januar 2012 b beskrivelse basis - mangornagel.dk · 4 bips B2.250 / januar 2012 bips har skabt en fælles struktur for de beskrivelser, der indeholder be-stemmelserne for byggearbejders

basisbeskrivelse

januar 2012

b 2.250

stålgenerelt

bipsLautrupvang 1B2750 Ballerup

Telefon 70 23 22 37Fax 70 23 42 37E-mail [email protected] www.bips.dk

bips B2.250, Basisbeskrivelses — stål, generelt/januar 2012

Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret – herunder op-havsretten – til publikationen såvel i papirudgave som i digital form.

Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på deenkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deressædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på sam-me måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, derhar deltaget i udarbejdelse af publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelseaf publikationen i praksis.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele derafer ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag tilbrug i anmeldelser.

Faglig redaktørKristen Nørgaard, Cowi

SparringspartJens Kirk, Rambøll

HøringBPS B204, Basisbeskrivelse – stål har været i høring hos relevante fagfolk og or-ganisationer. bips B2.250, Basisbeskrivelse – stål, generelt, der er baseret påBPS B204, er en overflytning og strukturering af indhold fra BPS B204 i forhold tilbips B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur i tillæg med en række justeringerog opdateringer. bips B2.250 har ikke været i særskilt høring.

Udgivelse og distribution i digital udgavebipsUdgivelsesdato 2012-01-31Udgave 2. udgaveISBN 978-87-7293-590-4

Distribution i trykt udgaveByggecentrumLautrupvang 1B2750 Ballerup

Telefon 70 12 06 00Fax 70 12 08 00E-mail [email protected]

Forord 5

Introduktion 7

Indholdsfortegnelse 9

1. Orientering 15

2. Omfang 17

3. Generelle specifikationer 21

Indholdsfortegnelse Stål, generelt

bips B2.250 / januar 2012 3

4 bips B2.250 / januar 2012

bips har skabt en fælles struktur for de beskrivelser, der indeholder be-stemmelserne for byggearbejders udførelse. Formålet er en fælles natio-nal de facto standard.

Baggrunden for den fælles struktur var en erkendelse af, at der hos bådede projekterende og de udførende i byggebranchen blev brugt mangekræfter på at skrive og derefter tolke beskrivelser, hvor såvel strukturensom specifikationerne for den samme ydelse uden grund var forskelligefra byggesag til byggesag.

Når en beskrivelse opbygges på samme måde fra byggesag til byggesagved at anvende en fælles national de facto standard, bliver kommunikati-onen mellem de projekterende og de udførende entydig med en størreproduktivitet og bedre kvalitet til følge.

I september 2001 udkom BPS B204 basisbeskrivelse — stål. bips B2.250, basisbeskrivelse - stål, generelt er en omskrivning heraf. Om-skrivningen er bl.a. baseret på de erfaringer der er gjort i brugen af bipsbeskrivelsesværktøj.

I oktober 2010 udkom 1. udgaven. I forhold til 2001-udgaven blev derindført en række nye punkter og en del overskrifter har skiftede punkt-nummer. Desuden blev opdateringer indarbejdet.

Nærværende basisbeskrivelse er 2. udgave og i forhold til 1. udgaven erder indført nye punkter i punkt 1/3.1 og der er sket nogle justeringer afindholdet i de øvrige punkter.

bipsJanuar 2012

Forord Stål, generelt



bips har skabt en fælles struktur for de beskrivelser, der indeholder be-stemmelserne for byggearbejders udførelse. Formålet er en fælles natio-nal de facto standard.

Baggrunden for den fælles struktur var en erkendelse af, at der hos bådede projekterende og de udførende i byggebranchen blev brugt mangekræfter på at skrive og derefter tolke beskrivelser, hvor såvel strukturensom specifikationerne for den samme ydelse uden grund var forskelligefra byggesag til byggesag.

Når en beskrivelse opbygges på samme måde fra byggesag til byggesagved at anvende en fælles national de facto standard, bliver kommunikati-onen mellem de projekterende og de udførende entydig med en størreproduktivitet og bedre kvalitet til følge.

I september 2001 udkom BPS B204 basisbeskrivelse — stål. bips B2.250, basisbeskrivelse - stål, generelt er en omskrivning heraf. Om-skrivningen er bl.a. baseret på de erfaringer der er gjort i brugen af bipsbeskrivelsesværktøj.

I oktober 2010 udkom 1. udgaven. I forhold til 2001-udgaven blev derindført en række nye punkter og en del overskrifter har skiftede punkt-nummer. Desuden blev opdateringer indarbejdet.

Nærværende basisbeskrivelse er 2. udgave og i forhold til 1. udgaven erder indført nye punkter i punkt 1/3.1 og der er sket nogle justeringer afindholdet i de øvrige punkter.

bipsJanuar 2012

Forord Stål, generelt



bips beskrivelsesværktøj består af elementerne B1.000, Beskrivelsesan-visning — struktur samt beskrivelsesanvisninger, basisbeskrivelser, pa-radigmer for projektspecifikke beskrivelser og beskrivelsesvejledninger.Principperne for brugen af bips beskrivelsesværktøj er beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning — struktur.

Disse elementer, og deres relationer til et projekts beskrivelser, er illu-streret herunder.

bips beskrivelsesværktøj er udgivet både som trykte publikationer ogsom et digitalt beskrivelsesværktøj på hjemmesiden www.bips.dk. Ad-gang til det digitale beskrivelsesværktøj kræver beskrivelsesabonne-ment. Abonnement kan bestilles hos bips enten på telefon 70 23 22 37 el-ler på www.bips.dk. bips beskrivelsesanvisninger og bips basisbeskrivel-serkan ligeledes købes hos Byggecentrum Boghandel.

bips B2.250, Basisbeskrivelse — stål, generelt er en integreret del afbips beskrivelsesværktøj og indeholder en række projektuafhængige for-skrifter for stål. Basisbeskrivelsen er gældende sammen med den pro-

Introduktion Stål, generelt



bips beskrivelsesværktøj består af elementerne B1.000, Beskrivelsesan-visning — struktur samt beskrivelsesanvisninger, basisbeskrivelser, pa-radigmer for projektspecifikke beskrivelser og beskrivelsesvejledninger.Principperne for brugen af bips beskrivelsesværktøj er beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning — struktur.

Disse elementer, og deres relationer til et projekts beskrivelser, er illu-streret herunder.

bips beskrivelsesværktøj er udgivet både som trykte publikationer ogsom et digitalt beskrivelsesværktøj på hjemmesiden www.bips.dk. Ad-gang til det digitale beskrivelsesværktøj kræver beskrivelsesabonne-ment. Abonnement kan bestilles hos bips enten på telefon 70 23 22 37 el-ler på www.bips.dk. bips beskrivelsesanvisninger og bips basisbeskrivel-serkan ligeledes købes hos Byggecentrum Boghandel.

bips B2.250, Basisbeskrivelse — stål, generelt er en integreret del afbips beskrivelsesværktøj og indeholder en række projektuafhængige for-skrifter for stål. Basisbeskrivelsen er gældende sammen med den pro-



jektspecifikke beskrivelse for arbejdet. I den projektspecifikke beskivelseer angivet projektrelavante forskrifter, tilføjelse og/eller fravigelser tilnærværende basisbeskrivelse herunder eventuelle opdateringer til for-skrifterne i basisbeskrivelsen.

Denne basisbeskrivelse stålkonstruktioner i konstruktionsstål eller stål-støbegods, hvor DS/EN 1090-2 er gældende. Begrebet "smedearbejder" og "stålkonstruktioner" anvendes i dag i flæng for de samme konstrukti-oner/bygningsdele og begge begreber er dækket af denne basisbeskri-velse. Basisbeskrivelsen omhandler ikke tyndpladkonstruktioner, kompo-sitkonstruktioner af stål/beton, højstyrkestål eller aluminiumskonstrukti-oner.

Basisbeskrivelse gør DS/EN 1090-2 gældende, og angiver krav til stål-konstruktioner, der er projekteret efter DS/EN 1993 samt relevante deleaf DS/EN 1994 for stålkomponenter i kompositkonstruktioner af stål-be-ton.

Nummerering i overskrifterne henviser til DS/EN 1090-2 fx (EN 10.2)henviser til DS/EN 1090-2 kapitel 10.2.



Indholdsfortegnelse 9

1. Orientering 151.1 Generelt 151.2 Definitioner 15

2. Omfang 172.1 Generelt 172.2 Bygningsdele 172.3 Projektering 172.4 Byggeplads 172.5 Sikkerhed og sundhed 17

2.5.1 Generelt 172.5.2 Midlertidige påvirkninger 172.5.3 Risikospecifikation 17

2.6 Omgivende miljø 182.7 Kvalitetsstyring 18

2.7.1 Generelt 182.7.2 CE-mærkning mv. 182.7.3 Garantierklæringer 182.7.4 Kontroldokumentation 182.7.5 D&V-dokumentation 182.7.6 Autorisationsdokumentation 19

2.8 Arbejdets planlægning 192.9 Undersøgelser 192.10 Prøver 192.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 202.12 Rengøring 20

3. Generelle specifikationer 213.1 Generelt 21

3.1.1 CE-mærkning mv. 213.1.2 Byggeplads 21

3.1.2.1 Generelt 213.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger 213.1.2.3 Transport og oplagring (EN 6.3/9.2) 223.1.2.4 Stillads 22

3.1.3 Arbejdets planlægning 233.2 Referencer 23

3.2.1 Generelt 233.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet

(EN 2) 233.2.2.1 Sikkerhed og last 233.2.2.2 Stålkonstruktioner, generelt 243.2.2.3 Stålkonstruktioner, udførelse 25

3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele afarbejdet 253.2.3.1 Projektering 253.2.3.2 Stål 253.2.3.3 Mekaniske samlinger 263.2.3.4 Udførelse 263.2.3.5 Demontering 273.2.3.6 Stillads 28



3.3 Projektering 283.3.1 Generelt 283.3.2 Dokumentation 29

3.4 Undersøgelser 293.4.1 Generelt 293.4.2 Dokumentation 29

3.5 Materialer og produkter (EN 5) 293.5.1 Generelt (EN 5.1) 293.5.2 Identifikation, inspektionsdokumenter og sporbar-

hed (EN 5.2) 303.5.3 Produkter af konstruktionsstål (EN 5.3) 30

3.5.3.1 Generelt (EN 5.3.1) 303.5.3.2 Overfladebeskaffenhed (EN 5.3.3) 303.5.3.3 Særlige egenskaber (EN 5.3.4) 30

3.5.4 Stålstøbegods (EN 5.4) 303.5.5 Tilsatsmaterialer (EN 5.5) 303.5.6 Mekaniske samlinger (EN 5.6) 30

3.5.6.1 Generelt (EN 5.6.1) 303.5.6.2 Ikke-forspændte bolte (EN 5.6.3) 313.5.6.3 Forspændte bolte (EN 5.6.4) 313.5.6.4 Fundamentsbolte (EN 5.6.7) 313.5.6.5 Låseanordninger (EN 5.6.8) 313.5.6.6 Samlingselementer til tyndpladekompo-

nenter (EN 5.6.11) 313.5.6.7 Specielle samlingselementer (EN 5.6.12) 31

3.5.7 Dybler (EN 5.7) 313.5.8 Understøbningsmaterialer (EN 5.8) 31

3.6 Udførelse 313.6.1 Generelt (EN 4.1) 313.6.2 Mål og tolerancer (EN 11) 31

3.6.2.1 Generelt 313.6.2.2 Grundlægende tolerancer (EN 11.2) 32

3.6.2.2.1 Generelt (EN 11.2.1) 323.6.2.2.2 Fundamentsbolte og andre

understøtninger (EN11.2.3.2). 32

3.6.2.2.3 Kontakttryk (EN 11.2.3.5) 323.6.2.3 Funktionelle tolerancer (EN 11.3) 32

3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 323.6.4 Demontering 323.6.5 Opretning 33

3.6.5.1 Overfladebehandling 333.6.6 Fremstilling og samling (EN 6) 33

3.6.6.1 Generelt (EN 6.1) 333.6.6.2 Identifikation (EN 6.2) 333.6.6.3 Skæring (EN 6.4) 34

3.6.6.3.1 Generelt (EN 6.4.1) 343.6.6.3.2 Klipning og nipling (EN 6.4.2) 343.6.6.3.3 Termisk skæring (EN 6.4.3) 343.6.6.3.4 Hårdhed af overflader på frie

kanter (EN 6.4.4) 343.6.6.4 Formgivning (EN 6.5) 34

3.6.6.4.1 Generelt (EN 6.5.1) 343.6.6.4.2 Varmformning (EN 6.5.2) 34


10 bips B2.250 / januar 2012

3.6.6.4.3 Koldformning (EN 6.5.4) 343.6.6.5 Huller (EN 6.6) 343.6.6.6 Udskæringer (EN 6.7) 343.6.6.7 Flader med fuld kontakttryk (EN 6.8) 343.6.6.8 Samlinger (EN 6.9) 343.6.6.9 Kontrol af samlinger (EN 6.10) 34

3.6.7 Svejsning (EN 7) 353.6.7.1 Generelt (EN 7.1) 353.6.7.2 Svejseplan (EN 7.2) 353.6.7.3 Svejseprocesser (EN 7.3) 353.6.7.4 Kvalificering af svejseprocedure og svej-

sepersonale (EN 7.4) 353.6.7.4.1 Generelt 353.6.7.4.2 Svejsere og svejseoperatører

(EN 7.4.2) 353.6.7.5 Forberedelse og udførelse af svejsning

(EN 7.5) 353.6.7.5.1 Generelt 353.6.7.5.2 Forvarmning (EN 7.5.5) 353.6.7.5.3 Midlertidige beslag (EN 7.5.6) 353.6.7.5.4 Andre typer af svejsninger

(EN 7.5.15) 353.6.7.6 Godkendelseskriterier (EN 7.6) 363.6.7.7 Svejsning af rustfri stål (EN 7.7) 36

3.6.7.7.1 Generelt 363.6.7.7.2 Ændringer af krav i DS/EN

1011-3 (EN 7.7.2) 363.6.8 Mekaniske samlingsmetoder (EN 8) 36

3.6.8.1 Generelt (EN 8.1) 363.6.8.2 Brug af boltesamlinger (EN 8.2) 36

3.6.8.2.1 Generelt (EN 8.2.1) 363.6.8.2.2 Bolte (EN 8.2.2) 363.6.8.2.3 Skiver (EN 8.2.4) 36

3.6.8.3 Tilspænding af ikke forspændte bolte (EN8.3) 36

3.6.8.4 Bearbejdning af kontaktflader i friktions-samlinger (EN 8.4) 36

3.6.8.5 Tilspænding af forspændte bolte (EN 8.5) 363.6.8.6 Pasbolte (EN 8.6) 373.6.8.7 Varmnitning (EN 8.7) 373.6.8.8 Samling af tyndpladekomponenter (EN

8.8) 373.6.8.9 Brug af specielle samlingselementer og

samlingsmetoder (EN 8.9) 373.6.8.10 Rivninger og friktionsskader i rustfrie stål

(EN 8.10) 373.6.9 Montage (EN 9) 37

3.6.9.1 Generelt (EN 9.1) 373.6.9.2 Montagemetode (EN 9.3) 373.6.9.3 Opmåling (EN 9.4) 373.6.9.4 Understøtninger, forankring og lejer (EN

9.5) 373.6.9.4.1 Generelt 373.6.9.4.2 Afsætning og anvendelighed

af understøtninger (EN 9.5.2) 373.6.9.4.3 Midlertidige understøtninger

(EN 9.5.4) 37


bips B2.250 / januar 2012 11

3.6.9.4.4 Understøbning og forsegling(EN 9.5.5) 38

3.6.9.5 Montage og arbejde på byggepladsen(EN 9.6) 383.6.9.5.1 Generelt 383.6.9.5.2 Prøvesamling (EN 9.6.4) 38

3.6.10 Overfladebehandling (EN 10) 383.6.10.1 Generelt (EN 10.1) 383.6.10.2 Forbehandling af ståloverflade (EN 10.2) 383.6.10.3 Korrosionstrægt stål (EN 10.3) 383.6.10.4 Galvanisk korrosion (EN 10.4) 383.6.10.5 Varmforzinkning (EN 10.5) 393.6.10.6 Forsegling af hulrum (EN 10.6) 393.6.10.7 Overflader i kontakt med beton (EN

10.7) 393.6.10.8 Utilgængelige overflader (EN 10.8) 393.6.10.9 Reparation efter skæring eller svejsning

(EN 10.9) 393.6.10.10Rengøring efter montage (EN 10.10) 393.6.10.11Supplement til DS/EN 1090-2 anneks F 39

3.6.10.11.1Generelt 393.6.10.11.2Forbehandling af overflader af

kulstofstål (EN anneks F.2) 393.6.10.11.3Svejsesømme og overflader,

der skal svejses (EN anneksF.3) 39

3.6.10.11.4Maling (EN Anneks F.6.1) 403.6.10.11.5Sprøjtemetallisering (EN an-

neks F.6.2) 413.6.10.11.6Varmforzinkning (EN anneks

F.6.3) 413.6.10.11.7Referenceområder (EN an-

neks F.7.3) 423.7 Relationer til andre arbejder 42

3.7.1 Generelt 423.7.2 Forudgående arbejder 423.7.3 Koordinering 423.7.4 Overdragelse 42

3.8 Arbejdsmiljø 433.9 Kontrol (EN 12) 43

3.9.1 Generelt (EN 12.1) 433.9.2 Projekteringskontrol 433.9.3 Kontrol af undersøgelser 433.9.4 Materiale- og produktkontrol (EN 12.2) 433.9.5 Modtagekontrol 443.9.6 Udførelseskontrol 44

3.9.6.1 Generelt 443.9.6.2 Fremstilling: geometriske dimensioner af

præfabrikerede elementer (EN 12.3) 443.9.6.3 Svejsning (EN 12.4) 44

3.9.6.3.1 Generelt 443.9.6.3.2 Kontrol før og under svejs-

ning (EN 12.4.1) 443.9.6.3.3 Kontrolomfang (EN 12.4.2.2) 44

3.9.6.4 Mekaniske samlingselementer (EN 12.5) 453.9.6.5 Overfladebehandling og korrosionsbe-

skyttelse (EN 12.6) 45


12 bips B2.250 / januar 2012

3.9.6.6 Montage (EN 12.7) 453.9.6.6.1 Generelt 453.9.6.6.2 Kontrol af prøvemontage (EN

12.7.1) 453.9.6.6.3 Opmålingsmetoder og nøjag-

tighed (EN 12.7.3.1) 453.9.6.6.4 Placering og hyppighed (EN

12.7.3.4) 453.9.7 Slutkontrol 45


bips B2.250 / januar 2012 13

14 bips B2.250 / januar 2012

1. Orientering

1.1 GenereltStk. 1. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse.

Stk. 2. Bygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4) og tegninger/bygningsmo-deller gælder frem for kapitel 3. Generelle specifikationer.

Stk. 3. Arbejdsbeskrivelser gælder frem for byggesagsbeskrivelsen.

Stk. 4. Hvor der i arbejdsbeskrivelser er anvendt forkortelser for be-kendtgørelser og lignende henvises til byggesagsbeskrivelsen for den ful-de tekst.

Stk. 5. I forbindelse med renovering anvendes punkt 3.6.4 Demontering,punkt 3.6.5 Opretning og til færdiggørelse anvendes punkterne 3.6.6 ogfrem.

Stk. 6. Basisbeskrivelsers udgaveangivelse fremgår af byggesagsbeskri-velsen.

Stk. 7. Basisbeskrivelsers bestemmelser er gældende, uanset om der erknyttet projektspecifikke bestemmelser hertil, eller om overskriften i denprojektspecifikke beskrivelse er slettet. Basisbeskrivelsers bestemmelserkan dog være reguleret via de tilføjelser og/eller fravigelser, der er inde-holdt i den projektspecifikke beskrivelse.

Stk. 8. Projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/ellerfravigelser til basisbeskrivelsen er i den projektspecifikke beskrivelse al-tid angivet under det tilsvarende punkt som i basisbeskrivelsen.

Stk. 9. Der kan i denne basisbeskrivelse være bestemmelser for emner,der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Hvad der er relevant fordette arbejde fremgår af kapitel 2. Omfang.

Stk. 10. Nærværende basisbeskrivelse gælder frem for øvrige basisbe-skrivelser og referencer, der er gældende for arbejdet.

Stk. 11. Hvor der i overskriften til et punkt er en parentes fx (EN 7.2)betyder det, at punktet gælder sammen med det kapitel i DS/EN 1090-2, som er nævnt i parentesen.

Stk. 12. Termer og definitioner er iht. DS/EN 1090-2 kapitel 3.

1.2 DefinitionerStk. 1. Gennemsyn defineres som en handling, hvor noget ses igennemog kommenteres.

Stk. 2. Godkendelse defineres som en handling, hvor noget gennemgåsog der efterfølgende foreligger en erklæring om, hvorvidt det gennemgå-ede er godkendt eller kasseret.

1. Orientering Stål, generelt

Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 15

14 bips B2.250 / januar 2012

1. Orientering

1.1 GenereltStk. 1. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse.

Stk. 2. Bygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4) og tegninger/bygningsmo-deller gælder frem for kapitel 3. Generelle specifikationer.

Stk. 3. Arbejdsbeskrivelser gælder frem for byggesagsbeskrivelsen.

Stk. 4. Hvor der i arbejdsbeskrivelser er anvendt forkortelser for be-kendtgørelser og lignende henvises til byggesagsbeskrivelsen for den ful-de tekst.

Stk. 5. I forbindelse med renovering anvendes punkt 3.6.4 Demontering,punkt 3.6.5 Opretning og til færdiggørelse anvendes punkterne 3.6.6 ogfrem.

Stk. 6. Basisbeskrivelsers udgaveangivelse fremgår af byggesagsbeskri-velsen.

Stk. 7. Basisbeskrivelsers bestemmelser er gældende, uanset om der erknyttet projektspecifikke bestemmelser hertil, eller om overskriften i denprojektspecifikke beskrivelse er slettet. Basisbeskrivelsers bestemmelserkan dog være reguleret via de tilføjelser og/eller fravigelser, der er inde-holdt i den projektspecifikke beskrivelse.

Stk. 8. Projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/ellerfravigelser til basisbeskrivelsen er i den projektspecifikke beskrivelse al-tid angivet under det tilsvarende punkt som i basisbeskrivelsen.

Stk. 9. Der kan i denne basisbeskrivelse være bestemmelser for emner,der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Hvad der er relevant fordette arbejde fremgår af kapitel 2. Omfang.

Stk. 10. Nærværende basisbeskrivelse gælder frem for øvrige basisbe-skrivelser og referencer, der er gældende for arbejdet.

Stk. 11. Hvor der i overskriften til et punkt er en parentes fx (EN 7.2)betyder det, at punktet gælder sammen med det kapitel i DS/EN 1090-2, som er nævnt i parentesen.

Stk. 12. Termer og definitioner er iht. DS/EN 1090-2 kapitel 3.

1.2 DefinitionerStk. 1. Gennemsyn defineres som en handling, hvor noget ses igennemog kommenteres.

Stk. 2. Godkendelse defineres som en handling, hvor noget gennemgåsog der efterfølgende foreligger en erklæring om, hvorvidt det gennemgå-ede er godkendt eller kasseret.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 15

Stk. 3. Renovering defineres som istandsættelse og/eller fornyelse af ek-sisterende bygværker. Renovering omfatter også vedligehold, ombygningog modernisering.

Stk. 4. Genopretning defineres som demontering, opretning og færdig-gørelse.

Stk. 5. Opretning defineres som det at bringe eksisterende bygningsdeleop til et bestemt niveau eventuelt som grundlag for en færdiggørelse.

Stk. 6. Færdiggørelse defineres i forbindelse med genopretning som detat afslutte/supplere eksisterende bygningsdele med nye bygningsdele tilfærdigt afleveringsniveau.


Basisbeskrivelse

16 bips B2.250 / januar 2012

2. Omfang

2.1 GenereltStk. 1. Arbejdet omfatter de i punkt 2.2 Bygningsdele nævnte bygnings-dele og andre ydelser, som er nærmere beskrevet i arbejdsbeskrivelsenog/eller vist på tegningerne/bygningsmodellerne.

Stk. 2. Arbejdet omfatter herudover forskrifterne i byggesagsbeskrivel-sen samt eventuelt i tilbudslisten anførte ydelser, eksempelvis regulerba-re ydelser, som er henført til dette arbejde.

2.2 BygningsdeleStk. 1. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendigefor den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene.

Stk. 2. For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skalsættes i depot, betragtes som eget affald.

2.3 ProjekteringStk. 1. Statisk dokumentation skal være i overensstemmelse med Byg-ningsreglementet og SBi-anvisning 223.

2.4 ByggepladsStk. 1. Ved renoveringsarbejde skal entreprenøren udarbejde en plan forbeskyttende foranstaltninger.

2.5 Sikkerhed og sundhed

2.5.1 Generelt

2.5.2 Midlertidige påvirkningerStk. 1. For konstruktioner skal den krævede sikkerhed iht. DS/EN 1990og DS/EN 1991 overholdes i byggefasen, indtil den permanente fasthol-delse er udført.

Stk. 2. Projektmaterialet tilgodeser funktion af bygningsdelene over forde påvirkninger, de er beregnet for i det færdige bygværk. Under udfø-relsen kan bygningsdelenes funktion og/eller påvirkningerne være ander-ledes end i det færdige bygværk afhængig af fx den valgte udførelses-rækkefølge og/eller særlig påvirkning i byggeperioden.

Stk. 3. De udførelsesmåder, der påtænkes anvendt, skal gennemtænkes,og der skal tages de fornødne forholdsregler, således at sikkerheden tilstedse er sikret, og at uacceptable forhold i forbindelse med udførelsenudelukkes.

Stk. 4. Byggeledelsen kan forlange dokumentation for, at ovenståendekrav vil blive overholdt.

2.5.3 RisikospecifikationStk. 1. Arbejdet omfatter udarbejdelse af en Montage-/håndteringsanvis-

2. Omfang Stål, generelt

Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 17

ning iht. At-vejledning A.2.3

Stk. 2. Montage-/håndteringsanvisningen skal angive en entydig metodetil sikker håndtering af bygningsdelene frem til indbygningsstedet.

2.6 Omgivende miljø

2.7 Kvalitetsstyring

2.7.1 Generelt

2.7.2 CE-mærkning mv.Stk. 1. Leverancer og ydelser skal ledsages af den dokumentation, der eranført i de for leverancen relevante bekendtgørelser, herunder tilhørendeharmoniserede standarder.

2.7.3 GarantierklæringerStk. 1. Garantierklæringer for materialer og produkter skal forelæggesbyggeledelsen inden indbygning.

Stk. 2. Der skal gives meddelelse til byggeledelsen, så snart en garanti-erklæring, der både omfatter materialer og produkter samt udførelse, fo-religger.

2.7.4 KontroldokumentationStk. 1. Kontroldokumentation er følgende:

Dokumentation iht. DS/EN 1090-2 kapitel 4.2 herundera)Kontrolskemaerb)Følgesedlerc)Arbejdsdokumenterd)Kalibreringsattestere)Kvalifikationer af personale, hvortil der er stillet særlige kravf)Tilsvarende dokumenter, der ikke vedrører kvaliteten af det færdigearbejde.

g)

Stk. 2. Såfremt en enkelt kontroldokumentation fylder mere end én side,skal dokumentationen være pagineret.

Stk. 3. Krav til kontrol, for hvilke der kræves afleveret kontroldokumen-tation, fremgår af udbudskontrolplanen. Sådanne kontroller skal angivespå kontrolskemaer, bortset fra modtagekontrol, der alternativt kan skepå følgeseddel.

Stk. 4. Den tekniske del af materialeproducentens ordrebekræftelse skalindgå i entreprenørens kvalitetsdokumentation.

2.7.5 D&V-dokumentationStk. 1. Al dokumentation, der kræves leveret til byggeledelsen, og somikke er kontroldokumentation, arkiveres i D&V-dokumentationen.

Stk. 2. Produktdokumentation skal indeholde følgende:


Basisbeskrivelse

18 bips B2.250 / januar 2012

Emnea)Navn, adresse, e-mail og telefonnummer på leverandørb)Materialespecifikation/fabrikat/typec)Forslag til vedligeholdelsesintervald)Fremgangsmåde ved eventuel udskiftning.e)

2.7.6 AutorisationsdokumentationVarmt arbejdeStk. 1. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udførevarmt arbejde, er certificeret hertil.

Stk. 2. Certifikat for samt tilladelsesblanket til at udføre varmt arbejdeskal leveres til byggeledelsens gennemsyn inden arbejdet påbegyndes.

AsbestStk. 3. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udførearbejde med asbest, har den fornødne uddannelse iht. Asbest,AT-vejled-ning inden arbejdet påbegyndes.

2.8 Arbejdets planlægningStk. 1. Før udførelse af arbejdet påbegyndes, skal der udarbejdes for-nødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, arbejdsinstruktio-ner, beskrivelser, opmålinger, beregninger mv. der viser, at de i projekt-materialet angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen.

Stk. 2. På anmodning skal arbejdsdokumenter leveres til gennemsyn hosbyggeledelsen.

2.9 UndersøgelserStk. 1. Undersøgelser herunder prøveudtagninger, der er gængs praksisog/eller krævet i normer og standarder, er ikke oplistet.

Stk. 2. Ved renoveringsarbejde skal foretages en registrering af de byg-ningsdele, der findes i eller grænser op til det arbejdsområde, der erknyttet til arbejdet således, at eventuelle skader er registrerede og doku-menterede.

Stk. 3. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens bemærkningertil registreringen foreligger.

2.10 PrøverStk. 1. Prøver på materialer og produkter (produktprøver) skal forelæg-ges så tidligt, at eventuel kassation og fremskaffelse af nye prøver ikkeforsinker arbejdet. Disse prøver skal være mærkede med byggerietsnavn samt entreprenørens og leverandørens navn, adresse, e-mail og te-lefonnummer.

Stk. 2. Prøver for fastlæggelse af udfaldskrav i forbindelse med udførelse(referencefelter) skal udføres så tidligt, at eventuel kassation og udførel-se af nyt referencefelt ikke forsinker arbejdet.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 19

Stk. 3. Produktprøver og referencefelter danner efter byggeledelsensgodkendelse norm for arbejdet.

2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

2.12 RengøringStk. 1. Alle synlige bygningsdele skal ved aflevering af arbejdet for et ef-terfølgende arbejde/før afleveringsforretning være rengjorte.


Basisbeskrivelse

20 bips B2.250 / januar 2012

3. Generelle specifikationer

3.1 Generelt

3.1.1 CE-mærkning mv.Stk. 1. Leverancer og ydelser, der falder ind under et eller flere direkti-ver, der er implementeret i Danmark, skal være mærkede i overens-stemmelse hermed. Mærkningen skal omfatte både CE-mærkning ogeventuelle andre mærkningskrav.

Stk. 2. Dokumentation skal afleveres til byggeledelsen.

3.1.2 Byggeplads

3.1.2.1 Generelt

3.1.2.2 Beskyttende foranstaltningerStk. 1. Beskyttende foranstaltning dækker enhver form for afdækning,inddækning, overdækning, støvvægge og lignende interimsforanstaltnin-ger.

Stk. 2. Materiale til beskyttende foranstaltninger skal være egnet til for-målet.

Stk. 3. Stk. 4-9 gælder alene for renoveringsarbejde.

Stk. 4. Plan for beskyttende foranstaltninger skal angive hvilke beskyt-tende foranstaltninger der vil blive udført, herunder:

Foranstaltningstypea)Materialerb)Eventuel rengøring inden etablering af beskyttende foranstaltningc)Hvordan samlinger udføres herunder samlinger mod tilstødende byg-ningsdele

d)

Hvordan vedligehold sikrese)Periode for den beskyttende foranstaltning.f)

Stk. 5. Beskyttende foranstaltninger skal etableres inden arbejdet påbe-gyndes.

Stk. 6. Beskyttende foranstaltninger skal udføres således, at tilstødendebygningsdele ikke beskadiges.

Stk. 7. Det beskyttede skal om nødvendigt rengøres inden den beskyt-tende foranstaltning etableres.

Stk. 8. Samlinger i beskyttende foranstaltninger og mod tilstødende byg-ningsdele skal udføres så kravene til den beskyttede foranstaltning opfyl-des.

Stk. 9. Beskyttende foranstaltninger skal løbende vedligeholdes.

3. Generelle specifikationer Stål, generelt

Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 21

Stk. 10. Beskyttende foranstaltninger skal fjernes umiddelbart inden af-levering af arbejdet som grundlag for et efterfølgende arbejde/før afleve-ringsforretning.

Stk. 11. Beskyttende foranstaltninger skal bortskaffes efter endt brug ogpå en sådan måde, at blivende bygningsdele ikke beskadiges.

3.1.2.3 Transport og oplagring (EN 6.3/9.2)

3.1.2.4 StilladsStk. 1. Stillads defineres som en midlertidig konstruktion, der enten kanfungere som understøtning, afstivning, fastgørelse mv. for de permanen-te konstruktioner indtil disse kan bære sig selv, og/eller virke som ad-gangsvej for personale, transport af materialer mv. og platform hvorpåog fra der udføres arbejder.

Stk. 2. Et arbejdsstillads defineres som et stillads hvis primære funktioner, at der udføres et arbejde på og/eller fra stilladset.

Stk. 3. Tekniske hjælpemidler knyttet til arbejdsstilladser er at opfattesom en del af arbejdsstilladset, hvis disse er forankret i arbejdsstilladset.Dette gælder eksempelvis i forhold til totaloverdækninger, adgangsveje,fx trappetårne, og sikringer mod nedstyrtning.

Stk. 4. Arbejdsstilladser skal indrettes på en sikkerheds- og sundheds-mæssig forsvarlig måde.

Stk. 5. Arbejdsstilladser skal opstilles i overensstemmelse med alminde-lig praksis herfor, fx som angivet i stilladsleverandørens brugsanvisningog relevante branchevejledninger.

Stk. 6. Efterfølgende angivne stk.numre gælder alene for stilladser derfungerer som understøtning, afstivning, fastgørelse mv. for de perma-nente konstruktioner indtil disse kan bære sig selv.

Stk. 7. Stilladser skal dimensioneres og dokumenteres iht. relevante eu-rocodes og DS/EN 12812.

Stk. 8. Anvendte begreber for last og sikkerhed er i overensstemmelsemed DS/EN 1990 og DS/EN 1991.

Stk. 9. For dimensioneringen gælder reglerne i DS 2427, anneks C.

Stk. 10. Den statiske dokumentation skal udarbejdes og være kontrolle-ret i henhold til bestemmelserne i DS 2427, kapitel 5.3.

Stk. 11. Der skal udarbejdes en specifikation for udførelsen af stilladser-ne. Specifikationen skal indeholde alle relevante informationer og kon-troller for udførelsen.

Stk. 12. Byggeledelsen kan forlange den statiske dokumentation og spe-cifikationer for udførelsen udleveret.


Basisbeskrivelse

22 bips B2.250 / januar 2012

3.1.3 Arbejdets planlægningStk. 1. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens kommentarereller erklæringer foreligger i forbindelse med et gennemsyn eller en god-kendelse.

Stk. 2. Hvor intet er angivet projektspecifikt vil kommentarer eller er-klæringer fra byggeledelsen foreligge senest 5 arbejdsdage fra modtagel-sen.

3.2 Referencer

3.2.1 GenereltStk. 1. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende for nærværendearbejde, er referencerne i disse basisbeskrivelser gældende for de dele afarbejdet, som er henført til disse basisbeskrivelser og gentages derfor ik-ke i nærværende beskrivelse.

Stk. 2. Referencer, der indeholder byggelovgivning, er kun medtaget inedenstående lister, hvor det er fundet hensigtsmæssigt; oplistning afbyggelovgivning er således ikke udtømmende.

Stk. 3. De i referencerne anførte vejledninger, noter, anbefalinger, rådmv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet iarbejdsbeskrivelsen eller på tegninger/bygningsmodeller eller er aftaltmed byggeledelsen.

Stk. 4. Ved henvisning til en reference i arbejdsbeskrivelsen, anvendesikke nødvendigvis referencens fulde titel, men ofte en forkortet titel elleranden entydig identifikation som fx publikationsnummer. Henvisning tilen reference i basisbeskrivelsen er angivet i kursiv.

Stk. 5. Referencer i basisbeskrivelsen er uden angivelse af gældende ud-gave (årstal) og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser. Gældende ud-gaver og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser fremgår af den projekt-specifikke beskrivelse.

Stk. 6. Ved henvisning til en Eurocode eller en standard gælder, at dettesamtidig er en reference til det tilknyttede danske nationale anneks/nati-onale bestemmelse.

3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet (EN 2)

3.2.2.1 Sikkerhed og lastStk. 1. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktionerDS/EN 1990Dansk Standard.

Stk. 2. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner,Nationalt AnneksDS/EN 1990 DK NAErhvervs- og Byggestyrelsen.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 23

Stk. 3. Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner:Del 1-1: Generelle laster – Densiteter, egenlast og nyttelast for byg-ningerDS/EN 1991-1-1

a)

Del 1-2: Generelle laster – BrandlastDS/EN 1991-1-2

b)

Del 1-3: Generelle laster – SnelastDS/EN 1991-1-3

c)

Del 1-4: Generelle laster – VindlastDS/EN 1991-1-4

d)

Del 1-5: Generelle laster – Termiske lasterDS/EN 1991-1-5

e)

Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelseDS/EN 1991-1-6

f)

Del 1-7: Generelle laster – UlykkeslastDS/EN 1991-1-7

g)

Dansk Standard.

Stk. 4. Eurocode 1: Last på bygværker, Nationale Annekser:Del 1-1: Generelle laster – Densiteter, egenlast og nyttelast for byg-ningerDS/EN 1991-1-1 DK NA

a)

Del 1-2: Generelle laster – BrandlastDS/EN 1991-1-2 DK NA

b)

Del 1-3: Generelle laster – SnelastDS/EN 1991-1-3 DK NA

c)

Del 1-4: Generelle laster – VindlastDS/EN 1991-1-4 DK NA

d)

Del 1-5: Generelle laster – Termiske lasterDS/EN 1991-1-5 DK NA

e)

Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelseDS/EN 1991-1-6 DK NA

f)

Del 1-7: Generelle laster – UlykkeslastDS/EN 1991-1-7 DK NA

g)

Erhvervs- og Byggestyrelsen.

3.2.2.2 Stålkonstruktioner, genereltStk. 1. Eurocode 3: Stålkonstruktioner:

Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktionerDS/EN 1993-1-1

a)

Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensioneringDS/EN 1993-1-2

b)

Del 1-3: Generelle regler - Supplerende regler for koldformede ele-menter og beklædning af tyndpladeDS/EN 1993-1-3 + AC

c)

Dansk Standard.

Stk. 2. Eurocode 3: Stålkonstruktioner:Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktionerDS/EN 1993-1-1 DK NA

a)

Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensioneringDS/EN 1993-1-2 DK NA

b)

Del 1-3: Generelle regler - Supplerende regler for koldformede ele-c)


Basisbeskrivelse

24 bips B2.250 / januar 2012

menter og beklædning af tyndpladeDS/EN 1993-1-3 DK NA

Erhvervs- og Byggestyrelsen.

3.2.2.3 Stålkonstruktioner, udførelseStk. 1. Udførelse af stålkonstruktioner:

Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskompo-nenter DS/EN 1090-1

a)

Tekniske krav til stålkonstruktionerDS/EN 1090-2

b)

Dansk standard

Stk. 2. Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer ogbygningsdele:AT-vejledning A.2.3Arbejdstilsynet.

3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdetStk. 1. Efterfølgende er en oversigt over de referencer, der gøres brug afi basisbeskrivelsen. De angivne referencer, eller dele heraf, er specifiktangivet de steder i basisbeskrivelsen, som referencen vedrører.

3.2.3.1 ProjekteringStk. 1. BygningsreglementErhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Dokumentation af bærende konstruktioner - Udarbejdelse ogkontrol af statisk dokumentationSBi-anvisning 223Statens Byggeforskningsinstitut.

3.2.3.2 StålStk. 1. Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignendeprodukter - Visuel vurdering af overfladens renhed

Del 1: Rustgrader og rensningsgrader for ubehandlede ståloverfladerog ståloverflader efter fjernelse af tidligere malinglagDS/EN ISO 8501-1

a)

Dansk standard.

Stk. 2. Ultralydprøvning af flade stålprodukter med en tykkelse lig medeller større end 6 mm (reflektionsmetode)DS/EN 10160:2000Dansk standard.

Stk. 3. Leveringsbetingelser for overfladekvalitet af varmvalsede stålpla-der, bredfladjern og profiler

Del 1: Generelle kravDS/EN 10163-1

a)

Del 2: Plader og bredfladjernDS/EN 10163-2

b)

Del 3: Profilerc)


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 25

DS/EN 10163-3Dansk standard.

Stk. 4. Stålprodukter med forbedrede deformationsegenskaber vinkelretpå produktoverfladen (Z-stål) - Tekniske leveringsbetingelserDS/EN 10164Dansk standard.

Stk. 5. Varmvalsede produkter af konstruktionsstålDel 1: Generelle tekniske leveringsbetingelserDS/EN 10025-1

a)

Del 2: Tekniske leveringsbetingelser for ulegerede konstruktions-stålDS/EN 10025-2

b)

Del 3: Tekniske leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede/valse-de normaliserede svejselige finkornskonstruktionsstålDS/EN 10025-3

c)

Del 4: Tekniske leveringsbetingelser for termomekanisk valsedesvejselige finkornskonstruktionsstålDS/EN 10025-4

d)

Del 5: Tekniske leveringsbetingelser for konstruktionsstål med for-bedret atmosfærisk korrosionsbestandighed (korrosionstræge stål)DS/EN 10025-5

e)

Del 6: Tekniske leveringsbetingelser for flade produkter af højstyr-kekonstruktionsstål i sejhærdet tilstandDS/EN 10025-6

f)

Dansk standard.

3.2.3.3 Mekaniske samlingerStk. 1. Eurocode 8: Stålkonstruktioner:

Del 1-8: SamlingerDS/EN 1993-1-8

a)

Dansk Standard.

3.2.3.4 UdførelseStk. 1. Svejsning - Retningslinier for svejsning af metalliske materialer

Del 3: Lysbuesvejsning af rustfrie stålDS/EN 1011-3

a)

Dansk standard.

Stk. 2. Maling og lak - Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner medmaling

Del 1: Generel introduktionDS/EN ISO 12944-1

a)

Del 2: Klassificering af korrosionskategorierDS/EN ISO 12944-2

b)

Del 3: Overvejelser vedrørende konstruktionsudformingDS/EN ISO 12944-3

c)

Del 4: Overfladetyper og forbehandlingerDS/EN ISO 12944-4

d)

Del 5: Korrosionsbeskyttende malingssystemerDS/EN ISO 12944-5

e)


Basisbeskrivelse

26 bips B2.250 / januar 2012

Del 6: Metoder til laboratorieprøvningDS/EN ISO 12944-6

f)

Del 7: Udførelse af og tilsyn med malerarbejdeDS/EN ISO 12944-7

g)

Del 8: Udarbejdelse af specifikationer til nye konstruktioner og vedli-geholdDS/EN ISO 12944-8

h)

Dansk standard.

Stk. 3. Termisk sprøjtning - Metalliske og andre ikke-organiske belæg-ninger - Zink, aluminium og deres legeringerDS/EN 2063Dansk standard.

Stk. 4. Varmforzinkning - Belægninger på emner af jern og stål påførtved varmforzinkning - Specifikationer og prøvningsmetoderDS/EN ISO 1461Dansk standard.

Stk. 5. Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignendeprodukter. Prøvning til vurdering af overfladers renhed.

Del 3: Bedømmelse af støv på ståloverflader, der er forbehandlet førpåføring af maling (trykfølsom tape-metode)DS/EN ISO 8502-3

i)

Dansk standard.

Stk. 6. Malinger og lakker - Evaluering af nedbrydning af malingsoverfla-der - Angivelse af antal og størrelse af fejl og graden af ensartede æn-dringer i udseende

Del 1: Generelt introduktions- og betegnelsessystemDS/EN ISO 4628-1

a)

Del 2: Fastsættelse af grad af blærerDS/EN ISO 4628-2

b)

Del 3: Vurdering af rustningsgradDS/EN ISO 4628-3

c)

Del 4: Fastlæggelse af krakeleringsgradDS/EN ISO 4628-4

d)

Del 5: Fastlæggelse af revningsgradDS/EN ISO 4628-5

e)

Del 6: Vurdering af graden af kridtning ved tapemetodeDS/EN ISO 4628-6

f)

Del 7: Bestemmelse af kridtning med fløjlsmetodenDS/EN ISO 4628-7

g)

Del 8: Evaluering af delaminering og korrosion ved ridserDS/EN ISO 4628-8

h)

Del 10: Vurdering af filiform-korrosionDS/EN ISO 4628-10

i)

Dansk standard.

3.2.3.5 DemonteringStk. 1. AsbestAT-vejledning C.2.2


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 27

Arbejdstilsynet.

Stk. 2. Arbejde med isoleringsmaterialerBrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg.

Stk. 3. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdigebygningsmaterialerBrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg

3.2.3.6 StilladsStk. 1. Afstivninger - Ydeevnekrav og konstruktionDS/EN 12812Dansk Standard

Stk. 2. Udførelse af betonkonstruktioner - Regler for anvendelse af EN13670 i DanmarkDS 2427:2011Dansk Standard

3.3 Projektering

3.3.1 GenereltStk. 1. Ved projekteringen skal BEK om projekterendes og rådgiverespligter overholdes.

GrundlagStk. 2. Dokumentationsklasse er iht. SBi-anvisning 223.

Stk. 3. Konsekvensklasse er iht. DS/EN 1990.

Stk. 4. Kontrolklasse er iht. DS/EN 1990.

Stk. 5. Korrosionskategori er iht. DS/EN ISO 12944-2.

Konstruktionsbeskrivelse

Statisk virkemåde

LasterStk. 1. Anvendte begreber for last og sikkerhed er i overensstemmelsemed DS/EN 1990 og DS/EN 1991.

Stk. 2. Laster er lodrette og regnet positiv nedadrettet.

Stk. 3. P, V og U angiver, hvorvidt en last er permanent, variabel elleren ulykkeslast.

Funktionskrav

Montage og montagesamlinger


Basisbeskrivelse

28 bips B2.250 / januar 2012

3.3.2 DokumentationStk. 1. Der skal leveres et fuldt dækkende projektmateriale til byggele-delsen. Projektmaterialet skal forelægges for byggeledelsen så tidligt, atgennemsyn og eventuelle revisioner kan udføres, inden fremstilling påbe-gyndes.

Stk. 2. Projektmaterialet skal have en sådan form, at det kan indgå di-rekte - eller kun med uvæsentlige redaktionelle ændringer - i det materi-ale, der tilgår myndighederne.

Stk. 3. Projektmaterialet skal som tillæg til arbejdsbeskrivelsen indehol-de de fornødne supplerende specifikationer for fremstilling og udførelse.

Stk. 4. Hvis kommentarer mv. medfører ændringer i ovennævnte pro-jektmateriale, skal en revideret udgave fremsendes.

Stk. 5. For de bygningsdele, der er bærende konstruktioner, skal denstatiske dokumentation være udarbejdet og struktureret iht. bilag 4 til Bygningsreglementet og SBi-anvisning 223. Den statiske dokumentati-on omfatter delene A2.2, A3.2, A4.2 og B1.2 samt B2.2 for de konstruk-tioner, der er henført til høj dokumentationsklasse jf. oversigten i appen-diks C i SBi-anvisning 223.

Stk. 6. Afviges der fra de i normer og standarder anførte vejledninger,noter mv., skal dette være angivet i den statiske dokumentation og afvi-gelser skal være dokumenterede.

Stk. 7. Dokumenteres styrken eller udvalgte styrkemæssige forhold vedprøvning, skal dokumentationen herfor indgå i den statiske dokumentati-on.

Stk. 8. Medfører de statiske beregninger, at der stilles supplerende kravtil fx sammenbygning af bygningsdele mv., der henhører under andenprojekterende, skal dette indarbejdes på særskilte dokumenter/tegnin-ger, der fremsendes til byggeledelsen.

3.4 Undersøgelser

3.4.1 GenereltStk. 1. Der skal varsles om prøveudtagning for at give byggeledelsenmulighed for at overvære denne.

3.4.2 DokumentationStk. 1. Materialet skal have en sådan beskaffenhed, at det kan dannegrundlag for bygherrens beslutning.

3.5 Materialer og produkter (EN 5)

3.5.1 Generelt (EN 5.1)Stk. 1. Den krævede dokumentation for anvendte materialer skal fore-lægges byggeledelsen for gennemsyn og materialer må ikke leveres på


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 29

byggepladsen før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen fo-religger.

Stk. 2. Alle materialer, der indgår i det permanente bygværk, skal væreiht. DS/EN 1090-2 kapitel 5.

Stk. 3. Alle materialer og produkter, der indgår i det permanente byg-værk, skal være uden fejl og/eller mangler og ikke tidligere anvendt.

3.5.2 Identifikation, inspektionsdokumenter og sporbarhed (EN5.2)

3.5.3 Produkter af konstruktionsstål (EN 5.3)

3.5.3.1 Generelt (EN 5.3.1)Stk. 1. Stål med korrosionsangreb sværere end rustgrad C iht. DS/ENISO 8501-1 accepteres ikke.

Stk. 2. Stål, der skal varmforzinkes til "forhøjet" lagtykkelse, option 5 i DS/EN 10025, skal uanset tykkelse og styrkeklasse leveres i kvalitet J2eller bedre.

Stk. 3. Profilstål, der skal varmforzinkes, må ikke være fabrikeret vedkoldvalsning, med mindre det dokumenters ved forprøvning på aktuellestålemner, at krav til lagtykkelser kan opfyldes.

3.5.3.2 Overfladebeskaffenhed (EN 5.3.3)Stk. 1. Uregelmæssigheder i profiler og plader må ikke repareres ved, aturegelmæssigheden fjernes og svejsemetal påføres. Overfladefejl må kunudbedres ved slibning i overensstemmelse med DS/EN 10163 Del 1-3klasse A2 for plader og klasse C1 for profiler.

3.5.3.3 Særlige egenskaber (EN 5.3.4)Stk. 1. Kvalitetsklasse er iht. DS/EN 10160 .

Stk. 2. Ståldele, der er forlangt ultralydprøvet som sikring mod lagde-ling, skal være kontrolleret iht. DS/EN 10160 og opfylde kravene til kva-litetsklasse S1.

3.5.4 Stålstøbegods (EN 5.4)

3.5.5 Tilsatsmaterialer (EN 5.5)

3.5.6 Mekaniske samlinger (EN 5.6)

3.5.6.1 Generelt (EN 5.6.1)Stk. 1. Når der er specificeret varmforzinkede bolte, skal der for mindredimensioner end M12 anvendes rustfri syrefaste bolte.

Stk. 2. Hvis der anvendes varmforzinkede bolte i klasse 10.9, skal detdokumenteres, at den udførte varmebehandling af bolte, møtrikker og


Basisbeskrivelse

30 bips B2.250 / januar 2012

skiver forebygger/udelukker hydrogenskørhed.

3.5.6.2 Ikke-forspændte bolte (EN 5.6.3)

3.5.6.3 Forspændte bolte (EN 5.6.4)

3.5.6.4 Fundamentsbolte (EN 5.6.7)

3.5.6.5 Låseanordninger (EN 5.6.8)

3.5.6.6 Samlingselementer til tyndpladekomponenter (EN 5.6.11)

3.5.6.7 Specielle samlingselementer (EN 5.6.12)

3.5.7 Dybler (EN 5.7)

3.5.8 Understøbningsmaterialer (EN 5.8)Stk. 1. Ekspansionsmørtel må ikke indeholde jernfilspåner på grund af ri-siko for rustmisfarvninger

3.6 Udførelse

3.6.1 Generelt (EN 4.1)Stk. 1. Producent- og/eller leverandøranvisninger for valgte eller fore-skrevne materialer og produkters korrekte anvendelse og indbygningskal følges. De i anvisningerne anførte vejledninger, noter, anbefalinger,råd mv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angi-vet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegninger/bygningsmodeller eller er af-talt med byggeledelsen.

Stk. 2. Byggeledelsen skal holdes informeret om planlagt og igangvæ-rende produktion uden for byggepladsen.

Stk. 3. Krav hørende til udførelsesklasser er angivet i DS/EN 1090-2 af-snit 4.1.2. samt anneks A.3.

3.6.2 Mål og tolerancer (EN 11)

3.6.2.1 GenereltStk. 1. De teoretiske mål angivet på tegninger/bygningsmodeller er gæl-dende ved 10°C iht. DS/EN 1090-2 anneks D

Stk. 2. Klasse for funktionelle tolerancer er specificeret i DS/EN 1090-2 kapitel 4.1.4.

Stk. 3. Det er kun mål, der er af særlig betydning for sammenbygningeller særlige brugskrav, der er forsynet med toleranceangivelse. Andremål skal overholdes med en nøjagtighed under hensyntagen til måletsstørrelse og tilstødende/efterfølgende bygningsdele.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 31

Stk. 4. De enkelte bygningsdele skal placeres efter målafsætningslinjer,således at fejlophobninger undgås.

Stk. 5. Målmarkeringer skal udføres således, at disse, når de fjernes, ik-ke giver anledning til nogen form for beskadigelse af bygningsdele ellersynlig forringelse af synlige overflader.

Stk. 6. Målmarkeringer skal være fjernet ved arbejdets afslutning.

Stk. 7. På tegninger/bygningsmodeller samt i beskrivelse kan være angi-vet mål til eksisterende bygningsdele. Sådanne mål skal kontrolleres påstedet.

3.6.2.2 Grundlægende tolerancer (EN 11.2)

3.6.2.2.1 Generelt (EN 11.2.1)

3.6.2.2.2 Fundamentsbolte og andre understøtninger (EN11.2.3.2).Stk. 1. Tolerancekrav vedrørende indstøbning af bolte og beslag, der ud-føres under betonarbejdet, og som har betydning for stålmontagen, erspecificeret i projektmaterialet til betonarbejdet.

3.6.2.2.3 Kontakttryk (EN 11.2.3.5)Stk. 1. Hvor der er krævet fuld kontakttryk, skal tolerancer til overfladervære iht. DS/EN 1090-2 tabel D.1.13.

3.6.2.3 Funktionelle tolerancer (EN 11.3)Stk. 1. Tabel D.2 i DS/EN 1090-2 gælder for funktionelle tolerancer.

Stk. 2. Toleranceklasse er 1.

3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

3.6.4 DemonteringStk. 1. Demontering skal ske på en sådan måde, at blivende bygnings-dele samt bygningsdele, der skal sættes i depot, ikke beskadiges.

Stk. 2. Demontering af en bygningsdel omfatter tillige samtlige byg-ningsdelens fastgørelsesmidler, fx beslag, skruer, rawlplugs og opklods-ninger.

Stk. 3. Demonterede materialer og produkter skal løbende bortskaffeseller sættes i depot i takt med demonteringen.

Stk. 4. Demonterede bygningsdele, der sættes i depot, skal være rense-de og rengjorte.

Stk. 5. Alle demonterede dele, der skal genmonteres på den oprindeligeplacering, skal indmåles og mærkes.


Basisbeskrivelse

32 bips B2.250 / januar 2012

Stk. 6. Ved delvis demontering forstås, at kun specificerede dele af enbygningsdel skal demonteres.

Stk. 7. Arbejde med demontering samt bortskaffelse af asbestholdigematerialer skal ske iht. Asbest, AT-vejledning.

Stk. 8. Arbejde med demontering samt bortskaffelse af isoleringsmateri-ale skal ske iht. Arbejde med isoleringsmaterialer.

Stk. 9. Arbejde med demontering samt bortskaffelse af PCB skal ske iht. Håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer.

3.6.5 OpretningStk. 1. Punktet 3.6.5 Opretning må alene anvendes ved renovering afbygningsdele og ikke ved nye bygningsdele, herunder i forbindelse medeventuel udbedring af fejl og mangler.

Stk. 2. Opretning skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdeleikke beskadiges, fx ved afdækning.

Stk. 3. Hvor der i forbindelse med eksisterende bygningsdele er valgfri-hed med hensyn til at renovere bygningsdelen på stedet eller demontereden, skal en demonteret bygningsdel sættes i depot, nødvendige interim-safdækninger indgå i arbejdet og bygningsdelen skal monteres til mini-mum samme stade, som da bygningsdelen blev demonteret.

3.6.5.1 OverfladebehandlingStk. 1. Mekanisk rensning af eksisterende overflader skal udføres iht. DS/EN ISO 12944-4, pkt. 6.2.2, 6.2.3 eller 6.2.4. Det aktuelle valg af-hænger af forholdene, og forslag skal forelægges for byggeledelsen.

Stk. 2. Hvis overfladen har pletvise rustangreb, skal forbehandlingsgra-den af disse være P Sa 2 eller P Ma iht. DS/EN ISO 12944-4, Anneks B.

3.6.6 Fremstilling og samling (EN 6)

3.6.6.1 Generelt (EN 6.1)Stk. 1. Hvor der er krav om overfladebehandling ved maling, skal kanterudføres med rundingsradius cirka 2 mm eller 2x30°rejfning. Dette svarertil, at stålets 90° vinkel mellem fladerne bliver til 3 vinkler à 150°.

Stk. 2. Varmebehandling (opløsnings- eller stabilitetsglødning) af rustfritstål må kun ske efter aftale med byggeledelsen. I givet fald skal heleprocessen: Opvarmning og efterfølgende afkøling beskrives med tempe-ratur, holdetider og afkølingshastigheder.

Stk. 3. Hvis der forekommer lokale indtrykninger i hule profiler størreend grænseværdierne i figur 8, tillades kun reparation med forstærk-ningsplade efter aftale med byggeledelsen.

3.6.6.2 Identifikation (EN 6.2)


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 33

3.6.6.3 Skæring (EN 6.4)

3.6.6.3.1 Generelt (EN 6.4.1)

3.6.6.3.2 Klipning og nipling (EN 6.4.2)Stk. 1. Klipning accepteres kun for pladetykkelser mindre end 10 mm.

3.6.6.3.3 Termisk skæring (EN 6.4.3)Stk. 1. Af hensyn til varmforzinkningen skal den flammeskårne flade be-arbejdes ved maskinbearbejdning eller slibning. Entreprenøren skal do-kumentere ved forsøg eller erfaring nødvendig bortslibning for at opnå enjævn og ensartet zinklagtykkelse.

Stk. 2. Ved termisk skæring af stål med en kulstofækvivalent over 0,4skal der for pladetykkelser over 15 mm foretages en beregning af nød-vendig forvarmetemperatur for at undgå varmerevner i stålmaterialet.

3.6.6.3.4 Hårdhed af overflader på frie kanter (EN 6.4.4)Stk. 1. For termisk skårne kanter skal det eftervises, at hårdheden ermindre end 380 HV 10.

3.6.6.4 Formgivning (EN 6.5)

3.6.6.4.1 Generelt (EN 6.5.1)

3.6.6.4.2 Varmformning (EN 6.5.2)Stk. 1. Varmformning (opløsnings- eller stabiliseringsglødning) af rustfritstål må ikke ske.

3.6.6.4.3 Koldformning (EN 6.5.4)Stk. 1. Kolddeformationen må intetsteds overstige 5 % (krumningsradi-us mindst 10 x pladetykkelse).

Stk.2. Kolddeformationerne må ikke udføres ved temperaturer under+10°C.

3.6.6.5 Huller (EN 6.6)Stk. 1. Huller i materialetykkelser op til 10 mm kan i udførelsesklasseEXC1 og EXC2 fremstilles ved lokning uden rømning eller boring.

Stk. 2. Huller i materialetykkelser større end 10 mm kan i udførelses-klasse EXC1 og EXC2 udføres ved lokning iht. proceduren i DS/EN 1090-2kapitel 6.6.3 for udførelsesklasse EXC3 og EXC4.

3.6.6.6 Udskæringer (EN 6.7)

3.6.6.7 Flader med fuld kontakttryk (EN 6.8)

3.6.6.8 Samlinger (EN 6.9)

3.6.6.9 Kontrol af samlinger (EN 6.10)


Basisbeskrivelse

34 bips B2.250 / januar 2012

3.6.7 Svejsning (EN 7)

3.6.7.1 Generelt (EN 7.1)Stk. 1. Aflastningshuller må kun udføres i det omfang, det er vist på teg-ninger/bygningsmodeller.

Stk. 2. Ved svejsning af rustfrit stål gælder at afkøling efter svejsningskal ske så hurtigt, at der ikke er risiko for karbidudskillelser.

Stk. 3. Al slibning på rustfrit stål skal afsluttes med kornstørrelse 160 el-ler finere.

Stk. 4. Anvendelse af svejsning ved udbedring af fejl er kun tilladt efterbyggeledelse godkendelse.

Stk. 5. Svejsesømme skal lukkes, hvor andet ikke direkte fremgår aftegninger/bygningsmodeller.

Stk. 6. Eventuelle krav om overfladefacon for og slibning af svejsesøm-me er vist ved symbol for overflade på tegninger/bygningsmodeller.

Stk. 7. Svejsning skal udføres i lukket hal ved temperatur over + 10°C.Hvor svejsning af hensyn til montagen nødvendigvis må udføres i det friog/eller ved lavere temperatur, skal nødvendige supplerende svejsepro-cedurespecifikationer forelægges byggeledelsen, før svejsearbejdet på-begyndes.

3.6.7.2 Svejseplan (EN 7.2)Stk. 1. Svejseplanens indhold skal være iht. DS/EN 1090-2 kapitel7.2.2.

3.6.7.3 Svejseprocesser (EN 7.3)

3.6.7.4 Kvalificering af svejseprocedure og svejsepersonale (EN7.4)

3.6.7.4.1 Generelt

3.6.7.4.2 Svejsere og svejseoperatører (EN 7.4.2)

3.6.7.5 Forberedelse og udførelse af svejsning (EN 7.5)

3.6.7.5.1 Generelt

3.6.7.5.2 Forvarmning (EN 7.5.5)

3.6.7.5.3 Midlertidige beslag (EN 7.5.6)

3.6.7.5.4 Andre typer af svejsninger (EN 7.5.15)Stk. 1. Svejsning på indstøbte beslag må kun foretages efter byggeledel-sens godkendelse.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 35

3.6.7.6 Godkendelseskriterier (EN 7.6)

3.6.7.7 Svejsning af rustfri stål (EN 7.7)

3.6.7.7.1 Generelt

3.6.7.7.2 Ændringer af krav i DS/EN 1011-3 (EN 7.7.2)

3.6.8 Mekaniske samlingsmetoder (EN 8)

3.6.8.1 Generelt (EN 8.1)Stk. 1. Alle boltesamlinger skal låses mod løsdrejning ved hjælp af til-spænding af møtrikker.

3.6.8.2 Brug af boltesamlinger (EN 8.2)

3.6.8.2.1 Generelt (EN 8.2.1)

3.6.8.2.2 Bolte (EN 8.2.2)Stk. 1. Boltelængde skal vælges, så samlingens forskydningstværsnit gårgennem den ikkegevindskårne del af skaftet. Der skal være en afstandfra forskydningstværsnittet til den gevindskårne del af skaftet på mindsten hel gevindstigning ud over gevindudløbet.

3.6.8.2.3 Skiver (EN 8.2.4)Stk. 1. Ved skrå anlægsflade anvendes skrå skive.

Stk. 2. For étsnitsforbindelser med kun én bolt skal der anvendes under-lagsskive under både møtrik og boltehoved.

Stk. 3. Ved overfladebehandlede konstruktioner skal der anvendesmindst én skive under den del, der drejes, da skiver medvirker til at und-gå skader på overfladebehandlingen.

3.6.8.3 Tilspænding af ikke forspændte bolte (EN 8.3)Stk. 1. Tilspænding skal udføres ved momentnøglemetoden beskrevet i DS/EN 1090-2 kapitel 8.5.3.

Stk. 2. Bolte, som skal tillade bevægelse (rotation, lineær bevægelse)må kun tilspændes, så møtrik netop har anlæg. Der skal monteres kon-tramøtrik, der tilspændes hårdt mod underliggende møtrik.

3.6.8.4 Bearbejdning af kontaktflader i friktionssamlinger (EN 8.4)Stk. 1. Der skal anvendes friktionsklasse B som angivet i DS/EN 1090-2kapitel8.4 tabel 18 ved sandblæsning og påføring af alkali-silikat malingmed en tykkelse på 50-80 μm.

3.6.8.5 Tilspænding af forspændte bolte (EN 8.5)Stk. 1. For forspændte boltesamlinger med krav til forspændingskraftenskal entreprenøren forelægge procedure til etablering af forspæn-dingskræfterne for byggeledelsen.


Basisbeskrivelse

36 bips B2.250 / januar 2012

Stk. 2. Tilspænding skal udføres ved momentnøglemetoden beskrevet i DS/EN 1090-2 kapitel 8.5.3.

Stk. 3. Det skal sikres, at bolte og konstruktion har samme temperaturved tilspænding. Bolte skal derfor, før de monteres, opbevares sammenmed konstruktionen.

Stk. 4. Tilspænding af bolte skal ske ved temperaturer over +5 °C.

Stk. 5. Byggeledelsen skal adviseres i god tid, før tilspænding af bolte-samlinger udføres, så byggeledelsen har mulighed for at overvære til-spændingen.

3.6.8.6 Pasbolte (EN 8.6)

3.6.8.7 Varmnitning (EN 8.7)

3.6.8.8 Samling af tyndpladekomponenter (EN 8.8)

3.6.8.9 Brug af specielle samlingselementer og samlingsmetoder(EN 8.9)

3.6.8.10 Rivninger og friktionsskader i rustfrie stål (EN 8.10)

3.6.9 Montage (EN 9)

3.6.9.1 Generelt (EN 9.1)Stk. 1. Det er ikke tilladt at bearbejde på overflader efter varmforzink-ning.

3.6.9.2 Montagemetode (EN 9.3)

3.6.9.3 Opmåling (EN 9.4)

3.6.9.4 Understøtninger, forankring og lejer (EN 9.5)

3.6.9.4.1 Generelt

3.6.9.4.2 Afsætning og anvendelighed af understøtninger (EN9.5.2)Stk. 1. Der skal udføres kontrolmåling af fundamenter, indstøbte dele ogandre understøtninger, så snart disses placering er endelige. Hvis derkonstateres målafvigelser, der nødvendiggør ændring af stålkonstruktio-ner, skal forslag til disse ændringer forelægges byggeledelsen for god-kendelse.

3.6.9.4.3 Midlertidige understøtninger (EN 9.5.4)Stk. 1. Hvis stålopklodsninger indstøbes, skal de udføres, så der er min.25 mm dæklag.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 37

3.6.9.4.4 Understøbning og forsegling (EN 9.5.5)

3.6.9.5 Montage og arbejde på byggepladsen (EN 9.6)

3.6.9.5.1 Generelt

3.6.9.5.2 Prøvesamling (EN 9.6.4)

3.6.10 Overfladebehandling (EN 10)

3.6.10.1 Generelt (EN 10.1)Stk. 1. Overfladebehandling ved maling skal være iht. DS/EN 1090-2kapitel 10, anneks F samt DS/EN ISO 12944.

Stk. 2. Bearbejdningskvaliteter er iht. DS/EN 1090-2 kapitel 4.1.3.

Stk. 3. I afhjælpningsperioden skal følgende krav til overfladebehandlin-gen være opfyldt, idet der refereres til DS/EN ISO 12944-7, kapitel 6.3og DS/EN ISO 4628, del 1-10:

Der må ikke forekomme blæredannelser i større omfang end grad 2,størrelse 2.

a)

Der må ikke forekomme rustdannelser i større omfang end Ri 1b)Der må ikke forekomme revnedannelser i større omfang end grad 1,klasse 2

c)

Der må ikke forekomme afskalninger i større omfang end grad 1,klasse 1.

d)

Arealer med ovennævnte accepterede defekter må ikke udgøre mere end0,1% af måleområdets samlede areal.

3.6.10.2 Forbehandling af ståloverflade (EN 10.2)Stk. 1. Ståloverflade tillades maksimalt at have rustgrad C iht. DS/ENISO 8501-1 umiddelbart før afrensning og overfladebehandling.

Stk. 2. Overfladerne skal være iht. DS/EN ISO 12944-7, kapitel 3.2 ogumiddelbart før malingspåføring udvise renhedsklasse 2 eller bedre iht. DS/EN ISO 8502-3, svejsesprøjt skal være fjernet.

Stk. 3. Mekanisk rensning af overflader skal udføres iht. DS/EN ISO12944-4, kapitel 6.2.2, 6.2.3 eller 6.2.4. Det aktuelle valg afhænger afforholdene, og forslag skal forelægges for byggeledelsen.

Stk. 4. Hvis overfladen har pletvise rustangreb, skal forbehandlingsgra-den af disse være P Sa 2 eller P Ma iht. DS/EN ISO 12944-4, Anneks B.

3.6.10.3 Korrosionstrægt stål (EN 10.3)Stk. 1. Overflader på ikke korrosionstræge ståldele, der samles med kor-rosionstrægt stål, skal overfladebehandles svarende til overfladebehand-ling på konstruktionen udført af ikke korrosionstrægt stål.

3.6.10.4 Galvanisk korrosion (EN 10.4)


Basisbeskrivelse

38 bips B2.250 / januar 2012

3.6.10.5 Varmforzinkning (EN 10.5)Stk. 1. For konstruktioner med hulrum og permanente åbninger, stillessamme krav til varmforzinkningen indvendigt og udvendigt.

Stk. 2. For konstruktioner med hulrum og uden permanente åbninger,skal indvendige overflader ikke varmforzinkes. Efter varmforzinkning luk-kes udluftningshuller permanent med svejst stålplader og varmforzink-ning repareres.

3.6.10.6 Forsegling af hulrum (EN 10.6)

3.6.10.7 Overflader i kontakt med beton (EN 10.7)

3.6.10.8 Utilgængelige overflader (EN 10.8)Stk. 1. Med undtagelse af friktionssamlinger, skal alle overflader behand-les som den øvrige konstruktion.

3.6.10.9 Reparation efter skæring eller svejsning (EN 10.9)Stk. 1. Hvis der udføres skæring eller svejsning efter overfladebehand-ling er udført, skal de berørte områder repareres til samme kvalitet somden øvrige konstruktion.

3.6.10.10 Rengøring efter montage (EN 10.10)

3.6.10.11 Supplement til DS/EN 1090-2 anneks F

3.6.10.11.1 GenereltStk. 1. Måleinstrument til lagtykkelsesmåling skal iht. DS/EN ISO12944-7, kapitel 6.2 være elektronisk og justeres på glatslebet stålover-flade i henhold til instrumentets manual.

3.6.10.11.2 Forbehandling af overflader af kulstofstål (EN anneksF.2)Stk. 1. Forbehandling af overflader af kulstofstål skal være iht. DS/ENISO 12944-4.

Stk. 2. Forbehandling af varmforzinkning før maling skal ske iht. DS/ENISO 12944-4, kapitel 6.2.3.4.1 og eventuelt også 6.2.4, hvis der er kor-roderet zink på overfladen.

Stk. 3. Forbehandling skal udføres iht. DS/EN ISO 12944-4, kapitel6.1.1, 6.1.3 eller 6.1.4, eventuelt en kombination af disse afhængig afbehov for opnåelse af ren overflade.

Stk. 4. Blæsemidler skal være skarpkantede.

Stk. 5. Overfladeruhed skal afpasses efter den valgte grundmaling.

3.6.10.11.3 Svejsesømme og overflader, der skal svejses (EN an-neks F.3)Stk. 1. Eventuelle montagesvejsninger skal forbehandles som konstrukti-


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 39

onen i øvrigt, dog kan Sa 2½ erstattes med P Sa 2½ eller P Ma til metal-lisk renhed iht. DS/EN ISO 12944-4, Anneks B.

3.6.10.11.4 Maling (EN Anneks F.6.1)Stk. 1. Maling skal udføres iht. DS/EN ISO 12944-5, DS/EN ISO12944-6 og DS/EN ISO 12944-7.

Stk. 2. Til behandling af indendørs konstruktioner op til og med korrosi-onskategori C3 skal der anvendes vandige systemer.

Stk. 3. Der må ikke anvendes alkydsystemer til korrosionsbeskyttelse afstålkonstruktioner.

Stk. 4. Ved reference til malingsystemer må DS/EN ISO 12944-5 tabelA1 og A5 ikke anvendes.

Stk. 5. Der skal udføres og leveres prøveplader. De skal udføres iht. DS/EN ISO 12944-6, kap 5.1. Alle behandlinger skal være som aftalt fordet aktuelle malingssystem, og alle enkeltlag skal aftrappes over pladenslængde, startende med den forbehandlede, men ikke malede ståloverfla-de. Øvrige prøvninger iht. DS/EN ISO 12944-6 skal ikke udføres.

Stk. 6. Hvis bolte skal overfladebehandles med maling, skal de altid ud-stikkes.

Stk. 7. Grundmaling må ikke påføres med rulle.

Stk. 9. Sprøjtepåføring må ikke anvendes i fri luft.

Stk. 10. Enhver skade i overfladebehandlingen skal udbedres iht. denaktuelle behandlingsspecifikation.

Stk. 11. Hvis dækmaling påføres på byggeplads eller udenfor værksted,skal der anvendes udstikning med dækmaling iht. DS/EN ISO 12944-8,anneks A anførte områder for hvert enkelt lag dækmaling.

Stk. 12. Definitionen NTFT i DS/EN ISO 12944-8, kap 3.6 skal opfattessom minimum TFT.

Stk. 13. Ved valg af malingsystem skal indholdet i DS/EN ISO 12944-8,kap 3.6, tabel 1 gennemgås, og ud fra projektmaterialet tage stilling tilnødvendige specifikationer, der ikke allerede er angivet. Indholdet i tabel1 vil også blive anvendt ved bedømmelse af det valgte system.

Stk. 14. Det valgte malingssystem skal præsenteres ved udfyldning afblanket, svarende til DS/EN ISO 12944-8 anneks G for nybehandling oganneks H for vedligehold, På anmodning skal blanketten fremsendes tilgennemsyn hos byggeledelsen.

Stk. 15. Før udførelsen skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for detaftalte malingsystem iht. DS/EN ISO 12944-8, kap 3.6 tabel 2 og anneksA. Tilsvarende skal udarbejdes for mulige reparationer.


Basisbeskrivelse

40 bips B2.250 / januar 2012

Stk. 16. Grundbehandlingen med varmforzinkning skal udføres iht. DS/EN ISO 12944-5 Tabel A.9.

Stk. 17. Grundbehandlingen med metallisering med zink skal udføres iht.DS/EN ISO 12944-5 Tabel A.10.

Stk. 18. Løbere accepteres ikke på synlige overflader.

3.6.10.11.5 Sprøjtemetallisering (EN anneks F.6.2)Stk. 1. Sprøjtemetallisering skal udføres iht. DS/EN ISO 2063.

Stk. 2. Klasse for sprøjtemetallisering er iht. DS/EN ISO 2063.

Stk. 3. Metallisering skal iht. DS/EN ISO 12944-4, kap 13 altid afsluttesmed en egnet grunding, uanset om der skal påføres et helt malingsystemeller ej.

3.6.10.11.6 Varmforzinkning (EN anneks F.6.3)Stk. 1. Varmeforzinkning skal udføres iht. DS/EN ISO 1461 gælder medfølgende ændringer:

Stk. 2. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 3.13: Et inspektionsparti skal væreaf ens emner og dimensioner og dyppet ad én gang. Hvis det ikke er til-fældet, definerer emnetype eller dimensioner inspektionspartiets størrel-se.

Stk. 3. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.1: Skarpe spidser, klumper, flus-middel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen er ikke tilladt,og skal være fjernet før levering. Dråbedannelser, som har betydning foremnets funktion, skal fjernes ved manuel filing. Dette gælder fx i samle-flader, i boltehuller eller på anlægsflader for bolte, skiver og møtrikker.

Stk. 4. Ad DS/EN ISO 1461, anneks A, A.2:Hele den varmforzinkede overflade undtagen flammeskårne kanter,er signifikant

a)

Der må ikke centrifugeres.b)

Stk. 5. Ad DS/EN ISO 1461, Anneks B: Plane, godt tilpassede overlap-samlinger, lukket lufttæt ved svejsning er tilladt op til cirka 100 cm2.

Stk. 6. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.2.2: Lagtykkelser bestemmes vedikke destruktiv prøvning med kalibreret elektronisk/ magnetisk instru-ment.

Stk. 7. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.2.3: Maksimal, lokal lagtykkelseskal holdes under 2 gange specificeret minimum lokal lagtykkelse.

Stk. 8. Det samlede antal tykkelsesmålinger skal for hvert inspektions-parti være:

10 målinger pr. m profila)10 målinger pr. m2 plade eller overfladeb)


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 41

10 målinger pr. del ved små emner.c)

Stk. 9. Godkendelseskriterium er angivet i DS/EN ISO 1461 kapitel 6.5.

Stk. 10. Certifikatet iht. DS/EN ISO 1461, kapitel 7 skal bestå af en må-lerapport, som viser resultatet af den udførte måleprocedure i henhold tilDS/EN ISO 1461 kapitel 6.5.

Stk. 11. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.3: Skader kan altid udbedres vedomforzinkning, og dette skal ske, hvis

Den enkelte skades areal er større end 10 cm2a)Summen af samtlige skaders areal er større end 25 cm2. b)

Stk. 12. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.3: Skader med areal = 5-10 cm2

skal repareres ved metallisering efter DS/EN 22063 til en zinktykkelse,der er 125% af den specificerede varmforzinknings tykkelse.

Stk. 13. Ad DS/EN ISO 1461, kapitel 6.3: Alle skader <5 cm2 tilladesrepareret med zinkstøvmaling, hvor metallisk zink udgør mindst 75% afmalingens tørstofvolumen. Reparation skal ske med pensel og tørfilmtyk-kelser skal være mindst 125% af den specificerede varmforzinknings tyk-kelse.

Stk. 14. Hvis entreprenøren skønner, at konstruktionen er uegnet tilvarmforzinkning (risiko for deformationer), skal entreprenøren meddelebyggeledelsen dette. Hvis varmforzinkning derefter alligevel aftales ud-ført, skal varmforzinkning ske ved hjælp af den mest egnede dyppemeto-de, der minimerer risikoen for deformationer under processen.

3.6.10.11.7 Referenceområder (EN anneks F.7.3)Stk. 1. Blanket i DS/EN ISO 12944-8, anneks B skal anvendes til regi-strering af referencefelter.

3.7 Relationer til andre arbejder

3.7.1 GenereltStk. 1. Inden arbejdet påbegyndes, skal der rettes henvendelse til byg-geledelsen, hvis forudsætningerne for et konditionsmæssigt arbejde kon-stateres ikke at være til stede.

3.7.2 Forudgående arbejder

3.7.3 KoordineringStk. 1. Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, kunne udførederes arbejder som angivet.

Stk. 2. Byggeledelsen skal løbende holdes underrettet om de aktuelleforhold for arbejdet, således at andre entreprenører i god tid kan advise-res.

3.7.4 Overdragelse


Basisbeskrivelse

42 bips B2.250 / januar 2012

3.8 ArbejdsmiljøStk. 1. Såfremt arbejde med sundhedsfarlige stoffer ikke kan undgås,skal det udføres af personer med relevant uddannelse.

Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet, må ikke ophol-de sig så nær arbejdsstedet, at de udsætter sig for sundhedsfarlig på-virkning.

Stk. 3. Arbejdsområdet skal afspærres for uvedkommende i nødvendigtomfang.

Stk. 4. Der skal opsættes advarselsskilte i nødvendigt omfang.

Stk. 5. Forringet luftkvalitet i lukkede rum, som følge af emission fra ar-bejdet, skal søges begrænset ved ventilation og/eller regulering af tem-peratur og luftfugtighed.

3.9 Kontrol (EN 12)

3.9.1 Generelt (EN 12.1)Stk. 1. Hverken et gennemsyn eller en godkendelse fritager entreprenø-ren for selv at føre kontrol.

Stk. 2. Hvor arbejdet er opdelt i kontrolafsnit gælder den angivne kontrolper kontrolafsnit.

Stk. 3. Hvis der ved kontrol konstateres fejl inden for et kontrolafsnit,udvides kontrolfrekvensen til det dobbelte. Hvis der herefter igen konsta-teres fejl inden for kontrolafsnittet, udvides kontrolfrekvensen efter byg-geledelsens anvisning.

3.9.2 ProjekteringskontrolStk. 1. Projektmaterialet skal kontrolleres før fremsendelse til byggele-delsen.

Stk. 2. Kontrol af statisk dokumentation skal ske i overensstemmelsemed reglerne angivet i DS/EN 1990, anneks B4.

Stk. 3. Kontrollen af den statiske dokumentation skal udføres iht. SBi-anvisning 223 i overensstemmelse med den angivne dokumentations-klasse og det angivne kontrolniveau. Kontrollen skal være dokumenteretsom angivet i SBi-anvisning 223.

3.9.3 Kontrol af undersøgelserStk. 1. Materialet skal kontrolleres før fremsendelse til byggeledelsen.

3.9.4 Materiale- og produktkontrol (EN 12.2)Stk. 1. Det skal kontrolleres, at de materialer og komponenter, der skalanvendes, er i overensstemmelse med de angivne specifikationer, og atdokumentationen herfor er fyldestgørende.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 43

Stk. 2. Materiale- og produktkontrol indbefatter også den produktions-kontrol, der foretages af produktionen hos leverandøren.

3.9.5 ModtagekontrolStk. 1. Hvis der ikke har været udført materiale- og produktkontrol, kon-trolleres materialer og produkter ved modtagelsen i henhold til forskrif-terne i punkt 3.9.4 Materiale- og produktkontrol.

Stk. 2. Materialer og produkter, der er kontrolleret i henhold til punkt 3.9.4 Materiale- og produktkontrol, kontrolleres ved modtagelsen for atvære identiske med den foreliggende dokumentation.

Stk. 2. Entreprenøren skal ved modtagelse kontrollere stålets overfladefor forholdene nævnt i DS/EN ISO 12944-3 pkt. 5.4 og 5.5 og meddelebyggeledelsen, hvis han mener kravene ikke er opfyldt.

3.9.6 Udførelseskontrol

3.9.6.1 GenereltStk. 1. Generelt gælder, at der skal udføres en visuel kontrol af, hvorvidtudfaldskrav er overholdt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt disse er over-holdt, skal udfaldskrav kontrolleres ved måling.

Stk. 2. Viser måling, at udfaldskrav ikke er overholdt, skal der retteshenvendelse til byggeledelsen.

Stk. 3. Før endelig placering af elementer kontrolleres, at elementersnummer og orientering stemmer overens med montageplanen.

Stk. 4. Det skal kontrolleres, at monterede elementer er fri for skader.

3.9.6.2 Fremstilling: geometriske dimensioner af præfabrikeredeelementer (EN 12.3)

3.9.6.3 Svejsning (EN 12.4)

3.9.6.3.1 Generelt

3.9.6.3.2 Kontrol før og under svejsning (EN 12.4.1)Stk. 1. NDT-kontrol med svejsearbejdet skal være indeholdt i arbejdet.Byggeledelsen skal have adgang til at foretage stikprøvekontrol.

3.9.6.3.3 Kontrolomfang (EN 12.4.2.2)Stk. 1. Hvis der er konstateret fejl ud over kravene, og der i en af kon-trollængderne i den udvidede kontrol også konstateres fejl, skal årsagenfindes og svejsesømmen repareres.

Stk. 2. Der skal ved fastlæggelse af omfang af supplerende NDT-kontrolfor trækpåvirkede tværgående stumpsømme og sømme med delvis ind-trægning forudsættes en udnyttelsesgrad på mindst 0,5.


Basisbeskrivelse

44 bips B2.250 / januar 2012

3.9.6.4 Mekaniske samlingselementer (EN 12.5)Stk. 1. Forspændte samlinger skal verificeres ved stikprøvekontrol af til-spændingsmomenter under overværelse af byggeledelsen.

3.9.6.5 Overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse (EN 12.6)Stk. 1. Kontrol skal udføres iht. DS/EN ISO 12944 og DS/EN 1090-2kapitel 12.6 med nedenstående ændringer eller tillæg:

Stk. 2. Ad. DS/EN ISO 12944-7, kapitel 5.1: Godkendelseskriteriet tillagtykkelser er som følger og gælder hele det kontrolparti, som kontrol-leres. Én måling er ét måleresultat, og der skal tages mindst de i punkt DS/EN ISO 1461 6.2.3 nævnte antal målinger:

Ved første måling ligger maksimalt 10 % af måleresultaterne mellem80 og 100 % af specificeret lagtykkelse, og ingen er <80 % => in-spektionspartiet er godkendt

a)

Ved første måling ligger maksimalt 20 % af måleresultaterne mellem80 og 100 % af specificeret lagtykkelse, og ingen er <80 % => må-lingen gentages, men på et nyt område og med det dobbelte antalmålinger i første hold målinger.Ved anden måling ligger maksimalt 20 % af måleresultaterne mellem80 og 100 % af specificeret lagtykkelse, og ingen af dem er <80 %=> inspektionspartiet er godkendt, ellers kasseret. Der kan ikke ud-føres yderligere målinger gældende for samme inspektionsparti.

b)

Hvis ét eller flere måleresultater ligger under 80 %, eller flere end20% ligger mellem 80 og 100 % af specificeret lagtykkelse, er in-spektionspartiet kasseret. Der kan ikke udføres yderligere målingergældende for samme inspektionsparti.

c)

Stk. 3. Blanket i DS/EN ISO 12944-7 Anneks J eller tilsvarende medmindst samme indhold skal udfyldes og indgå som bilag til afleverings-forretningen.

Stk. 4. Destruktive prøvemetoder må ikke anvendes på den færdigeoverfladebehandling.

3.9.6.6 Montage (EN 12.7)

3.9.6.6.1 GenereltStk. 1. Kontrol af montage skal udføres iht. DS/EN 1090-2 kapitel 12.7.

3.9.6.6.2 Kontrol af prøvemontage (EN 12.7.1)

3.9.6.6.3 Opmålingsmetoder og nøjagtighed (EN 12.7.3.1)

3.9.6.6.4 Placering og hyppighed (EN 12.7.3.4)

3.9.7 SlutkontrolStk. 1. Før aflevering af arbejdet som grundlag for et efterfølgende ar-bejde/før afleveringsforretning skal der gennemføres en slutkontrol. Detskal visuelt kontrolleres, at arbejdet er korrekt udført.


Basisbeskrivelse

bips B2.250 / januar 2012 45

basisbeskrivelse

B 2.250stål, generelt

Documents

januar 2012 b beskrivelse basis - mangornagel.dk · 4 bips B2.250 / januar 2012 bips har skabt en fælles struktur for de beskrivelser, der indeholder be-stemmelserne for byggearbejders