36
HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN 135 FOR EN DAGLIGVAREBUTIK VED MÅLØV HOVEDGADE - SAMT NOTER FRA BORGERMØDET OM PLANFORSLAGET CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV JULI 2014

HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

HVIDBOG OVER INDKOMNE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG ÆNDRINGSFORSLAG TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN 135 FOR EN DAGLIGVAREBUTIK VED MÅLØV HOVEDGADE - SAMT NOTER FRA BORGERMØDET OM PLANFORSLAGET CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV JULI 2014

Page 2: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

2

OPSAMLING AF TEMAER I INDSIGELSERNE TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN 135 Tallene i parentes henviser til de enkelte, nummererede indlæg, der gengives i denne hvidbog fra s.7 til s. 31. Bagest i hvidbogen bringes noter fra borgermødet om planforslaget på Måløv Skole den 4. juni 2014. PLACERINGEN • Placeringen i et (roligt) villakvarter er dårlig (6,7,16,23) • Forstår ikke at kommunen vil lægge butikken i et ældre Måløv-område (8) • Undrer sig over, at Lidl vil ligge i et villakvarter (32) • Placeringen er noget af det mest tåbelige (14) • Ønsker ikke at boligparcellen skal benyttes til parkering – og at der skal

være butik på F24-grunden (39) • Området har slet ikke plads til så stort et varehus; skal der absolut bygges

eller laves asfalt på hver en grøn plet? (42) ALTERNATIV PLACERING • Hindsgaulcentret (her er tomme lokaler, gode tilkørselsforhold, mange p-

pladser; og lokalplanen kan ændres, det kan blive et rigtigt center) (2,3,4, 6,7,8,10,11,14,15,16,17,18,19,22,28,33,38)

• Kommunen må etablere fornuftige tilkørselsforhold til Hindsgaulcentret, hvis eksisterende forretninger sukker efter bedre adgang (17)

• Der er også en ledig grund i den anden ende af Måløv Hovedgade (Korsvejgård) (28,30,35), hvor der planlægges byvækst (37)

• Udvidelse af kommuneplanens bymidteområde med henblik på udbygning af detailhandelen i den vestlige ende af bydelen (40)

KUNDEUNDERLAGET • Med den nye motorvej forsvinder grundlaget for endnu en butik

(2,3,4,12,18,26) • Vi har alle mulige dagligvarebutikker nær Måløv (2,4,5,10,11,19,26) • Vi har ikke behov for flere butikker (8,13,14,20,22,23,25,30,38,41) • Jeg kommer ikke til at handle dér; ikke mere discount (15) • Det kunne medføre lukning af en anden dagligvarebutik (11,31,37) • Andre forretninger mister omsætning (20,31) • Vågn nu op. Måløv har ikke brug for endnu en discountbutik, der kun vil

bringe mere trafikkaos til byen (18) • Undlad at presse denne smagløse Lidl-plan igennem. I stedet mangler vi

butikker af god kvalitet som slagter, ostehandler, fiskebutik (21) • Hvis Måløv er den del af kommunen, hvor husstandene har flest penge,

hvorfor er det så en discountbutik, der skal være indkøbsmuligheden? (36)

Page 3: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

3

TRAFIKKEN • Svage trafikanter (1) • Adgang til og fra Højriis’ villaveje forringes (1,5,37); hvad med beboerne på

Gjørdingvej og Ulborgvej (2); adgangen til Ulborgvej påvirkes negativt på grund af kundetrafik og varelevering (3)

• Yderligere belastning af ’tank-krydset’ (10,19) • Vil give store trafikale problemer gennem hele Måløv Hovedgade (6,10,33) • Trafikmængden vil stige og sikkerheden blive forringet på Måløv

Hovedgade, der er en lille byvej uden hastighedsbump og lysregulering (14) • Placeringen vil betyde, at Jørgen Andersensvej vil blive belastet yderligere

af trafik, herunder lastbiler, til Frederikssundvej (1,3,10,17,19,33,37,40) • Vil betyde lastbilstrafik fra kl. 7 til kl. 22 (4) • Trafikforholdene i Måløv er allerede i dag under al kritik (8) • Trafikken vil blive forværret, uden at der er en plan for at imødegå dette

(25) • Samtidig med at der gøres noget ved den farlige trafik på Kratvej, vil man

skabe et nyt problem i Måløv (9) • Hovedgaden, Jørgen Andersensvej og Kratvej er i forvejen stærkt belastet

især morgen og aften (18) • Hvordan kan kommunen lægge en trafikrapport fra Rambøll betalt af Lidl til

grund for lokalplanen? (19) • Der mangler skiltning om blinde veje på alle Højriis’ veje! (37) CYKLISTERNE • Placeringen vil genere mange af byens cyklister (3,32) • Dårlig idé at lukke stien til Toyota-krydset som giver kæmpe omvej (5,37) • Lukningen af de dobbeltrettede cykelstier omkring Toyota-krydset fordrer

en gennemgribende plan for cykeltrafikken (27) • Projektet vil forhindre den nuværende cykeltrafik mellem Måløv og Ballerup

samt den betydelige cykeltrafik ad Ulborgvej (24,26,29, 37) • Stiomlægningen vil blive ignoreret af cyklister med farlige situationer til

følge (24,27) • Rambøll-rapporten har ikke taget højde for den kommende supercykelsti

(27) • Supercykelstien bør stoppe ved Måløv Parkvej (37) • Vi ønsker ikke flere risikoområder for højresvingsulykker (31) • Bløde trafikanter til og fra Ulborgvej/Gjørdingvej vil være i fare for at blive

kørt ned (37) • Der er plads til at flytte stien tættere på Højriis’ vold så den kan opretholdes

parallelt med supercykelstien (37) • Der er behov for en stibro/viadukt (over Frederikssundsvej) i den østlige

end af Måløv (37)

Page 4: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

4

PARKERINGEN • Bekymring for om p-pladsen er for lille, så der parkeres på villavejene

(2,5,22,31) • Hvordan vil kommunen sikre, at villavejene ikke lkan anvendes som

supplerende p-plads? (17) VARELEVERINGEN • Bakkende lastbiler vil lyse ind i folks haver (17) • Der vil komme større lastbiler, og vejen vil blive spærret til daglig gene for

beboerne på Ulborgvej og Gjørdingvej og vil kunne forhindre adgang for redningskøretøjer (24)

TRAFIKSIKKERHEDEN • Et villakvarter med mange børn der skal til og fra to skoler, daginstitutioner,

idrætsanlæg ligesom det er vejen til tog og bus; så den øgede trafik af kunder og lastbiler vil udgøre en fare (28,40)

• Usikkert at sende vores børn af sted på cykel (3) • Der vil være bakkende lastbiler (3) • Allerede nu problemer med overholdelse af vigepligt for bilister, der fra

Måløv Byvej skal ind ad Måløv Hovedgade (3,19) • Større risiko for uheld for cyklister (14,33,40) • Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig en ulykke med et legende

barn og den øgede trafik på de små veje (22) • Rambøll rapporten nævner en forøget uheldsrisiko (25) • Dagligvarebutikken kan ikke etableres uden voldsomme indgreb i

afviklingen af cykeltrafikken og derfor give uacceptable forringelser af trafiksikkerheden for bløde trafikanter; politikerne bør prioritere en sikker cykeltrafik (27)

• Der holder i forvejen ulovligt parkerede lastbiler og sættevogne på Måløv Hovedgade, som blokerer vej og cykelsti (37)

• Der foretages ulovlige og farlige U-vendinger på Måløv Byvej, med det bliver sikkert værre (37)

• Midlertidige problemer på den ensrettede Jørgen Andersensvej i forbindelse med fjernvarmeprojektet (37)

• Der bør gennemføres en uvildig tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevision af forslaget (41)

TRAFIKSTØJEN • Omkringliggende beboere generes med yderligere støj (3,25,32) • Det er muligt, at støjen fra Frederikssundsvejen vil mindskes, men den 7 m

høje butiksfacade vil reflektere trafikstøj og maskinstøj tilbage til de omliggende parceller (14,29,33)

• Vi har i Højriis glædet os til at motorvejen skulle tage noget af støjen (30)

Page 5: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

5

• Der skal bygges en 7 m høj støjmur, andre steder river man dem ned (31) • Støj er en naturlig følge af at bo ud til større infrastruktur. Frederikssunds-

vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34)

ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive berørt af lugtgener, affald, parkering, bilos, smækkende

døre, store køretøjer og støj (10,16) • Øgede gener for de nærmeste beboere fra ventilatorer, kompressorer og

affaldskværne (14). Anlæg vil køre hele døgnet (17) • Er der taget højde for, hvor meget en 7,5 m høj bygning vil skygge ud på

Måløv Hovedgade og de tilstødende parceller? (29) BEBYGGELSEN • Med en 7 m høj kolos (betonklods) i et boligområde, hvor max højden er sat

til 3,5 m, vil indgangen til Måløv blive ødelagt (25,33) • Stemmer placeringen overens med kommunens arkitekturpolitik? (31) • Der vil komme store, grimme skilte med butikkens tilbud (35) SERVITUT • Grundejerforeningen har en servitut om, at der ikke må drives virksomhed

(9) • Kan man overrule en gældende lokalplan for boligkvarteret, så et hus kan

blive revet ned? (17) • Hvis der er behov for flere p-pladser, er der så en skjult dagsorden om

opkøb af flere boligejendomme? (17) • Vil det fremover også være muligt for andre erhverv at etablere forretning i

området? (17) EJENDOMSVURDERINGEN • Huspriserne vil i følge ejendomsmæglerne falde (3,18,19,23,26) GRUNDEJEREN (34) • Er selvsagt tilhænger af projektet. • F24-grunden vil fortsat være til salg. • Husk Rema 1000 i Skovlunde, hvor der efterfølgende blev udvidet.

