1
FLENSBORG AVIS — Lørdag 8. marts 2008 — 18 KULTUR Udstilling. Museumsberg i Flensborg åbner i mor- gen en udstilling om Hans Holtorf, der i 1920erne drev det mest renomme- rede omrejsende teater i Tyskland. Senere blev han maler og oversætter af blandt andet Ludvig Hol- berg. FLENSBORG. De færreste kunstinteresserede ved vel, hvem Hans Holtorf var. En god ven af Nolde blandt meget andet. Og leder af en tea- tertrup, der fik endog meget pæ- ne ord med på vejen af forfatte- ren Thomas Mann. At Holtorf er stort set ukendt af den brede offentlighed, gør ham ikke mindre interessant. Museumsberg i Flensborg åbner i morgen en særudstilling om den- ne multikunstner, der i 1920 grundlagde en omrejsende tea- tertrup, der kunstnerisk fik stor succes i hele Tyskland Det var dengang, vandrebevæ- gelsen var i høj kurs, at maleren, instruktør, skuespilleren, forfat- teren og scenedekoratøren Hol- torf grundlagde »Maskenwagens der Holtorf-Truppe«. En teater- trup, der voksede ud af det natu- ralistiske teater, men som senere blev stærkt ekspressionistisk og derfor skilte sig væsentligt ud fra det gennemsnitlige turnetea- ter, som fandtes i rigt mål før Anden Verdenskrig. Kom fra Frederiksstad Hans Holtorf stammede fra Fre- deriksstad og boede i mange år i Langballe øst for Flensborg og havde derfor en tæt tilknytning til landsdelen Slesvig, som er en væsentlig del af Museumsbergs arbejdsgrundlag. Teatret Ma- skenwagen havde base i Heide i Ditmarsken, hvor udstillingen bagefter vises på Museumsinsel. Senere går den videre til Slesvig- Holstens delstatsrepræsentation i Berlin. Originalkostumer Udstillingen består af fotos, ori- ginalkostumer, teatertegninger og skitser til kulisser, der er ud- lånt af den teatervidenskabelige samling på Kiels Universitet. Kurator er kunsthistorikeren Annette Wittboldt, der også har udsendt en bog om udstillingen på forlaget Boyens. Annette Wittboldt har fået hjælp fra Dörte Ahrens, der er volontør på Museumsberg. Det lykkedes sidstnævnte at opdrive originalkostumer fra Maskenwa- gen via et egnsteater i Oldenburg i Holsten, og disse originalkostu- mer sættes på udstillingen i en spændende konstellation til de udkast, som Hans Holtorf tegne- de. På udstillingen vises sort-hvide fotos i høj kvalitet fra en række af Maskenwagen-forestillingerne - blandt andet fra »Lübecker To- tentanz«, hvor Holtorf selv spil- lede døden, fra Shakespeares »En skærsommernats drøm« og »Doktor Faust«. I folden havde teatertruppen flere skuespillere, der senere blev store navne - på den ene eller den anden måde. Werner Finck (1902-78) og Matthias Wiemann (1902-69) hø- stede således stor popularitet i 1950erne, mens Veit Harlan (1899-1964) i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet og blev en af nazi- regimets førende instruktører. Det var således ham, der instrue- rede den berygtede propagandaf- ilm »Jud Süss«. Ekspressionist Hans Holtorf blev senere en fremtrædende landskabsmaler i Slesvig-Holsten. I 1937 fik han sit eget atelier i Bogholmvig ved Flensborg Fjord, og i 1963 blev han udmærket med delstatens kunstpris. Holtorf startede også som ma- ler som ekspressionist, en stilret- ning han dog senere forlod. Han stod Emil Nolde så nær, at Nolde fik lov til at være gudfar til Hol- torfs første barn. Nolde havde al- lerede i sin Berlin-tid set en at Maskenwagens forestillinger, som han blev henrykt over. Sammen med sin hustru, Agat- he, oversatte han i øvrigt en stri- be af Ludvig Holbergs komedier til tysk. Ved åbningen i Hans-Christi- ansen-Haus i morgen medvirker tre skuespillere fra Landesthea- ter i en række små tableauer. Hans Holtorf und der Masken- wagen - udstilling på Mu- seumsberg i Flensborg. 