leg har længtes efterdette måltido.oAf postor emer. Hortvig Wogner, Herning

........::.:

Betesda i:

HerodesAntipas'palads

dam :

r% 1,

Denne artik€l er med tilladelse enbearbejdelse af en længere arti-kel "Nazoreans on Mount Zion",skrevet af den kendte arkæologBargil Pixner, OSB, DormitionAbbey, lerusalem, som fornyliggæstede Danmark.

I\ en ældste kristne meniohed i

I ll"rrrrl". havde sit tilholdsstedV pu oen gamre oys syovesTrgehøj. Fra apostlenes dage og indtil slut-ningen af det 4. århundrede e.Kr varder lesustroende jøder på denne høj,kun afbrudt ien kort periode iforbin-delse med de to jødiske oprør modromerne år 66-70 og 1 32-1 35 e. Kr.

Efter eksil i Pella i Østjordanlandet byg-gede nogle lesustroende jøder ca. år100 e.Kr. en synagogekirke, hvor"Salen ovenpå" (ApC 1,1 3) havdeværet. Nogle spor af denne synagogeer bevaret i den såkaldte "Davids grav"under korsfarernes gotiske "Sal oven-på", ivore dage kendt som Nadver-salen. Efter templets ødelæggelse i år70 e.Kr. overførte de jesustroende

iøder navnet "Zion" fra højen modnordøst, hvor templet havde stået, tilderes høj isydvest. Skønt de lesustro-ende jøder ("Nazoræerne" = kredsen af

lesu nærmeste) var rettroende kristne,mødte de voksende modstand fra dehedningkristne. Da den første byzan-tinske kirke blev bygget på lions bjergunder biskop Kyril ca. år 382 e.Kr blevde sidste "Nazoræere" absorberet afden store "Rigskirke".

Sparsom bevidnelseFlere kristne traditioner knytter sig tilZions bjerg: 1) Nadverens indstiftelse.2) Den opstandnes møde med discip-lene påskedag. 3) Helligåndens kommepinsedag. 4) Jomfru Marias død.

Disse traditioner er nært knyttet til

Hilnoms dal

o

ø

oCetsemane

oGolgata

Herodes'haver

. CLnt

II

I

!€EEoq

gF

tlo

B\Essæerporten

traditionen om Zions bjerg som denældste menigheds tilholdssted. Er derholdepunkter for den antaqelse oq forde øvrige nævnte traditioner, som erknyttet til dette sted?

Man må indrømme kritikerne afdisse traditioner, at de er sparsomtbevidnet indtil slutningen af det 4. årh.

Det kan imidlertid skyldes, at de kristnepå Zions bjerg og deres helligdom blevanset for at være smittet af den arian-ske lære, som blev fordømt af synodeniNicæa år 325. Den sparsomme bevid-nelse af traditionerne vedrørende Zionsbjerg betyder dog ikke nødvendigvis,at de er grebet ud af luften.

J-:" ,...,,/''Nuværende mur 'l

kvarteret') /1 - fiiro",

Skitse over lerusalem , som byen så ud på lesu tid.

Skriftlige kilderDen første kirkehistoriker, biskop Euse-

bius (Euseb) af Cæsarea gØr det allerede i 312 klart, al navet Zion, som førv,tr k-yl.tet trl lpmpelbjprgel, nu e-brugt om lerusalems sydvesthØj, hvor

Jesus ifølge Eusebius har virket ogundervist. Overføringen af navnet Zionlrl rydverlhøier kan vanrLe igl lirk.iverandre end de fØrste kristne pa stedet,som har betragtet deres helligdomsom det nye Zion, hvor Cud har aben-baret sin herlighed i Kristus.

Bi.kop fpi'arius a[ \ala'nis (315-40 3) lokali:erer i sknltet P,,in,1non ((,i.3/5) lesu paskemaltid til "bjerget",

hvormed han kun kan mene Zionsbjerg. I et andet skrift (ca. 392) beret-ter Epifanius, at l(ejser Hadrian foretogen rel.e lil Jeru\a en'dr I i0 ll e.Kr.

Del hedder: "Han {andt hele byen ogCuds tempel Ødelagt undtagen nogle'd \u5p og Cuds lille krl<p. hvor drr-ciplene gik op til 'salen ovenpå'(ApC1 ,12 13), da de vendte tilbage, elter atFrelseren havde efterladt dem pa Olie-bjerget. Her var den blevet bygget pa

den del af Zion, som var levnet efterbyens ødelæggelse sammen med nog-le boliger og syv synagoger.... Af demblev en enkelt tilbage indtil biskopMaximos' og kejser Konstantins lidsom et vagttarn ivingarden, somSkriften siger (Es 1,18)"

Epifanius ma her hentyde til dekristnes opholdssted pa Zions bierg. Pa

hans tid ma den gamle synagoge have

Den qanle nur ved nodveBolen (fota: Hartviq Waqnei

eksisteret og nu være anset som en kirke "Alle kirkers moder .

