Klimaavis - De Studerendes Klimapresse

KLIMAVIS 1De studerendes klimapresse Marts 2009

Climate Change Congress 2009

KLIMAVIS

Eksperterne:

Bøffer belaster klimaet

En gennemsnitsdansker spiser 100 kilo kød om året. Hele verden spiser 230 mio. tons om året. Vores kødforbrug belaster klimaet, og forskerne slår nu alarm. (Foto: Ross Ferguson)

Når man sætter tænderne i en saftig bøf i Dan-mark, så løber floderne over deres breder i Kina. Kødproduktionen står nemlig for næsten en fem-tedel af klodens samlede udslip af drivhusgasser og udgør en større klimatrussel end hele verdens transportsektor. Derfor anbefaler flere eksperter, at vi tager et alvorligt kig på vores madvaner.

»Vi ved godt, at det er urealistisk at tro, at folk vil droppe kød fra den ene dag til den anden. Men jeg mener, at politikerne bør lave kampagner, som opfordrer til, at man højst spiser kød to gange om ugen«, siger Dr. Elke Stehfest fra Hollands institut for miljøvurdering. SIDE 7

»Jeg taler... ...tydeligt!«

»Hvad er det helt præcis I siger?«

Journalister og forskere ta-ler ikke ret godt sammen.

Men Vejrmanden og kli-maformidleren, Jesper Theilgaard, bruger et meget simpelt trick, når han skal gøre gøre det uforklar-

lige forståeligt. SIDE 15

Forskerne opererer med usikkerhedspro-center og vurderinger-ne, mens politikerne bare vil have konkrete råd. Det giver frustra-tioner. Også hos Anders Fogh Ras-mussen. SIDE 3, 4 og 16

KLIMAVIS2 De studerendes klimapresse Marts 2009

De studerendes klimapresse er sponsoreret af Jordbrugs-akademikernes fagforening og Københavns Universitet

www.studentclimatepress.dk

Projektleder og ansvarshavende redaktør:Torben Frandsen, [email protected] Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Skribenter:Betty Løsbak, [email protected] Nanoteknologistuderende ved KU-NAT

Carl Emil Aae Eskildsen, [email protected] Fødevarevidenskabsstuderende ved KU-LIFE

Helle Thuesen, [email protected] Biologi og Formidlingsstuderende ved SDU

Ida Stærk Nikolajsen, [email protected] Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Kasper Gade, [email protected] Biologistuderende ved KU-NAT

Louise Holst Hemmingsen, [email protected] Biologistuderende ved KU-NAT

Maria Purtoft, [email protected] Dansk og Kommunikationsstuderende ved KU-HUM

Mille Krambeck Hansen, [email protected] Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Nadja Ramseyer, [email protected] Biologi og Formidlingsstuderende ved SDU

Sanne Rømer Radoor, [email protected] Agronomstuderende ved KU-LIFE

Signe Agner Holm, [email protected] Veterinærmedicinskstuderende ved KU-LIFE

Tina Skovhus Henriksen, [email protected] Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Fotografer:Anne Grethe Pabst, [email protected] Moderne kultur og kulturformidlingsstuderende

Eva Bjerring, [email protected] Moderne kultur og kulturformidlingsstuderende

Uffe Weng, [email protected] Fotojournalist

Layout:Magnus Bjerg, [email protected] Journaliststuderende

Redaktører:Anders Fjeldberg, [email protected] Journalist ved Universitetsavisen

Rikke Pape Thomsen, [email protected] Biolog og kommunikationsmedarbejder ved KU-LIFE

Trine Sofie Nielsen, [email protected] Naturressourcestuderende ved KU-LIFE

Oplag:3000 stk.

Tryk:Skive Offset ApS

Målet med avisen er at vise, at de studerende gerne vil være en del af klimadebatten.

I denne avis har vi udforsket den kløft, der er mellem journalistikken og videnskabens verden. Der er - til tider - store modsætninger i formidlingsøjemed.

Vi synes, at de to verdener sagtens kan få meget mere gavn af hinanden. Derfor har vi været med til klima-forskerkongressen ’Climate Change’ i Bella Centret og til den internationale studenter-klimakonference ’Our Opportunity’ på Det Biovidenskabelige Fakultet, KU.

God læselyst.

www.studentclimatepress.dk

Hele holdet samlet på Kommunikationshøjskolen Vallekilde.


Leder:

Klimadebatten savner opmærksomhedKlimaforskningen fremlægger til stadighed nye resultater i så store mængder, at det kan være svært at følge med. De nye resultater viser sig, at ‘FN's fjerde vurderingsrapport om kli-maforandringer fra 2007 allerede er underestimeret. Konse-kvenserne ved en temperaturstigning på to grader celsius er større end tidligere antaget.

Isen på Arktis smelter langt hurtigere end prognoserne for-udså. Skovarealerne mindskes hurtigere og havene forsures med større hastighed.

Med afsæt i de mange nye data var Københavns Universitet vært for IARU-konferencen i Bella Centret i København den 10. – 12. marts. Kongressens mål var at videregive den nyeste og væsentligste viden om klimaforandringerne til politikerne. Trods usikkerheder i modellerne udtrykte forskerne stor be-kymring.

Forskerne taler for mere restriktive sikkerhedsmarginer og opfordrer til flere ambitiøse mål om at mindske CO2-udslip-pet og derved holde en global temperaturstigning under to grader celsius.

Der er med andre ord et påtrængende behov for en ny og mere ambitiøs global klimaaftale.

Kongressen gav et klart billede af, hvor vanskeligt det er at formidle forskningsresultater til offentligheden og politiker-ne.

2.500 deltagere oplevede, hvor svært statsminister Anders

Fogh Rasmussen havde ved at håndtere forskernes tal for ri-sikofaktorer ved klodens opvarmning. Statsministeren bad insisterende om konkret rådgivning og tydelige facts, som grundlag for forhandlingerne op til klimatopmødet (COP15) sidst på året.

Det vanskeliggør samarbejdet mellem forskere og politikere, at politikerne kræver facts, som er svære at levere, idet forsk-ningen hele tiden tilegner sig ny viden om klimaforandrin-gerne. Dette viser, hvor vigtigt øget oplysning, formidling og kommunikation af klimadebatten er i mellem alle aktører.

Med afsæt i netop den udfordring - at bidrage til formidling af klimadebatten - har 16 studerende fra henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet taget initiativ til at skrive denne avis.

De repræsenterer otte forskellige studieretninger og finder alle en tværfaglig relevans i klimaspørgsmålene. De ønsker med denne avis at bidrage til mere oplysning om klimaforan-dringerne og følgerne af disse.

Torben Frandsen

Til forskerkonferencen bad Statsminister Anders Fogh insisterende om klar konkret rådgivning og indiskutable facts, han kunne tage med til efterårets klimaforhandlin-ger. Men det kunne forskerne ikke umiddelbart hjælpe ham med. Kommunikationen halter. (Foto: Uffe Weng)

Torben Frandsen er pro-jektleder på KlimaVisen og naturressourcestuderende, KU-LIFE.


10 ting der er værd at vide om klima-konferencerne IARU og COP15

Forskerne klæder politikerne påForskerne har nu gjort deres for, at politikerne kan træffe topmøde-beslutninger ud fra det nyeste videnskabelige grundlag. Der er nu viden nok.

Anders Fogh tager imod. De vigtigste bud-skaber, der blev præ-senteret af forskerne på IARU konferencen, er nu overrakt. (Foto: Uffe Weng)

• IARU-konferencen er en international viden-skabelig kongres om klimaforandringer under overskriften: »Klimaforandringer: Globale risici, udfordringer og beslutninger«.

• Arrangørerne er International Alliance of Research Universities (IARU). IARU er et samarbejde mellem ti universiteter i henhold-svis Berkeley, Cambridge, Canberra, Køben-havn, Oxford, Peking, Singapore, Tokyo, Yale og Zürich.

• Den fandt sted i Bellacentret i København, d. 10.-12.marts 2009.

• Formålet med IARU-konferencen er, at videnskabsfolk fra hele verden, som beskæft-iger sig med klima, fremlægger deres for-skning for hinanden. Resultatet bliver et 30 siders supplement til IPCC-rapporten fra 2007, begge skal danne grundlag for COP15.

• IPCC står for Intergovermental Panel on Climate Change og er FNs klimapanel.

• I 2007 udgav IPCC deres sidste rapport. Det var den fjerde rapport, Fourth Assessment Report - forkortes ofte AR4. IPCC er i gang med at udarbejde den femte rapport, som udgives i 2014.

• IARU-konferencens opbygning: Seks forskel-lige temaer - baggrund, lighed, forhindring, tilpasning, forvaltning og det menneskelige aspekt – blev dækket af 57 sessioner af á 15 minutters varighed. Derudover var der til hver session flere poster-præsentationer.

• COP15 betyder: Conference of the Parties – 15. møde efter vedtagelsen af Klimakon-ventionen (første møde var på Bahamas 28. november - 9. december 1994).

