DOKUMENTATIONSRAPPORT

AKKREDITERING AF BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I

SUNDHEDSTEKNOLOGI

JANUAR 2010 AALBORG UNIVERSITET

2

Del 1 - Kriterierne Kriterium 1 Behov for uddannelsen Målepunkt 1.1.1 Målet med bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi er at uddanne ingeniører, der kan identificere og løse medikotekniske problemstillinger og implementere dem i en klinisk sammenhæng. Dette kræver udover relevant ingeniørvidenskabelig viden, færdigheder og kompetencer et stort indblik i den menneskelige krops funktioner samt en forståelse af problemstillinger i sundhedsvæsenet og evnen til at kommunikere med fagfæller og klinisk personale. Uddannelserne er derfor oprindeligt tilrettelagt i samarbejde med to aftagergrupper. Den ene gruppe omfatter brancheorganisationen Medicoindustrien (www.medicoindustrien.dk), som er en paraplyorganisation af producenter og forhandlere af medicinsk udstyr. Den danske medikotekniske industri omsætter årligt for 43,5 milliarder kroner (2008), hvoraf 90 procent udgøres af eksport. Målt per indbygger er Danmark den største eksportør af medicinsk udstyr i Europa. Efter lægemiddelindustrien investerer den medikotekniske industri mest i forskning og udvikling i forhold til andre industribrancher, og branchen har dermed et stort behov for kvalificerede forskere og udviklingsingeniører. Den anden aftagergruppe omfatter Aalborg Sygehus og repræsentanter for sundhedssektoren. Alle bachelorstuderende gennemgår et sygehusophold på ét semesters varighed (se beskrivelsen af 5. semester i bachelorstudieordningen, bilag 1), hvorved studienævnet er i løbende og systematisk dialog med regionens sygehuse. Aalborg Sygehus deltager derudover med en observatør i studienævnet. Studienævnet har dermed en løbende og systematisk dialog med sygehuset som aftager og bruger af medicinsk udstyr. Over halvdelen af evalueringerne på bachelor- og kandidatuddannelsen er dækket af ekstern censur, og særligt via ekstern censur i de halvårlige projektenheder er der tæt kontakt med eksterne censorer, der er ansat i offentlige og private virksomheder. Efter karakteren er afgivet, holdes en projektevaluering, hvor censorerne bl.a. giver tilbagemeldinger på relevansen af læringsmålene i projektet og projektenhedskurserne, således at studiet sikres en fortsat faglig relevans og tilpasses det fremtidige arbejdsmarked. Aalborg Universitet etablerede i 2007 et aftagerpanel for ingeniørvidenskab, som sikrer en løbende og systematisk dialog med aftagerne. Denne dialog er forankret på fakultetsniveau, og aftagerpanelet mødes hvert halve år og diskuterer uddannelsesmæssige forhold med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af ingeniøruddannelserne. Dialogen følger forretningsordenen godkendt den 21. december 2007 (bilag 2). I 2005 og 2006 blev der derudover afholdt workshops med studerende og aftagerne (se bilag 3). Målsætningen for disse workshops var at synliggøre uddannelsen for aftagerne og at få tilbagemeldinger fra aftagerne på bachelor- og kandidatuddannelsen. Både bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi ligger under Studienævnet for Teknologi og Sundhed. Dimittender fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi vælger i et stort flertal (cirka 95 procent, se målepunkt 2.1.1) at fortsætte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Dimittenderne fra bacheloruddannelsen er dermed i løbende dialog med studienævnet, undervisere og vejledere. Aalborg Universitet gennemfører hvert femte år en aftager- og kandidatundersøgelse kaldet ”Kandidatundersøgelsen” (www.survey.karriere.aau.dk). Derudover har studienævnet lavet

3

en særskilt kandidatundersøgelse i 2007. I forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet er udarbejdet et notat indeholdende et resume af de seneste kandidatundersøgelser samt mulige kvalitetsforbedringer deraf. Notatet fremgår af bilag 4. Den systematiske dialog med aftagere, aftagerpanel og dimittender sker med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af sundhedsteknologiuddannelserne. Resultaterne af dialogen med ovennævnte grupper anvendes i det løbende kvalitetssikringsarbejde. Eksempelvis har dialogen givet en større forståelse for, at virksomheders og sundhedsvæsenets virkelighed ikke udelukkende består i videnskabelige teorier og metoder, men også i høj grad - især i den medikotekniske kontekst - standarder og regulativer, som involverer instanser som f.eks. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Datatilsynet, Videnskabsetisk Komite osv. og deres internationale ækvivalenter. Kurserne ”Entrepreneurship og innovation” og ”Regulatoriske krav til medicinsk udstyr” på bacheloruddannelsens 6. semester samt en større fokus på eksperimentelt design i statistikkurserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen er en umiddelbar følge af dialogen. Som et andet eksempel kan anføres, at dimittendernes udtrykte behov for en klarere line inden for fagområdet data og IT teknik har resulteret i en omlægning af kurserne relateret til programmeringssprog og -færdigheder samt software design på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Målepunkt 2.1.1 Videnskabsministeriets uddannelsesstatistik for nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse fordelt på Aalborg Universitet og landsgennemsnit fremgår af tabel 2.1.

År Kandidat, Teknisk videnskab, Civilingeniør Aalborg Universitet Total for landet

2005 Beskæftiget mv. 92% 90%Øvrige 8% 10%

2006 Beskæftiget mv. 91% 90%Øvrige 9% 10%

2007 Beskæftiget mv. 94% 93%Øvrige 6% 7%

Tabel 2.1: Nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse Som det fremgår af tabellen ligger kandidatdimittendernes beskæftigelsesprocent fra Aalborg Universitet over landsgennemsnittet. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) beskæftigelsesstatistik for medlemmer viser, at ledigheden for civilingeniører i oktober 2009 var 3,8 procent. Herunder var ledigheden for retningerne ’elektro’ og ’data & IT’ – de to områder der har den tætteste tilknytning til Sundhedsteknologi - hhv. 3,8 procent og 5,7 procent (www.iak.dk). Af figur 2.1 fremgår udviklingen i ledighedsberørte medlemmer af IAK i perioden 2005-2009. Som det fremgår af figuren har der fra 2005 til slutningen af 2008 været en faldende ledighed blandt medlemmerne. Denne udvikling er dog vendt med finanskrisen, og ledigheden er steget siden starten af 2009.

4

Figur 2.1. Udvikling i ledighedsberørte medlemmer af IAK 2005-2009 For undersøgelser specifikt vedr. kandidatdimittender i Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet henvises til notatet om gennemførte kandidatundersøgelser (bilag 4). Ifølge kandidatundersøgelserne fra hhv. 2007 og 2009, som giver information om kandidatårgange 2005-2007, havde 1/3 del af kandidaterne arbejde før de var færdige med deres uddannelse, og mere end 2/3 var i beskæftigelse inden for tre måneder efter den afsluttende eksamen. På måletidspunkterne for kandidatundersøgelserne var alle responderende kandidater i beskæftigelse. Dimittender fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er endnu ikke repræsenteret i Videnskabsministeriets uddannelsesstatistik for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse. Af Aalborg Universitets statistik fremgår det dog, at 34 af de 37 bachelordimittender i 2007 fortsatte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (2 fortsatte på anden uddannelse og 1 valgte et års orlov), i 2008 fortsatte 30 ud af 32 bachelordimittender på kandidatuddannelsen (1 studerende valgte en anden kandidatuddannelse og 1 studerende tog orlov i et år for efterfølgende at fortsætte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi). I 2009 valgte 25 ud af 25 dimittender at fortsætte deres uddannelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Målepunkt 2.1.2 Som det fremgår af målepunkt 2.1.1 fortsætter langt hovedparten (95 procent) af bachelordimittenderne på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Som det fremgår af målepunkt 2.1.1 var der på måletidspunktet for kandidatundersøgelserne en beskæftigelsesprocent på 100 procent for kandidater i Sundhedsteknologi. Af kandidatundersøgelserne (bilag 4) fremgår det derudover, at cirka 80 procent af de responderende kandidater er i job inden for uddannelsens traditionelle fagområde, hvoraf cirka 20 procent finder beskæftigelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af deres speciale. De sidste 20 procent finder beskæftigelse uden for det traditionelle fagområde, men dog i jobs, der kræver generelle/faglige kompetencer fra kandidatuddannelsen. Som det fremgår af notatet finder kandidaterne blandt andet beskæftigelse ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Hvidovre Hospital, Novo Nordisk, CSC Scandihealth, Danske Bank, Vestas Wind Systems. For de privatansatte har følgende brancher mere end én kandidat ansat: IT-området, produktion og fremstilling, konsulent/rådgivning og medicinalområdet. Jobfunktionerne dækker hele skalaen fra forskning på universitetet til udvikling og implementering af sundhedsteknologisk udstyr i offentlige og private virksomheder, herunder hospitaler.

5

Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret Målepunkt 3.1.1 Nedenstående oversigter er opgjort for efterårssemesteret 2008 og forårssemesteret 2009 og viser sammenhængen mellem uddannelsernes fagelementer og tilknyttede forskningsområder og VIP’ere for bachelor- og kandidatuddannelsen. Specificeringen SE eller PE i kolonnen ”Omfang” refererer til studieenhedskurser (SE) og projektenhedskurser (PE). SE-kurser eksamineres separat, mens PE-kurser giver den nødvendige baggrund til projektarbejdet og eksamineres gennem projekteksamen. Studieordningen for bacheloruddannelsen 1 fremgår hhv. af bilag 5 og 1, mens studieordningen for kandidatuddannelsen fremgår af bilag 6. Forskningsområder Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi (HST – Health Science and Technology) er centrale for bacheloruddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support Derudover kommer enkelte undervisere på bacheloruddannelsen fra følgende institutioner: ISP: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (Aalborg Universitet), MAT: Institut for Matematiske Fag (Aalborg Universitet), KMB: Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi (Aalborg Universitet), FYS: Institut for Fysik og Nanoteknologi (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er centrale for kandidatuddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support HST-Biomed: Afdeling for Biomedicin Derudover kommer enkelte undervisere på kandidatuddannelsen fra følgende intitutioner: IES: Institut for Elektroniske Systemer (Aalborg Universitet), LUF: Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi (Aalborg Universitet), Mask: Institut for Maskinteknik (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). For en beskrivelse af de centrale forskningsenheder (SMI, MI, MMDS, Biomed) og deres samarbejde med praksis se bilag 7. Bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen er der på alle semestre minimum 15 ECTS projektarbejde i grupper varierende mellem 4 og 6 studerende. Projekterne har temaer, som ligger inden for det sundhedsteknologiske forskningsfelt.

