MAJ 2015//19.RGANG//NR.03

Tantholdt: Jeg stod i en flygtningelejr med brn, der dde for jnene af mig

LS SIDE 8

bent Hus kan blive Mini-Panikdag

LS SIDE 8

Journalister overser DFs vlgere

Kritik af journalisters brug af ekspertkilderDet er nu lovligt at lave forhndsaftaler inden Panikdag. DMJX praktikantvejleder, Pia Frring, frygter, at de studerende allerede lgger sig fast p praktiksted i starten af bent Hus-ugen.

LS MERE I INDE

Eksperter er ofte en vigtig del af et journalistisk produkt, men hvordan bruger vi eksperter rigtigt? Og hvem er ikke eksperter?

LS MERE I FOKUS

De seneste uger har medierne fortalt mange historier om danskernes lyst til at hjlpe de folk, der kommer til vores land.

Til gengld har der ikke vret meget fokus p de, der ikke mener, at vi skal bne grnserne og tage imod med bne arme.

Dansk Folkeparti blev landets nst-strste parti efter seneste Folke-tingsvalg. Men har medierne glemt at give DF-vlgere taletid og lade dem fortllederessynpflygtningekrisen.

LS MERE I UDE

BUNKERI L L U S T R E R E T

OKTOBER 2015//20.RGANG//NR.01

WEB OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER2

Illustreret BunkerOlof Palmes All 11, 8200 Aarhus Nillbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Udgivelse7. oktober 201520. rgang - 1. udgave

konomi- og annonceansvarlig Kamilla Gamborg Isaksenkgisaksen@mail.dmjx.dk

Oplag1.500 eksemplarer 6 gange rligt.IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte p DMJX i Aarhus, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende p SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen m kun bringes med udfrlig kildeangivelse.

Faste skribenter:Gustav Roesbjerg Pedersen, Kaspar Hvid, Emil Arenholdt Mosekjr, Oskar Zacho, Rasmus Straka, Amalie Abildgaard, Sophie Schou Jensen, Sara Maarup Thomsen, Isa Kowalski Samuelsen, Camilla Wilhardt Boesen, Cille Lewinsky, Mathilde Kastrup Srensen, Iverson Ng, Eric Cheung, David Rue Honor, Mette Marie Rosenkjr, Anders Funder, Maja Tvillum Lauridsen og Nanna Chilli Plumhoff Guldborg.

UDECecilie Strmgaard Patscheidercspatscheider@mail.dmjx.dk

FOTOSille Veilmarksiveilmark@mail.dmjx.dk

FOTOPeter Emil Wittpewitt@mail.dmjx.dk

CHEFREDAKTR/FOTOIda Marie Odgaardimodgaard@mail.dmjx.dk

UDE/DEBATOliver Kjrhauge Okkelsokokkels@mail.dmjx.dk

ANSV. CHEF-REDAKTR/INDEKamilla Gamborg Isaksenkgisaksen@mail.dmjx.dk

WEBStine Uldbjerg Hansensuhansen@mail.dmjx.dk

Forsidefoto: Stine Tidsvilde

REDAKTIONEN

FOKUSCamilla Bgelundcbogelund@mail.dmjx.dk

INDEKristoffer stergaard Kristensenkokristensen@mail.dmjx.dk

Kalender frem til nste avisTorsdag d. 8. oktober: Mesterlrer med Puk DamsgaardTorsdag d. 8. oktober: Citat releasefest p Caf ParadisLrdag d. 10. oktober: Fernisering af tredje semesters skrift og foto featureprojekterTirsdag d. 20. oktober: Kursus i Photoshop og InDesign i Aarhus med KaJ og DJOnsdag d. 21. oktober: Idudvikling til det nste nummer af Illustreret BunkerOnsdag d. 4. november: PanikdagTorsdag d. 19. November: Det nste nummer af Illustreret Bunker udkommer

Reporter p Panikavisen, job som telefonpasser for paniske praktiksgende, liveradiovrt fra bunkerens hektiske gange. De fleste af os har p bedste vis forsgt at lre Panikdagen at kende, inden vi selv str ansigt til ansigt med den p tredje semester.

Men Panikdagen har skiftet ansigt. Fair nok, det trngte den mske ogs til. I r m de praktiksgende ikke placere sig foran drene rundt omkring p DMJX. De praktiksgende skal i stedet st klar i forhallen p skolen og afvente mediernes kontakt.

Det er en sd tanke, at man p den mde vil forhindre de uheldige, der ikke lander deres drmmeplads, i at st plantet foran den forkerte dr. Logikken bag m vre at minimere tilfldighederne, men ironisk nok kan de nye regler fre til det stik modsatte.

For hvordan kontakter medierne os? Ringer de, sender de deres bedste marathonmedarbejder af sted, som kan hive deres kommende drmme-praktikanter med, eller str de og lser en liste med navne op? Er man uheldig at st i det forkerte hjrne, nr og hvis listen bliver rbt op, og kan medierne finde de udvalgte? Skal man have skriggult tj p, for at medierne kan spotte n i flokken af flere hundrede panikslagne RUCere, DMJXere og SDUere? Og hvor er det taktisk bedst at stille sig i forhallen? Ved indgangen til de forskellige dre eller i midten?

Vi er bange for, at de nye regler kan gre panikdagen mere tilfldig og endnu mere panikslagen. Vi ved ikke, hvordan vi skal agere efter de nye regler, og vi har ikke fet nogle informationer om det. Og informationer har vi netop brug for den dag.

Vi gr bestemt ind for nytnkning. Men gerne en helhjertet en af slagsen. Derfor er dette ikke et oprb om, at vi er trtte af, at der endelig bliver pillet lidt ved Panikdagen. Tvrtimod. Men nr man ndrer s vigtig en brik, som Panikdagen er for journaliststuderende, br man gre det ordentligt, vel overvejet og med rammer, som de studerende er sat fuldstndig ind i.

For der er ingen grund til at smre et ekstra lag panik p en allerede panikfyldt dag.//Redaktionen

Panikdag med et ekstra lag panik?

Illustrator: Carl Luis Hvilsom

Avisens sektioner

INDE dkker historier, der omhandler uddannelserne p DMJX.

UDE vender blikket mod mediebranchen uden for DMJX.

FOKUS stter i hver avis spot p en bestemt del af medieverdenen.

DEBAT giver mediefolk, skolens elever, praktikanter og lrere lov til at komme til orde.

FOTO viser fotojournaliststuderendes arbejde.

Der er sket en ndring af sektionerne i Illustreret Bunker. Sektionen UDE har fet en ekstra side, mens sektionen HOLDNING er blevet omdbt til DEBAT.

Illustreret Bunkers hjemmeside er blevet fornyet! P dette semester har vi prioriteret at ndreWEBen, bde layoutmssigt og indholdsmssigt. Det betyder, at vi i fremtiden vil bestrbe osp at lgge endnu flere artikler, videoer og blogindlg op p www.illbunker.dk. Den nye hjemmeside gr i luften onsdag den 7. oktober, og vi ser frem til et semester, hvor derbliver udvidet fokus p samarbejdet mellem Illustreret Bunkers digitale platform og avisudgaver.

NYT look p www.illbunker.dk

3OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER WEB

Nyvalgt studenterreprsentant vil ge tvrfagligheden

Journalisterne bowler sig til sejr

Jeg er ikke bange for at blive bange

Juleaften for journalister

Studerende p DMJX lancerer nyt medie

Nyeste artikler p illbunker.dk

#DMJX p Twitter

Studerende p Instagram

Journalisterne hev sejren hjem i lbowlingTil Danmarks Strste Fredags-bar fredag den 11. september blev der skrevet historie, da Danmarks Medie- og Journalisthjskole vandt den prestigefyldte lbowling-turning. Selvom det blot var andet r, at DMJX deltog i den festlige dag, var der stor opbakning fra hele skolen. Ls mere om dagen og vindernes reaktion p illbunker.dk

Ny studenterreprsentantPhilip Davali gr p femte semester, er f otojournalist -prak tikant p Ekstra Bladet og blev den 14. september valgt som studenterreprsentant i Danmarks Medie- og Journalisthjskoles bestyrelse i Aarhus. Efter en afstemning blandt de studerende, blev der peget p Philip Davali som studenterreprsentant. En post han skal sidde p i cirka to r. G ind p illbunker.dk og ls om, hvad han nsker at arbejde for p skolen og hans forhold til bestyrrelsesarbejde.

ndring af regler til PanikdagPraktikudvalget har godkendt nye ndringer af Panikdagen, som blandt andet betyder, at de studerende og praktiksteder nu gerne m lave interne aftaler inden Panikdag. De nye regler er vedtaget for at mindske mistanken om snyd under forlbet. Hvis du har lyst til at lse mere om de nye ndringer sl op p side XX i avisen.

Pigerne overtager DMJXJournalisthjskolen har igen fet sports-hold for det strke kn. Det ene er det gen-opstede pigefodboldhold Ulla United, der tidligere p ret vandt Highrisk suvernt. Men til pigerne, der er bedst med hnder-ne, har skolen ogs fet et hndboldhold. Bojana Popobitches kalder de sig, og alle er velkomne uanset niveau.

NYT P DMJX

Foto: Camilla Wilhardt Boesen

Danmarks Strste Fredagsbar 2015

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER4 INDE

Panikdagen er lige rundt om hjrnet, og snart skal praktikansgere til at lave hjemmesider, jonglere med mavefornemmelser og tage stilling til, hvilke medier der er et true match for dem i den motiverede ansgning. Praktikudvalget har sat to nye regler i spil til Panikdagen den 4. november, der kan vende op og ned p hele processen og synliggre det taktiske spil, som frhen har vret et udprget hemmelighedskrmmeri og tys-tys.

bent hus som Mini-panikdagSelvom legaliseringen af forhndsaftalerne sker p baggrund af de studerenes egne nsker om at bekmpe snyd, s udtrykker praktikvejleder p Danmarks Medie- og Journalisthjskole, Pia Fring, alligevel sin bekymring om, at medierne allerede i bent Hus-ugen vil begynde at spekulere i, hvem der bliver de frste til at afholde forsamtaler.

Nogle medier bliver mske bange for, at andre medier fr lavet en aftale om mandagen, som de ikke selv kan rre ved om onsdagen.

Derfor strber mange medier efter at f bent Hus-dag om mandagen. Vi ville gerne forhindre forvalget ved drene, men vi kan risikere, at forvalget allerede vil ske til bent Hus som en slags mini-panikdag, siger Pia Fring.

Ledende redaktr p Ekstra Bladet, Lisbeth Langwadt, kan ogs sagtens forestille sig, at de vil justere en smule p deres strategi for bent hus-dagene, nu hvor det er blevet lovligt at lave forhndsaftaler. Men hun udtrykker samtidig forstelse for, hvis nogle ansgere skulle vlge at spille p flere heste.

Til jobsamtalen afslrer man jo heller ikke, at man faktisk hellere vil vre p Politiken. Man siger jo til alle steder, at de pgldende medier er ens strste drm. Det er s svrt at vre praktikansger, og det er vigtigt, at man kommer et sted hen, hvor man kan trives. Praktikken ligger jo grunden for hele ens uddannelse, siger Lisbeth Langwadt.

Ikke kun samtaler og aftalerProrektor p DMJX og medlem af praktikudvalget, Lars Poulsen, er klar over, at det kan virke smigrende for de studerende at f tilbudt en aftale p forhnd, men hvis

drmmemediet skulle tilbyde samme aftale nogle f dage senere, s opfordrer han til, at de studerende er deres ansvar voksent og kontakter det tidligere praktiksted for at forklare situationen.

Her i livet kommer man lngst med at vre rlig. Selvflgelig skal man ikke sige til tre-fire medier, at man er interesseret, men det er en risiko, man selv tager. Vi har bare

tydeliggjort, at aftalerne frst kan laves som bindende p Store Match Dag, siger Lars Poulsen.

Iflge chefredaktr p Politiken, Anne Mette Svane, kan et rigtigt match heller ikke vurderes ud fra et kort mde p fem minutter til bent Hus.

P Politiken bruger vi meget tid p at lse ansgernes hjemmesider, vores samtaler til bent hus og p at lse ansgninger p selve dagen. Den grundighed har vi ikke noget nske om at stte over styr ved lynhurtigt at skimte nogle hjemmesider igennem inden bent Hus og lave en rkke forhndsaftaler, siger Anne Mette Svane.

Dog kan hun godt forst, at kommende praktikanter kan vre bange for at brnde broer, hvis de indgr for mange aftaler. Men hun understreger, at det heller ikke er morsomt for medierne, hvis en forhndsaftale bliver brudt p panikdagen.

Lars Poulsen stter sin lid til, at de nye regler kan afdramatisere hypen omkring pa-nikdagen og ser ikke de nye ndringer som tiltag, der vil forvrre det strategiske spil, som foregr mellem praktikstederne og de kommende praktikanter.

Forhndsaftaler kan komplicere bent Hus

Praktikudvalget har valgt at legalisere de omstridte forhndsaftaler for at komme snyd til livs. Men det kan resultere i, at det strategiske spil starter tidligere i r, mener praktikvejleder p Danmarks Medie- og Journalisthjskole, Pia Fring.Tekst: Anders FunderFoto: Martin Flt

Panikdagen falder altid p en onsdag. I r er ikke anderledes, men til gengld er der sket to nye ndringer, som kan f betydning for de mange praktiksgende journalister.

Vi vil ikke bebrejde de studerende for at bryde aftaler, for det er ikke en bindende samtale, man laver ibent Hus-ugen

- Lisbeth Langwadt,

Ledende redaktr, Ekstra Bladet

5OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

Det er nu fire r siden, at journalist Kristian Brandt trdte ud af Bunkerens gr betonvgge og ud i en grn journalistverden. Kun et halvt r senere endte han med at arbejde som freelancer, og det har han gjort siden. I dag ser han tilbage p sin undervisningstid p DMJX, og der er ingen tvivl om, at han godt kunne have brugt en introduktion til, hvad freelancejournalistik egentlig er for en strrelse.

Jeg var meget grn, da jeg skulle starte op som freelancejournalist, og derfor er min forretningsmodel i hj grad inspireret af andre freelancere og lidt fra A-kassen. Selvom jeg er blevet god til at opsge folk gennem den

praktiske erfaring, jeg har fet p DMJX, er det bare ikke helt nok, siger Kristian Brandt.

Nedprioriteret freelanceundervisningFor Kristian Brandt har freelance-livet betydet fleksible arbejdstider, spndende arbejdsopgaver og en indtjening, han kan leve af. Han kan derfor kun anbefale Danmarks Medie- og Journalisthjskole at prsentere freelancejobbet som en attraktiv fremtidsmulighed for de studerende, som har rygrad til selv at disponere meget af deres tid.

Skolen kunne jo ruste de studerende ved hjlp af forlb om, hvordan andre freelancere arbejder. Det var slet ikke noget, vi snakkede om, da jeg gik p uddannelsen, siger han.

Der er iflge Henrik Berggreen, uddannelsesleder p journalistuddannelsen, en god grund til, at Kristian ikke har flt sig undervist i, hvad freelancearbejdet indebrer.

Det mindre fokus p freelancefaget handler om prioritering. Det er ikke, fordi vi synes, at det ikke er vigtigt med freelanceundervisning her p skolen, men det er nedprioriteret, fordi vi mener, at der er vigtigere ting at n p uddannelsens sparsomme fem undervisningssemestre, siger han.

Nyttig brobygning Freelancejournalist Nana Toft er enig med Kristian Brandt i, at freelancejobbet skal fremst som en positiv fremtidsmulighed. Hun har selv forsgt at formidle dette budskab rundt p journalistuddannelserne gennem FreelanceGruppen, men uden den store respons fra uddannelsesinstitutionerne.

Journalistuddannelserne hnger stadig fast i en traditionel tankegang, hvor der er skabt en lnmodtagerkultur, som ikke passer ind i branchen i dag, hvor det ogs er moderne at ivrkstte sig selv. Journalisthjskolen kan med fordel gre op med denne tankegang ved at tilbyde flere praktikpladser for freelancere, siger hun.

Henrik Berggreen kan sagtens forestille

sig praktik hos freelancere som en oplagt mulighed, men han ppeger ogs, at det kan vre problematisk.

Det er ikke ndvendigvis s lige til. Man skal tnke p, at det er svrt som freelancer at sikre arbejde og ln til en praktikant, siger han.

ben over for ider P trods af de manglende undervisningstimer

i freelancejournalistik er Henrik Berggreen ikke afvisende over for, at denne type journalistik kan f en plads p skoleskemaet i fremtiden.

Hvis de studerende har en id til et relevant arrangement, skal man ikke holde sig tilbage med at foresl det til ledelsen. Nr det er studerende, der tager initiativet, ser vi meget positivt p det, og hvis skolen fornemmer massiv opbakning til et arrangement, kan det blive diskuteret, om det er relevant at gre fremover, siger han.

Journalister efterlyser freelanceundervisning p DMJX

Tekst: Nanna Chilli Guldborg

Freelanceundervisning er ikke en del af skoleskemaet, p trods af at mange ender som underleverandrer til strre og mindre redaktioner. Freelancedelen er ikke ignoreret, fortller uddannelsesleder Henrik Berggreen, bare nedprioriteret.

Arbejdsgiverne er kun interesserede i at f nogle dygtige praktikanter ind, som vil kunne fungere p den pgldende arbejdsplads. For medierne handler det jo ogs om at finde det rigtige match. Det glder bde om at snakke med de studerende, se deres produktioner via hjemmesiderne og s den personlige kontakt, siger Lars Poulsen.

Ndt til at bevare roenP Ekstra Bladet ved de godt, at alle ansgere er maksimalt pressede under hele praktikrset, og at der derfor kan vre risiko for, at forhndsaftaler kan g i vasken.

Vi vil ikke bebrejde de studerende for at bryde aftaler, for det er ikke en bindende

samtale, man laver i bent Hus-ugen. Ekstra Bladet satser p de samtaler, hvor vi kan mrke, at der er kemi. Men det er klart, at hvis vi indgr en aftale p forhnd, s srger vi for, at der ogs er en plads til dem. Vi vil ikke snyde folk, siger Lisbeth Langwadt.

Anne Mette Svane, chefredaktr p Politiken, opfordrer ogs de studerende til at g efter den praktikplads, som de virkelig drmmer om og ikke lader sig lokke af det frste og bedste tilbud.

Vi hber, at de studerende er grundige og tnker sig om, s der ikke gr for meget taktik i den. Det er hele situationen alt for vigtig til. Laver man en god motiveret ansgning, kan man ogs sagtens blive belnnet for det. Det er vigtigt, at ansgningen ikke bliver devalueret, fordi alt bliver afgjort p forhnd. Hvis man drmmer om Frederiksborg Amts Avis eller TV2, s skal man g efter det, slr Anne Mette Svane fast.

For at undg et scenarie, hvor den studerende fler sig presset til at love noget om mandagen, som de efterflgende lber fra om onsdagen, rder Pia Fring derfor de studerende til at bevare roen og holde hovedet koldt i bent Hus-ugen.

Det er din egen trovrdighed, du gambler med. S lad vr! bent Hus-ugen burde netop vre der, hvor man skal mrke efter og tage stilling til, hvad man gerne vil, siger Pia Fring.

bent Hus-ugen burde netop vre der, hvor man skal mrke efter og tage stilling til, hvad man gerne vil

Journalist-uddannelserne hnger stadig fast i en traditionel tankegang, som ikke passer ind i branchen i dag

- Nana Toft,

Freelancejournalist

- Pia Fring,Praktikvejleder, DMJX

Vi har prioriteret, at der er vigtigere ting at n p uddannelsens fem undervisningssemestre

- Henrik Berggreen

Uddannelsesleder, DMJX

bent Hus finder sted i uge 44, hvor praktikansgerne har mulighed for at stifte nrmere bekendtskab med de medier, der kunne vre potentielle praktikpladser.

PraktikudvalgetI Praktikudvalget sidder der reprsentanter for Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund, DR, TV2, Dansk Fagpresse, Danmarks Medie- og Journalisthjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet og studerende ved de tre institutioner.

ndringerne:

Den frste ndring betyder, at alle praktikansgere bliver samlet i skolens forhal p DMJX i Aarhus. Nr hornet lyder kl. 09:30, kan medierne kontakte deres udvalgte ansgere via telefonopkald, sms eller direkte kontakt. Det logistiske planlgningsarbejde er endnu ikke faldet helt p plads, da der bde skal gres plads til ansgere, mediefolk, telefonpassere med flere.

Den anden ndring lovliggr de omstridte forhndsaftaler. Det er nu muligt for medierne at tilbyde ansgere en ikke-bindende aftale til for eksempel bent Hus-ugen. En reel aftale kan dog frst finde sted, nr ansgerne skriver under p kontrakter Panikdagen.

Vigtig praktikviden

Freelancemuligheder p DMJXP halvdelen af ottende semester har man mulighed for at vlge forlbet Journalistisk Entrepreneurship (JES), somhandler om at udvikle et journalistisk produkt. De studerende skal tnke i markedet for produktet og lrer samtidig at pitche iden.

FreelanceGruppenEn specialgruppe inden for Dansk Journalistforbund med omkring 1.900 medlemmer, som arbejder med freelanceres vilkr.

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER6 INDE

Danmarks Medie- og Journalisthjskole modtog to ud af tre priser til rets store prisuddeling for journalist- og kommunikationsstuderende. Dennis Lehmann vandt TV- og FotoKravlingen 2015 for sin fotobog Upernavik og andre fortllinger, og Casper Lind Nielsen vandt KommKrav lingen i r for sin kampagne Arriva - to sider af samme sag.

Karen Gahrn, der er redaktr p Ud & Se, sad ved dommerbordet i r, og hun fortller, at de projekter, der ellers blev indstillet i r, var rigtig gode og gennemarbejdede.

Niveauet af indstillingerne i r var rigtig hjt, og der var mange virkelig gode projekter. I den frste runde skar vi antallet af ansgninger ned til 19, og derefter blev det rigtig svrt, siger Karen Gahrn.Inaam Nabil, journaliststuderende p SDU,

vandt Kravlingprisen i r med artikelserien De syriske flygtninge. Hun mener, at prisen er et aktiv for hende.

Det er klart, at prisen pynter en del p mit CV. Og jeg vil aktivt bruge den, nr jeg skal sge job senere, siger Inaam. Men det handler om mere end at vinde

priser til kaminhylden. Formand for Danske Journaliststuderende, Camilla Schouw forklarer, at Kravlingprisernes forml er at stte fokus p den virkelig gode journalistiske prstation i et hektisk og omskifteligt mediebillede, hvor dagsordenen flytter sig med f minutters varsel.

Vi skal huske at vrdstte den gode mediestuderende, som giver den en ekstra skalle for at markere sig. Og det vil Kravling fortstte med at gre mange r frem, siger Camilla Schouw.

Kravling hylder den gode mediestuderendeStuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthjskole vandt i r to priser, da Kravlingpriserne blev uddelt den 16. maj. En prisuddeling, hvor niveauet var rigtig hjt iflge dommer Karen Gahrn. Tekst: Maja Tvilum

Ny Bunkerbygning yderligere forsinketSkolebyggeriet p Katrinebjerg er endnu en gang blevet forsinket med flere mneder, lyder det fra Rektor p DMJX, Jens Otto Kjr.

Inden vi startede p projektet, havde jeg aldrig drmt om, at vi ville blive s forsinkede, fortller rektor p DMJX, Jens Otto Kjr, om det nye byggeri.

Hvordan det nye byggeri skal indrettes, str helt bent. Arkitekterne skal kunne komme med helt frie forslag til de fysiske rammer, s det kan blive lst p den mest geniale mde - Jens Otto Kjr

Rektor, DMJX

Tekst: Kristoffer stergaard KristensenArkivfoto: Thomas Emil Srensen

De frste planer om at flytte Danmarks Medie- og Journalisthjskole til Katrinebjerg startede i 2012, hvor meldingerne ld, at det nye byggeri ville st klart i lbet af 2015. Herefter er planerne lbende blevet mere og mere forsinkede af forskellige rsager.

Nu skriver vi oktober 2015, og byggeriet er endnu ikke startet. De seneste meldinger fra

DMJX siger, at den nye skole frst vil st klar i slutningen af 2018.

Inden vi startede p projektet, havde jeg aldrig drmt om, at det ville g sdan her, og at vi ville blive s forsinkede, siger Jens Otto Kjr.

Overvejelser er skyld i forsinkelserI jeblikket afventer projektet godkendelse af Finansministeriet, hvilket iflge Jens Otto

Kjr er skyld i den seneste forsinkelse p tre-fire mneder. Derudover forklarer han, at der er mange forhold, der skal overvejes i forbindelse med et nyt skolebyggeri, og den del tager ogs tid.

De moderne skolebyggerier krver en meget detaljeret plan over, hvad de skal leve op til, og det er ogs tilfldet med vores. Der er krav om fleksibilitet, studiearbejdspladser, muligheder for at arbejde i strre hold og i grupper. Der skal vre faciliteter til de studerendes aktiviteter, som De Studerendes Rd, fredagsbaren og Illustreret Bunker. Men hvordan det skal indrettes, og hvordan det skal vre, det lader vi st helt bent, s arkitekterne kan komme med helt frie forslag til de fysiske rammer, s det kan blive lst p den mest geniale mde, siger Jens Otto Kjr.

Den gamle Bunkers fremtid er uvisLokalerne p Oluf Palmes All er blevet solgt til det rhusianske ejendomsfirma Domis. Fremtidsplanerne for bygningen er blevet udskudt i takt med, at DMJX udflytningsdato bliver ved med at rykke sig. Dog kan administrerende direktr i Domis, Lars Erik Larsen, afslre, at lokalerne vil blive brugt til en form for beboelse.

Vi arbejder med planer om boliger. Med den nye letbane og supercykelsti i omrdet, vil der opst et trafikknudepunkt, og her vil det vre logisk at bygge boliger, siger Lars Erik Larsen, der ikke kan offentligre konkrete planer for bygningen. Han forsikrer dog, at bygningen vil bevare sit srprg.

P grund af indledende mder med rdmanden, kan vi ikke offentliggre nogle tegninger p nuvrende tidspunkt. Men vi arbejder p at fre bygningen tilbage til dens oprindelige struktur. Journalisthjskolen har jo facon som en hnd. Fire fingre, og en tommeltot ved indgangen. Men det er s delvist delagt af de ting, der er bygget p sidenhen. Det vil vi have genoprettet.

Kravlingens historie

Kravlingprisen blev oprindeligt overrakt til studerende af studerende internt p DMJX.

I r 2000 blev det til en offi-ciel pris, uddelt af en ekstern komit. Syv r senere blev Kravlingprisen samlet under bestyrelserne fra SDU, RUC og DMJX.

I starten bestod Kravling-uddelingen af n pris; Kravlingprisen. Sidenhen er der kommet yderligere tre priser

+e re priser

Kravlingprisen gives til en journaliststuderende, der har produceret en ekstraordinr nyhedsartikel, reportage eller TV-indslag. Kommkravlingen gives til en bemrkelsesvrdig kommunikationsindsats.

Fotokravlingen gr til den bedste TV- eller fotoproduktion.

Designkravlingen gr til en studerende, der har lavet den flotteste plakat eller TV-grafik.

7OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER INDE

En lille gruppe af kompetente idmagere forsger i jeblikket at tegne konturerne for en fremtidig undervisning i sociale medier p Danmarks Medie- og Journalisthjskole. Iderne er mange, men de er endnu ikke srlig konkrete. Den lille grup-pe bestr blandt andet af flgende personer fra DMJX: uddannelsesleder, Henrik Berggren, lektor Mette Mrk, samt forsker i sociale medier Jakob Linaa Jensen. De overvejer i jeblikket flere mder at integrere det nye forlb i undervisningen.

Iflge Henrik Berggren skal det nye fag ligge fr praktikforlbet, og det skal give journaliststuderende lyst til at eksperimentere og udvikle journalistik p for eksempel Snapchat og Twitter.

Forhbningen er, at det kan give de studerende forudstninger for at vre med til at udvikle den nye type medieverden, hvor de sociale medier er en fuldstndig integreret del. Samtidig skal de kunne stille sprgsmlet: Hvad kan vi bidrage med? siger Jens Otto Kjr Hansen, rektor p DMJX.

Der er mange overvejelser, som komplicerer indfrelsen af sociale medier p skemaet: Skal syvende semester flyttes til fjerde semester? Hvordan skal faget bindes op p den undervisning, der allerede er p syvende semester? Hvordan kombineres teori og praksis? Og er det relevant med endnu en specialisering p tredje semester? Henrik Berggren har mange sprgsml, men svarene

mangler endnu. Vi har en id om, at der kunne vre et behov for et fag, der ser p udviklingen af sociale medier historisk og teoretisk, og hvad de gr ved journalistens rolle. Der kommer noget, men det er svrt at sige, hvad der kommer, og hvornr det kommer, siger Henrik Berggren.

Farveblind maler p sociale medier I praktikken ser de journaliststuderende medierne st med samme store udfordringer. Man bruger sociale medier, men er i tvivl

om, hvilken mde man skal bruge dem p, fortller praktikanterne Rasmus Agger og Emma Ellegaard.

Medierne er lidt den farveblinde maler i jeblikket. Min oplevelse er, at DR godt ved, at der skal males, men de ved endnu ikke

helt, hvilken farve der skal males med, siger Rasmus Agger, journalistpraktikant p DR Nyheder.

At formidle professionelt p sociale medier ville Emma Ellegaard, journalistpraktikant p Egmont Publishing Digital, gerne have lrt mere om de frste tre semestre, inden hun startede i praktik.

Det kan godt vre, at en artikel er lang og tung, men p Facebook bliver den solgt helt vildt let, fordi det er det, folk kigger p. Det betyder, at vi er ndt til at vide, hvordan artiklen skal serveres, siger Emma Ellegaard.

Rasmus Agger mener ogs, at det ville have vret en fordel, hvis han havde haft et strre kendskab til sociale medier som arbejdsredskab, fr han stod med frste opgave p sit praktiksted.

Man er nogle skridt foran, hvis man kan navigere i de sociale medier og hurtigt f historier ringet hjem. Hvis man ved, hvordan man kan opsnuse en hurtig historie, nr en politiker laver et eller andet vanvittigt tweet, siger Rasmus Agger.

Sociale medier er branchens nye TV Grunden til, at de sociale medier ikke har vret tydeligere i undervisningen, er, iflge Jens Otto Kjr Hansen, at det har taget tid at erkende, at sociale medier ikke blot er en modeblge, men en mde at nyfortolke medieverdenen.

Da TVet kom, vidste man ikke, at det ville blive det strkeste omdrejningspunkt for nyhedsinformation. Og det er i virkeligheden bare det, der er ved at gentage sig med sociale medier, siger Jens Otto Kjr Hansen. Bde rektor og uddannelsesleder p DMJX

er enige om, at sociale medier bringer et opbrud mellem kilder, modtager og journalist

med sig. Journalister er ikke lngere uvildige iagttagere, der forarbejder og formidler, men en del af en interaktion iflge Jens Otto Kjr Hansen.

Sociale medier ndrer relationen mellem publikum og journalisten. De ndrer journalistens og mediernes rolle fundamentalt. Vi arbejder selvflgelig med det i dag, men der kunne godt vre grund til at gre mere, siger Henrik Berggren, der samtidig efterlyser gode ider og initiativer fra de studerendes side, der kan bidrage til id magernes videre arbejde.

Sociale medier bliver en strre del af skemaet p DMJXDanmarks Medie- og Journalisthjskole barsler med ider om sociale medier p skemaet. Skolen ved, at sociale medier er fremtiden, men ved mindre om, hvordan de skal blive en del af fremtidens undervisning.Tekst: Camilla Wilhardt Boesen og Sara Maarup Thomsen Illustration: Sille Veilmark

Medierne er lidt den farveblinde maler i jeblikket. DR ved godt, at der skal males, men de ved endnu ikke helt, hvilken farve der skal males med

- Rasmus Agger

- Henrik P. Berggren

Sociale medier ndrer journalistens og mediernes rolle fundamentalt. Vi karbejder selvflgelig med det i dag, men der kunne godt vre grund til at gre mere

Fremtidens skoleskema skal indeholde mere undervisning i sociale medier, lyder det fra uddannelsesleder p Danmarks Medie- og Journalisthjskole, Henrik Berggren.

Uddannelsesleder, DMJX

Journalistpraktikant p DR Nyheder

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER8 UDE

Bomber og brag er for en stund udskiftet med Hotel Royals trygge rammer i fdebyen Aarhus. Rasmus Tantholdt lner sig tilbage i sofaen, hans skuldre snkes, og de karakteristiske folder i panden bldgres, da det gr op for ham, at interviewet ikke kun skal handle om ham.

Som udenrigskorrespondent oplever han verdens krigszoner. Nr han str i et brndpunkt, fler han, at lige netop det sted, han befinder sig, er det allervigtigste p hele jordkloden. Dog er hans nyhedsredaktrer ikke altid enige. Rasmus Tantholdt kan godt blive frustreret, nr kommunesammenlgning er vigtigere end kemiske vben i Syrien.

Det er frustrerende, at jeg er rejst til et sted, der er rimelig risikabelt at vre, nr de ikke vil hre p det. Men nyheder er lig med usdvanligheder. Krig i Mellemsten er ikke lngere usdvanligt og derfor ikke en nyhed, siger han.

Stdighed frer til medietidRasmus Tantholdt har flere gange oplevet, at hans historie ikke har vret usdvanlig nok til at komme i nyhederne. Det eksempel, han husker allerbedst, er i sommeren 2010, da han var i Somalia for at dkke hungersnden. Her kunne han afslre, at FN havde store lagrer fyldt med mad stende 500 meter fra, hvor brn dde af sult. Samme dag, som historien skulle bringes, gik Anders Breivik amok i Norge, og derfor var Rasmus Tantholdts historie ikke vigtig nok til at komme i nyhederne.

Jeg kunne slet ikke komme igennem

p telefonen. Jeg stod i en flygtningelejr med brn, der dde for jnene af mig. Der dde flere, end Breivik slog ihjel om dagen. Jeg havde en afslring, men der var ingen interesse for det. S synes jeg, det hele bliver en anelse meningslst for at vre helt rlig, siger han.

Historien om hungersnden blev bragt i nyhederne to til tre dage efter, for Rasmus Tantholdt er sjldent tilfreds med et nej. Som han selv fortller, s pusher og pusher han sine chefer, til de bliver mgirriterede og til sidst siger ja.

+anskerne skal stille kaekoppen En anden udfordring i at f nyheder fra udlandet vist i danske medier er iflge Rasmus Tantholdt, at disse nyheder hurtigt kommer til at distancere sig fra danskerne, fordi de ikke kan forholde sig til dem.

Nr danskerne ser, der er sprunget en bombe i Bagdad, tnker de, n ja, videre. Det er for langt vk fra danskernes hverdag, og det er ikke lngere usdvanligt. Hvis jeg gr hen til bageren for at kber morgenbrd og ser en kat, der bliver krt over, gr jeg hjem og fortller det. Hvis jeg ser det ti dage i trk, gr jeg ikke hjem og fortller det hver gang, siger han.

Derfor er det afgrende for ham, at han gr sine historier interessante og skaber identifikation, s seerne vil se med. Det gr han ved at lade seerne lre de mennesker, han fortller om, at kende.

Mit ml er at gre de fjerne historier s nrvrende, at seerne stiller kaffekoppen og siger hold da op, tnk hvis det var mit barn. Det er en svr opgave, men det er noget, jeg tager meget alvorligt.

Rasmus Tantholdt: Nyheder er lig med usdvanligheder Skattekommissionen i Danmark kan vre vigtigere end selvmordsbomber i Syrien. RasmXs 7antKoldt Kar flere JanJe opleYet, at hans historier fra krigszoner ikke bliver vist i 79, fordL de Lkke er XsdYanlLJe nok. Tekst: Amalie Abildgaard og Sophie SchouFoto: Stine Tidsvilde

Der er mange beskrivelser af den gode journalist. Vagthunden, kulegraveren, den snarrdige kritiker, der ndeslst slagter korrupte politikere. Dem er der brug for, men de skal ikke vre hele historien, mener Ulrik Haagerup.

En kritisk indstilling er godt, men nyhederne er blevet overfokuserede p de negative og kritiske vinkler og p, hvad der er galt i verden, frem for at se p, hvad der rent faktisk gr godt, siger han.

Som reaktion p det har Ulrik Haagerup skrevet bogen En Konstruktiv Nyhed, der

handler om konstruktiv journalistik, som skal forsts som positiv og lsningsorienteret journalistik.

Konstruktiv journalistik skal gre op med det negative verdenssyn, som er et resultat af mediernes udvikling. Eksempelvis skal man bde dkke flygtningesituationen p Middelhavet, men vi skal ogs huske at fortlle historier om, hvordan flygtninge bliver integreret, siger han.

)ange for mikrofonholderiNr fokus ofte er p problemer i Danmark og verden samt p kritisable forhold, er medierne med til at tegne et mere negativt verdenssyn, som ikke altid harmonerer med virkeligheden, mener Ulrik Haagerup. En af

rsagerne til, at medierne har udviklet sig i den retning, er iflge ham, at journalister er blevet bange for, at de ikke er kritiske nok.

Det vrste, man som journalist kan blive

beskyldt for, er at vre mikrofonholder, og at man ikke er kritisk nok. For at undg den beskyldning, har vi bildt hinanden ind, at mlet er at vre kritisk, siger Haagerup.

Iflge Haagerup skal journalister vre bedre til at skildre virkeligheden, som den er, men det hele skal heller ikke blive for konstruktivt. Det er en balancegang.

Journalistens rolle er at skildre den bedst opnelige version af sandheden. Vi skal srge for at stte en ramme op, sdan s vi hjner niveauet og kvaliteten af den offentlige debat og nyhedsniveauet. Vi skal ikke krydse grnsen, hvor vi bliver aktivister eller politikere, ved at definere, hvad der er de rigtige lsninger men vi skal inspirere, siger han.

DRs nyhedsdirektr: Journalistikken er for kritisk og negativ En god nyhed er en drlig nyhed - negative og kritiske historier er gode nyheder. Sdan har indstillingen vret Elandt joXrnalLster L en rrkke, men den LndstLllLnJ er XnXanFeret oJ skadelLJ for den oentlLJ deEat oJ demokratLet, mener DRs nyKedsdLrektr, 8lrLk +aaJerXp, der er forfatter EaJ EoJen (n konstrXktLY nyKed.

Tekst: David Honor

En kritisk indstilling er godt, men nyhederne er blevet overfokuserede p de negative og kritiske vinkler

- Ulrik Haagerup,

Nyhedsdirektr, DR

9asmus ;antholdt har ]ret korrespondent for

;= i koniktomrder siden 2003.

9OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER UDE

I den seneste mned er flygtningekrisen blevet dkket massivt i de danske medier. Men medierne er ikke altid lige gode til at reprsentere alle synspunkter, nr et politisk flsomt emne som flygtningepolitik er p dagsordenen.

Med indsamlinger til flygtninge og overskrifter som Syv ting du har, som kan hjlpe flygtninge, ser Hanne Jrndrup, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet, ikke den store bredde i de danske mediers dkning af krisen.

Jeg synes ikke, jeg har set ret mange eksempler p journalister, der har vret ude at sprge Dansk Folkepartis bagland om, hvad de fler, nr de ser flygtningene komme, siger hun.

Forsgt objektivitet bliver ved forsgetI 2012 viste en undersgelse, at kun n procent af danske journalister ville stemme p Dansk Folkeparti. Selvom en af grundstenene inden for journalistik er objektivitet, lykkes det iflge Hanne Jrndrup ikke altid lige godt for journalister at forholde sig objektive.

Medierne tror, at de er frie, uafhngige og belyser alle sider lige. Men journalistikken deler i hj grad DNA med de ledende klassers politiske orientering, og s bliver alle, der ikke passer ind i deres normalitetsforstelse, marginaliseret i en eller anden grad, siger hun.

En af dem, der kan mrke denne marginalisering, er Jean Darly, som satte sit kryds ved liste Dansk Folkeparti til det seneste Folketingsvalg. Han fler sig ikke altid reprsenteret i de danske medier, og han mener, at journalisternes politiske tilhrsforhold til tider skinner igennem.

Jeg synes nogle gange, journalister nsten fortller folk, hvad de skal gre. Nr journalisterne hele tiden fortller om alle de folk, der krer flygtninge til Sverige, pvirker de lserne, siger han.

Frygter at st fremP redaktionsgangene rundt omkring i landet er der ikke mange, der stemmer p Dansk Folkeparti, hvilket kan gre det vanskeligt at give partiets vlgere taletid i medierne. Jean Darly forstr udmrket, hvis journalisterne kan have svrt ved at finde kilder i Dansk Folkepartis bagland.

Folk tr nsten ikke sige, at de stemmer p Dansk Folkeparti. Jeg skrev engang en kommentar til en vens facebookopdatering og endte i en shitstorm. S nu er jeg helt holdt

op med at sl ting op p Facebook, siger han.Frygten for at sige, at man stemmer

p Dansk Folkeparti, var ogs en af de ting, medierne pegede p som rsag til, at meningsmlingerne viste sig uprcise efter det seneste Folketingsvalg. Det var med til, at Dansk Folkepartis valgresultat kom bag p mange i medieverdenen. Hanne Jrndrup mener dog, at medierne brer en del af ansvaret for, at partiets vlgere ikke tr st frem.

S lnge medierne taler om Dansk Folkeparti i dmoniserende vendinger, er chancerne for, at deres vlgere har lyst til at bne op og fortlle, hvorfor de stemmer, som de gr, ret sm, siger hun.

Medieverdenen har et problemEt af de medier, der iflge Hanne Jrndrup har haft svrt ved at dkke flygtningekrisen objektivt, er Dagbladet Information. Christian

Jensen, chefredaktr for Information, er dog ikke enig i, at avisen har dkket fl ygtningekrisen partisk.

Vi har set et Danmark, som har mobiliseret en stor hjlp til flygtningene, og det har vret den store historie. Det er nok ikke Dansk Folkepartis kernevlgere, der har bidraget mest til den mobilisering, og det afspejles selvflgelig i vores dkning, siger han.

Til gengld m Christian Jensen erklre sig enig i, at den danske presse ikke altid er lige god til at reprsentere hele den danske befolkning.

Hvis de danske medier ikke afspejler den danske befolkning, s har vi som medier et kmpe problem. Der er en stor afstand mellem, hvor nyhederne laves, og hvor mange af Dansk Folkepartis vlgere bor. Det er klart noget, vi br tnke over, siger han.

Under valgkampen forsgte Information at komme problemet til livs ved at oprette en redaktion i Snderjylland, hvor Dansk Folkeparti har rigtig mange vlgere. Iflge Hanne Jrndrup er det et skridt i den rigtig retning, men alt for mange journalister er stadigvk for forankret i Kbenhavn.

Lsningen er, at journalisterne forlader skrivebordet, tager ud i landet og forsger at forst verden ud fra folks forskellige prmisser, siger hun.

Pressen glemmer Dansk Folkepartis vlgereI medieverdenen tilstrber journalister objektivitet. Alligevel mener Hanne Jrndrup, lektor i journalistik, at medierne har tendens til at marginalisere Dansk )olkepartLs YlJere. Det er srlLJt kommet tLl Xdtryk Xnder flyJtnLnJekrLsen.

Tekst: Oliver Kjrhauge OkkelsIllustration: Carl Luis Hvilsum

S lnge medierne taler om Dansk Folkeparti i dmoniserende vendinger, er chancerne for, at deres vlgere har lyst til at bne op og fortlle, hvorfor de stemmer, som de gr, ret sm

- Hanne Jrndrup,Lektor, Roskilde Universitet

Jeg synes ikke, jeg har set ret mange eksempler p journalister, der har vret ude at sprge Dansk Folkepartis bagland om, hvad de fler, nr de ser flygtningene komme

- Hanne Jrndrup,Lektor, Roskilde Universitet

Er journalister farveblinde? Ved det

seneste Folketingsvalg stemte 21 procent af

vlgerne p Dansk Folkeparti, hvilket

gjorde DF til Danmarks nststrste parti.

P trods af det er de underreprsenterede

i medierne, mener Hanne Jrndrup,

lektor i journalistik.

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER10 FOTO

11OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOTO

Shawn Hogg red p en tyr for frste gang, da han var otte r gammel. Han blev professionel bullrider som 18-rig og nede at vinde et af verdens strste rodeos samt vre nummer et p verdensranglisten i ni mneder. Nu er han pensioneret og skal vnne sig til livet som helt almindelig cowboy og familiefar.

Cowboy LifeTekst og foto af Kasper Lftgaard

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER12 UDE

Danskerne bliver bombarderet med annoncer. De er trtte af dem, og der sker en stigende brug af programmer, der fjerner reklamerne.

Det viser en rapport fra firmaet PageFair. I 2. kvartal i r brugte en ud af fire danskere de skaldte adblockere. De fjerner banner-annoncer, som typisk er i toppen eller i siderne p en hjemmeside.

Medierne mister vsentlige indtgter, samtidig med at de ikke har udviklet andre avancerede indtgtsmuligheder. Digitalt er de jo srbare, siger Peter From Jacobsen, fagmedarbejder ved DMJX.

Han peger p mediernes hjemmesider, der flyder med ptrngende reklamer. Medierne har vret alt for fokuserede p at tjene penge i stedet for deres udtryk.

Du skal se det sdan, at folk stter et Reklamer Nej Tak-mrke p postkassen. De siger stop. Branchen skal tnke nyt, for indtgten ved bannerannoncer vil udtrre, siger han.

Adblock er et stort problemP verdensplan er der 200 millioner, der bruger adblockere. Antallet er stigende, og det bekymrer den danske mediebranche, siger flere kilder til Illustreret Bunker.

En vsentlig digital indtgtskilde hos os er bannerannoncer. De gr det muligt for os at finansiere vores journalistik. Derfor er vi bekymrede, siger Anders Refnov, ledende digitalredaktr p Ekstra Bladet.

Han forklarer, at de arbejder med forskellige tiltag, som han ikke vil uddybe.

Apple vil vre medIflge analysefirmaet IDC er hver tredje solgte smartphone i Danmark en iPhone fra Apple. Den kan med den nye opdatering fjerne reklamer i mobilens browser. Det samme kan andre smartphones, men det har ikke vret et udbredt problem.

Nu er det for alvor rykket over p mobilen. Det er et kmpeproblem, som alle aktrer skal forholde sig til, siger Sren Lauridsen, udviklingschef p Avisen.dk og Ugebrevet A4.

Han mener, at der hurtigst muligt skal ryddes op i de vrste bannerannoncer, og at brugeren kan deles i to grupper. Dem, der er trtte af aggressive annoncer, og dem, der blokerer af princip.

Den sidste gruppe kan vi ikke n. Det er et problem, hvis brugerne blokerer det, der er grundlaget for mediernes forretning p nettet, siger Sren Lauridsen.

Medierne m gre nogetI r afgjorde byretten i Mnchen en retssag om adblocking. Mediekoncernerne RTL

Interactive og ProSiebenSat.1 lagde sag an mod Eyeo, firmaet bag Adblock Plus, der angiveligt har 50 millioner brugere p verdens plan.

Vi mener, at forretnings modellen er ulovlig, sagde en reprsentant for ProSiebenSat.1. til det tyske tidsskrift Horizont. Men det var retten uenig i, og Eyeo vandt. Der blev lagt vgt p, at softwaren ikke

pvirker mediernes annonce indtgter nok, og at det er op til den enkelte bruger at benytte den.

Den danske mediebranche har ogs reageret. Koncernerne Bonnier og Egmont er begyndt at bruge en software fra Newsquid. Den ser om dem, der besger en hjemmeside,

har en aktiv adblocker.Vi ved, annoncer kan vre irriterende.

Men vi lever af dem. Hvis du fjerner Adblock, kan vi blive ved med at vre gratis, lyder beskeden p Euroman.dk.

Det har resulteret i, at 40 procent af dem, der bruger softwaren, slr den fra.

Begavede reklamerBrancheorganisationen Danske Medier har nedsat en arbejdsgruppe til at undersge, hvordan branchen kan hndtere adblocking. De ser bekymret p det, men de vil ikke uddybe det over for Illustreret Bunker.Arbejdsgruppen er et udtryk for, at det er et flles og ptrngende problem. Det er ikke en selvflge, at grupperne bliver nedsat, siger Peter From Jacobsen. Han forudser, at medierne ikke vil tjene penge p banner-annoncer, men mere p reklamer pakket ind i et journalistisk udtryk.

Adblocking krver et flles ststed, og lsningen er ikke ens for medierne. Det siger Sren Lauridsen, der ligesom eksperter peger p, at reklamerne skal vre mere relevante, brugbare og engagerende.

P lngere sigt kan det vre at oplyse lserne og styre annoncerne i en retning, s lserne opfatter dem som relevante. Jo mere begavet en annonce er, des mere villig er lseren til at se den - og handle p den, siger han.

Kampen om annoncekronerne(n Xd af re danskere Elokerer annonFer p nettet. 3 JrXnd af det mLster medLerne LndtJter tLl at nansLere joXrnalLstLk.Tekst: Rasmus StrakaIllustration: Sille Veilmark

Det er et problem, hvis brugerne blokerer det, der er grundlaget for mediernes forretning p nettet

- Sren LauridsenUdviklingschef,

Avisen.dk og Ugebrevet A4

(dbloJkers kan do^nloades som tilfjelse til langt de este internetbro^sere. -or medierne betyder det, at de fr s]rt ]ed at tiltrkke annonJrer til deres hjemmesider.

13OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER UDE

Et gammelt mantra lyder, at journa listen skal give lseren det, han ikke vidste, han ville have. I dag synes mantraet vendt p hovedet: Giv lseren det, han vil have. Forleden ld en rubrik i Politiken: Noma: Fra slknepper til hot stuff i New York Times. Den ijnefaldende rubrik illustrerer iflge Line Thomsen, ph.d. i medie-videnskab fra Aarhus Universitet, et skred i forholdet mellem avis og lser.

Jeg kender efterhnden ikke nogen dagblade, der ikke fisker efter likes og clicks fra lserne. Selv p en ldig avis som Information bliver disse parametre nvnt p redaktionsmderne, hvor optllinger p en tavle viser, hvor mange artikler der er blevet delt og har fet likes, siger Line Thomsen.

Artiklerne skrives med identifikation og sensation for je, mens andre kriterier nedprioriteres. Hvis aviserne vil under-holde for blot at fange lseren, mener Line Thomsen, at der er langt til journalistikkens idealer om at danne og informere.

Journalisten tages som gidsel Line Thomsen peger p, at professions-logikken p redaktionerne er blevet trumfet af en markedslogik, der i jagten p profit

glemmer kvaliteten. Journalisten tages som gidsel i en interessekonflikt, hvor der sjldent er tid til at levere saglige nyheder, der samtidig fnger.

Jeg ville nske, at man ogs opererede med en tavle, der talte kvalitetspoints, siger hun og ppeger, at specielt yngre journalister ofte

m give kb p idealer om dybdeborende journalistik, nr de vil lykkes p redaktionen.

Digital lokkemad Flere dagblade forsger at slge lngere artikler ved at lokke lserne med mere for djelige nyheder. Et kompromis man iflge Line Thomsen skal vre ppasselig med.

En sensationshistorie om en popstjerne vil ikke automatisk f lseren til at springe videre til en artikel omkring flygtningepolitik, siger hun.

Artiklerne skal vre forbundne, ellers giver lokkemaden ikke mening. Selvom lserne er skarpe, mener Line Thomsen, at det er svrt at danne sig et overblik p nettet. De vigtige emner forsvinder i trafikken, hvis lseren ikke er opmrksom.

Her skal man forestille sig journalisten som en spejder, der tager lseren i hnden og flger ham over vejen og viser, hvor historien er, og hvilken effekt den har p samfundet, forklarer hun.

Nyt medie lader lserne vlge I september blev et nyt medie, der vil tage kampen op mod overfladiske nyheder, lanceret. Peblish vil lade lserne bestemme, hvilke artikler der skal bringes. Journalisten pitcher en id, som lseren sttter konomisk, og nr finansieringen er p plads, kan journalisten begynde at skrive artiklen.

Vi vil vise, at lserne har medindflydelse p, hvad der bliver publiceret. Det vil skabe et engagement, som lsere lige nu er ude lukket fra i de traditionelle medier, siger Joel Boukris, den ene af de to ivrksttere bag Peblish. Hvis ikke artiklen finansieres, fr brugeren

pengene igen. Et rating-system, som har til forml at kvalitets sikre artiklerne.

Nogle brugere rater hjt andre lavt, men den samlede rating vil formentlig ramme et niveau, der er reprsentativt for kvaliteten af en artikel. S kan en journalist eventuelt

vurdere ud fra andre kriterier, men i bund og grund er det lseren, det kommer an p, siger han. I konceptet ser Line Thomsen nogle fare-signaler. Hun vurderer, at der er en risiko for en lemmingeffekt, hvor journalisterne gr det samme for at please lserne.

Kriteriet m ikke alene vre, at der er rigtig mange, der vil lse artiklen. Det, lseren efter sprger, er ikke ndvendigvis det samme som god journalistik, siger hun.

Medierne jagter opmrksomhedP nettet kmper aviserne om lsernes clicks og likes. Artikler peppes op og skres til, mens idealet om dybde og saglighed nedpriorites. Iflge medieforsker Line Thomsen fra Aarhus Universitet glder det alle aviser.Tekst: Oskar ZachoIllustration: Sille Veilmark

Jeg kender efter-hnden ikke nogen dagblade, der ikke VkeU eIteU OikeV og FOiFkV IUD OVeUne

- Line Hassal ThomsenPh.d. i medievidenskab

Peblish er et nyt medie, der ]il nansiere deres journalistik udelukkende gennem Jro^dfunding. +et ]il sige, at lserne kun betaler for de artikler, de ]il ha]e skre]et.

'et OVeUen eIteU VSUgeU eU ikke nGYenGigYiV Get VDmme Vom goG MoXUnDOiVtik

- Line Hassal ThomsenPh.d. i medievidenskab

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER14 ANNONCE

15OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

FOKUS

Hvor alvorligt er det her for Carl Holst? Sdan har utallige medier spurgt deres eksperter de seneste uger, mens Carl Holst-sagen er eskaleret. Men nogen af dem, som skal udlgge den politiske virkelighed, er ikke forskere i traditionel f orstand. I stedet arbejder de som journalister.

Der findes tre slags journalister. Dem som iagttager, hvad der sker, dem som analyserer p, hvad der sker og hvorfor, og s er der den sidste rolle, som kommer med bud p, hvad der sker i fremtiden. Den sidste er srlig problematisk, siger Steen K. Rasmussen, forskningschef ved DMJX.

Iflge ham er det et problem, nr nyhederne bliver til gisninger om fremtiden. P den mde bliver det journalistiske stof til gtterier og

journalisterne selv til spmnd. Det resulterer i, at journalister gr vk fra at formidle viden, hvilket er deres primre opgave.

Bruger kun de mest respekterede TV-Avisen er et af de mest sete programmer i Danmark, hvor studievrten toner

frem p skrmen dagligt. Programmet har som de eneste i Danmark indfrt indlamdskorrespondenter.

Det er nogen af de mest vidende journalister, vi bruger som korrespondenter. Det er ikke Hr. Hvem-som-helst. Det er de mest respekterede inden for det enkelte felt, vi bruger. Det er en klar styrke, siger Ulrik Haagerup, nyhedsdirektr i DR.

Isr inden for det politiske omrde bliver journalister brugt som politiske kommentatorer, hvor de kommenterer p en given situation.

Politik kan ikke sttes p formel De seneste uger har forhenvrende Forsvarsminister Carl Holst (V) vret i problemer. Gentagne gange er politiske kommentatorer som Ask Rostrup og Troels Mylenberg tonet frem p skrmen for at udlgge sagens gang.

Der er en forventning om, at politik kan sttes p formel, og det kan det ikke. Nr jeg eksempelvis fr sprgsmlet: Hvor alvorligt er det her for Carl Holst? Det kan man ikke sige p en skala fra et til ti, og derfor er det et drligt sprgsml, siger Troels Mylenberg, chefredaktr p Fyns Amts Avis.

Omvendt mener Steen K. Rasmussen, at der kan vre en klar fordel i at bruge journalister som eksperter, da der ligger en formidlingsmssig styrke i, at de er uddannet i at udrede komplekse problemstillinger.

Der opstr en situation mellem studievrt og reporter, hvor man fr en meget mere mundret og glidende samtale. Det opfat-ter vi som seere meget nemmere at forst end knudret ekspertsprog, siger Steen K. Rasmussen

Journalist, ekspert eller journalistekspert Journalister interviewer ofte andre journalister, som har en srlig viden inden for et omrde. Det kan vre ekstra problematisk, nr journalister agerer spmnd om fremtiden, mener Steen K. Rasmussen, forskningschef ved DMJX. Tekst: Kaspar HvidIllustration: Carl Luis Hvilsom Det er nogle af de mest

vidende journalister, vi bruger som korrespondenter. Det er ikke Hr. Hvem-som-helst

- Ulrik Haagerup

Nyhedsdirektr, DR

Som journaliststuderende lrer man at inkludere dem. De bruges L flnJ L medLeELlledet, oJ de kan Yre YLJtLJe for at f en troYr-dLJ artLkel tLl at J op, KYLs de anYendes korrekt. , denne XdJaYe stter YL )OK86 p joXrnalLsters ErXJ af eksperter.

Det er ikke unormalt, at journalistuddannede folk bliver brugt som eksperter i medierne. P TV-Avisen har man for eksempel valgt at indfre indlandskorrespondenter.

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER

Journalister elsker at bruge eksperter. Og de bruges i flng. To af Danmarks Medie- og Journalisthjskoles egne forskere op lever at blive brugt flittigt i medierne.

Jeg bliver ofte brugt som ekspert, men jeg synes ogs, at jeg har en pligt til at stille den viden, jeg har, til rdighed. Ikke kun for journalister og medier, men ogs for offentligheden, siger Vibeke Borberg, som er forsker i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthjskole.

En anden forsker, der ofte bliver brugt, er forskningschef i statskundskab, Roger Buch. P hans hjemmeside kan man se, at han er blevet brugt som ekspertkilde 4.599 gange i r 2013. Hans oplevelse af at blive brugt som ekspert er overvejende positiv, men nogle gange oplever han, at journalister allerede har fastlagt en bestemt vinkel inden interviewet.

Journalister bliver skuffede, hvis man siger til dem, at deres vinkel ikke holder. Der er tre

forskellige reaktioner, man kan opleve. Den ene er, at journalisterne lgger historien ned og dropper den. Den anden er, at jeg prver at f dem til at skifte vinkel. Og den tredje reaktion er, at journalisterne ringer videre og prver at finde en anden ekspert, siger Roger Buch.

Det er en tendens, som Vibeke Borberg godt kan genkende.

Nogle gange ringer journalister for at f bekrftet noget, som de har lagt sig fast p.

Hvis man ikke lige siger det, de gerne vil hre, s lader de nogle gange vre med at citere n, siger Vibeke Borberg.

Find de oversete eksperBde Vibeke Borberg og Roger Buch mener dog, at det hrer til sjldenhederne, og de oplever begge, at det oftest er relevant, nr de bliver kontaktet af journalister. Dog har de nogle rd til de journalister, som kontakter og bruger eksperter.

Man skal bruge eksperter, som man bruger alle andre kilder. Man skal bruge dem, hvis det er relevant, og man skal bruge dem loyalt, siger Vibeke Borberg.

Desuden mener Roger Buch, at journalister skal prve at finde andre eksperter end dem, som i forvejen bliver brugt i medierne. Iflge ham er der mange andre eksperter, som ikke bliver brugt s meget, men som kan vre endnu bedre.

Forskere, der bliver brugt meget, har travlt. Hvis jeg skulle vlge imellem at snakke med en journaliststuderende eller P1 Morgen, s ved jeg godt, hvad jeg vlger. S mit rd er

at finde nogle af de oversete forskere. Dem er der mange af, og de kan vre lige s dygtige som dem, der altid er i medierne, siger Roger Buch.

Han ppeger ogs, at meget forskning er overset. Iflge ham findes der en guldgrube

af videnskabelige artikler og rapporter, som man kan f rigtig meget god journalistik ud af.

Eksperter: Sdan skal I bruge osNogle ekspertkilder bliver brugt igen og igen. Men hvad tnker de eksperter, som bliver ringet op af journalister stort set hver dag? Det har Illustreret Bunker spurgt to af Danmarks Medie- og Journalisthjskoles egne forskere om.Tekst Mette Marie Rosenkjr og Cille LewinskyFoto: Anders Hviid og Leslie Holm

FOKUS16

Man skal bruge eksperter, som man bruger andre kilder. Man skal bruge dem, hvis det er relevant, og man skal bruge dem loyalt

- Vibeke Borberg

Forsker, DMJX

Mit rd er at finde nogle af de oversete forskere. Dem er der mange af, og de kan vre lige s dygtige som dem, der altid er i medierne

- Roger Buch

Forsker, DMJX

Medierne ynder at bruge de samme eksperter igen og igen. To af dem, der ofte bliver ringet op, er Vibeke Borberg og Roger Buch.

17OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS

Ekspertkilder bruges til at begrunde og bekrfte, s objektiviteten kan best. Men forskere med betragtninger, der adskiller sig fra normen i samfunds debatten eller fra den redaktionelle linje, kan have svrt ved at trnge igennem til medierne. Det mener Jesper Jespersen, der er konomi-professor ved Roskilde Universitet.

Jeg bliver ikke kontaktet s meget som mange af mine kollegaer, fordi jeg ikke giver journalisterne de svar, de gerne vil have, mener Jesper Jespersen.

En sgning p Infomedia bekrfter, at han oftere er citeret i DR eller Politiken sammenlignet med andre medier. Hvorfor det forholder sig sdan, har Jesper Jespersen selv en forklaring p.

Nogle medier har mske et nske om at vre mere plurale i deres journalistiske linje. En ansat p Berlingske har da ogs sagt til mig, at mine vurderinger falder uden for skiven i forhold til, hvad redaktionen tror, deres mlgruppe forventer at lse, siger Jesper Jespersen, der gennem mange r har beskftiget sig med keynesianismen. En konomisk teori, der ser offentlige investeringer som en mde at stte gang i eftersprgslen, nr der er krisetider og lav arbejdslshed.

Jesper Jespersen bruger, som han selv beskriver det, en anden konomisk teori end mange af de vrige konomer, der ofte udtaler sig til pressen. Det, mener han, har konsekvenser for hvilken ideologisk bs, han placeres i, og hvem der gider hre hans holdning i samfundsdebatten.

Ofte kontakter en journalist mig, fordi vedkommende sger et afvigende syns-punkt til den konomiske debat, hvilket mange opfatter mig som garant for. Men at kommentere p om en politik er fornuftig eller ej, det interesserer mig ikke, da det er et sprgsml om ens politiske orientering.

Jeg forsker i det herJesper Jespersen ved, at politik og konomi let blandes sammen, og anerkender, at det er svrt altid at skille det ad. Men det er ikke kun konomieksperter, der oplever en udfordring med at trnge igennem den politiske linje i samfundsdebatten.

Jrgen Elm Larsen, der er professor ved Sociologisk Institut p KU, har i mange r forsket i fattigdom og sociale ydelser. Her rgrer det ham, at der kan kre en hjaktuel politisk debat omkring et emne, han forsker i, uden at der tilsyneladende er nogen strre eftersprgsel efter at hre, hvad forskere p omrdet mener.

Jeg synes specielt i debatten omkring nedsatte ydelser, at det kan vre svrt at

trnge igennem med saglige vurderinger, fordi der hersker en ideologisk holdning fra politisk side, som str i vejen og kan vre svr at bryde igennem, siger Jrgen Elm Larsen, der i nogle situationer selv er get til tasterne for at skrive et indlg om, hvilke faglige vurderinger han har til debatten.

Uafhngige eksperterJrgen Elm Larsen er mnedligt i kontakt med journalister, og for ham er det ligesom for Jesper Jespersen vigtigt, at han aldrig udtaler sig om emner, der ligger uden for eget forskningsomrde.

Den grundregel mener Jesper Jespersen dog ikke, at alle eksperter er lige gode til at holde sig til. Specielt undrer det ham, at man taler om objektiv journalistik, nr nogle af de allermest citerede konomieksperter ikke er uafhngige.

Ofte er det ikke universitetskonomer, journalister henvender sig til, men bank-konomer og tnketankskonomer, som benbart har en legitimitet, fordi de er ansat i en strre virksomhed. Men de her eksperter er jo ansat til at komme i medierne, siger Jesper Jespersen.

Hvert r offentliggr Brsen en liste over de mest citerede konomer, og her viser den seneste liste fra 2014, at frstepladsen gik til Mads Lundby Hansen, der er chefkonom i den borgerlig-liberale tnketank Cepos. Lige

i hlene p ham flger nationalbanksdirektr Nils Bernstein og dernst Steen Bocian, der er chefkonom i Danske Bank.

Er man som konom let at f fat p, og kan man tale, s det er simpelt at forst, s passer man lige ind i journalisternes tankegang, mener Jesper Jespersen.

Stigende eftersprgsel P trods af at hverken Jesper Jespersen eller Jrgen Elm Larsen er blandt de mest citerede forskere i medierne, s synes de dog begge at kunne mrke, at eftersprgslen p ekspert udtalelser er stigende.

Desvrre er det dog langt fra alle hen vendelser der er lige relevante for ham at deltage i, mener Jrgen Elm Larsen.

Jeg oplever, at de fleste journalister har en ramme eller en framing, de gerne vil have en udtalelse til at passe ind i, siger han.

Den oplevelse deler Jesper Jespersen, der mener, at det ogs kan vre en forklaring p, at professorer og forskere ikke altid optrder helt s ofte i mediebilledet som mange andre.

Journalister vil gerne have nogle korte svar, og det er jeg ikke garanten for. S er det lettere med en ekspert, der kan forklare kort og klart, siger han.

Ikke al viden er lige populrMedierne har brug for ekspertkilder, men en del af den proces er at vlge og fravlge. Nogle forskere oplever, at det er svrt at trnge igennem til medierne, fordi deres forskning ikke bliver prioriteret.

Tekst: Mathilde Kaastrup SrensenIllustration: Sille Veilmark

P Berlingskes liste over de mest citerede konomer har Mads Lundby Hansen ligget verst de seneste tre r.

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER18 ANNONCE

19OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER DEBAT

Kre journaliststuderende!I skal til Panikdag lige om lidt. Jeg husker

tydeligt den dag. Det var rdselsfuldt. Og man tror, at hele ens liv bliver defineret af, hvordan den dag ender. Det gr det ikke. Praktikken er vigtig. Men det vigtigste er mdet med en arbejdsplads og et arbejdsmarked. Og s er det sdan set ligegyldigt, om du sidder p Politiken eller Skive Folkeblad. Begge steder kommer I til at mde dygtige og fantastisk sjove mennesker, der kommer til at lre jer en helt masse. Frst og fremmest, at verden

og journalistlivet er helt anderledes, end I gr og forestiller jer.

Jeg var til to panikdage og fik ikke plads nogle af gangene. Frste gang gik jeg rundt og snftede p skolen og fik s fedtet mig ind hos Socialrdgiveren. Det var ingen succes. Anden gang sprang Politiken fra i sidste jeblik. S stod jeg der og s dum ud. Det gjorde jeg virkelig. Jeg havde briller og noget mrkeligt hr, men i anden runde manglede TV st en praktikant. Et par dage efter tog jeg toget til Vordingborg, ifrt et par besynderlige sko, som jeg havde kbt i Ukraine, og en underlig, strikket htte-sweater, og overtalte chefen til at give mig pladsen. Det var skide sjovt. Mesterindslaget var, da Henrik Jensen og jeg krte rundt i regionen og vejede gammeldaws isvafler for at finde regionens billigste is. Den fik man i Stigsns, hvor frgen til Om og Agers afgr. Det vrste var, da jeg begyndte at grine under min frste liveudsendelse om et sindssygt alvorligt emne. Senere lykkedes det at lave en liveoptagelse fra Bon-Bon Land, hvor jeg sagde Hundeprutten uden at grine. Jeg lavede ogs et fremragende indslag hos en mand, der havde et dueslag og var frygtelig bekymret over udsigten til fugleinfluenza. Vi lavede ogs en masse kritiske indslag, men de sjoveste var dem, hvor jeg kunne f lov at

eksperimentere og lre. Husk ogs, at det ikke er i praktikken, at I skal

tnke p Cavlingpriser. Det kommer tidsnok. Det er ikke jeres praktiksted, som kommer

til at definere jer. Det er jeres evne og lyst til at mde verden med lige dele nysgerrighed og kritik. Gld jer uanset, hvor I ender. Det bliver skide sjovt. Og husk, at arbejdsgiverne er lige s meget i panik den 4. november, som I er. Vi glder os til at mde jer alle sammen. Og husk s, at det hele nok skal g!

Der er ikke en meget federe flelse end at bne avisen om morgenen og lse sin egen artikel. Specielt ikke hvis man allerede er begyndt at puste sin portfolio op, og praktikhjemme-siden begynder at ligne en forvokset udgave af The Rock. Det klder journaliststuderende at strbe efter spalteplads p de danske dag-blade, men ikke for enhver pris.

Dit hrde arbejde og de mange timer, du lagde bag din frstersopgave, er nemlig mere vrd end blot spalteplads. Hvis dine artikler

er gode, er de penge vrd. Derfor skal du aldrig give dine artikler gratis vk, for det gr ikke kun ud over din pengepung og dig. Det gr ogs udover mig, din sidekammerat i klassen og hende den sde pige, du kbte l til ved KaJ-festen.

Det kan selvflgelig vre svrt at forst, hvis man endnu ikke er blevet trukket igennem Poul This Madsens forklaringer om markedsmekanismer i konomi. Men nr du giver din dybdegende eller dybt overfladiske artikel gratis til et dansk dagblad, s presser det prisen ned for den nste journalist-studerede, der forsger sig. Det er fedt at grave som journalist, men at undergrave dine med studerende er i bedste fald fesent.

S derfor: Lyt til Dansk Journalist forbund. De kan fortlle dig, hvor meget man typisk krver for en artikel som journalist-studerende. For mit vedkommende hjalp de mig med at f en to-siders feature-artikel i Ekstra Bladet, og det betalte for en nytrstur til Berlin og et spaltebredt smil p mine lber, da jeg frste gang s min byline i et dansk dagblad.

Hvis du stadigvk fler, at det er det vrd

at give din artikel gratis vk for at pynte p CVet, kan hverken jeg, DJ eller konomi-undervisninger nok gre srligt meget. Men

jeg giver det alligevel et skud med en vinkel-stning, der forhbentlig har vret afbilledet i de ovenstende linjer.

Jeg vil fortlle, at du skal tage dig selv og dit arbejde serist, for det klder hverken dig, din medstuderende eller mig at vre billig.

Det klder dig ikke at vre billigDebatindlg: Det er fedt at have sin byline p et af de danske dagblade. Men ikke nr det er p bekostning af dine medstuderende.

Tekst: Nicolai Kirkegaard, studerende p tredje semester p DMJX

Panik ikke over PanikdagKlumme: For et r siden skrev Mikkel Frey Damgaard, journalist p DR, nogle beroligende ord om Panikdag. Illustreret Bunker har valgt at bringe disse ord, s de praktiksgende journalist studerende forhbentlig kan sove roligt, inden det for alvor gr ls.Tekst: Mikkel Frey Damgaard, DRFoto: Peter Wessel

Jeg vil fortlle, at du skal tage dig selv og dit arbejde serist, for det klder hverken dig, din med studerende eller mig at vre billig

Husk ogs, at det ikke er i praktikken, at I skal tnke p Cavlingpriser. Det kommer tidsnok

Man tror, at hele ens liv bliver GeneUet DI hvordan den dag ender. Det gr det ikke

Hvis dine artikler er gode, er de penge vrd. Derfor skal du aldrig give dine artikler gratis vk

Takster for freelancearbejde

Dansk Journalist-forbund anbefaler disse priser for f reelancearbejde per december 2014:

Timelns freelance: 273 kr/time 2.020 kr/dag 10.100 kr/uge

Journalistpraktikant: 134 kr/time 995 kr/dag 4.973 kr/uge

Om Mikkel Frey Damgaard

Mikkel Frey Damgaard blev i 2007 uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthjsko-le, hvorefter han har studeret kunsthistorie p Kbenhavns Universitet. Han er nu vrt p DR2, hvor han laver DR2 Dagen, Deadline og dokumentarformer.

OKTOBER 2015 ILLUSTRERET BUNKER20 BAGSIDEN

Fotoj our na l i s ter ne p f j e rde s emester er i f u ld gang me d deres pra kt i k - de f l e s te p danske dagblade og to i C amb o dja . D e har l ave t en fotoblog , hvor de de ler deres dag l ige arb e j de . S e e t udplu k her, og f lg me d p w w w.nag is a k i . tumblr. com

F J E R D E S E M E S T E R S F O T O B L O G

NAGISAKI

lafur Steinar Gestsson, Berlingske

Victoria Mrck Madsen, Phnom Penh Post

Emil Hougaard, Berlingske

Jens Welding llgaard, Cambodia Daily

Rune Aarestrup Pedersen, Jyllands-PostenCasper Holmenlund Christensen, Jyllands-Posten

Melissa Khn Hjerrild, Politiken