• Formålet med COP15 er at få flere lande til at skrive under på Kyoto-aftalen, at Kyoto-protokollen bliver forlænget ud over 2012 og at der fastsættes bindende mål for reduktion af CO2-udslip.

• COP15 finder sted i Bella Centret i Køben-havn d. 7.-18.december 2009.

Af Louise Holst Hem-mingsen

COP15 er sidste chance for at få en aftale på plads, hvis politikerne skal godkende og stad-fæste Kyoto-protokol-len, inden forpligtelser-ne udløber i 2012.

IPCC rapporten, som Koyto-aftalen er base-ret på, bruger kun data fra før 2005, derfor var IARU-konferencens af-holdelse en nødvendig-hed.

Kathrine Richardson, prorektor ved Køben-havns Universitet, for-sker i klimaforandringer. Hun står som arrangør i spidsen for konferen-cen.

»Vi vil gerne klæde politikerne på – gen-nem videnskabelige data – så de kan forstå, hvad udviklingen er in-den for klimaforskning. Budskabet er, at vi nu har tilstrækkelig data til at kunne sige, hvad der sker ved den globale op-varmning«.

90 procent sikkertIARU-konferencen har i medierne været kritiser-et for ikke at medtage

klimaskeptikerne. »Der er 90 procent

sandsynlighed for at klimaforandringerne er menneskeskabte. Hvis du skulle flyve en tur og du fik at vide, at der var 10 procent chance for, at maskinen nåede sikkert frem, ville du så hoppe ombord? 90 procent chance er nok til, at vi skal gøre noget ved problemet. Det er en stor fejl, at vi diskuterer det som et forudsigel-sesproblem i stedet for et risikoproblem«, siger Kathrine Richardson.

Lomborg er god reklameHun bliver støttet i dette af pressechef Niels Han-sen fra DMI.

»Vi må vi lade klima-forskerne om at vurdere, om temperaturen stiger, om drivhusgasserne har skylden og om klima-modellerne fungerer. Til gengæld er det kun rime-ligt, at vi alle er med til at diskutere, hvad vi skal gøre og hvad det må ko-ste«, siger Niels Hansen fra DMI.

Kathrine Richardson er dog glad for kritik-ken, der blandt andet kommer fra Bjørn Lom-

borg, for som hun siger:»Vi kunne ikke have

fået en bedre mediedæk-ning«.

Seks råd til Anders FoghHun mener ikke, det er muligt, at formulere klare succeskriterier for konferencen.

»Vi vil aldrig kunne være sikre på, at IPCC-rapporten er tilstræk-kelig som grundlag for politikerne til at træffe de rigtige beslutninger. Alligevel synes vi, det er vigtigt, at politikerne har så meget som muligt at arbejde ud fra – derfor denne konference«.

Ud fra de over 1600 vi-denskabelige bidrag blev der samlet seks tydelige hovedbudskaber, som på konferencens sidste dag blev overrakt til Anders Fogh Rasmussen. Til juni udgives en rapport på 30 sider inklusive bil-leder, som skal ses som et supplement til IPCC-rapporten fra 2007.

Dermed har forskerne gjort, hvad de kunne. I slutningen af året vil po-litikerne vise, hvad de så vil gøre ved det.

Budskabet er at opdat-

ere politikerne på hvor videnskaben er nu og at fortælle at vi nu har nok data til at sige, hvad der skerKathrine Richardson, prorektor ved Københavns Universitet


Af Betty Løsbak

For De Studerendes Kli-mapresse starter den første dag på konferen-cen med stor spænding og glæde. Denne bliver hurtigt erstattet af for-virring og frustration. De velforberedte stude-rende bliver fra første færd kastet ud i klima-forskningens højeste ni-veau.

»Det er svært at holde styr på, hvad der sker og det er svært at forstå alle de ting, der bliver talt om. Niveauet er alt for højt«, siger Ida Stærk Nicolajsen fra De Stude-rendes Klimapresse.

»Som naturvidenska-belige studerende bør vi have en del bedre forud-sætninger for at forstå klimadebatten end jour-nalisterne. Derfor ser jeg det som et problem, at de studerende har svært ved at følge med«, siger hun.

Klager fra pressenDenne mening er hun ikke helt ene om. Den erfarne miljøjournalist Ebbe Sønderriis mener også, at konferencens høje niveau er en stor mundfuld, men samti-digt at det er en nødven-dighed.

»Nogle emner forstår jeg ikke en bid af og an-dre kan jeg sagtens for-stå. For os journalister går det enormt hurtigt«, siger Ebbe Sønderriis.

Professor Kathrine Richardson, som er for-mand på IARU-konfe-rencen, giver de stude-rende ret.

»Konferencens ni-veau er videnskabeligt set enormt højt. Det har mange fortalt mig - også forskerne. Jeg har sågar fået klager fra pressen, som ikke føler, at de kan følge med«, siger hun.

Rapport kommerHun mener dog ikke, at det er et problem. For hende er formålet med konferencen, at forskere verden over mødes for at fremlægge og diskutere deres forskningsresulta-ter og holdninger.

Hun er ikke bange for, at forskerne ikke får de-res budskaber ud, da der efter konferencen vil blive udarbejdet en rap-port, som er møntet på politikerne.

Skyhøjt niveau på klimakonferencenFrustrationerne er store på IARU-konferencen. Niveauet er højt og derfor har de studerende og pressen mere end svært ved at følge med.

Dagene på konferencen er intense og kompakte. De Studerendes Klimapresse giver ikke op til trods for det høje videnskabelige niveau. (Foto: Eva Bjerring)

Dagene på konferencen er intense og kompakte. De Studerendes Klimapresse giverikke op til trods for det høje videnskabelige niveau. (Foto: Anne Grethe Pabst)

Konferenceens arran-gør, Katherin Richard-son indrømmer, at niveauet er så højt, at selv forskere har klaget til hende. (Foto: Eva Bjerring)

Signe Agner Holm inter-viewer Carlos A. Nobre, director of Center for Earth System Science in Brazil, i en af konferen-cens klima-installationer. (Foto: Eva Bjerring)

Det faglige niveau ligger så højt, at det kan være nødvendigt at strække nakken. Selv for de indvi-ede. (Foto: Eva Bjerring)

Konferen-cens niveau

er videnskabeligt set enormt højt. Det har mange fortalt mig - også forskerne. Jeg har sågar fået klager fra pressen, som ikke føler, at de kan følge medProfessor Kathrine Richardson, formand for IARU-konferencen


Klimaforandringerne har ifølge eksperter trængt verdens landmænd op i et klassisk dilemme. Kød, grøntsager eller biobrændsel? (Foto: Anne Grethe Pabst)

Af Sanne Rømer Radoor

Ifølge en rapport fra fø-devareministeriet står landbruget for mellem 17 og 32 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Det er svært at give en mere præcist vurde-ring på grund af de store arealer i ulandene, hvor skoven fældes til land-brugsareal. Men det er helt sikkert, at langt det meste af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser skyldes husdyrproduktionen.

Jorden skal beskyttesEt mere klimavenligt landbrug forudsætter en lav udledning af driv-husgasser samt et højt udbytte per hektar.

Når der på grund af landbrugets dyrknings-praksis nedbrydes mere af jordens pulje af orga-nisk materiale, end der tilføres, omsættes dette til et overskud af CO2 samtidig med at udbyt-tepotentialet forringes.

Det er derfor vigtigt, at jorden tilføres organisk materiale samt beskyt-tes mod udtørring og hård regn, der skyller jordpartikler bort.

I dag er landbruget domineret af pløjning, der blotlægger jorden, enårige afgrøder, hvor jorden ofte er uden plan-tedække i længere perio-der.

Samtidig er det ikke ualmindeligt, at land-mændene fjerner halm, planterester og andet

organisk materiale fra markerne.

Kød-dilemmaGivet ubegrænsede mid-ler ville Jørgen E. Olesen, professor i klimaforan-dringer og landbrug ved Aarhus Universitet satse på at udvikle helt nye sorter og teknologier i landbruget:

»Der er ingen let ud-vej, vi er nødt til nøje at overveje, hvad land-brugsarealet bruges til, samt hvad vi dyrker og hvordan. Det er nød-vendigt at se nærmere på pløjefri dyrkning, flerårige afgrøder og på hvor meget kød, der skal produceres«.

Nye sorter skal findesLandbruget udgør 80 procent af menneskets brug af landjorden og heraf bruges 70 procent til opdræt af dyr og pro-duktion af foder.

Claus Felby, profes-sor i træ og biomasse-teknologier ved Skov & Landskab, Københavns Universitet, ser også di-lemmaet.

»Vi er nødt til at prio-ritere mellem kød, ve-getabilske produkter og bioenergi. Snart er vi ni milliarder mennesker på jorden, der skal have no-get at spise og efterspør-gelsen på biomasse til at erstatte fossile brænd-stoffer i energisektoren stiger«, siger han og til-føjer:

»På fem procent af landbrugsarealet kan produceres biomasse nok til at dække verdens nuværende energifor-brug, men vi er nødt til undersøge andre afgrø-der end de traditionel-le«.

