Embed Size (px)
DESCRIPTION
Bliv den bedste variant af dig selv. 2 coachingforløb med Henrik Wenøe.
Citation preview
Bliv Coach og Mentor hos Acuity World ApS
Se Berlingske Tidendes artikler om coaching og coaching forløb hos vores coach Henrik Wenøe
BERLINGSKE TIDENDE 5. SEKTION LØRDAG 30. SEPTEMBER 2006
Danskerne jagerdet »gode liv«
Coaching er det store mantra i disse år. Fraat være et fænomen for-beholdt en snæver kreds af topledere, ercoaching i dag blevet hver-mandseje. På jobbet, i hjemmet, sportsklubben og endda i ægte-sengen søgervi professionel hjælp som aldrig før. I de kommendeugersætter Fri fokus på fænomenet coaching.
Af Christian NørrFoto: Kristian Brasen
Business coach, personlig coach, NLP-coach, sportscoach,stresscoach, familiecoach, sågar lifecoach.
Listen over coachingtilbud er efterhånden så lang oguoverskuelig, at det snart må være muligt at hyre en coach,der kan hjælpe med at finde den rigtige coach.
For der er en jungle af tilbud, uddannelser og kurser atfinde rundt i. En simpel Google-søgning på ordet »coaching«resulterer således i mere end 1,2 millioner hits – på danskehjemmesider – og ifølge trend- og livsstilseksperterne harvi langtfra nået mætningspunktet.
Nye områder af vores arbejds- og privatliv vil i dekommende år blive inddraget i coachingens vildtvoksendenet af tilbud. Tænk bare på coaching af børn, egen stil-coachpå shoppingturen. Eller hvad med en kæledyrs-coach, derhjælper, når familien vælger kæledyr.
Mulighederne er utallige. Men hvorfor er vi blevet etfolkefærd med egen coach og et tilsyneladende umætteligtbehov for at se ind i os selv? Hvad er det, vi søger? Og hvader en coach i det hele taget?
»Coaching er et fænomen, der blomstrer og bliver meget
attraktivt, fordi vi lever i en rodløs og fortravlet tid. En tid,hvor facitlisten på, hvordan vi skal leve livet, tilrettelæggekarrieren, være en god far eller mor, er gået i opløsning.Mange føler sig som ene mand på banen: Jeg skal selv findeud af, hvad der er bedst for mig. I mit liv! Det er nemlignoget andet end min kone eller mands, nabo, kollegers,fordi vi er så forskellige, tror vi. Vi vil gerne være unikke, ogtil det har vi brug for en coach, der kan hjælpe os mednavigationen i en verden fuld af muligheder,« siger trend-og livsstilsekspert Henrik Byager.
PÅ FÅ ÅR er coaching blevet hvermandseje. Fra at være etbegreb kun en lille klike af topledere overhovedet vidste,hvad betød, er det i dag muligt at stå i køen i Netto og hørefolk fortælle om deres seneste oplevelser hos coachen.
Og de hvisker ikke. At have en coach signalerer overskud,at man tager sit liv alvorligt og handler. Det er prestige ogabsolut ikke noget, der skal retfærdiggøres – mindst af alleover for sig selv.
»Det er ikke ligesom at gå til psykolog eller lide af enpinlig sygdom. Det er tværtimod status at have en coach.
Det viser, at man tager sig selv og sin karriere alvorligt, manbruger tidens redskaber. Det skal helst være lidt overskuds-agtigt at gå til coach: Det går jo egentlig meget godt, men nuskal det gå endnu bedre,« forklarer Henrik Byager.
Ifølge livsstilseksperten er det et af de mest »tidstypiskeog rammende fænomener på vores moderne liv« i øjeblik-ket. Byager vurderer, at coaching er det begreb på detdanske arbejdsmarked med stærkest fascination af alle.
»Hvis du spørger folk, hvad de helst vil have på deresarbejde, og de får valget mellem lønforhøjelse, fridage elleret coachingforløb, så tror jeg, at alle de, der ikke har det, vilsvare coaching. For der er en dirrende uro i kroppen pårigtig mange mennesker i disse år, som de håber, at de kancoaches ud af.«
De nyeste tal for Institut for Konjunktur Analyse (IFKA)bekræfter den udvikling. Personlig udvikling og coaching erstrøget frem på listen over de mest populære kursusemner iden offentlige og private sektor.
»Coaching« er således blandt de ti mest populære kursus-emner i begge sektorer og ligger højere end traditioneltstærke områder som: økonomi, sprog og marketing.
»Tallene viser, at der er fokus på de »bløde værdier«.Virksomhederne prioriterer den personlige udvikling, ogsamtidig er der en stor individualisering i samfundet. Det
giver gode vækstvilkår forcoaching, selv om jeg eroverrasket over, hvor hur-tigt, området har placeretsig som et af de megetpopulære kursusemner,«siger direktør i IFKA, Char-lotte Rassing.
DET ER SMÅT med konkrete tal på det hurtigt voksendecoaching-område. Der findes ingen overordnet brancheor-ganisation for coaches i Danmark.
Det gør der til gengæld internationalt med »InternationalCoach Federation«. Det er en organisation, som har mereend 10.000 medlemmer i 80 lande, heraf 127 medlemmer iDanmark.
Antallet af coaches er imidlertid mange gange større,ikke mindst fordi coaching i disse år breder sig fra stort setudelukkende at være et arbejdsrelateret fænomen til atomhandle stadig flere aspekter af livet – den såkaldtelifecoaching.
En af Danmarks førende og mest benyttede coaches,Sofia Manning, har tydeligt mærket skiftet:
»Da jeg startede med at coache i Danmark for syv årsiden, var det primært de mennesker, jeg kalder »præstati-onsmennesker«, dem med fuldt blus på karrieren, der søgtecoaching. Det var overvejende mænd i jakkesæt sendt påkursus af deres virksomhed. I dag når coachingen langtbredere ud. Det er pædagoger, skolelærere og sygeplejer-
sker, der kommer. Og der er cirka lige mange kvinder ogmænd.«
Ifølge Manning er der tre grunde til, at et bredt udsnit afden danske befolkning kommer:
1) De vil have mere ud af livet2) De vil opleve en større tilfredshed3) De er trætte af blot at være »skafferdyr«, som samler til
huse, men som ikke opsamler en tilsvarende livsglæde.
»Mange, som kommer til min coaching, har en fornem-melse af, at de er hoppet på et hamsterhjul i starten af20erne, og at de aldrig har spurgt sig selv, om de er på detrette hjul, om det går for stærkt, eller om det er de rigtigeting, de løber efter. Derfor søger de hjælp til at finde sig selvog stille de rigtige spørgsmål,« siger Sofia Manning.
Fra flere sider advares der imidlertid mod at tro, at encoach er svaret på enhver tvivl eller rastløs søgen. Titlensom »coach« er ubeskyttet, hvilket betyder, at enhver iprincippet kan kalde sig coach efter tre dages brevkursus icoaching.
Derfor er der også god grund til at tjekke deres uddan-nelse, spørge til deres erfaringer, få referencer fra andre og idet hele taget være kritisk, inden man engagerer en coach,lyder det fra Susanne Andersen, direktør i Dansk Manage-mentråd:
»En professionel coaching kan være en fantastisk hjælpog øjenåbner, mens en uprofessionel coach kan være di-rekte skadelig. Derfor er der, som med alle andre konsulent-og rådgivningsydelser, god grund til at tjekke kvaliteten.Ikke mindst, når det drejer sig om den såkaldte lifecoaching,som rækker langt videre end kun arbejdsrelaterede emner.«
CO
ACHING,,
Derer en dirrende uro i kroppen på rigtigmange mennesker idisse år, som de håber, at de kan coaches ud af
Henrik Byager
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 23. september 200610
1
POUL ERIK JAKOBSEN, direktør og stifter af PEJ-gruppen,der forsker i livsstil og tidsånd, vurderer, at der de næste tretil fem år vil være fuldt blus på coachingen, derefter vil derske et skift i interessen ifølge trendforskeren:
»Lige nu er coaching virkelig i vælten. De fleste menne-sker lever et liv med få holdepunkter, alt er pragmatisk og tilforhandling. Intet er mere rigtigt end noget andet. Detbetyder, at fem millioner danskere skal træffe valgene selv.Det har de brug for hjælp til, derfor dukker der lifecoachesog »how-do-do«-bøger op i et hidtil uset omfang, og denudvikling er vi slet ikke færdig med endnu. Men samtidigsker der det, at når noget bliver mainstream, så rykker
avantgarden videre, finder på noget nyt. Det er klassisktankegang i fremtidsforskningen, og det vil også ske indenfor coaching-området.«
Indtil da vurderer Poul Erik Jakobsen på linje med HenrikByager, at coachingen vil knopskyde og brede sig til nyeområder af livet. Hvilken form for coaching fra den langeliste af tilbud, der vil overleve, tør ingen af dem give et budpå. Men at det er stort og vil være det en rum tid fremover,er ingen i tvivl om.
Modelfoto
Coaching i Danmark, værd at vide:
Coaching i Fri
Fra i dag og over de kom-mende tre lørdage sætter Frifokus på coaching. Vi følger totestpersoner gennem et inten-sivt coaching-forløb hos coachHenrik Wenøe:
40-årige CLAUDIA LINDBY,direktør i Carlsberg, har efter13 års ansættelse sagt opuden nyt arbejde på hånden.Hun trænger til en timeout, ly-der begrundelsen. Men hvadvil hun så? Og hvad meddrømmen om børn og mand,er den også sat på timeout?
38-årige RENÉ HANSEN knok-ler for at få arbejds- og privat-liv til at hænge sammen. Somteenagefar og nyudnævnt di-rektør for et større hotel- ogkonferencecenter er der nokat se til. Men hvordan finderhan den rette balance mellemde to verdener? Er det overho-vedet muligt? Og kan encoach hjælpe med det?
Følg Claudia og René, når demøder coach Henrik Wenøe.Over de næste tre lørdage i Fritager han dem med på enrejse ind i sig selv. Han stilleralle de behagelige og knap såbehagelige spørgsmål og coa-cher dem på rette vej.
Læs en præsentation af Fristo testpersoner på de næstesider.
● Coaching er oprindeligt et begreb fra sportens verden og har sidenhenbredt sig til arbejdsmarkedet, hvor organisationer og firmaer brugercoaching som en integreret del af medarbejdernes udvikling. Coaching harogså knopskudt til såkaldt »lifecoaching«, hvor det er hele livet og ikkekun arbejdsrelaterede spørgsmål, der coaches på.● Coaches i Danmark er ikke organiseret, der findes ikke en brancheorga-nisation for coaches. Derfor er det også umuligt at sige præcist, hvormange coaching-tilbud, uddannelser og private coaches, der er i Danmark.
Men en helt almindelig Google-søgning på begrebet »coaching«, giversåledes over 1,2 millioner hits – alene på danske hjemmesider.● Der findes en »International Coach Federation«, som er den størsteprofessionelle sammenslutning af coaches. De har 10.000 medlemmer iover 80 lande. 127 af dem er danske.● Forlagene melder om betydelig fremgang på området for personlig
udvikling og det, man populært kan kalde: »How-to-do«-bøger. ForlagetBorgen udgiver cirka 40 bøger om året, og hvor de tidligere var stort set deeneste på området, er så godt som alle de store forlag med nu.● Suhrs Seminarium i København har oprettet en uddannelse i: »Folke-sundhed, livsstilscoaching og fitness«. Uddannelsen er netop startet, ogder var tre gange så mange ansøgere, som der var pladser til. RektorMichael Cholewa-Madsen forventer, at »flere hundrede vil læse uddannel-sen« inden for en kort årrække.● At være coach er en ubeskyttet titel, hvilket betyder, at alle kan ernæresig som coaches. Derfor råder eksperterne til at være varsom og undersøgemarkedet grundigt, inden man vælger coach.● Priserne for coaching varierer. Men 500-2.000 kroner for en timessamtale er normalt. Derudover er der en flere coaching-uddannelser, hvorman lærer coachingens teknikker. Prisen er op til 50.000 kroner. »
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 23. september 2006
11 1
Danskerne jagerdet »gode liv«
Coaching er det store mantra i disse år. Fraat være et fænomen for-beholdt en snæver kreds af topledere, ercoaching i dag blevet hver-mandseje. På jobbet, i hjemmet, sportsklubben og endda i ægte-sengen søgervi professionel hjælp som aldrig før. I de kommendeugersætter Fri fokus på fænomenet coaching.
Af Christian NørrFoto: Kristian Brasen
Business coach, personlig coach, NLP-coach, sportscoach,stresscoach, familiecoach, sågar lifecoach.
Listen over coachingtilbud er efterhånden så lang oguoverskuelig, at det snart må være muligt at hyre en coach,der kan hjælpe med at finde den rigtige coach.
For der er en jungle af tilbud, uddannelser og kurser atfinde rundt i. En simpel Google-søgning på ordet »coaching«resulterer således i mere end 1,2 millioner hits – på danskehjemmesider – og ifølge trend- og livsstilseksperterne harvi langtfra nået mætningspunktet.
Nye områder af vores arbejds- og privatliv vil i dekommende år blive inddraget i coachingens vildtvoksendenet af tilbud. Tænk bare på coaching af børn, egen stil-coachpå shoppingturen. Eller hvad med en kæledyrs-coach, derhjælper, når familien vælger kæledyr.
Mulighederne er utallige. Men hvorfor er vi blevet etfolkefærd med egen coach og et tilsyneladende umætteligtbehov for at se ind i os selv? Hvad er det, vi søger? Og hvader en coach i det hele taget?
»Coaching er et fænomen, der blomstrer og bliver meget
attraktivt, fordi vi lever i en rodløs og fortravlet tid. En tid,hvor facitlisten på, hvordan vi skal leve livet, tilrettelæggekarrieren, være en god far eller mor, er gået i opløsning.Mange føler sig som ene mand på banen: Jeg skal selv findeud af, hvad der er bedst for mig. I mit liv! Det er nemlignoget andet end min kone eller mands, nabo, kollegers,fordi vi er så forskellige, tror vi. Vi vil gerne være unikke, ogtil det har vi brug for en coach, der kan hjælpe os mednavigationen i en verden fuld af muligheder,« siger trend-og livsstilsekspert Henrik Byager.
PÅ FÅ ÅR er coaching blevet hvermandseje. Fra at være etbegreb kun en lille klike af topledere overhovedet vidste,hvad betød, er det i dag muligt at stå i køen i Netto og hørefolk fortælle om deres seneste oplevelser hos coachen.
Og de hvisker ikke. At have en coach signalerer overskud,at man tager sit liv alvorligt og handler. Det er prestige ogabsolut ikke noget, der skal retfærdiggøres – mindst af alleover for sig selv.
»Det er ikke ligesom at gå til psykolog eller lide af enpinlig sygdom. Det er tværtimod status at have en coach.
Det viser, at man tager sig selv og sin karriere alvorligt, manbruger tidens redskaber. Det skal helst være lidt overskuds-agtigt at gå til coach: Det går jo egentlig meget godt, men nuskal det gå endnu bedre,« forklarer Henrik Byager.
Ifølge livsstilseksperten er det et af de mest »tidstypiskeog rammende fænomener på vores moderne liv« i øjeblik-ket. Byager vurderer, at coaching er det begreb på detdanske arbejdsmarked med stærkest fascination af alle.
»Hvis du spørger folk, hvad de helst vil have på deresarbejde, og de får valget mellem lønforhøjelse, fridage elleret coachingforløb, så tror jeg, at alle de, der ikke har det, vilsvare coaching. For der er en dirrende uro i kroppen pårigtig mange mennesker i disse år, som de håber, at de kancoaches ud af.«
De nyeste tal for Institut for Konjunktur Analyse (IFKA)bekræfter den udvikling. Personlig udvikling og coaching erstrøget frem på listen over de mest populære kursusemner iden offentlige og private sektor.
»Coaching« er således blandt de ti mest populære kursus-emner i begge sektorer og ligger højere end traditioneltstærke områder som: økonomi, sprog og marketing.
»Tallene viser, at der er fokus på de »bløde værdier«.Virksomhederne prioriterer den personlige udvikling, ogsamtidig er der en stor individualisering i samfundet. Det
giver gode vækstvilkår forcoaching, selv om jeg eroverrasket over, hvor hur-tigt, området har placeretsig som et af de megetpopulære kursusemner,«siger direktør i IFKA, Char-lotte Rassing.
DET ER SMÅT med konkrete tal på det hurtigt voksendecoaching-område. Der findes ingen overordnet brancheor-ganisation for coaches i Danmark.
Det gør der til gengæld internationalt med »InternationalCoach Federation«. Det er en organisation, som har mereend 10.000 medlemmer i 80 lande, heraf 127 medlemmer iDanmark.
Antallet af coaches er imidlertid mange gange større,ikke mindst fordi coaching i disse år breder sig fra stort setudelukkende at være et arbejdsrelateret fænomen til atomhandle stadig flere aspekter af livet – den såkaldtelifecoaching.
En af Danmarks førende og mest benyttede coaches,Sofia Manning, har tydeligt mærket skiftet:
»Da jeg startede med at coache i Danmark for syv årsiden, var det primært de mennesker, jeg kalder »præstati-onsmennesker«, dem med fuldt blus på karrieren, der søgtecoaching. Det var overvejende mænd i jakkesæt sendt påkursus af deres virksomhed. I dag når coachingen langtbredere ud. Det er pædagoger, skolelærere og sygeplejer-
sker, der kommer. Og der er cirka lige mange kvinder ogmænd.«
Ifølge Manning er der tre grunde til, at et bredt udsnit afden danske befolkning kommer:
1) De vil have mere ud af livet2) De vil opleve en større tilfredshed3) De er trætte af blot at være »skafferdyr«, som samler til
huse, men som ikke opsamler en tilsvarende livsglæde.
»Mange, som kommer til min coaching, har en fornem-melse af, at de er hoppet på et hamsterhjul i starten af20erne, og at de aldrig har spurgt sig selv, om de er på detrette hjul, om det går for stærkt, eller om det er de rigtigeting, de løber efter. Derfor søger de hjælp til at finde sig selvog stille de rigtige spørgsmål,« siger Sofia Manning.
Fra flere sider advares der imidlertid mod at tro, at encoach er svaret på enhver tvivl eller rastløs søgen. Titlensom »coach« er ubeskyttet, hvilket betyder, at enhver iprincippet kan kalde sig coach efter tre dages brevkursus icoaching.
Derfor er der også god grund til at tjekke deres uddan-nelse, spørge til deres erfaringer, få referencer fra andre og idet hele taget være kritisk, inden man engagerer en coach,lyder det fra Susanne Andersen, direktør i Dansk Manage-mentråd:
»En professionel coaching kan være en fantastisk hjælpog øjenåbner, mens en uprofessionel coach kan være di-rekte skadelig. Derfor er der, som med alle andre konsulent-og rådgivningsydelser, god grund til at tjekke kvaliteten.Ikke mindst, når det drejer sig om den såkaldte lifecoaching,som rækker langt videre end kun arbejdsrelaterede emner.«
CO
ACHING,,
Derer en dirrende uro i kroppen på rigtigmange mennesker idisse år, som de håber, at de kan coaches ud af
Henrik Byager
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 23. september 200610
1
POUL ERIK JAKOBSEN, direktør og stifter af PEJ-gruppen,der forsker i livsstil og tidsånd, vurderer, at der de næste tretil fem år vil være fuldt blus på coachingen, derefter vil derske et skift i interessen ifølge trendforskeren:
»Lige nu er coaching virkelig i vælten. De fleste menne-sker lever et liv med få holdepunkter, alt er pragmatisk og tilforhandling. Intet er mere rigtigt end noget andet. Detbetyder, at fem millioner danskere skal træffe valgene selv.Det har de brug for hjælp til, derfor dukker der lifecoachesog »how-do-do«-bøger op i et hidtil uset omfang, og denudvikling er vi slet ikke færdig med endnu. Men samtidigsker der det, at når noget bliver mainstream, så rykker
avantgarden videre, finder på noget nyt. Det er klassisktankegang i fremtidsforskningen, og det vil også ske indenfor coaching-området.«
Indtil da vurderer Poul Erik Jakobsen på linje med HenrikByager, at coachingen vil knopskyde og brede sig til nyeområder af livet. Hvilken form for coaching fra den langeliste af tilbud, der vil overleve, tør ingen af dem give et budpå. Men at det er stort og vil være det en rum tid fremover,er ingen i tvivl om.