9. marts-4. maj. Hans Christian Davidsen Et multitalent mindes Koncert. Johann Sebasti- an Bachs monumentale Matthæuspassion kan op- leves ved to store koncer- ter i Sønderborg og Ha- derslev i den kommende uge. SØNDERBORG. Langfredagens kirkelige tradition med at recite- re dele af Biblens fortælling om Jesu lidelse og død stammer helt tilbage fra den tidligste kristne tid. På Bachs tid var påskefortæl- lingen i musikalsk form en fast bestanddel af langfredagsguds- tjenesten, og fortælleformen hav- de nået en hidtil uset kompleksi- tet. Der var oftest kor, orkester og indtil flere solister, der skifte- vis sang arier og reciterede bi- belvers. Johann Sebastian Bachs monu- mentale Matthæuspassion (BWV 244) er på programmet, når Søn- derjyllands Symfoniorkester stil- ler op til to koncerter med orke- strets eget kor, Filharmonisk Kor, og Vor Frue Cantori fra Hader- slev. Det sker på torsdag i Alsion i Sønderborg og på fredag i Ha- derslev Domkirke med Stefan Parkman som dirigent. Matthæuspassion blevet skre- vet i 1727 og er ikke bare højde- punktet i den lutheranske pas- sionstradition, men – mener mange - også højdepunktet i hele Bachs gigantiske livsværk. Nogle har endda hævdet, at Matthæus- passionen er et af de vigtigste musikalske værker, der nogen- sinde er skrevet, og at værket er blandt de ypperste intellektuelle kraftpræstationer i menneskehe- dens historie. Store ord, men det er også stor musik - og stort tænkt. På overfladen ser det ellers en- kelt nok ud. En tenor reciterer vers fra Matthæuspassionens fortælling om skærtorsdag og langfredag, sluttende med Jesu død på korset. Ind imellem syn- ger fem sangere digteriske arier, der kommenterer handlingen, ledsaget af kor og orkester. Der er korsatser og arier så smukke, at tiden står stille, og et opbygget musikalsk drama, der tager til- høreren med hen for foden af korset. Nogle af Bachs smukkeste me- lodier finder man i Matthæus- passionen, som trods en varighed på mere end to timer er et værk, man aldrig ville ønske sluttede. Store følelser Matthæuspassionen rummer sto- re følelser: Sorg, smerte, angst og lidelse, men også glæde, håb og kærlighed. Matthæuspassionen tager vej- ret fra en med dens strukturer, melodier og højspændte drama, og alene det er nok til, at ma al- drig bliver færdig med værket. Under det hele ligger der lag på lag af musikalske og symbolske spindsfindigheder, lagt ned i no- derne af Bach selv, da han sad og skrev værket. Bach var dybt troende og stærkt forankret i den ortodokse lutheranske kristendom, der på Bachs tid var udpræget pieti- stisk. Den 12. siger ingenting Matthæuspassionen starter for- tællemæssigt der, hvor Jesus samler sine disciple til påske- måltidet: Nadveren. Her afslører han for dem, at en iblandt dem vil forråde ham. Disciplene spør- ger: Herr, bin ich’s? Dette spørgs- mål lyder fra koret præcist 11 gange - en for hver discipel. Den 12., Judas, siger ingenting. Det er kun et par eksempler på de utallige finter og finesser, der er at finde i Matthæuspassionen. For den dedikerede musikelsker er her stof nok til et helt livs for- dybelse, og for den, der blot sæt- ter sig til rette i koncertsalen el- ler i kirken med åbne ører, er der en uforglemmelig musikalsk op- levelse i vente. Det er den svenske tenor og di- rigent Stefan Parkman, der står i spidsen for denne opførelse af mammutværket. Med sig har han fem sangere af international kaliber: Den engel- ske tenor Rufus Müller synger det krævende parti som evange- listen (fortælleren), der går fra nøgtern reportage til hjerteflæn- sende intensitet i sin beretning om Jesus på korset.To tyske san- gerinder, sopranen Cornelia Sa- muelis og Annette Markert, syn- ger de mange arier og recitativer for de feminine stemmer, og dan- ske Matthias Hedegaard og Per Høyer synger tenor- og baryton- partierne. Specielt ved Bachs Matthæus- passion er den udbredte brug af dobbeltkor, særligt i indlednin- gen med Filharmonisk Kor, som ledes af docent Alice Granum og Vor Frue Cantori under ledelse af Svend Prip. Værket varer to timer og 40 minutter, og der vil være indlagt pause undervejs. (FlA) Johann Sebastian Bach som den femte evangelist Udstillingens tilrettelæggere Dörte Ahrens og Annette Wittboldt med et af de originale kostumer, det er lykkedes at gra- ve fra Holtorf-truppen i 1920erne. (Foto: Martina Metzger)