De kornsorter, der i dag er mest almindelige

som både foder og fø-devarer, er avlet mod at yde mest mulig kerne og mindre strå.

Claus Felby og Jørgen E. Olesen er begge enige i at »der er en fordel i at udvikle vores afgrøder mod en høj biomasse-produktion i stedet, da hele planten kan bruges til at producere bioener-gi og der derudover vil være et protein-bipro-dukt, der kan bruges til foder«.

”Vi er nødt til at prioritere mellem kød, vegetabilske produkter og bioenergi”Landbruget skal fordoble fødevareproduktionen inden 2050, levere biomasse til energi som er-statning for fossile brændstoffer og samtidig begrænse udledningen af drivhusgasser på det samme eller et mindre areal end der bruges til landbrug nu.

Hvis du vil vide mere• Rapporten fra Fødevareministeriet “Land-brug og klima - analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser” fra december 2008 kan ses på:

www.kortlink.dk/6des

• Afsnit 2.1 omhandler Landbrugets udled-ninger af drivhusgasser.

Der er ingen let udvej,

vi er nødt til nøje at overveje, hvad landbrugsarealet bruges til, samt hvad vi dyrker og hvordanJørgen E. Olesen, profes-sor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet


Af Carl Emil Aae Eskildsen

Forsætter den glo-bale opvarmning vil det betyde, at dyrkningsmulighederne for en række afgrøder heriblandt bønner og korn i 2080 vil være så dårlige, at verdens føde-

varesikkerhed trues al-vorligt. Det siger lektor Colin Butler, Australiens Nationale Universitet, Center for Epidemiologi og Folkesundhed.

Store områder om-kring Indien ikke kan benyttes til dyrkning af afgrøder i 2080 hvis der ikke sættes en stopper

for den globale opvarm-ning, forudser Colin Butler. Produktionen vil blive forskudt til nordli-gere bredde grader, hvor temperaturen er lavere. Ifølge Colin Butler vil dette dog få konsekven-ser for udbyttet.

“En række faktorer forringes, heriblandt jordbunden der er dår-ligere i de nordligere regioner. Det vil betyde udbyttet bliver mindre i en grad, der får alvorlige konsekvenser for den globale fødevaresikker-hed,” siger han.

Jeremy Cherfas, assi-

stent, Bioversity Inter-national, er dog mere optimistisk. Han mener nøglen til fødevaresik-kerhed ligger i tilpas-ning.

”Landbruget skal til-passe sig klimaet,” siger han.

”Det er muligt at land-mændene i Indien ikke kan dyrke de samme afgrøder i 2080, som de dyrker i dag.”

Der findes dog sorter af for eksempel korn, der er meget tørke- og varmeresistente, som landmændene kan dyrke i stedet, fortæller Jeremy

Landbrugs-udbyttet

bliver mindre i en grad, der får alvor-lige konsekvenser for den globale fø-devaresikkerhed.Lektor Colin Butler, Australiens Nationale Universitet, Center for Epidemiologi og Folke-sundhed

Klimaændringerne truer den globale fødevaresikkerhed

Af Maria Purtoft

Vi danskere er glade for kød. Faktisk så glade, at vi med vores indtag på 250-300 gram kød om dagen er med helt i top. I Europa er det kun Spa-nierne, der slår os.

Men hvis vi erstattede kødet med hummus, nøddepostej og kartof-felfrikadeller, kunne vi gøre en kæmpe forskel for fremtidens klima-problemer.

Dr. Elke Stehfest fra Hollands institut for miljøvurdering, PBL, undrer sig over, at hus-dyrproduktion ikke får mere opmærksom i kli-madebatten. Særligt når man tænker på, at produktionen står for 18 procent af det samlede udslip af drivhusgasser.

Til sammenligning bi-drager transportsekto-ren med 13,5 procent.

Oksekød er værstIsær oksekød truer kli-maet. Køer prutter og bøvser mere af den stær-ke drivhusgas methan end andre dyr. Methan holder varmen tilbage på jorden 21 gange bedre end CO2 og en ko produ-

cerer methan svarende til fire tons CO2 om året. I gennemsnit udleder en bil 2,7 tons CO2 om året.

På klimakongressens 2. dag fremlagde Ste-hfest en rapport, der afslører, at hvis hele jordens befolkning skar sit kødforbrug ned til 90 gram om dagen, vil vi halvere de udgifter, der bruges til at holde den globale tem-peraturstigning på un-der to grader.

Kødforbruget stigerMen lige nu ser kødfor-bruget ud til at gå i den modsatte retning. Det er nemlig ikke kun os dan-skere, der sætter pris på en god bøf.

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, forudser, at kød-produktionen verden over vil stige med 236 millioner tons de næste 50 år. Med andre ord vil den mere end fordobles. Det skyldes især, at lan-de som Kina og Indien får råd til at spise mere kød.

»Vi ved godt, at det er urealistisk at tro, at folk vil droppe kød fra den ene

d a g til den anden. Men jeg mener, at politikerne bør lave kampagner, som op-fordrer til, at man højst spiser kød to gange om ugen«, siger Stehfest, der selv spiser kød 2-4 gange om måneden.

Trendy vegetarmadProfessor Nicholas Pidgeon, der forsker i englænderes opfattelse af klimaforandringer, siger:

»Det er jo ikke, fordi det er umuligt pludselig at stoppe med at spise kød. Vi så det i Eng-land, da kogalskaben brød ud. Vi mennesker bliver påvirket af frygt. Men klimaforandringer er et diffust emne for

den almindelige borger og dommedagsprofetier og skræmmemetoder er ikke vejen frem«.

Pidgeon mener, at det gælder om at finde en måde at ændre folks ad-færdsmønster ad bagve-jen.

Stehfest er enig og til-føjer:

»Jeg tror, at nøglen ligger i, at alternativet til kød skal være attraktivt. Det skal være lækkert og nemt at spise vegeta-risk. Folk vælger heller ikke toget frem for bilen, fordi det er godt for mil-jøet. Det skal være hur-tigere og billigere. De sidste par år er papirpo-ser og muleposer blevet

moderne, og det er slet ikke utænkeligt, at vege-tarretter vil opnå samme status«.

Når man sætter tænderne i en saftig bøf i Danmark, så løber floderne over deres breder i Kina. Kød-produktionen står nemlig for næsten en fem-tedel af klodens samlede udslip af drivhus-gasser og udgør en større klimatrussel end hele verdens transportsektor.

En gennemsnitsdansker spiser 100 kilo kød om året. Hele verden spiser 230 mio. tons om året. Vores kødforbrug belaster klimaet, og forskerne slår nu alarm. (Illustration: Nadja Ramseyer)

Det er jo ikke, fordi

det er umuligt pludselig at stop-pe med at spise kød. Vi så det i England, da kogal-skaben brød udProfessor Nicholas Pidgeon

Bøffer belaster klimaet

Den globale opvarmning kan for-årsage, at produktion af vigtige afgrøder som bønner og korn for-ringes. Det kan true fødevaresik-kerheden, fortæller ekspert.

Cherfas. Han vil ikke afvise Co-

lin Butlers påstand om, at det samlede udbytte af afgrøderne kan blive lavere.

Konsekvenserne heraf vil være stigende føde-varepriser og mere sult i verdens fattigste lande, forklarer Colin Butler. Et problem som profes-sor Nebojsa Nakiceno-vic, Vienna Universitet, ser som den største ud-fordring ved global op-varmning.

Af Mille Krambeck Hansen

En af de mindre forskningstunge ting, man kunne opleve på konferencen, var en stand med bæredygtigt tøj til både børn og voksne. Det var åbenbart mere populært, end folkene bag havde for-udset.

»I en af dagens første pauser for-svandt der fire T-shirts«, udtaler Feli-city Davies, som arbejder for tøjfirmaet Bestseller.

»Der har været mange for at spørge, om man kan købe tøjet. Men der er langt derfra og så til at tage en T-shirt af bøjlen og stikke den i tasken«.


Af Mille Krambeck Hansen & Helle Thues-en

Forestil dig, at din dag på universitetet starter med faget ”affaldssorte-ring”. Efter et par timer er det tid til næste fag – samfundstjeneste. Her går turen ud i en lands-by, hvor du underviser bønder i bæredygtigt landbrug.

Det er hverdagen for 420 studerende ved universitetet EARTH i Costa Rica, Mellemame-rika. Universitetet er et af verdens grønneste. Med over 3000 hektar jord til rådighed har universitetet både for-søgsmarker, skov og en

bananplantage.

Banan bliver til breveBæredygtig bananpro-duktion er et af univer-sitetets innovative tiltag. Herfra sælger man ikke blot bananer, man frem-stiller også papir.

Ideen med at lave pa-pir af bananpalmens fibre blev skabt af en studerende og produk-tionen gik så småt i gang med en almindelig blen-der. Senere fandt man på at blande fibrene med papir fra gamle bøger og i dag producerer univer-sitetet 14 tons bananpa-pir om ugen.