Hvis Epifanius har ret, ma den værebygget mellem ar /0 og 130 e.Kr. fØr

der endnu var nogen anden kirke i verd en.

Origines (185-254 e.Kr.), der levedemange ar i Palæstina, beretler i sin

Matthæuskommentar, al Jesus efterpaskemåltidet gik fra en høj til enanden. Han hentyder til Zions bjerg ogOliebjerget og forudsætter dermed, atDen hellige Nadver er indstiftet pa

Zions blerg.I 333 e.Kr. besøgte en anonym pil-

grim fra Bordeaux den ødelagt€ tempelplads. Derfra qik han ned tiL Siloa

dam og forbi Kajfas hus op til Zionsbjerg, hvor han inden lor Zions murefinder Davids palads og en synagoge,som ganske svarer til beskrivelsen hos

Epifa n iu s.

Vi kan konkludere, at der inden forZions mure fandtes en helligdom, somset med jØdiske Øjne var en synagogeog 'ned krirlne øjne var en kirke. ttalgørende vidne:bvrd he'om [inder vi

hos Kyril (315 386 e.Kr.), som var fØdtilerusalem, hvor han blev biskop. Han

holdt. 148 en tale iCravLirken, hvorihan sagde: "Vi ved, at Helliganden,som har talt gennem profeterne, stegneo pa apo:tlene som ildlunget pinse

dag i 'Apostlenes øvre Kirke'. Hermedmente han u [vivlsomt synagogekirkenpa Zion, der ligger højere end Cravkirl<en.

Arkæologiske vidnesbyrdByzantinerne byggede en stor kirkeHagia Zion" (Det hellige Zion) pa

(alle årstal er e.Kr.)

"Guds lille kirke", set af kejser Hadrian ....................,.....130

"Apostlenes øvre kirke", omtalt af biskop Kyril ,.............348

"Hagia Zion", byzantinernes store kirke,.............,.....ca. 39O

- omtalt af Theodosius.. ....................53O- ødelagt af Perserne..... .....,.............614- genopbygget og ødelagt igen af muslimerne ......966

"Sancta Maria i Zion", korsfarernes kirke..................,...tO99- ødelagt af sultanen i Damaskus ..,.....,...........,.....1219

Nadversalen i nuværende skikkelseunder franciskanernes varet.egt ,....,<a, 1342

Marie Hensovelseskirke......... .........19O1-1910

Zions bjerg, som tydeligt er markeretpå mosaikkortet fra Madaba iJordan(ca. 560). Den er bygget til minde omnadverens indstiftelse, Helligåndenskomme pinsedag og lomfru Marias

dødssted. Har denne nye kirke inklude-ret resterne af den gamle synagogekir-ke?

Resterne af "Hagia Zion" blev fun-det, da man i 1898 udgravede funda-menterne til Zions nuværende vartegn:den smukke Marie Hensovelseskirke,skænket af kejser Wilhelm ll. Disse fundudelukkede, at den gamle synagogekir-ke kunne have været en del af den sto-re nye basilika "Hagia Zion". Ved siden

af denne ser man på l.4adabakortet en

selvstændig helligdom, som uden tvivler synagogekirken, identisk med "Salenovenpå", Nadversalen. Er der mon sta-

dig spor af den?

En granat slog nedSporene må søges inærheden af"Davids grav", som korsfarerne fejlag-tigt markerede med en såkaldt kenotaf,en lang tom stenblok, som de flestelsraelsrejsende får præsenteret. Det er

ikke Davids virkelige grav. lfØlge DetCamle Testamente blev David nemligbegravet isin by, der lå på Ofelhøiensyd for Tempelpladsen.

lrods kors[arernes felltagelse e'"Davids grav" på Zion den dag i dagen helligdom for jøderne og har derforumuliggiort større arkæologiske under-søgelser på stedet.

Men en dag i 1948 tØg en jordanskqranat qennem vinduet og eksplodere-de foran kenotafen. En israelsk arkæo-log Pinkerleld lik da under restaureringen i 195'l anledning til at undersØgestedet nærmere. '12 cm under gulvetfandt han et gulv fra korsfarertiden, og48 cm længere nede dukkede etbyzantinsk mosaikgulv op. 10 cmunder det lå bygningens oprindeligegulv fra 1. årh. e.Kr. Bag kenotafenfandt han i nordmuren 1,8 m over detoprindeliqe qulv en niche af sammeslags, som i synagoger huser de helligetorahru ller Dermed fandt Pinkerfelddet godtgjort, at han havde fundet enmeget gammel synagoge.

