Indhold - Oil Gas Denmark · 2016. 6. 16. · Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf.: +45 3841 1880 E-mail: [email protected] Design & produktion: First Purple

Miljøstatusrapport

2014

december 2015

Olie Gas DanmarkKnabrostræde 30DK-1210 København K Tlf.: +45 3841 1880E-mail: [email protected]

Design & produktion: First Purple Publishing

Tryk: Mark Production

Tekst- og databearbejdning: COWI A/S

Oplag: 800 stk.

Redaktionsgruppe, miljøstatusrapport:

Malene Louise Rahbek, DONG E&P

Lars Roesen, Hess Danmark Aps

Bo Madsen, M-I Swaco Danmark Aps

Jesper Mellmølle, NOV Brandt Soil Recovery A/S

Jette Johanne Østergaard, Maersk Oil

Esben Mortensen, Olie Gas Danmark

Publikationen kan hentes på www.oliegasdanmark.dk

eller bestilles hos [email protected]

Miljøstatusrapport 2014 — Olie Gas Danmark 3

INDHOLD

5 1 Forord

7 2 Miljøpåvirkninger

11 3 Miljøregulering af olie- og gassektoren

15 4 Sådan reguleres industrien

15 4.1 Forundersøgelser og boringer 16 4.2 Producerende felter 19 4.3 Fjernelse af installationer

21 5 Boreaktiviteter og miljø

22 5.1 Hvor skal der bores 23 5.2 Hvordan bores en brønd 28 5.3 Klar til produktion

31 6 Datapræsentation

32 6.1 Utilsigtede olie- og kemikaliespild 33 6.2 Kemikalier 36 6.3 Emissioner til luft 38 6.4 Olie i vand 39 6.5 Affald 40 6.6 Olie- og gasproduktion

45 7 Ordforklaring

Indhold

Olie Gas Danmark — Miljøstatusrapport 20144


FORORD

Olie- og gasproduktion er en væsentlig del af energiforsy-ningen i Danmark og globalt. For EU vil gas få en betydelig position i fremtidens energimiks. Dette understreges af Europa-Kommissionens forslag til etablering af en Ener-giunion, som peger på, at indenlandsk produktion af gas skal medvirke til at sikre energiforsyningen. Ligeledes vil den fremtidige efterspørgsel efter olie ifølge International Energy Agency (IEA) være stigende frem mod 2035, som led i en generel velstands- og befolkningsudvikling.

Olie Gas Danmark (OGD) har siden 2014 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten er at præsentere den aktuelle miljøpåvirkning fra olie- og gasoperatørerne i den danske del af Nordsøen, samt hvor-dan operatører og leverandører løbende arbejder på at minimere denne påvirkning. Hvert år vil miljøstatusrap-porten oppebære et eller flere aktuelle temaer.

Olie- og gasindustrien repræsenterer ca. 15.000 danske arbejdspladser og en stor del af aktiviteterne foregår på havet. Det er derfor vigtigt, at industrien opererer under rammer og vilkår, som sikrer en minimal person- og mil-jørisiko. OGD har i år valgt at fokusere på hvordan bran-chen reguleres på miljøområdet.

Rapportens andet tema handler om boreaktiviteterne og den afledte påvirkning af miljøet. Alle operatører (Maersk Olie og Gas A/S, DONG Energy Olie & Gas A/S, Hess Den-mark ApS, Wintershall Noordzee B.V. og Dana Petroleum Denmark B.V.) har i 2014/2015 gennemført boringer af efterforskningsbrønde eller nye produktionsbrønde. Bo-reaktiviteterne i Nordsøen påvirker miljøet, og derfor ar-bejder industrien tæt sammen med myndighederne om at begrænse miljøpåvirkningen.

Forord


Miljøpåvirkninger


MILJØPÅVIRKNINGER

Den danske olie- og gasbranche omfatter en lang række industrier. Operatørerne, som henter olien op af under-grunden, og de mange underleverandører, rådgivere og serviceselskaber, som direkte eller indirekte arbejder med efterforskning og produktion af olie og gas i Dan-mark. Operatørerne har stort fokus på at nedbringe de-res aktiviteters påvirkning på miljøet, dette er med til at fremme og udvikle miljømæssigt forsvarlige produkter og procedurer i industrien. Gennem et felts levetid fra forundersøgelser til den dag, installationen fjernes, vil der være forskellige miljøpå-virkninger.

I de indledende faser, hvor undergrunden undersøges for forekomster af kulbrinter, kan der forekomme un-dervandsstøj fra seismiske undersøgelser. I forbindelse med efterforsknings- og afgrænsningsboringer vil der være emissioner til luften som følge af forbrug af ener-gi. Dels til transport af personer og materialer til og fra boreriggen, dels som følge af energiproduktion. Til selve

boringerne anvendes en række kemikalier i boremudde-ret for at styre egenskaberne og dermed øge sikkerheden for mennesker og miljø. Det vandbasererede boremud-der inklusiv borespåner udledes til havet. Det oliebase-rede boremudder og borespåner sendes til land, hvor det bliver håndteret. Miljøpåvirkninger fra boringer uddy-bes i kapitel 5.

De miljøpåvirkninger, der er fokus på i forbindelse med produktion af olie og gas, er emissioner til luften fra produktion af den energi, som skal anvendes til at hente olie, gas og vand op fra undergrunden. Endvidere er der udledninger af produceret vand indeholdende olie og kemikalier til havet.

De danske operatører har gennem en længere årrække arbejdet på at minimere disse miljøpåvirkninger. Det er blandt andet sket ved at optimere energiforbruget på offshore installationerne, minimere den afbrænding af gas (flaring), som finder sted af sikkerhedsmæssige hensyn, forøge reinjektion af produceret vand, forbedre

Miljøpåvirkninger


MILJØPÅVIRKNINGER

rensningen af det producerede vand samt ved at substi-tuere kemikalier. Disse initiativer er dokumenteret i af-taler – såkaldte handlingsplaner – som er indgået med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Samarbejdet om disse handlingsplaner har helt konkret bidraget til:

— Indførelse af miljø- og energiledelse for alle produ-cerende felter i den danske del af Nordsøen

— Reduktion af mængden af gas, som afbrændes i flaren— Markant reduktion af udledning af flygtige organi-

ske forbindelser— Stop for udledning af de mest miljøbelastende kemi-

kalier— Markant reduktion af olieindhold i det producerede

vand

I 2014 etablerede Miljøstyrelsen et samarbejdsforum for miljøindsatsen offshore med deltagelse af Miljøsty-relsen, Naturstyrelsen, Energistyrelsen og Olie Gas Dan-mark. Dette samarbejdsforum skal sikre, at indsatsen for havmiljøet offshore koordineres mellem alle relevante parter. Der foreligger et arbejdsprogram med de aftalte fokusområder såsom offshore beredskabsplaner, hånd-tering af kemikalier, rapportering af miljødata fra den danske olie- og gasindustri mv. Miljøregulering gennem et felts levetid er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Foto

: MA

ERSK

LOREM IPSUM DOLOR SIT AMET

9Miljøstatusrapport 2014 — Olie Gas Danmark


Miljøregulering af olie- og gas-

sektoren


MILJØREGULERING AF OLIE- OG GASSEKTOREN

For olie- og gassektoren er det vigtigt, at miljøregulerin-gen sker så effektivt som muligt og i et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder for herigennem at sik-re den højst mulige sikkerhed for mennesker og miljø på offshore installationerne. I Danmark sker det hovedsage-ligt i samarbejde med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Arbejdstilsynet.

