113. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:16. maj 201125. juli 201119. september 2011

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:

Forsidebillede:Jørn Bailum

2

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Transportministerensattentat mod DSB

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie

Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

Transportminister Hans Christian Smith er gået i offensiven mod statens eget togselskab. Igennem de seneste måneder er han faret frem med det ene umotive-rede udfald efter det andet mod statsvirk-somheden DSB. Han forsøger med alle forhåndenværende midler og gennem uigennemtænkte udtalelser at aflede op-mærksomheden fra, at han overhovedet ikke magter opgaven som transportmini-ster. Ministeren skyder med spredehagl mod DSB og DSB’s dattervirksomheder i et åbenlyst forsøg på at ødelægge virk-somheden og gøre livet til et helvede for de ansatte.

Blandt medarbejderne i DSB har ministeren skabt stor frustration. Først ødelægger han DSB’s økonomiske fundament ved at pålægge virksomheden at optage lån på yderligere 300 mio. kr. om året alene for at lappe på Finanslo-ven. DSB nuværende gæld er på ca. på 12 mia. kr., og den vil med ministerens pålæg blive forøget med yderligere ca. 1,2 mia. kr.

Efterfølgende nedlægger ministeren forbud mod, at DSB bruger den meget fol-kekære Harry-figur som reklame i TV med påstand om, at der bruges for mange penge på reklamer.

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

3

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Fotos: Marielyst 2

Pludselig kan man så i pressen læse, at ministeren mener, at fremmede operatø-rer skal overtage en del af DSB’s materiel og kørsel på strækningen København - Aalborg. Forslaget begrundes med, at det vil skabe øget konkurrence og større kapacitet på strækningen. Det er svært at se fornuften i den motivering, og det forbedrer i hvert fald ikke vilkårene for de rejsende - tværtimod.

Seneste spontane og uigennemtænkte ”tanke” fra Transportministeren går ud på, at Københavns S-tog i løbet af ganske få år skal være førerløse.

Det tjener til vores iderige transportmi-nisters orientering, at der ikke noget sted i verden findes førerløse tog med en mak-simalhastighed på over 80 km/h. Metroen i København har en maks. hastighed på 75 km/h, og S-togenes maks. hastighed er på hele 120 km/h! Tror ministeren vir-kelig, at pendlerne i hovedstadsområdet vil acceptere væsentlig længere rejsetid? Næppe!

En ombygning af S-banen til førerløse tog vil koste knap 4. mia. kr. En meget stor udgift som selvfølgelig skal forrentes og afskrives. Den opnåede personalebe-sparelse vil maksimalt udgøre ca. 40-45 mio. kr. pr år. Det vil dermed - alt i alt -

tage op imod 100 år, inden investeringen, set i forhold til den opnåede besparelse, er betalt tilbage.

Har ministeren mon fuldstædigt over-set, at samfundet udvikler sig i en negativ retning, hvor utrygheden i befolkningen øges dag for dag pga. stigende kriminali-tet, vold og overfald?

Mange ville sandsynligvis fravælge S-toget som transportmiddel, hvis ikke der forrest i toget er en lokomotivfører, som de kan kontakte, hvis der opstår proble-mer.

Pendleren ønsker en tryg rejse, kortere rejsetider og høj regularitet - ikke fører-løse S-tog.

Hvert år begår mange mennesker selv-mord ved at kaste sig ud foran et S-tog. Hvor mange gange ønsker ministeren, at en selvmorder skal køres over af et fører-løst S-tog, før redningsmandskab bliver tilkaldt og sporet ryddet?

Når skoleklasser, børnehaver, handi-cappede m.fl. benytter S-toget i dag, sker det under fuldt betryggende omstændig-heder, idet lokomotivføreren har visuel kontakt med de pågældende under ind- og udstigning.

Sidst men ikke mindst: Hvordan har ministeren tænkt sig at løse problemet

med løvfald, som gør det meget be-sværligt at bremse toget pga. af glatte skinner? I vinterperioden er der lignende problemer, fordi der danner sig is på bremserne.

Befolkningen kan vel med rette for-vente, at en minister er i besiddelse af et minimum af viden om det ressortom-råde, han er sat til at forvalte - eller i det mindste er villig til at lytte til de, som har det? Transportministeren besidder helt åbenlyst ingen af disse egenskaber, men forsøger i stedet at skaffe sig selv og regeringen billige points ved utrætteligt at fremsætte det ene populistiske paradefor-slag efter det andet.

Danmark har brug for en ny regering. Der skal friske kræfter til, og det må være tydeligt for enhver, at der ikke er flere kompetente ministeremner i ”Løkke-boden”. Husk derfor at sætte X ved et af de partier, som vil hjælpe os af med den nuværende regering.

Forbundsformand Ulrik Salmonsen

4

Overenskomstforhandlinger er en meget kompleks størrelse, hvor nogle forhandlin-ger er bundet op på hinanden, mens an-dre er selvstændige. Det er blevet særligt tydeligt denne gang, hvor Dansk Jernba-neforbund anbefaler nogle medlemmer at stemme ja, mens vi anbefaler andre at stemme nej. Her får du forklaringen.

KTO forligetDet kommunale område forhandles sideløbende med det statslige. Det er for-nuftigt, for på den måde sikrer man, at der er en kontinuitet og en sammenhæng på

tværs af det offentlige område. Statsligt såvel som kommunalt og regionalt.

Generelt er der tale om magre resul-tater denne gang. KTO forliget er ikke imponerende godt, men fagbevægelsen som helhed er nogenlunde enige om, at resultatet er i tråd med det, man kunne forvente, med de krisesignaler der gene-relt kommer fra alle hjørner af samfundet, og som også CFU forhandlingerne har båret præg af. Der har ikke været de store procentsatser at forhandle om, dog har man på det kommunale område op-nået ca. 1% mere i generelle lønstignin-ger end på det statslige område, og der er også kommet resultater hjem i form af forbedringer på områder som fx forhøjet pensionsindbetaling og en forsikring ved varigt tab af helbredsgodkendelse. Alt sammen forbedringer, som måske ville

Den svære overenskomst 2011-2013:

Både ja og nej - Hvorfor nu det?Overenskomstresultatet for pe-rioden 2011-2013 er magert set over én kam. Men vi må også konstatere, at resultatet er det mest realistiske set i forhold til den økonomiske virkelighed, der hersker i Danmark i øje-blikket. Derfor har forbundets hovedbestyrelse valgt at anbe-fale et ja til overenskomstresul-tatet på de områder, hvor det er muligt. Alligevel anbefaler forbundet, at alle medlemmer omfattet af CFU forliget stem-mer nej - hvorfor nu det?

Af Carsten JokumsenFoto: Jørn Bailum

5

være blevet glemt, hvis der havde været lønfest som ved sidste overenskomst.

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbe-styrelse har derfor valgt at anbefale et JA til KTO forliget.

Virksomhedsoverenskomst DSB S-tog og DSB VedligeholdLidt det samme gør sig gældende på de to selvstændige statslige overenskomst-områder for henholdsvis DSB S-tog og DSB Vedligehold. Der er ikke tale om imponerende resultater, men alligevel er det lykkedes at komme igennem med en række forbedringer:• Minipensionen i Sampension hæves

til 10,65 pct.• Efterindtægt. Såfremt en medar-

bejder afgår ved døden som en umiddelbar følge af tilskadekomst i

Både ja og nej - Hvorfor nu det?

tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder til efterlevende ægtefælle.

• Loss of license, som er en forsik-ringsordning gældende for ansatte under DJ’s område. Hvis medlemmet mister jobbet pga. mistet helbreds-godkendelse, så udbetales 200.000 kroner.

• Ved stillingsskift på grund af helbred tildeles medarbejderen et udlig-ningstillæg i en overgangsperiode. Tillægget oppebæres i en periode svarende til det overenskomstmæs-sige opsigelsesvarsel.

• Kompetenceudvikling: Intentionerne i bilag F i CFU forliget 2011 om kom-petenceudvikling og øget indsats for kortuddannede medarbejdere efterle-ves i lighed med det øvrige DSB.

Det betyder, at der samlet set er opnået nogle resultater for overenskomstansatte medlemmer i DSB S-tog og DSB Vedli-gehold, som er acceptable set i forhold til, hvordan billedet har tegnet sig for overenskomstforhandlingerne 2011.

Da der er tale om selvstændige over-enskomstområder, har Dansk Jernbane-forbunds Hovedbestyrelse vurderet, at det rigtige i situationen vil være at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja. Hvis overenskomsten i de to virksom-heder - DSB S-tog og DSB Vedligehold - stemmes ned, vil også de opnåede resultater være til forhandling igen, og der er ingen garanti for, at et Nej vil føre til et bedre resultat.

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbe-styrelse har derfor valgt også at anbe-fale et JA til overenskomstresultatet i DSB S-tog og overenskomstresultatet i DSB Vedligehold.

CFU forligetCFU forliget er det store samlede for-handlingsresultat på statens område. CFU forliget er det, der er gældende for tjenestemænd - også de udlånte - samt overenskomstansatte i Banedanmark, DSB og DSBFirst.

CFU forliget består af to dele, som vedtages som en samlet pakke. Dels det overordnede CFU forlig og dels nogle underordnede overenskomster og aftaler for overenskomstansatte i henholdsvis Banedanmark og DSB/DSBFirst.

Overenskomstforhandlingerne med DSB/DSBFirst er egentlig forløbet efter nogenlunde samme model som forhand-lingerne med DSB S-tog. Resultatet er ikke overvældende, men samlet set acceptabelt - for de overenskomstansatte i DSB/DSBFirst. Til gengæld har forhand-lingerne med Banedanmark ikke båret

frugt - faktisk har der været sammenbrud i forhandlingerne, og det er ikke lykkedes at få fornyet organisationsaftalen. Derfor fortsætter aftalen fra 2008 uændret. Det er uacceptabelt for de overenskomstan-satte i Banedanmark.

Dansk Jernbaneforbunds Hoved-bestyrelse ønsker ikke at ’sælge’ de overenskomstansatte medlemmer i Banedanmark, blot for at få en acceptabel overenskomst stemt hjem - på resten af området. Dansk Jernbaneforbund står sammen - en for alle, alle for en - det er det, der med et andet ord kaldes ’en musketer-ed’. Det er et samlet statsligt område, der stemmes om, og derfor ønsker Dansk Jernbaneforbund også, at samtlige overenskomster og aftaler på statens område fornyes. Dette er ikke sket, og derfor kan vi ikke tilslutte os CFU forliget.

Desuden har det vist sig, at resten af CFU området ikke har den samme an-svarsfølelse over for tjenestemænds tidli-gere tilkendte rettigheder, som vi i Dansk Jernbaneforbund kunne ønske os. Derfor er de reguleringsprocenter ved pensione-ring før det fyldte 65. år, der er forhandlet hjem, og som gælder for personer født i 1959 eller senere, efter Dansk Jernbane-forbunds mening alt for høje.

Dansk Jernbaneforbunds Hovedbe-styrelse har derfor valgt at anbefale et NEJ til CFU forliget.

Det paradoksale ved den situation er, at Dansk Jernbaneforbund derved står i en situation, hvor kolleger bliver opfordret til at stemme noget forskelligt. To kolleger i DSB S-tog - den ene tjenestemand, den anden overenskomstansat - vil opleve at blive opfordret til at stemme noget forskel-ligt til urafstemningen. Grunden er, at der er tale om to forskellige overenskom-ster og begrundelserne for at anbefale henholdsvis et ja og et nej er mange og komplicerede - også meget mere kom-plicerede end det her er muligt at give udtryk for.

Der ligger grundige overvejelser bag hver af de tre anbefalinger, og det er Dansk jernbaneforbunds håb, at du som medlem lytter til hovedbestyrelsens anbe-faling, men i sidste ende er det din beslut-ning. Til hjælp for beslutningen modtager hvert medlem et anbefalingsbrev med relevant materiale. Brevet indeholder desuden et link til et lukket afsnit på forbundets hjemmeside, hvor alt relevant materiale for netop din overenskomst fremgår. Dermed skulle det være muligt for alle forbundets medlemmer at træffe den endelige beslutning på så oplyst et grundlag som muligt.

6

Vestbanen får nyt liv efter årelang kamp. Region Syddanmark har stemt for beva-relse af banen, og der kommer nye tog og opgradering af infrastrukturen, ligesom banen videreføres fra Varde til Esbjerg – et stort ønske blandt mange pendlere på ruten. Det skete ved en afstemning i Regionsrådet, hvor Dansk Folkeparti efter

en lang debat endte med at stemme for bevarelsen sammen med S og SF. Der-med var der 21 medlemmer for, mens 19 var imod en bevarelse af banen.

DF stemte for bevarelsen, da der var flertal for et ændringsforslag, der pålæg-ger Regionen at undersøge mulighederne for billigere eller gratis transport til stude-rende og ældre.

IldsjæleGennem hele det årelange forløb, hvor banens fremtid har været på vippen ad-

Vestbanen reddet på målstregenDen lukningstruede Vestbanen er efter en dramatisk afstemning reddet i en årrække - ikke mindst takket være en gruppe af ildsjæle, der har kæmpet for at bevare deres lokale bane.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Claus Lavendt

Vestbanen kan ånde lettet op. Den får lov at eksistere en rum tid endnu, og der kommer nye - tiltrængte - Linttog på strækningen.

7

skillige gange, har en gruppe af ildsjæle pustet politikerne i nakken. Daglige brugere af banen og en række andre med interesser i Vestbanen ville ikke finde sig i, at deres daglige transportmulighed skulle erstattes af i bedste fald en dårli-gere busløsning.

Især for de mange ældre og andre, der har bosat sig i de mindre byer langs Vestbanen i tiltro til, at de nu kunne klare sig uden bil, har forløbet været nervepir-rende, men mandag den 28. februar blev banen så reddet, og gruppen for bevaring

af Vestbanen kunne løfte armene i vejret. Jernbane Tidende mødte hele gruppen i Varde få dage efter.

Facebook-revolutionenDe to initiativtagere til gruppen er mor og datter, Martine og Maiken Roldsgaard. Martine har boet i Lunde i ni år, og da hun fra en lokomotivfører hørte, at banen var truet, gik hun sammen med datteren i gang med redningsaktionen.

– Jeg er meget afhængig af banen og har købt hus i tiltro til, at vi kunne komme

Vestbanen reddet på målstregenpå arbejde og til skole uden at skulle købe bil. Vi oprettede en Facebook-grup-pe og gik til pressen, og så kom der skred i tingene. Vi fik opbakning fra blandt an-dre Niels Christiansen (C) i Varde Byråd, samt en række andre politikere, og mange mennesker meldte sig for at gøre noget for banen, fortæller Martine Roldsgaard.

Maiken er studerende ved Varde Han-delsskole og er også afhængig af toget for at komme til skolen. Hun peger på, at

(fortsættes næste side)

Arbejdsgruppen for Vestbanens bevarelse samlet i Varde. Fra venstre er det ne-derst: Poul Andersen, Vigand Rasmussen, Martine Roldsgaard og Annemette Fast Christensen. Øverst: Anita Lindvig, Niels Christiansen og Maiken Roldsgaard.

8

brugen af medier som Facebook har givet stor respons - mere end 3000 mennesker har meldt sig på Facebook-siden til støtte for banen.

– Facebook-gruppen har været en hjørnesten i arbejdet. Ved hjælp af den har vi indkaldt til demonstration, og vi har med mange menneskers hjælp samlet masser af underskrifter ind for bevarelse af banen. Vi har også været til stede ved borgermøder og valgmøder igennem de senere år, fortæller Maiken.

Hver sin styrkeMaiken og Martine tog initiativet, men de var ikke alene om det ret længe. En række mennesker meldte sig under fanerne. En af dem var Anita Lindvig, som arbejder i fjernstyringen hos Arriva og er gift med en lokomotivfører. Hun bor også langs Vestbanens rute.

– Jeg var med fra starten. Ikke blot fordi jeg havde en personlig interesse i at be-vare banen, men også fordi jeg kunne se, at mange var afhængige af banen. Derfor gik jeg med i arbejdet, siger hun.

I gruppen, som mest holdt kontakt via e-mail, var der ikke nogen fast fordeling af opgaverne, men efterhånden fandt med-lemmerne ud af, hvad deres styrker var. Anita har blandt andet været med til at

skrive til politikerne og skrive læserbreve i den lokale presse, ligesom hun har været med, når støttegruppen og banens perso-nale mødte op til byrådsmøder i Varde for at lægge pres på lokalpolitikerne.

Opvokset med banenPå samme måde kom Annemette Fast Christensen med i støttegruppen. Hun bor i Oksbøl og har en søn, der bruger banen, når han skal i skole. Hun er, som hun siger, opvokset med banen. Hun bruger den meget og kan ikke forestille sig et liv uden Vestbanen.

– Jeg blev harm, da jeg hørte, at banen måske skulle lukke. Jeg så, at blandt andet dagplejemødrene med de store barnevogne brugte banen til at komme på tur med børnene - det er svært at forestille sig, at de kan komme med en bus på samme måde. Så jeg støttede gruppen på Facebook, har været med til at samle underskrifter ind og har deltaget i arbejdet, fortæller Annemette.

Hun peger på, at selv om gruppen er dannet af folk, der intet kendte til hinan-den i forvejen, har der været en fantastisk dynamik og et fint samarbejde. Og som en kvinde, ”der er vant til at få min vilje”, har Annemette hele tiden troet på, at banen ville sejre.

Historielærer med politisk tæftVigand Rasmussen er gymnasielærer i historie. Han bor i Vejle, men har altid interesseret sig for jernbanehistorie. Han

har set en række lokale baner landet over blive nedlagt og mente, at han kunne være med til at gøre en forskel for Vest-banen.

