Kirkeblad, marts-maj 2010

de flytter nu ind i hendes hus på Præstevejen i Græsted. Skt. Lukas Stiftelsen har adresse i Hellerup, men foreløbig er der ingen planer om at flytte derind.

Tilbageblik og overblik

For Roar har de 19 år som sognepræst givet ham en bred erfaring inden for en lang række felter. Da han i 1991 kom til Mårum, indebar embedet, udover at være præst for Mårum sogn og i Græsted sogn, også opgaver som sygehuspræst ved Hillerød sygehus. »Da blev jeg virkelig, som nyuddannet, kastet lige ud i det fra starten. Der var mange samtaler med døende og pårørende, og det gjorde ofte et meget stærkt indtryk«, fortæller Roar. I samme periode var han også fast tilknyt-tet Nordsjællands Efterskole som sjælesørger, så teenage-tanker skulle han også hurtig for-holde sig til som præst. Efterhånden fik Roar ansvar for teologisk undervisning inden for forskellige sammenhænge, både på højskole- og på universitetsniveau. »I starten så jeg faktisk slet ikke mig selv som underviser«, fortæller Roar, og så er det alligevel blevet én af hans helt store passioner med tiden. Selv har han løbende forsket, og

Sporskifte efter 19 år som sognepræst

Kir

keb

lad

etG

ræst

ed S

og

n |

mar

ts -

maj

201

0

Græsted Kirke

Første marts holder Roar Lavik som sognepræst. Han skal være forstander på Skt. Lukas Stiftelsen, en privat orga-nisation, der arbejder med diakoni inden for den danske folkekirke. Det betyder et nyt kapitel for Roar og dermed også for Græsted sogn, som gennem alle 19 år har udgjort 50% af hans præsteembede. »Det er et sporskifte, men alligevel lidt i samme retning. Mine 19 år her har givet mig meget, som jeg kan tage med,« for-tæller Roar i dette interview.

:: Interview ved Benna Hørlück

Lige nu er forholdene lidt kaotiske og hektiske. En præstegård skal tømmes, og indboet skal skæres drastisk ned. »Jeg har bogstaveligt talt haft bogreoler fra kælder til loft. Det drejer sig om 1000vis af bøger, og samtidig har jeg et møblement, der slet ikke kan være i vores nye bolig. Så det er hårdt arbejde at skille sig af med så meget«, fortæller Roar, der midt i det hele nyder en kop kaffe og et øjebliks fokus på andet end flyttekasser. Roar blev for godt ét år siden gift med Birgitte fra Græsted, og

Kirkeblad nr 1 - 2010 B.indd 1 29/01/10 12:54:58

Side 2

afsluttede sidste år en ph.d. om nad-veren hos Søren Kierkegaard. I dag har han også lektorkompetence på sit CV. »I præsteløftet forpligter man sig fak-tisk på at dygtiggøre sig, og det har jeg altid taget meget seriøst. Jeg besluttede derfor tidligt, at jeg én gang om året ville tage på et studieophold et sted i verden, hvor jeg kunne lære noget nyt om det at være kristen. Det har jeg ikke helt kunne holde, men næsten«, fortæller Roar og forklarer, at studierejserne gennem årene har handlet om kristendommens forhold til de store religioner. »Jeg valgte at besøge steder, hvor kristendommen er en minoritetstro. Først blev det til flere ophold i Israel. Det kom bl.a. til at handle om de mes-sianske jøders forhold til jødedommen. Derefter var det Hong Kong og Kina, der blev målet, hvor det kom til at handle om kristendommens forhold til bud-dhisme og kommunisme«.

De forfulgte kristne

»Det var i Kina, jeg første gang mødte mennesker, der måtte betale en meget høj pris for at bekende sig som kristne. Jeg mødte en bibelunderviser i Hong Kong, der fortalte om en ven inde i Kina, som var blevet kristen. Han kom til forhør hos myndighederne, og da han holdt fast ved, at han ville følge korset, lovede de, at han skulle få et kors. Hans fødder og hænder blev maltrakteret, og han fik skåret et kors i hovedbunden. Jeg ved ikke, om han overlevede. Jeg oplevede også, hvor svært det kunne være for buddhister at konvertere til kristendommen. De blev simpelthen regnet for døde af familie og netværk. Det er siden blevet til over 100 foredrag om forfulgte kristne«, vurderer Roar, hvis han skal gøre en hurtig status.