Verdens ældste kirkeSenere viste det sig, at nichen imodsædvane ikke peqede mod stedet, hvortemplet havde stået, men derimodnøjagtigt imod Cravkirken længerenordpå. Det kunne tyde på, at stedet,hvor man nu viser "Davids grav" er

Nadvcrsalcn(Coenaculum)

Fodvasknings-salcnNuvir:rcndcgulvniveauGammclt----gulvniveau

S Mure fra I1. - 11. årh.

Tvcprsnit og grundplon of Nadversalen

synagogekirken, de Jesustroende jøders

gamle helligdom. Den antagelsebestyrkes kraftigt af grafitti på puds,

som Pinkerfeld fandt idet understelag. Den ene tydes sådan: "Oh iesus,herskerens (Davids) Herre, gid jeg må

leve."Dertil kommer, at den underste del

af sydmuren og af østmuren i den byg-ning, som nu i underste etage rummer"Davids grav" og i den øverste "Nad-versalen", består af store kvadersten afsamme størrelse, som er kendt fraHerodes den Stores tempelbygning ogfra hans palads. Disse kvadersten bærerpræg af at være genbrugt. Måske er

de hentet fra brokkerne af det ødelag-te tempel som et symbol på en ny hel-ligdom, et nyl Zion grundlagt af Kri-

stus.Sammenholdes de litterære vidnes-

byrd med de arkæologiske undersøgel-ser kan man gå ud fra, at man ilokaletmed "Davids grav" står iverdens æld-ste kristne kirke, som ikke uden grundhar fået navnet "Alle kirkers nroder".

NazoræerneHvem var de første kristne på Zionsbjerg ? Ffter himmellarten på Oliebler-get vender disciplene tilbage til Jerusa-

Muslimsk kirke"bønncnichc (michrab)

Helligånds-kapcllet

Originalniche

Jødekristnesynagogc"Apostlcneskirke"

Original niche

Kong Davidskcnotaf

Jødekristnesynagoge"Apostlcnes

Kors[arermure12. - 13. årh.

0

$ Scneremurc

l0

lem til "salen ovenpå", hvor de pleiedeat opholde sig. Overraskende hører vi,

at jesu mor og hans brødre da har slut-tet sig til disciplene (ApC l, I 3-14).Brødrene havde jo tidligere distanceretsig fra Jesus (Joh 7,3-5). Familiemed-lemmerne har haft stor indflydelse.

Jakob, lesu bror bliver urmenighedensførste leder Efter hans martyrdød iår62 overgår ledelsen til Simon Bar-Kleo-fa, søn af Jesu farbror Kleofas, den eneaf de to, jesus møder på vej tilEmmaus.

De fØrste kristne blev kaldt Nazo-ræerne (DO 92: Nazaræerne). Jesus oghans familie tilhØrte en klan, der fast-holdt, at de:Lammede fra David jf.

lesu slægtsregister (Matt. .1,1-1 7; Luk

3,23-38). Navnet Nazoræer er udledtaf Es. 1,11: Messias skal fremstå som etrodskud (på hebraisk netzer) af lsajs

stub. lsaj er Davids far. Derfor kaldteDavids efterkommere sig Nazoræerne(se Tel, Jul 1998, s. 14-16).

Da hasmonæerne ca. år 100 I.Kr.

erobrede Calilæa og Batanæa Øst forCenesaret sØ og tvang befolkningen tilat antage jødedommen, brød nogle af

Davidsslægten op fra Babylon oggrundlagde landsbyerne Kokhaba i

Batanæa og Nazaret iCalilæa. Begge

bynavne har messiansk betydning.Kokhaba betyder "stjernebyen", en

hentydning til 4 Mos 24,1/. Nazaretbelyder "rodskudbyen", en henlydningtil Es

.l 1,1 .

lesus og hans familie var sig bevidstat repræsentere opfyldelsen af Esajas'

messiasprofeti. De var nazoræere, ogblev kaldt sådan af både venner ogf,ender (Matt 2,23; Mark 14,67; ApC3,6). Efterhånden blev navnet brugtom de første kristne i det hele taget(ApC 2a,s).

EssæerneI Det Nye Testamente hører vi om deto religiøse retninger: farisæerne ogsaddukæerne. Den tredje store retning,essæerne er derimod ikke direkteomtalt. Siden fundene iQumran i

1947 er essæerne blevet almindeligkendt, idet Qumranfolkene tilhØrtedenne retning, som ifølge Josefus ogFilo var almindelig udbredt i isoleredesamfund rundt om i landet.

