Kom godt i gang med livscyklustankegangen...Kom godt i gang med livscyklustankegangen ! 5 Gennem de senere år har frontløber virk-somhederne på miljøområdet i stigende grad rettet

Kom godt i gang medlivscyklustankegangen !

Miljønyt . Nr. 65 2002

Arne RemmenInstitut for Samfundsudvikling og PlanlægningAalborg Universitet

Marie MünsterRambøll A/S

76382livscyklusbaseret v2 12/08/02 21:44 Side 1


Forord 5

1. Livscyklusbaseret miljøindsats 7

2. Fordele ved en livscyklusbaseret miljøindsats 13

3. Hvordan kommer virksomheden i gang ? 17

4. Hvordan organiseres indsatsen? 23

5. Ledelsen og miljømedarbejderen 27

6. Produktudvikling og produktion 31

7. Indkøb, transport og salg 35

8. Markedsføring og miljøkommunikation 39

9. Miljøsamarbejde i produktkæden

– brug af virksomhedens netværk 43

10. Værktøjskassen - kom godt videre ! 49

Her findes yderligere viden og inspiration ! 55

Indholdsfortegnelse


4


5Kom godt i gang med livscyklustankegangen !

Gennem de senere år har frontløber virk-somhederne på miljøområdet i stigendegrad rettet fokus mod en produktoriente-ret miljøindsats. Miljøministeriet ogMiljørådet for renere produkter støtterdenne produktorienterede miljøindsatsog har opstillet tre hovedformål hermed:• at produkternes miljøegenskaber bli-

ver en del af konkurrencebetingelser-ne på markedet på lige fod med pris,kvalitet, funktion, design, etc.

• at der udvikles produkter med for-bedrede miljøegenskaber i hele pro-duktets livscyklus fra vugge til grav,

• at hver gruppe af aktører kan og vilmedvirke til at reducere miljøpåvirk-ningen ved fremstilling, transport,brug og bortskaffelse af produkterne.

Hensigten er altså at stimulere virksom-hederne til at udvikle renere produkter,som kan give virksomhederne en kon-kurrencemæssig fordel på markedet.

Hvordan kommer virksomheden så igang med en produktorienteret miljøind-sats ? Dette hæfte giver gode ideer til enforebyggende miljøindsats baseret pålivscyklustankegangen.

Hæftet henvender sig til virksomheder,der uanset størrelse og branche er inter-esseret i at nedbringe miljøpåvirkninger-ne fra deres produkter.

Fokus er på en enkel tilgang til miljøind-satsen, hvor virksomhederne kan gå igang på et niveau, der passer til deresambitioner og muligheder. Omdrejnings-punktet for indsatsen er at opnå konkretemiljøforbedringer af produktet.Virksom-heden kan tilrettelægge arbejdet, så for-delene ved en produktorienteret miljø-indsats løbende realiseres.

Det behøver ikke være så svært at udvik-le og markedsføre renere produkter, hvisvirksomheden vælger en trinvis tilgang,der bliver gradvis mere ambitiøs og om-fattende i takt med de indhøstede erfa-ringer.

Hæftet giver virksomhederne grundlagfor at etablere et internt beredskab for enlivscyklusbaseret miljøindsats, samt enforståelse for hvordan dette gradvist kanudvides til en mere offensiv og strategiskindsats med markedsføring af renereprodukter.

God arbejdslyst

Forord

Steen GadeDirektør for Miljøstyrelsen

Anna Lise MortensenFormand for Miljørådet ogDirektør for bæredygtighed,Brdr. Hartmann


6



1. Livscyklusbaseret miljøindsats


Fra vugge til grav

En livscyklusbaseret miljøindsats i virk-somhederne handler om at udvikle pro-dukter med bedre miljøegenskaber i heleproduktets livscyklus - fra vugge til grav.

Hidtil har virksomhederne primært foku-seret på miljøforbedringer af produktio-nen indenfor virksomhedens hegn. I enlivscyklusbaseret miljøindsats er fokus påat forbedre produktet i alle livscyklusfa-serne fra materialeudvinding og trans-port over produktion og brug til genan-vendelse eller bortskaffelse af produktet.

Figur 1. Produktets livscyklus - og lukning stofkredsløbet

En livscyklusbaseret miljøindsats givermulighed for at anlægge en helhedsbe-tragtning og at foretage en afvejning mel-lem fordele og ulemper ved forskelligevalg. Eksempelvis: Opvejes ulemperneved et problematisk stof i produktionenaf, at produktets holdbarhed bliver for-

doblet? Kompositmaterialer kan reduce-re fx bilers vægt og dermed medvirke tilet lavere brændstofforbrug i brugsfasen;men opvejer denne fordel, at komposit-materialer tit er problematiske at genan-vende?

Livscyklustankegangen åbner mulighedfor at få overblik over sådanne fordele ogulemper i forskellige faser af produktetslivscyklus fra vugge til grav. Ligesomoverblikket giver mulighed for at iværk-sætte nye initiativer: Kan der eksempelvisfindes en måde at genanvende komposit-materialet på? Via miljø- /livscyklusvur-dering er det muligt at få en mere detal-jeret viden som grundlag for disse afvej-ninger og valg.

Livscyklustankegangen stiller større kravtil virksomhedens miljøindsats, og rum-mer mulighed for betydelige fordele: for-bedret konkurrenceposition på markedet,forbedret produktimage, tættere samar-bejde med leverandører og kunder omproduktudvikling og markedsføring, ogbedre relationer til myndigheder og an-dre samarbejdspartnere.

Hvis virksomheden går i gang NU, er derstørre sandsynlighed for at få andel i dis-se fordele, end hvis virksomheden venterog ser tiden an.

Fra renere produktion over miljøledelse til renere produkter

Danske virksomheder har gradvist gen-nem de sidste ti år taget et øget ansvarfor miljøet: fra en miljøoptimering afproduktionsprocessen over en forpligtelsetil løbende miljøforbedringer til udviklingog markedsføring af renere produkter.

1. L

ivsc

yklu

sbas

eret

milj

øind

sats

8 Kom godt i gang med livscyklustankegangen !

Genbrug oggenanvendelse

Genbrug

Brug ogvedligeholdelse Emballage og

distribution

Udvinding afråstoffer

Genanvendelse afmaterialer/komponenter

Genindvinding

Forbrændingog deponering

Design ogproduktion


Dette udgør tre forskellige trappetrin i enforebyggende miljøindsats på vejen moden bæredygtig udvikling, der tager bådeøkonomiske, sociale og miljømæssigehensyn.

Renere produktionsprocesser Når virksomheden har optimeret pro-duktionen via reduktion af vand- ogenergiforbrug, ved at substituere farligestoffer og indføre bedst tilgængelig tek-nologi til at begrænse udledningerne, såer virksomhedernes produkter produce-ret renere - alt andet lige.Renere produktion er et første skridt påvej mod renere produkter.

Miljøledelse Ved miljøledelse er fokus ofte på mil-jøforholdene indenfor virksomhedenshegn og med et krav om løbende forbed-ringer. På dette grundlag kan miljøarbej-

det gradvist bredes ud til at omfatte fxmiljøoptimeret godstransport, samarbej-de med leverandører om udfasning afskadelige stoffer, anvisning til kundenom miljøvenlig brug, osv.Livscyklusbaseret miljøledelse er et yder-ligere skridt mod renere produkter.

Renere produkter Når virksomheden har fokus på at miljø-forbedre produktet, så må alle funktioneri virksomheden bidrage: udvikling, pro-duktion, salg og marketing, indkøb ogtransport. Ligesom det kræver øget sam-arbejde med leverandører og kunder ommiljøforbedringer og om at overholdekriterierne for miljømærkning efterSvanemærket og EU’s Blomsten.Renere produkter og miljømærkning erden direkte vej til at anvende miljøhensynsom en konkurrenceparameter på mar-kedet.


Figur 2. Forskellige tilgange til en livscyklusbaseret miljøindsats

1. Trin

2. Trin

3. Trin

4. Trin

Renere produktion- Ressourcer ogudledninger

Miljøledelse- Løbendeforbedringer

Renere produkter- Livscyklusperspektivet

Bæredygtighed


10

Alle tre trappetrin kan anvendes. Afhæn-gigt af virksomhedens hidtidige erfarin-ger og de afsatte ressourcer til miljøind-satsen, så må virksomheden gå i gang pådet trin, der bedst passer sammen medderes formål og ambitionsniveau.

Tre eksempler fra danske virksomheder

Mange danske virksomheder har gen-nemført en omfattende miljøindsats på eteller flere af ovenstående “trappetrin”.Industrien tager i stigende grad deresmiljøansvar alvorligt i forhold til centraleprincipper i den danske og EU’s miljø-politik, så som forebyggelse ved kilden,lukning af stof- og materialekredsløb,forureneren betaler og bæredygtighed.

Printline er en printproducerende virk-somhed i Odense med 30 medarbejdere.Sidst i 90’erne gik virksomheden i gangmed at ændre produktionsprocessen, sådet hidtidige brug af bly og tin ved print-fremstillingen blev erstattet af sølv. Print-line har opnået en række fordele medden nye produktionsproces: forbruget afsølv udgør kun 1% af den hidtil benytte-de mængde tin/bly, energi- og vandfor-bruget er reduceret med 80-90%, pro-duktionsflowet forløber fire gange hurti-gere, arbejdsmiljøet er forbedret, kvalite-ten af produktet er øget bl.a. i form af enmere plan overflade, mv.

Substitutionen af de uønskede stoffer hargivet en renere produktionsproces, ogdermed “renere printplader”. Substituti-on og renere produktion er et skridt modrenere produkter.

Phønix trykkeriet i Århus var den førstedanske virksomhed, som indførte certifi-

ceret miljøledelse i 1993 og har ifølge de-res miljøredegørelse ansat 71 kvalitets-og miljøchefer (= medarbejdere).Virk-somheden har siden opnået licens til atbruge det nordiske miljømærke Svanenpå deres produkter. I dag udgør en fjer-dedel af virksomhedens omsætningsvanemærkede tryksager, og Phønix ar-bejder målrettet på at øge denne andelvia kunderådgivning, partnerskaber ogdialog med omverdenen.

Miljøledelse kan rettes mod produkterneog være et middel til, at virksomhedenudvikler og markedsfører renere produk-ter.

Green Cotton er et produktkoncept ba-seret på livscyklustankegangen, som virk-somheden Novotex lancerede alleredesidst i 80’erne. Ud fra en fastlæggelse afde centrale faser i et bomuldsproduktslivscyklus blev der foretaget en “slag-på-tasken” vurdering af væsentlige miljø- ogarbejdsmiljøproblemer i hver enkelt livs-cyklusfase. Herudfra har Novotex løben-de samarbejdet med sine leverandørerom at reducere produktets miljøpåvirk-ninger. Sideløbende har virksomhedenarbejdet med renere teknologi, indført etEMAS miljøledelsessystem og miljømær-ket en del af sine tekstilprodukter.

Et renere produktkoncept udgør en ud-mærket platform for at arbejde med mil-jøledelse, miljømærkning og leverandør-samarbejde.

Udbud og efterspørgsel - Hvad kommer først?

Udviklingen på miljøområdet har ofteværet drevet af krav fra myndighederne.Med den produktorienterede miljøpolitik

Kom godt i gang med livscyklustankegangen !


er ansvaret også lagt i hænderne på virk-somhederne og forbrugerne. Der skalskabes en efterspørgsel efter renere pro-dukter på markedet.

Dette rummer en portion gambling:Virksomhederne kan med en vis ret sige,at forbrugerne ikke efterspørger renereprodukter. Ligesom forbrugerne medlige så stor ret kan sige, at virksomheder-ne ikke producerer og udbyder renereprodukter.

Denne “hønen og ægget” situation ervanskelig.Virksomhederne må spille ud,og satse for at opnå fordelene!! Rækkenaf mulige fordele er lang (jf. kap. 2).





13

2. Fordele ved en livscyklusbaseret miljøindsats




For en virksomhed er det væsentligt atkunne forudse nye tendenser og muligetrusler. Hvad der opleves som en trusselaf én virksomhed, kan ses som en mulig-hed af en anden. Om virksomheden sertrusler eller muligheder på miljøområdethandler i høj grad om virksomhedens in-terne beredskab og miljøstrategi.

