Informationsarkitektur og -søgning_Børnetegningemuseet

Opgave A - Børnetegningemuseet

Portfolio 5 m jlffff IAS Ghita Vive Krogh, Elva Spenner & Marie Trige Nielsen. Hold 6, 2. semester 2012, IVA Lærer: Matthias J. Eiriksson

1

PORTFOLIO 5:

OPGAVE A – BØRNETEGNINGEMUSEET



2

Indholdsfortegnelse:

Abstract………………………………………….………….….……………..…………………………….……..side 3

Indledning………………………………………………………….………...…………………………….……..side 4

Problemformulering……………………………………………..…..………………………..….…………side 4

Metode………………………………………...…………………..............…...……………………..……………side 4

Teori……………………………………………..……………...…………..……………….............……………..side 6

o Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv side 6

o Sara Shatford Layne (2002): Subject Access to Art Images side 10

o Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval side 12

o Morville, P. og Rosenfeld, L. (2007): Information Architecture - for the WWW side 13

Analyse………………………………………………………….…………………………………….……………side 14

o Brugergruppe side 15

1. Subject Aspect Decisions side 19

Dokumenttype og metadata side 19

2. Performance of Subject Analysis side 21

tegning 1 side 21

tegning 2 side 23

tegning 3 - første udgave side 24

tegning 3 - anden udgave side 24

3. Choice of Vocabularies and Format side 26

Registreringsformat side 27

4. Choice and Design of a System side 30

Konklusion…………………………………………………..………….…………………………………..………side 33

Litteraturliste………………………………….……………..………….…...……….………………..………….side 34

Bilag 1………………………………………………………………………..………………………………………….side 35

Bilag 2……………………………………………………………………………..……….……………………………side 36

Bilag 3……………………………………………………………………….…………...………………………………side 37



3

Abstract

In this assignment we focus on making our suggestion of a system for the Childdrawing mu-

seum (Børnetegningemuseet). We base the structure of our analysis on Shatford Layne

(2002) and her four steps for registering art images. At first we find that the museum is a sub-

ject museum, and that the primary user group is researchers, but that other groups also

should be able to use the system. We discuss the document type and metadata and after that,

we show how differently a user individually would suggest the metadata and categories for

indexing. We discuss the choice of vocabulary and format, hereunder descriptive data and

subject data. We find that it is very important, that the museum focus on the controlled vo-

cabulary and thesaurus as their metadata. At last we reflect on the choice and design of the

system, how the specific users will be able to find their information in the best way, and we

suggest how the information should be represented.



4

Indledning

Gennem et samarbejde mellem DR Ramasjang, LEGO og de danske børnebiblioteker blev der I

2010 modtaget 347.840 tegninger fra Danmarks børn til fordel for Haiti og Afrikas kvinder.

Opfordringen der satte gang i børnenes kreativitet lød: "Tegn en tegning der gør dig glad" og

via børnenes store tegneaktivitet blev der i alt indsamlet 3.347.840 kr., da LEGO koncernen

havde lovet 10 kr. pr. tegning1. Børnenes indsats var til stor hjælp for indsamlingen, og nu er

planen at tegningerne skal digitaliseres og lagres i et børnetegningemuseum, så de kan indgå i

analyser og forskning i hele Danmark.

I denne opgave vil vi komme med vores bud på hvordan museets system skal se ud og hvad

det skal kunne i forhold til de mål museet har sat sig, både i forhold til børnetegningerne fra

landsindsamlingen, men også vedrørende muligheden for at kunne gemme andre børneteg-

ninger på siden. Vi vil komme ind på hvordan tegningerne skal kategoriseres, så de bedst mu-

ligt vil kunne genfindes. Da museet gerne vil have et kontrolleret indekseringssprog, vil vi og-

så gøre os overvejelser om hvordan det kan gribes an. Vores udkast til dette vil ske på bag-

grund af følgende problemformulering:

Hvordan kan der udarbejdes et fyldestgørende museumssystem med det overordnede

formål at opbevare børnetegningerne fra landsindsamlingen til Haiti og Afrikas kvin-

der fra 2010, så de er lettilgængelige for videre analyse og forskning?

Metode

I denne opgave vil vi komme ind på følgende emner:

Brugerne og deres informationsbehov

Dokumenttypen og hvilke metadata der kan bruges til at beskrive dem

Redegøre for fordele og ulemper ved kontrolleret indekseringssprog

1 Tømmergaard, Frederikke, LEGO Charity: Legofonden: Gi´en tegning til Haiti og Afrika. lokaliseret d. 03.04.2012, kl.23.06 på: http://www.lego-fonden.dk/index.php?id=129



5

Præsentere teorier, der kan tages udgangspunkt i, mht. at producere et kontrolleret

indekseringssprog

Registreringsformat med deskriptive data og emnedata

Søgefaciliteter

Hvordan søgeresultater kan præsenteres

Vi vil i høj grad benytte os af Sara Shatford Laynes tekst Subject Access to Art Images (2002),

da den fokuserer på hele processen indenfor billedregistrering og understreger vigtigheden i

at have gennemtænkt og analyseret systemet som helhed, før det egentlige arbejde kan be-

gynde. Vi vil til dels bruge den som baggrund til at diskutere registrering og genfinding, do-

kumenttyper; hvilke metadata der kan tildeles dem, og hvordan man kan producere et kon-

trolleret indekseringssprog, som med høj tilfredsstillelse vil kunne benyttes i de individuelle

beskrivelser af tegningerne. Men også hvilke søgefaciliteter systemet skal have, og hvordan

søgeresultaterne skal præsenteres. Derudover vil vi benytte de fire trin, som ifølge Shatford

Layne, er nødvendige at gå igennem i billedindekseringsprocessen til at skabe struktur i op-

gaven. Denne tekst vil blive uddybet i teori-afsnittet.

Vi vil gøre os overvejelser omkring, hvilke brugergrupper der kan tænkes at have interesse i

Børnetegningemuseets samling, deres respektive informationsbehov, og hvilke krav det stiller

til databasens og systemets udformning. Før vi kan gå i dybden med at undersøge bruger-

gruppen, vil vi undersøge hvilken rolle museet ønsker at have, og herigennem kan der så tages

stilling til, hvor stor en brugerdeltagelse de ønsker. Herved kan det også blive mere klart hvil-

ken brugergruppe Børnetegningemuseet vil have interesse for. Til dette finder vi Hejlskov

Larsen & Nørskovs artikel Samlingen i teknologisk perspektiv fra 2009 aldeles effektiv, da der i

denne artikel redegøres for forskellige modeller både omkring typer af museumshjemmesi-

der, men også om brugeradfærd. Vi vil desuden komme ind på, hvordan et registreringsfor-

mat kan se ud; dette i forhold til deskriptive data og emnedata.

Til vores overvejelser omkring hvordan Børnetegningemuseets præsentation af søgeresulta-

ter kan udarbejdes, vil vi benytte os af "Information Architecture for the World Wide Web" af



6

Morville, P. og Rosenfeld, L. (2007) samt "Introduction to Modern Information Retrieval" af

Chowdhury (2010) til vores refleksion omkring metadata.

Teori.

Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv

Larsen og Nørskovs tekst kan benyttes som teori til udarbejdelse af de indledende overvejel-

ser Børnetegningemuseet må gøre sig omkring brugergrupper og disses informationsbehov,

samt til inspiration omkring hvilken rolle museet ønsker at påtage sig i formidlingsprocessen i

forhold til det overordnede mål disse ønsker at fokusere på. Desuden kan teksten også give

inspiration til, hvordan man kan håndtere selve præsentationen af dokumenterne i form af de

værktøjer, de digitale systemer kan byde på.

I Samlingen i teknologisk perspektiv kan man læse at Museums loven lyder på følgende måde:

”Museumsloven forpligter de offentlige museer til at værne om vores fælles kultur og natu-

rarv. De skal således indsamle, registrere, bevare, forske og formidle kultur og naturobjek-

ter til gavn og nytte for os alle sammen.”2

Som Larsen og Nørskov skriver, er der dog stor konkurrence om at fange publikums opmærk-

somhed, og det nødvendiggør at den formidling museerne påtager sig må være vedkommende

og give publikum en spændende oplevelse. Men som de også påpeger, er det svært at favne

alle målgrupper,3 derfor må museerne gøre sig overvejelser både om hvilke brugergrupper de

vil koncentrere sig om, men også hvilken rolle de som museum selv ønsker at udforske.