»Hver gang den costa-rikanske regering sen-der et brev, er det faktisk

skrevet på vores banan-papir«, fortæller Daniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet.

Regeringen i Costa Rica er i det hele taget fremme i feltet, når det gælder bæredygtighed. Således har præsiden-ten, Oscar Arias Sán-chez, udtalt, at landet skal være CO2-neutralt i 2021.

CO2-neutralt universitetPå EARTH har man al-lerede nået det mål. Naturligvis udleder uni-versitetet en vis mængde CO2 - blandt andet fra produktion af elektri-citet. Men universite-tets mange hektar skov fikserer en tilsvarende mængde CO2, som for-svinder fra atmosfærens kredsløb.

Des uden er mindst otte procent af stedets elektricitet lavet på bio-gas.

Transport er også en sektor, der normalt udle-

der store mængder CO2. Men ikke på EARTH. Her er almindelige biler forbudt. Alle kører rundt på cykler og i elbiler.

Skraldesorterer på skemaHele 98 procent af uni-versitetets skrald bliver genbrugt.

»Affaldssortering er simpelt hen et obliga-torisk fag for alle stu-derende. På den måde siakrer vi, at de stude-rende kan implementere bæredygtig adfærd ude i samfundet«, siger Da-niel Sherrard.

Det er også obligato-risk at arbejde i det om-kringliggende samfund én gang om ugen. De studerende kan for ek-sempel undervise land-befolkningen i affalds-sortering. Eller også de kan arbejde på en gård, hvor de kan være med til gøre landbruget mere bæredygtigt.

»Vi har en meget ho-listisk tilgang til tingene

i vores undervisning og adfærd. Vores studeren-de er ikke omvandrende encyklopædier - de kan arbejde i og med sam-fundet«, afslutter Daniel Sherrard.

EARTH-universitetet i Costa Rica er både CO2-neutralt og bære-dygtigt. Her sorterer de stude-rende affald, dyrker bananer og kører i elbiler.

»Bananproduktion er normalt meget forurenende. Så da vi købte stedet – inklusiv bananplantage – havde vi virkelig mulighed for at være innovative og skabe noget nyt. Og det har vi så gjort«, siger Daniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet. (Foto: Ben Garland)

Bøger, bananer og bæredygtighed

Vidste du ...

...at alle breve fra den costari-kanske regering bliver skrevet på bananpapir?

...at EARTH-universitetet genbruger alle plasticposer, så de ikke forurener floden?

...at EARTH-uni-versitetet har studerende fra 25 forskellige lande? Underviserne kommer fra 19 forskellige lande.

Her er en af trøjerne med budskaber, der åbenbart bare var for gode til at lade ligge. (Foto: Eva Bjerring)

EARTH-universitetet • EARTH-univer-sitet i Costa Rica, Mellemamerika, er et bæredygtigt og CO2-neutralt universitet med omkring 420 studerende. Her kan man studere agronomi på den bæredygtige måde.

• EARTH står for Escuela de Agricul-tura de la Región Tropical Húmeda (Landbrugsskole for den tropiske region) og blev oprettet i 1990. Det er et privat universitet, som drives af en fond.

• Universitetets mission er at forberede mor-gendagens ledere. Det er målet, at de studerende bliver i stand til at udbrede ideerne til samfundet i det land, de kommer

Vores . studerende er ikke omv an-drende encyklo-pædier - de kan arbejde i og med samfundetDaniel Sherrard, rektor ved EARTH-universitetet

Bæredygtigt tøj stjålet

(Foto: Eva Bjerring)

Af Carl Emil Aae Eskildsen

Solenergi fra Sahara kan lyde som en glimrende idé. Der er dog risiko for, at idéen kan give endnu mere global opvarmning i fremtiden.

Saharas sand reflek-terer nemlig en stor del af solens stråler tilbage til rummet. Fanges dis-se stråler på Jorden, vil energien i strålerne bi-drage til global opvarm-ning.

Lektor Aksel Walløe Hansen, Niels Bohr In-stituttet fortæller:

»Energiforsyningen vil i fremtiden udelukkende stamme fra vedvarende energikilder og her vil solenergi være en vigtig faktor«.

Det er dog ikke risiko-frit at satse på solenergi fra Sahara. En stor del af de solstråler, der ram-mer ørkener som Sa-hara, reflekteres tilbage til atmosfæren. Og når solstrålerne reflekteres,

bidrager energien i strå-lerne ikke til den globale opvarmning.

»Energi, der for ek-sempel opsamles i solcel-ler, ender i varme og vil derfor bidrage til global opvarmning«, fortæller Aksel Walløe Hansen.

»Solstråler der reflek-teres skal have lov til at forsvinde ud i atmosfæ-ren, så deres bidrag til opvarmning af kloden forsvinder«.

Solceller i Saharas sandProfessor Anthony Patt, Institut for Geografi og Miljø, Boston Universi-tet vil ellers gerne plante skove af solceller i Sa-hara.

Ifølge professoren er et område på 90.000 kvadratkilometer i Sa-hara tilstrækkeligt til at forsyne hele verden med solenergi.

»Det er tåbeligt, vi ikke udnytter det kæm-pe potentiale, der er i solenergi«, siger han og tilføjer:

»Det er stadig langt bedre at hente solenergi fra Sahara end at produ-cere energi fra kul«.

Begge forskere er eni-ge i, at klodens energi-forsyning skal omlægges til vedvarende energi-kilder. Men med et per-spektiv på 100 år, hvor energiforbruget fortsat vil stige med to procent årligt, mener Aksel Wal-

løe Hansen dog, at det kan være risikabelt at indsamle solenergi, na-turen ellers ville reflek-tere.

»Erstattes Saharas reflekterende sand med absorberende solcel-

ler, vil en stor del varme fastholdes på Jorden og dermed vil den globale opvarmning accelere-res«, advarer han.

En stor procent del, af de solstråler, der til gengæld rammer havet, absorberes. Det bety-der, at en meget lille del reflekteres. Solstråler der rammer vand, vil derfor øge den globale

opvarmning mere, end solstråler der rammer sand. Derfor kan det være en idé, at opsamle solstråler over havet.

Hvis den globale op-varmning ikke skal gøre livet på Jorden en ud-

fordring, bliver der i fremtiden brug for mere intelligente løsninger til energiopsamling.

»Vi bliver nødt til at opsamle energi, som naturen ellers ville have absorberet og her er op-samling af solenergi over havet et godt bud«, siger Aksel Walløe Hansen.

Af Signe Agner Holm

Verden over lever 1,6 milliarder mennesker uden elektricitet. De fle-ste af disse menneskers hjem oplyses af olielam-per, hvilket både er far-ligt, dyrt og dårligt for klimaet.

Derfor vil Energi og Ressource Instituttet Teri, der har hovedkvar-ter i New Delhi Indien, under ledelse af Dr. Ra-jendra K. Pachauri, ud-skifte én milliard men-neskers olielamper med solcellelamper og derved give dem elektricitet.

Det vil forbedre deres levestandard, idet de vil have mulighed for at ar-

bejde, læse med mere, når dagslyset ikke ræk-ker til det.

I Indien alene lever 400 millioner menne-sker uden elektricitet. Landsby for landsby for-søger Teri at gennem-føre projektet, og indtil videre ser det ud til at gå godt. Det er ikke kun be-boerne, der nyder godt af solcellerne, klimaet vil også have glæde af udskiftningen af olie-lamper.

Pris: 27 milliarderI alt skal der opsættes cirka 200 millioner sol-cellelamper - én per fa-milie. Hver af disse sol-celler kan holde i cirka ti

år. I løbet af solcellernes levetid vil hver familie nedsætte deres CO2-for-brug med cirka 1,5 ton, hvilket vil sige, at der vil blive udledt 300 millio-ner ton mindre CO2 til

atmosfæren i løbet af de ti år.

Desuden er omkost-ningerne langt mindre ved solceller end ved olielamper, fordi folk nemt selv kan vedlige-holde og reparere dem og ikke har udgifter til lampeolie.

Det vil koste 27 milli-arder kroner at opsætte solcellelamper i 65 mil-lioner indiske hjem. Dette er 50 procent af, hvad der i dag bruges på lampeolie om året.

Ud over Indiens grænserTeri arbejder sammen med græsrodsorganisa-tioner, lokalsamfunds-aktører og lampefirmaer

som producerer og op-sætter solcellelamperne. Også europæiske lande støtter projektet.

”Dette initiativ vil hjælpe millioner til at have adgang til lys, hvor elektricitet ikke er tilgængelig. Det vil for-bedre deres økonomi og sociale liv,” siger tals-kvinde María Teresa Fernández de la Vega Sanz fra den spanske re-gering, som sponsorerer lamper til ti landsbyer i kampagnen.

Siden projektets start i 2008 har 42 landsbyer i Indien fået solceller og projektet breder sig støt - også ud over Indiens grænser.


