Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag

MARTS 2011

AKADEMISK SKRIVECENTERDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLEAARHUS UNIVERSITET

skrivecenter.dpu.dk

Kom godt i mål med masterprojektrapporten

Stine Heger, cand.mag.

MARTS 2011


*

Workshop 2/2 for masterstuderende på modul 4

2

Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler

› Undervisning - vi afholder workshops foropgave- og specialeskrivende studerende.

› Vejledning - vi tilbyder individuelvejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

› Formidling - vi skriver og samler trykte ognetbaserede ressourcer om akademiskfremstilling.

Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

MARTS 2011


*


3

Program for masterprojektworkshops, forår 2011

Den 1. workshop (8. og 10. februar) har overskriften “Kom godt fra start” og handler bl.a. om:›rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for sprog) ›problemformulering›undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen)›introduktion til struktur

Den 2. workshop (22. og 23. marts) har overskriften “Kom godt i mål" og handler bl.a. om:›rapporten som ét argument (argument-modellen)›analyse›teorier, begreber og metoder›opfølgning på struktur

MARTS 2011


*


4

Dagens program

Tider (ca.)

Centrale emner

10:00-11:00

Rapporten som ét argument› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner

11:10-12:00

Analyse i rapporten som ét argument› oplæg, individuelt arbejde sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner

12:30-13:20

Teorier, begreber og metoder i rapporten som ét argument

› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner

13:30-15:00

Rapporten som ét argument (fortsat) + Opfølgning på rapportens struktur – fra problemformulering og argumentation til disposition

› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner

MARTS 2011


*


En god workshop kræver en aktiv sidemand

I er alle meget velkomne!

Men dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med din masterprojektrapport og indstillet på at arbejde på den, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i rapportskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag.

5

MARTS 2011


*


Aktivitet: Status på din rapportskrivning d.d.

Fortæl sidemanden hvad status er på din masterprojektrapport som proces og produkt:

›Hvor langt er du? I processen? Med teksten?›Hvor forberedt er du til i dag? (Har du 1) formuleret og medbragt en foreløbig problemformulering og 2) udfyldt og medbragt en pentagon for dit masterprojekt?)

Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres rapportskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab.

6

MARTS 2011


*


7

Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål

2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om?

4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du?

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006

s. 29)

MARTS 2011


*


Aktivitet: Status på din rapports pentagon

Som forberedelse til i dag har du udfyldt en pentagon for din masterprojektrapport. Præsenter den kort for sidemanden, og fortæl:

›Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med pentagonen?

›Hvilke uha-oplevelser har du haft?

›Hvad har de oplevelser betydet for dit arbejde med masterprojektrapporten?

8

MARTS 2011


*


9

POINTE #1

Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne.

MARTS 2011


*


10

Rapporten som ét argument – et første overblik

Faglig kontekst for rapportens argumentation

Dokumentation

Konklusion

Diskussion og metodekritik

Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode)

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303)

MARTS 2011


*


11

Et argument

Dokumentation

Påstand

Fælles antagelse

Udsagn som afsender søger modtagers tilslutning til.

Antagelse som afsender og modtager i forvejen er enige om, og som betyder at modtager kan acceptere påstanden på baggrund af dokumentationen.

Information som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden.

(Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s. 13-15– modellen er oprindelig udarbejdet af Stephen Toulmin

i 1958)

MARTS 2011


*


12

Et hverdagsargument

Dokumentation

Påstand

Fælles antagelse

(Ryg ikke hvis du er gravid.)

(Man bør gøre alt man kan, for ikke at skade sit barns sundhed.)

MARTS 2011


*


13

Rapporten som ét argument – de tre grundelementer

Dokumentation

Konklusion

Fagligt fundamentog fremgangsmåde

Påstanden som er svaret på problem-formuleringen med evt. forbehold, fx:› resultat(er) af

analyse(r) og/eller diskussion

› be- eller afkræft-else af hypotese

› fortolkning› vurdering› handleanvisning

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray

Jørgensen 2006 s. 306)

MARTS 2011


*


14

Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for din rapport (1/4)

1)Udfyld det første element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan:

› Hvordan lyder din rapports konklusion d.d.? (Skriv evt. også på bagsiden af det ark du får udleveret.)

