Imam Ali De Troendes Leder

2

Imam AliDe Troendes Leder

3

4

5

Imam Ali - De Troendes Leder

1. oplag, 2011

ISBN: 978-87-92634-04-7

Skrevet i samarbejde med:

Imam Alsadiq Center

Hejrevej 38, 2400 København NV.

www.alsadiq.net

Udgivet af:

Imam al-Mahdi Bogfond

www.almahdi.dk

http://www.almahdi.dk/

http://www.almahdi.dk/

http://www.alsadiq.net/

Indholdsfortegnelse

Forord 7

Takkeord 8

Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)? 9

Kapitel 1

Hans ungdom 14Fødsel i den Hellige Kaaba 14Imam Alis (fvmh) tidlige liv 15Den første tjeneste gjort for islam 16

Kapitel 2

Ægteskabet med Profetens datter (fvmd) 18

Kapitel 3

Børn med Fatima (fvmh) 23Det første barn, Imam Hassan (fvmh) 23Det andet barn, Imam Hussein (fvmh) 24Det tredje barn, Zaynab (fvmh) 25Det fjerde barn, Omm Kolthoom (fvmh) 25Det femte barn, Mohassin (fvmh) 25

Kapitel 4Muslimernes retmæssige leder 26

Udnævnelsen i Ghadir Khum 26Vigtigheden af troen på al-Imamah- en af islams fem søjler 28

Kapitel 5Nogle glimt fra hans enestående adfærd 35

Askese til den yderste grad 35Selvofring 37At oplære ved hjælp af handling før ord 38

4

Altid retfærdig og pålidelig 39Imam Alis (fvmh) hjælp til de forældreløse 40Imam Alis (fvmh) adfærd overfor gæster 42Imam Alis (fvmh) uimodståelige tapperhed 42Imam Alis (fvmh) ædle opførsel over for sinefjender 43Andre historier 46

Kapitel 6En oprigtig slave af Allah 49

Imam Alis (fvmh) udtalelser om Allah 50Imam Alis (fvmh) tilbedelse 52Imam Alis (fvmh) duaa 55Duaa Kumayl 56De Troendes Leders (fvmh) munajat i KufasMoske 64

Kapitel 7Hans udtalelser 68

I skildringen af verden 68Mennesket 70Tilbedelse og ulydighed over for Allah 71Islam og tro 72God moral og manerer 72Intellekt og viden 75Forberedelse til Dommedagen 76

Kapitel 8Hans omtale i den Hellige Koran 77

1) Renselsesverset (ayat al-Tathir) 772) Kærlighedsverset (ayat al-Mawada) 813) Verset om gudsdommen (mubahala) 834) Verset om velsignelser (salawat) 875) Lederskabsverset (al-wilaya) 88

6) Verset om de vise (Ahlul-Dhekr) 897) Kapitel 76, Mennesket (al-Insan) 92Andre vers fra den Hellige Koran 95

Kapitel 9Hans omtale i de hellige beretninger 100

Imam Ali (fvmh) er muslimernes autoritet 102Alis (fvmh) enestående karakter 103

Kapitel 10Profetens (fvmh) datter 110

En eksemplarisk familie 110Fatimas (fvmh) støtte til Imam Ali (fvmh) 111Fatimas (fvmh) martyrdom 120

Kapitel 11

Hans martyrdom 126

Kapitel 12

Hans sidste ord 129

Ziyarat Aminullah

- en hilsen til De Troendes Leder (fvmh) 131

Noter 133

Imam Al-Mahdi Bogfonds andre udgivelser 156

Forord

I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges Navn.Al taknemmelighed tilkommer Allah, den prisværdige.Og må Allahs fred og velsignelser være over Profeten Mohammad oghans ufejlbarlige efterkommere.

Dette ydmyge værk er sammensat af en 18-årig ung kvinde fra detmuslimske samfund i Danmark, som er blevet inspireret af Imam Alis(fvmh) storslåede personlighed.

Formålet med bogen er at formidle et nuanceret men kortfattet billede afImam Alis (fvmh) personlighed ved at beskrive hans liv, mission, adfærdog den høje status han har islam.

Han var så ren og oprigtig fra barndommen, at han gjorde sig fortjenttil at blive udvalgt som Allahs (swt) repræsentant på jorden efterProfetens (fvmh) bortgang, hvilket også var årsagen til, at han fik titlen:”De Troendes Leder”.

Denne personlighed har ikke kun inspireret denne unge kvinde menmange andre, også ikke-muslimer, med sine ord, handlinger og forholdtil de verdslige anliggender.

Imam Ali (fvmh) er et hav af viden og inspiration til folk, der søger denne,og i denne bog er blot udvalgt en dråbe af det,

der er om og fra ham.

Bogen er så vidt muligt struktureret på den måde, at den eropbygget efter hans livsforløb, idet den starter med at fortælle om denenestående begivenhed, hvor hans mor får æren af at føde ham i selveden hellige Kaaba, dernæst hans opvækst hos den hellige Profet og hansægteskab med Profetens enestående datter, Fatima al-Zahraa, hvorefterder fortælles om hans viden og undervisning og til sidst hans martyrdom.

6.juli, 2009 / 13. Rajab, 1430 AH

Takkeord

Først og fremmest lovprist være Allah, den Almægtige,

for at give mig æren til at sammensætte denne mindre bog om mit

forbillede og inspiration, De Troendes Leder, Ali (fvmh).

Hernæst takker jeg mine forældre og resten af min familie og

bekendte, der har støttet mig hele vejen igennem med at færdiggøredette arbejde.

Ikke mindst skylder jeg Imam Al-Sadiq Centeret en stor

tak for deres anerkendelse og motivation, som var hovedårsagen til,

at denne bog blev skrevet. Uden deres støtte, havde jeg aldrig turdetstarte sådan et projekt.

Sidst men ikke mindst takker jeg Imam Al-Mahdi Bogfond

for deres store hjælp til at rette og trykke bogen samt enhver anden,

der på en eller anden måde har bidraget til dette.

Tusind tak til jer alle.

Hvad siger ikke-muslimer om Imam Ali (fvmh)?

Professor M.G. Reynolds siger i sin bog “Book on Islam”:”Ali var så populær selv blandt ikke-muslimer, at alle jøderne, zarathus-trianister og de kristne i Kufa sørgede, da han døde, især deres kvinderog børn, som Ali personligt havde sørget for, og de græd over ham, somman vil gøre, (når man mister) sin far. Sorg blev oplevet selv i Jerusalem,og Herren Biskop kunne heller ikke tilbageholde sine tårer. ”

Edward Gibbon2 siger til ære for Imam Ali (fvmh):”Han (Ali) forenede kvalifikationerne for en digter, en soldat og enhelgen; hans visdom er stadig levende i en samling af moralske og re-ligiøse udtalelser; og enhver modstander, i kampen med tungen ellersværdet, blev holdt nede af hans retorik og tapperhed. Fra den førstetime i sin mission til de sidste ceremonier i sin begravelse blev apostlen(Mohammad (fvmh)) aldrig svigtet af en gavmild ven, som han glædedeved at kalde ham sin bror, sin wazir og den troende Aaron (Haroon) afen anden Moses.”

Vedrørende Imam Alis (fvmh) dødS. Ockley iagttager i sin kendte bog ”The History of the Saracens”, at daAli var ved at forlade sit hus den morgen, før han blev dræbt i moskeentil morgenbøn, begyndte husstandens fugle at lave stor larm, og da én af

Alis tjenestefolk forsøgte at få dem til at holde op, sagde Ali: ”Lad demvære, for deres skrig er kun jammerklager i frygt for min (snarlige) død.”

Vedrørende Imam Ali (fvmh) i biblenMen Gud sagde: ”Nej, din kone Sara skalføde dig en søn, og du skal giveham navnet Isak. Med ham vil jeg oprette min pagt som en evig pagt forhans efterkommere. Men med hensyn til Ismael bønhører jeg dig. Jeg vilvelsigne ham og gøre ham uhyre frugtbar og talrig. Tolv høvdinge3 skalhan blive far til, og jeg vil gøre ham til et stort folk.”4

Dwight M. Donaldson skriver om begivenheden ved Haroon Al-Rashids hjortejagt:”I løbet af Ommayyad-kaliffernes regeringstid var hans (Alis) velsignedebegravelsessted ikke blevet afsløret, og ligeledes forblev det sådan un-der abbasiderne epoke indtil Haroon Al-Rashids regeringstid. Men iår 175 efter hijrah5 (år 791), skete det, at Haroon gik ud for at jage.Dog søgte den hjort, som han jagede, tilflugt på et bestemt stykke hævetgrund. Hvor meget han end prøvede at få sine jagtdyr til at fange byttet,afviste de at gå nær stedet. Han prøvede at få sin hest til at gå til dettested, men hesten afviste ligeledes. Ved dette blev kaliffen grebet af ære-frygt, og han begyndte med det samme at stille spørgsmål til naboskabet,og de bekendtgjorde for ham den kendsgerning, at denne grund var Alisøn af Abu Talibs grav, den hellige Profets fætter og svigersøn. Haroonbeordrede, at et gravkammer blev bygget over graven, og folk begyndtesnart at bosætte sig i dens omegn.”6

Uddrag fra en længere artikel om Imam Ali (fvmh)En af de personer, som har berettet om Imam Alis (fvmh) attributter, erGeorge Jordac, der blandt andet skriver:”Ali var kendt for sin fromhed. Jeg tror ikke, at Alis fromhed var et re-sultat af omstændighederne, som det var for andre fromme personer, derengagerede sig i tilbedelse på grund af deres svage sjæle for at undslippelivets omskifteligheder eller som efterligning af

deres forfædre... Kend-sgerningen er, at Alis fromhed var baseret på et solidt fodfæste og varforbundet med det gensidige bånd, som findes i alle dele af skabelsen,og som har forbundet himlen og jorden med hinanden... Ifølge Ali eressensen af fromhed: at ofre sit liv for sandhedens og retfærdighedensskyld. Han har sagt: “Ens tro burde være på et sådant niveau, at manbør foretrække sandheden over løgne, selvom sandheden kan medføretab, og løgnene kan bringe en gevinst.” Hans fromhed var af samme typesom defineret af ham. Han led martyrdøden på grund af denne sandfær-dighed, og hvis det er muligt at give titlen “martyr” til levende personer,kan det siges, at selv mens han levede, var han en martyr for sandhedenog retfærdighedens vej.

... Sådan en person søger ikke dette liv for verdslige fortjenester og fly-gtige fornøjelser. Tværtimod søger han det for at opnå høj moral og forat opnå efterlivet, som er forenelig med hans natur. Det er derfor, Alivalgte fromhed i denne verden og ikke søgte berømmelse og praleri. Hanvar oprigtig, når det gjaldt hans fromhed, på samme måde som han varsandfærdig, hvad angår hans handlinger, ord og intentioner.

Han var utilbøjelig for livets fornøjelser på samme måde, som han varupartisk, hvad angår lederskab og andre ting, som var meget begæret afandre. Han levede med sine familiemedlemmer i en hytte, som også varhans regeringsplads. Hans lederskab var ikke i form af kongedømme,men i form af kalifat. Han spiste brød bagt af byg og tilberedt med mel,som var malet af hans hustru. Selvfølgelig benyttede hans guvernører ogembedsmænd sig af den luksus, som blev tilgængelig fra Syrien, Egyptenog Irak. Ofte lod han ikke sin hustru besvære sig med at male med kvær-net men tog sig selv af dette arbejde. Selvom han var De Troendes Leder,spiste han brød, som var så tørt og hårdt, at det kunne brækkes ved atpresse det med knæene. Når det blev meget koldt i løbet af vinteren, havdehan intet tøj for sæsonen og stillede sig tilfreds med sit tynde sommertøj.Mandighed var inkarneret i Ali i alle henseender

og inkluderede enhveregenskab nødvendig for det. Storsindethed og tilgivelse er de nødvendigeegenskaber i mandighed, som begge var inkarneret i hans personlighed.Det var derfor, han aldrig tænkte på at gøre en person noget ondt, selvomvedkommende havde gjort ham ondt; og ikke undertrykte en person, sel-vom han vidste, vedkommende ville dræbe ham...

For eksempel da kharijites udstyrede sig selv til krig, foreslog nogleaf Alis tilhængere ham, at han skulle angribe dem (dvs. kharijites), førde blev klar til at udkæmpe en krig. Alligevel svarede Ali: ”Jeg vil ikkestarte en krig, før de begynder slaget selv...”Alis ord og handlinger var i overensstemmelse med hinanden. Han varikke som de andre, der hengav sig i høj tale, som deres handlinger modbe-viste. Han sagde disse ord omgående som følge af sin natur, der dannedegrundlaget for hans karakter... Ali var mere venlig over for folket endenhver anden, og han afholdt sig fra at gøre nogen fortræd...

Han havde dedikeret hele sit liv til at støtte de undertrykte og hjælpeløse,så han kunne blive klar over deres rettigheder i forhold til tyrannerne,der mente sig berettiget til at bemægtige sig andres rettigheder på grundaf ædel afstamning og racediskrimination. Ali modsatte sig Quraysh ogkæmpede mod dem, fordi de begærede kalifattet af hensyn til personligfortjeneste og for at erhverve kalifatembedet, rigdom og lederskab. Hangav afkald på kalifatembedet og selv det jordiske liv og forlod alt, fordihan ikke kunne optræde som verdslige personer og ikke kunne gå med tilat give dem mulighed for at udnytte de svage og hjælpeløse...I sit testamente sagde han til sine sønner Hassan og Hussein: ”Værfjender af undertrykkerne og (vær) støttere til de undertrykte.” Han sagdeogså: ”Vær fjender af undertrykkeren, selvom det er din nære slægtningog støt den undertrykte person, selvom han ikke er beslægtet med digog er en fremmed.” Han bestræbte sig altid på at straffe undertrykkerneog hjælpe folk af med deres svaghed. For at nå dette mål brugte han sithjerte, sin tunge, sit sværd og sit blod. Han forblev altid en hjælper afden undertrykte og fjende af undertrykkeren. Ved at følge denne gangstihvilede han aldrig i sit liv...Man skal ikke blive overrasket over, at Ali var retfærdig. Det ville have

været overraskende, hvis han ikke havde været retfærdig. Eksemplernepå hans retfærdighed, der er blevet berettet (i historierne om hans liv),er de mest værdifulde formuer i den menneskelige historie, og mennesketburde være stolt af dem...Engang så Ali sin rustning i en kristen mands besiddelse. Han tog ham tildomstolen, så dommeren Shurayh kunne dømme sagen og således give enafgørelse omkring ejerskabet af rustningen. Da de viste sig foran dom-meren, sagde Ali: ”Denne rustning er min. Jeg har hverken solgt ellerforæret den til nogen.” Dommeren spurgte den anden person: “Hvadsiger du til den påstand, der er gjort af De Troendes Leder?” Denkristne sagde: ”Denne rustning er min.” Shurayh vendte sig mod Aliog sagde: ”Kan du komme med nogle vidner, som kan bevidne, at dennerustning tilhører dig?” Ali smilte og sagde: ”Shurayh har ret. Jeg kan

ikke komme med sådanne vidner. ” Dommeren gav en dom til fordel forden kristne, som tog rustningen og gik. De Troendes Leder blev ved medat se på ham bagfra. Efter at have gået nogle få skridt vendte (den kristnemand) sig alligevel om og sagde: ”Jeg bevidner, at sådan en befalingligner Profeternes befaling, fordi den, der er De Troendes Leder, har vistsig sammen med en person som mig ved domstolen, hvor dommeren ogsåer hans undersåt. Og (alligevel) gav dommeren en dom mod ham (i ov-erensstemmelse med loven).” Derefter tilføjede han: ”Oh De TroendesLeder! Jeg sværger ved Allah (swt), at denne rustning er din, og minpåstand var falsk .”Oprigtighed, tapperhed og frygtløshed er mægtige mænds egenskaber,og Ali var i besiddelse af dem. Oprigtighed, sandfærdighed, tapperhedog modighed og alle andre lignende kvaliteter er indbyrdes forbundne.Derfor udtrykte han ikke noget, som var imod hans virkelige hensigt ogbeslutsomhed. Han begik ikke bedrageri, selvom han udmærket vidste, athan kunne slippe af med den skade, som hans fjender forårsagede hamved at gøre dette .Ali hadede stolthed og var helt fri for egoisme. Han hadede, at nogle afhans venner ophøjede ham for meget, og på samme måde hadede han atfå de titler, som han fik af sine fjender. Han

har sagt: ”To slags mennesk-er er blevet fordærvet på grund af deres holdning til mig: tilhængerne,som ophøjer mine egenskaber (i en overdreven grad), og de ondsindedefjender. ” Han viste hverken stolthed eller gjorde sig selv mere ydmyguden grund; han foregav ikke at være andet end den, som han var. Hanvar fri for skabagtigheder og hykleri. Det er svært atfinde en ærlig mandsom ham. Engang købte han en sæk med dadler og bar den hjemad. No-gle personer iagttog dette og tilbød frivilligt at bære sækken for ham.Han fortalte dem åbenhjertigt, at familiens overhoved var ansvarligt forat bære den selv...”

Kapitel 1Imam Ali - De Troendes Leder

Hans ungdom7

Fødsel i den Hellige Kaaba

I hele verdenshistorien er kun ét menneske blevet født i Kaabaen. Hverk-en profeter eller andre guddommelige personligheder har været velsignetmed sådan en ære. Det var en mageløs begivenhed, der hændte den 13.rajab, 23 år før hijrah (omkring år 597 e.Kr.), hvor Imam8 Ali, søn afAbu Talib, profetens fætter (fvmd)9, blev født og oplyste verden med sitenestående lys.

Abbas søn af Abdul Muttalib10 var en af dem, der var til stede ved Kaabaenog så, da Fatima datter af Asad kom gående mod Kaabaen i en tilstandaf forløsningssmerte. Hun knælede foran det Hellige Hus (Kaabaen) ogbad ydmygt til Gud. Det er berettet, at hun sagde: ”Oh Gud! Jeg tror påDig og profeten (dvs. Abraham (fvmh)), som ved Din befaling byggedefundamentet til dette hus. Oh Gud! Jeg sværger ved profeten Moham-mad (fvmh) og sværger ved det barn, der er i min mave, at Du gør dennefødsel ubesværet og nem for mig.” Ikke længe efter at hun rejste sig op,så man, at væggene til det Hellige Hus blev adskilt fra hinanden ved ethøjtideligt mirakel. Fatima trådte ind i Kaabaen, hvorefter dens væggelukkede sig om hende og igen fik deres normale position. Abbas og hansledsagere flokkede sig omkring porten til det

Hellige Hus, som var låst.De prøvede forgæves at åbne den. Derefter opgav de, da de indså, atdenne mirakuløse og særlige begivenhed skyldtes en guddommelig vilje.

Nyheden om denne mirakuløse hændelse blev snart spredt vidt og bredti Mekka. Ali blev født inde i Kaabaen med øjnene lukket og kroppen iydmyg underkastelse til Den Almægtige Skaber. Fatima forblev i Kaa-baen i tre dage, hvorefter hun den fjerde dag gik ud med sit nyfødte barn iarmene. Til sin store overraskelse så hun den hellige Profet (fvmh) venteudenfor for at modtage det nyfødte barn i sine ængstelige hænder. Leder-skabet følte den underfundige berøring af profetskabet; Ali åbnede sineøjne og hilste på den Guddommelige Profet (fvmh), idet han sagde: “As-salamu alaikayaRasolollah” (Fred være med dig, oh Allahs Sendebud).

Profeten Mohammad (fvmh) spurgte herefter Fatima datter af Asad, omhun havde valgt et navn til barnet. Hun fortalte ham, at mens hun sad indei Kaabaen og blev plejet af himmelske kvinder, som hjalp hende i denubesværede fødsel af barnet, blev hun af en majestætisk stemme fortalt,at dette barn var blevet kaldt Ali, som betyder ”den eksalterede”.

Der er mange shiitiske kilder, som bekræfter sandheden af denneenestående begivenhed. Ligeledes findes der mange sunnimuslimskekilder, der siger det samme. For eksempel berettes det, at Alhakim al-Nisabouri har sagt:

’’Beretningerne om, at Fatima bint Asadfødte Ali, må Allah (swt)beære hans ansigt, i Kaabaen, er mutawatir11.”12

Ligeledes beretter Al-Hafedh al-Kenji al-Shafi’i på vegne af Ibn Alnajaraf Alhakim al-Nisabouri, som sagde:

”De Troendes Leder, Ali søn af A bu Talib, blev født i Mekka iGuds Hellige Hus natten til fredag den trettende Rajab ... og der er ikkeblevet født nogen før eller efter ham i Guds Hellige Hus.”13

Imam Alis (fvmh) tidlige liv

Imam Ali (fvmh) tilhørte den samme klan som den hellige Profet (fvmh).De var fra Bani Hashim klanen fra stammen Quraysh. Hans moders navnvar Fatima datter af Asad, og hun nedstammede fra

profeten Ismael sønaf Abraham (fvmd). Hans far var Abu Talib søn af Abdul Muttalib, somvar onkel til den hellige Profet Mohammad (fvmd).

Den hellige Profet (fvmh) havde et meget tæt forhold til Imam Alis(fvmh) forældre. Da Profeten (fvmh) var forældreløs og senere ogsåmistede sin bedstefader, Abdul Muttalib, blev han passet og plejet af AbuTalib, indtil han blev voksen. Da Imam Ali (fvmh) senere blev født og afvisse grunde ikke længere kunne blive passet af sine egne forældre, togProfeten (fvmh) ham til sig som 5-6-årig og passede ham som sin egensøn. Således voksede Imam Ali (fvmh) op i profetskabets hus og blevopdraget med Profetens (fvmh) kærlighed og omsorg.

Det er berettet, at Imam Ali (fvmh) har sagt:”Den hellige Profet (fvmh) bragte mig op i

sine arme og lod migspise af det, som han selv bed i. Jegfulgte ham overalt som en kamelkalv,der følger sin mor. Hver dag viste sig en ny egenskab fra hans ædle per-sonlighed, og jeg accepterede det og fulgte det som lov. ”14

Ti års selskab med den hellige Profet (fvmh) gjorde Imam Ali (fvmh) tætog uadskillelig med ham, idet han blev ét med ham i karakter, viden, sel-vopofrelse, overbærenhed, modighed, venlighed, medlidenhed, talekunstog veltalenhed. Fra barnsben underkastede han sig Allah (swt) sammenmed Profeten (fvmh). Imam Ali (fvmh) har udtalt:

”Jeg var den første, der tilbad Gud sammen med Profeten.”

Det er berettet af al-Masudi:”Ali fulgte Profetens fodspor gennem hele sin

barndom.”

Gennem langt de fleste af døgnets timer fulgte og hjalp Imam Ali (fvmh)den hellige Profet (fvmh) samt beskyttede ham mod hans fjender. Hanvar så tæt på Profeten (fvmh), at han var den første, der fik fortalt åben-baringerne, da de blev åbenbaret til Profeten (fvmh) døgnet rundt gen-nem ærkeenglen Gabriel (fvmh). Han nedskrev dem straks og talte medProfeten (fvmh) om deres betydning.

Den første tjeneste gjort for islam

Det er ikke til at betvivle, hvorvidt Imam Ali (fvmh) havde dedikeret helesit liv til religionens tjeneste. Ikke nok med dette var han som tidligerenævnt den første, der omfavnede islam som tiårig og underkastede sig Al-lah (swt), da den hellige Profet (fvmh) i første omgang kun påkaldte sinenærmeste tilhængere til den sande religion. Alligevel kan man påpegeen anden situation i den muslimske historie, hvor Imam Ali (fvmh) atterengang gjorde sig bemærket med sin enestående handling. Det var, daImam Ali (fvmh) fik lejlighed til at yde sin første tjeneste for Guds sag,efter den Hellige Profet (fvmh) blev beordret af Allah (swt) til at prædikeislam offentligt.Den hellige Profet (fvmh) havde i de første tre år

af sit profetskab

udelukkende prædiket islam til sin allernærmeste familie og var underabsolut hemmelighed for resten af omverdenen, indtil han ved slutningenaf det tredje år modtog en ordre om at prædike budskabet for sine næreslægtninge og formane dem. Han instruerede Ali (fvmh) til at forberedeen middag og invitere Abdul Muttalibs sønner og sønnesønner. Omkringfyrre af dem deltog.

Efter de ankom, og den beskedne middag blev serveret, rejste den hel-lige Profet (fvmh) sig, erklærede sin hellige status, lovede evige skat-te i Paradiset til dem, der blev hans disciple, og afsluttede med at sige:”Hvem af jer vil støtte mig i at bære denne byrde og være min løjtnantog stedfortræder (wazir) som Aaron var til Moses?” Forsamlingen for-blev stumme af forbløffelse, og ingen vovede at acceptere dette farligeembede, som blev tilbudt dem, indtil Ali, søn af Abu Talib (fvmd), rejstesig op og udbrød: ”Oh Profet! Jeg vil, selvom jeg er den yngste blandt detilstedeværende. Oh Profet! Jeg vil være din wazir. ” Ved dette lukkedeMohammad (fvmh) sin arm rundt om ham og pressede ham ind mod sitbryst og sagde: ”Se min bror og wazir og adlyd ham.”

Mange historikere er af den mening, at dette var en afgørende erklæringved en afgørende begivenhed; den første og mægtigste tjeneste gjortfor islams skyld. Hvis den hellige Profets (fvmh)

anmodning var blevetefterladt ubesvaret, ville målet om islams udbredelse være faldet til jor-den. Således fortsatte Imam Ali (fvmh) oprigtigt, tappert og ædelt til sitsidste åndedrag med at tjene og forsvare islam.


Ægteskabet med Profetens datter (fvmd)

Ifølge utallige autentiske shiamuslimske beretninger havde den helligeProfet én datter ved navn Fatima al-Zahraa (fvmh), som overlevede barn-dommen. Hun var det tredje fuldkomne og ufejlbarlige menneske efterden hellige Profet selv og Imam Ali (fvmd). Fatima al-Zahraa (fvmh) varden vigtigste kvinde i sin tid, før sin tid og efter sin tid. Det berettes også isunnimuslimske bøger, at den hellige Profet (fvmh) gav Fatima al-Zahraa(fvmh) titlen: ’’Overhovedet for Verdens Kvinder. ”

Den Almægtige Allah (swt) havde skænket hende et enestående sind ogbegavelse ledsaget af en ubeskrivelig skønhed, elegance og ynde for ikkeat nævne hendes gode manerer og gudfrygtighed. Hun var den mest kyn-dige og hæderlige kvinde i sin tid og er stadig forbilledet for mange, derønsker at blive en succesfuld datter, hustru, nabo eller nyttig samfunds-borger. Historien nævner ikke ingen andre kvinder, som opnåede sådan ethøjt niveau af uddannelse, viden og sociale ynder, som Fatima al-Zahraa(fvmh) besad i en tid, der er kendetegnet ved samfundets uvidenhed ogstærke kvindeundertrykkelse.

På grund af sin fortræffelighed kom der mange for at fri til hende hos

den hellige Profet (fvmh).15 Det var både mænd fra velhavende familierog kendte stammeherrer, hvor Abu Bakr og Omar var blandt de mange,som blev afvist af den hellige Profet (fvmh)15. Profeten (fvmh) ventedeen ordre fra den Almægtige Allah om hvem, han skulle lade sin datterblive gift med. Således plejede han at svare: ”Hendes sag er efterladt tilhendes Herre; når som helst Han vil, vil hun gifte sig.”

Imam Ali (fvmh) ønskede også selv at ægte Fatima al-Zahraa (fvmh) menhavde af to grunde skjult dette for Profeten (fvmh). Den første grund varhans generthed over for Profeten (fvmh), og den anden grund var hanssvære økonomiske forhold. Han var på ingen måde rig og ejede hverkenet hus eller et stykke jord. Dog gjorde han det til sidst.

Omm Salamah, Profetens (fvmh) hustru, omtaler i den følgende beret-ning denne hændelse, der skete i hendes hus:

”Han bankede på døren. Jeg spurgte: ”Hvem er det?” Før hankunne nå at svare, sagde Allahs Sendebud til mig: ”Rejs dig, oh OmmSalamah! Åbn døren og bed ham komme ind. Sandelig er han en mand,som elsker Allah (swt) og Hans Sendebud, og ligeledes elsker de ham!”Så spurgte jeg: ”Må min far og mor være ofre for dig, oh Allahs Send-ebud! Hvem er den person, du uden at have set omtaler således?” Pro-feten svarede: ”Oh Omm Salamah! Han er min bror og fætter, og sand-elig er han den mest elskede person hos mig!”Omm Salamah fortsætter:

”Jeg plagede mig mod døren, snublede over mit mert16 på vejenog faldt næsten. Da jeg åbnede døren, så jeg Ali. Ved Allah! Han trådteikke ind i huset, før han var sikker på, at jeg var inde i mit kammer.Derefter kom han hen til Profeten og sagde: ”Må Allahs fred, barmhjer-tighed og velsignelser være over dig, oh Allahs Budbringer!” Profetensvarede: ”Ogfred være med dig, oh Ali!” Ali satte sig derefter foran hamog så ned i gulvet, som om han ønskede at bede om noget men var forgenert til at sige det. Profeten, som vidste, hvad han ville, sagde til ham:”Oh Ali! Sandelig ved jeg, at du er kommet her med en anmodning. Såfortæl mig, hvad du har i sinde at anmode om.”17

Men Ali forblev stille. Så sagde Profeten:

”Måske er du kommet herfor at anmode om Fatimas hånd i ægteskab?” ”Ja!”18

svarede Ali. Jegså Profetens ansigt lyse afglæde og fryd. ”Oh Ali. Må jegfortælle dig engod nyhed?” spurgte han. Ali svarede: ”Ja, må min far og mor være dineofre, oh Allahs Sendebud!” Profeten sagde: ”Vær glad, oh Ali! Sandelighar Allah, den Almægtige, gjort dig og Fatima til mand og hustru i Him-melen, før jeg vil vie jer her på Jorden.”Det er ligeledes blevet berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde føl-gende, efter Imam Ali (fvmh) havde anmodet om Fatima al-Zahraas(fvmh) hånd:

”Oh Ali! Andre har anmodet om hendes hånd i ægteskab tidligere,og jeg nævnte dem for hende men så uvilje og misfornøjelse i hendes an-sigt. Vent til jeg spørger hende om din anmodning.” Således forlod den

hellige Profet Ali, der ventede på svaret, og gik hen til sin datter Fa-tima. Han sagde: ”Oh Fatima! Ali søn af Abu Talib er en person, hvisslægtning, fortjeneste og kvalitet af hans tro du kender. Jeg har sandeligbedt min Herre om at gøre dig til hustruen af Hans bedste skabning ogden mest elskede (person) hos Ham, og sandelig har Ali anmodet om ditægteskab, så hvad siger du?” Hun forblev stille og vendte ikke sit ansigtom. Han så ej heller noget tegn på misbilligelse i hendes ansigt. Derforsagde han: ”Allah (swt) er størst! Hendes tavshed er hendes accept!”19

Det berettes, at Profeten (fvmh) dernæst spurgte Imam Ali (fvmh): ”Ejerdu noget, (som du kan betale som medgift) for at blive gift med Fatima?”Imam Ali (fvmh) svarede: ”Må mine forældre blive dine ofre. Ved Allah,ingen af mine forhold er holdt skjult fra dig; jeg ejer et sværd, skjold ogen kamel, som jeg bruger til overrisling.” Åbenhjertet lyttede Profeten(fvmh) til Imam Ali (fvmd) og sagde: ”Ali, du kan ikke klare dig uden ditsværd, for du bliver nødt til at kæmpe med det og forsvare dig selv modAllahs (swt) fjender. Hvad angår din kamel, har du brug for den til atoverrisle palmetræer og forsørge din familie, og du har brug for den somet transportmiddel. Men jeg accepterer skjoldet som en medgift fra dig;derfor sælg det og giv mig pengene.”

Imam Ali (fvmh) havde fået dette skjold fra byttet fra slaget ved Badr.

Det blev givet til ham af Profeten (fvmh), som kaldte det alhademah, alt-så ”det ødelæggende”, da det ødelagde alle sværd, som ramte det. ImamAli (fvmh) solgte således skjoldet for omkring 500 dirhams og bragtepengene til Profeten (fvmh). De var alle enige, og dette blev medgiftenfor den mest hæderlige og forherligede kvinde. Dette understreger, at enkvindes værdi ikke bestemmes ud fra størrelsen af hendes medgift.

Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) ægteskabsprocedure blev fore-taget af den hellige Profet (fvmh) i moskeen, mens han sad på talersto-len under tilstedeværelsen af muslimerne. På denne måde bekendtgjordehan sammenføringen og havde vidner til ægteskabskontrakten. Samtidigtspecificerede han medgiftens størrelse for at tilskynde muslimerne til atfølge denne skik i at bede om beskedne medgifter til ægteskaber. Hansagde:

” Undgå overdrivelse i (størrelsen af) medgifter, da det skaberfjendskab (mellem jer).”

Ligeledes sagde han:”De bedste kvinder i min nation er dem med

lavest medgift.”

Profeten (fvmh) fortalte, hvor ønskeligt det er i islam at bibeholde stør-relsen af enhver medgift til samme værdi som hans datters (svarendetil omkring 500 dirhams dengang), og således gjorde han størrelsen afFatima al-Zahraas medgift til standard for den rimelige medgift. Ahlul-bayt, Profetens familie (fvmd), overskred aldrig størrelsen på medgiften,både når de selv skulle giftes eller ægte deres sønner og døtre.

Pengene, som Imam Ali (fvmh) havde givet Fatima al-Zahraa (fvmh),blev af Profeten (fvmh) delt i tre dele: en tredjedel skulle bruges på deting, som deres kommende hus behøvede, en tredjedel skulle bruges påparfume og andre forskønnelser til brylluppet, og den sidste tredjedelskulle hjælpe Imam Ali (fvmh) med at betale for maden til de gæster, derville deltage i bryllupsceremonien.

Medgiften blev hånet af flere fra Quraysh, som var misundelige overImam Ali og Fatima al-Zahraas (fvmd) ægteskab. Især dem, der var ble-vet afvist af Fatima al-Zahraa (fvmh) og hendes

far, henvendte sig tilProfeten (fvmh) og sagde:

”Sandelig har du taget Ali som din svigersøn med en afskyeligægte-skabsgave!”20

Profeten (fvmh) svarede hertil:”Det var ikke mig, som gav (Fatima til) Ali

i ægteskab, mensnarere Allah (swt), som gjorde det ved opstigningsnatten nær Lotus-træet (i den syvende Himmel).”21

På selve bryllupsdagen oplevede man flere overnaturlige begivenhederog mirakler, som fandt sted i løbet af fejringsceremonien. Nogle af demer sågar blevet nævnt af sunnimuslimske lærde:

”Englen Gabriel steg ned og sagde til Profeten: ”Oh Moham-

mad! Allah (swt) sender dig Sine hilsner, og Han har beordret mig til athilse Fatima og give hende et himmelsk klæde som bryllupsgave!”22

”Efter brylluppet, da Fatima blev ledsaget til Alis hus, (som bruden)plejer at gøre, gik Profeten foran hende, englen Gabriel gik ved hendeshøjre side, Mikael gik ved hendes venstre side, og syv tusinde engle gikbag dem, mens de priste og forherligede Allah (swt) indtil daggry!”23

Til brylluppets middag havde Imam Ali (fvmh) ikke inviteret bestemtefolk til at deltage i festligheden. Da Imamen (fvmh) kendte mange men-nesker, var det svært for ham at udvælge nogle, som han ønskede at in-vitere, og samtidig blive nødt til at ignorere andre, eftersom det ville gåimod hans moral. Derfor deltog flere tusinde mennesker fra Medina, ogselv landmændene fra byens forstad samlede sig til festmiddagen efter enåben invitation. Alle gæster fik rigeligt at spise og fik endda noget medsig hjem. Til trods for alt dette var den lille mængde mad, som ifølgeberetningerne kun bestod af ét får og få kilo mel til brødlavning24, ikkespist op.25

Det er blevet berettet af Imam Ali (fvmh), som sagde:

”... Så fortalte Allahs Sendebud mig: ”Inviter, hvem det endbehager dig til festmiddagen!” Derefter gik jeg til moskeen og så den

overfyldt med ledsagere, og fordi jeg ikke kunne lide at invitere en spe-ciel gruppe og ignorere en anden gruppe, stillede jeg mig på en høj tal-erstol, hævede min stemme og sagde: ”Deltag i Fatimas bryllupsmidd-ag!” Pludselig så jeg gruppe (affolk) efterfulgt af nye grupper kommetil middagen, så jeg følte mig dårligt tilpas på grund af det store antaldeltagere og den lille mængde mad.

Den hellige Profet, som havde følt, hvad jeg tænkte, sagde til mig:”Oh Ali, jeg vil sandelig anmode Allah (swt) om Hans velsignelser!”Senere spiste og drak de alle sammen og bad (Allah) om (at velsigne) osog gik igen. De var over 4.000 personer, men maden forblev tilbage, somden havde været (i starten) og blev ikke mindre!”26

Kapitel 3


Børn med Fatima (fvmh)

Sammen med Profetens datter (fvmd) fik Imam Ali (fvmh) i alt fem børn.Heraf var to døtre, Zaynab og Omm Kalthoom (fvmd), samt tre sønner,Imam Hassan, Imam Hussein og Mohassin (fvmd).

Det første barn, Imam Hassan (fvmh)

Imam Hassan (fvmh) var den fjerde Ufejlbarlige fra Profetens husstands-folk (fvmd), og i rækken af de tolv Imamer var han den anden Imam.Ifølge autentiske kilder blev Imam Hassan (fvmh) født den 15. ramadan ibyen Medina år 3 efter hijrah (omkring år 624 e.Kr.). Han døde som 46-årig i Medina tirsdag den 28. safar år 50 efter hijrah og blev begravet pådet kendte begravelsessted i Medina ved navn Janatul-Baqi’.

Den dag, Imam Hassan (fvmh) blev født, var Profeten (fvmh) ikke tilstede. Da han kom hjem, spurgte han, hvad de havde kaldt barnet, menImam Ali (fvmh) svarede, at de ikke ønskede at navngive barnet udenProfetens (fvmh) medbestemmelse. På samme vis svarede den helligeProfet (fvmh), at han heller ikke ville gøre det, før Allah den Almægtigegjorde det. Det er blevet berettet, at Guds ærkeengel Gabriel nedsteg isamme øjeblik og sagde: ”Oh Mohammad! Din Herre sender dig

41

Sinehilsner og fortæller dig: Alis position til dig er som Aarons position tilMoses dog med den forskel, at der ingen profet er efter dig! Derfor skaldu navngive din søn med navnet af Aarons søn.” Derefter sagde Profeten:”Og hvad hed Aarons søn, oh Gabriel?” Gabriel svarede: ”Shobbar!”27

Profeten sagde: ”Min tunge er arabisk.” Gabriel sagde: ”Så kald hamHassan!”28

Således blev Imam Hassan (fvmh) givet sit navn af Profeten (fvmh), somlæste adhan29 i hans højre øre og iqamah30 i hans venstre øre. På densyvende dag ofrede han (fvmh) to væddere, fra hvilken han gav jordemo-deren et lår og en dinar. Derefter barberede han det nyfødte barns hovedog gav almisse svarende til hårets vægt i sølv. Til sidst smurte han barnetshoved med ”khalou”, som er en speciel parfume lavet af safran.

23

42

Det er berettet af Albara’a:”Jeg så Profeten (fvmh) bære Imam Hassan på

sine skuldre, menshan sagde: ”Oh Allah, jeg elsker ham - derfor elsk ham.”31

Det berettes også selv af sunnimuslimske historikere, at Profeten (fvmh)sagde følgende om Imam Hassan og hans bror Hussein (fvmd):

”Enhver, som elsker Hassan og Hussein, elsker mig. Og enhver,som hader dem, hader mig!”32

Det andet barn, Imam Hussein (fvmh)

Der gik kun seks måneder efter Imam Hassans (fvmh) fødsel, før Fa-tima al-Zahraa (fvmh) blev gravid igen. Sammen med Imam Ali (fvmh)ventede hun nu sin anden søn, som blev født i Medina tirsdag den 3. shaa-ban år 4 efter hijrah (omkring år 625 e.Kr.). Da han blev født, nedstegærkeenglen på samme vis igen og beordrede Profeten (fvmh) denne gangat kalde barnebanet Hussein. Dette er den arabiske version af det gamlehebræiske navn Shabbir, som Aarons anden søn var kaldt.Da Gabriel (fvmh) steg ned, ledsagede snesvis af engle ham for at lykøn-ske den hellige Profet (fvmh) men også for at trøste ham for Husseins(fvmh) forudsagte grusomme martyrdom. Profetens hustru, Asma, harberettet:

”Så satte Allahs Sendebud Hussein på sit skød og begyndte

43

at græde. Jeg sagde: ”Må min far og mor være dine ofre, oh AllahsSendebud! Hvadfår dig til at græde?” Han svarede: ”Min søn, oh Asma!Sandelig vil han blive dræbt under hænderne af en gruppe tyranner. ”33

Imam Hussein (fvmh) blev dræbt i det kendte slag ved Karbala den 10.muharram år 61 efter hijrah. Karbala er en mindre by, der ligger i Irak.Her blev han også begravet sammen med de andre af hans familiemed-lemmer og ledsagere, som ligeledes mistede livet under fjendernes sværd.

