Klima & Energi

Strategi 2029

2013

Klima & Energi

Strategi 2029

Marts 2016

2

Svanemærket er din garanti for, at både produkt og produktion er sket med mindst mulig påvirkning af miljøet.

Denne reviderede strategi er udarbejdet af:

Energibyen Skive, Skive Kommune, marts 2016

Forord

Vision

Organisation

IndsatsområderByggeriBioenergiVedvarende energiErhvervKommunikation

Energiomlægning for at komme i målBiogasBiobrændselSolenergiVindenergiGeotermi, procesvarme og fælles varmeforsyningBrændselsolie og spildolieDieselolieBenzinNaturgas

2029 Vores energi - vores fremtid

3

4

5

67891011

12151617181920212223

24

Indhold

3

Skive Kommunes Klima og energistrategi ud-springer af den vision, som Byrådet fastsatte i 2008 om at gøre Skive Kommune CO2-neutral se-nest i 2029. Vores ambition er stadig den samme.

Vi sigter fortsat mod at mindske kommunes sam-lede energiforbrug og CO2-udledning, og vil gå forrest med de gode eksempler på, hvordan grøn omstilling kan foregå med involvering af lokale borgere og virksomheder og med fokus på er-

hvervsudvikling.

Jeg er stolt af Skives store indsats på klima- og energiområdet. Efter snart 40 års kommunal pri-oritering af klima- og energiinitiativer er vi godt på vej mod målet, men vi har også stadig store opgaver, der venter - derfor er Klima og Energi-strategi 2029 fortsat et vigtigt og aktuelt red-skab.

Klima og Energistrategi 2029 sætter mål og ram-mer for, hvordan Skive Kommune bliver CO2-neu-tral, og hvilke foranstaltninger der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Strategiens sidste sider rum-mer en fremtidsfortælling om, hvordan Skive

Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO2-neutral.

Nærværende udgave er den 3. version af stra-tegien, der udkom første gang i 2010.

Læsevejledning

Peder Christian KirkegaardBorgmesterMarts 2016

Forord

4

Vision

CO2-neutralitet fremkommer ved at konvertere fossile brændstoffer til CO2-neutrale og CO2-frie energikilder. Når kommunen overproducerer CO2-fri energi, svarende til den energi, vi er nødt til at købe, er vi CO2-neutrale og til en vis grad selvforsynende.

Hele strategien tager udgangspunkt i kommunens totale energiforbrug baseret på 2007-værdier.

Strategien beskriver overordnede mål og ram-mer for de enkelte indsatsområder og skitserer, hvilke handlinger der kræves iværksat for at nå målsætningen.

Det er vigtigt at understrege, at strategien i høj grad er dynamisk, og løbende er blevet og fort-sat vil blive ændret i takt med den økonomiske, samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Klima- og energistrategiens overordnede mål er, at Skive Kommune bliver CO2-neutral i 2029. Det betyder samtidig, at kommunen som geografisk område bliver selvforsyn-ende med energi i det omfang, det er muligt.

5

Organisation

Teknisk Forvaltning er den udførende admini-strative part, der udstikker de strategiske mål og rammer i strategien.

Teknisk Forvaltning refererer til Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkeds-udvalget i alle forhold omkring strategiens udar-bejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering.

Der er udpeget fire indsatsområder, som hver har mål og rammer, der støtter den overordnede strategi:

• Byggeri

• Bioenergi

• Vedvarende Energi

• Erhvervsudvikling

Der bliver løbende etableret projektgrupper, som får ansvaret for at gennemføre projekter under indsatsområderne. Projektgrupperne sammen-sættes på tværs af afdelinger, forvaltninger og eventuelt i samarbejde med private virksom-heder eller andre offentlige aktører. Tværfag-lighed og helhedsorientering søges fastholdt med henblik på til enhver tid at skabe de opti-male betingelser for strategiens gennemførelse.

For at nå målsætningen om CO2-neutralitet i 2029 er det afgørende, at alle Skive Kommun-ens forvaltninger, afdelinger og institutioner bidrager.

Den overordnede projektorganisation bliver sty-ret og koordineret af Plan og Support, Teknisk Forvaltning.

Byrådet

Teknik- og Miljøudvalget/Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Teknisk ForvaltningPlan og Support

Energibyen Skive

Fx GreenLab Skive

Beslutning

Politisk behandling

Strategisk planlægning

Udvikling, koordination, pro-jektledelse og kommunikation

Projekter

6

Klima og Energistrategiens indsatområder er il-lustreret i nedenstående figur. Som det fremgår af figuren, hviler visionen på fire søjler.

• Byggeri • Bioenergi• Vedvarende energi • Erhvervsudvikling. Indsatsområderne er valgt, fordi vi for det første skal spare på energien.

Dernæst skal vi udvikle nye energikilder gennem bioenergi.

For det tredje skal vi sikre øget produktion af

vedvarende energi som en grundlæggende del af fremtidens energiforsyning.

For det fjerde vil vi med strategien i Skive Kom-mune medvirke til at udvikle nye virksomheder og styrke erhvervslivet.

I arbejdet med at inddrage borgere, erhvervsliv, skoler og andre samfundsgrupper sker kommu-nikation på tværs af disse søjler.

I kontakten og kommunikationen med borgere, erhvervsliv og skoler m.m. er målet at byde på dialog, søge samarbejde og befordre ethvert ini-tiativ på klima og energiområdet.

Indsatsområder

7

BYGGERI For at forhindre en fortsat stigning i energibe-hovet skal vi først og fremmest reducere ener-giforbruget.

Den ældre boligmasse står for langt det største energiforbrug - især i forbindelse med opvarm-ning. Forbruget kan reduceres kraftigt gennem energirenoveringer af vores boliger, som derved vil medføre en kraftig reduktion i forbruget af fossile brændstoffer.

Det illustreres bedst med figuren til højre. Søjlerne viser udviklingen i krav til byggeri gennem 40-50 år. Figuren viser hvordan forbruget kan reduceres kraftigt, hvis bare alle boliger levede op til Byg-ningsreglementet fra 2006 (BR2006). Yderligere kan der spares meget ved at arbejde på at opnå energiklasse 2, 1 eller 0.

LavenergibyggeriAlle nye boliger i Skive Kommune skal bygges efter det til enhver tid gældende bygningsreglement.

For udvalgte nye udstykninger kan Byrådet beslutte at stille større krav end det gældende om bygningsreglement. Det fremgår f.eks. af lokalplanforslag 259, hvor der står i § 11.2 Energiklasse: Ny bebyggelse skal opføres som mi-nimum ”lavenergiklasse 2015”.

Renovering af den ældre boligmasseDen ældre boligmasse fra før 1980 står for 40 % af alt energiforbrug i kommunen.

Der er ca. 15.000 enfamiliehuse i Skive fra før 1980, og her vil det være meget vigtigt at fokusere på energieffektivisering. Det vil typisk være efter-isolering, opvarmningsmetoder, etablering af sol-celler og varmepumper, der kan gøre en forskel. Mange huse er løbende blevet efterisoleret, men der er stadig et stort antal tilbage.

UddannelseNye bygningsreglementer og krav om boligreno-vering betyder, at der skal efteruddannes mange håndværkere. Dette kan blive et stort satsnings-område for de lokale erhvervsskoler.

Kilde: Bygningsreglementer

8

BIOENERGIUdviklingen af ny bioenergi i Skive Kommune kan medvirke til den overordnede strategi om at blive selvforsynende og CO2-neutral.

Biomasse findes i naturen både i grøn, gul og blå form. Grøn fra markerne, gul fra skoven eller fra halm og blå fra havet og fjorden.

Målet med indsatsområdet er at øge produk-tionen af bioenergi som et væsentligt bidrag til omstillingen.

