Embed Size (px)
Citation preview
Januar 2017
Daniel Stokke
Projektleder & Karrierevejleder v.
Erhvervsakademiet Lillebælt
Internationale Dimittender i
Dansk Karriere
Fastholdelse af internationale dimittender fra
Erhvervsakademiet Lillebælt på det danske arbejdsmarked
1
Resumé Danmark er ved at komme sig over finanskrisen og vi ser et gryende økonomisk opsving i
Danmark, med stigende vækst, faldende ledighed, og en voksende eksport. Her er adgangen til
kvalificeret arbejdskraft afgørende for, at danske virksomheder kan udnytte deres
vækstpotentiale. Derfor har Uddannelses- og Forskningsministeriet afsat forsøg- og
udviklingsmidler til et antal pilotprojekter på de danske erhvervsakademier og
professionshøjskoler, med det formål at udvikle, afprøve og evaluere tiltag til at fastholde
internationale dimittender på det danske arbejdsmarked.
I samarbejde med virksomhedsnetværket Technology Denmark har Erhvervsakademiet Lillebælt
gennemført 14 forskellige initiativer rettet mod internationale datamatikerstuderende, inden
for 4 indsatsområder; øge kendskab til de faglige miljøer, udvidelse af sociale netværk,
forbedring af økonomiske situation, og vigtigheden af at lære dansk. Undersøgelser blandt de
studerende tyder på, at de forskellige initiativer har haft positiv indflydelse på de studerendes
ønsker om at blive og søge job i Danmark efter endt uddannelse.
Ved at samarbejde med et virksomhedsnetværk, hvis specifikke mål er at tiltrække, udvikle, og
fastholde kvalificeret arbejdskraft inden for branchen, er det lykkedes EAL at ”outsource”
ressourcekrævende initiativer, til gavn for de studerende, aftagervirksomhederne, og EAL.
2
Indhold Resumé .............................................................................................................................................................. 1
Kontekst ............................................................................................................................................................. 4
Formål ................................................................................................................................................................ 5
Behov for IT-arbejdskraft............................................................................................................................... 5
Technology Denmark ..................................................................................................................................... 6
Organisering ...................................................................................................................................................... 7
Projektdeltagere ............................................................................................................................................ 7
Målgruppe ..................................................................................................................................................... 8
Metode .............................................................................................................................................................. 8
Indsatsområder ............................................................................................................................................... 10
Kendskab til faglige miljøer ......................................................................................................................... 10
Udvidelse af sociale netværk ....................................................................................................................... 10
De studerendes økonomi ............................................................................................................................ 11
Vigtigheden af at lære dansk ....................................................................................................................... 11
Projektforløb.................................................................................................................................................... 12
Initiativer under EAL .................................................................................................................................... 12
Tilpasning af karrierevejledning .............................................................................................................. 13
LinkedIn workshop .................................................................................................................................. 13
“How to Find a Student Job” workshop .................................................................................................. 14
Kulturworkshop ....................................................................................................................................... 14
Company Crawl ........................................................................................................................................ 15
Besøg på SDU og Robolab........................................................................................................................ 15
Foreningsdag ........................................................................................................................................... 15
Sprogundervisning ................................................................................................................................... 16
IT Praktikmesse ........................................................................................................................................ 17
Videoer af Anker Boye ............................................................................................................................. 17
Initiativer under Technology Denmark ........................................................................................................ 18
Eliteprogram ............................................................................................................................................ 18
Tinderbox ................................................................................................................................................. 18
Software-meetups ................................................................................................................................... 19
CV-database/jobbank .............................................................................................................................. 19
Konklusion & resultater ................................................................................................................................... 19
Informationsaktiviteters .................................................................................................................................. 21
3
Fremtiden ........................................................................................................................................................ 21
Afvigelser ......................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24
Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 25
Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 28
4
Kontekst Danmark er ved at komme sig over finanskrisen og vi ser et gryende økonomisk opsving i
Danmark, med stigende vækst, faldende ledighed, og en voksende eksport. Her er adgangen til
kvalificeret arbejdskraft afgørende for, at danske virksomheder kan udnytte deres
vækstpotentiale. Dette trues dog af en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, der i yderste
fald koster virksomhederne på udskudte leverancer og tabte ordrer, og med fremtidens
demografiske udvikling og virksomhedernes stigende behov for specialiserede kompetencer, er
det naturligt at kigge mod udlandet i jagten på nye medarbejdere. Denne tendens ses ikke kun i
Danmark, og vi står derfor overfor at skulle konkurrere med andre lande når international
arbejdskraft skal findes. Men mindre kan også gøre det, da de danske
videreuddannelsesinstitutioner de seneste år har set et stigende antal internationale
studerende melde sig ind på full-degree (hele) uddannelser1. Dette er i og for sig en velkommen
tendens – når de er færdiguddannet udgør de nemlig en kompetent og værdifuld arbejdskraft
for de danske virksomheder. De internationale studerende har desuden gennem deres
uddannelse allerede kendskab til det danske sprog og kultur, og kan lettere integreres på det
danske arbejdsmarked end arbejdskraft hentet direkte fra udlandet.
For studerende fra EU/EØS lande er uddannelse i Danmark betalt af den danske statskasse, men
undersøgelser viser, at en stor del af de studerende rejser umiddelbart efter at de er dimitteret.
Flere analyser peger dog på, at der samlet set stadig er en gevinst ved at tiltrække de
internationale studerende, og dette inkluderer studerende fra andre EU-lande, der har ret til SU
såfremt de arbejde 10-12 timer om ugen2. Derfor er der ikke noget tvivl om, at der er et stort
økonomisk potentiale ved at fastholde flere på det danske arbejdsmarked3. Gevinsten er ikke
kun at mærke i virksomhederne – de internationale studerende bidrager med et internationalt
udsyn og er med til at skabe og skærpe et internationalt uddannelsesmiljø på
uddannelsesinstitutionerne. I en tid hvor der er stort fokus på internationaliseringen af
uddannelser, bidrager de internationale studerende ved at bringe dette til de danske
klasseværelser.
1 ”Internationale Studerende i Danmark 2013”, 16. januar 2016, Danmarks Statistik 2 ”Studerende fra andre EU-lande er en god forretning”, 31. maj 2016 Notat, Tænketanken EUROPA 3 ”Samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende”, februar 2015, Tænketanken DEA
5
Formål Danmark har altså brug for at tiltrække og fastholde flere internationale talenter. Så klar er
meldingen fra både det danske erhvervsliv og fra regeringen, og her spiller de danske
videreuddannelsesinstitutioner en afgørende rolle. Derfor har Uddannelses- og
Forskningsministeriet afsat forsøg- og udviklingsmidler til et antal pilotprojekter på de danske
erhvervsakademier og professionshøjskoler4, med det formål at udvikle, afprøve og evaluere
tiltag til at fastholde internationale dimittender på det danske arbejdsmarked5.
Udgangspunktet for Erhvervsakademiet Lillebælt har været at kigge på hvad der kan gøres for
de studerende, mens de studerer, for at øge fastholdelsen på det danske arbejdsmarked efter
de er dimitteret. Hovedformålet med projektet har derfor været at skabe og teste en
redskabskasse med initiativer målrettet de internationale studerende på
datamatikeruddannelsen, som efterfølgende kan bruges på andre uddannelser på EAL, såvel
som på andre uddannelsesinstitutioner, der indgår i tæt samarbejde med virksomheder. Herved
styrkes indsatsen for at fastholde de internationale datamatikerstuderende på det danske
arbejdsmarked efter endt uddannelse. Med afslutning på projektet er en model for
virksomhedssamarbejde blevet afdækket og derigennem en model der kan bruges som grundlag
for samarbejde mellem virksomhedsnetværk og uddannelsesinstitutioner uafhængigt af
brancher. Der skal selvfølgelig tages højde for enkelte uddannelsers strukturer, branchernes
behov, og den enkelte branches udfordringer med integrering af internationale medarbejdere,
der kan variere geografisk og over tid.
