SANKTNICOLAI

KIRKE

februar| marts | april | 2016

Kirkebladet udgives afSankt Nicolai Sogns Menighedsråd.

Redaktion og ansvarshavendeEksternt redaktionsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen Kolding. Desuden Hans Krab Koed, menig-hedsrådsformand, samt ansvarshavende Martin Rønkilde, sog-nepræst, og Hanne R. McCollin, kirke- og kulturmedarbejder.

Udgivelse og udsendelseBladet udkommer fire gange om året. Kontakt kirkekontoret, hvis du ønsker at få kirkebladet tilsendt.Design og tryk Kirkenotitsen.

FotograferingTil arrangementer i Sankt Nicolai Kirke og Jens Holms Hus bli-ver der taget billeder, som anvendes i kirkens medier. Såfremt du ikke ønsker at optræde her, kan du henvende dig til kirke- og kulturmedarbejderen, når der fotograferes.

KirkebilMenighedsrådet tilbyder transport til og fra kirke for menne-sker i sognet, der ellers har svært ved at komme. Ring direkte til Taxa senest en time før gudstjenestens begyndelse og oplys ved bestillingen, at det drejer sig om bil til Sankt Nicolai Kirke.

Sognepræst Martin Rønkilde, kbfKontor: Hyrdestræde 5, Tlf. 61 20 30 39, E-mail: mrd@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sognepræst Henriette Bacher LindKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 20 11 50 99, E-mail: hebl@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Provst og sognepræst Grete Wigh-PoulsenKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 67 92 76, E-mail: gwp@km.dk, Træffes efter aftale undtagen mandag

Sogne- og ungdomspræst Benjamin KönigKontor: Nicolaiplads 2-4, Tlf. 21 61 76 74, E-mail: btk@km.dk, Træffes efter aftale

Kirkekontor ved kordegn Bine StorbankNicolaiplads 2-4, Tlf. 75 52 02 47, E-mail: sanktnicolai.sognkolding@km.dkKontor: Man-ons kl. 9-13 samt tors kl. 11-16

Kirke- og kulturmedarbejder Marianne Madsbøll MølbækTlf. 61 61 08 36, E-mail: mamm@km.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Kurt BjerregaardTlf. 29 66 35 68, E-mail: kurt@sanktnicolaikolding.dk

Organist ind til 31.03 Jane Ø. LauridsenTlf. 51 25 35 30, E-mail: jala@km.dk

Menighedsrådsformand Hans Krab KoedChristiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup, Tlf. 75 44 64 44 eller 72 66 30 71, E-mail: hans.krab.koed@skolekom.dk, Menighedsrådets E-mail: 7927@sogn.dk

2

Information Kontakt

3

”Jeg håber på, at min datter bliver ved med at være glad!”. ”Jeg håber, at min mor aldrig mere får kræft”. Det var nogle af de bønner, som blev projiceret ud i Sankt Nicolai Kirke under Kolding Light Festival i en smuk kaskade af lys- og lydeffekter. Bevægende var det som kirkegænger at sidde og lytte og læse, hvad andre mennesker håber og frygter. Meget var så nemt at identificere sig med. Det alment-menneskelige fik en ny og anderledes stemme i kirkerummet takket været menighedens individu-elle bidrag. Inden for designområdet ville vi tale om co-creation eller sam-skabelse. Frem for at præst og personale fortrinsvis har ansvaret for kirkens aktiviteter, bliver det brugerne alias menigheden, der bidrager til oplevelse og fortolkning.

Måske kunne vi inddrage disse erfaringer lidt mere i tilrettelæggelsen af de kirke-lige handlinger? Lasse Boesen forklarer i dette kirkeblad, at det for ham ville blive en bedre oplevelse at komme i kirke, hvis musikken var mere varieret og omfattede flere instrumenter. Ja hvorfor ikke? Det behøver jo ikke at være enten eller. Person-ligt holder jeg meget af orgelmusik og nyder Jane Ø. Lauridsens fremragende spil og vores lige så fremragende kor, men sommetider kunne det være fint, hvis den traditionelle musikledsagelse blev suppleret med andre instrumenter. Måske kunne musisk interesserede i menigheden bidrage? Og måske kunne vi af og til gøre det til et menighedsanliggende at beslutte, hvilke salmer der skal synges og hvordan? Eller vi kunne – som vi også har gjort i dette blad – invitere forskellige mennesker til at fortælle om deres yndlingssalme, inden vi synger den sammen.

”Nu skal du ikke sidde og komme fremmed til dig selv”, siger vi i Vendsyssel, når vi kan mærke, at en gæst ikke føler sig helt godt tilpas og er lidt genert. En følelse, som jeg tror, mange medlemmer af Folkekirken kan genkende. Hvor er det f.eks. træls at komme i kirke og opleve, at man ikke kan synge med på en eneste af salmerne og heller ikke forstår ret meget af det, præsten siger. Og hvor er det på den anden side berigende, når det modsatte er tilfældet.

Jeg håber på en traditionsbevidst fornyelse af folkekirken med tryk på folke, så den bliver for og med alle. Lys-og lydbønnerne i forbindelse med Kolding Light Festival var et smukt eksempel på dette.

Lad os få en kirke, hvor ingen sidder og kommer fremmed til sig selv.

God påskeElsebeth Gerner Nielsen

Information og Kontakt

Traditionsbevidst fornyelse

Min yndlingssalme af teaterdirektøren af sportschefen af ungdomspræsten af provsten

Syng en ny sang

Hvorfor babysalmesang?

Det taler vi om!

Fra lyd til musik Korleder i Sankt Nicolai Kirke

Lyden af død – Mozarts Requiem

Julen varer lige til påske

Liv vokser frem af ord

Kommende arrangementer

Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke

Traditionsbevidst fornyelse

2

3

4455

6

7

9

11

12

14

15

16

17

19

Indholds-fortegnelse

af teaterdirektør Lasse Bo Handberg

Jeg oplever kirken ved særlige begiven-heder som jul, begravelser og bryllupper. Uanset anledningen er mine oplevelser altid givende og bekræftende. Jeg er selv

døbt og gift i kirken og har dejlige minder herfra.