BiogasSkive Kommunes biogaspotentiale er beregnet til at kunne dække 100 % af den naturgas, der totalt for-bruges i kommunen. Fremtidens bio-gasproduktion har en lang række miljøgevinster i forbindelse med håndtering af gylle, som gør den attraktiv som en-ergikilde.

Produktionen kan optage en stor mængde CO2, forhindre overgødskning af marker og medvirke til, at landbruget er uafhængigt af arealkrav.

Biogassen skal ikke bruges til kraftvarme, men opgraderes af naturgasselskaberne. Her kan gassen bruges til transport eller andre forskellige formål. Derved er gassen en fleksibel og fremtidssikret res-source, som kan bruges på kort og langt sigt.

GreenLab SkiveGreenLab Skive er betegnelsen for en kommende erhvervspark, der skal etableres i Kåstrup ved Skive.

Visionen er at etablere en erhvervspark som et fremtidens energi- og ressourcelandskab, hvor

virksomheder inden for fremstilling af bl.a. biogas og vind samt balancering af energisystemer gen-nem samarbejde i en energisymbiose kan demon-strere og udvikle fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter.

Erhvervsparken bliver Danmarks største og første fuldskalaanlæg for opgradering af biogas og me-tanisering. Omdrejningspunktet i GreenLab Skive bliver etableringen af et Power2Gas-anlæg, som omdanner vindenergi til gas, der herefter lagres på gasnettet.

Idéen i erhvervsparken er gennem samarbejde i energisymbiosen at skabe vækst og tiltrække nye virksomheder til Skive. Projektet udvikles i samar-bejde mellem Skive Kommune, Energifonden Skive og en række virksomheder.

Energipil og halmEnergipil kan være med til at øge vores egen-produktion af biobrændsel. Energipil er ligesom halm en afgrøde, der kan optage CO2 over en kort periode og afgive den igen under forbrænding. Der er yderligere den fordel, at energipil kan optage en masse nitrat fra jordlagene. Dermed kan ener-gipil anvendes til grundvandsbeskyttelse, hvis den dyrkes over nogle af grundvandsmagasinerne.

Halm anses for at være en af de mest CO2-neutrale ressourcer, vi har i kommunen og i Danmark. Bio-masse til brændsel (træpiller) vil i fremtiden være en importvare på lige fod med olie og gas.

Derfor kan halm og træpiller kun anvendes i en overgang, indtil der findes bedre løsninger med op-varmning uden fossile brændsler.

9

Alger og maritim biomasseDer findes en række maritime afgrøder, hvoraf en del har et stort indhold af energi.

Hvis det bliver muligt at dyrke f.eks. søsalat med en fornuftig forretning, vil det være meget attrak-tivt til anvendelse i f.eks. biogasproduktion. På Lolland eksperimenteres en del med produktion af søsalat, men der er endnu ikke en rentabel for-retning i det.

Vi vil i Skive Kommune understøtte udviklingen af maritim biomasse.

VEDVARENDE ENERGIDer er en national målsætning om, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050. Det betyder, at vores energisystemer skal bestå af vedvarende energi. Der satses derfor stort på vindenergi, men solenergi og geotermi vil også spille en stor rolle.

SolenergiSkive Kommune har gennemført en del projekter med anvendelse af solenergi, og der er således etableret 17.000 m2 solceller alene på kom-munale bygninger i Skive Kommune. Solceller har gennem de senere år også fundet plads på mange private hjem.

Det forventes, at det på sigt vil være muligt at opstille solceller nok til at nå vores målsætning på 200 ha. Der vil i de kommende år være stor efterspørgsel på arealer til solceller. Det vil der-

for være vigtigt at iværksætte planlægningen på området.

VindenergiVinden blæser kraftigt i Skive Kommune, og sammen med geotermisk varme er vindkraften suverænt den mest effektive energikilde til at gøre kommunen CO2-neutral.

Der findes allerede mange små møller i kom-munen. Målet er at erstatte de små møller med færre store, effektive møller. En proces, der er i fuld gang.

I den nuværende vindmølleplan er der udpeget områder til opstilling af nye vindmøller, svarende til den mængde energi, som vi selv skal bruge i kommunen. Når de er stillet op, skal der yder-ligere bruges ca. 50 % mere vindmølleenergi til kompensation for kommunens forbrug af fossilt diesel og benzin i 2029.

GeotermiGeotermisk varme er en vedvarende og uudtøm-melig energikilde, der også leverer energi, selv om det ikke blæser. Investeringen er i samme størrelsesorden som vindmøller. Energien er meget billig at hente op, men etableringsom-kostningerne er dyre. Der er udarbejdet en del analyser af potentialet i Skive, og den har vist, at potentialet er meget større, end vi kan udnytte.

På det regionalstrategiske område er geotermi også interessant, da det kan indgå i fælles fjern-varmesystemer uden for Skive Kommune.

10

ERHVERVDer vil i de kommende 5-10 år blive investeret mere end 5 mia. kr. i Skive Kommune til energieffektivise-ring af boliger, implementering af grøn gas-konver-teringsprojekter fra naturgas og olie til fjernvarme og varmepumper, sammenkobling af fjernvarmeværker og genanvendelse af bygningsmaterialer. De tunge investeringer i energiproduktion og dis-tribution ville være meget begrænsede, hvis der ikke var en klar målsætning om CO2-neutralitet i kommunen og et kontinuerligt arbejde for at om-lægge energiforsyningen og sikre ressourcerne til gavn for lokalområdet.

Cirkulær økonomi Ressourcehåndteringen vil i fremtiden være et meget vigtigt element i planlægningen af energifor-syningen og i den kommunale udviklingsplatform. Skive Kommune skal i de kommende år gennem-føre en strategi, hvor de ca. 5000 huse, som står til nedrivning frem til 2029, i videst mulig forstand skal anvendes i en såkaldt cirkulær økonomi.

Ved nedbrydning af et typisk byhus fra 50’erne frigøres ca. 2 tons materialer pr. m2, svarende til ca. 160 tons materialer for et 80 m2 stort hus, her-af udgør mursten ca. 50 tons. Hvis de kan renses og sælges for 3 kr. stykket, vil det teoretisk give en omsætning på 75.000 kr. Der vil tillige være en CO2-reduktion ved at bygge med de gamle sten frem for nye på 25 tons CO2 pr. hus.

I Skive Kommune blev mere end 150 gamle huse i 2011 og 2012 nedrevet, hvilket ville have givet en samlet omsætning til murstensrensning på 11,25 mio. kr. og fast arbejde til 5-8 ufaglærte medarbejdere.

KlyngedannelseI arbejdet med Klima og Energistrategi 2029 er det et væsentligt bidrag, at der skabes nye virksomheder på baggrund af de initiativer, der gennemføres politisk.

Der er potentiale i energi, og der er stærke in-teresser – både lokalt, regionalt og internationalt - som kan tiltrækkes af de initiativer, Skive Kom-mune gennemfører.

Dannelse af klynger og netværk omkring Klima og Energiindsatsen kan skabe nye job og nye virk-somheder, og specielt netværksarbejdet skal pri-oriteres i de kommende år.

Der vil med satsningen omkring GreenLab Skive være et stort potentiale i udviklingen af egnen. Nye erhvervspotentialer – både for lokale og na-tionale virksomheder - vil udvikles, og der vil være mulighed for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft og nye vidensinstitutioner.

Dannelsen af Grøn Gas Erhvervsklynge skal bru-ges til at understøtte produktionen af biogas lokalt og igangsættelse af lokale initiativer sammen med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.