Behov for IT-arbejdskraft
Behovet for kvalificeret arbejdskraft mærkes tydeligt på IT-området. Den løbende digitalisering
øger behovet efter medarbejdere med relevante digitale kompetencer, men dette behov synes
ikke at kunne blive dækket af det nuværende udbud, selvom flere unge vælger at tage
uddannelser inden for IT-området end tidligere – væksten i efterspørgslen er simpelthen større
end væksten i udbuddet. Ifølge Erhvervsstyrelsen viser fremskrivninger, at der i 2030 vil mangle
19.000 IT-specialister6, en mangel der ifølge brancheorganisationen IT-Branchen allerede lå på
4 Uddannelsesinstitutionerne, der har fået tildelt midler er; Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Sydvest, VIA University College, CPH Business, Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Sjælland, University College Nordjylland 5 ”Opslag om pulje til fastholdelse af internationale dimittender til hele Danmark”, november 2015, Uddannelses- og Forskningsministeriet 6 ”Virksomheders behov for digitale kompetencer”, maj 2016, Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen
6
3.000 i maj 20167, og ifølge Dansk Industri vil ramme 6.000 i 20208. Virksomhederne melder i
stigende grad om stillinger de ikke kan få besat med de ønskede kompetencer, og at dette går
ud over produktiviteten og muligheden for at tage imod nye ordrer.
I den syddanske region er der også en stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på IT-,
Medie-, og Robotområdet. En undersøgelse som Odense Kommune har fået foretaget i efteråret
2015 viser at 65% af de adspurgte virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft på de tre
områder, og det vurderedes, at der i 2015 manglede ca. 300 kandidater alene på Fyn. Alle
adspurgte virksomheder angav desuden, at de vil mangle kvalificeret arbejdskraft inden for et
år, og det vurderes, at der i 2016 manglede ca. 800 kandidater. Med så stor mangel på
kvalificeret arbejdskraft inden for disse områder er det vigtigt at fastholde så mange af de
internationale studerende som muligt på Fyn og i Odense.
Problematikken har vundet større politisk interesse og til projektet udtaler tidligere borgmester
for Odense, Anker Boye, ”Det er højt prioriteret, at vi bliver bedre og mere fokuseret på at
fastholde de internationale studerende i Odense og på Fyn. Vi har en stærkt voksende klynge af
IT- og robotvirksomheder i Odense, som får sværere og sværere ved at tiltrække tilstrækkelig
kvalificeret arbejdskraft, og som vi i stigende grad må se til udlandet efter. De internationale
studerende har gennem deres uddannelse en ballast til at kunne begå sig på det danske
arbejdsmarked, samtidig med at deres internationale baggrund gør, at de kan bidrage med
andre kompetencer og et andet blik på virksomhederne. Det er med til at styrke den enkelte
virksomhed og det samlede lokale arbejdsmarked. Så ikke alene er der ledige job til de
internationale studerende, de vil også på mange måder berige arbejdsmarkedet. Derfor skal vi
gøre vores ypperste for at integrere dem i det odenseanske og fynske erhvervsliv.”
Technology Denmark I den forbindelse har en række IT-virksomheder på Fyn i samarbejde med University College
Lillebælt (UCL), Syddansk Universitet (SDU) og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), støttet af
Odense Kommune, skabt virksomhedsnetværket Technology Denmark
(www.technologydenmark.dk), som har det specifikke formål at imødegå udfordringerne med
rekruttering af kvalificerede kandidater til medlemsvirksomhederne. På nuværende tidspunkt
består Technology Denmark af ca. 45 IT-virksomheder inden for softwarebranchen – en branche
der i høj grad oplever vækst og generelt står overfor de samme rekrutteringsmæssige
7 ”Skrigende mangel på IT-kompetencer i fremtiden”, 31 maj 2016, IT-Branchen 8 ”Prognose 2020: ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020”, maj 2015, DI ITEK
7
udfordringer som andre dele af IT-branchen. Mette Beck-Nielsen, CEO for Technology Denmark,
ser manglen på kvalificerede medarbejdere som den største udfordring for
medlemsvirksomhederne; ”For de virksomheder, der er med i Technology Denmark, er manglen
så udtalt, at det reelt hæmmer deres udvikling og vækst. En af de største udfordringer er,
at antallet af nyuddannede inden for IT-relevante områder ikke er tilstrækkeligt stort. Der bliver
simpelthen ikke uddannet IT-specialister nok til at modsvare virksomhedernes
rekrutteringsbehov. Derfor er der brug for at tiltrække og fastholde internationale studerende,
så vi kan øge antallet af uddannede IT-specialister til gavn for virksomhedernes vækst. Med de
internationale studerende følger tillige ny viden, nye måder at gå til opgaverne på og en indsigt
i andre kulturer - elementer, der alle kan bidrage til innovation og internationalisering af
virksomhederne.” Technology Denmark kendetegnes specifikt ved at være grundlagt med netop
rekrutteringsudfordringerne for øje, med det specifikke formål at tiltrække, udvikle og fastholde
talenter inden for IT- og teknologibrancherne.
Erhvervsakademiet Lillebælt vil samarbejde med virksomhedsnetværket Technology Denmark
om at styrke indsatsen for at tiltrække og fastholde internationale dimittender på IT området på
det danske arbejdsmarked, til gavn for både den regionale og uddannelsesmæssige udvikling på
Fyn.
Organisering
Projektet er organiseret med en projektleder, der organisatorisk er forankret i Erhvervsakademi
Lillebælts Studie- og Karrierevejledning. Henover foråret 2016 var projektlederen desuden
delvist placeret sammen med Technology Denmarks sekretariat, der i store perioder af 2016 var
placeret på Erhvervsakademiet Lillebælts adresser. Organiseringen sikrer at projektet er
forankret i Erhvervsakademiets organisation, samtidig med at det letter koordineringen og sikrer
kvaliteten af de initiativer, der bliver faciliteret af virksomhedsnetværket. Udover forankringen
i Studie- og Karrierevejledningen, samt virksomhedsnetværket, består organiseringen af
projektet af en projektmedarbejder med tilknytning til datamatikeruddannelsen. Dette sikrer
tæt forbindelse til danske og internationale datamatikerstuderende, der deltager i projektet og
er nødvendig for at sikre deltagelse i initiativerne, evalueringer af disse, samt at tiltagene
forankres i uddannelsen til gavn for den uddannelsesmæssige fremtid.
Projektdeltagere
8
Præsentation af projektets deltagere og kontaktmuligheder;
Projektleder Daniel Stokke, Karrierevejleder v. Erhvervsakademiet Lillebælt,
: 2492 4978 – : [email protected]
Projektmedarbejder Simon Stochholm, Adjunkt v. Erhvervsakademiet Lillebælt,
: 6443 4772 – : [email protected]
Mette Beck-Nielsen, CEO Technology Denmark,
: 2634 3294 – : [email protected]
Jan Lund, Projektansvarlig v. Erhvervsakademiet Lillebælt,
: 2092 5911 – : [email protected]
Målgruppe Målgruppen er på længere sigt alle internationale studerende på Erhvervsakademi Lillebælt,
men for at kunne gennemføre en pilotafprøvning af modellen, der kan bruges til at påvise styrker
og svagheder ved initiativerne, vil målgruppen i første omgang være internationale studerende
ved datamatikeruddannelsen. Disse studerende var yderligere delt i to grupper; alle
internationale datamatikerstuderende på én årgang, og de internationale studerende, der var
en del af Technology Denmarks Eliteprogram (beskrevet senere), som omfattede studerende fra
flere årgange.
Metode Målet med projektet er at udvikle og afprøve, samt skabe overblik over forskellige initiativer
rettet mod internationale datamatikerstuderende på EAL, der kan øge fastholdelsen på det
danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. Valget af initiativer baseres på en blanding af
kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt deltagende studerende, samt tidligere
rapporter og undersøgelser om fastholdelse af international studerende og arbejdskraft i
Danmark. Samtidig baseres disse initiativer på Erhvervsakademi Lillebælts egne erfaringer med,
og opfattelse af udfordringer for internationale dimittender fra EAL. Derudover bidrager
Technology Denmark med viden om de lokale rekrutteringsbehov blandt IT-virksomheder, og
derved de initiativer der skal gennemføres for at dække disse.