Museets rolle har gennem tiden udviklet sig løbende og i flugt med at den digitale museums

formidling har udviklet sig, er det i høj grad blevet populært at bruge resurser på at inddrage

2 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv; s. 10, under afsnittet Det museale tem-

pel, linje 10-15. 3 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



7

brugerne,4 og sætte de enkelte brugere i centrum ved, som Larsen og Nørskov beskriver det,

at ”give dem en stemme i museet”.5 Dette kan der netop eksperimenteres med ved hjælp af di-

gitale teknologier, som giver museerne et væld af muligheder og redskaber til en langt mere

brugervenlig formidlingsform, der åbner op for museumsoplevelsen, og som giver adgang til

nye mere levende vidensniveauer, informationslag og som fremmer et langt mere aktivt og

deltagende publikum.6

Angående overvejelser omkring museets rolle kan der reflekteres over hvor megen bruger-

inddragelse, museet ønsker at gøre brug af. Skal det være samlingen, der på gammeldags vis

er i centrum, eller vil museet gerne være et dialogisk museum7, som tager de nye formidlings-

strategier i brug, og herved ønsker at fremme dialogen mellem publikum og samling, og åbner

aktivt op for dette samspil.

Til dette kan museet stille sig selv følgende spørgsmål omkring brugerbehov og museets rolle:

Vil publikum inddrages og indgå i dialog med museet?

Vil museet være et dialogisk museum?

Uanset hvad museet vælger skal deres egen faglighed og stemme være synlig, disse skal blot

formidles på forskellig vis alt efter hvor aktiv en brugerinddragelse der vælges.8

I udarbejdelse af museers hjemmesider, kan der i refleksionsprocessen omkring museets rolle

gøres brug af den tyske medieforsker Werner Schweibenzs model indeholdende fire opdelin-

ger af museernes forskellige former for hjemmesider:9

1. Brochure museet: Her benytter museet sin hjemmeside som en præsentation af de

vigtigste informationer omkring åbningstider, adresse osv.

4 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 5 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 6 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 7 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 8 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 9 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



8

Formål: At forberede museumsgæsterne på deres kommende museumsbesøg.

Kommunikationsform: Informativ kommunikationsform.

2. Genstands museet: Når museet gør sine samlinger tilgængelige via en online data-

base. Her kan publikum typisk se genstande visuelt i form af billeder med tilknyttede

fakta omkring størrelse og materiale osv.

Formål: At give direkte adgang til museers samlinger online uden fortolkning af gen-

standene, målgruppen er typisk fagfolk.

Kommunikationsform: Konsulativ tjeneste.

3. Det lærende museum: fokuserer mindre på genstande og mere på kontekst, de enkel-

te brugergrupper og disses forventninger er i centrum, ydermere arbejdes der ud fra

alder og forudsætninger.

Formål: Motivere publikum til at tage viden til sig.

Kommunikationsform: Vil typisk forsøge at være et dialogisk museum og derved bevæ-

ge sig væk fra envejskommunikation.

4. Det virtuelle museum: Tager udspring i det lærende museum, men hjemmesiden er

udarbejdet som museums oplevelse i sig selv, uden tilknytning til et fysisk museums-

besøg. Det virtuelle museum ses som fremtidens museum - et museum uden vægge.

Formål: at udvide museets grænser som ellers er begrænset af dets fysiske rum.

Kommunikationsform: arbejder også dialogisk med publikum.

I denne proces kan der også analyseres på baggrund af brugeradfærd, så man bedst kan op-

fylde disses informationsbehov. I 2004 blev der foretaget en undersøgelse af brugernes ad-

færd i forbindelse med et digitaliserings projekt, hvor Birmingham Museums and Art Gallery

fandt ud af at brugergrupperne kan opdeles i fire typer ud fra disses måder at agere i deres

brug af museernes digitale tilbud.10

10 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



9

De fire brugertyper:11

Browsers: Brugere der surfer indtil deres opmærksomhed bliver fanget af en gen-

stand, hvorefter de kræver viden og forklaring. (Ca. 50 %) De ønsker stor mængde for-

klarende information om få emner.

Followers: Disse ønsker fremhævning af de forskellige genstande og til disse emner

forventer denne type brugere beskrivende forklaringer. (Ca. 40 %) Disse ønsker også

en større mængde info om færre emner.

Searchers: Denne brugergruppe besøger museet udelukkende for at lære om bestem-

te genstande. (ca. 9 %) Ønsker detaljeret information om hele samlinger.

Researchers: Forventer en faglig adgang til oplysninger og har i forvejen en ekspert

viden omkring disse. Disse ønsker ligeledes at få detaljerige informationer om hele

samlinger. (ca. 1 %)

På baggrund af denne undersøgelse, hvor det viste sig at 90 % af de digitale brugere var

browsers og followers, konkluderede Birmingham Museums and Art Gallery at museer bør

fokusere på følgende:

Tematisk og struktureret vidensdeling, kontekstualisering samt storytelling og emotionel

påvirkning.

Angående museernes hjemmesideskabelse beskriver Larsen og Nørskov i afsnittet om-

kring ”Digitale kunsthistorier”, at SMK vurderer, at fordelen ved et virtuelt museum er at

publikum på alle tider af døgnet, alt efter hvilke behov disse har, kan få adgang til museers

samlinger, og at de på denne måde kan få en ekstra intim kunstoplevelse.

Ved at erfare detaljerne helt tæt på og herved også gennemleve de normalt svært tilgæn-

gelige objekter på en langt mere positiv måde, vil brugerne her individuelt have kontrollen

11 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



10

over hvordan de vil håndtere materialet, hvilket SMK-teamet videre beskriver på følgende

måde:

”I Kunsthistorier bestræber vi os på at udnytte de særlige digitale visningstyper, der giver

brugerne mulighed for at komme helt tæt på kunsten og opleve værkernes ´digitale aura´ fx

via zoom-visninger, bladre-funktioner og formidling i lyd og levende billeder. Brugeren skal

få en fornemmelse af at kunne ´ røre ved´ kunsten med musen og at trænge gennem flere

fordybelseslag, når hun klikker sig igennem Kunsthistoriers indhold.”12

Dette eksempel viser afslutningsvis hvordan hensigten med den digitale museums formid-

ling kan fokuseres efter at gøres til et positivt møde mellem brugerne og museets samlin-

ger13, hvilket i stor grad kan inspirere og åbne op for refleksion omkring hvordan Børne-

tegningemuseet skal håndtere brugernes formidlingsbehov.

Sara Shatford Layne (2002): Subject Access to Art Images

En anden teori vi benytter til denne opgave er Subject Access to Art Images af Sara Shatford

Layne (2002), som vi primært vil bruge til at begrunde vores analyse af hvilke metadata man

kan tildele tegningerne, men vi bruger den også til vores overvejelser om brugergrupper og

deres informationsbehov, og hvad det har af betydning for søgefaciliteter og præsentationen

af søgeresultaterne.

Shatford Layne beskriver, hvordan man kan beskrive et billede, altså tildele metadata eller

emneord, så man i en søgning får de mest relevante resultater. Det kræver stor omtanke at

indeksere et billede, og der er mange ting, man skal overveje nøje. Ifølge Shatford Layne så

bør man skelne mellem to forskellige typer af emnedata, nemlig of-ness og about-ness. Man

kunne kalde of-ness kategorien for emne, og herunder registrere hvad tegningen forestiller;

altså hvilke elementer der indgår, fx sol, hus, mand, hund, osv. About-ness kategorien kan man

12 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. S. 27, linie 13-23 13 Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