Olie- og gassektoren er meget nøje reguleret på alle områ-der, herunder også miljøområdet. Der er i dag mere end 35 forskellige EU-direktiver og -forordninger, et betyde-ligt antal danske love og regler samt adskillige OSPAR- anbefalinger, som regulerer industrien.

I efterspillet af den tragiske ulykke på Deepwater Hori-zon i den Mexicanske Golf, som kostede 11 mennesker livet og medførte et meget stort oliespild, blev der i EU vedtaget offshore-sikkerhedsdirektivet. Danmark har i 2015 netop færdiggjort implementering af direktivet. Direktivet sigter mod at etablere Best Available Risk Ma-nagement Practices for at kunne sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med olie- og gasaktivi-teter og udvikling af den nødvendige tilsynskapacitet. Implementeringen af direktivet ændrer på en række områder den hidtidige måde at regulere olie- og gas-branchen på.

Miljøregulering af olie- og gas-

sektoren


MILJØREGULERING AF OLIE- OG GASSEKTOREN

Risikovurdering og risikoreduktion er bærende elemen-ter i den nuværende regulering og sigtet er gennem lø-bende forbedring at reducere risikoen for, at mennesker og miljø skades af olie- og gasaktiviterne. Størstedelen af de regler, der i dag sætter rammerne for olie- og gasindu-strien i Danmark, udspringer således fra EU eller OSPAR. Herunder kan nævnes VVM-bekendtgørelsen, miljø-ansvarsloven, lov om planlægning for havet. Derudover bliver industriens miljøpåvirkninger styret via Best avai-lable techniques REFerence dokumenter (BREF) og lig-nende samlinger af Best Available Techniques (BAT), som på en række områder fastsætter minimumskrav til effek-tivitet og udledninger for en given teknologi eller proces.

Det kan f.eks. nævnes, at en BREF for store fyringsanlæg, som er ved at blive vedtaget af EU’s medlemsstater, vil sætte nye grænseværdier for emissioner fra gasturbiner-ne på de danske offshore installationer.

Miljøregulering af olie- og gasindustrien er uddybet i af-snit 4.

Industrien har de sidste 50 år arbejdet i henhold til API og ISO standarder, som nu omfatter mere end 600 stan-darder specifikt rettet mod olie- og gasproduktion. I dag er det således reglen, at industrien anvender anerkendte internationale normer og standarder.

OSPAR - Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten inklusiv Nordsøen.

Konventionen trådte i kraft i 1998, og er underskre-vet af Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Luxembourg, Schweiz og EU-kommissionen.

Formålet med konventionen er at ”beskytte og frede marine områders biologiske diversitet og økosyste-mer, som er eller kan blive påvirket som resultat af menneskelige aktiviteter, og at genskabe, hvor det er muligt, de marine områder, som er blevet skadeligt påvirket”.

Rammerne for OSPARs arbejde fastlægges gennem en række anbefalinger og juridisk bindende beslutninger.

Danmark deltager i OSPAR-samarbejdet i Oil Indu-stry Committee (OIC), der bl.a. arbejder med ret-ningslinjer og opstiller grænseværdier for udledning fra offshore olie- og gasindustrien.

Danmark implementerer relevante OSPAR anbefa-linger og beslutninger gennem nationale initiativer og lovgivning, såsom vand- og naturplaner, samt havstrategier.


Foto

: MA

ERSK


Sådan reguleres

industrien


SÅDAN REGULERES INDUSTRIEN

En lang række myndigheder er involveret i miljøforhold gennem et felts levetid og stiller krav til overvågning af miljøet.

Ud over dialog med myndighederne om tilladelser har de danske operatører en kontinuerlig dialog med myn-dighederne om at vurdere og om muligt reducere påvirk-ningerne af det omgivende miljø. 4.1 Forundersøgelser og boringerEnergistyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er in-volveret i vurdering af virkninger på miljøet (VVM) både i den tidlige fase af et felts levetid, eksempelvis når det skal undersøges, om der er olie- og gasforekomster i et felt, og igen når det er besluttet, at feltet skal udbygges. Energistyrelsen er myndighed, men benytter Natursty-relsen og Miljøstyrelsen som faglig ekspertise og hø-ringspart, inden der gives tilladelser til forundersøgelser og til boringer.

I forbindelse med forundersøgelser såsom seismiske un-dersøgelser skal det vurderes, om aktiviteten kan have væsentlig påvirkning på særligt udpegede naturområder og beskyttede dyrearter. Der skal gennemføres en VVM-screening i forbindelse med efterforsknings- og afgræns-ningsboringer.

En VVM-screening er en indledende vurdering af et pro-jekts miljøpåvirkninger. På baggrund af denne screening kan Energistyrelsen afgøre, om påvirkningerne vil være så væsentlige, at projektet er VVM-pligtigt.

Der skal udarbejdes en VVM for alle felter, som udbyg-ges, og hvor der forventes en produktion af mere end 500 tons olie pr. dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag samt i tilfælde, hvor en VVM screening identificerer væsentlige påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af projektet. VVM indgår som en del af en ansøgning til Energistyrelsen om at udbygge og operere feltet.

Sådan reguleres

industrien



4.2 Producerende felterFor felter i produktion kræves en række tilladelser inden for miljøområdet, som involverer forskellige myndigheder.

De producerende felter indgår i EU’s CO2-kvoteordning, som i Danmark administreres af Energistyrelsen. I Dan-mark er 360 virksomheder omfattet af denne ordning1. Operatørerne er forpligtet til at opgøre CO2-udledningen fra installationen i henhold til en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Opgørelsen verificeres år-ligt af en uvildig tredjepart. Virksomhederne skal betale for hvert ton CO2-udledning med en CO2-kvote. Prisen for en CO2-kvote er bestemt af udbud og efterspørgsel. Instal-lationerne kan få tildelt et vist antal gratiskvoter på bag-grund af omfanget af flaring og varmeforbruget. Der kan dog ikke tildeles gratiskvoter til elproduktion. Tilladelse til udledning af CO2 gives af Energistyrelsen.

Fra 1. januar 2010 blev offshore-installationer omfattet af lovgivning om betaling af afgift for NOX-udledning til SKAT. Afgiftsbetalingen administreres af Skatteministe-riet. Afgiften skal til dels betales på baggrund af måling-er eller beregning af NOX-udledningen, når det gælder større fyringsanlæg med en indfyret effekt over 10 MW, mens afgiften betales på baggrund af et brændselsfor-brug for mindre fyringsanlæg.