– Jeg har dels et stort netværk, dels kender jeg en del til de forskellige poli-tiske aftaler i Regionen. Jeg har blandt andet holdt kontakt til trafikordførerne i Folketinget og til politikere i regionen, og jeg har sat mig ind i de forskellige mate-rialer, der er blevet brugt som argumenter i sagen gennem årene, fortæller Vigand, som blandt andet sammen med Niels Christiansen fra Varde Kommune har kunnet tilbagevise en række fejl i bilags-materialet fra regionsforvaltningen.

Bilagsmaterialet, der blev brugt som argument for at nedlægge banen, var bygget ensidigt på, at man ville erstatte banen med en busløsning, mens der ikke blev fremlagt beregninger, der kunne vise, hvilken betydning en udvidet bane med nye tog ville få for banens opland.

Vigand Rasmussen har også leveret skyts til læserindlæg i pressen og ”holdt øje” med de politiske beslutninger og argumenter i Regionen.

Byrådsmedlem kæmperfor pendlerneByrådet i Varde er positive over for at bevare Vestbanen og har også givet tilsagn om økonomisk støtte til både drift og opgradering af banen. Især den konservative Niels Christiansen har i årevis støttet op om bevarelsen af banen,

Vestbanen reddetpå målstregen(fortsat)

Maiken og Martine Roldsgaard Annemette Fast Christensen Anita Lindvig

9

Fakta:

Sådan lød det ændringsforslag, der reddede Vestbanen i Regionsrådet:

"Togdriften på Vestbanen fortsæt-ter efter den 30. juni 2012 i nuvæ-rende køreplanomfang, idet Vestba-nen videreføres fra Varde til Esbjerg gennem samdrift med Arrivas tog på denne strækning.

Det årlige tilskud til drift af tog og infrastrukturforvaltning sker inden for en forventet årlig ramme på 24 mio. kr. (PL 2010).

Vestbanens nødvendige investe-ringer i nyt materiel og infrastruktur sker gennem låneoptagelse, med Region Syddanmark som garant. Låneoptagelsen sker i Vestbanen A/S med et samlet provenu på 113,2 mio. kr. Region Syddanmark tilfører nettoydelsen på lånet fra optagelses-perioden i en periode på 25 år.

Region Syddanmark undersøger i samarbejde med trafikselskaberne muligheden for at sikre ensartet betaling fra de uddannelsessøgende i hele regionen.

Region Syddanmark undersøger endvidere i samarbejde med trafik-selskaberne muligheden for at give gratiskørsel til ældre, der modtager ældrecheck.

Denne undersøgelse skal være afsluttet ultimo 2011".

og han var derfor et naturligt medlem at støttegruppen.

– Vores opgave i byrådet er jo at sikre gode forhold for borgerne i Varde Kom-mune, som er en af landets geografisk største. Og der er togdriften med til at binde kommunen sammen og sikre, at borgere også fra de små landsbyer kan komme til at handle og komme på arbejde, uden at skulle være afhængige af bil. Hvis vi skal udvikle os og skaffe tilflyttere er god offentlig transport nødvendig, og jeg har altid ment, at når man snakker så meget om at gøre noget for ”udkantsdanmark”, er det absurd at nedlægge en bane som Vestbanen, siger Niels Christiansen.

Han mener, at der også fremover kan blive brug for gruppen til at holde et øje med, om politikerne nu holder hvad de lover. Banen har i en lang periode sovet ”tornerosesøvn” med en inaktiv besty-relse, og derfor kunne der godt være brug for en gruppe, der på samme måde som pendlertalsmændene i DSB kunne komme med ideer og input til banen.

Brugte DJ som talerørPoul Andersen har været lokomotivfører i 33 år. Han har arbejdet på Vestbanen fra 1974 og frem til maj 2003 og har i den periode blandt andet være tillidsrepræsen-tant og medlem af banens bestyrelse. Han har også været med i arbejdsgrupper, der skulle udvikle banen. I dag arbejder han i DSB, men med bopæl i Varde har han stadig tæt kontakt til banen og har været

aktiv i gruppen til banens bevarelse.Han har blandt andet brugt Dansk

Jernbaneforbund som talerør til lands-politikerne og har skrevet breve til både Regions- og byråd, og han har gennem sit netværk i jernbanesektoren kunnet se, at andre lokale baner har udviklet sig og fået succes, mens Vestbanen blev udsul-tet og kørt ned.

– Jeg tror på, at der er en fremtid for lokalbanerne. Dels er de gode for miljøet, dels vil folk gerne køre med tog, når køreplanerne er rigtige og komforten er god. Mange steder vil en busløsning ikke kunne fungere, og derfor gik jeg ind i arbejder for at bevare Vestbanen, siger Poul Andersen.

Støtte fra hele landetStøttegruppen for Vestbanen har fået støtte fra mange enkeltpersoner og organisationer som Rådet for Bæredygtig Trafik, og fra hele landet har der været opbakning. Også i landsaviserne har der været indlæg om Vestbanen, og trafikord-førerne i Folketinget har stillet forespørgs-ler til Trafikministeren om banens fremtid og om de bloktilskud, Regionen får til driften.

Nu er Vestbanen reddet, og forbunds-sekretær Niels Sørensen fra Dansk Jernbaneforbund tror ikke på, at nogen ansvarlig regionspolitiker tør pille ved dens eksistens i hvert fald de næste ti år. Så banen, dens passagerer og personale har meget at takke støttegruppen for.

Poul Andersen Vigand Rasmussen Niels Christiansen

1010

Dansk Jernbaneforbund mener, at der er brug for stærke medarbejderstemmer i virksomhedernes bestyrelser. Det har i

Nyvalgtebestyrelsesmedlemmer

Af Carsten JokumsenFotos: Ole Johnny Sørensen

& Carsten Jokumsen

Thomas Bryan-Lund:Hvad vil du bruge din nyvundne plads i DSB S-togs bestyrelse til?

Jeg vil bruge pladsen strategisk i forhold til at lægge en dagsorden. Jo tidligere man får en given information, jo tidligere kan man agere på den. Her tænker jeg mest på store omvæltninger. Selvfølgelig ud fra de regler der gælder omkring tavsheds-pligt mv. Derudover er det for mig vigtigt at være med til at yde en modvægt mod det pres, der er på DSB og DSB S-tog politisk, og dermed holde DSB S-tog fast i at vi er en god virksomhed, og vi skal ikke bare

Der har i løbet af marts måned været afholdt valg til bestyrelserne i henholdsvis DSB, DSB S-tog og Metro Service. I alle tre virksomheder, har forbundet støttet en eller flere kandidater i valgkampen om en plads som medarbejderrepræsentant i den pågældende virksomheds bestyrelse.

i dagligdagen, og som derfor kan holde bestyrelsen oppe på, at dagligdagen skal fungere, for at de overordnede målsæt-ninger kan nås.

Dansk Jernbaneforbund ønsker de valgte tillykke med posterne i bestyrel-serne og giver her ordet til de nyvalgte medarbejderrepræsentanter:

den proces været vigtigt at slå fast, at det ikke er Dansk Jernbaneforbund, som den enkelte medarbejder har stemt på, når de har afgivet en stemme på en af de kandi-dater, som forbundet har anbefalet - der har været tale om interne valg, og de, der har stemt, har først og fremmest stemt på en kollega, som ved, hvor skoen trykker

Mogens Werner Grøndahl:Hvad vil du bruge din nyvundne plads i DSB S-togs bestyrelse til?

Det vigtigste er, at medarbejdernes stemme blive hørt i bestyrelsen. Det er en turbulent periode, vi går i møde i forhold til både økonomiske og politiske udfor-dringer. Derfor er det nødvendigt - på et så tidligt tidspunkt som muligt - at være med til at påvirke beslutningsprocessen. Det kan jeg nu på medarbejdernes vegne være med til.

Hvordan vil du gøre en forskel i bestyrelsen?

På samme måde som i dagligdagen; ved at være der hvor tingene sker, og ved at vide hvad der rører sig blandt kolle-gerne, og ved at sige min mening så det ikke er til at misforstå. Det er vigtigt, at hensynet til medarbejderne er en væ-sentlig del af grundlaget for bestyrelsens beslutninger.

Hvad vil blive den største udfordring i de kommende år?

Det vil uden tvivl blive tilpasningen til de konkurrencemæssige krav, der bliver stillet til DSB S-tog. Der er ingen tvivl om, at der bliver kigget på både antallet af medarbejdere og de opgaver, som med-arbejderne varetager.

Hvordan vil du håndtere bestyrelses-arbejdet i kombination med dine andre opgaver?

I bestyrelsen er det primært langsigtede strategiske og politiske beslutninger, der skal tages for hele virksomheden. Derfor bliver det vigtigt ikke at have fokus på detaljerne, men at være fokuseret på stra-tegi, politik og visioner. Jeg sidder med i mange tværgående fora, hvorfra jeg har et godt kendskab til, hvad der rører sig både blandt kollegaer på tværs i organi-sationen og blandt passagerne. Det vil jeg bruge, når jeg skal være med til at tage beslutningerne.

11

Preben S. Pedersen:Hvad vil du bruge din nyvundne plads i DSBs bestyrelse til?

Jeg vil bruge pladsen til at sikre, at der bliver en god sammenhæng mellem bestyrelsen og hovedsamarbejdsudval-get (HSU), således at der afsættes de

Mogens Allan Lauridsen:Hvad vil du bruge din nyvundneplads i Metro Service’s bestyrelsetil?

Jeg håber at kunne bruge pladsen i Metro Service’s bestyrelse til at gøre det muligt for alle ansatte at udvikle sig både professionelt og socialt, og så vil jeg bruge pladsen til at arbejde for, at vi sørger for at bruge de erfaringer, vi har i

virksomheden, til en fortsat vækst, til gavn for alle medarbejdere.

Hvordan vil du gøre en forskel i bestyrelsen?

Jeg vil gerne være med til at sørge for, det ikke kun bliver ”bundlinjen” der tæller, men at der også vil være fokus på det menneskelige aspekt og en respekt om den enkelte medarbejders indsats.

Hvad vil blive den største udfordring i de kommende år?

Den største udfordring ligger i den kom-mende MetroCityring, og hvad den vil få af betydning for de nuværende persona-legrupper.

Hvordan vil du håndtere bestyrelses-arbejdet i kombination med dine andre opgaver?

Det er klart, at der er steder, hvor jeg skal lade andre overtage, især fordi det arbejde, der foregår i virksomhedens bestyrelse, er belagt med tavshed. Dette forhold kan betyde, at jeg i bestemte fora vil jeg være i besiddelse af en viden, som jeg ikke må bruge.

Jeg ved, at den nuværende næstfor-mand i områdegruppe Metro Service vil hjælpe mig med at gøre det muligt at balancere disse ting.

fornødne midler til sundhed, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det bliver også utrolig vigtigt at sikre medarbejdernes kompeten-ceudvikling, for at sikre at DSB forbliver en konkurrencedygtig virksomhed på alle niveauer.

Vi skal også sikre, at der kommer tryg-hed i ansættelsen i den store forandrings-proces, som DSB er midt i.

Hvordan vil du gøre en forskel i bestyrelsen?

Det er utroligt svært at svare på, før man har prøvet det på egen krop. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg efter bedste evne vil forsøge at fortsætte den høje faglige linje, som Ulrik Salmonsen hidtil har kørt. Blot på min egen facon. Der skal også kæmpes for, at bestyrelsen arbejder som en sammenhængende bestyrelse, så DSB kan agere som en selvstændig virksomhed.

Hvad vil blive den største udfordring i de kommende år?

Det bliver at sørge for, at DSB får mu-lighed for at konkurrere på nationalt og internationalt plan, således at vi undgår

en politisk opsplitning af DSB som en statsejet virksomhed. Kun herved kan der skabes sammenhæng i den of-fentlige trafik, til glæde for borgene og erhvervslivet i Danmark. I modsat fald vil det være udenlandske kapitalinteresser eller statsejede selskaber, der skummer fløden af skatteborgenes investeringer. Men det kræver, at DSBs indtjeningsni-veau øges, så der kan genereres over-skud til ejerkredsen. Det er utrolig vigtigt, at vi får skabt en politisk forståelse og re-spekt for, at det er den administrerende direktør, som driver DSB i samarbejde med bestyrelsen.

Hvordan vil du håndtere bestyrelses-arbejdet i kombination med dine andre opgaver?

Der er ingen tvivl om, at det kræver en del arbejde, men med det netværk, jeg har i Dansk Jernbaneforbund, og med de gode tillidsmænd, vi er i besiddelse af i DSB, så er jeg fortrøstningsfuld ved opgaven. Bestyrelsesarbejde er jo ikke en enkeltmandspræstation, men et team-work.

lade politikerne tromle hen over os. Det er noget jeg tror bestyrelsen mangler lidt. Jeg tror der kommer meget blæst omkring virksomheden over de næste år.

Hvordan vil du gøre en forskel i bestyrelsen?

Jeg vil bidrage med synspunkter fra medarbejderne på gulvet, så de også kan blive fremlagt for personer, der måske er langt væk fra den daglige drift. Jeg kunne godt forestille mig, at det ikke er alle bestyrelsesmedlemmer, der ved hvad der egentlig foregår i virksomheden, og der mener jeg, at det er min pligt at videre-bringe, hvad der måtte røre sig på stue- og førerrumsniveau.

Hvad vil blive den største udfordring i de kommende år?

Den største udfordring vil blive at genvinde trafikkontrakten i 2014, så det kunne jeg forestille mig, at der vil blive brugt meget energi på, og så at stå imod de politiske vinde, der blæser i øjeblikket.

Hvordan kan medlemmerne få bragt deres synspunkter til torvs?

Mine kolleger skal sådan set bare tage fat i mig, enten via mail, via telefonen eller ved fysisk kontakt. Så skal jeg nok høre på det, de har at sige, og hvis det er noget, der er relevant for bestyrelsen at forholde sig til, så vil jeg naturligvis fore-lægge det. Jeg vil sørge for, at stemmen på gulvet bliver hørt i bestyrelsen.

12

Ari Hama Ali Kadir er en glad togfører. Han befinder sig som en fisk i vandet hos DSB og føler på ingen måde, at der er noget specielt ved ham. Netop derfor kom det som en stor overraskelse, at han i ef-teråret 2010 var en af de tre nydanskere, der var nomineret til Integrationsministe-

riets pris som ”Årets nydanske medarbej-der”. Ari vandt ikke prisen, men var utrolig stolt og glad over nomineringen – og over at hans nærmeste chefer havde indstillet ham til den.

Men Ari er kun en blandt mange med-arbejdere i DSB med et lidt anderledes efternavn. DSB har gennem mange år rekrutteret medarbejdere med udenlandsk baggrund, og 40-årige Ari Kadir roser da også virksomheden for at være blandt frontløberne blandt danske virksomheder på det område.

Først Sverige - så DanmarkAt Ari havnede i DSB er lidt af et tilfælde. Han kommer oprindeligt fra den irakiske del af Kurdistan - et område hvor der har været mange uroligheder og undertryk-kelse af den kurdiske befolkning. Hans første stop var egentlig Sverige, hvor han havde venner, men en dansk kæreste - hans senere hustru - fik lokket ham til Danmark i 2004.

– Det var svært med sproget i begyndel-sen. Jeg syntes, at dansk lød helt uforståe-ligt i mine ører, selv om jeg ellers taler flere

Integrationuden krumspring i DSBAri Kadirs job som togfører i DSB har betydet en hurtig integration i Danmark.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Ole Johnny Sørensen

13

andre sprog. Men jeg gik på sprogskole og fik ret hurtigt et arbejde i byggemarkedet Jem & Fix, hvor jeg lærte meget af at tale med kunderne og de andre ansatte. Jem & Fix var et super godt sted at arbejde, og de tog virkelig godt imod mig, men det var hårdt fysisk arbejde, så jeg ville gerne have noget andet, når der dukkede noget op, fortæller Ari, som for at styrke sproget også udelukkende talte dansk med sin kone hjemme.

Se Danmark fra togetOg der dukkede noget op efter halvandet år. I en avisannonce søgte DSB togste-warder, og hans kone opfordrede ham til at søge ind. Tanken tiltalte ham, for som steward var der gode muligheder for at øve sit sprog, samtidig med at Ari fik set hele Danmark fra toget. Han søgte altså ind, men fik i første omgang afslag.

– Det var jeg jo ked af, men så efter et par uger ringede de alligevel og bad mig komme til samtale. Jeg skulle også udfylde en test, hvor man skulle svare på 50 spørgsmål på et kvarter. Der svedte jeg godt nok, men fik forklaret, at der ikke var nogen - heller ikke danskere - der kunne klare alle spørgsmål på den tid. Det var mere en test, der skulle vise, om man var egnet til at tage beslutninger osv. fortæller Ari.

Han klarede testen og samtalen, hvor intervieweren i øvrigt var så imponeret af Aris danskkundskaber, at han mente, at der var tale om en skrivefejl i papirerne, hvor der stod, at Ari kun havde opholdt sig ca. 18 mdr. i landet. Han mente be-stemt, at det måtte være 18 år!

Fra steward til togførerEfter veloverstået begynderkursus arbej-dede Ari som steward i et år. Det var han glad for, men besluttede alligevel at søge ind på togføreruddannelsen for at få flere muligheder. De seks måneders skole med fokus på emner som konflikthåndtering, materiel, sikkerhed, evakuering, brand og redning blev afsluttet, og Ari kunne indtage sin nye position som togfører på de lange skinner.

