3

Sussi Bech

KiyaBagholdet i Tempelsøen

Nilens fange

EUDOR

4

Nofret – Samlede historier IVIndeholder historierne Kiya,

Bagholdet i Tempelsøen og Nilens fangeSussi Bechs samlede værker bind 6

Skrevet og illustreret af Sussi BechCopyright © 2020 Sussi Bech

www.sussibech.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Enhver kopiering i strid med loven er forbudt.

Kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

ISBN 978-87-93608-86-31. oplag, april 2020

Trykt i Ungarn hos Interpress

Forlaget Eudorwww.eudor.dk (forlagsekspedition og onlinesalg)

5

Sussi Bech

Kiya

6

De to kretensiske prinsesser Nofret og hendes søster Kiya bliver bortført af syriske købmænd. Deres veje skilles ...

... og de mødes først nogle år senere i Egypten. Nofret som præstinde i Amons tempel, Kiya som farao Akhnatons andenhustru og mor til hans eneste søn Tutankhaton.

Trods sin status som mor til tronarvingen føler Kiya sig tilsidesat af farao. Lokket af de øvrige hofdamer konspi-rerer hun med Amonpræsterne og faraos livgarde om at kuppe tronen til fordel for Tutankhaton.

Farao Akhnaton eralt for optaget af sinreligiøserevolutiontil at aneuråd.

I de seneste generationerhar alle de egyptisketempler med Amon-

templet i spidsen udvidet deres magt

i foruroligende grad.

Hofintrigen afsløres, de skyldige henrettes og templerne lukkes. Kiyas rolle i kuppet kan ikke bevises, og hun forvises til Maru-Aten- paladset uden ret til at se sin søn, der nu ikke længere er tronarving ...

Ved et tilfælde kommer Nofret og hendes ven Senep til Maru-Aten, og Kiya inviterer dem straks til at bo i paladset ...

... men under opholdet myrdes Kiya. Senep, som forveksler de to søstre, flygter fra paladset.

Kiyas meget loyale tjenestefolk holder mordet hemmeligt, og da farao Akhenaton befaler sin andenhustru at vende tilbage til ham, presser de Nofret til at påtage sig rollen som Kiya.

7

Farao Akhnatons palads i solens by, Aket-Aten ...

Hans majestæt faraoAkhnatons andenhustru,Kiya, er ankommet efterbefaling fra farao, gid

han må leve!

Velkommen til faraos palads, Deresnåde! De må desværre ikke med-bringe Deres tjenestefolk til hoffet!

Det er en ordre fraførsteministeren!

UMULIGT! Jeg hartjent fruen i al dentid, hun boede i

Maru-Aten paladset!

Tabubu! Det er enordre fra paladset!

Vend hjem til Maru-Aten!

Men ... jo, javel,Deres nåde!

Det her gåraldrig godt!

160

rollen som Kiya følger også ansvaret for Kiyas lille søn, den senere farao Tutankhamon, der i dette album er omkring 6 år. Lille Tut hader sin far, fordi han har forvist Kiya fra hoffet, og selv om Nofret gør sit bedste for at spille Kiya, da hun vender tilbage til hoffet, bliver hun straks gennem-skuet af den lille bøllespire.

Nofret har gået meget i aviserne, bl.a. Berlingske Tidende og senest i Ekstra Bladets lørdagstillæg.

Jeg har altid lagt vægt på, at serien kunne læses med en side ad gangen, og at der var en spændende afrun- ding nederst på hver side, så læseren fik lyst til at læse videre. Med aviserne når man ud til et helt andet publikum end det, som køber album-mene, og det er meget sjovt.

I det nye album er der en kryds- klipscene mellem en scene, hvor faraos soldater torterer Nofrets kæreste, og en elskovsscene med

nu, før var hun bare en fræk tøjte, men i det nye album, hvor hun giver rollen som sin døde søster Kiya, er hun ikke længere den, der kun meler sin egen kage. For med

Illustrationer til »Politi- kens bog om det gamle Egypten« (2003) af Torben Holm-Rasmussen. Herover ofrer en præst en lille Maat- statuette til Amon.

161

Nofret og farao Akhnaton. Er din serie for børn eller voksne?

Selv havde jeg på fornemmelsen, at det hovedsageligt var ældre piger og voksne, der læste serien, men gang på gang viser det sig, at det er børn, unge og gamle, tilsyneladende uden noget system. Der er kommet bar-skere scener ind i de sidste album, efterhånden som jeg har flyttet den målgruppe, jeg bilder mig ind, at jeg henvender mig til. Både det barske og det kærlige bliver stærkere.

Jeg vil godt vise nogle dybere følel- ser, skildre de historiske personers måde at tænke på og konkret vise, hvordan livet var i det gamle Egypten. De første album med Nofret var mere enkle og karikerede, mens Nofret i de sidste tre album har mødt en kæreste, mistet sin søster og blevet mor for Tutankhamon.

Er Nofret en historisk person?

Nej, hun er fiktiv. Men mange af de andre personer i albummene er rig-tige nok, og de har vandret omkring i de egyptiske kongepaladser for 3.500 år siden. F.eks. farao Akhnaton, hans førstehustru Nefertiti, som mange nok kender fra den utroligt smukke portrætbuste på museet i Berlin, Tut-ankhamon og så Nofrets søster Kiya, selvfølgelig, der er andenhustru og mor til Tut. Man har altid troet, at

Herover: Illustration af vagt foran egyptisk fort ved grænsen mod Nubien, mellemste periode.

Herunder og forrige side nederst: Skitse og færdig akvarelillustration af Akh- natons tronsal i Amarna.

162

Akhnaton og Nefertitis forhold var monogamt, ligesom hans nye reli-gion var monoteistisk. Og derfor er Akhnaton ofte blevet fremstillet som et historisk forbillede for bor-gerlig moral og kristen tankegang: Én kone og én gud, basta! De sidste 30 år er vi imidlertid blevet klogere: Farao Akhnaton havde ligesom sine forgængere og sine nutidige kolle-gaer flere jern i ilden. En særlig plads i Akhnatons hjerte havde hans and-enhustru, Kiya, i og med at hun var mor til hans eneste søn, Tutakhna-mon. Det får Nofret at føle, da hun vender tilbage til farao Akhnatons hof i rollen som sin søster Kiya.

Han forsøgte jo at reformere hele den egyptiske religion: Lukkede templerne for de mange forskellige guder, indførte solen, Aton, som den eneste gud, og indsatte sig selv som den eneste ypperstepræst?

Mange har yndet at se Akhnatons reformation som en forløber for ind-førelsen af kristendommen, men det har vist sig, at hans religion ikke var 100% monoteistisk: Han brugte sta-

digvæk symbolske elementer fra de gamle guder i sin egen kult, såsom Uræus-slangen, gribben og sand-hedens gudinde Maat symboliseret ved en fjer. Et fællestræk for ham og de senere kristne kunne være hans intolerance overfor de af de gamle religioner, der var en trusel mod hans egen magt, især Amon-kulten. Han for frem med hård hånd, brød ind i de gamle grave, ødelagde gude-billederne og lukkede templerne.

Hvad der skete med præsterne, kan vi kun gætte os til. Det var tidligere populært at se Akhnaton som en fredselskende poet, der var så op-taget af at dyrke sin nye gud, at Egypten mistede sine nordlige provinser. Især har man bidt mærke i de hymner, han skrev til solen. Men i virkeligheden var der måske lige så meget tale om et godt gammeldags magtopgør mellem kongemagten og præsteskabet, som gennem flere hundrede år havde tilranet sig kon-trollen over det meste af Egyptens landbrugsjord. Indførelsen af en ny gud, som farao kontrollerede, var et radikalt træk. Det endte dog med,

4 tegninger af Nofret udført på bestilling af Galleri Comicart i 2012.

163

at Amonpræsterne vendte tilbage efter Akhnatons død, og senere tider regnede ham blot som en uduelig re-gent. I min tegneserie har jeg forsøgt at basere mig på nyere forskning og skildre ham som som et menneske, moderne læsere kan forstå.

Jeg ville have spurgt, hvad det gam-le Egypten kan fortælle danskerne i dag, men du har næsten svaret på det.

Ja, religionskrige, paladsintriger og intolerance vil altid være oppe i tiden.

Hører du nogensinde fra folk, der har læst dine tegneserier?

Ja, jeg får ofte breve fra unge piger og drenge, der har læst alle album-mene og som spørger, hvornår det næste udkommer. Siden 1996 har Nofret haft sin egen hjemmeside, og her har et bredt udsnit af alle alders-grupper skrevet i hendes gæstebog, også læsere fra andre lande. Det var med tanke på dem, at jeg besluttede at få serien udgivet på engelsk. Der

var så mange, der spurgte, så nu bli- ver forsøget gjort.

Tror du, der er interesse i de engel-sktalende lande for Nofrets oplevel-ser?

Absolut. Interessen for egyptologi er bestemt ikke udelukkende et dansk fænomen. Der er skrevet et hav af fagbøger om egyptologi, men der eksisterer meget få tegneserier om livet i det gamle Egypten. Det en-gelske album vil blive annonceret i en række internationale tidsskrifter om Egypten, og via internetbutikken håber jeg, at Nofret vil blive købt og læst af egypteninteresserede læsere over det meste af verden.

Hvordan er din arbejdsproces, når du laver en ny Nofret-historie?

Først prøver jeg at skrive en historie og komme i den rette stemning. Ofte ved jeg ikke, hvad der skal ske efter det forrige album, og jeg sidder så alene i ugevis med en blok og en pen foran mig, mens jeg prøver at få så mange løse ideer ned på papiret som

172

solguden hylder freden og det spiren-de liv, men hans ideer har ikke har været sjove for menigmand. For at opføre den nye hovedstad, Akhnaton i hast fik bygget, krævedes masseud-skrivning af borgere, som levede i kummerlige forhold på den anden side af floden. Det har været en belastning ud over det sædvanlige i forhold til, hvad tidligere byggeglade faraoner havde krævet anlagt.

Hans hustru Nefertiti stod loyalt ved hans side og nød godt af magten, og i kulissen blev kongeparret bakket op

af Eje (som i Nofret-serien er Nefer-titis far). På den anden side står de gamle guder og deres præster med Amonpræstgen Khaemwese. De står for stabiliteten. Den urgamle balance i landet.

»Bagholdet i Tempelsøen« viser, hvad der sker med magtbalan-

cen, når de nærmeste støtter falder fra. Akhnaton får tiltagende storhedsvanvid og bliver mere og mere

paranoid. I stedet for at støtte sig til sin familie, føler

han nu, at den har tilranet sig for meget magt. Det fornemmer Eje snart, så han beslutter at skifte side og samarbejde med den gamle orden og dens præster.

Nilens fange

Efter udgivelsen af »Bagholdet i Tempelsøen« skete der nogle æn-dringer i forlagsbranchen. Carlsen havde siden 1980 været en del af den svenske Bonnier-koncern, men i 2007 solgte de forlaget til Egmont. EUs konkurrencekommission mente, at det ville give Egmont nærmest monopol på udgivelsen af tegneseri-er i Danmark, så Carlsens tegneserier blev holdt udenfor handelen og i stedet solgt til et nyoprettet forlag ved navn Cobolt.