I tillæg til Skatteministeriets regler skal større fyringsan-læg offshore med indfyret effekt på 50 MW eller derover miljøgodkendes af Miljøstyrelsen. Regler vedrørende miljøgodkendelse er uddybet i faktaboksen.

1 Kilde: http://www.ens.dk/klima-co2/co2-kvoter/fakta-vejledning-co2-kvoter

Miljøgodkendelse af store fyringsanlæg offshore

Ifølge lov om miljøbeskyttelse skal alle store fyrings-anlæg, som var i drift den 7. januar 2013, have en miljøgodkendelse senest 7. juli 2015. Et stort fyrings-anlæg er defineret ved at have en indfyret effekt på mere end 50 MW. Miljøstyrelsen, som er godkendel-sesmyndigheden, skal godkende og revurdere miljø-godkendelser på baggrund af relevante BAT-konklusi-oner, der er vedtaget af EU-Kommissionen.

EU beslutter miljøkravene til de europæiske virk-somheder ud fra, hvad der kan opnås med de ”bedst tilgængelige teknikker”. På engelsk ”Best Available Techniques” eller BAT. Miljøkravene bliver formu-leret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter, som står for ”Bat REFerence documents”. De danske operatører har understøttet Miljøstyrelsens arbejde i forhold til BAT-konklusio-ner for store offshore fyringsanlæg, således at det er

de rette forudsætninger, der anvendes, såvel som de økonomiske og tekniske konsekvenser af at indføre en ny teknologi offshore synliggøres. Der er en række forhold, som adskiller fyringsanlæg offshore fra fyringsanlæg onshore. Dels er der langt mindre plads på en offshore-installation, og dels er ombygnings-projekter en del mere omkostningstunge, når de skal foregå offshore. Er det samtidigt nødvendigt at lukke produktionen ned i forbindelse med en ombygning, forøger det omkostningen væsentligt.

Miljøkravene i BAT-konklusioner skal som udgangs-punkt overholdes, medmindre overholdelse af emis-sionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber.


Foto

: MA

ERSK



I henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet skal ope-ratørerne have en udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen for at kunne udlede olie og kemikalier til havet både i forbindelse med boringer og produktion af olie og gas. En udledningstilladelse vil typisk gælde i ét til tre år, hvor der opstilles en række vilkår for brug og udledning af kemikalier og til måling og udledning af olie med det producerede vand. Sædvanligvis vil der være en forudgå-ende dialog mellem OGD og Miljøstyrelsen om de vilkår, som vil være gældende for alle operatører, og om hvor-dan disse vilkår kan optimeres. I øjeblikket drøftes en metode til risikovurdering (Risk Based Approach) af ud-ledning af produceret vand, og hvordan denne metode fremadrettet kan finde anvendelse i Danmark.

Ulykken i Den Mexicanske Golf i 2010 har medført øget fokus på forebyggelse af og beredskab til håndtering af større oliespild både i EU, hos de danske myndigheder og i olie- og gasindustrien. Se faktaboks.

Det er operatørerne, som har ansvaret for at udarbejde beredskabsplaner for olie- og kemikaliespild. Bered-skabsplanen skal omfatte en vurdering af risici for spild fra alle operatørens aktiviteter, herunder også boringer. Beredskabsplanerne skal godkendes af Miljøstyrelsen. Som følge af ulykken i Den Mexicanske Golf har Miljø-styrelsen sammen med Energistyrelsen på baggrund af implementeringen af EU's offshore-sikkerhedsdirektiv inden for de seneste år gennemgået hele regelsættet for

Deepwater Horizon ulykken i den Mexikanske Golf i 2010

Den 20. april 2010 indtraf en ukontrolleret udblæs-ning af olie og gas (blowout) i forbindelse med boring af en efterforskningsbrønd i den Mexikanske Golf med riggen Deepwater Horizon. Riggen sank som føl-ge af eksplosioner og brand, 11 personer blev meldt savnet og er aldrig blevet fundet, og der blev udledt i størrelsesordenen 780.000 m³ olie til havet.

Den amerikanske præsident nedsatte en kommission, som skulle undersøge årsagen til ulykken. Undersø-gelseskommissionen kom bl.a. frem til følgende:

— Den cement som blev pumpet ned i brønden sik-rede ikke, som det var hensigten, mod indtræng-ning af kulbrinter bl.a. på grund af utilstrækkelig omhu med blandingen af cementen

— En negativ tryktest af brønden blev fejlfortolket, og lækage af kulbrinter blev ikke identificeret i tide. Da lækagen blev identificeret blev BOP

(Blow Out Preventer) aktiveret men for sent til at undgå en eksplosion

Kommissionen identificerede endvidere en række le-delsesmæssige svigt som bl.a.:

— Operatøren fik ikke identificeret alle de risici, der er forbundet med at bore en brønd på dybt vand

— Operatøren førte ikke tilstrækkeligt tilsyn med sine underleverandører og kvaliteten af deres arbejde

— Operatørens personale om bord fik ikke tilstræk-keligt støtte og var ikke tilstrækkeligt instrueret

— Alle de involverede virksomheder fejlede i forhold til at sikre tilstrækkelig kommunikation af væsent-lig information på tværs af virksomhederne

Kommissionen pointerede endvidere, at myndighe-derne ikke havde tilstrækkelig uddannelse i at vurde-re risici ved denne type boreaktivitet.



håndtering af større ulykker, herunder også større olie-spild. OGD har sammen med udvalgte repræsentanter fra operatørerne deltaget aktivt i dette arbejde, og opera-tørerne arbejder løbende på at gennemgå effektiviteten af deres beredskab.

4.3 Fjernelse af installationerEndnu er ingen offshore-installationer fjernet i den dan-ske del af Nordsøen, men den dag det bliver aktuelt skal der som minimum foreligge en VVM-screening, som skal fremsendes til Energistyrelsen. Energistyrelsen tager ef-terfølgende stilling til, om der skal udarbejdes en egent-lig VVM.

Foto

: MA

ERSK


Boreaktiviteter og miljø


BOREAKTIVITETER OG MILJØ

Der er i perioden 1966-2014 gennemført 154 efter-forskningsboringer og 112 afgrænsningsboringer i den danske del af Nordsøen. En lille andel af disse brønde er efterfølgende blevet anvendt som produktionsbrønde eller injektionsbrønde.

Nogle af efterforsknings- og afgrænsningsbrøndene er efterfølgende anvendt til produktions- eller injektions-brønde. Derudover er der boret 399 produktionsbrøn-de og 86 injektionsbrønde i den danske del af Nordsøen gennem tiden.

Figur 1: Brønde boret i den danske del af Nordsøen i perioden 1966-2014.