– Det er et meget afvekslende arbejde, som jeg er rigtig glad for. Jeg har mulighe-der for selv at søge supplerende kurser, og fremover skal vi også på et opfølgende kursus hvert tredje år, så der sker noget hele tiden. Og jeg oplever aldrig proble-mer på grund af min baggrund. Hvis der en sjælden gang er konflikter med passa-gerer, er det altid uniformen, der udløser dem, og så er det ofte på grund af, at der har været forsinkelser eller andre proble-mer, der gør folk stressede. Jeg møder

Ari Kadir er børneguide på ture med Børnetoget fredag og søndag. Det er nogle ture, som Ari nyder, men det stiller også store krav til de medarbejdere, der er med til at sikre børnene en god tur.

God kontakt til både børn og forældre er meget vigtigt, når Børnetoget sendes af sted hver fredag.

tusindvis af mennesker hver dag, og lige-som mine kolleger oplever jeg heldigvis, at de fleste er glade og tilfredse, siger Ari, der heller ikke blandt kollegerne møder negative holdninger.

Vi er alle slags i DSB– Danskere er forskellige, ligesom andre mennesker. Der er nogle der ikke kan lide udlændinge, og hvis man tager en by

(fortsættes næste side)

14

på 10.000 indbyggere, vil der altid være nogle få, der ikke kan lide udlændinge. Der er også nogle udlændinge, der ikke kan lide visse andre udlændinge. Det er der nok også blandt DSB’s mange medarbejdere, men jeg er ligeglad. Efter min mening er det mest synd for dem, at de har den holdning, for i DSB er vi alle slags mennesker, både danskere og udlændinge, kristne, muslimer, hinduer og buddhister. Så det er en international virksomhed, der spejler det samfund, den arbejder i, mener Ari Kadir.

Og netop derfor passer han godt ind i det moderne DSB. Ari taler foruden et fint dansk også engelsk, kurdisk, arabisk og farsi, og det er en styrke, han kan bruge i forhold til passagererne. Han mener også, at tiden snart er inde til, at vi ser flere ledere i DSB og andre store virksom-heder med en udenlandsk baggrund, på samme måde som det i dag - i modsæt-ning til for 30 år siden - er almindeligt, at kvinder har en lederkarriere.

Elsker turen med ”børnetoget”Både sproget, den naturlige myndighed og tålmodighed har han brug for, når han som børneguide fredag og søndag kører med børneguide-toget mellem København og Frederikshavn. Her er der fuldt hus af børn, der skal pendle mellem landsdelene - typisk mellem skilte forældre - og det kræver meget af de medarbejdere, der er tilknyttet børnetoget.

– Det var en kollega, der anbefalede mig at prøve at blive børneguide, og det har jeg ikke fortrudt, selv om det betyder, at jeg skal overnatte i Frede-rikshavn engang imellem. Så får vi en hyggeaften ud af det, men det vigtigste er, at jeg godt kan lide at være sam-men med børnene, selv om de kan støje en del mere end mange synes om. Mange børn er kede af at skilles fra den forælder, der følger dem til toget, og de trænger til lidt trøst de første minutter. Mange vil gerne lige snakke lidt, mens

Integrationuden krumspring i DSB(fortsat)

andre skal underholdes eller dæmpes lidt ned, når bølgerne går for højt. Alt det synes jeg faktisk, at jeg er rigtig god til, siger Ari, som selv har to børn på seks og ti år.

Kontakten betyder altAri Kadir er som sagt rigtig glad for at være togfører, og han glæder sig til at blive indøver for nye medarbejdere, som han er udpeget til. Tidligere har han tænkt på at søge ind som lokomotivfører, men han ser det som et noget mere ensomt job, hvor han ikke ville få den nære kon-takt med kolleger og passagerer, som han har i dag som togfører. Og netop kontak-ten betyder meget for Ari i dagligdagen - foruden at han bliver endnu bedre til dansk, fordi han hele tiden skal tale med kolleger og kunder i toget.

Så integreret - jo det er Ari Kadir i høj grad. Endda i så høj grad, at han havde betænkeligheder ved at tage til Nørrebro sammen med en ven, fordi ”det er jo dér, der altid er ballade med indvandrerne”. Men selv om han selv har gjort en stor indsats for at blive en del af det danske fællesskab, sender han også gerne en stor del af æren til de arbejdspladser, som tog godt imod ham, og hvor han mødte danskere på lige fod.

Her hjælper Ari endnu en passager med at finde den rette vogn.

Dansk Jernbaneforbund var til stede, da fotograf Ole Johnny Sørensen havde sat Ari Kadir stævne på Københavns Hoved-banegård for at fotografere Ari til brug sammen med artiklen. Formålet var at lykønskede Ari Kadir med nomineringen til prisen som "Årets nydanske medarbej-der" og i den forbindelse overrække Ari en lille erkendtlighed som et tegn på forbun-dets anerkendelse af den indsats, der ligger bag nomineringen, for det er ikke nemt at være fremmed i et nyt land.

15

Når bestyrelsesformand Mogens Gran-borg samtidig i et interview på berlingske.dk kunne meddeler, at det var en enig bestyrelse, der havde valgt at fyre Søren Eriksen, så var det dråben, der fik bæge-ret til at flyde over hos Dansk Jernbane-forbund.

Medarbejderrepræsentanterne var ikke inviteret med til mødet i Transportministe-riet. Medarbejderrepræsentanterne blev dermed ikke hørt, de blev blot orienteret efterfølgende. Så kan man ikke just på-stå, at der er tale om en enig bestyrelse. Dansk Jernbaneforbund finder det helt utilstedeligt, at en bestyrelsesformand bevidst vælger at misbruge medarbejder-

repræsentanterne i en så alvorlig sag.Ulrik Salmonsen udtalte sig som med-

arbejderrepræsentant til boersen.dk. Han sagde blandt andet:

”Medarbejderrepræsentanterne var ikke inviteret med til det møde i Transportmini-steriet, der afgjorde Søren Eriksens frem-tid, og emnet var ikke blevet diskuteret på det bestyrelsesmøde, der var blevet holdt umiddelbart før.

På det grundlag kan jeg ikke forholde mig til begrundelserne for at afskedige Søren Eriksen, og jeg kan af samme grund ikke bakke op om beslutningen.”

Efter pressekonferencen fredag formid-dag stod det klart, at den del af bestyrel-sen, der havde valgt at afskedige Søren Eriksen gjorde det på baggrund af be-mærkninger fra rigsrevisionen vedrørende især forholdet mellem DSB og DSBFirst.

Fyringen af Søren Eriksen ligner mest af alt et stykke politisk bestillingsarbejde,

hvor førstkommende lejlighed skulle bruges som undskyldning, uanset hvor graverende de faktiske forhold så end måtte være.

I forbundets pressemeddelelse udtalte forbundsnæstformand Henrik Horup: ”Det virker helt igennem som en klar politisk beslutning at fyre en direktør uden om medarbejderrepræsentanterne i besty-relsen. En beslutning gennemtrumfet af Transportministeren. Søren Eriksen har i den grad været et aktiv for virksomheden DSB. En vellidt direktør, som har gen-skabt og ikke mindst fastholdt motivatio-nen og engagementet i virksomheden trods Transportministerens gentagne angreb på DSB’s medarbejdere og vores medlemmer.

Søren Eriksen har vedholdende bakket medarbejderne op i forhold til ministe-rens kritik og tåbelige udtalelser, lyttet til problemer og søgt at løse disse gennem målrettet handling. Fyringen af Søren Eriksen vil efterlade et vakuum, som vil være meget svært at fylde ud. Transport-ministerens kamp mod DSB og DSB’s medarbejdere vil åbenbart ingen ende tage. Mens Transportministeren fortsætter med at trampe rundt i glasbutikken, må DSB og Dansk Jernbaneforbund fortsætte med at samle skårene op.”

Dansk Jernbaneforbund er bestemt ikke de eneste der undrer sig. Således skriver Politikens Niels Lunde i en kom-mentar søndag den 20. marts:

”DSB’s bestyrelse fyrede adm. direktør Søren Eriksen i torsdags, og den officielle årsag var et forbehold i regnskabet fra Rigsrevisionen. Mystisk. DSB’s besty-relse har været tæt inde over ledelsens beslutninger og må have kendt vilkårene for handler mellem DSB og datterselska-bet DSBFirst.

Det ligner en sag, hvor en svag besty-relsesformand, tidligere Danisco-direktør Mogens Granborg, tillader, at trafikmini-ster Hans Christian Schmidt (V) modar-bejder DSB’s vedtagne strategi.

Søren Eriksen har gjort virksomheden mere moderne, mere kommerciel og mere international, hvilket de tidligere tra-fikministre har støttet, men tilsyneladende ikke Hans Christian Schmidt.

Hvad nu, skal DSB lægge sin strategi om, fordi trafikministeren hedder Hans Christian Schmidt, eller skal DSB trække tiden ud og håbe på, at Hans Christian Schmidt er væk efter næste valg?”

Det er gode spørgsmål, som Niels Lunde her stiller, for hvad skal DSB nu gøre? Dansk Jernbaneforbund ser be-kymret på udviklingen i virksomheden og følger udviklingen tæt.

Søren Eriksen fyret- Hva’ nu DSB?Torsdag den 17. marts sprang bomben. Om aftenen blev det meddelt, at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmed-lemmer i DSB havde valgt at fyre den administrerende direk-tør Søren Eriksen. Forbundsformand Ulrik Salmonsen blev - ligesom de andre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-mer - først orienteret efter at beslutningen var truffet. Ingen i Dansk Jernbaneforbund så det komme.

Af Carsten JokumsenFoto: Martin Stampe

Sagen indtil nu:

16

På hjemmesiden www.eufagligt.dk har man allerede i lang tid beskæftiget sig med kommissionens direktiv om et fælles europæisk jernbanesystem. Direktivfor-slaget lægger op til at give kommissionen en række udvidede beføjelser, bl.a. til selv at ændre i lovgivningen løbende. Gemt bort i et bilag til direktivet lægges der op til at give kommissionen rollen som overdommer i tilfælde af konflikter i jernbanesektoren.

I bilag syv hedder det direkte, at kommissionen kan fastsætte ”regler for håndtering af større driftsafbrydelser og nødsituationer, herunder et minimums-serviceniveau i tilfælde af eventuelle strejker.”

Hvis direktivet vedtages i sin nuvæ-rende form, så kan det true så fundamen-tale rettigheder som retten til at strejke, vurderer det Europæiske Transportar-bejderforbund, ETF. I ETF er forbundet repræsenteret i Jernbanesektionen ved næstformand Henrik Horup. Han har i den forbindelse udtalt til hjemmesiden eufagligt.dk:

– Dansk Jernbaneforbund vil gøre sit til, at der bliver skabt stor fokus på dette uhørte angreb på arbejdernes og fagforeningernes frie ret. Dansk Jernba-neforbund har deltaget i udarbejdelsen af “holdningspapiret” fra Europæisk Trans-portarbejder Forbund og vil fortsat tage aktiv del i Europæisk Transportarbejder Forbunds kamp helt frem til afstemnin-gen.

Direktiv om et fælles europæisk jernbanesystem truer fagforeningers fundamentale rettighederDansk Jernbanearbejderforbund har i nogle måneder arbejdet hårdt for at få ændret EU’s jernbanedirektiv, som griber ind i konfliktretten, og dermed nogle af de grundlæggende rettigheder, som den danske fagbevægelse har kæmpet for i mere end et århundrede. Og forbundet står ikke alene i kampen.

Af Carsten JokumsenFotos: Carsten Jokumsen

17

Fælles Europæisk front mod direktivetI det ”holdningspapir”, som det Europæi-ske Transportarbejderforbund har lavet, slås det fast, at angrebet på fagforeninger-nes frihed er et helt uacceptabelt overgreb, som ETF på det skarpeste fordømmer.

ETF vil kæmpe hårdt for strejkeretten. Et initiativ fra kommissionen må under ingen omstændigheder underminere arbejderes frihed til at stoppe arbejdet under en konflikt, fastslår det Europæiske Transportarbejderforbund. Derfor har ETF Jernbanesektionen besluttet, at medlemslandenes jernbaneorganisationer skal søge samarbejde politisk - på såvel nationalt som europæisk plan.

Dansk Jernbaneforbund har derfor holdt møde med det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Ole Christen-sen om sagen.

På mødet blev direktiv-forslagets an-greb på konfliktretten grundigt diskuteret. Ole Christensen vil rejse og drøfte sagen i Bruxelles blandt vore politikere i Parla-mentet. Dansk Jernbaneforbund vil holde tæt kontakt til Ole Christensen.

Henrik Horup forklarer desuden, at forbundet er i dialog med LO Danmark og LO’s repræsentant i Bruxelles om sagen. Ydermere vil forbundet involvere de politi-kere på Christiansborg, der deler forbun-dets holdning i denne sag. Dansk Jernba-neforbund har med en vis tilfredshed set, at regeringen - på baggrund af spørgsmål fra Per Clausens, Enhedslisten - finder det afgørende, at EU ikke regulerer eller griber ind i konfliktretten.

– Det må alt andet lige betyde, at vi nu kan forvente en massiv opbakning fra alle fløje i dansk politik. Dette skal dog ikke få os til at læne os tilbage. Det ville nok være

naivt. Vi fortsætter ufortrødent arbejdet, helt frem til at denne del af direktivforslaget bli-ver taget af bordet, fortsætter Henrik Horup.

Politisk kamp for grundlæggende rettigheder– Som formand for Nordisk Transportar-bejder Forbunds Jernbanesektion vil jeg nu samle vores nordiske jernbaneorgani-sationer og sikre, at vores nordiske venner ligeledes søger politisk kontakt hos deres respektive politikere. De nordiske organi-sationer går samlet til det videre arbejde i ETF. Lad nu Kommissionen vide, at her er man gået langt over stregen i forhold til, hvad fagbevægelsen vil finde sig i.

Arbejdet fortsætter. Ole Christensen tager nu protesterne med i sit videre

Direktiv om et fælles europæisk jernbanesystem truer fagforeningers fundamentale rettigheder

Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder

Artikel 28 - Forhandlingsret og ret til kollektive skridtArbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.

arbejde i EU Parlamentet. Et af de tungt-vejende argumenter imod forslaget er, at strejkeretten blandt arbejdsmarkedets parter direkte fremgår af EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Hvordan kommissionen kan forsvare at fjerne en ’grundlæggende rettighed’ vides endnu ikke, men heldigvis er der mange kræfter, der arbejder for en ny version af direktivet uden de problematiske afsnit.

Fælles regler på jernbaneområdet er overordnet set en fornuftig idé. Således har forbundet tidligere stillet forslag om at gøre engelsk til fælleseuropæisk sikker-hedssprog på jernbaneområdet i lighed med flytrafikken og skibstrafikken. Det forslag har Ole Christensen lovet at tage op igen.

Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Ole Christensen taler med forbundsnæstformand Henrik Horup om direktivforslaget.

18

Den 1. januar i år fik omkring 1.400 DSB-medarbejdere, som står for vedligehol-delse og reparation af såvel fjerntog som S-tog, ny ”arbejdsgiver”. DSB Vedligehold er et selvstændigt selskab, som samler alle aktiviteter fra værksteder i Århus, Fredericia, København, Helgoland og Taastrup. Vi har spurgt ”direktøren for det hele” Bartal Kass, om hvad meningen er med det nye selskab.

DSB Vedligehold er først og fremmest en fusion mellem vedligeholdelsesopga-verne fra DSB og DSB S-tog, samt for DSB First. Værkstederne bliver hvor de er, men vi skal i højere grad anvende flek-sibiliteten på tværs af værkstederne, så man udnytter ressourcerne mest muligt.

– Det er jo et resultat af de politiske krav om mere gennemsigtighed og øget konkurrence, og både for medarbejderne og for kunderne er der også god fornuft i det. Ved at pulje vores ressourcer i form af dygtige teknikere og vedligeholdelses-folk kan vi udnytte den samlede viden bedre end før, mener administrerende direktør Bartal Kass, som har brugt de

Det er en stor opgave, der hviler på skuld-rene af Per Jenner og hans tillidsmand-skolleger i DSB Vedligehold. Dannelsen af det nye aktieselskab kræver, at der opbygges en helt ny faglig struktur med

DSB Vedligehold er sat i søen1400 DSB-medarbejdere på værkstederne er nu samlet i et fælles, selvstændigt selskab, der skal give bedre konkurrencemuligheder.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: DSB

En stor faglig opgaveDannelsen af DSB Vedligehold betyder, at en helt ny faglig struktur skal bygges op.

klubber, vedtægter osv., på samme måde som der skal skabes nye samarbejdsud-valg, områdesamarbejdsudvalg, en ny arbejdsmiljøorganisation og mange andre tekniske detaljer.

– Det er en meget spændende, men også meget krævende opgave. Ikke mindst fordi det ligger på et tidspunkt, hvor vi også er i gang med overenskomst-forhandlinger. Så der er nok at se til, siger den nye områdegruppeformand, stations-betjent Per Jenner fra Århus.

Mere information, takHans nye faglige grupper er spredt på en række tjenestesteder over hele landet, og alene det medfører en del rejseaktivitet for at holde alle informeret. Han sidder også i OSU (Område Samarbejdsudvalg) i DSB Vedligehold, men her har det været mere småt med information, som han har kunnet give videre til medlemmerne.

– Vi har til dato kun haft ét OSU møde, så det er så som så med de oplysninger, jeg har om selskabet. Jeg tror gerne ledelsen vil imødekomme os, men vi har savnet information her i starten, hvor vi jo skal løse en masse problemer. Der ville vi gerne have været klædt bedre på, siger Per Jenner.

Lokale aftalerSelve de overordnede linjer for det nye selskab har Dansk Jernbaneforbund været inde over, men alle de dagligdags

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Carsten Jokumsen

– Vi bliver mere konkurrencedygtige og kan derfor skaffe flere jobs, siger direk-tør Bartal Kass om DSB Vedligehold.

DSB Vedligehold er sat i søen

719

første måneder på at etablere selska-bet, tage rundt til ”ølkassemøder” med medarbejderne og så småt at samle administrationen på Otto Bussesvej i København.

Alt skal spille sammenOpgaverne i DSB Vedligehold er me-get komplicerede, og der er en masse it-systemer, lagerstyring osv., der skal passes sammen, hvis virksomheden skal være en enhed. Især når det gælder it-systemerne har det været en udfordring at få enderne til at nå sammen, men det ser ud til at lykkes. Det er foreløbig gået uden de store problemer, og medarbej-derne har ydet en stor indsats for at det skal lykkes.

– De, der arbejder på værkstederne, sker der stort set ikke nogen ændringer for. Vi etablerer mulighed for, at vi på tværs af værksteder kan servicere både diesel- og eltog, og det giver en masse fordele - og også spændende udfordrin-ger for medarbejderne, understreger Bartal Kass.

Rent organisatorisk er der også sket en del ændringer. Der er etableret en ny SU-struktur, og det samme gælder for arbejdsmiljøarbejdet. Ifølge Bartal Kass er strukturændringerne sket i et godt samar-

bejde med de forskellige faglige organisa-tioner, som repræsenterer medarbejderne på de fem værksteder og i administratio-nen. Omkring 140 medarbejdere af de i alt 1400 er medlemmer af DJ.

Op imod de storeHan peger på, at den nye organisation vil gøre DSB Vedligehold mere konkurrence-dygtig. Selvfølgelig er hovedkunden DSB, men i forvejen har DSB’s værksteder serviceret tog for bl.a. Flytoget i Norge og for DB Schenker.

– I dag er vi nødt til at være konkurren-cedygtige for at få lov at lave opgaverne for DSB. Vi skal kunne sammenligne os med de andre firmaer - nogle af dem me-get store udenlandske virksomheder som Bombardier - som byder på opgaverne, og vi skal helst kunne vinde opgaver både herhjemme og i udlandet, så vi kan vokse fremover. Det kan vi kun, hvis vi leverer en bedre kvalitet og en hurtigere service til en billigere pris, siger Bartal Kass fra DSB Vedligehold, som allerede har budt på en opgave med vedligehold af troljer i Norge.

Det lyder jo umiddelbart som om med-arbejderne skal til at løbe hurtigere, men direktøren mener, at alene den effekt, man får af at samle alle ressourcerne og kunne trække på ekspertisen på tværs af værkstederne, vil betyde bedre og billigere service. Og dette skal igen være med til at skaffe flere kunder - også blandt de nye operatører, som vil optræde på de danske skinner i årene fremover.

Spændende muligheder– Vores medarbejdere har så meget viden, at vi sagtens kan konkurrere. Nu skal vi bare blive endnu bedre til at arbejde på tværs af værkstederne, så vi udnytter den viden bedst muligt. Det kan for eksempel være, hvis man skal reparere et bestemt tog i Århus, og vi så har en ekspert siddende i Taastrup. Så tager han selvfølgelig over og får det til at glide. Det samme gælder den modsatte vej. Det giver også gode muligheder for spændende jobs for medarbejderne, fordi de får mulighed for at arbejde med flere togtyper og at arbejde sammen med nogle nye kolleger engang imellem, siger Bartal Kass.

Værkstedstid skal minimeresForuden bedre konkurrencedygtighed er det også formålet med det nye selskab at effektivisere arbejdet, så togene tilbringer mindst mulig tid på værkstedet og mest muligt på skinnerne. Selv om der er mange faktorer, der har betydning for rettidighed og aflysninger, så er værkstedstid i hvert fald tid, hvor togene ikke kører til glæde for kunderne. Og den skal altså minimeres.

– Heldigvis ser vi allerede nu, at der kommer mange gode forslag fra både mellemleder og medarbejdere om, hvor-dan man kan gøre tingene mere effektivt, og det lytter vi meget nøje til. Det er jo oftest de, der arbejder med tingene til dagligt, der ved hvor skoen trykker, så de-res erfaringer er vigtige i vores udvikling, understreger Bartal Kass.

praktiske ting som videreførelse af lokale aftaler og rutiner har tillidsfolkene stået for. Per Jenner har dog kunnet trække på assistance fra DJ og fra områdegrup-peformand Jørn Nicolaisen fra stations-personalet i DSB, som har kunnet bidrage med gode råd.

I alt er 140 af DJ’s medlemmer flyt-tet med over i det nye selskab - heraf er langt de fleste tjenestemænd. Tjeneste-mændene har alle fået en såkaldt tilbage-løbsgaranti, der sikrer, at de kan komme tilbage til DSB, hvis de bliver overtallige i det nye selskab. Den aftale gælder ikke de overenskomstansatte, som Per Jenner forventer der vil blive flere af i takt med udviklingen.

Det skal gå godt– For de fleste sker der ikke de store æn-dringer i dagligdagen. De får selvfølgelig nye ansættelsesbreve, og det kan være,

at de skal referere til en anden chef, men ellers er det gået ret glat. Enkelte var lidt usikre i starten på, hvad det ville betyde for dem - ikke mindst fordi der var nogle fejl i de breve, de modtog fra virksomhe-den. Men de fejl er rettet nu, og vi er ind-stillet på, at det skal gå det nye selskab godt, understreger Per Jenner.

Han er klar over, at selskabets succes afhænger af, om man kan finde opgaver i fri konkurrence. I første omgang er DSB og DSB S-tog dog naturgivne kunder, men sådan vil det ikke nødvendigvis være i al fremtid. Derfor skal DSB Vedligehold ud på markedet og byde på opgaver, og det ser områdegruppeformanden frem til.

– Vi er fremme i skoene og klar til at tage fat i de opgaver, vi kan få. Der er vist allerede nogle norske opgaver på vej, og jeg er sikker på, at både mine folk og resten af virksomheden gerne vil trække i den rigtige retning.

Områdegruppeformand Per Jenner og hans folk er positive, men vil gerne have mere information fra ledelsen.

20

Mere end 20 kilo fedt. Det var hvad der i 2009 stod i vejen for at lokomotivfører Søren Peter Olsen kunne få et godt liv. Med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol-indhold i blodet, diabetes 2 og for mange kilo at slæbe rundt på, var hans helbreds-mæssige tilstand lige så stille rykket ind i den zone, hvor der var risiko for, at han kunne miste sit job som lokomotivfører.

Eller i værste fald livet eller førligheden.Søren Peter Olsen tog imidlertid en dra-

stisk beslutning og valgte at gøre noget ved problemerne.

‒ Jeg er 48 år og skulle gerne holde i 20 år endnu på arbejdsmarkedet. Hvis jeg ikke gjorde noget alvorligt ved mine hel-bredsproblemer, som først og fremmest skyldtes overvægt, ville jeg sandsynligvis ikke kunne holde så længe, fortæller han.

Da det så værst ud, vejede han 125 kilo. Men i dag er han nede på 96 kilo og har som mål at komme endnu længere ned i vægt. Han har fået det meget bedre med sig selv, og hans humør og overskud

i hverdagen er mærkbart skruet i vejret.‒ Det er ikke bare en slankekur, men

en ændring af livsstilen, jeg har været igennem. Og når jeg er overbevist om, at jeg nok skal holde den nye kurs i mit liv, skyldes det primært et tre måneders højskoleophold på Ubberup Højskole ved Kalundborg. Det har været hamrende hårdt, men samtidig noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i mit liv, fortæller Søren Peter Olsen.

Han har svært ved at skjule sin begej-string og glæde over, at det er lykkedes for ham. Undervejs har han fået hjælp af Dansk Jernbaneforbund.

Vejen til et bedre livpå højskole-opholdSøren Peter Olsen ændrede drastisk sit liv, da hans overvægt begyndte at blive en trussel mod hans sikkerhedsgodkendelse som lokomotivfører.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Carsten Jokumsen

Søren Peter Olsens humør og overskud i hverdagen er steget betragteligt, efter at han lagde sin livsstil om.

21

Helbredet skrantedeSøren Peter Olsen startede ved DSB 1. januar 1990. Dengang vejede han 82 kilo, men var lige så stille med årene kommet op på 125 kilo. Dårlige spisevaner, for lidt motion og skæve arbejdstider havde gjort deres indflydelse. Med årene fulgte så forhøjet kolesteroltal og blodtryk. Så kom diabetes 2, ligesom nogle påkørsler formentlig også satte sig helbredsmæs-sige spor.

‒ Jeg indså efterhånden, at hvis jeg ikke gjorde noget, ville jeg risikere at mi-ste mit arbejde, fordi jeg ikke længere ville kunne opfylde sikkerhedskravene. Jeg går allerede nu til sikkerhedskontrol hver 3. måned med blodprøver og målinger, og det er også en belastning, fordi det hver gang føles som en eksamen. Men i 2009 snakkede jeg så med en overlæge på sygehuset i Køge om mine problemer. Han anbefalede et højskoleophold.

Det var kommunen imidlertid ikke interesseret i at hjælpe mig med, selvom jeg påpegede, at jeg risikerede at miste mit job. Derfor rettede jeg henvendelse til forbundet via min områdegruppeformand, Thomas Bryan-Lund, som sammen med forbundets socialrådgiver, Karin Anger-mann har gjort en stor indsats for mig. Og det er jeg rigtig, rigtig glad for, fortæller Søren Peter Olsen.

Han var godt klar over, at han var for stor, og brændte på det tidspunkt for at komme til at tabe sig. Men han behøvede hjælp. Alene var det ikke lykkedes for ham hidtil. Både hans mor og mormor havde diabetes 2.

Pustede på trapperne‒ Jeg pustede op ad trapperne og orkede ikke rigtig noget. Så faldt jeg ind i den velkendte følelse af, at det hele var lige meget, og så trøstespiste jeg. Så blev jeg sur på sig selv, fordi jeg følte mig svag, når jeg var blevet mæt. Det var en ulidelig mølle, som jeg gerne ville ud af, siger han.

Det kom han på Ubberup Højskole. Her stod et hold bestående af bl. a. kliniske diætister, idrætsundervisere og psykote-rapeuter klar til at tage imod ham og 79 andre, som alle gerne ville ændre deres livsstil. Netop Ubberup Højskole er den mest erfarne livsstilshøjskole herhjemme. Skolen tilbyder både korte og lange kurser med ernæring, idræt, psykologi og kreative fag som omdrejningspunkt. Hvert år giver skolen flere hundrede elever mod til at ændre deres vaner og redskaber til at leve et sundere liv.

Under opholdet fik Søren Peter Olsen oplevelser for både krop og psyke – sam-

vær og fællesskab, lækker og sund mad og en masse aktiviteter. Via undervisning og foredrag fik han indsigt i kostplanlæg-ning og kaloriebehov. Samtidig fik han arbejdet med sin personlige udvikling og motivation. Alle sider af ham blev taget alvorligt og inddraget, både tanker, hand-linger, mønstre og følelser. Alt sammen nødvendigt for at rodfæste en livsstilsæn-dring. Hertil kom så motion i alle mulige former.

Pakkede kuffertenSøren Peter Olsen pakkede kufferten og tog af sted den 12. september i efteråret og vendte hjem som et andet menneske tre måneder efter.

− Det var fantastisk, selvom jeg var lidt nervøs for at komme af sted. Kunne jeg få tiden til at gå? Vi skulle jo sove der og havde kun mulighed for at komme hjem i weekenderne. Så jeg havde medtaget 500 gigabyte lydbøger. Men jeg nåede ikke at høre så meget som fem minutter af dem. Det var ligesom at komme ud af samfundet i tre måneder. Jeg skulle ude-lukkende koncentrere mig om at træne og spise rigtigt. Vi fik lækker mad seks gange om dagen tilberedt af kokke.

Jeg må også sige, at det var hårdt psykisk. Jeg var mørbanket de dage, da jeg kom helt ind til benet og psykisk fik skrællet alle mine lag af. Hvad skal man lave om på, og hvad skal man måske gøre mere? Jeg har også lært en masse om tilbagefald, hvorfor de sker, og hvordan jeg kommer videre derfra. Den risiko er der jo altid. Hvis man har sat sig som mål at tabe 10 kilo og kun har tabt 8 kilo, så skal man ikke sætte sig ned og opgive. Man skal sige, at det der er godt, ikke er dårligt givet ud. Jeg er sikker på, at der vil komme nogle nedture og nogle knæk. Men jeg har fået en mængde gode værktøjer med mig hjem, fortæller han.

Forbundets rolleForbundets socialrådgiver Karin Anger-mann fik afdækket hans situation i forhold til det offentlige system. Men her var der ingen hjælp at hente. Til gengæld fandt hun et legat, Søren Peter Olsen kunne søge. Og det lykkedes at få støtte herfra, så højskoleopholdet blev muligt økono-misk for ham. Samtidig lykkedes det om-rådegruppeformand Thomas Bryan-Lund at få lavet, hvad han selv kalder en rigtig god aftale med arbejdsgiveren, så han fik orlov i de tre måneder.

Om sin hverdag inden højskoleophol-det fortæller Søren Peter Olsen, at han ofte ikke fik morgenmad. Og når han ville

tabe sig, foregik det ved at undlade at spise. Når det så blev aften spiste han igennem.

− Jeg spiste alt for meget, så jeg næ-sten ikke kunne røre mig. Mange gange blev det i løbet af dagen til en bolle på hovedbanegården, dagens ret i kantinen eller et besøg ved pølsevognen. Oftest valgte jeg den nemme løsning.

I dag prøver jeg at spise morgenmad. Og jeg prøver at holde mine spisetider, så jeg får mad fem-seks gange om da-gen. Det er mindre portioner, og på den måde sørger jeg for at holde mit blod-sukker stabilt i løbet af dagen. Tidligere var jeg ikke mæt, før jeg havde spist så meget, at jeg måtte ligge på sofaen bag-efter. Den mæthed oplever jeg heldigvis ikke længere. Hvis jeg spiser jævnt hen over dagen, har jeg ikke den glubende sult, hvor jeg bare skal fyldes helt op, fortæller han.

På FacebookI dag dyrker Søren Peter Olsen motion flere gange om ugen, bl.a. sammen med kolleger under firmaordningen i Fitness World. Blodtrykket er så meget på vej ned, at han nu skal have reguleret sin medicin. Hans familie har naturligvis også bakket op omkring projektet. Lige nu kører han meget sit eget løb omkring maden, når han er hjemme, men han vil gerne have sin kone med på de ændrede madvaner. I længden duer det ikke at lave differentieret mad i en husholdning, og det kræver overskud at skulle snitte og hakke grøntsager hver dag.

Han har stadig kontakt til mange af de 79 medkursister. Og de hjælper og bak-ker hinanden op.

− De har ”tvunget” mig til at gå på Facebook for at holde kontakt. Det har jeg ikke prøvet før. Men på højskolen har vi lært hinanden at kende på en måde, som aldrig ville have været mulig i ”den virkelige verden” uden for murene. Jeg har meldt mig ind i elevforeningen, og tre weekender om året mødes vi på højskolen igen. Det er meget rart at få genopfrisket, hvorfor vi var der og få en øjenåbner, siger han.

Selvom det er lykkedes at lægge livs-stilen om, fornægter Søren Peter Olsen sig ikke alt. Når han skal i byen, spiser og drikker han ligesom alle andre.

− Jeg skal jo også leve, ellers bli-ver det surt. Og når jeg skal spise på restaurant, gider jeg ikke at bede om at få noget på tallerkenen byttet ud med noget andet. Så kunne jeg lige så godt blive hjemme, for så er det ikke nogen oplevelse, smiler han.

Det startede på Tjæreborg station i 1993. To af vandreklubbens medlemmer, der begge arbejdede på stationen, aftalte at gå en tur en sommeraften fra Ribe Nørre-mark ud til Vesterhavsdiget og slutte ved Gredstedbro station, men allerede inden vi nåede at gå den første tur, tilsluttede to andre sig tanken.

På denne den første tur blev vi fire.Derfra udviklede det sig. Her i 2011 skal

vi i gang med den 19. sæson. I dag er vi 12 medlemmer i klubben.

I 1993 kom vi hurtigt op på seks delta-gere, og vi besluttede os for at gå fire ture om året, to om foråret og to om efteråret, men det viste sig i løbet af få år, at seks medlemmer i en vandreklub er for lidt. En-kelte gange var vi kun to på turene, ikke alle kan få fri på den samme dato, ferier og andet kan komme i vejen.

Vi besluttede os derfor at løfte antallet

af medlemmer i klubben til cirka ti, og fra i starten kun at gå halvdagsture blev det til heldagsture, og inden længe blev antallet af ture øget til seks om året. Den ene af disse ture er altid en udlandstur af tre til fire dages varighed.

Hvor har vi væretVi har desværre ikke 100 procent styr på, hvor mange ture vi har været på, og hvor vi har gået. Ingen af os, der var med fra starten, havde fantasi til at forestille sig, at klubben ville fortsætte frem til 2011, at vi allerede nu er ved at planlægge udlands-turen 2012. I år står der Rügen på denne. Af destinationer på udlandsture kan næv-nes Norge, Frankrig, Schweiz, Belgien samt Tyskland flere gange. Plus enkelte endagsture i Slesvig-Holsten.

Det samlede antal ture er cirka 90. Gennem årene har nedlagte jernbane-strækninger været et yndet mål, og det bringer altid glæde, hvis vi i terrænet kan finde spor efter jernbanedrift. Vi er vel jernbanemænd, flere gange har vi forceret krat og grøfter for at nå frem til en eksempelvis en nedlagt jernbanebro. På andre ture ser vi ikke skyggen af jernbane og har det også godt med det.

Turene er fordelt over Sjælland, Fyn, Bornholm (en flerdagstur) og Jylland, dog ikke nord for Limfjorden.

Som en afveksling til vandreture har vi tre gange snuppet skinnecykelturen Tom-merup - Assens, kan varmt anbefales, en gang har vi cyklet på den nedlagte jern-bane - i dag cykel- og vandresti - Horsens til Silkeborg, samt en kanotur. Her i 2011 er der planlagt endnu en kanotur.

Længden på turene er typisk 20 til 28 kilometer i afslappet tempo og afsluttende med aftensmad på restaurant alt efter behov og lyst. Turene starter altid med at besøge et bageri, og er vi heldige, finder vi et bageri, en café eller en restaurant undervejs, hvor kaffe og lagkage nydes uhæmmet. Hver især har madpakke til frokost med.

Endelig bestræber vi os på aldrig at gå den samme tur to gange.

Hvordan fungerer det?I ovenstående bruges benævnelsen klub flere gange, men det er en klub uden navn og uden formand. Vi har en datoudsætter, og det fungerer på den

Vandring er frihed og nydelse

I 18 år har vi gået 90 ture i ind- og udland og har nydt landskabet, kulturen og det gode kammeratskab.

Af Anders Rød& Uffe Skov Pedersen

22

måde, at hvert medlem af ”klubben” op til henholdsvis forårs- og efterårssæsonen sender de datoer til datoudsætteren, den enkelte kan deltage. Ud fra disse datoer sættes turene, og alle informeres om gåtursdatoerne i så god tid, at man kan nå at søge fri de dage, hvor man ikke al-lerede har fri.

De enkelte ture bliver planlagt på skift af medlemmerne således: På årets sidste vandredag fordeler vi turene mellem os, og derfra er det 100 procent op til den enkelte at planlægge den tildelte tur og informere de andre. Turene ligger altid på en af ugens første fire dage.

Toget er vores vigtigste transportmid-del, men det sker, at vi må benytte rutebil for at få en tur til at hænge sammen. Tu-rene er altid fra punkt A til B, vi går aldrig ud og hjem samme vej.

Glæden ved at vandreI en verden, hvor vandring slet ikke er moderne, er det påfaldende, at en uauto-riseret vandreklub nu går ind i sin 19. sæson. Men hvad holder os i gang? Det er selvfølgelig forskelligt for de enkelte, men nedenstående kan alle i klubben vel skrive under på:

Glæden ved at vandre og komme rundt i det ganske land og se dele af Danmark, vi ellers ikke ville have fået set. Det gode kammeratskab, de platte vittigheder,

friheden derude langt fra arbejdsplads og strukturerede dage.

Hvad taler vi om? Alt og ingenting: Madlavning, historiske tendenser, tidens trend, udviklingen, vi er både platte og nuancerede, vidende og uvidende, ofte er det det, vi støder på undervejs, der be-stemmer emnet, eksempelvis mindesten. I gruppen rummer vi en stor viden om vidt forskellige emner: Geologi, madlavning, jernbanehistorie, historie, bjergvandring, religionshistorie, politik, fugle, natur og miljø og meget mere. Og selvfølgelig taler vi også om DSB, cirka 1 procent af tiden!

Vi går to eller tre sammen og skifter makkere flere gange undervejs, således at alle kommer til at tale med alle.

Prøv detOg for at slutte med om vandring er moderne eller umoderne. Vi har på vores ture i Danmark aldrig mødt andre van-drere, vi har selvfølgelig set mennesker gå ture med deres hunde, men andre vandrere ser vi ikke.

Hvis disse sider har givet dig lyst til at vandre med familie eller gode venner, måske har du fået inspiration til at danne din egen vandreklub i jernbaneregi, er du velkommen til at kontakte os: Uffe Skov Pedersen, uffesp@mail.dk eller Anders Rød anrod@dsb.dk, og vi vil hjælpe i den udstrækning, det er muligt.

Hvem er vi• Lkf. Ole B. Andersen, Es, opstarts-

mand og øl- og krakilsk madentu-siast.

• Tgf. Uffe Skov Pedersen, Es, op-startsmand, datoudsætter og krakilsk madentusiast.

• Lkf. Kent Vestesen, Ar, med på tur 1, klubbens kontormand og analytiker.

• Pens. Kta. Karsten F. S. Nielsen, med på tur 1, spidder ofte situationen med en tør og rammende bemærkning.

• Tgf. Hans Peter Pedersen, Es, tøm-mer bagerbutikken.

• Tgf. Anders Rød, Fa, globetrotter, historiefortæller og går gerne 50 kilo-meters ture.

• Tgf. Poul Thomsen, Es, er ferm til at banke middagslukkede cafeer og re-stauranter op og få serveret kaffe eller øl til alle.

• Lkf. Martin Stefansen, Es, rejser gerne Europa rundt alene.

• Lkf. Allan Krabsen, Fa, bjergbestiger og naturudfordrer.

• Lki. Carsten Bennedsen, Fa, forholds-vis ny i butikken.

• Lkf. Søren R. Plam, Es, kom med i klubben i 2010 .

• Lkf. Henrik Rasmussen, Es, kom med i klubben i 2010.

Vandring er frihed og nydelse

23

(fortsættes næste side)

Udstyr til vandretureEn pakket rygsæk bør max. veje 10 procent af ens egen vægt. Nedenstående er forslag til hvad du ellers skal, bør og kan have med. Overvej også hvor du vil gå: Om det er skov eller vådområder, øde eller bebyggede steder.

Skal:Altid rigeligt med vand, minimum en liter pr. person, fornuftigt og solidt fodtøj, klip-klappere eller stilet dur ikke. Er der • udsigt til regn, skal letvægtsregntøj medbringes.En god rygsæk er en. der kan "klikkes" foran på stropperne, så den ikke glider af og ikke borer sig ind i ryggen. • Et godt kort over det område, man vil gå, en god skala er 1:50.000, så kan man finde det meste.• Sørg for at have plaster, klorhexidin og eventuelt et stykke gaze med. Skal man i skoven medbring også en tægetang, • skovflåter skal helst fjernes hurtigt.Er du ryger, skal du medbringe et transportabelt askebæger, eventuelt et glas med skruelåg.•

Bør:Madpakke er noget, man bør have med, eksempelvis rugkiks, fed ost og 80 procent mørk chokolade, altså noget der kan • holde sig og som giver energi. Pak madpakken med omtanke, skinke og tunsalat er ikke smart i 20 graders varme.Albyler eller lignende bør man også have med.•

Kan:Lidt efter eget temperament. Kan være alt fra badetøj til beskæresaks eller en sammenklappelig lup. •

24

Vandring er frihed og nydelse(fortsat)

dæmninger at se. Turen kræver gode kort og bringer en gennem revl og krat og både ud på herrens mark og fruens eng. Det er bedst at starte i Jystrup midtsjælland. Her følger man Skjoldenæsvej forbi Sporvejs-museet, umiddelbart efter golfbane og ho-tel går en skovvej ind til venstre. Følg den til sporvejenes vendesløjfe, derfra kan man gå af den gamle banedæmning til Høj-bjergvej og følg den ud til Skjoldenæsvej, hold til højre af den cirka 400 meter frem til venstre af Hoppenold, et par km fremme bliver den til Stavnsbjergvej. Denne følges til Smidstrupvej og her holdes til højre og man kommer ud på Hvalsøvej. Ved passage af Elverdams Å går en lille vej ind til venstre til en motorbane og nu kan man se Danmarks højeste jernbanedæm-ning, der skulle føre banen både over Jerndalen og op i en højde så den kunne passere Kalundborgbanen på en bro. Efter motorbanen er der en næsten usynlig sti, følg den til dæmningen og på toppen af den er der faktisk en sti, der går forbi hvor banerne krydser, herfra er det igen vej ind til Hvalsø. Vil man en tur forbi Sjællands højeste ”bjerg”, Gyldenløveshøj, skal man følge Skjoldenæsvej et par kilometer. Efter man har passeret golfbanen, ved kroen ”Kudskehuset” (der serverer god kaffe og kage) går en afmærket skovvej ind til Gyldenløveshøj.

Find flere forslag til vandreture her: http://bit.ly/g95TGS

25

Kort om kort!Som udgangspunkt skal man ikke forvente, at afmærkede ruter er særlig godt afmærkede, hærværk og manglende vedligehold gør ofte sit. Især i Danmark kniber det med vedligeholdelsen af afmærkningen. Derfor er et kort altid en god hjælp.

At vandre efter kort er ikke en kunst, hvis man har et kort i en god skala, f.eks i 1:50.000. Det er den skala cykelkortene har i Danmark, og små-stier, markveje og lignende er afmærkede. Kortene kan lånes på biblioteket, vil man i stedet eje, kan boghandleren let skaffe dem, ellers kan Nordisk korthandel i København. Vil man gerne have meget detaljeret, fås kort i 1:25.000, de kan også lånes på bibliotekerne, men er temmelig dyre at købe. Hvorfor ofre penge på vandrekort, når man kan låne et cykelkort gratis.

Det er også muligt at vandre efter skala 1:100.000, men nu går man glip af detaljer, som kan være vigtige.

Har man det levende Danmarkskort på cd rom er det stadig anvendeligt, men er ved at være forældet.

Internettet som hjælpInternettet rummer forslag til mange vandreture, mange med turbeskrivelser. Mange anerkendte vandreture i både ind- som udland har deres egen hjemmeside.

Prøv eksempelvis www.skovognatur.dk. Her kan du ved hjælp af et Danmarkskort finde og designe dine egne ture og printe dine egne kort/ture ud.

Hvis man hellere vil på en guidet tur er Dansk Vandrelaug (DVL) eller Fodslaw en mulighed, DVL kommer mest ud i na-turen, hvor Fodslaw mest tænker på at samle kilometer. Prøv www.dvl.dk, tryk på afdelinger og et Danmarkskort dukker op, tryk på et bynavn og se hvad der er af planlagte ture. Som ikke medlem koster det typisk mellem 5 og 30 kr. at deltage på en tur. Man kan også prøve www.fodslaw.dk. Tryk på lokalforeninger og se kommende ture, "træningsture" er ofte gratis, også for ikke medlemmer.

Der er også udgivet bøger om vandreture inklusive ruter og beskrivelser. Eksempelvis Vandreture i Danmark.

Endvidere har langt de fleste Turistinformationer i såvel ind- som udland forslag til vandreture.

En helt anden mulighed er at lave ture med et tema, alt fra krig til oldtid. Prøv " Vejviser til Danmarks oldtid" af Ingrid Falktoft Andersen, forlaget Wormianum.

Forslag til vandretureNedenstående forslag til ture er sym-boliseret ved stjerner, og antallet af stjerner markerer sværhedsgraden i forhold til geografien. En stjerne bety-der, at det er en nem rute at følge.

Jylland

Tur 2Rundtur ved Kolding (20 km)

*Kort anbefales, fås nemt i Kolding turistin-formation

En afvekslende tur i et smukt og kuperet terræn, hvor de første otte km er på den nedlagte Troldhede Jernbane med levn fra fortiden. Turen starter tæt på Kolding station og med hjælp af kortet er det nemt at lokalisere stien få hundrede meter fra stationen. Efter otte kilometers vandring på Troldhedebanestien fører en anden sti dig tilbage til Kolding. Men før du går tilbage til Kolding, anbefaler vi, at du fort-sætter en lille kilometer frem til Raadvad-bro station; en smuk bevaret station, nu privatbolig, men pakhuset huser en åben udstilling om Troldhedebanens historie. Derefter vender du tilbage til stien til Kol-ding, og du vil uden tvivl nyde de sidste 12 meget afvekslende kilometer med Harteværket som et af flere højdepunkter.

Fyn

Tur 9 Afgrunden, en tur til Fyns dybeste kløft og højeste "bjerg" (15 km)

**Kort er nødvendig.

Turen gås fra Bred station og i retning mod Skalbjerg på nordsiden af jernbanen. Efter et par kilometer kommer man til afgrunden, en dyb smeltevandskløft fra istiden, en rigtig naturperle. For at komme videre til Frøbjerg (133 m. o. h.) skal man gå til Skalbjerg station. Fra Frøbjerg gås ad små veje ind til Tommerup forbi Lil-leskov Teglværk og er der åbent, kan man få en tur med den gamle teglværksbane. Straks efter er man i Tommerup.

Sjælland

Tur 13Midtsjællandske jernbane, 15 km (Gyl-denløveshøj 19 km)

***Kort kræves.

Statsbane med forløb: Næstved - Ring-sted - Hvalsø - Frederikssund. Ringsted - Frederikssund blev nedlagt i 1936, men da Midtsjælland er stærkt kuperet, er der både dybe gennemskæringer og høje

26

Hvert efterår forberedes feriekataloget til udsendelse med Jernbane Tidendes de-cember nummer. Dvs. at arbejdet med en konkret feriesæson som oftest begynder op til et halvt år før selve lodtrækningen. Når feriekataloget udkommer, vil der ty-pisk være en deadline på en måned eller mere til at få udfyldt og afsendt ansøg-ningsskemaerne.

Når ansøgningsskemaerne modtages, vil de blive placeret i to bunker. Én bunke til ansøgningsskemaer på feriehuse i højsæsonen og én bunke til ansøgnings-skemaer på feriehuse i lavsæsonen. Ske-maerne i hver bunke bliver nummereret fortløbende fra nr. 1 til nr. XX, i den ræk-kefølge ansøgningsskemaerne modtages. Der er én nummerrække for hver bunke.

Når ansøgningsfristen er udløbet, er det tid til lodtrækningen. Lodtrækningspro-ceduren er bevidst holdt så simpel som mulig. Dansk Jernbaneforbund benytter en hjemmeside, der hedder www.random.org til at foretage den egentlige trækning. På random.org kan du læse meget mere om begrebet ’tilfældighed’ - det er nemlig ikke lige meget, hvilken teknik der ligger bag en elektronisk lodtrækningsprocedu-re, der er nemlig en grund til, at DJ Ferie har valgt at benytte random.org i lodtræk-ningsproceduren.

Den funktion, der konkret bruges på random.org, er den service, der hedder

Sådan fordeles feriehusene

Af Carsten JokumsenFotos: Carsten Jokumsen

År efter år mødes forbundet og DJ Ferie af en lang række spørgsmål både før og efter lodtrækningen om feriehuse har fundet sted. I det følgende vil vi prøve at forklare, hvordan processen foregår, hvilke retningslinjer der følges, og hvordan resultatet af årets lodtrækning er faldet ud.

Vivian Toft er i gang med at registrere bookede ferieuger på det store over-sigtsskema, så der ikke opstår dob-beltbooking.

27

’Sequence Generator’. Her tages bunken af højsæsonsansøgninger, og så angives den talrække, som ansøgningerne er nummereret efter - dvs. laveste = 1 og højeste = 460 (for der var 460 højsæso-nansøgninger til årets lodtrækning). Når vi efterfølgende beder random.org om at levere en tilfældig talrække, modtager vi en printvenlig side - flere sider faktisk, be-stående af tallene 1-460 men i fuldstæn-dig tilfældig rækkefølge. Den liste fordeles feriehusene nu efter. Det foregår på den måde, at hvis den ansøgning, der er mod-taget som nr. 265, fx står øverst på listen, så er det dermed den første ansøgning, der behandles og så fremdeles.

På den måde gennemgås alle an-søgninger fordelt efter den rækkefølge, de er blevet placeret på baggrund af lodtrækningen. Højsæson og lavsæson behandles hver for sig. Hvis 1. prioriteten kan imødekommes, så vil den pågæl-dende uge blive reserveret til det medlem, der har indsendt ansøgningen, hvis 1. prioriteten allerede er optaget, så kigges på 2. prioriteten osv. I boksen fremgår de præcise tal for fordelingen af huse efter endt lodtrækning.

Nogle få ansøgningsskemaer har været så fejlagtigt udfyldte, at de er udgået af lodtrækningen. Har man vundet en ferie-bolig via lodtrækning inden for de sidste tre år, så husker systemet det. Der er på den måde afsløret nogle få, som har sva-ret benægtende på, at de ikke har vundet et feriehus inden for de sidste tre år. Disse ansøgninger er ligeledes udgået af lodtrækningen, og de vil senere modtage skriftlig besked herom.

Fordelingen af feriehuse 2011/2012:Højsæsonen består af i alt 260 ferieuger fordelt på 26 huse/lejligheder.

Der indkom 460 ansøgninger. 177 af disse har fået tildelt et feriehus.

De 177 fordeler sig således:• 78 har fået deres 1. prioritet• 36 har fået deres 2. prioritet• 30 har fået deres 3. prioritet• 14 har fået deres 4. prioritet• 15 har fået deres 5. prioritet• 4 har fået deres 6. prioritet180 har ikke kunnet imødekommes. De

vil evt. komme i betragtning ved annulle-ringer til og med 24. marts 2011.

103 har haft et feriehus inden for de sidste 3 år, og har derfor måttet vente til 2. runde - dvs. efter at de andre ansøgninger er blevet gennemgået. I 2. runde har 15 af disse fået tildelt et feriehus.

De resterende 88 ansøgninger deltager på lige fod med de andre ansøgninger om tildeling af eventuelle annullerede uger indtil 24. marts 2011.

Der er booket 192 uger i alt. Det efter-lader 68 højsæsons uger til fordeling, når almindelig booking frigives.

Lavsæsonen består af i alt 1.092 uger fordelt på 26 huse/lejligheder.

Der indkom 627 ansøgninger. 391 af disse har fået tildelt et feriehus.

De 391 fordeler sig således: • 180 har fået deres 1. prioritet• 75 har fået deres 2. prioritet• 50 har fået deres 3. prioritet• 32 har fået deres 4. prioritet• 34 har fået deres 5. prioritet• 20 har fået deres 6. prioritet236 har ikke kunnet imødekommes. De

vil evt. komme i betragtning ved annulle-ringer til og med 24. marts 2011.

Der er booket 391 uger i alt. Det efterla-der 701 lavsæsons uger til fordeling, når almindelig booking frigives.

Anja Hansen registrerer tildelte ferie-uger i det elektroniske system. Efter-følgende kan kontrakt og girokort printes og sendes til de heldige.

28

29

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Det er nu besluttet, at sagsbehandlingen på områderne folke- og førtidspension, boligsikring og boligydelse, barselsdag-penge og børnebidrag skal flyttes ind under Udbetaling Danmark, der admini-streres af ATP. Fra efteråret 2012 kommer sagsbehandlingen til at foregå i centre i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød. Hvis borgeren

har behov for personlig sagsbehandling, skal man henvende sig i kommunens Borgerservice. Hensigten med denne beslutning er at spare 300 millioner kr. til administrativt arbejde.

Vi er selvfølgelig alle sammen som skatteborgere interesseret i, at admini-strationen af vores penge sker så lønsomt som muligt. Jeg er bare meget spændt på

at se, hvorledes de borgere, der har brug for personlig vejledning, bliver stillet ved deres henvendelse til Borgerservice. Det er store komplekse lovområder, som for-holdsvis få sagsbehandlere i Borgerser-vice skal håndtere. Det må umiddelbart blive en stor udfordring for kommunerne at håndtere denne opgave på tilfredsstil-lende måde.

Ydelser fra SUEt medlem stiller mig følgende spørgs-mål:

Medlemmet modtager tjenestemands-pension. Han har børn under uddannelse, der ved hans pensionering fik børnepen-sionstillæg frem til det 21. år på kr. 15.593 pr. år. Børnene modtager SU eller Statens uddannelsesstøtte. Medlemmet spørger, om børnepensionstillægget indgår i opgø-relsen over børnenes indtægt.

Svaret er, at børnepensionstillægget er en skattepligtig indtægt for børnene og indgår i beregningen af SU på lige fod med andre indtægter.

Ændring i beregning af LedighedsydelseLedighedsydelse udbetales fra kom-munen, såfremt en borger har fået en fleksjobbevilling, men ikke har kunnet finde ansættelse i fleksjob, eller hvis man bliver afskediget fra et fleksjob. Ydelsen udbetales, når fleksjobberen er ledig.

Det er altså en slags arbejdsløshedsun-derstøttelse til ledige ”fleksjobbere”.

Pr. 4/11-2010 kom der en ny bekendt-gørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af

ferie med ledighedsydelse.Det betyder, at mange, for eksempel

tjenestemandspensionister, skal have omregnet ledighedsydelsen i kommunen. Ledighedsydelsen udgør p.t. kr. 3.485 pr. uge og kan påvirkes af andre indtægter.

Det nye er for eksempel, at pensio-ner, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, ikke skal fra-drages i ledighedsydelsen i modsætning til tiden før denne ændring.

I forhold til tjenestemandspensionister er det pensioner, der er tilkendt på grund af svagelighed eller kvalificeret svagelig-hed.

Jeg har i den forbindelse været i kontakt med forskellige kommuner. Nogle kommuner har allerede i december måned direkte af egen kraft tilskrevet de medlemmer, der har været berørt og har foretaget nye beregninger.

Her i skrivende stund medio februar er der desværre også kommuner, der trods flere henvendelse fra medlemmerne og fra forbundet stadig ikke har fået det indarbejdet i deres systemer.

Jeg vil derfor anbefale medlemmer, der er bevilget fleksjob og som ikke er i

arbejde, at se lidt på udregningerne af ledighedsydelsen.

Sum ved kritisk sygdomJeg har i den sidste tid fået mange spørgsmål vedrørende udbetaling af sum ved kritisk sygdom.

Tjenestemænd i vores regi er ofte for-sikret i FG. Det kan den enkelte tjekke på sin lønseddel. Rammes medlemmet af en alvorlig sygdom, der er nævnt i forsik-ringsreglerne, kan der søges om sum ved kritisk sygdom. Det letteste er at bede sin leder om et ansøgningsskema.

Er medlemmet overenskomstansat, er der i arbejdsmarkedspensionen mulighed for at søge sum ved kritisk sygdom. Da skal henvendelsen ske til det pågældende pensionsselskab.

Det er min erfaring, at nogle medlem-mer måske i forbindelse med en bankfor-retning har tegnet en livsforsikring. I disse forsikringer kan der også være inkluderet en sum ved kritisk sygdom. Henvendelse skal da ske til det pågældende forsik-ringsselskab.

Der kan udbetales sum ved kritisk syg-dom fra forskellige forsikringer på samme tid.

Kort nyt fra hverdagen

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 37dj.pens@talnet.dk

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 67agri@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 10. maj 2011

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

30

VIGTIGEDATOER

Af Uffe Skov Pedersen

Nyt fra Bestyrelsen

Sektionsmøde i Fredericia 18. maj. • Tilmeldingskupon i dette nummer af bladet på side 29

Medlemsmøde i Helsingør 28. sep-• tember, annonceres i blad nr. 4

Medlemsmøde i Odense 16. novem-• ber annonceres i blad nr. 5

Mødet afholdes i Dronning Margrethe Hallen, Vestre Ringvej 101, Fredericia.

Der afgår busser fra udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10.45 og 11.15. Dagsorden:1. Mødets åbning2. Godkendelse af dagsorden3. Godkendelse af forretningsorden4. Valg af dirigent5. Bestyrelsens beretning6. Regnskab7. Indkomne forslag8. Valg

A. Næstformand, Gunnar Lange-lykke, modtager genvalg

B. Kasserer, Lone Agri, modtager genvalg

C. 2 bestyrelsesmedlemmer, Rein-hardt Rasmussen og Anni Han-sen. Begge modtager genvalg

D. Bestyrelsessuppleanter, Leif Gjørup og nyvalg, Leif Gjørup modtager genvalg

E. Revisor Orla Pedersen, modtager genvalg

F. Revisorsuppleant Bjarne Møller, modtager genvalg

9. Fastsættelse af honorarer10. Bevillinger11. Budget 201212. Fastsættelse af næste års mødested13. Afslutning. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre trakte-ment kl. 11.45, samt en kop kaffe.

Af hensyn til traktementet skal medlem-mer, der ønsker at deltage i dette benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl. 15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercity forbin-delser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegnePoul Erik Christensen

Det kan konstateres, at overenskomsten for 2011 - 2013 kom i hus i en svær tid. Sektionsformand Poul Erik Christensen siger, at det positive, der kan siges om

den, er, at den kun varer to år.– Der er intet til os i 2011. Vi kan kun

forvente en reallønsnedgang eller sagt på anden måde, købekraften bliver udhulet. Pr. 1. april 2012 bliver der 1,7% til os, desuden fortsætter reguleringsordningen uændret, fortæller Poul Erik Christensen. SvendborgPå generalforsamlingen først på året, kunne medlemmerne af lokalforeningen i Svendborg konstatere, at der intet grund-lag er for at fortsætte. Aldersgennemsnittet blandt medlemmerne er højt, og der er ingen, der vil indgå i et bestyrelsesarbejde. SektionsmødeDe første tilmeldinger til Sektionsmødet i Fredericia 18. maj er allerede i hus her i starten af marts måned. Det er sket på grundlag af annonceringen på vores hjemmeside i februar måned.

Dansk JernbaneforbundPensionistsektionen

Ordinært sektionsmødeafholdes onsdag den 18. maj 2011 kl. 12.45

Pensionistsektionen

31

TILMELDINGtil det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 18. maj 2011

Navn: Adresse: Antal: Medlemsnummer, står bagpå Jernbane Tidende:

Kuponen sendes pr. post eller mail til:Poul Erik Christensen

Turkisvej 615210 Odense NVdj.pens@talnet.dk

Sidste tilmeldingsfrist er 8. maj 2011

DJ PensionistsektionenBudgetforslag for 2012 2012 2011 2010 Forslag Budget RegnskabIndtægterKontingent 635 662 680.571,75Renter 4 13 12.557,53Indtægter i alt 639 675 693.129,28

UdgifterBlad 48 60 51.560,65Sektionsmødet 110 102 102.252,00Medlemsmøder 186 160 101.285,00Øvrige møder 78 90 46.616,00Administration 75 90 72.212,49Tilskud 37 45 38.550,00Gaver 20 20 20.789,95Diverse 4 5 226,75Udgift i alt 558 572 433.492,84

Resultat 81 103 259.636,44Overført til jubilæumskonto -75 -75 -75.000,00

Overskud/Underskud 6 28 184.636,44

DJ Pensionistsektion Resultatopgørelse 1.1.2010 - 31.12.2010

Budget i hele tusind 2010INDTÆGTER: Kontingenter 677 680.571,75Renter m m 25 12.557,53Indtægter i alt 702 693.129,28

UDGIFTER:Blad 57 51.560,65Sektionsmøde 86 102.252,00Medlemsmøder 238 101.285,00Øvrige møder 79 46.616,00Administration 84 72.212,49Tilskud 45 38.550,00Gaver 25 20.789,95Diverse 5 226,75Udgifter i alt 619 433.492,84

Resultat 83 259.636,44Overføres til jubilæumskonto -75 -75.000,00Overskud 8 184.636,44 AKTIVER: PASSIVER: Højrentekonto 903.068,25 Kapitalkonto 997.946,62Jubilæumskonto 306.127,04 Resultat 259.636,44Bankbog 48.387,77Kontant 0,00 BALANCE 1.257.583,06 1.257.583,06 Undertegnede revisorer, har revideret regnskab og bilag. Vi me-ner at det er et retvisende regnskab, og de stillede spørgsmål er tilfredsstillende besvaret. Revisionen har derfor ikke givet anled-ning til bemærkninger. Odense den 16. januar 2011

Revisor Orla Pedersen Revisor Anders Rasmussen

Kasserer Lone Agri Næstformand Gunnar Langelykke

Husk medlemskortettil sektionsmødet

i Fredericia 18. maj 2011"

Pensionistsektionen

32

”Jeg kender en speciel station, som du kan bruge i fotokonkurrencen i Jernbane Tidende”, fortalte min medpassagerer mig på en biltur i Midtjylland.

Vi drejede af ind til Bækkelund, som stationen hedder. Og ganske rigtigt, der, gemt af vejen, omkranset at træer og en lille samling huse, troner Bækkelund station, stor og imposant, fuldstændig malplaceret, langt større end nogen som helst anden landstation af tilsvarende betydning. Bygningen af en station i de omgivelser og med det ubetydelige pas-sagergrundlag, der altid har været i Bæk-kelund og opland, svarer til at placere Københavns Hovedbanegård i Esbjerg.

Måbende og ivrigt fotograferende ud-spurgte jeg min medrejsende om Bække-lund station og fik da også svar på nogle

spørgsmål, men slet ikke nok til at stille min nysgerrighed, og jeg besluttede at skrive om den midtjyske mærkværdighed. Bygget i 1906Hvorfor Bækkelund Station, på stræk-ningen Herning - Viborg, indviet i 1906, blevet bygget så pompøst, har to mu-lige forklaringer. Den ene er den nært liggende Hald Hovedgaard, ejeren af Hovedgaarden, Aage Christopher Krabbe, ville efter sigende ikke acceptere en middelmådig landstation til hans gæster. Aage Christopher Krabbe købte hoved-gaarden i 1882 af sin far kammerherre Christopher Frederiksen Krabbe, der i en periode var formand for Folketinget og senere forsvarsminister. Familien Krabbe var adelige.

I begyndelsen af det nittende århund-rede, længe før bilismen for alvor holdt sit indtog, var jernbanen den eneste fornuf-tige transportform over land. Gæster lang-

vejs fra til Hald Hovedgaard har utvivl-somt benyttet toget, og netop toget som moderne transportmiddel rummer også kimen til den anden mulige forklaring.

Egnen omkring Bækkelund var et yndet udflugtsmål for datidens viborgensere, der tog på udflugt til Dollerup Bakker, Hald Hovedgaard, Pavillonen ved søen og Niels Bugges Kro, der lå i gåafstand fra Bækkelund station. Trods de mange turister, der tog toget til den smukke egn, lyder det ikke som en plausibel forklaring på, at stationen blev bygget så pompøst.

Det må have været den adelige familie Krabbe med tråde til magtens top i dati-dens Danmark, der gjorde sin indflydelse gældende.

ØjenvidneEn af de læsere, der reagerede på efterlysningerne i Jernbane Tidende, er pensioneret lokomotivfører Jens Mølga-ard, 92 år. Jens Mølgaard boede på Bæk-kelund station, fra 1925 til 1936 i alderen 5 - 16 år. Hans far var stationsmester på Bækkelund Station frem til 1936. Den gang bestod Bækkelund kun af stationen og tre beboelseshuse og billetsalget var selvsagt beskedent.

Jens Mølgaard husker tydeligt de store udflugtstog til stationen om sommeren, i weekenderne og især pinse.

– Der var sort af mennesker, der kom i højt humør. Passagervognene stod oprangeret på sidesporet, og når jeg gen-nemsøgte vognene, kunne jeg være så heldig at finde et stykke tyggegummi, for-tæller Jens Mølgaard, der også erindrer at hans far sammen med baneformanden skiftedes til at passe billetsalget. Hans mor stod for rengøringen.

Historien omBækkelund station

Af Uffe Skov Pedersen

Et naboskab med Hald Hovedgaard gjorde Bækkelund station til noget ganske særligt

Bækkelund station. Jens Mølgaard boede som dreng på Bækkelund station i 11 år.

Pensionistsektionen

33

Endnu bedre end livet på stationen husker Jens Mølgaard tilknytningen til Hald Hovedgaard. Mellem stationen og hovedgaarden var der gennem skoven en smutvej, som ofte blev benyttet til at blive en del af livet på hovedgården.

– Det var spændende for en knægt at komme på Hald. Jeg talte meget med de karle, der eksempelvis stod for pløjningen og havde mange store oplevelser.

Gennem mange, mange år besøgte han senere en gang om året sin barn-domsegn for at gense Bækkelund station og Hald Hovedgaard.

– Jeg havde en fantastisk barndom, som jeg husker tilbage på med stor glæde, fortæller Jens Mølgaard. Bækkelund station i dagI 1956 blev der indrettet en papirvarefa-brik på Bækkelund Station, Bækkelund Papirværk A/S. Hovedbygningen blev indrettet til kontorlokaler, mens fabrikati-onslokalerne blev bygget i forlængelse af stationen. Bækkelund Papirværk A/S har i dag stadig til huse på adressen.

Jeg blev fortalt, at ejerne af papirva-refabrikken havde bevaret det gamle billetkontor. Det er dog ikke helt korrekt. I sommeren 2010 fik jeg en aftale med Poul Erik Mogensen fra kontoret om et besøg på den gamle station. Meget er bevaret fra tiden dengang, og kontoret er indrettet således, at der er taget et stort hensyn til det oprindelige interiør. Vinduerne, gulvene, lofterne og bænke i rygerventerummet er velbevaret, tilbage af billetsalget er der dog kun den oprinde-lige, velholdte billetluge. På første sal er blandt andet kakkelovnene bevaret.

I en rude i et af vinduerne ud mod forplad-sen er ridset følgende tekst ind:

Under rundvisningen på Bækkelund sta-tion materealiserer fortiden sig hurtigt og man føres tilbage i tiden. Det er overvæl-dende. Og personalet på kontoret håber, at når Bækkelund station en gang får en ny ejer, så vil denne også påskønne og bevare det, der er tilbage af den 105 år gamle station. Stationen bør bevares, lyder udsagnet. Kort om stationenBækkelund Station er tegnet af Profes-sor Henrik Wenck, der også har tegnet Købehavns Hovedbanegård og Østerport station. Wenck var kendt for at bygge overdådigt, hvilket også kendetegner Bækkelund Station.

Stationen havde både et gennemgå-ende spor, et krydsningspor og læssespor til godsvogne samt et vandtårn. Og som den eneste på strækningen Herning - Vi-borg havde den et fremskudt signal.

I 1939 blev krydsningssporet fjernet og stationen mistede sit sikringsanlæg med tilhørende indkørselssignaler.

Fra 1906 til 1918 blev stationen passet af en ekspeditrice, Salomine Rune. Den gang var det meget udsædvanligt med en kvinde som stationsbestyrer, og hun blev omtalt i en artikel i ugebladet Hjemmet.

Fra 1918 blev stationen overtaget af en stationsmester. I 1939, hvor der ikke længere var økonomi i stationens daglige drift til at lønne en stationsmester, blev Bækkelund station til en entreprisestation, det vil sige at den daglige drift, billetsalg med videre, blev varetaget af en underle-verandør, en stationspasser.

I 1949 blev stationen nedsat til trinbræt med sidespor.

Trinbrættet forsvandt fra køreplanen i 1963, perronen blev dog bevaret i nogle år og blev brugt ved kørsel med udflugtstog.

Sidesporet blev optaget i 1965. Passagertransporten på banen sluttede

i 1971. Præstegården og russiske fangerI 1917 - 1919 var Bækkelund officiel ud-vekslingsstation for syge og sårede krigs-fanger. Mange hundrede soldater blev transporteret væk i hovedsaligt østrigske togvogne og videre rundt i Europa.

I nogle få år i begyndelsen af 1950`erne bar den navnet ”Præstegården”, idet DSB havde lejet lejligheden i bygningen til en af egnens præster.

I 1955 var Hobrovejens skole i Randers på udflugt til Hald. 750 elever og 26 læ-rere tog toget til Bækkelund, men i 1962 var tallet endnu større. KFUK-spejderne holdt Landslejr ved Hald, og en meget stor del af de 13.500 spejdere kom med særtog til Bækkelund station.

Storhedstiden for Bækkelund station er unægtelig forbi, sporet er erstattet af en kombineret cykel- og natursti og til per-ronsiden skjuler højt plankeværk bygnin-gen, og mange gående og cyklende har ganske givet passeret den smukke station uden af at opdage den. Kildemateriale: Sporerne på heden - om banen fra Herning til Viborg af Ole Edvard Mogensen samt mange af bladets læsere.

Billetlugen er der endnu og velholdt.

Indgravering fra 1918.

En anden tids beskiltning.

penge. Vi bliver mere tilfredse, jo mere vi kan klare selv, eller som jeg har læst, vi finder gnisten igen. Dette er en måde at løse de stadig større problemer, der er i forbindelse med det stigende antal ældre.

En anden måde er at bruge den nye teknologi og her er der mange mulighe-der. En af de mere ”simple” er robotstøv-sugeren, der bruges i en del kommuner.

I september 2010 var der en udstilling i Odense Congress Center om nutidens og fremtidens teknologiske løsninger. På udstillingen blev der blandt andet vist ro-botter, der kunne gøre livet lidt nemmere og sjovere for de ældre. En af robotterne

Pensionistsektionen

34

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjem-mesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

FOTOKONKURRENCE

Af Poul Erik Christensen

Fredericia: Torsdag 5. maj: Udflugt, der i år går til modelbane Europa i Hadsten. Vi starter som sædvanligt fra P-pladsen ved banegården kl. 9.30 og kører først til Auning kro, hvor vi spiser en 2 retters menu. Efter spisningen skal vi se modelbanen, et 400 kvadratmeter stort anlæg, med 70 tog i drift på forskel-lige baner. Cafeen byder på kaffe med svellekage. Vi forventer at være hjemme kl. 18.30. Pris 250 kr. Max 50 personer. Tilmelding 24. marts til 19. april, telefon 75 92 57 83/75 92 75 23.

Helsingør: Årets generalforsamling blev holdt 26. januar. Bestyrelsen: Formand Ulla Boegh, næstformand og sekre-tær Knud Semdahl, kasserer/økonomi/tilmelding Karen Andersen, bestyrelses-medlem/indkøb Elly Andersen, bestyrel-sesmedlem Amy Andersen, Bestyrelses-suppleanter Ville Ebbe og Jytte Jensen, Bilagskontrollanter Kristian Kristensen og Kai Møller, suppleant Ib Harald Nielsen. Repræsentant i brugerrådet Karen Ander-sen, Suppleant Ulla Boegh. Indtil videre er følgende arrangementer aftalt:

Fredag 8.april: Bingo.Onsdag 27.april: Hyggemøde.Fredag 13.maj kl. 13.00: Hyggemøde

med medbragt madpakke.Onsdag 25. maj: Skovtur.

Horsens Skanderborg: Torsdag 7. april klubhuset kl. 09.30: Generalforsam-ling. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 5. maj: Ordinært møde.Torsdag 26. maj: Kør selv tur, husk

madpakke. Vi mødes ved Tønballegård kl. 11.00.

Torsdag 9. juni: Ordinært møde. Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 11. april kl. 12.00: Husk General-forsamling med spisning.

Onsdag 11. maj 2011: Skovtur til Gavnø Slot. Afgang fra Høje Tåstrup Station

Der har været sagt og skrevet meget om fremtidens ældrepleje de sidste par år. Dette hænger sammen med, at der bliver flere og flere ældre, og det koster mange penge, samtidig med at det i fremtiden bliver svært at få varme hænder nok.

En del kommuner forsøger nu at akti-vere de ældre, så de bliver mere selvhjul-pen i eget hjem. Det har vist sig at være en god måde for de ældre, der kommer i gang, og kommunerne sparer en del

Fremtidens ældrepleje hed NAO, og den kunne blandt andet programmeres til, at lave genoptrænings øvelser med en borger, der havde de behov; altså det kunne blive lidt sjovere.

En anden robot var giraffen, hjemme-hjælperen kan via denne ”besøge” den ældre uden at være på adressen. Giraffen kan hjælpe til med flere ting, blandt andet at finde ens briller, det kan man godt have behov for ind imellem.

Udstillingen viste også, at langt de fleste teknologiske løsninger var baseret på de velkendte ting, såsom kameraer, telefoner og internettet.

Når der tales om ny teknologi, kommer vi ikke udenom robottoilettet, der er en af fremtidens løsninger både i hjemmet og på f.eks. sygehuse. Robottoilettet kan skylle, vaske og løfte, og det er en af de ting, jeg tror, vil vinde indpas, så vi på dette område også kan klare os selv lidt længere.

Hvor udbredt den nye teknologi vil blive, er det meget svært at sige, men for mig at se, vil der blive store forandringer fremover, for pengene hænger ikke på træerne.

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 1 er Poul Thomsen, Esbjerg, der korrekt svarede Dybvadbro station på den ned-lagte Troldhede Jernbane.

Fotokonkurrencen udgår desværre i dette nummer af bladet på grund af pladsmangel.

35

Foto: Ole Husted Andersen

Pensionistsektionen

kl.9.00 hjemkomst samme sted kl. 16.00. Vi kører ad de små veje til Næstved for at besøge tulipanparken ved Gavnø Slot, Sommerfugle land, beser udstilling fra Royal Copenhagen porcelain og gl. duk-ker. Hvis vi har tid, kan Slots Bryggeriet også besøges. I slottets cafeteria indtager vi en lækker buffet og kaffe samt lagkage. Turens pris: 250 kr. Drikkevare på egen regning. Tilmelding senest 1. maj på tlf. 43 45 21 49. Korsør: Torsdag 7. april kl. 14.00: Banko, bemærk at det denne gang bliver afholdt i Medborgerhusets Cafe. Der skal nok blive plads til alle, da vi har cafeen for os selv.

Torsdag 14, april Spillestedet Kultur-huset kl. 13.00: 30 års Jubilæumsfest. Vi mødes i Aulaen til en velkomstdrink, hvor-efter vi går ind i Spillestedet til et festligt dækket bord og musikalsk underholdning. Der serveres en tre retters menu, vin ad libitum, kaffe med mere. Festen slutter med aspargessuppe, kødboller og flutes. Tilmelding senest 7. april. Pris 150 kr. Samme pris som i 2006.

Bemærk: På grund af jubilæet gives gratis kaffe og kage til alle vore arrange-menter i 2011. København: Torsdag 28. april mødes vi i Hallen på København H klokken 10.15: Vi tager toget til Helsingør og sejler derfra kl. 11.53 med "Aurora" tre gange. Vi nyder det store kolde og varme bord med blandt andet fisk, suppe og stegeretter samt frugt, ost kage og kaffe. Inklusive i prisen til 150 kr.: 1 øl og en øresundssnaps. Tilmelding, Baadsgaard, senest 19. april, telefon 35 26 10 44.

Vores Heldagsudflugt med Bus fra Valby station 10. maj kl. 10.00 går i år til Vest- og Nordvestsjælland. Vi skal spise på Skipperkroen ved Mullerup Havn. Vi får flere ophold undervejs: Havnsø og Hørve. Øl/Vand til maden samt turen. Pris: 250 kr. Tilmelding, Baadsgaard, senest 2. maj, telefon 35 26 10 44.

Torsdag 18. maj: Sektionsmødet i Fredericia og vi mødet på København H kl. 8.45. Vi bestiller plads til tog 129 eller Lyn 29 afgang København kl. 8.50 eller kl. 9.00. Afgang Fredericia kl. 16.09 eller 16.33,ankomst København 18.37 eller 18.41. Tilmelding, Baadsgaard, senest 6. maj, telefon 35 26 10 44. Lolland-Falster: Mandag 11. april kl. 14.30 Nørre skole, kældersalen: Banko, der spilles om 20 gevinster. Pris pr. plade 10 kr. eller 6 plader for 50 kr.

Onsdag 27. april kl. 14.30 Nørre skole,

kældersalen: Hyggemøde med kortspil med mere.

Mandag 9. maj kl. 14.30 Nørre skole, kældersalen: Foredrag. ”Ferie på de sydlige himmelstrøg” v/ Gunnar Lange-lykke.

Onsdag 18. maj Margrethe Hallerne i Fredericia: Pensionistsektionen afholder det årlige Sektionsmøde (generalfor-samling). Læs mere i Jernbane Tidende nr. 2/2011. Tilmelding senest 5. maj til Aage T. Nielsen, telefon 54 85 66 86 eller på fremlagte liste. Togtider oplyses senere.

Onsdag 25. maj kl. 13.00: Sejlklubben Viking, Nykøbing F. Sæsonafslutning med spisning, kaffebord, terningspil og hyggeligt samvær. Deltagerpris: 150,- kr. pr. person for 1 platte, 1 øl/vand, 1 snaps samt kaffe og småkager. Ekstra øl/vand og snaps kan købes, pris 5,- kr. pr. genstand. Husk at medbringe en lille gave til vores pakkespil, værdi cirka 30 kr. Tilmelding på fremlagte liste, eller til A. T. Nielsen senest 18. maj eller telefon 54 85 66 86. Nordvestsjælland: Tirsdag 12. april: Oplysning om aktivitet følger senere.

Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kan formand Leif Finne Ipsen kontaktes på tlf. 59 52 33 80. Nyborg: Tirsdag 19. april kl. 12.00: Fro-kost et sted i byen?

Tirsdag 3. maj kl. 14.00: Banko. Præ-mier: gavekort og vin. Husk brød.

Tirsdag 17. maj kl. 14.00: Banko præ-mier gavekort, vin. Husk brød.

Tirsdag 31. maj kl. 10.00. Udflugt med middag og kaffe et sted?

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes! Næstved: Tirsdag 24. maj: Den årlige skovtur ud i det Blå. Sæt kryds i kalende-ren.

Nærmere om indholdet i arrangemen-terne ved indkaldelserne. Odense: Bemærk! På grund af flytning til nye lokaler på Toldbodgade 5 - 7 lokale 026 er der ingen arrangementer i hele april måned.

Mandag 9. maj kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Onsdag 25. maj heldagsudflugt til Rømø og Sild - husk pas. Bindende tilmelding til Else Svoller Petersen senest 28. marts, telefon 60 92 22 04. Pris 250 kr. for medlemmer, 350 kr. for ikke med-lemmer.

Ringsted: Mandag 11. april i Havesalen, Anlægspavillonen kl. 14.00: Generalfor-samling. Foreningen giver kaffe og kage.

Mandag 9. maj mødes vi samme tid og sted. Aftalen med foredragsholderen er i skrivende stund ikke på plads. Struer: Tirsdag 26. april: Grænsetur, hvis der er tilslutning nok. Mindst 40 personer.

Tirsdag 17. maj: Sommerudflugt, mere senere. Sønderjylland: På generalforsamlingen 24. januar konstateredes der et under-skud på regnskabet for 2010 på 19.000 kr. Underskuddet skyldes udelukkende jubilæumsfesten i 2010. Kassebeholdnin-gen er nu på 38.000 kr.

Torsdag 14. april kl. 9.30: Rundvisning på Sønderborg Kraftvarmeværk, Vestermark 16. Værket brænder affald fra cirka 60.000 husstande og producerer elektricitet og fjernvarme. Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede og for personer med højde-skræk. Deltagerantal mindst 15 og højst 30. Tilmelding senest 10. april, 74 67 89 76.

Onsdag 18. maj: Besøg på en bon-degård. Endeligt program ikke fastlagt, spørg bestyrelsen.

Onsdag 8. juni arrangeres en sejltur på Kielerkanalen. Vi mødes på Padborg sta-tion kl. 10.30 og kører i bus til Rendsburg, hvor der serveres en tre retters menu. Fra Rendsburg sejles med en hjuldamper til Kiel. Og bus retur til Padborg, forventet hjemkomst kl. cirka 1930. Pris: 450 kr. Max deltager antal: 50. Tilmelding senest 28. maj, 74 67 89 76.

Mandag 5. september - fredag 9. september en tur til Lüneburg Heide. Indkvartering på Landhotel Schnuck, Schneeverdingen. Der arrangeres udflugter, men programmet for disse er endnu ikke planlagt. Nærmere omtale i kommende numre. Max deltager antal: 54. Pris: 3400. Tilmelding senest 8. juni til Poul Frederiksen. Aalborg: Tirsdag 10. maj kl. 14.00. Vesterkær kirkecenter: Vi skal høre om Abbé Pierres klunsere. En spændende ef-termiddag i selskab med Roger Depoilly, som har været den store drivkraft på Ve-sterholt i Tylstrup. Siden 1992 har de for overskud kunnet bygge 10 vandtanke á 225.000 liter til drikkevand i Kenya. Husk brød og kop. Vi har kaffen klar. Århus: Onsdag 13. april: Generalforsam-ling. Kaffe og brød.

Arrangementerne sker i Østergade 30. Ved spisning kl. 13.30. Ellers kl. 14.00.

36

MindeordMandag den 7. marts 2011 afgik Pensionistsektionens ekspeditør Ole Danshøjgaard ved døden, Ole blev 77 år.

Jeg har kendt Ole i mange år, mit første møde med ham var på et af forbundets kurser, Ole var med på det i kraft af, at han var med i ranger-mesterkredsen.

Her lærte jeg Ole at kende som et menneske med stort engagement i de ting, han havde med at gøre, desuden fandt jeg også ud af hans sans for humor.

Oles interesse for jernbanen var stor, ikke blot med det der skete i nutiden, men i høj grad også for det, der var sket.

Ole blev valgt ind i den daværende landsforening i 1996 og var ved sin død stadig ekspeditør.

Det var her, jeg igen mødte Ole, årstallet var 2002, hvor jeg blev formand for Pensionistsektionen, og vi blev en del af Dansk Jernbanefor-bund. Ole styrede medlemskartote-ket, ind- og udmeldelser, og jeg fandt hurtigt ud af, at hans engagement og indlevelse ikke var blevet mindre, han styrede tingene med hård hånd og var også en inspirator, når der skulle laves nye ting.

Ole havde også stor interesse i det skrevne ord, han forfattede mange artikler til det daværende landsfor-eningsblad. Han var korrekturlæser på sektionens sider i Jernbane Tidende og var som sådan med til det sidste, han læste korrektur på blad nr. 1/2011.

Tankerne går til Mona og den øvrige familie.

Æret været Ole Danshøjgaards minde.

Poul Erik Christensen

Kære læser og hvem dette måtte ved-komme.

Jeg vil gerne med denne historie fortælle om en helt normal hverdag for en lokomotivfører i DB Schenker.

Hvorfor nu denne overskrift? Det vil fremgå, når denne historie er læst, det er ikke et surt opstød, men kun for at komme med et indlæg, der kan gøre hverdagen lidt bedre for alle os, der arbejder i DB Schenker Rail Scandinavia.

Historien starter fredag den 14. januar kl.12.45 på depotet i Ringsted.

Denne dag skulle jeg overtage 44730, der mod forventning kun var ca. 4 minut-ter forsinket.

Efter overtagelse af toget kaldte FC Roskilde op på radioen, at jeg kunne forvente at komme af sted mod Malmø, efter at lyntoget var kørt gennem Ring-sted, dejligt, men der kom lige 2 tog mere, det sidste var skitoget, et tomt tog, der skulle til Glostrup. Det kunne måske have ventet? Jeg endte med at vente på det i 10 min. Nu var jeg blevet forsinket med 25 minutter. Nogen må tage sig sammen.

Forsinkede tog er nederst i fødekæden, så nu kunne alting ske, men af sted kom jeg dog. Det skal lige indskydes, at et tungt godstog er lang tid om at komme op i hastighed. Dette tog vejede 2400 tons, så det skal holdes i gang, så forsinker det ikke andre tog.

Det gik godt, indtil sidste signal inden Hvidovre fjern, 1 grøn, næste signal på stop! Det var en falsk besættelse. Nå ja, det kan ske, men igennem gik det med en yderligere forsinkelse på 10 minutter.

Næste stop var Kastrups indkørselssig-nal. Her skulle jeg vente på modkørende tog. 5 minutters forsinkelse mere. Jeg kunne have været forbi uden at genere nogen, hvis jeg havde fået lov til at køre uden stop, men næ nej, sådan skulle det ikke være. Her skulle nogen have taget sig sammen.

Desværre er hastigheden gennem Ka-strup kun 40 km/t på grund af et profilan-læg, der ikke virker og ikke har virket i 7-8 år! Også her er der nogen, der skal tage sig sammen.

Derefter gik det mod Malmø, men så skulle der ventes på et Øresundstog. 10 minutter mere. Havde jeg fået lov til at køre, havde Øresundstoget aldrig

opdaget, at jeg kørte foran. Igen var der nogen, der skulle tage sig sammen.

Så gik det ellers godt resten af vejen til Malmø. Det var lyst, så der var tid til at nyde udsigten. Det er et imponerende bygningsværk, Øresundsbroen.

Godt fremme ved Malmø Godsbane-gård slap heldet op. Af en eller anden grund tog det 10 minutter at få lov til at køre ind. Der var ikke nogle tog foran mig, så det var nok eftermiddagskaffetid - nogen må tage sig sammen! Ankom til Malmø Godsbanegård med 60 minutters forsinkelse. Kunne have kørt fra Ringsted kun 2 minutter forsinket. Nogen må til at tage sig sammen.

Nu skulle fortrædelighederne vel være overstået? Nej, de var kun lige begyndt!

Maskinen skulle sættes i depot på værkstedsspor 9 øst - ingen problemer.

Nyt lokomotiv 3113 skulle bruges til 38713, men den holdt indespærret i spor 17. Der holdt et Br el-lokomotiv i vejen. 3113 holdt ellers forrest, men da der er ødelagt nogle sporskifter, skal man bakke ud. Det var længe før jul, disse sporskifter blev ødelagt, men hvornår bliver de lavet? Nogen må tage sig sammen!

Føromtalte Br lokomotiv skulle flyt-tes, da der ikke var andre maskiner, der kunne bruges, de var også spærret inde i spor 18 af 2 maskiner, der skulle flyttes. Så var det dog nemmere at bruge 3113, for der skulle kun flyttes 1 maskine, men hvor skulle jeg flytte den hen? Spor 18 vil den opvakte læser sige, men desværre var spor 18 helt fyldt op. Der var kun ét at gøre, flytte Br lokomotivet helt op ved værkstedet, få 3113 ud og så tilbage med Br lokomotivet i spor 17. Det tog mig ca. 25 min at udføre, men der var ingen vej udenom, ifølge mester.

Heldet var dog med mig, for da jeg skulle over til opholdslokalerne for at afle-vere togpapirerne, kom 3109 rullende ind på pladsen, nu skulle den i depot. Hvorfor er der ikke nogen, der har det store forkromede overblik? Så kunne al den palaver om at flytte maskiner have været undgået. En eller anden må da vide, at der er et lokomotiv på vej, som jeg godt kunne bruge? Et enkelt telefonopkald til mester med forslag om at bytte lokomotiv, ville løse hele miseren. Det kunne heldig-vis godt lade sig gøre, men alt dette med

FRIT ORD

Nogen må tage sig sammen!

37

flytning og bytning af lokomotiver er helt normalt. Nogen må tage sig sammen!

38713 havde afgangstid kl. 16:20, des-værre var klokken nu blevet 16:15, så der var kun 5 minutter til afgang med det nye lokomotiv - et Hupac tog. Det er vigtigt for kunden, så nu gik det over stepperne, så hurtigt det nu kunne lade sig gøre på is og sne, der smelter.

Vel ankommet til opholdsstuen for at bytte papirer. Ingen kaffe, det var der ikke tid til. Her blev jeg ringet op af driftskon-toret i Tåstrup. Hvor er du? Ville han vide. Jeg er lige ankommet, fortalte jeg ham. Så bliver du vel forsinket med 38713? Spurgte han. Ja, en times tid, mente jeg. Det var der jo ikke noget at gøre ved, men jeg ville skynde mig alt det jeg kunne, måske kunne jeg få det ned på en forsinkelse, der var mindre, var mit svar til ham.

Nå, nye papirer. De var ikke i stativet, hvor de skulle være. Toget skulle have væ-ret kørt, så jeg måtte ringe til mester. Jamen han var ved at lave dem. Da jeg anførte, at toget skulle have været kørt, var det pludse-lig Taulov, der ikke var klar med papirerne. Her må nogen tage sig sammen!

Jeg ville lige orientere Tåstrup om pa-pirsituationen, så han fik et ring. Det ville han lige undersøge.

Så var der alligevel tid til kaffe, jeg skulle alligevel vente. Pludselig ringede Tåstrup tilbage og fortalte, at pairerne var ude på togstammen, som - vil jeg lige indskyde - holdt 500 meter væk. Jeg fortalte Tåstrup, at mester havde sagt, at

han var ved at lave papirerne, da jeg talte med ham tidligere. Nu var jeg ved at blive lidt rundforvirret, så min replik var: Ok så går jeg over på maskinen og kører ud til toget, men, sagde jeg, hvis der ikke er nogle papirer på toget, så går jeg hjem. Nu gad jeg ikke mere. Hvis jeg skulle tilbage og hente de papirer, der skulle komme i faxen, så skulle jeg ud på en gåtur på ca. 1 km - i regnvejr. Nogen må tage sig sammen.

Til alt held skulle jeg lige på toilettet, inden jeg skulle ud i det grimme vejr. Da jeg kom tilbage, stod der en sød og rar mand og spurgte, om jeg skulle køre 38713? Det kunne jeg bekræfte og fik så de eftersøgte papirer.

Klokken var 16:58, da de var i min hånd. Toget var nu 38 minutter forsinket.

Hvorfor er der så kort overgangs-tid mellem 2 tog? Ankomst til Malmø Godsbanegård inkl. afslutning af maskine 15:13 afgang nyt tog inkl. klargøring og dc (større maskintjek) 16:20. Det giver 1 time og 7 minutter til det hele. Ingen tid til forsinkelser eller forviklinger. Nogen må tage sig sammen.

Endelig gik det mod Høje Tåstrup kun 95 minutter forsinket. I Høje Tåstrup skulle jeg afløses, dog skulle jeg lige holdes tilbage i Svogertorp i 10 minut-ter, et Øresundstog skulle køre fra Hyllie. Igen et tilfælde, hvor jeg sagtens kunne være kommet først, men forsinkede tog er nederst i fødekæden.

Jeg kom uden yderligere forsinkelse til Høje Tåstrup, hvor min afløser ventede.

Nu var det ifølge min arbejdsplan tid til en pause, men hvor? Der er ikke tid til at gå ud i terminalen. Pausen skulle holdes i vores lokaler på stationen, men de er opsagt, og vi har dem ikke mere. Her må nogen tage sig sammen!

Jeg kunne kun gøre ét: Tage til Ring-sted med IC tog. Jeg kunne nå et kl. 19:12, men på grund af sporarbejde i Ringsted stoppede dette ikke i Høje Tå-strup, så jeg måtte vente til 19:26 og tage hurtigbumleren til Nf.

Jeg ankom til Ringsted, holdt min pau-se, og så gik det hjemad. Kun forsinket ca. 2 timer. En helt normal arbejdsdag.

Desværre er historien ikke helt slut endnu. På grund af for korte overgange er der ikke tid til forsinkelser. Min weekend er derfor blevet for kort. Den skal være 60 timer, men da jeg skal være i Korsør til brandkursus mandag morgen, bliver den kun 58,5 time! ØV! Nogen skal tage sig sammen!

Jeg har gjort mit, taget mig sammen, for toget blev kørt efter bedste evne. Nu er der andre, der også skal tage sig sam-men, for gør vi ikke alle det, så kommer toggangen aldrig til at virke.

Bjarne Hørbye, Lokomotivfører, Ringsted

Indlægget er blevet videregivet til både DB Schenker, Banedanmark samt Trafikstyrelsen med anmodning om en kommentar. Eventuelle tilbagemeldin-ger vil blive bragt i næste nummer af Jernbane Tidende.

Redaktionen

Foto: Paw Wulff Kyllesbech

38

FRIT ORD

Foto: Ole Husted Andersen

Aalborg 13-01-2011

Det er med beklagelse og stor forundring, at bestyrelserne for togpersonalet i Aal-borg og Aarhus i december 2010 modtog meldingen om, at DSB har valgt at stoppe togservice betjeningen mellem Aalborg og Aarhus fra februar 2011.

Bestyrelserne ser med stor bekymring på den afvikling af togservice i alminde-lighed og den kvalitetsforringelse i det nordjyske i særdeleshed, som der her er lagt op til.

Sammenholdt med den kvalitet, som man til dagligt udsætter passagererne i det nordjyske for, har man meget svært ved at se foreneligheden med den vision, som man i øvrigt har i DSB om serviceni-veauet for vores passagerer generelt.

- Kørsel i gammelt utidssvarende materiel, længere køretider, manglende internetforbindelse mellem Frederikshavn og Aarhus, flere skift mellem tog i Aalborg og nu også manglende togservice og salgsvogn i toget mellem Aarhus og Aal-borg er alle faktorer, som spiller ind, når passagererne skal vælge deres fremtidige transportfom i det nordjyske.

Det er klart, at denne serviceforringelse i Nordjylland vil brede sig længere ud på strækningen, da personalet fremadrettet

ikke overtager en oppakket salgsvogn, når de møder i Aarhus, og de skal frem-over også tidligere begynde nedpaknin-gen af salgsvognen mod Aarhus, idet togservicen stopper i Aarhus.

Dette vil naturligt have en negativ indflydelse på kundernes mulighed for at handle, og derved også en lavere omsætning.

Det må også forventes, at vores pas-sagerer nord for Aarhus hurtigt erfarer, at der ikke er mulighed for køb i toget før efter Aarhus og således begynder selv at medbringe de varer, som de tidligere ville købe ved salgsvognen, og vi er derfor overbeviste om, at dette også afstedkom-mer lavere salg i togservice generelt på sigt.

Bestyrelserne har fuld forståelse for, at DSB er en forretning, og at virksomheden skal generere penge på bundlinjen. Vi har da også ved flere lejligheder prøvet at komme med konkrete løsningsforslag for at optimere servicen for vores nordjy-ske passagerer, dette dog uden det store held.

Frem for denne meget ensidige og ge-nerelle besparelse og serviceforringelse i en bestemt landsdel havde vi hellere set:

- Et øget fokus på mersalg, vareudbud og logistik samt en langt mere offensiv

indsats for at betjene togene med høj omsætning og mange fjernrejsende.

Herunder en stor del af lyntogene på hele strækningen Frederikshavn - Køben-havn, specielt på fredage og søndage.

- En ensartet servicelinje til de beta-lende kunder.

Også for nordjyder, der som bekendt har den længste rejsetid og de dyreste billetpriser mod København.

- At undgå de rigtigt mange minusbetje-ninger, vi har oplevet gennem længere tid.

Vi finder det aldeles utroværdigt, når der argumenteres med lave omsætnings-tal, og vi så samtidig kan konstatere, at en stor del af det personale, der skulle betjene kunderne med salgsvognen, anvendes til andre opgaver.

Ingen betjening. Ingen omsætning. Sådan har virkeligheden været gennem lang tid i Nordjylland.

Dette må kunne gøres bedre.Desværre må vi konstatere, at både

kunder og personale sidder frustrerede tilbage med en stærk følelse af, at DSB i Nordjylland er under afvikling frem for udvikling.

DJ / TPOLokalgruppe bestyrelserne

Togpersonalet i Aalborg og Aarhus

Tak for jeres brev og muligheden for at besvare det direkte her i Jernbane Tidende.

Det er korrekt, at der i forbindelse med K11 blev truffet en beslutning om helt at stoppe togservice nord for Aarhus frem for den blandede og ugennemsigtige betjening kunderne i K10 oplevede på strækningen i IC systemet. Beslutningen har ikke fået fuld effekt i jeres ture i K11, da den blev truffet sent. Det betyder, at flere af jer oplever at køre stjerne på strækningen alligevel.

Vi skal have omsætningen op i Togser-vice. Det kræver godt købmandskab, hvor vi både mindsker vores omkostninger og øger den indtægt, som I kan hive hjem i toget. Omsætningen nord for Aarhus har gennemsnitligt ligget meget lavt per salgsturtime, og det var én af årsagerne til beslutningen.

Jeg har dog allerede i min korte tid som

Nedlæggelse af togservice betjeningen mellem Aalborg og Aarhus

Foto: Jens Hasse/Chili Foto

39

MEDDELELSER JUBILARER

TogpersonaletsRepræsentationsforening KH

Afholder generalforsamling den 6. april kl. 11:30 på Gl. Ellebjerg St. Tog til Ny El-lebjerg, følg stien til Ellebjergvej eller linje 18 fra Valby St. til Ellebjergvej. General-forsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen vil foreningen vil vært med et par stykker smørrebrød.

Evt. forslag til generalforsamlingen afleve-res i rum 536 på Kh.

P.b.v.Knud Christensen

Sommertur 2011Togpersonalets

Repræsentationsforening KH

Afholder sommertur for medlemmer og for-henværende medlemmer den 31. maj 2011.

Mødested: Valby Station, udgangen ved Lyshøjgårdsvej kl. 9:00Pris: kr. 100,- pr. person.Hjemkomst: Ca. kl. 16:00.

Turen går mod Sydsjælland til områ-det omkring Bisserup, Skælskør forbi Holsteinsborg Gods, Renæssanceslottet Borreby, videre mod Stillinge Strand, hvor der serveres en let anretning.

Tilmelding senest 15. maj til:Knud Christensen 20 53 43 97Bent Frederiksen 36 47 47 92

På bestyrelsens vegneKnud Christensen

40 år1. maj 2011Lokomotivfører John K. Pagh, DSB, KøbenhavnTogfører Hans-Henrik Steen Rasmussen,

DSB Togpersonale, Kalundborg

3. maj 2011Lokomotivinstruktør Tonni Andersen,

DSB, Område ØstLokomotivfører Kim Grønholt Pedersen,

DSB S-tog

1. juni 2011Produktionsenhedsleder John B. Larfort,

Banedanmark

25 år1. maj 2011Togfører Jørgen Christian Bruun, DSB

Togpersonale, EsbjergLokomotivfører Benni Brødbæk, DSB S-togLokomotivinstruktør Erik Jessen, CFL Cargo DanmarkLokomotivfører Benny Birger Brøndum,

DSB, StruerLokomotivfører Niels Haunstrup

Christensen, DSB, StruerSkibsassistent Kurt Brinch Nielsen, DSB,

Fanø-OverfartenLokomotivfører Kim Skafte, Regionstog, NakskovLokomotivfører Gert Helding Suckow,

DSB, Odense

3. maj 2011S-togsrevisor Mogens Larsen, DSB S-tog

5. maj 2011Togrevisor Jørn Peder Jørgensen,

Regionstog, Nakskov

underdirektør i Onboard Service mødt den problemstilling I rejser i jeres brev flere gange - senest på de velbesøgte de-potmøder i Fredericia, Aarhus og Odense.

Mit løfte er, at vi i K11 vil kigge på, om vi har ture på strækningen, der dels allerede har stjernekørsel og dels har et kundegrundlag, der kan genere en omsætning. Ud fra dette vil vi vurdere, om vi med fordel kan genåbne togservicebe-tjening på disse afgange.

For K12 vil vi i løbet af de kommende uger gennemgå de seneste TRAP tal og

tidligere strækningsomsætninger med henblik på en fornyet vurdering af om visse afgange har potentiale for togser-vicebetjening. Vurderingen vil omfatte afgange, hvor der er en reel efterspørgsel og et kundegrundlag, samt de højtbe-lagte afgange, der udgør et problem i forhold til at nå rundt til alle kunder, når salgsvognen eksempelvis først starter i Aarhus. Disse vurderinger vil indgå i K12 planlægningen. Som noget nyt håber vi også fra K12 at introducere et symbol i køreplanen, der oplyser, om der er tog-

servicebetjening på turen. Dette symbol vil samtidig blive prioriteret ift. eventuelle minusbetjeninger.

De kommende år kommer vi til i fælles-skab at arbejde på at gøre togservicefor-retningen til en overskudsforretning og et attraktivt tilbud for vores kunder i toget. Jeg ser frem til samarbejdet med jer om dette og vores øvrige opgaver.

De bedste hilsnerSusanne Mørch Koch

Underdirektør, Onboard Service

12. maj 2011Stationsbetjent Klaus Laibach Edvardsen, DSB Togsæt, Klargøring, Kastrup

25. maj 2011Stationsbetjent Poul Rasmussen, DSB Vedligehold, Århus

27. maj 2011Lokomotivfører Ole Grouleff Nielsen, DB Schenker, Nyborg

2. juni 2011Stationsbetjent Jan Rasmussen, DSB Klargøring, Odense

9. juni 2011Banemontør Jan E. Mathiasen,

Banedanmark

12. juni 2011Lokomotivfører Bo Palmkvist, DSB, København

14. juni 2011Stationsbetjent Aleks Cordes Pedersen,

DSB, Fredericia

16. juni 2011Rangerformand Per Jessen, DB Schenker, TaulovDepotmester Tommy Lykke Madsen, DSB Vedligehold, Århus

23. juni 2011Depotservicemedarbejder Tonny Christen

Nielsen, DSB S-tog

25. juni 2011Sikringsmontør Steen Kornerup Jensen,

Banedanmark

30. juni 2011Banehåndværker Svend Erik Andresen,

Banedanmark

Af Jan ForslundFoto: Jan Forslund

På bagperronen:

Far, skal vi rejse med damptog...?

Når man skal finde vej til stationen, gælder det om at finde det lille ”skilt”, der signalerer jern-banestation. Skiltet kaldes et piktogram, og ses på utallige vej- og destinationsskilte overalt i landet, blot stationen ligger inden for en rimelig afstand. Også ved overkørsler mellem vej og bane skiltes med et lignende piktogram på de trekantede advarselstavler.

Nu skulle man så tro, at vi i Danmark for længst havde opdaget, at dampdriften rent faktisk ophørte for over 40 år siden. Men nej. Piktogrammet består fortsat af et nydeligt lille damplokomotiv, nogle gange endda med røg. Tiden og udviklingen af jernbanemateriel er åbenbart gået helt i stå i Danmark? Og hvad må de yngre generationer ikke tænke, når de skal finde vej til stationen? De har aldrig oplevet et damptog i daglig drift… kun som

en nostalgisk oplevelse på én af vore mange veteranjernbaner. Mest naturligt var det vel, om det lille piktogram var en simpel rentegning af et IC3-tog eller et moderne diesellokomotiv?

Men sådan er virkeligheden ikke, og der er da heller ikke udsigt til, at skiltet skal design-fornyes foreløbig. På sin vis er det måske også nok så værdigt, at vi i Danmark på den måde ærer og respekterer den jernbane, der så at sige holdt dampen oppe, som skabte udvikling og dynamik i samfundet. Men det er da tanke-vækkende, at damplokomotivet på den måde har overlevet adskillige designprogrammer, så-vel hos DSB som i Vejdirektoratet. Piktogram-merne for ”bus” og ”fly” er nemlig fulgt med tiden, og er af et nyere design? Hvis de skulle have været historisk på højde med jernbanens damplogo burde de jo tilsvarende vise en he-stedroche og Ellehammers første fly…

I vore nabolande er man for længst gået bort fra damplokomotivet som vejviser for jernba-nen. Nyere, og ofte elektrisk materiel bruges som logo i både Norge, Sverige, Holland og Tyskland.