1 

 

Indledning ...........................................................................................................................................2

Problemformulering............................................................................................................................3

Metode .................................................................................................................................................4

Afgrænsning........................................................................................................................................5

Begreb afklaring .................................................................................................................................5

Integration: .................................................................................................................................................. 5 • Assimilation: ..................................................................................................................................................... 5 • Integration: ........................................................................................................................................................ 5 • Segregering: ...................................................................................................................................................... 6

Minoritet: ..................................................................................................................................................... 6

Majoritet: ..................................................................................................................................................... 6

Etnisk:........................................................................................................................................................... 6

Analyse af integrationsbegreb ............................................................................................................6

Familiemønstre og livsformer.............................................................................................................8

Pierre Bourdieu.................................................................................................................................10

Bourdieus begreb om ”felt” ...................................................................................................................... 11

Bourdieus begreb om ”kapital”................................................................................................................ 12

Bourdieus begreb om ”habitus”............................................................................................................... 13

Opdragelse .........................................................................................................................................13

Muslimsk opdragelse................................................................................................................................. 14 Pirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til muslimsk opdragelse ............................................................ 16

Den danske opdragelse.............................................................................................................................. 17 Pirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til den danske opdragelse .......................................................... 19

Konklusion og perspektivering .........................................................................................................20

Litteraturliste .....................................................................................................................................22

2 

 

                                                           

Indledning I slutning af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev Danmark ramt af mangel på arbejdskraft1.

Det blev derfor nødvendigt, at invitere folk ind fra andre lande så de kunne overtage de opgaver

hvor man havde svært ved at rekruttere dansk arbejdskraft til. Resultatet blev et blandet billede af

børn fra forskellige kulturer og lande i de danske skoler og institutioner. Børn fra andre kulturer end

dansk adskiller sig ofte fra etnisk danske børn med de kulturelle værdier og forskellige traditioner

som de hver især har fået med fra forældrenes hjemland. Der bliver ofte set et stort sammenstødt

mellem det regelsæt børnene bliver opdraget efter i danske institutioner og skoler og den opdragelse

der bliver foretaget af etniske minoritets forældre uden for institutionen. Igennem årene har

myndighederne afprøvet forskellige metoder til at fremskynde integration af etniske minoriteter,

men på trods af indsatsen har landet desværre fortsat et stigende problem med integration.

Ifølge TV2-nyheder i 2004, begår anden og tredje generation af indflyttere en større andel af de

kriminelle gerninger i forhold til deres forældre. Tal fra Københavns Politis statistiske afdeling

viser, at unge indvandrere nu tegner sig for 82 pct. af grundlovsforhørene mens danske unge udgør

kun 18 pct.2

Hele verden var vidne til hvordan unge muslimer sat ild til danske skoler, biler, biblioteker og

daginstitutioner i februar 2008. De unge argumenterede for deres kriminelle handlinger med at de

aldrig bliver taget ind og accepteret af det danske samfund. De bliver diskrimineret og holdt

udenfor, alene på baggrund af deres udseende og kultur. Der var dog forskellige meninger om

urolighederne blandt befolkningen. Talsmand for Det Islamiske Trossamfund Kasem Ahmed

fastholdt, at de unge bliver diskrimineret.

”Der er en giftig stemning mod muslimer i samfundet. Den får de unge til at reagere med

ildspåsættelser.” 3

kultursociolog ved Syddansk Universitet Mehmet Necef var uenig: ”Jeg er så træt af at høre forskere

 1 Muslimske stemmer, Karen Lise Johansen, Side 32

2 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-1700989.html set d. 16-05-08

3http://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk set d. 16-05-08

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-1700989.htmlhttp://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dkhttp://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk

3 

 

                                                           

og eksperter forklare, at unge indvandrere diskrimineres. Det er den samme plade, som de har spillet de

seneste 30 år, og det er noget vås4.”

på trods af de forskellige meninger, har de fleste dog været enige om, at opdragelses ansvar ligger

hos både forældrene og det danske social- og skolevæsen. Fælles mål er at opnå en god opdragelses

metode som vil føre til integration. Her bliver det interessant at vide hvad man mener med

integrationsbegrebet. For integration bruges som fællesbetegnelse af tre forskellige strategier:

assimilation, segregation og integration (dette bliver uddybet senere i opgaven).

Disse forskellige integrationsstrategier, har jeg selv set og oplevet gennem min opvækst som etniske

minoritet i Danmark. Jeg har kunnet i min voksen liv, sætte mig selv under den poluraristiske

integrationsstrategi som giver størst mulighed for en udviklende integration. Efter min mening er

der mange andre unge minoriteter som også har prøvet at benytte sig af den poluraristiske

integrationsstrategi i deres liv, med det resultat at de har klaret sig godt i det danske samfund og

yder hver dag en indsats på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og så videre.

min egne oplevelser og andre unge minoriteters opførelse på forskellige måder i Danmark, har gjort

mig nysgerrig for at undersøge neden stående problemformulering:

Problemformulering • Hvordan kan forskellige opdragelsesmetoder påvirke valget af en integrationsstrategi

for den unge etniske minoritet i Danmark?

For at søge svaret på min problemformulering arbejder jeg udefra følgende problemstillinger:

• Jeg har en forestilling om, at nogle etniske minoriteters opdragelse er efterhånden blevet til

et samfunds problem i Danmark, men hvor går det galt i opdragelsesprocessen? Hvilke

elementer forhindrer unge minoriteter i, at være en del af samfundet?  

• Jeg er ikke i tvivl om, at både minoriteten og majoriteten i samfundet skal være villige til at

samarbejde for at skabe et bedre Danmark, men hvilken opdragelse har hele samfundet brug

for, for at kunne give den nødvendige indsats der kræves i denne proces?

 4 http://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk  

http://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dkhttp://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk

4 

 

Metode Jeg vil forsøge at belyse sammenhængen mellem forskellige opdragelsesmetoder og de forskellige

integrationsstrategier. Min problemformulering retter sig mod både en teoretisk og en empirisk

undersøgelse af praksisfeltet. Derfor har jeg valgt forskellige opdragelsesmetoder som min empiri

og Pirre Bordieus begreber og teorien om integrationsstrategi som mine hoved teorier i opgaven.

Jeg starter opgaven med en kort begrebsafklaring af et par af de væsentlige begreber jeg jævnligt

bruger i opgaven. Dernæst analyserer jeg ud fra Birgitte Rahbek Pedersens og Tove Kangas

integrations model de tre forskellige integrationsstrategier.