Kilde: http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/olie-gas/

oliegas-relaterede-data/efterforsknings-produktionsboringer

86154

399

Efterforskningsbrønde

Produktionsbrønde

Afgrænsningsbrønde

Injektionsbrønde

112

Boreaktiviteter og miljø



5.1 Hvor skal der boresNår et selskab har fået tildelt en koncession af Energisty-relsen til efterforskning og udvinding af kulbrinter i et område, går operatøren i gang med at undersøge, om der er forekomster af kulbrinter i form af olie eller gas, som det økonomisk kan betale sig at indvinde i den specifikke licens. Eksisterende datamateriale benyttes så vidt mu-ligt, og yderligere undersøgelser sættes i gang efter behov for at danne det bedst mulige billede af undergrunden.

5.1.1 Forståelse for undergrundenForekomst af olie og gas og andre energiråstoffer forud-sætter, at de rette geologiske miljøer og forhold er til stede. Den primære forudsætning for olie- og gasforekomster er organisk stof, der er undsluppet nedbrydning, fordi det er bevaret uden adgang for luftens ilt. Når olien og gassen er dannet, vil den naturligt vandre mod lavere tryk, hvilket normalt er opad, indtil den støder på et lag, som det ikke kan trænge igennem eller slippe uden om. Det sted, hvor olien eller gassen stopper, kaldes ofte et reservoir. Derfor

er det afgørende at forstå, hvordan undergrunden er dan-net og opbygget, når man leder efter kulbrinter.

Flere metoder kan benyttes til at udforske undergrun-den. Seismiske undersøgelser og elektromagnetiske tek-nikker benyttes mest, og det er også her de største tekno-logiske fremskridt er sket de seneste år.

En seismisk undersøgelse udføres ved, at der sendes trykbølger fra en lydkilde ned i undergrunden. Når trykbølgen møder forskellige geologiske lag, vil en del af trykbølgen blive reflekteret tilbage til overfladen. Her bliver refleksionen opfanget af specielle modtagere, der på forhånd er placeret i området. Resultatet er et billede af geologien i undergrunden. Billedet kan blandt andet anvendes til at finde geologiske strukturer, der kan inde-holde olie og gas, hvis de rette betingelser er til stede. Me-toderne hjælper med at give en detaljeret forståelse for strukturen i undergrunden og de resulterende data kan benyttes til at identificere mulige kulbrinteforekomster,


(Set fra venstre: borerig, boreskib og produktionsplatform).



estimere geometrien og størrelsen af de potentielle fore-komster. Dette sættes sammen til en reservoirmodel, der også benyttes til at beslutte, hvor man bedst kan placere brønde for at få den højest mulige indvindingsgrad.

Kulbrinteefterforskning er en forretning forbundet med høj økonomisk risiko og usikre resultater, hvor kund-skab og teknologi derfor er afgørende for succes.

Ved seismiske undersøgelser vil der forekomme under-vandsstøj, som kan påvirke havpattedyr. Der er indført en række forebyggende aktiviteter for at minimere på-virkning af havpattedyrene, som eksempelvis at have hvalobservatører om bord, så undersøgelsen ikke starter op, hvis der observeres hvaler i området.

5.2 Hvordan bores en brøndNår man med tilstrækkelig stor sandsynlighed har fun-det kulbrinteforekomster, gennemføres en eller flere brøndboringer.

Operatøren planlægger i detaljer, hvordan brønden skal bores og eventuelt klargøres for sikker og effektiv pro-duktion. Eksempelvis besluttes det, hvor i reservoirets produktionszone brønden skal ramme, hvilken vinkel den skal have, hvilke materialer der skal benyttes, og hvilket udstyr der skal installeres.

I ukendte områder vil man først bore en efterforsknings-brønd for at bekræfte tilstedeværelsen af et kulbrintevo-lumen. Er der behov for yderligere informationer, kan man bore flere vurderingsbrønde i det samme reservoir for at afgrænse reservoiret – også kaldet afgrænsnings-brønde.

Efterforsknings- og afgrænsningsbrønde vil normalt ikke være egnet til produktion af kulbrinter på grund af deres noget enklere udformning. Derfor bliver en sådan type brønd ofte permanent aflukket med cement og ef-terladt.

23



Supply chain Onshore aktiviteter Offshore aktiviteter

Input: Stål, kemikalier, brændstof

Udledning til havet: Kemikalier, VBM, borespåner

Affald: Koncentrat fra slop unit; bore spåner. Affald fra drift og vedligehold, husholdningsaffald

Udledning til havet: Spildevand, overfladevand/

drænvand

Figur 5.1: Miljøpåvirkninger i forbindelse med boringer (udarbejdet af COWI på basis af figur fra Mærsk Drilling).

² OSPAR: Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten inkl. Nordsøen.

For at producere kulbrinter fra et reservoir skal der be-nyttes en eller flere produktionsbrønde. I nogle typer re-servoir med lavt tryk vil det også være en fordel at benyt-te injektionsbrønde, som fungerer ved, at der injiceres vand eller gas, så trykket opretholdes, og kulbrinterne drives mod produktionsbrøndene.

Selve brønden bores af et borerigselskab efter operatø-rens anvisninger. Borerigselskabet har udstyr og kompe-tencer til at gennemføre de planlagte boreoperationer.

I forbindelse med brøndboringer kan der forekomme en række miljøpåvirkninger, se figur 5.1.

5.2.1 Boring af brøndhulNormalt starter man med, at der bores et åbent hul i hav-bunden, hvortil boremudder anvendes. Boremudderets primære formål er at:— Bevare trykket i brønden, så gas og væske i det omgi-

vende miljø ikke trænger ind i brønden, og derved mi-nimerer risikoen for kick-out og blow-out hændelser

— Støtte og forhindre kollaps af brøndvæggen— Transportere de borespåner der dannes nede i brøn-

den op til overfladen — Smøre og køle borekronen— Opbygge et beskyttende lag på indersiden af brøn-

den og forhindre tab af væske

Boremudderet indeholder en række kemikalier, der for-bedrer mudderets egenskaber til ovenstående formål.

Miljøstyrelsen har gennem en årrække klassificeret offshorekemikalier i fire farvekoder, som er udviklet i OSPAR-regi2 (se faktaboks). Alle kemikalier, der anven-des i de forskellige faser af boringer, klassificeres og op-gøres i disse farver. Skift af kemikalier fra eksempelvis røde til gule eller grønne er en løbende proces, hvor der er tæt kontakt mellem operatørerne og kemikalieleve-

Emissioner til atmosfæren: CO2, NOx, SOx, CH4, nmVOC og partikler



Miljøvurdering af offshore-kemikalier

De danske operatører følger OSPARs retningslinjer for miljøvurdering af offshore-kemikalier, hvor de kategoriseres efter en farvekode, alt efter deres poten-tielle effekt på miljøet. Kemikalierne kan kategorise-res som sorte, røde, gule eller grønne.

Sorte kemikalier: Kemikalier der indeholder en el-ler flere komponenter, som er registreret på OSPARs “List of Chemicals for Priority Action” eller i forhold til REACH annex 14 eller 17. Ifølge OSPARs anbefalin-ger burde disse kemikalier være udfaset per 1. januar 2006. De danske operatører har ikke anvendt sorte kemikalier siden 2005.

Røde kemikalier: Kemikalier, der indeholder én eller fle-re komponenter, som kan være giftige. Langsomt ned-

brydelige og bioakkumulerende, det vil sige, at de har potentiale til at ophobes i levende organismer. Ifølge OSPARs anbefalinger skal udledning af disse være op-hørt per 1. januar 2017. Operatørerne i Danmark har de seneste år arbejdet på at udfase alle røde kemikalier. Siden 2012 har udledningen af røde kemikalier været minimal og kræver særskilt tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Gule kemikalier: Kemikalier, som hverken er røde el-ler grønne, kaldes gule kemikalier.

Grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ik-ke-miljøskadelige komponenter, og som er registreret på OSPARs PLONOR liste (”substances that Pose Little Or NO Risk to the environment”) eller på REACH liste i annex 4 eller 5.

randørerne. Operatørerne skal inden brug af offshoreke-mikalierne redegøre for, hvor store mængder af de enkel-te kemikalier, der forventes at blive anvendt og udledt, hvilken farvekode kemikalierne tilhører samt hvornår anvendelse og udledning vil finde sted. I den øvre del af brønden kan boremudder og -spåner ikke returneres til riggen og der benyttes derfor en sær-lig type boremudder, kaldet vandbaseret boremudder (WBM), der kan udledes til havet efter tilladelse fra Mil-jøstyrelsen. Vandbaseret mudder består hovedsageligt af vand og grønne kemikalier, der udledes til havet konti-nuerligt gennem hele borefasen. Boremudderet må mak-simalt indeholde 1 % olie, hvis udledning skal finde sted.I den nedre del af brønden anvendes ofte oliebaseret mudder (OBM). Forskellen mellem vandbaseret og olie-baseret boremudder er, at hovedingrediensen i vand-baseret mudder er vand som nævnt ovenfor, hvor det i oliebaseret mudder er olie eller syntetisk olie. Det kan

være nødvendigt at anvende oliebaseret boremudder i de dybere lag i undergrunden, da de kan være vanskelige at gennembore på grund af deres kemiske og geologiske sammensætning. I den nedre del af brønden, hvor der anvendes OBM, kan der forekomme både gule og røde kemikalier, og disse transporteres til land sammen med borespåner (cuttings) eller genanvendes i brønden med boremudderet og udledes derfor ikke.

Efter det øverste hul er boret, placeres et foringsrør i stål i det åbne hul, og støbes fast med cement i hulrummet mellem det udvendige af røret og borehulsvæggen. Der anvendes kemikalier som additiv i cementen for blandt andet at forsinke hærdningsprocessen samt regulere mi-gration af gas, væsketab og stabilisere viskositet. Cemen-teringskemikalier kan bestå af både grønne og gule kemi-kalier. I enkelte tilfælde kan der ligeledes være behov for at anvende røde kemikalier. Udledningen kan ske batch-vis til havet, hvis overskydende cement returneres fra



brønden eller der er tilbageværende mængder, hvorved akutte påvirkninger af miljøet kan forekomme i kortere perioder. Dog forekommer der ikke udledning, hvis der anvendes røde kemikalier.

Mellem toppen af foringsrøret og boreriggen installeres et stigrør, der blandt andet sørger for at cirkuleret bore-mudder og -spåner, som benyttes til den videre boring, kommer retur til boreriggen og ikke forurener havet. Bo-respåner separeres normalt fra boremudder på riggen og udledes eller sendes til land for videre behandling.

5.2.2 BorespånerBorespåner udgør en væsentlig del af den totale af-faldsmængde, der frembringes i forbindelse med etab-lering af brønde. I den øvre del af brønden udledes bo-respåner til havet med det vandbaserede mudder. I den nedre del af brønden, hvor der anvendes OBM, vil bo-respånerne være behæftet med olie og kan således ikke udledes til havet, men må i stedet transporteres til land, hvor det bliver behandlet og deponeret eller afbrændt.I Danmark findes der flere anlæg, som kan oparbejde bo-respånerne og derved genindvinde boremudder og ba-seolie. Anlæggene modtager borespåner som blanding af formationsmateriale og oliebaseret mudder, hvori

der indgår olie. På modtageanlæggene separeres olie, vand og tørstof, således at olie kan genanvendes som brændsel internt eller eksternt eller genbruges direkte i fremstilling af nyt oliebaseret boremudder og sælges som regenereret oliebaseret boremudder til anvendelse offshore. Det resterende tørstof udtørres i processen, og restproduktet sendes til deponi. Det separerede vand ud-ledes efter en vandbehandling som spildevand. På figur 5.2 vises procesflowet for separationsprocessen i et af de eksisterende anlæg.

Fra et sådan anlæg, kan der af det regenererede olie gen-anvendes ca. 15-20 % internt og 80-85 % eksternt som brændsel eller direkte genbrug i fremstilling af nyt OBM. Ud over anlæg onshore findes der anlæg til anvendelse på riggen, hvor det oliebaserede boremudder og bore-spåner behandles og oprenses, så størstedelen af mud-deret og borespånerne kan udledes, og kun den frase-parerede olie skal transporteres til land. På nuværende tidspunkt anvendes der ikke offshore behandlingsanlæg på borerigge i dansk sektor.

Industrien benytter sig også af en tredje teknologi til bortskaffelse af mudder og borespåner nemlig reinjekti-

Borespåner fra boring af brønd

Foto

: NO

V B

rand

t Soi

l Rec

over

y



on. Teknologien er baseret på at mudder og borespåner pumpes ned i undergrunden igen uden behandling eller genbrug af olie. Som oftest benyttes en gammel brønd fra en tidligere boring til reinjektionsprojekter. Denne tek-nologi udmærker sig ved at have en minimal transport og dermed også færre emissioner.

Ud over borespåner forekommer der andre typer af af-fald, såsom husholdningsaffald, affald fra drift og vedlige-holdelse af riggen osv., som sendes til land og behandles efter gældende lovgivning. Mængderne af affald afhæn-ger både af aktivitetsniveauet offshore, og hvorvidt der foretages boringer, da riggens affald ligeledes inkluderes. Disse affaldsfraktioner er nærmere behandlet under da-tapræsentationen af affald.

5.2.3 Forebyggelse og beredskab Når man borer en brønd, benyttes en særlig ventilsamling kaldet en "blow-out preventer" (BOP). En BOP har til opga-ve at isolere brønden i tilfælde af noget uforudset sker, og samtidig er den kraftig nok til at kunne lukke af for bore-strengen. En BOP kan placeres på toppen af foringsrøret på havbunden, på riggens boredæk eller i brøndhovedområde på en platform afhængig af type boreenhed og -brønd.

Udover de afværgeforanstaltninger der er installeret på riggen, har de enkelte operatører udarbejdet en bered-skabsplan for at forhindre og begrænse utilsigtet spild til havet. Af beredskabsplanerne fremgår kravene til meto-der og udstyr til begrænsning af forureningen samt hvor hurtigt indsatsen skal foregå i tilfælde af utilsigtet spild.

Figur 5.2: Procesflow for et af anlæggene der behandler borespåner (Soil Recovery, 2015).

Borespåner/mudder

Renset tørstofBorespåner-/mudder

Renset materiale

Olie/vand på dampform

Kondenseret vand

Regenereret olie

Flowindikering

Procesudstyr 1. Materialeindtag2. Opvarmet proceskammer 350°C 3. Dampkanal olie/vand damp4. Kondensator5. Separator

Olie/vand på væskeform

6. Produceret vand7. Regenereret olie8. Udtag af renset og

befugtet tørstof

9. Varmesystem – Hedtoliekedel

9

1

2

3

4

567

8



Alle beredskabsplaner skal godkendes af Miljøstyrel-sen, og spild indberettes til myndighederne i henhold til lovgivning på området. Myndighederne har desuden en beredskabskomite, der omfatter Energistyrelsen, Mil-jøstyrelsen, Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen og politiet i Esbjerg. Komiteen er etableret med henblik på at forebygge uheld og sikre en hurtig og koordineret ind-sats i forbindelse med større ulykker på havet og i forbin-delse med større spild fra offshoreaktiviteter.

Utilsigtet spild af olie og kemikalier kan forekomme i for-bindelse med bunkering af brændstof og kemikalier, util-sigtet udledning af boremudder samt ved blow-out-hæn-delser i brøndene.

I 2014 var spild i forbindelse med brøndetablering ho-vedsageligt relateret til utilsigtet udledning af vandbase-ret boremudder til havet. Da vandbaseret boremudder hovedsageligt indeholder grønne kemikalier, udgør det-te ikke en væsentlig miljøpåvirkning.

Kemikalier anvendes ombord på riggen til f.eks. vask af dækket, gevindfedt til diverse rør og pakninger og væske til BOP. Disse kemikalier vil ofte være gule kemikalier.

Selve boret er et sammensat stålrør, der kaldes en bore-streng. I borestrengen er der monteret forskellige slags værktøj for blandt andet at give tilstrækkelig tyngde til borekronen og videregive informationer om reservoiret. I bunden af borestrengen sidder selve borekronen. Bore-strengen forlænges løbende på riggens boredæk, ved at der skrues et nyt stykke borerør på. Hvert stykke borerør er ca. 9 meter langt.

5.3 Klar til produktionNår boringen er afsluttet, skal brønden klargøres til pro-duktion ved at installere et produktionsrør indvendigt i foringsrøret og op til brøndhovedet. Produktionszonen af brønden (området med kulbrinter) skal "åbnes" mod produktionsrøret, og nødvendige ventiler og andet ud-styr skal installeres nede i borehullet. Ofte vil der være

Foto

: MA

ERSK



behov for at rense brønden med for eksempel syre for at fjerne uønskede fragmenter, der kan reducere flow-et i brønden. Disse processer kaldes komplettering og brøndstimulering. Komplettering af en brønd indebæ-rer flere mindre processer såsom oprensning af brønden samt fyldning med brine af hulrummet mellem de ydre foringsrør og produktionsrøret.

I kompletteringsfasen anvendes kemikalier til at oprense brønden, forebygge korrosion og forhindre hydratdan-nelse. Derudover bruges gevindfedt som smøremiddel, når rørene skrues sammen. Kompletteringskemikalier-ne vil som cementkemikalierne bestå af grønne og gule kemikalier og der kan i enkelte tilfælde blive anvendt røde kemikalier. Kemikalierne kan blive udledt batchvis til havet, medmindre røde kemikalier anvendes, da der således ikke vil blive udledt kemikalier. Ved brøndstimu-lering skabes der adgang til reservoiret, og metoden er kun nødvendig i tilfælde, hvor formationen har små po-rer eller er blokeret. Brøndstimuleringskemikalier kan bestå af syre, der fjerner urenheder eller skaber nye ka-naler i formationen, så flowet af olie og gas bliver større, men kan også bestå af coated sand. Disse kemikalier kan klassificeres som gule og røde.

Der installeres en sikkerhedsventil nede i borehullet, som skal forhindre ukontrollerede udstrømninger af kulbrinter. På toppen af produktionsrøret monteres et brøndhoved med en samling ventiler, kaldet et "juletræ". Juletræet er nødvendigt for at have kontrol over brønden under pro-duktion. Endelig skal brønden tilkobles et produktions-anlæg, hvor brøndstrømmen separeres i olie, naturgas og produceret vand.

Emissioner til luften i forbindelse med boreaktiviteter stammer primært fra energiforbruget på boreriggen og fra test og oprensning af brønde.

Borerigge fragtes rundt i verden for at bore brønde og forbrænder energi under flytningerne. Desuden er der et energiforbrug på riggen under selve boringen af brønden. Ofte er energiforbruget dækket økonomisk af operatø-rerne i form af betaling for brændstofforbruget. Det kan derfor være fordelagtigt for operatørerne at indgå samar-bejde med rigejerne, så der bliver fokus på energieffektivi-tet og brændstofforbrug. Den nødvendige fokus kan bl.a. etableres ved at indføre energiledelse på riggene. En del af energiledelse er at gennemgå energiforbrug og foreslå og vurdere energireducerende tiltag. Alene den fokus der ska-bes omkring energiforbruget kan medføre en reduktion. Shippingbranchen har i længere tid arbejdet for at optime-re brændstofforbruget og har derved reduceret både udled-ning af emissioner til luft og prisen for at få fragtet en last. På samme måde vil borebranchen kunne drage fordel af en sådan energioptimering, og der er allerede sat initiativer i gang for at nedbringe brændstofforbruget. Også dette kan være med til at reducere de relaterede emissioner. Borerig-gene er ikke underlagt kvoteloven, og dermed heller ikke krav til måling, overvågning og rapportering af emissioner.

Brøndtest udføres for at undersøge reservoirets egenska-ber i forhold til kapacitet, strømningshastighed, kom-position og for at oprensning af brønden skaber flow i brønden. Brøndtest kræver forudgående tilladelse fra Energistyrelsen. Der produceres olie og gas fra brønden i begge processer, og der kan være behov for flaring. Den-ne flaring skyldes afbrænding af prøveproduktion enten på riggen, eller ved at strømmen sendes til en produk-tionsplatform i drift, hvor det behandles sammen med den eksisterende produktion. Hvis strømmen sendes til en produktionsplatform, kan dette medføre uro i proces-sen og en lidt forøget flaring fra driften. Brøndtest gen-nemføres kun i sjældne tilfælde.

Brøndtest kan forekomme over flere dage, og udlednin-gerne herfra kan derfor være relativt høje. Brøndtest og oprensning af brønde kan hermed påvirke luftkvaliteten ved udledning af CO2, NOx, SOx, nmVOC og CH4 .


Data præsentation


DATAPRÆSENTATION

I dette kapitel opsummeres de danske operatørers årlige indberetninger til OSPAR om miljøpåvirkninger i forbin-delse med deres aktiviteter i Nordsøen fra 2010 til 2014. Det er således OSPARs definitioner af udledninger, der er gældende3. Afsnittet omfatter data fra Mærsk Olie og Gas A/S, Dana Petroleum A/S, Wintershall Noordzee B.V., DONG E&P og Hess Denmark Aps for både produktion og boring. Der er to nye selskaber repræsenteret i forhold til miljøstatusrapporten for 2013.

³ Revised data collection format for the Annual OSPAR Report on Discharges, Spills and Emissions from Offshore Oil and Gas Installations (Agreement 2012-08, replacing Agreement 2005-14 updated in 2009).

Data præsentation

DATAPRÆSENTATION


6.1 Utilsigtet olie- og kemikaliespildMængderne af spildt olie var lav i perioden 2010-2012 (mellem 1,4 og 1,9 tons) men steg i 2013. I 2014 ses igen en markant stigning i mængden af spildt olie fra 3,1 tons i 2013 til 44,8 tons i 2014. Mængden af spildte kemikalier er faldet fra 28,3 tons i 2013 til 10,4 tons i 2014. Stignin-gen skyldes to utilsigtede spild.

Figur 6.1Utilsigtet olie- og kemikaliespild 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

OLIE KEMIKALIER

SPIL

DM

ÆN

GD

ER (T

ON

S)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

DATAPRÆSENTATION


DATAPRÆSENTATION

6.2 KemikalierUdviklingen i de danske operatørers anvendelse af kemi-kalier i perioden 2010 til 2014 er beskrevet i figur 6.2-2 og 6.2-3. Omfanget af kemikalieanvendelse afhænger både af størrelsen af den løbende produktion og af om-fanget af boreaktiviteter. Tallene fra år til år er således ikke direkte sammenlignelige.

Figur 6.2-1Anvendte og udledte kemikalier samt den procentvise andel af anvendte kemikalier der er udledt i perioden 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

FORBRUG AF KEMIKALIER UDLEDTE KEMIKALIER SAMLET ANDEL AF KEMIKALIER DER UDLEDES

AN

DEL

AF

KEM

IKA

LIER

DER

UD

LED

ES (%

)

KEM

IKA

LIER

(TO

NS)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.2-2 Forbrug og udledning af grønne, gule og røde offshore-kemikalier 2010-2014 i tons. Fuldt optrukne linjer angiver forbrug og stiplede linjer angiver udledning. I denne periode er der ikke anvendt eller udledt sorte kemikalier. Spild er ikke medregnet.

2010 2011 2012 2013 2014

FORBRUG UDLEDNING

UD

LED

TE K

EMIK

ALI

ER (T

ON

S)

FOR

BRU

GTE

KEM

IKA

LIER

(TO

NS)

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.2-3Andel af kemikalier der udledes i hver gruppe og samlet for 2010-2014. I denne periode er der ikke anvendt eller udledt sorte kemikalier. Spild er ikke medregnet.

2010 2011 2012 2013 2014

GRØNNE GULE RØDE SAMLET ANDEL AF KEMIKALIER DER UDLEDES

AN

DEL

UD

LED

TE K

EMIK

ALI

ER (%

)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

DATAPRÆSENTATION


6.3 Emissioner til luftDen samlede udledning af drivhusgasser til atmosfæren i forbindelse med brændstofforbrug i produktionen og flaring er faldet med 9 % fra 2010 til 2014, se Figur 6.3-1. Tallene er baseret på operatørenes indberetninger af ud-ledninger af CO₂ og metan i perioden 2010-2014, hvoraf metan udgør en mindre del (78.090 tons CO₂-ækvivalen-ter i 2014).

I samme periode er produktionen af olie og gas faldet med 6 %, hvilket viser, at der er sket en væsentlig opti-mering af operatørernes energiforbrug sammen med en kraftig reduktion af flaring på trods af at felterne i Nord-søen er blevet mere modne og udvindingen er mere energikrævende per produceret enhed.

Udledningen af de luftforurenende stoffer kvælstofilter (NOX), svovloxider (SOX) og andre flygtige organiske for-bindelser (nmVOC) er vist i Figur 6.3-2. Udledningen af NOX faldt i perioden 2010 til 2011, men er derefter ste-get igen fra 2012 til 2014 til ca. 8.200 tons. Stigningen kan være en afspejling af ændrede procedurer ved målinger. Udledningen af SOX har i løbet af perioden 2010 til 2013 ligget på et niveau mellem ca. 85 og 125 tons årligt. I 2014 er udledningen steget til 163 tons. Udledningen af nm-VOC har svinget lidt i perioden, og operatørerne har si-den 2011 opfyldt målet i offshore handlingsplanerne om en samlet, maksimal årlig udledning på 2.300 tons. Dog er den i 2014 steget til 2.203 tons, som ligger tæt på den-ne maksimale udledning.

Figur 6.3-1Udledning af CO2-ækvivalenter 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

CO

2-Æ

KV

IVA

LEN

TER

(1.0

00 T

ON

S)

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.3-2Emissioner af NOx, SOX og nmVOC 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

NOx SOx nmVOC

SOX-

EMIS

SIO

NER

(TO

NS)

NO

X- O

G N

MVO

C-E

MIS

SIO

NER

(TO

NS)

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.4Udledning af olie i produceret vand 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

UD

LED

NIN

G A

F O

LIE

I PR

OD

UC

ERET

VA

ND

(TO

NS)

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

6.4 Olie i vand Udledningen af olie med produceret vand er omtrent halveret i perioden 2010 til 2014 som vist i Figur 6.4. Ud-ledningen af dispergeret olie steg fra 2012 til 2013, men faldt i 2014 til 161 tons. OSPAR-konventionen har siden 2006 fastsat et mål på 30 mg dispergeret olie pr. liter ud-ledt produktionsvand regnet over en måned.

DISPERGERET (IKKE OPLØST) OLIE OPLØST OLIE

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.5Tons borespåner transporteret til land 2010-2014.

2010 2011 2012 2013 2014

BOR

ESPÅ

NER

TIL

LA

ND

(TO

NS)

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

6.5 AffaldBorespåner, der indeholder mere end 1 % olie, udledes ikke til havet, men transporteres til behandling på land. Mængden af borespåner, der transporteres til land, har va-rieret en del i perioden 2010 til 2014 og lå på ca. 5.800 tons i 2014, som vist i Figur 6.5. Mængden af borespåner er af-hængig af antallet brønde, der bores det pågældende år.

DATAPRÆSENTATION


Figur 6.6-1Produktion af olie 2010 til 2014. (Energistyrelsens opgørelse over årlig produktion for perioden 1972-2014).Den samlede produktion af olie i den danske del af Nordsøen er faldet.

2010 2011 2012 2013 2014

PRO

DU

KTI

ON

AF

OLI

E (T

USI

ND

E M

3)

TOTAL OLIEPRODUKTION16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

6.6 Olie- og gasproduktionDen samlede produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen er faldet i perioden 2010 til 2014. Faldet skyldes flere planlagte og ikke-planlagte nedlukninger af felter.

DATAPRÆSENTATION


PRO

DU

KTI

ON

AF

GA

S (M

ILLI

ON

ER M

3 (ST

)) 9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Figur 6.6-2Produktion af gas 2010 til 2014. (Energistyrelsens opgørelse over årlig produktion for perioden 1972-2014).Den samlede produktion af gas i den danske del af Nordsøen er faldet.

2010 2011 2012 2013 2014

TOTAL GASPRODUKTION


Foto

: DO

NG


Ordforklaring


ORDFORKLARING

Blow-out Udblæsning. Ukontrolleret udstrøm-ning af olie og gas.

Borespåner Udboret formationsmateriale, der samles op fra brønden sammen med boremudder.

Brine Brine er en opløsning af salt i vand. I forbindelse med boringer anvendes ofte natrium- eller kaliumchlorid som kompletteringskemikalie. Brines densi-tet er større end densiteten af vand sam-tidig indeholder brine ikke partikler.

Bunkring Når brændstof eller kemikalier pum-pes fra et skib til en borerig eller en produktionsplatform.

CO₂ Kuldioxid, kultveilte, farveløs, lugtfri gas uden egentlig giftighed.

DCE Danish Centre for Environment and Energy. Nationalt Center for Miljø og Energi. Centret er indgangen for myn-digheder, erhverv, interesseorganisati-oner og offentligheden til Aarhus Uni-versitets faglige miljøer inden for natur, miljø og energi. http://dce.au.dk/

Emissioner Målte eller beregnede værdier for ud- til luften ledning af stoffer som kuldioxid

(CO2), metan (CH4), nmVOC, lattergas (N2O), svovlhexaflourid (SF6), kulilte (CO), kvælstofoxider (NOX), svovldi-oxid (SOX), sporstoffer og metaller til luften som følge af produktion, trans-port, afbrænding eller lignende.

Kick/Kick-out Brøndspark. Hvis det hydrostatiske tryk i brønden, der fastholdes af bore-mudder, ikke er i balance, og væske fra formationen trænger ind i brønden.

nmVOC Non-methane Volatile Organic Com-pound. Flygtige organiske forbindel-ser eksklusiv methan. Emissionen af flygtige organiske forbindelser, ekskl. metan (nmVOC), stammer fra man-ge forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig for-brænding og fordampning.

NOX Kvælstofilte, nitrogenoxider, kemiske forbindelser bestående af nitrogen og ilt. De er under almindelige betingel-ser luftarter. På grund af den lette om-dannelse mellem NO og NO2 bestem-

Ordforklaring


ORDFORKLARING

mes og benævnes de ofte under ét som NOX. NO2 angriber åndedrætsorganer-ne (den gældende grænseværdi er 200 μg/m3 som 98%-fraktil af en-times-middelværdier), mens NO er mindre giftigt.

MW Megawatt. MW angiver kapaciteten (effekten) der produceres.

OBM Oil Based Mud. Olie baseret bore-mudder. Benyttes for at modsvare trykket af olie og gas ved boring. Brug er reguleret af OSPAR-konventionen.

OGD Olie Gas Danmark. Brancheorganisa-tion for de virksomheder i Danmark, der er beskæftiget direkte eller indi-rekte i upstream olie- og gassektoren.

OSPAR Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøst Atlanten inkl. Nordsøen. OSPAR (Oslo-Paris) havkonventionen beskytter det marine miljø i det Nord-østlige Atlanterhav. OSPAR omfatter Danmark, Norge, Storbritannien, Ne-derlandene og en række andre lande.

PLONOR (Substances that) Pose Little Or NO Risk for the Environment. Grønne kemikalier, der har ingen eller kun meget begrænset miljøskadelige egenskaber. De benævnes også som PLONOR-stoffer. De er optaget på en særlig liste over godkendte stoffer.

Produceret Vand produceret som et biprodukt i vand forbindelse med produktion af olie

og gas. Vandet kommer fra naturlige vandsoner i undergrunden eller stam-mer fra den vandinjektion som udfø-res for at fremme olieproduktionen.

REACH Registration, Evaluation, Authorisati-on and Restriction of Chemical sub-stances er navnet på en forordning (EF nr. 1907/2006) fra Europa-Kom-missionen der har til formål at sikre, at de 100.000 forskellige typer kemi-kalier, der bruges i EU, er dokumente-ret med hensyn til sikkerhed for men-nesker og miljø.

SOX Svovldioxid. Brændsler af organisk oprindelse, dvs. alle fossile brændsler


ORDFORKLARING

og biobrændsler, f.eks. træ, indehol-der svovl. Ved forbrænding vil hoved-parten blive oxideret til svovldioxid (SO₂) og udsendes med røggassen. Ved kulfyring vil en mindre del (5-15 %) blive bundet i aske. SO2 er i sig selv sundhedsskadeligt, men giver også miljøskader som sur regn og for-suring, når det bliver oxideret til SO3 og SO4(2-).

VOC Volatile Organic Compounds. Flygti-ge organiske forbindelser. Udtrykket benyttes i forbindelse med luftfor-urening og atmosfærekemi om sam-lingen af organiske forbindelser, der fortrinsvis findes i dampform. Nor-malt medregnes methan ikke. Det ud-trykkes eksplicit som nmVOC (Non Methane VOC). Stofferne har både naturlige kilder, f.eks. afdampning af terpener fra vegetation, og menne-skeskabte. I Danmark er de vigtigste kilder ufuldstændig forbrænding af benzin og dieselolie fra transportmid-ler samt fordampning af opløsnings-midler. VOC spiller en afgørende rolle

ved dannelsen af eller som produkter ved fotokemisk luftforurening, hvor f.eks. aldehyder virker irriterende på øjne og luftveje. Mange forbindelser, f.eks. benzen og polyaromatiske hy-drocarboner, er kræftfremkaldende.

VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet. En redegørelse, der belyser miljøkon-sekvenserne af et projekt, der må for-ventes at kunne påvirke miljøet væ-sentlig. Sendes i offentlig høring.

VVM En indledende vurdering af den for- -screening ventede påvirkning af miljøet

WBM Water Based Mud. Vandbaseret bo-remudder. Benyttes for at modsvare trykket af olie og gas ved boring.

Documents

Indhold - Oil Gas Denmark · 2016. 6. 16. · Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf.: +45 3841 1880 E-mail: [email protected] Design & produktion: First Purple