Om betydningen af at elske Imam Hussein (fvmh) har Profeten (fvmh)blandt sine mange udtalelser sagt følgende:

’’Hussein er fra mig, og jeg er fra Hussein; Allah (swt) elskerenhver, der elsker Hussein!”34

44

Det tredje barn, Zaynab (fvmh)

Zaynab (fvmh) var Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) første datterog tredje barn. Ifølge autentiske kilder blev hun født den 5. jamad al-awalår 5 efter hijrah (omkring år 626 e.Kr.). Om hendes navngivning er detblevet berettet:

”Da hendes mor (Fatima) bragte hende til Imam Ali og sagde:”Navngiv hende,” svarede han: ”Jeg vil ikke gøre det før Allahs Send-ebud.” Dog var Profeten på en rejse på dette tidspunkt. Da han komtilbage igen, bad Imam Ali ham navngive sin datter, men han sagde: ”Jegvil ikke gøre det før min Herre!” Derefter nedsteg englen Gabriel, bragtedem Allahs (swt) hilsner og sagde: ”Denne nyfødte piges navn er Za-ynab. Sandelig har Allah (swt) valgt dette navn til hende!”35

Zaynab (fvmh) døde den 25. rajab år 62 efter hijrah og er begravet i Dam-askus i Syrien. I løbet af sit liv havde hun været en stærk støtte i famil-ien og havde spillet markante roller i samfundet. Hendes storslåede per-sonlighed kom især til udtryk under slaget ved Karbala og gjorde hendefortjent til titlen: ”Karbalas heltinde”

Det fjerde barn, Omm Kolthoom (fvmh)

Omm Kolthoom (fvmh) blev modtaget med samme glæde og forher-ligelse som sine andre søskende, da hun kom til

45

verden år 6 efter hijrah(omkring år 627 e.Kr.). Ligesom sin søster Zaynab (fvmh) delte hun dethæderlige slægtsforhold til den hellige Profet, Imam Ali og Fatima al-Zahraa (fvmd) ud over den fortræffelige opdragelse, hun også fik.

Det femte barn, Mohassin (fvmh)

Mohassin (fvmh) var Imam Alis og Fatima al-Zahraas (fvmd) femte ogsidste barn. Han fik sit navn givet af Profeten Mohammad (fvmh), førProfeten døde, mens han lå i sin moders mave. Mohassin blev aldrig fødtpå normal vis, da hans mor mistede ham ved spontan abort. Dette sketeefter hendes hus blev angrebet, og hun blev af angreberne klemt sammenmellem dør og væg. Angrebet fandt sted få dage efter Profetens (fvmh)martyrdom36, hvor Mohassin var et 6 måneder gammelt foster.37

46


Muslimernes retmæssige leder

Udnævnelsen i Ghadir Khum

Da den hellige Profet (fvmh) var på vej tilbage til Medina efter sin sidstepilgrimsrejse, halvfjerds dage før sin bortgang, fik han pludselig en nyåbenbaring, da han havde nået Khum-dammen (Ghadir Khum) nær Juh-fa. Det skete den 18. dhul-hijjah år 10 efter hijrah (omrking år 632 e.Kr.).På dette tidspunkt havde Profeten (fvmh) tilkendegivet alle de guddom-melige beordringer til sin nation, som var befalet ham af den Almægtige.Dog nedsendte Allah (swt) dette vers til ham, hvor Han sagde:

{Oh du Sendebud, forkynd hvad der er åbenbaret dig fra dinHerre, og hvis du ikke gør det, så har du ikke forkyndt Hansbudskab. Og Allah (swt) vil beskytte dig mod menneskerne.}38

Øjeblikkeligt efter dette vers blev åbenbaret til den hellige Profet (fvmh),stoppede han rejsen ved Allahs (swt) ordre og bad pilgrimmene, somudgjorde flere end 120.00039 mennesker, om at samle sig ved Khum-dammen. Herefter holdt han sin sidste universelle tale for at fuldbyrdesin mission. Han skulle netop give de sidste guddommelige instrukser,som fuldkommengjorde den sidste sande religion. Blandt andet sagde

47

den hellige Profet til folkemængden:”Det ser ud til, at tiden nærmer sig den

dag, hvor jeg bliver kaldttilbage af Allah (swt), og jeg skal sandelig besvare dette kald. Jeg vilefterlade hos jer de to tyngder. Holder I fast i dem, vil I aldrig fare vildefter mig. Den ene er mere hellig end den anden. Allahs (swt) bog (Ko-ranen): et reb bundet fra himmelen til jorden; og min itrah, Ahlul-Bayt(husstandsfolk). Så pas på, hvordan I behandler disse to efter mig. Disseto vil aldrig lade sig adskille, indtil de møder mig på Dommedagen.”Ligeledes sagde den hellige Profet (fvmh):

”Allah, den Almægtige, er sandelig min Leder (mawla), og jeg erleder over de troende og har mere ret over dem, end de har over sig selv.”Så tog han Alis hånd og sagde: ”Ali er sandelig leder over dem, jeg er

48

leder over. Oh Allah, elsk de, som elsker ham, og vær fjende mod de, derviser ham fjendskab, (og bekrig de, som bekriger ham).”

Og han sagde ligeledes i samme tale:’’Sandelig har jeg kun tilkendegivet det,

jeg er blevet beordretat tilkendegive til enhver, uanset om de er til stede eller er fraværende,(om de er) direkte vidner eller ikke, og om de allerede er født eller ikke.Således skal enhver, der er til stede, tilkendegive (denne prædiken) til deikke-tilstedeværende, ethvert forældrepar skal tilkendegive det til deresbørn, (og de skal fortsætte med at gøre det) indtil Dommedagen.”40

Imam Mohammad al-Baqir (fvmh), den femte Imam og efterfølger afden hellige Profet (fvmh) har senere sagt:

”Den sidste obligatoriske pligt, som Allah (swt) gav, var al-wilayah (at følge den leder, som Allah (swt) har udvalgt). Herefternedsendte Han verset: {I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion forjer og fuldendt Min nåde over jer og valgt Islam som jeres religion.}41,efter Allahs Sendebud grundlagde den (pligten) i Juhfa-området.”42

Der er utallige flere autentiske beretninger, som bekræfter sandfærdig-heden af denne hændelse.43

Denne meddelelse var den mest unikke i hele den hellige Profets (fvmh)

49

mission på grund af åbenbaringen af vers 67 i kapitel 5 i den Hel-lige Koran før hans tale. I denne åbenbaring advarede Allah (swt) SitSendebud (fvmh) om, at hvis han ikke videregav dette sidste budskab,så ville hele hans mission være ugyldig: {... Og hvis du ikke gør det, såhar du ikke forkyndt Hans budskab}. Denne advarsel uden fortilfældebeviser, at dette sidste budskab var Allahs (swt) vigtigste religiøse ordretil den muslimske nation. Budskabet var afgørende i sådan en grad, at denhellige Profet (fvmh) eftertrykkeligt krævede, at alle de, der direkte ellerindirekte havde hørt prædikenen i Ghadir Khum, skulle tilkendegive dettil andre folk, som ikke vidste besked om forpligtelsen, og at forældreskulle sige det videre til deres børn gennem generationerne. Således hen-vender denne prædiken sig til hele verdens muslimske generationer indtilDommedagen.

50

Vigtigheden af troen på al-Imamah - en af islams fem søjlerFundamentet i islamisk tro er følgende fem søjler44. Dette fundament,kaldt Usol al-Deen, er afgørende for menneskets tankegang. For at væremuslim skal man anerkende troen på dem alle:

1) Troen på Allahs (swt) Enhed (Tawheed)2) Troen på Allahs (swt) Retfærdighed (al-Adl)3) Troen på Profetskabet (al-Nobuwa)4) Troen på Lederskabet (al-Imamah)

Dette er autoriteten af følgende tolv Imamer (fvmd) fraProfeten Mohammads (fvmh) afkom:

1.Ali, søn af Abu Talib, al-Murtadha2. Hassan, søn af Ali, al-Mujtaba3. Hussein, søn af Ali, al-Shahid4. Ali, søn af Hussein, al-Sajjad5. Mohammad, søn af Ali, al-Baqir6. Jaffar, søn af Mohammad, al-Sadiq7.Musa, søn af Jaffar, al-Kadhum8. Ali, søn af Musa, al-Redha9. Mohammad, søn af Ali, al-Jawad10. Ali, søn af Mohammad, al-Hadi11.Hassan, søn af Ali, al-Askari12. Mohammad, søn af Hassan, al-Mahdi

5) Troen på Genoplivelsen og Dommedagen (al-Mead)

For at kunne kende Allah (swt) og være i stand til at underkaste sig Hamfuldstændigt er det nødvendigt, at man i første omgang hengiver sig tilHans porte, som er Profeten Mohammad og Imamerne (fvmd).

Sandelig skal man kende dem og anerkende den status, som Allah(swt) den Almægtige har skænket dem, før ens tro

51

bliver accepteret. Deter nævnt i adskillige beretninger, at Ahlul-Bayts (fvmd) wilayah (leder-skab) er en forudsætning for monoteisme:

”De, som tror på Allah (swt) og Hans tilbedelse, er kun dem, derkender Allah (swt) og Imamerne fra os Ahlul-Bayt. Ved Allah! De, derkender Allah (swt) og ikke kender os, Ahlul-Bayt, har anerkendt en andenend Allah (swt) og tilbedt en anden end Ham på en uhæderlig måde.”45

52

Engang blev Imam Hussein (fvmh) spurgt om betydningen af at kendeAllah (swt), hvortil han svarede:

”At kende Allah (swt) er at kende sin tids Imam, hvis lydighed erobligatorisk for folket.”Ikke mindst har både shia- og sunnimuslimer berettet følgende fra Pro-feten Mohammad (fvmh), som sagde:

”Enhver, der dør og ikke kender sin tids Imam, vil dø en Jahiliya-død. ”46

Jahilia henviser til den præislamiske epoke. Således siger Profeten (fvmh)i denne beretning klart og tydeligt, at den, der dør - naturligvis efter athave accepteret religionen islam, da talen er rettet mod muslimer - udenat have kendt sin tids leder, dør som en fra Jahilia-tiden, altså som ikke-muslim.

Lederskabet (al-wilayah), eller troen på de Tolv Imamers autoritet (al-Imamah), udtrykker et tosidigt forhold mellem den ledende og folket.Hvis man ser på al-wilayah fra folkets perspektiv, så betyder det atadlyde lederen og at anerkende hans autoritet med hjertet, tungen oggennem handling. Fra lederens perspektiv betyder al-wilayah etansvar om at give sine undersåtter beskyttelse mod det onde, sjælelighjælp, omsorg, støtte og vejledning. En guddommelig udvalgt leder vilvejlede sine tilhængere fra vildfarelse, spirituel

53

ødelæggelse, forseelser ogsynder svarende til det omfang, med hvilken de hver især holder sigfast til ham og hans beordringer. At grundlægge al-wilayah har væretreligionens ultimative mål og frugten af alle de anstrengelser, som denhellige Profet (fvmh) udøvede gennem hele sin mission, for uden wilayahville det være umuligt for en universel religion at overleve så mange årtil Dommedagen uden at blive forandret eller udslettet. Den, som under-kaster sig Allahs (swt) repræsentant og holder fast ved ham, har sandeliganerkendt Allahs (swt) autoritet og lederskab, og på denne måde er manen sand monoteist i at adlyde Allah (swt).

Det er berettet, at Imam Mohammad al-Baqir (fvmh) sagde:

”Islam er grundlagt på fem ting: bønnen, almissen, fasten, pil-

54

grimsrejsen, og al-wilayah. Ingen af dem blev opfordret (så bestemt),som al-wilayah blev opfordret. Alligevel accepterede folket de første fireog forlod al-wilayah.”47

Den gerning, hvor nogle folk afviste at underkaste sig de ledere, somAllah (swt) udvalgte, kan sammenlignes med Satans gerning. Han afvistepå samme vis at underkaste sig Allahs (swt) stedfortræder48, Adam (fvmh),og som følge deraf blev han udstødt og udsat for Allahs (swt) forbandelsefor evigt, som det er blevet nævnt i den hellige Koran49. Dette var til trodsfor, at han havde brugt flere tusinde år på at tilbede Ham.

Det er blevet berettet, at Imam Redha (fvmh), den ottende Imam i rækken,sagde:

’’Ligheden til de troende, der har accepteret lederskabet af DeTroendes Leder (Imam Ali) på Ghadir-dagen, er englene, som knæledeforan Adam (underkastede sig ham). Og ligheden til de, der vendte sigbort fra lederskabet af De Troendes Leder på Ghadir-dagen, er Djævelen(Iblis).”50

Således vil man på Dommedagen blive spurgt, om man har anerkendt al-wilayah, som den hellige Profet (fvmh) har opfordret os til at gøre. Derer mange beretninger af den hellige Profet og Imamerne (fvmd), somforudsiger dette. Ligeledes er der vers i den Hellige Koran, der indikerer

55

denne situation på Dommedagen:{Stands dem, thi de skal udspørges.}51

Blandt andet har al-Hafiz al-Wahidi kommenteret det ovenstående versved at sige:

”Den wilayah, som Profeten erklærede til Ali, vil vi blive tilspurgtpå Dommedagen. Det er blevet fortalt, at det er den wilayah, som Allah(swt) mente i vers 37:24. Det betyder, at folk vil blive spurgt om Aliswilayah. De vil blive spurgt om de virkelig accepterede ham som dereswali (leder), som de blev påbudt af Profeten, eller om de forsømte atholde fast ved hans lederskab og ignorerede det.”52

Det er også berettet af Ibn Abbas, at Allahs Sendebud (fvmh) sagde:

56

”Den, som ønsker at leve og dø som mig og ønsker at komme iParadiset efter døden, skal anerkende Ali som leder (wali) efter mig oganerkende Imamen efter ham som leder (wali), og (vedkommende) skalfølge resten af Imamerne efter mig, fordi de er mit husstandsfolk (Ahlul-Bayt), og de er skabt fra min lerjord, og de er skænket samme viden ogforståelse som mig. Må Allahs (swt) vrede være over de, der benægterderes egenskaber, og de, som ignorerer deres forhold og slægtskab medmig, for min forbøn skal aldrig nå dem.”53

Imam Ali (fvmh) sagde selv på årsdagen for Ghadir-begivenheden:

”Allah (swt) accepterer ikke (et menneskes) tro, uden det haranerkendt lederskabet af den, som Han har krævet. Han sørger ikkefor midlerne, (der fører) til Hans lydighed, (for et menneske), før detholderfast ved Hans reb og rebene af Hans bemyndigede folk. Således harAllah (swt) nedsendt til Sin Profet (fvmh) på Ghadir-dagen foran detstørste træ dét, som forklarer Hans vilje over Sine oprigtige og udvalgtetjenere. Allah (swt) beordrede ham til at tilkendegive (budskabet) udenat blive bekymret om hyklerne eller bedragerne, (og Han) garanteredeham beskyttelse mod deres ondskab... Ved Allah! Allah (swt) fuldkom-mengjorde Sin religion og frydede Profetens (fvmh) og de troendes øjne.

57

Nogle af jer bevidnede denne begivenhed, og andre fik hørt nyhederneom den. For de, der besidder tålmodighed, sluttede denne (udnævnelse)Allahs (swt) skønne ord.”Man kan gå dybere ind i definitionen af ordet ”leder”, som på arabisker ”mawla”, og undersøge, hvorvidt lederskabet, al-wilayah, dybest setkun refererer til politisk autoritet. Først kan vi starte med en definitionaf den hellige Profet (fvmh), som sagde følgende, da han blev spurgt ommeningen af ”den jeg er mawla af, er Ali mawla af”:

”Allah (swt) er min mawla og har mere ret over mig, endjeg harover mig selv. Det bestrider jeg ikke. Og jeg er mawla af de troende oghar mere ret over dem, end de har over sig selv. Det benægter de hellerikke. Derfor, den jeg er mawla af og har mere ret over, end vedkommendehar over sig selv, og som ikke benægter det, er Ali også mawla af, og harmere ret over dem, end de har over sig selv. Og dette skal de heller ikkebenægte.”54

58

Det er berettet af al-Juwayni, som beretter fra Ibn Abbas, at Profeten(fvmh) sagde:

”Jeg er leder over alle profeter, og Ali er leder over alle efter-følgere/kaliffer, og der vil være tolv efter mig. Den første af dem er Alisøn af Abu Talib, og den sidste er al-Mahdi.”55

På samme måde er der utallige sunnimuslimske koran-, arabisksprogs-og litteraturlærde, der har fortolket ordet mawla som én, der har mere ret,det vil sige mere autoritet, over folket.56

Spørgsmålet er så, om profetens hensigt i Ghadir Khum kun var at vide-regive sin politiske magt. Nogle mennesker låner ubevidst definitionen afden sunnimuslimske forståelse af termen ”kalifat”, som de tolker som en”herskende efterfølger”. I så fald vil det ikke være forståeligt, hvorfor vii dag omkring 1400 år efter skulle bekymre os over, hvorvidt Imam Ali(fvmh) var den første eller fjerde kalif, hvis den hellige Profets (fvmh)hensigt i Ghadir Khum i bund og grund var at gøre Imam Ali (fvmh) tilen politisk leder efter sin bortgang. Det ville tilmed slet ikke være logiskat skændes om denne sag, da vi alle ved, at man alligevel ikke er i standtil at ændre noget så mange år efter.

Dette synspunkt vil i sidste ende føre til den tro, at forskellen mellemshia- og sunnimuslimerne er begrænset til nogle

59

små historiske uenighed-er, som ikke spiller nogen rolle i livet efter døden, og at begge parters troi bund og grund er den samme. Ved at betragte sagen om efterfølgerskabsom værende et spørgsmål om politisk styre har man forklejnet Profetens(fmvh) og hans efterfølgeres mål og bedrifter; for historiske optegnelserviser, at de på grund af mangel på oprigtige tilhængere ikke var i stand tilat implementere deres ideelle guddommelige regering. Desuden forsøgtede fleste Imamer (fvmd) at henvise dem, der satte spørgsmålstegn vedderes position, til Imam Mahdi (fvmh), som vil komme frem i slutningenaf tiden og grundlægge Retfærdighedens Kongerige på jorden.

Det er ligeledes interessant at lægge mærke til, at den hellige Profet(fvmh) nævnte titlerne wali og mawla om Imam Ali (fvmh) flere end 27gange i sin prædiken, mens han anvendte ordet kalif tre gange. Selv ved

60

sunnimuslimers forståelse af ordet kalif (efterfølger), som er begrænsettil politisk styre, er det tydeligt, at den hellige Profet (fvmh) fremhævedespirituel lederskab i sin tale, som vil garantere frelse til de, der følger Ima-men, og føre dem til paradiset. Verdslige anliggender fik aldrig fortrinsrethos Profeten (fvmh) eller hans efterfølgere. Imam Ali (fvmh) sagde selv:”Ved Allah (swt), denne verden er mere foragtelig i mine øjne endet ben fra et svin i en spedalsk hånd.”57

Anerkendelsen af Imam Alis (fvmh) autoritetVi har nu gennemgået diverse beretninger og koranvers om vigtighedeni at anerkendte al-wilayah eller lederskabet af Profetens (fvmh) retmæs-sige efterfølgere. På samme måde er der mange beretninger, som viservigtigheden i at anerkende selve Imam Ali (fvmh) samt hvilke konsekven-ser, det senere vil have, hvis man benægter Imam Alis (fvmh) autoritet.

Det er berettet af den hellige Profet Mohammad (fvmh):

’’Når Allah (swt) samler de første og de sidste (mennesker) påDommedagen, og Serat al-Mustaqim58 bliver opsat over Helvedet, vilingen kunne gå over det, hvis vedkommende ikke har en frifindelse(bara’a) med Ali søn af Abu Talibs wilayah.”59

I denne beretning gøres Imam Alis (fvmh) wilayah til en betingelse for, atAllah (swt) lader muslimerne gå over Serat al-Mustaqim. Således under-

61

streges her vigtigheden af Imam Alis (fvmh) wilayah som en afgørendedel af vores tro.

Det er ligeledes blevet berettet, at den hellige Profet (fvmh) sagde tilImam Ali (fvmh):

”Oh Ali, du er opdeleren af paradiset og helvedet. Ingen kommerind i paradiset uden at have anerkendt dig, og du har anerkendt ham. In-gen skal komme ind i helvedet, uden at han har afvist dig, og du har afvistham. Oh Ali, du og dine efterkommere står på den høje plads (al-A ’araaf)på Dommedagen og genkender synderne ved deres mærker samt detroende ved deres tegn. Oh Ali, de troende ville ikke kunne blive skelnet

62

(fra hyklerne og de vantro), efter jeg er gået bort, hvis det ikke var gen-nem dig (og deres tro på eller afvisning af dig).”

At Imamen (fvmh) er opdeleren af paradiset og helvedet indikerer,hvordan Imamen (fvmh) repræsenterer islam på sådan en perfekt og fuld-kommen måde, at dét at anerkende og være som ham er den eneste vej tilparadiset, og dét at afvise hans personlighed - den levende personifika-tion af Allahs (swt) ønske til menneskeheden - kun kan føre til helvedet,da man således vil dø uden at have handlet efter Allahs (swt) samtligebefalinger.

Derfor er det vigtigt at lære om Imamens (fvmh) liv og være fortroligmed hans gerninger og udtalelser, så han bliver mere end blot en fjernhistorisk figur. Man burde ydermere bestræbe sig på at følge hans eksem-pel og hans lærdomme, eftersom de er i fuldstændig overensstemmelsemed dét, den hellige Profet (fvmh) bragte fra Allah (swt). Den troendessucces i dette liv og i det hinsidige er, som selveste Profeten (fvmh)understreger, forbundet med vedkommendes anerkendelse af Imamen(fvmh).

Det er blevet berettet, at Mohammad ibn Mansoor sagde:

”Vi var sammen med Ahmed Ibn Hanbal, da en

63

mand spurgteham: “Hvad synes du om hadithen, hvor der fortælles, at Ali er opdel-eren mellem Helvedet og Paradiset”? Ahmed svarede: “Hvorfor nægterI dette? Har Profeten ikke sagt til Ali: ”Oh Ali! Enhver, der elsker dig, eren troende; og enhver, der hader dig, er en hykler?”De sagde: “Jo” (Så)spurgte Ahmad: “Hvor havner en troende henne?” De svarede: “Para-diset!” Ahmed spurgte: “Hvad med hykleren?” De svarede: “Helvedet!”Så sagde Ahmed: “Jamen så er Ali, opdeleren på dommedagen.”60


Nogle glimt fra hans enestående adfærd

Ifølge historikere var Imam Ali (fvmh) sandelig en mand, der besad allede sande islamiske og menneskelige dyder; en mand, som på trods af sinenorme rigdom og mægtighed var en støtte og en ledsager af de svageste;en mand, som ved sin usædvanlig storsindede og barmhjertige natur, fort-satte utrætteligt med at anstrenge sig for at grundlægge retfærdighed påverdensoverfladen og fordømme undertrykkelse.

Til trods for hans status som De Troendes Leder og den muslimskenations Imam førte han et meget simpelt liv. Han boede hverken i storeslotte eller overdådige paladser, spiste ikke af det dejligste mad, tog finttøj på af silke eller bekymrede sig om andre fornøjeligheder. Tværtimodhavde han sandelig indset vigtigheden af sin mission og havde for længstanerkendt, at disse verdslige nydelser ikke ville føre ham til den evigelykke. Således havde han dedikeret sit liv til den Almægtige Allah efterat have anerkendt Ham som Skaberen af alt, udover Hvem ingen findes,og Som er den Retmæssige til tilbedelse og lovprisning.

Der er skrevet mange digte om Imam Alis (fvmh) ædle karakterer, sombeskriver hans unikke personlighed og enestående

65

dyder. Man kan skriveside op og side ned om hans egenskaber og særpræg uden at løbe tør forord. Således har det været begrænset, hvad der kunne medtages i dennekortfattede bog. I det følgende vil der blive inddraget nogle små udvalgteanekdoter, som giver eksempler på Imam Alis (fvmh) adfærd og godemanerer over for andre mennesker.

Askese til den yderste grad

Imam Ali (fvmh) spiste og klædte sig på en sådan beskeden måde, at selvde fattige havde råd til bedre. Det var ikke, fordi han var fattig, men detvar fordi, han ville føre et liv som den fattigste og bruge alle de penge,der således blev sparet, på de nødlidende. I det følgende citeres noglehistorikere, der fortæller om Imam Alis (fvmh) livsstil i den tidsperiode,han var herskeren over hele det Muslimske Imperium foruden Syrien.

35

66

Det er berettet af Suwaida ibn Ghaffla:”En dag gik jeg hen for at se Imam Ali

(fvmh) i Darul Imarah(guvernørens hus). Det var ved morgenmadstidspunktet, og foran hamstod et glas mælk og noget brød (lavet af byg). Brødet var tørt og hårdtog indeholdt ikke smør eller olie. Det var ikke nemt at brække det i min-dre stykker. Imam Ali (fvmh) anstrengte sig for at brække og blødgøredet. Jeg vendte mig mod hans tjenestepige Fedha og sagde: ”Oh Fedha!Har du ingen medlidenhed med din gamle herre? Hvorfor giver du hamikke noget mere blødt brød og tilføje det noget smør eller olie?” Fedhasvarede: ”Hvorfor skulle jeg have medlidenhed med ham, når han aldrighar det med sig selv? Han har bedt om ikke at få tilført noget til sit brød,og selv skallerne skal ikke fjernes fra melet. Vi spiser selv meget bedrebrød end dette, selvom vi er hans tjenestefolk.” Da jeg hørte dette, sagdejeg til ham: ”Oh mester! Hav medlidenhed med dig selv. Se på din alder,dit ansvar, dit hårde arbejde og din mad.” Han svarede: ”Oh Suwaida!Du har ingen anelse om, hvad den hellige Profet (fvmh) plejede at spise.Han spiste sig aldrig mæt i tre efterfølgende dage.”61

Det er berettet af Abdullah ibn Zurarah:”Jeg gik hen for at se Imam Ali (fvmh) på en

Eid-dag (højtid).Han inviterede mig til at spise morgenmad med ham. Jeg tog imod invi-

67

tationen. En meget beskeden slags mad blev serveret for os. Jeg sagde tilham: ”Oh Herre! Du er sådan en rig mand og kalif. Jeg forventede, aten masse forskelligt ville blive serveret for os, men hvad ser jeg?” Denmægtige Imam svarede: ”Ibn Zurarah, du har hørt om mægtige konger,der har ført et liv i luksus. Lad mig være en hersker, der fører et liv somen fattig og ydmyg person - en ydmyg arbejder. ”62

Det er berettet om Ibn Abi Rafe’, der var en af Imam Alis (fvmh) led-sagere:

”Han gik hen til Imam Ali (fvmh) på en Eid-dag, og mens hansad der, blev en pose sat foran Imamen, som han troede indeholdt juve-ler. Imamen åbnede posen. Den indeholdt tørrede stykker brød, som hanblødgjorde med vand. Ibn A bi Rafe ’spurgte ham om årsagen til at gemmesådan en slags mad, som selv en tigger aldrig ville bekymre sig om atstjæle. Imamen smilte og svarede: ”Jeg lukker dem inde i posen, fordi

68

mine børn prøver at udskifte dem med blødere brød, der indeholderolie eller smør. ” Ibn Abi Rafe ’ sagde: ’’Har Allah forbudt dig at spiseen bedre slags brød?” Han svarede: ”Nej, men jeg vil gerne spise denslags mad, som de fattigste i denne region har råd til mindst én gang omdagen. Jeg skal prøve atforbedre dette, efter jeg har forbedret deres leve-standard. Jeg vil gerne leve, føle og lide som dem.”63

Det er berettet af Zayd ibn Wahab:”Engang kom Imam Ali (fvmh) ud afsit hus, og

der var syet lapperpå hans tøj. Ibn Nuaja, der var en kharijet og en fjende, men som havdefået tilladelse til at føre et fredeligt og bekvemt liv i Kufa af Imamen,hånede Imam Ali (fvmh) over den meget fattige og grove slags klæde,han havde på. Han (Imamen) svarede: ”Ladgå med de indvendinger, duhar mod mit tøj. Det er den slags, som den almindelige befolkning harråd til. Hvorfor kan du ikke lide deres liv og klæder? Jeg vilforbedre minstandard, efter jeg har formået at forbedre deres. Jeg vil fortsætte medat leve ligesom dem. Sådan en slags klæde får en til at føle sig ydmyg ogforsagt og til at opgive selvoptagethed, hovmodighed og arrogance.”64

Selvofring

Det er ikke til at betvivle, at ethvert menneske finder sig selv og sit liv

69

værdifuldt og sjældent eller snarere aldrig vil lade sig selv ofre for andresskyld. Dette var dog ikke tilfældet med Imam Ali (fvmh), som elskededen hellige Profets (fvmh) sjæl højere end sin egen og aldrig var i tvivl éneneste stund, om han var klar til at ofre sig selv for at frelse hans liv. Derkom også en tid, hvor dette blev nødvendigt. Det var, da polyteisterne iMekka indså, at de var i fare, efter Profeten Mohammad (fvmh) havdebegyndt sin mission. De besluttede sig derfor at dræbe Profeten. Såledessamlede de sig alle sammen i ”Dar un-Nadva” og udvalgte en person frahver familie til at udføre opgaven, så alle stammerne blev indblandet idrabet på Profeten Mohammad (fvmh). På denne måde ville ingen mus-lim blive i stand til at tage hævn over drabet senere. Den hellige Profet(fvmh) blev bekendt med denne sammensværgelse gennem åbenbaring.Gud beordrede ham til at migrere fra Mekka i nattens mørke, mens hanskulle lade en person sove på sin soveplads. Det skulle være en person,der var klar til at ofre sit liv, og som var pålidelig, således at han kunne

70

holde på hemmelighederne. Denne person kunne ikke være andre endImam Ali (fvmh), som han havde stærk tillid til. Han fortalte ham: ”Gudhar informeret mig om, at de vantro vil bryde ind i huset for at dræbe migi nat. Kan du sove i mit sted?” Imam Ali (fvmh) indvilgede med et smil,da han vidste, Profetens (fvmh) liv ville blive frelst ved hans handling.Faktisk plejede Imam Ali (fvmh) senere at sige, at denne nats søvn varden bedste nattesøvn, han nogensinde havde fået.

Da det blev aften, lagde Imam Ali (fvmh) sig i Profetens sovested, mensProfeten begav sig på flugt mod Medina. De vantro belejrede huset oghavde forberedt sig på at angribe det med deres sværd og spyd. Lige såsnart de fik ordrer til det, skyndte de sig ind i huset med sværd i hænderne.Dog opdagede de, at Imam Ali (fvmh) lå i Profetens sovested. Da hanvågnede fra sin søvn, forholdt han sig roligt og viste hverken frygt ellerlyst til angreb. De forlod herefter huset både fortvivlede og forbavsedeog sendte nogle riddere ud for at søge efter Profeten (fvmh). Ikke længeefter kom de dog nedslåede tilbage uden held med at få deres missionfuldført.

Allah (swt) værdsatte Imam Alis (fvmh) handling så højt, at Han åben-barede dette vers om begivenheden i den Hellige Koran:

71

{Og blandt mennesker er der den, der vil sælge sin sjæl for atvinde Allahs velbehag. Og Allah er mild mod sine tjenere.}65

At oplære ved hjælp af handling før ord

Tidligere var byen Kufa hovedstaden for den islamiske regering. Herplejede folk fra hele verden at samle sig for at få nytte af den videnog de lærdomme, som kunne opnås på byens store islamiske univer-sitet. En dag kom to mænd forbi hinanden i nærheden af byen. En afdisse mænd var Imam Ali (fvmh), og den anden var en kristen mand,der ikke genkendte ham. Den kristne mand var på vej mod Kufas for-stadsområde, mens Imam Ali (fvmh) var på vej mod Kufas centrum.De blev enige om at ledsage hinanden noget af vejen og tale sammen,så de ikke blev trætte. Snart nåede de et sted, hvor vejen deltesig i to, og hver især skulle videre ad sin vej. Den kristne sagdefarvel og fortsatte ad sin vej, men han opdagede, at hans muslimske

72

ledsager, hvis vej gik i den modsatte retning, bevægede sig hen modham. Han stoppede op og spurgte: ”Ville du ikke gå til Kufa?” Imam Ali(fvmh) gav et bekræftende svar. Så sagde den kristne mand: ”Hvorforkommer du så i denne retning?” Imam Ali (fvmh) svarede: ”Jeg ønskerat ledsage dig et vist stykke af vejen, fordi Profeten (fvmh) har sagt: ’’Nårto personer følges sammen ad en vej (rejseledsagere), får de en vis ret-tighed over hinanden”. Så nu, hvor du har en rettighed over mig, gårjeg sammen med dig et vist stykke af vejen, så jeg kan give dig din ret idenne verden. Derefter vil jeg gå videre ad min egen vej.” Den kristnemand blev meget fornøjet over Imam Alis (fvmh) gerning, hvorefter hansagde: ”Det vil være nyttigt for mig, at jeg også omfavner Islam, somhar sådan en kultur og (sådanne) studerende.” Hans forbløffelse og for-bavselse blev kun større, da han opdagede, at hans ledsager ikke var enstuderende inden for islam men derimod var selveste lederen over denislamiske nation. Således accepterede han denne tro, som var den Islam,der blev praktiseret under Imam Alis (fvmh) styre.

Altid retfærdig og pålidelig

Den følgende historie viser et eksempel på hans anstrengelser og bekym-ringer i beskyttelse af Baytul Maal66 og hans retfærdige opførsel i dennesag:

En dag besøgte Aqil sin bror Imam Ali (fvmh). Imamen tog imodsin gæst med respekt og ære. Med anmodning fra Imam Ali (fvmh) gavImam Hassan en af hans egne skjorter og kapper

73

til Aqil. Vejret var varmt,og Imam Ali sad sammen med Aqil på taget af Darul-Imarah (guvernø-rens hus). Mens Aqil forventede at blive tilbudt en farverig middag medforskellige retter, blev der derimod kun serveret ordinær mad. Derefterudtrykte Aqil sin anmodning og sagde: ”Jeg er dybt forgældet og skalvende hjem snart. Jeg vil gerne have, at du skal beordre, at min gældbliver betalt.” Imam Ali (fvmh) sagde: ”Hvor meget skylder du?” Aqilsvarede: ”Et hundred tusinde dinars (sølvmønter).” Imam Ali (fvmh)sagde: ”Det er alt for meget,” og han fortsatte: ”Jeg beklager, at jegikke kan betale al din gæld; men når det bliver tid til at give folk deresandele, vil jeg give dig så meget som muligt fra min egen andel.” Aqilsagde: ”Din andel er ikke meget. Hvor meget vil du tage til dig selv, oghvor meget vil du give mig? Giv befalinger om, at de betaler min gæld

74

fra statens skattekammer (Baytul Maal).” Imam Ali (fvmh) sagde:”Statens skattekammer er ikke min egen ejendom; jeg er værge for folksvelstand. Jeg kan ikke give dig penge fra skattekammeret.”

Da Aqil blev ved med at insistere, pegede Imam Ali (fvmh) på køb-mændenes kasser, som var synlige oppe fra taget, eftersom man kunnese ud over hele basaren, og sagde: ”Jeg har et forslag til dig. Hvis duefterlever det, vil du være i stand til at betale al din gæld. Disse folk vilefterhånden vende tilbage til deres hjem, og denne plads vil blive tom forfolk, men deres kasser, som er fulde, vil forblive her. Så snart folk er gået,kan du gå ned og tømme deres kasser og betale din gæld.” Aqil sagde:”Oh kære bror! Laver du sjov? Tilbyder du mig at stjæle? Er jeg en tyv,der stjæler folks velstand, mens de ligger og hviler i deres hjem?” ImamAli (fvmh) svarede: ”Hvilken forskel gør det, at du tager (pengene) frastatens skattekammer uretfærdigt eller stjæler dem fra disse kasser? Deer begge eksempler på tyveri.” Derefter fortsatte han: ”Jeg har et andetforslag. Den gamle by Hera, som er centrum for købmænd og rige folk,ligger tæt på Kufa. Lad os gå derhen om natten og stjæle fra dem.” Aqilsagde: ”Oh kære bror! Jeg beder dig om at give mig penge fra statensskattekammer, og du svarer mig med disse ord?” Imam Ali (fvmh) sagde:”Sandelig er det bedre at stjæle fra ét individ end at stjæle fra hundredtusinde mennesker. Hvordan kan det være, at dét at stjæle fra en personer tyveri, mens dét at stjæle fra offentligheden

75

ikke er det?”

På denne måde viste Imam Ali (fvmh) sin bror fejlen i hans tænkemådeved at give ham simple eksempler, som han kunne forstå, og selvom derer tale om hans egen bror, som har gæld, kunne Imam Ali (fvmh) ald-rig finde på at forsømme sit ansvar og gå imod Allahs (swt) love ved atbetale sin broders gæld, selvom ingen kunne forhindre ham i det.

Imam Alis (fvmh) hjælp til de forældreløse

Selvom Imam Ali (fvmh) havde et stort ansvar som lederen af denmuslimske nation, og ansvaret for at fortsætte Profetens mission varpålagt ham, tog han sig alligevel meget af de nødlidende i samfundet,især enkerne og de forældreløse, netop som Allah (swt) har beordret sinetilhængere i den Hellige Koran. Hver aften, når alle havde lagt sig til

76

at sove, tog han en sæk om bag sin ryg fyldt med forskellige madvarer ogdelte maden ud til de fattige familier i byen. Familierne havde således væn-net sig til, at en fremmed hver aften bankede på deres hoveddør, hvorefterde ville kunne finde noget at spise lagt bag døren til dem. Mange affamilierne troede af naivitet, at det var Gud, som sendte dem deresdaglige levebrød ned med en helgen. Det var først efter, at Imam Ali(fvmh) gik bort, at folk indså, at det var denne mægtige Imam, derhavde sørget for dem alle disse år uden hverken at forvente gengældelseeller tak af dem. Dette var den ene måde, hvorpå Imam Ali (fvmh) hjalpfolk med fuldstændig oprigtighed og hengivenhed til Allah (swt). Andregange optrådte Imamen som en ordinær person for at oplære samfundetsborgere samt de hovmodige herskere gennem sin egen ydmyge handling.

En dag så Imam Ali (fvmh) en kvinde bære en læderbeholder (med vand)på sin ryg. Han tog læderbeholderen fra hende og lagde den på sin egenryg. Da han spurgte til hendes vilkår, sagde hun, at Ali søn af Abu Talibhavde sendt hendes mand til slagmarken, hvor han var blevet dræbt. Nuvar hun alene tilbage med sine børn og blev nødt til at arbejde for andre(for at tjene til føden). Imam Ali (fvmh) vendte hjem men havde ingen

77

sindsro hele natten. Om morgenen tog han en kurv og fyldte den mednoget kød, mel og dadler, som han købte for at forære det til kvindensfamilie. Nogle venner foreslog at bære kurven for ham, men Imamensagde: ”Vil I (også) bære de tunge laster for mig på Dommedagen?” Dahan nåede kvindens hus, bankede han på døren. Hun spurgte: ”Hvem erdu?” Han svarede: ”Jeg er den mand, der bar læderbeholderen for dig.Nu har jeg bragt noget mad til børnene.” Kvinden svarede: ”Må Allahvelsigne dig og dømme mellem os og Ali,” hvorefter hun åbnede døren.Da Imam Ali (fvmh) kom ind, sagde han: ”Jeg ønsker at udføre noglegode gerninger. Tillad mig enten at ælte dejen og bage det eller at seefter børnene.” Kvinden ville hellere selv ælte dejen, så Imam Ali (fvmh)tilberedte kødet og gav børnene mad med sin egen hånd. Mens hanputtede skeen i deres mund, sagde han til hver af dem: ”Min søn, tilgivAli, hvis han har forsømt sin pligt over for jer. ” Da dejen var klar, spurgtekvinden, om Imam Ali (fvmh) kunne lægge noget brænde i ovnen. Efterhan havde gjort det, og flammerne rejste sig, satte han sit ansigt nær

ilden og sagde: ”Smag ildens hede. Dette er straffen til de, der forsøm-mer deres pligter over for de forældreløse og enkerne.”

Tilfældigvis kom en kvinde fra naboens hus ind. Da hun genkendteImam Ali (fvmh), råbte hun på kvinden: ”Ve over dig, genkender du ikkedenne mand, som hjælper dig? Han er De Troendes Leder!” Enken komfrem og sagde med en skamfuld attitude: ’’Forbandelse og skam væreover mig. Jeg beder om din undskyldning.” Imamen sagde: ”Nej, jegbeder om din undskyldning, for jeg forsømte min pligt over for jer. ”67

Imam Alis (fvmh) adfærd over for sine gæster

Engang besøgte en far og hans søn Imam Ali (fvmh). Da de ankom, gavhan dem en varm velkomst og sørgede for husly til dem. Imam Ali (fvmh)holdt dem med selskab og startede en venlig konversation. Herefter blevdet tid til frokost, hvor de spiste sammen. Efter maden blev spist, komQambar, Imamens tjenestemand, og bragte en balje og en kande fyldtmed vand med sig for at vaske gæsternes hænder. Imam Ali (fvmh) togselv kanden og bad faderen om at strække sine hænder frem, så han kunnehælde vand over dem. ”Hvordan er det muligt, at min herre tjener mig?Det burde være omvendt,” sagde gæsten. Imam Ali (fvmh) svarede: ”Herer din bror i troen ivrig efter at tjene sin bror og opnå Allahs tilfredshed.Hvorfor vil du forhindre ham i dette?” Men gæsten tøvede. Så sagdeImam Ali (fvmh): “Som din herre beder jeg dig om at give mig æren af

79

(at udføre) denne tjeneste.” Da gæsten indvilgede, sagde Imam Ali: ”Laddine hænder blive vasket grundigt. Skynd dig ikke ved den tanke, at jegvil blive lettet over at udføre denne opgave hurtigt.” Da det blev sønnenstur, bad Imam Ali (fvmh) sin egen søn Mohammad Ibn Hanafiyyah atholde kanden og vaske gæstens hænder. Herefter sagde han til mandenssøn: ”Jeg vaskede din faders hænder. Min søn vaskede dine hænder. Hvisdin far ikke havde været min gæst i dag, ville jeg også selv have vasketdine hænder, men Allah kan godt lide at se, at faderen får privilegium ogprioriteres, når en far og en søn er til stede samme sted.”

Imam Alis (fvmh) uimodståelige tapperhed

Islam er en fredsreligion og kan ikke lide drab, plyndring og blods-udgydelse. Hvis man dræber en anden uden nogen gyldig grund, harislam en streng straf at handle med. Dog hvis en fjende med normal intel

42

80

ligens og sund fornuft angriber muslimerne, vil selvforsvar, der er enform for jihad, blive nødvendig og uundværlig. Profetens (fvmh) samtligekrige, i hvilke Imam Ali (fvmh) deltog, var selvforsvarskrige. Imam Ali(fvmh) var sådan en tapper og trofast kriger, der aldrig blev frustreret,ked af det eller træt af kampene og slagene. Han frygtede ingen andre endGud. Således plejede han at sige: “Ved Gud! Hvis jeg ser, at sandheden erpå den ene side, og alle mennesker er på den anden side, vil jeg uden atbekymre mig eller lægge mærke til dem, der bebrejder mig, kæmpe moddem helt alene på sandhedens side.”

Imam Alis (fvmh) ædle opførsel over for sine fjender

Når et menneske er i den normale og naturlige tilstand, er det bedre istand til at kontrollere sig selv og være herre over sine egne handlinger.Således er det i stand til at holde sig fra at synde eller udføre dårligehandlinger. Dog når flammerne af vrede, raseri eller jalousi tændes, erdet kun med besvær, at mennesket kan tænke grundigt og se situationenan ud fra Guds tilfredshed. Derfor bliver de fleste forbrydelser begået påde tidspunkter, hvor mennesket kommer ud over sin normale, naturligesindstilstand.

Imam Ali (fvmh) havde selv arbejdet sig op og var en sublim person, ogsåledes var hans opførsel og adfærd forskellig fra

81

andres. Under enhvertilstand holdt han sin opmærksomhed rettet og fokuseret mod Gud, oghan tog afstand fra alt, der ikke havde Guds godkendelse, uanset om hanvar hjemme eller på slagmarken og både ved glædelige tidspunkter, ognår han var vred.

Det er bedre at betragte hans opførsel og adfærd ved at se på denmåde, han handlede på over for sine fjender på slagmarken. I det føl-gende vil der nævnes nogle krigssituationer fra de forskellige slag, somImam Ali (fvmh) deltog i.

Ved Khandaq-slaget havde Medinas folk (muslimerne) gravet en skyt-tegrav (khandaq) rundt omkring byen og havde fyldt den op med vandfor at blokere fjendens vej. Amro ibn Abduwad, den kendte og tapre ara-biske kriger fra fjendens hær, udfordrede muslimerne til duel. Han badProfeten sende ham en ligemand, der turde kæmpe mod ham. Tre gange

82

råbte Profeten op blandt muslimerne og lovede den, der tog denne ud-fordring op, paradiset, men hver gang var Imam Ali (fvmh) den eneste,der havde mod til at besvare Profetens kald. Tredje gang gav ProfetenImam Ali (fvmh) lov.

Imam Ali (fvmh) begav sig herefter mod slagmarken. Med et hjerte fyldtmed tro sagde han til Amro: ”Oh Amro, pral ikke meget af din tapperhedog manddom. Den, der har styrke og energi til at kæmpe mod dig, stårforan dig.” Amro så på ham og sagde: ”Det er bedre, at du går igen.Jeg kan ikke lide at dræbe dig, da jeg var venner med din far. ” Imam Ali(fvmh) svarede: ”Ved Allah, jeg kan godt lide at dræbe dig.” Amro blevvred og steg af sin hest for at kæmpe mod Imam Ali (fvmh). De kæmpedemod hinanden, indtil det lykkedes Imam Ali (fvmh) med sit sværd at fåAmro til at ligge ned på jorden med et slemt sår. Herefter satte ImamAli (fvmh) sig på Amros bryst for at dræbe ham. Dog spyttede Amro påImam Alis (fvmh) ansigt af vrede og raseri. I det samme fjernede ImamAli (fvmh) sig fra hans bryst og begynde at gå lidt rundt på slagmarken.

Snart efter kom han tilbage mod Amro igen. Amro spurgte ham:”Hvad er meningen med, at du først giver mig et effektivt slag og derefterefterlader mig fri?” Imam Ali (fvmh) sagde: ”Oh Amro! Jeg brugersværdet for Allahs skyld og ikke for min skyld. På det tidspunkt, hvor jegså dig falde til jorden, og jeg satte mig på dit

83

bryst, spyttede du på mitansigt og gjorde mig vred. Havde jeg dræbt dig i den tilstand, ville jegikke have fået nogen belønning, fordi jeg var vred.68 Derfor rejste jeg migop fra din bryst og begyndte at gå, så min vrede og mit voldsomme tem-perament blev kølet ned, således at jeg kan gøre mit arbejde udelukkendefor Gud.” Herefter dræbte Imam Ali (fvmh) Amro oprigtigt for Guds sag.

Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh) derefter sagde:

”Alis ene slag på Khandaq-dagen er bedre end hele min nationstilbedelse til Dommedagen.”69

Ydermere fortæller Imam Alis (fvmh) enestående handlinger ikke blotom hans oprigtighed i sin tro og hans loyalitet over for den hellige Profet(fvmh), men de viser også, hvilken ædel mand, Imam Ali (fvmh) var; enmand med tapperhed, ydmyghed og tilgivende ånd.

84

En anden personlighed, der ikke blot var en stærk fjende af islam, menogså meget fjendtlig over for den hellige Profet (fvmh) og Imam Ali(fvmh), blev kaldt Talha ibn Abi Talha. Hans anstrengelser for at skadedem og deres mission er en historisk kendsgerning. I slaget ved Uhudvar han overbringeren for Qurayshs hær. Imam Ali (fvmh) traf ham til enduel og gav ham et stærkt slag, så han vaklede og faldt. Herefter forlodImam Ali (fvmh) ham og bevægede sig væk. Mange krigere blandt mus-limerne gik over til ham og rådede ham til at dræbe Talha, eftersom hanvar hans værste fjende. Imam Ali svarede: ”Fjende eller ikke fjende, hankan ikke forsvare sig selv nu, og jeg kan ikke dræbe en mand, der ikke eri stand til at forsvare sig. Hvis han overlever, er han velkommen til at leveså længe, som hans liv varer. ”

Under Kamel-slaget kom Imam Alis (fvmh) slave Qambar med noget atdrikke til Imamen og sagde: ”Min mester! Solen er meget varm, og duhar kæmpet vedvarende. Tag et glas af denne kolde drik for at forfriskedig selv. ” Han så sig omkring og svarede: ”Hvordan kan jeg forfriskemig selv, når hundreder af folk rundt om mig ligger sårede og er ved atdø af tørst og skader? I stedet for at bringe noget koldt at drikke til mig,så tag nogle få mænd med dig og giv enhver af disse sårede personernoget koldt at drikke.” Qambar svarede: ”Min mester! De er alle voresfjender!” Imam Ali (fvmh) sagde: “Det er de muligvis

85

også, men de ermennesker. Gå og tag dig af dem.”

I slaget ved Siffin nåede Muawiyyah Eufrat-floden før Imam Alis hærog tog position af floden. Da Imam Ali (fvmh) nåede stedet, fik han atvide, at de ikke ville blive tilladt én dråbe vand fra floden. Imam Ali(fvmh) sendte en meddelelse til Muawiyyah og sagde, at denne handlingvar imod menneskelighedens normer og islams lære. Muawiyyahs svarvar: ”En krig er en krig, derfor kan man ikke acceptere menneskelig-hedens principper og islams doktriner. Mit eneste mål er at dræbe Aliog at demoralisere hans hær, og denne nægtelse af vand vil føre migtil disse resultater hurtigt og nemt.” Imam Ali (fvmh) beordrede sinsøn Hussein at fortsætte kampen og tage floden tilbage. Kampen fandtsted, og floden blev erobret. Derefter var det Muawiyyahs tur til at bøn-falde om tilladelse til at hente vand fra floden. Hans sendebud ankom

86

til muslimernes hær, og Imam Ali (fvmh) tilbød dem at tage så meg-et vand, som de ville, og lige så ofte, de havde behov for det. Imamenfik herefter at vide af sine officerer, at disse var de samme folk, somhavde afvist at give dem vand. Hvorfor skulle de så tillade dem fri brugaf floden? Han svarede: ”De er mennesker, men alligevel har de handletumenneskeligt. Nu kan jeg ikke følge deres eksempel og afvise mennesketmad og drikke, blot fordi vedkommende er min svorne fjende.”

I slaget ved Nahrawan kæmpede Imam Ali (fvmh) også som enhver an-den ordinær soldat. I løbet af dette slag udfordrede en mand ham til duelmen tabte sit sværd under kampen. Han indså sin håbløse situation ved atstå foran Imamen uden noget våben i sin hånd. Imam Alis (fvmh) håndvar hævet til slag, men da han så modstanderen dirre af frygt, tog hansit sværd langsomt ned og sagde: ”Løb væk min ven, du er ikke i standtil at forsvare dig selv. ” Denne attitude gjorde manden modig, og hansagde: ”Oh Ali! Hvorfor dræber du mig ikke? Det vil betyde en fjendemindre for dig.” Ali svarede: ”Jeg kan ikke dræbe en mand, der ikke kanforsvare sig selv. Du tiggede om dit liv, og det blev sparet.” Modstan-deren blev modigere og sagde: “Jeg har fået at vide, at du aldrig harafvist en tigger. Nu tigger jeg dig om dit sværd. Vil du skænke mig det?”Ali gav ham straks sit sværd. Modstanderen tog sværdet og sagde: “NuAli! Hvem vil så bevogte dig og beskytte dig fra mit dræbende slag?” Alisvarede: ’’Selvfølgelig vil Allah forsvare mig, hvis Han vil det! Han harudnævnt min død til at være min bevogtende engel.

87

Ingen kan skade mig,før tiden er inde, og ingen kan beskytte mig, når tiden kommer. ” ImamAlis storsind og handling påvirkede fjenden, så han kyssede bidslet til-hørende Imam Alis (fvmh) hest og sagde: ”Oh mester! Du er sandeligen mægtig mand. Du er ikke kun i stand til at frelse din fjendes sjæl påen slagmark men endda give ham dit sværd. Må jeg få den ære at handlesom din livvagt og kæmpe for dig?” Imam Ali svarede: ”Min ven! Kæmpfor sandhed og retfærdighed og kæmp ikke for individer!”

Andre historier

Foruden sin ædle karakter og sit fredfyldte sind var Imam Ali (fvmh)også kendt for sin hjælpsomhed, når folk spurgte ham om diverse ting, deikke kunne klare på egen hånd. Og selv hvis deres spørgsmål blev stillet

med det formål at udfordre hans evner og efterprøve hans formåen,svarede han sædvanligvis tilbage på en høflig måde. I det følgende vilder gives små eksempler herpå.

Viden om dyrEn dag blev Imam Ali (fvmh) spurgt af en jøde: ”Du har sagt, at du harkendskab til alt i hele verden. Fortæl mig derfor, hvilke dyr lægger æg,og hvilke dyr føder deres unger. ” Imam Ali (fvmh) så smilende på hamog sagde: ”De dyr, hvis ører sidder på ydersiden af deres kroppe, føderderes unger, og de dyr, hvis ører sidder indvendigt, lægger æg.”

Imam Alis (fvmh) matematiske evner

1. Fordeling af 17 kamelerEngang skrev en mand følgende testamente, da han var ved at dø: ”Jeghar 17 kameler, og jeg har tre sønner. Fordel mine kameler på en sådanmåde, at min ældste søn får halvdelen af dem, den mellemste søn fåren tredjedel af dem, og min yngste søn får en niendedel af dem.” Efterhan døde, læste hans slægtninge dette testamente og blev meget for-virrede og prøvede at vejlede hinanden i, hvordan man kunne dele 17kamelerioverensstemmelsemedhanstestamente.Efterlangtidsovervejelsebesluttede de, at der kun var én mand i Arabien, som kunne hjælpe dem.Det var Imam Ali (fvmh). Således besøgte de Imam Ali (fvmh) og frem-lagde deres problem for ham.

89

Imam Ali (fvmh) sagde: ”Jeg skal nok fordele kamelerne i overensstem-melse med mandens testamente. Først viljeg dog låne en af mine kamelerud til mængden af kamelerne, så de bliver atten i alt (17+1=18). Nu kanjeg fordele dem, som manden ønsker:

Den ældste søn får halvdelen af atten, som er 9.Den mellemste søn får en tredjedel af atten, som er 6.Den yngste søn får en niendedel af atten, som er 2.Nu er det totale antal kameler sytten: (9+6+2=17)

Og jeg vil så tage min kamel tilbage igen.”

2. De fem stykker brødZarr, søn af Hubaysh, beretter denne historie:

47

90

To rejsende satte sig sammen på vej mod deres bestemmelsessted forat spise frokost. Den ene havde 5 stykker brød, og den anden havde 3stykker brød. En tredje rejsende kom fordi, og da han blev inviteret til atspise sammen med dem, satte han sig ned.

De rejsende brækkede hver af deres brødstykker i tre lige store dele. I altfik de 24 dele og delte dem mellem sig, så de spiste 8 dele hver.

Da den tredje rejsende ville videre efter at have spist, tog han 8dirhams og gav dem til de to mænd, før han gik. Da de modtog pengene,begyndte de to rejsende at skændes om, hvordan de skulle dele pengenemellem sig. Den mand, som havde haft fem stykker brød, forlangte 5dirhams, mens den mand, som havde haft tre stykker brød, forlangtemindst halvdelen, det vil sige 4 dirhams.

Da de ikke kunne blive enige, forelagde de Imam Ali (fvmh) deressag, som var kaliffen i Arabien på det tidspunkt. Imam Ali (fvmh) badmanden med de tre stykker brød om at acceptere de tre dirhams, for-di manden med de fem stykker brød havde været mere end retfærdigover for ham. Men dette afviste han stædigt. Så sagde Imam Ali (fvmh):”Egentlig burde du kun få én dirham. I havde 24 dele i alt. Dine 3 brød-stykker blev delt i 9 dele, hvoraf du spiste 8 og gav et stykke til gæsten.Din ven havde fem brødstykker, som blev delt i 15 dele, hvoraf han spiste8 og gav 7 til gæsten. Således fik gæsten kun et stykke af dine brød og 7af din vens, og derfor burde du få en dirham og din ven syv dirhams.”

91

3. Et helt tal og ingen brøkEn dag kom en jøde til Imam Ali (fvmh) og sagde til ham: ”Imam Ali,giv mig et tal, som altid vil give et helt tal, når man dividerer det med etnummer fra 1 til 10.” Imam Ali (fvmh) svarede: ”Tag antallet af dage i etår og gang det med antallet af ugens dage i en uge, og du vilfå dit svar. ”Jøden blev meget overrasket over det hurtige svar, men han ville ikke tropå det. Da han ville tjekke efter, blev han endnu mere forbløffet, da hankom frem til dette resultat:

Antallet af dage om året er 360 i den arabiske kalender, og antallet afugens dage er 7. Produktet af disse to tal giver 2520.

Prøv nu selv at tjekke efter ved at dividere 2520 med talene fra 1 til10 for at se, om det i alle tilfælde giver et helt tal.

92

Kapitel 6


En oprigtig slave af Allah

Allah (swt) siger i Sin Hellige Bog om Profeten Abraham (fvmh):

{Og da Abraham sagde: ”Min Herre, vis mig, hvorledes Dugiver liv til de døde.” Han (Allah) sagde: Har du da ikke troet?”Han (Abraham) sagde: ”Jo, men for at mit hjerte bliverberoliget.”}70

Imens udtalte Imam Ali (fvmh):”Hvis (Allahs) slør bliver fjernet fra mig,

vil jeg ikke blive mereoverbevist (om Hans eksistens) af det.”71

Han (fvmh) sagde også:”Selv hvis verdens samtlige syv regioner og

alt, hvad der er underhimlen, bliver tilbudt mig, for at jeg skal være ulydig mod min Gud veduretfærdigt at tage skallen af byg væk fra en myre, vil jeg ikke gøre det.I mine øjne er hele verden mindre værd end et blad, der bliver presset imunden på en græshoppe.”

Hvem er denne oprigtige slave af Allah? Hvem er denne helhjertede tro-ende, hvis tillid til Allahs eksistens er uden fortilfælde, og hvis gudfry-gtighed er uden grænser til en sådan grad, at hvis dét at tage skallen afbyg væk fra en myre er ulydighed mod Allah, så vil han aldrig kunne

93

finde på at gøre det, skønt han ville blive tilbudt verdens samtlige syvkontinenter og alt, hvad der er under himlen? Hvem er denne slave, somsiger i sin bøn til Allah:

”Oh min Herre. Jeg har nok ære ved at være din slave; og jeg harnok stolthed over, at Du er min Gud. Du er, som jeg ønsker, (derfor) gørmig til det, Du ønsker. ”72

I dette kapitel vil der kastes et blik på Imam Alis (fvmh) forhold til ogviden om Allah (swt).

94

Imam Alis (fvmh) udtalelser om Allah

Engang spurgte en af Imam Alis (fvmh) ledsagere ved navn Dheleb al-Yamanee ham om følgende: ”Har du set din Herre, oh De TroendesLeder?” Han svarede: ”Vil jeg da tilbede det, som jeg ikke ser?” SåSpurgte Dheleb: ”Hvordan ser du ham?” Herefter svarede han (fvmh):”Ve dig, oh Dheleb! Øjnene ser Ham ikke ved direkte at overværeHam, men hjerterne opfatter Ham gennem virkeligheden af den oprigtigetro. Han er kendt gennem de beviser, der peger på Ham. Han er be-skrevet ved det, der tilkendegiver Ham. Han kan ikke sammenlignes medmenneskerne, og Han kan ikke opfattes af sanserne.

Oh Dheleb! Min Herre er nær alle ting uden at berøre dem fysisk. Haner langt væk fra dem uden at være adskilt. Han taler men uden behov forrefleksion. Han er manifesteret, men ikke fysisk. Han har gjort sig tydelig,men uden at tillade synet (nå Ham). Han er langt væk, men ikke gennemafstand. Han er nær men uden at opgive Sin højhed. Han vil (noget) menuden bestræbelse. Han skaber men ikke (ved hjælp af) lemmer. Han op-når (det, Han vil) uden bedrageri. Han er subtil men kan ikke beskrivessom værende skjul. Han er stor men kan ikke beskrives som værendearrogant. Han er mægtig i sin mægtighed, men Han kan ikke tilskrivesen anseelig størrelse. Han er majestætisk i Sin herlighed. Han kan ikke

95

beskrives som kraftig. Han er althørende men uden at have høreorganet(øre). Han er altseende men uden at have synssansen. Han er barmhjer-tig men tilskrives ikke hjertets svaghed.Han fandtes før alle ting, derfor kan intet hævdes at have fundet stedfør Ham. Og Han findes efter alle ting, derefter kan intet hævdesat finde sted efter Ham. Han findes i alle ting dog uden at være ind-blandet i dem eller være adskilt fra dem. Han eksisterer men uden be-hovet for eksistens. Han handler men uden tvang. Han beslutter Sigmen uden behovet for bevægelse. Stederne indeholder Ham ikke, ogHan er ikke betinget af tid. Attributter definerer Ham ikke. Behovetfor at slumre påvirker Ham aldrig. Hans eksistens gik forud for tidenselv; Hans tilværelse gik forud for ikke-eksistens. Hans evighed gikforud for alle begyndelser. Han var Herre, før der fandtes noget atvære Herre over; og Han var Gud, før der var noget at være Gud over.

96

Han var alvidende, før der var noget, der skulle vides; og althørende,før der var noget, der skulle høres. Ansigterne overgiver sig foran Hansstorslåethed, hjerterne skælver af Hans frygt, og sjælene stræber des-perat efter at opnå Hans fulde tilfredshed...”73

Det er blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde:

”Ras al-Jaloot fortalte andre jøder, at muslimer tror, Ali er denmest veltalende og intellektuelle af alle. (Han sagde): ”Følg mig, ogjeg vil tage jer (med over) at besøge ham, så jeg kan stille ham vissespørgsmål, som vil vise, at han tager fejl!” De gik for at se De TroendesLeder, Ali (fvmh), og Jaloot sagde: ”Jeg vil gerne stille dig spørgsmål omen vis sag.” Imamen svarede: ”Spørg hvad end du lyster. ” Så fortsatteJaloot: ”Hvornår kom Gud til at eksistere? ’Imamen svarede: ”Oh jøde!Dette spørgsmål vil være i tilfælde af en, som aldrig har eksisteret før ogderefter blev til. Vor Herre besidder en eksistens, der ingen grænser har.Hvordan kan noget have eksisteret før Ham, mens Han altid har præek-sisteret. Alle tings ende er i Hans magt, og efter alt er gået til grunde,vil Han således forblive.”74

Det er blevet berettet, at Imam Ali (fvmh) engang hørte en person sige:”Jeg sværger ved den Ene, Som skjuler Sig på den anden sideaf skærmene...” til hvilket Imamen udbrød: ”Desværre! Den

97

AlmægtigeGud er for stor til at skjule sig bag noget, eller at noget skjuler sig forHam. Ren er Han, Som ikke er begrænset til noget sted, og der er intet påjorden eller i himlene, som er skjult for Ham.”75

Da Imam Ali (fvmh) blev spurgt om Allahs tawheed og retfærdighed,svarede han:

”Tawheed er, at du ikke forestiller dig Ham; og retfærdighed er,at du ikke anklager Ham.”76

Engang blev Imam Ali stillet følgende spørgsmål om Allahs Almæg-tighed:

”Er din Skaber i stand til at sætte universet inde i et æg udenhverken at gøre universet mindre eller ægget større?” Imamen svarede:”Der er intet, vor Skaber ikke kan gøre, men det, du spørger om, er ikkemuligt praktisk set.”77

98

Imam Ali (fvmh) siger i sin beskrivelse og lovprisning af Allah:

”Prist være Allah, Hvis eksistens er bevist gennem Hans ska-belse... Sanserne kan ikke nå Ham, og dække kan ikke skjule Ham pågrund af forskellen mellem Skaberen og det skabte, Begrænseren og detbegrænsede, Forsørgeren og det forsørgede.

Han er Én, men ikke den første i optælling; Han er Skaberen menikke gennem aktivitet eller arbejde; Han er den althørende men ikke vedhjælp af fysiske organer; Han er den altseende men ikke ved at strækkesine øjenlåg... Han er adskilt men ikke ved mål af afstand; Han er mani-fest men ikke sådan, at man kan se (Ham); og Han er skjult men ikke pågrund af (kroppens) subtilitet. Han er adskilt fra ting, fordi Han over-vælder dem, mens ting er adskilt fra Ham, da de er underlagt Ham...

Den, der beskriver Ham, begrænser Ham. Den, der begrænser Ham,nummererer Ham. Den, der nummererer Ham, nægter Hans evighed.Den, der siger ”hvordan”, søger en beskrivelse af Ham. Den, der siger”hvor”, afgrænser Ham. Han er den alvidende, selv når der ikke ernoget at vide. Han er forsørgeren, selvom hvis der intet findes, som kanforsørges. Han er den stærke, selvom hvis der ikke er noget, der kanovervældes.”78

99

Imam Alis (fvmh) tilbedelse

Man skulle tilsyneladende tro, at der intet forhold er mellem tilbedelse oggod moral, men i realiteten er der en meget dybtgående forbindelse. Ro-den til rettelse af moral er i virkeligheden selve tilbedelsen. En, der ikkeudfører religionens forpligtelser, kan aldrig fuldkommengøre sin moralog omvendt. Den Almægtige Allah siger:

{Forlæs det, som er blevet åbenbaret dig (oh Mohammad) afBogen og oprethold bønnen (i dens rette form), thi bønnenholder visselig (mennesket) borte fra skændige tanker ogåbenlyst ondt. Og Guds ihukommelse er visselig stærkere (endalle andre tanker).}79

Alle ved intuitivt, at skændige tanker og forbudte gerninger er rød-derne til alt ondt. Når bønnen beskytter en fra disse, vil en persons mor-al uden tvivl blomstrer og hæves til et højere niveau. I ordet tilbedelseligger betydningen ”at skabe en forbindelse mellem sig selv og Allah,

100

den Almægtige”. Gennem tilbedelse opnår tilbederen GuddommeligNåde. Hvad kan man nu sige om fuldkommenheden af en persons moral,der er modtageren af Guddommelig Nåde?

Imam Ali (fvmh) skelner mellem tre niveauer for tilbedelse:

1.At tilbede på grund af ens længsel efter belønning.

Dette er forretningsmændenes tilbedelse.2. At tilbede Allah på grund af frygt.Dette er slavernes tilbedelse.3. At tilbede Allah på grund af hengivenhed og taknemmelighed.Dette er de fries tilbedelse samt det højeste niveau for tilbedelse.

Han plejede at sige i en af sine kendte bønner:”Min Herre, jeg tilbeder Dig ikke på grund af

frygt for Din ild;ej heller på grund af min lyst til Dit Paradis; men fordi jeg finder Digværdig til tilbedelse, tilbeder jeg Dig.”Imam Alis (fvmh) tilbedelse udmærkes også ved hans fuldkomne fokusog koncentration under bønnen. Det fortælles, at i slaget ved Siffin havdeet pilehoved gennemboret Imam Alis (fvmh) lår. Det var ikke muligt attrække pilen ud på grund af den uudholdelige smerte, den forårsagede. DaImam Hassan (fvmh) blev konsulteret om dette problem, bad han folketom blot at vente, indtil hans far stod op til bøn, før de fjernede pilen.Således blev pilen fjernet, mens Imam Ali (fvmh) tilbad Allah (swt) og

101

var helt ubevidst om den utålelige smerte. Når Imam Ali (fvmh) stilledesig op for at bede, ophørte verden med at eksistere for ham. Hele hansselv fordybede sig med Skaberen og hans forbindelse til Ham. Vi læseri den Ædle Koran80, hvordan nogle kvinder skar sig i hænderne udenat føle smerte, da Profeten Josef (fvmh) gik forbi dem. Hvis ProfetenJosefs (fvmh) skønhed, der er en af den Almægtige Allahs skabelser, kanfjerne smerten, så tænk på Allahs egen skønhed. Kunne den ikke få Al-lahs oprigtige slaves smerter til at forsvinde?

Der er også berettet en anden hændelse, som viser Imam Alis (fvmh)oprigtighed i sin tilbedelse af Allah (swt). Engang blev to store raskekameler foræret til den hellige Profet (fvmh). Profeten (fvmh) spurgte

102

derefter sine ledsagere: ”Kan nogen blandt jer udføre en bøn på torakaat81 med fuldkommen oprigtighed og med fuldstændig ydmyghed,under hvilken I ikke kommer i tanke om noget verdsligt? Til den, der kangøre dette, vil jeg forære en af disse to kameler. ” Ingen af ledsagernesagde noget, og der forblev stilhed. Den hellige Profet (fvmh) gentogsin udfordring anden og tredje gang, men alligevel besvarede ingen afhans ledsagere hans anmodning, og de flyttede sig ikke fra deres pladser.Efter dette stod Imam Ali (fvmh) op og accepterede denne udfordringog sagde: ”Oh Allahs Sendebud! Jeg kan udføre en bøn på to rakaat,og i løbet af hele bønnen vil jeg ikke tænke på noget verdsligt, om Allahtillader det!” Den hellige Profet sagde: ”Oh Ali! Stå op og udfør din bøn,må Allah sende sine velsignelser over dig.”

Imam Ali (fvmh) begyndte herefter at bede sin bøn. Da han var ved atafslutte sin bøn, kom englen Gabriel (fvmh) ned til Profeten (fvmh) oghviskede til ham, at den Almægtige Allah befalede ham at give en afkamelerne til Ali. Den Hellige Profet (fvmh) sagde til Gabriel: ”Min bet-ingelse var, at man ikke måtte få tanker om denne flygtige verden i løbetaf bønnen. Kun herefter ville jeg give en af kamelerne; men da Ali var isin tashahud (nær slutningen af bønnen), begyndte han at tænke ved sigselv, hvilken kamel han skulle vælge.” Herefter sagde Gabriel (fvmh):”Oh Allahs Sendebud! Sandelig tilkendegiver Allah Sine hilsner til dig,og Han siger, at Ali tænkte på, hvilken af de to kameler han skulle tagefor at slagte den på Allahs måde og uddele kødet til de nødlidende oghjemløse for Allahs skyld. Således var hans tanker og intentioner omdenne (materielle verden) for Allah og ikke af hensyn til sig selv ellersit eget gavn, ej heller var de om denne flygtige verden.” I det samme

103

begyndte den hellige Profet (fvmh) at græde, og han gav begge kamelertil Imam Ali (fvmh), som slagtede dem begge og uddelte deres kød til denødlidende folk.På denne måde var Imam Ali (fvmh) meget bevidst om at opfylde defattiges behov, selv når det gjaldt det tidspunkt, hvor han var i sin ful-de koncentration i tilbedelsen af Allah (swt). Som det også er nævnt iden Hellige Koran om Imam Ali (fvmh), er det berettet af Abu Dharal-Ghaffari, der var en af Profetens og Imam Alis (fvmd) trofaste led-

104

sagere, at han en dag var i moskeen for at bede fællesbøn med den hel-lige Profet (fvmh), da en tigger pludselig kom og bad om almisse. Ingenbesvarede hans indtrængende bøn. Tiggeren løftede sine hænder op modhimlen og sagde: ”Oh Allah! Vær vidne til, at jeg kom til din Profetsmoske, og ingen gav mig noget.” På dette tidspunkt bøjede Imam Ali(fvmh) sig i bøn (ruku’), mens han gjorde tegn til tiggeren for at trækkedennes opmærksomhed til sin finger, hvorpå han havde en ring. Tiggerenkom hen til Imamen og tog omgående ringen af hans finger, hvorefter hanforlod stedet. Med andre ord ventede Imam Ali (fvmh) således ikke medat hjælpe, til han blev færdig med sin bøn. Han var så opmærksom på athjælpe de nødlidende, at stadig mens han tilbad Allah (swt), fortalte hanmed sin håndbevægelse tiggeren, at han skulle tage hans ring ud, sælgeden samt bruge pengene på det, der opfyldte hans behov.

Profeten Mohammad (fvmh) hævede herefter sine hænder op mod him-len for at læse en bøn for Imam Ali (fvmh), men han havde endnu ikkefærdiggjort sin bøn, da englen Gabriel (fvmh) åbenbarede det følgendevers:

{Jeres wali (leder) er alene Allah, Hans Sendebud og detroende: de, som holder bøn og betaler almisse, mens de bøjer

105

sig (i bøn).}82

Imam Alis (fvmh) duaa

For at vedligeholde forbindelsen til den Almægtige Allah er det påbudtalle muslimer at bede de fem obligatoriske bønner hver dag. Dog er disseobligatoriske bønner ikke nok for den troende, som arbejder på at hævesin sjæl for at opnå en større spiritualitet. Herudover skal man jævnligtrecitere og lytte til Allahs Hellige Ord, den Ædle Koran, og de såkaldteduaa eller munajat, som er fremsagte bønner, der bliver oplæst uden nød-vendigvis at være knyttet til bestemte bevægelser.

Vi har af Profeten og hans familie (fvmd) fået berettet mange af disseduaa, hvor især Imam Alis barnebarn, Imam al-Sajjad, er kendt for sineenestående duaa og munajat, der er blevet samlet i forskellige bøger,såsom Sahefatul Sajjadia. Han fik også tilnavnet Zaynul-Abedeen, der

106

kan oversættes til ”Den gode tilbeder”. Mange af Imam Alis (fvmh)duaa er også blevet videreberettet og nedskrevet. Heraf er Duaa Kumayl(berettet af ledsageren Kumayl), duaa Mashlool (den lammes duaa), duaaSabah (morgenduaa) m.m. blandt de mest kendte, der reciteres i løbetaf ugen. Hans mange duaa er blevet samlet til en bog kaldt ”SahifatulAlawiya”.

Disse duaa styrker ikke blot ens forbindelse til Allah, den Almægtige,men de er også fyldt med visdom og viden. De lærer os de islamiskelove, teologi, sociologi, politik, moral, sædvaner m.m. De viser os foreksempel, hvad god moral er, og hvad dårlig moral er. Desuden bliversamtalen til Allah (swt) skrevet således, at man virkelig føler en tæt nær-hed til Allah, og man kan virkelig mærke, at Han er til stede hos en oglytter til ens bønner uden den mindste tvivl. Rejsen i en hel ny og spirituelverden beskrives, hvor det gøres klart, at det ikke er belønningen, man erude efter, eller straffen, man vil flygte fra; det er ens kærlighed og læng-sel, der driver en. I det ene øjeblik overvældes man af frygten for Allahsvrede og straf, men derefter bliver man sikret Allahs Barmhjertighed ogHengivenhed, der i det Hinsidige er bestemt til hans oprigtige slavere.

107

Duaa Kumayl

Kumayl ibn Ziyad var én af Imam Alis (fvmh) fortrolige ledsagere. Al-lama Majlesi83 (ra)84 beretter, at Kumayl var med til en forsamling iBasras moske, hvor Imam Ali (fvmh) holdt en tale. Imam Ali (fvmh)sagde: ”Enhver, som holder sig vågen i oprigtighed denne nat85 ogreciterer Profeten Khidhers duaa, vil utvivlsomt få besvaret sine bøn-ner. ” Da forsamlingen spredte sig, gik Kumayl til det hus, hvor ImamAli (fvmh) opholdt sig, og bad ham om at lære ham Profeten Khidhersduaa. Imamen bad ham tage plads, notere og fæstne i sin hukommelseden duaa, som han ville diktere for ham. Derefter anbefalede han Kumaylat recitere denne duaa hver torsdag aften (natten til fredag), én gang ommåneden eller i det mindste én gang om året, og han tilføjede:

”Må Allah beskytte dig fra fjendernes ondskab og bedragernesplaner. Oh Kumayl! Taget dit venskab og forståelse i betragtning skænkerjeg dig den hæder at betro dig denne duaa.”

108

Duaa’en lyder således:

I Allahs Den Nådiges Den Barmhjertiges navn

Oh Allah, velsign Mohammad og hans efterkommere. Oh Allah, jeg bøn-falder Dig ved Din nåde, som omfatter alle ting, og ved Din magt, medhvilken Du besejrede alle ting og lod alle ting underkaste sig, og ydmygved det blev alle ting, og ved Din gevaldighed, med hvilken Du over-vandt alle ting, og ved Din majestæt, som intet kan stå imod, oh ved Dinstorslåethed, som tog overhånd over alle ting, og ved Din autoritet, somer ophøjet over alle ting, og ved Dit ansigt, der vil vedblive efter alletings forsvinden, og ved Dine Navne, som tilkendegiver Din magt overalle ting, og ved Din viden, der gennemtrænger alle ting, og ved lysetaf Dit ansigt, som belyser alle ting. Oh Du, der er lyset. Oh Du, der erden helligste. Oh Du, der eksisterede førend den første. Oh Du, der vileksistere efter den sidste.Oh Allah, tilgiv mig de synder, som krænker afholdenheden. Oh Allah,tilgiv mig de synder, der nedbringer ulykkerne. Oh Allah, tilgiv migde synder, der ændrer de guddommelige favører (til disfavører). OhAllah, tilgiv mig de synder, som hindrer bønnerne. Oh Allah, tilgiv migde synder, som tilbageholder håbet. Oh Allah, tilgiv mig de synder, der

109

nedkalder lidelserne. Oh Allah, tilgiv mig enhver synd, som jeg harbegået, og enhver fejltagelse, som jeg har bedrevet.Oh Allah, jeg stræber imod Dig igennem Din anråbelse, ogjeg beder Digom at gå i forbøn på min vegne, og jeg bønfalder Dig ved Din gavmild-hed at nærme mig Dig og at bevilge mig at være Dig taknemmelig og atinspirere mig til at ihukomme Dig.Oh Allah, jeg bønfalder Dig underdanigt, ydmygt og fyldt med ærefrygtat behandle mig med mildhed og medlidenhed og at gøre mig fornøjetog tilfreds med det, Du har tildelt mig, og at lade mig være beskedenog fordringsløs i alle forhold. Oh Allah, jeg bønfalder Dig som én, derpasserer gennem ekstrem nød, som har brug for Dig for at få sine behovopfyldt, og som har ophøjede håb om, hvad Du besidder.

110

Oh Allah, mægtig er Dit kongerige, og ophøjet er Din værdighed, oghemmelig er Din plan, Din autoritet er åbenbar, Din magt er sejrende,og Din styrke er fremherskende overalt, og det er ikke muligt at flygte fraDit herredømme.Oh Allah, jeg kan ikke finde én, der benåder mine synder, skjuler minemodbydelige handlinger eller ændrer mine onde gerninger til dyderudover Dig. Der er ingen andre Gud end Dig, æret og prist være Du,jeg har fået min egen sjæl til at lide, og jeg har haft dristigheden (til atsynde) ved min uvidenhed og stolede på min svundne erindring om Digog Dit ynde over for mig.Oh Allah, Min Herre, hvor mange af mine modbydelige gerninger harDu dog ikke skjult (fra offentlig stirren), hvor mange af mine bitre plagerhar Du dog ikke forarmet i hårdhed, og hvor meget af min snublen harDu ikke værnet om, og hvor mange af mine afskyelige gerninger har Duikke afværget, og hvor mange af mine ufortjenstfulde priser har Du ikkespredt i omløb.Oh Allah, mine prøvelser og lidelser er tiltaget, og min ondsindetheder forværret, mine gode gerninger er aftaget, og mit åg (af dårligegerninger) er blevet fast, og afsides håb holder mig tilbage fra at dragefordel (af gode handlinger), og verdenen har bedraget mig med dens

111

fristelser, og mit eget jeg er blevet affekteret af forræderi og opsættelse.Derfor, min Herre, anråber jeg Dig ved Din herlighed ikke at lade minesynder og mine ugerninger lukke mine bønner ude fra at nå Dit rige ogikke at bringe mig i unåde ved at afsløre det (skjulte), som Du har kend-skab til, ej heller atfremskynde min gengældelse for de fejl og ugerningerbegået af mig i hemmelighed, og som er følge af en ond karakter (jegbesidder), uvidenhed, umådeholden vellyst og min forsømmelighed.Oh Allah, jeg bønfalder Dig ved Din Storhed at have medlidenhed medmig i alle tilfælde og være velvillig over for mig i alle anliggender, minGud, min Herre, har jeg andre end Dig, som jeg kan søge for at få fjernetmine onder, og som forstår mine problemer?

112

Min Gud, Du dekreterede en lov for mig, men i stedet adlødjeg mine egnelave lyster, og jeg vågede ikke over mig selv imod min fjendes fristelser.Han lod mig narre medforfængelige håb, hvorvedjeg kom på afveje, ogskæbnen hjalp ham i dette hensyn. Således overtrådte jeg nogle af degrænser, Du satte for mig, og jeg var ulydig mod nogle af Dine bud.Du har derfor en (retfærdig) sag imod mig i alle disse anliggender, ogjeg har ingen påskud imod den dom, du vil afsige imod mig, jeg er derforblevet (forsvarligt) forpligtet til Din dom og Dine plager.Men nu henvender jeg mig til Dig, min Herre, efter at være blevet skyldigi forsømmelse og overtrædelse imod min sjæl, undskyldende, angrende,sønderknust, bønfalder indtrængende om tilgivelse og eftergivelse,bekender (min skyld), da jeg ikke kan finde en udvej fra det, som jeg hargjort, og ikke har en tilflugt, som jeg kan vende mig til, undtagen at søgeDin accept for min undskyldning og spørge dig om at give mig adgang tildet område, hvor Din rummelige nåde vil hvile over mig.Oh Allah, godtag min undskyldning og hav medlidenhed med mineintense lidelser og frigiv mig fra mine tunge lænker (af onde gerninger).Min Herre, vær barmhjertig ved min krops svaghed, min huds sarthed ogmine knoglers skrøbelighed.

113

Oh Du, der var grundlæggeren til min skabelse og (harmonerede mig)mit særpræg og (sikrede) min opvækst og velfærd (og sørgede for) minnæring, (jeg bønfalder Dig) at gengive Din gunst og Dine velsignelserover mig, som Du gjorde i starten af mit liv.Oh min Gud, min Herre, min Hersker. Vil Du mon se mig straffet i din ildtil trods for min tro på Din enhed? Og til trods for den kendsgerning, atmit hjerte har været fyldt med (ren) viden om Dig og når min tunge gen-tagne gange har lovprist Dig, og (når) min samvittighed har erkendt Digsin kærlighed og til trods for mine oprigtige tilståelser (om mine synder)og min ydmyge bønfaldelse, underdanigt gjort til Din guddommelighed?

Nej, Du er langt mere velvillig og generøs end at tilintetgøre én,

114

som Du selv har forsynet og understøttet, eller at fordrive (fra Dig selv)én, som Du har værnet om, eller at forskrække én, Du selv har givet ly,eller at forlade i lidelse én, Du har ernæret og været barmhjertig imod.

Gid jeg havde vidst, oh min Herre, min Gud og min Hersker. Vil du da ladeilden brænde ansigter, som underdanigt bøjede sig i fornedrelse for Dinstorhed, eller tunger, der oprigtigt befæstede Din enhed og altid havdeudtrykket taknemmelighed til Dig, eller hjerter, der havde vedkendt sigDin guddommelighed med overbevisning, eller sind, der akkumuleredeså megen viden om Dig, til de underkastede sig Dig, eller lemmer, derstræbte mod de steder, hvor du bliver tilbedt, for at tilbede Dig villigt ogfor at søge Din forladelse ydmygt?Den slags (skånselsløshed) er ikke forventet af Dig, da det er fjerntfra Din nåde, oh Du, der er generøs. Oh Herre, Du er vidende om minsvaghed over for at bære bare en af de mindre af denne verdens lidelser,dens følge og modgang, af de lidelser, der rammer beboerne af dennejord, skønt sådanne lidelser er momentane, kortvarige og forbigående.Hvordan kan jeg så bære gengældelsen og straffen fra det hinsides, somer umådelige og intensive lidelser af langvarige tidsrum og af bestandigvarighed, og som aldrig bliver lettet for dem, der gør sig fortjent tildet, da det vil være resultatet af Din vrede og

115

Din straf, som hverkenhimlene eller jorden kan modstå og bære? Min Herre, hvordan kan jeg,(der er) en svag, ubetydelig, ydmyg, fattig og nødlidende skabning (afDine), være i stand til at bære dem?Oh min Gud, min Herre, min Konge og Hersker, over hvilke af disseanliggender skal jeg beklage mig til Dig, og over hvilken af dem skaljeg jamre og græde? For lidelserne og smerterne af straffen og deresheftighed eller for længden af lidelserne og deres varighed?Derfor (min Herre), hvis Du vil henvise mig til (Helvedets) straffe i selsk-ab med Dine fjender og fælde mig med dem, der fortjente Din afstraf-felse og skelne mellem mig og Dine venner og dem, der vil være nærDig, derpå min Gud, min Herre og Hersker, skønt jeg tålmodigt bar Din

116

afstraffelse, hvordan vil jeg kunne bære at blive holdt væk fra Dig?

Og selvom jeg tålmodigt måtte udholde branden af Din ild, hvordan kanjeg udholde nægtelsen af Din medlidenhed og skånsel? Hvordan kan jegforblive i ilden, når mit håb er Din tilgivelse?Oh min Herre, jeg sværger med sandhed ved Din ære, hvis Du vil lademig beholde min taleevne (i Helvedet), så vil jeg blandt dets beboereråbe jamrende op som råbet på dem, der har tro på Din venlighed ogmedlidenhed, og jeg vil begræde Dit (afsavn) med jammer som de, derer berøvet (deres kæreste), og jeg vil blive ved med at kalde: ”Hvor erDu, oh Ven af de troende, oh (Du, der er) det sidste håb og udvej for de,der anerkender Dig og tror på Din venlighed og medlidenhed, oh Du,der hjælper dem, der søger Din hjælp, og oh Du, der er Herren overuniverset.”Min Herre, æret og prist er Du, ville Du (ønske) at blive set (ignorerende)stemmen af en muslimsk slave, indespærret i (Helvedet) for hans uly-dighed og fængslet i dets fordybninger for hans synder og ugerninger,som jamrer til Dig som én, der tror på Din nåde, og kalder på Dig medsproget af dem, der tror på Din Enhed og søger at nærme sig Dig vedhjælp af guddommelighed?Min herre, hvordan kan han så forblive i pinsler,

117

når han forhåbnings-fuldt stoler på Din tidligere overbærenhed, medlidenhed og nåde?Og hvordan kan ilden plage ham, når han håber på Din nåde og barm-hjertighed, og hvordan kan dens brølende flammer forkulle ham, når Duhører hans stemme og ser hans tilstand? Og hvordan kan han modstådens brølende flammer, når du kender hans skrøbelighed?Og hvordan kan Helvedets vogtere true ham, når han kalder på dig:”Min Herre,” og hvordan vil Du forlade ham deri, når han har tillid til,at Din nåde vil sætte ham fri? Ak, dette er ikke, hvad vi tror om Dig, ejheller har Din velvilje sådan et omdømme, ej heller ligner det, hvad Duhar tildelt dem, der troede på Din Enhed af venlighed og gavmildhed.

118

Jeg drager en sikker slutning, at hvis Du ikke havde dømt afstraffelse fordem, som ikke tror på Dig og ikke havde bestemt, at Dine fjender skalforblive i Helvedet, (så) ville du have gjort Helvedet koldt og fredfyldt,og der ville aldrig have været bopæl eller plads til nogen som helst idet; men helliggjort er Dine navne, Du har svoret at fylde det med devantro blandt jinnerne og menneskerne i forening og at anbringe deri dearrogante for evigt.Men Du, ophøjet være Din pris, sagde tydeligt med Din ædelmodighedog velvilje, at en troende ikke er som en vantro, og de forenes ej heller.Min Herre og min Hersker, jeg bønfalder Dig derfor ved den evne, somDu har fastsat, og ved det dekret, som Du har afgjort og forordnet, oghvorved Du har fået overhånd over dem, Du har påtvunget det, at skænkemig i denne nat og i denne time tilgivelsen for alle de overtrædelser, somjeg har begået, for alle de synder, jeg har begået, for alle de modbydeligehandlinger, som jeg har holdt hemmeligt og for alle de uvidenheder, somjeg har begået, i smug eller åbenlyst, i hemmeligholdelse eller udadtil,og for alle de onde gerninger (af mine), som Du har beordret de to ædleskribenter86 at stadfæste, og som Du har udnævnt til at optegne alle minehandlinger og til at være vidner over mig sammen med mine lemmer,

119

imens at Du var observatøren over mig foruden dem og var vidne tilde handlinger, som de ikke så, og som Du ved Din nåde holdt i skjul ogigennem Din venlighed tilslørede. Og jeg beder Dig om at gøre min andelrigelig af alle de goder, som Du skænker; og af alle de fordele, som Dubevilger; og af alle de dyder, som Du tillod at blive kendt (affolk); og afalle de forsyninger, som Du udbreder; og af alle synder, som Du tilgiverog af alle de fejl, som Du dækker over, oh Herre, oh Herre, oh Herre.Oh min Gud, min Herre, min Konge og Herskeren over min frihed, ohDu, der kontrollerer min skæbne og Du, som er vidende om mine lidelserog fattigdom, oh Du, der kender min armod og sult, oh Herre, oh Herre,oh Herre. Jeg bønfalder Dig ved Din pragt og Din hæder, ved Dine ihøjeste grad ophøjede attributter og ved Dine navne at lade mig udnyttemin tid, dag og nat, i din ihukommelse ved at engagere mig i at tjeneDin (sag) og at lade mine gerninger være acceptable for Dig i en grad,

120

der gør, at alle mine handlinger og ofringer bliver forvandlet til énvedvarende og uafbrudt anstrengelse, og at mit liv må tage form afuforandret og bestandig tjeneste for Dig.Oh min Hersker, oh Du, som jeg stoler på, oh Du, som jeg udtrykker minepiner til. Oh Herre, oh Herre, oh Herre. Styrk mine lemmer i Din tjenesteog støt mine hænders styrke for at udholde Din tjeneste og skænk migiver i at frygte Dig og bestandigt at tjene Dig, så at jeg må føre mig selvhen imod Dig i markerne sammen med fortropperne, som er i de forresterangklasser og at være hurtig hen imod Dig blandt dem, som skyndersig imod Dig, og beder Dig indstændigt om at være nær Dig som Dem,der oprigtigt drog imod Dig, og at frygte Dig som frygten af disse, der eroverbeviste om Dig, og at slutte mig til menigheden af de troende, som ersamlet nær Dig (og beskyttet af Dig).Oh Allah, enhver som tilsigter ondskab imod mig, lad ondskab rammeham og skuf den, der lægger planer imod mig, og tilskriv mig enplads i Din nærværelse sammen med de bedste af Dine slaver og dennærmeste bopæl til Dig, for sandelig kan denne position kan ikke opnåsundtagen igennem Din nåde, og behandl mig velvilligt, og igennem Dinstorhed skænk mig Din rundhåndethed, og igennem Din nåde værn ommig og lad min tunge betone Din erindring og mit

121

hjerte være fyldt medDin kærlighed og vær gavmild over mig ved Din fornemme og elegantebesvarelse og lad mine ugerninger forekomme færre og tilgiv mig mineforseelser.Du har sandelig beordret Dine slaver at tilbede dig og påbudt dem atbønfalde Dig og har forsikret dem (om Din) besvarelse.Således, min Herre, ser jeg indtrængende imod Dig, og imod Dig, minHerre, har jeg derfor strakt mine hænder, ved Din hæder, besvar migmine bønner og lad mig opnå mine ønsker og ved Din gavmildhed, skufikke mine planer og beskyt mig fra mine fjenders ondskab, dem blandtjinnerne og menneskene, oh Du, der hurtigt bliver tilfreds, tilgiv den,der ikke ejer andet end bønnen til Dig, oh Du, hvis navn er en hel-bredelse (for alle sygdomme), og hvis ihukommelse er en sikker kur for alle

lidelser, og (oh Du, hvis) lydighed tilfredsstiller én; vær barmhjertig overden, hvis eneste kapital er håb, og hvis eneste armering er jammer, ohDu, der fuldkommengør alle gavmildheder, og som afholder alle ulykker.Oh Lyskilden, der oplyser dem, der er i forvirring, oh (Du) Alvidende,der ved uden (anskaffelse af) viden. Velsign Mohammad og Mohammadsefterkommere og gør ved mig, hvad der sømmer sigfor Dig, og må Allahsvelsignelser være over Hans Apostel og de Retmæssige Imamer af hans(Profetens) afkom og må overflod af Hans fred være over dem.87

De Troendes Leders (fvmh) munajat i Kufas Moske

Oh Allah! Skænk Dine velsignelser over Mohammad og Mohammadsafkom og forhast deres tilbagekomst.I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige.Oh Allah, jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvorrigdom og børn ikke vil være til (nogen som helst) nytte, men kun de, sombringer Allah et sundt hjerte (vil blive frelst).}88

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {... den dag, når en uret-færdig vil bide sig i fingrene og sige: åh, gid jeg var slået ind på vejensammen med Sendebuddet.}89

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod den dag, når {synderneskal kendes på deres mærker, og de skal gribes i deres pandelokker og

123

fødder. }90

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, når en far ikkekan yde retfærdiggørelse for sin søn, og en søn ej heller kan træde i sinfaders sted.}91

Ogjeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor de uretfær-diges undskyldninger ikke vil gavne dem, hvor forbandelsen vil rammedem, og den onde bolig vil blive deres.}92

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor ingen sjæl

64

124

formår noget fra en anden, og på den dag tilkommer det Allah alene atbefale.}93

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod {den dag, hvor en mandflygter fra sin bror og sin mor og sin far, og sin ægtefælle og sine sønner.På den dag vil enhver have nok at gøre med sig selv til at være ligegyldig(med andre).}94

Og jeg bønfalder Dig om Din beskyttelse mod den dag, når {de vil sehinanden(s tilstand). Synderen ville ønske, han kunne løskøbe sig fradenne dags straf med sine egne børn og sin hustru og sin bror og sinslægt, som gav ham husly; og alle, der er på jorden, hvis blot han kunneredde sig (på denne måde). Nej visselig. Det er en flamme af ild, somdrager huden fuldstændig af.}95

Oh min Herre, oh min Herre! Du er Mesteren, og jeg er slaven; og hvemandre end Mesteren kan være barmhjertig mod slaven?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Ejeren, ogjeg er den ejede; og hvemandre end Ejeren kan være barmhjertig mod den ejede?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Mægtige, og jeg er denydmyge; og hvem andre end den Mægtige kan være barmhjertig mod denydmyge?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Skaberen, og jeg er det skabte; oghvem andre end Skaberen kan være barmhjertig mod

125

den skabte?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Prægtige, og jeg er den elen-dige; og hvem andre end den Prægtige kan være barmhjertig mod denelendige?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Stærke, og jeg er den svage; oghvem andre end den Stærke kan være barmhjertig mod den svage?

Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Rige, og jeg er den fattige; og

126

hvem andre end den Rige kan være barmhjertig mod den fattige?

Oh min Herre, oh min Herre! Du er den, der skænker os, og jeg er dennødlidende; og hvem andre end Ernæren kan være barmhjertig mod dennødlidende?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Levende, og jeg er den døde; oghvem andre end den Levende kan være barmhjertig mod den døde?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Evige, og jeg er den døende; oghvem andre end den Evige kan være barmhjertig mod den døende?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Vedvarende, og jeg er denmidlertidige; og hvem andre end den Vedvarende kan være barmhjertigmod den midlertidige?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Forsørgeren, og jeg er den for-sørgede; og hvem andre end Forsørgeren kan være barmhjertig mod denforsørgede?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Gavmilde, og jeg er den nærige;og hvem andre end den Gavmilde kan være barmhjertig mod den Nærige?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Frie, og jeg er den plagede; oghvem andre end den Frie kan være barmhjertig mod den plagede?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Storslåede, og jeg er denubetydelige; og hvem andre end den Storslåede kan

127

være barmhjertigmod den ubetydelige?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Vejlederen, ogjeg er den vildfarende;og hvem andre end Vejlederen kan være barmhjertig mod den vildfarende?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Nådige, og jeg er den, dervises nådighed; og hvem andre end den Nådige kan være barmhjertig

mod den, der vises nådighed?

Oh min Herre, oh min Herre! Du er Myndigheden, og jeg er den, derbliver testet; og hvem andre end Myndigheden kan være barmhjertig modden, der bliver testet?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Rådgiveren, ogjeg er den forvirrede;og hvem andre end Rådgiveren kan være barmhjertig mod den forvirrede?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Tilgivende, og jeg er synderen;og hvem andre end den Tilgivende kan være barmhjertig mod synderen?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Sejrherren, og jeg er den besejrede;og hvem andre end Sejrherren kan være barmhjertig mod den besejrede?Oh min Herre, oh min Herre! Du er Gud (Rabb), og jeg er den, der haren Gud; og hvem andre end selveste Gud kan være barmhjertig mod den,der har en Gud?Oh min Herre, oh min Herre! Du er den Overlegne, og jeg er den under-danige; og hvem andre end den Overlegne kan være barmhjertig modden underdanige?(...) Oh min Herre, oh min Herre! Hav barmhjertighed over mig ved dinvenlighed; og vær tilfreds med mig ved Din generøsitet og Din ædel-modighed og Din nåde. Oh Du Gavmilde og Nådige. Oh Du Almægtigeog Velgører. Ved din barmhjertighed, Oh Du mest Venlige.

129

Oh Allah! Skænk Dine velsignelser over Mohammad og Mohammadsafkom, og forhast tilbagekomsten (af Imam Mahdi).

Kapitel 7


Hans udtalelser

Taha Hussein, den kendte ægyptiske skribent, siger: ”Jeg har ikke hørtnoget mægtigere end hans tale!”, idet han refererer til Nahjul-Balaghah,som er en samling af Imam Alis (fvmh) taler, breve og visdomsord.

Ligeledes vil man i indledningen til Sharh Nahjul-Balaghah af den storehistoriker Ibn Abi al-Haded Mutazali kunne læse, hvordan denne lærdindrømmer og priser Imam Alis (fvmh) fortjenester inden for alle viden-skabens grene. Han siger: ”Hvad kan jeg sige om en mand, til hvem allefortjenester er tilskrevet, og som er et perfekt forbillede for enhver na-tion, og med hvem enhver ønsker at blive identificeret? Efter hans bort-gang havde enhver, der opnåede en fremtrædende plads, fået gavn afham, fordi de fulgte ham i hans fodspor. ”

Yderligere siger han: ”Se på veltalenheden, og hvordan ordene er plac-eret. Han manipulerer dem på sådan en måde for både at give dem denydre skønhed af veltalenhed og for at have vældig indflydelse på læser-en.

Sheikh al-Kulayni siger i sin bog al-Kafi: ’’Hvis hele menneskeheden ogjinn samledes for at beskrive konceptet af (Guds) enhed på samme måde,som Imam Ali (fvmh) beskriver det, vil det sandelig ikke lykkes dem.”

131

Imam Ali (fvmh) havde hverken uddannet sig på en skole eller fået un-dervisning af nogle specielt uddannede lærere. Han voksede dog op iselve profetskabets hus, hvor han blev belyst af Allah, den Almægtiges,guddommelige velsignelser og opdraget af den hellige Profet. I det føl-gende vil der blive citeret nogle få udvalgte udtalelser af ham, som ikkesvarer til mere end blot nogle få dråber fra store oceaner af viden.

I skildringen af verden

”Eksemplet af verden er en slange, som er blød at røre udvendig,

68

men indvendig har den dødelig gift. Den uvidende vil blive charmeret afden, men den vise og fornuftige person vil undgå den.”

”Lev med din krop for denne verden, og arbejd med din tro for dennæste.”

”... Sandelig er denne verden sandhedshuset for dem, der ser dybt ogforsigtigt i den; et opholdsstedfor fred og hvile for dem, der forstår densveje og humørtilstande; og det er det bedste arbejdssted for dem, dergerne vil skaffe belønninger til det hinsidige liv.

Det er et sted at tilegne sig viden og visdom for dem, der gerne viltilegne sig dette; et sted til tilbedelse for Guds venner og for engle. Det eret sted, hvor profeterne modtager åbenbaringer fra deres Herre.

Det er et sted for dydige mennesker og helgener til at gøre gode ger-ninger og til at blive tildelt belønninger for dem; kun i denne verden kande handle med Guds tjenester og velsignelser; og kun mens de lever her,kan de drive byttehandel af deres gode gerninger med Hans velsignelserog belønninger...”

”... Dens [verdens] udseende er tiltrækkende, og dens indre erødelæggende. Det er et bedrag, en forsvindende illusion og en bøjet søjle.Når dens foragtere begynder at kunne lide den, og

133

de, der ikke er bekendtmed den, føler sig tilfredse med den, vil den hæve sig og lægge sine benned (medfryd), fange dem i sin fælde, gøre dem til målet for sine pile oglægge rebet til døden rundt om deres halse, tage dem til de smalle graveog frygtelige pladser for at vise dem deres opholdssted og godtgørelsenaf deres handlinger. Dette fortsætter fra generation til generation...”

”... Sandelig har denne verden vendt ryggen til og erklæret sin bortrejse,mens den (næste) verden har vist sig frem og bekendtgjort sin fremkomst.I dag er forberedelsesdagen, mens i morgen er kapløbsdagen. Stedet atløbe mod er Paradiset, mens Helvedet er undergangsstedet. Er der ingen,der angrer, før sin død? Eller er der ingen, der udfører dydige handlingerfør prøvedagen?

Vogt jer! Sandelig er I i håbenes dage, bag hvilke døden står. Enhver,der handler i løbet af håbenes dage før dødens fremkomst, vil have gavnaf sine handlinger, og hans død vil ikke skade ham. Men for den, det

mislykkes at handle i løbet af håbenes periode før dødens fremkomst,vil handlingerne være et tab, og hans død vil være til skade for ham.Vogt jer! Og handl i løbet af en attraktionsperiode, som I vil handle iløbet af en frygtperiode. Vogt jer! Sandelig har jeg ikke set en begæreraf Paradiset sovende, ej heller en ængstelig fra Helvedet sovende. Vogtjer! Den, som sandheden ikke gavner, skal lide skaden af det forkerte; ogden, som vejledningen ikke holder fast, vil føres af vildfarelse bort modødelæggelse...”

Mennesket

”I mennesket er der et stykke kød, som er fastgjort til det. Det er hjertet.Det har visdom og ting modsat visdom. Hvis det ser en stråle af håb, vilivrighed ydmyge det; og når ivrighed øges, vil begærlighed ødelæggedet. Hvis skuffelse overvælder det, vil sorg dræbe det. Hvis vrede opre-jses i det, vil et alvorligt raseri udvikles. Hvis det er velsignet med glæde,glemmer det at være forsigtigt. Hvis det bliver ængsteligt, bliver det lige-glad. Hvis fredfylder det, bliver detforsømmeligt. Hvis det opnår rigdom,vil letheden(s frihed) føre det på det forkerte spor. Hvis vanskelighederovergår det, vil utålmodighed gøre det ydmygt. Hvis det oplever sult, vilnød overvælde det. Hvis det spiser meget, vil vægten af maven give det

135

smerter. Således er enhver (form for) mangel skadeligt for det, og enhver(form for) overflod fordærvende for det.””Folket ligner mere menneskerne fra deres tid, end (de ligner mennes-kerne) fra deres fædres tid.”’’Tving ikke jeres børn til at handle som jer, for sandelig er de skabt i entid, der er forskellig fra jeres.”

’’Mennesket er fjendtligt over for det, som det ikke forstår. ”

”Hvis du skælder et barn ud, giv det dernæst noget plads til at vendesig bort fra sin forkerte handling, så du (på denne måde) ikke laderstædighed være dets eneste udvej.”

”Værdien af et menneske er i overensstemmelse med dets mod;

70

136

dets sandfærdighed er i overensstemmelse med dets humørbalance; detstapperhed er i overensstemmelse med dets selvrespekt; og dets kyskheder i overensstemmelse med dets skamfølelse.”

”Hvor er det fornuftsstridigt at have en syg sjæl og en pæn krop.”

”Folket sover, når de er levende; de vågner kun, efter de er døde.”

”Ved overvældende vanskeligheder bliver et menneskes storhed af-sløret.””Et menneske uden sind er ikke et menneske; og et sind uden religion erværre end et dyrs instinkt, mere skadeligt og mere farligt. Hengivenheduden forståelse vil ikke bringe Guds velsignelser; det er nytteløst.””Jeg undrer mig over det stolte menneske, som kun var en dråbe sæd denene dag og vil blive til et lig i morgen. Jeg undrer mig over mennesket,der betvivler Allahs eksistens, selvom det ser Hans skabelser. Jeg undrermig over ham, der har glemt døden, selvom han ser folk dø. Jeg undrermig over ham, der benægter det andet liv, selvom han har set det førsteliv. Jeg undrer mig over ham, som bebor dette midlertidige opholdsstedmen ignorerer det evige opholdssted.”

Tilbedelse og ulydighed over for Allah

”Det mindste, Allah kræver af jer, er, at I ikke

benytter Hans velsignelser

137

til at være ulydige imod Ham.”

”Vogt dig fra at være ulydig mod Allah, når du er alene; for sandelig erDen, der ser dig, også Den, der dømmer dig.”

”Bønner (duaa) er nøglen til guddommelig nåde.”

”Enhver udtalelse, hvor Gud ikke er nævnt, er en forfængelighed. Enhverstilhed, hvori der ikke er nogen tanker om Ham, er ligegyldighed. Enhverrefleksion, hvori Han ikke tages til overvejelse, er et tidsfordriv. ”

138

”Vær barmhjertige imod de svage blandt jer, thi det at vise barmhjer-tighed mod dem er midlerne, med hvilke Allah vil vise jer Nåde.””Fald ikke i fortvivlelse over forkerte handlinger, når tilgivelsens dør itilbagevendelse til Ham altid er åben.”

”At ræsonnere én time (om Allahs skabelse) er bedre end at tilbede 70o f f

år.

Islam og tro

”Jeg vil definere islam for jer på en måde, som ingen andre turde gøre førmig. Islam betyder lydighed over for Gud; lydighed over for Gud betyderat have oprigtig tro på Ham; sådan en tro betyder at være overbevist omHans magt; en overbevisning om Hans magt betyder at erkende og ac-ceptere Hans Majestæt; at acceptere Hans Majestæt betyder at opfyldeforpligtelserne givet af Ham; og opfyldelsen af forpligtelser betyder han-dlinger. ””Prist være Allah, Som har grundlagt Islam og gjort det nemt for dem,der omfavner den, og har givet styrke til dens søjler mod enhver, derprøver at overmande den. Så vil Allah gøre den (en kilde til) fredfor dem,der holder fast ved den; sikkerhed for dem, der omfavner den; bevis fordem, der taler om den; vidne for dem, der kæmper med dens hjælp; lys fordem, der søger lys fra den; forståelse for dem,

139

der tilvejebringer den...”

God moral og manerer

”Antænd jeres hjerter med høflig opførsel, som I antænder et bål medbrændsel.””Storsind af natur består af ti egenskaber: gavmildhed, beskedenhed,oprigtighed, tillid, ydmyghed, selvagtelse, mod, overbærenhed, tål-modighed og taknemmelighed.””Den, der gør godt, er bedre end godheden selv; og den, der gør ondt, erværre end ondskaben selv. ”

140

”Associer dig med folk med sådan (gode) manerer, at de vil græde efterdig, når du dør, og længes efter dig, når du er levende.””Hvis du kan klare dig uden en ting, forlad den så, og tag kun det, somdu behøver. ”

”Had det hos dig, som du hader hos andre.”

”Nobilitet handler om godt intellekt og god opførsel, ikke om slægt ellernedstamning”

”Ethvert menneskes værdi ligger i det gode, som

vedkommende udøver. ”

’’Tolerance er gravpladsen for mangler. ”

”Forråd aldrig en, der stoler på dig; selvom vedkommende forråderdig.””At gøre en god gerning er et spørgsmål om valg, men at se den igennemer en forpligtelse.”

”Et selvrespekterende menneske begår aldrig utroskab.”

”Hvis en person har en god opfattelse af dig, lad dennes opfattelse blivetil virkelighed.”

”At elske hinanden er halvdelen af visdom.”

”At tie stille, når man har noget klogt og brugbart at sige, er lige så dår-ligt som at dele tåbelige og ufornuftige tanker. ”

141

”Hvis du gerne vil fjerne ondskab fra andres sind, skal du i førsteomgang selv opgive onde intentioner. ”

”Succes opnås ved beslutsomhed; og beslutsomhed rettes af dømme-

142

kraften; og dømmekraften sikres ved at værne om hemmelighederne.”

”Øjnenes blindhed er bedre end sindets blindhed.”

”Et menneske kan blive værdsat gennem sin tale.”

”Luk aldrig en dør, som du ikke er i stand til at

åbne igen.”

”Tale er som medicin; en lille dosis vil helbrede,

og overflod vil dræbe.”

”Lad gode gerninger være dine ledsagere og lyster

være dine fjender. ”

”Den, der bringer historier til dig (om andre), bringer sandelig også taleom dig (til andre).””At bifalde eller bidrage til en gruppes eller et partis handlinger ersom selv at have udført gerningen. Et menneske, der deltager i syndigegerninger, gør sig selv ansvarligt for dobbelt straf; den ene for selv atudføre gerningen og den anden for at bifalde eller tilslutte sig den.””Elsk jeres venner til en vis grad; for der vil muligvis komme en dag,hvor vilkårene vil ændre sig, og selvsamme person vil blive din fjende.Og had en fjende til en vis grad; for der vil muligvis komme en dag, hvorvilkårene vil ændre sig, og selvsamme person vil blive din ven.”

143

”Oh folk! Det, som jeg frygter mest for jer, er to ting - at handle i over-ensstemmelse med lyster og have udstrakte håb. Hvad angår at handlei overensstemmelse med lyster, vil (dette) forhindre en fra sandheden;og hvad angår at have udstrakte håb, vil (dette) lade en glemme dennæste verden. I burde vide, at denne verden bevæger sig hurtigt, og intetforbliver tilbage af denforuden de sidste partikler ligesom den sidste dråbei et kar, der tømmes af nogen. Vogt jer! Den næste verden nærmer sig,og ingen af dem har sønner (det vil sige tilhængere). I burde blive sønneraf den næste verden og ikke sønner af denne verden, fordi på Domme-dagen vil enhver søn hænge fast ved sin mor. I dag er handlingernes

dag, og der er ingen beregning, mens i morgen er beregningsdagen, mender vil ikke være nogen (mulighed for) handling.”

Intellekt og viden

’’Intellektet er bedre end lyster, for intellektet gør dig til konge over dinskæbne, og lyster gør dig til slave af din skæbne.””Hold selskab med folk, der har intellekt, uanset om de er dine fjendereller dine venner, for sandelig er ét intellekt anerkendt af et andetintellekt.”

”Se ikke på den, der taler, men på det, der siges.”

”Der er ikke en sygdom, der er mere ødelæggende end mangel påintellekt”

”Den mest uvidende af de uvidende er den, som snubler over samme stenj >>to gange.

”Den, der har viden, men ikke handler (i overensstemmelse dermed), ersom en bueskytte uden en streng til sin bue.””Viden er bedre end velstand, thi viden vejleder dig, men du skalvejlede velstanden; velstanden formindskes, når du bruger den, mensviden forøges, når du bruger den. Resultaterne af velstanden dør, idetvelstanden forfalder, mens mennesket med viden opnår lydighed i sin

145

levetid og et godt navn efter sin død. Viden er en hersker, mens velstandbliver hersket over. ””Der er ingen mægtigere velstand end visdom; ingen mægtigere fattig-dom end uvidenhed; ingen mægtigere arv end kultur; ingen mægtigereven og hjælper end konsultation.”

”Enhver, der ønsker at blive en anfører og en vejleder, skal uddanne sigselv, før (han) kan uddanne andre. Før han belærer andre om moral,skal han forbedre sin egen moral og karakter. Den, der uddanner sig selv

75

146

og forbedrer sin egen moral og karakter, er den person overlegen, derprøver at belære og træne andre.”

Forberedelse til Dommedagen

”Og husk, I skal gå over stien (al-Sirat), hvor skridtene vakler, føddernesnubler, og der er frygtelige farer ved hvert skridt. Oh Allahs skabelser(mennesker). Frygt Allah, som en vis mand vilfrygte Ham. (En vis mand),hvis tanker (om næste verden) har ledet hans tanker om andre ting bort;hans frygt (for Allah) har forårsaget hans krop besvær og smerte; hansoptagethed i natbønnen har gjort selv hans korte søvn til opvågnen; håb(om evig godtgørelse) bevarer ham tørstig om dagen; afholdenhed hardæmpet hans lyster; og (versene til) ihukommelse af Allah lader hanstunge være i konstant bevægelse. Han tager imod frygt før farer. Hanundgår ujævne veje til fordel for de jævne. Han følger de korteste rutertil at sikre sit mål. Ønsketænkning forvrider sig ikke i hans tanker, og uk-larheder forblinder ikke hans øjne. Han nyder dyb søvn i korte perioderog tilbringer dagen glad ved (at se frem til) gode nyheder og fornøjelser(om evige belønninger).”“At nævne efterlivet er lærdom og helbredelse og at nævne dette liv ersygdom og lidelse.”“Når mennesket dør, vil folk sige: Hvad har det efterladt? Medens eng-

147

lene vil sige: Hvad har det udrettet? “

148


Hans omtale i den Hellige Koran

Den Hellige Koran er den Almægtige Allahs åbenbarede ord til Sinsidste og mægtigste Profet Mohammad (fvmh). Det er en kilde til allede guddommelige love, som har givet menneskeheden et perfekt systemat leve efter. Enhver muslim er indforstået med, at man er forpligtet tilat adlyde Koranens instrukser i sit daglige liv og er henvist til dem somvejledning.

Talrige koranvers henviser også til Ahlul-Bayts (fvmh) høje status oginstruerer og opfordrer muslimerne til at holde fast ved deres sti. Dissevers kan groft blive klassificeret på følgende vis:

• Der er eksempler på direkte henvisninger med direkte tilnavnesom for eksempel ordet ”Ahlul-Bayt” i renselsesverset (ayat al-Tathir),i slægtsverset (ayat al-Qurba) eller kærlighedsverset (ayat al-Mawada).Andre gange laver versene indirekte henvisninger, som den HelligeProfet (fvmh) senere har fået forklaret betydningen af til sine ledsagere.

• Koranen indeholder også vers om forskellige hændelser ogbegivenheder, der relaterer til Ahlul-Bayt (fvmd). I mange tilfælde

149

fokuserer disse på Ahlul-Bayts (fvmd) fortjenester og dyder samtgiver svar på lederskabsspørgsmålet af det muslimske samfund. Entenreferer versene til alle fra Ahlul-Bayt (fvmd) som i verset omgudsdommen (mubahala) eller det ottende vers i al-Dahr kapitlet, ellerogså bliver der refereret til Ahlul-Bayts (fvmd) medlemmer individueltsom i Wilayah-verset96, der henviser til Imam Ali (fvmh).

I det følgende vil der kastes lys over nogle få af de mange vers, deromtaler den høje status og rang, som Profetens hellige familie (fvmd) varvelsignet med af den Almægtige.

1) Renselsesverset (ayat al-Tathir)

{Allah ønsker kun at afholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, ogrense jer fuldstændigt.}97

150

Alle shiamuslimske lærde er enige om, at ordet “Ahlul-Bayt” ellerProfetens “husstandsfolk” i dette vers nedkom om disse fem personer:Profeten (som er en selvfølge), Profetens datter, Fatima al-Zahraa, hendesægtemand, Ali, og deres to børn, Hassan og Hussein, men den indbefatterogså de andre Imamer98, som blev født på et senere tidspunkt, fred væremed dem alle.

Den kendte koranfortolker, al-Suyuti, citerer al-Tabaris beretning fraOmm Salamah, Profetens hustru, i sin berømte fortolkning, Dhor al-Manthur, at Profeten en dag bad sin elskede datter om at kalde på sinægtemand og deres to børn, Hassan og Hussein (fvmd). Da de kom,dækkede Profeten (fvmh) dem med en kappe fra Fadak og strøg sin håndover dem og sagde: ”Oh Allah! Disse er Mohammads familie derforskænk Mohammads familie dine velsignelser og barmhjertighed, som Duskænkede Abrahams familie. Du er den Prisværdige, den Herlige.” OmmSalamah siger, at hun løftede kappen for at slutte sig sammen med dem,men Profeten (fvmh) tog den ud af hendes hånd og sagde: ”Du er (også)på det rette spor. ”99

En anden beretning fra Omm Salamah fortæller, at Profeten engang låpå en madras i hendes hus og var tildækket med en kåbe fra Khaybar, dahans elskede datter Fatima (fvmh) trådte ind med

151

en ret (i hånden) kaldtal-Khazira. Profeten bad hende om at kalde på sin ægtemand og hendesto sønner, Hassan og Hussein, fred være med dem alle. Således kaldtehun på dem, og idet de alle sad sammen for at spise, åbenbarede Allah(swt) følgende vers for Profeten. {Allah ønsker kun at afholde al urenhedfra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstændigt.}100 Efter dette dækkedeProfeten dem alle med sin kappe og løftede sine hænder mod himmelenog sagde: ”Oh Allah! Dette er min familie og de nærmeste blandt mineslægtninge, hold urenheder fra dem og rens dem fuldstændigt.” OmmSalamah fortæller, at Profeten gentog dette tre gange, og efter hun staksit hoved under kappen og spurgte, om hun var blandt dem, sagde hanto gange med en afvisende håndbevægelse: ”Du er også blandt de ret-skafne.”101

Alle de beretninger, som nævner de fem medlemmer fra Ahlul-Bayt

152

(fvmd) og erklærer udelukkelsen af den hellige Profets (fvmh) hustruerfra Ahlul-Bayt, blev enten fortalt af Aisha eller Omm Salamah. I de ad-skillige beretninger er det blevet formuleret på forskellige måder, hvordanProfetens hustruer er udelukket, men de giver stadig samme betydning.

Andre eksempler herpå er følgende:

”... Jeg gik hen til dem og sagde: ”Er jeg et medlem afjer, Ahlul-Bayt?”Allahs Sendebud sagde: ”Træd tilbage.”102

... ”Og mig?” Men, vedAllah, han (Allahs Sendebud) var ikke enig ogsagde: “Du vil have en god ende (altså du vil dø som en god person).”103

...”Er jeg en del af Ahlul-Bayt?” Allahs Sendebud sagde: ”Du er (fra)min familie, og disse er mit Ahlul-Bayt.”104

...”Tæl mig med dem.” Allahs Sendebud sagde: ”Du er et medlem af minfamilie.”105

... ”Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt?” Allahs Sendebud sagde: ”Du er etmedlem af min familie.”106

... “Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt?“ Allahs Sendebud sagde: ”Du er idin position, og du er god.“107

... ”Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt?” Allahs Sendebud sagde: ”Du vilsammen med dine naboer få en god afslutning.”108

... ”Er jeg et medlem af Ahlul-Bayt?” Allahs Sendebud sagde: ” Du vilfå en god afslutning, du er en profets hustru.”109

Samme handling med tæppet blev opført adskillige gange af den hellige

153

Profet (fvmh) for på denne måde at bekræfte og gøre det klart for alle,hvem det er, Allah (swt) hentyder til i den Hellige Koran.

154

Ibn al-Abbas beretter ligeledes:”I løbet af ni måneder var jeg vidne til, at

hver dag ved bønti-den, fem gange om dagen, gik Allahs Sendebud til Ali, søn af A bi Talibs,dør, hvor han sagde: ”Assalamu aleikum wa Rahmatullah wa Barakat-tuh (Fred, velsignelser og barmhjertighed være over jer) oh Ahlul-Bayt.Allah ønsker kun at afholde al urenhedfra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jerfuldstændigt! Salaat (bøn)! Må Allah være barmhjertig ved jer. ”110

Dette er den måde, den Hellige Koran omtaler Ahlul-Bayt (fvmd) ogåbenbarer deres ufejlbarlige personligheder, som er fjerne fra al form forurenhed, ulydighed, synder og mangler. Koranen lægger vægt på deresædle status og høje positioner for at tilskynde den muslimske nation tilat følge dem og søge al form for hjælp hos dem efter Profetens (fvmh)bortgang, især når det gælder informationer og vejledning angående gud-dommelige love og beslutninger.

Talrige vers fra den Hellige Koran beviser disse kendsgerninger og efter-lader således ingen tvivl om det, der angår Ahlul-Bayts (fvmd) bemyn-digede ret til lederskabet efter Allahs Sendebud (fvmh). Profetens dagli-ge vane, når han stoppede ved sin datter Fatimas hus og henvendte sig tildem ved at sige: “Ahlul-Bayt,” betyder, at han

155

praktisk forklarede ren-selsesverset fra Koranen til muslimerne. Profeten prøvede at få den mus-limske nations opmærksomhed rettet mod betydningen af Ahlul-Bayt, såde fulgte, elskede og adlød dem.

Hvis vi ser på, hvordan verset rent grammatisk er skrevet på arabisk{...Innama yuridullahu leyudh-heba ’ankumu ur-rejsa Ahlal-Bayte wayutdaherrakum tatd-hera}, er det allerede gjort klart for de arabisktal-ende, at der er blevet brugt hankønsbøjning ved ordene ”‘ankum” og”yutdaherakum”, som betyder ”jer” og ”rense jer”. De henviser såledeskun til Profeten, Fatima, Ali, Hassan og Hussein, hvor de fleste af dem ermænd. Hvis Allah (swt) talte til Profetens hustruer, skulle Koranen, der eret mesterværk i det arabiske sprog, have brugt hunkønsbøjning, ligesomden gør i første del af verset (som ikke er taget med i ovenstående citat).Det vil sige, der skulle have stået ”‘ankunna” og ”yutdaherakunna”, fordikvinderne vil være flertallet.

156

2) Kærlighedsverset (ayat al-Mawada)

{Sig: Jeg beder jer ikke om nogen løn for det foruden kærlighedtil mine nære slægtninge ...}111

Både koranfortolkere og historikere fremhæver, at da Profeten (fvmh)forklarede dette vers, sagde han, at ordet “nære slægtninge” her referertil hans Ahlul-Bayt. For eksempel siger den kendte lærd Fakhruddin Razii sin fortolkningsbog al-Tafsir al-Kabir:

”... Det er berettet, at afgudsdyrkerne samledes i et møde ogsagde til hinanden: ”Vil Mohammad bede om belønning for det, hanprædiker?” Herefter åbenbarede Allah dette vers for Profeten som etsvar. {Sig: Jeg beder jer ikke om nogen løn derfor, men om kærlighed tilmine nære slægtninge. Og dem, der handler godt, vil vi give dem meregodt i tilgift.}”112

Al-Zamakhshari tilføjer:”Det er også berettet, at Allahs Sendebud

blev spurgt om føl-gende efter åbenbaringen af verset: ”Hvem er dine nære slægtninge, somvi skal elske?” Han svarede: Ali, Fatima og deres to sønner (Hassan ogHussein).”113

Fakhruddin Razi siger i sin “al-Tafsir al-Kabir” efter at have citeret al-Zamakhsharis nævnte beretning:

157

”Mohammads slægt er de, hvis opførsel er fuldstændig sammen-flettet med hans egen (Profetens). og uden tvivl er ingen andre merenær Profeten end Fatima, Ali, Hassan og Hussein. Det er en velkendtkendsgerning hos alle kæder af beretninger, at disse er hans slægt.”Muhibuddin Tabari citerer Ibn Abbas i sin bog “Dhakhairul Uqba fiManaqib Dhawi al-Qurba”, som siger:

”Efter åbenbaringen af kærlighedsverset spurgte folk Pro-feten om, hvem det var fra hans slægtninge, man var beordret at elske.Profeten svarede: Ali, Fatima, Hassan og Hussein.”114

Det er berettet af Ibn Abbas:

158

”Da Allahs ord blev åbenbaret: {Sig: Jeg beder jer ikke om nogenløn derfor, men om kærlighed til mine nære slægtninge ...} blev AllahsSendebud spurgt, hvem det var af hans slægtninge, som det blev obliga-torisk for muslimerne at have kærlighed til? Profeten svarede: ”Ali, Fa-tima og deres to sønner (Hassan og Hussein).”115

Den Hellige Profet (fvmh) har eftertrykkeligt udtrykt sin kærlighed tilsine Ahlul-Bayt (fvmd) og understreget deres høje position hos Allah(swt). Der er ingen tvivl om, at hans eneste overlevende barn, Fatima,blev intensivt elsket af sin far. Profetens (fvmh) kendte ord er et vidneud-sagn til denne kendsgerning, når han sagde:

”Fatima er en del af mig; det angrer mig, som angrer hende, ogdet fryder mig, som fryder hende.”116

”... Og hun er en del af mig, og hun er mit hjerte og min sjæl, som ermellem mine sider. Derfor har enhver, som irriterer hende, irriteret mig;og enhver, som irriterer mig, har sandelig irriteret Allah.”117

Profeten (fvmh) har ikke kun befalet muslimerne at elske sin Ahlul-Bayt(fvmd) efter Allahs ordre, men han har ligeledes opfordret muslimerneat følge og adlyde dem efter sin bortgang. Således bliver det en pligt foralle, der påstår at være en del af Profetens nation, at efterleve Profetensberetninger med hensyn til hans Ahlul-Bayt. Dette

159

er en klar befaling fraAllah (swt) i den Hellige Koran:

{Sig (Oh Mohammad til din nation): Hvis I elsker Allah, så følgmig. Allah vil elske jer.}118

{... og følg ham (Profeten), for at Imå være retledede.}119

{... Lad da dem, der går imod hans (Profetens) befaling, tage sigi agt.}120

{I har visselig et smukt eksempel i Allahs Udsending...}121

Allah (swt) lod Profeten (fvmh) selv med sin egen mund udtrykke tydeligt,at han ikke forlangte nogen belønning eller penge af folk for at sprede det

160

guddommelige budskab foruden kærligheden til hans nærmeste slægt-ninge. På denne måde ville Allah (swt) gøre det klart for muslimerne,at loyalitet mod Ahlul-Bayt (fvmd) og accept af deres lederskab er deneneste måde at opnå fremgang og udvikling på i denne verden samt frelsei den næste verden. Samtidig giver Koranen os en smuk påmindelse om,at vi skal være taknemmelige over Profetens opgave, som belyste os medislams budskab. Med andre ord betyder det, at vi vil blive anset somutaknemmelige stakler, der ikke fortjener at blive kaldt muslimer, hvis viikke hengiver os til Ahlul-Bayts (fvmd) sti.

3) Verset om gudsdommen (mubahala)

{Og den, der strides med dig herom, efter erkendelsen erkommet til dig, (til sådanne) skal du sige: Kom, lad os tilkaldevore sønner og jeres sønner, og vore kvinder og jeres kvinder, ogos selv122 og jeres selv, og så bede hengivent og nedkalde Allahsforbandelse over løgnerne.}123

Dette vers omtaler en betydningsfuld begivenhed, som er berettetaf mange historikere og koranfortolkere. Det er en begivenhed, somåbenbarede for muslimerne, hvor nær og kær Profetens efterkommere

161

er hos Allah, den Eksalterede. Denne begivenhed, som klart markererAhlul-Bayts (fvmh) tydelige status, er kendt i den muslimske historiesarkiver som mubahala, der betyder ”at bønfalde Allah om at nedsende sinforbandelse over løgnerne”. Historikere og koranfortolkere har berettetdenne begivenhed således:

En delegation124 med 60 kristne fra Najran kom til islams Profet (fvmh) forat argumentere for legitimeringen af deres tro. Den hellige Profet (fvmh)fremsatte modargumenter til dem, som viste, at Jesus (fvmh), søn afMaria (fvmh), var et menneske og en profet, og at det var blasfemi at anseham for at være Guds søn, da Allah (swt) er hævet over alle menneske-lige karakterer. De spurgte ham så, hvem faderen til Jesus var,siden han ikke skulle være Guds søn. De troede, at siden Jesus varblevet født uden en far, ville den hellige Profet hjælpeløst acceptere

162

Jesu far som værende Gud selv. Som svar på dette spørgsmål, blev dettevers åbenbaret:

{Sandelig, med Jesus er det hos Allah ligesom med Adam.

Han skabte ham af støv, og så sagde Han til ham:

Bliv til, og han blev til.}125

Efter Profeten fuldkomment og overbevisende havde givet dem argu-menterne, og de stadig insisterede på deres falske tro på Profeten Jesu(fvmh) guddommelighed, åbenbarede Allah (swt) dette mubahala-vers.Det var en udfordring til muslimerne og de kristne om, at de skulle bedeog bønfalde Allah (swt) om at lade forbandelsen overvælde den gruppe,som insisterede på deres usandhed.126

Tidligt næste morgen, den 24. i måneden thul-hijjah i den muslimskemånekalender, mødte den hellige Profet (fvmh) i overensstemmelsemed Allahs beordring op på aftalte mødested for mubahala. Profeten barHussein i sine arme og holdt Hassan i hans ene hånd som beordret iKoranen {... Kom, lad os tilkalde vore sønner ...}. Han blev efterfulgt afsin elskede datter Fatima {... vore kvinder ...}, og efter hende gik ImamAli {os selv}, som bar islams fane.127 Da de så, at Profeten blev ledsagetaf sin nærmeste familie og blev overbeviste om, at

163

Mohammad varsandfærdig, for ellers ville han ikke have turdet tage de kæreste af sineslægtninge med, undgik de kristne mubahala-konfrontationen og accept-erede at betale jizya (en form for skat) i stedet.

Al-Zamakhshari siger i sin bog al-Kashshaf:”(Da dette vers blev åbenbaret) bad Profeten

de kristne om atlave en mubahala og anråbe Allah om at nedsende sin forbandelse overløgnerne. De kristne holdt en diskurs mellem sig den nat, hvor deresleder, Abdul Massih, (startede med) at fremføre sine synspunkter: ”VedGud! Oh kristne, I ved, at Mohammad er en Profet sendt af Gud, der harbragt jer det sidste budskab fra jeres Herre. Ved Gud, ingen nation turdenogensinde at udfordre en profet til mubahala, uden at sorg overgik dem.Det er ikke kun nationen selv, der vil omkomme, men deres sønner vilogså blive påvirket af forbandelsen.” Ved at sige, at det er bedre at indgået kompromis med Profeten end at udfordre hans sandhed og (derefter)

164

gå under, tilrådede Abdul Massih hans tilhængere at stoppe fjendtlighedog bevare deres religion ved at underkaste sig Profetens betingelser.(Han fortsatte):”Derfor, hvis I insisterer (på en konfrontation), vil vi allevære fortabte. Men hvis I gerne vil bevare jeres tro, skal I afvise (at haveet opgør) og forblive, som I er. Derfor skab fred med manden (Profeten)og vend tilbage til jeres land.”

Al-Zamakhshari fortsætter:”Den næste dag kom Profeten hen til det

udnævnte sted, menshan bar Hussein i sine arme, holdt Hassan i hans ene hånd og blev efter-fulgt af sin datter Fatima med Ali gående bag hende. Man hørte (ham)sige (til sin Ahlul-Bayt): ”Når jeg anråber Allah, skal I sige ’Amen’.”Paven fra Najran sagde til de kristne, da han så Profeten og hansAhlul-Bayt: ”Oh kristne. Jeg ser nogle ansigter, som hvis Allahønsker det (for deres skyld), vil Han flytte bjergerne fra deres pladser.Accepter ikke deres udfordring til mubahala, for hvis I gør det, vil alleomkomme, og ingen kristne vil forblive på jorden til Opstandelses-dagen.” De kristne tog rådet til sig og sagde til Profeten: ”OhAbul Qasim (Profeten Mohammads epitet). Vi har besluttet os ikkeat holde mubahala med dig. Du beholder din religion, og vi behold-

165

er vores.” Profeten sagde til dem: ”Hvis I afviser at holde (muba-hala), så underkast jer (dvs. accepter islam), og I vil modtage, hvadmuslimer modtager, samt (skal) give (af skat), hvad muslimer giver. ” Vedat sige, at de ikke havde noget ønske om at bekrige araberne, foreslog dekristne at lave en fredstraktat og undlade at forlade deres religion tvun-gent. Til gengæld gik de med til at betale muslimerne en årlig skat...”Profeten (fvmh) accepterede forslaget og bemærkede:

”Ved den Ene, i Hvis hånd min sjæl hviler. Døden lurede (san-delig) over folket fra Najran (hvis de blot havde turdet acceptere ud-fordringen til mubahala). De ville være blevet omdannet til aber og svin,og dalen ville være blevet sat i flammer. Allah ville have ødelagt Najranmed dets folk, (og Han ville) ikke engang have skånet fuglene i trætop-pene, og før udgangen af året ville alle kristne have været døde.”128

Al-Zamakhshari lægger vægt på Ahlul-Bayt i fortsættelsen af sine kom-

166

mentarer om mubahala-verset ved at citere følgende beretning fra Pro-fetens hustru Aisha:

”Han nævnte dem, Ahlul-Bayt, før han nævnte ordet ”(os) selv”(i det Hellige Koranvers) for at lægge vægt på deres rang og nærhed (tilAllah) og for at understrege deres præference over ”selvet”, som kunneblive ofret for dem. Der er intet stærkere bevis end dette på Kåbens Folks(altså Ahlul-Bayts) fortjeneste. Dette er et bevis på sandfærdigheden bagProfetens mission, fordi ingen partisk har berettet, at de (kristne) turdeacceptere (udfordringen til mubahala).”129

Fakhruddin Razi har også nævnt en identisk beretning i sin bog, og efterat have sagt det, som al-Zamakhshari siger, tilføjer han:

”... Læg mærke til, at alle fortolkere (af Koranen) og ber-ettere (af Profetens beretninger) er enige om autenticiteten af denneberetning.”130

Siden konfrontationen var mellem sandheden og falskheden, to direktemodsætninger, krævede situationen, at troen blev repræsenteret af sinebedste tilhængere, på hvem hele islams monument hvilede. Ingen andrevar kvalificerede til at ledsage Profeten (fvmh) til mubahala, som islamsskæbne skulle hvile på, end hans Ahlul-Bayt (fvmd). Den Almægtige Al-lah havde selv skænket dem renhedskappen tidligere

167

i den Hellige Koran,og nu gjorde Han dem igen attraktive for alle, og Han beviste islamssandhed gennem dem. I virkeligheden oplyste Han muslimerne om, atfortsættelsen af den Guddommelige Mission ikke ville stoppe med Pro-feternes segl, men den ville fortsætte gennem hans Ufejlbarlige efterkom-mere. Ingen af deres bønner ville blive ignoreret eller nogen af deres ordoverhørt; selv bjergene ville bevæge sig ved blot deres ytring, hvilket varforstået af selv de kristne.

Der er nogle nøjagtige sproglige pointer i dette vers, som er værd atbemærke. Denne gruppe (Ali, Fatima, Hassan og Hussein) er brugt somsupplementer og Profeten som indehaveren i en genitiv betegnelse som“vore sønner”, “vore kvinder” og “os selv” (på arabisk: ”vore selve”).Havde Profeten ikke taget Fatima med sig, ville folk have troet, at “vorekvinder” betød Profetens hustruer; og at “vore sønner” refererede tilhans børn, det vil sige Fatima, selvom hun var hunkøn; og “os selv”

168

kun angav ham selv. Men ved at tage disse fire personer med sig visteProfeten muslimerne, at det bedste eksempel på kvinder er Fatima, debedste eksempler på sønner er Hassan og Hussein, og at Ali er hans ligei hans særegenheder på nær profetskabet og på denne måde svarer påspørgsmålet om hans wilayah (lederskab) én gang for alle.

4) Verset om velsignelser (salawat)

{Sandelig sender Allah og Hans engle velsignelser overProfeten. Oh I troende, send (også I) velsignelser overham og hils ham med fredshilsenen.}131

De tidligere vers fra den Hellige Koran åbenbarede, hvem Ahlul-Bayt(fvmd) er, karakteriserede deres rene personligheder og opfordrede mus-limerne at elske dem. Dette vers refererer til hilsenen salawat, som enmuslim er forpligtet til at sende over Profeten og hans efterkommere ikkemindst i de fem daglige bønner. Allah (swt) opfordrer muslimerne til atgøre dette, efter Han siger, at han selv og hans engle velsigner Profeten(fvmh).

Da den hellige Profet (fvmh) blev spurgt af nogle af sine tilhængere,hvordan man sender sine velsignelser over ham, svarede han:

169

”Sig: Oh Allah, send Dine velsignelser over Mohammad ogover Mohammads efterkommere, som Du sendte Dine velsignelser overAbraham og over Abrahams efterkommere; og send Din nåde overMohammad og over Mohammads efterkommere, som Du sendte Din nådeover Abraham og over Abrahams efterkommere. Du er den Prisværdige,den Forherligede.”132

Beretteren af den ovennævnte beretning siger i sin kommentar af verset:”Det er et bevis fra Shafi’i-skolen, at ordrer

betyder forplig-telse133; således er det obligatorisk at sende sine

velsignelser over Pro-feten (fvmh), i det mindste i sin tashahud (den

afsluttende del af ens ob-ligatoriske bøn) hvis ikke andetsteds.”134

Ydermere argumenterer han:

170

”Hvis Allah og Hans engle sender deres velsignelser over ham(Profeten), hvilket behov er der så for vores velsignelser?”

Hvorefter han selv svarer på spørgsmålet:”Når vi sender velsignelser over ham

(Profeten), er det ikke, fordihan har brug for dem, for han får allerede Allahs velsignelser. Han harikke engang brug for englenes velsignelser. Men når vi sender dem, for-herliger vi Allah. Det (at sende velsignelser) viser vores taknemmelighedover for Allah, så Han får barmhjertighed med os og belønner os. Det erderfor, Profeten sagde: ”Den, der sender sine velsignelser over mig (éngang), vil Allah velsigne ti gange.”135

Det er dog værd at bemærke, at det ikke nytter noget at velsigne Profeten(fvmh) uden at nævne hans ufejlbarlige Husstandsfolk (fvmd). I mangeberetninger har Profeten (fvmh) og Imamerne gjort os opmærksomme pådet. I en beretning advarer Profeten Mohammad (fvmh) direkte folk omat sige den ”ikke-fuldstændige velsignelse”. Når han (fvmh) blev spurgt,hvad han mente, svarede han: ”Det er at velsigne mig uden at velsignemin familie (fvmd).”

Ahmad ibn Hanbal og Tirmidhi beretter, at Profeten (fvmh) har sagt:

“Den mest nærige person er den, der ikke

171

sender velsignelserover mig, når mit navn nævnes.”Der er enighed blandt lærde om, at det er obligatorisk at sende vel-signelser over Mohammad og hans familie (fvmd) i samtlige femobligatoriske bønner. Udeladelsen vil tilmed gøre bønnen ugyldig. Ved atlade dette være en obligatorisk del af bønnen ønsker Allah (swt) at ledemuslimernes opmærksomhed mod vigtigheden af Ahlul-Bayt; det skalvære som en ubevidst og vedvarende påmindelse om, at det er dem, derer Mohammads (fvmd) retmæssige arvinger.

5) Lederskabsverset (al-wilaya)

{Jeres wali (leder) er alene Allah, Hans Sendebud og de troende;de, som holder bøn og betaler Zakat, mens de bøjer sig (i bøn).}136

172

Al-Zamakhshari siger følgende om dette vers i sin al-Kashshaf:

”Det er blevet berettet om Ali (fvmh), at der kom en tigger, sombad ham (om almisse), mens han knælede i bøn, og han gav sin ring væk(i samme position). Det viste sig, den sad løs på hans lillefinger, for hangjorde ikke nogen stor indsats for at tage den af, som ville gøre hansbøn ugyldig. Hvis man spørger sig selv: ”Hvordan kan det være, at denblev sagt til fordel for Ali (fvmh), når formuleringen er skrevet i flertal-sform?” Jeg siger: ”Denne form er flertal, selvom dens ophavsmand eren enkel mand, fordi den skal tilskynde folk til at følge dette eksempel ogopnå en lignende belønning men også for at lede opmærksomheden mod(den kendsgerning), at de troende skal være meget opmærksomme oggodgørende mod de fattige i en sådan grad, at hvis situationen ikke kanblive udskudt til efter bønnen, så skal man ikke forsinke den.”137

Wahidi siger i sin forklaring om grunden til åbenbaringen af dette vers:”Den sidste del af dette vers henviser til Ali, søn af Abi Talib,fordi han gav en ring til en tigger, mens han var i ruku’-stillingen i sinbøn. ”138

I bogen ’’Udnævnelsen i Ghadeer Khum” siger forfatteren følgende somkommentar til verset:

”Verset hentyder til en handling, som fandt

173

sted i den ydre ver-den, og som kom med i Koranen for at pointere denne handling og for atmarkere denne person. På en indirekte måde ønsker dette vers at fortælle,at denne wali er en speciel wali, hvis autoritet er blevet sat op ved sidenaf Profetens autoritet, siden de er nævnt sammen. Det betyder, at denautoritet, som Allah (jwa) har, har Allah (jwa) givet Profeten Mohammad(fvmh), og efter ham er den givet videre til Imam Ali (fvmh), som versetsiger. ”139

6) Verset om de vise (Ahlul-Dhekr)

{Spørg da Ahlul-Dhekr, hvis I ikke ved besked.}140

Sunnimuslimske lærde har berettet af Imam Ali (fvmh):

”Da dette vers blev åbenbaret, sagde Ali: ”Vi er Ahlul-Dhekr”141

174

Ligeledes er det berettet fra Imam Baqir (fvmh), som sagde:

”Vi er Ahlul-Dhekr”142

Og det er berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde:

”Al-Dhekr har to betydninger: den Hellige Koran og Moham-mad; og vi er Ahlul-Dhekr ved begge definitioner. ”143

Under Imam Redhas (fvmh) levetid, som var den ottende Imam, her-skede en abbasid fyrste kaldt Mammon over den muslimske verden.Imam Redha (fvmh) blev tvunget til at rejse væk fra sin hjemby Medinaog sin familie og blev draget til Marw, som ligger i dagens Turkmenistan.En dag tilkaldte Mammon en række af de største sunnimuslimske lærdefra Irak og Khorasan til en offentlig forsamling for at udfordre ImamRedha (fvmh) til en heftig diskussion. Det følgende er blot et lille uddragaf det, som Imamen (fvmh) sagde under diskussionen: ” ...Vi er Ahlul-Dhekr, om hvem Allah den Ophøjede, den Almægtige siger: {Spørg daAhlul-Dhekr, hvis I ikke ved besked.} Så spørg os, hvis (der er noget,) Iikke ved.” De (sunnimuslimske) lærde sagde: ’’Tværtimod, Allah mentejøderne og de kristne!” Derefter sagde Hassans far (Imam Redha): ”...og dette er muligt? Så vil de invitere os til deres religion og sige, at den erbedre end religionen Islam.” Derefter sagde Mammon: ”Har du en andenforklaring end deres, oh Hassans far?” Så sagde Hassans far: ”Ja,al-Dhekr er Allahs Sendebud, og vi er hans familie (ahl), og dette ermeget tydeligt i Allahs Bog, den Ophøjede, den Almægtige, hvor Han

175

i kapitlet ‘Skilsmisse ’ siger: {Frygt da Allah, I, der er begavede medforstand, (og) som har troet. Allah har allerede sendt jer (Sin) formaning(Dhekr). (Nemlig) et Sendebud, som forelæser jer Allahs klare tegn.} .Derfor er al-Dhekr Allahs Sendebud og vi er hans familie (ahl).”Disse to ædle vers befaler muslimerne at henvende sig til visse folk, derhar et stort kendskab til alle de spørgsmål, som bringer folk i fortviv-lelse, så de kan skelne mellem den forkerte og sande sti. Allah (swt) harlært og udvalgt disse folk til denne opgave. Deres viden er dybt rod-fæstet, og de kender Koranens fortolkning. Således er verset åbenbaretfor at introducere Ahlul-Bayt (fvmd). Den hellige Profet (fvmh) har vedflere lejligheder også kaldt dem blandt andet ”Vejledningsimamerne”,

176

”Lyset til de, der befinder sig i mørke”, ”Folket, der har kendskab” og”De, som Allah har skænket viden om Bogen”.

Disse beretninger er anerkendte, sande og berettet gentagne gange(mutawatir) af shia- samt nogle sunnimuslimske144

lærde og koranfor-tolkere, som bekræfter, at verset blev åbenbaret angående Ahlul-Bayt.

Således skal det udelukkes, at Ahlul-Dhekr refererer til bogens folk, somer jøder og kristne. Dette bekræftes især af følgende argumenter:

• For det første: Den ædle Koran nævner en række vers, somsiger, at jøderne og de kristne forandrede Guds ord og skrev deres bøgermed deres egne hænder og påstod, at de var fra Gud. Koranen giver ogsåeksempler på deres forkerte tro samt de dele af troen, hvor de forvrængersandheden. På denne måde er det umuligt for Allah (swt) at introduceremuslimerne til at henvende sig til dem om spørgsmål, de ikke kendersvaret på.

• For det andet: Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh)sagde: ”Tro ikke på bogens folk og anse dem ej heller for at være løgnere,men sig: ”Vi tror på Gud, og hvad der blev åbenbaret.”145

• For det tredje: Det er blevet berettet, at Ibn Abbas sagde: ”OhMuslimer! Hvordan kan det være, I spørger bogens folk, skønt jeres Bog,

177

der er åbenbaret for Hans Profet, indeholder seneste informationer fraAllah, og I læser den. (Det er) en bog, som ikke er blevet forvrænget?Allah har åbenbaret for jer, at bogens folk med deres hænder har ændretdet, der blev dem åbenbaret, og de har sagt: ”Dette er fra Allah” forderved at opnå nogle verdslige fordele.”146

Ibn Abbas tilføjer: ”Er den viden, der er åbenbaret tiljer, ikke tilstrækkeligtil at forhindre jer i at spørge dem? Ved Allah, jeg har aldrig set nogen afdem spørge (jer muslimer) om det, der er blevet åbenbaret til jer. ”

• For det fjerde: Hvis man i dag spørger kristne (blandt bogensfolk) om Jesu status, vil de påstå, at Jesus er Guds søn, mens jøderne vilanse dem for at være løgnere og nægte at acceptere ham selv som en pro-fet.

178

Foruden dette nægter både jøderne og de kristne at tro på islam ogkalder islams profet en løgner. Der er således en meget stor uoverens-stemmelse mellem de forskellige trosretninger og islam, og det vil såledesvære umuligt, at Allah (swt) beordrer muslimerne til at spørge dem, hvisde er i tvivl om noget.

7) Kapitel 76, Mennesket (al-Insan)

{I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges navn1. Er der (ikke) kommet en tid over mennesket, da det ikke var noget,der (var værd at) nævnes? 2. Vi skabte sandelig mennesket af en blandetdråbe for at prøve, og Vi gjorde det hørende (og) seende. 3. Vi har san-delig vist det vejen, hvad enten det er taknemmeligt eller vantro. 4. Vihar sandelig beredt lænker og kæder og en flammende ild til de vantro.5. De retfærdige vil visselig drikke et bæger, der er iblandt kamfer. 6. Enkilde, hvoraf Allahs tjenere drikker: de får den selv til at strømme frem.7. De opfylder deres ofre, og de frygter en dag, hvis ulykke vil være vidtudbredt. 8. Og de bespiser den fattige, den forældreløse og fangne afkærlighed til Ham. 9. (Idet de siger:) Vi bespiser jer kun for (at vinde)Allahs velbehag. Vi ønsker hverken belønning eller tak afjer. 10. Vi frygtersandelig fra vor Herre en streng og

179

ulykkessvanger dag. 11. Derfor vilAllah frelse dem fra denne dags ulykke og lade dem møde (salighedens)stråleglans og glæde. 12. Og (Han) vil belønne dem for deres udholden-hed med Paradis og (klæder af) silke. 13. Deri vil de læne sig tilbage påophøjede sæder. De vil ikke dér mærke sol(varme) eller isnende (kulde).14. Og dens skygger vil være lavt over dem, og dens frugter vil værehelt nær. 15. Drikkekar af sølv vil gå rundt mellem dem og pokaler (derligner) krystaller. 16. Krystal af sølv, som de vil måle med (deres eget)mål. 17. Og der vil blive givet dem at drikke dér af en drik, iblandetingefær. 18. (Fra) en kilde (deri) kaldet Salsabil. 19. Og evige ynglingevil kredse om dem dér. Når du ser dem, vil du mene, de er spredte perler.20. Og når du ser (det), vil du se velgerning(er) og et stort rige. 21. Overdem klæder af grøn silke og brokade. Og de vil være smykket med arm-bånd af sølv. Og deres Herre vil give dem at drikke en ren drik. 22. (Ogder skal siges til dem:) Dette er sandelig jeres belønning, og jeres slider blevet modtaget med erkendtlighed. 23. Vi har sandelig selv nedsendt

180

Koranen over dig. 24. Vent derfor tålmodigt på din Herres dom og adlydingen syndere eller vantro blandt dem. 25. Og ihukom din Herres navnom morgenen og om aftenen. 26. Og kast dig ned for Ham om natten,og lovpris Ham en lang (del af) nat(ten). 27. Sandelig, disse elsker detnærværende (liv) og efterlader bag dem en tung dag. 28. Vi har selvskabt dem og gjort deres form stærk. Og hvis Vi ønskede, ville Vi bringeandre af samme slags i deres sted (oggøre dem anderledes). 29. Dette ersandelig en formaning. Lad da den, der vil, slå ind på vejen til sin Herre.30. Men I ville ikke, hvis det ikke havde behaget Allah (at sende jer re-tledning). Allah er sandelig Alvidende (og) Alvis. 31. Han lader den, dervil, indgå i Sin barmhjertighed, og for de uretfærdige har Han beredt ensmertelig straf.}Dette kapitel blev åbenbaret om Ahlul-Bayt efter en begivenhed, derhændte i Fatima al-Zahraas og Imam Alis (fvmd) hus over tre dage. Deter blevet berettet:

”En dag blev Hassan og Hussein syge, derfor gik deres morfar,Profeten Mohammad, sammen med Abu Bakr, Omar og nogle flere led-sagere for at besøge dem. De sagde til Ali: ”Oh Hassans far. Du kunnelave en nedhr (offer), som vil helbrede dine sønner. ” Ali svarede: ”Når

181

mine sønner bliver raske igen, vil jeg faste tre dage som tak til Allah.”Derefter sagde Fatima det samme, og Feddah147 sagde: ”Når mineHerrer genvinder deres heldbred, vil jeg (ligeledes) faste tre dage somtak til Allah.”

Derefter gjorde Allah de to drenge raske igen. Det var et tidspunkt,hvor Profeten Mohammads efterkommere ingen mad eller penge havde.Således gik Ali til Shamoon, en jøde fra Khaybar, og lånte få kilo byg fraham. Da han kom tilbage igen, delte Fatima byggen i tre dele. Hun togden første del, malede den og bagte fem stykker brød af den, et stykke tilhver (fastende) person.

Da det blev aften og Ali kom hjem efter at have bedt (aftenbøn)med Profeten, satte de sig sammen for at bryde deres faste med brødet.Pludselig var der en, som bankede på døren. En fremmed sagde: ”Fredvære medjer, oh Mohammads efterkommere. Jeg er en meget fattig mus-lim! Giv mig noget at spise, må Allah ligeledes forsørge jer med nogethimmelsk mad.” De gav ham alle deres stykker brød og nøjedes således

182

kun med vand den aften, efter at de havde fastet hele dagen.

Næste dag fastede de for anden gang. Fatima tog den anden del afden lånte byg, malede den og bagte 5 andre stykker brød med den. Omaftenen, da Ali kom hjem efter at have bedt (aftenbøn) med Profeten, sattede sig sammen for at bryde deres anden dags faste.

Pludselig bankede det på døren, og en fremmed sagde: ”Fred væremed jer, oh Mohammads efterkommere! Jeg er et forældreløst barn fraal-Muhajiren148 min far blev dræbt på Aqabah-dagen. Giv mig noget atspise, må Allah ligeledes forsørge jer med noget himmelsk mad.” De gavham alle deres stykker brød og havde intet at indtage udover vand.

På den tredje dag fortsatte de med at faste. Senere på dagen togFatima den tredje portion af den lånte byg, malede den og bagte femstykker brød med den. På denne tredje aften, da Ali kom hjem efter athave bedt (aftenbøn) med Profeten, satte de sig for at bryde deres (sidste)faste.

Pludselig bankede det på døren, og en fremmed sagde: ”Fred væreover jer, oh Mohammads efterkommere. Jeg er en slave. Giv mig nogetat spise! Må Allah ligeledes forsørge jer med noget himmelsk mad.” Degav ham derefter alle deres stykker brød og havde

183

intet at indtage udovervand.

På den fjerde dag, efter at de havde gennemført deres nedhr og varfærdige med deres tre dages faste, kom Ali hen til Profeten med Hassan isin højre hånd og Hussein i sin venstre hånd, mens de rystede af sult somsmå fugle. Da Profeten så dem, sagde han: ”Oh Hassans far! Hvor er jegked af at se dig i denne tilstand. Lad os sammen gå hen til min datter. ”De gik hjem, hvor de så hende i sit bedested, mens hendes mavevar klistret til hendes ryg af sult, og hendes øjne var svundet ind ihendes hoved. Da Allahs Sendebud så hende, sagde han: ”Oh Allah!Mohammads efterkommere er ved at dø af sult.” Pludseligt steg Gabrielned og åbenbarede den Hellige Korans 76. kapitel for Profeten.”149

Allah (swt) var så tilfreds med deres gavmildhed, at han lod dereshandlinger blive åbenbaret i den Hellige Koran som en vejledning tilmuslimerne. Disse vers taler ikke kun om Ahlul-Bayts (fvmd) totaleunderkastelse af Allahs (swt) vilje, men den lader dem fremstå som reneog fejlfrie personligheder, der er lovet agtelse og beundring blandt para-

184

disets beboere. Af deres profetiske karakterer vises ikke mindst det højeniveau af altruisme, beskedenhed, uselviskhed og barmhjertighed overfor nødlidende. De fremvises som perfekte forbilleder, hvor enhver, derfølger deres sti, vil opnå frelse og blive samlet i deres fremtrædendeselskab på Genopstandelsesdagen.

Andre vers fra den Hellige Koran

Allah (swt) siger i Sin Hellige Bog:{. Du (oh Mohammad) er kun en advarer, og til ethvert folk erder en retleder.}150

Det er blevet berettet, at da dette vers blev åbenbaret, lagde den HelligeProfet sin hånd over sit bryst og sagde: ”Jeg er en advarer, og for eth-vert folk er der en retleder. ” Herefter pegede han på Imam Ali (fvmh)og sagde: ”Du er vejlederen, Ali. Af dig vil de troende blive vejledt efter

151mig. 151

I en lignende beretning sagde den Hellige Profet (fvmh):

”Jeg er advareren, og Ali er retlederen.”152

Ligeledes siger Allah (swt) i Sin Hellige Bog:{Er da den, som er troende, lig den, som er oprørsk?De er ikke lige.}153

Alle autentiske bøger nævner, at dette vers henviser til Imam Ali (fvmh)som en troende samt beskriver Walid ibn Uqba154 som

185

en oprørsk.

Ydermere siger Allah (swt) i Sin Hellige Bog:{.den, der har et klart bevis fra sin Herre, og hvem et vidnefra Ham skal følge (for at bevidne hans sandhed).}155

Det er berettet, at ordene {der har et klart bevis fra sin Herre} henviser tilProfeten Mohammad (fvmh), mens {et vidne fra Ham} henviste til ImamAli (fvmh).156

186

{... Allah er visselig hans Hjælper samt Gabriel og deretfærdige blandt de troende ...}157

Alle førende lærde er enige om, at den retfærdige blandt de troende ikkeer andre end Ali, søn af Abi Talib (fvmh).158

Og Allah (swt) siger ligeledes:{... Og for at bevarende øren kunne bevare

den.}159

Efter at have reciteret dette vers, vendte Profeten (fvmh) sig mod ImamAli (fvmh) og sagde: ”Jeg bad Allah om at gøre det dit øre.” Ali sagde:”Jeg har aldrig glemt noget, som jeg har hørt fra Allahs Sendebud.”160

Wahidi citerer i sin “Asbab al-Nuzul” en række berettere ved autoritetenaf Buraida og siger om dette vers:

”Allahs Sendebud sagde til Ali: ”Allah har befalet mig at bringedig tættere (på mig) og ikke holde nogen afstandfra dig og at undervisedig, så du bevarer det, (jeg lærer dig), da det er Allahs løfte at lade digbevare det.” Derefter blev dette vers åbenvaret: {... Og for at bevar-ende øren kunne bevare den.} {Sandelig, den Nådige vil skabe kærlighed(i deres hjerter), som tror og handler retfærdigt.}161 ”Det er også berettet, at den Hellige Profet engang sagde til Ali (fvmh):

”Oh Ali, sig: ”Oh Allah, skænk mig din pagt og bring min kær-

187

lighed i de troendes hjerter. ”Herefter blev det nævnte vers åbenbaret om Ali.162

Allah (swt) siger ligeledes:{Sandelig, de, som tror og handler retfærdigt, er de bedsteskabninger. }163

Efter åbenbaringen af dette vers sagde den Hellige Profet (fvmh) til sitHusstandsfolk (fvmd):

”Oh familie (ahl), disse er jer og jeres tilhængere.”164

188

Allah (swt) siger ligeledes i den Hellige Koran:{Anser I det at give drikke til pilgrimmene og det at forvalteden Hellige Moské som værende det samme som (de godegerninger udført af) den, der tror på Allah og den yderste dagog kæmper for Allahs sag. De er ikke lige for Allahs åsyn,og Allah retleder ikke de uretfærdiges folk.}165

Alle førende lærde i islam som Tabari, Fakhruddin Razi, Suyuti, Nisaburiosv. har skrevet i deres fortolkning af dette vers, at Abbas søn af AbdulMuttalib og Talha søn af Shaiba engang pralede stolt foran Ali søn afAbu Talib om hver deres gerninger: De forsyner pilgrimme med vandog bevarer nøglerne til den Hellige Kaaba. Som svar sagde Imam Ali tildem, at han havde bedt i retningen mod Kaaba seks måneder før enhveranden (foruden Profeten), havde aldrig bukket sig i bøn for andre endAllah (swt) og havde aldrig holdt op med at stræbe mod Allahs vej. Detvar herefter dette vers blev åbenbaret for Profeten (fvmh) som et bevis påAlis (fvmh) overlegenhed over alle andre muslimer.166

Allah (swt) siger ligeledes i den Hellige Koran:{Og blandt mennesker er der den, der vil sælge sin sjæl forat vinde Allahs velbehag. Og Allah er mild

189

mod tjenerne.}167

Der er enighed blandt lærde om, at dette vers blev, som nævnt tidligerei denne bog, åbenbaret om Imam Ali (fvmh), da han beredvilligt sov iProfetens (fvmh) sted den nat, hvor Profeten efter Allahs vilje skulleudvandre fra Mekka til Medina.168 Den, som ville gå med til at ofre sigselv for den Hellige Profet (fvmh), der var eftersøgt af fjenderne, måtte isidste ende have haft Profetens sikkerhed prioriteret over sin egen. ImamAlis (fvmh) oprigtighed i sin stræben efter at opnå den Almægtige Allahssamt Hans Profet Mohammads (fvmh) tilfredshed viser sig især her, dahan var villig til at gøre alt for det - selv at udsætte sig for fare. Han havdeet stort mod, idet han overgav sig frivilligt med den yderste ro i sindet tilat sove under sværd, der var parate til at overfalde ham. Og uden tvivl varhans mod styrket af hans store tillid og tro på Guds beskyttelse.

Det er blevet berettet, at Allah (swt) på udvandringens nat åbenbarede til

190

englene Gabriel og Michael: ”Jeg har grundlagt broderskab mellem jerto og har ordineret den enes liv længere end den andens. Er I nu villigetil at give det længere liv til den anden?” Men hver af dem foretrak detlængere liv til sig selv. Herefter sagde Allah (swt): ”Hvorfor følger I ikkeAli søn af Abu Talibs eksempel? Jeg har grundlagt broderskab mellemham og Mohammad (fvmh). Han sover nu i Mohammads plads for atbeskytte hans (Mohammads) liv ved at ofre sit eget. Nedstig nu begge påjorden og beskyt ham mod hans fjender. ”

Herefter nedsteg begge engle. Gabriel stod ved Alis hoved og Michaelnær hans fødder. Gabriel sagde højt: ”Udmærket! Udmærket! Oh søn afA bu Talib. Der er ingen andre som dig, (som selveste) Allah praler af hosenglene.”169

Allah (swt) siger ydermere:{Han giver visdom til den, Han vil. Og den, der gives visdom,er visselig blevet givet mangfoldigt godt. Men ingen vilbetænke det undtagen de forstandige.}170

I dette vers referer ordet ”visdom” til den bedste tilegnelse af sand vi-den, med hvilken man kan handle fuldkomment og på den mest korrektemåde efter sin egen erkendelse. Her imens betyder ”sand viden” spir-ituel eller guddommelig vejledning givet af Allah (swt). Det er berettet af

191

mange sunnimuslimske lærde171, at dette vers blev åbenbaret om ImamAli (fvmh). Det er ikke overraskende, at sådan en unik gave (at væreskænket visdom) er en inspiration (ilhaam), der er tildelt de Ufejlbarlige.

Allah (swt) siger ligeledes:{Og hold fast ved Allahs reb [pagt] alle sammen, og lad jerikke adsplittes...}172

Foruden de shiamuslimske lærde er nogle sunnimuslimske lærde ogkorantolkere også enige om, at dette vers omhandler Ahlul-Bayt (fvmd).

For eksempel er det blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde:”Vi er Allahs reb, om hvem Allah har sagt: “Holdfast ved Allahs

reb.”173

192

Ligeledes sagde den Hellige Profet (fvmh) under sin prædiken iGhadeer Khum:

”Jeg vil snart kaldes bort og skal rejse fra jer. Men jeg vil efter-lade hos jer de to tyngder. Så længe I holder fast ved dem, vil I aldrigvildledes: Allahs Bog og mine nærmeste af mit Husstandsfolk. De vilikke adskilles, til de vender tilbage til mig (ved) bassinet (på Dommeda-gen). Derfor overvej, hvordan I vil behandle disse efter mig.”174

193


Hans omtale i de hellige beretninger

Alis (fvmh) overlegenhed i viden

Imam Ali (fvmh) har sagt om sig selv:’’Sandelig har jeg fuldkommen viden om alle

begyndelser, og jeger anklaget for at skjule viden om slutningerne. Jeg er afsløreren af altdet skjulte og de uforklarlige anliggender... sandelig harjeg herredømmeover alle ting, stort som småt, og min viden omfatter hele universet.”175

Han har ligeledes sagt:”Jeg kunne laste sytten kameler med

fortolkning om kapitlet al-Fateha (et af de mindste kapitler i den Hellige Koran).”176

Den hellige Profet (fvmh) sagde:”Jeg er byen til viden, og Ali er dens port.

Den, der søger viden,skal komme gennem dens port.”

”Ali er den mest vidende i min nation efter mig.”177

”Visdom er blevet delt i 10 dele, og ni af disse har Ali, mens den sidstedel er blevet delt blandt resten affolket.”178

Imam Ali (fvmh) sagde i en af sine prædikener:”Vi (de Ufejlbarlige Imamer) er

profetskabets træ, det sikre

194

bevaringssted for det guddommelige budskab, englenes nedstigningsst-ed, minerne til viden og kilderne til visdom.”179

Ibn Abi al-Hadeed siger i sin kommentering af denne prædiken:

”De hellige Imamer havde naturligvis denne egenskab, sidenAllahs Profet har sagt: ”Jeg er byen til viden, og Ali er dens port. Derforskal enhver, som søger viden, komme gennem porten.”180

195

Hvis vi ser bort fra alle de andre kendsgerninger, der viser Imam Alis(fvmh) status, er disse nævnte beretninger tilstrækkelige eksempler påhans overlegenhed over andre. Han var den rette til at efterfølge denhellige Profet som muslimernes leder. Når det er en indrømmet kends-gerning, at Ali var den mest vidende af alle efter Profeten, er detmeningsløst og absurd, at en mindre vidende mand fik retten til aterstatte ham. Der er ikke en eneste person blandt ledsagerne, som blevsammenlignet med Ali (fvmh) i den viden, han besad.

Det er blevet berettet af al-Kalbi, at den store lærd Abdullah Ibn Abbassagde:

”Den Hellige Profets viden er fra Allahs viden; Alis viden er fraden hellige Profet. Min viden og alle ledsagernes viden er, sammenlignetmed Alis, som en dråbe i forhold til de syv have.”181

Den hellige Profet har ligeledes sagt:”Ali er den bedste dommer blandt jer alle.”182

Dette er også berettet fra Omar søn af al-Khattab som sagde:

”Ali er den bedste dommer iblandt os.”183

Ibn Abi al-Hadeed fortsætter med at sige:’’Færdigheden for at blive en dommer kræver

mange slags viden-

196

skaber: Standarden af hans viden var så høj, at ingen kunne være hamlig. I virkeligheden nærmede ingen sig ham. Således fik han ret til at sige:”Vi er minerne til viden og kilderne til visdom.” Følgelig havde ingenandre større ret til at sige dette om sig selv efter den hellige Profet.”184

Ibn Talha, som er forfatter til Durrul-Munazzam, siger:

”Man skal vide, at den Hellige Koran indeholder alle hemme-ligheder og mysterier fra de guddommelige bøger. Kapitlet al-Fatehaindeholder alt det, som findes i den Hellige Koran. Verset ”Bismillahar-Rahman ar-Rahim” (I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges Navn)indeholder alt det, som findes i kapitlet al-Fateha. B’et fra Bismillahindeholder alt det, som findes i ”Bismillah ar-Rahman ar-Rahim”. Prikkenunder B’et (det arabiske b med prik) indeholder alt det, som findes i B’et

197

fra Bismillah. Imam Ali sagde: ’’Jeg er prikken, som er under B’et fraBismillah.”185

Således er der enighed blandt muslimerne om, at Imam Ali (fvmh) besaden unik position blandt alle ledsagere, hvad angår hans viden af det usete,som han arvede fra profeterne.

I en længere prædiken sagde Imam Ali (fvmh):”... Spørg mig, før I mister mig; for ved

Allah, i Hvis hånd minsjæl hviler, hvis I spørger mig om noget mellem nu og Dommedageneller om gruppen, der vil vejlede hundred folk og også lade hundreder affolk fare vild, så vil jeg fortælle jer (det, og jeg vil også kunne fortællejer), hvem det er, der er ved at bekendtgøre deres march; hvem der går ifronten, og hvem der går bagerst; de faser, hvori deres ridedyr vil stoppefor hvil; deres sidste sted at opholde sig; og hvem af dem vil blive dræbt,og hvem af dem vil dø en naturlig død.”186

I en anden prædiken sagde han:’’Sandelig er vores sag svær og kompliceret.

Ingen kan holdedet ud foruden en troende, hvis hjerte Allah har testet med tro. Voresberetninger vil ikke blive bevaret af andre end troværdige hjerter og(mennesker med) fast forståelse. Oh folk! Spørg mig, før I mister mig,for jeg er sandelig bekendt med Himmelens

198

passager mere end Jordens187

passager... 187

Yderligere har Imam Ali (fvmh) sagt:”Spørg om de usete og ukendte mysterier, for

jeg er sandeligarvtageren af de hellige Profeters og Allahs Sendebuds viden.”188

Imam Ali (fvmh) er muslimernes autoritet

Det er berettet, at den hellige Profet (fvmh) har sagt:

”Hvis menneskene vidste, hvornår Ali blev kaldt for ”DeTroendes leder”, så havde de ikke nægtet ham sin overlegenhed. Hanblev kaldt for ”De Troendes Leder”, imens Adam lå imellem sjælen ogkroppen.189 Allah (swt) sagde: ”Og da din Herre frembragte Adams børns

199

afkom af deres lænder og lod dem vidne mod sig selv: Er jeg ikkeJeres Herre?” Englene svarede: ”Jo”. Han sagde: ”Jeg er jeres Herre,Mohammad er jeres Profet, Ali er jeres leder. ”190

Den hellige Profet (fvmh) har også sagt:”Den, som adlyder mig, adlyder Allah; og

den, som ikke adlydermig, adlyder ikke Allah; og den, som adlyder Ali, adlyder mig; og den,som ikke adlyder Ali, adlyder ikke mig.”191

Det er ligeledes berettet, at den hellige Profet (fvmh) engang sagde: ”Derer iblandt jer en person, som vil kæmpe for fortolkningen af den HelligeKoran, præcis som jeg kæmpede for den.” Menneskerne omkring Pro-feten stirrede på den hellige Profet og på hinanden. Abu Bakr og Omarvar også iblandt dem, og Abu Bakr spurgte, hvorvidt han var den per-son. Profeten svarede nej, og dernæst spurgte Omar, om det var ham,hvorefter Profeten sagde: ”Nej, det er sandelig én, som skal erstatte migog gå i mit fodspor, det er sandelig Ali.”192

”Ali er med den Hellige Koran, og den Hellige Koran er med Ali. Devil ikke lade sig adskille fra hinanden, indtil de vender tilbage til mig iparadiset.”193

”Den, som adlyder mig, adlyder Allah; og den, som er ulydig over formig, er ulydig over for Allah; og den, som adlyder Ali, adlyder Allah; og

200

den, som er ulydig over for Ali, er ulydig over for Allah.”194

”Ali har en ret over nationen, ligesom en faders ret over sin søn.”195

”Enhver, der adskiller sig fra Ali, har adskilt sig fra mig; og enhver, deradskiller sig fra mig, har adskilt sig fra Allah.”196

Den hellige Profet (fvmh) har sagt til Imam Ali (fvmh):

”Du er sayed197 i denne verden og sayed i den næste verden. Den,du elsker, elsker jeg; og den, jeg elsker, elsker Allah også. Din fjende ermin fjende, og min fjende er Allahs fjende; og ve den, der gør dig vredefter mig.”198

201

Alis (fvmh) enestående karakter

Den hellige Profet (fvmh) har sagt:”Sandelig, at kigge på Ali er tilbedelse (ibada).”199

”At elske Ali er tegn på tro (iman), og at hade Ali er hykleri.”200

”Ali er sandelig den bedste skabning. Den, som tvivler på dette, ervantro.” 201

”Den, der gør Ali fortræd, gør mig fortræd.”202

”Ali er med Koranen, og Koranen er med Ali”203

’’Kærlighed til Ali er tro, og had til Ali er

hykleri.”204

”Ali er opdeleren mellem paradiset og helvedet.”205

”Ali er den mest elskede af Gud og Hans profet blandt alle skabnin-ger. ”206

”At nævne Ali er en form for tilbedelse, og at se på ham er en form fortilbedelse.”207

”De første mennesker, der vil gå ind i paradiset, vil være Ali ogFatima.”208

”Renselsesverset blev åbenbaret for fem personer: mig selv, Ali, Hassan,Hussein og Fatima.”209

”Jeg elsker Fatima mere end dig, oh Ali, og du er mig mere kær endhende.”210

202

”Hvis hele menneskeheden samlede sig om Ali søn af Abu Talibs kær-lighed, havde Allah ikke skabt Ilden.”211

Anas Ibn Malik beretter, at en dag sad den hellige Profet og skulle spise

203

fjerkræ til middag, idet han bad Allah (swt) om følgende:

”Oh Allah bring mig Din mest elskede person for at spisemed mig.”Herefter kom Ali og spiste med den hellige Profet.212

Den hellige Profet sagde:”Den, som forbander Ali, forbander mig; og

den, som forbandermig, forbander Allah.”213

”Alis kød er sandelig mit kød, og Alis blod er sandelig mit blod.”214

På dagen til slaget ved Khaybar sagde Profeten (fvmh):

”Ali elsker Allah og Hans sendebud, og Allah og Hans sendebudelsker Ali.”215

”Jeg græder over hadet i mange folks sjæle til dig (oh Ali), som de førstvil udtrykke efter min død.”216

Profeten Mohammed (fvmh) sammenlignede Ali (fvmh) med de øvrigeprofeter, idet han sagde:

”Den, der ønsker at se Adam i sin viden og Noah i sin forståelseog Abraham i sin overbærenhed og Yahia, søn af Zakaraia, i sin askeseog Moses, søn af Imran, i sin gribende (styrke), lad ham se Ali, søn afAbu Talib.”217

Det, som vi kan forstå fra denne beretning, er, at Imam Ali (fvmh) var

204

bedre end de foregående profeter (fvmd), eftersom han besad deresunikke særegenheder; og den, der besidder et folks bedste unikke sære-genheder, er bedre end dem.

Ydermere er det blevet berettet:”Den mest elskede kvinde hos profeten

(fvmh) var hans datterFatima (fvmh) og af mændene var det Ali (fvmh).”218

Imam Sadiq (fvmh) beretter fra sine forfædre (fvmd), som har fortalt:

”Den Hellige Profet (fvmh) sagde til Ali (fvmh): “Oh Ali, du er fra

205

mig, og jeg er fra dig. Din ven er min ven, og min ven er Allahs ven.Og din fjende er min fjende, og min fjende er Allahs fjende. Oh Ali, jeger i krig med dem, der bekriger dig; og i fred med dem, der er i fredmed dig. (...) Oh Ali, du er opdeleren mellem paradiset og helvedet.Ingen skal komme ind i paradiset uden at have anerkendt dig, og du haranerkendt ham! Og ingen skal komme ind i helvedet uden at have afvistdig, og du har afvist ham. Oh Ali, du og dit afkom skal være påde høje pladser (al-A’raaf) på Dommedagen, (hvor I vil) genkendesynderne ved mærkerne (på deres ansigter) og de troende ved deres tegn.Oh Ali, de troende ville ikke have været til at skelne (fra de ikke-troende)efter min bortgang, hvis det ikke havde væretfor dig (og deres tro på ellerafvisning af dig).”

Al-Tabari beretter af Ibn Rafe’ om slaget ved Khandaq:

”Da Ali søn af Abu Talib dræbte (afgudsdyrkernes) fanebærer,så Allahs Sendebud en gruppering af Qurayshs afgudsdyrkere, hvorefterhan sagde til Ali: ”Angrib dem.” Så angreb han dem og lod dem flygtehver til sit, og han dræbte Amro ibn Abduwad Aljumhi. Dernæst så AllahsSendebud en (anden) gruppering af Qurayshs afgudsdyrkere, hvorefterhan sagde til Ali: ”Angrib dem.” Så angreb han dem og lod dem flygtehver til sit, og han dræbte Shaiba ibn Malik. Så sagde Gabriel: ”OhAllahs Sendebud, dette er sandelig trøsten.”

206

Herefter sagde AllahsSendebud: ”Han er fra mig, og jeg er fra ham.” Så sagde Gabriel: ”Ogjeg er fra jer. ” [Beretteren] fortæller, at de så hørte en stemme sige: ”Derer intet sværd som Zulfiqar, og der er ingen kriger som Ali.”219

Om kærligheden til Imam Ali (fvmh) berettes der blandt andet af Anas,søn af Malik, som sagde:

”Jeg hørte med mine to ører, at Sendebuddet sagde om Ali søn afAbu Talib: ”Den troendes tegn på Dommedagen er Ali søn af Abu Talibskærlighed.”220

Ligeledes er det berettet af Ibn Abbas, som sagde:

”Profeten (fvmh) sagde: ”Jeg sværger ved Den, Der sendte migmed sandheden! Allah accepterer ikke fra Hans slave en eneste godgerning, før Han spørger ham om Ali søn af Abu Talibs kærlighed.”221

207

Det er berettet af Imam Baqir (fvmh), den hellige Profets barnebarn, somsagde:

”Allah (swt) har sat Ali som en mand mellem Sig Selv og Sinetjenere. Den, der kender ham, er en troende; og den, der benægter ham,er en vantro; og den, der undervurderer ham, er vildledt; og den, derdeler ham (Ali) med Sig (Allah), er polyteist (mushrik); og den, der kom-mer med hans lederskab (på Dommedagen), indtræder i paradiset.”222

Ligeledes er det berettet af Anas ibn Malik fra Profeten (fvmh), somsagde:

”Jeg er lederen over alle profeterne og sendebuddene; og (jeg) erbedre end de tætteste engle (til Allah); og mine efterfølgere er ledere overde (forrige) profeters og sendebuddes efterfølgere; og mine slægtningeer bedre end de (forrige) profeters og sendebuddes slægtninge; og mineledsagere, som tog min vej (sædvane), er bedre end de forrige profetersog sendebuddes ledsagere; og min datter, Fatima, er overhovedetfor ver-dens kvinder; og de rene af mine hustruer, er de troendes mødre; og minnation er den bedste nation for menneskeheden; og jeg er den profet, derhar flest tilhængere på Dommedagen... Den, der elsker Ali og adlyderham i dette liv, vil vende tilbage til mig i morgen, (når vi dør), og han vilhave den samme status som min i paradiset. Og

208

den, der hader Ali oger ulydig mod ham, ser jeg ikke på Dommedagen, og de vil tage ham tilhelvedet.”223

“Almuakhat” - broderskab mellem Imam Ali og Profeten (fVmd)

Denne beretning er en af Imam Alis (fvmh) mest berømte og aner-kendte særegenheder, da han som den eneste har fået sit broderskab tilden hellige Profet Mohammad (fvmh) anerkendt. Den hellige Profet(fvmh) gjorde sine ledsagere til brødre to og to, og han bestemte detteved at udvælge de to, der lignede hinanden mest, og lod dem gå sammen.Eksempelvis udnævnte han Abu Bakr og Omar til at være brødre, og hanudnævnte Ali (fvmh) til at være sin egen bror. Hvilken ære er det ikke atblive udnævnt til at være den hellige Profets (fvmh) bror af ham selv? Oghvad fortæller dette ikke om vedkommendes status hos Allah og nærhedtil Profeten (fvmh)?

209

Det er berettet af Almuheb al-Tabari, som sagde:”Og et af de største beviser på Alis mægtige

status i forholdtil Allahs Sendebud (fvmh) er, hvad han gjorde i broderskab(ssagen).Han samlede dem, der lignede hinanden, og føjede (deres hjerter) tilhinanden, hvor han gjorde Abu Bakr og Omar til brødre og Ali til sinegen, hvorved (han) fremhævede ham. Derfor hvilken stolthed og sære-genhed er dette ikke.”224

Ibn Ishaq sagde i sin bog ”Sirat ibn Ishaq”:”Allahs Sendebud gjorde sine ledsagere

blandt al-Muhajiren ogal-Ansar til brødre og sagde: ”Vær brødre i Allah(s øjne) to (og to).”Så tog han Ali søn af Abu Talibs hånd og sagde: ”Denne er min bror”,hvorefter Ali og Allahs Sendebud blev brødre.”225

Zayd ibn Abi Awfa beretter:”Allahs Sendebud gjorde sine ledsagere til

brødre, og han gjordeAbu Bakr og Omar til brødre... Så sagde Ali: ”Min sjæl gik bort, og minryg blev brækket, da jeg så dig gøre dette med dine ledsagere forudenmig, og hvis dette er på grund af din vrede over mig, så har du rettenog retfærdigheden til det.” Så sagde Allahs Sendebud: ”Ved Den, Dersendte mig med sandheden, jeg har ikke ventet (med at udnævne) dig forandre end (at gøre dig bror til) mig selv. Og du er i forhold til mig, somAaron var for Moses bortset fra, at der ingen

210

Profet er efter mig, og duer min bror og arving.” Han (Ali) sagde: ”Hvad vil jeg arve fra dig, ohAllahs Sendebud?” Han (Profeten) sagde: ”Hvad profeterne før migefterarvede.” Han (Ali) sagde: ”Og hvad efterarvede profeterne førdig?” Han (Profeten) sagde: ”Deres Herres Bog og deres Profetssædvane, og du vil være med mig i mit slot i paradiset med min datter Fa-tima, og du er min bror og min ledsager. ” Og så reciterede Allahs Sende-bud (fvmh) verset: {Brødre, (siddende) på troner, over for hinanden.}”226

Det berettes, at da Profeten (fvmh) var i sin sygdom, som han døde af,sagde han:

”Kaldpå min bror! Så kom Abu Bakr, men Profeten (fvmh) ig-

norerede ham og sagde: ”Kaldpå min bror!” Så kom Othman, men

211

Profeten (fvmh) ignorerede ham. Herefter kom Ali (fvmh), og Profeten(fvmh) dækkede ham med sin kåbe og talte til ham. Da Ali så gik udderfra, blev han spurgt, hvad Profeten (fvmh) havde sagt til ham, og hansvarede: ”Han lærte mig tusinde porte (af viden) - fra hver port åbnestusinde porte.”227

212

Kapitel 10


Profetens (fvmh) datter

En eksemplarisk familie

Om Imam Alis ægteskab med Fatima (fvmh) er det blevet berettet:”I tilfælde af, at Ali ikke var blevet født,

så ville ingen have væretværdig til at blive Fatimas ægtefælle.”228

De mange beretninger, vi har om Imam Alis (fvmh) og Fatima al-Zahraas(fvmh) liv, viser, at de havde et ideelt ægteskab; det var en forening afto mægtige sjæle. Det var uden tvivl et fuldendt ægteskab, da det blevindviet af selve den hellige Profet (fvmh) i overensstemmelse med Allahsvilje.

Således voksede Fatima al-Zahraa op og blev opdraget i Profetska-bets hus, hvorefter hun blev gift og flyttede til Lederskabets hus. Deresfamilieliv var en trosskole til de næste generationer, så folk kunne læreaf dem og tage dem som eksempler. Hjemme havde ægteparret sådantet samarbejde, at når Ali (fvmh) fik fri fra sit arbejde uden for huset,plejede han at give en hjælpende hånd til Fatima (fvmh) hjemme ihuset. På samme måde prøvede Profetens datter (fvmh) også altid at gøreImam Ali (fvmh) glad. Hun støttede og hjalp ham med hans verdslige ogreligiøse foretagender og samarbejdede med ham i at opnå sine højtideligemål. Begge førte de et familieliv i beskedenhed og ydmyghed dirigeret afderes trofaste kærlighed og hengivenhed.

Det er blevet berettet, at Imam Ali (fvmh) sagde efter Fatimas (fvmh)død:

”Ved Allah, jeg gjorde aldrig Fatima vred eller tvang hende til atgøre noget, (hun ikke kunne lide), indtil den dag hun døde; ej heller harhun nogensinde gjort mig vred eller været ulydig mod mig. Snarere blev

213

min depression og sorg glemt, når jeg så på hende.”229

214

Fatima al-Zahraa og Imam Ali (fvmd) forsømte heller aldrig deres børnsopdragelse. Altid når de skulle opdrage deres børn, formane dem ellerråde dem, gjorde de det med hengivenhed og barmhjertighed. De vistedem vedvarende omsorg og kærlighed og blev aldrig vrede over demeller retledede dem på en hård og desperat måde. Ligeledes blev børnenevist stor respekt, mens de var små, så de voksede op med forståelsen formenneskets værdighed indgroet i deres sjæle - mennesket er unikt ogskal behandles med respekt og behandle andre med selvsamme respekt.For eksempel lærte de deres sønner, Hassan og Hussein, på knap 2 og 3år at gå til moskeen hver aften med deres far, Imam Ali, for at lytte tilprofetens prædiken, og da de vendte tilbage, lavede Fatima en talerstoltil dem hjemme, hvor hun en efter en lod dem sidde på den og fortælle,hvad de havde lært, mens hun selv sad på gulvet og opmærksomt lyttedetil dem. Således voksede børnene op og lærte at opføre sig med godemanerer, respekt og høflighed over for alle ved at tage deres forældresom unikke eksempler. Ligeledes var børnene stadig som små i stand tilat hjælpe med at videregive Profetens ord til folket samt lære og hjælpeandre ved brug af visdomsord og gennem eksemplarisk opførsel.

Fatimas (fvmh) støtte til Imam Ali (fvmh)

Efter den hellige Profets (fvmh) død, blev kalifatembedet indtaget afAbu Bakr. Sammen med sine tilhængere påstod han, at siden han blevenstemmigt valgt af muslimerne, var han den retmæssige leder af denmuslimske nation.

Hvis man kaster lys tilbage på betydningen af kalifatet, indser man,at det er en forlængelse og fortsættelse af Profetskabet dog udenåbenbaring. Derpå er det indlysende, at ligesom Profetskabet kun kan blivetildelt gennem Guddommelig specifikation, kan kalifatet på samme visikke blive tildelt nogen person udvalgt af samfundet. Desuden er dennekonsensus, som Abu Bakr og hans tilhængere påstår at have opnået,ikke gyldig, da blandt andet al-Ansar (Profetens ledsagere blandtde indfødte i Medina), Bani Hashim-stammen, Ammar, Salman,Miqdad, Abu Dhar og mange andre af Profetens (fvmh) trofastetilhængere modsatte sig valget af Abu Bakr til det Guddommeligeembede, som tidligere var blevet skænket til Imam Ali (fvmh) af selve den

215

hellige Profet (fvmh) under Ghadeer-Khum begivenheden. Alligevelvar det muligt for Abu Bakr at indtage magten og udrydde Alis (fvmh)og hans tilhængeres forsøg på at genvinde hans retmæssige embede.

Hvorfor støttede nogle sig til Abu Bakr?Der kan citeres adskillige grunde, som kunne have motiveret muslimernetil at vælge Abu Bakr som deres leder. Det kan blandt andet skyldes,at nogle folk ville have ærgret sig over at se, at både Profetskabet ogImamah-embedet eller kalifatet blev indtaget af Bani Hashim-slægten.

Desuden blev Imam Ali (fvmh) misundt for sine attributter, især afQuraysh-stammen. De svaghjertede af dem kunne ikke holde ud at se,hvordan Imam Ali (fvmh) blev rost og hædret især af den hellige Profet(fvmh) og hans oprigtige ledsagere. At han også skulle blive lederen overdem i så ung en alder kunne de slet ikke acceptere. Desuden ville han ledefolket i overensstemmelse med Allahs retfærdighed, hvilket betød, at desom stammeledere og kendte personer ikke ville få nogen privilegier,men snarere ville de blive behandlet som resten af samfundets borgere.

Det er også en kendt sag, at folk blev bestukket med penge og andrerigdomme for at give deres troskabsløfte til Abu Bakr, mens de andregange blev truet, hvis de nægtede at give deres samtykke.230

Dette var blot nogle få antagelser om, hvordan det lykkedes Abu Bakrat tilrane sig kalifatembedet. Efter han havde indtaget magten, vardet dog uundgåeligt for ham, at Ali (fvmh) også skulle afgive ham sittroskabsløfte; det er naturligvis vigtigt for enhver slags kup at tvingeoppositionen til at erklære sin støtte til det nye regime.

Men hvad skulle de stille op med Ali (fvmh), nu hvor han afviste atafgive sit troskabsløfte til Abu Bakr? Kunne de slå ham? Han var jo denkendte helt, der var i stand til at tilintetgøre arabernes helte, dræbe derestapre mænd og duellere med deres “ulve”! Var de i stedet i stand til atnarre ham? Men Ali (fvmh) var jo den forsigtige og vise mand, der varbevidst om alt, hvad der foregik rundt om ham. De var dog under alleomstændigheder nødsaget til at tvinge troskabsløftet fra ham.

216

Det andet, der bekymrede dem, var, hvad Fatimas (fvmh) indstilling villevære, hvis Ali (fvmh) blev tvunget til at afgive sit troskabsløfte til AbuBakr? Med andre ord, hvad skulle der gøres, hvis Fatima (fvmh) valgte atforsvare sin mand? Skulle de ignorere alle disse hindringer?

Dette skabte et uløseligt problem for kuppets ledere, som brugte lang tidpå at tænke over sagen. I mellemtiden havde Imam Ali (fvmh) indset,at det var nytteløst at anstrenge sig på at genvinde sine rettigheder. Istedet sørgede han for, at den hellige Profets (fvmh) lig blev begravet medhjælp fra de få, som deltog i begravelsesceremonien. Herefter lukkedeImam Ali (fvmh) sig inde i sit hus og var optaget af at udføre de beskeder,han havde fået af Profeten (fvmh) i hans testamente. Han var så godtsom afskærmet fra den ydre verden. Denne situation var ugunstig forkuplederne, fordi i Alis (fvmh) afvisning af at afgive troskabsløfte tilAbu Bakr lå en dyb mening og en undskyldning for andre til at gøreindvendinger imod Abu Bakrs indtagelse af magten.

Angrebet på Alis (fvmh) og Fatimas (fvmh) husMan kom således frem til, at det var nødvendigt at føre Ali (fvmh) tilmoskeen med tvang, uanset hvad dette ville koste - især i lyset af denkendsgerning, at han var mere bekymret over islams interesser end sineegne, hvilket altid havde været gældende for Imam Ali (fvmh). Såledesblev en gruppe af mænd ledet af Qunfudh sendt til Alis (fvmh) hus. Dade ankom, blev de nægtet adgang til huset. Herefter vendte Qunfudh oghans mænd tilbage til moskeen og sagde til Abu Bakr og Omar: ”Vi blevnægtet adgang til huset” Omar sagde: “Gå tilbage, og hvis I bliver nægtettilladelse igen, så kom ind (i huset) med tvang.” Således vendte de tilbageigen og spurgte endnu en gang om tilladelse, men Fatima (fvmh) svarede:”I må ikke komme ind i mit hus uden tilladelse.” Da de hørte dette, gik detilbage til Omar og fortalte ham, hvad Fatimas (fvmh) havde sagt. Dettegjorde Omar vred, og han sagde: ”Hvad har kvinder med denne sag atgøre?” Omar begav sig herefter selv ud for at tvinge Imam Ali (fvmh) tilat komme ud af huset. Blandt andet beordrede han, at der blev sat ild tilFatimas (fvmh) hus. En mand gjorde indvendinger mod dette og sagde:”Men Fatima er indenfor. ” Hvortil Omar svarede: ”Og hvad så?”

217

Det er blandt andet blevet berettet:”Så sendte Abu Bakr Omar, søn af al-

Khattab, med det formål atfå alle de folk, som havde samlet sig i Fatimas og Alis hus, til at kommeud, og hvis nogen afviste at komme ud, så skulle han kæmpe mod dem.Omar kom med ild i sin hånd for at antænde huset. I dette øjeblik komFatima ud og sagde: ”Tør du, oh søn af al-Khattab? Ønsker du at sætteild til mit hus?” Omar sagde: ”Afgiv troskabsløfte til Abu Bakr og komdeltag i det, som størstedelen af nationen er enige om.”231

”De, som modsatte sig troskabsløftet til Abu Bakr, var Ali, Abbas,Zubayr og Saad ibn Ubada. Af disse sad Ali og Abbas i Fatimas hus. Pådet tidspunkt sendte Abu Bakr Omar med denne befaling: ”Flyt dem, derer samlet i Fatimas hus, og hvis de afviser at komme ud, så dræb dem.”Omar tog ild med til døren, og Fatima sagde: ”Oh søn af al-Khattab! Erdu ankommet for at sætte ild til mit hus?” Omar sagde: ”Jeg er kommetmed den intention at få folk til at afgive troskabsløfte til Abu Bakr, somandre har gjort.”232

”Omar, søn af al-Khattab, kom til Alis hus. Talha og Zubayr ognogle af al-Muhajiren233 var også i huset. Omar råbte: ”Ved Gud, entenkommer I udfor at afgive troskabsløftet, eller jeg vil sætte ild til huset.”Zubayr kom ud med sit sværd trukket. Da han

218

snublede (over noget), faldtsværdet fra hans hånd, og de hoppede over ham og overtog ham.”234

Den akademiske og autoritative oversætter, Ismail Poonawalla, skriver isine fodnoter om begivenheden:

”Selvom det ikke står klart, ser det ud til, at Ali og hans gruppefik kendskab til Saqifa235 vedrørende det, der var hændt derhenne.Desangående samledes hans tilhængere i Fatimas hus. Abu Bakr ogOmar, der var fuld opmærksomme på Alis påstande og var bange foren trussel fra hans tilhængere, tilkaldte ham til moskeen, så han skulleafgive troskabsløfte. Ali afviste (dette), og således blev huset omringet afen bevæbnet gruppe ledet af A bu Bakr og Omar, som truede med at sætteild til det, hvis Ali og hans tilhængere afviste at komme ud og sværgetroskab til Abu Bakr. Situationen udviklede sig voldeligt, og Fatima varrasende.”236

219

Det er blevet berettet af Ibn Khaziba fra Zayd ibn Aslam, som sagde:”Jeg var en af dem, som gik sammen med

Omar med fakler tilFatimas hus. Da Ali og hans mænd afviste at sværge troskab, sagdeOmar til Fatima: ”Lad enhver, der er indenfor, komme ud. Ellers viljeg antænde dit hus og dem, der befinder sig indenfor. ” Ali, Hassan,Hussein, Fatima og en gruppe af Profetens tilhængere og Bani Hashimvar indenfor. Fatima sagde: ”Vil du sætte ild til mit hus og mig og minesønner?” Han sagde: ”Ja, ved Allah, hvis de ikke kommer ud og sværgertroskabsløfte til Profetens kalif.”237

Fatimas hus blev således angrebet, og hun blev mast mellem dør ogvæg, således at det forårsagede hendes spontane abort af sin søn, der varopkaldt Mohassin af Profeten selv, før han var gået bort. Ved angrebetfik hun brækket sine ribben, og et søm i døren borede sig gennem hendesbryst. Ligeledes blev hun slået, uden der blev taget hensyn til hendesstatus eller hellighed. Fatima brast i gråd og råbte:

”Oh far! Oh Allahs Profet! Hvor er det hurtigt efter din bort-gang, at sorg og bekymringer er haglet ned over os under hænderne afsøn af al-Khattab (Omar) og søn af Abu Quhafa (Abu Bakr). Hvor er dethurtigt, at de har ignoreret dine ord ved Ghadeer-Khum og din udtalelseom, at Ali i forhold til dig er, som Aaron (Harun) var til Moses.”Ifølge beretningerne blev Imam Ali (fvmh) herefter under alle om-stændigheder tvunget til moskeen. Efter alt det, der var sket hende,prøvede Fatima alligevel at følge efter sin mand. Imam Ali (fvmh)afviste at afgive sit troskabsløfte i moskeen, hvorefter der blevsagt til ham: ”Ved Allah, du bliver dræbt, hvis du ikke gør, som de

220

andre har gjort.” Imam Ali (fvmh) svarede: ”Vil I dræbe en mand, somer en slave af Herren og en bror til Allahs Profet?” Omar svarede: ”Vierkender dig ikke som en bror til Herrens Profet!”

Fatima (fvmh) sagde herefter: ”Ønsker du at gøre mig til enke? Ved Al-lah, hvis I ikke lader ham gå fri, vil jeg afsløre mit hoved, flå min trøje,gå til min faders grav og græde til min Herre ...” Så tog hun sine søn-ners hænder, Hassan og Hussein, og gik mod sin faders grav. Da ImamAli (fvmh) så situationens alvor, blandede han sig med det samme

221

og sagde til Salman:”Forhindr Mohammads datter (i at nå sin

faders grav), for sand-elig ser jeg, at udkanten af Medina bliver sunket ned i jorden.”

Salman fortæller senere:”Jeg var nær Fatima, da jeg, ved Allah, så

fundamenterne afmoskeens vægge blive hævet fra jorden til et punkt således, at hvis etmenneske havde ønsket at gå under dem, ville det have været i stand tilat gøre det.” Så sagde jeg: ”Min Frue, sandelig sendte Allah, den Ek-salterede, din far for at være en barmhjertighed (over folket), derfor blivikke årsagen til Hans vrede (over dem).”Denne ædle støtte, som Fatima gav sin mand, tvang Abu Bakr og Omartil at indse Alis (fvmh) sande personlighed. Fatima vendte først hjemefter at have været det mest hæderlige eksempel på trofasthed over forsin ægtefælle.

Der er utallige beretninger både i sunni- og shiamuslimske bøger, sombeskriver hele denne hændelse. Nogle flere eksempler er som følgende:

Det er berettet af Abu Mohammad, Abdullah ibn Muslim ibn Qutayba,som sagde:

”Da nyhederne nåede Abu Bakr, at folket havde samlet sig i Alishus og afviste at afgive troskabsløfte, sendte han Omar efter dem. Omarråbte efter Akraan, som befandt sig i Alis hus, men han afviste at kommeud. Omar sagde så: ”Jeg sværger ved Ham, Som har kontrol over Omarsliv! Hvis I, oh folk, ikke kommer ud af huset, viljeg sætte ild til det, og en-

222

hver indenfor vil omkomme.” Folket sagde: ”Oh AbulHafs (Omar), (men)Fatima (Profetens datter) er også indenfor i dette hus.” Omar svarede:”Jeg bekymrer mig ikke om dette; folket skal forlade Alis hus og afgivetroskabsløfte.” Ali svarede: ”Jeg har sværget, at jeg ikke vil sætte en foduden for mit hus, førendjeg er færdig med at samle Koranen.”238 Fatimakom hen til døren og sagde: ”Jeg har ingen tilknytning til de individer,som har sådan en moral som at forlade Allahs Sendebuds begravelse(dvs. Abu Bakr, Omar og co.), og for denne sag (lederskabet) udvalgtede sig selv (dvs. indtog retten til kalifatet) og konsulterede ikke engangos. De tog også det, som retmæssigt var vores (jordstykket Fadak).”

Omar gik derefter, og han begyndte at strides med Abu Bakr: ’’For-lad de, som afviser at afgive troskabsløfte, ikke (i fred)." Herefter sendteAbu Bakr sin tjenestemand Qunfudh for at tilkalde Ali. Qunfudh kom hentil Ali og sagde: "Allahs Sendebuds kalif tilkalder dig." Ali svarede (i sinkommentar til Abu Bakrs nye titel): ’’Du er gået mod Allahs Sendebudsord." Qunfudh videregav disse ord til Abu Bakr, som efter at have hørtdette græd i et stykke tid. På trods af at han sendte sin tjener, kom Alistadig ikke.Herefter blev Omar ledsaget af en gruppe mænd hen til Fatimas hus ogbegyndte at banke på døren. Da Fatima åbnede døren, proklameredehun højlydt: "Oh folk, efter Allahs Sendebuds bortgang, (gjorde) sønaf al-Khattab ...” Da folk hørte Fatimas stemme og hendes pine, for-lod de stedet grædende og med (sådan en stor) sorg, at de frygtede,deres hjerter ville blive revet i stykker. Kun Omar og nogle andre forblev,resten gik tilbage. De tog Ali ud af hans hus med tvang og bragte hamhen til Abu Bakr og sagde: "Afgiv ham troskabsløfte." Omar sagde: VedAllah, som kun er værdig til tilbedelse, (gør det) ellers vil jeg slå dinnakke (halshugge dig)." Ali svarede: "Vil du dræbe en slave af Allah ogProfetens bror?" Omar svarede: "Jeg accepterer, du er en slave af

Allah, men ikke at du er Profetens bror (dvs. han anklager Ali for atlyve)." Abu Bakr forblev stille, og Omar sagde: "Hvorfor afkræverdu ham ikke troskabsløftet?" Abu Bakr svarede: "Så længe Fatimaer på hans side, vil jeg ikke presse ham." Herefter gik Ali til AllahsSendebuds grav, omfavnede den og græd højt. Han sagde det til Pro-feten, som Aaron havde fortalt sin bror Moses, som det er skrevet i denHellige Koran:"{Oh min moders søn! Sandelig har folket anset mig forsvag og ønsker at dræbe mig.}239 ’’240

(Efter noget tid) sagde Omar til Abu Bakr: "Ledsag mig til at se Fa-tima, da vi har pådraget hende vrede." De ville begge se Fatima, såde gik hen til Ali, som tog dem over for at se hende. Han (Ali) lod demsidde ned, men Fatima vendte sit hoved væk fra dem. De hilste begge påhende med fredshilsenen (salam), men hun svarede ikke. Så sagde AbuBakr: "Elskede datter af Allahs Sendebud (fvmh). Jeg elsker dig mereend mine egne døtre, ogjeg kan ikke tolerere kendsgerningen, at jegfor-blev levende den dag, din far døde. Jeg kender din ophøjede rang og sta-

tus, men jeg indvilgede ikke dit krav om ejendom, da Allahs Sendebudhar sagt: ”Vores ejendomme vil ikke blive arvet, uanset om det, vi(profeterne) efterlader, er almisse (sadaqa).” Fatima sagde: ”Hvis jeghusker jer begge på en beretning (hadith), som I er klar over, vil I såhandle i overensstemmelse dermed?” De svarede begge: ”Ja, fortælos.” Hun sagde: ”Jeg vil gerne have jer til at sværge ved Allah, hvis Ikan bevidne at have hørt denne beretning (af Profeten): ”Fatimas glædeer min glæde, og hendes vrede er min vrede. Enhver, som bevarer etvenskab med Fatima, har bevaret et venskab med mig, og enhver, somgør hende ked af det, har gjort mig ked af det.”

De bekræftede begge at have hørt denne beretning fra Allahs Send-ebud (fvmh). Så sagde Fatima: ”Jeg bevidner foran Allah (swt) og Hansengle, at I (A bu Bakr og Omar) har gjort mig ked af det, I gjorde migikke glad, og jeg skal klage over dette til Allahs Sendebud, når jeg møderham.” Så sagde Abu Bakr: ”Jeg søger beskyttelse fra Allahs vrede ogdin faders (Profetens) vrede.” På det tidspunkt blev Abu Bakrs øjne fyldtmed tårer, og Fatima sagde: ”Jeg vil forbande jer i enhver af mine bøn-ner. ” Abu Bakr forlod husethysterisk og råbte ad den folkemængde, som havde samlet sig uden forhuset: ”I folk har det (så) nemt og sover

226

fredeligt sammen med jereshustruer i nat, mens I har overvældet mig med en rædselsfuld krise (afsamvittighed). Jeg har ikke brug for jeres troskabsløfter. Tilbagekaldtroskabsløftet, som er blevet givet til mig.” Folket sagde: ”Oh AllahsSendebuds kalif! Kalifatet kan ikke virke uden dig ved roret.”241

Ibn Abi al-Hadeed citerer fra Jauhari’s bog, Kitab al-Saqifa, som be-skriver hændelserne i Bani Sa’ads Saqifa242:

”Bani Hashim og Ali var samlet i Alis hus. Zubayr var også meddem, siden han anså sig selv som en fra Bani Hashim. Ali plejede atsige: ”Zubayr var altid med os, indtil hans sønner blev voksne. De lodham vende sig mod os.” Omar gik hen til Fatimas hus med en gruppe afmænd. Usayd og Salma var også med ham. Omar bad dem om at kommeud og sværge troskab. De afviste. Zubayr trak sit sværd og kom ud. Omarsagde: ”Grib fat i den hund.” Salma ibn Aslam greb sværdet og smedden mod væggen. De slæbte Ali til Abu Bakr. Andre fra Bani Hashimfulgte ham også og ventede på at se, hvad Ali ville gøre. Ali sagde, hanvar Allahs tjener og den hellige Profets bror. Ingen lyttede til ham. De tog

227

ham til Abu Bakr, som bad ham afgive sit troskabsløfte. Ali sagde: ”Jeger den, der fortjener denne position mest, og jeg vil ikke sværge tro-skab til dig. Det er dig, som skal sværge troskab til mig. Du tog dennerettighed fra al-Ansar243 baseret på dit slægtsforhold til Profeten. Jegprotesterer på samme basis mod dig. Vær så retfærdig. Hvis du frygterAllah, accepter så min rettighed, ligesom al-Ansar accepterede din.Ellers skal du erkende, at du undertrykker mig med vilje.” Omar sagde:”Vi vil ikke give slip på dig, før du har sværget troskab.” Ali sagde:”I har rottet jer godt sammen. I dag støtter du ham, så han i morgengiver kalifatet videre til dig. Jeg sværger ved Allah, at jeg ikke vil rettemig efter jeres anmodning om at afgive troskabsløfte (til Abu Bakr). Hanburde give mig troskabsløfte.”

Så vendte han sit ansigt mod folket og sagde: ”Oh Muhajiren!244

Frygt Allah. Tag ikke retten til autoritet fra Mohammads familie. Denneret er blevet ordineret af Allah. Fjern ikke den retmæssige person fra sinplads. Ved Allah, vi Ahlul-Bayt har større autoritet i denne sag, end Ihar. Der er en mand blandt jer, som har viden om Allahs Bog (Koranen),Profetens sædvaner (sunna) og vores religions love. Jeg sværger vedAllah, at vi (Ahlul-Bayt) besidder alle disse ting. Derfor, følg ikke jer selv(eller jeres begær) for ikke at bevæge jer væk

228

fra sandheden.” Ali vendtetilbage uden at afgive troskabsløfte og afskærmede sig i sit hus, indtilFatima døde. Herefter blev han tvunget til at afgive troskabsløfte.”245

Omar var skyld i Fatimas (fvmh) abortEn sunnimuslimsk beretning fortæller:

”Allah gav Fatima og Ali følgende fem børn: Hassan, Hussein,Zaynab, Omm Kolthoom og Mohassin, der blev dræbt som følge afnationens undertrykkelse, og denne sygdom og smerte førte til Fatimasdød. ”246

Her giver beretteren nationen skylden for hendes drab uden at nævnegrundlæggeren af dette angreb. Vi ved fra de andre kilder, at det var Omar,som gav hende det dødelige slag. Omar myrdede både Fatimas (fvmh)ufødte barn, Mohassin, og Fatima selv (fvmh), der døde få månedersenere som følge af sine skader.

229

Spørgsmålet er, hvad den islamiske straf vil være for den, der kendesskyldig i Fatimas spontane abort. Hvis man læser i bogen ”Sharh Ibn al-Hadeed” står der:

”Naqeeb Abu Jafer siger, at efter Jaber ibn Asood skræmteZaynab og forårsagede, at hun fik en abort, erklærede Allahs Sendebud(fvmh) det tilladt (mubah) at udgyde hans blod. Havde Allahs Sendebud(fvmh) været levende, ville han på samme måde erklære det tilladt atudgyde blodet af de folk, som afskrækkede Fatima i den grad, at hun fiken abort.”247

Fatimas (fvmh) martyrdom

Da angrebet på Fatimas og Alis hus skete, overværede deres børn heledet tragiske forløb. Både da deres mor fik døren sparket ind i sig, så hunblev mast mellem døren og væggen; og da et udragende søm i dørengennemborede hendes bryst; da hun med det samme fik en abort og badsin tjenestepige, Feddah, om hjælp; da hun blev slået på gaden, fordi hunville følge efter sin mand; da faderen, Ali, blev slæbt til moskeen af denvoldelige, usympatiske gruppe mænd. Alt dette var børnene vidner til.På denne sørgelige tid var Imam Hassan (fvmh) syv år, Imam Hussein(fvmh) var seks år, Zaynab (fvmh) var fem år, og Omm Kolthoom (fvmh)var fire år.

Fatima al-Zahraa (fvmh) kunne godt føle, at døden var hende nær. Denhellige Profet (fvmh) havde allerede forudset, at hun ville være den førsteblandt hans nation, som ville dø og forenes med ham ikke mere end fåmåneder efter hans egen martyrdom.

Det er berettet, at Ali al-Helali fortalte:”Jeg gik hen til Profeten, mens han lå på sit

dødsleje og såhans datter Fatima sidde nær hans hoved. Hun græd voldsomt, såProfeten så på hende og sagde: ”Oh min elskede

230

datter! Hvadfår dig tilat græde?” Hun sagde: ”Jeg frygter tabet af dig.” Så sagde han: ”Ohmin elskede! Ved du, at Allah, den Store og den Almægtige, så på jordensindbyggere, valgte din far og sendte ham med Sit Budskab; så kiggedeHan endnu en gang, valgte din mand og åbenbarede for mig at ægte digmed ham?

231

Oh Fatima! Vi er en familie, som Allah, den Store og den Almægtige,sandelig har givet syv gaver, som Han ikke har givet andre før os og ejheller vil give nogen efter os: Jeg er den sidste af Profeterne og den mestbeærede hos Allah. Og min wasi248 er den bedste af alle Awseya og denmest elskede hos Allah, den Store og den Almægtige, og han er din ægte-fælle. Og vor martyr er den bedste af alle martyrer, og den meste elskedehos Allah, og han er Hamzah, søn af Abdul Muttalib, din faders onkel.Og fra (vores slægtninge) er den, der har to vinger, som flyver med englei den retning, han ønsker, og han er din faders fætter og din ægtefællesbror. Og fra os er denne nations to børnebørn, som er dine sønner Has-san og Hussein, og de er Mestrene over Paradisets Unge, og deres far er,ved Ham, Som sendte mig med Sandheden, bedre end dem.Oh Fatima! Ved Ham, Som sendte mig med Sandheden, denne nationsMahdi249 stammer fra dine sønner. Når verden er fyldt med uretfærdighedog kaos, og når uenighed følger uenighed, og når partierne er adskilte,og når folk angriber hinanden, således at ingen ældre har barmhjer-tighed med de unge, og ingen unge har barmhjertighed med de ældre, vilAllah, den Store og den Almægtige, sende fra dine sønner ham, som vilbesejre fæstningerne fra afvigelse og de

232

tildækkede hjerter; og han vilreagere i overensstemmelse med religionen i slutningen af tiden, ligesomjeg reagerede i overensstemmelse med religionen i begyndelsen af tiden;og han vil fylde jorden med retfærdighed, netop som den vil være fyldtmed undertrykkelse.Oh Fatima! Bliv ikke sørgmodig og græd ikke, for sandelig er Allah, denStore og den Almægtige, mere barmhjertig og medfølende med dig, endjeg er, og dette er som følge af din plads og position i mit hjerte. Sandeligægtede Allah dig med din ægtefælde, og han er af den ædleste afstamn-ing og med den mest hæderlige position; og han er den mest venlige modmenneskerne og den retfærdigste i lighed og den mest vidende inden foralle slags videnskaber. Og jeg har sandelig bedt min Gud, den Store ogAlmægtige, om, at du skal være den første, der forenes med mig (i Him-melen).(Sandelig) døde Fatima femoghalvfjerds dage efter Allahs Sendebudsdødsfald.”250

233

Det er berettet af en af Profetens hustruer:”I løbet af hans sygdom, efter hvilken han

døde, tilkaldte AllahsSendebud Fatima, sin datter, og hviskede i hendes øre, så hun græd.Så tilkaldte han hende igen og hviskede i hendes øre, så hun grinte. Såspurgte jeg hende: ”Hvad var det, Allahs Sendebud hviskede i dit øre,der fik dig til at græde, og derefter igen hviskede i dit øre, der fik dig til atgrine?” Hun sagde: ”Profeten fortalte mig, at han ville dø af sin sygdom,så jeg græd. Derefter fortalte han mig, at jeg ville være den første frahans familie til at forenes med ham, så jeg grinte.”251

Fatima (fvmh) havde levet i en tragisk periode efter Profetens (fvmh)død. Ikke nok med, at de angreb hendes hus, fratog hende sin ret til sinejendom, Fadak, forbød de hende også at græde i sit hjem, så Imam Ali(fvmh) blev nødt til at bygge ”Baytul Ahzan” (Sorghuset) til hende udenfor byen. Dog var det separationen fra sin far og den efterfølgende un-dertrykkelse af Imam Ali (fvmh) samt hans fratagne ret, der bekymredehende mest. Da Profetens kone, Omm Salamah, engang spurgte hendeom hendes tilstand, svarede Fatima (fvmh):

”Hvordan kan det være, du (stadig) spørger mig, hvordan jeg hardet, Omm Salamah, når jeg er grebet af så megen sorg og lidelse? På denene side har jeg mistet min far, Profeten (fvmh), og på den anden side (serjeg med mine egne øjne, at) der sker uretfærdighed mod hans efterfølger(Ali søn af Abu Talib).”252

Hun blev ved med at støtte sin tids Imam, som en trofast tilhænger, og be-varede sin oprigtige loyalitet over sin ægtefælle, som en hengiven hustru,

234

indtil sidste momenter af hendes liv trods alt det, hun selv blev udsat for:”Fatima grædfør sin død. Så spurgte De Troendes Leder hende:”Oh min Frue! Hvadfår dig til at græde?” Fatima svarede: ”Jeg græderover det, du vil træffe efter min død.” Ali sagde: ”Græd ikke; ved Allah,jeg anser det som let i Allahs sag.”253

Hemmeligholdt begravelseDet er blevet berettet, at Fatima (fvmh) havde ønsket, at hendes begrav-else skulle foregå om natten, så de, der foregav at være muslimer men

235

havde været skyld i hendes tragedie, ikke kunne deltage i begravelsen.Hun bad også om, at hendes gravsted skulle holdes skjult. Kort tid før sindød sagde hun til sin ægtefælde Imam Ali (fvmh):

”Oh fætter! Jeg ser mig selv nærme mig døden, og jeg ved, jegsnart skal forenes med min far. Jeg vil gerne fortælle dig om ting i mithjerte.” Ali sagde: ”Fortæl mig det, du vil, oh Allahs Sendebuds datter!”Han satte sig ved hendes hoved og bad alle andre om at forlade rummet.Så sagde hun: ”Oh fætter! Du har aldrig kendt mig som en løgner, ej hel-ler forræderisk, og jeg har aldrig været uenig med dig i den tid, du harværet sammen med mig.” Ali svarede: ”Må Gud forbyde (dette ske). Duer, ved Allah, for kyndig, god, from, adelig og gudfrygtig til at begå dissebebrejdende handlinger. Sandelig er din adskillelse fra mig og tabet afdig meget hårdt for mig, men det er noget uundgåeligt. Du har visselig,ved Allah, fornyet sorgen over Allahs Profets død for mig, og din dødsamt tabet af dig er bestemt pinefuldt. {Sandelig, vi tilhører Allah, og tilHam vender vi tilbage.}254 Hvor smertefuld og hvor pinefuld og hvor bit-ter og hvor sørgelig en ulykke. Dette er et tab, som ikke har nogen trøst;og det er en katastrofe, som ingen ende har. ”

De græd en stund, og Imamen holdt hendes hoved til sit bryst ogsagde: ”Betro mig dit testamente, for sandelig vil du finde mig loyal; jeg

236

vil gennemføre alle dine ordrer og prioritere dine ønsker over mine.”Fatima sagde: ”Må Allah belønne dig for (det, du har gjort for) mig medden bedste belønning. Oh fætter, jeg beder dig om ikke at lade dem,der gjorde mig uret, komme til min begravelse, for sandelig er de minefjender og Allahs Sendebuds fjender. Og jeg beder dig ikke lade nogen afdem eller deres efterfølgere udføre den Afdødes Bøn over mig, og at dubegraver mig om natten, når øjnene hviler og falder i søvn.”255

Da dødsøjeblikket nærmede sig, rejste Fatima (fvmh) sig op fra sit sove-sted, hvor hun havde ligget længe på grund af sin sygdom og sinesmerter. Hun badede sine børn og gav dem deres fine tøj på, før hunsendte dem ud. Herefter gik hun selv i bad og tog sit reneste tøj på. Isit værelse bredte hun sit bedetæppe ud og satte sig på det med ansigtetvendt mod den Hellige Kaaba. Hun fortalte sin tjenestepige Asma, at hunville sætte sig til at læse højt af den Hellige Koran, men så snart hendesstemme ikke ville kunne høres længere, betød det, at hun havde forladtdenne verden.

237

Da Asma ikke kunne høre Fatimas stemme efter en kort stund, be-gyndte hun at kalde flere gange bag værelsets dør: ”Oh datter af denudvalgte Profet! Oh datter af....” Men der kom intet svar, og stilhedovervældede huset. Asma gik ind til Fatima og opdagede, at Fatimasandelig havde forladt denne verden. Efter et kort øjeblik kom Hassan ogHussein (fvmd) hjem og spurgte: ”Hvor er vores mor?” Asma ønskedeikke, at børnene skulle ind i morens værelse og se hende ligge død, såhun forsøgte at holde dem besæftiget med andet. Derfor spurgte hun demmed det samme: ”Skal jeg tilberede noget mad til jer?” De så på hendeog sagde med forbløffelse: ”... Har du da nogensinde set os spise udenvores mor?” De gik herefter ind i det værelse, hvor deres mor lå, og fandthende død. Ved dette vendte Imam Hassan (fvmh) sit ansigt mod ImamHussein (fvmh) og sagde: ”Må Allah trøste dig ved vores mors død!”,hvorefter han lagde sin kind på sin mors kind. Imam Hussein (fvmh) lagdederimod sin kind mod Fatimas fødder og råbte grædende: ”Oh moder, tal tilmig, jeg er din søn Hussein.”

På dette tidspunkt befandt Imam Ali (fvmh) sig i moskeen. ImamHassan og Hussein (fvmd) gik derefter hen til ham for at give hamnyheden om deres mor. Det berettes, at da Imam Ali (fvmh) fik dennenyhed at vide, faldt han bevidstløs om. Folk var endnu ikke kommetover nyheden om Profetens (fvmh) død, før de nu mistede endnu en storpersonlighed. Denne gang var det hans egen elskede datter.

Herom berettes i Bihar al-Anwar:”Da Fatima døde, græd alle Medinas folk, og

kvinderne fraBani Hashim samledes i hendes hjem, hvor de skreg: ”Oh min Frue! OhDatter af Allahs Sendebud!” Mændene kom til Ali, der sad med Hassanog Hussein, og de græd alle. Således samledes folket, fældede tårer ogventede på, at begravelsesceremonierne skulle begynde. Abu Dharr komud og sagde: ”Gå! Der er sket en udsættelse af (begravelses)ceremoni-erne, og de vil ikke blive holdt i aften.” Således

238

gik folket.Senere, da øjnene hvilede, og en del af natten

passerede, bragte Ali,Hassan, Hussein, Ammar, Megdad, Aqel, Zubayr, Abu Dharr, Salman,Boraydah og nogle af Bani Hashim hende ud, udførte de Afdødes Bønover hende samt begravede hende i nattens mørke.

239

Så lavede Ali nogle falske grave, så hendes grav ikke kunne skelnes. Hanjævnede også hendes grav medjorden ogfladgjorde snavset på og rundtom den på en sådan måde, så den ikke kunne blive genkendt.”256

Således handlede Imam Ali (fvmh) i overensstemmelse med hendestestamente. Han badede hende, viklede kefaan (dødsklæder) omkringhende og begravede hende i nattens mørke. Hendes grav blev holdthemmelig, og man ved stadig ikke i dag, hvor Fatima (fvmh) præcistblev begravet, men man formoder, at det muligvis må være et sted ihendes hjemby Medina.257 Fatimas (fvmh) testamente og ønske gør detklart og tydeligt for enhver, både i dag og for fremtidens generationer, atProfetens datter (fvmd) blev udsat for undertrykkelse. Til sidste øjeblikfør sin død forblev Fatima (fvmh) trist og irriteret af sine undertrykkere.

Bortgangen af Fatima al-Zahraa (fvmh) var sandelig et stort tab bådefor hele familien men også for hele samfundet og menneskeheden.Fatima (fvmh) var og vil altid være ’’Overhovedetfor verdens kvinder”258,en ’’menneskelig houri”259 og en eksemplarisk kvinde for alle verdenskvinder, som spillede den perfekte rolle i alle livets aspekter: hun varProfetens (fvmh) elskede datter, Imam Alis (fvmh) hengivne hustru,Imamernes (fvmd) kærlige mor og ikke mindst en loyal tilhænger afsin tids Imam. Hun var den bedste underviser, den tapre reformist, denmodige kvinde - som altid kæmpede for retfærdighed for sig selv og foralle.

Således satte Imam Ali (fvmh) sig ved hendes grav, læste med lav stemmeet sørgeligt digt op for hende, hvorefter han vendte sig mod Profetens(fvmh) grav og sagde: ”Oh Guds Profet! Jeg giver dig dét tilbage, somdu har betroet mig. Oh Herre! Spørg Fatima, hvad der skete med os. Hunvil sandelig fortælle dig alt om det.”

240


Hans martyrdom

Efter slaget ved Nahrawan blev afsluttet, mødtes en gruppe Khawarijdagligt i Mekka og græd over deres afdøde, som blev dræbt i Nahrawan.En dag var Abdul Rahman ibn Muljim, Amro ibn Bakr Altamimi ogIbn Abdullah, som var nogle af de mest fremtrædende Khawarij, samletfor at diskutere deres folks tilstand. De kritiserede lederne, og derefternævnte de Khawarij-folket fra Nahrawan (som Imam Ali (fvmh) havdebekæmpet), sendte velsignelser over dem og sagde: ”Hvad skal vi gøre,efter de er døde? De var vores brødre! Det var dem, som plejede atopfordre folket til at tilbede deres Herre... Vi burde ofre vores liv og for-søge at dræbe vildledelsesimamerne for at gøre landene fri for dem ogtage hævn over vores brødre.” Abdul Rahman ibn Muljim rejste sig ogsagde: ”Jeg vil dræbe Imam Ali.” Ibn Abdullah ville påtage sig drabet afMuawiyah og Amro ibn Bakr Altamimi sagde: ”Jeg vil dræbe Amro ibnAas.”

De svor hinanden troskab i Allahs Navn om, at ingen af dem villesvigte deres opgave, indtil vedkommende enten dræbte den person, hanskulle dræbe, eller selv blev dræbt, mens han prøvede. De tog deres sværdog smurte dem med dødbringende gift og forberedte sig på deres mission.De aftalte at udføre planen den 19. Ramadan. Herefter begav hver af demsig til det sted, hvor de skulle udføre deres opgave den aftalte dato. To afdem opnåede ikke deres mål, mens det lykkedes for Abdul Rahman ibnMuljim at dræbe Imam Ali (fvmh).

Så snart Ibn Muljim kom til byen Kufah, hvor Imam Ali (fvmh) levedesammen med sin familie, kontaktede han sine venner men holdt sine in-tentioner hemmeligt, så de ikke fik noget at vide om hans mission. Dermødte han en utrolig flot kvinde kaldt Qataam bint Asshajinah. Bådehendes far og hendes bror var blevet dræbt i slaget ved Nahrawan. Hanblev ude af sig selv, da han mødte hende, og han glemte fuldstændigt altom den mission, han var kommet for at fuldføre. I stedet blev han forlovetmed hende. Dog sagde hun til ham: ”Jeg vil ikke gifte mig med dig, før

241

du lindrer min sorg.” Han sagde: ”Hvad vil lindre din sorg?” Hun sagde:”Drabet af Ali søn af Abu Talib.” Han sagde: ”Så meget som at dræbeAli? Jeg ved ikke, hvorfor du nævner ham, hvis det er mig, du vil have.”Hun svarede: ”Jo (jeg vil fortælle dig grunden). Sigt efter hans pande,hvis det lykkes dig, så vil du have lindret mig så vel som dig selv, og(herefter vil) livet med mig være behageligt. Hvis du dog bliver dræbt, såvil det, Allah giver dig, være bedre end denne verden...” Han sagde: ”VedAllah, jeg er ikke kommet til dette sted for andet end at dræbe Ali. Derforskal du få, hvad du har bedt om.”

Det er berettet i adskillige bøger260, at Ibn Muljim engang under sit opholdi Kufa kom hen til Imam Ali (fvmh) og læste nogle digtvers op for atprise ham foran hans tilhængere. Han sagde: ”Du er den sande vejleder,fri for alle fejl og tvivl. Du er gavmild og venlig, og du er søn af de løve-hjertede og tapre forfædre, som var enestående i deres tapperhed lige frabegyndelsen. Oh efterfølger af Profeten! Allah har givet dig denne rang ogskænket dig den dyd og storhed, som er (fremlagt) i den Hellige Koran...”(Imam Alis) tilhængere blev meget forbløffede over denne veltalenhedog brændende kærlighed. Dog svarede Imam Ali (fvmh) tilbage medfølgende digtvers: ”Jeg råder dig til at elske mig åbenhjertigt, selvomjeg ved, du er en af mine fjender. ”261 Ibn Muljim sagde: ”Måske har duhørt mit navn og hader det.” Imamen svarede: ”Nej, det er ikke rigtigt.Jeg ved uden mindste tvivl, at du er en morder, og der vil ikke gå længe,før du vil plette mit hvide skæg med blod fra mit hoved.” Ibn Muljimsagde: ”Hvis det er tilfældet, kan du dræbe mig.” Tilhængerne insis-terede også på, at han skulle dræbes. Dog sagde Imamen (fvmh): ”Det kan

242

aldrig ske. Min religion tillader ikke straffør udførelse af synd. Jeg vedmed sikkerhed, at du er en morder. Men religiøse befalinger gælder forudførte handlinger. Siden du endnu ikke har begået en uretfærdighandling, kan jeg ikke pålægge dig nogen straf.262 Muligvis vil du selvangre efter eget valg.”

Snart blev det den 19. Ramadan år 40 efter hijrah. Denne morgen befandtImam Ali (fvmh) sig som sædvanligt i Kufas moske i færd med at ledefællesbønnen. Da han kom ned i knælepositionen, nærmede Ibn Muljimsig ham og gav Imamen ét dødeligt slag med sit forgiftede sværd. Det var

243

den morgen, bjerget af tro styrtede sammen og smuldrede bort, mens detfyldte den islamiske verden med sorg.

Efter dette råbte Imam Ali (fvmh) med det samme: ”VedKaabaens Herre.Jeg har sejret.” Englen Gabriel råbte derefter: ”Ved Allah, vejledningenssøjler er blevet ødelagt. Ali, søn af Abu Talib, er blevet dræbt!” Efterdenne tragiske begivenhed blev Imam Ali (fvmh) båret hjem med blodigtansigt. Triste og bekymrede folk kom i massevis for at besøge ham, ogforældreløse børn bragte mælk til Alis (fvmh) hus, da de havde hørt, atmælk ville hjælpe en person, der var forgiftet.

Imam Alis (fvmh) morder blev hurtigt taget til fange og leveret til ImamHassan (fvmh), Imam Alis (fvmh) ældste søn. Ibn Muljim blev fængslet,om hvilket Imam Ali (fvmh) straks blev underrettet. Han (fvmh) sagdetil sin søn: ”Oh søn! Denne mand er min morder og jeres fange. Sørg formad og drikke til ham og begå ej overgreb imod ham. Hvis jeg overlever,ved jeg, hvad jeg skal gøre med ham; og hvis jeg dør, slå ham ikke medmere end ét slag, (svarende til dét slag, han gav mig).”

Desværre overlevede Imam Ali (fvmh) ikke mere end tre dage efter detdødelige slag. Han vendte tilbage til sin Herre den 21. Ramadan i en alderaf 63 år. Hans hellige lig blev begravet i den hellige by Najaf i Irak.

244


Hans sidste ord

Det følgende er nogle af de råd, som Imam Ali (fvmh) gav sine sønner,Imam Hassan og Imam Hussein (fvmd), såvel som sine tilhængere, heleden muslimske nation og de kommende generationer, da han lå på sitdødsleje:

”Jeg råder jer til at frygte Allah og ikke gå efter denne verden(sfornøjelser), selvom den skulle gå efter jer. Bliv ikke ked af det overnoget, som I mister fra den. Sig sandheden og stræb efter (Allahs)belønning. Bliv fjende af undertrykkerne og hjælperen til de undertrykte.Jeg råder jer og alle mine børn, min husstand og alle de, der modtagermin besked, at frygte Allah og at velplanlægge jeres foretagender ogbevare gode relationer mellem hinanden, for jeg har hørt jeres bedstefarsige: “Gode relationer er bedre end (de ikke obligatoriske) bøn og faste.”(Frygt) Allah ved behandling af de forældreløses sager.263 Lad dem ikkesulte, ej heller tillad dem at bortkomme under jeres tilstedeværelse.(Frygt) Allah med hensyn til jeres naboer, for dette er jeres Profets tiltrotiljer. Han blev ved med at bede os om at passe på dem til den grad, at vi

245

troede, han ville gøre dem til sine arvtagere (af vores arv).(Frygt) Allah med hensyn til den Hellige Koran. (Pas på), at ingen bliverbedre end jer til at følge dens grundsætninger.

(Frygt) Allah, hvad angår jeres bøn, da det er jeres religions søjler.

(Frygt) Allah, hvad angår jeres Herres Hus (Kaabaen). Lad aldrig stedetstå tomt, så længe I er levende, for hvis I gør, vil I ikke blive set på medrespekt.

246

(Frygt) Allah, hvad angår jihad (anstrengelse). Kæmp med jeres rigdom-me, jeres liv og jeres tunger på Allahs vej.Hav indbyrdes forbindelser og udveksl gaver. Vogt jer for at vende jeresansigter fra hinanden eller give afkald på hinanden. Stop ikke med atpåbyde det gode og forbyde det onde for ikke at lade de ondsindedefolk underkende jer, i så tilfælde vil jeres bønner ikke blive besvaret (afAllah).”

247

Ziyarat Aminullah- en hilsen til De Troendes Leder (fvmh)264

Fred være med dig! Oh Allahs trofaste på Sin Jord og Hans bevis forfolket.

Fred være med dig! Oh de Troendes Leder.

Jeg bevidner, at du bestræbte dig på Allahs vej en oprigtig stræben, ogat du handlede i overensstemmelse med Hans Bog (Koranen). Du efter-levede Hans Profets sædvaner, må Allahs velsignelser være over ham oghans afkom, indtil Allah kaldte dig til Sit nærvær og efter Sit eget valg togdit liv til Sig. Og (Han) påhvilede dine fjender beviset udover de mangebeviser, som du har over alle Hans skabelser.Oh Allah! Lad mig være tilfreds med den skæbne, (som Du harbestemt mig); fornøjet med Dit dekret; ivrig efter at huske Dig og anråbeDig; elske Dine udvalgte venner; elsket på Din Jord og i Din Himmel;tålmodig, når Du sender plager ned over (mig); taknemmelig for Dinoverflod af gaver; opmærksom på Dine talrige velsignelser; længselsfuldefter lykken ved at møde Dig.(Lad mig være blandt de, der) får større gudfrygtighed for DinBelønningsdag; følger Dine venners sti; tager afstand fra Dine fjendersadfærd; er optaget fra denne verden med at prise

248

og hædre Dig.Oh Allah! Hjerterne af dem, som føler ydmyghed foran Dig, er fyldtmed kærlighed. Stierne for dem, der ønsker Dig, er fæstnet. Tegnene fordem, der opsøger Dig, er klare. Hjerterne af dem, som kender Dig, ertomme for andre end Dig. Lydene af dem, som kalder Dig til sig, ophøjesaf Dig, og svarernes porte er åbne for dem. Bønnerne af den, somhvisker til Dig, er opfyldte. Angeren af den, som vender sig mod Dig, ermodtaget. Tårerne af den, som græder affrygtenfor Dig, er blevet behandletbarmhjertigt. Hjælp er tilgængelig for den, som kalder på hjælp fra Dig,og bistand er givet gavmildt til den, som leder efter den. Dine løftertil Dine tjenere er fuldbyrdet. Fejlene af den, som søger at formindske

249

dem, er formindsket. Gerningerne af udøverne af gode gerninger, erbevaret hos Dig, ogforsørgelsen til Dine skabelser er nedkommet. Løfterneom forøgelser i forsørgelsen når dem. Synderne af dem, som søgertilgivelse, er tilgivet. Dine skabningers behov er opfyldte. Belønningerneaf de bønfaldende er tilgængelige i overflod hos Dig. Forøgelsesløfterneer vedvarende. Gavnlig mad er tilberedt for den sultne, og drikkene erfyldt for den tørstige.O Allah, besvar mine bønner, og tag imod min lovprisning. Foren mig medmine venner, for Mohammad, Ali, Fatima, Hassan og Husseins (fvmd)skyld. Du er sandelig Herren over mine velsignelser, Hensigten med mineønsker, Målet med mine håb i min endelige slutning og min faste bopæl.O Allah, Du er min Gud, min Herre og min Hersker. Tilgiv voresbeskyttere. Hold Dine fjender borte fra os, og afled dem fra at besværeos. Lad sandhedens ord blive klart åbenbaret og lad den stå højst, oglad sandhedens ord blive manifesteret, og gør den størst. (Og) lad ordetfalskhed blive nægtet, og lad det være lavt, Du er sandelig den som harmagt over alle ting.

250

Noter1 Book on Islam/Professor M.G. Reynolds: kapitel 3.2 Han var anset som værende den mægtigste britiske historiker i sin tid.3 De ”Tolv Høvdinge” er profeten Mohammads (fvmh) tolv efterfølgere, hvorafImam Ali (fvmh) er den første.4 Første Mosebog: kapitel 17, vers 19-20.5 Hijrah betyder ’’udvandring” og henviser til Profeten Mohammads (fvmh)udvandring fra Mekka til Medina. Denne udvandring markerer starten på denmuslimske månekalender.6 The Shi’ite Religion/Dwight M. Donaldson.7 Dele af dette kapitel er taget fra bogen: ”A brief history of fourteen infallibles”udgivet af ”World Organization for Islamic Services”.8 I denne bog bliver ordet ”Imam” ikke brugt om personer, der blot er uddan-net i islamisk lære og har fået autoritet til at kunne lede fællesbøn etc. (såkaldtsheikh). Det er snarere titlen givet de 12 særlige personer, der er udvalgt afAllah til at være Hans stedfortrædere efter Profeten Mohammad (fvmd). DisseImamer er: Imam Ali, Imam Hassan, Imam Hussein, Imam Sajjad, Imam Baqir,Imam Sadiq, Imam Kadhum, Imam Redha, Imam Jawad, Imam Hadi, ImamAskari og Imam Mahdi, fred være med dem alle.9 Fvmh/fvmd: Forkortelse for ”fred være med ham/hende/dem”. Dette skrives,efter en profet eller anden guddommelig person nævnes som respekt.10 Abbas ibn Abdul Muttalib var Profetens (fvmh) onkel.11 Det vil sige, der er enighed om, at hændelsen fandt sted, idet der er mangeberetninger, der tyder på dette.12Almustadrak ala Alsahhihain: bind 3, side 483. Andre sunnimuslimske kilder:Tathkirat Alkhawas/Ibn Aljawzi: side 7. Rawa’eh Almustafa/Sadrul Dein

251

Ahmad Albardwani: side 10. Kifaiat Altaleb/Mohamad ibn Yusuf AlqurashiAlshafe’i: del 7, side 260. Muruj Althahab/Almasodi: bind 2, side 2. Ithbat Al-wasia: side 155. Siar Alkhulafaa/Abdul Hamid Khan Aldahlawi: bind 8, side 2.Insan Aluyoon/Alhalabi: bind 1, side 165. Matalib Alsauol/Ibn Talha Alshafe’i:side 11. Nuzhat Almajalis/Asafori Alshafe’i: bind 2, side 204. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 14. Noor Alabsar/Mu’men AlshalabangiAlshafe’i: side 73. Izalat Alikhfaa/Shah waliu Allah Ahmad Aldahwali.

252

13Alkefaya/Al-Hafedh al-Kenji al-Shafi’i.14 Se Nahjul-Balaghah, som er en samling af Imam Alis (fvmh) udtalelser, breveetc.15Majma’ al-Zawaed/al-Haythami. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 2, side 99.16 Et klædesstykke som dækker hele kroppen fra hoved til tå. Denne slags hijabtog de arabiske kvinder ofte på.17 Fatima al-Zahraa min Qabl al-Melad ela Ba’d al-Estesh-had/al-Hashimi: side27.18 Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 48. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir:bind 7, side 221 og 222.19Fatima al Zahraa’ min al Mahd ela al-Lahd/al-Qasweni: side 171.20 Man la Yahdhoroh al-Faqeh/al-Sodoq: bind 3, side 401.21 Bihar al-Anwar: bind 6.22Nozhat al-Majalis/al-Safori: bind 2, side 226.23Akhbar al-Dowal wa Athar al-Owal/al-Qermani. Dorar al-Semtayn/al-Zarandi.Al-Fawaed al Majmo’ah/al-Shawkani. Lesan al-Mezan/al-Asqalani. Al-Majro-hen/Ibn Habban. Mezan al-E’tedal/Al-Dhahabi. Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari. Tarekh Baghdad/al-Baghdadi. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.24 Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 57. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir:bind 7, side 222. Al-Sunan al-Kobra/al-Nasai: bind 6, side 72. Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 17, side 336.25 Fatima al-Zahraa min al-Mahd ela al-Lahd/al-Qasweni: side 192.26 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43 side 95.27 Shobbar er et hebræisk navn. Oversat til arabisk er navnet Hassan.28 Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 20129 Kaldet til bøn, som bliver læst i den nyfødtes højre øre.

253

30 Respons til bønnekaldet, som bliver læst i den nyfødtes venstre øre.31 Sahih/Muslim: bind 5, side 36. Sahih/Al-Bukhari: bind 2, side 1281. Jami al-Usul: bind 9, side 27, beretning 6552.32 Mokhtasar Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 7, side 10. Mokhtasar Dhakaeral-Oqba/al-Tabari: side 208. Sharaf al-Nobowwah/Abu Sa’d.

254

33 Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 199.34 Mokhtasar Dhakaer al-Oqba/al-Tabari: side 226. Musnad/Ahmad: beretning3777.35Al-Hosayn wa Batalat Karbala/al-Moghneyah (fra en sunnimuslimsk kilde).36 Profeten Mohammad (fvmh) gik bort den 28. safar år 11 efter hijrah, somsvarer til omkring år 632 e.Kr.37 Læs mere detaljeret om begivenheden i kapitlet ” Profetens (fvmh)

datter”.38 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 67.39 Manaqib/Ibn al-Jawzi.40 Resten af talen kan læses i følgende henvisninger: A’alam al-Wara: side 132-133. Tadhkirat al-Khawas al-Ommah/Sibt Ibn al-Jawzi al-Hanafi. Al-Sirah al-Halabiyyah/Noor al-Din al-Halabi: bind 3, side 383. Sahih/Tirmidhi: bind 2,side 298; bind 5, side 63. Sunan Ibn Maja: bind 1, side 12, 43. Khasaes/al-Nisa’i: side 4, 21. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 2, side 129; bind 3, side 109-110, 116, 371. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 84, 118, 119, 152, 330;bind 4, side 281, 368, 370, 372, 378; bind 5, side 35, 347, 358, 361, 366, 419(berettet gennem 40 beretningskæder). Fada’il al-Sahaba/Ahmad ibn Hanbal:bind 2, side 563 og 572. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 103.Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 12, side 49-50. Tafsir Dhor al-Manthur/al-Hafiz Jalaluddin Suyuti: bind 3, side 19. Tarikh al-Khulafa/Suyuti: side 169og 173. Al-Bidayah wal-Nihayah/Ibn Kathir: side 3, side 213; bind 5, side 208.Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 114. Mushkil al-Athar/al-Tahawi: bind2,side 307-308. Habib al-Siyar/Mir Khand: bind 1, del 3, side 144. Al-Sawa’iq

255

al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 26. Al-Isaba/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 2, side509; bind 1, side 319; bind 2, del 1, side 57; bind 3, del 1, side 29; bind 4, side14, 16 og 143. Tabarani, berettet på vegne af Ibn Omar, Malik Ibn al-Hawirath,Habashi Ibn Junadah, Jari, Sa’d ibn Abi Waqqas, Anas ibn Malik, Ibn Abbas,Amarah, Buraydah. Tarikh/al-Baghdadi: bind 8, side 290. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 4, side 23; bind 5, side 26-27. Al-Este’ab/Ibn Abdal-Barr: bind 2, side 462. Kanzul Ommal/al-Muttaqi al-Hendi: bind 6, side 154og 397. Al-Mirqat: bind 5, side 568. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side172. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 68. Faydh al-Qadir/al-Manawi: bind 6,side 217. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.41 Den Hellige Koran: kapitel 5, sidste del af vers 3.42Al-Tafsir/Ali Ibn Ibrahim al-Qommi: bind 1, side 162, i sin kommentar af vers5:3. al-Tafsir/al-Ayyashi: bind 1, side 292 i sin kommentar af vers 5:3. Bihar

256

43al-Anwar/al-Majlesi: bind 37, side 112, beretning 5; bind 37, side 138, beretning27.44 Dhor al-Manthur/al-Hafiz Jalaluddin al-Suyuti: bind 3, side 19. Tarikh/Khatibal-Baghdadi: bind 8, side 290, 596 på vegne af Abu Hurayra. Manaqaib/IbnMaghazali: side 19. Tarikh Dimashq/Ibn Asakir: bind 2, side 75. Al-Itqan/al-Suyuti: bind 1, side 13. Manaqib/Khawarazmi al-Hanfi: side 80. Al-Bidayahwal-Nihayah/Ibn Kathir: bind 3, side 213. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi al-Hanafi: side 115. Nuzul al-Quran/al-Hafiz Abu Nu’aym på vegne af Abu Sa’idKhudri.45 Disse fem søjler er forskellige fra sunnimuslimers definition af islams femsøjler, som ifølge dem er: trosbekendelse, bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd. Ishiaislam skelner man mellem troens søjler, som er fundamentet af islamisk tro,og troens pligter, der er de obligatoriske tilbedelser såsom pilgrimsfærd, bøn,almisse etc.46 Usul al-Kafi: bind 1, side 181.47 Usul al-Kafi: bind 1, side 277. Sharh al-Maqasid/al-Taftazani. Sahih/Mus-lim. Sunan/al-Bayhaqi. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami. Meshakat al-Masabih/al-Tibrizi. Selselat al-Ommal/al-Albani. Musnad/Ahmad ibn Hanbal. Musnad/Abu Dawod Al-Tayalesi. Sahih/Ibn Haban. Al-Hilya/Abu Nu’aim. Kanzul Om-mal/al-Hendi. Fath al-Bari/Ibn Hajar al-Asqalani. Kitab al-Sunah/Ibn Abi Isam.48 Al-Kafi: bind 2, side 18, beretning nr. 3.49{Da din Herre sagde til englene: ”Jeg vil sætte en khalifah* på jorden!” sagdede: ”Vil Du sætte nogen dér, som skaber fordærv

257

på den og udgyder blod, nårdet dog er os, der lovsynger Dig og priser Dig hellig?” Han sagde: ”Jeg ved,hvad I ikke ved!”} Koranen 2:30 *Ordet khalifah kan oversættes som ’’efter-følger” eller ”stedfortræder”.50 {(Gud sagde): ”Når Jeg har formet det og indblæst noget af Min ånde i det,så skal I falde ned og tilbede det!” Da kastede englene sig ned, alle sammen,bortset fra Iblis*. Han var hovmodig og en af de vantro. “Iblis!”, sagde Han.“Hvad hindrer dig i at kaste dig ned for det, som Jeg egenhændigt har skabt?Er du hovmodig, eller skulle du være en højerestående?” Denne sagde: “Jeger bedre end ham. Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler. ” “Gå udherfra!”, sagde Han. “Du skal være bortstenet, og Min forbandelse skal væreover dig indtil dommens dag.”} Koranen 38:72-78. *Iblis kaldes også ”satan”eller ”djævel”.51 Iqbal al-A’amal: side 465.

258

52 Den Hellige Koran: kapitel 37, vers 24.53 Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: kapitel 11, bind 1, side 229, citeret fraal-Wahidi og citeret fra al-Daylami på vegne af Abi Sa’id al-Khudri. Faraedal-Semtayn/Hamawaini: sektion 14. Nudhum Durar al-Samtain/Jaml al-Din al-Zarandi. Al-Rashfah/al-Hadhrami: side 24.54 Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 1, side 84 og 86. Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 128. Jami’ al-Kabir/al-Tabarani. Al-Isaba/Ibn Hajar al-Asqalani. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 155. Al-Manaqib/al-Kharazmi:side 34. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 149. Tarikh/Ibn Asakir: bind 2,side 95.55 Shamsul Akhbar/al-Qurashi: side 38. Salwat al-’Arifin/al-Husain Ibn Isma’ilal-Jurjani.56 Tadhkirat al-Huffaz/Al-Dhahabi: bind 4, side 298.57 Al-Wasit/Al-Wahidi. Nihayat al-Uqul/al-Akhfash Nahwi. Al-Kashf wal Bay-an/al-Tha’labi. Al-Qurtayan/Ibn Qutaybah: bind 2, side 164. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 29, side 227. Ruhul Ma’ani/al-Alusi: bind 27, side 178.Tafsir/al-Nasafi: bind 4, side 229. Tafsir/al-Tabari: bind 9, side 117. Sahih/al-Bukhari: bind 7, side 271. Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 2, side 435.Tafsir/Qazi Nasiruddin al-Baydawi: bind 2, side 497. Tafsir/al-Khazin al-Bagh-dadi: bind 4, side 229. Tanzil al-Ayat/Muhib al-Din al-Afandi. Sharh al-Mawa-qif/al-Sharif al-Jurjani: bind 3, side 271. Sharh al-Sab’ah al-Mu’allaqah/al-Zu-zani. Tafsir/Ibn Abbas. Dhor al-Manthur/al-Suyuti: bind 5, side 355. Tafsir/Abual-Saud al-Hanafi. Den er berettet af mange flere, for eksempel: Yahya Ibn Zaid

259

Kufi, Abu Ubaida Basri, Abu Zaid Ibn Aus Basri, Abu Bakr Anbari, Abul HasanRommani, Sa’d al-Din Taftazani, Shaba Uddin Khafaji, Hamzawi Maliki, Hu-sain Ibn Mas’d, Abu Baqa Ukbari, Ibn Hajar al-Haythmai, Sharif Jurjani, AbdulAbbas Mubarrad, Abu Nasr Farabi og Abu Zakariya Khateeb Tarizi.58 Nahjul-Balaghah: 236. Ligeledes prædiken 3 (kendt som al-Shaqshaqiyya)for en lignende udtalelse.59 Serat al-Mustaqim er navnet på den bro, der går over helvedet og fører tilParadiset.60Al-Ferdaws/al-Dulaimi: bind 1, side 255. Al-Fawa’ed al-Majmu’a: side 381.Manaqeb Ali/Ibn al-Ghazali: side 140, 147 og 218, nr. 156, 173 og 289. Al-Riath al-Nathera: bind 3, side 118, beretning nr. 1367. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 112. 60

260

61 Tabaqat al-Hanabilah: bind 1, side 320, af Abu Ya’la. Beretningen kan ogsålæses i bogen ”Imam al-Sadiq wa al-Madhahib al-Arba.”62 Beretningen kan blandt andet læses i Musnad/Ahmad ibn Hanbal.63 Beretningen kan blandt andet læses i Matalib Assual/Allama KamaluddinMohammad ibn Talha Shafi’i.64 Musnad/Ahmad ibn Hanbal.65 Musnad/Ahmad ibn Hanbal. Der berettes også i Kanzul Ommal/al-Hendi ogRiyadh al-Nadirah/al-Tabari om, hvordan Imam Ali (fvmh) købte to trøjer fraAbu Niziyas forretning i Kufa, hvor den ene var af meget god kvalitet, mens denanden var billig og af groft stof. Han gav sin tjener Qambar den dyre og beholdtselv den billige. Ligeledes i Nahjul Balaghah, brev 45 og prædiken 207, kanman læse mere om Imam Alis (fvmh) beklædning og mad.66 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 207.67 ”Baytul Maal” kan oversættes til ”statens skattekammer”. Her blev alle mus-limernes penge bevaret og uddelt til de, som var berettiget til det.68Al-Amali/al-Mufid: side 467.69 I en tilstand af vrede ville Imam Alis (fvmh) drabshandling motiveres af tank-en om at gøre hævn, fordi Amro spyttede på ham. Således ville hans handlingikke ske udelukkende for Allahs sag. Han valgte derfor at køle sig ned og tømmesin sjæl for enhver form for had eller begær efter hævn, så hans gerning blevudført udelukkende for Allahs skyld.70 Maqtal Khawarizmi: side 45. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 95.Moaraj al-Nabuwwah: bind 4, side 130.71 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 261.72Almanaqeb/Alkhawarizmi: side 375, beretning nr. 395. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 65. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 7, side

261

253.73 Mafateh al-Jenan: efter “Imam Alis munajat al-mandhuma”.74 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 4, side 27. Den findes også i Nahjul-Bala-ghah og al-Kafi.75 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 3, side 286.75Al-Ershaad/al-Mofeed: bind 1, side 224.76 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 5, side 52. Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind4, side 143.

262

77 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 4, side 143.78 Naghul-Balaghah: prædiken 151.79 Den Hellige Koran: kapitel 29, vers 45.80 {Da hun nu hørte om deres listige tale, sendte hun bud til dem og beredte etmåltid for dem og gav hver enkelt af dem en kniv og sagde (til Josef): ”Kom udtil dem.” Da de så ham, fandt de, at han var (en person) af stor værdighed, ogskar sig i hænderne (af overraskelse)...} Koranen: 12:3181Det er en bøn, der svarer til den obligatoriske morgenbøn, som omfatter toknæl.82 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 55.83 Allama al-Majlesi er samleren af Bihar al-Anwar, den største samling af be-retninger inden for islamisk historie.84 Forkortelse for ”rahmatullah alayh” (må Allahs nåde være over hans sjæl),som siges om en troende, der har forladt verden.85 Denne nat var natten til d. 15. shabaan i den islamiske månekalender.86 De to engle, som sidder på hver af menneskets skulder og noterer vedkom-mendes gode og dårlige gerninger ned.87 Oversættelsen er hentet fra www.islam-online.dk. På denne hjemmeside kanman læse oversættelser af flere duaa, og der er også mulighed for at høre denneduaa på arabisk med danske undertekster.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

26,

vers

88-

■ 89De

nHellige

Koran:

kapitel

25,

vers

27.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

55,

vers

41.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

31,

vers

33.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

40,

vers

52.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

82,

vers

19.

http://www.islam-online.dk/

263

Den

Hellige

Koran:

kapitel

80,

vers

34-37.

Den

Hellige

Koran:

kapitel

70,

vers

11-

16.96{Jeres wali er alene Allah, Hans Sendebud og de

troende, de, som holder bønog betaler Zakat, mens de bøjer sig (i bøn).} Koranen 5:55.97Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 33. Den Hellige Koran: kapitel 82, vers 19.

264

98 I denne bog bliver ordet ”Imam” ikke brugt om personer, der blot er uddan-net i islamisk lære og har fået autoritet til at kunne lede fællesbøn etc. (såkaldtsheikh). Det er snarere titlen givet de 12 personer, der er udvalgt af Allah til atvære Hans stedfortrædere efter Profeten Mohammad (fVmd). De andre Imamerefter Imam Ali, Imam Hassan og Imam Hussein er: Imam Sajjad, Imam Baqir,Imam Sadiq, Imam Kadhum, Imam Redha, Imam Jawad, Imam Hadi, ImamAskari og Imam Mahdi, fred være med dem alle.99 Dette betyder, at Omm Salamah, Profetens (fvmh) hustru, ikke fik lov til attilslutte sig den gruppe, Profeten (fvmh) havde omtalt som ’’Mohammads fami-lie” og blive en del af Ahlul-Bayt (fvmd), men dette skyldtes ikke, hun ikke varpå rette spor, altså at hun ikke var en troende muslim.

Al-Tirmidhi beretter i Manaqib Ahlul-Bayt: bind 2, side 308, at Omar, sønaf Abi Salamah, Profetens adobtivsøn, fortalte: ”Verset {Allah ønsker kun atafholde al urenhed fra jer, I Ahlul-Bayt, og rense jer fuldstændigt} blev åben-baret i Omm Salamahs hus. Så kaldte Profeten Fatima, Hassan, Hussein og Alitil sig, dækkede dem med et tæppe og sagde: ”O Allah! Dette er mit husstands-folk, derfor fjern al urenhedfra dem og rens dem fuldstændigt.” Omm Salamahsagde: ”Er jeg iblandt dem, O Allahs Sendebud?” Han sagde: ”Du er i dinposition. Du er udmærket.”100Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 33.101 Ghayat al-Maram. Beretningen er citeret af Abdullah ibn Ahmad ibn Hanbalgennem tre berettere fra Omm Salamah. Se også: Tafsir/al-Tha’labi, al-Mizan

265

fi Tafsir al-Quran/Tabatabai, og mange flere.102Tafsir al-Quran al-’Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 486.103 Tafsir al-Quran al-’Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 485. Jami’ al-Bayan fiTafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8.104 Al-Mostadrak/al-Naysabori: bind 2, side 451.105 Tafsir al-Quran al-’Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 486. Jami’ al-Bayan fiTafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8.106 Al-Mo’jam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 53. Mo’tasar al-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 226. Sahih/Ibn Habban: bind 15, side432.1

7 Al-Mo’jam al-Kaber/al-Tabarani: bind 9, side 25. Sunan/al-Tirmidhi: bind 5,side 351 og 663. Jami’ le Ahkam al-Quran/al-Qurtubi: bind 14, side 183. Jami’al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 8.108 Musnad/Ahmad: bind 6, side 292.

266

109Al-Mo’jam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 54; bind 23, side 281. Mo’tasaral-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 267. Tafsir al-Quran al-’Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 485. Jami’ al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 22, side 7.110 Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 5, side 199. Andre har også fortalt lignende,men det er forskelligt, hvor længe de var sammen med Profeten (fvmh) og såham udføre denne handling. Nogle af dem beretter, at de bevidnede ham gå tilFatimas (fvmh) dør og recitere renselsesverset hver dag i sytten måneder. For atlæse nogle af de omtalte beretninger se de følgende sunnimuslimske kilder: Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 4, side 1542. Fadael al-Sahabah/Ibn Hanbal: bind2, side 761. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 7, side 103. Al-Kona/al-Bukhari:bind 1, side 25. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 121, 168 og 169.Mezan al-E’tedal/Al-Dhahabi: bind 4, side 47. Al-Mo’jam al-Kaber/al-Tabara-ni: bind 3, side 56; bind 22, side 200 og 402. Mo’tasar al-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 267. Mosanaf/Ibn Abi Shaybah: bind 6, side388. Moshkel al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side 338. Musnad/al-Homaydi: bind1, side 173 og 367. Musnad/Abi Ya’la: bind 7, side 59. Musnad/Ahmad ibnHanbal: bind 3, side 285. Musnad/al-Tayalisi: bind 1, side 274. Al-Mostadrak/al-Naysabori: bind 3, side 172. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 521.Seyar A’lam al-Nobala/al-Dhahabi: bind 2, side 134. Sunan/al-Tirmidhi: bind 5,side 352. Tabaqat al-Mohadethen be-Esbahan: bind 4, side 148. Tafsir al-Quranal-’Azem/Ibn Kothayr: bind 3, side 484. Jami’ al-Bayan fi Tafsir al-

267

Quran/al-Tabari: bind 22, side 6. Tahdheb al-Kamal/al-Mazzi: bind 33, side 259; bind 35,side 251.111Den Hellige Koran: kapitel 42, vers 23.112Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: fortolkning af kapitel 42, vers 23.113 Når der i denne bog nævnes ”Ahlul-Bayt”, refereres der til alle de fjortenUfejlbarlige, altså Profeten, Fatima og de tolv Imamer (fvmd). Men under Pro-fetens (fvmh) levetid var kun disse 4 nævnte personer født.114 Dhakaerul Uqba fi Manaqib Dhawi al-Qurba: side 25. Manaqeb/Ahmad ibnHanbal.115 Ghayat al-Maram/Allama Bahrani: afsnittet om fortolkningen af det-tevers. Forfatteren referer til Ahmad ibn Hanbals Musnad, som ved au-toritet af Said ibn Jubair citerer Ibn Abbas gennem en kæde af berettere.116 Jami’al Sagher/al-Suyuti: bind 2, side 653. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/IbnHajar: side 188.

268

117 Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 139. Nor al-Absar/al-Shablanji: side 41 og 52. Nozhat al-Majalis/al-Safori: bind 2, side 228.118Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 31.119Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 158.120Den Hellige Koran: kapitel 24, vers 63.121Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 21.122 Der er intet dansk ord, som svarer til det arabiske ord nafs, som er entalsfor-men af “anfus”. De ord, der nærmest beskriver betydningen af nafs, er “selvet”.I dette Koranvers bliver flertalsformen nævnt: {...anfusana wa anfusakum...}123Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 61.124 Betydningen af delegation er: ”Gruppe af udsendinge med officiel fuldmagttil at tale og træffe beslutninger på andres vegne.” (Definition taget fra Poli-tikkens Retskrivnings- og Betydningsordbog).

Denne delegation bestod af tres riddere, hvoraf fjorten var ledere medautoritet til at tage beslutninger. Disse mænd omfattede Abdul Masih al-Aqib,som var en politisk leder; Assayyid al-Ayham, som var deres lærd og rejse-samt forsamlingsleder; og Abu Harithah ibn Alqama, som var deres patriark,præst og religiøse leder.125Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 59.126Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: under forfatterens indledning.127 Mange kendte berettere har bekræftet, at det var disse medlemmer fra Ahlul-Bayt (fvmd), som Profeten (fvmh) tog med sig til mubahala-konfrontationen.Heriblandt kan nævnes Muslim (i sin Sahih) eller Tirmidhi (i sin Sahih) samthistorikere som Tabari, Abul Fida, Ibn Kathir, Suyuti og andre. Et eksempel fraMuslim’s Sahih, bind 4, side 1285 (i den engelske udgave): ”...Da det følgende

269

vers blev åbenbaret: {Lad os tilkalde vore sønner og jeres sønner.} kaldte Al-lahs Sendebud Ali, Fatima, Hassan og Hussein og sagde: ”Oh Allah, disse ermin familie.”128Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: under forfatterens indledning.129 Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: fortolkning af kapitel 3, vers 61.130Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: fortolkning af kapitel 3. Det sammestår i ”Tafsir al-Tha’alibi”, som citerer Mujahid og Kalbi.131 Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 56. Al-Tafsir al-Kashshaf/al-Zama-khshari: fortolkning af kapitel 3. Det samme står i ”Tafsir al-Tha’alibi”, somciterer Mujahid og Kalbi.

270

132 Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi. Lignende beretning er fortalt af Suy-uti i sin ”Dhor al-Manthur”, som citerer Abdul-Razzaq, Ibn Abi Shaiba,Ahmad ibn Hanbal, Abd ibn Hamid, Bukhari, Muslim, Abu Dawud, Tir-midhi, Nisa’i, Ibn Maja, Ibn Mardawaya, som alle har berettet fra Kaabibn Ujra.133 Den kendte lærd Imam Shafi’i har konkluderet, at når der er ordrer iKoranen eller i beretninger, så bliver det obligatorisk at handle efter dem,medmindre indholdet siger klart, at det blot er en ønskelig handling elleren anbefaling.134 Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: fortolkning af kapitel 33, vers 56.135 Det er berettet, at Imam Sadiq (fvmh) sagde til en mand ved navn Ishaqibn Farukh: ”Den, der velsigner Mohammad og Mohammads familie 10gange, vil Allah velsigne 100 gange. Og den, der velsigner Mohammadog Mohammads familie 100 gange, vil Allah velsigne 1000 gange. Hardu ikke hørt Allah sige: {Han er den, der sammen med sine engle vel-signer jer for at bringe jer ud af mørket og ind i lyset. Han er barmhjertigmod de troende.} Koranen 33:43. Beretningen findes i: Usool/al-Kafi:bind 2, beretning 14.136 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 55.137 Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari.138 Asbab al-Nuzul/al-Wahidi: kapitel 5, vers 55. Andre kildehenvisnin-ger til sunnimuslimske lærde, der har berettet, at det er Imam Ali, dermenes i dette vers: Tafsir al-Kabir/al-Tha’labi: under vers 5:55. Tafsiral-Kabir/Ibn Jarir al-Tabari: bind 6, side 186, 288-289. Tafsir Jamiul Hu-kam al-Quran/Mohammad ibn Ahmad Qurtubi: bind 6, side 219. Tafsiral-Khazin: bind 2, side 68. Tafsir Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 2, side293-294. Tafsir al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 1, side 505, 649. As-bab al-Nuzul/Jalaluddin Suyuti: bind 1, side 73, på vegne af Ibn Abbas.Sharh al-Tjrid/Allama Qushji. Ahkam al-Quran/al-Jassas: bind 2, side542-543. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 5, side 38. Kanzul Ommal/al-

271

Muttaqi al-Hendi: bind 6, side 391. Al-Awsat/Tabarani. Andre lignendeberetninger se: Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 3, side 431. Al-Kashaf/al-Zamakhshari: bind 1, side 422. Dhor al-Manthur: bind 2, side293. Akham al-Quran/al-Jassas: side 542. Al-Mu’jam al-Kabir: bind 7,

side 3, beretning nr. 6228. Asbab al-Nuzul/Suyuti: side 81. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: side 80, beretning nr. 10978. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13,side 165. Shawahed al-Tanzil: bind 1, side 209.139Læs mere: Udnævnelsen i Ghadir Khum/Loai al-Alami: side 22.140 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 43; kapitel 21, vers 7.141 Jami’ al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 17, side 5. Jami’ le Ahkamal-Quran/al-Qurtubi: bind 11, side 272.142Jami’ al-Bayan fi Tafsir al-Quran/al-Tabari: bind 14, side 109. Roh al-Ma’ani/al-Alosi: bind 14, side 147. Tafsir al-Quran al-’Azem/Ibn Kothayr: bind 2, side571.143Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: bind 1, side 119.144 Se for eksempel: Tafsir al-Kabir/al-Tha’labion: under fortolkningen af ka-pitel 16. Tafsir al-Quran/Ibn Kathir: bind 2, side 570. Tafsir/al-Tabari: bind 14,side 109. Tafsir Ruh al-Ma’ani/al-Alusi: bind 14, side 134. Tafsir/al-Qurtubi:bind 11, side 272. Shawahid al-Tanzil/al-Hakim: bind 1, side 334. Ihqaq al-Haqq/al-Tustari: bind 3, side 482. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: side 51og side 140. (Beretningen om Imam Redha (fvmh): Oyon Akhbar al-Reda/al-Sadoq: bind 1, side 492. Koranen: 65:10-11)145 Sahih/al-Bukhari: bind 3, side 163.146 Sahih/al-Bukhari: bind 8, side 208.147 Fatima al-Zahraas (fvmh) elev og tjenestepige.148 Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrendefra Mekka.149 I al-Ghadir-leksikonet henvises til over 30 velkendte sunnimuslimske kilder(Al-Ghadir/al-Ameni: bind 3, side 107). Nogle af dem er: Bahjat al-Nofos/al-

273

Hafiz al-Azdi: bind 4, side 225. Dhor al-Manthur/Suyuti: bind 6, side 299. Al-Eqd al-Fared/bn Abderrabbeh: bind 3, side 42. Faraed al-Semtayn/al-Hamoi.Fath al-Qader/al-Shawkani: side 338. Al-Fawaed/al-Hafiz al-Azdi. Al-Esabah/al-Asqalani: bind 4, side 387. Al-Kashshaf/al-Zamakhshari: bind 2, side 511.Al-Kashf wa al-Bayan/al-Thalabi. Kefayat al-Talib/al-Kanji: side 210. Al-Manaqib/al-Kharazmi: side 180. Manaqib Fatima/al-Nisabori. Matalib al-Saol/Abu Salim al Shafe’i: side 31. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 207.Roh al-Bayan/al-Borisawi: bind 10, side 268. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abial-Haded: bind 3, side 257. Tadhkerat Khawas al-Ommah/Ibn al-Jawzi. Ma-fateh al-Ghayb/al-Razi: bind 8, side 276. Tafsir/al-Hafiz al-Esbahani. Tafsiral-Khazin/al-Baghdadi: bind 4, side 358. Tafsir/al-Baydawi: bind 2, side 571.

144

274

Zayn al-Fata fi Tafsir Sorat Hal Ata/al-Hafiz al-Asimi.150 Den Hellige Koran: kapitel 13, vers 7.151 Mustadrak al-Sahihayan: bind 3, side 129. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind6, side 157. Herudover har følgende givet en lignende beretning i deres for-tolkning af verset: Tafsir/al-Tabari, Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi og Dhoral-Manthur/Suyuti.152 Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 129, og han siger, dette er en sandberetning. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 251. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 7, side 41. Dhor al-Manthur/Suyuti: under fortolkning af dettevers. Tafsir/al-Tabari: bind 13, side 72. Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: underfortolkning af verset. Nur al Absar/al Shablanjhi: side 70. Kanzul Haqaeq/al-Manawi: side 42.153 Den Hellige Koran: kapitel 32, vers 18.154 Tafsir/Ibn Jarir al-Tabari. Dhor al-Manthur/Suyuti. Al-Kashshaf/al-Zama-khshari. Asbab al-Nuzul/al-Wahidi: side 263. Tarikh Baghdad. Riyadh al-Na-dirah/al-Tabari.155Den Hellige Koran: kapitel 11, vers 17.156 Dhor al-Manthur/Suyuti og Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi under deres for-tolkning af dette verset, samt i Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 251.157Den Hellige Koran: kapitel 66, vers 4.158 Dhor al-Manthur. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 237. Fath al-Bari/Ibn Hajr Asqalani: bind 13, side 27. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9,side 194.159 Den Hellige Koran: kapitel 69, vers 12.160 Tafsir/Ibn Jarir al-Tabari under sin fortolkning af verset. Se også: al-Kash-shaf/al-Zamakhshari. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami. Dhor

275

al-Manthur/Suyu-ti. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 408. Asbab al-Nuzul/al-Wahidi.161Den Hellige Koran: kapitel 19, vers 96.162 Al-Kashshaf/al-Zamakhshari. Dhor al-Manthur/Suyuti. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 125. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 207.Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 102.163Den Hellige Koran: kapitel 98, vers 7.164 Tafsir/Ibn Jarir Tabari. Suyuti tilføjer i sin bog ”Dhor al-Manthur”, at hver

276

gang Ali (fvmh) kom forbi Profetens (fvmh) tilhængere, plejede de at sige ”denbedste blandt mænd er kommet”. Se også: Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar:side 96. Nur al-Absar/Shablanji: side 77 og 101.165Den Hellige Koran: kapitel 9, vers 18.166Asbab al-Nuzul og Dhor al-Manthur. 167

167 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 207.168 Læs mere i kapitlet “Nogle glimt fra hans enestående adfærd” om hans sel-vofring.169Tafsir al-Kabir/Fakhruddin Razi: bind 2, side 189 (for den nævnte beretning).Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 4. Ghayatul Maryam: side 344-345. Tafsir/Qurtubi: bind 3, side 347. Asadul Ghaba fe Marifatil Sahaba: bind 4, side 25.Tafsir Nisabori/Allama Nisabori: bind 1, side 281. Kifyatul Talib: side 114.Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 88. Noorul Absar: side 86.170Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 269.171 Shawahid al-Tanzeel (Allama Haskani): bind 1, side 106. Albidahiya Wan-nihayiah: bind 7, side 359 med en beretning fra den hellige Profet (fvmh).172 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 103.173 Tafsir al-Kabir/Tha’alibi.174 Musnad/Ahmed ibn Hanbal: bind 3, side 17; bind 3, side 26. Sahih/al-Tir-midhi: beretning nr. 874. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 1, side 47, beretningnr. 945. Ghayatul Maryam: side 242. Yanabi al-Mawaddah: side 118-119. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: bind 1, kapitel 11. Safinatul Biharij (skrevet afAllama Qommi fra Allama al-Zamakhsari): side 193.175 Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi (fra Dhorul-Munazzam/Shafi’i): i begyn-delsen afbogen.176 Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi (fra Dhorul-Munazzam/Shafi’i): i

begyn-delsen afbogen.177 Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 11 side 614.178 Kanz al Ommal/al-Hendi: bind 6, side 154. Asadul Bilagha: bind 4, side 22;bind 1, side 22. Kitabul Sagheer: side 15. Manaqib/al-Khawarizmi: side 49.Dhakaerul Uqba: side 78. Musnad/Ahmed Hanbal: bind 1, side 140 og 185.Maqtal Hussain: bind 1, side 43.179 Nahjul-Balaghah: prædiken 108.180

278

180 Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 2, side 236.181 Se blandt andet: Manaqeb/Maghazili Shafi’i. Matalib Assual/Mohammad ibnTalha. Faraed al-Semtayn/Hamwaini. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: kapitel14.182Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 3, side 38. Matalib Assual/Mohammad ibnTalha: side 23. Mawaqif/Qazi Aiji: side 276.183Ta’rikhul-Khulafa/Suyuti: side 115. Hilyatul Auliya/Hafiz Abu Nu’aim: bind1, side 65. Asniul-Matalib/Mohammad Jazari: side 14. Ta’rikh-e-Kabir/IbnKathir: bind 7, side 359. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 4, side 38.184 Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded.185 Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.186 Nahjul Balaghah: engelsk udgave, prædiken 92.187 Nogle lærde har forklaret Imam Alis (fVmh) udtalelse således, jordens pas-sager betyder spørgsmål om verdslige anliggender, og himlens passager betyderspørgsmål om religiøse love.188 Matalib Assual/Mohammad ibn Talha al-Shafi’i. Manaqib/al-Khawarizmi.Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi.189 Det vil sige, at Adam endnu ikke var helt skabt.190 Ferdaws Alakhbar/Aldulaimi: bind 3 side 399.191 Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind 3, side 121 (Al-Hakim siger, atdenne beretning er sand). Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: under manaqebAli ibn Abu Talib. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 167. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 63.192 Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 122, (hvori han siger, at denne beret-ning er sand på Bukhari og Muslims betingelser). Talkhis al-Mustadrak/al-Dha-

habi, (hvori han også erklærer den sand på Bukhari og Muslims betingelser).Khasaes/al-Nisa’i: side 40. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 3, side 32-33.Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 155. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami:bind 9, side 133.193 Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 124. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/IbnHajar: kapitel 9, sektion 2, side 191 og 194. Al-Awsat og al-Saghir/al-Tabarani.Tarikh Khulafaa/Suyuti: side 173. Fayd al-Ghadir: bind 4, side 356. KanzulOmmal: bind 6, side 153. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 134.194 Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind 3, side 121. Riyadh al-Nadirah/

147

al-Tabari: bind 2, side 167. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 63.195 Sahih/Muslim: bind 2, side 361. Mustadrak ala al-Sahihayn/al-Hakim: bind3, side 130. Musnad/Ahmad: bind 3, side 198. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind3, side 40.196 Ibn Al-Maghazeli: side 45. Yanabi al-Mawaddah: side 181.197 Ordet sayed giver betydningen af en form for overmand.198 Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 127, (hvori han siger, denne er en sandberetning på Bukhari og Muslims præmisser). Tarikh/al-Baghdadi: bind 4, side41. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 1, side 12. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 166. Nur al-Absar/al-Shablanjhi: side 73. Marqata/AliIbn Sultan: bind 5, side 573. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 5, side59. Al-Este’ab /Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 750. Mushkal al-Assar/al-Tahawi:bind 1, side 50. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 43. Kunuz al-Haqaeq: side 88.Musnad/Ahmad ibn Hanbal.199 Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 141 (Han siger, at denne er en sand be-retning). Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 5, side 58. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 119. Riyad al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side219. Tarikh Bagdad/al-Khatib al-Bagdadi: bind 2, side 51. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 152. Fayd al Ghadir/al-Manawi: bind 6, side 299. Kunuzal-Haqaeq/al-Manawi: side 155. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 8, side 183.200 Sahih/Muslim: under kitab al Iman. Sahih/al-Tirmithi: bind 2, side 301. Sun-nan al Khubra/al-Nisa'i: bind 2, side 271. Khasaes/al-Nisa'i: side 27. SahihIbn Majha: side 12: under Fadael Ali. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side

281

84, 95 og 128. Al-Tarikh/al-Bagdadi: bind 2, side 255; bind 8, side 417; bind14, side 427. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 4, side 185. Kan-zul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 393 (Al-Hamidi, Ibn Shiba, al-Adani, IbnAbi Asem og Abu Hatem). Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 129. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 214. Mushkal al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side80. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 43. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side464. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 132. Manaqeb/Ahmad ibnHanbal. Dhur al-Manthur/Suyuti. Ibn Mardawiya og Ibn Asaker i fortolkningaf vers 30 i kaptilet ”Mohammad i den Hellige Koran”. Al-Awsat/al-Tabarani.Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 63. Nur al-Absar/al-Shablanjhi: side 73.201Dette gælder selvfølgelig efter den hellige Profet (fvmh). Den sidste del findesi bl.a. følgende kilder: Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 3, side 192; bind 7, side421. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar: bind 9, side 419. Kunuz al-Haqaeq: side 92.Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 220. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal.

148

282

Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 97. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 398.Majma’ al-Zawaed /Ibn Hajar: bind 9, side 116. Al-Awsat/al-Tabari. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 4, side 217.202 Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 122, (hvor han siger, denne beretning ersand på Bukhari og Muslims præmisser). Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 3,side 483. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 113. Al-Isaba fi Tamyiz al-Sahaba/Ibn Hajar: bind 4, 1. del, side 304. Tarikh/Al-Bukhari. Sahih/Ibn Haban:under Fadael al-Sahaba. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 342. KanzulOmmal/al-Hendi: bind 6, side 152. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side165. Majma’ al-Zawaed/Al-Haythami: bind 9, side 129.203Al-Bukhari: bind 5, side 19. Muslim: bind 2, side 360. Al-Tirmidhi: bind 5,side 304. Mustadrak Al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 109. Ibn Majah: bind1,side 28. Musnad/Ahmad: bind 3, side 328.204 Ibn Al-Maghazeli: side 67. Al-Khawarizmi: side 236. Faraed al-Semtayn.Yanabi al-Mawaddah.205 Mustadrak Al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 127. Kanzul Ommal: bind 5,side 30. Al-Tirmidhi. Ibn Maghazeli: side 80.206 Kanzul Ommal: bind 5, side 33. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side211. Ibn Al-Maghazeli: 219.207 Mustadrak al-Sahihain/al-Hakim: bind 3, side 123. Knazul Ommal: bind 6,side 156. Ibn Al-Maghazeli: side 240 og 278. Al-Khawarizmi: side 62.208 Nur Al-Absar: side 52. Noget ligenende kan læses i Kanzul Ommal/al-Hen-di: bind 13, side 95.209 Is’af Al-Raghibeen: side 116. Sahih/Muslim: under Fadael al-Sahaba.

283

210 Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 202. Muntakhab Kanzul Om-mal/al-Hendi: bind 5, side 97. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 522.Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: bind 2, kapitel 56, side 79. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: kapitel 3, side 191.211 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 39, side 248.212 Sahih/al-Tirmidhi: bind 2, side 299. Khasaes/al-Nisa'i: side 5. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 30. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 61. Al-Masabih/al-Bagawi. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 160. Mustadrak/al-Hakim:bind 3, side 130, (hvor han siger, beretningen er sand på Bukhari og Muslimspræmisser). Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 125. Al-Awsat, al-Kabir og al-Saghir/al-Tabarani. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 6,

284

213 side 339. Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 3, side 171. Kanzul Ommal/al-Hendi:bind 6, side 406.214 Al-Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 121, (hvor han siger, denne er en sandberetning). Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 6, side 323. Khasaes/al-Nisa'i:side 34. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 401. Ibn Abi Shiba. DhakaerulUqba: side 66. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 166. Nur al-Absar/al-Shablanjhi: side 99. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 129. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 117.215 Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 2, side 204. Dhakaerul Uqba: side 92. Ma-jma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 111. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind6, side 154. Kunuz al-Haqaeq/al-Manawi: side 161.216 Sahih/al-Bukhari: under al-Jihad wal Siyar. Sahih/Muslim: under al-Fadael.Sunan al Bayhaqi: bind 6, side 362, beretning nr. 13058. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 1, side 26. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 5, side322. Khasaes/al-Nisa'i: side 6. Tabaqat/Ibn Sa’d: bind 2, side 80. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 450. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 5, side 284.Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 185. Musnad/Ibn Dawoud: bind 10,side 320. Tarikh Bagdad/al-Bagdadi: bind 8, side 5. Sahih al-Tirmidhi: bind 2,side 300. Sahih/Ibn Majha: under al-Fadael. Al-Awasat/al-Tabarani. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 124. Mustadrak ala al-Sahihayn: bind 3, side38. Tahzib al-Tahzib/Ibn Hajar al-Asqalani: bind 7, side 337. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 3, side 34.217 Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 40. Tarikh/Ibn al-Jhawzi. Riyadh al-

285

Nadirah/al-Tabari: bind 2, side 210. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal. Mustadrakala al-Sahihayn /al-Hakim: bind 3, side 139. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami:bind 9, side 118.218 Manaqeb/al-Maghazeli: side 72. Khasaes/al-Nisa’i: side 196, beretning nr.103. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 123. En lignende version findes i bl.a.Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 160, beretning nr. 1377; al-Fadael:bind 2, side 64, beretning nr. 96.219 Sahih/Tirmidhi: bind 2, side 319. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 155(hvor han siger, denne er en sand beretning). Al-Khasaes/al-Nisa'i: side 29. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind 2, side 751. Tarikh/al-Bagdadi: bind 11, side 430.Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 400. Dhakaerul Uqba/al-Tabari: side 35.Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 4, side 257. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind5, side 547. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 8, side 183. Riyadh al-Nadirah/al-Tabari:bind 2, side 161. Al-Kashaf/al-Zamakshari.

220 Tarikh/al-Tabari: bind 2, side 65-66. Fathael al-Sahaba/Ahamad ibn Hanbal(berettet af Ibn Abbas). Seerat Ibn Hisham: bind 3, side 52 (berettet af Ibn abiNajih). Alrawdh Alanef/Alkhat’ami: bind 2, side 143. Manaqeb/al-Khawarez-mi: side 104 (berettet af Mohamad ibn Ishaq). Altathkira/Ibn Aljawzi: side 16.Riyadh al-Nadirah/al-Tabari: side 190. Dhakaerul Uqba: side 74. Kitab Sefin/Nasr Ibn Muzahem: side 257.221 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 39, side 229.222 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 27, side 311.223Al-Kafi/al-Kulayni: bind 1, side 437.224 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 8, side 22.225 Riyadh al-Nadirah Alnathera fi Alashra Almubashara: side 212.226Alsira Alnabawia/Ibn Sayed Alnas: bind 1, side 200-203.227 Tarikh/Ibn Asaker: bind 6, side 201. Der er også mange andre beretninger,der fortæller om denne begivenhed men med forskellige udtryk. Se for ek-sempel følgende sunnimuslimske kilder: Sunan/al-Tirmidhi: bind 2, side 213.Masabih/Albaghawi: bind 2, side 199. Mustadrak/al-Hakim: bind 3, side 14.Al-Isti’ab: bind 2, side 460. Taysir Alwusul: bind 3, side 271. Meshkat Almasa-bih fi Hamesh Almerqat: bind 5, side 569. Riyadh al-Nadirah: bind 2, side 167.Faraed al-Semtain: del 20. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side22 og side 29. Tathkirat Alsibt: side 13 og 15, hvori han nævner at al-Tirmidhierklærede beretningen for for at være sand. Kifayat/Alkenji: side 82, (hvor hansiger, at denne er en sand beretning). Alsira Alnabawia/Ibn Sayed Alnas: bind 1,side 200-203. Tarikh/Ibn Kathir: bind 7, side 335. Asna Almatalib/Aljazri: side

9. Matalib Assual: side 18. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 73 og side75. Tarikh Alkhulafaa/Suyuti: side 114. Al-Isaba/Ibn Hajar: bind 2, side 507.Almawaqef: bind 3, side 276. Sharh Almawaheb: bind 1, side 373. Tabaqat/Alsha’rani: bind 2, side 55. Tarikh Alqarmani fi Hamish Alkamel: bind 1, side216. Alsira Alhalabia: bind 1, side 23 og side 101. Hamish Alsira Alnabawia/Zayni Dahlan: bind 1, side 325. Kifayat Alshanqiti: side 34. Imam Ali ibn AbuTalib/Abdel Fatah Abdul Maqsod: side 73. Manaqeb/Ahmad ibn Hanbal. Ta-rikh/Ibn Asaker: bind 6 side 201. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 6, side 390.Tarikh/Ibn Hisham: bind 2, side 123. Alfatawa Alhadithia: side 42. Tarikh/al-Baghdadi: bind 12, side 268. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 1, side 230.Almahasen wal Masawi: bind 1, side 31. Majma’ al-Zawaed/al-Haythami:bind 9, side 111. Manaqeb/al-Khawarezmi: side 8. Shams Alakhbar: side 35.Mesbah Althalam: bind 2, side 56 (på vegne af Altabarani). Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 1, side 67. Dhakaerul Uqba: side 91. Tarikh Baghdad:

151

bind 11, side 112. Khasaes/al-Nisa’i: side 32. Nuzhat Almajalis: bind 2, side223. Jami’ al-Saghir/Suyuti: bind 2, side 140. Faith Alqadir/Almanawi: 355.Sunan/Ibn Majah: bind 1, side 57. Alu’qd Alfarid: bind 2, side 275. Tarikh/al-Tabari: bind 2, side 312. Matalib Assual: side 19. Kitab Sefin/Ibn Muzahem:side 133.228 Musnad/Abu Ya’la: bind 1, side 200.229 Kanzul Haqaeq: side 124.230 Bihar al-Anwar/al-Majlesi.231 For flere informationer og kildehenvisninger til sunnimuslimske bøger læs:Fatima - Overhovedet for verdens kvinder/Mustafa Husaini.232Tareekh/Abu al-Fida ‘Imad al-Din Isma’il (oversættelse på urdu af Karrem’udDeen al-Hanafi): side 177-179.233 Iqd al-Fareed/Ibn Abd Rabbah al-Malik: bind 3, side 283.234Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrende fraMekka.235 Eqd al-Fareed/Ibn Abd Rabbeh: bind 5, side 12. Tarekh/al-Tabari: bind 3,side 198.236 Saqifa var det sted, Abu Bakr og hans tilhængere havde samlet sig og tagetderes beslutninger. Stedet tilhørte Bani Sa’ad stammen, derfor kaldes det også:Saqifat Bani Sa’ad.237 Ansab Ashraf/al-Baladhuri: bind 1, side 582-586. Tareekh Ya’qubi: bind 2,side 116. Al-Imamah wal-Siyasah/Ibn Qutaybah: bind 1, side 19-20.238 Kitab-e-Gharrar/Ibn Khaziba.239Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 12.240 Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 150.241Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 13.

289

242Al-Imamah wal-Siyasa/Ibn Qutayba: bind 1, side 18-28.243 Saqifa var det sted, Abu Bakr og hans tilhængere havde samlet sig og tagetderes beslutninger. Stedet tilhørte Bani Sa’ad stammen, derfor kaldes det også:Saqifat Bani Sa’ad.244 Al-Ansar omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de indfødte i Medina.245 Al-Muhajiren omfatter Profetens (fvmh) ledsagere blandt de udvandrende

152

290

fra Mekka.246 Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: bind 1, side 134.247 Muruj al-Nubuwah/al-Muhaddith Shah Abdul Haqq Dehlavi: kapitel 4, be-givenhederne i år 2 efter hijrah, “Tajweez Fatima”.248 Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded: side 531 i “Dhikr Badr”.249 En wasi er en profets efterkommer, som er valgt af Allah (swt) og udnævnt afprofeten. En wasi er ikke selv en profet. Han kaldes også kalif. Flertal af wasier awseya.250 Det er den 12. og sidste Imam. Mahdi betyder ”Frelser”.251 Majma’ al-Zawaed/al-Haythami: bind 9, side 165. Al-Mo’jam al-Awsat/al-Tabarani: bind 6, side 327. Al-Mo’jam al-Kaber/al-Tabarani: bind 3, side 57.Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 42, side 130.252 Al-Ahad wa al-Mathani/al-Shaybani: bind 5, side 368. Dala’el al Nubuwah/Abu Na’aym: bind 1, side 98. Fadhael al-Sahabah/Ibn Hanbal: bind 2, side 754.Fadhael al-Sahabah/al-Nisa’i: bind 1, side 77. Mo’jam al-Kaber/al-Tabarani:bind 22, side 417, 419 og 420. Mo’jam al-Mohaddethen/al-Dhahabi: bind 1,side 14. Mosanaf/Ibn Abi Shaybah: bind 3, side 388. Musnad/Abi Ya’la: bind12, side 122. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind 6, side 77, 240 og 282. Sahih/al-Bukhari: bind 3, side 1327 og 1361. Sahih/Ibn Habban: bind 15, side 402.Sahih/Muslem: bind 4, side 1904. Seyar A’lam al-Nobala/al-Dhahabi: bind 2,side 131. Al-Sunan al-Kobra/al-Bayhaqi: bind 5, side 95. Al-Tabaqat al-Kobra/Ibn Sa’d: bind 2, side 247. Tahddheb al-Kamal/al-Mazzi: bind 35, side 253.Dhorreyah al-Tahirah/al-Dolabi: bind 1, side 100.253 Manaqeb/Ibn Shahr Ashoob: bind 2, side 225.

291

254 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43, side 218.255 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 156.256 Fatima al-Zahraa min al-Mahd ela al-Lahd/al-Qazweni: side 609.257 Bihar al-Anwar/al-Majlesi: bind 43, side 192.258 Det er blevet berettet: ”Fatima fastsatte i sit testamente, at hun ville begravesom natten, og hendes ønske blev gennemført. Derfor er det præcise sted forhendes grav hemmeligt og ukendt. Nogle folk tror, at hun blev begravet i sithjem, andre tror, at hun blev begravet i al-Baqi’, og andre igen tror, at hun blevbegravet i moskeen ...”: Tahddheb al-Asma’/al-Nawawi: bind 2, side 353.

292

259 Arabisk: ”Sayedat Nesa’ al-Alamen”. Ansab al-Ashraf/al-Baladheri: side552. Al-Bedayah wa al-Nehayah/Ibn Kothayr: bind 2, side 61. Al-Esabah/al-Asqalani: bind 7, side 604; bind 8, side 56. Al-Este’ab/Ibn Abd al-Barr: bind4, side 1895. Fadhael Sayedat al-Nesa/Ibn Shahen: side 5. Fath al-Bari/al-Asqalani: bind 9, side 324. Al-Fath al-Kaber/al-Nabahani: bind 1, side 28 og249. Al-Fosol al-Muhimma/Ibn Sabagh al-Maliki: side 127. Hilyatul Awliya/al-Hafiz Abu Nu’aym: bind 2, side 40 og 42. Jami’ al-Usul/Ibn al-Athir: bind3, side 317. Jami’ al-Sagher/Suyuti: side 177. Al-Kamil/al-Jorjani: bind 5,side 152. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13, side 95. Khasaes/al-Nisa’i: side 34.Khasaes al-Kobra/Suyuti: bind 2, side 265. Kefayat al-Talib/al-Kanji: side 275.Ketab al-Wafat/al-Nisa’i: bind 1, side 23. Masabeh al-Sunnah/al-Baghawi: bind2, side 204. Mo’tasar al-Mokhtasar/Abu al-Mahasin al-Hanafi: bind 2, side 247.Moshkel al-Athar/al-Tahawi: bind 1, side 48. Musnad/Ahmad ibn Hanbal: bind6, side 282. Musnad/al-Tayalisi: bind 1, side 196. Mustadrak/al-Naysabori: bind3, side 170. Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 5, side 523. Sahih/al-Bukhari:bind 8, side 78. Sahih/Muslim: bind 7, side 143. Sahih/al-Tirmidhi: bind 5,side 660. Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 185. Seyar A’lam al-Nobala/al-Dhahabi: bind 2, side 126 og 130. Sharh Nahjul Balaghah/Ibn abi al-Haded:bind 9, side 193; bind 16, side 457. Sunan/al-Darimi: bind 1, side 37. Al-Sunanal-Kobra/al-Bayhaqi: bind 4, side 251. Tarekh Demashq/Ibn Asakir: bind 1, side298. Tarekh al-Kholafa/Suyuti: side 114. Tabaqat al-Kobra/Ibn Sa’d: bind 2,side 248; bind 8, side 27. Dhakhaerul Uqba/al-Tabari: bind 42. Dhorreyah

293

al-Tahirah/al-Dolabi: bind 1, side 102. Yanabi al-Mawaddah/al-Qunduzi: 260.260 ”Min datter Fatima er en Menneskelig Houri.”: Es’af al-Raghiben/Ibn al-Sabban: side 188. Fayd al-Qader/al-Monawi: bind 4, side 422. Kanzul Ommal/al-Hendi: bind 13, side 94. Mo’jam al-Shoyokh/al-Saydawi: bind 1, side 359.Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 160. ”Fatima blev skabt som en hourimen i en menneskelig form.”: Manaqib Ali ibn Abu Talib/Ibn al-Maghazili: side296.261 Osd al-Ghabah/Ibn al-Athir: bind 4, side 25.262 Ibn Hajar beretter, at Imamen (fvmh) svarede Ibn Muljim med følgendedigtvers: ”Jeg ønsker, at han lever, men han vil dræbe mig. Denne, som udadtil(lader som om at være min) ven, tilhører Murad-klanen.”: Al-Sawa’iq al-Muhriqah/Ibn Hajar: side 82.263 Thomas Carlyle fra England skriver i sin serie af forlæsninger ”Om Helte”,at Ali, søn af Abu Talib, blev dræbt på grund af sin retfærdighed. Hvis hanhavde hævnet sig før udførelsen af synden, havde han sandelig overlevet dagen.

294

Dette har tit været tilfældet med verdens magtindehavere, som omgåendedræber den person, som de formoder er deres fjende, selv hvis vedkommendeer en nær slægtning.264 Ikke en direkte oversættelse.265 Ziyarat Aminullah er en autentisk ”hilsen” berettet af den fjerde Imam, Alial-Sajjad (fvmh). Den henvender sig til Imam Ali (fvmh), men den kan godtlæses som hilsen til andre Imamer (fvmd).

295

Imam Al-Mahdi Bogfondsandre udgivelser

Hussein - Offeret for menneskehedenForfatter: Sayyid Muhammad Shirazi

Udgivelsesår: 2010Denne bog indeholder en samling af artikler om et fuldstændigtunikt individ, som gennem det bemærkelsesværdige, han bragte,formåede at ændre historiens forløb og den retning, som men-neskeheden stod for. Han er ingen anden end Hussein (fvmh),barnebarnet af Islams Profet (fvmh), Mohammad, og den anden sønaf Fatima og Ali (fvmd). Imam Hussein (fvmh) rejste sig mod tyr-anni og undertrykkelse og gav alt, hvad han ejede, heriblandt sit livog sine mest elskede sønners og brødres liv, såvel som sine nærm-este allieredes liv, for at vække masserne, reformere samfundet ogberigtige den forvrængning, som har været Islam til del.

Artiklerne i dette værk dækker nogle aspekter af målene og hen-sigterne med Imam Husseins (fvmh) bevægelse; forskellen mellemhans strategi og hans broders, Imam Hassans (fvmh), strategi omat stå ansigt til ansigt mod tyranni og diktatur; de eksempler, hansatte, samt den lære, som kan uddrages af begivenheden i Karbalafor fjorten århundreder siden.

Foruden udbyttet af Imam Husseins (fvmh) bevægelse bliver hansposition også manifesteret igennem Profeten Mohammads (fvmh)mange beretninger og lærdomme.

ISBN: 978-87-92634-00-9

Islamisk tro for alleForfatter: Sayyid Muhammad Shirazi

Udgivelsesår: 2010

296

I denne bog diskuterer forfatteren Islams fem grundlæggendeprincipper, som er Tawheed (Guds Enhed), Adl (Guddommeligretfærdighed), Profetskab, al-Imamah (Lederskabet) samt Genop-standelsen. Det, som udmærker denne bog, er forfatterens mådeat fremlægge de relevante sager på samt de simple eksempler, dergives, for at illustrere diskussionen. Dette autoritative værk er ikkekun vigtigt for muslimer, men vil også være interessant for ikke-muslimer, som søger at udforske Islam og dens doktrin.

Denne letlæselige bog vil også kunne bruges som opslagsværk tilreligiøs uddannelse.

ISBN: 978-87-92634-01-6

Bønnen - Religionens søjleForfatter: Unge Muslimer Gruppen

Udgivelsesår: 2010Denne bog er en komplet guide til den islamiske bøn, både tilnybegyndere og øvet.

Man kan blandt andet læse om hvilke krav, der stilles for denbedende før bøn; hvilke krav der stilles for bønnens korrekt-hed og accept; hvordan de fem daglige obligatoriske bønnerudføres; hvordan fredagsbønnen udføres; hvordan Ayat-bønnenudføres; hvordan natbønnen udføres; hvordan den forkortede bønudføres og hvornår; hvilke fejl ugyldiggør bønnen, og meget mere.

ISBN: 978-87-92634-02-3

En spirituel guide til RamadanForfatter: Foreningen SalamUdgivelsesår: 2010

297

Denne bog indeholder en kort introduktion til den muslimske hel-lige måned. Udover dette beskriver bogen de vigtigste tilbedelser,som kan udføres i løbet af de forskellige tidspunkter i Ramadan,såsom tilbedelserne ved daggry, i forbindelse med de obligatoriskebønner eller i Skæbnens nat (Laylat-ul-Qadr) etc. Den indeholderligeledes en række af de oplæselige bønner og kapitler fra Koranen,der er anbefalet at læse, på det oprindelige sprog, arabisk, med dentilhørende translitteration og danske oversættelse.

ISBN: 978-87-92634-03-0

Historien om AshuraForfatter: Mohammad Saeed Bahmanpour

Udgivelsesår: 2011Denne tegneserie er en illustration af hændelsen i Karbala, som påtrods af dens simple sprog er skrevet udelukkende ud fra originaleog autoriserede kilder. Målet med tegneserien er at formidle enpragtfuld del af menneskets historie til de unges hjerter og sind.Den er skrevet af Dr. M. S. Bahmanpour, som er rektor på IslamicCollege of London, og oversat og udgivet af Imam Al-Mahdi Bog-fond.

ISBN: 978-87-92634-12-2

I

”Han (Al) forenede kvalifikationerne for en digter ensoldat og en helgen; hans visdom er stadig levende i ensamling af moralske og religiøse udtalelser; og enhvermodstander i kampen med tungen eller sværdet, blevholdt nede af hans retorik og tapperhed

EDWARD GIBBON

Ali var så populær selv blandt ikke-muslimer, at allejøderne, zarathustrianister og de kristne i Kufahsørgede, da han døde, især deres kvinder og børn, somAli personligt havde sørget for og de græd over ham,som man vil gøre, (når man mister) sin faf

PROFESSOR M.G. REYNOLDS

“Færdigheden for at blive en dommer kræver mangeslags videnskaber: Standarden af hans viden var så høj,at ingen kunne være ham lig. I virkeligheden nærmedeingen sig ham. Således fik han ret til at sige: ”Vi er min-erne til viden og kilderne til visdom.

IBN ABI AL-HADEED

I

Documents

Imam Ali De Troendes Leder