Der er en række gode grunde til at gå igang med en livscyklusbaseret miljøind-sats.

Interne drivkræfter

Et fokus på de interne drivkræfter er ofteudtryk for, at virksomheden ønsker atvære på forkant med nye tendenser, sådisse kan gøres til fordele for virksomhe-

den. Inspireret af FN’s miljøorganisation- UNEP - findes følgende drivkræfter, jf.figur 3.

1. Ledelsens ansvar Ledelsen har et ansvar for at minimeremiljøpåvirkningerne fra processer ogprodukter - et ansvar med en spændvid-de fra børnene i børnehaven 200 m nedead vejen til hullet i ozonlaget. Ledelsenopfordres for tiden til at tage et øget an-svar for produktet, for udfasning afmiljøfarlige stoffer, for at tage udtjenteprodukter tilbage, osv.

2. Behov for øget produktkvalitetEn inddragelse af miljøhensyn i udviklingog design kan give produktet en rækkenye kvaliteter med hensyn til funktionali-tet, holdbarhed, nemt at reparere og ved-ligeholde, mv. Der tilføjes ekstra kvalite-ter til produktet ved at tage miljøhensynfra vugge til grav.

3. Ønske om forbedret imageProduktets og virksomhedens image kanforbedres ved at redegøre for produktetsmiljøprofil i miljøkommunikationen, fx imiljøpolitikken og i det grønne regnskab.Virksomheden kan således markere bådeoverfor medarbejdere og samarbejds-partnere, at den løbende arbejder med atreducere produktets miljøpåvirkninger.

4. Mulighed for omkostningsreduktionerOfte er der adskillige besparelsesmulig-heder ved at sætte fokus på miljøhensyn ihele produktets livscyklus, eksempelvisfærre materialeomkostninger, mindrespild, optimeret logistik, samt mindreressourceforbrug og færre udledningerfra de enkelte produktionstrin.

Figur 3. Interne drivkræfter og mulige fordele

Ledelsensansvar

Mulighed foromkostnings-

reduktion

Nyeteknologiskegennembrud

Medarbejdernesengagement

Behov for øgetproduktkvalitet

Ønske omforbedret image

2. F

orde

le v

ed e

n liv

scyk

lusb

aser

et m

iljøi

ndsa

ts



5. Medarbejdernes engagementMedarbejderne har ligesom ledelsen etansvar for miljøet og har en interesse i atfjerne fx miljøfarlige stoffer, da det ogsåforbedrer arbejdsmiljøet. Når medarbej-derne bidrager med forslag til miljøbed-ringer, øger det den faglige stolthed vedproduktet. Et godt omdømme har storbetydning for rekruttering og fastholdel-se af medarbejdere.

6. Nye teknologiske gennembrudTeknologiske gennembrud i form af nyematerialer eller opfindelser kan forbedreproduktets miljøprofil gennemgribendeved at øge energieffektiviteten, holdbar-heden eller lignende. En tydelig miljø-profil kan føre til gennembrud på nyemarkeder.

Eksterne drivkræfter

Virksomheden indgår i et tæt samspilmed en række samarbejdspartnere. Ogsåher findes der anledninger eller direktekrav om at gå i gang med en livscyklus-baseret miljøindsats. I dette samspil kander også opnås flere fordele, jf. figur 4.

1. Goodwill hos myndighederneEn fremadrettet miljøindsats giver good-will hos myndighederne, idet myndighe-derne tilpasser tilsyn og kontrol eftervirksomhedens egen indsats. Samtidigforventes det, at virksomhederne tageransvar for miljøpåvirkningerne fra egneprocesser og produkter.

2. Konkurrencefordel på markedetUdvikling af renere produkter og miljø-mærkning heraf i henhold til EU Blom-sten eller den Nordiske Svane kan giveen strategisk konkurrencefordel på mar-kedet med øget markedsandel og omsæt-

ning. En livscyklusbaseret miljøindsatskan give produkterne en ekstra kvalitet,og bevirke at kunderne vælger virksom-hedens produkt frem for et andet.

3. Miljøkrav fra offentlighedenI kontakten med venner, naboer, medieretc. bliver både ledelse og medarbejderemødt med spørgsmål om virksomhedensmiljøforhold. En fremadrettet miljøkom-munikation om miljøindsatsen giver“svar på tiltale” og et godt image i of-fentligheden.

4. Frontløber i forhold til konkurrenterHvis virksomheden har et internt bered-skab for en livscyklusbaseret miljøind-sats, så kan virksomheden blive front-løber med udvikling af renere produkterfrem for blot at følge efter konkurrenter-

Staten:lovgivning og

regulering

Konkurrenter:frontløber eller

efternøler?

Branche-organisation:

netværks-samarbejde

Leverandører:teknologiskinnovation

Marked:konkurrence-fordel overfor

kunder

Offentligheden:miljøkrav

Figur 4.Eksterne drivkræfter og mulige fordele



nes initiativer. Som trendsætter blivervirksomheden en attraktiv og troværdigleverandør.

5. Netværkssamarbejde og krav fra brancheorganisationerI mange brancher samarbejdes der i net-værk eller via produktpaneler om en pro-duktorienteret miljøindsats. Et par bran-cheforeninger stiller krav om, at med-lemsvirksomheder indfører et certificeretmiljøledelsessystem. Andre brancher harudviklet deres egne krav til ‘god opførsel’på miljøområdet.

6. Leverandørsamarbejde om miljøinnovationerØget samarbejde med leverandørernekan give fordele i form af videns- og er-faringsudveksling, øget leveringssikker-hed, fleksibilitet og gensidig assistanceved udvikling af nye produkter og servi-ces. Et tættere samarbejde med gensidigefordele kan skabe partnerskaber om gen-nemgribende miljøinnovationer

Grib chancen

Virksomheder er forskellige - også nårdet gælder hvilke drivkræfter, som harbetydning for og påvirker den enkeltevirksomhed. Ofte ses virksomhedernefremstillet som “samspilsramte” i form afen række tykke pile, der peger ind modvirksomheden med nye krav fra marke-det, staten, osv.

Men virksomhederne er også selv med tilat sætte dagsordenen.Ved at fokusere påde interne drivkræfter kan virksomhedenopbygge viden og et miljøberedskab, såde hurtigt kan opfange og tage initiativer,når kunder, naboer, myndigheder, eller

andre parter kommer med nye ønsker ogkrav.

Når virksomheden er “klædt godt på” tilen livscyklusbaseret miljøindsats, kanden strategisk udvikle og markedsføre re-nere produkter. En fremadrettet, proak-tiv miljøstrategi betyder, at virksomhe-den har “førertrøjen på” og selv formersamspillet med omgivelserne.

For den enkelte virksomhed er det væs-entligt at diskutere de forskellige driv-kræfter med henblik på at fastlægge virk-somhedens målsætninger og ambitions-niveau omkring udvikling og markeds-føring af renere produkter. Dette handlernæste kapitel om.



3. Hvordan kommer virksomheden i gang ?


18 Kom godt i gang med livscyklustankegangen

Den hidtidige produktorienterede miljø-indsats har haft fokus på værktøjet i formaf detaljerede livscyklusvurderinger ogdermed på kortlægning af de væsentlig-ste miljøpåvirkninger i produktets livs-cyklus. Indsatsen er derfor ofte endt medat handle om problemer med dataind-samling og om kvaliteten af de indsamle-de data - frem for hvordan virksomhedenkonkret kan miljøforbedre produktet.

Hvis virksomheden ikke tidligere har ar-bejdet med produktets miljøpåvirknin-ger, så er det en vældig god idé at gåskridtvis frem ved at fokusere på livscyk-lustankegangen og på de konkrete mulig-heder for miljøforbedring af produktet.

En skridtvis fremgangsmåde

En skridtvis fremgangsmåde kan bestå affølgende faser, og svarer i øvrigt til de fa-ser virksomheden går igennem ved ind-førelse af miljøledelse, jf. figur 5.

1. Politik – Fastlæg målsætninger og ambitionsniveau

En livscyklusbaseret miljøpolitik skalvære visionær og langsigtet såvel som re-alistisk og konkret.Virksomheden skalderfor fastlægge både de langsigtedemålsætninger og det konkrete ambitions-niveau. Herved kan virksomheden undgåat skabe signalforvirring internt og i for-hold til samarbejdspartnere. Der må ikkevære et misk-mask mellem politik ogpraksis - altså mellem hvad virksomhe-den “siger” og hvad den “gør”.

Ved at fastlægge målsætningerne og am-bitionsniveauet kan virksomheden skabeoverensstemmelse mellem ord og hand-ling. Der kan sondres mellem i hvert faldtre ambitionsniveauer:• internt miljøberedskab• miljøprofil på renere produkt • markedsføring af renere produkt

Denne sondring giver mulighed for at til-rettelægge en trinvis indsats, som bliver

1. Politik - Fast læg målsætninger og ambitions niveau

2. Organisering - Få styr på folkene

3. Kortlægning - Få overblik over eksisterende viden

4. Mål - Udvælg indsatsområder, mål og lav handlingsplan

5. Miljøforbedringer - Før planerne ud i livet

6. Redegørelse - Dokumenter effekten og synliggør resultaterne

7. Begynd forfra - Evaluer erfaringer og revider politik, organisering, mv.

8. Foretag supplerende undersøgelser og vidensindsamling

9. Præciser eksisterende og udvælg nye indsatsområder og mål

10. Og så videre....

Figur 5. Miljøforbedringer er omdrejningspunktet

3. H

vord

an k

omm

er v

irks

omhe

den

i ga

ng ?



gradvis mere ambitiøs i takt med de ind-høstede erfaringer (se også værktøjskas-sen - kapitel 10).

Når miljøpolitikken er fastlagt, må virk-somheden organisere indsatsen og ind-samle viden.

2. OrganiseringEn fornuftig organisering af arbejdet erselvfølgelig “alpha og omega” for en vel-lykket indsats, så det tages op til grundi-gere behandling senere (se kapitel 4).

3. Kortlægning - få overblik over den eksisterende videnDe fleste virksomheder har en masse vi-den om miljøpåvirkningerne - fx samlet imiljøgodkendelsen eller i det grønne

regnskab. Men denne viden er normaltopgjort i forhold til produktionsproces-sen frem for det enkelte produkt. Enførste udfordring er derfor at få denneviden knyttet til produktet. Herved fårvirksomheden samtidig et nøgletal forproduktionsomkostningerne relateret tilproduktgrupper eller -serier.

Den næste udfordring er at få overblikover den viden, som findes i litteraturenog hos samarbejdspartnere. Kortlægnin-gen bliver nemmere ved at gøre brug afsparringspartnere i virksomhedens net-værk (se også kapitel 9).Ved henvendelsetil leverandører, brancheforening, myn-digheder, detailhandlen, vidensinstitutio-ner, mv. kan der indsamles viden påmindst tre områder, jf. tabellen nederstpå siden.

A. Miljøpåvirkningerne

• Livscyklusforløbet: hvor er de væsentlige miljøpåvirkninger ?

• Teknologi: findes der ny teknologi på vej, som kan reducere påvirkningerne ?

B. Markedet/kommercielle forhold

• Udbud: hvad kendetegner det nuværende produkts miljøegenskaber ?

• Efterspørgsel: hvordan indgår miljøhensyn i kunders og forbrugernes krav ?

• Værdi: hvilke fordele opnås ved at tilføje miljø som en ekstra produkt egenskab ?

C. Samarbejdspartnere

• Produktkæden: er leverandører, detailhandel, mv. interesseret i miljøsamarbejde ?

• Myndigheder: hvilke krav stiller myndighederne - aktuelt og fremover ?

• Branchen: hvilke miljøinitiativer er der i gang hos konkurrenter eller andre ?

• Vidensnetværket: hvad har konsulenter, universiteter og andre fod på ?

Tabel 1.Kortlægning:


Virksomheden skal have ambitionsni-veauet for øje og begrænse vidensind-samlingen til det nødvendige - frem fordet mulige. Der er risiko for at gå “data-død”, hvis virksomheden medtager formange forhold i den første kortlægning.