Mit eneste men er salmerne og orgelmu-sikken. Af en eller anden uforklarlig grund skaber tonen og tempoet i salmerne altid en træthed i mig. Derfor ville jeg ønske, at andre instrumenter kunne sætte mere fut i salmerne til disse begivenheder. Lidt mere tempo og rytme løfter stemningen, skaber smil på læben og gør oplevelserne mere levende.

4

Min yndlingssalme

Nogle enkelte salmer har indprentet sig i mig. De er uløseligt forbundet med bestem-te tider, mennesker og følelser. Det er nok særligt musikken, snarere end ordene, der helt umiddelbart åbner for erindringen og for en kærlighed. Sådan er det med musik, tror jeg.

Således kappes to salmer om at være min favorit. Den ene er ”Min Jesus, lad mit hjerte få” af Carl Nielsen og Lund/Grundtvig. Salmen indgik, med ny tekst, i teater-koncerten ”Carl” som Mungo Park Kolding producerede i sensommeren. Jeg kendte den ikke før, men nu nynner jeg den hver dag. Melodien har en særlig kombination af mørke og lys, som Carl Nielsen mestrer bedre end de fleste.

Den anden salme er ”Hil dig, frelser og forsoner” af Hoffmann og Grundtvig. Da min hustru og jeg fik vores første barn, Kalla, som nu er ni år, diskuterede vi gennem måneder, om hun skulle døbes. Når den ene var for, så var den anden imod. Og dagen efter var det lige omvendt. Vi endte med at beslutte, at hun ikke skulle døbes.

Så kom hun til verden, og jeg skulle kort efter aflevere nogle papirer på kirkekontoret. Jeg var ramt af den kæmpe omvæltende følelse, det er at få et barn. Turen til kirke-kontoret var den første uden for hospitalet efter hendes fødsel. Undervejs havde jeg lyst til at råbe til alverden, at alting nu var forandret. Luften var friskere, himmelen var højere og kærligheden dybere. Da jeg kom til kirken, gik jeg ikke på kontoret, men ind i kirkerummet. Draget af rummets storhed. Draget af at være et sted, der kunne rumme mine nye følelser. Og dér, alene i kirken var jeg pludselig ikke i tvivl. Kalla skulle døbes – og gerne med al den samling, storhed og svung, som er en del af dåben. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om salmevalget. ”Hil dig, frelser og forsoner” spillet på orgel har en voldsomhed og skønhed. Det er en nærmest pompøs salme, som nu for altid minder mig om dengang, jeg fik en datter. Vi sang den igen, da min søn blev døbt.

af sportschef Lasse Boesen

Foto Nikolai Linares

5

Det begynder og ender med Ingemann. Sådan er det for mig. Adspurgt til min yndlingssalme dukker den ene salme efter den anden op i erindringen. Listen bliver til stadighed længere. Nye kommer til. Andre glider ud. Men som jeg har erfaret ved gudstjenester på plejecentrene, så hænger hukommelsen og vist også hjertet ved de salmer, du fik med dig fra start. Og jeg fik Ingemann med.

Det begyndte med Ingemann hjemme hos morfar. Før morgen-maden sang vi første vers af ”I østen stiger solen op” og inden aftensmad det sidste. Sådan blev dagen rammet ind af solen, af lyset. Repertoiret af Ingemanns salmer er blevet udvidet siden tiden ved det røde bord i køkkenet på Sydfyn. Men de hæn-ger ved. Jeg kan til stadighed både undres og glædes over, at de morgensange som B.S. Ingemann skrev til drengene på skolen i Sorø i 1837, så lette og luftige de er, den dag i dag formår at kaste lys på mine dage.

Det er ingen hemmelighed, at Ingemanns salmer jævnligt er blevet vejet af præster og fundet for lette. Ingemann var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig præst. Hans salmer er digtet fra kirkebænken. Det er lægmandens stemme, der høres bag or-dene. For meget lys, for lidt Fader, Søn, Helligånd og teologisk tyngde, lyder kritikken. Men noget må der alligevel være. Det, der er alt for let, har det jo med at forsvinde i glemsel med tiden. Det er ikke sket for Ingemann og hans salmer.

I ”Lysets engel går med glans” strømmer lys os i møde fra Guds himmel og i hans søn. Det bekræftes af Bibelens tekster. I 1. Jo-hannesbrev kapitel 1 vers 5 står der: ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham”. I Johannes evangeliet kapitel 8 vers 12 siger Jesus om sig selv: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Lys, lys, lys. Ja, Ingemanns salme er fuld af lys. Vi synger i for-visning om, at Gud er lys, og at hans søn lod det lys stå klart og tydeligt frem for os at se og være i. Derfor bliver der lys, når du synger om Lysets engel, både for barnet og den voksne.

Jeg har aldrig rigtig haft en yndlingssalme, ja faktisk har jeg haft et anstrengt forhold til salmer. Når jeg slog op på en salme, der havde for mange vers, kunne jeg komme til at sukke dybt. Sådan kan jeg stadig have det i dag.

Når det er sagt, vil jeg tilføje, at der selvfølgelig er mange salmer, jeg er meget glad for. Én af dem er ”Påskeblomst! hvad vil du her” af N.F.S. Grundtvig. I første omgang var det sikkert den smukke melodi, jeg faldt for. Den er skrevet af Carl Nielsen i 1910 og er et mesterstykke. Melodien følger digterens ord på smukkeste vis og har en spørgende og andægtig tone. Salmetek-sten er ligeledes et mesterstykke. Den bruger et enkelt billede, en blomst, til at tale om noget så uhåndgribelig som opstandel-sen. På vores breddegrader har det altid været sådan, at naturen har leveret stærke billeder til det kristne budskab.

Salmen er intet postulat, men går fra at være en tvivlende kred-sen om, til en beslutsom troen på Bibelens ord om opstandel-sen. Salmen har mange lag. Umiddelbart er den en hymne til påskeblomsten, og så alligevel ikke til blomsten i sig selv: ”ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder” Det er altså først og fremmest påskeblomstens betydning, der er vigtig for Grundtvig. Den symboliserer, i vores forståelse, opstandelse. Samtidig er påskeblomsten et billede på Kristus, som kaldtes en konge og frelser, men var uden pragt og skær.

Teologien i den gamle salme passer til det moderne menneske, som kan have svært ved at tro på opstandelsen. For Grundtvig er denne tvivl ikke fremmed. ”Er vor prædiken ej tant (bedrag)? Kan de døde graven bryde? Stod han op som ordet går?” spør-ger han og lader tvivlen komme til orde. I femte vers afløses tvivlen dog af en beslutsom handling: ”Påskeblomst! en drå-be stærk drak jeg af dit gule bæger” Kristus og påskeblomsten smelter sammen. Naverens bæger og brød skaber tro, og sidste vers synges med den tro, som overvinder tvivlen for en stund: ”Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde!”

Det er en salme, jeg gerne synger alle vers af.

af sportschef Lasse Boesen

af ungdomspræst Benjamin König af provst Grete Wigh-Poulsen

Syng en ny sangaf sognepræst Martin Rønkilde

6

Syng en ny sang, lyder den første linje i en af de 150 salmer, der udgør Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Syng en ny sang, skrev forfatteren for 2500 år siden. Når der synges nye sange og salmer i kirkerne i dag, er det derfor på ingen måde noget, en skare progressive mennesker har fundet på. Der er sådan set ikke noget nyt i at synge nyt. Det har kristendommen gjort fra den spæde begyndelse - en arv fra den jødiske tradition, den har sine rødder i. De bibelske vidnesbyrd om sangens centrale place-ring i både Det Gamle Testamentes jødiske ritualer og også i Det Nye Testamentes ret sparsomme fortællinger om de første kristne menigheders forsamlinger, fortæller entydigt, at sangen har haft vinger fra begyndelsen. Men hvor det igennem de første 1500 år af kristendommens historie stort set kun drejede sig om at synge gudstje-nestens faste led og de gammeltestamentlige salmer, så skete der et afgørende skift med reformationen. Ikke nok med at Bibelens skrifter skulle oversættes, så de hellige tekster kunne forstås af alle, det var også hurtigt et kernepunkt, at der skulle synges på folks eget sprog. Det kunne ikke nytte noget, at menigheden skulle synge latinske gloser, som de ikke fattede mere af, end almindelig menneske i dag forstår avanceret kodesprog til hjemmesider. Som en populær udgivelse, der skal gøre det svære til-gængeligt, når det gælder teknik og IT, kunne vi måske hævde, at salmesangen efter reformationen var en slags ”kristendom for dummies”. Det var i salmens form, det kristne univers skulle være tilgængeligt for alle og enhver.

Reformatoren Martin Luther gik selv foran med et godt eksempel og skrev 36 nye salmer. Det var en ukendt genre, han begav sig ud i at digte, for det var ikke liturgisk sang og heller ikke folkeviser. Luther mente selv, at han var i forlængelse af profeterne og de gamle kirkefædre, når han skrev disse nye tekster, der handlede om Gud og mennesker i mange forskellige varianter. Og hans valg af betegnelsen salme hænger sammen med, at hans forbillede var Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Netop Luther understøtter tanken om, at salmerne er – i stærke citationstegn – ”kristen-dom for dummies”. Formålet med at skrive og synge salmer er klart: At Guds ord skal forblive blandt folk i sangens form. For at det skal lykkes, har han nogle klare

regler for, hvordan salmer skal være. Det er vigtigt, at de kan forstås, og kun simp-le og almindelige ord må bruges - men de skal til gengæld være renset for ligegyldig udsmykning og ordflommeri.

Så vi synger en ny sang - helt i tråd med denne indbyggede formålsparagraf for salmegenren. For den dag, kristendom-men ikke kan udtrykkes på nye måder og med nye ord, så er den ikke mere sig selv.

7

af kirke- og kulturmedarbejder Hanne R. McCollin

Hvorfor babysalmesang?

Efter et par års pause er babysalmesangen tilbage i Sankt Ni-colai Kirke. Her i efteråret er et hold med 12 babyer på 3-12 måneder og deres mødre mødtes hver tirsdag formiddag for at synge, lege og danse i kirken, hvorefter der har været kaffe/te og hyggeligt samvær. Og mens det første er foregået på baby-ernes præmisser, har det sidste mest været for de voksne. Men hvad får man egentlig ud af at gå til babysalmesang? Det har jeg spurgt et par af deltagerne om.

Baggrunden for at vælge babysalmesang er forskellig. Nogle har gået til det før med deres ældste børn, mens andre kender no-gen, der har anbefalet det til dem. Fælles er dog, at man som ny-bagt mor orienterer sig i landskabet af tilbud, og her er ikke så meget at vælge imellem, hvis man har lyst til musik og rytmik. Musikskolen og kirken er de eneste to udbydere, og så kan der være mange årsager til, at man foretrækker det ene frem for det andet, men kirkens tilbud er gratis, mens musikskolen koster.

Det, at babysalmesangen foregår i kirken, har stor betydning for deltagerne. Den ene af de to adspurgte betegner sig selv som traditions-kristen og har været i kirke til højtider og fest uden at have en personlig relation til kirken. Men via babysalmesangen er der opstået en mere jordnær forbindelse til kirken, fordi kir-kerummet har været rammen om nærvær og fællesskab både med eget barn og med de andre. Den anden fra holdet har en tættere relation til kirken og oplever, at der ligger mere i at være i en kirke, end vi er os bevidste. Lige fra Sankt Nicolai Kirkes lange historie over de personlige minder og skjulte vaner dybt i ens sind til den ro og tryghed det giver at være i Guds hus. Alt sammen medvirker det til at skabe en åndelig overbygning, som er en naturlig del af babysalmesangen.

Til babysalmesang bliver der sunget, leget og danset til en blanding af børnesange og salmer. Med 791 salmer i salmebogen er det ikke pga. manglende valgmulighe-der, at der også synges andre sange, men netop for at målrette det til babyer. Hvor-dan har det været, at synge salmer for sit barn? De to adspurgte mødre oplever, at salmerne kan noget særligt. Trods deres forskellige udgangspunkter kommer det lidt bag på dem begge, at tekst og melodi ved gentagelse og nærmere bekendtskab går ind og rører ved dem. Salmerne kan rumme menneskelivet og udtrykke den ro, tryghed og håb, som man gerne vil give sit barn.

Deltagernes forventninger til babysalme-sangen er blevet indfriet, men der er typisk fulgt mere med: Nærvær og inspiration til samværet med sit barn, relation til kirken og salmerne samt et varmt fællesskab mel-lem mødrene på holdet. Et fællesskab, in-gen forventede, men som fortsætter ud i fremtiden via den facebook-gruppe de har oprettet, hvor de koordinerer fælles akti-viteter.

Med afslutningen af efterårets babysalme-sang er tilbuddet ikke slut. Der kommer et nyt hold til foråret. Har du fået lyst til at deltage med din baby, eller vil du anbefale det til en bekendt, så hold øje med www.sanktnicolaikolding.dk.

8

Tak til Camilla Karlsen og Susanne Poon-Fischer for at lade sig inter-viewe, til Louise Fenger Kornum for fotos og til hele holdet for berigende samvær.

9

vi ser billeder af flygtninge i medierne og læser og hører om deres skæbne, så er det noget andet at stå ansigt til ansigt med et menneske, som har mistet alt.

Biskoppen besøgte asylcentret sammen med sin søn, som taler arabisk. På et tidspunkt befandt de sig med 15-20 flygtninge på et værelse med plads til seks personer. En af dem spurgte, om biskoppen troede, at han kunne få asyl i Danmark.

- Jeg spurgte ham så, om han var personligt forfulgt i Syrien. Han kiggede uforstående på mig og spurgte, hvad jeg mente? Hans pointe var, at vi med vores kriterier ikke har forstået, hvad

Marianne Christiansen har deltaget i den sidste tids debat om flygtningestrømme i Europa, fordi hun tillægger det stor betyd-ning. Hun har markeret sig med synspunkter om, at folkekirken skal på banen og lave en aktiv indsats i forhold til de mange udsatte og forfulgte. Konkret har hun i sit eget stift besluttet, at der skal udnævnes to asylpræster, en i den nordlige ende af provstiet og en i den sydlige ende.

- Jeg har dårlig samvittighed over, at vi ikke har gjort mere i stiftet. Jeg er sikker på, at det har stor betydning for en flygtning at blive mødt af venlige og interesserede mennesker, hvad enten det kommer fra den kirkelige verden eller andre steder.

Haderslev Stift har syv asylcentre, som udgør en særlig udfor-dring for stiftets præster, fordi det ofte er i de små sogne, cen-trene placeres. En tilvækst på 100-200 nye sognebørn kan være en stor udfordring oven i sognepræstens øvrige opgaver. Mari-anne Christiansen tænker, at de kommende asylpræster skal hjælpe med råd og vejledning både på det pastorale område og i praktiske tiltag som fællesspisning, sprogcaféer og lignende.

For et halvt år siden var hun på besøg i asylcentret i Bolderslev, et besøg som blev en slags øjenåbner for hende.

- Jeg tror, det gælder for de fleste af os, at der er forskel på at forholde sig teoretisk til et problem og at stå midt i det. Selv om

Uddrag af interview med biskop Marianne ChristiansenTekst af Alex Kjær fra Menighedsrådenes Blad

Det taler vi om! Folkekirken har en særlig forpligtelse til at hjælpe flygtninge

Installationen LYD HÅB LYS var en interak-tiv installation i Sankt Nicolai Kirke. Her var det muligt for besøgende at skrive deres bøn-ner og tanker på et tastatur. Bønnerne blev projiceret op på kirkens hvælvinger. Hver bøn eller tanke havde indflydelse på kunst-værkets udseende og lyd. Kunstværket blev skabt af VJ Urs Basteck og lydkunstneren Robert Cole Rizzi i samarbejde med ung-domspræst Benjamin König.

10

der foregår i Syrien. Alle syriske flygtnin-ge er forfulgte og flygter fra risikoen for at blive slået ihjel. Der er ingen sikre steder tilbage og alle, der kan, tager væk.

Biskoppen fortæller, at den desperation og frygt for fremtiden, hun mødte på asyl-centret, fik hende til at forstå flygtninge-katastrofen på en mere konkret måde. Det er blevet klart, at der er brug for hjælp, og at folkekirken har en særlig forpligtelse til at hjælpe.

Det har den både ud fra et samfundsmæs-sigt synspunkt, et kirkeligt og et organi-satorisk. Det kirkelige handler om, at det er kirkens væsen at yde omsorg for folk i nød, det organisatoriske om at kirken er stærkt lokalt forankret blandt andet på grund af menighedsrådene. Asylcentrenes placering i mindre byer giver derfor kir-ken en særlig forudsætning for at hjælpe.

Det er ikke alle i kirkeverdenen, der er enige. Blandt andet har præst og medlem af folketinget for Dansk Folkeparti Chri-stian Langballe kritiseret sognepræster og biskopper for at opfordre til at hjælpe flygtninge fra prædikestolen. Han mener, det er at blande politik og religion.

- Jeg forstår ikke argumentationen. Som kristne er vi forpligtet af buddet om næ-stekærlighed. Vores næste er den, der står uden for vores dør, og så er det lige meget, om det er en flygtning, en dansker eller en helt tredje. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan blive stødt af en opfordring til at hjæl-pe mennesker i nød. For mig at se er det kernen i at leve som et kristent menneske.

Kolding Light Festival

11

field recordings i mit arbejde - lyde der findes, uden man selv sætter dem i gang eller slår/spiller på ting. Men da en del af de lyde, der er i en kirke, er af musikalsk art, brugte jeg orglets, klokkespillets og klaverets lyde, mens der blev spillet på dem. Jeg brugte også lyden af stilheden i kirken. Ved at optage og afspille lyden af kirkens rum igen og igen får man forstær-ket resonansen, og får kirkerummets egen tone frem. I Sankt Nicolai Kirkes tilfælde var det 144Hz, som svarer til tonen D.