9
Med en ca. ét-årigt projektperiode løbende fra 1. januar 2016 til 31. januar 2017 er det selvsagt
ikke muligt at evaluere på effektiviteten af initiativerne i projektet ved at måle på deres faktiske
fastholdelsesgrad efter endt uddannelse. For at få viden om hvorvidt initiativerne har en
indflydelse på fastholdelsen af internationale dimittender på det danske arbejdsmarked vil der
ske en indledende kvalitativt afdækning (interview af 10 studerende) af de studerendes
kendskab til og udfordringer mødt indtil videre i Danmark, samt deres ønske om at blive i
Danmark efter endt uddannelse9. Dette vil desuden afdække mulige indsatsområder for
projektet.
Dette følges op af 3 spørgeskemaundersøgelser blandt de internationale studerende på
datamatikeruddannelsen10, henholdsvis slutning af foråret (maj 2016), starten af efteråret
(september 2016) og slutning af efteråret (december 2016). Denne kvantitative afdækning skal
vise om implementeringen af modellen har ændret på de studerendes indstilling til at blive i
Danmark og arbejde. I foråret rettes spørgeskemaundersøgelsen mod samtlige internationale
datamatikerstuderende (2. og 4. semester) for at sætte et benchmark ift. efterårets kvantitative
undersøgelser. I efteråret vil projektet og initiativerne primært fokusere på 1. semesters
datamatikere der påbegynder deres studie primo september 2016. Ved at undersøge
studerende, der netop starter, er det muligt at afdække deres umiddelbare holdninger og
erfaringer med at komme til Danmark, samt hvordan disse ændrer sig i løbet af efteråret (deres
1. semester), når en lang række initiativer gennemføres. De enkelte initiativer bliver evalueret
direkte efter deres gennemførelse, enten ved brug af spørgeskemaer eller mundtligt.
Indsatsen for at fastholde dimittender kræver en holistisk tilgang til at afdække, udforske og
arbejde med udfordringerne de møder på arbejdsmarkedet. Om end projektet er forankret i
Erhvervsakademiet og den primære opgave er at undersøge hvad EAL kan gennemføre af
initiativer, er det vigtigt at undersøge virksomhedernes erfaringer med international
arbejdskraft, herunder tiltrækning og fastholdelse. 10 medlemsvirksomheder af Technology
Denmark har derfor deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og input herfra integreret i
planlægningen af initiativer gennemført af EAL.
Videndeling og input fra tidligere gennemførte fastholdelsesprojekter har været vigtig i
forbindelse med projektet, og der har været tæt samarbejde med Syddansk Universitet (SDU
9 Bilag 1 10 Det skal nævnes, at antallet af respondenter i undersøgelserne har været for lav til at kunne drage statistisk signifikante konklusioner, og tjener derfor ikke andet formål end at vise en mulig tendens, der skal undersøges dybere.
10
Erhverv), samt de deltagende professionshøjskoler og erhvervsakademier i løbet af
projektperioden.
Indsatsområder En gennemgang af al primær og sekundær data viste et væld af mulige indsatsområder, men
med projektets tidsmæssige og økonomiske rammer in mente har det været nødvendigt at
prioritere. Nedenfor redegøres der for de valgte indsatsområder;
- Kendskab til de faglige miljøer
- Udvidelse af sociale netværk
- De studerendes økonomi
- Vigtigheden af at lære dansk
Kendskab til faglige miljøer En undersøgelse foretaget af Odense Kommune i 2015 viste en lav kendskabsgrad til Tech-
virksomhederne i Odense, til jobmulighederne og de faglige miljøer. Dette understøttes
yderligere af de kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt de internationale
datamatikerstuderende på EAL. Samtidig er det EALs opfattelse, at der vil være en stor fordel
for de internationale studerende at få yderligere kendskab til kulturen i danske virksomheder,
samt de krav og forventninger som virksomhederne har til deres medarbejderes kompetencer.
Projektet vil derfor blandt andet fokusere på at forbedre de studerendes viden om det danske
arbejdsmarked i bred forstand, samt på at formidle kontakt til de stærke faglige miljøer og
virksomhederne i regionen. I denne henseende spiller virksomhedsnetværket Technology
Denmark en afgørende rolle, som bindeled mellem de faglige miljøer og de internationale
studerende.
Udvidelse af sociale netværk I både interviews og gennem spørgeskemaundersøgelserne gav de internationale studerende
udtryk for, at deres sociale netværk haltede gevaldigt. Dette har betydning for projektet da
tidligere undersøgelser, heriblandt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI)11, har angivet sociale netværk uden for Danmark som en årsag til at internationale
dimittender er flyttet fra Danmark. Når netværk menes at være et vigtigt indsatsområde for
11 ”Internationale studerende i Danmark – Hvad har betydning for om internationale studerende bliver i Danmark efter endt studie?”, Oktober 2015, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
11
projektet, skyldes det, at brugen af netværk er en meget benyttede rekrutteringskanaler for
danske virksomheder.
Det sociale netværk, der skal hjælpe med at skaffe adgang til det danske arbejdsmarked, bliver
skabt under de studerendes uddannelse, og et stærkt socialt netværk er desuden vigtig for
trivslen under uddannelse. Her møder internationale studerende dog en ganske overraskende
udfordring – ifølge InterNations’ Expat Insider Survey 2016, er Danmark placeret på en 65. plads
ud af 67 mulige når respondenter angiver hvor let det er at falde til i et land. Når det kommer til
at finde venner, ligger Danmark på en sidsteplads12. Danmark er altså et af de sværeste lande at
integrere sig socialt i, og hæmmer derfor i høj grad skabelsen af sociale netværk.
De studerendes økonomi Dette punkt har været gennemgående i de kvalitative og kvantitative afdækninger. Danmark er
et af verdens dyreste lande at opholde sig i, og det er ofte en stor overraskelse for de
internationale studerende, når de ankommer til Danmark. EAL gør en stor indsats for at
informere alle internationale studerende om dette inden optagelse, men alligevel indikerer de
fleste studerende deres store overraskelser over leveomkostningerne, og ca. halvdelen af de
nye internationale studerende i vores undersøgelse indikerer, at de er afhængige af en indkomst
i form af løn eller SU for at kunne blive i Danmark under hele uddannelsen. Dette tal er endda
steget til over 80 % i slutning af deres første semester. Derudover giver de udtryk for en stor
frustration over hvor svært det er at finde studiejob, herunder betydningen af danske
sprogkundskaber i denne henseende. En del af de studerendes økonomiske udfordringer
kredser om SU-spørgsmålet. Der er en tydelig frustration over besværlige SU-regler, og det er
EALs erfaring, at der findes mange fejlagtige opfattelser og myter på området.
Studiejob har ikke kun indflydelse på fastholdelsen på studiet – ifølge SIRI 2015 har et studiejob
en positiv effekt på fastholdelsen efter endt uddannelse. Dette uddybes ikke i rapporten, men
kan skyldes at studiejob udvider både de sociale og professionelle netværk i Danmark, samt kan
øge den studerendes generelle tilfredshed med opholdet under studiet, og derved ønsket om at
blive i Danmark efter endt uddannelse.
Vigtigheden af at lære dansk Danskerne er nogen af de bedste i verden til at tale engelsk, og det kan faktisk være en ulempe
for de internationale studerende, der ønsker at blive i Danmark. Det betyder nemlig, at de kan
12 ”Expat Insider 2016: Three Years of Insights”, InterNations
12
klare deres studieophold uden at tilegne sig danske sprogkundskaber, hvilket først viser sig som
en ulempe når de møder det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse.
En af de vigtigste faktorer ift. at finde et job på det danske arbejdsmarked er nemlig
dansksprogkundskaber – ifølge ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016 indikerer 57 % af
danske virksomheder, at ”det er svært eller umuligt at få arbejde i vores virksomhed hvis man
taler engelsk, men ikke dansk”13. Ifølge SIRI 2015 pegede knap 40 % af de studerende, der ikke
planlagde at søge job i Danmark, at sprogbarrieren var den største hindring14. Blandt EALs
internationale datamatikere var sprogbarrieren også en stor udfordring når de skulle finde
studiejob, men vores undersøgelser viste også, at kun ca. 2/3 af dem havde gået til
danskundervisning efter 1 år på uddannelsen, og af dem havde ca. halvdelen faldet fra
efterfølgende. Sprogkundskaberne har dog ikke kun betydning for arbejdsmarkedet, men er
vigtige for den sociale integration i studiemiljøet med danske studerende.
For IT-virksomhederne i Technology Denmark er behovet for danskkundskaber blandt
internationale medarbejdere lavere, men dette hænger bl.a. sammen med det store behov
virksomhederne har for kvalificeret arbejdskraft, hvorfor de kan være nødsaget at gå på
kompromis med sprogkundskaberne, samt at det daglige arbejde for mange af medarbejderne
i høj grad indebærer kodning, der ikke er sprogspecifikt.
Projektforløb Med udgangspunkt i de ovennævnte indsatsområder er en række initiativer blevet gennemført
i et samarbejde mellem EAL og Technology Denmark. Herunder vil de forskellige initiativer blive
beskrevet og gennemgået.
Initiativer under EAL - Tilpasning af karrierevejledning
- Udarbejdelse af LinkedIn workshop
- Udarbejdelse af ”How to find a student job” workshop
- Kulturworkshop – “Living and Surviving in Denmark”
- Company Crawls
- Besøg på RoboLab og SDU
13 ”Rekrutteringsanalysen 2016”, september 2016, ballisager 14 ”Internationale studerende i Danmark – Hvad har betydning for om internationale studerende bliver i Danmark efter endt studie?”, Oktober 2015, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
13
- Foreningsdag
- Fokus på sprogundervisning
- IT Praktikmesse
- Videoer af forhenværende borgmester Anker Bøje
Tilpasning af karrierevejledning
Forankringen af projektet i Studie- og Karrierevejledningen på EAL har gjort, at viden og
kompetencer tilegnet under projektets gennemførelse er blevet fastholdt i afdelingen. Dette er
bl.a. kommet til udtryk ved, at alle individuelle og kollektive karrierevejledninger af
internationale studerende er blevet tilpasset ud fra overskriften ”Hvad vil det sige at være
medarbejder på det danske arbejdsmarked”. Karrierevejledningen arbejder primært ud fra 5
temaer; kompetenceafklaring, CV & ansøgningsskrivning, mødet med virksomheden, brug af
netværket i jobsøgningen, og anvendelsen af LinkedIn i jobssøgningsprocessen. De forskellige
udfordringer som specifikt bliver mødt af internationale studerende inden for disse temaer
bliver nu påtalt og gennemgået med de studerende når de søger karrierevejledning. Med
forankringen i Studie- og Karrierevejledningen er dette allerede integreret i vejledningen til alle
EALs internationale studerende.
LinkedIn workshop
LinkedIn bliver i højere grad anvendt som rekrutteringskanal blandt danske virksomheder når
den næste medarbejder skal findes. Ifølge ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2016 benyttede
42 % af virksomhederne LinkedIn ved deres seneste ansættelse, og 67 % brugte LinkedIn når de
researchede en kommende medarbejder. Sammen med opslåede stillinger og netværk, var
LinkedIn altså den største rekrutteringskanal15. Med dette in mente er en LinkedIn workshop
blevet udviklet af EALs karrierevejledere på både dansk og engelsk, til gavn for alle EALs
studerende.
Denne workshop blev gennemført for de internationale datamatikere på deres første semester,
så der tidligt i deres forløb blev skabt et grundlag for en brugbar LinkedIn profil. Udover at
gennemgå opbygningen af en LinkedIn profil søger workshoppen at oplyse de studerende om
vigtigheden i at benytte netværk i informationssøgningsprocessen, når de søger studie-, praktik-
og fuldtidsjob.
15 ”Rekrutteringsanalysen 2016”, september 2016, ballisager
14
“How to Find a Student Job” workshop
Som tidligere nævnt var de internationale studerendes økonomiske situation ofte en kilde til
stor frustration, og når undersøgelser viser, at studiejob kan øge fastholdelsen på det danske
arbejdsmarked, blev målet fra EAL at udvikle en workshop, der specifikt arbejdede mod at få de
studerende i studiejob. Workshoppen søger ikke kun at give inspiration til jobsøgning for de
studerende, men også introducere dem for det danske arbejdsmarkeds behov for international
arbejdskraft, de udfordringer de kan møde på vejen, samt en introduktion til SU-reglerne, der
præsenteres af SU-medarbejdere fra administrationen på EAL. Erfaringerne fra
gennemførelserne af disse workshops har vist, at der er mange fejlagtige opfattelser og myter
på området, og med omskiftende og omfattende lovgivning på området er det vigtigt, at
workshoppen påtaler emnet.
En tidligere international studerende fra EAL udgør en vigtig del af denne workshop, da personen
kan komme med hans/hendes erfaringer i processen, fra at ankomme til EAL, udfordringerne
med at finde et studiejob og balancere dette med studierne, samt vejen til et fast job efter endt
studier, og alle udfordringerne som de studerende kan møde på vejen.
Med deltagelse af knap 100 studerende til den første workshop, samt gode skriftlige
tilbagemeldinger fra deltagerne, har det været tydeligt, at der har været et behov for
workshoppen og den viden der blev delt. Workshoppen indgår nu i porteføljen af tilbud fra
Karrierevejledningen.
Kulturworkshop
For virksomhederne i Technology Denmark blev kulturelle udfordringer ofte nævnt som
barrierer, men blev interessent nok også fremhævet som styrker blandt nogle af
virksomhederne. Kendskabet til dansk kultur og arbejdskultur har derfor været vigtige, når der
blev spurgt ind til deres internationale medarbejdere. I samarbejde med ConnectingCultures
blev en kulturworkshop gennemført i efterårssemesteret ud fra overskriften ”Living and
Surviving in Denmark”, med obligatorisk deltagelse af 1. semesters internationale datamatikere.
Formålet var at introducere de nye internationale studerende for den danske kultur og
arbejdsmarkedskultur. De studerende blev guidet gennem den interaktive workshop, hvor de
forskellige kulturforskelle blev fremhævet og påtalt. Et mål med workshoppen var desuden at
introducere de studerende for de kulturforskelle som de kunne møde i interaktionen med deres
danske medstuderende.
15
Company Crawl I samarbejde med Technology Denmark og SDU Erhverv gennemført EAL to company crawls i
lokale IT-virksomheder i efterårssemester for interesserede 1. semesters internationale
datamatikerstuderende. Sammen med studerende fra SDU besøgte 11 1. semesters
datamatikerstuderende 6 lokale IT virksomheder, der har udfordringer med at rekruttere og
fastholde IT kompetencer. Formålet med dagen var, at de studerende fik et større indblik i det
lokale IT miljø og hvordan virksomhederne arbejder med IT. Dertil var der gode muligheder for
at de studerende kunne præsentere sig selv og deres kompetencer/jobønsker og netværke med
virksomhedsrepræsentanterne. En mundtlig evaluering blev gennemført, og især de
internationale studerende var begejstrede for initiativet. Turen gav dem et konkret indblik i det
danske arbejdsmarked og den danske arbejdskultur, samt viden om hvordan man søger IT jobs,
som fortalt af virksomhederne selv. Formålet var desuden at motivere de studerende til at
fortsætte deres uddannelse og skabe motivation for at søge job i de besøgte virksomheder og
branchen generelt.
Besøg på SDU og Robolab For at øge kendskabet til de faglige miljøer, blev der i efteråret planlagt et besøg på RoboLab på
det tekniske fakultet ved Syddansk Universitet i Odense. Her blev 18 1. semesters datamatikere
introduceret til robotprogrammering og droner, og de muligheder der var inden for disse
områder. Her fik de mulighed for, i grupper at arbejde med at programmere en robotarm til at
flytte en kaffekop og bygge et lille hus ud af klodser. De fik efterfølgende mulighed for at flyve
med droner samt kort at blive introduceret til SDUs Virtual Reality Lab. Arrangementet varede
hele dagen, og evalueringerne herfra viste en stor tilfredshed blandt de studerende.
