Liv i Universet- En rejse ud i Rummet -

Mennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i at vi i mange årtier har udforsket det som er langt væk fra vores egen planet Jorden. Vi leder efter liv derude. Måske intelligent lige som os selv eller bare simpelt organisk liv. Hvorfor, er der mange som spørger sig selv om, men fakta er at vi gør det.

Rumfartens forberedelser

Alle ved jo at det tager lang tid, om at komme ud i rummet. Ikke så mange ved at man faktisk også skal træne i lang tid. Og det er ikke lige barnemad, men hvor langt tid tager det egentlig og hvordan skal de forberede sig?

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke forberedelse tages der før en rumrejse?Hvorfor tog man ud i rummet i 1960erne?Hvorfor tager man ud i rummet i dag?Rumhistoriens første opsendelser. Hvor galt gik det?Moderne opsendelser. Går det nemmere?Fakta om ChallengerFakta om ColumbiaModerne raketaffyringer

Hvilke forberedelse tages der før en rumrejse?

● Astronauter skal også kunne medicinsk arbejde, give taler, tage overlevelsestræning og

hvis man skal arbejde på ISS skal man kunne tale russisk

● Som astronaut skal man gennemføre en test, lavet af NASA, specificeret til rumfart

● I begyndelsen skulle man skal være under 1.80 m, på grund af minimal plads i

rumraketten

● For at være astronaut, skal man have over 1.000 Timer træning

● Man skal have et højt niveau i: Matematik, Biologi-Videnskab, Fysik-Videnskab, og

Computer-Videnskab astronaut test

En af de mest kendte øvelser er, at man har rumdragten under vand, for at simulere en manglende tyngdekraft. +

Hvorfor tog man ud i rummet i 1960erne?

I 1960erne handlede det om ’’Rumkapløbet’’.

Det var en politisk strid mellem U.S.A. og Sovjetunionen,

der primært handlede om terrorbalancen mellem

stormagterne. Den begyndte efter 2. verdenskrig.

Højdepunkterne var Sputnik-satellitten fra Sovjetterne i

1957 og den første mand på månen fra U.S.A. i 1969.

Hvorfor tager man ud i rummet i dag?

Mennesker har altid haft lyst til at

udforske det ukendte. Og nu da vi har

udforsket det meste af vores egen klode

og kan rejse ud af vores egen atmosfære

er vores opmærksomhed kommet til

rumrejser. Det hjælper os med at finde

vores plads i Universet og nu da vi allerede

har været på Månen er det forståeligt, at

vi fokuserer på Mars, fordi det er den

nærmeste og en muligt beboelig planet.

Rumhistoriens første opsendelser. Hvor galt gik det?

Den viden, man i starten havde om rummet og raketter, var meget begrænset.

I lang tid prøvet man at sende ubemandede raketter ud i rummet.

Efter lang tids prøven fandt man den rette fart (undvigelseshastighed) for at komme ude af

jordens atmosfære.

Fejl opsendelser

Moderne opsendelser. Går det nemmere?

Ja, fordi teknologien forbedres, sikkerheden øges. Men det er stadig farligt. Da små fejl kan føre

til store ulykker.

Den sidste ulykke i rumfarten skete i 2014. Ulykken var grundet at flyet “Spaceship two” var en

prototype. En af de to piloter døde, den anden kunne redde sig med en faldskærm.

Rumrejser bliver billigere, det bedste eksempel er SpaceX. SpaceX genbruger raketterne hvilket

gør rumrejserne billigere. :)

Fakta om Challenger

Land: USA

Opkaldt efter: HMS Challenger

Første rejse: 4 April, 1983

Sidste rejse: 28 Januar, 1986

Status: Styrtede d. 28 Januar, 1986

Tilbagelagt distance: 41.527.414 km

Challenger ulykke

Animations forklaring

Fakta om Columbia

Land: USA

Opkaldt efter: Columbia Rediviva

Første rejse: 12-14 April, 1981

Sidste rejse: 16 Januar-1 Februar, 2003

Status: Styrtede d. 1 Februar, 2003

Tilbagelagt distance: 201.497.772 km

Columbia ulykke

Moderne raketaffyringer

Rumraketter: I raketmototerne på raketterne udnytter man newtons tredje lov -

reaktionsprincippet. Det fungerer med, at man blander oxygen med brændstof. Det bryder i

brand, som danner meget gas og fyrer dem frem, ligesom hvis du ville sidde på en stol med hjul

på og kaste noget væk. Sådan ville du blive skubbet frem/tilbage.

Vand-/Luftraketter: Man kan sammenligne raketaffyringer med vores forsøg, som vi lavet på

kirkegården. Man skulle have det perfekte antal vand og luft, for at give den bedst mulige

“flyvetur”. Den største forskel er selvfølgelig, at raketten bruger brændstof og oxygen i stedet

for vand og luft.

Mennesker i RummetMennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i, at vi i mange årtier har udforsket det

som er langt væk fra vores egen planet, Jorden. Vi leder efter liv derude. Måske intelligent lige som os selv, eller bare

simpelt organisk liv.

Hvorfor? Er der mange som spørger sig selv om, men fakta er at vi gør det.

Det begyndte i 60’erne mellem sovjetunionen og USA. I begyndelsen var det farligt at sende mennesker ud i rummet.

Derfor begyndte man at sende dyr ud i stedet.

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvor mange uheld var der?

2. Hvordan var deres hverdag i rummet?

3. Hvem var den første i rummet?

4. Hvor lang tid var de i rummet?

5. Den første danske?

Det første menneske i Rummet.Jurij Gagarin var en russisk kosmonaut. I 1962 blev han den første mand i rummet. 1960 blev han sammen 20 andre udvalgt til kosmonauter. De skulle gennemgå et hårdt træningsprogram, og på baggrund af dette program skulle det første menneske i rummet vælges. Der skulle vælges mellem ham og German Titov. Gagarin blev valgt, måske pga. hans personlighed og højde. Der var nemlig ikke så meget plads i rumskibet.

Den 12. april 1961 blev Jurij Gagarin det første menneske i rummet. Han blev sendt op med Vostok 1. Han var deroppe i ca. 2 timer.

Efter at være det første menneske i rummet blev han straks en verdenskendt berømthed og rejste vidt omkring som ambassadør for Sovjetunionen. Jurij Gagarin besøgte sammen med sin hustru, Valentina, Danmark i 1962, hvor han var i audiens hos Kong Frederik 9. og var desuden med til skolernes idrætsdag i Gladsaxe Kommune.

Fra 1963 sad han i Den Øverste Sovjet, men vendte tilbage til Stjernebyen, hvor han arbejdede med udvikling af genbrugelige rumskibe og blev træningsleder. I 1967 var han reservepilot på Sojuz 1.Gagarin omkom ved en flyveulykke under en træningsflyvning med en MiG-15 nær Moskva i 1968. Han er begravet på Den Røde Plads i Moskva.

Ulykker i Rummet3 ulykker i USAs historie:

Apollo 1: USA har haft 3 ulykker med rumfarten. Den første skete den 27. Januar 1967. Det var den allerførste Apollo (Apollo 1), som skulle sendes af sted, men kabinen brændte ved en test på startrampen. Det skete en måned før den skulle blive sendt ud i rummet. Alle tre astronauter, som skulle med, døde under øvelsen. De prøvede at få lugen op, men kunne ikke åbne den, der presset i kabinen var alt for højt. Det er nu præcis 50 år siden at det skete. Efter branden blev opbyg-ningen af kabinen ændret, så der var mindre brændbare materialer om bord og lugen kunne åbnes meget lettere i sådan nogle tilfælde.

Challenger: Den anden ulykke var rumfærgen “Challenger”, som blev sendt 19 år efter Apollo 1 (28.Januar 1986) i rummet. Men “Challenger” kom ikke langt. Den eksploderede allerede efter 73 sekunder i rummet og opnåede kun 16 km før den styrtede ned. Årsagen var en banal fejl. En medarbejder af NASA, Roger Boisjoly vidste hvad der ville ske, men chefen, Morten Thiokol, og resten af NASA ville ikke vente længere, fordi affyringen blev rykket alt for mange gange. De gad ikke at høre på ham og så blev det til en katastrofe.Om bord var 7 passagerer. De syv amerikanere mistede livet i den tragiske ulykke, som gjorde det tydeligt for alle, at rumfart er farlig.Hele Amerika så med foran fjernsynet og ulykken bragte rumfarten langt tilbage.

Space Shuttle Challenger Explosion LIVE TV

Columbia:En skade på rumfærgen Columbias ene vinge viser sig at være fatal, da Columbia efter 16 dage i rummet skal vende tilbage til Jorden. Columbia træder igen ind i Jordens atmosfære om morgenen den 1. februar 2003 over Texas. Hele besætningen omkom.Videooptagelser viser, at rumfærgen brød i flammer over Texas cirka 63 kilometer over jorden og ved en fart på omtrent 5,6 kilometer i sekundet.

Space shuttle Columbia Explosion

Hverdagen i Rummet.En hverdag i rummet starter på sammen måde som på Jorden. Astronauterne vågner om “morgenen”, så kravler de ud af soveposen som hænger på væggen og tager tøj på. Det kan selvfølgelig godt værelidt svært pga vægtløsheden. Når astronauterne skal spise mad, spiser de, hvis det kan lade sig gøre, med ske, kniv og gaffel. Væsker, som vand og suppe, bliver de nødt til at drikke ud af et sugerør.

En del af astronauternes hverdag består af at træne. Astronauterne skal vedligeholde deres muskler og knogler, fordi at vægtløsheden gør dem svagere. En måde at træne på er, at løbe på et løbebånd. Man skal dog være spændt fast med elastikker, så man ikke flyver væk.

Astronauterne tager selvfølgelig ikke kun og for at nyde udsigten. De har alle en opgave eller et arbejde. Det bruger også en stor del af dagen på.

Et normalt døgn på rumstationen ISS:

1t 30 min: Morgenvask (vådservietter), morgenmad og morgen-inspektion af Rumstationen

30 min: Planlægning og koordineringsmøde for dag og aften samt status-rapport

2 t 30 min: Motion for at styrke knogler, kredsløb og muskler fx på løbebånd eller motionscykel eller styrkeøvelser, evt. opsætning af udstyr samt personlig hygiejne.

1 t 30 min: Daglige rutiner såsom forberedelse af dagens og næste dags arbejde, e-mails, gennemgå næste dags plan, indsamling af affald.

6 t 30 min: Arbejde med udbygning og vedligeholdelse af Rumstationen, transportopgaver, forskellige rutine-operationer, kommunikation, eksperimenter og forsøg.

2 t 30 min: Aftensmad og aften vask (fritid).

8 t 30 min: Fritid, sove

Den første dansker i rummet .Andreas Mogensen var, med ESA-gruppen fra 2009, den første dansker i rummet. Han blev født i Danmark, København d. 2.november 1976. Uddannelsen tog han på Imperial College London og blev derefter civilingeniør. To år trænede han for at komme med på Rumskibet.Den 2. september 2015 kl. 06:37 skrev Andreas Mogens Danmarkshistorie. Som den første dansker nogensinde var han på vej ud i Rummet. Det var ESA-gruppen fra 2009, der fik ham på missionen “Iriss”. Han var der i 9d 20h 14m. Derefter var han medvirken i bogen "Min rejse til rummet" og planlægger nu sin karriere i astronautlivet. Han har en kone og to børn.

Om MånenMånen var det første sted i rummet, som menneskene besøgte og det var det et stort skridt for

menneskeheden. Efter forsøg med at sende raketter og dyr op i rummet, fik man endelig de

første mennesker op på månen.

Arbejdsspørgsmål:

Ville man kunne forestille sig en fremtid på månen?

Kan man flytte kraftværker eller lignende op på månen?

Was passiert in der Zukunft mit dem Mond?

Hvordan kommer man op på månen?

Hvordan er temperaturen på månen?

Er der en atmosfære på månen?

Gibt es, oder gab es leben auf dem Mond?

Hvem var det første menneske på månen?

Ville man kunne forestille sig en fremtid på månen?

Ja det kan man godt. Hvis der for eksempel ville ske en katastrofe på jorden ville man blive tvunget til at forlade kloden og det mest tænkelige ville så være at tage op på månen. Man skulle dog bruge mange ressourcer og finde løsninger med mad og vand. Så det er ikke helt realistisk igen. Man skulle bruge rigtig mange raketter og rumdragter og ikke mindst ilt. Forskere fortæller at der vil gå mindst 10 år før mennesker kan blive sendt ud i rummet for at slå sig ned og bo på månen. Månen har desuden ikke noget magnetfelt og en meget svag atmosfære så det ville være vanskeligt at slå sig ned der, selvom det rent teoretisk kan lade sig gøre.

Kan man flytte kraftværker eller lignende op på månen?

Lige nu er det ikke muligt at flytte kraftværker og lignende op på månen, da månen ikke har en permanent overflade. Der er allerede lavet en plan for at leve den overflade, men man har først brug for understøttelse fra politikerne og så har man også brug for en meget stor sum penge, som man ikke har. Hvis man på et tidspunkt får nok penge og understøttelse, ville man få et olieeventyr. Ikke med det sorte guld, men med det sjældne isotop af grundstoffet helium, kaldet helium-3, der kan bruges som brændstof i fusionskraftværker.

Hvordan kommer man op på Månen?

Hvis man vil op på månen skal man selvfølgelig bruge en raket. Og det kræver meget forberedelse eftersom en raket er et meget avanceret transportmiddel. En raket skal have en meget høj hastighed så man kan undslippe jordens tyngdekraft. Når brændstoffet brænder af, dannes der store mængder energi og det forårsager at raketten bevæger sig.

Så når vi til månelandingen: Hvis man vil lande på månen og man vil lave en blød landing, skal man bremse med 0,5 meter i sekundet. Hvis man vil bremse skal man have et tryk på 45.000 Newton. Man skal virkelig have styr på at styre raketten da det er meget vanskeligt at bremse da dette skal gøres meget forsigtigt.

Prøv at simulere en månelanding her.

Er der en atmosfære på Månen?

Nej, der er ingen atmosfære på månen. Det viste Apollo 12 forsøget hvor de lod en ørnefjer og en hammer falde og de landede samtidigt på månens overflade. Det viser altså at Månen er lufttom.

Hvordan er temperaturen på månen?

Klimaet er meget forskelligt på månen. Det kan være ned til -240 grader nede i de dybeste kratere eller helt op til 127 grader, hvor solen rammer. Om natten er det iskoldt fordi månen ikke har nogen atmosfære som kan holde på den kraftige varme der kommer om dagen. Det betyder altså at månen er 10 grader koldere end dværgplaneten pluto, som man siden 2006 troede var det koldeste sted i vores solsystem. Gennemsnitligt er der -233 grader på månen. den koldeste temperatur der har været på jorden er -70 grader.

Hvem var det første menneske på månen?

Neil Armstrong var det første menneske, der betrådte månen. Han blev født den 5. August 1930 og døde den 25. August 2012. Den amerikanske astronaut landede på månen den 21. juli 1969, hvor han var 39. Han fløj med den maskine, som hed Apollo 11.

Den 16. juli letter maskinen fra jorden og lander 5 dage bagefter. Da han betrådte månen sagde han de berømte ord:

“One small step for a man, one giant leap for mankind” .

På dansk er det:

“Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden”.

Neil var 8 dage,14 timer og 12 minutter på månen. Han døde, da han var 82 år. Der var komplikationer efter en hjerteoperation.

Se et eksperiment udført på Kirkegårdspladsen.Man kan sammenligne en raket med det flaskeforsøg vi lavede i klassen. Vi pumpede luft ind i flasken (komprimerede luften) og da trykket blev for højt,poppede flasken op og luften kunne komme ud igen. Og fordi der sendtes luft bagud fløj flasken op af. Det samme sker med en raket:

Was passiert in der Zukunft mit dem Mond?Die Zukunft des Mondes versteht man am besten, wenn man in der Vergangenheit anfängt. Denn genau genommen war der Mond nicht von Anfang an da. Der Mond entstand durch eine gigantische Kollision( eine Kollision ist ein zusammenstoß) in der Frühzeit des Sonnensystems, als die junge Erde mit einem Planet der so groß war wie der Mars zusammenstieß. Der Mond war der Erde früher nicht nur näher; die Erde hat sich auch schneller um ihre Achse gedreht; das heißt, die Tage waren kürzer als heute.

Vor 400 Jahren waren die Tag nämlich nur 22 Stunden lang.Und jetzt kommt ein wichtiger Effekt der Physik ins Spiel: Die Drehimpulserhaltung. Simpel gesagt: Die Rotationsenergie der Erde kann nicht einfach verschwinden.

Die gesamte Drehenergie im System Erde-Mond muss immer konstant bleiben.

Dreht die Erde sich immer langsamer, dann muss sich zum Ausgleich der Mond von ihr entfernen. Den Effekt kennt man von den Eiskunstläufern: Wenn die sich um ihre Achse drehen und die Arme weit ausbreiten, drehen sie sich langsamer als wenn sie die Arme dicht an den Körper ziehen und kompakter werden. Genauso breitet die Erde ihre Arme aus , beziehungsweise “schiebt” den Mond von sich fort , wenn sie langsamer rotiert.

Das ist also der Grund, warum der Mond von der Erde weg rückt und er tut das heute immer noch. Man kann mit Laserstrahlen von der Erde aus den Abstand millimetergenau messen und weiß, dass er sich jedes Jahr um knapp 3,8 Zentimeter entfernt.Das heißt dass der Mond sich in 26 jahren 1 meter von der Erde entfernt.

Gibt es, oder gab es leben auf dem Mond?Das ist eine Diskussion vieler Wissenschaftler.Die einen behaupten das sie schatten auf dem Mond gesehen haben wo man eindeutig Lebewesen erkennen kann.Andere Wissenschaftler sagen das ein wichtiges bestandteil zum leben wasser oder eine flüssigkeit notwendig ist und da dieses nicht auf dem Mond verhanden ist behaupten diese Wissenschaftler dass es garnicht möglich wäre dass es Lebewesen auf dem Mond gibt.Ob oder ob nicht?Das weiss niemand so genau.

Liv i Universet - en rejse i Rummet.

Hvor kan der være liv?

Naturfaglig problemstilling:Mennesket har altid været nysgerrig og haft lyst til at udforske. Det er nu resulteret i at vi i mange årtier har udforsket det som er langt væk fra vores egen planet Jorden. Vi leder efter liv derude. Måske intelligent lige som os selv eller bare simpelt organisk liv.

Hvorfor, er der mange som spørger sig selv om, men fakta er at vi gør det.

Arbejdsspørgsmål:

Har man fundet liv i rummet?

Har man fundet vand eller planter i rummet?

Hvor mange stjerner er der i rummet?

Har man fundet planter i rummet?

Hvis ja hvordan ser de ud?

Er der allerede fundet liv i rummet om 20 år?

Har man fundet planeter ligesom jorden?

Vand og planeterI stjernesystemet Trappist-1, har man opdaget 7 jordlignende planeter.

Tre af dem ligger i ‘guldlok zonen’ og har en temperatur der tillader, at der er vand på overfladen. Der er aldrig blevet fundet så mange planeter rundt om en stjerne før. Forskerne har fundet ud af, at de nye planeter minder en smule om Jupiter og sine måner. De er også samlet i et kompakt system. Det er usædvanligt, at de nye planeter minder så meget om vores solsystem og det er næsten aldrig set før.

Selvom stjernen er kold i forhold til vores, minder planeternes temperatur om jordens. Forskerne formoder, at planeterne i guldlokzonen minder meget om Venus,Jorden og Mars.

Jordlignende planeter om 1 stjerneSidste år var der furore i astronomi-kredse, da et forskerhold opdagede tre planeter med nogenlunde samme størrelse og temperatur som Venus og Jorden i omløb om samme stjerne. Nu har samme forskere opdaget yderligere fire jordlignende planeter - i omløb om samme stjerne som de tre første. Mindst tre af de syv planeter ligger i en afstand fra deres stjerne, til at de potentielt kan have vand på overfladen og dermed, måske, liv. Den sidste planets bane er fortsat uafklaret.

Har vi fundet liv i rummet om 20 år?Nasa har givet besked på at der nok andre i rummet end os.

Der er nemlig allerede blevet fundet over 1.700 exoplaneter ( planeter der er udenfor vores solsystem).

Spitzer og Hubble er to af de teleskoper man bruger, for at afgøre, om temperaturene på de foskellige planeter tillader flydene vand. Det er nemlig vigtig at finde ud af om der er flydende vand på de forskellige planeter, hvis man skal finde levende væsner.

Vi har fundet en planet der skiller sig ud, Kepler-186f der har samme størrelse som vores planet jorden, ligger 500 lysår fra os, og sandsynligvis har den en atmosfære.

Uidentificerede Flyvende ObjekterAdmindelige dansker fortæller at de har set noget uforklarligt, men de fleste gange er der en forklaring. Det er f.eks. projektør- og laserlys, flylys, satellitter, satellitstyrt, meteorer og ildkugler, planeter og stjerner, nordlys, månen, fly, kondensstriber, balloner, skyer og fugle.

Det hvad de egenlig troede var uforklarligt har en nem forklaring, men 0,2% kan man ikke forklare og de forbliver mysterier.

En utrolig påstand

To amerikanere har antydet, at intelligent liv i rummet har prøvet at kontakte os.

De har gennemgået et af de største kort der findes over universet. De to astronomer har gennemset 2,5 millioner stjerner.

Det skete efter de i 2012 mente, at liv ude fra rummet prøver, at kontakte os ved hjælp af laserlys. Derfor fandt de en måde at genkende laserlyset på himlen. I forskningsresulterne skrev de, at signalerne var ligesom de havde forudset det. Der var 234 tegn på, at der findes intelligent liv i rummet. Astronomerne fandt signalerne rundt om mange stjerner, hvis solsystem minder meget om vores.

Rumcigaren

Er den cigarformede asteroide, der lige nu suser igennem vores solsystem, en besked fra en fremmed civilisation?

Det spørgsmål er en række astronomer nu ved at forsøge at besvare. Ved hjælp af et af verdens største teleskoper, Green Bank-teleskopet i West Virginia i USA, lytter forskere lige nu efter radiosignaler fra den cigarformede asteroide 'Oumuamua'.

Nogle tror at det er en flaskepost fra nogle på andre planeter

2.545 lysår fra jordenNasa og Google har samarbejdet, og opdaget et planetsystem der består af 8 planeter. Planeterne kredser sig omkring stjernen Kepler-90, der ligger 2.545 lysår fra jorden.

Man havde allerede fundet 7 af planeterne, så der kun en der var blevet nyopdaget, Kepler-90i.

Asteroider, meteor og kometerVi ved, at der er en masse mindre himmelobjekter derude. Dem vil vi gerne beskæftige os med, fordi at vi er nysgerrige omkring det tema. Om de er farlige og hvis de er, om vi så kan gøre noget for at forhindre og beskytte os mod dem.

Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad består de af og hvor kommer de fra?2. Hvad er forskellen på de tre himmelobjekter ?3. Hvordan fungerer deres kredsløb?4. Hvad er deres masse og hastighed?5. Er de farlige og hvad gør man hvis de rammer Jorden?

Asteroider, meteor og kometer

Kometer:En komet er et himmellegeme der består af støv, is og store mængder af frosne gasser blandet sammen. Kometer har to lange flotte haler. Den ene er en gashale, den vender direkte væk fra solen. Den anden er en støvhale, der vender sig mod Kredsløbet. Grunden til, at vi ser to lange haler, er at når kometer kommer tæt på Jorden, smelter dele af kometens is pga. Solens varme. Vi kan være heldige at se et såkaldt stjerneskud på himlen om natten. Kometerne stammer fra dannelsen af solsystemet fra en sfærisk sky. (Oorts sky)Oortsskyen er en stor gruppe af kometer. Den befinder sig så langt fra solen, så temperaturen kan være nede på -250°C.

Der befinder sig 1-100 mio kometer.Kometer kan være farlige. Jo større de er, desto farligere er de, da de så kan ødelægge et større område af jorden og det giver større konsekvenser.

Asteroider:Asteroider er et fast himmellegeme. De skal mindst være 1000 km før de kan blive kaldt for Asteroider, men de er for små til at være betegnet som planeter.De befinder sig i vores solsystem. Mellem jupiter og Mars er der en stor mængde af asteroider, dette område bliver kaldt Asteroidebæltet.

Meteor:Der findes forskellige slags kometer, her beskrives nogle af dem:

Jernmeteorit: Består af jern og nikkel. Den minder meget om planeters indre.

Jern-sten-meteorit: Hvis man så en, ville man forveksle den med en sten der er groet svamp på, men det er faktisk jern der har lagt sig som et lag uden om stenen.

Stenmeteorit: Er den mest almindelige meteorit den består overordnet af sten og ligner det yderste lag af planeterne.

Kondritter: Er en speciel form for meteorit, der har et meget stort indhold af kulkorn.

TunguskaTunguska var en voldsom eksplosion, som fandt sted 6-10 km over jorden, i Sibirien, 30. juni 1908.Braget kunne høres 1.000 km væk. Eksplosionen resulterede i, at et stort skovområde på størrelse med Sjælland blev ryddet. Efter eksplosionen var nattehimlen i Europa oplyst af vanddampen i Sibirien.Hvis den ville have ramt jorden, ville det have haft store konsekvenser. Eksplosionen svarer til 60 Hiroshima atombomber. (Hiroshima var den første by, som blev ramt af en atombombe). Årsagen til, at vi her på Jorden bliver ramt af himmellegemer skyldes sammenhængen mellem hastighed, afstand og tyngdekraften. Hvis afstanden er kort, er hastigheden langsommere og så styrter himmellegemet direkte ind i Jorden. Er afstanden større, er hastigheden hurtiger og himmellegemet flyver forbi.

Jupiter har (måske) reddet Jorden, for mange himmellegemer.

Sorte huller

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvad er et sort hul? 2. Hvordan opstår sorte huller?3. Liv og ødelæggelse4. Sorte huller vi kender5. Einsteins teori

Hvad er et sort hul?Objekter presset sammen.

Når en stjerne, af en vis størrelse,kollapser ( falder sammen), opstår der et sort hul.

Størrelsesmæssigt ikke stort, men har et voldsomt stort massefylde.

Derfor trækker/suger det masse til sig som fx gas, planeter eller hele stjerner.

Tyngdekraften/gravitationen er så kraftig at selv lysets hastighed (300.000 km/s) ikke kan undslippe at blive suget med ind.

Jo længere du kommer væk fra det sorte hul, jo nemmere bliver det at flygte fra det sorte hul.

Eller som en nyere teori, siger man at sorte huller har været der siden Big Bang.

Hvem opdagede de sorte huller?Det var Albert Einstein der lavede teorien om sorte huller og i 1971 fandt astronomer sorte huller og dermed var Einsteins teori bevist.

Sorte huller beskrives af Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915, men Einstein troede ikke selv på eksistensen af sorte huller.

Det var da heller ikke før 1971, at astronomer første gang opdagede et sort hul. Det skete ved hjælp af røntgen satellitten Uhuru, som netop var blevet opsendt. Uhuru målte stråling fra en stærkt varierende røntgenkilde Cygnus X-1, som viste sig at have en meget stor masse samlet på et meget lille område. Den bedste forklaring på observationerne var, at Cygnus X-1 indeholder et sort hul. Siden dengang er mange sorte huller blevet afsløret.

Relativitetsteorien

E = mc2

Sådan lyder Albert Einsteins berømte formel fra 1905. I kort form betyder den, at energi (E) og masse (m) kan bytte plads. Einstein kom med en forklaring på hvordan: Lys. Eller rettere lysets hastighed (c).

Det kan være svært at se, hvordan lysets hastighed kan have indflydelse på masse/energi, så man bliver nødt til at kigge på lys’ egenskaber. Inden relativitetsteorien troede man, at lyset bevæger sig hurtigere eller langsommere, alt efter hvor man befinder sig. Man mente, at hvis man kørte i en bil med 50 km/h og tændte forlygterne, ville lyset bevæge sig hurtigere, end hvis det blev udsendt fra en bil der står stille (0 km/h).

Men i slutningen af 1800-tallet blev der lavet nogle forsøg, der viser, at selvom man “jager” lys, er det hverken langsommere eller hurtigere. Einstein mente, at det skyldes, at lys altid har en konstant hastighed. Ligegyldigt om det udsendes fra et punkt i bevægelse eller ej. Derudover foreslog han, at lyset bevæger sig med den ultimativt hurtigste fart i universet. Med andre ord foreslog han, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset.

Men hvad har lysets hastighed at gøre med energi og masse?Man kan forestille sig et rumskib, der nærmer sig lysets hastighed. Piloten bliver ved med at tilføje energi til motoren, men eftersom at det ikke er muligt at være hurtigere end lyset, kan energien ikke bruges til at forøge hastigheden. Men den kan heller ikke bare forsvinde. Derfor bliver energien presset sammen til masse. Rumskibet tager simpelthen på, og E (energi) bliver til m (masse).

Et omvendt eksempel er Solen. Hvert sekund bliver tonsvis af brint (masse) omdannet til energi.

Hvad er et hvidt hul?Hvor et sort hul opsluger stof, så sender et hvidt hul stof ud i Universet. De hvide huller er en rent matematisk løsning af ligninger i Einsteins almene relativitetsteori.

Opdagelsen af sorte huller? Der findes mange flere stjernesystemer i universet, dvs. stjerner der kredser om hinanden. Somme tider opfører en stjerne sig som om den roterer om en anden stjerne, men der er ingen anden stjerne at se. Derfor kan astronomerne regne ud at det må være et sort hul stjernen kredser om. Når stjerner er så tæt på hinanden, sker det nogle gange at den tungeste stjerne stjæler stof fra de andre, og kredser en stjerne om et sort hul, kan hullet stjæle stof fra stjernen.

Sorte huller og tidNår man er ved siden af et sort hul kan man se tiden gå bagud og opleve alt hvad der er sket i teorien.

I virkeligheden ville et menneske blive trukket ud i alle retninger og blive til en gigantisk pandekage.

Sådan kan man forestille sig begivenhedshorisonten

Mindste sorte hul man har opdaget er ca 3,8 gange vores egen stjernes (Solen) masse.

Et almindeligt sort hul har ca 30 gange Solens masse.

Det største man har opdaget har ca 12 mia gange Solens masse.

OrmehullerEt ormehul er en slags smutvej i rummet. Man siger at den kan få en til at rejse gennem rum og tid.

Hvad er teorien bag?

Einsteins teori sladrer om, at verdensrummet er gennemboret af lange rør, der skyder genvej gennem den firedimensionale rumtid. Hvis der er hold i teorien skulle det altså i princippet være muligt at tilbagelægge rejser på flere lysår på overskuelig tid, hvis man vælger ormehullerne som transportvej.

Når stjerner kolliderer ude i rummet, skabes der bølger (gravitationsbølger).

Denne opdagelse gør, at vi forventer der findes ormehuller.

Se og hør en forklaring om ormehuller.