Slut med firkantet teologi

I 2006 blev det til endnu en måneds stu-dieophold i Indien. Her var det kristen-dommens forhold til hinduismen, der blev studeret. Roar virkede som gæste-præst og havde senere en præst derfra med til Danmark på udveksling.»Det blev også lærerigt. Jeg ved, at mine

oplevelser med kristne under helt andre vilkår har påvirket min teologi og min måde at tænke på. I Indien oplevede jeg f.eks., at mange hinduer blev aktive i kirken, læste i Bibelen, gav gaver til kir-ken m.m. men aldrig blev døbt. Dåb var simpelthen for farligt. Især for kvinderne, som ville blive smidt ud af deres hjem, frataget alt og overladt til at klare sig selv, hvilket ikke er let for kvinder i In-dien. Men jeg ville aldrig drømme om at sige, at de på grund af manglende dåb, ikke var kristne. Jeg var jo sammen med dem, og mærkede deres levende tro. Men herhjemme har jeg i min teologiske opdragelse lært, at for at være kristen skal man være døbt og konfirmeret. Dåben er fuldstændig skelsættende. Så firkantet kan jeg bare ikke sige det mere. Jeg er blevet meget mere varsom med firkantede holdninger. De holder ikke i virkeligheden«, siger Roar.

Islam og kristendom

Mange vil måske huske, at Roar var involveret i sagen om John for nogle år siden. John var flygtning fra Yemen, og havde i Danmark mødt nogle kristne og var kommet til tro. Han konverterede fra Islam til kristendom, og kom i stor knibe i forhold til sin muslimske familie. Han fik i længere tid beskyttelse ved at

bo i Gribskovlejren. Det var herfra, han modtog dåbs-undervisning hos Roar. I dag har John fået opholdstilladelse, men han er stadig stemplet som forræder af sine egne. »Hele John-sagen fik sat mig på sporet af et studie omkring konverte-ringsproblematik, og jeg er lige nu i gang med sidste modul af et uddannelses-forløb omkring Folkekirkens forhold til islam. Dette fokus har siden ført til to studieophold i Egypten, hvor den kristne kirke er meget presset af islam, og hvor det kan få fatale følger at konvertere fra islam til kristendom«, fortæller Roar, med flere eksempler på menneskers be-retninger, der har gjort indtryk på ham.

Mit fokus

»Det har naturligvis været vigtigt, at folk her i sognet har kunnet få glæde af den viden og de inputs, jeg har fået. Det er derfor, jeg løbende har tilbudt undervis-ningsforløb og kirkeskole. Samtidig er jeg sikker på, at det præger mine prædi-kener og min undervisning. Jeg er over-bevist om, at det er meget vigtigt med undervisning med substans i vores me-nigheder, så det er noget af det fokus, jeg bl.a. har haft. Men ellers har der med embedet som sognepræst fulgt rigtig mange samtaler. Det er ikke så synligt,


Side 3

Ved begyndelsen af det nye kirkeår kunne vi i menighedsrådet fejre et 25 års jubilæum. Dan Skov trådte ind i menigheds-rådet i 1984 (samme år som Reagan vinder præsidentvalg, Desmond Tutu får Nobels fredspris, Simon Spies dør, Kim Larsen hitter med Midt om Natten, og Schlüter er statsmininster). Det er imponerende mange år i frivilligt ar-bejde! Efter få år i menighedsrådet vælges Dan Skov til menighedsrådsformand, en opgave han har varetaget med trofasthed og engagement i mange år frem til december 2008. Af større opgaver i Dan Skov’s tid som formand for menighedsrådet kan

25 år i MRmen noget der har fyldt meget, og som jeg har været meget glad for«.

Nyt kapitel

Mange erfaringer kan tages med ind i den nye stilling, men der er også meget, der bliver et nyt fokus. Det skræmmer naturligvis ikke Roar, som netop oplever det som en pligt at udvikle sig. »Som forstander bliver jeg en del af et lederteam, men har også en pastoral funktion. Jeg skal holde gudstjenester, og jeg skal have ansvar for kurser, un-dervisning, retræter m.m. Det er områ-der, hvor jeg føler mig ret godt udrustet. Det nye er, at det er det diakonale (so-cialt arbejde på kristent grundlag), der skal være i fokus. Men det er noget, der hører til vores liv som kristne, og egent-lig mener jeg, at det er en fejl, at det diakonale er overtaget af organisationer. Det burde være en central del af menig-hedslivet i enhver kirke«.