Arrangementet skal ses i lyset af, at virksomhedsnetværket Technology Denmark i høj grad
arbejder med softwarevirksomheder, og med den voksende robot- og droneindustri i Odense,
var det naturligt, at introducere de studerende til andre industrier/brancher, der kunne have
relevans for deres uddannelse, og som også står overfor rekrutteringsudfordringer. Ligesom
med Company Crawl initiativet, søgte besøget at åbne deres øjne for de muligheder, som
Odense har, og skabe en motivation for at blive i byen og regionen.
Foreningsdag I efteråret, og i forlængelse af kulturworkshoppen blev der inviteret til en foreningsdag for de
internationale studerende. I kulturworkshoppen blev der bl.a. gjort klart, at foreningslivet i
Danmark i høj grad definerer den danske socialiseringskultur. For at øge de studerendes
kendskab til, og interesse i mulige foreninger i Odense blev DGI, Ungdomshuset, Teater
16
Momentum, og Boldklubben Marienlyst inviteret til at deltage med oplæg, hvor de
internationale studerende blev introduceret til betydningen af foreninger i den danske kultur og
hvad de enkelte foreninger kunne tilbyde.
At foreningsliv og frivillighed har stor betydning for dansk kultur afspejler sig også i, at det blev
valgt som en af 10 værdier i Danmarkskanonen, der ”handler om de samfundsværdier,
traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i
fremtiden samfund”16. Ved at gennemføre foreningsdagen var håbet, at det kunne inspirere de
internationale studerende til selv at engagere sig i foreningslivet, til gavn for socialiseringen og
deres danske kulturforståelse, samt skabe netværksforbindelser til danskere til gavn for deres
private og professionelle fremtid.
Evalueringerne tydede på en interesse for emnet og de muligheder, der blev fremlagt for de
studerende, men en vis utilfredshed med deltagende organisationer og selve gennemførelsen
af arrangementet. Sammen med DGI, der havde ansvaret for planlægningen, har EAL evalueret
på arrangementet og der planlægges et tættere samarbejde i fremtiden.
Sprogundervisning
Manglende sprogkundskaber blandt internationale studerende udpeges ofte som den største
barriere til det danske arbejdsmarked. Derfor tilbydes internationale studerende gratis,
tidsbegrænset danskundervisning gennem LærDansk. EAL har dog erfaret en række udfordringer
med undervisningen, og en af de største udfordringer er de studerendes manglende motivation
til at deltage i sprogundervisningen, da der som tidligere nævnt ikke er et umiddelbart
incitament. En catch-22 situation opstår når studerende er så heldige at finde et studiejob, som
ofte vil ligge på de tidspunkter hvor danskundervisningen foregår. Her vil studiejobbet ofte tage
prioriteten, da økonomien kan være afgørende for om de overhovedet kan forblive i landet.
Flere studerende indikerede i vores undersøgelser studiejob som værende en årsag til at de
stoppede med at følge danskundervisningen.
De studerende skal gøres opmærksomme på nødvendigheden af at lære dansk, og derfor indgår
temaet i alle workshops og oplæg fra Karrierevejledningen med de internationale studerende. I
samarbejde med LærDansk arbejder EAL desuden med at gennemføre danskundervisning på
EALs adresse og i forlængelse af de studerendes skema på studiet - danskundervisning bliver
skemalagt for at sikre deltagelse. Denne løsning kører som et pilotprojekt på EALs
16 https://www.danmarkskanon.dk/
17
bygningskontruktøruddannelse, og der arbejdes på, at udvide ordningen til alle internationale
uddannelser på EAL.
LærDansk har desuden et ambassadørkorps af studerende på de forskellige
uddannelsesinstitutioner, bl.a. på EAL, der skal fremme kendskabet til Lærdansk og muligheden
for at få danskundervisning. Gennem Facebook opslag og oplæg for nye studerende, er dette et
vigtigt redskab i at få studerende til at tilmelde sig og gennemføre undervisningen.
IT Praktikmesse
Der gennemføres årligt en IT Praktikmesse på EAL, med deltagelse af danske og internationale
studerende fra multimedie- og IT uddannelserne. IT Praktikmessen er en karrieremesse, hvor
tidligere IT praktikanter fremlægger deres praktikophold for kommende praktikanter, og hvor
virksomhederne selv bidrager med oplæg og stande, hvor de kan komme i kontakt med de
studerende og fremtidige praktikanter og medarbejdere. Det er et krav for praktikanter på
datamatikeruddannelsen, at fremlægge deres praktikophold ved stande til kommende
datamatikerpraktikanter.
I forbindelse med projektet har datamatikeruddannelsen videreudviklet på denne messe,
således at de internationale studerende i højere grad indgår i planlægningen. Deltagende
virksomheder bliver bedt om at angive ved tilmelding, om de er interesseret i internationale
studerende, og præsentationerne fra både praktikanter og virksomheder bliver nu gennemført
på engelsk. For de internationale studerende er en stor fordel, da tidligere internationale
praktikanter kan dele deres erfaringer med opholdet, samtidig med at de udvider deres
professionelle netværk.
Videoer af Anker Boye
Som led i at forberede de studerende til det danske arbejdsmarked, blev der i samarbejde med
Technology Denmark og Odense Kommune produceret 5 videoklip med nu forhenværende
borgmester i Odense, Anker Boye. Her giver Anker Boye en introduktion til byen og IT-, Medie-,
og Robotindustrien, samt de kulturelle tilbud byen har til unge, der vælger at slå sig ned. I de
forskellige klip gør han opmærksom på de hastigt voksende industrier, og behovet Odense og
Fyn har for kvalificeret arbejdskraft, herunder det som de internationale studerende kan tilbydes
efter endt uddannelse. På denne måde bliver Odenses jobmarked gjort attraktiv for de
internationale studerende, og deres motivation til at blive i byen og regionen forstærket.
18
Videoklippene bliver lagt op på relevante EAL sider, hvor nuværende og potentielle
internationale studerende kan få en introduktion til Odense og IT-brancherne.
Initiativer under Technology Denmark Formålet med Technology Denmarks deltagelse i projektet har været at synliggøre
karrieremulighederne i regionens virksomheder, skabe større kendskab til virksomhederne
gennem formidling om virksomheders faglige miljøer, karrieremuligheder og kultur, og sørge for
integration af deltagende studerende i medlemsvirksomhederne. Dette har Technology
Denmark gennemført ved følgende initiativer;
- Technology Denmarks Eliteprogram
- Tinderbox event
- Software Meet-Ups
- Technology Denmark CV- og jobdatabase
Eliteprogram Technology Denmarks Eliteprogram har været central for projektet, og gennem
Eliteprogrammet har Technology Denmark sørget for systematisk virksomhedskontakt mellem
de studerende og medlemsvirksomhederne. Dette er sket gennem en række initiativer i
Eliteprogrammet, herunder garanteret praktikplads, mentorordninger, virksomhedsbesøg,
faglig oplæg, case competitions, adgang til Tech-events, networkingsarrangementer og, til de
studerende, der gennemfører eliteprogrammet, garanteret fuldtidsjob ved afslutning. En af de
vigtigste elementer i Eliteprogrammet er screeningen og match-making mellem elitestuderende
og medlemsvirksomhederne, på baggrund af f.eks. kompetencer, erfaringer og interesser.
Eliteprogrammet er for både danske og internationale studerende, og det er et erklæret mål, at
1/3 af optagende studerende er internationale.
Se bilag 2 for en gennemgang af Eliteprogrammet, herunder optagelsesprocessen og initiativer
de studerende møder når de optages i programmet.
Ikke alle initiativer er forbeholdt studerende i Eliteprogrammet, men åbnes ofte op til
studerende på andre relevante IT-uddannelser, der har interesse i mulighederne, som
Technology Denmark kan tilbyde.