Modelfoto
Coaching i Danmark, værd at vide:
Coaching i Fri
Fra i dag og over de kom-mende tre lørdage sætter Frifokus på coaching. Vi følger totestpersoner gennem et inten-sivt coaching-forløb hos coachHenrik Wenøe:
40-årige CLAUDIA LINDBY,direktør i Carlsberg, har efter13 års ansættelse sagt opuden nyt arbejde på hånden.Hun trænger til en timeout, ly-der begrundelsen. Men hvadvil hun så? Og hvad meddrømmen om børn og mand,er den også sat på timeout?
38-årige RENÉ HANSEN knok-ler for at få arbejds- og privat-liv til at hænge sammen. Somteenagefar og nyudnævnt di-rektør for et større hotel- ogkonferencecenter er der nokat se til. Men hvordan finderhan den rette balance mellemde to verdener? Er det overho-vedet muligt? Og kan encoach hjælpe med det?
Følg Claudia og René, når demøder coach Henrik Wenøe.Over de næste tre lørdage i Fritager han dem med på enrejse ind i sig selv. Han stilleralle de behagelige og knap såbehagelige spørgsmål og coa-cher dem på rette vej.
Læs en præsentation af Fristo testpersoner på de næstesider.
● Coaching er oprindeligt et begreb fra sportens verden og har sidenhenbredt sig til arbejdsmarkedet, hvor organisationer og firmaer brugercoaching som en integreret del af medarbejdernes udvikling. Coaching harogså knopskudt til såkaldt »lifecoaching«, hvor det er hele livet og ikkekun arbejdsrelaterede spørgsmål, der coaches på.● Coaches i Danmark er ikke organiseret, der findes ikke en brancheorga-nisation for coaches. Derfor er det også umuligt at sige præcist, hvormange coaching-tilbud, uddannelser og private coaches, der er i Danmark.
Men en helt almindelig Google-søgning på begrebet »coaching«, giversåledes over 1,2 millioner hits – alene på danske hjemmesider.● Der findes en »International Coach Federation«, som er den størsteprofessionelle sammenslutning af coaches. De har 10.000 medlemmer iover 80 lande. 127 af dem er danske.● Forlagene melder om betydelig fremgang på området for personlig
udvikling og det, man populært kan kalde: »How-to-do«-bøger. ForlagetBorgen udgiver cirka 40 bøger om året, og hvor de tidligere var stort set deeneste på området, er så godt som alle de store forlag med nu.● Suhrs Seminarium i København har oprettet en uddannelse i: »Folke-sundhed, livsstilscoaching og fitness«. Uddannelsen er netop startet, ogder var tre gange så mange ansøgere, som der var pladser til. RektorMichael Cholewa-Madsen forventer, at »flere hundrede vil læse uddannel-sen« inden for en kort årrække.● At være coach er en ubeskyttet titel, hvilket betyder, at alle kan ernæresig som coaches. Derfor råder eksperterne til at være varsom og undersøgemarkedet grundigt, inden man vælger coach.● Priserne for coaching varierer. Men 500-2.000 kroner for en timessamtale er normalt. Derudover er der en flere coaching-uddannelser, hvorman lærer coachingens teknikker. Prisen er op til 50.000 kroner. »
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 23. september 2006
11 1
Claudia Lindby er nået til et »point of no return«i livet. Et af de steder, hvor alting skifter, og intet bliver som før.DirektøreniCarlsberg har efter13 år sagt sit job op. Uden at have andet at sætte i stedet. Behovet for en timeout erstørreend næste karrie-reskridt. Selv kalder hun beslutningen: »Et personligt og nødvendigt avancement«.
Fra hoved til hjerte...
Af Christian Nørr
Et godt hoved har altid været vejen frem forClaudia Lindby. Det gav hende tidligt enposition i skolen. Og det hjalp hende til atvære mindst mulig til besvær og vise denansvarsfølelse, som hun naturligt tog på sigi en familie præget af alvorlig sygdom ilange perioder af barndommen.
Claudia klarede opgaven til topkarakter,ligesom alt andet, hun rørte ved. Da hundimenterede fra gymnasiet var det såledesmed årgangens højeste gennemsnit. Alleomkring hende forventede det: Foræl-drene, familien, lærerne. Claudia var pigenmed orden i tingene, som gjorde, hvad derblev sagt, og som hurtigt lærte, at hunkunne alt, så længe hun brugte hovedet ogbøjede det over bøgerne.
For Claudia var det vigtigt ikke at skuffenogen. Hun ville gøre sit til at hverdagenkunne fungere. Og hvis det var ved at klaresig selv og være et skridt foran alle andre, såvar det hendes bidrag.
»Mine fremskridt i livet er kommet, nårjeg har brugt mit intellekt og min analyti-ske sans. Jeg er et rigtigt »hovedmenneske«,som fra barnsben er blevet opfordret til atdyrke netop det.«
I DAG ER SELVSAMME HOVED en yderst
værdsat ressource i Carlsberg Breweries.Den 40-årige direktør med ansvar for forret-ningsudvikling lever af at tænke og arbejdemed klippefaste mål og delmål, overskuds-grader bøjet i neon, alenlange »to-do-lister«og af at holde møder med andre, der talerog tænker på samme måde som hun.
Men ikke meget længere. For selv om defleste vil sige, at hun har regnet den ud, er
der noget, der gnaver. Derer begyndt at dukke under-lige spørgsmål op i det el-lers så analytiske hoved.Spørgsmål, som ikke kansættes på formel og ekspe-deres videre med et »caseclosed«.
For kan man analysere sig frem til »detgode liv«? Er det nok at tænke sig til det,hvis nu fornemmelsen i maven siger nogetandet? Og er det, der føltes rigtigt i går,nødvendigvis det rigtige i dag?
»Jeg har i længere tid følt en sær rastløs-hed i min hverdag. En ulmende uro, sombare er vokset. Jeg har lavet et gennemgri-bende servicetjek af mit liv, mit arbejde ogmin omgangskreds. Det ser fint ud, allige-vel besluttede jeg, at der skulle ske nogetdrastisk.«
Claudia siger sit direktørjob op. Efter 13år på Carlsberg Breweries afleverer hun 31.oktober sit adgangskort, nøgler, mobiltele-fon og bil. Samtidig siger hun farvel til etfast arbejde, som gennem årene har udvik-let sig til langt mere end blot et arbejde.
»Carlsberg har været en livsledsager formig, en loyal ven gennem årene. Derfor erdet også underligt at sige op. Det føles somat sige til kæresten: Hej skat, der er ikkenoget i vejen, men nu smutter jeg.«
Men hvorfor så drastisk en beslutning?Hvorfor ikke bare tre måneders orlov medfast sikkerhedsline til jobbet i Valby?
Fordi hun skylder sig selv en timeoutuden bindinger til det gamle liv. Fordi hunikke længere får den samme »yes-følelse« ikroppen over at nå 15 procent i overskuds-grad. Fordi kaos nogle gange er vejen tilnoget bedre. Og fordi det, at hendes arbejds-liv »fungerer meget godt«, ikke længere ergodt nok.
»Jeg brænder for mit arbejde og har imange år været en af dem, der godt kunnearbejde 60-70 timer om ugen. Jeg har ikkefortrudt mine prioriteringer, men nu er dettid til noget andet. Nu skal jeg ikke træffebeslutninger for en tid. En skræmmendetanke, men jeg ved, den er rigtig, for jeg kanikke forestille mig, at jeg ikke havde sagtop.«
REAKTIONERNE FRA KOLLEGER, familieog venner har overvejende været positive.Ikke at det havde gjort fra eller til. Hendesbeslutning var på plads. Men det er nuengang »rarere at blive forstået end stemp-let som komplet idiot«.
»Mange projicerer sig selv ind i mit sted,når jeg fortæller dem om det. Nogle rysterpå hovedet, andre lytter interesseret, atterandre ville ønske, det var dem selv. Hvis jegvar blevet udstationeret eller havde sagt jatil en stor chefpost, ville det ikke kræve nærså mange forklaringer, hvis overhovedetnogen. Det gør mit nuværende valg tilgengæld. Det er et brud på logikken og denkultur, vi er en del af.«
Hvad skal hun så bruge sin timeout til?Når vækkeuret ikke længere ringer tidligtom morgenen, og det arbejde, som i 13 århar fyldt utrolig meget af hendes liv ud,ikke længere kræver hende?
Når man som Claudia altid har haft enplan, ligger der heller ikke i denne situationet stykke blankt papir foran hende. Listenover ting, der skal undersøges, er lang. Derstår blandt andet:
Coach, HR-konsulent, diplomat, arkæo-log, egen »Bed and Breakfast«, yogalærer,
Claudia Lindby
● 40 år● Single, tidligere gift.● Ingen børn● Direktør i Carlsberg med ansvar for forret-ningsudvikling● Har været ansat i Carlsberg i 13 år● Personlig udfordring: Claudia har beslut-tet at sige sit arbejde op og give sig selv entimeout for at finde ud af, hvad hun vil.Finde et liv og arbejde som harmonererbedre med de værdier, hun står for.
Claudia Lindby på top-pen af Carlsberg. I 13 århar hun arbejdet i fir-maet, men nu har hunsagt op for at give sigselv en timeout. Foto:Bjarke Ørsted
Læs næste gangOm Claudia Lindbys første mødemed coach Henrik Wenøe, hvor hanprovokerende spørger: »Hvorfor holdeen timeout, når du i virkelighedengodt ved, hvad du vil?«,,
Nu skal jeg ikke træffe beslutninger for en tid. Enskræmmende tanke, men jeg ved, den er rigtig
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 23. september 200612
1
Hvordan kombinerer man et travltkarrierejob med rollen som den nærværendefar og ægtemand? Udfordringen er ikke ny,men for direktørRené Hansen ermødet med den personlige coaching nyt. Han håber, det kan være med til atskabe den klarhed og balance, som han søger.
Læs næste gangPå næste lørdag følger vi René Hansen tilhans første coaching-session nogensinde.Hvad siger han til det? Hvad siger coachen?Hvilke opgaver får han for til næste gang?Er han overhovedet åben og modtagelig?Følg med i Fris coachingserie næste lørdag.
Mod nye horisonter
Af Christian Nørr
»Familieliv har vi ikke så meget af herhjemme.For min far tager hjemmefra klokken syv ommorgenen og kommer først hjem klokken otteom aftenen. Sådan er det næsten hver dag.«
13-årige Lasse har netop fået dansk stiltilbage. »Flot«, skriver læreren, »satans også«tænker René Hansen, da han en sen aftenlæser sin søns stil. For hvert ord rammer ligeder, hvor det gør allermest ondt: Midt i dendårlige samvittighed.
»Der gik et sug igennem mig, da jeg læstestilen, og jeg blev ked af det. I månedsvis harjeg forsøgt at holde fanen højt derhjemme, såmin søn og 16-årige datter ikke skulle mærkenoget til mit voldsomme arbejdspres. Men deter umuligt at skjule noget for børn. Min drengsstil er et wake up call til mig og en påmindelseom at leve op til mit eget mantra: At det måvære muligt at få et godt familieliv og travltkarrierejob til at fungere side om side.«
Det har det ellers knebet gevaldigt med desidste ni måneder, hvor René Hansen er gået
fra at være restaurantchef til at være øverstedirektør for et større hotel- og konferencecen-ter i Helsinge.
Overgangen fra at styre køkken, restaurant,indkøb, menukort og 13 ansatte til pludselig athave det overordnede ansvar for hele cente-rets økonomi og fremadrettede strategi harværet en enorm mundfuld for den ærgerrigeog arbejdssomme tjener, der nok er vant til athave travlt, men ikke med overordnede regn-skabstal og strategiske overvejelser:
»Jeg har altid arbejdet mange timer, det harmin familie for længst vænnet sig til. Men detnye er, at direktørjobbet udover mange timersfysisk tilstedeværelse også kræver mig men-talt på en helt anden måde end tidligere. Dissenye spilleregler og prioriteringer er jeg førstved at få på plads, og det er gået ud over minfamilie.«
FOR ÉN TING er de mange timer væk frafamilien, noget ganske andet er det mentaleoverskud til rent faktisk at være til stede, nårhan så er sammen med dem.
»I perioder har jeg nærmest følt det somom, jeg var på 24 timer i døgnet. Det første, jegtænkte på, når jeg vågnede, var, hvordan gårdet mon med centeret? Og det sidste, jeggjorde, inden jeg gik i seng, var at ringe ogtjekke, at alt var, som det skulle være. Jegkunne tage mig selv i at handle med konen ogpludselig se et vintilbud og komme til attænke på, om vi nu havde købt vin nok tilnæste arrangement.«
René Hansen smiler. Genert og mest for sigselv. Han kan godt høre, det lyder usundt. Menhvad pokker skal han gøre, når først han sidderpå ryggen af den galopperende karrierehest?
Ambitionen har altid været at blive selv-
stændig eller leder. Nu har René Hansen nåetmålet, og det i en alder af 38 år. Han har fåetden indflydelse, han altid har stræbt efter.
Men hvis prisen for at tilfredsstille sit egetpræstationsgen og behov for at bevise sig selv,er en dansk stil om en fraværende far, så erprisen for høj. Den erkendelse er han forlængst nået til:
»Jeg har altid haft klare mål og vidst, hvor-dan jeg nåede dem. Jeg har store ambitionerpå den arbejdsmæssige front, men jeg harogså store ambitioner om at være en god ognærværende far for mine to børn. Derfor harjeg overvejet, om det er det værd. Men det erdet, jeg må bare blive bedre til at finde balan-cen mellem privat- og arbejdsliv.«
DET ER HER coaching kommer ind i billedet.René Hansen ved kun, at det er brugt afmange, og et begreb såvel høj som lav efterhån-den bekender til.
Han regner ikke med mirakler, højst »hjælptil selvhjælp«. Men det er der også brug for. Forselv om børnene for det meste ikke brokkersig, og konen accepterer de »Matador-agtigetilstande« med en mand, der kommer hjem,når maden står på bordet, så ønsker han ikkeat blive forvandlet til et »skaffedyr«, der tjenerpengene, men som følelsesmæssigt er i enanden galakse end dem, han holder af.
»Coaching kan måske hjælpe mig med atfinde den balance, som jeg søger i mit liv. Detlyder som en floskel, men »det hele menne-ske« er vel ambitionen for de fleste af os – ihvert fald for mig, og hvis coaching kan givemig et skub i den rigtige retning, så tager jeggerne chancen.«
René Hansen
René Hansen ien af de sjældneledige stundermed sønnen Las-se. Far og søn ernært knyttet,men på det sene-ste har det kne-bet med at havetilstrækkelig tidsammen. Foto:Liselotte Sabroe
eventyrer. Eller hvad med pilot i egen Cess-na-maskine.
Intet er besluttet på forhånd. For Claudiaer der ikke tale om en retrætepost. Tvært-imod ser hun det som et vigtigt karriere-skridt. Og for engangs skyld er der ikke ensnæver deadline på projektet.
Banken er taget med på råd. Og enopsparing fra en udstationering i Baltikumfor nogle år siden, der skulle have væretbrugt til et sommerhus, bliver nu i stedetbrugt til at købe sig til frihed og tid.
Men hvad med resten af livet: De kom-mende børn og mand? Er de også sat påtimeout?
»Jeg har ikke det samme behov i privatli-vet for, at der skal ske radikale ændringer.Jeg føler mig godt tilpas og har det godt der,hvor jeg er lige nu. Selvfølgelig vil jeg gernekende min »soulmate«, men jeg vil hellerevære single end at være i et forhold, der kunfungerer okay. Alligevel oplever jeg, atmange har travlt på mine vegne. For hvadmed børn? Og bruger Claudia ikke barearbejdet som en undskyldning? Nej, det gørjeg ikke. Jeg har aldrig haft et biologisk ur,som mange andre kvinder har. Og for miger det ikke afgørende at være to for at værelykkelig. Min livslykke er ikke afhængig afat finde en mand og få børn. Men måskekan jeg godt være mere opsøgende.«
Og søgende er lige, hvad den 40-årige ogsnart forhenværende direktør er. På mangeplan. Men mest af alt leder hun i sig selv.Efter en vej fra hoved til hjerte.
● 38 år.● Gift og far til Lasse, 13 år, og Katrine, 16 år.● Direktør for Bymose Hegn Hotel & Kursus-center. Daglig chef for cirka 30 ansatte, harværet direktør siden 1. januar i år.● Tidligere restaurantchef samme sted.● Personlig udfordring: At finde balancenmellem privat- og arbejdsliv, samt skabe detfornødne personlige overskud i sit eget liv tilat være en endnu bedre direktør og far/ægte-mand.
CO
ACHING
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 23. september 2006
13 1
Claudia Lindby er nået til et »point of no return«i livet. Et af de steder, hvor alting skifter, og intet bliver som før.DirektøreniCarlsberg har efter13 år sagt sit job op. Uden at have andet at sætte i stedet. Behovet for en timeout erstørreend næste karrie-reskridt. Selv kalder hun beslutningen: »Et personligt og nødvendigt avancement«.
Fra hoved til hjerte...
Af Christian Nørr
Et godt hoved har altid været vejen frem forClaudia Lindby. Det gav hende tidligt enposition i skolen. Og det hjalp hende til atvære mindst mulig til besvær og vise denansvarsfølelse, som hun naturligt tog på sigi en familie præget af alvorlig sygdom ilange perioder af barndommen.
Claudia klarede opgaven til topkarakter,ligesom alt andet, hun rørte ved. Da hundimenterede fra gymnasiet var det såledesmed årgangens højeste gennemsnit. Alleomkring hende forventede det: Foræl-drene, familien, lærerne. Claudia var pigenmed orden i tingene, som gjorde, hvad derblev sagt, og som hurtigt lærte, at hunkunne alt, så længe hun brugte hovedet ogbøjede det over bøgerne.
For Claudia var det vigtigt ikke at skuffenogen. Hun ville gøre sit til at hverdagenkunne fungere. Og hvis det var ved at klaresig selv og være et skridt foran alle andre, såvar det hendes bidrag.
»Mine fremskridt i livet er kommet, nårjeg har brugt mit intellekt og min analyti-ske sans. Jeg er et rigtigt »hovedmenneske«,som fra barnsben er blevet opfordret til atdyrke netop det.«
I DAG ER SELVSAMME HOVED en yderst
værdsat ressource i Carlsberg Breweries.Den 40-årige direktør med ansvar for forret-ningsudvikling lever af at tænke og arbejdemed klippefaste mål og delmål, overskuds-grader bøjet i neon, alenlange »to-do-lister«og af at holde møder med andre, der talerog tænker på samme måde som hun.
Men ikke meget længere. For selv om defleste vil sige, at hun har regnet den ud, er
der noget, der gnaver. Derer begyndt at dukke under-lige spørgsmål op i det el-lers så analytiske hoved.Spørgsmål, som ikke kansættes på formel og ekspe-deres videre med et »caseclosed«.
For kan man analysere sig frem til »detgode liv«? Er det nok at tænke sig til det,hvis nu fornemmelsen i maven siger nogetandet? Og er det, der føltes rigtigt i går,nødvendigvis det rigtige i dag?
»Jeg har i længere tid følt en sær rastløs-hed i min hverdag. En ulmende uro, sombare er vokset. Jeg har lavet et gennemgri-bende servicetjek af mit liv, mit arbejde ogmin omgangskreds. Det ser fint ud, allige-vel besluttede jeg, at der skulle ske nogetdrastisk.«
Claudia siger sit direktørjob op. Efter 13år på Carlsberg Breweries afleverer hun 31.oktober sit adgangskort, nøgler, mobiltele-fon og bil. Samtidig siger hun farvel til etfast arbejde, som gennem årene har udvik-let sig til langt mere end blot et arbejde.
»Carlsberg har været en livsledsager formig, en loyal ven gennem årene. Derfor erdet også underligt at sige op. Det føles somat sige til kæresten: Hej skat, der er ikkenoget i vejen, men nu smutter jeg.«
Men hvorfor så drastisk en beslutning?Hvorfor ikke bare tre måneders orlov medfast sikkerhedsline til jobbet i Valby?