1 Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi består af et basisår (1.-2. semester) og 3.-6. semester. Som en konsekvens heraf er studieordningen for bacheloruddannelsen opdelt i to studieordninger.

6

BACHELOR, 1. SEMESTER (efterår 2008) Koordinator = Lektor Winnie Jensen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsmiljø P0 projekt – Introduktion til teknologisk projektarbejde

4 Lektor Winnie Jensen, (SMI) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI)

P1 projekt – Virkelighed og modeller

16 Lektor Winnie Jensen (SMI) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) PhD. stud. Lone Stub Pedersen, (ISP)

Matematik 1A 5 (SE) Lektor Morten Nielsen, (MAT) Samarbejde, læring og projektmanagement

2 (PE) Lektor Palle Qvist, (ISP)

Videnskab, menneske og samfund 1 (PE) Professor Christian Nøhr / Lone Stub Pedersen, (ISP)

Sundhedsteknologisk grundkursus 2 (PE) Lektor Winnie Jensen (SMI)/ Adjunkt John Hansen (MI) / Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI)

BACHELOR, 2. SEMESTER (forår 2009) Koordinator = Lektor Winnie Jensen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde P2 projekt – Modellernes virkelighed

17,6 Lektor Winnie Jensen (SMI) Lektor Pascal Madeleine (SMI) Phd.stud. Lone Stub Pedersen (ISP)

Matematik 2A 3 (SE) Lektor Leif Kjær Jørgensen (MAT) Human biologi & fysiologi 2 (SE) Lektor Kåre Lehmann (KMB)

Lektor Michael Voigt (SMI) Grundlæggende programmering 2 (SE) Lektor Jens Dalsgaard Nielsen / Jan Dimon

Bendtsen (IES) Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler

5 (PE) Lektor Pascal Madeleine / Winnie Jensen (SMI)

Samarbejde, læring og projektmanagement

0,4 (PE)

Ekstern lektor Claus Spliid (ISP)

BACHELOR, 3. SEMESTER (efterår 2008) Koordinator = Adjunkt Erika Spaich, (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Opsamling og præsentation af biologiske signaler

16 Adjunkt Erika Spaich (SMI) Lektor Lotte Struijk / Romulus Lontis (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) Lektor Winnie Jensen (SMI) Lektor Uwe Kersting / Mathijs Kurstjens (SMI)

Basal anatomi og fysiologi 3 (SE) Lektor Michael Voigt (SMI) Matematik 3 3 (SE) Lektor Hans Ebert / Tatiana K. Madsen / Lektor

Flemming B. Frederiksen, (IES) Kredsløbsteori 3 (SE) Lektor Ole Kiel Jensen / Lektor Jan Mikkelsen

/Adjunkt Jesper Larsen, (IES) Numerisk matematik of programmeringsmetoder

1 (PE) Adjunkt Kristian Hennings (SMI)

Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker

4 (PE) Professor Steen Andreassen / Erika Spaich (SMI)

7

BACHELOR, 4. SEMESTER (forår 2009) Koordinator = Adjunkt John Hansen (MI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Behandling af biologiske signaler

16 Adjunkt John Hansen (MI) Adjunkt Erika Spaich (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) PhD. Stud. José B. Manresa (SMI) PhD. Stud. Dan Stieper Karbing (MMDS)

Biomekanik 2 (SE) Lektor Carsten Dahl Mørch / Michael Voigt (SMI) Elektromagnetisme 2 (SE) Lektor Johannes Struijk (MI) Signalbehandling og matematik 1 2 (SE) Adjunkt Erika Spaich / PhD stud. Samuel Schmidt

(SMI) Signalbehandling og matematik 2 2 (PE) Lektor Johannes Struijk (MI) Programmering af algoritmer og processer

2 (PE) Adjunkt John Hansen (MI) / PhD stud. José Manresa (SMI)

Mikrodatamatsystemer 2 (PE) Adjunkt John Hansen (MI) Fysiologske systemer 2 (PE) Professor Steen Andreassen (MMDS) BACHELOR, 5. SEMESTER (efterår 2008) Koordinator =

Professor Ole K. Hejlesen (MI) Overlæge Karsten Nielsen (AAS)

Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Teknologi-analyse i sygehuskontekst

17 Professor Ole Hejlesen (MI) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Overlæge Mogens Berg Laursen (AAS) Shona Pedersen (AAS) Overlæge Lars P. Madsen, Børneafd. (AAS) Lars Jødal, Nuklearmedicinsk Afd (AAS) Mikkel Futtrup, Lungemedicinsk Afd (AAS) Nils Johannesen, Karkirurgisk Afd. (AAS)

Intern medicin og kirurgi 3 (SE) Ole Hejlesen (MI) Overlæge Karsten Nielsen (AAS) Læger fra AAS til individuelle forelæsninger

Billedannende fysik 2 (SE) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Professor Steffen B. Petersen (FYS)

Hospitalsintroduktion 1 (PE) Overlæge Karsten Nielsen (AAS) Genoplevningskursus 1 (PE) Niels Boe Andersen (AAS) Informationssystemer på sygehuse 1 (PE) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Paraklinik 2 (PE) Biokemiker, PhD. Shona Pedersen (AAS)/

Overlæge, dr. med. Søren Risom Kristensen (AAS) Biostatistik 1 2 (PE) Lektor Lundbye-Christensen, afd. Biostatistik, (AAS

/ MAT) Videnskabsteori og metode 1 (PE) Professor Ole Hejlesen (MI)

Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI)

8

BACHELOR, 6. SEMESTER (forår 2009) Koordinator = Lektor Steve Rees (MMDS) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Bachelorprojekt Design af sundhedsteknologiske systemer

18 Adjunkt Ulrike Pielmeier (MMDS) Lektor Steve Rees (MMDS) PhD stud. Dan Stieper Karbing / Lektor Steve Rees (MMDS) PhD stud. Samuel Schmidt (MI) Adjunkt Simon Eskildsen (MI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI)

Menneske-maskine interaktion 1 (SE) Lektor Stig Kjær Andersen (MI) Stokastiske processer 2 (SE) Professor Dario Farina (SMI) Fysiologisk modellering 1 (SE) Lektor Steve Rees (MMDS) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA

3 (SE) Adjunkt Mette Dencker Johansen / Adjunkt Simon Eskildsen (MI)

Kroppens energibalance 2 (SE) Lektor Pascal Madeleine / Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI)

Videnskabsteori og metode 1 (SE) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Regulatoriske krav til medicinsk udstyr

1 (PE) Lektor Kim Dremstup Nielsen (SMI) / Claus Lindholt (Mermaid Care)

Entrepreneurship og innovation 1 (PE) Professor Olav Jull Sørensen (ISP) Kandidatuddannelsen For kandidatuddannelsen gælder, at alle projekter, der i omfang er minimum 15 ECTS på 1. og 2. semester og 30 ECTS på 3. og 4. semester, tager udgangspunkt i reelle forskningsproblemstillinger inden for det forskningsområde, som vejlederen/erne beskæftiger sig med. På 1. semester forstærkes forskningssituationen ved, at de studerende skal afrapportere i artikelform (peer review artikel format), præsentere en poster og holde en mundtlig ”konference” præsentation. Dette forskningsmæssige koncept støttes ved kurset ”Scientific communication, theory and ethics”. På kandidatuddannelsen er der en stor udstrækning af valgfrihed blandt af studienævnet forud definerede kurser. De valgfri kurser er markeret med VF. Hvert semester har et omfang af 30 ECTS. KANDIDAT, 1. SEMESTER (efterår 2008) Koordinator: Lektor Pascal Madeleine (SMI) Fagelement (kurser er valgfrie)

ECTS Underviser & forskningsområde

Projekt Medicinsk Informatik – Repræsentation og fortolkning af medicinsk data / information Medicinske Systemer – Medicoteknisk signalbehandling Biomekanik – Kvantitativ biomekanik Drug and Tissue Technology – Drugs and drug delivery

17-19 Lektor Johannes Struijk (MI) Professor Dario Farina (SMI) Professor Ole K. Andersen (SMI) Adjunkt Simon F. Eskildsen (MI) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI)

Scientific communication, theory and ethics

2 (PE) Obligatorisk

Professor Ole K. Andersen (SMI) / Patrik Kjærsdam Telléus, (LUF)

Biostatistics 2 (SE) Obligatorisk

Lektor Carsten Dahl Mørch / Bernhard M. Ege

Experimental and clinical protocol design

1 (VF) Lektor Mark de Zee (SMI)

Pattern recognition 2 (VF) Lektor Lasse Riis Østergaard (SMI) / Thomas Moeslund (IES)

9

Medical image analysis 2 (VF) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI) Decision support systems 1 (VF) Professor Ole Hejlesen (MI) / Adjunkt Mette

Dencker Johansen (MI) Stochastic processes 2 (VF) Professor Dario Farina (SMI) Motor control and neurophysiology 1 (VF) Lektor Winnie Jensen (SMI) / Lektor Michael

Voigt (SMI) System identification and model based signal analysis

1 (VF) Professor Torben Knudsen (IES)

Statistical signal processing 1 (VF) Lektor Per Rubak (IES) Biomechanical measurement 2 (VF) Lektor Pascal Madeleine (SMI) / Michael Voigt

(SMI) Pharmacology 2 (VF) Adjunkt Camilla Ståhl (AAS) Drug absorption barriers 2 (VF) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB) Developmental biology and microscopic anatomy

2 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed)

Mammalian cell culture 1 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) I alt, projekt plus obligatoriske og valgfag

30

KANDIDAT, 2. SEMESTER (forår 2009) Koordinator: Lektor Stig Kjær Andersen (SMI) Fagelement (Kurser er valgfrie)

ECTS Underviser & forskningsområde

Projekt Medicinsk Informatik – Medicinsk informatik i klinisk praksis Medicinske systemer – Medicinske systemer Biomekanik – Anvendt biomekanik med fokus på klinik, arbejde og idræt Drug and Tissue Technology – Tissue engineering