Teri-instituttet

• Teri er et energi-institut i Indien, som har fokus på miljø og bæredygtighed.

• Dr. Rajendra K. Pachauri, som modtog Nobel-prisen i 2007, på vegne af IPCC, er kendt for sin indsats for forbedring af kli-maproblemerne og på fattigdoms-området.

• Han gæstede Københavns Universitets klimakonference den 10.-12. marts 2009.

• Se mere om ”Lighting a bil-lion lives” på www.labl.teriin.org.

I fremtiden vil energiforsyningen stamme fra ved-varende energikilder, hvor solenergi vil spille en væsentlig rolle. Men det kan få katastrofale kon-sekvenser, hvis solenergien indfanges i Sahara, forudser lektor Aksel Walløe Hansen.

Dette ini-tiativ vil

hjælpe millionerMaría Teresa Fernández de la Vega Sanz, talsk-vinde for den spanske regering

Solenergi fra Sahara giver global opvarmning

En milliard skal oplysesEt energi-institut i Indien arbejder for, at én milliard mennesker skal have udskiftet deres olielamper med bæredygtige solcelle-lamper til gavn for både deres egen økonomi og klimaet.

Solceller i Sahara opsam-ler store mængder varme – varme der ellers ville forsvinde ud i atmos-færen. (Foto: 138 Photo)

Erstattes Saharas re-

flekterende sand med absorbe-rende solceller, vil en stor del varme fastholdes på Jorden og dermed vil den globale opvarmning acce-lereresLektor Aksel Walløe Han-sen, Niels Bohr Instituttet


Af Nadja Teilmann Ramseyer

Klimadebatten har længe været præget af et opgør mellem Bjørn Lomborg i det ene ringhjørne og verdens klimaforskere i det andet.

Som reaktion på kli-makonferencens første dag, trak Bjørn Lomborg igen boksehandskerne på og gik til angreb.

Han vurderer, at kon-ferencen har det ene for-mål at erstatte IPCC rap-portens resultater med en skræmmekampagne, hvor tingene ser værre ud, end de i virkelighe-den er, så den eneste løsning er nedskæring i CO2 kvoter.

Han langer ud efter

Kathrine Richardson og siger, at hun indrøm-mer, at det er en politisk og ikke videnskabelig kongres med acitatet:

»Dette er ikke en al-mindelig videnskabelig konference, dette er et bevidst forsøg på at på-virke den førte politik«.

En nødvendig konferenceKathrine Richardson mener ikke, at konferen-cen er politisk:

»Vi har hele tiden sagt, at vi ikke vil fortælle po-litikerne, hvad de skal gøre, men hjælpe dem med at samle den sidste nye information fra alle grene af videnskab. Der-efter vil vi give dem en liste med problemer, der kræver handling.«

IPCC’s rapport bygger på data indsamlet frem til 2004, og der er i de efterfølgende år kommet nye forskningsresultater frem.

»Det er derfor nød-vendigt med denne kon-ference op til COP 15 - topmødet i december«, siger hun.

Afviser kritikBjørn Lomborg beskyl-der arrangørerne for at have inviteret talere med politiserede hold-ninger og sammenligner metoden med måden, hvorpå USA fik solgt ar-gumentet om, at der var

masseødelæggelsesvå-ben i Irak.

Kathrine Richardson kalder kritikken for ube-grundet.

»Der er 2500 deltage-re på denne konference og vi har kun inviteret de 9«.

Hun tilføjer, at hvis arrangørerne var akti-vister ville de ikke have fået tilmeldinger fra så mange anerkendte for-skere. Ville man under-

minere IPCC’s arbejde, var formanden for IPCC og flere bidragsydere til rapporten ikke med på konferencen.

»Den rapport der ud-arbejdes med opsumme-ringen af konferencens resultater skal igennem en forskerbedømmelse, det husker jeg ikke, at USA's rapport om mas-seødelæggelsesvåben var«, afslutter Kathrine Richardson.

Bjørn Lomborg kommer med skarp kritik af klima-konferencens arrangører og deltagere. Kathrine Richardson, formand for regeringens klimakom-mission og arrangør af klimakonferencen, svarer igen.

Kathrine Richardson, formand for regeringens klima-kommission og arrangør af klimakonference, svarer igen på Bjørn Lomborgs byge af kritik. (Foto: Uffe Weng)

Dette er ikke en

almindelig viden-skabelig konfe-rence, dette er et bevidst forsøg på at påvirke den førte politikKathrine Richardson, formand for regeringens klimakommission og arrangør af klimakonfe-rence

Lomborg angriber klimakonference


»Vi har seks år« og »Hver tiendes hjem vil blive oversvømmet« - overskrifter, som er at finde i de store danske dagblade i dagene under klimakonferencen.

BBC har sendt live fra klimakonferencen og de ti største Australske me-dier har været i Køben-havn hele ugen og har dækket begivenheden intensivt.

Men Danmarks mest læste avis, Jyllands-Po-sten, bringer ingen ar-tikler om klimaet i deres trykte avis under konfe-rencen.

Kristian Strøbech, journalist og lektor ved journalisthøjskolen i År-hus, beskriver Jyllands-posten, som en ’på tværs avis’.

»Når de vælger ikke at dække klimadebatten, er det et signal om, at de

har taget stilling og at de ikke tror på menneske-skabte klimaforandrin-ger«.

William R. Freuden-burg, professor i miljø-studier, University of California fortæller på klimakonferencen om en “problematisk ten-dens i medierne”.

Når forskningsresul-tater offentliggøres vil redegørelser med dår-lige nyheder ifølge ham møde stor modstand, imens udsagn med gode nyheder vil blive ac-cepteret uden omtanke. Han mener, at dette ska-ber en skævvridning i debatten og skaber tvivl om rigtigheden af forsk-ningsresultater i offent-ligheden.

I december 2008 kunne man på Jyllands-postens forside læse, at den globale opvarmning er gået i stå. Udsagnet er baseret på, at klodens temperatur ikke er faldet

siden 1998. Samme dag startede avisen en blog på deres hjemmeside med overskriften ’Hvad skal man efterhånden tro om den globale op-varmning?’

Ifølge IPCC’s rapport fra 2007 er temperatur-stigninger over en perio-de på 10 år ikke nok til

at udtale sig om global opvarmning.

Kristian Strøbech me-ner, at de skriver ting, der ikke passer og som simpel research ville kunne tilbagevise.

»Det er en usaglig og uproffesionel måde at lave journalistik på«, si-ger han.

Alle aviser, undtagen Jyllandsposten, bringer da-gen efter klimakonferencens opstart, mange ar-tikler om klimaforandringer.

Jyllands-Posten ignorerer klimaet

Det er en usaglig

og uproffesionel måde at lave jour-nalistik påChristian Strøbech, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Jyl-lands-Postens klimadæk-ning

»Vås!« siger lektor Christian Strøbech fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om det meste af Jyllands-Postens klimadækning. (Foto: just.Luc/Flickr creative com-mons)


Af Louise Holst Hem-mingsen

I mange medier har man på det sidste kunnet læse den store nyhed, at vandstanden i år 2100 vil være steget en hel meter. Samlingen af forskere fra hele kloden, gav man-ge flere resultater end denne forsimpling. Øget temperaturstigning kan få havniveauet til at stige mere end en meter.

Ifølge FNs seneste kli-marapport (2007) stiger vandstanden med 2mm om året. Men fra 1993-2008 steg den i gen-nemsnit med 3,2mm. pr. år. Stefan Rahmstorf fra Postdam Institute for Climate Impact Research fortalte i sin plenumtale på IARU-konferencen, at der i bedste fald kun vil være en vandstands-stigning på én meter i år 2100. Dette scenarium er altså kun, hvis vi kan undgå at fortsætte med det vi gør i dag. Han un-derstreger også, at ver-den ikke ender i år 2100. Stigningen og klimafor-andringerne vil fortsæt-te langt ude i fremtiden. Vores udledning, af CO2 og andre drivhusgasser, stopper ikke i år 2100 og derfor vil klimaet fortsat ændre sig.

Dorthe Dahl-Jensen, professor ved Niels Bohr Instituttet, fortæller at:

”.. man mener nu, at de to graders temperatur-stigning bliver sværere at nå. Vi befin-

der os i en mellemistid, og under den sidste mel-lemistid var kloden to til tre grader varmere end den er i dag. Ved Grøn-land var temperaturen lokalt fem grader var-mere. Hvis vi får en tem-p e -

raturstigning på over to grader, kommer vi ind i forhold, der ligner sidste mellemistids, hvor hav-niveauet var fem meter højere, end det er i dag.”

Reduktion af iskappen over Grøn-

l a n d

var under sidste mel-lemistid skyld i vand-standsstigningen på en til to meter, de sidste meter var forårsaget af andre faktorer. Jona-than Bamber er iskappe-ekspert ved University of Bristol Han sagde i sin tale, at et totalt kollaps af iskappen, vil give en vandstandsstigning på fem til syv meter. Aslak Grinsted fra Niels Bohr Instituttet påpegede i sin tale, at det ikke kun er isen, der smelter, som er skyld i, at havniveauet stiger, men når tempe-raturen stiger, kommer vandmasserne også til at fylde mere.

Der tales generelt om tre reaktioner på vand-standsstigning: Røm-ning af kysten, tilpasning og beskyttelse af kysten. London vil for eksempel blive beskyttet, da det vil koste mere at rømme den, men flere mindre byer vil blive evakueret, hvis omkostningerne for at beskytte dem er for store.

John Church, chef-forsker ved Climate, Weather and Ocean Pre-diction i Australien, for-tæller:

“Folk vil ikke være for-beredte på, at den næste ekstreme begivenhed vil være større end den sid-ste eller, at de ekstreme begivenheder vil ske of-tere. Vi bliver nødt til

både at forhindre det vi kan og samtidig

t i lpasse o s

de forandringer, vi ikke kan forhindre. Vi kan ikke stoppe forandrin-gerne nok til, at vi ikke selv bliver tvunget til at tilpasse os, men vi kan måske nå at forhindre det værst tænkelige.”

Han støttes i dette ud-sagn af Son Nghiem,

forsker fra NASA, som siger:

”Hvad vi skal foku-

sere på,

hvad vi kan gøre ved det.”

Son Nghiem påpeger blandt andet, at mindsk-ning af den arktiske havis kan have negative følger for menneskelig sundhed idet, at der kan ske en større udfældning af ozon og kviksølv.

Den private britiske hjælpeorganisation Ox-fam konstaterer i en pressemeddelelse, at det er verdens fattigste, der kommer til at mærke følgerne af vandstands-stigninger.

Rob Bailey fra Oxfam siger:

”Dette må være et op-vågningskald til de rige lande, som ikke gør no-get nær nok for at for-hindre disse katalytiske forudsigelser, der er ved at blive virkelighed.”

Nu er det muligt at ringe til en gletcher og høre afsmeltningen af de europæiske iskapper med egne ører.

Vi kan ikke stoppe

forandringerne, men vi kan måske nå at forhindre det værst tænkeligeJohn Church, chefforsker ved Climate, Weather and Ocean Prediction i Australien

Ring til en gletcher

Af Signe Agner Holm

»Call me!« Sådan hedder projek-

tet, hvor man kan ringe direkte til Vernagt Fer-ner-gletcheren i Østrig. Projektet er et af mange i kunstkonceptet, Art-circolo, hvor kunstnere forsøger at skabe dialog mellem kultur, viden-skab, teknologi og øko-

nomi. »Jeg vil skabe en følel-

sesmæssig forbindelse til klimaforandringerne ved hjælp af moderne tek-nologi. Det er en simpel ting, men det viser, hvad der sker med gletcheren og naturen, uden at folk tvinges til at få en masse information«, siger den østrigske kunstner Kalle Laar, som er bagmanden

bag ’Call me!’.

Knagen og dryppenHan har i samarbejde med lokale gletcherfor-skere opsat en mikrofon og telefonlinje i isen i 3000 meters højde, så man kan høre isen knage og smeltevandet løbe.

Kalle Laar har erfaret, at lyd har stor følelses-mæssig effekt på folk.

Lyden af vand der løber forbindes normalt med natur, tryghed og stil-hed.

»Nu om dage er det modsat. Folk tænker på isafsmeltning og klima-ændringer og bliver be-rørt af det«.

Ring gratisVernagt Ferner-gletche-ren er den første del af

projektet. Kalle Laar har også planer om at sætte mikrofoner i gletchere i Grønland og i jorden i Sibirien, hvor perma-frosten tør.

Som en ny dimension på projektet, arbejdes der også på at lave so-niske lydspor, der kan illustrere det store me-tangasudslip, der fore-kommer når tundraen

tør.Se mere på www.cal-

lingtheglacier.org eller ring direkte på +49 89 91 40 58. Opkaldet er gratis.

Forskning i havniveaustigning er andet og mere end blot, at det globale havniveau kan stige én meter fra nu til år 2100.

Verden ender ikke i år 2100

Flerårig is er de tykke ismasser, der overlever mindst en sommernedsmeltning. De er vigtige for stabiliteten, men blev reduceret med en halv million kvadratkilometer per årti fra 1970-2000. Siden da er den hastighed tredoblet. (Foto: Martin Macnaughton)

Lars Berg Larsen, der er projekt manager på Center for Ice and Climate, Københavns Universitet, viser hér en prøve fra sidste istids maksimum. 52.000 år gammel is. (Foto: Anne Greth Pabst)


Af Tina Skovhus Hen-riksen

En rød klods. En blå. Også en rød mere. Ak-tiviteterne på topmødet ’Our Opportunity’ arran-geret af Energy Crossro-ads er mangfoldige.

Deltagerne medvirker blandt andet i et spil med legoklodser om fremtidens energiforde-ling. Her sætter de sig i politikernes sted og for-søger at blive enige om en fremtidig målsætning for energifordelingen – nøjagtig som det finder sted til NATO-topmødet i december 2009.

250 studerende fra 40 lande er samlet på Kø-benhavns Universitet i dagene 10. til 12. marts.

Der er to formål med topmødet. For det før-ste skal studerende lære mere om den politiske beslutningsproces bag arbejdet med klimafor-andringerne og dernæst skal de udvide deres net-værk.

Studerende er vejen frem35-årige Garret Mussen fra Irland læser enviro-mental studies og har meldt sig til arrange-mentet, fordi han håber at kunne ændre Irlands

dårlige rygte.»Irland er lige så slem

som USA, når det kom-mer til CO2-udledning per indbygger. Vi bør arbejde mod langt mere effektive energityper som for eksempel vind-energi«.

Bob er 22 år og kom-mer fra Holland. Han læser jura og interes-

serede sig egentlig ikke for klimaet, før en ven inviterede ham til at deltage i topmødet. Han har nu fået øjnene op for kompleksiteten af problemerne og har fået respekt for det dilemma, politikerne står i.

Begge deltagere er enige om, at klimafor-andringerne er et globalt problem og at studeren-de er midlet til at finde løsningen.

»Vi er morgendagens beslutningstagere. Hvis vi studerende ikke tæn-

ker de rigtige tanker, så har verden ikke en frem-tid«, siger Garret.

Dette synspunkt bak-kes op af Mark Whitby, der er bestyrelsesfor-mand i Rambøll Whitby Bird.

Han mener, at klima-forandringerne bør have meget større bevågen-hed.

»Den ældre genera-

De bygger Europas energi med legoSelvom det bare er i lego opda-ger Europas kommende viden-skabsmænd og beslutningstage-re, hvor svært det er at samle den fremtidige energifordeling.

Garret (t.v.) diskuterer Europas fremtid med sin gruppe. (Foto Anne Grethe Pabst)

Af Helle Thuesen og Mille Krambeck Han-sen

Københavns Universitet vil reducere sin CO2-ud-ledning med 20 procent inden 2013. Teamleder for Grøn Campus ved Københavns Universi-tet, Claus Ravn, under-streger, at klimaindsat-sen skal være tydelig, og at der skal være åbenhed omkring universitetets indsatsområder.

»Universitetet skal være et eksempel for samfundet, men også over for vores studeren-de og ansatte. Det er vig-tigt at de inddrages, hvis vi skal nå det ambitiøse mål, vi har sat os«, siger Claus Ravn.

På Københavns Uni-

versitet har man blandt andet lavet en klimapor-tal på nettet, som samler information om alle de klimavenlige tiltag, der foregår. Her er links til alt fra studenteraktivi-teter til KU’s målsætnin-ger og projekter.

Usynlig strategiIkke alle danske univer-siteter har satset på at formidle en strategi for bæredygtig adfærd. Syd-dansk Universitet har eksempelcvis ikke sat sig noget mål for deres kli-maindsats.

Bygningschef for Syd-dansk Universitet Søren Hesseldahl udtaler:

»Her på SDU handler vi. Vi bruger ikke så me-get tid på at lave styre-grupper og målsætnin-

ger«. Han påpeger, at der er

iværksat en række tiltag for at mindske energi-forbruget.

»Vi har opsat en række bevægelsessensorer, så lyset ikke bare brænder uafbrudt. Desuden tæn-kes der bæredygtighed ind i alle nye byggerier«.

Han erkender dog, at universitetet har været for dårligt til at formidle budskabet om bæredyg-tighed.

SDU indrømmer»Brugeradfærd er et vigtigt redskab til at re-ducere energiforbruget. Men herfra er der alt for lidt information om vo-res klimavenlige tiltag, der når ud til de stude-rende«, indrømmer byg-

ningschefen.Den holdning kan de

“Hvilken klimapolitik?” Hvis det skal lykkes universiteterne at reducere CO2-forbruget, er det vigtigt at inddrage de stu-derende. Men langt fra alle universiteter formår at synliggøre deres klimapolitik.

KU’s grønne tiltag

• Målsætning om 20 procent re-duktion i energi forbruget inden 2013.