En produktorientering af det grønneregnskab, seks - syv telefonopringningertil samarbejdspartnere og lidt læsning ernok til et første overblik. Overblikket gi-ver grundlag for siden at gå i detaljermed målrettet vidensindsamling og un-dersøgelser - i takt med et øget ambiti-onsniveau eller direkte krav herom.

4. Udvælg indsatsområder, opstil mål og lav handlingsplanBrugbare svar på ovenstående spørgsmåludgør en god platform for at udvælgeindsatsområder, som det er værd at gørenoget ved. Nogle miljøproblemer ermåske på vej til at blive reduceret via nyteknologi, eller ved at leverandøren udfa-ser farlige stoffer. Så i disse tilfælde bliverproblemet løst eller reduceret via andresindsats.

Ud fra overblikket må det fastlæggeshvilke indsatsområder, som virksomhe-den vil prioritere. Det kan bl.a. ske ud frafølgende tre spørgsmål:• Hvor er de væsentlige miljøproblemer

i produktets livscyklusforløb ? (rele-vans)

• Hvor kan der opnås miljøforbedrin-ger ? (potentiale)

• Hvor kan virksomheden gøre en for-skel ? (indflydelse)

Brdr. Hartmann har lagt lignende over-vejelser til grund for deres livscyklusba-serede miljøindsats.Ved at slå relevans ogpotentiale sammen til betydning formiljøet kom de frem til følgende enkleprioriteringsmodel, jf. figur 6.

Husk, at der ikke kun er “et skud i bøs-sen” - altså vælg flere indsatsområder, såvirksomhedens forskellige funktionersom indkøb, logistik, mv. har mulighedfor at give deres bidrag til at nedbringeproduktets miljøpåvirkninger.

Indenfor de udvalgte indsatsområder skalder opstilles konkrete mål og en hand-lingsplan må præcisere: Hvem er ansvarli-ge for at gøre hvad til hvornår. Dette mågøres for hver enkelt af de udvalgte ind-satsområder og opstillede mål. En hand-lingsplan er et godt instrument til at syn-liggøre målene, de ansvarlige og tidsfris-terne, så disse forhold omkring miljøind-satsen er åbenlyse for alle virksomhedensmedarbejdere.

5. Gennemfør miljøforbedringerne - før planerne ud i livetEn god planlægning er selvfølgelig vigtig.Men det er de praktiske resultater, somskaber troværdighed, entusiasme og aktivopbakning bag miljøindsatsen.


Høj

Høj Lav

Lav

Betydning for miljøet

Indf

lyde

lse

Her kan manisær gøre meget

Figur 6.Prioritering af indsatsen


Ved at fokusere på hele produktets livs-cyklus er der adskillige muligheder for at“plukke de lavthængende frugter”, somkan forbedre produktets miljøprofil.Vedat sætte fokus på et konkret problem op-står der ideer til forbedringer.

Det handler også om nye udfordringer:hvad nu hvis virksomheden skal tilbage-tage alle udtjente produkter om et år somfølge af et EU direktiv? Dette må selvføl-gelig med i de opstillede mål, og hand-lingsplanen må præcisere de konkreteinitiativer. Eksempelvis kræver målet omat genanvende materialer og produktdeleen gentænkning af produktet:

• færre forskellige materialer gør detnemmere at genanvende

• nemmere at skille ad = lettere at gen-anvende dele af produktet

• materialevalg ud fra om materialernekan genanvendes

• modulopbygning = nemmere at repa-rere dele af produktet

• redesign af produktet så dele herafkan genanvendes i nye produkter.

6. Redegørelse - Dokumentér effekten og synliggør resultaterneAf hensyn til engagementet hos virksom-hedens ledelse og medarbejdere er detafgørende, at effekten af indsatsen bliverdokumenteret, og at de opnåede resulta-ter er synlige. Dette giver også et godtgrundlag til at besvare henvendelser frakunder, leverandører, mv.

Hvordan dokumentationen udformes af-hænger helt af virksomhedens ambitions-niveau med indsatsen.Virksomheden mådesuden få et indblik i, hvilke miljøpå-virkninger målgruppen lægger vægt på,så formidlingen kan målrettes herefter.

Dokumentation og synliggørelse kan fxske via det grønne regnskab. Her præ-senteres virksomhedens miljøindsats iforvejen, hvilket kan rettes mod produk-tet:• Hvor meget er energiforbruget i

produktets brugsfase blevet nedsat? • Hvor stor en andel af produktet kan

genanvendes? • Hvor meget og hvordan er transpor-

ten blevet miljøoptimeret? Synliggørelsen kan også ske ved at udar-bejde nøgletal for fx energiforbrug vedproduktion af produktet, via en miljøfol-der, eller via miljømærkning eller enmiljøvaredeklaration af produktet. (Dettebehandles nærmere i kapitel 8).



7. Fortsæt processen - evaluer erfaringernesamt revider politik og organisering

Efter at have gennemført en første rundemed at forbedre virksomhedens og pro-dukternes miljøforhold er det godt at“puste ud” og vurdere de opnåede erfa-ringer:• Hvad gik henholdsvis godt og skidt?• Hvordan kan indsatsen forbedres? • Skal flere medarbejdere deltage i ar-

bejdet?• Skal fokus drejes i en anden retning? • Er de anvendte værktøjer og virke-

midler hensigtsmæssige? • Skal der flere samarbejdspartnere

med om bord?• Skal ambitionsniveauet sættes i vej-

ret? • Og så videre?

En sådan evaluering - fx én gang årligt -danner samtidig en fortrinlig baggrundfor at justere miljøpolitikken, så den til-passes den faktiske indsats. I denne for-bindelse kan virksomheden selvfølgeligvælge at fortsætte med det samme ambi-tionsniveau indtil det interne miljøbered-skab er veludbygget, eller indtil der stilleskrav fra samarbejdspartnere eller andreom en mere omfattende miljøindsats = ethøjere ambitionsniveau.

HUSK - ideen med den skridtvise frem-gangsmåde er at sikre vekselvirkningenmellem vidensopbygning om produktetsmiljøpåvirkninger, markedskrav, etc. oggennemførelse af de konkrete miljøfor-bedringer af produktet.

8. Supplerende vidensindsamlingUd fra de indhøstede erfaringer i førsterunde har virksomheden givetvis opda-get områder, der med fordel kunne bely-ses yderligere.

Hvis der stilles øgede krav til dokumen-tation af produktets miljøpåvirkninger erdet hensigtsmæssigt at foretage en enkelmiljøvurdering. Hvis der er væsentligemiljøpåvirkninger i brugsfasen, er detoplagt at undersøge brugernes ønsker ogkrav for at få ideer til designændringereller til at udforme en bedre brugsanvis-ning. Hvis virksomheden anvender kemi-kalier eller materialer fra listen over uøn-skede stoffer, så er det smart at komme igang med at udfase brugen heraf.Det er langt lettere at indsamle viden,hvis der etableres et godt samarbejde ogskabes tillid mellem producenter, leve-randører, detailhandel, affaldsbortskaffe-re og andre aktører i produktkæden (sekapitel 9 om Samarbejde i produktkæ-den).

9. Præcisér indsatsområder og målPå baggrund af de opnåede erfaringerpræciseres indsatsområder og mål, ogden nye runde fortsættes med planer,forbedringer, osv. - stadigvæk med fokuspå at opnå konkrete miljøforbedringer afproduktet, så resultaterne bliver ind-høstet undervejs.




4. Hvordan organiseres indsatsen?



Der er selvfølgelig ikke blot én måde atorganisere en livscyklusbaseret miljøind-sats på.Virksomhedens størrelse og hid-tidige erfaringer med forebyggendemiljøarbejde har oplagt betydning for,hvorledes indsatsen organiseres. Organi-seringen skal altså tilpasses virksomhe-dens ambitionsniveau, erfaringer ogstørrelse.

En forankring af miljøindsatsen i allevirksomhedens kroge kan fremmes via:• Høj prioritering fra ledelsens side• Intern kommunikation i virksomhe-

den• Involvering af alle relevante funktio-

ner/afdelinger• Miljøkoordinationsgruppe• Koordinering med andre initiativer

og projekter i virksomheden

Høj prioritering fra ledelsens sideVirksomhedens udbytte af en livscyklus-baseret miljøindsats afhænger af, om deaktive medarbejdere har ledelsens fuldeopbakning. Dette skal i praksis komme tiludtryk ved:• at de nødvendige ressourcer er afsat -

især i form af tid og efteruddannelse,• at ledelsen aktivt deltager i fastlæggel-

se af de strategiske målsætninger,• at mål og ambitionsniveau er kom-

munikeret bredt rundt i virksomhe-den,

• at de involverede medarbejdere ople-ver, at deres ideer og forslag tagesseriøst.

Intern kommunikation og synlighed i virksomhedenIntern kommunikation skal sikre, at initi-ativer og resultater af den livscyklusbase-rede miljøindsats er kendt blandt allemedarbejdere. Jo flere ansatte i en virk-somhed, jo mere påkrævet er dette. Syn-

ligheden af indsatsen er en væsentlig for-udsætning for opbakning og engage-ment.

Det skal være “bøjet i neon”, at der ikkeer tale om et enkeltstående projekt. Menom en vedvarende miljøindsats, hvor allemedarbejdere gerne skal bidrage medideer til nye initiativer og miljøforbedrin-ger. Den interne kommunikation skalogså sikre, at de forskellige funktioner /afdelinger kan se pointen med de forskel-lige initiativer, og derfor ikke modarbej-der hinanden på grund af manglende in-formation.

Involvering af alle relevante funktioner/afdelinger En livscyklusbaseret miljøindsats berøreralle funktioner og afdelinger i virksomhe-den. Eksempelvis er en beslutning omændring af et produkts materialesam-mensætning ikke kun et spørgsmål omkvalitet, pris og miljø. Det handler ogsåom indkøbsmuligheder for det nye mate-riale, markedet for det ændrede produkt,konsekvenser for produktionen, nye kravtil logistik, og så videre.

Alle funktioner må derfor deltage aktivt iden livscyklusbaserede miljøindsats. Af-delingerne er ikke kun dataleverandørertil en miljøansvarlig, men skal deltagemed idéer til initiativer og løsninger udfra deres specifikke viden. Dette vil sikreen vifte af idéer samt en realisme i relati-on til situationen i de forskellige funktio-ner. Jo mindre virksomhed, jo færre per-soner er det nødvendigt at inddrage til atdække funktionerne.

Hver funktion i virksomheden fungererdelvist indenfor sit “eget univers” medegne projekter, interesser og prioriterin-ger. Udfordringen til ledelsen og koordi-

4. H

vord

an o

rgan

iser

es in

dsat

sen?


neringsgruppen er at få miljø “ind pålystavlen” i hver enkelt funktion, og atskabe en kammeratlig konkurrence mel-lem afdelingerne om en livscyklusbaseretmiljøindsats.

MiljøkoordinationsgruppeEn livscyklusbaseret miljøindsats har såomfattende en karakter, at én enkeltper-son ikke - uanset vedkommendes for-træffeligheder - kan sidde alene med detdaglige ansvar herfor. Dette fremgårogså af figur 7. Ansvaret bør placeres hosen miljøkoordinationsgruppe med cen-

trale nøglepersoner. Mens én koordina-tor har ansvaret for, at gruppen fungerer,bliver indkaldt, at der tages referater, etc.Mange af de praktiske opgaver kan sag-tens gå på skift mellem koordinations-gruppens medlemmer.

Ved nedsættelse miljøkoordinationsgrup-pe bør det sikres, at alle virksomhedensfunktioner er dækket ind: ledelse, pro-duktudvikling, produktion, indkøb, logi-stik og salg. Hvor mange personer, dettehandler om i praksis, vil helt og holdentafhænge af virksomhedens størrelse.


Figur 7. Forskellige funktioners bidrag til en produktorienteret miljøindsats (fra Brdr. Hartmann)

Livscyklus-baseretledelse

Ledelse

Produktion

Indkøb

Produkt-udvikling Distribution

Salg ogmarketing

Designfor miljøet

Livscyklusbaseretmiljøpolitik ogproduktstrategi

Grønneindkøb

Renere produktion

Grønmarkedsføring

Grøndistribution



Desuden skal opgave- og ansvarsforde-ling mellem de forskellige funktionervære tydelig i de enkelte projekter.