15 Professor Dario Farina (SMI) Lektor Johannes Struijk (MI) Professor Ole K. Andersen (SMI) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Professor Ole Hejlesen (MI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI)

Sensory physiology and sensory-motor integration

1 (VF) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI)

Biomedical signal processing and classification

1 (VF) Professor Dario Farina (SMI)

Biocompatibility 1 (VF) Lektor Cristian Sevcencu (SMI) / Adjunkt Cristian P. Pennisi (Biomed)

Bio-electric modeling 1 (VF) Lektor Johannes Struijk (MI) Adaptive filters 1 (VF) Lektor Søren Holdt Jensen (IES) Joint time-frequency analysis and wavelets

2 (VF) Professor Dario Farina (SMI)

Rehabilitation technology 1 (VF) Professor Dejan Popovic (SMI) Sports biomechanics and ergonomics

1 (VF) Lektor Pascal Madeleine (SMI) / Michael Voigt (SMI)

Advanced biomedical modeling and optimization

1 (VF) Lektor Mark de Zee (SMI) / Professor John Rasmussen (Mask)

Methods in tissue engineering 2 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Drug delivery technology 2 (VF) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB) Tissue and organ technology 2 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Pharmacokinetics and –dynamics 2 (VF) Lektor Steve Rees (MMDS) Stem-cell based therapies 1 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Clinical information systems and infrastructure

1 (VF) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI)

Database systems and data 2 (VF) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) / Adjunkt

10

networks Simon Eskildsen (MI) / Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI)

Human computer interaction 2 (VF) Lektor Lars Bo Larsen ( IES) I alt, projekt plus valgfag 30 KANDIDAT, 3. SEMESTER (efterår 2008) Koordinator: Professor Ole K. Andersen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde (Afgangs)projekt med mulighed for udlands- eller virksomhedsophold. Anvendt Sundhedsteknologi og Informatik

- Medicinske systemer - Medicinsk informatik - Biomekanik - Drug and Tissue Technology

30 Professor Dario Farina (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) Professor Lars Arendt-Nielsen (SMI) (ELITE) Lektor Johannes Struijk (MI) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Professor Ole Hejlesen (MI)

KANDIDAT, 4. SEMESTER (forår 2009) Koordinator: Professor Ole K. Andersen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Afgangsprojekt Anvendt Sundhedsteknologi og Informatik

- Medicinske systemer - Medicinsk informatik - Biomekanik - Drug and Tissue Technology

30 Professor Ole K. Andersen (SMI) Professor Dario Farina (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) Lektor Pascal Madeleine (SMI) Professor Ole Hejlesen (MI) Lektor Steve Rees (MMDS) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB)

Både på 3. og 4. semester (som kan lægges sammen til et ”lang afgangsprojekt”) er vejlederen minimum på adjunktniveau. Dog er de fleste vejledere til afgangsprojekterne i praksis på lektor- eller professorniveau. I perioden 2007-2009 var 45 procent af specialevejlederne professorer, 45 procent lektorer og 10 procent adjunkter. I efteråret 2008 og foråret 2009 var fordelingen: 53 procent professorer, 47 procent lektorer og 0 procent adjunkter. Målepunkt 3.2.1 Sammenhængen mellem overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer og fagelementerne beskrives her for bachelor- og kandidatuddannelsen. Kompetenceprofilerne fremgår af studieordningen for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, bilag 1 og bilag 6. Bachelor Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3.1 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser / projekter. Projekterne integrerer flere videnselementer, men i tabellen er kun det vigtigste element fremhævet.

11

Videnselement Fagelement (kursus) Placering (semester)

Matematik, statistik Matematik 1A Matematik 2A Matematik 3 Numerisk matematik Signalbehandling og matematik 1 & 2 Biostatistik

1 2 3 3 4 5

Naturvidenskab Biomekanik Elektromagnetisme Billedannende Fysik Kroppens ligevægt

4 4 5 6

Elektronik og datateknik Kredsløbsteori Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker Projekt: Opsamling of præsentation af biologiske signaler Mikrodatamater Projekt: behandling af biologiske systemer

3 3 3 4 4

Software design Grundlæggende programmering Projekt: Modellernes virkelighed Programmering af algoritmer og processer Projekt: behandling af biologiske systemer Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA Afgangsprojekt: Design af sundhedsteknologiske systemer

2 2 4 4 6 6

Signalanalyse og –behandling

Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler Signalbehandling og matematik 1 & 2 Projekt: Behandling af biologiske signaler Stokastiske processer

2 4 4 6

Fysiologisk modellering P1 projekt – Virkelighed og modeller P2 projekt – Modellernes virkelighed Fysiologske systemer Fysiologisk modellering

1 2 4 6

Anatomi og fysiology Human biologi & fysiologi Basal anatomi og fysiologi Fysiologiske systemer Fysiologisk modellering

2 3 4 6

Sundhed og sygdom Intern medicin og kirurgi 5 Klinisk praksis og teknologi vurdering

P1 Projekt – Virkelighed og modeller Projekt Teknologi-analyse i sygehuskontekst Hospitalsintroduktion Informationssystemer på sygehuse Paraklinik Regulatoriske krav til medicinsk udstyr

1 5 5 5 5 6

Tabel 3.1: Fagelementernes relation til vidensfeltet Gennem den projektbaserede undervisning, som foregår på alle semestrene, opnås en høj grad af forståelse og refleksion, og der opøves en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsteknologiske problematikker relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Færdighederne og kompetencerne opøves i stor grad gennem projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, sundhedsteknologisk informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Generelt starter projekterne med en identificering af et komplekst sundhedsteknologisk problem og en analyse af problemstillingen. Herefter

12

vælges og implementeres en specifik løsning. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. Kandidat Kandidatuddannelsen giver den studerende frihed til at specialisere sig i en af fire forskellige retninger: Medicinske Systemer (med fokus på signalanalyse), Medicinsk Informatik, Biomekanik, og Drug and Tissue Technology. Der lægges stor vægt på vidensgenerering gennem videnskabelige projekter helt fra det første semester. På 1. og 2. semester følger de studerende fælles kurser og specialiseringskurser. Sidstnævnte vælges i sammenhæng med projekterne. Semestertemaerne danner rammerne for mulige specialiseringsforløb, og kurserne er tæt forbundet med projektindholdet. Et overblik over projekttemaerne: Medicinsk informatik

1. sem.: Repræsentation og fortolkning af medicinsk data/information 2. sem.: Medicinsk Informatik i klinisk praksis

Medicinske Systemer 1. sem.: Medicoteknisk signalbehandling 2. sem.: Medicinske systemer

Biomekanik 1. sem.: Kvantitativ biomekanik 2. sem.: Anvendt biomekanik med fokus på klinik, arbejde og sport

Drug and Tissue Technology 1. sem.: Drugs & drug delivery 2. sem.: Tissue engineering: From stem cell to tissue formation

På 3. og 4. semester arbejdes der ud fra den overordnede formålsbeskrivelse gældende for alle specialiseringer: ”Anvendt Sundhedsteknologi og informatik”. Se i øvrigt de detaljerede formål-, mål-, og indholdsbeskrivelser for alle semestre i studieordningen, bilag 6, kapitel 3. Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3.2 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser. Projekterne integrerer flere videnselementer og er derfor ikke gengivet i tabellen.

13

Videnselement Fagelement (kursus) Placering (semester)

Medical Systems - Advanced signal processing - Stochastic signals - Electrophysiology - Physiological modelling

System identification and model based signal analysis Biomedical signal processing and classification Adaptive filters Joint time frequency analysis and wavelets Stochastic processes Statistical signal processing Bioelectric modelling Sensory physiology and integration Biocompatibility

1 2 2 2 1 2 2 2 2

Medical Informatics - Image analysis - Pattern recognition - Decision support - Clinical information and

database systems

Medical image analysis Pattern recognition Biomedical signal processing and classification Decision support systems Clinical information systems and infrastructure Database systems and data networks Human computer interaction

1 1 2 1 2 2 2

Biomechanics - Motor control - Biomechanical

measurements - Biomechanical modelling - Rehabilitation technology

Motor control and neurophysiology Sensory physiology and sensory-motor integration Biomechanical measurement techniques and analysis Sports biomechanics and ergonomics Advanced biomechanical modelling and optimization Rehabilitation technology

1 2 1 2 2 2

Drug and Tissue Technology - Pharmacology - Drug delivery - Microscopic anatomy - Stem cell technology

Pharmacology Pharmacokinetics and -dynamics Drug absorption barriers Drug delivery technology Developmental biology and microscopic anatomy Mammalian cell culture Tissue and organ technology Stem cell based therapies

1 2 1 2 1 1 2 2

Tabel 3.2: Fagelementernes relation til vidensfeltet Projektarbejdet øger i meget høj grad den studerendes forståelse af videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, herunder videnskabelig kommunikation og refleksion over fagområdet. Derudover opøves der færdigheder og kompetencer i hypotesedannelse, vurdering af løsningsforslag, videnskabelig diskussion og samarbejde inden for videnskabeligt projektarbejde. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. De videnskabelige kompetencer opøves i høj grad gennem projektforløbene, hvor der er fokus på aktiv

14

deltagelse i forskning. Især på 3. og 4. semester er der fokus på vidensgenerering gennem projekterne. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. Målepunkt 3.3.1 Projektarbejdet på alle semestre på bachelor- og kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i reelle komplekse sundhedsteknologiske problemstillinger indeholdende problemanalyser, afgrænsning af problemstillinger, løsningsforslag, implementeringer mv. De studerende bruger her direkte og i stort omfang fagets videnskabelige teorier og får erfaring med valg og brug af fagets metoder og en kritisk vurdering af disse. På bacheloruddannelsens 1. og 6. semester undervises derudover eksplicit i fagområdets videnskabelige teorier og metoder i hhv. kurserne ”Videnskab, menneske og samfund” og ”Videnskabsteori og metode”. På kandidatuddannelsens 1. semester fokuseres på videnskabelige metoder og færdigheder gennem et projektforløb, hvor afrapporteringen baseres på deltagelse i en semesterkonference med abstract, poster-præsentation og mundtlig præsentation samt en rapport udformet som en videnskabelig artikel (se bilag 6, afsnit 3.1.1). Projektet støttes af kurset ”Scientific Methods and Communication”. Alle projekter på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i videnskabelige problemstillinger, og vejlederne er alle aktive forskere inden for sundhedsteknologi. Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Målepunkt 4.1.1 Som dokumentation for at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere vises i det nedenstående en opgørelse over bachelor- og kandidatuddannelsens tilrettelæggere. Tilrettelæggere forstås her som studienævnsmedlemmer, studielederen, semesterkoordinatorer, specialekoordinatorer og medlemmer af undervisningsudvalget. Tilrettelæggernes CV’er og publikationslister (2007-2009) er vedlagt i bilag 8 og 9. Tilrettelæggerne danner hermed en gruppe af 13 personer, som varetager følgende funktioner: Studieleder: Videnskabelig assistent Pia B. Elberg Studienævnsmedlemmer: Formand: Lektor Johannes J. Struijk Professor Ole K. Hejlesen Professor Ole K. Andersen Professor Michael Voigt Observatør: Overlæge Karsten Nielsen

15

Semesterkoordinatorer: Bachelor sem. 1: Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. 2: Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. 3: Lektor Erika Spaich Bachelor sem. 4: Adjunkt John Hansen Bachelor sem. 5: Professor Ole K. Hejlesen og Overlæge Karsten Nielsen Bachelor sem. 6: Lektor Stephen Rees Kandidat sem. 1: Lektor Pascal Madeleine Kandidat sem. 2: Lektor Stig K. Andersen Kandidat sem. 3: se specialekoordinatorer Kandidat sem. 4: se specialekoordinatorer Specialekoordinatorer (kandidatuddannelse): Medicinsk Informatik: Professor Ole K. Hejlesen Medicinske Systemer: Professor Ole K. Andersen Biomekanik: Lektor Pascal Madeleine Drug and Tissue Technology: Professor Lars Arendt-Nielsen Som det fremgår af CV’er og publikationslister forsker tilrettelæggerne inden for uddannelsernes forskningsområder. Målepunkt 4.2.1 ACE Danmark giver på hovedområdet Teknisk videnskab/Naturvidenskab følgende VIP/DVIP ratio (Notat om sammenligningsgrundlag, november 2009): 2006: 6,93 2007: 6,35 2008: 7,22 Nedenstående kvantitative opgørelse viser antallet af VIP/DVIP, som underviser på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelse Antallet af VIP, som underviser på bacheloruddannelsen: 48 personer Antallet DVIP, som underviser på bacheloruddannelsen: 8 personer Årsværk VIP: 3,68 Årsværk DVIP: 0,64 VIP/DVIP ratio (årsværk): 5,75 Det relativt høje antal DVIP årsværk på bacheloruddannelsen skyldes brugen af kliniske eksterne lektorer på 5. semester, der afvikles som ophold på Aalborg Sygehus. Udtrykt i årsværk er VIP/DVIP ratioen ikke markant afvigende fra hovedområdets gennemsnit. Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,74. Udtrykt i årsværk giver det 0,066 årsværk/studerende svarende til 111 timer/studerende. Kandidatuddannelse Antallet af VIP, som underviser på kandidatuddannelsen: 40 personer Antal DVIP, som underviser på kandidatuddannelsen: 0 personer Årsværk VIP: 3,88 Årsværk DVIP 0

16

Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,65. Udtrykt i årsværk giver det 0,063 årsværk/studerende, svarende til 105 timer/studerende. For den samlede bachelor- og kandidatuddannelse er VIP/DVIP ratioen: 11,8 Målepunkt 4.2.2 På både bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi varetages mere end 98 procent af undervisningen af aktive forskere. I enkelte kurser bruges gæsteforelæsere til enkelte forelæsninger, med en aktiv forsker som kursusansvarlig. I tilfælde af virksomhedsophold, (bi)vejledes de studerende af aktive forskere fra Aalborg Universitet. Bemærk at næsten alle underviserne/vejlederne på kurserne/projekter på 5. semester på bacheloruddannelsen (sygehusophold) ligeledes er aktive forskere, selvom de opgøres som DVIP’er. Undervisningen på 5. semester foregår på Aalborg Sygehus til at fremme en tæt kontakt mellem de studerende og underviserne/vejlederne. Det er via Rammestudieordningen, afsnit 5.1.1.1 (bilag 10) sikret, at undervisningen er forskningsbaseret: ”For at sikre at undervisningen er forskningsbaseret, skal studielederen sikre, at mindst fire af de studerendes projektemner kan genfindes i medarbejdernes forskningsaktiviteter; dvs. to forskningsrelevante projektemner på bacheloruddannelsen og to på kandidatuddannelsen. På professionsbachelor- og bacheloruddannelsernes to første semestre fremgår projektvalg af studieordningen.” På kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi forventes derudover, at alle fire semesterprojekter baseres på aktiv deltagelse i vejlederens forskningsaktiviteter. Kriterium 5 Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Målepunkt 5.1.1 Udannelsernes forskningsmæssige fundament består i fire forskningsgrupper som nævnt under kriterium 3. På bacheloruddannelsen er det især forskere fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), som er knyttet til vidensfelterne Naturvidenskab, Elektronik og Datateknik, Signalanalyse og –behandling og Anatomi og Fysiologi. Vidensfelterne Software Design, Klinisk Praksis og Teknologivurdering dækkes især af forskere fra afdelingen Medicinsk Informatik (MI). Fysiologisk Modellering varetages af afdelingen Medical Model-based Decision Support (MMDS). På kandidatuddannelsen er forskningsgrupperne direkte knyttet til fire anbefalede specialiseringsforløb, og de studerende deltager i forskningsarbejdet inden for gruppernes forskningsområder: Specialiseringsforløb Ansvarlig forskningsgruppe Medical Systems Center for Sanse-Motorisk Interaktion Medical Informatics Medicinsk Informatik og Medical Model-based Decision Support Biomechanics Center for Sanse-Motorisk Interaktion Drug and Tissue Technology Biomedicin og Center for Sanse-Motorisk Interaktion For en beskrivelse af forskningsgrupperne henvises til bilag 7.

17

Til dokumentation af forskningsmiljøernes kvalitet henvises til nedenstående opgørelse over forskningspublikationer opgjort som artikler i peer-reviewed journals samt forskningspublikationer i alt. Forskningsproduktion Institut for Sundhedvidenskab og Teknologi (HST)

2006

2007 2008

1.1 Forskningspublikationer 1.1.A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 196 163 1851.1.B Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke peer-reviewed 5 2 41.1.C Videnskabelig bog, monografi 12 17 191.1.D Bidrag til videnskabelig bog, monografi 8 3 151.2 Review, videnskabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat 7 8 81.3 Konferencebidrag 106 142 1441.6.A Patenter 2 1 1( http://vbn.aau.dk/statistics.do?fixedOrganisation=499) Som det fremgår af ovenstående har forskningsmiljøet en høj kvalitet. Målepunkt 5.2.1 Forskningsmiljøet har et omfangsrigt internationalt samarbejde med udenlandske forskere og institutioner både i Danmark og i udlandet, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Den samlede oversigt over det internationale samarbejde vises i nedenstående opgørelse. Internationalt samarbejde 2006-2009: - Antal medlemskaber af editorial boards: 18 - Antal arrangerede internationale konferencer: 14 - Antal forskere på ophold i udlandet (minimum 3 måneder): 26 - Antal gæsteforskerophold: 66 - Deltagelse i internationale forskningsprojekter: 39 - Antal artikler i samarbejde med forskere fra udenlandske institutioner: 251 Se bilag 11 for detaljer for det internationale samarbejde. Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Målepunkt 6.1.1

Uddannelsens longitudinale struktur Uddannelsen i Sundhedsteknologi kan læses på både bachelor- og kandidatniveau. Uddannelsen er opbygget således, at bachelorniveauet både kan ses som en selvstændig og afsluttet uddannelse og som fundamentet for kandidatuddannelsen. Progressionen fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse kommer til udtryk ved, at bacheloruddannelsens kompetencer udfoldes inden for komplekse, men til fagområdet hørende problemstillinger. Kandidatuddannelsen sigter mod, at uddannelsens kompetencer udfoldes inden for såvel kendte som tilstødende kundskabsområder, f.eks. i forbindelse med udviklingsarbejde, innovation og forskning. Bacheloruddannelsens første to semestre gennemføres på det ingeniørvidenskabelige basisår. Indholdsmæssigt er basisåret opbygget således, at det dels består af fællesfaglige

elemenuddannkompetkandida

UddannBegrebopbyggkurser) overord6.1.

Figur 6.1individueeksamin

Studieematemasemestalment indpasstema. D Projekteog metogiver dlæreprotilvejebrkurserngennem Studieobeskriverelationmangleprojekteuddann En yderfremgår

ter og nelsesspeciftenceudvikliatuddannels

nelsens tvæet uddanneet af tre gruog projekte

dnede struk

1: Projektenhelle mundtligner.

enhedskurseatik, naturvrets projektrelevante

ses i uddanDe afsluttes

enhedskursoder i relati

de studerenocesser genringe alle d

ne vægtes m den afslut

ordningernees både i til og relev

ende kendenhedstemanelseseleme

rligere uddyr nedenfor.

dels af fikke eleming, som esen.