11

så kalde for overordnet tema, og herunder registrere de temaer som tegningen symboliserer,

fx ferie, familie, kærlighed, venner, osv.14

Man bør tilføje alle de informationer man har om billedet, altså kunstner, geografisk oprindel-

se, tidsperiode, materialetype, of-ness og about-ness, osv. Her er det også vigtigt at overveje,

om der er detaljer, der kan være vigtige for én brugergruppe, men irrelevante for andre. Fx

kan det pågældende billede være et fransk renæssancebillede, der fortæller en bibelsk histo-

rie. Da billedet kan være relevant for flere forskellige brugergrupper, som vil gribe en søgning

meget forskelligt an, må man sørge for at tildele emneord, der gør begge grupper i stand til at

finde det i en søgning. Man skal være opmærksom på, at et billede kan beskrives med mange

forskellige emneord og at man skal nævne så mange som muligt, for at rumme alle brugers

informationsbehov; alle mennesker ser billeder forskelligt og vil derfor bruge forskellige sø-

geord i en billedsøgning.15

Derfor skal man helst indeksere til så bred en brugergruppe som muligt. Hvis man fx søger

efter en kunstner: at der så både kommer fotos/portrætter af kunstneren, men også den

kunst, kunstneren har skabt. Det vil irritere nogle brugere, mens andre vil finde det brugbart,

men det er bedst, at gøre begge type brugere bedst muligt tilfredse, og dette gøres ved at tage

den brede løsning. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at indeksere så meget få resultater

kommer frem da nogle brugergrupper, fx kunsthistorikere, har gavn af at kunne sammenligne

resultater i en billedsøgning. Der vil derfor være mange forskellige typer af emneord, som

føjes til et enkelt billede og det kan være en stor hjælp at skille dem ad og dele dem ind i kate-

gorier. Disse kategorier skilles så ad ved at placere dem i forskellige felter i en database, fx

materialetype, kunstner, emne, osv.16

Ifølge Shatford Layne er der fire nødvendige skridt i vores indeksering af billeder, som skal

overvejes. Disse trin vil danne strukturen i denne opgave:

14 Shatford Layne, S. (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute. 15 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute. 16 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



12

1. Subject aspects decisions

Hvilke af billedets emner skal være indgange/emnedata/metadata til at kunne få til-

gang til og finde billeder? Og hvilken dybde skal der være?

2. Performance of subject analysis

Selve analysen og indekseringen af de enkelte billeder.

3. Choice of vocabularis and format

Tre aspekter: brug af thesaurus, kontrollerede emneindgange og faren for at det sam-

me ord kan beskrive flere forskellige metadata kategorier.

4. Choise and design of a system

Valg af det rette system og design for at kunne finde, genfinde og få adgang til billeder,

samt hvordan de præsenteres i et sådant system. Systemet skal kunne muliggøre søg-

ning, at finde samt at genfinde på forskellige niveauer og grader af specificitet og gøre

det muligt at forfine søgninger eller gøre dem bredere eller smallere. Og dette helst

uden at en søger behøver være opmærksom på distinktioner på forhånd.17

Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval

Til vores analyse af hvilke metadata Børnetegningemuseet kunne finde nyttig til at beskrive

dokumenttypen, har vi på baggrund af Introduction to Modern Information Retrieval af

Chowdhury fundet nyttig viden omkring dette. Dette finder vi nødvendigt først og fremmest at

præsentere, inden vi tager den i brug i analysen.

Begrebet ”metadata” betyder helt konkret ”information om information”, men denne definiti-

on siger ikke meget om metadatas egentlige funktion. Der findes ifølge Chowdhury flere for-

skellige definitioner, som tilsammen giver et meget godt billede af, hvad metadata er for no-

get:

Metadata beskriver de forskellige egenskaber en ressource har.

Metadata beskriver adskilte objekter for data, altså en eller flere specifikke ressourcer.

17 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



13

Metadata giver brugerne en brugbar viden om eksistensen af optegnelserne og deres

karakteristiske træk.

Metadata beskriver en ressources indhold, format og egenskaber.18

Metadata beskriver altså en ressources forskellige egenskaber, som kan tænkes at være nytti-

ge, når man skal indhente, genfinde og håndtere en ressource. Ifølge United Kingdom Office

for Library Networking (UKOLN) er begrebet ”metadata” defineret til at betyde:

”…structured data about digital and non-digital resources that can be used to help sup-

port a wide range of operations, such as resource description and discovery, manage-

ment (including rights management) of information and their long-term preserva-

tion.”19

Derfor er metadata et enormt vigtigt redskab indenfor biblioteks-, arkiv- og museumsverde-

nen, da man her skal håndtere en meget stor mængde informationer. Der er store forskelle

indenfor de enkelte områder, da de beskæftiger sig med meget forskellige objekter, men fæl-

les for dem alle er dog, at man trækker så mange oplysninger som muligt ud fra de enkelte

ressourcer og bruger disse oplysninger til at lette adgangen til ressourcerne.20

Vi har ydermere benyttet Introduction to Modern Information Retrieval af Chowdhury (2010)

til vores redegørelse for registreringsformat, men denne redegørelse forekommer i et senere

afsnit i denne opgave.

Morville, P. og Rosenfeld, L. (2007): Information Architecture - for the World Wide Web

Til vores overvejelser omkring præsentationen af søgeresultaterne tager vi udgangspunkt i Morville,

P. og Rosenfeld, L. (2007): "Information Architecture - for the World Wide Web".

18 Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval. New York: Neal Schuman Publishers. 19 Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval. New York: Neal Schuman Publishers. 20 Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval. New York: Neal.Schuman Publishers.



14

Heri kan man læse at der er mange måder at præsentere søgeresultater på og at man skal gøre sig

følgende overvejelser til udarbejdelsen af et systems præsentation af søgeresultater:

Hvilke dele skal der vises i forhold til resultatet af en søgning?

Skal kun dokumenterne vises, eller skal registreringsformat eller dele af dette vises?

Og hvordan er den mest fordelagtige måde at gruppere disse søgeresultater så de

bedst bliver præsenteret for brugeren?21

Noget af det centrale i forhold til den mest optimale præsentation af søgeresultater, er igen at

kigge på hvilken brugergruppe som er i betragtning, og hvordan de vil have mest gavn af at få

vist resultaterne. Dette betyder, at det her er bedst at vise mindre information for de brugere som

ved hvad de kigger efter, og omvendt mere information til brugere som har en mere browsing-

orienteret adfærd, og herved ikke er ligeså sikre på, hvad de søger.

I forhold til præsentation af søgeresultater er det også vigtigt at se på hvilken type information der

fås i resultaterne. Hvis det er dokumenter med megen information skal få resultater vises på bruger-

grænsefladen, og omvendt hvis det er dokumenter med lidt information, kan man med fordel vise

flere af disse.22

Analyse

Shatford Layne (2002) diskuterer fire trin man skal igennem for at give adgang til billeder

gennem tema. Som nævnt i teori-afsnittet er de: subject aspect decisions, performance of sub-

ject analysis, choice of vocabularies and format og choice and design of a system. Disse fire trin

overlapper hinanden, og bliver ikke nødvendigvis udført i nævnte rækkefølge; og det er derfor

vigtigt at være opmærksom på, at de valg man foretager på ét trin i processen kan have ind-

flydelse på de valg, man skal tage på et andet trin. Dette understreger vigtigheden af at have

gennemtænkt og analyseret hele systemet, og de behov man har, før arbejdet kan begynde.23

21 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media.

22 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media. 23 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



15

Brugergruppe.

Det første Børnetegningemuseet bør gøre, er at gøre sig nogle overordnede overvejelser om-

kring deres mål: Hvad skal deres strategi være, hvilke primære brugergrupper vil man satse

på, og hvilke krav dette stiller til det system, som skal håndtere tegningerne?

Eftersom vi på forhånd ved at Børnetegningemuseets formål er at opbevare landsindsamlin-

gens indsamlede børnetegninger, men også andre fremtidige børnetegningsprojekter, sådan

at de nemt kan gøres tilgængelige for fremtidig forskning og analyse, er næste skridt at over-

veje hvilken brugergruppe der er tale om, og hvilket informationsbehov disse har.

Før vi kan se nærmere på museets brugergruppe, bør vi reflektere over hvilken type museum

Børnetegningemuseet ønsker at være, altså hvilken rolle de ønsker at udfylde og dermed hvil-

ken type system, de har behov for. Dette kan vi gøre ud fra Schweibenzs model, som bliver

nævnt i artiklen ”Samlingen i teknologisk perspektiv ” af Hejlskov Larsen & Nørskov (2009)

som vi tidligere har nævnt i vores teoriafsnit.

Vi kan med det samme fjerne muligheden omkring Brochure museet, eftersom vi ved at muse-

et skal udarbejdes som et virtuelt museum, og derfor ikke har behov for at informere om

adresse og åbningstider, da brugeren døgnet rundt kan klikke sig ind på Børnetegningemu-

seets hjemmeside og få adgang til indholdet. Derimod mener vi at Genstands museet vil være

den rette betegnelse for Børnetegningemuseet eftersom denne, for det første, typisk henven-

der sig til fagfolk, og da hele formålet med Børnetegningemuseet er, at stille indholdet til rå-

dighed for forskning og analyse via en online database er det oplagt at vælge Genstands muse-

et, som netop beskrives som værende velegnet til dette formål.24 Ydermere er det meningen,

at museet skal formidle i forvejen visuelle genstande i form af børnetegninger, hvilket Gen-

stands Museumsformen også egner sig til, da man netop her normalt viser genstandene fra

samlingen visuelt, i form af ind-scannede fotos eller illustrationer af disse, og derefter knytter

info til dem, dog uden at give en dybere fortolkning.25

24 Hejlskov Larsen & Nørskov: (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. 25 Hejlskov Larsen & Nørskov: (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



16

Der er flere grunde til, at vi ikke vurderer det lærende museum som værende egnet til dette

projekt. Det er for tiden meget populært at inddrage brugerne og dermed blive et dialogisk

museum, idet de digitale muligheder er mange, og sites som Facebook og Flickr har efterhån-

den vænnet os til at kunne kommentere på alt og dele individuelle holdninger når som helst.

Dette mener vi ikke er passende for Børnetegningemuseet. Selvfølgelig er det ikke en negativ

ting, hvis Børnetegningemuseets brugergruppe kan finde og bidrage med informationer om

samlingen, da dette er med til at stimulere brugerne til at tilegne sig viden. Det er ikke begre-

bet læring vi er imod, ej heller det lærende museums formål, som er at motivere publikum til at

tage viden til sig. Det er nærmere vejen til dette mål, hvor kommunikationsformen i dette til-

fælde netop betegnes som dialogisk, hvilket vi mener, vil skabe langt mere forvirring end gavn

i Børnetegningemuseets tilfælde. Her vil vi som sagt langt hellere bruge den konsulative tje-

neste, som Genstandsmuseet benytter som kommunikationsform.26 Et vigtigt argument for

vores fravalg af den lærende museumsform er af etisk karakter, da det handler om børn. Man

bør beskytte børnene og deres tegninger mod misbrug og hadske kommentarer, som jo des-

værre er meget udbredt på internettet. Dette vil vi komme ind på igen senere.

Den sidste museumsform, Det virtuelle museum, er lidt svær at have med at gøre i vores tilfæl-

de, eftersom Børnetegningemuseet jo er et virtuelt museum. Vi kan næppe sige os helt fra at

benytte dette form for system, men et virtuelt museum benytter ligeledes typisk dialogisk

kommunikation, hvilket vi netop har påpeget, vi ikke mener, vil være nyttigt i dette tilfælde,

eftersom Børnetegningemuseet først og fremmest bliver skabt til at håndtere tegninger som

baggrund for videre forskning og analyse, og herved har museet ikke behov for en dialogisk

brugergruppe, som føler behov for at kunne udfolde holdninger til de elektroniske dokumen-

ter. Men vi kan jo ikke se bort fra, at Børnetegningemuseet vitterligt er virtuelt, og herved vil

vi allerede nu konkludere at museets opbygning vil gøre sig godt via en blanding mellem de to

former: Genstands museet og Det virtuelle museum og at vi først og fremmest vil beholde den

gammeldags envejskommunikationsform, hvor det er samlingerne, der taler til publikum og

ikke omvendt.

26 Hejlskov Larsen & Nørskov: (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



17

Nu hvor vi har analyseret selve museets rolle og hermed hvilken type hjemmeside, de vil have

brug for, kan vi begynde på vores refleksioner omkring brugergrupper og disses informati-

onsbehov. For at benytte nogle fagtermer i overvejelserne omkring brugergrupper, vil vi sæt-

te dette i relation til brugeradfærdsundersøgelsen udarbejdet af Birmingham Museums and

Art Gallery i 2004.27 Her deler de, som vi tidligere nævnte i teoriafsnittet, brugerne under de

fire betegnelser: browsers, followers, searchers og researchers.

Som nævnt i opgaveformuleringen er det meningen at tegningerne ”skal digitaliseres, så de

kan indgå i analyser og forskning i hele landet”, hvilket må siges, at være den primære årsag til

Børnetegningemuseets oprettelse. Derfor vil den primære brugergruppe være forskere, som

altså indgår under brugeradfærdsbetegnelsen researchers. Denne brugergruppe kendetegnes

ved, at de fra start har en faglig viden, og derfor forventer en faglig adgang til genstandende.

Men denne brugergruppe har også behov for at få informationer om hele samlinger, hvilket

betyder at Børnetegningemuseets researcher-brugergruppe, har et behov for både at få in-

formation om de enkelte tegninger, men fx også om baggrunden for tegningernes udarbejdel-

se. Dette vil vi vende tilbage til senere i opgaven.

En anden gruppe der kan tænkes at have en interesse i Børnetegningemuseet er billedredak-

tører, som skal bruge en illustration; det kan være til en artikel, en plakat, et bogomslag, osv.

Denne gruppe kan betegnes som brugeradfærdsgruppen searchers, eftersom disse højst sand-

synligt på forhånd ved hvad de leder efter. Det samme gælder for de børn, der har bidraget til

Børnetegningemuseets samling samt deres forældre. Man kunne godt forestille sig, at der her

kunne være en interesse for at gense og mindes børnenes tegninger, for nærmere information

omkring hele indsamlingen eller for at se nye tiltag og tilføjelser til samlingen. Denne bruger-

gruppe, searchers, har altså en idé om, hvad de leder efter, og har et behov for at finde infor-

mative resultater.

Derudover er det ikke usandsynligt at familie og venner til de børn, som har bidraget til Bør-

netegningemuseet eller folk, der har hørt projektet omtalt i medierne, kunne have interesse i

at se tegningerne. Denne brugergruppe hører ind under adfærdskategorierne browsere og

followers, da disse er helt ”almindelige brugere”, altså brugere der ikke har den store erfaring i

27 Hejlskov Larsen & Nørskov: (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv.



18

informationssøgning. Browserne vil typisk være endt på Børnetegningemuseet ved en tilfæl-

dighed i deres browsing gennem internettets mange muligheder. Når (eller hvis) deres op-

mærksomhed bliver fanget af museets hjemmeside, ønsker de at blive informeret om hvad

siden er for noget, hvilket kan føre til en interesse for en forklaring til de elektroniske doku-

menter. Denne brugergruppe er helt normal på internettet, og derfor bør Børnetegningemu-

seet også tage disse med i sine brugerovervejelser, eftersom systemet er udarbejdet til at in-

deholde en så basal ting som børnetegninger, og det ville det være underligt at lukke denne

almene brugergruppe ude. Followerne minder i høj grad om browserne, men denne bruger-

gruppe kræver mere viden og forklaring om de genstande museet viser frem. Børnetegninge-

museet må beslutte mængden af informationer, der skal tilknyttes de enkelte tegninger, men

også dette vil vi vende tilbage til.

Derudover er det vigtigt hvilke specifikke fagområder, der kan tænkes at have en interesse i at

forske i tegningerne. Umiddelbart virker det oplagt at antage, at der vil være interesserede

forskere indenfor udviklingspsykologien, men også indenfor pædagogikken kan der være in-

teresse. Der kan være flere, men vi vil i denne opgave fokusere på disse to kategorier. Da sam-

lingen først og fremmest skal benyttes til forskning og analyse, er det vigtigt, at man tager

hensyn til de forskere, som kan tænkes at have en interesse heri. Hvert fagområde har sin

egen diskurs, altså benyttes der særlige fagudtryk indenfor udviklingspsykologien, mens man

indenfor pædagogikken bruger nogle helt andre udtryk; det kan også tænkes at enkelte fagud-

tryk bruges inden for begge fag, men at de ikke har den samme betydning. Det er enormt vig-

tigt at tage hensyn til disse særlige fagudtryk, når der skal tilføjes relevante metadata til teg-

ningerne, da forskere i høj grad vil benytte sig af fagtermer, når de skal vælge søgeord. I til-

fælde af at det samme fagudtryk har en forskellig betydning indenfor flere faggrupper, bør

man altid tilføje begge betydninger i det søgbare metadata.28




19

1. Subject Aspect Decisions

Nu hvor vi har reflekteret over brugergruppen er vi klar til at gå videre til næste skridt i bil-

ledindekseringsprocessen, som ifølge Shatford Layne (2002) er subject aspect decisions, hvor

vi først og fremmest skal tage stilling til hvordan vi indekserer tegningerne og på den måde

gør dem søgbare. Vi skal altså skabe adgang til tegningerne. Der er mange ting man skal være

opmærksom på, og meget afhænger af brugergrupperne og deres respektive behov, men først

må vi kigge nærmere på dokumenttypen, for at kunne fastslå præcis hvilke metadata vi kan

tildele tegningerne.29

Dokumenttype og metadata

Børnetegningemuseet skal håndtere de 347.840 børnetegninger, som skal registreres og gø-

res søgbare, ved først og fremmest at overveje hvilke informationer man kan udtrække af teg-

ningerne og inddele dem i kategorier. I dette tilfælde er der tale om ustruktureret data30 i form

af den store mængde tegninger, som blev tegnet af børn fra hele landet. Der er altså tale om

menneskeskabte dokumenter31, nemlig tegninger i A4-størrelse med en bred mængde motiver,

dog under samme overordnede tema: ”Tegn en tegning, der gør dig glad”.

Der vil altid være nogle tilgængelige informationer om objekterne, som man ikke behøver

analysere sig frem til. Man kan kalde det en slags formalia eller grundlæggende informationer

om tegningerne, og det dækker over de ting, man umiddelbart kan udlede, når man kigger på

en tegning. Det er forholdsvis hurtigt og enkelt at fastslå at man fx har fat i en tegning, og at

den er tegnet på almindeligt kopipapir med tusch. Måske har barnet skrevet sit navn, alder,

skole, osv. på. Alt dette bør naturligvis tilføjes som søgbare metadata, da forskere kan have en

interesse i at afgrænse sin søgning på denne måde.32 Det kan være relevant for en forsker, at

kunne sammenligne forskellige grupper af tegninger, som har en særlig fællesnævner, med

andre tegninger, som har en anden fællesnævner og her vil det være meget nyttigt at lave mu-

29 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute. 30 Fray, M. (2008): ECM. Enterprise Content Management. 31 Fray, M. (2008): ECM. Enterprise Content Management. 32 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



20

ligheder for at afgrænse søgningen. Fx kunne man som forsker have brug for at indsnævre sin

søgning til kun at omfatte tegninger, som er tegnet af drenge i en særlig aldersgruppe; eller

man kunne ønske at sammenligne de tegninger, som børn i Sønderjylland har tegnet med til-

svarende fra hovedstadsområdet. Det kunne også tænkes at fx en billedredaktør kunne have

en interesse i hvilken materialetype tegningen består af: er den tegnet med tusch, farveblyan-

ter, akvarel, akrylmaling, fingermaling, kul, osv.? Hvad er den tegnet på: kopipapir, karton,

lærred, osv.? Hvilket format har tegningen: A3, A4, A5, osv.? Måske kan farven være af inte-

resse for nogen, og det kan derfor være en mulighed at indeksere de dominerende farver i

tegningen. Desuden bør der fremgå, hvor den originale tegning befinder sig, og hvordan man

finder den.33

Når man har udtrukket, hvad man kan af umiddelbare data, er det nødvendigt at dykke dybe-

re ned i tegningen for at komme videre med indekseringen. Det mest oplagte vil være en be-

skrivelse af hvad tegningen forestiller. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være

meget stor forskel på, hvad billedet forestiller (of-ness), og hvad det handler om (about-ness).

Når man skal beskrive billedets of-ness, så skal man bryde billedet op i de enkelte dele og til-

dele emneord, der beskriver de ting, der er afbilledet, fx et menneske, et træ, en skål, osv. Det

kan være svært at vurdere, hvor meget i dybden man skal gå, da det ikke er alle elementer i et

billede, som er relevante for genfindingen, og urelevante metadata skaber støj i en søgning. Et

projekt fra Bibliothèque Nationale i Paris fra 1978 udviklede nogle retningslinjer, som stadig

er holdbare i dag:

”index anything that is clearly depicted; also index anything that is not clearly de-

picted if the mere fact of its presence in the image is informative; do not index parts

of a whole if the whole is indexed and the parts are implicit in it.”34

Altså bør man tilføje metadata for de dele af billedet som er i fokus og undlade at indeksere de

elementer, som ikke er relevante for den historie billedet fortæller. Dog kan et ikke-

33 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute. 34 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



21

fremhævet element på billedet være af betydning og når dette er tilfældet, så skal det selvføl-

gelig indekseres. Hvis billedet fx forestiller en nøgen kvinde, så bør man bruge emneor-

det/frasen nøgen kvinde og ikke ansigt, arm, bryst, osv., da det allerede er repræsenteret i be-

tegnelsen nøgen kvinde.35

Herefter bør man beskrive hvad billedet handler om, altså billedets about-ness. Her skal man

tænke i temaer og symbolik, eller den historie som objekterne på billedet fortæller. Fx kunne

et billede af en nøgen kvinde symbolisere liv, frugtbarhed, seksualitet, osv. 36 Billedets about-

ness er altså noget andet end dets of-ness, da about-ness kan være noget ganske andet end

hvad der umiddelbart er på billedet. About-ness kan desuden være meget subjektiv og er af-

hængigt af, hvad en given person tolker ind i billede, da størrelser som stemning, historier og

følelser varierer, alt efter individet som kigger på det.

2. Performance of Subject Analysis

I dette afsnit vil vi komme med nogle konkrete eksempler på hvordan indekseringen kan gri-

bes an. Vedlagt som bilag er tre tegninger fra Børnetegningemuseets samling, som vi vil ana-

lysere og tildele metadata. Tegning 1 er analyseret af Elva, tegning 2 er analyseret af Marie,

mens tegning 3 er analyseret to gange, af både Elva og Marie, men uafhængigt af hinanden.

Dette har vi som udgangspunkt gjort for at demonstrere, at alle mennesker ser billeder for-

skelligt, og at det derfor er en rigtig god idé at tage kontrollerede emneord og thesauri i brug.

Disse vil blive yderligere diskuteret i et senere afsnit.

Tegning 1 (se bilag 1):

Først og fremmest får vi disse oplysninger om det barn, der står bag tegningen:

Navn: Mathilde

Skole: Ullits Skole

Klasse: Tredje

Materiale: Farveblyant/Farvekridt

35 Shatford Layne, S.: (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute. 36 Shatford Layne, S.: (2002) : Subject Access to Art Images. Getty Research Institute.



22

Format: A4

Her igennem kan vi desuden finde frem til følgende ekstra oplysninger:

Køn: Pige

Alder: 8-9 år

Bopæl: Farsø

Der bør også fremgå, hvor den originale tegning befinder sig og hvordan man finder den.

Når vi skal beslutte tegningens emne (of-ness), må vi kigge på de elementer tegningen består

af. I dette tilfælde kunne det være: sol, hjerte, giraf, bjerge, træ, elefant, båd, skib, menneske.

Men det vil også være en god idé at finde flere synonymer for disse ord, så brugeren vil have

størst mulig chance for at finde frem til tegningen gennem sit søgeargument.

Som beskrevet tidligere vil det vil være på sin plads at vælge et overordnet tema (about-ness).

Da vi ved at selve indsamlingens overordnede tema er ”Tegn en tegning der gør dig glad”, så

kunne ”glæde” være et passende tema for alle indsamlingens tegninger inklusiv denne. Dette

ville dog være problematisk; hvis man tildelte samtlige tegninger dette overordnede tema, så

ville en søgning på ordet glæde resultere i at alle tegninger i databasen bliver vist i resultatli-

sten. Dette er lige så ubrugeligt, som hvis en søgning giver 0 resultater, og derfor må vi forsø-

ge at tolke de enkelte tegninger og bestemme tegningens about-ness på denne måde. Det er

dog ikke utænkeligt, at der på et senere tidspunkt bliver føjet en ny indsamling af tegninger,

under andre omstændigheder og under et andet tema, til Børnetegningemuseets samling og

det kan være en god idé at tilføje glæde som et overordnet tema. Eftersom barnet har skrevet

ordet håb (hope) i et hjerte på tegningen, kunne man tilføje dette som tegningens underord-

nede tema.

I den avancerede søgemulighed som vi mener systemet bør have, bør brugeren kunne af-

grænse hvilke detaljer man vil søge under. Her kunne det fx være informationerne navn, skole,

klasse, materiale, format, køn, alder og bopæl, men evt. også overordnet valg af landsdel eller

postnummer. Der kunne muligvis også være et felt der hed overordnet tema, da der, som sagt,

måske vil komme flere portioner af børnetegninger under bestemte indsamlinger eller andet

med et andet tema end glæde som det drejer sig om i dette tilfælde.



