1HIMMELEN

Amen Forbøn

Pinse

TROord

bogenaf.Rie.Frilund.Skårhøjkirke

kirkee

Tilbede

A NDAGT

Barmhjertighed

BønEvangelisation

Halleluja Ho

siann

a

KristenLovsang

Nåde

PrisePrise Påske Sa

kram

ent

Synd

Tilgivelse

Ære

MISSION

ordbogen

ordbogen

ordkirke

ordkirke

ord

Indledning

Formålet med denne ordbog er at fortælle almin- delige danskere, hvad ’ualmindelige ord’ inden for

en kristen sammenhæng betyder.

Kristendommen har intet ønske om at være van-skelig at forstå eller utilgængelig pga. gammeldags sprogbrug. Jesus var om nogen en person, som talte med almindelige ord til almindelige mennesker. Han brugte mange historier og billeder i bestræbelser på at få mennesker til at gribe, hvad kristendommen går ud på. Men traditioner opstår, også i kirken, og sam-men med traditionerne overlever også ord, som ikke er ”nudanske”. Derudover har en del centrale begre-ber ikke et tilfredsstillende ”nudansk” synonym, og derfor kan det være praktisk at kende til dem.

3

Denne ordbog er ikke en teologisk ordbog, som for-tæller alt om alle ord! Ordbogen er skrevet for at imø-dekomme alle os, der gerne vil vide mere om kristen-dommen, og som gerne vil have en lettilgængelig og hurtig forklaring af, hvad de ualmindelige ord egentlig betyder. Til nogle af ordene er også tilføjet nogle kom-mentarer og tips til den praksis, ordet henviser til.

Alle ord står nævnt i alfabetisk rækkefølge.

Er du interesseret i at gå i dybden eller vide mere om betydningen af nogle ord, så vær så fri at spørge en præst eller kirkevante folk til råds.

Venlig hilsen . Rie.Frilund.Skårhøj

Tak til Christina Villadsen, Solvej Lykke Sønderkær og Louise Rostgaard Schmidt samt Anders Damkjer og Heidi Graugaard Nielsen fra DanskOase for gode input.

Tak til Morten Munch for teologisk korrektur!

ordbogen

kirkeOmslag og grafisk tilrettelægning: Grafik/DanskOase

5

Ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Side.Amen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Andagt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Barmhjertighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Discipel.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Evangelisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Forbøn.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Frelst/frelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Halleluja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Helligånden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Himmelen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Hosianna.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Jul. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Kristen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Kristus. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 21Lovsang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Mission.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Nadver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Nåde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Pinse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Prise.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Påske.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Sakramente. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Synd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Tilbede(lse). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Tilgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Treenighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Ære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Indholdsfortegnelse

6ord

bogenkirke

Et andet ord for ’Sandt, det skal ske’. Ordet bruges ofte som afslutning på en bøn. Amen bruges

som menighedens afsluttende svar på bønnen for at udtrykke et ønske om, at bønnerne må blive bønhørt. Det er ikke nødvendigt at sige ’Amen’ for at bede en rigtig bøn.

Amen

7

Andagt

Tid med Gud, hvor man fx læser i Bibelen eller an- den kristen litteratur. Man reflekterer over Gud

og fx hans indvirken i ens liv, hører måske en pod-castprædiken, beder eller synger til Gud. Personlig andagt er den tid med Gud, som man har alene. Der findes ikke én rigtig opskrift på, hvordan man skal holde andagt. Nogle kan lide at sidde alene i stilhed, andre kan lide at løbe eller gå i naturen. Det centrale er, at man bruger tid sammen med Gud – eller med andre ord bruger tid på at dyrke sin gudstro og lære Gud at kende, som man også kan formulere det.

8ord

bogenkirke

Velvilje, overbærenhed, godhed. Ordet bruges ofte om Gud – at han er barmhjertig over for menne-

sker, fx ved at tilgive og udvise trofasthed.

