Embed Size (px)
Citation preview
05‐09‐2012
1
IntroduktionStress og stresshåndtering
5. September 2012v. Britt Riber
Præsentation af:UnderviserFaget
ForventningsafstemningJeres forventninger til undervisningen og migMine forventninger til jer
Introduktion til psykologi
Stress og stresshåndtering
Britt RiberPsykologi - skriver specialeSystemisk terapeut og supervisor – 4 års konsulent erfaringGruppe/individuel terapi 14-18 årige, IOGT5 års erfaring med børn i alderen 0-6 årPædagogisk grunduddannelseBogholder og chefsekretær2 års TR erfaring
3 sønner – 14, 17 og 19 år
Mail: [email protected]
Mobil: 24419034
Rod Moore, dr. odont.Mail: [email protected]: 22357895
Fagets indholdTemadage + forelæsningerPsykologikonference 1time pr. semesterVideosupervision på 6. semester
Pensum
Powerpoint tilgængelige før hver forelæsning
Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen, T. (red.): Klinisk Sundhedsspsykologi, Munksgaard Danmark, København 2004.Madsen, B. Organisationens dialogiske rum. I: H. Alrø (red.), Organisationsudvikling gennem dialog. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag. (27 sider) (1996).Agervold, M. Stress forudsætninger: Transaktioner individ-miljø. I (M. Agervold): Det psykosociale arbejdsmiljø, kap 4 92-113. (1998).
05‐09‐2012
2
At bibringe den studerende viden og færdigheder, der sætter hende/ham i stand til på hensigtsmæssig måde at begå sig dels i patient-behandlerrelationen og dels som medlem af det odontologiske team
At de studerende er i stand til:
1. At forstå de psykologiske processer, der er knyttet til kommunikationen med patienten og med medlemmerne af det odontologiske team og til patientbehandlingen
2. At kende den professionelle behandlers rolle i patient-behandlerrelationen
10% fravær fra temadage eller forelæsninger accepteres, hvis fraværet er begrundet i sygdom• 16 timer i efteråret• 10 timer i foråret
Aktiv deltagelse• Forelæsninger (dialog og øvelser)• Psykologikonferencer• Videosupervision
3. september kl. 8-14IntroduktionStress og stresshåndtering
12. oktober kl. 8-12 Kommunikation
26. oktober kl. 9.45-11.15Kommunikation fortsat
8. november kl. 14.30 – 16.00Kontraktforhandling Kommunikation med særlige patientgrupper
29. november kl. 14.30-16.00Interaktion med ængstelige patienter
11. december kl. 14.30-16.00Opsamling, videosupervision og midtvejsevaluering
21. november - Ckl. 10-11 gruppe 9 kl. 11-12 gruppe 12kl. 12-13 gruppe 11kl. 13-14 gruppe 10
05‐09‐2012
3
22. November - BKl. 10-11 gruppe 5 Kl. 11-12 gruppe 6Kl. 12-13 gruppe 7Kl. 13-14 gruppe 8
26. November - AKl. 10-11 gruppe 2 Kl. 11-12 gruppe 3Kl. 12-13 gruppe 1Kl. 13-14 gruppe 4
27. November - DKl. 10-11 gruppe 14 Kl. 11-12 gruppe 15Kl. 12-13 gruppe 13Kl. 13-14 gruppe 16
?
Jeres forventninger: summegrupper samt opsamling på plenum
• Hvilke forestillinger og forventninger har du til den kommende psykologiundervisningen?
• Hvilke temaer vil være vigtige for dig?
• Hvordan ser den optimale psykologiundervisning ud for dig?
• Hvilke krav stiller det til underviseren og de studerende?
Aktivt, tværfagligt samarbejde• Jeg har den psykologiske viden• I har viden om miljøet på studiet, FK og i det
fremtidige arbejde som tandlæge• I er hver især eksperter på jeres eget liv
Ansvar for egen læring
• For at få gavn af de psykologiske værktøjer skal I prøve dem af, gøre dem til jeres egne og tilpasse dem til jeres situation og personlighed
• Åben og nysgerrig• Sige både til og fra• Stille spørgsmål
05‐09‐2012
4
Fortrolighed
Tavshedspligt
Gensidig respekt og accept
Videnskab om menneskers måde at opfatte, opleve, handle og reagere på
Fag i fortsat udvikling• Store skoler• Nyere retninger
Holdninger og tro rigtige svar• Provokerende, irriterende og krævende fag
Hvorfor dagens emne?BegrebsafklaringForståelse af stressKroppens signalerForebyggelse og håndtering af stress
Tandlægestuderende nogle af de mest stressede universitetsstuderende
Psykologikonferencer bekræfter dette
Præstationsafhængig løn
Stress påvirker hele ens liv
Forebyggelse er både sundere og billigere end helbredelse
Pervin & Levis:• Personen over tid, under indflydelse af feed-
back processer, interagerer med miljøet(Agervold 1998)
Systemteori:lineær cirkulær tænkning
)
Psykologisk leksikon:
Belastning af et system
Tilstand som opstår, når mennesker bliver udsat for belastninger af forskellig art, som de får problemer med at håndtere.
Både ydre hændelser (stressore) som indebærer en belastning og personens reaktioner på disse
05‐09‐2012
5
Lazarus klassiske definition:• At være udsat for krav eller belastninger,
som man ikke umiddelbart kan ”klare” ved sædvanlige adfærdsformer
En stresssituation defineres som en situation, hvor kravene vurderes til at overstige individets ressourcer
(Agervold 1998)
Kognitive processer:
• Primær vurdering – er jeg udsat for trusler, fare eller tab
• Sekundær vurdering – kan jeg håndtere, cope belastningen/situationen (undgå/reducere skadevirkning)
• Fortløbende vurdering – revurdering(Agervold 1998)
Mestring/håndtering
Coping forstås som de konstant skiftende kognitive og adfærdsmæssige anstrengelser, der har til formål at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, som vurderes at udfordre eller overskride personens ressourcer
(Agervold 1998)
Problemorienteret coping har til formål at fjerne den oplevede ubalance mellem kravene og ressourcerne ved enten at mindske kravene eller øge ressourcerne
Emotionsorienteret coping har til formål at bearbejde de ledsagede ubehagelige følelser.
(Agervold 1998)
Organismens overlevelse
Relationel
Individuel
Organismens overlevelse – fight, flight or freeze
Positiv stress:• Et optimalt kortvarigt stressniveau giver os et
”adrenalinkick”, som er energifrembringende og øger præstationen.
• Optimalt stressniveau
Negativ stress:• Karakteriseres ved lang varighed, hvor kroppen
udsættes for store mængder stresshormon, hvilket er usundt for krop og psyke og gør os uarbejdsdygtige
05‐09‐2012
6
Fordøjelsen stilles i bero, så al tilgængelig energi kan sendes til musklerne
Blodet samles i kroppens midte, så man ikke vil dø så hurtigt af blodtab ved angreb
Der sendes ekstra energi til bevægelsesapparatet, men presset på knogler, sener og muskler øges
Belastning/krav fra omgivelserne: Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser Psykosociale arbejdsmiljøbetingelser
Oplevet belastning: Transaktion mellem individ og arbejdsmiljøbetingelser-individets vurdering deraf.
Ressourcer og resiliens: Individuelle faktorer i samspil med evt. støttende faktorer fra omgivelserne
Copingprocesser, stresshåndtering: Emotions- og problemorienteret coping:
Stress/sundhed: Velvære eller stresssymptomer (afhængig af proces)
Resiliens kan forstås som individets fleksibilitet, elasticitet, smidighed og tilpasningsevne
Plastik membran
Resiliens er situations-, alders- og individafhængig
Resiliens er en dynamisk proces mellem individet og omverdenen. I resiliensbegrebet er kontekstualismeen væsentlig faktor. Resiliens er ikke blot indre kvaliteter og ressourcer, men deres samspil med omgivelserne
Resiliens er ikke blot robusthed. Relativt skiftende forhold mellem følsomhed overfor miljøpåvirkninger og evnen til at kompensere for relativt belastede opvækstforhold (Sommer 2003)
?
Egne
Generelt
Teamets
Øvelse:
Hvilke tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner har du når du bliver presset?
Skriv dem ned
05‐09‐2012
7
Hovedpine Muskelsmerter RygsmerterTræthed Søvnløs Sover megetOndt i skuldre Ondt i nakkeForstoppelse DiarreSmerter i bryst Forhøjet blodtrykSvedeture Hyppig vandladningAppetitløshed KvalmeSvimmelhed HjertebankenÅndedrætsbesværMuskelspændingerKolde hænder/fødder
Depression Lavt selvværdHjælpeløshed HåbløshedAggressivitet VredeNervøsitet IrritabilitetAngst ForvirringUønskede tanker MareridtHumørsvingninger KoncentrationsbesværImpotens Manglende lyst til sexTab af kontrol Impulsiv adfærdHukommelsesbesværBitterhed
Bider negle Skærer tænderRastløs Rynker pandenSpiser mere Spiser mindreUndgår andre Ligeglad med udseendeSløv LangsomUbeslutsomhed Ryger mere end ellersTager mere medicinDrikker mere alkoholFingre eller fødder i bevægelse
Øvelse:
1. Tilføj evt. nye symptomer til din liste
2. Sæt dig sammen med din behandlergruppe (Fællesklinikken)
Fortæl på skift om jeres egne reaktioner
Fortæl derefter hvordan de andre kan støtte dig
Fortæl hvilke symptomer de med fordel kan holde øje med og gøre dig opmærksom på
Øvelse:
Lav testen – de sidste 4 uger
Overvej:
Hvad skyldes symptomerne?
Kan du se nogen sammenhæng med eventuelle forandringer eller udfordringer i dit liv?
Tæl din score sammen med spørgsmål med P (Psykiske)- score over 15 => formodentlig nedsat trivsel i et
vist omfang- score over 30 => formodentlig ringere trivsel end
den kunne være- score over 40 => betydelig nedsat trivsel
Tæl din score sammen for spørgsmål med F (Fysiske)- score er over 10 => overvej hvad din score skyldes- score 15-25 => overvej dit helbred nøjere- score over 25 => få lavet en helbredsundersøgelse
05‐09‐2012
8
Øvelse:
Gå sammen med din behandlergruppe fra FK
Tag en dialog om gruppens trivsel/stressniveau
Er der symptomer I med fordel kan have øje for?
Er der situationer I kan tackle anderledes?
Hvordan støtter I hinanden i pressede situationer?
?
Locus of control
Emotionsorienteret coping
Problemorienteret coping
Internal Locus of Control• Indflydelse på eget liv
External Locus of Control• Ydre begivenheder• Tilfældigheder
Interesse-sfære
Indflydelses-sfære
Stephen R. Covey ”7 gode vaner”
Øvelse:Tal med sidemanden
Hvor ligger du din energi?
Er du offer eller aktør?Hvad er kulturen/indstillingen på tandlægeskolen?StudietFællesklinikken
Er der ting du blot skal sige PYT til fremover?
05‐09‐2012
9
Realistisk tænkning
Afspænding
Mindfulness
Kognitiv omstrukturering
KO – et eksempel fra FK Hændelse
Følelser
Negative tanker
Alternative tanker
Resultat
En behandling på FK er blevet forlænget grundet småfejl og komplikationer. Dette skubber til resten af kalenderen og udfordrer den studerendes mulighed for at opnå de kvantitative krav.
Nervøsitet Lavt selvværd
”Nu når jeg helt sikkert ikke at få min kursusattest, og jeg kommer et halvt år bagefter på studiet” ”Jeg kan heller ikke finde ud af noget” ”Jeg bliver aldrig tandlæge, når jeg ikke engang kan finde ud af den behandling”
”Sålænge jeg gør mit bedste for at nå de øvrige behandlinger, så skal det nok gå” ”Det plejer at løse sig i den sidste ende” ”det værste der kan ske er, at jeg får betinget kursusattest og indhenter de behandlinger på næste semester” ”Det var en svær og kompliceret behandling, og jeg klarede det fint under omstændighederne”
Bliver mere rolig og får mere energi og tro på, at han/hun nok skal klare det.
Case udformet af Line Engedal på baggrund af erfaringer fra FK
Øvelse:1. Udfyld skemaet omkring en bekymret tanke
du har haft eller kan have i forbindelse med studiet eller det kommende arbejde på FKForhold dig kritisk til de bekymrende tanker. Beviser for og imod – de alternative tanker!
2. Udveksle erfaringer med sidemanden om udfyldelse af skemaet. Find gerne yderligere alternative tanker.
Afspændingsteknikker kan modvirke negative effekter af stress på bl.a. blodtryk, immunforsvar og hormonbalancen
Afspændingsøvelser giver følelse af velvære
Det er forskelligt fra person til person hvilken teknik der foretrækkes
Mange mennesker skal lære at slappe af
Prøv at lytte og gør hvad der bliver sagt –det er nu I skal vælge til ☺
Læg mærke til hvordan I har det før og efter øvelsen
- sker der en forandring?
Bobby Zachariae ”Trivsel og håndtering af stress” + ”stress-kompetence”
05‐09‐2012
10
Centrering - klargøring af sindet til at deltage...
Dybe vejrtrækninger – luften helt ned i lungerne
Fokus eller luk øjnene
Organismen har brug for de-aktivering
• Fysisk (søvn)
• Psykisk (meditation, dagbogsskrivning, refleksion)
• Følelsesmæssigt (kreative aktiviteter)
Mindfulness er en grundlæggende kvalitet ved den almen menneskelige bevidsthed
Brown, Ryan & Creswell, 2007
Mindfulness er evnen til at være opmærksom på det som foregår i det nuværende øjeblik –modsat autopilot
Hahn, 1976
Mindfulness er ikke-dømmende observation af interne og eksterne stimuli således som de fremtræder fra øjeblik til øjeblik
Baer, 2003
Klappeøvelse• Denne øvelse er en fysisk øvelse i at skabe
kontakt til din krop
• Rejs dig op• Klap med hænderne rundt på din krop• Følg musikken og lad dig blive guidet• Læg mærke til hvordan det føles, hvordan
kroppen reagerer
Hvad tager du med fra denne øvelse?
Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger ……
En meditationsteknik udviklet påbaggrund af Østens tusindårigetraditioner, renset for religiøst islæt ogtilpasset den vestlige tankegang
Et redskab, som har vist sig at suppleremedicinsk behandling og vestligpsykologisk tankegang
05‐09‐2012
11
Meditation fremkalder en fysiologisk tilstand, hvor man opretholder et højt niveau af årvågenhed og funktion i bestemte dele af hjernen, samtidig med at den fremkalder dyb hvile og afspænding
Åndedrætsøvelse (det firkantede):
• Træk vejret dybt ind mens du tæller til 4
• Hold vejret mens du tæller til 4
• Pust luften ud igen mens du tæller til 4
• Hold vejret mens du tæller til 4
Hvad tager du med fra denne øvelse?
Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger ……
Dokumenteret effekt på:• Depression og angst• Hjerte-/karlidelser• Håndtering af smerter• Spiseforstyrrelser• Stress• Immunforsvar styrkes• Øget livsglæde
Åndedrætsøvelse (næse og mund):
Tag et par dybe indåndinger af hver. Mærk forskellen
• Træk vejret gennem næsen med din mund åben• Træk vejret gennem næsen med din mund lukket• Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem
munden• Træk vejret gennem munden• Træk vejret ind gennem munden og ud gennem
næsen
Hvad tager du med fra denne øvelse?
Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger ……
05‐09‐2012
12
Kend dine tanker:
• Virkelighedens Tanker - information der behandles
• Din indre stemme – er den neutral, positiv og negativ
• Perspektivløse tanker - “tomgangstanker” eller mental drøvtygning (ruminering af det engelske to ruminate)
Vælg en perspektivløs tanke at arbejde med:
Det skal være en ting, som irriterer dig en lille smule, hver gang den dukker op. Noget du ville foretrække forholdt sig anderledes...
Måske er det en person?Måske en ting ved dig selv?
Afledningsmeditation af perspektivløse tanker:
• Begynd at gå i langsomt tempo
• Hent din perspektivløse tanke frem
• Tæl dine skridt meget omhyggeligt indtil du når til 20
Hvad tager du med fra denne øvelse?
Lad det synke ind med tre dybe vejrtrækninger ……
?
Typiske belastningsforhold på arbejdspladsenVigtigt-haster modellenFravalgs-pyramide modellenDyrk det der giver glædeSøvnFysisk aktivitetPBU-modellen
05‐09‐2012
13
Lav indflydelseFølelse af meningsløshedManglende indblik i procedureFølelse af uforudsigelighedDårlig social støtte fra ledelse og kollegaer / medstuderendeManglende anerkendelse for indsatsFor høje eller for lave krav
Hvordan ser jeres studie-/arbejdsliv ud?
Tidsoptimisme tidsrealisme
Tidsoptimisten: er lystbetonet, planlægger stramt, tager ikke højde for uforudsete afbrydelser, arbejder med urealistiske to-dolister – hvis overhovedet nogen, kommer nemt for sent eller bagud
Tidsrealisten: sammenligner opgaver med tid og ressourcer, finder balance mellem ønsker/krav og tid, undgår at planlægge 100% af sin tid, prioriterer og fravælger
Hvorfor prioritering af opgaver?Giver overblikReducerer stress og overbelastningForbedrer din hukommelseFrigør / tydeliggør energi og ressourcerGiver ro i sindet
Opgaver der er vigtige Opgaver der ikke er vigtige
Opgaver der haster
Opgaver der ikke haster
Steven R. Covey ”7 gode vaner”
Øvelse:1. Find din kalender frem for næste uge .
2. Prioriter dine opgaver og aftaler ud fra ”haster-vigtigt” modellen
3. Vælg en travl dag i næste uge – gerne en på FK.Lav en realistisk tidsplan for dagen. Husk at afsætte tid til pauser, transport m.m.
Første
fravalg
Andet fravalg
Må ikke fravælges
Kilde ukendt
05‐09‐2012
14
Øvelse:1. Gå sammen med jeres behandlergruppe på FK
2. Drøft jeres prioritering som gruppe
Når man har lidt for travlt kan det grænseløse arbejde/studie ofte flyde ind i fritiden – overvej hvornår du egentlig har HELT friOpprioriter det, der giver dig glædeTid til samvær er vigtigt, når du skal forebygge stressTal evt. belastninger og løsningsmuligheder igennem med personer, du har tillid tilSæt tid af til det i kalenderenGlæde giver ny energi – også til arbejdsopgaver
Søvnproblemer er et af de vigtigste stress-signaler, og omvendt er god søvn en af de bedste måder forebygge stress på
Sov i en god seng i et køligt værelse med frisk luft, hvor du undgår lys og lyde
Få en fast søvnrytme – gå i seng og stå op på ca. samme tidspunkter hver dag
Slap af i de sidste timer før, du går i seng. Undgå arbejde, e-mails, konflikter og stærke oplevelser i dette tidsrum
Spar på mad og drikke op til sengetid – specielt koffeinholdig drikke og alkohol
Stå op, hvis du ikke kan sove. Læs, hør rolig musik eller lignende en halv times tid, før du lægger dig igen
Hav papir og blyant ved sengen, så tankemylder kan skrives ned og dermed ’komme ud’
Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, - men ikke de sidste timer inden sengetid. Sex er for mange en undtagelse
Fysisk aktivitet fører til større psykisk velvære og oplevelsen af at have flere kræfter
Find ud af, hvordan du kan lide at bevæge dig
Bestem dig for faste tider i ugen, som du vil bruge til fysisk aktivitet
Vær aktiv sammen med andre – det øger motivationen og sandsynligheden for, at det bliver gjort
Få motion under transport (cykel, rask gåtur) –planlæg hvilke transporter i løbet af ugen, du kan gøre til fysisk aktivitet
Hvad skal jeg Parkere, skrotte, stoppe med, forlade
Hvad skal jeg Bevare Hvad skal jeg Udvikle,begynde på, lære
Nielsen, Jørgensen og Munch-Hansen ”Teamledelse med det rette tvist”
05‐09‐2012
15
? Kommentarer til dagen?
På gensyn den 12. oktober