23

Tegning 2 (se bilag 2):

De formelle metadata for tegningen mener undertegnede er: Navn, skole, klassetrin, materiale,

format, køn, alder, bopæl, indsamling. Heraf vides det at materialet er papir, formatet er A4, da

alle tegningerne til indsamlingen skulle være dette samt, selvfølgelig indsamlingen og årstallet

for denne. Herudover kan flere kategorier identificeres i forhold til indgange i et registrerings-

format, så den enkelte tegning let kan findes eller genfindes i en søgning.

Først kan man betragte tegningens "of-ness", dets motiv. Ud af den foreliggende tegning kan

ses at motivet kan siges både at være: Hus, have, træ, æbletræ, sol, flag, skyer, stakit, røg, dør

nummer.

For at se på den såkaldte "about-ness", tematikken i tegningen, kan tegningen beskrives med

ord som: hjem, udendørs, tryghed, fred, ro, sommer, Danmark. Igen kan flere synonymer for

disse metadata bruges, hvorfor ikke blot ord som hjem er fundet til "about-ness" men også ro,

fred og tryghed. Dette skridt skal overvejes nøje, og også i forhold til brugernes sprog, da de jo

for størsteparten er fagfolk, vil brug af fagtermer jo netop være oplagt.

Det kan desuden ses på tegningen at den er tegnet med farvekridt. Og det er vigtigt at beskri-

ve indsamlingens tematik.

Andre vigtige data for tegningen kunne være hvilke former og figurer der var, om der var

mange eller få farver og i så fald hvilke, er en farve evt. dominerende eller er det ren blyants-

tegning uden farve. Er der mønstre på tegningen, forestiller tegningen en aktivitet som fx fod-

boldspil, er der relationer på billederne, fx familie, ven, mor osv. Man kan selvfølgelig ikke

præcist vide om en tegning fx afbilder "mor" mv. men det kunne alligevel være en interessant

mulighed at lave metadata for dette, især til gavn for børnepsykologer, pædagoger o.a. En an-

den interessant mulighed er at afbilde stemninger og følelser.



24

Tegning 3 (se bilag 3), første udgave:

Denne tegning er svær at indeksere eftersom der ingen oplysninger er om barnet bag. Men

der har højst sandsynligt været nogle oplysninger enten vedhæftet, da tegningen blev afleve-

ret, eller måske stående på tegningens bagside, og dette skal Børnetegningemuseet også hu-

ske at tage højde for, da en tegning uden baggrund kan ikke benyttes til særlig meget, hvis

brugergruppen først og fremmest er forskere. Den kan dog stadig være relevant for andre

brugergrupper end lige forskerne.

De eneste oplysninger vi kan regne ud er:

Materiale: Farveblyant/Farvekridt og blyant

Format: A4

Tegningens emne (of-ness): Borg, slot, bygning, fæstning, tårn, mursten, flag, dannebrog,

flagstang, sol, solstråler, blomst, græs, mand, person, dreng, krone, smil, dør, indgang.

Overordnede tema (About-ness): ”Tegn en tegning der gør dig glad” eller i det hele taget

”glæde” men ellers kunne det være ”eventyr”.

Tegning 3 (se bilag 3), anden udgave:

De helt formelle datas for tegningen er at den hører under indsamlingen til fordel for Haiti og

Afrikas kvinder, og at temaet her var "tegn en tegning som gør dig glad". Herudover vides det

at formatet er A4, da alle de indsendte tegninger skulle være i dette format. Tegneredskabet

er farvekridt, men navn, skole, klassetrin, køn, alder og bopæl kan ikke udledes fra tegningen i

sig selv, ligesom en aldersgruppering i forhold til udviklingspsykologien ej heller er mulig

herudfra, dog er det selvfølgelig vigtigt at få med i registreringsformatet som metadata. For at

indeksere denne tegning kan der argumenteres for at tegningens metadata og emneord kom-

mer ind under de foreslåede kategorier under registreringsformat afsnittet, men andre kate-

gorier kan også være i spil.

For at analysere tegningen ses på billedets motiv, altså tegningens (of-ness). De metadata og

emneord man kunne finde her var: Slot, borg, prins (eller konge/kejser), barn, dreng, menne-



25

ske, figur, person, sol, blomst, blomster, røde blomster, himmel, græs, tårn, tårne, spir, port,

dør, flag, flagstang, dannebrog, solskin, mursten, grå mursten.

Hvis der kigges på tegningens emne eller tema, dens about-ness, kunne metadata hertil være:

Udendørs, glæde, eventyr, fantasi, historie, royal.

Farverne på tegningen er grå, sort, gul, grøn, blå. Men himmelen er fx hvid med et par blå

streger skråt hen over. Formerne og figurerne er beskrevet under selve motivet på tegningen,

of-ness, og der er ingen mønstre, ud over på porten, men det ville skabe større forvirring at

indeksere dette, da det er en del af porten. Af relationer kan det ses at personen står der alene,

og man kan altså indeksere det som én person på billedet. Det er udendørs, som også står i

about-ness.

Følelserne og stemningen på billedet er sværere at håndtere, da disse jo er så subjektive. Men

alligevel smiler personen, mennesket, figuren, barnet, drengen, prinsen (eller kon-

gen/kejseren), på tegningen, så man kunne mene følelserne var glæde og at stemningen var

positiv, glad, evt. ventende, rolig. Årstiden er sommer eller forår, da det kan ses, at der er

grønt græs og blomster. Historien på billedet kunne også høre ind under about-ness.

For at tage diskussionen om metadata et skridt videre, kan man også sige at personen på bil-

ledet smiler lidt, og har langt hår (så det kunne vel i teorien også være en prinsesse i bukser,

men det er selvfølgelig ikke en traditionel tegning).

Det kan være vigtigt at brugeren foruden at se et registreringsformat også har mulighed for at

få vist tegningen, da brugeren så selv vil kunne vurdere tegningen alt efter formålet.

Disse to analyser af tegning 3 (se bilag 3) er lavet af to forskellige individer, uafhængigt af

hinanden. Det demonstrerer i høj grad, at når det kommer til billeder, så ser vi ofte noget for-

skelligt. Er de enkelte tegninger ikke indekseret ved at benytte de samme typer af metadata

går det ud over nøjagtigheden i søgningerne. Fx er der brugt utrolig mange synonymer for

’person’ i de to analyser, og hvis alle tegninger i databasen ikke er forsynet med alle betegnel-

serne, så vil de ikke være blandt resultaterne for en søgning på den pågældende betegnelse.

Dette understreger vigtigheden af ensartede metadata og kontrolleret sprogbrug under in-



26

dekseringen, og er et godt argument for anvendelsen af thesauri og kontrollerede emneind-

gange.

3. Choice of Vocabularies and Format.

For at sikre en effektiv og nøjagtig adgang til samlingen, må man tilføje kontrollerede emneindgan-

ge, thesauri og et registreringsformat, hvilket vi vil diskutere i dette afsnit. Shatford Layne (2002)

gør opmærksom på, at et billede ofte kan forestille noget, som der findes mange synonymer for,

både brede og smalle betegnelser. Man bør undgå at indeksere hvert enkelt emne med hver alle mu-

lige betegnelser og i stedet tilføre et kontrolleret indekseringssprog med en forbindende struktur,

som giver gode links fra det bredeste til den smalleste betegnelse; fra det omfattende til det speci-

fikke. På den måde kan et opslag i en thesaurus give et hurtigt overblik over indekseringssproget.37

