen som de største. Disse anlæg er meget forskellige, men er alle placeret i områder, hvor der færdes mange mennesker. Det giver en høj udnyttelse og sikrer, at kvaliteter som udsigt til vand og grønne områder, kommer flest muligt til gode.

Parkerne fungerer som opholds- og gennemgangssteder for mange mennesker hver dag, og det er vigtigt, at de fremstår velholdte og indbydende. Specielt i Sønderborg by findes der grønne områder som trænger til renovering. Vi arbejder på at udarbejde planer for renoveringen af disse områder. Da disse områder er meget besøgte, har vi en interesse i at inddrage borgere i denne proces.

Træerne i byen er et livgivende og rumskabende element. Vi vil gerne passe på de eksisterende træer, så de fortsat kan give oplevelser i byrummet. Vi vil lave en fortegnelse over træerne samt deres vækstforhold og sundhed og ud fra dette planlægge nye vejstrækninger med træer samt lave planer for renovering af gamle strækninger.

I forvaltningen af det grønne i byen arbejder vi sammen med relevante interessenter såsom brugergrupper, foreninger samt andre afdelinger i kommunen for eksempel Sundhedsafdelingen for at tilgodese så mange behov som muligt.

Det er vigtigt for os, at borgerne har let adgang til det grønne i byen. Derfor arbejder vi på at forbedre stisystemerne i parkerne. Det er også vigtigt at stierne så vidt muligt skaber sammenhæng med stier og pladser i det omkringliggende miljø.

Vi vil gerne fortælle den gode historie om det grønne i byen. Derfor er vi igang med at lave informationsmateriale om vores parker og anlæg, så vi kan gøre folk opmærksomme på, hvad de grønne områder kan bruges til. Det er vigtigt for os at fortælle borgerne i hvilken retning vi ser udviklingen af et givent grønt område. Vi afholder hvert år kampagnen "Årets Træ", hvor borgerne indsender forslag til hvilket træ, der skal kåres.

Folkesundhed

Grønne områder har en gavnlig indvirkning på folkesundheden. Forskningen viser nemlig, at ophold i grønne områder bidrager til den mentale sundhed, fremmer koncentrationsevnen og mindsker stress. Det gør de ved at give rum for mental restitution og fysisk aktivitet. Blot det at have udsigt til ”det grønne” kan have en gavnlig effekt på helbredet og humøret.

Den fysiske nærhed er en afgørende faktor for, hvor ofte de grønne områder benyttes. Skal man gå mere end 500 m reduceres hyppigheden af besøg markant. Det er derfor væsentligt, at nærrekreative områder indgår som et parameter ved udvikling af nye boligområder, institutioner og arbejdspladser. I nye boligområder kan grønne arealer være med til at skabe kontakt til det omkringliggende landskab og naturen, hvor boliger og grønne områder flettes sammen.

Vej og Park har et løbende samarbejde med kommunens Sundhedsafdeling om udvikling af de grønne områder.

Klima og de grønne områder

De grønne områder i byen spiller også en vigtig rolle i klimaperspektivet, da træer og buske kan absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde, der udledes til atmosfæren. De grønne områder tillader også lokal nedsivning af regnvand, så konsekvenserne af oversvømmelser kan begrænses. 

Engelske forskningsresultater viser, at 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7ºC i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperatur-stigning DMI forventer frem til år 2080. Ikke mindst træerne, med deres kølende skygge, har en væsentlig betydning for det lokale klima.

De grønne områder spiller en stor rolle i fremtidens håndtering af regnvand i byerne. Tidligere etablerede man regnvandsdamme som tekniske anlæg med hegn og stejle skråninger. Vi betragter i dag regnvandet som en ressource, der ved forsinkelse og opmagasinering kan bruges til rekreative og sociale formål, som det er tilfældet med projektet De Fem Haver i Digterkvarteret i Sønderborg.

Parkpolitik

Vi har igangsat arbejdet med at udarbejde en parkpolitik som forventes færdig i 2014. En parkpolitik indeholder vision og målsætninger, samt handlingsplaner for de grønne områder, der helt overordnet sikrer at kommunen har nogle

40

velfungerende og attraktive grønne områder. Parkpolitikken udarbejdes i samarbejde med borgere og relevante brugergrupper.

Læs mere her

Byrum - Retningslinje

Byrum - Mål og handlinger

41

Bynære grønne områder

Grønne områder omkring byer

Det åbne land omkring byerne er udsat for pres fra flere sider. Ud over byudviklingen skaber væksten i friluftsliv og turisme et  behov for pladskrævende aktivitetsrum som golfbaner og ridecentre.

  Der er behov for en helhedsplanlægning, der sikrer, at de bynære grønne bånd og landskabskiler sikres mod bebyggelse.Det er kommunens opgave at sikre, at det er muligt at dyrke et både organiseret og uorganiseret friluftsliv i det nære bylandskab. Eksisterende områder skal tilgodeses, såvel som der skal skabes nye grønne områder, der både har et naturmæssigt indhold, en landskabelig værdi og en sundhedsfremmende virkning for borgerne.Den grønne struktur i og omkring de enkelte byer er med til at give byerne identitet og karakter og gøre dem attraktive for bosættelse og erhverv.

Der skal være en skarp afgrænsning mellem byerne og det åbne land for at skabe en klar identitet mellem de to og sikre muligheden for at skabe bynære rekreative områder. Afgrænsningen er de grønne bånd omkring byerne, der kan bestå af dyrkede marker, skove, enge, søer, nor, vandløb og levende hegn.

Landskabskiler

Det er ønsket at skabe og sikre grønne kiler mellem bebyggelsen i byerne og at disse i højere grad indgår i de overordnede netværk af biologiske korridorer frem for at være isolerede grønne øer i byen.Hvor den grønne struktur har karakter af landskabskiler, der går fra oplandet og ind i byens midte, sikres sammenhængen med det omkringliggende landskab, og der skabes en større biologisk autenticitet og mangfoldighed i byens natur. Landskabskilerne kan bestå af søer, vandløb, småskove og levende hegn.Et eksempel på grønne bånd og landskabskiler er skovene omkring Gråsten og området omkring Gråsten Slot, herunder slotssøerne. Herfra strækker landskabskiler sig ind i byen og ud mod vandet med Overstjernen, Nederstjernen, og Østersø i den nordøstlige del og i den sydvestlige del Gottes Grube og det grønne område syd for Dyrkobbel, der igen har forbindelse med Sildekuleparken.

Læs mere her

Bynære grønne områder - Retningslinjer

Bynære grønne områder - Mål og handlinger

42

Detailhandel Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål primært skal udlægges i den centrale del af en by. I detailhandelsbestemmelserne defineres detailhandelscentre ud fra et hierarki og navngives bymidter, bydelscentre og lokalcentre. I bymidter og bydelscentre definerer Planloven at dagligvarebutikker generelt maksimalt må have et samlet bruttoetageareal på 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker 2.000 m2. I mindre butiksområder og gældende for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning, må butikkernes bruttoetageareal højest være 1.000 m2.

Der gælder særlige regler for udvidelserne af bymidter og bydelscentre samt de mindre butiksområder. Eksisterende bymidter- og bydelscenterafgrænsninger kan altid opretholdes og udvides op til et samlet bruttoetageareal på 5.000 m2. I mindre butiksområder må bruttoetagearealet maksimalt være op til 3.000 m2. Bycentre og bydelscentre større end 5.000 m2 afgrænses ud fra en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Uden for bycentre, bydelscentre og mindre butiksområder kan der alene udlægges arealer til enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Disse varer er udtømmende defineret i Planloven som ”butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.” Når der alene forhandles ovennævnte varegrupper, kan disse placeres uden for udpegede detailhandelsområder, typisk i erhvervsområder. Der gælder specielle regler for møbelbutikker. Butikker der forhandler møbler kan kun placeres i områder, hvor der kan etableres butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, hvis det kan dokumenteres, at der ikke er plads i bycentre eller bydelscentre. Kommunerne fastsætter selv butiksstørrelserne for særligt pladskrævende butikker. Byggemarkedsandelen i tilknytning til byggematerialer må maksimalt være 2.000 m2.

Aflastningsområder

Aflastningsområder er områder – ofte placeret perifert ved store omfartsveje - der er etableret i henhold til tidligere regler med begrundelse i, at det ikke har været muligt at udlægge yderligere arealer til detailhandel i bymidten. Ofte som konsekvens af et bevaringsværdigt bymiljø, hvor kommunen ikke har syntes, at indpasning af nyt byggeri til detailhandel er mulig. Men planlovens regler af 1. juni 2007 kan der som udgangspunkt hverken udvides eller etableres nye aflastningsområder i Danmark.

Bruttoetageareal til butiksformål

Bruttoetageareal for butikker er alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften. Det betyder, at salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende samt arealer til opbevaring af diverse maskiner for rengøring og/eller behandling af varer, overdækket varegård, interne adgangsarealer, cafeteria mv. alle indgår i butikkens areal. Der kan trækkes op til 200 m² personalefaciliteter fra ved beregningen af butiksarealet.Det er bygningsreglements regler, som skal benyttes ved beregning af bruttoetagearealet. Dog skal kælderarealer, hvor det omgivende terræn ligger under 1,25 meter under loftet i kælderen, medregnes. Fællesarealer mellem to butikker – f.eks. fælles kantine eller lager skal også fordeles og tælles med i butiksarealet.

Butik

En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det gælder også diverse showrooms, outlets, lagersalg, engroshandel, permanente boder og stadepladser, hvorfra der er salg til private. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger. Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, så er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand.Internethandel og postordre, hvor kunden køber varen på f.eks. nettet, og hvor varerne bringes ud til køberen, er ikke detailhandel i planlægningsmæssig forstand. Butikker der sælger serviceydelser som f.eks. frisører, skræddere, renserier, klinikker skal ikke lokaliseres efter reglerne om placering af detailhandel.

Butiksstørrelser

Planloven bestemmer at dagligvarebutikker max må være 3.500 m² og udvalgsvarebutikker max må være 2.000 m². Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, har ikke nogen maxgrænse i planloven, men størrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen i kommuneplanen.Der kan planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i alle byer over 40.000 indbyggere hvert fjerde år. Butikkerne skal placeres i bymidten, men kan i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg under særlige forudsætninger også placeres i udpegede aflastningsområder.Det er kommunens byggesagsbehandling, der skal sikre, at butikkerne ikke overstiger kravene til butikkernes størrelse.

Butikscenter

Et butikscenter er en samling af butikker med overdækkede offentlige fællesarealer. Et butikscenter er ikke væsentlig forskelligt fra en traditionel gågade, selvom butikscentret og de offentlige fællesarealer normalt er aflåst for offentligheden om natten. Ved beregning af butiksarealet i et center indgår de fælles offentlige arealer ikke.

Bymidter

43

En bymidte er den centrale del af en by - ofte den historiske og/eller ældste del af byen. Bymidten er karakteriseret ved stor tæthed og har en lang række af funktioner udover detailhandel, f.eks. offentlige og private serviceerhverv. Bymidten er også ofte udgangspunkt for byens kollektive trafik – dvs. tog og busser.

Bydelscenter

Et bydelscenter udgør centrum i en større bydel i byer over 20.000 indbyggere og ligger typisk ude i en større forstad, et nyere byområde eller de 45 gamle brogader i de største byer. Bydelscentret har typisk samme udvalg af varer som bymidten, dog ligger specielle udvalgsvarer ofte i bymidten.

Lokalcenter

Et lokalcenter betjener et lokalområde med almindelige dagligvarer og udvalgsvarer.I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m². Butikker i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m².

Bystørrelser

I planloven er der forskellige regler for, hvad kommunerne kan planlægge for af detailhandel afhængigt af bystørrelsen. Bystørrelsen er i denne sammenhæng baseret på indbyggertallet.

Dagligvarer

Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er feks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler.Personalefaciliteter er de lokaler, hvor personalet har adgang, og som alene benyttes i forbindelse med personalets pauser og personlige pleje. De lokaler, der kan fradrages i beregningen af bruttoetagearealet, er personalekantine, personaletoilet, fitnessfaciliteter og pauserum. I henhold til plan-loven kan der fratækkes op til 200 m² personalefaciliteter fra butiksarealet.

Engrosvirksomhed

Engrosvirksomhed er en virksomhed, der har andre erhvervsdrivende som kunder. Det kan f.eks. være engrosvirksomheder, andre detailhandelsbutikker, fremstillingsvirksomheder og professionelle brugere, f.eks. håndværkere. Engroshandel betragtes som udgangspunkt ikke som detailhandel.

Enkeltstående butikker

Enkeltstående butikker er butikker beliggende uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som betjener et meget afgrænset lokalområde, et sommerhusområde, en lille landsby eller andet.

Særlig pladskrævende varegrupper

Særlig pladskrævende varegrupper er defineret som biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvare, tømmer, byggematerialer, grus, sten – og betonvarer og møbler (møbler kræver dog særskilt planlægning).Butikkerne kan ikke etableres på over 1.000 m² og forhandler typisk kun helt almindelige dagligvarer. Enkeltstående butikker kan som udgangspunkt kun etableres i en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker.En butik af denne type forhandler alene denne særlige definerede varegruppe. Dvs. hvis den har mere end et ubetydeligt salg af andre varegrupper, er den at opfatte som en almindelig udvalgsvarebutik. F.eks. vil en butik som sælger møbler, lamper, tæpper og andre livsstilsprodukter ikke betragtes som særlig pladskrævende men som en almindelig udvalgsvarebutik.

Læs mere her

Butikker - Vision

44

Sønderborg bymidte Sønderborg bymidte kan i en vis udstrækning betragtes som vist på skitsen herunder. Der er butiksområdet ved gågaderne ’Markedspladsen’ og en velfungerende ’Havnepromenade’, der i de kommende år vil undergå en yderligere udvikling ved realiseringen af Frank Gehry’s masterplan. Forbindelsen mellem de 2 områder kunne forbedres og forskønnes. I det følgende omhandles – udover detailhandelsplanen for ’Markedspladsen’ - den sydlige forbindelse, som vi kalder ’Kulturlinket’ eller ’Kulturstrøget’.

RedegørelseDer er udarbejdet et skitseprojekt for forskønnelse af Sønderborg bymidte med henblik på at gøre byen mere attraktiv som handelsby. Omdannelsen omfatter en etapevis opgradering af midtbyens centrale handelsgader og –pladser og skal være med til at understrege Sønderborgs bymæssige karakter og skala, ’de nære værdier’ og ’de lokale islæt’.

Skitseprojektet definerer en ’rød tråd’ i mellem Borgen og Rådhuspladsen i den sydlige bymidte og Rønhaveplads og pladsen ved Føtex i den nordlige. Som en del af den ’røde tråd’ ligger z-aksen, som er en afgørende/højt priori- teret forbindelse mellem  Østergadegade og Jernbanegade. Z-aksen udgør en af de første omdannelsesetaper i midtbyplanen/skitseprojektet (se skitsen næste side).

Skitsen viser desuden forslag til områder, hvor der kan foregå en fortætning af bymidten, så der kan etableres større bebyggelser til

45

bl.a. detailhandel, herunder de 3 udvalgsvarebutikker med arealer på mere end 2.000 m2. Det gælder området overfor Føtex, der virker nedslidt og forsømt, samt baggården i krydset mellem Perlegade og Jernbanegade, der kunne udvikles til et butik- scenter. Derudover peger skitsen på, at der skal gøres en indsats for at gøre forbindelsen mellem Rådhustorvet og Sønder Havnegade mere attraktiv.

Inden for centerområdet er der planlagt for et nyt center Borgen, der omfatter en dagligvarebutik med en størrelse på 4.250 m2 og udvalgsvarebutikker med et samlet areal på 15.000 m2. Da enkelte butiksejere har valgt at flytte deres butik fra gågaden til Borgen, og da dagligvarebutikken var der i forvejen, er nettotilvæksten af butiksareal øget med 14.000 m2 i indeværende planperiode.

I henhold til den seneste detailhandelsanalyse kan der inden for centerområ- det planlægges for nyt areal på 18.500 m2 til butiksformål. Det betyder, at der med etableringen af det nye center Borgen, kan planlægges for yderligere areal på 4.500 m2 til butiksformål.

Det vurderes dog ikke at være tilstrækkeligt at kunne planlægge for et butiksareal på 18.800 m2, hvis målet om at Sønderborg fortsat skal være en handels- by af regional karakter, skal sikres.

Med omdannelsesmulighederne ønskes der skabt en sammenhængende bycenter/bymidte, der understøtter den eksisterende gadestruktur og bevarer og styrker oplevelsen af Sønderborg som historisk handelsby og samtidig styrker sammenhængen mellem den nordlige og den sydlige del af bymidten.

Det er vigtigt, at butikslivet koncentreres og fastholdes mellem Borgen og Føtex – gerne med nye butikskoncepter, der vil få bymidten til at opleves mere attraktiv og i udvikling. Hvis der gives mulighed for at placere eksempelvist store butikker uden for dette område, vil der være risiko for at bymidten bliver delt i to dele omkring de to ankerbutikker, og at den mellemliggende strækning vil få

46

vanskeligere ved at klare konkurrencen.

Derfor

Placeres nye butikker/centre i direkte forbindelse med gågaderne•

Gives der mulighed for at placere 3 store udvalgsvarebutikker inden for gågadeområdet•

Kan nye store butikker indrettes i eksisterende bygninger (som Juhls Bolig- hus er et glimrende eksempel på) eller i ny bebyggelse eksempelvis med placeringer som vist på kortet

•

Parkeringsmuligheder  - og tilgængelighed til midtbyen – øges, idet der etableres nye parkeringspladser under Borgen•

Cykelparkering indtænkes som en del af den samlede parkeringsplan•

Hvad gør detailhandelsplanen i henhold til ovenstående? Detailhandelsplanen angiver derfor retningslinjer for, hvordan forskellige butikstyper fordeler sig mellem de to centre med henblik på at sikre en ligelig balance imellem nord- og sydlig bymidte. Der gives mulighed for, at der kan fortættes ved Føtex til bl.a. butiksformål og til et overdækket butikscenter i gårdrummet, som vist på ovenstående kort. Butikscenteret vil få adgang fra både Jernbanegade og Perlegade. Det er vigtigt at Jernbanegade fortsat fungerer som den primære adgang til bymidten fra busstationen, og derfor gives der ikke mulighed for direkte adgang til centeret fra busstationen.

Detailhandelsplanen angiver endvidere retningslinjer for, hvordan der langs ’den røde tråd’ – Perlegade – kan gives mulighed for etableringen af både større og mindre udvalgsvarebutikker, samtidig med at den bymæssige karakter og skala bevares og de nære værdier/det lokale islæt understreges. Et godt eksempel herpå er Juhls Bolighus på 4.000 m2, der er indrettet i en række sammenhængende eksisterende bygninger.

47

Som vist på ovenstående skitse kan ind- og udgange i centeret placeres umiddelbart overfor hinanden, så der skabes sammenhæng og en øget tilgængelighed mellem de primære handelsgader og destinationer fx mellem rutebilstation via Jernbanegade og Perlegade.

Vigtige perspektiverSammenhængen mellem Sønderbro/Sønder Havnegade og Rådhustorvet/gågaden er vigtig at have fokus på. I dag fremstår Brogade - Rådhustorvet som noget nedslidte og forsømte og danner ikke den ideelle ramme for at komme til henholdsvis Sønderbro/Sønder Havnegade og bymidte.

Strækningen mellem Sønderbro og Rådhustorvet kan byomdannes med fokus på at understøtte og synliggøre byens subkultur. Med Berlin (byens evne til at stimulere en enorm vækst indenfor kunst og kultur) som forbillede kunne der her skabes et miljø for den yngre/næste generation, som i dag ikke er synligt i Sønderborgs bymidte. Ved at lade aktører og ildsjæle/repræsentanter for byens uetablerede kunst- og kulturliv få adgang til (billig husleje) gadens tomme og ubenyttede butikslokaler  til fx at etablere små gallerier, ’åbne værksteder’, frivillige studie-caféer eller lign., vil man ikke blot skabe attraktive rammer for byens næste kulturgeneration; - byens studie- og ungdomsliv vil blive stimuleret til at agere og udfolde sig i bymidten omkring andet end diskoteker og shopping.

Kommune og bygningsejere kunne samarbejde omkring støtte- og bonusordninger til glæde for projekter, der udviser fremdrift og vilje til skabe bæredygtighed.

Muligheden for områdefornyelse bør undersøges og afprøves, og det er vigtigt at omdannelse og udvikling af området foregår i tæt dialog med interessenter og ejere.

’Kulturstrøget’ vil udgøre et tiltrængt link mellem Perlegade/gågaden og havnepromenaden og de nye projekter, der udfolder sig langs den.

 Læs mere her

48

Sønderborg bymidte - Mål og handlinger

49

Centerbyerne  Ved udvidelser af bycentre, der har et samlet bruttoetageareal større end 5.000 m2, skal der anvendes en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Eksisterende afgrænsninger af bycentre kan opretholdes, uanset resultatet af de statistiske afgrænsede bycentre.

Dette afsnit tager afsæt i de skitserede muligheder i forhold til en fremtidig bymidteafgrænsning. Metoden til bymidteafgrænsninger er i overensstemmelse med den statistiske metode. I nærværende opgave, er der registreret seks områder, der er identificeret i forhold til den statistiske metode. Områderne er:

Sønderborg•

Gråsten•

Nordborg•

Augustenborg•

Broager•

Guderup•

Der er ikke defineret en bymidte i forhold til den statistiske metode, stadig kan anvendes som bymidter i den fremadrettede placering af detailhandlen. Det drejer sig om:

Sundeved•

Sydals•

Metode til beregning af den statistiske bymidteafgrænsning:

Afgrænsning af bymidterne er foretaget efter den statistiske metode i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre af 11. september 2007.

Bekendtgørelsen kræver, at nedenstående 5 trin gennemgås:

Indhentning af data•

Stedfæstelse af data•

Beregning af mulig bymidteafgrænsning•

Kriterier for bymidtekerner•

Afslutning af beregninger•

I forbindelse med den statistiske afgrænsning af bymidterne anvendes nedenstående 8 hovedgrupper af produktionsenheder og betegnelsen for de erhverv, som er relevante i forhold til afgræsning af bymidteafgrænsning: 

Detailhandel mv. •

Hoteller, resturanter m.v. •

Persontransport•

Pengeinstitutter, forsikring mv. •

Forretningsservice mv. •

Offentlig administration mv.•

Sundhedsvæsen•

Kultur mv.•

Omkring adresser inden for et af de nævnte erhverv angives en cirkel med en radius på 25 meter. Hvor cirklerne overlapper hinanden, dannes områder, som er mulige bymidteafgrænsning. Efter at have beregnet de mulige bymidte kerne er de kontrolleret i forhold til følgende 3 kriterier:

Kernen skal rumme mindst én produktions enhed fra 4 forskellige hovedafdelinger.•

Kernen skal rumme mindst 2 produktionsenheder fra hovedafdeling I Detailhandel mv. •

Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed fra enten hovedafdeling for Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur mv.

•

Den faktiske bymidteafgrænsning tilføjes en bufferzone på 100 m. Det samlede areal, som udgøres af bufferzonen sammen med den faktiske bymidte, er tilsammen den statistisk afgrænsede bymidte.

BymidteafgrænsningerI henhold til Retail Institute Scandinavias anbefalinger af fremtidige bymidter skal det påpeges, at vores strategiske overvejelser i forbindelse med fastlæggelse af de fremadrettede bymidter tager afsæt i følgende generelle betragtninger:

Vi ønsker ikke at afskære råderummet for detailhandlen i bymidterne, hvorfor vi ikke som udgangspunkt har minimeret i de gamle detailhandelsgrænser (Guderup er en undtagelse)

•

50

Vi anbefaler koncentrationen af detailhandlen i kerneområderne karakteriseret ved enten centrum, eller den primære forbrugertrafikåre, strøg eller centrale handelsgade

•

De steder, hvor vi med fordel har identificeret attraktive detailhandelsområder udenfor den gamle detailhandelsgrænse, er disse inddraget i den anbefalede bymidte grænse

•

Derudover skal det påpeges, at der ikke formelt eksisterer en defineret bymidte i områderne i Sønderborg Kommune, hvorfor vi i samråd med Sønderborg Kommune, har taget udgangspunkt i de definerede midtbyplacerede detailhandelsområder i kommuneplanen, og betragtet disse som de tidligere bymidter.

Det er vores anbefaling, at de bymidter, hvor der ikke er mulighed for en yderligere udvidelse i forhold til den statistiske beregning bevares i relation til den nye kommuneplan.

Augustenborg betragtes ikke som et område med et fremadrettet behov i form af mere udlagt areal til detailhandel. I Augustenborg har detailhandlen imidlertid haft sit eget liv, og har bevæget sig ud af de eksisterende rammer. Den lokale handelsgade er blevet yderligere forlænget drevet af detailhandelsbehovet. Det anbefales derfor, at detailhandelsgrænsen udvides mod vest langs Storegade for at imødegå behovet. Derudover bevares de eksisterende rammer. 

51

Sønderborg udgør kommunens detailhandelsdynamo, og den vigtigste enhed er uden sammenligning midtbyen. I den forbindelse er det nødvendigt med så vide rammer som muligt i relation til detailhandlen udbygning. Den eksisterende ramme for detailhandel er meget bred i Sønderborg, og begge af de foreslåede detailhandelsinitiativer i Sønderborg by er mulige at realisere indenfor rammerne af den eksisterende detailplan.

Den statistiske metode giver ingen funktionel anledning og mulighed for en yderligere udvidelse af detailhandelsområdet, hvorfor den bør bevares.

52

  Den eksisterende detailgrænse for Nordborg indeholder en række ubenyttede detailhandelsområder, der beliggenhedsmæssigt vil være interessant for dagligvareoperatører. Nøglepositionerne skal betragtes som de beliggenheder, der grænser op til ringvejen.

Indenfor udvalgsvarehandlen er koncepterne placeret omkring den centrale handelsgade, hvor der samtidig er flere ledige beliggenheder til rådighed. Det anbefales for Nordborg, at detailhandlen primært koncentreres om Storegade, og ikke udbygges i forgreninger, om end den gældende grænse muliggør dette. I undersøgelsen blev der identificeret et muligt fremtidigt potentiale som bør serviceres, men dette kan serviceres udfra de eksisterende detailgrænser. Der er således ikke ændret på de gældende bymidtegrænser for Nordborg. 

53

Gråsten er et af de områder i undersøgelsen, hvor vi fremadrettet forventer et større behov for detailhandlen. Imidlertid er den eksisterende detailgrænse relativt lempelig, hvorfor den ikke begrænser udvidelsesmulighederne. Det kan dog argumenteres, at området omkring dagligvarehandlen bør udbygges, således at der tilknyttes relevante områder med interesse for dagligvareudbydere. Målet her er nøglepositionerne i relation til Kongevej, der er særdeles attraktive i forhold til den trafikale aktivitet. Derfor har vi udbygget den eksisterende detailgrænse i forhold til de muligheder der er beregnet i den statistiske model.

54

 Set i relation til Broager by, er der ikke noget argument for en udvidelse af bymidten. Således er den eksisterende detailhandel placeret indenfor rammerne af den gamle grænse for detailhandel, endvidere er der ingen indikationer på behovet for en udvidelse af bymidten. I Broager bør detailhandlen være centreret omkring bymidten og centrum, hvilket ligeledes er tilfældet i praksis. Udvalgsvarebutikker vil forventeligt placere sig sammen med de øvrige udvalgsvarebutikker, mens det kan imødeses at mulige udvidelser indenfor dagligvarehandlen vil placeres i nøglepositioner omkring byens indfaldsvej. Der er dog ikke umiddelbart belæg for en udvidelse på dagligvareområdet.

55

 I Guderup er der ikke det fornødne grundlag for en yderligere udbygning af detailhandlen. Det hverken udfra et behovsmæssigt synspunkt, eller et placeringsmæssigt synspunkt. Guderup har et meget hvidtstrakt og to-delt detailhandelsområde defineret i kommuneplanen. Retail Institute Scandinavia anbefaler i den sammenhæng, at området syd-vest ikke indgår i den fremtidige bymidte, og det eksisterende definerede område i centrum bibevares. Det anbefales dog, at fremtidig detailhandel koncentreres i bykernen, således at butikkerne kan nås indenfor gåafstand af hinanden.

Læs mere her

Centerbyerne - Mål og handlinger

56

Øvrige centerområder Et lokalcenter betjener et lokalområde med almindelige dagligvarer og udvalgsvarer.I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m². Butikker i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m².

Læs mere her

Øvrige centerområder - Mål og handlinger

57

Mindre butiksområder Inden for Planlovens rammer kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning – fortrinsvist dagligvarebutikker. For at sikre at butikkerne ikke bliver en konkurrent til centerdannelserne må enkeltstående butikker maksimalt have et bruttoetageareal på 1.000 m2 i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser.

Det skal dokumenteres, at en ny dagligvarebutik til lokalområdets forsyning placeres mindst 500 m fra anden dagligvarebutik med et bruttoetageareal på mere end 500 m2, og at det lokalområde, der skal forsynes, består af mindst 1.000 boligenheder.