ærgående elsens tværundelementet. Projekte

ktur og sam

heden bestårge eksaminer

erne retter videnskabeltenhed, mefor uddann

nnelsens prmed eksam

serne retter on til dennende et fagnnem projeke for projekforskelligt

ttende proje

e er opbyggforhold til f

vans for uddskab til a som uenter angive

ybning af op

uddannelsenter udgø

er beskreve

struktur rgående strter: Studieeet og PE-kuspillet melle

r af projektetr. SE-kursern

sig indholdige fag, an

en sigter mnelsen. De rogression men.

sig mod dee. De skal i ligt og kvaktarbejdet. ktet nødvenafhængigt

ekteksamen

get efter enformål, mådannelsen. uddannelseumotiveret es, hvor rele

pbygning og

18

sesspecifikkør første set i studieo

uktur henvienhedskurseurserne betem de tre u

t og PE-kursne bedømme

smæssigt mnatomi og fod kompeteer placere

og dels ha

en aktuelle uddannels

alificeret grDet er sålendige og re

af projektn.

n fælles skl og indholDette sker

ens samleeller irre

evant, de st

g progressi

ke elemenskridt i deordningen f

ser til, at aer (SE-kurstegnes unduddannelses

er. Projektenes separat vi

mod almenefysiologi. Deencer, der et på uddar størst mu

projektenhessammenrundlag fordes ikke amlevante kunternes konk

kabelon, hvd samt ledfor at undgå

ede fagfeltelevant. Ftuderendes

on på bach

nter (wwwen faglige for henhold

lle uddanneser), projekter ét, projeselementer

nheden bedøa skriftlige e

e grundfagle relaterer anses for g

annelsen, suligt overlap

hed og belyhæng ses sr at fortsæmbitionen, andskaber ogkrete indho

vor hvert uddsages af bå, at studert, opfatter For alle forudsætn

helor- og ka

w.tnb.aau.dkog profes

dsvis bache

elsens semtenhedskursektenheden

er illustrere

ømmes via ller mundtlig

ige temaersig ikke d

grundlæggesåledes at p med sem

ser centralesom elemen

ætte selvtilreat PE-kurseg færdighedold og bed

ddannelsesbeskrivelse rende, som

et kursustudieordniinger for de

ndidatudda

k). De ssionelle elor- og

mestre er ser (PE-. Denne et i figur

e

, som fx irekte til ende og de dels esterets

e teorier nter, der ettelagte erne skal der. PE-dømmes

element af dets følge af

us eller ngernes

eltagelse.

annelsen

19

Bacheloruddannelsen Figur 6.2 illustrerer ECTS fordelingen for projekter og kurser på de seks semestre. De enkelte fagelementernes placering er i detaljer vist under målepunkt 3.1.1.

Figur 6.2: Semesteropbygning på bacheloruddannelsen Uddannelsens faglige progression kan illustreres med to konkrete eksempler fra hhv. vidensfeltet software design og vidensfeltet anatomi og fysologi. For software design introduceres de studerende på 2. semester til det 2 ECTS kursus ”Grundlæggende programmering”. I projektet på 2. semester bruges og udvides den opnåede viden og de tillærte færdigheder. I projektet på 3. semester bruges den basale viden om programmering til at programmere enkle signalbehandlings- og præsentationsalgoritmer. På 4. semester bliver tilgangen til programmering mere systematisk gennem kurset ”Programmering af algoritmer og processer” med anvendelse i projektet på 4. semester - både på mikrodatamat-niveau og på brugergrænseflade- og signalanalyseniveau. På 6. semester øges niveauet med kurset ”Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA”, og i projektet på 6. semester designes et sundhedsteknologisk softwaresystem med vægt på systematisk brug af Unified Modeling Language. Igennem hele processen lægges der, især i projekterne, vægt på selvstændig identificering af læringsbehov og videnstilegnelse. For anatomi og fysiologi kommer de studerende på hvert enkelt semester i kontakt med en del af den menneskelige krop, og de studerende laver i hvert semesterprojekt en gennemgang og analyse af den anatomi og fysiologi, der er relateret til projektet. På 2. semester introduceres de studerende til den menneskelige biologi og fysiologi - både på celleniveau og en første introduktion til organer og den hele organisme. På 3. semester lægges der vægt på den klassiske anatomi og fysiologi. På 4. semester fokuseres på fysiologi af større enheder i kroppen, som det respiratoriske system og dets styring, det kardiovaskulære system mm. På 6. semester modelleres fysiologisk systemer ved hjælp af matematiske modeller. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Kandidatuddannelsen Figur 6.3 illustrerer ECTS fordelingen for projekter og kurser på de fire semestre. De enkelte fagelementernes placering er i detaljer vist under målepunkt 3.1.1.

Figur 6.3: Semesteropbygning på kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen specialiserer de studerende sig inden for Medical Systems, Medical Informatics, Biomechanics eller Drug and Tissue Technology ved at følge kurserne på 1. og 2. semester og udarbejde projekter tilknyttet disse temaer. Specialiseringen fortsættes i projekterne på 3. og 4. semester.

ECTS 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30Sem 1 P0-projekt P1-projekt: Modeller og virkelighed (Medicinsk Teknologi Vurdering) PE kurser SE kurserSem 2 P2-projekt: Modellernes virkelighed PE kurser SE kurserSem 3 ST3-projekt: Medikoteknisk instrumentering PE kurser SE kurserSem 4 ST4-projekt: Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signale PE kurser SE kurserSem 5 ST5-projekt: Teknologi i sundhedssektoren PE kurser SE kurserSem 6 Bachelor projekt: Design af sundhedsteknologiske systemer PE kurseSE kurser

ECTS 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30Sem 1 ST7-projekt PE kurser SE kurserSem 2 ST8-projekt PE kurser SE kurserSem 3 ST9-projekt eller SpecialeprojektSem 4 Specialeprojekt

20

Uddannelsens faglige progression kan illustreres med et konkret eksempel fra vidensfeltet Advanced Signal Processing. På kandidatuddannelsen bygges videre på bachelorniveauet’s viden om lineare systemer, spektral analyse på basis af Fouriertransormationen, deterministiske signaler, og FIR og IIR filtre. På det første semester introduceres stationære stokastiske signaler og systemer, især i kurserne Stochastic Processes, System Identification and Model-based Signal Processing og Statistical Signal Processing. Samtidigt fokuserer projektet på 1. semester inden for specialiseringen Medical Systems på ”Biomedical Signal Processing”. På 2. semester gennemgås adaptive og moderne signalbehandlingsmetoder, f. eks. gennem kurserne Biomedical Signal Processing and Classification, Adaptive Systems, og Joint Time-frequency Analysis and Wavelets. Projekterne på det 2. semester og efterfølgende semestre giver mulighed for yderligere anvendelse og fordybning inden for området. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Målepunkt 6.1.2 Frafaldet for bacheloruddannelsen fremgår af tabel 6.1. Bachelor Startet Frafald Frafaldsprocent2008 41 5 12,2% Tabel 6.1: Frafald på bacheloruddannelsen Da de første bachelorer startede i 2004, er 2008 den første udgangspopulation jf. Danske Universiteters definitioner. Da de første delte kandidater startede i 2007, er der endnu ingen udgangspopulation, jf. Danske Universiteters definitioner. Det er derfor ikke muligt for Aalborg Universitet at dokumentere frafald på kandidatuddannelsen. Frafaldet for udelte kandidatuddannelser fremgår af tabel 6.2. I 2002 blev den sidste årgang optaget på den udelte kandidatuddannelse i sundhedsteknologi. Fra 2004 blev nye årgange optaget på bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi, mens kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi tog imod første årgang studerende i 2007. Udelt kandidat Startet Frafald Frafaldsprocent

2006 24 11 45,8%2007 38 17 44,7%2008 41 15 36,6%

Tabel 6.2: Frafald på den udelte kandidatuddannelse Tabel 6.2 viser frafaldet for de tre første år for den 5-årige civilingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi. Den store frafaldsprocent på de første årgange skyldtes, at de optagne studerende forventede en mindre teknisk og mere medicinsk uddannelse, hvilket førte til et stort frafald. Samtidig modtog uddannelsen dog studerende fra andre ingeniørvidenskabelige uddannelser på Aalborg Universitet, hvilket ikke fremgår af tabellen. Efter de første år førte en bedre ”forventningsafstemning” med kommende studerende til, at frafaldet efterfølgende faldt markant, hvilket også illustreres af frafaldet på første studieår i 2006, 2007 og 2008. Frafaldet på 1. studieår for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi fremgår af tabel 6.3. I 2006 skiftede fire studerende til en ny uddannelse inden for samme hovedområde, mens én studerende forlod universitetet. Både i 2007 og 2008 skiftede én studerende til et andet hovedområde på Aalborg Universitet, hvilket fremgår af frafaldsstatistikken.

21

Bachelor Startet Ny udd. Frafald Frafaldsprocent 2006 28 4 1 3,6%2007 24 0 1 4,2%2008 18 0 1 5,6%

Tabel 6.3: Frafald på bacheloruddannelsens 1. studieår Studieprogression for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi fremgår af hhv. tabel 6.4 og 6.5.

Bachelor STÅ Studerende Effektivitet2007 65,5 70 94%2008 95,2 113 84%2009 209,2 220 95%

Tabel 6.4: Studieprogression på bacheloruddannelsen

Kandidat STÅ Studerende Effektivitet2007 - - -2008 37,0 43 86%2009 71,1 81 88%

Tabel 6.5: Studieprogression på kandidatuddannelsen Da de første delte kandidater startede i 2007, er der ikke tal for dette år. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter arbejder kontinuerligt med at nedbringe frafaldet og højne studieeffektiviteten ved at monitorere STÅ, frafald, studieeffektivitet, gennemførselsprocenter mv. Eksempelvis henvises til notatet ”Gennemførselsprocenter på INS 2004-2008”, udarbejdet til Aalborg Universitets bestyrelse, omhandlende arbejdet med at nedbringe frafaldet og højne effektiviteten på fakultetets uddannelser (bilag 12, afsnit 2 og 3). Ligeledes henvises til kvalitetssikringssystemet, kriterium 8. Målepunkt 6.2.1 Bacheloruddannelsen De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B samt kemi C eller bioteknologi A. Niveauet for undervisningen på bacheloruddannelsens første semestre er tilpasset disse krav. Eksempelvis forudsætter Matematik 1A på 1. semester matematik på niveau A, som angivet i de specifikke adgangskrav. Kandidatuddannelsen Optagelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi kræver en bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi eller tilsvarende relevant uddannelse. Da kandidatuddannelsen er en naturlig overbygning på bacheloruddannelsen sikres det, at kandidatuddannelsens faglige krav bygger oven på bacheloruddannelsens faglige niveau og indhold. Begge studieordninger tilrettelægges af Studienævnet for Teknologi og Sundhed. Optagelse med anden uddannelsesbaggrund end bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi afhænger af en konkret vurdering i studienævnet. Her sikres det, at optagne studerende har de rette forudsætninger for at følge undervisningen på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi.