Pixner anfører gode grunde for denantdgelse, at Jesu familie hdr værelunder essæisk indflydelse. lsær på 6tpunkt skilte essæerne sig ud fra dentraditionelle jødedom. Den fulgte enmånekalender, mens essæerne nøjelagde en solkalender til grund for deresreligiøse fester og helligdage.

Johannes beretter, at Jesus afslår atfølge sine brødre Lil lØvhytletesten i

Jerusalem, fordi hans time endnu ikkeer kommet. Men kort efter at brØdreneer taget afsted, går Jesus også op tilfesten i Jerusalem (Joh 7,3-10). Forkla-ringen kan være, at Jesus følger denofficielle festkalender, mens brødrenefølger essæernes solkalender, hvorefterfesten falder tidligere.

Kun i et tilfælde bryder Jesus medtempelautoriteternes almindeligekalender. Da han to dage før den otfi-cielle påske hører, at ypperstepræster-ne og de skriftkloge ville slå ham ihjelinden festen (Matt 26,15-1 6), beslutter

Jesus undtagelsesvis at fejre essæernespåske, der begynder tirsdag aftenmodsat den officielle, der indledes fre-dag aften.

Manden med vandkrukkenJesus ville nemlig ikke gå glip af et sid-ste påskemåltid med sine disciple (Luk

22,15). Han sender Peter og Johannesind til byen med den besked, at de d6rvil møde en mand, der bærer en vand-krukke. Ham skal de følge frem til ethus med et stort rum ovenpå, hvor alt

er klar til påskemåltidet (Mark 14,12-.16).

Hvor lå huset med "salen oven-på"? Manden med krukken giver et fin-gerpeg. Han var et særsyn. At bærevand var udelukkende kvindernesopgave. Han har derfor sikkert væreten af de essæermunke, der boede i

essæerkvarteret, som en lang rækkeforskere mener fandtes på Zions bjergpå lesu tid. lkke mindst har Pixnerargumenteret for den teori på grund-lag af bl.a. sit fund af Essæerporten,som Josefus omtaler (Bell 5,.145).

Nadversalen etessæisk herberg?Pixner antager, at essæerne på Zionsbjerg hvert år til påske gav essæiskepilgrimme husly iet stort gæstehjem,hvor lesu bror Jakob havde sørget forplads til Jesus og hans disciple.

De tre første evangelisters nadver-beretning stemmer med, al lesus fetre-de den essæiske påske, som begyndtetirsdag aften (da begyndte den 1ødiskeonsdag). Det giver også den nødvendi-ge tid inden langfredag til den langeproces mod Jesus, som ifølge den tidsjødiske retspraksis umuligt kan væregennemfØrt på en enkelt nat. Oldkirke-lige kilder siger da også, at processen

strakte sig over to dage.Pixners teori om to forskellige

kalendere forklarer endvidere på natur-lig måde, at Johannesevangeliet, somlægger den otficielle tempelkalender tilgrund, nok kan være enig med de treførste evangelister om, at lesus dødeen fredag, mens datoangivelsen er for-skellig.

Nazoræerne og essaeerneEvangeliernes beretninger om nadverindstiftelsen og jesu lidelse og dødfører frem til Zions bjerg og til kontak-ten med essæerne, som boede d6r. Alttyder på, at nazoræerne, de fØrstekristne, har levet nær op ad essæer-

kvarteret på Zion. I sidste halvdel af sin

artikel redegør Pixner udførligt for denteologiske og kirkehistoriske indflydel-se, dette naboskab har haft frem tilomkring år 400.

Dette interessante afsnit falderuden for denne artikels emne. Blot skal

del lil slul med, al de førrte kapitler i

Apostlenes Cerninger røber spor afessæisk indflydelse: ludas' efterfølgerudpeges ved lodtrækning, en metode,som essæerne lagde vægt på. Dåbenaf de 3000 på pinsedagen kan væresket ide mange store essæiske rensel-

sesbade, der endnu kan ses nær Nad-versalen. Ejendomsfællesskabet spilledeen afgørende rolle for essæerne ogkendes kun i den aller ældste menig-hed i Jerusalem. Den store gruppepræster, der sluttede sig til menighe-den (ApG 6,7), kan vanskeligt have til-hØrt lesu værsle fjender blandt detalmindelige, saddukæiske præsteskab,

men kan tænkes at have tilhørt denessæiske præsteorden på Zions bjerg.

Litteratur:Bargil Pixner, 1996, Mit le5u5 in letusolem

Samme, 1996, wege dps Mp'\to5 und Stol.ten der Urkirche

Rdiner Rie\ner, 19a8, ^\?na

und Utgempn-de in Jerusolem

fack Finegan, 1992, The Archeology of TheNew Testament. The Life of lesus ond theBeginning of the Eorly Church

J. Murphy-O'Connor, 1998, fhe Holy Lond

I