Deltagelse af et bredt udvalg af medar-bejdere kan sikre forankringen af indsat-sen i virksomheden, samt at fokus er påkonkrete miljøforbedringer af produktetfrem for blot snak og dataindsamling.Desuden undgås det, at miljøindsatsenfalder til jorden, hvis en nøglemedarbej-der på miljøområdet forlader virksomhe-den.

Koordinering med andre initiativer og projekter i virksomhedenDe forskellige funktioner / afdelinger ivirksomheden har ofte hver især dereseget ynglingsprojekt. Dette indebærer enrisiko for signalforvirring blandt medar-bejderne: “Der er masser af projekter,der peger i både øst og vest !” “Det ene

projekt er ikke færdigt før end et nyt er igang!”

Ledelsen må derfor overveje sammen-hængen mellem initiativerne, og hvordanprojekterne kan befrugte hinanden. Her-udfra må prioriteringen klart meldesrundt i alle virksomhedens kroge. Endvi-dere er det en god idé, at hver afdelinghar deres miljøprojekt, jf. figur 7, så hel-heden og sammenhængen i miljøindsat-sen bliver synlig. Ledelsen skal i planlæg-ningen sikre, at de nødvendige ressourcerer til stede blandt alle kategorier af med-arbejdere til at gennemføre de prioritere-de opgaver.

Jo bedre koordinering af miljøindsatsenmed andre indsatser - jo mindre admini-strativt bøvl og ekstraarbejde vil det givei dagligdagen.

For virksomheder med et certificeretkvalitets- og/eller miljøledelsessystem erder med den nye version af ISO 9000standarden fra år 2000 skabt gode mu-ligheder for en synergi mellem kundeba-seret kvalitetsledelse og produktoriente-ret miljøledelse (se kapitel 9).

Desuden er det nødvendigt at gennemgåpolitikker, procedurer og instruktioner,så disse afspejler livscyklustankegangenog den produktorienterede miljøindsats.Heri skal det præciseres hvilke funktio-ner/afdelinger, der er ansvarlige for atgennemføre hvilke opgaver (jf. de efter-følgende kapitler).

“Lille Virksomhed A/S” - opfundet til lejligheden - er en mindrevirksomhed, der producerer termokander. Virksomheden harikke tidligere arbejdet målrettet med miljø, men sætter en ære iat have styr på tingene og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.

Virksomheden er begyndt at få spørgsmål vedrørende miljø fraderes kunder, og for at undgå grimme overraskelser om deresprodukters miljøpåvirkninger har de besluttet at gå i gang medat miljøforbedre produktet ud fra livscyklustankegangen.

Den daglige ledelse foretages i praksis af tre personer. Hansener Lille Virksomheds direktør og står for ledelse og salg. Kirstener sekretær og står i det daglige for indkøb og logistik. Niels erfabrikschef med ansvar for produktion og produktudvikling samttovholder for den livscyklusbaserede miljøindsats.


27

5. Ledelsen og miljømedarbejderen




Ledelsen har ansvaret for den livscyklus-baserede miljøindsats, herunder for atkoordinere med andre initiativer og hen-syn i virksomheden.Til formål er det op-lagt at udpege en miljøchef /-koordinatortil at være tovholder for den daglige ind-sats.

Ledelsen har det overordnede ansvar

Det overordnede ansvar for en forebyg-gende miljøindsats er per definition di-rektørens. Dette bliver endnu vigtigere,når fokus er på at udvikle og markeds-føre renere produkter.

Ledelsen må sikre, at alle medarbejdereforstår og efterlever intentionerne imiljøindsatsen. I stedet for at bestå af enrække floskler skal miljøpolitikken værerelevant og klart signalere:• de langsigtede målsætninger og ambiti-

onsniveauet,• indsatsområder og konkrete miljømål,• virksomhedens strategi for produkter

og service i et livscyklusperspektiv.

En produktorienteret miljøpolitik skalindarbejdes som en del af virksomhedensøvrige strategier og planer samt fungeresom rettesnor i det daglige arbejde.Miljøpolitikken kan anvendes i kommu-nikationen med samarbejdspartnere sombevis på virksomhedens eget ambitions-niveau og som forklaring på de krav, somstilles til leverandører og andre samar-bejdspartnere.

De langsigtede målsætninger udstikkerkursen, og viser hvor virksomheden vilhen. Miljøpolitikken kan godt på én gangvære visionær og markere, hvad virksom-heden vil opnå på lang sigt, og så samti-

dig være realistisk ved at vælge et over-kommeligt ambitionsniveau her og nu.En trinvis fremgangsmåde giver mulig-hed for at være visionær og realistisk påsamme tid, ligesom det giver mulighedfor at høste erfaringer undervejs og såbygge videre herpå.

Miljøpolitikken bør udmøntes i indsats-områder og konkrete miljømål, som med-arbejderne kan arbejde efter i det daglige.

Eksempler på indsatsområder og mål er:• Kemikalier: udfasning og substitution

af kemikalier og materialer på myn-dighedernes liste over uønskede stof-fer

• Transport: nedsætte CO2 udlednin-gen fra virksomhedens godstransportmed 10%

Grundfos har opstillet følgende miljø-

mål til produktudviklingsprojekter

“Under normale omstændigheder skal

minimum følgende forudsætninger

opnås:

• minimum 5 % energibesparelse for

produktets brugsfase

• minimum 3 % materialebesparelse

i råvareindkøb

• udarbejdelse af bortskaffelsesvej

ledning for produktet

Projektlederen kan i samråd med tek-

nisk chef dispensere fra et eller flere af

kravene, under forudsætning af at det

ikke er muligt at opnå målene inden

for økonomisk og teknisk forsvarlige

rammer.”

5. L

edel

sen

og m

iljøm

edar

bejd

eren


• Produkt: udarbejde brugsanvisningom miljøvenlig brug og bortskaffelse

• Genanvendelse: 85% af materialerne iproduktet kan genanvendes

• Ressourceforbrug: nedsætte vand- ogenergiforbrug med henholdsvis 8 og5%

Udvælgelse af indsatsområder og opstil-ling af målbare mål er med til at motiveremedarbejderne og til at synliggøre, atindsatsen skal tages alvorligt. Det er der-for en god ide, at medarbejderne deltageraktivt i denne udvælgelse.

En måde at konkretisere indsatsområder-ne på er at opstille miljømål for hver fasei produktets livscyklus. Dette kan fx ud-møntes i en produktstrategi, der synliggørhvordan virksomheden vil arbejde medmiljøhensyn i produktets forskellige faserog herigennem forbedre produktetsmiljøprofil. Et værktøj hertil er de såkald-te spider-web eller strategihjul, som kanudformes, så forskellen på det eksisteren-de og på det nye produkts miljøprofilgøres synlig grafisk (se kapitel 10 omværktøjskassen).

Ved at udpensle miljøpolitikken i målsæt-ninger, konkrete mål og en produktstra-tegi så viser ledelsen i praksis, at den livs-cyklusbaserede miljøindsats er ment al-vorligt, og at de har taget førertrøjen på.Ligeledes må ledelsen klart signalere, aten livscyklusbaseret miljøindsats fordrersamarbejde på tværs i organisation.

Især større virksomheder har brug for entovholder med det daglige ansvar forfremdriften i den livscyklusbaseredemiljøindsats.

29


Niels laver et diagram over miljøpåvirkningerne ved produktionen

af en termokande, som er Lille Virksomheds mest solgte produkt.

Hansen og Kirsten supplerer med deres viden om miljøpåvirknin-

gerne før og efter fabrikken.

Ud fra diagrammet diskuterer de målsætninger for et nyt miljøfor-

bedret produkt, som de gerne vil erobre markedsandele med.

Deres største konkurrent markedsfører sig på materialevalg. Des-

uden er der mulighed for optimering af energiforbruget i produkti-

onen. Så det bliver de to indsatsområder - i første omgang.

Disse indsatsområder giver ikke behov for en detaljeret kortlæg-

ning. I stedet vil Lille virksomhed A/S satse på at få et overblik.

Udover Hansen, Kirsten og Niels skal enkelte andre inddrages i

vidensindsamlingen. Overblikket kan samtidig belyse områder,

hvor der skal indsamles flere data udefra. Gruppen bliver enige

om at informere om indsatsen ved det fælles morgenbord den føl-

gende fredag.

Figur 8. Fastlæggelse af indsatsområder og produktstrategi

Nye ideer

Miljøvenligt

materialevalg

Mindre

forbrug af

materialer

Renere produktionMiljøforbedret distribution

Miljøvenlig

brug

Forlænget

levetid

Miljøoptimeret

bortskaffelse



Miljøkoordinatoren som tovholder

Ved en livscyklusbaseret miljøindsats vilvirksomhedens miljøkoordinator ellerdaglige miljøansvarlige opleve en udvi-delse af arbejdsopgaverne. I samarbejdemed miljøgruppen må vedkommendepåtage sig forskellige roller:

• Blæksprutte i forhold til at koordinereaktiviteterne i de forskellige funktioner

• Inspirator som sikrer motivation og atenkle hjælpeværktøjer er til rådighed

• Motivator der synliggør resultaterne afindsatsen løbende

• Ambassadør for miljøindsatsen overforsamarbejdspartnere i produktkæden

• Kontaktperson til vidensnetværket ogrelevante myndigheder

• Databehandler ved gennemførelse afenkle miljøvurderinger eller detaljeredelivscyklusvurderinger

• Koordinator for indsamling og bear-bejdning af markedsinformationer

• Indsamler af forslag til miljøforbedrin-ger fra afdelinger og samarbejdspart-nere

• Og så videre.

Om miljøkoordinatoren er miljømand,produktudvikler, salgsmedarbejder ellerandet er i princippet underordnet - deter langt mere væsentlig, at vedkommen-de er en ildsjæl, der brænder for ideen, ergod til at motivere og uddelegere samtkan fungere som “blæksprutte” i virk-somheden. Miljøspecialistviden kan omnødvendigt hentes ind ude fra.

I en livscyklusbaseret miljøindsats er derogså brug for analytikere og databehand-lere internt i virksomheden, hvilket erendnu et argument for en bredt sam-mensat koordinationsgruppe.

Der er brug for både ildsjæle og bogholdere i en livscyklusbaseret miljøindsats!


31

6. Produktudvikling og produktion



Produktionsfolkene har hidtil haft en ho-vedrolle i forbindelse med miljøforbed-ringer i produktionsprocessen og vedindførelse af miljøledelse. På samme leder det oplagt, at designere og produktud-viklere har en væsentlig rolle ved udvik-ling af renere produkter.

Designernes og produktudviklernes rolle

Produktudvikling har selvfølgelig en helcentral rolle i en livscyklusbaseret miljø-indsats. Jo tidligere miljøhensyn inddra-ges i produktudviklingen, jo nemmere erdet at forebygge miljøpåvirkningerne iproduktets livscyklus.

Designere og produktudviklere skal der-for have forståelse for de faktorer, som erafgørende for produkternes miljøpåvirk-ning. Produktudviklere behøver kun ispecielle tilfælde selv at analysere miljø-data via fx livscyklusvurderinger, menskal derimod have adgang til enkle ret-ningslinjer og til resultatet af miljøspecia-listernes vurderinger.

Hvor radikalt designeren og produktud-vikleren går til værks, vil afspejle det am-bitionsniveau og den produktstrategi,som ledelsen har opstillet. Idégenereringog konceptudvikling er centrale elemen-ter, hvis rammerne er forholdsvis frie. Erder overhovedet efterspørgsel efter den-ne type produkt fremover? Vil dette pro-dukt bliver erstattet af en serviceydelse?Eller integreret i hovedproduktet? Tele-fonsvareren er fx på vej til at forsvindesom et selvstændigt produkt, da det erblevet til en service hos telefonselskaber-ne, eller er blevet integreret i selve tele-fonen.