Jeg havde et møde med Carsten Søndergård, der skulle være redaktør på Cobolt, og Kurt Dahlgaard, som var ejer og direktør. Jeg var vant til

Til højre: Til »Bagholdet i Tempelsøen« lavede Frank en computerfont, så jeg ikke længere skulle skrive teksten i taleboblerne i hånden. Her er den skrift-prøve, jeg tegnede som udgangspunkt for fonten.

Herover: Da Danske Tegneserieskabere i 2012 deltog i tegneseriefestivalen Quai des Bulles i St. Malo, skulle alle tegnerne bidrage med en figur til det fælles banner. Jeg tegnede Nofret fra forsiden til bind 12, og tegningen endte faktisk med at blive noget bedre end den på selve albummet.

173

Tre forsideudkast til Nofret bind 12, tegnet oktober 2010. Nederst til højre den næsten færdige stregtegning.

184

Sussi Bech (Susanne Ilsted Bech) er født 1958 i Birkerød og uddannet på Skolen for Brugs- kunst (Danmarks Designskole) i København. Har medvirket i over 30 tegneserie- album og illustreret over 100 børne- og ungdomsbøger, bl.a. »Snus Mus«, »Emmy« og »Kaj og Andrea«. Tegnede i 2010 årets julemærke. Formand for brancheorganisationen Danske Tegneserieskabere.

1985 Zainab 1986 Nofret 1: Flugten fra Babylon 1987 Nofret 2: Amons gemalinde 1988 Nofret 3: Kætterkongens hof 1989 Nofret 4: Den sidste minos 1991 Nofret 5: Rejsen til Hattussas Aida Nur 2: I Anubis’ skygge Aida Nur 1: Døden i Cairo 1992 Nofret 6: Den hemmelige traktat 1993 Nofret 7: Med døden om bord Dalila den Drevne 1: Ballade i Bagdad Dalila den Drevne 2: Tyven fra Cairo 1995 Nofret 8: Gravrøverne 1998 Nofret 9: Nattens hævner De vilde Svaner 2001 Nofret 10: Kiya 2004 Nofret 11: Bagholdet i tempelsøen 2007 Egtved Pigen 2011 Nofret 12: Nilens fange 2012 Eks Libris 1: Problemer med Carsten Jensen-robotten i Zone 7! 2013 Eks Libris 2: Tænk på signal- værdien! Eks Libris 3: Jyderne er mægtig flinke… men stille! Mis med de store kugler

Priser1990 BØFA-prisen (Børnebibliotekarernes faggruppe) Det danske Tegneseriekonvents pris (bedste tegneseriefigur) Det danske Tegneseriekonvents pris (bedste tegneserie) 1992 Det danske Tegneseriekonvents pris ( bedste tegneseriefigur) 1994 Ping Prisen 1995 Det danske Tegneseriekonvents pris ( bedste tegneseriefigur) 2005 Orla-Prisen (bedste billedbog) 2006 Årets kunstner i Birkerød 2015 Adamsonstatyetten (Svenska Serieakademin) 2017 Hanne Hansen Prisen (sammen med Frank Madsen)

2014 Eks Libris 4: Lotte går i par- terapi! Mis med de store julekugler 2015 Eks Libris 5: Zenia Nyker genopliver kulturrrrradika- lismen 2016 Eks Libris 6: Finn Sysholm går i sort! Dalila den Drevne (Sussi Bechs samlede værker 1) 2017 Eks Libris 7: Bob Dylan svarer ikke! 2018 Aida Nur (Sussi Bechs samlede værker 2) Eks Libris 8: Dr. Lidegaard og Mr. Hyde Nofret I (Sussi Bechs samlede værker 3) 2019 Nofret II (Sussi Bechs samlede værker 4) Nofret: Slave i Levanten Eks Libris 9: Hætten i hytten kan Halfdan få! Nofret III (Sussi Bechs samlede værker 5) 2020 Nofret IV (Sussi Bechs samlede værker 6) Ørsted – Han satte strøm til verden

Udgivne tegneserieværker