ErhvervsturismeMuligheden for at øge erhvervsturismen inden for Klima og Energi skal undersøges og udvikles gennem et tæt samarbejde med Skiveegnens Er-hvervs- og Turistcenter. Erhvervsturismen kan generere lokale arbejdspladser og medvirke til en markedsføringsmæssig styrkelse af Skive Kom-mune.

11

KOMMUNIKATIONKommunikation er en tværgående aktivitet, som skal understøtte Klima og Energistrategien gennem formidling af budskaber i projekter, Skive Kommunes indsats for at skabe udvikling af kommunen og endelig den udadvendte markedsføring af Skive Kommune som et godt sted at bo.

De mange aktiviteter skal inspirere virksom-heder og borgere uden for kommunen til at ar-bejde og bosætte sig i området og medvirke til udvikling og fastholdelse af lokale uddannelses-tilbud.

Kommunikationen med borgerne er vigtig for at inddrage dem i den fælles vision - at gøre Skive Kommune CO2-neutral og sikre en større grad af selvforsyning.

Der er altså overordnet set to veje, vi skal kom-munikere: Med borgere og medarbejdere i kom-munen og med resten af verden.

Kommunikationen rettet mod borgere og med-

arbejdere sker gennem hjemmesider, offentlige arrangementer, workshops, borgermøder, per-sonalemøder, intranet osv. Herunder hører skol-erne.

Den yngste generation skal sikre målet i frem-tiden. Derfor er det vigtigt, at de allerede fra en tidlig alder bliver bragt ind i problemstillingerne og de energi-rigtige og miljøvenlige initiativer, som kommunen tager.

Målet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen skal være bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematik-ker som global opvarmning og CO2-udledning. Skolerne tager allerede en række selvstændige initiativer, som vi understøtter. Vi koordinerer initiativerne med vores tiltag og indgår i samar-bejde om projekter og information.

I den kommende periode vil Energibyen Skive bidrage til udviklingen af samarbejdet med folkeskolerne, erhvervsskolerne og de lokale uddannelsesinstitutioner.

12

Energiomlægning for at komme i mål

Klima og Energistrategien arbejder med to måleparametre: CO2-udledning og energi. Vores beregninger på kommunens udledning af CO2 bygger på tal udregnet af PlanEnergi.

Nedenfor er skitseret den ønskede udvikling i fordelingen af energiforbruget fra 2007 frem mod 2029 i Skive Kommune.

Tallene viser energiforbrugets fordeling på for-skellige energityper: Vedvarende energier såvel som fossile brændstoffer.

Som det fremgår, vil kommunens energiforsyning i 2029 i høj grad være dækket af vedvarende en-ergi – geotermi, sol- og vindenergi. CO2-neutrale brændstoffer dækker ca. 30 %, mens de reste-rende ca. 10 % fortsat vil være dækket gennem fossile brændstoffer. De resterende fossile brænd-stoffer er svære at erstatte. Det handler f.eks. om drivmidler til fly, smøreolier, asfalt osv.

Kilde: PlanEnergi

13

Hvordan opnår vi så CO2-neutralitet?Først og fremmest skal niveauet for det totale energiforbrug fastholdes, hvilket betyder at stig-ningen i energiforbrug modsvares af energibe-sparelser i boligopvarmning.

Tabellen nedenfor skitserer CO2-udledningen fra 2007 til 2015, fordelt på forskellige områder.

Skive Kommune har reduceret den samlede CO2-udledning og skal fortsætte denne udvikling for at opnå CO2-neutralitet og ved at producere mere vedvarende energi, end vi selv bruger.

Overskuddet kan vi eksportere og dermed neu-tralisere den andel af de fossile brændstoffer, vi ikke kan undgå.

Kilde: PlanEnergi

14

Energieffektiviseringer og energirenoveringerHvis Skive Kommunes energiforbrug i fremtiden følger Energistyrelsens fremskrivning af det natio-nale energiforbrug, vil udviklingen betyde, at der vil ske en stigning i energiforbruget frem mod 2029. Udviklingskurven på følgende figur viser udvikling-

en frem mod 2029. Faldet i energiforbruget skyldes bl.a., at der sker en effektivisering af energiforbru-get i husholdninger og erhverv. Dermed forventes transportbehovet at stige. Stigningen i transport-behovet vil i 2020 være større end de besparelser, der opnås gennem effektiviseringer, hvorfor ener-giforbruget igen vil være stigende frem mod 2029.

I Skive Kommune er der en målsætning om, at en-ergiforbruget i 2029 skal være det samme niveau som 2007, hvorfor Skive Kommune er nødt til at gøre en ekstra indsats i forhold til energirenove-ringer og energieffektiviseringer.

Fordelingen af energiforbruget mellem de forskel-

lige forbrugsområder viser, at næsten 50 % af det samlede energiforbrug går til private, hvilket fremgår af figuren nederst på siden.

Der er derfor et stort potentiale i at fokusere på at nedbringe energiforbruget i private hjem yderligere.

Dette kan ske gennem en indsats, hvor den ældre bygningsmasse i Skive Kom-mune energirenoveres og -effektiviseres. Potentialet for at opnå energibesparelser er størst i boligmassen fra før 1980, da denne står for 40 % af det private energiforbrug.

I Skive Kommune findes ca. 1500 boliger fra før 1980, hvorfor det især er denne gruppe der skal rettes en indsats mod. Selvom der med fordel kan rettes en ek-stra indsats mod boligmassen før 1980, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke også skal være fokus på at den resterende del af boligmassen ligeledes effektiviseres.

Indsatsen fra kommunens side i forhold til at fremme energirenoveringer og -effektiviseringer i kommunen ligger i at sørge for, at boligejerne bliver informeret om vigtigheden og mulighederne inden for området.

Kilde: PlanEnergi

Kilde: Udarbejdet på grundlag af tal fra Energistyrelsen og Planenergi

15

BIOGAS

MålProduktion af biogas skal forøges fra 223 TJ/år til 440 TJ/år (TJ = tera joule hvor f.eks. 1 ton dieselolie = 0,00427 TJ).

HvorforBiogas er CO2-neutral, og det betyder, at den ikke påvirker vores CO2-regnskab direkte, men hjælp-er til at reducere den mængde af vedvarende energi, der skal eksporteres. Biogas er en vigtig ressource, der med fordel kan anvendes til at er-statte diesel målt i CO2-ækvivalenter. Desuden har biogasproduktion en positiv afledet effekt på miljøbeskyttelse af vores vandmiljø. Biogassen skal primært opgraderes og sælges til naturgas-selskaber. Biogassen vil i fremtiden være en flek-sibel energikilde, der kan opgraderes til mange formål. Biogasproduktionen skal udnytte mu-ligheden for produktion af gødning P og N.

ForudsætningerDer kan produceres 580 TJ biogas fra landbrug i kommunen jvf. rapport fra HMN. Biogassen opgraderes og sendes til naturgasnettet. Der skal

være økonomi i det for biogasproducenten.

Realisering1. Det vil være nødvendigt for kommunen at være

driver og motivator på opstart af biogasanlæg. 2. Der skal etableres 3-5 store biogasanlæg. 3. Elproduktionen fra kraftvarme på naturgas er-

stattes med vindenergi.4. Det skal overvejes, om der skal være et kom-

munalt biogasanlæg til slam og affald i Kåstrup. 5. Etablering af biogasanlæg i Danmark tager

typisk 10 år.

KonsekvensBiogassen skal kun anvendes i gasfyrede kraft-varmeværker som backup.