Læs mere her

Mindre butiksområder - Mål og handlinger

58

Pladskrævende varegrupper Særligt pladskrævende varegrupper omfatter jf. Planlovens § 5 n stk. 3: Biler, lystbade, campingvogne, planter, havebrugsvare, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler*.

*Der gælder specielle regler for møbelbutikker. Butikker der udelukkende forhandler møbler kan kun placeres i områder, hvor der kan etableres butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, hvis det kan dokumenteres, at der ikke er plads i bycentre eller bydelscentre. Butikker der både forhandler møbler og boligudstyr, er jf. Planloven betegnet som boligudstyrsbutikker og skal placeres i udlagte butiksområder.

Læs mere her

Pladskrævende varegrupper - Mål og handlinger

59

Detailhandel overordnet Sønderborg Kommune står overfor en række udfordringer på detailhandelsområdet. Med denne detailhandelsplan fastsættes de udviklingsmuligheder, der skal medvirke til, at der vil være et varieret og bæredygtigt udbud af butiksforsyning i kommunen. Detailhandelsstrukturen ligger nogenlunde fast med Sønderborg by som hoved/centerby og drivkraft for handlen i det regionale opland og Gråsten, Nordborg, Augustenborg og Broager som bymidtecentre.

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, der har gennemgået de største forandringer i forbindelse med kommunalreformen. Trods dette og kommunens isolerede beliggenhed, har Sønderborg Kommune alligevel formået at fastholde sin position som regionens største detailhandelskommune, hvad omsætning angår. Dette kommer bl.a. til udtryk i, at kommunen har formået at

tiltrække forbrugere udenfor kommunen•etablere et helstøbt og velfungerende detailliv•at gøre rammerne for detailhandlen dynamiske•

Der er i 2009 udarbejdet en detailhandelsanalyse for Sønderborg Kommune. Detailhandelsanalysen viser, at forbruget i Sønderborg Kommune indenfor alle varegrupper/-typer fremskrives. For at kunne imødekomme denne vækst, er der behov for at udlægge yderligere arealer til detailhandel.

Udover forbrugsvækst og befolkningsgrundlag anbefaler analysen også, at der inden for de udlagte rammer indarbejdes projekter, initiativer og koncepter, der kan sikre dynamik og gunstige udviklingsmuligheder for kommunens detailhandel. ’Tilfredsstillende indkøbsforhold er et centralt parameter i denne sammenhæng. Uomgængelige tendenser, som at større byer vinder over de små, og at forbrugerne tiltrækkes af handelsområder og søger et samlet større udbud af varer og tilbud, ligger også til grund for nærværende detailhandelsplan. Arealbehov

Detailhandelsanalysen anbefaler et samlet arealbehov på 37.765 m2 ogheraf et samlet arealudlæg på 42.500 m2 (ekstra 10 % i fald en unik situation opstår).

Arealerne fordeler sig på byerne/bydelene:

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende I Alt

Sønderborg by 1.500 4.500 4.500 8.000 18.500

Center Øst 3.000 12.000 15.500

Gråsten 1.000 1.000 1.500 3.500

Ulsnæs 1.000 3.000 4.000

Nordborg 1.000 1.000

I alt 6.500 5.500 9.500 9.500 15.000 42.000

Butiksrammer

UdfordringerDe væsentligste udfordringer for Sønderborg Kommunes detailhandel findesi Sønderborg, Center Øst, Gråsten versus Ulsnæs Centeret, Nordborg samti forbindelse med placeringen af dagligvarebutikker til lokal forsyning udenfor bymidterne og i mindre lokalsamfund.

SønderborgDer ligger en udfordring i at fastholde og styrke Sønderborg by i sin rolle som handelsby i det regionale opland. Derfor skal midtbyen have et attraktivt detailhandelsmiljø, der imødekommer forbrugernes krav om oplevelser, udvalg, tilgængelighed mv. I den forbindelse er det vigtigt, at sammenhængen mellem det kommende center ved Kvickly (Borgen) i den sydlige del af bymidten og Føtex i den nordlige del styrkes og forbedres.

Center ØstCenter Øst er fuldt udbygget, hvilket både gælder inden for det lokalplanlagte område og på arealer udenfor lokalplanområdet. Der er behov for at afgrænse det samlede butiksområde og fastsætte det maksimale butiksareal inden for området.

Gråsten og Ulsnæs centeretDer ligger en udfordring i at sikre, at de to centre understøtter og supplerer hinanden. Det er vigtig, at byen bevarer sin status som fornuftigt alternativ til Sønderborg, og at handelsbalancen i kommunen opretholdes.

NordborgDer ligger en udfordring i af få bymidten til atter at fremstå attraktiv, selvom der er langt mellem butikkerne i handelsgaden og oplandet er stærkt indsnævret og først og fremmest understøttes af det lokale erhvervsliv.

60

Dagligvarebutikker til lokalområders forsyningDer ligger en udfordring i at sikre, at placeringer af discount og dagligvarebutikker uden for bymidten og i lokalområder sker med udgangspunkt i det reelle opland og ikke med baggrund i mængden af pendlertrafik.

KonklusionDetailhandelsplanen fastsætter;

at de nuværende bymidteafgrænsninger fastholdes•retningslinjer for nye kommuneplanrammer for placering af dagligvare butikker til boligområders lokale forsyning (kommuneplanrammer)

•

at udlæg af arealer til detailhandel udvides i henhold til anbefalingerne i den seneste detailhandelsanalyse•koncepter og (projekt-)udbygningsstrategier for Sønderborg, Gråsten og Nordborg bymidte•retningslinjer/metoder, der motiverer for etableringen af nye og unikke koncepter for detailhandel og oplevelser i Nordborg bymidte

•

retningslinjer for nye kommuneplanrammer for Center Øst i Sønderborg•retningslinjer for nye kommuneplanrammer for Ulsnæs Centeret•

Læs mere her

Detailhandel overordnet - Mål og handlinger

Detailhandel overordnet  - Retningslinje

61

Arkitektur Arkitekturpolitikken skal beskrive og sikre, at Sønderborg holder fast i og videreudvikler det arkitektoniske løft, som Sønderborg har oplevet i de senere år, ligesom den skal sikre den fine arkitekturarv fra tidligere tider, som er at se mange steder i kommunen.

Projekter som byggerierne Alsion, Borgen og Frank Gehrys masterplan for havnen er toneangivende for en udvikling, der er i færd med at løfte Sønderborgs arkitektur. Sådan skal det være fortsat. Den ny arkitektur udvikler Sønderborg, og i den kommende arkitekturpolitik skal de arkitektoniske kvaliteter såvel forny kommunens byer og steder, samt sikre en sammenhæng mellem den kulturhistoriske arv og fremtid.

Den kommende arkitekturpolitik skal føre til, at den særlige kulturarv (bl.a. Jugend), som hersker i Sønderborg Kommune bliver beskrevet. Den skal redegøre for, at bevaringsværdig arkitektur og tilhørende kulturarv defineres, så en efterfølgende arkitekturstrategi kan danne grundlag for et velstruktureret bevaringsarbejde af bygninger, byrum, gader osv.

Sønderborg Kommunes mål med at blive Danmarks første CO2-neutrale kommune i 2029 har blandt andet gennem ProjectZero initiativerne indflydelse på den kommende arkitektur. Energirigtige byggerier, hvor fx solpaneler er synlige bygningsdele skal beskrives i arkitekturpolitikken, så Sønderborg sikres æstetisk arkitektur, der kombineres med de nødvendige energiløsninger.

Sønderborg er en kommune i forandring. Blandt målene ønsker byrådet at opnå:

at tiltrække og fastholde 500 højtuddannede•at øge den samlede beskæftigelse med 2000 nye arbejdspladser•at skabe et synligt kulturliv i bybilledet med pladser og faciliteter, der rummer af liv•at den samlede tilflytning øges med 5%•

 Der er mange andre mål i de enkelte forvaltninger – og samtidig er der kommunens højt profilerede fyrtårnsprojekter med:

ProjectZero og ambitionen om at blive Danmarks første CO2-neutrale kommune i 2029•Frank Gehry’s masterplan for havnen•

 I kommuneplan 2013-2025 gør der sig samtidig den prognose gældende, at der frem til 2025 vil være et fald i indbyggertallet på 2250 indbygger svarende til 3%.

 Foruden de indlysende udfordringer, som disse mål, ambitioner og kendsgerninger stiller, giver det samtidig store arkitektoniske udfordringer.

Det ønsker byrådet at imødekomme med en arkitekturpolitik, som kan fungere som en værktøjskasse, der knytter kulturarven sammen med vores ønsker til en moderne, fremtidssikret kommune, med tilgængelige og velfungerende byer og steder at bo.

Arkitekturpolitikken skal udformes, så den tilgodeser kommunens byer med deres mangfoldighed af servicefunktioner. Den skal den tilgodese vores natur, hvad enten det er i den landskabeligt smukke natur, der næsten gør sig gældende over det hele, som det er hensyntagen til kystnærheden. Arkitekturpolitikken skal værne om vores smukke sønderjyske arkitekturarv, der findes i landsbyerne, mange steder med en særlig smuk teglværkstradition, som den er gældende i byer, hvor særligt Sønderborg by er unik med mange eksempler på smuk jugendarkitektur.

Læs mere her

Arkitektur - Vision

62

Arkitekturpolitik Arkitektur definerer mål for det urbane miljø. Hensigten er at tage hånd om byudviklingen ved at understøtte arkitektonisk og bymæssig kvalitet og derved sikre, at hensyn til fx tilgængelighed, landskab og historiske kvaliteter indarbejdes i kommende projekter.

De fysiske omgivelser har indflydelse på vores livskvalitet og oplevelse af kommunen. Når bygninger, bebyggelser, byer, haver, parker, landskaber og infrastruktur er velplanlagte, kan de give gode muligheder for udfoldelse og nydelse og dermed øget livskvalitet.

Arkitekturen - herunder også byplanlægning, grønne områder og bydesign - afspejler det samfund og den tid, som den er skabt i. Derfor udgør arkitekturen en vigtig del af vores kulturarv, vores historie og identitet. Det, vi bygger idag, bliver fremtidens kulturarv og bidrager til historien om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

Arkitekturpolitikken skal sammen med lokalplanlægningen og regulativer for fx skiltning og udeservering sikre, at såvel bygninger som byrum udformes og placeres, så det lokale bymiljø styrkes.

Der er i samarbejde med Frank Gehry vedtaget en masterplan, som danner grundlaget for den videre planlægning og udvikling af nordhavnen i Sønderborg. Havneområdet i Gråsten er stort set udbygget. I forbindelse med den fremtidige planlægning for Augustenborg havn har kommunen deltaget i en arkitektkonkurrence ved navn ”Europan”. I nogle af de øvrige havne er der udarbejdet lokalplaner.

Læs mere her

Arkitektur - Mål og handlinger

63

Byggeri på landet Der er ialt 22 landsbyer i Sønderborg Kommune. Idet mange landsbyer er bevaringsværdige og rummer attraktive landsbymiljøer, ønsker byrådet at fastholde og styrke landsbyernes eksisterende strukturer og kvaliteter.

Landsbyernes indbyggere skal være bevidste om landsbyernes karakter og værdier, så landsbyernes styrkes med henblik på udvikling og tiltrækning af beboere.

Byggerimæssig udvikling vil primært ske via huludfyldning. Da det ældre byggeri som typisk præger landsbyer ofte er højere end typisk nyt byggeri, er der forståelse for, at byggeri i landsbyerne kan finde sted indtil to etagers højde - naturligvis i relation til at byggeriet passer til den eksisterende helhed. Nyt byggeri skal også udføres, så landsbyen sikres en klar afgrænsning.

Læs mere her

Byggeri på landet - Mål og handlinger

64

Erhverv

Redegørelse - uddybende tekst for emnet erhverv

65

Erhverv Der skal satses på en byomdannelse, som er med til at genoplive den eksisterende by og som kan reducere behovet for at tage nyt land ind. Udlæg af nye arealer ved motorvejene skal begrænses og motorvejsnære arealer skal reserveres til transporttunge virksomheder. Planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen.

De statslige interesser lægger også stor vægt på tilgængelighed i forhold til de forskellige byfunktioner for såvel individuel som kollektiv transport. Endelig indeholder de statslige interesser bestemmelser om, at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af en række konkrete virksomhedstyper, såsom forbrænding og deponeringsanlæg og for virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

ErhvervsarealerSønderborg Kommune er sammenlægningen af syv selvstændige kommuner - Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sønderborg, Broager, Sundeved og Gråsten Kommuner. Der har i hver af de syv kommuner været udlagt en række erhvervsområder, der på daværende tidspunkt var placeret og udbygget så det passede i den enkelte kommunes planlægning og uden særlig hensyntagen til eller koordinering med nabokommunerne.

Dette har resulteret i en række erhvervsområder, der henvender sig til samme typer erhverv. Dette giver dele af erhvervslivet mange placeringsmæssige muligheder. Men påfører samtidig kommunen en række uhensigtsmæssige omkostninger til udbygning og vedligeholdelse af erhvervsområder. Områderne har også i mindre grad været placeret strategisk i forhold til infrastruktur, miljøbelastninger og landskab.

Sønderborg Kommune har valgt at udlægge et erhvervsareal ved Sønderborgmotorvejen ved Ragebøl.

Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en gennemgang af de eksisterende erhvervsområder.

Område Uudnyttede lokalplaner

Uudnyttede kommuneplanrammer 2009

Omdannelse af rammer

Nyudlæg UdtagesUdlæg i kommuneplan 2013

Augustenborg, Bro

5 5

Havnbjerg 40 40

Guderup 8 8

Kirke Hørup 10 10

Sønderborg Erhverv Nord

19 12 31

Vollerup 41 41

Ragebøl 11 10 42,8 37

Lerbæk -3 -3

Tørsbøl 4 4

Langbroparken, Ullerup

7 7

I alt ha 42 125 - 16 -3 180

 Beskæftigelse

Sammenlignet med resten af landet er beskæftigelsen i Sønderborg Kommune faldet kraftigt i perioden 1999-2006, og prognosen viser et yderligere fald frem mod 2020. Dette peger i retning af, at mangelen på velkvalificeret arbejdskraft er en mindst lige så stor udfordring i dag som i 2003. Samtaler med nøglepersoner i Sønderborg Kommune har bekræftet denne udvikling.

 Læs mere her

Erhverv - Vision

66

Nye erhvervsområder Der er fremgang i vækst i antal solgte grunde, Glansager er udsolgt og i Ragebøl er solgt flere grunde. Der er derfor også taget initiativ til at udarbejde en ny lokalplan for området ved Ragbøl.

Nye arealudlæg

RagebølDer udlægges nyt areal til erhverv ved Ragebøl. Arealudlægget er en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde ved Ragebøl. Området ligger ved Sønderborgmotorvejen, Rute og området må derfor kun anvendes til transporttung erhverv. Området er ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen. 

Det betyder, at arealanvendelsen som udgangspunkt ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og at aktiviteter, der sikrer en god grundvandskvalitet, skal fremmes. Befæstede arealer påvirker afstrømning af regnvand i området fordi der f.eks. skal etableres nye pladser. Der skal tages højde for denne af-strømning ved etablering af bl.a. regnvandsbassiner. Der skal i forbindelse med anlæg af over 20 p-pladser redegøres og godkendes for håndtering af overfladevand.

Hele Sønderborg by og området omkring byen ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen. Byen ligger omkranset af Als Sund , Sønderborg Bugt, mod øst ligger Sønderskoven og mod vest ligger hele Dybbøl landskabet med store fredede områder. Det vores vurdering, at der ikke er mulighed for arealudlæg til erhverv andre steder, hvis der tages højte for infrastruktur og bynærhed. Arealudlægget ligger ved eksisterende bebyggelse og er en naturlig udbygning af det eksisterende erhvervsområde Ragebøl. Sønderborg er i bymønsteret udpeget som hovedby i byzone, som skal rumme et bredt udbud af erhverv.

AvnbølDer udlægges nyt areal til erhverv ved Avnbøl. Arealudlægget er et helt nyt erhvervsområde mellem Sønderborg og Gråsten. Området ligger ved Sønderborgmotorvejen, Rute 8 og området må derfor kun anvendes til transporttung erhverv.

Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder

Vi skal gennem planlægningen sikre de øvrige byområder mod gener fra miljøbelastende virksomheder og risikovirksomheder. Målet er, at forebygge miljøkonflikter mellem miljøbelastende virksomheder og miljøfølsom anvendelse, som eksempelvis boliger og institutioner, og sikre, at virksomheder, hvis produktion eller anlæg udgør en sikkerhedsrisiko, placeres hensigtsmæssigt.

Derfor er kommunens erhvervsområder opdelt i flere kategorier, alt efter hvor belastende virksomheder, de kan rumme.

Ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt i ABCDE kategoriseringen af kommunens erhvervsområder. 

Rammerne for erhvervsområderne er kategoriseret ud fra  følgende temaer:1. byintegrerbarhed2. lokaliseringsfaktorer3. indpasning og æstetik4. egnethed i forhold til godstransport5. miljøklasser og tilgængelighed og persontransport behov

Alle 5 temaer er anvendt for at vurdere det enkelte erhvervs-rammeområde, men af rammeteksten fremgår det kun hvilket type område hhv. A, B, C, D eller D, samt miljøklassificeringen. Tabel 1 viser en oversigt kategorierne.

1. Byintegrerbarhed

Beskriver de virksomhedstyper, der kan lokaliseres i et erhvervsområde og forholder sig til erhvervsområdets beliggenhed i forhold til byen og dens funktioner. Den type virksomhed, der kan lokaliseres i et erhvervsområde, bestemmes af om den kan integreres i det eksisterende miljø uden at være til gene.

A. Blandet byområder – center og bymidte med en blanding af boliger, erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og fritidsanlæg. I området kan lokaliseres ikke-miljøbelastende erhverv, som kan drage fordel af beliggenheden i et  blandet byområde, og som har en høj arealudnyttelse, når det gælder arbejdspladser og/eller kunder.

B. Erhvervsområder i byen – erhvervsområde uden bolig og andre særligt følsomme funktioner. Der kan lokaliseres erhverv der på grund af miljøklassificering, bygningstype  og størrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikke egner sig til lokalisering i et blandet byområde med boliger og miljøfølsomme funktioner. Området skal friholdes for virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning og virksomheder med meget tung trafik. Der kan i forbindelse med lokalplanudarbejdelse foretages en zoning af området, så der i randområderne mod naboområder med følsomme funktioner alene kan placeres virksomheder med en begrænset miljøbelastning – evt. kan der her også være tale om kontorbyggeri. Infrastrukturen bør tilgodese såvel lette trafikanter som tung trafik.

C. Erhvervsområder på kanten af byen – erhvervsområde uden boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I C-områder kan bl.a. lokaliseres virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med tung transport.

D. Motorvejsnære erhvervsområder – erhvervsområde uden boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I D-områder kan bl.a. lokaliseres transportcenter, logistikcentre servicestationer osv., samt produktionsvirksomheder med større godstransportbehov.

E. Lokale erhvervsområder – erhvervsområder lokaliseret i mindre byer. I E-områder kan lokaliseres erhverv med lokal tilknytning, bl.a. håndværkere og mindre fremstillings- og servicevirksomhed med begrænset behov for tung godstransport.

Tabel 1 - ABCDE kategorisering

67

Beskrivelse Planlæging Eksempler Miljøklasse

A-område

Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønder-borg) med optimal place-ring i forhold til bymidte, forsknings- og uddannel-sesinstitutioner, kollektiv trafik, stisystemer og naturområder.

Det enkelte område skal udbygges på baggrund af en samlet plan for området, og der skal opstiles detal-jerede rammer for arkitektur og bydesign. Der kan indpasses boliger og institutioner i området.

Større udviklings- og servicevirksomheder inden for IT, bioteknologi, produktionsteknologi m.v.

A-områder forbehol-des ikke-miljøbelastende virk-somheder (miljøklasse 1-2) med højt vide-nindhold og stort behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer.

B-område

Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområ-der.

Det enkelte område skal udvikles efter en samlet plan, og der skal opstilles overord-nede rammer for arki-tektur og bydesign. Der kan indpasses boliger i området.

Administrations- og servicevirksomhed i øvrigt, herunder penge-institutter, liberale erhverv, mindre butik-ker, mindre ikke-miljøbelastende frem-stillingsvirksomheder inden for elektronik m.v.

B-områder forbehol-des ikke-miljøbelastende virk-somheder med mel-lemstort videnindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udvik-lingsmiljøer (miljøklas-se 1-2).

C-område

Større erhvervsområder med tilknytning til bybån-det og med optimal place-ring i forhold til det over-ordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder.

De enkelte grunde skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som afklarer mini-mumsgrundstørrelse, vej- og stiforhold, byggefelter, bygnings-volumen, parkering, regulering af friarealer, skiltning m.v. Der kan ikke indpasses boliger i områderne.

Større virksomheder inden for produktion, transport- og lagervirk-somhed.

C-områderne forbe-holdes håndværks-, fremstillings- og lager-virksomhed med nogen miljøbelastning og større behov for varetransport (miljø-klasse 4-5).

D-område

Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokaliseret i passende afstand (mindst 300 m) fra boligområder og institutio-ner. Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en samlet beplantnings-plan.

De enkelte grunde skal udstykkes efter en samlet plan, som afkla-rer vej- og stiforhold, bygningsvolumen, parkering, regulering af friarealer m.v. Der kan ikke indpasses boliger i området.

Asfaltfremstilling, auto-ophug, biogas, foder-stoffer, bygningsele-menter, kemikalie- og oliebehandling m.v.

D-områder forbehol-des miljøbelastende produktions- og pro-cesvirksomhed med betydelig miljøbelast-ning (miljøklasse 6-7).

E-område

Mindre lokale erhvervsom-råder med tilknytning til kommunecenter, område-byer, lokalbyer og enkelte landsbyer uden for bybån-det med god placering i forhold til vejnet og byom-råde og med passende afskærmning i forhold til boligområder. 

De enkelte grunde skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som afklarer vej- og stiforhold, maksimum-grundstørrelser, byggefelter, bygningsvolu-men, parkering, regulering af friarealer m.v.

Mindre håndværksvirk-somheder og værkste-der, mindre produktions- og lagervirksomheder.

E-områder forbehol-des håndværks-, fremstillings- og ser-vicevirksomhed med begrænset miljøbe-lastning og mindre behov for varetrans-port (miljøklasse 2-4).

  

Læs mere her

Erhverv - Mål og handlinger

Erhverv - Retningslinjer

 

68

Klynger For at fremme erhvervsudvikling, beskæftigelse, innovation og produktudvikling og velstand skal der skabes flere erhvervsklynger svarende til den nuværende køleklynge. Der er potentiale for flere sådanne klynger, både i mere erhvervsmæssig traditionel forstand, men også i forbindelse med kultur, kunst og kreativitet samt landbrug.

Sådanne erhvervsklynger – udviklingsmiljøer - skal kunne knyttes tæt sammen med forsknings- og uddannelsesmiljøer, kommunen og borgerne.

Udviklingen af nye erhvervsklynger skal ske i et tæt samarbejde med universitet, kommune, erhvervsliv, erhvervsfremmeorganisationer osv.

Erhvervsklynger bliver konkurrencedygtige på grund af kontinuerlig opgradering og innovation gennem:

Konkurrenceforhold•Faktorforhold•Øget værdiskabning•Bl.a. gennem innovation og reducerede transaktionsomkostninger•Koblinger•Markedsforhold•Innovationspres•Komplementariteter•Videnspredning•Mikroøkonomiske erhvervsomgivelser•

Læs mere her

Klynger - Mål og handlinger

69

Natur, miljø og landområder

Redegørelse - uddybende tekst for emnet natur, miljø og landområder

70

Udvikling i landområderne Naturen er  en vigtig attraktionsværdi ved at bo i landdistrikterne. Et øget fokus på kommunens rekreative og landskabelige værdier i landdistrikterne skal medvirke til at gøre det mere attraktivt at bo på landet. En bedre tilgængelighed skal understøtte muligheden for store naturoplevelser i lokalområderne. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer skal bevares og synliggøres for både besøgende og lokalsamfundene.

Den vigtigste faktor for mange borgere er kendskabet og venskabet med folk, der bor i området. Mange landsbyer har gode traditioner for at deltage i byfester, strandrensning, Skt. Hans bål og så videre. I mange landsbyer er der tradition for, at invitere store dele af landsbyen med til for eksempel runde fødslesdage og lignende. Med lukning af skoler, butikker og arbejdspladser forsvinder gamle mødesteder, og kendskabet til hinanden mindskes. Det er således mindre mulighed for at afstemmninger af normer og adfærd sker mellem grupper på tværs af sociale skel. Der skal derfor aktivt arbejdes på at arrangere aktiviteter på tværs af sociale grupper, så der dannes traditioner og netværk, hvor en afstemning af acceptabel adfærd kan ske. Den bedste sikring af værdier og integritet er gode sociale relationer til hinanden i nabolaget.

Landdistriktsudvalget

Landdistriktsudvalget er dialogpartner til Kultur og Erhvervsudvalget, for eksempel i spørgsmål om at oprette landsbyråd og landsbylaug. De rådgiver om organisering indenfor området, og fungerer som sparringspartner til landsbylaugene og sikrer vidensdeling mellem disse.

Landdistriktsudvalget fordeler efter politisk godkendte retningslinjer midler til landdistrikterne (eksempelvis: midler til de enkelte landsbylaug, projektmidler, midler til internet m.v.). Yderligere koordinerer de arbejdet med udviklingsplaner og bidrager til at landdistrikterne bliver landskendte som attraktive bosætningsområder.

Landsbylaug og landsbyforum

Alle landsbyer har mulighed for at oprette landsbylaug. Landsbylaugene er landsbyens kontakt til politikerne, og varetager nærområdets interesser. Ved starten af 2013 har vi 26 aktive landsbylaug, der alle er opkoblet det digitale netværk Infoland.dk. Det forventes, at antallet af landsbylaug vil stige med årene.

Landsbyforum er et fælles forum for landsbyerne, med repræsentanter fra alle landsbylaug. Når landsbylauget har udarbejdet en lokal udviklingsplan (LUP) og lagt den på hjemmesiden Infoland.dk, kan der søges kommunal medfinansiering til at realisere udviklingsplanen.

LAG Sønderborg

LAG Sønderborg er den lokale aktionsgruppe, som indstiller projekter til tilskud fra Landdistriktsprogram 2014-2020. LAG Sønderborg har udarbejdet en udviklingsstrategi, der udstikker rammerne for, hvilke projekter der støttes.

Læs mere her

Udvikling i landområderne - Vision

www.lag-sonderborg.dk

71

Landsbyer

Udviklingsplaner

Det er et mål, at alle kommunens landsbylaug skal formulere en lokal udviklingsplan, der løbende udvides og omskrives. Udarbejdelse af planen kræver borgerdeltagelse og kendskab til lokalområdet. De lokale udviklingsplaner indgår i den kommunale planlægning og sagsbehandling, og derved opnås en langsigtet planlægning med afsæt i lokalområdet og opbakning fra lokalsamfundene. Udviklingsplanen indeholder en historisk beskrivelse, analyse, vision, strategi og handleplan.

Realisering af udviklingen

Kommunen har ansvaret for, at der skabes rammer for udvikling i landdistrikterne. På baggrund af udviklingsplanerne opnår kommunen et bilede af lokalsamfundenes muligheder og udviklingsønsker, hvilket er med til at sikre en sammenhæng mellem kommunens planer og lokalsamfundenes ønsker.

Landsbylaugene skal være med til at realisere en udvikling, der blandt andet skaber bedre rammer for det sociale sammenhold og inspirerende oplevelser i landdistrikterne. Det afgørende er, at landsbylaugene får etableret et godt samarbejde med kommunens politikere, som understøtter og motiverer lokalområdets ildsjæle. Dialogen mellem landsbylaug og politikere skal munde ud i gensidig ansvarstagen og i, at alle bliver en del af beslutningerne og især implementeringen af disse. Der skal blandt andet være mulighed for, at en gruppe borgere eller en forening, som får en god idé, kan få en aftale og eventuel økonomi til i selvforvaltning at realisere idéen.

Infrastruktur

For at kunne opretholde attrative landsbysamfund er det vigtigt, at det er trygt og let at færdes i og omkring landsbyerne på såvel trafikveje som på rekreative ruter. En effektiv og fleksibel kollektiv trafik, der sikrer mulighed for at komme til og fra byerne, på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter og så videre er ligeledes en væsentlig forudsætning for bosætning i landdistrikterne.

Lige såvel som folk skal kunne komme til byen, så skal byens faciliteter også fortsat komme til landdistrikterne i form af for eksempel bogbusser, mobil borgerservice m.v.

Læs mere her

Landsbyer - Mål og handlinger

72

Byggeri i landområder I nogle landsbyer vil der være mulighed for en mindre, naturlig udvikling med boliger og erhverv, som kan indpasses i landsbymiljøet - primært i form af huludfyldning og afrunding, der ikke har karakter af egentlig byudvikling. Landsbyerne skal fremstå som klart afgrænsede bebyggelser i det åbne land, og der skal foretages en revision af landsbyafgrænsningerne for at afdække nye byggemuligheder.

Nybyggeri skal indpasses harmonisk i det bestående miljø under hensyntagen til landsbyens og bebyggelsens eksisterende størrelse, udstykningsmønsteret, de kulturhistoriske værdier samt natur, landskab og miljø.

Inden for de afgrænsede landsbyer er opførelse af ny bebyggelse mindre vanskelig end i det åbne land, såfremt det sker med afsæt i den enkelte landsbys karakter, og hvis det ikke er i konflikt med kommuneplanens øvrige interesser.

Erhverv

Det er vigtigt, at der også sikres lokale arbejdspladser i landområderne. Der skal derfor være gode muligheder for, at landsbruget kan udvikle sig på en bæredygtig måde i harmoni med lokalbefolkningen og med områdets natur- og miljøinteresser. Langt de fleste arbejdspladser på landet findes imidlertid i andre erhverv, og der bør særligt satses på at udvikle og etablere ikke-miljøbelastende virksomheder i landsbyerne.

Nye bosætningsformer

Bosætning i landdistrikterne skal kunne belønnes gennem muligheden for alternative boformer, herunder historiske huse.

Læs mere her

Byggeri i landområder - Mål og handlinger

Byggeri i landområderne - Retningslinje

73

Landbruget i kommunen I Sønderborg Kommune er der omkring 500 husdyrbrug. Af dem er ca. 400 husdyrbrug erhvervsmæssige. Ca halvdelen af de erhvervsmæssige dyrehold er på mere end 75 dyreenheder og svin er den mest dominerende dyretype i kommunen. Det betyder, at husdyrtætheden er meget høj i forhold til landsgennemsnittet, og kommunens produktion af slagtesvin og søer er blandt de største i Danmark. Landbruget forvalter 65 % af kommunens samlede areal og landbrugsdrift er således den mest dominerende arealanvendelse i kommunen. For at opfylde harmonireglerne for husdyrbruget (forholdet mellem arealstørrelsen og antallet af husdyr) har specielt svinebrugene i gennemsnit brug for ca. 50 % mere areal, end de selv ejer. Set i lyset af, at befolkningstætheden i kommunen også er højere end landsgennemsnittet, og landbrugsjorden har en høj dyrkningsværdi, er kampen om arealerne voksende. Den generelle strukturudvikling inden for landbruget betyder at produktionen samles på større og færre enheder. Antallet af landbrug er derfor reduceret inden for de seneste år.

5 - 10 % af kommunens beskæftigede arbejder inden for landbruget eller i følgevirksomheder til landbruget i kommunen. Landbruget er således et betydeligt erhverv i kommunen i forhold til arealforvaltning, økonomi og beskæftigelse. Den høje svineproduktion i kommunen rummer et potentiale for øget beskæftigelse i landbrugets følgeerhverv.

Landbrugets drift og placering skal respektere kommuneplanens øvrige retningslinier for det åbne land, landskabshensyn, naturinteresser, internationale beskyttelsesområder, fortidsminder, kulturhistorie, miljømål osv. Kommunen fører løbende miljøtilsyn med husdyrbrug og andre landbrug, og Sønderborg Kommune lægger stor vægt på at fastholde og forbedre dialogen med borgerne og landbruget om miljøforhold.

Statsforvaltningen udarbejder jordbrugsanalyser, der har til formål at bidrage med at sikre de jordbrugsmæssige interesser i bl.a.  kommuneplanen. Analysen skal inddrages i vurdering af de særligt værdifulde jordbrugsområder. Seneste jordbrugsanalyser er fra 2009 og revideret i 2012. Tallene viser, at der i perioden 2007 til 2012 er et faldende antal dyreenheder i samtlige oplandet i kommunen.

Kommuneplanen skal, ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, 10 og 11 indeholde retningslinjer for arealer til fælles biogasanlæg, varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, og for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.

Læs mere her

Landbrug - Vision

74

Beskyttelse af landbrugsjorden

Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug

Hensigten med retningslinjerne er, at landbrugsjord ikke unødigt inddrages til andre formål, og at der - hvis den inddrages - tages de størst mulige hensyn til landbrugsinteressen. Landbrugsjord er en begrænset ressource, som det er vigtigt at værne om. Landbrugsarealer, der inddrages til byudviklingsformål, bør derfor søges disponeret med den størst mulige bebyggelsesgrad og i overensstemmelse med afsnittet om byvækst og afsnittets retningslinjer.

Der skelnes mellem værdifulde landbrugsområder og særligt værdifulde landbrugsområder.

Værdifulde landbrugsområder

Værdifulde landbrugsområder omfatter al jord i kommunen med landbrugsmæssig drift. For værdifulde landbrugsområder skal landbrugsinteressen alene varetages på lige fod med andre interesser, når der inddrages arealer til andre formål.

Landbrugsjorder med allerede kendte dyrkningsmæssige restriktioner, dvs. landbrugsjorder i byzone, Natura2000 områder og områder, som er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, er således inkluderet i udpegningen, da visse ekstensive driftsformer kan være aktuelle og værdifulde i disse områder.

Inden for udpegningen må hensynet til natur- og  miljømæssige- samt kulturhistoriske interesser, herunder kvalitetssikring af vandet i vandløb og søer samt, sikring af drikkevandsinteresser ikke tilsidesættes. Det betyder, at der kan forekomme dyrkningsmæssige restriktioner inden for udpegningen, hvis hensynet til de nævnte interesser kræver det. Ud over de eksisterende restriktioner, kan der i forbindelse med indsatsplanerne for grundvand pålægges begrænsninger i forhold til at tilføre arealerne gødning, eller implementering af vand- og naturplanerne kan medfører krav om ændret dyrkningspraksis på arealer udpeget som værdifulde landbrugsområder. Arealerne kan på den måde blive pålagt nye lovmæssigt bundne restriktioner. Sådanne projekter  igangsættes ofte efter en omfattende dialog med de berørte lodsejere. I forbindelse med større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål, bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare og samle ejendommenes produktionsmuligheder.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Alle særligt værdifulde landbrugsområder ligger inden for værdifulde landbrugsområder. I de særligt værdifulde landbrugsområder gælder de samme retningslinjer som for værdifulde landbrugsområder. I udpegningen er områder med kendte arealrestriktioner, dvs. byzone, § 3 områder og Natura2000 områderne ikke medtaget. I de særligt værdifulde landbrugsområder er det landbrugsdrift, som har den højeste prioritet. Hvis der skal inddrages areal til andre formål inden for udpegningen, stilles der krav om dokumentation for, hvordan landbrugsmæssige interesse varetages i forbindelse med inddragelse.

Der kan ske ændringer i arealudpegningen, hvis der f.eks. ændres i byzonekortlægningen, hvis der registreres ny- eller afregistreres - § 3 natur eller hvis Natura2000-områderne bliver udvidet eller indskrænket.

Læs mere her

Værdifulde landbrugsområder - Retningslinjer

Værdifulde landbrugsområder - Mål og handlinger

75

Områder til store husdyrbrug (Etablering af husdyrproduktioner på over 500 DE) Sønderborg Kommune har screenet alle kommunens arealer med henblik på at udpege de arealer, der er bedst egnede til at etablere nye store husdyrbrug (Bar-markprojekter) på over 500 DE. Der er hovedsagligt taget hensyn til nærhed til et robust vejnet og overholdelse af lugtafstande til naboer og byområder.

Det skal understreges, at udpegningen alene er en indikation af, hvor det umiddelbart vil være muligt at etablere en ny, større husdyrproduktion. Der skal fortsat altid ske en individuel sagsbehandling af hver enkelt ansøgning om etablering, ændring eller udvidelse af husdyrproduktion - uanset om der ansøges om etablering eller udvidelse af større husdyrproduktioner på over 500 DE indenfor eller udenfor de udpegede områder. Der vil dermed ikke blive stillet færre krav til husdyrbrug, som er etablerede inden for udpegningen lige som der heller ikke kan tages højde for fremtidige ændringer i lovgivningen. Udpegningen er alene en indikation af, at der her er færre konflikter med de beskyttelsesinteresser, som enten er gældende i forhold til lovgivningen eller andre områder i kommuneplanen.

Inden for områder, som er udpegede til store husdyrbrug vil kommunen planlægge for investeringssikkerheden for landbruget.

Store husdyrbrug kan også etableres andre steder i kommunen såfremt afskæringskriterierne i forhold til husdyrloven er overholdt. Udpegningen begrænser derfor ikke mulighederne for at etablere store husdyrbrug udenfor de udpegede områder.

Områderne til etablering af store husdyrbrug er bl.a. udlagt i områder med

Begrænset landskabelig sårbarhed.•Nærhed til hovedveje af hensyn til at begrænse transportgener.•God afstand til naboer.•God afstand til Natura2000 områder.•I området ved Blans er der også indtænkt nærhed til område planlagt til fælles biogasanlæg.•

Redegørelse for områder til store husdyrbrug indenfor kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen omfatter store dele af Sønderborg Kommune og kun to af de fem områder til store husdyrbrug ligger udenfor kystnærhedszonen.

Udpegningen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af kommunen, hvor der er taget hensyn til andre beskyttelses- og planlægningsinteresser som miljø- og landskabelige forhold, natur, infrastruktur, byudvikling og samlede bebyggelse i det åbne land. For områderne på Jyllandssiden har udlæg af areal til placering af et fælles biogasanlæg endvidere indgået som en parameter i vurderingen. Det er dermed særdeles vanskeligt, at finde egnede arealer, der ikke er omfattet af en eller flere beskyttelsesinteresser, herunder kystnærhedszonen.

I Sønderborg Kommune spiller landbruget en stor rolle. Det er derfor vigtigt for kommunen, at kunne pege på velegnede placeringsmuligheder for store husdyrbrug. Store dele af Sønderborg Kommunes geografiske område er omfattet af beskyttelsesinteresser af en eller anden art og de afgrænsede områder til store husdyrbrug er de områder, hvor der vil være færrest mulige konflikter.

Store husdyrbrug har karakter af industrianlæg i det åbne land og ved sagsbehandling af en ansøgning vil der, afhængig af de landskabelige forhold på stedet, stilles krav om, at der udarbejdes visualiseringer. Der kan endvidere stilles krav til anlægget, hvis det vurderes, at kunne påvirke landskabet og naboer. Dette kan blive særlig aktuelt i de områder, der ligger indenfor kystnærhedszonen.

Særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering

Områderne ved Bojskov (delvist), Blans og området nord for Guderup ligger inden for kystnærhedszonen. Krav om visualiseringer vil altid tage udgangspunkt i de landskabelige forhold og forhold vedrørende omkringliggende beboelsesejendomme det pågældende sted.

De afgrænsede områder til store husdyrbrug er de områder, der i henhold til den samlede vurdering af kommunen, er fundet bedst egnede til formålet. Områderne ligger mindst 2 km fra kysten og omgivet af skov eller by og vil derfor ikke påvirke kystlandskabet væsentligt.

Ifølge planloven skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed og der må kun planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

I Sønderborg Kommune gælder det særlige forhold, at store dele af kommunens arealer ligger indenfor kystnærhedszonen. Endvidere er der mange andre hensyn der skal tages højde for ved afgrænsning af områder til store husdyrbrug. Hvis planlægningen for store husdyrbrug tog udgangspunkt i, at der ikke udlægges områder til store husdyrbrug indenfor kystnærhedszonen ville der ikke kunne blive afgrænset områder til store husdyrbrug i Sønderborg Kommune. Det anses for særdeles vigtigt, at pege på placeringsmuligheder for store husdyrbrug i kommunen, da landbruget, og de afledte effekter heraf, udgør en væsentlig del af eksistensgrundlaget for flere borgere i kommunen.

Beskyttelse af landskabelige værdier er tillagt stor vægt i planlægningen. De særlige værdifulde landskaber og

76

kystlandskaber har derfor været en del af grundlaget for planlægning af områder til store husdyrbrug. Udgangspunktet for planlægning har været, at der ikke planlægges for store husdyrbrug i områder, der er sårbare over for store anlæg og bygninger.

De områder til store husdyrbrug, der ligger helt eller delvist indenfor kystnærhedszonen er derfor områder, hvor vurderingen af landskabet har vist, at påvirkningen af kystnærhedszonen vil være af underordnet betydning for de landskabelige værdier i de kystnære områder og for oplevelsen af kystlandskabet. 

For at kunne tilpasse byggerier til de landskabelige forhold vil der kunne stilles krav om visualisering.

Sønderborg Kommune vurderer, at det ikke er muligt at finde tilstrækkeligt egnede arealer til store husdyrbrug udenfor kystnærhedszonen. De arealer der er afgrænset til store husdyrbrug indenfor kystnærhedszonen ligger i områder, der ikke er afgrænset som særligt sårbare landskaber. Retningslinjer i kommuneplanen sikrer, at kommunen kan kræve visualiseringer og stille krav så det sikres, at store husdyrbrug tilpasses de landskabelige forhold. Det er dermed Sønderborg Kommunes overbevisning, at etablering af store husdyrbrug i de afgrænsede områder vil få en underordnet betydning af oplevelsen af det kystnære landskab.

 

Læs mere her

Store husdrbrug - Mål og handlinger

Store husdyrbrug - Retningslinje

Redegørelse i forhold til arealudlæg til store husdyrbrug i "Områder med Særlige Drikkevandsinteresser”.

77

1

Sønderborg Kommune

Udlæg af arealer til store husdyrbrug

Redegørelse i henhold til trinmodellen i ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser”.

2

Udgivelsesår 2013

Politisk godkendt

Udarbejdet af Henrik Züricho

Udgiver Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg 8872 4096 vand-jord@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.dk

3

Indholdsfortegnelse 1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder ................................ 4

1.1 Retningslinjer ................................................................................................. 4

1.2 Redegørelse.................................................................................................... 4

1.2.1 Hvorfor er det vigtigt? ...................................................................................... 5

1.2.2 Statslige mål .................................................................................................. 5

1.2.3 Indvinding af grundvand .................................................................................. 5

1.2.4 Grundvandsbeskyttelse .................................................................................... 6

2. Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder................................................... 7

2.1 Blans ............................................................................................................. 8

2.2 Ullerup ......................................................................................................... 13

2.3 Avnbøl ......................................................................................................... 17

2.4 Sjellerup ...................................................................................................... 20

3. Referencer.................................................................................................... 26

4

1. Grundvandsredegørelse for store husdyrbrug i OSD områder

Sønderborg Kommune vil /4/

• Tage ansvar for og sikre en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne, hvor der skabes sammenhæng mellem beskyttelse af grundvandet og arealanvendelsen.

• Sikre en drikkevandsforsyning, der er basseret på uforurenet grundvand mange generationer frem

1.1 Retningslinjer

Ifølge planlovens kapitel 16 ”ikrafttrædelses – og overgangsbestemmelser” gælder regionplanens mål og retningslinjer, indtil de bliver afløst af en statslig vandplan, der tager afsæt i miljømålsloven og EU’s vandrammedirektiv. Udpegningen af Nitratfølsomme indvindingsområder sker iht. Bek. nr. 1265 af den 1.11.2013.

1.2 Redegørelse

Denne redegørelse omhandler 4 arealudlæg til store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder (DE) i Kommuneplan 2013-2025. Figur 1.1 viser placeringen af de 4 arealer.

Figur 1.1: Placering af arealer til store husdyrbrug, drikkevandsområder og følsomme indvindingsområder.

5

1.2.1 Hvorfor er det vigtigt?

Grundvandsressourcerne i Sønderborg Kommune kan opdeles i 2 hovedområder:

• Øen Als. Grundvandsressourcen på Als er begrænset dels af det omgivende hav som bevirker, at overoppumpning vil medføre risiko for saltvandsindtrængen i grundvandsmagasinerne, dels af, at der ikke forekommer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner under istidsaflejringerne. Hele øen med undtagelse af kystområderne er udpeget som OSD.

• Jyllandssiden med områderne Dybbøl Banke, Sundeved, Gråstenområdet og Broager Land. Den naturlige grundvandsbeskyttelse bliver gradvist ringere, jo længere vest på man kommer i disse områder. Særligt på Broager Land er grundvandsressourcen i dag udnyttet til det yderste. Sundeved området er udpeget som OSD.

Grundvandsressourcen i Sønderborg Kommune er derfor både ressourcemæssigt begrænset og mange steder sårbar overfor forurening, især fordi der ikke eksisterer dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner, som kan udnyttes.

1.2.2 Statslige mål

• At mål for kvalitet af grundvand og indsatsprogrammer i de kommende vandplaner realiseres

1.2.3 Indvinding af grundvand

I Sønderborg Kommune indvindes der årligt 6,4 mill m3 grundvand. Indvindingen er fordelt på 44 almene vandværker med en samlet indvinding på ca. 5,4 mill. m3 om året og en erhvervsmæssig indvinding på ca. 1 mill. m3 årligt. Der indvindes fra ca. 100 boringer jævnt fordelt over hele kommunen. Derudover findes der ca. 250 såkaldte enkeltindvindere, som er små vandforsyningsanlæg der forsyner mellem 1 og 9 ejendomme. De fleste af disse anlæg forsyner 1-2 ejendomme og indvinder fra korte boringer (ofte mindre end 20 m) eller brønde. Vandindvinding, distribution og udbygning er nærmere beskrevet i Sønderborg Kommunes forslag til vandforsyningsplan, der forventes sendt i offentlig høring i slutningen af 2013 /2/.

I 2012 blev der indvundet omkring 6,2 mill m3. Det indvundne grundvand anvendes udelukkende i Sønderborg Kommune.

Indvindingsmængden i Sønderborg Kommune er siden 1990 faldet fra ca. 10 mill m3 til ca. 6,2 mill m3 svarende til et fald på 38 procent. Faldet skyldes et generelt faldende forbrug i private husholdninger i takt med etableringen af vandmålere ved de enkelte aftagere, afregning efter forbrug og stigende statslige afgifter på vand. Derudover har en række større virksomheder, herunder især Danfoss, nedbragt deres forbrug betydeligt.

Als

På Als, hvor der tilbage i 1980’erne var problemer med saltindtrængen i grundvandsmagasinerne, har det faldende vandforbrug kombineret med genskabelsen af Oldenor vådområde og sø bevirket af grundvandspotentialet i dag er hævet med op til et 1 meter. Dette har i kombination med den faldene grundvandsindvinding på øen medvirket til, at ressourcesituationen på Als har stabiliseret sig på et acceptabelt niveau.

I Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2009 /3/ konkluderes det, ”at det ikke kan

6

anbefales, at øge den samlede indvinding fra de nuværende kildepladser i det alsiske OSD område, da den nuværende indvinding anses for at være tæt på det maksimale niveau for bæredygtighed, specielt hvad angår de større vandindvindinger.”.

På Nordals indvinder 8 vandværker fra 10 kildepladser. Flere af kildepladserne ligger tæt på hinanden og der indvindes fra samme grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet på Nordals er ikke sammenhængende med grundvandsmagasinerne på den øvrige del af Als. Den centrale del af området er udpeget som indsatsområde. En Indsatsplan for Nordals er under udarbejdelse. De største indvindinger på Nordals er Sønderborg Forsynings kildepladser i Nordborg og Havnbjerg. Siden midten af 1980’erne til i dag er indvindingen fra de 2 kildepladser faldet fra ca. 625.000 m3 til ca. 360.000 m3 årligt på de 2 kildepladser.

En af de 8 vandværker er Danfoss Vandværk. Vandværkets indvinding er faldet fra ca. 1,6 mill m3 per år i 1986 til ca. 300.000 m3 per år i 2012. Dette fald har bidraget betydeligt til den kvantitative forbedring af grundvandsressourcen. Fra 2014 lukker Danfoss Vandværk, hvorefter forsyningen af drikkevand til Danfoss sikres af Sønderborg Forsyning. Det betyder, at indvindingen af grundvand fra kildepladsen ved Danfoss ophører, og der etableres en ny boring ved Sønderborg Forsynings kildeplads ved Havnbjerg. Indvindingen fra Havnbjerg kildeplads øges med ca. 300.000 m3, men den samlede indvinding på Nordals forbliver uændret.

Midt- og Sydals

På Midt- og Sydals indvinder 16 vandværker fra 17 kildepladser. Siden 1985 er den samlede indvinding i området faldet fra ca. 4,5 mio. m3 årligt til ca. 2,7 mio m3 årligt. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Mjang Dam (ca. 900.000 m3), Sønderborg Forsyning ved Huholt (ca. 400.000 m3), Guderup vandværk (200.000 m3), Sydals Øst og Skovby vandværk (2 X 187.500 m3 + 140.000 m3) og Vollerup-Ulkebøl vandværk (ca. 170.000 m3). Dybbøl - Sundeved I OSD området ved Dybbøl og Sundeved indvinder 10 vandværker fra 11 kildepladser. De største vandværker i området er Sønderborg Forsyning ved Rønsdam (750.000 m3) og Gråsten (500.000 m3), samt Danish Crown’s vandværk ved Blans (750.000 m3). De øvrige vandværker i området indvinder alle under 200.000 m3 årligt.

1.2.4 Grundvandsbeskyttelse

Den begrænsede grundvandsressource kombineret med en meget varierende naturlig beskyttelse af grundvandet gør, at Sønderborg Kommune skal være meget opmærksom på at beskytte grundvandet, når der søges tilladelse til indvinding og til anlæg eller aktiviteter, der kan forurene grundvandet. Omkring 50 procent af kommunens areal er Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I store dele af OSD områderne er der behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet, eksempelvis i de nitratfølsomme indvindingsområder. Derudover er der de indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor OSD områderne, hvor en del af disse arealer også kræver en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsplanlægning I områder med særlige drikkevandsinteresser skal Sønderborg Kommune lave planer for den

7

indsats, der skal beskytte grundvandet. Indsatsplanerne skal laves efter en detaljeret geologisk og kemisk kortlægning, som Naturstyrelsen gennemfører. Den første plan blev udarbejdet af Sønderjyllands Amt i 2006. Sønderborg Kommune har foreløbig udarbejdet 1 indsatsplan og forventer at udarbejde yderligere ca. 14 indsatsplaner i perioden 2014 til 2017.

Indsatsplanlægningen bliver finansieret ved en afgift på det vand, der leveres til forbrugerne.

Grundvandsressourcen på Als De faldende indvindingsmængder har, især på Als, betydet at grundvandsspejlet i de primære grundvandsmagasiner er steget og dermed er risikoen for saltindtrængen på Als blevet væsentlig mindre. Alt andet lige betyder det også at presset på grundvandsressourcerne i kommunen er blevet mindre. For at belyse grundvandsressourcerne på Als yderligere, bl.a. set i forhold til klimaændringerne og kommende havspejlsstigninger, har Sønderborg Kommune igangsat en mere detaljeret undersøgelse af rubustheden af de 8 største kildepladser på Als. Grundvandsressourcen i Felsted – Sundeved området I forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning for området er der opstillet en model for vandbalancen for området, Figur 1.2.

Figur 1.2: Gennemsnitlig (1989-2010) vandbalance for kortlægningsområdet i mm/år og mio. m3/år (i parentes) Af figuren kan man udlede, at ud af en gennemsnitlig årlig nedbør på 949 mm bliver 125 mm til grundvandsdannelse (396-271 mm). Heraf oppumpes årligt 13 mm svarende til ca. 10 procent. For yderligere detajler henvises til /1/.

2. Arealudlæg til store husdyrbrug i OSD områder

OSD er udpeget for at sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Områderne er kerneområder i den målrettede grundvandsbeskyttelse og det skal der tages hensyn til i den fysiske planlægning. Arealudlæg i OSD kræver altså en god planmæssig begrundelse. Naturstyrelsen har i 2012 præciseret statens ønske om varetagelse af grundvandshensynet i en statslig udmelding om arealudlæg inden for OSD. Ifølge denne vejledning skal der gøres rede for en eventuel betydning for f.eks. befæstelsen af et areal og den dermed forbundne reduktion af grundvandsdannelsen.

8

I kommuneplanen er der udlagt 5 nye områder til store husdyrbrug inden for OSD. De 3 områder ligger ved hhv. Blans, Vester Snogbæk og Bojskov i Sundeveds OSD område. De 2 områder ligger i OSD på Als ved hhv. Klinkbjerg og Lysabild.

2.1 Blans

Området ligger mellem Blans og Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.1. Det udlagte areal er på 56 ha. Området ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Danish Crown’s vandværk. Afstanden fra det udpegede område til de nærmeste boringer er ca. 200 m. Sønderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkets boringer. Det udpegede område ligger udenfor BNBO.

Figur 2.1: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Ullerup - Blans Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandsdannelsen til Blans og Danish Crown Vandværker foregår primært syd for det udlagte område til store husdyrbrug. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 12 til 14 m DVR90.

9

Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet, der indvindes, er gammelt og godt beskyttet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin (figur 2.2) viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter.

Figur 2.2: Lertykkelse samt vandtype for øvre grundvandsmagasin, sammenholdt med de grundvandsdannende oplande. Fra /1/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at ”OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse”. Det er dog muligt såfremt ”Der ikke er alternative beliggenheder udenfor

10

OSD og indvindingsoplande og, at der er vægtige planmæssige hensyn.” Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger indenfor kystnærhedszonen og vi vurderer, at placeringen op til vores planlagte biogas anlæg og slagteriet Blans er optimal. Placeringen er så langt fra kysten, at anlægget ikke vil blive synligt fra kysten og derfor er påvirkningen af kystlandskabet ikke er væsentlig. Området ligger nord for Aabenraavej og syd for Blans slagteri og et område der er udlagt til tekniske anlæg (Biogas), mod vest og øst er det åbne land. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området og op til området er der i forvejen enkelte store landbrugs ejendomme. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,3 km til kysten gør at kystlandskabet ikke bliver påvirket, da det ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og kysten ligger først en meget markant tunneldal og derefter kommer Blans by, hvilket yderligere understøtter, at området ikke bliver synligt fra kysten fordi der er bebyggelse mellem kysten og området. Terrænet falder mod nord. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom med tilhørende driftsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer (inklusive grusbelagte kørearealer) og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem 10.000 og 15.000 m2. Regnvand – herunder tagvand – kan ledes til søer eller sumpområder – enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede,

11

permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, samt eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 nedenfor. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der 40 – 50 m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 m til mere end 190 m under terræn.

Fig. 2.3: Profilsnit gennem Blans Vandværks indvindingsopland /1/.

Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse.

Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Danish Crowns vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år i det udlagte område, men også, at hovedparten af grundvandsdannelsen (300 - 400 mm per år) sker syd for det udlagte område.

12

Figur 2.4: Grundvandsdannelse til det nedre magasin beregnet med grundvandsmodellen /1/ Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til 15.000 m3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på 150.000 m3/år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til 50.000 m3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Blans vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe.

13

Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted – Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

2.2 Ullerup

Området ligger ca. 1 km nordøst for Ullerup i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.5. Det udlagte areal er på 53 ha.

Figur 2.5: Areal til store husdyrbrug ved Blans. Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Sønderborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod øst), er de geologiske forhold stort set de samme og mange af beskrivelserne far Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Ullerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand og tidlig Weischel Sand. Grundvandets strømningsretning i primære grundvandsmagasin er i østlig retning.

14

Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 4 til 6 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin ved Blans Vandværk er bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på vandværket, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindet er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at ”OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse”. Det er dog muligt såfremt ”Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn.” Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger delvist indenfor kystnærhedszonen og placeringen er på en karakteristisk landbrugs flade. Placeringen nord for motorvejen og bagved eksisterende skov, gør at anlægget ikke påvirker kystlandskabet. Mod øst ligger en biologisk korridor, som umiddelbart ikke er tydelig i landskabet og derfor flytter vi korridoren, så den følger arealet mod øst, derved kommer den også til at følge et eksisterende levende hegn. Området ligger nord for Sønderborg motorvejen til et fladt og åbent landbrugslandskab, som stiger lidt mod nord. Området er et fladt morænelandskab, uden markante beplantninger. Der er enkelte hegn i området, som forventes bevaret ved en evt. placering af store husdyrbrug i området. Halvdelen af området mod syd et omfattet af kystnærhedszonen. Afstanden på 2,5 km fra kysten gør, at det ikke vil blive synligt fra kysten. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tætter på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg

15

kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består hele det udlagte område af landbrugsjord. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem 10.000 og 15.000 m2. Regnvand – herunder tagvand – kan ledes til søer eller sumpområder – enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjte- og vaskepladser, og eventuelle påfyldepladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag- og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist på profilerne i figur 2.4 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der 40 – 50 m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger mellem 10 og 40 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 150 til mere end 190 m under terræn. I figur 2.6 er vist endnu 3 profiler. Det øverste profil er orienteret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup. Profilet viser samme geologiske opbygning som profilet ved Blans Vandværk. Den brune farve er moræneler, den gule farve er det primære grundvandsmagasin bestående af smeltevandssand (Bastrup Sand). De blå farver er tertiært glimmerler og mergel.