WWJD? – Hvad ville Jesus gøre?

»De sidste år har jeg givet konfirmander-ne et armbånd, hvor der står: WWJD? What Would Jesus Do? Hvad ville Jesus gøre? Det er et utrolig vigtigt spørgsmål at blive mindet om. Jeg vil gerne have, at konfirmanderne tager det med sig i livet. Jeg har også lyst til at lade det være min hilsen her til Græsted sogn. Jesu kærlighed udvalgte og udelukkede ikke, men han udviste kærlighed til alle mennesker, uden at gøre forskel. I alle udfordringer vi står i, hvor vi må vælge adfærd og forholde os til andre men-nesker, så er det vigtigt at reflektere over det«, slutter Roar, der efter at stille op til foto skal tilbage til præstegården og sor-tere. Selv om der ryger rigtig meget ud nu, så er der grundlæggende nok meget fra 19 års embede, som ikke optager plads i flyttekasser, men helt automatisk følger med ind i et sporskifte. Det er en journalistisk regel, at man ikke skriver spørgsmål i overskrifter. Men vi tillader os her at slutte med et, som vi vil tage til os, uanset hvilket spor vi er på vej ad: WWJD?

Arrangører: Græsted kirke, Græsted Frikirke, Luthersk Mission og Indre Mis-sion. Skærtorsdag vil du have mulighed for at deltage i en kirkevandring i Græ-sted, hvor vi besøger missionshuse og kirker. Vi gentager succesen fra påsken sidste år. Vandringen begynder i Luthersk Missions missionshus, går til Mosteriet, Græsted Frikirke og derefter

nævnes: tilbygning til kontorbygningen, minirestaurering af kirken, flytteistand-sættelse af præsteboligen, ansættelse af begge nuværende præster, udarbej-delse af personalepolitik, arbejde med visionsplaner og værdiformulering, nyt logo til kirken, oprettelse af kirketjener- og kordegne stillinger og ansættelser i disse, og meget, meget mere. I mange år var Dan Skov også kontaktperson for kirkens medarbejdere. Dan Skov har i årenes løb lagt me-gen tid og mange kræfter i menigheds-rådsarbejdet, og sidder inde med en kæmpe erfaring og indsigt i det folke-kirkelige arbejde. Vi vil hermed sige tak for de 25 års tjeneste og ønske et stort tillykke med jubilæet.

til Glimt, Indre Mission. Vandringen slutter i Græsted kirke med gudstjene-sten Skærtorsdag aften kl. 19.00. Under besøgene i de enkelte huse vil der være bøn, sang mm.

Der bliver kun korte besøg på ca. 20 min hvert sted, bortset fra i Glimt, hvor der blive serveret sandwich eller lignende. Den samlede længde på van-dringen er 5 km. Alle er velkomne

Kirkevandring i GræstedSkærtorsdag den 1. april 2010 fra kl. 16.30


Det sker i Græsted – frivilligt kirkeligt arbejde

Side 4

FDF Børnenes møder afholdes hver tirsdag i FDF’s hus, Skrænten, Skovsminde-parken 7. www.fdf.dk/graested Puslinge og Tumlinge: (Børn fra bh.klasse til 2. klasse) kl. 17.30 - 19.00Pilte: (3. - 4. kl.) mødes kl. 19.00 - 20.30 Væbnere: (5. - 6. klasse), og Senior-væbnere: (7. klasse) kl. 19.00 - 21.00 Nærmere oplysninger hos Frank Mogensen, tlf. 4839 3110.

De grønne SpejdereKFUM og K i GræstedHolder til i Kulsvierhytten, Skovsmindeparken 5Ulvene: Drenge og piger fra 1. - 4. kl.Juniorerne og Spejdere: Fra 5. kl. og opefterSpejdermøderne holdes onsdag klokken 19.00 - 20.30 Generelle spørgsmål om KFUM/K i Græsted: Gruppeleder Henning Hassing, tlf. 4839 2395.