Page 6: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

6

ALTERNATIV ANVENDELSE AF TANKSTATIONEN • Lav i stedet et hyggeligt grønt hjørne (18,33) • Butik med cykelservice til brugere af supercykelstien (33) • Små hyggelige bygninger til forretninger i stedet for et industrikvarter (33) • Grunden kan ikke bære så stor en virksomhed; hvis grunden er øremærket

til erhverv, så må der lægge en virksomhed, der bliver inden for den trekantede parcel (33,42)

• Spild af penge, hvis kommunen opkøbte grunden for at anlægge støjvold (34)

• McDonald’s, men så vil vi nok få problemer med affald (34) • Jeudan fremsender skitseforslag til udnyttelse af Hindgaul-ejendommen

(44). PROCESSEN • Tak for høringen. Håber at politikerne tager hensyn til borgernes

bekymringer (25) • Opfordring til at støtte projektet, da Lidl har vist interesse i dialog med

naboerne (34) • Før kommunevalget var der møder om hvordan man kunne forskønne byen,

lave samlingssteder og gøre byen attraktiv og sikker; vi kan ikke skrue tiden tilbage til dengang Måløv var landsby, men hvorfor skal vi belastes af endnu en discountbutik, der på ingen måde forskønner området? (35)

KOMMUNALPOLITIKERNE • Diverse myter om ’rollefordelingen’, bl.a. at det er kommunalpolitikerne, der

har ønsket en Lidl-butik (14,31)

Page 7: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

7

1 30-04-2014 fejlplacering af Lidl er stærkt utilfreds med placering i villakvater. grundet trafik, af "svage trafikanter"( cyklister og fodgængere). det er i forvejen et problem, at svinge ned af villavejene fra Måløv hovedgade. Derudover vil der blive en meget større trafik med udkørsel til Frederikssundsvej af Jørgen Andersensvej. 2 30-04-2014 lokalplan Måløv Læg nu den Lidl over på den anden side af Fr.Sunddsvej. Ved siden af Jem & Fix. Der er parkeringspladser. Når den nye Fr.Sundsmotorvej kommer forsvinder grundlaget for endnu en dagligvarebutik. Hvad med beboerne på henholdsvis Gjørdingvej/Ulborgvej ? Hvis det nu viser sig, at parkeringspladsen er for lille. Ja så parkerer man jo bare på vejene i stedet for. Vi har alle mulige dagligvarebutikker inden for 1-3 km fra Måløv med busser og tog hen til disse. Så endnu engang Drop den plan. 3 30-04-2014 Forkert placering af dagligvarebutik Jeg vil gerne gøre indsigelse vedr. placeringen af dagligvarebutikken, Jeg mener at den kommer til at genere alt for mange af byens cyklister og grundejerforeningens Cyklister/børn/bilister da udkørslen fra Ulborgvej vil blive påvirket meget negativt da der vil komme meget trafik fra parkeringspladsen og store lastbiler der kommer med vare til butikken, i forvejen er der meget trafik på Jørgen Andersens vej og hvis der kommer en dagligvarebutik på F24 tanken vil den blive belastet yderligere. Hvorfor lægger man den ikke over ved Hindsgaul, der er jo tomme lokaler, gode tilkørselsforhold for kunder og de store lastbiler der kommer med varer, og så er der også allerede parkeringspladser, og der er man ikke nødt til at nedlægge en villabolig. Og man vil ikke genere beboerne omkring tanken med yderligere trafikstøj, cyklisterne behøver ikke være bange for store bakkende lastbiler. Så vil det stadig være sikkert at sende vores børn af sted på cykel i området. Kan heller ikke undgå at tænke på de boliger der ligger lige op ad tanken hvilke konsekvenser det får økonomisk da ejendomsmæglere har udtalt sig at huspriserne vil falde, hvem betaler for det?? Hvis det er for at kunne "servicere" bilisterne på Frederikssundsvejen der kommer forbi om eftermiddagen, vil kundegrundlaget falde drastisk når "Frederikssundsmotorvejen" åbner i 2015 og så mener jeg at man kan ændre lokalplanen fra Hindsgavl og lade en dagligvarebutik åbne der, da det ikke vil gå ud over områdets beboere. Jeg cykler dagligt forbi tanken og op ad Ulborgvej og vil være meget bekymret over den øgede trafik med tanke på at det allerede i dag er svært for bilerne at overholde vigepligten når de kommer fra Frederiksundsvejen, hvor farligt det så vil blive når der kommer flere biler den vej....

4 02-05-2014 Lidl i mÅLØV Jeg kan ikke se nogen fordel for Lidl at lægge en forretning på F24. Når den nye motorvej åbner vil der alligevel ikke komme så mange kunder som Lidl regner med.

Page 8: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

8

Hvad med at lægge Lidl i Hindsgavlcentret, der er tomme lejemål og masser af parkeringspladser og det generer ikke de legende og cyklende børn vi har ved F 24 stationen og vi beboere vil slippe for trafik med store lastbiler fra kl. 07.00 - 22.00 Vi har 1 Lidl i Ballerup kommune. I Måløv har vi SuperBest, Netto, Aldi, Fakta og i Jonstrup har vi Fakta, så helt ærligt syntes jeg ikke vi har brug for flere forretninger. Lidl vil kun tilføre 7 nye arbejdspladser hvorimod hvis Lidl kommer til Måløv vil vi måske miste arbejdspladser ved at supermarkeder må lukke.

5 04-05-2014 Lidl Hej... Angående jeres projekt om lidl, syntes jeg specielt at det er en dårlig ide. Da jeg nu er en pige på 14 og snart 15 har jeg en masse fritidsinteresser... F.eks. i Ballerup hvor jeg cykler derud og bruger cykelstien ud til Toyota! Det vil blive en kæmpe omvej hvis jeg nu skal cykle udenom og en farligere vej! Jeg cykler også tit til Smørum hvor jeg også bruger cykelstien og det ville være dumt at skulle køre udenom + der kører en masse biler som er farlige for cyklister på måløvhovedgade! Og så har vi allerede en super best og en netto i Måløv + en Aldi og Fakta i Østerhøj så det er ikke lige fordi vi mangler daglivarer-butikker! Selve borgerne på de nærliggende veje, kan have svært ved at komme ud fra området hvis der kommer en masse indkøbere til Lidl. Hvis parkeringspladserne f.eks. er optagede, kan de måske finde på at parkere på vores veje! Det er skidt! Så jeg er ikke ligefrem glad for jeres forslag!!!!!!!!!

6 06-05-2014 Lidl Hej, jeg syntes det er en rigtig dårlig ide, at placere Lidl i et villa kvarter! Der er en rigtig fin plads på modsatte side af Frederikssundsvejen hvor der er en rigtig god mulighed for parkering! Det vil give store trafikale problemer igennem hele Måløv hovedgade.

7 06-05-2014 lokalplan135 I stedet for at ødelægge Grundejerforeningen Højris med et supermarked og dertil hørende støj af biler og aflæsning, vil det være bedre placeret ved Hindsgavl center. Det kan så måske blive til et rigtgt center

8 06-05-2014 forkert placering af ny dagligvare butik Jeg forstår ikke kommunes stilling tagen til en ny dagligvare butik i et ældre måløv område. Har boet over 30 år i dette lokal område.Vi har allerede to butikker i Måløv og to i Østerhøj og har ikke behov for flere butikker. Jeg mener butikken evt skal ligge på den anden side af Fredrikssundsvejen. Trafik forhold i Måløv er idag under alt kritik og dette med en ny butik gør det ikke bedre.

Page 9: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

9

9 06-05-2014 Til gavn for hvem? Jeg forstår ikke Socialdemokratiets begrundelse for at godkende denne lokalplan. Før kommunalvalget var man meget imod den farlige trafik på Kratvej, som medlem af Kommunalbestyrelsen Bjarne Rasmussen fik gjort opmærksom på, og inden man reelt har gjort noget ved problemet, så skaber man et nyt problem i Måløv. I øvrigt i en grundejerforening, som har servitut om, at der ikke må drives virksomhed - men det ændrer man så samtidig. Nu sker der så noget omkring kratvej. http://www.ballerup.dk/nyheder/2014/nu-skal-kratvej-goeres-mere-tryg. Men skyldes det hensynet til borgerne eller kommunalbestyrelsens egne trafikale forhold. Jeg savner i hvert fald mere mandsmod fra Bjarne og de andre socialdemokrater, så de ikke kun laver kommunalbestyrelsesarbejde ud fra egne hensyn.

10 06-05-2014 Er det overhovedet gennemtænkt? Hvordan kan man overhovedet stemme for en Lidl i parcelhuskvarteret ved F24 tanken? Prøv lige at overvej det igen. Øget trafik i et lille villakvarter, hvor det i forvejen er svært at krydse Frederikssundsvej for de mange gående og cyklende børn og voksne, som naturligt bruger kvarteret, som gennemgang. Der er i forvejen rigeligt med butikker indenfor overkommelig afstand, så hvilken en lokal borger vil man tilgodese med denne nye butik? Med tanke for de trafikale besværligheder, som der er allerede for beboerne i området, når man skal ud på Federikssundsvej - har man så overhovedet tænkt på hvad en øget trafik vil betyde, dels i selve "tank-krydset", dels på Jørgen Andersens Vej og ikke mindst den øget gennemkørsel, som unægtelig vil komme gennem Måløv Hovedgade. Da folk ikke ønsker at holde i kø på 2 besværlige udkørsels muligheder, men tager den nemme løsning ved at køre gennem Måløv Hovedgade / Kratvej. Jeg kunne blive ved i timevis med argumenter for, hvorfor Lidl ikke skal ligge på F24 tanken, men vil blot slutte med at sine mine tanker til de berørte naboer, som formentlig må leve med de lugtgener, parkeringsgener, affaldsgener og ikke mindst støjgener, som Lidl vil bibringe kvarteret med, herunder øget trafik fra store køretøjer. Socialdemokratiet kan da ikke være ligeglade med borgernes holdninger, så skal der gives tilladelse til at Lidl åbner i Måløv, bør det være på det allerede udlagte område; Hindsgavlscenteret.

11 07-05-2014 Lidl Det er fuldstændig korrekt at en bedre placering af en evt. kommende Lidl, som der bliver beskrevet fra flere sider, vil være at foretrække. Brug Hindsgaul Centret, der er ledige lokaler samt parkeringsforhold. Desuden har vi nu 4 dagligvarebutikker i området samt en hel ny Rema 1000 i Jonstrup, som ikke ligger langt væk fra os i Måløv. Desuden kunne man forudsætte at det ville betyde lukning af en anden dagligvarebutik.

12 07-05-2014 Lidl på F 24 tanken i Måløv Vi kan kun være enige med alle foranstående indsigelser, at det ikke vil bringe noget positivt til

Page 10: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

10

Måløv med endnu et nyt supermarked her i byen - tværtimod. Argumentet om, at efter 2015 vil den meste traffik blive ledt uden om Måløv med tilsvarende nedgang i publikumsunderlaget, er absolut tilstede. Og en lille ekstra bemærkning; vi er dog nogle lokale beboere, der tanker på F 24. Hvad siger Q8 til at få nedlagt deres F 24 tankstation?? 13 07-05-2014 Lidl i Måløv Jeg synes det er en dårlig ide med endnu et supermarked i Måløv. Vi har nok forretninger her. Hvis man vil handle i Lidl er der ikke langt til Ballerup, hvor der ligger en udmærket forretning. Beliggenheden er også meget dårlig.

14 09-05-2014 Lokalplan 135 Indsigelse vedr lokalplan 135 jeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens beslutning om af lægge en Lidl-butik i Måløv. Placeringen af denne butik er noget af det mest tåbelige, jeg længe har hørt. Trafikmæssigt vil sikkerheden blive forringet, idet mængden af trafik på Måløv Hovedgade, som er en lille byvej uden hastighedsbump eller lysregulering, vil stige. Dette kan medføre en større risiko for trafikuheld for de mange cykelister, der dagligt kører denne vej for at komme til deres hjem på de omkringliggende villaveje. Især når man tænker på at en del af den øgede trafikmængde vil omme fra længere nede af Måløv Hovedgade, hvor bilerne vil være højere oppe i fart end hvis de lige har drejet ind fra Frederikssundsvejen. Støjen fra den øgede trafik samt Lidt-butikkens ventilatorer, kompressorer, affaldskværnere mm vil også medføre øgede gener for de nærmeste parceller, som kommer til at ligge lige op ad butikken. I forslaget står der at støjgener fra Frederikssundsvejen vil mindskes. Det er muligvis rigtigt, men støjen fra trafikken og Lidl-maskinerne vil jo bare blive reflekteret op ad den 7 meter!! (iflg Lidl-projektlederen selv) høje butiksmur og direkte tilbage til de omkringliggende parceller. Så man kan da umuligt sige at støjgenerne vil blive mindre!!!! Kan umiddelbart heller ikke se hvad Lidl kan bibringe til Måløv som Netto, Superbest, Fakta, Rema 1000 og Aldi ikke har i forvejen. Af samme grund har jeg svært bed at se behovet for en ny dagligvarebutik i Måløv. Og hvis behovet for Lidl-varer er der, kan man jo bare cykle eller køre de 5 min det tager at komme til Ballerup, hvor der ligger en stor Lidl. Men hvis kommunalpolitikerne er så forhippet på at få en Lidl mere i kommunen, så læg da butikken i Hindsgaul-centret på den anden side af Frederikssundsvejen. Bygningen er allerede lavet og der kan formentlig rykkes ind efter nogle små-ombygninger. Derved kan Lidl da spare en del penge, da de ikke skal lave en ny bygning eller parkeringsplads, og det kan da øge deres profit. Og så kan kommunalpolitikerne da få deres Lild-butik i Måløv i Hindsgaul-centret og de ekstra 7 arbejdspladser det bibringer kommunen. Håber at kommunalpolitikerne vil lytte til borgerne, og ikke gennemtrumfe et forslag ,som vækker stor modstand blandt borgerne.

Page 11: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

11

15 10-05-2014 modstander af lidls placering Jeg forstår ikke det forslag der er om en Lidl i Måløv, jeg bor tæt på hvor den skal placeres og ved jeg ikke kommer til at handle der. Nu er der kommet en dejlig Rema 1000 i Jonstrup, der er en fakta i Øserhøj, Netto og Super Best i Måløv. Ikke mere discount!! Hvorfor ødelægge et roligt villa kvarter med legende børn. Skal der absolut ligge en Lidl i Måløv så læg den i de nedlagte lokaler ved det tidligere Hindsgaul. Det giver meget bedre mening og vil sikkert også blive meget billigere at etablere!!!

16 10-05-2014 Lidl i Måløv Jeg mener det er en meget dårlig ide at placere en Lidl der hvor foreslaget lyder. Det er i et villa kvarter hvor der bor mennesker som ikke har brug for den chikane som der uden tvivl vil være fra al den bil-os og larm der vil være når der konstant vil være folk der kommer kørende, parkerer, smækker med dørerne og hvad man ellers kan forestille sig. Læg den lige over på den anden side, der vil det ikke genere nogen. Lokalerne er tomme så brug dog dem. Måske har jeg stemt helt forkert ved sidste kommunevalg, det er da ikke at tage menneskelige hensyn at placere en Lidl i et roligt villa kvarter!!!

17 12-05-2014 Placering af en Lidl-butik i Måløv Placering af en Lidl-butik i Måløv er en dårlig og uigennemtænkt ide, især hvis den placeres som det fremgår af lokalplanforslaget. Her følger vores væsentligste indsigelser og kreative modforslag: 1) Meget højt forventet støjniveau ved lastbilers aflevering af varer – aflæsningsstedet betyder at lastbilerne skal bakke ind fra Måløv Hovedgade og spærre denne, og lyse direkte ind i folks vinduer. 2) Vi ved alle (som bor i området) at “udkørsel” fra Måløv i retning mod Ballerup er håbløs i dag. Når så store lastbiler skal aflæsse hos Lidl, må det forventes at en stor del af dem skal videre mod Ballerup og derfor må ned gennem Måløv Hovedgade og via Jørgen Andersens Vej til Krydset ved Måløv Byvej. Dette vil gøre udkørslen fra Måløv endnu mere kaotisk. Vil der blive etableret en udkørsel mod Ballerup ved Hindsgaul?? 3) Lidl’s køleanlæg, varmeanlæg osv. vil uden tvivl køre hele døgnet med store støjgener til følge for de nærmestboende. 4) Der bliver tilsyneladende nedrevet et hus i vores boligkvarter for at skabe plads til Lidl’s parkering. Dette kan vel ikke gøres uden at kollidere med vores lokalplan for vores boligkvarter. Er det bare så nemt uden videre at overrule en lokalplan, som sikkert for os alle føles som en form for sikkerhed og tryghed. Hvis Lidl får for få P-pladser, er der så en skjult dagorden der omfatter yderligere opkøb af ejendomme i vores boligområde til P-areal?

Page 12: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

12

5) Vil det fremover også være muligt for andre erhverv at etablere forretning i vores boligområde? 6) Hvordan vil kommunen sikre at vores veje (specielt nok Ulborgvej og Gjørdingvej) ikke vil kunne anvendes som supplerende P-areal for Lidl? 7) Vi er mange der føler at vi er velforsynede med indkøbsmuligheder i vores område, men hvis det er magtpålæggende for Lidl at etablere sig her, er det for os indlysende at gøre det i det allerede eksiterende Hindsgaulcenter med masser af P-plads og hvor de fleste af ovennævnte gener vil kunne minimeres. Der vil endvidere, med kommunens positive holdning til erhvervsudviklingen, også kunne etableres fornuftige tilkørselsforhold til og fra Måløv Byvej (også til glæde for de eksisterende forretninger i centret, som sukker efter bedre adgangsforhold).

18 13-05-2014 Lokalplan 135 Vågn nu op kære politikere. Måløv har ikke brug for endnu en discount butik, der kun vil bringe mere trafik kaos til byen. I forvejen er Hovedgaden, Jørgen Andersens vej og Kratvej, stærkt belastede, især i morgen og aften timerne. Desuden vil værdien af boliger i området falde mærkbart. Frederikssundsmotorvejen åbner i 2015. Til den tid vil Frederikssunds vejens trafik falde markant og kunde underlaget til butikken vil forsvinde. Lav i stedet et hyggeligt grønt hjørne på området og lad så Lidl (hvis de absolut skal være her) flytte ind på den anden side af fr.sundsvejen. Så bliver vi fri for unødigt tung trafik i et villakvarter, og en yderligere belastning af de omliggende gennemkørselsveje. Denne plan er simpelthen så uigennemtænkt at jeg i første omgang troede at det var en aprilsnar. Vågn nu op derinde i Ballerup og lad os lukke denne hovedløse ide. Måløv vil gerne kæmpe for Miljø og trivsel og vil ikke have tilført mere tung trafik til vores små veje med mange små trafikanter.

19 15-05-2014 Placering af LIDL i måløv Ang. LIDL i måløv. Det er jeg stækt utilfreds med p.g.a den megen extra trakfik der vil komme. 1. Al den extra trafik der vil kommer ind fra Måløv Byvej skaber allerede i dag ofte kø til biler der skal til at dreje ind på Måløv hovedgade, som næsten ALDRIG ser sig for idag, hvordan vil det så ikke blive med bakkende lastbiler flere biler. 2. Jeg kører ofte på cykel fra Måløv hovedgade og ind på ulborgvej, der oplever men ugentligt at man er ved at blive kørt ned af de biler som kommer fra Måløv Byvej. 3. Lad da om i den lokalplan (for det kan man jo godt på parcelhuse) så LIDL kan komme til at ligge over i hindsgaul centret i stedet der er tomme butikker i forvejen og masser af parkeringsmuligheder. 4. De huse som får lidl som nabo udtaler flere ejendommælgere at deres hus værdi falder med en anseelig sum. 6 cifret tal, Hvem betaler dette flad. 5. Der er i dag alle muligheder for indkøb i dagligvare butikker inden for 1-3 km ligger FAKTA, ALDI,NETTO,REMA100,SUPERBEST, SUPERBRUGSEN, hvor mange indkøb kan vi som borgere lave ????? 6. Hvordan kan ballerup kommune lægge en rapport fra rambøll til grundlag for traffiken, for denne lokalplan, Den er betalt af LIDL til rambøll ?????

Page 13: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

13

7. Traffikken vil blive markant større på Jørgen Andersensvej Det kan jeg ikke se der er plads til. Der holder man jo allerede i kø idag.

20 15-05-2014 Lidl iMåløv Jeg kan ikke se at vi har brug for flere supermarkedet i Måløv,og slet ikke lige op af et pareselhus kvarter,det eneste man vil opnå er at de andre forretninger mister.omsætning,så man flytter bare arbejdspladser fra den ene butik til den anden.

21 18-05-2014 Indsigelse mod Lidl-planen i Måløv Der er intet behov for en butikskæde á lá Lidl i Måløv. Hvis der mangler noget er det fødevare butikker af en god kvalitet, så som slagter, ostehandler samt fiskebutik, men det kan I vel ikke sørge for kommer til byen? Ikke engang Ballerup centeret kan levere noget på dette område. Man er som borger i Måløv nødt til at skulle køre til Værløse, Farum eller Rødovre centeret, når man ønsker et vist udvalg af fødevarer af en ordenlig kvalitet. Desuden har vi i Måløv for nylig fået en Fakta og i Jonstrup en Rema1000, som ligger tættere på en stor del af beboerne i Måløv. Så med disse to samt "de gamle" Netto og Superbest er der rigelig dækning af dagligvarer køb. Så derfor undlad venligst at presse denne smagsløse Lidl plan igennem.

22 18-05-2014 JA!!!! Fejlplacering af lidl Det er komplet tåbeligt at lægge lidl på F24 grunden. Der er, som flere gange beskrevet rig mulighed for at lægge butikken på den anden side af Fredriksundsvejen. Hvor pladsforholdene allerede er til det. hvis det er Måløv der er Lidl målgruppe, så handler vi der nok alligevel. da det bare er at gå over vejen. Vi har i forvejen i, eller lige i nærheden af Måløv allerede Netto - Rema 1000 - Fakta - Aldi. Så det er jo ikke en discount butik vi mangler i Måløv, og tilmed har vi Super best. Med andre ord.: "Hvorfor plante et æbletræ i haven hvor man har 5 i forvejen" Jeg en af dem som vil mærke det mest, og jeg er også bange for at både ulborgvej og grønbjervej vil blive Lidl`s "forlængede p-plads". Her bor mange familier med små børn som færdes på vejen, der skal ikke meget fantasi til at forestille sig en ulykke med et legende barn og den øgede trafik på de små veje. Hvis Lidl i stedet lægger butikken på den anden side fastholder de samtidig et godt ry hos beboerne i Måløv, og sikrer sig måske bedre at beboerne med større respekt vil handle i butikken når den åbner. Med disse begrundelser tager jeg skarpt afstand fra at butikken placeres på F24 grunden.

23 21-05-2014 Lidel i Måløv Vi syntes det er en meget dårlig ide at vores vej og område bliver generet af en forretning vi ikke

Page 14: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

14

har brug for , der vil blive meget trafik med store last biler og parkerede biler . Der er nok daglig butikker i Måløv. Og det går også ud over vores huse , de bliver forringet i værdi ::-

24 25-05-2014 Lidl i Måløv - Til fare for trafikken Den foreslåede placering af Lidl i Måløv vil være til fare for trafikken: - Den vil forhindre den nuværende cykeltrafik, både den ind- og udadgående cykeltrafik mellem Ballerup og Måløv og den betydelige cykeltrafik ad Ulborgvej til de bagvedliggende bebyggelser. Lidl foreslår cykeltrafikken fra Måløv mod Ballerup ledt ad Jørgen Andersens Vej og tager ikke stilling til cykeltrafikken ad Ulborgvej. Sidstnævnte trafik er afledt af et ønske om at undgå lavningen omkring hallerne og dermed stigningerne der skal forceres. - Den foreslåede cykeltrafikomlægning vil gøre vanskeliggøre fremkommeligheden så meget, at den højst sandsynligt blot vil blive ignoreret af cyklisterne, med farlige situationer til følge. - Den foreslåede placering vil endvidere være som en prop i adkomsten til og fra Ulborgvej og Gjørdingvej. Rent bortset fra de daglige gener for borgerne, når vejens spærres af vareleverancer (adkomsten til vareindleveringen betegnes i Rambølls rapport som kun værende mulig for 12 m lastbiler - tror dog, at logistikbesparelser vil tilsige brug af større lastbiler, der ikke kan bakke ind til varemodtagelsen og derfor står og blokerer vejen), så kan dette også forhindre redningskøretøjers adgang i nødstilfælde. Dette er blot de mest væsentlig argumenter imod den planlagte placering - blandt mange andre argumenter. Der synes ikke at være argumenter for.

25 31-05-2014 Tak for Lidl høringen I forbindelse med forslaget om ændring af lokalplanen i forbindelse med et eventuelt Lidl byggeri, vil jeg gerne takke vores lokalpolitikere for den høring, som kommer. Det er rart, at der ikke kun ses på om tingene kan lade sig gøre, men også om ændringer bidrager positivt til lokalsamfundet. I dette tilfælde ser der ikke ud til at være gode argumenter for et Lidl byggeri. Der er ikke brug for endnu en dagligvare butik (vi har allerede 5 inden for kort afstand). Det vil ødelægge indgangen til Måløv med en 7 meter høj kolos i et område, hvor max højden er sat til 3,5 meter. Det vil generere mere trafikstøj til de nærlæggende boliger. Trafikken vil blive forværret uden, at der er en plan for at imødegå dette. En Rambøl rapport nævner, at der vil komme en forøget uheldsrisiko, hvilken er en skidt udsigt for de mange børn og voksne, som benytter området i dag især som ”bløde” trafikanter. På den anden side har vi Lidl byggeriet, som ikke vil bidrage med noget nyt til området og kun vil give job til ca. 7 fuldtidsansatte. Lidl har ikke virket interesseret i at imødegå de mange bekymringer, som områdets beboere har haft mht. til støj og trafikale forhold. De har derimod givet udtryk for, at embedsmændene i Ballerup Kommune har sagt ok for planen, så resten blot er formaliteter. De ville derfor heller ikke i starten give beboerne adgang til den rapport fra Rambøl, som lå til grund for projektet. Så endnu en gang tak for at Ballerup har politikere med holdninger, der tager hensyn til borgernes bekymringer og områdets positive udvikling, og som forhåbentlig ikke er med på at etablere en Lidl, hvor man kan læse at flertallet af borgerne er klart imod.

Page 15: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

15

26 02-06-2014 Sig nu NEJ til Lidl jeg mener at dette forslag er kommet alt for langt. Der er ingen fordele ved projektet - kun gene for os naboer. En væsentlig faktor er trafikken - vi har mange cyklister som kommer bruger Ulborgvej og Gjørdingvej til og fra bagved liggende kvarter. Mange cykler ind til et aktivt foreningsliv inde i Ballerup. Nærliggende huse mister værdi - dækker kommunen det tab der måtte komme? formentlig ikke. Kommunen kan simpelthen ikke påtvinge os et værdi tab i den størrelses orden. Endvidere har vi mange foretninger: Super Best og Netto i Måløv, Rema 1000 i Jonstrup, Fakta og Aldi Østerhøj, Super Brugsen og Fakta i Smørum, Føtex, Aldi og Lidl i Ballerup. Og til næste år kommer den nye Frederikssundsvej og færre forbikørende biler - så der er ikke grundlag for endnu en discount forretning.

27 05-06-2014 Lidl versus Supercykelstier I forbindelse med borgerhøringen i går aftes, blev der også præsenteret, hvorledes de kommende Supercykelstier forventes forløbe langs Måløv Byvej. Disse vil betyde, at de eksisterende dobbeltrettede cykelstier omkring krydset Måløv Byvej/Måløv Parkvej vil blive nedlagt. Dette fordrer derfor en gennemgribende plan for afviklingen af cykeltrafikken mellem Måløv og Ballerup. Mange af Måløvs unge går eksempelvis i skole på Borupgård eller CPH West. De cykler i stort tal til og fra skole, hvorfor det er vigtigt med en sikker og struktureret cykeltrafikafvikling fra det "gamle" Måløvs naturlige udfaldsvej - den østlige ende af Måløv Hovedgade. Både den cykeltrafik, der kommer nede fra Måløv centrum og den der kommer ned ad Ulborgvej fra de bagvedliggende bebyggelser. Der blev på borgerhøringen fra kommunens side sagt, at cykeltrafik på tværs af Måløv Byvej fremadrettet skulle ske fra Jørgen Andersens Vej. Det skinnede dog tydeligt igennem, at dette nok ikke ville være realiteterne grundet den omvej det ville medføre. Dette er efter vores mening også en realistisk opfattelse, da cyklisterne nok ville finde en mere direkte rute - lovlig eller ej - med reduceret trafiksikkerhed til følge. Hverken Lidl eller Rambøll har i deres prospekt og rapport taget højde for de kommende Supercykelstier. Enten grundet manglende grundighed i deres analyser, eller grundet bevidstheden om, at den foreslåede dagligvarebutik grundet sin beliggenhed og omfang vil forhindre fornuftige løsninger omkring cykeltrafikken ud af den østlige del af Måløv og forbindelsen til begge retninger af de kommende Supercykelstier. Rambøll vurderer allerede, på baggrund af den nuværende cykeltrafikafvikling, at trafiksikkerheden vil blive forringet. En forringelse der må forventes at blive endnu større, i forbindelse med anlæggelsen af de kommende Supercykelstier og de krav de skal opfylde. Konklusionen må være, at det fysiske område ikke kan rumme den foreslåede dagligvarebutik, uden voldsomme indgreb i den omkringliggende trafikafvikling - især for cyklisterne - og dermed ganske uacceptable forringelser af trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter. Ballerup Kommune bedes derfor på det inderligste prioritere en sikker cykeltrafikafvikling i området, selv om det betyder at det pågældende områdes brug må begrænses til mindre pladskrævende aktiviteter.

Page 16: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

16

28 10-06-2014 Lidl i Måløv Vi vil gerne gøre indsigelser imod det planlagte Lidl-byggeri i Måløv (tankstationen ved Ulborgvej) grundet de trafikale forhold. Det er et villakvarter med mange børn til og fra 2 skoler, daginst. m.m. Det er også vejen til tog, bus m.v., så den øgede trafik af personbiler og ikke mindst kæmpestore lastbiler med varer vil udgøre en fare for sikkerheden samt et stort støjniveau. Der er en tom grund med parkeringspladser på den anden side af Frederikssundsvej, som kan benyttes og som ingen trafikale gener vil give. Samtidig er der en ledig grund for enden af Måløv Hovedgade. hvor der planlægges med mange boliger, som hvis Lidl placeres der får tæt til en dagligvarebutik. Den anden ende af Måløv har nok af dagligvarebutikker. Men mest af alt er vi bange for især vores børn og selvfølgelig alle os andre, grundet den øgede og farlige trafik samt støjen, der vil komme. Så ingen Lidl på den planlagte tankstation.

29 12-06-2014 indsigelse mod Placeringen af Lidl jeg har tidligere sendt en indsigelse men vil dog gerne præcisere at det er stærk bekymrende for gående/cyklister med placeringen af butikken/parkeringsplads og indkørsel, det virker som om der slet ikke er taget hensyn til cyklisterne som bruger Ulborgvej (fra andre områder i byen) til og fra måløv ad Måløv Hovedgade, Er der taget højde for hvor meget en 7,5 m høj bygning rent faktisk vil skygge ud på Måløv hovedgade/ og tilstødende parceller??. og hvordan vil støjmålingen blive når den store betonklods som efter sigende skulle beskytte grundejerforeningen mod trafikstøj fra Måløv Byvej, være når trafikken bliver flyttet ind på måløv Hovedgade mellem lidl bygningen og grundejerforeningen???

30 13-06-2014 lidl Jeg føler slet ikke at vi har brug for en lidl i vores afdeling af byen , da vi har 5 supermarkeder vi kan vælge imellem.Der kunne måske være brug for et på korsvejsgårds jorde eller deromkring , der er ihverttilfælde plads men jeg kan godt frygte at der er et af de andrer , der så må lukkes. Vi har i Højris grundejerforening nu glædet os til at motorvejen skulle tage noget af støjen og så tænker i på at ligge et supermarked der i stedet for. Det er da fint med en støjvæg men det flytter jo bare støjen længere ind i området. Håber at i ikke aksepterer en lidl i dette område

31 15-06-2014 Lidl Vi ønsker at gøre indsigelse mod en mulig kommende Lidl butik (eller anden form for supermarked) på Måløv Hovedgade hvor F24 pt er placeret. Pga af bl.a. følgende.: 1) Vi har allerede 5 supermarkeder i området og kan forstå at mindst en af dem pt har en udfordring med omsætningen pga den allerede hårde konkurrence i området, hvilket bekræfter at markedet er mættet.

Page 17: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

17

2) Placeringen af denne butik, vil i femtiden øge trafikken i området med kundebiler, cykler samt lastbiler der kommer med varer. Dette sammentænkt med den kommende supercykelsti virker som en "ikke-overvejet-trafik-risiko"-situation. Vi er allerede nervøse for en del af de i forvejen potentielle farlige højresvings ulykker der kunne forekomme i området - Disse potentielle risiko-områder kan ikke kan være i nogens interesse, og vi ønsker ikke flere områder af denne karakter i byen!!!!! 3) Der skal bygges en 7m høj støj-mur, troede at man i alle andre dele af verden river sådanne mure ned?!!!! 4) Vejene der ligger op til området, som børnene pt bruger til trafik til/fra skole, vil blive væsentlig mere trafikkeret og brugt til parkering. Der vil derfor være forringet udsyn pga parkerede biler hvilket vil gå ud over trafik sikkerheden - (jvf. også pkt 2) 5) Kan forstå fra Ballerup Kommunes hjemmeside at "......Kommunens arkitekturpolitik lægger vægt på den artitektoniske kvalitet i vores omgivelser, ikke kun smukke bygninger, men handler i lige så høj grad om bebyggelsernes omgivelser og indpasning i bybillede eller i landskabet......" Stemmer ovenstående uddrag fra Kommunens Arkitekttur politk overens med at man vil placere et Supermarked på F24 Matriklen samt benytte nabomatriklen, der er beregnet til Boligbyggeri, til P-pladser?..... 6) Med endnu et supermarked i Måløv risikerer vi at lukke et af de 2 - allerede eksisterende - supermarkeder ned, der ligger i Måløv Bymidte. Sker det; så vil meget liv forsvinde herfra - er det noget man ønsker for Måløv Bymidte? Hvem ønsker egentlig denne butik? Spørgsmålet ønskes besvaret. Selvføgelig ønsker LIDL det - det er jo business, men kan umiddelbart ikke se at det skulle være i deres interesse at blive placeret et sted hvor der er så stor lokal modstand. Nogle Politikere på Rådhuset/Kommunen har åbenbart også dette ønske.....? Eller?....Hvorfor? .....Hvorfor netop denne placering?....... Kære Ballerup Rådhus/Kommune; LYT, tal og undersøg - og træf beslutninger på et forsvarligt grundlag! Lær af "bænk-sagen" - lav ikke en ny! Et sidste spørgsmål: Området der ligger øde og brak hen - for enden af Måløv Hovedgade, ved siden af Eskebjerggård - hvad skal det bruges til? ...