2)Præsenter din foreløbige konklusion for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din rapports problemformulering.

MARTS 2011


*


15

POINTE #2

Sørg for at der er analyse i din masterprojekt-rapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv.

NB! Vi er ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er din(e) analyse(r) oftest den vigtigste

dokumentation du fremfører for din konklusion.

MARTS 2011


*


16


Dokumentation

Konklusion






Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx:› observationer› kilder› citater› autoritetsudsagn,

teorier› statistikker› forsøg› eksempler› argumenter og

ræsonnementer (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray


MARTS 2011


*


17

Analysen – gør sådan (men spørg også din vejleder!)

1)Analysens indledning

› Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering.

› Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel eller et sæt af begreber.

› Skriv hvordan analysen er bygget op, og hvis din rapport indeholder flere analyser, så hvordan de forholder sig til hinanden.

2)Selve analysen

› Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra.

› Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen.

3)Fortolkning, konklusion

› Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater.

4)Analysens afrunding

› Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med rapportens fokus, problemformulering og formål.

(Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker

2009 s. 66)

MARTS 2011


*


Færdighed

Fremstillingsformer Forklaring

Bruge og producere viden

teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede

› Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer.

› Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed.

› Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer.

› Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk.

Bearbejde(systematisk)

klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere

Forstå (reflektere)

definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere

Reproducere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre

18

Rapportens analyse er sjældent et mål i sig selv

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177

– læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)

MARTS 2011


*


19


1)Udfyld det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan:

› Hvilken dokumentation fremfører du for din konklusion? Notér herunder stikord til din analyses indledning, jf. forrige slide om analyse: Hvad skal analysen bruges til, hvad er dens grundlag, og hvordan er den bygget op? (Skriv evt. også på bagsiden af det udleverede ark.)

2)Præsenter din rapports dokumentation for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din konklusion.

MARTS 2011


*


20

POINTE #3

Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport.

NB! Vi er stadig ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er teorier, begreber og metoder med til

at sikre sammenhæng mellem din konklusion og dokumentation.

MARTS 2011


*


21


Dokumentation

Konklusion






Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx:› metode(r)› teorier og begreber› fagets vedtagne praksis

og normer› fagets antagelser

Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx:› observationer› kilder› citater› autoritetsudsagn,

teorier› statistikker› forsøg› eksempler› argumenter og

ræsonnementer (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray


MARTS 2011


*


22

Teori, begreb, metode – definitioner

TeoriSystem af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget.

BegrebNøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analysere og organisere sine informationer med.

MetodePlanmæssig fremgangsmåde til at indsamle og/eller bearbejde informationer (for at nå frem til et svar på et spørgsmål/en løsning på et problem).


MARTS 2011


*


23

Teoriers mulige funktioner i rapporten

› teori som grundlag for metode (analyse, kategorisering, vurdering)

› teori som forklaring på undersøgelsesresultater (fortolkning, legitimering)

› teori som baggrund, værdigrundlag (videnskabsteoretisk retning, “skole”)

› teori som empiri (objekt for undersøgelse) – en teoretisk undersøgelse kan dog ikke stå alene i et masterprojekt; praksis skal inddrages

› teori som grundlag for diskussion, sammenstilling, modstilling

› teori som autoritet i sig selv (støtteargument).(Rienecker og Stray Jørgensen 2006

s. 269)

MARTS 2011


*


24

Metoders mulige funktioner i rapporten

Hvert fagområde tilbyder metoder (redskaber) til alle dele af undersøgelsens faser:

› til at samle informationer› til analyse og faglig beskrivelse af informationerne› til fortolkning af analyseresultaterne› til at vurdere fortolkningen› til at handle fagligt ud fra.

(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96)

MARTS 2011


*


25

Metodeafsnit – hvad skal det indeholde?

› Nævn undersøgelsens metode(r) – hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion.

› Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r).› Begrund: Hvorfor lige den/dem, set ud fra dit materiale,

problemformulering, tid og andre ressourcer?› Skriv hvordan du anvender metoden/metoderne i din

sammenhæng.› Hvis flere metoder: Hvordan forholder de sig til hinanden?› Metodekritik indgår normalt ikke i metodeafsnittet, men evt.

i et selvstændigt metodekritikafsnit sidst i rapporten – forvarsl evt. om en sådan metodekritik.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 288; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96)

MARTS 2011


*


26

Aktivitet: Sidemandssnak om teori og metode

Fortæl din sidemand:

› Hvilke teorier, begreber og metoder bruger du i din masterprojektrapport?

› Og hvilke funktioner har de i forhold til din problemformulering?

MARTS 2011


*


27


Udfyld det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan:

› Hvad er din rapports faglige fundament og fremgangsmåde? Notér herunder de teorier, begreber og metoder som du bruger som redskaber til at gennemføre din undersøgelse, fx til at indsamle og bearbejde empiri, analysere/forklare/vurdere på grundlag af osv.

MARTS 2011


*


28

Opsamling: Dine spørgsmål om teori og metode

Noter individuelt:

› Hvilke spørgsmål om din masterprojektrapports teorier, begreber og/eller metoder savner du (stadig) svar på efter i dag?

› Hvad kan du selv gøre for at få svar på dem?

› Og hvad skal du evt. spørge din vejleder om for at få det?

MARTS 2011


*


29

Diskussion og metodekritik i rapporten som ét argument

Dokumentation

Konklusion



› vurdering og kritik af rapportens faglige fundament og fremgangsmåde

› legitimering og teoretisk back up af samme fundament og fremgangsmåde

› argumenternes omfang og styrke› andre usikkerheder


MARTS 2011


*


30

Diskussion og metodekritik (1/2)

Diskussionen og metodekritikken består typisk af to elementer:

› Kritik af rapportens fundament og fremgangsmåde, dvs. vurdering af og evt. forbehold for dets og dens brugbarhed til den konkrete undersøgelse

› Og en særlig argumentation for hvorfor man har valgt det fundament og den fremgangsmåde på trods af at man kan forudse kritik (back up, legitimering).


MARTS 2011


*


31

Diskussion og metodekritik (2/2)

I metodekritikken specifikt ekspliciterer man typisk:

Hvilke forbehold eller usikkerheder der er forbundet med metoderne, fx:› Fagligt velkendte generelle problemer ved den anvendte fremgangsmåde.› Autoritetsudsagn i form af teorier der peger på metodens begrænsning. › Specifikke problemer med metodens anvendelighed i det konkrete,

foreliggende tilfælde. › Helt praktiske problemer der har været med at gennemføre undersøgelsen

optimalt i forhold til de metodiske forskrifter/idealer.

Hvori der kan hentes understøttelse og opbakning af metoderne, fx: › Autoritetsudsagn, hvilket i praksis ofte vil sige teorier der legitimerer eller

foreskriver metoden.› Andre undersøgelser hvor den samme metode har været anvendt med

succes.› Gode argumenter for metodens anvendelighed som man selv fremfører.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 315-316)

MARTS 2011


*


32

Faglig kontekst for rapporten som ét argument

Dokumentation

Konklusion



Faglig kontekst for rapportens argumentation› problemformulering og -kompleks (igangsætter for

argumentationen)› formål, brugbarhed (relevans af argumentationen)› faglig baggrund og/eller diskurs (sammenhæng for

argumentationen)› perspektiver (fortsættelse af argumentationen)› forudsætninger og antagelser (udgangspunkt for

argumentationen)


MARTS 2011


*


33

Rapporten som ét argument – eksempler

Faglig kontekst for rapportens argumentation

Dokumentation

Konklusion




MARTS 2011


*


34


Udfyld de to sidste elementer i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan:

› Hvordan lyder din rapports diskussion og metodekritik? (Og herunder: Hvilke forbehold eller usikkerheder er der forbundet med din(e) metode(r)? Hvilken understøttelse og opbakning af den/dem kan du fremføre?)

› Hvilken faglig kontekst er din masterprojektrapports argumentation indlejret i?

MARTS 2011


*


35

Tjekliste til rapporten som ét argument

› Er der sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, dvs. er det spørgsmål du stiller, afstemt med det svar du giver?

› Er argumentet begrundet, dvs. fremfører du dokumentation for hovedpointerne i din konklusion?