Luthersk MissionsforeningMårumvej 21, Græsted.www.lm-graested.dkLuthersk Mission er en lægmandsbevæ-gelse indenfor den danske folkekirke. Alle møder er offentlige og enhver er hjertelig velkommen. Ved de fleste møder bydes på en kop kaffe, saftevand e.lign.Oasen, 8 - 13 år hver mandag kl. 19.00 Kontaktperson Jacob Aagaard, tlf. 4871 8183LMU, torsdags- og søndagsfællesskab. Se www.graested-lmu.dk. Fredagsmøder, anden fredag i hver måned kl. 14.30. Kontaktperson Dorte Have Petersen, tlf. 4839 1998Søndagsmøder, hver søndag kl. 15.00 eller 19.00. Kontaktperson Niels Henrik Mathiesen, tlf. 4839 3118.

SeniorkredsenHenvender sig til alle ældre i sognet. Møderne afholdes i GLIMT, Græsted Hovedgade 34B, sidste fredag i måne-den kl. 14.30 - 16.30Kontakt: Knud Andreasen, tlf. 4839 1333 og Bendt Nielsen, tlf. 4839 1625Program for sæson 2009 - 2010 fås hos Knud Andreasen.

KFUM’s SoldatermissionKontakt: Grethe Rasmussen, tlf. 4839 1181.

KLF/Kirke & MedierGræsted – Esrum – Helsinge www.klf.dkKontaktperson Birgit Larsen, tlf. 4831 8318.

Indre Mission Græsted Hovedgade 34B, GLIMT www.indremission-graested.dkFormålet er at forkynde det kristne budskab. Det sker gennem møder, sangaftner, familieaftner, bibelkredse, lejre, ungdomsmøder og klubber for børn, juniorer og teenagere.Møder for alle. Tirsdage kl. 19.30. Første fredag i måneden kl. 19.00 med børnepasning.»Klub dig og mig« fra 5 år til 2. klasse, hver onsdag kl. 16.30 - 17.45Juniorklubben, fra 3. til 6. klasse, hver mandag kl. 19.00 - 20.30Teenklubben: »Check it out« fra 7. klasse til 9. klasse, hver onsdag kl. 19.00 - 21.00Indre Missions Unge, fra 15 år, hver torsdag kl. 19.30Bibelkredse mødes i private hjem.Alle arrangementer er offentlige. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Niels Hørlück, tlf. 4839 4646 eller missionær Søren Skovenborg, tlf. 4836 1717.

Græsted Gospelkor Koret har øveaften hver mandag kl. 19.30 - 21.00 på Græsted Skole – indgang inde i skolegården, skråt overfor BLIK. Kontaktperson Jacob Leinum, tlf. 4814 2212.

Græsted Kirkes KorDer er stadig plads til flere i koret, som øver hver torsdag kl. 16.00 i konfirmand-stuen, Græsted Hovedgade 6C, og også herre-stemmer er meget velkomne. Kontaktperson Susanne Clod Pedersen, tlf. 4826 5900.

Programmer for de forskellige foreninger ligger i våbenhuset.

Kirkebladets udgiver: Græsted MenighedsrådRedaktion: Ole Backer Mogensen (ansv), Peter Bernhard, Benna HørlückGrafisk formgivning: Pedersen & PedersenBidrag til kirkebladet: reg 1577 konto 8994196

Redaktionen modtager gerne respons, ideer og forslag til kommende kirke-blad.

Deadline for næste nummer er 15. april 2010.


Side 5

Gudstjenester i Græsted kirke

Ungdomsgudstjeneste og koncertSøndag den 28. februar i GLIMT kl. 19.30. Koncert med gruppen Watermark fra USA

Græsted Gospel FestivalMed Gospelinstruktør Peter Francis fra LondonDato: den 16. - 18. april 2010Sted: Workshop på Græsted skoleFestivalkoncert: Gribskovhallen, søndag den 18. april kl. 15.00Tilmelding på: www.graestedgospel.dk

Landsindsamling Folkekirkens NødhjælpSøndag den 7. marts 2010Der er brug for en god gave. I år finder der ikke sogneindsamling sted i Græsted Sogn. Gaver kan ind-betales direkte på hjemmesiden www.noedhjaelp.dk

Morgenkaffe og rundstykker

Følgende søndage efter morgenguds-tjenesten: 7/3, 25/4 og 16/5

Konfirmation 201115. maj: Alme skole20. maj: Græsted skole 8A22. maj: Græsted skole 8B

Pinsegudstjeneste på Søborg SlotsruinFællesgudstjeneste for sogne i den gamle Græsted-Gilleleje kommune.2. pinsedag kl. 10.30. Medbring noget at sidde på, og tag picnickurven med!

LM lejr på Hvidekilde LM i Græsted holder menighedslejr på Hvidekilde i weekenden d. 23. - 25. april.Alle med tilknytning eller interesse for LM i Græsted er velkomne. For yderligere oplysning og tilmelding kontakt: Lene Hjorth 4839 1782

Weekendlejr Hvidekilde 5. - 7. marts. 2010Tema: Fællesskab der favnerDer er aktiviteter for hele familien. Indre Mission inviterer. Alle kan del-tage. Programmer fås i kirken, i Glimt eller hos Niels Hørlück: 4939 4646

KirkebilRing til TaxiNord på tlf. 4848 4848 søn-dag morgen og bliv hentet ved døren.Kirkebilen kan benyttes til alle guds-tjenester af beboere i Græsted sogn.

Afskedsgudstjeneste for Roar LavikSøndag den 28. februar 2010 kl. 10.00 i Græsted kirke. Efterfølgende recep-tion i LM’s missionshus på Mårumvej.Alle er velkomne!

Skovsminde-centeretGudstjenester for ældre følgende torsdage kl. 14.30

11/3, 25/3, 22/4, 6/5, 20/5Tirsdag den 6. april: påskeguds-tjeneste i Græsted kirke kl. 13.30

En teenager i husetForedrag ved Lola Jensen. Arrangement for konfirmandforældreSted: Torsdag den 4. marts kl. 19.00 Skt. Laurentihuset v. Esbønderup kirke

Kor ved højmessenJeg afholder en kor-prøve søndag den 21. marts for alle, der har lyst til at blive en halv time efter gudstjenesten for at synge. Motetten synges den efterføl-gende søndag til den alternative guds-tjeneste. Vel mødt! Susanne.

Februar

28. kl. 10:00 Afskedsgudstjeneste for Roar Lavik, 2.s.i fasten, Mark. 9,14-29

Marts

7. kl. 9:00 Tina Buchwald, 3.s.i fasten, Johs. 8,42-51 14. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, Midfaste, Johs. 6,24-37 21. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, Mariæ Bebudelse, Luk. 1,46-55 28. kl. 9:00 Ole Backer Mogensen, Palmesøndag, Johs. 12,1-16, traditionel kl. 11:00 Ole Backer Mogensen, alternativ

April

1. kl. 19:00 Ole Backer Mogensen, gæsteprædikant: Søren Skovenborg, Skærtorsdag, Johs.13,1-15 2. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, Langfredag 4. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, Påskedag, Matt. 28,1-8 5. kl. 14:00 Tina Buchwald, 2. Påskedag, Johs. 20,1-18 11. kl. 9:00 Ole Backer Mogensen, 1.s.e.påske, Johs.21,15-19, traditionel kl. 11:00 Ole Backer Mogensen, alternativ 18. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, 2. s.e.påske, Johs. 10,22-30 25. kl. 9:00 Tina Buchwald, 3.s.e.påske, Johs. 14,1-11 30. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, St. Bededag, Matt. 7,7-14, konfirmation

Maj

2. kl. 9:30 og 11:30 Roar Lavik, 4.s.e. påske, Johs. 8,28-36, konfirmation 9. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, gæsteprædikant: Jacob Winther, 5.s.e. påske, Johs. 17,1-11 13. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, Kr. Himmelfart, Luk. 24, 46-53, konfirmation 16. kl. 9:00 Tina Buchwald, 6.s.e. påske, Johs.17,20-26 23. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen, pinsedag, Johs.14, 15-21 24. kl. 10:30 Søborg Slotsruin, friluftsgudstjeneste, 2. pinsedag, Johs.6,44-51 30. kl. 9:00 Ole Backer Mogensen, Trinitatis, Matt. 28,16-20, traditionel kl. 11:00 Ole Backer Mogensen, alternativ


Side 6

:: Peter Bernhard, næstformand

Endnu et år er gået. Ja, endnu et årti, sådan som de har for vane. Samfundet har besluttet sig for at kalde årtiet for »nullerne«. I England er de gået skridtet videre og kalder det for »the naughties« (naught = nul), hvilket også kan betyde »de frække«. Det ny årti har endnu ikke fået navn – nogen gode bud?

Når det er sagt, så forventer vi i menig-hedsrådet os meget af det kommende år. Menighedsrådet har konstitueret sig for det kommende år med Steen Anker Rasmussen som formand og Peter Bernhard som næstformand. Vi forventer at kirken får nyt blytag i år. Taget er så utæt, at det er som at se en stjernehimmel, når man står under taget og kigger ud – og har været det længe. Arbejdet går forhåbentligt i gang efter forårets konfirmationer, og et sik-kert tegn herpå vil være, at kirken bliver indhyllet i stilladser. Vi regner også med at kunne iværk-sætte de indledende øvelser til en arki-tektkonkurrence med det sigte indenfor

Vi gør opmærksom på, at der bliver afskedsgudstjeneste for og med Roar den 28. februar klokken 10.00 med efterfølgende reception, hvor alle er hjerteligt velkomne til at være med til at sige tak for indsatsen og lykke på rejsen. I perioden indtil en ny præst er fun-det dækkes den kirkelige betjening i Græsted sogn af sognepræsterne Ole Backer Mogensen og Tina Buchwald. Indimellem vil der optræde gæsteprædi-kanter ved højmesserne. I foråret 2010 er cand.theol. Jacob Winther i praktik fra pastoralseminariet i Græsted Sogn. Tag godt imod ham! Så selvom året rummer mange usik-kerhedsmomenter, er én ting sikkert – menighedsrådet arbejder stenhårdt på, at 2010 ikke bliver et nul-år for Græsted kirke og sogn, selvom vi nok skal vente 4 måneder eller mere, før vi har en aflø-ser klar for Roar Lavik.

Nyt fra menighedsrådeten overskuelig årrække at kunne bygge en sognestue. Rådet har godkendt en projektbeskrivelse, som indeholder mø-delokaler og yderligere kontorer, der hvor præstegårdens gamle avlsbygning ligger. Og så skal vi, som det vil fremgå andetsteds i bladet, have ny præst i stedet for Roar Lavik, som forlader os efter lang og tro tjeneste. Det bliver en spændende proces, som allerede nu har givet anledning til mange overvejelser, og som vi venter os meget af. Vi vil gerne udtrykke en stor, stor tak til Roar, som i sin egenskab af sogne-præst har bidraget til menighedsrådets arbejde og menighedens liv med stor tålmodighed, trofasthed og entusiasme. Vi har forståelse for, at den seneste tid ikke til fulde har kunnet opfylde drøm-men om det gode liv eller om den gode tjeneste, og vi ønsker af hjertet, at han må få en velsignet gerning på Sankt Lukas Stiftelsen.

:: Ole Backer Mogensen og Lotte Wibe

Nye overenskomster for ansatte i Folkekirken medfører mærkbare æn-dringer i folkekirkens serviceniveau.

Fra nytår har medarbejderne i folkekir-ken fået nye overenskomster. En lang række forhold, som gælder for det øv-rige arbejdsmarked, kommer nu også til at gælde for folkekirkens ansatte, herun-der retten til 2 ugentlige fridage (præster

og tjenestemænd har fortsat kun én ugentlig fridag). I mindre sogne som Græsted sogn, hvor der kun er ansat én medarbejder i hver faggruppe, får dette nogle mærkba-re konsekvenser for, hvad vi har mulighed for at tilbyde for eksempel, når det drejer sig om tidspunkter for begravelser. Det er et større puslespil: Alle medar-bejdere skal have én fast ugentlig fridag. Det bliver mandage for organist, præst og kirketjener. Torsdag for kordegnen, fordi præst og kordegn helst ikke skal

Begrænset mulighed for bisættelser om lørdagen

have fast fridag på samme dag. Derud-over har medarbejderne nu fået en løs ugentlig fridag. Tidspunktet skal være meddelt med én måneds varsel. Den kan placeres på forskellige ugedage. De nye overenskomster får først og fremmest betydning for begravelserne, fordi disse jo ikke kan planlægges med en måneds varsel. Vi har derfor set til-bage over de senere år, og kan se, at begravelserne har ligget spredt over alle ugens dage, bortset fra søndag og man-dag, hvor det ikke indtil nu har været

Menighedsrådsmøder17. marts kl. 16.00 – syn 24. marts kl. 17.00Mødedatoer for april og maj annonceres andetsteds

MenighedsmødeUdvidet kirkekaffe efter gudstjenester-ne den 30. maj ca. kl. 12.30 i GLIMT. Menighedsrådet informerer.


PræsterSognepræst (kbf.) Ole Backer Mogensen, Græsted præstegård, Græsted Hovedgade 6B, 3230 Græsted. Træffes tirsdag til fredag kl. 10 - 11, og ellers efter aftale på tlf. 4839 1057 eller e-post: [email protected]

SognepræstStillingen er vakant

MedarbejdereKordegn og kirkesangerOda Frederiksentlf. privat: 4871 2085e-post: [email protected]

KirkegårdslederBjarne Olsentlf. privat: 4839 1931

OrganistSusanne Clod Pedersen tlf. privat: 4826 5900

KirketjenerMarianne RyghTræffes tirsdag-fredag kl. 10 - 13 på tlf. 2134 4521

Kirkekontor ogkirkegårdskontorGræsted Stationsvej 1Atlf. 4839 2489 fax. 4839 1365KordegnMandag-onsdag og fredag kl. 9 - 13 samt onsdag kl. 16 - 18KirkegårdslederMandag–fredag kl. 11 - 12e-post: [email protected]

MENIGHEDSRÅDETFormandSteen Anker RasmussenKløvervej 6tlf. 3918 1018e-post: [email protected]

Side 7

FødslerAnmeldes på kirkekontoret senest ti dage efter barnets fødsel. Man medbrin-ger forældres dåbs- eller navneattester, sammen med fødselsanmeldelsen. Ugifte skal udfylde en omsorgs– og an-svarserklæring.

BarnedåbAnmeldes på kirkekontoret eller til en af præsterne i god tid, før man ønsker sit barn døbt. Inden dåben har man en sam-tale med den præst, der foretager dåben.

DødsfaldPårørende kan lade bedemanden ordne de første aftaler. Man kan også hen-vende sig til en af præsterne eller til kirkekontoret.

VielserMan henvender sig på kirkekontoret. Fra kommunen skal man rekvirere en prøvelses-attest.

NavneændringFormularer og information kan fås på følgende hjemmesider:www.personregistrering.dkwww.familiestyrelsen.dkwww.km.dk/borgerportal

Kirkelig vejviser

Foto: Anne Lies Hayes

muligt at få lagt en begravelse. Der har dog været en overvægt af begravelser om fredagen. Sammenligner man ugens øvrige dage, så har der været flere øn-sker til begravelser om tirsdagen, end der har til begravelser om lørdagen. Det har derfor været oplagt at se på lørdagen, som det bedste bud på den ugedag, hvor den løse fridag kan place-res i alle de uger, hvor vi ikke en måned forud kan se, at kirken er blevet reser-veret til et bryllup eller et andet arrange-ment. Lørdage har samtidig den fordel, at medarbejderne kan få en fridag i week-enden sammen med deres familier. I sommerhalvåret vil en del lørdage naturligvis være inddraget til arbejds-dage, fordi der en måned i forvejen er blevet lagt en vielse. Det gælder også de fire lørdage om året, hvor vi tilbyder lørdagsdåb. På disse lørdage vil det fort-sat være muligt at få lagt en bisættelse eller begravelse. I de pågældende uger vil den fleksible fridag så blive lagt på en anden ugedag, hvilket sandsynligvis vil blive fredag eller tirsdag. Fremover kan man altså risikere som folkekirkemedlem at få beskeden: »Vi kan desværre ikke holde en bisættelse

den pågældende dag, da vores medar-bejdere har fri«. Det er en ny situation, og vi håber på forståelse. De nye overenskomster har en række andre konsekvenser. Bisættelser vil pri-mært blive lagt kl. 11.00 eller 13.00, da medarbejdernes »rådighedstid« også skal være fastlagt på forhånd. Nogle af menighedsrådsmøderne vil blive flyttet til tidsrummet 16.00 - 20.00 i stedet for at være aftenmøder af hensyn til et re-gelsæt om, at en medarbejder skal have fri aftenen forud for sin fridag. Menighedsrådet skal derudover mere på banen som arbejdsgiver for medar-bejderne end tidligere, og gamle regu-lativer for medarbejderne erstattes nu af mere fleksible »arbejdsbeskrivelser«, som løbende kan laves om og defineres efter aktuelle behov. Vi skal selv til at vænne os til en ny situation. Vi vil fortsat forsøge at tilbyde så god en betjening som muligt, men alle ønsker kan desværre ikke blive op-fyldt. Som beboer i sognet er man altid velkommen til at henvende sig på kir-kekontoret eller til præsterne, hvis man har nogle spørgsmål angående kirkelige handlinger og lignende.


:: Af Roar Lavik

Jesus opvakte Lazarus fra de døde i Betania i år 33. Men hvad skete der med Lazarus efterfølgende? I Det nye Testamente fortælles der ikke mere om Lazarus, men det er meget spændende at dykke ned i kristendommens tidligste rødder og prøve at finde et svar på dette spørgsmål. I den forbindelse var jeg på Cypern i maj 2009.

Jesu magt over døden

Tre gange fortælles der i Det nye Testa-mente om, at Jesus genopvakte døde. Den første er Jairus’ datter, som lige er død, da Jesus kalder hende tilbage til livet. Anden gang er det enkens søn fra Nain, der har været død i omkring 6 timer. Ligtoget er på vej ud af byen, da Jesus standser begravelsesceremonien – og genopvækker den døde søn. Den tredje person, Jesus opvækker fra de døde, er Lazarus. Han har været død i fire dage og er for længst blevet begravet.

Lazarus – et mirakel

Lazarus var en af Jesu nærmeste venner og boede i Betania. Lazarus have også to søskende, som hed Martha og Maria. Je-sus besøgte dem ofte og satte tydeligvis stor pris på venskabet med dem. Maria er kendt for at sætte sig for at lytte til Jesus, mens Martha er kendt for at tjene Jesus på mange forskellige måder. Lazarus blev imidlertid syg og døde. Selv om der blev sendt bud efter Jesus, havde Lazarus været død i flere dage, da Jesus omsider nåede frem til Beta-nia. Jesus gik da ud til hans grav, fik

stenen til gravhulen væltet fra og råbte: »Lazarus, kom herud!« Da kom Lazarus ud med ligklæderne på! Det er ikke underligt, at Lazarus blev et meget stærkt vidnesbyrd om Jesu magt over døden. Han gik omkring som et omvandrende mirakel, der resulterede i, at mange kom til tro på Jesus. Derfor besluttede farisæerne, at han skulle slås ihjel (Joh 12,10).

Munden skulle lukkes på Lazarus

Jeg har tit tænkt på, hvad der mon skete med Lazarus efter genopvækkelsen? Ifølge overleveringen blev Lazarus fordre-vet fra Israel. Farisæerne satte ham ud på havet i en lille, utæt båd. Lazarus slap heldigvis godt fra sejladsen og drev i land på Cypern, hvor han bosatte sig i byen Larnaka. Dér fik han sit andet hjem. Lazarus fortsatte med at fortælle, hvordan Jesus havde opvakt ham fra de døde. Det var epokegørende, og Lazarus fremstod som en så markant evangelist, at Barnabas og Markus bispeviede ham. Således blev Lazarus Larnakas første biskop. Gennem tre årtier havde Lazarus sit virke på Cypern, og fik altså sit liv for-længet med 30 år, efter at Jesus havde genop-vakt ham. Der findes kilder, der fortæller, at Lazarus døde som martyr.

Lazaruskirken

Da Lazarus’ grav blev opdaget i år 890, blev der bygget en kirke på stedet. Det er bag-grunden for, at Lazarus

ligger begravet i den kirke, som nu er opkaldt efter ham: Skt. Lazarus-kirken. Kirken blev bygget af den byzantinske kejser Leo VI. Stenkirken er et af de bedste eksempler på byzantinsk byg-ningskunst på Cypern. Lazaruskirken har et karakteristisk klokketårn. I dag kan Lazarus’ grav ses i krypten under kirkens alter. Ikonet af Lazarus bliver hvert år ført i procession gennem Larnakas gader otte dage før den græsk-ortodokse påske. Hvert år mindes Lazarus som det mira-kel, der blev genopvakt efter fire dage. Opstandelsen fra de døde er et levende håb for de kristne.

Side 8Kirkebladet

Græsted Sogn

Lazarus – efter dødeopvækkelsen?


Documents

Kirkeblad, marts-maj 2010