ØkonomiDer skal evt. søges midler til strukturering og igangsætning af biogasanlæg. Biogasanlæg etab-leres enten som fælles anlæg eller gårdanlæg med private investorer. Kommunen er ikke med-ejer af noget anlæg eller selskab, med mindre der træffes en særlig beslutning herom.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Biogas-produktionopbygges

1 gårdanlæg1 fællesanlægi alt 180 TJ

2 fællesan-læg 200 TJ

2 fællesan-læg 200 TJ

16

BIOBRÆNDSEL

MålBiobrændsel er sammensat af brændbart træ, halm, affaldstræ og flis på i alt 2093 TJ i 2015. Der er ikke et mål for forbruget af biobrændsel, men der er sket en kraftig stigning på grund af omlægning fra olie og naturgas. På længere sigt skal forbruget af biobrændsel erstattes af andre VE-brændsler, især elektricitet. HvorforBiobrændsel er CO2-neutral og kan bidrage til reduktion af de anvendte fossile brændstoffer. I dag og i fremtiden vil hovedparten af alt bio-masse i Danmark blive importeret fra udlandet. Hvis borgerne og fjernvarmeværkerne i Skive Kommune skal være selvforsynende med bio-brændsel, skal 20 % af hele Skive Kommune være dækket af energipil. Det er ikke muligt, og derfor skal næsten alt biobrændsel være impor-teret. Det er muligt at dyrke energipil og rejse skov, der kan dække en del af kommunens be-hov. Fordelen ved at dyrke pil er, at pilen kan

optage næringsstoffer fra jorden og dermed være en væsentlig beskyttelse af kommunens sparsomme vandressourcer. Når en mark bliver bearbejdet, frigives der meget store mængder CO2. Det vil blive stærkt begrænset, når der dyrkes pil eller skov.

ForudsætningerAt det nuværende behov for biobrændsel stiger til det dobbelte. At det vil være muligt at impor-tere den nødvendige mængde.

RealiseringDer kan realiseres en pilebeplantning på 2000 ha., der kan forsyne hovedparten af Skive Fjern-varmes behov.

KonsekvensVi vil opfylde nationale mål om skov i kom-munen. Vandindvindingsområder vil være beskyttet. Krav til bæredygtighed på importeret biobrændsel.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Biobrændsel i kommunen

500 ha. pil/skov

Nye 1.000 ha. pil

Nye 500 ha. pil

17

SOLENERGI

Mål El og varme fra solenergi skal forøges fra 8 TJ varme og 35 TJ elektricitet til 100 TJ for varme og 100 TJ for elektricitet.

Hvorfor Solenergi er vedvarende og fortrænger energi fra fossile brændsler. Det er en meget billig og gennem-prøvet metode, både til villaer og i stor skala.

Forudsætninger Solenergi til elproduktion er på nuværende tids-punkt urentabel, men en stærk udvikling i pris og kvalitet gør, at solceller forventes at kunne levere 20 % af den samlede solenergi i 2029. Solceller vil specielt kunne udnyttes sammen med varmepump-er. For at udnytte solvarmen skal det være muligt at transportere og lagre store mængder af energi. Dette kan gøres i et fælles fjernvarmesystem eller på de lokale fjernvarmeværker.

Realisering1. Der kan etableres solfangermarker til varmt

vand i forbindelse med fjernvarmeværker.2. Ved etablering af en fælles fjernvarmeforsyning

(transmissionsnet) i kommunen kan der etab-leres meget store solvarmeanlæg.

3. Private vil investere i solcellepaneler i fremtiden.

Konsekvens• Reduktion i varmepris.• Lavenergihuse med solceller og -fanger.

Økonomi Solfangermarker kan være kommunalt ejet eller privatejet. Varmeprisen fra et solfangeranlæg vil være 330 kr. pr. MW inkl. afskrivning, skrotning og nyetablering, hvor prisen på fjernvarme gennem-snitligt ca. er 600 kr. fra naturgasfyret fjernvarme.

Prisen på solceller vil gøre, at private vil lave store investeringer i solceller.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Solfangere installeret

25.000 m2 25.000 m2

Solceller installeret

10.000 m2 15.000 m2 25.000 m2 50.000 m2

18

VINDENERGI

MålVindenergi udvides fra 1015 TJ/år til 1952 TJ/år.

HvorforEl skal bruges til transport og opvarmning, samt modvirke den nedgang der er i naturgasproduceret el. For at CO2-neutralitet kan opnås, skal der over-produceres og sælges lige så meget vedvarende energi, som der er ikke-konverterbart fossilt energi - det vil hovedsagligt sige brændstof til biler.

ForudsætningerElproduktion fra naturgasfyret kraftvarme udgør 166 TJ/år. Denne mængde el skal produceres på anden vis, når naturgassen fases ud. En øget transport med elbiler vil kræve 450 TJ/år. En øget anvendelse af varmepumper vil kræve 300 TJ/år. Elproduktion fra Skive Fjernvarme er ikke medreg-net i tallene, da den fortsat vil køre på biobrændsel.

El-eksport til at opveje forbruget af fossile brænd-stoffer til transport og spildolie til afbrænding udgør 1535 TJ/år. Denne mængde kan reduceres, hvis der sælges sol, el og geotermisk varme.

For at nå målet for vindmølleproduktionen i 2029 skal der opsættes 30 stk. 3 MW vindmøller. Hvis der i peri-oden samtidig nedtages vindmøller, som er over 20 år, så skal yderligere 15 stk. 3 MW vindmøller opsættes.Det betyder frem til 2029, at der i Skive Kommune skal opsættes i alt 45 stk. 3 MW vindmøller, hvor der

samtidig nedtages vindmøller, der er over 20 år.

Konsekvens• 45 stk. 3 MW vindmøller opstilles frem til 2029.• I perioden frem til 2029 vil antallet af eksiste-

rende vindmøller blive væsentligt reduceret.

Realisering for perioden 2015-2020Vindmøller ved GreenLab Skive vil:• Opfylde mål i Klima og Energistrategien• Opsættes i sammenhæng med og understøtte

udviklingen af GreenLab Skive både som et ener-giressourcelandskab og som en fremtidig ener-gisymbiose

• Udvikles i samarbejde med Energifonden Skive, så en eller to vindmøller opsættes med det formål at understøtte etableringen af et unikt videns- og erhvervscenter i tilknytning til GreenLab Skive.

Da der ikke er plads til 15 nye vindmøller ved Green-Lab Skive, er det nødvendigt at udpege yderligere områder til nye vindmøller i perioden 2015-2020.• Der indledes dialog med alle potentielle vind-

mølleopstillere• Resultatet af dialogen forelægges Teknik og

Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til nye vindmølleområder.

ØkonomiVindmøller opstilles som privatejede eller selskabs-ejede vindmøller. Skive Kommune vil undersøge mulighederne for at opstille kommunale vindmøller, som finansieres af kommunen.

Tidsperspektiv 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Nye vindmøller 15 stk. 3 MW vindmøller 15 stk. 3 MW vind-møller

15 stk. 3 MW vind-møller

Retningslinjer og vilkår Retningslinjer og vilkår fra Kommuneplan 2016-2028

Nye retningslinjer og vilkår udarbejdes

Nye retningslinjer og vilkår udarbejdes

19

GEOTERMI, PROCESVARME OG FÆLLES VARMEFORSYNING

Mål Geotermi og procesvarme skal fra 12,2 TJ/år op på 324 TJ/år.

HvorforGeotermisk varme er vedvarende energi, der skal bruges til at reducere brugen af fossilt brændstof.

Under Salling forventes at være så stor en ener-gimængde, at den kan erstatte 70 % af den en-ergi, der bruges til opvarmning i kommunen.

I gennem de seneste år er der arbejdet med en realisering af geotermi, dog uden resultater endnu. Fremtiden for geotermi i Skive Kommune er fortsat usikker. Procesvarme kunne være et alternativ, som har de samme fordele som geo-termi. Fur Kraftvarmeværk har allerede leveret 12,2 TJ overskudsvarme i 2015. I stor skala kan procesvarmemulighederne ved GreenLab Skive have store potentialer og undersøges nærmere frem til 2018.

RealiseringGeotermi og procesvarme skal endeligt afklares som en del af en fælles varmeforsyning og transmissionsnet for hele Skive Kommune frem til 2018.

KonsekvensHvis geotermi og procesvarme kan realiseres, så har det følgende konsekvenser:1. Alle naturgasfyrede fjernvarmeværker skal

forsynes med geotermisk varme. 2. Oliefyrede områder skal forsynes med fjern-

varme, så vidt det er økonomisk rentabelt3. Naturgasfyrede boliger skal forsynes med

fjernvarme.4. Frem til 2018 kan der ikke gives tilladelser

til nye vedvarende energianlæg i Skive Kom-mune med mindre det understøtter indførel-sen af geotermi.

ØkonomiGeotermisk varme skal økonomisk være konkur-rencedygtig i forhold til traditionel varmeproduk-tion.

20

BRÆNDSELSOLIE OG SPILDOLIE

MålBrændselsolie skal reduceres fra 426 TJ til 79 TJ i 2029.

HvorforBrændselsolien er et fossilt brændstof og skal derfor erstattes af anden energi.

ForudsætningerBrændselsolien bruges primært til privat op-varmning.

Realisering1. Fjernvarmenettet skal udvides. 2. Udnytte fælles varmeforsyning i kommunen.3. Privat fyr erstattes primært med fjernvarme,

alternativt varmepumper, biogas, el og flis.

4. Krav om tilslutning til fjernvarme, hvor det er muligt.

5. Der skal iværksættes omfattende renovering af den ældre boligmasse.

6. Nybyggeri skal være en klasse bedre end kravene.

Konsekvens • Der skal bruges mere vindmøllekraft til var-

mepumper. • Fjernvarmenettet skal udbygges.

ØkonomiEnergiselskaberne har ordninger med tilskud til energibesparelser. Ved udskiftning af oliefyr bør man derfor kontakte dem og undersøge mu-lighederne.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Energirenovering af huse 100 huse 1.000 nye huse

2.000 nye huse

2.000 nye huse

21

DIESELOLIE

MålDiesel skal reduceres fra 1072 TJ i 2015 til 79 TJ i 2029.

HvorforDiesel er et fossilt brændstof.

Forudsætninger258 TJ/år anvendes primært til persontrans-port, og 734 TJ/år til lastbiler, traktorer og en-treprenørmaskiner. Diesel kan erstattes af bio-diesel, lavet på dyr eller raps samt gas i et vist omfang. Dieselforbruget kan reduceres på per-sontransport ved at indføre gasdrevne biler og busser. Traktorer og visse entreprenørmaskiner kan anvende biodiesel. Der er store forsknings-projekter i gang, hvor man forsøger at erstatte diesel med CO2-neutralt brændstof, men det vil

vare længe, inden der opnås resultater.Realisering 1. Indføre busdrift på gas evt. hybridbusser.2. Indføre el-biler. 3. Stille krav til kommunale køretøjer om økono-

misk drift.4. Samarbejde med private aktører.

Konsekvens• Krav til busselskaber om alternative brænd-

stoffer, samt økonomiske busser.• Krav til kommunale entreprenørmaskiner og

køretøjer om økonomisk drift og alternativ brændstof.

• Omstilling af kommunens bilflåde til gas og el.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Konverteringsplan for diesel Strategiplan for diesel

Kollektiv trafik-på certificeret grøn gas.Kommunale busser på grøn gas.

22

BENZIN

MålBenzin skal reduceres fra 541 TJ i 2015 til 412 TJ i 2029.

HvorforBenzin er et fossilt brændstof.

ForudsætningerBenzin anvendes fortrinsvis til personbiler. Med indførelse af gasbiler og muligheden for i løbet af 2014 at købe og tanke opgraderet biogas, som Grøn Gas, samt en hel ny generation af el– og hy-bridbiler, er der mulighed for at styrke overgang-en fra benzindrift til CO2-neutrale brændstoffer i Skive.

Der vil i de kommende år være stor mulighed for at ændre både den kommunale kørsel og den private kørsel med benzindrevne personbiler.

Realisering1. Indføre hybridbiler på gas/benzin og el/benzin.2. Etablering af infrastruktur til el- og gasbiler.3. Kommunale køretøjer på opgraderet biogas.4. Kommunale elbiler.5. Samarbejde med private aktører.

Konsekvens• Der skal produceres VE strøm, svarende til el-

biltransporten (ca. 390 TJ/år).• Omstilling af kommunens bilflåde til gas og el.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Elbiler introduceres i danmark Etablering af ladestationer på kommunale parkerings-pladser

Skive Kommune Kommunale elbiler

Skive Kommune 50 Kommu-nale biler på gas

23

NATURGAS

Mål Naturgas skal reduceres fra 1063 TJ i 2015 til 651 TJ i 2029.

HvorforNaturgassen er et fossilt brændstof og skal der-for erstattes af anden energi.

ForudsætningerDer forbruges 1473 TJ/år gas, som fordeler sig på 1073 TJ/år til opvarmning og 200 TJ/år til el-produktion. Der etableres en fælles varmetrans-mission igennem Salling. Damolin A/S forbruger 651 TJ/år naturgas, og en alternativ fossil ener-gikilde kan sandsynligvis ikke findes inden for perioden.

Realisering

• Naturgasfyrede kraftvarmeværker skal over på fælles fjernvarme eller biobrændsel.

• Elproduktionen fra naturgasfyret kraftvarme erstattes med vindenergi.

• Privat naturgasfyr erstattes primært med fjernvarme, el og biobrændsel.

Konsekvens1. Damolin A/S og Skamol A/S er hovedaftagere.2. Naturgasrør kan i et vist omfang anvendes til

biogas.

ØkonomiIngen kommunale bindinger.

Tidsperspektiv 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2029

Udfasning af naturgas Vestsalling Øst- og Nord-salling

Fjends Skive og Nr. Søby

24

Kære borger, virksomhed og politiker

IndledningVi skriver nu foråret 2029, hvor vi i dag er kom-met til et skelsættende tidspunkt. Det er nem-lig dagen, hvor visionen og drømmen er gået i opfyldelse. For 20 år siden traf fremsynede poli-tikere og embedsmænd i Skive Kommune en vidt-gående og fremsynet beslutning og fastlagde en vision om, at Skive Kommune skulle være CO2-neutral i 2029.

Allerede i 2009 var Skive Kommune langt fremme i en kommunal besparelse af energiforbruget, og allerede på det tidspunkt havde kommunen af-holdt 25 års jubilæum for indsatsen med energi-besparende foranstaltninger, og udviklingen inden for området fik et stort løft, da Skive Kommune i efteråret 2008 blev udpeget som landets første Energiby.

Det betød endnu mere fokus på energibesparel-ser, men det igangsatte ikke mindst en mere strategisk og innovativ tænkning, hvor der blev anlagt mere helhedsorienterede betragtninger omkring energiforbrug, naturmæssige kvaliteter og udviklingen af nye teknologiske tiltag samt gennemførelsen af en mere sammenhængende strategi for erhvervsudvikling og –turisme med base i forbedringen af energien og klimaet.

Skive Kommune har således gennem efter-hånden 50 år haft førertrøjen, når det gælder energibesparende foranstaltninger og dermed reduktion af CO2-udslippet, så der er virkelig grund til at kippe med flaget, inden vi nu be-væger os rundt i kommunen for at beskrive og

besigtige de forskellige tiltag, som kommunen har sat i værk – både alene, men ikke mindst i samarbejde med alle de mange parter, der un-dervejs er blevet involveret og inspireret til at gøre en samlet indsats for at gennemføre en flot-tere og mere bæredygtig kommune.

