36
1 Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus Årsberetning 2015

Industrimuseet Frederiks Værk Knud Rasmussens Hus · udarbejdet i 2014. I et tæt samarbejde med museets bestyrelse er der formuleret seks overordnede mål for perioden 2014-2018

  • Upload
    others

  • View
    6

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

1

Industrimuseet Frederiks Værk

&

Knud Rasmussens Hus

Årsberetning 2015

2

INDHOLD

Forord side 3

Museets samlinger side 12

Indsamling, registrering og kassation side 12

Formidling side 13

Undersøgelser side 18

Forskning side 18

Fredning, bevaring og kapitel 8 side 18

Museets bygninger og lokaler side 18

Udstillinger og andre formidlingsprojekter side 22

Foredrag og byvandringer side 24

Publikationer side 26

TV, radio og interviews side 26

Nationale og internationale konferencer side 27

Bestyrelser, nævn og råd side 28

Efteruddannelse og kurser side 29

Nationale og internationale netværk side 30

Nøgletal side 31

Personale side 33

Museets bestyrelse side 35

Godkendelse af årsberetningen side 36

Forsidebillede: Kampvognen V3 er ankommet til Frederiksværk og skubbes på plads i Bomuldstørreriet. Halsnæs Kommunes borgmester må tage en tørn med for at få det nationale klenodie på plads.

3

FORORD

En god og skikker arbejdsplads er forudsætningen for at personalet trives. Jeg er derfor glad

for indledningsvis, at kunne skrive, at Industrimuseet i august modtog uanmeldt besøg af

Arbejdstilsynet, der kvitterede med en grøn smiley. Det kan også ses på museets sygestatistik,

der er den laveste i Halsnæs Kommune.

I november 2015 afholdt Industrimuseet Frederiks Værk et seminar for museets

bestyrelsesmedlemmer. Seminaret, og det efterfølgende bestyrelsesmøde, blev afviklet på

Hundested havn. På dagsordenen var blandt andet det ny Knud Rasmussen Museum/Arktisk

Center. Formålet var, at give bestyrelsen et indtryk af en mulig placering, status på projektet

og en redegørelse for det feasibilitystudie, som konsulentvirksomheden Rambøll havde

afleveret.

Årets største begivenhed var, at Industrimuseet Frederiks Værk, efter næsten 8 års venten, i

oktober 2015 kunne indvi det ny-restaurerede Palæ, med en lille udstilling, rundvisninger og

præsentation af museets ny website. Det var en festdag med deltagelse af både borgmester,

udvalgsformand og museets formand - men ikke mindst, mange af byens borgere. Åbningen

blev fulgt op med en lang række rundvisninger i det smukke fredede hus.

Museets leder, Frank Allan Rasmussen præsenterede på TICCIHs (The International Committee

for the Conservation of the Industrial Heritage) konference i Lille, Frankrig den nationale

rapport med en status for fredninger, bevaring og forskning indenfor teknologi- og

industrihistorie.

Museumsinspektør Marie Bach deltog sammen med museumslederen i ERIH (European Rute of

Industrial Heritage) konferencen i Pilzen, der var årets europæiske kulturby. I forbindelse med

mødet blev Industrimuseet Frederiks Værk spurgt, om det ville påtage sig værtsskabet for

ERIH konferencen 2017.

I 2015 åbnede Halsnæs Kommunes borgmester, sammen med museets bestyrelsesformand,

den ny udstilling af Kampvognen V3 i Bomuldstørreriet i Frederiksværk. Der var stor

presseopmærksomhed, taler, alsang, afspilning af fredsbudskabet og efterfølgende reception

med fedtemadder og erstatningskaffe. Udstillingen blev tilrettelagt sammen med

Frederiksværkegnens Historiske Forening og blev startskuddet for brug af frivillige i museets

formidling.

I Knud Rasmussens Hus åbnede den fornemme udstilling: ”Knud, Konge og Tuxen”, hvor

borgere og turister for første gang kunne se det nyindkøbte maleri, ”Søkongen” af Lauritz

Tuxen, samt opleve den helt specielle historie, der knytter sig til maleriet indkøbt i et

samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Hundested Lokalhistoriske Forening og Knud

Rasmussens Hus.

I december afvikledes endnu et formidlingsprojekt: ”Jul i Frederiksværk”. Det er allerede

blevet en tradition, at Palæets vinduer mod Torvet fungerer som julekalender med 24 låger,

der hver dag blev åbnet, dette år med vinterbilleder fra Frederiksværk. Udstillingen blev til i et

samarbejde med lokalpressen.

Endelig er der grund til at nævne et helt nyt initiativ: ”Historie på Cykel”, hvor museets

inspektør sammen med en af Halsnæs Kommunes planlæggere viste vej rundt i

Frederiksværks arbejderboliger og huse sammen med et hold entusiastiske cyklende borgere

og turister. I det hele taget er museet engageret i en række aktiviteter der går på tværs af

stabene på Halsnæs Rådhus. Det gælder fx sundhed, skole og byudvikling.

4

Vision og mission:

Industrimuseet Frederiks Værk og Knud Rasmussens Hus arbejdede også i 2015 videre

indenfor rammerne af den i 2014 vedtagne vision og mission:

Museet er:

Et statsanerkendt museum, der skal sikre Halsnæs Kommunes kulturarv samt adgangen til, og

viden om kulturarven og dens samspil med verden omkring os.

Museet skal:

Berige det enkelte individs liv, styrke identitet, bidrage til et stærkt og robust fundament og

være med til at skabe et retfærdigt og redeligt samfund. Vi er som museum ambitiøse med

hensyn til vores rolle som kulturformidlere. Derfor understøtter vi social inklusion, integration

og det gode liv.

Museets vil:

med et stærkt udgangspunkt i det lokale bruge sin unikke og anderledes historie som

løftestang for vækst og udvikling

arbejde på tværs af fagligheder gennem inddragelse af byrum og kulturlandskab

nytænke museumsbegrebet

videreudvikle konceptet ”Museum uden mure”

byde borgerne velkomne som partnere i udviklingen af vores aktiviteter

tilbyde inspiration, viden og læring for børn og unge

facilitere åben debat, kritiske spørgsmål og anderledes tænkning

Museets aktiviteter:

Museet driver besøgsstederne Palæet, Arsenalet, Projektilmagasinet, Trækulsbrænderiet,

Svovl- og Salpetermagasinet, Bomuldstørreriet, Krudtværket samt Knud Rasmussens Hus.

Museet huser desuden i Palæet byarkivet og et bibliotek med tilhørende læsesal.