• I 2009 færdig-gøres projektet Green Light-house, som er Københavns Universitets før-ste CO2 neutrale bygning.

• KU har en klimaportal på internettet, hvor alle de grønne tiltag er samlet.

Det CO2-neutrale Green Lighthouse er et af KU’s store klima tiltag. Men ikke alle danske universiteter er lige så gode til at fortælle om deres indsats. (Foto: Trine Sofie Nielsen)

Det gælder om at finde den rigtige legoklods, når fremtidens energiforde-ling skal bygges. (Foto: Anne Grethe Pabst)

Den ældre generation

har ikke taget sig sammen i tide og synes ude af stand til at indse størrel-sen af problemet. Mark Whitby, bestyrelses-formand i Rambøll Whitby Bird

KLIMAVIS13De studerendes klimapresse Marts 2009

Af Kasper Gade

I Kina undersøger man udbredelsen af særlige snegle, der er bærere af den parasit, der giver sneglefeber – også kendt som bilharziose.

Her har man data for en ’freezing line’, der markerer grænsen for, hvor der året rundt er temperaturer over fry-sepunktet. Den grænse er på ti år rykket 29 kilo-meter nordpå.

I områder, hvor der er temperaturer under frysepunktet, kan sneg-lebærerne af bilharziose ikke udvikle sig og dør.

21 mio i fare i KinaMen da grænsen er ryk-ket nordpå er sneglenes – og derved også syg-dommens – udbredel-sesområde udvidet. I dag er 21 millioner kine-sere i risiko for at bliver smittet og muligvis dø af b i l - harziose.

Det fortæller profes-sor Thomas Kristensen, der er leder af Mandahl-Barth forskningscenter på Institut for veterinær

Sygdomsbiologi, DBL København.

Han har selv deltaget i forskningsprojektet.

Malaria udbredes måskeDer findes andre

eksempler på at de høje-

re tempe-r a t u r e r , der følger

k l i m a f o r -a n d r i n g e r ,

har udvidet syg-dommes udbre-

delsesområder. Malaria har for

eksempel bredt sig højere op i bjergom-

råder, hvor den før ikke fandtes.

»Der er dog mange aspekter, der stadig er

uvisse. Meget afhænger også af, om fugtigheden vil følge med, da mange af smittebærerne har brug for det rette vand-miljø«, siger Thomas Kristensen.

Herhjemme har vi malariamyg på Lolland, men malariaparasitten er udryddet i Danmark.

»Man kan godt fore-stille sig, at en person med malaria på Lolland ville kunne sprede pa-rasitten, men vores høje levestandard og sociale forhold gør det meget usandsynligt«, beroliger Thomas Kristensen dog.

Parasitterne er på vejKlimaforandringerne vil bringe os flere sygdomme. Det fortæller forskningsleder på Instistut for Vete-rinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet

200 millioner ramt af “sneglefeber”

• Bilharziose, der også er kendt som “sneg-lefeber”, er den sygdom efter malaria, der socialt og økonomisk forårsager størst skade.

• Sygdommen er en infektion med en blodik-te - altså en parasit, der lever i blodbanen.

• Den forårsager nyre-, lever-, tarm- og blæreskader, hvis følgesygdomme kan være dødelige.

• Sygdommen har på verdensplan store kon-sekvenser for verdenssundheden, og WHO har derfor også sygdommen med i deres overvågningsprogrammer.

• Globalt set er mere end 200 millioner mennesker ramt af sygdommen, og af disse er 20 millioner hårdt ramt. Af de 200 mil-lioner er 80 % af tilfældene i Afrika. Resten af tilfældene kan findes i Østen og i Mellem-østen.

studerende fuldt ud tilslutte sig.

»Det har ikke været synligt for mig, hvad Syddansk Universitet gør på klimaområdet«, udtaler biologistude-rende Tessa Buchwald. Og fortsætter:

»Som studerende med en faglig interesse

i netop dette område undrer det mig meget, at jeg ikke har hørt om nogen tiltag fra Syd-dansk Universitets side«.

Bygningschefen for Syddansk Universitet slutter:

»Der sidder et par studerende med i vo-res styregrupper for klimavenlige tiltag, men det er tydeligvis ikke nok. Vi må i gang med at tænke de stu-derende mere med ind i vores tiltag«.

tion har ikke taget sig sammen i tide og er ikke i stand til at indse problemets størrelse. Derfor er det nu op til ungdommen at gøre noget ved det«, siger han.

En grønnere fremtidPå topmødet forbere-des de studerende ikke kun på den store op-gave, der venter dem. På tredjedagen får del-tagerne mulighed for gennem workshop-ar-bejde at skabe projek-ter til gavn for en grøn-nere fremtid.

»De unge, der kom-mer her har et allerede

et kæmpe engagement og vil gerne gøre en forskel i verden. Vi gi-ver dem bare rammer-ne til at udvikle fælles fremtidige projekter på tværs af studieret-ninger og landegræn-ser med inspiration fra de ting, de har oplevet i løbet af topmødet«, si-ger Jakob Gaard Niel-sen, formand for Ener-gy Crossroads danske afdeling.

Her på SDU handler vi.

Vi bruger ikke så meget tid på at lave styregrupper og målsætninger. Søren Hesseldahl, bygningschef, Syddansk Universitet

Man kan godt fore-

stille sig, at en person med ma-laria på Lolland ville kunne sprede parasittenProfessor Thomas Kristensen, der er leder af Mandahl-Barth forsk-ningscenter på Institut for veterinær Sygdomsbiologi

Energi Crossroads

• ...er en global koalition, der går ind for en fremtid med ren, fremgangsrig og sikker energi

• Topmødet i København er det første i serien ”2009 Global Summit Series”, der vil finde sted på alle kontinenter i løbet af året.

• Spillet er delt op i to dele: første dag inddeles alle deltagere i regioner, der repræsenterer Nord-, Syd-, Vest- og Nordeuropa, hvor de skal bygge deres drømmescenarie for energifordelingen i 2030 med legoklodser, hvis farver repræ-senterer typer af energi. På andendagen skal grupperne sammen finde en plan for Europas energifordeling.


De syv anbefalinger

Politik Alle dele af samfundet skal inddrages i frem-tidens klimaløsninger.

Biodiversitet Biodiversitet skal være en integreret del af klimaindsatsen.

Landbrug Landbrugets produktivitet skal forbedres uden brug af mere vand og jord.

Nanoteknologi Nanoteknologi vil føre os til den næste indu-strielle revolution, og bidrage med de afgø-rende teknologiske gennembrud i udviklingen af bæredygtige energiløsninger.

Borgere og samfund COP15 bør inddrage Århus-Konventionens grundtanker om demokrati og medbestem-melse for at sikre borgerinddragelse i klima-løsningerne.

Arktis Bæredygtig udvikling kræver inddragelse af lokalbefolkningen i de berørte områder.

Fremtidens energiløsninger Der skal etableres et nyt CO2-handelssystem, som direkte stimulerer brugen af ny tekno-logi.

Til hver anbefaling følger en nærmere forklaring. De er at finde på konferencens hjemmeside - www.klima.au.dk.

Af Kasper Gade

Mere end 1000 delta-gere var med til Beyond Kyoto - klimakonferen-cen i Århus den 5. og 6. marts. Her kunne man høre flere store talere.

Dr. Gro Harlem Brundtland, tidligere ge-neralsekretær for WHO og forhændværende Norsk statsminister, var optimistisk og klar i mæ-let.

»Yes, we can!« pro-klamerede hun og fort-satte:

»Not to succeed is not an option!«

Sir David King, profes-sor og direktør på Smith School of Enterprise på Oxford University, satte fokus på den kommende eksplosive befolknings-tilvækst, og på hvordan vi er nødt til at få ”more crop per drop”.

Han viste eksempler på regulering, der var gået godt for at under-strege, at vi godt kan løse så store problemer som de globale klimafor-andringer.

Helt så optimistisk som de to var tidligere

miljøminister Svend Auken dog ikke. Han slog fast, at vi endnu ikke er på rette vej, og at vi derfor ikke skal sætte næsen op efter en ende-lig klimaaftale i decem-ber ved COP15 mødet.

Ved konferencen blev der også netværket i stor stil på tværs virksomhe-dernes og den videnska-belige verden.

Konferencen var delt op i syv temaer, der hver skulle komme med en

anbefaling til klimatop-mødet i december i Kø-benhavn.

Beyond Kyoto var ar-rangeret af Århus Uni-versitet.

Svend Auken, tidligere miljøminister i Danmark, og Dr. Gro Harlem Brundtland, tidligere general-sekretær i WHO, var blandt de store talere på klimakonferencen i Århus.