Barmhjertighed

9

Samtale med Gud. Bøn er både monolog og dia- log – det kan være tanker, man formulerer som

bøn, eller ord man siger højt. Hvis man ikke har prø-vet at bede højt før, hvad enten man er alene eller sammen med andre, kan det opleves mærkeligt de første gange at ’tale ud i luften’. Hvis man tror på en almægtig Gud, der elsker mennesker, så giver det dog god mening, at man også kan tale til ham, og at han reelt også hører os, når vi beder – om det er højt eller indeni. At høre Guds stemme – dvs. bøn som dialog – vil sjældent være en direkte hørbar stemme. Nogle bruger begreber som intuition eller fornem-melser om det at høre Guds stemme. Bibelen er også et sted, hvor vi kan møde Guds tiltale og finde ud af hans tanker om mennesket.

Bøn

10ord

bogenkirke

Discipel betyder elev eller lærling. De første men- nesker, der troede på Jesus og fulgte ham som

deres læremester, kaldtes disciple. Nogle af dem fulgte ham fysisk rundt i Israel på hans rejser, an-dre blev boende sammen med deres familier. 12 af disciplene udgjorde en særlig inderkreds omkring Jesus med en særlig kirkegrundlæggende opgave. De kaldtes også apostle. Man kan sige, at kristne i dag også er disciple af Jesus – i hvert fald hvis man ønsker at opfatte Jesus som sin læremester og vej-leder og tror, at han er Guds søn.

Discipel

11

Ordet evangelisation kommer af et ord i Ny Te- stamente, der betyder at ’forkynde evangeliet/

de gode nyheder .́ At fortælle de gode nyheder til mennesker handler ikke om at pådutte andre noget; manipulere særlige følelser frem eller følge en særlig omvendelsesguide på to sider. Når man er glad for noget (fx en ny computer eller mobil) fortæller man ofte med entusiasme om det til folk, der gider høre. Ligeledes med evangelisation – det vokser ud af en glæde over at kende Gud, og den glæde ønsker man at dele med andre. De fleste kristne er fornuftige mennesker, som har stor respekt for andres holdnin-ger. Evangelisation kan også handle om at dele ud af Guds kærlighed til andre mennesker udelukkende gennem handlinger. Den ægte kærlighed til andre mennesker er ikke afhængig af, om man tror eller ikke tror på Gud. Kristne, kan altså elske mennesker, som tror, og mennesker, som ikke tror, lige højt!

Evangelisation

12ord

bogenkirke

Hænger sammen med bøn. Forbøn er en situa- tion, hvor en person har et emne – ofte noget

som er svært, en sorg, sygdom eller bekendte, som har det skidt – som han ønsker andres hjælp til at bede for. Forbøn kan foregå på afstand, fx ved at man beder for naboen i sin aftenbøn. Det kan foregå face to face – forbederen lægger fx hånden på den, der søger forbøn og beder højt til Gud om det valgte emne. Forbøn er en privat sag, dvs. at forbederne ikke fortæller andre, hvad du har søgt forbøn for. Der ikke noget, som er for småt eller ubetydeligt at søge forbøn for. Du kan også bare prøve det for at prøve det – bare sig til forbederen, at du gerne vil prøve det af.

Forbøn

13

I.daglig tale har ordet en negativ betydning a la bed- revidende, mere rigtig end de andre eller ukritisk

og naiv hengivelse til en sag. Det danske ord ’frelse’ kommer af ’fri hals’ og blev oprindeligt brugt om en slave, der fik sin frihed. I kristen sammenhæng be-tegner frelse menneskets modtagelse af Guds tilgi-velse, Helligåndens nærvær og det evige liv gennem delagtiggørelse i Jesu sejr over synden, døden og ondskaben. Ordet ”frelse” bruges også i Bibelen om Guds indgriben i en vanskelig situation, fx om hel-bredelsen af kvinden, der havde lidt af blødninger i 12 år (Matthæusevangeliet kap. 9), hvilket må siges at være ret så befriende!

Frelst/frelse

14ord

bogenkirke

Ordet betyder ’pris Herren´ (se ordet ’prise’) og er en opfordring til at fejre, feste for og takke Gud.