16

Figur 2.6: Geologiske profiler ved Felsted-Sundeved. Fra /1/. Øverste profil er placeret fra vest mod øst ca. 1 km nord for området ved Ullerup.

Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 100 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til 15.000 m3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på 150.000 m3/år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til 50.000 m3 årligt. Samlet vurdering

17

En etablering af et område til store husdyrbrug ved Ullerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted – Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

2.3 Avnbøl

Området ligger ca. 1 km vest for Avnbøl i den vestlige del af Sønderborg Kommune, figur 2.7. Det udlagte areal er på 85 ha. Hele arealet ligger indenfor indvindingsoplandene til Danish Crown, Blans og Avnbøl-Ullerup vandværker.

Figur 2.7: Areal til store husdyrbrug ved Avnbøl Naturstyrelsen har gennemført kortlægning i området (GKO 1377, Felsted-Sundeved). Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Idet området ligger meget tæt ved det udpegede område ved Blans (ca. 2 km mod syd), er de geologiske forhold stort set de samme og mange

18

af beskrivelserne for Blansområdet vil derfor blive gentaget for nærværende område. Grundvandssituationen ved Avnbøll Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Lagene består af nedre Bastrup Sand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod øst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 14 til 16 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i oplandet beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del af den sidste istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er såvel ved Blans Vandværk som ved Avnbøl-Ullerup Vandværk bestemt til D, hvilket betyder at grundvandet er velbeskyttet og ikke er påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes, er gammelt og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at ”OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse”. Det er dog muligt såfremt ”Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn.” Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Den gennemførte planlægning er et eksempel på, at der skal udpeges positive områder, hvor store husdyrbrug kan placeres for at opnå, at hensyn til husdyrbrugenes udvikling særligt prioriteres i den fremtidige afvejning af arealanvendelsesinteresserne. I disse områder vil udvidelse og etablering af store husdyrbrug understøttes i de tilhørende retningslinjer. Planlægningen er sket på baggrund af en samlet vurdering af kommunen, hvor der er taget hensyn til de miljømæssige forhold, landskabelige forhold, natur, infrastruktur, byudvikling og samlede bebyggelse i det åbne land. Yderligere er der ved placeringen af arealerne til store husdyrbrug taget hensyn til beskyttelses- og planlægningsinteresser i kommunen. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelte landbrugsbygninger i den vestlige ende af udpegningen. Ved etablering af et

19

husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem 10.000 og 15.000 m2. Regnvand – herunder tagvand – kan ledes til søer eller sumpområder – enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist i figur 2.3 i kapitel 2.1, der omhandler området ved Blans samt på profilet for Avnbøl-Ullerup Vandværk, figur 2.8. De øvre jordlag i området består af moræneler. Generelt er der 60 – 70 m moræneler over grundvandsmagasinerne i området. Herunder følger ca. 20 m smeltevandssand som udgør det primære grundvandsmagasin. Dette lag er udbredt i hele området. Under det primære grundvandsmagasin findes glimmerler (Klintinghoved formationen) og herunder Søvindmergel fra ca. 100 m til mere end 190 m under terræn.

Fig. 2.8: Profilsnit gennem Avnbøll-Ullerup Vandværks indvindingsopland /1/.

Øverst: geologisk profil. Nederst til venstre: Signaturforklaring til profil. Nederst til højre: Profillinje med grundvandsdannelse.

20

Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til mellem 50 og 150 mm om året, figur 2.4. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages, at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning. På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til en opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Avnbøl-Ullerup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til 15.000 m3 om året. Avnbøl-Ullerup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på 150.000 m3/år hvilket også svarer til den faktiske oppumpning. Den beregnede evnekapcitet for Avnbøl-Ullerup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg kommune /2/. På baggrund af beregningen vurderes det, at vandværket sandsynligvis har kapacitet til at øge oppumpnigen med op til 50.000 m3 årligt. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Avnbøl vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Felsted-Sundeved fremgår det, at den årlige samlede indvinding i Felsted – Sundevedområdet er ca. 10 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vurderes derfor ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

2.4 Sjellerup

Området ligger ca. 1 km nord for Sjellerup på Als. Det udlagte areal er på 45 ha. Figur 2.9 viser områdets placering. Det nordøstlige hjørne af området ligger indenfor den fjerneste ende af Svenstrup Vandværks indvindingsopland. Indvindingsoplandet til Guderup Vandværk ligger udenfor området mod syd.

21

Figur 2.9: Areal til store husdyrbrug ved Sjellerup Naturstyrelsen har gennemført kortlægning af øen Als i 2009 /3/. Nedenstående beskrivelse er baseret på denne kortlægning, samt Søndeborg Kommunes supplerende undersøgelser for området. Grundvandssituationen ved Sjellerup Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kvartære lag af smeltevandssand. Grundvandsts strømningsretning i primære grundvandsmagasin er mod nordøst. Grundsvandsmagasinet er spændt med et potentiale på 10 til 13 m DVR90. Grundvandsmagasinet er i området beskyttet af tykke morænelers aflejringer fra sidste del istid (Weischel). Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er ved Guderup Vandværk bestemt til C-D, hvilket betyder at grundvandet er hovedsageligt er velbeskyttet og ikke påvirket af overfladevand. Tidsserierne for vandanalyserne på begge vandværker, viser, at der er tale om en stabil vandkvalitet. Vandet der indvindes er gammelt (mere end 90 år gammelt) og af en beskyttet kvalitet. Kortlægningen af lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin viser, at grundvandets sårbarhed under det udlagte område er lille, idet lertykkelsen er mere end 15 meter, figur 2.10.

22

Figur 2.10: Kort over lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin på Als /3/. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra oktober 2012, skal der gøres rede for, hvad anlægget kan betyde for grundvandsdannelsen. Til denne kategori hører Husdyrbrug med mere end 500 DE. Det aktuelle område er ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde i Naturstyrelsens kortlægning. Hovedreglen er derfor i henhold til Naturstyrelsens statslige udmelding, at ”OSD og indvindingsoplande bør så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse”. Det er dog muligt såfremt ”Der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande, og, at der er vægtige planmæssige hensyn.” Ifølge udmeldingen, kan der planlægges for virksomheder og anlæg, der er er opført på tilladelseslisten i bilag 1 til den statslige udmelding. Husdyrbrug over 500 DE er opført på denne liste. Planmæssig begrundelse for arealudlæg i OSD område Området ligger midt på Als, indenfor kystnærhedszonen. Vi vurderer, at det ikke vil påvirke kystlandskabet væsentligt og bemærker yderligere, at det er svært at finde egnede arealer i kommunen, som ikke ligger indenfor kystnærhedszonen. Området ligger øst for Nordborgvejen, ca. midt mellem de to kyster på Als og mellem Guderup og Nordborg. Arealet består af store marker uden væsentlig beplantning. I området er der i forvejen en stor landbrugs ejendom. Det er et fladt og åbent landbrugslandskab. Området er et karakteristisk morænelandskab. Hele området er omfattede af kystnærhedszonen. Afstanden på 2 km og 3,5 km fra fra hhv. øst- og vestkysten gør, at husdyrbruget ikke vil blive synligt fra kysten. Mellem området og

23

kysten ligger mod øst Als Nørreskov og mod vest er det åbne land. Terrænet falder mod vest og vi har vurderet, at med en afstand på 3,5 til kysten mod vest, er påvirkningen af kystnærhedszonen ikke væsentlig. Da Sønderborg Kommune har store arealer, der er omfattet af kystnærhedszonen, anføres det, at der ikke findes egnede placeringer ud over dem, der er medtaget i kommuneplanen, som er beliggende udenfor kystnærhedszonen, og vil kunne opfylde de indholds- og lokaliseringsmæssige kriterier, som vi har defineret for placeringen af store husdyrbrug. Her tænkes specifikt på afstand til byen, afstanden til habitatområder, beskyttelseslinjer, nærhed til infrastruktur og biogas anlæg. Der har i overvejelserne for lokalisering af store husdyrbrug indgået alternative placeringer, der ligger tættere på kysten, men som ikke er medtaget i den endelige plan. Sønderborg kommune ønsker, at tage hensyn til landbruget og sikre, at der er mulighed for udvidelse og udvikling af landbrugene i kommunen. Ved udlæg af arealer til store husdyrbrug i dette område, tages der også hensyn til vores ønskede placering af biogasanlæg, samt, at vi i området har et stort slagteri, som skal sikres en stabil levering af grise. Grundvandsdannelsen På nuværende tidspunkt består det udlagte område af landbrugsjord med undtagelse af en enkelt landbrugsejendom i den østlige ende af udpegningen. Ved etablering af et husdyrbrug med mere end 500 DE vil der, afhængig af bedriftsform, ske en opsamling af regnvand enten via store tagflader på produktionsbygninger, store befæstede arealer som f.eks. plansiloer, eller gyllebeholdere. Summen af befæstede arealer og tagflader for et husdyrbrug på 500 DE er typisk mellem 10.000 og 15.000 m2. Regnvand – herunder tagvand – kan ledes til søer eller sumpområder – enten eksisterende eller nye. Regnvandet kan også nedsives lokalt enten ved at etablere grøfter, regnbede, permeable belægninger, infiltrationsplæner, rendefaskiner eller lignende. Regnvandet skal i ekstreme situationer kunne ledes til søer og sump. Da regnvandet fra sprøjtepladser, vaskepladser, gårdspladser og pladser omkring gyllebeholdere kan være forurenet, er dette dog særskilt behandlet i afsnittet nedenfor om forureningsrisiko. Byggeriet kan medføre en reduktion i grundvandsdannelsen, da infiltrationsarealet reduceres. Men tag og vejvand kan infiltreres andre steder, hvilket øger grundvandsdannelsen disse steder. Geologi og Hydrogeologi Als karakteriseres af et glacialt landskab, der er præget af de fremstød og afsmeltninger som isen har foretaget i Lillebæltsområdet under sidste istid. På figur 2.11 er vist et geologisk profil gennem hele Als fra Augustenhof i nord til Drejet på Sydals. Dæklagstykkelsen, dvs. tykkelsen af lerlag over de primære grundvandsmagasiner varierier mellem 30 og 80 m. Laget er tykkest i området omkring Asserballe og i Sjellerup-Svenstrupområdet. Ved Sjellerup er dæklagstykkelsen ca. 70 m. Under dæklagene findes det primære grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og grus. Tykkelsen af det primære grundvandsmagasin varierer fra tæt på 0 m ved Svenstrup til ca. 30 m ved Langesø. Ved Guderup Vandværks boringer er tykkelsen lokalt ca. 15 m. Af Naturstyrelsens kortlægning fremgår det, at grundvandsmagasinet på Nordals ikke er sammenhængende med grundvandsmagasinet for resten af øen, idet grundvandsmagasinet i et område fra Svenstrup til umiddelbart syd for

24

Guderup stort set er fraværende. Under det primære grundvandsmagasin følger 0 -5 m moræneler og overvejende tertiært glimmerler- og sand fra Miocæn til mere end 160 m under terræn.

Figur 2.11: Geologisk profil fra Nordals til Sydals. Kortet til højre viser profilets placering /3/ Grundvandsdannelsen til det primære magasin er i Naturstyrelsens kortlægning beregnet til ca. 100 - 200 mm om året, figur 2.12. Lokalt viser beregninger foretaget for indvindingsoplandet til Guderup Vandværk, at grundvandsdannelsen er op til 200 mm per år på selve kildepladsen.

Figur 2.12: Kort over grundvandsdannelsen på Midtals. Forureningsrisiko Risikoen for forurening fra arealer under omdrift vurderes at være uændret i forhold til den nuværende situation idet det antages at jorden dyrkes i henhold til gældende regler for landbrugsdrift med regelret brug af pesticider og husdyrgødning.

25

På selve bedriften med produktionsbygninger, maskiner, gyllebeholder, plansiloer m.v. kan der være en øget forureningsrisiko med blandt andet olieprodukter, sprøjtemidler og gødningsstoffer. For at modvirke denne risiko vil Sønderborg Kommune stille vilkår om, at vaskepladser etableres med tætte belægninger der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning til opsamlingsbeholder eller f.eks. via olieudskillerfunktioner til kloak eller nedsivning, afhængig af hvilken type forurening, der skal sikres imod. Maskinhuse/værksteder for landbrugsmaskiner indrettes ligeledes med tætte belægninger og det skal sikres, at eventuelt spild kan opsamles. Vandforsyning af store husdyrbrug De store husdyrbrug i det udlagte område skal forsynes med vand fra Guderup Vandværk. Etableringen af store husdyrbrug i det udlagte område forventes at påvirke drikkevandsforbruget med op til 15.000 m3 om året. Guderup Vandværk har en årlig indvindingstilladelse på 230.000 m3/år. Den årlige oppumpning i 2012 var på 202.000 m3. Den beregnede evnekapcitet for Guderup Vandværk fremgår af forslag til vandforsyningsplan for Sønderborg Kommune /2/. Vandværket har kapacitet til at levere det ekstra vandforbrug, som et husdyrbrug med 500 DE vil kræve. Der forventes kun at være plads til ét større husdyrbrug i det udlagte område. Det ekstra vandforbrug på ca. 15.000 m3/år kan derfor holdes indenfor vandværkets gældende indvindingstilladelse og dermed vil invindingen samlet set kunne holdes indenfor det nuværende niveau på Als som i dag udgør ca. 12 procent af grundvandsdannelsen på Als. Samlet vurdering En etablering af et område til store husdyrbrug ved Sjellerup vil medføre en reduktion af grundvandsdannelsen i området, idet infiltrationsarealet reduceres. En del regnvand, kan efter nødvendig forbehandling infiltreres eller ledes til søer og sumpe. Af den opstillede vandbalancemodel for Als fremgår det, at der årligt dannes 80 mm grundvand til grundvandsmagasinerne /3/. Heraf oppumpes årligt 10 mm svarende til 15 procent af grundvandsdannelsen. Den foreslåede arealudlægning til store husdyrbrug vil, hvis husdyrbrugene etableres, kunne medføre en samlet stigning i oppumpningen på Als på 30.000 m3 svarende til 0,7 procent af den samlede indvinding på Als. På den baggrund vurderes vandforbruget fra evt. kommende store husdyrbrug i de udlagte arealer ikke at påvirke grundvandsressourcen i væsentlig grad. Risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugsbedriftens produktionsanlæg kan minimeres ved, at der stilles krav om etablering af installationer, der sikrer mod udsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand.

26

3. Referencer

/1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Redegørelse for GKO 1377, Felsted-Sundeved – Afgiftsfinancieret kortlægning 2012. Delaftale 24, trin 5.

/2/ Sønderborg Kommune. Forslag til Vandforsyningsplan 2014-2022. /3/ Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe. Grundvandskortlægning 2009, Als området.

2009.

/4/ Kommuneplan 2013 – 2025. www.sonderborgkommuneplan.dk

Landskab og geologi

Det sønderborgske landskab

Sønderborg Kommune er rig på smukke landskaber med stor oplevelsesværdi. Der er frodige bakker og løvskove, dybe tunneldale og flad hedesletter. Kommunen har en af Danmarks længste kyststrækninger med naturlige kystskrænter, strande, fjorde, nor og vige. Det kystnære landskab og de fede jorder er et vigtigt aktiv i Sønderborg. Vi bruger landskabet til en bred vifte af rekreative og produktionsrettede formål, og det sætter sine spor. Selv uden menneskelig påvirkning, forandrer landskabet sig som et resultat af naturens egne kræfter for eksempel havets nedbrydning af kysterne. Sønderborg er kendt og elsket for naturen, og det kystnære landskab og er en vigtig faktor, når vi skal tiltrække turister og nye indbyggere såvel som fastholde kommunens borgere. Derfor skal vi værne om kysterne og det åbne land. 

Forståelsen for landskabets dannelse

Sønderborg kommune har mange landskaber af geologisk interesse. For eksempel kystskrænterne ved Stensigmose og det spændende Kværs område, hvor isranden havde sin hovedstilstandslinje under sidste istid, og skabte overgangen mellem det bakkede dødislandskab og den flade hedeslette. Det er vigtigt, at sikre de geologiske interesser af hensyn til forskning, undervisning og den almene forståelse af landskabets opståen. Bortgravning, bebyggelse og skovrejsning kan sløre disse områder og medføre uoprettelige tab.

Brugen af det åbne land og hvorfor vi skal bevare de landskabelige værdier

En række erhverv har landskabet som arbejdsplads. Det gælder hos os særligt landbrug med hovedvægten på svineavl, råstofindvinding og skovbrug.  Disse erhverv er meget væsentlige for Sønderborg Kommune, men er også med til at ændre landskabet over tid. Markerne bliver stadig større, og hegn og markveje forsvinder. Udviklingen har også vist, at anlæggene i landskabet bliver større og mere  “tekniske”, så de i  højere grad springer i øjnene. Det er for eksempel tilfældet med landbrugets driftsbygninger, siloer, lagerhaller, antennemaster, solcelleanlæg og vindmøller.

Alt sammen kan være med til, at et landskab mister sin særlige karakter og oplevelsesværdi. Derfor er det vigtigt at udpege de særligt karakteristiske områder, de værdifulde og bevaringsværdige landskaber og prioritere anvendelsen, når vi planlægger for nye anlæg i det åbne land. Vi skal skabe en balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Sønderborg Kommune har et lovgivet ansvar for at bevare de landskabelige værdier, herunder landskaber der er uforstyrrede af tekniske anlæg. For at sikre de landskaber, der er karakteristiske for Danmark og Sønderborg Kommune, og for at vi allesammen kan opleve dem og forstå deres tilblivelse, er der i kommuneplanen udpeget områder, hvor der skal tages særlige hensyn til de landskabelige værdier og geologiske interesser.

Læs mere her

Landskab og geologi - Vision

78

Værdifulde landskaber De mange kilometer kyst med fjorde, vige, nor og kystskov gør landskabet i Sønderborg kommune til noget særligt. Inde i landet, er der morænelandskabet med intensivt dyrkede marker og hegn. Her har vi også værdifulde landskaber. Eksempelvis tunneldalslandskaberne, der strækker sig ind på Sundeveds landbrugsflade og på Als ved Mjang Dam og Bund Sø samt det skovrige og kuperede område omkring Gråsten.

Der sker hele tiden forandringer i landskabet. Nogle af forandringerne skyldes naturen selv, for eksempel havets nedbrydning af kyster og stormfald i skove. De mest gennemgribende forandringer af landskabet skyldes mennesket. Der bliver bygget nyt, sammenlagt marker og udjævnet bakker. De større byer bliver udvidet, og der bliver bygget nye veje. Senest motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg.

Udpegningen af de værdifulde landskaber skal være med til at bevare og forbedre kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, så lokalbefolkningen og turister nu og i fremtiden kan opleve det, der gør det sønderborgske landskab karakteristisk. De Værdifulde Landskaber i Kommuneplan 2013-2025 består af et sammenlagt tema af Værdifulde Landskaber og Værdifulde Kystlandskaber fra Regionplan 2005 og Kommuneplan 2009. Retningslinjerne for Værdifulde landskaber er tilpasset, så der stadig er fokus på de værdifulde kystlandskaber.

 

Landskabskarakteren

Sønderborg Kommune har siden 2011 arbejdet med en landskabskarakteranalyse for det åbne land. Indtil videre er analysen færdigt på Sundeved-siden, men der mangler at blive taget stilling til de nye udpegninger. Arbejdet har derfor endnu ikke resulteret i ændringer i de Værdifulde Landskaber i kommuneplanen.

Landskabskarakteranalysen er udarbejdet efter Miljøministeriets anbefalede metode - landskabskaraktermetoden. Det er målet, at de værdifulde landskaber i hele kommunen bliver udpeget på baggrund af landskabskaraktermetoden i løbet af den næste kommuneplanperiode. Metoden går kort fortalt ud på at registrere og beskrive samt vurdere og målsætte landskabernes særlige karakteristika.

 

Overordnet administrationen af de Værdifulde landskaber.

Der skal tages vide hensyn til de værdifulde landskabers sårbarhed over for bestemte typer indgreb. Det kan f.eks. være nye byområder, nye erhvervsbyggerier og ny enkeltbebyggelse. Hvis de ikke passer ind i den stedlige byggeskik kan det give konsekvenser for oplevelsen af de landskabelige værdier. Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsættes. Det vil sige, at der i tilknytning til eksisterende bebyggelse kan opføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for skov- og landbrug.

Nødvendigt nyt byggeri og anlæg, som ikke ødelægger eller slører geologiske dannelser, kan placeres i de værdifulde landskaber, hvis udpegningen kun er begrundet i de geologiske interesser. Når større tekniske anlæg saneres eller ombygges, skal anlæggenes påvirkning af landskabsværdierne minimeres.

Ved planlægning og godkendelse af nye, store bygninger eller tekniske anlæg, der ligger lige uden for de værdifulde landskaber, bør der tages hensyn til landskabsinteresserne i de tilgrænsende udpegninger.

Tekniske anlæg, der skæmme landskabet, defineres som nye anlæg, der er store og dominerende f.eks. større veje, højspændingsledninger, høje master, vindmøller, biogasanlæg, kraftvarmeværker, store solcelleanlæg og lignende.

I de værdifulde landskaber skal der i planlægningen lægges vægt på at offentlighedens adgang til landskaberne sikres og forbedres. Det gøres ved at bevare og udbygge de eksisterende mindre veje, mark- og skovveje og stiforløb.

Inden for kystlandskabet kan der kun gives tilladelse til byggeri og anlæg, herunder bade- og bådebroer samt kystbeskyttelsesanlæg, der er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale interesser i kystområderne. Nødvendigt byggeri og anlæg skal så vidt muligt placeres i forbindelse med eller bag eksisterende bebyggelse.

Læs mere her

Værdifulde landskaber - Retningslinjer

Værdifulde landskaber - Mål og handlinger

79

Kystnærhedszone De danske kyster er enestående i Europa på grund af deres variation. Det er derfor af national og international interesse, at de danske kyster bevares. For at beskytte kystområderne er der afgrænset en kystnærhedszone på ca. 3 km fra kysten i landzone og sommerhusområder, hvor der gælder særlige regler for planlægningen. Formålet med kystnærhedszonen er at søge at friholde kystområderne for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, for at sikre at de åbne kyster forsat udgør en væsentlig landskabs- og naturresurse.

Kystnærhedszonen

Næsten hele Sønderborg Kommune ligger inden for den 3 km brede kystnærhedszone. Vi har en af Danmarks længste kyststrækniger med naturlige skrænter, strande, fjorde, nor og vige. Kun områderne Nordborg-Havnbjerg, Tandslet og Asserballe, Ullerup-Avnbøl og Kværs-Tørsbøl ligger udenfor kystnærhedszonen. Den største by Sønderborg samt byerne Gråsten og Augustenborg ligger direkte ud til kysten. Kystlandskabet består dels af fjordlandskaberne ned mod Flensborg Fjord, Als Fjord og Augustenborg Fjord og dels af Lillebælt kysten på den vestlige del af Als samt Als Sund og Sønderborg Bugt. Den kystnære beliggenhed betyder, at der ved planlægning af nye byområder, byggeri og anlæg mm. inden for kystnærhedszonen skal gives en særlig planlægningsmæssige eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men en planlægningszone. Udvikling indenfor kystnærhedszonen er ikke udelukket, men det kræver en meget grundig planlægning.

Læs mere her

Kystnærhedszonen - Mål og handlinger

Kystnærhedszonen - Retningslinjer

80

Geologiske interesser Geologiske interesser i landskabet udgør en særskilt interesse udover den landskabelige. Således giver kyststrækninger med strande, digesvaler, strandtudser og markfirben viden om de processer, som konstant forandrer kystlinjen. Dermed har kystlandskabet en særlig geologisk og formidlingsmæssig værdi, som det er vigtigt at bevare. Morænebakker fortæller om istidens formning af landskabet, og terrænregulering vil udviske dette landskabsbillede.

Landskaber med varierende geologiske formationer og særlig geologisk værdi illustrerer områdets geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske processer. De har dermed særlig betydning for forskning og undervisning samt vores naturforståelse.

Geologiske profiler, som er blotlagt i forbindelse med råstofgravning, har ofte en høj forsknings- og formidlingsmæssig værdi. Når indvindingen af råstoffer ophører, kan profilet gro til eller forsvinde i efterbehandlingen af arealet. En aktiv friholdelse af "friske" profiler kan være med til at underbygge viden og formidling om de geologiske processer.

Læs mere her

Geologiske interesser - Retningslinje

Geologiske interesser - Mål og handlinger

81

Bade- og bådebroer Bade- og bådebroer må ikke etableres uden tilladelse, jævnfør Kystbeskyttelsesloven. Med Bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og Energiministeren bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om bade- og bådebroer. Begrundelsen for det er at give kommunen mulighed for en samordnet udnyttelse af kyststrækningen.

Bade- og bådebroer ændrer oplevelsen af kystlandskabet betydeligt. Sønderborg Kommune ønsker at begrænse antallet af bade- og bådebroer. Derfor opfordrer Sønderborg Kommune til, at der etableres fælles broer frem for mange enkeltstående private broer.

Byrådet har vedtaget retningslinjer for etablering af bade- og bådebroer i Sønderborg Kommune for administrativt at kunne håndtere de modsatrettede interesser herunder et dynamisk uforstyrret kystlandskab og borgeres ønsker om at have adgang til en bade- og bådebro. Ansøgninger om opsætning af bade- og bådebroer vil derfor blive behandlet i overensstemmelse med retningslinjer for etablering af bade- og bådebroer. Se også retningslinje for værdifulde landskaber, der behandler kystlandskabet.

Sønderborg Kommune meddeler tilladelse på baggrund af en konkret vurdering af:

Landskab•

Nabohensyn•

Adgangsforhold•

Badevandskvalitet•

Sønderborg Kommune stiller krav om bankgaranti eller tinglysning af tilladelsens vilkår på ejendommen - herunder, at kommunen i tilfælde af overtrædelse af vilkårene kan lade broen fjerne på ejerens bekostning.

Broer må ikke anlægges, så de hindrer eller vanskeliggør offentlighedens færdsels- og opholdsret, jævnfør Bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Strandbredder og andre kyststrækninger skal være åbne for offentlig færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.

Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis de skal anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal Miljøministeriet – Naturstyrelsen høres.

Læs mere her

Bade- og bådebroer - Mål og handlinger

Bade- og bådebroer - Retningslinje

Værdifulde landskaber - Retningslinje

82

Råstofindvinding på land

Teglværkerne har sat spor i landskabet

I Sønderborg Kommune drejer råstofindvindingen sig hovedsageligt om ler og lidt sand. Indvindingen skal på den ene side sikre forsyningen og på den anden side tage hensyn til natur og miljø. Råstofindvindingen sætter tydelige spor i landskabet og er afhængig af råstofforekomsternes geografiske lokalisering. I Sønderborg Kommune er det særligt indvindingen af ler til teglsten, der har sat spor i landskabet - især omkring Nybøl Nor, hvor teglværkerne ligger.

De syv teglværker producerer cirka 100 millioner teglsten om året. Råleret bliver kørt direkte til teglværkerne og lagt på lager. Teglværkerne indvinder stenfrit ler til gulbrændt tegl omkring Nybøl Nor og Iller Strand, mens moræneler til rødbrændt tegl indvindes i området mellem Bovrup, Kværs og Gråsten. I år 1900 var der 40 teglværker ved Nybøl Nor og Flensborg Fjord.

Regional råstofplan

Region Syddanmark har udarbejdet en regional råstofplan på baggrund af en kortlægning af råstofforekomsterne. Råstofplanen udlægger graveområder i regionen. Kommunen er bundet af denne plan i egen planlægning og ved tilladelser til indvinding. Råstofplanen kan findes på Region Syddanmarks hjemmeside her.

Tilladelser til indvinding

Kommunen kan som hovedregel give tilladelse til råstofindvinding i de udlagte råstofgraveområder under hensyn til eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandindvinding, grundvand, fortidsminder, beskyttede naturtyper og diger med mere. Uden for graveområderne kan der kun i ganske særlige tilfælde gives tilladelse til råstofindvinding for eksempel til lokal forsyning eller ved udnyttelse af specielle råstoffer. Her skal Region Syddanmark give deres samtykke. Det er Regionsrådet, der kan give tilladelse til at deponere jord i råstofgrave, hvis det ikke strider imod hensynet til drikkevands-interesserne.

Efterbehandling af indvindingsarealerne

Ved efterbehandlingen af råstofgravene kan kommunen stille forskellige vilkår. Her har kommunen mulighed for at sikre, at området efter indvindingens ophør passer ind i det omgivende landskab, og i øvrigt passer til kommunens planlægning for området. Endvidere stiller kommunen krav om økonomisk sikkerhed for overholdelse af vilkårene for indvinding og efterbehandling. Der vil som hovedregel ikke blive meddelt dispensation til at modtage fyldjord til efterbehandling af råstofgrave, hvis det medfører risiko for forurening af drikkevandsressourcerne. Søer, der opstår som følge af råstofindvindingen, søges bevaret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Kortlægning af råstofforekomsterne

Region Syddanmark opdaterer løbende kendskabet til de naturbundne råstoffer gennem råstofkortlægning og tolkning af geologisk viden. I Alssund området er der kun ganske få tilgængelige grusforekomster. Derfor bliver der primært indvundet rød- og gulbrændende ler i Sønderborg Kommune. Råstofindvindingen følger udviklingen og behovet i byggeriet og større anlægsarbejder.