Jeg har benyttet mig af Libby Tata Arcels teori om to forskellige livsformer som er meget vigtigt at

kende til inden man gå i gang med, at analysere etniske minoritetsbørns opdragelse og

integrationsproces. Libbys beskrivelse af to forskellige livsformer, og to forskellige

opdragelsesformer for etniske minoritetsbørn og etniske majoritetsbørn er en væsentlig faktor for

valget af den bestemte integrationsstrategi i fremtiden. Hun beskriver meget klart i sin forklaring

om kollektivistiske og individualistiske livsformer, hvad to forskellige samfundskulturer er bygget

på, og hvad udgangspunktet er i børns opdragelse. Her inddrager jeg også cand. scient. adm. fra

RUC, Ph.d. ved AUC, Uzeyir Tireli som med sin artikel Forestillinger om 'muslimsk

børneopdragelse' forholder sig meget kritisk til de bestemte rammer i de to opdragelsesformer. Han

er ikke enig i, at man kan opdele børneopdragelse i to faste modeller, f. eks. den kollektivistiske

eller den individualistiske, og han peger på mange synlige forandringer i indvandreres livsformer i

de seneste år i Danmark, som ikke passer ind i livsformers teori.

Jeg har med udgangspunkt i SFI’s undersøgelse om opdragelses forskelle mellem 3-årige danske og

etniske minoritets børn, forsøgt at diskutere sammenspillet mellem forskellige opdragelses metoder,

ved hjælp af Libby Tatas beskrivelse af livsformer og Uzeyir Tirelis modsatrettede argumentere.

Som tidligere nævnt, trækker opgavens analyse af de forskellige opdragelsesmetoder og i det hele

taget selve problemformuleringen på Pierre Bourdieus begreber. Derfor har jeg valgt, at skrive et

afsnit om Bourdieu, hvor jeg uddyber hans begreber: felt, kapital og habitus.

Det empiriske afsnit er tilegnet beskrivelse af to markante opdragelsesmetoder: den danske og den

muslimske opdragelse. Til at belyse den islamiske opdragelse i sin traditionelle form, har jeg valgt

at benytte mig af Cand.polit. Naser Khaders og Mohi ed-Dins beskrivelse af børneopdragelse i

5 

 

                                                           

muslimske familier. Khder og Mohi stemmer begge to fra den muslimske kultur og har begge store

kendskab til de forskellige muslimske normer og værdier.

Den danske opdragelse er blevet beskrevet udefra mine egne oplevelser, Naser Khader og

journalisten og forfatteren Anna Louise Stevnhøjs beskrivelse af ”opdragelse i Danmark til etniske

minoritets forældre”.

Opdragelsesmetoderne bliver analyseret ved hjælp af Bourdieus begreber og sættes under relevante

integrationsstrategier. Når Emil Durkheim har et bredt og brugbare definition af opdragelse, har jeg

valgt, at konkludere og perspektivere opgaven udefra hans opdragelsesdefinition.

Afgrænsning Jeg vil i denne opgave fokusere på opdragelsens rolle i dannelsen af integrationsstrategier. Herunder

vil jeg tage udgangspunkt i ”muslimske” etniske minoriteter fra mellemøstlige lande i Danmark. Jeg

snakker her om de muslimer der er kommet fra landsbyerne med bundekultur. Jeg vil afgrænse

opgaven til, opdragelsens rolle i integrationsprocessen, udefra den påstand, at bestemte opdragelser

resulterer i bestemte integrationsstrategier. Jeg har fravalgt, at komme inde på flygtningebørn, da de

traumatiske oplevelser de fleste flygtninge familier har været udsat for, kan have en stor betydning

for hvordan barnet reagere under forskellige opdragelsesmetoder.

Begreb afklaring Integration: ”Et individ er socialt integreret, når der er udviklet sociale bånd og identifikationspunkter mellem individet og en gruppe eller en samfundsmæssig institution.”5

Forskellige faglige traditioner har deres egne forståelse af begrebet integration, der er dog en vis konsensus om en skelnen mellem 3 overordnede integrationsområder og strategier:6

• Assimilation:

Betyder fuldstændigt opgivelse af minoritets kultur. Dvs. minoritetsgrupper bliver ligesom majoritetsgruppe, tvunget eller frivilligt.

• Integration:

Hvor minoritetsgrupperne bevarer nogle dele af deres egne kultur og giver majoritetsgruppen i

den poluraistiske integration afkald for at kunne optage og implementere nye elementer i egen

 5 Socialpædagogik, Bent Madsen, 2005, S.158

6 Tværkulturelt forældresamarbejde, Karen Nørskov, 2004, s. 17  

6 

 

                                                           

kulturel praktisk. De er når begge parter gensidigt tilpasser sig hinanden og danner et

flerkulturelt samfund på baggrund af mangfoldigheden af etniske kultur.

• Segregering:

Det er total adskillelse fra den andens kultur, på bosætningsområdet anvendes også begrebet ghettoisering.

Minoritet: ”En mindre del af en befolkning som er anderledes end resten. Fx med hensyn til sprog eller religion”7

Majoritet: ”Den største del af en forsamling.”8

Etnisk: ”noget som har at gøre med en befolkningsgruppens kultur, race eller nationalitet.”9

 

Analyse af integrationsbegreb Man har blandt andet snakket meget integration i politiske diskussioner. Men denne betegnelse har

ofte resulteret til virkningsløse politisk og private diskussioner, for som sagt dækker integration

begrebet over vidt forskellige tiltag med vidt forskellige indhold og målsætninger. Vi sidder hver

især med forskellige billeder af hvad integration er, men uden at vi få sat mange ord på de billeder

for hinanden. Så det vigtigste er at man først og fremmest bliver enig om definitionen af begrebet

integration. Der blev under afsnittet begrebsafklaring, præsenteret tre forskellige

integrationsstrategier: assimilation, integration og segregering.

Integrations strategier10

 7 Politikens dansk ordbog, 2000 

8 Politikens dansk ordbog, 2000 

9 Politikens dansk ordbog, 2000 

10 God bedre dansk? Birgitte Pedersen og Tove Skutnab, 1983, S. 33

Ifølge Charlotte Hamburger, en af de danske forskere der har beskæftiget sig med

integrationsbegrebet, er det uheldigt og med til at skabe forvirring om begreberne, at integration

bruges som en fællesbetegnelse for de tre strategier, fordi begreberne assimilation og segregation

reelt begge er modsætninger til begrebet integration (Hamburger1997)11.