Klimakonferencen Beyond Kyoto fandt sted i Århus midte. (Foto: Søren Sten-kjær Kjelgaard, AU Photo)

Not to suc-ceed is not

an option.Gro Harlem Brundtland, tidligere generalsekre-tær for WHO og tidligere statsminister i Norge

Klimakonferencen i Århus lokkede store navne til

Svend Auken, tidligere miljøminister, tror ikke, at vi når en klimaaftale i december. (Foto: Søren Stenkjær Kjelgaard, AU Photo)

KLIMAVIS15De studerendes klimapresse Marts 2009

Af Kasper Gade

»Tal tydeligt«. Det er anbefalingen til

forskerne fra metrolog Jesper Theilgaard.

Formidling mellem den videnskabelig ver-den og pressen kan nem-lig være svær at hånd-tere. Og det er ifølge meterologen en skam.

»Hvis kommunikatio-nen mellem forskerne og medierne ikke er i orden, så mister vi noget under-vejs«, fortæller han.

Forskere burde ifølge hans mening have en kommunikationsrådgi-ver og medierne burde have en naturvidenska-belig rådgiver, men for

mange led i formidlings-kæden er heller ikke en god idé.

»Der har været for mange kokke omkring bordet i formidlingen af klima, og det har sløret budskabet noget«, be-retter metrologen.

Det er også svært at nå ud til folk på grund af mistillid. Det kan nemlig være svært at vide, hvil-ken forsker man skal tro på.

Forskernes ansvarHan mener, at det i høj grad er forskerens an-svar, at få formidlet sin viden ud.

»Ellers står forskeren jo tilbage som taberen«.

Her kan et tip være, at forskeren skal perspek-tivere sin viden.

»Hvis du har fundet ud af noget, så har det en konsekvens, og den kon-sekvens er vigtig. Skal man fange interessen hos almindelige men-nesker, så skal de vide, hvad det betyder for dem«, forklarer Jesper Theilgaard.

Problemet ligger dog også hos journalisterne

Han mener, at der tit mangler at blive draget de overordnede linier i nyhedshistorier.

»Man kan fortælle, at en masse mennesker sulter, men det er også vigtigt at fortælle, hvor-

for det nu er, at de sul-ter«, forklarer han.

»Det er én ting at sige, hvad der sker, men hvorfor sker det og hvad er konsekvensen af, at det sker?« siger han og tilføjer:

»Specialiserede jour-nalister plejer, at være gode til at formidle na-turvidenskab«.

Klimaformidlerens egen formel på god for-midling er simpel.

»Jeg snakker«, siger han med et grin og un-derstreger:

»I et tydeligt sprog«.

Hvis man skal fange

mennesker, så skal de vide, hvad det betyder for demJesper Teilgaard, metero-log og erfaring klimafor-midler

“Tal tydeligt”

Af Kasper Gade

»Vi er nødt til at omlæg-ge medierne, så de ikke er drevet af kommerciel-le interesser. Kampen for profitten har for ek-sempel drevet medierne i Latinamerika mod sen-sationalisme. Det er ren ’infotainment’ og ikke det dybere stof,« for-tæller Myanna Lahsen,

forsker på Center for Science and Technology Policy Research, Univer-sity of Colorado.

»Vi har brug for for-skellige informationska-naler, hvor igennem vi kan blive klogere uden at blive bombarderet med misinformation. Og hvor man kan være sik-ker på, at kanalen ikke er påvirket af skjulte in-

teresser.«Man kunne for eksem-

pel begrænse medieli-censer til tv-stationer under forudsætning af, at de hver dag laver en time med information fra det offentlige. Dan-mark har de nogle de bedste eksempler fra DR og O.B.S. (Oplysning for Borgere i Samfundet).

Myanna Lahsen sav-

ner et bindeled mellem pressen og den viden-skabelige verden. Det skulle der være igennem løbende dialog mellem parterne. Så kan for-skerne høre hvad jour-nalister gerne vil vide og journalisterne kan bedre kommunikere, hvad de så ved.

»Man slår bedst bro mellem forskere og

pressen ved at bygge til-lidsforhold. Og så skal vi have trygge og neutrale fora til diskussion af po-litiske løsninger. Der er for lidt fokus på løsnin-ger i debatten om klima-forandringer,« forklarer hun.

Profit og mistillid spænder ben»Formidling af videnskab kræ-ver tillid«, siger Myanna Lahsen, der laver socialstudier i viden-skab og miljø.

Jesper Theilgaard, meterolog og erfaren kli-maformidler, bruger en simpel formel, når han skal gøre videnskaben forståelig.

Jesper Theilgaard, meterolog på DR, foreslår løsninger på god formid-ling af videnskab. (Foto: Uffe Weng)

Pressen går tit galt af videnskaben. Ifølge forskeren Myanna Lahsen kræver det mere tillid. (Foto: Eva Bjerring)

Danskerne interesserer sig for klima-forandringerne. Det gjorde de i hvert fald, da vi spurgte dem i Københavns Metro. (Illustration: Nadja Ramseyer)

80 procent tænker på klimaet


Af Ida Stærk Nicolaj-sen

En af de store udfordrin-ger for indsatsen mod klimaforandringerne er den store kommunika-tionskløft der er mellem videnskab og politik.

Det var tydeligt ved Katherine Richardsons åbningssessionen på klimakonference. Og af-standen mellem politik og videnskab blev illu-streret på smukkeste vis under afslutningsdebat-ten, hvor statsminister Anders Fogh Rasmus-sen fik udleveret de seks hovedbudskaber om kli-maforandringerne, som videnskaben har belyst under kongressen.

Efter Stefan Rahm-storf havde pointeret, at videnskaben ikke kunne give eksakte tal eller ga-rantier, men altid arbej-der med en usikkerhed, slog statsministeren op-givende ud med armene

og bad om et tydeligt ja eller nej.

»Er reduktioner på 80 procent inden 2050 nok, eller skal der mere am-

bitiøse mål på bordet?«, spurgte en tydeligt fru-streret statsminister.

Han påpegede, at po-litikere ikke kan arbejde

med ’moving targets’ og gav videnskaben det gode råd ikke at give alt for mange usikkerheder og diskuterbare tal.

Tydelige svar og nøjag-tige tal som grundlag for forhandlingerne til COP 15 var statsministerens store ønske.

Kommunikationskløften mellem videnskab og politik var tydelig helt frem til afslutningssessionen af IARU’s klimakonference. Her var statsminister Anders Fogh inviteret til, at modtage de seks vig-tigste budskaber fra IARU-konferencen.

Professor Stefan Rahm-storf midt i en forklaring af klimadebattens kom-plekse problemstillinger. (Foto: Lizette Kabré)

Er reduk-tioner på

80 procent inden 2050 nok, eller skal der mere ambitiøse mål på bordet?Anders Fogh Rasmussen, tydeligt frusteret statsmi-nister

At tale forbi hinanden

1: Klimaets udviklingNy forskning har vist, at udledningen af CO2 nu er på højde med de mest pessimistiske forudsigelser fra IPCC. Dette betyder at, stigninger i den globale temperatur, vand-standsstigninger, forsu-ring af verdenshavene og ekstreme klimarela-terede begivenheder, som tørke, orkaner mv., er oversteget det niveau, hvori vores kulturer har udviklet sig og trives i.

2: Samfunds sårbarhedNye undersøgelser viser, at samfund er sårbare overfor selv mindre ændringer i klimaet. Særligt fattige lande er dårligt stillet.

3: Langsigtet strategiFor at undgå ”farlige klimaforandringer” er det nødvendigt med hurtig, vedholdende og effektiv bekæmpelse af klimaændringerne baseret på en global og regional indsats. Hvis initiativerne forsin-kes, vil det have store omkostninger - både socialt og økonomisk.

4: LighedsdimensionenForskelle i hvor hårdt klimaforandringerne rammer kan findes mel-lem mennesker afhæn-gigt af land og region, mellem denne og frem-tidige generationer og mellem menneskelige samfund og naturen.

Der er brug for et ef-fektivt sikkerhedsnet til de mennesker, der ikke er i stand til at håndtere klimaproble-merne. Derudover er der brug for en fælles strategi til at begrænse klimaændringerne for at beskytte de fattige og mest sårbare.

5: Træghed er utilgiveligtVi har allerede mange værktøjer, som kan hjælpe os med at opnå vores mål. Disse værk-tøjer ligger i økonomi, teknologi, adfærdsmøn-stre og forvaltning.

Der er en række fordele ved at ændre vores energibaserede øko-nomi nu.

6: Mød udfordringerneFor at opnå de sociale ændringer der skal til for at imødegå klima-ændringerne, må vi overkomme en række trægheder i de øko-nomiske og sociale systemer og gribe de muligheder vi har.


Da klimavisen i dag spurgte rejsende i metroen, om de interesserede sig for klimaproblematikken, sva-rede 80 procent “ja”.

Der mangler ikke interesse for nyheder om kli-maemnet blandt befolkningen. Klimavisen spurgte 160 rejsende i metroen, om de havde hørt, at der var klimakonference i København og 60 procent svarede ja.

Da de bliver spurgt, om de interesserer sig for kli-madebatten, svarer kun 20 procent nej.

KONFERENCENS SEKS BUDSKABER TIL POLITIKERNE

Documents

Klimaavis - De Studerendes Klimapresse