Læs mere her

Råstoffer - Mål og handlinger

Råstoffer - Retningslinjer

83

Natur

Naturbeskyttelse og naturkvalitet

Natur betyder noget forskelligt, alt efter hvem du spørger. Friluftsmennesket, fuglekiggeren, forskeren og landmanden har alle forskellige interesser i naturen og bruger den forskelligt.

Den markante tilbagegang for den danske natur gennem de sidste 100 år har ført til politiske og administrative anstrengelser for at regulere den menneskelige påvirkning. Det er blandt andet sket ved at lovgive om naturbeskyttelse. Naturbeskyttelse handler om at beskytte landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for at bevare dyre- og plantelivet.

Tilbagegangen for den danske natur dækker over en arealmæssig tilbagegang samt en forringelse af den biologiske tilstand. Et mål for naturens tilstand er naturkvalitet, som bedømmes ud fra kriterier som vildhed, oprindelighed, kontinuitet og autencitet:

Vildhed: Graden af naturens mulighed for fri udfoldelse af de naturlige processer uden menneskelige påvirkninger.

•

Oprindelighed: et mål for hvor uforandret naturen er over meget lang tid og et mål for om naturområdet har skabt sig selv med hjemmehørende arter.

•

Kontinuitet: Skal forstås som kontinuitet i både tid og rum. Jo længere tid et område har været under ensartet påvirkning, des mere vil naturen have fundet en balance. Artsrigdommen er afhængig af tiden til indvandring, graden af kontinuitet. Nogle naturtyper kræver flere hundreder år, før de er i balance. Naturområder indeholder flere arter, når levesteder - arealet stiger og derfor er sammenhængende natur vigtig.

•

Autenticitet: Et mål for naturens tilstedeværelse af egen fri kraft. Den natur, som selv finder ind i menneskeskabte landskaber, er autentisk modsat plantninger og udsætninger.

•

Vi har en vigtig opgave i at sikre og udvikle kvaliteten af den natur, vi har tilbage. Kommuneplanen er det administrative grundlag, der skal sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og landskabet. Kommuneplanen beskriver Sønderborg Kommunes mål, strategi og prioritering for de kommende års naturforvaltning.

I Sønderborg bruger vi naturens rum og muligheder med omtanke.

Læs mere her

Natur - Vision

84

Biologisk mangfoldighed Sønderborg Kommune skrev i 2008 under på den internationale miljøkontrakt ”Countdown 2010”. Her forpligtigede Region Syddanmark sammen med 16 syddanske kommuner sig til at understøtte FN’s 2010-mål i at bremse tabet i biologisk mangfoldighed.

På biodiversitetskonventionens COP 10 i Japan i oktober 2010 blev det internationale samfund enig om at forlænge fristen for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed til 2020. Den nye strategiske plan indeholder klare tidsfrister, og er konkret og handlingsorienteret. Planen består af en vision og 20 biodiversitetsmål også kaldet de 20 Aichi-mål.

Staten skal skabe de lovgivningsmæssige værktøjer, der skal til, for at mange af disse Aichi-mål kan efterkommes lokalt. Et af de mål, som kommunen umiddelbart kan overføre til lokale forhold, er at synliggøre de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed og oplyse borgerne om, hvordan den enkelte kan beskytte, bevare og bruge biodiversitet bæredygtigt (jf. Aichi-mål nr. 1). Oplysning og en bedre naturforståelse er vigtig og nødvendig for at stoppe den menneskeskabte negative påvirkning af biodiversiteten.

En af de største trusler mod naturen er mangel på plads. Intensive jordbrug, byernes ekspansion og udbygningen af infrastrukturen betyder, at naturen er opsplittet i små enheder. Plads skaber en robust natur, hvorimod små opsplittede levesteder er sårbare, og det forringer arternes muligheder for at sprede sig. Andre trusler kan være næringsstofbelastning, tilgroning, udtørring, forstyrrelse og invasive arter. Kort fortalt er naturen opsplittet, der er for lidt af den og det der er tilbage, er for belastet.

Biologiske korridorer

Biologiske korridorer er spredningsveje for dyr og planter. Tekniske anlæg som veje, jernbaner, lufthavne, byer med mere samt store intensive opdyrkede landbrugsarealer begrænser den naturlige spredning af dyr og planter.

Velfungerende spredningskorridorer er afgørende for sammenhængen i naturen og den biologiske mangfoldighed. I forbindelse med planlægningen af nye byområder kan det være nødvendigt at friholde arealer for bebyggelse for at bevare eller etablere funktionelle korridorer. Hvor veje og jernbaner skærer igennem korridorer, kan det være nødvendigt at etablere faunapassager og andre kompenserende foranstaltninger. Ved etableringen af nye naturområder og stier eller ved ekstensivering af landbrugsdriften er der mulighed for at skabe nye spredningskorridorer.

Sønderborg Kommune er omgivet af over 200 km kyststrækning, der består af en række meget forskelligartede naturtyper med en helt speciel flora og fauna. Ved udlægning af stier langs kysten er det oplagt at indarbejde plads til at skabe funktionelle spredningskorridorer, der forbinder de mange naturtyper og levesteder for kystens flora og fauna. Dette skaber samtidig en bufferzone mellem de intensive dyrkede områder og de mere sårbare og næringsfattige naturtyper samt ikke mindst havmiljøet.

Invasive arter

De invasive (indførte) arter kan være en trussel for de oprindelige danske arter. Inden 2020 skal Danmark have identificeret alle invasive arter og deres spredningsveje. De invasive arter skal enten være udryddet eller under kontrol, og der skal være styr på spredningsvejene (jf. Aichi-mål nr. 9).

Sønderborg Kommune har i 2008 politisk vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, hvor ejere og brugere af arealer kan blive pålagt at bekæmpe kæmpe bjørneklo. Indsatsplanen og de værktøjer, der er forbundet med håndteringen af denne aggressive invasiv art, er et resultat af en bekendtgørelse fra 2006, som blev udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Hvis Aichi-mål nr. 9 skal føres ud i livet lokalt, er der behov for lignende værktøjer til håndtering af nationalt prioriterede problemarter.

På Sønderborg Kommunes hjemmeside er det muligt at indberette invasive arter som kæmpe bjørneklo, rynket rose og japansk pileurt. Registreringen af rynket rose og japansk pileurt vil indgå i en fremtidig plan for regulering af udbredelsen.

Læs mere om Aichi-målene

Læs mere her

Biologisk mangfoldighed - Mål og handlinger

Biologisk mangfoldighed - Retningslinje

85

Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af enge, moser, heder, overdrev og søer. For de enkelte naturtyper gælder særlige kriterier, der er afgørende for, om disse naturområder er omfattet af loven. Naturområderne er beskyttede, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab i de sidste mange år. Områderne er vigtige levesteder for mange planter og dyr, deriblandt sårbare og truede arter. Beskyttelsen betyder, at man ikke må opdyrke, tilplante, bebygge eller på anden måde ændre tilstanden af de beskyttede områder. Kommunen kan give dispensation til nogle ændringer af tilstanden af beskyttet natur.

Mange af områderne indgår i en vejledende registrering af beskyttet natur, der kan ses på Danmarks Arealinformation. Det er arealernes faktiske lovlige tilstand, som er afgørende for, om de er beskyttede. Det vil sige, at selvom et areal ikke er optegnet som beskyttet natur på et kort, kan det godt være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis arealet opfylder de biologiske kriterier for at være en beskyttet naturtype. En række vandløb er også beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3. Deres tilstand må heller ikke ændres uden en dispensation.

Særlig næringsfattig natur

"Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer" omfatter visse moser, heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden naturligt er lav, og hvor der samtidig er et alsidigt og karakteristisk dyre- og planteliv. Sådanne naturarealer er ikke længere almindelige i Sønderborg Kommune. Formålet med udpegningen er at give de næringsfattige naturtyper særlig en opmærksomhed og beskyttelse.

Læs mere om beskyttet natur på Naturstyrelsens hjemmeside her

 

Læs mere her

Beskyttet natur - Mål og handlinger

86

Internationale natur- og beskyttelsesområder Natura 2000 er et europæisk netværk af naturområder, som medlemslandene i EU opfatter som særligt værdifulde og derfor har forpligtet sig til at passe særligt godt på. Natura 2000 områder er en fællesbetegnelse for EF-habitatområder, EF–fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Hvert område er udpeget for at beskytte en til flere konkrete arter og naturtyper, som forekommer i området. Disse arter og naturtyper kaldes for områdets ”udpegningsgrundlag”.

Det er habitatbekendtgørelsen, som udspringer af habitatdirektivet, der regulerer administrationen og beskyttelsen af Natura 2000 områderne. I det enkelte Natura 2000 område skal de udpegede naturtyper og ofte også arter, sikres mulighed for en positiv udvikling – kaldet for en ”gunstig bevaringsstatus”. Til det formål er der for hvert Natura 2000 område lavet specifikke plejeplaner.

Ud over områdebeskyttelsen af Natura 2000 områderne er der en særlig streng beskyttelse af en stribe arter fra habitatdirektivets bilag 4. Disse arter kaldes ofte bilag IV arter. Arterne er beskyttet, der hvor de forekommer i en levedygtig bestand. Det betyder, at arten og artens levesteder er beskyttede mod væsentlige tilstandsændringer. Beskyttelsen af bilag IV arterne gælder både i Natura 2000 områderne og udenfor.

Bestemmelserne om administrationen af Natura 2000 områderne er indarbejdet i retningslinjerne. Det er kun muligt at fravige disse retningslinjer, hvis projektet eller aktiviteten er bydende nødvendig for samfundet og hvis der ikke findes andre løsninger. Det betyder, at Sønderborg Kommune ved planlægning, tilladelser, dispensationer eller ved godkendelse af aktiviteter, der vil kunne påvirke et Natura 2000 område, skal sikre beskyttelsen af områdets udpegningsgrundlag og samtidig sikre at der ikke sker væsentlige påvirkninger af bilag IV arter.

Naturplanerne

Danmark skal ifølge habitatdirektivet sætte tiltag i gang, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som har ligget til grund for udpegningen af områderne. Danmark er også forpligtiget til at gøre en aktiv indsats for at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Aktiviteterne planlægges i naturplaner, der er trådt i kraft. Naturplanerne indeholder mål for det enkelte Natura 2000 områdes naturtilstand og et indsatsprogram, der fastlægger retningslinjerne for de efterfølgende kommunale handleplaner. Der er her iværksat projekter, der skal sikre den gunstige bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for.

Trusler

Den danske natur har været i tilbagegang i forhold til areal og i forhold til kvalitet. En fortsat overvågning af naturens tilstand dokumenterer, at der er en række væsentlige trusler mod de naturtyper og arter, der er udpeget med baggrund i direktiverne. Truslerne mod arterne og naturtyperne kan sammenfattes i følgende faktorer:

Næringsstofbelastning medfører markante forringelser i naturkvaliteten af søer, vandløb, kystnære farvande og naturtyper på land. Store mængder af næringsstoffer i naturen fremmer bestande af næringskrævende arter på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv.

Invasive arter er arter, der ikke hører hjemme i Danmark og som optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv.

Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter. Det truer især lysåbne naturtyper som moser, enge, heder, overdrev - ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift og pleje. Tilgroningen forstærkes yderligere ved høj næringsstofbelastning.

Fragmentering eller opsplitning af naturarealerne skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Små opsplittede levesteder er sårbare, hvorimod mere plads skaber en robust natur.

Afvanding som følge af en ændring i de naturlige vandforhold er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter.

Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Specielt fuglelivet kan i perioder af året være meget sårbare.

Se mere på Miljøministeriets hjemmeside.  

Læs mere her

Internationale naturbeskyttelsesområder - Mål og handlinger

Internationale naturbeskyttelsesområder - Retningslinjer

87

Truet natur

Indsatsområder for truede arter og naturtyper

Sønderborg Kommune vil konkret målrette naturplejeindsatsen, så lokale bestande af truede dyr og planter bevares og så deres mulighed for at sprede sig forbedres. I løbet af den kommende planperiode udarbejder kommunen en samlet naturforvaltningsplan.

Indsatsområder for arter og naturtyper med krav om særlig beskyttelse er vist på kortet til højre. Et indsatsområde viser, hvor der i den daglige administration er særlig fokus på at styrke de truede arter i områder, hvor de har potentiale for at udvikle sig.

Der er behov for en indsats

Indsatsen fra kommunens side er vigtig. Den danske natur er i dag forringet som levested for mange arter af dyr og planter, og kun en mindre del kan betegnes som upåvirket natur.

Mange vådområder er blevet afvandet og opdyrket, småbiotoper (vandhuller, levende hegn, stævningsskove og krat) er blevet fjernet og mange områder er forringet i værdi på grund af tilførsel af gødningsstoffer, sprøjtemidler og spildevand. Mange halvkulturarealer som enge, overdrev og moser har haft en ekstensiv drift frem til i dag. Landbrugets strukturudvikling sikrer imidlertid ikke længere plejen af de lysåbne halvkulturarealer som en naturlig del af den daglige drift. Derfor er det vigtigt, at der sikres en fortsat pleje med græsning og høslæt af de lysåbne naturarealer.

Borgerne har også et ansvar

Der er imidlertid kun plejepligt for offentligt ejede naturarealer, og derfor er det vigtigt, vi som borgere i kommunen tager et selvstændigt ansvar for vores natur.

Biologiske korridorer

Det er af afgørende betydning, at spredningsmulighederne for dyr og planter fortsat forbedres ved at bevare, udbygge og forbedre de biologiske korridorer. Se afsnit om biologisk mangfoldighed.

 Læs mere her

Truet natur - Mål og handlinger

88

89

Natur- og landskabsfredninger Formålet med langt de fleste landskabs- og naturfredninger er at sikre, at landskabet og naturen bliver bevaret. De største arealfredninger ligger langs Flensborg Fjord. Desuden er arealerne fra Dybbølskanserne og til Vemmingbund fredet som kulturhistorisk landskab. En stor del af Dybbølfredningen ejes af staten.

Fredningskendelser

De fredede områders udstrækning kan ses i de fredningskendelser, der gennem tiden er tinglyst på de ejendomme, der er berørt af fredningerne. Inden for de fredede områder må der ikke planlægges eller administreres i strid med de bestemmelser, der står i fredningskendelserne.

Fredningsnævnet er øverste myndighed, når man for eksempel ønsker at opføre nye bygninger inden for fredede områder.

Kommunale fredede områder

Sønderborg Kommune ejer en mindre del af de fredede områder. Dem har vi pligt til at pleje for at vedligeholde eller fremme arealernes naturindhold og for at sikre, at områderne lever op til konkrete fredningsbestemmelser om for eksempel udsigtsforhold. 

De steder, hvor vi gennemfører aktiv pleje, vil der normalt være udarbejdet plejeplaner. Det samme gælder for de privatejede fredede arealer, hvis der er et behov for pleje.

 

Læs mere her

Natur- og landskabsfredninger - Mål og handlinger

90

Naturområder og områder med naturinteresser

Naturområder

Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Nogle af de områder, der har et særligt stort naturindhold er udpeget som ”naturområder”.

Naturområderne vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper, som kan være beskyttede efter skovloven, naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Områderne indeholder, eller har et stort potentiale for at kunne indeholde, et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv.

Hvad må man i naturområder?

I de udpegede naturområder må der ikke ske udlæg til for eksempel byformål, erhvervsformål eller større tekniske anlæg. Der kan etableres mindre anlæg, hvis de kan indpasses uden at naturværdierne forringes. Hvis der alligevel etableres større anlæg, skal der etableres erstatningsbiotoper.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af et landbrug må godt opføres inden for områderne, hvis det er i overensstemmelse med øvrig lovgivning.

Områder med naturinteresser

Områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier vil have betydelige fordele for natur og miljø, er udpeget som områder med naturinteresser.

Områderne kan være udpeget både på grund af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randzoner omkring naturarealer eller af den grund, at de sammenbinder eksisterende naturarealer. Områderne indeholder typisk mindre og spredtliggende naturarealer, eller består af landbrugs- og skovarealer, som vurderes at være biologisk værdifulde, hvis driften ophører eller ekstensiveres.

Hvad skal der ske i områder med naturinteresser?

I områder med naturinteresser ønsker byrådet, at driften ekstensiveres. Det kan for eksempel ske ved udlægning af opdyrkede landbrugsarealer til afgræsning, naturvenligt skovbrug og mindre afvanding af lavbundsarealer.

Den lovlige drift, der er af jorden i de udpegede områder i dag, kan fortsætte. Driftsomlægninger kan gennemføres, hvis de ikke kræver en særskilt tilladelse efter for eksempel naturbeskyttelsesloven.

Udpegningerne er videreført fra den tidligere kommuneplan.

Læs mere her

Naturområder - Mål og handlinger

Naturområder - Retningslinjer

91

Skovrejsning

Hvorfor skovrejsning

Skovene i Sønderborg Kommune dækker et areal på godt 4400 ha. Det er cirka 9 % af kommunens areal. Det er et nationalt mål, at skovarealet skal øges fra ca. 11 % til 20-25 % i løbet af de næste 80-100 år. Derfor har staten bedt kommunerne om at udpege nye skovrejsningsområder, så skovarealet på landsplan udgør 15-20 % af det areal, der ikke er bebygget.

Skove spiller en vigtig rolle i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre drikkevandet, fordi skove normalt ikke gødes og sprøjtes. Træerne binder CO2 og medvirker til at nedbringe effekten af drivhusgasser. Der til kommer skovens mange muligheder for at dyrke friluftslivets glæder.

Skovrejsningsområder

Kommunen skal udpege de områder, hvor plantning af nye skove vil være til mest gavn for samfundet. Udpegningen af nye skovrejsningsområder skal især tilgodese beskyttelse af vigtige grundvandsressourcer, økologiske forbindelser og muligheden for at skabe nye, bynære, grønne områder. 

Et udpeget skovrejsningsområde, som endnu ikke er tilplantet, er ikke til hinder for, at området i stedet anvendes til landbrugsformål, vejanlæg eller lignende efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Der er med udpegningen af et skovrejsningsområde ikke taget højde for anden lovgivning som for eksempel beskyttet natur, beskyttede diger eller beskyttelseslinjer om søer og åer.

Skove kan sløre karakteristiske landskaber, kulturmiljøer eller geologiske spor. De kan også være i vejen for planer for for eksempel byvækst, nye veje eller indvinding af råstoffer. Derfor skal kommunen også udpege områder, hvor der ikke må plantes ny skov.

Grundvand og skovrejsning

Skovdrift foregår ofte uden brug af pesticider. Nedsivningen af forurenende stoffer er derfor mindre under skov end den er under almindelig landbrugsjord. Grundvandsressourcerne kan beskyttes ved at plante skov de steder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Bynære grønne områder

Skovene er danskernes foretrukne udflugtsmål, når vi bevæger os ud for at dyrke sport og motion, søger oplevelser eller finder plads til ro og afstressning. Byområder bliver mere attraktive, hvis de ligger i nærheden af skovområder. Ved at sikre skovrejsningsområder i kort afstand fra byerne, fremmer vi muligheden for bynært friluftsliv.

Grønne forbindelseslinjer

Dyr og planter har vanskeligt ved at sprede sig i det åbne land, hvor der er intensiv jordbrugsdrift. Skove kan være med til at styrke et samlet grønt netværk, hvor dyr og planter får bedre muligheder for spredning.

Nye udpegninger af positivområder

Der er udlagt nye skovrejsningsområder ved Notmark og Almsted, ved Vestre Sottrup og vest for Ullerup for at forbedre muligheden for at sikre særligt sårbare grundvandsressourcer.

Der er udlagt et nyt positivområde mellem Ullerup Skov og Avnbøl Sned, der forbinder de to skove og giver mulighed for, at der kan skabes nye levesteder for dyr og planter i det åbne landskab. Det er et område, hvor der har været mere skov indenfor de sidste 250 år.

Omkring Blans Skov er der udlagt et nyt område tæt på byen Blans. Nye skove i dette område vil kunne forbinde de eksisterende småskove. 

Ved slagteriet syd for Blans er der udlagt nye områder, hvor skovrejsning kan være med til at skabe mere variation i landskabet.

Langs Åbenråvej, omkring Ragebøl, er der udpeget et nyt skovrejsningsområde, hvor nye skove vil skabe variation i landskabet og give nye levesteder for dyr og planter. Der vil desuden kunne skabes en grøn forbindelse mellem de spredte naturområder.

Nordvest for Rinkenæs og langs Krusåvej vest for Rinkenæs er der udlagt to nye positivområder, der vil forbedre mulighederne for at plante bynær skov, som kan skabe variation i landskabet.

På den vestlige del af Broagerland er der udpeget et positivområde, som giver mulighed for at plante ny skov i sammenhæng med en mindre skov ved sommerhusområdet ved Brunsnæs. Der er også udpeget et område øst for Iller, der forbedrer mulighederne for at plante bynær skov, som samtidig kan skabe variation i landskabet.

Industriområdet Tech21 nord for Sønderborg grænser mod nord op til åbne marker. Med udpegningen af et nyt positivområde nord for Tech21 gives der mulighed for at plante ny skov nord for industriområdet.

92

På Sydals er der langt mellem skovene. Der er udlagt et nyt positivområde mellem Skovby, Lysabild og sommerhusområdet ved Skovmose. Udpegningen forbedrer mulighederne for at skabe bynære skovområder, der samtidig vil give variation og nye levesteder i et landskab, der er præget af intensiv jordbrugsdrift.

Nordøst for Guderup er der udpeget et positivområde, der strækker sig fra Egen Mølle, øst om Guderup og til Nørreskoven. Mindre dele af området var i forvejen udpeget som positivområde. Der er mange mindre skove i området og nye skove vil kunne styrke forbindelseslinjerne for dyr og planter i det åbne landskab mellem skovene.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Skovrejsning er uønsket i de områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod landskabelige, geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige værdier.

Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket, kan byrådet ved en konkret vurdering give dispensation til skovrejsning.

Landskab og kulturhistorie

Skovrejsning kan sløre bygninger og kulturhistoriske værdier. Derfor må der ikke plantes skov i nærheden af kirkerne og områder med særlige kulturhistoriske værdier.

I den del af kommunen, der ligger vest for Alssund, er der gennemført en analyse af landskabets karaktertræk. Den viden om landskabet er brugt til at udpege områder, hvor der ikke må plantes skov.

Råstoffer

Hvor der plantes skov, vil man ikke bagefter kunne grave efter ler. Derfor er de områder, hvor Region Syddanmark har vurderet, at der kan være vigtige forekomster af ler, udpeget som områder, hvor man ikke må plante skov. 

Geologi

Skov kan sløre særlige geologiske formationer i landskabet. De områder, der geologisk set er særligt interessante, er udpeget som områder, hvor man ikke må plante skov.

Nye udpegninger af negativområder

Der er udpeget en række nye negativområder. Størstedelen af områderne er udpeget som negativområder, fordi de ligger i områder, hvor der er råstofinteresser. Det er områder langs motorvejen mellem Dybbøl og Kværs og i området nord for motorvejen ved Avnbøl.

Ni områder er udpeget som negativområder med baggrund i udpegningen af vindmølleområder: Øst for Lavensby, ved Notmarkskov, Mintebjerg, Pøl, Avnbøløsten, Blans, Ullerup Mark, Tumbøl Søndermark og Kværs.

Mellem Brandsbøl og Broballe er den eksisterende udpegning af negativområder blevet suppleret med to arealer, der ligger i et lavbundsområde. 

Af landskabshensyn er der udpeget fire nye negativområder: Udsigt fra Rufasvej mellem Avnbøl og Bojskovvej, Snogbækdalen mellem Avnbøl og Vester Sottrup langs Snogbæk til Vester Snogbæk, marker mellem Øster Sottrup og Vester Sottrup langs Snogbækdalen og lang landevejen mellem Augustenborg og Bro.

Tre områder er udpeget som negativområder, fordi de er forbundet med særlige kulturhistoriske interesser. Det er et område mellem Øster Sottrup og Sottrupskov, et område ved Nørreskoven og et område ved Sønderskoven.

Læs mere her

Skovrejsning - Mål og handlinger

Skovrejsning - Retningslinje

93

Vandløb og søer Vandløb og søer er levesteder for planter, fisk og smådyr. Der er også mange dyr som fugle, padder og pattedyr, der lever i og af vandet. Sammen med de omkringliggende vådområder har vandløb og søer stor betydning som spredningskorridorer for planter og dyr. Samtidig har vandområderne en stor rekreativ værdi for befolkningen.

Vandet skal blive renere og naturen rigere!

Sønderborg Kommune skal gennem planlægning og administration begrænse den direkte og indirekte tilførsel af forurenende stoffer, så både mennesker, flora og fauna beskyttes mod skadelige og miljøfremmede stoffer. Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges også de rekreative værdier for eksempel ved et forbedret grundlag for lystfiskeri, muligheden for at bade ved kysterne, hvor vandløbene udmunder eller kvaliteten af oplevelsen ved at færdes ved vandløb og søer.

Det er et samfundsmæssigt mål, at vandløb, søer og kystvande skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Miljøkravene til vandmiljøet (overfladevand og grundvand) er fastsat i EU’s vandrammedirektiv, som nationalt er udmøntet i Miljømålsloven.

Det er staten, der har sat de overordnede mål og rammer for kommunens fremtidige indsats for vandmiljøet, så alt overfladevand (vandløb, søer og kystnære vandområder) senest i 2015 opnår en god økologisk tilstand. En god økologisk tilstand betyder, at tilstanden kun afviger lidt fra, hvad der er normalt at finde ved uberørte forhold uden påvirkning fra mennesker.

Statens vandplaner er den 3. december 2012 sendt tilbage til Naturstyrelsen til ny behandling. Regionplanens retningslinjer gælder derfor, indtil de statslige vandplaner og kommunale handleplaner er vedtaget.

Lokale miljømål

Sønderborg Kommune har omsat disse vandplaner til lokale handleplaner, der helt konkret beskriver og prioriterer den indsats, der skal til, for at nå de lokale mål. Det betyder for nogle vandløb, at vandløbsspærringer bliver fjernet, rørlagte vandløb bliver åbnet og grødskæringen af vandløb ændres. Sønderborg Kommunes indsatser på spildevandsområdet medfører reduceret tilledning af næringsstoffer til en række af kommunens søer.

Du kan finde vand- og naturhandleplanerne på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

Sø- og åbeskyttelseslinjer

Naturbeskyttelseslovens § 16 om beskyttelseslinjer omkring søer og langs åer sikrer disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv. Sø over 3 ha er omgivet af en 150 m beskyttelseslinje, der går fra søbredden ved normal vandstand. Åbeskyttelseslinjen gælder for vandløb med regulativmæssig bundbredde på mindst 2 m (jf. det regulativ der gjaldt i 1983) og de 150 m går fra vandløbets øverste kant.

Kommunen kan ved særlige omstændigheder dispensere fra bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår blandt andet, hvor tæt projektet er på søen/åen, og om projektet kan genere oplevelsen af søen/åen eller dyre- og plantelivets vilkår. Især ved uberørte sø- og åbredder er administrationspraksis restriktiv.

 

Læs mere her

Vandløb og søer - Mål og handlinger

Vandløb og søer - Retningslinjer

94

Kystsikring Det er Kystdirektoratet, der administrerer den lov, der afgør, om der kan gives tilladelse til kystbeskyttelse som høfder, moler, diger mv. Sønderborg Kommune er ikke myndighed, men høres, før Kystdirektoratet kan give en endelig afgørelse. Sønderborg Kommune udarbejder VVM-screeninger, når Kystdirektoratet anmoder om det.

Da kystbeskyttelse har en negativ virkning på den naturlige dynamik af de nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de naturlige processer, skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt undgås. Derfor ønsker Sønderborg Kommune kun at anbefale udførelsen af kystbeskyttelse, når væsentlig samfundsmæssige hensyn taler for eller der er tale om kystbeskyttelse af helårsbebyggelser og infrastrukturanlæg. Kystbeskyttelsesanlæg kan anlægges for at modvirke erosion på kysten eller sikre mod oversvømmelser ved stormfloder og lignende.

Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer landskabet, er uvirksomme, unødvendige, mangelfulde, generer nabostrækninger eller hindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang, bør ombygges eller fjernes. Hvor et kystsikringsanlæg ikke længere virker eller er unødvendigt, vil kommunen anbefale, at ansøgninger om renovering eller udbygning ikke imødekommes.

Læs mere her

Kystsikring - Mål og handlinger

95

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer, der er en samlebetegnelse for VMPII/ III-lavbundsarealer og øvrige lavbundsarealer, er kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, moser, lavvandede søer eller fjordarme.