Assimilationsstrategien handler altså om en ensidig tilpasning, hvor det er det fremmede og

anderledes, der skal forsvinde. Målet er at etablere en ”normal” tilværelse som dansker, med alt

hvad det indbefatter. Majoriteten sætter dagsordenen i samfundet, hvor der er nogle på forhånd

fastsætter regler og normer, der skal overholdes. Efter min mening vil denne strategi medføre

identitetsproblemer og forvirringer for minoritets samfund. Etniske minoriteter vil føle sig selv og

de værdier, som deres kultur repræsentere, truet i det nyt land, så de klammer deres egne kultur, og

ofte i dens mest traditionelle former, fordi det er det eneste kendte som kan give tryghed. Så vil de

fremover søge de andre minoritetsgrupper som har det samme kultur og livsværdier. Dvs. de vil

sandsynligvis vælge segregeringsform hvilket betyder adskillelse fra det majoritetssamfund.

I modsætning til assimilation og segregation kan man ved integrationsstrategi overtage og acceptere

majoritetssamfundets normer og holdninger, samtidig med at bibeholde sit gamle etniske og

kulturelle tilhørsforhold og sin identitet. Integrationsstrategi lægger op til lige rettigheder for alle

borgere i Danmark. Tilhængere af denne strategi anerkender, at Danmark er et etnisk sammensat

samfund og at den moderne samfundsudvikling vil bidrage yderligere til en differentieret etnisk,

sproglig og religiøs sammensætning af den danske befolkning.

                                                            11 http://www.amid.dk/pub/papers/AMID_31-2003_Emerek.pdf

7 

 

Familiemønstre og livsformer Libby Tata Arcel opstiller to idealtypiske modeller for hvordan etniske minoriteter kan forstås set i

relation vesteuropæiske familier. 12 ud fra modellen vil jeg gerne belyse kollektivistiske og

individualistiske livsform, med vægt på de grundlæggende opdragelsesværdier, som disse to

livsformer indeholder.

Individualistisk livsform Kollektivistisk livsform

Værdier i opdragelse Lighed. Frihed. Selvrealisering.

Frivillighed i familierelationerne.

Individualisme

Gensidig afhængighed blandt

Blødbeslægtede. Ansvarsfølelse

Over for kollektiver. Lydighed. Opofrelse

Individ opfattelse Individet har værdi i sig selv Individ= status, rettigheder og pligter fordelt efter rang og rolle

Adfærdsregler Abstrakte. Opløsning af ritualer og skikke. Fornuft. Psykologisk legitimeringsgrundlag.

Omfatter alle kendte situationer. Ritualer, naver og skille. Moralsk legitimeringsgrundlag.

Kønsforholdet Lighedsdialogi. Indirekte dominans. Romantisk kærlighed

Hierarkisk. Direkte, synlig dominans. Partnervalg på grundlag af økonomi og rang.

Sanktioner Uklar, Psykologiske. Udelukkelse og ligegyldighed.

Konkrete, Kollektive. Tvang og fysisk afstraffelse.

Moralens mål Retfærdighedsmoral Æresmoral

Ude fra denne livsformsmodel er der udviklet teorier om magt forhold i familien og

frihedsdimensioner i børneopdragelse. Shak Jabiris opstiller magt og kompetencestrukturen i

kollektivistiske familier sådan:

Samfund Slægten faderen Ældre søn Moderen Mindre søskende

Her vises tydeligt at lokalsamfundet har magten over familien og dens indbyrdes forhold. Man kan

se rækkefølgen derefter på modellen.

                                                            12 At være muslim i Danmark, s. 22 + Etniske minoritets familier og socialt arbejde, Marianne Skytte, side 68

8 

 

Magt forhold i den individualistiske livsform står i modsætning til den kollektivistiske. Her bliver

rollerne fordelt på en ligestillet måde mellem familie medlemmer.

Samfund Far + Mor + Barn

Samfundet har ansvar for at sætte rammer for familiens vilkår og derefter er det familien der

imødegår vilkårene med en intern forhandling om, hvordan magten skal fordeles.

SFI i 2000, har i forbindelse med forskellen mellem opdragelse lavet en undersøgelse af 3årige

danske og etniske minoritets børns opdragelse. 13

Üzeyir Tireli står kritisk over for de to livsformer fra Libby Tata Arecel som blev beskrevet

tidligere. ” … de negative værdier, man i dag tager afstand fra, er samlet under den kollektivistiske

livsform: Fysisk afstraffelse, hierarki, æresbegreber, pligt, opofrelse etc.14"

”Jeg mener, at denne livsformsmodel er uanvendelig til at indfange minoritetsforældres idealer og

praksiser om børneopdragelsen i Danmark.15”

Han synes ikke at modellerne viser den forandringsproces der er i gang i samfundet. De viser heller

ikke hvordan værdier som venskab, respekt, tolerance lighed og frihed tager nye betydning i

samspil med en række ydre og indre faktorer. Hvis vi kigger tilbage på Libby tata Arcels                                                             13 http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2001/0106Tosprogede_boern_i_Danmark.pdf

14 At være muslim i Danmark, s. 23 

15 At være muslim i Danmark, s. 24

9 

 

10 

 

livsformsmodel, kan vi tydeligt se ”lydighed” som en vigtig egenskab under værdier i den

kollektivistiskopdragelse. Men som vi kan se i SFI’s undersøgelse, er der kun 28% af tosprogede

forældre som vil opdrage deres børn til at være lydig frem for at være selvstændige. Dette vil

selvfølelig også påvirke kollektivistiske adfærdsregler, hvilket vil føre til selvbestemmelse og

selvstændighed som kan få minoritetsbørn og unge til at træffe sine egne valg. Ifølge Üzeyir Tireli

er der mange unge som i dag bliver gift på tværes af etniske og kulturelle grænser. Dvs.

minoritetsbørn og unge får i visse sammenhæng større frihed med alderen, men dette kan modellen

ikke gøre rede for.

Det der er overraskende med SFI’s undersøgelse er at en større del af forældre med individualistiske

livsform opdrager deres børn til at tage hensyn til de andre end forældre med kollektivistiske

livsform gør. For ifølge Libby Arcel burde individet i individualistisk livsform står i midten og

tænke på sig selv mens det kollektive individ ofrede sig selv og sine drømme for at tage hensyn til

de andre.