På den baggrund er Skive Kommune gennem den seneste 20 års-periode blevet forvandlet til et klima- og energimæssigt bæredygtigt og selv-forsynende samfund til gavn for alle borgere og virksomheder, der bor og virker her.

Rundtur i Skive KommuneVores rundtur starter ude i det åbne land, hvor vi kigger på de mange forskellige tekniske anlæg, der har bidraget til en renere teknologi med fos-silfrie brændsler til gavn for miljøet og klimaet. Vi skal også se på nogle af de naturmæssige tiltag, som har medvirket til en omfattende og sammen-hængende behandling og beskyttelse af naturom-råderne i det åbne land til gavn for miljøet og bio-diversiteten. Det har skabt betydelige ændringer og forbedringer af de landskabelige kvaliteter i form af mere skovrejsning, dyrkning af energipil og anden form for strategiske beplantninger, der medvirker til at binde en betydelig mængde CO2, og det er til gavn for hele miljøet i Skive Kommune.

Struktur og landskabsarkitekturDen strukturelle udvikling i det åbne land med-førte efterhånden en landbrugssektor med en æn-dret struktur, fordi forureningsforhold og økonomi gjorde det meget vanskeligt for landbruget at overleve i den daværende form. Det blev nød-

2029 - Vores energi - vores fremtid

25

vendigt at udvikle landbrugene til langt færre og større virksomheder, der fik karakter af en egentlig industri.

Mulighederne for at udnytte husdyrgødningen og andre affaldsstoffer i en fossilfri brændselsform har medført, at man stort set slap af med forurenings-kilderne. Det gav muligheder for at øge antallet af husdyr på færre arealer, og visionen om ”Flere svin til Salling” blev gjort til virkelighed.

De teknologiske muligheder og den generelle udvikling betød flere husdyr og samtidigt min-dre forurening, fordi affaldsstoffer og husdyrgød-ning via udviklingen blev konverteret fra at være miljømæssige belastninger til at blive vedvarende ressourcer i energiforsyningen. Som følge heraf blev arealkravene til husdyrene voldsomt reduce-ret, og derfor kunne man med fordel udnytte land-skabet til andre formål.

Udnyttelse af landbrugsjorden og de landskabelige værdier udviklede sig hen imod en mere intensiv og strategisk dyrkning af forskellige energiafgrøder, og dermed har landskabet gennemgået væsentlige forandringer også i naturmæssig henseende. Der er også sikret en effektiv beskyttelse af na-turen, idet anvendelsen af husdyrgødning har reduceret udledningen af fosfor og kvælstof be-tydeligt. Det har medført en beskyttelse af samtlige drikkevandsforsyninger i kommunen, så de nu ikke længere er i farezonen for at blive forurenet, og samtidigt har man sikret de særligt udpegede Na-tura 2000-områder.

Reduktionen i antallet af landbrug og overgangen

til en egentlig industri medførte også et drastisk fald i behovet for bygninger, og Skive Kommune tog allerede dengang en vidtgående beslutning om, at udtjente landbrugsbygninger blev nedrevet, hvor de ikke kunne anvendes til andre formål, og der blev stillet krav til renovering og istandsættelse af eksisterende bygninger, så de i langt højere grad end hidtil blev en visuel og arkitektonisk berigelse af landskabet.

Der blev også stillet nye krav til opførelsen af nye og store landbrugsindustrier, der udviklede sig til omfattende bygningskomplekser. Det betød en helhedsarkitektonisk bearbejdning af bygninger med hensyn til indarbejdelse i det landskabelige rum og deres indbyrdes placering samt ikke mindst krav om en bevidst bearbejdning og udnyttelse af farver og materialer for på den måde at skabe en landskabelig og bygningsmæssig helhed i arkitek-turen i det åbne land.

Endvidere er det nu også et krav, at bygningerne placeres i en retning, der gør det muligt at udnytte en væsentlig del af de store tagflader til etablerin-gen af energibesparende foranstaltninger – hoved-sageligt som solvarmeanlæg, men nu også med højeffektive solceller, hvor den seneste teknolo-giske udvikling efterhånden har gjort det muligt for hver enkelt ejendom at være selvforsynende med energi.

Solfangere og solcellerKommunen havde allerede tidligt i processen lagt planer for at gennemføre store solvarmeparker, der kunne bidrage med vedvarende energiforsyn-ing i en sammenhængende infrastruktur. Park-

26

erne blev også anlagt med henblik på at beskytte særligt udsatte vandressourcer og dels ud fra at udnytte marginaljorder på en en-ergimæssig hensigtsmæssig måde. I en typisk solvarmepark er der opført 60.000 m2 solfang-ere i et område, der omfatter ca. 20 ha.

Placeringen er nøje udtænkt, idet der også er reserveret arealer til en strategisk beplant-ning, der omkranser det samlede anlæg. Be-plantningen har 2 formål – dels at virke visu-elt skærmende, så det enorme anlæg sløres i landskabet, og dels har beplantningen en dæmpende virkning på vinden, så anlægget ”ligger i læ”. Hermed er der sikret en optimal udnyttelse af den varme, solen tilfører det samlede anlæg.

Varmen fra solfangerparkerne afsættes til En-erginet Skive. Solcellerne producerer strøm til drift af forskellige energiinstallationer, og overskudsstrømmen leveres til nettet analogt til strømmen fra vindmøllerne.

VindmøllerVindmøller har ofte været en kilde til vedvarende uenighed. Kommunen søgte til-bage i 2008 at anlægge et andet perspektiv på vindmøller, idet man generelt gik fra at se vindmøllen som en støjplage til at se den som en ressource. Den daværende vindmølleplan indeholdt en samlet effekt på 100 MW, fordelt på 33 vindmøller á 3 MW.

Vindmølleprojekterne blev gennemført som moderne andelsprojekter, hvilket indebar,

at mange lokale beboere, og ikke mindst de nærmeste naboer til møllerne, selv havde per-sonlige interesser i at deltage i projekterne, der kunne tilføre vedvarende energi til den en-kelte husstand.

I teknologisk og æstetisk henseende blev ud-formningen af tårnet yderligere raffineret, så den hypermoderne vindmølle trods en øget højde og effekt fremstod slankere og mere elegant. Samtidig var møllerne nu så teknisk fuldkomne, at enhver form for mekanisk støj var elimineret.

Kommunen etablerede allerede tidligt i pro-cessen selv 2 kommunale møller med en samlet effekt på 6 MW, og de bidrager i dag væsentligt til kommunens samlede energifor-brug – og ikke mindst til reduktionen af CO2-udslippet. Eventuel overskudsstrøm leveres til nettet.

Geotermi og Energinet Skive I 2009 var kommunen tilpas fremsynet og søgte om koncessionen til at udnytte under-grunden via en gammel boring, som for mange år siden blev etableret i nærheden af Rødding. Geologiske undersøgelser viste, at ca. 73º C varmt vand kunne hentes op fra 2 kilometers dybde, og at det var en uudtømmelig kilde til evig energi.

Vandet havde en temperatur, der gjorde det anvendeligt til direkte brug i varmesystemerne, og de eksisterende kraftvarmeværker indgik et samarbejde med kommunen om at etab-

27

lere et fælles energiselskab, ENERGINET SKIVE, der havde til formål at etablere et omfattende transmissionsnet, der kunne forsyne store dele af kommunen med billig og vedvarende energi.

Transmissionsnettet blev startet med en ring-forbindelse mellem Lem, Lihme og Ramsing, og kort efter blev Rødding og Balling koblet på. Gennem de næste ca. 10 år blev nettet udbygget, så også resten af kommunen blev en del af det samlede transmissionsnet. Dermed kunne alle varmeværker i kommunen koble sig på og hen-holdsvis levere og aftage nødvendige forsyninger til de enkelte forbrugere.