Johann Sebastian Bach som den femte evangelistberg. FLENSBORG. De færreste kunstinteresserede ved vel, hvem Hans Holtorf var. En god ven af Nolde blandt meget andet. Og leder af en

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Johann Sebastian Bach som den femte evangelistberg. FLENSBORG. De færreste kunstinteresserede ved vel, hvem Hans Holtorf var. En god ven af Nolde blandt meget andet. Og leder af en

FLENSBORG AVIS — Lørdag 8. marts 2008 — 18KULTUR

Udstilling. Museumsbergi Flensborg åbner i mor-gen en udstilling om HansHoltorf, der i 1920ernedrev det mest renomme-rede omrejsende teater iTyskland. Senere blev hanmaler og oversætter afblandt andet Ludvig Hol-berg.

FLENSBORG. De færrestekunstinteresserede ved vel, hvemHans Holtorf var.

En god ven af Nolde blandtmeget andet. Og leder af en tea-tertrup, der fik endog meget pæ-ne ord med på vejen af forfatte-ren Thomas Mann.

At Holtorf er stort set ukendt

af den brede offentlighed, gørham ikke mindre interessant.Museumsberg i Flensborg åbner imorgen en særudstilling om den-ne multikunstner, der i 1920grundlagde en omrejsende tea-tertrup, der kunstnerisk fik storsucces i hele Tyskland

Det var dengang, vandrebevæ-gelsen var i høj kurs, at maleren,instruktør, skuespilleren, forfat-teren og scenedekoratøren Hol-torf grundlagde »Maskenwagensder Holtorf-Truppe«. En teater-trup, der voksede ud af det natu-ralistiske teater, men som senereblev stærkt ekspressionistisk ogderfor skilte sig væsentligt udfra det gennemsnitlige turnetea-ter, som fandtes i rigt mål førAnden Verdenskrig.

Kom fra FrederiksstadHans Holtorf stammede fra Fre-deriksstad og boede i mange år iLangballe øst for Flensborg oghavde derfor en tæt tilknytningtil landsdelen Slesvig, som er envæsentlig del af Museumsbergsarbejdsgrundlag. Teatret Ma-

skenwagen havde base i Heide iDitmarsken, hvor udstillingenbagefter vises på Museumsinsel.Senere går den videre til Slesvig-Holstens delstatsrepræsentationi Berlin.

OriginalkostumerUdstillingen består af fotos, ori-ginalkostumer, teatertegningerog skitser til kulisser, der er ud-lånt af den teatervidenskabeligesamling på Kiels Universitet.Kurator er kunsthistorikerenAnnette Wittboldt, der også harudsendt en bog om udstillingenpå forlaget Boyens.

Annette Wittboldt har fåethjælp fra Dörte Ahrens, der ervolontør på Museumsberg. Detlykkedes sidstnævnte at opdriveoriginalkostumer fra Maskenwa-gen via et egnsteater i Oldenburgi Holsten, og disse originalkostu-mer sættes på udstillingen i enspændende konstellation til deudkast, som Hans Holtorf tegne-de.

På udstillingen vises sort-hvidefotos i høj kvalitet fra en række

af Maskenwagen-forestillingerne- blandt andet fra »Lübecker To-tentanz«, hvor Holtorf selv spil-lede døden, fra Shakespeares»En skærsommernats drøm« og»Doktor Faust«. I folden havdeteatertruppen flere skuespillere,der senere blev store navne - påden ene eller den anden måde.

Werner Finck (1902-78) ogMatthias Wiemann (1902-69) hø-stede således stor popularitet i1950erne, mens Veit Harlan(1899-1964) i 1933 meldte sig indi nazistpartiet og blev en af nazi-regimets førende instruktører.Det var således ham, der instrue-rede den berygtede propagandaf-ilm »Jud Süss«.

EkspressionistHans Holtorf blev senere enfremtrædende landskabsmaler iSlesvig-Holsten. I 1937 fik hansit eget atelier i Bogholmvig vedFlensborg Fjord, og i 1963 blevhan udmærket med delstatenskunstpris.

Holtorf startede også som ma-ler som ekspressionist, en stilret-

ning han dog senere forlod. Hanstod Emil Nolde så nær, at Noldefik lov til at være gudfar til Hol-torfs første barn. Nolde havde al-lerede i sin Berlin-tid set en atMaskenwagens forestillinger,som han blev henrykt over.

Sammen med sin hustru, Agat-he, oversatte han i øvrigt en stri-be af Ludvig Holbergs komediertil tysk.

Ved åbningen i Hans-Christi-ansen-Haus i morgen medvirkertre skuespillere fra Landesthea-ter i en række små tableauer.

Hans Holtorf und der Masken-wagen - udstilling på Mu-seumsberg i Flensborg. 9.marts-4. maj.

Hans Christian Davidsen

Et multitalent mindes

Koncert. Johann Sebasti-an Bachs monumentaleMatthæuspassion kan op-leves ved to store koncer-ter i Sønderborg og Ha-derslev i den kommendeuge.

SØNDERBORG. Langfredagenskirkelige tradition med at recite-re dele af Biblens fortælling omJesu lidelse og død stammer helttilbage fra den tidligste kristnetid.

På Bachs tid var påskefortæl-lingen i musikalsk form en fastbestanddel af langfredagsguds-tjenesten, og fortælleformen hav-de nået en hidtil uset kompleksi-tet. Der var oftest kor, orkesterog indtil flere solister, der skifte-vis sang arier og reciterede bi-belvers.

Johann Sebastian Bachs monu-mentale Matthæuspassion (BWV244) er på programmet, når Søn-

derjyllands Symfoniorkester stil-ler op til to koncerter med orke-strets eget kor, Filharmonisk Kor,og Vor Frue Cantori fra Hader-slev. Det sker på torsdag i Alsioni Sønderborg og på fredag i Ha-derslev Domkirke med StefanParkman som dirigent.

Matthæuspassion blevet skre-vet i 1727 og er ikke bare højde-punktet i den lutheranske pas-sionstradition, men – menermange - også højdepunktet i heleBachs gigantiske livsværk. Noglehar endda hævdet, at Matthæus-passionen er et af de vigtigstemusikalske værker, der nogen-sinde er skrevet, og at værket erblandt de ypperste intellektuellekraftpræstationer i menneskehe-dens historie. Store ord, men deter også stor musik - og storttænkt.

På overfladen ser det ellers en-kelt nok ud. En tenor reciterervers fra Matthæuspassionensfortælling om skærtorsdag oglangfredag, sluttende med Jesudød på korset. Ind imellem syn-

ger fem sangere digteriske arier,der kommenterer handlingen,ledsaget af kor og orkester. Derer korsatser og arier så smukke,at tiden står stille, og et opbyggetmusikalsk drama, der tager til-høreren med hen for foden afkorset.

Nogle af Bachs smukkeste me-lodier finder man i Matthæus-passionen, som trods en varighedpå mere end to timer er et værk,man aldrig ville ønske sluttede.

Store følelserMatthæuspassionen rummer sto-re følelser: Sorg, smerte, angst oglidelse, men også glæde, håb ogkærlighed.

Matthæuspassionen tager vej-ret fra en med dens strukturer,melodier og højspændte drama,og alene det er nok til, at ma al-drig bliver færdig med værket.Under det hele ligger der lag pålag af musikalske og symbolskespindsfindigheder, lagt ned i no-derne af Bach selv, da han sad ogskrev værket.

Bach var dybt troende ogstærkt forankret i den ortodokselutheranske kristendom, der påBachs tid var udpræget pieti-stisk.

Den 12. siger ingentingMatthæuspassionen starter for-tællemæssigt der, hvor Jesussamler sine disciple til påske-måltidet: Nadveren. Her afslørerhan for dem, at en iblandt demvil forråde ham. Disciplene spør-ger: Herr, bin ich’s? Dette spørgs-mål lyder fra koret præcist 11gange - en for hver discipel. Den12., Judas, siger ingenting.

Det er kun et par eksempler påde utallige finter og finesser, derer at finde i Matthæuspassionen.For den dedikerede musikelskerer her stof nok til et helt livs for-dybelse, og for den, der blot sæt-ter sig til rette i koncertsalen el-ler i kirken med åbne ører, er deren uforglemmelig musikalsk op-levelse i vente.

Det er den svenske tenor og di-rigent Stefan Parkman, der står i

spidsen for denne opførelse afmammutværket.

Med sig har han fem sangere afinternational kaliber: Den engel-ske tenor Rufus Müller syngerdet krævende parti som evange-listen (fortælleren), der går franøgtern reportage til hjerteflæn-sende intensitet i sin beretningom Jesus på korset. To tyske san-gerinder, sopranen Cornelia Sa-muelis og Annette Markert, syn-ger de mange arier og recitativerfor de feminine stemmer, og dan-ske Matthias Hedegaard og PerHøyer synger tenor- og baryton-partierne.

Specielt ved Bachs Matthæus-passion er den udbredte brug afdobbeltkor, særligt i indlednin-gen med Filharmonisk Kor, somledes af docent Alice Granum ogVor Frue Cantori under ledelse afSvend Prip.

Værket varer to timer og 40minutter, og der vil være indlagtpause undervejs. (FlA)

Johann Sebastian Bach som den femte evangelist

Udstillingens tilrettelæggere Dörte Ahrens og Annette Wittboldt med et af de originale kostumer, det er lykkedes at gra-ve fra Holtorf-truppen i 1920erne. (Foto: Martina Metzger)