Moderne synonymer kunne være: Sejt, fedt, cool.Halleluja bruges ofte i lovsange (se dette ord).

Halleluja

15

Helligånden er en ånd, men ikke forstået som et spøgelse, dæmon eller en engel. Helligånden er

Guds skaberkraft og er som sådan nær ved alle men-nesker, ikke blot som en energi, men som en person. Helligånden er en del af den kærlige treenige Gud. Helligånden hjælper os med at tro, bede osv. Vi kan også bede Helligånden om hjælp. For de, som tror på Jesus (er kristne), bor Helligånden i menneskets in-dre og er en lige så naturlig del af eksistensen, som det at trække vejret. Man kan også kalde Helligånden for ’Guds talerør’ til mennesket. Når man beder, er det ikke afgørende, om man påkalder Helligånden, Jesus eller Gud for at blive bønhørt. Se mere under ’tre-enigheden’.

Helligånden

16ord

bogenkirke

Ordet bruges i forskellige betydninger. Det kan bruges om det sted, hvor troende kommer, når

de er døde – i en form for mellemtilstand i Guds nær-vær, der eksisterer, indtil de dødes opstandelse ved verdens afslutning. Det bruges også om den genop-rettede verden efter opstandelsen – en ny jord, hvor der ikke er ondskab, sygdom og død. Himmelen er ikke hvide skyer og små englebasser, men en tilvæ-relse i harmoni med Guds oprindelige plan med ska-belsen; et sted, hvor man kan leve i kærlighed, have det sjovt, opleve nye ting osv. Hvis Gud virkelig har haft fantasi til at skabe så mange mærkelige dyr og så enormt et univers, mon så ikke også tilværelsen vil være spændende for os i himmelen, den genop-rettede og nye jord?

Himmelen

17

Oprindeligt betyder ordet ’frels, vi beder dig’, men er brugt som et spontant hyldestråb i stil med

Halleluja (se dette ord). Det er et udtryk for begej-string og entusiasme over for Gud. Ordet bruges pri-mært i sange.

Hosianna

18ord

bogenkirke

I. julen fejres, at Jesus, Guds søn, blev født som et lille barn af Maria i Bethlehem. Julen har i sin grundbe-

tydning ikke noget at gøre med nisser og julemænd. Det er traditioner, som er dukket op efterfølgende. For mange kristne har det stor betydning, at skabe-ren af hele universet var villig til at blive et lille hjæl-peløst barn, og det af kærlighed til dig og mig. Læs mere om dette under ordet ’påske’. Læs om julen fx i Lukasevangeliet kap. 2.

Jul

19

Oprindelig er ordet kirke i Bibelen anvendt om det kristne fællesskab, de mennesker der samles

til gudstjeneste, bøn m.v. Senere kom ordet til at betegne den bygning, hvor man samles for at kom-munikere om og til Gud. I kirken (forstået som byg-ning) afholder man ofte gudstjenester. Der bruges forskellige ’redskaber’ og stilarter i gudstjenesten, afhængig af hvilket kirkesamfund der er tale om og af kirkegængernes og præstens stil og smag. Der er ofte musik, en prædiken, nadver og hyggeligt sam-vær efter gudstjenesten. I mange kirker foregår der ud over gudstjenesten ofte forskellige ting lige fra ungdomsklub, kor, bespisning af hjemløse, møder for frivillige osv.

Kirke

20ord

bogenkirke

En som tror på – eller har et stort ønske om at tro på Gud (se evt. treenigheden). For den kristne

har Jesu liv, død og opstandelse afgørende betyd-ning for troen. Det er gennem Jesus, at vi kender Gud og kan komme til Gud. Det er på en måde let at være kristen. Der skal som sådan ikke meget til. Man skal bare tro eller bede om at få troen givet. At være kri-sten handler ikke om at forstå en vis mængde krist-ne læresætninger. På den anden side er det svært, fordi ’tro’ er en vanskelig størrelse for os intellektu-elle og kritiske danskere. (Læs mere under tro).