I forhold til Børnetegningemuseets samling kan der både være fordele og ulemper ved at benytte

kontrolleret indekseringssprog. En fordel ved at bruge kontrolleret indekseringssprog er at det un-

derstøtter "high precision" altså en høj præcision ved søgninger. En form for kontrolleret indekse-

ringssprog er at bruge en eller flere thesauri. Dette kan være en stor fordel, da der her er givne fag-

termer, i hierakisk form. Ved kontrolleret indekseringssprog betyder dette også, at metadata bliver

ensartet i forskellige kategorier og tegninger, hvilket vil være en fordel. Dette medfører større mu-

lighed for at finde relevant materiale, men det forudsætter det dog at man kender de kontrollerede

termer, og at disse termer netop går igen i forskellige kategorier af indekseringen. Men da det er

forskere som først og fremmest skal bruge systemet, kan man forudsætte at de enten allerede kender

de forskellige thesauri, eller hurtigt vil kunne sætte sig ind i termerne i disse. Det er dog vigtigt med

en grundig analyse af hvilke fagområder, som skal bruge systemet, med hensyn til valg og indlæg-

gelse af thesauri og kontrolleret indekseringssprog til følge. Omvendt kan thesaurus og kontrolleret

indekseringssprog være irriterende for de almindelige brugere at sætte sig ind i, da man som bruger

helst skal kunne forstå det givne fagsprog, og der bør derfor laves en beskrivelse af det på bruger-

grænsefladen. En anden mulighed er at lave en kontrolleret emneindgang, et slags register, hvor de




27

almindelige brugere kan browse igennem forskellige kategorier og på denne måde skabe sig et

overblik over hvordan databasen er opbygget.38

Ved almindeligt sprog fås en "high recall", altså et højt antal resultater og det kan hurtigt blive en

"quick and dirty" søgning, hvor en enorm mængde resultater med lav præcision fås. At finde frem

til noget relevant via almindeligt sprog kan være en lang og besværlig proces. For en almindelig

bruger kan det dog føles nemmere bare at skrive en forespørgsel i naturligt sprog, hvilket der selv-

følgelig også skal være mulighed for. En ulempe ved naturligt indekseringssprog, er dog at ord både

kan forstås flertydigt, samt at et enkelt ord ikke er nok til at beskrive indholdet. Problemet er, at det

aldrig kan blive fuldstændig løst, da man næppe kan forestille sig, at man kan finde alle ord i natur-

ligt sprog, til fyldestgørende at udgøre metadata i forskellige kategorier. Hvis en bruger altså skriver

et enkelt ord som der ikke er indekseret, selvom der skulle være indekseret en stor mængde andre,

relaterede metadata, vil brugeren altså ikke få resultater.39

Som analyseret i tidligere afsnit, er brugerne i systemet først og fremmest forskere som skal bruge

indholdet, tegningerne, til analyser og forskning. Dog kom der også frem til, at brugerne også kunne

være almindelige brugere som forældre, venner, etc. Materialet, 347.840 tegninger, samt de flere

som senere vil komme til i systemet, er alt for omfattende til, at udelukkende naturligt indekserings-

sprog kan benyttes. Der vil komme alt for meget støj i søgninger der skal være præcise. Til Børne-

tegningemuseet og dennes indeksering af tegningerne, vil det derfor vurderes at være mest fordelag-

tigt, dels at lave en kombination af både naturligt og kontrolleret indekseringssprog, men at hoved-

vægtningen af sproget skal være på det kontrollerede indekseringssprog med velvalgte thesauri.40

Registreringsformat

Hvert eneste objekt i en museumssamling har en fil knyttet til, som er fyldt med den metadata,

som man har trukket ud af genstanden. Denne fil kan bedst beskrives som et digitalt karto-

tekskort, som kaldes et registreringsformat og som gemmes i en database med tilknyttet sø-

gemaskine, som hermed sikrer hele samlingens søgbarhed. Registreringsformatet består af en

38 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media. 39Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media. 40 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media.



28

række kategorier, som metadata skal inddeles i; i en bibliotekssammenhæng ville det være

kategorier som forfatter, titel, emne, udgivelsesdato, værkets fysiske placering, osv. Det er så

muligt ved hjælp af søgemaskinen at søge på de enkelte kategorier, hvilket er meget nyttigt,

hvis man kun har få informationer om den bog/genstand, man skal bruge, eller hvis man fx

skal bruge information om et særligt emne, som man måske ikke ved så meget om i forvejen.

Her vil hver enkelt kategori have en særlig søgekode, som man skal benytte for at kunne fore-

tage en søgning i lige netop den kategori. Der findes mange forskellige typer af registrerings-

formater, fx Marc-formatet, som er international standard inden for bibliotekerne eller Dublin

Core, som kan føjes til internetdokumenter. Et fælles standardformat sikrer ensartede struk-

turerede metadata.41

Inden for museumsverdenen findes der dog ikke noget fælles standardformat, hvilket skyldes

at samlingerne består af enormt forskellige objekter, fx vil der være meget stor forskel på

hvad man kan udtrække af informationer fra et kunstværk i forhold til et oldtidsfund. Her er

det vigtigt at vælge et format, der understøtter de metadata man har, og som opfylder de krav

man har til søgefunktioner. Det kan også være nyttigt at overveje, om man vil få brug for at

udveksle filer med en anden institution, da forskellige registreringsformater ville besværlig-

gøre dette, og så vil det muligvis være en god idé at benytte samme format, som de pågælden-

de institutioner.42

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om der findes de rette kategorier i registrerings-

formatet. For at optimere søgemulighederne bedst muligt, er det vigtigt at rette opmærksom-

heden mod både kategorier og de metadata, som indekseres indenfor disse kategorier. Visse

af disse kan desuden være nyttige emneindgange for almindelige brugere.

I dette registreringsformat skal kun visse ting være synlige for brugere, fx skal børnenes nav-

ne og bopæl ikke offentliggøres for almindelige brugere, og muligvis kun for enkelte forsker-

grupper.

41 Bruhns, S. (2004): Bibliografisk onlinesøgning for begyndere. 3 rev. Udg., Klarup: Bibliografica. 42 Slides fra undervisningen uge 9, 2012



29

Muligheder for valg af kategorier til Børnetegningemuseet kunne være:

Indsamling (hvilken indsamling, hvad tematikken og formålet for denne var, og evt. om

det er enkeltvise tegninger som er indsendt)

Årstal og dato for indsamlingen

Opbevaring for originaltegningen

Tegningsnummer eller anden identifikation

Navn (Barnets navn)

Skole (skolens navn og postnummer)

Alder

Klassetrin

Køn

Materiale

Format

Tegneredskab (blyant, farvekridt, kul, akvarel etc.)

Bopæl, barnets bopælsadresse eller postnummer

motivet på tegningen (of-ness)

temaet på tegningen (about-ness)

Aldersinddeling (fra udviklingspsykologien)

Farver

Former

Mønstre

Aktivitet

Relationer

Udendørs/indendørs

Følelser

Stemning

Historie (fortæller billedet en umiddelbar historie, dette er selvfølgelig en meget sub-

jektiv kategori).



30

4. Choice and Design of a System.

Det sidste skridt i processen er, ifølge Shatford Layne (2002), at vælge et informationssystem

til at håndtere tegningerne. Altså computersoftware som gemmer, indekserer, genfinder og

viser optegnelserne, samt de billeder optegnelserne beskriver. Det vil være hensigtsmæssigt,

at vælge et system som understøtter en forbindende struktur i indekseringssproget, for at

gøre genfindingen mulig på flere niveauer af specificitet og som gør det muligt at udvi-

de/indsnævre sin søgning.43

Det er vigtigt at museet vælger at præsentere resultaterne på en overskuelig og lettilgængelig

måde, så alle de tidligere nævnte brugergrupper får opfyldt deres respektive behov. For det

første er det vigtigt at lave en enkel og nem håndterbar menu og søgefunktion. Hvis brugeren

skal gennem for mange menuer, kan denne miste interessen.

I forhold til vores brugergruppe: researchers, skal museet tænke på at forskere som regel har

en del erfaring i informationssøgning, og derfor er vant til at benytte mere avancerede søgefa-

ciliteter. De vil som regel også lave meget målrettede søgninger, da de på forhånd ved hvad de

leder efter eller skal bruge til deres forskning, og her kunne de i høj grad få brug for at benytte

boolske operatorer til at indsnævre eller udvide en søgning. Muligheden for at lave meget

præcise søgninger, med kun et par enkelte resultater, kan måske være nyttig for nogle forske-

re, mens det for andre er nødvendigt med lidt flere resultater, da man kan have brug for at

skulle sammenligne resultaterne, før man beslutter, hvad man skal bruge, og derfor er det

vigtigt at systemet understøtter begge dele.44 Trunkering bør også være en mulighed, da det

er en stor hjælp, hvis man som søger, er usikker på stavemåden af sit søgeord. I tilfælde af at

brugeren ikke er klar over eventuelle stavefejl, så hjælper trunkering dog ikke så meget og

Børnetegningemuseet kan overveje, om de vil udregne et ”string similarity”45, sådan at bru-

gerne godt kan få søgeresultater til trods for stavefejl i søgeargumenterne. Børnetegningemu-

seet kan ydermere benytte sig af case sensitivity46 i udarbejdelsen af deres søgeskærm, da


44 Shatford Layne (2002) Subject Access to Art Images. Getty Research Institute 2002. 45 Bruhns, S.: (2004): Bibliografisk Onlinesøgning for Begyndere. 3. rev. Udg., Klarup: Bibliografica. 46 Bruhns, S.: (2004): Bibliografisk Onlinesøgning for Begyndere. 3. rev. Udg., Klarup: Bibliografica.



