IDRÆTS PRØVEN

SKOLERNES IDRÆTSUDVALG

HERNING KOMMUNESKOLEÅRET 2014 - 2015

PROGRAM:

Præsentation af os

Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner

Gruppearbejde: Træk to områder og læg et tema ned over Planlæg et program

Plenum: En gruppe fremlægger - de andre bedømmer

Spørgsmål/Evaluering

BAGGRUND FOR PRØVEN I IDRÆT

Med aftaleteksten af 7.juni 2013 blev den afsluttende prøve i idræt en realitet.

Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppen bestående af praktikere og videns personer, der fik til formål at udforme prøven med udgangspunkt i Fælles Mål og med inspiration fra eksisterende forsøg med prøver i idræt.

Høringsrunden på udkastet til prøvebekendtgørelsen blev afsluttet ultimo august 2014

PRØVENS INDHOLD

Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje.

Eleverne skal selv sammensætte et praksisprogram, bestående af idrætslige aktiviteter. Efter fremvisning af programmet er der en kort, reflekterende samtale mellem gruppen, læreren og evt. censor.

Der er defineret to "indholdsområder", som grupperne skal trække fra: De skal trække et indholdsområde fra pulje A og et indholdsområde fra pulje B

Læreren og eleverne vælger i samråd minimum tre temaer, som de skal lægge hen over deres praksisprogram

DE TO PULJER

Pulje A: Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis

Pulje B: Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning

PRØVENS TEMAER

Erfaringer fra forsøgene med prøver i idræt viser, at temaerne kan give prøven et kreativt indspark, og giver ekstra tyngde i den reflekterende samtale.Temaerne kan inkorporeres i idrætsundervisningen løbende, og være både teori, tekster om idræt etc. Temaerne kan tænkes ind i undervisningen både i 8. og 9.klasse.

Eksempler på temaer: Fælleskab Identitet Køn Fairplay Den livgivende kamp Træning gennem leg

PRØVEN TRIN FOR TRIN

Faget udtrækkes.

Grupperne fastlægges, og der lodtrækkes blandt de seks indholdsområder i henholdsvis pulje A og pulje B.

Læreren definerer, i samarbejde med eleverne, minimum tre overordnede temaer, som skal knyttes an til det praksisprogram, som eleverne skal udarbejde i forberedelsesperioden. I praksisprogrammet må eleverne selv vælge, hvordan de viser deres arbejde med de lodtrukne indholdsområder.

Eleverne indkredser med vejledning fra læreren, hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema.

Forberedelsesperioden: Eleverne træner deres praksisprogram frem mod prøven.

Prøven afholdes på skolens område.

Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der tydeligt angiver: hvordan der er blevet arbejdet med fagets kompetenceområder (CKF’er

efter Fælles Mål 2009) hvilken litteratur der er anvendt i undervisningen links til benyttede hjemmesider klassens udvalgte temaer.

Der opgives 15-20 normalsider med anvendt litteratur og teori. Eleverne formulerer en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve med vejledning fra læreren. Denne sendes til censor senest 14 dage før prøvens afholdelse, sammen med undervisningsbeskrivelsen.

Læreren udarbejder 2-5 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til samtalen med grupperne.

Senest en uge før prøven skal læreren udarbejde en tidsplan over gruppernes fremlæggelser. Tidsplanen skal indeholde: Organisering og tidsplan (sikre tid til at stille baner og redskaber op, tid til

transport mellem lokaler etc.) En defineret gruppe ”hjælpere”, som kan stille remedier mv. frem til

prøverne (evt. 8.klasseselever)

Eksaminationen inklusiv votering er normeret til 35 minutter for to elever, 10 minutter ekstra pr. elev.

Der gives individuelle karakterer.

GODE RÅD

Lav grupperne så tidligt som muligt, gerne lige efter vinterferien

Integrer temaerne i undervisningen i løbet af året

Når I afslutter et forløb, lav da en evaluering med eleverne og bed dem reflektere over muligheder til prøven, indenfor det givne indholdsområde (dette kan bruges til dispositionen)

Lade eleverne trække de to emner fra pulje A og B i starten af 2015

Man kan filme aktiviteter der ikke kan udføres på skolens område, som vises sammen med en aktivitet til prøven

Hvis idræt ikke udtrækkes, brug da elevernes arbejde, indsats og proces som grundlag for den sidste standpunktskarakter

Der skal kun opgives 15-20 normalsider. Brug materialet, som er samlet af Skolernes Idrætsudvalg Herning Kommune. Suppler med tilgængeligt materiale fra EMU, Skolekom eller tekster I selv finder relevante for undervisningen

Faget biologi kan medtænkes som samarbejdsfag til teori delen

USU timer kan bruges til arbejde med det teoretiske stof

USU timer kan bruges til træning af programmet, hvor 8. årg. inddrages som medier

8. klasse elever bruges som medier til eksamen

Mellemtrinnets idrætslærere arbejder hen imod idrætseksamens form og mål

IDRÆTS TEORI

8. - 9. ÅRG.

HERNING KOMMUNE Anna-Marie Luke, Dorte Bundgaard Chr., Lisbeth Holm,

Pernille S. Sørensen, Peter Davies, Vibeke Ø Christensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE:

INDLEDNING 3

OPVARMNING 4

Lav et godt opvarmningsprogram 4 Musik til opvarmning 6

GRUNDTRÆNING 7

Energi 9

FYSISKE FORANDRINGER 9

Musklerne 10

Muskelfibre 11

Energisystemet 12

Ilt-transport-kæden 13

Hjertet 14

PSYKISKE FORANDRNGER 15

IDRÆTSKULTUR 16

FÆLLSKAB 18

IDENTITET 20

KØN 23

FAIRPLAY 23

DEN LIVGIVEDE KAMP 25

TRÆNING GENNEM LEG 26

LITTERARTURLISTE 27

Indledning

Vi er et udvalg af idrætslærere, der har samlet dette materiale, for at vi i Herning

Kommune, har et fælles grundlag for idrætsprøven i 9. årg.

Idræts teori 8. - 9. årg. er lavet ud fra fælles mål for idræt.

De fælles områder er:

Opvarmning

Grundtræning

Fysiske forandringer

Psykiske forandringer

Idrætskultur

OPVARMNING

Lav et godt opvarmningsprogram

Musik til opvarmning

GRUNDTRÆNING

Fysisk aktivitet – sundt liv

Energi

Forbrænding

FYSISKE FORANDRINGER

Musklerne

Muskelfibre

Energisystemet

Ilt – transport – kæden

Hjertet

PSYKISKE FORANDRINGER

Livskvalitet

Fysiske – psykiske – sociale faktorer

IDRÆTSKULTUR

Gymnastikkens historie

Kropskultur i Danmark

Boldspil

Foreningsliv

Motion

Som de temaer man kan vælge imellem, har vi valgt at præsentere følgende

områder i det teoretiske materiale:

Fællesskab

Identitet

Køn

Fair play

Den livgivende kamp

Træning gennem leg

FÆLLESSKAB

Gensidig engagement

Fælles virksomhed

Fælles regler og sprog

Hold spil

IDENTITET

Identitet og praksis

Deltagelsesformer

Roller

Livsstil

KØN

Pige – dreng

Kønnenes forskellighed

Styrker – svagheder

Social fleksibilitet

Integration af erfaringer

Udvikle øvelser – spil - regler

FAIRPLAY

Gentleman

Følg de nedskrevne regler

Fairplay – konkurrence

Fairplay - etik

DEN LIVGIVENDE KAMP

Motivation

Socialt hold spil

Ligeværdig modstander

Udfordring - evner

TRÆNING GENNEM LEG

Bevægelsesglæde

Spontanitet og kreativitet

Glæde – sjovt

Oplevelse her og nu

Skubber til det traditionelle spil

Udvikler legen

Ud over dette materiale, har vi lavet 6. filer med ideer og oplæg til de to puljer, som

eleverne skal trække fra.

Pulje A:

Redskabsaktiviteter

Dans og udtryk

Kropsbasis

Pulje B:

Løb, spring og kast

Boldbasis

Fysisk træning

Endeligt har vi udarbejdet en fil, med retningslinjer og værktøjer til bedømmelsen ved

eksamen samt en skabelon til elevernes disposition.

PULJE A

Redskabsaktiviteter

Dans og udtryk

Kropsbasis

PULJE B

Løb, spring og kast

Boldbasis og boldspil

Fysisk træning

Alle afsnit starter med en målformulering – hvad er det eleverne skal kunne indenfor hvert område.

REDSKABSAKTIVITETER

Leg med og på redskaber/ tillid og erfaringer med redskaberne

Fra leg til grundpositioner/ eksperimenterende arbejdsproces – gøre grundpositionerne til en del af det kropslige bevægelsesrepertoire

Fra grundpositioner til helhed - eksempelvis et spring/ eksempler på opstillinger og øvelser

DANS OG UDTRYK

Eksempler på bevægelser med musik, inspireret af kampsport

Udførligt beskrevet danse med videosekvenser – jumpstyle og Giro dansen

Skema til opvarmningsprogram

Musikeksempler til forskellige elementer i opvarmningen samt taktslags oversigt

KROBSBASIS

Hvad er kropsbasis?

Kropsbasis = kropserfaring

Eksempel på program for prøven, hvis man trækker kropsbasis

-kaste, gribe og sparke-rytmefornemmelse-kropsspænding og balance-sansemotorik og bevægelighed-fysik, kondition og styrke

LØB, SPRING OG KAST

Legerelaterede øvelser til løb, spring og kast

Løbe, springe og kasteøvelser

Lay-up i basketball

Parcour

Bevægelsesanalysemodel

BOLDBASIS OG BOLDSPIL

Opdeles i fire forskellige kategorier-Kaosspil (holdspil)-Netspil-Slagspil-Træfspil

I hver kategori er beskrevet en række boldspil – med øvelsesforslag og videoinspiration

Spilhjulet – oplagt at eleverne prøver at lave deres eget boldspil og evaluerer vha. spilhjulet

FYSISK TRÆNING

Muskeltræning – teori og formål

Eksempler på cirkeltræning

Styrketræning gennem leg/ med redskaber/ med egen kropsvægt

Eksempler på kredsløbstræning

Elevens navn og kl.

Gruppemedlemmer

Område fra pulje A

Område fra pulje B

Tema/indholdsområde:

Vi vil i praksisprogrammet vise

følgende øvelser:

Valg af musik:

Valg af links:

Kilder:

Lærerens navn.

MODEL TIL DISPOSITION

BEDØMMELSESVÆRKTØJ

Nr. 1 Navn på elev:

Nr. 2 Navn på elev:

Nr. 3 Navn på elev:

Nr. 4 Navn på elev:

Område fra pulje A Redskabsaktiviteter

Kropsbasis

Dans og udtryk

Område fra pulje B Løb, spring og kast

Boldbasis og boldspil

Fysisk træning

Valgt tema: Identitet

Køn

Fælleskab

Fair play

Den livgivende kamp

Træning gennem leg

Pulje A Pulje B Tema

Kropslige færdigheder

at tage kvalificerede valg

at vise kvalitet i bevægelse

Sammensætning af

praksisprogram

sammenhæng med tema

faglighed (i indholdsområderne)

kreativitet

samarbejde

Idrætsfaglig viden

i forhold til valgte tema

i forhold til programmets to

indholdsområder

Indsats

deltagelse og engagement

fokus og koncentration

indstilling til at løse faglige

udfordringer

Karakter Betegnelse Beskrivelse

02 Tilstrækkelig Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i

fremvisningen af praksisprogrammet.

Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af

sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde.

I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at

reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne.

Eleven udviser nogen grad af engagement, men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer.

7 God Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis.

Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og

indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde.

Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad

inddrage basal idrætsfaglig viden.

Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer

12 Fremragende Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i

komplekse bevægelsesmønstre.

Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor

der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde.

Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet.

Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de

lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion.

Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer.