Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Internationale læseundersøgelserInternationale læseundersøgelser – og PIRLS
1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011
Programme forProgramme forInternationalSt d tStudentAssessmentAssessment
PISA 2006PISA 2006
PISA 2006 resultatet
PISA 2006 Læsning
H N K
600
KoreaFinland
ongkong-Kina
Canada
New
ZealandIrland
Australien
LiechtensteinP
olen
Sverige
Nederlandene
BelgienEstland
Schweiz
JapanKinesisk Taipei
England
Tyskland
Danm
arkSlovenien
Macao-Kina
Østrig
FrankrigIslandN
orge
TjekkietU
ngarn
LetlandLuxem
bourg
Kroatien
Portugal
LitauenItalien
Slovakiet
Spanien
Græ
kenland
TyrkietC
hile
RuslandIsrael
ThailandU
ruguayM
exico
BulgarienS
erbien
JordanR
umæ
nien
IndonesienB
rasilien
MontenegroC
olombia
Tunisien
Argentina
Azerbaijan
Qatar
Kirgizistan
500
550
350
400
450
Scor
e
250
300
350
250
Læsescore og forventet uddannelsesniveau25-75 percentilafgrænsning
Kort el. mellemlang
Lang videregående
Erhvervsfaglig
Gymnasial
g
9-10 klasse
Erhvervsfaglig
300 350 400 450 500 550 600
PISA 2003
Sammenfatning PISA
• PISA er ikke blot resultater men også en måde at forholde sig til læseundervisning påforholde sig til læseundervisning på.
• Fordi PISA gentages kan man få en fornemmelse for udviklingstendenser. Læseresultatet i 2006 og 2003 er ikke signifikant forskellige fra år 2000ikke signifikant forskellige fra år 2000
• Der er stadigvæk for mange uden tilstrækkelige læsefærdighederDe danske piger klarer sig relativt ikke så godt som • De danske piger klarer sig relativt ikke så godt som pigerne andre steder
• Der er stor afsmitning fra hjemmets holdning til og d l f banvendelse af bøger
• Læsestandpunktet er med til at definere elevernes fremtidsplaner
Hvad er PIRLS?Hvad er PIRLS?
• En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde g p jklasse
• Iværksat af IEA• Iværksat af IEA• Undersøgelse med 5 års mellemrum
2001 – 2006 – 2011
Deltagere i verden i 2006Deltagere i verden i 2006
• 215.137 elever fra 4. eller 5. klasse• 7 629 skoler7.629 skoler• 184.990 forældre
Deltagere i Danmark 2006Deltagere i Danmark 2006
• 4001 elever på afslutningen af fjerde skoleår - fordelt på 145 skoler og 209 p gklasser
• 137 skoleledere• 137 skoleledere• 216 dansklærere• 3754 forældre
Hvad er læsekompetence?Hvad er læsekompetence?
“PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person.
Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld” (Mullis et al., 2006).
LæsetestenLæsetesten
• 5 skønlitterære tekster • 5 informerende tekster5 informerende tekster
• Ca. 12 spørgsmål til hver tekst– Halvdelen multiple choiceHalvdelen multiple choice– Halvdelen åbne spørgsmål
De fire forståelsesprocesserDe fire forståelsesprocesser
• at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksteng y
• at drage enkle følgeslutninger ud fra det læstelæste
• at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten
• at undersøge og vurdere indholdet• at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer
30%
30%
30%
10%10%
PIRLS kompetenceniveauerPIRLS kompetenceniveauer
• Niveau 1 – Lavt niveau ≥400
• Niveau 2 – Mellemhøjt niveau ≥475
• Niveau 3 – Højt niveau ≥550
• Niveau 4 – Meget højt niveau ≥625• Niveau 4 – Meget højt niveau ≥625
Niveau 1 lavt niveau ≥ 400 pointNiveau 1 – lavt niveau ≥ 400 point
Skønlitterære tekster• Skønlitterære teksterEleven kan:
• genkende en detalje, der står udtrykt direkte i teksteng j y• finde frem til en specifik del af historien og drage en
følgeslutning, som teksten tydeligt leder hen imod
• Informerende teksterEleven kan:fi d i i f i d å d k di k• finde og gengive informationer, der står udtrykt direkte og er let tilgængelige, fx i begyndelsen af teksten eller i et klart afgrænset afsnitg
• begynde at drage enkle følgeslutninger, som teksten tydeligt leder hen imod
Niveau 4 meget højt niveau ≥ 625 pointNiveau 4 – meget højt niveau ≥ 625 point• Skønlitterære tekster
Ele en kanEleven kan:• samordne centrale ideer på tværs af teksten med henblik på
at give en fortolkning af en persons karaktertræk, intentioner f l l f ldt d d b t d f til t k tog følelser fuldt ud underbygget med reference til teksten
• fortolke sproglige virkemidler, som fx metaforer• begynde at undersøge og vurdere en fortællings strukturgy g g g
• Informerende teksterEleven kan:Eleven kan:
• identificere og fortolke komplekse informationer fra forskellige dele af teksten og fuldt ud underbygge disse med reference til tekstenteksten
• forstå funktionen af strukturerende elementer• samordne informationer på tværs af en tekst for at bestemme
kk føl f h dli l t d brækkefølgen af handlingselementer og underbygge egne synspunkter
Procentandel af elever på hvert kompetenceniveau i den samlede læsescore
100%
< Niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4
10,5 10,411,2 7,9
3,4 7,0
1,6
80%
42,0 42,7 40,638,4
25,8 20,434,0
40%
60%
35,2 34,2 33,338,9 43,0 44,5
35,020%
10,5 11,0 11,4 12,721,0
25,318,0
3,5
6,88 2
6,0
2,01,8 1,7
20%
0%
8,2
40%
erig
e
d 5.
kl
mar
k
e 5.
kl
d 4.
kl
4. k
l.
Gns
.
Sve
Isla
nd
Dan
m
Nor
ge
Isla
nd
Nor
ge 4
Int.
Forhold i elevernes hjem med positiv betydning for læsekompetencen
• De nordiske lande har den største procentdel af elever fra hjem med stærke uddannelsesmæssige ressourcer (fxuddannelsesmæssige ressourcer (fx bøger i hjemmet, forældres uddannelse)
• I Norden hører elevernes forældre til deI Norden hører elevernes forældre til de mest positivt indstillede over for læsning i verdenverden
Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse?
Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse?
• 25 % af de danske elever beherskede ifølge forældrene Ikke så godt eller Sletifølge forældrene Ikke så godt eller Slet ikke begyndende skriftsproglige forud-sætninger ved start i 1. kl.
• Gennemsnitligt betyder springet fra MegetGennemsnitligt betyder springet fra Meget godt til Slet ikke 65 points forskel på læsescorenlæsescoren
Elevers oplevelse af tryghed i skolen
• Jeg føler mig tryg når jeg er i skoleJeg føler mig tryg, når jeg er i skole
• Har der været tyverier, mobning og tilskadekomst for dig eller en fra klassen t s ade o st o d g e e e a asseinden for den sidste måned?
Læse for sjov uden for skolenLæse for sjov uden for skolen
Danske elever læser for sjov uden for skolen
N t h l d l f d d k l l f• Næsten halvdelen af de danske elever læser for sjov dagligtLidt fl i d d f t ll t d l• Lidt flere piger end drenge fortæller, at de læser for sjov hver dagI tli l d å S i• I samtlige lande på nær Spanien og Luxembourg læser pigerne også bedre end drengedrenge
• Vi kan ikke konkludere om meget fritidslæsning er årsag til god læsekompetence eller om deter årsag til god læsekompetence eller om det forholder sig omvendt!
El d i f l iElevers vurdering af egen læsning
Danske elever i fjerde kan vurdere egen læsekompetence
• Over halvdelen af de danske elever (60%) vurderer sig selv højt og scorer højtg j g j
• Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 63 point over elever dergennemsnitligt 63 point over elever, der vurderer sig selv middel
• Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 132 point over elever, dergennemsnitligt 132 point over elever, der vurderer sig selv lavt!
Lærerens vurdering af klassens læseniveau
Lærernes vurdering af klassens niveau i læsning
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991
KonklusionKonklusionD t l i ifik t f id 1991• Der er tale om en signifikant fremgang siden 1991 og 2000 – løftet med ca. et klassetrin
• Fremgangen er også sket på 3 klassetrinFremgangen er også sket på 3. klassetrin • Danske elever i 3. og 4. klasse er nu helt på højde med
deres nordiske brødre og søstreg• Ca. 11% har en læsekompetence på et meget højt
niveauC 1 % f l i d k 4 kl h k d• Ca. 15% af eleverne i danske 4. klasser har kun den mest nødvendige læsekompetence
• Ca 25% af 4 klasseeleverne læser på 3 klasseniveau• Ca. 25% af 4.klasseeleverne læser på 3. klasseniveau• Piger er stadigvæk bedre læsere end drenge
Så hvorfor ?Så hvorfor …?
• Internationale undersøgelser er de eneste der kan give os en ekstern reference.g
• De internationale undersøgelser arbejder med et udvidet læsebegrebmed et udvidet læsebegreb.
• Derfor kan de fortælle mere end de almindelige prøver om hvad elever på dette klassetrin kan.dette klassetrin kan.
• Derfor en STOR tak for hjælpen!