Museet beskæftiger sig med kulturhistorien i nyere tid og har fabriks- og industrihistorie samt

Knud Rasmussens liv og virke som sine fokusområder. Vi udvikler løbende vores

formidlingstilbud samt en lang række andre aktiviteter, herunder særomvisninger og

særudstillinger.

Vi arbejder desuden strategisk med de fem søjler i museumsloven: Indsamling, registrering,

bevaring, forskning og formidling, ligesom museet aktivt deltager i netværk og

samarbejdsprojekter såvel lokalt som i den nationale og internationale museumsverden.

I maj 2007 blev Frederiksværk af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til ét af 25 nationale

industriminder. Den 20. juni 2008 blev Halsnæs Kommune, under overskriften: ”Stålsat

Kulturarv” udnævnt til én af fire Kulturarvskommuner, ligesom Frederiksværk, på grund af sin

lange og uafbrudte industrihistorie med tre konger som grundlæggere, er med i planerne for

”Kongernes Nordsjælland”. I 2013 blev Frederiksværk desuden udpeget som national

seværdighed. Museets ambition er stadig at få sat Frederiksværk og museet på landkortet som

et ankerpunkt på den europæiske Industrirute. Derfor har museets ledelse genoptaget

kontakterne til ERIH (European Route of Industrial Heritage) og deltager løbende i dets

årsmøder. Se www.erih.net

5

Arbejdet med industrimiljøerne har høj prioritet. Derfor har by- og kulturmiljøerne i

Frederiksværk et særligt fokus. Det betyder ikke, at de øvrige byer og steder i Halsnæs

Kommune negligeres, tværtimod. Vi anser det som afgørende vigtigt at arbejde kontekstuelt,

at sikre kvalitet indenfor restaurerings- og bevaringsarbejdet.

Industrimuseet arbejder i henhold til Museumslovens kapitel 8, med sikring af kulturarven og

kulturmiljøerne. I årets løb har Industrimuseet været en aktiv medspiller i forhold til Halsnæs

Kommunes planlægningsinitiativer. I løbet af 2015 har museet modtaget mere end 350 bygge-

og anlægssager til gennemsyn. Det er langt fra alle, der giver anledning til kommentarer eller

indsigelser, men det er ikke desto mindre en af museets vigtige, lovbundne opgaver.

Industrimuseets sæsonåbninger på Krudtværksmuseet og i Knud Rasmussen Hus,

byvandringer, deltagelse i Krudtværksfestivalen, Kulturkraft Halsnæs, Kunstrunden, Jagten

gennem Historien, Sundhedsugen og Kulturnatten samt Knud Rasmussens fødselsdag og

Grønlands Nationaldag i Hundested har i høj grad været med til at understøtte borgernes

opfattelse af, at Halsnæs Kommune har et stærkt, lokalt forankret museum med en bred vifte

af tilbud. Tilbud der går på tværs af alder, køn og etnisk baggrund. Det er museets ønske, at

berige det enkelte individs liv, styrke identitet og bidrage til et robust fundament. Derfor

understøtter vi det gode liv.

Museet deltager ydermere i en lang andre arrangementer i et tæt samarbejde med stabene

indenfor idræt, sundhed og miljø.

I maj måned afvikledes ”Jagten gennem historien”. I 2015 blev ”Jagten” afviklet i

Frederiksværk. Museet var arrangør. Der var tale om et familiearrangement, der førte

”jægerne” på en rute rundt i Frederiksværk langs kanalen, op i skoven og rundt i byen,

afsluttende med at væddeløb rundt om byens torv.

Det er efterhånden blevet en tradition, som mange af Halsnæs Kommunes familier med glæde

deltager i. I 2015 blev arrangementet åbnet af Halsnæs Kommunes borgmester, og

udvalgsformanden Annette West sørgede for opvarmning for alle til musik fra et lokalt

olietøndeband.

Begivenheden havde knap 200 deltagere, hvoraf hovedparten var børn og unge. Der var

præmier til alle og poser med frugt og vand mm. For mere om selve afviklingen og projektets

fremtid se: www.jagtengennemhistorien.dk

6

Særarrangementer er populære. Museets gæster ønsker i stigende grad oplevelser, der inkluderer hele familien. Der var gang i hele familien i forbindelse med Jagten på de forsvundne mønter i 2015.

Sæsonåbningen i Knud Rasmussens Hus var igen i år en succes. Sæsonen blev som nævnt

ovenfor indledt med særudstillingen: ”Knud, Konge og Tuxen”. Udstillingen blev åbnet af

Halsnæs Kommunes borgmester og efterfølgende markeret med en reception.

Traditionen tro blev Knud Rasmussens fødselsdag fejret i juni med en foredrags- og

musikaften i medborgerhuset Gubben i Hundested. Fejringen skete i samarbejde med Knud

Rasmussen Selskabet.

Butikken i Knud Rasmussens Hus havde i 2015 et godt salg, og efter sæsonafslutningen kunne

huset igen fremvise et imponerende besøgstal. Der blev i årets løb afviklet flere aktiviteter

med huset og de smukke omgivelser som ramme.

Der har året igennem været arbejdet på at skabe forudsætninger for skabelsen af en

seværdighed i verdensklasse på Hundested havn. I samarbejde med Halsnæs Kommune og

konsulenter fra Rambøll er der blevet gennemført et feasibilitystudie, der på alle målte

parametre viser, at der vil komme forøget vækst og udvikling til Hundested, hvis et sådant

projekt bliver gennemført. Rambølls studie viser, at der kan skabes et museum med op til

50.000 gæster årligt og dermed mulighed for etablering af mellem 12 og 18 nye

arbejdspladser.

7

Der har året igennem været afholdt en lang række møder mellem museet og kommunen,

ligesom der har været arbejdet på fortsat at udvikle netværket omkring det spændende

projekt. Museumsinspektør Søren la Cour Jensen har været projektets tovholder.

Stålsat BY er et af de andre projekter, der har krævet mange ressourcer. Der er tale om et

samarbejde mellem Industrimuseet, Halsnæs Kommune og Realdania. I 2014 blev det efter en

international arkitektkonkurrence afgjort, at arkitekt Erik Brandt Dam og SLETH arkitekter

havde vundet konkurrencen om at anvende Frederiksværks enestående industrikultur som

løftestang for vækst og udvikling. Museets leder har haft plads i både projektledelsen og den

tilknyttede arbejdsgruppe. Der har i 2015 været afholdt en lang række møder for nærmere at

konkretisere vinderprojektets enkelte forslag. Se www.staalsatby.dk

8

Et af de delprojekter, det lykkedes at færdiggøre i 2015, var en renovering af Valsepladsen i Frederiksværk. Det blev finansieret af Stålsat BY og Rotary. På pladsen er der leg med vand, lyd og kanonkugler samt plads til ophold og adgang til kanalen.