De visionære ideer blev efterhånden videreført ved, at solfangerparker, de nye biogasanlæg, vindmøller og de geotermiske boringer alle blev tilsluttet det samlede transmissionsnet og dermed bidrog til den samlede produktion af vedvarende og uafhængig energi i hele Skive Kommune. Også store virksomheder blev koblet på, så de enten kunne købe billig energi, eller de kunne aflevere deres spildvarme og overskudsstrøm til nettet til gavn for samtlige forbrugere. Alt blev etableret i en overordnet symbiose, hvor det altover-skyggende mål var uafhængighed, selvforsyning og bæredygtighed med en vedvarende produk-tion af vedvarende energi.

Biogas og BiomasseDet var en spæd begyndelse, da lokale land-mænd for ca. 20 år siden etablerede deres egne lokale gårdanlæg, og derfra gik det stærkt, da kommune og landboforeninger i samarbejde fik lagt grunden til at etablere nu 4 store centrale

biogasanlæg. Disse anlæg yder et væsentligt bidrag til den samlede energiproduktion i kom-munen, fordi de også er koblet til det samlede transmissionsnet.

Lovgivningen har efterhånden åbnet mulighed for at placere disse store anlæg i det åbne land ud fra landskabelige, arkitektoniske og funktionelle sammenhænge, og de store tekniske anlæg er således integreret i det åbne landskab og samti-digt med en hensigtsmæssig placering i forhold til det infrastrukturelle energinet.

Etableringen af en større mængde biomasse er også sat i system. Som nævnt påbegyndte man tidligt en strategisk og planlægningsmæs-sig udnyttelse af det åbne land til en vedvarende produktion af fossilfri brændsel. Dette intensive arbejde med skovrejsning og dyrkning af ener-giafgrøder har efterhånden bidraget til en del af energiproduktionen, og træ og flis anvendes således i stor stil til afbrænding og til gasproduk-tion.

Biogassen opgraderes til naturgas, som af naturlige årsager blev udfaset, og den anvendes både til opvarmning og til at dække en stadig større del af energibehovet inden for hele trans-portsektoren. Her handler det primært om gods-transport og entreprenørmateriel, hvor biogas og –ethanol blev indfaset i kommunens eget materiel som en forsøgsordning, og det betød en væsentlig reduktion af CO2-udslippet fra den kommunale virksomhed.

28

Elbiler og ladestationerGennem årene har det været vanskeligt at etab-lere en bæredygtig erstatning for de fossile brændsler i transportsektoren, fordi forskellige og modsatrettede interesser har haft indflydelse på udviklingen. Teknologisk var det også vans-keligt at udvikle et batterisystem til montering i elbiler, som gjorde transporten fleksibel og hen-sigtsmæssig.

Det har hidtil været en af de allerstørste ud-fordringer at få løst, men den seneste udvikling giver et begrundet håb om, at der nu rykkes ved fastlåste forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre rent teknologisk og økonomisk.

Danmark blev udpeget som forsøgsland i 2010, og det indebar, at bilindustrien satsede på at ud-brede kendskabet til deres nye produkter i Dan-mark. Det var med til at skubbe til udviklingen, og vi har nu 20 års erfaring med udvikling og implementering af først hybridbiler og nu elbiler. Den seneste udvikling har efterhånden medført, at man kan fremstille batterier med lang levetid og hurtig genopladning, samtidigt med at man har fundet et standardiseret system, der gør det til en nem sag at skifte batteri i en bil.

Batteridriften er således for alvor blevet konkur-rencedygtig, og lige nu gælder det om at få etab-leret strategisk placerede ladestationer med en tilstrækkelig elproduktion, der kan føde en stor del af transportsektoren inden for personbiler. I øjeblikket arbejdes på tværs af kommunegrænser for at etablere et landsdækkende net af ladesta-tioner, hvor strøm produceres af vindmøller og

solceller, og dermed vil transportsektoren i de kommende år gennemgå en stor udvikling frem mod en nærmest fossilfri transport. Næste skridt i udviklingen bliver formentlig en teknologi, baseret på anvendelse af brint og brændsels-teknologi.

Energibyen SkiveEfter rundturen i det åbne land bevæger vi os nu ind til byen, hvor vi skal se det nye byomdan-nelsesområde, ENERGIBYEN. Her er det lykkedes at udnytte det momentum, kommunen havde og stadig har inden for klima og energi. Der er blevet skabt et unikt bydelscenter for fremvisning og ud-vikling af de teknologiske landvindinger inden for de forskellige områder, som Skive Kommune gen-nem de seneste mange år har forstået at drage nytte af.

Hermed er Skive Kommune fortsat en af de mest innovative kommuner i hele landet, og Skive er samtidigt blevet en magnet for folk, der ønsker at forske og udvikle inden for klima og energi. Det har betydet, at Skive over en årrække har fået vendt en negativ spiral til en positiv udvikling med etablering af nye vidensvirksomheder og arbejdspladser, nye og flere forskellige uddan-nelsesmuligheder samt nye og spændende bolig-områder til de mennesker, der ønskede at flytte til egnen. Skive Kommune forstod at skabe nye perspektiver i overgangen fra industrisamfund til et videns- og informationssamfund.

Kommunen udnyttede på daværende tidspunkt mulighederne for at renovere en hel bydel, fordi er-hvervsstrukturen ændrede sig markant og gav store

29

lokale virksomheder en chance for at reetablere sig i mere erhvervsmæssige lokaliteter. Det gav mulighed for et frirum i den centrale bykerne til at skabe nyt liv og ny energi, og grunden blev lagt til en ny kreativ og rekreativ bydel, baseret på en grundig og velovervejet fysisk planlægning.

Kommunen gik forrest og skabte rammerne med en seriøs omfordeling af arealer til boliger og vi-densvirksomheder, bypark og rekreativt område langs Skive Å. Der blev etableret en ny vejfor-lægning, så Viborgvej blev lagt ud i et spor langs jernbanen, og det bidrog til at etablere andre og nye udviklingsområder for hele midtbyen. Den tunge trafik blev fjernet fra nogle af de mest be-lastede trafikårer, og der blev etableret en mere fredelig og ren by, hvor trafikafviklingen kunne foregå på de svage trafikanters vilkår.

Da kommunen i samarbejde med lokale interes-senter, samarbejdspartnere og uddannelsesin-stitutioner fik skabt et spektakulært byggeri i form af et Energihus, blev det omgående be-mærket i store dele af Europa, og mange poli-tikere og erhvervsledere valfartede til Skive for at se og høre om klima og energi.

Det satte skub i en fantastisk udvikling, som Skive Kommune i dag har høstet store gevin-ster af. Både lokale og globale virksomheder har etableret sig i området for at udvikle og forske i klima og energi. Der er siden hen blevet op-ført flere forskellige byggerier med lavenergi og arkitektur som hovedtemaer. Både her i områ-det, men også andre steder i kommunen, er der skabt en fornyet bevidsthed om kvaliteten i god arkitektur og planlægning af de offentlige rum.

Skive Kommune har dermed fået en bevågen-hed, fordi man arbejder og tænker seriøst og kvalificeret i at skabe god arkitektur og dermed gode fysiske rammer for folk at leve og bo i.

Boligers og virksomheders beliggenhed i forhold til hinanden har givet afledte effekter i måden at byplanlægge på, fordi man nu helt naturligt tænker i mere flydende områder i lokalplanlæg-ningen. Traditionelle industrivirksomheder er blevet afløst af ikke-forurenende vidensvirksom-heder, så de kan ligge op ad hinanden. Hermed kan man delvist komme den omsiggribende pendlertrafik til livs, hvilket har en særdeles gavnlig effekt på det samlede CO2-forbrug.

Endvidere er der i forbindelse med det samlede Campus-område skabt nye muligheder for alter-native uddannelser inden for klima og energi. Det gælder uddannelse og forskning for unge studerende, og det gælder efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvor lokale virksom-heder har fået nyt liv, fordi de har opbygget ny viden og nye kompetencer inden for lavenergi-teknologi og opførelse af plus-huse, dvs. huse der producerer mere energi, end de forbruger.

Satsningen på at etablere et område med høj kvalitet i planlægning, arkitektur og funk-tionalitet har båret frugt, idet højtuddannede specialister fra nær og fjern efterhånden har bo-sat sig i området og har medvirket til at skabe en ny mangfoldighed i byen. Disse nye indbyg-gere er blevet til en stor gevinst i det daglige liv i byen, og de har i væsentlig grad medvirket til en forholdsvis høj befolkningstilvækst og dermed til et noget større skattegrundlag. Klima og Energi

30

er med stor succes anvendt i en lokal og stra-tegisk erhvervsudvikling, der har medført ge-nerelle velfærdsforbedringer i Skive Kommune.

Det strategiske samarbejde i nye projekterSiden 2012 har kommunen udviklet et strate-gisk samarbejde med forskellige partnere, det være sig forsyningsselskaber, lokale og regionale virksomheder og forskningsinstitutioner samt danske og udenlandske kommuner. Især samar-bejdsaftalen med HMN Naturgas I/S skal frem-hæves. Samarbejdet har gennem årene udviklet sig til et erhvervseventyr til gavn for hele kom-munen inden for udviklingen af grønne gasser til transport.

Den spæde begyndelse opstod med aftalen om udviklingen af geotermi og udnyttelsen af opgra-deret biogas til distribution i det daværende naturgasnet, samarbejdet om udbredelsen af gasbiler og etableringen af Danmarks første kommercielle gasfyldestation.

Udviklingen af netværksrelationer har også bidra-get til etablering af alternative finansierings-muligheder i form af EU-midler og andre fonde, hvorfra Skive Kommune skaber nye projekter og genererer nye udviklingsmuligheder.

Det første store EU-projekt var IMPLEMENT, der handlede om udvikling og anvendelse af grøn gas til transport. Skive Kommune var Lead-partner i projektet, der blot var det første af en lang række projekter, der til stadighed skaber nye finansie-ringsmuligheder, nye teknologier, nye erhverv og nye samarbejdskonstellationer på kryds og tværs. I sidste ende alt sammen til stor gavn for

Skive Kommune.

Et andet og nyskabende tiltag var etableringen af en erhvervsklynge inden for grøn gas, hvor for-skellige relaterede virksomheder indgik i et sam-spil om kvalificeret arbejdskraft, leverandører og specialiseret information. Denne erhvervsklynge er siden efterfulgt af flere klynger i strategiske samarbejder om erhvervsudvikling og skabelse af nye jobs inden for specifikke brancher.

GreenLab SkiveEtableringen af forsøgsanlægget GreenLab Skive var en milepæl i udviklingen af et fossilfrit sam-fund. Her lykkedes det at skabe et testcenter, der på mange måder var et innovativt OPP-projekt i bestræbelserne på at integrere forskellige ener-gisystemer i et samlet system og samtidigt skabe muligheder for en fortsat udvikling af teknologier, erhvervsmæssige muligheder, nye samarbejds-relationer m.m.

Vores ressourcer - Cirkulær økonomiI 2013 begyndte for alvor en proces med øget bæredygtighed, understøttet af en central res-sourcestrategi. Kommunen påbegyndte tidligt arbejdet med cirkulær økonomi, der i første om-gang handlede om genanvendelse af byg-ningsmaterialer. Det resulterede i etablerin-gen af den første virksomhed – gamlemursten.dk – der arbejder med genanvendelse af gamle mursten. Det blev kimen til en opblomstring af virksomheder, der arbejder med genanvendelse af forskellige fraktioner, og det indebar en helt ny niche af genbrugsvirksomheder og dermed også et nyt lokalt erhvervseventyr.

31

AfslutningDe beskrevne projekter har alle bidraget til den udvikling, Skive Kommune i tidens løb har gennemgået, og det har medført store foran-dringer og fornyelser i hele området. Det gælder inden for de primære områder som klima og en-ergi, men der har også været store afledte ef-fekter på andre fronter. En ny erhvervsudvikling, nye uddannelsesmuligheder, en ny turismein-dustri, en større befolkningstilvækst med flere videnstunge og ressourcestærke personer samt en betragtelig forbedring af den generelle sam-fundsmæssige velfærd i hele kommunen.

Udviklingen er en dynamisk fortælling. Vi fortsætter med innovationen, tankeprocessen og den igangsættende implementering af nye teknologier, netop når teknologien og økono-mien tilsiger, at nu handler vi.

I øjeblikket handler det bl.a. om en fortsat ud-vikling af hele transportsektoren med etable-ring af nye avancerede ladestationer til den nye generation af hybrid- og elbiler samt en inten-siv deltagelse i udviklingen af et nyt landsdæk-kende el-baseret togsystem, der skal flytte store mængder af passagerer fra den individuelle trafik over i den kollektive trafik. Det handler også om etablering af de nyeste solceller og ud-vikling i udnyttelsen af forskellige biobrændsler, hvori også store affaldsmængder kan udnyttes til at frembringe ny energi.

Det handler også om at udvikle og udnytte den geotermiske varme til sidste dråbe, så vi alle i kommunen kan leve med nogle af landets abso-lut laveste energipriser. Det kan vi, fordi Skive

efterhånden har udviklet sig til et uafhængigt, selvforsynende og bæredygtigt samfund med et stort overskud på energikontoen, der sætter kommunen i stand til hele tiden at tjene de lang-sigtede investeringer hjem igen.

Sidst, men ikke mindst, søsættes forskellige forsøgsprojekter inden for den nærmeste frem-tid. Det sker i samarbejde med forskere og ud-viklere inden for brint- og brændselsteknologi, så vi hele tiden kompetenceudvikler os selv til en bedre fremtid.

Alle disse tiltag har medvirket til, at den lokale befolkning har fået en helt anden bevidsthed om dét at skabe vedvarende og forureningsfri energi, og det har i høj grad medvirket til, at det næsten er blevet til en livsstil at arbejde for et bedre og mere rent klima. Det indebærer, at også hovedparten af private boliger via forskel-lige støtte- og tilskudsordninger har gennemgået en energirigtig renovering, så det samlede ener-giforbrug i hele kommunen er blevet væsentligt reduceret over de seneste 10-15 år. Der er gået sport i det – ikke mindst fordi det fremdeles er en god forretning for den enkelte. Der er således skabt en lokal forankring og be-gejstring for at deltage i det samlede projekt, og det har bidraget til et nyt lokalt fællesskab, hvor udvikling og trivsel for den enkelte borger går hånd i hånd med ordentlighed i respekten for klimaet og energiforbruget. Alle borgere viser vedvarende vilje til vedvarende energi.

Skive Kommune blev udnævnt som landets første Energiby af daværende Klima- og Energi-minister Connie Hedegaard i oktober 2008. Til-delingen af titlen ”Energiby” er et officielt kva-litetsstempel. Det sikrer, at kommunens indsats er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs i en grad, så kommunen adskiller sig fra, hvad der ellers findes af initiativer nationalt og interna-tionalt. Formålet er at sætte ekstra skub i kom-munernes indsats på energi- og klimaområdet og at fremhæve og officielt anerkende frontløberne på feltet. Det gælder på det nationale plan og på det internationale plan.

Se mere på www.energibyenskive.dk