Ildhu 04 2015

K F U M - S P E J D E R N E I D A N M A R K

NYTUngesider

Børner børn

spejd

ernet.d

k/ildh

uspej

der

net

.dk/

ild

hu

KFUM-SPEJDERNEI Danmark

ILDHU 04 2015Ledermagasin

Julelegefor store

og små

2 KFUM-SPEJDERNEI Danmark

ILDHU NR 02 2015Ledermagasin

Hov, tænker du måske? Det plejer da at være Sandra, der skriver lederen. Og ja, det gør det, men Sandra har valgt at sige tak for denne gang og trække sig som redaktør for Ildhu. Det er vi naturligvis kede af, og vi takker Sandra for hendes tid som redaktør. Når en dør lukkes, så åbnes som bekendt en ny eller i dette tilfælde to, da vi er to nye redaktører. Jeg er den ene, og den anden er Linea Blom Nielsen. Vi er begge stolte over, at æren er tilfaldet os, og vi glæder os til at tage fat.

Derfor er bladet en lille smule anderledes denne gang. Men forskellighed er godt og vigtigt, og vi vil i dette num-mer hylde forskelligheder og de spejdere, der gør tingene på deres egen måde. Du vil finde artikler om Ranger Challenge og Gillwell, og du kan læse råd til, hvordan vi som ledere bedst håndterer forskelligheder, nemlig de børn i grupperne, der har nogle særlige behov. Derud-over vil vi komme med forslag til at skabe en anderledes juleafslutning.

Vi har også nogle nye tiltag i Ildhu. Tiltag, som vi pønser på, skal være permanente. På side 10 vil du finde en spo-tartikel om to ledere fra Kjellerup, der har fået en fornem lederpris. Spotartiken skal skabe opmærksomhed på de spejdere, ledere og/eller grupper, der gør noget specielt og er noget ekstra. Så hvis du kender nogen, der fortjener en ekstra hyldest, smid os gerne en mail. Et andet tiltag finder du sidst i magasinet. Her er der to nye sider, der er henvendt til de unge ledere. God læselyst.

AF REDAKTØR PERNILLE JORDANSEN RAVN

FOKUS PÅ

FORSKELLIGHED0 4 D E C E M B E R 2 0 1 5

UdgiverKFUM-Spejderne i Danmark

Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950

Redaktør Linea Blom NielsenRedaktør Pernille Jordansen Ravn

Redaktion Kathrine ThørringRedaktion Therese Øvlisen

AD og grafisk design Juliane Holmstrøm

Foto Fotopatruljen Christian Bloch Hansen s. 4, 14.

Johny Kristensen s. 6, 8, 12, 13. Jakob Vibe s. 15. Lisbeth Simonsen s. 19.

Øvrige fotos Therese Kiesbye Øvlisen s. 18. Freepik.com Side 9, 11, 21, 22, 23

Foto Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark –

Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang

TrykPR Offset / proffset.dk

Ris, ros og forslag til [email protected]

KFUM-Spejderne i DanmarkWagnersvej 33

2450 København SVTlf.: 70 10 26 66 / [email protected]

Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu

Næste udgaveMarts 2016

Med ønsket om en glædelig jul!ILDHU-redaktionen

L E D E R

Kath

rine

Thør

ring

Pern

ille

Jord

anse

n Ra

vn

Line

a Bl

om N

iels

enTh

eres

e Ø

vlis

en

Vi har alle haft ledere, der har gjort en kæmpe forskel for os. To

af de ledere er Bjarne og Berit Nedergaard. Her i efteråret blev de

hyldet med en lederpris.

AF PERNILLE JORDANSEN RAVN

JA!S P O T

Berit og Bjarne er ledere i Kjellerup Gruppe, gennem 15 og 16 år. Det skyldes i høj grad lederfællesskabet: ”I lederflokken i Kjellerup-spejderne har vi oplevet et godt sammenhold, et stærkt kammeratskab, åbne rammer og et godt samarbejde. ”

Børns begejstringSpejderi giver dem meget. Berit fortæller: ”Jeg tænker på, hvor glad jeg bliver, når jeg oplever børnenes begejstring, overraskelse og sejrsglæde, når de har opdaget eller klaret noget, de ikke troede, de kunne. Samtidig er der forældrenes taknemlighed over, at deres børn har en fritidsaktivitet, der giver dem mod på at prøve noget nyt”.

Det gør en forskelBjarne fortsætter: ”Når man har kæm-pet en lang opslidende kamp med en lille ulveunge, der bare IKKE vil med på natløbet, og som man til sidst må bære afsted. Og når han så synes bagefter, at natløbet var det bedste ved turen. Eller når en ung mand kommer hen og siger "Hvis det ikke var for det, I lærte mig til spejder, så er jeg bange for, at jeg havde været en værre rod i dag. Tak!”

LederprisenPrisen, som Berit og Bjarne modtog her i efteråret, er indstiftet af Silkeborg og omegns Y’s Mens Club. Den uddeles til frivillige ledere inden for det folkekir-kelige ungdomsarbejde i Silkeborg Kommune. Prisen består af en flot pla-kat og et kontant beløb, som Berit og Bjarne ikke beholdt selv: ”Da vi absolut ikke har gjort arbejdet alene, så har vi doneret beløbet til et lederarrangement i KFUM-Spejderne Kjellerup.”

F O R P L I G T E R

3ILDHU 04 2015 Ledermagasini Danmark

» FRIVILLIGT ARBEJDE ER FRIVILLIGT, INDTIL

MAN HAR SAGT 'JA' - SÅ FORPLIGTER DET «

Bjarne

4 ILDHU 04 2015 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

K Y N D E L M I S S E

VINTERENS

Ky n d e l m i s s e


IslanterneEn smuk “stage”, som kan bruges både inde og ude, er en “ice-lantern”. Fyld en ballon med lidt vand, så den stadig indeholder luft. Bind knude på og sæt den i fryseren i en lille skål, så knuden vender opad. Lad vandet fryse et par centimeter. Tag ballonen ud og klip den i stykker, så det ufrosne vand løber ud. Du har nu en isskål, som du vender på hovedet og sætter et tændt lys ind under. Lad kanten hvile på en lille sten, så der kommer ilt til lyset.

Send et ønskeVed kyndelmisse er det en tradition at sende et ønske for det kommende år. De ønsker skrives af børn og voksne på en flyvende lanterne, som om aftenen sendes til vejrs efter for eksempel et fakkeloptog og en ceremoni med sange. Husk at søge tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Får I ikke tilladelse, kan I som alternativ lave flydende lanterner (floating lanterns).

Fakkel af dunhammerGår I på hiken forbi en sø med dunhammere, så pluk en stak og tag dem med. Tør dunhammerne nær et bål eller en kamin. Når de er tørre, dyppes de i smeltet stearin. Du har nu fakler til optoget. Det er en skrøne, at dunhammere er fredede.

MadenEksempler på lækker og festlig kyndelmisse-mad, som også er nem at lave, er kraftig suppe, kål og flæsk, æbleflæsk og lækre pandekager.

SangeHer er to sange om Kyndelmisse til ceremonien:“Det er hvidt herude” - St. St. Blicher“Sneflokke kommer vrimlende” - Jeppe Aakjær

For at du let kan finde en uddybende beskrivelse på nettet, er nøgleord streget under.

Lav lysDa lyset skal fejres, så skal der laves en masse lys: Tuna torch*: Prik med en saks eller en gammel dolk et hul i låget på en dåse tun i olie. Rul et lille stykke køkkenrulle og sæt det ned i hullet. Tænd køkkenrullen, og så har du et lys. Fisken kan spises efterfølgende.

Appelsinlys Køb en stor og blød appelsin. Skær ind i skrællen rundt om appelsinens ækvator. Tag den halvdel af skrællen af, hvor stilken har siddet. Sørg for, at den indre stilk ikke går i stykker, da dette er lysets væge. Fyld skrællen med madolie. Tænd vægen med en lighter, hvilket tager 30 sekunder.

AF CHRISTIAN BLOCH HANSEN

Den 2. februar er det Kyndelmisse. Det er en lysfest, der fra gammel tid betragtes som vinterens vendepunkt.

Her en en række aftenaktiviteter, som for eksempel kan bruges i forbindelse med en hike. Aktiviteterne tager ud-gangspunkt i traditioner, som er knyttet til kyndelmisse.


Spejdere rummer alle mennesker, men kan vi som ledere overskue alle børn? Svaret er ikke entydigt, men Ninna M. Fløistrup Olsen, der er forfatter og pædagog, giver os gode råd til at

tage hånd om de børn, vi har til spejder.


Struktur For børn med og uden særlige behov er det vigtigt at have nogle regler, rammer og rutiner. Det er derfor en god ide at opbygge spejdermødet på samme måde hver gang, da det skaber genkendelighed og tryghed for børnene. Spejdere gør det allerede, og vi skal bare gøre det endnu mere.

For børn med særlige behov er det vigtigt at vide, hvad de skal igennem i løbet af mødet eller week-endturen. På den måde kan børnene se frem til næste programpunkt. Det kan også sikre, at der ikke opstår for meget usikkerhed og uro hos børnene i løbet af mødet.

Andre gode råd − Giv et program med hjem − Ring eller skriv til forældre ved ændringer− Snak med barnet ved fremmøde til spejder− Giv barnet en kontaktperson blandt lederne− Giv barnet lov til at gå for sig selv, når han/hun har behov.

Synlighed/berøringsangst Børns diagnose skal ikke skjules. Det er en god ide at få de andre børn til at få en forståelse af diagnosen. Hvis barnet kan, er det en god ide at lade barnet selv fortælle de andre i enheden, at barnet har en diag-nose, og hvad det betyder for barnet. Inddrag barnet og forældrene i processen, inden barnet/lederen skal fortælle det i enheden.

AktiviteterTilpas aktiviteterne til den gruppe af børn, der er i enheden og hermed også til de børn, der har en diagnose. Ninna M. Frøistrup Olsen fortæller: “For at behandle børn lige er man nødt til at behandle dem forskelligt”. Derfor skal børns behov tænkes ind i aktiviteterne. Det kræver kreativitet, hvis man vil lave en traditionel aktivitet. Men det er bedre at indtænke alle i legen, end at skrotte legen.

BØRNBØRN ER

også dem med særlige

behov

Forslag til opbygning af et møde

Kl. 18:30 Mødet startes med sang kl. 18:35 Præsentation af dagens program kl. 18:40 Aktivitet 1Kl. 19:10 LegKl. 19:25 Aktivitet 2Kl. 19:50 Mødet afsluttes med sang, sedler og ros til børneneKl. 20:00 Farvel og tak for i aften

AF LINEA BLOM NIELSEN

Hvordan rum

mer vi børn m

ed særlige behov

Kan købe hos 55Nord.


Forstå barnets behov Det kan være svært at forstå, hvorfor et barn reagerer anderledes end de andre børn. Derfor er det en god ide for ledere at spørge forældrene, hvis man undrer sig over barnets reaktioner. Gennem dialog med forældrene kan aktiviteterne til spejder formes, så de passer til alle enhedens børn. Hvis et barn har en diagnose, er det en god ide som leder at sætte sig ind i, hvad diagnosen betyder. Ninna M. Fløistrup Olsen fortæller: “Hvis du ikke forstår et barns behov, kan du heller ikke handle ud fra det”. Lederen selv Vi ledere skal huske, at vi ikke er behand-lere. Vores vigtigste opgave er derfor at sørge for, at alle børn får en god oplevel-se ud af at være til spejder.

Det kan være svært at være leder for børn med særlige behov, fordi det nogle gange sætter os ledere på prøve. Derfor er det vigtigt i ledergruppen at få snakket om, hvordan den enkelte leder har det, hvis for eksempel at et barn spørger om det samme mange gange eller hurtigt bliver sur.

Find eventuelt en person, som kan være barnets primære kontaktperson til spej-der i tilfælde af, at der sker ændringer, barnet er utryg, har spørgsmål eller lignende.

Mere om emnet -Bog: Hvordan rummer vi børn med særlige behov? - En udfordring til spejder og FDF af Ninna M. Fløistrup Olsen. -Stort set alle diagnoser har en hjemme-side, som er et godt udgangspunkt for forståelsen af diagnosen. -Ninna M. Fløistrup Olsen kan kontaktes, hvis der ønskes et foredrag om emnet - [email protected].

» HVIS BØRN HAR EN GOD IDE, SÅ FORESLÅR NINNA M. FLØI-

STRUP OLSEN: “SIG JA, HVIS DE IKKE KAN ØDELÆGGE NOGET

ELLER KOMME TIL SKADE «

» BØRN GØR IKKE NOGET MED VILJE, OG DERFOR

HAR NINNA M. FLØISTRUP OLSEN EN POINTE: “FOR BARNET ER DER ALTID EN

MENING MED BARNETS HANDLING «

Landslotteri 2016KFUM-Spejdernes Landslotteri foregår fra den 30. januar - 27. marts 2016, og det er en rigtig god mulighed for at tjene penge til gruppen. Hver lodseddel sælges for 20 kroner, hvoraf de 14 kroner går til gruppens arbejde. Lodsedlerne kan købes af gruppens indkøber på www.55nord.dk.

International sommerlejrVil du med dine blå spejdervenner på international sommerlejr den 10. juli til den 17. juli? CAF16 er en jamboree for alle mellem 6-25 år. Lejren ligger midt i den danske hede, og der skal sejles i kano, klatres i træer, leges med LEGO og skydes med bue og pil! Se mere på www.caf16.dk.

God vinterlæsning!Hvordan kan din gruppe skabe værdi i lokalsamfundet? En ny bog skrevet af Torben Stenstrup fra Herlufmag-le Gruppe giver svaret til ildsjæle i foreningslivet og sætter fokus på samarbejde mellem foreninger og kommunen. Du får bogen ”Forandring i Forening” til 198,00 kroner (nor-malpris 298,00 kroner). Køb den på www.55nord.dk.

Vigtige datoerKorpsweekend 22. januar - 24. januarTreperleGilwell, 25. feb.-28. feb. 2016Diamant nr. 151, 19. marts - 26. martsRoland 1, nr. 674, 19. marts - 26. martsRoland 2 – nr. 279, 19. marts - 26. martsDiamant nr. 152, 20. marts -27. martsUlk nr. 54, 20. marts til 26. martsGilwell nr. 49, 4. maj - 6. nov. 2016

Landsmøde 2016Har du sat kryds i kalenderen? KFUM-Spejdernes Landsmøde 2016 bliver holdt den 28. maj til 29. maj 2016 i DGI Huset i Vejle.

Rejs med spejdereHar du set kataloget fra Spejder-Rej-ser? I løbet af 2016 er der både rejser til Albanien, Færøerne, Mont Blanc (Frankrig, Italien), Portugal, Sverige og Norge. Og det er kun for spejdere! Se mere på www.spejder-rejser.dk.

HOLD ØJE MED

ESTABLISHED IN 2015BY ILDHU-REDAKTIONEN



Chokolade-gave-legOpsætningen til legen er ligesom ved et traditionelt pak-kespil, hvor I sidder omkring et bord, og hvor det gælder det om at slå seksere. Men i stedet for at få gaver, gælder det her om at spise så meget chokolade som muligt. Når man slår en sekser, får man overrakt et skærebræt med en kniv, en gaffel og en plade chokolade. Når et familiemed-lem slår en sekser, skal personen skære så mange tern af chokoladen som muligt og spise dem. Det fortsættes, indtil en person næste gang slår en sekser, hvorefter skæ-rebrættet med chokoladen skal over til den nye person. Nogle gange når man ikke at spise noget chokolade, før den næste allerede har slået en ny sekser, mens man andre gange kan spise i lang tid. Den person, der får spist flest tern chokolade på afgrænset tid, vinder.

God fornøjelse med julelegene

Pakke-gave-ind- legUdover at bringe julestemning er denne leg også en god samarbejdsøvelse. To familiemedlemmer skal sammen pakke en gave ind i papir og gavebånd med sløjfe. Men de må kun bruge én hånd hver. Den anden hånd skal være på ryggen. Imens tager lederen tid. Det par, der hurtigst får pakket deres gave ind, vinder.

Smag-på-julen-legFamilien skal deles op i to hold. En person fra hvert hold skal have bind for øjnene. Du serverer forskellige julegodter for dem begge to. Det kan for eksempel være pebernødder, slik og nødder eller noget helt andet. Familien skal blindsmage sig frem til, hvad de spiser. Turen går på skift, og det hold, der gætter flest smage, vinder.

Drille-nisse-retning-legVil I også øve spejderfærdighederne inden julemidda-gen, kan det kombineres med nisser og kompas. Gem kravlenisser udenfor, for eksempel i haven. På hver enkelt kravlenisse skriver du en retning, et bogstav og antal meter hen til næste nisse. For eksempel ”B, Nord, 25 meter”. Familien skal derfor både orientere sig med kompasset og forsøge at tilbagelægge den rigtige afstand for at finde den næste nisse, som så leder hen til den næste og så videre. Hver nisse udstyres med et bogstav, som familien til sidst skal gætte et ord ud fra. Det hele foregår på tid, og det hold, der hurtigst gætter det rigtige ord, vinder.


AF THERESE KIESBYE ØVLISEN

Bliver juledagene med familien lidt lange? Er det lidt kedeligt at sidde stille i sofaen sammen med moster Oda hele dagen? Hvorfor ikke tage et par af de gode spejder-aktiviteter med hjem og gøre familiens jule-

frokost lidt mere spejderlig? Vi har samlet lidt gode ideer her.

FOR SMÅ

& STORE

Julelege

& S T O R E


LANDSTRÆF 15


FOTOS AF JOHNY KRISTENSEN

I begyndelsen af september holdt

KFUM-Spejderne Landstræf 2015 på Gram Slot. Overskriften var vores vision, ”Sammen rykker vi verden - med vilje”. Det var et hyg-geligt, sjovt, inspirerende og meget socialt

arrangement, hvor der var gode muligheder for at få et godt skud energi med sig hjem.

Her kan du se eller gense nogle af øjeblikke-ne fra Landstræf 2015.


AF LINEA BLOM NIELSEN

I fjerde artikel i serien om Gilwell, møder vi Jonna, der er 60 år. Hun startede på Gilwell i 2013. Midt

i kursusforløbet brød livet ind, og hendes Gil-well-aftale måtte markant ændres.

Livet BRØD IND

i mit Gilwell

3. ARTIKEL I SERIEN OM GILWELL


Jonna valgte at tage på Gilwell, da hun mangle-de noget udfordring i sit spejderliv. Gilwell har altid fristet Jonna, og nu var tiden inde til, at hun skulle afsted.

Hvornår ændrede du vinkel på dit projekt? Cirka midt i mit kursusforløb måtte jeg ændre min Gilwell-aftale. Grunden var, at jeg blev syg.Den nye aftale blev, at projektet skulle handle om mig selv personligt og min måde at håndtere problemerne på i forbindelse med min sygdom sclerose.Opgaven for mig blev at finde redskaber til at håndtere den store frustration, som sygdommen gav anledning til.

Hvilke redskaber brugte du til at håndtere din nye personlig udfordring? Jeg har haft stor fornøjelse af mindfulness samt gode samtaler med mine spejdervenner i Gilwell-patruljen. De værktøjer, som kurset har bi-draget med, var at identificere mine egne styrker, svagheder og ikke mindst udfordringer.

Overvejede du at stoppe på Gilwell, da du blev syg? Hvordan fik du lysten til at fortsætte?På et tidspunkt i første halvdel af forløbet, mistede jeg troen på mig selv og var lige ved at stoppe. Men en god og fornuftig snak med min mentor Mette (red. Mette Højby Germansen), gav mig mod på at fortsætte, hvilket jeg er meget glad for idag. Jeg lærte en masse på kurset, ikke mindst om mig selv.

Hvordan var det at inddrage andre i starten af din personlige udvikling? Under arbejdet i Gilwell-patruljen var det meget grænseoverskridende at skulle blotlægge en stor del af mig selv overfor spejdervennerne. Som processen skred frem, var der en stor forandring i den positive retning.

Hvilken udvikling har du gennemgået fra Gil-wells start til nu?Gilwell har givet mig rigtig meget i min dagligdag og i mit spejderarbejde.Det vigtigste, jeg har fået ud af Gilwell, er at lære mig selv at kende, tænke positive tanker og sige fra, når kræfterne ikke rækker.

Gilwell-aftale Består af et dokument med det, som Gilwell-del-tagerne gerne vil arbejde med også kaldet for Gilwell-projektet. Gilwell-aftalen underskrives af Gilwell-deltageren selv og vejlederen.

Vejleder/tutor/mentorDet stabsmedlem, der støtter, vejleder og udfordrer gennem Gilwell-udfordringen.

Gilwell kurserDet næste Gilwell starter den 4. maj 2016. Du kan allerede nu tilmelde dig. Se mere på spejdernet.dk.

» GILWELL HAR ALTID FRISTET MIG, MEN JEG

HAVDE IKKE HAFT MODET TIL AT MELDE MIG TIL

GILWELL-KURSUS, SOM FOR MIG STÅR FOR DET YPPERSTE INDENFOR

SPEJDERUDDANNELSEN « Jonna Gram

AF THERESE KIESBYE ØVLISEN

KVALITETENdyrk det tværkorpslige

STYRK


En KFUM-Spejder løber hurtigt henover lejrpladsen med reb i hånden. En FDF’er bladrer energisk papirerne igennem til patruljernes registrering, og en bap-tist-spejder henter armbånd til hjælperne. De er i gang med forberedelserne til Ranger Challenge, første weekend i oktober.

134 spejdere fra syv forskellige korps står klar uden for Ree Park Safari på Djursland til løbet inde i dyreparken. Løbet er ar-rangeret af ni repræsentanter fra de fleste korps og Ree Park selv.”Vi mangler lort til post 20,” kalder en spej-der over walkie talkien.Efter et opkald er der friske forsyninger fra parkens dyr på vej til posten, hvor spej-derne skal dyste i ”gæt-en-lort”. Ligesom rangerne i Afrika skal spejderne udfordres i almene færdigheder som kanosejlads, rapelling og ildbor.

Med tværkorpsligt samarbejde er det lykkedes at skabe Ranger Challen-ge-løbet, hvor syv forskellige korps

deltager i konkurrencen. Det har været en succes!

STYRK



Nemmere end forventetMed i løbet er både KFUM-Spejderne, FDF, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, De Gule Spejdere, De Grønne Pi-gespejdere, DDS og Danske Baptisters Spejderkorps. Det er første gang, det bliver afholdt og forventes at blive en årlig begivenhed. Roald Jensen fra KFUM-Spejderne i Sivested på Djurs-land har været med til at planlægge løbet. For ham har det været positivt at arbejde tværkorpsligt.”Det var nemmere, end jeg først havde regnet med,” siger han.Samarbejdet på tværs af uniformer har ifølge ham styrket kvaliteten af arbejdet.”Vi har kunnet trække på hinandens viden og erfaringer til at nå frem til det bedste resultat.”

Lærer af hinandenDer lyder også positive meldinger fra sekretær i FDF landsdel 2, Lene Thanild Schøler, fra Viborg FDF. ”Bare at se alle de forskellige uniformer er spændende!” siger hun og peger ud over lejrpladsen, hvor 20 patruljer har taget plads. “Ved at have forskellige spejdere til at planlægge løbet har alle kunnet lære af hinanden og finde ud af,

hvordan korpsene angriber ting forskel-ligt. Det er ligesom, når man holder af forskellige fodboldhold – man gør det på en venskabelig måde,” vurderer hun. Flere kompetencerFlorian Lange er tropleder i Karsten Thomsen gruppe i Sydslesvig, og han har rejst 236 kilometer for at være med til at planlægge løbet. Han er overra-sket over, hvor meget korpsene ligner hinanden, men der er visse detaljer, der skiller sig ud. En forskel, han især har lagt mærke til, er de fleste korps’ afslappede holdning til, om piger og drenge sover i samme telt. I Tyskland er det et helt utænkeligt scenarie.

Succes på tværs af korpsSom dagen skrider frem, vender flere og flere patruljer tilbage fra posterne, og der er bred enighed om, at det er et hit at samarbejde på tværs af korps. ”Udover fællesskabet har jeg også fået nye ideer, og vi kan trække på hinan-dens kompetencer. Jeg er bestemt ikke færdig med at arbejde på tværs af korps,” fastslår Roald Jensen.


Lidt om digHvis du vil være med i vores redaktion, så er det allervigtigst, at du har: Lyst til at arbejde med kommunikation (du behøver ikke at være uddannet).

- Lyst til at indgå i et team med resten af redaktionen.

- Mulighed for at deltage i fem til seks møder om året. Møderne bliver som regel holdt i København eller Aarhus, du får transportomkostninger refunderet, og der er også mulighed for at være med på Skype.

Vi tilbyder- Mulighed for faglig udvikling og spar ring med redaktionens øvrige medlemmer og KFUM-Spejdernes kommunikationskonsulent.

- Indflydelse på og ansvar for egne opgaver.

- Indgående kendskab til, hvad der rører sig i KFUM-Spejderne – i hele landet.

- En ung, social og hyggelig redaktion (de fleste af os er i 20’erne, men der er ikke nogen aldersgrænse).

Skriv til os!Hvis du har lyst til at være med, så skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor, at du har lyst til at være med i ILDHU.

Ansøgningen skal du sende til redaktio-nen på [email protected]

ILDHU er i en rivende udvikling, og vi har brug for flere gode hoveder og seje spejderhjerter. Hvis du brænder for at fortælle gode historier fra hele spejderlandet og har lyst til at være en del af en hyggelig, engageret redaktion, så skriv til os!

til at skrive og udvikle ILDHU?

VIL DU VÆRE MED

S T I L L I N G S O P S L A G


U N G E S I D E R N E

S ID E RN E

UngeVelkommen til de unge!

Lige nu sidder du med et nyt tiltag i Ildhu: Ungesi-derne, som er dedikeret til unge ledere under 30 år. (Andre er selvfølgelig velkomne til at læse med) Meningen med Ungesiderne er, at her kan du finde inspiration og gode ideer til, hvordan du håndtere at være ung leder samtidig med, at du måske er flyttet til en ny by og er begyndt på en ny uddan-nelse. Hvordan du som ung leder kan udfolde og udvikle dig endnu mere. Hvordan du kan sætte dit tydelige præg på korpsets fremtid. Og meget mere. Send os endelig ris og ros og feeedback og ideer, så Ungesiderne for alvor kan blive dine.


Natur-

vejleder


Landsforeningen Natur & Ungdom, Landsorganisati-onen 4H og Center for Ungdomsstudier (CUR) er gået sammen om et projekt, der skal uddanne og inspirere nye, unge naturformidlere.Projektet hedder ”Skab din egen platform”- og unge KFUM-Spejderledere er lige i målgruppen.

Død gris på dagsordenen Kurset blev sidst afholdt i foråret 2015 og var en stor succes blandt de 15 deltagere i alderen 15-30 år. ”En Naturvejleder havde en død gris med, som han så dissekerede sammen med holdet” , fortæller Sine Mikkelsen fra Natur og Ungdom og fortsætter: “Under-viserne var spontane og energiske, og det inspirerede deltagerne.” Anbefaling fra en spejder KFUM-Spejder Christian Bøgh var med på kurset, som han uden tøven vil anbefale:” Det var fedt med alle de praktiske øvelser, underviserne var dygtige.”Christian har også prøvet sine nye færdigheder af i gruppen:” Historier om spiselige planter, har jeg brugt for mine tropsspejdere.”

Selvom det nu er er et halvt år siden, Christian var på kurset, så holder oplevelserne ved:” Jeg har stadig mange aktiviteter, jeg skal have prøvet af, de ligger i rygsækken og venter.”

Vil du med? Formidlingsweekenden er første del i projektet “Skab din egen platform,” som henvender sig til 15 til 30-åri-ge, der brænder for udelivet og aktiviteter i det fri.Efter weekenden får deltagerne tilknyttet en men-tor, som kan inspirere endnu mere til, hvordan man kan formidle natur. Herefter skal deltagerne selv på Naturens Dag stå for aktiviteter rundt om i landet og afprøve deres nye færdigheder.

Følg med i KFUM-Spejdernes nyhedbrev i det nye år for tilmelding til ”Skab din egen platform”, og se mere på: www.nogu.dk.

Kom med Natur og Ungdom på formidlingsweekend til foråret og bliv din

gruppes nye naturvejleder.

AF KATHRINE TJØRVED

B L I V D I N E G E N


Vi har alle læst artiklerne om Lars Ko-

lind, der siger, at spejdere kan bruges

i erhvervslivet, at spejdere er gode

ledere, og han får det næsten til at lyde

som om, at vi kan træde direkte ud i

en lederstilling. Men giver det egentlig

så meget at være spejder? Det har vi

spurgt konsulent Karen Just fra rådgiv-

ningsvirksomheden AS3 om.

Ifølge Karen Just er spejderi noget,

der batter: ”Hvis der står i en ansøg-

ning, at du er spejder, viser det, du har

modenhed, ansvar og at du engagerer

dig. Derfor skal du som jobsøger ikke

undervurdere det”.

Dermed gælder det om at finde lige

præcis det sted i jobannoncen, hvor

du vurderer, at det at være spejder kan

bruges til din fordel.

Men det er ikke kun i ansøgningen, det

er vigtigt at prale med dit spejderi. I dit

CV kan du også sætte spejderarbejde

på. Det er en tillidspost, som viser, at

du ikke er bange for at tage ansvar.

Karen Just fortæller:

”Det er vigtigt, at CV og ansøgning

afspejler hinanden. Samtidig kan det

være svært at uddybe i en ansøgning,

da der er minimum plads, hvorimod i

CV’et er der lidt mere plads.”

Omsætt dine evner til jobsøgning

I alle jobannoncer skriver arbejdsgive-

ren, hvad de søger i en medarbejder,

og det er din opgave som jobsøgende

at lokalisere lige præcis, hvor dine

kompetencer kan komme i spil. I det

følgende vil du her kunne se nogle ek-

sempler på, hvordan du kan få nævnt,

at du er spejder.

DUSPEJEDER

EFTER JOB?

AF PERNILLE JORDANSEN RAVN

Skal du til at søge job? Så skal du

skrive ansøgninger, opdatere dit

CV og få styr på, hvad du har lavet

de sidste mange år. Måske går det

op for dig, at du ikke har haft et

studiejob, fordi du har brugt al din

tid på spejderi. Og hvad giver det

på CV’et?


på. Det er en tillidspost, som viser, at

du ikke er bange for at tage ansvar.

Karen Just fortæller:

”Det er vigtigt, at CV og ansøgning

afspejler hinanden. Samtidig kan det

være svært at uddybe i en ansøgning,

da der er minimum plads, hvorimod i

CV’et er der lidt mere plads.”

Omsætt dine evner til jobsøgning

I alle jobannoncer skriver arbejdsgive-

ren, hvad de søger i en medarbejder,

og det er din opgave som jobsøgende

at lokalisere lige præcis, hvor dine

kompetencer kan komme i spil. I det

følgende vil du her kunne se nogle ek-

sempler på, hvordan du kan få nævnt,

at du er spejder.


EKSEMPEL 1

“Vi søger en samarbejdende persona, der også kan arbejde selvstændigt”.

Som spejder arbejder du både i grupper i form af dine kurser, dine medledere og du lærer dine

spejderbørn at samarbejde hele tiden. Dog lærer du på diverse kurser dig selv og dine kompe-

tencer at kende, og dermed vil du også kunne arbejde selvstændigt uden problemer.

EKSEMPEL 3

“Vi søger en menneskekender”

Her er dit spejderliv yderst relevant og vigtigt. Som spejder er du i forbindelse med mange forskellige mennesker og børn, og du ved, at Emil, skal have en besked på en anden måde

end Thomas. Det ville du uden problemer kunne omsætte ude i en virksomhed.

EKSEMPEL 2

“Vi søger en til at koordinere diverse events, herunder budgettering”.

Som spejderleder har du flere års erfaring med eventkoordinering, udførelse og budgettering. Hvert år planlægger du møder, sender program ud, fuldfører programmerne, og du sørger ikke mindst for, at budgettet bliver overholdt. Og du kan gøre det i søvne. Hvis de så samtidig søger

en, der kan fange de unge, så er du endnu mere inde i varmen.

Documents

Ildhu 04 2015