I de fleste tilfælde handler produktudvik-ling om de små skridt - de gradvise juste-ringer og småforbedringer af produktet.Her er der mange steder at tage fat, ogproduktets miljøforhold er god anledningtil et udviklingsprojekt.

Teknik, økonomi, kvalitet, design, mv. erstadig afgørende i produktudviklingen,men dette kan ofte forenes med, at miljø-hensyn får en mere markant betydningved:• at gøre et eksisterende produkt renere

- eksempelvis ved at erstatte et miljø-farligt stof med et mindre skadeligt,

• at flytte miljøhensyn op på listen overdesignkriterier- fx ved at vægte energiforbrug ibrugsfasen på lige fod med prisen,

• at udvikle et nyt renere produkt medudgangspunkt i miljøhensyn - eksempelvis en ny kollektion af tøjbaseret på økologisk bomuld,

• at ændre fra at levere et produkt til attilbyde en service- fx at salg af linned ændres til servicepå levering af rent linned til kunden.

I Lille virksomhed A/S beslutter de sig forat gøre deres eksisterende produkt renereved at anvende mere miljøvenlige materia-ler til plastikken i termokanden.

Produktudviklerens værktøjer

Produktudviklere og designere efterspør-ger enkle værktøjer, når de bliver stilletoverfor at skulle tage miljøhensyn i pro-duktudviklingen. Internationalt og på In-ternettet findes en række eksempler påtommelfingerregler og guidelines tilpas-


6. P

rodu

ktud

vikl

ing

og p

rodu

ktio

n


33

set miljøforholdene i de enkelte brancher(se værktøjskassen i kapitel 10).

Mange af disse tommelfingerregler byg-ger på de samme principper, som er ble-vet sammenfattet som “6 RE - filosofi-en”:• Re-think - gentænk produktet og

dets funktioner• Re-duce - nedsæt energi- og

materialeforbruget i hele produktets livscyklus

• Re-place - erstat miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige alternativer

• Re-cycle - vælg materialer som kan genanvendes

• Re-use - design så produktet eller dele heraf kan genbruges

• Re-pair - gør produktet nemt at reparere.

Hvis produktet har en motor, eller derstikker en el-ledning ud fra produktet, sågiver energiforbruget i brugsfasennæsten altid anledning til væsentligemiljøpåvirkninger.

Hvis der ikke findes retningslinjer i relati-on til virksomhedens specifikke produkt,så er det en god ide at undersøge den ek-sisterende viden indenfor produktgrup-pen /-familien, idet der kan være opstilletretningslinjer for miljøvenlig design ogproduktudvikling for beslægtede produk-ter. For mange produktgrupper er derinspiration at hente via det værktøj, somkaldes strategi-hjulet eller spiderweb (sekapitel 10 om værktøjskassen).

Tommelfingerregler og guidelines harderes styrke i forhold til at skabe nye ide-er til miljøforbedringer af produktet. Når

disse ideer er blevet vurderet og priorite-ret, kan miljøprofilen for det nye produktsynliggøres visuelt via fx spiderweb dia-grammer, så det er tydeligt, hvad der til-stræbes opnået i produktudviklingen.

I praksis kan der være modstridendehensyn eksempelvis mellem lang pro-duktlevetid og brugen af et farligt stof iproduktionen. I disse tilfælde er det nød-vendigt at foretage en miljøvurdering el-ler en detaljeret livscyklusvurdering.

Integreret produktudvikling

Dårlig koordinering mellem udviklings-,produktions- og salgsafdelingen har ofteværet et problem på store virksomheder.Derfor har mange større virksomhederindført integreret produktudvikling, hvorkoordinering af de forskellige hensyn ersat i system.

Ved integreret produktudvikling kan derformuleres procedurer for, hvornår oghvordan miljøhensyn skal inddrages un-dervejs i produktudviklingen. Eksempel-vis: når produktspecifikationen forelig-ger, skal der udarbejdes en enkel miljø-


Viden om renere teknologi og miljøledelse

– kontakt brancheorganisationen

De fleste brancheorganisationer har overblik over, hvad der er

udarbejdet af materiale og vejledninger om renere teknologi og

miljøforbedringer i produktionen.

Mange brancheorganisationer har desuden udarbejdet bran-

chespecifikke manualer til hjælp ved indførelse af miljøledelse -

enkelte af disse manualer understøtter ligefrem en livscyklus-

baseret miljøindsats.


vurdering. Når prototypen af produkteter færdig, skal den sendes til den lokaleskrothandler for at få deres kommentarertil, hvor nemt det er at adskille og genan-vende produktet.

Virksomheder som for eksempel Grund-fos har miljø indbygget i deres udgave afintegreret produktudvikling.

Produktionsfolkenes rolle

Medarbejderne i produktionen har storbetydning for miljøpåvirkningerne fraproduktionsprocessen, og kan bidrageaktivt til at nedbringe ressourceforbrugetog miljøbelastningen fra produktionen.Hvis virksomheden ikke tidligere har ar-bejdet med renere teknologi og miljøle-delse, så er der her mange forbedrings-og besparelsesmuligheder.

Produktionsfolkene kan bistå såvel meden række gode ideer til konkrete forbed-ringer af produktet som med at frem-skaffe og levere data, der kan relateresspecifikt til det enkelte produkt. Medar-bejderne i produktionen har ligeledesden praktiske erfaring med, hvad der kanlade sig gøre at producere uden for man-ge krumspring.

Ved miljøledelse har det hidtil været til-strækkeligt at kende ressourceforbrugetfor hele virksomheden og for de primæredelprocesser. Langt de fleste grønneregnskaber og miljøredegørelser er ud-formet på denne måde. Når fokus er pårenere produkter er det derimod interes-sant med nøgletal for ressourceforbrugog udledninger ved produktion af hvertenkelt produkt. Dette kan nødvendiggøreandre målepunkter og opgørelser.

Fælles produktnøgletal er en god refe-renceramme for løbende miljøforbedrin-ger af produktet. Produktnøgletal kanvære besværlige at beregne, hvis virk-somheden har en alsidig produktion afforskellige produkter, idet der så må ud-arbejdes en fordelingsnøgle mellem pro-duktgrupperne. I disse tilfælde kan et”slag på tasken” udgøre det førstegrundlag for en fordelingsnøgle, og såkan dette overslag forfines efterhånden.


Øvelse - for alle medarbejdere

Prøv at samle 8-10 interesserede medarbejdere en dag med

god tid (1-2 timer) og drøft:

Miljøproblemer

- Foretag først en brainstorm på, hvor er miljøproblemerne i

produktets livscyklus

- Skriv alle miljøproblemerne op

- Diskuter hvilke problemer der bør og kan gøres noget ved

- Udarbejd en top-10 problemliste fx ved at hver

mand/kvinde afgiver tre stemmer

Løsningsmuligheder:

- Foretag dernæst en ny brainstorm på løsningsmuligheder /

forbedringsforslag

- Skriv alle ideer til forbedringer op

- Lav en handlingsplan over hvem, der tager sig af hvad til

hvornår!

Det kan være, at der peges på miljøproblemer og løsningsfor-

slag, som skal undersøges nærmere. Skriv dem også med på

handlingsplanen.

På baggrund af diskussionerne kan der evt. laves et såkaldt

SWOT-skema, hvor styrker, svagheder, muligheder og trusler er

stillet overskueligt op.


35

7. Indkøb, transport og salg



36

Alle funktioner i virksomheden har envæsentlig rolle at spille, når fokus er pålivscyklustankegangen. Både indkøbs-,transport- og salgsfolkene har centraleopgaver ved udvikling og markedsføringaf renere produkter (jf. figur 7).

Indkøb

Indkøbere har en vigtig rolle i forbindelsemed valg af råvarer og materialer. Ind-køberne må derfor have nogle værktøjertil at inddrage miljøhensyn sammen medandre faktorer som pris, kvalitet, funktio-nalitet, etc.

De indkøbsansvarlige har mulighed forat sætte miljø på dagsordenen hos leve-randørerne via deres spørgsmål og krav.Indkøberne kan efterspørge:• overblik over leverandørens generelle

miljøindsats og deres miljøpolitik,• dokumentation af miljøpåvirkninger-

ne fra de forudgående livscyklusfaser,• specifikke miljødata vedrørende råva-

rer, materialer og hjælpestoffer.

Kommunikationen kan også udvides tilat omfatte egentlig dialog og samarbejde,hvor virksomheden bidrager med ideerog input til miljøforbedringer hos leve-randøren. Indkøberne kan påtage sig rol-len som en kritisk, miljøbevidst kundemed en række krav, eller som en partnerder samarbejder til fælles gavn om udvik-ling af renere produkter.

I Lille virksomhed A/S spørger Kirsten fxleverandørerne om stålet kan genanven-des, samt om de har en overordnet miljø-politik, og hvad den i givet fald går ud på.

Transport og logistik

Transport indgår som det fælles bindeledmellem alle faserne i et produkts livsfor-løb. Energiforbruget knyttet til transportaf råvarer og af det færdige produkt ud-gør som regel en mindre del af virksom-hedens samlede energiforbrug, ligesomtransport sjældent toner frem som en afde væsentligste miljøpåvirkninger vedlivscyklusvurderinger.

Alligevel kan flere forhold i virksomhe-den tale for at arbejde hermed: interesseherfor hos den transportansvarlige, op-lagt indsatsområde, påvirke transpor-tørerne til større miljøindsats, etc. Der-udover er miljøbelastningen fra transportgenerelt et stadigt voksende problem,hvor mange hidtidige initiativer er kom-met til kort.


indkøbernes værktøjskasse:

- Oversigt: hvad er væsentligt vedrørende miljø i produktkæden

- Kriterier for valg af hovedleverandører (evalueringsprocedure for

leverandørvalg)

- Spørgeskema om leverandørens miljøindsats

- Retningslinjer for miljødialog og -samarbejde om

produktforbedringer

- Indkøbsvejledninger for grønne indkøb

- Kriterierne for miljømærkning for relevante produktområder

- Miljøvaredeklarationer

- Listen over uønskede stoffer

7. In

dkøb

, tra

nspo

rt o

g sa

lg



På sygehuse, i konsulentfirmer og lignen-de virksomheder udgør persontranspor-ten mellem hjem og arbejde eller forbun-det med udførelsen af arbejdet en væs-entlig miljøpåvirkning. En indsats på det-te felt kan begynde med at undersøge:Kan medarbejderne nå på arbejde til ti-den med kollektiv transport? Er der uud-nyttede muligheder for samkørsel? Skalfirmaet købe elbiler til bykørsel? Er cy-kelfaciliteterne i orden?

Miljø handler også om, at mange bækkesmå, gør en stor å. Desuden er det smartat finde indsatsområder, som er synligefor alle og har en markant symbolværdi.Ligesom små ting kan udgøre en forhin-dring for større indsatser: “Når virksom-heden ikke engang vil opføre nogle or-dentlige cykelskure, hvorfor pokker skaljeg så bidrage til.....?”

Kirsten har fundet ud af, at med bedreplanlægning og med lidt længere leve-ringstid vil en del transporter kunne spa-res væk - til gavn både for økonomien ogmiljøet.

Salg og marketing

Det er ikke meget bevendt at bruge kræf-ter på at udvikle renere produkter, hvisde ikke bliver efterspurgt og solgt. Deansvarlige for salg og marketing har der-for en vigtig rolle i en livscyklusbaseretmiljøindsats, med henblik på at forbedre informationen både fra og til kun-derne.

Information fra kunderne handler om, atde salgsansvarlige får et mere indgåendekendskab til brugernes præferencer,vægtning af miljøhensyn og anvendelseaf produktet.

En undersøgelse af brugernes anvendelseaf produktet kan afsløre uhensigtsmæssi-ge forhold, som kan give ny viden og in-spiration til produktudviklerne. For ek-sempel viste en australsk undersøgelse, at15% af elforbruget ved el-kedler varunødvendigt, idet brugerne genkogtevandet, fordi de lige lavede noget andet imellemtiden. En fløjte, en temperaturin-dikator og isolering af kedlen er tre muli-ge løsninger herpå.

Værktøjskasse til miljøoptimering af godstransporten:

- Opgørelsesesskema: mængde og volumen af gods samt transportafstande

- Mål for kapacitetsudnyttelse (belægningsprocent)

- Oversigtskema: miljøpåvirkninger ved forskellige transportformer: lastbil, tog og skib

- Krav om at transportørerne anvender renere teknologi og har miljøledelse

- Distributionskoncept: vægt, volumen og afstands betydning for valg af transportform

- Guidelines for forbedret logistikplanlægning, ruteoptimering, mv.

- Optimeret emballagekoncept for at nedsætte transportbehovet


Viden om brugeradfærd og –præferencerer et kardinalpunkt for at kunne udvikleog markedsføre renere produkter. Bru-ger- og markedsundersøgelser kan giveet nøjere kendskab til kundernes præfe-rencer og prioritering af miljøhensyn.Det klassiske dilemma ved markedsun-dersøgelser er dog mellem, hvad forbru-gerne siger, og hvordan de rent faktiskhandler ind henne i supermarkedet.

Lille virksomhed A/S har en lille kunde-kreds, som de til gengæld kender vældiggodt. Hansen spørger rundt i virksomhe-den, om de modtager spørgsmål ved-rørende miljø fra deres kunder. Han spør-ger også til, hvad kunderne lægger vægtpå ved miljø, og hvad de gerne ser priori-teret i miljøindsatsen fremover.Lille virksomhed A/S har udvidet brugsan-visningen en smule med oplysning ommiljøvenlig rengøring, om hvor man kankøbe “reservedele” til termokanden, samtom miljørigtig bortskaffelse af kanden.

Information til kunderne handler om, atvirksomheden kan forbedre rådgivningenvedrørende et produkts miljøpåvirknin-ger. Sælgerne skal have nok miljøviden tilat kunne rådgive vedrørende en miljø-venlig brug og bortskaffelse af produktet.

Tekstilvirksomheden Gabriel rådgivereksempelvis deres kunder om rengøringaf bolig- og industritekstiler for at sikre,at rengøringen sker på en miljøvenligmåde. Gabriel har således taget et med-ansvar for brugsfasen og ønsker at med-virke til at reducere anvendelsen af miljø-skadelige rense- og rengøringsmidler.

Hvis et produkt ikke anvendes som til-tænkt, kan dette have afgørende betyd-ning for produktets samlede miljøbelast-ning i dets livscyklus. Dette gælder foreksempel ved forkert dosering af vaske-midler. Ligeledes kan viden om produk-tets bortskaffelse øge genanvendelsen afudvalgte materialer eller hele produktet.Tendensen er, at produktets bortskaffelsegøres til producentens ansvar.

Salgs- og marketingsafdelingen skal haveså megen viden om miljø, at de kan pro-filere virksomhedens produkter overforkonkurrenternes. Dette kræver bl.a., atsælgerne kender kriterierne for miljø-mærkning, kravene i offentlige indkøbs-vejledninger, forbrugerombudsmandenskrav til miljømarkedsføring, osv. (se kapi-tel 8 og 9).

Der er rigeligt af opgaver, som sælgernekan gå i gang med.Yderligere ideer kanhentes i næste kapitel.


Sælgernes værktøjskasse:

- Bruger- og markedsundersøgelser

- Analyser af konkurrenter og forbrugertrends

- Miljøprofilering af produktet / datablade

- Strategi for miljømarkedsføringen

- Miljøbrugsanvisninger

- Vejledning og kurser om reparation, miljøvenlig drift,

vedligehold og bortskaffelse


39

8. Markedsføring og miljøkommunikation



Når virksomheden har forbedret produk-tets miljøprofil, har produktet fået en ek-stra kvalitet. Der er imidlertid ofte taleom en ”skjult” kvalitet, da det ikke altider synligt for kunder og forbrugere, atproduktet har en mindre miljøbelastningend lignende produkter.

Virksomheden må derfor stille spørgs-målene:- hvordan kan et renere produkt mar-kedsføres overfor forbrugere og kunder?- og hvordan kommunikeres produktetsmiljøkvaliteter til andre samarbejdspart-nere?

Markedsføring af renere produkter

Miljø bliver i stigende grad en parame-ter, som virksomhederne også konkurre-rer på foruden pris, funktionalitet, de-sign, kvalitet, mv.Virksomhederne kanbruge produktets miljøegenskaber i mar-kedsføringen på tre forskellige måder:

1. MiljømærkeI Danmark findes der to officielt aner-kendte miljømærker: det nordiske Svane-mærke og EU’s miljømærke Blomsten.Miljømærker er primært henvendt til for-brugerne og kan opnås på en række dag-ligvarer og forbrugsgoder (men ikke påfødevarer).Virksomheden skal dokumen-tere, at produktet opfylder en række fast-lagte kriterier for at opnå et miljømærke,men skal ikke nødvendigvis gennemføreen detaljeret livscyklusvurdering.

2. MiljøegenskabMarkedsføringen går her på ét enkeltaspekt af et produkts miljøpåvirkning,såsom at benzinen er blyfri, eller at va-skepulveret er let nedbrydeligt.Virksom-

heden skal kunne dokumentere, at pro-duktet har den pågældende egenskab.

3. MiljøvaredeklarationMiljøvaredeklarationer er primært hen-vendt til professionelle indkøbere og mu-liggør sammenligning mellem produkter.Der findes ingen officielle retningslinjerfor miljøvaredeklarationer i Danmark,hvilket Sverige derimod har.

En miljøvaredeklaration skal udarbejdespå baggrund af livscyklustankegangen ogud fra et ensartet grundlag. Hvor omfat-tende den pågældende livscyklusvurde-ring skal være er endnu ikke afklaret.

Der findes ISO standarder for alle tremåder (type I, II og III). Desuden er detnødvendigt at kende markedsføringslo-ven og forbrugerombudsmandens vejled-ning om miljømarkedsføring.Vejlednin-gen fremhæver, at angivelser om produk-tet i en miljømarkedsføring skal kunnedokumenteres, skal være væsentlige ogrelevante samt ikke må være vildledende.

HUSK, at viden om markedet er mindstligeså vigtig som viden om produktetsmiljøpåvirkninger. Følgende spørgsmåler interessante for en virksomhed i for-bindelse med miljømarkedsføring af etrenere produkt:• Hvad efterspørger mine kunder og

hvordan afvejer de forskellige hen-syn?

• Hvad ser de som vigtige miljøproble-mer, der bør og kan tages hensyn til?

• Hvad anser andre samarbejdspartne-re, fx naboerne og pengeinstitutter,for at være væsentlige indsatsområderfor miljøforbedringer af produktet?


8. M

arke

dsfø

ring

og

milj

økom

mun

ikat

ion


Miljøinformation og -kommunikation

Der findes andre mere uformelle mådertil at synliggøre et produkts miljøegen-skaber og resultaterne af virksomhedensmiljøindsats. Eksempler herpå er:• Nøgletal for miljøpåvirkningerne ved

fremstilling af et givet produkt• Samtale med kunde i købssituationen• Elektroniske nyhedsbreve om initiati-

ver i miljøindsatsen• Fakta ark om produktets miljøpåvirk-

ninger• Brugsanvisning om miljøvenlig brug

og bortskaffelse• Foredrag, oplæg på konferencer og

forelæsninger• Kontakt til dagspressen og artikler i

fagblade• Offentliggørelse af miljøpolitik, -mål,

-handlingsplaner og grønt regnskab.• Åbent hus arrangement.

Lille virksomhed A/S får udregnet nøgletalfor energiforbruget anvendt til at produce-re én termokande, som bruges, når kun-derne spørger hertil. Derudover omtalerden nye brugsanvisning miljøvenlig ren-gøring og bortskaffelse af termokanden.

Det er en god idé at skelne mellem infor-mation og kommunikation.

Information går kun én vej, så som ny-hedsbreve, brugsanvisninger og grønneregnskaber. Hvorimod kommunikation erto-vejs og fungerer som en dialog mellemto eller flere parter, så som kundebesøg,medarbejdermøde, osv. Overvej altså:

• hvem er målgruppen for miljøinfor-

mationen, og hvordan nås den bedst ? • hvem er partnerne i miljøkommuni-

kationen, og hvad samarbejdes derom ?

Valget af virkemidler til at synliggøreproduktets miljøprofil og virksomhedensforebyggende miljøindsats afhænger afsvarene på disse spørgsmål.

En del virksomheder blev skuffede over,at der ikke var større interesse fra omver-denen for de grønne regnskaber. Grønneregnskaber er et eksempel på miljøinfor-mation - men der er brug for målrettetmiljøkommunikation, hvis virksomhedenvil i aktiv dialog med kunder og andresamarbejdspartnere.

Når virksomheden tilrettelægger miljø-kommunikationen er det nødvendigt atoverveje hvilke budskaber og virkemid-ler, der skal anvendes overfor hvilke sam-arbejdspartnere. For en kundegruppekan især affaldsproblematikken være vig-tig. Mens andre kunder vægter en grun-dig belysning af miljøpåvirkningerne ihele produktets livscyklus.

Jo bedre virksomheden kender de for-skellige kundegrupper og samarbejds-partnere, jo større effekt kan der opnåsmed en målrettet miljøkommunikation.Dette kendskab opbygges gennem dialogog samarbejde. Effekten af virksomhe-dens miljøinformation og -kommunikati-on må desuden evalueres, så erfaringernekan nyttiggøres i nye initiativer.

Når virksomheden har taget skridtet frainformation til aktiv miljøkommunikati-on, så bliver næste skridt et egentligtsamarbejde med virksomhedens samar-bejdspartnere.





43

9. Miljøsamarbejde i produktkæden – brug af virksomhedens netværk



En stor udfordring til en livscyklusbase-ret indsats er at få etableret et samarbej-de med relevante partnere i produktkæ-den såvel som med andre interesseparter.

Leverandørkæde + værdikæde +samarbejde = produktkæde

Med den produktorienterede miljøind-sats er fokus flyttet fra inden for virk-somhedens hegn til at være på hele pro-duktkæden. Produktkæden indeholder:• et materialeflow fra råvareudvinding

over produktion til brug og bortskaf-felse

• et værdi- og pengeflow fra forbrugeretil producenter

• kommunikation og samarbejde i formaf gensidig videns- og erfaringsud-veksling.

I miljøsammenhænge har interessen hid-til været samlet om materialeflowet ek-sempelvis ved livscyklusvurderinger. I enlivscyklusbaseret miljøindsats er detmindst lige så væsentligt at fokusere påværdiflowet: Hvilke forventninger harkunderne til produktets miljøegenskaber?Hvordan værdisætter kunder og forbru-gere miljøhensyn sammenholdt med an-dre krav som pris, kvalitet, funktionalitet,design, osv.?

For virksomheden er udfordringen atbinde produktkæden sammen, så der påén gang er fokus på miljøoptimering afmaterialeflowet i leverandørkæden og påkundernes miljøforventninger i værdikæ-den. Midlet til at sammenbinde leve-randør- og værdikæde er samarbejde ogmiljøkommunikation mellem de involve-rede parter. Dette kan illustreres, somvist i figur 9:


Figur 9. Kommunikation og samarbejde i produktkæden

9. M

iljøs

amar

bejd

e i p

rodu

ktkæ

den

– br

ug a

f vir

ksom

hede

ns n

etvæ

rk


Udvikling af et renere produkt, der aldrigbliver afsat, er noget snavs. Derfor må vi-den om miljøpåvirkningerne afstemmesmed viden om, hvad forbrugerne rentfaktisk efterspørger, og hvordan miljø-hensyn indgår heri.

Grundlaget for at foretage konkretemiljøforbedringer af produktet er såle-des, jf. figur 9:• viden om produktets miljøpåvirknin-

ger og forbedringsmuligheder,• viden om markedets og forbrugernes

vægtning af miljøhensyn,• viden om andre samarbejdspartneres

ønsker og krav.

En kombination af viden på disse områ-der er det bedste grundlag for en livscyk-lusbaseret miljøindsats.Virksomhedenmå desuden overveje, hvordan viden ombåde materiale- og værdiflowet løbendekan opdateres som følge af skift i forbru-gernes præferencer, nye teknologiskemuligheder eller lignende.

Et muligt middel hertil er at sammen-koble kundebaseret kvalitetsledelse og pro-duktorienteret miljøledelse. Den nye ud-gave af ISO 9000 standarden fordrer, atkvalitetsledelse bliver kundebaseret i enmere fremadrettet udgave end blot regi-strering af reklamationer. Altså hvilkekvalitets- og miljøkrav stiller kunderne?Og hvordan tilgodeser virksomhedendisse? Kombineres denne viden om vær-dikæden med at virksomheden samtidighar styr på kvalitets- og miljøparametre-ne i leverandørkæden, så er virksomhe-den klædt godt på til at score de strategi-ske fordele i form af kundetilpassede, re-nere produkter.

Ved etablering af et produktkædesamar-bejde er det smart at kontakte branche-

foreningen, da de har overblik over deneksisterende viden og kan bistå med rådog vejledning. Der er fx gennemførtmiljøvurderinger af enkelte produktgrup-per / produktfamilier, hvilket gør detnemmere at udnytte viden på tværs mel-lem virksomhederne i branchen (se kap.10).

Uformelt samarbejde og partnerskaber i produktkæden

En livscyklusbaseret miljøindsats kræverpå sigt etablering af et tæt samarbejdemed leverandører og kunder om videns-og erfaringsveksling i produktkæden medhenblik på at skabe konkrete fordele forde involverede parter.Tætte producent –bruger relationer udgør en god platformfor teknologisk innovation, herunderogså for at inddrage miljøhensyn i pro-duktudviklingen.

For nogle virksomheder er det nok medet uformelt samarbejde, hvor der udvek-sles informationer og samarbejdes påadhoc plan om nye initiativer. Samarbej-det på det uformelle plan sker ofte veddirekte kontakt mellem medarbejdere ide involverede virksomheder. Andrevirksomheder indgår et formaliseret sam-arbejde eller ligefrem partnerskaber forat sikre et tæt samarbejde om inddragelseaf miljøhensyn i produktudviklingen.

Eksempelvis har Henkel-Ecolab i fælles-skab med Berendsen udviklet et dose-rings- og servicesystem, der reducererforbruget af vaskemidler. Ligesom der erandre eksempler på, at producenten harrådgivet kunden om de miljømæssigekonsekvenser ved forskellige valg eksem-pelvis i forhold til farver på emballage el-ler på tryksager.



46

Et samarbejde i produktkæden kan for-maliseres ved at nedsætte en arbejds-gruppe, som koordinerer indsamling afinformation såvel om produktets væsent-lige miljøpåvirkninger, som om forbru-gernes og detailhandlens ønsker og kravtil produktet. En sådan gruppe kan end-videre indsamle ideer til konkrete miljø-forbedringer af produktet. Et formalise-ret samarbejde har den fordel, at parter-ne får en gensidig forpligtelse til at ud-veksle information og erfaringer.

Samarbejde om miljøforbedringer i pro-duktkæden kan også bringe fordele påandre områder, som ikke umiddelbarthandler om miljø. Eksempelvis:• Leverandører - sikkerhed for leveran-

cer og tilpassede løsninger• Kunder - sikkerhed for at de aftager,

godt image og kundetilpassedeløsninger

• Myndigheder - tilpasset tilsyn, good-will og med til at sætte dagsordenen.

Eksempelvis har Brdr. Hartmann ople-vet, at en tilpasset løsning udviklet i fæl-lesskab med kunden betyder en langtstørre sikkerhed for, at kunden også afta-ger fremover.

Lille virksomhed A/S vælger at lade Nielsdeltage i et uformelt samarbejde i en net-værksgruppe om produktorienteret miljø-arbejde, for at han kan få opdateret sin vi-den. Det viser sig at være en god inspirati-onskilde og giver ham et netværk, somhan kan trække på, når han har spørgsmålog problemer vedrørende miljø.

Vækst- og erfa-grupper

Etablering af vækst- eller erfa-grupper(erfaringsudveksling) er anvendt medgode erfaringer af brancheforeninger, er-hvervsråd og kommuner til at introduce-re miljøledelse overfor en gruppe virk-somheder i samme branche eller i et geo-grafisk område.

Dette er også en udmærket måde til atintroducere en livscyklusbaseret miljø-indsats overfor en gruppe af virksomhe-der.Ved produktkædesamarbejde er deren gensidig forpligtelse overfor hinandenblandt andet til dataudveksling.Ved erfa-og vækstgrupper er fokus på opdateringaf viden på området, erfaringsudvekslingog gensidig inspiration via diskussion afkonkrete ideer til miljøforbedringer. Her-igennem opbygges et fagligt netværk,hvor man kan søge hjælp hos hinandentil løsning af konkrete problemer.

I de fleste mindre virksomheder sidderén miljøansvarlig alene med ansvaret forbåde dataindsamling /-bearbejdning ogde konkrete initiativer til miljøforbedrin-ger af produktet.Vedkommende vil der-for ofte have brug for at diskutere miljø-spørgsmål med kollegaer i samme situati-on i andre virksomheder. Dette kan sam-tidig hjælpe den miljøansvarlige til at be-vare gejsten i miljøindsatsen.

Det er en god ide, hvis flere medarbejde-re fra virksomheden deltager i sådannesamarbejder. Den miljøansvarlige bør in-vitere andre medarbejdere med til ud-valgte møder, fx en ansvarlig for pro-duktudvikling med til temamøde ommiljøhensyn i design og produktudvik-ling. Dette vil bidrage til at styrke interes-sen og samarbejdet internt på virksom-



heden, hvilket igen bidrager til den orga-nisatoriske forankring og dermed tilmere markante resultater af den produk-torienterede miljøindsats.

Samarbejde med myndigheder ogvidensnetværket

Der er hjælp at hente til en livscyklusba-seret miljøindsats med fokus på udviklingog markedsføring af renere produkterbåde fra myndighederne og en række an-dre institutioner, som er mere eller min-dre tæt knyttet til virksomhederne.

De forskellige myndigheder har en væs-entlig viden om hvilke krav, der stilles tilproduktionsprocessen og produkterne.Disse krav ændrer sig hele tiden, og i desenere år er disse reguleringskrav langtovervejende kommet fra EU.

En tilbagevendende dialog med myndig-hederne kan give et indblik i disse krav,så virksomheden ikke bliver ”taget på

sengen”. De lokale miljømyndighederhar desuden et godt overblik over, hvorvirksomheden kan henvende sig medspecifikke problemer omkring energi, af-fald, tilskudsordninger, etc.

Virksomhedernes vidensnetværk udgøresaf forskellige typer konsulentvirksomhe-der,Teknologiske InformationsCentre,universiteter og uddannelsesinstitutioner,BST, brancheforeninger, GodkendteTeknologiske Serviceinstitutter som fxdk-teknik og Teknologisk Institut,lokale/regionale energi- og affaldsselska-ber, og så videre.

Her kan virksomhederne hente hjælp tildet forebyggende miljøarbejde. De flesteaf disse ”rådgivere” har også kompeten-ce i forhold til udvikling af renere pro-dukter.


Gode steder at hente hjælp – på nettet og i praksis:

• Renere produkter: se Miljøstyrelsen www.mst.dk under ”Produkter & industri”.

(Her findes projektrapporter, henvisning til produktpaneler, oplysning om muligheder

for tilskud under Program for renere produkter)

• Energi: se www.energioplysningen.dk og www.energiledelse.com

• Affald: se Videnscenter for Affald www.affaldsinfo.dk

• Transport: se www.transit.dk

• Kemikalier: se Dansk Toksikologi Center www.dtc.dk

• Uønskede stoffer: find listen på www.mst.dk (under kemikalier)

• Miljømærkning: se Miljømærkesekretariatet www.ecolabel.dk

• Miljømarkedsføring: www.fs.dk (under forbrugerombudsmand/retningslinier)

• Livscykluscheck: se Teknologisk Informations Centre www.tic.dk

• Miljønetværk: se Miljøforum Danmark www.mfdk.dk (under netværk)

• Brancheorganisationer: se fx www.di.dk




49

10. Værktøjskassen - kom godt videre !



I Danmark har Miljøstyrelsen i 90’ernesatset på livscyklusvurdering, som værk-tøjet til at vurdere produktets væsentlig-ste miljøpåvirkninger. Som det fremgår,er der brug for forskellige typer værk-tøjer afhængigt af formål og ambitionsni-veau med miljøindsatsen, især hvis derskal mere fokus på de markedsmæssigeaspekter af renere produkter.

I værktøjskassen findes der værktøjermed i hvert fald tre typer af formål:A) vurdering af væsentlige miljøpåvirk-

ninger fra vugge til grav B) ideer til miljøforbedringer af produk-

tet / eco-designC) miljøkommunikation i produktkæden

og -samarbejde med interesseparter.

Dertil kommer værktøjer med henblik påbruger- og markedsundersøgelser, øko-nomiske analyser, kvalitetsudvikling, etc.Dette vil imidlertid føre for vidt i dennesammenhæng.

I det følgende gives der en kort gennem-gang af de tre typer værktøjer, og afslut-ningsvis er der en oversigt med henvis-ninger til uddybende litteratur.

A) Livscyklusvurdering – miljøpåvirkninger fra vugge til grav

Afhængigt af formål kan livscyklusvur-deringer foretages på tre forskellige de-taljeringsniveauer, som stiller yderst for-skellige krav til dataindsamling og -analy-se:

Livscyklustankegangen / konceptuel livs-cyklusvurdering er en grov kortlægning afde relevante miljøpåvirkninger i de for-skellige faser af produktets livscyklus. Ud

fra den eksisterende viden om produktetsmiljøpåvirkninger fra vugge til grav,hvordan vil virksomheden så prioriterekonkrete initiativer til miljøforbedringeraf produktet?

Virksomheden kan selv gå i gang på den-ne måde og hensigten er:o Overblik over livscyklusforløbet og

relevante miljøpåvirkningero Brug af principper og tommelfinger-

reglero Ideer til umiddelbare miljøforbedrin-

ger – ”lavt hængende frugter”

Der er tale om en kvalitativ kortlægningbaseret på kontakt og diskussioner medrelevante samarbejdspartnere (se kapitel3 for ideer til spørgsmål). Denne kort-lægning kan suppleres med kvantitativeinformationer baseret på nøgletal, stan-dardtal og paratviden.

Forenklet miljøvurdering / livscyklus scree-ning anvendes til at identificere de væs-entligste miljøpåvirkninger og livscyklus-faser. Herved kan der udpeges ”hotspots”, som det er værd at foretage enmere detaljeret vurdering af. Et værktøjhertil er fx MEKA skemaer (Materiale,Energi, Kemikalier og Andet), som satserpå at gøre dataindsamling og -behand-ling overkommelig:o Identificering af væsentlige miljø-

påvirkninger og livscyklusfasero Udpegning af hot-spots o Ideer til systematiske miljøforbedrin-

ger af produktet

De Teknologiske Informationscentre(TIC) rundt om i landet har de senere århjulpet en række virksomheder med atgennemføre et første ”livscykluscheck”ud fra MEKA.


10. V

ærk

tøjs

kass

en -

kom

god

t vid

ere

!



Detaljeret livscyklusvurdering kan anven-des til sammenligning af produkter og tildetaljeret dokumentation af de væsentlig-ste miljøpåvirkninger i hele produktetslivscyklus. Metoden kræver omfattendedataindsamling, er tidskrævende ogkræver særlig miljøekspertise.Til støtteherfor kan anvendes pc-værktøjer som fxdet hollandske edb-værktøj SimaPro ellerden danske metode UMIP (Udvikling afMiljøvenlige Industri Produkter).

De fleste danske virksomheder vil nor-malt have brug for konsulenthjælp til atgennemføre en detaljeret livscyklusvur-deringo Identificering af væsentligste miljø-

påvirkninger og livscyklusfasero Dokumentation med henblik på mil-

jøvaredeklarationer og miljømærkningo Sammenligning af produkter

Disse tre detaljeringsgrader for at arbej-de med vurdering af produktets miljø-påvirkninger svarer nogenlunde til de tretidligere omtalte ambitionsniveauer (sefigur 10 og kapitel 3)

Ambitionsniveauet har også betydningfor, hvor megen tid, viden og ressourcer,der skal afsættes. Jo længere mod højre ifiguren, jo mere tid og ekspertise erpåkrævet. Altså jo mere detaljeret data-indsamling, jo mere tidskrævende og joflere miljøspecialister er det nødvendigtat inddrage. Men detaljeret livscyk-lusvurdering er der kun brug for, hvisvirksomheden vil markedsføre sit pro-dukt som miljømæssigt bedre end kon-kurrentens.

Ambitions-niveau Internt Miljøprofil på Markedsføring af miljøberedskab renere produkt renere produkt

Kortlægning Overblik over Enkel miljøvurdering Detaljeret (analyse) livscyklusforløb, og bruger- livscyklusvurdering

myndighedskrav, mv. undersøgelse og markedsundersøgelse

Mål Udvælge Gennemføre Dokumentationindsatsområder for oplagte af produktets væsentligstemiljøforbedringer miljøforbedringer miljøpåvirkninger

Samarbejde Kontakt til relevante Leverandørsamarbejde Faste rutiner forsamarbejdspartnere om dokumentation erfaringsudveksling i

og miljøforbedringer produktkæden

Resultat Kan besvare Opfylder miljøkrav Har offensiv markeds-(redegørelse) henvendelser om i eksempelvis offentlige føring af produktets

produktets miljøprofil indkøbsvejledninger miljøegenskab

Figur 10. Vurdering af produktets miljøpåvirkninger


52

B) Ideer til miljøforbedringer afproduktet / Eco-design

I udlandet har der været en udbredt tra-dition for at arbejde med Eco-design ogDesign for the Environment. Denne tra-dition tager udgangspunkt i livscyklu-stankegangen, og opstiller herudfra enrække ideer og retningslinjer for, hvorle-des produktets miljøprofil kan forbedresi hver enkelt fase. Fremgangsmåden harfokus på det kreative element og erhandlingsorienteret.

Phillips opererer eksempelvis med ”FastFive”, hvor det nye produkt sammenlig-nes med et referenceprodukt via femspørgsmål:1) Energi – bruger det fremlagte design

mindre energi end referenceproduk-tet?

2) Genanvendelse – er produktet nem-mere at genanvende?

3) Farligt affald – indebærer produktetmindre kemikalieaffald end alternati-vet?

4) Produkt værdi – medvirker designettil længere holdbarhed, til øget affek-tionsværdi og er det nemmere at re-parere?

5) Service – er det en ny måde at tilbydeen service med mindre miljøpåvirk-ning?

Kan der svares JA fem gange hertil, erdet nye produkt et glimrende alternativ.Opnås tre ja’er er det et interessant alter-nativ, men der skal stadig laves forbed-ringer.Ved blot et enkelt ja lyder opfor-dringen til designeren, at referencepro-duktet bør opgraderes.

Værktøjer til eco-design findes i forskelli-ge varianter med navne som spider-web(afbildes som et edderkoppenet), strate-

gihjul, eco-compass, mv., og de frem-hæver alle betydningen af den visuellefremstilling (Se figur 11).

Ud fra en slag-på-tasken vurdering af etreferenceprodukt fremstilles grafisk deteksisterende produkts miljøprofil – ved atgive produktet en karakter i hver enkeltlivscyklusfase. På dette grundlag diskute-res målene for den fremtidige produkt-udvikling, og miljøprofilen for det kom-mende produkt skitseres med en ny ka-rakter for hver fase. En visuel fremstillingsynliggør de områder, hvor det nye pro-dukt skal miljøforbedres, og kan medvir-ke til at engagere produktudviklerne ogandre medarbejdere.

Værktøjet er illustreret i figur 11. Denpraktiske værdi af dette værktøj kan øgesbetydeligt ved, at hver enkelt fase og dekonkrete handlingsanvisninger er udfor-met under hensyntagen til kendetegneneved forskellige produktfamilier (se litte-raturlisten).




+-

0 - Ny konceptudviklingDematerialiseringFælles brug af produktetIntegrering af funktionerFra produkt til service

3 - Optimering afproduktionsteknologi

Anvendelse af renere teknologiFærre produktionsprocesserLavere energiforbrugLav affaldsgenereringFå/rene hjælpestoffer i produktionen4 Effektivt distributionssystem

Mindre / mere miljøvenligt emballageEffektiv transportformEffektiv logistik

5 - Reduktion afmiljøpåvirkningen ved brugen

Lavt energiforbrugRen energi kildeFå nødvendige hjælpestoffer ifm. brugenIngen brug af energi- /hjælpestoffer

6 Optimering af levetid

Driftsikker og holdbarNem vedligeholdelse og reparationProdukt med modulstrukturKlassisk designBrugeren passer på produktet

7 Optimering af bortskaffelsen

Genanvendelse af produktBedre indsamling og sorteringGenbrug af materialerRenere affaldsforbrænding

1 - Udvælgelse af miljøvenligematerialer

Mindre miljøfarlige materialerFornybare materialerMaterialermed lavt energiindholdGenanvendte materialerGenbrugelige materialer

2 Mindre forbrug afmateriale

Reduktion af vægtReduktion af(transport) volumen

Ny miljøprofil- mål for produktudviklling

Miljøprofil- eksisterende produkt

Figur 11. Produktets miljøprofil. (tilpasset og oversat fra Brezet & van Hemel, 1997)


C) Miljøkommunikation og produktkædesamarbejde

En livscyklusbaseret miljøindsats med fo-kus på at udvikle og markedsføre renereprodukter stiller nye krav til miljøkom-munikationen med virksomhedens for-skellige samarbejdspartnere (se også ka-pitel 8 og 9). Der findes en række værk-tøjer til at arbejde systematisk med miljø-kommunikation og -dialog i og mellemvirksomhederne.Ved etablering af en mere systematiskmiljøkommunikation må virksomhedenklarlægge:• Hvilke samarbejdspartnere/interes-

senter vil virksomheden gerne i dialogmed?

• Samarbejdspartnernes ønsker og målmed miljødialogen?

• Hvilke budskaber skal kommunikeresmed hvilke midler?

• Hvordan udarbejdes en plan formiljødialogen?

• Hvordan opbygges troværdige mil-jøargumenter?

• Hvordan evalueres resultaterne afmiljødialogen?

Disse spørgsmål og flere til bliver besva-ret i litteraturlisten under C.



Generel litteratur om renere produkter ogen livscyklusbaseret miljøindsats• Kirsten Schmidt, m.fl.: Håndbog i

produktorienteret miljøarbejde. Miljø-nyt, nr. 53, Miljøstyrelsen 2000. (Gi-ver en uddybet indføring i en pro-dukt- og livscyklusbaseret miljøind-sats i tråd med dette hæfte)

• Livscykluscheck (LCC) – Stimulering afmindre virksomheders interesse for ar-bejdet med renere produkter. Teknolo-gisk Information Center, 2002 (Sewww.tic.dk - behovsafklaring, livscyk-luscheck og ca. 40 faktaark til at un-derstøtte indsatsen)

• En styrket produktorienteret miljø-indsats. Miljø- og Energiministeriet,november 1996. (Debatoplægget somsatte fokus på renere produkter iDanmark)

• Arne Remmen: Renere produkter –nye værktøjer, aktører og relationer.Evaluering af projekter gennemførtunder Miljøstyrelsens renere teknolo-gi handlingsplan 1993-97. Oriente-ring nr.12, Miljøstyrelsen, Miljø- ogEnergiministeriet, 2000.

A) Miljøvurdering og livscyklusvurdering:• Torben Lenau, m.fl.: Miljørigtig ud-

vikling i produktfamilier – en håndbog.Instituttet for Produktudvikling,2001. (Udkast – ud fra en miljøvur-dering opstilles væsentlige miljømæs-sige forbedringsmuligheder for bes-lægtede produktgrupper)

• Kirsten Pommer, m.fl.: Håndbog imiljøvurdering af produkter – en enkelmetode, Miljønyt, nr. 58, Miljøstyrel-sen 2001. (Kogebog i forenklet mil-jøvurdering).

• DS-håndbog 126. Livscyklusvurderin-ger – en kommenteret oversættelse afISO 14040 til 14043. Dansk Stan-dard, 2001. (Kommenteret gennem-gang af LCA standarderne)

• Jesper Olesen, m.fl.: Miljørigtig kon-struktion. UMIP publikation, Miljø-styrelsen og Dansk Industri, 1996.(Behandler hvordan konstruktørenkan tage miljøhensyn ved produktud-vikling).

• Henrik Wenzel, m.fl.: Miljøvurderingaf produkter. UMIP publikation,Miljøstyrelsen og Dansk Industri,1996.

• Astrup Jensen et. al.: Life Cycle Asses-sment – a guide to approaches, experien-ces and information sources. EuropeanEnvironmental Agency, Copenhagen,1997

• Pablo Frankl & Frieder Rubik: LifeCycle Assessment in Industry and Busi-ness.Adoption Patterns,Applicationsand Implications. Springer Verlag,2000. (Gennemgår europæiske virk-somheders erfaringer med livscyk-lusvurdering).

B) Eco-design / design for the environment:• Han Brezet & Carolien van Hemel:

ECODESIGN – A promising approachto sustainable production and consump-tion. UNEP 1997. (Baseret på hol-landske erfaringer giver håndbogenen introduktion til eco-design).

• Ursula Tischner, et.al.,: How to doEcoDesign? A Guide for environmental-ly and economically sound Design. Ver-lag form praxis, 2000. (Indeholder enomfattende gennemgang af en rækkeforskellige værktøjer til Eco-design).


Her findes yderligere viden og inspiration !


• Herman Meinders: Point of no return.Phillips EcoDesign guidelines. Phil-lips, 1997. (Phillips bud på hvordanmiljø integreres ved design og pro-duktudvikling).

• Foreningen til fremme af bæredygtigtdesign: Guidelines. En håndbog ommiljø for tekstil- og modebranchen.2001. (Hvordan miljøet inddragesved design af tekstiler).

• Eco-Conscious Design of Electrical andElectronic Equipment (Dansk CD-romom eco-design og om enkel miljøvur-dering af elektronikprodukter).

C) Miljøkommunikation og produktkæde-samarbejde• Håndbog i miljødialog. Dansk Industri,

2001. (En kortfattet introduktion tilhvordan virksomheden udvælger in-teressenter, emner, mål og midler formiljødialogen. Emnerne er uddybetbehandlet i nedenstående serie afhæfter)

• Hans Niemann, m.fl.: Tilrettelæggelseaf miljødialog. Miljønyt nr. 43, Er-hvervsfremme Styrelsen & Miljøsty-relsen, 2000.

• Hans Niemann, m.fl.: Miljødialog medkunder. Miljønyt nr. 46, Erhvervs-fremme Styrelsen & Miljøstyrelsen,2000.

• Anette Petersen, m.fl.: Miljødialogmed leverandører. Miljønyt nr. 48, Er-hvervsfremme Styrelsen & Miljø-styrelsen, 2000.

I samme serie er desuden udgivet (Allehæfterne findes også på nettet:www.mst.dk)• Udformning af skriftlig miljøkommu-

nikation, Miljønyt nr. 42, 2000.• Miljødialog gennem pressen, Miljønyt

nr. 44, 2000.• Miljødialog med kollegaer, Miljønyt

nr. 45, 2000.• Katalog over midler til miljødialog,

Miljønyt nr. 47, 2000.

Om produktkædesamarbejde og miljø erfølgende under udgivelse:• Heidi Stranddorf, m.fl. Miljøledelse i

produktkæder. Miljøstyrelsen, 2002(En række gode beskrivelser af virk-somhedseksempler – under udgivel-se)

• Kirsten Schmidt, m.fl.: Miljøledelse iproduktkæder – supplerende eksemplermed fokus på miljømærker og internati-onale forhold. Miljøstyrelsen, 2002.(under udgivelse).

Alle publikationer udgivet af Miljøstyrel-sen kan findes på: www.mst.dk



Documents

Kom godt i gang med livscyklustankegangen...Kom godt i gang med livscyklustankegangen ! 5 Gennem de senere år har frontløber virk-somhederne på miljøområdet i stigende grad rettet