i!I ERNST &YOUNGA d v o k a t f i r m a

Selskabsdannelse af Norddjurs Kommunes vand- og spilde-vandsforsyning

- baggrundsnotat til brug for politisk behandling

Side l af 32

3. marts 2008

Side 2 af 32

Indhold1. Opgaveafgrænsning...........................................................................................................................42. Norddjurs Kommunes nuværende vand- og spildevandsforsyning ..................................................4

2.1 Vandforsyningen.........................................................................................................................42.2 Spildevandsforsyningen,..........................................................................................................5

3. Valg af ejer- og selskabsform for vand- og Spildevandsforsyningen................................................63.1 Vandaftalens og lovgivningens krav til ejerformen....................................................................63.2 Forskellen på A/S og ApS...........................................................................................................73.3 Selskabsmodel 1: Ét selskab .......................................................................................................73.4 Selskabsmodel 2: Ét selskab med to selvstændige regnskaber ...................................................83.5 Selskabsmodel 3: To selvstændige kommunalt ejede aktieselskaber .........................................93.6 Selskabsmodel 4. Vand- og spildevandsselskab som del af holdingselskab ............................103.7 Norddjurs Kommunes beslutning om valg af selskabsform.....................................................10

4. Udskillelse og stiftelse af selskabet (proces) ................................................................................114.1 Vedtægter ...............................................................................................................................124.2 Stiftelsesoverenskomst..............................................................................................................124.3 Overdragelsesaftale................................................................................................................... 124.4 Valg af bestyrelsen.................................................................................................................... 134.6 Vederlag til bestyrelsen........................................................................................................... 154.7 Norddjurs Kommunes beslutning om udskillelse og stiftelse af selskabet............................„.16

5. Økonomien i selskabsdannelsen .................................................................................................175.1 Budgetter ........................................5.2 Værdiansættelse........................................................................................................................ 185.3 Åbningsbalance......................................................................................................................... 185.4 Finansieringsmodeller, provenu, låneregler og garantistillelse.................................................18

5.4.1 Norddjurs Kommunes provenu ved selskabsdannelsen.....................................................185.4.2 Lånereglerne....................................................................................................................... 195.4.3 Garantistillelse....................................................................................................................19

5.4 Skat, moms og restancer ...............................................................................................205.4.1 Skatteforhold..„.„..„.....„...„......„.„....„.„.....„...„.....„..„...„.„......„..„........„.....„..„...„......205.4.2 Moms.....„......„.„.......„...„..„„.....„.„...„..„.„...„..„.„..„..„................„...„..„.„.„.„.„„...„....205.4.3 Selskabets mulighed for at inddrive restancer .........................................................20

5.5 Takstmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, herunder prisloft„.....„.„.„...........215.6. Norddjurs Kommunes beslutning om økonomien i selskabet..................................................22

6. Personalespørgsmål ved selskabsdannelsen....................................................................................227. Styring af selskabet -selskabets forhold til kommunen.................................................... ...........25

7. l Indflydelse på selskaberne via generalforsamlingen................................................................267. 2 Oplysning fra selskabet til kommunalbestyrelsen....................................................... ...........277.3 Norddjurs Kommunes beslutning om styring af selskabet .„.....„.„...„.......„..„.„.„..„.„....„.....28

8. Driften af Norddjurs Vand og Spildevand A/S ..................................................................288.1 Selskabets ledelse og opstart........................................................................ .........................288.2. It-understøttelse.„.....„.„.„.......„........................................................... ...............................308.3 Selskabets økonomi- og regnskabsfunktion og benchmarkdata .........................................30

Side 3 af 32

1. OpgaveafgrænsningDen brede politiske aftale om en mere effektiv vandsektor fra februar 2007 betyder, at alle kommu-nale vand- og spildevandsforsyninger senest den l. januar 2009 skal omdannes til selskaber.

Norddjurs Kommune har i forbindelse med selskabsgørelsen på vandområdet indgået en aftale medErnst & Young og Advokatfirmaet Energi & Miljø om følgende rådgivning og assistance:

• En køreplan for processen med at omdanne den kommunale vand- og spildevandsforsyningtil selskaber.

• Foreløbige budgetter for selskaberne 2008-2011 og grundlag for værdiansættelsen.• Udkast til åbningsbalance pr. 01.01.2009, eller den dato man måtte vælge forinden, samt en

rapport om værdiansættelsen.

Vi anbefaler, at Norddjurs Kommune etablerer en projektgruppe med en vis beslutningskraft, hvorvandforsyningen, spildevandsforsyningen, kommunens økonomiafdeling, medarbejderrepræsentan-ter, Ernst & Young, Energi & Miljø, tekniske rådgivere/ingeniører og it-leverandører deltager.

Vi anbefaler i forlængelse heraf, at projektgruppen i fællesskab udarbejder en egentlig drejebog(tids- og aktivitetsplan), som indeholder oversigt over opgaver, opgaveansvarlig og tidsplan. Ernst &Young stiller et planlægnings værktøj til brug herfor. Navnlig punkt 6 (personale spørgsmål) er afafgørende betydning at håndtere og tage stilling til tidligt i processen.

2. Norddjurs Kommunes nuværende vand- og spildevandsfor-syning2.1 Vandforsyningen1

Norddjurs Kommunes vandforsyning driver fire mindre vandværk beliggende i den gamle RougsøKommune (Udbyhøj, Nørager, Lystrup Strand og Tøjstrupvejens Vandværk). Der er tilsluttet ca.1.600 ejendomme til de fire vandværker, som. indvinder ca. 240.000 m3 vand pr. år.

Prisen på vand fra den kommunale vandforsyning er på 5,80 kr./m3 samt et fast årlig bidrag på420,00 kr. ekskl. moms og statsafgifter. Tilslutningsbidraget for en boligenhed er på 30.000 kr.ekskl. moms (2008 priser).

1 Reguleret af Vandforsyningsloven (LBK 71 af 17. januar 2007).Side 4 af 32

Den kommunale vandforsyning forsyner ca. 7 pct. af alle ejendomme i Norddjurs Kommune oghavde i 2007 en omsætning på 2,3 mio. kr.

Værdien af kommunens vandforsyningsanlæg er i 2007 opgjort til 9,2 mio. kr. og består blå. af ca.88 km. forsyningsledning.

Der er tilknyttet l medarbejder til vandforsyningens drift.

I Norddjurs Kommune findes endvidere en række mindre forbrugerejede vandforsyninger. Derud-over findes Grenaa & Anholdt Vandforsyning a.m.b.a., som er en større forbrugerejet vandforsy-ning, der indvinder ca. 1,59 mio. m3 vand pr. år. 12006 leverede den kommunale og de 58 privatealmene vandforsyninger ca. 3 mio. m3 vand til Norddjurs Kommunes borgere og virksomheder.

2.2 Spildevandsforsyninger?Spildevandsforsyningen i Norddjurs Kommune er 100 pct. kommunal. Spildevandforsyningen sør-ger for at aflede og rense spildevandet fra hovedparten af kommunens borgere og virksomheder. Derfindes ingen private selskaber i Norddjurs Kommune, der forestår spildevandsforsyning.

Spildevandsforsyningen opkrævede i 2006 for 1,6 mio. m3 spildevand. Prisen for spildevandsafled-ning er på 25,00 kr./m3 samt et fast årligt bidrag på 493,60 kr. ekskl. moms. Standard tilslutningsbi-draget er på 40.588 kr. ekskl. moms (2008 priser).

12007 havde den kommunale spildevandsforsyning en omsætning på 55,5 mio. kr. Værdien afkommunens spildevandsforsyningsanlæg er i 2007 opgjort til 459 mio. kr.

Der er tilknyttet ca. 25 medarbejdere til spildevandsforsyningens drift.

Norddjurs Kommune samarbejder med Syddjurs Kommune om rensning af spildevand samt etable-ring af en ledning fra Nimtofte til Fornæs Rensningsanlæg..

I forlængelse af samarbejdet mellem Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune og spildevands-rensning m.v. har det været drøftet, om de to kommuner i forbindelse med det kommende lovkravom selskabsdannelse af den kommunale vand- og spildevandsforsyning, skulle etablere et fælles sel-skab. Stiftelse af et fælles aktieselskab pr. 1. januar 2009 med henholdsvis Norddjurs Kommune ogSyddjurs Kommune som aktionærer vil i praksis være vanskeligt. Et fælles aktieselskab vil kræve, atder på sigt sker en takstmæssig harmonisering. Umiddelbart kan de to kommuner via betalingsved-

2 Spildevandsområdet reguleres af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, kap. 4 (LBK nr.1757 af 22. december 2006) og Be-talingsloven (LBKnr. 281 af 22. marts 2007).

Side 5 af 32

tægten have forskellige takster. Imidlertid indeholder vandsektorlovforslaget et krav om, at tilslutte-de brugere til et spildevandsforsynings selskab skal forsynes på ikke diskriminerende vilkår. Hvis derer forskellige takster i de to kommuner, som får leveret samme ydelse fra samme selskab, kunne derargumenteres for at der på sigt er diskrimination. Kan den takstmæssige differentiering begrundesmed forskel i anlæggets beskaffenhed, kan der muligvis argumenteres med at takstdifferencen kanbibeholdes. Det skal dog understreges, at der i vandsektorloven er lagt op til at spildevands selskabetkun får et prisloft, selvom selskabet leverer til flere kommuner. Endvidere vil det formentlig værevanskeligt at fastslå det endelig bytteforhold i forhold til aktierne de to kommuner imellem. Dvs.spørgsmålet om kommunerne skal have lige mange aktier og dermed eje lige store andel af de akti-ver, der indskydes i selskabet. Typisk er kloaknettets vedligeholdelsesmæssige tilstand forskelligt ide to kommuner, ligesom rensningsanlæggene kan være af forskellig størrelse m.v. Endelig vil detindebære en mere krævende beslutningsproces, idet to kommuner skal være enige om samarbejdetog dets vilkår.

Selvom der ikke fra 1. januar 2009 etableres et fælles aktieselskab mellem Norddjurs og SyddjursKommuner, er kommunerne ikke på et senere tidspunkt afskåret fra at fusionere de to selskaber.

Hvis kommunerne allerede på nuværende tidspunkt ved, at kommunerne ønsker et fremtidigt samar-bejde, kan kommunerne indgå en hensigtserklæring om fremtidige samarbejder, hvori det samtidigtfastslås, at selskaberne vil have en takstpolitik, der skal sikre en udligning af de to kommuners tak-ster på vandområdet og sikre en opgradering af kloaknettet til fælles niveau. Rent praktisk bør sel-skaberne, hvis der i kommunerne er enighed om fremtidigt samarbejde, sikre, at selskaberne vælgersamme økonomisystem.

3. Valg af ejer- og selskabsform for vand- og spildevandsforsy-ningen3,1 Vandaftalens og lovgivningens krav til ejerformenDen politiske aftale om en mere effektiv vandsektor fra februar 2007 fastslår følgende:

"Med henblik på at sikre en klar og entydig juridisk adskillelse mellem kommunen og forsyningenfastsættes lovgivningsmcessigt, at de kommunale vand- og kloakforsyninger, som i dag er en del afden kommunale forvaltning, skal udstilles i selskaber i form af A/S, ApS, A.M.B.A. eller andre selv-stændigejuridiske personer. ...De kommunale forsyninger skal være selskabsgjort med stiftelse pr.L januar 2009".

Side 6 af 32

Af lovforslag om vandsektorens organisering, der er sendt i høring 24. januar 2008, fremgår det af §15, at kommuner kan deltage i vand- og spildevandsforsyningsvkksomheder, hvis virksomheden erorganiseret i aktieselskabs- eller anpartsform. I afsnit 3.3-3.6 er mulige selskabsmodeller beskrevet.

Endelig skal det bemærkes, at stoploven3, som trådte i kraft ved dens fremsættelse 1. februar 2007,har betydning for de økonomiske transaktioner, der går fra kommunen og selskabet/selskaberne iforbindelse med både selskabsudskillelsea og driften (se afsnit 5.4).

3.2 Forskellen på Å/S og ApSLovgivningen om vandsektorens organisering fastslår således, at selskaberne skal organiseres somA/S eller ApS. Et anpartsselskab kaldes ofte et "lille aktieselskab". Anpartsselskaber er reguleret afanpartsselskabsloven. Forskellen mellem A/S og ApS er blandt andet graden af information, man vilgive. Ledelsesberetningen i ApS'er er således begrænset. Endvidere er kapitalkravet, dvs. hvad derskal skydes ind, for ApS kun 125.000 kr. mens det for A/S er 500.000 kr.

Blandt de kommuner, der indtil nu har gennemført udskillelsen af den kommunale spildevandsfor-syningsvirksomhed er der ingen af kommunerne, der har valgt organisationsformen anpartsselskab.Hvis Norddjurs Kommunes spildevandsselskab derfor på et tidspunkt skal fusionere med andenkommunes spildevandsselskab, vil Norddjurs Kommune først skulle omdanne anpartsselskabet tilaktieselskab, idet anpartsselskaber og aktieselskaber ikke umiddelbart kan fusioneres.

3.3 Selskabsmodel 1: Ét selskabMed model l for selskabsdannelse etablerer kommunen et selskab, der driver spildevandsforsy-ningsvirksomhed (se figur). Den kommunale vandforsyning afstår til forbrugerne ved sammenlæg-ning af vandværker med omkringliggende forbrugerejede vandværker. Fordelen ved denne model er,at det er en enkel udskillelsesproces, og der fremover alene vil være omkostninger til administrationaf et selskab, herunder benchmarking. Endvidere bidrager denne model til, at der blandt de forbru-gerejede vandforsyninger i Norddjurs Kommune kan skabes større og mere bæredygtige enheder.

3 Lov nr. 534 af 6. 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger (stoploven) blev fremsat iFolketinget 1. februar 2007.

Side 7 af 32

Norddjurs Kommune

Norddjurs Spildevand A/S

Ulempen ved denne model er, at kommunen af står ejendomsretten til vandforsyningen og kommu-nen kan ikke på et senere tidspunkt sælge vandforsyningen, hvis der måtte blive etableret fri pris-dannelse på vand og dermed et marked for salg af kommunal vandforsynings virksomhed.

Afståelsen af kommunens vandforsyningsvirksomhed til de forbrugerejede vandværker kan ske udenkonsekvenser for kommunens bloktilskud, forudsat at kommune ikke modtager andet vederlag vedafståelsen end aktier i selskabet,

3A Selskabsmodel 2: Ét selskab med to selvstændige regnskaberMed model 2 for selskabsdannelsen danner kommunen ét selskab, hvor både vand og spildevandindgår (se figur). Fordelen ved denne model er, at det er en forholdsvis enkel udskillelsesprocessamt at den alene indebærer omkostninger til administration af ét selskab. Det vil sige, udgifterne tilrevision og et yderligere ledelsesniveau i endnu et selskab spares. Endvidere muliggør selskabsmo-del 2 en sambeskatning af henholdsvis vand- og spildevand.

Norddjurs Kommune

Norddjurs Vand A/S

Udfordringen er til gengæld at holde vand- og spildevandsregnskaber skarpt adskilte samt at sikre, atinterne leverancer i selskabet sker på markedsvilkår, jf. stoploven. Såfremt leverancer internt i sel-skabet ikke sker på markedsmæssige vilkår, vil det være at betragte som uddeling og derfor medfø-rer modregning i bloktilskuddet som følge af stoploven. Det bemærkes endvidere, at der til grund forinterne leverancer skal forelægge skriftlige aftaler herom.

Side 8 af 32

Stoploven indebærer endvidere, at overskud og underskud fra Norddjurs Vand og Spildevand A/Sikke omkostningsfrit kan føres tilbage til kommunen - det skal forblive i sektoren. Såfremt et over-skud føres tilbage til kommunen vil det være at betragte som en uddeling, hvorfor det medfører enreduktion i kommunens bloktilskud.

Endelig indebærer stoploven, at ikke andre af kommunens forsyningsområder f. eks.. affald kanlægges ind i selskabet. Stoploven indeholder i § 7 et forbud mod at selskaber, der driver vand- ogspilde vandsforsynmgs virksomhed, driver anden forsynings aktivitet.

Finder man behov for senere at adskille vand og spildevand, vil en selskabsretlig spaltning være mu-lig i h. t. aktieselskabsloven og selskabsskatteloven.

3.5 Selskabsmodel 3: To selvstændige kommunalt ejede aktieselskaberMed model 3 for selskabsdannelsen etablerer kommunen to selvstændige selskaber. Udskillelsen i toselskaber giver bedre mulighed for at fokusere på det enkelte område samt klarhed over resultaternepå området. Endvidere er det nemmere senere at sælge det ene selskab videre til fx. en fusion medandre vand- og spildevands selskaber.

Ligesom under model l skal leverancer mellem hhv. vand, spildevand og kommunen ske på mar-kedsvilkår for at undgå modregning i kommunens bloktilskud. Endvidere betyder stoploven, at detogså for model 2 gælder, at såfremt et overskud føres tilbage til kommunen, vil det være at betragtesom en uddeling, hvorfor det medfører en reduktion i kommunens bloktilskud.

Såfremt kommunen på sigt ønsker, at de øvrige forsyningsområder også selskabs gøres, vil dette -med denne model - kunne ske på samme måde som vand og spildevand (dvs. selvstændige A/S'erunder kommunen).

Side 9 af 32

3.6 Selskabsmodel 4. Vand- og spildevandsselskab som del af holding-selskabModel 4 indebærer, at kommunen etablerer et holdingselskab, alternativt inkorporerer vand og spil-devand i et eksisterende holdingselskab. Herved opnår man samme fordel som under model l meden fælles ledelse af flere forsyningsområder. Samtidig er der en formel og regnskabsmæssig adskil-lelse af selskaberne.

Service

Med et holdingselskab er der endvidere mulighed for sambeskatning.

Principielt vil alle kommunens øvrige forsyningsområder kunne lægges ind under holdingselskabet,i det omfang kommunen ved lov måtte blive forpligtet til yderligere selskabsdannelse.

Med det formål at opnå synergigevinster kan der eventuelt etableres et serviceselskab, hvori allemedarbejderne placeres. Serviceselskabet varetager fællesfunktionerne for forsyningsselskaberne.Endvidere kan serviceselskabet indgå aftaler med forsyningsselskaberne om udførelse af driftsopga-ver. Hvis kommunen vælger at etablere et Service A/S under holdingselskabet, betragtes servicesel-skabet også som "forsyning" og er derfor reguleret af stoploven. Det indebærer, at aftalerne skalindgås på markedsvilkår og være skriftlige.

Alternativt kan holdingselskabet fungere som serviceselskab. Holdingselskabet kan varetage enrække fællesfunktioner for forsyningsselskaberne. Således vil administration, bogholderi m.v. værefunktioner, som alle forsyningsselskaberne har brug for at få løst.

3.7 Norddjurs Kommunes beslutning om valg af selskabsformDet er afgørende for Norddjurs Kommunes valg af fremtidig struktur, at der skabes enheder af ensådan størrelse, at de vil kunne håndtere de kommende krav om deltagelse i benchmarking, prisloft-regulering samt gennemførelse af de tiltag, som følger miljømålsloven. Endvidere bør strukturenvære så fleksibel, at det vil være muligt, at indgå i en fremadrettet strukturudvikling. I den sammen-hæng kan det være hensigtsmæssigt for Norddjurs Kommune, at undersøge hvorledes nabokommu-nerne strukturerer deres forsyningssektor.

Side 10 af 32

På baggrund af ovenstående er det vor anbefaling, at Norddjurs Kommune vælger model 2 som be-skrevet ovenfor, nemlig ét selskab med to selvstændige regnskabsmæssige kredsløb, resultatopgørel-ser og balancer, en for vandforsyning og en for spildevandsforsyning. Fordelen er, at selskabsmodel2 administrerbart er enkelt og samtidigt fleksibelt i forhold til en kommende strukturudvikling. End-videre muliggør modellen sambeskatning af vand og spildevand. Konkret anbefaler vi "Model C,mellemstore selskaber", i henhold til Årsregnskab sloven, idet selskabets balancesum overstiger 119mio. kr., nettoomsætningen ikke overstiger 238 mio. kr., og medarbejderantallet ikke overstiger 250helårs ansatte personer. Konkret anbefaler vi endvidere at selskabet stiftes i december 2008 menmed virkning fra 1. oktober 2008. Herved vil selskabets dokumenter og åbningsbalancer kunne værefærdiggjort på det tidspunkt, hvor vandsektorloven ventes sat i kraft (1. januar 2009)

Model l anses som følge af usikkerheden med om de forbrugerejede vandforsyninger inden for dentidsmæssige ramme kan nå at etablere en organisation, der kan modtage den kommunale vandforsy-ning uhensigtsmæssig på nuværende tidspunkt.

Model 3 anser vi som følge af vandforsyningens beskedne størrelse som irrelevant, idet omkostnin-gerne ved administration af selskabet, særligt ledelse, revision m.v., ikke står mål med selskabetsomsætning.

Model 4 med holdingselskab eller serviceselskab har alene sin berettigelse, hvis der skal skabesgrundlag for en sambeskatning af flere selskaber og er dermed ikke efter vor vurdering relevant.

Som følge af at ikke andre kommuner vælger anpartsselskab som fremtidig organisationsform, kananpartsselskabsformen ikke anbefales.

4. Udskillelse og stiftelse af selskabet (proces)Med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes beslutning om ejer- og selskabsform udskilles vand- ogspildevandsforsyningen til et selskab. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er krav om EU-udbud ved udskillelse af forsyningen til et aktieselskab. En udskillelse betragtes som salg, der ikkeer udbudspligtig, og efterfølgende samarbejdsaftaler mellem kommune og det af kommunen 100 5ejede selskab betragtes som in-house, fritaget for udbud. (1996-afgørelse vedr. Odense fra Klage-nævnet for udbud).

Kommunen afholder en stiftende generalforsamling, hvor følgende elementer skal håndteres:• Vedtægter, stiftelsesoverenskomst og overdragelsesaftale.

Side 11 af 32

• Valg af bestyrelsen/forretningsorden for bestyrelsen (herunder bestyrelsens sammensætningog vederlag).

• Aktiekapital (se afsnit 5 og særskilt rapport).• Åbningsbalance med vnrderingsberetning og tillige en skattemæssig åbningsbalance opdelt i

fire af skrivnings saldi samt en nedskrivningstest (se afsnit 4 og særskilt rapport).• Drifts- og anlægsbudgetter for en fire-årig periode efter årsregnskabsloven samt langtidsbud-

getter (se afsnit 5 og særskilt rapport).

4.1 VedtægterForud for generalforsamlingen udarbejder Norddjurs Kommune i samarbejde med advokaten ved-tægter med: navn, hjemsted, formål (som skal afspejle særlige værdier i sektorlovens § l med fx for-syningssikkerhed mv.), aktiekapital, antal bestyrelsesmedlemmer, formand og næstformand, medar-bejderrepræsentanter til bestyrelsen, generalforsamling, direktion, særlige individuelle bestemmel-ser. Advokaten udarbejder forretningsorden for bestyrelse og øvrige juridiske dokumenter, herunderregistrering af juridisk enhed.

4.2 StiftelsesoverenskomstForud for generalforsamlingen udarbejder advokaten en stiftelsesoverenskomst om vilkårene forstiftelsen, apportindskuddets størrelse, vederlæggelsen af den indskudte værdi af aktiver, herunderaktiekapitalens størrelse, overkurs og eventuelt gældsbrev til stifteren.

4.3 OverdragelsesaftaleForud for generalforsamlingen udarbejder advokaten en overdragelsesaftale. I overdragelsesaftalenbeskrives de aktiviteter, der overføres til selskaberne som vand- og spildevandsforsyningsaktivitetog som (eventuelt) sideordnet aktivitet (da der iflg. stoploven ikke må påbegyndes nye aktiviteter påvandområdet).

I overdragelsesaftalen håndteres som minimum følgende:• Kommunen giver tilladelse til at overføre gældsforpligtelser.• Kommunen/forsyningen indhenter samtykke til at overdrage lejeaftaler og leverandøraftaler.• Kommunen/forsyningen identificerer it-kontakter og licenser, der skal overdrages til selskabet.• Forsyningen/EY/advokaten beskriver overdragne aktiver, passiver, medarbejdere m.v.• Forsyningen og advokaten gennemfører udmatrikulering, tinglysning, registrering af ejen-

domsret m.v.• Vandindvindrngstilladelser/udledningstilladelser .

Bemærk, at pr. 1. april 2010 udløber stort set alle vandmdvindmgsrettigheder i Danmark, medmindre kommunerne for-inden forlænger dem.

Side 12 af 32

4.4 Valg af bestyrelsenPå generalforsamlingen vælges en bestyrelse for selskabet. Aktieselskabsloven bestemmer, at besty-relsen skal bestå af mindst tre medlemmer. Bestyrelsens størrelse vil ofte blive fastlagt på grundlagaf en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side trækker hensynet til at sikre brede kompeten-cer i bestyrelsen mod forholdsvis store bestyrelser, som dog på den anden side kan føre til en mindreeffektiv beslutningsproces. Endvidere vil en bestyrelse med et ulig antal bestyrelsesmedlemmer sik-re, at det er muligt at træffe afgørelse i bestyrelsen ved flertals beslutning. Hvis antallet af bestyrel-sesmedlemmer er lige, er der alternativt mulighed for at bestemme, at formandens stemme er afgø-rende. En bestyrelse bestående af 5 personer vil sikre såvel bestyrelsens effektivitet som et vistkompetence grundlag.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal altid vælges af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslo-vens § 49, stk. 6. Det kan dog i vedtægterne fastsættes bestemmelser om, at andre end generalfor-samlingen udpeger medlemmer til bestyrelsen. F. eks. kan det fastsættes, at mindretallet af bestyrel-sesmedlemmerne udpeges af de tilknyttede forbrugere. Ligeledes kan der fastsættes, at medarbej-derne udpeger et antal bestyrelsesmedlemmer.

I kommunalt ejede aktieselskaber udgør generalforsamlingen kommunalbestyrelsen. Kommunalbe-styrelsen skal således vælge medlemmerne af bestyrelsen. Det er derfor ikke muligt at fastsætte ivedtægterne, at for eksempel nærmere navngivne personer vælges til bestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har ingen instruktionsbeføjelse overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer.Endvidere har de udpegede bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt tavshedspligt om selskabetsforhold.

Kommunalbestyrelsen må respektere forholdstalsvalgmåden ved valg af medlemmer til aktieselska-bernes bestyrelse, jf. kommunestyrelseslovens § 17, stk. 2 og § 24, stk. 1. Forholdstalsvalg afholdespå grundlag af den dUondtske metode. Kommunalbestyrelsen deles herefter i grupper, der anmel-der, at de vil stemme sammen. Forholdstalsvalgmåden sikrer, at også mindretallet i kommunalbesty-relsen bliver repræsenteret i bestyrelser m.v., hvortil kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer.

Den kommunale styrelseslovs regler om forholdstalsvalg ved udpegning af to eller flere medlemmertil bestyrelsen for et kommunalt aktieselskab indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke ved en fler-talsbeslutning kan tilsidesætte forholdsmæssigheden i udpegningen ved at bestemme, at nogle af debestyrelsesmedlemmer kommunalbestyrelsen skal udpege, skal besidde bestemte kvalifikationer.Kommunalbestyrelsen kan dog - hvis der er saglig grund til det - ved en flertalsbeslutning bestem-me, at en udvalgsformand eller en borgmester skal være født medlem af en bestyrelse. Borgmesteren

Side 13 af 32

eller udvalgsformandens plads regnes i så fald for en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe in-den for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved forholdstalsvalg har anmeldt at tilhøre.Kommunalbestyrelsen kan også i andre tilfælde, hvor der er saglige grunde hertil, bestemme, at be-stemte navngivne personer skal være medlem af bestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan forud for valg af bestyrelsesmedlemmer udarbejde en opgavebeskrivelsefor de kommende bestyrelser. Opgavebeskrivelsen udtrykker kommunalbestyrelsens ønsker til be-styrelsens fremtidige arbejdsopgaver. Det skal fremhæves, at opgavebeskrivelsen ikke kan udarbej-des så rigidt og stramt, at det udgør et brud med armslængde princippet. Armslængde princippet in-debærer, at kommunalbestyrelsen må respektere den beslutningskompetence, som selskabernes be-styrelse har i kraft af aktieselskabslovgivningen.

En kommunalbestyrelse er frit stillet med hensyn til, hvem den vil udpege til medlem af en bestyrel-se, medmindre der er begrænsninger i vedtægterne for selskabet m.v. Der vil således kunne udpegesandre end medlemmer af kommunalbestyrelsen til selskabet, ligesom der ikke gælder noget krav ombopæl i kommunen.

I sektorlovgivningen er der undertiden krav om, at bestemte grupper skal være repræsenteret i besty-relsen. I vandsektorlovforslaget er indeholdt en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav omforbrugerrepræsentation i selskaber omfattet af loven. Det ventes ikke aktuelt, at ministeren vil an-vende bemyndigelsen i forhold til kommunalt ejede selskaber, idet der er en tradition for at kommu-nens deltagelse indirekte udgør forbrugerrepræsentation.

Aktieselskabsloven stiller krav om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, hvis der er ansat mereend 35 personer i selskabet.

På baggrund af nuværende antal ansatte i Norddjurs Kommunes Forsyningsvirksomhed, ventes derikke mere end 35 ansatte i Norddjurs Vand og Spildevand A/S. Selvom der ikke er krav om medar-bejderrepræsentation i bestyrelsen, kan der i vedtægterne indsættes en bestemmelse om, at medar-bejderne udpeger et eller flere medlemmer til bestyrelsen. Antal medarbejderrepræsentanter i besty-relsen må dog ikke overstige flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Hvis Norddjurs Kommune øn-sker medarbejderrepræsentation i bestyrelsen er det min anbefaling, at repræsentationen gennemfø-res ved at medarbejderne vælger to repræsentanter, der herefter indstilles til kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen udpeger herefter de indstillede repræsentanter til bestyrelsesrepræsentanter.Fordelen ved denne model er at sikre, at vedtægterne ikke skal ændres, hvis der senere måtte bliveansat mere end 35 medarbejder i selskabet.

Ved bestyrelsens sammensætning er det endvidere vigtigt at være opmærksom på de særlige inhabi-litetsregler, der gælder for kommuner jf. bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Bestemmelserne

Side 14 af 32

om inhabilitet indebærer, at et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab vil kunne være inbabilt somkommunalbestyrelsesmedlem i forhold til beslutning i kommunalbestyrelsen om følgende forhold:

• Hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit erhverv.• Hvor kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrol virksomhed i forhold til selskabet.• Hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet og der kan være

tvivl om, hvorvidt den pågældende ved kommunalbestyrelsesbehandling af sagen alene vilvaretage saglige offentlige interesser.

• Hvor kommunalbestyrelsen og selskabet indgår i privatretlige aftaler.

Et bestyrelsesmedlem er således efter reglerne om inhabilitet ikke automatisk inhabil i forhold til al-le beslutninger i kommunalbestyrelsen, som involverer selskabet, men alene ovennævnte beslutnin-ger.

Muligheden for inhabilitet indebærer, at kommunalbestyrelsen nøje bør overveje om, medlemmer afTeknik- og Miljøudvalget skal deltage i selskabets bestyrelse. Imidlertid vil deltagelsen af medlem-mer fra Teknik- og Miljøudvalget i selskabets bestyrelse sikre en kontinuitet i forhold til den tidlige-re drift Muligheden for inhabilitet indebærer videre, at kommunalbestyrelsen kan overveje om sel-skabets bestyrelsesformand skal findes udenfor kommunalbestyrelsen.

4.6 Vederlag til bestyrelsenEt centralt spørgsmål ved udpegning af en bestyrelse, er bestyrelsens vederlag. Muligheden for atoppebære et vederlag for en bestyrelsespost, vil kunne anspore enkelte til at påtage sig hvervet.

Aktieselskabslovens § 64 indeholder mulighed for, at der ved en generelforsamlingsbeslutning elleri vedtægterne kan fastsættes, at bestyrelsen aflønnes med et fast vederlag. Bestyrelsesmedlemmerhar efter aktieselskabsloven således ikke automatisk noget krav på at modtage honorar for at vareta-ge bestyrelseshvervet.

Aktieselskabslovens § 64 fastsætter ganske vide rammer for størrelsen af bestyrelsesmedlemmernesvederlag. Eneste begrænsning er, at "vederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt ef-ter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses f or forsvarligt i forhold til selslcabetsøkonomiske stilling". Endvidere fører ligheds grundsætningen til, at alle bestyrelsesmedlemmer, hvisbestyrelsen får honorar, skal have samme honorar. Ligheds grundsætningen kan dog fraviges, hvisforskelle i arbejdets art og omfang, herunder som følge af forskellige funktioner, gør en fravigelsesaglig begrundet. Typisk modtager formand og eventuelt næstformand et større vederlag end øvrigebestyrelsesmedlemmer.

Side 15 af 32

Borgmestres og kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for at oppebære et vederlag for vareta-gelse af andre bestyr els eserhverv er særskilt reguleret dels ved kommunestyrelseslovens §§ 16 og 34dels ved vederlagsbekendtgørelsen. Reglerne i kommunes tyrels eslo ven og vederlagsbekendtgørelsengælder ved siden af reglerne om vederlag i aktieselskabsloven.

Reglerne i kommunestyrelseslov og vederlagsbekendtgørelse udelukker ikke, at et kommunalbesty-relsesmedlem eller borgmester ved siden af vedlaget fra kommunen tillige kan modtage et bestyrel-seshonorar fra selskabet, forudsat der i vedtægterne for selskabet er fastsat bestemmelse om særskiltvederlag af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet. Bestemmelse om særskilt vederlag af bestyrelses-medlemmerne kan også ske i form af en generalforsamlingsbeslutning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu: Velfærdsministeriet) har via rapporten fra udvalget vedrø-rende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber anbefa-let, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer at oppebære særskilt vederlag forandre bestyrelsesposter. Det samme skal ifølge udvalget gælde for fuldtidslønnede politikere somborgmestre og rådmænd samt for kommunalt ansatte. Endelig anbefaler udvalget, at kommuner vedlov forpligtes til at offentliggøre størrelsen af de vederlag, sorn de enkelte kommunalbestyrelses-medlemmer og ansatte modtager for varetagelse af bestyrelseshverv med kommunal deltagelse. Veden ændring af kommunestyrelsesloven i sommeren 2007 fremgår det nu af lovens § I6e, at kommu-nalbestyrelsesmedlemmer skal oplyse kommunalbestyrelsen om størrelsen af vederlag ved vareta-gelse af andre bestyrelseshverv.

Ministeriet har i s am m p. rapport foretaget en undersøgelse af dels størrelsen af bestyrelseshonorar,dels hyppigheden af bestyrelseshonorar. Undersøgelsen viser, at der for godt to tredjedele af de be-styrelsesposter, som kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til, er vederlag. Størrelsen af hono-rarerne er meget varierende henset til variation i typer af selskaber.

4. 7 Norddjurs Kommunes beslutning om udskillelse og stiftelse af sel-skabetDet er vor anbefaling, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i Norddjurs Vand og Spildevand A/S somudgangspunkt fastsættes til 5-7 personer. Størrelsen sikrer, at bestyrelsen vil kunne arbejde effektivt,samtidig med at der vil være de nødvendige kompetencer til stede.

Det er videre vor anbefaling, at bestyrelsen i Norddjurs Vand og Spildevand A/S sammensættes ved,at kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer udpeger 5 medlemmer til bestyrelsen efter reglerneom forholdstalsvalg, samt to medlemmer til bestyrelsen blandt medarbejderne og efter indstilling framedarbejderne. Herved sikres en kontinuitet i forhold til kommunalbestyrelsens hidtidige drift af

Side 16 af 32

forsyningsområdet. Kommunalbestyrelsen kan dog også vælge at udpege medlemmer til bestyrelseni selskabet, der ikke samtidig er kommunalbestyrelsesmedlemmer.

For at undgå inhabilitet ved kommunalbestyrelsesmedlemmernes behandling af sager, der vedrørerselskabet, er det vor anbefaling, at der ved valg af bestyrelsen særligt sikres, at der i bestyrelsen ogsåer andre medlemmer end de medlemmer, der samtidig er udvalgsmedlemmer i Teknik og Miljø ud-valget

Det er desuden vor anbefaling, at der enten i vedtægterne for selskaberne eller ved en beslutning ikommunalbestyrelsen bestemmes, at bestyrelsesmedlemmerne vederlægges. Vederlag vil fremmeinteresse i deltagelse i selskabets bestyrelse og modsvarer det ansvar, der er forbundet med at delta-ge i et aktieselskabs bestyrelse.

Endelig er det vores anbefaling, at Norddjurs Kommune overvejer at etablere en interimbestyrelse,der i perioden op til selskabsdannelse vil kunne træffe en række beslutninger vedrørende det kom-mende selskabsforhold. Interimbestyrelse vil ikke være underlagt de særlige inhabilitetsregler og vilsåledes godt kunne bestå af udvalget for Teknik og Miljø.

5. Økonomien i selskabsdannelsen5.1 BudgetterVi henviser til de udarbejdede 10-års budgetter for perioden 2008-2017, som ligger til grund for ud-arbejdelsen af vurderingsberetningen efter aktieselskabsloven.

Vælger man at etablere et selskab for vand og spildevand, vil det konsoliderede budget for førstedriftsår - 2008 - se ud som følger:

Hovedtal for 2008Spilde-

Vand vand ____lait

Omsætning 1.832 56.207 58.039Omkostninger 1.289 35.809 37.098Afskrivninger 276 12.686 12.962Finansielle poster _____Q 3.372 3.372Årets resultat 267 4.340 4.607

Side 17 af 32

Selskabet stiftes ved indskud af forsyningsvirksomhedernes anlægsaktiver og med fradrag af gæld tilkommunen.

t.kr.Vandforsyningen 8.959Spildevandsforsyningen 459.149

468.108Gæld til Norddjurs Kommune 84.306Egenkapital 383.802

5.2 VærdiansættelseVærdiansættelsen sker til anskaffelsessum (eller deflateret genanskaffelsessum) med fradrag af af-skrivninger frem til stiftelsen.

5.3 ÅbningsbalanceVi henviser til hovedtallene ovenfor, som vil blive ajourført med anlægsinvesteringer i 2007 og2008, med fradrag af afskrivninger.

5.4 Finansieringsmodeller, provenu, låneregler og garantistillelse

5.4.1 Norddjurs Kommunes provenu ved selskabsdannelsenDet er oplyst, at mellemregningskontoen i Norddjurs Kommunes forsyningsområde for spildevander ca. 84,3 mio. kr. i kommunens favør. Ved budgetlægningen har vi forudsat, at denne gæld afvik-les via låneoptagelse umiddelbart efter stiftelsen.

Kommunes faktiske provenu ved salg afvand- og Spildevandsforsyningen afhænger, dels af værdi-ansættelsen af forsyningen, dels af finansieringsmodellen og dels - hvis kommunen ikke vælger 100% vederlæggelse med aktier - af, om kommunen vælger en modregning på 40 pct eller 60 pct. ibloktilskuddet ved salg af vandforsyningen, jf. stoploven.

Såfremt kommunen vælger 100 % vederlæggelse med aktier, modtager kommunen ikke provenuved selskabsdannelsen, hvorfor der heller ikke vil være tale om modregning i bloktilskudet.

Da kommunens vand- og spildevandsforsyning i dag er omfattet af SKAT-moms, vil der være kravom, at selskabet overtager kommunens momsreguleringsforpligtelse pr. skæringsdagen.

Provenuet for Norddjurs Kommune vil være følgende med deponering/låneindfrielse:

Side 18 af 32

t.kr.Anlægsaktiver 468.108Aktiekapital ink!, overkurs 383.802= Provenu i form af låneoptagelse 84.306

5.4.2 LånereglerneVed udskillelse af vand og spildevand udgår forsyningsområdernes aktiver af kommunes lånegrund-lag. Lånebekendtgørelsens § 8, stk. l fastslår, at kommunen skal nedbringe eller afvikle lån, som eroptaget til anlæg, hvis sådanne anlæg overdrages til et selskab, som kommunen helt eller delvistejer.

Efter lånebekendtgørelsens § 8 stk. 2, kan låneafviklingen dog erstattes med en deponering.

Et kasseudlæg, som kommunen har opbygget i forhold til forsyningsvirksomhederne, skal indbetalestil kommunekassen i forbindelse med etablering af aktieselskabet.

Det skal fremhæves, at forsyningsselskaberne også vil være underlagt lånebekendtgørelsen, jf. låne-bekendtgørelsens § 4 stk. l nr. 3. Hvis forsyningsselskaberne optager lån, skal selskaberne følge reg-lerne i lånebekendtgørelsen. Aktiviteter, der er omfattet af lånebekendtgørelsens § 2 stk. l, det vilsige aktiviteter, hvortil der er automatisk låneadgang, vil der tilsvarende være automatisk lånead-gang for aktieselskabet. Endvidere vil lånebekendtgørelsens kassekreditregel gælde for selskabet, så-ledes at selskabets kassekredit ikke må overstige mere end 50 kr. pr. borger i Norddjurs Kommune.

5.4.3 GarantistillelseKommunen vil frit kunne stille garantier for det selskab, som driver vand- og spildevandsforsy-ningsvirksomhed, uanset om selskabet er ejet af kommunen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således oplyst følgende over for Ernst & Young i relation tilspørgsmålet om kommunens mulighed for garantistillelse:

"Kommunen har for det første adgang til at stille garanti for et lån optaget afvandselskaberne un-derforudsætning af, at lånet opfylder vilkårene for kommunal låntagning, jf. den kommunale låne-bekendtgørelses § 12, jf. § 10, stL l og 2.

Såfremt der stilles garanti for lån til fonnål, som den pågældende kommune har automatisk lånead-gang til — dvs. i denne situation investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand, jf.§ 2, stk. l, nr. l, eller investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, jf. § 2, stk. l, nr. 5,har kommunens garantistillelse ingen konsekvenser for kommunens låneramme.

Side 19 af 32

Det er i den sammenhæng Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at lånebegrænsningen i §2, stk, 5 ikke omfatter en kommunes garantistillelsefor lån optaget af et kommunalt forsyningssel-skab, hvilket medfører, at kommunens adgang til at stille garanti, uden konsekvenser for låneram-men, ikke begrænses som refleksion af lånebegrænsningen i § 2, stk, 5.

Stiller kommunen derimod garanti for lån til fonnål, som kommunen ikke har automatisk lånead-gang til, henregnes lånet til kommunens låntagning, jf. § 3, stk. l, nr. 5. Dette medfører, at det be-løb, som garantien lyder på, enten skal fradrages i kommunens låneramme, eller at kommunen skaldeponere et beløb efter § 6 svarende til garantien".

5.4 Skat, moms og restancer

5.4.1 SkatteforholdVandsektoren (vandforsyning og spildevand) er i dag hovedsagelig skattefri, da der historisk har væ-ret tale om kommunale/offentlige aktiviteter drevet under hvile-i-sig-selv. Den politiske aftale om enniere effektiv vandsektor tilsiger, at forsyningerne ved selskabsdannelsen underlægges de almindeli-ge regler om skattepligt og dermed ikke længere har skattefrihed.

Dannelsen af aktieselskaber har derfor skattemæssig betydning for indgangsværdier, afskrivning(nye regler om reducerede afskrivningssatser) og udskudt skat.

Vi henviser til budgetterne for vand og spildevand, hvor den skattepligtige indkomst i selskabet erberegnet. Som følge af de store muligheder selskabet har, vil der alene blive tale om udskudt skat i10-års perioden. Vi har beregnet de akkumulerede afskrivningsbehov til ca. 114 mio.kr., og den ud-skudte skat heraf andrager 25% eller ca. 28,5 mio.kr.

5.4.2 MomsMomsen vil være som i dag, dvs. SKAT-moms. Da forsyningen i dag er underlagt SKAT-moms, vilselskaberne skulle overtage evt. momsreguleringsforpligtelser. For at overtage en evt. momsregule-ringsforpligtelse skal dette skriftligt meddeles SKAT inden 8 dage efter stiftelsen.

5.4.3 Selskabets mulighed for at inddrive restancerSKAT varetager i dag inddrivelse af vand- og spildevandsforsyningens udeståender.

SKAT har over for Ernst & Young oplyst følgende i relation til spørgsmålet om vandselskabers for-trinsret for at inddrive af udeståender.

Side 20 af 32

"SKATfinder på den baggrund, at hvis de forsyningsvirksomheder, som kommunerne udskiller tildrift i selvstændige selskaber, kan anses for at være offentlige, kan SKAT inddrive deres krav og iden forbindelse anvende udpantning (med fortrinsstillet pant i den faste ejendom) og lønindeholdel-se (men ikke modregning).

SKAT har imidlertid rettet henvendelse til Miljøministeriet med henblik på at opnå ministeriets vur-dering af, på hvilke vilkår forsyningsselskaberne i fremtiden kan anses for offentlige. Vi afventersvar fra Miljøministeriet."

5.5 Takstmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, herunderprisloftNår den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor udmøntes, vil "hvile-i-sig-selv" blive sup-pleret pr. 1. januar 2009 af en "prisloftregulering", som vil få betydning for brugerne.

Prisloftreguleringen betyder, at der 1. januar 2009 kommer et individuelt loft for, hvor meget priser-ne i samtlige spildevandsforsyninger og vandforsyninger over 200.000 m3 må stige (mindre vand-forsyninger fortsætter som "hvile-i-sig-selv"). Prisloftet for den enkelte forsyning fastsættes medudgangspunkt i historiske priser for den pågældende forsyning, den årlige omkostningsudvikling oget generelt effektiviseringskrav (se boks). Der kan desuden - pba. benchmarkingen - komme yderli-gere effektiviseringskrav. Effektiviserings gevinster skal anvendes til at nedsætte vandprisen, forbed-re infrastrukturen og miljøet, konsolidering, forskning, udvikling eller lignende.

Prisloftet vil tage hensyn til anlæggenes aldersprofil, ligesom der i prisloftet vil blive taget hensyn tilomkostningerne ved kommunens servicemål, fx at der alene må være oversvømmelse en gang hvert100 år.

Med forbehold for at sektorloven om organisering og økonomi ikke er fremsat og vedtaget, kan vireferere det forslag, som var indeholdt i "Serviceeftersyn i vandsektoren " fra september 2005:

Formel for udregning af prisloftreguleringen/taksten for den enkelte vand- og spildevandsforsyning:

RPI - X +Y

• RPI=Retail price index, nettoprisindekset for vand/spildevand• minus X, effektiviseringskrav, f.eks 0.97, svarende til en besparelse på 3 %

plus Y, godkendt pristillæg for at indhente et kendt investeringsefterslæb, kapitaludgiften til at finansiere efter-slæbet

Vækst i produktiviteten kommer forbrugerne til gode i form af lavere priser, og investeringer kan gennemføres, med la-vere vedligeholdelsesudgifter til følge.________________________________________________

Side 21 af 32

Det er forventningen, at der først udmeldes et statsligt takstloft. Derefter fastsætter selskabet næsteårs takster, som kommunalbestyrelsen godkender.

5.6. Norddjurs Kommunes beslutning om økonomien i selskabetDet er vor anbefaling, at Norddjurs Kommune stifter selskabet ved tegning af aktie med en overkurs,og ved stiftelsen alene vederlægges med aktier. Endvidere er det vor anbefaling, at kommunens til-godehavende i spildevand indfries ved låneoptagelse i umiddelbar forlængelse af stiftelsen. I budget-lægningen er indregnet en ydelse på et lån med lang løbetid til markedsrente.

Fremtidige investeringsbehov skal finansieres ved en kombination af selskabets egenfinansiering ogekstern låneoptagelse.

Taksterne vil på baggrund af de udarbejde 10 årige budgetter stige med ca. 3 kr. fra 2008 til 2009,og herefter pristalsreguleres på gennemsnitlig 3 % årligt.

6. Personalespørgsmål ved selskabsdannelsenNorddjurs Kommune beskæftiger i dag ca. 25-30 medarbejder på spildevandsområdet og en enkeltmedarbejder på vandforsyningsområdet.

Fokus for de personaleretlige konsekvenser for medarbejderne ved selskabsdannelsen er særligt føl-gende:

• Virksornhedsoverdragelseslovens beskyttelse• Kommunal overenskomst• Særlige forhold vedrørende tjenestemænd

Udskillelse af forsyningsområderne til aktieselskaber er i retlig forstand en virksomhedsoverdragelseomfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Virksomhedsoverdragelseslovens formål er at beskytte de ansatte i tilfælde af ny ejer af virksomhe-den, og ejeren kan derfor ikke fravige aftaler, der stiller de ansatte ringere.

Virksomhedsoverdragelseslovens § 2 fastslår, at der ved virksomhedsoverdragelse sker et debitor-skifte, så erhverver indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består for lønmodtageren på over-dragelsestidspunktet. Dette indebærer, at lønmodtageren stilles som om, der er tale om et ubrudt an-sættelsesforhold uden ejerskifte, og det betyder i praksis, at erhverver indtræder umiddelbart somarbejdsgiverpart i ansættelsesforholdet. Det vil sige, at medarbejderne kan fortsætte på samme over-

side 22 af 32

enskomst indtil overenskomstens udløbsperiode, og medarbejderen kan ikke afskediges som følge afoverdragelsen. Forbuddet mod afskedigelse fremgår endvidere udtrykkeligt af lovens § 3, der angi-ver, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv giver nogen begrundelse for arbejdsgiveren for atforetage opsigelser.

Af virksomheds o verdragelseslo vens § 3 kan der tilsvarende udledes, at overdragelsen ej heller giverlønmodtageren mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Det vil sige, at der ikke eksisterer enindsigelsesret for lønmodtageren i forhold til overdragelsen. Lønmodtageren kan, i tilfælde af atoverdragelsen måtte medføre væsendige ændringer i arbejdsvilkårene til skade for lønmodtageren,vælge at betragte sig som opsagt af arbejdsgiver. Dette udløser opsigelsesvarsel samt mulighed forlønmodtageren for at fremsætte krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Endvidere skal detfremhæves, at hvis der sker væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsvilkår, har arbejdsgive-ren, i dette tilfælde Norddjurs Kommune, pligt til at høre den pågældende medarbejder efter reglernei forvaltningsloven. Hvis der modsat ikke foreligger væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, ognægter lønmodtageren at overgå til ansættelse hos erhverver, vil dette være at betragte som ophæ-velse af ansættelsesforholdet fra lønmodtagers side, hvilket indebærer øjeblikkelig ophør af arbejds-givers lønforpligtigelse. I praksis vil opsigelse med lønmodtagers opsigelsesvarsel blive accepteret.

Virksomhedsoverdragelsen af medarbejder skal efter domstolspraksis som udgangspunkt ske påtidspunktet for stiftelsen af selskaberne, idet det er en dato, hvor Norddjurs Kommune overdragersine aktiviteter inden for vand og spildevandsområdet til selskaberne. Dog lægges der i retspraksisop til, at det ikke kan tillægges afgørende vægt, at der er en vis mindre tidsmæssig forskydning mel-lem tidspunktet for erhververs påbegyndelse af driften og tidspunktet for sammes overtagelse afmedarbejderne. Således vil der formentlig ikke som udgangspunkt være et problem i henhold tilvirksornhedsoverdragelsesloven i forhold til at acceptere en vis kortere frist til at få kørt den sel-skabsretlige transaktion på plads, hvorunder medarbejderne forbliver adskilt fra den virksomhed, deskal overføres til. Gældende kommunale overenskomst udløber 1. april 2008, og ny 3-årig overens-komst begynder samme dato.

Tjenestemænd kan på grund af disses særlige ansættelsesforhold ikke umiddelbart overdrages til etaktieselskab. Hvis tjenestemænd fortsat skal være beskæftiget inden for forsyningsområdet, skal dersåledes indgås en udlånsaftale mellem kommunen og selskabet, om at selskabet låner den pågælden-de medarbejder. Tjenestemændene har som udgangspunkt pligt til at lade sig udlåne til selskaber.Tjenestemændene kan også alternativt vælge at opgive tjenestemands status s en og overgå til over-enskomstans ættels e.

Medarbejderne inden for områderne vand og spildevand aflønnes i dag efter kommunale overens-komster. Hvis medarbejderne overføres til selskaberne, har selskaberne således mulighed for at væl-ge en anden overenskomst i forhold til medarbejderne end den kommunale overenskomst. Selskabet

Side 23 af 32

kan dog også vælge at følge den kommunale. Det skal fremhæves, at selskaberne først kan vælgeanden overenskomst ved den gældende overenskomsts udløb. KL er aktuelt ved at etablere en ord-ning, hvorefter kommunalt ejede aktieselskaber kan benytte KL som arbejdsgiverorganisation. Ord-ningen er endnu ikke på plads, men det ventes den at være inden årets udgang.

Samlet skal følgende personale(retlige) aspekter ved selskabsdannelsen afklares, herunder:• hvor mange og hvem skal i fremtiden tilknyttes selskabet, herunder er der tjenestemænd i

blandt?• hvilke regler er de pågældende medarbejdere omfattet af (se nærmere nedenfor)?• hvem er den fremtidige arbejdsgiver (kommunen eller selskabet), dvs. skal medarbejdere

overdrages i henhold til virksomheds overdragelses lo ven, eller skal der udarbejdes en ud-låns af tal e?

• skal der udarbejdes tillæg til ansættelseskontrakter/nye ansættelseskontrakter, og underhvilken overenskomst er personalet ansat?

• hvor skal selskabets personale placeres fysisk?• er der behov for efteruddannelse til budgettering, lønregnskab, kontoplaner, bogføring,

afregningssystemer, årsrapporter og overgang til årsregnskabsloven (se nedenfor)?• skal der ansættes nye medarbejdere til administration, og• hvilken personalehåndbog/personalepolitik gælder?

Afklaringen af disse personalespørgsmål forankres iprojektgruppenjf. side 1. Vi anbefaler i øvrigt,at personalet inddrages så tidligt som muligt. Dette følger endvidere af "Protokollatet om medarbej-dernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering". Inddragelse af medarbej-derne skal bl.a. sikre et "medejerskab" blandt medarbejderne til selskabet og sætte fokus på, hvadmedarbejderne ser som velfungerende i dag, hvad der foreslås ændret, og hvilke ønsker medarbej-derne har til fremtiden.

Der er allerede afholdt et indledende møde mellem HR-afdelingen i Norddjurs Kommune og Forsy-nings af delingen. Det er aftalt mellem styregruppen og HR-afdelingen, at HR-afdelingen organisererden samlede proces i alle personalerelaterede forhold i forbindelse med selskabsdannelse af kom-munale forsyningsvirksomheder.

Indtil der foreligger en afklaring af hvilke medarbejdere, der skal overdrages den nye virksomhedefter virksomheds o verdragelseslo vens regelsæt, skal medarbejderne i Forsynings af delingens drifts-enheder og administration sarnt MED-udvalg på miljø- og teknikområdet og tillidsrepræsentanter iøvrigt løbende orienteres på fællesmøder m.v. om status for styregruppens udredningsarbejde.

Det må antages, at alle medarbejdere i driftsenhederne skal virksomhedsoverdrages, mens afklaringaf hvilke administrative medarbejdere fra Forsyningsafdelingens administration, der skal overdra-

Side24af32

ges, vil ske på baggrund af identifikation af de samlede funktioner og relationer i den kommunaleadministration, som kan henføres til henholdsvis myndighedsopgaver, som kommunen fortsat skalvaretage, og til driftsopgaver, som skal varetages af den nye virksomhed. Der vil blive gennemførtmedarbejdersamtaler for afdækning af det administrative personales ønsker og forventninger tilfremtiden.

Information fra HR-afdelingen til den enkelte medarbejder, der bliver omfattet af virksomhedsover-dragelsen, vil være skriftlig og oplysende om formelle og praktiske forhold. Der vil samtidig tilgåinformation til de relevante faglige organisationer. Det tilstræbes, at processen kan tilrettelægges, såalle berørte medarbejdere er informeret inden 1. juli 2008, altså 1Æ år før den formelle overdragelsevil finde sted.

7. Styring af selskabet - selskabets forhold til kommunenKommunalbestyrelsen har via adgangen til som myndighed at udforme vandplan og spildevandsplanmulighed for en styring af selskabet. Styringen sker inden for rammerne af disse planer og er aleneen overordnet styring.

Kommunalbestyrelsen har endvidere som ejer af selskabet en række styringsmuligehder i forhold tilselskabet. Kommunalbestyrelsens styring af selskabet, som ejer af selskabet, er underlagt aktiesel-skabsloven5 (og ikke den kommunale styrelseslov). Principielt kan kommunen derfor ikke længereblande sig i spørgsmål, der vedrører selskabets drift - dette er bestyrelsens og direktionens ansvar.De almindelige selskabsretlige regler går forud for det udgangspunkt, der normalt gælder i kommu-nalretten. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelser over for dekommunalt udpegede medlemmer i bestyrelsen (jf. rapport fra udvalget vedr. de styringsmæssige re-lationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, ISM, december 2006).Kommunalbestyrelsen er derfor afskåret fra at blande sig i driften, fx tidspunkt og vedligeholdelse afkloaker og renseanlæg. Tilsvarende er det kommunale tilsyn afskåret fra at behandle selskabets for-hold, men derimod ikke kommunens ejerskab af selskabet.

Kommunens beføjelser som (ene)aktionær skal derfor principielt udøves på selskabets generalfor-samling (se afsnit 8.1). Det kommunale ejerskab skal således - som følger af aktieselskabsloven -følge armslængdeprincippet. Princippet indebærer, at bestyrelsens beslutningskompetence skal re-spekteres af kommunalbestyrelsen, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger ud fra, hvad dertjener det pågældende selskab bedst. Dette forhindrer dog ikke, at kommunen i sin sædvanlige orga-nisation (i udvalg mv.) behandler spørgsmål med henblik på tilkendegivelser eller beslutninger pågeneralforsarnlingen. Styring efter selskabsloven frem for styrelsesloven betyder, at kommunalbe-

Aktieselskabsloven (LBK nr. 649 af 15. juni 2006).Side 25 af 32

styrelsens mindretal får sværere ved at gøre sin indflydelse gældende i relation til spørgsmål om sel-skabet. Myndighedsopgaven vedr. vandforsyningen er fortsat i kommunen.

For at sikre et fremtidig godt samarbejde mellem kommune og selskab er det vigtigt, at kommunal-bestyrelsen fortsat har en række muligheder for styring af selskaberne. Blandt de styringsmulighederder findes er, at det ved en vedtægtsbestemmelse fastsættes, at visse nærmere angivne beslutningertræffes på generalforsamling, det vil sige af kommunalbestyrelsen. Endvidere er det muligt at stillekrav til selskabet om, at visse informationer skal videregives kommunalbestyrelsen.

7. 11ndflydelse på selskaberne via generalforsamlingenGeneralforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Heri ligger, at ledelsen, det vil sige bestyrel-sen i selskabet, må rette sig efter alle lovlige beslutninger fra generalforsarnlingen.

Generalforsamlingen kan træffe beslutninger i ethvert selskab s anliggende, som ikke udtrykkeligt erhenlagt til andre selskabsorganer.

I de kommunalt ejede selskaber udgør kommunalbestyrelsen, generalforsamlingen, idet det er kom-munalbestyrelsen, der udgør den øverste myndighed i kommunen.

Ved aktieselskabsloven er en række beslutninger obligatorisk henlagt til generalforsamlingen. Detdrejer sig om beslutninger om kapitalændringer, vedtægtsændringer, valg af bestyrelsen, godkendel-se af regnskaber og fastsættelse af udbytte samt beslutning om selskabets ophør ved likvidation ellerfusion. Derudover forudsætter aktieselskabsloven, at beslutninger, der er særlige betydningsfulde forselskabet, skal forelægges generalforsamlingen.

Det er endvidere muligt i vedtægterne at fastlægge, at en række nærmere givne beslutninger skaltræffes af generalforsamlingen. Det vil sige også andre beslutninger end de, der efter aktieselskabs-loven obligatorisk er henlagt til generalforsamlingen.

En række af de beslutninger, der skal træffes i Norddjurs Vand og Spildevand A/S vil have offent-lighedens interesse.

Et spørgsmål som fortsat vil have offentlighedens interesse, og som det derfor kan overvejes at hen-lægge til generalforsamlingen, er spørgsmålet om samarbejde med andre. Hvis det i vedtægternefastsættes, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om selskabets samarbejdsrelationer, vilkommunalbestyrelsen således godkende den fremtidige udvikling af sine selskaber.

Side 26 af 32

Et andet spørgsmål, som vil have offentlighedens interesse og derfor vil kunne behandles af general-forsamlingen, er større investeringer samt eventuelle frasalg. Beslutning om, at større investeringerskal behandles på generalforsamlingen, vil kunne være hensigtsmæssigt i forhold til kommunalbe-styrelses styringsmulighed for eksempel i forhold til kloakrenovering og samarbejde med andre led-ningsejere.

Det skal fremhæves, at generalforsamlingens, det vil sige kommunalbestyrelsens, mulighed for athave indflydelse og indsigt i selskabets beslutninger skal afvejes overfor, at selskabet samtidig skalkunne fungere effektivt med en drift, der kan tilrettelægges så økonomisk effektivt som muligt.

Det er derfor ikke tilrådeligt, at det alene fastsættes, at et begrænset antal beslutninger træffes på ge-neralforsamlingen. Hensynet over for selskabets effektivitet må således afvejes over for offentlighe-dens interesse og indflydelse på visse af selskabets beslutninger.

7.2 Oplysning fra selskabet til kommunalbestyrelsenBestyrelsesmaterialet tilgår ikke automatisk kommunen, medmindre det aftales. Den første for-udsætning for, at kommunalbestyrelsen kan udøve et aktivt ejerskab i forhold til sine selskaber,er, at kommunalbestyrelsen har de rette oplysninger, som er nødvendige i forhold til selskabet.

Muligheden for at få oplysninger fra selskabet til den kommunale ejer bør gælde ud over generalfor-samlingen.

Formålet med inddragelsen af den kommunale ejer i forhold til selskabet er at øge ejerens mulighedfor at følge selskabet og udøve aktivt ejerskab. Det er derfor også vigtigt, at inddragelsen får en så-dan intensitet, at der ikke kan rejses tvivl om, at det er bestyrelsen og ikke ejeren, der har ansvaretfor selskabets drift. Endvidere er det vigtigt, at der er klare rammer og retningslinjer for inddragel-sen af og direkte dialog med ejeren, således at der ikke opstår tvivl om, hvem der ved hvad hvornår.

Medlemmerne i selskabernes bestyrelse har efter reglerne i aktieselskabsloven tavshedspligt og måderfor ikke løbende orientere hverken kommunalbestyrelse eller politisk gruppe om selskabets for-hold.

Uanset at bestyrelsesmedlemmer i selskabet har tavshedspligt, er det via bestemmelse i forretnings-orden m.v. muligt at sikre en information af kommunen som ejer, der går ud over den information,som kommunen modtager på den årlige generalforsamling. Indenrigsministeriet anbefaler, at det ivedtægterne for et kommunalt ejet selskab bør fremgå, at bestyrelsen har adgang til at videregive op-lysninger til kommunalbestyrelsen, udover hvad der følger af aktieselskabsloven.

Side 27 af 32

Indenrigsministeriet har i rapport om styringsrelation i forhold mellem kommunalbestyrelse ogkommunale selskaber anbefalet, at kommunalbestyrelsen vedtager retningslinjer om kommunikationmellem de kommunale selskaber og kommunalbestyrelsen. Det er således Indenrigsministeriets an-befaling, at der fastsættes kommunikationspolitik for selskaberne, og at disse retningslinjer besluttesaf kommunalbestyrelsen.

I relation til kommunikationspolitikken skal det fremhæves, at fortrolig information, som er overgi-vet fra selskab til kommunalbestyrelsen, fortsat vil være fortrolig, når den når kommunalbestyrelseni hænde. Fortrolige oplysninger vil således ikke være prisgivet, selvom de videregives til kommu-nalbestyrelsen. Hensynet til bevarelse af selskabets forretnings- og driftmæssige hemmeligheder til-godeses ved, at de modtagne oplysninger efter omstændighederne ikke vil være undergivet aktind-sigt efter offentlighedsloven, jf. offentlighedsloven § 12 stk. l nr. 2 og § 13 stk. l nr. 5.

7.3 Norddjurs Kommunes beslutning om styring af selskabetDet er vor anbefaling, at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune udøver et aktivt ejerskab iforhold til det kommende selskab. Hvorledes kommunalbestyrelsen udøver aktivt ejerskab afkommunens selskaber kan eventuelt være emnet for en temadags drøftelse i kommunalbestyrel-sen.

Det aktive ejerskab kan sikres ved, at det af forretningsorden for selskabet vil fremgå, at besty-relsesformanden i selskabet har ret og pligt til at informere kommunen om selskabets forhold.En informationsforpligtigelse, der går videre ned den information, der gives på generalforsam-ling.

Endvidere kan det aktive ejerskab sikres ved, at det vedtægtsmæssigt fastsættes, at beslutning omstørre investeringer samt samarbejde med andre ledningsejere træffes på generalforsamlingen. Ende-lig kan det overvejes, om det vedtægtsmæssigt skal fastsættes, at aktierne i selskabet kun kan over-drages med tilslutning fra 2/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer. Mindretallet i kommunalbesty-relsen får herved også indflydelse på selskabets udvikling.

8. Driften af Norddjurs Vand og Spildevand A/S8.1 Selskabets ledelse og opstartBestyrelsen ansætter en direktør, som entydigt varetager den daglige drift. Direktøren kan være medi bestyrelsen, men må ikke være formand. I den forbindelse udarbejder advokaten en direktørkon-trakt.

Side 28 af 32

Direktøren skal alene varetage selskabets interesse. Som følge af det annslængdeprincip, der gælderfor selskaber, kan direktøren ikke samtidig være underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbefø-jelse i forhold angående selskabet. Tilsvarende gælder i forholdet mellem ansatte i kommunen og di-rektøren i selskabet. Derimod er armslængdeprincippet ikke til hinder for, at direktøren i selskabethar instruktionsbeføjelse i forhold til ansatte i kommunen. Imidlertid medfører de forvalmingsretligeinhabilitetsregler, at direktøren i selskabet vil være afskåret fra at udøve instruktion over for ansatte ikommunen i sager, der vedrører selskabet.

Det skal fremhæves, at den eller de personer, der registreres som direktør ikke er omfattet den be-skyttelseslovgivning, som i øvrigt gælder for ansatte. En direktør er således ikke en funktionær efterdefinitionen i funktionærlovens § 1. Direktøren er heller ikke omfattet af ferielovens bestemmelsereller af de ansattes lønprivilegium efter Konkursloven i tilfælde af selskabets konkurs. Derimod om-fatter den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ATP-ordningen også direktører. En direktør må så-ledes i det væsentlige varetage sine interesser mht. til løn- og ansættelsesforhold ved udformning afdirektørkontrakten.

Direktionen i selskabet vil alene være underlagt bestyrelsens Instruktionsbeføjelse. Kommunalbesty-relsen eller andre ansatte i kommunen kan således ikke bevare Instruktionsbeføjelsen over direktørenansat i selskabet.

Selskabets direktør og Ernst & Young laver en. forretningsplan og en ejerstrategi for virksomhedentil forelæggelse for bestyrelsen. Erfaring viser, at det er hensigtsmæssigt at lave forretningsplan ogstrategi før selskabsdannelsen. Det foreslås, den drøftes årligt på et temamøde. Ligeledes er det le-delsens ansvar at beskrive selskabets forretningsgange.

Forud for stiftelsen indgås en servicekontrakt/rammekontrakt mellem selskabet og kommunen,der fastlægger, på hvilke områder de to parter yder hinanden assistance samt på hvilke vilkår.

Endvidere skal selskabets bestyrelse/direktør• vælge bank og etablering af kreditforbindelser (enten kommunens eller en anden)• vælge forsikring og forsikringsdækning• vælge revisor mv.• udarbejde navn og logo• anskaffe øvrige aktiver, herunder kopimaskine, telefonsystem, arbejdsplads, brevpapir visit-

kort, konvolutter, rekvisitioner, formularer, stempler, arbejdstøj, skilte, biler• orientere kunder/borgere og forretningsforbindelser.

Kommunen, selskabet, advokaten og Ernst & Young udarbejder refusionsopgørelse vedrørende ind-tægter/udgifter efter udskillelsesdagen.

Side 29 af 32

8.2. It-understøttelseSelskabet anskaffer i samarbejde ined rådgivere og eksterne it-leverandører it-udstyr til administra-tion (inkl. løn).

Valg af it-løsning afhænger af valget af snitflader - skal der være skyggeposteringer i forvaltningen.Endvidere skal der tages stilling til, hvem der afregner med kunderne.

Der skal tilvejebringes følgende: System til registrering af anlægsaktiver, hjemmeside og intranet,Mailadresser, Officepakke, FAS (opkrævning af forbrugsafgifter), BD, GIS, dokumenthåndtering,CRM, Tankweb, Antivirus, firewall. Endvidere skal adgangen til kommunale systemer lukkes. EANkan fortsat benyttes, men det er ikke et krav. Nyt EAN vil skulle hidhentes.

8.3 Selskabets økonomi- og regnskabsfunktion og benchmarkdataDer tilvejebringes en selvstændig regnskabsfunktion og evt. et selvstændigt bogholderi, som udar-bejder regnskab efter årsregnskabsloven6.

Selskabet og Ernst and Young tilvejebringer en kontoplan. Her foreslås det, at kommunen brugerDANVAs kontoplan. Ved at bruge standardkontoplanen bliver der skabt et ensartet grundlag vedhidrapportering af de regnskabsmæssige oplysninger på tværs af landets vand- og spildevandsforsy-ninger.

På baggrund af kontoplanen, skal selskabet pr. 1. januar 2009 kunne levere data til den benchmark,der også er fastsat i den politiske aftale om vandsektoren. Benchmarkningsredskabet - der primærtskal ses som et ledelsesværktøj - skal gøre det muligt at måle og sammenligne forsyningernes miljø-forhold, omkostninger, priser, organisation, kvalitet og service på en ensartet måde.

I økonomi- og regnskabsfunktionen skal det sikres, at medarbejderne besidder de nødvendige kom-petencer ift. budgettering, lønregnskab, kontoplaner, bogføring, afregningssystemer, årsrapporter ogovergang til årsregnskabsloven.

Årsregnskabsloven (LBK nr. 647 af 15. juni 2006).Side 30 af 32

Ernst & Young. Advokatfirmaet Energi og Miljø

roniji WTGedde Ole RimmenStatsautoriserede revisorer

Pernille Aagaard TruelsenAdvokat

Side 31 af 32

Bilag. Oversigt over relevant lovgivning• Vandforsyningsloven (LBK 71 af 17. januar 2007).• Miljøbeskyttelsesloven, kap. 4 (LBK nr. 1757 af 22. december 2006) og Betalingsloven

(LBKnr. 281 af 22. marts 2007).• Lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger

(stoploven) blev fremsat i Folketinget 1. februar 2007.• Lovforslag om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (sendt i høring 24. januar

2008)• Lovforslag om konsekvensrettelser af forskellige love af samme dato.• Årsregnskabsloven (LBKnr. 647 af 15. juni 2006)• Aktieselskabsloven (LBK nr. 649 af 15. juni 2006)

Side 32 af 32C:\WINDOWS\TEMP\iiolesElEB4\Norddjurs Redegørelse endelig.doc\