Fordi hun skylder sig selv en timeoutuden bindinger til det gamle liv. Fordi hunikke længere får den samme »yes-følelse« ikroppen over at nå 15 procent i overskuds-grad. Fordi kaos nogle gange er vejen tilnoget bedre. Og fordi det, at hendes arbejds-liv »fungerer meget godt«, ikke længere ergodt nok.
»Jeg brænder for mit arbejde og har imange år været en af dem, der godt kunnearbejde 60-70 timer om ugen. Jeg har ikkefortrudt mine prioriteringer, men nu er dettid til noget andet. Nu skal jeg ikke træffebeslutninger for en tid. En skræmmendetanke, men jeg ved, den er rigtig, for jeg kanikke forestille mig, at jeg ikke havde sagtop.«
REAKTIONERNE FRA KOLLEGER, familieog venner har overvejende været positive.Ikke at det havde gjort fra eller til. Hendesbeslutning var på plads. Men det er nuengang »rarere at blive forstået end stemp-let som komplet idiot«.
»Mange projicerer sig selv ind i mit sted,når jeg fortæller dem om det. Nogle rysterpå hovedet, andre lytter interesseret, atterandre ville ønske, det var dem selv. Hvis jegvar blevet udstationeret eller havde sagt jatil en stor chefpost, ville det ikke kræve nærså mange forklaringer, hvis overhovedetnogen. Det gør mit nuværende valg tilgengæld. Det er et brud på logikken og denkultur, vi er en del af.«
Hvad skal hun så bruge sin timeout til?Når vækkeuret ikke længere ringer tidligtom morgenen, og det arbejde, som i 13 århar fyldt utrolig meget af hendes liv ud,ikke længere kræver hende?
Når man som Claudia altid har haft enplan, ligger der heller ikke i denne situationet stykke blankt papir foran hende. Listenover ting, der skal undersøges, er lang. Derstår blandt andet:
Coach, HR-konsulent, diplomat, arkæo-log, egen »Bed and Breakfast«, yogalærer,
Claudia Lindby
● 40 år● Single, tidligere gift.● Ingen børn● Direktør i Carlsberg med ansvar for forret-ningsudvikling● Har været ansat i Carlsberg i 13 år● Personlig udfordring: Claudia har beslut-tet at sige sit arbejde op og give sig selv entimeout for at finde ud af, hvad hun vil.Finde et liv og arbejde som harmonererbedre med de værdier, hun står for.
Claudia Lindby på top-pen af Carlsberg. I 13 århar hun arbejdet i fir-maet, men nu har hunsagt op for at give sigselv en timeout. Foto:Bjarke Ørsted
Læs næste gangOm Claudia Lindbys første mødemed coach Henrik Wenøe, hvor hanprovokerende spørger: »Hvorfor holdeen timeout, når du i virkelighedengodt ved, hvad du vil?«,,
Nu skal jeg ikke træffe beslutninger for en tid. Enskræmmende tanke, men jeg ved, den er rigtig
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 23. september 200612
1
Hvordan kombinerer man et travltkarrierejob med rollen som den nærværendefar og ægtemand? Udfordringen er ikke ny,men for direktørRené Hansen ermødet med den personlige coaching nyt. Han håber, det kan være med til atskabe den klarhed og balance, som han søger.
Læs næste gangPå næste lørdag følger vi René Hansen tilhans første coaching-session nogensinde.Hvad siger han til det? Hvad siger coachen?Hvilke opgaver får han for til næste gang?Er han overhovedet åben og modtagelig?Følg med i Fris coachingserie næste lørdag.
Mod nye horisonter
Af Christian Nørr
»Familieliv har vi ikke så meget af herhjemme.For min far tager hjemmefra klokken syv ommorgenen og kommer først hjem klokken otteom aftenen. Sådan er det næsten hver dag.«
13-årige Lasse har netop fået dansk stiltilbage. »Flot«, skriver læreren, »satans også«tænker René Hansen, da han en sen aftenlæser sin søns stil. For hvert ord rammer ligeder, hvor det gør allermest ondt: Midt i dendårlige samvittighed.
»Der gik et sug igennem mig, da jeg læstestilen, og jeg blev ked af det. I månedsvis harjeg forsøgt at holde fanen højt derhjemme, såmin søn og 16-årige datter ikke skulle mærkenoget til mit voldsomme arbejdspres. Men deter umuligt at skjule noget for børn. Min drengsstil er et wake up call til mig og en påmindelseom at leve op til mit eget mantra: At det måvære muligt at få et godt familieliv og travltkarrierejob til at fungere side om side.«
Det har det ellers knebet gevaldigt med desidste ni måneder, hvor René Hansen er gået
fra at være restaurantchef til at være øverstedirektør for et større hotel- og konferencecen-ter i Helsinge.
Overgangen fra at styre køkken, restaurant,indkøb, menukort og 13 ansatte til pludselig athave det overordnede ansvar for hele cente-rets økonomi og fremadrettede strategi harværet en enorm mundfuld for den ærgerrigeog arbejdssomme tjener, der nok er vant til athave travlt, men ikke med overordnede regn-skabstal og strategiske overvejelser:
»Jeg har altid arbejdet mange timer, det harmin familie for længst vænnet sig til. Men detnye er, at direktørjobbet udover mange timersfysisk tilstedeværelse også kræver mig men-talt på en helt anden måde end tidligere. Dissenye spilleregler og prioriteringer er jeg førstved at få på plads, og det er gået ud over minfamilie.«
FOR ÉN TING er de mange timer væk frafamilien, noget ganske andet er det mentaleoverskud til rent faktisk at være til stede, nårhan så er sammen med dem.
»I perioder har jeg nærmest følt det somom, jeg var på 24 timer i døgnet. Det første, jegtænkte på, når jeg vågnede, var, hvordan gårdet mon med centeret? Og det sidste, jeggjorde, inden jeg gik i seng, var at ringe ogtjekke, at alt var, som det skulle være. Jegkunne tage mig selv i at handle med konen ogpludselig se et vintilbud og komme til attænke på, om vi nu havde købt vin nok tilnæste arrangement.«
René Hansen smiler. Genert og mest for sigselv. Han kan godt høre, det lyder usundt. Menhvad pokker skal han gøre, når først han sidderpå ryggen af den galopperende karrierehest?
Ambitionen har altid været at blive selv-
stændig eller leder. Nu har René Hansen nåetmålet, og det i en alder af 38 år. Han har fåetden indflydelse, han altid har stræbt efter.
Men hvis prisen for at tilfredsstille sit egetpræstationsgen og behov for at bevise sig selv,er en dansk stil om en fraværende far, så erprisen for høj. Den erkendelse er han forlængst nået til:
»Jeg har altid haft klare mål og vidst, hvor-dan jeg nåede dem. Jeg har store ambitionerpå den arbejdsmæssige front, men jeg harogså store ambitioner om at være en god ognærværende far for mine to børn. Derfor harjeg overvejet, om det er det værd. Men det erdet, jeg må bare blive bedre til at finde balan-cen mellem privat- og arbejdsliv.«
DET ER HER coaching kommer ind i billedet.René Hansen ved kun, at det er brugt afmange, og et begreb såvel høj som lav efterhån-den bekender til.
Han regner ikke med mirakler, højst »hjælptil selvhjælp«. Men det er der også brug for. Forselv om børnene for det meste ikke brokkersig, og konen accepterer de »Matador-agtigetilstande« med en mand, der kommer hjem,når maden står på bordet, så ønsker han ikkeat blive forvandlet til et »skaffedyr«, der tjenerpengene, men som følelsesmæssigt er i enanden galakse end dem, han holder af.
»Coaching kan måske hjælpe mig med atfinde den balance, som jeg søger i mit liv. Detlyder som en floskel, men »det hele menne-ske« er vel ambitionen for de fleste af os – ihvert fald for mig, og hvis coaching kan givemig et skub i den rigtige retning, så tager jeggerne chancen.«
René Hansen
René Hansen ien af de sjældneledige stundermed sønnen Las-se. Far og søn ernært knyttet,men på det sene-ste har det kne-bet med at havetilstrækkelig tidsammen. Foto:Liselotte Sabroe
eventyrer. Eller hvad med pilot i egen Cess-na-maskine.
Intet er besluttet på forhånd. For Claudiaer der ikke tale om en retrætepost. Tvært-imod ser hun det som et vigtigt karriere-skridt. Og for engangs skyld er der ikke ensnæver deadline på projektet.
Banken er taget med på råd. Og enopsparing fra en udstationering i Baltikumfor nogle år siden, der skulle have væretbrugt til et sommerhus, bliver nu i stedetbrugt til at købe sig til frihed og tid.
Men hvad med resten af livet: De kom-mende børn og mand? Er de også sat påtimeout?
»Jeg har ikke det samme behov i privatli-vet for, at der skal ske radikale ændringer.Jeg føler mig godt tilpas og har det godt der,hvor jeg er lige nu. Selvfølgelig vil jeg gernekende min »soulmate«, men jeg vil hellerevære single end at være i et forhold, der kunfungerer okay. Alligevel oplever jeg, atmange har travlt på mine vegne. For hvadmed børn? Og bruger Claudia ikke barearbejdet som en undskyldning? Nej, det gørjeg ikke. Jeg har aldrig haft et biologisk ur,som mange andre kvinder har. Og for miger det ikke afgørende at være to for at værelykkelig. Min livslykke er ikke afhængig afat finde en mand og få børn. Men måskekan jeg godt være mere opsøgende.«
Og søgende er lige, hvad den 40-årige ogsnart forhenværende direktør er. På mangeplan. Men mest af alt leder hun i sig selv.Efter en vej fra hoved til hjerte.
● 38 år.● Gift og far til Lasse, 13 år, og Katrine, 16 år.● Direktør for Bymose Hegn Hotel & Kursus-center. Daglig chef for cirka 30 ansatte, harværet direktør siden 1. januar i år.● Tidligere restaurantchef samme sted.● Personlig udfordring: At finde balancenmellem privat- og arbejdsliv, samt skabe detfornødne personlige overskud i sit eget liv tilat være en endnu bedre direktør og far/ægte-mand.
CO
ACHING
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 23. september 2006
13 1
Claudia Lindby er direktør i Carlsberg. Efter13 år ikoncernen har hun netop sagt op. Hun har brug foren timeout og en ny start på livet, lyder begrundel-sen. Men hvorforvente med at leve, som hun gernevil, lyder det provokerende spørgsmål fra coach Hen-rik Wenøe.
Af Christian Nørr
Blikket er fast og målrettet, det samme er hendes gang ogstemme. Claudia Lindby er vant til at træffe beslutninger og haraltid vidst, hvilken vej hun ville.
I dag kan den 40-årige karrierekvinde kalde sig direktør iCarlsberg. Hun har nået det, mange drømmer om, men omgodt en måned er det slut. Hun har sagt sit velbetalte job op. Ogdet endda frivilligt.
Efter 13 år i Carlsberg skal der ske noget nyt. Og denne ganger det ikke en udstationering eller et nyt ansvarsområde, der erpå tapetet. For første gang i sit liv ved hun ikke, hvad der skalske. Hun kalder det selv en »timeout«, et frikvarter fra karriere-motorvejen.
HENRIK WENØE (HW): »DU HAR besluttet at købe dig til entimeout?«Claudia Lindby (CL): »Ja.«HW: »Og du har også besluttet, at det ikke handler om at nåfrem til en afklaring inden for den næste time eller dag?«CL: »Ja, det er rigtigt.«HW: »Så hvad ønsker du at få ud af det her coaching-forløb?«CL: »Jeg vil gerne nå til en form for klarhed, så jeg kan be-gynde at afsøge arbejdsmarkedet efter et nyt spændendearbejde. Og så er det måske noget med at koge mig og minedrømme, visioner, værdier og evner ned til en mere simpel idé,som jeg kan gå efter.«HW: »En god fond med andre ord?«CL: »Ja, det kan man sige. Jeg bryder mig ikke om billedetmed en fond. Men jeg leder efter den idé, jeg de næste ti år villeve og dø for.«HW: »Hvorfor ikke de næste 30 år?«CL: »Det kan også godt være. Jeg har kørt 13 års energi af påCarlsberg og har haft det rigtig godt med det. Men nu føler jeget behov for at revurdere mit liv og lave et 100.000 kilometerseftersyn.«HW: »Men hvordan vil det være at finde ind til meningen
med dit liv og samtidig forstå, at den mening kan du leve ud påforskellige måder.«CL: »Det giver god mening.«HW: »Det kan godt være, at missionen for dit liv kan ændresig eller justeres, men spørgsmålet, der står tilbage, er, hvorforer du her?«CL: »Det har jeg ikke lige nu et klart nok svar på.«HW: »Ikke klart nok betyder, at du har en idé?«CL: »Mit værdisæt er på plads. Men...«HW: »Men hvilken forskel vil du så gerne gøre?«CL: Jeg har et par ord, som jeg finder frem, når jeg tænker påmin mission. Det er godt nok oppe i de luftige himmellag, mendet er noget med at gøre en forskel, bidrage til det størreregnskab, inspirere andre til at tro på sig selv og vise, at vi harnogle valg.«HW: »Det kan du jo gøre på mange måder: Du kan blivecoach, skrive bøger, være børnehavepædagog, blive konsulent,professionel eventyrer.«CL: »Så langt så godt, men jeg vil gerne blive mere konkretpå, hvad mit næste skridt skal være.«HW: »Forestil dig, at du er der, hvor det er sket. Har du det,der skal til for at kunne gennemføre det, eller skal der meretil?«CL: »Der skal tillid til, både til mig selv og til at tro på, at tin-gene nok skal lykkes.«HW: »Så når du har en dyb tillid til dig selv, er du så i standtil at leve dig selv ud?«CL: »Ja, men også tillid til, at tingene kan gøres på andre må-der. Jeg har jo også min egen bagage med: Jeg har altid væretartig, gjort, hvad der blev sagt, lavet det, jeg skulle i skolen. Detsamme har gjort sig gældende på mit arbejde, hvor jeg har fåetsucceskriterierne ridset op og så tunet mig ind på dem, sådaner meget af min energi...«HW: »Men det er ikke det, vi taler om nu, Claudia, du vilgerne leve dit liv på en anden måde.«CL: »Jamen...«HW: »Sluk lige hjernen et øjeblik. Gå ind, hvor du har tilliden
til dig selv. Hvordan ved du, at du har tilliden?«Claudia ser til venstre, trækker vejret dybt og laver en
håndbevægelse med begge hænder, hvor hun peger på sinbrystkasse.CL: »Jeg er rolig, afslappet i hele kroppen.«HW: »Når du er det, kan du så leve dig selv ud?«CL: »Ja.«HW: »Ved du også, hvad der skal til for at få succes?«CL: »Ja.«HW: »Du bruger hovedet meget, og du har haft succes meddet. Du er hurtig, kvik og kan lynhurtig rette ind og få succes.Nu er du nødt til at bruge en anden strategi, hvis du vil gøre det,du taler om. Du er nødt til at vende den rundt og tage denindefra.«CL: »Okay, men jeg er et typisk hovedmenneske, og det erogså derfor, at den her oppe (peger på hovedet, red.) hvisker tilmig, at det skal du ikke sige ja til.«
HW: »DET ER DERFOR, du meget let forvirrer dig selv. Mitprovokerende spørgsmål til dig er: Hvorfor overhovedet tageen timeout? Hvorfor vente? Hvorfor ikke bare gå i gang?«CL: (Lang pause, red.) jeg tænkte, at jeg også lige ville besøgemin bror og niece i...«HW: »Jeg vil bede dig overveje spørgsmålet til næste gang, vimødes.«CL: »Du er godt nok provokerende.«HW: »Du har fortalt mig, at du gerne vil bidrage til det størreregnskab, inspirere andre til at tro på sig selv. Måske ikke,hvordan du gør det, men du ved, hvad det er for en grundfø-lelse, du skal have. Det gør ikke noget, at du ikke har en færdigplan klar, for kernen i det, du vil, kan du gøre med det samme.«CL: »Det gør jeg allerede nu. Men kun i små doser. Der er må-ske lidt for langt imellem det på mit nuværende job.«HW: »Så det sker for ofte, at du gør ting, fordi andre gerne vilhave det, mere end du gør det, der føles rigtigt for dig? Jo meredu gør ting, der føles rigtigt, jo mere vil det understøtte dig i atvære, som du er, når du er bedst?«
CO
ACHING
Timeout
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 30. september 200610
1
Foto:Bjarke
Ørsted Frisætter i den kommende tid fokus på coaching. Vi følgerto test-
personer i et intensivt forløb hos coach Henrik Wenøe, der spørger:Hvordan erdu, når du er bedst? Og hvad er det så, du gerne vil?Wenøe arbejder bevidst med alt det, der virker, i mennesker ogoverlader alt det, der ikke virker,til terapeuterog psykologer.
Bliv coachet til et bedre liv
CL: »Ja, det er sagen. Men det er ikke sådan, at jeg ikke har haft deoplevelser på Carlsberg, for så havde jeg ikke været der i 13 år.«HW: »Og nu er du nået dertil, hvor du tænker: Hvorfor ikke havedet sådan hele tiden.«CL: »Ja.«
WENØE BEDER CLAUDIA om at lukke øjnene og søge ind i sig selv.Han taler hende ind i en tilstand, hvor hun er, når hun er bedst og sersig selv leve sin drøm fuldt ud.
Han forklarer efterføl-gende, at det er en mådeat opbygge en fremtidighukommelse på i Clau-dia. Når først hun éngang har set og følt det,hun gerne vil, er detsvært for hende atglemme det.
CL: »Jeg er lidt frustreret over, hvor simpelt du får det til at lyde.«HW: »Hvorfor det? Det er da skønt, at det er simpelt.«CL: »Jeg havde tænkt mig, at jeg i min timeout skulle tale med20-30 mennesker, lave planer og analyser.«HW: »Det er ikke Carlsberg, du skal lede. Det er dig selv. Du skalikke gentage dine mønstre fra dit arbejde. Du er nødt til at gribe det anpå nye måder (Wenøe peger på Claudias brystkasse, red.) - someksempelvis at starte der, hvor du har den gode rolige fornemmelse.«
Af Christian Nørr
● COACHENDet buldrende grin runger højt og uventet. Der er ikke meget »tø-hø« over det. Deterobrer øjeblikkeligt lokalet og de mennesker, der er i det, og får dem til at stoppe opog forholde sig til det.
Sådan er Henrik Wenøe også som person. Som med grinet handler det om ægthedog evnen til at være sig selv, også selv om andre tænker deres.
For alt for mange mennesker har travlt med at leve et liv, de inderst inde ikkeønsker, ifølge Henrik Wenøe. De »vågner« i en sen alder og opdager, at de har levet treskridt efter sig selv hele livet:
»Jeg tror på et liv før døden. For mange lever et liv, hvor de gør det, andre forventeraf dem, i stedet for at spørge: »Hvad vil jeg gerne«. De går i gymnasiet, fordi vennernegør det. De tager en videregående uddannelse, fordi forældrene siger det. De tagerjobbet i banken, fordi der er god løn. De måler deres liv på, hvad andre synes og gør, istedet for at spørge sig selv, hvad de gerne vil.«
● TESTPERSONERNE40-årige Claudia Lindby , direktør i Carlsberg, har efter 13 års ansættelse sagt op udenet nyt arbejde på hånden. Hun trænger til en timeout, lyder begrundelsen. Men hvadvil hun så? Og hvad med drømmen om børn og mand, er den også sat på standby?38-årige René Hansen knokler for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Somteenagefar og nyudnævnt direktør for et hotel- og konferencecenter er der nok at setil. Men hvordan finder han den rette balance? Og kan en coach hjælpe med det?
● OPGAVENFor Wenøe er det den fornemste coachingopgave at få afdækket, hvad folks sandeønsker er, og få dem til at gøre drøm til virkelighed. Men før han når dertil, taler hanklienterne ind i en tilstand, hvor de er, som de er, når de er bedst.
»Mange mennesker kommer til mig i en lukket tilstand. De har fokus på alt det, deikke er gode til, alt det, de ikke vil, og alt det, de gerne vil væk fra. De regner med, at jegvil tale med dem om det, der plager dem. Det gør jeg ikke. Jeg lytter til dem og siger:Fint. Men hvordan er du så, når du er bedst? Og hvad er det, du gerne vil?«
På den måde tvinger Wenøe dem til at flytte fokus fra det, de ikke kan, til det, dekan. Rationalet er, at er man i en »jeg er god tilstand«, er det lettere at komme ikontakt med sig selv og sine drømme.
»For hvorfor ikke vende den rundt og starte med at finde ud af, hvad der alleredevirker, og få det til at fylde meget mere i vores liv? De fleste ved jo, hvad de vil. Det ersjældent, jeg møder mennesker, der ikke ved, hvad de vil. Udfordringen består i at fåønsker og forventninger til at smelte sammen,«
● TEKNIKKENWenøe inddrager kropssproget. For det er ikke kun, hvad folk siger, der tæller, detkropslige betyder mere, end vi tror: »Vi husker ikke kun mellem ørerne, vi huskermed hele kroppen. Sproget har nogle begrænsninger og kan fordreje virkeligheden.Det kan kroppen ikke. Den lyver ikke. Den fortæller nøjagtig, hvordan vi har det.Derfor inddrager jeg kroppen og dens »sprog«, når jeg coacher.«
● Læs mere om Wenøe, hans inspiration og teknik på: www.acuityworld.com
Læs næste lørdagClaudia Lindby får sat »billeder« på sine drømme. Hun svarerendelig på coach Henrik Wenøes spørgsmål: »Hvorfor en time-out, når du godt ved, hvad du vil?« Og så fortæller hun om,hvad der er blevet af drømmen om mand og børn.
Coach Henrik Wenøe har mere end 15 års erfaring medledelse, salg og kommunikation. De senere år har hanernæret sig som coach og bl.a. hentet inspiration hos
Joseph Riggio, en af pionererne inden for den coach-retning som Wenøe praktiserer. Foto: Morten Juhl
Læs om René Hansens første møde medcoach Henrik Wenøe på næste side...
,,
Jeg havde tænkt mig, at jeg i mintimeout skulle tale med 20-30mennesker, lave planer og analyser
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 30. september 2006
11 1
Claudia Lindby er direktør i Carlsberg. Efter13 år ikoncernen har hun netop sagt op. Hun har brug foren timeout og en ny start på livet, lyder begrundel-sen. Men hvorforvente med at leve, som hun gernevil, lyder det provokerende spørgsmål fra coach Hen-rik Wenøe.
Af Christian Nørr
Blikket er fast og målrettet, det samme er hendes gang ogstemme. Claudia Lindby er vant til at træffe beslutninger og haraltid vidst, hvilken vej hun ville.
I dag kan den 40-årige karrierekvinde kalde sig direktør iCarlsberg. Hun har nået det, mange drømmer om, men omgodt en måned er det slut. Hun har sagt sit velbetalte job op. Ogdet endda frivilligt.
Efter 13 år i Carlsberg skal der ske noget nyt. Og denne ganger det ikke en udstationering eller et nyt ansvarsområde, der erpå tapetet. For første gang i sit liv ved hun ikke, hvad der skalske. Hun kalder det selv en »timeout«, et frikvarter fra karriere-motorvejen.
HENRIK WENØE (HW): »DU HAR besluttet at købe dig til entimeout?«Claudia Lindby (CL): »Ja.«HW: »Og du har også besluttet, at det ikke handler om at nåfrem til en afklaring inden for den næste time eller dag?«CL: »Ja, det er rigtigt.«HW: »Så hvad ønsker du at få ud af det her coaching-forløb?«CL: »Jeg vil gerne nå til en form for klarhed, så jeg kan be-gynde at afsøge arbejdsmarkedet efter et nyt spændendearbejde. Og så er det måske noget med at koge mig og minedrømme, visioner, værdier og evner ned til en mere simpel idé,som jeg kan gå efter.«HW: »En god fond med andre ord?«CL: »Ja, det kan man sige. Jeg bryder mig ikke om billedetmed en fond. Men jeg leder efter den idé, jeg de næste ti år villeve og dø for.«HW: »Hvorfor ikke de næste 30 år?«CL: »Det kan også godt være. Jeg har kørt 13 års energi af påCarlsberg og har haft det rigtig godt med det. Men nu føler jeget behov for at revurdere mit liv og lave et 100.000 kilometerseftersyn.«HW: »Men hvordan vil det være at finde ind til meningen
med dit liv og samtidig forstå, at den mening kan du leve ud påforskellige måder.«CL: »Det giver god mening.«HW: »Det kan godt være, at missionen for dit liv kan ændresig eller justeres, men spørgsmålet, der står tilbage, er, hvorforer du her?«CL: »Det har jeg ikke lige nu et klart nok svar på.«HW: »Ikke klart nok betyder, at du har en idé?«CL: »Mit værdisæt er på plads. Men...«HW: »Men hvilken forskel vil du så gerne gøre?«CL: Jeg har et par ord, som jeg finder frem, når jeg tænker påmin mission. Det er godt nok oppe i de luftige himmellag, mendet er noget med at gøre en forskel, bidrage til det størreregnskab, inspirere andre til at tro på sig selv og vise, at vi harnogle valg.«HW: »Det kan du jo gøre på mange måder: Du kan blivecoach, skrive bøger, være børnehavepædagog, blive konsulent,professionel eventyrer.«CL: »Så langt så godt, men jeg vil gerne blive mere konkretpå, hvad mit næste skridt skal være.«HW: »Forestil dig, at du er der, hvor det er sket. Har du det,der skal til for at kunne gennemføre det, eller skal der meretil?«CL: »Der skal tillid til, både til mig selv og til at tro på, at tin-gene nok skal lykkes.«HW: »Så når du har en dyb tillid til dig selv, er du så i standtil at leve dig selv ud?«CL: »Ja, men også tillid til, at tingene kan gøres på andre må-der. Jeg har jo også min egen bagage med: Jeg har altid væretartig, gjort, hvad der blev sagt, lavet det, jeg skulle i skolen. Detsamme har gjort sig gældende på mit arbejde, hvor jeg har fåetsucceskriterierne ridset op og så tunet mig ind på dem, sådaner meget af min energi...«HW: »Men det er ikke det, vi taler om nu, Claudia, du vilgerne leve dit liv på en anden måde.«CL: »Jamen...«HW: »Sluk lige hjernen et øjeblik. Gå ind, hvor du har tilliden
til dig selv. Hvordan ved du, at du har tilliden?«Claudia ser til venstre, trækker vejret dybt og laver en
håndbevægelse med begge hænder, hvor hun peger på sinbrystkasse.CL: »Jeg er rolig, afslappet i hele kroppen.«HW: »Når du er det, kan du så leve dig selv ud?«CL: »Ja.«HW: »Ved du også, hvad der skal til for at få succes?«CL: »Ja.«HW: »Du bruger hovedet meget, og du har haft succes meddet. Du er hurtig, kvik og kan lynhurtig rette ind og få succes.Nu er du nødt til at bruge en anden strategi, hvis du vil gøre det,du taler om. Du er nødt til at vende den rundt og tage denindefra.«CL: »Okay, men jeg er et typisk hovedmenneske, og det erogså derfor, at den her oppe (peger på hovedet, red.) hvisker tilmig, at det skal du ikke sige ja til.«
HW: »DET ER DERFOR, du meget let forvirrer dig selv. Mitprovokerende spørgsmål til dig er: Hvorfor overhovedet tageen timeout? Hvorfor vente? Hvorfor ikke bare gå i gang?«CL: (Lang pause, red.) jeg tænkte, at jeg også lige ville besøgemin bror og niece i...«HW: »Jeg vil bede dig overveje spørgsmålet til næste gang, vimødes.«CL: »Du er godt nok provokerende.«HW: »Du har fortalt mig, at du gerne vil bidrage til det størreregnskab, inspirere andre til at tro på sig selv. Måske ikke,hvordan du gør det, men du ved, hvad det er for en grundfø-lelse, du skal have. Det gør ikke noget, at du ikke har en færdigplan klar, for kernen i det, du vil, kan du gøre med det samme.«CL: »Det gør jeg allerede nu. Men kun i små doser. Der er må-ske lidt for langt imellem det på mit nuværende job.«HW: »Så det sker for ofte, at du gør ting, fordi andre gerne vilhave det, mere end du gør det, der føles rigtigt for dig? Jo meredu gør ting, der føles rigtigt, jo mere vil det understøtte dig i atvære, som du er, når du er bedst?«
CO
ACHING
Timeout
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 30. september 200610
1
Foto:Bjarke
Ørsted Frisætter i den kommende tid fokus på coaching. Vi følgerto test-
personer i et intensivt forløb hos coach Henrik Wenøe, der spørger:Hvordan erdu, når du er bedst? Og hvad er det så, du gerne vil?Wenøe arbejder bevidst med alt det, der virker, i mennesker ogoverlader alt det, der ikke virker,til terapeuterog psykologer.
Bliv coachet til et bedre liv
CL: »Ja, det er sagen. Men det er ikke sådan, at jeg ikke har haft deoplevelser på Carlsberg, for så havde jeg ikke været der i 13 år.«HW: »Og nu er du nået dertil, hvor du tænker: Hvorfor ikke havedet sådan hele tiden.«CL: »Ja.«
WENØE BEDER CLAUDIA om at lukke øjnene og søge ind i sig selv.Han taler hende ind i en tilstand, hvor hun er, når hun er bedst og sersig selv leve sin drøm fuldt ud.
Han forklarer efterføl-gende, at det er en mådeat opbygge en fremtidighukommelse på i Clau-dia. Når først hun éngang har set og følt det,hun gerne vil, er detsvært for hende atglemme det.
CL: »Jeg er lidt frustreret over, hvor simpelt du får det til at lyde.«HW: »Hvorfor det? Det er da skønt, at det er simpelt.«CL: »Jeg havde tænkt mig, at jeg i min timeout skulle tale med20-30 mennesker, lave planer og analyser.«HW: »Det er ikke Carlsberg, du skal lede. Det er dig selv. Du skalikke gentage dine mønstre fra dit arbejde. Du er nødt til at gribe det anpå nye måder (Wenøe peger på Claudias brystkasse, red.) - someksempelvis at starte der, hvor du har den gode rolige fornemmelse.«
Af Christian Nørr
● COACHENDet buldrende grin runger højt og uventet. Der er ikke meget »tø-hø« over det. Deterobrer øjeblikkeligt lokalet og de mennesker, der er i det, og får dem til at stoppe opog forholde sig til det.
Sådan er Henrik Wenøe også som person. Som med grinet handler det om ægthedog evnen til at være sig selv, også selv om andre tænker deres.
For alt for mange mennesker har travlt med at leve et liv, de inderst inde ikkeønsker, ifølge Henrik Wenøe. De »vågner« i en sen alder og opdager, at de har levet treskridt efter sig selv hele livet:
»Jeg tror på et liv før døden. For mange lever et liv, hvor de gør det, andre forventeraf dem, i stedet for at spørge: »Hvad vil jeg gerne«. De går i gymnasiet, fordi vennernegør det. De tager en videregående uddannelse, fordi forældrene siger det. De tagerjobbet i banken, fordi der er god løn. De måler deres liv på, hvad andre synes og gør, istedet for at spørge sig selv, hvad de gerne vil.«
● TESTPERSONERNE40-årige Claudia Lindby , direktør i Carlsberg, har efter 13 års ansættelse sagt op udenet nyt arbejde på hånden. Hun trænger til en timeout, lyder begrundelsen. Men hvadvil hun så? Og hvad med drømmen om børn og mand, er den også sat på standby?38-årige René Hansen knokler for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Somteenagefar og nyudnævnt direktør for et hotel- og konferencecenter er der nok at setil. Men hvordan finder han den rette balance? Og kan en coach hjælpe med det?
● OPGAVENFor Wenøe er det den fornemste coachingopgave at få afdækket, hvad folks sandeønsker er, og få dem til at gøre drøm til virkelighed. Men før han når dertil, taler hanklienterne ind i en tilstand, hvor de er, som de er, når de er bedst.
»Mange mennesker kommer til mig i en lukket tilstand. De har fokus på alt det, deikke er gode til, alt det, de ikke vil, og alt det, de gerne vil væk fra. De regner med, at jegvil tale med dem om det, der plager dem. Det gør jeg ikke. Jeg lytter til dem og siger:Fint. Men hvordan er du så, når du er bedst? Og hvad er det, du gerne vil?«
På den måde tvinger Wenøe dem til at flytte fokus fra det, de ikke kan, til det, dekan. Rationalet er, at er man i en »jeg er god tilstand«, er det lettere at komme ikontakt med sig selv og sine drømme.
»For hvorfor ikke vende den rundt og starte med at finde ud af, hvad der alleredevirker, og få det til at fylde meget mere i vores liv? De fleste ved jo, hvad de vil. Det ersjældent, jeg møder mennesker, der ikke ved, hvad de vil. Udfordringen består i at fåønsker og forventninger til at smelte sammen,«
● TEKNIKKENWenøe inddrager kropssproget. For det er ikke kun, hvad folk siger, der tæller, detkropslige betyder mere, end vi tror: »Vi husker ikke kun mellem ørerne, vi huskermed hele kroppen. Sproget har nogle begrænsninger og kan fordreje virkeligheden.Det kan kroppen ikke. Den lyver ikke. Den fortæller nøjagtig, hvordan vi har det.Derfor inddrager jeg kroppen og dens »sprog«, når jeg coacher.«
● Læs mere om Wenøe, hans inspiration og teknik på: www.acuityworld.com
Læs næste lørdagClaudia Lindby får sat »billeder« på sine drømme. Hun svarerendelig på coach Henrik Wenøes spørgsmål: »Hvorfor en time-out, når du godt ved, hvad du vil?« Og så fortæller hun om,hvad der er blevet af drømmen om mand og børn.
Coach Henrik Wenøe har mere end 15 års erfaring medledelse, salg og kommunikation. De senere år har hanernæret sig som coach og bl.a. hentet inspiration hos
Joseph Riggio, en af pionererne inden for den coach-retning som Wenøe praktiserer. Foto: Morten Juhl
Læs om René Hansens første møde medcoach Henrik Wenøe på næste side...
,,
Jeg havde tænkt mig, at jeg i mintimeout skulle tale med 20-30mennesker, lave planer og analyser
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 30. september 2006
11 1
»Hvordan er du, når duerbedst?« Spørgsmåletrammer René Hansensom en boomerang.Hårdt og uventet. Hantroede,at coachinghandlede om alt det,der ikke virkede. I stedettaler coach HenrikWenøe med ham omdet, han erbedst til.
Vælg det gode i dig selv...
Af Christian Nørr
René Hansen kommer susende ind på gårds-pladsen. Næsten 20 minutter for sent på den.En undskyldning og et par hektiske vejrtræknin-ger senere sidder han i stolen over for coachHenrik Wenøe – klar til sin første coachingses-sion nogensinde.
René tager et par dybe indåndinger. Han ved,at de næste timer bliver hårdt arbejde. Ikke atfamiliefaderen og direktøren for Bymose Hegn,et større hotel- og kursuscenter i Nordsjælland,er bange for at tage fat.
Slet ikke. Men denne gang er det ikke vagt-planer, personalepleje eller business-strategier,der skal arbejdes med, det er derimod ham selvog hans egne prioriteringer, der, som en andenklump ler, skal formes, æltes og hives i.
For hvordan kan det være, at han ofte føler,han løber to skridt efter sig selv? At døgnetsjældent har timer nok? At balancen mellemarbejds- og familieliv er så svær at finde? Renéhar svært ved at finde svarene i en hverdagmed megen »støj« og har bedt coach HenrikWenøe om hjælp.
HENRIK WENØE (HW): »Hvorfor er du kom-met her i dag?«René Hansen (RH): »Jeg vil gerne have enbedre balance mellem mit arbejds- og privatliv.Jeg har for nylig skiftet arbejde, så jeg i dag erdirektør for Bymose Hegn hotel- og kursuscen-ter. Det er fantastisk spændende, men det erogså en stor udfordring at gå fra at værerestaurantchef og have det operationelle an-svar til pludselig at skulle have det overord-ende strategiske ansvar for hele stedet.HW: »Hvad er det for nogle udfordringer?«RH: »Det kræver betydeligt mere af mig pådet mentale plan. Jeg har altid været vant til atarbejde meget, 10-12 timer om dagen. Det haraldrig gjort mig eller min familie noget. Men nukan jeg mærke, at jeg har brug for nogleværktøjer til at prioritere min tid og kræfter.Det er her, jeg håber, at coaching kan hjælpe
mig videre, selv om jeg kun har en vag forestil-ling om, hvad coaching egentlig er.«HW: »Coaching er mange forskellige ting. Deter ligesom at sige »rugbrød«. Der er fuldkerne,soft, lyst, mørkt, hjemmelavet eller producerethos en af de store. Sådan er det også medcoaching. Det findes i mange afskygninger ogformer. Men hvis vi går tilbage og ser på, hvormeget du kan arbejde og stadig føle, der erbalance i dit liv, hvad er så dit eget bud?«RH: »Det er svært for mig at sætte timer på.Men jeg vil hellere løse det ved forskudtearbejdstider. Det vil give en større balance iforhold til familien og i forhold til min egenarbejdsrytme.«HW: Så du vil gerne kunne flexe nogetmere?«RH: »Ja.«
HENRIK WENØE TALER HELST IKKE om altdet, der ikke fungerer. I stedet beder han RenéHansen fokusere på sig selv i god balance ogmed den ro og det overskud, som han efterstræ-ber.
Hele Wenøes indgang til coaching går ud påat få folk til at være der, hvor de er allerbedst,og se på deres eget liv derfra. Til det fokusererhan på kroppen og dens reaktion på spørgsmå-lene, for ifølge Wenøe lyver kroppen aldrig,modsat hovedet, der let giver alle »fornufts-svarene«.HW: »Lad os hoppe et halvt år ud i fremtiden,hvor er du til den tid?«RH: »Så er jeg en person i bedre balance, endjeg er i dag.«HW: »Er du i bedre balance, eller er du i ba-lance?«RH: »Jeg er i balance.«HW: »Hvordan er det at være i balance?«RH: »Det er utrolig behageligt. Livet bliver lige-som nemmere.«HW: »Hvordan ved du, at du er i balance?«RH: »Jamen, det ved jeg, fordi jeg føler,ehhhh...«HW: »Du skal se derover (René kigger til ven-
stre, red.). De gange, hvor du har været ibalance, har du kigget derover. Så gør det igen.Så er det lettere at finde følelsen i dig selv.
Hvornår har du sidst haft følelsen af at være ibalance?«RH: »Det var jeg sidst, da jeg var på ferie medmin familie i Spanien.«HW: »Når du så tænker på den ferie, er der såen speciel oplevelse, en speciel situation fraden ferie, der træder frem?«RH: »Det, der træder frem, er det familiemæs-sige, at jeg havde overskud til min familie, minebørn og kone.«HW: »Fortæl mig om situationen, hvad sketeder?«RH: »Jeg havde tid til at sætte mig ned medmin datter, der er 16 år gammel, og tale medhende. Vi havde tid til at snakke sammen, udenat hun eller jeg var på vej videre, allerede indensamtalen gik i gang. Det kunne jeg tydeligtmærke, at jeg kun kunne gøre, fordi jeg havderoen og overskuddet til det. Vi sad bare og talte.Om alt muligt.«HW: »Så du kan mærke roen her? (Wenøe pe-ger på midten af brystet, red.)RH: »Ja, lige her.«HW: »Starter roen her eller nede i maven?«RH: »Starter her« (René peger på brystet, red.)
HW: »DET, JEG HAR GANG I NU, er, at jegfinder ud af, hvad du gør rent kropsligt, når duhar det godt. Så jeg bagefter kan fortælle dig,
hvad du gør, så du selv kan sætte dig i dentilstand, hvor du har den ro. For når du er der,hvor du har det bedst, er det forholdsvis let atnå de mål, du gerne vil. Så kan det meste ligepludselig lade sig gøre.«RH: »Det er rigtigt, men jeg er der kun korttid ad gangen.«HW: »Vi kommer til at øve, hvordan du brin-ger dig selv i den tilstand og formår at blive der.Eksemplet fra ferien er bare en påmindelse tildig og din krop om, hvordan følelsen af ro ogbalance er. For sagen er, at vi langtfra kunhusker med hjernen. Vi bruger hele kroppen,og når du bliver opmærksom på denne »jeg-er-god-følelse«, vil du også være bedre til at nådertil. Og det er det udgangspunkt, du skaltræffe dine beslutninger udfra. Ikke udfra altdet, der ikke virker.«RH: »Det er også sket.«HW: »Jeg tror heller ikke, jeg kan lære dig såmeget nyt, jeg skal bare lære dig at bruge det,du allerede har i dig. Det, jeg kan, er at lære folkat bruge de ting, de gør godt, mere. Sådan at dukan placere det i flere sammenhænge. Eksem-pelvis i forholdet mellem arbejde og familien.
Hvordan er det at være i den tilstand?«RH: »Det er meget dejligt.«HW: »Hvad er du i stand til, når du har det så-dan?«RH: »Jeg er i stand til at træffe beslutninger,have overblik.«HW: »Er der noget, du ikke er i stand til?«RH: »Nej, det tror jeg ikke (René kigger modvenstre og smiler, red.)HW: »Hvordan vil det være at have det så-dan?«RH: »Det vil være meget, meget dejligt...«HW: »Så lad os starte med at lære dig det.Idéen er selvfølgelig at du gennem det herforløb begynder at lære, hvordan du kan levedit liv fra den tilstand, så du er i den! Ikke barekortvarigt, men både derhjemme og på arbej-det.«
Foto:Bjarke
Ørsted
Læs næste lørdagEfter første coaching har René fåethjemmeopgaver for. Han skal være mereopmærksom på familien og sin egenageren, når han er sammen med dem.Læs næste gang, hvordan det går medat finde balancen mellem det travlearbejdsliv og familien.
CO
ACHING
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 30. september 200612
1
Tomsgårdsvej 15København NV • Tlf. 3811 4811
www.sagatrim.dk
Tunturi C40 Ellipsetræner 2006med ekstra kraftigt stel i flot design med magnetbelastning og bl.a 8 træningsprogrammer.Inkl. Impulse 9 pulsurFør kr. 8.499,-
TILBUDKUN 6.299,-
KOM I FORM DERHJEMMENår du har tid!
Den indre filmrulle
I eget fly over den afrikanske savanne. Eller på opdagelsesrejseblandt eksotiske folk. Billederne på Claudia Lindbys nethinde ermange. Den 40-årige Carlsberg-direktør har udfordret normaliteten,sagt sit arbejde op og er nu i færd med at finde sig selv i et nyt liv.Coach Henrik Wenøe ermed på sidelinjen.
Af Christian Nørr
Det er snart tid til det store farvel.Farvel til 13 års benhård karriere påCarlsberg med direktørjobbet som kro-nen på værket. Farvel til nære kollegerog en arbejdsplads, som gennem årenehar udviklet sig til langt mere end etarbejde for Claudia Lindby.
Men hovedpersonen glæder sig.Hun har selv sagt op og kan i dag ikkeforestille sig, at hun ikke havde gjortdet. Hun er ikke i tvivl om sin beslut-ning, for i det 40-årige hoved vrimlerdet allerede med nye spændende bille-der.
Små og store mellem hinanden,klare og uklare. Drømmende og kon-krete motiver, der skal prøves af ogleves ud. Men først vil hun give sig selven »timeout«. Tid til at sortere i bille-derne, som hun siger, men coach Hen-rik Wenøe spørger provokerende:»Hvorfor vente, når du godt ved, hvaddu vil?«
Henrik Wenøe (HW): »Har du tænktover mit »Why wait« siden sidst?«Claudia Lindby (CL): »Ja, det har jeg,men så let er det ikke. For det er sværtfor mig at sætte konkrete jobs ellerbeskæftigelsesretninger op. Det er sna-rere grundfølelser, der popper op. Vær-dier, som mit ny virke skal indeholde.Det kan være tillid, frihed til at gøretingene på min måde, kreativitet, kær-lighed.«HW: »Det vigtigste er heller ikke kon-krete jobtitler, men at du finder ind tilkernen i dig selv og mærker efter,hvordan du er, når du er bedst. Du skalfra hovedet og ned i kroppen og vælgederfra.«CL: »Der dukker mange »billeder« oppå den indre nethinde, selv om mangeaf dem er umådelig flyvske og drøm-mende.«HW: »Fortæl om nogle af dem.«CL: »Hvor skal jeg starte (Claudia kig-ger genert ned og rykker uroligt rundtpå stolen, red.) Jeg ser mig selv somopdagelsesrejsende, møder spæn-dende mennesker og tager deres histo-rier og mine egne oplevelser med hjemog fortæller andre om dem. Jeg ser migselv på en talerstol med 50 tilhørere isalen, som både kan være et mødelo-kale og et forsamlingshus. Jeg ser ogsåmig selv stå foran min egen bed andbreakfast. Endelig er der et billede afmig i min egen lille Cesna-flyvema-skine over savannen i Afrika. Jeg erikke helt sikker på, hvad det går udpå...«HW: »Hvordan har du det, når du for-tæller om dine billeder?«CL: »Jeg bliver glad og boblende ind-vendig. Det giver energi og kriblen ifingrene.« (Claudia sidder helt fremme
på stolen, øjnene lyser og hun talerhurtigt, red.)HW: »Er der andre billeder, som skaltrækkes frem?«CL: »Der er også noget med personligpleje og velvære. Både mentalt og fy-sisk. Og både for mig selv og andre.«HW: »Er der nogle af tingene, du kanleve af?«CL: »Det er svært for mig at svare påuden at ryge op i hovedet igen og blivemeget analytisk og tænkende.«HW: »Okay. Ned i maven igen, ned tilbillederne og flyvemaskinen over denafrikanske savanne. Nå du er der, er altså muligt?«CL: »Ja.«HW: »Godt, så har du også svaret påmit andet spørgsmål: Hvorfor holdetimeout? Hvorfor ikke bare gå i gang?«CL: »Fordi min timeout skal bruges tilat undersøge, hvad mine drømme inde-holder. Men ellers er det rigtigt, og deter med at komme i gang.«HW: »Har du et flycertifikat?«CL: »Nej, men det står på min to-do-li-ste.«HW: »Godt, så er du i gang. Når duser på dine billeder, hvordan hængerde så sammen?«CL: »Nogle billeder er tydeligere endandre. Nogle skal skubbes i baggrun-den, andre skal frem. Det er det, jegskal bruge den næste tid til at finde udaf. Lige nu ønsker jeg at være så åbensom muligt, selv om der er billeder, dervirker mere rigtige end andre.«HW: »Måske har du allerede taget be-slutninger om, hvad du ønsker, detpasser måske bare ikke ind i den måde,du plejer at tænke på? Mit råd er, at duskaber dig selv et monopol. Mange kanbestride bestemte jobs, men kun dukan være Claudia. Det gælder om atvære der, hvor du brænder igennem.
Det afgørende er ikke, hvad du bræn-der igennem med.«CL: »Det lyder meget godt, men deter svært for mig at vide, hvad der skaltil, hvad der er i min »kasse«.«HW: »Hvad med at starte med atvære Claudia?«CL: »Det lyder attraktivt.« (griner højt,red.)HW: »Glem alle titlerne og kassernefor en stund. Vær dig selv. Jeg plejer atsige, at jeg er en af de få i Danmark, dertror på et liv før døden. Alt for mangetør ikke leve som deres egen bedsteudgave, selv om de inderst inde godtved, hvad der skal til.«
Efter at have talt om de arbejdsmæs-sige udfordringer, vender de sig modClaudias private sfære. Den 40-årigekarrierekvinde har tidligere været gift,men for fem år siden blev hun skilt, oghun har ingen børn.CL: »Der er også noget i mig med denære relationer, som er andet end detarbejdsmæssige og mig selv. Der erligesom en anden cirkel, som ogsåtoner frem – muligvis manden i mit liv,min soulmate.«HW: »Hvor er han henne?«CL: »Han er lettere utydelig i mine»billeder«. Det har ikke virket så vig-tigt indtil nu, men det virker umiddel-bart oplagt, at der må være noget,jeg skal have kig på, eller få støvetaf...«HW: »Det kan også være, at det ikkeer så oplagt som det andet?«CL: »Ja, jeg kan bare ikke placere detlige nu, men det er ikke fordi, det erirrelevant.«HW: »Du fortæller om det, der er vig-tigst. Det betyder ikke, at du ikke kanopdatere din drøm hen ad vejen.Men det handler om, at det måske
Coaching i Fri
Over fire lørdage sætter Fri fokus på coa-ching. Vi følger to testpersoner i et intensivtforløb hos coach Henrik Wenøe, hvor vi følgerderes coaching som en flue på væggen.
TESTPERSONERNE
40-årige CLAUDIA LINDBY, direktør i Carlsberg,har efter 13 års ansættelse sagt op uden atat have et nyt arbejde på hånden. Hun træn-ger til en »timeout«, lyder begrundelsen. Menhvad vil hun så? Og hvad med drømmen ommand og børn, er de også sat på standby?
38-årige RENÉ HANSEN knokler for at få ar-bejds- og privatliv til at hænge bedre sam-men. Som teenagefar og nyudnævnt direktørfor et hotel- og konferencecenter er der nokat se til, men hvordan finder han den rette ba-lance? Og kan en coach hjælpe?
ResuméDe to testpersoner er nu halvvejs i derescoachingforløb. De har mødt Henrik Wenøe togange og er blevet præsenteret for ham oghans teknikker. Samtidig er han begyndt at ar-bejde med dem og stille alle de nysgerrige ognærgående spørgsmål.I dag om René Hansen og hans familierelatio-ner, og hvordan han kan finde balancen mel-lem arbejds- og privatliv. Og med ClaudiaLindby om hendes »timeout«, og hvad derkonkret skal skal komme ud af den.
■ Coach HENRIK WENØE har 15 års erfaring isalg, ledelse og kommunikation, er uddannetNLP-coach, men har siden ladet sig inspirereaf Joseph Riggio. Læs mere om Wenøe på:www.acuityworld.com
Gratis coachingaftenHenrik Wenøe og firmaet Acuity World afhol-der mandag den 9. oktober fra klokken18–21.30 en gratis inspirations- og introdukti-onsaften til den personlige coaching. Forskel-lige coaches præsenterer sig selv, deres tek-nikker og kurser. Aftenen vil være en slagsworkshop med teori og øvelser. Alle er vel-komne. Læs mere på: www.acuityworld.com,gå ind under: »Acuity-evening«
foto: Bjarke Ørsted
CO
ACHING
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 7. oktober 200608
1
Den svære balancegang
»Af Christian Nørr
René Hansen er midt i sitcoachingforløb. Tankerne er mange,det samme er spørgsmålene fra coachHenrik Wenøe. Men det største og
vigtigste spørgsmål »Hvor-dan opnår den travle di-rektør og familiefar enbedre balance mellem ar-bejds- og privatliv« erendnu ikke løst.
De har kort berørt det,men det er som om, at deter lettere at tale om arbej-det end det private, selvom det hænger uløseligtsammen.
Henrik Wenøe (HW): »Hvad er der sketsiden sidst?«René Hansen (RH): »Jeg har brugt tid
på at øve mig i at være i »den godetilstand«, som vi talte om sidst. Givemig selv de små åndehuller, når hver-dagen spidser til, og stressen kommerkrybende. Så laver jeg de øvelser, dulærte mig.«HW: »Så de er ved at lande i dig?«RH: »Ja, og jeg har brug for dem, kanjeg mærke. Jeg går ned i tempo ogminder mig selv om, hvordan jeg er,når jeg er bedst. Jeg stopper hele»maskineriet« for en stund (René pe-ger på sit hoved og griner, red.)«HW: »Hvad tog du ellers med hjemfra den første coaching?«RH: »Jeg tog den opgave med hjem,som du bad mig om, nemlig at obser-vere min familie. Først prøvede jeg atimitere dig og se efter, hvor de kiggedehen, og hvordan deres kropssprog var.Det duede slet ikke, men jeg fandt minegen måde at gøre det på.«
HW: »Hvor langt kom du?«RH: »Jeg måtte fortælle dem, hvad jeggjorde og hvorfor. Og det åbnede foren spændende samtale i familien. Detgjorde også, at de kunne se, at jeghavde fået noget ud af den første gangcoaching.«HW: »Hvad?«RH: »Jeg er blevet mere opmærksompå mig selv og endnu vigtigere, minfamilie. Tidligere har jeg været for dår-lig til netop det.«HW: »Det var også formålet med op-gaven. Det er ikke, at du løser denperfekt, det vigtige er, atdu bliver opmærksom pådet, der sker omkring digog blandt de mennesker, duholder af. Hvad har din konesagt til det?«RH: »Hun nyder det. Hunmærker min begejstring
kan give dig en retning på det, duskal i gang med.«CL: »hmmmmm....«HW: »Det er ikke sådan, at du ser enlille stråtækt landbrugsejendom påSydfyn med mand og hest? Du jagerikke en landmand med...?«CL: »Det er nu ikke sikket, at der ernoget i vejen med en landmand.«HW: »Nej, men det er bare ikke det,der kommer op, når jeg spørger. Deter en væsentlig pointe. Det, der spon-tant kommer op, er det, der driverdig. Det betyder ikke, at du nødven-digvis skal udelukke nogle af de an-dre ting, men det fortæller dig, at detikke lige nu er første prioritet for digat finde en mand.«HW: »Og det er måske okay? For det,der også sker, er, at når du bevægerdig mod det liv, du gerne vil leve, såskal du ikke bekymre dig om at findeen mand, for han finder dig. Når dulever det liv, du gerne vil, kan du såforestille dig, at du ikke skulle findeen mand, hvis det er det, du vil?«CL: »Nej, ikke der, hvor jeg er nu.«HW: »Men er det ti år ude i fremti-den?«CL: »Det er tættere på.«HW: »Hvor tæt?«CL: »Det er jeg ikke sikker på. For ligeså snart, jeg prøver at sætte et årstalpå, så siger mit hoved: Hvad så indtilda?«HW: »Hvorfor vente? Måske »learn asyou go...«CL: »Ja, så behøver jeg ikke hele pak-ken på én gang.«HW: »Lad os runde af for i dag. Hvadhar vi nået i dag?«CL: »Jeg er begyndt at sortere i ting,som jeg ellers først havde planlagt atskulle i gang med om en måneds tid.Så hele sorteringen og udvælgelsenaf drømme er der skruet op for i tem-po. Der er sat nogle tanker i gang,som jeg bestemt vil gå videre med.De indre billeder hjælper mig til atkomme videre. De har bragt det fraren fantasi og urealistiske forestillin-ger til: Hvorfor egentlig ikke!«
René Hansen kæmper medat finde balancen mellem
privatliv og arbejdsliv.Foto: Liselotte Sabroe
René Hansen ernået til detspringende punkt i sitcoachingforløb, for hvordanbalancerer den travle direk-tørog familiefar mellem ar-bejds- og familielivet?Coach Henrik Wenøe stillerde nærgående spørgsmål.
Læs næstelørdagClaudias sidste coaching med Hen-rik Wenøe. Er den snart forhenvæ-rende direktør for Carlsberg klar tilsit ny liv uden faste mødetider,kolleger og en alenlang »to-do-li-ste«? Og hvordan vil hun findefrem til sit ny arbejde – med hove-det eller hjertet?
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 7. oktober 2006
09 1
Tomsgårdsvej 15København NV • Tlf. 3811 4811
www.sagatrim.dk
Tunturi C40 Ellipsetræner 2006med ekstra kraftigt stel i flot design med magnetbelastning og bl.a 8 træningsprogrammer.Inkl. Impulse 9 pulsurFør kr. 8.499,-
TILBUDKUN 6.299,-
KOM I FORM DERHJEMMENår du har tid!
Den indre filmrulle
I eget fly over den afrikanske savanne. Eller på opdagelsesrejseblandt eksotiske folk. Billederne på Claudia Lindbys nethinde ermange. Den 40-årige Carlsberg-direktør har udfordret normaliteten,sagt sit arbejde op og er nu i færd med at finde sig selv i et nyt liv.Coach Henrik Wenøe ermed på sidelinjen.
Af Christian Nørr
Det er snart tid til det store farvel.Farvel til 13 års benhård karriere påCarlsberg med direktørjobbet som kro-nen på værket. Farvel til nære kollegerog en arbejdsplads, som gennem årenehar udviklet sig til langt mere end etarbejde for Claudia Lindby.
Men hovedpersonen glæder sig.Hun har selv sagt op og kan i dag ikkeforestille sig, at hun ikke havde gjortdet. Hun er ikke i tvivl om sin beslut-ning, for i det 40-årige hoved vrimlerdet allerede med nye spændende bille-der.
Små og store mellem hinanden,klare og uklare. Drømmende og kon-krete motiver, der skal prøves af ogleves ud. Men først vil hun give sig selven »timeout«. Tid til at sortere i bille-derne, som hun siger, men coach Hen-rik Wenøe spørger provokerende:»Hvorfor vente, når du godt ved, hvaddu vil?«
Henrik Wenøe (HW): »Har du tænktover mit »Why wait« siden sidst?«Claudia Lindby (CL): »Ja, det har jeg,men så let er det ikke. For det er sværtfor mig at sætte konkrete jobs ellerbeskæftigelsesretninger op. Det er sna-rere grundfølelser, der popper op. Vær-dier, som mit ny virke skal indeholde.Det kan være tillid, frihed til at gøretingene på min måde, kreativitet, kær-lighed.«HW: »Det vigtigste er heller ikke kon-krete jobtitler, men at du finder ind tilkernen i dig selv og mærker efter,hvordan du er, når du er bedst. Du skalfra hovedet og ned i kroppen og vælgederfra.«CL: »Der dukker mange »billeder« oppå den indre nethinde, selv om mangeaf dem er umådelig flyvske og drøm-mende.«HW: »Fortæl om nogle af dem.«CL: »Hvor skal jeg starte (Claudia kig-ger genert ned og rykker uroligt rundtpå stolen, red.) Jeg ser mig selv somopdagelsesrejsende, møder spæn-dende mennesker og tager deres histo-rier og mine egne oplevelser med hjemog fortæller andre om dem. Jeg ser migselv på en talerstol med 50 tilhørere isalen, som både kan være et mødelo-kale og et forsamlingshus. Jeg ser ogsåmig selv stå foran min egen bed andbreakfast. Endelig er der et billede afmig i min egen lille Cesna-flyvema-skine over savannen i Afrika. Jeg erikke helt sikker på, hvad det går udpå...«HW: »Hvordan har du det, når du for-tæller om dine billeder?«CL: »Jeg bliver glad og boblende ind-vendig. Det giver energi og kriblen ifingrene.« (Claudia sidder helt fremme
på stolen, øjnene lyser og hun talerhurtigt, red.)HW: »Er der andre billeder, som skaltrækkes frem?«CL: »Der er også noget med personligpleje og velvære. Både mentalt og fy-sisk. Og både for mig selv og andre.«HW: »Er der nogle af tingene, du kanleve af?«CL: »Det er svært for mig at svare påuden at ryge op i hovedet igen og blivemeget analytisk og tænkende.«HW: »Okay. Ned i maven igen, ned tilbillederne og flyvemaskinen over denafrikanske savanne. Nå du er der, er altså muligt?«CL: »Ja.«HW: »Godt, så har du også svaret påmit andet spørgsmål: Hvorfor holdetimeout? Hvorfor ikke bare gå i gang?«CL: »Fordi min timeout skal bruges tilat undersøge, hvad mine drømme inde-holder. Men ellers er det rigtigt, og deter med at komme i gang.«HW: »Har du et flycertifikat?«CL: »Nej, men det står på min to-do-li-ste.«HW: »Godt, så er du i gang. Når duser på dine billeder, hvordan hængerde så sammen?«CL: »Nogle billeder er tydeligere endandre. Nogle skal skubbes i baggrun-den, andre skal frem. Det er det, jegskal bruge den næste tid til at finde udaf. Lige nu ønsker jeg at være så åbensom muligt, selv om der er billeder, dervirker mere rigtige end andre.«HW: »Måske har du allerede taget be-slutninger om, hvad du ønsker, detpasser måske bare ikke ind i den måde,du plejer at tænke på? Mit råd er, at duskaber dig selv et monopol. Mange kanbestride bestemte jobs, men kun dukan være Claudia. Det gælder om atvære der, hvor du brænder igennem.