9

For fjerde gang gennemførtes kulturfestivalen Outstanding med en lang række forskellige

aktiviteter for borgere og turister samt særlige tiltag for børn. Museets leder havde plads i

festivalens styregruppe. Se www.outstanding.dk

Museumsleder, Frank Allan Rasmussen har været udpeget som projektleder på del-

renoveringen af det fredede Palæ. Denne opgave har krævet deltagelse i de ugentlige

byggemøder samt en lang række andre møder med bygherrerådgivere, arkitekter og

håndværkere. Det har været en meget tidskrævende opgave. Desto større var glæden, da

museet og dets medarbejdere hen over eftersommeren kunne begynde den store flytning fra

Arsenalet til Palæet. Det hele kulminerede med åbningsfesten i oktober 2015 med deltagelse

af borgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer samt mange glade borgere fra hele

Halsnæs Kommune.

Museets erklærede målsætning har været styret af den kvalitetsvurdering, som blev

udarbejdet i 2014. I et tæt samarbejde med museets bestyrelse er der formuleret seks

overordnede mål for perioden 2014-2018. Det er mål, der løbende følges op på, og hvis formål

er, at museet næste gang vil stå endnu bedre rustet til Slots- og Kulturstyrelsens

kvalitetsvurdering. Rapport kan ses på: www.kulturstyrelsen.dk

Det nationale og internationale arbejde fylder en del i museets arbejde. På det nationale og

internationale plan har museets medarbejdere engageret sig i følgende:

Museumsleder Frank Allan Rasmussen er formand for Organisationen Danske Museer (ODM),

formand for Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer (SBI), samt national repræsentant for The

International Committee for the Conservation of the Industrial Heritage (TICCIH).

Museumslederen er desuden bestyrelsesmedlem i Hermod Lannungs Museums Fond. Se

www.dkmuseer.dk

Museumsinspektør Søren la Cour Jensen er formand for The International Council of Museums

(ICOM), samt for Blue Shield Denmark. Han har i den forbindelse deltaget i møder i både Paris

og Berlin samt på Grønland.

Museet har i 2015 huset og vejledt studerende fra universiteterne, ligesom der har været

tilknyttet tre historiestuderende fra Københavns Universitet som assistenter.

For tredje år i træk har Industrimuseet deltaget i planlægningen af og afviklingen af flagdagen

for Danmarks udsendte soldater. Mødet afholdtes lørdag den 5. september foran

Bomuldstørreriet med foredrag af forhenværende generalløjtnant, Kjeld Hillingsø og museets

leder Frank Allan Rasmussen. Det var en våd og kold dag, men ikke desto mindre var over 70

deltagere mødt frem med Halsnæs Kommunes borgmester i spidsen.

2015 blev et rekordår for museet. Over 20.000 gæster besøgte vores besøgssteder. Det er

toppen af en årrække, hvor tallet er vokset støt. Museet havde i 2008 17.200 gæster, et tal,

der i 2009 voksede til 17.880 gæster, mens det i 2010 opgjordes til 17.600. I 2011 blev

museet besøgt af i alt 16.778 gæster, heraf knap 2.800 unge under 18 år, mens tallet for 2012

var på i alt 6.589.

Det lave besøgstal i 2012 skyldtes branden og den efterfølgende lukning af Knud Rasmussens

Hus. Åbningen i 2013 slog straks igennem, idet dette år var en succes med godt 19.000

gæster på besøgsstederne. Denne succes blev der fulgt op på i 2014, idet Industrimuseet

Frederiks Værk og Knud Rasmussens Hus tilsammen havde 19.433 gæster.

10

Det ny-renoverede Palæ blev åbnet den 9. oktober 2015. Det blev hurtigt fyldt med aktiviteter. Her er der gang i drøftelserne omkring den ny Ungdoms- og kulturskole i Frederiksværk.

Der er ikke udskilt genstande fra samlingerne eller gennemført overdragelser til andre

statsanerkendte museer i løbet af året.

Der er i fuld overensstemmelse med museets indsamlingsstrategi kun hjemtaget få genstande.

I denne sammenhæng skal nævnes en fin samling af genstande og arkivalier fra Frederiksværk

Borgerforening.

Der er desuden i årets løb udviklet nye evakueringsplaner for museets arkiver og magasin.

Museets leder og inspektører har i 2015 fået publiceret flere arbejder, herunder en

fagfællebedømt tidsskriftsartikel i Fabrik&Bolig. Det Industrielle Miljø i Norden. The Industrial

Heritage of The Nordic Countries: ”Fabriksinspektøren på Frederiksværk 1790-1858. Et

industrihistorisk studie af boligen og fabrikken”.

11

I årsberetningen 2015 for Industrimuseet Frederiks Værk, gøres der i det følgende mere

detaljeret rede for museets arbejde, og for de øvrige sider af personalets mangeartede virke,

herunder foredrag, særarrangementer og byvandringer.

Den travle læser kan orientere sig i det afsnit, der rummer Industrimuseets nøgletal. Se side

31.

Frederiksværk, maj 2016

Frank Allan Rasmussen

Museumsleder

12

MUSEETS SAMLINGER

Uden samlinger intet museum. Derfor betragter vi det som en af vore fornemste opgaver at

tage vare på genstande, ikonografi og arkivalier. Det sker på trods af, at museets arkiver ikke

er omfattet af museumslovens bestemmelser.

Arbejdet med Industrimuseets magasin har også i 2015 haft høj prioritet. I disse år har

museernes håndtering af vores fælles kulturarv haft en voksende politisk opmærksomhed. En

opmærksomhed, som desværre skyldes, at mange af landets museer ikke har ordentlige

opbevaringsforhold for deres samlinger.

Industrimuseet har fra Slots- og Kulturstyrelsen modtaget rosende ord for sin håndtering af

samlingerne. Der har derfor været arbejdet på at fastholde kvalitet og professionalisme i

denne del af museets arbejde. Det er en vanskelig balance. Det er det, fordi det er en næsten

usynlig del af det lovbefæstede arbejde. De mange timer i museets magasin er ikke en

opgave, der giver øget bevågenhed fra hverken borgere eller politikere.

Museet har lagt vægt på at begrænse indsamlingen til et absolut minimum og dermed sikre

hele tiden at kunne være à jour med registreringsarbejdet.

INDSAMLING, REGISTRERING OG KASSATION

Samlingsgennemgang og ny-registrering af museets genstande har i de sidste år fyldt meget

både i praksis og i årsberetningerne. Derfor er det en glæde, at kunne konstatere, at der nu er

bragt orden i museets hovedmagasin – dog med den væsentlige undtagelse, at der i

forbindelse med et skybrud i begyndelsen af september endnu engang opstod en vandskade i

magasinet. Denne hændelse krævende endnu engang mange personaleressourcer samt en

omfattende udbedring af reoler og gulve. Men der var truffet de fornødne forholdsregler,

således at ingen genstande blev ødelagt.