Arealerne kan være:

Markante ådale omkring vandløb•Pumpelag•Visse okkerpotentielle områder•Oprindelige tørveområder øst for israndslinjen•Områder, som forventes at kunne opfylde kriterierne for et VMP II/III-vådområdeprojekt.•

VMP II-lavbundsarealer

VMP II-lavbundsarealer er arealer, der er udpeget efter Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af17. juli 1998 om lavbundsarealer, regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer. Disse arealer er udpeget fordi, de som vådområder er specielt egnede til at tilbageholde kvælstof, hvilket er en forudsætning for en gennemførelse af Folketingets Vandmiljøplan II/III."Øvrige lavbundsarealer" er lavbundsarealer, som ikke er udpeget som VMP II/III-lavbundsarealer. Disse arealer vurderes som biologisk værdifulde og teknisk mulige at naturgenoprette som vådområder.

Vådområder

Rigtig mange vådområder er gennem de sidste 150 år helt eller delvist blevet afvandet – primært for at dyrke jorden. I begyndelsen af 1900-tallet var omkring 20% af Sønderjylland vådområder. I dag er der kun få procent tilbage. Afvandingen har ændret landskabsbilledet og forringet natur- og miljøtilstanden i de berørte områder. Skrappere krav til landbruget og en større samfundsmæssig interesse for at forbedre vandmiljøet tilskynder en ekstensivering af den landbrugsmæssige udnyttelse af lavbundsarealerne og til at genskabe de afvandede arealer som vådområder.

Vådområderne kan tilbageholde og omsætte betydelige mængder af næringsstoffer. Vådområderne er også vigtige som levesteder og biologiske korridorer for mange dyr og planter. Vi bør genskabe lavbundsarealerne som vådområder, hvor det giver en positiv effekt på natur og miljø, og hvis det er muligt ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold. Sønderborg Kommune hjælper og støtter administrativt med naturgenopretningen, så naturtilstanden bliver bedst mulig.

Administration af lavbundsarealer

Det er muligt at genoprette vådområderne ved at koordinere offentlige og private midler. Byrådet lægger ved administrationen vægt på, at genetableringen af vådområderne sker i forståelse og samarbejde med lodsejerne og interesseorganisationerne. Derfor bliver konkrete projekter til genopretning af vådområder kun til noget, hvis der er stor tilslutning fra lodsejerne til at indgå frivillige aftaler. I ganske få tilfælde kan der være behov for at ekspropriere, hvis for eksempel en enkelt lodsejer ikke frivilligt ønsker at indgå aftale i forbindelse med et større projekt. Dette gælder særligt ved projekter i forbindelse med vand- og naturplanerne, jævnfør Miljømålsloven.

Nyt byggeri og nye anlæg vil ikke blive tilladt på VMPII-lavbundsarealer (der er udpeget efter cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 - se faktaboks), hvis etableringen forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Retningslinierne omfatter ikke erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, når der ikke kræves landzonetilladelse. Hvis et VMP II lavbundsareal er udpeget til kulturhistorisk element eller kulturmiljø skal de kulturhistoriske interesser inddrages tidligt i planlægningsarbejdet. På øvrige lavbundsarealer bør etablering af nyt byggeri og nye anlæg udformes, så det senere er muligt at hæve vandstanden. Hvis kommunen vurderer, at et planlagt byggeri eller anlæg vil være til hinder for eventuelle fremtidige vandstandshævninger, kan der gives afslag.

Læs mere her

Lavbundsarealer - Mål og handlinger

Lavbundsarealer - Retningslinjer

96

Hav og fjord Med cirka 220 km kystlinje i Sønderborg Kommune er det selvsagt, at kystlandskabet, havet og fjordene har stor betydning for kommunens og borgernes identitet. Kysten og de marine områder er en af Sønderborg Kommunes største ressourcer og er af stor betydning for bosætning og giver helt specielle muligheder for friluftsliv og turisme. 

Fordi kommende generationer også skal have glæde af kystlandskabet, er det nødvendigt, at udviklingen og udnyttelsen sker på en bæredygtig måde, så værdierne bevares og forbedres.

Rent vand til gavn for dyr og mennesker

Kystvandene er levesteder for planter, fisk og smådyr. Samtidig har disse områder stor rekreativ værdi for befolkningen. Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges også de rekreative værdier for eksempel ved et forbedret grundlag for lystfiskeri ved kysterne eller ved øget kvalitet i oplevelsen ved at færdes ved, på eller i havet.

Det er et samfundsmæssigt mål, at kystvandene skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal mennesker, dyr m.v. beskyttes mod skadelige, miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

Derfor vil Sønderborg Kommune udvikle værdierne omkring kystvandene ved at arbejde for et renere miljø og en større biodiversitet samt ved at formidle værdierne, som knytter sig til kystvandene.

 

Læs mere her

Hav og fjord - Mål og handlinger

 

97

Grundvand I Sønderjylland kommer al drikkevand fra grundvandet. Muligheden for at indvinde grundvand af god kvalitet er de fleste steder gode. Forsyning med rent drikkevand opfattes ofte som en selvfølge, men grundvandet trues af forurening fra mange forskellige kilder som for eksempel lossepladser, utætte kloakledninger, industrigrunde samt i form af nedsivning af nitrat og bekæmpelsesmidler fra landbruget og det øvrige samfund.

Forsyning med rent drikkevand i en decentral struktur er med til at danne grundlaget for at udvikle og opretholde attraktive bo- og erhvervsmuligheder og sunde levevilkår i Kommunen.

For at sikre den fremtidige vandforsyning i Danmark udarbejder Naturstyrelsen en detaljeret hydrogeologisk kortlægning af grundvandsforekomsterne. På baggrund heraf reviderer Naturstyrelsen de tidligere amters grundvandsbeskyttelseskort, der er en del af strategien for grundvandsbeskyttelse. Hele Danmark er således inddelt i områder med særlige, almindelige og begrænsede drikkevandsinteresser. Indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser udpeger Naturstyrelsen endvidere nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Kortlægningen forventes afsluttet i 2015. I Sønderborg Kommune er kortlægningen afsluttet på Als og i Felsted-Sundeved området. Broagerland og området langs Flensborg Fjord forventes afsluttet i 2015.

Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser kan det være nødvendigt med en særlig beskyttelse af grundvandsressourcerne ud over den generelle grundvandsbeskyttelse, der gælder for områder med almindelige drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. I Sønderborg Kommune er cirka 45 procent af det samlede areal udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

Kommunen skal på baggrund af Naturstyrelsens kortlægning udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse med det formål at fastlægge retningslinjer for blandt andet brug af pesticider og nitrat. Endvidere er indsatsplanerne Regionens grundlag for prioritering af undersøgelser og oprydning på forurenede grunde.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, gennem  indsatsplanerne, at sikre grundvandsbeskyttelsen i kommunen.

Region Syddanmark har ansvaret for undersøgelser og oprydning på forurenede grunde.

Læs mere her

Grundvand - Vision

Grundvand - Retningslinjer

98

Grundvand Områder for indsatsplanlægning defineres som områder, hvor der er behov for en supplerende indsats udover den generelle grundvandsbeskyttelse. Fremtidige indsatser for grundvandsbeskyttelse udover den generelle beskyttelse beskrives i indsatsplanerne. Den supplerende grundvandsbeskyttelse er nødvendig for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet, som er egnet til produktion af drikkevand.

De konkrete indsatser sker gennem indsatsplanlægningen i afgrænsede områder indenfor de gennerelle indsatsområder, hvor Naturstyrelsens kortlægning har dokumenteret, at en særlig indsats er nødvendig. Der kan være store arealer i de generelle indsatsområder, hvor en indsats ikke er nødvendig.

Udpegningen af indsatsområder i Sønderborg Kommune omfatter i princippet alle områder med særlige drikkevandsinteresser samt de almene vandværkers indvindingsoplande. Grundlaget for udpegningen er Naturstyrelsens kortlægning.

Kommunen forventer at udarbejde i alt 15 indsatsplaner. Heraf er to planer allerede vedtaget mens tre er underudarbejdelse. Der er udarbejdet en tidsmæssig prioritering for de 15 indsatsplaner, der tilsammen udgør områderne med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandene for kommunens almene vandværker. Det kan være nødvendigt, at ændre prioriteringsrækkefølgen, såfremt der fremkommer ny viden om for eksempel hydrogeologiske eller vandkemiske forhold. Indsatsplanlægningen skal være afsluttet inden udgangen af 2017.

Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat

Nitratfølsomme indvindingsområder er defineret som områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande udenfor disse, som er nitratpåvirkede eller har en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat.

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder udpeges desuden indsatsområder med hensyn til nitrat. Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen.

Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges af Naturstyrelsen.

De nitratfølsomme indvindingsområder blev første gang udpeget i 2001 af Sønderjyllands Amt. Opgaven med udpegning af de nitratfølsomme indsatsområder blev overtaget af Naturstyrelsen i 2007. I 2010 og 2013 er disse områder revideret i forbindelse  med Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat, hvor en særlig indsats overfor nitrat er nødvendig.

De nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat skal ses som et led i planlægningen og bliver blandt andet brugt som udgangspunkt for udpegning af skovrejsningsområder, prioritering af indsatser i indsatsplanlægningen, og regionens prioritering af oprydning af forurenede lokaliteter.

De nitratfølsomme indvindingsområder benyttes endvidere i forbindelse med sagsbehandlingen af husdyrgodkendelser.

Boringsnære beskyttelsesområder

For at sikre beskyttelsen at drikkevandsforsyningen til de almene vandværker har Sønderborg Kommune udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandværkernes drikkevandsboringer. De boringsnære beskyttelsesområder er zoner omkring vandværkernes drikkevandsboringer beregnet ud fra grundvandets strømningshastighed, indvindingsmængden og hyppigheden af vandprøver fra boringen.

Formålet med udpegningen af BNBO er at fastlægge et areal omkring boringerne, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod forurening. Hvor der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indgår BNBO som værktøj til at definere, hvor der skal indgås frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse mellem vandværkerne og lodsejerne. Hvor der ikke foreligger en godkendt indsatsplan, kan Miljøbeskyttelseslovens § 24 anvendes til forebyggelse af grundvandsforurening omkring boringerne.

Læs mere her

Grundvand - Mål og handlinger

Grundvand - Retningslinjer

99

100

Drikkevandsinteresser og byudvikling En meget stor del af kommunens areal er omfattet af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med Drikkevandsinteresser dækker.

Kommunens administration i områder med særlige drikkevandsinteresser er som udgangspunkt, at den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Aktiviteter, hvor der enten ved direkte udledning eller ved håndtering af stoffer, er en risiko for forurening af grundvandet, betegnes som grundvandstruende.

Med denne kommuneplan udlægges nye områder til byudvikling samt arealudlæg der kan være af betydning for Vandplanens retningslinjer 40 og 41 til store husdyrbrug og biogasanlæg.

I Blans udlægges et område til etablering af biogasanlæg. Det afgrænsede område ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

Der er afgrænset tretten områder til store husdyrbrug i Sønderbrog Kommune. Tolv områder ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser.

Vandplaner

Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande er bestemt i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Kommunerne skal på baggrund af vandplanernes indsatsprogram udarbejde handleplaner.

Trusler mod grundvandet

Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde.

Grundvandstruende virksomhed

Der kan ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende virksomheder er virksomheder, der har større oplag af stoffer, der kan udgøre en grundvandstrussel. Potentielt grundvandstruende virksomheder er kendetegnet ved at have oplag, produktion eller anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet. Hvorvidt der er tale om en grundvandstrussel, vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at undgå en forurening. Der skal således foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds produktion og oplag. Ved udvidelse af en eksisterende virksomhed med produktion, håndtering eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel, skal grundvandstruslen begrænses mest muligt, blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer. Arealer hvor der opbevares eller håndteres stoffer, der kan forurene grundvandet, skal være befæstede og forsynet med kant samt tæt afløb. Der skal endvidere foretages nøje overvågning ved oplag og håndtering af de grundvandstruende stoffer.Deponeringsanlæg og specialdeponier kan ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, da de kan have en negativ virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering opnås tilladelse til anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende.

Ved etablering af olietanke skal en række generelle og lovmæssige afstandskrav overholdes. I særlige tilfælde, hvor tanken vurderes at udgøre en særlig risiko for grundvand, vandindvindingsanlæg e.l., kan kommunen skærpe kravene eller nedlægge forbud mod etablering. Det gælder dog ikke villaolietanke under 6000 l. Nedgravning af andre tanke end olietanke bør så vidt muligt undgås. Ved nedgravning stilles der krav om særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Der stilles ligeledes krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved etablering af overjordiske tankanlæg.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

101

(ION)

I de nitratfølsomme indvindingsområder er risikoen for nedsivning af nitrat og andre forurenende stoffer til grundvandet særligt stor.De nitratfølsomme indvindingsområder kan udpeges både i OSD-områder og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD-områder. På baggrund af en vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig grundvandsbeskyttelse, udpeges ION-områder i de dele af NFI-områderne hvor en særlig indsats skønnes nødvendig.

Nedsivning af spildevand

Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der kan dog gives dispensation, når det kan dokumenteres, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af grundvandet.

NFI områder kan karakteriseres som områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet ikke er god og nedsivning af spildevand kan øge belastningen af grundvandsmagasinerne. På denne baggrund kan nedsivning af spildevand som hovedregel ikke forøges i de nitratfølsomme indvindingsområder. I indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er det vurderet, hvor vidt der kan ske nedsivning i det enkelte område.  

Af særligt grundvandstruende virksomheder kan nævnes:

Lossepladser og specialdepoter Anlæg med væsker der kan forurene grundvandet Kemikalietanke Olie- og benzindepoter Kemiske industrier Raffinaderier NedsivningsanlægMed retningslinjerne for nedsivningsanlæg sikres det, at spildevand kun nedsives i et omfang der ikke udgør en risiko for belastning grundvandet med nitrat og miljøfremmende stoffer.

Byudvikling

Statens Vandplaner som forventes vedtaget i 2014, indeholder retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og byudvikling. I henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 skal områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger i videst muligt omfang friholdes for byudvikling og ændring i arealanvendelsen, ligesom der ikke må placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg her indenfor.

Der gives dog mulighed for byudvikling og ændring i arealanvendelsen, hvis det kan godtgøres at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.Staten stiller derfor i "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande" krav om at kommunerne skal redegøre særskilt for forholdet til grundvandsbeskyttelsen ifm. byudvikling og ændring i arealanvendelsen. Der skal således redegøres for en lang række grundvandsforhold samt være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for de nye arealudlæg.

Oversigt over særlige beskyttelsesforanstaltninger i erhvervs- og boligområder

I det følgende er angivet krav til indretning af særlige arealer, tekniske anlæg og forsyningsanlæg, som skal iagttages ved planlægning af erhvervs- og boligområder. Kravene anvendes desuden ved administration af planlovens zonebestemmelser samt ved fornyelser/ændringer af miljøgodkendelser til eksisterende virksomheder/anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker.

Særlige beskyttelsesforanstaltninger i erhvervsområder:

Tankanlæg

Alle tanke skal som udgangspunkt anbringes oven på jorden i et opsamlingsbassin

•

102

Alle nedgravede tanke og tilhørende rørsystemer skal være dobbeltvæggede med vakuumovervågning. Eller tanken og det tilhørende rørsystem nedlægges i en armeret tæt vibreret betonkasse eller tankgraven fores med en kemikaliebestandig membran. Ved både over- og underjordiske tanke skal der altid etableres en tank- og påfyldningsplads. Pladsen skal udføres med olie- og kemikaliebestandig belægning. Afløbet føres i ikkekloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet via olie- og benzinudskiller til fælles kloak

•

Vaskepladser til rengøring af motorkøretøjer, landbrugsmaskiner (herunder sprøjteudstyr), entreprenørmaskiner eller lignende

En vaskeplads skal være udført med olie- og kemikaliebestandig belægning

•

Afløbet føres i ikke-kloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet til regnvandskloak eller fælles kloak

•

Spildevandsledninger

Alt sanitært spildevand, industri spildevand og overfladevand fra veje, befæstede arealer m.m. skal opsamles og transporteres ud af området i spildevands- og regnvandsrør, der til enhver tid opfylder, den bedste tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning m.m.

•

Tagvand kan nedsives•

Befæstede arealer og udendørs oplag omkring erhvervsvirksomheder

På alle arealer, hvor der er risiko for spild af grundvandstruende stoffer, skal der etableres enfast, tæt befæstning. Afløbet føres i ikke-kloakerede områder til opsamlingsbrønd. I kloakerede områder føres afløbet til regnvandskloak eller fælles kloak

•

Indretning af virksomhedsbygninger

Det tillades ikke, at forsynings- og afløbsledninger for kemikalier m.m. anbringes under gulvkonstruktionen i bygninger. Der er dog mulighed for tilladelse til, i enkelte tilfælde på kortere strækninger til maskinerne m.m., at ledninger/rørføringer anbringes under gulv, mod at disse indkapsles i tætte væskebestandige rør, som føres til inspektionsbrønd

•

Benzin- og olieudskillere

Benzin- og olieudskilleren skal være udført i helstøbte materialer•

Udskilleren skal være indrettet med alarm for væskestand og lagtykkelse

•

Inden ibrugtagning skal både rørføringer og benzin- og olieudskilleren tæthedsprøves i overensstemmelse med norm for tæthed af afløbssystemer, DS 455 eller tilsvarende norm

•

Sprøjtemidler

Områdets arealer må ikke renholdes, hverken i anlægs- eller driftsfasen, ved brug af sprøjtemidler

•

Særlige beskyttelsesforanstaltninger i boligområder:

Lokalplaner/varmeplaner/spildevandsplaner m.m. skal indeholde følgende bestemmelser for at sikre områdets grundvand mod forurening

Sprøjtemidler:

Områdets offentlige og private fælles arealer må ikke renholdes, hverken i anlægs- ellerdriftsfasen, ved brug af sprøjtemidler

•

Den kommende grundejerforening gøres opmærksom på, at bebyggelsen ligger i et område med

•

103

særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplandet til et vandværk. Forbud mod brug afsprøjtemidler kan optages i grundejerforeningens vedtægter

Kommunen kan i forbindelse med kommunale udstykninger tinglyse på hver enkelt matrikel, atder ikke må anvendes sprøjtemidler

•

Veje og befæstede arealer

Veje og parkeringsarealer skal udføres med fast, tæt belægning med afledning af regnvand til kloaknet, der ledes ud af området, således at der ikke sker nedsivning af forurenet regnvand i området

•

Indkørsler og belægninger i carporte/garager udføres med fast, tæt belægning med afløb til kloak (almindelig  flisebelægning anses ikke for at være tæt belægning), således at der ikke kan ske nedsivning af f.eks. benzin eller olie fra parkerede biler, sæberester fra vask af biler og andre husholdningskemikalier, som typisk håndteres på sådanne arealer

•

Alternativt kan der etableres et fælles garageanlæg/parkeringsanlæg med fælles vaskeplads for en række ejendomme. Anlægget skal udføres med en olie- og kemikaliebestandig belægning og alt overfladevand fra arealet føres til fælles kloak

•

Spildevand

Alt sanitært spildevand og overfladevand fra veje, befæstede arealer m.m. skal opsamles og transporteres ud af området i spildevands- og regnvandsrør, der til enhver tid opfylder den bedste tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning m.m.

•

Tagvand kan nedsives•

Olietanke/varmeforsyning

Der må ikke etableres tanke til opbevaring af olie og benzin eller andre kemiske stoffer i området

•

Der må ikke etableres eksempelvis jordvarmeanlæg eller andre lignende tekniske installationer, der kan give anledning til grundvandsforurening

•

Erhverv i boligområder

Der må ikke etableres erhverv, der håndterer eller opbevarer grundvandstruende stoffer (for eksempel mekanikerværksted, malerfirma, frisør m.m.)

•

Sønderjyllands Amt klassificerede i de tidligere regionplaner grundvandsressourcerne med hensyn til mængde, kvalitet og beskyttelse i nedenstående tre kategorier:

Områder med særlige drikkevandsinteresser•Områder med (almindelige) drikkevandsinteresser•Områder med begrænsede drikkevandsinteresser•

Kommuneplanen viderefører på dette område Regionplan 2005 og tidligere regionplaner.

Der er til de forskellige områder fastsat retningslinjer, der kan regulere aktiviteter og arealanvendelser, der udgør en forureningsrisiko for grundvandet. De største hensyn tages i områder med særlige drikkevandsinteresser. Herigennem skal det sikres, at der er tilstrækkeligt uforurenet grundvand til at dække det forventede fremtidige behov for borgerne og erhvervslivet i Sønderborg Kommune. Denne prioritering må dog ikke medføre, at den generelle grundvandsbeskyttelse svækkes udenfor de udpegede områder med særlige drikkevandsområder.

For at sikre, at grundvandsbeskyttelsen indgår i den kommunale planlægning, er der indsat en retningslinje herfor.

Det er endvidere vigtigt, at kommunen ved administration af Planlovens landzonebestemmelser tager hensyn til drikkevandsinteresserne.

104

Sønderborg Kommune har tilsluttet sig aftale mellem Miljøministeren, Danske Regioner og KL om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer af 29. marts 2007. Det betyder, at der som hovedregel ikke må anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer.

Resultaterne af Naturstyrelsens geologiske kortlægning indgår i udarbejdelsen af indsatsplanerne. Disse skal indgå i grundlaget for de overvejelser, kommunen skal foretage i forbindelse med retningslinje 2. I områder, hvor der endnu ikke foreligger en vedtaget indsatsplan, skal Naturstyrelsens kortlægning lægges til grund for overvejelserne i forhold til retningslinje 2. "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)" fra oktober 2012 samt bilag 1 til samme skal indgå i forbindelse med lokalplanlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser.

Byudvikling i OSD og Nitratfølsomme indvindingsoplande

Såfremt der udlægges nye byudviklingsområder eller ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker skal nedenstående krav til redegørelse opfyldes jævnfør Statens udmelding fra oktober 2012 om byudvikling og anden ændret arealanvendelse  ved kommune- og lokalplanlægning:

Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/kommuneplantillægget •Redegørelsen skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande og skal som minimum beskrive vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande. Endvisere skal det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer beskrives. Der skal ligeledes redegøres for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande

•

Redegørelsen skal præsentere en opdatering over beliggenhed af OSD og indvindingsopland i henhold til kommunens seneste viden

•

Grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet med hensyn til naturlige forekommende og eventuelle forurenende stoffer skal beskrives

•

Forsyningssituationen i kommunen skal beskrives og vurderes. I det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i eventuelle kommuner, man leverer vand til eller modtager vand fra, beskrives og vurderes

•

Forholdet til vandplanerne og til de kommunale handleplaner og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse skal vurderes

•

Befæstelsesgrad i forhold til grundvandsdannelse skal vurderes•Arealanvendelse skal vurderes i forhold til grundvandsinteresserne•

Ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD skelnes der mellem om arealerne ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat, eller udenfor disse områder.

Læs mere her

Drikkevandsinteresser og byudvikling - Mål og handlinger

Grundvand - Retningslinjer

105

Turisme, ferie og fritid

Redegørelse - uddybende tekst for emnet turisme, ferie og fritid 

106

Turistpolitiske overvejelser i forbindelse med planlægning inden for kystnærhedszonen

Formålet med turistpolitiske overvejelser

Sammenhængende turistpolitiske overvejelser er byrådets vurdering af, hvor og i hvilket omfang ferie- og fritidsanlæg kan lokaliseres i kystnærhedszonen. Det retslige grundlag findes i Lov om Planlægning § 5b, der fastsætter, at ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større eksisterende ferie- og fritidsbebyggelser.Det er en politisk proces og beslutning at afveje de forskellige interesser i forbindelse med udarbejdelse af kommunens turismestrategi. De kommunale turistpolitiske overvejelser skal tage udgangspunkt i både nationale forventninger til turismeudviklingen og de regionale vurderinger af udviklingsmuligheder.Planlægning for nyanlæg og udviklingsmuligheder for eksisterende anlæg skal medvirke til at øge og forbedre områdets attraktion og bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne i Sønderborg Kommune. Nye investeringer i ferie- og fritidsanlæg skal også bidrage til, at allerede foretagne investeringer i sommerhuse, attraktioner, infrastruktur mv. udnyttes bedre og gerne i et samspil med kulturtilbud, sports- og uddannelsesaktiviteter, naturoplevelser mv.

Statslige interesser i kystzonen

Det er en statslig interesse at bevare kysterne, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi. Det er ligeledes en statslig interesse at sikre en kvalitetsbetonet og velbegrundet udvikling i kystnærhedszonen. Derfor skal ferie- og fritidsanlæg eller anlæg, der indebærer et stort besøgstal, planlægges ud fra strategiske overvejelser, der sikrer, at anlægget ikke kommer til at virke dominerende i forhold til bysamfundet og de eksisterende turistanlæg kystnærhedszonen.

Udvidelse og nyanlæg i kystzonen kan, i henhold til de statslige interesser, kun lokaliseres, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Regionale mål for turisme inden for den fysiske planlægning

Region Syddanmark understøtter kommunernes udvikling og vækst gennem fælles udviklingsplaner for fokusområdet turisme inden for tematisk forretningsudvikling, Aktiv ferie, Lystbådesejlads, Feriehus- og campingturísme, Klima, miljø og energi, Cheap flight turister.

Det tidligere Syddansk Turisme har defineret en række fyrtårne som potentielle vækstmuligheder, Verdensarv - kultur-natur, Sjov, leg og læring, Det gode liv samt nogle fyrtårne inden for tværgående strategisek potentialer, Øget samarbejde om kampagneudvikling, Fra offline til online, Værtskab og serviceudvikling forretningsudvikling og Tiltrækning af kapital og ressort- udvikling. Disse områder arbejdes der videre med i Destionationsudvikling Sønderjylland, hvor målsæningen er dannelse af en fælles Destination Management Organisation for de 4 sønderjyske kommuner.

Ligeledes skal fokus på beskæftigelsen og omsætningen i sønderjysk turisme øges, og kompetenceudviklingen i turismeerhvervet styrkes for at udvikle flere helårsarbejdspladser og styrke innovationskapaciteten i virksomhederne.Endelig skal sønderjysk oplevelsesøkonomi være kendetegnet ved såvel markante fyrtårne som en kritisk masse af generelle oplevelsestilbud.

Sammenhængende turistpolitiske overvejelser i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune er Danmarks 10 største kystturistkommune målt på antallet af overnatninger. Turismen giver dermed et ikke ubetydeligt bidrag til den lokale økonomi og beskæftigelse. Men det er også vigtigt, at der skabes økonomisk bæredygtighed for flere aktiviteter på det oplevelsesøkonomiske område, og at det udmøntes i flere jobs og større indtjening for erhvervet.

Den flotte position, som en af de største turistkommuner, hænger meget tæt sammen med den unikke natur og historie, vi har, og med at der er tilstrækkeligt med overnatningsmuligheder og oplevelser at byde på.Byrådet har i Planstrategi 2012 formuleret initiativer for den kommende indsats. En strategi for turisme skal konkretisere disse indsatser, og konkret skal udvikling af destination DMO Sønderjylland føre til et tættere samarbejde mellem aktører på området.

Turismen er en vigtig faktor for områdets indtjening, både med hensyn til overnatninger, detailhandel og restaurantbesøg.Campingpladser, sommerhusområder og lystbådehavne tiltrækker især tyske turister, men også mange børnefamilier fra de øvrige landsdele har fundet vej til vores område.Det er især beliggenheden nær grænsen til Tyskland, der lokker dels tyskere til Danmark og danskere til Tyskland og grænsehandel.

107

Sønderborgs historiske mindesmærker og historien omkring 1864 er et vigtigt aktiv, og rummer muligheder for events og en branding som "storyteller". Sammen med en lang kyststrækning og en alsidig natur er det et trækplaster for mange turister.Sønderborg Kommune er den kommune i landet med flest slotte: Gråsten Slot, Sønderborg Slot, Augustenborg Slot og Nordborg Slot.

Samtidig er Sønderborg Kommune indstillet på, at de forskellige aktiviteter og overnatningstyper smelter sammen eller lokaliseres sammen. En sådan ”sammensmeltning” bør ske på baggrund af en samlet strategiplan for et lokalområde.Et eksempel på dette kunne være på Nordals, hvor en samlet plan for Universe, Nordborg Golfbane, campingpladserne ved Skovmose, Købingsmark, Lavensby og Nalmose, sommerhusområderne, Egen Mølle Put & Take, og Nordborg Sø sammentænkes i en strategiplan med flydende grænser mellem de enkelte aktiviteter og overnatningsanlæg.

Turispolitiske overvejelser i forbindelse med planlægning indenfor kystnærhedszonen.

Turismen rummer et væsentligt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale for at forbedre levevilkårene i Sønderborg Kommune. Det vurderes, at der ligger et meget stort udviklingspotentiale inden for alle de turismerelaterede områder som kommunen tilbyder, og herigennem store muligheder for at styrke turismens betydning som serviceerhverv.Det er nødvendigt for Sønderborg Kommune, at udvikle de potentialer kommunen har inden for turismeområdet.

Kommunen har som en del af yderområderne i Danmark store udfordringer med, at skabe balance indenfor økonomi og beskæftigelse, og her kan udvikling af turismen skabe muligheder for en bedre balance.

Samtidig er natur- og turistattraktionerne også vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, og medvirker til at fremme sund livsstil.

Turismen er et vigtigt indsatsområde for Sønderborg Kommune, idet den kan bidrage til et løft i levevilkårene i landområderne samt til erhvervsudviklingen i kommunen generelt.

Kommunen har et særligt stort potentiale for udvikling af den blå turisme ved kysterne. Det er især kommunens beliggenhed, som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt og attraktivt område i Europa.

Øget turisme ved vandet, med udgangspunkt i naturoplevelser, gode overnatningsmuligheder, og gæstende fritidssejlere har stor betydning, da sideeffekterne positivt stimulerer livet og økonomien i landsbyerne, og mulighederne for at opretholde f.eks. dagligvareforsyning.

Samtidig tilbyder kommunen en række af de attraktioner, som nutidens turister efterspørger, bl.a. adgang til smuk og enestående natur, kystnærhed, interessante historiske kulturmiljøer, tryghed og familievenlige omgivelser, samt stille og uspolerede områder.

Den lokale kulturhistorie er rig fra stenalderen til i dag. Sønderborg Kommunes gode betingelser for landbrug og bosætning har gjort, at gravhøje, kirker, landsbyer, herregårde og købstæder ligger tæt.

På landet er der mange besøgslandbrug, økologiske gårdbutikker, samt oplevelses- og videnscentre. Naturen er også rig på muligheder for friluftsliv og sport. Alt sammen i attraktive landskaber tæt ved natur, skove, søer og kyster. Kommunen har også mange permanente attraktioner at tilbyde turisterne, udover de to store attraktioner Sønderborg Slot, Universe, Dybbøl Mølle, Gråsten Slot, Catrinesminde Teglværk og Augustiana, Historiecenter Dybbøl Banke.

Kommunen har samtidig mange attraktioner bl.a. Historisk ringridning, Kulturnat, Ringriderfesterne, En Søndag på Als, Electronic Musik Festival, Festival Syd, Nord-Als Musikfestival, Nøffelskov Festival og en række andre større årlige begivenheder i kommunen.

Derudover har kommunens markante satsning på at blive CO2-neutral tiltrukket mange turister fra hele verden.Byrådet ønsker, at udvikle turismen og samtidig styrke alsidigheden i turismen, ved at målrette udbuddet og overnatningsfaciliteterne på så mange områder som muligt. Byrådet vil derfor støtte udbygningen af turismefaciliteterne i byerne og på landet, samt fremme oplevelses- og videnstilbud, bl.a. i forbindelse med kommunens grønne energiprojekter.

Byrådet vil støtte etableringen af nye større feriecentre, specielt i områder, der er lokalplanlagte og hvor der arbejdes på at realisere projekterne samt støtte etablering af mindre feriehoteller ved kystbebyggelserne primært i tilknytning til eksisterende fritidshavne. Feriehotellerne skal opføres under hensyntagen til strandbeskyttelseslinjen, naturværdier ved kysterne, kulturmiljøet og arkitekturen i de bebyggelser, som de opføres i.

Byrådet vil støtte modernisering af campingpladserne, hvor der er efterspørgsel.

Byrådet vil støtte bevarelse af de små havne med forbedrede faciliteter og udvidelser, hvor havnene ligger strategisk godt for gæstesejlere. Endelig skal stinettet, cykelruter og adgangen til strande, kyster og naturområderløbende gøres bedre, så ferie-, natur- og motionsoplevelser bliver mere tilgængelige for alle.

108

Kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og strandene - er den væsentligste kvalitet for Sønderborg Kommune som turistdestination, hvorfor en kystnær placering for campingpladser, feriehoteller og sommerhuse er en nødvendighed. Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette skal også - for at være attraktivt - opleves som en del af den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet osv.

Sønderborg Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer i kystnærhedszonen. Det skal gøres med respekt for kystlandskaberne, ved at samle indsatsen på turistområdet i forbindelse med eksisterende turistanlæg således at fritidshavne, campingpladser, feriehoteller og sommerhusområder placeres sammen, så der dannes helheder og totaloplevelser for turisterne, og med åbne kiler imellem ferieområderne ud til kysterne og det åbne land, af respekt for de landskabelige værdier ved kysterne.

Nyt feriecenter ved Universe

Der udlægges et areal til udvidelse af forlystelsesparken Universe. Rammeområde 1.2.009.F. Området er på ca. 180 ha og området udlægges til turisme- og turismerelaterede anlæg i form af større attraktioner, som kan være med til at tiltrække mange turister og brande Sønderborg. Området må anvendes til ressort center med 1-2 større attraktioner som f.eks. forlystelsespark og vandaktiviteter, hoteller, restauranter og butikker, individuelle rekreative ferieboliger samt marina med 100 bådepladser. Anlæg i området skal etableres i samspil med landskabet, de omgivende bygninger og naturen og der skal udføres med fokus på bæredygtige løsninger af høj arkitektonisk kvalitet. Parkeringspladser skal etableres inden for området. For områdets udnyttelse fastsættes en etaperækkefølge for udnyttelse af arealudlægget. Der kan etableres 850 overnatningsenheder i området som helhed.

Området ligger inden for kystnærhedszonen fordi nærheden til det eksisterende Universe er vigtig. En del af området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og i fredskov.

Nyt feriecenter ved Mjelsgård

Området Mjelsgård er et større eksisterende gårdanlæg der ligger i den nordlige del af landsbyen Mjels. Gården drives i dag som aktivt landbrug og et mini B&B med sengepladser i hovedbygningen.

Gården er historisk set et gammelt voldsted og der er på området fundet betydelige rester af et stentårn fra 1300-tallet samt en hvælvet kælder formodentligt fra 1400-tallet.

Landsbyen Mjels gennemskæres af flere vandre- og cykelruter, heriblandt Alsstien, der forbinder området med det meste af Nordals. Området er derfor et yndet udflugtsmål for turister såvel som lokale.

Nord for gården ligger en lille lystbådehavn, hvorfra det er mulig at ankomme til området fra søsiden, lystbådehavnen ligger af vandvejen i nær tilknytning til Dyvig lystbådehavn, som fungerer som et af Nordals´ større tiltrækningsområder for sejlene. Den nære kontakt til Dyvig er også etableret via vandre- og cykel stier.

Det forventes at ejendommen landbrugsmæssigt inden for de næste 10-15 år er vokset ud af sine rammer og at det derfor bliver nødvendigt at flytte produktionen.Der er en del historiske og kulturhistoriske fund på stedet, som vil gøre det unikt, at anvende stedet til besøgscenter for landbrug ved, at udnytte og indrette gårdens eksisterende driftsbygninger, der har en stor miljømæssig værdi for området. De ældste bevaringsværdige bygninger bevares og overflødiggjorte ikke bevaringsværdige bygninger rives ned. Der kan etableres en ny bygning, som skal fungere som indgangsbygning med mulighed for café og mindre butik. Der kan i eksisterende driftsbygninger indrettes værksteder samt udstilling for kunsthåndværk.

Omdannelsen af Mjelsgård er i overensstemmelse med kommunens vision om, at Nordborg området skal udvikle sig inden for oplevelse, viden og turisme.

Læs mere her

Turisme - Vision

 

109

Turismeområder

Udgangspunkt for turistudviklingen i Sønderborg Kommune

En lang række af udviklingsmulighederne vil have sammenhæng med den fysiske planlægning inden for kystnærhedszonen. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal belyse, hvor der er behov for at ændre på de planlægningsmæssige retningslinjer og rammer for at understøtte de mål, der er for turisterhvervene i Sønderborg Kommune.

Nye ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestiles med nyanlæg, skal lokaliseres på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og som hovedregel uden for kystnærhedszonen.

I turismeområder kan der gennem kommuneplanlægning ske udpegning af arealreservationer til nye ferie-fritidsanlæg.I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, alene ske i turismeområder.

For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder endvidere, at etablering skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Diverse natur- og landskabsbeskyttelsesbestemmelser som f.eks. strandbeskyttelseslinien, planlovens kystbeskyttelsesbestemmelser samt kommuneplanens retningslinjer for landskab og natur skal administreres på samme vis inden for, som uden for turismeområderne.

110

Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Strategi for hoteller og feriecentre

I Sønderborg Kommune er der 12 hoteller, der er placeret inden for kystnærhedszonen. Disse anlæg er udgangspunktet for udviklingen i denne overnatningsform.

Det er efter Sønderborg Kommunes opfattelse vigtigt, at den kommunale planlægning tager højde for markedets krav til kvalitet og service, ved at give erhvervet de rette planmæssige muligheder for udvikling.

En overnatningskapacitet, der matcher efterspørgslen, er en forudsætning for at få turister til området. Søndeborg Kommune er bevidst om, at efterspørgslen skifter over tid, og kommunen vil via planlægning give mulighed for, at turisterhvervet også i fremtiden er gearet til at imødekomme efterspørgslen. Det er dog ikke det samme som, at alt skal kunne lade sig gøre.

Der er i lovgivningen mange rammer for, hvor og hvordan et ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen kan etableres, og disse rammer skal naturligvis overholdes. Ligeledes skal de enkelte tiltag inden for turisme passe ind i den samlede helhed, så turismen styrkes. Det skal undgås, at de forskellige isolerede tiltag modarbejder hinanden.

Strategien er at have fokus på kvalitetsforbedring på de eksisterende anlæg som camping, hoteller, feriecentre, sommerhuse mv. Der kan i forbindelse med eksisterende anlæg være mulighed for udvidelse men der er også behov for nyanlæg. Der er således behov for at inddrage væsentlige nye arealer til ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen. 

At der grundlæggende bygges videre på eksisterende anlæg sikrer, at den infrastruktur der er etableret, udnyttes bedre, men at der opstår behov for store nye investeringer og inddragelse af arealer til ny infrastruktur o. lign.

Et vigtigt element i den kommunale strategi er, at tilbyde en bred vifte af forskellige overnatningsmuligheder, som f.eks. hoteller, vandrerhjem, campingpladser, sommerhuse og bondegårdsovernatning i form af ”Bed & Breakfast” . Alle overnatningsformer er til stede i Sønderborg Kommune, men der er et behov for, at de eksisterende overnatningsformer udvikles og kvalitetsforbedres.

Læs mere her

Hoteller, feriecentre, vandrehjem - Mål og handlinger

Hoteller, feriecentre, vandrehjem - Retningslinje

111

Sommerhusområder

Strategi for sommerhus udviklingen inden for kystnærhedszonen

Lov om Planlægning tillader ikke nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og der er ubenyttede byggemuligheder til nye sommerhuse i kommunen.

Der er flere steder behov for at se på, om der er mulighed for at forbedre sommerhusområderne i Sønderborg Kommune, blandt andet med fællesfaciliteter og grønne områder samt forbedrede stiforbindelser, så offentligheden får bedre adgang til kysten. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes præg af naturområder styrkes.

Stiforbindelser mellem sommerhusområder og nærliggende aktiviteter og servicetilbud er også et vigtigt element i at skabe sammenhæng mellem de forskellige ferie- og fritidsanlæg. Disse forbedringer ligger alle inden for den lovhjemmel, der er for planlægning i kystnærhedszonen.

Kvaliteten af de enkelte sommerhuse skal også forbedres og udvikles. Sønderborg Kommune har derfor givet mulighed for at bygge større sommerhuse og kommunen vil vurdere om de gamle planer (byplanvedtægter og lokalplaner) kan ændres, således at der kan bygges mere på de enkelte grunde. Ved at give denne mulighed for større sommerhuse på de eksisterende grunde, kommer der ikke et øget pres på, at der udlægges større grunde og dermed et øget arealforbrug inden for kystnærhedszonen. Ændringerne skal dog ske i respekt for særlige områders karakter og byggeskik.

Traditionelt er feriehuse i Sønderborg Kommune anlagt ved kysten mod Lillebælt, på Kegnæs og ved Broager land langs kysten ud til Flensborg Fjord. Sønderborg Kommune er åben overfor, at nedlagte landbrugsejendomme omdannes til ferieboliger. Disse ferieboliger vil være attraktive for større grupper, såsom familier der holder ferie sammen samt for turister, der bl.a. har medbragt heste.

Læs mere her

Sommerhusområder - Mål og handlinger

Sommerhusområder - Retningslinje

112

Campingpladser

Strategi for campingpladser

I Sønderborg Kommune er der 21 campingpladser, som i alt har op i mod 400 overnatninger om året. Campister stiller i dag større krav til campingpladsen og de oplevelser som campingpladsen danner rammer for. Derfor er det nødvendigt, at den kommunale planlægning ændres, så campingpladserne kan udvikle sig, nogle som ressortområde. I første omgang bør der skabes mulighed for, at der kan etableres én campingressort i Sønderborg Kommune. Her er området ved Universe oplagt til ét ressortområde. Men andre områder i Sønderborg Kommune kunne også udvikle sig til minidestinationer eller ressortområder.

I forbindelse med arealudlæg til udvidelse af Universe på Nordals foreslås udlagt 600 campingenheder.

I kraft af at campingpladserne bliver større, vil faciliteterne på campingpladserne også rette deres tilbud mod de omkringliggende lokalsamfund. Eksempelvis kan der blive tale om, at der på campingpladserne etableres dagligvareforretninger, svømmeland, restauranter mv. Byrådet ønsker at tilgodese mulighederne for, at de eksisterende campingpladser kan udvikle sig.

Derfor skal der være mulighed for, at alle campingpladser kan udvides og der skal være gode byggemuligheder.

Udvikling af campingpladser i kystnærhedszonen skal ske, så det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet. Udvidelsesarealerne og tæt bebyggelse skal som udgangspunkt ligge bag eksisternde campingpladser (i forhold til kysten), og placeres sådan, at det ikke visuelt ses fra kysten.

Kommunen giver udlejningstilladelse

Det er kommunen, der godkender og giver udlejningstilladelse. Reglerne er beskrevet i campingreglementet, som stiller en række krav til campingpladsen om anvendelsen af arealerne til for eksempel vintercamping, vinteropbevaring og hytter. Kommunen kan som udgangspunkt kun meddele udlejningstilladelse til campingpladser med mindst 100 campingenheder. Det sker for at forhindre en mere tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i landskabet.

Læs mere her

Campingpladser - Mål og handlinger

Campingpladser - Retningslinjer

113

Lystbådehavne

Strategi for Havne

Sønderborg Kommune har 15 lystbådehavne, med i alt 2900 pladser. Kapaciteten i de enkelte havne kan udvides med 10 %.

Der kan være behov for nye landanlæg i form af caféer, bedre faciliteter for badende, ro- og kajakklub og surfere mv.

Siden foråret 2009 samarbejder kommunerne om Flensburg Fjord – fra Langballig til Flensburg over Sønderborg til Aabenraa – om dette grænseoverskridende projekt. Formålet er i samarbejde med aktørerne at ny & videreudvikle en mangfoldig og vedvarende tilbudsstruktur af oplevelser året rundt.

Læs mere her

Lystbådehavne - Mål og handlinger

Lystbådehavne - Retningslinjer

114

Større fritidsanlæg

Strategi for Ferie- og fritidsanlæg generelt

En overnatningskapacitet, der matcher efterspørgslen, er en forudsætning for at få turister til området. Søndeborg Kommune er bevidst om, at efterspørgslen skifter over tid, og kommunen vil via planlægning give mulighed for, at turisterhvervet også i fremtiden er gearet til at imødekomme efterspørgslen. Det er dog ikke det samme som, at alt skal kunne lade sig gøre.

Der er i lovgivningen mange rammer for, hvor og hvordan et ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen kan etableres, og disse rammer skal naturligvis overholdes. Ligeledes skal de enkelte tiltag inden for turisme passe ind i den samlede helhed, så turismen styrkes. Det skal undgås, at de forskellige isolerede tiltag modarbejder hinanden.

Strategien er at have fokus på kvalitetsforbedring på de eksisterende anlæg som camping, hoteller, feriecentre, sommerhuse mv. Der kan i forbindelse med eksisterende anlæg være mulighed for udvidelse men der er også behov for nyanlæg. Der er således behov for at inddrage væsentlige nye arealer til ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen. 

At der grundlæggende bygges videre på eksisterende anlæg sikrer, at den infrastruktur der er etableret, udnyttes bedre, men at der opstår behov for store nye investeringer og inddragelse af arealer til ny infrastruktur o. lign.

Et vigtigt element i den kommunale strategi er, at tilbyde en bred vifte af forskellige overnatningsmuligheder, som f.eks. hoteller, vandrerhjem, campingpladser, sommerhuse og bondegårdsovernatning i form af ”Bed & Breakfast” . Alle overnatningsformer er til stede i Sønderborg Kommune, men der er et behov for, at de eksisterende overnatningsformer udvikles og kvalitetsforbedres.

Samtidig er sønderborg Kommune indstillet på, at de forskellige aktiviteter og overnatningstyper smelter sammen eller lokaliseres sammen. En sådan ”sammensmeltning” bør ske på baggrund af en samlet strategiplan for et lokalområde.

Et eksempel på dette kunne være på Nordals, hvor en samlet plan for

UniverseNordborg GolfbaneCampingpladserne ved Skovemose, Købingsmark, Lavensby og NalmoseSommerhusområderneEgen Mølle Put & TakeNordborg Sø

sammentænkes i en strategiplan med flydende grænser mellem de enkelte aktiviteter og overnatningsanlæg.

Læs mere her

Større Fritidsanlæg - Mål og handlinger

Større fritidsanlæg - Retningslinje

 

115

Støjende fritidsaktiviteter De støjende fritidsaktiviteter omfatter primært aktiviteter knyttet til motor- og skydebaneanlæg, men også andre aktiviteter og anlægstyper, som for eksempel flyvepladser til fritidsflyvning. Hovedproblemstillingen omkring disse anlægstyper og aktiviteter er, at de afgiver støj og i visse tilfælde medfører andre gener for omgivelserne, herunder især for naboerne.

Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjkrav, der angiver hvor meget aktiviteterne må støje i forhold til omgivelserne. Da Assens Kommune er tæt befolket med megen spredt bebyggelse betyder en overholdelse af de vejledende støjkrav, at placering af nye støjende anlæg og aktiviteter er meget problematisk.

Samtidigt er der er en tendens til, at hvis man søger en placering langt væk fra naboer, ender man ofte i områder, som af andre årsager bør friholdes for placering af denne eller andre typer af aktiviteter, så som naturområder. Den problemstilling kan også vise sig i forbindelse med fornyelse af tilladelser til nuværende placeringer.

Placering af støjende anlæg med videre er således ikke kun et spørgsmål om støj, men også om, at de skal respektere en række øvrige hensyn i forhold til for eksempel natur, landskab, kulturmiljø og miljø. Hertil kommer det generelle forhold, at der under alle omstændigheder ikke er mange, som ønsker at være nabo til støjende aktiviteter.

Denne problemstilling betyder alt i alt, at det er svært at sikre brugergrupperne de faciliteter, som de ønsker sig. Omvendt indebærer støjkravene også begrænsninger på arealanvendelsen i nærheden af eksisterende støjende fritidsanlæg, og bidrager dermed også til en vis sikring af nuværende aktiviteter. 

Strategi

Problemstillingen omkring støjende fritidsaktiviteter er særligt udtalt i forbindelse med skyde- og motorsport og dermed forbundne støjende aktiviteter. For at forebygge nabokonflikter og for at sikre eksisterende støjende fritidsanlæg er der i kommuneplanen angivet konsekvensområder med tilhørende retningslinjer. Retningslinjerne indebærer, at støjfølsom arealanvendelse ikke kan placeres inden for dokumenterede støjkonsekvensområder, mens de eventuelt kan placeres inden for tilnærmede områder, såfremt det kan godtgøres, at de vejledende støjkrav vil kunne overholdes.

Læs mere her

Støjende fritidsaktiviteter - Mål og handlinger

Støjende fritidsaktiviteter - Retningslinje

116

Fritid

ZEROfritid og ZEROsport

Fritidsafdelingen samarbejder med ProjectZero, foreninger og haller om energirenoveringer. En forudsætning for en dialog er, at der er et samlet overblik over de cirka 275 foreninger, der er godkendt jævnfør Folkeoplysningsloven, og hvilke bygninger, de bruger.

Til det formål er der lavet en oversigt (ZEROfritid), hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke foreninger, der har egne lokaler, hvilke der benytter lejede lokaler og hvilke der benytter kommunale lokaler.

På den måde kan vi på sigt udpege de foreninger, det er mest relevant at inddrage i et samarbejde om at reducere energiudgifterne.

Oversigten viser også, at der er over 32.000 medlemmer i disse foreninger, og at 51% er under 25 år. Det er imponerende tal.

Der er endvidere lavet en anden oversigt, der skal tydeliggøre hvilket energiforbrug, der er på kommunens idrætsanlæg – både de selvejende og de kommunalt ejede. Denne oversigt kalder vi for ZEROsport. Ud fra den oversigt kan de idrætsanlæg, der burde have de største rationaler ved en energirenovering, udpeges.

Både ZEROfritid og ZEROsport indgår altså som et led i et politisk godkendt mål for arbejdet i hele 2013, men netop arbejdet med at energioptimere må forventes at være et mål mange år fremover. Oversigterne er da heller ikke fuldstændigt færdige – men det er heller ikke så relevant. Det vigtigste er, at de kan danne baggrund for at udvælge de foreninger og de idrætsanlæg, det vil være relevant at samarbejde med omkring energioptimering.

Selvorganiseret idræt

De selvorganiserede idrætsudøvere udgør næsten halvdelen af borgerne i Sønderborg Kommune. En stor del af de selvorganiserede idrætsudøvere dyrker gang, løb og cykling.

Elitesport

Hvis man i Sønderborg Kommune vil styrke elitesporten, kræver det, at faciliteterne er i top. Som det er nu, har Sønderborg Kommune satset bredt. Sønderborg Kommune har ikke en stor tradition for sport på eliteplan. Først med SønderjyskE’s oprykning til Håndboldligaen, er der kommet et elitehold i den bedste række i en af de store sportsgrene. Blandt de mindre nichesportsgrene har der dog hele tiden været hold, der har konkurreret på højeste niveau.

Nogen egentlig definition af hvad man mener med elitesport, endsige en prioritering af hvilke sportsgrene man lokalt ønsker at satse på i elitesammenhæng, findes ikke. Her adskiller håndbolden sig, idet byrådet har truffet en række beslutninger, der alle understøtter kommunens engagement i elitesatsningen (eksempelvis er Sønderborg Kommune hovedsponsor for SønderjyskE).

Tidligere har Sønderborg Kommune snarere satset på talentudvikling. Der er for eksempel en såkaldt Elitepulje under Kultur- og Erhvervsudvalget, og en stor del af disse midler er tilfaldet talentudviklingsarbejdet.

Med hensyn til at tilvejebringe attraktive idrætsanlæg til elitesporten skal det særligt fremhæves, at:

Sønderborg Svømmeklub arbejder seriøst med planerne om at bygge et 50 m svømmebassin.•

FC Sønderborg er i dialog med Sønderborg Kommune om at forbedre forholdene på Sønderborg Stadion. Det kan ikke forventes, at DBU fortsat vil give dispensation til størrelse og lysforhold.

•

Læs mere her 

Fritid - Vision

117

Idrætsområder Idrætsfaciliteterne i Sønderborg Kommune er kendetegnede ved at være traditionelle og understøtter det klassiske foreningsliv. Sønderborg har en decentral facilitetsstruktur, som sikrer gode hal, bane og tennisforhold over hele kommunen.

Det er med til at understøtte et aktivt idrætsliv. Lokalsamfundene er i stand til at udfylde kapaciteten, så der ikke er tomme haller rundt omkring. Idrætsfaciliteterne ligger spredt ud over hele kommunen. Det er kendetegnende for Sønderborg Kommune, at idrætsstrukturen er meget decentral. Det er ikke kun de større byer i kommunen, der har idrætsfaciliteter. Selv i de yderste områder af kommunen, er der ikke langt til en boldbane og en hal.

Boldbaner

Sønderborg Kommune råder over 70 hektar boldbaner. Boldbanerne ligger fordelt jævnt over hele kommunen, således at alle lokalområder i kommunen har adgang til banefaciliteter indenfor få kilometer.

Den geografiske fordeling af boldbaner er således god. Hvis man ser på den demografiske fordeling af boldbaner – altså om boldbanerne er placeret rigtigt i forhold til, hvor de fleste borgere bor – ser man en lidt mere skæv fordeling. De fleste områder har mellem 10 og 24 m² boldbane pr. indbygger. Dog er der forholdsvis færre boldbaner omkring Gråsten og den sydøstlige del af Als. I praksis vil borgerne bevæge sig mere fleksibelt rundt. Derfor behøver det ikke være et problem, at der i enkelte lokalområder er forholdsvis mange borgere om at dele få baner, fordi borgerne også benytter banerne lidt længere borte.

Forskelle til trods, er placeringen af baner rimelig afstemt i forhold til, hvor borgerne bor.

I Sønderborg Kommune har man ikke planer om at udvide med flere græsbaner, men i stedet sikrer man, at der kan spilles året rundt ved at etablere kunstgræsbaner.

Der er i dag etableret tre kunstgræsbaner og yderligere en til etablering er aftalt.

Alt i alt er det Fritidsafdelingens/Kommunens vurdering, at vi ligger i top 10 i Danmark med hensyn til at tilbyde vores borgere adgang til en kunstgræsbane.

Hallernes placering og brugen af dem

Alt i alt er der 25 idrætshaller i kommunen (haller der kan rumme en fuld håndboldbane). Kommunen har fuld råderet over de fleste haller i kraft af, at det er kommunen selv der ejer hallen, eller i kraft af indgåede driftsaftaler. Der findes dog 10 haller i Sønderborg, som kommunen har enten delvis eller meget lidt råderet over.

Modsat trenden i flere andre kommuner har Sønderborg kommune fastholdt en decentral halstruktur. Det vil sige, at man ved kommunalreformen fastholdt de haller, de syv oprindelige kommuner allerede havde etableret. Der er sidenhen bygget 6 nye haller, tre i Sønderborg (to i Dybbøl og en ny i Humlehøj) og tre i oplandet (Kværs, Fynshav og Augustenborg).

Det betyder, at næsten alle kommunens borgere har adgang til haller i deres nærområde. Det er en kæmpe fordel i forhold til folkesundhed og breddeidræt, idet forskning har påvist en direkte sammenhæng mellem, hvor mange der dyrker idræt og hvor tæt de bor på faciliteterne.

Prisen for at have en decentral halstruktur, er at hallerne i kommunen stort set er ens i forhold til hinanden. De har alle den samme opgave, nemlig at servicere det lokale nærområde.

Som omtalt tidligere, er der en tendens til, at man i mange kommuner specialiserer hallerne, således at de får forskellige nicher. Derved bredes viften af kommunale tilbud ud, ligesom kvaliteten af nichernes faciliteter styrkes på det sted hvor den idrætsgren nu hører til. Der er dog også her i kommunen eksempler på specialiserede haller. For eksempel er Humlehøj Hal 2 omdannet til et springcenter.

Læs mere her

Idrætsområder - Mål og handlinger

118

119

Friluftsliv og naturoplevelser Landskabet og naturen i Sønderborg-området byder på enestående muligheder for fritidsaktiviteter, naturoplevelser og turisme.

Det er i naturen mange får plads til at dyrke motion, stresse af og lade op. Det betyder noget for sundheden og livskvaliteten at have nem adgang til naturen. Med et stigende behov for sundere livsstil samt ønske om øget turisme året rundt er behovet vokset for tilbud og faciliteter, der gør oplevelser i naturen mulig. Det er naturen og oplevelsesmulighederne, der skal lokke turister til, få eftertragtet arbejdskraft til at blive og fortsat gøre kommunen til et attraktivt sted at bo. Sønderborg Kommune vil gerne udbrede de rige muligheder for oplevelser i naturen og inspirere borgere og turister til at udforske og opleve den specielle natur og det særlige landskab, der omgiver os.

Sønderborg Kommune ønsker at udbygge mulighederne for naturoplevelser og øge tilgængeligheden til naturen, landskabet og kysterne. Dette skal ske i respekt for naturen, for kun natur med stor naturkvalitet kan danne de bedste rammer for naturoplevelser – også i fremtiden. Kommuneplanen skal derfor sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og landskabet.

Læs mere her

Friluftsliv og naturoplevelser - Vision

120

Stilleområder Støj i hverdagen er et stort problem for mange mennesker, og støj er en miljøfaktor, som har stor offentlig bevågenhed. Støjen har mange kilder, og er ikke kun knyttet til bylivet. Også i det åbne land er der støj fra for eksempel større veje og fritidsanlæg. Tendensen går i dag imod stadig flere støjende anlæg og aktiviteter, hvorfor der også er en stigende interesse i at bevare udvalgte områder med lav støjbelastning. Det kan derfor være en opgave at sikre, at der også fremover findes områder, hvor vi kan opleve den naturlige stilhed – også kaldet ”stilleområder”.

Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som for eksempel parker i byer og andre bynære områder, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille. Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret der er.

Et stilleområde er et område, hvor der er forholdsvis stille. Man skelner mellem to typer stilleområder: 1. Stilleområder i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket; 2. Stilleområder i byer, for eksempel parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige.

Hvad er et stilleområde?

Et stilleområde er et område, hvor der er forholdsvis stille. Stilleområder i byer kan være anlæg, parker og kirkegårde, historiske områder, offentlig tilgængelige haver og lignende.

Gevinster ved stilleområder

Stilleområder i byer tilbyder borgerne en pause fra byens larm og et åndehul, hvor man kan være uforstyrret.

Især når man bor i en støjbelastet bolig, betyder det meget at have let adgang til rolige og grønne omgivelser, hvor man kan hvile ørerne. Et stilleområde kan bidrage væsentligt til kvaliteten af et byområde.

Undersøgelser har vist, at adgang til grønne områder for beboere, der er plaget af vejstøj, gør, at beboerne oplever støjen som mindre generende. Udover adgangen til egentlige stilleområder, kan adgang til for eksempel en stille baggård også være en aflastning fra den daglige støj.

Stilleområder i byer

I stilleområder i byer er der fokus på områder med lavt støjniveau, og områder som er let tilgængelige for borgerne, det vil sige parker, kirkegårde, offentlige haver, udendørs teatre med mere.

Stilleområder i byer kan godt bruges intensivt af de besøgende, og lejlighedsvis brug til for eksempel boldspil og legende børn bør ikke være en hindring for et stilleområde. Egentlige sportspladser og legepladser er derimod ikke stilleområder, selv om de har betydelige rekreative værdier.

Stilleområder i det åbne land

Stilleområder i det åbne land er domineret af naturlige lyde som fuglesang, blæst i grene og blade, bølgeskvulp med videre og udefra kommende lyde (mekaniske lyde) opfattes som ubetydelige. Lejlighedsvise lyde fra landbrug og skovdrift og tilsvarende er ikke i vejen for, at et område kan udpeges som stilleområde.

Jævnlig eller vedvarende støj, for eksempel fra en vej, en virksomhed eller en vindmølle, er ikke foreneligt med naturlig stilhed.

Sammenhæng med andre rekreative områder

Et stilleområde kan kombineres med andre beskyttelseshensyn i planlægningen. Det er oplagt at undersøge, om stilleområder kan etableres sammen med værdifulde landskaber og potentielle naturområder, sammenhængende naturnetværk, kulturhistoriske områder, cykel- og vandrestier og andre rekreative områder.

Læs mere her

Stilleområder - Mål og handlinger

Stilleområder - Retningslinje

121

Oplevelser i naturen I Sønderborg har vi de smukkeste rammer til oplevelser i naturen. Vi har en af en af Danmarks længste kyststrækninger, der sammen med det bakkede fjordlandskab byder på et væld af naturtyper som klinter, strande, enge, kær, moser, overdrev, fjorde, sunde, nor og kystskove.

Landskabet og naturen udgør enestående muligheder for fritidsaktiviteter, oplevelser, fiskeri og turisme. Landskabet har også en vigtig rolle i formidling af egnens kulturhistorie. Det er i naturen mange får plads til at dyrke motion, stresse af og lade op. Det betyder noget for sundheden og livskvaliteten at have nem adgang til naturen. Med et stigende behov for sundere livsstil samt ønske om øget turisme året rundt er behovet vokset for tilbud og faciliteter, der gør oplevelser i naturen mulig. Det er naturen og oplevelsesmulighederne, der skal lokke turister til, få eftertragtet arbejdskraft til at blive og fortsat gøre kommunen til et attraktivt sted at bo.

Benyttelse og beskyttelse

Når vi benytter naturen, er det vigtigt, at vi også passer på naturen. Sønderborg Kommune skal sikre en bæredygtig balance mellem de forskellige brugere på den ene side og naturen på den anden side, så også fremtidens generationer har gavn af naturen. Naturen har behov for uforstyrrede områder, og sårbar natur skal skånes for slid. Derfor skal benyttelsen af naturen gå hånd i hånd med beskyttelse og gerne videre end det. For naturen er et aktiv, der spiller ind, når mennesker vælger at bosætte sig eller gæste kommunen. Bynær natur kan være med til at skabe attraktive nye boligområder.

Formidling

Naturoplevelser og friluftsliv stimulerer interessen for at bruge naturen, skærper naturforståelsen og øger livskvaliteten. En tydelig formidling af muligheder og tilbud er vigtig for trække turister til området samt inspirere borgerne til at gå på opdagelse og bruge naturen og landskabet omkring os.

Læs mere her

Oplevelser i naturen - Mål og handlinger

122

Adgang til landområder, naturen og kysten

Offentlighedens adgang

I Sønderborg Kommune er der mange muligheder for adgang til kysten, og der er offentlig adgang til at færdes langs alle strande uanset ejerforhold. Ophold er dog kun tilladt mere end 50 meter fra beboelse. Naturbeskyttelsesloven sikrer desuden, at veje og stier, der fører til skove, udyrkede arealer, udsigtspunkter, kulturminder og lignende ikke umiddelbart kan nedlægges.

Offentlighedens adgang er en gammel rettighed til - hensynsfuldt - at færdes på veje og stier i det danske landskab. Det er en altafgørende faktor i borgernes muligheder for at opleve og forstå sammenhængen mellem benyttelsen af det åbne land og den fælles interesse i at beskytte vores natur.

Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreative formål

Sønderborg Kommune rummer i dag en lang række stistrækninger for både cyklende og gående. Der er nationale, regionale og kommunale cykelruter, stier anlagt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt formål og stier udlagt med et rekreativt formål. Desuden er der mange mindre veje, markveje og stier i det åbne land, der som udgangspunkt er åbne for offentlighedens adgang efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven.

En plan for stierne

Sønderborg Kommune har vedtaget stihandlingsplanen ”Danmarks bedste vandrerutenet” med prioriterede stiprojekter til udførelse i perioden 2012-2017. Planen binder de større gennemgående stier, Gendarmstien og Alsstien, sammen ved at anlægge en forbindelse fra Sønderborg til Ballebro. Derved skabes der sammenhængende ruter langs kysten fordelt over hele kommunen og en sammenhæng med nationale og internationale fjernvandrerruter.

I lokalområderne er der flere mindre stier, der har stor betydning for borgerne i områderne. Undersøgelser har vist, at let tilgang til natur og grønne områder medvirker til at mindske risikoen for en lang række sygdomme som for eksempel stress, hjertekarsygdomme og depression.

Sønderborg Kommune vil gennem administration og planlægning arbejde for at bevare de eksisterende mindre veje, mark- og skovveje og stiforløb, blandt andet ved at supplere og udbygge disse vej- og stiforbindelser.

Formålet med nye stier

Nye stiforbindelser i det åbne land bør understøtte og forbedre de rekreative og turistmæssige muligheder samt de naturmæssige kvaliteter. Ved etablering af nye stier er det oplagt, at stierne kommer til at virke som funktionelle spredningskorridorer, der forbinder de mange naturtyper og levesteder. Stierne kan samtidig skabe en bufferzone mellem de intensivt dyrkede områder og de mere sårbare og næringsfattige naturtyper samt ikke mindst havmiljøet.

Ruterne bør skiltes under hensyntagen til omgivelser og landskab. Der kan, så vidt det er muligt, etableres informationsknudepunkter, rastepladser og arealer til primitiv overnatning. Overnatningspladserne skal etableres med  en afstand på en dagsvandring, så der er mulighed for at foretage vandre- og cykelture af flere dages varighed. Nye stier vil blive anlagt som cykelstier, vandrestier eller ridestier.

 Læs mere her

Adgang til landområder, naturen og kysten - Mål og handlinger

Adgang til landområder, naturen og kysten - Retningslinjer

123

Badevand og badeområder

Er badevandets kvalitet i top?

I Sønderborg Kommune er der udpeget 31 badestrande, hvor de tre har det Blå Flag. Strandene er udpeget efter, hvor der forventes flest badende. 

Det er kommunens opgave at sikre, at badevandskvaliteten er i orden. Det sker efter reglerne i "Bekendtgørelse om badevand og badeområder". Et godkendt laboratorium udtager prøver i badevandssæsonen, som løber fra den 1. juni-1. september. Badevandet bliver undersøgt for tarmbakterier som E-coli og Interstinale enterokokker. Der foretages også en visuel inspektion af vandet. Sønderborg Kommune offentliggør resultaterne af prøvetagningerne på kommunens hjemmeside, så borgerne kan følge med i badevandets kvalitet og temperatur.

Hvis badevandet er forurenet

Hvis prøvetagningerne viser, at badevandet er uegnet som badevand, vil kommunen enten fraråde badning eller nedlægge badeforbud i samråd med embedslægen. Frarådningen eller badeforbuddet bliver opsat på varslingstavlen, som står på stranden. Borgerne bliver også informeret på kommunens hjemmeside.

Badevandsprofiler

Badevandsprofiler har til formål at give dig en større viden om den enkelte strand. Alle strande i Europa skal have en badevandsprofil, der beskriver badestrandens kvalitet, beliggenhed og udseende. I badevandsprofilerne kan du finde oplysninger om mulige kilder til en forringet badevandkvalitet og hvad der gøres i tilfælde af forurening. Du finder badevandprofilerne på kommunens hjemmeside.

Blå Flag

Vi har tre Blå Flag strande i Sønderborg Kommune. Idéen med Blå Flag er at give børn og unge viden om havets liv og økologi på en levende og anderledes måde. Blå Flag er en europæisk miljøkampagne. Sønderborg Kommune søger Friluftsrådet om Blå Flag en gang om året. For at få det Blå Flag skal stranden opfylde en række krav til badevandskvalitet, faciliteter og information.

 

Læs mere her

Badevand og badeområder - Mål og handlinger

Badning - Retningslinjer

 

124

Sejlads Sønderborg Kommune er med sin lange kyststrækning et oplagt område for al sejlads. Her er bugter og vige, idylliske fjorde og bælter, og lystsejleren kan fra de mange lystbådehavne nå ud til mål i Tyskland, Det fynske øhav og det nordlige Lillebælt på korte dagsture. Området modtager da også hvert år besøg af tusindvis af sejlende turister, som præger sommerlivet i kystbyerne og sætter Sønderborg Kommune på søkortet som et vigtigt turistmål.

Men også de mere uanseelige bådtyper har et eldorado her. Fladbundede både kan trygt færdes langs den lange kystlinje, og der er på friluftskort henvist til egnede dagsruter. Flere steder langs kysten er der således indrettet primitive overnatningssteder (shelters), hvor kano- og kajaksejlere kan trække deres fartøj på land og slå lejr, så de udhvilede kan gå i lag med næste dags sejlads.

Natura 2000 område

Ét forhold skal sejleren dog være opmærksom på - Flensborg Fjord og sydlige Lillebælt er levested for den lille tandhval, marsvinet, og er derfor udpeget som Natura 2000 område. Det betyder, at for eksempel sejlads med vandscootere ikke kan ske overalt.

Sejlads med vandscootere

Der er forbud mod vandscootersejlads i Natura 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder), vildtreservater og fredede områder. Vandscootersejlads er efter Vandscooterbekendtgørelsen også forbudt inden for 300 m fra kysten – på nær transport ud til 300 meter zonens ophør. Sejladsen derud skal foregå vinkelret på kysten med en hastighed på maksimalt fem knob.

I Sønderborg Kommune har vandene omkring os en særlig status. Det betyder, at med 300 m zonen langs kysterne og naturbeskyttelsesområderne er der ikke er mange steder, hvor sejlads med vandscooter er muligt her i området. Det er således ikke tilladt med vandscooter at besejle Nybøl Nor, Flensborg Fjord, Alssund og hele det sydlige Lillebælt omkring Als og op til nord for Nørreskoven. Faktisk er det kun omkring det nordlige Als, at det kan lade sig gøre at sætte en vandscooter i vandet. Men på grund af 300 m reglen er det forbudt at sejle i mange vige og nor. 

Læs mere her

Sejlads - Mål og handlinger

Sejlads - Retninglinjer

125

Fiskeri Der er endnu en lille kerne af traditionelle erhvervsfiskere i Sønderborg Kommune. Men det er især lystfiskerne, der er aktive og i stigende antal på grund af de rige muligheder for at udøve deres hobby netop i Sønderborg Kommune. For Sønderborg Kommune er omgivet af kyst, sund, fjorde og vige med varierende bundforhold, der giver ideelle betingelser for lystfiskeri.

Nogle foretrækker den mere kommercielle form ved en put-and-take sø, hvor lillebror kan få den første fornemmelse af en fisk på krogen. Der er også fiskemuligheder i nogle af de nordalsiske søer.  Men det er den lange kyststrækning, der har det største potentiale. Her kan lystfiskeren næsten ubegrænset smide snøren ud.

Indsats for bedre vandmiljø

De lokale sportsfiskerforeninger gør i dag et stort arbejde for at forbedre forholdene ved udsætning af fiskeyngel og pleje af gydepladser. En yderligere indsats kan skabe bedre vandmiljø i kommunens vandløb og kystnære områder og dermed øge fiskebestanden til glæde for naturen og lystfiskerne.

En del af indsatsen sker i forbindelse med de nye statslige vandplaner, hvor der sikres opgang til gydepladser og hvor større strækninger åbnes i stedet for at være rørlagte vandløb. Samtidig forbedres vandmiljøet ved udlægning af grus og sten på visse steder.

Potentialet for at udvikle lystfiskeriet for fastboende og gæstende lystfiskere er langt fra udnyttet. Her bør man fokusere på initiativer, der kan forbedre vandmiljøet yderligere for der igennem at øge fiskebestanden.

Læs mere her

Fiskeri - Mål og handlinger

Lystfiskersøer - Retningslinjer

 

126

Kulturarv

Redegørelse - uddybende tekst for emnet kulturarv

127

Kulturarv Sønderborgs kulturarv spænder bredt, mellem slagmarkerne på Dybbøl til landsbyen med de snoede gadeforløb samt vores fire helt unikke fyrsteslotte.

Denne kulturarv er vigtig at være bevidst om, når vi taler turisme, bosætning og placering af virksomheder. Derfor skal kulturarven registreres og fremhæves på alle niveauer. Nyt byggeri skal tilpasses områdets karakter, som den er på landet, i landsbyerne eller i de gamle bykerner.

Bevaringsværdige bygninger

De bevaringsværdige bygninger udgør en stor del af Sønderborg Kommunes identitet. Bygningerne har stor betydning for både gadeforløb, områder og landsbyer. Sønderborg Kommunes historie er forankret i de bevaringsværdige bygninger. Dette ses tydeligt, når man kommer igennem byerne, landsbyerne og  landskabet, hvor de bevaringsværdige bygninger med deres placering, storhed og unikke kendetegn fortæller område historie.

Registreringen af de bevaringsværdige bygninger kan ses på Kulturstyrelsens hjemeside: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm 

Hvad er en bevaringsværdi

Bevaringsværdige bygninger i Sønderborg Kommune registreres ved hjælp af SAVE-metoden, som vurderer bygningen efter følgende fem parametre, der samlet giver bygningens bevaringsværdi.

Arkitektonisk værdi•

Miljømæssig værdi•

Kulturhistorisk værdi•

Orginalitet•

Teknisk tilstand•

Bygningernes bevaringsværdier fordeler sig på en karakterskala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker •Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværks- mæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

•

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

•

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Disse er derfor ikke omfattet af retningslinjen.

•

Lokalplaner med bevaringsbestemmelser

For at bevare og opsætte retningslinier for de bevaringsværdige bygninger og områder har kommmunen mulighed for at udarbejde lokalplaner med bevaringsbestemmelser.

Lokalplanerne kan både give mulighed for udvikling i et bevaringsværdigt område uden at gå på kompromis med områdets bevaringsværdier samt være bevarende for de kvaliteter, som er karaktergivende for området. Det kan både være bevaringsværdige bygninger eller den særlige karakter, området har. Det er meget små ting, som kan ødelægge en helhed. Det kan være en nybygning, som ikke indpasser sig i det eksisterende miljø eller materialer som er fremmede for et områdes stil. Dette er netop disse ting en lokalplan med bevaringsbestemmelser har mulighed for at forhindre.

Lokalplaner med bevaringsbestemmelser udarbejdes, for at beboerne i området kan være sikre på, at det særlige område og miljø, de har købt sig en plads i, bevares.

Ombygning af en bevaringsværdig bygning

Når man ønsker at ombygge sit bevaringsværdige hus, skal man være opmærksom på, at der ofte er små ting, man kan gøre for, at huset bevarer sin særlige karakter. Det kan være typen af vinduer, en detalje i facaden eller udformningen af taget, samt tagets materiale.

Ved at henvende sig til kommunen på et tidligt tidspunkt i processen kan man få gode råd om, hvordan man bevarer bygningens karakter, og man kan forhøre sig om, hvorvidt der gælder en lokalplan med bevarende bestemmelser for den bygning, det drejer sig om.

Sønderborg Kommune ønsker at hjælpe ejere af bevaringsværdige huse. Derfor er det muligt at søge tilskud til tilbageførsel og istandsættelse af facader, hvis bygningen har opnået en værdi på mellem 1-4 hos kommunens Bygnings- forbedringsudvalg.

Nedrivning af en bevaringsværdig bygning

128

Hvis man ønsker at nedrive en bevaringsværdig bygning, skal man altid søge om nedrivningstilladelse. Følgende er gældende.

For bygninger i kategorien 1-2 vil det være meget svært at opnå tilladelse til nedrivning•For bygninger i kategori 3-6 gælder, at nedrivning kun kan ske på baggrund af en politisk beslutning i hvert enkelt tilfælde. Samtidig skal der ske en forudgående offentliggørelse, inden kommunen kan give tilladelse hertil jævnfør Bygningsfredningsloven § 18

•

For bygninger i kategorien 7-9 gælder, at disse alene skal ses som administrationsgrundlag i forbindelse med kommunens sagsbehandling og øvrige planopgaver

•

Læs mere her

Kulturarv - Vision

Bevaringsværdige bygninger - Retningslinje

Bevaringsværdige bygninger - Mål og handlinger

 

129

Anden planlægning Her finder du flere informationer om kommunens status og udvikling.

130

Andre planer Der bliver løbende udarbejdet nye politiker, strategier og planer, som skal være med til at styre udviklingen inden for de forskellige sektorer i kommunen.

Planer

Gældende kommuneplan: Kommuneplan 2009 - 2021

Planstrategi 2012 - Liv i Sønderborg

Temaplan for vindmøller

Lokalplaner

Klima- og Energipolitik og -strategi 2013

Varmeplan Sønderborg 2012

Spildevandsplan 2009 - 2016

Trafiksikkerhedsplan 2012 - 2014

Cykelhandlingsplan

Affaldsplan 2010 - 2020

Ældreplan

Handicapplan

Sundhedsplan

 

Politikker

Sundhedspolitik

Frivillighedspolitik

Ældrepolitik

Rehabiliteringsstrategi

Idrætspolitik og -strategi

Handicappolitik

Politik for borgerinddragelse

Erhvervsfremmepolitik og -strategi

Udsattepolitik

 

Visioner

Byrådets vision

 

Under udarbejdelse

Klimatilpasningsplan 2013 - 2025 ( under udarbejdelse)

Vandforsyningsplan 2013 (under udarbejdelse)

131

Nøgletal Demografien for Sønderborg Kommune viser, at befolkningstallet er faldende med ændring i befolkningssammensætningen, sådan at der femover vil blive flere ældre. Befolkningssammensætningen tager imidlertid afsæt i den befolkning, som allerede bor i området. Eventuel til- og fraflytning er ikke beregnet.

I løbet af de seneste par år er der efter kommunens vurdering sket et fald i efterspørgsel på boliger og byggegrunde i området, også på erhvervsgrunde. Samtidig er der især i byerne Gråsten og Sønderborg sket en udbygning af boligmassen med boliger på havnearealerne, som har øget boligmassen væsentligt med etageejendomme. Sønderborg by har væsentlig fokus på omdannelse af havneområderne. Arkitekten Frank Gehry har udarbejdet en masterplan for området, og det forventes, at der i løbet af en kort årrække bygges en hel del boliger i området.

Denne vurdering har dannet grundlaget for det bygge- og boligprogram, som kommunen har udarbejdet. Programmet viser en befolkningstilbagegang på cirka 2.053 personer frem til år 2025.

Historiske befolkningstal jævnfør egne data:

2009 2010 2011 2012 2013

76.711 76.437 76.193 76.094 75.732

Prognosetal for befolkningsudviklingen, pr. 1. januar i prognoseperioden:

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

75.537 75.443 75.344 75.195 75.005 74.774 74.533 74.255 74.024 73.842 73.654 73.484

Som det fremgår af tabellen ovenfor, viser befolkningsprognosen for 2013-2025 et faldende befolkningstal i Sønderborg Kommune i prognoseperioden. Historikken viser ligeledes et faldende befolkningstal de seneste 4 år. Sammenligner man regressionslinjen, som bygger på en direkte fremskrivning af den historiske udvikling med den prognosticerede befolkningsfremskrivning, ses det, at faldet i befolkningstallet jf. den prognosticerede befolkningsfremskrivning er mindre end ved en direkte fremskrivning på baggrund af de historiske befolkningstal. 

Sønderborg Kommune – intervalopdelt

Det forventede fald i det totale befolkningstal for Sønderborg Kommune dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Nedenstående tabel 1. viser forskydningerne i aldersgrupperne for samtlige prognoseår:

Tabel 1.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

0-årige 679 722 722 722 723 724 728 731 736 742 750 759 768

0-6 år 5.459 5.316 5.213 5.136 5.123 5.027 5.066 5.110 5.123 5.150 5.187 5.230 5.279

7-16 år 9.510 9.406 9.169 8.980 8.760 8.604 8.372 8.132 7.964 7.830 7.697 7.564 7.454

17-25 år 7.689 7.669 7.844 7.871 7.900 7.944 7.912 7.967 7.977 7.956 7.959 7.943 7.923

26-45 år 17.062 16.543 16.211 15.988 15.717 15.479 15.192 14.950 14.831 14.712 14.632 14.614 14.625

46-64 år 19.678 19.868 19.920 20.004 20.132 20.184 20.258 20.230 20.058 19.924 19.766 19.595 19.339

65-79 år 12.562 12.827 12.966 13.095 13.094 13.115 13.073 13.091 13.080 13.100 13.052 12.980 12.898

80+ år 3.772 3.911 4.125 4.271 4.467 4.653 4.899 5.052 5.225 5.357 5.549 5.728 5.969

Total 75.732 75.541 75.447 75.345 75.194 75.006 74.772 74.531 74.258 74.029 73.842 73.655 73.487

Nedenstående tabel 2. viser ændringen i antallet af personer i de forskellige aldersgrupper mellem 2013 og 2025. Ændringen er

132

oplyst både som absolutte værdier og i procent. Der er desuden oplyst den faktiske relative aldersfordeling i 2013 sammenholdt med den prognosticerede relative aldersfordeling i 2025. Dette er udtryk for hvor stor en procentdel, de respektive aldersgrupper udgør af kommunens samlede befolkning de pågældende år.

Tabel 2.

  Antal personer Ændring 2013-2025 Relativ aldersfordeling

 Alder 2013 2019 2025 Antal % 2013 2025

0-årige 679 728 768 89 13,1% 0,9% 1,0%

0-6 år 5.459 5.066 5.279 -180 -3,3% 7,2% 7,2%

7-16 år 9.510 8.372 7.454 -2056 -21,6% 12,6% 10,1%

17-25 år 7.689 7.912 7.923 234 3,0% 10,2% 10,8%

26-45 år 17.062 15.192 14.625 -2437 -14,3% 22,5% 19,9%

46-64 år 19.678 20.258 19.339 -339 -1,7% 26,0% 26,3%

65-79 år 12.562 13.073 12.898 336 2,7% 16,6% 17,6%

80+ år 3.772 4.899 5.969 2197 58,2% 5,0% 8,1%

Total 75.732 74.772 73.487 -2245 -3,0% 100,0% 100,0%

Som det ses af ovenstående tabel 2., sker de største forskydninger mellem 2013 og 2025 i aldersgrupperne 7-16 år, 26-45 år samt 80+ år. Der vil således være relativt færre 7-16 årige samt 26-45 årige personer i 2025 sammenlignet med 2013, mens der vil være relativt flere personer, som er 80 år eller ældre.

Erhvervsforhold

Sønderborg har 88 arbejdspladser per 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 8 procent under finanskrisen 2009-2011.

Sønderborg er specialiseret i energi/miljø, bygge/bolig, fødevarer og turisme.

Antallet af nye virksomheder, der etableres i kommunen, er faldet kraftigt under finanskrisen. 55 procent af virksomhederne eksisterer stadig 5 år efter at de er blevet etableret.

Uddannelse

Pigerne i Sønderborg er meget tæt på at nå de nationale målsætninger at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Drengenes forventede uddannelsesniveau ligger derimod et stykke under begge målsætninger.

Indtil 2021 forventes efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft at falde med cirka 2.400 beskæftigede i den østlige del af Sønderjylland, mens efterspørgslen på arbejdskraft med videregående og erhvervsfaglig uddannelse forventes at stige.

Sønderborg er en af de syddanske kommuner, hvor relativt mange unge bliver boende efter grundskolen. 15 år senere har kun hver femte, der fortsat bor i kommunen en mellemlang eller lang, videregående uddannelse, mens over halvdelen af de jævnaldrende tilflyttere har opnået det samme uddannelsesniveau. 

Læs mere her

Se Sønderborg Kommunes nyeste befolkningsprognose

Se nøgletal fra Region Syddanmark’s Kontur om blandt andet erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling

 

 

133

Planlægning siden sidst

Landsplanredegørelse

Miljøminister Karen Ellemann offentliggjorde i september 2010 Landsplanredegørelse 2010.

Landsplanredegørelsen skal ses i sammenhæng med regeringens andre initiativer som Danmark i Balance i en Global Verden, Grøn Vækst og regeringens aftaler om en grøn transportpolitik.

Landsplanredegørelse 2010 indeholder regeringens udmeldinger om de hovedudfordringer, den ser i den fysiske planlægning i de kommende år. Samtidig indeholder Landsplanredegørelsen en række initiativer, som regeringen vil iværksætte i forhold til den fysiske planlægning og regeringens forventninger til kommunernes indsats i den overordnede fysiske planlægning.

Landsplanredegørelsen indeholder følgende afsnit: Klima og Energi, Natur og Vand, Landskabet, Kyster, Byer, Infrastruktur, Landdistrikter, Østjylland, Mellemstore byregioner samt Hovedstaden og Sjælland.

Under forventninger til kommunernes planlægning lægger Landsplanredegørelsen vægt på,

at der sættes fokus på landskabsbeskyttelsen,•at nye turismeanlæg i kystområderne indgår i sammehængende turismepolitiske overvejelser,•at der skal være liv i de kystnære byer året rundt,•at byerne skal vokse indefra,•at der er fokus på samlet trafikplanlægning,•at landsbyerne og landbrugets rolle og udviklingsmuligheder bør indgå i helhedsplanlægningen•at grænseoverskridende samarbejdspotentialer bør afsøges,•at de mellemstore byregioner bør inddrage de regionale udviklingsstrategier,•at overvejelser om de ændrede behov for arealer til industrien bør indgå i grundlaget for kommuneplanlægningen,

•

at funktioner og aktiviteter bør samles i knudepunkter for at reducere den samlede trafik,•at der bør etableres lette og sikre adgangsveje for cyklister og gående og•at grønne og blå rekreative elementer i byen bør udvikles.•

Sønderborg Kommune deltager i udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark. Aabenraa, Flensborg og Sønderborg har indgået et grænseoverskridende samarbejde "Grænsetrekanten". Planstrategi 2007 har med hovedtemaerne "Universitetsbyen for alle  og Landskabet for alle" igangsat en række initiativer, som skal være med til at omdanne Sønderborg Kommune fra industrisamfund til videnssamfund samt til, hvordan landskabet bør beskyttes og benyttes i fremtiden.

Regional Udviklingsplan 2011

Region Syddanmark har i 2011 vedtaget en Regional Udviklingsplan. Den Regionale Udviklingsplan skaber rammer for en helhedsorienteret udvikling i Syddanmark, så regionen er et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive erhverv. Visionen for udviklingsplanen er "Det gode liv - fælles indsats, fælles udfordringer". Visionen udmøntes gennem fire regionale initiativer:

viden•uddannelse•infrastruktur og mobilitet•klima•

Dertil kommer fire områdeinitiativer, som for Sydvestjylland sætter fokus på turismeudvikling, Sønderjylland har fokus på transportmulighederne ved den dansk-tyske grænse, Trekantområdet har fokus på byer og infrastruktur samt områdets perspektiver som den østjyske millionby - og Fyn har fokus på udvikling af videnssamfundet for det nye fynske samarbejde Fynsprojektet og Udvikling Fyn.

134