Kristen

21

Jesus og Kristus er en og samme person. Kristus betyder ’den salvede’ (kommer af ordet Mes-

sias) – man kan også sige den udvalgte eller den, der bærer Guds Ånd uden begrænsninger. Når man siger Jesus Kristus, er det altså ikke, fordi Kristus er efternavnet – det er nærmere en tilkendegivelse af, at Jesus er Guds søn.

Kristus

22ord

bogenkirke

Lovsang kan være både gamle salmer og mere moderne, ofte rytmiske sange og salmer, som

ofte synges i fællesskab i kirkelige sammenhænge. Lovsange kan handle om Gud, og hvem han er; om hans kærlighed til mennesker; være takke- eller til-bedelsessange. I mange kirker bruges begrebet lov-sang også om at sætte ord på de frustrationer, man oplever i livet. Fx. kan en sang handle om at råbe til Gud og bede om svar eller om det at opleve sorg. Det kan også være forbønssange for verden, særlige grupper af mennesker osv.

Lovsang

23

Kirken har ’en mission’, lige så vel som virksomhe- der og andre organisationer har en mission eller

et missionstatement. Det handler om ’eksistensbe-rettigelse’ og formål. Man kan sige, at kirkens missi-on er at bringe de gode nyheder om Guds kærlighed til alle mennesker – naturligvis med respekt for det enkelte menneske. Mission betyder egentlig ’sen-delse’. Gud Faderen sender Jesus og Helligånden til verden. Kirkens mission har sin oprindelse i Guds egen mission, Guds sendende væsen, han som vil dele sin kærlighed med alle. Mission er at bringe de gode nyheder om Kristi kærlighed i både ord, hand-ling og livsstil.

Mission.

24ord

bogenkirke

Betyder oprindeligt ’aftensmåltid’. Den nadver, som man modtager i kirken, er ikke et måltid i

normal forstand, men det er et lille stykke brød og lidt vin/saftevand. Dette skal minde os om det sid-ste måltid, Jesus havde med disciplene. Her indvi-ede Jesus brød og vin og sagde til disciplene, at de fremover skulle dele brød og vin med hinanden for at konkretisere, at Jesus i påsken gav sig selv til døden på korset. Vigtigt for den kristne nadver er troen på, at Jesus er usynligt og dog konkret til stede i ’mål-tidsfællesskabet’. Det er frivilligt, om man vil deltage i nadveren eller ej. Læs mere i fx Matthæusevangeliet kap. 26.

Nadver

25

'Gratis, få givet noget uden at der forventes no- get retur’. Guds nåde handler om, at Guds til-

givelse og kærlighed til mennesket er ubetinget og gives til os gratis, hvis vi spørger efter den. Nogle tror på karma-tankegangen, dvs. at det, man giver til andre/til verden, kommer tilbage til en. Er man god, modtager man godhed, og modsat hvis man be-handler andre dårligt, bliver man selv udsat for noget dårligt. Nåde er helt omvendt – her får vi noget, uden at vi har gjort andet end at bede om det. Nåde er tæt knyttet til tilgivelse – men dets betydning går længe-re: det er sprogligt i familie med ordet fryd/glæde og betegner Guds dybtfølte glæde over det menneske, der er dækket af hans nåde.

Nåde

26ord

bogenkirke

I.pinsen fejres det, at Helligånden kom til jorden. Pin- sen er en naturlig forlængelse af påsken og Kristi

himmelfart. I den allerførste pinse kom Helligånden som en mægtig vind og som ildtunger, der satte sig på de enkelte disciples hoveder. De blev inspireret til at tale om Jesus, så mange mennesker kom til tro, og der skete bl.a. overnaturlige helbredelser, når de bad for mennesker. Som kristne må vi også i dag regne med, at Guds Ånd er til stede hos os med inspiration og mod til at leve og handle som Jesu disciple. Læs om pinsen i Bibelen i Apostlenes Gerninger kap. 2.

Pinse

27

'At sige positive ting om, vise tak, anerkende som noget helt særligt’. Begrebet bliver oftest brugt

i sammenhæng med musikken og fællessangen i kirken. Hvorfor priser vi Gud? Gud er en fantastisk almægtig størrelse. Han har skabt universet, sat stjerner på himmelen og sat solen til at lyse for os. Samtidig elsker han os og ser på hvert enkelt men-neske som sit unikke ’enebarn’. Dette er blot en af årsagerne til, at vi priser ham.

Prise

28ord

bogenkirke

Påske

Påsken består af flere begivenheder, som alle pe-ger i retning af korsfæstelsen og opstandelsen.

Påsken starter med palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og hylles som konge af folk i Jerusalem. Men Jesus vælger dog ikke at tage ’kongetitlen’ på sig, og det gør ham upopulær hos mange af de daværende jøder. Derefter følger skær-torsdag 4 dage senere, hvor Jesus og disciplene spiser det sidste måltid sammen, og nadveren ind-stiftes. Judas forråder efterfølgende Jesus, og Jesus tages frivilligt til fange af romerne. Han piskes og tages i forhør og dømmes til døden på et kors for at have ’bespottet Gud’. Langfredag mindes vi, at Je-sus hænger på et kors i flere timer, hvorefter han dør. Nogle af Jesu venner får lov til at ’begrave’ Jesus i en hule fredag aften. Søndag morgen tidligt fejrer vi på-skedag, at Jesus opstod fra de døde. Graven, hvori Jesus blev lagt, var tom, og i de dage, som går mel-lem påske og Kristi himmelfart, bliver Jesus set af mange mennesker. Jesus opstod ikke som en ånd, men som et nyt menneske, der både spiste og talte med sine venner. Jesu opstandelse påskedag viser bl.a., at døden, sygdomme og andet ondt i verden ikke har det sidste ord. Gud er stærkere end døden. Læs hele påskeberetningen, fx i Matthæusevange-liet kap. 26 til 28.

29

Sakramente

Betyder ’hellig handling’. Disse handlinger er nogle, som Jesus har bedt sine disciple om at udføre,

også efter at han ikke længere er fysisk til stede på jorden. At blive frelst afhænger ikke af, hvor mange sakramenter man har modtaget eller lignende. Sakra-menterne skal naturligvis respekteres og modtages som særlige handlinger, men de er altså ikke to ud af fx fem ting, som man skal gøre for at komme i himmelen. I den lutherske tradition er der to sakramenter; dåben og nadveren.

30ord

bogenkirke

Synd

Bibelen har flere forskellige ord for synd. Et af dem betyder at ramme ved siden af målet, dvs. at

gøre noget forkert eller ikke at være perfekt. Et andet ord for synd handler om ’brud på relation’. I kristen betydning handler synd om relationer, frem for lov-paragraffer. Man kan synde over for mennesker (ved fx at såre andre), over for naturen (fx ved at forurene den), over for sig selv (fx ved at tænke dårligt om sig selv eller ikke passe på sig selv), og man kan syn-de over for Gud (fx ved at gøre nogle af de allerede nævnte ting eller gøre noget andet, end det Gud øn-sker, man skal). Synd er kort sagt det, som ødelæg-ger vores relationer til hinanden og til Gud. Ingen er syndfri og perfekte, og derfor søger vi også tilgivelse hos Gud og mennesker, når det går galt. Guds tilgi-velse gives os i troen på, at Jesus døde og opstod for vores synd – hvis du vil vide mere om, hvad det præcist betyder, så snak med præsten eller andre kristne.

31

Tilbede(lse)

At sige tak, prise, sige gode ting om. Se forklarin- gen på ’prise’. Begrebet bliver oftest brugt i sam-

menhæng med musikken og fællessangen i kirken. Man kan også snakke om at leve et liv i tilbedelse. Her handler det om at leve et liv, som er præget af en grundlæggende taknemlighed over Guds kærlighed.