Industrimuseet Frederiks Værk har med sine vedtægter blikket rettet mod genstande knyttet

til Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at

museet er et kulturhistorisk museum, der dækker alle aspekter af historien i Halsnæs

Kommune – landbrug, kystkultur, handel og vandel, bondekultur, færgefart, skovbrug osv. Det

betyder samtidig, at der også indsamles fra disse områder og emner. Hertil kommer naturligvis

indsamling af genstande med relation til Knud Rasmussens Hus.

Museets indsamlingsplan er tilgængelig på Industrimuseet Frederik Værks hjemmeside. Se

www.indmus.dk

Der er i løbet af 2015 kun accepteret få genstande. I henhold til museets aktive og målrettede

indsamlingspolitik er der kun indlemmet genstande med direkte relation til vores

ressortområde.

Der er i dette år ikke gennemført overdragelsessager eller kassation af genstande fra

samlingerne.

Museet opbevarer en stor del af Halsnæs Kommunes kunstsamling, der omfatter knap 400

værker. Der har i 2015 været arbejdet med at få produceret en database over denne samling.

Det er hensigten, at en skal gøres offentlig tilgængelig i løbet af 2016. Hermed vil både

politikere, kunstråd og borgere kunne få indsigt i samlingen og dens karakter.

Blandt de vigtigste erhvervelser var en donation fra Frederiksværk Borgerforening bestående

af både artefakter og arkivalier. Samlingen har en fin proveniens og går tilbage til foreningens

13

etablering i 1885. Helt ekstraordinært blev museet bragt på sporet af 7 stole, magen til dem

der allerede findes i Knud Rasmussens Hus og med tydelig reference til familien. Det lykkedes

at købe stolene på en svensk auktion, endda til en fornuftig pris.

FORMIDLING

Museet har i 2015 arbejdet videre med det spændende projekt: Husker du? Det er et

samarbejde med Center for Træning og Aktivitet i Halsnæs Kommune (Sundhedshuset,

Aktivitets- og Solskinsforeningen). Museet bringer genstande, der er udskilt ved kassation, i

spil i form af erindringskasser. Kasserne indeholder fx en kaffemølle, en ”madam blå”, en

kagerulle og en klejnespore sammen med andre køkkenredskaber eller et udvalg af snedker-

og tømmerværktøj. Erindringskassernes indhold skal bruges i arbejdet med de demente

borgere som et redskab til dialog og hukommelsesarbejde. Projektet har været sat på hold i

anden halvdel af 2015, fordi der manglede finansiering. Det var derfor en stor glæde i

slutningen af året, at modtage 13.000 kr. til en færdiggørelse af samarbejdsprojektet.

Projektet er lovet færdiggjort i 2016.

Arsenalet

Arsenalet var frem til oktober 2015 lukket for museumsgæster, idet det blev anvendt som

administration for Industrimuseet. I efteråret har det været anvendt som station for museets

mange bøger og arkivalier inden endelig overflytning til Palæet. Magasinets loft anvendes

ligeledes som depot for plakater, foldere og diverse kontorartikler.

Arsenalet er opført til brug for Det Kongelige Raketkorps i begyndelsen af 1800-tallet. Det er

planen, hvis der kan skaffes midler hertil, at genåbne huset i sæsonen 2016 med udstillinger

og som historisk eksperimentarium for børn og unge.

Knud Rasmussens Hus

Søndag den 21. juni, på Grønlands Nationaldag, blev det grønlandske flag hejst fra

morgenstunden, og der blev holdt aftenåbent. Selve fejringen er fremadrettet lagt i hænderne

på en række frivillige, som yder en stor indsats for at skabe gode rammer for festen med

musik og sang.

Knud Rasmussens fødselsdag den 7. juni blev fejret på behørig vis med foredrag og musikalsk

underholdning for et inviteret publikum. Fødselsdagen arrangeres hvert år i et tæt samarbejde

med Knud Rasmussen Selskabet og dets medlemskreds. Vi ser arrangementet som endnu et

vellykket eksempel på samskabelse mellem museum og borgere i Halsnæs Kommune.

Krudtværket

På den første dag i sæsonen blev Trækulsbrænderiet og Svovl- og Salpetermagasinet åbnet for

publikum, og dagen igennem var der gratis omvisninger. For børnene var der skattejagt. Den

festlige dag afsluttedes med overrækkelse af præmier til børnene. Der var også åbent i

Bomuldstørreriet, hvor frivillige fra Frederiksværk Historiske Forening viste kampvognen V3

frem og fortalte om dens spændende og dramatiske historie. Hen over sommeren gentog vi

successen: ”Sommer på Krudtværket” med gratis omvisninger for børn om søndagen.

Det var desuden en stor glæde, at huse og udearealer i forbindelse med budgetforliget i

Byrådet blev tilgodeset med en bevilling på 500.000 kr. Beløbet skal blandt andet anvendes til

sikring af genstande, brandalarmer og bygningsvedligehold.

14

Krudtværksfestival

På denne festivaldag var Bomuldstørreriet med kampvognen V3, Krudtværket, Svovl- og

Salpetermagasinet og Trækulsbrænderiet åbent. Museets dygtige værter fortalte om værkets

historie, produktion og arbejdsgange, ligesom der løbende var omvisninger i husene på

Krudtværket.

Den nationale flagdag

Afholdes årligt den 5. september. Museet har været medarrangør og vært ved årets

arrangement, som tiltrak over 70 veteraner og deres familier. Museumslederen holdt et oplæg

med udgangspunkt i kampvognen V3 og modstanden mod besættelsesmagten og viste senere

gæsterne rundt på Krudtværket. Årets æresgæst var forhenværende generalløjtnant Kjeld

Hillingsø, der holdt et oplæg om forsvarets og dets rolle under den Kolde krig. Det var en

festdag med eftertanke.

Kulturnat

Det gamle Krudtværk var åbent for store og små gæster bevæbnet med lommelygter. Der var

flere omvisninger langs den brusende kanal med vandmøllerne. Det er altid et velbesøgt

arrangement.

Byvandringer

Hver tirsdag i højsæsonen blev der tilbudt tema byvandringer i Frederiksværk fx ”Industriens

vugge”, ”Krudt, kugler og kanoner” og ”Fra jernstøberi til Kunstnerhus” med besøg hos de

arbejdende kunstnere. Foruden sommerbyvandringerne indløb der mange bestillinger fra

grupper og selskaber, som fik skræddersyede ture i Frederiksværks industri- og kulturmiljøer.