Tinderbox I juni 2016 afholdt Technology Denmark et rekrutteringsevent i forbindelse med Tinderbox-
festivalen i Odense. 140 studerende fra EAL og SDU søgte om at deltage, og 40 blev optaget.
19
Formålet var at skabe et ekslusivt ”jobevent”, hvor studerende og nyligt dimitterede kunne
speed-date og networke med 10 af Technology Denmarks samarbejdsvirksomheder i uformelle
omgivelser. De studerende, der var heldige at komme gennem nåleøjet kunne desuden se frem
til en gratis billet til festivalen. Eventen resulterede i 10 ansættelser af både danske og
internationale studerende, heriblandt en international datamatikerstuderende fra EAL.
Software-meetups I samarbejde med CODE Odense, afholdte Technology Denmark software-meetups på EAL.
Oplæggene har omhandlet forskellige teknologiske emner, så som frontend-development og
open source, og andre emner af relevans for softwarevirksomhederne under Technology
Denmark. Alle 4 arrangementer var gratis for de studerende at deltage i, og der var adgang for
studerende fra både EAL og Syddansk Universitet. Oplæggene har været på engelsk og det har
således været muligt for internationale studerende også at deltage i arrangementet.
CV-database/jobbank Technology Denmark har i samarbejde med HR-skyen, en samarbejdsvirksomhed, udviklet og
lanceret en CV-database, hvor studerende på Eliteprogrammet har mulighed for at uploade
deres CV’er. Technology Denmarks samarbejdsvirksomheder har direkte adgang til databasen,
og er således et oplagt valg når der skal findes nye medarbejdere. CV databasen er dog ikke kun
for Elitestuderende, men er tilgængelig for alle IT-studerende på EAL. Der er ligeledes blevet
oprettet en jobbank, hvor Technology Denmarks samarbejdsvirksomheder kan uploade ledige
stillinger. Denne CV-database ses som et supplement til EALs egen jobportal, hvor studerende
og virksomheder mødes på tværs af uddannelsesretninger.
Konklusion & resultater Effektiviteten af initiativerne kan selvsagt ikke måles endnu, og derfor har det været vigtigt at
måle de studerendes indstilling til at blive i Danmark efter endt uddannelse. I metodeafsnittet
blev der redegjort for de forskellige undersøgelser blandt de internationale studerende, og
resultaterne fra efteråret giver indikation på, at initiativerne måske har haft en effekt. I forårets
undersøgelser gav de studerende ikke udtryk for den store interesse i at blive Danmark efter
endt uddannelse. I september, kort tid efter de studerende havde startet på studiet, svarede
samtlige studerende ”Ja” eller ”Måske” til spørgsmålet om de havde planer om at slå sig ned i
Danmark efter uddannelsen, og langt størstedelen angav, at de ville søge job primært i Danmark.
I december, efter mange af initiativerne var blevet gennemført, havde lysten til at slå sig ned i
Danmark faldet en smule, selvom ingen studerende angav ”Nej” til spørgsmålet. Lysten til at
20
søge job primært i Danmark havde dog ikke ændret sig i en negativ retning, og samtlige
respondenter angav ”Ja” til det spørgsmål17. Umiddelbart tyder noget på, at initiativerne har
haft en effekt.
De forskellige initiativer blev desuden evalueret løbende, både af de studerende, deltagende
virksomheder, og uddannelsesinstitutioner. Overordnet set var de studerende meget tilfredse
med de forskellige tiltag, og evalueringerne gav desuden god feedback til fremtidig tilpasning.
Især initiativerne hvor kendskab til de faglige miljøer var i fokus tydede på at være populære
blandt både de studerende og deltagende virksomheder.
Forholdet til Technology Denmark har også været evalueret løbende under projektforløbet, og
der har været interessante erfaringer draget fra samarbejdet, der ikke ligner noget samarbejde
lavet før mellem uddannelser på EAL og virksomhedsnetværk. Samarbejde med
virksomhedsnetværk er ikke nyt på datamatikeruddannelsen, men Technology Denmark
adskiller sig fra tidligere IT netværk ved at være udelukkende fokuseret på medlemmernes
rekrutteringsbehov, og fungerer derfor ikke kun som et viden- eller erfaringsdelingsnetværk.
Technology Denmark har yderligere den fordel, at virksomhedsnetværket er forankret regionalt,
hvorfor de lokale rekrutterings- og kompetencebehov hurtigt afspejler sig i initiativer, og kan
videreformidles til datamatikeruddannelsen og EAL.
Tidligere har kontakten mellem uddannelserne og virksomhederne været direkte mellem
hinanden, og her udgør Technology Denmark et ekstra led, som derimod overtager en stor del
af arbejdsopgaverne. Mange af de opgaver, som de enkelte uddannelsesinstitutioner normalt
kan stå for (mentorering, virksomhedsbesøg, socialisering osv.) er i høj grad blevet
suppleret/overtaget af Technology Denmark. Dette er en stor fordel ift. de store ressourcer det
f.eks. kan kræve at opretholde et mentornetværk. Tidligere forsøg på datamatikeruddannelsen
viste gode resultater med oprettelse af et mentornetværk, men ressourceforbruget viste sig at
være for stort, hvorfor Technology Denmarks overtagelse er velkommen.
Technology Denmark screener selv de studerende og virksomhederne, skaber kontakten mellem
virksomhederne og de studerende gennem match-making, sikrer praktikpladser i de danske
virksomheder, og gennemfører arrangementer og events i samarbejde med
medlemsvirksomhederne, som beskrevet tidligere. Med andre ord åbner denne model op for en
17 Det skal nævnes, at antallet af respondenter i undersøgelserne har været for lav til at kunne drage statistisk signifikante konklusioner, og tjener derfor ikke andet formål end at vise en mulig tendens, der skal undersøges dybere.
21
anden og billigere tilgang, men til gengæld mister uddannelsesinstitutionerne medbestemmelse
på flere vigtige punkter, og derfor skal modellen måske rettere ses som en supplering. Det er
nemlig ikke alle studerende, der kan blive en del af Eliteprogrammet ved Technology Denmark.
Samarbejdsmodellen har den fordel, at den i høj grad er blevet til i samarbejde med
erhvervslivet og dets behov. For EAL giver det god mening at søge lignende samarbejde i andre
industrier og brancher, men er afhængig af, at der findes virksomhedsnetværk med det samme
specifikke rekrutteringsformål som Technology Denmark, hvilket i høj grad afhænger af at
virksomheder kan samle sig mod et fælles mål.
Informationsaktiviteters I forbindelse med projektet har der været nogle informationsaktiviteter, hvor resultater fra
projektet er blevet præsenteret. I december 2016 gennemførte projektlederen et oplæg for
Danske Erhvervsakademiers Udviklingsråd, der omfatter repræsentanter fra alle danske
erhvervsakademier, samt repræsentanter fra arbejdsmarkedet, såsom Dansk Erhverv.
I januar 2017 blev det endelige videndelingsseminar gennemført i Odense, med deltagelse af
alle pilotprojekterne fra de deltagende erhvervsakademier og professionshøjskoler. Mere end
70 deltagere fra de forskellige uddannelsesinstitutioner mødte op til seminaret, hvor en
moderator guidede deltagerne igennem en paneldebat, bestående af de 5 pilotprojekter, og
omkring 3 centrale temaer; ”den interkulturelle dimension og interkulturelle kompetencer”,
”Samarbejde med erhvervslivet” og ”Forberedelse til det danske arbejdsmarked”.
Formålet var at sammenholde de 5 projekter med undersøgelser og forskningsprojekter
indenfor området, og samle erfaringerne herfra, samt at videndele blandt de mange deltagere
ved seminaret, som på forskellig vis arbejder med emnet. Seminaret havde desuden besøg af
Copenhagen Capacity og Work-Live-Stay, der bidrog med indsigt i tiltrækning og fastholdelse af
kvalificeret arbejdskraft til henholdsvis København og Region Syddanmark.
Fremtiden Med forankringen i Studie- og Karrierevejledningen er en masse viden om internationale
studerende og deres udfordringer blevet inkorporeret i individuelle og kollektive
vejledningstilbud, til gavn for alle EAL studerende i fremtiden, og de nyudviklede workshops
indgår nu i porteføljen af tiltag rettet mod internationale studerende.
22
Samarbejdet mellem datamatikeruddannelsen og Technology Denmark vil fortsætte efter
projektets udløb. Technology Denmark integreres desuden i endnu højere grad i uddannelsen,
med links fra uddannelsens hjemmeside til Technology Denmarks hjemmeside og CV-database,
så nuværende og potentielle studerende relativt hurtigt møder virksomhederne og introduceres
til de faglige miljøer, der er relevante for uddannelsen.
Afvigelser Metodisk har projektet afveget fra det beskrevne i projektansøgningen på enkelte punkter. De
kvantitative og kvalitative afdækninger blev gennemført, dog i en anden rækkefølge end det
beskrevne. Dette skyldes blandt andet, at den indledende kvalitative indledning blev benyttet som
basis for at finde frem til mulige indsatsområder, hvilket derefter blev bekræftet gennem de
kvantitative afdækninger, og ikke den anden vej rundt, som beskrevet i ansøgningen. Resultaterne fra
disse undersøgelser blev primært brugt som bench-marks, og derfor var det nødvendigt at gennemføre
to kvantitative analyser i efteråret, som kunne sammenlignes med hinanden, jf. beskrivelsen af
forløbet i metodeafsnittet.
Forskellen mellem studerende på grunduddannelser og studerende på professionsbachelorniveau fra
andre uddannelsesretninger blev heller ikke vurderet til at være relevant for projektet. Hvor
uddannelsen på professionsbachelorniveau var tiltænkt som værende en kontrolgruppe, blev det
vurderet at det gav mere mening at bruge studerende på ældre årgange fra samme uddannelse som
vores kontrolgruppe.
I ansøgningen til projektmidler blev det desuden erklæret, at de forventede effektmål ville være;
1. Kendskabsgraden til de faglige miljøer og virksomhederne blandt internationale studerende
ved de involverede uddannelser er øget med 80% (Måles ved før- og eftermåling)
2. 75 % af de involverede studerende har haft konkret dialog og/eller sparring med en eller flere
af de involverede virksomheder
3. 25% af de involverede studerende har haft konkret samarbejde med en virksomhed i form af
praktik, projekt eller studiejob
4. 60 % af de studerende tilkendegiver at de finder det relevant at søge arbejde i en dansk
virksomhed
23
Da projektet i høj grad arbejdede med studerende i Eliteprogrammet, vil alle de involverede
studerende have dialog, sparring, og samarbejde med virksomhed i projektet (punkt 2 + 3).
Desuden viste vores kvantitative afdækninger, at punkt 4 i høj grad blev opnået. Punkt 1 blev
ikke målt, men ved at gennemføre projektet med en meget håndholdt gruppe af studerende,
der ofte havde obligatorisk deltagelse i initiativerne, må det vurderes at alle punkterne er
opnået.
24
Litteraturliste
”Analyse: Fire ud af ti udenlandske SU-modtagere fra EU/EØS forlader Danmark efter studierne”, november
2016, Uddannelses- og Forskningsministeriet
- http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/indsatsomrader/staerkere-uddannelser-og-et-mere-
robust-su-system/filer/analyse_eu-eos-studerendeidk.pdf
”Expat Insider 2016: Three Years of Insights”, InterNations
- https://www.internations.org/expat-insider/
”Internationale Studerende i Danmark 2013”, 16. januar 2016, Danmarks Statistik
- http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=18797
”Internationale studerende i Danmark – Hvad har betydning for om internationale studerende bliver i
Danmark efter endt studie?”, Oktober 2015, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
- http://uim.dk/publikationer/internationale-studerende-i-danmark/@@download/publication
”Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft – udspil til en reform af international rekruttering”, April
2015, Beskæftigelsesministeriet
- http://bm.dk/da/Aktuelt/Publikationer/Arkiv/2014/International%20rekruttering.aspx
”Prognose 2020: ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020”, maj 2015, DI ITEK
- http://digital.di.dk/SiteCollectionDocuments/ITOS/Publikationer/GC/Prognose2020-ITEK-
branchensbehov_for_it_kandidater.pdf
”Samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende”, februar 2015, Tænketanken DEA
- http://dea.nu/sites/dea.nu/files/samfundsoekonomisk_analyse_af_internationale_studerende.pdf
”Skrigende mangel på IT-kompetencer i fremtiden”, 31 maj 2016, IT-Branchen.
- https://itb.dk/news/fremtidens-kompetencer/skrigende-mangel-p%C3%A5-it-kompetencer-i-
fremtiden
”Studerende fra andre EU-lande er en god forretning”, Notat 31. maj 2016, Tænketanken EUROPA
- http://thinkeuropa.dk/oekonomi/studerende-fra-andre-eu-lande-er-en-god-forretning
”Virksomheders behov for digitale kompetencer”, maj 2016, Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen
- https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/rapport_-
_virksomheders_behov_efter_digitale_kompetencer.pdf
25
Bilag 1
METODE
Deltagere
Vi har i nærværende projekt interviewet 10 personer med international baggrund18. Ud af de interviewede,
var blot en person kvinde. Deltagerne gik alle på datamatikeruddannelsen i Odense 2. semester, da
interviewene fandt sted (forår 2016), og udgjorde alle de internationale studerende der var tilbage på
årgangen. Gruppens aldersspredning er fra 19 - 31 år. Interviewene bestod af 24 spørgsmål, foruden
spørgsmål der blot drejede sig om personlige karakteristika så som, alder, oprindelsesland etc. Dog kan
antallet af spørgsmål variere fra det ene interview til det andet, afhængig af, om intervieweren ønskede at
forfølge en pointe i interviewet. Alle interviews blev optaget og er derefter blevet transskriberet, så vi ikke
skulle sætte vores lid til hukommelsen.
Efter som mange internationale studerende på datamatikeruddannelsen var faldet fra i løbet af 1. semester
(efterår 2015), vil det være rimeligt at antage, at vi har af gøre med en delgruppe, hvis vedholdenhed og
motivation for studiet er højere end for gruppen som helhed.
Valg af metode
Til at undersøge gruppens holdninger og tanker, har vi valgt en kvalitativ metode baseret på semi-
strukturerede interviews. Denne metode blev valgt for bedre at indfange, hvad der blev sagt ”mellem
linjerne”. Vi ønskede ikke at styre gruppen gennem spørgeskemaer, men at lade den enkelte deltager styre
interviewet i sin særligt ønskede retning, så vi kunne se, hvad der ligger den enkelte på hjerte. Samtidig
mener vi ikke at det ville give mening at kvantificere så lille en gruppe deltagere, da resultaterne kunne
blive meget misvisende. I stedet har vi taget udgangspunkt i den rapport der er blevet udarbejdet af SIRI19 i
2015, og brugt resultaterne fra den til at skabe spørgsmålene i vores egen undersøgelse. På den måde
håbede vi at kunne be- eller afkræfte resultaterne fra SIRI 2015. Vi fandt, at interviewene stemmer utrolig
godt overens med det som SIRI 2015 også fandt.
ANALYSE
De 24 spørgsmål fra interviewene er blevet opsummeret i tre kategorier:
Årsag - hvorfor kom du til Danmark og til Erhvervsakademiet Lillebælt
Kendskab - Hvad vidste du om Danmark og til Erhvervsakademiet Lillebælt, om studiet og om
jobmuligheder
Ønsker – Hvad kunne du have tænkt dig at vide på forhånd, eller hvad havde du brug for, for en
bedre opstart
18 Med international baggrund menes: Island, Belgien, Letland, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Grækenland 19 Styrelsen for International Rekruttering og Integration
26
I det følgende vil vi vise en række citater fra interviewene, under de tre kategorier, og forsøge at trække
nogle fælles holdninger ud. Desuden har vi tilføjet konkrete svar til spørgsmålene: ”Hvornår ankom du til
Danmark”, og ”Ønsker du at blive i Danmark efter endt uddannelse?”