Mellem den 10. og 12. december 2015 deltog Sankt Nicolai Kirke i Kolding Light Festival med in-stallationen LYD HÅB LYS. Lydkunstneren Robert Cole Rizzi kom-ponerede lyden til installationen af kirkens reallyde.

Hvad er reallyde? Reallyde er alle de lyde, som findes i den konkrete virkelighed - ikke alle er umiddel-bart hørbare. En del lyde - også en del af dem jeg brugte - er optaget med specielle teknikker og mikrofoner for at få dem frem i lyset, så at sige.

Kan du fortælle om dine tanker i forhold til installationen?Da jeg fik opgaven, tænkte jeg især på, hvordan jeg kunne forme musikken, så publi-kum blev budt indenfor i kompositionen. Jeg ønskede, at de skulle fornemme kirken i lyden og fik lyst til at sætte sig og fordybe sig i musikken og installationen. Jeg øn-skede at komponere et stykke musik, som på samme tid var diskret, højtidligt, men også lidt mystisk og dragende.

Hvilken lyd har håb? Det er helt sikkert meget individuelt - i mine øre er det bl.a. lyden af min komposi-tion til installationen. For andre kan det være lyden af bøn eller af flygtninge i Sand-holmlejren, der er kommet i sikkerhed.

Hvilken af kirkens lyde har gjort særlig indtryk på dig? Da stormen Gorm fløj over Danmark søndag den 29. november, var jeg på opda-gelse i kirketårnet: Her var nogle ret intense og voldsomme, men betagende lyde af blæsten, der ruskede og hev i kirken - de blev ikke brugt i det endelige værk, da de ikke indgød følelsen af håb i mig - snarere tværtimod. Af de lyde jeg fandt og brugte i værket, bliver jeg nødt til at nævne mine optagelser af granitgulvet i kirken: Ved at trække mikrofoner henover gulvet fik jeg optaget lyden af teksturen og de små fuger, der er imellem fliserne.

Hvad var udfordringerne ved at finde lyde i en kirke? At der er ret stille, med mindre man selv laver lyde. Jeg bruger helst det, man kalder

Interview med Robert Cole Rizzi af ungdomspræst Benjamin König

Fra lyd til musik

Robert Cole Rizzi er født i Brooklyn, USA i 1965 og bosat i Sdr. Bjert. Han er uddannet på Det Fynske Musikkonserva-torium og DIEM, Aarhus.

Du kan lytte til Robert Cole Rizzi´s komposition Hope på SoundCloud.

Søg på sankt nicolai church på SoundCloud eller brug QR koden her

Kolding Light Festival

12

Korleder i Sankt Nicolai Kirke

Jeg møder Jane en mandag eftermiddag en times tid før den faste ugentlige prøve med det ene af kirkens to kor, drengekoret. Undervejs dukker den første dreng op, og Jane springer op som en 20-årig for at lukke ham ind. Det er tydeligt, at korsanger-ne er en vigtig del af Janes organisttilværelse – og sådan har det næsten været samtlige 36 år, hun har været i Sankt Nicolai Kirke.

Hvordan var korsituationen, da du kom til kirken?Der var et kor med 4-5 sangere, som sang til gudstjenesterne, og så et kor, Nicolaikoret, der kun medvirkede ved en julekoncert en gang om året. Og jeg har svært ved at se, hvad et kirkekor skal, hvis ikke det skal bruges i kirkens liv, i gudstjenesterne. Så jeg fik lov til at starte et pigekor. Men repertoiret for pigekor er væsentligt mindre end for blandede kor, så i 1998 blev pigekoret lavet om til kantoriet og tilført herrestemmer. Det var ikke så svært at komme i gang, for en del af pigekorssangerne var gym-nasieelever, og de fandt selv de drenge, der skulle med. Faktisk har jeg aldrig fået en ny sanger på baggrund af annoncer – det er altid foregået via mund til mund. I 2007 kom drengekoret så til, dels for at lave en fødekæde af herrestemmer, men også for at have et kor, der kunne indgå i en turnus med kantoriet, så korene ikke altid skal deles op i to hold, men kan være et helt kor hver anden søndag.

Interview med organist Jane Ø. LauridsenTekst af sognepræst Martin Rønkilde

AK

TUEL

T

Har du uddannet dig særligt til at have kor?Nej, jeg har overhovedet ikke forstand på kor. Det var den tanke, jeg havde, da jeg var færdig som organist. Men jeg er god til at holde disciplin og fortælle, hvor vig-tigt det er at møde op. Det er det eneste tidspunkt, hvor korarbejde kan være irri-terende: Når der er for mange afbud. Og så er det en oplevelse at se, hvordan unge mennesker, som hverken kender meget til kirke eller klassisk musik, kommer til ikke bare at kunne leve med det, men faktisk kommer til at holde af det. Der er ingen korsangere, som er kirkefremmede, når de har været i drengekor eller kantori. Sam-været med korene er vigtigt. Jeg er interes-seret i korsangerne, hver enkelt af dem, og ved nok om dem til at kunne lave sjov med dem og snakke med dem i pauserne.

Du har selv valgt Mozarts Requiem som det korværk, du slutter dit virke i Sankt Nicolai Kirke af med. Hvorfor det værk?Det er egentlig lidt sjovt, for jeg kan nor-malt ikke fordrage Mozart, smiler Jane stort. Mozart er ikke særlig interessant at lytte til, men lige præcis hans Requiem er utroligt smukt. Jeg er mest til det roman-tiske repertoire og til de engelske kompo-nister, og det er korene så også. Så det er ikke nemt, hvis jeg en sjælden gang sætter dem til at lave noget i en helt anden genre.

Nu kalder prøven med drengene. Det er sidste prøve inden jul, så der skal øves lidt ekstra på de forskellige ting til juledagene. Det er også den sidste jul med Jane på or-gelpulpituret.

13

af sognepræst Martin Rønkilde

Værket bliver særligt mytisk, fordi Mozarts eget helbred på det tidspunkt ikke er særligt godt. Han var selv bekymret for, om han overhovedet kunne færdiggøre det, og hans bekymring var berettiget. Han nåede kun at færdiggøre godt halvdelen, inden han selv døde i en alder af blot 35 år. Men da han allerede havde modtaget ret store summer for at skrive værket, måtte nogle af hans elever sørge for, at der kunne afleveres et færdigt værk. Resultatet kan man høre den 13. marts – og på trods af kritik af færdiggørelsen, så er der stadig tale om et værk, som bærer et tydeligt præg af Mozart. Kun det meget trænede øre kan måske registrere, hvor Mozarts egne kragetæer stopper, og eleven Süss-mayrs tager over.

Mozarts musik er skrevet til de tekster, som indgik i den ka-tolske dødsmesse. En sammensætning af tekster, der havde til formål at bede for den afdøde, så vedkommende kunne slippe for al for lang tid i skærsilden. Det giver ikke meget mening for et moderne menneske – og slet ikke i en protestantisk kirke. Men med den smukke musik bliver værket en slags bro mel-lem en tænkemåde og et verdensbillede, som vi ikke længere kender, og så en moderne opfattelse af både liv og død. Vær-kets ligefremme tilgang til død – og denne døds tætte sammen-hæng med det kristne univers – er en væsentlig udfordring for vores kulturs voldsomme dødsforskrækkelse. Hvor døden for Mozart var en gudgiven selvfølgelighed, som man både skulle forberede sig på og møde med troens oprejste pande, så virker det i dag som om, døden er en systemfejl, som vi i sidste ende helst skal fornægte og undlade at se som en mulighed. Måske

14

Lyden af død – Mozarts Requiem

Det er et af de allermest opførte værker inden for den klassi-ske musik, vi kommer til at høre i Sankt Nicolai Kirke den 13. marts. Som nævnt her i bladet stopper Jane Ø. Lauridsen som organist ved kirken efter 36 år. I den anledning har hun stablet en koncert på benene, som er efter hendes egne ører og eget hjerte. Med sangere fra kirkens kantori og flere andre steder samt internationalt anerkendte solister bliver det med garanti en afskedskoncert, der kommer til at stå stærkt i erindringen.

Tilbage i 1980’erne var en af de mest sete film ”Amadeus”. Det er en film om Mozarts liv og død, og det er forståeligt, for historien om ham, og dermed også om hans Requiem, berettiger til om-tale. Sandheden om baggrunden, tilblivelsen og færdiggørelsen har været genstand for både forskning, konspirationsteorier og spændende røverhistorier, men forskningen er nået så langt, at der er bred enighed om, hvordan værket blev til. Mozart var i slutningen af 1780’erne Wiens ubetinget største komponist. Han var også en ukontrollabel spradebasse, men hans talent var så stort, at han blev bestilt til at skrive det ene værk efter det an-det. I løbet af sommeren 1791 blev han opsøgt af en mand, der ville bestille et nyt værk, et requiem/dødsmesse. Det var almin-delig praksis, at der enten til begravelsen eller på årsdagen blev holdt en særlig messe i kirken – og for de velhavende var det et prestigeprojekt, at der skulle opføres smuk musik til lejligheden. Mozart fik ikke at vide, hvem der stod bag bestillingen, og heller ikke hvem der skulle mindes, men eftertiden har fastslået, at det var en musikelskende greve von Walseck, der ville mindes sin afdøde kone.

15

Påsken er en af de store højtider forankret i den danske kultur. Derfor tænkte jeg overskriften, at julen varer lige til påske. For julen er lige præcis en anden forankret højtid. Der samles vi som familier omkring vores juletraditioner. Det er højtid for kirkerne, hvor mange kommer juleaftensdag, men også i de øvrige juledage. Her føler vi et fællesskab med dem, vi er i kirke med, og vi ønsker alle omkring os glædelig jul. Fællesskabet fortsætter i hjemmene, hvor vi samles om julemiddag, frokoster, gåture, og hvad man nu har af traditioner.

Om påske tænker jeg mange af de samme ting. Ren kirkeligt går vi fra Jesu fødsel til hans død og genopstandelse. Påsken fylder vel reelt mere ren kirkeligt, men nok mest for de faste kirkegænge-re. Og hvorfor nu det? For vi samles jo også i på-sken og holder påskefrokoster, hvor fjerkræ blot er udskiftet med lam. Familierne har deres tradi-tioner, lige som i julen, men det indbefatter åben-bart ikke i så høj en grad, det at gå i kirke. Jeg tror, svaret ligger i, at vi ikke kommer til almindelige gudstjeneste juleaftensdag, men til noget særligt. Når man ser kirkens kalender for påskedagene, så er det typisk almindelige gudstjenester, man afholder kl. 10.30. Jeg kunne godt ønske mig, at den samme stemning og fø-lelse som juleaften blev skabt f.eks. skærtorsdag. Måske som noget man går til inden påskefrokosterne, eller måske som en aften/midnatsgudstjeneste. Noget særligt man samles om. For det er vigtigt at fastholde vores kultur, og det er vigtigt, at vi samles. Her har kirken efter min mening en vigtig rolle.

Rigtig god påske og på gensyn i kirken!

netop derfor er der brug for ord og toner, der kan tale til os, når vi oplever, at døden ikke er mindre påtrængende, selv om vi ikke snakker om den.

Mozarts (og Süssmayrs) Requiem opføres den 13. marts kl. 16. Billetter sælges ved indgang til 100 kr.

af borgmester Jørn Pedersen

Julen varer lige til påske

16

”Liv vokser frem af ord, mens døden bor i tavsheden” står der i romanen ”Fisk har ingen fødder” af Jón K. Stefánsson, og det er påskens budskab i en nøddeskal! For Gud lod ikke graven sætte punktum for Jesu liv. Han vovede en ny og overrasken-de afslutning og kaldte den opstandelse, det ord, som mere end noget får livet til at vokse; det ord, som lyser af håb ved enden af ethvert liv; det ord, som forhindrer, at døden pakker vores kære ind i tavshed og evig glemsel.

Spørg ikke hjernen, om den begriber op-standelsen, men spørg hjertet, som tror, at på den anden side af gravens mørke lyser Guds liv os i møde. Det er påskens store sejr.

Vi fejrer kun påske en gang om året, men kirkeligt set er det faktisk påske hele året. Når vi glæder os over fødslen i Betlehem, og fejrer jul efter alle kunstens regler, er det, fordi vi ved, at barnet en dag bliver en voksen mand, der indfrier Guds løfter. Det kan vi læse os til i Det Nye Testamente i de kapitler, som beskriver dagene, hvor Jesus bliver taget til fange, forhørt og dræbt.

Der er ikke meget redningsmand over det lille barn i krybben, men da Jesus i en alder af ca. treogtredive bliver korsfæstet og senere opstår, sætter hans magt sig igennem med fuld styrke. Det umulige sker: Hadet viger for kærligheden. Døden kommer til kort over for livets Gud. Det er vanskeligt at begribe, hvad der rent faktisk sker. Opstandelsen har altid været uforståelig. De kvinder, der som de første kommer ud til den tomme grav, får et chok og fatter ingenting. Vi forstår endnu mindre, og det er nok grunden til, at påsken ikke er lige så populær som julen. Enhver kan forholde sig til en fødsel, mens de færreste ved, hvad de skal stille op med en død, der pludselig bliver levende. Men pointen er, at påsken vedkommer os alle, fordi ingen undgår døden og frygten for den. Vi skal selv dø, og vi skal opleve dem, vi holder af, dø.

I påskens fortællinger møder vi alle dødens stadier og kan identificere os med de fø-lelser, som er i spil. Vi genkender sorgen og fortvivlelsen, da Jesus siger farvel til sine disciple skærtorsdag aften; vi forstår afmagten og håbløsheden, da han udånder på korset; vi mærker instinktivt tomheden og savnet, da han lægges i graven og uigen-kaldeligt er væk, og vi smittes på forunderlig vis af håbet, da englene påskemorgen forkynder, at Jesus er opstået.

Ingen af os har lyst til at dø eller miste dem, vi elsker, og det er grunden til, at døden er det mest hårdnakkede tabu, vi har. Vi har en forestilling om, at hvis vi lader være med at tale om døden, findes den ikke, men det er selvfølgelig et bedrag. Døden fin-des. Den er et vilkår, som vi ikke kan vælge til eller fra, men når vi lytter eller læser os gennem beretningerne om Jesu død, bliver det tydeligt, at Gud faktisk har givet os ord både at tale om døden og imod døden med.

af sognepræst Henriette Bacher Lind

Liv vokser frem af ord

Kolding KirkehøjskoleTre lørdage i januar, februar og marts med emnet Nordiske stemmer. Alle arrangementer foregår i Jens Holms Hus, Nicolaiplads 2. Tilmelding sen-est onsdagen før arrangementet en-ten på kirkekontoret eller på www.sanktnicolaikolding.dk. Pris 120 kr. for en hel højskoledag inkl. to fore-drag og frokost eller 75 kr. for et en-kelt foredrag. Betaling sker kontant til arrangementet eller ved indbetal-ing på konto 3409 - 4528101704. Læs mere på www.sanktnicolaikolding.dk. Kolding Kirkehøjskole er et samarbej-de mellem kirkerne i Kolding Provsti.

Lørdag den 6. februar kl. 10-14.30”Samme sol - Kain, Hitler og Knaus-gård” ved David Bugge og ”At blive sig selv - om Henrik Ibsens “Brand” og “Peer Gynt” ved Solvej Paabøl.

Lørdag den 5. marts kl. 10-14.30”Fra Finland til Danmark 1943 – De gode hensigters tid” ved Tapio Juhl og ”Kunst, kultur og traditioner på Færøerne” ved Borgny Brünings-Hansen.

FilmklubVi ser film med forbindelse til kris-tendom, tro og eksistens. Efter at have set filmen snakker vi om den over en forfriskning. Alle er velkomne, men husk tilmelding på www.sanktnicolai-kolding.dk.

Torsdag den 11. februar kl. 19.00 i Jens Holms Hus”Thank you for smoking” handler om Nick Naylor, der er tobakslobbyist og bruger sine glim-rende talegaver på at forsvare retten til at ryge, hvis man har lyst. Da det bliver foreslået at sætte giftmær-kater på cigaret-pakkerne, går han i offensiven, men kan han forsvare sine handlinger over for sin 12-årige søn?

Onsdag den 16. marts kl. 19.00 i Jens Holms Hus”Sorg og glæde” handler om filmin-struktøren Johannes, hvis kone i en psykose har dræbt deres ni måned-er gamle datter, mens han var på arbejde. Smerten er ubærlig, men i forsøget på at hjælpe sin kone, finder han frem til vigtige ting i livet, der giver håb for en gensidig og mod-en kærlighed.

Studiekreds om LutherI 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på kir-kedøren i Wittenberg. Som optakt har vi arrangeret en studiekreds med udgangspunkt i Niels Henrik Arendts bog ”Frihed - Martin Luther i kort-form”. Den er udgivet på Anis og kan bestilles på RPC.dk. Desuden vil vi læse bidder af Den lille katekismus, oversat af Thomas R. Rasmussen. Den vil kunne lånes på kordegnekontoret.Vi mødes i mødelokale 1 den 9. febru-ar, den 23. februar og den 8. marts. For at få mest mulig ud af studiekred-se opfordrer vi til, at de to første kapit-ler af ”Frihed” er læst, inden vi begyn-der. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.På gensyn Hans Krab Koed, Benjamin König og Henriette Bacher Lind

Tirsdage kl. 19-21 i Jens Holms Hus

Litterær studiekredsSå er der igen mulighed for at læse en god bog og diskutere den med andre.Den 1. marts er Thomas Manns klas-siker ”Buddenbrooks” på program-met; en roman om fire generationer af en velhavende købmandsslægt i Lübeck. Den 15. marts læser vi den unge, lovende forfatter Stine Pilgaards ”Lejlighedssange”. Alle er velkomne i mødelokale 1, og tilmelding er ikke nødvendig.Vel mødt Henriette Bacher Lind

Tirsdage kl. 16.30-18.30 i Jens Holms Hus

NødhjælpsbankoTag hele familien under armen og kom til Nødhjælpsbanko. Igen i år samler vi ind til Folkekirkens Nød-hjælp med et festligt arrangement i Jens Holms Hus. Nødhjælpsbanko erstatter tidligere års basar, så gå ikke glip af denne nyskabelse, og vær med til at samle penge ind til et godt formål.

Torsdag den 10. marts kl. 18.30-20.30

Påskegudstjeneste for de mindsteDe mindste i sognet inviteres sammen med deres familier til påskegudstjen-este og fællesspisning i Sankt Nicolai Kirke. Det bliver en gudstjeneste i børnehøjde med kendte salmer af en halv times varighed, og bagefter er der dækket op til aftensmad i Jens Holms Hus ved siden af kirken.Fællesspisningen kræver tilmelding på www.sanktnicolaikolding.dk. Det er gratis for børn, mens de voksne skal betale, hvilket sker med kontan-ter til fællesspisningen.

Torsdag den 17. marts kl. 16.30 i kirken

Ortodoks KorsangSom deltager i korstævnet kan du glæde dig til et intenst samvær om enestående smuk og let tilgængelig ortodoks gudstjenestesang. Uanset om du har deltaget før, vil du hurtigt føle dig hjemme i korstævnets lige-fremme og hjertelige fællesskab.Korleder Irina Gerassimez vil instru-ere en række flerstemmige sange og hymner fra den russiske gudstjene-steliturgi, fortrinsvis oversat til dansk. Instruktionen foregår på et let forstå-eligt engelsk. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger.Der er plads til ca. 50 deltagere, som får plads efter rækkefølge. Tilmelding senest 1. april til Lisbeth Pedersen mail lisbethp77@gmail.com eller mo-bil 21 64 79 45. Man er tilmeldt, når betalingen er modtaget på kontonr.: 0759-3225770874 i Middelfart Spare-kasse.

Fredag-søndag den 8.-10. april

Drengekor søger nye sangereSangerne i Sankt Nicolai Kirkes drengekor har en kort karriere, fordi stemmerne pludselig går i overgang. Derfor søger jeg altid nye drenge til koret i alderen 9-11 år. Se på billedet hvor sjovt drengene i koret har det sammen. Henvendelse til organist Jane Ø. Lauridsen på tlf. 5125 3530 eller e-mail jala@km.dk

Mandage kl. 14.30-16.45 i kirken

Oratoriekoncert Mozarts RequiemMedvirkendeNina Bols Lundgren, sopran; Trunte Aa-boe, alt; Adam Riis, tenor; Jacob Bloch Jespersen, bas; Sankt Nicolai Kirkes Kan-tori, Kolding; Sct. Johannes Kirkes Kan-tori, Vejle; Telefonbogskoret ”NicJohs”; Medlemmer fra Odense Symfoniorkester; Jane Ø. Lauridsen, korrepetitør; Jens G. Lauridsen, dirigent.Billetter sælges ved indgang til 100 kr.

Søndag den 13. marts kl. 16.00

SogneindsamlingHar du lyst til at give to timer af din søn-dag til et godt formål? Så kontakt Mi-chael Schacke på 20710257 eller mail michael.schacke@gmail.com. Indsam-lingen går til Folkekirkens Nødhjælp.

Søndag den 13. marts kl. 10-15

Foto Jonas S. Holmriis

Februar Onsdag den 3. Morgenandagt Grete Wigh-PoulsenSøndag den 7. Fastelavns søndag Martin RønkildeSøndag den 14. 1. s. i fasten Grete Wigh-PoulsenOnsdag den 17. Morgensang Grete Wigh-PoulsenSøndag den 21. 2. s. i fasten Henriette Bacher LindFredag den 26. Kolding Natkirke Fælles i Kolding ProvstiSøndag den 28. 3. s. i fasten Benjamin König MartsOnsdag den 2. Morgenandagt Grete Wigh-PoulsenTorsdag d. 3. Konfirmandgudstjeneste Sognets præster og konfirmanderLørdag den 5. Dåbsgudstjeneste Martin RønkildeSøndag den 6. Midfaste søndag Martin RønkildeSøndag den 13. Mariæ bebudelses dag Grete Wigh-PoulsenOnsdag den 16. Morgensang Martin RønkildeTorsdag den 17. Påskegudstjeneste for de mindste Martin RønkildeSøndag den 20. Palmesøndag Henriette Bacher LindTorsdag den 24 Skærtorsdag Henriette Bacher Lind Fredag den 25. Langfredag Benjamin König og Martin RønkildeSøndag den 27. Påskedag Martin Rønkilde og Henriette Bacher LindMandag den 28. 2. påskedag Grete Wigh-Poulsen April Søndag den 3. 1. s. e. påske Martin RønkildeOnsdag den 6. Morgenandagt Grete Wigh-PoulsenSøndag den 10. 2. s. e. påske Henriette Bacher Lind Vesperlignende gudstjeneste Martin RønkildeLørdag den 16. Konfirmation Aalykkeskolen Henriette Bacher Lind Konfirmation Aalykkeskolen Benjamin KönigSøndag den 17. 3. s. e. påske Benjamin KönigOnsdag den 20. Morgensang Henriette Bacher LindFredag den 22. Konfirmation Kolding Realskole Grete Wigh-Poulsen Konfirmation Kolding Realskole Benjamin KönigLørdag den 23. Konfirmation Kolding Realskole Henriette Bacher Lind Konfirmation Kolding Realskole Martin Rønkilde Konfirmation Kolding Friskole Martin RønkildeSøndag den 24. 4. s. e. påske Grete Wigh-PoulsenFredag den 29. Kolding Natkirke Fælles i Kolding Provsti

19Gudstjenester i Sankt Nicolai Kirke09.3010.3010.3009.3010.30

19.30-2310.30

09.3019.0010.0010.3010.3009.3016.3010.3010.3010.3010.3010.30

10.3009.3010.3016.0009.3011.0010.3009.3009.3011.0009.0010.3012.0010.30

19.30-23

Læs ugens prædikenFik du ikke hørt søndagens prædiken? Eller ønsker du at læse den? Så find den under Ugens prædiken på www.sanktnicolaikolding.dk.

SANKT NICOLAI KIRKE- et hjerte i byen