32ord

bogenkirke

Tilgivelse

I.kristne sammenhænge søges Guds tilgivelse, fordi vi som mennesker ikke formår at være konstant

kærlige, tålmodige osv. Med andre ord synder vi – det gør vi både over for os selv, over for andre og over for Gud. Og fordi vi synder, har vi brug for den til-givelse, som gives til os, hvis vi tror på Jesus, og det han gjorde for os på korset i påsken. Det handler ikke om at bede Gud om tilgivelse, hver gang vi tænker forkert, men om at leve under en paraply af tilgivel-se – dette kan kaldes nåde. Naturligvis skal vi også bede mennesker om tilgivelse, hvis vi har forurettet dem. At bede om Guds tilgivelse skal ikke være en dårlig undskyldning for ikke at bede om menneskers tilgivelse.Det er vigtigt at sige, at tilgivelse ikke er at acceptere det, der er forkert. Det forkerte er forkert, men i tilgi-velsen slipper vi ’retten’ til at holde det gjorte imod den anden og fx kræve hævn eller gengældelse. Til-givelse er ikke en særlig følelse, som man skal have.Det er nærmere et valg, man tager om at ville tilgive.

33

Bibelen bruger ikke begrebet treenighed, men be- skriver alligevel det, som treenigheden betyder,

nemlig at Gud er ét væsen og tre personer. Disse tre personer er Gud, Jesus og Helligånden. Treenigheden er efter menneskelig tankegang en ulogisk størrelse, fordi man ikke både kan være en og tre personer på en gang. Dog er tankegangen om Gud, som værende i tre personligheder, en rød tråd hele vejen igennem Bibelen og peger på, at Gud er større end vore tan-ker.

Treenighed

34ord

bogenkirke

Overbevisning om noget, som der ikke er fysiske beviser for skulle eksistere. En påstand er, at alle

mennesker tror – både kristne og ateister – fordi der ikke er nogen, som kan bevise, at Gud eksisterer og ej heller, at han ikke eksisterer. At tro på Gud er et valg – og samtidig er den kristne tro også en gave, vi må bede om fra Gud. Bibelen fortæller om men-nesker, som beder Jesus om hjælp til at tro eller til at vokse i troen. Tro er nemlig tillid til Gud. Menneskets vej ind i troen kan knytte sig til erfaringer/oplevel-ser, man har haft af Gud eller til intellektuel overbe-visning om, at kristendommen giver mere mening end andre ateistiske eller religiøse livssyn. Det kan være svært at tro på Gud, hvis man ikke kan føle el-ler mærke ham. Det er dog de færreste kristne, som konstant kan mærke Gud. Tro bygger ikke på følelser, men på Guds løfter i Bibelen; løfter der også gøres nærværende i dåben og nadveren. Troen får næring fx gennem bøn, andagt, kirkens fællesskab m.v. Ved at praktisere kristendommen får man ofte erfaringer af Guds eksistens, og det kan hjælpe med at styrke troen.

Tro

35

At have respekt for, anerkende eller fremhæve som noget særligt eller unikt. Vi giver fx Gud ære

for den, han er.

Ære

36

ord

bogen

bogen

af.Rie.Frilund.Skårhøj

kirke

Nåde, frelst, halleluja… Du hører disse ord brugt i kirken. Men hvad betyder de egentlig, og hvor-

for bliver de brugt igen og igen? I mange kirker ar-bejdes der med at bruge almindelige ord, som alle kan forstå. Men der findes ord og begreber, hvor det er svært at finde en tilfredsstillende ”nudansk” erstatning, og derfor kan det være en hjælp at kende til dem. Denne ordbog er skrevet for at øge kendskabet til nogle af de ord, som ikke er umid-delbart forståelige for almindelige danskere.

Kirkeordbogen er ikke en teologisk ordbog, som fortæller alt om alle ord. Den er skrevet for at imø-dekomme alle, som gerne vil vide mere om kristen-dommen, og som gerne vil have en hurtig forklaring af, hvad de ualmindelige ord egentlig betyder.

ordordordbogenbogenbogen36bogen36bogen36bogen36

ordbogen

ordordordbogen

ordbogen

ordbogen

ordordordbogen

ordkirkekirkekirke

ordkirke

ordordordkirke

ordkirke

ordkirke

ordordordkirke

ord