Kategori Citat 1 Citat 2 Citat 3 Fælles holdning
Ankomst “I came half a year ago. Exactly half a year ago. August 11th”
“September 2015 just exactly before we started”
“I came to Denmark at pretty much the beginning of the first semester”
Meget spontant, bor ikke i landet længe før opstart.
Årsag “I had this problem in Poland about friends, so that was also a one of the reason why I wanted to move” “I didn’t want to go for education. But my parents talked me into it”
“Because I need to do education in Denmark actually it seems at the time a good country to live in it, I assume it be easier to get a job”
“Because study is free and I heard there is more practical stuff than theoretical”
Mange forskellige årsager, men ikke altid eget ønske. Mange kommer fordi det er gratis
Kendskab “There was nothing just about the education that was basically all I knew”
“A rainy country. Yeah. Other than that I know […] people are tolerance.”
“Wikings I knew some things, but not about the education More History, I knew it’s a kingdom. I knew the currency, I knew it’s a Scandinavian country, and it’s cold”
Kendskabet er generelt ret lille og drejer sig ofte om geografiske fakta
Ønsker “[if] I can get paid for that, that would be the perfect world. If I don’t get paid, I don’t know if I will follow it though” [the education red.]
“When you come here it’s very expensive, so obviously you need a job to stay here. No job no studies so, yeah and I think that the teachers here are often implying that studies is first then you go to job, but the reality is
“I got some food from home from my family so they helped a lot, but without that I could not live here for more than a month because I would have to go home without help. The bad thing is that, here is the money I
Mangel på penge er et stort problem
27
kind of different. If you don’t have money you kind of go out of here so.”
earned at Hungary is not even enough for the rent […] so it’s really expensive here
Ønsker at blive i DK
“NO, No I’m going back to Hungary”
Yeah, about that I don’t know. For me the IT job is like all the countries you go there, it’s mainly programming language is the same no matter where you go, and I don’t have plans.
“I would love move back to Canada, and also to make some money and start some business. Start trading on the stock market.”
Mange er slet ikke interesserede i at blive i Danmark efter endt uddannelse
Vi kan ud fra det ovenstående opsummere og ved tilføjelse af yderligere observationer sige følgende:
GENERELLE TRÆK FOR DELTAGERE
Ankomst: lige før studiestart
Vælger Danmark: ved tilfældighed, det er gratis at studere, problemer i hjemlandet
Mangler: Penge, kærlighed, job, bolig
Vælger EAL: fordi det er hands-on og ikke teoretisk, og de hjælper med at finde job!?!.
Kan lide: Projekt/gruppearbejde
Kan ikke lide: Vejret, priserne, krav til arbejde for at få SU.
Største overraskelse: Man skal kunne dansk for at få job
Tænker ikke langsynet, gør sig ikke de store overvejelser omkring de valg de træffer.
Både socialt og fagligt netværk halter gevaldigt
Har som regel haft IT-undervisning på forhånd i high school eller lignende.
Følger ikke egne drømme, men forældrenes ønsker eller hvad de tilfældigvis kan lidt af i forvejen
Er ikke vant til flerkulturelle samfund
Synes det er dyrt at bo i Danmark
Vælger Odense fordi de forventer at København er dyr, og at Odense er stor nok til at man kan finde et job
Ville gerne have vidst mere om undervisningsformen og krav til de studerende
28
Bilag 2
Eliteprogram
Technology Denmarks Eliteprogram strækker sig over 3 semestre (ca. 1,5 år) og har opstart to gange årligt;
1. november og 1. april. Det er muligt at være en del af programmet flere gang i løbet af studiet, fx både på
bachelor- og masterniveau. Eliteprogrammet er forbeholdt studerende fra uddannelsesinstitutioner, som
Technology Denmark samarbejder med, og målretter sig i første omgang til studerende på
datamatikeruddannelsen, software engineering samt IT-diplomingeniør. Det er dog muligt for studerende fra
andre IT-rettede studieretninger at søge om optag såfremt, der er en match med en af Technology Denmarks
partnervirksomheder.
Hvordan foregår optagelse og screening
Ansøgning om optagelse på Eliteprogrammet foregår via en kort motiveret ansøgning samt CV til
[email protected]. Herefter inviteres udvalgte studerende til en mundtlig samtale hos
Technology Denmark, hvorefter de endelige deltagere på programmet udvælges. Antallet af studerende pr.
optag afhænger virksomhedernes behov og omfatter er min. 15 studerende pr. halvår. Det er en målsætning,
at min. 1/3 af de studerende på programmet er internationale.
Screeningen af de studerende foregår i samarbejde med et lille uddannelsesudvalg, der består af 2-3
virksomheder fra Technology Denmark og den programansvarlige. Uddannelsesudvalget sammensættes for
ét år af gangen, så flere virksomheder involveres.
Hvad får man når man er en del af Technology Denmarks Eliteprogram
Som studerende bliver man, på baggrund af screeningen, matchet med en virksomhed. Matchet
danner udgangspunkt for et samarbejde som fortsætter igennem alle 3 semestre. Den studerende
blive fra første dag på programmet tildelt en mentor fra den virksomhed, som den studerende skal
arbejde med.
Den studerende skal i løbet af programmet deltage i et seminar vedr. talentudvikling. Her vil man i
grupper af 4-5 personer gennemgå et intensivt 1 dags-seminar.
29
Årlige tech-events som tager udgangspunkt i IT-trends. Her vil studerende og virksomheder få
mulighed for uformel networking.
Case konkurrencer og lign., hvor de studerende får mulighed for at samarbejde med virksomheder
om ’real projects’.
Som studerende på eliteprogrammet har man mulighed for at uploade sit CV i vores CV-database,
som alle virksomheder i Technology Denmark tilgår. Det stiller den studerende i første række til et
studiejob, en projektansættelse og lign. Alle studerende der er eller har været en del af
eliteprogrammet markeres i databasen, så virksomheder let kan finde frem til de af Technology
Denmark udvalgte talenter.
August: Screening af samarbejdsvirksomheder med henblik på at kortlægge behovet for studerende/alumner
de kommende 6 mdr. Uddannelsesudvalget og alumni-deltagere holder oplæg om programmet for de
studerende på IT-uddannelserne.
September: Præsentation for studerende på SDU, EAL og SDE
AUGUST Screening af companies
SEPTEMBER
Præsentation for studerende
OKTOBER
Studerende ansøger
NOVEMBER Opstartsmøde
DECEMBER Talentudvikling
JANUAR Screening af
virksomheder
FEBRUAR
Præsentation for studerende
MARTS Studerende ansøger
APRIL
Opstartsmøde
MAY Talent development
30
20. Oktober: ANSØGNINGSFRIST TIL ELITEPROGRAM
Oktober/november: De studerende screenes på baggrund af CV og skrift ansøgning, og de de bedste
indkaldes til samtale.
November: Opstartsmøde
December: Der afholdes talentudviklingssemninar. De studerende deles op i 3-4 vilkårlige hold af max 5
personer, og deltager på et én-dags miniseminar med fokus på udvikling. Der vil være afsat tid til én-til-én
samtaler med oplægsholderen.
Januar: Screening af samarbejdsvirksomheder med henblik på at kortlægge behovet for studerende/alumner
de kommende 6 mdr. Uddannelsesudvalget og alumni-deltagere holder oplæg om programmet for de
studerende på IT-uddannelserne.
Februar: Præsentation for studerende på SDU, EAL og SDE
20. Marts: ANSØGNINGSFRIST TIL ELITEPROGRAM
Marts/april: De studerende screenes på baggrund af CV og skrift ansøgning, og de de bedste indkales til
samtale.
April: Opstartsmøde
Maj: Der afholdes talentudviklingssemninar. De studerende deles op i 3-4 vilkårlige hold af max 5 personer,
og deltager på et endags miniseminar med fokus på udvikling. Der vil være afsat tid til én-til-én samtaler med
oplægsholderen