22

Målepunkt 6.3.1 Både på bachelor- og kandidatuddannelsen tager den problemorienterede projektarbejdsform i vid udstrækning udgangspunkt i praktiske problemstillinger, hvorved koblingen mellem teori, metode og praksis naturligt opstår. For beskrivelser af projektenhedernes berøring med de for faget relevante praksisfelter henvises til uddannelsens studieordning for beskrivelse af tema, formål, mål og indhold af projektenhederne. På bacheloruddannelsen tager projekterne normalt udgangspunkt i reelle problemstillinger relateret til analyse (1., 2. og 5. semester) eller design (3., 4., og 6. semester) af sundhedsteknologiske metoder. Det 5. semester foregår på Aalborg Sygehus, hvor analyse af specifikke kliniske problemstillinger og løsningsforslag er omdrejningspunktet. På kandidatuddannelsen tager projekterne som regel udgangspunkt i forskningsproblemer inden for vejlederens eget forskningsfelt, ofte i samarbejde med virksomheder eller institutioner med berøring til fagområdet. Virksomheder og institutioner, som studerende er eller har været i kontakt med i forbindelse med projektarbejde, inkluderer:

• General Electric Healthcare (Milwaukee, USA) • RTX Healthcare • Neurodan • Otto Bock (Wien, Østrig) • Novo Nordisk • Coloplast • Mermaid Care • Ditens • DELTA • Biotronik (Berlin, Tyskland) • TKS • AMBU • B&O Medicom • Anybody A/S • CSC Scandihealth • Dräger Medical (Dresden, Tyskland) • Aalborg Sygehus • Skejby Sygehus • Rehabiliteringscenter Brønderslev • Rehabiliteringscenter Hammel • Forskellige institutioner i udlandet (se målepunkt 6.4.1 )

Målepunkt 6.4.1 Aalborg Universitet videreudvikler løbende sine internationale uddannelsesaktiviteter med henblik på at give de studerende muligheder for at studere i en international atmosfære og dermed give de studerende kompetencer til at agere i en globaliseret verden. Derfor arbejdes der også løbende på at give udenlandske studerende gode muligheder for at studere ved Aalborg Universitet. For bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi består det internationale aspekt hovedsageligt i uddannelsesindholdet, hvor det lægges ind i uddannelsen gennem opbygning af en international lærerstab og internationalt forskningssamarbejde. På bacheloruddannelsen er 12 ud af 48 undervisere / vejledere udlændinge - eksempelvis fra

23

bl.a. Holland, Argentina, Frankrig, England, Tyskland og Iran. Det er dog også muligt for de studerende på ét semester af bacheloruddannelsen at tilrettelægge et specielt forløb – herunder udlandsophold. Ophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner eller lignende finder dog langt oftest sted på kandidatuddannelsen. På kandidatuddannelsen er 11 ud af 40 undervisere / vejledere fra Holland, Argentina, Tyskland, Rumænien, Brasilien, Italien, Frankrig, England, Rusland og Serbien. Ligeledes tiltrækkes også udenlandske studerende fra Europa samt USA og Kina. Cirka 10 procent af de studerende på kandidatuddannelsen kommer fra udlandet (varierende fra år til år). På kandidatuddannelserne opfordres de studerende, jf. afsnit 9.4.1.2 i Rammestudieordningen (bilag 10), til at tilrettelægge ét semester af deres uddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Aalborg Universitets Internationale Kontor er her de studerende behjælpelige med at planlægge deres udlandsophold. På kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi benytter årligt 60-70 procent af de studerende sig af muligheden for udlandsophold, både i virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Australien og New Zealand. Aalborg Universitets generelle politik ifm. studentermobilitet er bl.a. rettet mod studieophold, studenterudvekslingsprogrammer og praktikophold gennem samarbejde med udvalgte udenlandske universiteter samt internationale virksomheder og organisationer. I 2006 sendte Aalborg Universitet 450 studerende på et udenlandsophold, hvilket svarer til en tredjedel af årets kandidatproduktion. Samtidig modtog Aalborg Universitet i 2006 460 gæstestuderende fra udenlandske samarbejdsuniversiteter og 190 udenlandske kandidatstuderende. Aalborg Universitet vil fortsat udvikle og udbyde fællesuddannelser i samarbejde med stærke internationale universiteter. Det samlede antal samarbejdsaftaler i 2006 var på 605, fordelt på 397 Erasmus-aftaler, 95 ikke-europæiske samt 113 nordiske aftaler. INS-Fakulteterne har nedsat et internationaliseringsudvalg, der skal øge paratheden til internationalisering. Her inddrages relevante professorer fra studiemiljøerne, som bidrager til, at Aalborg Universitet fortsat kan tilbyde et internationalt studiemiljø. Den foreløbige internationaliseringsrapport ses på: http://ins.aau.dk/om-ins-nat-sund/internationaliseringsrapport Kriterium 7 Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Målepunkt 7.1.1 Undervisningens metoder følger i vid udstrækning af dens struktur (se kriterium 6), idet den del af et semester, som er afsat til projektorganiseret undervisning, naturligt udfolder sig inden for variationsformer af dette undervisningsprincip, mens den del af et semester, der er afsat til kursusaktiviteter, naturligt udfolder sig inden for variationsformer af dette undervisningsprincip. Projektorganiseret undervisning Hvad angår projektorganiseret undervisning betjener uddannelserne ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter sig generelt af en struktur, hvor

1. Projektarbejdet indrammes af en temaramme, som knytter sig til de specifikke uddannelsesmål og bidrager til at sikre, at de studerende kan identificere og indfri disse gennem de projektorganiserede uddannelseselementer

24

2. Bacheloruddannelsens første to semestre sigter mod at forankre uddannelsens saglige dimension i kontekstuelle sammenhænge af fx etisk, arbejdsmiljømæssig, kulturel eller samfundsmæssig karakter

3. Projekterne op gennem uddannelsen udbydes med stadigt stigende kompleksitet og åbenhed i udfaldsrum, såvel indholdsmæssigt som metodisk og med stadigt tættere kobling til forskningsaktuelle tematikker.

Denne variation i den konkrete anvendelse af projektmetoden sikrer, at metoden på hvert uddannelsestrin matcher såvel uddannelsens hensigter som de studerendes forudsætninger. I forhold til Blooms taksonomi ses en progression fra de lavere selvstændige niveauer (forståelse og anvendelse) til taksonomiens højeste niveauer (syntese og vurdering). Kursusorganiseret undervisning Kursuselementerne veksler metodisk mellem underviserstyret undervisning, fx forelæsninger, studenteraktiverende undervisning og opgaveløsning/øvelser. De didaktiske begrundelser for de enkelte metoder er som følger:

Metodisk grundform Didaktisk begrundelse Forelæsning Bidrager til struktureret fremstilling af overblik over et givet

sagsforhold, herunder fagets terminologi og argumentationsformer. Hovedvægt på viden om og forståelse af teori og metode.

Øvelser/opgaver Bidrager til anvendelse og analyse inden for et givet tema, og støtter gennem repetition af forelæsningens begreber til konsolidering af disse.

Studiekreds Bidrager til at de studerende strukturerer og formidler et uddannelsesrelevant sagsforhold og indgår i diskussioner om dette. Temamæssigt vælges indholdet i samarbejde med underviser, således at den fornødne relevans og kvalitet sikres.

Pædagogiske og didaktiske metoder og kompetenceprofilen Ovenstående pædagogiske og didaktiske metoder støtter uddannelsernes kompetenceprofiler. Forelæsninger fungerer som en præsentation af vidensfeltet og en reflektion på dette. Øvelser og opgaver styrker forståelsen og den studerendes reflektion over vidensfeltets elementer. Studiekredse er særligt effektive til at opøve den studerendes reflektion og (videnskabelige) kommunikation. Studiekredse bruges kun til kurser med et lille antal af studerende. Projektarbejdet fremmer i særdeleshed den studerendes forståelse og reflektion over teori, videnskabelige metoder og vidensfeltets praksis. Derudover opøves i projekterne (videnskabelig) kommunikation, identifikation og vurdering af videnskabelige, teoretiske eller praktiske problemstillinger, og identificering og strukturering af egne læringsbehov. På kandidatuddannelsen stilles den studerende i stigende grad over for uventede, komplekse problemstillinger, hvor nye løsningsmodeller er ønskværdige eller nødvendige. Målepunkt 7.2.1 Eksamensformer vælges således at de giver grundlag for at evaluere centrale uddannelsesmål. På kurserne på bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi anvendes følgende prøveformer:

• Skriftlige prøver • Mundtlige prøver • Ugeopgaver eller lignende

25

Projekterne afsluttes med en mundtlig fremlæggelse af projektets resultater i grupper, hvorefter der er individuel mundtlig eksamination af den enkelte studerende ud fra projektets målbeskrivelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektrapporten. På kandidatuddannelsen kan projektrapporten udformes som videnskabelig artikel med redigerede arbejdsblade som bilag. Dette er obligatorisk på 1. semester af kandidatuddannelsen, se eksempelvis studieordningens (bilag 6) afsnit 3.1.1. Alle projekteksamener på bachelor- og kandidatuddannelsen afholdes med en eksaminator (vejleder og evt. bivejledere) og en censor. På 2., 5. og 6. semester på bacheloruddannelsen samt 2. og 4. (inkl. 3. semester i tilfælde af langt afgangsprojekt) semester på kandidatuddannelsen er der deltagelse af ekstern censor. På de øvrige semestre medvirker en intern censor fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Samtlige prøver på uddannelserne anvendes for at sikre, at de studerende opnår de ønskede kompetencer og færdigheder og opnår den rigtige progression gennem studiet. De skriftlige og mundtlige prøver anvendes primært i grundfagskurser for at sikre de studerendes niveau inden for viden og forståelse. Ugeopgaver/miniprojekter anvendes, hvor der også indgår mere praktiske analyser for at sikre de studerendes refleksion og evne til at vurdere forskellige teorier og metoder og sætte dem i et praktisk perspektiv. Endeligt anvendes metoden for evalueringen af projektet for at udprøve og fremme de studerendes evne til at formidle deres resultater og sikre, at de selvstændigt kan træffe og begrunde beslutninger. På kandidatuddannelsen sikrer evalueringerne af projekterne ligeledes, at de studerende kan identificere egne læringsmål inden for deres specialisering. Målepunkt 7.3.1 Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske/didaktiske kompetencer foregår i regi af Pædagogisk Udviklingscenter (www.puc.aau.dk) (PUC er pt. i gang med en reorganisering og vil fremover hedde Learning Lab AAU). Der afholdes fire gange årligt Grundkursus for Universitetsundervisere, som er et 2-dages kursus, der sigter mod at introducere nye undervisere til grundlæggende læringsteori og didaktik (www.puc.aau.dk/Kurser/). Endvidere gennemgår alle adjunkter det obligatoriske pædagogikumforløb, der strækker sig over tre semestre, og som gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, workshops og praktikmoduler. Samtidig er der løbende specialiserede kurser for udvikling af adjunkternes og lektorernes pædagogiske og didaktiske undervisningsformer, hvilket er en nødvendighed, da der er en tendens til, at kurserne bevæger sig fra at være rent forelæsningsprægede til i højere grad at indeholde andre pædagogiske undervisningsformer såsom workshops, miniprojekter og selvstudium. Samtidig sker der også en udvikling i anvendelse af IT, og anvendelsen heraf inden for det pædagogiske område, hvilket der også tages højde for. Universitetet afholder derudover hvert år en ”pædagogisk dag”, hvor alle universitetets undervisere inviteres. Da undervisningen på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi foregår på engelsk, er det vigtigt, at undervisernes sproglige kvalifikationer er i orden. Der tilbydes på Aalborg Universitet engelskundervisning til underviserne, og studienævnet kan, hvis det fremgår af undervisningsevalueringerne, bede underviserne om at deltage heri, hvis kvalifikationerne ikke er i orden. Målepunkt 7.4.1 Det fulde studieforløb på 3 + 2 år giver et samlet studenterantal på cirka 130 på bachelor- og kandidatuddannelsen. Institut for Sundhedvidenskab og Teknologi, som er hovedentreprenør på blandt andet bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, disponerer over følgende fysiske

26

rammer i øst-delen af Aalborg Universitets campus: Fredrik Bajersvej 3B, Fredrik Bajersvej 7 - A1, A2, D1, D2, D3 samt E1, E2, E3, E4 - i alt 6838m2 netto. Disse bygninger rummer instituttets forskningslaboratorier, studielaboratorier, studiesale, seminarrum, mødelokaler, kontorer samt grupperum til de studerende. Desuden forefindes bibliotek, kantine, boghandel og yderligere seminarrum og auditorier i Frederik Bajersvej 7B-bygningen i umiddelbar tilknytning. Alle studerende tildeles grupperum med arbejdsplads til 6-7 studerende for at facilitere projektarbejdet i uddannelserne. Seminarrum og auditorier deles med de øvrige uddannelser på campus og reserveres af studiesekretariatet i et fælles bookingsystem. Udover instituttets forskningslaboratorier, der også anvendes til understøttelse af uddannelsernes projektenheder, er der indrettet to observationslokaler samt et færdighedslaboratorium til klinisk undervisning, ligesom der til studierne er indrettet et ”vådt laboratorium” til biokemiske- og dissektionsøvelser. De studerende har adgang til kabel- og trådløst internet samt til printere og kopimaskiner. De studerende tildeles fra studiestart en personlig IT-brugerkonto med mail og home-directory samt daglig backup af samme. Denne konto følger de studerende i deres studietid på AAU. De studerende har fuld internetadgang og kan udnytte universitetesbibliotekets services, herunder abonnementer på E-tidsskrifter via deres egne computere. De studerende supporteres i øvrigt af instituttets IT-enhed, som udover veludbygget og veldrevet Solaris baseret IT-infrastruktur med støtte til Windows og Linux brugerklienter har specialinstallationer til numeriske beregninger, biostatistik, modellering og analyse af medicinsk billeddata. Kriterium 8 Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Målepunkt 8.1.1 Kvalitetssikring på bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi sker i henhold til Aalborg Universitets koncept for intern evaluering. Konceptet er systematisk udviklet med reference til ENQA–standarder. Beskrivelse af konceptet og dets integration i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem findes på www.kvalitetssikring.aau.dk. Det grundlæggende princip bag kvalitetssikringssystemet for uddannelser ved Aalborg Universitet er, at dataindsamling og opfølgning skal finde sted decentralt og så tæt på de studerende som muligt. Der opnås således en tæt kobling mellem kvalitetssikringssystemet og den primære kontekst, som systemet skal virke indenfor. Som led i den interne kvalitetssikring gennemføres der hvert tredje år en intern evaluering af uddannelsen. Uddannelsesevalueringen tager udgangspunkt i såvel kvantitativ som kvalitativ feedback til studienævnet og organisationen omkring uddannelsen

• fra Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps og herunder formandskabet for elektro

• fra aftagerpanelet for ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet Herudover inddrages nøgletal for

• frafald, studieprogression og færdiggørelse • udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked

27

samt

• undervisningsevalueringer og • undervisningsmiljøvurderinger (UMV’er).

Med reference til dette datagrundlag foretages en samlet evaluering af uddannelsen (uddannelsesevaluering), og der udarbejdes i forlængelse heraf en strategi og handlingsplan for uddannelsen, der rækker et til tre år frem. Denne strategi drøftes på et fælles møde med deltagelse af dekan/prodekan, institutleder og studieledelse. Efter eventuelle justeringer danner strategien grundlag for studienævnets arbejde med uddannelsen i den følgende et til tre års periode, jf. ”Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på Aalborg Universitet”.2 I det følgende beskrives den del af datagrundlaget for den løbende kvalitetssikring, der drejer sig om undervisningsevaluering og studiemiljøvurdering. Undervisningsevalueringen genererer såvel kvalitative som kvantitative data. Undervisningsevaluering Undervisningen evalueres retrospektivt ved semesterafslutning ved hjælp af individuelle spørgeskemaundersøgelser (SurveyXact) samt et afsluttende semestergruppemøde3 med særligt fokus på hele semesterforløbet og kontinuerligt ved semestergruppemøder i dialog mellem studerende og undervisningsansvarlige. Studienævnet for Sundhed og Teknologi gennemfører undervisningsevaluering ved afslutning af hvert semester. Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens institutlederen i samarbejde med studielederen følger op på evalueringen. Opfølgningen sker i dialog mellem institutleder og studielederen og med inddragelse af berørte personer. Studienævnet påser opfølgningen. Spørgeskemaet (SurveyXact), som anvendes i semesterevalueringerne, er koncentreret om vurdering af læringsudbyttet samt sammenhængen i studiet på det pågældende semester. Formålet er at indhente de studerendes vurderinger af forskellige undervisnings- og arbejdsformer med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af disse, og evt. justere undervisningsmetoderne på den baggrund, men også for samtidig få deres vurdering af sammenhængen mellem kurserne og projekt. Ved semesterstart skemalægges tre semestergruppemøder, hvor minimum en repræsentant fra hver projektgruppe deltager sammen med underviserne (kursusholdere og vejledere) og semesterkoordinatoren.4 Her evalueres den aktuelle undervisningskvalitativt med henblik på momentan tilpasning og/eller forventningsafstemning. Semestergruppen tager referat af alle møder, og de lægges på semestrets hjemmeside, så de bliver let tilgængelige for alle studerende og de tilknyttede undervisere. Desuden samles alle semestergruppereferater på én hjemmeside, så studienævnets medlemmer og andre interesserede kan få indsigt i, hvordan de studerende oplever undervisningsplanlægningen og kvaliteten på semestrene. Eksempler herpå: (http://ssn.hst.aau.dk/index.php?id=222). De indkomne semestergruppereferater danner grundlag for at informere alle

2 http://www.kvalitetssikring.aau.dk/centrale-dokumenter 3 Semestergruppen består af en semesterkoordinator og en studenterkoordinator og en studenterrepræsentant fra hver projektgruppe på semesteret samt semestersekretæren. 4 For hvert semester eller tema/specialisering udpeges en underviser som semesterkoordinator, der er den ansvarlige person overfor semesteret og studielederen med hensyn til planlægning, afholdelse og efterfølgende evaluering af semesterets forløb. Der udpeges endvidere en studenterkoordinator som medkoordinator for hvert semester eller tema/specialisering.

28

studienævnsrepræsentanter inden møderne, så det sikres at principielle spørgsmål sættes på studienævnsmødernes dagsorden. Studienævnet griber løbende ind, hvis der opstår problemer, er klager fra studerende osv. Semesterkoordinatorerne er både ansvarlige for koordinering af undervisningsaktiviteter og skematilrettelæggelse i samarbejde med semestersekretæren. Semesterkoordinatoren er i kontinuerligt dialog med de studerende. Semesterkoordinators funktion i forhold til kvalitetsmonitorering fremgår på ovenstående hjemmeside under fanen ”info til undervisere og censorer”. Der vælges en studenterrepræsentant på hvert semester til at bistå semesterkoordinator. Inden hvert semesters begyndelse koordinerer og samordner studielederen indsatsen på tværs af uddannelser og på tværs af de mange videnskabelige medarbejdere, der er inddraget i uddannelserne. Formålet er blandt andet at følge op på semesterevalueringerne og at diskutere, i hvilket omfang evalueringsresultaterne skal afspejles i tilrettelæggelsen af det kommende semester. Undervisningsmiljøvurdering og kandidatundersøgelser Aalborg Universitet gennemfører kontinuerligt undervisningsmiljøvurderinger. Den seneste er gennemført i 2008, og resultaterne heraf kan ses på www.kvalitetsikring.aau.dk. Aalborg Universitet gennemfører derudover hvert femte år en aftager- og kandidatundersøgelse kaldet ”Kandidatundersøgelsen”, se www.survey.karriere.aau.dk. Kriterium 9 Uddannelsens faglige profil Målepunkt 9.1.1 Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 14. Uddannelsen giver ret til titlen Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil bachelorer fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi eksempelvis kunne ”… anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.” Bacheloruddannelsen er rettet mod teknologi i sundhedssektoren og kompetenceprofilens viden, færdigheder og kompetencer ligger alle inden for det sundhedsteknologiske fagområde. Der er således overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn og emneområde. Kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 62. Uddannelsen giver ret til titlen Civilingeniør, cand.polyt. i sundhedsteknologi. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil kandidater fra kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi eksempelvis have “… knowledge in at least one key area (Medical

29

Systems, Medical Informatics, Biomechanics or Drug and Tissue Technology) within BMEI, based on the highest international level of research within this area”. Ligeledes vil kandidater kunne mestre “… the BMEI’s scientific methods and tools, and will master general skills related to jobs within BMEI, either within the health care environment or in industry”. Kandidatuddannelsen er rettet mod teknologi i sundhedssektoren og kompetenceprofilens viden, færdigheder og kompetencer ligger alle inden for det sundhedsteknologiske fagområde. Der er således overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn og emneområde. Målepunkt 9.2.1 Bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi følger typebeskrivelsen for bachelorgrader i den Danske Kvalifikationsramme. Eksempelvis lægger kvalifikationsrammen under Viden op til, at bachelorer skal ”… have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder” samt ”… kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis”. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil følger denne typebeskrivelse, da en bachelor i Sundhedsteknologi har ”… forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:

• matematik, statistik • naturvidenskab • elektronik og datateknik • software design • signalanalyse og –behandling • fysiologisk modellering • anatomi og fysiologi • sundhed og sygdom • klinisk praksis og teknologi vurdering”.

Ligeledes skal en bachelor i sundhedsteknologi kunne ”… forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.” I bilag 13 sammenlignes uddannelsens kompetenceprofil og den Danske Kvalifikationsramme. Af eksemplet ovenfor samt sammenligningen i bilag 13 fremgår, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og Kvalifikationsrammens bestemmelser. De enkelte fagelementers læringsmål er beskrevet for hvert enkelt fagelement i studieordningen. Som eksempel gengives her formål og mål for bachelorprojektet: Formål Efter projektenheden skal den studerende kunne analysere og designe sundhedsteknologiske systemer med inddragelse af videnskabelige metoder og resultater. Mål Efter projektenheden skal den studerende have/kunne:

• foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske og brugermæssige grænseflader.

30

• anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske systemer. • viden om reguleringer og standardiseringer inden for det sundhedsteknologiske

område. • viden om forhold ved etablering af virksomhed inden for det sundhedsteknologiske

område. Dette eksempel viser, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil – herunder viden, færdigheder og kompetencer. I hvert fagelement bruges Bloom’s taxonomy til at angive de forskellige niveauer med hensyn til viden, forståelse, refleksion, problemsløsning og vurdering. Kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi følger typebeskrivelsen for kandidatgrader i den Danske Kvalifikationsramme. Eksempelvis lægger kvalifikationsrammen under Viden op til, at kandidater skal ”… kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.” Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår tilsvarende, at kandidater “… will be able to understand knowledge within the selected key area of BMEI and to reflect on a scientific basis about this knowledge, and will be able to identify scientific problems, either related to clinical research or basic research, within the area.” I bilag 14 sammenlignes uddannelsens kompetenceprofil og den Danske Kvalifikationsramme. Af eksemplet ovenfor samt sammenligningen i bilag 14 fremgår, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og Kvalifikationsrammens bestemmelser. De enkelte fagelementers læringsmål er beskrevet for hvert enkelt fagelement i studieordningen. Som eksempel gengives her formål og mål for kandidatspecialet: Objective The final project is meant to further develop scientific skills within the line of specialization and to display the student's ability to perform scientific work. Goals Within the field of the specialization, to obtain experience in analysis of medical and biomedical problems, to train application of general engineering and scientific methods to solve specific medical and biomedical problems with technological means, and to learn to integrate the results of a scientific project to new understanding.

Dette eksempel viser, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil – herunder viden, færdigheder og kompetencer. I hvert fagelement bruges Bloom’s taxonomy til at angive de forskellige niveauer med hensyn til viden, forståelse, refleksion, problemsløsning og vurdering.

31

Kriterium 10 Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Målepunkt 10.1.1 Overensstemmelsen mellem de studerendes læringsudbytte og uddannelsens kompetenceprofil kan belyses delvist gennem inddragelse af resultater fra kandidatundersøgelserne (bilag 4) og dels gennem eksamenerne for bachelorprojekter og kandidatspecialer for de seneste 3 år. Kandidatundersøgelsen er en gengivelse af dimittendernes oplevelse af, hvordan de kvalifikationer, de har opnået gennem uddannelsen, ruster dem til deres arbejdsliv. Hermed kan undersøgelsen give et indtryk af, hvorvidt uddannelsens mål er indfriet. Eksamenskaraktererne er censorinstitutionens indikation på, hvorvidt de studerendes præstation lever op læringsmålene og den samlede kompetenceprofil. Dimittendernes oplevelse af deres opnåede kvalifikationers anvendelighed i arbejdslivet er kortlagt i en kandidatundersøgelse som er beskrevet i bilag 4. Her er kandidaterne blevet spurgt om, i hvilken grad de oplever, at der er sammenhæng mellem de kvalifikationer, de har opnået under uddannelsen og de kvalifikationer, de har behov for i deres nuværende job. Cirka 20 procent svarer, at deres nuværende job ligger i direkte forlængelse af deres afgangsprojekt, mens cirka 60 procent svarer, at det ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Cirka 20 procent svarer, at deres nuværende job ligger uden for det traditionelle fagområde, men at det kræver de generelle/faglige kompetencer opnået gennem studiet. Ingen svarer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem uddannelsen og jobbets kompetencekrav. Kandidatundersøgelsen, som blev udarbejdet af studienævnet, har dog belyst kompetencer relateret til sundhedsteknologi mere specifikt ved at spørge, hvordan uddannelsen gør kandidaten værdifuld for sin arbejdsplads. Selv om svaret er fritekst, nævner over halvdelen, at kombinationenen af tekniske kompetencer (f.eks. software udvikling, signalbehandling og elektronik) og kliniske kompetencer i bred forstand (f.eks. anatomi/ fysiologi, medicinsk forståelse, kendskab til sundhedssektoren og den kliniske hverdag) er værdifuld. Dette er i direkte relation til uddannelsens formål og kompetenceprofil. Det er derfor sandsynliggjort, at kandidaterne oplever, at deres uddannelsesmæssige forudsætninger er relevante på arbejdsmarkedet. Uddannelsernes eksamensresultater for bachelorprojekter og kandidatspecialer fremgår nedenfor. Bacheloruddannelsen 2008 2009 Gennemsnitskarakter for bachelorprojekt 9,9 10,0 Antal eksamener 32 25 Kandidatuddannelsen 2007*) 2008 2009 Gennemsnitskarakter for speciale 10,6*) 11,2 11,0 Antal eksamener 28 22 35 *) 13-skala Karaktererne for bachelorprojektet og kandidatspecialet kan tolkes som censorinstitutionens udtryk for, at der er god overensstemmelse mellem de studerendes læringsudbytte og uddannelsens kompetenceprofil.

32

Del 2 - Grundoplysninger Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Antal optagne studerende i 2007: 24 Antal optagne studerende i 2008: 18 Antal optagne studerende i 2009: 20 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2007: 71 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2008: 60 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2009: 50 Antal fuldførte grader i 2007: 37 Antal fuldførte grader i 2008: 32 Antal fuldførte grader i 2009: 25 Ingen tilvalgs-/sidefagsstuderende Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Antal optagne studerende i 2007: 38 Antal optagne studerende i 2008: 33 Antal optagne studerende i 2009: 28 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2007: 35 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2008: 68 Samlet studenterbestand pr. 1/10 2009: 64 Antal fuldførte grader i 2007 (5-årig civilingeniøruddannelse): 28 Antal fuldførte grader i 2008 (5-årig civilingeniøruddannelse): 23 Antal fuldførte grader i 2009: 32 Ingen tilvalgs-/sidefagsstuderende

33

Del 3 - Legalitetsforhold Ad 1) Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi – pt. godkendte forhold 1. Uddannelsens godkendte takstindplacering Takst 3. 2. Uddannelsens godkendte titel/betegnelse Dansk titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi Engelsk titel/betegnelse: Bachelor of Science (BSc) Engineering (Biomedical Engineering and Informatics) 3. Adgangskrav Dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi C eller bioteknologi A 4. Uddannelsens normerede studietid Studietiden er normeret til 180 ECTS og har en varighed på tre år. 5. Maksimumramme Der er ingen adgangsbegrænsning på uddannelsen. Ad 1) Aalborg Universitets indstilling for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Aalborg universitet indstiller de ovennævnte forhold. Ad 1) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi – pt. godkendte forhold 1. Uddannelsens godkendte takstindplacering Takst 3. 2. Uddannelsens godkendte titel/betegnelse Dansk titel/betegnelse: Civilingeniør, cand.polyt. i sundhedsteknologi Engelsk titel/betegnelse: Master of Science (MSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics) 3. Adgangskrav Bacheloruddannelse i sundhedsteknologi eller tilsvarende relevant bacheloruddannelse. 4. Uddannelsens normerede studietid Studietiden er normeret til 120 ECTS og har en varighed på to år. 5. Maksimumramme Der er ingen adgangsbegrænsning på uddannelsen. Ad 1) Aalborg Universitets indstilling for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Aalborg universitet indstiller de ovennævnte forhold.

34

Ad 2) Uddannelsesreglerne for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Bekendtgørelsesforhold Uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), BEK nr. 338 af 6. maj 2004, § 14, stk. 3. Censorkorps Uddannelsen er tilknyttet Censorformandskabet for Elektro under Ingeniøruddannelsernes Landsdækkende Censorkorps. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Uddannelsen giver adgang til følgende kandidatuddannelser Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Kandidatuddannelsen i Medicin og Teknik Generelle adgangskrav Dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi C eller bioteknologi A Andre relevante forhold Universitetet finder ikke, at der er andre relevante forhold Ad 2) Uddannelsesreglerne for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Bekendtgørelsesforhold Uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), BEK nr. 338 af 6. maj 2004, § 62. Censorkorps Uddannelsen er tilknyttet Censorformandskabet for Elektro under Ingeniøruddannelsernes Landsdækkende Censorkorps. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Generelle adgangskrav Bacheloruddannelse i sundhedsteknologi eller tilsvarende relevant bacheloruddannelse. Adgangsgivende bacheloruddannelse og professionsbacheloruddannelse Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Professionsbacheloruddannelse i Sundhedsteknologi Andre relevante forhold Universitetet finder ikke, at der er andre relevante forhold.