HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

»Kommentar«: Veje til vækst | En dag for skønheden | Betalingsring: Bølgerne går højt | Medlemsrejse: Krydstogt på Donau | Læserarrangement: Besøg i Højesteret | Nyt fra klubberne | Det sker

www.hvfkbh.dk 01 2012

Hvor kunsten fødes– portræt af en litograf

2523

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolæggerByggemontageteknikerBoligmonteringBygningsmalerFlisemontørGulvlæggerMurerSnedkerTømrerVVS-uddannelsen

Bygnings- og brugerserviceBygge og anlæg

EjendomsserviceteknikerServiceassistent Sikkerhedsvagt

ButiksguldsmedCnc-teknikuddannelsenIndustrioperatørIndustriteknikeruddannelsenLaboratorietandteknikerMetalsmedProcesoperatørProduktørStøbeteknikerTeknisk designerVærktøjsmagerÆdelsmed

På KTS vælger du en uddannelse inden for grundforløbene, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling eller Strøm, styring og it

DU VÆLGER SELV DIN FREMTID — VI HJÆLPER DIG MED AT GØRE DET GODT

Film- og tv-produktionsuddannelsenFotografGrafisk teknikerMediegrafikerSkilteteknikerWebintegrator

Medieproduktion

ElektrikerTeater-, udstillings- og eventtekniker

Strøm, styring og it

Produktion og udvikling

2523

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

robert sørensen

edItIon CoPenhAGen er en Art JordModer for kUnstnere frA dAnMArk oG heLe verden. her

forLøses oG reALIseres vIsIonen. LÆs PortrÆttet sIde 18 (foto: henrIk nIeLsen)

I november afholdt vort udvidede erhvervspolitiske ud­valg – bestående af Haandværkerforeningens to næst­formænd og repræsentanter for en række af vore medlemslaug – to møder med henholdsvis Køben­havns Erhvervscenter og Frederiksberg Kommune. På dagsordenen stod først og fremmest et ønske fra Haand­værkerforeningens side om en dialog om, hvordan vi som virksomheder og kommunale myndigheder kan hjælpe hinanden bedst med henblik på at skabe gode rammevilkår for vore virksomheder. – Og vi blev taget pænt imod. I Københavns Kommune øver politikere og embeds­mænd sig i at transformere kommunens kultur fra en myndigheds­ til en servicekultur – og øvelsen synes at bære frugt – og på Frederiksberg kunne vi afgjort for­nemme en positiv vilje til – snart sagt nysgerrighed efter – at lytte til virksomhederne. Begge dialogmøder gav grobund for en tættere kon­takt ikke alene mellem forening og kommuner, men til­lige mellem konkrete fag og brancher og sagkyndige em­bedsmænd. Denne fortsatte dialog glæder vi os i Haand­

VEjE tIl VæKstværkerforeningen til at fremme. Målet er naturligvis at sikre et godt erhvervsklima, der kan lede frem til fortsat vækst. På Christiansborg nærer man også ønske om vækst, omend man griber sagen noget anderledes an. Her skal staten gå forrest med en “kickstart” i form af omfattende offentlige investeringer med de omkostninger, det nu en­gang indebærer for samfundet og virksomhederne. I sverige mener man modsætningsvis, at væksten skal skabes gennem virksomhederne. Den svenske byggein­dustri mener at kunne konkludere, at det svenske ROt­avdrag på 50.000 kr. pr. person pr. husstand til at gen­nemføre vedligeholdelse i boligen har medført op til 25.000 flere, helt almindelige jobs i bygge­ og anlægssek­toren med et tilsvarende markant fald i mængden af sort arbejde og nye moms­ og skatteindtægter til staten som følge. sådan kan tilgangen til dét at skabe fremdrift i sam­fundet være så forskellig. Med disse ord vil jeg ønske læsere og medlemmer et godt og fremgangsrigt 2012!

4 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

I NOGEt LIG INtERNAtIONALt FORMAt VIstE FRIsØRERNE, BuNtMAGERNE,

sKRÆDDERNE OG GuLDsMEDENE på Ny, HVORDAN DE DANsKE LIVsstILsHåND-

VÆRK KAN HÆVDE sIG uNDER LAuGENEs åRLIGE OpVIsNING.

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 5

EN

DAg

FOR

SKøN

hED

EN

tv. skrÆdderMester kArInA Mott,

Mott skrÆdderI, th. bUntMAGer-

Mester neLs erIChsen.

6 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

De var der alle sammen: Hendes Kongelige Høj­hed Prinsesse Benedikte, ministeren, pressen – og ikke mindst et nysgerrigt, kritisk publikum.

Og håndværkerne var der: Guldsmedene, frisørmestre­ne, skrædderne, buntmagerne og eleverne fra skolerne – EUC West, Margrethe­skolen, Fashion Design Aka­demiet og skolen for ædelmetal – foruden makeup­fol­kene, lyd­ og lysfolkene og allehånde frivillige, der bi­stod foran og bag catwalk’en – rejst i centrum af store sal med stolerækker til publikum på hver side. Alle sejl var sat, da de københavnske livsstilsfag afvik­lede laugenes Årlige Opvisning for anden gang; det var i november i Moltkes Palæ – i hele Moltkes Palæ, idet de udførende håndværkere efter hver af de to visninger stil­lede sig til rådighed for publikum; en indbydelse, ikke mindst Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte – for anden gang Opvisningens protektor – tog imod. Også et større udsnit af pressen havde i år valgt at dække laugenes Årlige Opvisning, og gode billedmulig­heder var der til overflod af håndværkernes kreationer – frisørmestrenes oven i købet suppleret med overdådige kostymer fra Det Kongelige teater.

MINIstERENOg ministeren? Det var ministeren for forskning, inno­vation og videregående uddannelser, Morten Østerga­ard, der talte forud for den officielle, anden visning: »Oldermand, buntmager og skrædderlaug. De ord emmer ikke ligefrem af 2011,« konstaterede ministeren, der drog en parallel til Dansk sprognævns nyligt offent­liggjorte liste over ord, der er på vej ud af sproget. Ord som fusentast, flottenhejmer og kanalje.

tv.: GULdsMedeMester kArL eJnAr nybo, GALLerI GoLd-

fInGers. th skrÆdderMestrene Johnny A. wIChMAnn

oG JAn MIChAeL strøMberG, wIChMAnn CoUtUre.

foto: AL L An b Jerre / w w w.oPenyoUre yes.dk

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 7

foto: AL L An b Jerre / w w w.oPenyoUre yes.dk

8 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

foto: AL L An b Jerre / w w w.oPenyoUre yes.dk

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 9

»Men det betyder ikke, at de ikke har en berettigelse. Det betyder ikke, at de små kreative håndværk ikke har en plads som et erhverv i et moderne samfund,« fortsat­te ministeren og pegede på, at Danmarks fremtid blandt andet afhænger af håndværk, kreativitet og innovation – med de håndværksmæssige traditioner som ballast. Un­der ingen omstændigheder kan vi konkurrere på lave lønninger. Afslutningsvis henviste ministeren til dagbladet Po­litikens konkurrence om, hvilke udrydningstruede ord der var mest populære blandt læserne: Døgenigt, gebom­merlig, vindbøjtel – og så fremdeles. Vinderen blev ordet kålhøgen: »Kålhøgen betyder at være høj i hatten. Her i dag er der al mulig grund til at være høj i hatten – uden at blive kålhøgen,« sluttede ministeren.

VIsIONENVisionen bag laugenes Årlige Opvisning er nu som før at åbne offentlighedens øjne for det helt særlige tilbud,

store bILLede forrIGe sIde: frI-

sørMestrenes kreAtIoner bLev

IsCenesAt Af kostyMer frA det kGL.

teAter. tv. denne sIde: forsk-

nInGsMInIster Morten østerGAArd.

nederst: der sLIdes I de sIdste MI-

nUtter, Inden det Går Løs.

foto: Je sPer CL AUsen

10 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

skrÆdder-

Mester Ane

rønne (tv.)

PrÆsente-

rer sIt vÆrk

for en In-

teresseret

PrInsesse

benedIkte.

som det unikt forarbejdede, individuelt designede styk­ke håndværk er. Håbet er at styrke markedet for blandt andet at kunne skabe nye lærepladser og dermed sikre, at fagene har en fremtid – i jævnbyrdig konkurrence med udenlandske og mere industrielt fremstillede produkter. Opvisningen i 2010 har i al fald sat sat sine spor: Ny Carlsbergfondet gjorde det muligt, at Designmuseum Danmark – hidtil Kunstindustrimuseet – kunne erhver­ve et par af de viste værker, og to af de deltagende kunst­håndværkere vovede siden at tage skridtet og etablerede sig som selvstændige. I år er anvendt alle erfaringerne fra i fjor. »jeg har fået utrolig god response fra alle deltagere – gæster, minister og Hendes Kongelige Højhed. jeg er utrolig stolt på alles vegne!« kommenterer oldermand i skrædderlauget, johnny Wichmann, der håber, at det store arrangement kan inspirere andre laug til at tænke utraditionelt. Både Prinsesse Benedikte og uddannelsesministeren gjorde indtryk.

»Alle var imponerede over den viden, som Hendes Kongelige Højhed besidder om vore håndværk, og man kan kun udtrykke beundring for, hvor god tid Prinsessen tog sig til at få en snak med personerne bag de håndværk, vi oplevede på podiet. Og så skylder vi Morten Østergard en stor tak for en relevant og humoristisk tale.« Parterne bag laugenes Årlige Opvisning er skrædder­lauget, Københavns Guldsmedelaug, Buntmagerlauget, Kopenhagen Fur og Københavns Frisørlaug. Opvisnin­gen var også i år støttet af virksomheder og organisatio­ner – både økonomisk og med praktisk bistand. – Og hvad så i 2012 – ?

2012 – ?»Vi har endnu ikke holdt et evalueringsmøde i koordina­tionsgruppen, så jeg kan ikke give et klart svar. Mange har ytret interesse for at medvirke. Men det er et kostbart arrangement, og det lader sig kun realisere ved billetsalg, deltagergebyr og støtte fra erhvervslivet og fonde,« siger johnny Wichmann, der selv er positivt indstillet.

foto: AL L An b Jerre / w w w.oPenyoUre yes.dk

PÅ EVENTYR MEDHAANDVÆRKERFORENINGENS

GLOBETROTTERKLUB

MAYAERNES VERDENGUATEMALA, MEXICO OG HONDURAS19. MARTS - 1. APRIL 2012. KR. 23.900

En forrygende rundrejse, der starter i den mystiske olmeker park i Villahermosa i det syd-lige Mexico. Herfra til de fabelagtige maya ruiner i Palenque og videre ind i Guatemala ad Usumacinta fl oden. Til den store maya tempelby Tikal. Gennem jungle og landsbyer til Honduras, hvor vi ser mayabyen Copan. Dernæst til den smukke kolonitidsby Antigua - conquistadorernes hovedstad i Mel-lemamerika. Ind i bjergene til vulkansøen Atitlan, hvor vi bor på et dejligt hacienda hotel. Her ser vi lyslevende mayaer i deres farverige folkedragter - dels i små landsbyer og dels på det enestående marked i Chichicastenango. Vi bor på glimrende hoteller med halvpension overalt. Rejseleder: Klaus Aarsleff. Bestil hele dag-til-dag programmet på tlf. 3070 9075 eller i foreningen på tlf. 3312 2717 - tal med Ulla Andersen. Forlængelse på art deco hotel ved Miami Beach fra 1. - 4. april. Kr. 2.650.

Informationsmøde i Eventyrernes Klub, Nyhavn, torsdag d. 19. januar 2012 kl. 19.30. Tilmelding: 3070 9075.

Aarsleff Adventurewww.livsrejsen.dk

Peru & Bolivia - USA (Indianernes univers) - Eti opien - Nepal & Tibet - Sydindien m. Trankebar - Alaska - Ægypten luksus - Burma & Angkor Wat.......

12 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Administrative byrder, højere vare­ og transportpriser, lukkede villa­veje, utilstrækkelige kollektive tra­fiktilbud, spildkørsel på vejene om­kring København og tvivlsomme miljøeffekter. Det er nogle af de ar­gumenter, som Haandværkerfor­eningen i Kjøbenhavn i tæt samar­bejde med Københavns City Center har bragt i spil over for Folketingets transportordførere i et åbent brev,

BEtAlINGsRINGEN:BØlGERNE GÅR HØjtHAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN OG KØBENHAVNs CIty CENtER ER GåEt

sAMMEN OM At pROtEstERE MOD ANLÆGGEt AF EN BEtALINGsRING.

som foreningerne skrev sammen i december. “På baggrund af den foreliggen­de dokumentation – henholdsvis manglen på samme – og vore egne vurderinger og erfaringer som er­hvervsdrivende i og uden for Køben­havn må vi konstatere, at indførel­sen af en betalingsring helt åbenbart ikke vil være en samfundsgevinst – hverken i henseende til økonomi

eller miljø,” fastslår de to lokale er­hvervsorganisationer og appellerer til, at transportordførerne betænker sig endnu en gang, inden de stem­mer for det lovforslag om en beta­lingsring, som regeringen ventes at fremsætte først i det nye år.

pROVENu KAN sVIGtEBlandt yderligere argumenter imod en betalingsring er de økonomiske

D E B L Å M Æ N D

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Med udgangspunkt i

VVS

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 13

analyser af anlægsomkostningerne, der menes at blive så høje, at det kun ved yderligere gældsætning bliver muligt at styrke den kollektive tra­fik. Det skal igen skal ses i lyset af, at det ventede provenu fra en træng­selsafgift kan vise sig at blive betyde­lig mindre end ventet. således for­lyder det fra stockholm, at indtæg­ten fra betalingsringen omkring den svenske hovedstad blot har været en fjerdedel af det budgetterede. Mens håndværksmestre og trans­portvirksomheder nu skal beregne, hvor meget priserne på transport og service skal stige for borgere in­den for betalingsmuren, frygter bu­tikkerne at miste yderligere omsæt­ning til storcentrene omkring Kø­benhavn. Også svenske turister ven­tes at blive hjemme – udsigten til først at skulle betale bropenge, der­næst trængselsafgift og ikke mindst parkeringsafgift kan hurtigt gøre en københavnertur til en dyr fornøjelse – tilsvarende for jyder og fynboer. I en fælles pressemeddelelse er­

såLedes teGner

MULIGhederne sIG

for en betALInGs-

rInG rUndt oM

københAvn.

kIL

de

: tr

An

sP

or

tMIn

Iste

rIe

t

14 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Parametre ring 2 Kommunegrænse og amager motorring 3

Reduktion af trafikken i hele hovedstadsområdet -4 -7 -8

Reduktion af trafikken i de centrale dele af København -20 -15 -9

Bruttoprovenu i 2016 med takster fra S-SF-udspil (mia kr.) 1,7 1,9 2,1

Nettoprovenu 2016 (takster fra S-SF-udspil) (mia kr.) 1,3 1,5 1,7

Reduktion af luftforurening (partikler, NOx) i indre by *** ** *

Dækning med kollektiv trafik i dag ** * -

Ingen gennemskæring af kommuner - *** -

Begrænsning af omvejskørsel - ** ***

Kilde: Transportministeriet og Tetraplan

kender de to erhvervsorganisationer, at trafiksituationen omkring Køben­havn naturligvis ikke er tilfredsstil­lende. »Vi kommer ikke uden om at se på trafikken i og omkring Køben­havn. Men løsningen er ikke blæn­dede villaveje, spildkørsel på hoved­stadens indfaldsveje og større udgif­ter for borgere og virksomheder. Vi skal anerkende, at trafikmængden er et udtryk for samfundets puls: jo større transportbehov, desto høje­re vækst. Derfor skal vi hjælpe tra­fikken, så den bliver mest effektiv og mindst miljøbelastende – ikke be­kæmpe den,« hedder det. Parter­ne finder herudover, at etableringen af en betalingsring ikke rigtig fore­kommer forenelig med Københavns Kommunes vækststrategi, som over­borgmester Frank jensen præsente­rede i marts i fjor.

Også blandt lokalpolitikerne er der en vis modstand mod en beta­lingsring. Bekymringen går på, at det offentlige transporttilbud ikke når at komme på plads, inden ringen er etableret, og at trængslen blot flyt­tes ud i omegnskommunerne. Beta­lingsringen bør udskydes, indtil tra­fikinvesteringerne er på plads, lyder det. – Men det kommer altsammen, lovede transportminister Henrik Dam Kristensen (s) under en stort anlagt konference i starten af de­cember. Her pegede ministeren på, at provenuet fra en betalingsring skal “føres tilbage” til trafikinveste­ringer og understøtte investeringer­ne i letbane og metro.

HVIs OG HVIsUnder konferencen gennemgik afde­lingschef søren Wille formålet med

trængselsafgiften og forudså bedre fremkommelighed og reduktion af både luftforurening og trafikstøj – alt efter hvor ringen placeres: langs Ring 2 og ringbanen; det vil sige inde i Kø­benhavns Kommune, langs hoved­stadens kommunegrænse eller “in­dersiden” af Motorring 3. Ring 2­al­ternativet synes mest effektivt, for så vidt som trafikken i de centrale dele af København vil blive reduceret med 20 procent ifølge analysefirmaet te­traplans beregninger – beregninger, der imidlertid tager udgangspunkt i “basisåret” 2016 med det transport­forbrug, der menes at gælde da, og under forudsætning af, at alle plan­lagte vejudbygninger af eksempelvis Helsingørmotorvejen og Frederiks­sundmotorvejen er gennemført. til gengæld indgår en havnetun­nel ikke i forudsætningerne. Den kunne ellers nok hjælpe.

»løsningen er ikke blændede villaveje, spildkør­sel på hovedstadens indfaldsveje og større udgifter for borgere og virksomheder.«

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 15

AKTUELT

»Haandværkerforeningens daværende redaktør, forfat­teren Knud Meister, har om lasenius Kramp skrevet, at han var en mand, som ejede tankens klarhed, ordets præ­cision og målrettethedens udholdenhed. Denne karakte­ristik af Haandværkerforeningens stifter vil jeg i aften til­lade mig at gøre til din.« således indledte Haandværkerforeningens formand Robert sørensen sin motivering af en enig bestyrelses beslutning om at tildele tidligere bestyrelses­ og præsi­diemedlem, tømrermester Poul­Erik Pedersen, lasenius Kramps Medalje under foreningens stiftelsesfest den 20. november. lasenius Kramp anses som hovedmanden bag stiftel­sen af Haandværkerforeningen, og i anledning af 100 året for hans fødsel indstiftedes i 1908 lasenius Kramps Medalje i guld. Medaljen er siden da kun overrakt ganske få personer. siden sin udtræden af Haandværkerforeningens besty­relse i 2009 har Poul­Erik Pedersen stillet sin tid, erfa­ring og viden til disposition for foreningens nyeste byg­geri, ”slangen” på Bispebjerg Bakke. Billedet: Formand Robert sørensen (tv.) overrækker Poul­Erik Pedersen medalje og bevis på hæderen.

sjælden udmærkelse

foto: henrIk nIeL sen

Med Haandværkerforeningens Danseklub som ar­rangør tilbyder Haandværkerforeningen alle for­eningens medlemmer et grundigt kursus i les lan­ciers over seks aftener i marts og april. Danseklubben har formået sin faste instruktør, jørgen Kørner, til at tilrettelægge et undervisnings­forløb i Festsalen under Haandværkerforeningens Plejehjem i Emdrup. Aftenerne bliver torsdagene 15., 22. og 29. marts samt 12., 19. og 26. april. Alle aftener indledes kl. 18.00, hvorpå undervisningen starter kl. 18.45 og varer indtil 20.30. Der indledes med et stykke smør­rebrød, der kan bestilles ved tilmelding og betales på selve aftenen. Der bliver plads til 16 par, og prisen bliver 750 kroner. Flere detaljer – herunder tilmeldingsfrist mv. – følger i februar­udgaven af Hånd & Værk, men sæt allerede nu krydser i kalenderen!

Lær at danse lanciers!

Københavns Kommune har som en af de første kommu­ner gjort det muligt for borgere og virksomheder at følge deres byggesag online. Godt 12.500 ansøgere vil hvert år

Følg byggesagen på nettet

få glæde af den nye løsning, hvor de nemt og hurtigt kan følge med i deres sagsbehandling over internettet. som en del af kommunens nyeste digitale tiltag: Følg din byggesag, vil alle, der fremover sender en byggean­søgning til Københavns Kommune, modtage en kvitte­ringsmail eller et brev med en byggesagskode. Med ko­den får ansøgerne adgang til en onlinetjeneste, som vi­ser, hvor langt byggesagen er i sagsbehandlingen. På den måde kan de nemt og hurtigt tjekke udviklingen i deres byggesag på alle tider af døgnet. Hvert år modtager kommunen ca. 40.000 telefonop­kald med byggesagsrelaterede spørgsmål. Med Følg din byggesag er byggesagsbehandlingen kun et klik væk, og ansøgeren kan nu selv finde flere af svarene på sine spørgsmål, som for eksempel om byggesagen er registre­ret, om kommunen venter på oplysninger, og hvornår et svar kan forventes.

16 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

I august 2010 havde 44 medlemmer af Haandværkerfor­eningen en vidunderlig tur på et flodkrydstogt på sei­nen. siden har rigtig mange ytret ønske om, at Haand­værkerforeningen på ny ville tage initiativ til en lignende rejse. Det sker nu! I dagene søndag den 5. august frem til søndag den 12. august skal vi sejle ad Donau og opleve nogle af de smuk­keste steder langs Europas næstlængste flod: Det gælder den romantiske del af Donau omkring Wochau, stilfulde Wien og prægtige Budapest. sejladsen foregår med samme rederi – CroisiEurope – der tog sig af os på seinen, og med et tilsvarende skib. så­ledes kan vi imødese samme venlige betjening og høje serviceniveau som i 2010. På rejsens andendag – efter ankomst med bus fra Dan­mark – går turen mod Passau ved den tysk­østrigske grænse, og allerede her begynder oplevelserne: Med et

MEDlEMsARRANGEMENt:

“AN DER sCHöNEN BlAUEN DONAU”

kort stop i Bayreuth, hvor vi når at se det herostratisk be­rømte festspilhus, og er der ikke prøver, når vi tilmed en omvisning. sidst på dagen går vi ombord. Rejsen er en sejltur – men bestemt også en udflugts­tur. Vi besøger Benediktinerklostret i Melk, den pittore­ske by Dürstein, og i Wien kommer vi på en omfattende byrundtur. I Ungarn skal vi opleve landets største kate­dral, og i Esztergom bliver der tid til at vandre rundt på egen hånd. sidste længere ophold bliver i Budapest, hvor vi også kommer vidt rundt. Rejsens pris kan variere alt efter antal deltagere, men er vi også i 2012 de 44 rejsedeltagere, som i 2010, er pri­sen 9.634 kroner. tillæg for A­kahyt 1.990 kroner og til­læg for enkeltværelse på b­dæk 1.795 kroner. Rekvirér det detaljerede program for hele turen i Haand værkerforeningen. Hurtig tilmelding tilrådes, da rejsen i 2010 blev udsolgt på bare tre uger.

Krydstogt På donau05.-12. august 2012 med bus til Passau og hjemtur fra

Usti nad Labem i Tjekkiet. Undervejs besøg i Bayreuth, Wa-

chau, Budapest og Wien. Pris kr. 9.634 (tillæg A-kahyt pr.

par kr. 1.990, tillæg enkeltværelse, b-dæk kr. 1.795) ved

44 deltagere. Rekvirér program i haandværkerforeningen,

hvortil tilmelding skal ske på 3312 2717 – hurtig tilmel-

ding tilrådes.

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 17

AKTUELT

Brolæggerlauget har iværksat en målrettet markedsfø­ringsindsats, der skal sikre, at de kommunale beslut­ningstagere tager brolæggerne med ind i deres overvejel­ser, når byens torve, pladser og strøg skal fornyes. »Vi oplever for tit, at brolæggerne ikke bliver indbudt til at byde på de kommunale opgaver. Det skyldes for­mentlig, at kommunerne ikke er tilstrækkeligt opmærk­somme på, hvad brolæggermestrene kan og står for, og måske er usikre på, om opgaven er for stor at løfte for et brolæggerfirma. Men det er en forkert opfattelse, som vi gerne vil ændre på,« siger Brolæggerlaugets oldermand Claus johnsen. »Det er vores mål, at arkitekter og ingeniører i langt højere grad bliver opmærksomme på, hvad laugets med­

Brolæggerne vil ind på lystavlen

lemmer kan. Ikke kun på det brolæggerfaglige område, men også når det gælder vores kompetencer til at styre projekter, som indeholder andet end brolægning.«

På samme tid, som Københavns Kommune vil gå til kamp mod lange sagsbehandlingstider, kan Odense Kommune nu berette, at det i gennemsnit tager 32 dage at behandle en byggesag. tallet stammer fra en statistik offentliggjort af Erhvervs­ og selskabsstyrelsen, der også afslører, at behandingen af en byggesag i Københavns Kommune tager 57 dage. Odense Kommune sørger for, at i de tilfælde, hvor byg­herrer in spe får afvisning på en byggetilladelse, følger kommunen op med gode råd om, hvad der så kan lade sig gøre. Kommunen har indforskrevet sig ros fra Dansk Byg­geri: »En hurtig sagsbehandlingstid i byggesager er en vigtig rammebetingelse for byggeriet og vigtig for aktivi­tet og beskæftigelse. Derfor kan Dansk Byggeri kun rose Odense Kommune, der formår at have en gennemsnit­lig sagsbehandlingstid på godt en måned. landsgennem­snittet er knap to måneder, så Odense Kommune er næ­sten dobbelt så hurtig som gennemsnittet,« noterer kon­sulent i Dansk Byggeri, lea stentoft.

De er hurtige i Odense

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk

18 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Nede for enden af strandgade – tæt ved hjertet af Chri­stianshavn – ligger en velholdt, næsten smuk fabriksbyg­ning i klassisk dansk industriarkitektur. Men bygningen rummer ingen fabrik. Den er hjemsted for et galleri. Ikke noget vanligt galleri. For de kunstværker, galleri­et har på sine så godt som dagslysbelyste vægge, er ikke købt færdige ude i byen. De er tværtimod blevet til på værkstedet i galleriets store sidegemak; et af verdens få tilbageværende litografiske anstalter. Her er håndvær­kerne – litograferne – det forløsende medium for kunst­nere fra Danmark og hele verden. litografi er stentryk – en teknologi udviklet i slutnin­gen af 1790’erne af den tjekkisk fødte komponist Aloy senefelder, hvis partiturer han selv måtte bekoste udgi­velsen af, da hans forlag ikke længere ville være med, og for hvem det kendte kobbertryk blev for dyrt. som det endnu i dag er gældende for ny teknologi, udnyttedes den først i militæret; således findes afbildet en trykpresse til litografi på en vogn – verdens første bærbare printer.

GÆNGs tEKNOLOGIForbløffende længe – helt frem til offset­trykpladens gen­nembrud i forrige århundede – var litografien gængs tek­nologi ved tryk af plakater, etiketter og reklamer. Men li­tografien er stadig interessant. For kunstneren, fordi han

HER FØDEs KUNstEN

fo

to:

he

nr

Ik n

IeLse

n

b ILLedkUnstneren LeIf

syLvester (th.) ”I stUdIet“

sAMMen Med rAsMUs

UrwALd.

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 19

EDItION COpENHAGEN HAR I MERE END 50 åR VÆREt MEDIuM FOR KuNstNERE

VERDEN OVER. HER ARBEJDEs MED LItOGRAFI – stENtRyK.

20 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

tvinges ind i hjertet af sit eget værk – streg for streg, farve for farve – og for os alle, fordi litografien kan skabe uhørt intense farver. teknologien bygger i al sin enkelhed på, at fedt skyer vand. Den del af overfladen, der skal afgive et tryk, skal være fedtmodtagelig – den del af overfladen, der skal stå blank, skal være fedtafvisende. Og stenen selv? – Aloy senefelder fandt sin sten i et bjerg, der for 150 millioner år siden var en lagune i det sydlige Bayern, hvor han selv boede. lagunebunden be­

stod – og består – af en kalk­ og kiselholdig forstening af nedfaldne planterester. Den er egnet til at tegne og male på med litografisk kridt eller sort tusch dannet af kønrøg og oksetalg: Altså med en fedtholdig sag. Den øvrige fla­de behandles med en opløsning af salpetersyre og gum­mi arabikum, som fedtet skyer. I trykmaskinen anvendes linoliefarve – leveret i et antal basefarver, som litografen toner efter kunstnerens ønske – og kun de fedtmodtage­lige felter på stenpladen tager imod farven, der naturlig­vis igen overføres til papiret. Papiret – det er typisk bom­

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 21

uldspapir, som især papirmøllen i Arches i Frankrig er en rigtig god leverandør af – og har været det i århundre­der: Det var fra Arches, at papiret bleve leveret til Napo­leons kort over ægypten – !

EN ENKELt FARVE AD GANGENDet er en møjsommelig teknologi, for litografen trykker en enkelt farve ad gangen, og her betjener man sig hver­ken af computere eller farvespektrometre. Der kan re­digeres i tegningen undervejs, og når denne er tilende­

bragt, trykkes hele oplaget – og derpå arbejdes der for­fra i det antal farver, kunstneren ønsker sig. Processen på stenen – tegning, behandling med syreopløsningen og så fremdeles – gentages selvsagt for hver farve, idet stenen slibes forud for hver arbejdsgang; tavlen viskes ren i bog­staveligste forstand. Hver slibning er forholdsvis få my dyb, og stenene holder gerne i op til fem år. Maskinerne er ikke af nyere dato, men derimod fremdeles ombygget til formålet – ikke mindst fordi de skal kunne bære ste­nene, der nu en gang er tunge – som sten.

tILbLIveLsen Af en LItoGrAfI

hos edItIon CoPenhAGen er soM

et orkesterstykke: kUnstneren

er den vIsIonÆre dIrIGent, der

reALIserer sIt vÆrk GenneM de

dyGtIGe teknIkere – hAns MU-

sIkere. På bILLederne: rAs-

MUs UrwALd, JUne rosenkILde

oG Per CArstensen sAMMen Med

LeIf syLvester.

22 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Edition Copenhagen – sådan hedder værkstedet – blev etableret i 1959 af Carl Urwald og drives i dag i an­den generation af Rasmus Urwald sammen med Dannie Vieten og Peter Wissing sørensen. Det var virksomhe­dens mission fra starten at være medium for kunstner­ne. Gennem årene har Edition Copenhagen opnået bred international anerkendelse, og herfra hænger der værker på kunstmuseer og hos private over hele verden. Mødet mellem værkstedet og kunstnerne sker på begge parters initiativ, fortæller Rasmus Urwald:

KuNstNERENs VÆRKtØJ»Rigtig mange kunstnere vil gerne arbejde sammen med os, og omvendt opsøger vi også kunstnere, som vi gerne vil arbejde for. De opholder sig her typisk mellem en og tre uger. Virkeliggørelsen af et kunstværk – fra en idé, en skitse eller et færdigt maleri – er en uhyre personlig proces, hvor man er åben og sårbar. Derfor gør vi alt for at kræse om hovedpersonen – kunstneren. Vi er hans værktøj, og vi følger ham i tykt og tyndt.« Hovedpersonen, da Hånd & Værk fik lov at komme in­denfor, var billedkunstneren og skuespilleren leif sylve­ster. »jeg har lært meget af mine stentryk, og især redige­ringsprocesserne er enestående for stentrykket,« fortæl­ler leif sylvester, der peger over på forlægget – et maleri – og beretter om, hvordan han “dissikerer” det og typisk indleder med de lyse farver i billedet. Edition Copenhagen er i realiteten et forlag: “Antage­de” kunstværker trykkes og sælges, og hver part får en del af oplaget til rådighed. Edition Copenhagen kommer ikke sovende til omsætningen og anerkendelsen: Både Danny Vieten og Peter Wissing sørensen rejser verden tynd for at repræsentere værkstedet og vedligeholde dia­logen med kunstnerne, mens Rasmus Urwald mere er “back­end” sammen med june Rosenkilde og Per Car­

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 23

stensen. De har alle tre en faglig uddannelse og en bran­chebaggrund med sig.

ANEtAVLENEn hel væg er dedikeret de mangfoldige kunstnere, der har brugt Edition Copenhagen som medium gennem årene: Blandt de senere lige fra Hans scherfig til Christi­an lemmerz, fra Erik A. Frandsen til Michael Kvium og

Bjørn Nørgaard, hvortil føjer sig snesevis af udenland­ske kunstnere, der er repræsenteret på lige fra tate Mo­dern i london til The Metropolitan Museum of Modern Art i New York. For enden af strandgade altså – og enhver kan kom­me indenfor i galleriet og få et kig på de skiftende udstil­linger. Kunstnerne derimod arbejder i sagens natur helst bag lukkede døre.

rAsMUs UrwALd Med en LItoGrAfI Af hAns sCherfIG –

bAG hAM den IMPonerende Æres vÆG Med kUnstnere,

soM vÆrkstedet hAr ArbeJdet sAMMen Med.

24 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Pinsedag den 14. maj 1826 indviedes den Christiansborg slotskirke, som vi kender i dag – just nyopført efter Chri­stiansborgs brand i 1794. Arkitekten var C.F. Hansen, der i mangt og meget præger vores København. slots­kirken virkede som sognekirke for Kongehuset helt frem til 1926. I perioden frem til 1965 var den sognekirke i et særligt slotssogn. Her har udspundet sig talrige store kongelige begiven­heder – fra brylluppet mellem Prins Frederik – den kom­mende Frederik VII – og Prinsesse Vilhelmine, datter af Frederik VI i 1828 til festligholdelsen af Christian IX og Dronning louises guldbryllup i 1892. senest blev Hans Kongelige Højhed Prins Christian Valdemar Henri john døbt her i 2006. 1826 og 2006 – ? jo, en ulykkelig milepæl i kirkens histo­rie var branden i 1992, da en vildfaren raket – antager man da – satte ild til den. Her skete voldsomme skader inden­dørs, og kuppel og etageadskillelse brændte ganske bort.

MEDlEMsARRANGEMENt: CHRIstIANsBORG slOtsKIRKE

Branden gav på den anden side mulighed for, at dansk håndværk kunne vise, hvad det formåede ved genopbyg­ningen, der blev afsluttet i 1996 med indvielse den 14. ja­nuar året efter. Indvielsen skete i forbindelse med Dron­ning Margrethes 25 års regeringsjubilæum. som kirken fremstår i dag, er den et forbilledligt eksempel på for­nemt håndværksarbejde, og genopbygningen har vel i sig selv medvirket til at skærpe opmærksomheden om be­tydningen af vel rustede håndværksfag. En af de betydende, rådgivende kræfter bag genopfø­relsen var Ole Drachmann – arkitekt og knyttet til kgl. bygningsinspektør Erik Møller Arkitekter. At høre ham berette om denne særlige byggesag begrænser sig ikke til en opremsning af fagentrepriser, men er tillige en sam­ling spændende, indsigtsfulde anekdoter om alle de op­levelser og tilskikkelser, man kommer ud for. Efter omvisningen – vi starter kl. 17.00 – venter Café Kratz med en pastaret med kylling incl. 1 øl eller vand.

Christiansborg slotsKirKeTorsdag den 09. februar kl. 17.00. Mødested: Ud for kirken. Pris

kr. 175,-, der omfatter omvisning og efterfølgende traktement

på Café Kratz. Deltagerantal: 30. Tilmelding skal ske til haand-

værkerforeningen på 3312 2717 senest den 1. februar.

fo

to:

hå

nd

& v

Ær

k

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 25

Vi skal til Cuba på denne kolde vinteraften i januar i Kom­som­Du­Er – altimens vi nyder aftenens menu: Forloren hare med efterfølgende kaffe/te og konditorka­ge frembragt af forhenværende oldemand, konditorme­ster Erik Andersen. Vor rejsefører bliver Cuba­specialisten, journalist Bri­an Rasmussen, der har boet og arbejdet som journa­list på Cuba og i øvrigt besøgt landet mere end 90 gan­ge. Hans sagkundskab benyttes herudover af både Dan­marks Radio og tV2. På dagsordenen står to punkter: Cubas turbulente hi­storie, siden øen blev indtaget af spanierne i det 16. år­hundrede, uafhængighedskrigen i det 19. århundrede og UsA’s erobring af øen i 1892. I 1902 fik øen omsider sin uafhængighed – med forbehold.

tIl CUBA MED KOM-sOM-DU-ER

Kom-som-du-erMandag den 16. januar kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé.

Pris kr. 85,- for aftenens menu. øl, vand og vin købes til

gunstige priser.

foto: s XC

MANDAG DEN 16. JANuAR FRA KL. 18.30 ER DER på

Ny DØMt HyGGE I KOM-sOM-Du-ER I LAuGsHusEt

I NØRRE ALLé.

Det var i 1959, at Fidel Castro væltede præsident Ful­gencio Batista, og frygten for den nu kommunistiske stat førte frem til handelsblokaden i 1960 – en blokade, der fortsat eksisterer. Dernæst vendte Cuba sig mod Øst­blokken, hvilket blandt meget andet førte frem til en ny grundlov i 1976 – med sovjetunionens som forbillede. Øen er hjemsted for omkring 11,4 millioner indbyggere. Aftenens andet dagsordenspunkt bliver beretningen om maleren Asger jorns ophold på Cuba, og som en sær­lig attraktion vises en dokumentarfilm herom. Ellers underholder huspianist Allan steen ved klave­ret, aftenens menu erhverves fortsat for 85 kroner, og øl, vand og vin kan købes de sædvanlig gunstige priser. Na­turligvis bliver der også tid til kinesisk lotteri. Velkommen til!

26 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

Vi kender den allesammen udefra – Højesterets bygning: Med det originale facadeparti fra det oprindelige Chri­stiansborg tegnet af C.F. Hansen i ufortøven klassicistisk stil udsmykket med joniske søjler. Her er vejen til ende for principielle, komplicerede og lange sager; her bliver ny jura til. Højesteret har rødder helt tilbage til Middelalderen, men blev oprettet som formel retsinstans i 1661. I de år skete der meget. Enevælden var blevet indført året før, og med dén undergik hele forvaltningsapparatet en mæng­de reformer. Der oprettedes kollegier, der – ledet af en forsamling – kunne træffe afgørelser af statens sager, bi­stået af sagkyndige sekretærer. Også Højesteret var ind­ledningsvis et kollegium – ikke mindst fordi man ikke

MEDlEMsARRANGEMENt: BEsØG I HØjEstEREt

formelt sondrede mellem den dømmende og den ud­øvende magt. trods den enevældige konge opstod dog med tiden en vis tradition for, at kongen ikke involverede sig i rettens affærer – først efter sædvane, siden mere formelt i anden halvdel af 1700­tallet, da generalprokurør Henrik stam­pe inspireret af Montesquieu (1689­1755) stræbte efter at skabe en sondring mellem den dømmende magt i ret­ten og den udøvende magt lagt i hænderne på de statslige kolleger og amtmændene. siden blev magtens tredeling – formuleret af netop Montesquieu – forankret i den danske grundlov, og Hø­jesteret fremstår endnu i dag som landets højeste retsin­stans.

foto: he Ine Pedersen/sC AnPIX

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 27

Dermed turde sindet være stemt til et besøg i Højeste­rets Kæremålssal – forholdsvis nylig indrettet på ny af arkitekt Anne Nebel. For år tilbage blev salen sat i stand af daværende kgl. bygningsinspektør, Holsøe Arkitekter A/s, med fine nymalede stuklofter, et nyt parketgulv i eg og med akustikpuds i vægfelterne. Da var det, som om

de gamle, tunge møbler fra søborg Møbelfabrik ikke rig­tig fungerede. I stedet fandt Højesteret og Anne Nebel ud af at genanvende 48 gamle stole fra Christiansborg slots­kirke – udført i 1920’erne efter tegninger af Georg­Frie­drich Hetsch omkring 70 år tidligere. Hertil tegnedes et nyt bord – udført af just samme søborg Møbelfabrik, og endelig udviklede Krestine Kjærholm et nyt tæppe. Pol­stringen af stolene blev udført af oldermand, møbelpol­strer Mette Palsteen. Anne Nebel – tegnestuen Nebel & Olesen Aps – har specialiseret sig i istandsættelser og restaureringer af fre­dede og bevaringsværdige bygninger – men uden nogen principiel holdning til slutmålet for arbejdet: Her bliver taget udgangspunkt i hvert enkelt rum og bygning og udført en analyse af, hvad der skal bevares, og hvor vor egen tid skal sætte sit præg – ikke mindst ud fra rummets funktion. torsdag den 23. februar kl. 17.00 mødes vi uden for Højesteret og bliver ledt ind i Kæremålssalen og vist rundt af Anne Nebel. Efter omvisningen mødes vi på Restaurant Puk, hvor vi serveres en hakkebøf med spejlæg.

besøg i højesterets KæremålssalTorsdag den 23. februar kl. 17.00. Mødested

ud for højesteret. Pris kr. 190,-, der omfatter

omvisning og efterfølgende hakkebøf med

bløde løg incl. 1 øl, vand eller vin på Restaurant Puk. Del-

tagerantal: 30. Tilmelding til haandværkerforeningen på

3312 2717 senest den 13. februar.

28 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

NYT FRA KLUBBERNE

tirsdag den 21. februar med start kl. 17.30 besøger Haand værkerforeningens Kunstklub malerne Birgitte Winkel og Ginny Page. Begge bor i Nærum – henholds­vis på Bavnestien 5 og Rundforbivej 145, lige ved siden af hinanden. Birgitte Winkel arbejder ikke alene som maler, men tillige som psykoterapeut og konfliktløser. Maleriet har dog ført hende vidt rundt som udstiller i virksomheder

kunstnerbesøg i nærum

KUNsTKLUBBENformand: birgitte Andersen, tlf. 3990 9122

Tårnvej 2332610 Rødovre36 70 57 12

teaterklubben har endnu enkelte ledige billetter til tu­ren til Berlin 23.­25. marts, hvor medlemmerne skal på byrundtur og blandt andet opleve en forestilling på Frie­drichstadtPalast. turen koster 3.975,­, og tilmelding skal ske snarest på 3312 2717.

endnu billetter til berlin

TEATERKLUBBENformand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420

og hos organisationer – besøg hende på www.birgitte­winkel.dk. Ginny Page er født i England, kom til Danmark i 1986 og har malet helt fra 10 års alderen – både olie og akvarel. Hun har udstillet både i England og Canada. se nærmere på www.ginnypage.dk. Efter besøgene venter Café Nord – kombineret restau­rant og galleri – på Nærum Hovedgade med et kyllinge­bryst og hjemmelavede pandekager med is. tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen senest 14. februar 2012, og arrangementet står medlemmerne i bare 195 kr. excl. drikkevarer.

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 9077hejas@mail.danbbs.dk

G A R A N T I P Å K VA L I T E T

Restaurant Biscaya på jernbanegade 4, København V, gør det i det nordspanske køkken – kendt for et varieret ud­bud af tapas med mange forskellige råvarer. Mandag den 16. januar har Gourmetklubben bestilt bord kl. 18.00 til 15 medlemmer, og forude venter en menu af ni forskellige tapas. Her skal opleves den span­ske Manchego­ost, spansk paprikapølse, krabbekødssa­

Gourmet-aften i spanien

GoURmETKLUBBENformand: eli Askbo, tlf. 4676 9420

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 29

NYT FRA KLUBBERNE

lat, ristet kylling, små saltede kartofler og fine skiver af oksemørbrad serveret med en sauce af tun og pistacie – blandt meget andet. tilmelding skal ske – omgående – til Haandværkerfor­eningen på 3312 2717. Og prisen – ? jo, Gourmetklubben vil gerne være med på udsalgsbølgen, hvormed den egentlige menupris på 299 kroner intet mindre end halveres til 149,50! Næste klubarrangement afholdes på Chinese steak House, lyngbyvej 32, tirsdag den 21. februar kl. 18.00. Her serveres en herlig 250 grams steak med diverse sala­ter.

jazzklubben indleder det nye år med en aften i Huset i Magstræde 14, 1. sal mandag den 16. januar med Monday Night Big Band med selveste Niels jørgen steen. Monday Night Big Band er et sprudlende 20 mands orkester, der spiller Basie og Ellington – inspireret swingmusik af høj klasse og i fremragende kvalitet.

sæsonstart i huset i Magstræde

JAZZKLUBBENformand: karsten frese, tlf. 2015 0427

Der er til dette arrangement ingen tilmelding til Haand værkerforeningen; man møder bare og erlægger entréen på 100 kroner. Onsdag den 1. februar er klubben tilbage i laugshuset på Nørre Allé, hvor Peruna jazz Band underholder med Anette strauss, der er et kendt navn i klubben. samme aften afholder jazzklubben sin generalforsam­ling. torsdag den 29. marts afholder klubben i samarbejde med Vinklubben et jazzarrangement med vinsmagning.

Onsdag den 18. januar indbyder Haandværkerforenin­gens Vinklub til et vinmøde i laugshuset på Nørre Allé. På programmet står gode vine fra Alsace og fransk inspi­reret mad. Vinaftenen begynder kl. 18.30.

Alsace-aften i vinklubben

VINKLUBBENformand: Jørgen stampe, tlf. 4051 1155

30 h A A n dvÆ r ke r f o r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 1 2

NYE mEDLEmmER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøben-havn:

Direktør torben Frank, Kastanievangen 20, 4622 Hav­drup st. Indmeldt v. Mette Palsteen Modist Gitte løgtholt Poulsen, Meinungsgade 17 B, 3., 2200 København N Indmeldt v. Danske Modister og Hattemagere sognepræst leif G. Christensen, Brolæggerstræde 6, 1211 København K

Indmeldt v. Per Vangekjær Advokat suzanne t. Estrup, Esperance Allé 24, 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Frisør Kirsten jensen, Banestrøget 29 2. tv., 2630 taa strup Indmeldt v. Connie Carstens Murermester jørgen Quist jensen, Nørre Allé 13 A, 3. tv., 2200 København N Økonomidirektør Gerda Norstrand, Holmevej 21, 2830 Virum Indmeldt v. Inge Mærkedahl Civilingeniør Ricardo Barbosa, lindehøj Vænge 9, 3460 Birkerød Indmeldt v. Bess Lindstrøm sognepræst/formand Carl Rosenberg­Desroses, Prin­sessegade 5 B, st., 1422 København K Adm. dir. Anders Geiker, Hellig Andersvej 14, 4200 slagelse Indmeldt v. Ole Pries statsaut. revisor, partner torben Kristensen, søbækvej 6 B, 3060 Espergærde Indmeldt v. Ole Isgaard Direktør jacob Meibom, Helgesensgade 27, 1. th., 2100 København Ø Indmeldt v. Jørgen Meibom

• Grå stær• Tunge øjenlåg• Ny laserbehandling i stedet for briller• Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden• Retinalyze Software

LUKASØ J E N H O S P I T A L

Lukas ØjenhospitalBernstorffsvej 20

2900 HellerupTelefon 3965 1203Telefax 3965 1209

www.lukaseye.cominfo lukaseye.com@

Glæden ved at seL U K A S Ø J E N H O S P I T A L

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

0 1 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 31

uDGIVEt AFhaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol

REDAKtIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk

ANNONCERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk

BLADuDVALGhenrik Tofteng Niels RothClaus Johnsen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

tRyKRosendahls/Fihl Jensen A/S

BEstyRELsE

FORMAND: Robert sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆstFORMAND: per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆstFORMAND: Jan Bruus sørensen Adm. direktør, ingeniør

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

peter steen Mortensen Murermester

Henrik tofteng Viceoldermand, vognmand

søren schmidt Oldermand, VVS-installatør

steen søkvist El-installatør

Bo JohansenOldermand, konditormester

Claus Johnsen Oldermand, brolæggermester

Mette palsteen Oldermand, tapetserermester

DIREKtION

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

dronnInGens tvÆrGAde 2 A

1302 københAvn k

TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL HVF@HVFKBH.DK

kontortId: MAn-tor 09.00-16.00, fre 09.00-15.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer onsdag den 1. februar. Redaktionen slutter tirsdag, den 24. januar.

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN • DR. T VÆRGADE 2A • 1302 KØBENHAVN K

Magasinpost sMpID NR 42419

DETskerI hAAndvÆrkerforenInGen

AL HENVENDELsE t IL: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. tværgade 2A1302 københavn k

onsdag 11/01 damernes kegleklub

torsdag 12/01 Golfklubben

fredag 13/01 billardklubbens julefest, teaterklubben

søndag 15/01 Musikklubben

Mandag 16/01 Gourmetklubben, kom-som-du-er, Jazzklubben

tirsdag 17/01 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben

onsdag 18/01 vinklubben, skyde- og kegleklubben

torsdag 19/01 bowlingklubben

fredag 20/01 bowlingklubben (nytårsfest)

Mandag 23/01 danseklubben

tirsdag 24/01 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben

tirsdag 31/01 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben

onsdag 01/02 skyde- og kegleklubben, Jazzklubben

torsdag 02/02 bowlingklubben, teaterklubben, L’hombreklubben

fredag 03/02 Musikklubben

Mandag 06/02 haandværkerforeningens banko

tirsdag 07/02 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben

onsdag 08/02 damernes kegleklub

torsdag 09/02 haandværkerforeningen: Christiansborg slotskirke

søndag 12/02 vandreklubben

Mandag 13/02 danseklubben (generalforsamling)

tirsdag 14/02 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben

onsdag 15/02 skyde- og kegleklubben

torsdag 16/02 Golfklubben, bowlingklubben, L’hombreklubben,

Mandag 20/02 kom-somdu-er

tirsdag 21/02 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben,

Gourmetklubben, kunstklubben

torsdag 23/02 vinklubben, haandværkerforeningen i højesteret

Mandag 27/02 skyde- og kegleklubben (85 år), danseklubben

tirsdag 28/02 bridgeklubben, billardklubben, svømmeklubben