Der er en tendens til, at stadigt flere grupper vælger denne form for formidling, hvilket falder

fint i tråd med museets vision om at være et ”Museum uden mure”. Som noget nyt indførtes

forsøgsvis byvandringer med et motionsperspektiv samt historiske cykelture for borgere og

turister.

Kulturkraft Halsnæs

Museet deltager, på lige fod med Halsnæs Kommunes andre virksomheder og

kulturinstitutioner, aktivt i ”brandingen” og tilrettelæggelsen af kulturfestivalen.

Jagten gennem historien

Denne begivenhed, som kobler motion og kultur er et af de samarbejdsprojekter, der går på

tværs af kommunerne i regionen. ”Jagten” er finansieret af KulturMetropolØresund (KMØ),

Region Hovedstaden, Kulturministeriet og Nordea fonden.

Museet var arrangør, og jagten blev gennemført i Frederiksværk med knap 200 glade

deltagere. Arrangementet blev åbnet af Halsnæs Kommunes borgmester til lyden af taktfast

musik. Der var både goodiebags, med frugt og vand samt præmier til de dygtigste børn og

unge. Det var en skøn aften, hvor alle fik motion og en god historie med sig hjem.

15

Jagten på de forsvundne mønter. Der er mange spørgsmål som skal besvares i den store skattejagt, men hvem er mest engagerede – børnene eller deres forældre?

Outstanding

Museets leder har plads i festivalens styregruppe. Det har været en stor opgave at få de

mange kulturelle, kunstneriske og musikalske aktiviteter til at spille sammen og især at skaffe

midler til deres afvikling. Det skal overvejes, om museet fortsat har ressourcer til at deltage i

dette festivalarrangement.

Digitalisering og tilgængeliggørelse

Museet fortsatte sit arbejde med digitalisering og tilgængeliggørelse af billeder og fotos. Store

dele af arkivets samlinger er publiceret på Flickr, og i ARKIBAS (www.arkiv.dk). Publiceringen

har givet øget brug af museets digitale ressourcer, og en stigning i antallet af henvendelser til

arkivet fra både lokale, nationale og internationale brugere.

Museet har nu over 18.000 billeder på nettet, og der arbejdes fortsat på at tilgængeliggøre de

øvrige godt 200.000 fotos. De mange fotos giver et fantastisk indtryk af dagliglivet i byerne og

på landet, af det hårde slid på stålvirksomhederne, forretningslivet, fest og ferie, glæde og

sorg samt idræt og sport.

Ved at lægge disse billeder op kommer museet i kontakt med en lang række borgere, der

gerne vil bidrage med oplysninger. Det har været en stor glæde, at museet efter

16

overflytningen til Palæet har kunnet engagere en række frivillige til at arbejde med

tilgængeliggørelsen af de mange fotos.

Der blev også brugt kræfter på de sociale medier og på udbygning af disse

kommunikationsplatforme for at fremme kontakten med endnu flere brugere. Antallet af aktive

brugere på museets Facebook side har været stigende og rundede i 2015 over 1000 følgere.

Det har været en krævende opgave for de tre faginspektører, at deltage i forberedelserne til

museets ny website.

Der har været afholdt mange interne møder, møder med producenten, og især omskrivningen

og redigeringsfasen har taget mange kræfter. Det ny website blev præsenteret for publikum i

efteråret 2015, og selv om der har været en del børnesygdomme, er museet tilfreds med den

nye platform.

Sideløbende har museet deltaget i det tværmuseale samarbejde: ”Hemmelige Stier”. Projektet

er en del af det regionale samarbejde mellem museerne i Nordsjælland.

Halsnæs Kommune har introduceret en ny portal for alle kulturelle arrangementer. Den

hedder: ”Oplev Halsnæs”. Museet har deltager i arbejdet med både struktur og indhold. Se

mere på: www.oplevlevhalsnaes.dk

17

I Rigsarkivet befinder findes Frederiksværks fabriksarkiv. Dette kildefond rummer et væld af interessante oplysninger og tegninger af huse og maskiner.

18

UNDERSØGELSER

Arkiverne

Museets undersøgelser i Statens Arkiver (Rigsarkivet) fortsatte i 2015. Store dele af året har to

historiestuderende gransket det store arkiv og fremfundet en række interessante kilder til

belysning af Frederiksværks historie især i 1700-tallet - en opgave, som også museets nyere

tids inspektør har været stærkt involveret i.

FORSKNING

Slots- og Kulturstyrelsen har et stærkt fokus på forskningsvolumen og -kvalitet. Museet har

således i forbindelse med kvalitetsvurderingen forpligtet sig til at producere mindst én

fagfællebedømt artikel om året samt indenfor aftaleperioden at producere mindst én

monografi. Men forskning er ressourcetung og ikke umiddelbart synlig for det lokale publikum.

Derfor lægger museet og dets tre faginspektører stor vægt på fortsat at levere gode

formidlingsprægede artikler, samt forelæsninger og oplæg på nationale konferencer og

universiteter, hvoraf flere har været eksternt finansieret.

Langt hovedparten af de arkivalier, der vedrører Frederiksværk og Halsnæs Kommunes

tidligste historie, befinder sig i København og i Aarhus/Viborg. Det betyder, at museets

faginspektører samt to timelønnede studenter bruger mange timer på Rigsarkivet i København,

Det Kongelige Bibliotek sammesteds samt for de nyere arkivalier på Erhvervsarkiv i

Aarhus/Viborg.

Det er for Industrimuseet Frederiks Værk yderst vigtigt at fastholde og udbygge det

internationale netværk. I disse museale netværk hentes inspiration, viden og

samarbejdspotentiale. Af samme grund er museets faginspektører repræsenteret i flere

overnationale museale organer og organisationer.

FREDNING, BEVARING OG KAPITEL 8

Museet er i henhold til loven forpligtet til at arbejde med bygninger og kulturmiljøer. Det

samme gælder for de fredede og bevaringsværdige bygninger og monumenter. Industrimuseet

har i årets løb modtaget 363 byggesager til gennemsyn. Kun et fåtal af disse har givet

anledning til besigtigelser eller indsigelser. Om museumslovens kapitel 8 se:

www.kulturstyrelsen.dk

Museet har efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen uddelegeret sin arkæologi til Museum

Nordsjælland. Der er i 2015 indgået en aftale om omfang, pris og rapportering mellem de to

statsanerkendte museer.

MUSEETS BYGNINGER OG LOKALER

I 2014 rådede museet over følgende udstillings- og besøgssteder, der er stillet til rådighed af

Halsnæs Kommune til formidlingsformål.

Krudtværket

Ejes Halsnæs Kommune. Der er tale om et enestående frilandsmuseum med autentiske

bygninger, arbejdende maskiner og et delvist intakt produktionsapparat. Det er det eneste af

sin art i verden. Arealerne langs den gennemgående kanal er fredede.

19

Det er ikke alle bygninger og monumenter der har det lige godt. I mange år har Krudtværkets vandkasse trængt til en overhaling. Det er museets håb, at dette arbejde kan påbegyndes i 2017.

20

Trækulsbrænderiet

Ejes af Halsnæs Kommune. Trækulsbrænderiet er en fabriksbygning fra den proto-industrielle

periode, med en historie, der går helt tilbage til 1760erne. Anvendes pt. til formidlingsformål,

foredrag og andre aktiviteter for museets gæster. Trækulsbrænderiet er et markant dansk

industrimonument.

Svovl- og Salpetermagasinet

Ejes af Halsnæs Kommune, men bygningen er stillet til rådighed for Industrimuseets

formidlingsarbejde. Den unikke fabriksbygnings historie går tilbage til 1760erne, og det er

Danmarks eneste af denne type. Der er i 2013 overflyttet en stor del af de genstande, der

oprindelig stod på magasin til udstillingerne i Svovl- og Salpetermagasinet. Hovedparten af

genstandene defineres som rekvisitter eller reservedele til det eksisterende anlæg på

Krudtværksmuseet. Bygningen fungerer som et åbent magasin/udstilling og bruges i

forbindelse med gruppebesøg.

Bomuldstørreriet

Ejes af Halsnæs Kommune. Blev i løbet af 2015 indrettet til udstillingslokale for kampvognen

V3. Udstillingen vil stå indtil reetableringen af Nationalmuseets Frihedsmuseum i København,

formentlig foråret 2018.

Arsenalet og Projektilmagasinet

Ejes begge af Halsnæs Kommune. Efter sæsonafslutningen i 2008 blev den nyetablerede

udstilling i Arsenalet nedtaget og huset lukket på grund af fare for sammenstyrtning. De store

kanoner og andet tungt gods opbevares i magasin. Industrimuseets administration flyttede ind

i det renoverede Arsenal i juli og august 2010. I perioden 2011-15 har museets administration,

på grund af manglende midler til istandsættelse af Palæet, måttet forblive i Arsenalet. Det var

derfor en stor glæde i efteråret, at museet kunne flytte alle sine aktiviteter til Palæet, på

Torvet 1 i Frederiksværk.

Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussens Hus ejes af Halsnæs Kommune. Det gælder både den 25.000 m2 store

grund og husets interiør. Til huset hører en mindre bogsamling samt et større arkiv med

relation til Knud Rasmussens liv og virke. Efter branden er huset bragt tilbage til dets

oprindelige udseende og farveholdning. Der er etableret en ny butik, et mindre refleksionsrum

med bøger og IPads samt indrettet et modtageområde for skoleklasser i den tilhørende

garage.

Palæet

Det fredede Palæ blev i 2010 blevet undersøgt og arkiverne endevendt for informationer,

ligesom der er blevet udarbejdet et prospektmateriale for dets istandsættelse og nyindretning.

Materialet har efterfølgende været brugt målrettet i forhold til godkendelserne af

ombygningerne i Kulturstyrelsens fredningskontor.

I 2013/14 blev midlerne til renoveringen frigivet, og arbejdet med renoveringen af bel-etage

blev igangsat efter byggetilladelse fra Kulturstyrelsen. I samarbejde med styrelsen blev der

foretaget en række farvearkæologiske undersøgelser i det fredede hus. Der har frem til

efteråret været arbejdet i hele huset. Der blev efterfølgende indrettet en butik, et lille

udstillingslokale, læsesal med bibliotek, arkiv og kortsamling samt en række kontorer, der nu

rummer museets administration. Palæet har efter åbningen været genstand for stor interesse

fra byens borgere, der i stort tal er mødt frem for at bese udstillinger og arkiv.

21

Den gamle lygte blev restaureret og igen sat op over indgangsdøren til Palæet, ligesom den oprindelige klokke kom på plads.

22

Museet har desuden magasiner i følgende bygninger og lokaler:

Ølstedmagasinet

Ejes af Halsnæs Kommune. Indretning påbegyndt 2006 og færdiggjort i 2013.

Elevatorfabrikken

Ejes af Halsnæs Kommune. Stort råt tidligere fabrikslokale. Anvendes til opbevaring af

Industrimuseets større og tunge genstande. Det forventes, at museet i løbet af 2016 vil

tømme lokalerne for de sidste genstande, idet Elevatorfabrikken skal overgå til ny anvendelse.

UDSTILLINGER OG ANDRE FORMIDLINGSPROJEKTER

Frank Allan Rasmussen

Udvikling af Museets website

Særudstillingen: Kampvognen V3 i Bomuldstørreriet

Husker du? – et samarbejde med Sundhedshuset om demens

Oplev Halsnæs – indput til website

Workshops og seminar vedrørende museets ny website

Jagten – det historiske løb, maj

Internationalt formidlingsseminar i Kolding, marts

Folkemøde på Bornholm, juni

Kulturstyrelsens årsmøde i Aarhus, september

Nationalmuseets årsmøde

Organisationen Danske Museers formidlingskonference i november

Formidlingsprojektet: ”Hemmelige stier”

Marie Bach

Udarbejdelse af museets Aktivitetsprogram 2015 (Program, billetter og plakater)

Tysk oversættelse af publikumsfoldere til Krudtværksmuseet

Ansvar for museumsbutikker – indkøb og indretning

Kampvognen V3, Særudstilling i Bomuldstørreriet

Vagtplaner for museumsværter

23

Indkøring af nye museumsværter

Tilrettelæggelse af kursus for museumsværter

Tilrettelæggelse af museets sommerbyvandringer

Sæsonåbningen på Krudtværksmuseet

Projekt – historie på cykel

Tilrettelæggelse af museets deltagelse i Krudtværksfestivalen

Museets faglige sommerekskursion til Carlsbergbyen i København

Deltagelse i projektet erindringskasser

Halsnæs Kommunes Kunstsamling, registrering samt formidling for Billedkunstrådet

Særudstilling i Palæet, oktober

Julekalender i Palæet

Søren la Cour Jensen

Daglig ansvarlig for formidlingen i Knud Rasmussens Hus

Udstillingen: Knud, Konge og Tuxen i Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussens fødselsdag i Hundested

Formidling af billeder og arkivalier fra Byarkivet

Museets ansvarlige på de sociale medier

Arbejdet med en ny hjemmeside (Knud Rasmussens Hus)

Teaterforestillingen: 79 – Fjorden i Gjethuset, september

Ansvarlig for feasibilitystudie for Knud Rasmussens Museum/Arktisk Center

24

Byvandringer er populære. Det er et tilbud, som også skolerne benytter sig af. Her en klasse på vej over til Arsenalet og Projektilmagasinet med en af museets værter i spidsen.

FOREDRAG OG BYVANDRINGER

Frank Allan Rasmussen

Foredrag. Det Frederiksværkske krudt og de onde Barbaresker, Frederiksværkegnens

Lokalhistoriske Forening, september

Diverse debatter – folkemødet på Bornholm. juni

Byvandring for nyansatte i Halsnæs Kommune – maj og oktober

Byvandring på Krudtværksområdet for Halsnæs Kommunes direktion, oktober

Foredrag. Skjoldborgs historie i fortid og nutid, juni

Foredrag. Nikolai Kunsthal, Hvad er tid? Om faldkuglen på Nikolai Kirke, september

Foredrag. Landskab, natur og historie. Vandring i og omkring Hundested, juni

Foredrag. Skandinavisk Museumsforenings 100 års jubilæum, august

25

Foredrag. En krig og en kampvogn. Veterandagen, september

Foredrag. Frederiksværk – kongernes by. Helsinge Kulturhus, oktober

Foredrag. Hvad er kultur? Frederiksværk Bibliotek, november

Byvandring for familie og voksenstøttes personale, oktober

Byvandring. Krudt, krudtværk og kanoner, gruppe, juni

Byvandring. Frederiksværk Gymnasium og HF - semesterstart

Byvandring. Krudtområdet historisk og i fremtiden, august

Oplæg for frivillige fra Frederiksværksegnens Lokalhistoriske Forening, april

Tale. Hammermøllen i Hellebæk 200 år, juni

Omvisning på Krudtværksmuseet, Flagdag, september

Kulturhistorisk vandring med Stålsat BY, august

Leder af den faglige ekskursion til Carlsbergbyen og museet, juni

Marie Bach

Foredrag. Folk og dagligdag i Frederiksværk i 1760erne, Frederiksværkegnens Historiske

Forening, februar

Frederiksværk efter kobberstikker Wincklers streg, Frederiksværk Bibliotek, marts

Foredrag. Palæets historie. Biblioteksklubben i Frederiksværk, efterår

Omvisninger i Palæet, efterår

Søren la Cour Jensen

Foredrag og rundvisning for Grønlands kulturminister, oktober

Foredrag og rundvisning for HKH kronprinsens hof, Knud Rasmussens Hus, april

Foredrag. Knud, konge og Tuxen. Hundested Lokalhistoriske Forening, april

Foredrag. Knud Rasmussens fødselsdag, juni

Foredrag: Knud Rasmussen – liv og død. Frederiksværkegnens Lokalhistoriske Forening,

november

Den canadiske ambassade – om 5. Thule ekspedition, november

26

PUBLIKATIONER

Frank Allan Rasmussen

Fabriksinspektøren på Frederiksværk 1790-1858. Et industrihistorisk studie af boligen og

fabrikken. Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Norden, 2015. Side 44-65. Fagfællebedømt

artikel med engelsk summary.

Da røde Jensen kom til byen. Halsnæs Avis, juli

Tscherning – Frederiksværks fabriksinspektør, Halsnæs Avis, juli

Danmarks Første Dampmaskine stod i Frederiksværk, Halsnæs Avis, august

Da englænderne kom til Frederiksværk, Halsnæs Avis, august

TRAP Danmark – redaktør for Halsnæs Kommune

TICCIH – the National Report

Marie Bach

Anker Heegaard – en industrialist i lille format, Halsnæs Avis, juli

En vej, en æresborger, en forfatterinde, Halsnæs Avis, juli

Udsigt til Frederiksværk efter Wincklers streg. Tidsskriftet Prøven.

Gennemgang af diverse artikler samt korrektur på arbejdspapirer

Manuskripter til Frederiksværks historie

Søren la Cour Jensen

Diverse bidrag til Halsnæs Avis samt Frederiksborg Amtsavis

TV, RADIO OG INTERVIEWS

Frank Allan Rasmussen

Artikler i lokalaviserne

DR P1: Udsendelsesrække om søfart og Suez kanalen

TV2 News: Interview om museer og sikkerhed

DR P1: Interview om tyveri fra Glyptoteket

DR Kulturen: Interview om Rodin-tyveriet

27

Marie Bach

Diverse bidrag til lokalpressen om museets aktiviteter samt artikelrække om lokalhistoriske

emner

Søren la Cour Jensen

Diverse bidrag til lokale og regionale medier

Knud Rasmussen Hus – om facaderenovering

79-Fjorden. Interview i Tv-Nordsjælland

Blue Shield, interview i Politiken, oktober

NATIONALE OG INTERNATIONALE KONFERENCER

Frank Allan Rasmussen

TICCIH, international konference Universitet i Lille, Frankrig med oplæg, september

ERIH (European Route of Industrial Heritage) årsmøde i Pilzen, Tjekkiet, oktober

Kulturstyrelsens årsmøde i Aarhus, marts

Nationalmuseets årsmøde

Bygningsarvskonference, den 4.-5. marts i København og på Amager

Fængselsmuseet i Horsens – internt seminar, oktober

Folkemøde Bornholm, juni

Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer, Generalforsamlingen

ODMs formidlingsmøde i Kolding, november

Faglig ekskursion til Sønderjylland (Dybbøl Banke), november

Konference om arkitektur og demokrati, marts

KLs kulturkonference, Helsingør maj

Marie Bach

Møder i ODMs samlingsnetværk

ERIH (European Route of Industrial Heritage) årsmøde i Pilzen, Tjekkiet, oktober

28

Faglig ekskursion til Sønderjylland (Dybbøl Banke), november

Søren la Cour Jensen

ICOM Nord møde. Nuuk Grønland, oktober

ICOM generalforsamling i Paris, juni

ICOM Nord, møde i Berlin, november

Historien om Danmark, Slots- og Kulturstyrelsen, København, december

Seminar for etnografisk netværk, Hundested, maj

BESTYRELSER, NÆVN OG RÅD

Frank Allan Rasmussen

SHOT, The Society for the History of Technology, Organization Committee

Halsnæs Kommune, projektleder ved restaurering af det fredede Palæ

Halsnæs Kommune, Styregruppen for Stålsat BY

Halsnæs Kommune, referencegruppen for Stålsat BY

Halsnæs Kommune, Medlem af styregruppen for Outstanding

Medlem af Håndværks- og Industripuljen

Formand for bestyrelsen for Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark

National repræsentant i TICCIH (The International Committee for the Conservation of the

Industrial Heritage)