32 18-06-2014 fejlplacering af Lidl Jeg kan kun tilslutte mig, at placeringen af en Lidl på F24 grunden er helt forkert, undre mig over at Lidl vil ligge i et villakvarter. Det vil blive meget svært at være på cykel i Måløv, for ikke at tale om

Page 18: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

18

de støjgener fra butikken, alle ugens dage. Så med denne massive modstand af Lidl på F24 grunden , håber jeg at det er borgerne der vil blive taget hensyn til i denne sag. Mvh Cykelist i Måløv

33 18-06-2014 Lokalplan nr. 135 Indsigelse mod lokalplan 135, Lidl i Måløv Jeg vil gerne gøre en indsigelse mod det planlagte Lidl-byggeri i Måløv. Forslaget går ud på at placere en Lidl butik på den grund er huser F24 i Måløv samt inddrage en matrikel i det nærmeste boligkvarter til parkering for ca 60 biler. Jeg imod forslaget af flere grunde: 1. Bygningen bliver ca 7-8 meter høj, ind mod boligkvarteret. Det kan godt være at tanken er at bygningen tager noget af trafikstøjen fra Fredrikssundsvejen men man kan da snildt forestille sig at alt den støj fra trafikken til/og fra parkeringspladsen og Lidl som vil komme på Måløv Hovedgade vil blive reflekteret op ad denne 7-8 m høje mur og direkte tilbage til villakvarteret og de nærmeste naboer. I og med Lidl-repræsentanterne har tilkendegivet at deres målgruppe er de bilister er pendler/kører igennem Måløv på Frederikssundsvejen dagligt, må man formode at der vil komme en del flere bilister ind på Måløv Hovedgade og derved større støjgener. Disse bilister vil føre mere trafikstøj med sig i form af opbremsninger og gassen op i t-krydset samt større risiko for trafikuheld da folk i forvejen har svært ved at passe på deres medtrafikanter. 2. Der vil komme en øget risiko for trafikuheldfor de mange cyklister, der dagligt bruger cykelstien på Måløv Hovedgade. Dels kommer der flere biler ind på vejen men trafikforholdene er ej heller tilstrækkelige til at rumme en så stor butik som Lidl og hvad denne medfører af personbiler og lastbiler.Når man påtænker at lave en super cykelsti langs Frederikssundsvejen, kunne man så ikke bruge grunden til at lave en butik med cykelservice i stedet for, der samtidig holder sig inden for grunden og ikke skæmmer kvarteret. 3. Trafikbyrden på Måløv Hovedgade vil blive forøget idet at nye ”kunder” fra Frederikssundsvejen ,som Lidl vil have fat i, bliver ledt ind på denne vej. Nogle vil formentlig køre længere ned til Måløv by for at komme ud igen på Frederikssundsvejen hvilket vil skabe øget trafikkaos på Jørgen Andersens vej. Det er i forvejen svært nok at komme helskinnet over vejen der i dagtiden. 4. Hvis kommunal politikerne ønsker et pænt ”indgangsparti” og ”forskønnelse” til Måløv, er der mange andre muligheder end at lægge en stor beton-klods på 7-8m i højden på F24 grunden. Man kunne lave noget grøn beplantning eller små ”hyggelige” bygninger til forretninger i stedet for at lave det hele om til et industri-kvarter. Dette har vi på den anden side af Frederikssundsvejen i Hinsgaulcenteret. Således mine protester mod Lidl byggeriet. For at gøre det klart er det ikke Lidl-konceren som sådan der er årsagen til min indsigelse. Det er mere ideen at lægge sådan en stor virksomhed på en grund der slet ikke kan rumme dette og derfor ”bare”nedlægge en matrikel i villakvarteret for at lave den om til P-plads. F24 grunden kan ikke bære så stor en virksomhed, ej heller den omliggende vej. Hvis grunden er øremærket til erhverv så må der lægges en butik/virksomhed der bliver inden for den 3 kantede grund og som ikke ”gror” ind i villakvarteret. Man bør som politiker have det overordende perspektiv om hvad der tjener byen bedst og hvilke ressourcer der er til rådighed. Man kan jo udnytte de tomme lokaler i Hinsgaulcenteret og lægge virksomheden derovre. Der vil den ikke være til gene for villakvarteret, og ikke behov for yderlige P-pladser, stadig til/fra kørsels forhold til Frederikssundsvejen. Vi hørte jo på borgermødet at man sagtens kan lave en lokalplans ændring for Hinsgaulcenteret så den Lidl kan ligge der. Dette vil jo gøre det til et mere helstøbt center, cross-fit, køkken, jem og fix, flùgger OG Lidl.

Page 19: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

19

Til slut et opråb til kommunen/politikerne : lyt til borgerne på borgermødet, læs indsigelserne her og fornem byens holdning til denne sag.

34 19-06-2014 Lokalplan 135

Indsigelse i forbindelse med lokalplan 135 i Måløv. Da jeg må indrømme at være for projektet, har jeg jo ikke en egentlig demokratisk ret til at udtale mig i sagen; men jeg vil dog gøre et par indsigelser gældende overfor de eventuelle alternativer til en afvisning af Lidl's projekt. Da F24 grunden fortsat vil være til salg iflg. lokalplanforslaget, kan vi vel forudse at et andet supermarked vil være kunde til grunden. Da de nok ikke vil risikere en høring mage til denne, så er det vel sandsynligt at antage, at de vil trylle med de til rådighed værende parkeringspladser for derved at skaffe sig en godkendelse fra Ballerup Kommune uden at involvere offentligheden i projektet. At det er kunne være muligt, er der i forvejen et et godt eksempel på i Skovlunde. På hjørnet af Torvevej og Skovlunde Byvej ligger der en kombineret Rema-1000 og F24, som i starten blev etableret med en alt for lille parkeringsplads. Efter et par år med elendige trafikforhold omkring virksomheden blev naboejendommen, et parcelhus, nedrevet og grunden omdannet til en forøgelse af parkeringsarealet for Rema-1000. Et andet alternativ kunne være at Ballerup Kommune købte grunden og anlagde en støjvold imod Frederiksundsvej. Jeg må erkende at vi netop vil være blandt de 4 - 5 ejere, som ville nyde godt af en sådan løsning. Ikke desto mindre forekommer det mig at være spild af penge, at anvende så meget for kun at tilgodese så få parceller. Et tredie alternativ kunne være en virksomhed som McDonald’s. Jeg har intet imod McDonald’s og kommer der såmænd ofte; men mange af deres kunder har et velkendt problem med at finde skraldespandene. Det er selvfølgelig ikke McDonald’s fejl, og de gør sikkert meget for at undgå problemet. Ikke desto mindre aner jeg at de parceller, som er tæt på F24 grunden, kan blive påført et uønsket affaldsproblem. Derfor vil jeg opfordre til at støtte det forelagte projekt, dels fordi Lidl har vist en interesse i at kommunikere med beboerne i lokalområdet, dels fordi de præsenterer et færdigt projekt, i stedet for at afvente, at påførte trafikproblemer gør en mere omfattende løsning nødvendig, som det skete i Skovlunde. Jeg håber naturligvis at politikerne i Ballerup Kommune tager problematikken i Skovlunde omkring Rema-1000/F24 med i deres overvejelser, så vi ikke skal se et lignende forløb her. Omkring en evt. flytning af Lidl til Hindsgaulcentret kan man vel blot sige, at det jo bare giver en anden supermarkedskæde mulighed for at etablere sig på den bedste side af Frederikssundsvej, jeg må indrømme at det ikke gør forskel for mig hvilken kæde som køber F24 grunden, jeg har i forvejen svært ved at kende skelne dem fra hinanden. Om støj kan man fremhæve følgende: Vi har i år haft "fornøjelsen" af et fjernvarmeprojekt, med til tider ganske voldsom støj, samt en pågående nedrivning på Hindsgaulgrunden. Begge projekter har støjmæssigt været af en kaliber som klart overdøvede trafikstøjen fra Frederiksundsvej. Det er

Page 20: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

20

en naturlig følge af at bo ud til et infrastrukturknudepunkt, og vi forsøger naturligvis at tage vores egne forholdsregler; men da vi flyttede ind var Frederiksundsvej allerede etableret og F24 tanken var et værksted med tank og butik og deraf følgende travlhed fra 7 morgen til 22 aften. Det er mit håb, at politikerne ikke vil lade sig kue af tvivlsomme tilbagevisninger af saglige rapporter vedrørende støj og trafik, ejheller at de vil lade sig intimidere af den omsiggribende forandringsparanoia, men vil tage den rigtige beslutning, som også peger fremad i tiden.

35 22-06-2014 Lidl- evt. i Måløv Der har været mange indlæg om den nye LIDL som handler om mertrafik, farlige situationer for svage trafikanter, støj og larm og trafikkaos for beboere i kvarteret, mere end vi allerede har, alt det er jeg enig. Før kommunalvalget var Måløv-borgere inviteret til møder vedr. forslag til tiltag i byen, som kunne være til glæde for beboerne i området. Mange forslag gik på, at man skulle forskønne byen, lave samlingssteder, hvor folk kunne mødes om aktiviteter, byen skulle være pæn, sikker og attraktiv at bevæge sig i. Man kan ikke skrue tiden tilbage, til dengang Måløv var en lille landsby. Men - hvorfor skal byen nu belastes af endnu en discountbutik, der på ingen måde forskønner eller ”beskytter” området. Der vil komme store grimme skilte med tilbud allerede ved indgangen til byen, og Måløv bliver den by man lige gør holdt i, for at shoppe billigt, uagtet, at det har store og negative konsekvenser for nærområdets beboere.

36 23-06-2014 lokalplan 135 (Lidl i Måløv) jeg syntes at det er en meget dårlig ide at ligge en Lidl der hvor man har tiltænkt den, vi var til borgermøde hvor der blev sagt at Måløv var den del af kommunen der havde flest penge pr husstand og minst indkøbsmulighedder, men så kan vi ikke forstå hvorfor man så syntes at en Lidl som er endnu en discount kæde skal være den mulighed vi skal have for at købe ind? Nede i den del af byen er der ikke meget plads til en så stor butik og kan forstå at det er kommunen der ejer grunden oppe ved Eskebjerggård så syntes at det var der man kunne ligge en butik. I bund og grund syntes jeg selt ikke at vi mangler flere indkøbsmulighedder så drop Lokalplan 135.

37 23-06-2014 Lokalplan 135 Indsigelse mod lokalplan 135, Lidl på Måløv hovedgade: Det kan kun blive værre! • Planen vil forringe adgangsforholdene til og fra Højriis, • De bløde trafikanter mister den dobbeltrettede cykelsti til ”Toyota-krydset”, som nedlægges og man skal via Jørgen Andersensvej. det kan kun blive værre! • Cyklister og gående til og fra Ulborgvej/Gjørdingvej vil af bilister til og fra Lidl blive opfattet som svingende og er derfor i fare for at blive kørt ned. Det ønsker vi ikke bliver værre. • Jørgen Andersensvej er allerede i dag for lille, til at klare den trafik der allerede er, hvilket fører til hasarderet kørsel uden hensyn til cykler og gående, og det kan kun blive værre. • En Supercykelsti bør stoppe ved Måløv Parkvej, ellers vil den også forringe adgangsforholdene til Højriis, så det kan kun blive værre. • I forvejen har vi ulovligt parkerede sættevogne og lastbiler på Måløv hovedgade med varer til

Page 21: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

21

Statoil, de holder bare og blokerer vej og cykelsti ved fuld optrukne linjer, men det kan kun blive værre! • Adskillige foretager ulovlige og farlige uvendinger på Måløv Byvej, især nu hvor Jørgen Andersensvej er ensrettet, men det kan sikkert sagtens blive værre. • Adskillige kører ulovligt gennem vejarbejdet på Jørgen Andersensvej, det bliver bedre, men hvornår? ϑ • Der er imidlertid plads nok til at stien, med udgangspunkt i Gjørdingvej kunne flyttes tættere på ”Volden” som er en del af fællesarealet i Højriis(parallelt med superstien)! • En viadukt/bro til gående og cyklende i den østlige ende af Måløv er ønskelig(hvad skal den bruges til der ligger mellem Ballerup og Måløv, den fører jo nærmest ingen steder hen?). • Endelig vil en Lidl på det planlagte sted, være med til at kvæle butikker i Måløv bykerne, som i forvejen har svært ved at klare sig. Det var værre. • Den planlagte bytilvækst er åbenbart i den vestlige ende af byen, ligesom det vel også er det tættest befolkede område, det eneste de mangler er nærbutikker, av, den var værre. • Der mangler skiltning om blinde veje på alle veje i Højriis, hvilket allerede nu giver anledning til mange fejlkørsler, især af erhvervskøretøjer. Det kan gøres bedre ϑ • Vejene i Højriis bliver brugt til gennemkørsel af bløde trafikanter fra Østerhøj og Knastebakken, mod centrum og station.

38 23-06-2014 Lokalplan 135 Lidl i Måløv. Jeg mener, det er en dårlig idé, at lægge en Lidl på F 24 grunden. Først og fremmest mener jeg slet ikke, der er behov for endnu en dagligvarebutik i Måløv. Vi har 4 af slagsen foruden det nye Rema 1000 i Jonstrup. Hvis der endelig skal lægges endnu et supermarked i byen, bør det ligge ovre ved Hindsgavlcentret, hvor der er bedre tilkørsels- og parkeringsmuligheder. 39 23-06-2014 parkering på gjørdingvej 2 Jeg ønsker IKKE at parcellen på Gjørdingvej 2 skal anvendes til parkeringsplads og ønsker IKKE at Lidl skal have dagligvarebutik på grunden hvor der nu er F24. Jeg ønsker ikke at deres planer bliver udført.

Indsigelse mod indragelse af grund gjørdingvej 2 Enslydende indsigelse fra anden beboer på samme adresse: Jeg ønsker IKKE at parcellen på Gjørdingvej 2 skal anvendes til parkeringsplads og ønsker IKKE at Lidl skal have dagligvarebutik på grunden hvor der nu er F24. Jeg ønsker ikke at deres planer bliver udført.

40 23-06-2014 Trafiksikkerheden forringes Grundejerforeningen Højriis ser ikke forslaget som en positiv udvikling af bydelen. Dels lægger forslaget op til inddragelse og omdefinering af beboelsesområde til parkeringsareal, dels åbner det for yderligere sikkerhedsmæssige og trafikale udfordringer der kræver investeringer fra Ballerup Kommunes side. Det synes svært at undgå at udvide kapaciteten på Jørgen Andersens Vej, som

Page 22: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

22

allerede i perioder er overbelastet og med mange tilkørsler. Denne skal aftage en del af den øgede personbilstrafik og al den tunge trafik, en trafik som bl.a. passerer en af adgangsvejene til idrætsanlægget med færdsel af mange cyklende børn. I det hele taget forringes vilkårene for cyklister væsentligt med det foreliggende forslag ligesom der trafiksikkerhedsmæssigt (for cyklister) tilføres yderligere risikomomenter og de eksisterende udfordringer skærpes yderligere. Udover dette er fremtidsperspektivet ikke helt på plads. Vel er der udbygget en del i den østlige del af Måløv, men i relation til dagligvarehandel er denne udvidelse blevet dækket af tilgang af supermarkeder i Østerhøjområdet og, udenfor kommunen, i Jonstrup. Da der planlægges udbygning i den vestlige bydel og der ikke i forbindelse med den tidligere udbygning Ved Gershøj o.a. medfulgte detailhandel foreslås det, at dette medtages i det fremtidige planarbejde som en udvidelse af det i kommuneplanen definerede centerområde.

41 24-06-2014 Forringelse af tilgængelighed og trafiksikkerhed? Som grundejer på Tjæreborgvej er jeg meget bekymret for trafiksikkerheden og trygheden for cyklister og fodgængere ved det lokalplanforslag der er fremlagt. Inden en ændring af lokalplanen eventuelt vedtages, bør der gennemføres en uvildig tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevision af forslaget, så der er sikkerhed for at der kan findes en løsning, som ikke er farlig eller giver store omveje for cyklister og fodgængere på vej til/fra/igennem området. Et løsningsforslag bør tage højde for den kommende supercykelsti. I den forbindelse mener jeg det er urealistisk at forvente, at cyklister fra området fremover vil anvende krydset ved Jørgen Andersens Vej for at komme på cykel i retning mod Ballerup. I øvrigt mener jeg, at dette område af Måløv har tilstrækkeligt med indkøbs-muligheder allerede. Jeg vil stærkt anbefale at lokalplan forslag nr. 135 IKKE vedtages på nuværende grundlag.

42 25-06-2014 lokalplan 135 om lidel Kan se rigtigt mange er i mod den plan, og ingen er for den. Og det forstår man jo kun så godt, for området har slet ikke plads til et så stort varehus, uden at området bliver ødelagt. Det gælder for cykler og biler, som i øvrigt ikke kan komme mod ballerup fra f24. Og skal i øvrigt absolut bygges eller laves asfald på en hver grøn plet??? Lidel sagde på mødet at de pt kun bruger mindre lastbiler til ders butikker, men hvad sker der når der kommer flere butikker? Vil de Der skal åbenbart være handels firma på f24 grunden, men så må man bygge noget som kan ligge på grunden uden at inddrage noget andet

Page 23: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

23

43 Indgået Receptionen 10-06-2014

Indsigelse mod lokalplanforslag 135. Måløv, den 8. juni 2014 På vegne af undertegnede beboere i Grundejerforeningen Højrils i Måløv, vil vi hermed gøre indsigelse mod ovenstående lokalplanforslag. Der skal ikke herske nogen tvivl om at vi alle er stærkt utilfredse med, at blive præsenteret for et lokalplanforslag der forringer vores værdier og skader vores område. Vi finder særligt nedenstående punkter problematiske både for os som nærmeste naboer og ikke mindst for området som helhed. 1. Etablering af endnu en detailbutik - som oven i købet placeres umiddelbart op ad vores boligkvarter, med medfølgende øget larm fra øget mængde biler. Vi finder at etablering af denne butik på den udvalgte grund (F24 grunden)er en belastning på flere områder, se dette beskrevet nedenfor, først i punktform, senere uddybende. 2. Øget trafik og belastning af både vejnettet samt den psykiske belastning for de grundejere, der vil opleve kraftig forøget støj og risiko for øget uheidsrate for cyklister såvel som øvrige trafikanter på både Måløv Byvej og Måløv Hovedgade. Udover at trafikken til/fra en dagligvarebutik yderligere vil belaste disse i forvejen nok belastede veje, vil førnævnte detailbutik utvivlsomt også bevirke en markant øget trafikmængde. i Lokalplanforslaget og i Rambøll rapporten, er der divergerende meninger om, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt er bedst at placere en cykelsti, og med kommunens udspil om en supercykelsti syd for F-24 grunden, vil trafiksikkerheden for cyklister forringes betydeligt, idet der vil komme et stigende antal højre svingende biler, der skal krydse den kommende supercykelsti, i forbindelse med biler fra Måløv Byvej, der skal ind til Måløv Hovedgade, for enten at køre i Lidl, køre til Højriis, eller køre videre ned til Måløv Bymidte. Se mere herom nedenfor. Det giver anledning til bekymringer for følgende faktorer: Støj: Støj har som bekendt en stor stressfaktor på mennesker. Derfor harmonerer det at placere en meget besøgt dagligvarebutik rigtig dårligt med at placere den direkte op ad et beboelseskvarter, der i forvejen gennem mange år har været udsat for larm, der overstiger det tilladte i Db fra Måløv Byvej. Mere herom senere. Udsigt: Den_planlagte Udi bygning med en højde på 7,5 m og 60 meter lang, samt parkeringsplads helt indi boligkvarteret via inddragelse af en grund, betyder både forringelse af de tætteste boligejers udsyn, risiko for opsættelse af støjværn, som skæmmer grund og ikke mindst giver de berørte boligejere en følelse af at bo i Fort Knox. Mere herom senere. Økonomi: Hvis der, som det fremgår af forslaget til ny lokalplan åbnes op for, at der kan bygges dagligvarebutik på den udvalgte F-24 grund,, vil det på sigt forringe værdien af de omliggende ejendomme. Som omtalt på borgermødet i Måløv den 4-6-2014 kl. 19.30 - 22.00, er det blandt andet de

Page 24: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

24

støjmæssige gener som vil blive multipliceret mange gange I forhold til nuværende relativt høje støjniveau, der bekymrer os borgere i Grundejerforeningen Højriis. Kraftig øget bilkørsel til og fra en eventuel Lidl, problemer med bakalarmer, bakkende sættevogne, der vil udgøre en stor trussel mod både hårde og bløde trafikanter, samt gearen op og ned som allerede i dag er et lydproblem for de tætteste boligejere til T-krydset ved F-24 grunden. Trafikkaos på både Måløv Byvej og ikke mindst Måløv Hovedgade, idet der vil komme trafikpropper, når sættevogne og renovationsvogne skal bakke ned ad rampe på vestsiden af dagligvarebutikken. Igen som tidligere nævnt vil dette betydet øget konstant larm, som vil indvirke på folkesundheden. Cyklister vil blive endnu mere udsat for at blive påkørt, både på Måløv Byvej og Måløv Hovedgade ved T-krydset, mellem tankstationerne i dag, plus ved p-udkørsel ved Lidl parkering, samt den somtidligere nævnte øgede højre svingning fra Måløv Byvej mod Måløv Hovedgade, og set i lyset af ensnarlig kommende supercykelsti, vil antallet af hurtigkørende cyklister på denne supercykelsti stige eksplosivt, hvorved risikoen for uheld øges betydeligt. ( Se Rambøll rapporten). Som Ballerup Kommune selv skriver i Agenda 21 Strategi, er det vigtigt at "fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold." Altså at udarbejde bypolitik med henblik på bæredygtighed og bedre bymiljø. Med sigte på at fremme borgernes livskvalitet. Og Agenda 21 Strategi slutter af med følgende værdisætning: " Resultatet skulle gerne blive en tydeliggørelse af de værdier, der kendetegner netop vores kommune, herunder det livskvalitetsmæssige, det hensyntagende og omsorgsfulde, det aktive og kulturelle, det bymiljømæsslge og det grønne og bæredygtige, det erhvervsfremmende og udadrettede, det åbne og udfordrende osv,/' Dette ovenstående må jo forstås sådan, at Ballerup kommune sætter det sundheds- og llvskvalltetsmæsslge i højsæde, hvorfor vi kan håbe på, at alle de emner, der var oppe og vende påBorgermødet den 4-6-2014, nedskrevet af Lone Schock, Kommunalbestyrelsesmedlem, samt voresovenfor beskrevne bekymringer for et eventuelt Lidl byggeri / dagligvarebutik projekt, vil få Ballerup Kommunalbestyrelse til at drage den konklusion, at et dagligvarebyggeri på den omtalte grund i Måløv, som selv i lokalplanforslaget beskrives som " med vanskelige bebyggelsesforhold", er i strid med god sundheds- og livskvalitet for mange borgere i området samt for kommende cyklister på supercykelstien, grundet højresvingsulykkesraten vil øges drastisk. Derfor er et dagligvarebyggeprojekt ikke foreneligt med kommunens værdier. Løsningsforslag: For at tilgodese alle involverede parters interesser, vil vi ikke undlade at komme med et løsningsforslag, som vi mener, er fuldt ud muligt at gennemføre. Kommunen kan vælge at løse en eventuel dagligvarebutiks placering i Måløv, ved at lave lokalplan118 - Hindsgavl om, så der fremover kan etableres dagligvarebutik på dette område. Dette via en planlovsændring. Dette skulle være en forholdsvis nem sag at ordne, ifølge Claus Richard, Ballerup Kommune, lokalplanlægger og arkitekt, som udtalte dette på samme Borgermøde i Måløv, den 4-6-2014. Det er ikke at flytte problemet fra Måløv Hovedgades østligste ende over til andre, der så vil blive generet, da Hindsgavl allerede er et etableret erhvervscenter med udvalgsvareforretninger, og uden direkte naboskab med andre end togbanen og Måløv Byvej. Tværtimod vil det gavne borgerne i Søndergaard kvarteret, at der kommer en dagligvarebutik tættere på deres område, samt det vil glæde borgerne i Måløv, nord for

Page 25: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

25

jernbaneområdet/Hindsgavl, at der ikke placeres en dagligvarebutik på et svært bebyggeligt og dermed svært trafikalt område. Naturligvis vil grunden F-24 stadig være til salg, og kommer der ikke en Lidl, kommer der nok noget andet. Men her kan kommunen jo gå ind på forhånd og lokalplanlægge, at dette område kun må bebygges til liberalt erhverv, såsom tandlæge, læge, advokat, terapeut, osv., hvor trafikken er minimeret kraftigt i forhold til trafikken til en dagligvarebutik, og med restriktioner på et byggeri med max 2 etager. Dette vil også betyde, at der er P-pladser nok til selve byggeriet på området, uden at der skal inddrages en parcel/ eller flere, fra Højriis området. Et hus med liberalt erhverv, vil Ikke skæmme eller støje og vil stadig se pænt ud som indgangspartitil Måløv by, samt vil ikke genere beboerne med hverken billarm, bakalarmer eller Indkøbsvogne skramlen. Det vil derfor være i alles interesse, bortset fra ejeren af den grund, der måske opkøbes for at lave p-plads, at lokalplanforslag 135 tages af bordet, og at der lokalplanlægges for liberalt erhverv på F-24 grunden, med udstukne rammer for højde og længde på byggeri, samt at Udi, såfremt firmaet er interesseret i det, placeres på Hindsgavl, og at der laves ind/udkørsel mod Måløv Byvej, i forbindelse med overtagelse af Måløv Byvej fra Vejdirektoratet, når den kommende motorvej indvies. Så er borgerne i Måløv blevet hørt og lyttet til, og der vil falde ro over gemytterne plus Måløv Hovedgade slipper for at blive den NYE Frederikssundvej, alias Måløv Byvej, med støj og larm. Vi har allerede nok støj og larm.!!!! I den forbindelse undrer det os ligeledes, at man uden problemer mener, at man kan ændre i Lokalplan 053 Højriis, uden at have konfereret med Højrlis selv. Eller har man fra kommunens side af allerede aftalt med bestyrelsen af Højriis, at dette er i orden? Kan man lave ændringer i lokalplanen Højriis, kan man jo også gøre dette ved Hindsgavl, hvor konsekvenserne er helt anderledes og uden nogen gener for velfærd og bymiljø. Dette bekræftet af Claus Pichard. Trafikken ved T-krydset ved de to tankstationer har en døgntrafik på 4335 biler, fik vi at vide til Borgermødet. Rambøll rapporten melder, at godt 50% af de biler, der i dag kører på Måløv Byvej, vil foretage mulige indkøb i en dagligvarebutik placeret på F-24 grunden, hvilket svarer til godt 750 biler i spidsbelastningstimen fra 16-17, og vi der bor her, ved, at spidsbelastningstimen ikke blot er fra 16-17, men fra 15-19, som minimum, hvilket betyder, at regnestykket fra Rambøll rapporten ikke holder vand. Et regnestykke som nedenstående viser, at antallet af biler, der vil passere gennem Måløv Hovedgade i de 4 spidsbelastningstimer vil være følgende: Af de 4335 biler der er døgnmæssigt på Måløv Hovedgade, vil ca. 500 biler komme fortsat i de 4 spidsbelastningstimer. Medregnet 4 timer a 750 biler, der pr. time vil svinge ind fra Måløv Byvej for at gå i Lidl, vil tallet på de 4 timer blive: 500 + 3000 = 3500 : 4 = 875 :60 = 14,6 bil i minuttet, vel og mærke kun den ene vej, så tur retur i minuttet vil der være tale om 29 biler. Meget stor forskel fra de 3-4 biler, Rambøll rapporten er kommet frem til. (I øvrigt er der fejl i Figur 3 i Rambøll rapporten, med hensyn til sammentælling af bilstrømmen). Det er Måløv Hovedgade vel ikke dimensioneret til. At påføre beboerne tættest på Måløv Hovedgade denne øgede trafik, og så tilbyde støjværn til

Page 26: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

26

specielt udsatte beboere, er jo heller ikke gennemtænkt, for som en af beboerne meget fornuftigt pointerede til Borgermødet, vil det blive et slaraffenland for Indbrudstyve, der vil kunne få "Helle" bag disse støjværn, og Højriis kvarteret er konstant udsat for indbrud, så det vil være en meget dårlig løsning. Det skal vel heller ikke være sådan, at de mest udsatte beboere (ca 15-20 parceller) skal bo i en slags Fort Knox, indhegnet, så en dagligvarebutik kan placeres??? Er det hvad kommunen betragter som et godt og socialt....(Agenda 21 Strategi) bymiljø, hvor alle bliver tilgodeset?? Det håber vi ikke, og derfor har vi også tiltro til, at Ballerup Kommunalbestyrelse er åben for, ikke at placere en dagligvarebutik på den i lokalplanforslag 135 nævnte grund. Der var en meget klar holdning på Borgermødet den 4-6-2014 i blandt de godt 150 fremmødte om, at man IKKE ønskede en dagligvarebutik på det omtalte område, af både trafikstøjmæssige, trafiksikkerhedsmæssige og logistikmæssige årsager. Man ønsker ikke cykel/gangstien på Måløv Hovedgades østligste ende nedlagt, idet den bliver meget benyttet af alle borgere i tilknytning til Måløv Hovedgade, samt af Novo Nordisk til cyklende medarbejdere. Vi skal på baggrund af ovenstående, anmode om, at lokalplanforslaget ikke gennemføres, og at Ballerup Kommunalbestyrelse vil tage vores løsningsforslag med liberalt erhverv op til seriøs behandling. Med venlig hilsen Alle underskrevne personer fra Højriis boligkvarter. CC: Vedlagt alle underskrevne navne og adresser. Indsigelsen er underskrevet af 79 personer (red.)

Page 27: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

27

44 Mail fra Jeudan til By, Kultur og Erhverv, sendt fredag 20-06-2014 12:10 Hej Claus, Vi har fået udarbejdet vedhæftet skitseforslag på vores ejendom på Måløv Stationsplads som vi vil sende ind i forbindelse med høring af lokalplan 135. Jeg håber at I vil syntes om forslaget som stemmer meget godt over ens med de indsigelser jeg har kunnet læse på hjemmesiden. God weekend. Med venlig hilsen LARS HOFFMANN PROJEKTCHEF JEUDAN A/S • SANKT ANNÆ PLADS 13 • 1250 KØBENHAVN K • JEUDAN.DK

Page 28: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

28

Page 29: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

29

Page 30: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

30

Page 31: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

31

Page 32: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

32

Noter fra borgermøde vedr. Lokalplan nr. 135 for en dagligvarebutik ved Måløv Hovedgade, den 4. juni 2014 kl. 19.30 på Måløv Skole. 78 voksne og 3 børn, heraf 3 fra TMU og 3 personer fra Lidl/Rambøll. Oplæg ved Helle Tiedemann Oplæg ved Claus Pichard Vi er flyttet herud fordi der ikke er som Skovlunde, Værløse osv. Vi har rigeligt med handel her. Hvorfor skal der konkurreres? Svar – Helle: Vi siger ikke, at vi skal have folk fra andre steder. Vi skal fremføre denne plan. Der er én der ønsker at lave butik, og derfor skal vi fremføre det. Hvad sker der med vores ejendomme, falder ejendomsværdien? Har teknisk forvaltning lagt Rambølls trafikplan til grund for lokalplanforslaget? Hvordan kan man så sige, at cykelstien skal flyttes? Vi får mange flere biler der svinger til højre, det hænger ikke sammen med supercykelstien. Det hænger ikke sammen med Rambølls trafikvurdering. 50 % af bilerne drejer til højre. Rambøll har lavet en fornuftig rapport, når de siger, at det er til fare for cyklisterne, hvordan kan kommunen så anbefale det? Vi er en cykelkommune, vi har det godt. Svar – Claus: Undervejs har vi set Rambølls plan. Vi troede, vi kunne køre cykeltrafikken uden om bygningen, men der var konfliktpunkt med cyklister hen over en parkeringsplads. Pladsen er for lille, cyklerne skal udenom. Supercykelstien må skal ikke være en dobbeltrettet sti. Der skal være ensrettede stier i begge sider. Det er forskellige hensyn, der er et regionalt og et lokalt der konflikter. Det er trafiksikkerhedsmæssigt ikke optimalt. Hvor meget trafik kommer der til Lidl? Ved Netto kommer der store lastbiler. Det vil der også ske her. Ved Jørgen Andersensvej bør der være en rundkørsel ud til Frederikssundsvej. Hanne, regionsrådet. Vi har mange butikker i området. Man skal kunne gå til butikker. Det er et problem for dem, der bor i Søndergårdskvarteret. Der er store lastbiler på alle tidspunkter af døgnet. Det er vigtigt med lokale butikker, men vi har mange butikker i Måløv. Det er en gammel tank. Er der styr på forurening, hvordan vil man sikre det? Glad for at lokalplanforslaget er sendt i høring. Håber I vil lytte til os. Svar – Claus: Miljø, Tankstationen er ikke registreret som forurenet. Erfaringsmæssigt er der forurening. Det er grundejerens forpligtigelse at rydde op. I forbindelse med salg og byggeri skal der foretages forureningsundersøgelser. Når vi kender dem, skal vi se, hvad der skal ske. Lastbilerne, man kører en anden transportmodel i Lidl, det er mindre lastbiler, man pakker til den enkelte butik. Bakkende lastbiler er generelt farlige.

Page 33: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

33

Billede nr. 16. Hindsgavlområdet, man vil ikke have, at folk går over Frederikssundsvejen for at handle. Folk fra Søndergård hvorfor vil de handle i Lidl, der er for langt at gå? Forstår ikke, at der ikke kan være Lidl i Hindsgavlcentret. Svar- Claus. Vi kan godt lave plangrundlaget om. Butikken vil støjafskærme for kørsel i 24 timer, det gør ikke den store forskel. Støj fra ventilator vil give meget støj, den vil køre i 24 timer. Trafiksikkerhed er vigtig. I siger det nok skal løses. Jeg mener, at man bør vurdere det inden lokalplanen vedtages endeligt, så det kan indgå i beslutningen. Hvor meget må virksomheden støje? Svar - Henrik, Lidl: I boligområder må man støje 45 dB(A), 55 dB(A). Vi overholder reglerne andre steder. Ærgeligt, at I vil placere en butik i et boligområde. Nu har vi glædet os over, at vi får motorvejen til næste år, og mindre trafik. Plangrundlavet kan laves om for Hindsgavl. Hvad skal vi gøre? Skal vi skrive; at vi gerne vil have at Lidl ligger et andet sted? Per Mortensen, TMU. I siger på en ene side, at vi har for mange butikker og på den anden side, at den gerne må ligge på den anden side. Hold fast i hvad i mener, problemerne er parkering og trafikken. Trafikforhold og højresvingende biler. Når der kommer flere biler, så kommer der også mere støj. Lidl, siger at der måske kommer mindre biler end i dag. Vi har et støjproblem også i dag. Alle de biler, der skal ned i Måløv, der kommer mange biler og der er problemer. Lidl siger, at det ikke er deres problem, dem der skal videre, det er kun indtil deres egen grund, som de skal håndtere. Få styr på støjen. Det bliver et problem for cyklister, at man ikke kan komme den vej, som man kan i dag. Utilfredshed med at den dobbeltrettede cykelsti ud til Frederikssundsvejen forsvinder. Der bliver en øget trafik på Måløv Hovedgade og Jørgen Andersensvej. Et trafikknudepunkt. Fokuser på det. Vil Lidl på den anden side af Frederikssundsvejen? Svar – Henri, Lidl: Det har vi ikke fået set på endnu. Der er noget trafik. Er det muligt, vil jeg undersøge det. Forskellige resultater. Vil i have butikken eller ej? Cykelstier eller ej, en rundkørsel vil redde rigtig meget. Thorkild. Har Ballerup Kommune ikke nogen mulighed for at forhindre en dagligvarebutik på den pågældende grund?

Page 34: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

34

Svar – Claus: Ja og nej. For at realisere projektet skal der inddrages vejareal og en boligejendom. Man kan nægte at boligejendommen inddrages og at inddrage vejarealer. Projektet er i strid med byplanvedtægten, der er gældende. Man kan ikke realisere en butik af den størrelse på tankstationsgrunden alene. Grundejerforeningen må gerne købe grunden. Bekymret for støjniveauet, vi kan høre trafikken i krydset allerede i dag. Støjen. Har man overvejet støjniveau for de nærliggende grunde? Kan man overveje det? Hvordan kan man lave en offentlig parkeringsplads i et villakvarter? Man har overset den meget cykel trafik, der er i området, fra dem der bor bag skolen. Både ældre, børn og unge. Folk cykler ikke langs Måløv Parkvej. Også dem der arbejder på Novo cykler her. Motorvejsprojektet, når det åbner i 2015, vil Frederikssundsvejen blive overtaget af Kommunen? Svar – Claus: Ja, kommunen overtager vejen og kan beslutte udføring af kryds. Lastbilstrafikken, en 12 meter lastbil kan lave et sving. Tvivler på, at Lidl vil køre med 12 meter lange biler. Rambøll rapporten viser at lastbiler støjer og har svært ved at svinge. Blomberg, når Ballerup Bladet refererer skal de gøre det ordentligt. Det er legalt at tjene penge. Er det til samfundets ve og vel, at der kommer en Lidl i området? Støjniveauerne. Er der ikke en fejl på støjkortet? Tegningen, viser hvor stor en bygning er. Den støjdæmper. Der ligger en grund, der skal ske et eller andet. Kan man forestille sig, at man fredede tanken? Køb og byg et støjværn, det tager meget lyd. Hvordan kan man pålægge en ejer ikke at sælge til, hvad han ønsker? Svar – Claus: Butikker, der opføres i disse år, har alle sammen samme størrelse. der er en logik i dette, så det giver en fornuftig forretning. Det er ikke kommunen, der ejer tanken. Det er en privat ejer. Vi freder ikke tankstationer. Aldi på Østerhøj går ikke så godt, kan Lidl ikke flytte ind der? Man river et hus ned, som i dag tager støjen for os, der bor ved siden af, hvor der skal være parkeringsplads. Det er ikke i orden. Vi ønsker et støjhegn. Det er støj og parkering, der er problemet. Vi mister værdien for vores grund. Det er mangel på respekt, at man skal frarøve penge fra os. Jeg bor ved siden af, mister mange penge, vil kommunen så nedjustere vores ejendomsværdi? Har I tænkt på konsekvensen Svar – Helle: Vi stjæler ikke penge. Vi vil tænke over det. Vi har ikke brug for flere butikker.

Page 35: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

35

Lastbiler kan ikke finde ud af, at man ikke kan vende på Ulborgvej, allerede i dag. Hvis I laver om på lokalplanen for at lave en parkeringsplads bliver det ikke bedre. Brugtvognsforhandleren kan han få lov til at sælge biler fra sin grund? Ulborgvej 1 og 2 støjværn, så bliver det et fortknox, så kan der rigtig komme gang i tyverierne. Når man laver støjværn, kommer det så ikke til at støj længere nede ad gaden? Jørgen Andersensvej, i dag er der problemer med de store lastbiler, de kan ikke komme ind. Der bliver trafikpropper. Den samme problematik vil opstå her, og der kommer støj. i Hvordan ser butikken ud, hvor meget vil det larme? Kan kommunen forhindre byggeri? Ja. Nu vi er her alle sammen, vil vi have det eller ej? Har vi behov for en Lidl? Der var et enstemmigt ”Nej”. Aldi har det svært og er tæt på at lukke. Er Lidl interesseret i at flytte op til Østerhøj? Svar – Henrik, Lidl: Tak for forslaget. Tror ikke, at Aldi vil sælge til Lidl. 90 procent af dem der bor i Eskebjerggård, vil gerne have en Lidl i Måløv. Thorkild - Man vil gerne sende problemet videre til Østerhøj. Hanne – Hvad med at placere den på Korsvejgård? Nu vil vi gerne have en Lidl, men ikke her? Hvad skal der så ligge her? Skal det så være grønne arealer. Der kommer noget andet. Hvad vil vi så? Essensen af det hele. Der er ikke plads på det eksisterende område til det, kommuneplanen muliggør. Sælg dog til noget, som kan være på den eksisterende grund. Aldi har det ikke så godt. Fordi Fakta er kommet ved siden af. Vi får ikke flere penge. Problemet er, at man ødelægger et boligområde med støj og trafik. Vi er imod støj og trafik der skabes for lokalområdet, og værditabet. Christian Skjæran. Fint projekt, men butikken bør ligge et andet sted. Ulborgvej. Jeg kører på Måløv Hovedgade hver dag. Det er med livet som indsats. Ind og udkørslen kommer i forlængelse af Måløv Hovedgade. Er bange for at der sker ulykker. Det er et væmmeligt sted for cyklister allerede i dag, når man kommer cyklende. Hvis Lidl kommer, kunne man så ikke hæve fladen, så man laver en overkørsel, den skal være meget tydelig, så man sænker farten. Der er dårlig skiltning.

Page 36: HVIDBOG over indkomne indsigelser...vej var etableret da vi flyttede ind og F24-tanken havde værksted og butik med travlhed fra 7-22 (34) ANDRE MILJØGENER. • Naboerne vil blive

36

Har vi ikke lige vedtaget, at vi ikke skal have en Lidl? Hvem ejer det grønne areal af Ulborgvej? Arealet er forsvundet på tegningen. Hvis det er grundejerforeningen, så sælger vi ikke. Der er også en brandpost. Kunne man ikke lave parkering på den ene side af Ulborgvej og lave p-pladser? Hvor høj kan bygningen blive? I siger 7,5 meter i èt plan? Det bliver en mur? Der kommer ikke vinduer? Det bliver ikke kønt. Der vil blive genereret støj. Svar: Den er 7,5 meter ind mod villakvarteret og 4 meter ud mod Frederikssundsvejen. Lørdag formiddag, når alle skal handle samtidigt, hvor skal man så parkere? Hvor mange mennesker forventer Lidl, at der vil komme? Hvornår er der spidsbelastninger? Svar – Henrik, Lidl: Vi er interesseret i at lave p-pladser, der er nok til at klare de handlende. Måske lige lørdag op til påske, kan der være et problem. Dårlig idé, det I er i gang med. det er sørgeligt. Få det lavet om. Vent indtil 2016, når der ikke er så meget trafik. Kommunens Høringsportal. Det er svært at se. Der er noget galt med grafikken. Den lille ting, Hvad mener du? Den er blevet mindre. Det skal I kigge på!!!! Hvor meget vil man bruge vores forslag?’ Svar – Helle: Politikerne lytter til fagfolkene og borgerne. Politikerne får forelagt alle synspunkter, og efterfølgende beslutter politikerne. Alt hvad jeg har hørt i dag er negativt. Det er synd for det ægtepar, der har solgt deres grund. Tak for i dag. Slut kl. 21.40.