31

dette gør at det er ligegyldigt om brugerne søger med store eller små bogstaver, hvilket gør

søgningen letter tilgængelig for brugerne.

Da vores brugergruppe er meget bred, er der også behov for forskellige søgemuligheder.

Til vores ”almindelige” brugergruppe, især dem som vi kalder browsere, kunne det være en

idé med en simpel søgeskærm, eftersom denne brugergruppe har behov for søgemuligheder

som er enkel og nem at bruge. I den simple søgeskærm kan brugerne nøjes med at skrive en-

kelte søgekomandoer og få lethåndterbare søgeresultater, som maskinen hurtigt sørger for at

finde frem. Det vil dog alligevel også være brugbart med en ”hjælp”-funktion et rimeligt syn-

ligt sted på brugergrænsefladen, så de af vores ”almindelige” brugere, der i sidste ende gerne

vil styre sin søgning en anelse, kan få hjælp til forskellige søgekoder fx med forklaringer af

boolske operatorer eller hvilke trunkeringstegn museet vælger at benytte til sin side, så de

brugere, der finder det nyttigt med høj recall kan sikre sig, at de følger den automatiserede

syntax, som systemet er sat op til at bruge. Desuden, hvis vi tænker på den type brugere, der

ikke har noget egentligt formål med sin søgning andet end at browse lidt, så er en kontrolleret

emneindgang en glimrende måde at dykke ned i samlingen på.

Til forsker-brugergruppen som jo har researcher-adfærd, vil det være en god idé at der på

brugergrænsefladen ligeledes vil være mulighed for en udvidet søgning i form af en avanceret

søgeskærm, hvor altså de forskellige indkodede søgefelter nu er synlige, så brugerne selv kan

afgrænse sin søgning i forhold til de detaljer de ønsker at have med i sin søgning.47

Det er nødvendigt at overveje hvordan søgeresultaterne rent visuelt præsenteres. Da vi har

med tegninger at gøre, er det svært at se hvordan en tegning ser ud, hvis man kun har en liste

med metadata til rådighed. En mulighed ville være at tilføje et lille foto af tegningen sammen

med den metadata der er trukket ud af den, hvilket ville give brugerne et hurtigt overblik over

indholdet, og de kan klikke sig videre ind på de enkelte billeder for at få mere information og

mulighed for at se en større version. Mens denne fremgangsmåde måske er brugbar for nogle

brugergrupper, så er der andre, der har brug for at kunne sammenligne resultaterne, og kun-

ne have behov for at se to eller flere tegninger i en større version ved siden af hinanden. Bil-

47Bruhns, S.: (2004): Bibliografisk Onlinesøgning for Begyndere. 3. rev. Udg., Klarup: Bibliografica.



32

ledredaktører er et godt eksempel på en brugergruppe, der har brug for at få en større mæng-

de resultater ud af en søgning, da man har brug for at kunne sammenligne billeder, før man

kan vælge det bedste resultat. Her ville det være optimalt med en præsentation af resultater-

ne, som understøtter visning af mere end ét resultat af gangen.48

Det er dog vigtigt at understrege, at selvom ikke hele resultatet af en søgning evt. præsente-

res, skal tallet stå til information for brugeren, som så selv kan vælge, hvor meget denne vil se

igennem ud fra dennes informationsbehov. Og det universelle er, at præsentationen ser så

enkel ud som mulig, så brugeren forvirres mindst muligt, og at have et navigationssystem som

på en hurtig måde kan bære brugeren igennem det fundne materiale, samtidig med at bruge-

ren hele tiden ved, hvor denne er. Det er ligeledes vigtigt, at der ved præsentation af søgere-

sultater altid står selve søgetermerne på samme side, så brugeren kan sammenligne den præ-

cise søgeforespørgsel med de fundne resultater, og dermed bedre kan modificere sin søgning,

gøre den smallere eller bredere osv. Dette, at brugeren skal kunne gøre sit søgeresultat min-

dre eller bredere, samt andre optioner, skal også være en let mulighed under præsentationen

af søgeresultaterne.

Efter at have set på hvilke dele af søgeresultaterne som skal vises, må der undersøges i hvilken

rækkefølge disse skal stå i søgeresultatet. Dette hænger igen nøje sammen med hvilket informati-

onsbehov brugerne har, og altså hvilke resultater de ønsker at finde, og hvad de skal bruge informa-

tionen fra disse resultater til.49

I forhold til hvordan rækkefølgen af resultaterne skal stå i præsentationen, findes der to almindelige

metoder til dette, nemlig sorting og ranking. Ranking er efter en "retrieval" algoritme, og kan være

ordnet efter relevans, som altid vil være relativ, for hvem bestemmer hvad der er relevant, og hvilke

parametre en relevans fungerer efter. Ranking kan også være bestemt efter popularitet. Ranking er

især for brugere, som skal forstå informationen, eller som vil lære noget. Sorting derimod er veleg-

48 Shatford Layne (2002) Subject Access to Art Images. Getty Research Institute 2002. 49 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media.



33

net for brugere, som skal sammenligne resultater eller foretage valg og selektion mellem materiale

og information.50

Konklusion

Ud fra ovenstående undersøgelse kan vi konkludere, at der er mange elementer som må tages

i betragtning, for at lave et godt og brugbart system til Børnetegningemuseet. Vi kan ligeledes

se at der er megen analyse før et egentligt system kan foreslås og at alle systemets dele skal

hænge sammen. Her må vi konkludere at Shatford Laynes (2002) teori har været yderst brug-

bar, da denne involverer alle trin i forhold til billedindeksering. Ud over dette har undersøgel-

sen af metadata, registreringsformat og søgefaciliteter vist, hvordan disse elementer og pro-

cesser spiller ind på hinanden i forhold til udarbejdelsen af et helhedsorienteret og fuldstæn-

digt system. Vi mener vores opgave er et velovervejet bud på et sådant system, men samtidig

at Børnetegningemuseet bør være opmærksom på hvordan alle dele i processen spiller ind på

hinanden, samt at dybdegående og yderligere analyser, indenfor hver enkelt del og helheden

af disse er nødvendig, også mere end der har været plads til i denne opgave, for at finde frem

til et system som kan være til glæde for de forskellige brugere i mange år fremover.

50 Morville, P. og Rosenfeld, L.: (2007): Information Architecture for the World Wide Web. O’Reilly Media.



34

Litteraturliste

Bruhns, S. (2004). Bibliografisk onlinesøgning for begyndere. 3. Udgave, Romdrup:

Bibliografica.

Chowdhury, S. (2010): Introduction to Modern Information Retrieval. New York: Neal-

Schuman Publishers.

Hejlskov Larsen & Nørskov (2009): Samlingen i teknologisk perspektiv. I: Løssing, Anne

Sophie Warberg (red.): Digital museumsformidling – i brugerperspektiv. Kulturarvsstyrelsen,

København. (s. 3-53)

Imgur, LLC (2012): The Simple Image Sharer; Imgur. lokaliseret d. 21.04.2012, kl. 19:43 på:

www. http://imgur.com

Morville, P. & Rosenfeld, L. (2007): Information Architecture for the World Wide Web. 3.

Udgave, Beijing: O'Reilly.

Shatford Layne (2002): Subject Access to Art Images. Getty Research Institute 2002. (s.1-

18)

Slides fra undervisningen uge 9, 2012.

Fray, M. (2008): ECM. Enterprise Content Management. Nærum: Globe.

Tømmergaard, Frederikke, LEGO Charity: Legofonden: Gi´en tegning til Haiti og Afrika.

lokaliseret d. 03.04.2012, kl.23.06 på:

http://www.lego-fonden.dk/index.php?id=129



35

Bilag 1:



36

Bilag 2



37

Bilag 3

Documents

Informationsarkitektur og -søgning_Børnetegningemuseet