Det afgørende er ikke, hvad du bræn-der igennem med.«CL: »Det lyder meget godt, men deter svært for mig at vide, hvad der skaltil, hvad der er i min »kasse«.«HW: »Hvad med at starte med atvære Claudia?«CL: »Det lyder attraktivt.« (griner højt,red.)HW: »Glem alle titlerne og kassernefor en stund. Vær dig selv. Jeg plejer atsige, at jeg er en af de få i Danmark, dertror på et liv før døden. Alt for mangetør ikke leve som deres egen bedsteudgave, selv om de inderst inde godtved, hvad der skal til.«
Efter at have talt om de arbejdsmæs-sige udfordringer, vender de sig modClaudias private sfære. Den 40-årigekarrierekvinde har tidligere været gift,men for fem år siden blev hun skilt, oghun har ingen børn.CL: »Der er også noget i mig med denære relationer, som er andet end detarbejdsmæssige og mig selv. Der erligesom en anden cirkel, som ogsåtoner frem – muligvis manden i mit liv,min soulmate.«HW: »Hvor er han henne?«CL: »Han er lettere utydelig i mine»billeder«. Det har ikke virket så vig-tigt indtil nu, men det virker umiddel-bart oplagt, at der må være noget,jeg skal have kig på, eller få støvetaf...«HW: »Det kan også være, at det ikkeer så oplagt som det andet?«CL: »Ja, jeg kan bare ikke placere detlige nu, men det er ikke fordi, det erirrelevant.«HW: »Du fortæller om det, der er vig-tigst. Det betyder ikke, at du ikke kanopdatere din drøm hen ad vejen.Men det handler om, at det måske
Coaching i Fri
Over fire lørdage sætter Fri fokus på coa-ching. Vi følger to testpersoner i et intensivtforløb hos coach Henrik Wenøe, hvor vi følgerderes coaching som en flue på væggen.
TESTPERSONERNE
40-årige CLAUDIA LINDBY, direktør i Carlsberg,har efter 13 års ansættelse sagt op uden atat have et nyt arbejde på hånden. Hun træn-ger til en »timeout«, lyder begrundelsen. Menhvad vil hun så? Og hvad med drømmen ommand og børn, er de også sat på standby?
38-årige RENÉ HANSEN knokler for at få ar-bejds- og privatliv til at hænge bedre sam-men. Som teenagefar og nyudnævnt direktørfor et hotel- og konferencecenter er der nokat se til, men hvordan finder han den rette ba-lance? Og kan en coach hjælpe?
ResuméDe to testpersoner er nu halvvejs i derescoachingforløb. De har mødt Henrik Wenøe togange og er blevet præsenteret for ham oghans teknikker. Samtidig er han begyndt at ar-bejde med dem og stille alle de nysgerrige ognærgående spørgsmål.I dag om René Hansen og hans familierelatio-ner, og hvordan han kan finde balancen mel-lem arbejds- og privatliv. Og med ClaudiaLindby om hendes »timeout«, og hvad derkonkret skal skal komme ud af den.
■ Coach HENRIK WENØE har 15 års erfaring isalg, ledelse og kommunikation, er uddannetNLP-coach, men har siden ladet sig inspirereaf Joseph Riggio. Læs mere om Wenøe på:www.acuityworld.com
Gratis coachingaftenHenrik Wenøe og firmaet Acuity World afhol-der mandag den 9. oktober fra klokken18–21.30 en gratis inspirations- og introdukti-onsaften til den personlige coaching. Forskel-lige coaches præsenterer sig selv, deres tek-nikker og kurser. Aftenen vil være en slagsworkshop med teori og øvelser. Alle er vel-komne. Læs mere på: www.acuityworld.com,gå ind under: »Acuity-evening«
foto: Bjarke Ørsted
CO
ACHING
Familie&SinglelivFriFri
Berlingske · Lørdag 7. oktober 200608
1
Den svære balancegang
»Af Christian Nørr
René Hansen er midt i sitcoachingforløb. Tankerne er mange,det samme er spørgsmålene fra coachHenrik Wenøe. Men det største og
vigtigste spørgsmål »Hvor-dan opnår den travle di-rektør og familiefar enbedre balance mellem ar-bejds- og privatliv« erendnu ikke løst.
De har kort berørt det,men det er som om, at deter lettere at tale om arbej-det end det private, selvom det hænger uløseligtsammen.
Henrik Wenøe (HW): »Hvad er der sketsiden sidst?«René Hansen (RH): »Jeg har brugt tid
på at øve mig i at være i »den godetilstand«, som vi talte om sidst. Givemig selv de små åndehuller, når hver-dagen spidser til, og stressen kommerkrybende. Så laver jeg de øvelser, dulærte mig.«HW: »Så de er ved at lande i dig?«RH: »Ja, og jeg har brug for dem, kanjeg mærke. Jeg går ned i tempo ogminder mig selv om, hvordan jeg er,når jeg er bedst. Jeg stopper hele»maskineriet« for en stund (René pe-ger på sit hoved og griner, red.)«HW: »Hvad tog du ellers med hjemfra den første coaching?«RH: »Jeg tog den opgave med hjem,som du bad mig om, nemlig at obser-vere min familie. Først prøvede jeg atimitere dig og se efter, hvor de kiggedehen, og hvordan deres kropssprog var.Det duede slet ikke, men jeg fandt minegen måde at gøre det på.«
HW: »Hvor langt kom du?«RH: »Jeg måtte fortælle dem, hvad jeggjorde og hvorfor. Og det åbnede foren spændende samtale i familien. Detgjorde også, at de kunne se, at jeghavde fået noget ud af den første gangcoaching.«HW: »Hvad?«RH: »Jeg er blevet mere opmærksompå mig selv og endnu vigtigere, minfamilie. Tidligere har jeg været for dår-lig til netop det.«HW: »Det var også formålet med op-gaven. Det er ikke, at du løser denperfekt, det vigtige er, atdu bliver opmærksom pådet, der sker omkring digog blandt de mennesker, duholder af. Hvad har din konesagt til det?«RH: »Hun nyder det. Hunmærker min begejstring
kan give dig en retning på det, duskal i gang med.«CL: »hmmmmm....«HW: »Det er ikke sådan, at du ser enlille stråtækt landbrugsejendom påSydfyn med mand og hest? Du jagerikke en landmand med...?«CL: »Det er nu ikke sikket, at der ernoget i vejen med en landmand.«HW: »Nej, men det er bare ikke det,der kommer op, når jeg spørger. Deter en væsentlig pointe. Det, der spon-tant kommer op, er det, der driverdig. Det betyder ikke, at du nødven-digvis skal udelukke nogle af de an-dre ting, men det fortæller dig, at detikke lige nu er første prioritet for digat finde en mand.«HW: »Og det er måske okay? For det,der også sker, er, at når du bevægerdig mod det liv, du gerne vil leve, såskal du ikke bekymre dig om at findeen mand, for han finder dig. Når dulever det liv, du gerne vil, kan du såforestille dig, at du ikke skulle findeen mand, hvis det er det, du vil?«CL: »Nej, ikke der, hvor jeg er nu.«HW: »Men er det ti år ude i fremti-den?«CL: »Det er tættere på.«HW: »Hvor tæt?«CL: »Det er jeg ikke sikker på. For ligeså snart, jeg prøver at sætte et årstalpå, så siger mit hoved: Hvad så indtilda?«HW: »Hvorfor vente? Måske »learn asyou go...«CL: »Ja, så behøver jeg ikke hele pak-ken på én gang.«HW: »Lad os runde af for i dag. Hvadhar vi nået i dag?«CL: »Jeg er begyndt at sortere i ting,som jeg ellers først havde planlagt atskulle i gang med om en måneds tid.Så hele sorteringen og udvælgelsenaf drømme er der skruet op for i tem-po. Der er sat nogle tanker i gang,som jeg bestemt vil gå videre med.De indre billeder hjælper mig til atkomme videre. De har bragt det fraren fantasi og urealistiske forestillin-ger til: Hvorfor egentlig ikke!«
René Hansen kæmper medat finde balancen mellem
privatliv og arbejdsliv.Foto: Liselotte Sabroe
René Hansen ernået til detspringende punkt i sitcoachingforløb, for hvordanbalancerer den travle direk-tørog familiefar mellem ar-bejds- og familielivet?Coach Henrik Wenøe stillerde nærgående spørgsmål.
Læs næstelørdagClaudias sidste coaching med Hen-rik Wenøe. Er den snart forhenvæ-rende direktør for Carlsberg klar tilsit ny liv uden faste mødetider,kolleger og en alenlang »to-do-li-ste«? Og hvordan vil hun findefrem til sit ny arbejde – med hove-det eller hjertet?
FriFriFamilie&SinglelivBerlingske · Lørdag 7. oktober 2006
09 1
I treugerhar Claudia Lindby fulgt et intensivt coachingforløb hosHenrik Wenøe. Carlsberg-direktøren, der har sagt sit attraktive job opforat give sig selv en timeout, har ikke fortrudtet sekund og jagter nui stedet en ny tilværelse og mening med livet. Hun ergodt på vej.
Mod nye
horisonter
Af Christian Nørr
Claudia Lindby starter sit ny liv 1. november. En helt alminde-lig efterårs-onsdag uden arbejde, faste aftaler eller skudsikkerplan for, hvad der nu skal ske.
Hun har selv valgt det. For første gang i det 40-årigevelorganiserede og karrierebevidste liv har Claudia valgt detkontrollerede kaos. Hun har sagt sit gode job op som direktør iCarlsberg for at finde et nyt ståsted og mening med livet.
Og hun er godt på vej. Hovedet vrimler med nye ideer. Denene mere højtflyvende end den anden. Foreløbig bliver altskrevet ned, undersøgt og eksperimenteret med i hendesselvvalgte timeout i livet.
De seneste tre uger har coach Henrik Wenøe fulgt Claudia iet intensivt coaching-forløb. Han har lyttet, opmuntret ogfungeret som »djævlens advokat« med spørgsmål som: »Hvor-for en timeout, når du godt ved, hvad du vil?«
I denne sidste coaching-session begynder de indre billederat falde på plads for Claudia. Nogle billeder toner tydeligerefrem end andre, fokus er flyttet fra hovedet til maven, ogvigtigst: Hun føler sig helt parat til den ny start på livet.
HENRIK WENØE (HW): »Hvordan er det gået siden sidst?«Claudia Lindby (CL): »Jeg har leget en hel del med mine indrebilleder, som vi talte om sidst. Nogle er blevet skiftet ud, andreer de samme. Jeg har et diasshow kørende, som viser mig,hvor jeg er på vej hen.«HW: »Hvad får du ud af at lege med dine billeder?«CL: »Det træner min evne til at komme i den tilstand, hvor
alt spiller for mig, hvor jeg er på toppen af mit liv og kan dethele. Hvor jeg rykker fra hovedet til hjertet og begynder atleve derfra.«HW: »Hvordan er det at være i den tilstand?«CL: »Det er nemt. Der er ikke noget, der haster eller bekym-rer. Og dog! For lige nu føler jeg, at jeg har to jobs. Jegfortsætter med at arbejde på Carlsberg indtil 31/10, mensideløbende med det har min coaching sat gang i mangetanker og overvejelser, som også tager meget af min fysiske ogmentale tid.«HW: »Så Carlsberg lader dig arbejde til det sidste?«CL: »Ja, heldigvis.«HW: »Men når du har fri, er du så mentalt i gang med dit nyprojekt?«CL: »Ja, jeg er i det, jeg kalder »idégenererings-processen«,hvor jeg forsøger ikke at tage beslutninger, men tværtimodvære åben for alt.«HW: »Det er svært ikke at tage beslutninger og der er ikkenoget i vejen med at gøre det. Du behøver jo ikke handle pådem med det samme.«CL: »Det kan jeg ikke helt genkende. Jeg tror, vi opfatter be-slutninger forskelligt. For mig er det mere en informations-strøm, som jeg sorterer i og placerer i forskellige kasser og såkigger på senere.«HW: »Hvordan ved du, om du skal beholde det i en af dinekasser?«CL: »Jeg er meget large for tiden, der er ikke mange ting,der glider forbi, eller det er der nok, for der er også mange ting,jeg ved, jeg ikke skal. Men der er vel 15-20 idéer, der bliver
ved med at poppe op.«HW: »Så er det vel dem, du skal arbejde videre med?«CL: »Ja.«
HW: »SÅ HVAD VIL DU GERNE have ud af i dag?«CL: »Jeg ved det faktisk ikke. For et par gange siden blev dettydeligt for mig, at jeg gerne ville finde et afsæt, som varanderledes end det, jeg plejede at tage beslutninger fra, og dethar vi også afdækket og leget med. Men jeg er ikke sikker på,hvordan vi får det rundet af, for jeg kan godt gå herfra ogsynes, jeg er kommet et godt stykke videre, men det kunneogså være, der var mere i posen?«HW: »Coaching er ikke et kursus, hvor du bliver pakketpænt sammen og sendt af sted med et frimærke på ryggen.Det handler om, at du får en væg at spille op mod. Men etspørgsmål, jeg kan stille dig, er: Hvordan føler du dig klædt påtil dit ny liv?«CL: »Jeg glæder mig helt vildt. Jeg bliver hele tiden bekræf-tet i, at det er en tilstand, hvor jeg bare har det rigtig godt ogafklaret.«HW: »Hvis du så ser ud over 1. november, hvor lang tid erdet så, at du har sat af til din timeout, hvor du bare kan legemed tingene?«CL: »Det er nok den grundlæggende forskel, der er fra et paruger siden og så til nu. Dengang tænkte jeg, at jeg i hvert faldskulle bruge en masse tid til det, så et halvt år var ikke formeget. Men det, der er gået op for mig, er, at der ikke er nogengrund til at vente et halvt år med at rykke. De vigtigsteovervejelser er allerede i fuld gang. Min proces er speedet op,
CO
ACHING
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 14. oktober 200610
1
og det vil undre mig, hvis ikke jeg betydeligt hurtigere findermit ny sted i livet.«HW: »Hvordan vil du vide, om du har fundet det rigtige?«CL: »Den er svær. Men når jeg er i den der »gode tilstand«,vil jeg kunne mærke det. Så er det noget, der virker helt oplagtfor mig.«HW: »Så hvordan føles det, når noget er helt oplagt?«CL: »Forskellen ligger i oplevelsen af ro. Den breder sig ogmit system falder til ro. Når bare vi fjerner et af de fire aktuelle
billeder, jeg har på min nethinde, bliver der uro i min krop. Ensær ubalance.«HW: »Så den følelse af ro, du netop har mærket, kan være ditpejlemærke. Når du har fundet det eller de ting, der skal til i ditnye liv, vil dit system falde til ro, og du vil vide, at du har fat iden rigtige konstellation.«CL: »Ja. Det føles rigtigt.«HW: »Hvordan har du det med at vide, at du altid kan lavedet om?«CL: »Det er vigtigt for mig, at jeg kan prøve mig frem og ikketager hvert valg dødsens alvorligt, at jeg får mulighed for atbegå fejl. Derfor fungerer det også godt for mig med mine
billeder som et stort patchwork, hvor de kan stå centralt ellerrykkes til siden.«HW: »Men hvad med alt det, du vælger fra, hvordan har dudet med det?«CL: Det har jeg det godt med, så længe jeg ved, at mine be-slutninger kan laves om.«HW: »Mange mennesker har svært ved at nå til den erken-delse, at hvis de ikke vælger noget, så fravælger de alt. Detgælder job, kæreste, tid, hvad som helst.«
CL: »Jeg føler mig godt klædt på til at startemit ny liv. Jeg har mine billeder, mit patch-work at forholde mig til, og jeg ved, hvordandet føles i kroppen, når jeg er i den dersærlige tilstand af, at alt bare kører. Det er engod livsguide at følge.«HW: »Så du har de redskaber i dig, du skalbruge, og du behøver ikke rejse jJorden rundt
fem gange for at finde dig selv.«CL: »Nej, og det er noget af en erkendelse at nå frem til, atjeg har den information, jeg har behov for. Nu skal jeg barelære at lytte til den og bruge den.«HW: »Du er godt på vej. Mit sidste råd er: Øv dig! Det er lige-som en muskel: jo mere du træner, jo bedre bliver du. Ogkommer du i tvivl undervejs, så søg ind i dig selv og mærkefter. Mærk efter balancen og roen. Er den der, er du på rettevej, derefter må du gerne koble hjernen på, men det skal være iden rækkefølge.«
Coaching i Fri
Over tre lørdage har Fri sat fo-kus på coaching. Vi har fulgt totestpersoner i et intensivt for-løb hos coach Henrik Wenøe. Idag er sidste gang.
● TESTPERSONERNE
40-årige Claudia Lindby, direk-tør i Carlsberg, har efter 13 årsansættelse sagt op uden at athave et nyt arbejde på hånden.Hun trænger til en »timeout«, ly-der begrundelsen. Men hvad vilhun så? Og hvad med drømmenom mand og børn, er den ogsåsat på standby?
38-årige René Hansen knoklerfor at få arbejds- og privatliv tilat hænge bedre sammen. Somteenagefar og nyudnævnt direk-tør for et hotel- og konference-center er der nok at se til, menhvordan finder han den rette ba-lance? Og kan en coachhjælpe?
● RESUMÉ
De to testpersoner er nu nåettil vejs ende i derescoachingforløb. De har mødtHenrik Wenøe tre gange gangeog er blevet præsenteret forham og hans teknikker. Menhvad synes de om det? Hvad fikde ud af det?Læs i dag om René Hansen oghans svære balancegang mel-lem arbejds- og privatliv. Ogom Claudia Lindby og hendes ti-meout, der måske ikke behøverblive så lang, når hun godt ved,hvad hun vil.
● COACHEN
Er Henrik Wenøe, som har 15års erfaring i salg, ledelse ogkommunikation. Er uddannetNLP coach og har bl.a. ladet siginspirere af Joseph Riggio, læsmere om Wenøe og hans coa-ching på: www.acuityworld.com
Claudia Lindbyer på vej. Efter13 års ansæt-telse på Carls-berg har den40-årige direk-tør sagt op.Hun trænger tilny udsigt ogindsigt. Foto:Bjarke Ørsted
,,
Det er vigtigt for mig, at jeg kan prøve mig frem og ikke tagerhvert valg dødsens alvorligt, at jeg får mulighed for at begå fejl.
Foto: Bjarke Ørsted
»»
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 14. oktober 2006
11 1
I treugerhar Claudia Lindby fulgt et intensivt coachingforløb hosHenrik Wenøe. Carlsberg-direktøren, der har sagt sit attraktive job opforat give sig selv en timeout, har ikke fortrudtet sekund og jagter nui stedet en ny tilværelse og mening med livet. Hun ergodt på vej.
Mod nye
horisonter
Af Christian Nørr
Claudia Lindby starter sit ny liv 1. november. En helt alminde-lig efterårs-onsdag uden arbejde, faste aftaler eller skudsikkerplan for, hvad der nu skal ske.
Hun har selv valgt det. For første gang i det 40-årigevelorganiserede og karrierebevidste liv har Claudia valgt detkontrollerede kaos. Hun har sagt sit gode job op som direktør iCarlsberg for at finde et nyt ståsted og mening med livet.
Og hun er godt på vej. Hovedet vrimler med nye ideer. Denene mere højtflyvende end den anden. Foreløbig bliver altskrevet ned, undersøgt og eksperimenteret med i hendesselvvalgte timeout i livet.
De seneste tre uger har coach Henrik Wenøe fulgt Claudia iet intensivt coaching-forløb. Han har lyttet, opmuntret ogfungeret som »djævlens advokat« med spørgsmål som: »Hvor-for en timeout, når du godt ved, hvad du vil?«
I denne sidste coaching-session begynder de indre billederat falde på plads for Claudia. Nogle billeder toner tydeligerefrem end andre, fokus er flyttet fra hovedet til maven, ogvigtigst: Hun føler sig helt parat til den ny start på livet.
HENRIK WENØE (HW): »Hvordan er det gået siden sidst?«Claudia Lindby (CL): »Jeg har leget en hel del med mine indrebilleder, som vi talte om sidst. Nogle er blevet skiftet ud, andreer de samme. Jeg har et diasshow kørende, som viser mig,hvor jeg er på vej hen.«HW: »Hvad får du ud af at lege med dine billeder?«CL: »Det træner min evne til at komme i den tilstand, hvor
alt spiller for mig, hvor jeg er på toppen af mit liv og kan dethele. Hvor jeg rykker fra hovedet til hjertet og begynder atleve derfra.«HW: »Hvordan er det at være i den tilstand?«CL: »Det er nemt. Der er ikke noget, der haster eller bekym-rer. Og dog! For lige nu føler jeg, at jeg har to jobs. Jegfortsætter med at arbejde på Carlsberg indtil 31/10, mensideløbende med det har min coaching sat gang i mangetanker og overvejelser, som også tager meget af min fysiske ogmentale tid.«HW: »Så Carlsberg lader dig arbejde til det sidste?«CL: »Ja, heldigvis.«HW: »Men når du har fri, er du så mentalt i gang med dit nyprojekt?«CL: »Ja, jeg er i det, jeg kalder »idégenererings-processen«,hvor jeg forsøger ikke at tage beslutninger, men tværtimodvære åben for alt.«HW: »Det er svært ikke at tage beslutninger og der er ikkenoget i vejen med at gøre det. Du behøver jo ikke handle pådem med det samme.«CL: »Det kan jeg ikke helt genkende. Jeg tror, vi opfatter be-slutninger forskelligt. For mig er det mere en informations-strøm, som jeg sorterer i og placerer i forskellige kasser og såkigger på senere.«HW: »Hvordan ved du, om du skal beholde det i en af dinekasser?«CL: »Jeg er meget large for tiden, der er ikke mange ting,der glider forbi, eller det er der nok, for der er også mange ting,jeg ved, jeg ikke skal. Men der er vel 15-20 idéer, der bliver
ved med at poppe op.«HW: »Så er det vel dem, du skal arbejde videre med?«CL: »Ja.«
HW: »SÅ HVAD VIL DU GERNE have ud af i dag?«CL: »Jeg ved det faktisk ikke. For et par gange siden blev dettydeligt for mig, at jeg gerne ville finde et afsæt, som varanderledes end det, jeg plejede at tage beslutninger fra, og dethar vi også afdækket og leget med. Men jeg er ikke sikker på,hvordan vi får det rundet af, for jeg kan godt gå herfra ogsynes, jeg er kommet et godt stykke videre, men det kunneogså være, der var mere i posen?«HW: »Coaching er ikke et kursus, hvor du bliver pakketpænt sammen og sendt af sted med et frimærke på ryggen.Det handler om, at du får en væg at spille op mod. Men etspørgsmål, jeg kan stille dig, er: Hvordan føler du dig klædt påtil dit ny liv?«CL: »Jeg glæder mig helt vildt. Jeg bliver hele tiden bekræf-tet i, at det er en tilstand, hvor jeg bare har det rigtig godt ogafklaret.«HW: »Hvis du så ser ud over 1. november, hvor lang tid erdet så, at du har sat af til din timeout, hvor du bare kan legemed tingene?«CL: »Det er nok den grundlæggende forskel, der er fra et paruger siden og så til nu. Dengang tænkte jeg, at jeg i hvert faldskulle bruge en masse tid til det, så et halvt år var ikke formeget. Men det, der er gået op for mig, er, at der ikke er nogengrund til at vente et halvt år med at rykke. De vigtigsteovervejelser er allerede i fuld gang. Min proces er speedet op,
CO
ACHING
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 14. oktober 200610
1
og det vil undre mig, hvis ikke jeg betydeligt hurtigere findermit ny sted i livet.«HW: »Hvordan vil du vide, om du har fundet det rigtige?«CL: »Den er svær. Men når jeg er i den der »gode tilstand«,vil jeg kunne mærke det. Så er det noget, der virker helt oplagtfor mig.«HW: »Så hvordan føles det, når noget er helt oplagt?«CL: »Forskellen ligger i oplevelsen af ro. Den breder sig ogmit system falder til ro. Når bare vi fjerner et af de fire aktuelle
billeder, jeg har på min nethinde, bliver der uro i min krop. Ensær ubalance.«HW: »Så den følelse af ro, du netop har mærket, kan være ditpejlemærke. Når du har fundet det eller de ting, der skal til i ditnye liv, vil dit system falde til ro, og du vil vide, at du har fat iden rigtige konstellation.«CL: »Ja. Det føles rigtigt.«HW: »Hvordan har du det med at vide, at du altid kan lavedet om?«CL: »Det er vigtigt for mig, at jeg kan prøve mig frem og ikketager hvert valg dødsens alvorligt, at jeg får mulighed for atbegå fejl. Derfor fungerer det også godt for mig med mine
billeder som et stort patchwork, hvor de kan stå centralt ellerrykkes til siden.«HW: »Men hvad med alt det, du vælger fra, hvordan har dudet med det?«CL: Det har jeg det godt med, så længe jeg ved, at mine be-slutninger kan laves om.«HW: »Mange mennesker har svært ved at nå til den erken-delse, at hvis de ikke vælger noget, så fravælger de alt. Detgælder job, kæreste, tid, hvad som helst.«
CL: »Jeg føler mig godt klædt på til at startemit ny liv. Jeg har mine billeder, mit patch-work at forholde mig til, og jeg ved, hvordandet føles i kroppen, når jeg er i den dersærlige tilstand af, at alt bare kører. Det er engod livsguide at følge.«HW: »Så du har de redskaber i dig, du skalbruge, og du behøver ikke rejse jJorden rundt
fem gange for at finde dig selv.«CL: »Nej, og det er noget af en erkendelse at nå frem til, atjeg har den information, jeg har behov for. Nu skal jeg barelære at lytte til den og bruge den.«HW: »Du er godt på vej. Mit sidste råd er: Øv dig! Det er lige-som en muskel: jo mere du træner, jo bedre bliver du. Ogkommer du i tvivl undervejs, så søg ind i dig selv og mærkefter. Mærk efter balancen og roen. Er den der, er du på rettevej, derefter må du gerne koble hjernen på, men det skal være iden rækkefølge.«
Coaching i Fri
Over tre lørdage har Fri sat fo-kus på coaching. Vi har fulgt totestpersoner i et intensivt for-løb hos coach Henrik Wenøe. Idag er sidste gang.
● TESTPERSONERNE
40-årige Claudia Lindby, direk-tør i Carlsberg, har efter 13 årsansættelse sagt op uden at athave et nyt arbejde på hånden.Hun trænger til en »timeout«, ly-der begrundelsen. Men hvad vilhun så? Og hvad med drømmenom mand og børn, er den ogsåsat på standby?
38-årige René Hansen knoklerfor at få arbejds- og privatliv tilat hænge bedre sammen. Somteenagefar og nyudnævnt direk-tør for et hotel- og konference-center er der nok at se til, menhvordan finder han den rette ba-lance? Og kan en coachhjælpe?
● RESUMÉ
De to testpersoner er nu nåettil vejs ende i derescoachingforløb. De har mødtHenrik Wenøe tre gange gangeog er blevet præsenteret forham og hans teknikker. Menhvad synes de om det? Hvad fikde ud af det?Læs i dag om René Hansen oghans svære balancegang mel-lem arbejds- og privatliv. Ogom Claudia Lindby og hendes ti-meout, der måske ikke behøverblive så lang, når hun godt ved,hvad hun vil.
● COACHEN
Er Henrik Wenøe, som har 15års erfaring i salg, ledelse ogkommunikation. Er uddannetNLP coach og har bl.a. ladet siginspirere af Joseph Riggio, læsmere om Wenøe og hans coa-ching på: www.acuityworld.com
Claudia Lindbyer på vej. Efter13 års ansæt-telse på Carls-berg har den40-årige direk-tør sagt op.Hun trænger tilny udsigt ogindsigt. Foto:Bjarke Ørsted
,,
Det er vigtigt for mig, at jeg kan prøve mig frem og ikke tagerhvert valg dødsens alvorligt, at jeg får mulighed for at begå fejl.
Foto: Bjarke Ørsted
»»
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 14. oktober 2006
11 1
NærværAf Christian Nørr
Øjnene smiler. Imødekommende og »hvadkan jeg gøre for dig«-agtigt. Man fornemmerstraks, at her er en mand, der er vant til attjene. I ordets bedste betydning.
René Hansen, 38 år, far til to teenagebørnog nyudnævnt direktør for et større hotel- ogkonferencecenter i Nordsjælland, har hele sitliv stået til rådighed: For gæsterne, for deansatte, for bestyrelsen, for familien.
Siden han blev udnævnt til direktør, hardet imidlertid knebet med det sidste. Jobbethar krævet ham, hans egne forventninger harkrævet ham. Endda i en sådan grad, at han tiltider har mistet det humør, der både der-hjemme og på arbejdet har gjort ham til etskattet omdrejningspunkt.
For hvad gør man, når der ikke er tid nok idøgnet? Når forventninger og ønsker ikke nårhinanden? Når ens prioriteter pludselig kom-mer i ubalance eller helt forandres?
René er blot et af mange moderne menne-sker, der kæmper med den hårfine balancemellem et spændende arbejds- og karrierelivpå den ene side og et godt familieliv på denanden.
Han var ved at knække nakken på det. Menet coachingforløb hos Henrik Wenøe har hjul-pet ham tilbage på sporet. Fri har over desidste tre uger fulgt Renés coaching tæt. I dager sidste gang hos Wenøe, der siger: »Mankan ikke alt, slet ikke som direktør, hvor detnetop gælder om at udvælge og prioritere.«
Men på et afgørende punkt insisterer Renépå at kunne sige både/og: Og det er til fami-lien og karrierejobbet:
HENRIK WENØE (HW): »VI TALTE om fokussidst, hvordan er det gået?«René Hansen (RH): »Jeg har arbejdet megetmed at fokusere på det vigtige og prioriteremin tid – både på hjemmefronten og arbej-
det. Så jeg prøver virkelig.«HW: »Prøver?«RH: »Nej, jeg gør det!«HW: »Hvad gør du helt præ-cis?«RH: »Arbejdsmæssigt har jegf.eks. fået ryddet mit skrive-bord for første gang i ni måne-der. Jeg er begyndt at give migselv perioder i løbet af minarbejdsdag, hvor jeg arbejdermed én ting, og så vidt muligtuforstyrret. Og så er jeg begyndt at uddele-gere flere opgaver.
På den private front er jeg blevet merenærværende, jeg tager mig nu den tid, derskal til, for at være sammen med mine børn.Jeg adskiller arbejde og privatliv bedre, ogdermed kan jeg også mentalt være mere tilstede, når jeg så er hjemme.«HW: »Så nærvær er et nøgleord, hvor langter du kommet?«RH: »Jeg er kommet langt i forhold til for treuger siden. Jeg har rykket mig, og de signaler,jeg sender, bliver der taget positivt imod. Dettror jeg...«HW: »Ved du det, eller tror du det?«RH: »Det ved jeg, for der er mere glæde i fa-milien nu. Det kan jeg se ved, at vores sponta-nitet er tilbage igen. Den har vi levet højt på imange år, men på det sidste har det stået sløjttil med det spontane i takt med, at jeg hararbejdet mere og mere. Nu vender det tilbageigen i form af fornyet energi, glæde og småoverraskelser.«HW: »Hvordan vil du fastholde den udvik-ling?«RH: »Jeg tror, jeg bliver mindet om det, nårjeg ser på familien...«HW: »Tror du, eller ved du?«RH: »Jeg ved, at når jeg kigger på mine børnog kone, så kan jeg også se min dårligesamvittighed, og den gider jeg ikke. Så det at
være mere sammen med demvil holde mig til ilden. Mensamtidig skal jeg også blivebedre til at melde tydeligt ud,hvornår jeg ikke er til stede, såforventninger og ønsker harmo-nerer bedre.«
HW: »SÅ NÅR DU SER DEM,hvordan vil du så gerne havedet?«RH: »Jeg vil være glad, have
den ro og glæde indvendig, som jeg kanmærke, jeg har, når jeg er til stede. Det vigtigemå være at få lukket af for arbejdet.«HW: »Hvad med at åbne op for familien i ste-det for at lukke af for noget andet?«RH: »Jah...«HW: »Hvad tror du vil virke bedst?«RH: »At åbne op for dem.«HW: »Hvis du prøver at åbne op for familienet øjeblik, er de andre negative og stressendefølelser der så?«RH: »Nej.«HW: »Forstår du forskellen? Hvis du hele ti-den tænker, nu skal jeg ikke tænke på arbejde,så vil det blive ved med at poppe op, og du vilblive fyldt med dårlig samvittighed, men hvisdu åbner for det første, er det andet der ikke.Så når du tager hjem, åbner du døren tilfamilien, og så er du der. Så behøver du ikkelukke for noget andet.
Hvordan ved du, at du er nærværende meddin familie?«RH: »Det ved jeg jo, fordi der ikke er andet imit hoved. Der er kun familien.«HW: »Så du ved, når du er der?«RH: »Ja.«HW: »Du bliver nødt til at være der, før duer der. Du bliver nødt til at være der alleredenår du tager i dørhåndtaget. Det kan ikkenytte, du først er der, når de kommer forbieller du selv står midt i det.«
ARBEJDS- OG PRIVATLIV hænger uløseligtsammen, derfor handler det også om at udde-legere og give sig selv mere tid, bliver Renéenig med sig selv om. Men det er svært ikke atblande sig eller endda gøre det selv, når dethele spidser til.HW: »Hvorfor uddelegerer du ikke mere?«RH: »Det vil jeg også. Men der er flere ting,der spiller ind: Ledelsesgruppen er ny, og vi erførst ved at finde vore forskellige ansvarsom-råder. Der har været et stort behov for minsynlighed og deltagelse i forbindelse medomstrukturering, ansættelser og nye tiltag påstedet. Endelig skal jeg personligt lære at givemere ansvar fra mig og vise mine mellemle-dere den tillid, de har krav på.«HW: »Er det svært?«RH: »Ja, det har det vist sig. Ikke fordi jegikke tror på dem, men fordi vi alle er nye ogskal finde hinanden, og fordi jeg har væretvant til at have fingrene i det meste.«HW: »Det lyder som om, det er en win-winsituation, hvis du uddelegerer mere. Dinemedarbejdere yder mere og får større ansvar,og du får mere tid til det væsentlige, også tilden vigtige balance i forhold til familien.
Så hvornår begynder du?«RH: »Nu.«HW: »Lad os så småt runde af, hvad har dufået ud af coachingen?«RH: »Jeg har fået noget at arbejde med –både privat og arbejdsmæssigt. Jeg har fåetbedre styr på mine prioriteter. Jeg tror stadigfuldt og fast på, at det kan lade sig gøre athave et godt familieliv og et travlt karrierejobsamtidig. Men jeg vil dele mit liv op og væremere til stede derhjemme, mens jeg vil udde-legere flere opgaver på arbejdet, så jeg kanfrigøre mig selv til de egentlige ledelsesmæs-sige opgaver. Mere kan jeg dårligt rumme ligenu.«
Etpersonligt coachingforløb har fået René Hansen tilbage på sporet. Han har genvundet troen på, at determuligt at kombinere et travltkarrierejob med et godt familieliv. Men ikke uden klare prioriteringerogen erkendelse af, at han kun kan væretét sted ad gangen.
René Hansenspiller fodboldmed sønnenLasse i haven.Den travle fami-liefar og direk-tør har fåetbedre styr påprioriteterne ilivet. Foto: Lise-lotte Sabroe
CO
ACHING
Dette er sidste coaching-session for Claudia Lindby og René Hansen. Hermed slutter Fris serie om coaching. Men vi vender tilbage til voresto hovedpersoner om tre måneder, hvor vi spørger: Hvordan gik det så? Fik coachingen konsekvenser, eller lever de det samme liv som før?
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 14. oktober 200612
1
NIMBUS FILM PRÆSENTERER
Stine StengadeMads Mikkelsen
SE DEN I BIOGRAFERNE NU
★★★★★
Tonny Vorm, Euroman
★★★★★
Morten Piil og Liselotte Michelsen, EKKO
★★★★★
Birgitte Grue, BT
★★★★
Christina Britz Nicolaisen, Citadel
❤❤❤❤Kim Skotte, Politiken
★★★★★
Ebbe Iversen, Berlingske Tidende
Kroppen er en sladrehankAf Christina Hilstrøm
»Ja, det vil jeg gerne.« Det er da etudsagn, der er til at forstå.
Eller - ?Faktisk udgør ord kun syv procent
af vores kommunikation. Tonelejetgiver os 38 procent. Mens kropsspro-get fortæller os 55 procent af, hvadden egentlige mening er. Så »ja« kanbetyde »nej«, »måske« eller »vedikke«. De fleste af os læser hele tidenkropssprog ubevidst. Men hvis du
bliver bevidst om dit eget og andreskropssprog, kan du kommunikerelangt mere effektivt.
»Når nogen stiller dig et spørgsmål,kommer det først ind gennem dineører. Derefter skal din hjerne arbejdemed, hvad der er det bedste svar. Såinden svaret kan forlade dine læber,vil din krop have reageret,« siger JensJochumsen. Han er partner til coa-chingfirmaet Acuity World og rådgi-ver blandt andet sælgere og ledere i,hvordan de bedst bruger deres krops-
sprog. I dag viser Jens Jochumsen vedhjælp af en testperson, den 27-årigeøkonomistuderende David Dencker,hvordan man kan lære at aflæsekropssproget.
GENERALISERING AF kropssprogsom for eksempel, at arme over korsbetyder, at personen er tillukket, kanman ikke bruge til meget. De kryd-sede arme kan være et udtryk for, atpersonen fryser, at det bare er detmest behagelige eller at personen
Når vi kommunikerer, betyderkropssprog langt mere end ord.Kroppen sladrer om, hvordan vivirkelig føler. Hvis du lærer at aflæsekropssprog, kan du både få andretil at føle sig godt tilpas og få etforspring i samtalen.
Man kan ikke generalisere og betegne krydsede arme som et udtryk for tillukkethed. David Denckers tegn for »nu«
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 4. november 200612
1
rent faktisk er lukket. Men det, der erværd at bide mærke i, er kroppensbevægelser i øjeblikket fra et spørgs-mål er blevet stillet, og til det verbalesvar falder.
I et lokale, hvor der kun er stole ogingen borde, har Jens Jochumsen satsig omtrent en meter fra David Den-cker. De virker begge helt afslappede,da Jens Jochumsen begynder at stillespørgsmål.
»Hvad skal du til at skrive specialeom? Hvor meget fylder sådan et spe-ciale? Hvordan har du det med atskulle til at skrive speciale?«
David Dencker svarer på hvertspørgsmål. Han ser Jens Jochumsen iøjnene, men i ganske korte øjeblikkeslipper han øjenkontakten for ligehurtigt at granske sig selv.
»Jeg kan se, at David er en visuelperson. Når han taler om specialet,ser han ganske kort op til højre. Detbetyder, at han konstruerer et billedeaf, hvordan rapporten kommer til atse ud. Og når jeg spørger, hvordanhan har det med at skulle skrivespeciale, så ser han kort ned til højre.Det fortæller mig, at han lige skal føleefter,« siger Jens Jochumsen. Han læ-ser øjenbevægelser ud fra en teoriom, at de forskellige retninger, vivælger at se i, aktiverer forskelligesystemer i hjernen (se boks 2). Hanunderstreger samtidig, at det er enforholdsvis forenklet tolkning. Når vikommunikerer, bruger vi typisk flereaf vore centre på samme tid.
Alle mennesker har et individueltkropssprog, men man kan brugepunkterne som et udgangspunkt forat forstå, hvilke processer, personengennemgår i løbet af samtalen. Du
skal lægge mærke til, hvordan denperson, der sidder overfor dig, bevæ-ger sig. Hvis du ser den samme bevæ-gelse knyttet til en bestemt sindstil-stand, kan du begynde at forstå per-sonens kropssprogsmønster.
»Er det en lejlighed, du bor i? Hardu et vækkeur? Står der andre tand-børster ved siden af din egen på ditbadeværelse?«
David Dencker svarer ja og nej tilspørgsmålene. Selv om det er simplespørgsmål, der ikke kræver lang tidstænkning, vandrer øjnene ganskekort, inden svaret falder.
»David ser ganske kort op til ven-stre, når han skal til at svare ja. Nejligger oppe til højre. Man kan sige, atalle mennesker svarer to gange på etspørgsmål. Først svarer de non-ver-balt og derefter verbalt. Når du harfundet ud af, hvad markørerne er forja og nej hos netop den person, dusidder overfor, så kan du også be-gynde at se, hvornår et nej i virkelig-heden betyder et ja,« forklarer JensJochumsen.
»Hvis du i en salgssituation giveren pris, og du kan se, at personenskropssprog indikerer et ja, men or-dene ud af munden ikke virker heltbegejstrede, jamen, så kan du gribeden i luften og sige, at det bliver denendelige pris. Under alle omstændig-heder er du klar over, at du er tæt på,at I begge kan blive tilfredse,« sigerJens Jochumsen.
DET ER IKKE KUN egentlige bevægel-ser, der er værd at lægge mærke til. Seefter, om pupillens størrelse ændrersig. Og hvad med hudfarven, stigerder en rødmen op i kinderne? Eller
kan man se pulsen stige i tempo vedhalslinningen? Fælles for det hele erdog, at man må tage sig tiden til atforstå, hvad de forskellige reaktionerbetyder for lige præcis det menneske,man står overfor.
»Forestil dig en situation, hvor duføler dig på toppen. Og fortæl mig såom den,« siger Jens Jochumsen. DavidDencker fortæller om en samtalemed tidligere nationalbankdirektørBodil Nyboe Andersen, hvor hanendte med at få et stort legat. Menshan taler, bevæger han sine hænder.Overfor ham følger Jens Jochumsenmed.
»David har nogle ret karakteristi-ske bevægelser for nogle begrebereller sindstilstande. Når han forestil-ler sig en rar situation, sidder hanmed begge fødderne på gulvet ogarmene ud fra siden. Og når hansmiler eller griner nonverbalt, løfterhan begge arme symmetrisk op.Energi viser han ved at slåknytnæverne blødt sammen. Og nuetillustrerer han ved at slå kanten af sinene hånd ned i fladen på den anden.Når jeg har opfanget det, kan jegbegynde at tale med ham nonverbalt.Jeg sætter mig, som han sidder, nårhan forestiller sig en rar situation. Detgenkender han ubevidst, og så er derlagt et godt fundament for en positivstemning. Så kan jeg for eksempelspørge, hvornår vi skal indgå en afta-le. Og mens jeg spørger, kan jeg lavehans tegn for »nu«. Men det betyderikke, at jeg kan få ham til at træffe etvalg, han ikke selv vil,« understregerJens Jochumsen.
Afslappet, øjnene viser, at han husker et billede David Denckers tegn for »energi«
Hvad øjnene viserOmtrent 90 procent af alle mennesker følger et mønster med øj-nene, når vi aktiverer forskellige dele af hjernen.
Når vi ser:Op til venstre giver tilgang til at huske billederOp til højre giver tilgang til at konstruere billederVandret ud til venstre giver tilgang til at huske lydeVandret ud til højre giver tilgang til at konstruere lydeNed til vestre giver tilgang til indre dialogNed til højre giver tilgang til følelser, smag, lugt og fornemmelser
Sådan bliver du karismatisk
Læs mere om kropssprog, som Jens Jochumsen tolker detpå www.acuityworld.com. Her kan du også tilmelde dig gra-tis workshops:■ Personlig Ledelse 6. november■ Medarbejdersamtaler, der virker, 8. november■ Personlig coaching 27. november■ Personligt salg 4. december
Andre sites, hvor du kan læse om kropssprog:www.nlpforum.dk/artikler/kropssprog.shtmlwww.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/kropssprog.htmwww.kropssproget.dk
De fleste mennesker ved, hvordan de har det, når de har stress.Men når vi har det godt, er vi som regel ikke bevidste om, hvor-dan det føles. Karisma handler i bund og grund om at udstråle,at man har det godt.
1. Tænk på den sidste gang, du havde en succesoplevelse. Spolhen til det sted i oplevelsen, hvor du havde det allerbedst.2. Placér din krop, som den var i situationen.3. Se billedet af situationen, mærk fornemmelserne i kroppen oghør lydene.4. Hvad kalder du dig selv, når du er i den situation (engageret,entusiastisk eller lignende)5. Spørg nu dig selv, hvad der er muligt for dig.
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 4. november 2006
13 1
NIMBUS FILM PRÆSENTERER
Stine StengadeMads Mikkelsen
SE DEN I BIOGRAFERNE NU
★★★★★
Tonny Vorm, Euroman
★★★★★
Morten Piil og Liselotte Michelsen, EKKO
★★★★★
Birgitte Grue, BT
★★★★
Christina Britz Nicolaisen, Citadel
❤❤❤❤Kim Skotte, Politiken
★★★★★
Ebbe Iversen, Berlingske Tidende
Kroppen er en sladrehankAf Christina Hilstrøm
»Ja, det vil jeg gerne.« Det er da etudsagn, der er til at forstå.
Eller - ?Faktisk udgør ord kun syv procent
af vores kommunikation. Tonelejetgiver os 38 procent. Mens kropsspro-get fortæller os 55 procent af, hvadden egentlige mening er. Så »ja« kanbetyde »nej«, »måske« eller »vedikke«. De fleste af os læser hele tidenkropssprog ubevidst. Men hvis du
bliver bevidst om dit eget og andreskropssprog, kan du kommunikerelangt mere effektivt.
»Når nogen stiller dig et spørgsmål,kommer det først ind gennem dineører. Derefter skal din hjerne arbejdemed, hvad der er det bedste svar. Såinden svaret kan forlade dine læber,vil din krop have reageret,« siger JensJochumsen. Han er partner til coa-chingfirmaet Acuity World og rådgi-ver blandt andet sælgere og ledere i,hvordan de bedst bruger deres krops-
sprog. I dag viser Jens Jochumsen vedhjælp af en testperson, den 27-årigeøkonomistuderende David Dencker,hvordan man kan lære at aflæsekropssproget.
GENERALISERING AF kropssprogsom for eksempel, at arme over korsbetyder, at personen er tillukket, kanman ikke bruge til meget. De kryd-sede arme kan være et udtryk for, atpersonen fryser, at det bare er detmest behagelige eller at personen
Når vi kommunikerer, betyderkropssprog langt mere end ord.Kroppen sladrer om, hvordan vivirkelig føler. Hvis du lærer at aflæsekropssprog, kan du både få andretil at føle sig godt tilpas og få etforspring i samtalen.
Man kan ikke generalisere og betegne krydsede arme som et udtryk for tillukkethed. David Denckers tegn for »nu«
Sex&PsykologiFriFri
Berlingske · Lørdag 4. november 200612
1
rent faktisk er lukket. Men det, der erværd at bide mærke i, er kroppensbevægelser i øjeblikket fra et spørgs-mål er blevet stillet, og til det verbalesvar falder.
I et lokale, hvor der kun er stole ogingen borde, har Jens Jochumsen satsig omtrent en meter fra David Den-cker. De virker begge helt afslappede,da Jens Jochumsen begynder at stillespørgsmål.
»Hvad skal du til at skrive specialeom? Hvor meget fylder sådan et spe-ciale? Hvordan har du det med atskulle til at skrive speciale?«
David Dencker svarer på hvertspørgsmål. Han ser Jens Jochumsen iøjnene, men i ganske korte øjeblikkeslipper han øjenkontakten for ligehurtigt at granske sig selv.
»Jeg kan se, at David er en visuelperson. Når han taler om specialet,ser han ganske kort op til højre. Detbetyder, at han konstruerer et billedeaf, hvordan rapporten kommer til atse ud. Og når jeg spørger, hvordanhan har det med at skulle skrivespeciale, så ser han kort ned til højre.Det fortæller mig, at han lige skal føleefter,« siger Jens Jochumsen. Han læ-ser øjenbevægelser ud fra en teoriom, at de forskellige retninger, vivælger at se i, aktiverer forskelligesystemer i hjernen (se boks 2). Hanunderstreger samtidig, at det er enforholdsvis forenklet tolkning. Når vikommunikerer, bruger vi typisk flereaf vore centre på samme tid.
Alle mennesker har et individueltkropssprog, men man kan brugepunkterne som et udgangspunkt forat forstå, hvilke processer, personengennemgår i løbet af samtalen. Du
skal lægge mærke til, hvordan denperson, der sidder overfor dig, bevæ-ger sig. Hvis du ser den samme bevæ-gelse knyttet til en bestemt sindstil-stand, kan du begynde at forstå per-sonens kropssprogsmønster.
»Er det en lejlighed, du bor i? Hardu et vækkeur? Står der andre tand-børster ved siden af din egen på ditbadeværelse?«
David Dencker svarer ja og nej tilspørgsmålene. Selv om det er simplespørgsmål, der ikke kræver lang tidstænkning, vandrer øjnene ganskekort, inden svaret falder.
»David ser ganske kort op til ven-stre, når han skal til at svare ja. Nejligger oppe til højre. Man kan sige, atalle mennesker svarer to gange på etspørgsmål. Først svarer de non-ver-balt og derefter verbalt. Når du harfundet ud af, hvad markørerne er forja og nej hos netop den person, dusidder overfor, så kan du også be-gynde at se, hvornår et nej i virkelig-heden betyder et ja,« forklarer JensJochumsen.
»Hvis du i en salgssituation giveren pris, og du kan se, at personenskropssprog indikerer et ja, men or-dene ud af munden ikke virker heltbegejstrede, jamen, så kan du gribeden i luften og sige, at det bliver denendelige pris. Under alle omstændig-heder er du klar over, at du er tæt på,at I begge kan blive tilfredse,« sigerJens Jochumsen.
DET ER IKKE KUN egentlige bevægel-ser, der er værd at lægge mærke til. Seefter, om pupillens størrelse ændrersig. Og hvad med hudfarven, stigerder en rødmen op i kinderne? Eller
kan man se pulsen stige i tempo vedhalslinningen? Fælles for det hele erdog, at man må tage sig tiden til atforstå, hvad de forskellige reaktionerbetyder for lige præcis det menneske,man står overfor.
»Forestil dig en situation, hvor duføler dig på toppen. Og fortæl mig såom den,« siger Jens Jochumsen. DavidDencker fortæller om en samtalemed tidligere nationalbankdirektørBodil Nyboe Andersen, hvor hanendte med at få et stort legat. Menshan taler, bevæger han sine hænder.Overfor ham følger Jens Jochumsenmed.
»David har nogle ret karakteristi-ske bevægelser for nogle begrebereller sindstilstande. Når han forestil-ler sig en rar situation, sidder hanmed begge fødderne på gulvet ogarmene ud fra siden. Og når hansmiler eller griner nonverbalt, løfterhan begge arme symmetrisk op.Energi viser han ved at slåknytnæverne blødt sammen. Og nuetillustrerer han ved at slå kanten af sinene hånd ned i fladen på den anden.Når jeg har opfanget det, kan jegbegynde at tale med ham nonverbalt.Jeg sætter mig, som han sidder, nårhan forestiller sig en rar situation. Detgenkender han ubevidst, og så er derlagt et godt fundament for en positivstemning. Så kan jeg for eksempelspørge, hvornår vi skal indgå en afta-le. Og mens jeg spørger, kan jeg lavehans tegn for »nu«. Men det betyderikke, at jeg kan få ham til at træffe etvalg, han ikke selv vil,« understregerJens Jochumsen.
Afslappet, øjnene viser, at han husker et billede David Denckers tegn for »energi«
Hvad øjnene viserOmtrent 90 procent af alle mennesker følger et mønster med øj-nene, når vi aktiverer forskellige dele af hjernen.
Når vi ser:Op til venstre giver tilgang til at huske billederOp til højre giver tilgang til at konstruere billederVandret ud til venstre giver tilgang til at huske lydeVandret ud til højre giver tilgang til at konstruere lydeNed til vestre giver tilgang til indre dialogNed til højre giver tilgang til følelser, smag, lugt og fornemmelser
Sådan bliver du karismatisk
Læs mere om kropssprog, som Jens Jochumsen tolker detpå www.acuityworld.com. Her kan du også tilmelde dig gra-tis workshops:■ Personlig Ledelse 6. november■ Medarbejdersamtaler, der virker, 8. november■ Personlig coaching 27. november■ Personligt salg 4. december
Andre sites, hvor du kan læse om kropssprog:www.nlpforum.dk/artikler/kropssprog.shtmlwww.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/kropssprog.htmwww.kropssproget.dk
De fleste mennesker ved, hvordan de har det, når de har stress.Men når vi har det godt, er vi som regel ikke bevidste om, hvor-dan det føles. Karisma handler i bund og grund om at udstråle,at man har det godt.
1. Tænk på den sidste gang, du havde en succesoplevelse. Spolhen til det sted i oplevelsen, hvor du havde det allerbedst.2. Placér din krop, som den var i situationen.3. Se billedet af situationen, mærk fornemmelserne i kroppen oghør lydene.4. Hvad kalder du dig selv, når du er i den situation (engageret,entusiastisk eller lignende)5. Spørg nu dig selv, hvad der er muligt for dig.
FriFriSex&PsykologiBerlingske · Lørdag 4. november 2006
13 1
Tilmeld dig Acuity Evening – Din kilde til gratis inspiration
Personal Leadership – PL™‐ Led og motiver dig selv og andre
Personlig ledelse handler i bund og grund om at du bliver bevidst om dine mål i livet og at du tilegner dig teknikkerne til at nå dem. Det begynder med fokus på, HVEM DU ER, når du er ALLERBEDST, og HVAD DU VIL.
Aftenen er designet med henblik på ledere, chefer, og andre professionelle personer, som ofte befinder sig i en situation, hvor de gerne vil kunne motivere både sig selv og andre til at opnå det bedste. Personlig ledelse er ofte den dimension, der virkelig er i stand til at overføre dine teoretiske færdigheder til udførelse i praksis. I løbet af denne aften vil du få noget indsigt i og nogle praktiske værktøjer til personlig ledelse.
Desuden vil vi introducere konceptet New NLP™ ‐ at udøve NLP ud fra et nyt paradigme – d.v.s. begynde ud fra det, der allerede virker for en person, i stedet for ud fra det der ikke virker.
Personal Selling – PS™‐ Sådan får du andre til at købe dine ideer og produkter
Aftenen henvender sig til dig, der arbejder med salg i din hverdag, hvad enten du sidder i et salgsjob eller har en funktion, hvor du vil have gavn af at andre køber ind på dine ideer eller køber dine produkter, såsom dine kollegaer, forretningsforbindelse, kunder, medarbejdere eller chefer.
På denne Acuity Evening vil du blive introduceret til en ny salgsmodel, der tager udgangspunkt i et nyt og fundamentalt anderledes paradigme, der understøtter dig i at få succes i vidensamfundet, som vi lever i idag.
Personal Coaching – PC™‐ Bring mennesker fra tanke til handling
Coaching er gennem de sidste år blevet mere og mere populært, og ordet “Coaching” dækker over en lang række forskellige metoder til at hjælpe mennesker og organisationer til at nå deres mål.Det, der er fælles for de coachingmodeller, vi kender til, er, at de alle tager udgangspunkt i “Nuet”/Den nuværende situation og “Målet” i modsætning til de fleste terapeutiske modeller, der med Freuds psykoanalyse i spidsen tager udgangspunkt i fortiden. Så du kan sige, at Coaching handler om at stille følgende centrale spørgsmål: Hvor er du nu?‐ Hvor vil du gerne hen? Hvad skal der til?
Denne Acuity Evening er for dig, der gerne vil se og opleve, hvordan Personal Coaching ‐ PC™ virker. Aftenen vil være organiseret som en workshop, så der vil være en vekslen mellem teori og små praktiske øvelser.
Acuity Evenings har til formål at tilføre dig inspiration, viden og færdigheder, samt erfaring i at optimere dine ledelses‐ og kommunikationskompetencer. De vil give dig den inspiration, der skal til, for at du kan få et større fokus på det, der er vigtigt for dig, så du kan opnå succes både i din karriere og i dit privatliv. Aftenen vil være organiseret som en workshop, så der vil være en vekslen mellem teori og små praktiske øvelser.
Se datoer og tilmeld dig påwww.acuityworld.com
Bliv Coach og Mentor hos Acuity World ApS
Om Acuity World
Acuity World er en førende udbyder af træning og coaching for ledere inden for erhvervslivet. Vi retter os specielt mod ledere, salgs‐ og marketingfolk og personer med andre professioner, som ønsker at opnå det absolut bedste i både deres professionelle og private liv.
Den ultimative menneskelige kompetence opnås ved, at mennesker fokuserer på deres styrker og virkeliggør det potentiale, som de repræsenterer. Den ultimative kompetence inden for en forretningsenhed opstår som et kollektivt resultat af menneskelig kompetence og opnås gennem effektiv kommunikation og stærke relationer mellem dygtige individuelle personer i en virksomhed.
Coaching og Mentoring
For os er god coaching og mentoring det at lede og guide et menneske (klient, medarbejder eller kunde) så at han/hun kan tage en fundamental beslutning om hvad der er rigtigt og derefter straks handle. Tale bliver til handling når du er med den gode coach. Først da er coaching effektiv, og ikke blot et par timers god snak.
For at du som coach og mentor bliver i stand til at arbejde effektivt, bliver du nødt til først at være i stand til at lede dig selv – både mentalt og fysisk – således at du bliver i stand til at holde rummet for den, du coacher. Det er derfor vi kalder vores program for Personal Leadership Program. Du må kunne lede dig selv, før du kan lede og coache andre.
For at kunne coache og lede på et niveau der er så dybt, at det virker, er det nødvendigt, at opbygge et helt sæt af færdigheder til blandt andet at aflæse og afkode kropslige signaler, at kunne forstå og bruge avancerede sprogmønstre og meget mere. Dette tager tid og øvelse at lære. Derfor tager det mindst 1½ år at blive coach hos Acuity World.
Personal Leadership Program – PLP™‐Fokuser på hvem du er, og hvad du vil
Personal Leadership Program (PLP™) drejer sig essentielt om at du bliver bevidst om dine mål her i livet og opnå de teknikker, der skal til, for at du når dine mål og kan hjælpe andre med at nå deres.
Uanset om du leder dig selv eller andre, vil PLP™ tage dig på en rejse, der begynder med opdagelsen af dine personlige styrker, bygget på det, du allerede er god til i dag. PLP™ vil også lære dig, hvordan du kan fokusere dine anstrengelser på at komme adskillige skridt nærmere dine personlige og professionelle mål, hvorfra du vil gå til rent faktisk at nå disse mål og fejre den succes, du har fortjent.
Personlig ledelse er ofte den dimension, der virkelig er i stand til at overføre dine teoretiske færdigheder til udførelse i praksis. En MBA udstyrer dig med den viden og de færdigheder, der skal til, for at du kan lede og administrere din forretning, og den gør dig til en Master inden for Business ledelse. PLP™ giver dig viden, færdigheder og erfaring til at motivere og lede dine relationer, og udvikler dig til at blive en sand leder af dig selv og andre. På denne måde får du KNOW HOW til at udøve KOMPETENCE til at skabe ekstra værdier for dig selv, kunder, kolleger, medarbejdere og familie, og dermed også din forretning.
Personal Leadership Program – PLP™
Det komplette PLP™ består af 4 dele ‐ PLP I til PLP IV. Hver del består af 4 moduler og min. 5 øvelsesaftener.
Personal Leadership Program I – PLP I (PLP™ & NLP™ Practitioner) :• Du kommer til at fokusere på din personlige mission og styrke dit fundament. • Du får redskaber til at forbedre din kommunikation og dine relationer til andre.PLP I sætter dig i stand til at blive certificeret PLP™ Practitioner og/eller NLP™ Practitioner efter internationale standarder.
Personal Leadership Program II – PLP II (PLP™ & NLP™Master Practitioner) :• Du lærer, hvordan du motiverer andre og involverer dem i din mission.• Du tilegner dig metoder, som sætter dig i stand til at lære fra eksperterne inden for det område, hvor du ønsker at styrke dine færdigheder.PLP II sætter dig i stand til at blive certificeret PLP™ Master Practitioner og/eller NLP™ Master Practitionerefter internationale standarder.
Personal Leadership Program III – PLP III (PLP™ Coach) :• Du vælger det område, som du gerne vil være ekspert indenfor.• Du modtager individuel coaching, som fokuserer på dine styrker.PLP III sætter dig i stand til at blive certificeret PLP™ Coach.
Personal Leadership Program IV – PLP IV (PLP™Mentor / Trainer) :• Du udlever din mission sammen med og gennem andre.• Du modtager individuel coaching med henblik på at gennemgå en konkret udvikling og udføre et konkret lære‐projekt. PLP IV sætter dig i stand til at blive certificeret PLP™Mentor / Trainer.
Executive Coaching
Executive Mentoring
Personal Leadership
B2B Sales Training
Acuity World Training Centreved Havarthigaarden
Havarthivej 6, 2840 Holte
+45 4448 6969 [email protected]
www.acuityworld.com