Formand for Organisationen Danske Museer

Visit Nordsjælland, medlem af følgegruppen

Medlem af turismeklyngen/Nordsjælland

Medlem af bestyrelsen for Hermod Lannungs Museumsfond

Medlem af ICOM

Medlem af ERIH (European Route of Industrial Heritage)

Søren la Cour Jensen

Formand for bestyrelsen for Blue Shield Danmark

29

ICOM, formand

Medlem af Industri- og håndværkspuljen

Medlem af Knud Rasmussen Selskabet

Medlem af etnografisk Netværk

Det Grønlandske Selskab

Marie Bach

Medlem af Industrimuseets bestyrelse (personalerepræsentant)

Medlem af samlingsnetværket

Medlem af Industri- og håndværkspuljen

Medlem af ICOM

Medlem af ERIH (European Route of Industrial Heritage)

EFTERUDDANNELSE OG KURSER

Frank Allan Rasmussen

Lederseminar, Halsnæs Kommune

Ledercamp, Halsnæs Kommune, oktober

Chefnetværk ODM i Korsør

Søren la Cour Jensen

Marie Bach

Deltagelse i ODMs samlingsnetværk

30

NATIONALE OG INTERNATIONALE NETVÆRK

ODM – Organisationen Danske Museer

Museer i København og Omegn (MIK)

De danske museers industri- og håndværkspulje

Krudtværksområdets brugerforening

Frederiksværksegnens Historiske Forening

Hundested Lokalhistoriske Forening

Knud Rasmussen Selskabet

SLA – Sammenslutningen af Lokalarkiver

ODA – Organisationen Danske Arkiver

Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer

Dansk Teknologihistorisk Selskab

ICOM – The International Council of Museums

AIA – The Association for Industrial Archaeology

TICCIH – The International Committee for the Conservation of the Industrial Heritage

ERIH – European Route of Industrial Heritage

Det Grønlandske Selskab

31

NØGLETAL

Industrimuseet havde i 2015 tre akademiske medarbejdere og to medarbejdere i

beskæftigelsesordninger (fleksjob) samt to seniorjobbere. I sæsonen var desuden ansat 12

museumsværter, samt 10 frivillige.

Museets samlede besøgstal var i 2007 på 14.082 gæster inklusiv Knud Rasmussens Hus i

Hundested. I 2008 blev de tidligere rekorder slået. I sæsonen havde Industrimuseet i alt

17.203 gæster. I 2009 var Industrimuseet tilfreds med endnu engang at have forøget

besøgstallet til 17.883.

I 2010 var det en anelse vigende, idet tallet opgjordes til 17.609 gæster. I 2011 fortsatte

nedgangen, men årsagen hertil var branden i Knud Rasmussens Hus i efteråret. I 2013 havde

museet 19.416 gæster, og den gode udvikling blev fastholdt i 2014 med samlet 19.433

gæster. Besøgstallet for 2015 overgik alle forventninger. Museet blev besøgt af over 20.000

gæster.

Besøgstallet fordelte sig på følgende måde:

Besøgssted Voksne Børn

Arsenalet 0 (0) 0 (0) (lukket i 2015)

Krudtværket 2.175 820

Knud Rasmussens Hus 8.068 1.754

Særarrangementer:

Krudtværket 7.770

Knud Rasmussens Hus 160

Børn og unge, undervisning 527

Børn og unge, ikke undervisning 2.059

I alt 21.586

De sociale medier i 2015:

Hits på webbet: 401.723 besøgende heraf 10.085 unikke besøg og godt 16.214 viste sider.

Facebook: ”synes godt om” 1.000

Tripadvisor: 15 anmeldelser med en vurdering på 4,5 ud af 5,0 mulige.

Herud over har museet serviceret et større antal brugere på Arkivet med personal- og

lokalhistoriske spørgsmål, ligesom et større antal skriftlige forespørgsler er besvaret pr. brev

og mail.

32

Industrimuseet Frederiks Værk gennemførte i sæsonen 30 særomvisninger samt foredrag.

Museet publicerede 11 artikler i tidsskrifter og andre trykte medier.

Museets medarbejdere medvirkede i 12 TV- og radioudsendelser.

Museets medarbejdere har deltaget i 20 konferencer og seminarer.

Museets akademiske personale er repræsenteret i 25 bestyrelser, nævn og råd.

33

PERSONALE

Museumsleder Frank Allan Rasmussen

Museumsinspektør Marie Bach

Museumsinspektør Søren la Cour Jensen

Museumsinspektør Knud Rasmussens Hus (vakant siden 2007)

Museumsassistent (vakant 2010)

Museumsmedarbejder Kenn Norbert Pedersen (fleksjob)

Museumsmedarbejder Niklas Anders Kjær Bennedbæk (fleksjob)

Museumsmedarbejder Hanne Karla Gundersen (seniorjobber)

Museumsmedarbejder Jens-Erik Pedersen (seniorjobber)

Museumsværter:

Conni Bruhn

Ingeborg Clausen

Per Jensen

Hanne Pedersen

Jørgen Siglev

Ib Schaldemose

Christa Twile

Knud Erik Jensen

Merete Rasmussen

Vibeke von der Lieth

Tilkaldevikar:

Carina Andersen

Studenter:

34

Mia Anna-Lisa Freuchen Olsen

Jonas Yazo Srouji

Jobprøvning:

Industrimuseet har haft to borgere i jobprøvning, én i nyttejob og tre i aktivering.

35

MUSEETS BESTYRELSE

Industrimuseet Frederiks Værk er et statsanerkendt, kommunalt ejet museum med Halsnæs

Kommune som hovedbidragsyder. Iflg. museets vedtægter består bestyrelsen af 11

medlemmer.

Formandskab:

Bestyrelsesformand Helle Vibeke Lunderød

Næstformand Nis Maybom

Ordinære medlemmer:

Johnny Simonsen

Marie Bach

Bengt Sørensen

Søren Jessen

Klaus Peder Bertelsen

Ole Søhøj Nielsen

Jens Breinegaard

Jørgen Hegner Christiansen

Søren Agerlund

Sekretær:

Frank Allan Rasmussen

36

GODKENDELSE AF ÅRSBERETNINGEN 2015

Årsberetningen for året 2015 godkendes hermed af bestyrelsen for Industrimuseet Frederiks

Værk.

Frederiksværk maj 2015

Helle Vibeke Lunderød, formand Nis Maybom, næstformand

Marie Bach Ole S. Nielsen

Johnny Simonsen Jørgen Hegner Christiansen

Jens Breinegaard Bengt Sørensen

Søren Jessen Klaus Peder Bertelsen

Frank Allan Rasmussen, museumsleder Søren Agerlund

FAR/Årsberetning 2015