› Er argumentet pålideligt, dvs. har du med udgangspunkt i teorier og metoder udført analysen således at de analyseresultater du kommer frem til, er sandsynlige?

› Er argumentet troværdigt, dvs. er rapportens faglige fundament og fremgangsmåde (teori og metode) alment accepteret på dit fag?

› Er argumentet (og dets dele) relevant(e), dvs. er konklusionen svar på en faglig mangel på viden, og fungerer rapportens dokumentation samt faglige fundament og fremgangsmåde som støtte for konklusionen?

› Er diskussionen og metodekritikken kritisk både i forhold til din undersøgelses metode(r) og dens indhold, dvs. resultater?

› Er argumentet afbalanceret, dvs. er konklusionen afstemt i forhold til omfanget/arten af dokumentationen samt den kritik og de forbehold som diskussionen og metodekritikken rejser?

(Bearbejdet efter: Skema fra Akademisk Skrivecenter, KU.)

MARTS 2011


*


36

POINTE #4

Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

MARTS 2011


*


37

Aktivitet: Fra problemformulering til disposition

Notér din problemformulering på et stykke papir, og lav med den i tankerne et foreløbigt udkast til din rapports disposition:

›Hvilke afsnit skal (nødvendigvis) med for at svare på din problemformulering?›Hvor meget skal de fylde (ca.)?›Og hvilken rækkefølge skal de komme i?


MARTS 2011


*


38

Den videnskabelige afhandlings standardstruktur

› observation af et “problem i verden"› problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål› metode, fremgangsmåde til løsning› teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde

metode› indsamling af data› behandling, analyse af data› resultat(er), løsning(sforsøg)› vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning)› konklusion i forhold til problemformuleringen› perspektivering, relevans i faget og “i verden”.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s.

162-163)

MARTS 2011


*


39

Aktivitet: Din rapports struktur vs. standardstrukturen

Sammenhold dit udkast til en disposition for din rapport med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet:

› Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din disposition? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra din rapports fokus og formål?

› Hvilke punkter i din disposition er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra din rapports fokus og formål?

Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til din rapports fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde.

MARTS 2011


*


40

Sammenhæng mellem struktur og argumentation

Struktur› Indledning, opgavespørgsmål› Teori og metode

› Undersøgelse› Diskussion› Konklusion, opgavesvar› Perspektivering

Argumentation› Faglig kontekst› Fagligt fundament og

fremgangsmåde› Dokumentation› Diskussion og metodekritik› Konklusion (med forbehold)› Faglig kontekst

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 323-324; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 114-115)

Rapportens strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer – og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen.

MARTS 2011


*


Aktivitet: Din rapports struktur og argumentation

Sammenhold det strukturskema og den argumentmodel du har udfyldt:

›Indeholder dit strukturskema og din argumentmodel (stort set) det samme stof?›Er der overensstemmelse mellem den funktion i argumentmodellen du har tildelt de forskellige dele af dit stof, og den placering i strukturskemaet du har givet dem?

Hvis svaret i nogle tilfælde er nej, så overvej om der er stof i strukturskemaet – og dermed i din foreløbige disposition – der skal udelades eller flyttes.

41

MARTS 2011


*


42

Aktivitet: Indholdsfortegnelsen i din rapport d.d.

Præsenter dit strukturskema for sidemanden, og få en tilbagemelding på om der i forhold til at svare på din problemformulering er:

›nødvendige afsnit der bør tilføjes, eller unødvendige afsnit der bør udelades?›afsnit der skal fylde mere eller mindre?›afsnit der skal flyttes?

MARTS 2011


*


43

Opsummering: Dagens fire vigtigste pointer

1) Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne.

2) Sørg for at der er analyse i din masterprojektrapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv.

3) Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport.

4) Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

MARTS 2011


*


44

Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER

Kontakt os

› hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt

› hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din rapportskrivning

› hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling.

Skriv til: [email protected] på: 88 88 94 85Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København)

Åbningstider: tirsdag kl. 14-17, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13.

MARTS 2011


*


45

Anvendt litteratur

› Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. København: Ingeniøren|bøger.

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

› Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen – for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

› Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

Documents

Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag