i Mellemøsten - Forsvaretforsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06... · RESUME Selvom verden oplevede en demokratiseringsbølge i kølvandet på ”Den Kolde Krigs” af-slutning,

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 1

Forsvarsakademiet Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L STK 2006-2007 Kaptajnløjtnant M. Larsen 7. april 2007

FORSIDE

Fejlslagne stater i

Mellemøsten

YEMEN ”Det Lykkelige Arabien”

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORSIDE.............................................................................................................................1

INDHOLDSFORTEGNELSE ...............................................................................................2

RESUME .............................................................................................................................4

1 KAPITEL 1 - INDLEDNING..........................................................................................6

1.1 FOKUSERING AF OPGAVEN................................................................................................................................ 7 1.2 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................................... 10 1.3 PROBLEMFORMULERING................................................................................................................................. 10 1.4 OPGAVEANALYSE........................................................................................................................................... 10

1.4.1 Teoriapparat ............................................................................................................................................. 10 1.4.2 Model ........................................................................................................................................................ 10

1.5 KILDEVALG .................................................................................................................................................... 11 1.6 DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER............................................................................................................. 11

1.6.1 Staten ........................................................................................................................................................ 11 1.6.2 Den svage stat........................................................................................................................................... 12 1.6.3 Den fejlslagne stat. ................................................................................................................................... 12 1.6.4 Legitimitet ................................................................................................................................................. 13

1.7 SPECIALETS STRUKTUR .................................................................................................................................. 14

2 KAPITEL 2 - TEORIAPPARAT..................................................................................15

2.1 INDLEDNING ................................................................................................................................................... 15 2.2 OPERATIONALISERING.................................................................................................................................... 15

2.2.1 Den bærende ide om staten....................................................................................................................... 16 2.2.2 Statens fysiske base................................................................................................................................... 17 2.2.3 Statens institutioner .................................................................................................................................. 19

2.3 HOLSTI’S LEGITIMITETS MODEL ..................................................................................................................... 20

3 KAPITEL 3 - YEMEN .................................................................................................22

3.1 INDLEDNING ................................................................................................................................................... 22 3.2 DEN IMPLICITTE SOCIALE KONTRAKT. ............................................................................................................ 22 3.3 ENIGHED I ALLE SAMFUNDSSEKTORER OMKRING DE POLITISKE ”SPILLEREGLER” .......................................... 25 3.4 INGEN UDELUKKELSE FRA DET POLITISKE SYSTEM ......................................................................................... 29 3.5 STATEN MÅ IKKE BRUGES TIL PERSONLIG VINDING. ....................................................................................... 32 3.6 INTERN SUVERÆNITET.................................................................................................................................... 34

3.6.1 Islamiske og radikale grupperinger. ......................................................................................................... 34 3.6.2 Stammeforbund ......................................................................................................................................... 37

3.7 ENIGHED OM ”GRAND ISSUES” ....................................................................................................................... 39 3.8 CIVIL KONTROL MED MILITÆRET.................................................................................................................... 41

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3

4 KAPITEL 4 - SAMMENFATNING ..............................................................................43

4.1 IDEEN OM STATEN .......................................................................................................................................... 45 4.2 DEN FYSISKE BASE ......................................................................................................................................... 46 4.3 STATENS INSTITUTIONER................................................................................................................................ 47

5 KAPITEL 5 - KONKLUSION ......................................................................................49

5.1 PERSPEKTIVERING .......................................................................................................................................... 49

TILLÆG - BIBLIOGRAFI ..................................................................................................51

BILAG 1 - DEN ARABISKE HALVØ.................................................................................53

BILAG 2 – STATENS STYRKE ........................................................................................54

BILAG 3 – STATENS LEGITIMITET.................................................................................55

BILAG 4 – ØKONOMISK AKTIVITET...............................................................................56

BILAG 5 – DIVERSE KORT OVER YEMEN.....................................................................57

BILAG 6 – VANDRESSOURCERNES FORDELING........................................................58

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4

RESUME Selvom verden oplevede en demokratiseringsbølge i kølvandet på ”Den Kolde Krigs” af-slutning, så kom den dog ikke umiddelbart til at omfatte Mellemøsten. I stedet oplevede Mellemøsten en økonomisk nedtur, hvor arbejdsløshed og befolkningstal steg. Efter den 11. september 2001 kom regionen desuden i søgelyset som udgangspunkt for krigen mod terror. Kort sagt gik udviklingen skidt. Efter Saddam Husseins fald og krigen i Irak, har Mellemøsten imidlertid oplevet en region i opbrud med håb om bedre tider og spirende demokratiske initiativer. Karakteristisk for demokratiseringsprocesser er dog, at de kan være skrøbelige. Når gamle magtforhold for-svinder og samfund står uden erfaring med hvordan nye centralmagter opbygges, er der basis for frygt, kaos og konflikt. Når den politiske arv udskiftes med en ny, er risikoen for at det kan gå galt, stor. Tager man religiøse spændinger, sammen med spændinger mellem traditionelle stammesamfund, kultur og nedarvede familiemønstre og lægger demokratise-ring til – så får man et svar på hvorfor, udviklingen i Mellemøsten er så usikker og sårbar. I den aktuelle opgave er der redegjort for Yemens indenrigspolitiske fremfærd i perioden efter genforeningen i 1990 og frem til i dag. Opgaven har valgt, ved en operationalisering af Buzan’s teori om forholdet mellem stærk-svag stat, at analysere Yemen over 7 af Holsti´s i alt 8 kriterier for statens opnåelse af legitimitet. Ikke overraskende fører analysen til den konklusion, at Yemen ikke er en fejlslagen stat. Mere overraskende er det, at analysen viser et Yemen, der trods sin internationale aner-kendelse for demokratisering og frihed, har potentiale til at udvikle sig til en fejlslagen stat i en nærmere fremtid, såfremt der ikke bidrages effektivt fra det internationale samfund. Yemen står i denne tid over for et grundlæggende problem der kun vanskeligt kan gøres noget ved. Medens staten giver omverden et indtryk af et Yemen hvor centralmagten ud-øver autoritet og myndighed over territoriet, når statens reelle magt sjældent uden for by-grænserne og aldrig ud i de fjerne afkroge af landet. Årsagen har primært ophav i stam-mernes modstand til statens ønske om Yemen som en ”enhed.” Set i et makroperspektiv har stammernes rivaliseren og opgør, sammen med de forskellige stormagters kontrol over landet udgjort den røde tråd i Yemens historie. Set i konteksten af, at landets ressourcer altid har været begrænsede, finder vi forklaringen på hvorfor det aldrig er lykkedes at opbygge en stærk centralmagt i Yemen. Yemenitterne er og har altid været deres egen største fjende. Stammernes rivaliseren gjorde det let for de forskellige stormagter i regionen, at sætte stammerne yderligere op imod hinanden for på den måde, at opnå indflydelse i landet. Omvendt har det ikke været muligt at gennemføre en ”discipli-nering” af befolkningen. Hverken for udefrakommende magter, der som regel ikke fandt det ulejligheden værd at bruge kræfter på at kontrollere hele landet, eller af den yemeniti-ske centralmagt i Saana, der som oftest kun havde den myndighed som de udenlandske magter og de store stammeforbund tillod den at have. Endnu har der aldrig været etableret en statslig kontrol over hele landet. Derfor er discipli-neringen af befolkningen i overensstemmelse med idéen om national eller folkelig for-ening, der er indbygget i den moderne nationalstat, aldrig slået igennem.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 5

At identificere tegn på, at Yemen som stat fejler, er let. Det er straks meget sværere at finde løsninger på samme. Identificering af hvor og hvornår et evt. ”statskollaps” vil kunne indtræffe, vil umiddelbart skabe muligheden for at der kan findes løsninger, med den for-nødne tyngde og rette fokus. Derved kan Yemen sikres mod at udvikle sig til en fejlslagen stat. Selvom det ligger uden for denne opgaves emne at svare på, hvad der kræves for at hjæl-pe Yemen med at vende den nuværende udvikling og styrke de igangsatte demokratiske tiltag, giver forfatteren sidst i denne opgave alligevel sit bud på en mulig løsning.

(Sanaa, Foto: Ukendt)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 6

1 KAPITEL 1 - INDLEDNING Mellemøsten har været et konstant omdrejningspunkt for staters magtkamp som konse-kvens af de store olieforekomster1. I takt med afkolonialisering efter anden verdenskrig har de mellemøstlige stater øget deres magtpotentiale som konsekvens af indtægterne fra olieudvindingerne. Golfstaterne i Mellemøsten står i dag for over en fjerdedel af den sam-lede olieproduktion i verden (2006 tal)2 og dermed er koblingen mellem sikkerhed og ud-vikling blevet endnu stærkere. Det gælder både i den forstand, at den vestlige verden be-tragter sikkerhed som afhængig af udvikling i verden, og i den forstand, at sikkerhed ses som en helt afgørende forudsætning for udvikling. I stedet for fokus på de stærke institutioner med fornuftig politik og stor økonomisk udvik-ling, er fokus i dag rettet mod de allersvageste lande. Lande hvor regeringsmagten ikke er i stand til at skabe sikkerhed, lov og orden samt politiske og økonomiske reformer for at bekæmpe fattigdommen. Lande der udgør et problem og vel at mærke et problem de vest-lige lande nu ikke længere føler de kan tillade sig at ignorere. Efter de liberale 1990ére, hvor begrænsningen af statens rolle stod højt på den politiske agenda, handler det nu om, at styrke stater og sikre at de er i stand til at løse de opgaver det internationale samfund forventer af dem. Selvom denne udvikling begyndte allerede før den 11. september 2001, blev Al-Qaedas husly hos Taliban-regimet i Afghanistan det, der for alvor satte skub i udviklingen. Den igangværende kamp mod terrorisme er i dag også blevet en kamp mod svage og fejlslagne stater. Allerede året efter terrorangrebene på USA fastslog præsident George W. Bush i sin nationale sikkerhedsstrategi, at ”The events of september 11, 2001, taught us that weak states, like Afghanistan, can pose as great a danger to our national interests as strong states.”3 I 2003 fulgte EU trop med sin egen - og første – sikkerhedsstrategi, hvor fejlslagne stater blev identificeret som en af de fem største trusler Europa og verden står overfor i dag.4 Samme år introducerede den danske regering det arabiske initiativ,5 ”partnerskab for for-andring”, der blev præsenteret som en del af den nye udenrigspolitiske strategi ”En verden i forandring”.6 Det omfattede to spor - det multilaterale og det bilaterale. På det multilatera-le område var målet med initiativet, at styrke Danmarks profil i de multilaterale fora, særligt i EU og i Euro-Med-samarbejdet7 og derigennem, at yde et aktivt bidrag til regionens ud-vikling. På det bilaterale område etableredes et partnerskabsprogram, der skulle støtte 1 Country Studies (2006), “Discovery of oil”, p. 1.

2 Energy Information Administration (2006), ”Persian Gulf Oil and Gas Exports Fact”.

3 Bush, George W. (2002), ”The National Security Strategy of the United States of America”, p. 4.

4 ”Staters sammenbrud kan forbindes med indlysende trusler, f.eks. organiseret kriminalitet eller terrorisme. Staters sammenbrud er et

alarmerende fænomen, der undergraver global governance og øger den regionale ustabilitet.” (Europæisk sikkerhedsstrategi (2003), ”Et

sikkert Europa i en bedre verden”, p. 5).

5 Udsprunget af frygten for terrorisme havde man indset, at man måtte i dialog med de arabiske lande og herigennem støtte op om

demokratiseringsprocesserne. (Udenrigsministeriet, 2007).

6 Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, p. 483.

7 Euro-middelhavspartnerskabet hvis formål ifølge erklæringen er, at skabe et område omkring Middelhavet præget af fred, sikkerhed

og velstand samt social, kulturel og mellemfolkelig udveksling. (Udenrigsministeriet, 2007).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 7

konkrete samarbejdsprojekter.8 Formålet med det bilaterale program var at etablere den nødvendige basis for en fremadrettet styrket dansk dialog med landene i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen), og at støtte specifikke reformprocesser igangsat af aktører i regionen. Det Arabiske Initiativ er således ikke et klassisk bistandsprogram, men en uden-rigspolitisk dagsorden direkte rettet mod, at fremme igangværende reformprocesser, hvil-ket vil umiddelbart vurderes, at være af central betydning for Danmark. Med EU’s udvidel-se er MENA landene (Mellemøsten og Nordafrika) blevet naboer til EU mod syd og sydøst. Det er samtidig klart, at MENA regionen og EU i de kommende årtier står overfor store udfordringer, der kræver fælles og fremadrettede løsninger. Initiativets udformning og indsatsområder skal således ses på baggrund af de udenrigspo-litiske udfordringer og målsætninger, som regeringen ser for MENA-regionen de næste 15-20 år: Konfliktforebyggelse og fredelig bilæggelse af eksisterende konflikter vil være forud-sætning for en positiv politisk, økonomisk og social udvikling i regionen. UNDP’s Arab Human Development rapport9 har påpeget, at mangel på frihed og god regeringsførelse, mangel på uddannelse og information, og mangel på ligestilling og kvinders deltagelse i samfundslivet umiddelbart er de centrale forhindringer m.h.t. at skabe en positiv udvikling i regionen. Israel-Palæstina konflikten har f.eks. i årtier været en vedvarende kilde til politisk ustabili-tet, hindret økonomisk vækst samt politisk og økonomisk stagnation mellem staterne i re-gionen. Konflikten har fået en stor symbolværdi i Mellemøsten, ikke mindst som illustration par excellence af konflikten mellem den vestlige og den arabiske/muslimske verden. Flere lande i regionen, herunder Yemen, har dog i de seneste år gennemført forsigtige politiske reformer og eksperimenteret med frie valg, hvorigennem gradvist større dele af befolknin-gen har taget del i de politiske processer. Reform og god regeringsførelse er blevet væ-sentlige begreber i den politiske debat i regionen. I april 2005 var den danske udenrigsminister på officielt besøg i Yemen, der siden Alexan-der den Stores tid er blevet kaldt for ”Det Lykkelige Arabien.”10 Baggrunden: At landet si-den sammenlægningen mellem Nord- og Sydyemen i 1990 har indledt en politisk reform-proces, som sigter mod demokrati.11 Ganske interessant og usædvanligt i den del af ver-den har Yemen gennemført hele tre parlamentsvalg, lokalvalg, afstemning om forfatning samt præsidentvalg, hvortil kommer at landet – i forhold til nabolandene – har en relativ fri presse.

1.1 Fokusering af opgaven Opgavens overskrift indeholder to nøgleord; ”fejlslagne stater” og ”Mellemøsten”.

8 Yemens var f.eks. et af de første lande i Mellemøsten til, at indgå en bilateral partnerskabsaftale med Danmark (2004). Der blev

formuleret fem tematiske samarbejdsprogrammer. Disse omfatter både samarbejde med regeringsinstitutioner, parlamentet, medierne

og en lang række civilsamfundsorganisationer, om emner som demokratisering (Parlament og valg), decentralisering (institutioner),

menneskerettigheder, ligestilling, medier, kvinder og unge. (Udenrigsministeriet, 2007).

9 Human Development Report Office, 2005.

10 Yemen betyder ”højre side” på arabisk (Eydaimon Arabia) og da arabere samtidigt opfatter højre som renere og finere end venstre,

er oversættelsen kommet til at betyde ”Lykkelige Arabien”. Hvilket passede ganske udmærket da landet dengang strakte helt til Palæ-

stina, var umådeligt rigt og et knudepunkt i trafikken mellem Indien og Europa. 11 Udenrigsministeriet, 2007.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

Hvad er en fejlslagen stat, og hvilke karakteristika indbefatter dette begreb? Det har Loui-se Andersen forsøgt at definere:12

1. Regeringsmagten i landet leverer ikke sikkerhed, herunder lov og orden. 2. Regeringsmagten leverer ikke sociale ydelser som sundhed og uddannelse. 3. Regeringsmagten mangler kontrol over landets territorium. 4. Regeringsmagten mangler monopol på voldsmidlerne. 5. Rivaliserende grupperinger strides om kontrollen med dele af territoriet samt øko-

nomi, herunder ressourcer.

Derudover er befolkningens levevilkår dårligere i forhold til det man kender i den vestlige verden. En stor del af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand og er typisk under-ernæret grundet udbredt sult og fattigdom. Den gennemsnitlige levealder er derfor ofte meget lav og børnedødeligheden høj. Landet kan desuden være eller have været domine-ret af interne uroligheder.13 Hvilke stater hører til Mellemøsten? En definition kunne være: ”… sædvanligvis området fra Sortehavets sydkyst til Sudans sydgrænse og fra Libyens grænse mod vest til Irans østgrænse.”14 Betegnelsen har sin historisk betingede baggrund i udvidelsen af operati-onsområdet for de allieredes ”Middle East Command”, der oprindelig kun omfattede lan-dene øst for Suezkanalen, men som med de allieredes sejre i Nord Afrika under 2. ver-denskrig blev forskudt vestover.15 Islam udgør i mange henseender den naturlige, sam-lende enhed for Mellemøsten. Andre fællestræk kunne være rige olieforekomster, og de politiske, strategiske og økonomiske årsager, der siden 2. verdenskrig har gjort området til et af verdens storpolitiske brændpunkter med krige, oliekriser og uløste konflikter til følge. Den vestlige verdens pression er tiltagende på de mellemøstlige stater til at gå mod mere demokratiske statsforfatninger. Enkelte af disse lande gennemfører allerede i dag forsigti-ge politiske reformer. En analyse af disse staters forhold vurderes derfor at kunne give en forudsigelse om, hvorvidt disse er ved at udvikle sig i retning af en fejlslagen stat eller ej. Desuden vil analysen også kunne fastslå hvilke interne og eksterne forhold der er skyld i denne udvikling. Dog ligger en analyse af hver enkelt stat i Mellemøsten uden for denne opgaves ambitioner og fysiske muligheder, hvorfor opgaven afgrænses til den arabiske kerne af Mellemøsten, Den Arabiske Halvø.16 (bilag 1) På baggrund af ovenstående, herunder redegørelsen for den danske interesse i Mellem-østen, vælges Yemen som fokusområde for opgaven. Begrundelsen for valget skal desu-den ses i lyset af flg. væsentlighedspunkter:

12 Andersen L. (2005), ”Hvad stiller man op med fejlslagne stater”, pp. 82-84.

13 F.eks. borgerkrig, ofte med en efterfølgende stigning af kriminalitet og korruption i og omkring regeringsmagten.

14 Lademanns Multimedie leksikon (1995), ”Mellemøsten.”

15 Ibid. 16 Arabisk halvø: Hovedparten af den Arabiske Halvø udgøres af Saudi-Arabien. Mod sydvest ligger Yemen, mod sydøst ligger Oman,

mod øst ligger de Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain. Mod nordøst ligger Kuwait. Halvøen er landfast mod nord med Jordan

og Irak. (Lademanns Multimedie leksikon (1995), ”Mellemøsten.”).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 9

• Yemen er opført på henholdsvis Human Development Indeks 2005 (HDI),17 som havende et lavt indekstal (nr. 151 af 177), samt på Transparency Corruption per-ceptions list indeks 2006 (TCP),18 med en placering som 111 (kun Irak er dårligere placeret af lande i Mellemøsten).19

• Yemen er den folkerigeste stat på den arabiske halvø, ca. 20 mio., hvoraf halvdelen er under 15 år. Alene siden 1990 er befolkningstallet steget med godt 6 mio.20

• Gennemsnitslevealderen i Yemen skønnes at være en af de laveste i regionen. og befolkningstilvæksten skønnes i perioden 2004-2020 til gennemsnitligt 3,0 % årligt, hvilket er en af de højeste i verden.21

• Yemen hører til i gruppen af verdens fattigste lande. Med en gennemsnitlig ind-komst på under USD 900 årligt (2004),22 lever næsten halvdelen af yemenitterne for under USD 3 om dagen. Næsten to-tredjedele af befolkningen lever i dag uden ad-gang til elektricitet og rent drikkevand.

• Yemen har interne problemer med rivaliserende grupperinger, stammer og desuden bruges landet som base for flere af Al-Qaedas folk.

• Yemen har som den eneste republik på den arabiske halvø bl.a. gennemført parla-mentsvalg, lokalvalg, afstemning om forfatning samt præsidentvalg, hvortil kommer at kvinder har fået stemmeret samt poster i domstole, partier og organisationer.

Desuden gør konflikt mellem tradition og modernitet og forsøget på at introducere demo-krati, Yemen til det mest interessante land i regionen, at studere nærmere. Hver stat har selvfølgelig sin egen historie og særlige organisationsform; ikke desto mindre er stamme-strukturen i Yemen karakteristisk for mange af de arabiske lande,23 og friktionen mellem stamme og stat er et generelt fænomen i deres modernisering. De kundskaber, der vindes ved at analysere samfundsstrukturen i Yemen, vil formodentligt ikke blot bidrage til en større forståelse af dette land, men også til en større viden om, hvordan moderniseringen har fundet sted i denne del af den arabiske verden, og stadig finder sted. Derfor kunne det være interessant om Yemen med de svære interne vilkår er i stand til at fortsætte demokratiseringsprocessen. En analyse af Yemens interne forhold vil desuden kunne indikere udviklingstendensen.

17 The human development indeks (HDI) er en sammensat liste der måler gennemsnitlige arbejdspræstationer i en stat i de tre basale

dimensioner i f. m. Human Development: et langt og sundt liv, målt i leveår fra fødsel; viden, målt ved antal voksnes boglige dannelse

og brutto indskrivning ved uddannelsesinstitutioner: og en rimelig levestandard, målt ved BNP pr. capita. Derved gives der en indikation

af staternes indenrigspolitiske udvikling, herunder statens stabilitet. (Human Development Report Office, 2005).

18 TCP 06 lister verdens lande i forhold til den udstrækning som korruption er blevet erkendt i den offentlige administration herunder

politikere, politi, administration m.m. og giver derved en indikation af staternes legitimitetsudvikling.

19 Kan pege på, at staten ikke evner at levere den fornødne sikkerhed, herunder lov og orden samt sociale ydelser som sundhed og

uddannelse til befolkningen. 20 World Bank Group (2007), ”Country brief”, (2005), Human development report ”Yemen country profile (2005)).”

21 Ibid.

22 Human development report 2006.

23 Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 468 – 487.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

1.2 Afgrænsning Selvom en undersøgelse af landets interne forhold ikke vil kunne give en fyldestgørende effektmåling af det internationale samfunds pression på Yemen, vil det kunne give en vis indikation af, hvorvidt den førte politik overfor landet har en positiv effekt. Opgavens undersøgelse vil derfor fokusere på Yemens interne forhold med henblik på at klarlægge hvorvidt Yemen er på vej til, at udvikle sig mod en tilstand som fejlslagen stat. Som følge deraf fastlåses de ydre påvirkninger, som konstant og analyseres herefter ikke yderligere.

1.3 Problemformulering ”På baggrund af en analyse af Yemens indenrigspolitiske situation og kapacitet, undersø-ges det om Yemen udvikler sig i retning mod en tilstand som fejlslagen stat?”

1.4 Opgaveanalyse Stater og deres målsætning om et demokratisk styre og en stærk stat relaterer sig til be-greber som stat, sikkerhed og befolkning samt begreber som suverænitet og legitimitet.

1.4.1 Teoriapparat De valgte teorier testes og evalueres ikke i opgaven, men strukturerer denne og hjælper i udvælgelsen af de interessante parametre, samtidig med at den identificerer variabler og konstanter i analysen. Problemstillingen afgør, styrer og systematiserer kildevalget. Der opstilles derfor et teoriapparat der kan understøtte ovennævnte begreber i forbindelse med analysen i operationaliseret form.

1.4.1.1 Staten og dens befolkning Staten opstod primært for, at skabe sikkerhed og stabilitet.24 Statens forsvar er i den nu-værende sociologiske sammenhæng udvidet fra alene at gælde fysisk sikkerhed mod krænkelse, til også at gælde forhold som social stabilitet og økonomisk sikkerhed.25 Derfor er statens og dens forpligtelser overfor det enkelte individ udvidet ved at sikker-hedsbegrebet26 også omfatter andre områder. Statens styrke skal primært findes i statens evne til at levere basale tjenesteydelser og fordele økonomiske aktiver, med henblik på at skabe loyalitet og anerkendelse af statens legitime voldsmonopol.27 Ønsker staten kun at anvende et minimum af voldsmonopolet for at sikre staten internt, må staten sørge for at konstitutionen, af befolkningen opfattes som retfærdigt, altså legitim.28 Legitimitet bliver herved et kardinalpunkt for staten med henblik på, at kunne agere og dermed en sikring af den interne stabilitet.

1.4.2 Model På baggrund af problemformuleringen, skal valget af teorier kunne give en forståelse af statens hverv og byrder. Umiddelbart ses der to tilgange til dette. Enten kan de faktorer,

24 Holsti (1996), “The state, war and the state of war”, p. 82.

25 Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, p. 38.

26 Ibid., p. 37.


28 Ibid., p. 84.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

som tilvejebringer en stærk statsform efterforskes eller også kan der søges efter de egen-skaber, der kendetegner en fejlslagen stat. Alt efter hvilke faktorer der fraviges eller søges, vurderes det at kunne give en indikation af, hvor staten er på vej hen. Men for at forstå hvordan en stat virker, skal man først forstå, hvad begrebet “stat” bety-der. For at klarlægge dette har Buzan lavet en tredeling af staten. Denne tredeling repræ-senterer de komponenter som en stat vurderes at indeholde (teorien analyseres i kapitel 2). Holsti29 opstiller med baggrund i Buzan’s tredeling, en analysemodel30 som kombinerer tredelingen med 8 kriterier. (bilag 2) Kriterierne beskriver legitimiteten på hver af Buzan’s dimensioner. Legitimiteten opdeles af Holsti i henholdsvis en horisontal og en vertikal legi-timitet.31 (bilag 3) Teorierne vurderes velegnede til at gennemføre opgaven med henblik på at analysere en stats tilstand og udvikling. Buzan’s dimensioner kombineres således med Holsti’s 8 kriterier i henhold til bilag 2 og operationaliseres i kapitel 2.

1.5 Kildevalg Opgavens aktualitet har primært afspejlet sig i engelsksprogede kilder. De mange

kilder har dog primært været tilgængelige i internationale tidsskrifter og på diverse tænketankes hjemmesider på internettet, mens større afhandlinger af det specifikke emne kun i begrænset omfang har været tilgængeligt.

Opgaven har kun i mindre omfang haft adgang til kilder fra Yemen, idet disse i

overvejende grad kun har været tilgængelige på arabisk, hvorfor det i en vis ud-strækning har været nødvendigt, at anvende kilder med udgangspunkt uden for Mellemøsten.

Den overordnede kildeindhentning er afsluttet ultimo januar 2007. Med hensyn til

bibliografi, kilder og kildekritik, henvises til tillæg.

Diverse kortmateriale ligger under bilag 5.

1.6 Definition af centrale begreber. Formålet med dette afsnit er at opstille og definere begreber der er anvendt i opgaven, af hensyn til entydighed og forståelse.

1.6.1 Staten Ifølge gængs sociologisk teori er staten defineret ved et legitimt voldsmonopol. Max Weber har bl.a. defineret en stat som "En enhed, der har monopol på den legitime brug af fysisk magt", en definition der er blevet grundlæggende i vestlig samfundsvidenskab og stats-kundskab.32 Anthony Giddens’ definerede en stat som: ”… en politisk organisation, hvis herredømme er territorielt ordnet og som er i stand til at mobilisere voldsmidler til at opret-holde dette herredømme.”33 29 I “The state, war and the state of war” opstiller Holsti i alt 8 fokuspunkter som kendetegner en stærk stat.


31 Ibid., p. 97.

32 Weber (1922), Wirtschaft und Gesellschaft. ”§17. Politischer Verband”, p. 237.

33 Giddens 1985, “The Constitution of Society: Outline of the Theory of Structuration”, p. 20.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

Uden at fortabe os i forskellene mellem disse definitioner, så er det tydeligvis et statsligt voldsapparat enten som monopol som hos Weber eller som mobilisering af voldsmidlerne som hos Giddens, der er det afgørende. Staten bliver stat, idet dens territorium tømmes for andre legitime såvel som andre formelige voldsaktører. En gennemslagskraftig stat, der kan agere som stat, er en, der ikke har modparter i voldsudøvelsen, der kan rivalisere med eller overvinde staten. Stat er i en vis forstand den, der først får effektueret et voldsmono-pol indenfor et givent territorium og i videre forstand den, der formår at etablere dels et institutionaliseret voldsapparat samt en særstatus som legitim voldsudøver.

1.6.2 Den svage stat34 Litteraturen indenfor fredsforskningen har under de seneste år rettet en relativt stor op-mærksomhed mod ”den svage stat”. Holsti har peget på den ”belastning” som den koloni-ale arv udgør i de konfliktramte stater i den tredje verden. Mange af disse stater ”fødes ” enligt Holsti, som svage. De tidligere kolonimagter havde som oftest trukket statsgrænserne i de erobrede områder ud fra principper der ikke tog hensyn til lokalsamfundenes forudsætninger og behov. Grænsedragningerne havde i stedet til formål, at effektivisere kolonimagternes eksploite-ring af koloniernes rige naturressourcer. Når afkoloniseringen siden tog fart, blev der der-for dannet mange stater, som indenfor sit territorium indeholdt flere folkeslag med forskel-lige etnisk identitet og særpræg. I flere tilfælde kom også folk med den samme etniske baggrund til at ende i flere adskilte stater. Det bureaukrati som kolonimagterne byggede, gav en ”Top-down” - struktur og fik en stærkt kontrollerende funktion. Militær og politi blev ”separeret” fra folket og tjenede som ”redskaber” for kolonimagten. Det var på et sådant skrøbeligt fundament, som den iboende elite – ofte i fællesskab med statsmænd og diplo-mater fra Vesten – påbegyndte opbygningen af de nye selvstændige stater. Disse stater var således allerede svage ved tilblivelsen. Legitimitetsproblemer optrådte ofte efter frigørelseskampenes afslutning; den herskende elite opnåede sjældent befolk-ningens loyalitet. Politiske beslutninger og reformprogrammer kunne som oftest kun gen-nemføres ved hjælp af tvang og magtanvendelse. En anden side at legitimitetsproblemet var den fjendtlige indstilling som prægede relatio-nerne mellem de forskellige folkeslag inden for den nye stat. Disse spændinger eller kon-flikter havde ofte udspring i koloniseringens klassedeling og medførte typisk etniske, reli-giøse, sproglige eller andre friktioner der begrænsede statens evne til at levere holdbare politiske beslutninger. Staten kunne således fremstå som ineffektiv og en usammenhæn-gende institution, med ringe kapacitet til at fremme social og økonomisk udvikling. I yder-ste konsekvens hvor en magtelite, ved anvendelse af staten og dens ressourcer, kun vare-tager egne interesser. Hvor korruption bliver en almindelig foreteelse og loven kun opret-holdes bagatelagtigt og i sidste ende, hvor despoti hersker.

1.6.3 Den fejlslagne stat. Der er i dag hverken politisk eller akademisk enighed om, hvad en fejlslagen stat er. Begrebet ”Fejlslagen stat” eller ”State failure” er en meget elastisk terminologi der kan væ-re svær at håndtere. Alene det faktum, at det internationale samfund har givet det en lang

34 Afsnittet bygger primært på kapitel 7 i Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, pp. 123 - 149.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

række betegnelser – omfattende betegnelser som “collapsing states”, “low income coun-tries under stress”, “states at risks”, “dysfunctional states” or ‘fragile states” – viser behovet for en begrebsmæssig klarificering. Disse begreber viser desuden tydeligt hvor svært det kan være, at blive enige om operationelle tilgange når der skal arbejdes med et stigende antal stater som ligger et sted mellem at være en stat der ikke er velfungerende og en stat der er fejlslagen. Der er mange der har forsøgt at definere begrebet ”State failure” eller fejlslagen stat. I føl-ge Holm,35 er en fejlslagen stat, en stat der hvor de basale funktioner ikke længere bliver udført, hvor bestemte sociale grupperinger eller en hel befolkning ikke har nogen form for sikkerhed, og hvor militæret og politiet ikke længere magter, at opretholde orden og for-hindre kaos. Hvor den lavest mulige grad af tilvejebringelse af offentlige ydelser, som fred, sikkerhed og stabilitet, er langt fra garanteret. I forbindelse med det politiske system, fremhæver Rotberg,36 at en fejlslagen stat blot er en udhulet statsform der ikke længere er villig til eller er i stand til at udføre statsfunda-mentale opgaver. Han understreger endvidere, at loven er nærmest ikke-eksisterende. I fejlslagne stater koncentrerer økonomien sig normalt om de små eliter, hvorved størstede-len af befolkningen må undvære og bliver frataget de mest basale serviceydelser. Ud fra dette kan man identificere tre funktionelle dimensioner af begrebet ”fejlslagen stat”: Sikkerhed, legitimitet af institutionerne, og velfærd. Det er ikke sikkert, at stater fejler i alle tre dimensioner, da årsager og grunde til problemerne kan variere. Derfor bliver mange stater grupperet som fejlslagne i en eller anden forstand. Endvidere følger, at ikke alle år-sager skyldes konflikt, men at fejle i en af disse dimensioner kan føre ind i en ondartet cir-kel fra hvilken det kan være svært at komme ud af. En situation der til sidst vil kunne resul-tere i en total destabilisering af staten og i værste fald også af nabostater, og derved ind-dele staterne i temmelig forskellige stadier af fejlslagenhed.

1.6.4 Legitimitet Legitimitet betyder retfærdiggørelse. Et politisk system anses for legitimt, hvis den magt som de regerende har i en eller anden form, beror på samtykkende accept fra de regere-de.37 Legitimitet i denne forstand, er en forudsætning for godkendelse af systemet. Stabili-teten afhænger blandt andet af, om systemet bliver anerkendt som legitimt. Der udspilles grundlæggende konflikter, når stærke oppositionsgrupper bestrider et systems retmæssig-hed - legitimitet. I en moderne borgerlig forfatningsstat hvor oppositionen er blevet institutionaliseret, bliver sådanne konflikter om legitimitet gjort normale og dermed afdramatiseret. Revolution inde-bærer ofte et grundlæggende skift i legitimitetsprincippet. En vellykket revolution forudsæt-ter, at der dannes et nyt sæt af sådanne principper til erstatning for den gamle central-magts legitimitet. Selv om revolutioner kan gennemføres ved brug af voldelige midler, kan et systems legitimitet ikke vindes ved vold og terror.38

35 Holm, (2001), “Writing the Rules for Disaggregated World Order. Policy Towards Failed States As an Example.

36 Rotberg, (2003), Nation-state failure. ”A recurring phenomenon?”, pp. 2-6.

37 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, pp. 84-85, 87, 90-97, 102-108.

38 Ibid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

1.7 Specialets struktur Opgaverammen39 samt opgavens kompleksitet taler for, at anvende en deskriptiv analy-semodel med følgende kapitel inddeling: Kapitel 1: Indledning. Kapitel 2: Teoriapparat, herunder afklaring og operationalisering af den valgte teori. Kapitel 3: Deskriptiv analyse af Yemen, herunder den bærende ide om staten, statens in-

stitutioner, samt den fysiske base. Kapitel 4: Sammenstilling af analyser og delkonklusioner fra kapitel 3, med henblik på at

besvare opgavens problemformulering i kapitel 5. Kapitel 5: Konklusion og perspektivering i henhold til specialets problemformulering.

(Yemenitisk kvinde, Foto: Ukendt)

39 IFS-4 metodelære (2006), ”Vejledning i udarbejdelse af speciale.”

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

2 KAPITEL 2 - TEORIAPPARAT 2.1 Indledning Ved at tage udgangspunkt i Yemens påbegyndte reformproces gennem institutionsbyg-ning, skal analysen tage sit udgangspunkt udenfor den typiske konfliktteori. For at belyse den politiske institutionsbygnings betydning for etableringen af en bæredygtig udvikling, kan der teoretisk tages udgangspunkt i Buzan’s statstypologi om stærke og svage stater.40 Derfor vil der blive redegjort for, hvad der karakteriserer begrebet ”stat”, og hvad statens funktion er. Desuden uddybes Buzan’s forståelse af staten, samt dennes opdeling af sta-ten i tre dimensioner. Holsti’s kriterier sættes efterfølgende i forhold til ovennævnte tre di-mensioner og diskuteres. Der redegøres tillige for Holsti’s horisontal og vertikal legitimitet”, samt hvilken betydning disse har for statens styrke.

2.2 Operationalisering Buzan opdeler staten i tre bestanddele;41 idéen om staten42, statens institutioner43

samt statens fysiske base.44 I en stærk stat vil disse elementer være klart definerede og stabile, hvorimod de i den svage stat ofte vil være internt anfægtet. Der er en stærk intern forbin-delse mellem elementerne, der ofte kan forstærke eller svække hinanden. Det afgørende for en stats styrke er derfor ikke elementerne isoleret set, men om der eksisterer en bin-ding imellem dem. Så selvom alle tre elementer således er afhængige af og påvirker hin-anden45 er de dog stadig så tilpas væsentligt forskellige, at det er muligt at holde dem ad-skilt fra hinanden hvilket betyder, at en analyse af hvert enkelt element særskilt, vil være muligt.46 Buzan’s statstypologi tilføjes en operationalisering til statslegitimitet hentet fra Holsti.47 Holsti fremhæver 8 legitimitetskilder for statens vertikale og horisontale legitimitet, der hver især knytter sig særligt til en af Buzan’s statskomponenter: (1) Implicit social kontrakt (ga-ranti for sikkerhed), (2), konsensus om de politiske spilleregler, (3) lige adgang til beslut-ningsprocessen (politiske system) og til fordeling af ressourcer, (4) en klar distinktion mel-lem ”private gain and public service”, (5) støtte til staten (intern suverænitet), (6) ideologisk 40 Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, Holsti (1996), ”The

State, war and the state of war”.

41 Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, pp. 57 – 111.

42 Idéen om staten kan betegnes som den konkrete begrundelsen for statens eksistens (Buzan (1991), “ People, States & Fear - an

agenda for international security studies in the post cold war area”, pp 69-82). “Two main sources for the idea of the state are to be

found in the nation and in the organizing ideologies” (Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studi-

es in the post cold war area”, pp. 70, 79).

43 Statens institutioner ”comprise the entire machinery of government, including its legislative, administrative and judicial bodies and the

law, procedures and norms by which they operate” (Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studies

in the post cold war area”, p. 82).

44 Statens fysiske base “comprises its population and territory, including all of the natural resources and man-made wealth within its

borders” (Buzan (1991), “ People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, pp. 90).

45 Buzan (1991), ” People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, p.65.

46 Ibid. p. 65.

47 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war” pp. 82 – 98.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

konsensus/pragmatisk politik (enighed om ”grand issues”), (7) civil kontrol med militæret, samt (8) international konsensus om territorielgrænser (international anerkendelse af sta-ten).48 En stats kontrol med et land forudsætter, at alle elementerne er til stede og underbygger hinanden. Er dette tilfældet opnår staten en væsentlig legitimitet, der gør at kontrollen med et territorium lettes betydeligt. Denne legitimitet vil være et udtryk for befolkningens accept af statens ret til at styre og udtrykker derfor sammenhængen mellem et samfund og de politiske institutioner, men også de indbyrdes forhold mellem grupper og retten til at være en del af en politisk samhørighed. Disse to former for legitimitet (bilag 3) kalder Holsti henholdsvis horisontal og vertikal legitimitet.49 Det interessante i en institutionel opbygningssammenhæng er ikke institutionsbygningen i sig selv, men netop hvordan denne funderer idéen om staten og statens fysiske base og dermed øger statens legitime kontrol ved at styrke sammenhængen mellem elementerne. Analysen af udviklingen i Yemen er dermed baseret på en antagelse i forlængelse af Bu-zan om at: ”The creation of a stronger state is a necessary condition for both individual and national security. The existence of a stronger state will not by itself guarantee security, but the continued absence will certainly sustain insecurity.”50 Statens legitimitet afhænger således i høj grad af evnen til både at tilvejebringe fysisk sikkerhed, men også social sik-kerhed. Teorien kan derfor nyttiggøres i et konfliktteoretisk perspektiv, fordi netop begrebet om sikkerhed bl.a. bindes til karakteren af statens struktur, og indbefatter en forståelse af sammenhængen mellem individets sikkerhed og statens legitimitet. Statens legitimitet afhænger således i høj grad af evnen til både at tilvejebringe fysisk sik-kerhed, men også social sikkerhed.

2.2.1 Den bærende ide om staten Det første element i Buzan’s teori, er en kombination af tradition, kultur, historie, ideologi og folkeslag. Buzan samler dette og erklærer det for ideen om staten og at den er det bæ-rende element, da det er ideen som skaber præmissen for begyndelsen og opretholdelsen af staten. Mennesket som race har dog selv kunnet overleve uden disse ideer. Før opret-telsen af den palæstinensiske stat, var det kun ideen, der holdt sammen på den befolkning der nedsatte sig som palæstinensere.51 Konsensus om ideen bliver herved et udtryk for bindingen mellem stat og folk og derved kan det umiddelbart sluttes, at jo større opbakning der er til ideen, jo stærkere legitimitet bliver der til statens eksistens og dens institutioner. I et længere tidsperspektiv bliver en stat uden enighed om en bærende ide (”grand issue”) således inkonsistent, hvor statens institutioner vil have svært ved at agere og bestå, da der uden en bærende ide ikke eksi-

48 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, pp. 91 – 98.

49 Ibid., p. 97.

50 Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, p. 106.

51 Ibid., p. 64.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

sterer en tilstrækkelig holdbar intern struktur52 og derved gør staten ude af stand til at ga-rantere sikkerhed.53 Holsti’s fortolkning af Buzan’s første element – den bærende ide – fremkommer med to kriterier for at staten kan opnå legitimitet: Enighed om ”grand issue”54 og den implicitte so-ciale kontrakt.55 Det første kriterium omhandler ideologi og den praktiske udførelse af politikken, herunder de centralt eller decentralt styrede statsfunktioner. Dette medfører en analyse af Yemens politiske ideologi,56 samt dele af det politiske systems opbygning. Det andet kriterium handler om at legitimiteten er baseret på opfyldelse af den underforståede, men ubetinge-de sociale kontrakt mellem staten og befolkningen.57 Staten er nødt til at gøre sig fortjent til og opretholde dets ret til at regere landet gennem tilvejebringelse af basale ydelser, her-under sikkerhed, lov og orden samt velfærd for det enkelte individ. Jo dårligere staten kla-rer tilvejebringelse af disse ydelser eller er partiske i udførelsen, desto større er sandsyn-ligheden for at modstanden enten vil vælte centralmagten eller få staten til at bryde sam-men. Begge kriterier er betydningsfulde i undersøgelsen af Yemen, netop fordi disse viser om der er en konsensus om Yemens bærende ide og dermed en binding mellem staten Ye-men og dens befolkning. Vægten i denne del af opgaven vil blive lagt på analysen af Yemens ideologi, herunder tilslutning til denne. Derudover undersøges det tillige om staten kan udføre en af sine væ-sentligste forpligtelser – tilvejebringe de basale ydelser og derved garantere sikkerhed, lov og orden og velfærd, samt om disse ydelser fordeles upartisk eller har en skævvridning i forhold til samfundsstrukturen i landet.

2.2.2 Statens fysiske base Det andet element i Buzan’s teori, omhandler statens fysiske base (territorium, befolkning, ressourcer, velfærd, suverænitet, international anerkendelse m.m.) En befolkning og dens tilknyttede territorium udgør den fysiske base – mangler disse to elementer er det irrelevant at tale om en stat.58 Suverænitet (og international anerkendelse af staten) er det højeste i forhold til staten og dens borgere og er dermed dét, der indbyr-des adskiller stater. Suverænitet er altså et uafhængigt internationalt anerkendt selvsty-


53 “Without a widespread and quite deeply rooted idea of the state among the population, the state institutions themselves have diffi-

culty functioning and surviving”. (Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold

war area”, p. 64.).

54 ”Ideological consensus/pragmatic politics” (Holsti (1996), “The state, war and the state of war”, pp. 91-92).

55 ”Implicit social contract” (Holsti (1996), “The state, war and the state of war”, p. 94).


57 Ibid., pp. 91-92.

58 ”A population and its associated territory compromise the physical foundation of a state” (Buzan (1991), “People, States & Fear - an

agenda for international security studies in the post cold war area”, p. 63).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

re.59 En stat er i høj grad et socialt fænomen, og derfor eksisterer der ikke et eksakt krite-rium for størrelsen af såvel territorium som befolkning andet end, at ”befolkningen skal ha-ve en vis størrelse”.60 Der kan eksistere interne og/eller eksterne trusler. Interne trusler optræder typisk i stater med kolonibaggrund, og typisk hvor grænsedragningen, har adskilt nationer eller har in-kluderet flere forskellige nationer61 tilfældigt under et territorium. Dette skaber basis for mulige konflikter indenfor statens fysiske base.62 Interne trusler kan også være i form af få ressourcer eller en ulige fordeling af samme. Dette vil i høj grad kunne være med til at svække staten.63 Omvendt vil sikring af et grundlæggende minimumsniveau af økonomisk og social velfærd til befolkningen, kunne virke stabiliserende på den fysiske base. Eksterne trusler kan være stater, der ønsker at komme i besiddelse af statens fysiske base eller blander sig i statens interne forhold. Årsagerne kan variere fra ressourcer, uaf-klarede grænsestridigheder64 til indblanding i statens suveræne ret til at bestemme egen politik. Holsti definerer to kriterier til dette element med henblik på måling af legitimiteten: Intern suverænitet65 og International anerkendelse af staten.66 Intern suverænitet i staten omhandler statens evne til at opretholde voldsmonopol og for-hindre grupperinger gør indsigelse og/eller truer dette.67 Her skal Yemens interne forhold undersøges med henblik på, at identificere evt. grupperinger i samfundet der vender sig imod staten, som udfordrer statens voldsmonopol, og om der er dele af Yemen der ikke er under fuld kontrol af staten. Desuden skal det vurderes hvorvidt der i Yemen er vitale res-sourcer, eksempelvis olie og hvilken betydning det har samt hvordan disse ressourcer er fordelt. Analysen af dette kriterium vurderes væsentligt, idet det er en af statens kerne-ydelser, at have voldsmonopol inden for egne grænser. International anerkendelse af staten vurderes at kunne afklares nu, idet Yemen er interna-tionalt anerkendt som stat og er godkendt som stat i FN. Dette kriterium fastlåses derfor og analyseres ikke videre.

59 Selvstyre ”Sovereignty is divided among states, but not within them. The claim to sovereignty makes the state the highest form of

human collective, and explains its centrality to political analysis”, (Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda for international

security studies in the post cold war area”, p. 67).

60 “Although no strict bottom limit on size exists, there is unquestionably a strong sense of mass attached to the state which casts doubt

on units with small populations. A unit with a population of ten or 100 would never qualify as a state, and even a populations between

1,000 and 10,000 would generally be considered inadequate… Size counts because states are supposed to be relatively permanent

constructions fulfilling the wide range of functions necessary for self-government.” (Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda

for international security studies in the post cold war area”, p. 66).

61 Buzan definerer nationer som en befolkningsgrupper, der har et samhørighedsforhold: Religion, Etnicitet m.m. Der kan derfor være

flere nationer på den fysiske base og dermed indeni staten. (Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda for international security

studies in the post cold war area”).

62 Buzan 1991, ”People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, p. 92.

63 Ibid., pp. 93-94.

64 Ibid., pp. 92-93.

65 ”Effectivee sovereignty” (Holsti (1996), “The state, war and the state of war”, p. 94).

66 ”International consensus on territorial limits and state legitimacy” (Holsti (1996), “The state, war and the state of war”, p. 95).


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

2.2.3 Statens institutioner Sidste element i Buzan’s teori om stærke og svage stater, omhandler statens institutioner. Elementet er karakteriseret ved de institutioner (statsadministration, lovgivning, forfatning, normer m.m.) der sætter rammen for statens ageren i forhold til såvel andre stater som dets egen befolkning. Hvilket blandt andet berører emner som f.eks. enighed i alle sam-fundssektorer omkring de politiske ”spilleregler”, at staten ikke bruges til personlig vinding, at der føres civil kontrol med militæret samt at ingen udelukkes fra det politiske system. Statens institutioner består af den dømmende, lovgivende og udøvende magtinstitution, som er de institutioner der opretholder statens organisation.68 I den moderne stat har insti-tutionerne øget i volumen og i deres indflydelse.69 Der er en tæt binding mellem den bærende ide (ideologi), samt statens institutioner da institutionerne formes af statens ide. Staten er afhængig af institutionerne med henblik på at kunne udføre administrative funktioner, da institutionerne sikrer at statens ide og ideolo-gi understøttes.70 Hvis den bærende ide ikke er stærkt funderet i befolkningen, viser empi-rien, at statsapparatet vil forsøge at kompensere med en udvidet institutionalisering. Dette medfører ofte, at en mindre elite eller gruppering, ved at kontrollere institutionerne, til en vis grad kan erstatte enigheden om den bærende ide for en tid. Det medfører dog ofte en statsform over for befolkningen, der bygger på lydighed frem for loyalitet71 og herved bliver ideen om staten og den regerende elites definition af egeninteresse ensbetydende,72 hvor statens sammenhængskraft er bunden til fortsat anvendelse af tvang overfor befolkningen. Holsti’s fortolkning af Buzan’s sidste element, statens institutioner, fremkommer med i alt 4 kriterier til med henblik på måling af legitimiteten: (1) Enighed i alle samfundssektorer om-kring de politiske ”spilleregler”,73 (2) ingen udelukkelse fra det politiske system,74 (3) staten må ikke bruges til personlig vinding75 og (4) civil kontrol med militæret.76 I forbindelse med enighed omkring de politiske ”spilleregler” definerer Holsti, at der skal afholdes periodiske valg, der sikrer flertallets ret til medbestemmelse,77 at valget skal afholdes frit og upartisk, således at valget reflekterer vælgernes reelle stemme. Holsti fastslår endvidere med over-skriften ”ingen udelukkelse fra det politiske system”, at udelukkelse af den enkelte eller grupper for politisk indflydelse vil medføre en svækkelse af loyaliteten til staten. Dette hænger også sammen med det tredje kriterium, at staten ikke må bruges til personlig vin-ding. Når en ”elite” forsøger at dominere den politiske dagsorden, f.eks. ved at etablere staten med selekterede grupperinger,78 så medfører dette ikke alene en udelukkelse af andre, men også en skævvridning af magtforholdet mellem grupperingerne i landet og i sidste ende en svækkelse af loyaliteten til staten.

68 Buzan (1991), “People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area”, p. 82-90.

69 Ibid., pp. 82-90.

70 Ibid.

71 Ibid.

72 Ibid.

73 “Consensus on political “rules of the game”” (Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, , pp. 92-93).

74 “Equal access to decisions and allocations” Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, , pp. 93-94).

75 “Clear distinction between private gain and public service” (Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, pp. 93-94).

76 “Civilian control of military” (Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, p. 95).

77 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, pp. 110-112.

78 Ibid., pp. 108-116.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

Hvis der ikke er effektiv civil kontrol med de militære kapaciteter fortones delingen mellem statens tre søjler.79 Når militæret overtager staten ekskluderes den politiske proces. Her-med bliver staten en trussel overfor dele af sine egne borgere.80 Holsti’s ovennævnte kriterier er alle centrale i den fremadrettede analyse af Yemen. Som det fremgår af ovenstående hænger de tre første umiddelbart sammen og kræver en ana-lyse af Yemens politiske konstruktion og politik. Militæret i Yemen, herunder om hvor stor binding der er mellem det politiske system og militæret skal ligeledes analyseres. Herun-der vil det være centralt at undersøge korruption, da det vil kunne antyde institutionernes evne til at levere de basale serviceydelser upartisk, uden skævvridning i forhold til sam-fundsstrukturen.81

2.3 Holsti’s legitimitets model Som nævnt i indledningen til dette kapitel arbejder Holsti med legitimitet inddelt i en verti-kal og horisontal ”akse.”82 Vertikal legitimitet behandler statsapparatets autoritet, befolkningens opbakning til den bærende ide, samt tilslutning til statens institutioner. Den horisontale legitimitet behandler statens opfattelse og håndtering af de forskellige grupperinger, den enkelte og deres opfattelse og håndtering, herunder den sociale struk-tur. En svag eller fejlslagen stat vil have mangel på både vertikal og horisontal legitimitet.

Vertikal og horisontal legitimitet

StStæærk statrk stat

Fejlslagen statFejlslagen stat

(Svag stat)(Svag stat)

Kollapset statKollapset stat

(Figur:1 Vertikal og horisontal legitimitet).

79 Den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

80 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, , pp. 95-96.

81 Ibid., pp. 91-92.

82 Ibid., p. 84.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

Holsti’s 8 ovennævnte kriterier, påvirker legitimiteten jf. nedenstående i mere eller mindre grad, enten horisontalt og/eller vertikalt (bilag 3): Vertikalt:

4. Staten må ikke bruges til personlig vinding (Clear distinction between private gain and public service).

8. International anerkendelse af staten (International consensus on territorial limits and legitimacy). Analyseres jf. pkt. 2.2.2 ikke videre.

Ved manglende international anerkendelse kan det have en negativ effekt internt, da den i høj grad påvirker borgernes opfattelse af staten. Horisontalt:

3. Ingen udelukkelse fra det politiske system (Equal access to decisions and alloca-tions).

Ifølge Holsti vedrører kriteriet den horisontale legitimitet, da det alene har med håndterin-gen af de forskellige grupperinger samt den enkelte i at gøre.83 Det bør overvejes om ikke, såfremt bestemte grupperinger holdes udenfor det politiske system, at det var på sin plads at diskutere, om den vertikale legitimitet ikke også berøres. Specielt hvis grupperingernes loyalitet til staten svækkes. Vertikalt og horisontalt:

1. Den implicitte sociale kontrakt (Implicit social contract). 2. Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” (Consensus on

political ”rules of the game” ). 5. Intern suverænitet (Effective sovereignty). 6. Enighed om ”grand issue” (Ideological consensus/pragmatic politics), idet den har

indflydelse på opfattelsen af staten og hvor dan institutioner virker og agerer. 7. Civil kontrol med militæret (Civilian control of military).

Kriterierne vedrører håndteringen af individet og grupperinger indenfor statens rammer, og dermed befolkningens loyalitet.

83 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, p. 93.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

3 KAPITEL 3 - YEMEN 3.1 Indledning Den 22. maj 1990 dannedes Republikken Yemen som en sammenlægning af Nordyemen og det marxistiske Sydyemen, to af den arabiske verdens fattigste og mest tilbagestående lande. Mange års politiske og militære konflikter blev erstattet af et fælles mål om etable-ring af en moderne stat, hvor demokratisering og respekt for menneskerettigheder var et hovedtema.84 Sammenlægningen kunne dog ikke forsone de to førende partier, ”General People’s Congress” (GPC) og ”Yemeni Socialist Party” (YSP), fra henholdsvis nord og syd. og en 70 dages borgerkrig brød ud i 1994. De nordlige styrker ledet af GPC sejrede, og YSP der siden kun har haft støtte fra de urbaniserede havneområder i syd, har måttet kæmpe for at genvinde sin oprindelige styrke. Den statslige kontrol over de landlige regio-ner i Yemen er fortsat, hvor stammeforbundene har konstitueret sub-stat strukturer, skrø-belig, nærmest grænsende til svagelig.85 Præsident Saleh´s politiske hældning til at lade beslutninger om handlinger styres af deres praktiske følger over for den opvoksende islamisme i landet, gav bagslag i efterdønninger-ne af den 11. september 2001. Yemen er, efter angrebet i Aden på USS COLE i 2000, og angrebet på den franske olietanker Limburg i 2002, blevet en af de primære skuepladser for ”war on terrorism”, da præsident Saleh ikke har haft anden mulighed end at samarbej-de med USA og herved opfylde kravene om at gribe ind mod militser der opererer på og fra yemenitisk territorium. Skønt det nok passer godt ind i Saleh´s indenrigspolitiske agen-da, at få ”ordnet” islamisterne, så er antallet af yemenitterne der er modstandere af ameri-kansk indblanding stærkt stigende,86 og præsidentens fortsatte tætte forbindelser til Wash-ington har derfor øget presset på den politiske stabilitet. (se også tidslinien i bilag 5).

3.2 Den implicitte sociale kontrakt. På stort set alle områder er Yemen det mest underudviklede og fattige land i den arabiske verden, og et af de mindst udviklede på verdensplan. Dette gælder dog ikke landets mili-tær, der består af mere end 160.000 mand. Udgifterne til militæret ligger på ca. 40 % af statens totale budget.87 Yemen den folkerigeste stat på den arabiske halvø med ca. 20 mio. mennesker, hvoraf halvdelen er under 15 år. Alene siden 1990 er befolkningstallet steget med godt 6 mio.88 Uddannelsessystemet i Yemen er mangelfuldt og over halvdelen af den voksne befolkning er analfabeter. Og selvom staten har afsat 20 % af det samlede budget med hjælp fra Verdensbanken for at give en større del af befolkningen adgang til den mest elementære undervisning, er det stadig kun ca. 64 % af børnene der indskrives i skolerne.89 84 Andersen, Lars E., Mørch, Søren, Rasmussen, Torben R., Ringsted, Jørgen, Roesdahl, Ingeborg & Wien, Charlotte (1994), ”Yemen

– Mellem stamme og modernitet”, pp. 95 - 114.

85 Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 469-474.

86 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 2-8 af 113.

87 Ibid., p. 6 af 113.

88 World Bank Group (2007), ”Country brief”, UNDP (2005), ”Yemen country profile (2005)”


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

I Yemen er det kun ca. halvdelen af de 20 mio. mennesker der har adgang til basal sund-hedspleje90 og det vurderes derfor at være en af de væsentligste faktorer til at gennem-snitslevealderen ikke er meget højere end 60 år.91 Dermed er gennemsnitslevealderen blandt de laveste i regionen. I dag skønnes arbejdsløsheden i gennemsnit at være på over 25 %,92 med størst tyngde i Nordyemen, hvor den økonomiske aktivitet er lavest.(bilag 4) Herudover lever næsten halvdelen af yemenitterne med en gennemsnitlig indkomst på under USD 900 årligt (2004),93 hvilket svarer til mindre end USD 3 om dagen. Næsten to tredjedele af befolknin-gen lever endvidere uden adgang til elektricitet og rent drikkevandvand. 94 Drikkevandet er desuden ved at udvikle sig til en regulær krise, idet den øgede khatproduktion dræner de sidste grundvandsressourcer. Således spår Yemens minister for vand og miljø, at landet allerede i 2012,95 vil kunne komme til at stå uden tilstrækkelige drikkevandsressourcer, såfremt der ikke gøres noget for at begrænse khatproduktionen. I 2005 sank grundvands-spejlet i landets sparsomme vandressourcer med op til 8 meter (bilag 6 viser fordelingen af ressourcerne).96 På Human Development Indeks 2005 (HDI),97 står Yemen opført som nummer 150 af 177 nationer, en plads bedre end i 2004, hvilke alene skyldes de høje oliepriser i 2005, der har sikret landet større avance og derved muligheden for større investeringer i uddannelses-systemet. Selvom landet geografisk er placeret på den arabiske halvø sammen med alle de rigeste oliestater, så oplever Yemen ikke et tilsvarende ”olieeventyr”. Olieproduktionen i Yemen, der først begyndte at eksportere olie i 1987, er kun en tiendedel af de store olielandes produktion. Findes der ikke nye kilder snart, løber landet tør for det sorte guld indenfor de næste 10 år.98 Selvom olien står for næsten 90 % af landets eksportindtægter og 70 % af statens budget, kan salget af olie ikke dække statens udgifter der støt stiger, fordi der er et voksende behov for fortsatte investeringer i uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen, veje m.m. Human Development Indeks 2005 skønnede, at Yemens dårlige placering og dermed rin-ge udvikling indenfor politik, økonomi og velfærd til en stor del skyldtes korruption, for stor afhængighed af olieindtægter, mangel på økonomiske tiltag og for langsomme reformpro-cesser eller manglende vilje til samme. I 2005 skar World Bank tilskuddene til Yemen med

90 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 95-96 af 113. 91 Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, p. 469.

92 Ibid., p. 470. 93 Human development report 2006.

94 Ibid.

95 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, p. 108 af 113.

96 Plesner, E. (2005), ”Yemen: Den daglige middagsrus i khat”, Jyllands-Posten”, p. 6.

97 The human development indeks (HDI) er en sammensat liste der måler gennemsnitlige arbejdspræstationer i en stat i de tre basale

dimensioner i f. m. Human Development: et langt og sundt liv, målt i leveår fra fødsel; viden, målt ved antal voksnes boglige dannelse

og brutto indskrivning ved uddannelsesinstitutioner; en rimelig levestandard, målt ved BNP pr. capita. Derved gives der en indikation af

staternes indenrigspolitiske udvikling, herunder statens stabilitet.


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

34 %, netop med begrundelse i disse forhold.99 Korruptionen er et stort og generelt pro-blem i Yemen, med tyngde i magteliten, herunder statsadministrationen, politiet og rets-væsnet. Dette forhold har ofte ført til, at de der har pengene, ikke alene har retten på sin side, men også magten.100 Empirien viser et tydeligt billede af et Yemen, der har et seriøst problem med at tilvejebrin-ge de mest fundamentale tjenesteydelser. Høj arbejdsløshed, dårligt uddannelsessystem, korrupt politi og retsvæsen, ses som væsentlige faktorer der svækker den vertikale legiti-mitet. Set i konteksten af, at Yemen består af et historisk revolutionært folk, med forvent-ninger til og om et demokrati, så svækkes tillige den horisontale legitimitet. Hvis staten ønsker loyalitet fra befolkningen og samtidigt gerne vil kunne udøve myndig-hed over landet som helhed, uden at skulle modarbejdes, er den nødt til at gøre sig fortjent til dette. Dette vil kun kunne ske gennem tilvejebringelse af de basale tjenesteydelser, herunder sikkerhed for det enkelte individ, lov og orden samt velfærd.101 Herigennem vil statens ret til at regere landet kunne opretholdes. Jo dårligere staten klarer tilvejebringelse af disse eller ses partiske i udførelsen, desto større er sandsynligheden for at modstanden vil vælte centralmagten eller få staten til at bryde sammen. I sidste ende afhænger den implicitte kontrakt af, hvordan individet oplever forholdet mel-lem det staten tager (f.eks. skat, told, afgifter, olieavancen, donationer m.m.) og det staten giver tilbage (f.eks. bedre uddannelse, sundhed, sikkerhed, elektricitet, vand, varme etc.).102 Oplever individet, at staten tager uforholdsvist meget i forhold til hvad der ydes til gengæld, at den implicitte kontrakt ikke vedligeholdes, så bliver konsekvensen den, at in-dividet vender sig mod andre aktører på den politiske arena. Såfremt dette alternativ ikke eksisterer og der derfor ikke kan opnås en ændring af situationen gennem demokratiske midler, vil individet tvinges til at søge tilbage til stammeforbundene og/eller de islamiske grupperinger. Herved vil der ske en yderligere skævvridning af den demokratiske proces. I takt med at loyaliteten skifter til andre end staten, så svækkes den horisontale og vertikale legitimitet. Dermed er der en mulighed for, at individerne enten vil forsøge at skabe en fæl-les front for at påvirke/vælte staten (demonstrationer, revolution), eller lade sig rekruttere af de islamiske grupperinger (væbnet oprør) hvorved den indenrigspolitiske stabilitet svækkes yderligere. Skal den vertikale og horisontale legitimitet opretholdes eller i bedste fald styrkes så skal der være en balance mellem det staten tager, befolkningens indflydelse via politikerne, på processen og endelig fordelingen af det der skal ydes i gengæld. Når staten ikke yder nok i forhold til hvad den ”nyder” er der ikke balance. Lægger staten ikke samtidigt op til en bred og åben dialog samt medbestemmelse om fordelingen og brugen af disse midler,

99 World Bank Group (2007), ”Country brief”, Human development report, ”Yemen country profile (2005).”

100 World Bank Group (2007), ”Country brief”, Human development report, ”Yemen country profile (2005)”, Mellemøsthåndbogen

(2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 468-484 og JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf

States, ”Yemen”, pp. 13 -14 af 113.

101 Holsti (1996), ”The State, war and the state of war”, , pp. 91-92.

102 Ibid., p. 92.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

fejler staten såvel horisontalt som vertikalt, og derved risikerer staten at miste sin legitimi-tet samt risikerer et muligt væbnet oprør.103 På denne baggrund må det konkluderes at Yemen, med den manglende oplevelse hos individet af opfyldelsen af kontrakten og den stadig udbredte korruption, herunder sikring af det enkelte individs sikkerhed og retsfølelse, ikke lever op til Holsti’s kriterium angående ”den implicitte kontrakt”. Herved påvirkes den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning i forhold til det politiske system og den siddende centralmagt. Dette peger på, at såfremt staten skulle ønske at opfylde kontrakten, så ville der umiddelbart skulle skæres ned på militærbudgettet, sættes et endeligt stop for korruptionen og sikres flere/større do-nationer og investeringer til landet. Men sådan forholder det sig ikke. Staten bekæmper ikke korruptionen så helhjertet som det internationale samfund ønsker det og militærets budget er fortsat uforholdsvis højt set i lyset af landets interne økonomiske og udviklingsmæssige situation. Statens, herunder Saleh´s manglende vilje til effektive reformændringer skønnes at kunne bero på, at en ef-fektiv bekæmpelse af korruptionen blandt magteliten, herunder retssystemet, politiet og måske endda militæret, ville kunne resultere i et loyalitetsskifte og dermed en svagere magtposition for ham selv og regeringen. Omvendt ville disse tiltag på sigt, kunne sikre Yemen øgede investeringer og i sidste ende muligheden for opfyldelse af den implicitte kontrakt. Disse fordele vil dog i første omgang blive overskygget af fyringer grundet nedskæringer i militæret og derved større arbejdsløshed. Derved vil det også blive sværere at bekæmpe de væbnede oprør, stoppe konflikter samt bekæmpe terroristerne i landet. Opfyldelsen af USA's krav om ”War on Terror” vil blive endnu sværere om end umuligt. Konsekvensen? Mindre myndighedsudøvelse er lig med en omgang mere i ”den onde cir-kel”, idet manglende effektiv bekæmpelse af terrorister grundet mangel på kontrol med landet, fortsat vil holde investorerne væk. Den horisontale legitimitet vil reduceres i takt med at den vertikale ikke opretholdes, fordi manglen på opfyldelse af kontrakten fra statens side får loyaliteten hos det enkelte individ til at skifte reference. Denne risiko vurderes at kunne stige i takt med, at olieproduktionen og dermed avancen på samme falder over de næste 6 år, og at stammekonflikterne bliver flere i takt med at vandressourcerne forsvinder.

3.3 Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” Fremtidsudsigterne så lovende ud, da republikken Yemen i 1990 blev dannet, fik fri forfat-ning og gennemførte såvel folkeafstemning som parlamentsvalg. Ved det første parla-mentsvalg i 1993, opnåede kun tre partier tilstrækkeligt med stemmer til at komme i par-lamentet,104 Yemeni Socialist Party (YSP), General People’s Congress (GPC) og det isla-

103 Ibid.

104 GPC vandt 187 af de 301 pladser i parlamentet, Islah vandt 53 og 54 uafhængige blev valgt. (JANES (2006), Sentinel Security

Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 46-52 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafri-

ka”, pp. 471-474).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

miske parti Islah.105 Det der kunne have ført til politisk pluralisme og demokrati blev i de efterfølgende år i stedet til Præsident Saleh´s systematiske marginalisering af politiske modstandere og partier i Yemen.106 De sidste 13 år har vist en præsident med flair for ”alliance-rytteri” og magtspil. Således har f.eks. alliancen med de afghansk-arabiske grupperinger i 90érne resulteret i, at oppo-sitionspartiet YSP blev marginaliseret i en sådan grad, at YSP den dag i dag endnu ikke har nået sin oprindelige styrke.107 Andre partier og organisationer blev i samme periode enten bestukket eller truet af regeringen til at samarbejde.108 Den efterfølgende udelukkel-se af YSP, og alliancen med Islah gav GPC mulighed for omfattende forfatningsændringer der styrkede præsidentens og islams rolle. Ved parlamentsvalgene i 1997 og 2003, præsidentvalgene i 1999 og de mellemliggende lokalvalg m.m. blev regeringen kraftig kritiseret af oppositionen for valgforberedelser og bedrageri i forbindelse med valgregistreringen. Desuden var oppositionen utilfredse med at GPC og Islah sad på pladserne i valgkomiteerne. I forbindelse med valghandlingerne i 2006 blev disse forhold endnu tydeligere idet man fandt at Supreme Commission for Elections and Referendums (SCER), der stod for afhol-delsen af valget, støttede GPC. GPC blev desuden anklaget for at misbruge deres myn-dighed som regering ved ensidigt at lade det statskontrollerede medieapparat profilere GPC og dettes valgkamp.109 Oppositionen fik dog aldrig medhold i anklagerne, men GPC gik dog med til, at der blev nedskrevet principielle regler for afholdelse af valget. Efter valghandlingerne blev det af Islah estimeret, at mere end 880.000 stemmer burde erklæres ugyldige, da de enten var gengangere fra andre valgdistrikter eller mindreåri-ge.110 Andre oppositionspartier dokumenterede et utal af overtrædelser ved valgstederne, rangerende fra chikane til decideret valgsnyd. Selvom dokumentationen fik SCER til at diskvalificere mere end 240.000 stemmer, viste en efterfølgende registrering alligevel, at der var ca. 300.000 flere afgivne stemmer end der var valgberettigede i Yemen. Herudover var mere end 500 af de 6000 valgbokse forsvundet på mystisk vis og der var ikke fra SCER´s side forsøgt at indhente stemmer fra de ca. 1.000.000 stemmeberettigede yeme-nitter bosat i udlandet, som forfatningen også kræver.111

105 Al-Tajammu al-Yamani lil-Islah blev dannet af Sheik al-Ahmar, leder af den magtfulde Hashid stamme og Sheik Zindani, leder af

det muslimske broderskab. Islamiske fraktioner som det muslimske broderskab, Wahhabi og Salafi er en del af partiet og at partiets

succes til en stor del skyldes alliancen med Sheik Zindani,( JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”,

pp. 46-52 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 471-474).

106 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 46-52 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta

om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 471-474.


108 Ibid., pp. 46-52 af 113.

109 Ibid.

110 Ibid.

111 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 46-52 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

GPC har siden 1997 kunnet danne regering alene.112 GPC kunne, efter at have sikret le-der af Islah sheik al-Ahmar, posten som parlamentsformand, gennemføre forfatningsæn-dringer der gjorde sharia113 til den eneste kilde til al lovgivning. Islah fik desuden den vigti-ge ministerpost for undervisningsministeriet, der satte dem i stand til at yde regeringsstøtte til et netværk af religiøse skoler.

I 1999 ved præsidentvalget, der blev udråbt som det første rigtige demokratiske præsidentvalg, hvor vælgerne frit kunne vælge mellem flere kandidater, blev der aldrig tvivl om udfaldet. Saleh vandt idet hans eneste modstander kom fra hans eget parti. Parlamentet havde nemlig ikke givet socialisterne (YSP) de nødvendige 10 % af stemmerne der skulle til for at opstille en modkandidat til præsident-embedet.114

Ved folkeafstemningen i 2001 blev der stemt om, at ændre forfatningen således at parla-mentet i stedet for 4 år nu skulle sidde i 6 år og præsidenten, der kun kunne vælges én gang,115 i stedet for de 5 år nu skulle kunne sidde i 7 år.116 Begge forslag gik igennem. Samme afstemning udvidede også det rådgivende råds medlemstal fra 59 til 111, samt dets beføjelser i forhold til parlamentet.117 Afstemningen faldt desuden sammen med Ye-mens første lokal valg der skulle opfylde oppositionens krav fra 1990 om decentralisering. Selvom der var mere end 20.000 kandidater til de ca. 7000 pladser i lokalrådene gik valget som forventet med GPC, Islah og YSP på henholdsvis første, anden og tredjeplads. Lokal-rådsformændene (borgmestre) bliver dog fortsat direkte udpeget af præsidenten.118 Under parlamentsvalget i 2003 havde YSP, Islah og 6 af de øvrige oppositionspartier fun-det sammen i en alliance, med det formål at koordinere indsatserne under valget i opposi-tion mod GPC. Dagen efter offentliggørelsen af alliancen blev lederen (YSP) dræbt.119

112 Ibid.

113 Det islamiske retssystem, som af muslimer anses som et retssystem der principielt berører alle sider af tilværelsen. Retssystemet

baseres primært på Koranens bestemmelser. (Simonsen J. B. (2001), ”Politikens Islam leksikon”, p. 158).

114 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 46-52 af 113.

115 Ibid.

116 Oppositionen argumenterede at disse ændringer alene skulle til for at sikre, at Saleh´s søn skulle kunne stille op til præsidentvalget

2013. Minimumsalder for præsidentkandidater er 40 år og Saleh´s søn fylder 40 i 2013.(JANES (2006), Intelligence and Insight, ”Ye-

men”).

117 Alle i rådet udpeges af præsidenten, ligesom præsidenten arbitrært bestemmer rådets beføjelser. Rådet godkender sammen med

parlamentet budgetter, præsidentkandidater og har lov til at blande sig i lovgivning, udviklingsplaner inden de sendes i parlamentet.

Desuden rådgiver det præsidenten vedr. indenrigspolitik. Rådet udgøres p.t. af en blanding af ansete personer i Yemen, blandt andet

oppositionsledere, ministre, ambassadører, stammeleder m.m. (JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Ye-

men”, pp. 46-52 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 471-479, 478-481).


119 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ”Yemen”, pp. 46-52 af 113, og Mellemøsthåndbogen (2005),

”Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika”, pp. 478-481.

(Valgplakat med Saleh under valget 2006, Foto: Ukendt).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

Saleh har med en hårfin balancering mellem henholdsvis stammerne, oppositionspartier-ne, de islamiske grupperinger og det internationale samfund, ikke alene præsteret at blive ved magten som præsident siden 1990, men også monopoliseret staten. Den politiske agenda i Yemen udfordrer til en vis grad Holsti’s kriterium om, at der skal være ”enighed i alle samfundssektorer omkrig de politiske spilleregler.” Udviklingen af den politiske proces i landet ses umiddelbart, at være præget af tre modsatrettede tendenser. På den ene side en demokratisk proces, der er kommet til udtryk i vedtagelsen af en fri forfatning og relativt frie valg og på den anden side, en kraftig polarisering af magten om-kring GPC og præsident Saleh og sidst en der mere og mere domineres af grupperinger der forsøger at opnå og påvirke den politiske indflydelse, ved magtanvendelse eller pres-sion,120 en indflydelse som de ikke har en demokratisk ret til.121 Det forhold, at staten gennemfører periodiske valg, at forfatningen indeholder fastsatte regler vedrørende valg samt principper for flertalsafgørelser og folkeafstemninger i forbin-delse med forfatningsændringer122 trækker den horisontale og vertikale legitimitet i positiv retning. Horisontalt idet præsidenten kun kan vælges en gang, hvilket peger på en be-grænsning i hans magt, da han således ikke nødvendigvis kan regere resten af sine dage. Det samme gælder for parlamentet, lokalråd m.m. Den vertikale legitimitet påvirkes i den positive retning idet forfatningen giver befolkningen ret til medbestemmelse uanset køn, bopæl eller religiøst tilhørsforhold. Den har givet grupper, organisationer og det enkelte individ ret til at organisere sig, stille op til valg, til at opponere og lade sig vælge. Den horisontale legitimitet trækkes også i en negativ retning, idet Ministerrådet umiddel-bart synes at have fået privilegier ud over hvad der kan forventes af et råd, der ikke er fol-kevalgt. Herved underminerer ministerrådet parlamentets magt og dermed den horisontale legitimitet. At præsidenten trods forfatningens klare regler (at en præsident kun kan væl-ges en gang) stadig sidder ved magten, peger på en tilsidesættelse af principperne eller forsømmelse med at ændre dem i takt med de politiske forandringer, hvilket vil kunne lede til udhuling af legitimiteten. Det samme gør sig gældende vedrørende reglerne om opstilling af præsidentkandidater. Så længe oppositionen ikke kan stille med 10 % eller flere af stemmerne i parlamentet, vil de teoretisk set aldrig kunne opstille en kandidat. Desuden skal en evt. kandidat først god-kendes i ministerrådet, hvor det er den siddende præsident der har valgt alle medlemmer. Den sidste del blev vedtaget sidst og viser med al tydelighed at præsidenten forsømmer at ændre principperne i forfatningen selvom de politiske forandringer kræver det med henblik på demokrati og en politisk pluralisme. Den systematiske tilsidesættelse og forsømmelse viser med al tydelighed, at Saleh ønsker at kunne kontrollere hvem der skal efterfølge ham. Holsti vurderer, at dette forhold vil kunne føre til en udhuling af statens legitimitet.123 Det forhold, at centralmagten med Saleh i spidsen systematisk tilsidesætter principperne i forfatningen og de administrative regler, og misbruger de statsstyrede instanser til at mar-ginalisere oppositionen trækker den vertikale legitimitet i den negative retning.

120 Se denne opgave pkt. 3.2.

121 Holst (1996), “The state, war, and the state of war”, pp. 92-93.

122 Ibid.

123 Ibid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

Ved anvendelse af tvang, bestikkelse, indblanding i valgkomiteer og råd, negligering valg-problemerne, forfatningsændringer m.m. har centralmagten haft en klar negativ effekt på den vertikale legitimitet. Dette skal ses i lyset af, at regeringsmagtens monopolisering af magten og marginalisering af oppositionen resulterer i et stadig større bidrag til mobilise-ringen af en militant islamisk opposition. Normalt ville ”spillereglerne” for det politiske spil blive fortolket løbende, idet sociale, øko-nomiske eller politiske vilkår hele tiden forandres. Derfor vil der konstant skulle skrives nye tillæg eller nye forfatninger der skal vedtages. Hvilket til en vis del også er sket i Yemen. Her er det dog sket uden, at oppositionen eller andre aktører har haft mulighed for at på-virke processen, og derved sikre den ”retfærdige” politiske proces. Det må konkluderes at Yemen, med systematisk tilsidesættelse af de gældende principper og forsømmelse med rettidigt at ændre dem i takt med de politiske og samfundsmæssige forandringer, ikke har levet op til Holsti’s kriterium angående ”enighed i alle samfundssek-torer omkring de politiske ”spilleregler”. Derved påvirkes både den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning i forhold til det politiske system og den siddende centralmagt. En vigtig essens er, at såfremt GPC med Saleh i spidsen skulle ønske en mere demokra-tisk tilgang til systemet, skal de acceptere at ”kæmpe” på lige fod med de øvrige partier. Det betyder at der skal laves ændringer til forfatningen, der tilsikrer oppositionen mulighed for opstilling af modkandidater til præsidentembedet, uanset antallet af pladser i parlamen-tet. Det ville umiddelbart betyde en svækkelse af Saleh´s og GPC magtposition, men en styrkelse af statens legitimitet. Det ville samtidigt betyde, at landet for første gang siden 1993 ville få en reel mulighed for politisk pluralisme og derved mulighed for at skabe et reelt demokrati. I modsat fald, vil en fortsat tilsidesættelse af ”spillereglerne” resultere i et ”skin demokrati” og derved bidrage yderligere til den islamiske rekruttering og derved udhule legitimiteten yderligere.

3.4 Ingen udelukkelse fra det politiske system Selvom det seneste præsidentvalg sikrede en ny regeringsperiode til præsident Saleh, så står en betydelig del af vælgerne tilbage frustrerede og delte over resultatet. Af de ca. ni millioner der kunne stemme, stemte over en million på oppositionens kandidat og mere end 3 millioner valgte at boykotte valget.124 Og selvom der blev registreret en del overtræ-delser i forbindelse med valget blev det, af de internationale valgobservatører udråbt som det mest frie og fair valg i regionen.125 Oppositionen valgte efter en tid at trække deres anklager mod regeringen om snyd i forbindelse med valget for at opretholde stabiliteten. Der er dog stadig mange i Yemen der er overbeviste om at valgprocessen og udfaldet vi-ste at ændringer og reformer ikke er mulige gennem det politiske system og at en følelse af håbløshed er brudt ud blandt befolkningen. Præsident Saleh og hans parti GPC dominerer Yemen gennem både staten og de civile institutioner. Præsidenten er chef for militæret, retsvæsnet og formand for GPC.126 Herud-


125 Ibid., pp. 6-7 af 113.

126 Ibid., p. 6 af 113.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 30

over bestemmer han sammensætningen af og beføjelserne i ministerrådet.127 Præsiden-ten og regeringen sidder derudover på de vigtige poster som f.eks. kommunikation, medi-er, information, uddannelse m.m.128 En af oppositionens største problemer under valgkampene har været at få deres budska-ber frem til befolkningen og dette har ikke mindst skyldtes centralmagtens dominans på medieområdet. I Yemen er TV og radio statsejet og aviserne har været styret ved at spille dem ud mod hinanden.129 Desuden er journalister der har tilladt sig at kritisere staten eller på anden måde har afsøgt grænserne for pressefrihed, ofte været udsat for efterfølgende repressalier som f.eks. tilsmudsning, vold, kidnapning, fængsel eller mordforsøg.130 En avis er oven i købet finansieret af og talerør for centralmagten og bruges primært til at lov-prise præsidenten og GPC og tilsmudse den politiske opposition, andre aviser og ikke mindst personer der er kritiske overfor centralmagten.131 Under valgkampen i 2006 blev religion for første gang taget i brug af centralmagten for at sikre sejren. Således blev modkandidaten Bin Shamlan, og oppositionspartierne beskyldt af Præsident Saleh for at være budbringere af kristendom og ”forces of darkness”.132 Muf-tier133 (ledende salafister) fra Islah, hvis leder Sheik Abdel-Majid al-Zidani støttede Sah-leh´s kandidatur, udstedte fatwaer134 der dikterede islamister at det var forbudt at stemme på andre end Saleh.135 Herudover har oppositionen lidt under, at centralmagten har brugt militæret i deres positionering og magtopbygning før og under valgene. Således er der eksempler på, at regeringstropper har besat partiernes hovedkvarterer og har beskudt politiet når de er ankommet for at åbne dette efter dommerens ordre.136 Militæret, der er under ledelse af præsidentens familie og stamme er desuden blevet sat i forbindelse med flere sager om valgsvindel, herunder chi-kane af vælgere. Under det præsidentvalget 2006 var der eksempler på, at militæret blev transporteret rundt i landet for at afgive stemmer flere steder, hvilket kunne forklare, at der var ca. 300.000 flere afgivne stemmer, end der var stemme berettigede i Yemen.137

127 Se pkt. 3.3 i denne opgave.

128 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 6, 51-52 af 113.

129 Plesner E. (2005), ”Pressefrihed: Én i synet på magthaverne”, p. 1.

130 Birk Ane (2006), ”Ytringsfrihed: Journalistik frihed på trods”, pp. 10-11.

131 Plesner E. (2005), ”Pressefrihed: Én i synet på magthaverne”, p. 1.


133 Mufti: En person der har beføjelser til at udsende fatwa. Ofte en retslærd der af regering eller parlament rådspørges i forbindelse

med den løbende nationale lovgivning. (Simonsen. J. B., (2001), ”Politikens islam leksikon”, p. 131).

134 Fatwa: Responsum eller udtalelse af en islamisk retslærd (mufti) om et aktuelt spørgsmål. Fatwaer kan udover spørgsmål også

indeholde anvisninger og vejledninger om hvorledes muslimer bør forholde sig dette eller hint (Simonsen. J. B., (2001), ”Politikens islam

leksikon”, p. 70).


136 Ibid., p. 1.

(Yemenitisk soldat udenfor valg-sted i 2006, Foto: ukendt).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 31

Efter valget i 2006 blev der rapporteret om lærere og andre offentlig ansatte, tilhørende oppositionens partier, der blev overført til andre opgaver og stillinger i fjerntliggende egne. Forflyttelsen blev af mange set som en gengældelse fra centralmagten for deres støtte til Bin Shamlan138. Hamid al-Ahmar, medlem af parlamentet og kritiker af centralmagten, der aktivt støttede Bin Shamlan´s kampagne fik frataget sin immunitet som parlamentsmedlem og blev siden blevet anklaget for at være kommet med dødstrusler mod redaktøren af for-svarsministeriets avis, efter at de havde bragt en artikel der var krænkende og nedsætten-de.139 Al-Dilami, medlem af oppositionspartiet ”Public Forces Union Party”, blev på vej til Danmark sammen med en delegation fra Yemens civile organisationer, arresteret uden direkte at være anklaget for noget. Med ca. 50 andre lignende arrestationer, alle uden ef-terfølgende retsforfølgelse, vurderer organisationerne og oppositionen at arrestationerne er politisk begrundet og en af centralmagtens strategier til at fjerne nøglepersoner, der er fortalere for politiske reformer og pluralisme. Den ovenstående empiri udfordrer i høj grad Holsti’s kriterium; ”ingen udelukkelse fra det politiske system.” Der kan kun være tale om en stærk horisontal legitimitet, såfremt staten bygger på den fundamentale regel om at ingen gruppe i samfundet holdes udenfor det politiske system eller forhindres i at søge politisk indflydelse, herunder frit kan opponere. Umiddelbart ses ministerrådet og manglen på at reformere opstillingsreglerne til præsi-dentvalget som en af de store syndere i forhold til legitimiteten. Konstruktionen af parla-mentet, ministerrådet, deres beføjelser, herunder præsidentens, danner et flertal af forhin-dringer der skal passeres inden man har en reel mulighed for politisk indflydelse i Yemen. Men denne opbygning ville aldrig havde været mulig at gennemføre, såfremt GPC og Sa-leh´s magtbase ikke havde været så stærk. Denne base er blevet styrket gennem de ca. 26 år præsident Saleh har siddet ved magten, ved systematisk at svække og/eller af-skrække oppositionen i Yemen.140 Den systematiske forfølgelse af enkelte individer før, under og efter valgene medfører en iboende frygt for at blande sig i politik, og det er således fuldstændig underordnet om det styres af præsidenten, centralmagten eller andre. Alene det faktum, at man føler sig tryk-ket, udsat eller direkte truet, såfremt man siger sin mening eller støtter andres der ikke umiddelbart er i tråd med statens politik og således holder sig tilbage, trækker den hori-sontale legitimitet i den negative retning. Det samme gør sig gældende for journalisterne, der åbenbart har et udsat erhverv i Yemen, hvor alt fra tvivlsomme arrestationer uden rets-forfølgelse til mordtrusler med forsøg på samme lurer rundt om hvert et hjørne. Støtter man ikke centralmagten og kritikken bliver anset for farlig i forhold til centralmagten, bliver man chikaneret eller ligefrem ”fjernet”. Igen noget der psykisk sætter grænser for hvad man vover sig ud i som journalist og yemenit. Selvom det ikke direkte er blevet bevist, at det er centralmagten med præsident Saleh i spidsen der står bag alle disse former for udelukkelsesstrategier med henblik på, at sikre den fortsatte magtposition i Yemen, peger meget af empirien i den retning. Præsidenten er militærets chef og militæret er gennemsyret af han familie og stammefolk. De er de eneste

137 Se pkt. 3.3. i denne opgave.


139 Ibid.

140 Se også pkt. 3.3 og 3.6 i denne opgave.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 32

der kan beordre disse rundt i landet og dermed de eneste der ville kunne have beordret soldaterne til valgsvindel, chikane og direkte operationer mod oppositionshovedkvarterer-ne. Det samme gør sig gældende på medieområdet idet tilsmudsnings- og smædekam-pagner overfor oppositionspartierne ensidigt er kommet fra de statskontrollerede radioer, aviser og fjernsyn. I takt med at centralmagten har følt oppositionen vokse i styrke og samtidigt har lidt under presset fra den internationale verden med hensyn til indførelse af demokratiet, frihed og reformer i forhold til deres magtbase, er centralmagtens strategi for at holde oppositionen ude af indflydelse blevet stadig mere kreativ. Ikke mindst fordi den bevågenhed omverden har på Yemen har krævet nye tilgange, for ikke at komme under fornyet internationalt pres. Således blev religionen for første gang anvendt under præsidentvalget i 2006. Brug af islam i Yemen er effektivt, da mere end 90 % af befolkningen er troende muslimer og ”lytter” til deres mufti, også når denne udsender en fatwa der ”vejleder” dem, at det er forbudt at stemme imod præsident Saleh. Effektiviteten underbygges af Saleh´s og GPC´s overvældende valgsejre samt de ca. 3 mio. der valgte at boykotte valget. Omvendt kan boykotningen ses som en fremvoksende modvilje til det nuværende regime, og dens brug af islam. I den kontekst bliver boykotningen et stiltiende oprør der trækker det den vertikale legitimitet i negativ retning. Normalt vil der kun være tale om en stærk horisontal legitimitet, såfremt staten opfylder den fundamentale regel om, at ingen i samfundet holdes udenfor det politiske system eller forhindres i at søge den politiske indflydelse man har krav på i et demokratisk samfund. Således kan der ikke eksistere et styrket sammenhold, indenfor staten, eller en loyalitet til staten, hvis dele af befolkningen forhindres i aktivt, at tage del i det politiske system eller systematisk ekskluderes fra at kunne få del i statens tjenesteydelser, i alle dens dimensio-ner. På det grundlag kan det konkluderes, at Yemen ved systematisk tilsidesættelse af rettighederne, ved ikke rettidigt at ændre dem i takt med de politiske og samfundsmæssige forandringer, ikke lever op til Holsti’s kriterium angående ” ingen udelukkelse fra det politi-ske system”. Derved påvirkes ikke alene den horisontale men også den vertikale legitimitet i negativ retning. Truslen om politisk ustabilitet kan derfor være større nu efter valget i forhold til før valget, idet vælgerne kan føle sig ført bag lyset af det politiske system, af oppositionen og ikke mindst af det internationale samfund der har lovprist de demokratiske processer og den forholdsvis frie presse i Yemen. En betydelig udfordring for centralmagten fremadrettet vil være, at skabe en fortrolighed og loyalitet imellem styret, oppositionen, de vælgere der boykottede valget og dem der er frustrerede ellers svinder loyaliteten og dermed legitimiteten stødt.

3.5 Staten må ikke bruges til personlig vinding. En af årsagerne til at Yemen, af det internationale samfund ofte er blevet udpeget som et potentielt fejlslagent land er kriminaliseringen af landet, herunder den omfattende korrupti-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 33

on141 der dækker over en lang række af typer af korruption, som f.eks. nepotisme,142 af-presning og bestikkelse. Den centrale organisation for kontrol og revision (COCA) har udover talrige eksempler på underslæb og bedrageri af statens midler, dokumenteret 68 større korruptionssager i Ye-men for millioner af dollars.143 Deres rapport afslørede, at statsmyndigheder som ministe-riet for olie og mineraler, ministeriet for elektricitet og ministeriet for lokaladministrationen var indblandet, men at der aldrig blev rejst sigtelse.144 Medlemmer af præsidentens egen stamme har ofte været indblandet i sager vedr. korrup-tion. Typiske drejer det sig om stammeopgør hvor en fra en anden stamme myrdes. Hvor stammeloven dikterer ”blodpenge” (Diya)145 til offerets familie, har ofrets familie i stedet ønsket en legal afgørelse gennem en retssag. I disse sager er familierne blevet presset til at acceptere diyaén.146 Journalisten Jamal Amer der afslørede, at centralmagten årligt bruger op i mod USD 40 mio. på at sende familie, venners eller højtplacerede embedsmænds børn på udenlandske uddannelser, selvom der er andre der er mere kvalificerede,147 blev kidnappet, slået og truet med halshugning såfremt han nævnede navne i artikler vedr. korruption Centralmagten er gået aktivt ind i bekæmpelsen af alle disse former for korruption ved at køre kampagner, der opfordrer til anti-korruption, der fortæller at det at modtage korruption er upatriotisk. Desuden har Yemen indført et centralt netværk i syv regioner, der skal kon-trollere og afsløre evt. korruption i retssystemet. Derudover er der blevet indført en lov der kræver at alle statsansatte, deres ægtefælle og børn skal indberette deres formue, herun-der besiddelser m.m. til den nationale organisation for bekæmpelse af korruption. Loven straffer ligeledes personer inkl. journalister der uberettiget anklager embedsmænd for svig men store bøder og fængselsstraffe på op til 3 år. Det har været en udbredt opfattelse, at korruption var et uundgåeligt og i mange tilfælde nødvendigt fænomen. I dag er der stort set enighed om, at korruption næsten udelukkende har negative konsekvenser. Transparency International (TCP) trækker en sammenhæng mellem korruption og økonomisk udvikling. Lande med omfattende korruption vil have en lavere økonomisk vækst.148 Dette kan have mange årsagssammenhænge. Blandt andet betyder omfattende korruption, at investeringer bliver mere risikobetonede, hvorfor inve-steringer fra udlandet typisk vil udeblive. De negative konsekvenser af korruption afhæn-ger naturligvis af, hvor udbredt den er, og dels hvilken type korruption der er tale om. I vis-

141 Korruption: "Misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld".(TCP, www.transparency.dk).

142 Nepotisme: ”Unfair begunstigelse af familiemedlemmer, venner og bekendte, når der skal besættes stillinger eller gives fordele”.

En særlig form for magtmisbrug, hvor den magtfulde favoriserer efter slægtsbånd og venskab, snarere end efter relevant uddannelse og

erfaring.(Transparency International (2006)).


144 Ibid.

145 Diya: ”Muligheden for at betale sig fra en lovovertrædelse jævnfør Koranen”. (Islaminfo.dk).


147 Ibid. p. 58 af 113.

148 Transparency International (2006).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 34

se lande er det mest typiske, at forretningsfolk selv tilbyder embedsmænd bestikkelse, mens det i andre er mere normen, at embedsmænd selv kræver bestikkelsespenge. Kor-ruptionen i Yemen synes umiddelbart at være centralt organiseret, hvor staten styrer hvor megen bestikkelse, der skal betales til hvilke embedsmænd. Dette understøttes bl.a. af de situationer der er fundet beviser imod embedsmænd uden, at der efterfølgende er blevet rejst sigtelser. Generelt vil de negative konsekvenser af korruption være størst, hvis den opkræves/udøves af embedsmænd og den foregår i lukkede netværk. Statens anti-korruptionsprogram og lov er tiltag der skal få den vertikale og horisontale legitimitet i den positive retning. Den vertikale legitimitet der primært grunder i den offentli-ge holdning til retskaffenhed hos dem der er sat til at styre landet bliver styrket ved at rets-systemet overvåges centralt, og at embedsmændene skal indberette deres familiers for-muer. Befolkningen kan muligvis acceptere, at alle mulige former for særlige privilegier og belønninger bliver tildelt de der regerer, men de vil normalt ikke acceptere, at staten bliver reduceret til et foretagende der skal sikre de regerendes personlige berigelse på deres bekostning. Således vil empirien om Jamal Amer og de manglende sigtelser af embeds-mænd få en negativ virkning på den vertikale legitimitet. Umiddelbart kan det konkluderes, at den vertikale legitimitet går i en negativ retning grun-det den store og udbredte korruption. Men det kan samtidigt konkluderes, at Yemen med vedtagelsen af anti-korruptionsloven og indførelsen af kontrolelementer og kampagner til bekæmpelse af korruption forsøger, at leve op til Holsti’s kriterium angående ”staten må ikke bruges til personlig vinding.” Hvorvidt dette derved påvirker den vertikale legitimitet i en positiv eller negativ retning mangler dog at blive dokumenteret. Der hersker dog stadig en udbredt nepotisme, bedrageri og underslæb blandt embedsmænd og magtelite. Skal centralmagten fremadrettet skabe troværdighed og loyalitet til staten, skal det bevise at anti-korruptionsprogrammet, loven m.m. virker og bliver fulgt. Således vil det være af afgørende betydning, at der ikke er forholdsvis flere der bliver dømt skyldige i uberettiget, at have fremført anklagen, end der bliver dømt skyldige i korruption. Såfremt dette skulle blive en realitet er der risiko for, at befolkningen vil se centralmagtens tiltag, som tom reto-rik for at få verdensbanken og andre internationale investorer til landet. Dermed falder den vertikale legitimitet yderligere.

3.6 Intern suverænitet

3.6.1 Islamiske og radikale grupperinger. Yemen er længe blevet opfattet som et arnested for islamiske grupperinger og stammere-laterede oprørsgrupper.149 Landet der primært er stammeland, hvor islam er forblevet en stor og stadig voksende magtfaktor, og hvor staten uden for bydistrikterne kun i begrænset omfang har haft mulighed for at udøve myndighed, har givet de radikale islamiske gruppe-ringer et passende tilholdssted.150 International islamisk terrorisme er blevet en signifikant trussel, også mod Yemens egen sikkerhed. Problemet stammer tilbage til præsidenten Saleh´s støtte til de USA støttede

149 Transparency International (2006).

150 Odom, W. (2004), ”Unmasking Terror – a global review of terrorist activities”, pp. 417-415.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 35

operationer mod Sovjetunionen i Afghanistan, under hvilke han opfordrede tusindvis af yemenitter til at kæmpe sammen med den afghanske Mujahideen. Han bød de arab-afghanere herunder ikke yemenitter, der vendte tilbage efter krigen i Afghanistan, vel-kommen på lige fod med dem der vendte hjem fra nabolandet Saudi-Arabien.151 Mange af disse var blevet inspireret af den islam fortolkning, salafismen,152 som er udbredt i Saudi-Arabien, og som også er grundlaget for Osama bin Laden´s ideologi og som de nu ville forankre i deres hjemland. Deres tolkning af Islam er et udtryk for, dels en tilbagekomst til hvad de opfatter som en mere ren og uforfalsket tro fra profeten Muhammeds æra, dels en politisering, fordi de aktivt vil tvinge denne fundamentalistiske tolkning igennem. Anvendelsen af disse krigsveteraner og andre salafistiske grupperinger med henblik på, at marginalisere den socialistisk inspirerede elite i Sydyemen under borgerkrigen, blev startet og styret af præsident Saleh.153 Salafisterne har efterfølgende, efter det ”officielle” fodfæ-ste i Yemen, rekrutteret med henblik på at vinde større indflydelse i det yemenitiske sam-fund og skabe basis for opposition mod regeringen i Sanaa, og vel at mærke en opposition der ikke kun har begrænset sig til politiske virkemidler, men i særlig grad også militante. Disse terroristers kapacitet til at foretage sofistikerede terroraktioner i Yemen blev blandt andet understreget af selvmordsbomberne mod USS Cole i oktober 2000 og den franske olietanker Limburg i oktober 2002.154 Al-Qaedas styrke i Yemen, udover tilstedeværelsen af nogle få identificerede nøgleperso-ner, er i dag ukendt. Det samme er graden af infiltrering og støtte til de radikale islamiske grupperinger i landet. Men der er i den senere tid blevet identificeret flere grupper i Ye-men, heriblandt Aden-Abyan Islamic Army (AAIA), Yemeni Islamic Jihad, Jaish-i Muham-mad, Islamic Deterrence Force, Abu Ali al-Harithi Brigades og Liwa al-Tawhid, der i form eller i hvert fald af navn synes at vise forståelse for, endda viser sig særdeles lydhøre overfor Al-Qaedas militante ideologi.155 Et mislykket terrorangreb begået af en Al-Qaeda celle senere i 2006, mod landets centrale oliefaciliteter, viste for alvor, at Yemen ikke længere ”kun” blev opfattet som base for grup-perne, men også som et legitimt mål. Og dette selvom præsidenten Saleh og centralmag-ten har gjort hvad der stod i deres magt for at formilde de mere radikale grupperinger der støtter op om salafismen og jihad.156 Befolkningsgrupper der er bevæbnet med henblik på at bruge magt mod andre grupper, afspejler statens manglende evne til at kunne tilvejebringe sikkerhed og offentlig orden. Stærke stater har ikke grupper eller individer der ved væbnet magt, kan modsætte sig eller påvirke staten i en bestemt retning. Derfor hersker der ingen tvivl om at Yemen i dag står


152 Salafisme dækker over en trend i islam inden for de seneste 100 - 150 år. Salafismen går tilbage og søger en ortodoks og bogsta-

velig tolkning af den muslimske tro. Det betyder, at der søges et udvalg af de skriftsteder, løsrevet fra en sammenhæng, der dyrker det

militante og ser bort fra de dele af Koranen og sharia, som sætter de militante citater i et bredere perspektiv. (Berlinske Tidende (2006),

”Værd at vide om Islam”).

153 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 58 – 70 af 113.

154 Odom, W. (2004), “Unmasking Terror – a global review of terrorist activities”, pp. 417-437.

155 Ibid., pp. 417-437.

156 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 2 - 23 ,58 – 70 af 113.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 36

svagt, med en øget risiko for flere terroraktioner, ikke mindst på baggrund af præsidentens tætte forbindelser og samarbejde med amerikanerne i krigen mod terror. Også når man tager Yemens radikale islamiske grupper, fundamentalistiske grupperinger med jihad og salafismen repræsentation i Yemen i betragtning. Kombinerer man disse forhold med dels, at mange af disse grupper også må have erfaring fra de nuværende konflikter i Afghanistan og Irak, dels at de primært bruger Yemen til at træne og forberede sig, og til at udføre deres operationer fra og sidst, at de vokser i antal, så synes truslen om terror og intern væbnet konflikt mere som en realitet end en mulig trussel. Herved bliver Holsti’s kriterium om at ”staten skal kunne garantere sikkerhed” ud-fordret kraftigt. Alene det forhold, at et stigende antal radikale, fundamentalistiske og islamiske grupperin-ger klart, systematisk og over en længere periode har kunnet dominere store dele af lan-det uden en større effektiv indblanding eller opposition fra centralmagten side trækker den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning. Grupper bevæbnet med henblik på at bruge magt mod andre grupper og forsøger at tilegne sig en politisk indflydelse de ikke har demokratisk ret til. Derved udfordres den negative retning, vertikalt og horisontalt yderlige-re. Den horisontale legitimitet påvirkes i negativ retning, da adfærden tyder på at andre grup-per og fællesskabers sikkerhed, herunder det politiske fundament trues direkte.157 Vertikalt da loyaliteten i forbindelse med tilslutningen til de islamiske grupperinger øges i takt med at samme svækkes til centralmagten. Den vertikale legitimitet svækkes ikke nødvendigvis alene på grund af et skift af loyalitet. Den svækkes også i takt med at befolkningen føler sig svigtet af centralmagten. I takt med Præsident Saleh´s balancering mellem USA´s ”kamp mod terror”, og den eftergivende politik overfor islamisterne der har en overvælden-de indflydelse i både stammesamfundene og i sikkerheds- og administrationsnetværket, føler befolkningen en afmagt, idet der reelt kun fokuseres på magtfulde aktører. Herved mister det enkelte individ sit tilhørsforhold til staten som en konstruktion der skal skabe den nødvendige sikkerhed og stabilitet og derved også loyalitetsfølelsen. Det kan dermed konkluderes, at staten i forhold til grupperinger med jihad og salafisme som tilhørsforhold, ikke har monopol over den legitime magtanvendelse når den ikke kan kontrollere eller forhindre illegitime grupper i voldsudøvelse. Herved lever Yemen ikke op til Holsti’s kriterium angående at ”staten skal kunne garantere sikkerhed” og således påvir-kes både den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning i forhold til det politiske system og det siddende regime. En vigtig essens er, at såfremt Saleh skulle ønske at lægge en hårdere eller fastere poli-tisk linie an overfor disse elementer for at forhindre en svækkelse af staten, så ville det kunne svække hans magtposition i betydelig grad. Det ville betyde at han skulle støtte yderligere op om USA’s krig mod terrorismen, hvilket igen ville betyde, at de militante mus-limske grupper ville vokse yderligere. Præsident Saleh forbliver således under et anseeligt pres fra henholdsvis USA på den ene side og de islamistiske grupperinger i Yemen på den anden.

157 Holsti (1996), “The state, war, and the state of war”, pp. 104-108.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 37

Men selvom Yemen nok er i en usikker position, er det alligevel i en position hvor der sta-dig hersker en vis immunitet fra begge sider. En hårfin balance der vurderes at blive en af præsidentens og centralmagtens største udfordringer at holde. Eksistensen af salafister og jihad tilhængere i det officielle system, kombineret med den ”administrative kejtethed”, vurderes nemlig, at begrænse landets evne til effektivt at bekæmpe de interne konflikter. Derved øges risikoen for, at den vestlige verden før eller siden vil miste tålmodigheden med Yemen, og hvad der deraf måtte komme af repressalier.

3.6.2 Stammeforbund I Yemen er langt hovedparten af befolkningen etniske arabere, med et stammetilhørsfor-hold der vurderes langt vigtigere end staten og centralmagten,158 og statsreligionen er is-lam, der med en tilslutning på over 90 % er uden konkurrence fra andre religioner.159 I by-erne og især i hovedstaden Saana afgøres tvister og lovbrud, på den islamiske lovgig-ning,160 i retssalene af dommere som er magtfulde stammesheiker ansat af staten, i be-stræbelserne på at fastholde den islamiske tradition som fundament for den moderne stat.161 Udenfor byerne, er det stik modsatte gældende. Her gælder stammelovens regler for streng håndhævelse af retfærdighed og ære, og den opretholdes af stammerne for hver en pris. Således også i de tilfælde hvor stammeloven kommer for kort, f.eks. når der opstår sager hvor det er umuligt at genoprette æren for de skadeslidte, og hvor en konflikt udvik-ler sig til en blodig fejde eller omhandler andet end æresbegreber.162 En rapport fra Civic Democratic initiatives Support Foundation fandt, at ca. 80 % af de noterede voldelige kon-flikter mellem Yemens stammer de seneste 10 år alene skyldtes uenigheder vedr. forde-lingen af landets ressourcer, specielt de meget sparsomme vandressourcer.163 Selvom det igennem historien flere gange har medført fejder, hvor hele områder er lagt øde og affolket hen, følges de igennem årtusinder nedarvede stammelove, finurlige prin-cipper og regler ufortrødent.164 Men der er også konflikter mellem stammerne og centralmagten. I mange tilfælde har sta-ten måttet respektere stammernes form for selvstyre, mod at få stammernes stiltiende støtte. Men selv med denne støtte har det ikke kunnet dæmme op for at mange stammer føler, at de er blevet hægtet af og glemt i forbindelse med de udviklingsprojekter og regio-

158 Andersen, Lars E., Mørch, Søren, Rasmussen, Torben R., Ringsted, Jørgen, Roesdahl, Ingeborg & Wien, Charlotte (1994), Yemen

– Mellem stamme og modernitet, p. 58.

159 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 45-69 af 113 Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta


160 I 1970 blev Yemens første forfatning vedtaget. Heri blev det slået fast, at Yemen er en islamisk stat, og at islamisk lov skal være

den eneste lov for lovgiverne. I samme forfatning anerkendes en række principper fra stammeloven og fransk lovgivning, idet islamisk

lov ikke dækker meget mere end familieret, arveret og lidt strafferet. Yemens lovgivning er såedes officielt fuldstændig i overensstem-

melse med islamisk lov på de områder, hvor de findes. Hvad resten angår, er det europæisk. (JANES (2006), Sentinel Security Asses-

sment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 45-69 af 113).

161 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 45-69 af 113, Mellemøsthåndbogen (2005), ”Fakta


162 Andersen, Lars E., Mørch, Søren, Rasmussen, Torben R., Ringsted, Jørgen, Roesdahl, Ingeborg & Wien, Charlotte (1994), Yemen

– Mellem stamme og modernitet, pp.51 – 82.


164 Bramming, P. (2005), ”Stammer i vor tid”, p. 6.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 38

nale støtteprogrammer der var blevet lovet af staten allerede ved sammenlægningen i 1990. Mange af de løfter regeringen ikke har evnet at indfri har medført alt fra demonstra-tioner, væbnede sammenstød til kidnapning for at opnå politisk indflydelse og indfrielse af løfterne. Som en konsekvens af dette samt en accept af stammernes selvstyre er de cen-trale myndigheders kontrol blevet yderligere forringet over de dele af Yemen, der ligger udenfor byområderne.165 Stammernes enerådende og selvstyrelignende organisation kombineret med det forhold, at de centrale myndigheders kontrol er blevet yderligere forringet over de dele af Yemen, der ligger udenfor byområderne, udfordrer direkte Holsti’s kriterium om at ”staten skal kun-ne garantere sikkerhed.” Udviklingen og tilstanden i Yemen tyder på en manglende evne fra statens side til, at sæt-te hårdt mod hårdt og tvinge ændringer igennem i stammeforbundene. Den største forhin-dring vurderes ikke i dette tilfælde at være statens væbnede magt, men derimod det for-hold, at alle i befolkningen har et tilhørsforhold til en stamme, og at stammebegrebet, tradi-tionen og bindingerne i forbindelse med den nedarvede familielinie er stærkere end bin-dingen til statsmagtens regler og forordninger, specielt dem der ligger udenfor stammer-nes regler og love. Alene det forhold, at en stat ikke kan opretholde myndighedskontrol166 over hele sit territo-rium trækker den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning. Desuden forstærker stammernes forsøg på (evne til), at tilegne sig en politisk indflydelse, de ikke har en demo-kratisk ret til, den vertikale og horisontale legitimitet yderligere. Den horisontale legitimitet påvirkes i negativ retning, da adfærden tyder på at andre stam-mer, grupper og fællesskabers sikkerhed, herunder det politiske fundament kan trues di-rekte.167 Præsidentens stamme vurderes at være den mest magtfulde, grundet den større politiske indflydelse. Den vertikale legitimitet påvirkes derved i negativ retning, da loyalite-ten svækkes til centralmagten i takt med, at det enkelte individ og stamme føler, at løfter givet af staten, ikke bliver indfriet eller ulige fordelt, herunder sikkerhed for det enkelte in-divid. Den vertikale legitimitets negative retning vil kunne forstærkes yderligere, såfremt det enkelte individ og/eller stammerne søger nye politiske aktører, så som islamiske grup-peringer, for at få øget politisk indflydelse og derved sikkerhed. Derfor kan det konkluderes med hensyn til stammernes selvstyreform og centralmagtens manglende myndighedskontrol udenfor byzonerne, at staten ikke lever op til Holsti’s krite-rium angående at ”staten skal kunne garantere sikkerhed”. Dette påvirker både den horisontale og vertikale legitimitet i negativ retning. En vigtig detalje i denne forbindelse er dog, at såfremt Saleh skulle ønske at styrke den vertikale og horisontale legitimitet, så skal staten tilvejebringe mere sikkerhed, lov og en forholdsvis orden. Med andre ord så skal centralmagten sørge for at staten får monopol på den legitime magtanvendelse. Når staten har monopol over den legitime magtanvendelse, når den effektivt kontrollerer eller forhindrer illegitim offentlig eller privat voldsudøvelse, har den opnået en styrkelse af den horisontale og vertikale legitimitet.

165 Andersen, Lars E., Mørch, Søren, Rasmussen, Torben R., Ringsted, Jørgen, Roesdahl, Ingeborg & Wien, Charlotte (1994), ”Ye-

men – Mellem stamme og modernitet”, pp.115-120.

166 Holst (1996), “The state, war, and the state of war”, pp. 104-108

167 Ibid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 39

Umiddelbart vil det kræve, at stammeforbundene nedlægger våbnene og accepterer bru-gen af sharia lovgivningen i stedet for stammelovene. Kan stammerne ikke overbevises om at dette ad den diplomatiske og politiske vej, og ændringerne i stedet forsøges tvunget igennem, vil det svække Saleh´s og centralmagtens magtposition i betydelig grad. Det vil kunne tvinge stammerne til at søge nye alliancer, der har eller søger magt til at påvirke centralmagten. Derved vil stammerne kunne opnå, at opretholde status quo, hvor stamme-lov og tradition alene styrer udviklingen. Dette ville betyde, at præsidenten skulle bakke yderligere op om USA’s krig mod terroris-men, hvilket igen ville betyde, at de militante muslimske grupper ville vokse yderligere i takt med tilslutningen fra enkelt individer eller stammer. Med andre ord forbliver presset fortsat anseeligt på centralmagten.

3.7 Enighed om ”grand issues” På det politiske niveau markerede revolutionen i 1962 et brud med et mere end 1000 årigt religiøst styre til fordel for en nationalstat, og i 1991 blev Yemens første forfatning vedta-get.168 Heri blev det slået fast, at Yemen er en islamisk stat, og at islamisk lov skal være den eneste lov for lovgiverne. Yemens lovgivning er således officielt fuldstændig i over-ensstemmelse med islamisk lov på de områder, hvor islamisk lov findes.169 I samme forfatning anerkendes ikke desto mindre en række principper fra stammeloven og fransk lovgivning, idet islamisk lov ikke dækker meget mere end familieret, arveret og strafferet. Således eksisterer der tre juridiske normsæt ved siden af og ofte i konflikt med hinanden; dels stammernes love, dels den islamiske retstradition, der lige siden landets islamisering i det 7. århundrede er blevet varetaget af religiøse lærde, som repræsentanter for centralmagten, hvis lovgrundlag var den islamiske Sharia-lovgivning, dels den moderne og sekulære lovgivning, der er knyttet til den moderne nationalstat. Til islam hører forestillingen om den ene Gud og den skabte verden som en enhed, og denne helhed hører også til forestillingen om, at mennesket ideelt set bør indrette hele sit og samfundets liv i overensstemmelse med Guds mening; i Koranen og Sunna170 kan mennesket således finde anvisninger på, hvordan hele livet indrettes.171 Islam kan derfor opfattes som en religion, der ikke kun omfatter den enkelte muslims private tro og rituelle praksis, men også samfundets indretning, sådan som det kommer til udtryk i statens lov-givning, politik og økonomi.172 Islam ”befaler” således alle, at opgive deres forskelle (af-stamning, oprindelse m.m.) og dermed også stammesammenholdet og leve som en en-hed, et folk og en stat. Empirien i dette og opgavens andre afsnit giver en klar indikation af selve ideen på hvilken Yemen bygger. Staten bygger grundlæggede på samme ide som islam, nemlig et Yemen der er forenet i et folk, med en fælles historie og derfor en fælles interesse, med andre ord

168 JANES (2006), Sentinel Security Assessment – The Gulf States, ” Yemen”, pp. 2-7, 45-69 af 113.

169 Ibid.

170 Sunna: Muslimsk sædvane. (Simonsen J. B., (2001) “Politikens Islam leksikon”, pp. 164-165)

171 Simonsen J. B., (2001) “Politikens Islam leksikon”, pp. 109-114,164-165

172 Simonsen J. B., (2001) “Politikens Islam leksikon”, pp. 12-13, 16-17

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 40

Yemen som en ”enhed”. Således ses empirien tillige at give en indikation af, hvor en evt. modstand til ideen skal findes - i Stammerne. Hvis denne ide om staten som ”enhed” ikke opnår konsensus eller loyalitet iblandt stam-merne, vil det påvirke den vertikale og horisontale legitimitet i negativ retning. Derudover vil de politiske institutioner og muligvis også den territoriale integritet blive svækket.173 Stammerne udgør en væsentlig økonomisk, politisk og social enhed der er kendetegnet af indre loyalitet og fælles identitet, som i vid udstrækning er uforenelig med identifikation med en større politisk enhed, hvad enten der er tale om en religionsstat eller en moderne nationalstat. Selvom revolutionen i 1962 markerede et brud med et mere end 1000 årigt religiøst styre til fordel for en nationalstat, så bliver det ikke set fra det polycentriske stam-mesamfunds synsvinkel, som en revolution med et radikalt brud med fortiden, men snare-re som et udtryk for et forsøg på legitimering af en ny statsmagt, der nu som tidligere var et ”fremmedlegeme” i den sociale organisering. Derfor var det heller ikke nogen tilfældighed, at der blandt de lokale drivkræfter bag bor-gerkrigen i 1994 ikke kunne findes en bred opbakning fra stammesamfundet.174 Drivkraf-ten fandtes blandt de intellektuelle, den såkaldte middelklasse i de moderne sektorer i samfundet, blandt byens selvstændige og blandt de mange yemenitter, der var beskæfti-get uden for landets grænser. Hertil kommer enkelte stammer, der var imod den siddende Imam eller under borgerkrigen socialismen.175 Generelt har det således været de mest moderne enheder, der har støttet opgøret mod henholdsvis den konservative religionsstat, dens løse organisering af højlandets stammer samt det socialistiske Sydyemen. Årsagen til stammernes manglende opbakning til og syn på centralstyret som ”fremmedle-geme” skal søges i deres indre forhold hvor forsvaret af de begrænsede ressourcer betin-ger en streng hierarkisk opbygning med hensyn til beslutningsstrukturer. Beslutningsstruk-turer der i dag er udmøntet i de stammelove, der endnu opleves som vigtigere end natio-nale love eller den lovsamling, der er begrundet i islam.176 Den nye nationale identitet der har været i støbeskeen siden republikkens grundlæggelse, forudsætter et brud med de traditionelle samfunds- og autoritetsstrukturer og traditionsbe-stemte identitetsdannelse, fordi nationens abstrakte eller metaforiske fællesskab er ufore-neligt med det traditionelle samfunds forestillinger om slægtsskabs- og stammeloyalitet. På samme måde vil en central statsmagt være uforenelig med konkurrerende eller rivalise-rende instanser, hvad enten der er tale om kirke, multinationale selskaber, rivaliserende etniske grupper – eller som i Yemen stammerne og de traditionelle blodsbånd. Konklusionen set i konteksten af befolkningens tilhørsforhold til stammerne, stammernes udbredelse og selvstyrelignende struktur i dagens Yemen,177 peger på en manglende kon-sensus om ideen og bliver herved et udtryk for en manglende binding mellem stat og

173 Buzan 1991, People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area, p. 64.


175 Ibid.



UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 41

stamme, herunder befolkningen udenfor bygrænserne. Derved kan det umiddelbart slut-tes, at med mindre opbakning til ideen, jo svagere legitimitet bliver der til statens eksistens og dens institutioner. I et længere tidsperspektiv vil Yemen uden enighed om en bærende ide (”grand issue”) således blive mere og mere inkonsistent, hvor statens institutioner vil få sværere ved at agere og dermed bestå, idet der uden en bærende ide ikke eksisterer en tilstrækkelig holdbar intern struktur.178 Den vertikale og horisontale legitimitet svækkes og dermed bliver staten ude af stand til at garantere sikkerhed.

3.8 Civil kontrol med militæret Med ca. 161.000 mand under våben, fordelt med 66.000 i de regulære styrker, 70.000 i statens paramilitære styrker179 og ca. 25.000 under stammeforbundene, har Yemen et forholdsvis stort antal soldater i forhold til landets økonomiske problemer.180 Antallet bliver primært opretholdt grundet de interne sikkerhedstrusler, i modsætning til de eksterne, idet disse kun er få og meget begrænsede. Militæret og sikkerhedsstyrkerne er siden 2004 ofte blevet brugt til at få kontrol med så-kaldte oprørsgrupper og terrorister. I 2004 gennemførte disse styrker blodige aktioner i Saada provinsen, der i voldsomhed og konsekvens tåler sammenligning med de ameri-kansk-irakiske i Fallujah og de israelske mod de palæstinensiske bosættelsesområder.181 Militæret er efterfølgende blevet beskyldt for at have ødelagt boliger i Saada provinsen og længere nordpå, og for at have gjort næsten 65.000 mennesker hjemløse.182 Sikkerhedsstyrkerne er fordelt med halvdelen i de regulære styrker under forsvarsministe-riet og halvdelen i de paramilitære styrker under indenrigsministeriet. Derudover har præ-sidenten styrket den republikanske vagt til ca. 6.000 mand.183 Vagten der fungerer som hans personlige sikkerhedsstyrke ledes desuden af hans egen søn. Et stort antal af de ledende poster indenfor de væbnede styrker er besat af slægtninge til præsidenten og medlemmer af hans egen stamme. Andre poster er besat af militærrådgi-vere fra Irak der blev rekrutteret efter Saddam Hussein blev væltet. De 25.000 mand under stammeforbundene ledes af de førende stammesheiker, der ofte er indsat i ministerrådet af præsidenten. Præsidenten der er underlagt parlamentet, er øverste chef for militæret, så umiddelbart er der en effektiv civil kontrol med militæret i Yemen. Derved opnår staten horisontal og verti-kal legitimitet. Dette skulle kun kunne svækkes såfremt militæret kunne overtage staten, og ekskludere den politiske dagsorden, eller hvis militæret får lov til at blive ”en stat i sta-ten”, hvor den interne suverænitet således bliver kompromitteret (se pkt. 3.6). Med deres magt over voldsmidlerne, er de nemlig i stand til, at bruge magt imod udsnit af befolknin-gen. De ville med andre ord blive en trussel mod befolkningsgruppers sikkerhed.


179 Paramilitære styrker: Styrker som er militært organiseret uden at høre til et lands egentlige militær (Politikens nudansk Ordbog med

Etymologi)



182 Ibid.


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 42

Disse muligheder synes ikke umiddelbart at være til stede for de væbnede styrker, idet delingen af sikkerhedsstyrkerne på henholdsvis de paramilitære og regulære styrker for-hindrer en samlet front. En model der ofte er set indført i stater hvor centralmagten frygter for militærets loyalitet. Så selvom militæret ikke umiddelbart vurderes at kunne agere på egen hånd, så er det en anden sag hvorvidt det reelt er under civil kontrol. Set i lyset af den monopolære politiske opbygning,184 præsidentens magt185 og hidtidige anvendelse af militæret,186 har oppositio-nen og derved befolkningen kun meget lidt kontrol med hvordan centralmagten anvender militæret. Hvilket de blodige aktioner i Saada provinsen eller besættelsen af oppositionens partihovedkvarterer er et godt eksempel på.187 Derudover styrker størrelsen af forsvars-budgettet denne antagelse, idet det er tvivlsomt at det er befolkningens vilje at leve i fattig-dom, mens militæret opruster mod en fjende centralmagten selv har skabt. Det må konkluderes at Yemen, med hensyn til den civile kontrol med militæret, forfat-ningsmæssigt lever op til Holsti’s kriterium angående ”civil kontrol med militæret.” Og der-ved skulle både den horisontale og vertikale legitimitet påvirkes i den positive retning. Men set i forhold til det monopolære politiske system, manglende reformmæssige tiltag og det siddende regimes tendens til at undertrykke oppositionens kritik, ses i stedet en stat der samler magten om de få og styrker disses kontrol over militæret. På bundlinien svækkes både den horisontale og vertikale legitimitet noget, men med mest tyngde i den horisontale idet befolkningen ser militæret mere som et redskab for centralmagten end for staten.



186 Ibid.


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 43

4 KAPITEL 4 - SAMMENFATNING Stater kan ifølge Holsti og Buzan indplaceres på et kontinuum af styrke. I den ene ende er stærke stater placeret, hvis karakteristiske træk er en stærk binding mellem de fysiske og de holdnings- og institutionsmæssige komponenter, hver med en høj grad af horisontal og vertikal legitimitet. I den anden ende ligger de fejlslagne stater. Disse stater er faldet sam-men rent politisk. Der eksisterer minimal lov og orden idet centralmagten ikke længere kan udøve myndighedskontrol i landet og mangler bred loyalitet. Landet er typisk præget af bevæbnede grupper og fraktioner der øver modstand mod enhver der prøver at ophæve eller blande sig i deres styre eller forsøger etablere en effektiv orden. Dette er selvfølgelig to ekstremer der kun sjældent er eksisterende, da de repræsenterer idealmodellen for henholdsvis den stærke og den fejlslagne stat. De fleste stater placerer sig et sted imellem disse to, og mange bevæger sig langs kontinuumet i takt med landets politiske, økonomi-ske og sociale udvikling. Der er ingen ”endelig” eller stationær placering for en stat i konti-nuumet, selvom visse fejlslagne stater har vist sig fuldstændig at forsvinde. Hvor ligger Yemen på dette kontinuum? Og hvilken retning går landets udvikling imod? På baggrund af opgavens analyser ses Yemens store dilemma at være, at det ikke kun eksternt skal fremstå som en stærk stat og nation, for at sikre de livsvigtige udenlandske donationer og bistand. Staten skal også være det internt. Staten skal være stærk for at kunne rejse større loyalitet og enighed i samfundet, for at skabe og vedligeholde den nationale identitet og tilvejebringe tjenester og ressourcer der kan sikre den økonomiske udvikling i landet. Problemet er bare at Yemen ikke har de res-sourcer, der kræves for at klare opgaven. Analyserne viste at centralmagten derfor har grebet til mere eller mindre ”ulovlige” handlinger set i forhold til reglerne for demokrati, hvilket har forværret de sociale spændinger yderligere mellem staten og samfundet. Når stærk uvilje, fjendskab og tilmed had imellem grupper eller til staten består og staten sam-tidigt lider under lav legitimitet, så ”hænger” landet fast i status quo. Således er staten Ye-men ikke kun svag rent legitimt, men også institutionelt, hvorved reformering og forandring begrænses. Yemen er dermed fanget i ”den onde cirkel.” I forsøg på at finde styrken til at skabe den nødvendige legitimitet, ved at tilvejebringe sik-kerhed og andre basale ydelser, viste analyserne at centralmagten valgte at spille på og udnytte de spændinger der er og har været imellem de talrige sociale grupperinger der udgør Yemen. Alt hvad staten derfor gør for at blive en stærkere stat, gør faktisk at den i stedet forlænger svagheden i det uendelige. Essensen i denne svaghed findes i den mod-stand som centralmagten mødte fra den første færd siden genforeningen, i den fra mange sider manglende vilje til udvikling af et samlet Yemen, som en nation, et folk, med fælles historie og derved en fælles interesse. Det begyndte med en genforening og et ønske om at gøre godt for alle i Yemen. Med poli-tisk pluralisme, ny forfatning, reformer og demokratisering som den politiske dagsorden, for at skabe grundlaget for en økonomisk og social udvikling. Men gennemførelsen af de politiske planer forløb ikke så gnidningsløst, som Præsident Saleh og centralmagten hav-de håbet på. I takt med at tiden gik, opnåede man kun mindre fremskridt og planerne løb efterhånden en efter en ud i sandet. Alt stod i vejen for fremskridtet; århundrede med tilba-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 44

geståenhed, primitiv økonomi, analfabetisme, religiøs fanatisme, stammernes manglende fremsyn og fastholdelse af kultur, lov og traditioner, arven fra kolonitiden, korruption, ar-bejdsløshed og statens økonomiske nedtur. Al udvikling og fremskridt blev pludselig svæ-rere, og der blev længere mellem succeserne. Som konsekvens forsøgte centralmagten derfor at presse endnu mere på og nåede til sidst det punkt, hvor presset blev for stort i forhold til det opnåede resultat. Efter borgerkrigen har Præsident Saleh skabt en stærkere centralmagt, en styrket præsi-dentpost og en magtposition der kunne lede tankerne hen imod skabelsen af et diktatur. Vel at mærke ikke et diktatur i den normale forstand, idet et sådant ville skabe en stærk og fælles opposition, der ville søge at vælte centralmagten ved et kup, hvorved Yemen skulle tage endnu en tur rundt i ”den onde cirkel”. Analyserne viste at Saleh´s ”diktatur” ikke er et ”militær diktatur”, men snarere kan betegnes som et ”demokratisk diktatur”, bestående af en bredt funderet forfatning, der anerkender opposition, ligeberettigelse, politisk pluralis-me, frie periodiske valg, ytringsfrihed og som nyder international anerkendelse – men som i praksis lader magthaveren suverænt bestemme omfanget af demokratiet. I sine forsøg på at få bugt med modstanden, gav analyserne, at centralmagten brugte tvang og pression mod lokale og regionale magtcentre såvel som mod offentlige, religiøse og etniske grupper. Derved er statens fordring på legitimitet blevet yderligere undermine-ret. Statens ret til at styre er blevet udhulet af centralmagtens handlinger. Den systemati-ske udelukkelse af vigtige grupper fra reel politisk indflydelse, medbestemmelse eller til fordeling af ressourcer har hjulpet yderligere i ødelæggelsen af legitimiteten. Udgangspunktet må derfor være, at Yemen ligger et sted mellem de to ekstremer i konti-nuumet. En sammenfatningen under Buzan’s dimensioner for staten ud fra analyserne med tilhørende delkonklusioner vil herefter, give et signal om udviklingen har en opad eller nedadgående tendens i forhold til den horisontale og vertikale legitimitet.


Stærk stat

Fej lslagen stat

YEMEN

Kollapset stat(ikke eksisterende stat)

??

??

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 45

4.1 Ideen om staten Analysen af Yemen, holdt op imod Buzan og Holsti´s teorier vedrørende ”ideen til staten” eller ”den bærende ide om staten” viste et tydeligt billede af et Yemen, der har et seriøst problem med at tilvejebringe de mest fundamentale ydelser til samfundet. Empirien og analysen viste, at høj arbejdsløshed, et dårligt udviklet uddannelsessystem, et korrupt poli-ti og retsvæsen, alle var væsentlige faktorer der svækkede såvel den vertikale som den horisontale legitimitet. Analysen viste desuden at legitimiteten, både den vertikale og horisontale primært var af-hængig af opretholdelsen eller i bedste fald styrkelsen af balancen mellem det staten be-mægtiger sig, befolkningens reelle indflydelse og den endelige fordelingen af statens ydel-ser. Empirien viste med al tydelighed, at der ikke var en bred enighed om, at staten yder nok i forhold til hvad den ”nyder”. Derved blev balancen skæv og staten fejlede såvel hori-sontalt som vertikalt. Vi fandt desuden, at staten konstituerende bygger på dele af ideologien fra islam. Statens ide handler således om et Yemen der er forenet i et folk, med en fælles historie og derfor også en fælles interesse. Men analysen viste samtidigt, at enigheden om denne ide ikke nødvendigvis var velfunderet i det yemenitiske samfund, idet den ikke har opnået konsen-sus eller loyalitet iblandt stammerne, der alle er bredt funderet i befolkningen, specielt uden for bygrænserne. som følge deraf blev legitimiteten presset i negativ retning såvel vertikalt som horisontalt og viste dertil, at stammerne ikke alene udgør en væsentlig øko-nomisk, politisk og social enhed der er kendetegnet af indre loyalitet og fælles identitet, men også i vid udstrækning er uforenelig med en identifikation med en større politisk en-hed, hvad enten der er tale om en religionsstat eller en moderne nationalstat.

Ideen om sta ten1. D en implic it te kontrakt6 . Enighed om ” den bærende ide om staten” (”grand issue”)

Stær k st at

F ej lslagen st at

YEME N

K ollapset s ta t

1 + 6

1 + 6

Stammernes manglende opbakning til centralstyret blev dels fundet i deres sociale struktur og dels i ”den bærende ide om staten”. De sociale strukturer der i dag er udmøntet i stammelove, opleves stadig som vigtigere end de nationale love eller den lov samling, der

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 46

er begrundet i islam. ”Den bærende ide om staten” forudsætter desuden et brud med de traditionelle samfunds- og autoritetsstrukturer og traditionsbestemte identitetsdannelse, fordi nationens abstrakte eller metaforiske fællesskab er uforeneligt med det traditionelle samfunds forestillinger om slægtsskabs- og stammeloyalitet – altså et opgør med stam-mestrukturen og de traditionelle blodsbånd. I stigende takt med den manglende oplevelse hos individet, af ”den implicitte kontrakt” samt manglende opbakning til ”den bærende ide om staten” bliver en realitet, så bliver den horisontale og vertikale legitimitet påvirket i stadig større grad, i en negativ retning i forhold til det politiske system og det siddende regime.

4.2 Den fysiske base Empiri og analyse viste med baggrund i de valgte teorier vigtigheden af, at staten har en effektiv myndighedskontrol over hele dets territorium. Hvis centralmagtens kontrol, herun-der lov og ret, ikke rækker længere en til bygrænsen, kan staten ende med blot at være en fiktion. Analysen klarlagde, at der ikke længere kunne herske nogen tvivl om, at Yemen står sva-gere i dag end før, idet landet nu, udover at være et forholdsvist sikkert opholdssted for de islamiske grupperinger, også selv er blevet et mål for de islamiske gruppers kamp mod den vestlige indflydelse, herunder USA's kamp mod terror. Det blev tydeliggjort, at alene det forhold, at et stigende antal radikale islamiske grupperinger klart, systematisk og over en længere periode forholdsvist uanfægtet har kunnet dominere store dele af landet, og således påvirkede den horisontale og vertikale legitimitet negativt. Desuden viste analysen at det er det samme som gør sig gældende i forbindelse med centralmagtens berørings-angst overfor stammerne. Staten har hverken, i forhold til de islamiske grupperinger med jihad og salafisme som tilhørsforhold eller stammerne med reference til stammelov og blodbånd, monopol over den legitime magtanvendelse. Staten evner ikke at kontrollere eller forhindre disse grupperingers voldsudøvelse. Konsekvenser er at både den horison-tale og vertikale legitimitet går i negativ retning set i forhold til det politiske system og cen-tralmagten.

D e n fys is ke ba se5. I n tern su ve ræ n i tet8. I n tern ati o n al an er ken d el se af stat en (L åst so m ko n st an t)

S tSt ææ r k st atr k st at

F ej lsl ag en st atF ej lsl ag en st at

Y E ME NY E ME N

K olla ps e t s ta tK olla ps e t s ta t

5

5

8

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 47

4.3 Statens institutioner Den politiske agenda i Yemen udfordrer til en vis grad Holsti’s kriterium om, at der skal være ”enighed i alle samfundssektorer omkrig de politiske spilleregler,” idet udviklingen af den politiske proces i Yemen blev set som værende præget af tre modsatrettede tenden-ser. På den ene side den demokratiske proces, der er kommet til udtryk i vedtagelsen af en fri forfatning og relativt frie valg og på den anden side, en kraftig polarisering af magten omkring GPC og præsident Saleh, og sidst en der mere og mere domineres af grupperin-ger der ved magtanvendelse eller pression forsøger, at opnå og påvirke den politiske ind-flydelse. Analysen af ”spillereglerne” fastslog, at ved centralmagtens gennemførelse af de periodi-ske valg, og forfatningens fastlagte principper for valghandlinger, flertalsafgørelser og fol-keafstemninger, påvirkes legitimiteten både horisontalt og vertikalt i positiv retning. Den vertikale legitimitet bliver endda yderligere påvirket i positiv retning, idet forfatningen giver befolkningen ret til medbestemmelse uanset køn, bopæl eller religiøst tilhørsforhold. Den har desuden givet grupper, organisationer og det enkelte individ ret til at organisere sig, stille op til valg, til at opponere og lade sig vælge. Desværre viste samme analyse også en negativ tendens i den horisontale legitimitet idet manglen på reformer og den siddende centralmagts styrkelse af egen politiske magtposition, underminerer forfatningens oprinde-lige hensigt om politisk pluralisme, åben dialog og demokrati. I forbindelse med analysen vedr. det politiske system blev det konstateret, at der fore-kommer systematiske forfølgelser i Yemen. Disse forfølgelser før, under og efter valg-handlingerne har og havde alene til formål, at udelukke de enkelte individer, pressen og oppositionspartier m.m. fra at udøve reel politisk indflydelse, og styrke centralmagtens po-sition. Dette påvirkede den horisontale legitimitet negativt. Truslen om politisk ustabilitet synes derfor at være større nu efter præsidentvalget i forhold til før valget, idet vælgerne kan føle sig ført bag lyset af det politiske system og ikke mindst af det internationale sam-fund, der har lovprist de demokratiske processer og den fri presse i Yemen. Heller ikke analysen med baggrund i Holsti’s kriterium om at ”staten ikke må bruges til personlig vinding,” kunne få vendt den negative tendens. Korruptionen i Yemen syntes umiddelbart at være centralt organiseret, hvor staten styrer hvor megen bestikkelse, der skal betales og til hvilke embedsmænd. Og selvom centralmagten har startet antikorrupti-ons programmer og vedtaget love der skal få has på korruptionen, så viste empiri og ana-lyse en retorik og en behandling af problemet, der sætter spørgsmålstegn ved hensigten med programmerne og lovene. Skal de reelt gøre noget ved korruptionen? I centralmag-tens egne rækker? Eller er de alene tiltænkt, at stille det internationale samfund tilfreds og derved fremadrettet sikre den vitale økonomiske hjælp udefra? Umiddelbart vil der på den aktuelle empiri kun kunne konkluderes, at den vertikale legitimi-tet går i en negativ retning grundet den store og udbredte nepotisme, bedrageri og under-slæb blandt centralmagtens embedsmænd og magtelite. Omvendt kunne den vertikale legitimitet, med afsæt i statens vedtagelse af antikorruptionslove m.m. påvirkes i en positiv retning. Dette er dog ikke muligt at undersøge endnu. Men skal centralmagten fremadret-tet kunne skabe troværdighed og loyalitet til staten, skal det bevise at antikorruptionspro-grammet, loven m.m. virker og bliver fulgt, og det viste analysen ingen umiddelbare tegn på.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 48

Analysen gav en illustration af en centralmagt med en forfatning og organisation der umid-delbart sikrer et militær under effektiv civil kontrol, hvorfor Yemen skulle opnå horisontal og vertikal legitimitet. Analysen underbyggede dette yderligere idet den viste, at Yemen ikke har et militær der vil kunne overtage staten og ekskludere den politiske magt, idet militæ-rets styrker aktuelt er organiseret i to separate blokke, hvilket umiddelbart forhindrer en samlet front. En model der i øvrigt er set indført i stater hvor centralmagten frygter for mili-tærets loyalitet. Men analysen viste også en svaghed. Den kraftige monopolisering af cen-tralmagten sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt der reelt er tale om civil kontrol. Set i dette perspektiv kan det diskuteres hvorvidt militæret ikke blot er centralmagtens og i dette til-fælde præsidentens ”forlængede arm” hvilket analysen af den hidtidige anvendelse af mili-tæret til en vis grad underbyggede.

Statens institutioner2. Enighed i alle samfund slag o mkring de politiske ” spilleregle r”3. Ingen udelukkelse fra det politiske syst em4. Stat en må ikke brug es til eg en vinding7. Civil kont rol m ed militæret.

StStææ rk statrk stat


YEMENYEMEN

Kollapset statKollapset stat

2 + 3

2 4

47

7

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 49

5 KAPITEL 5 - KONKLUSION Yemen står over for et fundamentalt problem der vanskeligt lader sig løse. Medens landet giver udseende af autoritet og myndighed, har staten sjældent mulighed for at udøve magt over hele territoriet, idet den i væsentlig grad begrænses af modstanden fra stammerne og de islamiske grupperinger. Analysen med tilhørende delkonklusioner og sammenfatning, konkluderer hvad vi allerede i indledningen til denne opgave kunne have forudset – Yemen er en svag stat, i alle hen-seender. I stort set alle af Holsti’s kriterier for den stærke stat, mister Yemen legitimitet, såvel horisontalt som vertikalt. Blandt de 7 kriterier der specifikt blev analyseret, er der specielt to der udmærker sig mere end de andre. Det ene er den manglende konsensus om den bærende ide om staten, der umiddelbart ses som kernen til Yemens problemer. Uenigheden blandt Yemens sociale grupperinger om at bryde med den historiske arv og tradition, for at bygge et nyt og fælles ”fundament”, har skabt stor modstand, hvorved ”disciplineringen” af folket falder til jorden. Det andet er den interne suverænitet eller mangel på samme. På trods af et omfattende sikkerhedsapparat, har staten ikke kunnet opnå monopol på voldsmidlerne og derved kon-trol med territoriet. Dette har bl.a. muliggjort tilstedeværelsen af væbnede grupperinger, såsom Al-Qaeda. Set i lyset af, at præsidenten med USA´s tilstedeværelse er tvunget til aktivt at bekæmpe de islamiske grupper, vil modstanden mod ham og centralmagten vok-se yderligere. Kriminalisering samt delegitimisering af staten, hvilket opstår når statens institutioner bliver betragtet som korrupte, ulovlige eller ineffektive, er ligeledes destabiliserende for staten idet legitimiteten til styret forsvinder. Demografiske faktorer og mangel på de mest basale serviceydelser er tillige destabiliserende faktorer, ligesom overtrædelse af de humanitære rettigheder, i forbindelse med statens institutioner er det. Det kan derfor endeligt konkluderes, at Yemen som stat ikke er en fejlslagen stat idet sta-ten stadig har en fungerende politisk enhed der ikke direkte anfægtes og som nyder inter-national anerkendelse for sine demokratiske tiltag. Der hersker heller ikke kaos eller krigs-lignende tilstande. Men de mange og forholdsvis omfattende negative tendenser i legitimi-teten (horisontalt og vertikalt), specielt set i forhold til den indenrigspolitiske situation og kapacitet, taler sit eget klare sprog. Yemen er en meget svag stat med et skrøbeligt demo-krati, der stadig bliver svagere i takt med centralmagtens monopolisering af staten. Hvorfor Yemen vil fortsætte ned ad kontinuumet mod en status som en fejlslagen stat.

5.1 Perspektivering Analysen giver ikke let tilgængelige svar for dem der vil støtte Yemen. Empirien viser at valgene i dag nærmest bliver betragtet som det universelle redskab til reducering af kon-flikterne og demokratisering i landet. Imidlertid, hvis de manipuleres/arrangeres som ana-lyserne har vist, så bliver valghandlingerne ineffektive eller tilmed skadelige for stabiliteten. Således har analysen konstateret, at de tidligere demokratiske valghandlinger kun har haft en begrænset positiv indflydelse på stabiliteten og dermed den sociale og økonomiske udvikling. Med den modstand og de problemer som analysen konstaterede i forbindelse

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 50

med den bærende ide om staten, er det svært at forestille sig, at Yemen, som en svag stat, umiddelbart selv vil kunne vende nedturen ad kontinuumet. Hvornår Yemen vil nå og dermed opfylde kriteriet for at være en fejlslagen stat, er derimod sværere at forudse. Sker der ikke noget i nærmeste fremtid, med henblik på at rette op på landets dårlige økonomi (faldende olieavancer, korruption, mangel på investeringer m.m.), miljømæssige problemer (vandmangel) og dårlige omdømme (manglende intern suveræni-tet) vil det med al sandsynlighed kunne indtræffe indenfor de næste 8 - 10 år. Det ligger uden for denne opgaves emne, at svare på hvad der kræves for at vende udvik-lingen og styrke de demokratiske tiltag der allerede er taget i Yemen. Der gøres alligevel et forsøg fra forfatterens side. Et stærkere Yemen vil kræve det internationale samfunds hjælp i form af bistandspro-grammer, og udenrigspolitiske dagsordner, der direkte retter sig mod at fremme de nød-vendige forfatningsmæssige reformprocesser, der sikrer politisk pluralisme, økonomisk udvikling, myndighedskontrol over territoriet og menneskerettigheder. Men hjælpen skal afpasses således, at den kommer som hjælp til selvhjælp, idet en yderligere direkte ind-blanding fra Vesten vil kunne lede til yderligere modstand mod centralmagten. Således ses det danske regeringsprogram ”partnerskab for forandring”, umiddelbart som en god og brugbar konstruktion. For at modvirke den generelle skepsis mod vestlig indblanding i landet, bygger program-met på en åben kommunikation der ærligt formidler motiver og værdier for engagementet i Yemen. Derudover fokuserer programmet på, igennem etablering af god regeringsførelse, etablering af et retssamfund og sikring af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligeberettigelse og ytringsfrihed, at skabe rammebetingelserne for de grundlæggende de-mokratiske værdier og normer. Programmet mangler imidlertid økonomisk tyngde i forhold til Yemens haltende økonomi. For at løse landets store vandproblemer, og dermed forhindre en større humanitær kata-strofe samt undermineringen af Yemens økonomi, i takt med at olieressourcerne forsvin-der, er der brug for massive internationale investeringer i industri og infrastruktur. De store naturgasressourcer der ligger uudnyttede hen, grundet frygt for terror og uroligheder, skal oparbejdes og eksporteres for at skabe nyt økonomisk grundlag for den sociale udvikling (uddannelse, sundhed, velfærd m.m.). Når alt kommer til alt skal læseren huske på, at demokratiseringsprocessen i Danmark tog mere end 100 år – og at denne opgave derfor ikke skal give anledning til undren, hvis der er problemer med at få demokratiet til at virke i et land som Yemen. Tværtimod er der sna-rere grund til at være imponeret over, at det rent faktisk er lykkedes for yemenitterne at indføre flere demokratiske værdier og normer, herunder afholdelse af periodiske valg og ligeberettigelse for kvinder, som det første land på den arabiske halvø. Endnu synes der håb forude for, at Yemen igen kan blive det ”Det lykkelige Arabien.”

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 51

TILLÆG - BIBLIOGRAFI Alle kilder er medtaget i denne liste. Det indebærer, at også kilder, hvorfra der alene er hentet en enkelt oplysning, er anført i denne liste. Det gælder især for kilder indhentet via Internettet. Andersen, L. (2005), “Hvad stiller man op med fejlslagne stater?” Udenrigs 2. Skagen: Skagen bogtrykkeri og Rounborgs grafiske hus. Andersen, Lars E., Mørch, Søren, Rasmussen, Torben R., Ringsted, Jørgen, Roes-dahl, Ingeborg & Wien, Charlotte (1994), “Yemen – Mellem stamme og modernitet”, Herning: Systime A/S. Berlinske Tidende (2006), “Værd at vide om Islam”, http://www.berlingske.dk. (2006-11-01) Birk, A. (2006), “Journalistisk frihed på trods”, Information (4. januar 2006) http://www.infomedia.dk/infomedia/Artikler/soegning/PrintArtikel.aspx Bramming P. (2005), Stammer I vor tid, Weekendavisen (24. juni 2005). http://www.infomedia.dk/infomedia/Artikler/soegning/PrintArtikel.aspx Bush, George W. (2002), The National Security Strategy of the United States of America http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.pdf (2006-10-26) Buzan, Barry (1991), People, States & Fear - an agenda for international security studies in the post cold war area, Worchester: Harvester Wheat sheaf Country Studies (2006), Discovery of Oil http://www.country-studies.com/persian-gulf-states/discovery-of-oil.html (2006-10-26). Europæisk sikkerhedsstrategi (2003) – Et sikkert Europa i en bedre verden, Bruxelles http://consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/031208ESSIIDA.pdf (2006-10-26) Giddens, Anthony (1984), The Constitution of Society: Outline of the Theory of Structura-tion. Berkeley: University of California Press. Holm, H. (2001). ”Writing the Rules for Disaggregated World Order. Policy Towards Failed States As an Example”. http://www.ippu.purdue.edu/failed_states/2001/papers/HOLM.pdf (2006-10-26) Holsti, Kalevi J. (1996). The State, war and the state of war Cambridge: Cambridge Uni-versity Press Human Development Report Office (2006), Human Development index 2005, http://hdr.undp.org/reports/global/2005/ (2007-01-01)

http://www.berlingske.dk/

http://www.infomedia.dk/infomedia/Artikler/soegning/PrintArtikel.aspx


http://www.whitehouse.gov/nsc/nss.pdf

http://www.country-studies.com/persian-gulf-states/discovery-of-oil.html

http://consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/031208ESSIIDA.pdf

http://www.ippu.purdue.edu/failed_states/2001/papers/HOLM.pdf

http://hdr.undp.org/reports/global/2005/

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 52

Islaminfo.dk (2007), Leksikon http://islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=621 (01-02-2007) JANES (2007), Jane's Sentinel Security Assessment - The Gulf States. http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/GULFS_doc_view.jsp?Sent_Country=Yemen&Prod_Name=GULFS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/gulfsu/yemns010.htm@current#section1 (2007-01-01) Mellemøsthåndbogen (2005), Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Odom, William (2004), Unmasking Terror – a global review of terrorist activities. Washing-ton D. C.: The Jamestown Foundation. Plesner, E. (2005), ”Pressefrihed: Én i synet på magthaverne”, Jyllands-Posten (17. juni 2005). http://www.infomedia.dk/infomedia/Artikler/soegning/PrintArtikel.aspx Plesner, E. (2005), ”Yemen: Den daglige middagsrus i khat”, Jyllands-Posten (23. august 2005). http://www.infomedia.dk/infomedia/Artikler/soegning/PrintArtikel.aspx Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (2005), JP/Politikens Forlagshus A/S 3. udgave, 1. oplag (elektronisk udgave) Rotberg, Robert I. (2003), Nation-state failure. A recurring phenomenon? http://www.dni.gov/nic/PDF_GIF_2020_Support/2003_11_06_papers/panel2_nov6.pdf (2006-12-12) Simonsen J. B. (2001), Politikens Islam leksikon. Århus: Clemenstrykkeriet Transparency International (2006), Transparency Corruption perceptions indeks 2006, http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006 (2007-01-01) Udenrigsministeriet (2007), Det Arabiske Initiativ http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Mellemoesten/DetArabiskeInitiativMulitlateraltSamabej-de/?WBCMODE=PresentationUnpublish%2cPresentationUnpublish (2007-02-12) University of Texas Libraries, the University of Texas Austin (2006), Kortreferencer: http://www.lib.utexas.edu/maps/middle_east.html (2006-10-26). Weber, Max (1922), Wirtschaft und Gesellschaft. § 17. Politischer Verband http://www.textlog.de/weber_wirtschaft.html (2006-12-12) World Bank Group (2007), World Development Indicators. http://devdata.worldbank.org/wdi2006/contents/cover.htm (2007-02-12)

http://islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=621

http://www4.janes.com/subscribe/sentinel/GULFS_doc_view.jsp?Sent_Country=Yemen&Prod_Name=GULFS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/gulfsu/yemns010.htm@current#section1





http://www.dni.gov/nic/PDF_GIF_2020_Support/2003_11_06_papers/panel2_nov6.pdf

http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2006

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Mellemoesten/DetArabiskeInitiativMulitlateraltSamabejde/?WBCMODE=PresentationUnpublish%2cPresentationUnpublish



http://www.lib.utexas.edu/maps/middle_east.html

http://www.textlog.de/weber_wirtschaft.html

http://devdata.worldbank.org/wdi2006/contents/cover.htm

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 53

BILAG 1 - Den Arabiske Halvø

(WWW. leksikon.org)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 54

BILAG 2 – Statens styrke

Ideen om staten (1), (6)

Den fysiske base (5), (8) Institutioner

(2), (3), (4), (7)

1. Den implicitte sociale kontrakt 2. Enighed i alle samfundssektorer omkring de politiske ”spilleregler” ~ Konsensus om de politiske spilleregler 3. Ingen udelukkelse fra det politiske system ~ Lige adgang til beslutningsprocessen (politiske system) og til fordeling af ressourcer 4. Staten må ikke bruges til personlig vinding ~ En klar distinktion mellem ”private gain and public service” 5. Intern suverænitet ~ Effektiv suverænitet 6. Enighed om ”grand issues” ~ Ideologisk konsensus/pragmatisk politik 7. Civil kontrol med militæret 8. International anerkendelse af staten ~ International konsensus om territorielgrænser

Vertikal og horisontal legitimitet er baseret på:

STATEN

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 55

BILAG 3 – Statens legitimitet


StStæærk statrk stat


(Svag stat)(Svag stat)

Kollapset statKollapset stat(ikke eksisterende stat)(ikke eksisterende stat)

• Statsapparatets Autoritet • Loyalitet til ideen om staten • Tilslutning til statens institutioner • Demokrati

• Statens opfattelse af grupperinger • Individer og grupperingers gensidige opfattelse • Samfundsmæssig indretning

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 56

BILAG 4 – Økonomisk aktivitet

(Yemen - Economic Activity from the CIA Atlas of the Middle East 2006)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 57

BILAG 5 – Diverse kort over Yemen Kort over Yemen (2002) Inkl.. : Yemen, Annual Rainfall, Economic Activity, Distribution of Ethnoreligious Groups and Key Tribal Areas,

Land Use, Physical Features, Population Density. Also includes "Factoids" and chart of "Important Events from 1959 to Present" (Uni-versity of Texas Libraries, the University of Texas Austin (2006).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 58

BILAG 6 – Vandressourcernes fordeling

Documents

i Mellemøsten - Forsvaretforsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06... · RESUME Selvom verden oplevede en demokratiseringsbølge i kølvandet på ”Den Kolde Krigs” af-slutning,