Üzeyir Tireli mener ikke at livsformsmodellen er så brugbar længere for der er i dag større ligheder

end forskel mellem de værdier som danske og etniske familier lægger vægt på i børneopdragelse.

Pierre Bourdieu I denne opgave vil jeg fremhæve Pierre Bourdieu ((1930-2002), professor i sociologi)), fordi han

har præsenteret en sociologisk analyse og forståelse af, hvorfor opdragelse, oplæring, og pasning

udfolder sig, som det gør. Bourdieus teori er en socialiseringsteori, som forklarer, hvorledes barnet

tidligt får nedlagt nogle strukturer for at begå sig i og opfatte verdenen. Med andre ord at mennesker

set fra deres egen position netop handler fornuftigt i givne situationer. Jeg kan med hensyn til

Bouduieus teori, se på hvordan børn med anden etnisk baggrund end dansk, vælger et bestemt

integrationsstrategi frem for de andre.

Bourdieu ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe

som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden, i en konstant kamp om at påtvinge andre

en definition af verden, der tilgodeser deres interesser. Det er hans opfattelse, at sociologien skal

afdække de mekanismer, der får mennesker til at handle som de gør.

De begreber, der vil blive fremdraget her er felt, habitus og kapital. Disse begreber hænger uløseligt

sammen, men jeg vil her så vidt muligt prøve at skille dem ad.

11 

 

                                                           

Bourdieus begreb om ”felt” ”Et felt kan definireres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem

forskellige positioner. Positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger de påtvinger de aktører

og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i

relation til fordeling af forskellige former for magt.”16

I Pierre Bourdieus sociologi er det helt centrale, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men

som bestående af en række mindre sociale rum. Et sådan socialt mikro -kosmos kalder Bourdieu for

et felt. Man taler om det videnskabelige, religiøse, akademiske, kunstneriske, uddannelsessystemet

og arbejdsmarkedets felt etc. Udefra en viden om det felt, individerne er placeret i, kan man

begynde at forstå, på hvilke punkter vedkommende udskiller sig som noget særligt. Fordi man skal

have bestemte kvalifikationer og have kendskab til bestemte love, værdier og interesser, for at få

adgang til et felt. For eksempel i det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver

prestige, mens økonomisk succes nedligøres. Med visse forhold kan man sammenligne et felt med

et spil. Forskellen er at spil i modsætning til felt er en bevidst konstruktion. Lige meget hvilken felt

man kommer ind på, kan man se at aktørerne kæmper om en slags belønning eller præmie, ligesom

deltagerne i et spil. Det, der ’spilles’ om, i feltet er de forskellige positioners indbyrdes

magtforhold. Feltet indeholder dertil en række spilleregler for, hvad der er rigtigt eller forkert,

normalt eller unormalt. Disse spilleregler opretholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvor

nytilkomne socialiseres. Ved at deltage i spillet bekræfter deltagerne automatisk , at der er noget at

spille om og det kan betale sig at være med. Værdien af et kort er afhængig af hvilket felt, de spiller

ud i og det forændninger feltet undergår gennem tid. Kortets værdi varierer, ligesom værdien af det

forskellige former for kapitel(social, kulturel, økonomisk). Deltagerne kan forsøge at forøge på at

bevare deres kapital, men de kan også forsøge at ændre den relative værdi af kortene dvs. ændre på

kapitalens relative værdi.

 16 Refleksiv sociologi, Pierre Bourdieu & Loic Wacquant, 1996, s.84

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Samfund

12 

 

Bourdieus begreb om ”kapital” ”Med kapital menes en værdi eller ressource som agenten er i besiddelse af. Den relative værdi af

kapitalen afhænger af det felt, som den bringes i spil i. Gennem sin kapital har agenten mulighed

for at opnå indflydelse på feltet og derved magt.”17

En aktør må investere arbejde, energi, tid og penge for at opbygge sig en kapital for siden at

profitere sig deraf. De forskellige materielle og immaterielle former for kapital skal, i et bredt

perspektiv, forstås som ressourcer i samfundet. Ved at erhverve sig disse ressourcer gives adgang til

magt og materiel rigdom. Kapitalen kan deles op i tre kategorier - økonomisk kapital, kulturel

kapital og social kapital, samt en fjerde hvor alle tre optræder – symbolsk kapital. Forstået på den

måde, at i et givent felt kan der knytte sig en speciel prestige til indehaveren af given kombination

af kapital.

Social kapital er de ressourcer i form af personkontakter og social netværk, agenten har til rådighed

i kraft af vedkommendes netværk.

Økonomisk kapital opnås i form af penge og materielle ressourcer.

Kulturel kapital Den rummer evnen til at udtrykke sig i tale og på skrift, fortrolighed med kultur,

viden og færdigheder. Den har at gøre med individets opdragelse, uddannelse og sproglige

kompetencer, der er afgørende for at aktører kan begå sig i samfundets højere kredse, fx

uddannelsessystemet. Begrebet viser at uligheden er mere kompleks, end hvad en klassisk

socialgruppeopdeling viser. Det er nemlig, de kapitaler og mængden af dem, som ”agenten”

besidder, der udtrykker dominans i en given kulturel sammenhæng og dermed indvirker på hvilken

social placering ”agenten” har i samfundet.

Symbolsk kapital optræder, hvis kapitalen tillægges mere værdi end den reelt har. Dvs. at den form

for kapital optræder, når agentens sociale omgivelser anser dem som betydningsbærende og

værdifulde.

For at bruge spil-analogien igen, så er kapitel mængden af jetonerne i kortspillet.

                                                            17 http://www.teorier/dk/tekster/Pierre-Bourdieu.php

13 

 

                                                           

Bourdieus begreb om ”habitus”

Bourdieu mener, at alt hvad vi udsættes for af sociale erfaringer, tilegnelsesprocesser, både

bevidste/ubeviste, sprogligt/kropsligt, holdninger, moral osv. former en habitus. Denne habitus

bliver så at sige et sæt af ”praktikker”, der kommer til udtryk i alt, hvad man foretager sig.

Skabelsen af et menneskes habitus sker delvis ubevidst, og bliver derfor en slags sans, der danner

baggrunden for de valg, som individet foretager. Alle ”agenters” habitus er forskellige, hvilket

betyder, at vi f.eks. skelner forskelligt mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det er,

ifølge Bourdieu, ikke umiddelbart nemt at ændre sin habitus, fordi denne netop er delvist lageret i

det ubevidste.

Opdragelse Når man snakker opdragelse, er det meget vigtigt, at være klar over hvilke opdragelses mål der vil

opnås, ellers er der snarere tale om en ubevidst formidling af traditionsbestemte værdier uden at

være klare over målet.

”Dog er det sandsynligt, at mange opdragelsesfejl skyldes mangel på mål eller et uheldigt mål, og

det er umiddelbart indlysende, at målbevidsthed her som over alt er at fortrække når man vil undgå

unødige omveje og spild af kræfter.18”

Jeg vil i dette afsnit først kigge på de værdier i den danske og muslimske familie, som forældrene

mere eller mindre bevidst søger, at få indbygget i deres børns personlighed. Jeg vil samtidig

understrege, at jeg er klare over, at jeg ikke må generalisere, når jeg beskriver den muslimske

opdragelse såvel som den danske opdragelse. Der vil altid være børn og forældre, der falder udenfor

feltet, da opdragelse udøves forskelligt i hver enkelt familie. Denne beskrivelse skal ses ud fra et

helhedssyn på de muslimske familier, der er bosat i Danmark. En ting, der har stor betydning, når

man ser på de mellemøstlige muslimske familiers opdragelsesmønstre, er den lands- og bydel de

kommer fra. Samt at se på forældrenes skole og uddannelsesbaggrund. Dette spiller en stor rolle i

forhold til opdragelsesmetoder.

Til sidst vil jeg analysere disse to opdragelsesmetoder i forhold til Bourdieu og

integrationsstrategierne.

 18 Vore børns moralske opdragelse, Alfr Christiansen, Side 9

14 

 

                                                           

Muslimsk opdragelse

Cand.polit. Naser Khader anslår at 80 % af de muslimske familier i Danmark har en traditionel

baggrund. De opdrager deres børn traditionelt og er traditionelt muslimsk troende19. Derfor har jeg

valgt, at inddrage traditionelt-muslimsk opdragelse in i min opgave. jeg tager udgangspunkt i Mohi

ed.Dins og Nasser Kaders definition på en muslimsk opdragelse, som efter min opfattelse er en

traditionel opdragelse hvor religion er den mest styrende faktor.

Ifølge Mohi ed-Din bør muslimske forældres mål for opdragelse være, bevidstgørelse af børnene

om deres ansvarlighed over for Gud. Det er vigtigt at børnene lærer at tjene Gud med de anlæg og

gaver, som Han har udstyret dem med20. Han mener det bliver svært for muslimske forældre i

Danmark at opdrage deres børn efter muslimske regler, da det danske samfund står direkte eller

indirekte i modsætning til disse mål. Det andet problem er, at muslimske børn vokser op udenfor

den islamiske atmosfære, som ellers findes i muslimske lande og er med til at give børnene den

traditionelle muslimske uddannelse.

Der er to fremgangsmåder at nå en islamisk opdragelse på21:

1. Ved at plante kimen til en islamisk personlighed i vore børn og at udvikle holdninger hos

dem gennem et familie liv, der leves i overensstemmelse med islamisk tradition.

2. Ved at udvikle en klar og levende forståelse for, at islam er et fuldkomment livsmønster for

mennesket og dets almægtige Gud, et system der derfor er overordnet og ikke lader sig måle

med noget andet system eller nogen form for ideologi, som mennesket vil være i stand til at

opfinde.

Profeten Muhammed anbefalede, at opdragelsen foregik i 3 faser22. ”Første fase” er fra nul til fem

års alderen, hvor børnene er uvidende, uskyldige og uerfarende. De skal forkæles og få meget

 19Artiklen Muslimernes sociale arv, Af Kirsten Damgaard, psykolog. Trykt i Politiken 10.05.98

http://64.233.183.104/search?q=cache:rkJ-2JiDnJEJ:www.respublica.dk/2004_artikler/muslimernes_sociale_arv.htm+danske+opdragelse&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk

20 Barn af muslim forældre, 1981, side9

21 Barn af muslim forældre, 1981, side9 

22 Ære og skam, 2002, side 243

15 

 

                                                           

kærlighed. Nasser Khader mener at den enorme forkælelse skaber mangel på grænsesætning og

forklaring i muslimske familiens opdragelse af barnet. Dette kan resultere i forskellige former for

asociale adfærd senere i barnets liv.

”Anden fase” er fra fem til ti-årsalderen. Børnene er forstående og vidende. Derfor skal de opdrages

og vide hvad der er islamisk og hvad der er uislamisk. Dvs. der bliver sat grænser. I denne fase er

opdragelsen lidt forskellige fra pige til drenge. En dreng skal opdrages til ikke at græde, vise

følelser eller svaghed. For piger er det skamfuld at fylde meget, fortælle vittigheder eller at grine

højt foran mænd. De religiøse forældre sender ofte deres barn i Koranskole, som består i at lære

Koranen udenad på arabisk og får det nødvendige kendskab til islam historie, påbud og forbud.

Kønnene adskilles og opdragelsen foregår også gennem afstraffelse.

”Tredje fase ” er fra tiårs alderen og frem efter, hvor børnene er kønsmodne og skal føres ind i hhv.

kvinde og mande verden. Forældrene forsøger at hjælpe deres børn videre til den voksne verden ved

at skabe et venskabeligt forhold til dem. Det er under denne fase hvor de største opdragelses

forskelle mellem drenge og piger træder ind i billedet. Pigen skal dække sig til med tørklæder og

lange kjoler. I følge Koran23:

”… at de altid skal trække deres slør over deres barm, og ikke fremvise deres skønhed.."

Pigen må ikke lege med drenge for hun kan blive en pige som ikke kigger ned når en fremmede

mand går forbi hende og det vil for en traditionel familie betragtes som en åben invitation til

manden. Pigen lærer at passe meget på sin mødom som betragtes der familiens seksuelle ære. Hun

skal være uvidende omkring sin seksualitet og kønsorganernes funktioner. Hun skal direkte hjem

efter skolen og kun omgås piger. Ifølge Nasser Khader har mange muslimske piger i Danmark ikke

nogen vennekreds, hvilket bevirker, at de bliver isoleret specielt i forhold til danske kammerater.

Hun inddrages mere og mere i det huslige arbejde. Pigen må ikke vise sin krop til de andre derfor er

det svært for muslimske piger at deltage i svømning, idræt og lejerskoler sammen med drenge. Der

er mange handlinger som er forbudte for en muslimsk pige og hvis hun overtræder disse regler, og

fx mister sin mødom vil hele familien miste sin ære og ikke kun pigen selv. Hun vil da ikke kunne

få sig en mand. Det er faderens ansvar, at barnet får en muslimsk opdragelse24.

 23 Koran, Sura 24.31

24 Ære og skam, 2002, side 242

Drenge opdrages i denne fase at forsøger familien og være aktiv. De skal ikke finde sig i at blive

uretfærdigt behandlet. De skal passe på de kvindelige familiemedlemmers opførsel og irettesætter

folk der chikanere familien og dens ære. Han skal reagere aggressivt og voldsomt, når nogen går

hans eller familiens ære nær og få dem til at tabe ansigt. Der er også mange forbudte adfærd for

drenge. En dreng må ikke hjælpes af en pige eller sin søster med lektierne, han må ikke gå med

korte bukser. De skal ikke være respektløse over for lærer, forældre eller andre voksne. Han skal

ikke visse følelser, eksempelvis, frustration over arbejdsløshed eller sådanne noget. Det er strengt

forbudt for en dreng at gå op diskotek eller have en kæreste.

Ved afslutning af denne fase anbefaler profeten Mohammed at børn bliver gift. En muslimsk kvinde

må kun gifte sig med en muslimsk mand mens muslimske mænd kan giftes med en ikke -

muslimske kvinde25.

Pirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til muslimsk opdragelse

I den muslimske opfattelse indgår barnet i et familienetværk, hvor enhver har sin faste rolle, samt

faste ansvarsområder, rettigheder og pligter. Jeg vil ved hjælp af Marianne Skyttes frihedens

gradsfigur og Pirre Bourdieus Teori, sætte den muslimske opdragelse under en integrationsstrategi.

Børns dagligdag, består af to felter, - hjemmet og samfundet. For minoritetsbørn med muslimsk

opdragelse er afstanden mellem disse felter forstørret af sproglige og kulturelle kapital. Den første

felt er, - barnets muslimske familie og miljø som er baseret på forældrenes kulturelle kapital som

her er muslimske holdninger og værdier medbragt fra deres oprindelsesland. Den anden felt er det

danske samfund som er baseret på grundlæggende vestlige værdier, livssyn og demokratiske

principper.

Udefra Marianne Skyttes friheds dimensionernes figur vil etniskminoritetsfamiliers habitus betragte

det lille barn som uvidende væsen, der ikke kan lære ret meget, men efterhånden som barnet vokser,

kommer flere og flere regler på billedet.

Etniskminoritetsfamilier

18år----------------------------------------------

16 

 

                                                           

 25www.islamstudie.dk/familie_aegteskab.blandet.htm+kan+muslim+kvinde+giftes+med+ikke+muslim&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

17 

 

                                                           

0år------------------------------------------

Disse forskelle på begrænsningerne mellem danske og muslimske børn, vil gøre det svært for

muslimske børn at finde danske venner, når de ikke må tage til fester, lejrskole, idræt eller

forskellige fritidsaktiviteter. De føler ofte et enormt pres hjemmefra. Oveni dette lever de som sagt

splittet mellem to verdener. Familie felten, der er stærkt præget af traditioner og det kollektivistiske

livssyn, og det danske samfund, som bevidst forsøger at udvikle de unge til selvstændighed og

individualitet. Disse forskelligheder tvinger barnet til enten at søge andre som har det samme

frihed(kultur kapital) som dem selv eller kæmpe mod forældrene, have slagsmål i skolen,

identitetskriser, kriminalitet osv.

Ifølge Mohi ed-Din, bør barnet under en muslimsk opdragelse også opmuntres til at have kontakt

med ikke-muslimer og finde venner blandt dem, men kun på den betingelse at vedkommende

respektere Islam, og hans normer ligger tæt op ad barnets og familiens værdier. Dette gør det nogle

gange svært for danske børn at komme til de muslimske børn, når de er vokset op i en anden felt

med andre kapitaler, dvs. de har tit lært nogle andre værdier og normer i deres liv, som vil måske

bringe stort afstand mellem de danske og minoritet børn. På grund af denne opdragelsesforskel som

medfør børn med vidt forskellige habitus fra danske og muslimske felt, vil muslimske børn også

opleve gang på gang afslag fra danske samfund. Derfor er der stor sandsynlighed for at barnet vil i

frustration udvikle en segregationsstrategi i fremtiden og vinde kapitel i det traditionelle religiøse

muslimske felt. Således holder de fast i de gamle traditioner og værdier og kommer derfor heller

ikke til at følge med i den udvikling som ellers er i gang i forældrenes hjemland.

Den danske opdragelse

Ifølge den generelle danske opfattelse er et spædbarn et kompetent menneske med værdi i sig selv

og egen personlighed. Barnets personlighed skal udvikles gennem påvirkninger og udfordringer der

svarer til barnets alder. Disse udfordringer samt barnets gradvise opdagelse af omverdenen, hjælper

barnet på vej til at blive et mindre afhængig og mere selvstændig individ26. 

 26 Ære og skam, Naser Khader, side 241 + Tyrkiske indvandrere og os, Lone Abenth, side 64 

Naser Khader27 mener, at den danske opdragelse bygger på et individualistisk livssyn hvor det

enkelte barn uanset køn opdrages til at tage ansvar for sit liv. Selvstændig beslutningstagen, lighed,

frihed og selvrealisering vægtes meget højt. Den tidligere nævnte SFI undersøgelse om

børneopdragelse viser med stor tydelighed, at selvstændighed, hensyntagen til andre og

ansvarsfølelse er de tre vigtigste værdier i den danske børneopdragelse. Opdragelsen er også præget

af en humanistisk og demokratisk tankegang, idet barnet inddrages i alle fælles beslutninger.

I forhold til religion, mener Khader, at børnene opdrages efter de ti bud28, dog uden at lade

religionen være det styrende element.

Ifølge børnsvilkår29 er de fleste danske forældre ret gode til, at tale med børnene og ikke ned til

dem. Børnene, selv når de er ret små, får så vidt som muligt, forklaret fra forældrene, hvorfor de må

opføre sig på en bestemt måde og holde sig fra bestemte ting. Hvis barnet får hele forklaringen på,

hvorfor man fx ikke må sparke til de andre børn, vil han bedre kunne huske det og undgår det i

fremtiden. Forældrene bliver anbefalet til at undgå for mange forbud og pegefingre.  

Der sættes mange grænser når barnet er lille som fx ved spisning, sove tid, selvstændighed

angående tøj og andre sager. Men efterhånden når barnet bliver større får han som regel megen

frihed i Danmark. Piger og drenge får lov til de samme ting, og må gerne foretage sig ting sammen.

De deltager i fester og sociale arrangementer og det er accepteret af de fleste familier, at unge

drikker spiritus i begrænsede mængder, får sig kærester som de evt. har samleje med.30

Nedenfor kan ses, Marianne Skyttes friheds dimensionernes figur, som belyser opdeling af frihed

hos danske unge.

danske familier

18år--------------------------------------------

18 

 

                                                            27 Ære og skam, Naser Khader, side 241 

28 Beskrivelse for de ti bud: http://www.katolsk.dk/2208/ set i d. 17-05-2008

29 http://www.bornsvilkar.dk/upload/int_dk.pdf 

30 Mine egne oplevelser 

http://www.katolsk.dk/2208/

19 

 

0år---------------------------------------

Pirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til den danske opdragelse Jeg vil i dette afsnit, udefra Pirre Bourdiues teori, prøve at analysere det muslimske barns valg af

integrationsstrategi når vedkommende opdrages efter den danske opdragelsesmetode.

Emnet kan belyses vha. tre vigtige punkter: familie roller, religion og omgivelser.

1- familie roller: når en etnisk minoritets familie vælger, at opdrage sit barn efter den danske

metode har den efter Bourdiues teori valgt, at overføre den danske opdragelseskapital til en

mellemøstlig muslimsk familie felt. Som beskrevet under afsnittet ”livsformer og

familiemønstre”, er der store forskelle mellem fordeling af familie rollerne i en minoritets

familie og en dansk familie. Den danske opdragelsesmetode fungerer fint som kapital i et

dansk felt, men når man flytter det samme kapital til det nye felt, bliver det nødvendigt at

indføre strukturelle ændringer i familiemønstret for at få tilpasset kapitalen til feltets

medlemmer. Familien skal først og fremmest danne en ny demokratisk familiefelt hvor

rollerne er fordelt på en ligestillet måde mellem familiemedlemmerne. Dvs. der skal laves

om på familiens kulturelle kapital fra det kollektivistiske til det individualistiske livssyn.

Familien skal ændre på deres holdninger, værdier og interesser, hvilket medfører en ny

habitus for hele familien. Det kan derfor være svært, at få den nævnte kapital til at fungere i

det muslimske felt.

2- Religion: i nogle traditionelle muslimske familier fylder religion rigtig meget og forældrene

sætter stor vægt på at børnene bliver opdraget efter muslimske regler. Den danske opdragelse

kan på den anden side være helt i modsætning af hvad en muslimsk familie kræver af sine børn.

Det kan gøre det svært for børnene at integrere sig i den nye felt uden at ødelægge mange broer

til deres muslimske felt. Det kan for eksampel være deltagelse i en fest, hvor der bliver danset

og drukket eller udføre gruppe arbejde hvor det kræves at de skal overnatte hos en kogger af det

modsatte køn. Det kan være meget svært for familien at kigge på deres religion med nye øjne,

og prøve at finde en platform hvor barnet kan få den samme frihed som danske børn uden at det

går ude over den muslimske opdragelse.

20 

 

3- Omgivelser: Det muslimske felt, består som regel af både familie i Danmark og i hjemlandet,

samt venner, naboer og hele det kollektive netværk. Det er meget normalt at kollektivet sætter

spørgsmålstegn ved ens opførelse og sandsynligvis tager afstand fra en der ikke overholder

muslimske regler.

Disse problemstillinger gør at ikke kun barnet i fremtiden men hele familie som har valgt den

danske opdragelses metode, bliver nødt til enten, at adskille sig helt fra den muslimske felt, hvor de

har tabt deres kapital hos, og holde sig til den danske felt eller at droppe den danske model og

genvælge den muslimske felt. Dvs. at sammenspillet mellem forskellige kapitaler og felter kan

resultere i valg af henholdsvis assimilationsstrategien eller segregrationsstrategien.

Konklusion og perspektivering Målet med denne opgave har været at undersøge, hvordan de forskellige opdragelses metoder vil

påvirke det mellemøstlige muslimske barn til at vælge en bestem integrationsstrategi senere i livet.

Jeg har påvist en definition af integrationsbegrebet samt diskuteret forskellige integrationsstrategier.

På denne baggrund har jeg valgt at inddrage to vidt forskellige opdragelses metoder, nemlig den

danske og den muslimske opdragelse, ind i min opgave og prøvet ved hjælp af Pirre Bourdieus

teori, at sætte dem ind under relevante integrationsstrategier. Resultatet blev assimilation ved den

danske opdragelse og segregation ved den muslimske opdragelse.

Jeg har gennem de sidste ti år i Danmark kendt mange muslimske og danske unge med forskellige

opdragelser og derfor kan jeg fastsætte at hverken den danske eller den muslimske opdragelse

kræver nødvendigvis assimilation eller segregation. Normer og værdier ændrer sig løbende efter

forskellige generationer i et samfund og kunsten er at skabe et felt hvor der er mulighed for at vælge

og udvikle sig samtidigt med at man er accepteret som den man er.

"De unges tolkning af islam er ikke nødvendigvis lig med de ældre generationers tolkning. De unge

kan beskrive forældregenerationen som hæmmet af kulturelle fortolkninger, der betyder, at de ikke

fuldt og helt forstår dybden af islams budskab. Det gælder fx spørgsmål om køn og etnicitet."31

Der er mange andre faktor der spiller ind i barnets liv og opvækst. Jeg er enig med Karen lise

Johansen som i sin bog, muslimske stemmer, skriver:

                                                            31 At være muslim i Danmark, side 70

21 

 

                                                           

”Muslimerne i Danmark er enige om grundlæggende islamiske værdier og tanker på trods af deres

forskellige etniske og nationale baggrund, men de praktisere samtidig islam i vidt forskellige

omfang og er langt fra en ensartet gruppe. For nogle har islam en afgørende indflydelse på den

daglige livsførelse, men mange andre er ikke mere religiøst praktiserende end majoriteten af de

danske folkekirkemedlemmer.32”

Gennem denne opgave, kom jeg ikke frem til den opdragelse som resulterer den poluraristiske

integrationsstrategi, for jeg synes at, den poluraristiske integrationsstrategi i den virkelige liv,

kræver både kvantitative og kvalitative undersøgelser af folks hverdagsliv. Samtidig med at man

skal have en bredere opdragelsesdefinition som kan møde begge kulture midtvejs ved at bryde en

del af rammerne for de firkantede og traditionelle opdragelsesmetoder. Emil Durkheim definerede

betingelserne for opdragelse som:

”For at der kan være opdragelse må der være et samspil mellem en generation voksne og en

generation unge, og en indflydelse på den første på den anden. Så er der tilbage for os at definere

arten af denne indflydelse”.33

Durkheims pointe er, at vi skal afveje fortiden og nutidens opdragelsessystemer, sammenligne dem

og finde deres fælles karakteristikker. Med andre orde er det absolut nødvendigt for integrationen,

at både minoriteten og majoriteten som lever i forskellige felter arbejder sammen om, at danne en

fælles bro, hvor de forskellige kulturelle kapitaler kan mødes og smelte sammen til en fælles felt.

Det er netop dette fælles felt, der kan bygges videre på, når parterne følger med i samfundets

udvikling og er åbne over for at modtage nye træk fra hinanden.

Man skal respektere og bibeholde sin gamle kapital samtidig med, at man accepterer og modtager

nyttige elementer fra den nye kapital i den gældende felt. Hvis denne balance kan opnås, vil den

munde ud i en opdragelse der skaber en habitus, som giver mulighed for en gensidig tilpasning fra

begge parter i samfundet. Dette som tidligere beskrevet i opgaven kaldes den poluraristiske

integrationsstrategi, som giver både unge og hele samfundet flest mulighed for udvikling.

 

 

32 Muslimske stemmer, Karen Lise Johansen, side 11 

33 Emile Durkheim ’ Opdragelse, uddannelse og sociologi’ s. 37 

22 

 

Litteraturliste  

Bøger: 

- Alfr. Christiansen,(1944), Vore børns moralske opdragelse, København, De unges forlag, (s. 9- 19)

- Bent Madsen,(2005) Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne amfund,(1.udgave, 5. oplag), Hans Reitzels Forlag, (s. 158-165)

- Birgitte Pedersen og Tove Skutnab, (1983), God bedre dansk? ( 1. udgave, 1. oplag,), København, Forlag børn og unge, (s. 11 – 20 og 24 – 34 )

- Emile Durkheim,(1975), Opdragelse, uddannelse og sociologi, København: Carit Andersen Forlag, (s. 37-45)

- Karen Lise Johansen,(2002), Muslimske stemmer, Danmark, Akademisk forlag,(s.11-17 og 32-57)

- Karen Nørskov,(2004), Tværkulturelt forældresamarbejde(1. udgave.) – København: Munksgaard Danmark, (s. 17-20)

- Koran, Sura 24.31

- Lise Paulsen Galal & Inge Liengaard, (2003), At være muslim i Danmark, - København : Anis forlag, (s. 22-40), (Üzeyir Tireli: Forestillinger om "muslimsk børneopdragelse).

- Lone Abenth(1990), Tyrkiske indvandrere og os, Lone Abenth, København: Munksgaard

(s. 64-65)

- Marianne Skytte, (2007), Etniske minoritets familier og socialt arbejde, (3. udgave. 1. oplag), Danmark, Hans Reitzels forlag,( s. 62 – 91)

- Mohie ed-Dins dansk oversættelse og bearbejdning (1981), Barn af muslim forældre, København: Da'wa, (s. 9-50)

- Naser Khader,(2002), Ære og skam, (2. udgave, 1. oplag), Valby, Borgens forlag,(side 241- 274)

- Pierre Bourdieu & Loic Wacquant,(1996) Refleksiv sociologi,(4. oplag), København, Hans Reitzels forlag,( s.83- 125)

- Politikens dansk ordbog, 2000

 

 

Elektroniske dokumenter 

23 

 

‐ Tv2 nyheder- Flere unge indvandrere i retten(2004), set den 16-05-08

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-1700989.html

- BT avis- Balladen handler ikke om diskrimination(2008), set den 16-05-08 http://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk

- Integration eller inklusion? Ruth Emerek, AMID, Aalborg Universitet, set den 05-05-08 

http://www.amid.dk/pub/papers/AMID_31-2003_Emerek.pdf

- SFI, To sprogede små børn i Danmark, set den 06-05-08 på side 66 http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2001/0106Tosprogede_boern_i_Danmark.pdf 

- Den Katolske Kirke i Danmark, set den 24-05-08

http://www.katolsk.dk/2208/

- Børns vilkår, set den 20-05-08

http://www.bornsvilkar.dk/upload/int_dk.pdf 

- Muslimernes sociale arv (1998) Af Kirsten Damgaard, psykolog. Trykt i Politiken 10.05.98, set den 26-05-08

http://64.233.183.104/search?q=cache:g9owzqb_KTsJ:www.respublica.dk/%3Fm%3D200711+Kirsten+Damgaard,+psykolog.+Trykt+i+Politiken+10.05.98&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

 

 

 

 

 

 

 

 

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-1700989.htmlhttp://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dkhttp://64.233.183.104/search?q=cache:AqVtsLz3BKUJ:www.bt.dk/article/20080216/nyheder/80216032/+Mehmet+Necef%2Bbrand&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dkhttp://www.amid.dk/pub/papers/AMID_31-2003_Emerek.pdfhttp://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2001/0106Tosprogede_boern_i_Danmark.pdfhttp://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2001/0106Tosprogede_boern_i_Danmark.pdfhttp://www.katolsk.dk/2208/http://www.bornsvilkar.dk/upload/int_dk.pdfhttp://64.233.183.104/search?q=cache:g9owzqb_KTsJ:www.respublica.dk/%3Fm%3D200711+Kirsten+Damgaard,+psykolog.+Trykt+i+Politiken+10.05.98&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dkhttp://64.233.183.104/search?q=cache:g9owzqb_KTsJ:www.respublica.dk/%3Fm%3D200711+Kirsten+Damgaard,+psykolog.+Trykt+i+Politiken+10.05.98&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

IndledningProblemformuleringMetode AfgrænsningBegreb afklaring Assimilation: Integration: Segregering:

Analyse af integrationsbegrebFamiliemønstre og livsformerPierre BourdieuBourdieus begreb om ”felt” Bourdieus begreb om ”kapital”Bourdieus begreb om ”habitus”

OpdragelseMuslimsk opdragelsePirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til muslimsk opdragelse

Den danske opdragelsePirre Bourdieu og Integrationsstrategier i forhold til den danske opdragelse

Konklusion og perspektiveringLitteraturliste